10‐05‐2010

1

Sprogvurdering i børnehave og børnehaveklassen

Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet

www.sdu.dk\cfb

Århus, d. 17. maj 2010  

Faser i læsning

• To brede færdigheder afgørende for at lære læsning

Lære at læse (begynderlæsning)

Læse for at lære (avanceret læsning)

Lære at tale (tidlig sprogtilegnelse)

(fx NICHD, 2005; Byrnes & Wasik, 2009; Nakomato et al., 2007)

• Koderelaterede færdigheder (afkodning)

• (Tale)sproglige færdigheder (læseforståelse)

Hvad ved vi?Talesprog og læsning

• Prædiktorer for god afkodning • Lydlig opmærksomhed (segmentering, rime) (fx Dickinson et al., 2003;

Scarborough, 1998; Schatschneider et al., 2004)

• Bogstavkendskab (fx Lytinen et al., 2006; Scarborough, 1998; Elbro & Scarborough, 2004)

• Prædiktorer for god læseforståelse

• Ordforråd (fx National Research Council, 2008, Ricketts et al., 2007; Tannenbaum et al., 2006, dansk oversigtsartikel: Gellert, 2008)

• Syntaktisk og semantisk viden (fx Scarborough, 2001)

• Narrative kompetencer (fx Uccelli et al., 2007; Vermon-Feagans et al., 2001)

• Baggrundsviden (Aukrust, 2009)

10‐05‐2010

2

Hvad ved vi?Talesprog og læsning

• Talesproglige færdigheder spiller en afgørende rolle for udviklingen af forståelsesfærdigheder (NICHD, 2005)

• Første år af læseudvikling især afkodning der forklarer variation, senere talesprog (ordkendskab)

• ‘‘Fourth-grade slump’’ (Leach, Scarborough, & Rescorla, 2003)

• Børn der scorer lavt på alle prædiktorer forbliver ofte langsomme (”the catch-up leap” afgørende, Shaywitz, 2003)

• Mange dimensioner af talesprog bidrager formentlig til senere læseforståelse

• Betydning for intervention?• Vigtigt at styrke børnenes afkodningsfærdigheder, men måske

endnu vigtigere at styrke talesproget (sprogtilegnelsen)

• Definition: ’tosprogede’? ’bilingual’? ’indvandrerbørn’?

• Tosprogede børn er ofte forsinkede sammenlignet med etsprogede børn (Nakomoto et al., 2007)

• Forsinkelsen ofte kun i forbindelse med læseforståelse som stiller ekstra krav til talesproglige kompetencer (N k

Hvad ved vi?Talesprog og læsning (”tosprogede”)

stiller ekstra krav til talesproglige kompetencer (Nakomoto et al., 2007)

– ”normal” forsinkelse i 3.-4.klasse hvor kravene til talesprogskompetencer vokser (Nakamoto et al. 2007)

• Samme faktorer påvirker et- og tosprogede børn (Aukrust 2009):

– Familiefaktorer (uddannelse og beskæftigelse)

– Talesprog og baggrundsviden

Tilhører en minoritet                                                             (fx Ayoub et al., in press, Mistry et al., 2008; Punguello et al, 2009) 

Et ”højrisiko” barn

Sproglige vanskeligheder iForældre lav uddannelse/ lav beskæftigelse

Dreng         (fx Dale et al., 2003, Reilly et al., 2007; Bleses et al., 2007)

Sproglige vanskeligheder i familien (Nelson et al., 2007 Zubrick et al. 2007, Reilly et al., 2007

lav beskæftigelse   (fx Horwitz et al., 2003, King et al., 2005; Bleses et al., 2008)

Social problemer                     (Carson et al., 1998; Yaghoub Zadeh et al., 2007; Im‐Bolter & Cohen, 2007 ..men se også Rescorla et al, 2007)

Tidligere sprogproblemer(fx Bishop, 2006; Dale et al., 2003; Rescolar, 2009) 

10‐05‐2010

3

• Uddannelsesmæssige udgifter er højest…

• Danske unges læsefærdigheder dårligere end ønsket men

OECD. Education at a Glance, 2005 

Er der brug for indsats i Danmark?

dårligere end ønsket, men gennemsnitlig (cf. Elley, 1992)

• Danmark nr. 16 ud af 30 OECD-lande • Meget dårligere i 1.kl. (Seymour et a., 2003 )

• Størst forskel i OECD mellem udsatte og ikke-udsatte børn (Nusche et al., 2010)

• Ikke-vestlige indvandrere i DK klarer sig markant dårligere

OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003.

PISA Etnisk 2005

Antal børn med sprogproblemer i DK(sprogvurdering af 3-årige)

84

Generel Fokuseret Særlig

Dansk  Vestlig   Ikke‐vestlig

52

28

8 916

8

39

56

Grundskole Gymnasiet Erhverv KVU MLU LVU

58

75 78 84 89 91

14 9 10 9 6 6

2816 11 7 6 3

Generel Fokuseret Særlig

Dansk baggrund

Grundskole  Gymnasiet Erhverv KVU MLU LVU

1623

35

20

37 39

12 1118 20 22 22

7366

46

60

41 39

Grundskole  Gymnasiet Erhverv KVU MLU LVU

Ikke‐vestlig baggrund

10‐05‐2010

4

Tidlig indsats hjælper

D etvaren go           (d) k a(ge)  

Det var en god kage  

g g

Hvordan lærer børn sprog?

• Mønstergenkendelse• Koble ”begivenheder”

• Samspil mellem barnets forudsætning og barnets omgivelser

• ”Genetikken lader pistolen og miljøet trykker på aftrækkeren”

• Sproget og sociale liv indeholder nøgler til sprogets form og betydning

10‐05‐2010

5

• Individuelle forskelle i både forudsætninger og muligheder for erfaringer

• Erfaringer påvirker individuelle forudsætninger

Individuelle forskelle øges over tid

individuelle forudsætninger

”Hjernen er som en skulptur, der formes af erfaring”

Tilegnelse af ordforrådKARLA

Børn bruger hvad de har til at lære mere”den rige bliver rigere mens den fattige forbliver fattig”

Ordforrådets størrelse

Nye ord pr. måned

NIELS

OSCAR

Hvad ved vi? Betydning af tidlig indsats

Tidlig indsats mest effektiv

Heckman, 2008

10‐05‐2010

6

Indsats i DK

• Læseløft i indskoling, 360 graders eftersyn….

• Pædagogiske læreplaner

• Sprogvurderinger i dagtilbud for et- og tosprogede børn

Karla

Det hele starter allerede før det første ord

Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet

• Finansministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet og KL

• Udvalgt en række redskaber til at måle den faglige kvalitet.

10‐05‐2010

7

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud

• Kvalitetsudvikling af dagtilbud

• Udvikle og formidle katalog af redskaber, der kan anvendes af ledere og medarbejdere til at måle og sammenligne den faglige kvalitet

• Give politikere, forvaltning og borgere oplysninger om den faglige kvalitet

• -> understøtte kommunernes arbejde med at dokumentere og få viden om resultaterne af borgerrettede indsatser

• Kataloget kan anvendes fra 2011, hvor kommunerne skal offentliggøre oplysninger om faglig kvalitet i dagtilbud 19

Fokuspunkter

• Redskaberne tager primært udgangspunkt i tre læreplanstemaer– Sprog

– Personlig udvikling

– Sociale kompetencerp

• Der udvikles også redskab med fokus på overgang til skolen

20

Samlet sprogvurderingsmaterialeOmfatter tre materialer:

1) Sprogvurderingsmateriale til et og tosprogede børn fra 3 år til 7 år (børnehaveklasse), der belyser sproglige styrker og svagheder

1) Vejledningsmateriale dagtilbud og skoler

1) Inspirationsmateriale til dagtilbud og skoler målrettet specifikke grupper af børn

10‐05‐2010

8

Vejledningsmateriale• Vejledningsmaterialet skal kunne give dagtilbuddene og

skolerne

1) Konkret vejledning i hvordan forældre, pædagoger og lærere skal anvende sprogvurderingsmaterialet

1) Konkrete anvisninger til hvordan resultatet skal tolkes på de 1) Konkrete anvisninger til hvordan resultatet skal tolkes på de forskellige alderstrin

Inspirationsmateriale• Inspirationsmaterialet målrettet grupper af børn:

1) Anbefalinger til dagtilbud og skole mht. den opfølgende indsats i dagtilbud og børnehaveklassen

1) Identifikation af barnets sproglige styrker og de områder hvor barnet er sprogligt svagt ba et e sp og gt s agt

1) Særlige ”udviklingsprofiler” for minoritetsbørn/tosprogede børn (baggrundsfaktorer og sprogligt miljø)

1) Metodiske begrænsninger i forhold til fortolkningen af resultatet af sprogvurderingen og den efterfølgende anbefalede indsats beskrives grundigt beskrevet

Sprogvurderingsmateriale• Sprogvurderingsresultat per alderstrin

– Et barns præstation sammenlignes med alle andres (normeringen)

– Både ét og tosprogede sammenlignes efter samme norm

– På basis af det samlede resultat placeres barnet i indsatsgrupper (4-5 trin)

– Udnytte tidligere resultater Ud ytte t d ge e esu tate

• Tosprogede børn under normen– Konceptuelt ordforråd

• Anbefalinger til videre indsats

10‐05‐2010

9

Sammenhæng med Århus kommunes 0-18 års perspektiv

• Sammenhæng mellem talesprog og læsning

• Sammenhæng over tid på det enkelte barns niveau

• Tværprofessionel indsats

• Aktiv inddragelse af forældre

Sprogvurderingsmateriale• Sprogvurderingsmaterialet skal kunne vurdere (på det

enkelte barn og på gruppeniveau):

1) Individuel vurdering af talesproglige kompetencer (dansk) hos et- og tosprogede 3-årige, 5-6-årige og 6-7-årige børn i børnehaveklassen (men dette modul er frivilligt)

1) Gruppebaseret vurdering af læseforudsætninger hos et og tosprogede børn i børnehaveklasse (afkodning)

1) Konceptuelt ordforråd (dansk/modersmål) hos tosprogede børn

• Resultat af sprogvurdering (hvert alderstrin/over tid)

• Anbefalinger til videre indsats

• Hvad kendetegner tidlig sproglig udvikling?

– Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle ”ens”

Hvilken udvikling skal materialet måle?

10‐05‐2010

10

KOMBINERER ORD

KOMPLEKST SPROG

SIGER ORD

FORSTÅR ORD

Sproglige milepæle fra 8-36 mdr.

FORSTÅR ORD

GESTIKULATION

VENDINGER

8 9 16 24 25

Sproglige milepæle 3 år 6 år• Lydudvikling

– Enkeltsegment, - konsonantklynger fuld repertoire – Høre forskel på enkeltsegmenter (rytme)

segmentere enkeltlyde/stavelser, rime

• Ordforråd (bredde – dybde)– Forstår ca. 2.000 ord ca. 10.000 ord – Siger ca. 1.000 ord ca. 6.000 ordg– Konkret abstrakt (grammatiske ord)

• Komplekst sprog– Fra 0 lange komplekse sætninger– Fra flertalsendelser mange endelsestyper

• ”Fortællinger”– Fra billedbenævnelse sammenhængende fortælling

• Kommunikative strategier• SAMMENHÆNG

Tosprogede børn • Alle børn lærer sprog på samme måde

• Sprogkompetencer er som etsprogedes men er fordelt over to sprog

• Med rette betingelser har tosprogede god sproglig udvikling på begge sprog

• Mindre forskelle med udtale og ordforrådg

• Med rette betingelser kan tosprogede i sidste ende klare sig bedre i skolen end etsprogede

10‐05‐2010

11

• Typiske mønstre (Bleses et al., 2007; 2008, Bleses & Højen, 2009)

– Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle ”ens"

– Mindre men stabil kønsforskel

Hvilken udvikling skal materialet måle?

300

400

500

600

700forståelse pigeproduktion pigeforståelse drengproduktion dreng

ord

Piger siger lidt flere ord end drenge

0

100

200

300

8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36

alder (mdr.)

ant

al o

• Hvad kendetegner tidlig sproglig udvikling?

– Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle ”ens"

– Mindre men stabil kønsforskel

– Store individuelle forskelle fra begyndelsen

Hvilken udvikling skal materialet måle?

10‐05‐2010

12

500

600700800 p5

p10p25p50p75p90p95

d

Store individuelle forskelle (niveau)

0100

200300

400

16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36alder (mdr.)

ant

al o

rd

Store individuelle forskelle (vækst)

Sprogvurderingsmaterialet• Udgangspunkt i eksisterende materialer

– Primært ”Sprogvurderingsmateriale til 3-årige” (SI-3) + Tillægsmateriale til treårige”

– ”Vis hvad du kan”

10‐05‐2010

13

Sprogvurderingsmateriale til 3‐årige

Eksisterende materialer

• Forældre (del I+II: skema) og pædagoger (del III‐VII: test)

• 7 subskalaer 

I Ordforråd

II Konstruktioner

Tillægsmateriale til tosprogede

• Pædagoger (del I+II: skema) + (del III‐VII: test)

• Opgørelse af resultat ens– Delscore  udviklingszoner  (normer)– Samlet pointscore– 3 profiler (forskellig tolkning af ”fokuseret 

indsats” og ”særlig indsats”

III Udtale

IV Diskrimination

V Hukommelse

VI Receptivt sprog

VII Strategier

CDI‐ Forældrerapporter

”se hund” 

X

Sprogvurderingsmaterialet• Udgangspunkt i eksisterende materialer

– Primært ”Sprogvurderingsmateriale til 3-årige” (SI-3) + Tillægsmateriale til treårige”

– ”Vis hvad du kan”

• Forskningsoversigt af studier og eksisterende test (nationale og internationale)

• ”Samme” indhold som i SI-3 , men tilpasset efter:– Sammenhæng på tværs af alder

• Nogle test anvendes helt eller delvist til alle tre aldersgrupper 

• Nye dimensioner fx lydlig opmærksomhed 

• Andre dele af SI-3 meget velfungerende– På basis af analyser af 20.000 gennemførte sprogvurderinger vil

enkelte dele blive lettere justeret

10‐05‐2010

14

Samlet sprogvurderingsmateriale• Vurderingen skal være ensartet, valid og pålidelig:

1) Minimere brugen af items som bygger på subjektive vurderinger

2) Undgå items som er afhængige af familiens socioøkonomiske status, struktur eller kulturel/etnisk baggrund

3) Faste cut-off scorer og beslutningsregler

4) Standardisering af materialet og fastsættelse af såvel alders- som kønsspecifikke normerø sspec e o e

• Grundlæggende principper:1) Evidensbasering

2) Grundig afprøvning • Metode, items, billedmateriale, instruktioner, anbefalinger

• Intern og ekstern validering

Afprøvning• Gennemføres i dagtilbud og skoler tilknyttet projektet

• Pilot 1 0g 2 • 150 børn i alt, dvs. 30-50 børn i hver aldersgrupper, heraf 15

tosprogede børn

• Pilot 3

41

Pilot 3• 600 børn i alt, dvs. 200 børn i hver aldersgrupper, heraf 50

tosprogede børn

• Normeringsstudie• 3000 børn i alt

Generelle begrænsninger• Sprogvurdering er en stikprøve

• Kun yderst begrænset empirisk viden i forhold til

1) Tosprogede 3-7-åriges tilegnelse af dansk og/eller modersmålet

2) Sprogtilegnelsen hos børn fra 5;6-7;0 år med dansk d ålsom modersmål

3) Optimale indsatsstrategier for både et- og tosprogede børn fra 3-7 år med sproglige problemer

• Konsekvenser i forhold til udviklingen af et validt materiale, samt udvikling af evidensbaserede forslag til tilrettelæggelsen af den opfølgende sprogindsats i dagtilbud og i børnehaveklassen

10‐05‐2010

15

Indhold og metode

Sprogligt domæneForældre‐

rapportering Individuelle

testsPædagog‐

rapporteringEkspressivt sprog (Ordforråd ‐ L1 & L2) 

X (X)

Ekspressivt sprog (grammatik, syntaks, narrativitet)

X

F å lForståelse (ordforråd, grammatik)

X X*

Kommunikative strategier (+kompensatoriske)

X

HukommelseX

Lydlig opmærksomhedX*

bogstavkenskabX*

43* +gruppetest

Valg af metode/items

• Valg af metode

• Cochrane forskningsoversigt (søgning af litteratur)• Metode

• Diagnostisk sikkerhed/resultater

• Et- og tosprogede børnegrupper

l f i

44

• Valg af items• Frekvens /fonologisk lighed –afhængig af test

• Sætningsgentagelse– Grammatisk, semantisk og pragmatisk upåfaldende

– Undgå konstruktioner hvor ord typisk assimileres daglig tale/dialekt

– Undgå sætninger med ”jeg”/sin og sit som refleksivt pronomen

– Undgå spørgsmål etc….

1. Pilottest• FOKUS PÅ NYE DIMENSIONER/METODER

• Forældre til 5-7-årige (ca. 20 min)– Udfylder spørgeskema – ”spredhagl”

• Pædagoger/børnehaveklasseledere (ca 20 30 min)• Pædagoger/børnehaveklasseledere (ca. 20-30 min)– Verbal hukommelse

• Sætningsgentagelse• Ordlistegentagelse

– Fonologisk opmærksomhed• Stavelser • Rime

– Narrativ udvikling

45

10‐05‐2010

16

Produktivt ordforråd/grammatik (forældre)

• 100-item ordforrådsliste målrettet aldersgruppen– Navneord, udsagnsord (mental state ord), adjektiver,

pronominer og andre grammatiske ord

• Grammatiske endelser målrettet aldersgruppen– 3 år: ejefald flertal (bestemt) datid3 år: ejefald, flertal (bestemt), datid

– 5-7 år: ejefald, flertal (bestemt/ubestemt), datid (uregelmæssig), førnutid, tillægsord

• Grammatisk kompleksitet (kun 3-årige)– Modelsætninger med stigende kompleksitet

Opbygning testdele (pædagoger)• Beskrivelse af testen

– Hvordan foregår testen, og hvad siger den noget om

• Inden du går i gang– Hvad skal der skal bruges til testen

• Hvordan scores testen– Rigtigt/forkert (+,-), vælge tætteste matchg g / ( , ), g

• Øvelser – Instruktioner til hvad der skal siges til barnet

– Øvelser og regler for at forsætte til test

• Testen– Instruktioner til hvad der skal siges til barnet

– Test items

– Regler for hvornår testen skal stoppes hvis barnet ikke scorer rigtigt 47

Receptivt ordforråd/grammatik

• Billedudpegningstest

– Navneord, pronominer og andre grammatiske ord

– Grammatiske endelser målrettet aldersgruppen

– Komplekse sætninger

10‐05‐2010

17

Lydlig opmærksomhed

• 3-årige– Skelnen af sproglyde

• 3-årige + 5-årige + 7-årige– Skelen af stavelser (klappe)

• 5-årige + 7-årige– Rimeopgave

– Segmentering af stavelser (pilot 2)

Lydlig opmærksomhed (stavelser)• Formål:

– Siger noget om en række forskellige sproglige kompetencer, herunder lydlig opmærksomhed, børns korttidshukommelse og børns viden om ord. God prædiktor for læsekompetencer (afkodning)

• Testen• Testen– Barnet får barnet læst et ord op og derefter bedt om at klappe

antallet af stavelser (20)

• Scoring– Hvis barnet peger på rigtige billede sættes en cirkel rundt om

1. Hvis barnet laver en eller flere fejl sættes en cirkel rundt om 0

50

Lydlig opmærksomhed (stavelser)

51

10‐05‐2010

18

Lydlig opmærksomhed (RIM)• Formål:

– Siger noget om en række forskellige sproglige kompetencer, herunder lydlig opmærksomhed, børns korttidshukommelse og børns viden om ord

• TestenBarnet læst tre eller fire ordkombinationer op ad gangen hvor – Barnet læst tre eller fire ordkombinationer op ad gangen hvor af et ord ikke rimer (16)

– Der hører et billede til hvert ord

– Barnet bliver bedt om at pege på det billeder der passer til ord der ikke rimer på de to eller tre andre ord.

– BØRNEHAVEKLASSE: også gruppetest baseret på papir

• Forventet aldersudvikling– 3-årige vil kun have få rigtige

52

Lydlig opmærksomhed (RIM)

53

Ordgentagelse• Formål:

– Siger noget om børns sprog- og hukommelsesmæssige færdigheder og om størrelsen af børns ordforråd.

• Testen– I denne test får børn læst en række ord op, som de bliver bedt p,

om at gentage (36). Ordene har ikke nogen sammenhæng med hinanden. Som testen skrider frem øges antallet af ord

• Udvikling over tid– 3-årige: 2-3 ord 7-årige : 4-5 ord

54

10‐05‐2010

19

Ordgentagelse

55

Sætningsgentagelse• Formål:

– Siger noget om en række områder der er vigtige for sproget, såsom mundtlig forståelse, ordproduktion og viden om syntaks og grammatik. Endelig giver testen et godt overordnet billede af barnets sprogfærdigheder

• Testen• Testen– I denne test får børn læst sætninger højt, som de bliver bedt

om at gentage (42)

• Udvikling over tid– 3-årige: 6 ords-sætninger 7-årige : 12 ords-sætninger

56

Narrativer• Formål:

– Siger noget om en barnets evne til at fortælle en historie baseret på en billedhistorie og siger samtidigt noget om barnets sproglige kompleksitet

• Testen– Barnet skal fortælle en historie på basis af en ”billedbog” (fire

billeder) – 2 historier. Barnet skal fortælle om billederne et af gangen

• Udvikling over tid– 3-årige: navngivning 7-årige : sammenhængende historie

– 3-årige:enkeltord, enkelt sætninger 7-årige: komplekse sætninger

57

10‐05‐2010

20

Sætningsgentagelse

58

To billedhistorier

59

Mareridtshistorien

10‐05‐2010

21

Konceptuelt ordforråd

• Anvendes kun hvis et tosproget barn falder under aldersnormen for etsprogede børn

• 100-item ordforrådsliste målrettet aldersgruppen– Navneord, udsagnsord (mental state ord), adjektiver,

pronominer og andre grammatiske ord

• Udfyldes af forældre hvis de kan dansk nok, ellers af forældre

• Størrelsen af det konceptuelle ordforråd bør svare omtrentligt til normen for etsprogedes ordforråd