Spiseforstyrrelse styrede hendes liv · 2015. 5. 13. · fra ”Plan B”, som er et center, der...
Transcript of Spiseforstyrrelse styrede hendes liv · 2015. 5. 13. · fra ”Plan B”, som er et center, der...
”Er der en grænse
for ytringsfrihe-
den?”
Det har vi spurgt
Thorgerd Jensen,
tegner for Jyl-
landsposten om.
For et halvandet år siden led
15-årige Nicoline af spisefor-
styrrelser.
Hun satte regler for sig selv
omkring sin mad, og de var
meget svære at bryde igen.
Af Lotte og Laura.
I dag er Nicoline en frisk pige,
som har det godt med sig selv.
Men for et halvandet år siden så
det meget anderledes ud. Nicoli-
ne var lige blevet droppet af sin
kæreste og havde meget store
kærestesorger. Hun gik og tænk-
te på, om det var hende, der var
noget galt med, siden han havde
slået op. ”Jeg fik en idé om, at
jeg var for tyk ,og lige pludselig
sagde en stemme inde i mit ho-
ved, at jeg ikke måtte spise,
mens en anden stemme sagde,
det var forkert det jeg havde
gang i. Det var som om der var
to personer i min krop” Værre
gik det, da hun fik en veninde
inde på chatsiden Arto, som også
led af meget svære spiseforstyr-
relser siger Nicoline. Hun gav
”gode råd” til, hvordan man kun-
ne skjule, at man ikke spiste me-
get og kastede maden op. ”Fx
skulle jeg børste mine tænder,
hver gang jeg kastede op og jeg
skulle også rette på min makeup,
så man ikke kunne se, jeg havde
grædt” fortæller Nicoline. Nu
begyndte reglerne, om hvor me-
get Nicoline måtte spise for al-
vor at styre hendes liv. ”Jeg
tænkte hele tiden, at hvis jeg ba-
re kunne komme ned og veje 48
kg, så skulle jeg nok begynde at
spise normalt igen, det blev nær-
mest mit mål”. På det tidspunkt
vejede hun 55 kg. ”Jeg lavede
regler for, at jeg højst måtte spi-
se 2-3 små måltider om dagen og
slet ingenting om eftermidda-
gen” Men reglerne var svære at
overholde, siger Nicoline.
”Nogle gange gik jeg ud i en
busk og proppede hurtigt noget
mad i munden. Så følte jeg, at
jeg havde skjult det godt, men
den eneste jeg snød, var jo mig
selv.”
Nicoline holdt det skjult for hele
sin omgangskreds . Hendes for-
ældre og venner vidste ingenting
om problemerne. Den eneste
som kendte til Nicolines spise-
forstyrrelse, var hende selv og
hendes nye veninde på Arto, som
selv var meget syg af anoreksi.
På den måde var der ingen som
hørte om problemet udefra og
som kunne hjælpe hende ud af
det igen.
Stille og roligt fandt Nicoline ud
af, at det var dumt ikke at spise,
kræfterne og koncentrationen
forsvandt i skolen, hun havde
ingen energi derhjemme, og or-
kede sjældent at lave lektier.
Hun genfandt troen på sig selv.
Men det har været en lang og
hård kamp. Nu, et år efter ved et
par af hendes veninder det, men
hun har stadig ikke fortalt sine
forældre det. ” jeg er ikke klar til
det endnu” lyder forklaringen.
Hun er glad og lykkelig for at
reglerne om madvanerne, ikke
kom helt ud på et sidespor.
Hun ved at der er andre piger
derude, som har meget svære
ved at komme ud af spisevaner-
ne igen.
Nicoline er et opdigtet navn, da
personen ønsker at være ano-
nym. Det rigtige navn er kun re-
daktionen bekendt.
Fakta
- Der findes forskellige former
for spiseforstyrrelser. De mest
udbredte er bulimi og anoreksi.
- 1 % af alle unge kvinder i ver-
den lider af anoreksi, mens hele
3-4 % lider af bulimi.
-bulimi og anoreksi hører til de
mest udbredte, alvorlige lidelser
blandt unge kvinder.
- der er ti gange så stor hyppig-
hed hos piger som hos drenge.
- op til 29 % Af unge piger i
Danmark har et så problematisk
forhold til mad, krop og vægt, at
de har risiko for at kunne udvikle
en spiseforstyrrelse.
- Der eksisterer ingen simple
forklaringer på, hvorfor at man
får spiseforstyrrelser, men piger
som er tidligt udviklede har øget
risiko for at få spiseforstyrrelser.
- udbredelsen er størst blandt
kvinder mellem 14-24 år.
- der er flere og flere som kom-
mer i behandling. Det skyldes
både den større opmærksomhed
omkring spiseforstyrrelser og at
der er flere og flere som får en
spiseforstyrrelse.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Ludomani er et
stort problem.
Der er over 40.000
ludomaner i Dan-
mark…
Læs mere s. 2
Læs om den
barmhjertige
tømrer,
der hjalp en
præst med at
komme til en
begravelse.
Læs mere s. 2
”DSE arbejder
for bedre for-
hold for danske
skoleelever.”
udtaler Anemo-
ne Birkebæk,
formand for
DSE (danske
skole elever)
Læs mere s.3
Spiseforstyrrelse styrede hendes liv
”Lige pludselig sagde en stemme i mit hoved at jeg ikke måtte spise”.
Foto: Laura og Lotte
Læs mere s. 4
Jellebakkeskolen Mandag d. 5/11-07 s. 1
Mandag d. 5/11-07 s.2
Vold og kriminalitet blandt
unge piger i Danmark er ste-
get meget de seneste år. Pi-
gerne står sammen om vold
og kriminalitet og har det
som fælles udgangspunkt.
Af: Malika og Sophie
Trumfen har interviewet Unnur
fra ”Plan B”, som er et center,
der hjælper unge piger med at
komme ud af problemer, som
f.eks. pigebander.
Unnur fortæller, at pigerne har
det meget dårligt med sig selv.
”De har ikke særlig meget selv-
værd, og har ikke mange suc-
cesoplevelser i skolen med
selvværd, og har nogle utydeli-
ge forældre, der ikke sætter
særlig tydelige krav, eller ikke
er nærværende. De går så me-
get i drengeverdenen, og lærer
meget af drengene.” siger Un-
nur
Overskrider de tit deres egne
grænser?
”Ja, de bliver presset af fælles-
skabet. Der er tit én af dem i
gruppen, der er den styrende,
som er lederen, og så skal de
andre bare følge efter. Så tit
bliver de tvunget ind i noget,
uden at de egentlig har lyst,
men de gør det alligevel for at
vise, at de er noget. Det er tit
nogen, der er dårligt fungeren-
de i skolen, og har brug for at
få status på en anden måde.”
udtaler Unnur.
Pigerne laver nogle indbyrdes
regler om, at man ikke stikker
hinanden. De har tavshedsreg-
ler. De holder tæt og holder
sammen imod alle andre piger.
Hvad gør I for at hjælpe dem?
”Vi kan arbejde i gruppen. For
det meste går vi hen til den, der
styrer det hele, for at prøve at
ændre og få dem som medspil-
ler, for man kan ikke ændre på
dem, der er nederst i hierarki.
Vi prøver at gå ind og arbejde
med normer og moral,” fortæl-
ler Unnur.
Der er mange ukendte pigeban-
der i Danmark. Pigerne er næ-
sten hårdere end drengene, for-
di de skal præstere mere end
drengene. Men hvad kan man
så gøre for at løse problemer-
ne? Man skal hjælpe disse pi-
ger inden de kommer ud i kri-
minalitet. Tage fat i problemer-
Af: Rasmus og Nicolaj
”Ludomani er en sygdom, hvor
man bliver afhængig af at spille,
og ikke kan styre det. Ludo bety-
der: latin for spil; mani betyder:
lidenskab” udtaler Peter Hansen
fra Århus Behandlingscenter, hvor
han hjælper ludomaner med deres
økonomi. Over 40.000 danskere
lider af denne sygdom, så det er et
stort problem for danskerne.
”Ludomaner har svært ved at leve
i en normal tilværelse, fordi de er
så optaget af deres spil”, siger Pe-
ter Hansen. ”Ludomaner skjuler
sig og føler, at de lever med løgn,
skam og skyldfølelse”.
”Ludomaner må nogle gange
trække sig tilbage og leve alene”,
uddyber Peter Hansen.
Peter Hansen mener, at der skal
være flere regler for at spille, fordi
der bliver flere og flere ludoma-
ner. I Norge har de forbudt spil-
leautomater, deri blandt ”den en-
armede tyveknægt”.
Præsten Pia havde brug for
hjælp en dag da hendes bil gik i
stå.
Redningsmanden blev en tøm-
rer, som hun ikke kendte.
En af de vigtigste spilleregler er
nemlig også at hjælpe andre,
selvom man ikke kender dem.
Af: Kamilla og Andreas.
”En dag i efteråret hvor min bil
var i stykker og jeg var lidt usik-
ker på hvorvidt den kunne starte.
Men heldigvis startede den, denne
morgen og jeg kørte af sted. Jeg
skulle ned på Vester allé og have
en bisættelse. Men så, lige pludse-
lig gik bilen i stå midt i et kryds,
og jeg gik i panik. Folk omkring
mig så helt chokerede ud. Det er
ikke hver dag man ser en præst gå
rundt midt i et kryds og bede om
hjælp. Jeg så en rød lastbil og så
tænkte jeg, at han måtte have en
mobil så jeg kunne ringe efter
hjælp. Jeg gik over til ham og
fandt ud af at han var en tømrer.
Han var meget rolig og venlig, og
han spurgte mig om jeg ville have
et lift. Jeg sagde til ham at jeg
skulle til bisættelse og jeg spurgte
ham, hvad han skulle lave. Han
kiggede mig i øjnene og sagde
bestemt: jeg tror, jeg skal hjælpe
dig! Jeg steg op i lastbilen og han
parkerede min bil. Så der sad vi.
En tømrer og en præst med fuldt
fart på. Selvom folkene til begra-
velsen var kede af det, stod de
med åben mund og polypper og
gloede, da jeg
præstekjole og pibekrave, steg ud
af en tømrerlastbil med brædder
bagpå læsset.
Men heldigvis kom jeg da til ti-
den”.
Sådan fortæller Pia Pedersen,
præst i Ellevang kirke sin historie
som hun selv kalder ” historien
om den barmhjertige tømrer”. Den
er lige præcis et eksempel på hvor
vigtigt det er at hjælpe sin næste.
Det er et af livets store spillereg-
ler.
Hun mener selv at hun har lært
meget af denne episode. ”tit glem-
mer man at hjælpe andre man ikke
kender, selvom man kan se at de
er i nød, fx går min tit forbi en
hjemløs som
ligger på en
bænk.
Man bliver lidt bange for perso-
nen og skynder sig forbi.
Men måske er den hjemløse et
meget rart menneske, som bare
ingen penge har.” Pia håber at hun
med denne historie kan få andre til
at tænke lidt mere over at give en
hånd til en, som har brug for
hjælp. ” tømreren blev min red-
ningsmand, og jeg er ham evigt
taknemmelig, det vil jeg gerne
give videre til andre.”
Der
er mange
valgmuligheder índenfor spil.
indenfor spil.
Dette er en oddset-kupon.
Fakta Boks:
Ludomaners fortrukne spil er
”den enarmede tyveknægt” og
spilleautomater.
Derefter følger Oddset, hvor man
primært spiller på resultater af
fodboldkampe. I Danmark er
90 % af befolkningen spillere,
men næsten ingen har problemer
med at styre deres spillelyst. Der
er 110.000 spillere der har et pro-
blem med at spille. Mange ludo-
maner får problemer med deres
økonomi, da de spiller for flere
penge end de har råd til.
Foto: Morten.
Foto: Morten.
Den barmhjertige tømrer
Dette er præsten Pia,
som fik hjælp af ”den barmhjertige tømrer.”
Hærværk er blevet et stort
problem for både skoler og
offentligheden. Mange unge
er begyndt at lave hærværk,
såsom graffiti og hærværk på
cykler.
Af: Abdallah og Thomas
Hærværk var oprindeligt beteg-
nelsen for en flok væbnede
mænds overfald på en mand og
hans hus. Den generelle betyd-
ning, nytteløs ødelæggelse,
bruges endnu. Hærværk er
strafbart efter straffeloven §
291.
Graffiti er en kunstform udført
med spraymaling på vægge el-
ler mure. Nogle graffitimalere
maler deres pieces (malerier) i
det offentlige rum, for at give
et bedre adrenalinkick. Den
ulovlige del af graffiti er både
elsket og hadet. Det er også
strafbart at lave graffiti.
Torben Antonsen, Jellebak-
keskolens leder mener at det er
vigtigt at gøre unge opmærk-
somme på, hvor stort et brud på
reglerne hærværk er. Mange
unge ved nemlig ikke, at de kan
blive straffet, hvis de bliver
taget i hærværk.
Jellebakkeskolen i Århus har
ofte haft problemer med hær-
værk. Hvis Jellebakkeskolen
opdager unge lave hærværk på
skolen ringer de straks til poli-
tiet.
”Vi har også et samarbejde
med nogle socialpædagoger
som kan komme om aftenen og
gå rundt i området og se hvilke
mennesker der kommer der. Og
det viser sig faktisk at mange af
dem der kommer, ikke er nogle
vi kender.” udtaler Torben An-
tonsen.
Det irriterer Torben Antonsen
at de unge ikke kan holde sig
fra balladen. Det går nemlig tit
ud over børnene på skolerne,
som føler sig utrygge fordi de
kan se graffiti på murene og
ødelagte cykler.
Nytteløs ødelæggelse, som
hærværk oprindeligt betyder, er
noget som bliver et større pro-
blem, derfor skulle der laves
mere opmærksomhed omkring
emnet og endda også laves
strengere regler.
”Man stikker ikke hinanden” Skoleinspektør træt af hærværk
foto: Morten
Foto: Kamilla
Nye regler for Ludomaner
Af Morten & Emil
På et kasino er det vigtigt
med helt klare spilleregler.
Der bliver spillet med store
beløb og ingen skal snydes.
Men er spillereglerne klare
nok? Det spurgte vi Odense
Kasino om.
Er reglerne enkle på et kasi-
no
Reglerne er meget enkle på et
kasino. ”Det største krav er
man skal være over 18 år” ud-
talte Odense kasino. Odense
kasino siger at reglerne næsten
aldrig bliver brudt på et kasino.
Der er et par stykker der bliver
smidt ud af Odense kasino
hvert år, fordi de f.eks. var ful-
de eller snød i spillet.
Hvis en regel bliver brudt, så
bliver man smidt ud eller får
udvisning, efter hvor stor for-
brydelsen har været.
Der ingen risiko ved at bruge
Visa-kort på et online kasino,
da det altid er din bank der
hæfter af misbrug af dit kort.
Vi er heldige at der er lavet en
guide for kasinoer, fordi der er
nogle utroværdige kasinoer der
snyder med deres tilbagebeta-
linger.
Straffer snydere
Man opdager hurtigt når en
spiller prøver at snyde, og der-
for er det rimeligt sikkert at
spille på et kasino. Straffen gi-
ver udelukkelse fra kasinoet.
Man kan desuden se når et ka-
sino er utroværdigt eller tro-
værdigt, på hvad for en soft-
ware de har, f.eks. er de tre
største Kasinosoftware-firmaer
Bossmedia, Cryptologic og
Microgaming blevet testet tro-
værdigt ved
hjælp af com-
puteranalyser. Det er vigtigt
med regler på et kasino. For at
snyde i spil, er samtidig et brud
på samfundets spilleregler. Ka-
sino er jo kun sjovt, så længe
man ikke bliver snydt og bedra-
get for en masse penge.
Reglerne er vigtige og reglerne
SKAL overholdes på et kasino.
Men ifølge Odense Kasino, er
der ikke ret mange der snyder.
Måske var det bare en fordom?
,Spillereglerne for skoler er
helt urimelige.
Det mener Anemone Birke-
bæk Formand for Danske
Skoleelever.
Af: Olav og Søren
”DSE operere med 3 krav om
ny regler: Tilsyn på arbejds-
pladsen, skimmel svamp og
asbest, og så et klasse projekt
som går ud på færre elver i
klassen. DSE forholder sig ikke
til hvilken minister de har, bare
de får deres krav opfyldt, og
det bør være alle partier der
støtter op” udtaler Anemone
Birkebæk formand for DSE.
Hun, og mange andre arbejder
nu på højtryk, for at få budska-
bet så meget ud, som muligt.
. ” vi kører vores egen lille
valgkamp” griner hun.
DSE vil gøre alt for at få reg-
lerne ændret. De kæmper for
skoleelevernes rettigheder, og
selvom de stadig kun er unge,
har de meget på hjerte.
Ingen gode forhold for sko-
ler.
Politikerne laver gode forhold
for voksne, når det gælder ar-
bejdsmiljø, men hvor er det
skoleeleverne kommer ind?
”Det er som om de glemmer
skoleeleverne.
På arbejdspladserne er der ar-
bejdstilsyn osv. men hvad er
der på skolerne? Ingenting”
udtaler Anemone Birkebæk.
Vigtigt at gøre op med regler-
ne
Hun mener at det er vigtigt at
sige sin mening, hvis man ikke
synes at spillereglerne i Dan-
mark er rimelige. ”Selvom sko-
leelever ikke kan stemme, vil
vi stadig gerne have indflydelse
på, hvilke regler der bliver la-
vet for os”
Anemone mener ikke, at man
bare kan glemme skoleelever-
ne. ” vi er jo Danmarks frem-
tid”
Et emne i valgkampen .
Bertel Haarder vil have hårde
straffe for dårlig opførsel, fx.
Eftersidninger.. Han vil ikke
give eleverne mere plads og
bedre forhold. Statsministeren,
Anders Fogh har indrømmet at
forholdene er for svage, men
han siger ikke noget om, hvor-
for han ikke gør noget imens
han har magten.
Både Socialdemokraterne, SF,
Radikale venstre og Enhedsli-
sten vil gerne gøre forholdene
på skolerne bedre, og de taler
gerne om det i de store debat-
ter.
Anemone håber at skolers ret-
tigheder bliver et varmt emne i
den nuværende valgkamp.
I hvert fald vil hun og hundrede
vis af skoleelever i hvert fald
gøre en indsats for at bringe det
på bane, når de demonstrerer
den 6. november.
”Så kom og mød op hvis du vil
have skolernes spilleregler æn-
dret.” opfordrer Anemone Bir-
Anemone Birkebæk mener det er vigtigt at gøre op mod reglerne.
Dårlige forhold for skoleelever
Foto af: Morten
Som de fleste sports interesse-
rede folk ved, er doping et
kæmpe problem i cykel spor-
ten. Doping er et brud på
spillereglerne.
Man siger at ca. 170 ud af 200
er dopede i Tour de France.
Men hvorfor er det man ikke
bare overholder reglerne, og
stopper doping? Vi har
spurgt formand for Århus
cykelklub Henrik Dann An-
dersen.
Af: Søren og Olav
Hvad er jeres mål for at stoppe
dopingmisbruget i Danmark?
”Der er et internationalt pro-
blem omkring doping. Vi gør
selvfølgelig hele tiden noget for
vores egne ryttere omkring in-
formation og der holdes jævnli-
ge møder hvor vi informerer
omkring tingene. Men vi synes
ikke der er et stort dopingpro-
blem i Danmark.”
Tror du nogensinde, at doping
kommer ud af cykelsporten, så
man spiller de rigtige spillereg-
ler?
”Jeg tror egentlig ikke doping
forsvinder fra nogen idrætsgre-
ne, og heller ikke cykelsport.”
Hvordan håndterer I ryttere der
misbruger doping i Danmark,
og i det hele taget hele i verde-
nen?
”Hvis nogen af vores ryttere
bliver taget i doping, så vil det
jo dels få nogle konsekvenser
for vores egen klub. Der kører
en sag og hvis de bliver erklæ-
ret skyldige bliver de ekspede-
ret fra vores klub.”
Hvor mange cykelryttere bliver
der ca. taget hvert år, for at
misbruge doping?
”Mig bekendt er der ikke blevet
taget nogle i dopingmisbrug de
seneste år i Danmark”
Når man doper sig i cykelløb
og andre sportsgrene er det for
at forbedre sin yde og præstati-
onsevne, faktisk blev doping
”lavet” til at hjælpe syge på
hospitaler med for lavt blod-
tryk. Doping kan også bruges
til at vise hvilke andre stoffer
man har fået ind i kroppen til at
yde sin præstation i sport. Man
kan også sige at det er et brud
på kroppens spilleregler. Krop-
pen kan ikke holde til det i
længden, og man kan blive al-
vorligt syg, eller i værste tilfæl-
de dø af det. Doping er et kæm-
pe brud på reglerne i cykling,
og som regel bliver man su-
spenderet for brug af det. Men
vil cykelsporten stadig være
ligeså populært, når det nu er et
faktum, at cykelrytterne snyder
ved hjælp af doping?
Det vil kun tiden vise.
Doping tager overhånd
Foto: fra DSE.dk efter aftale
Sikkert at spille på kasino?
Mandag d. 5/11-07 s. 3
Foto: Morten
Ytringsfrihed - er der en
grænse?
Af Laura og Martin
En af livets store spilleregler er
at behandle hinanden ordentligt
og tage hensyn til andre folks
forskelligheder. En anden stor
spilleregel er at leve i et demo-
kratisk samfund. Begge spille-
regler spiller ind under ordet
ytringsfrihed. Men i løbet af de
seneste år har ytringsfriheden
gået sine egne
veje.
Pressen, politikere og menne-
sker i almindelighed er begyndt
at ytre deres mening uden no-
gen form respekt for dem, som
får det smidt i hovedet.
Muhammed-krisen har bestemt
ikke gjort det nemmere. Folk
får indtryk af, at vi er en flok
racister og ikke har nogen form
for forståelse for andre menne-
sker. Vi gjorde tusinde af men-
nesker vrede, og blev selv
kede af det pludselige fjend-
skab, som kom fra alle
verdenshjørner. Det lille frede-
lige Danmark blev omtalepunkt
for hele verden, og lige pludse-
lig blev det pinligt at være dan-
sker. Ytringsfriheden blev nær-
mest en hæmsko for os frem for
et demokratisk hjælpemiddel.
Det er nærmest blevet en regel,
at man skal have lov at sig alt
om alle. Ytringsfrihed er nær-
mere blevet en kamp mellem
muslimer og danskere, frem for
en dansk grundlovsregel.
Vores mening er ikke, at folk
skal have mundkurv på. Slet
ikke. Vi mener bare, at der må
være en grænse, og grænsen er
faktisk at finde i Grundloven.
Måske skulle vi lige læse
grundloven en gang til:
”Der er lagt visse begrænsnin-
ger på ytringsfriheden, nemlig
for ytringer som kan virke ære-
krænkende, gudsbespottende,
som opfordrer til strafbare
handlinger eller på anden måde
kommer ind under straffelo-
vens bestemmelser”, Grundlo-
ven § 77.
Leder
Spilleregler kan støde sam-
men og skabe konflikter. Det
er Muhammed krisen et godt
eksempel på.
Af Sophie og Malika.
Trumfen har interviewet Thor-
gerd Jensen som er tegner for
Jyllandsposten. Vi spurgte hen-
de hvad hun tænker når man
siger Muhammed-krisen. ”Så
tænker jeg på bombehunde og
PET og nogle alarmer her hvor
jeg arbejder. Så tænker jeg og-
så på en masse ballade.”
Thorgerd var ikke på arbejde
da der blev spurgt hvem der
ville tegne tegningerne. Hun er
usikker på om hun ville have
sagt ja hvis hun blev spurgt,
fordi hun ville være bange for
reaktionen.
”Det er individuelt hvor græn-
sen går. Jeg synes ikke som
udgangspunkt det er forkert det
der er blevet gjort. Man skal
kunne tegne og opføre sig
åndssvagt, og sige nogen
dumme ting, uden at blive
truet på livet. Det er dér græn-
sen går for mig.” siger Thor-
gerd.
”Jeg har ikke noget problem
med at muslimerne brændte
det danske flag af. Det er de-
res måde at markere på, at det
ikke er okay, det der er blevet
gjort.”
Ytringsfriheden er altså ikke
En regel alle har. Det er mere
efter, hvor man selv synes
sine egne grænser går.
”Der går grænsen for mig”
Sendt af Thorgerd efter
Foto: Kamilla
Foto: Kamilla
Kilde : google
Avisugen i 7.F har været hektisk, sjov og sidst, men
ikke mindst lærerig. Denne reportage handler om den sidste time, torsdag den
1. nov. En time hvor der virkelig var stress på.
Af: Laura og Lotte
Kl. er nu 14.01. Sidse som er layouter kommer hen til os og spørger: ”hvordan går det?”
Ja, og hvordan går det
egentlig? Hmm.. Det vi har, er
vi stolte af. Layouterne og redaktionen har virkelig arbejdet hårdt. En del af
artiklerne er super flotte. Men vi må også konstatere at vi er bagud med tiden. Deadline er i morgen og vi har stadig ikke alle artikler klar. ”Vores regler om deadline har nok ikke været præcise nok”, må de to
chefredaktører konstatere. Der er varmt i det lille computerlokale, hvor vi: tre
layoutere, to chefredaktører og en redaktionssekretær har siddet siden i morges. Hele skolen er også nærmest blevet en stor redaktion. Computerne har virkelig været tændt uafbrudt de sidste mange timer. Hvis man skal tage et øjebliksbillede kan det beskrives sådan her: Nogle
elever laver utrolig meget, og
andre elever laver knap så meget.. Vi har ellers prøvet at lave rimelige strenge regler: gå til chefredaktørerne hver gang du er færdig med en artikel, vi har
lavet ”samlebåndsaftale” som betyder at journalisten giver artiklen til chefredaktørerne, som sender dem til korrektur læserne, som sender det til
layouterne. En regel som
egentlig har kørt okay, men.. der er stadig meget arbejde tilbage. Vi kigger rundt. Der
flyder med papirer på gulvet,
og printeren er gået i stykker,
igen. Andy prøver at sprede
lidt humør i lokalet. Vi er vist alt for koncentrerede til at ænse ham. Vi tager et kig til højre. Martin sidder på kanten af hans stol og kigger alle artikler igennem for 10 gang. Man kan se koncentrationen i hans anspændte øjne. I baggrunden kan vi høre Chris give et dybt suk da han høre der er
overarbejde i vente. Døren bliver smækket op og ind kommer Malika og Sophie, der med det samme begynder at klage over to drenge som
ikke tager det seriøst. De er virkelig frustreret over tiden og den manglende artikel. 14.30.
Vi har haft fri i ti minutter. Det
ændrer ikke så meget lige nu.
Håndbold, fodbold, og MSN
må vente. Vi skal bare være
færdige med den avis! Det her
er virkelig intenst. Nogle har mistet koncentrationen og er begyndt at spille computerspil. Vi kan egentlig godt forstå dem. Et frikvarter har nemlig været en by i Rusland den seneste uge. Desværre må vi igen bede dem om at holde koncentrationen. Det er ikke altid sjovt at være de bestemte og holde de andre i ørerne.
Men det hører vel med. Nogle af drengene har vist følt sig meget stressede den seneste uge. Vi kan godt se hvorfor: de
har lavet mere i denne uge, end
de har lavet hele dette skoleår.. Latteren bryder ud i lokalet da Andy endelig trænger igennem,
med sine platte vigtigheder. 14.43. hvorfor går tiden lige pludselig så hurtigt? Er der
noget galt med uret? Endnu engang bryder latteren ud, da Sidse og Chris fortæller at de føler computerlokalet som deres nye hjem. Vi
snakker lidt om at ”Spilleregler” har været ugens emne. Men reglerne har ikke været helt overholdt i vores klasse. Rimelig irriterende at
nogle journalister ikke har overholdt deres deadline.
Men, That’s life.
Lærer Thomas kommer ind.
Roser os for vores arbejde, og
siger at der er fyraften. Jublen
bryder ud.
15.00. FRI!
Kolofon:
Chefredaktør:
Martin og Laura
Redigering:
Andreas, Lotte og Kamilla
Layoutere:
Andy, Chris og Sidse
Journalister: Søren og Olav
Sophie og Malika.
Morten og Emil
Idil og Batoul
Frederik og Casper
Rasmus og Nikolaj
Thomas og Abdallah
Adresse:
Jellebakkeskolen, 7.f
Jellebakken 17
8240 Risskov
Der blev knoklet..
Den sidste time
Godt humør og gode smil blev det selvfølgelig også til.
Foto Kamilla
Foto: Kamilla
Mandag d. 5/11-07 s. 4