u n i ve r s i t y o f co pe n h ag e n

Københavns Universitet

De grønne områder og sundheden

Holm, Stine; Tvedt, Tilde

Publication date:1998

Document VersionOgså kaldet Forlagets PDF

Citation for published version (APA):Holm, S., & Tvedt, T. S. (1998). De grønne områder og sundheden. Skov & Landskab, Københavns Universitet.Hæfter

Download date: 09. apr.. 2019

De grønne områder og sundheden

Hvordan bruges byens grønne områder? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Betydning for det fysiske velbefindende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Betydning for det psykiske velbefindende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Byens grønne områder er vigtige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Læs mere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Indholdsfortegnelse

De grønne områder har positivindflydelse på vores fysiske ogpsykiske velbefindende. Det haren række forskere vist med deresundersøgelser. I dette hæfte kanman læse om, hvorfor det ersådan.

De grønne områder og sund-heden fortæller først, hvordanfolk bruger byens grønne områ-der. De fleste kommer for at gåen tur og opleve naturen. Bådeprivate, institutioner og forenin-ger er flittige brugere. Hæftetviser, at omgivelserne er med tilat dække nogle grundlæggendebehov, der er en forudsætning for,at vi kan trives og bevare voresfysiske og psykiske sundhed. Degrønne områder taler med andreord både til kroppen og hovedet.Folks ønsker og behov varierer altefter alder, køn m.m., og hæftetslutter med at fortælle noget om,hvem der foretrækker hvad.

De grønne områder og sund-heden er baseret på et littera-turstudie, der har gennemgåetden aktuelle forskning på områ-det. Studiet indgår i Stine Holmsph.d.-afhandling “Anvendelse ogbetydning af byens parker oggrønne områder”. Mange af deomtalte undersøgelser tagerudgangspunkt i, hvordan menne-sket reagerer på naturen ellerbymiljøet. Imidlertid kan manlangt hen ad vejen drage parallel-ler til byens grønne områder, bl.a.fordi naturen i undersøgelsernespænder lige fra vildmark tilbynatur i tilknytning til bolig ellerarbejde. Derfor vil en del af resul-taterne også gælde skovene oghele det åbne land.

De grønne områder og sund-heden dokumenterer, at de grøn-ne områder har stor betydning forvores trivsel. Friluftsrådet serfrem til, at denne viden bliverbrugt både som argument for atbevare grønne områder og til atskabe nye områder til glæde for

befolkningen. Folks ønsker er for-skellige, og det er vigtigt med etbredt udvalg af grønne områder,der tilgodeser så mange sommuligt. Friluftsrådet har alleredelænge arbejdet for, at byernesgrønne områder fastholdes, udvi-des og forbedres.

Jens Bilgrav-NielsenFormand for Friluftsrådet

Forord

3

Stor tiltrækningskraftByens grønne områder har stor tiltrækningskraft. Både private,institutioner og foreninger er flittige brugere. Det viser spørge-skemaundersøgelsen “Byens parker og grønne områder”. I alt2.614 personer og 1.355 institu-tioner og foreninger i seks størredanske byer svarede på, hvordande bruger de grønne områder, oghvilke ønsker de har til dem.

To-tre besøg om ugenUndersøgelsen viste, at næstenalle (98 pct.) havde besøgt byensgrønne områder inden for det sidste år. Det generelle billedevar to besøg om ugen. Dog varder en lille gruppe, som kommeget tit. Derfor er gennemsnit-tet 2,7 besøg om ugen. Det mestalmindelige besøg varer en timestid, og langt de fleste kommer tilfods. Lang afstand til det nærme-ste grønne område får folk til ataflægge færre besøg. Har manhund, betyder det ikke overra-skende, at man kommer oftere.

Gå en tur og få frisk luftDe fleste besøgende kommer forat gå en tur, få frisk luft og/elleropleve naturen. Det var ret ens,hvad folk prioriterede som megetvigtigt. At få frisk luft, oplevenaturen og være i det fri medfamilie/venner går igen på “top5” i alle seks byer. Desuden bruges de grønne områder f.eks.,når man skal hen til bussen for at komme til og fra arbejde ellerskole.

Folk er generelt tryggeKun 4 pct. siger, at de ikke følersig trygge i det nærmeste grønneområde. For de seks byer somhelhed blev især hundemøg, nar-komaner, mangel på tid, dårligtvejr og alkoholikere fremhævetsom barrierer for besøg. At detgenerer besøget er dog ikke detsamme som, at det forhindrer folki at komme i de grønne områder.Således havde kun 14 pct. måttetopgive et eller flere besøg i løbetaf den seneste uge. I mangetilfælde drejer det sig nok mereom områdets ry end reelle gener.

Hvordan bruges byens grønne områder?

4

5

Børnene kommer titDe grønne områder tiltrækkerogså mange foreninger og institu-tioner. De flittigste besøgende erbørneinstitutioner, skoler, idræts-foreninger og friluftsforeninger.De aflægger i gennemsnit 100besøg om året i de grønne områ-der svarende til ca. to besøg omugen. Hele 97 pct. af børneinsti-tutionerne og skolerne svarede jatil, at de brugte de grønne områ-der. De fleste besøg varer 1-2timer.

Et kvarters tid hen til områdetFor mange foreninger og institu-tioner kræver det en større ind-sats at komme på besøg i degrønne områder. I gennemsnit til-bagelægger de 1,2 km og brugergodt 20 min. Det mest typiske erdog 0,5-1 km og en transporttidpå et kvarters tid. Også her kom-mer de fleste til fods.

Brug sanserneInstitutioner og foreninger forbørn og unge efterspørger især atopleve naturen, årstidernes skif-ten, frisk luft, vejret m.m. Sanse-oplevelser er med andre ord i høj

kurs, mens ønskerne til aktiviteterer mere spredt og bliver priorite-ret lidt lavere af de fleste. Det atbygge huler spiller især en rollefor børnehaverne, mens bådevuggestuer og børnehaver gernevil lege med ting fra naturen,f.eks. pinde, sten og blade. Skolerne skiller sig ud med merestudieorienterede ønsker, f.eks.“lære om naturen” og “studereplanter og dyr”.

Skal kunne tåle legBørneinstitutioner, skoler og spej-dergrupper er ret enige om, hvor-dan de grønne områder skal se ud.Det vigtigste er områder og isærbevoksninger, der kan tåle, atman leger i dem. Også klatretræerog plante- og dyreliv er i høj kurs.

Traditionelle legepladser medsandkasser, gynger osv. priorite-res forholdsvis lavt.

Mangel på tidCa. en fjerdedel af undersøgel-sens foreninger og institutionersynes, de var for lidt ude ogmanglede mulighed for at besøgede grønne områder. Den svagestegruppe er foreninger og institutio-ner for ældre, syge og handicap-pede. Her vil næsten halvdelengerne have flere udeaktiviteter.Mangel på tid og/eller for langafstand til et egnet grønt områdeer den mest almindelige grund til,at man er for lidt ude eller hardårlig mulighed for det. Blandt deældre, syge og handicappedemener 18 pct., at besværligeadgangsforhold er grunden til, at de ikke kommer i de grønneområder.

UndersøgelsenPersoner, foreninger og institutio-ner i København, Århus, Aalborg,Randers, Ballerup og Hjørring del-tog i undersøgelsen, der omfattergrønne områder i byen og i by-nære områder, f.eks. parker, have-

anlæg, naturområder, søer, skove,kirkegårde, fæstningsanlæg ogidrætsanlæg i det fri. Kun områ-der, hvor der er adgang for alle,er taget med. Undersøgelsen ergennemført af landskabsarkitektStine Holm som led i et ph.d.-stu-die og har fået økonomisk støttefra Friluftsrådet, KøbenhavnsKommune, Forskerakademiet ogForskningscentret for Skov &Landskab.

6

7

Hvad viser forskningen?Forskningen peger i forskelligeretninger, men der er ingen tvivlom, at oplevelsen af de grønneområder påvirker kroppen. Heltkonkret kan man måle sig frem tilen påvirkning af f.eks. blodtrykketog evnen til at styre musklerne(motorik). Flere undersøgelsertyder på, at ophold i grønneområder øger modstandsdygtig-heden mod sygdomme. Desudenkan udeophold bl.a. være med tilat modvirke knogleskørhed, juste-re menneskets biologiske ur ogforbedre søvnkvaliteten. Ophold igrønne områder kan også virkeafstressende, hvad angår puls,blodtryk og muskelspændinger.

Vigtigt, at ældre kommer udMarianne Küller m.fl. konkludereri en svensk-tyrkisk undersøgelse,at ældre, der tilbringer meget tidudendørs, har bedre helbred,sover bedre og har færre tegn pådepression end ældre, der ikke erså meget ude. En undersøgelse afPatrik Grahn og Johan Ottosentyder på, at selv et kort opholdudendørs også kan have positiveffekt. F.eks. var beboerne på et

plejehjem i Lund bedre til at koncentrere sig og havde merestabilt blodtryk, når de havdeopholdt sig bare en times tidudendørs, end hvis de havdevære inde.

Blot en halv time på en terrasseuden overdækning er nok til atøge D-vitaminmængden betyde-ligt hos ældre, hvilket kan væremed til at forebygge knogle-skørhed. Det viser en undersøgel-se, der omtales af det svenskeforskerpar Marianne og RikardKüller i deres rapport “Stadengrönska, äldres utevistelse ochhälsa”. Dannelsen af D-vitamin,der modvirker afkalkning af ske-lettet, stimuleres af det ultravio-lette lys i dagslys.

Man sover bedreDagslyset sørger også for atjustere det biologiske ur korrekt iforhold til døgnet og året hos osalle sammen. Derfor sover manbedre om natten, når man ophol-der sig meget ude. Omvendt kanmangel på dagslys forstyrre detbiologiske ur, der styrer mange afmenneskets hormonale svingnin-ger. Og “forkerte” hormonalesvingninger kan føre til, at manbliver deprimeret. Sandsynligvispåvirker det også vores fysiskevelbefindende, om det biologiskeur og dermed hormonerne skifter“rigtigt” i løbet af døgnet og året.

Naturlegepladser giver sundere børnBørn, der leger på naturlege-pladser, er mindre syge, bedre tilat koncentrere sig og har bedremotorik, end børn der legermeget inde eller på en traditionellegeplads. Så klart konkludereren svensk undersøgelse af 3-6-årige børn i to børnehaver i hen-holdsvis Malmø og Klippan. Øko-nomisk og socialt var børnenesbaggrund ret ens. Den svenskeforsker Patrik Grahn stod i spid-sen for undersøgelsen.

I Klippan leger børnene det mesteaf dagen i en stor gammel havemed træer, vildnis, højt græs ogen stor sandkasse. Legen domine-res af sandkasseleg, rebgynger,træarbejde, maleaktiviteter, legegemme, klatre i træer og leg ilegehus. Børnehaven i Malmø lig-ger centralt i byen og deler gårdmed de andre beboere i karreen.Legepladsen er ret traditionelmed befæstede arealer, græs-plæner, legeudstyr og små be-plantninger. Børnene tilbringermere tid inde end ude.

På den naturprægede legepladsvar det ret nemt at finde et hjør-ne, hvor man kunne være sig selv– bag en busk, oppe i et træ elleri det høje græs. Der kunne manhave fred og ro til at puste ud,tænke eller slappe af fra detsociale liv. Med andre ord var derbedre muligheder for at stresseaf. Det mener forskerne er nogetaf grunden til, at børnene ermeget mindre syge i børnehaven iKlippan. I gennemsnit var 2,8 pct.af børnene syge her, mens gen-nemsnittet var helt oppe på 8 pct.i børnehaven i Malmø. En anden

Betydning for det fysiske velbefindende

forklaring kan være, at smittebreder sig hurtigere indendørs,hvor Malmø-børnene opholdt sigen stor del af tiden.

InstitutionslegepladsenForskerne i denne undersøgelsepeger på, hvor vigtigt udemiljøeter for børns udvikling. Her skal debåde kunne løbe frit omkring ogkunne finde et roligt hjørne, hvorde kan være sig selv. Der skalvære plads til både fantasi, krops-lig udfoldelse, selvstændighed ogindividualisme. De fleste børn tilbringer meget tid i daginstitu-tionen. Derfor er legepladsen herså vigtig.

Hurtigere helbredelse påhospitaletSelv udsigten til grønne områderkan have positiv indflydelse påhelbredet. Den amerikanske forsker Roger Ulrich har sammen-lignet patientjournaler på ethospital i Pennsylvania og fundeten tydelig sammenhæng mellemrestitution efter en operation ogudsigt til et grønt område. Patien-ter med udsigt kunne i gennem-snit udskrives knapt en dag tid-

ligere, havde brug for mindremedicin og var gennemgåendemere velafbalancerede. Ulrichsteori er, at det grønne områdedels virkede beroligende ogafstressende på patienterne, delsvar kendt og hjemligt i forhold til hospitalsmiljøet. På den mådevirkede udsigten som en kontakttil verden uden for hospitalet.

Færre sygedage hos indsatte ifængslerTeorien støttes af to undersøgel-ser af helbredet hos indsatte ifængsler, der refereres i en artikel af forskeren Russ Parsons.Den ene undersøgelse viste, atindsatte med udsigt til landbrugs-land eller skov fra cellen havdefærre sygedage end dem, der kun

kunne se fængselsgården. Enanden fængselsundersøgelse gavet lignende billede. Personer medkig til natur led af færre stressre-laterede symptomer, f.eks. hoved-pine og fordøjelsesbesvær, endindsatte, der blot kunne se overtil bygninger eller andre celler.

På arbejde med udsigtNår man er på arbejde, har udsig-ten især betydning for stress-niveauet. Ansatte med udsigt tilgrønne områder, f.eks. træer ogblomster, var mere tilfredse ogsyntes deres job var mindre stres-sende end andre, der ikke kunnekigge ud eller kun kunne se byg-ninger fra deres vindue. Det kon-staterer forskerparret Rachel ogStephen Kaplan i en af deresundersøgelser. Desuden rapporte-rede ansatte med naturudsigt omfærre sygdomme og mindrehovedpine. Patrik Grahn fandt lignende resultater i sine under-søgelser i ni svenske byer. Sam-menlignet med dem, der havdeudsigt til et grønt område i løbetaf arbejdsdagen, følte personeruden udsigt sig gennemgåendemeget mere irritable og nogetmere stressede.

Adgang til grønt derhjemmeDen samme undersøgelse viste,at adgang til altan derhjemmereducerede følelsen af stress ogtræthed, uanset uddannelse,erhverv og køn. Desuden føltefolk med dyrkningshave sig kunhalvt så stressede som dem, derboede i en etagebolig uden altaneller dyrkningshave.

Selv kort kontakt kan væreafstressendeDet ser ud til, at selv kortvarigkontakt med natur og grønneområder kan afhjælpe stress-påvirkning af kroppen. Det menerbl.a. Roger Ulrich, der ved hjælpaf filmforevisninger har set på,hvordan forskellige bymiljøerpåvirker folk.

Først viste han en film omarbejdsulykker for 120 personer,der alle reagerede med stærkefysiske tegn på stress under ogefter filmen. Derefter blev grup-pen delt i tre, der så henholdsvisnaturfilm, en gågadefilm ellerfilm med en trafikeret gade. Filmene varede kun 10 minutter.Hos dem, der så naturfilm, faldt

8

stressniveauet til et normaltniveau allerede efter 4-7 minut-ter. De svedte ikke længere ihåndfladerne, deres puls var nor-mal og musklerne ikke anspænd-te. De to tredjedele, der så by-film, fortsatte med at vise tegnpå et højt stressniveau.

Efter Ulrichs mening kan resul-taterne uden problemer overførestil konkrete situationer i bymiljøet.Derfor vurderer han, at selv korteepisoder, der kun varer noglesekunder eller få minutter, formange byboer kan være med tilat kompensere for bylivets stressog jag. Det kan f.eks. være udsig-ten til et træ fra vinduet på ensarbejde, frokost i en park eller atkøre ad en vej, der støder op tilgrønne områder.

9

10

Det handler om følelserDe grønne områders påvirkning afdet, der foregår i vores hoveder,er mere indirekte og abstrakt endpåvirkningen af kroppen. Derforer den også sværere at under-bygge og beskrive. Her handlerdet om følelser.

Forskningen viser, at de grønneområder bl.a. har betydning forvores humør og følelsen af over-skud og selvsikkerhed. Desudenspiller de en vigtig rolle for voresidentitet og menneskelige udvik-ling. Grundlæggende har de grøn-ne områder en fremtrædendeplads i folks bevidsthed.

I balance med omgivelserneDet moderne bymenneske harudviklet et psykologisk behov for to helt forskellige miljøer –naturen og kulturen – for at kun-ne fungere, mener den svenskeprofessor Gunnar Sorte. Veksel-virkningen mellem omgivelser,der er styret af menneskehånd,og naturens upåvirkede mystiskeverden er afgørende. Har man denideelle balance mellem de to tingi sit liv, er det med til at sikre det

højeste mentale energiniveau oget sundt stressniveau. Hvor balan-cen ligger, afhænger af hvemman er.

Det stressende bylivEn af Roger Ulrichs teorier går udpå, at mennesket udviklingsmæs-sigt set er helt uegnet til bylivet,fordi det egentlig er tilpasset et

liv på savannen. Han mener, atbylivet med de mange bygningerog den stærke trafik giver stress,fordi det oplevelsesmæssigt erfor langt fra de naturmiljøer, sommennesket har en nedarvet for-kærlighed for. ForskerparretKaplan omtaler en undersøgelseaf Balling & Falk, der støtter teo-rien om savannemiljøet. Personer

i alle aldre blev bedt om – ud fra billeder – at fortælle, hvilke steder de kunne tænke sig at boeller besøge. Børnene foretrakmærkeligt nok savanneområderfrem for steder, der lignede dem,de kendte i forvejen.

Rachel og Stephen Kaplan frem-hæver, at de grønne områder erafstressende, fordi de kun læggerbeslag på vores spontane op-mærksomhed. Vi opfatter nemligvores omgivelser med både spon-tan og styret opmærksomhed.Spontan opmærksomhed kræveringen anstrengelse og bliver vakt, fordi et eller andetfascinerer os.

Omvendt kræver styret opmærk-somhed energi og fører på læn-gere sigt til psykisk træthed, fordiimpulserne skal bearbejdes. Detkan f.eks. være hurtige bevægel-ser, stærke farver eller pludseligelyde. Den stærke påvirkning skyl-des, at disse signaler, i forlæn-gelse af vores biologiske arv,opfattes som tegn på fare. Derforer bylivet så stressende. Naturenlægger mest beslag på vores

spontane opmærksomhed, fordiindtrykkene herfra ikke i sammegrad kræver bearbejdning.

Med andre ord giver naturen sanseapparatet mulighed for atslappe af og opbygge ny energi.Derfor kan oplevelsen af grønneområder være med til at kompen-sere for det stressende byliv.

Hvilken rekreationsform ermest afstressende?Ophold i naturprægede områderkan forøge folks følelse af over-skud, virke afstressende, forbedrehumøret og folks følelse af selv-sikkerhed. Ophold eller spadsere-ture i grønne omgivelser kan øgekoncentrationen hos ældre ellerstressede personer.

11

Betydning for det psykiske velbefindende

I parken eller hjemmeForskerne R.B. Hull og S.E.Michael har set på, hvordanrekreation i parken påvirker folkshumør og har sammenlignet detmed effekten af rekreation ihjemmet.

I parken følte folk sig mindrebekymrede og ængstelige, jolængere opholdet varede. Effek-ten var størst hos dem, der i for-vejen var meget stressede. Den

samme gruppe følte sig ogsåmindre og mindre trætte. Dogbegyndte folk at føle sig stressedeigen ved besøgets afslutning.

Hjemme var deltagerne i under-søgelsen gennemgående mindrerolige, mere trætte og merebekymrede end i parken. Men forskellene er ikke store nok til atbevise, at rekreation i parken gørfolk i bedre humør end rekreationi hjemmet. Det kan skyldes, at

aktiviteten begge steder var atsidde og læse. I parken vil læs-ningen udelukke de fleste af desynsmæssige påvirkninger, derhar så stor betydning for oplevel-sen, fordi vi ser meget bedre, endvi hører og lugter.

I naturen eller i byenDet kan være mere oplivende atgå en tur i naturen end at slentrei byen eller slappe af indendørs i neutrale omgivelser med musikog ugeblade, viser en undersøg-else af T. Hartig m.fl. Natur-grup-pen koblede bedre af fra hver-dagen, var mere fascineret afomgivelserne og forbandt i højeregrad stedet med ting, de havdelyst til, end to andre grupper, derspadserede en tur i byen ellerslappede af indendørs. Natur-gruppen scorede højst på godt-humør-spørgsmålet, lavest påspørgsmålet om vrede/aggressionog var bedst til at koncentreresig. Det blev målt på, hvor godman var til at finde fejl i en korrekturopgave.

Det ser ud til, at koncentrations-evnen især påvirkes i positiv ret-

ning, hvis man i forvejen var retstresset. I et andet af Hartigs studier kan man se, at stressedepersoner, der havde spadseret inaturen, klarede en koncentra-tionstest bedre, end den gruppe,der havde gået tur inde i byen.For ikke-stressede personer varsituationen omvendt. Her klaredede by-spadserende sig bedst.

FerieomgivelserHartig har sammen med to andreamerikanske forskere sammenlig-net, hvordan ferie i vildmarksom-givelser, ferie i andre omgivelsereller ingen ferie påvirkede humør,følelser og koncentrationsevnehos 68 erfarne rygsækturister. For vildmarksgruppen faldt bådehumøret og den generelle tilfreds-

12

hed med livet umiddelbart efterferien i forhold til ved feriensstart. Tre uger efter ferien var detgode humør og tilfredsheden dogsteget igen. Hos dem der holdtferie i andre omgivelser, varhumøret ens før og efter ferien,mens tilfredsheden var faldet.Men tre uger senere var bådehumøret og tilfredsheden størreend ved feriens start. Vildmarks-gruppen havde den størsteøgning. Den gruppe, der ikkeholdt ferie, varierede ikke særligmeget i humør og tilfredshed.

Humøret falder sandsynligvis, fordi ferien er slut. Til gengæld erhumøret og tilfredsheden tre ugerefter vildmarksferien bemærkel-sesværdig høj. Forskerne pegerpå, at oplevelsen af vildmarkenmuligvis på længere sigt virkerpositivt på evnen til at klare dag-ligdagen.

En anden amerikansk undersøgel-se, der er beskrevet af forsker-parret Kaplan, støtter denneantagelse. Ti års studier af effek-ten af vildmarksophold viser, atdeltagerne syntes, de fik større

psykisk og fysisk overskud, blevmere glade for livet og følte sigmindre irritable og stressedeefter opholdet i vildmarken.

Omgivelserne har stor betydningOmgivelserne og deres udseendebetyder meget for, hvordan manføler sig tilpas. Det minder os om,hvem vi er, og giver os en identi-tet, når vi kan forbinde voresnuværende omgivelser med ople-velser og erfaringer fra tidligere.

Kontakt med andre menneskerDe svenske forskere Patrik Grahnog Christina Axelsson-Lindgrenfremhæver, at natur og grønneområder spiller en vigtig rolle imenneskets opbygning af sinidentitet. Bevægelseslege ogvildmarksaktiviteter kan væremed til at give større forståelsefor naturen, ligesom fællesudendørs aktiviteter påvirkervores forståelse af andre menne-sker. F.eks. kan det utvungneudendørs samvær være en mulig-hed for at afprøve ændringer i sinrolle i forhold til andre mennesker– uden at tabe ansigt.

Omgivelsernes betydning afhæn-ger af folks alder, konstatererIngrid Gehl. Når man er under 6år, har man mest brug for et miljø,man på en gang kan beherske ogsom giver en udfordringer. De lidtstørre børn har brug for kontaktmed jævnaldrende, men vil gernevære i fred for de voksne. Ungemellem 15 og 20 år har behov forselvstændighed og selv at kunnepræge sine omgivelser. De voks-ne har mange forskellige behov,men de afhænger ikke så megetaf alder.

Ældre og syges kontakt til “virkeligheden”Patrik Grahn har fundet, at sygeog ældre på institutioner livedeop og blev mere selvsikre, når debesøgte gammelkendte omgivel-ser og områder, der minder demom tiden før institutionsopholdet,f.eks. skoven eller en have medgamle stauder. I rapporten “Atuppleva parken” fortæller hanf.eks., hvordan ældre hospitals-patienter pludselig kan ændreadfærd: “…. patienterne genfin-der deres gamle jeg, når omgivel-serne f.eks. minder dem om barn-

dommens udflugter. Så kan debegynde at fortælle om deres liv,bestiller selv, hvad de vil have, påparkcaféen, spiser uden hjælp –patienter som på hospitalet måmades og måske ikke har sagt etord i ugevis.”

I en anden undersøgelse viste detsig, at personer med Alzheimerssygdom fik færre aggressiveanfald og færre skader, hvis dehavde adgang til en have. PatrickF. Mooney og hans forskergruppeanalyserede skaderapporter frafem forskellige institutioner.Mængden af voldelige episoderfaldt med 19 pct. i de to instituti-oner, der havde have, og det sam-lede antal episoder faldt med 3,5pct. På de tre steder uden havesteg antallet af voldelige episodermeget. Det er forskergruppenshypotese, at “fattige” omgivelser

13

øger beboernes frustrationer ogfremskynder den voldeligeadfærd. Omvendt vil omgivelser,hvor det er muligt at bevæge sigfrit, at undgå trængsel og støj oghvor der er adgang til have, øgebeboernes følelse af komfort ogsikkerhed og reducere hyppighe-den af den nedbrydende adfærd.

Synskontakten til verden udenforvar vigtig for de patienter, der varpå genoptræning på seks hospi-taler i Chicago. De ønskede atkunne følge med i livet uden forhospitalet ved at kigge ud af vinduet derfra, hvor de normaltbefandt sig i værelset. Den fore-trukne udsigt var byen, derefterfulgte udsigt til gadelivet ognaturelementer som træer, vand,haver og himlen. Oplevelse afsollys gennem vinduet var ogsåvigtig, viser Stephen Verderbersundersøgelse.

Erindringen om barndommenUdendørs oplevelser i barndom-men hænger ved livet igennem,fordi oplevelser i det fri er nem-mere at huske end så megetandet. Det skyldes, at børn oplever sansepåvirkninger megetumiddelbart, og i det fri aktiveresnormalt flere sanser samtidigtend indendørs. Hos de fleste for-svinder denne evne til umiddelbaroplevelse med alderen, når evnentil analytisk tænkning udvikles.Voksne oplever omgivelsernemere indirekte.

Derfor er det måske heller ikketilfældigt, at mennesket har endyb trang til at præge sine omgivelser. Forskeren Bobo Hjortmener, at det ubevidste mål er atfå omgivelserne til at minde omde steder, man selv blev prægetaf i barndommen. Så føler mansig mere hjemme.

Når man har mulighed for atændre sine omgivelser, midler-tidigt eller permanent, skifter derolle fra noget potentielt til nogetvirkeligt. Et af de enkleste eksem-pler er borde og bænke, der kan

flyttes eller volleyballnettet, derbliver sat op for en enkelt dag.Dyrkningshaver er et eksempelpå, hvordan folk mere permanentkan påvirke de grønne områder.

I en undersøgelse, gennemført afforskeren Rachel Sebba, angavnæsten samtlige voksne et uden-dørs område som det mest betyd-ningsfulde sted i deres barndom.Barndomsminderne handlede bl.a.om oplevelsen af lys og vand, at rulle sig i græsset, at iagttagespejlbilleder af skyer og træer ivandet og at føle sig højt oppe,f.eks. i et træ. Men undersøgel-sen viste også, at det, de voksneser i bakspejlet, ikke svarer tilbørnenes opfattelse. Kun halv-delen af børnene i undersøgelsenangav nemlig et udendørs områdesom det vigtigste sted for dem.

Legepladsens betydning for børns fantasiAlligevel har omgivelserne storbetydning for børnenes udvikling.Jo mere varieret legepladsen er,jo mere bruger børnene deresfantasi i legen. Det kan også givebedre koncentration. Svenskeren

Gunilla Lindholm har fundet udaf, at jo mere natur, der er adgang til på skolen, jo flere udeaktiviteter foregår der. Miljø-forståelsen hos børnene styrkesbl.a. ved kontakten til planter,viser en engelsk undersøgelse.

I dialog med omgivelserneVores dialog med omgivelserne er med til at bekræfte vores identitet, fastslår svenskerenChristina Axelson-Lindgren. Hunmener, at man har behov for atveksle mellem aktiviteter og miljøer for at kunne visualiserenye tanker og reaktionsmønstre i dagligdagen. Vi har brug fornoget at sammenligne med. Fri-luftsoplevelser er således en proces af forventninger og påvirk-

14

ninger fra omgivelser og menne-sker, aktiviteter, indlevelse ogbearbejdning. De erfaringer, manherved får, knyttes sammen med,hvad man ellers oplever og bidra-ger til udviklingen af ens person-lighed og samspillet mellem kroppen, sjælen og omverdenen.

Folk bruger de grønne områder i vigtige situationerDe grønne områder har på mangemåder en vigtig plads i folksbevidsthed. Det er f.eks. her mansøger hen, når man har brug forat tænke sig om og et tilflugts-sted, når man er stresset eller idårligt humør. Samtidig spiller de en rolle for livskvaliteten i alalmindelighed.

LivskvalitetAdgang til natur er et vigtigt element både for tilfredshedenmed samfundet og med boligom-rådet. Så vigtigt er det, at selv isammenligning med ægteskab ogarbejde gav adgang til natur etvigtigt bidrag i den samlede til-fredshed med livet. Det viser enundersøgelse, der refereres i denamerikanske bog “Experience of

Nature” af Rachel og StephenKaplan.

Søren Ventegodts befolkningsun-dersøgelse “Livskvalitet i Dan-mark” viser de samme tendenser,nemlig at der er en sammenhængmellem livskvalitet og tilfredshe-den med naturen i lokalmiljøet.Dem, der er meget tilfredse mednaturen i lokalmiljøet, har det igennemsnit 5 pct. bedre end gen-nemsnittet.

Ulla Berglund har spurgt folk i tosvenske byer, om der var et stedudendørs i byen, som havde sær-lig betydning for dem. Spørgs-målet var meget bredt, men ikkedesto mindre handlede en stordel af svarene om grønne miljøer.Næsten halvdelen af favoritste-derne var parker og en tredjedelskov- og friluftsområder.

Hvor søger man hen, når man er stresset eller i dårligt humørCarolyn Francis og Clare CooperMarcus har udført en lignendeundersøgelse blandt amerikanskestuderende, men her var spørgs-

målet, hvor folk søgte hen, når devar stressede eller deprimerede.77 pct. fortalte om en episode itilknytning til et område uden-dørs. Heraf valgte 40 pct. etnaturområde og 31 pct. et anlagtudeområde. Mens de opholdt sigpå stedet, oplevede de en følelseaf beroligelse/balance, fik tænktting igennem/sat ting i perspektiveller kom til at tænke på nogetandet.

15

Mange slags grønne områderDet er afgørende, at alle haradgang til grønne områder, fordide har så stor betydning for sund-heden. Og det kræver ikke bareèn slags grønne områder, menmange forskellige. Folk foretræk-ker nemlig forskellige områder altefter, om de er unge eller gamle,mænd eller kvinder, har megetenergi eller ej osv.

Folks ønsker ligner hinandenDet enkelte menneskes ønsker tilomgivelserne kan ændre sig medtiden. Men normalt vil man ube-vidst foretrække det, der er sundtog udviklende for én selv og dæk-ker ens grundlæggende behov. I de grønne områder kan manf.eks. komme i kontakt med andremennesker, finde fred og ro,udforske det ukendte, sætte sitpræg på tingene og afprøve sigselv.

Vand er fascinerendeFolks ønsker til omgivelserne kanvariere fra person til person, lige-som smag gør det. Ifølge PatrikGrahn er der dog tilsyneladendevisse gennemgående træk. Hanrefererer f.eks. til Richard Coss

og Yvonne Clearwater, der harfundet, at de fleste har en for-kærlighed for landskaber medvand, spredte træer og udsigt.

Springvand og vandløbs plaskener i sig selv fascinerende, oglyden kan være med til at over-døve trafikstøj m.m. fra omgivel-serne og skabe et afstressendelydbillede i parken, fremhæverStephen Carr m.fl. i en under-søgelse af det offentlige byrum.

Sammenhæng og strukturDesuden foretrækker folk i alalmindelighed områder med enklar sammenhæng frem for områ-der uden struktur og logik. Der erogså en tendens til, at man bedstkan lide steder, der ligner demman kender. Men ikke hvis devante omgivelser er utiltalende,konstaterer forskerparret Kaplan.Og så vil folk gerne kunne sidde,så de kan se andre mennesker. Iskoven er det omvendt. Her fore-trækker folk at have området forsig selv.

AldersforskelleNår man går lidt tættere på, erfolks fortrolighed med forskellige

Byens grønne områder er vigtige

16

omgivelser med til at bestemme,hvad de foretrækker. Det afhæn-ger bl.a. af erfaring, alder, kulturog geografisk tilhørsforhold.F.eks. kan et barskt landskab virke utrygt og farligt for en 11-årig, mens lidt ældre børn vilbetragte det som en udfordring at udforske. Det viser en under-søgelse af F.G. Bernáldez m.fl.

Flere undersøgelser af svenskeMats Lieberg tyder på, at mangeteenagere har et særligt forholdtil de områder, andre betragtersom diffuse mellemrum, f.eks.gennemgangsområder, hvor mannormalt ikke ville opholde sig.Disse halvøde steder betragtesmåske som hemmelige og spæn-dende. Her står man og hængerog holder øje med omgivelserne.

På samme måde har Ulla Berg-lund og Ulla Jergeby fundet, atældre har en forkærlighed forpromenader med mange sidde-pladser i læ og sol, hvor man kansidde og se på de forbipasserende.Der skal helst være rent og vel-ordnet, for så føler de sig mesttrygge. Måske fordi de ikkesynes, de har helt det sammegreb om tilværelsen som før.

Oplysning påvirker oplevelsenDen viden, man har om et områ-de, er med til at påvirke oplevel-sen af stedet. F.eks. vurderer folkbilleder fra skoven mere positivt,når de samtidig får at vide, hvadde ser. På samme måde kanoplysningsskilte langs en vandre-sti gøre den mere attraktiv, viseren undersøgelse af forskerenKeyes, omtalt af Rachel og Ste-phen Kaplan. Det er dog ikke ligemeget hvordan skiltene er udfor-met og placeret.

Fagfolk og “de andre”Eksperterne har ikke altid finge-ren på pulsen i forhold til “almin-delige” menneskers ønsker. FrankSøndergaard Jensen har i enundersøgelse f.eks. konstateret,at i cirka et ud af tre tilfælde togfagfolkene fejl i deres opfattelseaf folks ønsker til skovenes udse-ende. F.eks. foretrak folk – i mod-sætning til fagfolkenes opfattelse– en bøgeskov uden gamle udgåede træer frem for en skov,hvor udgåede stammer får lov atligge.

Hvordan vælger folk?De fleste registrerer hurtigt ogubevidst, om de kan lide etbestemt sted eller ej. Denneumiddelbare reaktion hængerbl.a. sammen med, hvad man tidligere har oplevet i lignendeomgivelser. Tilsyneladende harmennesket to grundlæggendekrav til omgivelserne: Man skalkunne aflæse dem og genkendederes signaler. Omvendt må detikke være for let. Der skal ogsåvære noget, der taler til fantasien.I praksis betyder det, at folk mereeller mindre ubevidst vurderer etområde ud fra de muligheder ogbegrænsninger, det kan tilbyde iforhold til deres behov, understre-ger forskerparret Kaplan i derespræferencemodel.

Historisk bestemtNogle af folks ønsker til omgivel-serne går millioner af år tilbage itiden. F.eks. var et smukt sted detsamme som et godt levested. Vier ikke længere afhængige af atkunne bedømme et sted på denmåde, men rester af reaktions-mønstret hænger ved. Derforforetrækker mange menneskerlandskaber, hvor man kan se uden

at blive set. I tidligere tider gavdet nemlig mulighed for både atjage og gemme sig. Denne teori,der er opstillet af J. Appleton,kaldes “Prospect-Refuge Theory”.

Energioverskuddet styrerrekreationenEns energioverskud er med til atbestemme, hvor meget manengagerer sig i fritidsaktiviteter,mener Patrik Grahn. Folk, der kunhar et mindre overskud af energi,har en tendens til at værdsætteomgivelser, der virker kendte ogtrygge. Derfor fortrækker de enkle, letforståelige områder. Desamme mennesker kan, når deresenerginiveau til andre tider erhøjere, være parat til nye oplevel-ser og udfordringer, konstatererRachel og Stephen Kaplan. Såopsøger de gerne ukendte områ-der, der kræver udforskning.

17

J. Appleton (1975): The Experi-ence of Landscape. Behaviourand Environment. London.

C. Axelson-Lindgren (1990): Upplevda skillnader i skog-bestånd. Stad & Land nr. 87. Movium. Alnarp.

Ulla Berglund (1996): Perspektiv ur stadens natur.Om hur invånere och planereser på utemiljön i staden. Kungliga Tekniske Högskolan,Stockholm.

Ulla Berglund & Ulla Jergeby(1989): Uteliv. Med barn ogpensionärer på gård og gate ipark och natur. Byggforsknings-rådet. Stockholm.

F.G. Bernáldez, D. Gallardo & R.P.Abello (1995): Children’s lands-cape preferences: From rejec-tion to attraction. In: “Readingsin Environmental Psychology.Landscape Perception”. Samlingaf artikler fra Journal of Environ-mental Psychology.

S. Carr, M. Francis, L.G. Rivlin &A.M. Stone (1992): Public space. Cambrigde University Press.

Ingrid Gehl (1971): Bo-miljø. SBI-rapport nr. 71. Statens Byggeforskningsinstitut.

Patrik Grahn (1989): Att upplevaparken. Parkens betydelse föräldre, sjuka och handikappadeskildrade genom dagböcker,intervjuer, teckningar och fotografier. Sveriges Lantbruks-universitet. Alnarp.

Patrik Grahn (1992): Människorsbehov av parker – Amerikanskforskning idag. Stad & Land nr. 107. Movium. Alnarp.

Patrik Grahn (1993): Planera förbätre hälsa! – om sambandetmellan grönområden ochhälsa. In: “Planera för en bär-kraftig utveckling”. Byggforsk-ningsrådet.

P. Grahn, F. Mårtensson, B. Lind-blad, P. Nilsson & A. Ekmann(1997): Ute på dagis. Hur an-vänder barn daghemsgården?

Utformningen av daghemsgård-en och dess betydelse för lek,motorik och koncentrationsför-måga. Stad & Land nr. 145.Movium og Inst. för landskabs-planering, Sveriges Lantbruks-universitet. Alnarp.

T. Hartig, M. Mang & G.W. Evans(1991): Restorative effects ofnatural environment experien-ces. Environment and Behavior,Vol. 23, No. 1, side 3-26.

Stine Holm (1998): Anvendelseog betydning af byens parkerog grønne områder. Ph.d.-afhandling. Forskningscentret for Skov & Landskab. (Under publicering).

R.B. Hull & S.E. Michael (1995): Nature-Based Recreation,Mood Change and StressRestoration. Leisure Science, Vol17, No. 1, side 1-14.

Frank Søndergaard Jensen &Niels Elers Koch (1997): Friluftsliv i skovene 1976/77 –1993/94. Forskningsserien nr.20-1997. Forskningscentret forSkov & Landskab.

Rachel Kaplan & Stephen Kaplan(1989): Experience of Nature. Cambridge.

Marianne Küller & Rikard Küller(1994): Stadens grönska, äldresutevistelse och hälsa.R24:1994. Byggforskningsrådet.

M. Küller, R. Küller, E.O. Imamog-lu & V. Imamoglu (1990): Healthand outdoor environment forthe elderly. In: H. Pamir, V.Imamoglu & N. Teymer (Eds.)“Culture Space History”. Proceed-ings of IAPS 11, July 8-12 1990.Ankara.

Mats Lieberg (1989): Stamstäl-len och stråk – Om hur ung-domar använder det offentligerummet. Fra “Rum och rörelser –om ungas inre och yttre livsrum”.Stockholm.

Mats Lieberg (1992): At ta sta-den i besittning. Om ungas rumog rörelser i offentlig miljø.Byggnadsfunktionslära, LundsUniversitet.

Læs mere

18

Gunilla Lindholm (1995): Skolgården – vuxnas bilder –barnets miljö. Stad & Land nr. 129. Movium. Alnarp.

Clare Cooper Marcus (1997): Nature as Healer. TherapeuticBenefits in Outdoor Places. Nordisk Arkitekturforskning,1997:1, side 9-20.

Resarch Merit Award (1995): Hædrende omtale af PatrickMooney m.fl. og deres forskning.Landscape Architecture, side 70.

Russ Parsons (1995): Conflictbetween ecological sustanin-ability and environmental aesthetics: Conundrum, canärdor curiosity. Landscape andUrban Planning. Vol. 32, No. 3,side 227-244.

Rachel Sebba (1991): The landscape of childhood.The reflection af childhood’senvironment in adult memoriesand in children’s attitudes.Journal of Environment and Behavior, Vol. 23, No. 4.

Gunnar Sorte (1995): Homo urbaniensis. Forelæsningi landskabsarkitekturens miljö-psykologi. Sveriges Lantbruks-universitet, Alnarp.

Roger Ulrich (1984): View Through a Window May Influ-ence Recovery from Surgery. Science 224, p. 420-421.

Søren Ventegodt (1995): Livskva-litet i Danmark. Resultater fraen befolkningsundersøgelse. Forskningscenter for Livskvalitet.Forskningcentrets Forlag.

Stephen Verderber (1986): Dimensions of person-windowtransactions in the hospitalenvironment. Journal of Environ-ment and Behavior, Vol. 18, No. 4, side 450-466.

Kun de bøger og artikler, der errefereret i hæftet, er med pålisten. En oversigt over alle depublikationer, der er brugt i litte-raturstudiet, kan fås ved henven-delse til Jette Alsing, Forsknings-centret for Skov & Landskab, tlf.45 76 32 00.

De grønne områder og sundheden

er udarbejdet af landskabsarkitekterne

Stine Holm og Tilde Tvedt, Forsknings-

centret for Skov & Landskab

Fotos

Jens Ole Juul, Stine Holm, Kjell Nilsson

og Gert Juhl

Tegninger

Steen Gelsing

Grafisk design og tilrettelæggelse

Hans Due Design AS

Friluftsrådet har ydet økonomisk

støtte til hæftet via tips- og lotto-

midler til friluftslivet

Hæftet kan fås ved henvendelse til

Friluftsrådet, tlf. 33 79 00 79 eller

Miljøbutikken, tlf. 33 92 76 92.

ISBN 87-7764-018-7

Marts 1998