Spedalskhedsmissionen 02-16

2/2016

Spedalskhedsmissionen

Læs i dette nummer: Side 2: Jo før, jo bedreSide 3: Tidlige diagnoser er afgørendeSide 4: Bangladesh møder DanmarkSide 6: En kinesisk kærlighedshistorie

2 Spedalskhedsmissionen

Bestyrelse:Formand: Jan Meyer, læge, Hobro Næstformand: Asbjørn Hansen, sognepræst, SvinningeKasserer: Lisbeth Pedersen, bogholder, AmagerFlemming Møller Mortensen, sygeplejerske, MF, Skørping,Uffe Torm, konsulent, KokkedalJens Møller Pedersen, Nørre SnedeSimon Balle, studerende, Aarhus

Redaktionsudvalg:Jan MeyerAsbjørn Hansen (ansvarshavende)Kirkevej 6b, 4520 Svinningetlf.: 61 27 28 46E-mail: [email protected]

Kontor:Administrator: Klaus LeonhardtKirkebakken 5. Postboks 13, 6200 AabenraaTlf. 3529 4254.E-mail: [email protected]

Tryk: Øko-TrykBorrisvej 5b, 6900 SkjernTlf. 9694 0411

Forsidefoto: TLMI

Brugte frimærker sendes til: K nud Grøndahl MortensenStenlandsvej 252300 København S.

Jo før, jo bedre

Fakta om spedalskhed:- Spedalskhed findes stadig.

Op mod 214.000 (WHO 2014) mennesker smittes hvert år med sygdommen.

- Omkring 95% af alle menne-sker er immune overfor syg-dommen.

- Den norske læge Gustav Ar-mauer Hansen opdagede i 1873 den bakterie, som forår-sager sygdommen.

- Spedalskhed kan helbredes vha. MDT - en kombination af antibiotika, som sætter bakte-rien ud af kraft.

- Spedalskhed er særlig udbredt i Indien og Brasilien plus en række afrikanske, sydameri-kanske og asiatiske lande.

Tidlige diagnoser er en strategi i kam-pen for at få udryddet spedalskhed

Kampen mod spedalsk-hed handler ikke kun om at helbrede dem, der får sygdommen. I stigende grad er man blevet opmærksom på, hvor vigtigt det er at komme på banen både før diagnosen og efter helbredelsen. Her tænker jeg på alt det forebyggende og oplysende arbejde om symptomer og smitte. Sygdommens kende-tegn og helbredelses-muligheder. At modgå stigmatisering. At for-ske i sygdommen.

Og jeg tænker på rehabiliteringen: Hjælp til at leve med sine handicap, oplæring i at læse og skrive og få uddannelse, så man kan klare sig. Støtte til at samarbejde med andre i samme situation i selvhjælpsgrupper. Vejledning til at få de hjælpemidler og den støtte, man er berettiget til. Støtte til at opnå fornyet selvværd og livsglæde. Alt dette er kerne-områder i Spedalskhedsmissionens arbejde. Vi har hele men-neskets situation for øje. Med nye metoder til at diagnosticere og bedre kommu-nikationsmidler har man desuden sat et frontalangreb ind: Tidlige diagnoser. Jo før, man kan konstatere sygdommen, jo bedre. Med den medicin, vi har i dag, kan man helbrede patienten, før sygdommen har gjort varig skade. Læs f.eks. her på modsatte side om Augustin og hans familie. En af Spedalskhedsmissionens strategier er, at når man stø-der på et nyt tilfælde, sætter man vedkommendes nærmeste under observation og giver dem særlig information om syg-dommen. Dette har speedet antallet af tidlige diagnoser op, hvilket sandsynligvis er medvirkende til, at antallet af nye tilfælde er steget lidt de seneste år: Vi opdager simpelthen flere tilfælde end før i tiden – og vi opdager dem tidligere. Din støtte er med til at holde alle disse former for hjælp i gang. Tak for det.

Af Asbjørn Hansen

Spedalskhedsmissionen 3

Tidlige diagnoser er afgørendeOversat af Asbjørn Hansen

Foto: Bruce Millar

Augustin er 70 år og bor i Bou-gainville på Papua New Guinea med 10 børn og 30 børnebørn.

Han blev diagnosticeret med spedalsk-hed af en sundhedsmedarbejder for godt et år siden og har modtaget MTD-behandling, som har standset sygdom-men. Heldigvis har hans hænder og fød-der ikke taget skade.

For nylig bemærkede en anden sund-hedsmedarbejder nogle pletter på to af Augustins børnebørn: Ronnie på ti og Philomina på 8 år. De blev også diagno-sticeret med spedalskhed og kom straks i behandling. Deres onkel og tante har også sygdommen.

Børnene var ikke hårdt angrebet. De havde under fem pletter og ikke andre

Augustin med sine to børnebørn, Ronnie og Philo-mina. Alle tre har haft spedalskhed, men det blev op-daget så tidligt, at de overhovedet ikke får mén. Her er to sundheds-medarbejdere på besøg.

symptomer. De opdagede aldrig selv, at de var spedalske. De vil kun behøve seks måneders behandling, og medici-nen kan de hente gratis på sundheds-klinikken to kilometer væk. Fordi de og deres bedstefar fik diagnosen så tidligt i sygdomsforløbet, vil ingen af dem få langvarige mén.

Augustin er lykkelig for, at hans bør-nebørns spedalskhed blev opdaget så tidligt. De er en smule generte omkring det – spedalskhed fører stadig skam-følelse med sig, og mange oplever, at deres venner lægger afstand til dem – men pigerne har ikke oplevet nogen form for diskrimination.


Dr. David Khan (leder af hospitalet i Nilphamari) og Dalwor Hossain (projekt-leder i Nilphamari) fik i begyndelsen af april med relativt kort varsel mulighed for at besøge Danmark. Jeg havde for-nøjelsen af at være vært for dem her i Aabenraa de første dage og fik arrange-ret, at de medvirkede til gudstjeneste og kirkefrokost med efterfølgende møde i Sct. Nicolai kirke, hvortil også nogle stykker fra vores bagland kom.

Handicaps i Danmark og BangladeshMandag den 11. april holdt vi møde med Kristian Høyen fra Danske Handi-

caporganisationer. Dels for at udveksle erfaringer, dels for at høre om mulighe-der for samarbejde i fremtiden. Det var utrolig spændende at lytte til deres ind-byrdes snak om handicappedes rettig-heder i Danmark og i Bangladesh. Det blev klart for mig, hvor meget der trods alt lykkes i arbejdet.

Opfølgning i DMRUNæste dag tog vi på visit hos Dansk Mis-sionsråds Udviklingsafdeling (DMRU), som er en uundværlig samarbejdspart-ner for både os her i Danmark og ikke mindst vores partner i Bangladesh. Pro-jektkonsulent Mette Schmidt og jeg

Tekst og foto: Klaus Leonhardt og Hans-Jørgen Knudsen

Bangladesh møder DanmarkDr. David Kahn og Dalwor Hussain besøgte Danmark i april og medvirkede bl.a. ved en høring på Christians-borg

Møde med Kristian Høyen hos Danske Handicap-organisationer


Fra Gudstjenesten i Sct. Nicolai Kirke, Aabenraa

Dalwor Hossain holder oplæg ved høringen på Christiansborg

På slap line i Flemming Møller Mortensens kontor

besøgte sammen Bangladesh i februar. Nu fik vi mulighed for at følge op på de samtaler, vi havde haft dér om den næ-ste fase af vores fælles projekt i Nilpha-mari. Der skal skrives ansøgning herom til CISU (Civilsamfund i Udvikling) inden 1. sept. i år. Mette er godt inde i projek-tet, og vi er taknemmelige for det gode arbejde, hun gør.

Organisering styrker handicappedes rettigheder i udviklingslandeUnder denne overskrift inviterede med-lem af Folketinget og bestyrelsesmed-lem i Spedalskhedsmissionen, Flemming Møller Mortensen, til møde på Christi-ansborg onsdag den 13. april. Ved mø-det medvirkede 20 personer fra forskel-lige danske handicaporganisationer, heriblandt tre bestyrelsesmedlemmer og to fra Spedalskhedsmissionens bag-land. Både Dr. David Khan og Dalwor Hos-sain holdt et indlæg med udgangspunkt i arbejdet i Bangladesh, og derefter var der paneldebat med Sif Holst, næstfor-mand i Danske Handicaporganisationer, Vibeke Tuxen, bestyrelsesmedlem i CISU og Mette Schmidt fra DMRU. Det blev til en spændende debat omkring han-dicappedes rettigheder i Danmark og Bangladesh og om de 17 nye verdens-mål, som FN har vedtaget at stræbe ef-ter indtil 2030. Læs mere om dette på http://www.dmru.org/verdensmaalene/.

Tak og farvelTorsdag den 14. april fulgte jeg de to herrer til Kastrup, hvorfra de skulle flyve hjem til Dhaka. Jeg var fuld af taknem-melighed over at være i et samarbejde med så dygtige og kompetente menne-sker.


En kinesisk kærlighedshistorieBryllup

Oversat af Asbjørn Hansen I provinsen Yunnan i det sydlige Kina

ligger byen Lijiang, hvor man i flere år har kørt et særligt program for

rehabilitering af spedalske. Byen ligger godt 3.000 meter over havets overflade. Faktisk begyndte projektet for over 60 år siden i en by i 5.000 meters højde og husede over 200 mennesker. Men i 1979 flyttede omkring 70 af beboerne til Li-jiang. “Over de sidste 60 år har mange for-ladt landsbyen. Nogle er døde og andre er rejst for at begynde et liv i en større by. Men ingen har ønsket at blive gift med nogen af vores unge”, fortæller en af de gamle i byen.

Børn af spedalskeMen i 2014 vendte udviklingen. Den 34-årige Kaiyuan var født af en spedalsk mor, Zhao Jinfeng. Sygdommen var især gået ud over hendes hænder. Hun blev

sendt til rehabiliterings-byen, da hun var gravid med ham. Kaiyuan er derfor vokset op i landsbyen med de andre spedalske. I mange år turde han ikke forlade Lijiang, og hans mor var bekymret for, om han nogensinde ville få sig en kone. Nogle medarbejdere ved projektet fik nys om en pige i byen Xiaochangping. Hun hed Chunxiu, og hendes mor var også spedalsk. Chunxiu var smuk, men havde fået en kold skulder af mangen en bejler pga. hendes mor. Dette selv om moderen var kommet sig fuldstændig ef-ter sygdommen. Medarbejderne kendte nu både Chunxius situation og Kaiyuans ønske om en kone, og de foranledigede, at Chunxiu fik både et foto af Kaiyuan og et telefonnummer, så de kunne få kon-takt. Det gjorde de også inden længe. ”Vi talte meget over telefonen, og på den måde blev jeg forelsket i hende”, for-tæller Kaiyuan.

Parret lignede en drøm, da Chunxiu kom gående i sin brudekjole.


Første mødeDen 11. maj 2014 besluttede Kaiyuan at rejse til Xiaochangping for at møde Chunxiu – en tur på mere end 200 ki-lometer. Han turde ikke rejse alene, så projektets leder tog med ham. De to unge faldt straks for hinanden, og Kaiy-uan besluttede at blive i Xiaochangping for at lære Chunxiu bedre at kende. Der kom en sky generthed over ham, da han for første gang oplevede kærlig-hedens sødme. Han viste Chunxiu stor opmærksomhed. Chunxiu fandt, at Kaiyuan var en ær-lig, flittig og dygtig ung mand. Hun føl-te, at her var et menneske, hun kunne stole på resten af livet. Da de havde lært hinanden godt at kende, besluttede de sig for at blive gift og fastsatte dagen for den store begivenhed: 16. november 2014. De ville gerne, at vielsen skulle finde sted dér, hvor Kaiyuan var vokset op.

Viet i bjergeneVielsen kom til at foregå på en eng, der engang havde været en kornmark. Iført en ren, hvid bryllupskjole, kom Chunxiu gående arm i arm med Kaiyuan. Så gav de deres løfte til hinanden om at leve sammen. Det lignede en smuk drøm. I baggrunden kunne man øjne de sne-dækkede bjerge. De ældste i byen var med. Li Weidong,

som aldrig før havde overværet et bryl-lup, bar bevidst en rød overfrakke og iagttog det nygifte par med et varmt smil. En anden, Tian Xingfa, så til, mens han røg en halv cigarret. Kaiyuans mor udtrykte sin glæde med stille glædestå-rer.

En ny begyndelseEfter vielsen rejste parret tilbage til Xi-aochangping. På hjemturen tog de om-kring Kaiyuans hjemegn for at indsamle nogle særlige urter, som kan sælges, når de er blevet tørrede. Efter 34 år for-lod Kaiyuan landsbyen med de spedal-ske for at begynde på en frisk med sin Chunxiu. Deres håb er at kunne forme en helt almindelig familie i et nyt hus og forhå-bentlig få nogle børn.

Den 16. no-vember 2014 blev Kaiyuan og Chunxiu gift i bjergene i Yunnan. De er begge børn af spedalske mødre. Her ses de med nogle af landsbyens æld-ste – bl.a. Kaiyu-ans mor med de røde blomster.

Kaiyuan rejste til Chunxius by for at møde hende, da de havde lært hin-anden at kende over telefonen.

B

ISSN 1398-6236

Indbetaler

Overførsel fra kontonummer

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Meddelelse til modtager

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Gebyr for indbetaling betales kontant

KVITTERINGGIROINDBETALING

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X4030S (12.06) DB 209-9958

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

. . , . . ,

8 7

Kvittering

Indbetaler








Kroner Øre



. . , . . ,

8 7

640 7293 640 7293

Gave fra kreds nr: Iflg.gavebrev

Andet:

Kvittering

Indbetaler








Kroner Øre



. . , . . ,

8 7

640 7293 640 7293

Gave fra kreds nr: Iflg.gavebrev

Andet:

Kvittering

+01< +6407293<

+01< +6407293<

+01<

Checks og lignende accepteres under forbehold af at penge-instituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i pen-geinstitut med terminal, er det udelukkende pengeinstituttets kvitteringstryk, der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.



+3069494<

306 9494 306 9494

BLAD NR 2/2016

SpedalskhedsmissionenKirkebakken 5.

Postboks 13,6200 Aabenraa

SpedalskhedsmissionenKirkebakken 5.

Postboks 13,6200 Aabenraa

Spedalskhedsmissionen

Min gave er til uddeling til arbejdet for de spedalske

Landsmøde 2016 i ViborgSæt kryds i kalenderen ved lørdag den 1. oktober 2016.Spedalskhedsmissionen indbyder nemlig til landsmøde denne dag fra kl. 10.00-15.00i Houlkær Kirke i Viborg.

Programmet er endnu ikke endeligt fastlagt, men mødet indledes af pensioneret sog-nepræst fra Houlkær Kirke, Aage Nielsen, der fra 1973 til 2001 var hhv. landsekretær, generalsekretær og formand for Sudanmissionen/Mission Afrika. Vi arbejder på at få Suren Singh, som leder projektarbejdet i Nilphamari, til at kom-me, men herom mere i næste blad og på hjemmesiden og Facebook.

Spedalskhedsmissionen 02-16

Documents

Transcript of Spedalskhedsmissionen 02-16