SPAR PENGE & ENERGI I BUTIKS-CENTRE OG BUTIK-KER

www.night-hawks.eu/denmark

Natvandring — en god begyndelse

2

Spar penge og energi i butikscentre og butikker. Natvandring — en god begyndelse.

IEE/12/671/S12.644734 Night Hawks - Reduction of idle losses by off production time visits

Redaktion: Night Hawks konsortiet, www.night-hawks.eu

Udgivelse: Energikontor Sydost, Sverige, 2015

Oversættelse: Samsø Energiakademi

Layout skabelon: PI, Frankrig

Layout: Burbus AB, Sverige

Night Hawks er medfinansieret af EU kommissionens program Intelligent Energy Europe

Ansvaret for indholdet i denne publikation er forfatternes. Publikationen afspejler ikke nødven-

digvis EUs holdninger. Hverken EACI eller Europa-Kommissionen er ansvarlig for nogensom-

helst brug af publikationens indhold.

3

Handelssektoren bruger en hel del energi. Køl, frys,

belysning, rumkøling, rumopvarmning, varmt vand,

kasseapparater, automatiske døre, elevatorer og rulle-

trapper — alt det kræver energi, og det meste er elek-

trisk.

Vi har natvandret i 123 butikker og centre i otte euro-

pæiske regioner. Resultaterne viser et sparepotentiale

på mindst 10%. I dette tilfælde svarer det til 14 000

MWh sparet på grund af tiltag, som koster ingenting

eller meget lidt. En natvandring er en gennemgang af

lokalerne efter lukketid. Ideen er at finde unødvendigt

forbrug, som kan indgå i en spareplan.

Man får det bedste udbytte ved at følge op med under-

visning af personalet. Det er vigtigt at kende energifor-

bruget og de tekniske installationer i egne lokaler.

Man kan vurdere besparelsen ved at følge energifor-

bruget måned for måned. Butikkerne er synlige for

kunderne, så der er gode muligheder for at viderebrin-

ge energibevidstheden til kunderne, til gavn for begge

parter.

I almindelighed er ledelsen bevidst om at færre om-

kostninger betyder øget fortjeneste, men det er ikke

alle der tænker over, at hver dag med energispild fak-

tisk koster penge. Derfor har vi forsøgt at vise et spa-

repotentiale med simple og informative metoder. Dette

har været en støtte til at træffe beslutning om at for-

bedre energistandarden i butikken.

Over 1500 personer har deltaget i uddannelse eller

arbejdet med at finde energibesparelser.

RESUME

Indhold

Hej! 4

Butikkers energiforbrug 6

Energibesparelser 10

Natvandring 15

Energibesparelser gennem

uddannelse 20

Natvandringen 24

Vejledning 25

Korte fakta 26

Vi arbejder videre 30

Bag kulisserne 33

Kontaktoplysninger 34

4

Vi vil invitere dig på en aftentur, så du kan se hvad der bruger energi, selvom alle tror der er slukket og lukket. Følg med Night Hawks holdet ud for at finde tomgangstab i butikker og bu-tikscentre. Du vil opdage, at en natvandring kan afsløre unødigt energiforbrug.

Vi begynder med at forklare, hvad en natvandring er: En natvandring er en energigennemgang i en bygning, når alt er lukket. Den giver et øjebliksbillede af hvordan energiforbruget ser ud. En rådgiver opstiller en handlingsplan efter natvandringen. Nogle ting kan man klare hurtigt, andre kræver lidt mere planlægning og måske en investering.

I samarbejde med butikker i otte lande har natvandringen bredt sig fra Sverige til Danmark, over Østersøen til Letland, ned til Tyskland, klatret over Alperne til Frankrig, og krydset kana-len til England. Men det sluttede ikke der, selv Italien og Cypern natvandrer. Alle områderne har forskellige vilkår. Klimaet varierer en del, men også størrelsen på forretningerne varierer, med små butikker på Samsø og store indkøbscentre i for eksempel Italien og England. Meto-den passer til store bygninger og små lokaler — desuden kan virksomheder uden for handels-sektoren benytte sig af natvandringer.

I denne rapport møder du gruppen bag Night Hawks, og du ser de metoder, resultater og værktøjer, som holdet har frembragt. Vi håber, at du kan bruge vores samlede erfaringer, og at du bliver inspireret til at gå på natvandring, også derhjemme!

NB: Det koster noget, ikke at gøre noget. Så tænd læselampen og følg os ud i natten.

Lena Eckerberg, koordinator og projektleder for Night Hawks projektet

Hej!

Night Hawks. Bagerste række: Socrates Magides (Cypern), Gatis Zogla (Letland), Michael

Kristensen (Danmark), Roger Gunnarsson og Lena Eckerberg (Sverige), Jan Jantzen

(Danmark), Matt Willliams (UK), Davide Tiberini (Italien). Forreste række: Emmanuelle

Geffriaud og Anne Sophie Masure (Frankrig), Alice Pegoraro (Italien), og Steffi Hünlich

(Tyskland).

5

Foto: Flickr, Mark Ramsay

6

Køl og frys, belysning, rumkøling, varme, varmt vand, elevatorer og rulletrapper — alt sluger

energi, og det meste er elenergi. Kølebehovet kan være større end varmebehovet, selv i kol-

dere klimaer, eftersom belysning, elapparater og de mennesker som er i lokalerne afgiver var-

me.

Belysningen er den største og

mest synlige elforbruger. Over-

skudsvarmen fra belysningen

genvindes sjældent; i stedet

kræver belysningen mere køling

for at få en passende rumtem-

peratur. I detailhandelen udgør

belysningen 40 % af elforbruget.

Køling af varer og ventilation er

de næste store forbrugere. Byg-

ningen kan have et kompliceret

varme-, køle- og ventilationssy-

stem, desuden kan der være

høje krav til lagring af visse va-

rer.

Energiforbruget i butikker er ret

højt — det viser en kortlægning

af energiforbruget i svenske butikker, i gennemsnit 256 kilowatt-timer pr kvadratmeter1. For-

brugsmønstret afhænger meget af hvilke varer butikkerne sælger. For eksempel bruger mad-

vareforretninger en stor del på køling af maden, mens tøjforretninger bruger mest til belysning

af varerne. Supermarkeder og madbutikker har et større basisforbrug, selv når butikken er luk-

ket, for at overholde kravene til opbevaring af mad. Det hænder, at køling og opvarmning mod-

arbejder hinanden.

Butikkers energiforbrug

1 Energimyndigheten, Energi i handelslokaler, ET 2011:11, 2011

Køl og frys bruger megen energi. Foto: Energikontor

Sydost AB

7

Der kan være forhindringer for at effektivisere energiforbruget. For eksempel kan der opstå

problemer, hvis butiksejeren er en anden end bygningens ejer. Fællesområder i et indkøbs-

center forvaltes ofte af et ejendomsselskab, som udlejer butikkerne i indkøbscentret. Ansvaret

for energiforbruget i fællesarealerne ligger hos ejeren, men omkostningerne skal dækkes af

huslejen fra butikkerne. Butikkerne er som regel ansvarlige for deres eget forbrug, men nogle

gange kan ejendomsselskabet have en vis indflydelse på energiforbruget ved at insistere på

energieffektivisering (for eksempel belysningsstyring eller mere effektiv teknik) når en lejer ind-

går en ny lejeaftale.

Nogle gange skal butikken betale elregningen, men opvarmningen af fællesarealerne betales i

forening, således at fællesomkostningerne indgår i lejen. Der opstår en mangel på motivation

og incitament til at spare på varmeforbruget, når varmen er inkluderet i lejen. I England er der

et eksempel på, hvordan det kan håndteres. En ny ramme for måling og fakturering trådte i

kraft i 2015, og det er meningen at de enkelte lejere i indkøbscentre får individuel måling af

varme og bliver faktureret for deres faktiske forbrug. Dette skal motivere til mere effektive fjern-

varmesystemer, hvor energiforbrug efter lukketid vil komme under lup på en helt anden måde

end tidligere.

Indretning af en madbutik. Foto: Energikontor Sydost, Night Hawks

8

Nogle af de nationale eller internationale detailkæder har en

standardindretning af deres butikker og måske endda central

styring af varme, køling og belysning. Dette kan føre til unødigt

energiforbrug for eksempel når udstillingsvinduer eller skilte er

oplyst om natten, selvom centret er lukket for offentligheden. En

mere individuel tilgang i hver butik kan give flere sparemulighe-

der. De landsdækkende detailkæder har ofte muligheder for at

investere i energieffektive foranstaltninger, men at uddanne ho-

vedkontoret i energieffektivitet ses ikke nødvendigvis som en pri-

oritet. Det svenske netværk BeLivs, støttet af Energimyndighe-

ten (svarer til Energistyrelsen), består af interessenter indenfor

fødevarelokaler og professionelle køkkener. Netværket arbejder

for øget energieffektivitet i supermarkeder.

Selvstændige butikker kan reagere hurtigt og følge spareråd, for-

di butikken selv står for den daglige drift af virksomheden. Ad-

gangen til investeringskapital kan dog være begrænset. For dem

er det nødvendigt at fremhæve spareforslag med ingen eller kort

tilbagebetalingstid.

Et tilbagevendende problem er forholdet mellem lejer og udlejer.

De fleste detailhandler er lejere i en ejendom (uanset om butik-

ken er en selvstændig butik eller en del af en kæde). Lejere er

ofte tilbageholdende med at finansiere forbedringer af bygnin-

gen, og udlejere ser ikke nogen mulighed for at få dækket om-

kostningerne gennem højere husleje. Fra 2018 bliver det ulovligt

i Storbritannien at udleje bygninger i de dårligste energiklasser.

Dette forventes at motivere udlejere til at samarbejde med lejer-

ne om hvordan man bedst forbedrer bygningens energimærke.

Butikshandel er en meget synlig del af hverdagen, og det er ikke

kun en god mulighed for at spare energi, men også en god mu-

lighed for at kommunikere energibesparelser til kunderne og der-

med nå ud med et budskab til offentligheden. Energibesparelser-

ne kan opnås uden at det koster noget eller i hvert fald meget

lidt. Man opnår bedre resultater, hvis de tekniske forbedringer

ledsages af intern uddannelse. Ved at følge energiforbruget over

tid, ved hjælp af en intelligent elmåler for eksempel, kan man fin-

de potentialet for energibesparelser.

Der er et spa-

repotentiale i

din butik. Be-

gynd med at

kortlægge

hvordan,

hvornår og

hvor energien

forbruges.

9

Ejer eller lejer? Her er nogle erfaringer fra Europa.

I Sachsen i Tyskland styrer en del af detailkæderne energien fra et centralt hovedkvarter. Der-med er det næsten umuligt at give spareråd i de enkelte butikker. I mindre butikker savner le-delsen til tider al indflydelse på deres energi, fordi de lejer lokalerne. En evaluering af detail-sektoren i Sachsen (2009-2014) viser, at det gennemsnitlige energiforbrug i madbutikker er 350 kWh / m², hvor forbruget er 80 kWh / m² ellers.

I Italien er der ingen tendens til at øge energieffektiviteten i store indkøbscentre. Derimod øn-sker ejerne af små butikker at spare energi, fordi de betaler regningerne. Man ser også, at enkle og billige løsninger ofte kan føre til store resultater: Den potentielle energibesparelse er 32% i forhold til det samlede energiforbrug i de besøgte steder.

I Cypern går den største del af energien til køling, og ofte mangler der varmeanlæg takket væ-re det milde klima. Der er stor interesse for investering i solceller, men på grund af den dårlige økonomiske situation i Cypern, er det svært at få finansiering i bankerne lige nu. Den potentiel-le energibesparelse i Cypern er 24% i forhold til den samlede energi. Det vigtigste middel er solceller, takket være de gunstige omstændigheder. Andre muligheder er LED belysning og renovering af komfortkølingen.

I Letland er energiforbruget i indkøbscentre steget, fordi ventilationsanlæg og de centrale sty-ringssystemer ikke anvendes korrekt. Små justeringer af indstillingerne i disse centrale syste-mer koster ikke meget, men de kan give store energibesparelser.

10

Energibesparelser

Generelt er ledelsen bevidst om, at lavere omkostninger betyder større overskud, men det er ikke sikkert, at alle er klar over at hver dag der går uden at spare energi faktisk koster penge. Un-dertiden viser ledelsen ringe interesse for at investere i energief-fektivitet, fordi de ikke kan se de umiddelbare økonomiske forde-le. Derfor er det vigtigt at bruge enkle og informative metoder til at demonstrere potentialet i konkrete spareråd.

I løbet af to år, har energirådgivere besøgt 123 butikker og ind-købscentre i Cypern, Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Let-land, Sverige og Storbritannien. Formålet var at undgå energi-spild efter lukketid ved hjælp af en natvandring i lokalerne. Ener-girådgiverne foreslog spareråd hvert sted.

På natvandringerne har rådgiverne, sammen med en eller flere medarbejdere, fundet potentielle energibesparelser på 5% til 50% af det samlede energiforbrug.

Rådgiverne tager på natvandring for at finde besparelser.

Rådgivere og medarbej-dere under-søger ener-giforbruget efter lukketid når alt for-ventes stille og mørkt.

Prøv selv at se på regningen

hver måned i stedet for at give

den videre til bogføringen. Find kilo-

watt-timerne, skriv dem ned, og

sammenlign med tidligere år. Hvis du gør det,

bliver du klar over det faktiske forbrug, og du

bliver interesseret i at spare.

Det virker!

Alexis Violaris, rådgiver fra Stratagem, Cypern

11

Tabellen ovenfor opsummerer alle natvandringer og deres energibesparelser. Den samlede besparelse på 10% viser, at potentialet er stort.

Størstedelen af besparelserne kan opnås ved næsten ingen investering eller ved små

investeringer med kort tilbagebetalingstid op til 3 år.

Besparelserne skyldes for det meste blot adfærdsændringer, ændringer i rutiner eller bare en større bevidsthed blandt medarbejdere og ledelse. Tabellen ovenfor afspejler, at hvert land har sine særlige forhold. Tallene giver kun en grov indikation, og særlige omstændigheder i hver butik kan variere betydeligt.

Hvis alle besparelserne gennemføres, svarer det til næsten 17 millioner kroner om året (22 kroner pr kvadratmeter).

Land Antal butikker

og centre

Energiforbrug

ialt

Potentiel be-

sparelse

Potentiel ener-

gibesparelse

Potentiel CO2

besparelse

Ialt 123 138 400 10,0 13 800 4 100

Sverige 15 15 500 6,5 980 22

Frankrig 15 13 210 3,0 370 21

UK 15 9 720 26,0 2 510 1 360

Letland 15 85 000 7,5 6 460 700

Danmark 16 1 800 11,0 200 90

Cypern 15 2 510 24,0 610 530

Tyskland 15 4 080 13,5 550 350

Italien 17 6 540 33,0 2 140 1 030

12

Gode muligheder med solceller

Et supermarked har et stort elforbrug døgnet rundt, hele året. "Hjemmelavet" elektricitet kan reducere omkostningerne i almindelighed, og det kan bruges til uddannelse og markedsføring.

Der er en stigende interesse for solceller. En af grundene er, at anlægsomkostningerne er fal-det de seneste år. Taget på store supermarkeder og indkøbscentre kan være en ideel plads for solceller, der kan reducere eludgifterne betydeligt.

Et solcelleanlæg er en stor investering, og tilbagebetalingstiden strækker sig over mange år. Hvor mange afhænger af elpriserne, muligheder for tilskud, og af anlæggets størrelse. På trods af dette, er der stor sandsynlighed for, at det er en god forretning regnet over hele leveti-den. For at øge rentabiliteten bør størrelsen passe med forbruget af elektricitet for at minimere andelen af "eksporteret" elektricitet, dvs. el der sendes ud på det offentlige elnet.

Solceller bør overvejes på alle egnede tage i forbindelse med renovering og nybyggeri. Der er flere gode eksempler i vejledningen, som kan hentes ned fra www.night-hawks.eu.

Supermarkedets tag er ideelt til solceller. Foto: COOP Forum Karlshamn

13

Nogle eksempler fra natvandringerne

Et overvågningssystem i et stort indkøbscenter

var indstillet forkert. Dette førte blandt andet til,

at ventilation og belysning kørte døgnet rundt i

stedet for efter en tidsplan. Det kostede enorme

unødvendige omkostninger. En simpel ændring

slukkede unødvendigt lys og stoppede ventilati-

onssystemet om natten. Energibesparelsen på

217 MWh om året, eller 250 000 kroner, var re-

sultatet af at ændre en funktion fra "manuel" til

"automatik" — ændringen krævede blot to mu-

seklik!

Ved at slukke for flaskekølerne om natten spa-

rede et supermarked 10 000 kroner om året, til-

bagebetalingsperioden var mindre end en uge.

Electrofix er en musikforretning i hjertet af Bri-

stol. Forretningen består af butikken, et værk-

sted og et uopvarmet lager. Efter en hurtig

energikortlægning blev det klart, at over 75% af

det samlede energiforbrug skyldtes halogenbe-

lysning.

De eksisterende armaturer kunne stadig bru-

ges. Udgifterne til udskiftning af lamperne var

omkring 45 000 kroner. LED belysningen ville

spare omkring 5000 kroner om året i forhold til

halogen. Det gav så en tilbagebetalingstid på ni

måneder og en reduktion af kulstofudledningen

på over 2,5 tons.

Flaskekøler. Foto: Energikontor Sydost

Electrofix. Foto: Severn Wye Energy

Sidst jeg installerede LED lamper, havde de lavere effekt og gav

slet ikke nok lys, så jeg var ikke tilfreds. Forrige weekend skiftede

jeg til 4.5 watt lamper og blev imponeret af lysstyrken fra dem! Jeg for-

venter at elregningen bliver mindre!

Graham Hawes, Electrofix, UK

14

Foto: Energikontor Sydost

15

Natvandring — metoden til at finde energispild

Natvandring er en enkel og god metode til at få styr på energiforbruget i en bygning og en

hjælp til at prioritere de mest oplagte energibesparelser. De ligger ofte lige foran næsen, men

vi ved det ikke, og vi ser dem ikke, fordi vi ikke er på udkig efter dem.

En natvandring foregår efter lukketid for at finde et eventuelt spild af energi — dvs. energi, der

forbruges, selv om det ikke er nødvendigt. I Sverige har man benyttet sig af natvandring i man-

ge år. Natvandringen behøver ikke at være midt om natten, trods navnet. Det er nok at den

daglige drift er lukket, og at kunderne ikke er til stede.

En natvandring er mindre detaljeret end et energimærke (se figur), og den giver et øjebliksbil-

lede af energiforbruget. Natvandreren vil udføre energitjekket på et par timer, og resultatet er

Definition: En natvandring er et energitjek af butikslokalerne efter

lukketid (aften, nat, morgen, eller weekend).

16

et groft skøn over de mulige besparelser. Natvandringen skal gentages årligt og bruges som

en del af virksomhedens energi- og miljøpolitik. Den kan ses som en forundersøgelse, der

fremmer en mere detaljeret opfølgning. Nedenfor følger en beskrivelse af, hvordan en

natvandring kunne se ud fra start til slut.

Før natvandringen

Mindst et års statistik indsamles og analyseres for at vurdere hvordan mønstret for energifor-bruget ser ud på forskellige tidspunkter af dagen, ugen, måneden og året.

Mere information om forretningen indsamles ved hjælp af et kort spørgeskema for at forstå el-forbruget på timebasis, styreprocesser, og arbejde der allerede er i gang for at reducere ener-giforbruget.

Jeg troede ikke det var kølingen, der var det mest energikræven-

de i min butik.

Björn Fjellström, ejer af ICA Nära i Källa, Sverige

17

Checkliste til natvandring

1. Start når sidste medarbejder er gå-

et, eller inden første medarbejder

møder.

2. Aflæs energimålere, vand og var-

me.

3. Undersøg kontor, kantine, belys-

ning, ventilation, elapparater, rin-

dende vand.

4. Kontroller indstillingerne af tænd/

sluk ure.

5. Mål temperaturen i rum, køl, frys,

flaskekølere, og varmt vand.

Under natvandringen

Rådgiveren og en repræsentant fra forretningen gennemgår lokalerne efter lukketid; det kan være tidligt om morgenen, en søndag, eller en sen eftermiddag.

Tidspunktet betyder ikke noget, men for at opdage energispild, anbefales det at udføre gen-nemgangen, når butikken er lukket. Rådgiveren gennemgår de følgende punkter:

Belysning — styring og tekniske muligheder for forbedringer

Opvarmning og rumkøling — drift samt tids- og temperaturindstillinger, opvarmning og køling samtidig på samme sted

Ventilation — drift og tidsindstillinger, og hvordan det fungerer med varmesystemet

Elektrisk udstyr — mulighed for tidskontrolure, indstillinger på køleanlæg

Brugernes adfærd

Udover disse grundlæggende punkter, vil undersøgelsen omfatte mere specifikke spørgsmål, når det er relevant. Dette kan for eksempel være vandforbrug, problemer med at læse elreg-ningen eller muligheder for vedvarende energi.

Desuden lytter rådgiveren efter udstyr, der kører, leder efter tændt belysning i skjulte rum, og føler efter vibrationer for at opdage energispild. Under hele vandringen diskuterer rådgiveren sine opdagelser med medarbejderen, "walk and talk".

Foto: Stratagem

18

Efter natvandringen

Resultaterne samles i en kort rapport og præsenteres for butikken.

Et forslag til en handlingsplan omfatter gratis tiltag, handlinger der kræver en mindre investe-

ring, og foranstaltninger der er mere kapitalkrævende. Et diagram (pengestrømsanalyse) over

investeringen og besparelserne, viser med det samme tilbagebetalingstiden i forhold til hele

levetiden, investeringen, og overskuddet.

Hertil kommer en kort intern uddannelse, der tilbydes til medarbejderne, så de også kan bidra-

ge til at mindske energiforbruget. Som bonus kan denne viden bruges i medarbejdernes hjem

og således øge natvandringens gevinst.

Seks måneder efter natvandringen anbefales det at følge op for at sikre handlingsplanen og

yde ekstra støtte, hvis nødvendigt.

Støtte og hjælp

Der er web-baserede værktøjer til

natvandringen. Med lidt øvelse kan

man gøre det selv. Se www.night-

hawks.eu

Korte informationsvideoer viser

nogle typiske spareråd.

Brug beregnere for at find besparel-

sen, målt i både energi og penge.

Online beregner. Foto: Energikontor Sydost.

19

Før besøget

1. Spørg efter tal for årligt forbrug af var-

me, el og vand.

2. Spørg hvornår butikken er lukket —

hverdag, weekend, fridage

3. Spørg efter opvarmet areal (m2)

4. Find den gennemsnitlige udetemperatur

i fyringssæsonen og kølesæsonen

(Meteorologisk Institut)

5. Undersøg elforbruget for at finde møn-

stre. Den periode, hvor forretningen er

lukket, viser basisforbruget. Vurder

energiregnskabet ved at måle på speci-

fikke apparater og se på energiforbruget

på timebasis.

6. Hvis det er muligt, så vurder hvor meget

varme, der går til varmt brugsvand ved

at se på sommermånederne (uden op-

varmning) og skaler det op til et år.

7. Vurder andelen af energi, der bruges til

opvarmning.

Efter besøget

8. Se efter lys, der er tændt, lyt til lyde og

føl efter vibrationer og luftbevægelser.

Find kilden og kontroller, om den skal

være på eller kan slås fra.

9. Kontroller indstillingerne på kontakture,

termostater og andre styringer (varme,

ventilation og belysning)

10. Er der en indbygget mulighed for ener-

gibesparelser på udstyr såsom natgar-

diner, sparetilstand?

11. Kontroller om det er muligt at installere

bevægelsesfølere i specifikke områder

såsom toiletter og personalerum til for

eksempel belysning.

12. Mål temperaturen med dataloggere.

Hvor lang tid tager det for en bygning at

varme op eller køle ned? Kan tempera-

turen optimeres?

13. Kontroller om der er flaskekølere, og

om de er slukket om natten.

14. Kontroller dryppende vandhaner og toi-

letter der løber.

15. Kontroller isoleringen på rør og VVS.

16. Mål temperaturen i frysere, køleskabe,

varmt vand, og tjek at interne termosta-

ter er indstillet korrekt.

17. Mål lysniveauer (anbefalinger i lux):

Parkering (75), butik (500), supermar-

ked (800), lager (300), kølerum (200),

kontorarbejde (500).

18. Skøn over energiforbruget til belysning.

Tæl antallet af installerede lysarmatu-

rer, installeret effekt og brændetid. Vur-

der hvor stort potentialet er for at skifte

til energieffektiv belysning såsom LED.

19. Gennemgå klimaskærmen for at finde

træk, utilstrækkelig isolering, isolering

på loftet.

20. Er der mulighed for solceller?

21. Er der store køleanlæg? Kan man gen-

vinde varmen?

Chekliste til natvandring

20

Energibesparelser gennem uddannelse

Viden og energibevidsthed er vigtige skridt til at indføre nye rutiner og ændringer. Det er vigtigt at lade uddannelse af personale, ledelse, og driftspersonale indgå i en ener-gibesparende investering, samt at få styr på den tekniske side. Gennem intern ud-dannelse og ved at identificere energispild er der en hel del penge at tjene.

Første skridt er en løbende overvågning af energiforbruget. Ved at gøre dette regel-mæssigt, f.eks. en gang om måneden, øges kendskabet til energiforbruget, og der-med er det lettere at forstå energibesparende rutiner og adfærd.

Den ansvarlige for energien bør ikke kun fokusere på tekniske løsninger, men også arbejde med bløde emner for at motivere medarbejderne til at spare på energien. Medarbejdere bør tilskyndes til at foreslå energibesparelser. Desuden er det vigtigt at præsentere resultaterne og at samarbejde med alle medarbejderne for at inddrage dem i energiarbejdet.

Ialt er 1517 mennesker blevet tilbudt uddannelse fordelt på 119 kurser specielt sam-mensat til butikker og indkøbscentre. Undervisningsmaterialet kan hentes på www.night-hawks.eu. Kurserne er tilpasset målgrupperne for at dække de forskellige uddannelser, der er repræsenteret i handelssektoren. På kurserne er generel energi-kundskab blandet med resultater og spareråd fra natvandringerne i egne lokaler. Det giver en høj grad af genkendelse.

Der ligger et webbaseret online kursus på Nettet, som er tilgængeligt for alle. Det om-fatter syv lektioner om emnet energibesparelser i butikker. Kurset kan bruges af både ledelse og medarbejdere. Kurset er beregnet til selvstudium med spørgsmål, der skal besvares før man kan gå videre til næste trin.

Energitjekket gav os en opdatering, som er nyttig selvom vi skal

flytte i nye lokaler. Nu ved vi hvad vi skal holde øje med på det

nye sted. Anonym ejer, Samsø

21

Ledelsen bør deltage i uddannelsen i energieffektivitet, da de i deres rolle som beslut-ningstagere kan uddelegere ansvaret til passende personale. De ansatte bør også deltage, for de skal gennemføre besparelserne i det daglige og komme med nye for-slag til besparelser.

Vores erfaringer viser, at det er lettest at indføre ændringer i nye bygninger eller i for-bindelse med en større renovering.

Der er praktiske beregnere på Nettet til at beregne energibesparelsen i særlige tilfæl-de, som er almindelige i butikker. De er tilgængelige online på www.night-hawks.eu.

Disse brugervenlige værktøjer hjælper til at forstå, hvor meget energi der kan spares, hvis man sænker rumtemperaturen, sænker temperaturen i vandvarmeren, styrer temperaturen i flaskekølerne, og indfører natsænkning af rumtemperaturen i bygnin-ger.

Skærmbillede af beregner fra night-hawks.eu/denmark/undervisning

Undervisningsmateriale

Selvstudiekursus

Beregnere

Håndbog i energibesparelser

Vejledning og eksempler

Videoer med eksempler

Værktøjer til natvandring, kan hentes fra night-hawks.eu/denmark/undervisning

22

Energistatistik der viser, at intern uddannelse betaler sig

Det kan være svært at overbevise ledelsen om, at det betaler sig at bruge tid og penge på

medarbejdernes energiuddannelse. Men disse data siger alt.

Billedet til venstre viser energi-

forbruget over to perioder a 12

måneder. Månederne er ned-

ad på figuren, og hver måned

er delt op I 30 minutters perio-

der. Forbrugstallene ligger I et

regneark med et tal i hver cel-

le (35 000 celler).

Hver celle har fået en farve, så

man straks kan se tendensen.

Grøn betyder lavt forbrug, gul

er højere forbrug, orange vær-

re, og rød er det højeste for-

brug.

Butikkens medarbejdere fik et

kursus i april-maj 2014

(øverst I højre spalte). Her er

farven gennemgående mere grøn, så kurset har hjulpet I forhold til foregående sæson (spalten

til venstre).

De første 3 måneder efter kurset var der en basparelse på 22%. Efter 12 måneder var der

sammenlagt 16% besparelser.

Man ser også, at i dette tilfælde lader det til at virkningen af kurset aftager efter 8-9 måneder,

så kurset bør gentages. Medarbejderne kan også bruge deres nye viden til at spare hjemme.

23

Uddannelsesmetoder

Uddannelsesmetoderne er forskellige. De bedste forløb har trænet meget praktisk indhold, hvor eksemplerne har været lette for deltagerne at identificere sig med.

Klasseundervisning: indbudte tale-re talte om energieffektivitet i bu-tikker med eksempler på energibe-sparelser, suppleret med erfa-ringsdeling og spørgerunde.

Klasseundervisning: workshops med foredragsholdere. Deltagerne skulle arbejde selv med emnet energibesparelser efter at have modtaget instruktioner og opgaver.

Praktisk undervisning med uddannelse i egen butik. "Walk and talk": energivejlederen diskuterede bygningen og faciliteterne på stedet sammen med personale.

Morgenmads- eller frokostmøder giver en uformel uddannelsesform.

Morgenmadsmøde med uddannelse. Foto: Priori-

terre.

24

Natvandringen — en øjenåbner og et startskud

Energirådgivere, energikonsulenter, driftsansvarlige og ejendomsadministratorer, som ønsker at bruge metoden anbefales at formidle gode eksempler. Især de enkle og billige foranstaltnin-ger, der giver energibesparelser og færre omkostninger.

Det er vigtigt at formidle budskabet: Det koster noget, ikke at gøre noget!

Viden, miljøbevidsthed og øget efterspørgsel efter økologiske produkter er stigende blandt for-brugerne. Energibesparelser er en måde at komme kunderne i møde på disse punkter.

De mest almindelige og vigtige råd er at:

sørge for at følge op på energiforbruget med registreringer;

sætte egne mål;

starte energiarbejdet med en natvandring som udgangspunkt;

overvåge resultaterne; og

kommunikere resultaterne internt og eksternt.

Anbefalinger og konklusioner er samlet i en vejledning om energibesparelser, hvor der er ek-sempler på løsninger med lave investeringer.

Vejledningen med eksempler giver en god oversigt

over de mulige besparelser i en butik. Den giver le-

delsen ideer til besparelser, som ikke har været prø-

vet før. Den er et nyttigt dokument, hvis man vil begynde

at arbejde med bæredygtighed. Emmanuelle Geffriaud,

energirådgiver fra Prioriterre, Frankrig.

25

Vejledning i natvandringer

I et par år har otte europæiske energikontorer arbejdet med mere end 120 butikker og ind-

købscentre. De samlede erfaringer findes i en omfattende vejledning til butikker. Den rummer

både teknisk rådgivning, tilbagemeldinger fra butikker, beregninger af tilbagebetalingstid, og

fordele og ulemper ved forskellige tiltag.

Vejledningen fokuserer på energibesparelser, der er grupperet efter effektivitet, gennemførlig-

hed og økonomi. Den udgør et nyttigt værktøj for energiansvarlige, ejere og ledelse til at udvik-

le deres egen energiplan. Vejledningen er en hjælp til at vurdere, hvilke handlinger der bør pri-

oriteres, og hvad der skal overvejes inden man går i gang med arbejdet.

Vejledningen viser læseren en række tekniske indgreb, der følges op af gode eksempler. Ek-

semplerne beskrives kort, eventuelle fordele eller ulemper er fremhævet, og der er anbefalin-

ger til hvordan og hvornår indgrebene kan anvendes.

En vejledning med eksempler. Foto: Energikontor Sysost AB

26

Korte fakta

Night Hawks har tilpasset natvandringen til butikker i otte europæiske lande i perioden 2013-2015.

Projektet har besøgt 123 butikker og indkøbscentre, svarende til et areal på 752 000 m2.

Det samlede sparepotentiale i de besøgte butikker skønnes at være 10% eller 13 800 MWh.

Flere end 1500 mennesker har deltaget i intern uddannelse og fået opdateret deres viden om energibesparelser.

Virkningen af undervisningen er ikke permanent. Det viser eksemplet, hvor energiforbruget fal-der efter undervisningen, men efter omkring ni måneder ser energiforbruget ud som før. Der kan være mange årsager:

medarbejderudskiftning;

arbejdsbyrde — medarbejderne forenkler for at få deres opgaver gennemført hurtigere;

personer, der vender tilbage til gamle vaner;

manglende motivation hos ledelsen;

øget åbningstid; eller

forretningsmæssige og organisatoriske udvidelser.

Yderligere undersøgelser er nødvendige for at finde holdbarheden af en besparelse efter et kursusforløb. Der er dog måder at forlænge effekten af et kursus:

Årlig fornyelse af spareråd — sammenlagt med anden årlig videreuddannelse.

Resultaterne fra det foregående år formidles til personalet.

Belønning til personalet, når milepæl er nået.

Oplys om energiforhold, når der kommer en ny medarbejder.

27

I nogle tilfælde ses en vis træghed mod at tillade personalet at deltage i energibesparende ud-dannelse, ifølge den gennemførte evaluering. Der var 40% deltagere fra indkøbscentre og 60% fra mindre butikker (under 800 m2). En årsag kan være, at de forretningsdrivende delta-ger i den daglige drift af små butikker, og de har dermed en tættere forbindelse til deres perso-nale. Større forretninger kan muligvis have en højere udskiftning af personale, hvorved ar-bejdsgiverne bliver tilbageholdende med at bruge tid på ekstra uddannelse. Dette skal følges op yderligere.

Der er en række nyttige værktøjer online på www.night-hawks.eu, de er gratis og alle kan hen-te dem og bruge dem.

Frem til 2020 har projektet bidraget med besparelser af det primære energiforbrug svarende til 69 000 MWh eller 20 600 tons CO2 reduktion

Uddannelse på stedet. Foto: CRACA, Italien.

28

De seks bedste spareråd

Følg op på energiforbruget. Hvornår, hvor og hvordan er energien brugt? Større organisationer begynder at måle på enkeltdele af forbru-get for at holde øje med deres energiforbrug. Måleudstyret bliver billi-gere og billigere, og dermed tilgængeligt for små virksomheder også. Man kan f.eks. i første omgang følge varmeforbruget eller elforbruget til køling på en skærm.

Sluk apparater når de ikke bruges. Store besparelser kan opnås med billige tænd/sluk ure eller ved at slukke apparater manuelt som en daglig rutine. En flaskekøler kan for eksempel godt slukkes om natten.

Kontroller temperaturindstillingerne. Unødvendig høj rumtempera-tur justeres nedad, men hold øje med at komforten opretholdes. Stiller man rumtemperaturen én grad ned sparer man 5-10% energi.

Effektiv belysning. Her er der ofte et stort potentiale for besparelser. Eftersom lyset er tændt i lange perioder i butikker og indkøbscentre, så kan tilbagebetalingstiden på en investering være kort; endda kortere end den beslutningsproces, der går forud for investeringen.

Rumkøling og varekøling. I madvarebutikker er kølingen en overra-skende stor andel af energiomkostningerne, derfor er det vigtigt at overvåge temperaturer i køleskabe og frysere og sikre, at de har gode døre, der holder på kulden.

Belysningsstyring er endnu et vigtigt skridt til at få styr på energifor-bruget. Det drejer sig for eksempel om bevægelsesfølere, dagslyssty-ring eller zoneinddeling af belysningen, så den kan tilpasses behovet.

29

Foto: Energikontor Sydost

30

Vi arbejder videre

Man kan natvandre hvor som helst man formoder, at der er energispild. Metoden er beskrevet på hjemmesiden www.night-hawks.eu, hvor der er flere værktøjer til fælles afbenyttelse.

Hvis der er bevillinger til det, vil Samsø Energiakademi tilbyde undervisning i gør-det-selv natvandring til små og mellemstore virksomheder og den offentlige sektor.

Energiakademiet arbejder med vedvarende energi og energibesparelser specielt med henblik på at frigøre Samsø fra fossile brændsler inden år 2030. Arbejdet udføres i tæt samarbejde med private og offentlige interessenter, Energistyrelsen, Energitjenesten og europæiske part-nere.

Energiakademiet er videncenter for Samsø, Danmark 's vedvarende energiø siden 1997. Energiakademiet formidler viden og praktisk erfaring med vedvarende energi projekter.

Energiakademiet yder rådgivning omkring handlingsplaner for bæredygtig energi til Region Midt og Samsø Kommune. Energiakademiet rådgiver desuden private husstande om energi-besparelser.

En stor del af arbejdet går ud på at foretage undersøgelser, skabe netværk og formidle oplys-ninger om gode eksempler og erfaringer. Disse eksempler og erfaringer spredes primært gen-nem seminarer og foredrag på Samsø, i Danmark, i Europa, og i resten af verden.

Man kan natvandre i hvilken som helst bygning eller virksomhed,

hvor man mistænker at der findes et energispild.

31

Spareråd: Udskift den gamle radiatorventil (BP), til venstre, med en moderne, digital

ventil (Danfos), til højre. Foto: Samsø Energiakademi.

Spareråd: Udskift den gamle cirkulationspumpe (Grundfos), til venstre, med en moder-

ne, selv-regulerende pumpe (Grundfos), til højre. Foto: Samsø Energiakademi.

32

Natsænkning i DagliBrugsen i Mårup, Samsø. Det kunne ikke være bedre!

Temperaturen (nederst, rød) og fugtigheden (øverst, blå) er målt med en føler, der er forbun-det til Internet (Sensorist). Måleserien strækker sig over 13 dage. Temperaturen stiger, når personalet møder om morgenen omkring kl 6:30. Den falder igen hen imod lukketid kl 17:30.

Natsænkningen sænker middeltemperaturen og dermed forbruget af fjernvarme.

Dette er et mønstereksempel på natsænkning; hele Night Hawks

projektet i en nøddeskal! Jan Jantzen, energirådgiver, Samsø

Energiakademi.

33

Bag kulisserne

Night Hawks projektet var et internationalt partnerskab, hvor otte forskellige europæiske orga-nisationer deltog og bidrog med deres viden, erfaring, og videreudvikling af natvandringerne.

Energikontor Sydost, Sverige, tog initiativet til Night Hawks projektet efter mange års go-de erfaringer med natvandringer. Energikontor Sydost koordinerede det internationale samarbejde, og de udførte feltarbejde i det sydøstlige Sverige. Projektet har samarbejdet med Peter Karlsson, Industriell Laststyring, ekspert i energianalyser af virksomheder og brancher.

Den franske organisation Prioriterre har været ansvarlig for vejledningen med eksempler. Prioriterre arbejder med formidling, kampagner, støtte og undervisning i bæredygtig ud-vikling.

Det britiske Severn Wye Energy Agency har koordineret den internationale markedsfø-ring af Night Hawks. Severn Wye er et regionalt energikontor, hvis vigtigste mål er at re-ducere energiforbruget med henblik på en bæredygtig udvikling.

I Letland har Ekodoma organiseret natvandringerne og deres resultater. Ekodoma har mere end 20 års erfaring inden for bæredygtig energi som uafhængig konsulentvirksom-hed med tæt forbindelse til universitetet.

Det danske Samsø Energiakademi var ansvarlig for det grundlæggende undervisnings-materiale. Samsø Energiakademi blev etableret i 2007 som en del af initiativet "Danmarks vedvarende energiø."

I Cypern har Stratagem Energy Ltd indført natvandringen som en metode til at finde energibesparelser i butikker. Stratagem er en uafhængig forskergruppe, der arbejder med bæredygtig udvikling.

I Tyskland arbejder det regionale energikontor Sächsische Energieagentur GmbH med at gøre energipolitik til virkelighed. De har været ansvarlige for at indsamle resultater og evalueringer af de gennemførte kurser.

Italienske C.R.A.C.A. SOC. COOP har introduceret natvandringerne i Italien med et godt resultat. CRACA arbejder med lokale håndværkere, og de er specialister i energibespa-relser og vedvarende energi.

Vi vil gerne takke de samske forretninger, hvis hjælp og venlige deltagelse har gjort projektet muligt: Superbrugsen i Tranebjerg, som har været vores hovedeksempel; Medborgerhuset i Tranebjerg; Jyske Bank; Samsø Ejendomskontor; Expert; DagliBrugsen i Mårup; DagliBrug-sen i Ballen; Samsø Mælk i Kolby; Yduns Have i Alstrup; Perlen i Sælvig; Flinchs hotel; Imer-co; Legekæden; Solcentret; Carlos Corner; og Susannes Køkken i Tranebjerg.

34

Kontaktoplysninger

Energikontor Sydost AB, Sverige, koordinator

www.energikontorsydost.se

lena.eckerberg@energikontorsydost.se

Prioriterre, Frankrig

www.prioriterre.org

anne-sophie.masure@prioriterre.org

Severn Wye Energy Agency, UK

www.severnwye.org.uk

mattw@severnwye.org.uk

Ekodoma, Letland

www.ekodoma.lv

Gatis@ekodoma.lv

Samsø Energiakademi, Danmark

www.energiakademiet.dk

jj@energiakademiet.dk

Strategem Energy Ltd, Cypern

www.stratagem.com.cy

alexis@stratagem-ltd.com

SAENA GmbH, Sachsen, Tyskland

www.saena.de

marc.postpieszala@saena.de

C.R.A.C.A SOC.COOP, Italien

ingen webside

tiberini@craca.it

35

Viden driver ener-gibesparelserne ud af mørket