Statisk dokumentation - SB Intranet Projektgrundlag.pdf · Slagelse Boligselskab – Renovering af...

Slagelse Boligselskab – Renovering af Grønningen, afd. 10

Entreprise 1 - 5

Statisk dokumentation

2.050 A1 - Projektgrundlag

Totalrådgiver:

Danneskiold-Samsøes Allé 28 1434 København K

Ingeniører:

RÅDGIVENDE INGENIØRER A/S Stejlhøj 17

4400 Kalundborg

Stejlhøj17, 4400 Kalundborg

PROJEKT:

Renovering

Afd. 10 – Grønningen

Slagelse Boligselskab

EMNE:

STATISK DOKUMENTATION

A1. PROJEKTGRUNDLAG

DOKUMENT NR.:

2.050

SAGSNR.:

12 133

B Rettelser jf. rettelsesblade 2013.06.14 EKO STF TOJ

A Udbud 2013.02.22 EKO STF TOJ

Til myndighedsgodkendelse 2012.11.09 EKO STF TOJ

REV. BESKRIVELSE DATO UDFØRT KONTROL GODKENDT

X

ISC Rådgivende Ingeniører A/S Stejlhøj 17 DK-4400, Kalundborg Tlf.: 3527 8960

Sag: Grønningen - Renovering af 216 boliger Sag nr: 12 133 A. Konstruktionsdokumentation Dato: 2012.11.09 Rev.: B:2013.06.14 A1. Projektgrundlag Side: 3 af 28

H:\12133 Slagelse afd. 10 Grønningen\word\Statisk Dokumentation\A1-Projektgrundlag\A1 Projektgrundlag.docx

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 PROJEKTGRUNDLAG 4

1.1 Bygværket 4 1.1.1 Bygværkets art og anvendelse 4 1.1.2 Konstruktioners art og opbygning 6 1.1.3 Udførelse 7 1.1.4 Beskrivelser, modeller og tegninger 7

1.2 Grundlag 7 1.2.1 Normer og standarder 7 1.2.2 Sikkerhed 10 1.2.3 IKT-værktøjer 10 1.2.4 Referencer 10

1.3 Forundersøgelser 10 1.3.1 Grunden og lokale forhold 10 1.3.2 Geotekniske forhold 10 1.3.3 Klima- og miljøtekniske forhold 11

1.4 Konstruktioner 11 1.4.1 Statisk virkemåde 11 1.4.2 Funktionskrav 12 1.4.3 Levetid 12 1.4.4 Robusthed 12 1.4.5 Brand 13 1.4.6 Udførelse 13

1.5 Konstruktionsmaterialer 13 1.5.1 Grund og jord 13 1.5.2 Beton 14 1.5.3 Armering 14 1.5.4 Stål 14 1.5.5 Murværk 15 1.5.6 Træ 15

1.6 Laster 15 1.6.1 Lastkombinationer 15 1.6.2 Permanente laster 16 1.6.3 Nyttelaster 19 1.6.4 Naturlaster 20

1.6.4.1 Snelast 20 1.6.4.2 Vindlast 20 1.6.4.3 Jordtryk 25 1.6.4.4 Vandtryk 26

1.6.5 Ulykkeslaster 26 1.6.6 Masselaster 26 1.6.7 Andre laster 26

1.7 Bilag til A1. Projektgrundlag 27



1 PROJEKTGRUNDLAG

1.1 Bygværket

Baggrunden for nærværende aktiviteter er en del af gennemførelsen af en fysisk helhedsplan for Afd. 10 Grønningen, Slagelse Boligselskab.

Projektet omfatter renovering af 216 boliger samt opførelse af ny fællesbygning med integreret ny materialegård.

1.1.1 Bygværkets art og anvendelse Boligblokke Boligblokkene er opført 1966, og er en typisk bebyggelse fra den periode, hvor der blev gennemført mange elementbyggerier i Danmark. Bebyggelsen er oprindeligt opført af Larsen og Nielsen.

Bebyggelsen består af 7 4 etagers boligblokke hver med et bebygget areal på 570 m², et boligareal på 2280 m² og kælder på 570 m².

Blokkene er 51 m x 11, 5 m og er 16,5 m høje.

Årsagen til renoveringen er blandt andet at betonen er under nedbrydning og den karbonisering der er begyndt i betonen kan ikke standes.

Derfor udføres ny klimaskærm, samt udvidelse og inddækning af altanerne.

Efter aftale med Landsbyggefonden udføres der 16 boliger efter reglerne om tilgængelighed og de i enderne af blokkene 6 og 7, se ovenstående skitse.

Etableringen af tilgængelighedsboligerne sker ved etablering af to elevatortårne i eksisterende byg-ningskrop samt renovering af badeværelserne. Se nedenstående plan.



Eksisterende vægge er vist stiplet og nye vægge er skraveret.

Fællesbygning

Fællesbebyggelsen består af 346 m2 bebyggelse, som er delt i et materieldepot/garage og man-

skabsområde og ved siden af en sal med køkken til beboerne til diverse arrangementer.

Huset er 6 meter højt, 14 meter bredt og 26 meter langt.



1.1.2 Konstruktioners art og opbygning Boligblokke Boligblokkene er opført som et traditionelt betonelementbyggeri fra 1960’erne.

For størstedelen af blokkene er funderingen direkte mens blok 7 er pælefunderet.

Byggeriet er udført med bærende tværvægge med etageadskillelser samt tagdæk i huldækelemen-ter.

Hvor der i kældrene er etableret sikringsrum er dækket dog udført i insitu betondæk.

Facade og gavlelementer er udført af sandwichelementer.

Altanerne er udført tilbagetrukket med et brystningselement i front.

Hovedparten af badeværelserne er udført som præfabrikerede kabineelementer, der indgår i den statiske konstruktion.

På tagdækelementerne er udført en tagkonstruktion af gitterspærfag med en tagbelægning af eter-nitbølgeplader.

Efter renovering For de almindelige boliger ændres der ikke indvendigt på de bærende konstruktioner.

I indgangsfacaden fjernes ydervæggen i trapperummet og et let facadeparti i glas monteres på en stålkonstruktion.

Brystningen på altanerne nedtages. Altanpladen bevares og et let fremskudt altanmodul monteres med skråbånd til de tilstødende tværvægge.

I tilgængelighedsboligerne omlægges 3 lejligheder i hvert plan i den ene gavl på blok 6 og 7 til 2 til-gængelighedsboliger med elevatoradgang.

I den forbindelse nedrives dele af etagedækket og nye bærende betonvægge etableres for elevator-skakt og bæring for nye etage dæk.

Efter understøbning af eksisterende kældervægge etableres en elevatorgrube i kælderen.

Elevatorskakten føres op gennem tagrummet og tagfladen.

Fællesbygning Byggeriet er med bærende og stabiliserende vægge i letbeton, samt 3 charniere limtræsrammer og vindkryds. Ydervæggen består af helvægselementer med isolering og puds, og lette konstruktioner med træskelet mellem limtræsrammer. Selvbærende terrændæk i in-situ beton. Tag over letbeton-vægge udføres som huldæk, og tag ved limtræsrammer som en ventileret tagkonstruktion opbygget på stedet.

Bygningerne funderes på borede brøndfundamenter, som får afleveret last fra fundamentsbjælker.

Byggeriet er opdelt i følgende konstruktionsafsnit:

Boligblokke:

Betonarbejder:

Understøbning

Elevatorgrube

Stribefundamenter

Ramning af stålrørspæle

Etagedæk

Betonvægge Stålkonstruktioner:

Stålrørspæle

Altaner Trækonstruktioner:



Reetablering af tagkonstruktion Fælleshus:

Betonkonstruktioner:

Fundamenter

Terrændæk

Huldækelementer

Vægelementer

Stålkonstruktioner:

Diverse beslag mv.

Vindkryds

Trækonstruktioner:

Limtræsrammer

Trækassetter

1.1.3 Udførelse Som følge af det valgte statiske system stilles der krav til udførelsen, herunder krav til ud-førelsesrækkefølge, midlertidige konstruktionsafstivninger.

Af hensyn til hurtig styrkeudvikling og dermed et tidligere afforskallingstidspunkt kan den krævede betonstyrke sættes højere end angivet i pkt 1.5.2

1.1.4 Beskrivelser, modeller og tegninger Omfang af gældende tegningsmateriale fremgår af Statisk Dokumentation, Del A3.

Ydermere udarbejdes der en række beskrivelser for arbejdets udførelse inden udførelse som anført nedenfor:

Jordarbejder

Betonarbejder, pladsstøbt

Betonelementleverance

Betonelementmontage

Arkitekten har udarbejdet følgende beskrivelser med relevans for konstruktionerne:

Tømrerarbejde

Altaner

1.2 Grundlag

1.2.1 Normer og standarder Beregningerne er udført i henhold til senest redigerede udgave af følgende normer:

Eurocode 0 - Projekteringsgrund-lag for bærende konstruktioner

EN 1990:2007 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktio-ner

EN 1990 DK NA:2010 Nationalt anneks. Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner

EN 1990 DK NA:2010-Tillæg Tillæg til nationalt anneks. Projekteringsgrund-lag for bærende konstruktioner

Eurocode 1 - Last på bygværker

EN 1991-1-1 Del 1-1: Almindelige laster - Densiteter, egen-last og nyttelast for bygninger

EN 1991-1-1 DK NA:2007 Nationalt anneks. Del 1-1: Almindelige laster - Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger



EN 1991-1-1 DK NA:2007-till Nationalt anneks. Del 1-1: Almindelige laster - Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger, tillæg 1, 2010

EN 1991-1-2 Del 1-2: Generelle laster - Brandlast

EN 1991-1-2 DK NA:2011 Nationalt anneks. Del 1-2: Generelle laster – Brandlast

EN 1991-1-3 Del 1-3: Generelle laster – Snelast

EN 1991-1-3 DK NA:2010 Nationalt anneks. Del 1-3: Generelle laster – Snelast. Normudvalgets udredning omkring snelast 2010.

EN 1991-1-4 Del 1-4: Generelle laster – Vindlast

EN 1991-1-4 DK NA:2010 Nationalt anneks. Del 1-4: Generelle laster – Vindlast

EN 1991-1-4 DK NA:2010-till Nationalt anneks. Del 1-4: Generelle laster – Vindlast tillæg

EN 1991-1-5 Del 1-5: Almindelige laster - Termiske laster

EN 1991-1-5 DK NA:2007 Nationalt anneks. Del 1-5: Almindelige laster - Termiske laster

EN 1991-1-5 DK NA:2010-till Nationalt anneks. Del 1-5: Generelle laster - Termiske laster, tillæg

EN 1991-1-6 Del 1-6: Generelle laster - Last på konstruktio-ner under udførelse

EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt anneks. Generelle laster - Last på konstruktioner under udførelse

EN 1991-1-7 Del 1-7: Generelle laster – Ulykkeslast

EN 1991-1-7 DK NA:2007 Nationalt anneks. Generelle laster – Ulykkeslast

EN 1991-1-7 DK NA:2010-till. Nationalt anneks. Generelle laster – Ulykkes-last, tillæg

Eurocode 2 - Betonkonstruktioner

EN 1992-1-1 Del 1-1: Generelle regler samt regler for byg-ningskonstruktioner

EN 1992-1-1 DK NA:2011 Generelle regler samt regler for bygningskon-struktioner

EN 1992-1-2 Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimen-sionering

EN 1992-1-2 DK NA:2011 Generelle regler - Brandteknisk dimensionering

DS/EN 1992-3 DK NA: 2010 Del 3: Betonkonstruktioner til opbevaring af væsker og pulvere

Eurocode 3 - Stålkonstruktioner

EN 1993-1-1 Del 1-1: Generelle regler samt regler for byg-ningskonstruktioner


EN 1993-1-2 Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimen-sionering


EN 1993-1-3 DK NA:2007 Del 1-3: Koldformede elementer og beklædning af tyndplade

EN 1993-1-4 DK NA:2007 Del 1-4: Rustfrit stål

EN-1993-1-5 Del 1-5: Pladekonstruktioner

EN 1993-1-5 DK NA:2007 Pladekonstruktioner

EN-1993-1-6 Del 1-6: Styrke og stabilitet af skalkonstruktio-ner

EN 1993-1-6 DK NA:2007 Styrke og stabilitet af skalkonstruktioner



EN-1993-1-7 Del 1-7: Styrke og stabilitet af pladekonstruktio-ner med tværbelastning

EN 1993-1-7 DK NA:2007 Styrke og stabilitet af pladekonstruktioner med tværbelastning

EN 1993-1-8 Del 1-8: Samlinger

EN 1993-1-8 DK NA:2007 Samlinger

EN-1993-1-9 Del 1-9: Udmattelse

EN 1993-1-9 DK NA:2007 Udmattelse

EN 1993-1-10 DK NA:2011 Del 1-10: Materialesejhed og egenskaber i tyk-kelsesretningen

Eurocode 4 - Kompositkonstrukti-oner

EN-1994-1-1 Del 1-1: Generelle regler samt regler for byg-ningskonstruktioner


EN-1994-1-2 Del 1-2: Generelle regler - brandteknisk dimen-sionering

EN 1994-1-2 DK NA:2011 Generelle regler - brandteknisk dimensionering

Eurocode 5 - Trækonstruktioner

EN-1995-1-1 Del 1-1: Generelt - Almindelige regler samt reg-ler for bygningskonstruktioner

EN 1995-1-1 DK NA:2011 Generelt - Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner

EN-1995-1-2 Del 1-2: Generelt - Brandteknisk dimensione-ring

EN 1995-1-2 DK NA:2007 Generelt - Brandteknisk dimensionering

Eurocode 6 - Murværkskonstrukti-oner

EN-1996-1-1 Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarme-ret murværk

EN 1996-1-1 DK NA:2008 Generelle regler for armeret og uarmeret mur-værk

EN 1996-1-1 DK NA:2010-till1 Generelle regler for armeret og uarmeret mur-værk

EN-1996-1-2 Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimen-sionering


EN-1996-2 Del 2: Designbetragtninger, valg af materialer og udførelse af murværk

EN 1996-2 DK NA:2007 Designbetragtninger, valg af materialer og udfø-relse af murværk

EN-1996-3 Del 3: Forenklede beregningsmetoder for uar-meret murværk

Eurocode 7 - Geoteknik

EN 1997-1 Del 1: Generelle regler

EN 1997-1 DK NA:2010 Del 1: Nationalt anneks

EN 1997-2 DK NA:2011 Del 2: Jordbundsundersøgelser og prøvning.

Eurocode 9 - Aluminiumskonstruk-tioner

EN 1999-1-1 DK NA:2007 Del 1-1: Generelle regler

EN 1999-1-2 DK NA:2007 Del 1-2: Brandteknisk dimensionering

EN 1999-1-3 DK NA:2011 Del 1-3: Udmattelse

Letbeton



DS/EN 1520:2011 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering

DS/EN 1520 DK NA:2011

Autoklaveret porebeton

EN 12602 Præfabrikerede armerede komponenter af au-toklaveret porebeton med tilhørende designan-nekser.

EN 12602 DK NA:2008

1.2.2 Sikkerhed Konsekvensklasse: CC2 (middel)

Dokumentationsklasse: Middel iht. SBI-223, tabel 1 (middel konsekvensklasse og traditio-nelt byggeri)

1.2.3 IKT-værktøjer

Microsoft Office Excel 2010 herunder ISC-applikationer.

Mathcad ver. 15.0 med egen udarbejdede applikationer.

Microsoft Office Word 2010

Murværksprojektering, version 6.0

1.2.4 Referencer

Bygningsreglement BR-10

SBI-anvisning 223, 1. udgave, 2009, Statens byggeforskningsinstitut (SBI 223)

Teknisk ståbi, 21. udgave 2012 (STÅBI).

Stålkonstruktioner efter DS/EN 1993-1-1

Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1

Stål & brand, Håndbog i brandsikring af stålkonstruktioner. Dansk Brandværnskomité

Brandteknisk Vejledning nr. 30. Brandtekniske eksempler. Dansk Brandteknisk Institut.

Betonelementer, håndbog i 4 bind, Betonelementforeningen 1991

HILTI projekteringshåndbog

Strongtie Produktkatalog 2010-2011

1.3 Forundersøgelser

1.3.1 Grunden og lokale forhold Ved gavlene i blok 4 og blok 7 er der fundet stærkt sætningsgivende moseaflejringer ned til 3 – 5 m under terræn.

På arealet mellem blokkene er der placeret drænledninger.

Mellem blokkene er der fjernvarmeledninger lagt i betonkanaler.

Fælleshuset er placeret på randen af en opfyldt tidligere grusgrav med fyld af forurenet jord klasse 2 – 3.

1.3.2 Geotekniske forhold Boligblokke

Geoteknisk institut har i januar 1965 udarbejdet en geoteknisk rapport for jordbundsforholdene ved boligblokkene.

Under dele af blok 4 og blok 7 er fundet moseaflejringer. Disse er underlejret af glacialt smeltevands-ler og moræneler 3 m – 5 m under terræn.

Under de øvrige blokke findes glaciale aflejringer vurderet til ca. 1 m fra kældergulvniveau.

Der kan således regnes med en dyb direkte fundering på glaciale sand- og leraflejringer.

Vandspejlet regnes at ligge ca. en meter under terræn. Der skal således regnes med tørholdelse ved lænsepumper ved udgravning i kælder.

Projektet gennemføres i geoteknisk kategori 2.



Fælleshus

Der er foretaget 6 stk. komplette lagfølgeboringer med vingeforsøg og optagning af omrørte jordprø-ver af firmaet Jord og Teknik Sag nr. 21.447

I de udførte boringer er der truffet et massivt blandet fyldlag, der varierer i tykkelse mellem 2,3 og 3,7 meter. Under fyldmassen træffes en sandet leraflejring af senglacial alder, der i dybder under terræn varierer mellem 3,1 og 4,1 meter, og går over i glaciale moræneler aflejringer. Moræneler fortsætter indtil boringens respektive slutdybde. For at opnå fundering på fast underlag skal fundamenter føres til kote 57,85 eller der skal opnås en vingestyrke i lertilfældet på min. 150 kN/m

2.

For at sikre mod sammenskridning af fyldlagene bores brøndfundamenterne med forringsrør.

Der kan forventes grundvand i boringerne op til kote 59.60.

1.3.3 Klima- og miljøtekniske forhold Boligblokke

Der er konstateret forurening i boligblokkene i form af asbest, blyholdig maling og PCB.

Der vil før renoveringsarbejderne blive foretaget en sanering for at fjerne disse stoffer i de områder hvor der skal foretages bygningsarbejder.

Fælleshus

Der er fundet jordforurening ved fælleshuset i fyldlaget. Jordforureningen antager klasse 2 til klasse 4, og jordentreprenøren skal tage forholdsregler for behandling af forurenet jord. Der foreligger mil-jøboringer som kategoriserer jordforureningen

1.4 Konstruktioner

1.4.1 Statisk virkemåde Boligblokke Tilgængelighedsboliger: De eksisterende badeværelsesmoduler fjernes. De er en integreret del af det bærende system så til-stødende dæk enten fjernes eller understøttes. Nye insitudæk udstøbes successivt sammen med nye bærende insitubetonvægge og elevatorskakt-vægge udstøbes på nye fundamenter. Der etableres en elevatorgrube, der nødvendiggør en successiv understøbning af eksisterende til-stødende fundamenter. Desuden udføres et taghus i forbindelse med elevatoren så den tilstrækkeli-ge overhøje sikres over elevatorstolen. De nye tværvægge samarmeres med facadeelementerne. I blok 7 regnes med pælefundering med stålrørspæle. Det statiske system bliver efter ombygningen enkeltspændte betondækplader der simpelt overfører den lodrette last til tværvæggene og derfra til fundamentet. Den vandrette last overføres til dækskiven, der overfører de vandrette kræfter til fundamentet. Her bliver den vandrette last dels overført til kælderdækket og dels til jorden som passivt jordtryk.

Altanrenovering Den eksisterende altan består af en altanplade og et brystningselement der er hægtet på forkanten af altanpladen. Brystningselementet demonteres ved renoveringen og en ny let altankonstruktion fabrikeret som et system påmonteres facaden ud for den eksisterende altan. De lodrette belastninger optages dels i forkanten af den eksisterende altanplade dels i to hænges-tropper, der fastgøres til de tilstødende tværvægge i bygningens betonkonstruktion.. Vandrette laster på langs af bygningen overføres dels som forskydning i forkanten af altanpladen, dels som et kraftpar vinkelret på facaden, der optages i de tilstødende tværvægge.

Indgangsparti Trapperummets facadevæg fjernes, og et nyt let facadeparti monteres på et bærende stålskelet monteret på trapperummets tværvægge. Det eksisterende statiske system er ikke ændret idet den lodrette last stadig overføres til trapperummets vægge og den vandrette last hidrørende fra vind overføres til samme vægge.

Fælleshus Byggeriet udføres som skivebygninger med afstivende vægge i beton samt limtræsrammer. Facader og indvendige letbetonvægge udføres som lodret bærende. Tagkonstruktionen udføres som et fladt



tag opbygget af 3 charniere limtræsrammer og trækassetter og betondæk, der hviler af på vægge over stueetage.

De bærende hovedkonstruktioner udføres som elementer i letbeton, eller som 3 charniere limtræs-rammer.

I det følgende gives en kortfattet beskrivelse af bygningens opbygning og statiske virkemåde.

Vandrette laster

Vind på facade på den lave del bliver ført til henholdsvis tagskive og terrændækskive. Tagskiven fø-rer lasterne via skivevirkning til tværgående stabiliserende letbetonvægge, og via dem til fundament. Terrændækskiven fører lasten via skivevirkning til tværgående fundamenter. Vind på facade på den høje del bliver ført ind i limtræsrammerne via trækassetter, og limtræsram-merne fører lasten til fundament.

Vind på gavl på den lave del bliver ført til henholdsvis tagskive og terrændækskive. Tagskiven fører lasterne via skivevirkning til langsgående stabiliserende letbetonvægge, og via dem til fundament. Terrændækskiven fører lasten via skivevirkning til langsgående fundamenter. Vind på gavl på den høje del bliver ført til tagskive og terrændæk af afstivende søjler. Lasterne i tagskiven bliver ført til vindtrækbånd via skivevirkning i trækassetter, og vindtrækbåndet forankres i limtræsrammerne som fører lasten til fundament.

Lodrette laster

Lodret last på den lave del af bygningen bliver ført via huldækelementerne til bærende tværgående vægge, og via væggene til fundament.

Lodret last på den høje del af bygningen bliver ført via trækassetter til limtræsrammerne og letbeto-nelementer, som fører lasten til fundamentet.

1.4.2 Funktionskrav Generelt stilles der krav til stivhederne som angivet i normer og standarder og leverandørernes an-visninger.

Nedennævnte krav anvendes som vejledning for fastlæggelsen:

Maksimale udbøjninger på baggrund af karakteristisk last:

Tag/loft1)

Dæk Vægge og facader

Bjælker og dæk

2) Vinduesfacader

Total last L/200 L/250 L/200 L/400 L/300

Variabel last L/400 L/500 L/400 L/500 (<15mm)

L/300

1. For tagterrasser skal de maksimalt tilladte deformationer reduceres med 20%

2. Gælder for bjælker og dæk, som understøtter lodrette elementer

For udkragede elementer kan tabelværdierne øges med 50 %, svarende til at den frie søjlelængde benyttes som L.

Maksimale vandrette udbøjninger for bygninger fastsættes til følgende iht. figur A1.2 [10]:

Vandret udbøjning af flere etagers bygning: u < H/500

Vandret udbøjning af enkelte etager: ui < hi < H/400

Relevante funktionskrav:

Krav vedr. egenfrekvens iht. EN 1990 DK NA:2007 A1.4.4

Minimal egenfrekvens af etagedæk for last svarende til den hyppige kombination (se afsnit 1.6.1 om lastkombinationer): 8 Hz

1.4.3 Levetid For bærende konstruktioner regnes med en levetid på mindst 50 år.

1.4.4 Robusthed For husbygningskonstruktioner i normal konsekvensklasse, hvor hovedkonstruktionen består af sammenhængende vægge og dæk, kan kravet i DS/EN 1990 DK NA:2007 Anneks E (4) om vurde-ring af robustheden, normalt anses for imødekommet, såfremt følgende konstruktive regler er opfyldt ifølge DS/EN 1992 FU:2009 [9.10.2]:



1. Periferi-trækforbindelser. Langs omkredsen af hver etageadskillelse skal der være anordnet en randarmering, som er i stand til at optage en karakteristisk last på 40 kN. Randarmeringen skal være forankret til eta-geadskillelsen, således at forskydningskræfter kan overføres.

2. Interne trækforbindelser. Etageadskillelser skal være armerede svarende til en karakteristisk last på 15 kN/m i hver ret-ning.

3. Vandrette trækforbindelser. I vægge der indgår i det konstruktive system, skal der i toppen være etableret forankringer til etageadskillelserne, som er i stand til at optage en karakteristisk last på 15 kN/m.

1.4.5 Brand Der skal generelt regnes med en et nominelt brandforløb efter standardbrandkurven.

Bygningerne opdeles i følgende anvendelseskategorier:

Bygningsafsnit Anvendelse Anvendelseskategori

Boligblokkene 1 - 7 Bolig 4

Fælleshus: Forsamling 3

Værksted/kontor 1

Bærende og afstivende konstruktioner (vægge og bjælker) udføres som R 60 bygningsdele.

Etageadskillelser (betondæk) udføres som REI 60 A2-s1,d0 (BS-60) bygningsdele.

Der stilles ingen brandmæssige krav til tagkonstruktionen.

1.4.6 Udførelse Udførelsen skal ske efter leverandørens anvisninger.

1.5 Konstruktionsmaterialer

1.5.1 Grund og jord Boligblokke:

I de geotekniske beregninger regnes boligblokkene iht. geoteknisk rapport (bilag A1.2) med direkte, dyb fundering på glaciale aflejringer samt pælefundering.

Ler:

For leraflejringer i funderingsniveau for stribefundamenter:

Udrænet karakteristisk forskydningsstyrke cu,k = 100 kN/m2.

γ = 19 kN/m²

Sand:

I sandaflejringer anvendes følgende parametre:

Plan friktionsvinkel φpl = 36°.

Fælleshus:

For fælleshuset ligger geoteknisk rapport Bilag A1.3 til grund. Der funderes på brøndfundamenter på glaciale aflejringer.

Ler:

For leraflejringer i funderingsniveau for stribefundamenter:

Udrænet karakteristisk forskydningsstyrke cu,k = 150 kN/m2.

γ = 19 kN/m²



1.5.2 Beton Alle betonkonstruktioner udføres i henhold til DS/EN 1992 og DS2426/DS482.

Kontrolklasse: Normal

Partialkoefficienter for beton:

Pladsstøbt beton: γc: 1,45

Elementer: γc: 1,40

Der anvendes betonkvaliteter som angivet i det følgende:

Renselag :Beton C 04 fck > 4 MPa - Passiv miljøklasse

Fundamenter :Beton C 25 fck > 25 MPa - Moderat miljøklasse

Udstøbning af minipæle :Beton C 30 fck > 30 MPa - Passiv miljøklasse

Kældervægge :Beton C 25 fck > 25 MPa - Moderat miljøklasse

Udvendige kælderhalse :Beton C 35 fck > 25 MPa - Aggressiv miljøklasse

Understøbning, fugeudstøbning :Beton C 25 fck > 25 MPa - Passiv miljøklasse

Forspændte huldæk :Beton C 35 fck > 35 MPa - Passiv miljøklasse

Elevatorgruber :Beton C 35 fck > 35 MPa - Aggressiv miljøklasse

Trapper Beton C 35 fck > 35 MPa - Moderat miljøklasse

Selvbærende terrændæk Beton C 35 fck > 35 MPa – Aggressiv miljøklasse

Selvbærende terrændæk Beton C 25 fck > 25 MPa – Moderat miljøklasse

1.5.3 Armering Partialkoefficienter for armering.

γs: 1,20

Der anvendes følgende armeringskvaliteter:

Kamstål (Y) B 550: fyk = 550 MPa, d= 8-25 mm

fyd = 458 MPa

1.5.4 Stål Alle stålkonstruktioner skal udføres i henhold til DS/EN 1993.

Udførelsesklasse: EXC2

Kontrolklasse: Normal

Partialkoefficienter for stål:

γM2 = 1,35 Uvarslet svigt

γM1 = 1,20 Varslet svigt uden bæreevnereserve

γM0 = 1,10 Varslet svigt med bæreevnereserve

Type: S235 efter DS/EN 10025

Styrke: fyk = 235 MPa, t ≤ 16

fyk = 225 MPa, 16 < t ≤ 40

fyk = 215 MPa, 40 < t ≤ 63

fyk = 215 MPa, 63 < t ≤ 80

Type: S355 efter DS/EN 10025

Styrke: fyk = 355 MPa, t ≤ 16

fyk = 345 MPa, 16 < t ≤ 40

fyk = 335 MPa, 40 < t ≤ 63



fyk = 325 MPa, 63 < t ≤ 80

Bolte generelt: Rustfaste bolte skal være rustfaste i kvalitet A4/A2. Øvrige skal minimum udføres i kvalitet 8.8.

Partialkoefficienter for bolte:

γM2 = 1,35 Bolte/nitters bæreevne samt ved hulrandsbæreevne

γM3 = 1,35 Friktionssamlinger

γM4 = 1,10 Injektionsboltes hulrandsbæreevne

Svejsning: a-mål =5

Korrosion: Alle ståldele skal korrosionsbeskyttes i henhold til det miljø, hvor de indbygges. Der anvendes reglerne i Dansk Standards anvisning for korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner DS/ENV 1090-2: 2008.

1.5.5 Murværk Der udføres ikke murværkskonstruktioner

1.5.6 Træ Alle trækonstruktioner udføres i henhold til DS/EN 1995.

Partialkoefficienter for træ:

γm: 1,30 for limtræ og pladematerialer

γm: 1,35 for øvrige produkter og forbindelser

Trækvaliteter:

Konstruktionstræ: C18

Limtræ: GL32h

1.6 Laster

Belastninger tages i henhold til DS/EN 1990 og DS/EN 1991 samt diverse leverandørkataloger.

1.6.1 Lastkombinationer I brudgrænsetilstanden regnes med følgende lastkombinationer.

Lastkombinationer

Permanente laster, G

Nyttelaster, Q

Naturlaster

Vindlast, V Snelast, S

Gunstig Ugunstig Kategori 1 Kategori 2

STR-1 (6.10b) Nyttelast dominerende

1)

1,0*G*KFI 1,5*α1*Q*KFI 1,5*α2*Q*KFI 0,45*V*KFI 0,45*S*KFI

STR-2 (6.10b) Kun nyttelaster

1)

1,0*G*KFI 1,5*α1*Q*KFI 1,5*0,5*Q*KFI 0 0

STR-3 (6.10b) Vindlast dominerende

1,0*G*KFI 1,5*0,5*Q*KFI 1,5*0,5*Q*KFI 1,5*V*KFI 0

STR-4 (6.10b) Vindlast dominerende

0,9*G 0 0 1,5*V*KFI 0

STR-5 (6.10b) Snelast dominerende

1,0*G*KFI 1,5*0,5*Q*KFI 1,5*0,5*Q*KFI 0,45*V*KFI 1,5*S*KFI

STR-6 (6.10a) Egenlast dominerende

1,2*G*KFI 0 0 0 0

STR-7 (6.12b) Egenlast dominerende

1,0*G Ψ2,1*Q Ψ2,2*Q 0 0

Note 1): Der regnes med fuld last på én etage og reduceret last på øvrige etager. Reduktionsfakto-ren er givet ved:

, hvor n er antal etager over den belastede konstruktionsdel.

Reduktionen benyttes kun for nyttelast kategori A, B, C og D. For øvrige kategorier er αn = 1.

n

1 n 1 0

n



I anvendelsesgrænsetilstanden regnes med følgende lastkombinationer:

Lastkombinationer

Permanente laster, G

Nyttelaster, Q

Naturlaster

Vindlast, V

Snelast, S

Kategori 1

Kategori 2

ANV-1 (6.14a) Karakteristisk

G Q 0,5*Q 0,3*V 0,3*S

ANV-2 (6.14b) Hyppig

G 0,3*Q 0,2*Q 0 0

ANV-3 (6.14c) Kvasipermanent

G 0,2*Q 0,2*Q 0 0

1.6.2 Permanente laster Fælleshus:

Permanent last t ρ g

Tag mm kN/m³ kN/m²

Tagpap, 2 lag 0,10

25 mm krydsfiner 25 5 0,13

Trækasetter m. 400 mm isolering 400 0,50

Installationer 0,25

Sum 0,98

Limtræsramme 0,600 x 0,200 x 7 kN/m3 = 0,84 kN/m

Limtræsramme 0,200 x 0,200 x 7 kN/m3 = 0,28 kN/m


Dækelementer ved fladt tag mm kN/m³ kN/m²

Tagpap 3 lag. 0,15

Huldæk 180 mm, inkl. fugebeton 180 3,00

400 mm. Isolering 400 0,8 0,32

Installationer 0,25

Sum 3,57


Bærende facade 180 mm. beton mm kN/m³ kN/m²

Letbetonvæg 180 24 4,32

Isolering 350 0,175 0,06

Puds 13 18 0,23

Sum 4,62


Bærende facade 120 mm. letbeton mm kN/m³ kN/m²

Letbetonvæg 120 18,5 2,22

Isolering 350 0,175 0,06

Puds 13 18 0,23

Sum 2,52




Tværvægge 180 mm mm kN/m³ kN/m²


Sum 3,33


Langsgående invedige vægge 120 mm mm kN/m³ kN/m²


Sum 2,22


Terrændæk 175 mm. selvbærende mm kN/m³ kN/m²

Beton 175 24 4,20

30 mm. mørtel + 20 mm. klinker 50 22 1,10

Sum 5,30


Træskelet facade mm kN/m³ kN/m²

Træ på træ beklædning 0,25

Trækasetter 0,50

Gips 0,23

Sum 0,98

Boligblokke:

Permanent last opland g g

Vindfang m kN/m² kN/m

Tag, isolering + tagdækning 2,7125 0,50 1,36

Tag, 180 mm huldæk 2,7125 3,00 8,14

Vægge, 120 mm letbeton 2,8 2,88 8,06

Sum 17,56


Tag mm kN/m³ kN/m²

Tagkonstruktion 0,50

Sum 0,50


Tagdæk, eksisterende mm kN/m³ kN/m²

Huldæk 180 mm, inkl. fugebeton 3,00

Isolering 300 0,2 0,06

Installationer 0,25

Sum 3,31


Tagdæk, nyt mm kN/m³ kN/m²

Insitu betondæk 180 mm 180 24 4,32


Installationer 0,25

Sum 4,63




Etagedæk, eksisterende mm kN/m³ kN/m²


Gulvkonstruktion 0,25


Installationer 0,25

Sum 3,56


Etagedæk, nyt, badeværelse mm kN/m³ kN/m²

Afretning + fliser 80 23 1,84

Nedhægt loft 0,05

Insitu betondæk 180 24 4,32

Installationer 0,25

Sum 6,46


Ikke-bærende facade mm kN/m³ kN/m²

Facadepuds 10 23 0,23

Facadeisolering 250 1 0,25

Hulrumsisolering, 50 mm 50 0,6 0,03

Sandwichelement, 95 mm + 65 mm 160 24 3,84

Sum 4,35


Forplader, sandwichelementer mm kN/m³ kN/m²

Facadepuds 10 23 0,23

Facadeisolering 250 1 0,25

Forplade, 65 mm 65 24 1,56

Sum 2,04


Etagedæk, selvbærende terrændæk mm kN/m³ kN/m²

Pladsstøbt 180 24 4,32

Gulvopbygning (afretning+klinker) 1,50

Lette skillevægge 0,50

Isolering 0,20

Sum 6,52


Etagedæk, dæk over kælder mm kN/m³ kN/m²


Gulvopbygning, strøgulv 0,20

Installationer 0,25

Sum 3,45

Andre:

Permanent last, let altan: sættes til 1,00 kN/m2.

Glasfacade: sættes til 0,60 kN/m2.



1.6.3 Nyttelaster Følgende nyttelaster benyttes iht. nedenstående skema.

Lodret nyttelast Kategori Fladelast Punktlast

kN/m² kN

Fælleshus

Samlingslokaler med bordopst. C1 2,5 3,0

Kontorarealer/Let erhverv. B 2,5 2,5

Adgangsveje B-C1 5,0 4,0

Nyttelast på tagflader: H 0,0 1,5

Kørelast under 3500 kg G 3,0 20

Oplagring E 7,5 7

Boligblokke

Bolig A1 1,5 2,0

Trapper A4 3,0 2,0

Tagrum A2 0,5 0,5

Altaner A5 2,5 2,0

Overfladelast på terræn G 5,0 90



1.6.4 Naturlaster Bygningen er belastet med naturlaster hidrørende fra sne, vind og jord jf. nedenstående afsnit.

1.6.4.1 Snelast

Eksponeringsfaktoren Ce sættes til 1,0.

Termisk faktor Ct sættes til 1,0.

sk er den karakteristiske terrænværdi, som sættes til 0,9 kN/m².

Fælleshus: Taghældningen regnes til 5°. Derfor bestemmes formfaktorerne af EN 1991-1-3 FU:2010 afsnit 5.3.3.

5° taghældning (μ1 =0,8) => S = μ1 x Ce x Ct x sk = 0,72 kN/m²

Ophobning

Under udhæng fra limtræsrammer på fladt tag kan der opstå sneophobning, svarende til:

μw = (b1 + b1)/2*h ≤ γ * h / sk

(3,250 + 10,875) / 2*0,875 ≤ 2 kN/m3 * 0,875 / 0,9 kN/m

2

8,071 ≤ 1,944

μ2 = μw + μs 1,944 + 0

μ2 = 1,944

Sop = μ2 x Ce x Ct x sk = (1,944) * 1,0 x 1,0 x 0,9 = 1,75 kN/m

2, dog ikke samtidigt med nyttelast.

Boligblokke:

Taghældningen regnes til 26,5°. Derfor bestemmes formfaktorerne af EN 1991-1-3 FU:2010 afsnit 5.3.3.

26,5° taghældning (μ1 =0,8) => S = μ1 x Ce x Ct x sk = 0,72 kN/m²

1.6.4.2 Vindlast

Vindlasten fastsættes iht. DS/EN 1991. Det fremgår af nedenstående kort at byggeprojektet er pla-ceret i en variation af landbrugsland/skov og villakvarter.

Det vurderes, at bygningen kan regnes beliggende i terrænkategori II, svarende til område med lav vegetation, for retninger syd og øst. Retninger nord og vest henføres til terrænkategori III.



Kortudsnit:

Fælleshus: Bygningshøjden er 6,0 m for fælleshuset. Der ses bort fra opragende punktformige bygningsdele som skorstene, antenner og lign.

Vindens karakteristiske hastighedstryk: 0,59 kN/m²



Boligblokke: Bygningshøjden er 16,5 m for boligblokkene.

Vindens karakteristiske hastighedstryk for boligblokke: 0,77 kN/m²

Hastighedstryk

Vindretning N Ø S V

Terrænkatagori EC1-1-4 Annex A.1 3 2 2 3

Højde over terræn Højde af bygning . z = 16,5 16,5 16,5 16,5 m

Retningsfaktorens kvadrat EC1-1-4 NA 4 .2 (2 )P c dir2

= 0,8 0,8 0,8 1,0

Basisvindhastighed EC1-1-4 - 4 .1 v b = 21,5 21,5 21,5 24,0 m/s

Ruhedslængde EC1-1-4 tabel 4 .1 z 0 = 0,3 0,05 0,05 0,3 m

Min. Højde EC1-1-4 tabel 4 .1 z min = 5 2 2 5 m

Terrænfaktor EC1-1-4 fo rmel 4 .5 k r = 0,22 0,19 0,19 0,22

Skråningshøjde EC1-1-4 fig . A.2 og 3 H = - - - - m

Skråningslængde EC1-1-4 fig . A.2 og 3 L u = - - - - m

Skråningslængde EC1-1-4 fig . A.2 og 3 L d = - - - - m

Skråningsplacering EC1-1-4 fig . A.2 og 3 x = - - - - m

Lokationsfaktor EC1-1-4 fig . A.2 og 3 s(z) = - - - -

Skråningshældning EC1-1-4 fig . A.2 og 3 F 0,00 0,00 0,00 0,00

Topografifaktor EC1-1-4 - 4 .3 .1 c o (z) = 1 1 1 1

Turbulensintensitet EC1-1-4 fo rmel 4 .7 I v (z) = 0,25 0,17 0,17 0,25

Ruhedsfaktor EC1-1-4 fo rmel 4 .4 c r (z) = 0,86 1,10 1,10 0,86

Middelhastighed EC1-1-4 fo rmel 4 .3 v m (z) = 18,5 23,7 23,7 20,7 m/s

Peakhastighedstryk EC1-1-4 fo rmel 4 .8 q p (z) = 0,589 0,772 0,772 0,737 kN/m2



1.6.4.3 Jordtryk

Alle kælderydervægge, der er jorddækkede skal regnes som jordtrykspåvirkede.

Formfaktorer

INDDATA:

Højde, h m

Bredde, d m

Længde, b m

Betragtet areal, A m²

Tilfældet vind vinkelret på længste facadeside undersøges:

b = længde og d = bredde => b = m

d = m

e = min(b; 2*h) e = m

Hermed er zoneopdelingen som følger:

A: m

B: m

D: b = m

E: b = m

h/d =

Tilfældet vind vinkelret på korteste facadeside undersøges:

b = bredde og d = længde => b = m

d = m

e = min(b; 2*h) e = m

Hermed er zoneopdelingen som følger:

A: m

B: m

C: d-e = m

D: b = m

E: b = m

h/d =

Figur 1 Figur 2 Figur 3

cpe.A

50,00

11,00

50,00

11,00

11,00

50,00

-1,20

-0,53

16,50

11,00

30,00

33,00

50,00

11,00

50,00

Identifikation: Boligblokke

Regneark for bestemmelse af formfaktorer på lodrette vægge i bygninger med rektangulær grundplan efter DS/EN1991-1-4

7.2.2:2005

Figur 2 anvendes

39,00

1,50

6,60

4,40

Figur 1 anvendes

e/5 =

e/5 =

d-e/5 = -0,80

e*4/5 =

2,20

8,80

cpe.A

0,87 = faktor for manglende korrelation ml. D og E

0,33

11,00

0,80

0,85 = faktor for manglende korrelation ml. D og E

-0,32

0,71

-0,50

-0,80

-1,20



Der skal foretages undersøgelser i både brud- og anvendelsestilstanden. I anvendelsestilstanden tages hensyn til jordtryksforøgelsen fra komprimering.

Der skal anvendes følgende jordtrykskoefficienter:

hviletryk med K0 = 0,5

aktivt jordtryk Ka = 0,3

Efter etablering af kældervæggene fyldes med tilbagekørt jord eller sand, som komprimeres.

Udstrækning af det samlede jordtryk (aktivt jordtryk samt komprimeringstryk) findes iht. nedenståen-de figur, hvor d0 anslås til 0,5 m.

1.6.4.4 Vandtryk

Der regnes ikke med vandtrykspåvirkede bygningsdele i det der udføres omfangsdræn.

1.6.5 Ulykkeslaster Der regnes med ulykkeslast hidrørende fra brand.

1.6.6 Masselaster Vandret masselast beregnes i henhold til DS/EN 1990.

Den vandrette masselast beregnes som en ulykkeslast i henhold til EN 1990 DK NA:2007 tabel A1.3 som:

i,ki,Ej,kd Q""G%5,1A , hvor i,2i,E

φ sættes normalt til 1,0, men for nyttelast i kategori A-C kan den sættes lig 0,5.

Alle ψ2 værdier er lave for variable laster:

For nyttelast kat. A 0,2 For nyttelast kat. C 0,5

Sne og vindlast 0,0

Ovenstående betyder at det hovedsageligt er egenlasten af konstruktionen der er betydende.

Masselasten antages at virke i tyngdepunkterne af de enkelte lodrette laste. Beregningsmæssigt henføres lodret last til niveauer svarende til etageadskillelserne. Egenlast af vægge føres med halv-delen til øvre- og halvdelen til nedre dæk.

Den lodrette til gunst og ugunst virkende last regnes i henhold til formel 6.12a/b som fuldt virkende. Variable laste bliver ganget med faktoren ψ2,i.

Vandret masselast regnes kun at kunne optræde samtidigt med den tilhørende lodrette last.

1.6.7 Andre laster Ingen.



1.7 Bilag til A1. Projektgrundlag

A1.1 Tegningsliste

A1.2 Geoteknisk rapport no. 1 med bilag 1-28, Geoteknisk Institut, sag nr. 6514, 14-4-1965.

A1.3 Jordbundsundersøgelse, Jord Teknik, sag nr. 21.447 fra 12. november 2012.

A1.4 Geoteknisk miljørapport fra Jord Teknik, sag nr. 21.447 fra 19. november 2012.

A1.5 Geotekniske pejlinger fra Jord Teknik, sag nr. 21.447 fra 19. december 2012

A1.6 Forureningsundersøgelse fra Jord Teknik, sag nr. 2013-0057 fra 28. februar 2013

Sag: Grønningen - Renovering af 216 boliger Sag nr: 12 133 A. Konstruktionsdokumentation Dato: 2012.11.09 Rev.: B:2013.06.14 A1.1 Bilag Tegningsfortegnelse Side: 28 af 28

Statisk dokumentation - SB Intranet Projektgrundlag.pdf · Slagelse Boligselskab – Renovering af...

Documents

Transcript of Statisk dokumentation - SB Intranet Projektgrundlag.pdf · Slagelse Boligselskab – Renovering af...