SSO 2019/20- FORMALIA

1

INDHOLD

Opgavens opbygning ................................................................................................................................................................. 3

Opgaveformulering ............................................................................................................................................................... 3

Opgaven skal indeholde følgende: ........................................................................................................................................ 3

1. Indholdsfortegnelse ...................................................................................................................................................... 4

2. resumé .......................................................................................................................................................................... 4

3. Indledning ..................................................................................................................................................................... 4

5. Hovedafsnit ................................................................................................................................................................... 6

6. Konklusion ..................................................................................................................................................................... 7

7. Litteraturliste ................................................................................................................................................................ 7

NETPRØVER.DK - AFLEVERINGSPORTAL .................................................................................................................................... 8

Gode råd .................................................................................................................................................................................... 9

Back-up og andre vigtige småting (skrifttype, størrelse osv.) ............................................................................................... 9

Faldgruber: Ting som bør undgås .......................................................................................................................................... 9

Formalia - Tjekliste ................................................................................................................................................................... 10

Fodnoter .............................................................................................................................................................................. 10

Hvad er en fodnote? ....................................................................................................................................................... 10

Hvorfor fodnote? ............................................................................................................................................................ 10

Hvornår og hvor tit? ........................................................................................................................................................ 11

Hvad skal du skrive i fodnoten? ...................................................................................................................................... 11

Størrelsen på fodnoter .................................................................................................................................................... 11

Sådan bruges fodnoter ikke ............................................................................................................................................ 11

Automatiske fodnoter i Word ......................................................................................................................................... 11

Citater .................................................................................................................................................................................. 12

Snyd ......................................................................................................................................................................................... 12

Afskrift og kopiering ........................................................................................................................................................ 12

2

Manglende selvstændighed – let omformulering ........................................................................................................... 12

Aflevering ................................................................................................................................................................................. 13

Mere information om specifikke fag i SSO .............................................................................................................................. 13

Dansk ................................................................................................................................................................................... 13

Engelsk................................................................................................................................................................................. 14

Historie ................................................................................................................................................................................ 15

Redegørelsen .................................................................................................................................................................. 15

Analysen .......................................................................................................................................................................... 15

Vurderingen/diskussionen .............................................................................................................................................. 15

3

OPGAVENS OPBYGNING

OPGAVEFORMULERING

Opgaveformuleringen skrives af din vejleder, og udleveres i Netprøver fredag d. 27/3 - 2020. Du må (og kan) ikke lave

ændringer i opgaveformuleringen, det er den udleverede formulering, som er gældende for din opgave.

Det er ekstremt vigtigt, at du lader opgaveformuleringen være styrende for din opgave. Lærer og censor vil tjekke, at den er

besvaret og er den ikke det, vil det i høj grad påvirke din karakter.

Dvs. du skal hele tiden være sikker på, hvad det er opgaveformuleringen vil have dig til, og når du afleverer, skal du være

100% sikker på, at du har besvaret opgaveformuleringen.

Opgaveformuleringen er også styrende for, hvilken type litteratur du skal have fat i.

OPGAVEN SKAL INDEHOLDE FØLGENDE:

1. Indholdsfortegnelse

2. Resumé af opgaven på dansk

3. Indledning

4. Hovedafsnit

- Redegørelse

- Analyse

- Vurdering/diskussion/perspektivering

5. Konklusion

6. Litteraturliste

Der skal være sidetal på alle sider samt litteraturhenvisninger i fodnoterne (som tommelfingerregel cirka 2-5 henvisninger

per side, alt efter fag)

4

1. INDHOLDSFORTEGNELSE

I indholdsfortegnelsen skal alle over- og underoverskrifter være at finde med sidetal

Opgaven skal forsynes med overskrifter, både til kapitler og til større afsnit i hvert kapitel.

Overskrifter er ”skilte”, der fortæller, hvad læseren kan finde i afsnittet. Læseren skal kunne bruge dine overskrifter både

som orientering, og til opslag. Derfor skal du sørge for, at de dækker afsnittets indhold og er præcise. Det er praktisk at give

kapitler og afsnit numre, især hvis der er mange forskellige afsnit. Se eventuelt opbygningen af denne vejledning.

For at få Word til automatisk at lave en indholdsfortegnelse, kan du gå ind under ’Referencer’ og trykke

’Indholdsfortegnelse’. Dette virker kun, hvis du bruger ’Overskrift 1’, ’Overskrift 2’ osv. i formateringerne under ’Startside’.

Hvis du ændrer i opgaven bagefter, kan du trykke på ’Opdater tabel’ i selve indholdsfortegnelsen. Se eventuelt

indholdsfortegnelsen i dette dokument som eksempel.

2. RESUMÉ

Opgaven skal indeholde et kort resumé på 10-20 linjer der giver læseren et indblik i hele opgavens indhold. Det er altså ikke

en ’appetitvækker’ men en tekst der gør læseren i stand til at forstå, hvad hele opgaven indeholder uden at læse den. Vær

opmærksom på, at et resumé ikke er det samme som en indledning. Resuméet skal skrives på dansk.

Et resumé bør indeholde undersøgelsens problemstilling (opgaveformuleringens indhold), begrundelse for de væsentligste

resultater og konklusion. Der skal ikke være fodnoter i et resumé.

3. INDLEDNING

En indledning skal være en appetitvækker, der får læseren til at se frem til læsningen af en spændende problemstilling. Der

skal herunder være en kort indføring til emnet.

Du skal ridse op, hvad det er du vil og også hvad du ikke vil - du afgrænser altså opgaven. Du skal komme ind på hvilke

spørgsmål du vil besvare i opgaven (ikke en gentagelse af opgaveformuleringen). Indledningen skal altså give læser et godt

indblik i, hvad opgaven kommer til at indeholde (uden at du kommer med alle svarene).

Det er en god idé at lave et skitseoplæg til indledningen og rette den til efterfølgende, så den ”røde tråd” står tydeligere

frem.

Derudover skal du forholde dig til din baggrundslitteratur, er det god/dårlig litteratur? Hvorfor? Er vedkommende historiker

(hvis det er en historie-SSO), måske endda ekspert inden for emnet? Findes der ikke meget litteratur om emnet, skal du

have overblik over hvilket litteratur, der er godt/skidt i forhold til din opgaveformulering. Du skal altså forklare hvorfor den

litteratur du har valgt er god til netop din opgave.

Der skal ikke stå, at du har valgt at skrive opgaven fordi du synes, at det er et spændende emne. Det giver sig selv eftersom

du har valgt at skrive en hel opgave om det.

➔ En god indledning kan have stor betydning for indtrykket af opgaven.

5

INDLEDNINGENS OPBYGNING

Er man i tvivl om, hvordan ens indledning skal opbygges, kan man evt. bruge nedenstående model.

Pentagonen viser, hvordan man kan starte sin indledning med at forklare, hvad man spørger om – hvad er den

grundlæggende undren? Dette er IKKE den opgaveformulering, du får udleveret, men derimod et overordnet spørgsmål –

f.eks. ”Hvorfor opstår der bandekriminalitet i belastede boligområder?” Tænk dog over, at du ikke blot skal starte med et

spørgsmål, men indføre læseren i emnet – tag læseren ved hånden.

Herefter kan man følge pentagonen rundt med uret – husk, at din indledning ikke må være en punktopstilling, men skal

være en sammenhængende tekst. Det er lidt forskelligt fra fag til fag, hvor meget der kan skrives om f.eks. teori og metode.

Når du har været pentagonen igennem kan du med fordel skrive et afsnit (ikke for langt, måske en halv side) om din litteratur

(se ovenfor).

➔ Grundlæggende skal du bruge din indledning til at sætte rammerne for din opgave – det skal gerne stå klart for

læser, hvilke valg (og fravalg) du har foretaget.

6

5. HOVEDAFSNIT

REDEGØRELSEN: DEN FORKLARENDE FREMSTILLING

Kort fortalt skal du referere den viden du har tilegnet dig om emnet, udvalgt i forhold til opgaveformuleringens spørgsmål.

Du skal ikke vurdere eller komme med egne holdninger til den viden du formidler i redegørelsen. Redegørelsen skal derimod

referere den viden, der er nødvendig for at man kan besvare opgaveformuleringen, og dermed skal den være

baggrundsviden for opgavens øvrige dele. Det er meget vigtigt, at redegørelsen er præcis – brug årstal når det er relevant

og skriv professionelt og sagligt. Undgå talesprog og slang som f.eks. ”Vikingerne var nogle vilde gutter”.

Lad den ikke blive for lang! Medtag kun det relevante stof! Redegørelsen skal give overblik og give læseren den grundviden

som er nødvendig for at forstå analysen.

I redegørelsen skal du vise, at du kan vælge vigtig viden ud og formidle den med dit eget sprog. Du må ikke skrive af eller

kopiere (se afsnittet ’Snyd’ for flere detaljer). Det er desuden meget vigtigt, at du (som udgangspunkt) har fodnoter efter

alle afsnit.

➔ Da du i redegørelsen viser at du selv kan formulere din tilegnede viden med dit eget sprog, er der ofte ikke grund til

at anvende citater.

ANALYSEN/UNDERSØGELSEN: DEN (KILDE)KRITISKE BEARBEJDNING AF DIT MATERIALE

Her skal hovedvægten af opgaven ligge. Forklaring af årsagerne osv. Gå i dybden på centrale steder og underbyg udsagn

med citater. Henvis gerne til tidligere omtalt stof fra redegørelsen.

Det er her, du skal bruge den viden du har fra opgavens redegørelse til at åbne din analysedel. Analysens udformning kan

variere meget fra fag til fag, så sørg for, at du har sat dig godt ind i, hvad det fag, du har valgt at skrive SSO i, har af krav til

analysen. For mere information om SSO i dansk, engelsk og historie, se slutningen af dette dokument.

Når du medtager citater, så husk at bruge dem til noget (gentag ikke blot indholdet med egne ord). Lav gerne

opsamlinger/delkonklusioner undervejs (f.eks. efter hvert større afsnit). Citater vises i teksten med ”citationstegn” og kursiv.

Husk ALTID litteraturhenvisning efter et citat.

Citatanvendelse er en svær kunst – pas på, at du ikke falder ind i en ”citat-kommentar-citat-kommentar”-måde at skrive på.

Citater er gode at have med, men der må ikke være for mange. Tal evt. med din vejleder om citatanvendelse i dit valgte fag.

➔ Analysen skal ligge i forlængelse af din redegørelse- sørg for, at du får den viden i spil, som du har etableret i

redegørelsen.

VURDERINGEN/DISKUSSIONEN: DEN VELBEGRUNDEDE STILLINGTAGEN TIL OG BEDØMMELSE AF DIT

MATERIALE

Det er ikke din personlige mening, som du lige føler for. Vurderingen skal være fagligt baseret og bygge på resultaterne af

analysen.

7

Dvs. at en vurdering er en selvstændig og velargumenteret stillingtagen til det emne din opgave handler om, og som først

din redegørelse og siden din analyse nu har dannet baggrund for. En vurdering kan (lidt forenklet) hverken være sand eller

falsk, men den kan til gengæld være mere eller mindre velbegrundet. Der skal være logik og sammenhæng i de begrundelser,

som man bruger. Den logik og den sammenhæng henter du i de foregående afsnit. Hvis man fx har redegjort for de centrale

synspunkter i forhold til en historisk begivenhed, vil det typisk være i vurderingen, at man nu tager stilling til disse

synspunkter, ved at stille dem op i forhold til det, man selv er kommet frem til i sin undersøgelse og analyse. Det vil også

være i vurderingen, at man tager stilling til konsekvenserne af en given begivenhed eller handling, f.eks. ved at sætte

begivenhederne ind i en større tidsmæssig sammenhæng.

Det er meget, meget vigtigt at du er nuanceret og frem for alt objektiv i vurderingen. Se det altid fra flere sider. Der kan med

fordel (i nogle fag) inddrages meningstekster og andres holdninger i vurderingen/diskussionen, men det er vigtigt, at din

egen holdning holdes ude af opgaven så meget som muligt.

➔ Ligesom analysen ligger i forlængelse af redegørelsen, ligger vurderingen/diskussionen i forlængelse af analysen

OG redegørelsen. Du skal altså vise, at du kan bruge din viden om emnet til at argumentere fagligt og objektivt.

6. KONKLUSION

I en konklusion besvarer man den stillede opgaveformulering. Det er i konklusionen du skal samle trådene fra opgaven og

vise, at du har svaret 100% på opgaveformuleringen.

Konklusionen er en opsamling - man skal kunne læse din indledning og konklusion, og vide, hvad opgaven handler om. Du

må ikke skrive, at du har lært en masse af at skrive opgaven - det er irrelevant. En god konklusion kan let fylde 1 side.

Det er vigtigt, at din konklusion samler op på de tråde, du har lagt ud i indledningen – tjek derfor, at der er sammenhæng

mellem de to. Intet nyt stof må nævnes i konklusionen - ligesom der ikke må være fodnoter og citater i konklusionen.

KONKLUSIONENS OPBYGNING

Der er mange måder at skrive en konklusion på, men et forslag kunne være:

- Skriv svaret/konklusionen/ pointen (kort og i store træk) – hvad er du nået frem til?

- Relatér konklusionen til problemformuleringen – dette gøres lettest, hvis du i din indledning har arbejdet med ét

overordnet problem eller en undren. Du kan også relatere det til opgaveformuleringen (den, du har fået

udleveret). Du skal dog ikke skrive ”Jeg har besvaret opgaveformuleringen”, men uddybe det.

- Skriv hvad svaret hviler på (dokumentation, analyser) – hvordan nåede du frem til dit svar?

7. LITTERATURLISTE

En litteraturliste skal indeholde al den litteratur, der er brugt i opgaven, inklusive hjemmesider og eventuelle bilag, du har

fået udleveret med din opgaveformulering.

Der må ikke være litteratur på litteraturlisten, som ikke er anvendt i opgaven (= de skal være i fodnoterne). Der må gerne

være internetsider (hvis du bruger dem i opgaven, SKAL de være i din litteraturliste).

➔ Litteraturlisten skal stå på en side for sig selv til sidst i opgaven.

8

HVORDAN LAVER MAN EN LITTERATURLISTE?

Formålet med litteraturlister er, at dokumentere brug af kilder og gøre andre i stand til at opspore kilderne. Materialerne

sættes i alfabetisk rækkefølge. Ofte med hjemmesiderne til sidst, gerne med underoverskrifter (’Bøger’, ’Kilder,’

’Hjemmesider’).

Henvisning til bøger

Forfatter (efternavn, fornavn mellemnavn) – Titel: Undertitel – Forlag, årstal

Er der flere forfattere skrives den første forfatter og herefter ”m.fl.” – se eksemplet herunder.

Hvis en bog er en samling af artikler om emnet, vil der som regel stå en redaktør – det er denne, du skriver på som forfatter

og tilføjer (red.) efter navnet.

Titlen er understreget/ kursiveret.

Eks: Harder, Jonathan Bugge m.fl. Om politisk tæft: 14 historier om dansk og international politik: Brugen af cases i

samfundsvidenskabelig undervisning. Thomson Reuters, 2008

Henvisning til tidsskriftsartikler

Artiklens forfatter. (år). Artiklens titel: undertitel. Tidsskriftets titel, vol.(nr), sidetal.

Publikationens navn er understreget/ kursiveret.

Eks: Roest Pedersen, Jesper. (2008). Spiller strukturel magt en rolle for danske kommunernes miljøhensyn?: Erhvervsliv og

politikere. Politica, vol.40(1), s. 6-24.

Henvisning til Internet dokumenter

Titel (udgave). Sidste besøgsdato: URL.

Titlen er understeget/ kursiveret.

Eks: Den danske indsats i Afghanistan 2008-2012: Regeringens strategi for den samlede danske indsats i Afghanistan 2008-

2012. Besøgt d. 3. september 2008: http://www.netpublikationer.dk/um/8986/index.htm

NETPRØVER.DK - AFLEVERINGSPORTAL

SSO-opgaven skal afleveres på netprøver.dk. Se evt. video vedrørende afleveringsprocedure i Netprøver.dk:

https://media.videotool.dk/?vn=25_2017050315481762991532155653

På netprøver.dk får du desuden vejledning til aflevering, test af udstyr og driftsmeddelelser.

Sørg for at sende opgaven til Netprøver i god tid. Systemet lukker ned for aflevering præcis kl. 14. Opgaven skal desuden

sendes til mailadressen: sso@thlangshf-vuc.dk

9

GODE RÅD

BACK-UP OG ANDRE VIGTIGE SMÅTING (SKRIFTTYPE, STØRRELSE OSV.)

Det er utroligt vigtigt, at du i skrivefasen får taget back-up af det, du skriver – det skal være på to forskellige lagermedier –

det er ikke nok at gemme på harddisken - anvend USB-stik og en eller anden form for virtuelt lager som ekstra back-up (fx

dropbox.com). Du vil jo nemt kunne rekonstruere opgaven, hvis du ’kun’ har mistet 30 minutter. Det er brandærgerligt, hvis

du mister al information, fordi harddisken netop to timer før du skal aflevere opgaven, brænder sammen.

Husk at få sidetal på – Du kan lige så godt gøre det med det samme.

Det, der tæller med i en opgave er fra resumé/indledningens første ord til konklusionens sidste ord. Omfanget af opgaven

bør principielt ikke overstige 15 sider af 2400 anslag (med mellemrum), men husk linjeafstand 1½. Brug en skrifttype der er

let at læse (Arial, Calibri og Times New Roman er sikre valg – brug størrelse 11 eller 12).

Bilag tæller ikke med i opgaven. Sæt dem allersidst i opgaven.

FALDGRUBER: TING SOM BØR UNDGÅS

- Der skal ikke være billeder i opgaven. Hvis et billede er direkte anvendt som kilde, vedlægges det som bilag

- Det er vigtigt, at man tager udgangspunkt i opgaveformuleringen

- Der skal afsættes tid til korrekturlæsning

- Sørg for, at du har overblik over formalia

- Man skal starte med læsningen inden skriveugen starter

- Konklusionen skal ikke inddrage ny viden (konklusionen er en opsamling)

- Man skal være meget bevidst om skift i taksonomisk niveau

- Man skal analysere sit materiale i analysen, ikke redegøre for det

- Vurderingen/diskussionen er ikke elevens egen mening, men en diskussion baseret på den viden, der er

til stede i opgaven – undgå ”jeg synes”

- Spild ikke tid på en forside - censor og lærer er ligeglade med den slags

- Husk, at du ikke er på fornavn med forfatterne – nævn dem ved efternavn eller deres fulde navn

10

FORMALIA - TJEKLISTE

For at opfylde formalia skal du sørge for, at følgende er i din opgave:

• Indholdsfortegnelse

• Resumé

• Indledning

• Hovedafsnit: Selve opgaven (her bestemmer du selv overskrifterne, det kan være redegørelse, analyse, vurdering

(plus underoverskrifter). Sørg for, at dine underoverskrifter er præcise og dækkende for afsnittet. Læser må ikke

være i tvivl om, hvilken taksonomisk niveau du bevæger dig på.)

• Konklusion

• Litteraturliste

• Sidetal på hver side

• Fodnoter (som tommelfingerregel cirka 2-5 henvisninger per side)

Diverse:

• Brug skriftstørrelse 11 eller 12

• Brug enten Calibri, Times New Roman eller Arial som skrifttype

• Brug 1½ linjeafstand

FODNOTER

HVAD ER EN FODNOTE?

En fodnote er en litteraturhenvisning, der viser, at du ikke finder på det, du skriver. Du må have din viden et sted fra, og

det skal du vise – du bruger dem altså til at underbygge dine argumenter. Bemærk, at mangel på fodnoter kan trække

voldsomt ned, da det kan skabe mistanke om snyd.

Fodnoter er henvisninger til kilder, bøger og hjemmesider. Du skal ikke bruge fodnoterne til ordforklaring. Der skal være

sidetal på henvisninger til bøger.

En fodnote indsættes altid sidst i et afsnit, aldrig først eller midt i. Eneste undtagelse for denne regel er ved citater, hvor

fodnoten skal placeres efter sidste ord i citatet, som dermed kan være midt i et mindre afsnit.

HVORFOR FODNOTE?

- For at dokumentere det, du skriver. (Og derfor skal du vælge gode, pålidelige kilder.)

- For at give læseren mulighed for at gå dybere ned i emnet (en service som man SKAL yde)

- For at give læserne mulighed for at tjekke om de tolker materialet på samme måde, som du har gjort.

- For at undgå at snyde – dvs. lade andres arbejde og tanker fremstå som dine egne.

- For at undgå at blive beskyldt for at snyde.

11

HVORNÅR OG HVOR TIT?

Man henviser til sine kilder hver gang man ”skylder nogen noget”:

- En mening/en vurdering

- Nogle vigtige facts/oplysninger som ikke er så almindeligt kendte, at de kan slås op i det nærmeste leksikon.

- 2-5 stk. pr. side. Det er ofte naturligt at sætte en fodnote efter et afsnit, samt når man skifter litteratur.

- ALTID ved et citat

HVAD SKAL DU SKRIVE I FODNOTEN?

Bøger:

Efternavnet på forfatteren, årstal og sidetal (alle andre oplysninger kan findes i litteraturlisten)

Eksempel: Birkebæk, 2004 s. 24

Hjemmesider:

Hovedside: Underside (link og andet kan findes i litteraturlisten)

Eksempel: Danmarkshistorien.dk: Danegæld

STØRRELSEN PÅ FODNOTER

Skriftstørrelsen af fodnoter er 1-2 mindre end brødtekstens skriftstørrelse. De fleste skriveprogrammer har en fodnote-

funktion der selv holder styr på det hele.

SÅDAN BRUGES FODNOTER IKKE

1Et afsnit kan ikke indledes med en fodnote, og der kan ikke stå to fodnotetal efter hinanden2 3. Står der det samme i flere

bøger, laver du én fodnote med to henvisninger.

AUTOMATISKE FODNOTER I WORD

Microsoft Word kan sætte fodnoter automatisk – dette kan gøre det betydeligt lettere. Under menupunktet ’Referencer’

skal du trykke på ’Indsæt fodnote’ – så sætter Word automatisk fodnoten ind der, hvor markøren er.

1 Dette skal undgås

2 Ibid

3 Ibid

12

CITATER

- Sættes i citationstegn ”xxx”

- Skal sættes i kursiv

- Hvis man skal bruge et uddrag fra en sætning skal dette markeres med 3 punktummer. (…)

- Husk henvisning ved alle citater, og gør det klart i teksten, hvem citatet er fra, husk at anvende citaterne til noget.

Eksempel:

”I have a dream…4” siger Martin Luther King. Med dette mener han, at …

SNYD

Snyd er selvfølgelig uacceptabelt i en SSO – men man kan godt trækkes ned for snyd, selv om man ikke har snydt med vilje

– det er derfor vigtigt, at du sætter dig ind i, hvor grænserne går. Ud over afskrift (som beskrives nedenfor), kan det også

trække ned, hvis man har brugt en anden persons analyse o.lign.

AFSKRIFT OG KOPIERING

Direkte afskrift tæller som snyd – det ved de fleste. Det er altså, når man har kopieret hele passager eller dele af en anden

opgave eller en bog. Det er også afskrift, hvis man skriver af fra sin litteratur.

Det varierer lidt, hvor hårdt lærer og censor slår ned på det, men det kan få alvorlige konsekvenser for opgavens

bedømmelse. Det kan også, i nogle tilfælde, medføre bortvisning fra eksamen eller karakteren -3.

MANGLENDE SELVSTÆNDIGHED – LET OMFORMULERING

En form for snyd som mange ikke er klar over, er når man blot laver en let omskrivning af andres formuleringer. Dette er

stadig snyd, dog ikke så slemt som førnævnte afskrift. Det er vigtigt, at du i en SSO (og i alle opgaver generelt) skriver med

dit eget sprog – selv om bogens formulering er præcis og flot.

Eksempel:

Original tekst:

”Holocaust betyder brændoffer og er en betegnelse for folkemord, der først og fremmest bliver brugt om

nazisternes forsøg på systematisk at udrydde jøderne i Tyskland og i de tyskbesatte områder under 2.

verdenskrig.”

Let omskrevet (Dette kan opfattes som snyd, eller i bedste fald uselvstændigt):

4 Christensen 2004 s. 34

13

”Holocaust, som betyder brændoffer, og betegner det folkemord, som nazisterne begik for systematisk at udrydde

jøderne i de tyskbesatte områder og Tyskland under 2. verdenskrig”

Som du kan se, går for mange af formuleringerne igen – eleven har altså ikke vist, at han/hun forstår teksten godt

nok til selv at skrive det med egne ord. Opgaven bliver ikke nødvendigvis afvist, hvis man gør dette, men det vil

trække ned i bedømmelsen. Jo mindre selvstændighed der udvises i opgaven, jo dårligere karakter vil opgaven få.

Ikke snyd:

”Nazisterne stod under 2. verdenskrig bag et massivt folkemord kaldet Holocaust – dette folkemord gik især udover

jøderne i Tyskland og flere af de lande, Tyskland havde besat5”

AFLEVERING

Opgaven afleveres fredag d. 3. april kl. 14:00. Opgaven afleveres via netprøver.dk, og du har det fulde ansvar for, at

aflevere opgaven rettidigt. Opgaven skal afleveres i pdf-format. Derudover skal opgaven sendes til sso@thlangshf-vuc.dk

MERE INFORMATION OM SPECIFIKKE FAG I SSO

DANSK

En SSO i dansk er svær at sige noget generelt om, da danskfaget indeholder mange forskellige typer af emneområder –

laver du en grundig analyse af en roman eller en analyse af et computerspil, der perspektiveres til en Facebookprofil?

Der kan dog siges enkelte generelle ting om en SSO i dansk:

- Du skal ikke redegøre for gængse fagbegreber – spild ikke din tid i en SSO, hvor du analyserer noveller, på at

forklare hvad en personbunden 3. persons fortæller er. Hvis du anvender begreber eller teorier, der ikke er

normalt brugt i danskundervisningen (f.eks. hvis du inddrager psykologiske eller filosofiske teorier), skal de dog

forklares

- Redegørelsen i en dansk SSO vil ofte ikke være så lang som i f.eks. en historie-SSO – i danskfaget er analysen ofte

det centrale, og det er her, du skal vise, at du kan grave dig godt ned i en eller flere tekster og vælge det vigtigste

ud. Sørg derfor for, at din redegørelse er relevant – hvis du f.eks. bruger plads på at redegøre for et forfatterskab

skal du bruge den viden i din analyse eller vurdering

- Analysemodeller kan være gode at have, men undgå at lave en slavisk analyse efter den – dit sprog skal flyde, og

der er ingen grund til at lave en miljøkarakteristik, hvis miljøet slet ikke påvirker din analyse og tolkning eller ikke

er interessant – i dansk vurderes du altså i høj grad på din evne til at se og vælge, hvad der er vigtigt og kunne

argumentere for dine valg

- Underbyg dine observationer med citater, når det giver mening – men sørg for at anvende citaterne. Eksempel:

”Jeg var feminist, før det blev in. Dengang det var mere stuerent at være DF’er end at være rødstrømpe” kunne

være et citat i en SSO-analyse. Det skal nu anvendes. Det er altså ikke godt nok blot at skrive: ”Forfatteren er

5 ”Hvad er Holocaust?” Faktalink

14

feminist, som vi ser i citatet” – så får man ikke nok ud af det. Gå mere i dybden, f.eks. kunne man skrive: ”I citatet

ser vi en klar selvfremstillende sproghandling, da forfatteren sætter sig selv i modsætning til de feminister der

blot er ’med på moden’, og fremstiller sig i den overdrevne sammenligning med DF’erne som en ægte ’kriger’, der

ikke var bange for modstand. På denne måde etablerer hun også en stærk etos-appel over for læseren” osv.

ENGELSK

En SSO i engelsk favner bredt, fordi faget dækker over mange forskellige emneområder og genrer. Kort sagt skal man

arbejde med engelskfagets metoder, og man skal anvende sin viden om engelsksprogede samfundsforhold. En SSO i

engelsk skal skrives på dansk, men alle former for materialer som anvendes i opgaven skal være engelsksprogede.

Herunder findes en række generelle ting og råd om at skrive SSO i engelsk:

• Der skal skrives en redegørelse, men afhængig af emnet skal den ofte være kortere end en redegørelse i

eksempelvis historie. Hvis man skriver om en film eller et litterært værk, skal der redegøres for indholdet, men

ingen lærer eller censor vil læse 5 siders redegørelse for, hvad der sker i filmen eller bogen. Skriver man derimod

om en begivenhed eller en samfundsbevægelse, vil der være behov for en grundigere redegørelse.

• En analyse i engelsk vil stille krav til elevens evne til at arbejde med fagets metoder. I undervisningen bør man

eksempelvis have stiftet bekendtskab med filmanalyse, og derfor forventes det, at eleven kan arbejde med

relevante analytiske begreber i forhold til filmanalyse.

• Analysen skal bygge på elevens selvstændige analyse af det pågældende værk, som er fokus i opgaven. Der kan

anvendes artikler eller analysemodeller, men i modsætning til en opgave i historie hvor der skal inddrages kilder,

så er værket eller filmen kildegrundlaget for en opgave i engelsk. Det er dog stadig nødvendigt at finde

supplerende materiale, som kan inddrages. Skriver man om et større tema, skal man finde relevant litteratur og

eventuelt kildemateriale, i form af en tale eller en artikel, som knytter sig til emnet.

• Opgaven skal som nævnt skrives på dansk, men citater skal skrives på engelsk. Bearbejdelse af citaterne skal

naturligvis foregå på dansk. Brug aldrig citater som en fortællende del af opgaven, husk at anvende dem analytisk

og udvis gerne en sproglig forståelse for indholdet i det anvendte citat.

• Det forventes, at man udviser kendskab til historiske og/eller samfundsmæssige forhold i engelsksprogede

områder, og at man er i stand til at koble denne viden til det værk man arbejder med. Eksempelvis kunne man

blive bedt om at vurdere, hvorvidt den engelske popgruppe, Spice Girls var repræsentanter for feminismen i

1990’erne, eller om hvordan det britiske samfund i 1970’erne fremstilles i Pink Floyds sangtekster.

• Analysemodeller bør anvendes, men skal ikke følges slavisk. Opgaveformuleringen vil ofte pege på et specifikt

analytisk fokus, men dette betyder ikke, at man ikke bør inddrage og bearbejde yderligere fagbegreber.

15

HISTORIE

En SSO i historie er i bund og grund ikke meget forskellig fra den historieopgave, du har skrevet på 1. år. Opbygningen er

den samme, opgaven er blot længere – og du skal ofte arbejde med flere kilder i analysen. En historie-SSO skrives i datid.

REDEGØRELSEN

I redegørelsen viser du, at du kan vælge ud – du skal sørge for, at indholdet i din redegørelse er relevant for opgavens

fokus og i særdeleshed for analysen. Sørg for at læse din opgaveformulering grundigt. Redegørelsen skal lægge op til

kildeanalysen og det er derfor meget vigtigt, at du ikke bruger plads på unødvendig redegørelse – tænk hele tiden over,

hvilke informationer din læser har brug for, men også hvad de ikke har brug for at vide.

ANALYSEN

Ofte vil en analyse i historie være funderet på flere kilder, og det er i analysen, at kilderne skal bearbejdes på baggrund af

redegørelsen. Det er dine spørgsmål til kilderne der bestemmer analysens indhold, men ofte vil en analyse skulle fokusere

på kildens tendens, argumentation og ophavssituation, eller andre spørgsmål, der er centrale for lige netop dine kilder. Det

kan også være en sammenlignende (komparativ) analyse, hvor du sammenligner to eller flere teksters argumentation,

ophavssituation osv.

Det er her du skal bruge din kildekritik, afsender, modtager m.m. Husk, at det skal være en sammenskrevet tekst og husk,

at når du skriver, at der er tendens, så skal du skrive hvilken. Er den religiøs, politisk m.m. og i givet fald, politisk på hvilken

måde? Giv gerne eksempler fra teksten.

VURDERINGEN/DISKUSSIONEN

Det er i vurderingen, at man tager stilling til konsekvenserne af en given begivenhed eller handling, f.eks. ved at sætte

begivenhederne ind i en større tidsmæssig sammenhæng. Her kan man også ofte med fordel inddrage andres holdninger

til stoffet og anvende dem kritisk.

En god vurdering tager udgangspunkt i diskussionen – brug den viden, du selv er nået frem til, til at underbygge din

vurdering. Kobl det gerne sammen med viden fra redegørelsen.