SPO ORGAN·

Nr. 10. 1. Oktober 1930.

Fra Ørredaaen: ,,Han har Tiltro til El'en derovre".

• O'

li 5. Aarg.

SKEREN S POR'rSFISKERE

(!': ·.~"7-7{~~··· - -

--~~--:::E::~:~~·

110 sronTS-FISKEREN 1930

Paa Somrr1grtur. DQstjylland

Loke saar Havre over Bakk'erne i en flimrende Varmedis milevidl over Hed0 ns Flade - tlen Flade, der just nu begynlder at ikl~de slg Festdragten, af­lægge den gamle, hyggelige b'rune for at pran;e i rød l og violet.

Skøn er Heden i April som i December, m en da skal man se den en gros. - Vidunderskøn e:r den i AugusL og nu kan den tages en detail , - hveir Meter Flade, hver Knold, hver Brink er een lille Aabenharing, man kan henfalde i Beundring over.

L ette, hvide Skyei· sværmer over en høj, b:aa Himmel - driver af Sted for en mild Sydv·~st -og nede sværmer hvide Kaalsommerfugle i Hundr·~d­Lal over de høj e Enges blomstrende Væld ar Høs t­borst. - Høet er væ.k nu. En enkelt g: emt e11er for­sin'kel Høslak staarr der hist og her, lige nelop Lil at hvile sig i - slænge s~g i o,g nyde Liv,) l.

Vi ligger netop nu i St'.1.kken og holder en lang og velfortjent Siesta - skyller Thermokaffe n ~d til tørre Klemmer og har forø,vrigt svært ved at faa Tilværelsen til at harmoner e sammen med vor Bør­nelærdom.

En J ammerclal er Jorden. - Hvem kan se del? -- Ikke jeg. - En Dal kan jeg se, men ing.m Ja:m­m er . - Der er en Spoveflo.k, der fløjter inde i Bær­h eden, og Bækken 1·isle r sagte, ellers er d,er still·~ -stille.

Her lurer Ørreden under de hule Brinker.

Og Solen straaler i Hedens Farver - den gør Engen grønnere, gør de hvide Sommerfugle endnu hvidere - den blinker i Bækkens blanke Vand, og lyser i de gule Sæidagre højt oppe ved en hvid.kalket Bondegaard , hvor Flaget vifter mellem HaHms Popler.

lfogust.

En Skyggedal! - En Skyggedal !

- Nej! - En Edens Have. -

I Gaar Morges spændte vi Rygsæ,kkene paa, og

saa gik vi. - Ingentin~ med Motorkraft eller den Slags - man er vel moderne - V andrefugl er jo Ordet i Aar - og korte Builrser Løsnet . - deit sidste havde vi nu ikke faaet ·anskaffet, men Skidt med del - del er ikke Bukserne, men - jeg havde nær skrevet Indholdet - men Individet 'det kommer an paa, og vi er i Besiddelse atf d!eit rette Vandrefugle­sind.

Op langs Aaen trak vi, hurtigt i Begyndelsen, senere langsommer e, m en fø,rst, da vi kom op mell·em Bakkerne, hvor Ørrederne staar under Aaens hule Brinker, tog vi for Alvor fa:t.

Røde Fluer lod vi dallise, og gule Fisk saa vi

slaa, m en det var de færreste, dler endte i Rygsæk­ken.

Del var, som der ikke rigtig var Alvor i Slagene -- en Leg med Fluen og me:d os. Og var der endelig lidt alvorligt med i Spillet, ja, s1a var Aaen et Hav af Grøde og Vandpla11ter, hvor Ørreden straks for­svandt til Bu:nds., og hvor man saa senere med Besvær kunde IJjærge en indfi1tr et Line og en bar Flue plus en skullet Forhaabn:ng.

Og bagefter maatte man døje Sven ds evindelige og altid højst spydige: ,,Nej, du forstaar det i,kke, Jens B., du pjatter d em væk ' '

Svend er bar e en grøn Drc.:ng i Sammenligning med mig. - Det er faktisk mig, d er har lært ham at fiske - hans Aborremeldning før , regner man jo ikke for Fiskeri, (men det er nu noget, jeg ikke praler med - det vild e nemlig vær e mig e:1 daarlig Anbefaling). Nu har han een Gang været saa heldig, at han tog et Par pæne Ørreder, mens jeg maatte hjem me.d den tomme Kurv. Og de.n Begi\··::nhed har brændt sig saa fast i en af hans aller:n:!er.,te Hjerneceller - det kan han aldrig g:emme. - A'drig, naar der gives den allermindste Lejlighed, g,emmer han al tilbyde at sætte mig ind j Fluefiskerie ts Mysterier. eller sine hovne Spydigheder - Hoven­hed er just hans Speciale.

Dog bliver Gla mmet paa ham mindre høj r østet, da han faar en fin Ørred til at springe en halv Meler ovenud af Aaen og i sin Beundring for ej en Dygtighed og selvfølgieligt skjult Henrykkelse ove1· sil kolossale Held, glemmer at sæn ke Slangen just

Nan, en enkelt Ørred fik vi da. Saa mange, at

1930 SPORTS-FISKERE:'-J' 111

vi, da vi ved Aftenens Frembrud staar ved Aaens Udspring og senere tiggeros Husly hos et Par 11.f Hedelandets gæstfri Folk, har nok til et solidt Aftens­foder til os selv og yderligere nok til vore Væ:r;sfolk til Middagen i Dag. - Der var ingen Grund til Klage.

I Dag gik det saa sydpaa. - Jeg vidste, der udsprang en lil'le Aa Øst for Stedet, hvor vi over­nattede, den var vort Maal, og;dens Løb vJde vi følge mod Syd til det Sted, den falder ud i ..... Aaen.

Dog havde jeg ikke tænkt mig, det var saa lille en Aa. Vi fulgte den læng·c, og stadig var d<cn kun en liden Grøft, der snoede sig gennem Eng og Tørvegrave.

Og Svend brugte Mund. - Naa, saa her skal .være Gedder, - ja, bi1d

mig det ind - en Hundestegle ka' daarligt leve her. - Og meget, meget mere.

Da støder vli heldigvis paa et Hul, der varb'aadc dybt og bredt - med klart Vand i Midten og Planter langs Kanterne.

,,Se det er et Gøddehul," sa' jeg. "Foruden Gedder", lød det omgaaende fra

Svend, men det var nu Løgn.

Geddehuller og jysk Landskab.

Dn Wobbleren var naaet halvt gennem Hullets Længde, kom der et or!dentligt Nap. Det var den første Gedde.

N n laa der en Geddeaa for os - en Rende kun de 'fleste Steder - man kunde træde over de!l - men ind imellem, store, dyb'.e Høller.

Og sikket Landskab. - Hede og Bakker, saa langt Øjet rakte.

-· ,,Nu kan du sige, du er paa Landet," sa'.itg til Københavneren. - ,,Hvad menei' du ellers om drt?'·

- ,,Her er "irnebel" dejligt," svarer han, ogjeg tror, han mener det.

/• I

Han har lige ta1get sin første Gedde. Længe har han maattet køre den - alle frygtelige K va�er har han lidt - tilsidst er Gedden træt, d2n hænger som en Klud, og han faar Ordre til at lande den.

Han gør det med Anda1:t og Fingre, der stritter af Spænding.

Han gør det med Andagt og Fingre, der stritter af Spænding og Nervøsitet. - Saa, ligger den Græsset, og han og Gedden gisper efter Luft.

Et Par "or-dent-lige" Ka'le. - Det er nu egentlig rarere at

beskrive Fangsten end at fremvise den.

Vi ligger i Stakken og snakker. ,,.Jeg hader København," siger han.

\ \ .

• i

112 SPORTS-FISKEREN 1930

Det er sagt i Begejstringens Rus er det kanske sandt.

og dog

For en Uge siden var han bleg i Huden og mal i Blikket, som mange af Storstadens Børn. Nu skinner Øje og Næse omkap med Solen, og hans fine, hvide Hænder er godt paa Vej til at bli' el Par barkede Næver.

Han ligger paa Ryggen i Høet og aandei Livel ind - jeg kan se, hvor han nyder Dag2n.

Og selv aander jeg dybt, denne friske Lun, krydret af Hede og Eng, Pors og Lyng og Hø -­aanrler Sundhed ind og Kræfter til komme,1de Graa­vejrsdage.

Jeg favner Landet i et Blik - disse kær.:, bløde Banker, Aaen, Engen. Hvad om jeg skuld,:'. bylle dette væk for Byens Sten.

Loke saar Havre, Sommerfugle sværmer, del flimrer for mit Øje, og Synet v:skes Jang,omt ud. - En Flok brogede Kvier styrter ned mod A.':l·enmed Halerne højt løftet, saa ser jeg ilde mern.- Jo - der dukker Tage op, røgsværtede, g;ra.'.\og dybe, triste Gader uden Grønt af nog�n S!ags.Solen steger, saa Asfalten syder, jeg kan rnærkc,hvor det brænder og svider - Av!

Aah for Katten, vi har sovet. Det er ikk:: As­falten, der laaner Solen dobbe:t Brand, men Heden.

-- Kan I vaagne, I to. - Nu skal vi i V aidet, og saa vil vi ha' en Livfuld af Hedens krydredQ Bær - røde, sorte, blaa. - Kl. 3 kan vi være nd ..... Aaen, naa.r vi rupper os, - Mellem 4 og 5 kommer Stallingens halve Time.

Saa vaagn dog op! (.,Fes::er·')

�S�?ro ..__,,

Sidst i Sgptgmbgr_

paa Stubben staar nu Høstens S�jerstegn,den drøje Hveidestak med Sejldugshatten, - -

graa som en Stenregn styrter der med Skrattr2n en Stæresværm ned i et Hyldehegn.

Der glinser nu i Vestensolens Skær i Klynger, aftenkølige og friske, de sorte Bær, de plyndrer, graa og griske, med Skrig og Fløjt og Flagren, ·stær ved Stær.

Men bag om Tidsler, brun Kartoffellop og silde Kornblomst, gule Okseøjer og Regnfang bor et Folk, som aldr�g _sløj·2r men stille sætter Jægergarnet op.

Korsedderkopper, Jægere af Fag, der strammer ud i Græsset allevegne det runde Maskenet, der bort kan blegne som Maanen i en blaa Septemberdag.

Et bitte Folk med trædsk Forstand som vor, der knytter Garn af Traad, som selv de spinder; den Snare Byttet ser ej, før den binder; den er Di'J.nas Maane Mønstret for.

Sl(ovgærdcl staar med gamle Graastensar, bag det gror Mos og ildrødt Svampemylder og ,tornet.- Krat, hvor Slurmen snart nu fylder Skovæblerne i Stubbens fjerdingkar.

Her løber Slien krog�t, sort og smal, og Nødder hænger tæt paa Hass2lkvisten og bages end en Stm1d paa Solskinsristen, Lil Hasen slipper d�m med mørkbru.n Skal.

Der ved jeg mig i Krattet, fjærnt og godt, et Findested, del hitter Folk vel næppe, der bjærger jeg til Vintrens Forraadsskæppe snart i min Nøddepose Pot for Pot.

I Aften skærer jeg mig Nøddekrog, mens Kragen sover, som paa Morgen bier, og sorte Snegle skyder Ryg og dier sød Nattemælk af Svampens hvide Laag.

At være lidt paa Jagt og lidt paa Lur i Skov og Mark og have gode Stunder og nyde, hvad man ingen arrden 'under, er Dyrets Drift og Mennes.kets Natur.

�EN 0

.J. H.

Hvad og hvem var Jens? Ja, det er egentlig ikke noget, der kommer hverken Læseren eller denne lille Fortælling ved, men alligevel maa jeg hellere fortælle en lille Smule om ham.

Jens var en stor, stærk Mand, og saa var han en klog Mand, samme Jens. Det sagde Folk i det mindste. Jens boede i Udkanten af en lille Landsby i Nord Jylland. Hans Hus var ikke særlig stort, men del laa midt i en dejlig Have, og gennnem denne Have løb en lille Aa, hvor det vrimlede med Ørred, og Haven stødte op til Skoven, hvoraf Jens ejede den Parcel, der laa nærmest hans Ejen­dom, den øvrige Del af Skoven tilhørte forskellige Bønder i Landsbyen. Hvis man var Jæger eller Fisker, kunde man ikke vælge et bedre Sted, Huset laa midt i hele Herligheden. Hvad Jens ellers levede af, var der ingen, der vidste. Folk sagde, at han

•

•

1930 SPORTS-FISKEREN 113

var meget rig, men da han døde, var der Hwseti og en lille Livrente til hans Hus]jestyrerinde, Resten kunde lige dække hans Begravelse. Jens var det bedste Menneske paa Jorden, det siger Folk der paa Egnen, naar man spørger dem. Mange søgte ham, naar der var noget, de ikke kunde klare, og han skulde nok ordne det for dem. Til Gengæld var Jens ene om Jagten og Fiskeriet der i Sognet, den Fornøjelse overlod man ham gerne som Tak for ait, hvad han var for dem, og ve den, deri vovede at røre disse Herligheder uden Jens's Til­ladelse, han fik hele Sognet over sig. Han forstod ogsaa at udnytte det paa den rigtige Maade. Fiske~ riet var som nævnt glimrende, og Jagten var mindst lige saa god. Ofte har jeg en Vinteraften siddet i hans lille hyggelige "Kontor" og set baade Raai­vildt og Harer gaa fra Skoven ind i Haven, hvor Jens havde plantet Kaal til dem. At Harerne uruJ dertiden fandt paa at gnave af Frugttræerne, eller at en Buk kunde finde paa at feje paa et lille nyplantet Frugttræ, fik kun Jens til smilende at plante et nyt. Engang, da Jens gennem en Bekendt havde faaet et særlig udmærket Æbletræ, kom jeg ud til ham Dagen efter, at en Buk helt havde øde­lagt det lille Træ. Jeg fik saa · hele Historien. Ser du, sagde Jens, jeg havde jo faaet det Træ, fordi del skulde være noget særligt og havde neto;p plantet det paa det Sted, fordi jeg mente, det var den bedste Plads i hele Haven, og saa i Nat vaag­nede jeg ved at høre en Skraben og Pusten he1~ uden for, og fra mine Vinduer kunde jeg i Maane­skinnet se den lille Buk, der plejer at! staa lige ovre .paa den anden Side Aaen, gaa løs paa Træet. Jeg vilde nødigt vække hele Huset (Husbestyrer­inden og Hundene), saa jeg stak lige i et Par Sivsko, hoppede ud af Vinduet og gik hen mod Bukken. Jeg var naturligvis gal i Hovedet, men da jeg kom helt hen til ham og saa, at han v.ar saa optaget, at han ikke engang saa mig, ja saa ,glemte jeg helt Træet over at se paa hans Anstrengelser; det maa have kløet ganske forfærdeligt i Basten paa Takkerne, saadan som han sled i det. Det var en Oplevelse, forstaar du, og han maatte saamænd .gern,2 have taget flere Træer endnu. Jens's Have var ellers værd at se.

Blandt alle hans mange Interesser var ogsaa Botanik, og i Haven havde han samlet saa godt som alle Egnens Urter.

Jeg fik hos ham til mit Herbarium alle danske Græsser. Men N avnplader var der ikke, for d·et behøvede han ikke, og særlig Orden var der heller ikke, de stod alle paa den Plads, der egnede sig bedst for dem. Frugthaven var holdt nogenlunde, men ellers lignede aet hele mest et Vildnis. Det var i Foraaret, jeg lærte Jens at kende, og da han

hørte, jeg gik paa Jagt, inviterede han mig straks paa Sneppejagt. Søndag før Paaske var jeg ude hos ham og blev omgaaende fine Vennner med hans Hunde, Setteren "Vika" og Gravhunden "Vips", og jeg tror, at det var det, der tog Jens med Storm og gav mig en Ven, skønt mange Aar ældre, som jeg aldrig vil glemme. ,,Jens var tovlig" med sine Hunde, han behandlede dem som Børn. ,,En anden en kan snart ikke være her for dem", sagde H uslie­s tyreren, Ma1~en hed hun for Resten, og det var sandt. Pisk kendte han ikkje. N aar de lavede noget galt, tog han dem bare under Hovedet og løftede det op, saa de maatte se paa ham, og saa skammede han dem ud. Hundene havde en morderlig Respekt for den Metode, og gode Brugshunde var de begge. N aa vi kom ud, og . yderst i Haven, hvor Skov og Have kun var adskilt ved Aaen, fik "Vika" Starut, og da vi kom hen til Hunden, kunde vi se Snep­pen, den · laa helt frit mellem de høje Asketræer. Jeg var ikke saa gammel, kun 19 Aar, og jegi vru, lige saa fortryllet som Hunden, saa at jeg, da Fuglen fløj op, var aldeles ude af Stand til at finde den mellem Stammerne. Saa skød Jens, og Fuglen glk forendl ned paa den anden Side af Aaen. :Men i Luften over Aaen hang der en lille Sky, af Fje~ og da en af dem naaede Aaens V and, sprang der en Ørred, helt oven ud af Vandet, efter Fjeren. Jeg kendte den Gang ikke Ørrederne, jeg kom fra Øerne, men denne Fisk var stor, ja saa stor, at jeg næsten glemte Sneppen og det flotte Skud. Jeg husker endnu, al vi den Dag fandt fem Snepper, men dem skød jeg selv, og dog er jeg ganske klar over, at J_ens, der stod ved Siden af, nok skulde have hentet dem, hvis jeg havde hummet. Det meste af den Dag snakkede vi om Ørrederne, og Jens laante mig en Bog om Fluefiskeri, og om hvordan man skulde layc sine · Fluer selv. ,,Jeg laver det hele selv? , sagde Jens, ,,for saa ved man, hvad man faar, men prøv nu, om du kan finde ud af det, ellers skal jeg nok hjælpe dig. Du kan komme her ud saadan en Gang imellem, naar Du har Lyst, saa skal jeg lære dig at behandle Stangen." Jeg kunde ikke tænke mig andet, end at Fiskeriet maatte være lige saa morsomt som Jagten og gik paa med Liv og Lyst, og længe varede det ikk~, inden jeg kunde faa Fluen til at falde, som den skulde. Diss~ Øvelser foregik paa Gaardspladsen eller i Haven, og Jens r eltede stadig paa mig, til det blev hell rigtigt". "Se saa", sagde Jens, ,,nu kan du begynde at gaa rigtig i Lære, men det maa du gøre ved Aaen". .Jeg var svært glad for den første Fisk, en 1/2 Pld.s. Den var meget utilfreds med Opholdet i Luften. Varsomt tog Jens Fisken, befriede den for Krog·~n og slap den ud igen. ,,Ja ser du", sagde han, ,,den kan godt blive lidt større, og saadan noget Skrav't

114 SPORTS-FISKEREN 1930

er der ikke meget ved, men nede ved "Svinget lige før Broen staar der en stor Fisk. Jeg saa den[ iga:ar, og nu kan du gaa ned og prø:ve den. Jeg skal komme senere, jeg har først et lille Ærinde, jeg skal have i Orden, men hvis den ikke vil , have din Flue, saa byd den en anden Kulør, men lad d~n vente lidt mellem hver Gang." Jeg fik Jens's Fangst­krog med for Tilfældet og naaede snart Stedet. Jo, den var der i første Omgang, men tog ikke Flue~. Den sprang helt oven ud af Vandet, og jeg saa, den var stor, og, ja jeg nægter det )kke, l)a~ efter mente jeg, at den havde set meget større u:dJ, end den virkelig var. Jeg var en Smule nervøs og øn­skede b'are, Jens var der, men han var ikke at se, saa der var ikke andet at gøre end! aftr Hlive ved!, og følgende Jens's Raad satte jeg en anden lidt mindre Flue paa. Næppe havde den paa sin Vej ned med Strømmen naaet det kritiske Punkt, saa var Fisken der igen, men denne Gang var den fast. Saa begyndte Spillet, Fisken kæmpede for sit Liv og jeg for min Sportsfiskerære. I Kampens Hede var al Lærdom som bl~st væk, og jeg var ligei saa vild som Fisken, dog var jeg med det samme klar over, at her gjaldt det om at hoMe igen og ikke være for haard. Efterhaanden som :det vilde gik af

Fisken, blev jeg selv mere rolig og mær:k'ede, at nu var det mig, der var den stærkeste. Med Magt tvang jeg den ind under Land, og inden jeg selv var klar over, hvad der skete, havde jeg den ved Fangstkrogens Hjælp bjerget ind paai Land. I samme Øjeblik, jeg slap Fangstkrogens Hold i den, slog den en Volte 10 g gik mellem Benene paa mig ud i Aaen igen. Jeg naaede lige Stangen, da 'den var ved at slæbe den med sig ud, jeg havde kastet den fra mig, saa begyndte det hele for fra. Det værste var, at nu bar det mod Broen. Jeg holdt haardt igen, og den kom væltende op i Vandskorpen, saa turde jeg ikke holde igen mere, og ned gik den igen. Nu var den dog mere medgørlig, og jeg prøvede igen al faa den ind, men hver · Gang den næsten var til at naa, satte den Fart paa ud igen. Enhver Fisker forstaar, hvordan jeg havde det. ,,Puh ha"! Men endelig lykkedes det Jeg havde den igen paa Fangst­krogen, og denne Gang slap jeg den ikke, førend jeg var ganske sikker paa, at den ikke kunde slippe fra mig. Jeg stod og tørrede min svedige Pande, da Jens slog mig paa Skulderen. ;,N aa, den klarede du jo helt pæn:t" , sagde han smilende, ,,den var ellers drøj , hvad? Ja, ser du, jeg har staaet ·henrn,'. paa Vejen bag en Busk og sei det hele, og da d·:cm smuttede fra dig, var jeg lige ved at · komme digj til Hjælp, men da jeg saa saa, du kunde selv, saa holdt jeg mig till:)age." Jeg var lige ved at Nive gal, for han maatte da have set hvor elendig jegi var, men naar alt kom til alt, var jeg alligevel glad

ved, at jeg hav:de klaret den første Fisk ordentligt, Fisken vejede 6 Pd., og jeg afleverede den stolt til min Chef, da jeg kom hjem. Jeg ,var mange Gange senere med Jens paa Jagt og Fiskeri efter , i:>aade Ørred og Gedde, og hvert Aar i September kom der to Englændere paa Besøg hos Jens. · Sammen med dem og Jens har jeg haft mange glade Timer . Det er ganske vist et Fiskeriblad, og jeg kunde godt fortælle lidt mere om Fiskeriet, men Læseren skal have en lille Piirchjagt til Slut, fordi det lige­som giver et Glimt af Jens's Karakter. Jeg havde:, Aaret efter at jeg havde fanget min første Ørred.; faaet Lov til at piirche en Buk, og i den Anledning mødte jeg en Lørdag Aften hos Jens, og næste Morgen før Dag var vi klar til Udrykning. ,,Det er en ganske bestemt en, vi skal have", sagde Jenis, "og den plejer at staa der ovre i Vestsiden ved Vejen, men vi maa gennem Skoven, for ellers bærer Vinden med, og den gaar ikke." Jeg husker endnu den Tur. Jens viste mig hele Bestanden, en lille Snes, men, den vi skulde have, snød os, fordi en anden skreg op, da tlen opdagede os, inden vi saa den. Vi gik saa hjem, og mod Aften skulde vi prøve igen. 1 Time før Solnedgang var vi paa Pladsen i Skovkanten, hvor Bukken plejede at gaa ud. Det varede en Evighed. Solen var forlængst gaaet i Bjærge, men skydelyst var det endnu. Saa paa en Gang stod den, som skudt op af Jorden, lidt uden for Skovkanten. Jeg har lige faaet Riflen op, saa tager Bukken Marken lige ind i Skoven i to Spring, og væk var han. Fra Vejen kom paa Stien ind til Skoven en ung Mand og en ung Pige Side om Side. Jeg var skuffet, men Jens greb mig i Armen om halede mig ind gennem Skoven, saa de to der ude ikke saa os, og da vi var la\Ilgt nok b:orte, saa! de ikke kunde høre os, sagde Jens: ,,Du maa undskyl­de, men jeg er nu glad for, at du iklre skøcL detn nu, for ser du, de to der nu! kom, det va1~ Jem.s fra Lindegaarden og Smedens Anna. De holder meget af hinanden de to, men der har været en Kurre paa Traaden. Jens troede, Anna tog sig lidt megeL af den krøllede Smedesvend, det har der nu ikke været noget om, og nu ser det ud til, at de igen lrnr fundet hinanden. Man ved aldrig, hvor enige de er, og du kunde nemt have ødelagt det hele med et Skud". Resten af Vejen gennem Skoven hjem gik Jens og nynnede: ,,Der var en Svend med sin Pigelil", og jeg tænkte skuffet paa niin Buk. Da vi skiltes, kunde Jens se, at ,jeg var skuffet, hvorfor han sagde: ,,Nu skal du ikke se saa sur ud, du kan komme her ud midt i . Ugen eller paa Søndag, som du vil. Bukken er din, og du skal faa ham, men ser du, de to er mine Gudbørn (jeg tror, Jens var Gudfader til det ganske Sogn). Jeg holde'r meget af dem begge to og vil gerne se dem glade

1930 SPORTS-FISKEREN 115

igen , del har nemlig ingen af dem været d!et sidste halve Aar. Naa,. God Nat med dig og kom saa, saa snart du kan." Næste Søndag Morgen skød jeg Bukken, og i Høsten samme Aar var Jens og jeg med til Anna og Jens's Bryllup. Bukkens Opsats hænger nu paa min Væg og ved Siden af den Jens's Fiskestang, den arvede jeg eifter ham, min gamle, brave Ven.

Endnu "Et Blad af Mindernes Bog". V. J.

Spørgsmaal og Svar.

Herr Redaktør! YI:aa del være mig tilladt at lægge Beslag paa

nogle Linier i Deres ærede Blad for om muligt ad denne Vej at faa en Oplysning, som jeg forgæves har forsøgt at faa paa anden Maade.

Det drejer sig om Fangst af Emder (Rimter, ,,Ejbygedder") med Kunstflue. Som bekendt har Kø­benhavnerne det ikke godt, hvad Ørredfiskeri angaar ; paa Sjælland findes saa godt som ingen Ørre:daaer ; derimod findes der i nogle sjællandske Aaer Emder, der som Erstatning for Ørrederne maaske var værd at eftertragte. Jeg har fanget nogle paa Spinder , men de t gav kun ringe "Sport" Paa Fluegrejer vil en Emde paa 1 kg. og derover derimod uden Tvivl være en Modst;ander, som ikke er til al kimse ad. Jeg har et· Par Gainige været ude efter disse Fisk med Fluestangen men des­værre ganske forgæves. De gode Emder viste nok :nogen Interesse for Fluen, jeg bød dem, idet de stadig kom op for at inspicere den, men tage den vilde de ikke.

Skulde en af Bladets Læsere være i Stand Lil at give mig et godt Raad m. H;. t. Vai1g1 ar Fli.i,:~ (Arl og Størrelse), vilde jeg være meget taknemm::l ig derfor; ligeledes hvis Redaktøren vil afse Plads Lil et eventuelt Svar i Bladet.

Paa Forhaand takkende er jeg med sportslig Hilsen

Deres ærbødig,2 Københavner .

Fra alle Egne.

Onsdag den 6. August er der i et af Karup A.a's fine Høller nær Hageb'.ro fanget en blank 12 Pd.s Ørred paa Flue. (Silver Doctor).

Den heldige Fisker var Hr. Repræsentant A,tg Brahe, Aarhus. Landingen skete efter en Times ha'.lrd Kamp.

I S toreaaen er der i Septem~er Maaued af Sportsfiskere gjort gode Fangster af Laks ogi Hav­ørred. Former Westerblaa fangede een Dag to Laks paa ca. 14 og 16 Pd. paa Flue.

Ogsaa Skjern Aa IJyder paa store Fisk. Revi­sor Poulsen, Aarhus, fange.de forleden her en Laks paa 21 Pd. paa Flue. Hr. Poulsen havde senere

\.

Fornøjelsen at "lette" to til, men denne Gang maatte han nøjes med Synet og Spændingen.

, S. S.

Fra "I)øga 5olmgns" Koggbog_

Norsk Fiskesuppe, 6 Portione,. Næsten al Fisk kan bruges, Laks, Ørred, Aborre,

Gedde, Aal ogsaa Sild og Makrel. Der tages ikke mere Vand, end al det næsten dækker ·Fisken - ikke stærkt saltet. aar Fisken er godt kogt, saa al Krafl er kogt ud af den, tages den op. Suppen sies og sættes derpaa alter over. Der laves nu en J ev­ning -- en toppet Theskefuld Hvedemel udrøres i 1/2 Liter s u r F 1 ø d e, tilsat noget Cayennepeber og Muskat. Denne .levning kommes i den kogende Suppe under stadig Omrøring. Smaatskaarne Æbler -- ogsaa tørrede kan bruges - koges til Slut i Supren i 5 Minutter, legeres med 2 piskede Ægge­blommer. I Terrinen en god Klat Smør, hakket Persille eller Purløg - Grønærter kan ogsaa bruges i Suppen.

Til Suppen serveres Brød, Smør og Ost. Kort Buillon.

Recept paa " Kort Bouillon" til at koge Fisk i. Tag 5 Liter Vand, an Ølflaske Eddike, en Haand­

fulcl Persille, Peberkorn, Laurbærblade og Salt. Lad det te koge en Time. Det hele sies og _anvendes senere. Eddiken bevarer Bouillonen fra at blive for­dærvet.

Kogl i denne Bouillon præsenterer Ørrederne

sig som "Blaue Forellen." Fiskegratin.

Kogl, kold Fisk - Torsk, Gedde, Aborre, Ørred elc. -· hvor alle Ben er pillet fra, deles i smaa Stykker af en Hasselnøds Størrelse - eller lidt storr e. - I Bunden af et ildfast Fad fordeles smaa Stykker Smør, Fiskeslykkerne lægges i og over dem slaas to a tre Æggeblommer og Hvider pisket sammen med lidt F løde plus en Teskefuld Hvedemel. Det bages i en Ovn en halv Time a tre Kvarter. Lidt Pcbrr. l\1uskal eller lignende kan anvendes d eri.

··,~:···

116 SPORTS-FISKEREN 1930

Største Udvalg! .................................................... Lystfiskere

køber de rigtige Fiskeredskaber for Laks, Ørred og Gedde

hos

P. I. Stjernholm, Adelgade - Skive. Tele!. 256

Billigste Priser!

IIIIUIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

Jagt= og Fiskerimagasinet. Studiestræde 48. KØBENHAVN. Hj. af V. Boulevard.

Flere Nyheder i Stænger. - Nye Anti-Bach-Lash Hjul. - Nye

Woblere. - Nye Snapdyp. - Nye Blink.

Krogsgaards danske Ørredfluer, fabrikeret i England.

li I I I I 111111111111111 li 111111111111111111111111111111111111111111 li I li I IIIIJ 1111

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og

Stalling samt Gedder. Dagskort a 2,00. - Ugekort a 5,00. - Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Sportsfiskere, der besøger Skjern Aa, anbefales Højskolehotellet, Skjern. Ved mindst 3 Dages Ophold 6,00 Kr. pr. Dag for fuld Pension. 1. Kl. Værelser. - God Garageplads.

Telefon 39. Æ rbødigst S. RAVN.

--------------------Fangst=Journalen Kr. 2,50.

S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.

--------------------•••••••••••••• Hotel ••••••••••••• ,. • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

,,TROLDHØJ'' · Telef. 1 - Troldhede - Tele!. 1

Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3/4 km, ingen Steder over 3 km til først­nævnte. - Værelser a 2,50 og 1,50. - Middag

a 1,50 fra Kl. 12 til 13. - Bil til Udleje .

Chr . Christensen. '···································~···

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel.

Værelser Ira 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald. (NyEjer.)

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Stort, nyt Lager i Stænger, Liner, Fluer, Spinnere

- for ethvert Brug. -

Tele!. 68 Hans Foghs Eftf., Skjern. Tele!. 68. v/ E. Olesen.

• •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

A g n f '1 s k haves altid levende i alle Størrelser til saavel Laks, Ørreder som Gedder, Forsendes overalt

til 15 Øre pr. Stk. + Porto. Vagn Aage Madsen, Skolegade 6, Holstebro.

Grønlunds Hotel modtager Lystfiskere i Pension fra 6-8 Kr. efter Behag pr. DøgIL

P. M. Pedersen, Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19.

Lystfiskere, --der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøg€ Storaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiske­pladser hos mig.

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

MARTIN SCHMIDT & SØN, Cigarfabrik, Nørregade I 0,

Tlf. 137. = HOLSTEBRO. = Tlf. 137.

Indholdsfortegnelse: Paa Sommertur. - Sidst i September. - Jens. Spørgsmaal og Svar. - Fra alle Egne. - Fra

,,Høga Holmens" Kogebog.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg .

Formand: Fabrikinspek.tør S. Hansen, Varde .

Næstfarmand: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg .

Kasserer: Postmester Christensen, Varde.

Kontingent og Indmeldelse sker til Postmester Christensen, Varde . Postkonto 11140.

Kontingent er 8 Kr. aarlig. (Ægtefælle r 11 Kr.)

Foreninrens Medlemsorgan »Sportr.fiskeren• udkommer den 1. i hvrt Maaned.

Annoncer indsendes til Bogtrykker Sgi;,ensen, Holstebro .

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, H olstebro