Stads & Havneingeniøren April 2004

stads&havneingeniørenfagblad

for teknik

og miljø APRIL 4 u 2004

Udgiver:KOMMUNALTEKNISKCHEFFORENINGVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13

Også medlemsblad for Stads- ogKommunegartnerforeningensamt Kommunal Vejteknisk Forening

Redaktion:Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]

Teknisk chefMogens Norup ThomsenTornevangsvej 74, 3460 BirkerødTlf. 45 81 91 03 - Mobil 40 60 25 55.E-mail: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]

Abonnement: Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.stadhavn.dk

Sats, reproduktion og tryk:Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 56.E-mail: [email protected]

Abonnementspris:Kr. 460,00 + moms om året for 11 numre

Løssalg:Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.361 ekspl.I perioden 1. juli 2002 - 30. juni 2003

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 0038-8947 3

Forsiden: Helsingborg Havn. Det funkislignende byggeri er fra 1998. Hele Havneområdet er ble-vet besøgt af rigtig mange danske kommuner. Foreningen af Danske Planchefer (se artiklen s.58) anbefaler et inspirationsbesøg.Foto: stadsarkitekt Henrik G Berthelsen, Horsens Kommune, og formand for Danske Planchefer

APRIL 2004Nr. 4 • 95. årgang

KTCs høringssvar! På de efterfølgende sider i dette blad kan du læse Kommunalteknisk Chef-forenings høringssvar om Strukturkommissionens betænkning. I høringssva-ret tager vi udgangspunkt i, at Betænkningen er et godt og solidt doku-ment for det videre arbejde med en ny opgavefordeling og myndigheds-struktur i Danmark.

Vi har taget afsæt i Strukturkommissionens overordnede målsætninger omat sikre • At opgaveløsningen er så tæt på borgerne som muligt• At vi får en enstrenget myndighedsstruktur• At der sker en effektivisering af opgavevaretagelsen

KTC peger i høringssvaret på, at vi tror på, at den brede kommunemodelmed betydeligt færre og større kommuner er den rigtige løsning, og at ensådan model kan danne udgangspunkt for at overføre opgaver til de nyekommuner. Vi har valgt at fokusere på 5 fagområder som er centrale for tek-nik- og miljøområdet og som kan optimeres i forhold til de 3 overordnedemålsætninger.

• Planområdet• Naturbeskyttelses- og vandområdet• Miljøområdet• Jordforureningsområdet• Vejområdet

Vi ønsker, at man i det videre arbejde med strukturreformen forholder sigeksplicit og præcist til teknik- og miljøområdet og disse 5 fagområder i sær-deleshed. Teknik- og miljøområdet er måske ikke det tungeste områdeblandt de kommunale opgaver, men området har væsentlig betydning forborgernes og virksomhedernes vilkår og oplevelse af det offentliges serviceog effektivitet. Og mulighederne for at forfølge Strukturkommissionensoverordnede mål ligger lige for på området. Derfor er det vigtigt, at teknik-og miljøområdet ikke bliver en parentes, når den endelige struktur skal fast-lægges.

Der har ikke været tid til at gennemføre en lang proces frem mod udarbej-delsen af det endelige høringssvar, og alligevel synes jeg det er lykkes at fåmange nuancer og facetter med i høringssvaret. Tak til vores faggrupper ogtovholdere på de enkelte fagområder, der har bidraget til udarbejdelse afhøringssvaret. Og tak til Kommunernes Landsforening for et godt samarbej-de om udarbejdelsen af høringssvaret.

For hver af de 5 fagområder er der udarbejdet bilag, som kan læses påKommunalteknisk Chefforenings hjemmeside www.ktc.dk/struktur.

Teknisk direktør Peter ClausenFmd. for Kommunalteknisk Chefforening

LederAf Peter Clausen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Høringssvar fra KTC om Strukturkommissionens BetænkningAf Peter Clausen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Viborg ifølge Lund og Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Viborg Kommune:Intern partnering og medarbejdermotivation . . . . . . . . . . . . 10

Fælleskommunal udliciteringAf Jens Ingolf Nørgaard og Bjarne B. Jensen, I/S REVAS . . . . . . . . 13

Excellence til Teknik & Miljø i Gentofte KommuneAf Thomas Brems Langkildeog Jørgen Steen Knudsen, Gentofte Kommune . . . . . . . . . . . . . . 16

Fra Danmark til verdensmarkedet! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

»Vand i kælderen« – opsøgende orienteringAf Mads Uggerby, Niras A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Kommunesammenlægning og kloaksaneringAf Jan Fjorder, Bornholms Regionskommune . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Ny anvisning om olieudskillereAf Inge Faldager, Teknologisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

CE-mærkning af afløbsprodukterAf Inge Faldager, Teknologisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

25 år med NO-DIGaf Jørgen M. Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Internethåndtering af rotteproblemer i Roskilde KommuneAf Lis Richardy, Roskilde Kommune og Anders Faber, Carl Bro . . . 38

Kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen forejendomme i det åbne landAf Jørgen Witt, MiljøPlan A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Kommunens kloakforsyning som et aktieselskabAf Jørgen Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Hegnssyn – hjælp til et godt naboskabAf Else Hjortkilde, Græsted-Gilleleje Kommune . . . . . . . . . . . . . . 45

Vejforum 2004Af Tim Larsen, Vejforum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

Lettere at købe tropisk træAf Anne Abildgaard, COWI A/S ogChristian Lundmark Jensen, Skov- og Naturstyrelsen . . . . . . . . . . 50

Kommunale udbud og udliciteringer af grønne driftsopgaver– analyse af markedetAf Christian Lindholst, Christine Nuppenau, Karen Sejrog Thomas Barfoed Randrup, Skov & Landskab, KVL . . . . . . . . . . 53

Danske PlancheferAf stadsarkitekt Henrik G Berthelsen, Horsens Kommune,og formand for Danske Planchefer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

Udbud:Hadsund-sagenAf Torben Korsager, Delacour, Århus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

OPP – hvad skal vi nu med det…..?Af Lene Ravnholt, Jens Chr. Binder og Henrik Kærgaard NIRAS . . . 61

GIS- en brugervenlig indgang til det offentligeAf Steen I. Knudsen, Det Digitale Nordjylland . . . . . . . . . . . . . . . 67

Mindeord – i anledning af Kurt Ojgaards død . . . . . . . . . . . . . . 71

Set & Sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

INDHOLD

Side 43

Side 40

Side 38

Side 36

Side 20

Side 26

Side 23

SIDE 8

SIDE 56

SIDE 50

SIDE 58

SIDE 67

SIDE 13

SIDE 59

Side 34

5 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004 5

Høringssvar fra KTC om »Strukturkommissio-nens Betænkning«

Kommunalteknisk Chefforening (KTC) er en interesseorganisa-tion, der organiserer primærkommunernes tekniske chefer ogcheferne for de fællekommunale selskaber på teknik- og mil-jøområdet.

KTC peger på den bredekommunemodel

KTC mener at Strukturkommissionensbetænkning er et gennembearbejdet ogsolidt dokument, der generelt er et godtgrundlag for fremtidssikre beslutningerom opgavefordeling og myndigheds-struktur i den offentlige sektor i Dan-mark de kommende årtier.

Strukturkommissionen har ikke i sinemodelovervejelser forslag til de storeændringer på teknik- og miljøområdet, -formentlig fordi disse områder ikke rum-mer de mest økonomisk og administra-tivt tunge opgaver i den kommunalehverdag.

Men teknik- og miljøområdet er etforvaltningsområde, der med sin fagligebredde samt blanding af myndigheds-og driftsområder kan give problemermed den faglige bæredygtighed i min-dre kommuner med få administrativeressourcer.

Det er samtidig et område, sompåkalder sig stor opmærksomhed fraden almindelige borger og virksomhed.

For området sætter i vid udstrækningrammer for borgere og virksomhedersmuligheder for udnyttelse af ejendomog infrastruktur.

Endvidere er det et område, hvor deri opgavevaretagelsen forekommer over-lapninger og dobbeltadministrationmellem amter og kommuner.

Derfor peger KTC på den brede kom-munemodel som grundlag for denfremtidige opgavefordeling, da der idenne model vil være mulighed for atetablere den faglige bæredygtighed ogde faglige miljøer, der kan sikre kvalite-ten samt den faglige udvikling inden forTeknik- og miljøområdets forskelligemyndigheds- og driftsområder og mat-che de krav, som borgere, virksomhederog lovgiver stiller på området.

Yderligere muligheder påteknik- og miljøområdet i denbrede kommunemodelDen brede kommunemodel med bety-deligt færre og større kommuner giver

mulighed for en ændret opgaveforde-ling på teknik- og miljøområdet, somStrukturkommissionen ikke har beskæfti-get sig med, men hvor kommissionensoverordnede målsætninger kan opfyl-des.

Der kan peges på fem områder, hvordet anbefales at overføre yderligereopgaver til de nye og mere bæredygtigekommuner:1. Planområdet, hvor de større kom-

muner må have overført kompetencetil at inddrage større virksomheder,butikscentre og de bynære landom-råder i kommuneplanlægningen forat kunne planlægge »hele« kommu-nen, og derud over må de have mereindflydelse på regionplanlægningen.

2. Naturbeskyttelses- og vandområ-det, hvor kommunerne må havekompetence til at forvalte de bynæreandele af landskab og natur, og for-valte indsatsplanlægning, myndig-hed og drift på vandområdet.

3. Miljøområdet, hvor alle godkendel-ser og tilsyn må overføres til kommu-nerne af hensyn til koordineringenog synergien med den øvrige kom-munale sagsbehandling.

4. Jordforureningsområdet, hvor kort-lægning, indsatsplanlægning ogmyndighedsudøvelse må overflyttestil kommunerne for at sikre borgereog virksomheder en entydig og for-enklet indgang til løsning af proble-merne med den forurenede jord.

‹

Af teknisk direktør Peter Clausen, fmd. for KTC

5. Vejområdet, hvor de nye kommune-størrelser gør det unødvendigt atbevare det regionale vejforvaltnings-niveau, så der fremover kun er stats-veje og kommuneveje.

Strukturkommissionens overordnedemålsætninger er bl.a.• Opgaveløsning så tæt på borgeren

som muligt• Enstrenget myndigheds-

struktur• Effektivisering af opgave-

varetagelsen

De fem opgaveområder sersåledes ud i disse målsæt-ningers lys:

Opgaveløsning såtæt på borgerensom muligtPå planområdet vareta-ger amterne i dag denregionale planlægningog arealreguleringen fordet åbne land. En natur-lig følge af den bredekommunemodel vilvære, at en række afamternes opgaver påplanområdet flyttes tilkommunerne. For bor-gerne er tilhørsforhol-det til henholdsvis by-eller landzone ikkeafgørende for, hvadder opleves som loka-le problemstillinger.Derfor bør planlæg-ningen for land ogby i højere gradtænkes sammen i enkommuneplan, derogså omfattertemaer som f.eks.bynær natur samtnaturforvaltningog –genopretninginden for kommunensgrænser.

Desuden vil f.eks. planlægningen fordetailhandel samt beliggenheden af vis-se forurenende virksomheder,turisme/fritidsanlæg samt offentligeinstitutioner med fordel kunne overførestil kommunerne. Placeringen af mangeaf disse anlæg kræver et lokalkendskab,som det ikke kan forventes, at megetstørre regioner vil være i besiddelse af.Samtidig er der tale om sager, der harstor borgerinteresse. Kommunerne ersom den myndighed, der er tættest påborgerne, bedst klædt på til at etablere

en god dialog om beliggenheden aff.eks. støjende anlæg osv.

På vejområdet vil større kommunerbetyde, at grænsen mellem veje af regi-onal og lokal betydning forskyder sig.Det betyder, at myndighedsopgavernefor en stor del af det regionale vejnetfremover bør flyttes til kommunerne. Depraktiske erfaringer viser, at borgerne

først og fremmest henvender sig

til kommunen,hvis der er spørgsmål til en vej. Set fra etborgersynspunkt vil det derfor væremest hensigtsmæssigt, at så mange vejesom muligt overføres til kommunerne.

EnstrengetmyndighedsstrukturStrukturkommissionen har undladt atbelyse det faktum, at der i dag ikke eren klar opgavefordeling i relation til

myndighedsafgørelser på teknik- og mil-jøområdet. Det betyder, at borgere ogvirksomheder må indhente afgørelser fraflere myndigheder i én og samme sag.En reform bør føre til, at der etableresen enstrenget myndighedsstruktur.

På miljøområdet handler det om atkommunerne bør varetage miljøgod-kendelses- og tilsynsopgaven for allevirksomheder også for de store mil-jømæssigt komplicerede virksomheder,der i dag godkendes af amterne. Dertil

kommer, at kom-munerne samti-dig bør overtageopgaver i forbin-delse med VVMscreeninger ogVVM godkendel-ser af samtligevirksomheder.

En sådanændring vil betyde,at virksomhedernekan få en samletetablerings- ellerudvidelsestilladelsefra den og sammemyndighed (mil-jøgodkendelse, byg-getilladelse, spilde-vandstilladelse, kravom affaldshåndte-ring, screening forVVM, og eventuelendelig VVM godken-delse). Det er en bety-delig forbedring i denservice, den enkeltevirksomhed tilbydes,og samtidig får kom-munerne nemmere vedat levere en helhedsori-enteret sagsbehandling.

Specielt inden forlandbrugsområdet vil enenstrenget miljøforvalt-ning være en væsentliglettelse for den enkeltelandmand.

På plan- og naturbeskyt-telsesområdet handler enenstrenget myndigheds-

struktur bl.a. om at overføre følgendeopgaver fra amt til kommune:• VVM – dvs. miljøvurdering af et

givent projekt.• Tilladelser som følge af natur-,

grundvands- og vandløbsbeskytten-de foranstaltninger i det åbne land.

• Afgørelser i relation til regionale sti-forbindelser, adgangsforhold mv.

Det vil betyde, at borgere kun skal hen-vende sig ét sted for at få en konkret sag

6 6 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

behandlet, fordi planmyndigheden vilvære sammenfaldende med miljø- ogbyggesagsmyndigheden. Det understøt-ter yderligere principperne om »én ind-gang til den offentlige sektor«.

Også i forbindelse med jordforureninger der behov for at forenkle til enenstrenget myndighedsstruktur. I dag erdet amtet, der kortlægger alle forurene-de arealer og bestemmer hvilken ind-sats, der skal iværksættes. Kommunernebør overtage disse opgaver, da de hartæt tilknytning til kommunernes plan-lægning, arealanvendelse og bygge-sagsbehandling.

Dertil kommer, at både amt og kom-mune i dag er involveret i flytning oggenanvendelse af forurenet jord. Etudvidet kommunalt ansvar vil betyde, atkommunen får kompetencen til at givetilladelser og stille vilkår til genanvendel-se af jorden.

Det vil styrke sammenhængen til dettilsyn kommunerne allerede i dag førermed korrekt anmeldelse og anvendelseaf den forurenede jord. samtidig vil ensådan opgavefordeling ligge i forlængel-se af princippet om, at borgere og virk-somheder bør have én indgang til denoffentlige sektor.

På vejområdet er der også tale om, atmyndighedsstrukturen med fordel kanforenkles. I dag er der amtsveje, somgennemskærer byzone. Dette vanskelig-gør den lokale planlægning, idet to for-valtningsniveauer skal inddrages, lige-som det giver anledning til unødig for-virring blandt borgerne om hvem, derhar ansvaret for vejen.

Effektivisering afopgavevaretagelsenI sig selv rummer en enstrenget myndig-hedsstruktur potentiale for effektivise-ringsgevinster – alene i kraft af, at dob-beltadministration undgås – og at derikke skal afsættes de samme ressourcertil koordinering over myndighedsg-rænserne på enkeltsagsniveau.

Endvidere vil en samling af opgavengive et større volumen i opgavevareta-gelsen i kommunerne, hvilket vil gøredet lettere at fremme et godt fagligtmiljø, der også i fremtiden kan sikreudvikling og rekruttering af kompetentemedarbejdere.

Dertil kommer, at der på teknik- ogmiljøområdet også er en række områderpå driftssiden, hvor både amt og kom-mune rører i gryden. Det gælder f.eks.på vejområdet og i relation til naturpleje

(vedligeholdelse og drift af grønne area-ler og vandløb).

På vejområdet foreslår KTC konkret,at de nuværende 10.000 km amtsvejefordeles med 2000 km til staten, somdermed får ansvaret for de 3700 kmoverordnet vejnet i Danmark, som for-binder landsdele, regionale centre ogtrafikknudepunkter , og 8000 km tilkommunerne, som i forvejen forvalter60.000 km veje, hvoraf en del er i sam-me klasse, som de veje, der hermedforeslås overtaget fra amterne.

En reduktion af antallet af forvalt-ningsled vil reducere udgifterne til koor-dinering og muliggøre bedre priorite-ring af ressourcerne på tværs.

Mere detaljeret beskrivelse

KTC har via sine faggrupper og i samar-bejde med KL udarbejdet 5 bilag, dermere detaljeret beskriver områderne,hvor der ønskes overført yderligere opga-ver til kommunal varetagelse i den bredekommunemodel. Det drejer sig om

Bilag 1: PlanområdetBilag 2: Natur- og vandområdetBilag 3: MiljøområdetBilag 4: JordforureningsområdetBilag 5: VejeAlle 5 bilag samt øvrigt materiale om

KTC`s strukturarbejde kan findes påKTC`s hjemmeside www.ktc.dk/struktur

n


Du er stødt på ham før – Jens Chr. Lund– nok i forbindelse med hans job somoberst og sikkert i forbindelse med udta-lelser i TV om udstationeringer af dansketropper, kasernelukninger eller militær-samarbejde med Baltikum. Eller måskenår han holder sit foredrag »Verden iføl-ge Lund«.

Han brænder for sagen, og kan lideat være i rampelyset. Men han er ogsåmanden, der har haft mere end 400baltiske militærpersoner til privat mid-dag i hjemmet i Viborg over årene, fordisamarbejde og demokratiopfattelse ikkekun formidles på en skolebænk på kaser-nen, men også handler om menneskerog om at se en dansk oberst på strøm-pesokker hjælpe til i køkkenet indenmiddagen !

Udover jobbet som oberst på SkiveKaserne, så er Jens Chr. Lund socialde-mokrat, medlem af Viborg Byråd og for-mand for Teknik- og miljøudvalget iViborg Kommune. Og det er i denneegenskab vi har taget en snak med JensChr. Lund, og Viborg Kommunes tekni-ske chef Niels Kristoffer Nielsen, der harværet teknisk chef i Viborg i 6 år.

Politikerrollen»Politikere bør være personer somdybest set ikke har tid til at være politi-kere! Eller mere direkte skal politikerevære folk som er forankret og har deresvirke i forskellige erhverv – det giverfokus på de væsentlige ting og de storelinier og det er godt for demokratiet«,

vurderer Jens Chr. Lund. »Politikernesrolle er at skabe rammerne, og de skalrepræsenterer alle dele af samfundet!«.

I Teknik- og miljøudvalget i Viborg erder 3 socialdemokrater og 2 venstrefolk,men i dagligdagen lægger udvalgsfor-manden meget vægt på ikke at splitteudvalget, og socialdemokraterne iudvalget holder således ikke formøder,men lægger vægt på en åben dialog iudvalget. »Det hører til sjældenhederne,at vi har flertalsafgørelser i udvalget, ogde par gange vi har haft det, har detværet på kryds af partiskel,« fortællerLund. »På Teknik- og miljøområdet erder mange større sager, hvor det er vig-tigt, at vi prøver at opnå bred enighed –fx på et spørgsmål som for eller imodbetalt parkering. Modsat er der ogsåspørgsmål som simpelthen er for små tilat vi kan besvære borgerne ved at væreuenige«.

Udvalgsformanden lægger ogsåvægt på at holde et højt informationsni-veau til udvalgsmedlemmerne ogudsender stort set dagligt en e-mailmed orientering til alle medlemmer.

I relation til borgerne, så har udvalgs-formanden den klare holdning, at direk-te henvendelser til ham som udgangs-punkt besvares af forvaltningen. Manhar derfor ikke nogen fordel af at stile etbrev til formanden. Modsat afholderViborg Kommune ifølge formanden»usigeligt mange borgermøder«, hvorman er i dialog med borgerne. Fokus påborgermøderne er at lytte til borgernepå et tidligt tidspunkt i processen, ogikke at politikerne skal forsvare positio-ner, der ikke kan ændres.

Lund fremlagde iøvrigt ved starten afden nye Byrådsperiode et værdisæt forarbejdet i Teknik-og miljøudvalget, sefaktabox med uddrag heraf.

Udvalgsmøder og delegationTeknik- og miljøudvalget i Viborg Kom-mune holder møde hver 14. dag, oghar en relativ stor og klar delegation tilForvaltningen. Alligevel er der et relativt


Viborg ifølge Lund ogNielsen!

Formand for Teknik- og miljøudvalget i Viborg Kommune, JensChr. Lund og teknisk chef Niels Kristoffer Nielsen er enige omrollerne i det daglige samarbejde. Viborg har et højt planlægningsniveau, og det giver potentieltmange interessekonflikter. Fagligheden på myndighedsområ-det og afklarede roller er derfor vigtige elementer i arbejdet.

Formandstanker 2002 -2005

De fælles værdier for arbejdet i Tek-nik- og miljøudvalget, Viborg Kom-mune.

Uddrag er Jens Chr. Lunds værdisæt forarbejdet i Teknik- og miljøudvalget:

De fælles værdier bør være: · Åbenhed og dialog· Samarbejde og respekt· Handlekraft og resultatorientering · Helhed og sammenhæng

· Jeg vil som formand være 100 % loy-al over for hele udvalget. Det bety-

der bl.a. at jeg vil undgå at dele afudvalgets medlemmer på forhåndhar aftalt en flertalsbeslutning.

· Jeg vil som formand orientere udvalget maksimalt om mine observationer, mine oplevelser og informationer.

· Jeg vil forsøge at undgå at politi-kere bliver sagsbehandlere. Det kan næppe undgås, at vi kommer tilat behandle enkeltsager, men vi bør give så klare holdninger og visioner, at forvaltningen får en klar forståelse af udvalgets hold-ninger.


stort antal sager på dagordnen til hvertmøde. »Det er Teknisk Forvaltning, dersætter dagsordnen til Teknik- og mil-jøudvalgsmøderne« fortæller tekniskchef Niels Kristoffer Nielsen. »Vi sætterda sager på dagsordnen som vi hardelegation til at afgøre og vi gør det udfra en vurdering af, hvorvidt der er»politisk sprængstof« i sagen. Min vur-dering er, at vi egentligt er meget godtpå bølgelængde med udvalget i dissevurderinger,« fortæller Niels KristofferNielsen. Udvalgsformand Jens Chr. Lunderklærer sig enig: »På den ene side erdet vigtigt, at forvaltningen tager ansva-ret for dagsordnen, men samtidigt erdet også hensigtsmæssigt, at vi ser ogtræffer beslutninger i en række konkretesager. Så kan borgerne se at det er enpolitisk beslutning, og så er den endeligtafgjort.«

Viborg Kommune har som nævnt enrelativt omfattende kompetence- og dele-gationsplan, den trænger måske til enopdatering, men giver som udgangs-punkt den tekniske chef stor kompetence.

Med hensyn til frekvensen af møder,så er det i Viborg drøftet at ændre fre-kvensen fra 14. dages møde til 1. gangom måneden, i første omgang i dele afåret, men det er ikke besluttet endnu.Antallet af sager vil betyde nogle megetlange dagsordner, og nogle meget lan-ge møder, og det er man i førsteomgang ikke indstillet på.

Serviceniveauer og faglighed»Politikerne blander sig ikke i den dagli-ge drift« fortæller Niels Kristoffer Niel-sen, »men vi lægger op til nogle beslut-ninger om, hvordan serviceniveauerneskal være på de enkelte områder, fx påVejområdet med udgangspunkt iVejman-programmet og på de grønneområder, og så administrerer vi derud-fra. Det mener jeg er den rigtigearbejdsdeling mellem politikere ogembedsfolk«.

»Vi har i Viborg et relativt højt plan-lægningsniveau, og det betyder potenti-elt mange interessekonflikter, og hen-vendelser fra advokater. Det er min vur-dering, at vi har stor kompetence påmyndighedsområderne og er tunede tilat håndtere de forskellige procedurereg-ler. Vi har en forvaltningsstørrelse, hvorvi kan have den nødvendige faglighed ihuset« fortæller Niels Kristoffer Nielsen.

Viborg og strukturdebattenViborg har med 43.000 indbyggere enstørrelse, hvor man målt på netop

størrelsen godt kan fortsætte som kom-mune. Der er imidlertid indledt nærme-re drøftelser med 3 nabokommuner omsammenlægning, hvilket i givet fald vilbetyde en ny storkommune på ca73.000 indbyggere.

På det tekniske område, har de 4 tek-niske chefer – fra Viborg og nabokom-munerne taget et først initiativ til atmødes og få drøftet, hvordan et eventu-elt samarbejde eller en eventuel sam-menlægning kunne håndteres. Hvilkearbejdsområder skal en optimal forvalt-ning dække, hvilke kompetencer er derbrug for, hvordan kunne forvaltningense ud osv.

I selve Teknisk Forvaltning er manogså meget fokuseret på forandringer,og det drøftes løbende hvordan mankan håndtere udfordringerne med enpositiv tilgang. Indstillingen er vigtig –og så har man internt i Viborg Kommu-ne øvet sig i skala 1:1 med de ændrin-ger, der er foretaget i organisationen, sesærskilt artikel herom.

I øvrigt er der et godt samarbejde iregi af »Viborg-egnens Erhvervsråd«med 9 kommuner og i miljøcenteret

samt det fælleskommunale affaldssel-skab I/S Revas.

Tillidsforhold til borgerneFor både Jens Chr. Lund og Niels Kristof-fer Nielsen, er det vigtigt, at have etgodt tillidsforhold til borgerne. Detbetyder bl.a., at rejser som Udvalgetforetager skal have et klart defineret for-mål. En studierejse er ikke en gulerod,som kompensation for dårlig løn sombyrådsmedlem, men en mulighed forinspiration, som kan give bedre kvalitet iopgaveløsningerne i Viborg Kommune.Og der er ingen grund til at tage til Itali-en for at hente inspiration, hvis det er iHillerød den kan hentes. En konsekvensaf denne indstilling er bl.a. at der altidlaves en rapport fra en given studietur,hvori opsummeres, hvad man har set ogfået inspiration til. Blandt andet lavedeman en meget udførlig og flot afrap-portering fra KTC´s faglige studietur tilLyon sidste år.

-mna

Formand for Teknik- og miljøudvalget i Viborg kommune, Jens Chr. Lund og teknisk chef Niels KristofferNielsen.

Et besparelseskrav på 10 % opnås ikkeved naturlig afgang eller uden at detkan mærkes. I Viborg Kommune blevTeknisk Forvaltning i forbindelse medbudget 2003 mødt med krav om bespa-relser på 10 %, og var således tvungettil at tænke nyt og anderledes, såfremtbesparelseskravet skulle have en positivudgang.

Der blev nedsat en arbejdsgruppebestående af ledere og medarbejderre-præsentanter på driftsområdet til udar-bejdelse af forslag til en mulig løsning.

I efteråret 2002 gennemførte Forvalt-ningen som led heri et fremtidsværkstedmed deltagelse af alle 80 ansatte fradriftsområderne og de relevante perso-ner fra administrationen. Driftsområder-ne bestod dengang af en Materielgård(vejområdet og grønne områder) ogSkov og Landskab (skovområdet).Fremtidsværkstedet pegede på 3 over-

ordnede ting som afsæt for det viderearbejde:

• En sammenlægning af Materielgårdog Skov og Landskab ville give enbedre udnyttelse af materiel ogmandskab

• Sammenlægningen kunne betydebesparelsesmuligheder i ledelseslaget

• En ny struktur på området, der i høje-re grad inddrog medarbejderneskompetencer, formodedes at kunneudvikle sig mere dynamisk med størreproduktivitet til følge

Forandringsprocessen endte medvedtagelsen af en nye organisation,Park & Vej, i Økonomiudvalget allere-de samme efterår.

Et vigtigt fundament i processen harværet medarbejdernes positive indstil-ling til projektet. Fra medarbejdersidenkunne man fra start se behovet for enomlægning og perspektiverne i selvsty-rende grupper og øget kompetence tilden enkelte. Dette er også blevet vigtigeelementer i organisationsomlægningen.Fremtidsværkstedet var også en mulig-hed for at aktivere de ideer og denviden som medarbejderne har på en nymåde.

I processen har man ligeledes væretpå flere inspirationsbesøg bl.a. i andrekommunale organisationer. Besøgene ergennemført som fællesture for medar-bejdere fra driftsområdet og forvaltnin-gen, og har tillige haft til formål at etab-lere kontakter og skabe et tillidsforholdparterne imellem. Dette har også væretmed til at give udviklingen et positivtskub og skabe forudsætning for øgetvidendeling.

Udlicitering eller hjemtagningaf opgaver Viborg Byråd godkendte i 2001 enudbudspolitik, der tillige omhandlede

muligheden for at hjemtage alleredeudliciterede opgaver.

I forbindelse med besparelseskravetblev det politisk overvejet, hvorvidt enøget udlicitering kunne give de nødven-dige besparelser. Fra forvaltningens sideblev i stedet argumenteret for en hjem-tagning af en række opgaver, der gen-nem årene var overgået til private entre-prenører eller udliciteret.

Holdningen i driftsafdelingen var den,at man gerne ville ekspandere og i kon-kurrence søge at »generobre« de pågæl-dende opgaver samt andre opgaver, derkunne bydes på indenfor kommunal-fuldmagtens rammer for gennem enekspansion at skabe større dynamik,effektivitet og handlekraft i afdelingen.

Forslaget blev politisk godkendt ogder bydes nu på mange nye opgaver idriftsafdelingen.

Opdeling i bestiller og udførerVed starten af omdannelsesprocessenblev i forvaltningen bl.a. overvejet etab-lering af en BUM-model vedr. driften.Dette for at få skabt klare snitflader mel-lem bestiller- og udførerfunktionen ogbedre gennemskuelighed i udgiftsni-veauet på driften. Herved kunne ogsåske en sammenligning af den kommu-nale driftsorganisations effektivitet i for-hold til tilsvarende private firmaer - ensåkaldt »markedsgørelse«.

Ved nærmere vurderinger af forskelli-ge organisationsmodeller endte mandog med at konkludere, at etablering afkontrollerfunktionerne i forbindelse meden BUM-model, ville kræve ansættelse afyderligere 2 personer, hvilket ikke varhensigtsmæssigt midt i en stornedskæring, når man ikke samtidig troe-de på, at man herved kunne opnå en til-svarende besparelse.

Opdelingen i bestiller og udførerfunk-tionen er hovedsagelig blevet gennem-


Viborg Kommune:

Intern partnering ogmedarbejdermotivation!I forbindelse med udarbejdelsen af budget 2003 blev det iViborg Kommune klart, at der skulle spares 10 % på TekniskForvaltnings driftsområder. Dette satte en positiv proces igang, som endte med en ny og optimeret driftsorganisationmed fokus på effektivitet, videndeling og medarbejderinddra-gelse.

➜


Affald

Miljø

Social

Teknik

Info VisionEt database koncept

Info Vision er et modulopbygget database koncept,der understøtter flere arbejdsområder herunderadministration og sagsbehandling vedrørendeaffaldsindsamling, opgaver på miljøområdet,planlægning på dagplejeområdet og drift afgrønne områder.

Geodatacentret I/SEnergivej 34180 Sorø Tlf. 5786 0400Fax. 5786 0414www.geodata.dk

GIS Danmark A/SFredericiagade 10-126000 KoldingTlf. 7399 1100 Fax. 7399 1199www.geodata.dk

Geodata Danmark

ført i praksis og der er klare snitfladeraftalt vedrørende arbejdet. Mange af deelementer og mål som ligger i en BUM-model - herunder en tilpasning til mar-kedsvilkår - har man alligevel formået atindarbejde i det, der endte med at bliveden endelige organisation: • Der er indført mål- og rammestyring

for de enkelte driftsområder• Efter det 2. år vil der kunne indføres

kontraktstyring - såfremt det politiskønskes!

• Der foretages udbud af et driftsområ-de om året for løbende at måle drifts-afdelingens konkurrenceevne herun-der omkostningsniveau og pris i for-hold til markedsprisen. Driftsafdelin-gen afgiver også selv bud på opga-ven.

Volumen og udviklingTeknisk Forvaltning har beregnet, atman pt. på driften har en udliciterings-grad på 69 %.

Driftsorganisationen skal have enbasisstørrelse på 35 mand for at klarebasisopgaverne og vinterberedskabet.Der arbejdes med lønsumsstyring i afde-lingen. Den faktiske bemanding i som-merhalvåret er på ca. 80 mand, heraf eren stor del beskæftiget via arbejder forfremmed regning.

Målet er vedvarende at finde denmest effektive løsning af opgaverne, oghave det rigtige volumen. Faktisk erman nok nået et mætningspunkt i for-hold til at indtage fremmede opgavermed den nuværende organisation.

Intern partneringI den nye Park & Vej er fokus i megetstor udstrækning på tillid, videndelingog mange af de »bløde« elementer ogværdier som er i en partneringmodel.Teknisk chef Niels Kristoffer Nielsenbenævner også gerne den nye organisa-tion for »intern partnering«. Dettebegreb er fundet dækkende for densituation, der opstod, da det blev klart,

at BUM modellen blev for dyr og kon-traktstyringen blev for stiv at arbejdemed. I stedet blev løsningen, at bestille-re og udførere i højere grad ville sehinanden efter i kortene og lære af hin-anden i de daglige arbejdsprocesser.Bestillernes teoretiske viden skal i detdaglige suppleres med de udførendespraktiske viden i en »vidensdelingsmo-del«, der for alle parter blev fundet merehensigtsmæssig, idet alle kompetence-mæssigt får noget ud af modellen.

Under overfladen og »intern partne-ring« begrebet ligger en fundamentalændring af den indstilling som ledelsenhar til organisation og til ledelsens hold-ninger til medarbejderne og medarbej-derkompetencer. På papiret har indstil-lingen hele tiden været i orden, men irealiteten har processen omkring skabel-sen af den nye organisation og ansæt-telsen af et par nye mellemledere gjortforankringen ægte.

Forvaltningens slagord »Hvis du ikkekan træffe din leder – kan du selv træffeafgørelsen«, summerer godt holdningentil organisation. I en længere periodehar en driftslederstilling stået ubesat, ogdette har også betydet, at mange sjak erblevet kastet ud i at skulle være selvsty-rende gruppe, og selv at tage ansvar forløsningen af en given udfordring. Det eren udfordring, når medarbejderne førhar været vant til at spørge om tilladelsetil selv de mindste ting. For at klædeorganisationen på til at arbejde med denye tilgange, afholder man i foråret etinternt undervisningsforløb med fokuspå det at arbejde i selvstyrende grupper.

Der er kommet en ny ånd og indstil-ling til tingene, hvor folk fra parkområ-det hjælper i vejområdet og vice versa,når der er behov, og kapacitetsudnyttel-sen muliggør det. Samtidig betyder dennye ånd, at man er parat til at håndterede udfordringer som måtte komme iforbindelse med eventuelle sammen-lægninger med andre kommuner på enkonstruktiv og positiv måde.

Efterskrift For god ordens skyld skal nævnes, atden skitserede besparelse på 10 % pådriftsområdet ikke blev gennemført fuldtud. Bl.a. betød den igangsatte omdan-nelsesproces samt besparelser i den øvri-ge del af den kommunale organisation,at besparelsen til dels blev fundet andet-steds.

Denne artikel bygger på samtaler medteknisk chef Niels Kristoffer Nielsen, ogmedarbejdere i Viborg Kommune.

-mna


Viborg Kommune: Uddrag af organisationsplan

Medarbejderne Medarbejderne er fundamentet forforvaltningens daglige virke og suc-ces.

Det forventes derfor: • At medarbejderne selv tager ini-

tiativer, herunder

• Er interesserede i udviklingen afegne og forvaltningens kompe-tencer

• Er aktiv i såvel faglig som tekno-logisk udvikling

• Arbejder selvstændigt

• Er i stand til at træffe afgørelser iegne sager

• Er aktive i videndeling og koordi-nationen af sager i forvaltningen

www.stadhavn.dkwww.stadhavn.dkwww.stadhavn.dkwww.stadhavn.dkwww.stadhavn.dkwww.stadhavn.dkwww.stadhavn.dkwww.stadhavn.dkwww.stadhavn.dkwww.stadhavn.dk

De jævnligt fremførte påstande om, atudliciteringen af offentlige opgaver ergået i stå, har ikke hold i virkeligheden. Ihvert fald ikke på affaldsområdet. Ogslet ikke, hvis man ser på det fælleskom-munale affaldsselskab I/S REVAS, derdækker kommunerne Viborg, Karup,Fjends, Møldrup, Tjele og Bjerringbro.

Vi har opgjort, at 82 procent af opga-verne inden for I/S REVAS udføres af pri-vate virksomheder. Hovedparten - cirka66 procent af aktiviteterne - er direkteudliciterede. De resterende cirka 16 pro-cent af opgaverne udføres efter tilbud afen lang række private virksomheder.Totalt set har vi således aftaler med cirka50 private leverandører og aftagere

I selskabets bestyrelse - og dermed ide kommuner, vi tegner - er der enig-hed om, at så mange opgaver somoverhovedet muligt skal udføres af pri-vate virksomheder. Vi tror på, at det sik-rer den største effektivitet i håndterin-gen og bortskaffelsen af affaldet. Der-med er det den bedste garanti for, at deborgere og virksomheder, vi skal betje-ne, får mest miljø for pengene.

Effektiv opgaveløsningVi har ikke konkrete tal for det, men deter vores indtryk, at vi er helt i top blandtde fælleskommunale affaldsselskaber,hvad udlicitering og økonomisk effekti-vitet angår. En position, vi har opnået

uden at gå på kompromis med den mil-jømæssige effektivitet. Tværtimod levervi til fulde op til såvel den nationaleaffaldsmålsætning som målsætningen ivore seks interessent-kommuner.

At vi er kommet så langt med hensyntil udlicitering og effektivitet, skyldesikke nogen bestemmelse i vores ved-tægter, men en afspejling af holdningeni de seks kommuner, vi repræsenterer.Samtidig er vi meget bevidste om, at I/S

REVAS som et offentligt selskab er for-pligtet til at fastholde en høj miljømæs-sig kvalitet i de opgaver, som vi løser for


Fælleskommunal udlicitering

I/S Revas har opgjort at selskabet udliciterer 82 % af opgaverne.

Af fmd. Jens Ingolf Nørgaard (V), I/S REVAS' bestyrelse ogdirektør Bjarne B. Jensen, I/S REVAS

Det fælleskommunale affaldsselskab I/S REVAS med centrum iViborg har udliciteret eller på anden måde udlagt 82 procentaf sine opgaver til private virksomheder

I/S REVAS (Renovations Samarbej-de Viborg Amt Syd) stiftet i 1988.

Seks medlemskommuner: Karup,Fjends, Viborg, Møldrup, Tjele ogBjerringbro

Håndterer årligt 110.000 tonsaffald

82 procent af alle aktiviteter udlici-teret/udlagt til cirka 50 private virk-somheder

26 medarbejdere

Formand: Jens Ingolf Nørgaard,medlem af Viborg Byråd (V).

Direktør: Bjarne B. Jensen.

➜

borgere og virksomheder. Således er vibåde certificerede efter ISO 14001 ogtildelt det europæiske miljømærkeEMAS. Også derfor er der grænser for,hvor mange opgaver der kan lægges udtil private virksomheder. Skal tingene,også miljømæssigt, fungere optimalt, erdet nødvendigt med en organisation afen vis størrelse.

For eksempel ville det stride modsåvel vores miljømæssige målsætningsom almindelig sund fornuft at overladedriften af I/S REVAS' affaldsdeponi til enprivat virksomhed. Mens vi i overens-stemmelse med den nationale målsæt-ning på området ønsker at deponeremindst muligt affald, ville pågældendevirksomhed have en driftsmæssig inter-esse i at få tilført så store affaldsmæng-der som muligt. Vores interesser villealtså være klart modstridende.

FællesordningerEt centralt element i den måde, som I/SREVAS arbejder på, er de fællesordnin-ger, der er etableret, siden selskabet blevstiftet i 1988.

Det er således I/S REVAS, der ejer ogdriver de mange hundrede »bobler« tilhenholdsvis papir/aviser og flasker/glas,som straks ved selskabets dannelse blevopstillet rundt om i medlemskommu-nerne. Ligeledes var det selskabet, somsiden etablerede og stadig driver de seksstore genbrugsstationer - én i hver med-lemskommune - hvor private kan afleve-re genbrugsmaterialer. Også den fælles-kommunale erhvervsgenbrugsplads ejesog drives af I/S REVAS.

Der er almindelig enighed om, at detbåde er billigere og væsentligt mereeffektivt at organisere tingene på denne

måde fremfor at lade de enkelte med-lemskommuner stå for driften af f.eks.genbrugsstationerne. Når medarbejder-ne på genbrugsstationerne er ansat hosos og ikke hos de enkelte kommuner,har de mulighed for at rokere og f.eks.dække hinanden ind ved ferier o.l. Lige-ledes kan vi udstikke nogle fælles, over-ordnede rammer for, hvordan de skaludføre deres arbejde, og dermed giveborgere og virksomheder i medlems-kommunerne ensartede vilkår. Arbejdetmed at transportere og videre-forarbej-de materialerne fra såvel »bobler« somgenbrugsstationer er udliciteret til priva-te virksomheder.

Det samme gælder indsamlingen afdagrenovation. Her er det ligeledes I/SREVAS og ikke de enkelte medlemskom-muner, der har den overordnede sty-ring, mens private virksomheder, står forindsamlingen og transporten.

Enkel organisationVi foretrækker fællesordningerne og denmåde, de fungerer på hos os. Der er foros ingen tvivl om, at vi har en væsentligtmere enkel og effektiv - og dermed ogsåbilligere - organisation, end hvis de sam-me opgaver var lagt ud til hver enkeltkommune.

Som et fælleskommunalt selskab harvi en væsentligt kortere beslutningsvej,end der er mulighed for at anlægge idet kommunale system. Samtidig er detfortsat efter loven den enkelte kommu-ne, der har myndighedskompetencenpå området.

Alt afhængig af kommunens størrelsehar hver medlemskommune valgt ételler flere medlemmer til bestyrelsen forI/S REVAS. Herudover har hver kommu-ne udpeget en tekniker til den såkaldteteknikergruppe, der løbende følgerarbejdet i I/S REVAS, og som sammenmed selskabets egne teknikere udarbej-der de forskellige ordninger og regelsæt,som selskabet agerer efter i sit dagligearbejde.

Vi vurderer, at det er en god måde atorganisere tingene på i et fælleskommu-nalt samarbejde. På den ene side har vien betydelig frihed til at løse voresopgaver så effektivt og billigt sommuligt. Og på den anden side kan poli-tikere og embedsmænd i de enkeltekommuner hele tiden følge med i, hvadder foregår. Ligesom de enkelte byrådog kommunalbestyrelser jo hvert år bli-ver orienteret om vores budget og regn-skab.

Fælleskommunalt samarbejdeVi tror på det fælleskommunale samar-bejde. Et samarbejde der også vil værebehov for i de væsentligt større kommu-ner, der ventes at komme ud af denigangværende strukturdebat.

Selv om de mindste kommuner frem-over vil få måske 25.000-30.000 ind-byggere, vil der fortsat være en rækkeopgaver, som de ikke har kompetenceeller kapacitet til selv at løse. Det kanbåde dreje sig om specialopgaver, somoverføres fra de nuværende amter, ellernye, mere komplicerede opgaver, somvil opstå i fremtiden.

�


Direktør Bjarne B. Jensen, I/S Revas Bestyrelsesformand Jens Ingolf Nørgaard, I/S Revas

Kan vi ikke længere føre tilsyn medmanglende flydelag på gyldebeholde-re uden forudgående varsling?Spørgsmålet rejses uvilkårligt nårtalen nærmer sig lovforslaget om rets-sikkerhed ved forvaltningens anven-delse af tvangsindgreb og oplysnings-pligter. Men det er desværre kun et afde mange spørgsmål der rejser sig.Lovforslagets tekst og de tilhørendebemærkninger er så uklare, at det ermeget svært at gennemskue konse-kvenserne af forslaget for de kommu-nale tilsyn.

Som forslaget ser ud lige nu tyderalt dog på, at vi godt vil kunne føretilsyn med manglende flydelag ogandre øjebliksbilleder uden varsling.Ifølge §5, stk 4. punkt 1 kan kravetom varsling fraviges hvis øjemedetmed tvangsindgrebet vil forspildes,hvis forud underretning er givet.

Hvis man graver længe nok ibemærkningerne til lovforslaget, så vilman også opdage, at der i lovbe-mærkningerne er åbnet op for atblandede tilsyn – forstået som samle-de tilsyn af øjebliksbilleder og indret-ning – kan foretages uden forudgåen-de varsel. Det er dog så godt gemt ide meget omfattende bemærkningerat formanden for Folketingets Retsud-valg, er blevet nød til at bede justits-ministeren bekræfte om dette er enkorrekt fortolkning af §5 i lovforslaget.

Antager vi, at ministeren fastholderdenne fortolkning er det udelukkenderent indretningsmæssige tilsyn, derskal varsles forud for tilsyn. Forslagetvil give en masse ekstra papir-arbejde,men med de fortolkninger der ligger ibemærkningerne tyder alt på, at vi påtrods af de nye varslingsregler stadig

vil kunne gennemføre et effektivt til-syn.

Men forslaget kan meget vel allige-vel give problemer for den kommu-nale håndhævelse. Vi har i Vallens-bæk, som jeg formoder, at det ertilfældet i de fleste andre kommuner,krævet oplysninger efter miljøbeskyt-telsesloven uden at spekulere overselvinkriminering.

Hvis der er rimelig grund til at tro,at en virksomhed overtræder denmaksimale lugtgrænse, har vi bedtvirksomheden få bekostet en lugt-måling. Med det nye forslag vil deadministrative myndigheder ikke læn-gere kunne bede en virksomhed omat betale for en lugtmåling, med min-dre denne alene skal bruges i denadministrative sag i forbindelse medadministrativ håndhævelse.

Forslaget skelner således mellemtilsynsmyndighedens undersøgelses-beføjelser i en administrativ sag og enstraffesag. Da der er et stort sam-menfald, mellem de oplysninger til-synsmyndigheden skal bruge i en for-valtningssag, og de oplysninger, dervil blive brugt i en straffesag, er son-dringen meget problematisk ogupraktisk

Det eksempel, der blev brugt vedhøringen i Folketingets Retsudvalget,var situationen hvor arbejdstilsynet enaften foretager et kontrolbesøg i enkiosk for at se om en person under 18år i strid med arbejdsmiljøloven eralene i forretningen. Den tilsynsføren-de kan igennem vinduet se en pige,der ser meget ung ud, men om huner under 18 år, kan den tilsynsførendeselvfølgelig ikke se. Ifølge forslagets§9, stk 2 kan den tilsynsførende gå

ind og spørge pigen om hendesalder, hvis undersøgelsen alene gen-nemføres med henblik på at tilveje-bringe oplysninger til brug forbehandling af andre spørgsmål endfastsættelse af straf – men problemeter, at det er de samme oplysninger,der skal bruges i den administrativesag og i straffesagen.

Den samme situation vil den mil-jømedarbejder, der bliver opmærk-som på en gylleforurening være i,hvis han i forsøget på at følge forure-ningen tilbage til kilden krydser mar-ker og løfter brønddæksler. Skal hantilkalde politiet? Svaret er ja, hvis derkan blive tale om at bruge oplysnin-gerne i en straffesag og ikke alene tiladministrativ håndhævelse.

Diskussionerne gik højt om fortolk-ningen af §9 stk 2 ved Retsudvalgetshøring over forslaget. Jeg har på KL’svegne opfordret udvalget til at fågjort det meget klart, hvordan regler-ne skal forstås. Hvornår skal tilsyns-myndigheden overdrage en sag tilpolitiet, og hvornår kan myndighe-den selv fortsætte med en administra-tiv håndhævelse – det skal der fuldklarhed over.

Efter min mening harmonerer rets-sikkerhed dårligt med uklare regler.Jeg håber meget, at folketinget vil ret-te op på manglerne i lovforslaget oggive klare regler som myndighederog politi kan administrere uden sam-arbejdsbesvær. Alt andet ville væreuacceptabel for de berørte personerog virksomheder.

Retssikkerhed i det kommunale tilsynAf borgmester Kurt Hockerup,

fmd. for KL`s Udvalg for Teknik- og miljø

Synspunkt • Synspunkt • Synspunkt


Excellence modellen er et resultat afmange års udvikling. Modellenudspringer af en række store euro-

pæiske virksomheders praktiske erfarin-ger. Virksomheden stiftede en foreningtil fremme af kvaliteten i europæiskevirksomheder.

Gennem deres samarbejde opdagedeman, at visse virksomheder, trods man-ge lighedspunkter både i produktion,økonomi, størrelse osv., klarede sig langt

bedre på markedet. For at løse dennegåde, kortlagde man hvad de bedstegjorde på stort set alle områder, ogsammenlignede dem med deres umid-delbare markedsfæller.

Resultat blev samlet i en model derbeskrev eller udstak rammerne for hvadder gjorde en »excellent« virksomhed.Modellen er derfor en model der byggerpå praksis og som løbende revideres itakt med udviklingen.

Modellen anvendes efterhånden afmange virksomheder, og bygger grund-læggende på idéen om, at organisatio-ner yder deres bedste i det øjeblik mansystematisk ser på resultater og den for-udgående indsats i sammenhæng. Enmåde at gøre det på, er gennem selve-valueringer med udgangspunkt i model-lens 9 hovedkriterier for »excellence« atkortlægge og synliggøre de gode ogmindre gode sider af organisationen ogdens mange enheder.

»Danmarks bedste tekniskeforvaltning«I Gentofte har vi forsøgt over en længe-re årrække at trimme forvaltningen gen-nem mål og rammestyring, kontrakt sty-ring, indførelsen af udbredt dokumenta-tion og registrering af ydelser, gennem-førelse af målinger af organisationens til-stand m.m. alt sammen i forsøget på atskabe det vi kalder »Danmarks bedsteTekniske Forvaltning«. Hvis en sådanvirksomhed skal bygges op, skal de for-skellige byggesten passe sammen – derskal findes en berettiget plads til dem ikonstruktionen.

Hos os er en række spørgsmål dukketop, efterhånden som flere og flere stener lagt i virksomheden Teknik & Miljø iGentofte Kommune. Hvad er formåletog sammenhængen i de ting vi sætter igang, og virker de efter hensigten? Fårvi nok ud af de ting vi laver? Spørgsmålsom vi havde et udtalt behov for at fåbesvaret. For at undgå at mange af detiltag vi allerede har iværksat skulle døhen, og dermed miste deres berettigelsesom gode initiativer, har vi haft brug foren systematisk gennemgang af voresmange aktiviteter, rapporter, statistikker,undersøgelser og meget mere.

Gennem arbejdet med kvalitetssikringog styring opstod behovet for et fællessystem for samtlige enheder i organisati-onen. Efter en del research på markedet


Excellence til Teknik & Miljø i Gentofte Kommune

Af økonomisk konsulent Thomas Brems Langkilde og teknisk direktør Jørgen Steen Knudsen, Gentofte Kommune

Organisatoriske ændringer der griber ind i folks selvopfattelse,trækker dybe spor i virksomhedens normale måde at virke på.Teknik & Miljø i Gentofte har indført en systematisk anvendel-se af principperne i den offentlige kvalitetspris, der bygger påden såkaldte »excellence – model«. Processen er sat i gang ogdet er vores overbevisning at arbejdet med modellen vil højneTeknik & Miljøs kvalitet, effektivitet og serviceniveau. Skal detlykkes, skal alle med, og hvis alle skal med må alle inddrages.

Økonomisk konsulent Thomas Brems Langkilde Teknisk direktør Jørgen Steen Knudsen

valgte ledelsen Excellence – modellen,ud fra den overbevisning, at modellenkan hjælpe med at besvare voresspørgsmål og efterfølgende justere enrække af vores byggesten.

Nogle læsere med kendskab til ogerfaring med indførelsen af nye organi-satoriske forbedringer, og excellencemo-dellen, vil nok påstå, at der her er taleom en overordentlig ambitiøs proces.Det er muligvis også rigtigt. Det at star-te mange nye tiltag uden at være sikkerpå, at de eksisterende passer ind, kanenten føre til, at de eksisterende aldrigbliver til noget (og det kan vise sig atvære en fejl), eller også stresses organi-sationen, så effektiviteten langsomt mensikkert daler.

Bygger på eksisterendeaktiviteterMen vi har haft en klar fordel. De aktivi-teter vi har valgt at sætte fokus på i star-ten, er i høj grad aktiviteter, der i størreeller mindre grad allerede eksisterer iorganisationen. Der er ikke tale om heltnye og ukendte normer og processer,men derimod om en videreførelse af, ogi visse tilfælde en genoplivning af allere-

de eksisterende aktiviteter, og ikkemindst brugen af dem. Fokus på forbed-ringer af disse eksisterende aktiviteter,kombineret med visse nye, intensiveresog gøres synlige.

Vi har konstateret et behov for bedresammenhæng i vores mange opfølg-ningsaktiviteter. Tilvejebringelse af disseting er netop modellens store styrke.Den tvinger virksomheden til at fokuserepå de sammenhænge der skal være, ogherunder også om der er en sammen-hæng mellem de ønskede resultater og

de forudgående indsatser. Med model-len sker der således løbende justeringerog ændringer af virksomhedens indsats ihenhold til undersøgelserne af organisa-tionens evne til at leve op til kriterierne.

Eksempelvis er arbejdet med opstillin-gen og gennemførelsen af målsætnin-gerne og forsøget på efterfølgende atmåle, en stor del af vores udviklingsar-bejde i forbindelse med målstyring ogkontraktstyring. Sammenhængen mel-lem Teknik & Miljøs mål og overordne-


➜

Excellencemodellen.

de målsætninger har ikke tydeligt væretbundet sammen af »den røde tråd«. Harindsatsen givet det ønskede resultat?Blev det klart for alle? Det er dette uni-vers man bevæger sig dybere ind i medexcellence - modellen. Gennem syste-matisk fokusering og indarbejdelse afmodellen i de daglige arbejdsrutinerm.m. opnår man en helhed og frem-drift, der for os at se, er god og effektiv.

SelvevalueringMåden hvorpå vi har grebet opgavenan, er som udgangspunkt gennemførel-sen af selvevalueringer rundt omkring ihele organisationen. I denne fase er detvigtigt at have personer der er gennem-gående og lokale. Personer der samtidigkender modellen og kan assistere i selveselvevalueringen. Selvevalueringer eriværksat som en proces, hvor de berørteog relevante medarbejdere besvarerspørgsmål eller vurderer sin egen orga-nisation ud fra modellen. Spørgsmålsom – Gør I sådan og sådan? Hvad er Igode til og hvad er I ikke så gode til?Hvordan forbedrer vi så det, der kan for-bedres? - er vigtige at stille i selvevalue-ringer.

Personer der skal støtte og gennem-føre en sådan proces kan stort set kunfindes inden for egne rækker. Indførin-gen i modellen tager omkring 2 arbejds-dage på kursus. Efterfølgende opnåelseaf erfaringer og herunder omskrivninger/ tolkninger af modellen til lokale for-hold. En opgave der tager længere tid.

Men interne »specialister« til gennem-førelsen af processen er uvurderlig.

Fordelen ved anvendelsen af dennemodel er netop at den dels favnermeget bredt, men også at den megetdetaljeret beskriver, hvad de forskelligekriterier for den gode virksomhed inde-holder. Dette sker gennem eksempler,og med udgangspunkt i dem, er detlangt nemmere at skræddersy spørgs-målene til hver enkelt selvevaluering, ogdermed få de bedst tænkelige resultaterfrem.

Selvevalueringerne er hovedhjørne-stenen i arbejdet med modellen, og deter gennem disse at modellen tages ipraktisk anvendelse. P.t. har vi såledesevalueret 2 kriterier indenfor ledelse ogstrategi med deltagelse af samtlige lede-re. Samtidig har alle medarbejdere påvores temadage gennemført en lignen-de og meget bred evaluering af heleorganisationen gennem deres egenarbejdssituation. Det har indtil videregivet uvurderlige input til at igangsætteog revidere de mange projekter og akti-viteter i Teknik & Miljø, således at deopfylder modellen og samtidig imøde-kommer medarbejdernes idéer og for-bedringsønsker.

Illustration af processen. Der findes efter vores mening den fejl-agtige opfattelse, at mange organisato-riske tiltag og ændringer udelukkendeudspringer af en topledelses ønske omat fremstå som moderne. At det er et

motiv kan ikke afvises, men stort set alleretninger, tanker og ideer på organisati-onsudviklingsmarkedet har en berettigetog nødvendig plads i èn organisation. Dermed bliver diskussionen om gen-nemførelsen af ændringer eller ej uinte-ressant, og det interessante består i atfinde de rigtige ændringsmodeller.Sådan er det nu, sådan har det altidværet og sådan vil det også være frem-over.

Tilpasse idéerne til sin egen verden eralfa og omega både i udvælgelsen afmodeller og i implementeringen afmodeller. Vi tvivler på om, der overho-vedet findes organisationer hvor denhurtige og dramatiske ændring af orga-nisationen kan lykkedes og samtidigopfylde formålet med ændringen.

Netop denne fremgangsmåde harværet fremherskende i Teknik & Miljø iGentofte. Gennem en længere årrækkehar vi arbejdet med forskellige tiltagindenfor styring m.m. i organisationen,men aldrig i deres rene form. Ændrin-gerne er altid tilpasset organisationenbåde hvad angår tempo og indhold.Efter vor bedste overbevisning er detlykkedes, således at samtlige medarbej-dere i dag anser Intern kontraktstyringsom en naturlig del af organisationensudvikling frem mod en bedre og mereeffektiv offentlig service.

Som det fremgår er denne frem-gangsmåde, ikke overraskende, valgtved indførelsen af »Excellence – model-len« i Teknik & Miljø i Gentofte.

Vi er pragmatikere. Vi er praktikere.Vores organisation er overvejende hand-lingsorienteret. Hvis det virker som engod idé, så gør vi det, og så må derjusteres hen ad vejen. Virker det så virkerdet, og virker det ikke må vi finde pånoget andet. En sådan tankegang ogmetode må nødvendigvis tage tid, fordider skal være plads til at træde forkertundervejs. En pointe, der ikke kan frem-hæves nok. Igen ses at selve tankenomkring det at arbejde med forandrin-ger, passer ind i excellence – modellen. Imodellen er netop det at lære af erfarin-ger den væsentligste metode til forbed-ringer. Mange organisationer, ogsåvores, har behov for »den røde tråd«der binder undersøgelser, refleksionerover egen samlet indsats og fokus påforbedringer sammen, i den stadigeambition om at blive bedre.

Det er vi nu efter 11/2 års opvarmningi det små klar til at kaste os ud i. Tidenvil vise om vi har valgt den rigtige meto-de, og om der kan findes en plads tilden store nye sten i fundamentet. Vi erikke i tvivl.

�


Tilpasning af modeller til egen organisation er alfa og omega i arbejdet med organisationsudvikling.

Byfornyelsen har altid været et vanske-ligt område at arbejde med. Mange års»lov-lapperier« har til tider været sværeat finde rundt i. 1. januar er den nye»Lov om byfornyelse og udvikling afbyer« imidlertid trådt i kraft. Loven er påmange måder udtryk for en forenkling.Men den nye lov vil helt sikkert ogsågive anledning til mange spørgsmål,ikke mindst i indkøringsfasen.

SBS Byfornyelse har derfor iværksaten Hotline-service for alle kommuner.Målet med denne Hotline er fortsat atkunne hjælpe kommunerne med at vur-dere konkrete muligheder indenforlovens område. Og samtidig et ønskeom at besvare alle spørgsmål, som lovenmåtte give anledning til, på en hurtigog kvalificeret måde.

Det er specielt bestemmelserne ombygningsfornyelse, der har undergåeten gevaldig forandring. Initiativet er ikkelængere hos kommunen. Nu er det denenkelte husejer, der selv skal søge om atfå del i støttemidlerne. Hvordan håndte-res denne situation bedst muligt? Oghvordan kan kommunen skrue et vær-digrundlag for bygningsfornyelsen sam-men? Når man så er kommet så langt,hvor langt kan man så egentlig gå i denforhandlede finansiering?

Der er også spørgsmål til områdefor-nyelsen. Det er jo er et helt nyt begreb,om end det på mange måder ligner denhelhedsorienterede byfornyelse. Og

bygningsforbedringsudvalgenes kompe-tence er blevet ændret. Hvad betyderdet, helt konkret?

Dette er blot en lille del af de spørgs-mål vi har hørt siden loven blev kendt.Og baggrunden for at vi nu lancererSBS Hotline.

SBS Hotline vil være bemandet mederfarne rådgivere, der arbejder med dennye lov. Dem kan alle kommuner gratisog helt uforpligtende ringe til og drøftegenerelle og konkrete spørgsmål.

Åbningstiden vil være tirsdage ogtorsdage kl. 10 – 12, på telefon 82 3125 00 eller 82 32 26 50. SBS Hotline til-bydes helt frem til sommer, og SBShåber at den kan være en god hjælp idet daglige arbejde.

�


SBS Byfornyelse har etableret en ny hotline, hvor kommuner-ne kan få støtte til konkret vurdering af mulighederne indenfor rammerne af »Lov om byfornyelse og udvikling af byer«.

HOTLINE - svar på ny lov om byfornyelse

Af Paul Børling, SBS

Foto

: sca

npix

Vandmiljøplan 1 fra 1987 var med til atgøre Danmark til et foregangsland påmiljøområdet, med afsæt i en ophedetdiskussion om døde hummere i Kattegatog et reelt og stort behov for at fåmoderniseret spildevandssektoren.

»Der er ingen tvivl om, at den førstevandmiljøplan fra 1987 og kravene tilspildevandsudledninger gav Danmarken hel unik position på spildevandsom-rådet, og var med til at give os en inter-national profil på området, som vi i eneller anden udstrækning stadig har idag,« fortæller Klaus L. Andersen. »ForKrüger betød vandmiljøplanen og krave-ne til de danske kommuner bl.a., at vivoksede fra 400 ansatte til ca. 1.400ansatte i 92-93, da aktivitetsniveauet varstørst. I forhold til know how blev vi pla-ceret i top 3 i verden, og fik dermedmulighed for at løse opgaver i hele ver-den fra Nordamerika til Australien.«

»Vi kan også i dag mærke, at det eren styrke at komme fra Danmark, når vifx byder på opgaver i Østeuropa. Vi haret godt ry for at levere kvalitet, og sam-tidig har vi haft god hjælp fra de forskel-lige statslige støtte- og finansieringsord-ninger. Fremover skal vi i størreudstrækning vende os mod EU og inter-nationalt støttede projekter. Direkte støt-te og finansiering er væsentlige parame-

tre for at vi kan komme ind på det inter-nationale marked«.

Men Krügers administrerende direk-tør konstaterer også, at den danske

position på området ikke er så eneståen-de mere.

Nye fokusområderKrüger har i dag igen 400 ansatte, ogomsætningen er ligeligt fordelt mellemopgaver i Danmark og i udlandet.»Hjemmemarkedet« defineres somSkandinavien, Baltikum/Østeuropa ogTyskland.

På spildevandsområdet er det danskemarked ikke det samme fundament somdet var en gang. »Der er jo dybest setikke sket mange stramninger i forhold tilspildevandsudledninger fra renseanlægsiden vandmiljøplan 1, og dermedmangler den »danske motor« som kandrive teknologiudviklingen.

Og kravene i dag defineres i EU. I dager det bl.a. USA der er førende på områ-det, fordi man bl.a. er tvunget til at gen-bruge vandet til vanding.

Vi skal selvfølgelig ikke beklage, atDanmark har været foregangsland og atvi ikke har det samme behov for at gen-bruge vand som man har mange andresteder.

Men det er jo nøden og statslige krav,der driver teknologiudviklingen,« kon-staterer Klaus L. Andersen.

Krüger har i dag spredt aktiviteterneover 5 hovedområder – vandforsyning,spildevandsbehandling, slamhåndtering,afløbsområdet og jordrensning.

På spildevands- og afløbsområdet erdet optimering, SRO - Styring, Regule-ring og Overvågning af eksisterendeanlæg, der er de væsentligste fokusom-råder.

»Optimering og SRO-redskaberne ervigtige i de kommende år, hvor mangesmå kommuner skal lægges sammen,og på forsyningsområderne finde ud afat binde tingene sammen og udnyttekapaciteten bedst muligt.

Vi ser frem til at tilbyde vores eksperti-se på disse områder,« fortæller Klaus L.Andersen.


Fra Danmark til verdensmarkedet!

Danmarks flagskib på spildevandsområdet igennem mange år,Krüger a/s, er nu del af den verdensomspændende koncernVeolia Water. Det giver adgang til den nyeste viden og tekno-logi på aktivitetsområderne, og også en god position til atgive en vurdering af de danske udfordringer på området.Stads- og havneingeniøren har taget en snak med Krügers admi-nistrerende direktør Klaus Landeværn Andersen.

Administrerende direktør Klaus Landeværn Ander-sen, Krüger A/S.

Spildevand og fremtiden

I dag er realiteten, at mange renseanlægoverholder udledningskravene med godmargin, og at begrænsningen for atoptimere fx fosforfjernelsen yderligere,kan være balancepunktet mellemstatsafgiften og udgiften til fældnings-kemikalier.

»Realiteten i dag er, at know-how ogteknologi til at reducere udledningen afsåvel kvælstof som fosfor yderligere er tilstede – det er et politisk valg om man vilstramme skruen. Dette indgår selvfølge-lig i det store spil, hvor også landbru-gets udledninger er en brik. Jeg konsta-terer blot, at mulighederne for forbedretrensning fra punktkilder er til stede.«

I øvrigt vurderer Klaus L. Andersen, atvi står i dag også overfor udfordringeromkring smittekim, resistente bakterier,miljøfremmede stoffer, hormoner/hor-monlignende stoffer osv., der givet er entrussel mod vort vandmiljø og vandfor-syning. Det er en udfordring, der krævernye teknologier.

Indtil videre er der to renseanlæg iDanmark, der hygiejniserer spildevandetved hjælp af UV og det første projektmed hygiejnisering af overløbsvand erpå vej i Københavns Nordhavn, hvorKrüger netop har vundet en kontrakt til

filtrering og UV behandling af opspædetkloak- og regnvand fra et overløbsbyg-værk. Opgaven udføres for KøbenhavnsEnergi og omfatter projektering, leve-ring og indkøring af et anlæg tilbehandling af 500 l/s for opnåelse af

badevandskvalitet. Projektet er detførste af sin slags i Europa og er støttetaf EU som et udviklingsprojekt.Anlægget tages i drift til september2004 og vil være en god reference forresten af Europa.


KURSUS:OFFENTLIGT – PRIVAT PARTNERSKAB (OPP)

- ny væsentlig kontraktsform

Regeringen har i den såkaldte konkurrenceevnepakke taget initiativ til at fremme anven-delsen af OPP-kontrakter i offentligt byggeri i Danmark. I regeringens rapport ”Sta-ten som bygherre” fra august 2003 pålægges de statslige bygherrer ved alle nye byggeri-er at overveje disse gennemført ved nye samarbejdsformer, herunder ved Offentligt-Pri-vat Partnerskab.

Karakteristisk for OPP-kontrakter er at de primært anvendes inden for bygge- og anlægs-området og at det er den private part, der forestår både opførsel, drift og finansiering afdet projekterede arbejde. Endvidere vil den private part typisk levere en række supple-rende ydelser.

For at realisere intentionerne i erhvervsevnepakken, har Erhvervs- og Boligstyrelsen bl.a.taget initiativet til udarbejdelsen af en standardkontrakt for OPP-projekter. Denneopgave er udført af et konsortium med underviseren på nærværende kursus advokatMichael Gjedde-Nielsen, Viltoft & Høberg-Petersen Advokataktieselskab, som primusmotor.

Kurset henvender sig til ansatte i stat, amter og kommuner, rådgivningsfirmaer,advokater, entreprenør- og udviklingsfirmaer, finansieringsvirksomheder m.v., derovervejer at engagere sig i OPP-kontrakter.

Kursusvederlaget incl. frokost udgør kr. 3.200,00 + moms, i alt kr. 4.000,00 pr. deltager. Kurserne afholdes den 03.05.2004 påIngeniørforeningens Mødecenter, København og den 04.05.2004 på Munkebjerg Hotel, Vejle.Specificeret kursusindbydelse kan rekvireres hos:

JURIDISK KURSUSCENTERADVOKATKONTORET PREBEN BANG HENRIKSEN

SLOTSPLADSEN 2 9000 AALBORG TELEFON 98 12 28 00 FAX 98 12 28 15

INDHOLD❏ Erfaringer fra udlandet.❏ Muligheder/barrierer for OPP i

Danmark.❏ Gennemgang af standardkontrakt.❏ Hvordan afgøres om en OPP-kon-

trakt er fordelagtigere end en tra-ditionel kontraktsmodel.

❏ Tilrettelæggelse af udbud af OPP-kontrakter, udbudsretlige og kom-mercielle overvejelser.

❏ Gennemgang af relevante offent-ligretlige regler.

❏ Baggrunden for reglerne i stan-dardkontrakten.

❏ Alternativer til reglerne i stan-dardkontrakten.

Danmark har på grund af vandmiljøplan 1 haft en førerposition på teknologi til spildevandsrensning.

➜

I øvrigt vurderer Klaus L. Andersen, atslamområdet bliver et andet væsentligtindsatsområde i fremtiden, dels p.g.a.de potentielle konflikter ved afsætningtil landbrugsjord dels p.g.a. skrapperekrav til slambortskaffelsen fra EU.

ProfessionelledriftsorganisationerKlaus L. Andersen vurderer, at Danmarkpå en række områder er foran internati-onalt. »Mange lande har strengere kravtil spildevandsudledninger end Dan-mark. Men i forhold til myndighederneshåndhævelse af krav og ligeledesaktørernes lovlydighed, så er det minvurdering, at Danmark er foran. Dette

kombineret med, at vi har nogle megetprofessionelle driftsorganisationer, der ermeget bevidste om personalekompeten-cer og uddannelse giver os trods alt engunstig position«!

Dette må siges at være en flot cadeautil de kommunale driftsorganisationer.

Privat driftKrüger leverede i 2001 et nøglefærdigtslamforbrændingsanlæg til RenseanlægLundtofte og har efterfølgende stået fordriften af anlægget, som netop har fåetEU's miljøpris i kategorien »Renere tek-nologi« for et energieffektivt og mil-jøvenligt slambehandlingsanlæg. Menpå spildevandsområdet er der som

bekendt for branchefolk ikke mange pri-vate aktører, der har driftsansvaret forkommunalt ejede renseanlæg. De kantælles på en hånd – Farum, Søllerød, ,Græsted-Gilleleje samt Lyngby-Tårbæk,hvor Krüger driver slamforbrændingsan-lægget. Det synes at være et nordsjæl-landsk koncept med begrænset udbre-delse.

For Klaus L. Andersen er der ikkemeget magi i, hvorvidt driften er offent-lig eller privat. »Det vigtige er, at dekommunale organisationer finder demest effektive løsninger. Alle kommunerkan ikke have spidskompetencer på alleområder, men det er ikke afgørende omman køber rådgivning eller udlicitererdriften 100 %.

Det centrale er at finde den bedsteløsning, og se mulighederne frem forbegrænsningerne. Det forventer jegsom samfundsborger, at de driftsansvar-lige gør. Mange gode aktiviteter er igang i kommunerne, fx benchmarking,som kan være et godt redskab til effekti-visering. Men det er vigtigt, at måletikke blot er at retfærdiggøre sin egenposition«.

Vand til Oslo Krüger vandt i 2003 i samarbejde meden norsk partner opgaven med at byggeet nyt vandforsyningsanlæg til Oslo tilen værdi af 550 mill. kr.. Anlægget, OsetVannrenseanlegg, skal, når det er fær-digt i 2008, stå for 90 % af vandforsy-ningen til Oslo. Anlægget indeholder denyeste teknologier, bl.a. anvendesKrügers Actiflo-proces, filtrering og UV-desinficering. Kontrakten indeholder enoption på 15 til 20 års drift.

At Krüger kan vinde denne ordre illu-strere positionen på vandområdet, ogogså, at vandområdet får stadig stigen-de betydning for virksomheden.

I forhold til Danmark ser Klaus L.Andersen i dag en positiv situation, hvorvi endnu ikke har haft behov for at rensevores drikkevand, der er rigeligt meddrikkevand og stadig mulighed for attage nye kildepladser i brug. »Men jegfrygter, at man overser nogen af de fare-signaler, der er. Bl.a. viste en under-søgelse fra 2003, at 30 % af de danskevandboringer, overskrider værdierne påmangan, jern og ammonium. Kan vi bli-ve ved med at finde nye kildepladser,hvis så stor en del af boringerne er true-de? Vi håber ikke rensning af vores drik-kevand bliver nødvendig, men teknolo-gien og ekspertisen til at gøre det, denhar vi.«

-mna


Kun få kommunale renseanlæg drives af private.

»Ny national funktionspraksis for klo-aksystemer« er under udarbejdelse iDANVA-regi. Heri fokuseres på »ska-desvoldende begivenheder«. Spørgsmå-let er, om kloakforsyningerne i Danmarkved tilstrækkeligt om, hvor opstuvning ikloakken bliver en skadesvoldende begi-venhed og har overvejet mulighedernefor at agere og forebygge fremtidigeskader? Med en ny national funktions-praksis øges behovet for at vide præcis,hvor kloakken giver »vand i kælderen« –eller med andre ord at kende kloakkensfunktion i praksis.

Aalborg Kommune er påforkantI Aalborg Kommune har Kloakforsynin-gen foregrebet begivenhedernes gangog sikret sig aftaler med skadeservicefir-maer om overdragelse af oplysninger omudrykninger til vandskader efter skybrudfra og med 2001. Derved opnås et glim-rende grundlag for at orientere de berør-te borgere om bl.a. ansvars- og forsik-ringsforhold, typiske årsager til skadersamt muligheder for at forebygge fremti-dige skader. Dét er i Aalborg Kommunemundet ud i folderen »Vand i kælderen«.Samtidig opnås en forbedret viden omkloakkens funktion i praksis, som harværet grundlag for at gøre reklame forKloakforsyningens gode serviceniveau.

Oplysningerne fra skadeservicefirma-erne anvendes ligeledes ved planlæg-ning og prioritering af kloakfornyelse,herunder valgaf de optimalesaneringstil-tag, hvormulighedenfor at indgåaftaler medenkelte ejen-domme omlokal bortskaf-felse af regn-vandet kanvære et godtalternativ tiltraditionelkloaksanering.

Motiva-tionKloakforsynin-gerne har enrække fordeleved at orien-tere forsynin-gens kunder,inden skader-ne sker. Ikkemindst skader,der - somvand i kælde-

ren - som udgangspunkt er borgerneseget ansvar.

Under kraftig skybrud har kloaksyste-merne ofte ikke en chance for at afledede enorme vandmængder. Det betyder,at vandet finder ind i husene via kælder-afløb, lyskasser, kælderskakte osv., ogkloakforsyningerne modtager en rækkehenvendelser fra mere eller mindre til-fredse borgere. Alle disse henvendelserskal naturligvis svares på en professionelog serviceminded facon, og kloakforsy-ningerne skal placere ansvaret i denaktuelle sag. Derfor kræver hver enkelthenvendelse ikke ubetydelige admini-strative ressourcer – i 2002 modtog Aal-


»Vand i kælderen« -opsøgende orientering

af Civilingeniør Mads Uggerby, Niras, Rådgivende ingeniørerog planlæggere A/S

Ny national funktionspraksis for kloaksystemer øger kloakfor-syningernes behov for at kende kloakkens funktion i praksis.Aalborg Kommune har samarbejde med private skadeservice-firmaer allerede øget kendskabet væsentligt.

➜

borg Kommune over 150 hen-vendelser af denne type (inkl.gengangere)!

I Danmark skal kloakforsy-ningerne som udgangspunktkun aflede vand fra stueplan,jf. vejledning fra Miljøstyrelsenom »Betalingsregler for spilde-vandsanlæg«. Størstedelen afhenvendelserne omkring op-stuvet kloakvand drejer sigimidlertid om vand i kælderen.Forebyggende orienteringomkring dette forhold forven-tes derfor at reducere antalletaf ressourcekrævende henven-delser væsentligt.

Under ekstreme regnhænd-elser, der overstiger dimensio-neringskriteriet for kloakken, ergener som følge af opstuvetkloakvand desuden hændeligeog ligger uden for kloakforsy-ningernes ansvarsområde.Såfremt de berørte borgere erorienteret om dette forhold,inden skaden opstår, må detforventes, at antallet af ressource-krævende henvendelser falder.

Selv ved helt ekstreme regnhændelseropleves gener imidlertid kun hos enmeget lille del af de ca. 42.000 ejen-domme, der er tilsluttet det offentligekloaksystem i Aalborg Kommune. Kloak-forsyningen har derfor målrettet oriente-ringen til de ejendomme, hvor opstuvetkloakvand tidligere har medført skader.

Borgerhenvendelser Henvendelser direkte til Kloakforsynin-gen registrerer og håndterer AalborgKommune efter en fast procedure. F.eks.anvendes det viste skema under samta-len med de enkelte borgere, hvorved detsikres, at alle relevante forhold omkringhændelsen belyses og registreres.

Udover de borgere, der henvendersig direkte til kloakforsyningerne, afvikleren lang række borgere selv skaderneefter opstuvet kloakvand i fællesskabmed deres forsikringsselskab og et ska-deservicefirma. Erfaringen viser faktisk,at kun en lille del henvender sig direktetil kloakforsyningerne.

Aftaler med skadeservice-firmaer i Aalborg KommuneDa Falck og ISS tidligere har leveretoplysninger om udrykninger til vandska-der i forbindelse med enkeltstående sky-brudshændelser, fik Kloakforsyningen i2001 den idé at foretage en mere syste-

matisk registrering af skadeservicefirma-ernes viden.

Skadeservicefirmaerne stillede sig iførste omgang skeptisk over for de juri-diske forhold ved en systematisk over-dragelse af sådanne personfølsommeoplysninger. Derfor blev en uvildig juristbedt om en vurdering, og med henvis-ning til Persondatalovens § 6 stk. 1 litra6, var det hendes vurdering, at lovengiver hjemmel til overdragelse af deønskede oplysninger til offentlig forvalt-ningsvirksomhed.

Denne afklaring af de juridiske forholdbanede vej for, at NIRAS i 2002 kunneforanledige en aftale mellem Kloakforsy-ningen i Aalborg Kommune og hen-holdsvis Falck og ISS om overdragelse afsammenhørende adresser og datoer forudrykninger til vandskader. I førsteomgang overdrages oplysninger om alle

udrykninger til vandskader,idet firmaerne p.t. ikke ergearet til registrering afvandskadernes årsag. NIRASforetager derfor en vurderingaf de enkelte udrykninger udfra nedbørsregistreringer ogantallet af samtidige udryk-ninger.

Ud over Falck og ISS eraftaler med firmaerne Poly-gon og Skadeservice Dan-mark ligeledes på trapperne.Forsikringsoplysningen vur-derer, at disse fire firmaer stårfor minimum 85-90 % af detsamlede antal udrykninger tilvandskader af denne type iDanmark. Yderligere kontak-tes en række relevante lokalefirmaer, der antages at fore-tage de resterende 10-15 %af oprydningsarbejdet eftervandskader.

Kloakforsyningens godeserviceniveau - fuldskalaforsøgi 2002Kloakforsyningen i Aalborg Kommunedeltog (ufrivilligt) i et fuldskalaforsøg isommeren 2002, hvor vejrguderne test-ede kloaksystemets funktion under flereekstreme regnhændelser med både lan-ge og korte varigheder - og endda detværst tænkelige: En kombination. Derblev i alt registreret 4 regnhændelsermed gentagelsesperioder på 10 - 25 år.

Hen over sommeren modtog Kloak-forsyningen et stort antal henvendelserfra borgere, der var generet af opstuvetkloakvand - i alt 83 henvendelser fra for-skellige ejendomme.

Men bedømt ud fra oplysningerne fraFalck og ISS var yderligere 627 ejen-domme berørt af opstuvet kloakvandved de kraftige regnhændelser i somme-ren 2002.

Sammenlagt har Kloakforsyningensåledes opnået kendskab til 710 ejen-domme med stuvningsproblemer i for-bindelse med kraftig regn. Derudovermå det påregnes, at ejerne af et antalejendomme har anvendt andre skade-servicefirmaer eller selv har afhjulpetproblemerne uden at kontakte Kloakfor-syningen, Falck eller ISS.

Vurderet på baggrund af fuldskalafor-søget i 2002 er kloaksystemet i stand tilat håndtere regnhændelser med genta-gelsesperioder på 10 - 25 år for ca. 95% af ejendomme tilsluttet det offentligekloaksystem. For langt størstedelen af detilsluttede ejendomme leverer Kloakfor-syningen således et serviceniveau, der er


Folderen »Vand i kælderen« bl.a. til orientering af borgere berørt af opstuvetkloakvand.

Skema til registrering af borgerhenvendelser.

væsentligt bedre end forventeligt påbaggrund af de gældende dimensione-ringskriterier (ingen opstuvning overrørtop ved 2-års regn for fællessystemerog 1-års regn for separatsystemer).

Af de ca. 5 %, der oplever gener somfølge af opstuvet kloakvand, viser erfa-ringerne fra 2002, at kun omkring 1 udaf 10 henvender sig til kloakforsyningen.

Folderen »Vand i kælderen« –orientering og reklame!De godt 700 ejendomme, der i somme-ren 2002 var berørt af opstuvet kloak-vand, fik inden »regntiden« satte ind i2003 tilsendt folderen »Vand i kælde-ren« (jf. billede) fra Forsyningsvirksom-hederne. Folderen oplyser på en letforståeligmåde borgerne om ansvars- og forsik-ringsforhold, forebyggelse af skadersamt typiske årsager til opstuvning afkloakvand.

For enhver virksomhed er reklame etnaturligt middel til at gøre opmærksompå de gode produkter, virksomhedenleverer til kunderne. Den opsøgende ori-entering i folderen er derfor kombineretmed lidt reklame for det ganske uund-værlige produkt, Kloakforsyningen servi-

cerer sine kunder med - reklamen un-derbygges af fuldskalaforsøget i 2002.

Aftaler om lokal bortskaffelseI 1997 fik kloakforsyningerne med»Bekendtgørelsen om betalingsregler forspildevandsanlæg mv.« hjemmel til at ydekompensation til ejendomme, der ønsker atbortskaffe regnvand lokalt, og dermed del-vis udtræder af den offentlige kloakforsy-ning. Kompensationen kan være op til 40% af det nugældende tilslutningsbidrag.Aftalen forudsætter dog enighed mellemkommunen og den/de enkelte ejere.

Denne mulighed er i mange tilfældefordelagtig for både den offentlige klo-akforsyning og ejeren. I relation til dennye nationale funktionspraksis kan detvære et godt værktøj til at reducerebelastningen frem for at opdimensione-re kloakken. Ofte er alternativet - f.eks.separatkloakering - væsentlig merebekostelig for såvel kloakforsyningensom for den/de enkelte ejere.

Der findes mange andre eksemplerpå, at lokal bortskaffelse kan være etgodt alternativ til mere traditionelleløsninger - f.eks. hvor fremføring af stikover privat grund og nyanlæg ved sepa-rering i små bysamfund kan undgås.

OpsummeringOpsøgende orientering forventes atkunne reducere kloakforsyningernesadministrative ressourceforbrug tilbehandling af borgerhenvendelser, derer affødt af opstuvet kloakvand. Ideener, at reducere antallet af henvendelserfra de berørte borgere ved at gøreopmærksom på ansvars- og forsikrings-forhold, forebyggende foranstaltningerog typiske årsager til skader.

Orienteringen målrettes til de berørteejere i samarbejde med skadeservicefirma-erne, der i Aalborg Kommune levereroplysninger om udrykninger til vandska-der i forbindelse med skybrud. Samtidigopnår Kloakforsyningen et væsentligt for-bedret kendskab til kloakkens funktion ipraksis - et godt udgangspunkt for at vur-dere hvor kloaksystemet lever op til denkommende nationale funktionspraksis.

Med henblik på at afhjælpe stuv-ningsproblemer og dermed leve op tilden gældende funktionspraksis kanmuligheden for at kompensere forenkelte ejendommes bortskaffelse afregnvand på lokal grund være et godtalternativ til mere traditionelle kloaksa-neringstiltag. Frem for forøgelse af klo-akkens kapacitet kan belastningenmåske reduceres, og den lokale grund-vandsdannelse kan øges. �


Rydagervej 272620 AlbertslundTlf.: 43 64 69 39

Svanevej 54400 KalundborgTlf.: 59 51 03 81

Smedevænget 154700 NæstvedTlf.: 55 70 04 84

Ladhavevej 194970 RødbyTlf.: 54 60 16 45

Kløvkærvej 46000 KoldingTlf.: 75 52 43 22

Glyngørevej 207800 SkiveTlf.: 97 52 28 22

ISS Damage Control samler detbedste fra de bedste indenforkloak- og industriservice.

ISS Damage Control samler aktiviteterne fra6 tidligere selvstændige virksomheder, somalle har været en del af ISS i en årrække.

Sammenlægningen har betydet en udvik-ling af de stærkeste kompetencer fra deenkelte virksomheder, indenfor TV-inspek-tion, kloak- og industriservice, der er nogleaf vore kerneområder.

Det lokale nærvær gør det muligt at styrkerelationen til vore kunder, så vi i højeregrad kan tage højde for den enkelte kundesønsker og behov.

Ude i Østersøen – 135 km fra Køben-havn, 37 km fra Sverige og 88 km fraTyskland – ligger Bornholm. Øen er ken-detegnet ved en fantastisk naturrigdommed landets 3. største skov, Almindin-gen, midt på øen. Ja, skov, strand, klip-per og idylliske byer er karakteristiskekendetegn for Bornholm.

Indtil kommunesammenlægningen i1970 bestod øen af 21 købstads- ogsognekommuner. Allerede på det tids-punkt talte mange varmt for en fremtidmed kun én administrativ enhed påøen. Men det endte dengang med enopdeling i fem primærkommuner og enamtskommune. Der skulle gå yderligere33 år før ’én ø – én kommune’-tankenblev en realitet.

Men så den 1. januar 2003 så Born-holms Regionskommune dagens lys.

Forud var gået en vejledende folkeaf-stemning, hvor tre fjerdedele af øensvælgere sagde ja til en sammenlægningaf de administrative enheder. Senereblev der afholdt valg til Regionsrådet.Dette begyndte sit virke – med titel afSammenlægningsudvalg – den 1. juli2002 og arbejdede altså et halvt år medorganisering af den nye Regionskommu-ne sideløbende med at de gamle kom-munale råd afsluttede deres virke.

Den nye organisationSammenlægningsudvalget valgte enstyreform der er inspireret af Skander-borg Kommune og Vestsjællands Amt,der bygger på princippet ’Central styre– decentral ledelse’. Ideen er, at organi-

sationen opdeles i selvstændige virksom-heder, som baserer deres virke på enaftale (kontrakt) med Regionsrådet.

Jeg har hørt nogen sige, at vi mereeller mindre har atomiseret organisatio-nen. Det er dog ikke korrekt! Men der erforetaget en gennemgribende opdeling.


Kommunesammenlæg-ning og kloaksanering

Jan Fjorder, Forsyningschef, Bornholms Regionskommune

Vi har tidligere i Stads- og havneingeniøren bragt artikler omkommunesammenlægningen og dannelsen af den nye regi-onskommune på Bornholm. I denne artikel uddyber regions-kommunens forsyningschef udfordringerne bl.a. på kloakreno-veringsområdet og med harmonisering af vandafledningsaf-gifter.

ONDT I VEJNET OG ØKONOMI?Glem de ubehagelige overraskelser og få styr på økonomien. En funktionskontrakt med os lægger faste rammer for vejnettets vedligeholdelse og økonomien bag.

Se mere på vores hjemmeside

www.ncc-roads.dk

Regionsrådet valgte at kombinere gammelt ognyt i sit logo, for at udtrykke ønske omforandring,der hviler på historiske værdier, Bornholms egenart og kvalitet.

Først i 29 såkaldte politikområder, somigen er opdelt i ca. 120 virksomheder.Langt størstedelen af virksomhederne erde eksisterende institutioner – f.eks. sko-ler, plejehjem og børnehaver – menogså de tidligere forvaltninger er nuopdelt i selvstændige enheder.

På det tekniske område ser opdelingensådan ud:

Politikområde 17BATBOFAForsyningsvirksomheden

Politikområde 18Plan & Byg

Politikområde 19Vej & Park BornholmVejvirksomheden

Politikområde 20Faste Anlæg

Politikområde 21Natur & Miljø

BAT og BOFA er henholdsvis trafik- ogaffaldsbortskaffelsesvirksomheder, somfør sammenlægningen havde status affælleskommunale virksomheder og Vej& Park Bornholm er en entreprenørvirk-somhed. De øvrige fem virksomheder erdem, der i en mere traditionel organisa-tion ville udgøre teknik- og miljøforvalt-ningen.

Der er ikke længere forvaltningermed beføjelser over virksomhederne. Destående udvalg har heller ikke længeredriftsansvar. Det ligger i virksomhederneog legaliseres gennem de aftaler, somårligt indgås mellem virksomheden ogRegionsrådet.

Dels for at sikre rådgivning og spar-ring til det politiske niveau og dels for atbinde organisationen sammen er deretableret en direktion med mindre fag-sekretariater på de enkelte fagområder.Endvidere findes nogle stabsfunktioner –f.eks. Personalesekretariat, Budgetsekre-tariat og IT-sekretariat.

Visse virksomheder benævnes leve-randørvirksomheder. De har 0-budgetog lever af at sælge ydelser til de øvrigevirksomheder. Det gælder f.eks. entre-prenørvirksomheden Vej & Park Born-holm.

For at sikre den overordnede koordi-nering af tværfaglige opgaver, er deretableret fagråd. På det tekniske områdebestår fagrådet af cheferne for de tekni-ske virksomheder og lederen af fagse-kretariatet samt den direktør, som bl.a.har det overordnede ansvar for det tek-niske område. Fagrådet mødes en til to

gange om måneden og drøfter tværfag-lige opgaver, fælles tiltag og andreområder, som man finder det hensigts-mæssigt at have ’fælles fodslag’omkring.

De nye virksomheder er fordelt rundtpå øen i de tidligere rådhuse. Det harbåde fordele og ulemper. Fordelene erbl.a., at der ikke er behov for at byggenyt og at administrationen fortsat ersynlig på hele øen. Ulemperne er, atbeslægtede virksomheder kan liggelangt fra hinanden og at mange medar-bejdere nu – efter bornholmske forhold– har langt til arbejde.

På det tekniske område ligger de totidligere etablerede virksomheder, BATog BOFA, i Rønne, hvor også Vej & ParkBornholm har til huse. I Tejn er ca. 70medarbejdere i Natur & Miljø, FasteAnlæg og Plan & Byg placeret og iNexø ca. 35 medarbejdere i Vej- og For-syningsvirksomhederne.

Virksomhedsdannelsen

Da opdelingen i politikområder og virk-somheder var på plads i oktober 2002,blev alle chefstillinger opslået internt. Pådet tekniske område var der seks chef-stillinger, der skulle besættes foruden enleder af fagsekretariatet. Den tidligeretekniske chef i Nexø Kommune gik påpension pr. 1. januar 2003 og stillingen iRønne Kommune havde været vakant iover et år. Så der var fire tekniske chefer’tilbage’ som nu blev chefer i fire af denydannede virksomheder. I Vej & ParkBornholm blev den tidligere driftslederfra Rønne Kommune ansat som entre-prenørchef og i Forsyningsvirksomhe-den fik jeg jobbet som chef. Underteg-nede var tidligere afdelingsingeniør iRønne Kommune med ansvar for forsy-ning og miljø.


➜

Chefernes første opgave var at beskrivede nye virksomheder, med opgaver, orga-nisation, forventet personalebehov m.v.

Derefter forestod opgaven med atdimensionere virksomhederne. De’gamle’ tekniske chefer havde udarbej-det præcise opgørelser over hvad derestidligere medarbejdere havde væretbeskæftiget med, og da snitfladernemellem de nye virksomheder var disku-teret på plads, kunne den endelige per-sonalenormering tildeles.

Primo december 2002 blev medar-bejder- og afdelingslederstillinger op-slået internt, og alle medarbejdere kun-ne søge på dem, og inden vi gik på jule-ferie havde stort set alle modtagetbesked om deres fremtidige arbejdsom-råde og arbejdsplads.

Der skulle dog gå tre måneder før flyt-ningen reelt blev påbegyndt og førstomkring sommerferien var alle på pladsi deres nye virksomhed.

ForsyningsvirksomhedenForsyningsvirksomheden i BornholmsRegionskommune varetager kloakforsy-ning på hele øen, vandforsyning hvorden ikke varetages af private vandvær-ker og varmeforsyning fra halmvarme-værker i to mindre bysamfund.

Bornholms Regionskommune er medsine 588 km2 arealmæssigt landetsstørste kommune – endnu! Kommunenhar godt 44.000 indbyggere. 17.000ejendomme er tilsluttet det offentlige

kloaknet og der afregnes efter en årligafledt vandmængde på 2,3 mio. m3.Kloaksystemet består af 560 km afløbs-ledninger foruden stikledninger, 175pumpestationer og overløbsbygværkerog 7 større renseanlæg samt flere min-dre renseanlæg i landområder. Detstørste renseanlæg – Rønne-HasleRenseanlæg med en kapacitet på72.000 pe – er opført i 1996 i et samar-bejde mellem tidligere Rønne og Haslekommuner.

Virksomheden leverer vand til 10.500ejendomme og her afregnes efter etårligt forbrug på 1,5 mio. m3. Vandled-ningssystemet består af 670 km. vand-ledninger, 9 vandværker med i alt 49boringer, 8 højdebeholdere og 14 tryk-forøgere. Det største vandværk –Smålyngsværket – er opført i 1979 i etsamarbejde mellem tidligere Nexø ogAakirkeby kommuner. Vandværket leve-rer nu ca. 500.000 m3 vand årligt, menhar været helt oppe på næsten1.200.000 m3 i 1990, så anlægget harstor reservekapacitet.

Virksomheden har i alt 42 medarbej-dere som er fordelt med 16 i forvalt-ningsdelen og 26 i driftsenhederne. For-valtningsdelen er fysisk placeret i godevelfungerende lokaler på det tidligereNexø Rådhus. Her foregår planlægning,projektering, ledningsregistrering, takst-administration m.v.

Forvaltningen er organiseret i to afde-linger – henholdsvis for kloak/spildevandog Vand/Varme – samt et sekretariat.Afdelingerne er gearet til selv at udføreen væsentlig del af såvel planlægnings-

som projekteringsopgaverne. Der er dogogså i nogen grad behov for, at visseopgaver udføres af private rådgivendeingeniørfirmaer. Hidtil har entreprenøraf-delingerne i de enkelte kommuner udførten stor del af entreprenørarbejdet for for-syningsenhederne. Fremover vil en stordel af opgaverne blive udbudt til privateentreprenører. Vej & Park Bornholmopfordres dog til at afgive kontrolbud, ognår det viser sig, at en opgave løses bedstog billigst i eget regi, vil Vej & Park Born-holm blive tilbudt at udføre opgaven.

Organisering af virksomhedens drifts-enheder følger samme princip som i for-valtningen. Driftslederne for henholdsvisKloak/Spildevand og Vand/Varme er pla-ceret i forvaltningen – dels for at sikre atdriftserfaringer indgår i den dagligeopgaveprioritering og dels for at rettefokus mod samdrifts- og stordriftsforde-le. Kloakområdet er opdelt i tre distriktermed base i Rønne, Nexø og Tejn på detre største renseanlæg. Området vareta-ges af 13 medarbejdere. Vandområdeter inddelt i 2 områder – Nord og Syd –med base i Olsker og Nexø. Områdetvaretages af 9 medarbejdere. De tohalmvarmeværker passes af 2 medarbej-dere. Den daglige ledelse i de enkeltedistrikter varetages af en driftsmester.

Det er nu ved at være et år siden virk-somheden blev samlet. Selve virksom-hedsdannelsen forløb forholdsvis smer-tefrit. De 26 medarbejdere i driftsenhe-derne blev fordelt på en lidt andenmåde rundt på øen, men fortsatte ellersnogenlunde med at virke med det dehele tiden havde arbejdet med. De 16medarbejdere i forvaltningsdelen skullejo søge deres stillinger, og jeg er glad forat kunne sige at de alle 16 havde søgt tilForsyningsvirksomheden. Der er medar-bejdere fra alle 5 gamle kommuner ogogså en enkelt fra den tidligere amts-kommune.

Hvilke væsentlige problemerstødte vi på i forbindelse medsammenlægningen? Planlægningsfasen opfattes af mangesom meget kort. Det samme gælderperioden med virksomhedsbeskrivelse,dimensionering, ansættelse af medar-bejdere og fysisk flytning. På den andenside er ingen interesseret i at periodenskal være for lang. I perioden er al fokusrettet mod organisationsdannelse og’hvad skal der nu ske med lille mig!’ ogde egentlige arbejdsopgaver kommerderfor til at lide under manglendeopmærksomhed. Men enten et halvt årstid mere til planlægning m.v. eller ogsåaccept af en turbulent opstart, hvor


Der skal laves ny planlægning og findes fælles retningslinier for kloakrenovering, når kommuner læggessammen.

meget flyder – men altså i så fald medbred politisk accept.

IT og telefonbetjening viste sig at ska-be væsentlig større problemer end for-udset. På trods af nøje planlægning ogvalg af kendte teknikker var der i fleremåneder store vanskeligheder medkommunikationen både internt og eks-ternt. Det medførte forståeligt nokmegen kritik!

Andre problemer var i nogen grad for-udsigelige. Sammenlægningsudvalgetog direktionen havde på visse admini-strative områder valgt lidt forkromedeløsninger. Et helt nyt regnskabs- og res-sourcestyringssystem – KommunedatasKOMPAS – skulle implementeres overalt iorganisationen i løbet af 2003. Der blevvalgt edb-baseret sags- og dokument-håndteringssystem til journalisering, hvoroplæring og indkøring beslaglagde man-ge ressourcer. Der er ingen tvivl om, aten sammenlægning er et velvalgt tids-punkt for indførelse af nye mere effektivearbejdsmetoder. Men det er også kendt,at komplekse administrative systemersjældent fungerer tilfredsstillende fra dageet. Set i bakspejlet, kunne indførelse afde nye systemer sikkert med fordel haveforegået over en længere periode. Detder typisk er sket – og som også er frem-gået af læserbreve, avisartikler og TV-udsendelser – er, at når vitale områderikke har virket tilfredsstillende i længereperioder, er det for udenforstående ble-vet opfattet som om det er kommune-sammenlægningen eller den valgteorganisationsform der har skylden foralle fortrædelighederne, selv om det sik-kert i vid udstrækning skyldes mere tek-nisk betonede problemer.

Hvilke problemer har sammenlægnin-gen medført specielt for personalet? Iførste omgang – indtil alle stillinger varbesat medio december 2002 – var detstørste problem nok, hvor man skullearbejde og hvad man skulle arbejdemed. Afstande på Bornholm er ikke såstore, men mange medarbejdere harper tradition bosat sig tæt på deresarbejdsplads og var bestemt ikke gladefor at skulle arbejde på den anden sideaf øen. Et andet problem var, at det for-ud for sammenlægningen blev politiskbestemt, at der inden for de første tre årefter sammenlægningen skulle spares7,5% på det administrative personale.Der var heldigvis en del vakante stillin-ger, som man havde valgt ikke at besæt-te tæt på sammenlægningen, som med-førte at de første 3-4% blev klaret udenafskedigelser. Men efterfølgende er dersket afskedigelser for at opnå resten afbesparelsen. Når man ser dette i lyset af,at alle måtte løbe hurtigt og yde enekstra indsats for at få enderne til at

hænge sammen, er det forståeligt, atdet har givet anledning til frustrationer.

Nu er besparelsen opnået og der erro omkring personalenormeringer. Detførste år har været hårdt for alle, menjeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der erbred enighed om, at det er det rigtige vi

har gjort. Sammenlægningen har givetet løft. Før sad mine medarbejdere aleneeller få stykker sammen i hver sin lillekommune. Nu sidder vi 16 i forvalt-ningsdelen, som arbejder med sammefagområde. Det har åbnet mulighed for


Kloakrenovering i Rønne.

Tietgensvej 12 · 8600 Silkeborg · Tlf. 86 82 29 00 · Fax 86 82 29 50 Grønningen 10 F · 4130 Viby Sj. · Tlf. 48 17 31 42 · Fax 48 14 04 42

www.dansk-auto-vaern.dk

Dansk Auto-Værn A/S

StålværnHøjde 50 cm. Opfylder kravene til Euro NormEN 1317-2 og sikkerhedsklasse T3.

StålværnHøjde 90 cm. Opfylder kravene til Euro NormEN 1317-2 og sikkerhedsklasse T3 og H2.

System Spengler

BetonværnHøjde 115 cm. Opfylder kravene til Euro NormEN 1317-2 og sikkerhedsklasse T3 og H2.

BSWF

TrafikværnNYT FRA

DAV

DAV leverer og montererdisse effektive og fleksible

trafikværn-løsninger til alle behov.Midlertidige vejændringer - beskyttelse af

vejarbejdere - kollisionsvenlig konstruktion.

Kontakt DAV med henblik påfyldig og informativ præsentation.

➜

et fagligt fællesskab som vi ikke havdetidligere, hvor den enkelte medarbejderhavde langt mere forskelligartede opga-ver. Det har også medført, at den enkel-te medarbejder kan specialisere sigindenfor de faglige discipliner.

Et lidt overordnet problem har medselve dimensioneringen af virksomhe-derne at gøre. Da jeg i sin tid skullesammensætte de medarbejderkompe-tencer, som jeg skønnede var vigtigst, såfokuserede jeg meget på at skabe enfaglig dygtig virksomhed. Det har doghele tiden stået klart, at virksomhederneskulle være selvstændige og at så man-ge administrative opgaver som muligtskulle ligge i virksomheden. Men denside af sagen havde ikke min fuldeopmærksomhed – og det samme gæl-der for mange andre ledere. Det harmedført, at vi mangler medarbejderemed kompetencer f.eks. indenfor detpersonale- og regnskabsmæssige. Disseopgaver skal også løses og det har bety-det, at jeg efterfølgende har måttetforetage visse justeringer i arbejdsopga-ver. Hen ad vejen må jeg så justere med-arbejderkompetencerne så alle områderbliver tilgodeset.

Overordnet sker der også netop nuen evaluering af organisationen og snit-fladerne. Det vil uden tvivl munde ud i,at der bliver lidt færre virksomheder ogogså at visse mere komplicerede funkti-oner ikke længere skal foregå i virksom-hederne men samles i stabsfunktioner –f.eks. ansættelse og afskedigelse, regn-skabsafstemning o.l.

VirksomhedsaftalenI det første år agerede virksomhederneuden en aftale med regionsrådet. Menefter budgettet for 2004 var vedtagetmedio oktober 2003 begyndte arbejdetmed at formulere virksomhedsaftalernefor 2004.

Det væsentlige indhold i aftalerne er • en beskrivelse af virksomheden med

en række faktuelle oplysninger,• virksomhedens mål – de overordne-

de politiske mål og virksomhedensegne mål og en ydelsesbeskrivelse,

• budget – altså den økonomiske ram-me og forudsætningerne for budget-tet

• og endelig et afsnit om hvad centralstyring og decentral ledelse betyderfor virksomhedslederens ageren idagligdagen.

’Central styring’ indebærer at politikerneafstikker kursen. I praksis foregår det veddialogmøder, hvor f.eks. lederne af de

tekniske virksomheder forelægger virk-somhedernes forslag til politiske målsæt-ninger og prioriterede ydelser for Teknik& Miljøudvalget. Forslagene diskuteresog tilrettes før endelig formulering iaftalen. Aftalen godkendes endeligt iRegionsrådet.

Aftalen for 2004 kalder vi en 1. gene-rationsaftale. Den skal nu bruges, evalu-eres og tilpasses så aftalen for 2005 nokbygger på 2004-aftalen, men bliverbedre og mere operationel.

Målet er, at vi efter denne treårsperio-de er helt på plads med aftalesystemet.

I Forsyningsvirksomhedens aftaleindeholder afsnittet om målsætningerførst de prioriterede ydelser. Det er deydelser, som er formuleret i dialog medTeknik & Miljøudvalget. Her er oplistetseks punkter f.eks.• Det har høj prioritet, at det omfat-

tende system af forsyningsledningerog anlæg vedligeholdes og renoveresefter behov. I 2004 vil arbejdet medudarbejdelse af fornyelsesplaner påvand- og kloakområdet blive indledt.Som grundlag for disse planer skalmanglende oplysninger om led-ningssystemers beliggenhed og til-stand fremskaffes og indtastes i derespektive databaser.

• På grund af kommunesammenlæg-ningen skal der udarbejdes en nysamlet spildevandsplan, som beskri-ver de kommende års tiltag på spil-devandsområdet, og en tilsvarendevandforsyningsplan.

• Forsyningsvirksomheden har fortsatfokus på områder hvor der kanopnås effektiviseringer og rationali-seringer og dermed besparelser somfølge af kommunesammenlægnin-gen – f.eks. samkøring af vagtord-ninger, nedlæggelse af mindrerenseanlæg, tilpasning af antal med-arbejdere m.v.

Derefter oplistes en række mål, som virk-somheden selv har sat sig på kort sigtsom f.eks.• Der vil i 2004 blive sat fokus på

oplæring af relevante medarbejdere ianvendelse af virksomhedens projek-terings- og ledningsregistrerings-værktøjer – MicroStation, DasGraf,VandGraf, Mapinfo m.fl.

• Anlæg til overvågning af renseanlæg,vandværker m.m. skal samkøresog/eller opgraderes med henblik påat sikre leveringssikkerhed og effekti-visering.

Det er helt klart, at målene her og nuhar to hovedsigter, nemlig – især fra

politisk side – rationaliseringsgevinsterog – især fra virksomhedens side –samordning af data og indførelse af fæl-les systemer til projektering, overvåg-ning m.v.

Dette er nok en helt forudsigelig situ-ation. Begge områder er vigtige. I dag,hvor benchmarking er et mantra, er detvigtigt at organisationen trimmes. Mendet er også vigtigt, at vi i løbet af for-holdsvis kort tid får opbygget en homo-gen virksomhed.

Der var noget forskellig standard i denu sammenlagte kommuner på mangeområder. Det gælder f.eks. • ledningsregistrering generelt• kloakrenovering• udbygning af vandforsyning i land-

områder

På ledningsregistreringsområdet havdede bornholmske kommuner heldigvisvalgt samme værktøj nemlig ledningsre-gistreringsprogrammerne DasGraf ogVandGraf. Det har i høj grad lettet sam-køringen. Kommunerne har i de senereår prioriteret ledningsregistrering højt.Dette omfatter på kloakområdet ogsåTV-inspektion af afløbsledninger. I dentidligere Rønne Kommune er samtlige170 km. kloakledninger TV-inspiceret ogdet betyder at vi nu kan koncentrereindsatsen på dette område i de øvrigebysamfund på øen.

På kloakrenoveringsområdet havde etpar af de tidligere kommuner udarbej-det handlingsplaner for kloakfornyelseog var godt i gang med gennemførel-sen. I tidligere Rønne Kommune blevder således for få år siden vedtaget enhandlingsplan, som indebar en årligrenoveringsudgift på 8-9 mio. kr. i 15 år.Tidligere var der blevet brugt ca. 3 mio.kr. årligt. For at kunne gennemføre den-ne plan måtte vandafledningsafgiftennaturligvis hæves hvilket skete over enkortere årrække.

Kloakrenovering iRegionskommunenMed kommunesammenlægningen skul-le vandafledningsafgiften harmoniseres.For 2003 meddelte Indenrigsministerietdispensation til at opretholde forskelligevandafledningsafgifter i de tidligerekommuner. Men fra 2004 skulle afgiftenharmoniseres.

Der blev opnået politisk enighed om,at den harmoniserede afgift skulleberegnes som et vægtet gennemsnit afde fem tidligere gældende vandafled-ningsafgifter minus 50 øre. Beløbetreguleres efter Danmarks Statistiks Net-toprisindex.


På vandområdet er det ikke et lovkravat taksterne skal harmoniseres i forbin-delse med en kommunesammenlæg-ning. Det valgte vi alligevel at gøre udfra den overordnede betragtning, at enkommunesammenlægning bør med-føre, at så mange områder som muligtharmoniseres. Også den nye vandtakstblev beregnet som et vægtet gennem-snit af de tidligere takster minus 50 øre.

At begge afgifter efter en gennem-snitsberegning blev nedsat med 50 øreskal signalere en forventning om, at ensammenlægning nødvendigvis må med-føre en rationaliseringsgevinst. Virksom-heden har imidlertid ikke lovet at kunneopnå en besparelse på dette niveau fraår eet. Men arbejdet med at trimme virk-somheden er allerede påbegyndt. Der erf.eks. udarbejdet en plan for nedlæggel-se af flere mindre renseanlæg inden forde nærmeste år og de vagtordningersom var gældende i de tidligere kommu-ner er sagt op og bliver erstattet af min-dre forkromede ordninger. Det vurderesogså i øjeblikket om antallet af medar-bejdere i driftsenhederne er optimalt iforhold til dels de nye opgaver og delsom visse opgaver fortsat skal løses i egetregi eller af private aktører.

Men når dette er sagt, står det ogsåklart at på kloakrenoveringsområdet harvi ikke flere penge nu end vi havde tidli-gere. Nu er beløbene blot lagt sammen.Der skal i løbet af 2004 udarbejdes ensamlet spildevandsplan for hele øen, ogder skal i løbet af de næste par år udar-bejdes en samlet handlingsplan for klo-akfornyelse.

Først derefter kan vi sige om det nu afsat-te beløb på ca. 18 mio. kr. til formålet ertilstrækkeligt. Umiddelbart kan man sige,at når en kommune som Rønne arbejde-de målrettet efter en fornyelsesplan, såmå dette arbejde nu nødvendigvis ind-rette sig efter en større samlet plan.

Betyder det, at den allerede igang-værende kloakrenovering står som taberi sådan en kommunesammenlægning?Nej, det mener jeg ikke!

Bornholm er som bekendt et udkants-område, med alt hvad deraf følger. Detvar nogle forholdsvis fattige kommunaleenheder der blev lagt sammen. Det bli-ver de ikke pludselig rige af! Lige så lidtsom når to mindrebemidlede ’singler’vælger at flytte sammen. De er stadigmindrebemidlede! Men det giver allige-vel nogle muligheder som de ikke havdefør – én husleje, ét kostbudget, én bilosv. Det samme gælder i forbindelsemed en kommunesammenlægning. Detgælder blot om at have øje for de forde-le der helt klart er og så udnytte dem.

Fokuserer vi på kloakrenovering erder mange åbenbare fordele ved enstørre enhed. Jeg har allerede peget påområder som fælles ledningsregistre-ringssystemer, vagtordninger og ned-læggelse af mindre effektive rensean-læg.

Men også i forbindelse med planlæg-ning og udførelse af den meget omkost-ningstunge kloakrenovering er derbestemt noget at hente.

Den større ekspertise i forvaltningenmedfører mere gennemarbejdede pro-jekter, hvor alternative renoveringsmeto-der indgår. Indsatsen kan koncentreresom de områder, der er mest lidende,hvor også udførelsen kan billiggøres afstørre samlede projekter.

Den større enhed gør det desudennemmere at udnytte konkurrenceforde-le. Når større anlægsarbejder, størremængde af TV-inspektion eller flereløbende meter kloakrenovering efterNo-Dig princippet udbydes, må det for-modes, at det er muligt at høste gavn afen øget interesse fra entreprenørernesside og dermed øget konkurrence.

I den nye Forsyningsvirksomhed iBornholms Regionskommune er detintensionen her efter sammenlægnin-gen, at få opbygget en sund virksom-hedskultur med fokus på faglighed oggod betjening af brugerne. Vi har ikkeén kommune der nu har optaget deandre. Nej, alle medarbejdere er kom-met med deres specielle viden ogarbejdsmetoder og nu er opgaven atfinde den bedste fællesnævner. Detførste år har arbejdsmæssigt været hårdtmen med mange lærerige udfordringer.Vi er i en spændende proces, hvor vi nugodt tør sige at lyset for enden af tunne-len, ikke bare var lyset fra et modkøren-de tog, men – som vi havde håbet –omridset af en organisation med fagligtvelfunderede virksomheder, der er gea-ret til at møde udfordringerne i et sam-fund præget af forandring.

På grund af Bornholms Regionskom-munes specielle geografi – med vand påalle sider – forventer vi ikke at overvejel-serne efter Strukturkommissionens rap-port, medfører større ændringer for os –og da slet ikke når emnet i dag er kloak-forsyning.

Men skulle det vise sig, at også I bli-ver ’ramt’ af en sammenlægning, skal Ivide, at vi meget gerne står til rådighedmed den erfaring vi indtil nu har opar-bejdet.

�

31 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2004

Frederikshavn

Fredericia

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

Bureau for offentlig kommunikation

Denne artikel har været bragt i FKS´50 årsjubilæums program.

Olie- og benzinudskillere har man kendtsiden starten af 1900-tallet, og i »For-skrifter for afløb fra ejendomme« fra1924 er benzinudskillere nævnt. Det varnormalt brandvæsnet og kommunen,der bestemte udformningen. Siden dahar benzin/olieudskillere levet et stille liv.De er blevet brugt, fordi det stod iloven, at man skulle, med det er førstinden for de sidste 20 år, at der er blevetsat fokus på, om de overhovedet funge-rede.

I 1974 blev den tvungne VA-godken-delsesordningen indført, og for at opnåen VA-godkendelse blev benzin/olieud-skillere afprøvet efter en tysk norm, derangav, at den skulle kunne udskille 97 %af den tilførte olie i prøvningssituatio-nen. I 1985 havde man 6 VA-godkendteudskillertyper i Danmark. I 2003 er der25.

I starten af 90'erne blev manopmærksom på, at olien, der blev tilførten olieudskiller, ofte var emulgeret,enten fordi man brugte sæber, eller for-di man brugte højtryksspuler. Når oliener emulgeret, løber den lige igennem enolieudskiller uden at blive udskilt.

Dette satte gang i udviklingen. Derblev udviklet nye typer af olieudskillere,der bedre kunne udskille emulgeret olie,de såkaldte koalescensudskillere. Desu-den blev man opmærksom på, at noglesæber emulgerede olien så kraftigt, atden var umulig at udskille, selv i en koa-lescensudskiller.

Europæisk standard og nyanvisning

Mange af disse nye erfaringer er inddra-get, dels i den danske byggelovgivningog miljølovgivning, hvor der findes reg-ler for udformning og anbringelse afbenzin/olieudskillere. Desuden er dernetop vedtaget en Europæisk standardfor olieudskillere. DS/EN 858 – Olieud-skillere. Denne standard består af enobligatorisk del, der angiver, hvilke kravder stilles til en olieudskiller, for at den ifremtiden skal kunne CE-mærkes. Tilstandarden hører også en frivillig del,der angiver regler for projektering ogdimensionering af olieudskilleranlæg.

Alle disse nye tiltag er samlet i en nyanvisning om olieudskillere, som Tekno-logisk Institut har udgivet i marts 2004.

Lovgivning og miljøkrav: Henvisninger tilgældende dansk lovgivning der er rele-vant, når der arbejdes dels med nyeanlæg, dels med vedligeholdelse af ben-zin/olieudskillere.

Valg, dimensionering og projektering afolieudskillere: Her beskrives, hvilke udskil-lertyper der findes, og hvornår man skalanvende traditionelle gravimetriskeudskillere, og hvornår man skal anvendekoalescensudskillere. Desuden angives,hvordan man dimensionerer udskillerenog sandfang samt ledningerne før ogefter.

Drift og vedligehold: Drift og vedligehol-delse er vigtigt. Dels skal udskillere tøm-mes og fyldes med vand , inden de igentages i brug. Dels er det meget vigtigtfor udskilleres funktion, at man har styrpå de processer, der foregår før udskille-ren. Selv den bedste udskiller kan ikkeudskille olien, hvis man bruger de for-kerte sæber eller kører med unødvendi-ge høje tryk på højtryksspuleren.

Tæthedsprøvning: Her gennemgås reg-lerne for, hvordan en udskiller kantæthedsprøves, og hvornår den skal kas-seres på baggrund af tæthedsprøvnin-gen. Desuden angives de erfaringer,som mange danske kommuner har gjortmed tæthedsprøvning af eksisterendeolieudskillere.

Ældre udskillertyper: her gennemgås deældre typer af olieudskillere, man kanfinde i eksisterende anlæg.

Reparationsmetoder: I dette afsnit gen-nemgås de reparationsmetoder, somkan anvendes til reparation/renoveringaf utætte udskillere.

Vurdering af ældre udskilleres funktion: Iet anlæg, der er 20 år gammelt, kanproduktionsprincipper mv. godt haveændret sig meget i 20 år. Kan den eksi-sterende udskiller fungere tilstrækkeligeffektivt med den nye belastning ? I det-te afsnit er der opstillet metoder, derkan anvendes til at vurdere eksisterendeudskillere, før der tages beslutning omreparation kontra udskiftning.

Anvisningen er rettet mod kommunalesagsbehandlere, ejere af olieudskilleran-læg, entreprenører og producenter/leverandører af anlæg.

Anvisningen kan købes hos Byggecen-trums Boghandel, telefon 7012 0600.

�


Ny anvisning om olieudskillere

Er de olieudskillere vi anvender i afløbssystemerne gode nok,og bruger vi dem rigtigt ? Rørcentret har udgivet en ny anvis-ning om olieudskillere.

Af Inge Faldager, Rørcentret, Teknologisk Institut

Præsentation og diskussion af et nyt servicekoncept foroffentligt-privat samarbejde vedrørende drift af grønneområder

I N D B Y D E L S E T I L

K O N F E R E N C E

5. M A J 2 0 0 4

D E N K O N G E L I G E

V E T E R I N Æ R - O G

L A N D B O H Ø J S K O L E

Konferencen sætter fokus på fremtidens udbud af grønne driftsopgaver

gennem projektet Helhedsorienteret Parkforvaltning – HelPark. HelPark

anviser nye veje til forbedrede samarbejdsformer og optimale faglige løs-

ninger, hvor planternes dynamik, den arkitektoniske helhed, den gartneri-

ske kompetence samt borgernes ønsker er i højsædet.

Konferencen består bl.a. af indlæg vedrørende:

Udliciteringsrådets forventninger til offentligt-privat samspil inden for

det tekniske område set i lyset af Strukturkommissionens betænkning

Erhvervs- og Boligstyrelsens forventninger og prioriteringer til løsning

af fremtidens offentlige serviceopgaver

Præsentation af HelPark konceptet

Kommentarer til HelPark fra bl.a. Kammeradvokaten, Kommunernes

Landsforening og Danske Anlægsgartnere

Håndværksrådets holdning til, om det private erhvervsliv er gearet til

de fremtidige udfordringer inden for offentligt-privat samarbejde

Se hele konferenceprogrammet på www.SL.kvl.dk.

HelhedsorienteretParkforvaltning

Praktiske oplysninger

Tilmelding til Karin Gregersen hurtigst muligt på [email protected] eller tlf. 7588 2211. Prisen for

abonnenter på Skov & Landskabs Videntjeneste er 2.400 kr. og for ikke-abonnenter 3.000 kr.

ekskl. moms.

HelPark er et udviklingsprojekt, der gennemføres af Skov & Landskab, Herning Kommune,

NIRAS Rådgivende Ingeniører og Hedeselskabet. Projektet er finansieret af Erhvervs- og

Boligstyrelsen.

Yderligere oplysninger fås hos projektsekretær Karen Sejr, [email protected].

A R R A N G Ø R

Skov & Landskab

Hidtil har vi haft krav til mærkning afvores afløbsprodukter inden for skel, ogi forbindelse med VA-godkendelse er deraltid sket en 3.-parts kontrol af produk-terne. Dette giver sikkerhed for bruge-ren.

Denne sikkerhed forsvinder, når viskal begynde at anvende CE-mærkedeprodukter. CE-mærkningen giver ikkegaranti for kvalitet, og den lægger etlangt større ansvar ud til kommunen ogbrugerne end den kendte VA-godken-delse.

I den europæiske standardiseringsor-ganisation CEN har man i de seneste 30år arbejdet på at udfærdige fælles euro-pæiske standarder. På vand- og afløbs-

området bliver det til mere end 200standarder, som på sigt skal erstattevores nationale standarder.

Af disse bliver kun et fåtal harmonise-rede. Kun produkter, der produceresefter en harmoniseret standard, kan CE-mærkes, og CE-mærkningen er obliga-torisk.

CE-mærketCE-mærket er det eneste obligatoriskeoverensstemmelses-mærke, der måanvendes inden for EU's indre marked,og erstatter derfor eventuelle nationale

overensstemmelses-mærker, fx VA-god-kendelsen.

Reglerne om CE-mærkning gælderogså byggevarer, der udelukkende pro-duceres til hjemmemarkedet.

CE-mærkede byggevarer må ikkeunderkastes nationale krav om nye prøv-ninger eller godkendelser, men skal fritkunne sælges i alle lande, der er omfat-tet af det indre marked.

Anvendelsen af byggevarer – ogsåCE-mærkede – skal som hidtil ske efternational lovgivning. Dette indebærer, atlandenes nationale krav til håndtering affarlige stoffer, til last og sikkerhed mv.respekteres, således at et byggeprodukt,der er i strid med disse regler, fortsatikke kan anvendes, selv om det er CE-mærket.

CE-mærket giver ikke oplysninger omkvalitet. Derfor er det muligt at supplereCE-mærket med frivillige mærker. Bru-gen af frivillige mærker forudsætter dog,at disse ikke kan forveksles med CE-mærket.

AfløbsområdetPå afløbsområdet forventes der at kom-me harmoniserede standarder for føl-gende produkter: betonrør og –brønde,plastrør, rustfri stålrør, dæksler, stigetrinog brøndstiger, glaserede lerrør, afløbs-render, pumpeanlæg, vakuumventiler,højvandslukker, septiktanke, minirense-anlæg samt olie- og fedtudskillere.

På nuværende tidspunkt er det kunstandarderne vedrørende pumpeanlæg,der er så langt, at man kan CE-mærkeprodukterne.

VA-godkendelsen forsvinderI forbindelse med VA-godkendelser er vivant til 3.-parts kontrol i forbindelsemed godkendelsen.


CE-mærkning af afløbs-produkter

Af Inge Faldager, Rørcentret, Teknologisk Institut

Brugerne tror, at CE-mærkning er et kvalitetsstempel. Det erdet ikke.

Ajstrup Byvej 18 • 8340 Malling • Tlf. 8693 2593E-mail: [email protected]

Web: www.agraf-byplan.dk

For de fleste af afløbsprodukternegælder det, at man i CEN har placeretprodukterne i den »laveste« kategorivedrørende 3.-parts kontrol.

Dette medfører, at det er producen-ten eller importøren selv, som angiver,at hans produkt er kontrolleret og opfyl-der kravene i standarden. Når et pro-dukt kan CE-mærkes, bortfalder VA-god-kendelsen og dermed den 3.-parts kon-trol, som vi er vant til.

MarkedskontrolDet er kommunen, der i forbindelsemed en byggesagsbehandling skal/kankontrollere, at relevante produkter erCE-mærket, og at relevant dokumentati-on foreligger.

Hvis kommunen opdager, at dermangler CE-mærkning eller dokumenta-tion for, at standardens krav er opfyldt,skal de underrette ejeren samt Erhvervs-og Boligstyrelsen. Det er derefterErhvervs- og Boligstyrelsen, der giverfabrikanten påbud om at rette op påforholdene.

Alle led i byggeriets omsætning, altsåbåde grossister, entreprenører, rådgiveremv. er forpligtet til at medvirke til mar-kedskontrollen.

FremtidenAfløbssystemer bliver gravet ned, oghidtil har vi kunnet glemme dem i 50 år.Sådan bliver det ikke nødvendigvis ifremtiden, hvor vi kan risikere at graveprodukter ned, der ikke opfylder vores

nuværende kvalitetskrav. Der stilles der-for store krav til myndigheder, fabrikan-ter, entreprenører og brugere, hvis viogså i fremtiden skal have afløbssyste-mer, der kan holde i ca. 50 år.

�


www.envidan.dk • [email protected]

ww

w.k

omp

agni

et.c

om

Effektive spildevandsløsninger

Tidligere talte vi om miljøomkostninger - i dag taler vi om miljøinvesteringer.

Som leverandør af komplette spildevandsløs-ninger inden for renseanlæg og afløbssystemer ved vi, at det forpligter - for også investeringernepå miljø- området skal give det bedste afkast.

Vi løser opgaven gennem målrettet effektivitet i alle faser af ethvert projekt:I planlægningen, projekteringen og etableringen af anlægget. Og gennem tekniske løsninger, dermuliggør sikker og mangeårig drift - uden ubehagelige ekstra omkostninger.

Sådan er vi med til at sikre en sund økonomi i et godt miljø.

Besøg os på www.envidan.dk

JYLLANDVejlsøvej 23 • 8600 Silkeborg

Tlf.: 86 80 63 44

SJÆLLANDFuglebækvej 1B • 2770 Kastrup

Tlf.: 32 50 79 44

Miljø og økonomi...

CE-mærkning af afløbsprodukter halter.

Endnu sidst i 1970'erne foregik renove-ring af underjordiske kloakledninger iDanmark udelukkende ved opgravningog omlægning - ofte i forbindelse meduforudsete skader som sammenskrednevejbaner, oversvømmelser o.lign.

Men så introduceredes den opgrav-ningsfri renoveringsteknik. Det skete, da

Holstebro kommune i 1979 fik renove-ret en bid hovedledning med Insitu-form-metoden, opfundet og patenteretaf den engelske ingeniør og opfinderEric Wood få år forinden.

Per Aarsleff A/S Rørteknik stod for ope-rationen, der lykkedes.

I år kan Aarsleff således fejre 25 åretfor den første No Dig-renovering , somvirksomheden foretog med licens påstrømpemetoden, som Insituform-meto-den hurtigt kom til at hedde.

Den går kort fortalt ud på at fore dengamle ledning med en strømpe af syre-fast polyesterfiber, imprægneret medharpiks, som i blød tilstand krænges indmed vand- eller lufttryk.

Når Insituform-strømpen er på pladsi det gamle rør, hærdes den med varme.

Holdbarhed Hvor længe kan den holde? Det blevbelyst i et analyseprojekt, Århus kommu-ne og Aarsleff Rørteknik gennemførte iperioden 1999 - 2002 med TeknologiskInstitut som kontrollant. Strømpenslevetid kunne efter 20.000 timers testdokumenteres til mindst 100 år.

Fra starten var der betydelig interessefor den nye metode til ledningsplejeuden opgravning, da TV-inspektionerallerede havde afdækket stort behov forrenoveringer.

At løse opgaven på traditionel vismed langvarige opgravninger i eksem-pelvis tæt befærdede bydele med van-skeligt tilgængelige ledninger ville øko-nomisk og teknisk være tæt på detuoverkommelige.

»No Dig-renoveringer viste sig at væreløsningen«, husker en tidligere spilde-vandschef i en fynsk storkommunenæsten 25 år efter, at han bestilte denførste No Dig-renovering af en kloakled-ning.

Den tekniske chef i en stor sjællandskkommune supplerer: »Det vigtigste er,at No Dig-teknikken gør det muligt atplanlægge en langsigtet indsats, hvorder renoveres i prioriteret rækkefølge,baseret på viden om ledningstilstanden,hentet ved TV-inspektion«.


25 år med NO-DIG

Af Jørgen M. Andersen

I 1979 blev den første egentlige kloakrenovering med NO-DIGmetoden i Danmark gennemført i Holstebro. Per Aarsleff A/SRørteknik fejrer 25 års jubilæum for introduktionen af No Dig-ledningsrenovering i Danmark

Siden Aarsleff i 1979 introducerede No Dig-metoden i Danmark, har en stor udvikling af elektroniskeværktøjer til styring af strømpe-installationer under jorden fundet sted.

IT og kloakrenovering

Ikke blot introduktionen af No Dig-tek-nikken var med til at ændre synet påledningsrenovering. Det samme varudviklingen af nye IT-værktøjer, bl.a.databaser til oplagring og behandling afdriftsinformationer, softwareprogram-mer til systematisering af TV-optagelser,styring af kloakfunktioner, kapacitetsa-nalyser mv. Et effektivt grundlag for stra-tegisk ledningspleje tog form i samar-bejdsprojekter med store kommunersom København, Odense, Aalborg ogÅrhus som pionerer.

Uden at ændre i strømpemetodensgrundidé har Aarsleff løbende engageretsig i dens videreudvikling, så den i jubi-læumsåret dækker de fleste dele af etledningsnet. Banebrydende var f.eks.udviklingen af den såkaldte cutter tilgenåbning af stik og »hatprofilen«, sommuliggør No Dig-renovering af hoved-og stikledninger under ét. Også brønd-renovering har gennemløbet en betyde-lig teknisk udvikling. Et nyt arbejdsområ-de åbnedes med udviklingen af strøm-pemetoden til også at kunne benyttesved renovering af lodrette ledninger,f.eks. faldstammer og ventilationskana-ler.

Parallelt med udviklingen af No Dig-teknikkerne til gravitationsledninger erder fulgt op med nye teknikker til tryk-ledninger, så der anno 2004 foreliggerNo Dig-værktøjer til langt flere formål,end nogen fra starten havde forestilletsig.

NostalgiVed et 25 års jubilæum bør der selvsagtvære plads til en smule nostalgi. Det erder også hos Rørteknik, hvor man min-des, hvordan de første strømper blevsyet på en hollandsk kyllingefarm, hvorder var plads til at rulle filten ud i langebaner. Resultatet af anstrengelsernehjembragtes derefter i turistbus. Hjem-me blev imprægneringsharpiksen blan-det i brugte kar og mælkejunger fra


Mindre strømper kan i dag installeres med lufttryk, hvortil Aarsleff har udviklet ny teknologi.

Teknik- og miljøudvalg - udvalgsformand og forvaltningschef på COK - Den Kommunale Højskole, Kystvej, Grenaa

afholdes den 9. - 11. juni 2004

I kan se indbydelsen og tilmelde jer på www.cok.dk.

Tilmelding kan også ske på telefon 8959 5959

nedlagte mejerier. Harpiksen blev fordelti strømperne med havetromle. Denførste modernisering af strømpeproduk-tionen skete med investering i gamleruller og gummiunderlag fra en tæppe-

fabrik. Elektronisk produktionsstyring istørre stil tænkte ingen på dengang.Det billede har ændret sig totalt.

�

Roskilde Kommune vil i løbet af foråretbenytte internettet i kampen mod rot-terne. Det nye, webbaserede system,der er udviklet af Carl Bro Gruppen, skallette rottebekæmpelsen for både borge-re, kommune og rottekonsulenten. Vedat benytte det nye system registreres ogbehandles henvendelser fra borgernehurtigt, da borgerne kan kommunikeredirekte med kommunenog rottekonsulenten alledøgnets timer.

Det betyder, at borger-ne ved hjælp af internet-tet kan angive de obser-verede uregelmæssighe-der som f.eks. rotteekskre-menter eller nedsunknefliser på en formular påkommunens hjemmeside,og henvendelsen registre-res i en database, hvordet også registreres, omder er fødevarefremstil-ling på adressen.

Samtidig sender syste-met automatisk en e-mailtil kommunen og til rotte-konsulenten, så de meddet samme bliver

opmærksomme på problemet og kanhandle derefter.

Rottekonsulenten kan efterfølgenderegistrere, hvad der er gjort for atafhjælpe rotteproblemerne, og hvornårder er gjort en indsats. Bl.a. kan udlagtgift, opsatte fælder, tilsyn og kommuni-kationen mellem kommunen og rotte-konsulenten registreres i systemet. Der-

med sikrer man, at alle data på sagen ersamlet ét sted, og konsulenten overhol-der sin notatpligt.

MulighederKommunen og rottekonsulenten kan fåregistreringerne vist på et kort, og detgiver dem et billede af, hvor mange tid-ligere anmeldelser, der har været i etbestemt geografisk område.

Desuden kan rottekonsulentenanvende systemet i forbindelse med defaste, halvårlige tilsyn på bl.a. land-brugsejendomme,

Roskilde Kommune undersøger ogsåmuligheden for at udlevere håndholdtePDAer til rottekonsulenterne.

Det giver konsulenterne direkte ogonline adgang til sagsrelevante informa-tioner, og konsulenterne kan dermedforetage sagsbehandlingen på stedet,hvilket giver en præcis sagsbehandlingog sparer en del tid.

I øjeblikket overvejer Roskilde kom-mune desuden, om de ønsker systemetudvidet, så de kan registrere brud og

driftsforstyrrelser på klo-aknettet.

Det vil styrke bekæm-pelsen af rotter og væreet godt redskab i forbin-delse med planlægningenaf f.eks. kloakrenoverin-ger.

Systemet, der er udvik-let til henvendelser ved-rørende rotter, kan ogsåanvendes til håndtering afdagrenovation, storskrald,haveaffald, standpladser,afhentning af glas ogpapir, vandledningsnet,kloakering, tømning afbundfældningstanke ogsnerydning.

�


Internethåndtering af rotteproblemer i Roskilde Kommune

Af Lis Richardy, Roskilde Kommune og Anders Faber, Carl Bro Gruppen

I mange år har administrationen i forbindelse med administra-tion af rottebekæmpelse været en langsommelig og svær pro-ces med håndskrevne skemaer og sedler, optagede telefonerog træffetider, som ofte hindrer folk i at aflevere deres anmel-delse om rotter. Roskilde Kommune introducerer nu et web-baseret anmeldelsessystem.

Geografisk registrering af rotteanmeldelser.


Er der råd til alt det sus og dus?

Vidste du, at op mod en tredjedel af kontorers elforbrug går til ventila-tion? Oven i købet er anlægget ofte ineffektivt eller indstillet forkert, sådet kører hele tiden – også når der ikke er behov for det. De mestenergiforbrugende kontorer bruger faktisk tre gange så meget strømsom de mindst energiforbrugende. Så der er virkelig penge at spareved at sætte en stopper for alt det sus og dus. For selvom du ikke erinviteret, er det dig, der betaler for elfesten.

Elsparefonden har indledt en kampagne, der gør det nemt, sikkert ogbilligt at nedsætte ventilationens skjulte elforbrug. Benyt dig af demange tilbud: Oversigter over de mest energieffektive ventilationsan-læg, som anbefales af Elsparefonden, gode priser, råd og vejledning.Eller få lavet et ventilationstjek, som viser dig, om ventilationsanlæggetkører ordentligt. Ring til Elsparefonden på telefon 70 26 90 09 og hørom dine muligheder for at få kontant tilskud til at forbedre ventilations-anlægget.

Gør noget – www.sparel.dk

Få kontant tilskud fra

Elsparefonden yder et skattefrit tilskud tilforbedring af ventilationsanlæg i offentlige

og almennyttige institutioner. Der gives tilskud tiljusteringer af anlægs luftgennemstrømning, entimer til regulering af driftstid samt køb af en Spare-ventilator®. Elsparefondens tilskudssatser er maks.2.000 kr. pr. anlæg ved justering af luftgennem-strømning, 1.000 kr. til en driftstimer samt 3.000 kr.til en Spareventilator® plus 2.000 kr. for hver kW,anlægget er på.

Reglerne om kontraktligt medlemskab afkloakforsyningen blev indført i 1997 vedændringer af miljøbeskyttelsesloven oglov om betalingsregler for spildevand-sanlæg m.v., for at give kommunernebedre mulighed for at regulere udled-ningen af spildevand fra den spredtebebyggelse i det åbne land.

Samtidig giver reglerne om kontrakt-ligt medlemskab mulighed for at opnå

en bedre økonomisk ligestilling mellemgrundejere i kloakerede områder ogenkeltudledere i det åbne land, der i vis-se tilfælde skal have tilbud om kontrakt-ligt medlemskab af kloakforsyningen.

I artiklen gennemgås reglerne forkontraktligt medlemskab belyst vedeksempler på ansvarsfordelingen mel-lem kloakforsyningen og grundejeren iforskellige situationer.

Tilbudspligt om kontraktligtmedlemskab

Efter § 7a i betalingsloven for spilde-vandsanlæg gælder tilbudspligten alenefor /1/:• Enkeltejendomme med helårsbolig i

det åbne land med eksisterendeudledning til vandløb, søer ellerhavet, eventuelt via et markdræn ogkun i forbindelse med påbud om for-bedret spildevandsrensning efter mil-jøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4.

Undtagelser fra kravet omtilbudspligtTilbudspligten gælder ikke for: • Ejendomme uden eksisterende

udledning til en recipient, f.eks. ejen-domme med nedsivning eller samle-tank

• Sommerhuse • Erhvervsejendomme • Fælles udledning fra 2 eller flere ejen-

domme i det åbne land.• Landbrugsejendomme med afled-

ning af spildevand, herunder tag- ogoverfladevand, fra såvel stuehus somdriftsbygninger.

Selv om en landbrugsejendom er omfat-tet af definitionen på en erhvervsejen-dom, bemærker Miljøstyrelsen i 2001-vejledningen til betalingsloven /2/:

»En landbrugsejendom, hvor der ersærskilt spildevandsudledning fraboligen, og hvor kommunalbestyrel-sens påbud om forbedret rensningalene retter sig mod boligens udled-ning, er også omfattet af tilbudsfor-pligtelsen.«

Dvs., at landbrugsejendomme, derbåde har afledning af spildevand frastuehuset og driftsbygningerne, herun-der tag- og overfladevand, ikke vil væreomfattet af tilbudspligten.


Ejendomme i det åbne land, der påbydes forbedret rensning, skal tilbydes medlemskab afden kommunale kloakforsyning.

Kontraktligt medlemskab afkloakforsyningen for ejendomme i det åbne land

Af civilingeniør Jørgen Witt HD, MiljøPlan A/S

Kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen er en særlig ord-ning, som kun vedrører enkeltejendomme med helårsbolig idet åbne land i de tilfælde, hvor kommunen meddeler påbudom forbedret spildevandsrensning. I sådanne tilfælde skal ejeren sammen med påbudet tilbydeskontraktligt medlemskab af kloakforsyningen med den konse-kvens, at kommunen - selv om anlægget er privat ejet - fore-står både anlæg, drift og vedligeholdelse af det påbudteanlæg mod opkrævning af kloakbidrag efter samme regler,som gælder for ejendommene under kloakforsyningen.

Valg af alternativ løsning

Ejeren af en ejendom i det åbne land,der har fået tilbudt kontraktligt medlem-skab af kloakforsyningen, kan:• Afslå tilbudet og selv gennemføre en

løsning, der lever op til den påbudteforbedrede rensning.

• Tage imod tilbuddet, men vælge enanden løsning, der rensemæssigtlever op til den påbudte, og i denforbindelse selv afholde eventuellemerudgifter.

Konsekvenser ved kontraktligtmedlemskabØkonomisk ligestillingKontraktligt medlemskab af kloakforsy-ningen indebærer, at en ejer af enhelårsbolig i det åbne land ligestillesøkonomisk med andre ejere af ejendom-me, der er tilsluttet kloakforsyningen.Ejeren af ejendommen skal derfor betalestandardtilslutningsbidrag og vandafled-ningsbidrag, ligesom de direkte tilslutte-de ejendomme under kloakforsyningen.

Det betyder, at ejendomme medafledning af både regn- og spildevandbetaler fuldt standardtilslutningsbidrag,mens ejendomme, der kun afleder hus-

spildevand, hvilket vil være det normalei det åbne land, betaler 60% af det fuldebidrag. Tilslutningsbidraget forfalderved kontraktens underskrift.

Forpligtigelser for kloakforsyningen Kontraktlig medlemskab af kloakforsy-ningen medfører, at kloakforsyningen,jf. betalingslovens § 7a, stk. 2, på eje-rens vegne (anlægget forbliver privat)skal sørge for og bekoste etablering,drift og vedligeholdelse af den påbudterenseløsning, hvor der kan være tale ometablering af nedsivningsanlæg, type-godkendt biologisk minirenseanlæg,biologisk sandfilteranlæg og rodzonean-læg, afhængig af renseklasse.

Forpligtelser for grundejerenEfter betalingslovens § 7a, stk. 4 skalgrundejeren selv afholde udgiften til led-ninger på egen grund frem til denpåbudte spildevandsløsning og selvafholde udgifter til etablering og drift afbundfældningstank samt eventuelleudgifter til elektricitet og vand til denvalgte spildevandsløsning.

Tømningsudgifter påhviler kloakforsy-ningenDa det er kloakforsyningen, der eransvarlig for tømning af bundfældnings-

tanken ved kontraktligt medlemskab, jf.lovens § 7a, stk. 5, påhviler udgifterne tilselve tømningen af tanken kloakforsy-ningen.

Miljøstyrelsens supplerendebemærkningerMiljøstyrelsen har i 2001-vejledningenom betalingsloven følgende suppleren-de bemærkninger til, hvorledes udgifter-ne til den valgte spildevandsløsningsetablering, drift og vedligeholdelse børfordeles:

Spildevandsledninger»Det er ikke i loven præciseret, hvorsnittet mellem grundejerens spilde-vandsledninger og den valgte spil-devandsløsning skal lægges.For at lave et administrativt enkeltsnit bør dette snit lægges umiddel-bart efter bundfældningstanken.Det er således kloakforsyningen, derskal afholde udgifter til etablering,drift og vedligeholdelse af eventuelleledninger efter bundfældningstan-ken, uanset hvor langt fra tankenanlægget placeres, og uanset omanlægget placeres på fremmed


Ifö EcoTrap er et kvalitetsprodukt leveret af Ifö.Skabt med forankring i et solidt kendskab tilkloakeringshåndværk. Kombineret med de sidstenye krav til miljø og teknik.

Lav lægningsdybdeKompakt form muliggør installation i snævre områder.Kan også tåle nedgravning i større lægningsdybder.

- Gennemtænkte tanker om tanke

Nemme at installereTankenes design med konisk form kræver ingenforankring. Det giver lavere omkostninger og

hurtigere installation.

Almindelig nedsivning

Pumpenedsivning

Effektive økologiske afløbssystemerIfö EcoTrap er komplette afløbssystemer til ejen-domme uden kommunalt afløb. Super stærkeog helt tætte tanke, som vejer et minimum.Fremstillet med vægt på sikkerhed ogkvalitet. Alle Ifö EcoTrap systemer erVA godkendte og lever op til deskrappe, danske myndighedskrav.

Generalagent:Max Sibbern A/SMarielundvej 18, 2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 04. Fax 44 50 04 05.E-mail [email protected] www.maxsibbern.dk

Ifö EcoTrap 2300P bundfældningstanklige til at grave ned. Nu med integreret pumpebrøndog Grundfos pumpe, type AP 12.40.

Ifö EcoTrap bundfældningstank 2000 ltr.Nu leveres tanken med integreret tømningsrør. Det har den

fordel, at der er 100% tæthed op til dækslet, samtat du ved bestilling som regel undgår at købe

et løst tømningsrør, da man ofte kan klaresig med en højde på 475 mm.

NYHED!

NYHED!

GAP med glat indersideGlasfiberarmeret polyester (GAP) giver høj slag-styrke og lav vægt. Glatte indersider betydernemmere og billigere tømning.

➜

ejendom. Grundejeren skal såledesalene afholde udgifter til kloakled-ninger frem til bundfældningstan-ken.Hvis bundfældningtank ikke er nød-vendig for ejendommes tilkobling tilanlægget, afholder grundejerenudgifter til etablering, drift og vedli-geholdelse af ledningen frem tilrenseløsningen.«

PumperHvis pumpning af spildevand er nød-vendig, har Miljøstyrelsen følgendebemærkninger til udgifternes fordeling:

»Hvis pumpen er placeret før bund-fældningstanken og dermed anven-des til at transportere spildevandetfrem til bundfældningstanken, viludgifterne til etablering, drift ogvedligeholdelse af pumpen påhvilegrundejeren.Hvis pumpen derimod placeres i for-bindelse med bundfældningstankeneller efter tanken, må pumpenanses som en integreret del af denlokale renseløsning, og udgifterne tiletablering, drift og vedligeholdelseaf pumpen vil derfor påhvile kloak-forsyningen.«

ElforsyningHvis renseløsningen kræver elforsyninggælder efter Miljøstyrelsens fortolkning:

»Udgifter til elektricitet til den valgterenseløsning påhviler efter lovens §7 a, stk. 4, grundejeren.Dette gælder også eventuelle udgif-ter til ændring af ejendommenselforsyning, herunder ændring af el-tavle.Lægning af elkabler til en pumpe-løsning bør derimod antages atvære en del af den kommunale til-budsforpligtigelse, da elkabler måanses som en integreret del afrenseløsningen.«

Det sidste må dog kun gælde i tilfældeaf, at pumpeløsningen indgår som ennødvendig del af selve renseløsningen,idet alle udgifter vedrørende eventuelnødvendig pumpning af spildevandetfrem til bundfældningstanken, påhvilerejeren, jf. ovenfor under pumper.

EksemplerFordelingen af ansvaret mellem grunde-jer og kloakforsyningen for spildevand-sanlæggets etablering, drift og vedlige-holdelse i forskellige situationer, er illu-streret i følgende figurer. �


Eksempler på fordeling af kloakforsyningens og grundejerens forpligtelser ved kontraktligtmedlemsskab af kloakforsyningen, hvor grundejeren i alle tilfælde ejer det samlede anlæg(E=ejeren, K=kloakforsyningen).

Når en kommune beslutter at drive klo-akforsyningen videre som et kommunaltaktieselskab bliver der en meget tydeligadskillelse af den kommunale myndig-hedsopgave og den daglige drift.

Det har både fordele og ulemper. Deter ikke ligegyldigt hvem der vælges ind iaktieselskabets bestyrelse, eller hvorledesen samarbejdsaftale mellem byråd ogaktieselskab udformes. Ligeledes er detvigtigt, at der skabes et konstruktivtsamarbejde mellem teknisk forvaltningog medarbejderne i A/S.

Hvem skal vælges tilbestyrelsen i A/S?Bestyrelsen i et 100 % kommunalt aktie-selskab vil typisk være medlemmer afbyrådet. Det er nærliggende at vælgemedlemmer af Forsyningsudvalget ellerTeknik- og Miljøudvalget. Det kan imid-

lertid vise sig at være meget uhensigts-mæssig, idet der kan opstå inhabilitet iudvalget, hvis der er personsammenfaldmellem aktieselskabets bestyrelse ogkommunens Forsyningsudvalg eller Tek-nik- og Miljøudvalg.

Det kan resultere i, at almindeligemyndighedsopgaver som godkendelseaf takster, regulativer og behandling afklagesager skal sendes direkte videre tilbehandling i økonomiudvalget. Det bli-ver den administrative sagsbehandlingikke hverken nemmere eller smidigereaf, og det bliver ikke nemmere for bor-gerne at finde ud af.

Hvorfor en samarbejdsaftale?I de fleste kommuner er driften af denkommunale kloakforsyning en selvstæn-dig opgave, der udføres af en eller fleremedarbejdere. Det er almindeligt, at

»spildevandsafdelingen« er ansvarlig forden overordnede spildevandsplanlæg-ning, udstedelse af påbud, udarbejdelseaf regulativer, takster, budgetlægning,budgetkontrol, overordnet tilsyn ogløbende kontakt med driftspersonalet i»marken«.

Myndighedsopgaven og driftsopga-ven er ikke adskilt. Den tekniske direktørhar det overordnede administrativeansvar overfor det politiske udvalg ogbyråd.

Når en kommune vælger at adskillemyndighed og drift og vil drive kloakfor-syningen videre som et A/S, skal derudarbejdes en tydelig og veldefineretkompetencefordeling mellem myndig-heden og driftsvirksomheden.

Det har især betydning fordi:• Der skal være sammenhæng mellem

kommunens spildevandsplan og A/Svirksomhedens anlægsbudget ogtakstpolitik.

• Der skal være sammenhæng mellemA/S virksomhedens nye kloakprojek-ter i det åbne land og tidsfristerne forkommunens påbud om bedre rens-ning i det åbne land.

• Kommunen har ansvaret for spilde-vandsplanen opfyldelse, men harikke direkte indflydelse på A/S-virk-somhedens budget og planlægning.

• Kommunen udsteder påbud om for-bedring af defekte spildevandsanlægog påbud om bedre rensning i det


Kommunens kloakforsyning som etaktieselskab

Af konsulent Jørgen Andersen, Otterup

I denne artikel beskrives nogle hovederfaringer fra bl.a. Faa-borg kommune, der kan være brugbare for kommuner, der(eventuelt efter en kommunesammenlægning) overvejer atoverføre kloakforsyningen til et kommunalt aktieselskab.

HØRER DINE VEJE TIL DE MISERABLE?Nye begreber som funktionsudbud og partnering er effektive midler mod bl.a. forsømte veje og økonomiske tømmermænd. Vi ser det som fremtidens samarbejdsformer.


www.ncc-roads.dk

➜

åbne land, men det er driftsvirksom-heden, der har det daglige samarbej-de med brugerne.

• Det skal aftales hvem der fører tilsynmed gamle og nye spildevandsan-læg, hvem der holder møder medborgerne o.s.v.

• Det skal aftales hvornår en klage skalbehandles af driftsvirksomheden, og

hvornår den skal det behandles afkommunen som klagemyndighed.

Hvorfor er en konstruktivsamarbejdsaftale så vigtigt?For at kommune og driftsvirksomhedkan bevare troværdighed i forhold tilborgerne skal der være et velfungerende

og konstruktivt samarbejde mellemkommune og driftsvirksomhed.

Borgerne skal have en positiv oplevel-se af, at der er sammenhæng og styr påopgaven:

KonklusionDer er både fordele og ulemper ved atdrive kloakforsyningen som er aktiesel-skab.Fordele:• A/S virksomhedens økonomiske

muligheder er mere fleksibel endkommunens.

• A/S virksomheden kan formodentligdrive professionel upolitisk virksom-hedspolitik.

• Der gennemføres en forandringspro-ces, der kan bruges til personaleud-vikling.

• En klar deling mellem myndighed ogdrift.

Ulemper• Den sammenhængende planlæg-

ning fordeles på flere ansvarlige. • Byrådet har ikke samme indflydelse

på spildevandsplanens gennemførel-se.

• Sagsbehandling af A/S virksomhe-dens økonomi og takstpolitik påføreset ekstra administrativt led i forbin-delse med myndighedens godken-delse. �


Borgerinformation Påbud om bedre spildevandsrensning i det åbneland medfører en del borgerhenvendelser. Bor-gerne skal opleve at planlægningsmyndighed ogdriftsvirksomhed giver den samme information.

Procedure for klagesager Driftsvirksomheden skal føre journalsag over alleklager fra forbrugerne, hvis det ender med at bli-ve en klagesag, som myndigheden skal behand-le.

Planlægning Når byrådet giver påbud om bedre spildevands-rensning til ejendomme i det åbne land, skal A/Svirksomheden være budgetmæssig forberedt påat modtage nye medlemmer i kloakforsyningen. Når byrådet godkender en ny lokalplan og en nybyggemodning, skal A/S virksomheden være klartil at udføre de tilhørende kloakprojekter.

Klagevejledning Procedure for behandling af klager fra borgerne. Hvornår skal klagen behandles

1. Administrativt i driftsvirksomheden2. Administrativt i myndighedsdelen3. Af bestyrelsen i driftsvirksomheden4. Af byrådet som klagemyndigheden.

Kommunens kloakforsyning kan organiseres i et aktieselskab – hvilke fordele og ulemper giver det?

Er der noget naboer kan blive uvennerover, er det hegn mellem deres ejen-domme. Næsten fra tidernes morgenhar der været uenighed om hegn.

Hvortil går deres ejendom, hvordanskal hegnet være, og hvordan skal detvedligeholdes? På mange ejendommeer der efterhånden under udstykningenudfærdiget tinglyste servitutter, ligesomen del lokalplaner indeholder bestem-melser om hegn. Det gør det hele lette-re.

Kan naboer ikke blive enige om etfælleshegn eller et eget hegn på egen

grund langs skel, kan de henvende sigtil hegnsynet i den kommune, hvorderes ejendom er beliggende og bedeom hjælp i form af et hegnsyn. Ofte harkommunen en sekretariatsfunktion, hvorder kan gives råd og oplysninger omhegnslovens bestemmelser.(Lovbekendt-gørelse nr. 717 af 06.08.2001 medændringer i medfør af lov nr. 138 af07.03.1990 og lov nr. 9 af 03.01.1992)

Hegnsynet berammer og foretageråstedsforretning, når der foreligger enskriftlig begæring om hegnsyn. Parterneindkaldes ved rekommanderet brev. Det

er kun hegnsynet, der kan foretageåstedsforretninger og afsige kendelser imedfør af hegnsloven.

Hegnsynets sammensætningog kompetenceDet er kommunalbestyrelsen, der udpe-ger en formand og to hegnsynsmændsamt suppleanter til et hegnsyn. I hegn-synet skal et af medlemmerne væreplantekyndig, og et medlem skal værebygningskyndig. Suppleanterne skal sva-re hertil.

Hegnsynets sammensætning erlovbestemt, og i tilfælde af et retsligtefterspil på en kendelse i en hegnsagkan det blive besværligt for hegnsynetog kommunen, hvis reglerne vedudpegningen af hegnsynsmedlemmerikke er overholdt.

Når hegnsynet er udpeget, er hegn-synets virke uafhængig af kommunalbe-


Hegnsyn - hjælp til etgodt naboskab

Af fuldmægtig Else Hjortkilde, Græsted-Gilleleje Kommune

I denne artikel er der redegjort om lovgrundlaget for hegnsy-net og dets kompetence samt givet anvisning på den praktiskeadministration

Mandag den 24. maj 2004 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

Kommunerne skal i deres affaldsplaner redegøre forden fremtidige håndtering af organisk affald, og derredegøres på konferencen for nationale og internatio-nale strategier på området.

Med konkrete eksempler fra ind- og udland vises det,hvornår kommunerne mest fordelagtigt kan indsamle

det organiske affald sammen med restaffaldet og føredet til forbrænding, anvise det til hjemmekomposte-ring eller indsamle det separat mhp. biologiskbehandling.

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . 2.000,-Ikke medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.500,-

Tilmeldingsfrist 17. maj 2004

DAKOFA KONFERENCEom hjemmekompostering, centralbehandling

og forbrænding- ikke et spørgsmål om enten eller!

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

➜

styrelsen. Hegnsynets kendelser kan ale-ne indbringes for domstolene. Klagevej-ledning oplyses i kendelsen og i et even-tuelt forlig.

Et hegnsyn er ikke underlagt borgme-steren, kommunalbestyrelsen eller denkommunale administration. Det er alenehegnsynets formand sammen medhegnsynets medlemmer, der kanbehandle og afgøre en hegnsag. Derkan kun klages til de kommunale politi-kere, hvis hegnsynets medlemmer ikkehar optrådt korrekt, og det er den

pågældende kommunalbestyrelse, derkan afsætte et hegnsynsmedlem.

Tilsynsrådet eller Ombudsmandenkan ikke blande sig i et hegnsynsafgørelser, da disse er endelige admini-strative afgørelser. Kontrolmulighedenfor et hegnsyns afgørelser er alene dom-stolene, hvor en grundejer kan indbrin-ge sagen mod naboejeren. Det er ikkehegnsynet, der skal indklages for retten,men modparten. Forvaltningsloven ersom noget særligt ikke gældende ihegnsager.

Sekretariatsfunktion

Hegnsynet kan anmode kommunalbe-styrelsen om sekretærbistand. Kommu-nen har ikke pligt til at yde sekretærbi-stand, men mange kommuner fungereri dag som sekretariat for hegnsynet ogopkræver også honorar for hegnsynet.Kommunens pantefoged kan i medføraf hegnsloven inddrive honorar til hegn-synet, og der er fortrinsret som for kom-munale skatter.

Det er en god ide at have et sekretari-at for hegnsynet i kommunen til rådgiv-ning af borgerne og anvisning af, hvor-dan der begæres et hegnsyn og giveoplysninger om hegnslovens bestem-melser. Det er ikke så lige til at læse ogforstå hegnsloven for menigmand. Ofteer en forklaring og oplysning om, hvadhegnsloven går ud på, nok for en bor-ger til selv af kunne klare sine problemermed et hegn.

I en begæring om hegnsyn er det kla-geren, der skal sørge for, at alle oplys-ninger til brug for foretagelse af åsteds-forretningen er tilstede. På hjemmesidenwww.hegnsloven.dk er der et forslag tilen begæring om hegnsyn, hvor derbedes om alle de oplysninger, der ernødvendige. Det kan anbefales at brugedette forslag til en begæring.

En anden årsag til at have et hegn-synssekretariat er, at medlemmerne i ethegnsyn meget nemt kan blive inhabileved besvarelse af henvendelser fra bor-gerne om hegn inden et hegnsyn, atmedlemmet har givet gode råd osv. Haren hegnsynsformand eller et medlem afhegnsynet med eller uden sin vilje før ethegnsyn udtalt sig om et hegnsspørgs-mål, kan situationen hurtigt udvikle sigtil, at suppleanten må indkaldes. Hegn-synssekretæren bliver ikke inhabil, uan-set hvor meget sekretæren rådgiver ogbesvarer spørgsmål fra borgeren. Det,sekretæren rådgiver om, kan ikke gøresgældende ved et hegnsyn som enpåstand og/eller en henvisning.

Det er og bliver hegnsynet, der alenekan afgøre en hegnsag om fælleshegneller eget hegn, og alle tvister skal hen-vises til at blive afgjort af hegnsynet.

AnkemulighederI Græsted-Gilleleje Kommune, der harmellem 20-25 sager om hegnsyn årligt,er der indbragt ca. 2 afgørelser årligtefter, at ankesystemet blev afløst af dom-stolsprøvelse ved de civile domstole, hvorder kun blev klaget højst 1 gang hvertandet år til landvæsenskommissionen.

Da den nye kontrolinstans blev ind-ført, var meningerne i hegnsynskredse


»Det kan ofte være svært at få sin nabo med til at vedligeholde et hegn«.

»Høje træer i skel giver næsten altid problemer – især for »skygge-ejendommen«, der ofte vil kræve ethegnsyn«.

ellers, at meget få sager ville blive ind-bragt for retten. Erfaringen med dom-me i hegnsager er, at hegnsynsforretnin-ger skal være endnu mere korrekte, ogde processuelle regler i retsplejelovens §338 skal være overholdt.

Parterne skal sørge for, at de nødven-dige oplysninger er tilstede. Det er for-handlingsprincippet, der er gældende,og de relevante oplysninger og påstande,der alle gøres gældende, skal fremføresunder åstedsforretningen. Det er depåstande og det materiale, der fremkom-mer under åstedsforretningen, hegnsynetbedømmer sagen efter - dog med hen-syntagen til bestemmelser i hegnslovenog de faktiske forhold på stedet.

Kan hegnsynet på nogen måde gøredet, skal hegnsynet søge at få parternetil at indgå forlig. Forlig indføres også ihegnsynets protokol. Påstande og frem-lagt materiale skal omhyggeligt føres tilprotokol.

De fleste hegnsager er heldigvis lige-til, og mange ender med forlig. Der eren tendens til, at mere besværlige hegn-sager svulmer op med mange skriftligehenvendelser fra parterne, også selv omen hegnsag i princippet alene skulleindeholde en begæring om hegnsynmed eventuelle bilag, en protokol medkendelse eller forlig og afregning.

Praktiske erfaringer

Kommer henvendelserne fra parterneefter berammelse og inden åstedsforret-ningen, sender Græsted-Gillelejes Hegn-syn kopi til modparten, idet en part skalhave adgang til at blive bekendt medhenvendelsen og udøve sin ret til atudtale sig, om ikke andet så under selveåstedsforretningen.

Egentligt er det parten, der skal sørgefor at sende kopi til modparten, mendet er sjældent, at en part er klar overdette. Derfor vælger Græsted-GillelejeKommunes Hegnsyn at fremsendemodtagne henvendelser til modparten.Det er her kontradiktionsprincippet, derer gældende. Er der rigtig megen korre-spondance fra en part, beder hegnsynetparten konkretisere sin påstand ogbegrundelse meget kort.

Når der er foretaget åstedsforretning,er det slut med indlæg i sagen. Eventu-elle senere henvendelser fra parternehenlægges i sagen uden kommentar tilparten udover, at sagen betragtes somafsluttet. Parten kan gå i retten. Ønskerparten sagen genoptaget for hegnsynet,kræver det en ny begrundet begæringom hegnsyn, og sagen starter forfra.

Det er i den sidste ende kommunal-bestyrelsens ansvar, at hegnsynet funge-

rer. Det sparer kommunernes tekniskforvaltninger for mange tidskrævendeklagesager, hvis hegnsynet gør arbejdetordentligt. Kommunerne må nok erken-de, at det i dag ikke er praktisk muligt,uden at Kommunen stiller sekretariatsbi-stand til rådighed for hegnsynet.

Græsted-Gilleleje Kommunes Hegnsynhar udfærdiget en lille publikation »Hegn- et godt naboskab«, der kan hentes påkommunens hjemmeside. Der henvisesogså til www.hegnsloven.dk. Her er dermange gode råd og oplysninger at findeog til stadighed en opdatering af afgørel-ser fra retspraksis og administrativeafgørelser. En lovkommentar med titlen»Hegnsloven - Naborettens regler omhegn, træer og anden beplantning««skrevet af lektor, cand.jur. Bendt Berg, eranbefalelsesværdig at anskaffe. Den kom-mer i en ny udgave i 2004.

I Nordsjælland har hegnsynssekretærersluttet sig sammen i en mindre erfagruppe,der holder 3-4 møder om året på skift ikommunerne. I erfagruppen udveksleserfaringer og drøftes særlige problemstillin-ger, der opstår i en sagsbehandling. Af ogtil får erfagruppen materiale og afhandlin-ger om hegnsyn, som tages op og drøftes.Erfagruppen har nu eksisteret i 4 år og dethar været meget lærerigt for deltagerne.

�


Aalborg99 35 16 00

Viborg87 28 10 00

Århus87 38 61 66

Esbjerg36 97 36 36

Odense66 15 46 40

Roskilde46 30 03 10

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S- en aktiv sparringspartner for et bæredygtigt miljø

Vi er 230 engagerede medarbejdere, der gennem tæt samarbejde og vidende-ling med kunden, skaber effektive og kundetilpassede løsninger.

Vi arbejder som rådgiver,bygherrerådgiver eller pågrundlag af partneringafta-ler inden for områderne:

• Vandindvinding

• Vandforsyning

• Spildevandsplanlægning

• Kloakfornyelse

• Renseanlæg

• Slamløsninger

• IT-løsninger

Se mere påwww.hedeselskabet.dk

Mød os påDanMiljø

27.-29. aprilStand G5810

Det faglige program er en af hovedhjør-nestenene for, at også dette års Vejfo-rum skal blive en succes. Vi har i fag-gruppen lyttet til de tilbagemeldinger,der kom fra de tidligere år om, hvad dervar godt, og hvad der var skidt vedarrangementet. Vi har også prøvet at seind i fremtiden og filosoferet over, hvadmorgendagen kan bringe. Alt dette erkomprimeret i Indkaldelse af foredragog ideer til workshops, hvor vi opfordreralle til at komme med indlæg til fore-drag og ideer til workshops.

Tidsfristen for indsendelse af indlægtil foredrag og ideer til workshops er d.10. maj 2004, så indtil denne dato hardu selv indflydelse på det faglige ind-hold af dette års Vejforum.

Både indkaldelse af foredrag og ideer tilworkshops, eksempel på resumé af indlægog forslag til workshop kan hentes fra Vej-forum’s hjemmeside www.vejforum.dk.Tilmelding af indlæg og workshops kanforetages direkte fra hjemmesiden.

Faggruppen mødes i maj og sam-mensætter det endelige program forVejforum 2004.

UdstillingI år vil vi prøve at integrere udstillingen idet faglige program således, at der vilvære en rød tråd mellem det faglige ogdet spektakulære. Udstillere kan henteet ansøgningsskema fra www.vejfo-

rum.dk. Sidste frist for at tilmelde sig erogså her d. 10. maj 2004.

IndlægSom før nævnt har du selv en meget storindflydelse på det faglige program. Hardu noget på hjerte, som kan have eninteresse for en større kreds, så er detmed at komme i gang ved tastaturet.Uden en stor opbakning med mangeforslag til indlæg bliver der ingen succes. Selv om du ikke skulle komme med etindlæg, vil vi gerne vide, hvilke emner iIndkaldelse af foredrag og ideer tilworkshops, du er interesseret i at høremere om. Vær opmærksom på, at etindlæg giver gratis adgang til foredrags-holderen den pågældende dag.

WorkshopsSom noget nyt vil vi i år prøve at kombi-nere faglige indlæg med workshops,således at der indledes med et kort,generelt fagligt indlæg om et aktueltemne som optakt til efterfølgende bran-che- eller interesseopdelte workshops.Mødelederen for de enkelte workshopsdeltager gratis den pågældende dag.

NetværkEt af formålene med Vejforum er foru-den det faglige også at styrke det kolle-

giale samvær i form af faglige og per-sonlige netværk. Dette element kanogså være en god grund til at deltage iVejforum. Måske vil dette netværk visesig at være guld værd på et senere tids-punkt, hvor det mindst ventes.

Sidder du med et specifikt problem,kan du være forvisset om, at det gør enaf dine kolleger nok også et sted i cyber-space – endda måske også med pro-blemløsningen – så hvorfor ikke slå op ideltagerlisten eller finde visitkortenefrem. Hjælpen er måske kun to museklikborte, hvis netværket til dine kolleger erskabt. Viden er til for at kunne delesmed andre.

Fest og farverDet hører sig til, at der også skal værefest og farver ved et arrangement somVejforum. Derfor afholdes der også igeni år et stort aftensarrangement mellemde to faglige dage. Aftensarrangementetbestår foruden god mad og underhold-ning også i muligheden for at få ensvingom – eller en uforpligtende kollegi-al snak!

Så derfor er der al mulig grund til allere-de nu at reservere den 1. og 2. decemberi kalenderen, hvor vi mødes til VEJFO-RUM 2004 på Hotel Nyborg Strand, ogglem nu ikke:• at indsende dit evt. forslag til indlæg

eller workshop til [email protected]• at sende en mail med, hvilket emne

du er interesseret i til [email protected]• at sende en evt. tilmelding til udstil-

ling til [email protected] �


Vejforum 2004

Af Tim Larsen, formand for Faggruppen i Vejforum, [email protected]

Find kalenderen frem og reserver allerede nu d. 1. – 2. decem-ber til din deltagelse i Vejforum 2004. Her har du lejlighed tilat møde andre fagfolk og kollegaer til årets event inden forvejsektoren, hvor der er et sandt eldorado af viden og knowhow samlet på ét sted. Stedet er – lige som de foregående år –Hotel Nyborg Strand.

Tim Larsen


Vejsektorens medarbejdere indbydestil at komme med indlæg til Vejforum2004.

Forslag til indlæg kan fremsendes inden forfølgende emner:

Organisation og finansieringPartneringFunktionskontrakterÆndringer i vejsektoren

Vejforvaltning, love og reglerLove og cirkulærerNaboretEkspropriationVejreglerCEN standarder

Planlægning og projekteringVVM (Vurdering af virkning på miljøet)VisualiseringGeometrisk vejprojekteringKollektiv trafik og vejgeometriGeoteknikBorgerdeltagelseBløde trafikanterTilgængelighedUdbudLicitation

AnlægBelægningerMaterialerBroer og tunnelerVejafvandingMaskinerVejudstyrAfmærkningBeplantningUdførelse og kvalitetssikring

DriftMandskab og materielRenholdVejvedligeholdelseVintertjenesteVejtilstand

VejarbejdeVejen som arbejdspladsArbejdssikkerhedArbejdsmiljøLedninger

TrafikafviklingTrafikteknikTrafikledelseTrafikplanlægningTrafiksaneringTrafikantinformationTrafikantomkostningerITS (Intelligent Transport Systems)

MiljøMiljøledelseForurenet jordGenanvendelseStøjbekæmpelseGrønne områder og beplantningByrummet og dets møbler

Forskning og udvikling

Listen skal ikke opfattes som udtømmende.Alle forslag til emner vil blive vurderet affaggruppen, der også vil vurdere de frem-sendte indlæg. Indlæggene er tidsmæssigt fastsat til 20

minutter med 10 minutters efterfølgendediskussion.Vær opmærksom på, at et indlæg givergratis adgang til foredragsholderen denpågældende dag.

ArtiklerInden afholdelsen af Vejforum opfordresindlægsholderne til at fremsende en arti-kel, der dækker indlæggets indhold. Alledisse artikler vil blive lagt på Vejforum’shjemmeside. Der er endvidere mulighed for, at nogle afartiklerne vil blive bragt i DanskVejtidsskrift eller stads & havneingeniørenenten før eller efter Vejforum.

WorkshopsDer indkaldes også forslag til workshops påkonferencen. En workshop vil vare mini-mum 2 timer og vil typisk handle om etaktuelt emne, hvor der ønskes en debat,men hvor der endnu ikke foreligger forsk-nings- og/eller udviklingsresultater, analysereller praktiske erfaringer. En workshop vil normalt starte med et kortoplæg om emnet ved ordstyreren. På bag-grund af oplægget gennemføres i mindregrupper en grundig debat blandt work-shoppens ca. 25 deltagere, og workshop-pen afsluttes med en fælles drøftelse afresultaterne/konklusionerne fra de enkeltegruppers arbejde.

Indlederen (ordstyreren) for de enkelte work-shops deltager gratis den pågældende dag.

For at få arrangeret en workshop, skal derfremsendes 1 A4-side med følgende oplys-ninger:

DebatemneBaggrund og formålForslag til indleder (ordstyrer)

Faggruppen vil gerne satse på, at work-shops bliver så aktive som muligt.

På www.vejforum.dk kan ses et eksempelpå et forslag til indlæg eller workshop.

Tilmelding af workshops kan foretagesdirekte fra hjemmesiden.

Tilmelding af indlæg og workshopsOptages et resumé af indlæg/workshop påVejforum, vises det på www.vejforum.dk

Forslag kan også fremsendes til:

VEJFORUM c/o VEJ-EUElisagårdsvej 5Postboks 2354000 RoskildeE-mail: [email protected]

Tidsfrister10. maj 2004Frist for indsendelse af resumé af indlægog forslag til workshop samt tilmelding tiludstilling

17. august 2004Tilbagemelding om accept/afslag af indlægog workshops

28. august 2004Endeligt program klar til udsendelse

1.-2. december 2004Vejforum 2004

Udstilling på Vejforum 2004

På Vejforum 2004 vil der også være enudstilling, hvor vejsektorens leverandø-rer medvirker. I år vil vi prøve at inte-grere udstillingen i det faglige programsåledes, at der vil være en rød tråd mel-lem det faglige og det spektakulære. Udstillere kan hente et ansøgningsskemapå www.vejforum.dk.

Vejforum 2004Vejforum afholdes d. 1.-2. december 2004på Hotel Nyborg Strand.Vejforum omfatter 1 1/2 dag – fra frokostden første dag til sidst på eftermiddagenden anden dag – men kan udvides medtværgående arrangementer på førsteda-gens formiddag samt dagen før selvehovedarrangementet.

Formål med VejforumFormålet med Vejforum er at give vejsekto-rens ledere og medarbejdere indsigt i dentekniske, organisatoriske og administrativeudvikling inden for vejområdet og detteområdes sammenhæng med hele transport-sektoren.Vejforum samler samtidig mange af deøvrige aktiviteter, der arrangeres i vejsekto-ren.

Vejforums målgruppeMålgruppen er alle vejsektorens ansatte istat, amter og kommuner samt i den rådgi-vende sektor, hos entreprenører, leverandø-rer og uddannelsesinstitutioner m.v.

FaggruppeDer er nedsat en faggruppe, der består affølgende medlemmer:

Tim Larsen (formand) . . . . . Dansk Vejtidsskrift Hans Faarup . . . . . . . . . . . . . . . . . . Århus AmtFrank Hagerup . . . . . . . . . . Vestsjællands AmtHarry Lahrmann . . . . . . . . Aalborg UniversitetOle-Jan Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NCC Jens E. Pedersen . . . Vej- og Byplanforeningen Jane Olesen . . . . . . . Frederikshavn KommuneOtto Schiøtz (sekretær) . . . . . . . . . . . . VEJ-EU Søren Fogh . . . . . . . . . . . . . . . Vejdirektoratet Jan Sørensen . . . . . . . . . . . . . . Vejdirektoratet Niels Tørsløv . . . . . . . stads & havneingeniøren

ArrangementsansvarligVEJ-EUElisagårdsvej 5Postboks 2354000 RoskildeTelf.: 46 30 71 68E-mail: [email protected]

Ve j fo rum 2004

www.vejforum.dk

Der forsvinder 15 mio. ha naturlig skovom året i troperne. Det svarer til tregange Danmarks størrelse. Den ulovligefældning af tropisk træ er med til at ryd-de skovene og ødelægge livsvilkårenefor lokale folk og for den enorme rig-dom vilde dyr og planter, der lever i sko-vene.

I juni 2003 offentliggjorde Miljømini-steriet en ny vejledning om offentligtindkøb af tropisk træ, og her i foråret2004 kører ministeriet en informations-kampagne, som skal øge kendskabet tilden. Vejledningen har til formål at gøre

det lettere for indkøberne at sikre siglovligt og bæredygtigt produceret tro-pisk træ.

Med vejledningen i hånden kanoffentlige - og private - indkøbere b.la.se, hvordan de kan stille krav til det træ,der skal anvendes i byggeprojekter, tilinventar osv. Og det er dét, det handlerom - at stille krav til det tropiske træ,ikke at styre uden om det, bare fordi deter tropisk træ.

Tropisk træ har en række gode egen-skaber, som gør det velegnet og mil-jøvenligt til mange formål. For eksempel

har meget tropisk træ en lang naturligvarighed og stor styrke. Og tropisk trækan godt være både lovligt og bæredyg-tigt produceret.

Desuden har de tropiske lande ogsågod brug for indtægterne fra salg aftømmer.

Er træet lovligtDet kan imidlertid være svært at vide,om træet er lovligt og bæredygtigt pro-duceret, og det er nødvendigt at stillestrenge krav til den fremlagte dokumen-tation, hvis man vil have ordentliggaranti for det.

Nogle har god dokumentation fortræets vej fra skoven til byggeriet, hosandre kan dokumentationen være man-gelfuld.

Vejledningen beskriver hvilke kravman kan stille, og hvordan man kan vur-dere fremlagt dokumentation.


Anne Abildgaard, COWI A/S og Christian Lundmark Jensen,koordinator for international skovpolitik, Skov- og Naturstyrelsen

Vi bruger tropisk træ til havnefronter, byggeri og møbler. Enny vejledning gør det nemmere for professionelle og privatekøbere at sikre sig tropisk træ, der er lovligt og bæredygtigtproduceret

Figur 3. Det Maritime Ungehus - model oversigt(PLOT arkitekter)

Lettere at købe tropisk træ

Stil krav tidligt i processen

Det kan tage nogen tid at skaffe tropisktræ med tilstrækkelig god dokumentati-on for lovlighed og bæredygtighed.Derfor er det vigtigt allerede tidligt iprocessen at overveje hvilke minimums-krav, man ønsker opfyldt, og i det heletaget planlægge sine indkøb i god tid.Den nemme vej er at stille krav om certi-ficeret tropisk træ.

Vejledningen peger her på to mulig-heder: FSC, der anses som en troværdiggarant for lovligt og bæredygtigt produ-ceret tropisk træ samt MTCC, der ansessom en troværdig garant for en sko-vdrift, der er lovlig og på vej til at blivebæredygtig. Disse certifikater kan imid-lertid til en række forskellige anvendelservære vanskelige at skaffe, og det tilrådesaltid at forberede indkøbet i god tid.

Ved offentlige udbud må det ikkekræves, at træet er mærket med etbestemt certifikat, men det er tilladt for-lods at oplyse, at man anser dette ellerhint mærke som værende tilstrækkeliggod garanti for at ens krav er opfyldt.Alligevel skal der altid åbnes mulighedogså for alternativ dokumentation. I pri-vate udbud kan der godt stilles krav omspecifikke certifikater.

Uvildig tredjepartsvurderingAlternativ dokumentation kan have for-skellig karakter. Den kan underbyggesmed oplysninger om skovdriftsprincip-perne og kontrolmetoderne, kopier afkoncessionsaftaler, eksporttilladelser,oprindelsescertifikater og andre myndig-hedserklæringer samt erklæringer fraleverandører og underleverandørerm.m. Et dokumenteret og evt. certifice-ret miljøledelsessystem kan også under-bygge erklæringer om lovlighed ogbæredygtighed.

Vejledningen beskriver dette nærme-re, og det anbefales, at den alternativedokumentation om muligt underkastesen vurdering fra en uvildig tredjepartmed markedsindsigt og kendskab tilskovbrugsforhold i troperne.

Københavns Havn stiller kravtil tropisk træKøbenhavns Havn A/S har benyttet FSC-certificeret træ (Piquia fra Brasilien) påen prøvestrækning på 15 m i Svanemøl-lehavnen og FSC-certificeret træ (Masa-randuba fra Brasilien) langs promena-den ved Den lille Havfrue. Masarandubaer endvidere af Københavns kommune

benyttet ved bolværksrenoveringen vedSkt. Jørgens Sø. Københavns Havn A/Ser meget interesseret i at bruge mil-jøcertificeret træ i vore bolværksprojek-ter. Vi stiller faktisk krav til det i voreudbudsprojekter. Vore entreprenørermelder imidlertid ofte tilbage, at manikke kan få pæle i de dimensioner viefterspørger (typisk 250x250 mm eller300x300 mm i længder på 8-10 m).Endvidere er der lang leveringstid. Deter også vanskeligt at få styrkeforholdene

for de alternative FSC-certificeredetræarter dokumenteret.

Vi må derfor på nuværende tidspunktkonstatere, at det er det muliges kunstat få miljøcertificeret træ til bolværkspro-jekter. Københavns Havn A/S har debedste intentioner og er meget interes-seret i resultatet af arbejdet med at for-bedre Miljøstyrelsens Miljøvejledningom tropisk træ. - udtaler HenriettePedersen, Københavns Havn A/S.


- vi har løsningen!

NBC Marine Gl. Strandvej 416 3060 Espergærde tlf. 4917 0072 fax. 4917 5272 www.nbcmarine.dk

Tropisk træ anvendes til mange formålDen største del af det tropisketræ vi anvender herhjemme, bru-ger vi især til havnebyggerier, ogder er en stigende tendens i for-bruget af tropisk træ til både hav-nefronter og deckings. Men det bliver også brugt til bro-er, gulve, vinduer og døre samtmøbler til hus og have. Det ertypisk træsorter med handelsnav-ne som fx azobé, teak, mahogni,merbau, meranti, jatoba ogdoussié. Der er endvidere en ræk-ke andre muligheder for at findeegnet træ, også blandt mindrekendte arter.

Anvendelser for tropisk træ:Havnebyggeri (bolværk,deckings)BroerBådapteringSkibsdækKajakker og kaproningsbådeTrægulveVinduer (fx teak og mahogni)Døre MøblerHavemøblerKrydsfinér, fx til indvendig be-klædning i byggerietTerrassebrædderKøkkenerInventar og bygningssnedkeriBrugskunst

➜

- også Københavns Kommunestiller kravKøbenhavns Kommunes Uddannelses-og Ungdomsudvalg lægger vægt på demiljøorienterede kvaliteter, også når for-valtningen bygger skoler og ungeinsti-tutioner. Regelsættet for hvordan

Københavns kommune bygger, fremgåraf Vejledningen om Miljøorienteretbyfornyelse, som af Borgerrepræsentati-onen er gjort til generelt gældende foralt kommunalt byggeri. Kommunen erlangt med byggeriet af Det MaritimeUngehus (se foto)

DLH 's arbejde med miljø iproduktkæden

»Fremskaffelse af troværdig alternativdokumentation er et område, som kantackles på forskellig vis, men udgangs-punktet må være, at leverandørerne selvhar en troværdig underleverandørbase. IDLH iværksatte vi for to år siden ProjektGod Leverandør (Good Supplier Project,GSP), som er en systematisk vurderingaf DLH’s leverandører med hensyn tilmiljø og menneskerettigheder.

Forenklet sagt ønsker vi at omsættevores værdigrundlag i praksis i leve-randørkæden, så vi får en forøget sam-handel med de bedste leverandører ogfår motiveret de knap så gode til nogleforbedringer, samt får luget de dårligsteud. Det er en lang proces, og vi kan ikkeskabe mirakler på rekordtid, men vi seret stort potentiale i projektet. GSP erførst og fremmest et internt redskab tilat vurdere og udvælge gode leve-randører. Tilsvarende bliver vi selv »måltog vejet« af vores egne kunder - og medden nye miljøvejledning vil vi opleve deti stigende omfang fremover. Det er eninteressant udfordring, som vi ser fremtil.« - udtaler Miljøchef Erik Albrectsen,DLH Group A/S

�


Hvordan kommer vi videre?Læs vejledningen og brug den sominspiration når du skal planlægge etnyt byggeri, en havnefront ellerandet, hvor du overvejer at brugetropisk træ.

Der bliver afholdt en konferenceom tropisk træ i Den Sorte Diamanti København den 10. maj 2004.Konferencen vil med udgangspunkti vejledningen give en række prakti-ske eksempler på, hvordan manopnår lovligt og bæredygtigt tropisktræ.

Vejledningen findes både pådansk og engelsk og kan fås viaFrontliniens netboghandel:www.netboghandel.dk, tlf. 70 12 0211 Elektroniske udgaver kan down-loades fra Skov- og Naturstyrelsenshjemmeside(www.skovognatur.dk/skov/tropisk-trae). Her findes også en mereudførlig baggrundsdokumentationligesom der gives yderligere oplys-ninger om konferencen i Den SorteDiamant, og links til anden relevantinformation om tropisk træ.Figur 1. Bro ved Nike's hovedkvarter i Hilversum, Holland. Broen er bygget af FSC certificeret Massaran-

duba (Manilkara bidentata). Bygherre: Nike European Headquarter (foto: Precious Woods & Van derBerg). Research af Søren Ring Ibsen, WWF

Markedet og de grønnedriftsopgaverIndenfor den kommunale drift af grønneområder er det blevet almindeligt atudbyde og udlicitere opgaver med detformål at effektivisere opgavevaretagel-sen. I 1999 var det således knap en fjer-dedel af de danske kommuner, sombenyttede sig af udbud og udliciteringaf grønne driftsopgaver og ligeså man-

ge havde planer om at udbyde grønnedriftsopgaver i fremtiden.

Fra politisk hold er der gennem enrække initiativer og formelle krav forsøgtat sætte ekstra skub i anvendelsen af pri-vate entreprenører i den kommunaleopgavevaretagelse. Således kan det for-ventes, at der i de kommende år vil skeen yderligere udvikling inden for denkommunale drift af grønne områder.

Hovedmålet med at sende kommu-nale driftsopgaver i udbud og udlicitereer forventningen om større omkost-ningseffektivitet. Et andet mål medkommunalt udbud kan være at afprøveeffektiviteten af egen organisation.

Der kan være flere gode grunde til, atkommunerne ikke ønsker at udliciterederes opgaver. Det kan eksempelvis væreønsket om at bevare muligheden for atkunne gribe ind og ændre i driften påkort sigt, eller at kunne tilpasse driften tilnye krav og behov. Indtil nye rammer forudbud og udlicitering bliver tilgængeli-ge, er udlicitering således i storudstrækning et spørgsmål om en afvej-ning af ønsket om omkostningseffektivi-tet med andre politisk bestemte ønsker.

Ifølge den seneste landsdækkendeundersøgelse af udbud og udlicitering ide danske kommuner (KommunernesLandsforening 2001), har kommunernebedre erfaringer med udbud og udlicite-ring af grønne driftsopgaver end øvrigeopgaver. De aftalte ydelser er blevetleveret og besparelser er opnået i mereend halvdelen af tilfældene. Endviderehar kommunerne oplevet færre proble-mer med udlicitering af grønne driftsop-gaver end med øvrige opgaver. Indenforden kommunale parkforvaltning er deralmindelig enighed om, at udarbejdel-


Af forskningsassistent Christian Lindholst, Ph.D.-studerendeChristine Nuppenau, forskningsassistent Karen Sejr og pro-fessor Thomas Barfoed Randrup, Skov & Landskab, KVL.

I denne artikel præsenteres en række resultater fra en under-søgelse af kommunale udbud og udliciteringer af grønnedriftsopgaver. Undersøgelsen omfatter 90 udbud i 59 kommu-ner i perioden fra 1997 til starten af 2003. Undersøgelsenbidrager til at belyse markedet for grønne driftsopgaver. Etvelfungerende ’grønt’ marked er forudsætningen for vellykke-de udbud og udliciteringer. Artiklen er sammen med artiklen iStads- og havneingeniøren nr. 3 et bidrag til baggrundsfors-tåelsen af projektet Helhedsorienteret Parkforvaltning, derpræsenteres på en konference på KVL den 5. maj 2004.

Kommunale udbud og udliciteringer af grønnedriftsopgaver – analyse af markedet

➜

sen og anvendelsen af enfælles standard for udbud ogudlicitering har bidraget tildette resultat.

Forudsætningen for atopnå omkostningseffektivitetgennem udbud og udlicite-ring er tilstedeværelsen af etvelfungerende marked.

Det vil sige, et markedhvor der er konkurrencemellem entreprenørerne omat tilbyde den laveste pris påen given ydelse og hvorkommunerne er i stand til atgennemskue priserne og kvaliteten.Uden et velfungerende marked er deringen garanti for, at udbud og udlicite-ring vil føre til større omkostningseffekti-vitet. Det vil heller ikke være muligt atafgøre, om den kommunale parkforvalt-ning er mere eller mindre omkostnings-effektiv end de private entreprenører.Om de hidtidige erfaringer med udbudog udlicitering af grønne driftsopgaverer dækkende for, hvad man kan opnåfremover, er således i vid udstrækningafhængig af, hvor godt markedet forgrønne driftsopgaver har fungeret.

Gennem en undersøgelse af kommu-nale udbud og udliciteringer af grønnedriftsopgaver fra primo 1997 til primo2003 vil vi fokusere på nogle væsentligeaspekter vedrørende markedet for grøn-ne driftsopgaver.

I forbindelse med undersøgelsensresultater vil vi fremhæve nogle udfor-dringer, for den nuværende praksis ikommunale udbud og udliciteringer afgrønne driftsopgaver.

Selve undersøgelsenI undersøgelsen er der indhentet tilgæn-gelige data fra rådgivende firmaer og

entreprenører i den ’grønne branche’samt en række databaser, herunderDagbladet Licitation og Udbudsporta-len. Undersøgelsen omfatter 90 udbudaf grønne driftsopgaver fra i alt 59 kom-muner. Fordi det ikke har været muligtat foretage en fuld undersøgelse afsamtlige udbud og udliciteringer, ellerudtage en repræsentativ stikprøve, erresultaterne ikke dækkende i statistiskhenseende. Derimod kan de præsente-rede data give en række ’bedste bud’,der kan give et kvalificeret fingerpegom, hvordan udbud og udlicitering afgrønne driftsopgaver har taget sig ud ide senere år.

Undersøgelsens resultaterMed de data undersøgelsen har frem-bragt kan vi sige noget om: udbudstypeog –form, kontrakternes længder, forde-lingen af de vundne udbud på private ogkommunale entreprenører, størrelsen afde udliciterede opgaver, sammenhæn-gen mellem kommunestørrelse ogudbudstype, samt sammenhæng mellemudbudstype og vindende entreprenører.

Undersøgelsens resultater kan sam-menfattes i et oprids af det mest almin-

delige i markedet for grøn-ne driftsopgaver. Såledesvil den typiske udliciteringaf en grøn driftsopgavehave en kontraktstørrelsepå omkring 750.000kr./år, en kontraktlig løbe-tid på 3 år med mulighedfor forlængelse i 2 år ogvære en geografiskbestemt opgave i en mel-lemstor kommune vundetaf en privat entreprenør iet begrænset udbud.

Som det ses i figur 1 erden mest udbredte udbudsform detbegrænsede udbud. I begrænset udbudopstiller kommunen en række kriterier,som en bydende entreprenør skal opfyl-de, eller den udvælger en række entre-prenører, der menes kvalificerede til denudbudte opgave. Det er særligt destørre opgaver i EU-udbud (>1,8 mio.kr.), der udbydes i begrænset udbud.Ved mindre udbud er det mere alminde-ligt at anvende offentligt udbud. En delsmå grønne driftsopgaver udbydes vedunderhåndsbud, hvor tilbud indhentespå anden vis. Underhåndsbud udgøromkring 10 til 15 procent af de samledeudgifter i kommunerne. Underhånds-bud har ikke været omfattet af voresundersøgelse.

Udbudstypen kan opdeles i geografiskudbud, hvor et afgrænset område i kom-munen sendes i udbud, funktionsbestemtudbud, hvor eksempelvis kommunenslegepladser sendes i udbud, og totalud-bud, hvor alle opgaver i kommunenspark- og vejafdeling sendes i udbud. Ifigur 2 ses det at over halvdelen afudbudene er geografiske udbud, menstotaludbud og funktionsbestemt udbudtegner sig næsten ligeligt for den reste-rende andel. Geografiske og funktions-bestemte udbud betyder at kommunenbevarer driftsopgaver i egen organisati-on. Herved bevarer kommunen enviden om drift af grønne opgaver, der ervigtig i forhold til varetagelsen af funkti-onen som bestiller og udbyder af grøn-ne driftsopgaver.

I figur 3 ses det at udbudstypen ikkefordeler sig jævnt i forhold til kommune-størrelsen. Geografiske udbud eranvendt af alle kommunestørrelser, mende fleste geografiske udbud forekommeri de mellemstore kommuner i størrelsenfra 16.000 op til 49.999 indbyggere. Dade fleste danske kommuner ligger i det-te interval, er dette ikke så overraskende.Derimod er det interessant, at mellem-store og større kommuner anvendergeografiske udbud langt mere end min-dre kommuner. Mindre kommuner harderimod totaludbud som den mest


Figur 2 - Udbudstype

53%

22%

25%

Funktionsbestemteudbud

Geografiske udbud

Totaludbud

Figur 1 - Udbudsform og størrelse

Offentligt udbud 42%

Offentligt udbud 30%

Begrænset udbud 58%

Begrænset udbud 70%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

EU-udbud (>1,8 mio. kr.) Udbud (<1,8 mio. kr.)

Fordeling indenfor kategori

benyttede udbudstype. Funktionsbe-stemte udbud benyttes af alle kommu-ner på nær de allermindste og de aller-største.

Kontraktsummerne varierer meget istørrelse, fra under 100.000 kr./år tilover 5.000.000 kr./år, men langt de fle-ste kontrakter har en mindre kontrakt-sum på under 500.000 kr./år. De udbudder ikke er EU-udbud går fra 23.000kr./år til 724.000 kr./år for laveste bud.Variationen i kontraktsummerne indike-rer, at der bør være et marked for entre-prenører af forskellig størrelse.

Kontraktlængden er oftest på 3 år ognæsten alle de undersøgte udbud haren kontraktlængde på 3 eller 4 år.Almindeligvis er der mulighed for for-længelse af kontrakten, men ikke altid.Den tilknyttede mulighed for forlængel-se er typisk på 1 eller 2 år.

I figur 4 ses det, at det er de privateentreprenører, der vinder de flesteudbud. Dog har kommunerne i forholdtil totaludbud en større andel af devundne udbud, end de private entrepre-nører. Det er særligt de mindre kommu-ner, hvor driftsbudgettet typisk er min-dre end 5 mio. kr./år, der benytter total-udbud. Dette antyder, at driftsafdelin-gerne i de mindre kommuner i højeregrad end i de større kommuner vinderudbudte opgaver. Dette underbyggesaf, at totaludbud er mere omfattendeog derfor er sværere for private entre-prenører at håndtere. Samtidig har demindre kommuner sjældent den fagligeekspertise og størrelsen til at udbydedele af driftsopgaverne og samtidigbevare en hensigtsmæssig organisation.Vores undersøgelse viser også, at der påmarkedet findes konkurrencedygtigekommuner i forhold til de nuværenderammer for udbud og udlicitering afgrønne driftsopgaver.

Bud baseret på hidtidigpraksisNår kommunerne afgiver etbud, er dette erfaringsmæs-sigt baseret på en opgørelseaf hidtidige udgifter ogregnskabspraksis og ikke udfra de totale omkostningeret givent udbudsmaterialevil indebære for en eventuelkommende entreprenør -kommunal som privat. Derer derfor en risiko for atbudet ikke er direkte sam-menligneligt med tilbud fraen privat entreprenør, der vilvære udarbejdet på grund-lag af de totale omkostnin-

ger. Dette er naturligvis ikke hensigts-mæssigt i forhold til at afprøve, om udli-citering eller egenproduktion er det mestomkostningseffektive. Samtidig giver deten ulige konkurrencesituation i forhold tilprivate de entreprenører.

Hvilke private entreprenører?Vellykket udbud og udlicitering er selv-følgeligt afhængigt af de private entre-prenører, der findes på markedet. Nogleerfaringer siger, at specielt større entre-prenører byder på udbudte opgaver.Dette kan medføre en uheldig monopo-lisering af markedet, fordi et marked,hvor en eller få store entreprenører kanbestemme prisen, ikke er fuldt ud kon-kurrencedygtigt. Vi mener dog, at destørre entreprenører i øjeblikket konkur-rerer om markedsandele og at der medtiden vil indfinde sig en balance i marke-det Dermed bliver der også plads til demindre entreprenører og anlægsgartne-re, som har taget driftsområdet op ogsom har kompetence på området. Endvi-

dere er der mange anlægsgartnere, somkun har mindre erfaring med driftsopga-ver og som må betragtes som potentielleudførere af grønne driftsopgaver. Enundersøgelse, som for tiden udføres i etsamarbejde mellem Skov & Landskab ogDanske Anlægsgartnere, undersøgerpotentialet og interessen blandt privateanlægsgartnere for at deltage i markedetfor grønne driftsopgaver.

AfrundningDet er ikke alle relevante spørgsmål somvores undersøgelse kan give svar på,men en række interessante forholdomkring det ’grønne marked’ er blevetbelyst. Mange forhold har indflydelse påhvordan dette marked vil se ud i fremti-den. I forhold til diskussionen om struk-turændringer i kommunerne, er detrelevant at fremhæve, at totaludbudunder de nuværende udbud og udlicite-ringsformer kan forventes at blive min-dre udbredt end i dag, hvis de mindre

kommuner forsvinder. Funk-tionsbestemte og geografi-ske udbud vil således bliveendnu mere anvendte.

Hertil kan det tænkes, atmarkedet vil vokse og derforkræve mere af entrepre-nørerne. Kommunerne harderfor en interesse i at udvik-le markedet og ’opdrage’potentielle entreprenører,således at man kan høste etoptimalt udbytte af udbudog udlicitering af grønnedriftsopgaver.

�


Figur 3 - kommunestørrelse og udbudstype

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

0 - 3.

999

4 - 7.

999

8 - 15

.999

16 -

29.99

9

30 -

49.99

9

50 -

100.0

00

> 100.

000

Kommunestørrelse (antal indbyggere)

And

el a

f alle

udb

ud (

%)

Funktionsbestemte udbud

Geografiske udbud

Totaludbud

Figur 4 - Vindende entreprenør og udbudstype

0

10

20

30

40

50

60

70

80

kommunal Privat

Entreprenør

And

el u

dbud

vun

det (

%)

Funktionsbestemte udbud

Geografiske udbud

Totaludbud

Som beskrevet i Stads- og Havneingen-iøren nr. 10. 2003 er Frederiksberg Kom-mune i gang med at skabe en ny oganderledes bymidte med oplevelser somer inspireret af bl.a. Barcelona og Lyon.

Inden man kan glæde os over ople-velser med natur, vand, lys og lyd er dermange forhold, der skal planlægges ogkoordineres i en del af Frederiksberg,hvor nye projekter næsten står oven påhinanden.

Realiseringen af Frederiksberg NyeBymidte omfatter ca. 18.000 m2 og eropdelt i etape 1, 2, 3, og 4, hvor etape1 er afsluttet.

Falkoner PladsEtape 2 er netop startet i januar 2004.Den omfatter den nye Falkoner Pladsmellem det nye Frederiksberg Gymnasi-um og Frederiksberg Hovedbibliotek.

Hovedadgangen til gymnasiet sker fraFalkoner Plads, så en af opgaverne herbestår i at udelukke opfindsomme elever

fra byggepladsen hvor gravemaskiner,dozere og håndværkere i det næste hal-ve år vil være en farlig cocktail. Samtidiger udvidelsen af Frederiksberg Hoved-bibliotek i fuld gang.

Udvidelsen befinder sig i en nyopførtbygning beliggende under den kom-mende Falkoner Plads. Det betyderf.eks., at ovenlysene til biblioteket skal

monteres samtidig med, at belægnings-arbejderne sker på pladsen. To eller flereentreprenører på det samme areal erbåde en tidsmæssig og økonomiskudfordring, der løses med en kompe-tent projektleder, der tilbringer en deltid på byggepladsen.

Holger Tornøes Passage ogSolbjerg TorvØst og nord for det nye FrederiksbergGymnasium ligger etape 3 som indehol-der områderne Solbjerg Torv og HolgerTornøes Passage. Desuden udføres nyehave- og parkeringsarealer til Lejerbosejendom på Sylows Allé.

Under jorden er etape 3 spækket medledninger, rør og bassiner til gas, el,vand, kloak, fjernvarme, telefon og Fre-deriksberg Net. Det gælder i øvrigt heleområdet, så der skal i alle faser søgesflest mulige oplysninger om disse for-hold for at sikre, at projektet kan udføressom forventet. Som grundlag for projek-teringen bruger vi et planlægningsværk-tøj, der indhenter digitale ledningsoplys-ninger fra alle ledningsejere i området.Disse data kombinerer de samlede pla-ner udført i AutoCAD som indeholderde tilgængelige informationer. Desværreforeligger alle oplysninger ikke digitalt.Derfor er nogle ledninger overført fragamle håndtegnede planer. Resultatetviser en labyrint af forskellige forhindrin-ger i jorden. For at verificere den reelle


Mere om FrederiksbergNye Bymidte

Af Chefrådgiver Peter Anker Olsen, Carl Bro Gruppen

Frederiksberg Nye Bymidte er placeret i hjertet af Frederiks-berg og derfor er en af de største udfordringer koordinerin-gen med de mange omliggende projekter og naboer.

Lys i belægningen – Frederiksberg Nye Bymidte.

placering af de vigtigste ledninger, erder netop foretaget prøvegravninger,der desværre viser at ledningerne ikke erplaceret som vist på tegningerne. Så nårgravemaskinerne går i gang skal det skemed yderste forsigtighed for at hindre atnogle af disse genstande i jorden bliverbeskadiget eller ødelagt.

Solbjerg Plads og SolbjergetEtape 4 dækker arealet mellem Frede-riksberg Hovedbibliotek og Handelshøj-skolen og er derfor det største område ibymidten. Hele arealet befinder sigumiddelbart ovenpå tunnelrøret påMetrostrækningen mellem Frederiks-berg Station og Solbjerg Station. Atarbejde ovenpå metroen betyder både iplanlægningen af projektet, og iudførelsesperioden begrænsninger ibelastningen fra maskiner, jord ogbelægninger. Der er desuden en del for-hindringer, når ledninger, rør og brøndeskal lægges. Derfor benyttes der mindremaskiner og jorden fjernes i mindre lag-tykkelser. En anden udfordring, der erforbundet med bebyggelse ovenpåmetroen er beplantning af træer, daman ikke er sikker på, hvordan røddernefra træer vil påvirke tunnelrøret.

Selve koordineringsarbejdet af Frede-riksberg bymidte er i høj grad med til atpåvirke det færdige resultat, da det erbetydningsfuldt for, hvordan de forskel-lige problemer og udfordringer løsesundervejs i forløbet. Frederiksberg NyeBymidte står klar, når kalenderen er vedat skifte til 2005. �

Alle illustrationer:SLA Landskabsarkitekter.


Kommunen kan skabe vækst i byen med forandring og fornyelse – og det er oven

i købet med støtte fra staten. Hos sbs rådgiver vi om alt fra idé, finansiering og

borgerinddragelse til færdig løsning, når I skal i gang med et fornyelsesprojekt.

Ring til os og hør, hvordan I kan gøre byen mere attraktiv. Vi stiller gerne op til et

uforpligtende møde, hvor vi kan diskutere mulighederne – eller giver et bud på,

hvordan vi vil løse opgaven for jer.

Områdefornyelse løfter byen

sbs København I Ny Kongensgade 15 I 1472 København K I tlf 8232 2500 I sbs Århus I Fredensgade 36 I 8000 Århus C I tlf 8232 2650 I sbsby.dk

Med sbs får du løsninger, der hænger sammen fra start til slut.

Bygherre: Frederiksberg Kommune

Arkitekt: SLA Landskabsarkitekter

Bygherrerådgiver: Carl Bro Gruppen

Totalentreprenør: AarsleffgruppenI/S

Solbjerg Plads - Frederiksberg Nye Bymidte.

Primærkommunerne står overfor væs-entlige planlægningsmæssige udfor-

dringer i fremtiden. Resultatet af struk-turkommissionens arbejde og de øgedeønsker og krav til at se helheden, vil sæt-te planlægning og samarbejde og ikkemindst planlæggerne - i en meget cen-tral rolle.

De kommunale plan,-og udviklings-chefer og deres medarbejdere står somaldrig før med en meget brugbar ogbæredygtig værktøjskasse i denne sam-menhæng.

Den igangsatte strukturde-bat, den strategiske plan-

lægning, de politiske ønskerom branding, projektudviklingmellem offentlige og privateinvesteringer, arkitektur ogbæredygtighed, strategiskemiljøvurderinger, nationale oginternationale butikskæder ogderes arkitektur, belysningspo-litik og mange andre aktuelleemner er på dagens dagsor-den. Emner, hvor planlægger-ne kan bruges og vil bruges !

Planlæggerne er i fuld gangmed at opdatere værktøjs-

kassen. Den løbende fornyelseaf planloven og det igang-værende generationsskifte,

hvor de helt nødvendige og nye spænd-ende værktøjer skal finde sammen medde kendte værktøjer, er bare begyndel-sen til en spændende fremtid. DanskePlanchefer kunne være chefredaktør påværktøjskassens lille bog om gode rådog ideer.

Aulaen på COK – Den KommunaleHøjskole i Grenå kan mange ting.

Hvem har ikke oplevet, at det rum sum-mer af liv, musik og sang, aftaler ogmuligheder.

Aulaen var netop det rum, der lagderamme til, at et par store, mellemstoreog mindre kommuner fandt sammenom, at danne et netværk.

Det var ikke kun lysten til at deltage iden igangsatte strukturdebat, men ogsåønsket om, at binde det kommunaleDanmark sammen, -på planlæggerni-veau.

Der er godt 90 kommuner i Dan-mark,- der i organisationen har en

plan/udviklingschef, hvor funktionen ,enten hører under Teknisk Forvaltning,Borgmesterkontoret eller som selvstæn-dig funktion under Kommunaldirek-tøren.

Denne brede organisationsvifte ogikke mindst de meget forskellige uddan-nelser er en stor styrke for netværket.Danske Planchefer håber, at netværketkan bidrage til, at Plan, -og udviklings-cheferne i den enkelte kommune, -storsom lille, kan blive et stærkt kort i deløbene politiske diskussioner.

Horsens Kommune lagderamme til foreningens stif-tende generalforsamling,umiddelbart før årsskiftet2003/2004. Landsplanafde-lingen v / Vicedirektør NielsØstergård, KL v/ chefkonsu-lent Maj Green, KTC v/ Tek-nisk Direktør Michael Jentschog Direktør Johan Bramsen,NIRAS.-gav i den forbindelsederes fire bud på, -ogopbakning til et tættereplanlægger-Danmark.

Yderligere oplysninger omDanske Planchefer, herunderindbydelser tiltemamøder,vedtægter mv.kan ses på WWW.KTCVI-DEN.DK. under bjælken»debat«. �


På blot tre måneder har 80 kommuner fundet sammen ogdannet et netværk »Danske Planchefer«, hvor fællesskabetikke blot skal styrke den enkelte planchefs faglige og centralerolle i de politiske diskussioner, men også udvikle de ledelses-mæssige værktøjer.

Danske Planchefer

Af stadsarkitekt Henrik G. Berthelsen, formand for Danske Planchefer

Sagen vedrørte udbud af en totalentre-prise omfattende opførelse af ny skole,gymnastiksal og svømmehal samt pligttil at købe Hadsund Gl. Skole og videre-sælge denne efter en ombygning.

Efter en prækvalifikationsrunde blevder alene afgivet to tilbud på arbejdet.Det ene tilbud blev afgivet af et konsort-ium med KPC Byg A/S som konsortiele-der og Carl Bro A/S som deltager. Detandet tilbud blev afgivet af et konsorti-um med E. Pihl og Søn A/S som leder.

Arbejdet blev tildelt KPC-Byg konsor-tiet. Konsortiet ledet af E. Pihl og SønA/S indgav herefter klage over udbuds-forretningen.

Klagen var baseret på en rækkepåstande om overtrædelse af udbuds-reglerne samt en påstand om annullati-on af tildeling af ordren til KPC-Byg kon-sortiet. Klagenævnets stillingtagen til fle-re af påstandene er interessant.

Forhåndsviden om projektetCarl Bro Projektudvikling A/S (et datter-selskab til Carl Bro A/S) havde før

udbuddet udarbejdet en udviklingsrap-port om området. Der var i udbudsma-terialet henvist til udviklingsrapporten,men rapporten var ikke vedlagt udbud-det.

Det blev under sagen oplyst, at rap-porten blandt andet indeholdt »..bag-

grund, forudsætninger og gennemgang afde retlige og faktiske forhold« samt skitse-forslag og byggeprogram for udviklingaf området. Rapporten indeholdt endvi-dere »Beregninger vedrørende de samledeøkonomiske konsekvenser..ved igangsæt-ning af forslaget,..« og »Overordnedebetingelser for udbud af Vision HadsundSkole, herunder fastlæggelse af om - og igivet fald hvordan - hele løsningen skaludbydes i et samlet EU-udbud af totalen-treprisen, samt opstilling af kriterier forudvælgelsen..«.

Udarbejdelse af udbudsbetingelserog bistand under udbudsforretningenblev ydet af en anden ekstern tekniskrådgiver, og Carl Bro ProjektudviklingA/S var ikke involveret i selve udbuddet.

E. Pihl og Søn A/S gjorde gældende,at KPC-Byg konsortiet - i strid med lige-behandlingsprincippet - under udbud-det havde en afgørende konkurrence-mæssig fordel, idet man via Carl Bro A/Shavde adgang til udviklingsrapporten.

KPC-Byg konsortiet bestred, at manhavde opnået nogen fordel, da udvik-lingsrapporten alene indeholdt en analy-


Hadsund-sagen

Af advokat Torben Korsager, Delacour, Århus

Klagenævnet for Udbud afsagde den 13.01.2004 kendelse i enudbudssag mellem E. Pihl og Søn A/S og Hadsund Kommune.Ved kendelsen fastslog klagenævnet, at kommunen underudbuddet havde handlet i strid med udbudsreglernes ligebe-handlingsprincip og i strid med Bygge- og Anlægsdirektivet.Klagenævnet fandt disse overtrædelser så alvorlige, at nævnetannullerede kommunens beslutning om at indgå kontraktmed en anden tilbudsgiver, uanset at kontrakt var underskre-vet og uanset at et arbejde til ca. kr. 170 mio. var påbegyndt.

Klagenævnet for Udbud har afsagt kendelse om totalenterprise bl.a. omfattende opførelseaf en ny skole, dog ikke den viste skole.

➜

se af, om kommunens grundidé var rea-listisk og da udbudsbetingelserne blevudarbejdet af en anden teknisk rådgiver.Konsortiet gjorde endvidere gældende,at E. Pihl og Søn A/S ikke havde løftetbevisbyrden for, at KPC-Byg konsortietoverhovedet havde set rapporten og atKPC-Byg konsortiet havde opnået enkonkret fordel gennem rapporten.

Klagenævnet lagde til grund, at dervar tale om et omfattende og komplice-ret projekt med kort frist for tilbudsafgi-velse. Klagenævnet udtalte, at der vargrund til at antage, at KPC-Byg konsorti-et ved sit kendskab til rapporten havdehaft en sådan særlig viden, at konsortiethavde en fordel ved på kortere tid endkonkurrenten at kunne udarbejde etgennemarbejdet tilbud. Man fandt der-for samlet, at KPC-Byg konsortiet havdehaft en betydelig konkurrencemæssigfordel ved udarbejdelsen af tilbuddet.Klagenævnet bestemte derfor, at kom-munen havde handlet i strid med lige-behandlingsprincippet ved at prækvalifi-cere KPC-Byg konsortiet.

Klagenævnets afgørelse - og sagenstilrettelæggelse - er interessant af fleregrunde. For det første må man notere,at E. Pihl og Søn A/S ikke gjorde gæl-dende, at KPC-Byg konsortiet skullevære fravalgt på grund af inhabilitet hosCarl Bro gruppen. Det havde væretnærliggende (men altså ikke nødven-digt) at hævde inhabilitet hos Carl Broog dermed KPC-Byg konsortiet alleredefordi et Carl Bro selskab havde været sådybt involveret i projektet før udbuddet.Man kan kun gisne om baggrunden for,at inhabilitet ikke blev gjort gældende,men det er et faktum, at deltagerkred-sen ved udbud af større bygge- oganlægsopgaver i forvejen er forholdsvisbegrænset. Strenge regler om inhabilitetvil yderligere begrænse deltagerkredsen,hvilket ikke altid er i de bydendes inter-esse.

For det andet må man notere, at Kla-genævnet i en situation som den forelig-gende ikke pålægger den klagende partat bevise, at besiddelsen af rapportenrent faktisk udgjorde en konkurrencefor-

del. Derimod pålægges KPC-Byg kon-sortiet indirekte en bevisbyrde for, atbesiddelsen af rapporten ikke udgjordeen fordel. Med Klagenævnets ord: »Ind-klagede har ikke godtgjort, at det har for-holdt sig anderledes«.

For det tredje må det noteres, at kon-sekvensen af forholdet efter Klagenæv-nets kendelse er ganske alvorlig. KPC-Byg konsortiet burde ikke have væretprækvalificeret. Hertil kommer, at forhol-det tillægges vægt ved beslutningenom, at tildelingen af ordren til KPC-Bygkonsortiet skal annulleres, jfr. nedenfor.

Uhensigtsmæssig vægtning afunderkriterierKommunen havde ved udbuddet fastsattildelingskriteriet det økonomisk mestfordelagtige bud med 4 definerede ogvægtede underkriterier. Kommunenhavde endvidere valgt at lade noglefastsatte beregningsmodeller indgå iudbudsbetingelserne.

Kommunen blev under pointtildelin-gen opmærksom på, at beregningsmo-dellen kunne føre til, at to af underkrite-rierne - hver med en vægtning på 10% -kunne være eneafgørende for valg af til-budsgiver.

Kommunen valgte derfor at afvige fradet i udbudsbetingelserne fastsatte omanvendelse af de to underkriterier. Manargumenterede med, at ændringen varneutral i den konkrete sag, idet ændrin-gen i relation til det ene underkriteriumvar til fordel for den ene tilbudsgiver,mens ændringen i relation til det andetunderkriterium var til fordel for denanden tilbudsgiver.

Klagenævnet udtalte, at kommunenikke havde haft pligt til at angive bereg-ningsmodellerne i udbudsbetingelserne.Kommunen havde imidlertid valgt atlade modellerne indgå i udbudsbetin-gelserne og var derfor bundet herafogså selv om anvendelsen af modellernegav uforudsete problemer.

Klagenævnet fastslog generelt, at enudbyder enten må anvende en offent-liggjort beregningsmodel eller annullereudbuddet. Da det lå klart, at modellerneikke gav et sagligt grundlag for tildeling,burde kommunen have annulleretudbudet.

Klagenævnet fastslog herefter, atkommunen havde handlet i strid medBygge- og Anlægsdirektivet ved ikke atannullere udbudet.

Afgørelsen er illustrerende for udby-ders pligt i de situationer, hvor udbyderefter tilbudsafgivelsen konstaterer, at etbesluttet og offentliggjort pointsystemeller vægtningssystem viser sig at føre til

usaglige resultater. I den situation harudbyder altså pligt til at annullere udbu-det. Udbyder kan ikke ændre eller modi-ficere pointsystemet - heller ikke selv omresultatet af en sådan ændring er neu-tral overfor tilbudsgiverne.

KonsekvenserKlagenævnet fandt kommunens over-trædelser af udbudsreglerne så alvorlige,at nævnet bestemte at annullere kom-munens beslutning om at indgå kon-trakt med KPC Byg konsortiet.

Henset til karakteren af overtrædelser-ne er resultatet måske ikke så overra-skende.

Det er imidlertid værd at notere, atKlagenævnets beslutning træffes uansetat E. Pihl og Søn A/S først på et ret senttidspunkt klagede over udbudsforretnin-gen. Kommunen traf den 07.02.2003beslutning om at indgå samarbejdsafta-le med KPC Byg konsortiet, og skriftligsamarbejdsaftale blev indgået den27.02.2003. Først den 27.05.2003 ind-gav E. Pihl og Søn A/S klage til Klage-nævnet. Det har hidtil været praksis iKlagenævnet, at passivitet hos den kla-gende part udelukker de alvorligste kon-sekvenser, såsom annullation, men Kla-genævnet fandt åbenbart i denne sag,at overtrædelserne var så alvorlige, atannullation var påkrævet uanset denudviste passivitet.

Det er endvidere værd at notere, at E.Pihl og Søn A/S ved klagens indgivelseden 27.05.2003 fremsatte anmodningom, at klagen skulle have opsættendevirkning, hvilket Klagenævnet afvisteden 20.06.2003. Baggrunden for Klage-nævnets beslutning om ikke at tillæggeklagen opsættende virkning fremgårdesværre ikke af kendelsen.

Kommunen besluttede 10 dage efterKlagenævnets kendelse om ikke at til-lægge klagen opsættende virkning atindgå totalentreprisekontrakt med KPCByg konsortiet. Den beslutning fortryderkommunen nok i dag.

Beslutningen er meget indgribendefor kommunen, der som udgangspunkter tvunget til at annullere kontraktenmed KPC Byg konsortiet - på et tids-punkt, hvor kontrakten for længst erunderskrevet og hvor arbejdet er påbe-gyndt. En sådan annullation vil givetvismedføre et betydeligt erstatningskravfra KPC Byg konsortiet. Hertil kommer,at E. Pihl og Søn A/S allerede under kla-genævnssagen varslede erstatningskrav.Sagen vil under alle omstændighedermedføre store økonomiske tab for kom-munen. �


Find dinleverandørpå de

GULE SIDERbag i bladet!

OPP er af Økonomi og Erhvervsministe-riet blevet introduceret som en nyarbejdsdeling mellem den private ogden offentlige sektor. Gennem brug afkonkurrence søger man at sikre, atoffentlige bygge- og anlægsopgaver bli-ver organiseret mest hensigtsmæssigtog effektivt – og ikke mindst, at offentli-ge ydelser defineres og videreudvikles,

samtidig med at private virksomhederfår adgang til nye markeder.

Modellen er skabt efter inspiration fraerfaringer i bl.a. England, Holland ogFinland, hvor den oprindelig blevanvendt som svar på en meget nedslidtoffentlig bygningsmasse og infrastruk-tur, som ikke kunne genoprettes vedoffentlige midler. I stedet valgte man at

lade private investorer håndtere proble-met og brugte OPP som redskab. Manfandt ud af, at metoden var anvendeligtil mere end alternativ finansiering. Detviste sig nemlig, at modellen også kun-ne bruges til at sikre høj kvalitet ogeffektivitet i opgaveløsningen.

OPP i bygge- og anlægssektoren er etsamlebegreb for flere samarbejdsformer,der kan optræde i forskellige varianter,alt efter hvad den offentlige part vil. Istedet for - som man er vant til - først atbetale for etablering og siden for driftog vedligehold, udbyder den offentligemyndighed i en OPP-model design,finansiering, byggeri og drift og vedlige-hold som en samlet opgave.

Herefter betaler den offentlige myn-dighed en til formålet etableret privatvirksomhed for den samlede leveranceover en periode på op til tredive år.Myndigheden fastsætter kravene til ser-vice og betaler løbende for leverancen,mens den private til gengæld har storfrihed til, hvordan servicen skal leveres.Den private leverandør kan efter perio-dens udløb eventuelt overdrage bygge-riet til den offentlige myndighed. I etOPP-projekt betaler den offentlige partsåledes kun én virksomhed for den sam-lede service. Den offentlige part betalerikke til den private part, før byggeriet ertaget i brug. Derefter betales løbende iresten af aftaleperioden.

Man kan sige, at modellen i virkelig-heden mere ligner et længerevarende


OPP – hvad skal vi numed det…..?

Af Lene Ravnholt, chefkonsulent i Bygherrerådgivning, Jens Chr. Binder, seniorkonsulent i Miljø & Udbud og Henrik Kærgaard, udviklingschef På Tværs, alle NIRAS.

Offentlige- Private Partnerskaber – OPP – er meget på dagsor-denen i øjeblikket, både i relation til staten og til kommunerog amter. Det føres således frem med stor energi og mangeinitiativer af regeringen via Erhvervs- og Boligstyrelsen – menhvad handler det egentlig om? Er det en ny »systemreligion«,der kan løse alverdens problemer - med de sædvanlige resulta-ter! Eller er det en ny bureaukratisk plage for et i forvejenrigeligt plaget decentralt demokrati og forvaltningssystem? Vitror, det er præcist, hvad vi vælger at gøre det til – og i denneartikel forsøger vi at komme lidt bagom al den officielle larmom emnet og fokusere lidt på, hvordan vi kan få noget godtud af det.

HVAD ER DER I VEJEN MED VEJEN?Selvfølgelig skal vi tænke grønt, men derfor behøver vejbelægningen ikke ligne en græsplæne. Lad os fjerne den uønskede vegetation. Vi har de alternative løsninger, der tager størst mulig hensyn til miljøet


www.ncc-roads.dk

➜

lejeforhold end en entreprisekontrakt. Idet hele taget gælder det for OPP, at detmere er tilrådighedsstillelsen af den fasteejendom samt tilkoblet service, der erhovedmålet for aftalen – og ikke selveopførelsen af en bygning.

Ideen er også, at parterne fordeler derisici, der er knyttet til projektet, såledesat risikoområder håndteres af den part,der kan gøre det bedst og billigst. Part-nerskabet hviler på parternes incitamen-ter med vægt på åbenhed om mål ogresultater – ikke mindst, fordi det givermulighed for, at de opstillede målløbende kan tilpasses i samarbejdsfor-holdet efter indgåelse af kontrakt.

Ved at fokusere på, at såvel offentligesom private enheder i sådanne samar-bejder udnytter deres kernekompeten-cer, er tankegangen at realisere det for-nyelses- og effektiviseringspotentiale,der kan opstå i et sådant samarbejde.Ved at øge brugen af udbud og fokuse-re på økonomiske incitamenter er måletogså at fremme effektiviteten i denoffentlige opgaveløsning – og ikkemindst at skabe øget gennemsigtighedomkring de reelle omkostninger, der erforbundet med at levere ydelser fra detoffentlige.

OPP kan anvendes på mange områder.I udlandet har man OPP-erfaringer fraudbygning af infrastrukturen med anlægaf broer, veje, jernbaner og tunneler, menogså med bygninger og bygningsdrift(kontorer, skoler, institutioner, sygehuse,kaserner m.m.). I Økonomi- ogErhvervsministeriet regner man også med,at byomdannelses- og byfornyelsesprojek-ter er relevante i OPP-sammenhæng. Pålængere sigt vil modellen måske også visesig at være egnet på de mere traditionelleserviceområder som daginstitutioner, sko-ler, plejeboliger m. m?

Hvad sker der i Danmark -hvor langt er vi?

Selvom der findes en række eksemplerpå offentlige-private samarbejder, derkunne minde om OPP-projekter, har viherhjemme endnu ikke set fysiske ogkonkrete eksempler på OPP.

Der har dog været meget debat,idéer og tanker – så forståeligt nok harder længe været en vis utålmodighed iretning af se mere konkrete initiativer.Derfor er det godt, at der med Regerin-gens handlingsplan for OPP fra januar2004 nu er kommet handling på orde-ne. Ifølge planen sættes der en rækkekonkrete initiativer i gang for at fremmeOPP, herunder blandt andet:

• Etablering af to puljer på i alt 200mio.kr. for 2004 og 2005 til amterog kommuner, der kan søge omdispensation fra lånedeponeringsreg-lerne, når de sætter et OPP-projekt igang;

• Der er udviklet to såkaldte compara-torer, (public sector comparator og pri-vate sector comparator) som kan bru-ges til at vurdere økonomiske konse-kvenser ved OPP;

• Alle større statslige bygge-, anlægs-og forsyningsprojekter vurderes mht.OPP-egnethed;

• Der udarbejdes klare retningslinierfor kommuners fritagelse fra lånede-poneringsreglerne i forbindelse medOPP-projekter;

• OPP- standardkontrakter med til-hørende vejledninger udarbejdes tilbrug for offentlige og private aktører;

• Indgåelse af rammeaftale med OPP-rådgivere til brug for statens og kom-munernes køb af professionel rådgiv-ning sættes i værk;

• Statslige pilotprojekter - et nyt fæng-sel i Østdanmark, et nyt magasin forRigsarkivet og et antal vejprojekter(fra trafikaftalen af 5. november2003) undersøges med henblik påevt. OPP-organisering. Hertil kommerto pilotprojekter fra investeringspla-nen 2003 – et parkeringsanlæg iØrestad og en tunnel ved Roskildefjord;

• Regionale pilotprojekter på trafikom-rådet - der er afsat en pulje på 25mio. kr., hvor amter og kommunerkan søge om tilskud til undersøgelseraf, om regionale trafikprojekter kangennemføres i en OPP-model;

• Der er afsat en pulje på 6 mio. kr. forat støtte udviklingen af pilotprojekterpå bygge- og boligområdet.

Handlingsplanen er blevet godt modta-get af de organisationer på det privateområde, hvis medlemsvirksomheder,man forventer, vil komme til at spille enrolle som private parter/leverandører iOPP- samarbejder.

Der er rigtig meget ros og mangeanerkendende ord – stor opbakning ogparathed. Med andre ord: Alle dem, derfår umiddelbare fordele af det, er klar tilat gå i gang (sært nok eller hvad?) –men…

Hvad handler det så egentligom? – og hvad er fordele,ulemper m. m?Vi finder faktisk, at der – udover de rentformelle, administrative og tekniskeovervejelser – er en lang række væsentli-ge spørgsmål, det er yderst relevante oginteressante at stille i relation til OPP, oghvor svarene absolut ikke er klare ogentydige.

Det vil vi lege lidt med i det følgendei en slags dialogform, hvor vi forsøger atgive nogle mulige svar med kursiv:

• Hvad nyt er der i OPP i forhold til vis-se af de mere omfattende udliciterin-ger, der er gennemført i Danmark ide senere år og i forhold til langsigte-de lejekontrakter med et godt samar-bejde mellem lejer og udlejer?Ikke så meget faktisk, når vi skærer indtil kernen – så hvorfor alt det postyrkunne man spørge?


• Er OPP noget helt særligt? – eller blotet naturligt udviklingstrin i en genereltendens mod øget samarbejde mel-lem den offentlige og den privatesektor i industrilandene og velfærds-samfundene?Det er måske på mange måder etnaturligt udviklingstrin – men måskekommer det ikke videre af sig selv,uden at nogen skubber på? Derfor erhandlingsplanen jo et skridt i den rigti-ge retning – det er fint, der kommer lidt»muskler« på!

• Hvorfor er det egentlig så vigtigtmed et øget samarbejde mellem denoffentlige og den private sektor?Tjah…øhh – det officielle og politiskkorrekte svar er jo, at vi kan noget for-skelligt, og derfor kan supplere hinan-den godt ved løsning af visse typer afkomplicerede opgaver, og at vi kanlære noget af hinanden, fordi vi er for-skellige. Er der mon også nogle uoffici-elle og mindre politisk korrekte svar,som måske er mere relevante og inte-ressante?

• Hvordan er egentlig erfaringernemed OPP og andre lignende koncep-ter rundt omkring i verden? – er deentydigt positive, og hvis ikke, er derså et mønster?Svaret her er, at der er meget, megetblandede erfaringer – lige fra overor-dentligt positive til meget dårlige, og atdet er svært at finde et mønster, derpeger på en bestemt model eller noglebestemte principper og systemer somværende de bedst egnede til dennetype af samarbejdsmodeller. Der eraltså ikke én sikker løsning generelt, ogder er masser af muligheder for at fådet til at gå galt. Én ting er i hvert faldsikkert – et dårligt projekt kan ikke»reddes« ved at blive gennemført somOPP.

• Men der må da være forklaringer på,at det ofte går godt, men også ofteskidt?Ja, måske – men der er altså ikkenogen generelle forklaringsmodeller;måske handler det helt enkelt om, atnår man har dygtige folk til tingene,kan man altid få det til at fungere, ognår man har kluddermikler, går detofte galt? – i så fald gælder det jo omat skaffe sig af med kluddermiklerne(hvis man har sådan nogle?) og få fat inogle af de dygtige.

• Men hvis man har de dygtige folk,virker det så ikke, selvom man ikkebruger OPP?Jo, det gør det, og det er der jo også

masser af erfaringer med i kommuner-ne og mange andre steder – men detkunne da godt være, at det kan bliveendnu bedre med OPP?

• Men handler det så overhovedet omOPP? – er det ikke blot et spørgsmålom at samle nogle dygtige folk til atlave tingene? – og hvis man ikke kandet, så lade være med at lave noget?Jo, dette er bestemt meget centralt! -men der er nu også andre ting i det –og selvom alle folkene er dygtige, kandet godt gå galt alligevel på grund afkulturforskellene mellem den offentligeog den private sektor. Det er jo også kulturforskellene, der erårsagen til at så mange fusioner i denprivate sektor over hele verden ikke lyk-kes, så kulturforskelle er en meget

alvorlig sag, som man også er nødt tilat arbejde med i forbindelse med OPP.

• En af fordelene ved OPP er, at mankan opnå ekstern, privat finansiering,og det er jo fint, at man ikke selv skalfinde pengene til investeringen –men privat finansiering er jo normaltdyrere end egenfinansiering?Ja, det er rigtigt – derfor skal samarbej-det mellem parterne være så effektivt,at det kan kompensere for dette – oghelst mere end kompensere – og detteer faktisk et vigtigt krav.

• Det kan også være en fordel, at manfår placeret ansvaret for anlæg ogdrift af bygninger og tekniske anlægsamme sted (hos den private aktør) –det giver et samlet ansvar for total-


Affald – en branche medudfordringer og udvikling

Reno-Sam Konferenceden 13. maj 2004 i Holstebro

En række af tidens markante politiske og tekniske debattørerkommer med oplæg på dagen. Vi forsøger at dække helepaletten af meninger – for det er gennem konstruktiv uenig-hed udvikling sker. Reno-Sam ser frem til et udbytterigt års-møde, hvor meninger kan brydes til gavn for udviklingen afaffaldssektoren.

Deltag i eftermiddagens workshops og debat om:

� Større kommuner – hvad betyder det for affaldssel-skaberne

� Fordele og ulemper ved liberalisering af forbræn-ding og deponering af affald

� Regulativer, gebyrer og genbrugspladser – hvad kanvære vejen frem.

Konferenceprogram kan fås hos sekretariatet for Reno-Sam, tlf. 46 75 66 61

via e-mail [email protected] ses på www.renosam.dk

➜

økonomien og måske en reduceretrisiko for »byg-og-forsvind-adfærd«hos de private entreprenører?Det er jo rigtigt, men man kunne joargumentere med, at ansvaret også idag i de fleste tilfælde er placeret sam-me sted (nemlig i det offentlige) – oghvorfor fungerer det så egentlig ikke?Er det fordi de offentlige aktører erdårligere end de private? – eller måskefungerer det i virkeligheden megetgodt?

• Det fungerer godt de steder, hvorman har kompetencerne i det offent-lige og skidt, hvor man ikke har dem– eller hvis man har dem, men ikkekan udnytte dem organisatoriskog/eller ledelsesmæssigt. Kan OPPhjælpe på det?Så her er vi tilbage ved de dygtige ogkluddermiklerne igen – og måske ogsåved det forhold, at mange af de offent-lige organisationer er store og kompli-cerede – og politisk styrede – og derfor

har svært ved at løse visse typer afopgaver, der kræver særligt fokus ogkontinuitet som f.eks. drift af bygningerog tekniske anlæg – så måske kan OPPfaktisk hjælpe her? Men det kunne joogså være en mulighed at udvikle denoffentlige sektor til at være mere pro-fessionel på disse områder? – måske erder også en vej videre her? – helt udenOPP eller andre nye koncepter?

• Er der ikke også helt konkrete ogoplagte ulemper ved OPP?Hvis man ellers kan få det til at fungeregodt, er den største ulempe for enkommune nok, at man mister nogleøkonomiske frihedsgrader på kort sigt,fordi nogle årlige driftsmidler er bundetover en meget lang periode i OPP-sam-arbejdet og derfor ikke kan disponerestil andre ting i en kritisk situation. Påden anden side er dette jo en måde atsikre nogle meget store, materiellesamfundsværdier i form af vore byg-ninger og tekniske anlæg mod kortsig-tede, politiske overgreb – og dette vilselvfølgelig på langt sigt føre til størreøkonomiske frihedsgrader, end manhar i kommunerne i dag. Men det kanda være et svært perspektiv at glædesig over indenfor rammerne af en fireårs valgperiode, hvor man gerne vilskabe nogle synlige, positive resultater.

• …og hvad skal vi så lige gøre?

Vores agt med ovenstående lille dialog-leg er at demonstrere, at de indlysendeog umiddelbare fordele ved OPP i for-hold til mange andre ting faktisk ikke ersærligt indlysende og åbenbare (selvommange i øjeblikket hævder det). Nårdette ikke er tilfældet, er det rimeligt atstille nogle mere grundlæggendespørgsmål og at forholde sig til, at dettemed OPP ikke er så enkelt. Det handlerikke blot om et nyt koncept og noglenye værktøjer fra Erhvervs- og Boligsty-relsen, men om nogle meget grund-læggende overvejelser i kommunerneog andre steder.

Vi er faktisk meget forskellige i denprivate og den offentlige sektor – mereforskellige end vi kan lide at tale om tilhverdag. Derfor er der selvfølgelig ogsåmeget at lære af hinanden ved et tætte-re samarbejde – hvis vi vil – det er jo iforskellene, at energien til udvikling lig-ger. Hvor det så med tiden vil bære hen,kan vi selvfølgelig ikke vide. På denanden side, kan det vel ikke blive så galtendda – alle opgaverne skal stadigudføres, og for en meget stor dels ved-kommende er det i virkeligheden ikkemuligt at skrue særligt meget op ellerned for ressourcerne i praksis – så


Hvor og hvordan vil vi bo? udfordringer til en kommunal boligpolitikfor borgmestre, kommunalpolitikere samt chefer og ledere med ansvar forkommunens boligpolitiske initiativer samt repræsentanter for boligorganisati-onerKursusperioder: 02.05. – 04.05.2004

Konference for Miljømedarbejdere i Kommunernefor miljømedarbejdere i kommuner og amterKursusperioder: 05.05. – 06.05.2004

Den kommunale juristfor amtskommunale og kommunale juristerKursusperiode: 09.05. – 11.05.2004

Styrk kommunens medarbejderressourcerfor mellemledere, afdelingsledere og institutionsledere i amter og kommunerKursusperiode: 11.05. – 14.05.2004

Budgetlægning og budgetopfølgning - afdelingslederefor budgetansvarlige afdelingsledere – primært under forvaltningschefniveaui kommunernes og amternes administrationerKursusperiode: 01.06. – 04.06.2004

Teknik- og miljøudvalg – udvalgsformand og forvaltningscheffor formanden for teknisk udvalg og den tekniske chef som parKursusperiode: 09.06. – 11.06.2004

Situationsbestemt ledelse (SLII)for chefer og ledere i kommuner og amter, der har direkte personaleledelseKursusperiode: 09.06. – 11.06.2004

Køb og salg af fast ejendomfor medarbejdere med ansvar for gennemførelse af køb og salg af kommu-nale ejendomme og grundeKursusperiode: 16.06. – 18.06.2004

Grunduddannelse i ledelsefor ledere under forvaltningschefniveau i amters og kommuners administrati-on samt ledere i amters og kommuners decentrale enhederKursusperiode (2 hold):Hold AN: Modul 1: 22.08. – 27.08.2004 og modul 2: 20.10. – 22.10.2004Hold AO: Modul 1: 21.11. – 26.11.2004 og modul 2: 16.01. – 19.01.2005

Tilmeld dig eller bestil indbydelsen på vores hjemmeside. Du er naturligvis også velkommen til at ringe.

Den Kommunale HøjskolePostboks 160Kystvej8500 GrenaaT: 8959 5959F: 8959 [email protected]

arbejdsopgaverne og arbejdspladsernevil stadig være der. Men måske kan vifinde måder at få mere kvalitet for res-sourcerne på i fællesskab – både for bor-gerne og for medarbejderne? Det er daikke noget dårligt perspektiv og nokværd at arbejde lidt med!

Så måske skal vi vise hinanden den til-lid at gå seriøst i gang med det?

Og der findes faktisk nogle væsentli-ge, positive erfaringer, som man kansammenligne OPP med! Store dele afden private sektor over hele verden har ide sidste 10 år eller mere arbejdetintenst med begrebet »outsourcing«.Essensen her er, at man selv fastholdersine kerneopgaver, og lader andre gøreresten – men det er afgørende, at disseandre er bedre til det, end man selv er(det, man outsourcer er deres kerneop-gaver).

På den måde laver alle det, de erbedst til, og det er jo altid en god idé.

Det er imidlertid også vigtigt at forstå,at succeserne i outsourcing er snævertknyttede til længerevarende partnerska-ber, hvor man arbejder tæt sammen imange år i gensidig tillid og respekt,udvikler nye idéer sammen, udvikler hin-anden og hele tiden arbejder på at gøretingene bedre og billigere.

Der er altså ikke tale om, at man heletiden byder alting ud til et stort antalleverandører i konkurrence, som mangør med mange ting i det offentlige iDanmark i dag.

Denne outsourcing-bølge i den priva-te sektor er ansvarlig for en stor del af deproduktivitetsstigninger, der er skabt idenne sektor globalt i de sidste ca. 10 år– det er altså i alt væsentligt en uomtvi-stelig succes, så her er der faktisk nogetat lære af i relation til at få noget godtud af OPP, nemlig følgende:

• Det er helt afgørende at finde ud af,hvad ens kerneopgaver og kernekom-petencer er – og har man egentlig etsærligt klart billede af det i en typiskdansk kommune? – og hos dens leve-randører for den sags skyld?

• Det er helt afgørende, at partnerska-berne er langvarige, tætte og intense,foregår i gensidig tillid og respekt og itæt dialog og er udviklingsorienterendeog produktivitetsorienterede for beggeparter. Alt dette kommer selvfølgelig ikke af sigselv, men kræver at man investerer tidog omhu i samarbejdet fra begge siderog arbejder intenst med at få det etab-leret og skabe den nødvendige tillid,respekt og dialog etc. – at man lærer afhinanden og indretter sig efter hinan-den.

Sværere er det faktisk ikke – men det ersikkert også svært nok for os alle – fordet er jo en del anderledes, end det nor-malt foregår i dag. Og faktisk er derogså en del regler, der vanskeliggøretablering af denne type af samarbejderi dag – det skal man dog ikke lade sigstoppe af, det er endnu ikke lykkedes atudarbejde et regelsæt, der forhindrerordentlige mennesker i at opføre sig for-nuftigt (og det vil heller aldrig lykkes!),så kan vi finde ud af, hvad vi vil, kan vihelt sikkert også gennemføre det.

Hvordan får vi det til at virke ipraksis?Her er det afgørende at gøre sig klart, atgode OPP-samarbejder ikke opstår blotved at bruge de værktøjer og vejlednin-ger, som Erhvervs- og Boligstyrelsen iøjeblikket er ved at udvikle. Etablering afet godt OPP-samarbejde må og skal fin-de sted gennem en udviklings- og dia-logproces mellem de involverede parter.Dette kan f.eks. i en kommune ske gen-nem følgende faser, der her blot er

meget overordnet skitseret for at give etindledende indtryk af, hvilke kompeten-cer og forudsætninger en sådan proceskræver:

1. Politikere og ledelse må spørge sigselv, om man har nogle væsentligemuligheder for at forbedre håndte-ring, drift og vedligehold af bygnin-ger og tekniske anlæg, herunderetablere en fælles opfattelse af, hvilkeproblemer der er, hvori de består, oghvordan de skal prioriteres.

2. For de 1 – 2 højst prioriterede pro-blemstillinger vurderes alternativemuligheder for løsning, herunder

• Begrænsede udliciteringer af særligt kritiske områder;

• OPP-lignende løsninger for større delområder;

• Udvikling af kommunens kom-petencer og/eller organisation;

• Kombinationer af ovennævnte løsninger;

• For de mest realistiske alternati- vergennemføres en helhedsvur-dering, f.eks. i form af en SWOT-analyse eller tilsvarende, og man


➜

etablerer enighed om, hvad man vil satse på at udvikle.

Virker OPP attraktivt for en af de priori-terede problemstillinger, skal man heref-ter finde ud af, hvilken rolle man selv vilspille i et OPP-samarbejde, og vurdereden nødvendige kompetence- og orga-nisationsudvikling hertil;

Vurdere karakter og sammensætningaf det private konsortium, der er brugfor som partner, herunder aktørerne ikonsortiet (finansvirksomhed, entrepre-nør, leverandør, rådgiver, særlige specia-lister etc., etc.);

Se på mulige konkrete aktører til atdanne konsortiet og særligt centraleaktører, nøgleaktører;

Etablere enighed om, hvad man har fun-det frem til og beskrive det i et arbejds-papir, som kan bruges i det videre arbej-de.

Men så bliver det lidt svært med denvidere dialog med parterne, der villevære en helt naturlig selvfølge overalt iden private sektor – for hvad medudbudsreglerne?

En OPP-konktrakt vil på grund af sinstørrelse normalt skulle udbydes efterEU’s bygge -og anlægsdirektiv. Afhæn-gig af opgavens karakter vil valget typiskkomme til at stå mellem begrænsetudbud eller udbud efter forhandling. Her-til kommer, at når det nye udbudsdirek-tiv træder i kraft i Danmark – forvente-ligt i efteråret 2004 - vil man formentligkunne bruge reglerne om konkurrence-præget dialog.

Ved udbud efter forhandling skal manhuske på, at denne særlige procedure eren undtagelsesbestemmelse i Bygge- oganlægsdirektivets artikel 7, stk.2.c, somkan bruges, »når arbejdets art eller dehermed forbundne risici ikke muliggøren forudgående samlet prisfastsættelse«.Undtagelsesbestemmelser fortolkes nor-malt indskrænkende af EF-Domstolen,og spørgsmålet om, hvorvidt udbudefter forhandling kan bruges på OPP-projekter, kan ikke besvares generelt.Det må afgøres efter en helt konkretvurdering af det enkelte projekt.

Der vil sandsynligvis inden længe bli-ve adgang til at bruge de nye regler omkonkurrencepræget dialog, der gøre detmuligt at prækvalificere et antal potenti-elle tilbudsgivere til at drøfte udbuds-grundlaget sammen med den offentligepart, som herefter alene fastlæggerudbudsvilkårene. Vi regner umiddelbartmed, at adgangen til at forhandle medde prækvalificerede, efter at udbudsma-terialet er udsendt, vil blive ligeså be-grænset som efter de gældende

udbudsregler. Det er dog umiddelbartpositivt i relation til de nye samarbejds-modeller, at de nye EU-regler om kon-kurrencepræget dialog er på vej til atblive gennemført i Danmark. Der findesimidlertid endnu ikke en offentliggjortversion af det nye direktiv i den danskegennemførelse, så man kan pånuværende tidspunkt ikke beskrive denye udbudsregler mere præcist.

Forhåbentligt bliver det muligt inden forrammerne af disse nye regler, at etable-re en dialog og et udviklings- og for-handlingsforløb med de mulige spillere iet eller flere private konsortier i en fase4, f.eks. ved at• Gå i dialog med den eller de nøgleak-

tører, der er identificeret med henblikpå i fællesskab at finde frem til detrigtige bud på en konsortiemodel,identificere en indledende, muligmodel for samarbejdet og beskrivedenne;

• Gå i dialog med forskellige aktørereller hele konsortier og videreudviklesamarbejdsmodellen i en fælles pro-ces med en meget høj grad af åben-hed og tillid frem mod en model, deropleves som fordelagtig for alle par-ter på det grundlag, der kan oversku-es i øjeblikket;

• Erkende, at det kan blive nødvendigtat udskifte nogle af aktørerne under-vejs for at finde frem til den rigtigeløsning og de rigtige konsortier – ogeffektuere dette, når det er nødven-digt;

• Beskrive den resulterende model –som parterne er enige om - overordnetmed formål, mål, aktører, roller,ansvar, opgaver, succesforudsætnin-ger, aktiviteter, organisation, samar-bejdsmodel, spilleregler om genfor-handling m. v., styringsparametre ogøkonomi;Den resulterende model skal herefterudbydes og omsættes i en kontrakt ien fase 5. Dette vil i praksis være til atoverskue, når dialogen og udbuds-runden er afsluttet og man er enigeom, hvad samarbejdet skal udretteog indeholde. Aftalen vil antagelignormalt kunne etableres på bag-grund af den nye standardkonktrakt,der er på vej fra Erhvervs- og Boligs-tyrelsen. Det anbefales stærkt atanvende professionel juridisk bistandtil denne del af processen i et OPP-samarbejde.Bemærk at det afgørende i alle faser-ne er enighed mellem parterne – og atdenne enighed skal skabes i en megetåben, direkte og ærlig dialog under-vejs; der skal ikke være stukket nogetunder stolen, for det dukker altid

frem igen på det mest ubelejlige tids-punkt! Det er altså processen mellemparterne, der er afgørende for succesmed OPP-samarbejder og ikke prin-cipper, værktøjer, standardkontrakterog meget andet – disse ting kan davære rare at have, men er kun orna-menter på processen, der er det cen-trale og altafgørende for succes.

Er OPP så vejen frem?Vi mener, at OPP kan være en væsentligvej frem. Men vi tror til gengæld også,at det forudsætter, at vi investerer dennødvendige tid og de nødvendige kræf-ter i forarbejdet, i at finde de rigtigesamarbejdspartnere og den rigtige sam-arbejdsmodel og i at få samarbejdet tilat fungere. Alt dette skal ske i den kon-krete situation i den konkrete kommune.Vi kan ikke bruge generelle modeller ogprincipper til meget i praksis.

Vi mener også, at OPP kan blive en for-del i forbindelse med en kommunalre-form, hvor kommunerne bliver større,og hvor den enkelte kommune får flerekompetencer at spille på og med – ogdermed flere aktiver at sætte ind i OPP-samarbejder.

Dette er dog under forudsætning af,at de større kommunale organisationer,som vi vil se efter en kommunalreform,generelt bliver mere fleksible og dyna-miske, end de oftest er det i dag – ogisær bliver bedre til at arbejde projekto-rienteret på tværs af forvaltningsområ-der, fag og sektorer. Det samme vil gæl-de de leverandørfirmaer, der skal værede private partnere i OPP-samarbejder-ne.

For alle parter vil gælde, at evnerne tilat arbejde udviklingsorienteret ogtværfagligt i et samarbejde mellemmange parter – og til at udvikle, skabeog drive sådanne samarbejder på ensystematisk og målrettet måde – i højgrad skal udvikles fremover. Dette vilikke kun være nødvendigt i forbindelsemed OPP, men i forbindelse med stadigflere af de udfordringer og opgaver,som et stadigt mere kompliceret sam-fund i stadig hurtigere udvikling heletiden vil blive konfronteret med i fremti-den.

Vidensamfundet er over os, og detbliver helt sikkert udfordrende og oftebesværligt – men det bliver heldigvisikke kedeligt!

�


I en tid hvor alt hvad der kan digitalise-res bliver digitaliseret - og hvor mæng-den af elektronisk tilgængelige informa-tioner derfor vokser eksponentielt bådefor borgere og sagsbehandlere - er geo-grafiske stedpositioner af fysiske lokalite-ter ironisk nok en smart mådeat få styr på den virtuelle ver-dens informationsmæssigeuoverskuelighed.

Det AktiveAalborgkortDette gælder ikke mindst pro-jektet »Det Aktive Aalborg-kort«, hvor man ikke alenestiller diverse GIS-’services’ tilrådighed, men hvor manogså har sammenkædet tradi-tionelle geografiske informati-oner (som f.eks. kommune -og lokalplaner) med en langrække statistiske informatio-ner (fra f.eks. kommunen ogfra Danmarks Statistik). Hertil

kommer, at man har valgt en IT-arkitek-tur der muliggør, at de udviklede ‘seriv-ces’ let kan intergreres i kommunensøvrige - herunder fremtidige - elektroni-ske serviceydelser. »Det Aktive Aalbor-gkort« udgør med andre ord en »frem-

tidssikret« GIS-serviceløsning, der vil bli-ve en integreret del af Aalborg Kommu-nes informationsportal.

Projektets idéDen overordnede idé bag »Det AktiveAalborgkort« er kort fortalt at give bor-gere og virksomheder en hurtig og intu-itiv let primært kort-baseret adgang tilrelevante kommunale/offentlige infor-mationer. Målene er, at projektet skalresultere i en:

• mere effektiv sagsbehandling• bedre service til borgere og virksom-

heder• styrkelse af nærdemokratiet

Og dette vel at mærke på en måde, såder også fremover let vil kunne udviklesog tilbydes nye ‘services’ således, at allerelevante informationer og arbejdsgan-ge efterhånden vil blive digitaliseret.Man har derfor valgt at udarbejde »ser-vicepakker« successivt på forskelligeområder, og dernæst at integrere disse

på kommunens hoveddo-mæne (www.aalborg.dk).

Teknologi &organisationMen for at komme dertil, harprojektet naturligvis væretnød til at træffe nogle tekno-logiske- og organisatoriskevalg.

Teknologisk har projektetvalgt og at udviklet en IT-arkitektur, der muliggør ensikker, effektiv og intuitivadgang til alle relevanteinformationer. Således harman fra begyndelsen af ind-tænkt projektets løsninger i


GIS - en brugervenlig indgang til det offentlige

Af Steen I. Knudsen, projektkonsulent, Det Digitale Nordjylland

GIS fortjener mere opmærksomhed. Mange steder har mannemlig erfaret, at brugen af GIS gør den enkelte borgers - ogmedarbejders - informationssøgning mere intuitiv/brugerven-lig og dermed - ikke at forglemme - mere effektiv. I regi af DetDigitale Nordjylland har en række projekter i snart tre år arbej-det med netop at forbedre borgernes muligheder for at selvat indhente diverse offentlige informationer ved hjælp af afGIS. Læs her om tre af projekternes resultater, erfaringer ogvidere perspektiver.

➜Eksempel på GIS- søgning

kommunens dataorganisation og infor-mationsstruktur, hvilket har betydet, atprojektets resultater ikke fremstår somnye edb-øer, men som en del af dendigitale forvaltning og som en del afwww.aalborg.dk (naturligvis XML-base-ret). Dermed er de teknologiske forud-sætninger på plads for en fortsat udbyg-ning af nye ‘web-services’ udviklet eftersamme koncept.

Organisatorisk har man i projektetvalgt en ny og unik samarbejdsformmellem private og offentlige myndighe-der i form af en partnerskabsmodel i ste-det for det traditionelle kunde-/leve-randørforhold. Således har den dagligeprojektledelse ligget uden for kommu-nen. Man har endvidere anvendt BUM-modellen kombineret med systematiskeog udtømmende kravspecifikationer,herunder brug af »use casemetoden«samt løbende dokumentation, hvorvedunødvendig programmering har kunnetundgås.

Projektets resultaterSom allerede nævnt er projektets mål atyde en bedre og mere effektiv servicesom samtidig understøtter og styrkernærdemokratiet (ved at give adgang tilalle relevante informationer og ved atmuliggøre kommunikation mellem bor-gere/virksomheder og kommunen). Pro-jektet har derfor arbejdet for at mulig-gøre, at borgere/virksomheder kan

• foretage analyser på de indhentedeinformationer, og herunder på dennebaggrund fremsætte nye forespørg-sler,

• kommunikere med kommunen f.eks.ifbm. kommuneplansrevisioner,

• få overblik over gældende bestem-melser og restriktioner i lokalplaner.

Men der er selvsagt mange steder attage fat, og man kan jo ikke det hele påén gang. Derfor har projektet valgt atbegynde med at udvikle ogtilbyde adgang til servicepak-ker på udvalgte områder. Deførste servicepakker omfatter:

• VejviserHer finder man kort,matrikelkort, kommunaleadresser og andre kom-munale temaer.

• Kend dit lokale områdeSom giver kommunensborgere, sagsbehandlereog politikere let adgang tilinformationer om geogra-fiske områder i AalborgKommune. Man kan se

statistiske tabeller eller de sammedata på et kort. Kortet kan også viseaktuelle vejviser-emner. Et vejviser-emne og et statistisk tema kan væl-ges enkeltvis eller de kan evt. kombi-neres.

• KommuneplanDer indeholder oplysninger om gæl-dende kommuneplan, planrede-gørelse samt forslag til ny kommune-plan (pt. for Nørresundby og Syd-vestområdet).

Man har som borger/virksomhed der-med fået en lang række muligheder forat indhente og behandle informationerom f.eks.: ens egen ejendom (set på vej-kort, matrikelkort, eller fra luften); sehvordan ens kvarter så ud i gamle dage;hurtigt at få et overblik over hvilke lokal-planer og kommuneplans-bestemmelserder gælder for ens egen eller andresejendomme; undersøge hvilke f.eks.børneinstitutioner, skole etc. der findes idet område, som man er interesseret i,samt mulighed for at indhente diversestatistiske oplysninger om det udsøgteområde. Men prøv selv på www.detakti-veaalborgkort.dk!

Det bør også nævnes, at den udvikle-de digitale kommuneplan er megetavanceret i dansk sammenhæng. Dettegrundet interaktiviteten og det dynami-ske sammenspil mellem kortog tekstin-formationer, men også fordi denne digi-tale kommuneplan som den først i Dan-mark har været anvendt i gennemførel-sen af en ren digital kommuneplansrevi-sion, og fortsat vil blive anvendt hertil.

PerspektiverDer er ingen tvivl om, at Aalborg Kom-mune med dette projekt er kommet etvæsentligt skridt nærmere »digital for-valtning«. Nu er fundamentet på pladsfor så vidt angår GIS og integrationen tilandre relevante systemer. Der vil fremo-

ver - på den etablerede IT-arkitektur -ske en fortsat udbygning og videreud-vikling af digitale ‘services’, og det vil altsammen ske som en naturlig integreretdel af kommunens hjemmeside. Medandre ord vil de udviklede ‘web-services’optræde dér, hvor der er brug for dem.De indhøstede implementeringserfarin-ger tilsiger bl.a., at man fremover vilarbejde mere fokuseret på ‘take up’,altså på at udbrede kendskabet og bru-gen af de tilbudte ‘services’, ligesom derfortsat i den interne sagsbehandlingarbejdes videre på at gøre hele sagsbe-handlingen digital (ikke mindst i forbin-delse med indførelse af ESDH i forvalt-ningen).

Den Digitale AmtsgårdEt andet omfattende GIS-projekt i regi afDet Digitale Nordjylland er en del afNordjyllands Amts projekt »Den DigitaleAmtsgård«. Dette projektet har gjort rig-tig meget ud af at udtænke en optimalIT-infrastruktur/arkitektur, og er kommetfrem til en model, som efterkommerden nationale politik på området (se evt.»Hvidbog om IT-arkitektur« påwww.vtu.dk). Den udviklede IT-arkitek-tur har bl.a. muliggjort, at borgere/virk-somheder på flere sagsområder kanbetjene sig selv bl.a. ved at kunne ind-sende digitale ansøgninger indeholden-de kortdata døgnet rundt. Dermed erhele sagsgangen - inkl. anvendte kort -digitaliseret fra brugeren afsender f.eks.en ansøgning til den modtages/journali-seres, sagsbehandles, afgøres og kund-gøres for ansøgeren.

For at kunne tilbyde denne servicehar projektet bl.a. udviklet en GIS-løsning der er integreret i en digitalblan-ket, som projektet i dag tilbyder alleamter at benytte.

Projektets idéProjektet »Den Digitale Amtsgård« er et

meget stort digital forvalt-ningsprojekt (læs evt. mereom alle delprojekterne påwww.dda.nja.dk). Her omta-les »kun« den del af projektet,der vedrører de GIS-relatere-de sagsområder.

Det har længe været for-bundet med store udfordrin-ger at skulle indføre digitalforvaltning på sagsområder,hvori indgår diverse kortdata,men skal man meningsfuldtkunne tale om digital forvalt-ning, så skal dette aspektogså kunne håndteres. Ogdet er lige netop, hvad nogle


GIS-billed fra www.aalborg.dk

af delprojekterne under »Den DigitaleAmtsgård« har gjort. Med andre ord atgive brugere/virksomheder adgang tilkortdata, som også kan bearbejdes digi-talt samt indgå umiddelbart i den videresagsbehandling.

Projektets overordnede mål har været atopnå en:• bedre service via døgnåben selvbe-

tjening,• større åbenhed og gennemsigtighed

i forvaltningen ved at gøre beslut-ningsgrundlaget tilgængeligt,

• større borgerdeltagelse i høringsfaser,• reduktion af sagsbehandlingstiden,• effektivisering af sagsbehandlingen

og afledt heraf en reduktion på 13-15 årsværk,

• organisatorisk og teknisk parathed tilat tage nye borger- og virksomheds-services i brug.

Teknologi & organisationEn væsentlig bestanddel af det at ind-føre digital forvaltning er at etablere denrette IT-arkitektur. Denne udfordring harprojektet »Den Digitale Amtsgård« løst,og dermed teknologisk banet vejen forden GIS-integrerede blanketløsning.Udviklingen af infrastrukturen i DenDigitale Amtsgård har to centrale sty-ringsopgaver;

• at få teknikken til at hænge sammenpå tværs af de mange anvendelses-områder,

• at sikre en rettidig levering af de fæl-les tjenester, der skal anvendes påtværs af flere områder, så man fx.ikke står med en færdigudviklet inter-netsagsbehandling, men manglerden digitale signatur eller ikke kanjournalisere de interaktive kort somvirksomhederne tegner på.

Derfor har man etableret en åben IT-arkitektur med veldefinerede grænsefla-der, hvor data og regler/logik kananvendes på tværs af systemer oganvendelsesområder. Den nye arkitektur er kendetegnet vedåbenhed, sikkerhed, fleksibilitet og ska-lerbarhed (rapport herom kan downloa-des på Nordjyllands Amts hjemmesidewww.nja.dk). Følgende principper gæl-der for IT arkitekturen:

• Arkitekturen skal bestå af åbne syste-mer og komponenter, som kommu-nikerer via standard grænseflader.

• Arkitekturen kan betragtes som enrække byggeklodser, der kan kombi-neres på mange forskellige måder ogmed fremtidige systemer, således atder opnås en høj grad af fleksibilitet

og lav grad af afhængighed til deenkelte produkter.

• Arkitekturen skal kunne skaleres opefter behov, således at denne ikkegrundlæggende skal ændres.

Som GIS platform/kortmotor på Inter-nettet i selvbetjeningstjenesterne brugerAmtet ArcIMS fra ESRI. ArcIMS´s funkti-on i arkitekturen er ikke kun at værestandard kortvisningsfunktion.

En Standard ArcIMS løsning er desig-net til publicering, og ikke til integrati-on.

Det har betydet, at amtets GIS leve-randør har udviklet et Java modul tilhåndtering af integrationen.

Modulet er baseret på ArcIMS grund-komponenter. Det kan derfor ikkebetegnes som en standard ArcIMS, somkører i selvbetjeningstjenesterne.

»Den Digitale Amtsgård« er - som alleandre digital forvaltnings projekter -også et stort organisatorisk projekt, dersamtidigt har været kendetegnet ved -og betinget af - et tæt samarbejde medde involverede private leverandører/pro-jektpartnere.

Der har været en høj grad af bruger-inddragelse i projekterne, og som frem-gangsmåde i forhold til arbejdsgange/-processer har man anvendt ‘usercases’.


Jordens bedste valg

i bund og grund

Maglehøjvej 10 · 4400 Kalundborg · Tlf. 59 50 46 68 · www.soilrem.com

• Kartering og jordbehandling

• Vi renser jorden i hele Danmark

• 6 pladser til jordrens over hele landet

• Rensning af jorden on-site

Grav dybere på www.soilrem.com

➜

Projektets resultaterFor så vidt angår anvendelsen af GIS,har »Den Digitale Amtsgård« opnået enrække centrale ting bl.a.:

• etablering af selvbetjenings-’services’ved en række ansøgningssager(opgravning, vejnabosager, vandind-vinding, tilskud til Miljøvenlig Jord-brug, landzoneadministration), her-under mulighed for at følge egnesager på internettet,

• udvikling af en model over Nordjyl-land i 3D. Modellen er baseret på etdigitalt luftfoto, der er »lagt« over enhøjdemodel. 3D værktøjet anvendestil visualiseringer i forbindelse medstørre bygge- og anlægsprojekter,hvor ændringerne kan visualiseres i3D, se f.eks. www.3.limfjordsforbin-delse.dk og www.3d.nja.dk),

• etablering af medarbejderportalerder - udover at indeholde elektronisksags- og dokumenenthåndteringintegreret med GIS - også bidrager tilvidensdeling i organisationen,

• adgang til drikkevandsmålinger, mil-jødata og brugerinvolvering i plan-lægningsprocessen.

Hertil kommer naturligvis alle de andredelprojekter (som f.eks. digital signatur)som også de GIS-relaterede delprojekternyder godt af. For en mere uddybendebeskrivelse af ovennævnte samt af deandre delprojekter henvises tilwww.dda.nja.dk

PerspektiverPerspektiver i »Den Digitale Amtsgård«er omfattende og spændende. Detteikke mindst fordi den udviklede IT-arki-tektur samt de tilhørende ‘services’ udenstørre problemer vil kunne overføres til -og anvendes af - andre offentlig myn-digheder; ikke mindst af de andre amteri landet. Principperne bag IT-arkitektu-ren udgør i dag en væsentlig del af dennationale politik på området, eftersomden netop sikrer en optimal (gen-)anvendelse af ny- og eksisterende tekno-logi samtidig med, at spørgsmålet omintegretation til andre offentlige/privateIT-systemer tilgodeses.

Udover herved at gøre digitaliserin-gen af det offentlige lettere rent tekno-logisk giver det også mulighed for enmere økonomisk digitalisering af detoffentlige.

Men for brugerne (borgere/virksom-heder) består de mest spændende per-spektiver selvfølgelig i, at de konkreteoffentlige elektroniske ‘services’ nu kanblive langt mere sammenhængende på

tværs af diverse administrative skel. Set idet perspektiv har »Den Digitale Amts-gård« ydet et væsentligt bidrag til, hvor-dan digital forvaltning kan indføres iDanmark.

Digital demokrati i det åbnelandOfte er udgangspunktet for GIS-projek-ter i det offentlige fokuseret på byområ-der. Et af Det Digitale Nordjyllands GIS-projekter tager derimod afsæt i »detåbne land«. Projektet »Digital demokrati i det åbneland« giver borgere/virksomheder elek-tronisk adgang til relevante serviceinfor-mationer samt mulighed for en mereaktiv inddragelse af borgerne i planlæg-ningen, administrationen og driften afdet åbne land. Alt sammen ved hjælp afen nyudviklet GIS-løsning, der også ger-ne skulle lette og effektivisere admini-strationen af vandløbene.

Projektets idéHvorfor ikke både give borgerne/virk-somhederne en bedre service og kom-munerne et IT-administrationsværktøj iforbindelse med administrationen afvandløb i det åbne land? Denne idé harprojektet »Digital demokrati i det åbneland« indløst ved bl.a. at udvikle et GIS-værktøj, hvor borgerne i de enkeltekommuner vil komme til at opleve enbedre betjening i form af en øget bru-gervenlighed og tilgængelighed tilinformationer, og hvor de administrativeprocedurer vil blive forenklet ved ajour-føring og revision af data og ved udar-bejdelse af beslutningsoplæg.

Teknologisk løsningFor at kunne indfri projektets ambition,har det været nødvendigt at udvikle ethelt nyt IT-administrationsværktøj til denoffentlige forvaltning til håndtering afden daglige vandløbsadministration,kaldet VandløbsGIS. VandløbsGIS kanregistrere informationer for både punk-ter, streger og flader. VandløbsGIS erudviklet i MapInfo, men der er aftalerom udvikling i ArcView.

Projektets resultaterMed VandløbsGIS:• kan man - via en GIS-platform - klare

de fleste vandløbs administrativeopgaver i kommunen,

• har de 3 projektkommuner nu mulig-hed for en ensartet håndtering afden daglige vandløbsadministrationog derved nemmere udveksling afdata/erfaringer,

• samles alle data på en nem og over-skuelig form, hvorved der kan skabesen direkte dialog med borgeren, ogderved et væsentlig højere serviceni-veau.

Til kommunikation mellem borgerne/virksomhederne og de tre kommuner, erder etableret en fælles indgangsside tilde tre kommuners hjemmeside, hvorder er en oversigt over generelle infor-mationer i forbindelse med kommuner-nes daglige administration af vandløb.Alle relevante meddelelser/nyheder frakommunen meddeles på denne hjem-meside, således at borgerne til stadig-hed er informeret om kommunernes til-tag på vandløbsområdet. Og endelig erder på hjemmesiden etableret et debat-forum, hvor der kan stilles spørgsmål,og der er mulighed for at debattere for-skellige emner.

Endvidere er der på hjemmesidenadgang til kommunernes Web-GIS, hvorman - på de vandløb, som har indgået iprojektet - kan hente forskellige informa-tioner såsom oplysninger om grødeslå-ning, forureningstilstand, rørbroer etc.

PerspektiverPerspektiverne i VandløbsGIS, de til-hørende hjemmesider og WebGIS ermange – især når kommunerne førstkommer godt i gang med at anvendeVandløbsGIS’en som:

• En mere enkel og effektiv administra-tion.

• Udveksling af data mellem kommu-ner indbyrdes og videre til amterne.

• Kan i princippet anvendes til admini-stration af alle naturtyper.

• Kan skabe bedre overblik i forbindel-se med indsatsplaner i større vand-områder (f.eks ved spildevandsplan-lægning i det åbne land).

• Direkte administration via WebGIS.• Hurtigere og nemmere og mere

informativ kontakt/information tilborgerne.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S harnuværende tidspunkt solgt løsningen til12 – 15 kunder.

�



MindeordI anledning af tidligere redaktør Kurt Ojgaards død.

Bestyrelsen modtog i slutningen af marts det tristebudskab, at bladets tidligere redaktør var død, efternogle års svær sygdom.

Vi har i bestyrelsen – ja i hele Kommunalteknisk Chef-forening – meget at takke Kurt Ojgaard for. Han var,om nogen, den person, der formåede at udvikle ogfastholde Stads- og Havneingeniøren som det absolutførende blad inden for det samlede kommunaltekniskeområde, ja i nogen henseender på hele det offentlige(tekniske) område.

Kurt Ojgaard blev engageret som redaktør i 1986, og i1991 indgik bestyrelsen en aftale med Kurt, der betød,at han fik det samlede ansvar for bladets drift, herunderannoncesalget og abonnements- og bogholderiarbej-det. Med mindre justeringer gjaldt den aftale, indtilKurt, på grund af sygdom, måtte forlade redaktørjob-bet i begyndelsen af 2003.

Vi har i bestyrelsen, i alle årene, været yderst tilfredsmed aftalen, der jo har været et vigtigt økonomisk fun-dament for mange af foreningens aktiviteter.

Kurt Ojgaard formåede endvidere, med god indsigt i detsamlede kommunaltekniske område, at give bladet etudseende og et indhold, som vi i bestyrelsen er stolte af.

Kurt bidrog i høj grad til indholdet i bladet medvelskrevne artikler, spændende interviews (senest martsdette år) og ikke mindst særdeles gode reportager fraforeningens mange tilbagevendende begivenheder,såsom årsmødet, forårskonferencen, de regionale semi-narer og Den tekniske Chef på Den Kommunale Høj-skole. Samt i de senere år fra foreningens studieture.Disse reportager har altid været illustreret med mangelevende fotografier, ofte af medlemmerne i muntert sel-skab. Også fotokunsten beherskede Kurt til fulde.

Ved sin afgang som redaktør gav Kurt tilsagn om hjælpog støtte til vores nye redaktør, hvilket blev givet i detomfang sygdommen tillod det. Det har vi i bestyrelsenog Michael været meget taknemmelige for, idet dethar betydet, at bladets standard og omfang har kunnetfastholdes i overgangsperioden.

Hermed vil jeg endnu engang, på bestyrelsens vegne,sende en stor tak til Kurt Ojgaard, ligesom vore tankergår til Mette, der har været Kurts trofaste støtte gen-nem årene, også på bladet. Og til deres søn Anders.

På bestyrelsens vegne udtaler jeg: Æret være Kurt Ojgaards minde.

Hans-Jørgen BøgesøTeknisk direktør

Kolding Kommune

stads&havneingeniøren

fagblad

for teknik

og miljø

JUNI-JULI 6/7 � 2002

stads&havneingeniørenfagblad for teknik og miljø

November 11 � 99

stads&havneingeniørenfagblad for teknik og miljø

NOVEMBER 11 � 2002

Kurt Ojgaards flotte fotos har præget Stads- og havne-ingeniøren igennem to årtier.Her 3 eksempler på smukkeforsider fra de forgangne år.

20 gårdprojekterpræmieret med enmio. kr.Blandt de i alt 234 kreativeforslag fra hele Danmark somRealdania modtog i forbin-delse med idékonkurrencen:»Bevaringsværdige gårdejen-domme – nye anvendelses-former«, har dommerkomi-teen nu valgt 20 vindere. Deer hver præmieret med50.000 kroner.

De mange forslag giverforskellige bud på, hvordanman på en ny måde kananvende bevaringsværdigelandbrugsejendomme, derhar udtjent deres oprindeligeformål – en udfordring der

vokser i omfang. Man regnermed, at op mod 15.000landbrug i løbet af de næste10 år nedlægges og bygnin-gerne skal dermed entenrives ned eller anvendes tilandre formål. Allerede i dager over 60 mio. kvadratmeterlandbrugsbygninger gjort

overflødige i landbrugsmæs-sig sammenhæng. Og afdem regnes omkring halvde-len for bevaringsværdige.

På den baggrund indbødRealdania i efteråret 2003 alletil at deltage med ideer ogforslag til, hvordan man kananvende bevaringsværdigelandbrugsejendomme, derikke længere kan bruges tilderes oprindelige formål.Realdania har afsat i alt 30mio. kr. til projektet, hvis for-mål er at bidrage til at dæm-me op for det tab af kulturhi-storiske og arkitektoniskeværdier, som en del af de tru-ede landbrugsbygningerrepræsenterer.

KOMMUNALAARBOG 75 ÅR –og stadig aktuel!Da Kommunal Aarbogudkom første gang i 1930fyldte afsnittet om kommu-nerne 300 sider, hovedsage-lig navnene på de ca. 12.000medlemmer af byråd ogsogneråd. I 2004-udgaven erder 900 sider om kommuner-ne. Det er ikke de nu 4673kommunalbestyrelsesmed-lemmer, der tager pladsen,men hele den kommunaleadministration. Når den ikkefyldte meget i 1930-udga-ven, skyldtes det hovedsage-lig, at den var ikke eksisteren-de for flertallet af kommuneri 1930. De folkevalgte klare-de det hele selv.

Når bogen er vokset i side-tal år for år, skyldes det ogsåden elektroniske udvikling,med optagelse i bogen affaxnumre, mail- og web-adresser.

Den elektroniske udviklinghar ikke gjort bogen over-

flødig. Der er mange derved, at det er hurtigere at fin-de oplysninger i en veldispo-neret bog end at søge pånettet, hvor oplysningernekan være svære at finde ogman ikke altid ved, hvor nyeoplysningerne er. Hvis manikke mener, at de årligt 100%kontrollerede oplysninger iKommunal Aarbog er til-strækkelig aktuelle, findes denyeste oplysninger på Kom-munal Aarbogs Database,www.kombog.dk.

Den kan bl.a. anvendes tiludskrivning af navne ogadresser på politikere, enmulighed, der ikke findesandre steder.

Nyt i jubilæumsudgaven afårbogen er de fælleskommu-nale ligningscentre og lig-ningssamarbejder samt denye Erhvervsservicecentre.

FKS -50 årsjubilæumFKS kan i år fejre 50 års jubi-læum, og kan se tilbage påen flot udvikling gennem åre-ne. Idag har FKS 65 medar-bejdere, der arbejder medregistrering, TV-inspektion,spuling og oprensning ogvedligeholdelse af kloaksyste-mer.

I forbindelse med jubilæethar FKS afholdt en rækkeseminarer over landet, hvorover 200 mennesker fra kom-muner og virksomheder harhørt oplæg om TV-inspektio-ner, stikledninger, partneringog kloaksanering. Oplægge-ne blev holdt af en rækkeerfarne branchefolk, der gaven gav et godt og nuanceretbillede af ufordringerne påområdet. En flot og sobermåde at fejre jubilæum på.


&Set Sket

Akut beredskab på renseanlæg og ledningsnet................................03.-04. ......majSikkerhed og sundhed på genbrugsstationer....................................05.-06. ......majProduktorienteret miljøarbejde - fremtidens miljøarbejde ..........12.-13. ......majProcesteknik 2 .............................................................................................12.-14. ......majTilsyn med anlægsarbejder - afløbssystemer ....................................17.-18. ......majJordforurening, undersøgelsesmetoder og risikovurdering ..........17.-18. ......majRestaurering af mindre vandløb............................................................17.-18. ......majGrønne regnskaber ....................................................................................25.-26. ......majProcesteknik 3 .............................................................................................01.-02. ......jun.Overskudsjord og afgiftsforhold....................................................................01. ......jun.Grundkursus for åmænd..........................................................................02.-03. ......jun.Sikkerhed og sundhed på renseanlæg .................................................07.-08. ......jun.Vandløbsplanter..........................................................................................14.-15. ......jun.Ansvarsfordeling ved privat og offentlig kloak................................26.-27. .....aug.Grundkursus for åmænd ..........................................................................30.-31. .....aug.Grundkursus i spildevandsrensning ............................................30. aug.-03. .....sep.Vandløbsøkologi..........................................................................................06.-07. ......sep.

Mil jøkurserSe mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Internationalhædret med nypris En projektleder fra COWImodtager i dag som denførste nogensinde »DENDANSKE BRO- OG TUNNEL-PRIS«.

Civilingeniør Lars Haugemodtager prisen for sin koor-dinerende og fremsynederolle i store danske og inter-nationale broprojekter.Blandt andet har hans indsigtværet efterspurgt, da Kinaanmodede om ekspertviden iforbindelse med opførelsenaf verdens største bro af sinart. Lars Hauge havde ansva-ret for detailprojektering afStonecutters Bridge i HongKong, der har et frit spændpå 1018 meter.

Nordisk Vejteknisk Forbund(NVF), Udvalg 32 – Broer ogTunneler – er initiativtager tilprisen, som overrækkes til enperson, der indenfor de sene-re år har ydet en særlig ind-sats eller opnået betydnings-fulde resultater indenfor bro-og tunnelområdet i Danmark.

Lars Hauges arbejde oginternationale erfaring erudover broen i Hong Kongogså kommet mange andredanske broprojekter til gode.

Prisen er et rejselegat på kr.20.000 og NVFs Udvalg 32vil også i årene fremoveruddele prisen til relevante ogkompetente personer.

København:lettere at afleverepapir og glas tilgenbrugHver af de omkring 21.000villaer og rækkehuse i Køben-havns Kommune får snart enbeholder til opsamling afpapir. Og som noget nytomfatter papir-ordningenogså bøger af enhver art, sånu kan familierne slippe afmed både aviser, bøger, uge-blade, brevpapir, kuverter ogtelefonbøger på den nem-mest tænkelige måde: I frem-tiden henter R98 nemlig altpapiraffald ved havelågen.

1. marts vedtog Køben-havns Miljø- og Forsynings-udvalg en ny serviceordningfor papirgenbrug, og renova-tionsselskabet R98 er nu ifuld gang med at planlæggeindkøb og levering af demange nye papirbeholdere.Den endelige model er valgt,og allerede fra slutningen afmaj måned i år vil de førstehusejere modtage beholde-ren.

- Vi forventer at få indsam-let mere papir til genbrug,og det giver en bedre økono-mi i indsamlingsordningen,simpelthen fordi vi får enstørre indtjening, når vi sæl-ger papiret, siger udviklings-direktør Jes König fra R98.Vores store opgave med at fåindført den nye papirordningvil være løst i marts til næsteår, hvor alle villa- og række-husbeboere har modtagetderes egen papirbeholder.

UponorDanmarksturné Uponor Roadshow 2004 bes-tår af en kæmpe show tru-cker og en mega trailer, derer indrettet, så de besøgendeved selvsyn kan få et godtoverblik over virksomhedensforskellige rør- og brøndsy-stemer til bl.a. regn- og spil-devand, vandforsyning, afløb- samt nedsivningsanlæg ogudskillersystemer. Herudover

viser udstillingen Uponorstids- og omkostningsbespa-rende No-Dig løsninger, der istigende omfang anvendes tilrenovering af vand- og spil-devandsledninger.

Uponor Roadshow 2004 erpå landevejene i begyndelsenaf maj.

Interesserede kan seudførligt program og kør-

selsvejledning for UponorRoadshow 2004 påwww.uponor.dk.

Danmark får en nybyEt område i FrederikssundKommune bliver til en heltny by i Danmark - med etareal på størrelse med Øre-staden. Byen begynder atskyde op i 2010

En ny by er på vej til Frede-rikssund Kommune i Nord-sjælland - komplet med boli-ger, erhvervsvirksomheder,butikker, sportsfaciliteter ogservicetilbud. S-tog vil gå ligetil døren.

Området ligger ved StoreRørbæk på S-togsstræknin-gen mellem Ølstykke og Fre-derikssund i den vestlige delaf Frederiksborg Amt og er etaf de få ubebyggede områ-der langs S-togsnettet iHovedstadsregionen.


Byggros A/S · Springstrup 11 · 4300 HolbækTelefon 59 48 90 00 · Fax 59 48 90 [email protected] · www.byggros.com

www.byggros.com

� Geotextiler� Geonet� Erosionsprodukter� Afvandingsrender� Drænmåtter� Plastmembraner� Bentonitmembraner

� Græsarmering� Kantskinner� Støttemure� Støjskærme� Gabioner� Miljønetm.m.

Se meget mere på

Specialuddannede medarbejdere står gernetil rådighed med beregnings- og løsningsforslag.

AnlAnlæægstekniske gstekniske produkterprodukter

➜

21.000 hustande i København får snart en beholder til opsamling af papir.


»Boligpriserne i Frederiks-sund er markant lavere end iKøbenhavn, og vi oplever etboom i tilflytningen af børne-familier fra København.Potentialet for at bosætte sigi den nye by er enormt, ogdet vil kun blive endnustørre, hvis den forventedebefolkningstilvækst i regio-nen fortsætter,« siger Frede-rikssunds borgmester KnudB. Christoffersen (S).

Byens endelige størrelse erendnu ikke fastlagt, men Fre-derikssund Kommune arbej-der bl.a. med en model på6.000 boliger, mellem 3.000og 6.000 arbejdspladser og12.000 til 15.000 indbyggere.

Vejsvin bliver jagetvildtVejsvin kan nu se frem til atblive jagtet med nye og heltutraditionelle midler i FynsAmt, hvor en forårskampag-ne skal vænne bilisterne fra atbruge rabatten som skralde-spand.

I de kommende uger kanman møde en ny slags pa-truljevogn på de fynske amts-

veje. Patruljevognen tilhøreramtsvejvæsenet og er i virke-ligheden en af de lastbiler,amtsvejvæsenet normalt bru-ger, når de samler affaldlangs amtets veje.

»Normalt forsøger vi atgenere trafikken så lidt sommuligt, når vi gør vores arbej-de«, siger distriktsingeniørHelge H. Jørgensen fra FynsAmts Vejvæsen, der står bagkampagnen.

»Men i de næste uger gørvi opmærksom på os selvmed store skilte bag på vog-nen og ved at uddele en fol-der, der fortæller om proble-met med alt for meget affaldlangs vejene.« Fokus på kon-sekvenserne Kampagnensgennemgående tema er ataffaldet ikke forsvinder, barefordi det bliver smidt ud afbilen: Nogen skal jo ryddeop!

En lille folder fortæller kortog præcist om hvad detkoster amtet – og hermed defynske bilister – at rydde opefter vejsvin. Folderen bliveruddelt på rastepladser, servi-cestationer og andre steder,hvor amtets vejsvinspatruljemøder vejsvin og andre bili-ster.

Nye medlemmer

19.02 Teknisk direktørJens Peder MatthiesenVejen Kommune

25.02 Økonomi- og planchefJens-Henrik EbbesenVamdrup Kommune

15.03 DirektørMikael SchultzMiljøcenter Østjylland

HøringssagerI perioden 20. februar – 22.marts 2004 har faggrupper-ne afgivet svar i følgendehøringssager:

Forslag til grundnotat omnatur

Lovforslag om forsøg medsalg af almene familieboligersamt støttede private andels-boliger m.v.

Forslag til midlertidigeaflastningsboliger til ældre ogdemente.

Forslag til lov om ændringaf lov om ejerlejligheder oglov om almene boliger samtstøttede private andelsboliger

K O N F E R E N C E R U D S T I L L I N G E RDANMILJØ 200427. - 29.04.04Messecenter Herningwww.damiljoe.dk

Politisk Forum 2004KL og KTC29.- 30. 04.2004

Helhedsorienteret ParkforvaltningDen Kongelige Veterinær- og landbohøjskole 5.05.2004 www.sl.kvl.dk

Tropisk træ - med god samvittighedKonference den 10. maj 2004 på det Kon-gelige BibliotekTilmelding på www.frontlinien.dk

Reno-Sam Konference den 13. maj i Holstebro Oplysninger på www.renosam.dk

Via Nordica 2004Nordisk Vejteknisk Forbunds 19. kongres.København 7. – 9.06 2004www.mobilitet.dk

&Udkast til ændring af hus-

dyrgødningsbekendtgørelsenUdkast til ny bekendtgørel-

se om indberetning af farligtog forurenende gods ogudkast til ny bekendtgørelseom nødområder

Forslag til grunddokumentom miljøtilsynet i.f.m struk-turreformen

Grundnotat om jordforure-ning

Lovforslag om udlæg afsommerhusområder

Økonomisk-administrativhøring af lovforslag om mil-jøvurderinger af planer ogprogrammer

Bekendtgørelse om struk-tur, opdatering og drift afbygnings- og boligregistret(BBR)

EmballagedirektivetBekendtgørelse om støtte-

berettigede ombygningsud-gifter til bygningsfornyelseog udbud af bygge- oganlægsarbejder efter lov ombyfornyelse og udvikling afbyer

Lovændring - Fremme afprivat udlejningsbyggeri

Grunddokument vedr.vejene

KTC Viden CenterVed udgangen af martsmåned 04 var der registreret4289 brugere af KTC VidenCenter, og der er indlagt 776filer og dokumenter. Endvide-re er der tilmeldt 822 til kom-petencenettet.

I månedens løb blev en med-arbejder fra Søllerød Kommu-ne, bruger nr. 4.000 på KTCViden Center.

�

KTCnyt

HAR DU VANDVEJE?Lad os vedligeholde rabatter, grøfter, brønde og ledninger, så du sikrer vejbelægningen enlængere levetid. Effektiv afledning af overfladevand mindsker risikoen for akvaplaning og glatte kørebaner.


www.ncc-roads.dk

Administrativ databehandlingCarl Bro Gruppen,

find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B,8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87.E-mail: [email protected] • www.elbek-vejrup.dkNavision Financials leverandør til den offentligesektor. Løsninger inden for entreprenør/forsynings-virksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomiløsning og institutionsløsning. Indscanning af leve-randørfaktura, arbejdssedler m.m.

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugs-måling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

AffaldsbehandlingAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail: [email protected] anlæg, knusere, neddelere, bivi-TEC sigter.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Gemidan A/S, Hjallerupvej 36, 9320 Hjallerup.Tlf. 98 28 30 00. Fax 98 28 30 35.E-mail: [email protected] • www.gemidan.dkMobile anlæg til knusning og sortering samt rund-balle- og firkantpresser til emballering af affald.

M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens. Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01.E-mail: [email protected] • www.mj-as.comM&J affaldsneddelere.

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S.Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80.E-mail: [email protected] • www.rgs90.dkBehandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam.

Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkRådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

AffaldsindsamlingCarl Bro Gruppen,


Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere,glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. Affaldshuse. AT-håndtag. Containervask.

Korsnäs Packaging Nordic A/S, Stigsborgvej 36, 9400 Nørresundby. Tlf. 96 32 32 32. Fax 98 17 02 74.E-mail: [email protected]: www.korsnas-packaging.com Renovationssække.

Nicha Miljøteknik A/S, Industrivej 7, 5492 Vissen-bjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] • www.nicha.dkVi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63.E-mail: [email protected] • www.geesinknorbagroup.comRenovationsbiler, satellitvogne, mobile og stationær komprimatorer, affaldscontainer, veje- og kommunika-tionsudstyr, underground affaldssystemer.

Stiholt Hydraulic, Tarmvej 7, 9220 Aalborg Ø.Tlf. 96 35 77 40. Fax 98 15 33 30.NTM renovationsaggregater - renovationsvogne - affaldscomprimatorer - affaldscontainere -DME vejesysteme

Badebroer og badeanlægNBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde

Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: [email protected] • www.nbcmarine.dkBadebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Bådebroer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

Beton- og stenvarerAndresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,

6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materialepladser. Vægge og sandwichfacader.

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 StenstrupTlf. 62 26 22 43, [email protected], www.fynstegl.dkSlidstærke belægningsklinker med sjæl og stil

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6,8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01.E-mail: [email protected]

BrandsikringFire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød.

Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69.E-mail: [email protected] • www.fire-eater.comINERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Broer og tunnellerCarl Bro Gruppen,


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dkAnlæg Øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00.Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00.

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6,8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01.E-mail: [email protected]® betonelement firkant- og buetunneller.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkRenovering, brobelægning og ekspansionsfuger.

BygningsvedligeholdelseCarl Bro Gruppen,


Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22.E-mail: [email protected] • www.microclean.dkMiljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Byplanlægning og -fornyelseAGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: www.agraf@agraf-byplan www.agraf-byplan.dk

ContainereTITAN Containers International A/S.

Tlf. 43 71 27 27 / 70 23 17 18 / 86 26 45 45. E-mail: [email protected] Fax 70 23 16 17.Udlejning og salg af skibscontainere, alle typer.Find os på internet http://www.titancontainer.com.

Aasum Smedie ApS, Rågelundvej 121, 5240Odense NØ. Tlf. 65 95 13 05. Fax 65 95 14 05.E-mail: [email protected]: www.aasumsmedie.dkDansk produktion af miljø- og affaldscontaineretil indsamling, transport og opbevaring af alleyper organisk og miljøfarligt affald.

EnergibesparelserB.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af energisparende foranstaltninger tilkommunale bygninger, CTS-anlæg samt over-vågningssystemer.


Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågning af el,vand og varme. Energibesparende og adfærdsre-gulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Forurenet jordSOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dkKalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 KalundborgTlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14.Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov.Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98.Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

Dansk Jordrens A/S, Administration: Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Behandlingsanlæg: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.

RGS 90 Jordrens, Selinevej 4, 2300 København S.Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80.E-mail: [email protected] • www.rgs90.dkModtagelse af jord til analysering, sortering ogrensning.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Oprensning, in-situ og styret underboring.

Leverandørtiltekniskforvaltning



ForureningsundersøgelserAtkins Danmark A/S, København

Tlf. 823339433. www. atkinsdanmark.dkUndersøgelser og håndtering af forurenet jord

BasconÅboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand.www.bascon.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Gade- og parkinventarDANFO DANMARK A/S

Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63.E-mail: [email protected] • www.geesinknorbagroup.com • www.sulo.deAffaldskurve, affaldsstander,underground affaldssyste-mer samt individuelle løsninger til affaldsøer.

SØ-LUND DESIGN APS, Postboks 124, 6600 Vejen. Tlf. 75 36 81 00. Fax 75 36 89 00.E-mail: [email protected] • www.soe.lund.dkCykelparkering, overdækninger, containerinddæknin-ger, bænke, affaldskurve, pullerter, skilte samt individuelle løsninger. Mulighed for montering med jord-ankreingen retablering.

GenbrugAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail:[email protected]æg, knuse- og sorteringsanlæg.


TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkGenbrug af vejmaterialer, bygge- og anlægsaffald samtstålslagger til vejformål.

Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 KøbenhavnSV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73.E-mail: [email protected] • www.uniscrap.dkLandsdækkende og lokale miljøløsninger for alleaffaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelserAndreasen & Hvidberg K/S,

Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.


GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01.Enghaven 4, 7500 Holstebro.Tlf. 97 40 42 33. Fax 97 41 30 28.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GlasfiberprodukterFiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88,

6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] • www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dkNedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grafisk databehandling - GISARTOGIS a/s

Tlf. 75 53 73 93 www.artogis.dk Aut. forhandler af ESRI GIS teknologi, med specialei den kommunaltekniske anvendelse. Fagspecifikke standardløsninger, konsulentbistand og uddannelse.

Atkins Danmark A/S, KøbenhavnTlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dkLevenrarandør af GIS-løsninger og rådgivningSpeciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologo

BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling af digi-tale kort og ortofotos, konvertering, geografiskdatabehandling, rådgivning og konsulentbistandinden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden for GIS,WEB, ledningsregistrering, driftog vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata DanmarkEnergivej 3, 4180 Sorø. Tlf. 57 86 04 00. Fax 57 86 04 14.Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding.Tlf. 73 99 11 00. Fax 73 99 11 99.-mail: [email protected] • Internet: www.geodata.dk Uvildig GIS-rådgivning, drift af grundkort, internet/ intranet GIS, miljø-og virksomhedsdatabaser, led-ningsregistrering, konvertering, undervisning.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede syste-mer til digital kortog ledningsregistrering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informati-onssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMPog ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrela-terede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på depå markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger,konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO,SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- ogafløbsområderne samt til digital forvaltning og bor-gerservice.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden for tekniskopmåling, kortlægning, digital billedbehandling,ortofoto og GIS.

GrundvandssænkningCarl Bro Gruppen,


GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Grønne områder,-vedligeholdelse

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby.Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92.E-mail: [email protected] • www.sbj.dkPlejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse.

Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale.

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis -Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandingerefter ønske - Jord til ethvert formål.


Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkKontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag,SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord,Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv.

Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20,4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] • www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, ar-bejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Fald-underlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15,2770 Kastrup. Tlf. 32 50 29 02. Fax 32 46 54 60.www.svenningsens.comRedskabsbærere, Kompakttraktorer, Rotor- og Cylinder-klippere, proff. Græsplejeudstyr, Vinterredskaber, miljøvenlige transportkøretøjer, Saltspredere m.m.

Havnebygning og-vedligeholdelse

BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] beskyttelse.



Brøndberg & Tandrup A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] • www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolan-terner, mole- og havnebelysning.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] • www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alleformer for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 HirshalsTlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05E-mail [email protected] – www.marinedesign.dkVedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber,marinaer, arbejdsplaforme m.m.

MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dkAnlæg Øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00.Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00.

NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 EspergærdeTlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: [email protected] • www.nbcmarine.dkBadebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Både-broer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløbog klappladser. Volumenberegninger m.v.

PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K.Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66.Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33.E-mail: [email protected] www.peter-madsen.dkAlt dykkerarbejde udføres.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected]: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning vedrørendealle aspekter af havneplanlægning, marine anlægog vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVMredegørelser, matematisk modellering, projektering,udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internet-baseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] • www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger medminimum sedimentspredning til omgivelserne.

Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20,8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66.E-mail: [email protected] rådgivnings-, handels- og installationsfirma.Alt inden for brobelysning, strømstandere, vand-standere, betalingssystemer til strøm og vand, spil-devands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifterog kraner).

Skanska Danmark A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring - samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.skanska.dk

IdrætsanlægCarl Bro Gruppen,


Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkVækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning.Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Kommunikation og designCarl Bro Gruppen,


Informationsdesign, Østerbrogade 135, 2100København Ø. Tlf. 33 19 30 00. Fax 39 18 30 33.E-mail: [email protected]: www.informationsdesign.dkInformationsdesigns speciale er at organisere ogpræsentere teknisk information, så den bliver tilklar tale for borgere og forbrugere.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KomposteringAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail: [email protected]æg, neddelere m.m.


Gemidan A/S, Hjallerupvej 36, 9320 Hjallerup.Tlf. 98 28 30 00. Fax 98 28 30 35.E-mail: [email protected] • www.gemidan.dkMobile anlæg til sønderdeling af have-/parkaffald.Mobile anlæg til sortering af kompost. Rådgivning.

Maskingården Kærsholm, Kærsholmvej 43, 9280Storvorde. Tlf. 98 31 14 63. Fax 98 31 00 63.E-mail: [email protected] • www.kaersholm.dkMobile anlæg til sønderdeling af have-/parkaffaldog til sortering af kompost. Rådgivning om kom-postering.

Solum Gruppen as,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkRådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

KortfremstillingBlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, konverte-ring, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

Cowi A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer landsdækkende dataindsamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

Kørende materielStenderup Maskiner A/S

Tlf. 70 10 61 91 www.sm-maskiner.dkGummihjulslæssere - skrid- og knækstyrede, mini-gravere, multifunktionsmaskiner og minidumpere.

LaboratorierCarl Bro Gruppen,


ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved.Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dkDrikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøve-tagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser,drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser,landzonesager, Agenda 21.

LuftfotoJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LugtmålingerCarl Bro Gruppen,


Dk-TEKNIK ENERGI & MiljøTlf. 39 55 59 59 – www. dk-teknik.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivning omlugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Miljømåling, udførelse afAcoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] • Web adr.: www.odegaard.dkAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr forØrum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600

Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20.E-mail: [email protected] • www.orumjensen.dkPumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, tem-peraturmåling, flowmåling for renseanlæg og vand-værker.

NedrivningGolder Associates, Jagtvej 113 H 2.sal

2200 København N. Tlf. 70 27 47 57. Fax 70 27 44 57.www.golder.comRådgivning i forbindelse med planlægning, udbudog gennemførelse af nedrivningsarbejder.

Preben Hockerup A/S, Finlandsgade 15, 4690 Haslev.Tlf. 56 31 30 89. Fax 56 31 44 07.E-mail: [email protected]ørigtig nedrivning over hele landet. Vi har over 30 års erfaring, og vi løser alle slags nedrivningermed kvalitetsbevidsthed. Yderligere arbejdsopgaver er bl. a. knusning, maskinudlejning, opbrydning afasfalt og beton, oprydning efter brand samt op-rensning af forurenet jord.

Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40,8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.Knusning og maskinudlejning. Levering af sand,sten og grus.

NedsivningIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S

Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk



Landsdækkende BOKN forhandlere:nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00.Sjælland, øerne og Bornholms amter.Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88.Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99.Vejle og Århus amter.Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33.Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel.Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61.E-mail: [email protected] • www.wavin.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Pavilloner ogmandskabsfaciliteter

Flexator A/S, Industrivej 3, 6230 Rødekro.Tlf. 74 66 28 00. Fax 74 66 28 05.E-mail: [email protected] • www.flexator.dkSkoler - institutioner - kontorer - mandskabsfaciliteter.

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] • www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PumperGrundfos DK A/S

Telefon 87 50 50 50www.grundfos.com/dkE-mail: [email protected]

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] • www.hidrostal.dk

ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dkSintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11.Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31.Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] • www.lykkegaard-as.dk

Rør og ledninger, kontrol ogrensning af

Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.

Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silke-borg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04.E-mail: [email protected] • www.trio-tv.dkTV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenoveringSkanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense

S. Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99.E-mail: [email protected]ømpeforing, rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, TV-inspektion incl. deformations- og faldmåling, punktrenovering, stikrenovering,cutterarbejde og styret underboring. Medlem af »Kontrolordning for ledningsrenovering«.

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dkOpgravningsfri renovering af gennemløbsbrønde ogpumpestationer.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkOpgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

RådgivningBascon

Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Kontakt Ole Bech Jensen. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Kontakt Klaus M. Jensen.Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsud-vikling, EU-udbud og udlicitering. www.bascon.dk


COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk <http://www.cowi.dk>

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected] • www.dynatest.dkMåling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkel-ser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejved-ligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.


Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev,4000 Roskilde.Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77.E-mail: [email protected] • www.hartvigplan.dk

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13,2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekrutering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 KøbenhavnK. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01.E-mail: [email protected] SBS Byfornyelse, Ny Kongens-gade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk

SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C.Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51.E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkRådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektor-planer, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområ-der, konceptudvikling.

Vejteknisk Institut, Elisagårdsvej 5, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skander- borg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vd.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS.

ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N.lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.viasys.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

ScanningDansk Scanning ApS

Scanning af tegnings- og dokumentarkiver.www.IT-knowhow.com

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst ogsoftware til arkivering.

Mikro-Tegn ApS, Gl. Kongevej 3-5, 1610 København V.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes ogsåmikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Slam og slamsugereJ. Hvidtved Larsen A/S, Lillehøjvej 15, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 12 11. Fax 86 80 25 80.E-mail: [email protected] • www.hvidtved.dkSlamsugere og slamafvandingsanlæg.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milieuservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

SpildevandsafledningCarl Bro Gruppen,



LAURIDSEN HANDEL-IMPORT A/S, Ambolten 1, 6800 Varde. Tlf. 75 16 90 29. Fax 75 16 94 05.E-mail: [email protected]. af FENCO fleksible overgange - KESSEL højvands- lukkere - SAWA afspærringsballoner - topringe af gen-brugsplast.

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] • www.mosbaek.dkAfløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trap-per, spulekipper m.v.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61.E-mail: [email protected] • www.wavin.dk

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] • www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

SpildevandsrensningAEC aps, Gl. Kongevej 131, 1850 Frederiksberg C.

Tlf. 33 24 71 22. Fax 33 24 72 22.E-mail: [email protected] • www.aec.dkSpildevandsrensning for enkeltejendomme i »detåbne land« og for mindre decentrale rensesteder.

AL-2 Teknik A/S, Krøgebækvej 25, 6682 Hovborg.Tlf. 75 39 65 00. Fax 75 39 65 03.Båndfiltre: Mekanisk/kemisk-mekanisk filtrering.


H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32.E-mail: [email protected] • www.hpa.dkMekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper.


B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl.kommunikation til pumpestationer, levering af radio-anlæg samt totale projekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doserings-udstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrens-ning. Kridt til røggasrensning.

Inja Trading, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.injatrading.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og spare-

bassiner.Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] • www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

Kongsted Maskinfabrik, Dyssevej 14, 4683 RønnedeTlf. 56720950. Fax.56720951.E-mail: [email protected] – www.kongsted.infoTypegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20,og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE

Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dkFældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCKPolymerer: EKOPAM

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen,5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkSpildevandsrensning 5-2000 PE.

NOVADANA/S, Platinvej 21, 6000 KoldingTlf.76 34 84 00 – Fax. 75 50 43 70, www.novadan.dkPolymerer: PRAESTOL. Skumdæmpere: ANTISPUMIN.

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6,8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01.E-mail: [email protected], PERSTRUP TANKEN.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Stjernholm®, Vester Strandsbjerg 4 A, 6950 Ring-købing. Tlf. 70 20 25 05. Fax 97 32 65 11. E-mail:[email protected] • www.stjernholm.dkSandvasker og -anlæg, beluftningsudstyr, tromlesiog afvander, riste til renseanlæg og overløbsbygvær-ker, ristegodsvaskere og transportsystemer, bånd og selvrensende filtre, UV-desinfektionsanlæg.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere.

Springvand og bassinerAQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper,Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af springvand tildet offentlige rum, sevice aftaler.

StøjbekæmpelseAtkins Danmark A/S, København

Tlf. 82 33 94 33. www.atkinsdanmark.dkRådgivning inden for støj-og vibrationsbekæmpelseSpecial i planlægning, måling og beregning af trafik-støj.


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected] • www.rockdelta.comstøjdæmpning og vibrationsisolering.

Tæthedsprøvning af tankeTANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbehol-dere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VandforsyningCarl Bro Gruppen,


B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålingerfor vandforsyninger.


Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dk


Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61.E-mail: [email protected] • www.wavin.dk

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6,8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01.www.perstrup.dk • E-mail: [email protected], PESTRUP TANKEN.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Styret underboring. Renovering med gravning, rør-sprængning og relining.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld.Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69.E-mail: [email protected] • www.vand-schmidt.dk

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

VarmeforsyningCarl Bro Gruppen,


Vedvarende energiCarl Bro Gruppen,


Vejarbejde, materialer forV.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.

Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Burcharth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning.Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk


TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkAsfaltmaterialer.

Vejarbejde, udførelse afCOLAS DANMARK A/S, Kongevejen 153, 2830 Virum.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, overflade-behandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modifice-rede bindemidler.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkAsfaltbelægning, overfladebehandling og rådgivning.

Veje- og måleudstyrDanvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] • www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: [email protected] Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

VejudstyrCarl Bro Gruppen,


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev.Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91.Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme.

Trafik Produkter A/S, Longelsevej 34, 5900 Rudkøbing. Tlf. 59 30 24 24. Fax 59 30 24 85.www.trafikprodukter.dkViatherm® og Premark® vejstriber i termoplast - reflexperler og revneforsejler. Mercalin® mærke-spray og vejstribemaling. Affaldskurve - cykelsta-tiver - stejler - bomme - bilspærrer - P-vogtere -rækværker - gadespejle og vejsandkasser.

ViaTec A/S, Hagensvej 24, 9530 Støvring.Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, vejeAkzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejema-skiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. [email protected] • www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 liter.

Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup. Tlf. 32 50 29 02. Fax 32 46 54 60.www.svenningsens.comSand-, salt-, grus- og væskespredere. Fejemaskiner,Sneplove(kunststof), Fejesugemaskiner, Traktorer m.m

Maskinel MagasinpostAfsender:Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51,8600 Silkeborg

FREMTIDSORIENTERING OG BÆREDYGTIGHED

Der er masser af sund fornuft i at tænke i helheder og helhedsløs-ninger. Det, vi gør i dag, har betyd-ning langt ind i fremtiden – og det samme gælder for det, vi ikke gør.Når teknik således er nøgleordet til at forstå, hvad Per Aarsleff A/SRørteknik arbejder med, er service og miljø nøgleord for, hvordan vi gør det. Fællesnævneren er en over-ordnet bevidsthed om aktivt ansvar– for fremtiden såvel som for sam-

tiden.

Rent praktisk udmønter vores frem-tidssikring sig i, at vi altid tilstræbermiljøvenlige og langtidsholdbare løsninger – bl.a. i valget af materialer og metoder. Men hvis kontinuiteten skal bevares, skal også tilgængelig-heden sikres. Per Aarsleff A/S Rørteknik registrerer derfor samt-lige renoveringsdata, så eftertiden får indsigt i nutidens rør- og kabel-føring. Det er blot et af vores bidrag til kvalitets- og miljøsikring af frem-tiden.

HovedkontorLokesvej 15DK-8230 ÅbyhøjDenmark

Tel +45 8744 2222Fax +45 8744 2449

Afdeling ØstIndustriholmen 22650 Hvidovre

Tel +45 3679 3333Fax +45 3679 3449

www.aarsleff.com

Stads & Havneingeniøren April 2004

Documents

Transcript of Stads & Havneingeniøren April 2004