Sommerens bedste bøger - Politikens Forlag

BEDSTE BØGERBEDSTE BØGERSOMMERENS

A N N O N C E T I L L ÆG

F F F F F F FEMINA

♥ ♥ ♥ ♥ ♥POLITIKEN

��”Orgie af gys.” EKSTRA BLADET

��JYDSKEVESTKYSTEN

♥ ♥ ♥ ♥ ♥KRIMIFAN.DK

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥FRK. BOGORM

��LITTERATURANMELDELSER.DK

DEN GENFØDTE MORDER

46 gode bud påSOMMERFERIELÆSNING

P O L I T I K E N S F O R L A Gjyllandspostensforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk


ekstrabladetsforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk jyllandspostensforlag.dk










3A L T D E T L Y S V I

I K K E S E R

A N T H O N Y D O E R R

7H V O R I N T E T

B R Y D E R V I N D E N

L E O N O R A C H R I S T I N A S K O V

4D E N G E N F Ø D T E

M O R D E RA . J . K A Z I N S K I

11I T A L I E N S V E J

A N N A G R U E

8I B L I N D EE V A M A R I A

F R E D E N S B O R G

13T U R E N G Å R T I L

B E S Æ T T E L S E S T I D E N SK Ø B E N H A V N

C L A U S B U N D G A A R D C H R I S T E N S E N , J A K O B S Ø R E N S E N , J O A C H I M

L U N D , S O F I E L E N E B A K

3D E N S M A L L E V E J

T I L D E T D Y B E N O R DR I C H A R D F L A N A G A N

10G O D E B U D P Å

S O M M E R B Ø G E R

15R E D N I N G S M Æ N D

B O L I D E G A A R D

8B A S T A R D E NA N N E - M A R I E

V E D S Ø O L E S E N

12M A G T E L I T E N

A N T O N G R A U L A R S E N , C H R I S T O P H E L L E R S -

G A A R D , M A R K U S B E R N S E N

6D R E N G E N D E R L Ø B

M E D G U DM O R T E N S A B R O E

9B R O R O G S Ø S T E R

K A T R I N E M A R I E G U L D A G E R

14B A D S T A N D I N GC A R S T E N N O R T O N

O G M I K I M I S T R A T I

I N D H O L D


A N N O N C E T I L L Æ G T I L P O L I T I K E N . P R O D U C E R E T A F P O L I T I K E N S F O R L A G

R E D A K T I O NC H R I S T I N A O V E H O L M ( A N S V A R S H A V E N D E R E D A K T Ø R )

C A M I L L A W A H L G R E E N / / / H E L L E S K O V W A C H E R / / / V I C K I B R O U E M E I N E R T Z / / / C A M I L L A H Ø Y / / / D A V I D P E P E B I R C H

A N N O N C E RL I S E R I N G H O F ( A N S V A R S H A V E N D E A N N O N C E C H E F )

Unit e er en nem, enkel og billig adgang til de bedste historier, skrevet af Politikens Forlags erfarne forfa� ere, af nye talenter og af udenlandske bestsellerforfa� ere. Hent og læs historierne direkte på din telefon, tablet eller reader.

P O L I T I K E N S FO R L A G . D K / U N I T E


3

DET HAR TAGET TI ÅR at skrive bogen Alt det lys vi ikke ser, og den amerikanske for-fa� er Anthony Doerr har også i to omgange lagt det ufærdige manuskript på hylden.

Men med en placering i toppen af bestsel-lerlister i både USA og det meste af Europa og med en Pulitzer-pris oven i ha� en har det været det hele værd, siger forfa� eren, der var i Danmark under den danske lancering de� e forår.

»Det har været helt overvældende at kom-me til Danmark, hvor der er så stor inte-resse for min bog«, siger Anthony Doerr.

Scenen i Alt det lys vi ikke ser er Europa under 2. Verdenskrig, hvor man følger en fransk blind pige i Paris og den forældre-løse Werner, der bor på et børnehjem i Tyskland og vinder en plads i Hitler-jugends eliteakademi. De to børns veje krydser hinanden, da de bliver bragt sam-men i byen Saint-Malo, der bliver bombet sønder og sammen ved krigens slutning.

Ideen til bogen fi k Anthony Doerr en dag, da han sad bag en mand i toget i USA, som brokkede sig højlydt over, at hans mobil-forbindelse gik ud under en tunnel, mens han hamrede løs på tasterne i frustration.

»Da gik det op for mig, hvor fantastisk det egentlig er, at vi overhovedet kan tale med hinanden over lange afstande ved hjælp af radiobølger. Og lige der fi k jeg ideen til at skrive en historie om en dreng, der er indespærret e� er et krigsbombardement og klarer sig ved at ly� e til en historie i radioen«, siger Anthony Doerr.

Et år senere besøgte Doerr Saint-Malo i Bretagne i Frankrig. Hans forlægger fortal-te ham, at byen blev bombet af amerika-nerne i 1944. »Da vidste jeg, hvor historien skulle foregå«.

På det tidspunkt havde Doerr aldrig læst ret meget om 2. Verdenskrig, så der lå et stort stykke research foran ham.»Jeg gjorde det ikke nemt for mig selv.

Der medvirker ikke en eneste amerikaner i historien, og inden jeg besøgte Saint-Ma-lo, troede jeg, at Bretagne var en del af Storbritannien«, griner Doerr.

Researchen var den væsentligste årsag til, at det tog ham så lang tid at skrive den. »Jeg ville have, at alt skulle være korrekt, og jeg var bange for at skrive noget forkert om en krig, jeg ikke selv har oplevet, og i et kontinent, jeg ikke selv er en del af«, siger han. GULDRING TIL FORFATTERENS KONEAlt det lys vi ikke ser er Doerrs femte bog. Og han fi nder altid mest inspiration, når han sæ� er handlingen i et samfund, han ikke kender i forvejen.

»Når jeg besøger nye lande og kulturer, bliver mine sanser skærpede, jeg ser ting tydeligt, og jeg har langt le� ere ved at blive inspireret«, siger han.

Da Anthony e� er ti års skrivning fi k udgivet sin bog, gav han sin hustru en guldring. »Min hustru er meget overbærende. Hun har troet på mig hele vejen igennem, og hun er altid den første, der læser mine ting. Derfor giver jeg hende et smykke, hver gang jeg udgiver en ny bog«, siger Doerr.

Samtidig ser han det som en pligt, at han får skrevet hver eneste dag på sine bøger:

»Når jeg er kreativ hver dag, er jeg glad for mit liv og tilfreds med mig selv. Det gør mig samtidig i stand til at være en glad far til mine to drenge og den bedste ægte-mand for min søde hustru«.

SVEDEN DREV AF DE KRIGSFANGER, der i 1942-43 sled i den tropiske var-me med at bygge den 400 kilometer lange jernbane mellem Thailand og Bur-ma, der er skildret og set af millioner i fi lmen Broen over fl oden Kwai.

Blandt de australske fanger var forfa� eren Richard Flanagans far, og med udgangspunkt i hans historie har Flanagan, der stammer fra Tasmani-en, skrevet romanen Den smalle vej til det dybe nord, som vandt Man Booker-prisen i 2014.

I bogen følger vi den austral-ske krigslæge Dorrigo Evans, der hjemsøges af tanken om sin store kærlighed, den smukke Amy. Dag for dag kæmper han for sit eget og sine mænds liv i en brutal japansk krigsfangelejr under opførelsen af den berygte-de Thailand-Burma-jernba-ne. Dorrigo ved, at krigens vanvid må slu� e, og at han igen vil få Amy at se. Men en dag modtager han et brev, der får konsekvenser for resten af hans liv.

Richard Flanagans roman er en fortælling om kærlig-hedens og dødens mange

former, om krig og sandhed, længsel og tab. Et ømt vid-nesbyrd om, at kun det tabte varer evigt. Den smalle vej til det dybe nord er dedikeret til fange 335, Richard Flanagans far.

Richard Flanagan er født og opvokset på Tasmanien og har et langt, internationalt forfa� erskab bag sig. Den smalle vej til det dybe nord udkom på engelsk i 2014, og samme år vandt forfa� eren den prestigefyldte Man Booker-pris for netop denne bog.

Den smalle vej til det dybe nord er en af sommerens store bøger om både kærlighed, længsel, krig og tab

Ti års skrivning var det hele værd

Vinder af Man Booker-prisen

Pulitzer-prisvinder

Ny stor roman dedikeret til fange 335 – forfa� erens far

Anthony Doerr er født og opvokset i Ohio og bor i dag i Iowa med sin kone og to sønner. Han har skrevet fl ere romaner, senest Alt det lys vi ikke ser – hans store gennembrud.

Foto: Ulf A

ndersen

Foto: Shauna Doerr

� � � � �POLITIKEN

3

" Noget af det smukkeste og sørgeligste, jeg længe har læst …"LITTERATURSIDEN.DK

”Et mesterværk.” THE GUARDIAN

”Et mesterværk, intet mindre.” FINANCIAL TIMES

”En klassiker in spe.” THE OBSERVER

Årets li� erære

overraskelse– New York

Times

� � � � � �JYLLANDS-POSTEN

� � � � �ALT FOR DAMERNE

� � � � �BERLINGSKE

F F F F F FFEMINA

♥♥♥♥♥POLITIKEN

”Bogen så godt som læser sig selv …”

WEEKENDAVISEN

ER TILBAGE!BENTZON

4


A.J. Kazinski står bag de internationale bestsellere Den sidste gode mand (2010), Søvnen og døden (2012), En hellig alliance (2013) og Forfølgerne (2014). Den sidste gode mand fi k Det Danske Kriminalakademis debutantdi-plom 2010 og den prestigefyldte franske pris Prix Relay i 2011. Den genfødte morder er tredje selvstændige bind i serien om gidselforhandler ved Københavns Politi Niels Bentzon.

“SOMMERENS BEDSTE KRIMI“ F F F F F F – FEMINA

Foto: Mikkel Ø

stergaard

ER TILBAGE!BENTZON

F F F F F F “Den genfødte morder er simpelthen sommerens bedste bud på en krimi,

som både du, din teenager og din mand vil elske.”

FEMINA

♥ ♥ ♥ ♥ ♥POLITIKEN

�� EKSTRA BLADET

��JYDSKEVESTKYSTEN

♥ ♥ ♥ ♥ ♥KRIMIFAN.DK

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥FRK. BOGORM

��LITTERATURANMELDELSER.DK

� � � �POLITIKEN

” Hæsblæsende spænding ... Masser af tempo, drama og action.”EKSTRA BLADET

� � � � JYDSKEVESTKYSTEN

� � � � �JYDSKEVESTKYSTEN

� � � � �”... en helt forrygende krimi."DAGBLADENES BUREAU

”Højspændt krimi om nærdødsoplevelser, hævn og søgen efter sandheden. Kunne du lide succesdebuten,Den sidste gode mand, vil du elske denne.” SØNDAG

DEN GENFØDTE MORDER ER EN KRIMI. Men det er også en historie om grænseløs kærlighed. En historie om en mand og en kvinde, som skal igennem så frygteligt me-get, før de indser, at de skal være sammen.

»Det er vigtigt for os, at vores bøger hand-ler om andet, end hvem morderen er. De skal også handle om det virkelige liv. Det vi selv står midt i. Det som optager os alle sammen. Det liv, som er så svært nogle gange«, siger Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich, der har inviteret på kaff e i Kazinski Entertainment, som de kalder deres nye domicil i en nyistandsat fabriksbygning på Amager.

Her mødes de hver morgen, hvor de to mænd altid begynder dagen med god kaff e og en snak om, hvad de har oplevet, siden de forlod stedet dagen før.

»Vi er sammen rigtig mange timer hver dag. Vi snakker om alt, hvad der er sket for os, siden vi skiltes dagen før. Du ved, familie, børn, de kvinder, vi er sammen med, oplevelser i supermarkedet, snak med vennerne. Vi bruger det som arbejds-form, og vi bruger mange af hverdagssi-tuationerne i vores bøger. O� e bruger vi mere tid med hinanden end med vores

familier, og de brokker sig også indimel-lem«, smiler Jacob Weinreich.

I arbejdet med at skabe Den genfødte mor-der har A.J. Kazinski interviewet en lang række psykiatere og psykologer og været på besøg på forskellige lukkede afdelinger. Her oplevede de på nærmeste hold, hvor-dan der er, og de mødte en række indlagte, som på hver deres måde er skrevet ind i historien.

»Vi mødte blandt andet en kvinde, som blev ved at spørge om det samme igen og igen. Hende har vi brugt til bogen, hvor hun går på gangene med et blad og bliver ved med at spørge igen og igen, hvis blad det er. En anden af karaktererne insiste-rer på, at vandet er forgi� et – det er også taget fra virkeligheden«.

Anders Rønnow Klarlund og Jacob Wein-reich beslu� ede sig også for at prøve hyp-nose, så de kunne bruge den erfaring til opbygning af et hypnose-element i bogen.

»Jacob ville ikke, så det blev mig, der lagde mig på briksen. Totalt kontroltab. Jeg befandt mig i fl ere dage e� er hypnosen i en ufa� elig form for ro, som jeg aldrig har oplevet hverken før eller siden. Hvad der

føltes som få minu� er, var i virkeligheden en time i trance. Meget syret«, fortæller Anders Rønnow Klarlund.

En af de vigtige personer i historien,Hannah, er baseret på fysikeren Anja C. Andersen, som forfa� erne interviewede første gang i researchen til Den sidste gode mand.

»Det blev starten på en stærk karakter, og siden da er det blevet fast tradition, at vi starter alle Bentzons bøger ved at mødes med Anja på Niels Bohr Institu� et, hvor vi snakker om, hvor Hannah nu skal hen, og hvad der er sket ude i universet siden sidst«.

VI HOLDER SNOR I HINANDENFor A.J. Kazinski er det klart en fordel at være to om forfa� erskabet.

»Det er nemmere at skabe nogle inte-ressante karakterer og fi nde den gode historie, når man er to. På den måde er vi tvunget til at formulere vores ideer højt for hinanden. Vi har en stor gammeldags grøn skoletavle i vores kontor. Det er på den, alle vores ideer opstår. Hvis man skri-ver alene, kan man hurtigt komme til at bilde sig selv ind, at alt, hvad man skriver, er genialt. Som mænd har vi det med at

synes, at vi er gode til alt. Hvis du spørger en mand, om han kan spille volleyball, så kunne han aldrig drømme om at sige nej. I stedet siger han, ja da, jeg har godt nok aldrig prøvet det før, men selvfølgelig kan jeg det. Der er kvinder nok mere besked-ne. Når vi er to, holder vi snor i hinanden. Spørger igen og igen, om det, vi fi nder på, er godt nok«, siger de.

Med serien om Niels Bentzon har A.J. Kazinski ha� fat i de store emner som, hvorvidt Gud fi ndes (Den sidste gode mand), om nærdødsoplevelser (Søvnen og døden), og Den genfødte morder behandler temaet genfødsel. Men hvad skal Niels Bentzon så af sted mod næste gang?

»I den næste Bentzon genintroducerer vi Helvede. Det konkrete, faktiske Helvede – der hvor man ender, hvis man har levet umoralsk, uærligt, svinsk. Det Helvede, som i gamle dage samlede alle dem op, der ikke blev dømt af loven, dem der ikke blev straff et, imens de var i live. For på en måde savner vi det gode gamle Helvede«, siger Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich.

Forfa� erne Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich, der arbejder under pseudonymet A.J. Kazinski, har netop udgivet krimien Den genfødte morder i serien om Niels Bentzon. Her fortæller de om arbejdsmetoder og livet bag tastaturet

Den lukkede afdeling gav inspiration til Den genfødte morder


5


Morten Sabroe er aktuel med romanen Drengen der løb med Gud. Her fortæller han om sin fascination for det mørke i mennesker og sin evne til at leve sig ind i sine romaners karakterer

Morten Sabroe: »De onde og de svigefulde sider i én selv er de sjoveste at spille ud«

” Drengen der løb med Gud får den samme langsomme, grundige uhygge til at rejse sig som hos King, så man ikke tør holde op med at læse.” – WEEKENDAVISEN

��” Sabroe sejrer” JYDSKEVESTKYSTEN

�� DAGBLADENES BUREAU

�� ALT FOR DAMERNE

” Morten Sabroes nye roman er forførende som drøm, som fantasi, som eventyr – og som hitchcocksk gyser med et fl ygtende barn i hovedrollen.” INFORMATION

et fl ygtende barn i hovedrollen.” INFORMATION

6

Foto: Petra Kleis

MED DRENGEN DER LØB MED GUD har forfat-teren Morten Sabroe med egne ord skabt et mørkt eventyr. Det har han, fordi han er tiltrukket af det uhyggelige, af menneskets mørke sider.

»De fl este af os ved godt, at vi alle rummer muligheder for mord, vold og henre� elser, en stor del af vores tid går med at holde vores tilbøjeligheder i stram snor. I min tid som journalist har jeg nok likvideret de første hundrede på tryk. Det bliver jeg nødt til at se i øjnene«, siger han.

Drengen der løb med Gud handler om en dreng, der bliver fundet død i en klø� e� er et vildt stormvejr. En kvinde ser ham og vækker ham til live ved at slå sin kny� ede næve mod hans bryst. Drengen vågner op på hospitalet, han har mistet sin hukommelse. Et billede af en pige hjemsøger ham. Hun har grønne øjne. Hun står under vand. Der kommer bobler ud af hendes mund. Dren-gens fornemmelse af, at han har gjort hende fortræd, vokser sig stærkere og stærkere.

Hvem er pigen, og hvad er der sket hende? Langsomt viser den frygtelige sandhed sig for

ham, og han er ikke længere den, han troede han var.

INSPIRATIONENMorten Sabroe samler hele tiden på oplevelser,

som han bruger helt eller delvist i sine bøger. For to-tre år siden kom hans 88-årige svigerfar køren-

de på Amtsvejen tæt ved Hundested. En bil med en pensioneret politiinspektør kørte ud fra en sidevej og torpederede ham. Hans bil rullede fl ere gange rundt og endte på siden i grø� en. Den 88-årige fi k sparket bildøren op og steg ud af bilen smurt ind i blod.

»Jeg vidste, at jeg en dag ville bruge det i en roman. Jeg skulle have ham til at hævne sig på den mest

uforsonlige måde. Episoden ligger en tredjedel inde i bogen, og så har min underbevidsthed bygget en hi-storie om gengældelse op omkring den«, siger Sabroe. Det er drengen Viktor Hugo, der fortæller historien. Ham, som Morten Sabroe har transformeret sine egne tanker og følelser ind i.

»Det er forfa� erens enorme privilegium at kunne leve sig ind i sine fi gurer, som en skuespiller gør det. Ellers ville det godt nok være et røvsygt og uudholdeligt arbejde at være forfa� er, hvis ikke man kunne tage forskellige roller på sig. De lever jo inde i én, og det kan være en befrielse at spille dem ud. Især de onde af dem. De onde og de svigefulde sider i én selv er de sjoveste at spille ud«, siger han.

BEGYNDER I ØVERSTE VENSTRE HJØRNENår Morten Sabroe begynder at skrive en roman, har han ingen plan, sådan som en krimiforfa� er o� e har det. I Drengen der løb med Gud har han drengen, der er hovedperson, og Sabroe ved, han er teenager, og at han løber fra noget, han ikke kan bære at se i øjnene. Og så har han en parallelhistorie om en mand, der hævner sig.

»Så begynder jeg i øverste venstre hjørne som mange andre forfa� ere, der lader historien komme af sig selv. Så bliver arbejdet som en opdagelsesrejse, for-fa� eren ved ikke selv, hvad der venter om det næste hjørne. Det er risikofyldt, man kan nemlig skrive sig langt ud ad en tangent, der er næsten umulig at kom-me tilbage fra igen. Men det er spændende som at gå på meget tynd is: Holder den«?

Når Morten Sabroe skriver, er det hele tiden overra-skende for ham at følge personerne i bogen undervejs: »Når man skriver uden plan, ser man hele tiden sine personer gå nye veje; 'Nå, gør han nu sådan? Så må jeg hellere følge ham og se, hvad der så sker.' På den måde bliver hver arbejdsdag som en lille rejse, hvor jeg spør-ger mig selv; 'Gad vide, hvad der sker i dag?'«


” Jeg sle� ede mig selv fra de sociale medier”I 2012 sle� ede Leonora Christina Skov sig selv fra de sociale medier og installerede internetbloke-ringsprogrammet Freedom. Hun var dødtræt af larm og afbrydelser og tænkte, at det ville være le� ere at skrive om syv isolerede mennesker, der var offl ine, hvis hun også selv var det. Det kom der den anmelderroste Hvor intet bryder vinden ud af

Hvad er det for en roman, du har skrevet?»Hvor intet bryder vinden er en samtidsthriller inspire-ret af de klassiske mysterier og et portræt af syv meget forskellige mennesker – en rejseskribent, en du� ekspert og en krimiforfa� er, blandt andre – der bliver tvunget til at se deres fortrængninger i øjnene. Romanen har et krimiplot, men sproget er li� erært, og nedenunder er der en større historie om besæ� else, udny� else og personligt ansvar«.

Hvor har du hentet din inspiration til bogen?»Den første inspiration til Hvor intet bryder vinden fi k jeg den måned i 2011, hvor jeg boede og skrev på Haw-thornden Castle i Skotland sammen med seks andre forfa� ere fra hele verden. Der var hverken mobilsignal eller internetforbindelse. Til gengæld var udsigten præget af græssende hjorte. E� er få dage drak forfa� er-

ne sig fulde i frustration over al den skrivero. Der var råbescener over middagen, en tog tidligt hjem, andre forsøgte at få deres mobile internet til at fungere ved at stille sig op på en nærliggende høj og hoppe, og en mandlig forfa� er holdt enetale om Proust over morgenmaden hver morgen. E� er tre uger tænkte jeg: Hvis han forsvinder sporløst fra slo� et, vil ingen lede e� er ham«.

Fortæl om nogle af de andre karakterer»Tanken blev hos mig. På slo� et var der også en forfa� er, der var medfølgende hustru i Schweiz. Hver a� en nævnte hun alle de sider, hun havde skrevet i dag (sjældent under ti), og alle de kilometer, hun havde løbet, og når de andre nævnte problemerne med deres børn, associerede hun frit til sit fantastiske forhold til sine døtre og sit lykkelige ægteskab. Jeg begyndte at forestille mig, at hun løj helt vildt og kom til at tænke på Agatha Christies mysterieroman And Then There Were None/En af os er morderen, hvor o� e mennesker med urent mel i posen bliver inviteret ud på en øde ø og mister livet én e� er én«.

Hvordan har skriveprocessen været?»I 2012 sle� ede jeg mig selv fra de sociale medier og installerede internetblokeringsprogrammet Freedom. Jeg var dødtræt af larm og a� rydelser og tænkte, at det ville være le� ere at skrive om syv isolerede menne-sker, der var offl ine, hvis jeg også selv var det. Mens jeg arbejdede på romanen, nød jeg, at jeg kun behøvede at dele mit liv og mine tanker med mine nærmeste frem for med hele verden. Al den tid, jeg plejede at bruge på at være online, brugte jeg i stedet på manuskriptet«.

Hvornår er du klar til at skrive et endeligt manuskript?»Jeg påbegyndte romanskrivningen på Det Danske In-stitut i Athen, hvor jeg sad i et blåt lo� sværelse og ly� ede til den ene umulige violinelev e� er den anden i spillelæ-rerens lejlighed overfor, skrev mig ind på personerne og lavede tidsoversigter over, hvor de befandt sig hvornår. Jeg har et uendeligt antal lister og skemaer kørende, mens jeg skriver, så jeg er sikker på, at den underliggen-de historie hænger sammen.

Det allervigtigste for mig er stemmerne. Når jeg kan høre, hvordan mine personer taler, kender jeg dem godt nok til at kunne skrive om dem. O� e skriver jeg mig ind på dem ved at lave rådialoger – altså, dialoger, hvor alle referencer til, hvem der siger hvad, er pillet ud. Hvis jeg stadig kan høre, hvem der taler, er jeg på re� e spor«.

»Det tog mig halvandet år at skrive førsteudkastet til Hvor intet bryder vinden og næsten et år at gennem-skrive og redigere manuskriptet. Jeg gennemskriver i hånden, i margin af de udprintede udkast, indføjer ret-telserne, printer igen og fortsæ� er. Alt i alt var romanen igennem mindst ti gennemskrivninger, før min redaktør fi k lov at læse med, og dere� er arbejdede jeg videre med hendes forslag og skar en del sider. Det sidste punktum sa� e jeg i Paris i november 2014«.

Foto: Sofi e Am

alie Klougart

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ POLITIKEN

� � � � � FYENS STIFTSTIDENDE

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ LITTERATURSIDEN.DK

”Det er ren nydelse." BERLINGSKE

ville være le� ere at skrive om syv isolerede menne-sker, der var offl ine, hvis jeg også selv var det. Mens jeg arbejdede på romanen, nød jeg, at jeg kun behøvede at dele mit liv og mine tanker med mine nærmeste frem for med hele verden. Al den tid, jeg plejede at bruge på at være online, brugte jeg i stedet på manuskriptet«.

Hvornår er du klar til at skrive et endeligt manuskript?»Jeg påbegyndte romanskrivningen på Det Danske In-stitut i Athen, hvor jeg sad i et blåt lo� sværelse og ly� ede til den ene umulige violinelev e� er den anden i spillelæ-rerens lejlighed overfor, skrev mig ind på personerne og lavede tidsoversigter over, hvor de befandt sig hvornår. Jeg har et uendeligt antal lister og skemaer kørende, mens jeg skriver, så jeg er sikker på, at den underliggen-de historie hænger sammen.

♥♥ ♥ ♥ ♥ POLITIKEN

�� FYENS STIFTSTIDENDE

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥BOGNØRDEN

Store små løgne er en medrivende og uhyggeligt spændende fortælling om

tre helt almindelige kvinder, som gemmer på den slags

hemmeligheder, kvinder ver-den over forsøger at skjule.

♥

medrivende og uhyggeligt spændende fortælling om



♥ ♥ ♥ ♥POLITIKEN

F F F FFEMINA

� � � � �FAMILIE JOURNAL

B/oger du i� e kan lae� e fra dig!

♥ ♥ ♥ ♥ ♥BOGNØRDEN

Store små løgne er en medrivende og uhyggeligt spændende fortælling om



8


I 1569 var Don Juan af Østrig en 22 år gam-mel smuk mand med kometkarriere i den spanske hær. Han havde det hele – men Juan de Escobedo var ikke hans sekretær. Endnu. For det blev han først i 1577. Og bare rolig, du behøver ikke vide, hvem hverken den ene eller den anden Juan er. Anne-Marie Vedsø Olesen ved det.

Ikke at det som sådan har betydning, men bare det, at hun ved det, viser, hvor stort et arbejde forfa� eren lægger i sin research, når hun som ferm rejseguide tager sine læsere ved hånden og falder ned gennem

Europas brogede og blodige historie. For Anne-Marie Vedsø Olesen kræver det fl ere ting at skrive en god roman.

For det første henter hun inspiration og billeder i sine erindringer.

»Hele mit liv har været research. Jeg bruger ting, jeg har oplevet, til at skrive historier. For eksempel beskriver jeg på et tidspunkt en solvarm mur i Spanien for 500 år siden. I virkeligheden er det en beskrivelse af en mur, jeg passerede i Tyskland på en rejse tilbage i ni� enhalv-

femserne. Dengang vidste jeg ikke, at den mur og den sol skulle komme med i en bog, men da jeg i Salernos Sol skulle beskrive en mur i solen, dukkede erin-dringen op. Det handler altså i højere grad om at hente end om at søge«.

Den næste vigtige brik handler om at stoppe op.

»Man kan jo blive ved og ved, og for mig er det indimellem vigtigt at minde mig selv om, at jeg ikke er historiker. Jeg er først og fremmest historiefortæller, og det vil altid være det vigtigste overhovedet at få den indre historie og den menneskelige udvikling til at fungere. Det er det, jeg koncentrerer mig mest om«, fortæller forfa� eren.

Den tredje del af Vedsø Olesens research-metode er ikke overraskende uendelige søgninger på interne� et.

»Selvfølgelig skal man være varsom med at tage alt, man læser på ne� et for gode varer, men en god googlesøgning kan give oplysninger, der er uvurderlige, når man skriver om en periode og om steder, man af gode grunde ikke lige kan opsøge«.

Det kræver disciplin, vedholdenhed og timevis af hårdt arbejde at ramme så præcist, som Anne-Marie Vedsø Olesen gør med sine historiske romaner Bastarden og Dronningens dame. Tredje bind i serien er på vej

Kunsten er at stoppe op

» Jeg er meget optaget af, hvorfor nogen vælger at tage et andet menneskes liv«

femserne. Dengang vidste jeg ikke, at den mur og den sol skulle komme med i en bog, men da jeg i Salernos Solmur i solen, dukkede erin-dringen op. Det handler altså i højere grad om at hente end om at søge«.

Den næste vigtige brik handler om at stoppe op.

F F F F F FFEMINA

� � � � �DAGBLADENES

BUREAU

� � � �ALT FOR DAMERNE

� � � �BERLINGSKE

� � � �NORDJYSKE

STIFTSTIDENDE

♥♥♥♥♥BOGNØRDEN

♥♥♥♥POLITIKEN

� � � �BERLINGSKE

Eva Maria Fredensborg skriver krimier med realistiske plots og bliver overrasket over, hvor hoved-personerne fører hende hen. Her fortæller hun om tilblivelsen af bogen I blinde, som er den sidste i hendes krimiserie i tre bind.

Hvorfor skal man tilbringe sin sommer i selskab med Robert Strand, Asta Qvist og Carl Pedersen?»Man skal læse min trilogi, hvis man er fascineret af, hvor forskelli-ge briller vi mennesker ser verden gennem. Jeg har ski� et den klassi-ske serie-hovedperson ud med tre vidt forskellige karakterer, der hver får lov at dominere i en bog, og det betyder, at man som læser kommer til at kende dem alle tre rigtig godt, både set indefra og gennem de to andres øjne. Samtidig får man et indblik i, hvor individuelt hen-

holdsvis en retspsykiater, en sociolog og en tidligere statsautoriseret revi-sor griber en e� erforskning an«.

Hvordan har du fundet inspiration til de tre bøger?»Med den første bog i serien Én gang morder begyndte det med et billede, der dukkede op fra underbevidst-heden en dag, jeg kørte bil; en frem-med mand, der sad på trappestenen foran en svensk ødegård med en hvid kuvert mellem hænderne og et bekymret udtryk i ansigtet – det blev til historien om en dansk retspsykia-ter, der jagter en seriemorders copy cat i det idylliske Småland«.

»Jeg kan ikke fortælle, hvordan jeg fi k idéen til Min mund er lukket uden at afsløre for meget af hand-lingen, men jeg kan fortælle, at den handler om, hvor galt det kan gå, når en familie vælger at lægge låg på

tragiske og dramatiske begivenhe-der i fortiden«.

Og hvordan fi k du ideen til I blinde?»Det var vist ikke oplagt, at jeg skulle skrive en krimi om fodbold, men for nogle år siden så jeg et foto af en gam-mel ven, der var blevet direktør for en superligaklub, og det fi k mig til at tæn-ke: Den der fodboldverden … Vi ser nogle friske unge fyre, der jagter rundt e� er en bold, men bag kulisserne er der masser af penge involveret. Jeg kunne ikke lade være med at spekulere over, hvor stærk en psyke, det må kræve af spillerne, og I blinde handler netop om de� e pres«.

Hvad skal en god krimi kunne i dine øjne?»Jeg er meget optaget af, hvorfor nogen vælger at tage et andet menne-skes liv. Men hvordan de rent faktisk

gør det, interesserer mig meget lidt, og derfor foretrækker jeg krimier med nogenlunde realistiske plots, hvor det psykologiske er i fokus«.

»Jeg elsker gode miljø- og karakter-beskrivelser og har også en svaghed for nørdede e� erforskningsmetoder, men det vigtigste er, at jeg lukker bo-gen med en følelse af at have forstået gerningsmandens motiver«.

Foto: Robin Skjoldborg


» Det er fedt at være Gud«

Forfa� er Katrine Marie Guldager er aktuel med Bror og søster, der er bind 5 ud af 6 i hendes Køge-krønike. Her fortæller hun omarbejdet med bogen »I min nye roman Bror og søster får den søskendekonfl ikt, der blev lagt ned i bind 1, endelig lov til at komme til udfoldelse. Konfl ikten mellem Henry og Leonora var på et tidspunkt så voldsom, at jeg overvejede at give op. Hvordan skulle jeg fortsæ� e min serie med ho-vedpersoner, der ikke ville se hinanden igen? Og hvorfor var der så meget had mellem dem? Jeg brød mig ikke om det. Men nu bliver Henry omsider reddet i land hos de levende. Jeg fi k jo klager fra

læsere, der synes, jeg havde været for hård ved ham i de fi re første bind«.

Hvor meget ly� er du til dine læsere?»Jeg ly� er rigtig meget til dem. Jeg har holdt foredrag undervejs i skrivepro-cessen om bogen, og der kan jeg mærke, hvor meget folk føler, at de kender fi gurerne i mine bøger. De kommer op til mig e� er foredraget og siger for eksempel, at det nu må være på tide, at der sker noget godt for Henry, eller at Lilly er for usympatisk. Den indle-velse fra folk fortæller mig, at det, jeg har lavet, er levende, og jeg bruger den feedback i mit videre arbejde«.

Hvordan har du det med at være ”dukkefører” i dit eget univers?»I en verden, hvor man er herre over så lidt, er det fedt at være Gud. Og det er det, jeg er i mine historier. Jeg be-

stemmer, hvornår folk skal fødes, hvor længe de skal leve og hvor godt«.

Hvordan har skriveprocessen af krøniken været samlet set?»Altså i denne krønike var bind 1 svær, fordi jeg simpelthen ikke vidste, hvad jeg havde gang i«.

»Bind 2, 3, 4, 5 kørte bare derud af, fordi alle de store beslutninger var truff et, så det var som at komme ind i et gigantisk fl ow, hvor jeg bare skulle skrive ned undervejs. Her hvor jeg skriver bind 6, føler jeg mig egentlig lidt trist til mode. Det er jo afslutningen på seks års arbej-de. Personerne i krøniken optager jo en plads på harddisken, og de er blevet som personer, jeg kender«.

”Katrine Marie Guldager skriver på noget stort i dansk li� eratur.” – POLITIKEN

”Katrine Marie Guldager. Hun kan skrive – satanedeme!”

– Peter Aalbæk Jensen

”Stærkest indtryk gør dog forfatterens indsigt i

menneskets ensomhed blandt andre mennesker, dets umulige søgen efter livets kerne og dets evindelige selvbedrag. Klog bog.” DAGBLADENES BUREAU

”… Guldager rammer fi nt – med samme koncentrerede stil som i de foregående bøger – det periode-karakte-

ristiske, det syrede og det, de fl este af os kender til, når det gælder roller og traditioner i familien.”

BERLINGSKE

”Det er fi nt og modent fremstillet, med blik for både lykke og ulykke, savn og søgen i familien. Man kan kun

se frem til næste og sidste bind i Køge-krøniken.” BT

”Det brune årtis politiserede jargon rammes perfekt i dialogerne, og tidens æstetik portræ� eres knivskarpt

uden på nogen måde at virke karikerende.” EKSTRA BLADET

♥♥♥♥♥ POLITIKEN

��EKSTRA BLADET

♥♥♥♥♥♥POLITIKEN

��BERLINGSKE

Foto: Isak Hoff meyer


Erik Valeur»Jeg vil læse to bøger, når nu solen langt om længe stiger – hurtigst muligt: Morten Sabroes Drengen der løb med Gud, fordi jeg synes, han er et af de mest – hvad skal man kalde det – vibrerende, ups! mennesker, jeg har mødt – det ville han sikkert hade at høre! Og han skriver så fi nt. Jeg vil også læse Kim Leines nye – på det konkurrerende forlag! – fordi han elsker de episke fortællinger. Den er jeg spændt på. Hvis jeg må tilføje noget, glæder jeg mig selvfølgelig til Carsten Jensens store Afghanistan-roman, som skulle komme, når sommeren går på hæld«.

Anne-Cathrine Riebnitzsky»Jeg har læst en meget stor stabel bøger det seneste år. Hvis jeg kun skal vælge to til sommerlæsning, så bliver det Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr. Det er en af den slags roma-ner, man ville ønske, man selv havde skrevet. Det er smukt sprog, vidunderlig nicheviden, fremdri� i fortællingen, spænding, krig og fi nt sanset sprog. Og nej, den er ikke over-solgt eller overrost endnu. Den har fået mange roser med på vejen. Og den fortjener dem. Hvis den var en aktie, så ville jeg sige, at den ikke har toppet endnu. Køb, køb, køb«!

»Desuden vil jeg læse Det granskede liv af Stephen Grosz, som er en lille meget klog bog begået af en psykoanalytiker. Den moraliserer ikke, den fortæller dig ikke, hvordan du skal leve dit liv, men den fortæller om menneskers sorger, bekymrin-ger og udfordringer på en måde, så man genkender sig selv. Små fi ne kapitler. Velegnet til både kvinder og mænd, unge og gamle. Du kan give den som gave til de fl este. En uden-landsk kritiker skrev om bogen, at den burde udleveres til alle mennesker ved fødslen. Det er ikke helt ved siden af«.

Jussi Adler-Olsen »Til sommer vil jeg læse Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr og Det burde du have vidst af Jean Hanff Korelitz. Begge bøger har fået meget fi n omtale«.

Jens Henrik Jensen»Jeg vil læse Leona – en spritny krimi af den svenske debut-forfa� er Jenny Rogneby. Handlingen lyder ganske usæd-vanlig, men mest nysgerrig er jeg, fordi forfa� eren selv er e� erforsker ved politiet i Stockholm. Og så vil jeg læse

Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr – fordi det lyder som en unik, historisk fortælling, det må have været en voldsom kra� anstrengelse at skrive. Og så vil jeg gerne have et kig ind bag Pulitzer-prisen«.

Anne-Marie Vedsø Olesen»Til sommer vil jeg i hvert fald læse Den smalle vej til det dybe nord af Richard Flanagan. Jeg er vild med den slags store, episke romaner om krig og kærlighed, som også formår at indfange en tidsånd. Og så vandt romanen Man Booker-pri-sen 2014. Jeg vil også læse Katrine Marie Guldagers Ulven. Det er første bind i forfa� erens Køge-krønike, og den har jeg længe været nysgerrig over for. Specielt fordi der skulle være dryp af magisk realisme i, og den slags elsker jeg. Og så vil jeg læse Tiende december – en novellesamling af amerikanske George Saunders, som e� er sigende skriver helt fantastisk og bevæger sig ud i det både surrealistiske og dystopiske, hvilket er lige noget for mig«.

Gode bud på sommerbøger

220

mm

90 mm 90 mm24,5 mm C M Y K146 mm 146 mm

roman Politikens

Forlag

gitte løkkegaard

Gitte LøkkeGaard (f. 1963) er forfatter og journalist

og var i en årrække tilknyttet

danmarks radio, hvor hun blandt

andet lavede programmerne

P4 i P1, Strax og Løkkegaards.

Hun har skrevet flere børne-

og ungdomsbøger, blandt andet

Matilde Jensens første gang

(2007), MGP-missionen (2009)

og fire bøger i serien KNUS-

klubben. Hun er også forfatter

til biografien Tine Bryld

– et lettere kaotisk ridt (2009).

NiNa er eN SeLvSikker PiGepå 19 år, der ved lige præcis, hvordan man scorer

en fyr. Hun går i 3. g og lever et helt almindeligt

liv med veninder, fester, forældre og kæreste.

samt en del engangsaffærer.

alt det ændrer sig, da hun forelsker sig

i sin nye chef thomas. og han i hende.

nina føler sig elsket og begæret, men det,

der i begyndelsen er boblende let, bliver efter-

hånden til et foruroligende kærlighedsforhold,

der kiler sig ind mellem nina og hendes

gamle tilværelse. For thomas har en fortid,

der gør, at han ikke er let at være tæt på.

handler om sex, jalousi

og kærlighed.

ISBN 978-87-400-2080-9

Sukker_sats.indd 1 29/04/15 11.59

Forfa� ernes bud på god sommerlæsning

” Sukker er Fi� y Shades i young adult-indpak-ning. Ung, semi-uskyldig pige møder lidt ældre, fl ot, rig, mystisk mand og de indleder et he� igt forhold, som sæ� er begge deres tålmodighed og indre ro på prøve – indtil det bliver for meget for den ene part, hvilket næsten ender fatalt for den anden […] Jeg var draget fra første side og havde svært ved at slippe den igen.”

FORESTILLINGOMPARADIS

� � � � � ANDRUPSBOOKSHELF

”… jeg forelskede mig i historien, fordi den var genkendelig på så (skræmmende) mange punkter […] sommerens danske must-read!”

P O L I T I K E N S FO R L AG















Foto: Les Kaner

Foto: Les Kaner

Foto: Kissen Møller Hansen

Foto: Red Star photo

Foto: Robin Skjoldborg

11


EN UNG ITALIENSK KVINDE fl ygter med et spædbarn til Danmark i sin Fiat 500. Hvad hun fl ygter fra, ved vi ikke før til sidst, men i datidens København får hun en letlevende dansk veninde og et arbejde som husholderske hos en enkelæge på Amager. Anna Grue har udgivet ni romaner, har solgt mere end en halv million bøger i Dan-mark og er udgivet i en række lande, bl.a. Norge, Sverige, Frankrig, Italien, Tyskland, Island og Armenien. Nu udgiver hun for første gang en kærlighedsroman, men lover samtidig sine krimifans, at hun allerede nu er i gang med at skrive næste bind i Dan Sommerdahl-serien.

FRA KRIMI TIL KÆRLIGHEDSki� et fra krimi til kærlighed har ikke været svært for Anna Grue, der altid har været mest interesseret i relationer – både som læser og som forfa� er. Og det gælder i krimier såvel som andre bøger.

»Forholdet mellem mødre og deres voksne døtre, mellem ægtefæller, mellem veninde-par eller kolleger vækker min nysgerrighed. Derfor er springet til en kærlighedsroman

ikke så stort, som man måske skulle tro. Jeg har simpelthen skrevet sådan en slags roman, som jeg selv ville få lyst til at læse – fuldstændig ligesom jeg gør, når jeg skriver krimier«, siger hun.

En stor del af bogens handling foregår i Italiensvej-kvarteret, fordi Anna Grue selv i mange år har funderet over, hvorfor disse meget danske villaveje bærer italienske bynavne: Marsalavej, Napolivej, Sorrento-vej, Genuavej osv.

»En dag fi k jeg så den tanke, at det kunne være interessant at lade en italiener kom-me til Amager – og for at gøre kultursam-menstødet endnu voldsommere valgte jeg at lade det ske i 50'erne. På det tidspunkt var det i det gamle arbejderkvarter umuligt at fi nde råvarer, som en italiensk husmor kunne tilberede et ordentligt måltid af. Ingen hvidløg, ingen olivenolie, ingen krydderier. Og da først den idé var opstået, gik der ikke lang tid, før hovedpersonen Vi� oria Contini begyndte at røre sig i mit baghoved«, fortæller Grue.

STORT RESEARCH-ARBEJDEAnna Grue har brugt to år på research til sin skildring af livet i slutningen af 1950’erne, som har resulteret i et præcist billede af datiden med nøjagtige detaljer som det stof, tøjet var lavet af dengang, belægningen på villavejene, sporvognsru-terne, frisurer og den måde, folk talte på.

»Jeg har vel omkring tre hyldemeter bøger om Sundby og det øvrige København i 50'erne, om Rom i samme periode, om mode og politik og legetøj og madopskrif-ter. Jeg var nødt til at sæ� e mig ind i alt de� e stof, inden jeg begyndte at skrive. Det var et kæmpeprojekt, og indimellem må� e jeg slippe det, blandt andet for at skrive bind seks i Dan Sommerdahl-serien. Jeg gik e� er et par tilløb for alvor i gang med at skrive Italiensvej i november 2013, og da jeg først fi k hul, var det virkelig skægt«.

En af Danmarks førende krimiforfa� ere, Anna Grue, er aktuel med den fængende kærlighedsroman Italiensvej, der tager læseren med tilbage til København i 1958

Anna Grue ski� er krimi ud med kærlighed

Foto: Les Kaner

� � � � �”Fuldblods kærlighedsroman … Sådan skal det gøres.”DAGBLADENES BUREAU

� � � � �”... en helstøbt rejse gennem fortiden, hun fører læseren med blid, men fast hånd – og jeg elskede hvert minut af det.”LITTERATURSIDEN.DK

� � � � JYLLANDS-POSTEN

12


"God fornøjelse med denne lærerige og inspirerende bog."

JYLLANDS-POSTEN

BØRSEN

Ny bog afslører, hvem der har magten i Danmark

BOGEN MAGTELITEN ER EN REJSE ind i magtens inderste cirkler, og den afl iver myten om, at vi lever i et egalitært samfund, hvor den brede befolkning bestemmer det meste. I stedet bliver det i bogen kortlagt, at magteliten i Danmark består af 423 personer. Disse magtfulde danskere træff er de tungeste beslutnin-ger i politik, erhvervsliv, fagforeninger og kulturliv. Til sammen danner de et lukket netværk i toppen af det danske samfund. Sociologerne Christoph Houman Ellers-gaard og Anton Grau Larsen har brugt fi re år på at kortlægge mere end tusind bestyrelser, fonde, udvalg, VL-grupper og andre steder, hvor magtfulde mennesker mødes. Sammen med journalist Markus Bernsen har de sat navn og ansigt på en inderkreds af erhvervsdirektører, fagfor-eningsbosser, toppolitikere og universi-tetsfolk m.fl ., som kender hinanden på kryds og tværs og ved fælles hjælp sæ� er kursen for alle os andre.

»Den danske magtelite har ikke et hoved-kvarter, hvor medlemmerne mødes for at lægge planer. Den har ingen medlemsliste eller indmeldingsblanke� er, ingen opta-gelsesritualer eller hemmelige håndtegn. Der er ingen konspiration, som kan afslø-res«, skriver forfa� erne i bogen.

ORDET “MAGTELITE” lyder da også så fordækt, som om der var tale om dukke-førere med skumle hensigter. Man kunne også vælge at kalde det et interessefælles-skab – et tæt netværk af danskere, som har de samme interesser, den samme store indfl ydelse, det samme ansvar og de sam-me bekymringer. De interesserer sig for de store forandringer i verden og for, hvordan de kommer til at påvirke det danske sam-fund og de mange danskere, der befi nder sig under dem. Medlemmerne af eliten sidder i toppen af hver deres fødekæde, hvorfra de holder øje med fænomenerne på den store internationale himmel: konkurrenceevne, krige, frihandelsa� a-

ler, ny teknologi, EU, Kina. Magteliten er først og fremmest de store linjers mænd og kvinder. Mest mænd.

»De er ikke blevet en del af eliten fra den ene dag til den anden, og mange af de nyere medlemmer har nok stadig ikke helt forstået, hvad det er for en position, de har opnået. Andre ved nøjagtig, hvor meget magt de har, men kunne ikke drømme om at sige det højt. Spurgte man samtlige 423 danskere, ville de fl este af dem sikkert nægte, at de tilhørte en særlig magtfuld gruppe i samfundets top, og ingen af dem ville bryde sig om at få mærkatet “magteli-te” hæ� et på sig. Flere ville nok sige, at der slet ikke fi ndes sådan en i et lille land som Danmark. De ville måske gå med til, at de har indfl ydelse og nogle kontakter rundt-omkring, men ikke rå magt og slet ikke i det omfang, vi tilskriver dem«, fortæller forfa� erne i bogens forord.

Michael Christiansen er nr. 27 på listen over Danmarks magtSer man i kalenderen hos en mand som Michael Christiansen (nr. 27 på listen af de 423) i perioden for dataindsamlingen, ligner den ikke de fl este andre travle danskeres: Christiansen er tidligere departe-

mentschef i Forsvarsministeriet og direktør for Det Kongelige Teater, og inden for få uger kan man fi nde ham for bordenden til bestyrel-sesmøde i DR Byen, så på Aarhus Universitet til endnu et bestyrelses-møde, hvor han også er formand, så til et møde i den politisk udpegede lønkommission, før han slu� er af med en middag i VL-gruppe 31.

»Langt de fl este af Michael Christi-ansens digitale fodspor bliver sat i nogle cirkler, hvor der bliver truff et tunge beslutninger, og hvor kun en lille kreds af mennesker har ad-gang. Og så er han kun nummer 27 på listen over de bedst forbundne danskere«, skriver forfa� erne.

Den samlede danske magtelite er ikke større,

end at alle kan få et sæde på en jumbojet eller klemmes ind i en

gymnastiksal.

Der fi ndes en magtelite i Danmark, der består af 423 personer fra erhvervslivet, politik, kulturlivet og fagforeningerne. Ny bog afslører, hvem de er, og hvordan de styrer Danmark

13


Vidste du, at Tivoli blev udsat for omfa� ende sabotage af tyskerne i 1944? Eller at Hotel d’Angleterre blev besat af tysker-ne og beny� et som tysk militært hovedkvarter under hele krigen? Det var også her de højtrange-rende tyske embedsfolk og offi -cerer blev indlogeret, herunder Adolf Eichmann, der besøgte København i 1943. Det var ham, der senere fl ygtede til Sydame-rika, hvorfra han blev bortført af den israelske e� erretningstje-neste for siden at blive henre� et for sine ugerninger.

Alt de� e og meget mere kan man læse om i bogen Turen går til besæ� elsestidens København, der dels byder på rundture e� er geografi sk opdeling og guider til alle vigtige spor fra de fem krigsår. Men her er også korte præsentationer af alt fra tysk terror, de danske nazister, vær-nemagten til modstandskam-pen, sortbørshandel og politik.

Sporene kan være centrale bygninger, men også sabota-gesteder, skudhuller, mindes-mærker, der stadig fi ndes. Eller kør med en tur langs Øresunds-kysten i sporet på de danske jøders fl ugt til Sverige. Når man står på den strand, hvorfra jødiske familier gik om bord i robåde med kurs mod sikker-heden og friheden i Sverige, eller ved mindesmærket på Frederiksberg Allé, hvor Den Franske Skole blev lagt i grus, er det svært ikke at blive mær-ket af historiens vingesus.

De fi re forfa� ere er alle blandt landets førende eksperter på dansk besæ� elsestidshistorie. Stederne, der bliver besøgt i bogen, er udvalgt e� er deres historiske betydning, men også e� er, hvad der i dag er at se.

Hvor i København kan man se de tyske soldaters graffi ti? Hvem blev skudt på Rosengårdens bodega? Og hvor holdt Gestapo til? Det og meget mere kan du fi nde svar på i ny historisk guide til 2. Verdenskrig, som netop er udkommet.

Ny guidebog viser rundt i det besa� e København

Sporene kan være centrale bygninger, men også sabota-gesteder, skudhuller, mindes-mærker, der stadig fi ndes. Eller kør med en tur langs Øresunds-kysten i sporet på de danske jøders fl ugt til Sverige. Når man står på den strand, hvorfra jødiske familier gik om bord i robåde med kurs mod sikker-heden og friheden i Sverige, eller ved mindesmærket på Frederiksberg Allé, hvor Den Franske Skole blev lagt i grus, er det svært ikke at blive mær-ket af historiens vingesus.

De fi re forfa� ere er alle blandt landets førende eksperter på dansk besæ� elsestidshistorie. Stederne, der bliver besøgt i bogen, er udvalgt e� er deres historiske betydning, men også e� er, hvad der i dag er at se.

Hvor i København kan man se de tyske soldaters graffi ti? Hvem blev skudt på Rosengårdens bodega? Og hvor holdt Gestapo til? Det og meget mere kan du fi nde svar på i ny historisk guide til 2. Verdenskrig, som netop er udkommet.

13

��”… amatørhistorikeren Erland Leth Pedersens bog om »Varulvene« har stor underholdningsværdi. BERLINGSKE

De danske varulve er fortællingen om kriminalas-sistent Erland Leth Pedersen, en garvet køben-havnsk politimand, der en tidlig sommerdag i 2012 gør en usædvanlig opdagelse på et støvet

lo� srum på Københavns Politigård. Her fi nder han en pakke, hvis indhold bringer ham helt tæt på et sjældent belyst hjørne af 2. Verdenskrig – historien om de danske varulve.

hovedkvarter under hele krigen? Det var også her de højtrange-rende tyske embedsfolk og offi -cerer blev indlogeret, herunder Adolf Eichmann, der besøgte København i 1943. Det var ham, der senere fl ygtede til Sydame-rika, hvorfra han blev bortført af den israelske e� erretningstje-neste for siden at blive henre� et for sine ugerninger.

Alt de� e og meget mere kan man læse om i bogen til besæ� elsestidens Københavnder dels byder på rundture e� er geografi sk opdeling og guider til alle vigtige spor fra de fem krigsår. Men her er også korte præsentationer af alt fra tysk terror, de danske nazister, vær-nemagten til modstandskam-pen, sortbørshandel og politik.

” … en interessant og med-rivende guide – værdifuld for e� ertiden.”LOKALAVISERNE FREDERIKSBERG OG VESTERBRO

” … en praktisk introdukti-on til besæ� elsens topo-grafi […] uundværlig for den lærer på folkeskole- og gymnasieniveau, der til fods eller på klassen vil introducere sine elever til fem vigtige år af Dan-marks nyere historie.” HISTORIE-ONLINE.DK

” Veldrejet guide til besæt-telsestidens København gør historien levende og læseren klogere.” KRISTELIGT DAGBLAD

”… amatørhistorikeren Erland Leth Pedersens bog om »Varulvene« har stor underholdningsværdi.

De danske varulve De danske varulve sistent Erland Leth Pedersen, en garvet køben-sistent Erland Leth Pedersen, en garvet køben-havnsk politimand, der en tidlig sommerdag i havnsk politimand, der en tidlig sommerdag i 2012 gør en usædvanlig opdagelse på et støvet 2012 gør en usædvanlig opdagelse på et støvet


��Den er helt igennem original, fra første til sidste side.

FREDERICIA DAGBLAD

�� Den er absolut værd at læse.

FLENSBORG AVIS

♥ ♥ ♥ ♥ Sønner af mænd er en underholdende roman

med noget på hjerte om tidens unge mænd og vores retningsløse samfund.

POLITIKEN

Skønli� erær debut af Tarek Omar og Johan

Forsby

Sala

hdin

er sy

gepl

ejer p

å Rige

t, m

en ha

ns fo

ræld

re fo

rtælle

r alle

på

Nørre

bro,

at ha

n er l

æge.

Malth

e er

nyu

ddan

net f

ra K

U og

bor

i sin

afd

øde

mor

mor

s lejl

ighed

på

Øst

erbr

o. H

an e

r fam

ilien

s fø

rste

aka

dem

iker

– o

g de

n en

este

ud

en et

arbe

jde.

Vict

or e

r fra

Bør

kop.

Han

er n

etop

ble

vet s

lupp

et u

d fra

en

psyk

ia-tri

sk in

stitu

tion

og s

tår n

u til

at o

verta

ge tr

onen

i sin

døe

nde

fars

sk

iuds

tyrs

forre

tnin

g.

Da d

e tre

mæn

d ra

mle

r sam

men

, har

de

hver

især

fået

nok

af a

t gå

i de

n fo

rker

te re

tnin

g på

hve

rdag

ens r

ulle

trapp

e, m

ens u

nge

fra

Cairo

, New

Yor

k og

Ath

en r

ykke

r på

gade

rne

i mas

sepr

otes

ter o

g kr

æver

fora

ndrin

g.

Joha

n Fo

rsby

lav

er m

usik

und

er n

avne

t ’Jo

oks’.

Han

s sen

este

albu

m D

yr b

lev u

dgive

t i j

anua

r 201

5. H

an e

r ogs

å m

edeje

r af K

om-

mun

ikat

ionsb

urea

uet L

ahm

e. Sø

nner

af m

ænd

er ha

ns fø

rste

skøn

litte

rære

udgiv

else

.

Tare

k Om

ar e

r de

batre

dakt

ør, l

eder

skrib

ent

og a

nmel

der

på P

oliti

ken.

Han

er

udda

nnet

hi

stor

iker

og

journ

alist

fra

Sydd

ansk

Uni

ver-

sitet

og de

bute

rede

i 201

1 med

nove

lle-

sam

linge

n Muh

ameD

ANER

EN.

Fors

ideill

ustra

tion:

Thom

as P

ålss

onDe

sign:

SVL

STG/

Tom

ace

Copy

right

: Mor

ten H

oltum

”Sal

ahdin

s søs

ter A

ya er

fald

et i s

øvn.

Alt

for

man

ge bi

ler p

å mot

orve

jen, d

er sk

ulle

tælle

s og

farv

er, d

er s

kulle

hus

kes.

Sala

hdin

løfte

r fo

rsigt

igt he

ndes

hove

d fra

sit s

kød o

g ned

på

sæde

t. Ha

n ta

ger j

akke

n af

, fol

der d

en s

om

en p

ude

og b

liver

stå

ende

foro

verb

øjet m

el-

lem

sæd

erne

. Gan

gen

i bus

sen

ser s

mal

lere

og

læng

ere

ud, n

u hv

or p

assa

gers

æder

ne e

r to

mm

e. H

an k

an a

ne to

ppen

af h

oved

erne

på

buss

ens

nye

føre

re –

de

to fy

re, s

om h

avde

pr

æsen

tere

t sig

som

Mal

the,

ham

med

gips

-m

aske

n, og

Vict

or, e

n fy

r med

mør

kere

rand

e un

der ø

jnen

e en

d Sa

lahd

ins

gam

le a

rabis

k-læ

rer.

Den

stor

e fo

rrude

gab

er u

d m

od a

uto-

bahn

en. D

et er

, som

om ve

jen fo

rtsæt

ter o

ver

bile

rne

nu, f

orbi

træer

ne o

g in

d i b

akke

rne.

De

n da

nske

græ

nse h

ar d

e kas

tet b

ag si

g fo

r læ

ngst

, og s

iden

da h

ar si

deru

dern

e i bu

ssen

ik

ke tr

ansm

itter

et an

det e

nd ge

nuds

ende

lser

af

hast

igt fo

rvre

dne g

rå og

gold

e mar

ker i

gen

og ig

en.”

- Udd

rag f

ra bo

gen

S Ø N N E R A F M Æ N DRO

MA

N

JOHAN FORSBY & TAREK OMAR

ISBN

: 978

-87-

400-

1252

-1

SØ

NN

ER

AF

MÆ

ND

RO

MA

N

JOH

AN F

ORSB

Y &

TAR

EK O

MAR

bog_

inde

sign

_rød

.indd

1

15/0

1/15

14

:04

Sala

hdin

er sy

gepl

ejer p

å Rige

t, m

en ha

ns fo

ræld

re fo

rtælle

r alle

på

Nørre

bro,

at ha

n er l

æge.

Malth

e er

nyu

ddan

net f

ra K

U og

bor

i sin

afd

øde

mor

mor

s lejl

ighed

på

Øst

erbr

o. H

an e

r fam

ilien

s fø

rste

aka

dem

iker

– o

g de

n en

este

ud

en et

arbe

jde.

Vict

or e

r fra

Bør

kop.

Han

er n

etop

ble

vet s

lupp

et u

d fra

en

psyk

ia-tri

sk in

stitu

tion

og s

tår n

u til

at o

verta

ge tr

onen

i sin

døe

nde

fars

sk

iuds

tyrs

forre

tnin

g.

Da d

e tre

mæn

d ra

mle

r sam

men

, har

de

hver

især

fået

nok

af a

t gå

i de

n fo

rker

te re

tnin

g på

hve

rdag

ens r

ulle

trapp

e, m

ens u

nge

fra

Cairo

, New

Yor

k og

Ath

en r

ykke

r på

gade

rne

i mas

sepr

otes

ter o

g kr

æver

fora

ndrin

g.

Joha

n Fo

rsby

lav

er m

usik

und

er n

avne

t ’Jo

oks’.

Han

s sen

este

albu

m D

yr b

lev u

dgive

t i j

anua

r 201

5. H

an e

r ogs

å m

edeje

r af K

om-

mun

ikat

ionsb

urea

uet L

ahm

e. Sø

nner

af m

ænd

er ha

ns fø

rste

skøn

litte

rære

udgiv

else

.

Tare

k Om

ar e

r de

batre

dakt

ør, l

eder

skrib

ent

og a

nmel

der

på P

oliti

ken.

Han

er

udda

nnet

hi

stor

iker

og

journ

alist

fra

Sydd

ansk

Uni

ver-

sitet

og de

bute

rede

i 201

1 med

nove

lle-

sam

linge

n Muh

ameD

ANER

EN.

Fors

ideill

ustra

tion:

Thom

as P

ålss

onDe

sign:

SVL

STG/

Tom

ace

Copy

right

: Mor

ten H

oltum

”Sal

ahdin

s søs

ter A

ya er

fald

et i s

øvn.

Alt

for

man

ge bi

ler p

å mot

orve

jen, d

er sk

ulle

tælle

s og

farv

er, d

er s

kulle

hus

kes.

Sala

hdin

løfte

r fo

rsigt

igt he

ndes

hove

d fra

sit s

kød o

g ned

på

sæde

t. Ha

n ta

ger j

akke

n af

, fol

der d

en s

om

en p

ude

og b

liver

stå

ende

foro

verb

øjet m

el-

lem

sæd

erne

. Gan

gen

i bus

sen

ser s

mal

lere

og

læng

ere

ud, n

u hv

or p

assa

gers

æder

ne e

r to

mm

e. H

an k

an a

ne to

ppen

af h

oved

erne

på

buss

ens

nye

føre

re –

de

to fy

re, s

om h

avde

pr

æsen

tere

t sig

som

Mal

the,

ham

med

gips

-m

aske

n, og

Vict

or, e

n fy

r med

mør

kere

rand

e un

der ø

jnen

e en

d Sa

lahd

ins

gam

le a

rabis

k-læ

rer.

Den

stor

e fo

rrude

gab

er u

d m

od a

uto-

bahn

en. D

et er

, som

om ve

jen fo

rtsæt

ter o

ver

bile

rne

nu, f

orbi

træer

ne o

g in

d i b

akke

rne.

De

n da

nske

græ

nse h

ar d

e kas

tet b

ag si

g fo

r læ

ngst

, og s

iden

da h

ar si

deru

dern

e i bu

ssen

ik

ke tr

ansm

itter

et an

det e

nd ge

nuds

ende

lser

af

hast

igt fo

rvre

dne g

rå og

gold

e mar

ker i

gen

og ig

en.”

- Udd

rag f

ra bo

gen

S Ø N N E R A F M Æ N DRO

MA

N

JOHAN FORSBY & TAREK OMAR

ISBN

: 978

-87-

400-

1252

-1

SØ

NN

ER

AF

MÆ

ND

RO

MA

N

JOH

AN F

ORSB

Y &

TAR

EK O

MAR

bog_

inde

sign

_rød

.indd

1

15/0

1/15

14

:04

Hvad skal vi med endnu en bog om rockere? »Hovedpersonens historie adskiller sig væ-sentligt fra dem, vi kender fra andre bøger om rockere. Det er os bekendt første gang, at en dansker med baggrund som præsi-dent i to forskellige rockerklubber står frem i off entligheden e� er at have forladt miljøet. Og den historie, han fortæller, er alt andet end forherligende«. »Mick Sørensen var indtil for nylig højt placeret i det nordiske rockerhierarki. Som tidligere Outlaws- og Bandidos-præsident har han nu valgt at bryde reglen om ikke at tale om sin kriminalitet i off entligheden«.

Hvorfor gør han det?»Mick har været tæt på at betale den ultima-tive pris e� er 35 år med kriminalitet og stofmisbrug. Det er hans erklærede mål at advare især unge om at vælge en kriminel løbebane i bande- eller rockermiljøet«. Hvordan kan vi være sikre på, at det, Mick fortæller, er sandt?»Vi har e� erprøvet hans udsagn på adskilli-

ge af hinanden ua� ængige kilder i form af både personer, dokumenter, andre bøger om rockere osv. Vi har ikke taget Mick i at lyve«. Hvad har været det sværeste for jer ved at arbejde med bogen?»Det er i sagens natur besværligt at have en hovedperson, der lever under jorden og derfor hyppigt ski� er adresse og telefon-nummer. Derudover har det til tider været svært at få andre i tale. Både om Mick og rockermiljøet i det hele taget«. I kommer helt ind til kernen af et lukket miljø – ved I nu for meget?»Mick giver et meget detaljeret billede af rockermiljøet, men han har helt fra begyn-delsen gjort det klart, at han ikke ønsker at hænge andre end sig selv ud«.

Carsten Norton er cand.mag, forfa� er og ledende redaktør på Ekstra Bladets krimi-nalredaktion. Miki Mistrati er journalist, instruktør og forfa� er samt ledende redaktør på Ekstra Bladet.

Eks-rockerpræsident Mick Sørensen er hovedperson i den nye rockerbog Bad Standing, som igennem interview med de to forfa� ere Miki Mistrati og Carsten Norton giver et sjældent indblik i livet i en lukket verden, hvor tavshed er guld og tale i yderste konsekvens afregnes med døden

Eks-rocker tager bladet fra munden

Afpresning, vold og narko

Unikt indblik i en brutal verden

Top-rocker afslo/rer bandernes he� eligheder

15


Mod slutningen af 2. Verdenskrig lykkedes det på dramatisk vis at få transporteret over 20.000 fanger fra tyske koncentrati-onslejre i sikkerhed i Danmark og Sverige med de hvide busser. I bogen Rednings-mænd fortæller forfa� eren Bo Lidegaard om Danmarkshistoriens største rednings-aktion. En aktion, der lykkedes mod alle odds midt i krigens sidste voldsomme krampetrækninger. Og en aktion, der kunne lade sig gøre, fordi frivillige var klar til at sæ� e deres egne liv på spil.

Bo Lidegaard, hvad er det vigtigste ved denne bog? »Det er fortællingen om, hvad almin-delige mennesker kan udre� e, når de beslu� er at handle sammen, og når de er forenede om stærke værdier, der er rodfæstet i samfundet. Samtidig viser historien også, at selv en humanitær redningsaktion løber ind i moralske problemer og kun kan gennemføres, hvis dem, der står bag, er villige til at træff e forfærdelige valg. Redningsmændene kunne ikke udre� e det gode, hvis de ikke også ville tage ansvar for ting, ingen bør tage ansvar for, og hvis de ikke ville omgås og forhandle med krigsforbrydere og brutale lejrkommandanter«.

Hvorfor er det fortsat så relevant at fortælle netop denne historie? »Fordi vi også i dag mange steder i verden står over for lignende konfl ikter, hvor vi gerne vil gøre det gode, men har svært ved at forlige os med, at det også kan betyde, at vi kommer nær det onde. Og fordi det er vigtigt at huske, hvad det civile samfund kan udre� e, selv i en situation, hvor der ikke er nogen regering, ikke nogen fri pres-se og i det hele taget ikke de autoriteter, vi er vant til. Her er det hverken regeringen eller modstandsbevægelsen, der træder i karakter, men embedsmænd, sygeplejer-sker, chauff ører, læger og mekanikere«.

Får vi aldrig nok af at høre om 2. Verdenskrig? »I hvert fald ikke foreløbig. Krigen og besæ� elsen bliver ved med at fascinere, fordi mange af de situationer og konfl ik-ter, som vi kender også fra vores hverdag, her var sat på spidsen i skæbnesvangre valg mellem liv eller død. På den måde bliver besæ� elsen en tid, vi kan spejle vores egen tid og os selv i – og det bliver vi aldrig træ� e af. Problemet er, når vi kun ser os selv der i spejlet og tror, at vi fi nder svar på nutidens store spørgsmål ved at se tilbage på krigen og udlede den ene eller den anden konklusion«.

Som historiker og ekspert på området er det let at forstå, at du brænder for emnet. Men som chefredaktør på Politi-ken – hvordan får du tid til at skrive? »Gode historier fascinerer mig. Når jeg ikke selv kan forstå, hvordan noget kan gå til, undersøger jeg det. Bogen er en fortælling om det, jeg har fundet ud af ved at læse beretninger fra dem, der var med, og som blev reddet, og ved at læse, hvad andre har skrevet. Når noget er spændende nok, fi nder man le� ere tiden og lysten til at fortælle historien. De� e er en bog, der kan læses af alle, som kan lide en god historie«.

Redningsmænd er spændende læsning for folk, der vil forstå, hvordan i alverden det kunne lykkes nogle få hundrede frivillige at vriste fanger ud af de tyske kz-lejre under 2. Verdenskrig. Forfa� er Bo Lidegaard fortæller, hvad det er for en bog, han har skrevet

Som historiker og ekspert på området er det let at forstå, at du brænder for emnet. Men som chefredaktør på Politi-ken – hvordan får du tid til at skrive? »Gode historier fascinerer mig. Når jeg ikke selv kan forstå, hvordan noget kan gå til, undersøger jeg det. Bogen er en fortælling om det, jeg har fundet ud af ved at læse beretninger fra dem, der var med, og som blev reddet, og ved at læse, hvad andre har skrevet. Når noget er spændende nok, fi nder man le� ere tiden og lysten til at fortælle historien. De� e er en bog, der kan læses af alle, som kan

INTERNATIONAL BESTSELLER

Den dramatiske historie om de hvide busser

I oktober 1943 lykkedes det langt hovedparten af de dan-ske jøder at fl ygte til Sverige. Hvordan gik det til, og hvorfor valgte langt de fl este danskere at hjælpe deres landsmænd på fl ugt? Landsmænd er medrivende og bevægende. Samtidig viser den, hvor af-gørende fællesskabet mellem forskellige befolkningsgrupper er i et demokratisk samfund.

I oktober 1943 lykkedes det langt hovedparten af de dan-ske jøder at fl ygte til Sverige. Hvordan gik det til, og hvorfor valgte langt de fl este danskere at hjælpe deres landsmænd på fl ugt? medrivende og bevægende. Samtidig viser den, hvor af-gørende fællesskabet mellem forskellige befolkningsgrupper er i et demokratisk samfund.

Også af Bo

Lidegaard

Foto: Les Kaner

♥ ♥ ♥ ♥ ♥”Historikeren Bo Lidegaard fortæller fl ot den

store historie om den forbløff ende og komplicerede skandinaviske redning af

fanger fra Hitlers koncentrationslejre.”

POLITIKEN – CLAUS BUNDGÅRD CHRISTENSEN, LEKTOR PÅ INSTITUT

FOR KULTUR OG IDENTITET, RUC.

� � � � �JYLLANDS-POSTEN

"Lars Tvede har med sin 2015-udgave af Kriser, krak og kaviar begået endnu en fremragende bog. Den varmeste anbefaling med herfra." PROINVESTOR.COM, HELGE LARSEN

VI UDVIDER HORISONTEN TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfa� ere og journalister med et særligt indgående kend-skab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte a� raktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.

Glæd dig til ny gysende god sommerkrimi

DØDVÆGTELSEBETH EGHOLM


Glæd dig til ny gysende god sommerkrimi

DØDVÆGTUnder en storm i Middelhavet mellem Malta og søsterøen Gozo kæntrer en fl ygtningebåd fra Libyen. Dicte og kæresten Bo er på vej til Gozo med et hold fotoelever og bliver vidner til katastro-fen. Mønstereleven Natasha klikker løs, indfanger både færgens søsyge passagerer, de døde afrika-nere i havet og overraskelsen: liget af en ung, hvid kvinde, der fl yder i bølgerne.

Da Bo og Natasha senere forsvinder, kæder Dicte det sammen med Natashas fotos. En af færgens passagerer ligner nemlig til forveksling den døde kvinde i havet. Hvem er de to identiske piger? Og hvorfor skulle den ene dø?

til ny gysende god sommerkrimi

DØDVÆGTUnder en storm i Middelhavet mellem Malta og søsterøen Gozo kæntrer en fl ygtningebåd fra Libyen. Dicte og kæresten Bo er på vej til Gozo med et hold fotoelever og bliver vidner til katastro-fen. Mønstereleven Natasha klikker løs, indfanger både færgens søsyge passagerer, de døde afrika-nere i havet og overraskelsen: liget af en ung, hvid kvinde, der fl yder i bølgerne.

Da Bo og Natasha senere forsvinder,

passagerer ligner nemlig til forveksling den døde kvinde i havet. Hvem er de to identiske piger? Og hvorfor skulle den ene dø?

UDKOMMER 1. AUGUST

Foto: Les Kaner

Sommerens bedste bøger - Politikens Forlag

Documents

Transcript of Sommerens bedste bøger - Politikens Forlag