Særlige arbejdsbeskrivelse Totalentreprise...

Bro 0000522-0-001.30 UF af gangsti 30, Lundegårdsstien

Bro 0000522-0-003.00, UF af gangsti

Totalentreprise AV-OD-HN-522Vedligeholdelse af broer o. a. bygværker

Ballerup-Frederikssund-Kregme

April 2018

Særlige arbejdsbeskrivelse

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) Indholdsfortegnelse Side 1 af 84

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE .............................................................................................................................. 1

SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER – SAB-TEKNIK .................................................................................. 1

Generelt .............................................................................................................................................................. 1

Projektering ........................................................................................................................................................ 2

Arbejdsplads ..................................................................................................................................................... 11

4.2 Materialer ................................................................................................................................................ 17

4.4 Kontrol .................................................................................................................................................... 20

5.1 Verifikation af eksisterende ledninger .................................................................................................... 21

Jordarbejder ..................................................................................................................................................... 26

Ubundne bærelag ............................................................................................................................................. 29

Afvandingsarbejder ........................................................................................................................................... 30

Stillads og Form ................................................................................................................................................ 32

Slap Armering ................................................................................................................................................... 36

Beton ................................................................................................................................................................ 38

Betonreparation ................................................................................................................................................ 41

Broautoværn og -rækværker ............................................................................................................................ 45

Bitumenbaseret fugtisolering ............................................................................................................................ 48

Kunststofbaseret fugtisolering .......................................................................................................................... 51

Brobelægninger ................................................................................................................................................ 54

Kunststofbelægning .......................................................................................................................................... 56

Elastiske Fuger ................................................................................................................................................. 59

Kørebaneafmærkning ....................................................................................................................................... 61

Vejbelægning .................................................................................................................................................... 63

1 Alment ........................................................................................................................................................ 63

Brolægning ....................................................................................................................................................... 67

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) Indholdsfortegnelse Side 2 af 84

Overfladebeskyttelse af betonoverflader .......................................................................................................... 71

Opbrydningsarbejder ........................................................................................................................................ 74

Nedbrydnings-, behugnings- og afrensningsarbejder ...................................................................................... 76

Vejrligsforanstaltninger ..................................................................................................................................... 79

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) Forundersøgelser Side 1 af 84

SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER – SAB-TEKNIK

Generelt

Denne Særlige Arbejdsbeskrivelse – SAB-TEKNIK omfatter en generel beskrivelse for en række de-sign- & build-opgaver for vedligehold af Vejdirektoratets almindelige bygværker – dvs typisk betonbyg-værker (broer, gang- og stitunneler, rør mv.) med spændvidde større end 2 m.

For hver af opgave omfatter entreprenørens ydelser:

• Projektering (tegninger, beregninger og arbejdsbeskrivelser) • Udførelse af opgaven • Tilsyn med opgaven • Som-udført dokumentation

Opgaverne omfatter i overskrifter:

• Omisolering med profileringslag i beton samt fugtisolering og brobelægning • Vejautoværn på plint

Derudover vil der kunne forekomme betonreparationer i varierende omfang på samtlige dele af byg-værkernes betonkonstruktioner og/eller overfladebehandling af disse.

Efterfølgende benævnelser af ”Ved omisolering”, o.lign. henviser til ovenstående kategorier. Af entre-prenørens projektering skal det fremgå, hvilke dele af SAB-teknik, der kommer til anvendelse.

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) SAB – Projektering

Side 2 af 84

Projektering

1 Bygherrens ydelser

1.1 Grundlag

Bygherren stiller følgende til rådighed for entreprenøren:

• Tegningsmateriale, statiske beregninger, eventuelle bæreevneundersøgelser, som udført do-kumentation, eftersynsrapporter, historik for bygværker mv. (i det omfang de pågældende op-lysninger forefindes). Hovedparten af dokumentationen foreligger som pdf-filer. Materialet er tilgængeligt i Vejdirek-toratets drifts- og vedligeholdssystem for bygværker DanbroWeb på Vejdirektoratet.dk > Vej-sektor > Ydelser > Programmer > DANBRO > DanbroWeb (http://danbroweb.vd.dk/DanbroWeb/DanbroWeb.dll/Start)

• Vejdirektoratets typetegninger, paradigmer og vejledninger mv. Materialet kan findes på Vejdirektoret.dk > Vejsektor > Leverandørportal > Kvalitetsledelses-system

• Vejregler, håndbøger, vejledninger mv. Materialet findes på http://vejregler.lovportaler.dk

1.2 Forundersøgelser

Bygherren har udarbejdet general- og særeftersyn med tilhørende registreringer, undersøgelser og målinger, ud fra hvilke de udbudte opgaver er blevet fastlagt. Disse forundersøgelser er tilgængelige via DanbroWeb.

1.3 Adgang til DanbroWeb

Adgang til DanbroWeb fås ved at gå ind i DanbroWeb:

• Vejdirektoratet.dk > Vejsektor > Ydelser > Programmer > DANBRO > DanbroWeb http://danbroweb.vd.dk/DanbroWeb/DanbroWeb.dll/Start

På startsiden aktiveres menupunktet ”Ny bruger”, formularen udfyldes og man modtager e-mail med kodeord.

2 Entreprenørens ydelser

2.1 Alment

Entreprenøren skal udarbejde detailprojekt for renovering af de omfattede brokonstruktioner på bag-grund af de angivne forudsætninger og i overensstemmelse med myndighedsgodkendelser og forun-dersøgelser samt gældende regler, forskrifter og retningslinjer for denne type af opgave.

http://danbroweb.vd.dk/DanbroWeb/DanbroWeb.dll/Start

http://vejregler.lovportaler.dk/

http://danbroweb.vd.dk/DanbroWeb/DanbroWeb.dll/Start


Side 3 af 84

Entreprenørens projektering omfatter, men er ikke begrænset til de i SAB – Generelt anførte opgaver:

• Omisolering med profileringslag i beton samt fugtisolering og brobelægning

• Betonreparationer

• Overfladebehandling: Betonkonstruktioner

Med mindre andet er anført i entrepriseaftalen, skal vejreglernes retningslinjer og vejledninger som udgangspunkt følges.

2.2 Projekteringsansvar og projektopfølgning

Den projekteringsansvarlige skal have minimum 5 års relevant og dokumenteret erfaring inden for fagområder omfattet af opgaven.

Entreprenøren og den projekterende har under reparationsarbejdets udførelse ansvaret for at tilse, at arbejdet gennemføres i overensstemmelse med projektet og entrepriseaftalen. Tilsyns- og projektop-følgningsopgaven skal indgå som en del af entreprenørens arbejdsplan. Dette inkluderer en fastlæg-gelse af milepælstilsyn hvor totalentreprenørens tilsyn som minimum skal være til stede på pladsen og acceptere det udførte arbejde.

Den projekterende er forpligtet til at deltage i og gennemføre de i udbudsmaterialet gældende projekt-gennemgangsmøder og byggemøder (jf. SAB-Styring og samarbejde).

3. Projekteringsforudsætninger

3.1 Alment

Entreprenørens detailprojektering skal baseres på Projekteringsregel for broer i gældende udgave. Derudover skal projekteringen ske iht. gældende udgaver af projekteringsvejledninger og -regler for de respektive arbejder. Projekteringsvejledninger og -regler kan findes på http://vejregler.lovportaler.dk/ > Anlæg og planlægning.

Kravspecifikation for materialer fremgår af de respektive SAB-afsnit.

Entreprenøren skal i sin projektering tage udgangspunkt i, at eksisterende forhold skal genskabes med henblik på at minimere udgifter til følgetilpasninger af omgivende vejanlæg mv.. Dog påhviler det entreprenøren at søge faldforhold på både beton- og belægningsoverflader forbedret gennem sikring af, at vand ledes effektivt væk fra konstruktionen, fx ved forøgelse af længde- og tværfald, udbedring af lunker, etablering af kontrabanketter, kunstige rendestensfald mv.

I det omfang, entreprenøren foreslår anvendelse af løsninger, som ikke er omfattet af gældende vej-regler, udbudsforskrifter, normer og standarder, skal entreprenøren redegøre detaljeret for disse og i fornødent omfang fremskaffe dokumentation for de pågældende løsningers anvendelse, herunder referencer fra tidligere anvendelse af løsningerne. Dokumentationen skal omfatte forhold vedrørende både dimensionering, konstruktiv udformning, udførelse, drift, levetid og holdbarhed, således at kvali-teten er entydigt beskrevet. Løsninger skal godkendes a af Vejdirektoratet i projekteringsfasen før udførelse.

http://vejregler.lovportaler.dk/


Side 4 af 84

3.2 Forundersøgelser

Entreprenøren skal forudsætte udført arbejder af omfang og karakter som nævnt i forundersøgelserne leveret af bygherren, jf. afsnit 1.2.

Entreprenøren skal på anmodning fra bygherren udførte supplerende forundersøgelser af nedenstå-ende karakter til afklaring eller bekræftelse af reparationsmetode forudsat i udbudsmaterialet.

Hvis der visuelt konstateres øget skadesomfang eller ændring af forudsætninger, kan entreprenøren foreslå supplerende forundersøgelser til afklaring af optimalt reparationsomfang og karakter.

Undersøgelsesmetoder og- omfang aftales i hvert enkelt tilfælde med bygherren inden iværksættelse.

Grundlæggende vil sådanne undersøgelser kunne omfatte:

1. Ophugning til og undersøgelse af fugtisolering, herunder om fugtisoleringen har vedhæftning til underlaget

2. Ophugning til armering 3. Målinger af kloridindhold 4. Måling af karbonatiseringsdybde 5. Udboring af borekerner til makro- og eventuelt mikroanalyse Resultater af forundersøgelser skal forelægges bygherren med henblik på at aftale eventuelle konse-kvenser for reparationsmetoder og -omfang. Entreprenøren kan foreslå bygherren brug af mere avancerede undersøgelsesmetoder, hvis skadetil-standen vurderes at berettige hertil. Kloridmålinger

Måling af betonens kloridindhold typisk i tre dybder (0-25 mm, 25-50 mm og 50-75 mm):

• På brodækket: Min. 3 steder • På brodækkets underside: 3 steder.

Kloridindholdet skal bestemmes ved RCT-analyse af betonborepulver. For hver måling bores 2 ø20 mm huller med max. afstand 5 cm og støvet blandes i de foreskrevne intervaller. Entreprenøren skal kunne udføre RCT-analyse af borepulver på byggepladsen. Analysen skal udføres ved vejning.

Resultatet skal forelægges for bygherren med henblik på at aftale eventuelle konsekvenser af de ud-førte målinger. Vejledende kan forudsættes:

• Kloridindholdet målt som % af tør betonvægt i det eksisterende betondæklag må ikke oversti-ge 0,05 % i armeringsniveau. Hvis indholdet er højere, skal betonen fjernes i en dybde af 30 mm bag over-sidearmeringen (etablering af bagsidedæklag).

• Kloridindholdet målt som % af tør betonvægt i det eksisterende betondæklag må ikke oversti-ge 0,15 % i de yderste 10 mm. Hvis indholdet er højere, skal dæklaget fjernes.

• Kloridindholdet målt som % af tør betonvægt må ikke overstige 0,05 % i de yderste 10 mm fra den behuggede overflade.

AKR

Ved mistanke om AKR-forårsaget skadesudvikling eller lignende udtages minimum 3 borekerner Ø100 mm pr. bygværk af en længde på minimum 200 mm for at dokumentere tilstanden – dog for kantbjæl-


Side 5 af 84

ker minimum 150 mm. Kernerne udtages, hvor en vurdering af lyden fra slag med hammer giver størst sandsynlighed for laminering.

Entreprenøren skal sikre, at udboring af disse kerner ikke sker gennem hovedarmering eller spændt armering

Entreprenøren kan foreslå bygherren brug af mere avanceret undersøgelsesudstyr hvis skade-tilstanden vurderes at berettige hertil.

Entreprenøren skal på anmodning fra bygherren udføre forundersøgelser af ovenstående karakter til afklaring eller bekræftelse af istandsættelsesstrategien inkluderet i udbudsmaterialet.

3.2 Levetider

Entreprenøren skal generelt gennem sin projektering sikre minimumslevetider for hele bygværksdele som følger:

• Brodæk og understøtninger 100 år • Kantbjælker 50 år • Fugtisolering 50 år • Belægning – bærelag 50 år • Belægning – slidlag 15 år • Belægning – kunststofbelægning 15 år • Lejer 50 år • Dilatationsfuger – mekaniske 50 år • Dilatationsfuger – støbte fuger 20 år • Dilatationsfuger – Stenfyldte 20 år • Autoværn og rækværker 50 år • Overfladebehandling af ikke varmgalvaniseret stål 40 år

(dog pletmaling efter 20 år) • Overfladebehandling af beton 20 år

3.3 Betonkonstruktioner

For nye bygværksdele i beton projekteres ny armering og beton iht. relevante Eurocodes med danske annekser, ”Projekteringsgrundlag for broer” og ”Vejledning til belastnings- og beregningsgrundlag for broer” i gældende udgaver.

Ved reparation af eksisterende bygværksdele gennemføres grundig undersøgelse af eksisterende beton og armering. Herudfra fastlægges krav til beton/mørtel med tilhørende udførelsesmetoder. Ved konstatering af tæret eller mangelfuld armering omfatter projekteringen tillige beregning af nødvendig suppleringsarmering.

Entreprenøren skal i sin projektering af nye konstruktionsdele dokumentere, at max. temperaturdiffe-rens (middeltemperatur i hhv. ny og eksisterende beton) på 15 grader mellem nye og eksisterende betonkonstruktioner kan overholdes. Alternativt kan det ved beregning dokumenteres, at 80 % af be-tonens aktuelle spaltetrækstyrke ikke overskrides.

Ved projektering af nye kantbjælker skal det dokumenteres iht. Vejregel for opsætning af autoværn, at kræfterne fra en påkørsel af det valgte broautoværn eller rækværk kan optages af den nye eller den eksisterende kantbjælke, og at kræfterne kan overføres til brokonstruktionen. Der skal fremlægges beregningsdokumentation, der tydeligt viser alle skridt i beregningen.

Følgende normgrundlag er som minimum gældende


Side 6 af 84

• DS/EN 1990. • DS/EN 1991-1-1 inkl. NA. • DS/EN 1992-1-1 inkl. NA.

Påstøbninger skal designes, så der skabes fuld konstruktiv sammenhæng med den eksisterende kon-struktionsdel. Påstøbninger skal som udgangspunkt minimeres for at minimere både de direkte udgif-ter og den nødvendige tilpasning af øvrige konstruktions- og vejelementer.

Ved udførelse af betonpåstøbning på bropladens overside i form af forstærknings- eller profileringslag gælder:

• Ved lagtykkelser t ≥ 80 mm udføres betonpåstøbningen som armeret beton • Ved lagtykkelser t < 80 mm udføres betonpåstøbning som mørtel

3.3 Stillads og form

Entreprenøren projekterer samtlige stillads- og formkonstruktioner, herunder også sikkerhedsværn, afskærmninger, fastgørelser, nedsænknings- og løftearrangementer og adgangsveje, iht. designklas-se DS/EN 12812 samt i henhold til Håndbog Projekteringsgrundlag for støbestilladser i gældende udgave.

Stilladskonstruktioner skal henføres til konsekvensklasse CC3 (Tidligere høj sikkerhedsklasse og skærpet kontrolklasse). Fundering kan henføres til konsekvensklasse CC3.

Vedrørende generelle krav til dimensionering af stilladser henvises til Tilsynshåndbog for støbestillad-ser.

Adgangsstilladser

Der skal anvendes typegodkendte stilladser. Al projektering (lastklasser, fastgørelser, inddækninger, mv) skal gennemføres projektspecifikt og iht. typegodkendelse samt leverandørens anvisninger.

Entreprenøren projekterer samtlige stillads- og formkonstruktioner, herunder sikkerhedsværn, af-skærmninger og adgangsveje, samt evt. interimsramper og adgangsveje til tilstødende veje samt un-derførte etager eller vej. Konsekvensklassen skal som minimum fastsættes til CC2.

Arbejdsstilladserne skal udformes således, at krav til fritrum og antal af kørespor for den underførte vej opretholdes i fuldt omfang under arbejdets udførelse - bortset fra tidspunkter for op- og nedtagning af stilladser.

Beregningsgrundlag Forme og stilladser skal vurderes for såvel anvendelsesgrænsetilstanden som brudgrænsetilstanden. Ved opstilling af kravene for anvendelsesgrænsetilstanden skal kravene til den færdige konstruktions geometri iagttages.

Der skal tages særligt hensyn til excentriciteter og robusthed.

Afskærmninger på broer og stilladser Hvor der er risiko for frit fald eller nedstyrtningsfare skal sikkerhedsforanstaltninger være iht. AT-vejledning A.2.1,"Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser", november 2005.


Side 7 af 84

Foranstaltningerne hertil kan udføres med tæt skærm monteret på rækværker eller tilsvarende. Skærme og rækværker på brostilladser mod det fri skal have en højde på mindst 1,20 m over ny kant-bjælke højde.

Form

Den beregnings- og tegningsmæssige dokumentation af formbærende elementer og formhud samt understøtninger og afstivninger skal indgå i den samlede stilladsdokumentation.

Fastholdelse af endeform ved broender og særlige afstivninger i forbindelse med skrå broen-der, hvor spær er afskåret eller udført asymmetrisk, skal dokumenteres beregnings- og teg-ningsmæssigt.

Alle mekaniske forbindelser for afstivninger, formhud og opklodsninger/kiler skal fremgå af tegningsdokumentationen.

Deformationer

Entreprenøren skal tage højde for evt. sætninger og deformationer af stillads.

Stillads og form for nystøbning af kantbjælker skal alene understøttes af eksisterende overbygning således, at deformationer af overbygningen fra bl.a. trafikbelastning frit kan finde sted.

Dokumentation

Dokumentationen skal udarbejdes specifikt, som selvstændige dokumenter vedr. stilladset. Såfremt der foretages ændringer mv. i dokumentationen, fremsendes hele dokumentet i ny version (med angi-velse af rev. nr./bogstav samt dato).

Ingen arbejder i forbindelse med stillads og form må igangsættes før entreprenørens samlede stillads- og formprojekt er skriftligt godkendt af bygherren, jf. SAB Teknik, Projektering. Beregningerne og teg-ninger skal forelægges til bygherrens godkendelse mindst 10 arbejdsdage før det påregnes at i gang-sætte arbejdet.

3.4 Broautoværn og -rækværker

”Autoværn og tilhørende udstyr. Håndbog” oktober 2015, er gældende. Hvor der i håndbogen er anført ”bør”, erstattes dette generelt af ”skal”, dog skal placering mv. ske under hensyntagen til eksisterende forhold.

Broautoværn og -rækværker skal være CE-mærkede. Der henvises til krav anført i SAB - Broautoværn og rækværker.

Autoværn og rækværker skal udføres i stål. Broautoværn skal leveres med påmonteret afviserprofil til sammenkobling med afviserprofil på tilstødende vejautoværn med B-profil.

Broautoværnet skal opfylde de europæiske standarder for autoværn DS/EN 1317-1, DS/EN 1317-2 og DS/EN 1317-5, og være testet til styrkeklassen H2 med en arbejdsbredde på W3 og skadesrisiko-klasse A eller B.

Broautoværnet skal, dog kun i de tilfælde hvor der er stitrafik (gående eller cyklister) op mod autovær-net, være forsynet med udfyldningsstænger således, at åbninger enten vandret eller lodret maksimalt har en bredde på 120 mm.


Side 8 af 84

Afstanden fra belægningsoverfladen til overside håndliste af både broautoværn og -rækværk skal være min. 1200 mm.

Entreprenøren skal designe forstærkede overgangsstrækninger, der opfylder vejreglernes krav, og samtidigt tager hensyn til broautoværnets og vejautoværnets udformning, hvad angår forskel i styrke-klasser og arbejdsbredde.

Vejautoværn på den overførte vejs rabatarealer skal på broen projekteres som ”vejautoværn på plint”, idet vejautoværnet fastgøres på en langsgående betonplint i hele broens længde. Den projekterende skaI afdække optimum af autoværnsplintens bredde og udstrækningen af autoværnstilpasning uden for broen.

Hvor der ikke iht. vejreglen er krav til opsætning af autoværn, projekteres i stedet brodækværk med lodrette udfyldningsstænger.

3.5 Fugtisolering

Fugtisolering udføres som enten bitumenbaseret fugtisolering (type IVa) eller som kunststofbaseret fugtisolering (type V).

Entreprenøren skal i hvert konkret tilfælde gennem detailprojektering fastlægge den mest hensigts-mæssige type fugtisolering. Ved bitumenbaseret fugtisolering tages udgangspunkt i ”Projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelægning” med de tilhørende standardtegninger for bitumenpla-deisolering. Entreprenørens ydelser udgør hvor hvert bygværk en konkret tilpasning af tegningerne svarende til den konkrete geometri og de valgte materialer. Ved kunststofbaseret fugtisolering skal der i samarbejde med leverandøren sikres mindst lige så detal-jerede inddæknings- og afslutningsløsninger som ved bitumenbaseret fugtisolering. Samtidig skal den fysiske udstrækning af inddækninger og afslutninger mindst svare til kravene for bitumenbaseret fugt-isolering. Endelig skal der projekteres en passende bond coat mellem fugtisoleringen og de oven lig-gende belægningslag.

3.6 Asfaltbelægning

Entreprenøren skal i sin projektering fastlægge, om der skal indbygges brobelægning eller vejbelæg-ning/vejkasse på broen. Ved lagtykkelse af det samlede materiale på brodækket på mere end 500 mm skal der påregnes indbygget vejkasse på broen.

Ved indbygning af brobelægning skal projekteringen tage udgangspunkt i ”Projekterings af bitumen-baseret fugtisolering og brobelægning”. Der skal indbygges en holdbar opbygning iht. projekteringsvej-ledningen i form af et drænlag, et beskyttelseslag og et slidlag. Den underliggende betonoverflade skal profileres på en måde, så der kan sikres konstante belægningstykkelser på samtlige kørebane-arealer. Indarbejdelse af et variabelt bituminøst opretningslag kan alene accepteres af bygherren.

Ved indbygning af vejkasse og evt. jordfyld på brodækket tages udgangspunkt i ”Dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger”, idet lagtykkelser i videst muligt omfang bør udføres som på de tilstødende vejarealer.

3.7 Kunststofbelægning:

Kunststofbelægning projekteres i henhold til ”Projektering af kunststofbelægning”.

Kunststofbelægningen skal dertil projekteres i henhold til standardtegningerne som skal tilpasses på konkrete tegninger for hvert enkelt bygværk. Kunststofbelægningen skal dimensioneres tilpasset den


Side 9 af 84

enkelte bro (stitrafik/<4.000/ 4.000-10.000 køretøjer (ÅDT), jf. ”Vejregler for projektering af kunststof-belægning”.

Kunststofbelægning udføres i henhold til leverandørens anvisninger.

3.12 Overfladebehandling af beton

Referencer for holdbarhed overfor vejrlig skal være fra geografiske områder med klima svarende til danske forhold.

3.13 Reparation

Ved reparation af betonoverflader gælder:

• Al beton i dæklagsniveau med et kloridindhold større end 0,05 % af tør betonvægt fjernes og retableres således, at der frihugges til minimum 30 mm bag armeringen.

• Kloridbelastningen i områder, der ikke påtænkes repareret, må ikke være større end at det ved en beregning i henhold til Fick´s 2. lov kan dokumenteres, at der vil gå minimum 10 år før kloridindholdet ved armeringen - regnet som afstand til yderside armering - overstiger 0,05 % af tør betonvægt under uændret miljøbelastning. I dette tilfælde skal der samtidig foreslås brug af en anerkendt overfladebehandling med minimum 10 års levetid.

4. Entreprenørens dokumentation

4.1 Beregninger og beskrivelser

Beregninger skal være gennemskuelige og kontrolbare.

I tilknytning til statiske beregninger skal foreligge notat, omhandlende alle relevante forudsætninger, herunder bl.a.:

• Komplet designgrundlag (normer, vejregler m.m.) • Materialeparametre • Konstruktionsbeskrivelse og statisk model • Belastings- og beregningsforudsætninger • Geotekniske forudsætninger

I tilfælde, hvor beregningsdokumentationen er omfattende, skal omfang og struktur for beregningerne forinden beregningsarbejdets start aftales med bygherren.

Der henvises til krav i respektive AAB og SAB. Det påhviler entreprenøren at udarbejde supplerende arbejdsbeskrivelser og arbejdsdokumenter samt generalnote, hvor krav til materialer, dæklag, overfla-debehandling af stål, kontrolniveau mv. er anført.

4.2 Tegninger

Entreprenøren skal som minimum udfærdige fyldestgørende tegningsmateriale for følgende arbejder omfattende:

• Oversigtsplaner med arbejdsplads, arbejdsområder, adgangsveje og miljøforanstaltninger. • Trafikregulerende foranstaltninger: afmærknings- og skilteplaner for samtlige renoveringseta-

per. • Detaljer af samtlige renoverings- og udskiftningsarbejder.


Side 10 af 84

For alle projekter, hvor der sker indgriben i fugtisolering inkl. kantbjælkeudskiftninger skal alle re-

levante standardtegninger udpeges og tilpasses som projektspecifikke detaljer for hvert byg-værk.

Ved støbning af profilerings- og forstærkningslag, kantbjælker, understøtninger mv. skal der fore-

ligges detailtegning af betonkonstruktionen, der tydeligt viser betonmål og detaljeret arme-ringsføring inkl. fastgørelser til eksisterende bygværksdele.

For alle typer omisoleringer skal der foreligge et tværsnit af broen, der fuldt viser tværfald, belæg-ningstykkelser, kantopspring, autoværnsplaceringer samt placering af kantbjælker og plinte. For alle typer autoværn skal der tillige foreligge et detaillængdesnit ved broenden, hvor alle sætnings-plader, vederlagsoversider, inddækninger og afslutninger, fuger mv. tydeligt fremgår.

Tegninger skal foreligge på dgn/Dwg-format og pdf-format.

4.3 Bygherrens gennemgang af projektmateriale

Entreprenøren skal til bygherrens stikprøvevise gennemgang aflevere tegninger, beregninger, ar-bejdsbeskrivelser mv. mindst 20 arbejdsdage før den pågældende konstruktion eller arbejde skal på-begyndes. Bygherrens eventuelle kommentarer vil foreligge senest 10 dage efter modtagelsen af ma-terialet.

4.4 Som udført dokumentation

”Som udført” dokumentation udføres i henhold Vejdirektoratets instruktion ”Som udført” dokumentation – se Vejdirektoratet.dk > Vejsektor > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Entreprisesty-ring.

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) SAB – Arbejdsplads

Side 11 af 84

Arbejdsplads

"Særlig arbejdsbeskrivelse for Arbejdsplads m.v." er supplerende, særlig beskrivelse til AAB Arbejds-plads af januar 2017.

1 Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse

Broerne overtages, som de henligger på licitationsdagen.

Der er ingen igangværende arbejder på de omfattede brosteder. Underført og overført vej skal holdes åben for trafik i alle spor i hele arbejdsperioden i dagtimerne, der henvises dog til afsnit 4, Færdsels-regulerende foranstaltninger samt til spærretider gældende for vejarealerne.

Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse i marken fremgår af de eksisterende teg-ninger og arkivmateriale for bygværkerne suppleret med faktiske forhold, idet belægningsopbygningen vist på tegningerne ikke nødvendigvis afspejler de faktiske eksisterende forhold.

Alle entrepriseområdets forhold og grænseflader noteres, og tilstanden af disse registreres for en se-nere dokumentation af områdernes udseende ved eventuelle spørgsmål dertil. Der anvendes fotos eller video som dokumentation, som afleveres til bygherren før igangsætning.

1.3 Registrering af arbejdsområde og naboejendomme

Den i AAB beskrevne gennemgang af berørte arealer mv. skal dokumenteres ved foto- eller videore-gistrering inden arbejdsområder og adgangsveje tages i brug.

2 Afsætning

Ved afsætningspunkter benævnt i det følgende forstås et midlertidigt etableret fiks-punkt, der anven-des til afsætning.

Følgende systemer for horisontal og vertikal afsætning skal anvendes ved bygherrens og entreprenø-rens afsætning:

• Alt materiale skal produceres i bygherrens referencesystem, der er en lokal tilpasning til DKTM/ETRS89

• Koter skal angives iht. bygherrens højde referencesystem, som er en lokal tilpasning til DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990)

2.2 Entreprenørens afsætning

Entreprenøren skal på følgende tidspunkter udføre opmåling og nivellement:

• Inden nedbrydning af eksisterende kantbjælker igangsættes inkl. eventuelle eksisterende ni-vellementsbolte indstøbt i kantbjælker.

• Inden opbrydning af eksisterende brobelægninger igangsættes. • Efter færdiggørelse af brodækkets nedbrydning (fræsning), som anført i SAB. • Efter støbning nyt opretningslag på brodækket • Efter støbning af nye kantbjælker • Efter udførelse af samtlige belægningslag (jf. SAB afsnit 11).


Side 12 af 84

Nivellement skal omfatte tilstødende veje.

Nivellementets tæthed fastlægges efter nærmere aftale med bygherren og på baggrund af visuel ob-servation af fladernes beskaffenhed.

Følgende tæthed skal dog mindst påregnes:

• I længderetningen: Pr. 2 m - eller efter nærmere aftale med bygherren. • I tværretningen: Alle knæk- og kantlinier samt linier, der udgør etapegrænser.

Endvidere skal eksisterende opspring ved inderside kantbjælke, overside kantbjælke (inder- og yder-side) samt riste ved brønde medtages.

Entreprenøren skal fremsende opmålinger (som angivet ovenfor) i excel-regneark eller tilsvarende, med tydelig angivelse af hvilke linjer der er opmålt. Herudover udarbejdes plantegning med angivelse af koter.

Entreprenøren skal sikre, at alle udførte nivellementer - egne samt fra dennes underentreprenører - har sammenhæng. Ligeledes skal entreprenøren og dennes underentreprenører anvende samme udgangspunkter (fixpunkter) samt identiske målepunkter i (x,y) for nivellementer. Det vil sige der skal være overensstemmelse i de punkter hvori der udføres målinger.

Plan for udførelse af nivellement fremsendes til bygherren for dettes accept.

3 Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje

I denne entreprise benyttes begreber, jf. definitioner i ”Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv.”

3.1 Arbejdsområde

Til arbejdsområde samt placering af containere mv. kan disponeres over de afspærrede arealer på broerne/bygværkerne.

Entreprenørens færdiggørelse af trafikplanerne inkluderer detaljering af arbejdspladsen.

Arealerne overdrages først ved starten af hvert bygværks udførelsesperiode, som denne er anført i entreprenørens drejebog.

Entreprenøren skal umiddelbart efter entreprisens overdragelse udarbejde en plan, der viser omfang og indretning af arbejdsområderne ved samtlige brosteder.

Det påhviler entreprenøren at fremskaffe de nødvendige tilladelser samt at følge myndighedernes og ledningsejernes anvisninger i forbindelse hermed. Kopi af tilladelser skal fremsendes til bygherren, men er i øvrigt bygherren uvedkommende.

Entreprenøren skal gøre sig bekendt med forholdene på stedet, herunder adgangsforhold, parke-ringsmuligheder m.v.

Bredden af det areal, der stilles til rådighed langs kantbjælker til arbejdsareal, fremgår af trafikplaner.


Side 13 af 84

Der må ikke placeres påkørselsfarlige materialer indenfor en afstand af 3,00 m fra vejtrafikken, med mindre der opsættes trafikværn.

Ved udskiftning af autoværn skal det tilstræbes, at der eksisterende autoværn først fjernes umiddel-bart før etableringen at et nyt autoværn. I tilfælde, hvor dette ikke er muligt, skal der i perioden mellem fjernelse af eksisterende autoværn og etablering af nyt autoværn opstilles trafikværn.

Orienterings- og arbejdsbelysning på arbejdsområderne skal afskærmes og orienteres, så trafik og naboer ikke generes. Endvidere skal denne belysning slukkes dagligt ved arbejdets ophør.

Arbejdskøretøjer må ikke anvende nærlys, når de i arbejdsområdet kører eller holder imod kørselsret-ningen. Arbejdspladslys skal have plan skærm og være rettet bort fra trafikken, så lysstyrken ikke overskrider lysstyrkekravet i nedenstående tabel:

Højde over vejen Maksimal lysstyrke

6 m 1500 cd

8 m 3000 cd

10 m 5000 cd

12 m 8000 cd

14 m 11000 cd

16 m 15000 cd

3.2 Anstillingsplads

Til anstillingsplads kan entreprenøren disponere over arealer inden for arbejdsområdet.

Anstillingspladsen må ikke anvendes til overnatning

Bygherren stiller ikke yderligere arealer til rådighed til arbejdsplads. Entreprenøren skal selv arrangere eventuelt yderligere arbejdspladsareal efter aftale med lodsejere.

Entreprenøren er frit stillet med hensyn til indretning af anstillingspladsen, herunder placering af mandskabsskure. Der skal dog sikres tilstrækkelig plads til adskillelse af gående og kørende. En plan for indretningen skal fremsendes for bygherrens og arbejdsmiljøkoordinatorens bemærkninger inden etableringen. Entreprenøren sørger selv for de nødvendige mandskabsvogne, skure, containere mv. til materiel, materialer og personale med de velfærdsfaciliteter og det udstyr, som kræves iht. de af of-fentlige myndigheder - herunder Arbejdstilsynet - stillede krav, overenskomster med organisationer og ansættelsesaftaler i øvrigt.

Entreprenøren skal sørge for alle nødvendige myndighedstilladelser, herunder byggetilladelser, i for-bindelse med etablering af alle midlertidige installationer og faciliteter samt for afmelding, fjernelse og retablering af alle installationer og områder efter endt brug - senest ved afslutningen af entreprisen.

Entreprenøren skal sørge for, at områder, der er stillet til entreprenørens rådighed, holdes i ryddelig stand og renholdes under hele entreprisens gennemførelse. Affald, emballage og lign. må ikke henlig-ge på arbejdsområdet, men skal opbevares og fjernes af entreprenøren.


Side 14 af 84

For teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser henvises der til DS 476 "Norm for teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser". Entreprenøren skal selv træffe foranstaltninger til mod-virkning af tyveri og hærværk, herunder opsætning af hegn. Evt. tyveri, skader og hærværk af enhver art er bygherren uvedkommende.

3.3 Adgangsveje

Adgang til arbejdsområder må kun foregå i kørselsretningen.

Det påhviler entreprenøren at projektere, levere, opstille og nedtage alle interimsadgangsveje nød-vendige for at løse opgaven, herunder adgangstrapper mellem overført og underført vej, adgangskon-struktioner fra nabobroer o.lign.

Følgende skal have adgang til/kan benytte entreprenørens adgangsveje uden vedligeholdelsespligt:

• Ledningsejere • Bygherren og dennes repræsentanter

Nødvendig etablering, vedligeholdelse og forstærkning af arbejdsvejene til opretholdelse af deres farbarhed påhviler entreprenøren.

Generelt gælder:

• Parkering må kun finde sted inden for de til arbejdsområdet hørende arealer efter nærmere af-tale med vejmyndigheden.

• Materiel og materialekørsel til og fra arbejdsområdet skal ske under anvendelse af gult, rote-rende blink på køretøjerne og i øvrigt tilrettelægges, så det ikke spærrer for afvikling af trafik-ken.

• Til- og frakørsel skal altid ske i færdselsretningen

• Entreprenørens adgangsveje til arbejdsområdet skal uden for arbejdstid være effektivt afspær-ret.

• Generelt skal arbejdsområderne holdes afspærrede, så uvedkommende færdsel hindres. • Der må under ingen omstændigheder ske færdsel på tværs af trafikerede motorvejsarealer.

4. Færdselsregulerende foranstaltninger

I denne entreprise benyttes begreber, jf. definitioner i ”Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv.”

Bestemmelserne i ”Instruktion: Råden over vejareal”, Vejdirektoratet i gældende udgave, er gældende for entreprisen.

4.1 Alment

Ved færdselsregulerende foranstaltninger forstås de foranstaltninger, der af entreprenøren udføres på vejarealer for trafikafvikling, herunder foranstaltninger for trafiksikkerhed og markering af grænse eller længdeafspærring mellem arbejdsområder og trafikområder.

Entreprenøren for denne entreprise forestår den almindelige drift og vedligehold af de færdselsregule-rende foranstaltninger, der etableres i entreprisen.


Side 15 af 84

Detailprojektering, planlægning og udførelse af trafikale foranstaltninger og trafikomlægninger nød-vendige for udførelse af entreprisens arbejder påhviler entreprenøren. Entreprenøren skal ved sin projektering, planlægning og udførelse tage udgangspunkt i de af Vejdirektoratets udarbejde trafikpla-ner for opgaven eller ”Tegninger for afmærkning af vejarbejder” (bilag til ”Håndbog. Afmærkning af vejarbejder m.v.”), hvortil der er henvist i entreprisekontakten.

Entreprenøren skal udarbejde trafikafmærkningsplaner som angivet i SAB Styring og Samarbejde afsnit 8.2.

Entreprenøren skal ved planlægning og gennemførelse af arbejderne respektere den etablerede af-spærring og afmærkning.

Ved færdselsregulerende foranstaltninger forstås de foranstaltninger, der af entreprenøren udføres på vejarealer for den almindelige trafikafvikling, herunder foranstaltninger for trafiksikkerhed og markering af grænse eller længdeafspærring mellem arbejdsområder og trafikområder.

Entreprenøren for denne entreprise forestår den almindelige drift og vedligehold af de færdselsregule-rende foranstaltninger, der etableres i entreprisen.

Eventuelle supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger til ovennævnte, bl.a. beskyttelsesmodul begrundet i entreprenørens metodevalg, skal vælges og placeres på en sådan måde at trafiksikkerhe-den for vejtrafikken ikke forringes.

Ved arbejdsområder fastlægges art af supplerende foranstaltning efter arbejdsområdets karakter og faktiske konstruktionsarbejder, herunder disses afstand fra køresporsgrænsen, da forhold i arbejds-området, herunder hensyntagen til arbejdsmiljøet kan medføre andre sikringsforanstaltninger end de, der kræves for trafikken.

Trafikområder administreres af pågældende vejmyndighed – Vejdirektoratet eller kommunen – der også forestår den almindelige drift og vedligehold inklusive beredskabsopgaver og Vejrligsforanstalt-ninger i forbindelse med den offentlige trafik.

Entreprenøren skal ved planlægning af arbejdet tilgodese trafikafvikling og trafiksikkerhed, således at:

• Entreprenøren har sikret sig at være bekendt med de faktiske forhold og at hans planlægning sker i henhold til dette. Entreprenøren skal således dokumentere placeringen og omfanget af eksisterende skiltningen inden igangsættelsen af arbejdet

• Planlægningen tager udgangspunkt i de i forbindelse med udbuddet leverede principtegninger og etapeopdeling

• Gener for trafikanter med hensyn til varighed og omfang begrænses mest muligt. • Sikkerheden for trafikanter af alle typer tilgodeses i alle faser af arbejdet. • Sikkerhed og arbejdsmiljø for entreprenørens medarbejdere tilgodeses i alle faser af arbejdet. • Støvgener for trafikanter og forurening af berørte veje begrænses mest muligt. • Der udarbejdes planer for alle arbejder - herunder også midlertidige arbejder. • Al afspærring for øvrige veje planlægges efter "Vejregel for afmærkning af vejarbejder” i gæl-

dende udgave. • Alle trafikomlægninger skal foretages udenfor myldretider efter aftale med de respektive vej-

myndigheder. • Der ved arbejder på overførte, opsættes informationstavler i begge sider af vejen samt i begge

kørselsretninger - perioden for arbejdets udførelse. • Der tages hensyn til de generelle spærretider for berørte veje, se også Vejdirektoratets hjem-

meside.


Side 16 af 84

4.1.2 Arbejdets omfang

Arbejdet omfatter:

• Etablering, drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger på vejarealer

• Midlertidig annullering af tavler

• Interimsbelægninger for trafikken bl.a. i rabatter, spærreflader og som interimsramper.

• Informationstavler

I færdselsregulerende foranstaltninger indgår nedenstående elementer, der placeres iht. de godkendte afmærkningsplaner for trafikafvikling:

• Trafikværn

• Midlertidig kørebaneafmærkning

• Diverse færdselstavler

• Energiabsorberende afspærring

• Gult blink, lys og løbende lys

• Afmærkningsvogne/TMA

• Ledebjælker

• Højdevarsling

• Midlertidige signalanlæg ved vekseldrift

Endelige afmærkningsplaner for trafikafvikling udarbejdes, jf. SAB – Styring og samarbejde, afsnit 8.2.2, hvorfor udbudsmaterialets tegninger er orienterende og angiver de principløsninger, som myn-dighederne på lignende arbejder har kunnet godkende. Som en del af arbejdet skal entreprenøren i hele perioden anvise en ansvarlig for drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger samt en stedfortræder. En af disse skal kunne kontaktes på alle dage og i alle døgnets timer. Information af offentligheden, herunder meddelelser om trafikomlægninger mv. via pressen og TC, forestås af bygherren. Entreprenøren bistår med nødvendige oplysninger.

4.1.4 Forberedende møde

Forberedende møder afholdes forud for hver trafikomlægning jf. gældende projektmateriale.

• Møderne skal afholdes min. 5 arbejdsdage før planlagt trafikomlægning.

Entreprenøren skal dokumentere hvordan arbejdet planlægges og han skal kunne redegøre for de nødvendige procedurer - herunder arbejdets udførelse, kontrol med udførelsen mv. I forbindelse med det forberedende møde, skal der fra entreprenøren forelægges fuldstændig dokumentation for materi-aler der skal anvendes ifm. etablering af, de trafikale foranstaltninger samt det materiale der lå til grund for rådighedsansøgningen. Bygherrens trafiktilsyn skal deltage i dette forberedende møde.

Forberedende møde kan ikke afholdes før, fuldstændig dokumentation er modtaget fra entreprenøren. Materialet skal som minimum omfatte:


Side 17 af 84

• Dokumentation for at der er taget hensyn til trafikafviklingen og trafiksikkerheden for samtlige trafikanter

• Fordokumentation - ifm. opstilling til etape 1 (for bl.a. trafikværn, bemanding, rådighedsgod-kendelser, specifikationer mv.)

• Dokumentation for hvorledes der omlægges imellem de enkelte etaper (bemanding, rådig-hedsgodkendelser, entreprenørens tegninger for hvorledes omlægning planlægges udført og arbejdsprocedure)

• Arbejdsprocedure for omlægning og udlægning af interimsbelægning, jf. SAB Andre arbejder • Kvalitetsplan • Krav til uddannelse (bemanding)

Trafikomlægningen må først påbegyndes efter afholdelse af det forberedende møde og indarbejdning af evt. rettelser.

Strøm til eventuelle blinkanlæg og vekselsdriftsanlæg skal tilsluttes eget sikrings- og forsyningsanlæg uafhængigt af arbejdspladsstrøm, således at udfald her ikke medfører udfald for trafikafmærkningen.

4.2 Materialer

Materialer og materiel til afspærring og afmærkning skal opfylde krav i ”Håndbog: Afmærkning af vej-arbejder mm.” i gældende udgave.

4.2.1 Midlertidig kørebaneafmærkning

Vej vejarbejder af længere varighed, hvor eksisterende kørebaneafmærkning skal skjules/demarkeres, sker dette som udgangspunkt ved ”maskering”, dvs. ved overmaling af vejmarkingen med vejstribema-ling i en til belægningen tilpasset farve. Overmaling udføres 2 gange, og sidste gang efterstrøs med granitmel. Genmarkering af eksisterende vejmarkering udføres som termoplast udlagt i reduceret lagtykkelse oven på den maskerede vejmarkering. Maskering skal ikke fjernes først.

Ved vejarbejder i en kort periode udenfor hverdage kl. 06 -19, hvor hastigheden er maks. 50 km/h kan anvendes gul tape.

4.2.2 Færdselstavler

Der anvendes følgende tavler:

• Advarselstavler (A), Vigepligtstavler (B), Forbudstavler (C), Påbudstavler (D) og Oplysningstavler (E), inkl. undertavler (U) og omkørselstavler (F) på en stander.

• Midlertidige oplysnings-, orienterings- og vejvisningstavler inkl. undertavler på hhv. én eller to stan-dere.

• N42.2 og N42.3, kantafmærkning med dimensioner jfr. Håndbog for afmærkning af vejarbejder

• N44,1 markeringscylinder, N44,2 markeringskegler og N44,3 vognbanedeler

• Rød/hvide lægter som længdeafspærring mellem N44,1 og N44,2.

• O41-45 på 2 standere

• N 43 spidsmarkering

Alle tavler skal udføres som anført i Vejdirektoratets tegningsstandard for vejtavler.


Side 18 af 84

4.2.3 Trafikværn

Krav til trafikværn, som er godkendt til vejarbejder, fremgår af ”Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. § 67”.

Valg af trafikværnsklasse for trafikken foretages af vejmyndigheden på grundlag af entreprenørens oplysninger om, hvilke arbejder der udføres hvor og i hvilke tidsrum i arbejdsområdet. Som grundlag for entreprenørens planlægning af arbejdet, herunder planlægning af supplerende ar-bejdsmiljømæssige foranstaltninger, vil følgende ligge til grund for vejmyndighedens valg:

• Der skal være plads til trafikværnets arbejdsbredde.

• Hvor der er risiko for at genstande fra arbejdsområdet på grund af arbejdet indenfor arbejdsområ-det, f.eks. nedbrydning, kommer ud i trafikområdet skal monteres tæt skærm på trafikværnet.

4.2.4 Energiabsorberende afspærring

Energiabsorberende afspærring anvendes som følger:

• Enkeltdæksæt som påkørselsdæmper foran autoværnsender.

• Dobbeltdæksæt eller 3 dobbeltdæksæt med kædefang som energiabsorberende tværafspærring.

Som trafikværnsender kan anvendes godkendte energiabsorberende trafikværnsender testet efter DS/EN 1317-4 eller tilsvarende standard.

4.2.5 Lys

Nedennævnte skal overholde krav i ”Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv.”:

• Z93 Gult blinksignal.

• Løbelys.

• N46 markeringslygter.

• Strøm til eventuelle blinkanlæg og vekseldriftsanlæg skal tilsluttes eget sikrings- og forsyningsan-læg uafhængigt af arbejdspladsstrøm, således at udfald her ikke medfører udfald for trafikafmærk-ningen.

4.2.7 Ledebjælke

Sammenkoblede elementer skal være af samme type og fabrikat. Ledebjælke skal have farven gul. Ledebjælken skal være udført i et materiale, der gør, at elementerne hver for sig kan håndteres af én mand. Ledebjælkens højde skal være mellem 50 mm og 130 mm. Ledebjælkens bredde skal være mellem 200 mm og 300 mm.


Side 19 af 84

Kørebanen skal kunne afvandes upåagtet, at ledebjælken er placeret på belægningen (vand skal kun-ne strømme under ledebjælken). Ledebjælken skal være forberedt for montering af reflekser, faner og kantafmærkningsplader. Reflekser skal gengive ledebjælkens form, så den kan erkendes i mørke. her ikke medfører udfald for vekseldriftsanlægget.

4.3 Udførelse

4.3.1 Generelt

Entreprenøren skal udarbejde detaljerede planer, herunder afmærkningsplaner, for færdslens afvikling i alle faser af arbejdet, herunder omlægninger af trafikken.

Ingen afmærkning og afspærring må iværksættes, før der foreligger en afmærkningsplan, der er god-kendt af vejmyndigheden og evt. politiet, jf. retningslinjerne i ”Afmærkning af vejarbejder mv.”.

Entreprenøren skal i sin planlægning indregne tid til vejmyndighedens og politiets godkendelse af af-mærkningsplaner samt forberedende møde med deltagelse af bygherre og eventuelt vejmyndighed.

Ved start af en omlægning indmeldes dette til trafikcentret (TC). Inden en trafikomlægning afsluttes og trafikken frigives til omlagt situation, indhentes bygherrens ac-cept hertil. Umiddelbart efter afslutning indmelder entreprenøren dette til TC. Når en trafikomlægning er påbegyndt, kan den normalt ikke standses i andet end slutsituationen, al-ternativt startsituationen. Ved fare for ikke at kunne nå at gennemføre en påbegyndt trafikomlægning, eventuelt på grund af vejrforhold, tilkaldes bygherren straks, så nødvendige ændringer kan aftales, iværksættes og meddeles. Vedomlægninger skal spærretider for de berørte veje respekteres. Kortvarige lån af trafikområder samt lån af trafikområder for etablering af færdselsregulerende foran-staltninger på motorvejen planlægges og udføres iht. retningslinjer angivet i "Instruktion: Råden over vejareal. Vejdirektoratet" og "Håndbog. Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje”.

Midlertidig annullering af tavler ved overstregning eller tildækning skal udføres i henhold til anvisninger og anbefalinger i ”Håndbog. Afmærkning af vejarbejder m.m.”

4.3.2 Trafikværn

Trafikværn opsættes efter afsætningsdata angivet ved stationeringer på afmærkningsplaner for trafik-afvikling og tværprofil for den aktuelle fase.

Hvor der er testede overgangsstykker mellem forskellige typer af trafikværn skal disse overgangstyk-ker anvendes.

Trafikværn påbegyndes og afsluttes som anført i fabrikantens monteringsvejledning.


Side 20 af 84

Afstand mellem skråningskant og bagkant trafikværn skal være større end trafikværnets dynamiske arbejdsbredde.

Trafikværn, benyttet af entreprenøren inde i arbejdsområdet for at kunne oplagre påkør-selsfarlige materialer/genstande indenfor en afstand mindre end 3,00 m fra køresporkant eller for at yde beskyt-telse for manuelt arbejde, skal ligeledes være T3, sikkerhedsklasse A.

4.3.3 Ledebjælke

Ledebjælken skal kunne fungere som kørebanedeler.

Ledebjælken skal overholde de under dokumentation anførte krav til forskubning ved påkørsel. Det kan tillades, at elementerne indbyrdes kobles sammen/spændes sammen, men ledebjælken må ikke fastgøres til belægningen.

Påmonteret udstyr må ikke løsrive sig ved/efter påkørsel. Udstyr skal være eftergivelig ved påkørsel og selv-oprettelig til opretstående stilling efter påkørsel.

Ledebjælken påbegyndes og afsluttes som angivet i fabrikantens monteringsvejledning.

Der monteres reflekser pr. ca. 5 m og minimum på det første og sidste element af lede-bjælken.

4.4 Kontrol

4.4.1 Kontrol og eftersyn af afmærkning

Entreprenøren skal sikre, at afmærkningen er opstillet i overensstemmelse med rådighedstilladelsens afmærkningsplan og fungerer fejlfrit.

Entreprenøren skal udføre et eftersyn af al afmærkning mindst 2 gange dagligt på hverdage og 2 gan-ge dagligt på lør-, søn- og helligdage samt rette eventuelle opståede fejl. Alle eftersyn dokumenteres med logbog.

Ved tilkald fra bygherren eller TC vedr. fejl eller mangler ved udførte foranstaltninger (eksempelvis manglende strøm til signalanlæg eller løbende lys), har entreprenøren en mobiliseringstid – i døgnets 24 timer – på højst 30 min. fra tilkald og til aktion i marken er påbegyndt. Tidsfristen omfatter dog ikke materiel, der er påkørt af trafikken.

4.4.2 Logbog

Entreprenøren skal føre en daglig elektronisk logbog, der som minimum har følgende informationer:

• Hvem har forestået eftersynet og hvornår?

• Hvilke observationer er der gjort? Er der konstateret fejl/afvigelser?

• Sted (kilometrering, retning, GPS-koordinater).

• Hvad er rettet og hvornår.

• Er der foretaget andre foranstaltninger (fx indberetning af uhensigtsmæssige forhold)?


Side 21 af 84

Hvert eftersyn skal dokumenteres med det fornødne antal digitale billeder.

Vedr. kortvarigt lån af kørebaneareal:

• Hvilke, hvor og hvornår er kortvarige ændringer af trafikområde udført.

• Hvem har udført ændring, hvorfor.

• Hvornår er indmeldinger herom givet til TC og af hvem

Bygherren vil foretage særskilt kontrol af de trafikale foranstaltninger. Efterfølgende fejl/mangler regi-streret af bygherrens trafiktilsyn udløser reduktion i betaling til entreprenøren (Bod) - der henvises til SB § 10 stk. 1.

Ved mangelfuld orientering forstås ligeledes manglende orientering og fremvisning af trafikplaner for-ud for rådighedsansøgningen, jf. SAB 18.

Udover ovenfor nævnte vil bygherrens vejtilsyn også bemærke uhensigtsmæssig /farlig adfærd i for-bindelse med udførelse af afmærknings/skiltnings arbejdet. Herunder hvis skilte mm. opsættes uden brug af TMA, skiltevogn mm. Vejtilsynet vil også bemærke forkert/ulovlig anvendelse af standardaf-spærringer. Sådanne bemærkninger vil kunne udløse en bod.

5. Ledninger

Entreprenøren skal indhente oplysninger om eksisterende ledninger i arbejdsområdet, før arbejdet påbegyndes (LER). Såfremt de indhentede oplysninger ikke er tilstrækkelige for genfinding af lednin-gerne, skal ledningsejerne anmodes om at påvise deres ledninger og kabler. Opmærksomheden hen-ledes på, at oplysninger fra LER kun er gældende i en meget begrænset periode, hvorfor der kan væ-re behov for, at entreprenøren indhenter oplysninger flere gange.

Før arbejdet påbegyndes i nærheden af eksisterende ledninger eller kabler, skal entreprenøren give besked til ledningsejerne indenfor den aftalte tidsfrist. Blotlægges ikke kendte ledninger ved anlægs-arbejdet, skal entreprenøren orientere ledningsejerne og bygherrens tilsyn for en klarlæggelse af ejer-forhold.

Entreprenøren skal være opmærksom på, at kabelflytninger normalt ikke kan foretages i frostvejr.

Nøjagtig ledningsplacering skal fastlægges ved håndgravning.

Arbejdskørsel over ledninger må kun ske, hvor de er tilstrækkeligt beskyttede.

Såfremt der sker skade på ledninger, vil betalingsspørgsmålet skulle afklares mellem entreprenør og ledningsejer.

5.1 Verifikation af eksisterende ledninger

Når entreprenøren har lokaliseret ledningen eller ledningsejeren har påvist ledningen, skal entrepre-nøren ved håndgravning blotlægge alle eksisterende ledninger og kabler, som berøres af arbejdet og som bevares under arbejdets gennemførelse, inden der maskingraves på stedet. De af ledningsejerne opstillede betingelser for at arbejde i nærheden af ledningerne skal overholdes.


Side 22 af 84

Såfremt eksisterende ledninger ikke findes i forbindelse med frigravningen, skal bygherrens tilsyn og ledningsejerne underrettes, og entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes anvisninger. Såfremt der under gravning findes ledninger eller kabler, som ikke fremgår af de indhentede oplysnin-ger, underrettes ledningsejerne og bygherrens tilsyn. Disse ledninger registreres og indmåles (x, y, z) af entreprenøren, hvorefter entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes anvisninger.

5.2 Sikring

Entreprenøren skal sikre, at ledninger og kabler ikke lider overlast, og til formålet udarbejde arbejds-tegninger for interimskonstruktioner eller -foranstaltninger.

Ved undergravning af eksisterende ledningsanlæg skal den fritliggende installation afstives mod brud og beskyttes mod beskadigelse under arbejdets udførelse. Den påtænkte afstivnings- eller sikrings-metode skal forelægges ledningsejer til accept samt for bygherrens tilsyn til orientering, inden arbejdet påbegyndes.

Afhængig af hvorledes entreprenøren vælger at tilrettelægge anlægsarbejdet, kan det være nødven-digt at udlægge køreplader til beskyttelse af ledninger og kabler mod overlast kørsel med maskiner med stort akseltryk. Den pågældende beskyttelse skal udføres efter nærmere aftale ledningsejerne og bygherrens tilsyn.

6 Laboratoriefaciliteter

Der kræves ved denne entreprise ikke oprettelse af laboratorium.

Der skal på arbejdspladsen kunne gennemføres følgende kontrol af beton:

• Den friske betons konsistens bestemt ved sætmål • Den friske betons luftindhold bestemt ved Pressurmetermetoden • Den friske betons temperatur • Vedhæftning mellem reparationsprodukt og underlag samt sammenhængsstyrke bestemt ved

aftræksforsøg

7 Miljøforhold

7.1 Alment

Entreprenøren skal i god tid før iværksættelse af arbejder, der trods iværksatte foranstaltninger kan give anledning til gener i form af støj, vibrationer, støv, lugt mv., advisere naboer, der forventes berørt af generne.

7.2 Støjgener

7.2.1 Alment

Entreprenøren sørger for, ved valg af maskiner, udstyr, materialer, arbejdsmetoder samt støjdæm-pende foranstaltninger, at mindske omgivelsernes støjgener ved anlægsaktiviteterne.

Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af støjgener, herunder evt. planlagt etablering af støjafskærmende foranstaltninger.


Side 23 af 84

Entreprenøren udarbejder og vedligeholder løbende en liste over støjende aktiviteter. Listen skal give bygherren mulighed for at informere de involverede kommuners kontaktpersoner om entreprenørens indmeldinger om støjende aktiviteter senest 2 uger før de støjende aktiviteter igangsættes. Bygherren får dermed også mulighed for at informere de berørte naboer i passende tid før, de støjen-de aktiviteter igangsættes. Støjende arbejde skal i videst muligt omfang undgås i nat og weekend perioder.

Entreprenøren skal overholde kommunale krav vedr. støjforhold.

7.2.3 Udførelse

Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for arbejdsprocesser og udstyr, som vurderes at være kritiske i forhold til de stillede krav.

For kritiske arbejdsprocesser, som f.eks. højtryksspuling og sprøjtestøbning på brodæk u.s. af-ten/nat/weekend, skal entreprenøren udføre støjberegninger til dokumentation af, at kravene er op-fyldt.

Støjberegninger skal udføres i det mest støjbelastede punkt i nærmeste støjfølsomme område uden for arbejdsområdet, hvilket almindeligvis er i skel til boligbebyggelse.

Støjberegninger skal udføres ved brug af den af Miljøstyrelsen godkendte beregningsmodel, som be-skrevet i vejledning nr. 5 1993 "Beregning af ekstern støj fra virksomheder".

7.2.4 Kontrol

Entreprenørens støjberegninger sendes til bygherren senest 5 arbejdsdage før arbejdets udførelse.

Støjberegningerne skal som minimum omfatte følgende punkter:

• Støjberegningspunkt • Dato • Kontrollant • Driftsforhold (arbejdsprocessen) for beregningen • Procedure for støjberegningen • Resultat af støjberegningen • Støjdæmpende foranstaltninger.

7.4 Støvgener

Der må ikke spredes støv fra arbejdsområder, så der forekommer synligt støv i luften uden for ar-bejdsområdernes afgrænsning.

Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvorledes støvgener forebygges. Såfremt der på trods heraf opstår støvgener, skal entreprenøren bekæmpe disse.

Dette kan eventuelt ske ved valg af på- og aflæsningsmetoder, der begrænser emission af støv, plan-lægning af arbejdstidspunkter samt vanding. Såfremt det planlægges at anvende vand fra naturlige recipienter (sø eller å) til begrænsning af støvgener, skal kommunen forinden ansøges om tilladelse.


Side 24 af 84

Entreprenøren skal gennem sin egenkontrol som minimum gennem daglig inspektion kontrollere, at der ikke forekommer støvgener fra entreprisens aktiviteter.

7.6 Forurening på tilstødende veje og konstruktioner

Entreprenøren skal drage omsorg for, at de tilstødende konstruktioner, herunder broer, autoværn og rækværker, brønde og afløbsledninger m.v., ikke tilsmudses unødvendigt under og i forbindelse med arbejdets udførelse. Eventuelle tilsmudsninger skal hurtigst muligt fjernes omhyggeligt med midler og metoder, der kan godkendes af vejmyndighed/ejer.

Brønde og riste med flydende karm, som entreprenøren i forbindelse med belægningsarbejdet har håndteret, skal oprenses for nedfaldne materialer.

7.7 Beskyttelse af dyre- og planteliv

Ved arbejder i og ved naturområder (beskyttede diger og fortidsminder, § 3 - områder, fredskov, vand-løb, fredede områder og Natura2000) inden for entrepriseområdet skal entreprenøren i en arbejdspro-cedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af, at naturtyper, dyre- og plantelivet ikke lider unødig overlast. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted.

Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder, samt den opfølgning der vil finde sted.

Arbejderne må kun afvikles inden for det anviste arbejdsområde.

7.8 Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening

Til sikring mod forurening ved lækager m.v. skal entreprenøren under alle faste tanke/beholdere med brændstof, olie, kølervæske o. lign. etablere spildbakker med størrelse svarende til mængde af ind-holdet af den største aktuelle beholder kan tilbageholdes.

Mobile tanke skal være placeret på tætte spildbakker og skal så vidt muligt placeres uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, ikke mindre end 300 meter fra almene vandværker og ikke mindre end 50 m fra private drikkevandsboringer.

Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af om-rådet. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder, samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted.

Entreprenøren må ikke lede spildevand til offentlig vejafvanding (nedløbsbrønde m.v.). Ovenstående krav til spildevand gælder ikke vand som anvendes i forbindelse med arbejdsprocesserne som f.eks. højtryksspuling og boring/skæring i beton. Entreprenøren skal dog ved almindelig omhyggelighed, forsøge at undgå at smuds fra arbejdsprocesserne blokerer vejafvandingen, og skal i tilfælde af til-stopning af afvandingssystemet forstå en oprensning af berørte brønde o.l.

7.10 Affaldshåndtering og – bortskaffelse

Entreprenøren skal ved en arbejdsprocedure angive:

• Hvilke affaldstyper og nedbrydningsmaterialer, der forventes frembragt under entreprisens gennemførelse.

Hvordan der holdes orden og ryddeligt på pladsen:


Side 25 af 84

• Kildesortering af affald og nedbrydningsmaterialer i overensstemmelse med gældende affalds-regulativ.

• Containeres placering, herunder til- og frakørselsforhold. • Oprydning og rengøring ved entreprisens afslutning

Entreprenøren skal anmelde byggeaffald til kommunen, ligesom entreprenøren også skal anmelde affald med indhold af PCB, asbest og andre forurenende stoffer i henhold til kommunens retningslin-jer.

7.12 Afskærmning

Ved udførelse af sandblæsning, behugning, sprøjtestøbning og lignende skal entreprenøren udføre den fornødne yderligere afskærmning således, at hverken den underførte eller overførte vejtrafik på nogen måde generes af betonstykker, støv/sand, beton m.m.

Før udførelse af højtryksspuling og sprøjtearbejde skal der være foretaget afskærmning og afdækning i nødvendigt omfang til beskyttelse af trafikanter, maskindele m.v. og af hensyn til forurening af omgi-velser.

8 Særlige forhold

Arbejderne på brodækket skal i øvrigt tilrettelægges under hensyn til, at det til enhver tid er sikret, at broens overflade kan afvandes, således at skadelig vandopstuvning på eller i dele af konstruktionen, herunder belægning og fugtisolering, og erosion af skråninger ved broender undgås.

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) SAB – Jordarbejder

Side 26 af 84

Jordarbejder

SAB for Jordarbejder er supplerende særlige beskrivelser til AAB for jordarbejder af april 2016.

1 Forberedende arbejder

1.1 Alment

Arbejdet omfatter:

• Afrømning af muld på ikke befæstede arealer på broen (kun for grupperne benævnt ’Omisole-ring’)

• Afrømning af muld på ikke befæstede arealer uden for broen som forberedelse for interimsbe-lægning.

• Levering og indbygning af muld samt græssåning på arealer, der ikke skal befæstes. • Nødvendig rydning for udførelse af jordarbejderne. • Tilstrækkelig udgravning for ledninger, dræn og brønde. • Nødvendig afstivning, ved dybe udgravninger udføres egentlige interimskonstruktioner som

angivet i SAB Teknik afsnit ”Stillads og form”. • Pumpning og øvrige foranstaltninger for tørholdelse. • Analyser, myndighedsbehandling og deponi af eventuelt forurenet jord

De under SAB - Arbejdsplads, afsnit 1.7, nævnte afværgeforanstaltninger skal udføres før det egentli-ge arbejde påbegyndes.

1.3 Opbrydning

Vedrørende opbrydning henvises til SAB Teknik ”Andre arbejder, afsnit 10.

5 Råjordsarbejder

5.1 Afgravning og indbygning af jord

5.1.1 Alment

Arbejdet omfatter:

• Afgravning af grus og jord i tilstrækkelig mængde til frilægning af broen-de/vederlag/fløjvæg/søjlefundament

• Afgravning af grus og jord for etablering af interimsbelægninger udenfor broen • Bortskaffelse af den afgravne jord og grus, alternativt henlægning i depot hvor materialerne på

samme arbejdsområde kan genanvendes som bundsikring. • Tilfyldning af råjord for retablering af jordfyld omkring konstruktioner.

Opgravet jord skal så vidt muligt genanvendes – dog kun på samme entreprise, da entreprenøren må påregne, at al afgravet jord er forurenet i klasse 4. Overskudsjord skal bortskaffes af entreprenøren, herunder også forurenet jord.


Side 27 af 84

Entreprenøren har pligt til at underrette bygherren, såfremt han under afgravningsarbejdet måtte finde anledning til at formode, at de forudsatte anlæg ikke kan gennemføres med rimelig sikkerhed mod stabilitetsbrud.

Entreprenøren skal efter aftale med bygherren etablere nødvendige adgangsramper til brodækket under jordarbejder ved broender.

5.2 Afsluttende arbejder

5.2.1 Udlægning af muldjord

Alment

Arbejdet omfatter:

• Udlægning og retablering af muld på rabatter mv.

Entreprenøren skal tage muldjord fra depot og supplere i nødvendigt omfang med tilkørt muld.

Materialer

Sten større end 30 mm må ikke forekomme i den udlagte muldjord.

Udførelse

Der skal udlægges nyt muldlag i en tykkelse på 100 mm.

Muldjordsbeklædning af rabatter må først finde sted, når belægningsarbejdet er udført.

6 Græssåning

6.1 Alment

Arbejdet omfatter:

• Græssåning på alle ikke befæstede jordarealer rabatarealer, der berøres af arbejderne.

6.2 Materialer

Der benyttes en frøblanding, bestående af følgende græsser i et blandingsforhold, der ligger inden for de angivne grænser:

Der skal anvendes en frøblanding bestående af:

• Rødsvingel med korte udløbere (Festuca rubra Litoralis) 35 % • Rødsvingel uden udløbere (Festuca rubra commutata) 25 % • Bakke svingel (Festuca Trachyphylla) 20 % • Krybende hvene (Agrostis stolonifera) 5 % • Alm. hvene (Agrostis Tenuis Sibth.) 5 % • Italiensk rajgræs (Lolium multiflorum) 10 %


Side 28 af 84

Alle foreskrevne græstyper skal stå på EU´s officielle sortsliste. I det omfang de foreskrevne græsty-per findes som S-mærkede skal disse anvendes.

6.3 Udførelse

Besåning skal så vidt muligt ske i april eller august-september måned og i gunstigt vejr.

Der skal udsås 1-1,5 kg pr. 100 m².

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) SAB – Ubundne bærelag

Side 29 af 84

Ubundne bærelag

Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Stabilt grus af december 2016 samt for Bundsikring af sand og grus af december 2016 er gældende for entreprisen.

1 Alment

Arbejdet omfatter:

• Levering og indbygning (herunder komprimering) af stabilt grus i interimsbelægninger.

• Levering og indbygning (herunder komprimering) af bundsikring og stabilt grus ved broender

2 Materialer

Der anvendes bundsikring af kvalitet BL(I) og stabilt grus af kvalitet SG II.

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) SAB – Afvandingsarbejder

Side 30 af 84

Afvandingsarbejder

AAB for Afvandingsarbejder, december 2010 er gældende for entreprisen.

1 Alment

Arbejdet omfatter:

• Levering og montering af nye flyderiste, til erstatning for eksisterende topstykker på eksiste-rende nedløbsbrønde ved broender.

• Levering og indbygning af højtliggende dræn ved broender. • Højderegulering af eksisterende brønde. • Afslutning af dræn gennem fløjvæg ud i skråning.

2 Materialer

2.2 Dræn

2.2.2 Plastdrænrør

Plastdrænrør skal være dobbeltvæggede, fuldslidsede rør af PP eller PE i ringstivhedsklasse mini-mum SN 8 (8 kN/m2).

De på projekttegningerne viste brodræn skal lægges i et filter med mål 0,40 x 0,40 m.

2.3 Tætte ledninger

2.3.2 Andre materialer

Afvandingsrør skal leveres med fals.

Afvandingsrør skal udføres i rustfri syrefast stål. Monteringsbeslag og befæstelser for afvandingsrør skal være i rustfri syrefast stål.

3 Udførelse

3.1 Generelt

Ledninger og kabler, hvis tilstedeværelse på forhånd er angivet, og som ved afvandingsarbejder fri-lægges, skal ved afstivning, ophængning og eventuel isolering sikres mod beskadigelse og frost.

Tørholdelse af brodæk Entreprenøren skal følge bygherrens anvisninger, såfremt bygherren vurderer, at der er behov for yderligere tørholdelse end det af entreprenøren udførte.

3.2 Dræn

Drænrørene trykkes helt sammen, så fugerne bliver “mindst” mulige. Alle retningsændringer og tilslut-ninger til rør udformes af formstykker, om nødvendigt af andet fabrikat og materiale end drænrørene.

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) SAB – Afvandingsarbejder

Side 31 af 84

Dræn føres gennem boret hul i fløjvægge. Når drænet ligger korrekt forsegles mellemrummet mellem drænrør og hulkant. Forseglingen foretages med egnet metode iht. forslag fra entreprenøren og må ikke finde sted før bygherren har godkendt drænets placering.

Ved tilslutning til præfabrikerede brøndbunde uden præfabrikeret tilslutningsmulighed skal dræn tilslut-tes brønden i hul boret med kernediamantbor.

Filtermaterialet skal indbygges således, at det danner et sammenhængende homogent system med dimensioner, der mindst svarer til de forudsatte.

Iblanding af andet materiale må ikke finde sted.

Drænrøret anbringes centralt i filteret. Tilfyldning af filteret over rørene må først finde sted, når det er accepteret af bygherren.

Filtermaterialet skal komprimeres for at imødegå sammensynkninger.

Tilfyldning og komprimering skal ske på en sådan måde, at filtermateriale og drænrør ikke beskadiges.

Ved knæk på 45 grader eller derover i drænets forløb skal der etableres spulemulighed.

4 Kontrol

4.2 Materialekontrol

4.2.2 Filtergrus til dræn

Filtergrusets kornkurve skal kontrolleres med mindst 1 sigtekurve pr. 50 m3 leveret materiale.

Dokumentation i form af sigtekurve for filtergrus skal angives på følgesedler.

4.3 Udførelseskontrol

4.3.1 Registrering og indmåling

Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af drænledning, når filtergrus er udlagt.

Drænledninger skal indmåles (placering og koter) og angives på ”Som udført” tegninger.

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) SAB – Stillads og form

Side 32 af 84

Stillads og Form

SAB for stillads og form er supplerende, særlige beskrivelser til AAB Betonbro - Stillads og form - au-gust 2012.

Tilsynshåndbog for støbestilladser, november 2015 og krav vedrørende implementering er gældende.

Tilsynshåndbog for betonbroer, Kvalitetssystem for bygherretilsyn og entreprenørkontrol, Aktivitetsom-råder: Formarbejder, august 2010.

Vejdirektoratets standardkantbjælkeprojekt af 2016 gøres gældende for udskiftning af kantelementer.

1. Alment

Arbejdet omfatter

• Levering, montage og nedtagning af nødvendigt adgangs- og arbejdsstillads og form for be-tonreparationer på brodækkets underside eller på underbygning.

• Flytning af stillads mellem etaper • Drift og vedligehold i hele udførelsesfasen • Udførelse af formkonstruktion for midterplinte, profileringslag på brodæk evt. forto-

ve/cykelstier.

Entreprenøren skal basere sit arbejde på Tilsynshåndbog for støbestilladser. Entreprenøren skal i samarbejde med bygherren herunder anvende og udfylde de heri angivne skemaer på en måde, der følger den angivne vejledning.

Følgende krav til deltagelse i kurser vedrørende støbestilladser skal være opfyldt:

• Kursus C for teknikere (ingeniører, bygningskonstruktører mv.) skal være gennemført for stilladstilsyn og stilladskoordinator, inden planlægning og projekte-ring af stillads påbegyndes, hvilket vil sige senest ved 1. stilladsmøde.

• Alle personer, der fungerer som stilladskoordinator, stilladsberegner (inkl. beregner af spær og form), stilladstilsyn og stilladsevaluator – jf. Tilsynshåndbog for støbestilladser, kapitel 1 – skal have gennemført kursus C, inden deres arbejde på stilladset påbegyndes. Kurset udbydes af VEJ-EU.

• Kompetencer skal dokumenteres for stilladskoordinator og stilladsberegner. • Kursus B for arbejdsledere (formænd, sjakbajser mv.) • skal være gennemført inden planlægning af udførelsen påbegyndes. Kurset udbydes af VEJ-

EU. • Kursus A for timelønnede (faglærte, ufaglærte mv.) • skal være gennemført inden udførelsen påbegyndes. Bygherren stiller med underviser på en-

treprenørens anfordring.

De projektspecifikke kurser D, E og F afholdes af entreprenøren på byggepladsen umiddelbart før arbejdets opstart. Her gennemgås det aktuelle stilladsarbejde og projekt.

For stilladskoordinator og stilladsberegner kræves mindst 3 års erfaring med støbestilladser. Kompe-tencerne skal dokumenteres, jf. Tilsynshåndbog for støbestilladser.


Side 33 af 84

For stilladskonstruktioner og andre midlertidige konstruktioner henført til konsekvensklasse CC3 er evalueringsniveauet ”Godkendelse med granskning og kontrol”

2 Materialer

2.1 Stillads

Stilladsmateriel (typestillads) skal være myndighedsgodkendt med godkendt bæreevne af alle typer samling og elementer. Ikke godkendt materiel, som inddækninger m.v., skal beregnes og udføres i henhold til gældende normer.

2.2 Form

2.2.2 Flageform

Flageform tillades ikke anvendt på kantbjælker og facader.

2.2.4 Glat form

Glat form tillades ikke anvendt tillades ikke anvendt på kantbjælker og facader.

3 Udførelse

3.1 Stillads

Stillads- og formkonstruktioner, herunder også deres fundering skal fjernes helt efter støbning og af-forskalling.

For udførelse af arbejder på broens kantbjælker skal entreprenøren etablere arbejdsstilladser med tæt skærm (min. 1,2 m over brodækket) mod underført passage. Den tætte skærm skal etableres inden nedbrydningen påbegyndes.

Eventuelle understøtninger, trapper m.v. for arbejdsstilladser skal placeres i rabatter bag autoværn. . Om nødvendigt opsættes midlertidigt autoværn.

Understøtninger, trapper, barrierer m.v. må ikke anvendes tættere end 1 m bag autoværn; hvor plads-forholdene ikke tillader dette, skal understøtninger m.m. graves ned.

3.2 Form

3.2.1 Tæthed og udformning

Stillads og form skal udføres så tæt, at der ved støbearbejder ikke forekommer spild af støbevand etc. til underliggende motorveje og bane mv., f.eks. ved etablering af plastfolie/presenning under formen.

Tilslutning mod eksisterende overflader skal være tæt. Specielt for brodæk bestående af elementer skal der udøves omhu med tætning mod eksisterende brodæks underside, idet det må forventes, at brovinger fra element til element kan springe i højden.


Side 34 af 84

3.2.3 Forankring af sideforme

Ved formsætning af overflader, der ligger i samme plan som overflader i en eksisterende konstruktion, skal formen anordnes således, at der, umiddelbart før støbning påbegyndes, kan foretages en tæt til-spænding til den eksisterende konstruktion, således at spring i overfladen og afsætning af mørtel på eksisterende betonoverflader undgås.

3.2.4 Indstøbninger og udsparinger

Følgende materialer forventes indstøbt i hhv. brodæk/kantbjælker:

• Fastgørelse af broautoværn, se SAB Teknik, Broautoværn og -rækværker. • Montage af nye dryprør, se SAB Teknik, Dryprør. • Ankerbolte for autoværn i standardløsning A • Rør til kabler og ledninger

Alle indstøbte dele leveres af entreprenøren.

Ved indstøbningsdele og beslag til midlertidig anvendelse skal det sikres, at disse:

• ikke skader betonen eller armeringen • ikke medfører skader på betonens overflade • ikke skader funktionen eller holdbarheden af konstruktionen.

Trækrør til kabler skal være som DVK-kabelrør, dvs. korrugerede rør på PEH-basis. Dimensionen bliver oplyst af bygherren.

Plastrørene skal udføres med min. 10 promilles fald mod broender.

Kabelrørene afsluttes 2 m uden for afslutningen af broendem og føres i bløde kurver ned i 0,80 m dybde under færdig vej. Rørene forsynes med 10 mm spunden nylontråd, som afsluttes viklet i ring 0,10 m under færdig overflade.

Rørene afproppes. Rørene må ikke tildækkes, før entreprenøren har foretaget en nøjagtig indmåling.

3.2.6 Afformning

Afformning af bærende form må ikke påbegyndes før betonen har opnået en trykstyrke på min. 80 % af den krævede karakteristiske styrke (fck).

Sideforme tillades afformet efter 3 døgn.

Hvis der anvendes overforskalling ved kontrabanketter, skal denne fjernes efter afsluttet vibrering af betonen, således at betonen i kontrabanketten kan efterpudses/afrettes vådt i vådt.

4 Kontrol

Alle komponentsamlinger i stilladset skal inspiceres efter endt montage.

Hvis afskærmninger eller afdækninger forhindrer inspektion, skal de demonteres eller der skal


Side 35 af 84

udføres inspektionsluger.

Hvor der anvendes sammenhængende opklodsningslister for formen, skal placeringen kon-trolleres i hver ende af drageren og løbende pr. 3,0 m både inden og efter montage.

Hvor der anvendes punktvis opklodsning af spær og strøer skal placeringen kontrolleres for hvert eneste opklodsningspunkt.

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) SAB – Slap armering

Side 36 af 84

Slap Armering

SAB for slap armering er supplerende, særlige beskrivelser til AAB for Betonbro – Slap armering - af august 2012.

Tilsynshåndbog for betonbroer, Kvalitetssystem for bygherretilsyn og entreprenørkontrol, Aktivitetsom-råder: Armeringsarbejder, august 2010.

1 Alment

Arbejderne omfatter i følgende levering, bukning og indbygning af armering (ribbestål) i alle broens betonkonstruktioner inkl.:

• Forankringer og stød fx nødvendiggjort af fabrikationslængder

• Montage- og afstandsjern, overdimensioner, bindetråd

• Foranstaltninger, der nødvendige som følge af den af entreprenøren valgte udførelsesmetode.

• Evt. tilbagebukning af stødjern i etapegrænser.

2 Materialer

Materialekrav til armeringen fremgår af generalnoten.

Materiale for faststøbning af ankre Forankring af ny armering i eksisterende tilstødende konstruktionsdele udføres på følgende vis:

• Til vandrette forankringer eller ved helt eller delvist lodrette forankringer, hvor hullet ven-der nedad, anvendes klæbepatroner eller andet materiale beregnet til dette formål.

• Til forankring hvor hullet vender opad, anvendes en svindfri eller ekspanderende flyde-mørtel, egnet for faststøbning af ankre.

Ved udførelse af forankring skal producenternes anvisninger følges.

Inden arbejder igangsættes fremsender entreprenøren produktblad for bygherrens accept.

3 Udførelse

3.1 Generelt

Entreprenøren skal fremsende nødvendige armeringstegninger til bygherren til gennemsyn.

3.10 Montering af ankre i eksisterende beton

Der skal drages omsorg for, at ankerborehullets diameter mv. nøje svarer til den foreskrevne arme-ringsdimension.

Fremstilling af ankre må først udføres, når behugningsarbejdet for de tilhørende overflader er accepte-ret af bygherren, og beliggenheden af de behuggede overflader dermed kendes, således at ankrenes endelige længde kan bestemmes.

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) SAB – Slap armering

Side 37 af 84

I det omfang, der foreligger anvisninger fra leverandør af flydemørtel på, hvordan ankrene monteres, skal disse følges. I modsat fald skal disse monteres efter følgende retningslinier:

• Der bores et hul med diameter som angivet på tegningerne med dybde. Såfremt eksisterende armering antræffes, bores nyt hul.

• Hullet fyldes med mørtel.

• Placering af anker.

• Det skal påregnes at ankre indbygges med varierende højde, således at der skal foretages særskilt afsætning/afklipning af disse. På denne baggrund kan længden af de iborede ankre variere.

Borehullets sider skal være ru og hullet skal være renset for løst materiale..

Der skal sikres en fuldstændig omhyldning af ankerstangen og fyldning af borehullet med mørtel.

Al armering skal transporteres og opbevares, således at det i mindst muligt omfang udsættes for salt-vand eller sprøjt af saltvand. Armering, der er blevet udsat for saltvand, skal spules med ferskvand.

4. Kontrol

Ankrene kontrolleres for vedhæftning som følger:

• De første 5 ankre i hver etape kontrolleres. Efter hærdning af mørtelen og inden ankeret buk-kes i vinkel, udføres trækforsøg til en kraft på 30 kN for y12 ankre, 50 kN for y16-ankre. Der må ikke ske brud ved trækforsøget.

• Efterfølgende kontrolleres yderligere 0,5 % af ankrene. • Der må ikke ske brud ved trækprøvningen.

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) SAB – Beton

Side 38 af 84

Beton

SAB for beton er supplerende, særlige beskrivelser til AAB Beton, august 2012.

Tilsynshåndbog for betonbroer, Kvalitetssystem for bygherretilsyn og entreprenørkontrol, Aktivitetsom-råder: Betonarbejder, august 2010.

1 Alment

Følgende konstruktionsdele nystøbes:

• Støbning af ny profileringsbeton på brodæk • Evt. støbning af nye fortove/cykelstier • Støbning af nye autoværnsplinte • Punktfundamenter til nyt autoværn

For alle konstruktionsdele omfatter arbejdet:

• levering, udstøbning, bearbejdning og afretning samt kontrol. • Tilstøbninger af udsparinger, beslag m.v. • Klargøring af støbeskel (afrensning, sandlæsning mv.). • Efterbehandling jf. SAfsnit 3.8.

2 Materialer

Materialekrav er beskrevet i Generalnoten.

Al nystøbt beton udføres i udførelsesklasse 3. Stenstørrelsen dmax fastlægges i entreprenørens projek-tering, se SAB Teknik, Projektering.

Betonen til de på brostedet støbte betonkonstruktioner skal leveres fra en betonfabrik, som er certifi-ceret iht. DS/EN 206-1 og DS 2426, og dermed er 3. parts overvåget af godkendt certificeringsorgan. Fabrikken skal tillade, at bygherren aflægger uanmeldt besøg, når leverancer finder sted. Bygherren skal have adgang til kontrolresultater fra mindst seks måneders betonproduktion forud for arbejdets påbegyndelse.

2.1.2 Tilslag

Som tilslag skal anvendes granit.

3 Udførelse

Entreprenørens dokumentation for sikring af de krævede hærdebetingelser skal foreligge i form af beregninger af de forventede temperatur- og spændingsforhold samt en procedure for registrering af temperaturudviklingen og beregning af middeltemperaturer. Proceduren skal accepteres af bygherren før arbejdet udføres.

Entreprenøren skal på basis af temperaturberegninger påregne, at det i hærdeforløbet er nødvendigt enten enkeltvis eller i kombination at anvende nedennævnte foranstaltninger eller at påregne forlæn-get formperiode ud over, hvad der er nødvendigt af hensyn til styrkekrav ved afformning samt vind- og solafskærmning af støbeområder.


Side 39 af 84

Krav til den nystøbte betonoverflade:

• Den nystøbte profileringbeton skal overholde krav til jævnhed i AAB Brobelægning.

I støbeprogram skal blandt andet redegøres for hvordan overholdelse af de krævede længde- og tværprofiler, faldforhold og måletolerancer sikres.

Ved fibertilsætning skal entreprenøren redegøre for hvorledes fibrene iblandes så det sikres at fibrene iblandes effektivt uden at de sammenklumpes.

Indstøbte ledere tillades ikke anvendt.

Med hensyn til kontrol og indmåling af nystøbte betonoversider, henvises til SAB afsnit 1.2. Kantopspring mellem belægningsoverflade og betonkonstruktion udføres 100 mm.

3.5 Støbeskel

Der skal i detailprojektet gøres rede for alle støbeskel, se SAB Teknik, Projektering.

3.7 Behandling af ikke hærdnede betonoverflader

Af hensyn til den indblandede luft og betonens frostbestandighed må der ikke vibreres med stav-vibrator i dæklag mod formsatte overflader.

3.8 Efterbehandling

Krav: Ved sammenstøbning af eksisterende og nye konstruktioner må forskellen mellem middeltemperatur for eksisterende beton og nystøbt beton ikke overstige 15 °C.

Foranstaltninger: For at overholde de stillede krav til forskellen mellem middeltemperaturen af tidligere støbte og af til-stødende, nystøbte dele iværksætter entreprenøren foranstaltninger som nævnt i DS 2427 afsnit 8.5. Hvis disse ikke er tilstrækkelige til at garantere, at de stillede krav kan overholdes med tilstrækkelig sikkerhed, skal støbningen udsættes til gunstigere vejrforhold.

Foranstaltningerne kan bl.a. omfatte:

• Isolering af den udstøbte beton • Isolering eller opvarmning af tilstødende konstruktionsdele • Køling af den udstøbte beton med kølerør • Køling af den friske beton • Opvarmning af den friske beton med forvarmede delmaterialer.

Hvis kølerør anvendes i perioder med frostvejr, skal entreprenøren, hvis væsken ikke er frostsikker, tømme rørene så betids, at der ikke opstår risiko for frostsprængninger af betonen.

Kølerør skal efter brug injiceres iht. det i AAB Spændt Armering anførte for injektion af spændkabler.


Side 40 af 84

3.9 Hærdnet beton, overflader

3.9.1 Afrevne overflader

Der må ikke forekomme pytdannelse på brodækket. Etablering af manglende fald skal ske ved slib-ning eller behugning. Eventuelle områder af brodækkets betonoverflade (lunker), fra hvilke vandafled-ning ikke er mulig, skal repareres ved slibning eller behugning.

3.9.6 Jævnhed i længderetningen

Afsnit 1.5.2 i AAB – Brobelægninger er gældende, idet betonoverfladen sidestilles med slidlag, og tilladt hastighed er ≤ 80 km/h.

4 Kontrol

4.1 Alment

Følgende krav i AAB udgår:

• Prøvestøbning, herunder udstøbning af prøvelegeme. (AAB afsnit 4.3)

• Produktionsprøvning af procesvand og udtagning af repræsentative delmaterialeprøver til bygherren (AAB afsnit 4.4.1).

Kontrol af vedhæftningsstyrken af profilerings- og forstærkningsbeton udføres iht. DS/EN1542. Der udføres 3 aftræksforsøg pr. kontrolafsnit og den gennemsnitlige aftræksstyrke skal være min. 1,5 MPa.

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) SAB – Betonreparation

Side 41 af 84

Betonreparation

SAB Betonreparation er supplerende, særlige beskrivelser til AAB Betonreparation, august 2012.

1 Alment

I et omfang, som aftales nærmere med bygherren, udføres reparationer med kunststofbaserede mørt-ler - dvs. mørtler hvor cement delvist er erstattet af kunststof.

Reparationer med mørtler (cementbaserede med kunststoftilsætning) påregnes anvendt ved følgende reparationer:

• Underside af brodækket samt flader på endevederlag og fløjvægge • Reparation af kantbjælker og facader • Reparation af understøtninger • Profileringslag eller afretningslag på brodæk overside

Entreprenøren fremsætter forslag til hvilke områder der skal repareres med cementbaseret kunststof-mørtel.

• For alle konstruktionsdele omfatter arbejdet: • levering, udstøbning, bearbejdning og afretning samt kontrol. • Tilstøbninger af udsparinger, beslag m.v. • Klargøring af støbeskel (afrensning, sandlæsning mv.). • Efterbehandling jf. SAB Beton afsnit.3.8.

1.2 Dokumentation

Generel egnethed skal være etableret for alle delmaterialer, mørtel og beton, jf. DS/EN 206-1 og DS 2426 afsnit 5.1.1, og i det omfang, at der eksisterer harmoniserede standarder, skal delmaterialerne være CE-mærket i henhold til disse. Der forventes dokumentation af alkaliresistente delmaterialer og frostbestandige reparationsprodukter.

2 Materialer

Færdig- (tør-) blandede reparationsprodukter skal endvidere være dokumenterede og deklarerede i henhold til DS/EN 1504-3, DS/EN 1504-8 og DS/EN 1504-9.

Sprøjtestøbningsprodukter skal endvidere være dokumenteret i henhold til DS/EN 14487-1.

Alle anvendte reparations- og sprøjtestøbningsprodukter skal være CE-mærkede.

Cementbaseret mørtel med kunststoftilsætning Der skal anvendes en mørtel med kunststoftilsætning, svarende til krav jf. EN 1504. Styrkeklassen skal min. være R3 – dog skal entreprenøren som en del af projekteringen udpege områder, hvor øge-de krav til styrkeklasse eller tilsvarende parametre vil være nødvendige, jf. SAB Teknik, Projektering.

Produktet skal behandles i henhold til leverandørens anvisninger. Kunststoftilsætningen skal være:


Side 42 af 84

• Alkalibestandig

• Volumenbestandig

• Bitumenbestandig

• Vandbestandig

• Ældningsbestandig

• Modstandsdygtig overfor frost/ tøsalt

• Kunststoftilsætningen skal have stor modstand mod vandgennemtrængning

• Kunststoftilsætningen må ikke befordre korrosion.

Mørtelens styrkeparametre må ikke være ringere end underlaget (konstruktionsbetonen) og skal indgå i en varig holdbar forbindelse med underlaget.

2.1 Delmaterialer

Entreprenøren skal oplyse samtlige materialers oprindelse.

2.3 Levering og opbevaring af delmaterialer

Alle delmaterialer skal leveres med deklaration eller overensstemmelsescertifikat med de relevante specifikationer.

3 Udførelse

3.1 Generelt

Alle arbejder skal udføres som angivet i DS/EN 1504-10 og DS/EN 14487-2 (sprøjtebeton).

Sprøjtebeton: Før sprøjtearbejde skal der være foretaget afskærmning og afdækning i nødvendigt omfang til beskyt-telse af trafikanter, maskindele m.v. og af hensyn til forurening af omgivelser.

Tilstødende konstruktionsdele, der forurenes, skal straks rengøres. Eventuelle skader på tilstødende konstruktioner skal straks meddeles bygherren. Entreprenøren fremsætter reparationsforslag til byg-herren.

Cementbaseret mørtel med kunststoftilsætning og -mørtel: Udførelsesmåden for cementbaseret mørtel med kunststoftilsætning fastlægges i henhold til anvisnin-ger fra produktleverandøren.

Udførelsesmetoden skal dog som minimum tilgodese følgende krav:

• Blanding af reparationsmørtel skal foretages i en blandertype i henhold til leverandørens an-visninger og afpasset i kapacitet efter valgte satsstørrelse. Satsen skal blandes af hele portio-ner af komponenterne, således som de leveres. Satsen må ikke være større end, at den med de aktuelle temperaturforhold kan anbringes på reparationsstedet, før afbindingen begynder.

• Reparationsmateriale, der ikke er anvendt, før afbindingen indtræder, må ikke genopblandes, men skal kasseres.

• Betonoverfladen skal være fuldstændig rengjort. Der må ikke forekomme pytdannelse på be-tonoverfladen.


Side 43 af 84

• Reparationsmørtelen skal anbringes vådt i vådt. Mørtelen skal komprimeres omhyggeligt i re-parationsstedet.

• Udfyldningen skal ske i én arbejdsoperation eller i de af leverandøren anviste lagtykkelser med rugjorte flader mellem lagene.

• Reparationsstedet skal være udfyldt fuldstændigt med reparationsmørtel.

• Revner må ikke forekomme.

• Reparationsmørtelen skal afrettes i plan med den omgivende betonoverflade uden mørtelspild på denne.

Betonoverfladetemperaturen skal ligge inden for det af leverandøren krævede interval.

3.2 Tolerancer

Toleranceklasse 1 i henhold til DS/EN 13670 er gældende.

Tolerancer angivet i AAB – BETON, afsnit 3.2 skal overholdes.

3.5 Støbeskel

Sprøjtebeton:

• Ved opbygning i flere arbejdsgange skal støbeskel afskrabes i få mm dybde, og betonoverfla-den afkostes, således at der opstår en ru overflade jf.DS/EN 1504-10.

• Støbeskel skal sandblæses og forvandes (vandmættes), inden arbejdet genoptages.

4 Kontrol

Kontrolparametre og -omfang fastsættes i samråd med bygherren under hensyntagen til det valgte reparationssystem og udførelsesmetode.

• Dokumentation i form af en tilstandsrapport af eksisterende konstruktioner fremlægges for bygherren til godkendelse, jf. afsnit 13.

Kvalitetskontrol af reparationsprodukter og reparationer med disse er angivet i DS/EN 1504-3, DS/EN 1504-8, DS/ENV 1504-9 og DS/EN 1504-10.

Kvalitetskontrol inkl. krav til forprøvning af sprøjtebeton og -støbning er angivet i DS/EN 14487-1 og DS/EN 14487-2.

Følgende krav i AAB udgår:

• Prøvestøbning, herunder udstøbning af prøvelegeme og udtagning af repræsentative delma-terialeprøver til bygherren. (AAB afsnit 4.3)

• Produktionsprøvning af procesvand (AAB afsnit 4.4.1).

Prøvestøbning for sprøjtebeton Prøvestøbninger for udførelse af sprøjtebetonarbejder kan helt eller delvist erstattes af resultater fra tidligere udført prøvning.

V/c-forhold for sprøjtebeton V/c-forhold dokumenteres ved mikroanalyser fra mindst 3 tilsvarende tidligere arbejder suppleret med


Side 44 af 84

udboring af 3 kerner/vedhæftningsprøver af den aktuelle beton til bygherrens nærmere analyse. Alter-nativt udføres prøvestøbning.

Træk- og vedhæftningsstyrke for sprøjtebeton og mørtelreparationer Entreprenøren skal bestemme den eksisterende betons aktuelle trækstyrke og sprøjtebetonens hen-holdsvis reparationsmørtelens vedhæftning i henhold til DS/EN 1542.

Trækstyrke af eksisterende beton:

Den eksisterende betons aktuelle trækstyrke bestemmes ved hjælp af aftrækningsinstrument. Der skal for hvert kontrolafsnit udføres minimum 3 prøver.

Vedhæftningsstyrke af reparationsmørtel/-beton

Entreprenøren udarbejder en prøvningsprocedure som skal foreligge mindst 1 uge før planlagt prøv-ning.

Kravet til prøvning er:

Omfang:

• Reparationsmørtelens eller -betonens vedhæftning til betonunderlaget refererer til værdier op-nået på et min. ø 50 mm stort prøvelegeme, hvor træklegemet aftrækkes med en konstant be-lastningstilvækst.

• Der skal for hvert kontrolafsnit udføres minimum 6 prøver. Ved et kontrolafsnit forstås en kon-struktionsdel, som er repareret i en sammenhængende operation. Gennemsnitstrækstyrken af 6 efter hinanden opnåede enkeltværdier skal være mindst 1,5 N/mm2, eller bruddet skal ske i den underliggende beton. Ingen værdier må være under 1,0 N/mm2

• Der må ikke forekomme lunker, lagdelinger, revner eller andre inhomogeniteter.

Hvis prøveresultatet er en trækstyrke mindre end 1,5 N/mm2 (gennemsnit) udarbejder entreprenøren som en del af prøvningsrapporten - et forslag til udbedring/særlige foranstaltninger, jf. SAB Teknik, Projektering.

Dokumentationsrapporten skal forelægges bygherren til gennemsyn før arbejdet fortsættes.

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) SAB – Autoværn og -rækværker

Side 45 af 84

Broautoværn og -rækværker

SAB for broautoværn og rækværker er supplerende, særlige beskrivelser til AAB Broautoværn og rækværker af september 2011.

I øvrigt gøres følgende gældende: Autoværn, vejledning, september 2011.

AAB for Vejautoværn og tilhørende udstyr, september 2011. AAB Fælles for vejudstyr, maj 2011.

1 Alment

Arbejdet omfatter:

• Levering og indbygning af nyt vejautoværn i jordfyld eller på betonplinte på broer

For malede, eksisterende autoværn og rækværker skal der som forundersøgelse gennemføres test af blyindhold i malingen. Ved indhold over grænseværdien skal håndteringen herefter foretages iht. Ar-bejdstilsynets anvisninger.

2. Materialer

2.5 Stål

Rækværker:

Stål, der skal varmforzinkes, skal ved leveringsoptioner specificeres egnede hertil.

Materialer til brorækværker skal leveres i S355J2 i henhold til DS/EN 10025-6 og DS/EN 10210-1 med certifikat 3.1 i henhold til DS/EN 10204.

Stålet må ved leveringen ikke vise en rustgrad, der overstiger rustgrad C ifølge DS/EN ISO 8501-1.

2.6 Mekaniske samlingselementer

Boltevarer med diameter på 12 mm eller større skal leveres varmforzinket i kvalitet 8.8. Boltevarer med diameter mindre end 12 mm skal leveres i rustfri syrefast kvalitet A4-80 i henhold til DS/EN ISO 3506-1 og DS/EN ISO 3506-2. Fastgørelser i styrkeklasse A4-80 skal forsynes med fiberskiver og nylonbøsninger for at undgå fysisk kontakt mellem varmforzinket og rustfrit stål.

Bolte leveres i henhold til DS/EN ISO 4014, møtrikker i henhold til DS/EN ISO 4032 og skal komme fra samme leverandør.

Skiver leveres i henhold til DS/EN ISO 7089 med hårdhed HV200. Der skal anvendes skive under både hoved og møtrik.

Varmforzinkede boltevarer skal leveres CE-mærkede i henhold til DS/EN 15048.

Rustfrie bolte skal leveres med certifikat type 3.1, men der er ikke krav om CE-mærkning af rustfrie bolte.


Side 46 af 84

2.6 Understopningsmørtel

Understopning skal udføres med svindfri kunststofbaseret specielmørtel iht. DS/EN 1504. Der henvi-ses i øvrigt til ”Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Fælles for vejudstyr”, kapitel 2.6.1.

3 Udførelse

Udførelsesklassen for stålarbejder er EXC 2.

3.5 Varmforzinkning

Forprøvning: Hvis der er usikkerhed om, hvor vidt krævede lagtykkelser kan opnås, skal entreprenøren, før varm-forzinkningen påbegyndes, foretage forsøg med varmforzinkning af karakteristiske ståldele, således at en passende neddypningstid for det aktuelle stål kan bestemmes. Såfremt der ikke kan opnås til-strækkelig lagtykkelse ved forøgelse af neddypningstiden, skal stålelementer blæserenses til Sa 2½ før varmforzinkning.

Varmforzinkning udføres i henhold til DS EN/ISO 1461 med lokal lagtykkelse på min. 120 µm gælden-de for alle materialer - uanset godstykkelse. Elementer med begrænset godstykkelse (t<7 mm) skal blæserenses til Sa 2½ efter ISO 8501-1 før varmforzinkning for at sikre opnåelse af tilstrækkelig lokal lagtykkelse på min. 120 µm.

Maksimal lokal lagtykkelse af varmforzinkning skal holdes under ca. 2,5 gange specificeret minimum lokal lagtykkelse.

Skarpe spidser, klumper, flusmiddel, zinkaske og tydelige misfarvninger fra varmforzinkningsproces-sen er ikke tilladt, og skal være fjernet før påføring af malingssystem.

Placering og udformning af udluftningshuller skal forelægges bygherren og tilsyn til accept inden varmforzinkning udføres.

3.11 Opsætning

Understopninger:

• Understopning skal udføres 45 grader ift. lodret. Overkanten af fugen trækkes 2-3 mm tilbage fra underside fodplade.

• For hule sceptre: Afdræning i understopningen udføres som en lodret 5 mm udsparing, fra un-derside fodplade til overkant beton.

• Opklodsningskiler skal udformes, således at varmforzinkningen på fodpladernes underside ik-ke beskadiges.

I afhjælpningsperioden og ved udløb af denne gælder følgende:

• Der må ikke forekomme afskalninger • Der må ikke forekomme enkeltrevner med en revnevidde større end 0,2 mm. • Der må ikke forekomme netrevner med en revnevidde større end 0,1 mm

Entreprenøren er forpligtet til uden udgift for bygherren straks at udskifte understopninger, som på et hvilket som helst tidspunkt i afhjælpningsperioden ikke opfylder ovennævnte krav.

Undtaget herfra er skader, som er forårsaget af mekanisk indvirkning (hærværk eller lignende).


Side 47 af 84

Boltesamlinger:

• Boltesamlinger udføres iht. entreprenørens projekt samt leverandørens forskrifter. • Der skal anvendes underlagsskive under alle møtrikker på oversiden af fodplader. Underlags-

skiver må ikke være fjederskiver. På oversiden indlægges min. 1 mm tykke neoprenskiver un-der underlagsskiverne, og mellem underlagsskiverne og autoværnsboltene/møtrikkerne ind-lægges nylonringe eller tilsvarende.

• Alle bolte/møtrikker skal tilspændes med momentnøgle med et moment som angivet på teg-ningerne.

• Det skal sikres, at de nye ankerbolte ikke får elektrisk kontakt til armeringen i betonen. Dette kan dog tillades, hvis det er valgt at udføre armeringen med rustfri stål.

• Alle bolte skal efterspændes når understopningen er afhærdet min 1 uge efter montage.

Dilatationer:

• Stød og dilatationssamlinger i rækværksbjælker og udfyldningsjern skal udføres i samme snit som anvist på entreprenørens projekttegninger og leverandørens anvisninger.

4 Kontrol

Krav til kontrol jf. afsnit 4 i ”Vejdirektoratets AAB for Stålbroer – Overfladebehandling, juni 2010” gøres gældende.

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) SAB – Bitumenpladeisolering

Side 48 af 84

Bitumenbaseret fugtisolering

SAB for fugtisolering er supplerende, særlige beskrivelser til AAB Bitumenbaseret fugtisolering af au-gust 2017.

Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning.

1 Alment

Arbejdet omfatter:

Ved fuld eller partiel omisolering med fugtisolering type IVa/IVc:

• Klargøring af betonoverflade jf. AAB Bitumenbaseret fugtisolering • Grunding med forhåndsgodkendt grunder • Isolering med forhåndsgodkendte bitumenplader • Klemskinner i rustfrit syrefast stål, jf. Afsnit 3.2.5 • Tilpasning og inddækning mod dilatationsfuger.

Efter opbrydning af eksisterende brobelægning og fugtisolering, jævnfør SAB - Nedbrydnings-, be-hugnings- og afrensningsarbejder, udføres en afrensning af betonoverfladen.

Fugtisoleringstypen skal være fastlagt under entreprenørens projektering, jf. SAB Teknik, Projektering.

Forberedende møde: Arbejdet skal planlægges og redegøres i procedure (herunder arbejdets udførelse, kontrol med udfø-relsen mv.) og ifm. forberedende møde, skal der forelægges samtlige godkendelser mv. samt tilhø-rende dokumentation jf. AAB – Bitumenbaseret fugtisolering.

Forberedende møde kan ikke afholdes, før fuldstændig dokumentation er fremsendt af entreprenøren bl.a.:

• For dokumentation • Arbejdsprocedure • Kvalitetsplan • Krav til uddannelse (epoxy/membranarbejder).

Da resultatet af mødet er en fuldt detaljeret aftaleprotokol for alle produkter og detaljer, kan mødet først afholdes, når der er fuldt kendskab til underlagets beskaffenhed (eksisterende beton, mørtelaf-retning, betonprofilering mv.).

Uddannelseskrav til personel, der udfører fugtisolering, omfatter:

• Personel, der svejser bitumenplader: Disse skal være uddannede som tagdækkere på Erhvervsfaglig Uddannelsescenter (EUC) el-ler tilsvarende. Herudover skal tillægsmodulet vedrørende ”Tagdækning - - Svejsearbejder med bromembraner” være gennemført på EUC eller tilsvarende, inden arbejde med bitumen-plader påbegyndes.

• Entrepriseledere for fugtisoleringsarbejder: Tillægsmodulet vedrørende ” Tagdækning – udførelse af bromembraner” på EUC, jf. ovenfor,


Side 49 af 84

skal være gennemført inden planlægning af udførelsen påbegyndes. Herudover skal entrepri-seledere og tilsynsførende have deltaget i kurset ”Tilsyn med fugtisolering” udbudt af VEJ-EU eller tilsvarende.

Tillægsmodulet på EUC eller tilsvarende samt VEJ-EU kurset skal fornyes minimum hvert 5. år evt. ved et repetitionskursus.

2. Materialer

2.1 Alment

2.3 Bitumenplader til fugtisolering type I og IV

2.3.1 Inddækning af bitumenpladeisolering

Klemskinnerne langs krumme kantbjælker skal tilpasses maskinelt. Tilpasning ved opskæring og buk-ning på stedet eller lignende af rette elementer vil ikke blive accepteret.

3. Udførelse

3.1 Alment

3.1.1 Systemtest for fugtisoleringstype I, IVa og IVc

Funktionskrav F7, optrængning af bitumen i drænlag, anses for opfyldt, hvis tykkelsen af overtræks-massen over indlæg i topmembran er ≤ 0,2 mm.

Funktionskrav F5, kompabilitet mellem top- og bundmembran, anses for opfyldt, hvis top- og bund-membran er produceret med samme polymerbitumentype.

3.2 Polymerbitumenpladeisolering type I, IVa og IVc

3.2.3 Grunding, forsegling og skrabespartling

Som grunder skal anvendes hærdbar grunder, der påføres i 2 lag i form af forsegling.

Inden grunding, udføres mekanisk afrensning af betonoversiden (f.eks. slyngrensning).

3.2.6 Inddækninger, afslutninger mv.

Møtrikker for klemskinner skal efterspændes efter et døgn, hvor et vejledende moment for klem-skinnebolt fastsættes på baggrund af prøvefastspænding.

3.2.7 Fald på den færdige isoleringsoverside

Pytdannelser dybere end 1 mm må ikke forekomme med undtagelse af ganske lokale vandansamlin-ger af maksimalt 2 mm dybde bag isoleringsfortykkelser som følge af overlæg.


Side 50 af 84

4 Kontrol

Der skal udføres vandprøve på betonoverfladen, der skal isoleres. Vandprøven anvendes som sikker-hed for overholdelse af krav til jævnhed og faldforhold.

Bitumenpladeisolering:

Der skal udføres 1 forprøvning pr. kontrolafsnit > 500 m2. Der udføres minimum 3 afrivningsforsøg ved hver forprøvning. I den løbende kontrol udføres minimum 2 afrivningsforsøg pr. kontrolafsnit.

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) SAB – Kunststofbaseret fugtisolering

Side 51 af 84

Kunststofbaseret fugtisolering

SAB for fugtisolering er supplerende, særlige beskrivelser til AAB Kunststofbaseret fugtisolering af december 2017

1. Materialer

Arbejdet omfatter:

Ved fuld eller partiel omisolering med fugtisolering type V:

• Klargøring af betonoverflade jf. AAB Kunststofbaseret fugtisolering • Udlægning af kunststofbaseretfugtisolering type Va/Vb/Vc • Udlægning af bond coat • Klrgøring af fugtisolering – herunder slyngrensning, støvsugning og evt. skrabespartling

Fugtisoleringstypen skal være fastlagt under entreprenørens projektering, jf. SAB - Projektering.

For afslutning af kunststofbaseret fugtisolering anvendes krav som vist på tegningsbilag til Projekte-ringsregel for bitumenbaseret fugtisolering og brobelægning for følgende forhold:

• Afstanden, isoleringen føres op af den lodrette kantbjælkeinderside • Afstanden, isoleringen føres ned over den lodrette broende • Afstanden, isoleringen føres ind under dilatationsfugeinddækningen.

Ud over ETA-godkendelse skal krav i figur 1 overholdes for at sikre 50 års levetid, jf. SAB Teknik – Projektering. Produkter uden ETA-godkendelse skal dokumentere overholdelse af helt samme krav, dvs. både krav nævnt i ETAG 033 Liquid applied waterproofing og kravene i figur 1.

Krav ved forlænget levetid for fugtisoleringstype V.

Fugtiso-le-ringsty-pe

Lagrings-betingel-ser

Egenskaber Prøvnings-metode

Enhed Krav

V 1) 2) 3 mdr., 23 °C, 100 % RH

Ældning DS/EN 13596

MPa ≥ 1,5 MPa

V 1) 2) 3 mdr. , 50 °C, 50 % RH

Ældning DS/EN 13596

MPa ≥ 1,5 MPa

Va, Vb, Vc, Vd 1)

2)

DS/EN 1296 (12 uger, 70 °C)

Holdbarhed, varmeældning

- Flexibilitet, lav temperatur

DS/EN 1109 °C ≤ -15

Bond strengt to support jf. ETAG ref. 5.1.1.1. DS/EN 13596 P3, S0, T5 > 2,0 MPa.


Side 52 af 84

6. Betonemner fremstilles i henhold til DS/EN 13375, clause 5 7. Afprøvningen foretages på to sæt prøveemner med tre rondeller pålimet

inden lagring 3 måneder ved hhv. 50 °C/50 % RH og 23 °C/prøveemner halvt neddyppet i vand og overdækket med lufttæt folie.

Figur 1. Krav ved forlænget levetid for fugtisoleringstype V.

Efter opbrydning af eksisterende brobelægning og fugtisolering, jævnfør SAB - Nedbrydnings-, be-hugnings- og afrensningsarbejder, udføres en afrensning af betonoverfladen.

Forberedende møde: Arbejdet skal planlægges og redegøres i procedure (herunder arbejdets udførelse, kontrol med udfø-relsen mv.) og ifm. forberedende møde, skal der forelægges samtlige godkendelser mv. samt tilhø-rende dokumentation.

Forberedende møde kan ikke afholdes, før fuldstændig dokumentation er fremsendt af entreprenøren bl.a.:

• For dokumentation • Arbejdsprocedure • Kvalitetsplan • Krav til uddannelse

Da resultatet af mødet er en fuldt detaljeret aftaleprotokol for alle produkter og detaljer, kan mødet først afholdes, når der er fuldt kendskab til underlagets beskaffenhed (eksisterende beton, mørtelaf-retning, betonprofilering mv.).

1.2 Funktionskrav

1.2.2 Fugtisoleringssystemets vedhæftning

For vedhæftning til ung beton kræves følgende opfyldt: Bond strength to support jf. ETAG ref. 5.1.1.1. DS/EN 13596 P3, S0, T5 > 2,0 MPa Vedhæftningsstyr-ken skal være ≥ 1,5 MPa efter følgende forsøgsbetingelser: P1,S2,T5.

2. Materialer

2.1 Alment

Krav til bond coat fastlægges i entreprenørens projektering, se SAB - Projektering.

2.3 Kunststofbaseret fugtisolering type V

For ny beton skal kravet i AAB, Figur 4, test nr. 5 "Bond strength to Support" hæves til 2,0 MPa. For gammel beton fastholdes kravet til 1,5 MPa.

3. Udførelse

3.1 Alment

Entreprenøren skal som minimum udarbejde følgende arbejdsprocedurer:

• Klargøring af betonoverflader


Side 53 af 84

• Påføring af kunststofmodificeret fugtisolering. • Fuldstændig kontrol af tæthed af hele den overflade, som er påført fugtisolering.

Entreprenøren skal kunne fremvise en sprøjtetilladelse fra Arbejdstilsynet.

Fugtisoleringen må først påføres, når underlaget er godkendt af leverandøren for fugtisoleringen.

Påføring af kunststofbaseret fugtisolering kræver, at underlaget er tørt og befinder sig under klimakri-terier anført i AAB og angivet af leverandøren, for at kunne udføres konditionsmæssigt.

Inden arbejdet påbegyndes, skal konstruktionsdele og andre overflader afdækkes forsvarligt med eg-net tæt afdækning. Såfremt der alligevel kommer fugtisolering på andre overflader, skal dette rengø-res og fjernes grundigt.

3,2 Betonunderlag

3.2.2 Klargøring af betonoverflader

Pytdannelse dybere end 1 mm må ikke forekomme.

3.6 Trafik på fugtisoleringslag

Trafik på isoleringslaget må kun finde sted i henhold til leverandørens anvisninger.

4 Kontrol

4.1 Alment

Der skal udføres vandprøve på betonoverfladen, der skal isoleres. Vandprøven anvendes som sikker-hed for overholdelse af krav til jævnhed og faldforhold.

Entreprenørens arbejdsprocedure skal redegøre for entreprenørens egenkontrol i forbindelse med gennemførelsen af arbejdet. Entreprenøren egenkontrol og dokumentation skal bl.a. omfatte:

• Kontrol af underlag • Kontrol af betonens aftrækningsstyrke • Kontrol af lagtykkelser af fugtsiolering • Kontrol af vedhæftning af fugtisolering • Klimakontrol under udførelse • Fuldstændig kontrol af tætheden af hele den overflade, som er påført fugtisolering.

Der skal udføres 1 forprøvning pr. kontrolafsnit > 500 m2 – og løbende kontrol jf. AAB afsnit 4.4.2. Aftræksstyrken af kunststofisoleringen skal mindst svare til aftræksstyrken af den underliggende be-ton.

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) SAB – Brobelægninger

Side 54 af 84

Brobelægninger

SAB for brobelægninger er supplerende, særlige beskrivelser til AAB for Brobelægning

DETTE AFSNIT ER UNDER REVISION OG EFTERSENDES SNAREST I RETTELSESBLAD

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) SAB – Brobelægninger

Side 55 af 84

Drænkanaler

SAB for drænkanaler er supplerende, særlige beskrivelser til AAB for drænkanal af november 2017

Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning, februar 2018. Kvalitetssystem for bygherretilsyn og entreprenørkontrol.

1 Alment

Arbejderne omfatter:

Udlægning af langsgående drænkanaler i dybdelinjer henhold til entreprenørens projektering.

2 Materialer

Der skal benyttes enskornede stenmaterialer som klæbes sammen med bindemiddel.

3 Udførelse

Drænkanaler føres til broender og føres uden om eventuelle broafløbsskåle.

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) SAB – Kunststofbelægning

Side 56 af 84

Kunststofbelægning

SAB for kunststofbelægning er supplerende, særlige beskrivelser til AAB Kunststofbelægning af no-vember 2017


1 Alment

Arbejderne omfatter udlægning af kunststofbelægning på

• Evt. støbte betonfortove og –cykelstier • Plinte og øvrige betonkonstruktioner uden anden beskyttelse

Arbejdet omfatter:

• Klargøring betonoverflade. • Levering og udførelse af kunststofbelægning

Entreprenøren fremsender inden forberedende møde dokumentation - herunder arbejdsprocedure mv., jf. AAB Kunststofbelægning.

Arbejderne kan ikke påbegyndes før forberedende møde er afholdt samt protokol for mødet er udar-bejdet.

1.1 Funktionskrav

1.1.1 Funktionskrav

Friktionen på stiarealer skal opfylde følgende acceptkriterier:

Teksturdybden af færdig belægningsoverflade skal overholde:

• Middelværdi > 0,7 mm • Mindsteværdi > 0,5 mm

bestemt ved DS/EN 13036-1. Der skal måles ved min. 6 positioner tilfældigt fordelt. 1.1.2 Jævnhed i længderetningen

Betonoverfladens jævnhed må ikke være ringere end jævnhedskrav gældende for kunststofbelægnin-gen jf. AAB afsnit 1.2.

Entreprenøren ydelser omfatter tillige opretning/afretning, slibning eller lign. tiltag for at ovenstående krav er opfyldt inden klargøring af betonoversiden til kunststofbelægning.

Teksturdybde skal måles iht. DS/EN 13036-1 på underlaget.


Side 57 af 84

2 Materialer

2.4 Materialer til kunststofbelægning

På frie og lodrette flader kan materialerne tixotroperes.

Der skal anvendes afstrøningsmateriale med poleringsindex > 56.

Friktionstilslaget skal være i overensstemmelse med forhåndsgodkendelsen, dog skal der leveres farveforskel i det ikke-indfarvede tilslag mellem fortov og cykelsti, idet farveforskellen skal hidrøre fra forskelle i tilslagsmaterialernes naturlige farve. Endeligt valg af farvenuance foretages af bygherren ifm. udførelsen.

3 Udførelse

Entreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse og "Plan for sikkerhed og sundhed" være opmærk-som på:

• at der til kunststofbelægning anvendes mal-kodede produkter, • evt. sikkerhedsforanstaltninger nævnt i sikkerhedsdatablade for kunststofbelægningsproduk-

ter, • at krav om substitution af farlige produkter gælder

Entreprenøren skal påregne skærpet tilsyn med miljøforanstaltninger, hygiejne og beredskab under arbejdet med udlægning af kunststofbelægninger.

Kunststofbelægningen skal føres lodret op ad kantbjælkens lysning. Ved kantopspring skal kunststof-belægningen føres ad lodret side ned til overside brobelægning.

Slidlaget på lodrette flader kan gøres tyndere end i den normale belægningsopbygning eller evt. ude-lades såfremt membranlaget er UV-bestandigt. Afstrøning af slidlaget kan evt. udelades såfremt slid-laget er UV-bestandigt.

Alle inddækninger og overgange skal være vandtætte og fremstå uden frie belægningsendeflader. Kunststofbelægningen skal således afsluttes ved stød mod en konstruktionsoverflade. Overgange fra vandrette til lodrette flader må maksimalt udføres med 45 grader vinkelknæk.

Antallet af samlinger i belægningsfladerne skal minimeres. Eventuelle samlinger placeres væk fra kørespor, og det skal sikres, at samlelinjer for membran og slidlag ikke udføres i sammenfaldende linjer.

3.2 Betonunderlag

3.2.2 Klargøring af betonoverflader

Entreprenøren har metodefrihed til at opnå den krævede jævnhed ved valg af afretningsmetode af betonoverfladen kombineret med udbedring af uacceptable ujævnheder ved slib-ning/finfræsning/afretning/skrabespartling/støbning af supplerende tyndt af-/opretningslag.


Side 58 af 84

3.2.3 Inddækninger og afslutninger

Slidlaget på lodrette flader kan gøres tyndere end i den normale belægningsopbygning eller evt. ude-lades, såfremt membranlaget er UV-bestandigt. Krav til UV-bestandighed skal dokumenteres over-holdt ved revneoverbyggende evne iht. 1062-7 (ved – 20 °C, klasse B.2) for prøve eksponeret for UV iht. EOTA TR 010:2004 (condition ”S”) (5000 timer, UV-A).

4. Kontrol

Entreprenøren skal, inden kunststofbelægningsarbejdet påbegyndes, udføre et fladenivellement i et net med langsgående linjer ved kantbjælker, i hvert knækpunkt, i hvert kørespor måles dog tættere, 3 steder (ydersider og midte) i broens centerlinje. I broens længderetning nivelleres mindst pr. 1 m.

Hvor disse nivellementer udviser særlige behov for opretning, skal opretning udføres efter nærmere aftale med bygherren.

Entreprenøren skal på tilsynets forlangende forelægge afsætningsdata inden udlægningen.

Efter udlægning af hvert enkelt belægningslag dokumenteres overfladens korrekte beliggenhed ved et fornyet fladenivellement.

Dette fladenivellement udføres i et net med langsgående linier ved kantbjælker, ved alle knækpunkter samt i broens centerlinie. I broens længderetning nivelleres mindst pr. 3 m.

Entreprenøren skal tillige udføre jævnhedsmålinger på betonunderlaget, der demonstrerer, at den krævende jævnhed kan opnås.

Vedhæftningsstyrken af kunststofbelægningen kontrolleres ved minimum 3 målinger i henhold til DS/EN 1542.

Entreprenøren skal for hvert belægningslag konstant overvåge tykkelsen, dels ved direkte måling af vådfilmslagtykkelse, dels ved kontrol af materialeforbrug opgjort for passende små delarealer efter aftale med tilsynet.

I forbindelse med udlægning skal der foretages kontrol af vådfilmslagtykkelsen med mindst 6 målinger i hvert lag (og i hver arbejdsetape). Måleresultaterne og deres placering i de enkelte kontrolafsnit ind-føres i kontroljournalen.

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) SAB – Elastiske fuger

Side 59 af 84

Elastiske Fuger

SAB for elastiske fuger er supplerende beskrivelser til AAB Elastiske fuger af juni 2017.


1 Alment

Arbejderne omfatter:

• Skæring og konstruktion af fuge (20x20 mm) i belægning langsgående ved kantbjælker og plinte (fuge type A).

• Skæring og konstruktion af fuge (20x30 mm) i belægning tværgående ved dilatationsfuger og broender (fuge type A).

• Indbygning af fugemasse langs klemskinner til bitumenpladeisolering (fuge type B)

Klæbebryder skal anvendes i alle tværgående fuger.

3 Udførelse

3.1 Planlægning og udførelse

Fabrikantens indbygningsforskrifter skal overholdes.

Entreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse og ”Plan for sikkerhed og sundhed” være opmærk-som på:

• at der til grunding for elastiske fuger anvendes mal-kodede produkter • evt. sikkerhedsforanstaltninger nævnt i sikkerhedsdatablade for primere og fugemasser type A

og B

Entreprenøren må påregne at skulle udføre fugearbejdet med anvendelse af de samme vejrligsforan-staltninger, som de der er forudsat for fugtisolerings- og belægningsarbejdet, se SAB Styring og sam-arbejde samt AAB Elastiske fuger.

Entreprenøren skal inden arbejdet påbegyndes, udarbejde en arbejdspladsbrugeranvisning.

Arbejderne kan ikke påbegyndes før forberedende møde er afholdt samt protokol for mødet er udar-bejdet.

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) SAB – Elastiske fuger

Side 60 af 84

3.2 Forberedende arbejder

Nye fugespalter skal etableres ved skæring. Inden skæringen skal belægningen være afkølet.

Fugesider af rustfrit stål skal klargøres ved affedtning og efterfølgende sandsvirpning.

Når fugegeometri og tilstødende konstruktionsdele (sider og bund) er bragt i foreskreven stand, skal bygherren adviseres og gives lejlighed til at inspicere arbejdet.

3.4 Grunding

For fuger i beskyttelsesbeton skal anvendes grundere med dokumenteret varig vedhæftning til ung beton.

4 Kontrol

Prøver udtages såvel fra kogeren som fra ubrudt emballage.

Kopi af entreprenørens modtagekontrol af den anvendte batch skal afleveres til bygherren før materia-let anvendes.

4.3 Kontrol og dokumentation

For motorvejsbroer eller ved broer med ÅDT ≥ 10.000 skal dokumenteres systemtest for fuger type A, B og E efter bestemmelserne i AAB skema 8-10. Dokumentation for ind til 5 år gamle tests accepte-res, såfremt de er udført med materialer svarende til dette projekt.

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) SAB – Kørebaneafmærkning

Side 61 af 84

Kørebaneafmærkning

SAB for kørebaneafmærkning er supplerende, særlige beskrivelser til AAB for kørebaneafmærkning, juni 2010.

Tilsynshåndbog for kørebaneafmærkning, juni 2010.

1 Alment

Arbejdet omfatter fjenrelse samt retablering af permanent afmærkning på kørebanen.

Kørebaneafmærkningen udføres udformningsmæssigt som den eksisterende. Kørebaneafmærknin-gen udføres dels på bro og dels i vej ved begge ender af broen i den udstrækning, der udføres ny belægning i entreprisen.

Al permanent kørebaneafmærkning udføres med lang holdbarhed i henhold til vejreglerne.

Vedrørende midlertidig kørebaneafmærkning henvises til SAB – Arbejdsplads, afsnit 4.2.1.

1.6 Funktionskrav

Al hvid kørebaneafmærkning skal udføres med refleksperler.

Blå cykelfelter samt fodgængerfelter skal udføres med en friktion større end 65 SRT- enheder, og disse udføres derfor uden refleksperler.

2 Materialer

Kørebaneafmærkning udføres med termoplast af anerkendt kvalitet.

Entreprenøren skal oplyse om materialets fabrikat, refleksperler, udlægningstemperatur og udlæg-ningsmængder.

2.5.1 Refleksionsegenskaber

Refleksionskravet for langsgående afmærkning er R3 og skal være opfyldt i tør tilstand.

3 Udførelse

3.2 Generelt

Al kørebaneafmærkning kræves udført med lang holdbarhed.

Spærreflader skal udføres med parallel afslutning mod begrænsningslinjen.

Fuldt optrukne midter- og kantlinjer skal brydes (punkteres) ud for sideveje og overkørsler. Dette gæl-der også markoverkørsler.

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) SAB – Kørebaneafmærkning

Side 62 af 84

3.2 Nymarkering

Opmærkning skal udføres som "håndopmærkning" eller som "maskinopmærkning" med tilsvarende præcision.

Kørebaneafmærkningen skal udføres med de gældende dimensioner, med de tolerancer, der fremgår af bekendtgørelsen om anvendelse af vejafmærkning § 133, stk. 2.

3.3 Genmarkering

Ved genmarkering kan det være nødvendigt at fjerne den eksisterende kørebaneafmærkning helt eller delvist, fordi den resulterende tykkelse af den færdige kørebaneafmærkning ikke må overstige 5 mm, eller på grund af uforenelighed mellem det nye og det gamle materiale.

Uforenelighed mellem materialer betyder, at det nye materiale ikke kan sidde fast på det gamle mate-riale. I almindelighed bør der ikke påføres termoplast på maling. Der optræder også i nogle tilfælde uforenelighed mellem forskellige fabrikater af termoplast, hvilket er problematisk, når fabrikatet af en eksisterende afmærkning med termoplast ikke fremgår af kartoteker og ikke kan identificeres på an-den måde.

4 Kontrol

Kontrolmålinger skal udføres af entreprenøren som beskrevet i Tilsynshåndbogen for kørebaneaf-mærkning.

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) SAB – Vejbelægning

Side 63 af 84

Vejbelægning

SAB for Vejbelægninger er supplerende beskrivelser til AAB Varmblandet asfalt af februar 2012.

1 Alment

Arbejdet omfatter:

• Levering, klæbning, udlægning og komprimering af ny asfaltbelægning uden for broen. • Levering, klæbning, udlægning, komprimering og vedligehold under entreprisen af interimsbe-

lægning i rabatarealer uden for broen.

Der udføres tilslutningsfræsning ind i eksisterende asfaltbelægning for udførelse af slidlaget (AB11t). Denne tilslutningsfræsning skal være min. lagtykkelsen af slidlaget (40mm) og 250mm i bredden.

1.1 Entreprenørens ydelser

Interimsbelægninger:

• Bærelag, GAB 0, lagtykkelse 80 mm • Slidlag, AB11t, lagtykkelse 40 mm

Afslutning af brobelægninger uden for broen:

• Bærelag, GAB 0, lagtykkelse 200 mm • Beskyttelseslag, ABM type c, lagtykkelse 45 mm • Slidlag, SMA 11B, lagtykkelse 40 mm

Generelt:

• For materialer, udførelse og kontrol af brobelægningernes afslutning ved broender, henvises til SAB Teknik, Afsnit Brobelægninger.

• Vedrørende opbrydning og fjernelse af eksisterende belægning henvises til SAB Teknik, Op-brydning.

• Den eksisterende kørebaneafmærkning retableres i fuldt omfang, jf. SAB Teknik, Kørebane-afmærkning.

Planlægning og arbejds- og metodebeskrivelse I planlægningsfasen skal entreprenøren blandt andre forhold vurdere og beskrive i en metode-beskrivelse:

• Organisation • Miljø, sikkerhed og sundhed • Koordinering med færdiggørelse af planlagte tilstødende arbejder • Detaljeret liste over materiel og udstyr til produktion og udlægning • Inspektions- og prøvningsudstyr • Metoder for udførelse af belægningsarbejdet, herunder metoder for udførelse af samlinger,

banketter og fuger


Side 64 af 84

• Transportveje under udlægning • Afvanding under arbejdets udførelse • Foranstaltninger, som vil blive truffet i dårligt vejr.

Metodebeskrivelsen skal fremsendes sammen med materialespecifikationer i god tid før arbejdet på-begyndes og prøvningsresultater inkl. entreprenørens kommentarer til resultaterne skal uden forsin-kelse, fremsendes til bygherrens accept, jf. AAB Varmblandet asfalt.

1.2 Underlag

Entreprenørens aktiviteter skal tilrettelægges således, at der ikke sker skader på SG-laget. Eventuelle skader skal retableres i fuld tykkelse, således at SG-laget opfylder kravene til overfladejævnhed og komprimering som angivet i AAB - Stabilt grus.

1.3 Krav til specifikationer og kontrol efter entreprisestørrelse

Asfaltmaterialer til permanet indbygning henregnes under entreprisestørrelse II. For interimsbelæg-ninger fremsendes alene materialespecifikationer.

1.5 Funktionskrav

Dimensioneringshastighed er som hastighed på eksisterende overførte vej.

1.5.1 Friktionskoefficient

Såfremt de stillede krav til friktionskoefficienten ved måling ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive på-lagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at tilstrækkelig friktion er opnået, efter at afhjælpning har fundet sted.

1.5.2 Jævnhed i længderetningen

Det skal sikres, at der ikke kan forekomme pytdannelser i vandrender. Der må ikke forekomme ujævnheder større end 3 mm i vejens længderetning målt med en 5 m retskede og større end 3 mm i vejens tværretning målt med profilskabelon.

1.5.3 Profil

Bygherren kan forlange lunker oprettet. I de tilfælde, hvor retskedekravet er opfyldt, kan entreprenøren forlange særlig godtgørelse for opretningen.

Afvigelsen fra det foreskrevne tværfald eller længdefald må ikke på noget sted være større end 3 ‰.

Højden på eksisterende brønddæksler skal reguleres således, at disses maksimale niveau er i niveau med tilstødende belægnings dybdelinie.

Om nødvendigt skal der lokalt etableres kunstigt rendestensfald for at sikre afløbsforholdene.


Side 65 af 84

2. Materialer

2.1 Råmaterialer

2.1.1 Bindemidler og klæbemidler

Bindemidler og klæbemidler skal være i overensstemmelse med de danske "specifikationer for bitumi-nøse bindemidler til vejformål". Bindemiddeltype og mængde i slidlag fastsættes efter forslag fra en-treprenør. Det understreges, at valg af bitumenhårdhed og ansvaret herfor alene påhviler entreprenø-ren.

2.1.2 Stenmaterialer

Permanente slidlag: Til grovfraktion skal, bortset fra lyst tilslag, anvendes knuste klippeskærver.

2.2 Varmblandede asfaltmaterialer

De i AAB Varmblandet asfalt vejledende værdier for Marshallstabilitet og –deformation samt hulrum i stenmateriale gøres til gældende værdier.

For polymermodificeret bitumen eller specialbindemiddel skal sporkøringsresistente egenskaber do-kumenteres i henhold til DS/EN 12697-22 efter: ”Small size device method B”. Forbedrede egenska-ber skal dokumenteres for polymermodificeret bitumen eller specialbindemiddel i forhold til samme recept med bitumentype 40/60. Resultatet skal forelægges bygherren.

2.2.1 Lyst tilslag

Slidlaget skal udlægges svarende til eksisterende belysningsforhold.

3 Udførelse

Belægningen må ikke belastes med trafik – herunder arbejdspladstrafik – før dagen efter udlægnin-gen.

Særligt for afslutning af brobelægning ved broender: Slidlaget føres 5 meter uden for broen svarende til tilslutningsfræsningen, jf. SAB Teknik, Afsnit Op-brydningsarbejder.

3.3 Klæbning

Overflader af stabilt grus skal ikke klæbes.

Tilsprøjtning af kantsten, kantpæle eller lignende må ikke finde sted.

Er tilsmudsning alligevel sket, skal entreprenøren vederlagsfrit foretage afrensning efter tilsynets og leverandørens anvisninger.

3.4 Udlægning

Udlægning af GAB må ikke ske på frossen eller opblødt underbund.


Side 66 af 84

4. Kontrol

4.1 Alment

Bygherren skal i henhold til SAB Styring og samarbejde adviseres om tidsplanen for udlægning af asfaltlag.

Efter udlægning af hvert asfaltlag skal entreprenøren aflevere dokumentation for, at de geometriske krav og krav fra asfaltanalyser er overholdt.

4.1.1 Geometrisk kontrol

Tætheden af nivellementet skal mindst være som anført i SAB Teknik, Arbejdsplads, afsnit 2.2.

Entreprenøren skal sikre, at der er overensstemmelser i de udførte målinger, således at der for hver enkelt måling (ved hvert lag), udføres målinger i samme punkter.

Entreprenøren skal forelægge afsætningsdata for bygherren inden udlægningen.

Efter udlægning af hvert enkelt belægningslag dokumenteres overfladens korrekte beliggenhed ved et fornyet fladenivellement ved anvendelse af samme fikspunkter og nivellementsnet.

Vejdirektoratet -Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) SAB – Brolægning

Side 67 af 84

Brolægning

SAB for brolægning er supplerende arbejdsbeskrivelser for AAB Brolægning af januar 2017.

1 Alment

Arbejdet omfatter levering og indbygning (incl. sætte- og læggematerialer) af:

• Granit - og betonkantsten langs vejbelægninger • Beton- og granitkantsten på brodæk • Betonfliser på fortovsarealer og som kantbegrænsningssten • Chauséesten i og ved flisebelægninger

2 Materialer

2.1 Generelt

Alle eksisterende beton- og granitsten og –fliser skal i videst muligt omfang genbruges. Nye materialer leveres med dimensioner som eksisterende.

Alle belægningsfliser under betonvarer skal leveres med fugeknaster til sikring af minimal fugestørrel-se.

Emner med synlige fejl, herunder jernudfældninger på betonmaterialer, skal kasseres inden lægning og bortkøres fra pladsen.

2.2 Lægge- og sættematerialer

2.2.1 Sættemateriale – ubundet

Til græsarmeringssten anvendes lægge- og sættemateriale af cementbundet grus.

Sættemateriale til chausséstensarealer skal være 0,05 m stenmel.

Sættemateriale til chaussésten i enkeltrækker udføres af brolægningsgrus.

Sættemateriale til brostensarealer skal være 0,05 m stenmel.

Sættemateriale af beton til kantbegrænsninger skal være med en karakteristisk trykstyr-ke:

• fck > 16 MPa

• fck 25 MPa (for svingsten)

Til fortovs- og kørebanefliser anvendes læggemateriale af brolægningsgrus.


Side 68 af 84

Til belægningssten anvendes læggemateriale af brolægningsgrus. 2.2.2 Sættemateriale – cementbundet

Cementbundet sættemateriale skal udføres af jordfugtigt grus i henhold til ovenstående kornkurve tilsat en cementmængde, så der opnås en styrkeklasse på 25 MPa.

Sættematerialet anvendes til brosten og chaussésten sat direkte på en betonplade eller til afvandings-render af bro- eller chaussésten.

2.2.3 Sættemateriale – beton

Sættemateriale af beton skal være med følgende krav:

• styrkeklasse: fck = 25 MPa • kontrolklasse: normal • stenklasse: moderat • stenstørrelse: max. 16 mm.

Der anvendes en jordfugtig ærtestensbeton med sætmål 0-30 mm.

Materialet anvendes til kantsten mv. sat på grusunderlag.

2.2.4 Læggemateriale – ubundet

Som ubundet læggemateriale anvendes grus i henhold til kornkurven i afsnit 2.2.1.

Materialet anvendes til fliser lagt på grusunderlag.

2.2.5 Læggemateriale – cementbundet

Cementbundet læggemateriale skal fremstilles af grus i henhold til kornkurven i afsnit 2.2.1 tilsat en cementmængde så der opnås en styrkeklasse på 25 MPa (Blandingsforhold 1: 2,2) og blandes i en tvangsblander.

Materialet anvendes til fliser lagt direkte på en betonplade.

2.3 Kantsten

Kantstenens yderste flugt skal tilpasses den eksisterende kantsten.

2.4 Fliser

Som kantbegrænsningssten anvendes lodretstillede betonfliser 500 x 500 x 50 mm.

2.5 Fugefyldningsmateriale

2.5.1 Fugemateriale – ubundet

Fuger mellem fliser udfyldes med grus, som har en sammensætning inden for følgende grænser:


Side 69 af 84

Maskevidde [mm] Vægtprocent 8,0 100 4,0 100 2,0 80 – 100 1,0 55 – 85 0,5 30 – 60 0,25 15 – 35 0,125 10 – 25 0,075 Min. 10

3 Udførelse

3.1 Generelle krav

Entreprenøren skal kunne dokumentere, at arbejdet kan udføres håndværksmæssigt korrekt med den aktuelle arbejdskraft.

Underlaget for brolægningsarbejder skal være velkomprimeret, bæredygtigt og frostsikkert udført i henhold til de givne belastningsforudsætninger. Underlaget skal være reguleret således, at overfladen ligger med tolerancen +/ 10 mm.

Opretning skal finde sted, inden belægningsarbejdet udføres.

Tilpasning af kantsten og fliser skal ske ved skæring.

Færdig lysning skal være som angivet på tegningerne

Ved genanvendelse skal opbrudte materialer sorteres efter størrelse, farve og overfladestruktur, så der sikres et pænt og ensartet udseende af de færdige overflader. Opbrudte og leverede materialer anvendes hver for sig.

Alt materiel og materialer håndteres med egnede tekniske hjælpemidler iht. arbejdsmiljølovgivningen.

3.2 Lægge- og sættemateriale

Lægge- og sættematerialer udlægges med optimalt vandindhold på afrettet og komprimeret underlag. Det aftrukne afretningslag må ikke betrædes.

Læggematerialer med cementindhold skal anvendes, inden cementen begynder at binde af. Sten skal straks vibreres på plads, og afretningslaget må ikke henligge i længere tid før færdiggørelsen af be-lægningen.

Afretningslaget komprimeres såvel før som efter lægningen af belægningselementerne. Komprimering skal udføres på en sådan måde, at en del af fugefyldningen sker nedefra.

3.3 Kantbegrænsninger

Afvigelser i planen må højst være + 10 mm. Afvigelser i højderetningen må højst være + 5 mm.

Kantsten skal tilpasses de eksisterende forhold.


Side 70 af 84

3.3.1 Kantsten sat i beton eller åben kunststofbeton

Med mindre andet fremgår af tegningerne, sættes kantsten i beton, således at der mindst er 10 cm lagtykkelse foran, 15 cm under og mindst 15 cm bag stenene. Bag kantstenen føres betonen op til 15 cm under kantstenens top, og foran føres den op til underside af bundne lag.

Hvor kantstensbetonen indgår som en del af kantfyldningen, er det ekstra vigtigt at sikre at betonen udstøbes og afdækkes korrekt, så den foreskrevne styrke opnås.

Hvor renskæring eller tilpasning af kantsten er nødvendig, foretages dette ved skæring vinkelret på kantstenshovedet, således at ingen tilpasset kantsten er kortere end 80 cm, med mindre andet er godkendt af bygherren.

Ved tilslutning til eksisterende kantsten sættes kantstenene med samme lysning som disse og tilpas-ses bedst muligt. Specielt ved overgangen mellem faskantsten og kløvede kantsten skal der foretages en håndværksmæssig korrekt tilpasning.

Hvor det ikke er muligt at sætte kantsten i beton, tilskæres disse og placeres i den åbne kunststofbe-ton/drænkanal.

3.4 Fliser

Med mindre andet er angivet, lægges fortovsfliser i lige flugter i halvforbandt på 30 mm ubundet læg-gemateriale med et skifte chaussésten imellem.

Fliser udlægges med en fugeafstand i henhold til leverandørens læggeanvisninger.

Tilslutninger udføres ved skæring. Ingen flise må skæres mindre end 50 % af dens oprindelige størrel-se.

Efter udlægning af fliser skal fugerne fyldes helt med fugemateriale. Fugematerialet skal have et vand-indhold, der sikrer en optimal og tæt lejring mellem fliserne. Nedfejning, vanding og stødning skal gen-tages, til fugerne er helt fyldte.

Den færdige belægning skal fremtræde med lige flugter og uden bagfald og lunker, hvor der kan sam-le sig vand. De angivne højder skal overholdes med + 5 mm.

Ved broender sættes 50*50*5 cm betonfliser til støtte for rabatbelægningen mellem kantbjælke og punktfundamenter, hvor et sådanne etableres. Fliserne sættes på kant i flugt med inderside kantbjæl-ke med 3-5 cm luft mellem kantbjælke ende og flise.

4 Kontrol

Datablade på leverede materialer, produktoplysninger, recepter, prøveresultater, varedeklarationer eller lignende skal dokumenteres i kvalitetssikring.

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) SAB – Overfladebeskyttelse af betonoverflader

Side 71 af 84

Overfladebeskyttelse af betonoverflader

SAB for overfladebehandling af betonoverflader er supplerende, særlige beskrivelser til AAB for over-fladebehandling af betonoverflader af nov. 2010.

1 Alment

1.1 Orientering

Arbejdet omfatter overfladebehandling af:

• Underside brodæk, kantbjælker, facader, vederlag og fløjvægge.

Der skal herved opnås, at betonoverfladen beskyttes mod fugtbelastning og karbonatisering, uden at dens evne til at lade vanddamp diffundere nedsættes.

1.2 Forudgående arbejder

Udførelse af overfladebeskyttelse kan tidligst udføres, når eventuelle betonreparationer er udført og hærdningen er forløbet tilfredsstillende.

Betonoverflader, som skal overfladebeskyttes, må ikke påføres curingmembran, men skal fugtigholdes ved afdækning med plastfolie.

2 Materialer

2.1 Orientering

Der skal anvendes en efter DS1504-3 godkendt og CE-mærket cementbaseret elastisk svummemør-tel, eller lignende, der er revneoverbyggende og karbonatiseringsbremsende, men tilstrækkelig diffu-sionsåben, så den ikke tilbageholder eventuelt vand der trænger ind.

2.2 Alment

Entreprenøren skal oplyse, hvilken handelsvare der foreslås anvendt.

2.3 Dokumentation

Entreprenørens fremsender dokumentation for, at den foreslåede handelsvare opfylder de specifice-rede krav.

Prøvningsdokumentation skal foreligge som rapporter fra anerkendte og uvildige danske eller uden-landske laboratorier.

2.4 Detaljeret arbejdsbeskrivelse

Når bygherren har accepteret entreprenørens materialevalg, skal entreprenøren sammen med materi-aleleverandøren udarbejde den endelige arbejdsbeskrivelse for de valgte handelsvarer.

Denne arbejdsbeskrivelse skal følge samme disposition som nærværende SAB og indeholde alle op-lysninger om udførelse og kontrol.


Side 72 af 84

Arbejdsbeskrivelsen skal accepteres af bygherren og den godkendte udgave skal foreligge inden prø-vebehandlingen.

2.5 Materialer på arbejdspladsen

Materialer må kun indføres på arbejdspladsen i original emballage, og de skal være korrekt mærket, samt mærket med produktionsdato eller batch-nummer.

Materialer skal på arbejdspladsen opbevares i lukket emballage under tag, beskyttet mod fugtighed og ophedning.

Arbejdshygiejniske brugsanvisninger for alle de materialer, for hvilke de kræves, skal foreligge på arbejdspladsen tilgængelig for operatører og bygherren.

3 Udførelse

3.1 Alment

Entreprenøren skal sørge for nødvendige beskyttelsesforanstaltninger under arbejdet med det valgte overfladebeskyttelsesmiddel, og at disse er drøftet med og accepteret af det lokale Arbejdstilsyn.

Entreprenøren skal endvidere skaffe sig al fornøden teknisk information om den valgte handelsvare, og i øvrigt anvende den i henhold til leverandørens anvisninger.

3.2 Rensning af betonoverflader

3.2.1 Behandling

Overfladerne renses ved trykspuling med rent vand eller sandblæsning. Entreprenøren skal forudsæt-te, at der skal anvendes vandtryk 500-1000 bar.

Arbejdet skal udføres under hensyntagen til Vejledning D.2.1 om sandblæsning, marts 2000.

Ved arbejdet skal der vælges metoder, der giver mindst mulige arbejdsmiljømæssige belastninger for arbejdere og omgivelserne, og der skal foretages afskærmning og afdækning i nødvendigt omfang til beskyttelse af trafikanter, maskindele m.v.

3.2.2 Udfaldskrav

Overfladen skal være fri for mørtelrester, rester af injiceringsmateriale, alge- og mosbegroning, støv og smuds, malings-, olie- og fedtrester.

Overfladen skal så vidt muligt have et ensartet udseende uden rensestriber eller væsentlig opruning.

• Porer og revner skal være åbnet.

• Ingen væsentlig afsmitning og rester af blæsemiddel.

• Aftræksstyrke min. 1,2 MPa, ingen enkeltværdi under 1,0 MPa.


Side 73 af 84

3.3 Behandling med svummemørtel

3.3.1 Krav til underlag og behandling

Arbejdet skal udføres efter leverandørens skriftlige anvisninger.

Påføringsarbejdet skal tilrettelægges og bemandes således, at en meget ensartet behandling gen-nemføres. Den endelige fremgangsmåde skal fastlægges under prøvebehandlingen.

3.3.2 Klimakrav

For arbejderne gælder generelt, at leverandørens krav til luftfugtighed, lufttemperatur samt overflade-temperatur nøje skal overholdes.

3.3.3 Udfaldskrav

Materialeforbruget skal svare til materialeleverandørens anvisning. Forbruget skal dokumenteres ved følgesedler.

4 Kvalitetssikring

5.4.2 Kontrol af materialer

Entreprenøren skal løbende føre kontrol med, at materialer ved modtagelse på arbejdspladsen er i overensstemmelse med de aftalte handelsvarer og opfylder de forudsatte og specificerede krav til kvalitet og dokumentation heraf.

4.3 Prøvebehandling

Forud for start af overfladebeskyttelsesarbejde skal der gennemføres prøvebehandling med tilfredsstil-lende udfald for hele den aktuelle behandling, idet den skal gennemføres og bedømmes trin for trin.

4.4 Kontrol af det udførte arbejde

Entreprenøren skal føre dagrapport over udført arbejde og dagligt ajourføre den. Dagrapporterne skal være tilgængelige for bygherren.

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) SAB – Opbrydningsarbejder

Side 74 af 84

Opbrydningsarbejder

1. Alment

Arbejdet omfatter:

• Opbrydning og fjernelse af belægning og fugtisolering inkl. grus, beskyttelsesbeton og opret-ningsbeton på bro og tilstødende vej til entreprisegrænser jf. tegninger.

• Skæring af belægning med diamantskive ved etapegrænser

• Opbrydning af eksisterende rabatarealer for forstærkning af eksisterende vejbelægning og ud-videlse gældende ved alle etaper.

• Opbrydning og henlægning i depot af kantsten, fortovsfliser, chausseesten

• Opbrydning af fuld belægningsopbygning uden for broender svarende til nødvendig afgrav-ning for ny fugtisolering samt bortfræsning af slidlag til 5 meter uden for broender.

• Bortskaffelse af forurenede jord- og grusmaterialer i forbindelse med opbrydning af belægnin-ger

Ved omisoleringer skal entreprenøren frilægge bropladens overside og bortskaffe eksisterende be-lægning, fugtisolering mv. inklusive stenfyldte fuger.

Desuden skal der ske en tilsvarende frilægning af bropladeender med henblik på at kunne føre den nye fugtisolering ned af den lodrette bropladeende.

Inden opbrydningsarbejdet igangsættes samt under og efter det, skal de i SAB under afsnit 1.2.2 an-førte målinger være udført.

Ved opbrydningen skal der drages omsorg for, at områder eller lag samt brøndkarme og lignende, som skal bevares, ikke beskadiges.

Ved fjernelse af belægninger har entreprenøren det fulde ansvar for, at asfalt- og bitumenmaterialer deponeres efter gældende miljøforskrifter.

Der er ikke kendskab til belægningsopbygningerne ved broender samt i broer, så entreprenøren skal påregne, at belægningsopbygningen er svarende til den angivne på vedlagte tegninger (eksisterende).

Der er ikke kendskab til eksisterende vejbelægningsopbygning, udover det, som er beskrevet på eksi-sterende tegninger.

Alle opbrudte materialer fjernes ved entreprenørens foranstaltning. Ved fjernelse af belægninger har entreprenøren det fulde ansvar for, at asfalt- og bitumenmaterialer deponeres efter gældende miljøfor-skrifter.

Vejbelægning ved broenderne må kun opbrydes i det for arbejdet strengt nødvendige omfang.

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) SAB – Opbrydningsarbejder

Side 75 af 84

3. Udførelse

Betonoverfladen skal afrenses for eksisterende bituminøse materialer af kendelig tykkelse ved tryk-spuling, eventuelt tilsat sand. Fastsiddende rester af tidligere grunder tillades ikke. Efter behugning af skader jf. SAB Teknik, Afsnit Nedbrydningsarbejder udføres afrensning.

Generelt skal alle betonoverflader efter afrensning have en sund overflade med stor vedhæftnings-styrke (>1,5 MPa aftræksstyrke iht. EN 1542).

Vandmejsling (højtryksspuling) udføres med materiel, hvor trykket kan reguleres fra 0-3000 bar. Vand fra højtryksspuling må ikke ledes til eksisterende afløbssystem, medmindre vandet forinden er blevet renset for urenheder.

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) SAB – Nedbrydning, behugning og afrensning

Side 76 af 84

Nedbrydnings-, behugnings- og afrensningsarbejder

1 Alment

Arbejdet omfatter:

• Affræsning og behugning af eksisterende overside af brodæk Behugning af forvitret og revnet beton i lokale områder ved kantbjælker, facader, understøtninger og underside brodæk.

• Afrensning (inkl. behuggede områder), ved højtryksspuling og sandblæsning, før påstøbning med beton.

• Fjernelse af udfældninger på underside brodæk, fløje og endevægge.

• Omfanget dokumenteres af Entreprenøren og fremlægges for bygherren til accept jf. Afsnit 4.

3 Udførelse

3.1 Generelt

Nedbrydnings- og behugningsarbejder skal udføres meget omhyggeligt, således at konstruktionsdele, der skal bevares, ikke beskadiges. Nedbrydningen skal ske i nøje overensstemmelse med den af en-treprenøren foreskrevne og bygherren accepterede beskrivelse.

Vedrørende behugningsarbejder i forbindelse med sprøjtebetonstøbning, se også AAB Betonreparati-on afsnit 3.

Sunde konstruktionsdele, der ved uagtsomhed nedbrydes eller beskadiges i større omfang end be-stemt af bygherren og accepteret af entreprenøren, skal entreprenøren retablere vederlagsfrit.

3.2 Brodæk

3.2.1 Afrensning

Rensningen skal ske ved behugning, sandblæsning, vandblæsning eller kombination heraf. Til sand-blæsning anvendes skarpt lerfrit natursand bestående af stærke uforvitrede korn. Vandblæsning udfø-res som trykspuling med et tryk på minimum 40 MPa. Til afrensning af overflader, imod hvilke der skal støbes, må trykluft kun anvendes, hvis den er renset, så der ikke sætter sig oliefilm på overfladen.

Afskærmning for sprøjtebetonstøbning opsættes så tidligt, at den kan tjene som afskærmning for ned-brydnings- og behugningsarbejderne. Tilstødende konstruktioner og trafikerede arealer skal renses for sandblæsningssand mindst en gang dagligt og altid ved arbejdstidens ophør.

I nødvendigt omfang og senest ved arbejdets afslutning skal entreprenøren rense terræn, tilstødende konstruktioner m.v. for nedbrudte materialer og sandblæsningssand.

Betonflader, imod hvilke der skal støbes, skal opfylde kravene til støbeskel, jf. AAB 8.3.5.


Side 77 af 84

3.2.2 Fræsning

Før fræsning af brodæk iværksættes, skal den aktuelle dæklagstykkelse bestemmes ved lokale op-hugninger og/eller dæklagsmålinger. Hvor den forspændte armering ligger tæt på ned-brydningstværsnittet, skal vises omhu, f.eks. ved orienterende ophugning for præcis lokalisering.

Der udføres grovfræsning af eksisterende betonoverflade som forberedelse for ny påstøbning. Uden påstøbning udføres i stedet en finfræsning.

3.2.3 Nedbrydning

Omfang og metode af nedbrydning fastsættes gennem den indledende gennemgang jf. SAB Teknik, Projektering. Projektering og i øvrigt efter bygherrens anvisninger. Det endelige omfang aftales på stedet mellem entreprenør og bygherre.

Nedbrydningssnit i eksisterende synlige betonoverflader, imod hvilke der skal genudstøbes, skal inden nedbrydningens påbegyndelse markeres med et dybt skåret spor til eksisterende armering. Den eksi-sterende armering skal bevares. Nedbrydningssnit til sprøjtebeton gives en vinkel på ca. 45o med overfladen. Specielt gælder, at revner skal udhugges i V-form. Under særlige omstændigheder kan bygherren dog forlange, at der skæres et spor inden nedbrydningens påbegyndelse. I nedbrydnings-snit skal eksisterende udragende armering bibeholdes, og overklipning heraf må kun finde sted med bygherrens tilladelse.

Dersom der i nedbrydningssnittet forekommer armering parallelt med dette, skal sådanne armerings-stænger løshugges helt, hvis de under nedbrydningen af defekt beton er frilagt på mere end 50 % af omkredsen, eller hvis de er rustne. Eventuel rusten armering skal renses for løs rust, dog først efter at rusttærede jern er frihugget. Endvidere skal armering, som er mangelfuld (f.eks. grubetæret), erstattes med ny. Betonflader, imod hvilke der skal støbes, skal opfylde kravene til støbeskel, jf. AAB 8.4.3.

Dæklag nedbrydes i et omfang og i en dybde svarende til det af entreprenøren dokumenterede og af bygherren accepterede. Dog fjernes dæklaget overalt ved behugning, hvis mindre end 30 % af bro-pladearealet kan genavendes.

Behugning, fræsning og højtryksspuling er alle tilladte metoder.

Efter behugning gennemgås den rensede eller behuggede overflade omhyggeligt og systematisk og den eksisterende armering inspiceres ved den behuggede overflade. Ved korroderet armering skøn-nes/opmåles tværsnitsreduktionen.

Armeringen skal afrenses som følger:

• Jernene afrenses til SA 2½ med sandblæsning • Jernene skal herefter henstå 1 døgn ubeskyttede • Jernene inspiceres. Hvis jernene anløber med sorte rustdannelser, gentages rensningen. Al-

ternativt udskiftes jernene efter nærmere aftale med bygherren. • Dersom der i nedbrydningssnit forekommer armering parallelt med dette, skal sådanne arme-

rings-stænger løshugges helt, hvis de under nedbrydningen af defekt beton er frilagt på mere end 50 % af omkredsen, eller hvis de er korroderede.

• Eventuel korroderet udragende armering skal renses for løs rust, dog først efter at rusttærede jern er frihugget. Endvidere skal tværarmering, som er mangelfuld (f.eks. grubetæret), erstat-tes med ankre.

Såfremt der findes spændkabler i bropladen, skal disses placering fastlægges og tilstand inspiceres, inden der må foretages hulboringer for nye dryprør og broafløb. Nye huller for nye dryprør udføres


Side 78 af 84

med kernebor og skal i for- eller efterspændte broer placeres, så beskadigelse af spændkabler und-gås.

3.3.3 Håndtering af PCB Ved fjernelse af fuger og kontamineret beton PCB-holdige fuger og kontamineret beton

Ved håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer skal:

• Vejledning fra BAR- Bygge og Anlæg "Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer samt At-intern instruks nr. 19/2007 "PCB-holdige bygningsmateria-ler" følges.

• Ved udtagning af prøve til analyse for PCB skal der benyttes plasthandsker, som er PCB-bestandige, fx af butylgummi, neopren, viton eller 4H (PE/EVAL)

• Er der risiko for udvikling af støv for at kunne tage en prøve af forseglingslimen, tillige støvfilter af typen A2P3

Hvor der anvendes værktøj, der giver støv- og varmeudvikling, skal der benyttes:

• Åndedrætsværn med tilførsel af friskluft eller åndedrætsværn med visir og turboenhed med kombinationsfilter A2P3.

• Handsker af handskemateriale, der beskytter mod PCB fx butylgummi, neopren, viton eller 4H (PE/EVAL).

• Heldækkende overtræksdragt, klasse 4/5.

Der skal anvendes specialværktøj med udsugning og støvfilter. Arbejdsstedet skal i nødvendigt om-fang afskærmes og forsynes med advarselsskilte.

4. Kontrol

Entreprenøren skal gennemgå nedbrydnings- og behugningsarbejdet, før det videre arbejde påbegyn-des, og efter aftale med bygherren dokumentere tilstanden af eksisterende be-ton/forspænding/armering i en tilstandsrapport, jf. SAB - Projektering.

Vejdirektoratet - Bygværker 26. april 2018 Vedligehold (VED) Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB-TEKNIK Vedligehold af almindelige bygværker (VED-AV-OD-HN-522) SAB – Vejrligsforanstaltninger

Side 79 af 84

Vejrligsforanstaltninger

Bør hedde vejrligsforanstaltninger og tage sig af disse forhold generelt.

SAB for Vejrligsforanstaltninger er særlige arbejdsbeskrivelser for Vejrligsforanstaltninger.

Der henvises til Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts, BEK nr. 477 af 18/05/2011.

1. Alment

Entreprisen tillades ikke som udgangspunktgennemført som egentligt vinterbyggeri i vinterperioden (1. november til 31. marts). Aftalte ændringer i tidsplanen kan dog medføre en tilsvarende aftale om at udføre dele af arbejdet i vinterperioden.

Ved de årstidsbestemte Vejrligsforanstaltninger forstås de foranstaltninger, som er nødvendige at iværksætte uafhængig af det aktuelle vejrlig.

Ved de vejrligsbestemte Vejrligsforanstaltninger forstås de foranstaltninger, der iværksættes i vinter-perioden, så det aktuelle vejrlig ikke volder skade på materialer og konstruktioner før, under og efter arbejdets udførelse.

For betonarbejder skelnes mellem de foranstaltninger, der ved betonstøbninger iværksættes hele året til hindring af skadelige temperaturforskelle og dem der iværksættes i vinterperioden grundet det aktu-elle vejrlig.

Ved andre arbejder skelnes mellem de foranstaltninger, der udføres grundet aktuelle vejrlig i vinter- og sommerperioden.

Entreprenøren skal - som biydelser til de i øvrige SAB’er beskrevne arbejder - udføre nedenstående:

• Årstidsbestemte Vejrligsforanstaltninger

• Opbrydning af frossen jord med en frostskorpe på mindre end 100 mm

• Udførelse af simpel tørholdelse jf. SAB – Jordarbejder

• Udførelse af vejrligsbestemte Vejrligsforanstaltninger ved de arbejder, der er undtaget i bekendtgø-relsen, men udføres jf. entreprisens arbejdsplan.

1.1 Arbejdets omfang

Arbejdet omfatter:

• Udarbejdelse af en plan for de Vejrligsforanstaltninger inkl. vinterberedskab, der planlægges ud-ført/iværksat for arbejder jf. entreprisens arbejdsplan.

• Etablering af nødvendige Vejrligsforanstaltninger på anstillingspladser så som orienteringsbelys-ning, frostsikring af installationer, interimsveje, inddækning m.v. af arbejdssteder, afvandingsforan-staltninger.

• Udførelse af årstidsbestemte Vejrligsforanstaltninger for aktuelle arbejder/aktiviteter i arbejdsområ-der


Side 80 af 84

• Udførelse af vejrligsbestemte Vejrligsforanstaltninger for de aktuelle arbejder/aktiviteter i arbejds-områderne

Grundlag:

• Vejledning om bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts – VEJ nr. 9458 af 28.9.2011.

• Vinterstøbning af beton. Statens Byggeforskningsinstituts anvisning nr. 125

2 Materialer

Til glatførebekæmpelse anvendes grus eller tøsalt.

Til opvarmning af konstruktioner eller i telte anvendes afhængig af varmebehov varmeblæser eller varmekanon.

Varm beton skal bestå af beton blandet af forvarmede tilsætningsmaterialer ved blanding på værk.

3. Udførelse

3.1 Generelle krav

Inden den 1. oktober – årligt - afleveres den i AAB - Styring og samarbejde afsnit 3.2 nævnte plan for vejrligsforanstaltninger.

De i planen beskrevne vinterforanstaltninger udføres til sikring af:

• At arbejdet holdes i gang i det for arbejdets fremdrift fornødne omfang. • At der ikke sker skade på udført eller igangværende arbejde. • At arbejdet kan udføres i overensstemmelse med de stillede krav. • At arbejdet umiddelbart igen kan optages, såfremt ekstreme vejrforhold har medført stands-

ning

3.2 Betonarbejder

Ved lufttemperaturer under -5 °C eller hvis støbeskellene, der skal støbes mod, er under 0 °C, må betonstøbning kun udføres, når nødvendige særlige foranstaltninger er iværksat. Således skal al sne og is være fjernet fra den konstruktionsdel, der skal støbes imod. Nødvendig isoleringsdækning og eventuel forvarmning skal udføres.

De i AAB - Beton krævede målinger af betontemperaturen i konstruktioner under afbinding og hærd-ning, skal i vinterperioden foretages frem til betonen er frostsikker.

Ved lufttemperaturer ned til -5 °C udføres afdækning af nyudstøbt beton med presenninger, vintermåt-ter eller skumplastmåtter.

Særlige foranstaltninger (ved lufttemperaturer under -5 °C) omfatter eksempelvis overdækning af ar-bejdssteder med telte. Brug af varm beton vil normalt være nødvendig.


Side 81 af 84

3.3 Asfaltarbejder

Asfaltmaterialer, der anvendes i vinterperioden, skal holdes varme frem til udlægningsstedet ved brug af isolerede og overdækkede vognlad.

Asfaltarbejder må kun udføres, når nødvendige særlige foranstaltninger er iværksat for det aktuelle vejrlig, herunder udførelsesprocedurer til sikring af, at udlægning af asfalt udføres med den nødvendi-ge asfalttemperatur indtil tromling og komprimering er afslut-tet.

3.4 Fugtisoleringsarbejder

Såfremt krav til vejrforhold under udførelse, herunder temperatur- og fugtkriterier, ikke kan overholdes, skal der iværksættes nødvendige foranstaltninger, som f.eks. inddæk-ning med opvarmet telt.

4 Kontrol

Generelt

Der skal for hvert arbejdsområde udføres daglig logbog, af hvilken det som minimum fremgår:

• Hvilke foranstaltninger er udført og for hvilke arbejder/aktiviteter. • I hvilke mængder er foranstaltningerne udført. • Vejrprognose for evt. forebyggende foranstaltninger.

Kopi af denne logbog skal afleveres til bygherrens tilsyn ved udgangen af hver uge og senest den efterfølgende tirsdag.

Vejdirektoratet har lokale kontorer i:

Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København

Find mere information på vejdirektoratet.dk

Vejdirektoratet Havnegade 271058 København K

Telefon 7244 [email protected]

Særlige arbejdsbeskrivelse Totalentreprise...

Documents

Transcript of Særlige arbejdsbeskrivelse Totalentreprise...