Solrødgård Klima- og Miljøpark · 1.0 15. maj 2019 Ikke teknisk resumé SHC, TBC. KNRD UVA,...

http://projects.cowiportal.com/ps/A038522/Documents/3%20Projekt%20dokumenter/Revideret%20VVM/Ikke%20teknisk%20resume/A038522_Ikke%20teknisk%20resum

e_1.0.docx

ADRESSE COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF +45 56 40 00 00

FAX +45 56 40 99 99

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. DOKUMENTNR.

A106944 005

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

1.0 15. maj 2019 Ikke teknisk resumé SHC, TBC. KNRD UVA, TBKR, JOKC JOKC

INDHOLD

1 Indledning 2

2 Projektbeskrivelse og miljøstatus 3

2.1 Baggrund for valg af projektforslag 7

2.2 Miljøstatus 8

3 Miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger 8

3.1 Afgrænsning 8

3.2 Miljøvurderingsmetode 9

3.3 Referencescenarie (0-alternativ) 9

3.4 Grundvand 9

3.5 Overfladevand 10

3.6 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna 11

3.7 Natura 2000-væsentlighedsvurdering og bilag

IV-arter 12

3.8 Trafikale forhold 15

3.9 Befolkning og menneskers sundhed 15

3.10 Luft og klima 16

3.11 Landskab 16

3.12 Kulturarv 16

4 Afværgeforanstaltninger og overvågning 17

5 Sammenfatning og konklusion 17

HILLERØD FORSYNING

SOLRØDGÅRD KLIMA- OG

MILJØPARK

IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØKONSEKVENSRAPPORT


e_1.0.docx

2 SOLRØDGÅRD KLIMA- OG MILJØPARK

1 Indledning

I takt med byudviklingen i Hillerød Kommune er der behov for at øge kapacite-

ten på Hillerød Forsynings renseanlæg og genbrugsplads. Hillerød Kommune

vedtog derfor i 2015 en ny lokalplan og gav VVM-tilladelse for Energi-, Klima- og

Miljøcenter Solrødgård. Her skulle renseanlæg, genbrugsplads, et nyt kraftvar-

meværk og en administrationsbygning til forsyningen samles på ét areal syd for

Hillerød. Lokalplanen blev imidlertid påklaget, og efter mere end to års behand-

lingstid blev plangrundlaget underkendt. Store dele af projektet var i mellemti-

den blevet udført (Figur 1).

Denne miljøkonsekvensrapport erstatter den tidligere miljøvurdering og VVM.

Miljøkonsekvensvurderingerne omfatter således miljøpåvirkninger af anlæggelse

og drift af et projekt, som stort set er gennemført, hvad angår bygninger. Siden

2015 er der desuden kommet nye lovkrav ift. målopfyldelse af vandplanerne ved

vedtagelsen af indsatsbekendtgørelsen. Dette har medvirket til at rensekravene

til renseanlægget er blevet skærpet og fordelingen af udledningen mellem Pøle Å

og Havelse Å er blevet optimeret. Det nye projekt reducerer således nærings-

stofbelastningen af Roskilde Fjord og Arresø markant i forhold til såvel de nuvæ-

rende forhold som det tidligere anmeldte projekt. Desuden er der kommet en

række andre ændringer til projektet i forhold til det tidligere vurderede projekt.

Ændringerne af projektet er følgende:

› Ændret fordeling af udledningen mellem Pøle Å og Havelse Å

› Skærpede krav til rensning for næringsstoffer

› Etablering af et vådområde designet til næringsstofreduktion på Solrødgård

› Etablering af et parkeringsareal for skraldevogne lige nord for genbrugs-

pladsen

› Etablering af nyt vandværk nord for skraldevognsparkeringen

› Etablering af en drikkevandsprøveboring ved Freerslev Hegn samt råvands-

ledning til vandværket på Solrødgård

› Nedlæggelse af kildepladser og vandværk ved Stenholt

› Nedlæggelse af vandværket i Frederiksgade

› Trykledninger mellem Solrødgård – Munkeengen – Hillerød Centralrensean-

læg på Kirsebær Allé

› Reservation af den nordlige del af arealet til solfangeranlæg (dette vil dog

ikke indgå i projektet, men kun i lokalplanen)

› Geotermi-varmeanlæg og kraftvarmeværk udeladt af projektet.

Dette er et ikke-teknisk resumé af miljøkonsekvensrapporten af det tilrettede

projekt, som i dag blot hedder Solrødgård Klima- og Miljøpark, da energikompo-

nenten er taget ud.

SOLRØDGÅRD KLIMA- OG MILJØPARK 3

http://projects.cowiportal.com/ps/A038522/Documents/3 Projekt dokumenter/Revideret VVM/Ikke teknisk resume/A106944_Ikke teknisk resume_1.0.docx

Figur 1 Oversigt over området i maj 2017. Renseanlægget under opførelse i for-

grunden og genbrugsplads og vådområde i baggrunden. Lyngevej løber i

billedets højre side.

2 Projektbeskrivelse og miljøstatus

Projektet

Projektområdet for Solrødgård ligger syd for Hillerød by, og placeringen ses på

Figur 2. Figuren viser det samlede projekt med det eksisterende renseanlæg,

den gamle genbrugsstation og trykledningerne. Det er disse trykledninger, der

skal forbinde det nye renseanlæg på Solrødgård med udløbsbygværket/pumpe-

stationen ved Munkeengen og Hillerød Centralrenseanlæg (HCR) på Kirsebær

Allé. Det nye renseanlæg kaldes Hillerød Centralrenseanlæg Syd (HCRSyd). I

miljøkonsekvensvurderingen ansøges om udledning af ca. 89.000 PE.

Etablering af den nye Klima- og miljøpark betyder samtidig, at en række andre

anlæg nedlægges. Anlæggene vil ikke nødvendigvis blive fjernet, men funktio-

nerne vil ophøre, og spildevand og vand vil i stedet blive ledt til de nye anlæg på

Solrødgård. Følgende anlæg nedlægges:

› Hillerød Centralrenseanlæg (HCR)

› De fire mindre renseanlæg i Gadevang, Uvelse, Hammersholt og Nørre Her-

lev

› Genbrugsstationen på Rønnevangs Allé

› Vandværket med tilhørende boringer ved Stenholt

› Vandværket i Frederiksgade.


e_1.0.docx


Figur 2 Oversigtskort over Solrødgård samt de øvrige anlæg omfattet af denne

miljøkonsekvensvurdering. De violette markeringer viser anlæg, der ned-

lægges. HCR står for Hillerød Central Renseanlæg.

Det samlede projekt består af de elementer på Solrødgård, som er beskrevet

nedenfor og vist på Figur 3 :

› Genbrugsstation. Den nye genbrugsstation indrettes, så bl.a. tung trafik

og personbiler holdes adskilt.

› P-anlæg til skraldebiler. Nord for genbrugspladsen etableres et parke-

ringsareal med plads til otte skraldebiler. Skraldebilerne kører fra pladsen

om morgenen og holder parkeret på området om natten.



› Prøveboringer ved Freerslev. Øst for Freerslev etableres en prøveboring,

hvor der foretages en prøveboring på 7.000 m³ grundvand med henblik på

at undersøge mulighederne for en fremtidig kildeplads.

› Vådområde. Den nordlige del af området rummer et vådområde på ca. 6

ha. Vådområdet fungerer som enge, der kan oversvømmes ved kraftig regn

og på den måde forsinke regnvandet, før det løber ud i Havelse Å. En del af

vådområdet vil blive etableret som et såkaldt infiltrationsanlæg, der kan

fjerne næringsstoffer, før vandet når Havelse Å-systemet. I vådområdet er

der også etableret rekreative stier og fugletårn samt et Klima- og Miljøcen-

ter med fokus på læring og formidling.

› Vandværk. Når vandværket er fuldt udbygget, vil det have en kapacitet på

3 mio. m³ drikkevand pr. år. Vandværket skal modtage grundvand fra de

boringer, som er knyttet til vandværket i Frederiksgade. På sigt skal det

også modtage vand fra nogle nye kildepladser, der endnu ikke er planlagt.

› Renseanlæg. Det nye renseanlæg vil modtage sanitært spildevand og in-

dustrispildevand. Dette omfatter også for-renset spildevand fra bioteknolo-

giske virksomheder og spildevand til videre behandling fra det kommende

sygehus, Nyt Hospital Nordsjælland. Udledning af renset spildevand vil blive

fordelt mellem Havelse Å og Pøle Å. Havelse Å munder ud i Roskilde Fjord

ved Frederikssund Bredning, mens Pøle Å munder ud i Arresø, der har udløb

til Roskilde Fjord via Arresø Kanal ved Frederiksværk. Det vil sige, at vand

fra begge åer ender i Roskilde Fjord.

› Klima- og Miljøcenter. Klima- og Miljøcentret kommer til at indeholde ad-

ministrationsbygningen for Hillerød Forsyning samt et formidlingscenter.

› Herudover indrettes hele området med rekreative stier, fugletårn og andre

formidlingsmæssige tiltag (Figur 4).


e_1.0.docx


Figur 3 Situationsplan af Solrødgård-grunden.



Figur 4 Vådområde med board-walk over Slåenbækken. I baggrunden ses Hille-

rødmotorvejens forlængelse.

2.1 Baggrund for valg af projektforslag

I forhold til udledning af renset spildevand er der undersøgt en række projektal-

ternativer, hvoraf to er nærmere undersøgt i miljøkonsekvensrapporten. For-

skellen mellem projektalternativerne består dels i forskellige krav til rensning for

kvælstof og fosfor og dels i forskellig fordeling af det rensede spildevand mellem

Havelse Å og Pøle Å.

Det ansøgte projekt er valgt fordi det samlet set vurderes at have den mindste

miljøpåvirkning. Næringsstofbelastningen til både Arresø og Roskilde Fjord redu-

ceres og bidrager således til opfyldelse af miljømålene i vandområdeplanen. I

forhold til referencescenariet medfører det ansøgte projekt en samlet reduktion

af belastningen med ca. 36 % kvælstof og 3 % fosfor til Arresø og 24 % kvæl-

stof og 11 % fosfor til hele Roskilde Fjord.

Dette projekt vurderes derfor samlet set at bidrage positivt til opfyldelse af såvel

vandområdeplanernes mål og medvirke til, at den langsigtede målsætning i Na-

tura 2000-områderne om gunstig bevaringsstatus naturtyper og arter kan opfyl-

des.

Perspektiv

Det må forventes, at Hillerød Forsyning indenfor de næste tre år vil gå i gang

med at rense for medicinrester i spildevandet. Som sidegevinst til rensning for

medicinrester reduceres mængden af kvælstof, miljøfremmede stoffer og orga-

nisk materiale i spildevandet. Selvom der vil være behov for at rense mere spil-

devand, vil renseeffektiviteten øges, så påvirkningen af Arresø og Roskilde Fjord


e_1.0.docx


ikke bliver større af den grund. Disse ændringer er ikke medtaget i dette projekt

og vil skulle gennemgå en selvstændig vurdering ift. miljøvurderingsloven, når

der foreligger en beslutning.

Det samme gælder for vandindvindingen til det nye vandværk. I første omgang

vil det modtage vand fra de eksisterende kildepladser knyttet til Frederiksgade

Vandværk, men på sigt skal der findes nye kildepladser og så vil disse blive vur-

deret i forhold til miljøvurderingsloven.

2.2 Miljøstatus

Før anlægsarbejdet for Solrødgård blev sat i gang, blev området anvendt som

landbrugsareal og husede Materielgården Solrødgård, som var ejet af Hillerød

Kommune. Havelse Å krydsede projektområdets nordlige del, og Slåenbækken

løb langs dens vestlige kant. Projektområdet rummede desuden et stendige

samt skov og mose. Der var ingen væsentlige rekreative faciliteter i området.

Store dele af projektet er gennemført før medio 2018. Fællesvej og fællesstier

samt lyssignal er etableret, genbrugsstationen er taget i brug, og både rensean-

læg og Klima- og Miljøcenter er bygget færdige og nu under indkøring. Vådom-

rådet er etableret, men bliver kun vandfyldt ved store nedbørshændelser.

Figur 5 Ortofotos fra projektområdet. Til venstre ses området i sommeren 2012,

mens ortofoto fra foråret 2017 til højre viser projektet under etablering.

3 Miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger

3.1 Afgrænsning

Et stort projekt som dette kan påvirke miljøet på mange måder i større eller

mindre omfang. Denne miljøvurdering skal vurdere de miljøpåvirkninger, der po-

tentielt kan være væsentlige. Derfor har Hillerød Kommune den 1. maj 2018 af-

givet en udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold og



omfang. Her fremgik det, at en række miljøemner skulle undersøges i forhold til

mulige væsentlige miljøpåvirkninger.

Her fremgik det, at en række miljøemner skulle undersøges i forhold til mulige

væsentlige miljøpåvirkninger.

3.2 Miljøvurderingsmetode

Der anvendes følgende metode for vurderingerne:

› Ingen/ubetydelig påvirkning: Det vurderes, at der ikke er nogen påvirk-

ning af miljøet.

› Mindre påvirkning: Der vurderes en påvirkning af kortere varighed, eller

som vil være af lille omfang/berøre et begrænset område uden væsentlige

interesser.

› Moderat påvirkning: Der vurderes at være en påvirkning af længere va-

righed eller som vil være af større omfang/berøre et større område med

særlige interesser.

› Væsentlig påvirkning: Der vurderes at være en irreversibel påvirkning i

hele projektets levetid, i et stort område eller med væsentlige interesser.

Udover miljøpåvirkningerne er der foretaget en væsentlighedsvurdering af mu-

lige påvirkninger specifikt for Natura 2000-områder og beskyttede arter (listet i

Habitatdirektivets bilag IV). Natura 2000 væsentlighedsvurderingen har til for-

mål at vurdere, om der kan være en væsentlig påvirkning af udpegningsgrund-

laget og bevaringsmålsætningen for områderne. Her er der anvendt en to-trin-

skala uvæsentlig/væsentlig.

3.3 Referencescenarie (0-alternativ)

Vurderingerne er foretaget ved at sammenligne projektets påvirkninger med et

referencescenarie. Referencescenariet er den situation, hvor projektet ikke etab-

leres, enten fordi bygherre beslutter ikke at gennemføre det, eller fordi myndig-

heden ikke tillader det ansøgte projekt. I dette tilfælde vil det i realiteten be-

tyde, at Solrødgård nedrives og området reetableres som landbrugsareal. Den

gamle genbrugsstation på Rønnebær Allé tages i brug igen og driften fortsættes

på HCR samt renseanlæggene i Gadevang, Uvelse, Hammersholt og Nr. Herlev.

Ligeledes fortsættes indvindingen på vandværkerne i Stenholt og Frederiksgade.

Det vil sige, at vurderingen af miljøpåvirkningen af projektet er en vurdering af

forskellen mellem den situation, hvor projektet er realiseret og i fuld drift i 2045,

og den situation beskrevet ovenfor er fremskrevet til 2045.

3.4 Grundvand

Nedlukning af indvindingsboringerne ved Stenholt vil have en ubetydelig posi-

tiv påvirkning af grundvandsressourcen. Boringerne vil blive sløjfet, så de ikke


e_1.0.docx


kommer til at fungere som lodrette dræn med risiko for forurening af grundvan-

det.

Prøveboringerne ved Freerslev medfører ingen påvirkninger af grundvand, da

den indvundne mængde er meget begrænset.

Påvirkningerne på grundvand i sig selv vurderes at være ubetydelige og posi-

tive.

3.5 Overfladevand

Næringsstofbelastning

Det ansøgte projekt vil reducere den samlede næringsstofbelastning til Roskilde

Fjord 37 % kvælstof og 25 % fosfor til Roskilde Fjord i forhold til referencesce-

nariet. Projektforslaget vil således bidrage positivt til målopfyldelsen af vandom-

rådeplanerne for Roskilde Fjords ydre del.

For Arresø vil kvælstoftilførslen blive reduceret med 36%, mens fosforudlednin-

gen reduceres med 3% i forhold til referencescenariet. Reduktionen i kvælstof-

belastningen til Arresø vurderes at forbedre lysgennemtrængeligheden i søen og

dermed forbedre vandkvaliteten i Arresø.

I forhold til målene i vandområdeplanerne for Roskilde Fjords ydre del og Arresø

indebærer det ansøgte projekt en væsentlig positiv påvirkning.

Udtørring af vandløb

Slåenbækken Ved lukning af Hammersholt Renseanlæg vil der ske en reduktion af vandførin-

gen i Slåenbækken, hvorved vandløbet periodevis kan udtørre. Vandløbet tørrer

allerede i dag ud i tørre sommerperioder og påvirkningen vurderes derfor at

være moderat. Det skal bemærkes at den reducerede vandføring udelukkende

skyldes at der ikke tilføres spildevand og dermed er et led i at føre vandløbet til-

bage til dets naturlige tilstand.

Det er uklart om den reducerede vandføring i sig selv kan forhindre at vandløbet

på sigt kan opnå miljøkvalitetsmålet om en samlet god økologisk tilstand. Der vil

derfor blive foretaget overvågning af vandløbet og afværgeforanstaltning etable-

res. Afværge vil ske i form af kompensationspumpning i tørre perioder, således

vil der ingen påvirkning være som følge af ophør af vandtilførsel fra rensean-

lægget.

Gadevangsrenden Ved ophør af udledningen af spildevand fra Gadevang Renseanlæg vil vandløbet

løbe tør i sommerperioden. På grund af forholdende ved vandløbet vil nedbøren

derfor i høj grad nedsive i stedet for at løbe af som overfladevand. Derfor må

det formodes at være vandløbets naturlige tilstand at være tørlagt i perioder på

det øvre stræk og dermed en ubetydelig påvirkning. Efter Bregnemosen for-

ventes vandløbet at være permanent vandførende også efter Gadevang rense-

anlæg er nedlagt.



Tabel 1 Opsummering af påvirkninger af overfladevandsforekomster

Vandområde Anlægsfase Driftsfase uden afværge

Roskilde Fjord Ingen Positiv

Arresø Ingen Positiv

Strødam, Solbjerg og Al-

sønderup Enge

Ingen Positiv

Havelse Å Ubetydelig - Ubetydelig

Pøle Å Ubetydelig - Ingen

Slåenbækken Ingen Moderat

Gadevangsrenden Ingen Ubetydelig

3.6 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna

De lokaliteter med naturværdi, som forventes at blive påvirket, ligger ved Sten-

holt Mølle og omkring Slåenbækken. Påvirkningerne for det ansøgte projekt vur-

deres at være:

I driftsfasen vil der være følgende påvirkninger:

› Positiv påvirkning af naturværdierne ved Stenholt Mølle

› Risiko for mindre påvirkning af naturværdierne ved etablering af vandled-

ninger

› Ubetydelig påvirkning af naturværdierne omkring Slåenbækken.

› Ingen påvirkning af naturarealer langs Pøle Å og Havelse Å.

Ved Stenholt Mølle er der en positiv påvirkning pga. mindre stigninger i grund-

vandsstanden til gavn for områdets våde naturarealer.

Ved Slåenbækken vil lukningen af Hammersholt Renseanlæg medføre lavere

vandstand i vandløbet, der kan medføre en mindre påvirkning af de våde natur-

arealer langs vandløbet.

Samlet set er det vurderet, at der ikke vil forekomme væsentlige påvirkninger af

biologisk mangfoldighed, flora og fauna, men at projektet vil gøre en positiv

forskel i forhold til referencescenariet, pga. forbedrede økologiske forhold i Ros-

kilde Fjord, Arresø og de tre engsøer.

Hvis nye spildevandsledninger og drikkevandsledninger placeres indenfor eller

nær naturområder, kan der forekomme påvirkninger af områdets tilstand. Når

ledningernes placering fastlægges, forsøger man derfor i videst mulige omfang

at anlægge dem langs veje og gennem landbrugsarealer. Der er dog risiko for en

mindre påvirkning.


e_1.0.docx


Tabel 2 Opsummering af påvirkninger af naturområder i anlægs- og driftsfasen.

Naturområde Anlægsfase Driftsfase

På Solrødgård Ingen Ubetydelig

Langs Havelse Å Ingen Ingen

Langs Pøle Å (inkl. Strø-

dam, Solbjerg og Alsønde-

rup Enge)

Ingen Ingen

Langs Slåenbækken Ingen Ubetydelig

Ved Stenholt Mølle Ingen Positiv

Ved Freerslev Ingen Ingen

Langs trykledninger Mindre Ingen

Figur 6 Bæverspor ved Pøle Å

3.7 Natura 2000-væsentlighedsvurdering og bilag IV-

arter

Som led i miljøkonsekvensvurderingen er der foretaget en Natura 2000-væsent-

lighedsvurdering af projektets potentielle påvirkninger på Natura 2000-områder.

Det rensede spildevand fra Solrødgård skal udledes gennem Havelse Å og Pøle Å

for til slut at ende i Roskilde Fjord. Havelse Ås udløb ligger i en del af Roskilde

Fjord, der er udpeget som Natura 2000-område. Pøle Å løber mod nord gennem

Strødam Engsø, Solbjerg Engsø, Alsønderup Enge og Arresø, der alle er udpeget

som Natura 2000-område (se kortet Figur 7).



I det følgende gennemgås vurderinger af den ansøgte projektets potentielle på-

virkninger på Natura 2000-områderne N133 (Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og

Snævret Skov, N134 (Arresø, Ellemosen og Lille Lyngby Mose) og N136 (Ros-

kilde Fjord og Jægerspris Nordskov (N136).

Figur 7 Natura 2000-områder i nærheden af Solrødgård.

Det ansøgte projekt vil medføre en positiv påvirkning af Natura 2000-område

N133 (Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov), da vandindvindingen

ved Stenholt ophører.

Kvælstofbelastningen af Arresø og de tre engsøer reduceres, hvilket vurderes at

have en positiv påvirkning af N134 (Arresø, Ellemosen og Lille Lyngby Mose).

Herudover har reduktionen i kvælstoftilførsel en afledt positiv effekt på flere fug-

learter på udpegningsgrundlagene.

Projektet bidrager herudover positivt til forbedring af udpegningsgrundlaget for

den ydre del af Roskilde Fjord (N136) ved at reducere kvælstof- og fosfortilførs-

len betragteligt. Dette vil have en positiv indflydelse på naturtypen sandbanke


e_1.0.docx


og bugt i Roskilde Fjord. Det ansøgte projekt bidrager således positivt til målop-

fyldelse for N136 ved at reducere kvælstoftilførslen i Roskilde Fjord.

Bilag IV arter Projektet vurderes ikke at medføre en væsentlig direkte eller indirekte påvirk-

ning af bilag IV-arter, som måtte forekomme i de påvirkede områder. Under-

søgte bilag IV arter omfatter bl.a. arterne sumpvindelsnegl og bæklampret samt

af en del fuglearter i Arresø såsom isfugl, rørdrum og fiskeørn.

Samlet vurdering Det ansøgte projekt har samlet set en positiv påvirkning på naturtyper og arter

i Natura 2000-områderne N133, N134 og N136 og har dermed ingen væsentlig

påvirkning af Natura 2000-områdernes integritet.

Figur 8 Kredsende havørne over Arresø. Havørn er en del af udpegningsgrundlaget

for både fuglebeskyttelsesområde F105 Roskilde Fjord og F106 Arresø.



Figur 9 Strødam Engsø set fra fugletårnet.

3.8 Trafikale forhold

Solrødgårds placering syd for Hillerød er velegnet til at modtage og afvikle tra-

fik, da der er god adgang til det overordnede vejnet. Desuden har den nye pla-

cering en gavnlig effekt i det industriområde, hvor den tidligere genbrugsplads

lå, og hvor trafikbelastningen nu er reduceret.

Der er målt ca. 350.000 besøg til Solrødgård om året, hvilket har medført en be-

tydelig stigning i trafikken på en delstrækning af Lyngevej samt mindre stignin-

ger på Roskildevej og Overdrevsvejen. Der er også målt en øget belastning på

det signalregulerede kryds mellem disse veje.

Samlet set vurderes påvirkningerne på de trafikale forhold at være moderat

med både positive effekter i området omkring den tidligere genbrugsstation og

negative effekter som følge af øget trafik omkring Solrødgård.

3.9 Befolkning og menneskers sundhed

Anlægsarbejdet har ikke haft betydelige negative miljøeffekter for befolkningens

sundhed eller for friluftslivet i området.

Placeringen af Solrødgård i det åbne land har positive miljøeffekter i forhold til

befolkningens sundhed som følge af, at trafikken og emissionerne fra de tidli-

gere anlæg flyttes til mere åbne arealer. Renseanlægget er desuden designet

således, at lugtgener er fjernet ved, at det er overdækket og alt luft fra anlæg-

get renses gennem et filter. Projektet bibringer desuden nye rekreative mulighe-

der til området med stier, fugletårn, besøgscenter mv og fastholder desuden den


e_1.0.docx


dobbeltrettede cykelsti langs Lyngevej. Miljøpåvirkningen af befolkningen, men-

neskers sundhed og rekreative interesser vurderes derfor at være ubetydelig i

både anlægs- og driftsfase.

3.10 Luft og klima

Overordnet set er det vurderet, at en udflytning af renseanlæg og genbrugssta-

tion vil have en relativt lille påvirkning på den lokale luftkvalitet i det nye pro-

jektområde. Det skyldes, at forureningsbidraget fra de nye anlæg er begrænset

samtidig med, at de er placeret på åbne arealer, hvor udledninger har let ved at

sprede sig. Desuden har udflytningen fra bynær beliggenhed til det åbne land

medført, at emissionskilderne er bragt på længere afstand af de beboede områ-

der, samtidig med at lugtgener fra renseanlægget er fjernet. Den ændrede pla-

cering har således en positiv indvirkning på den lokale luftkvalitet, hvor rensean-

læg og genbrugsplads tidligere lå.

Den delvise nedgravning af renseanlægget vil desuden reducere den effekt, som

emissionerne har på det nye boligområde Favrholm mod øst. Samlet set vurde-

res det, at påvirkningen på luft og klima er mindre.

3.11 Landskab

Mens anlægsarbejdet stod på, blev landskabsoplevelsen påvirket af maskiner og

stor aktivitet i et ellers roligt område. Anlægsfasen var af midlertidig karakter og

vurderes ikke at have medført væsentlige virkninger.

I udformning af projektet er der gjort meget for at indpasse bygninger, anlæg,

vådområder, terrænforhold, byggeri og beplantning i landskabet. Der er foreta-

get ganske omfattende terrænændringer bl.a. i forbindelse med etablering af

vådområdet. Karakteren af landskabet har ændret sig fra et landbrugslandskab

til et teknologilandskab med landskabelige værdier. Projektområdet er på mange

måder velvalgt, da landskabsoplevelsen allerede her er påvirket af nærheden til

veje, vindmøller og højspændingsmaster. Projektet har også forbedret tilgænge-

ligheden og øget oplevelsesmulighederne i landskabet.

Projektets påvirkning vurderes at være moderat. Det skyldes, at det trods ar-

bejdet med at indpasse projektet i det nuværende landskab er en stor ændring

af landskabets udseende.

3.12 Kulturarv

I forbindelse med anlægsarbejde, bearbejdning af terrænforhold og midlertidig

sænkning af grundvandsstanden har der været risiko for, at arkæologiske fund

og kulturlag blev ødelagt. Kendskabet til fortidsfund i projektområdet var forud

for etableringen begrænset, og der blev derfor gennemført arkæologiske forun-

dersøgelser.

I forbindelse med forundersøgelserne blev Favrholms gamle vandmølle og en

hidtil ukendt vandmølle ved Havelse Å udgravet. Det er planen, at bygningsde-

lene på sigt formidles på besøgscenteret, så besøgende kan få viden om vand-

møllen og de tidligere aktiviteter i området. Det beskyttede stendige inden for



selve projektområdet er bevaret i sin fulde udstrækning, men to eksisterende

gennembrydninger er udvidet med ca. 3-4 m. Da der er tale om udvidelse af ek-

sisterende gennembrud, og da diget fortsat er at finde i dag, vurderes det at

være en mindre påvirkning.

4 Afværgeforanstaltninger og overvågning

Som det fremgår af konklusionerne ovenfor, er der ikke vurderet væsentlige ne-

gative eller væsentligt positive påvirkninger for de undersøgte miljøemner. Imid-

lertid foreslås følgende afværgeforanstaltninger vedrørende overfladevand og

trafik:

› Vilkår om sikring af vandmiljøet i forbindelse med uheld skal indarbejdes i

en beredskabsplan for hver tilladelse.

› Der skal etableres oversvømmelsessikring af badmintonhallen ved Frede-

riksborg Centret i form af en lav jordvold, samt ved boligforeningen ved

Amtsmandsvej (er gennemført i 2017).

› Som konsekvens af den manglende vandføring i Slåenbækken gennemføres

der overvågning af vandløbet og afværgeforanstaltning etableres. Afværge

vil ske i form af kompensationspumpning i de perioder, hvor vandføringen

kommer under 4 liter/s målestation ved Lyngevej.

› Der er gennemført en omlægning af det signalregulerede kryds ved Lynge-

vej / Roskildevej / Overdrevsvejen.

› Der er etableret trafiksikre løsninger for cyklister på Lyngevej ved krydsning

af indkørslerne til Solrødgård.

5 Sammenfatning og konklusion

Helt overordnet har etableringen af Solrødgård en række positive konsekvenser

for overfladevand, naturtyper og arter. Der er omvendt nogle negative konse-

kvenser for trafik, befolkning, luft og klima, landskab og kulturarv. Men i de til-

fælde, at de måtte være moderate eller væsentlige, er eller vil de blive afvær-

get.

Det tilpassede hovedforslag vurderes at være den løsning med den mindste mil-

jøpåvirkning. Det har følgende årsager:

› Det tilpassede hovedforslaget bidrager positivt til opnåelse målsætningen i

vandområdeplanen for Roskilde Fjord ved at reducere næringsstofbelastnin-

gen med 8,2 tons kvælstof per år og 293 kg fosfor per år i forhold til refe-

rencescenariet. Det svarer til 78% af indsatsbehovet for kvælstof og 98% af

indsatsbehovet for fosfor i Isefjorden og Roskilde Fjord.

› Det tilpassede hovedforslag reducerer næringsstofbelastningen til Arresø

markant med en reduktion på ca. 12,4 tons kvælstof årligt.

Solrødgård Klima- og Miljøpark · 1.0 15. maj 2019 Ikke teknisk resumé SHC, TBC. KNRD UVA,...

Documents

Transcript of Solrødgård Klima- og Miljøpark · 1.0 15. maj 2019 Ikke teknisk resumé SHC, TBC. KNRD UVA,...