SSkkk ooollleeerraapppppp oorrrttt fffoorrr ... skolen... · LP-modellen ... autisme, spasticitet,...
Transcript of SSkkk ooollleeerraapppppp oorrrttt fffoorrr ... skolen... · LP-modellen ... autisme, spasticitet,...
222000111000---222000111111 KKKvvvaaallliiittteeetttsssrrraaappppppooorrrttt
SSSkkkooollleeerrraaappppppooorrrttt fffooorrr
SSStttooorrreeebbbææællltttssskkkooollleeennn SSSpppeeeccciiiaaalllssskkkooollleee
2 Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
Indholdsfortegnelse Forord ................................................................................................................................................................ 4
Kvalitetsrapportens indhold .......................................................................................................................... 4
Kvalitetsrapportens formål ............................................................................................................................ 4
Kvalitetsrapportens tilblivelse ....................................................................................................................... 4
Kommunale indsatsområder ......................................................................................................................... 5
Kommunale projekter.................................................................................................................................... 6
Kvalitet - hvad er det? ................................................................................................................................... 6
Skolens profil ..................................................................................................................................................... 7
Kapitel 1: Skolens sammenfattende helhedsvurdering ..................................................................................... 8
Skoleledelsens forslag til fremtidige fælleskommunale indsatser ................................................................ 9
Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser ................................................................................................ 10
Elevtal .......................................................................................................................................................... 10
Elev-lærer ratio ............................................................................................................................................ 10
Anvendelse af lærernes arbejdstid .............................................................................................................. 10
Elevfravær .................................................................................................................................................... 11
Planlagte undervisningstimer ...................................................................................................................... 12
Undervisningens gennemførelse ................................................................................................................. 13
Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev ........................................................................... 14
Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Grundlæggende rammebetingelser” ......................... 14
Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse ................................................................ 15
Anvendelse af læsehandleplaner ................................................................................................................ 15
Initiativer i forbindelse med læseindsatsen ................................................................................................ 15
De nationale Test ......................................................................................................................................... 15
Afgangselever på specialskoler ................................................................................................................... 16
Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Læseindsats, faglige resultater (og ungdomsuddannelse)” ................................................................................................................................ 16
Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling ............................................................... 17
Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling ............................................ 17
Kompetencegivende lederuddannelse ........................................................................................................ 17
Medarbejder-kompetenceudviklingsplan ................................................................................................... 18
Undervisningskompetencer / linjefag ......................................................................................................... 18
Specialpædagogiske kompetencer .............................................................................................................. 19
Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling” ................................................................................................................................. 20
Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand ......................................................................................... 21
Inklusion og inklusionsfremmende initiativer ............................................................................................. 21
3 Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
Vejledere og særlige ressourcepersoner ..................................................................................................... 22
Anvendelse af konsulenter .......................................................................................................................... 23
Elevernes trivsel ........................................................................................................................................... 24
LP-modellen ................................................................................................................................................. 24
Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Inklusion og specialpædagogisk bistand” .................. 25
Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur ................................................................................. 26
Skole-hjem-samarbejde ............................................................................................................................... 26
Anvendelse af Skole-Intra ............................................................................................................................ 26
Kendskab til og anvendelse af Integrationsministeriets værktøjskasser til forældresamarbejde .............. 27
Anvendelse af elevplaner/uddannelsesplaner ............................................................................................ 28
Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen ... 29
Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”skole-hjem samarbejde og evalueringskultur” .......... 30
Kapitel 7: It i undervisningen ........................................................................................................................... 31
Antal elever pr. nyere computer ................................................................................................................. 31
Antal elever pr. interaktiv tavle ................................................................................................................... 31
Anvendelse af it i daglig undervisning ......................................................................................................... 31
Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”It i undervisningen” .................................................... 32
Kapitel 8: Sundhed og uderummet som læringsmiljø ..................................................................................... 33
Fysisk aktivitet i skole/SFO .......................................................................................................................... 33
Rusmiddelpolitik .......................................................................................................................................... 34
Anvendelse af naturskolearrangementer .................................................................................................... 34
Uderummet som læringsmiljø ..................................................................................................................... 34
Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Sundhed og uderummet som læringsmiljø” .............. 35
Kapitel 9: Høringssvar ...................................................................................................................................... 36
Alle billeder i rapporten er fra Colourbox
4 Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
Forord Kvalitetsrapportens indhold Denne kvalitetsrapport er en evaluering af skoleområdet i årene 2009/2010 og
2010/2011, før økonomiske nedskæringer og ny budgettildeling (”rygsækmodellen”) blev
en realitet for kommunens folkeskoler.
Kvalitetsrapporten bygger derfor på resultater, hvor der blev tildelt ressourcer efter
antallet af klasser og, hvor den 25. elev i en klasse udløste ressourcer til oprettelse af en
ny klasse.
Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport og 27 skolerapporter for:
Rapporterne er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor Undervisningsministeriets
rammebetingelser1, samt status på kommunale indsatsområder i 2009-2011, er
indarbejdet. Temaerne er:
Kvalitetsrapportens formål I 2006 besluttede Folketinget, at alle landets kommuner skal udforme en kvalitetsrapport
på skoleområdet hvert år. Den er først og fremmest kommunens redskab til at sikre
overblik og udvikling. Kvalitetsrapporten skal styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for
at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde.
Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende
samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Den
kan give anledning til større indsigt, refleksion og debat gennem videndeling.
Kvalitetsrapportens tilblivelse Slagelse Kommune fik i juni 2010 dispensations fra Undervisningsministeriet til at
udarbejde kvalitetsrapporten hvert andet år. Derfor blev der ikke udarbejdet en
kvalitetsrapport for 2009/2010. Formålet er, at arbejde hen imod en grundigere vurdering
og opfølgning på skolernes resultater og forbedre kvalitetsrapporten som styrings- og
1 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25286
Grundlæggende rammebetingelser
Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse
Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling
Inklusion og specialpædagogisk bistand
Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur
It i undervisningen
Sundhed og uderummet som læringsmiljø
21 almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt
X-class - der optager elever til 10.klasse fra alle distrikter
3 heldagsskoler der optager elever fra alle distrikter
2 specialskoler der optager elever fra alle distrikter og fra andre
kommuner – den ene specialskole hører ikke under
Skolechefens ledelse.
5 Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
udviklingsredskab. Der skal være en naturlig kobling mellem kvalitetsrapporten og
Skolechefens udviklingsaftale2 med Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, samt
skolernes virksomhedsaftaler. De overordnede rammer for kvalitetsrapporten 2010/2011
blev godkendt af Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 2. februar 2011. Tids- og procesplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten fremgår af hovedrapportens bilag.
Med udgangspunkt i de overordnede rammer, er skolerapporterne udarbejdet i et
samarbejde mellem de enkelte skoler og Center for Skole. Skoleledelsen har besvaret et
internetbaseret spørgeskema og efterfølgende udarbejdet skriftlige vurderinger på
baggrund af de indsamlede data. Der er indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor
dette har været muligt. Hvor intet andet er angivet, er data hentet fra den enkelte skole.
Skolerapporterne inddrager resultater fra tidligere år, samt kommunale og nationale
gennemsnit, hvor det er muligt og relevant til belysning af skolens udvikling.
Hovedrapporten er udarbejdet af Center for Skole og beskriver det samlede kommunale
skoleområde på baggrund af skolerapporterne.
Da vi, siden sidste kvalitetsrapport, har fået ny læreroverenskomst, vil det nogle steder
ikke være muligt at sammenligne de nye data med data fra tidligere kvalitetsrapporter.
Da denne skolerapport omhandler en specialskole, vil der forekomme udeladelser af
enkelte underafsnit og tabeller, i forhold til skolerapporter fra de almene folkeskoler, fordi
nogle områder ikke er relevante eller ikke lader sig svare på for netop specialskoler.
Kommunale indsatsområder Indsatsområder og mål i Skolechefens udviklingsaftale og i skolernes virksomhedsaftaler
er bl.a. afledt af konklusioner på kvalitetsrapporten 2008/2009.
Kvalitetsrapporten 2010/2011 gør status på mål og succeskriterier i udviklingsaftalen for
2009-2011.
De tværgående indsatsområder, der berøres i denne kvalitetsrapport er:
De udvalgsspecifikke indsatsområder, der berøres i denne kvalitetsrapport er:
Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen fungerer i høj grad som indikatorer og
opgørelseskriterier.
2 Udviklingsaftale for Center For Skole 2009-2011:
http://www.slagelse.dk/NR/rdonlyres/718DA5AA-79CE-4257-AF64-943C9D68C000/39752/Skole.pdf
Integration
Sundhed
Agenda 21
Attraktive arbejdspladser
Faglighed i inklusion
Kompetenceudvikling
Evaluering og
dokumentation
6 Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
Kommunale projekter Slagelse Kommune har gennemført, eller er i gang med, et antal projekter, der
understøtter flere af de ovenstående indsatsområder på skolerne. Nogle af projekterne er
forankret i Center for Skole, og andre er tværfaglige med deltagelse af flere centre og
samarbejdspartnere. Nogle af projekterne involverer alle skoler, og andre involverer nogle
enkelte skoler eller klasser. Når en projektperiode afsluttes, arbejdes der på, at
implementere de gode erfaringer og indsatser.
En oversigt over de væsentligste projekter på skoleområdet i perioden 2009-2011 fremgår
af hovedrapportens bilag.
Kvalitet - hvad er det? Hvad kvalitet er, og hvordan vi skaber den, kan diskuteres, og det er netop det politikere,
skolefolk, forældrebestyrelser og skolernes samarbejdspartnere gør i skrivende stund.
Der er udarbejdet visioner, som blandt andet skal danne grundlag for beslutninger om ny
skolestruktur i 2012. En ny skolestruktur skal være med til at give skolerne nogle rammer,
der blandt andet kan understøtte den fortsatte skoleudvikling. Implementering af en ny
skolestruktur vil tage tid og vil være det primære fokus i de kommende skoleår.
En arbejdsgruppe, bestående af mange forskellige aktører, har udarbejdet et sæt visioner,
som skal danne baggrund for politikernes beslutning om en fremtidig skolestruktur.
De tre overordnede visionstemaer er:
Kvalitet er en dynamisk størrelse og kan anskues som processen mod og graden af
målopfyldelse. For at kunne antage, hvad kvalitet er, må det sættes i forhold til
prioriterede mål og indikatorer. Samtidig må der også være en anerkendelse af, at den
enkelte indikator ikke skal have samme vægt på alle skoler til enhver tid, da blandt andet
skolers elevgrundlag er forskellig.
Undervisningsministeriets rammebetingelser for
kvalitetsrapporter og mål i udviklingsaftalen mellem
Skolechefen og Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget
er ligeledes prioriteringer og antagelser om, hvad kvalitet er.
Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen, vil i høj grad fungere
som indikatorer og opgørelseskriterier i kvalitets-rapporten.
Dokumentationen i kvalitetsrapporten dækker altså ikke alle
tænkelige områder.
Man bør være varsom med simple sammenligninger mellem
skoler på baggrund af kvalitetsrapportens data. Der skal tages
højde for en vis usikkerhed på målinger, hvor der kan
forekomme forskellige tolkninger og forståelse af definitioner
ved data-indsamlingen.
Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet.
Vi fokuserer på bæredygtighed, høj faglighed og mangfoldige
læringsmiljøer.
Vi fokuserer på, at forskellighed skal være en styrke i fællesskabet.
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
7
Desuden fastslår en ny undersøgelse fra KREVI3, at de faglige resultater ikke ensidigt kan
bruges til at vurdere skolers undervisningseffekt, da en række faktorer, herunder
sammen-sætningen af elevers sociale baggrund, har stor betydning.
Samme undersøgelse konkluderer også, at der er en signifikant positiv sammenhæng
mellem skolers generelle undervisningseffekt og elevers generelle tilfredshed og sociale
trivsel. Der er altså ikke noget modsætningsforhold mellem, at fokusere på det faglige og
på at give eleverne et godt skolemiljø.
Skolens profil
Storebæltskolen optager børn med generelle indlæringsvanskeligheder begrundet i
udviklingshæmning. Alle elever har, set ud fra et undervisningsmæssigt synspunkt, generelle
indlæringsvanskeligheder som det primære handicap.
Årsagerne til elevernes udviklingshæmning kan være mange. For nogle af elevernes
vedkommende er baggrunden medicinske diagnoser, f.eks. organiske hjerneskader og
forskellige syndromer. En stor del af eleverne har ikke en egentlig diagnose. En række elever
har desuden sekundære handicaps: nedsat hørelse eller syn, autisme, spasticitet, epilepsi mv.
Storebæltskolen optager børn i den undervisningspligtige alder fra børnehaveklasse til og med
10. klasse. Der er p.t. optaget 111 elever på skolen.
Storebæltskolen har tilbud for børn med autismespektrumforstyrrelser som er
normaltbegavede. I Indeværende skoleår omfatter dette tilbud otte børn.
Storebæltskolen er en meget velfungerende skole som tilbyder vidtgående
specialundervisning.
Vision:
Storebæltskolen er en anerkendende og inkluderende virksomhed, som skal danne og udvikle
børnenes sociale, personlige og faglige kompetencer, så de hver især kan blive så selvhjulpne
som muligt.
Målsætninger:
Vi hjælper vore elever til at blive så selvhjulpne som muligt. Gennem et tæt samarbejde med
forældre, børnehaver, fritidshjem og voksenskole vil vi give vores elever et sammenhængende
forløb fra børnehave til arbejdsliv.
Vi skaber trivsel, tryghed og glæde hos eleverne. Vi styrker elevernes bevidsthed om deres
egne muligheder og begrænsninger, så de selv bliver i stand til at give udtryk for, hvad de
forstår ved livskvalitet.
Vi samarbejder med forældrene om deres forventninger til skolen. Vi viser, at vi accepterer og
respekterer barnets handicap, og vi ser det som vores opgave at hjælpe familierne til at lære
at acceptere deres barns handicap.
Vi medvirker til, at eleverne udvikler så store færdigheder og grundlæggende kundskaber,
som hver enkelt elev formår. Fysisk aktivitet og sundhed prioriteres på linje med andre
færdigheder. I hver klasse sikrer den individuelle handleplan, at alle elever i alle timer opnår
det optimale udbytte.
Vi udvikler vores undervisning gennem et fagligt og tværfagligt fællesskab internt på skolen og
eksternt med andre special- og folkeskoler. Vi sikre, at personalet hele tiden er kompetent og
veluddannet via deltagelse i efter- og videreuddannelseskurser såvel eksternt som internt for
hele medarbejdergruppen.
3 Rapporten fra KREVI: ”Folkeskolens faglige kvalitet”, maj 2011
http://krevi.dk/files/Rapport_Folkeskolens_faglige_kvalitet.pdf
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
8
Kapitel 1: Skolens sammenfattende helhedsvurdering
Storebæltskolen er med 111 elever Slagelse
Kommunes største specialskole.
Storebæltskolen er kendetegnet ved, at vi i mere
end 25 år har oparbejdet en stor viden og indsigt
i vores kerneområde, som er børn med generelle
indlæringsvanskeligheder begrundet i
udviklingshæmning. Vi har 72 medarbejdere
fordelt på 11 faggrupper, som fungerer som en
samlet enhed, og som på hver sin måde bidrager
til, at den enkelte elev får det bedst mulige
undervisningstilbud.
På Storebæltskolen er det af central betydning, at
der konstant er fokus på både udvikling og en
stabil daglig drift.
Storebæltskolen spiller en aktiv og udadvendt rolle i det lokale tværfaglige samarbejde i
Slagelse Kommune, og sætter fokus på, at det tværfaglige bliver udviklet og styrket, med
henblik på at skabe helhed i tilbuddene til børn og familier.
Virksomhedens egne indsatsområder og udviklingsmål
Indsatsområde 1: (Udsatte børn og familier)
At der i samarbejde med Fritidshjemmet Solsikken udvikles et sammenhængende tilbud til
børn og unge med særlige behov i alderen 6-18 år og deres familier
Evaluering
Pr. 1. august 2011 sammenlægges Storebæltskolen og fritidshjemmet Solsikken til én
organisatorisk enhed. Sammenlægningen har til formål at:
Højne kvaliteten af tilbuddet yderligere, både i forhold til børn og forældre
og på institutionsniveau, så indsatsen i forhold til det enkelte barn bliver
endnu mere præcist og mere nuanceret, og så fagligheden styrkes og synliggøres yderligere.
Indsatsområde 2: (Kommunikation)
Stort set alle elever på Storebæltskolen har store kommunikative problemer.
For at øge læringsudbyttet for eleverne er der ansat to talepædagoger der, udover den
normale taleundervisning, skal undervise eleverne i PODD (Pragmatisk Organiserede
Dynamiske Displays)
Der er blevet indrettet et fælles kommunikationslokale, hvor forskellige tovholdere (lærere,
pædagoger, talepædagoger og terapeuter) skal arbejde med forskellige projekter.
Indsatsområdet evalueres august 2012.
Indsatsområde 2: (Sansetræning)
For at øge læringsudbyttet for de multihandicappede elever er skolens lille sanserum blevet
flyttet ned i stueetagen, i et lokale der er meget større. Der er blevet ansat en pædagog med
særlige kompetencer inde for snoezel pædagogik, som skal arbejde tæt sammen med en
tovholdergruppe bestående af terapeuter, lærere, pædagoger og pædagogiske medhjælpere.
Indsatsområdet evalueres august 2012.
Indsatsområde 3: (Faglighed i inklusion)
Fremme en fælles kultur der tager udgangspunkt i en anerkendende, systemisk og
evidensbaseret pædagogik.
Evaluering:
Skolen har i nu to år arbejdet efter LP-modellen. Alle lærere, pædagoger og terapeuter er ved
at være fortrolige med modellen og modellen er blevet implementeret i praksis. Fra august
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
9
2011 skal fritidshjemmets pædagoger samt alle pædagogiske medhjælpere
kompetenceudvikles i LP-modellen.
Skoleledelsens forslag til fremtidige fælleskommunale indsatser Storebæltskolen har valgt at sætte fokus på seksualpolitik, da mange handicappede elever har
store udfordringer med dette tema. Måske vil det give mening at drøfte dette tema på alle
skoler.
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
10
Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser
Elevtal Tabel 1 viser antal elever og klasser på skolen og klassekvotienten i skoleåret 2010/2011.
Specialskolerne løfter forskellige opgaver, og derfor kan klassekvotienterne ikke være
direkte sammenlignelige mellem skolerne. Tallene er opgjort 5.september 2010. Data er
indhentet fra Tabulex.
Tabel 1
Elev-lærer ratio Elev-lærer ratio er et udtryk for, hvor mange elever hver lærer underviser i gennemsnit.
Det beregnes ved at sammenholde antallet af lærerårsværk med antallet af elever.
For specialskolerne viser tabel 2 elev-lærer ratio på skoleniveau for 2010/2011.
Specialskolerne løfter forskellige opgaver, og derfor kan elev-lærer ratio ikke være direkte
sammenlignelige mellem skolerne.
Data er indhentet fra UNI-C. Tallene er fra den 5. september.
Tabel 2
Storebæltskolen
Elev-lærer ratio
4,5
Anvendelse af lærernes arbejdstid I 2008 blev indgået en ny arbejdstidsaftale mellem Kommunernes Landsforening og
Lærernes Centralorganisation. Slagelse Kommune valgte, efter aftale med den lokale kreds
af Danmarks Lærerforening, at gå over på den nye aftale. Den såkaldte OK08 betyder, at
skolerne fra skoleåret 2009/2010 skal registrere lærernes arbejdstid efter andre og
ændrede begreber end tidligere. Derfor er det ikke muligt at sammenligne med data
vedrørende anvendelse af lærernes arbejdstid fra før skoleåret 2009/2010.
Data er beregnet ud fra lærernes nettoarbejdstid og opgøres i 3 kategorier:
Undervisning – omfatter klasseundervisning, holdundervisning, individuel
undervisning (herunder specialundervisning, vikartimer, samt undervisning på
lejrskoler og ekskursioner)
Opgaver i tilknytning til undervisningen – omfatter forberedelse og
efterbehandling af undervisningen alene eller sammen med andre, samarbejde og
udvikling af forhold vedrørende undervisningen og elevpraktik
Andre opgaver - omfatter møder, efter- og videreuddannelse, lejrskoler (ekskl.
Undervisning) og afgangsprøver.
Storebæltskolen
Antal klasser
Antal elever
Klasse-kvotient
16 111 7,4
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
11
Tabel 3 viser i procent den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid der anvendes til de
3 kategorier i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011 på henholdsvis skoleniveau og
kommuneniveau (specialskoler). Den samlede opgørelse for specialskoler 2010/2011
indbefatter Attekærgård Heldagsskole, Havrebjerg Heldagsskole og Storebæltskolen. Den
samlede opgørelsen for specialskoler 2009/2010 indbefatter kun Havrebjerg Heldagsskole
og Storebæltskolen. Rosenkilde skole og Heldagsskolen under Broskolen er ikke med i
UNI-C´s opgørelse.
Data er indhentet fra skolernes indberetning til UNI-C. Tallene er fra den 5. september
2009 og 2010.
Tabel 3
Elevfravær Tabel 4 viser det samlede elevfravær på skolen, som er fordelt på kategorierne: Fravær
på grund af sygdom, ulovligt fravær (fravær uden tilladelse fra forældre) og Lovligt
fravær. Til sammenligning fremgår det kommunale gennemsnit. Opgørelsen dækker
perioden 1. august til 1. marts i årene 2008/2009 og 2010/2011. Elevfraværet er opgjort i
procent af antallet af skoledage i den givne periode.
Data er hentet fra skolernes indberetning til Tabulex.
Tabel 4
Storebæltskolen
Gns. Skolen 2010/2011
Gns. specialskoler 2010/2011
Gns. Skolen 2009/2010
Gns. specialskoler 2010/2011
Undervisning
39,5 % 37,3 % 44,1 % 43,0 %
Opgaver i tilknytning til undervisning
39,5 % 40,8 % 32,4 % 36,2 %
Andre opgaver
21,0 % 21,9 % 23,5 % 20,8 %
Storebæltskolen Sygdoms fravær - i %
Ulovligt fravær - i %
Lovligt fravær - i %
I ALT fravær - i %
Skolen 2010/2011 5,4 % 0,7 % 4,0 % 10,1 % Gns. Kommunen 2010/2011 4,8 % 1,4 % 1,5 % 7,7 % Skolen 2008/2009 3,8 % 1,0 % 3,9 % 8,8 % Gns. Kommunen 2008/2009 4,6 % 1,5 % 1,3 % 7,4 %
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
12
Planlagte undervisningstimer Tabel 6 viser antal planlagte undervisnings-
timer i skoleåret 2010/2011 fordelt på de
enkelte klassetrin. For specialskolernes
vedkommende, er det første gang, de
planlagte undervisningstimer fremgår af
kvalitetsrapporten.
Til sammenligning fremgår Undervisnings-
ministeriets krav om minimumstimetal og
vejledende timetal for 2010/2011. Mini-
mumstimetallet er det antal timer, som
skolen som minimum skal tilbyde hver
klasse og skal opfylde i løbet af en 3-årig
periode. De vejledende timetal er det årlige
antal timer, som Undervisningsministeriet
anbefaler på de enkelte klassetrin. Der er
ikke et vejledende timetal for 0. klasse og 10. klasse, men kun minimumstimetal
Timetallene er opgjort i klokketimer á 60 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer til
1 lektion om ugen i 40 uger(et skoleår).
Skolerne har fået ressourcer ud fra Undervisningsministeriets vejledende timetal. Skolerne
har været forpligtet til, med disse ressourcer, at opfylde trinmålene i Fælles Mål. Forskelle
mellem planlagte og vejledende timetal kan skyldes skolens prioritering af ressourcer i
forhold til at nå definerede mål.
Tabel 6
Klasse Planlagt timetal
Minimums-timetal
Vejledende timetal
Forskel vejledende
og planlagt timetal
2010/2011
0. 690 600 90
1. 690 2070 2150 690 0
2. 690 712,5 -22,5
3. 690 802,5 -112,5
4. 750 2250 2290 802,5 -52,5
5. 750 832,5 -82,5
6. 750 840 -90
7. 810 2430 2520 870 -60
8 810 990 -180
9. 810 930 -120
10 840 840 0
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
13
Undervisningens gennemførelse Tabel 7 viser, hvordan planlagte lektioner er blevet gennemført i skoleåret 2010/2011.
Tallene er i procent af de planlagte undervisningslektioner. Opgørelsen kan ikke direkte
sammenlignes med tidligere opgørelser, da den dækker hele skoleåret og er beregnet ud
fra tydeligere defineret kategorier:
Planlagte undervisningslektioner i skoleåret 2010/2011: Der er taget
udgangspunkt i antal planlagte lektioner til den almindelige undervisning
(Specialundervisning for elever i normalklasser, holddelingstimer, rummelighedstimer
m. v. er ikke medtaget)
Gennemført med planlagt lærer: Planlagt lærer dækker også over lærer fra
klasseteamet / afdelingsteamet. På de fleste skoler arbejder lærerteams/afdelingsteams
tæt sammen om undervisningens planlægning og kan derfor dække hinanden ind ved
fravær uden at undervisningens kvalitet forringes. Planlagt lærer dækker desuden over
fast vikar ved lærers længevarende fravær (barsel, længerevarende uddannelse og
længerevarende sygdom) forudsat, at der undervises efter årsplanen.
Gennemført med vikar: Hvor planlagt lærer erstattes af lærer, der ikke indgår i
klasseteamet / afdelingsteamet. (Fast erstatningslærer ved lærers længevarende
fravær indgår ikke her forudsat, at der undervises efter årsplanen)
Elever arbejder selvstændigt: Hvor elever arbejder selvstændigt på skolen eller
hjemme med en opgave, der følges op på.
Aflyste lektioner: Hvor elever får fri.
Tabel 7
Storebælt skolen
0.- 3. klasse
4-6. klasse
7.-9. klasse
10.kl Gns. Kommunen
Lektioner gennemført med planlagt lærer
100 % 100 % 100 % 100 % 92,15 %
Lektioner gennemført med vikar
0 % 0 % 0 % 0 % 7,12 %
Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt
0 % 0 % 0 % 0 % 0,21 %
Lektioner, der
aflyses
0 % 0 % 0 % 0 % 0,61 %
Er der udarbejdet principper for, hvordan undervisningen afvikles i tilfælde af
lærerfravær?
Ja. I næsten alle klasser er der to-lærersystem. I alle klasser står der en "Vikarmappe"
med opgaver til eleverne, som kan tages i brug af vikaren.
I hvilken grad bliver principperne fulgt, og hvordan understøtter skoleledelsen i
øvrigt, at der kan foregå en kvalitativ undervisning i tilfælde af lærerfravær?
Principperne følges. Hvis begge lærer er fraværende, flyttes en lærer fra en anden klasse,
der så overtager undervisningen. Alternativt deles en klasse, så eleverne kommer ind og
følger undervisningen i en anden klasse.
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
14
Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev I tabel 8 fremgår skolens udgifter til undervisningsmidler pr. elev i budgetåret 2009 og
2010, samt gennemsnit for de kommunale specialskoler. Udgifter til undervisningsmidler
har ikke været angivet i tidligere kvalitetsrapporter.
Undervisningsmidler omfatter bøger, engangsmateriale, andet elevrelateret materiale
(f.eks. til fagene billedkunst, sløjd, håndarbejde, hjemkundskab), skolebibliotek, elev-
aktiviteter (f.eks. ekskursioner, lejrskoler og gæstelærere), it-software, kopieringsudgifter
og papirvarer.
Tabel 8
Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet
”Grundlæggende rammebetingelser” Elevfordeling
Storebæltskolen har de sidste tre år sammenlagt flere klasser, således at der pr. 1.
august 2011 er 12 ”normalklasser” og tre ASF-klasser. Med et samlet gennemsnit på
8,8 elev pr. klasse i ”normalklasserne” og med 2,6 elev i ASF-klasserne er
Storebæltskolen blandt de mest rationelt drevne specialskoler i kommunen.
Elev-lærer-ratio
Elev-lærer ratioen på 4,5 er særdeles højt i specialskolesammenhæng
Anvendelse af lærerens arbejdstid
I skoleåret 2010-11 brugte skolens ledelse meget af lærernes tid på
kompetenceudvikling, og tilsynsakkorder. Disse er begge blevet reduceret betydeligt,
således at alle lærerne (der ikke har aldersreduktion) i det kommende år vil have
minimum 674 årlige undervisningstimer.
Elevfravær
Storebæltskolen har generelt et meget lavt elevfravær taget i betragtning, at mange af
eleverne modtager lægeordinerede behandlinger/kontrol, der ikke finder sted på
matriklen, men i undervisningstiden.
Planlagte undervisningstimer
I forhold til planlagte timer ligger Storebæltskolen på niveau med de øvrige
specialskoler.
Undervisningens gennemførelse
100 % af timer er blevet gennemført.
Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev.
Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev udgør 2950 kr.
Tildelingen er blevet kraftig reduceret de sidste mange år og udgør nu et minimum.
Det er af central betydning at fastslå, at handicappede elever kræver flere ressourcer
på. f.eks. lejrskoleophold, da flere af eleverne skal befordres i minibus. Flere af
eleverne bruger nogle meget dyre IT-licenser og flere af eleverne skal sidde/ligge i
specielt designet udstyr.
Storebæltskolen
Skolen 2010 Gns. specialskoler
2010
Skolen 2009 Gns. specialskoler
2009
Udgifter til undervisnings- midler pr. elev i kr.
2950 7348 2950 6970
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
15
Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse
Anvendelse af læsehandleplaner I udviklingsaftalen under indsatsområdet ”læsning” er succeskriteriet, at skolerne udarbej-
der læsehandleplaner for hele skoleforløbet. Center for Skole har indtil videre udarbejdet
vejledende læsehandleplaner for 0.-5. klassetrin4.
Tabel 9 viser, i hvilken grad skolen anvender de vejledende læsehandleplaner i planlægning
og evaluering af undervisningen.
Tabel 9
Initiativer i forbindelse med læseindsatsen
De nationale Test Resultaterne fra De nationale Test skal indgå
som én blandt flere indikatorer i kvalitets-
rapportens samlede vurdering af skolens
faglige niveau. Resultaterne må dog ikke
gengives direkte i kvalitetsrapporten, da
rapporterne er offentligt tilgængelige, og test-
resultaterne er fortrolige.
Siden foråret 2010 har alle folkeskoler og de
specialskoler, der underviser efter folke-
skoleloven, skulle gennemføre årlige
obligatoriske test. Testene er it-baseret, selv-
scorende og adaptive (tilpasser sig den
enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet).
Der findes ti obligatoriske nationale test.
Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal
gennemføres.
4 Slagelse kommunes vejledende læsehandleplaner:
http://inslag/Kommunen/Centre%20og%20Stabe/Skoler/Indsatsområder/Læseindsatsen/Sider/default.aspx
Storebæltskolen
I høj grad I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Anvendelse af Slagelse Kommunes vejledende læsehandleplaner i planlægning og evaluering af undervisningen
X
Hvilke initiativer og/eller projekter har skolen iværksat, for at optimere
elevernes læse-indlæring? Skolen har pr. 1. august og pr. 1. september ansat to
audiologopæder som bl.a. skal undervise og teste eleverne i kommunikative
færdigheder.
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
16
Fag og
klassetrin
2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.
Dansk, læsning x x x x
Matematik x x
Engelsk x
Geografi x
Biologi x
Fysik/kemi x
Tabel 12 viser skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad De nationale Test anvendes på
skolen som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen.
Tabel 12
Afgangselever på specialskoler Gennemsnitsresultater for elever på specialskoler, der har deltaget i afgangsprøver,
offentliggøres ikke i kvalitetsrapporten.
Storebæltskolen oplyser, at de i skoleåret 2010-2011 har haft 14 elever svarende til 9.
Klasse og 8 elever svarende til 10. klasse. Der er ingen der har deltaget i afgangsprøver.
Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Læseindsats,
faglige resultater (og ungdomsuddannelse)”
Storebæltskolens elever testes løbende af skolens talepædagoger, der i samarbejde med
skolens lærere udarbejder og evaluerer individuelle elevplaner på alle elever. De
individuelle elevplaner gennemgås og underskrives af elevens forældre to gange årligt.
Storebæltskolen
I høj grad I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Anvendelse af De nationale Test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen
X
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
17
Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling
Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til
kompetenceudvikling Et mål i udviklingsaftalen er, at udvikle og øge det faglige kompetenceniveau på skolerne.
Bl.a. har Center for Skole oprettet heltidsuddannelser på diplom og linjefagsniveau ud fra
afdækkede behov. Desuden har kommunale konsulenter forestået kurser for lærere i
læsning og dansk som andetsprog, samt udbudt workshops.
Langt de fleste medarbejdere i kommunen har desuden været igennem et kompetence-
udviklingsforløb med henblik på at kunne anvende LP-modellen.
Tabel 15 viser, i hvilket omfang de pædagogiske medarbejdere har deltaget i efter-
uddannelse eller kompetenceudvikling af kortere eller længere varighed. Tallene angiver
det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011.
Det samlede gennemsnit for hele kommunen fremgår også af tabellen.
Tallene bygger på den kompetenceudvikling som ledelsen har godkendt. Ud over det
opgjorte er der en bestemmelse i læreraftalen om, at lærerne selv planlægger og
tilrettelægger deres faglige ajourføring.
Tabel 15
Kompetencegivende lederuddannelse Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 90 % af lederne, senest 3 år efter ansættelse,
skal have påbegyndt eller afsluttet en kompetencegivende lederuddannelse på PD niveau
ved udgangen af 2011. Tabel 16 indikerer, om vi er på vej mod målet.
Tabel 16
Storebæltskolen
Længere kompetence-givende uddannelse
Kurser i relation til LP-modellen
Andre kortere kurser
Skolen Timeforbrug i alt pr. fuldtidsstilling
Gns. specialskoler Timeforbrug i alt pr. fuldtidsstilling
Medarbejdere 2010/2011
40 8 10 58 34
Medarbejdere 2009/2010
35 15 8 58 36
Storebæltskolen
Andel af ledere ansat før 1. august 2008 der er påbegyndt eller har afsluttet en kompetencegivende lederuddannelse på PD- eller master-niveau
Skolen
0 %
Gns. Specialskoler
25 %
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
18
Alle ledere på skoleområdet og skolekonsulenterne har deltaget i et længerevarende
kompetenceudviklingsforløb i 2009-2011 med titlen ”Ledelse af forandringsprocesser i en
systemisk kontekst” arrangeret af Center for Skole i samarbejde med University College
Nordjylland. Uddannelsen har haft et omfang på 58 uddannelsessessioner, bestående af
forelæsninger, fælles studier og samarbejde via internetbaserede aktiviteter. Uddannelsen
blev afsluttet i april 2011 med udgivelsen af en artikelsamling på forlaget Dafolo5.
Medarbejder-kompetenceudviklingsplan Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 95 % af de pædagogiske medarbejdere har en
kompetenceudviklingsplan. Tabel 17 indikerer om vi er på vej mod målet.
Tabel 17
Storebæltskolen
Andel af medarbejdere med en kompetenceudviklingsplan
Skolen
100 %
Gns. Kommunen
50 %
Undervisningskompetencer / linjefag Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at
90 % af undervisningen varetages af lærere
med linjefag eller tilsvarende kompetence.
Der er udvalgt 7 fag med hovedvægten lagt
på de naturvidenskabelige fag.
I tabel 18 vises i hvilket omfang
undervisningen bliver varetaget af lærere
med linjefag, tilsvarende formel kompetence
(minimum 200 timers efteruddannelse i
faget ved autoriseret udbyder) eller ingen af
delene i de udvalgte fag for skoleåret
2010/2011. Tallene angives i procent af
antal af lærere der underviser i faget.
5 Artikelsamlingen: ”Om at lede LP arbejdet i praksis”: http://www.dafolo-online.dk/bestil-b%C3%B8ger-og-tryksager-
direkte-i-vores-onlinebutik.3348/Om-at-lede-LP-arbejdet-i-praksis---skoleledelse-og-udvikling-af-en-endnu-bedre-folkeskole.14047.aspx
Skolens kommentar: 75 % af alle pædagogiske medarbejdere
deltager i kompetenceudviklingsforløbet vedrørende LP. hvor
skolen skal i gang med det 3. år. De sidste 25 % påbegynder
arbejdet efter sommerferien.
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
19
Tabel 18
Storebæltskolen
Dansk
Biologi Mate-
matik
Fysik-
kemi
Natur-
teknik
Engelsk Idræt
Skolen
2010-
2011
Andel af lærere der underviser i faget med linjefag
88 % 6 % 89 % - 18 % 36 % 54 %
Andel af lærere der underviser i faget med tilsvarende kompetence
6 % 0 % 11 % - 36 % 54 % 36 %
Ingen af delene
6 % 94 % 0 % - 46 % 10 % 10 %
Gns.
Special-
skoler
Andel af lærere der underviser i faget med linjefag
62,0 %
14,6 %
59,7 %
100 %
20,0 %
27,8 %
45,6 %
Andel af lærere der underviser i faget med tilsvarende kompetence
5,1 %
2,5 %
4,2 %
0 %
22,2 %
27,8 %
17,6 %
Ingen af delene
32,9 %
82,9 %
36,1 %
0 %
57,8 %
44,4 %
36,8 %
Specialpædagogiske kompetencer Tabel 19 viser, hvorvidt de pædagogiske medarbejdere der varetager specialpædagogisk
bistand (underviser eller understøtter undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig
hensynstagen eller støtte), har særlige specialpædagogiske kompetencer.
Tabel 19
Storebæltskolen
Skolen - Andel af medarbejdere
der specifikt varetager specialpædagogik
Gns. kommunen Andel af medarbejdere
der specifikt varetager specialpædagogik
Gns. Specialskoler Andel af
medarbejdere der specifikt varetager specialpædagogik
Med linjefag i specialpæd. eller med speciale C
27 % 29 % 32 %
Ikke linjefag, men med et eller flere PD-moduler inden for området
16 % 15 % 10 %
Ikke linjefag eller PD, men anden efteruddannelse inden for området (af mindst 30 timers varighed)
36 % 32 % 41 %
Ingen af delene
21 % 23 % 17 %
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
20
Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet
”Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling”
Ressourcer til kompetenceudvikling (gennemsnitligt timeforbrug pr. fuldtids-
stilling)
Længere kompetencegivende uddannelse: 40 timer pr. lærer (PD-moduler)
Kurser i relation til at udvikle LP-modellen: 8 timer pr. lærer
Andre kortere kurser: 10 timer pr. lærer
Kompetencegivende lederuddannelse
Begge ledere på skolen har i gennem 2010-11 deltaget i et kompetenceudviklingsforløb for
skoleledere i Slagelse kommune.
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
21
Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand
Inklusion og inklusionsfremmende initiativer Et mål i udviklingsaftalen under indsatsområdet ”Faglighed i inklusion” er, at styrke en organisation, der fremmer og understøtter, at alle børn og unge udvikler sig personligt, fagligt og socialt i nærmiljøet trods forskellige forudsætninger. Succeskriterier er, at der sættes fokus på ressourcetænkning og, at elevernes kompetencer sættes i centrum for undervisningens organisering.
Af tabel 22 fremgår det, i hvilken grad skolerne arbejder mod målet.
Tabel 22
Storebæltskolen
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Skoleledelsen arbejder målrettet mod inklusion af elever med særlige behov
X
Medarbejderne arbejder inkluderende i deres møde med alle elever
X
Medarbejderne er fagligt kompetente til at inkludere elever med særlige behov
X
Forældrene informeres om vigtigheden af og forventningen til inklusion, evt. ved skolestart
X
Der udarbejdes udvidede elevplaner for elever med særlige behov
X
Handleguiden anvendes X
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
22
Vejledere og særlige ressourcepersoner I udviklingsaftalen er et succeskriterium, at vejledere og faglige ressourcepersoner på
skolerne yder konsultativ bistand i 75 % af arbejdstiden inden for området for at styrke
videndeling og sidemandsoplæring på skolerne.
Tabel 23 viser, hvilke medarbejdere skolen har tillagt en funktion som vejleder eller særlig
ressourceperson (med formelle kompetencer inden for området), om der er udarbejdet en
funktionsbeskrivelse, om 75 % af den tid, der er tillagt funktionen anvendes til vejledning
og sidemandsoplæring, samt om der opleves en positiv effekt af indsatsen.
Tabel 23
Storebæltskolen
Skolen har medarbejdere der er tillagt en funktion som vejleder eller særlig ressource-person inden for området
Der er udarbejdet funktions-beskrivelse
75 % af den tid der er tillagt funktionen anvendes til vejledning og sidemands-oplæring
Der opleves en positiv effekt af indsatsen
Biblioteks-vejledere
Læse-vejledere
X X X
Engelsk- vejledere
It- vejledere
X X X X
Matematik- Vejledere
Naturfags- Vejledere
AKT- medarbejdere
X X X
DSA- medarbejdere
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
23
Anvendelse af konsulenter Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at skolekonsulenterne yder konsultativ bistand på
skolerne for at implementere LP-modellen og andre former for systemisk og anerkendende
tilgang til undervisningen.
Af tabel 24 fremgår det, i hvilken grad ledelse og medarbejdere har anvendt de
kommunale skolekonsulenter til konsultativ bistand og anden hjælp (f.eks. kurser og
videndeling i netværk) i de sidste to skoleår og/eller har anvendt eksterne konsulenter
(ikke kommunale) inden for en række områder.
Tabel 24
Storebæltskolen
Anvendelse af kommunens konsulenter
I høj grad
I nogen grad
I mindre
grad
Slet ikke
Har anvendt eksterne
konsulenter
Vedr. LP- modellen (herunder også PPR´s bistand)
X
Vedr. Dansk som andetsprog
X
Vedr. It i undervisningen
X
Vedr. læseindsats
X
Vedr. Adfærd, kontakt og trivsel – herunder specifikke områder som f.eks. ADHD
X X
Vedr. materialeudvælgelse
X
Vedr. samarbejde og evaluering
X
Vedr. specifikke vanskeligheder – herunder testning
X X
Vedr. skoleorganisering
X
Vedr. særlige etablerede tilbud, f.eks. specialklasser og gruppeordninger
X
Andre områder inden for skoleudvikling
X
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
24
Elevernes trivsel Statusanalysen fra projekt ”Partnerskab om Folkeskolen” har vist, at der er fremgang
angående, hvor mange elever, der har det godt i skolen. I Statusanalysen 2009 var
andelen af elever i kommunen, der gav udtryk for ikke at trives i skolen, på 6 %.
Statusanalysen for 2011 er ikke fuldt afsluttet endnu, men et udtræk af foreløbige
besvarelser viser, at tallet er faldet til 4 % (ud af 2300 elevbesvarelser).
Af tabel 26 fremgår det, hvordan skolen kortlægger og følger op på elevernes trivsel i
skolen.
Tabel 26
Storebæltskolen
Ja Nej
Mobbepolitik/trivselspolitik er udarbejdet/revideret inden for de sidste to år
X
Der er foretaget LP-kortlægning (4.-10. klasse)
x
Der er foretaget andre former for trivselsundersøgelser inden for de sidste to år (evt. på 0.-3. klasse)
X
Der er udarbejdet en konkret handleplan på baggrund af trivselsundersøgelserne
X
LP-modellen6 LP er en forkortelse af ”Læringsmiljø og Pædagogisk
analyse”. Det er et værktøj til udvikling af lærings-
miljøet på skolen med det formål, at øge elevernes
trivsel, motivation og læring. LP-modellen baserer sig
på forskning og har systemteorien som grundlag.
Lp-modellen er implementeret over en 3-årig periode. I
skoleåret 2011/2012 anvender alle folkeskoler i Slagelse
Kommune Lp-modellen.
Af tabel 27 fremgår det, i hvilken grad LP-modellen
anvendes i alle teams, har vist positiv effekt på trivsel
og læringsmiljø, samt i hvilken grad skolens kultur er
præget af den systemiske tænkning.
6 http://www.lp-modellen.dk/
Eventuelt hvilke værktøjer er anvendt til ”andre trivselsundersøgelser”
og hvilke trivselsfremmende initiativer har undersøgelserne givet
anledning til?
Vi er i gang med en ny trivselsundersøgelse og handleplan på området
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
25
Tabel 27
Storebæltskolen
I høj grad I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
LP-modellen anvendes jævnligt i alle teams
X
Anvendelse af LP- modellen har vist en positiv effekt på trivsel og læringsmiljø
X
Skolens kultur er præget af den systemiske tænkning i alle sammenhænge
X
Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Inklusion og
specialpædagogisk bistand”
Anvendelse af konsulenter
Storebæltskolen har deltaget i en række netværk og arbejdsgrupper i samarbejde med
CFS´s-konsulenter.
Skolen samarbejder dagligt med en række konsulenter i forbindelse med forskellige
problemstillinger omkring elevernes handicap.
Elevernes trivsel
Vi er netop i gang med en UMV, som kommer til at ligge på skolens hjemmeside.
Vi har været i gennem kortlægning to og efterfølgende arbejdet med resultaterne i de
forskellige LP-team
LP-modellen
På de Pædagogisk Rådsmøde har alle lærere og pædagoger læst og drøftet”Motivation og
mestring” af Terje Manger (første Pædagogisk Rådsmøde)
”Læringsmiljø og specialpædagogik” af Niels Egelund (andet Pædagogisk Rådsmøde)
”Kommunikation i team og grupper” af Preben Olund Kirkegaard mfl. (Teamsamarbejde)
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
26
Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur Skole-hjem-samarbejde Med overenskomsten OK08 er det ikke muligt at opgøre, hvor mange timer der anvendes
til skole-hjem samarbejdet, da skole-hjem samarbejdet er en del af timepuljen til ”opgaver
i tilknytning til undervisningen”. Det betyder, at der ikke kan sammenlignes med tal fra
tidligere kvalitetsrapporter.
I stedet angives i tabel 28 om skolen har udarbejdet principper for skole-hjem
samarbejdet.
Tabel 28
Anvendelse af Skole-Intra Skole-Intra er en digital kommunikationsplatform, som alle skoler i Slagelse Kommune har
adgang til. Mulighederne i Skole-Intra udvikler sig hele tiden, og har et væld af værktøjer,
som i de fleste tilfælde kan tilpasses den enkelte skoles eller klasses behov. Skole-Intra er
et oplagt supplement i forbindelse med samarbejde og evaluering. Det består af fire
forskellige platforme, der på visse områder kan ”spille” sammen:
Tabel 29 viser, i hvilken grad skolen anvender de fire platforme i Skole-Intra som et
værktøj i hverdagen til kommunikation, samarbejde, udvikling og evaluering.
Tabel 29
Storebæltskolen
Ja Nej
Skolen har udarbejdet principper for skole-hjem-samarbejdet
X
Storebæltskolen
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
Fælles-Intra X Personale-Intra X Forældre-Intra X Elev-Intra X
Skolens kommentar: Forældre Intra indføres til september
Fællesintra (Fælles adgang for alle kommunens skoler)
Personaleintra
Forældreintra
Elevintra
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
27
Kendskab til og anvendelse af Integrationsministeriets værktøjskasser til forældresamarbejde Et af succeskriterierne i udviklingsaftalen under indsatsområdet ”Integration” er, at lærerne
er klædt bedre på til skole-hjem samarbejdet med de nydanske forældre. Et af midlerne er
tre værktøjskasser7, som er udviklet til formålet. Slagelse Kommune har været med i et
pilotprojekt, under værktøjskassernes udvikling. De tre værktøjskasser har titlerne:
Værktøjskasserne er udarbejdet med udgangspunkt i skolens samarbejde med de
nydanske forældre, men er anvendelige til forældresamarbejde generelt. Derfor er alle
skoler blevet spurgt om kendskab til og anvendelse af værktøjskasserne, selv om det ikke
kan forventes, at skoler med få nydanske forældre, har kendskab til værktøjskasserne
endnu.
Tabel 30
Storebæltskolen
Ja Nej
Skolen har kendskab til værktøjskasserne
X
Skolen bruger en eller flere af værktøjskasserne
X
7 Om værktøjskasser til skole-hjem samarbejde:
http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/4868C60F-B8BE-47C8-BF14-C26A0E51F4F2/0/Praesentationafvaerktoejskassertilhjemmeside29410.pdf
Skolens kommentar: Det er ledelsens opfattelse, at lærerne
er klædt godt på i forbindelse med forældresamarbejdet. Alle
klasselærere skriver hver dag besked om dagens aktiviteter i elevens bog.
Værktøjskasse til teammødet
Værktøjskasse til skole-hjem samtalen og hjemmebesøget
Værktøjskasse til forældremødet
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
28
Anvendelse af elevplaner/uddannelsesplaner For hver elev i 0.-7. klasse skal der udarbejdes elevplan til brug for den løbende evaluering
af undervisningen. På 8. og 9. klassetrin udarbejdes elevplan og uddannelsesplan og på 10.
klasse er der alene krav om en uddannelsesplan. Elevplaner/uddannelsesplaner er et
vigtigt redskab i forbindelse med skole-hjem samarbejdet.
Af tabel 31 fremgår det, hvordan skolen arbejder med elevplaner/uddannelsesplaner.
Tabel 31
Storebæltskolen
Ja Nej
Skolens elevplaner/uddannelsesplaner er elektroniske (købte eller selvudviklede)
X
Skolen har udarbejdet principper for indhold og anvendelse af elevplaner/uddannelsesplaner
X
Elevplanerne/uddannelsesplanerne anvendes aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen
X
Eleven inddrages i og medvirker ved opstilling af mål og fremadrettet opfølgning
X
Elevplanerne/uddannelsesplanerne danner baggrund for forældresamtalen
X
Hvilke værktøjer anvendes til elektroniske
elevplaner/uddannelsesplaner (købte eller selvudviklede)? Evt.
andet.
Storebæltskolen har tre typer planer:
1) Individuel elevplan til alle elever
2) Individuel handleplan til alle elever
3) Individuel elevprofil til alle elever
Alle planer ligger på intranettet og er selvudviklede.
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
29
Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen Tabel 32 viser, om skolen har udarbejdet strategier for, hvordan den løbende evaluering af
elevernes udbytte tilrettelægges, og hvilke metoder der anvendes, der hvor det er muligt
at inddrage eleverne i undervisningens tilrettelæggelse.
Tabel 32
Storebæltskolen
Ja Nej
Skolen har udarbejdet strategier for, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte tilrettelægges
X
Der anvendes løbende prøver/test ud over de kommunale og nationale krav
X
Der anvendes løbende elevportfolio og/eller elevlogbog
X
Der anvendes løbende elevsamtaler og/eller elevinterviews
X
Der anvendes redskaber til målopfyldelse sammen med eleverne, f.eks. målcirkler, "kan/kan næsten", "rød-gul-grøn", "smileys"
X
Evt. andet - noter nærmere nedenfor
X
Evt. andet: Hvert andet år udarbejdes UVM, som ligger på skolens
hjemmeside.
Der udarbejdes kortlægningsundersøgelser i forbindelse med LP- arbejdet.
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
30
Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”skole-hjem samarbejde og evalueringskultur”
Ressourcer afsat pr. lærer til forældresamarbejde
En del af lærernes faktor i overenskomsten
Ressourcer afsat pr. lærer til elevsamtaler
En del af lærernes faktor i overenskomsten
Anvendelse af Skole-Intra
Alle elever har en personlig bog hvor medarbejdere og forældre skriver hver dag.
Kendskab til og anvendelse af værktøjskasser til forældresamarbejdet
Medarbejderne har kendskab til værktøjskasserne
Anvendelse af elevplaner/uddannelsesplaner
Alle elever har individuelle elevplaner, hvor lærerne og terapeuterne løbende opstiller
nye mål og evaluere de gamle mål. Pædagogerne udarbejder handleplaner i
samarbejde med lærerne. Lærerne og pædagogerne udarbejder fælles elevprofiler.
Alle planer ligger på intra og gennemgås med forældrene (som underskriver planerne)
mindst to gange årligt.
Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af
undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse
Se ovenstående
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
31
Kapitel 7: It i undervisningen
Antal elever pr. nyere computer Tabel 33 viser antal elever pr. nyere computer og gennemsnit for hele kommunen for
2008/2009 og 2010/2011. Kun computere, der er under 5 år og har internetopkobling, er
medtaget. Antal computere er opgjort pr. marts 2011.
Tabel 33
Antal elever pr. interaktiv tavle Tabel 34 viser antal af elever pr. interaktiv tavle og gennemsnit for hele kommunen for de
sidste to skoleår. Kun interaktive tavler, der benyttes til undervisning og er under 5 år
gamle er medtaget.
Tabel 34
Anvendelse af it i daglig undervisning It- og medier er en integreret del af folkeskolens fag. Kravene til elevernes it- og
mediekompetencer indgår i Fælles mål for de enkelte fag og i Faghæfte nr. 48.8 I
udviklingsaftalen er it i undervisningen et indsatsområde, hvor de fastsatte mål skal føre
frem mod en bedre integration af it i fagene, bl.a. gennem FIIT-projektet9 , som endnu ikke er afsluttet.
8 ”It- og mediekompetencer i Folkeskolen – faghæfte 48”
http://www.uvm.dk/~/media/Publikationer/2010/Folkeskolen/Faelles%20Maal%202009%20-%20It-%20og%20mediekompetencer%20i%20folkeskolen/It-%20og%20mediekompetencer%20i%20folkeskolen.ashx 9 FIIT-projektet (Fagenes Integration af IT). Et fagdidaktisk projekt for integration af It i fagene dansk, engelsk og
matematik på mellemtrinnet. Projektet er forankret i Center For Skole med lærermiddel.dk som ekstern partner. Projektet er delvist finansieret af Undervisningsministeriet. Fire af kommunens skoler er involveret i projektfasen, der løber fra 2010-2011.
Storebæltskolen
Skolen 2010/2011
Gns. kommunen 2010/2011
Skolen 2008/2009
Gns. kommunen 2008/2009
Antal elever pr. Computer
2,0 2,1 1,1 2,5
Storebæltskolen
Skolen 2010/2011
Gns. Kommunen 2010/2011
Skolen 2009/2010
Gns. Kommunen 2009/2010
Antal elever pr. interaktiv tavle
111 39,1 - 52
Skolens kommentar: Der benyttes 0-1 kontakter, Flexiboard, talemaskiner
osv. i stedet.
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
32
Tabel 35 viser på hvilken måde, og en vurdering af, i hvilken grad it anvendes på skolen i
den daglige undervisning.
Tabel 35
Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”It i
undervisningen”
Antal elever pr. nyere computer
Der er ca. to elever pr. computer. Flere af eleverne har imidlertid individuelle
talemaskiner.
Antal elever pr. interaktiv tavle
Skolen har én interaktiv tavle
Anvendelse af it i daglig undervisning
Vi er i gang med at oprette et kommunikationslokale, som har til formål at understøtte
it i den daglige undervisning.
Storebæltskolen
I høj grad
I nogen grad
I mindre
grad
Slet ikke
Der undervises i og anvendes it-baserede værktøjsprogrammer, f.eks. tekstbehandling, regneark og præsentationer
X
Der undervises i og anvendes it-baserede faglige læringsprogrammer, f.eks. skoleaftalen, egne licenser eller gratisprogrammer på nettet
X
Der undervises i og anvendes søgning på internettet
X
Der undervises i Web-etik og digital dannelse
X
Undervisningen tilrettelægges så elever med læse-/skrive-vanskeligheder kan udnytte it som kompenserende redskab
X
Skolens kommentar: I det kommende skoleår oprettes et it-faglokale som
skal understøtte it i den daglige undervisning.
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
33
Kapitel 8: Sundhed og uderummet som læringsmiljø
Fysisk aktivitet i skole/SFO Et succeskriterium i udviklingsaftalen
inden for det tværfaglige indsats-
område ”sundhed” er, at alle skoler,
ved udgangen af 2011, har iværksat
minimum en ny aktivitet, der bidrager
til, at alle elever bevæger sig mindst en
time om dagen i skoletiden. Dette
succeskriterium indgår som et led i
Projekt ”Motion i skoler”10
Tabel 36 viser, hvilke tiltag skolen
allerede har iværksat, der kan bidrage
til mere bevægelse i skoletiden.
Tabel 36
10
Om ”Motion i skoler” i Slagelse Kommune http://www.slagelse.dk/Kultur+og+Fritid/Fritid+og+Idraet/breddeidraet/Motion+i+skoler/Motion+i+skoler.htm
Storebæltskolen
Ja Nej
Udvidet antal idrætstimer på nogle klassetrin eller oprettet idrætslinje
X
Bevægelsesaktivitet på skoleskemaet ud over idrætsundervisningen, f.eks. morgenløb
X
Der arbejdes strategisk med at få mere bevægelse ind i den faglige undervisning
X
Legepatrulje
X
Udvidede tilbud af bevægelsesaktiviteter i pauser og/ eller SFO, f.eks. åben hal eller indkøb af sportsrekvisitter
X
Samarbejde med lokale idrætsforeninger og klubber
X
Evt. andet
X
Evt. andet: Alle elever modtager ugentligt to timers undervisning i
svømning. De multihandicappede elever tilbydes svømning i
varmvandsbassin
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
34
Rusmiddelpolitik Et succeskriterium i udviklingsaftalen inden for det tværfaglige indsatsområde ”sundhed” er,
at alle skoler skal have udarbejdet en lokal rusmiddelpolitik og offentliggjort den på skolens
hjemmeside medio 2011. De fem forebyggelsesgrupper understøtter arbejdet.
Tabel 37 viser, hvor langt skolen er med udarbejdelse af en lokal rusmiddelpolitik.
Tabel 37
Anvendelse af naturskolearrangementer Et mål i det tværfaglige indsatsområde ”Agenda 21” er, at fastholde og udvikle natur-
skoleaktiviteter for børn og unge, for at styrke deres viden, handlekompetencer og erfaring
med natur, miljø og sundhed11.
Et af succeskriterierne i udviklingsaftalen er, at skoler i Slagelse Kommune har booket 100
naturskolearrangementer om året.
Tabel 38 viser skolens konkrete antal bookninger til naturskolearrangementer for 2009-
2010 og 2010-2011.
Data er hentet fra Slagelse Naturskole
Tabel 38
Uderummet som læringsmiljø Et af succeskriterierne i udviklingsaftalen er, at skoler og SFO mindst en gang i et skole-
forløb anvender uderummet som læringsmiljø.
At anvende uderummet som læringsmiljø skal forstås som pædagogiske arbejdsformer,
hvor undervisningen regelmæssigt foregår uden for skolens mure, f.eks. i nærmiljøet, i
naturen, i samfundslivet i kulturelle institutioner m.v.
Tabel 39 viser, i hvilken grad skolen anvender uderummet som læringsmiljø.
11
Naturskolen: http://www.slagelse.dk/Naturskole/Forside.htm
Storebæltskolen
Er udarbejdet og offentliggjort
Er i gang Er ikke kommet i gang endnu
Rusmiddelpolitik
X
Storebæltskolen
Skolens antal bookninger 2010-2011
Naturskolens bookninger i alt 2010-2011
Skolens antal bookninger 2009-2010
Naturskolens bookninger i alt 2009-2010
Naturskole-arrangementer
9 125 8 100
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
35
Tabel 39
Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Sundhed og
uderummet som læringsmiljø” Fysisk aktivitet i skolen
Storebæltskolen lægger stor vægt på fysisk aktivitet. Alle elever har således svømning på
alle klassetrin og er ude i alle pauser. I alle pauser tilbydes fodbold på boldbanen og kaste-
gribelege i hallen.
Rusmiddelpolitik
Enhver form for rusmidler er ikke tilladt på skolen. Problematikken har aldrig været aktuel.
Anvendelse af uderummet som læringsmiljø
Mange lærere/pædagoger benytter de grønne områder og vandet omkring skolen i
undervisningen. Skolen har en kontaktperson til naturskolen, som formidler derfra til alle
medarbejdere via intra eller på orienteringsmøderne.
Anvendelse af naturskolearrangementer
Skolen benytter ikke naturskolearrangementerne.
Storebæltskolen
I høj grad I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Skolen anvender uderummet som læringsmiljø
X
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
36
Kapitel 9: Høringssvar
Høringssvar afgivet af Storebæltskolen:
1. Fremtidige fælleskommunale indsatser
På baggrund af kvalitetsrapportens resultater har Center for Skole angivet anbefalinger til
fremtidige fælleskommunale indsatser i hovedrapporten på side 12.
Høringssvaret skal indeholde en udtalelse om, hvordan høringsparterne forholder sig til
Center for Skoles anbefalinger.
Matematik og de naturfaglige fag: Styrkelse af fagligheden, bl.a. gennem kurser for
faglærere i faglig læsning.
Bestyrelsen og MED-udvalget har ingen yderligere kommentarer.
Læseindsats: Med særlig fokus på faglig læsning i alle fag i udskolingen, samt
differentiering af undervisningen.
Bestyrelsen og MED-udvalget har ingen yderligere kommentarer
Ungdomsuddannelse: Med særlig fokus på styrkelse af de faglige læringsmiljøer på
skolerne, samt udvikling og etablering af brobygningsprocedurer.
Bestyrelsen og MED-udvalget har ingen yderligere kommentarer
Inklusion: Skærpet indsats på styrkelse af gode læringsmiljøer, bl.a. gennem fastholdelse
og udvikling af den systemiske tænkning og LP-modellens anvendelse. Opbygning og
implementering af ressourcecentre.
Bestyrelsen og MED-udvalget har ingen yderligere kommentarer
It- i undervisningen: Udarbejdelse af en vejledende handleplan på området i stil med
læse-handleplanen.
Bestyrelsen og MED-udvalget har ingen yderligere kommentarer
Sundhedsindsats: Styrke indsatsen for både fysisk og psykisk trivsel så bl.a. elevfraværet
falder. Udvikle, implementere og udbrede igangværende sundhedsindsatser, herunder
breddeidræts-projektet.
Bestyrelsen og MED-udvalget har ingen yderligere kommentarer
Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)
37
3. Fokusområder på skolen
Skolerapporterne kan bidrage til at identificere potentialer og fremadrettede
udviklingsområder.
Høringssvaret skal indeholde en udtalelse om, hvilke udviklingsområder skolen vil prioritere i
de kommende år.
Bestyrelsen og MED-udvalget tilslutter sig Center for Skoles anbefalinger.
Bestyrelsen og MED-udvalget vil det kommende år fortsat prioritere følgende
De tosprogede elever: Skærpe indsatsen på fagligheden og samarbejdet med forældrene
med henblik på, at flere tosprogede elever får en ungdomsuddannelse og evt.
videreuddannelse. Styrke lærernes kompetencer inden for DSA, så DSA i højere grad bliver
en dimension i den almindelige undervisning.
Bestyrelsen og MED-udvalget har ingen yderligere kommentarer
Kompetenceudvikling: Særlig fokus på områder inden for læsning, it i undervisningen,
matematik og de naturfaglige områder, DSA og LP. Det skal bl.a. ske gennem uddannelse,
aktionslærings-forløb, videndeling og vejledning. Al kompetenceudvikling skal understøtte
inkluderende og systemisk tænkning.
Bestyrelsen og MED-udvalget har ingen yderligere kommentarer
2. Skolens anvendelse af kvalitetsrapporten
Kvalitetsrapportens formål er blandt andet, at fremme dialogen og systematisere det
løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet.
Høringssvaret skal indeholde en udtalelse om, på hvilken måde høringspartnerne påtænker
at anvende kvalitetsrapporten som procesredskab med henblik på kvalitetsudvikling af
undervisningen.
Høringsparterne vil bruge kvalitetsrapporten aktivt med henblik på at
kvalitetssikre undervisningen. Delkonklusioner vil løbende tages op på de
månedlige møder i både Bestyrelsen og i MED-udvalget.