Sognets handelsliv begyndteaf KAT KNUDSEN

Vi oplever i disse år, at en række akti-viteter i sognene fejrer 100 års jubilæ-um. Det er vel ikke så mærkeligt, fordet er jo frugten af den grokraft, derudvikledes i perioden fra ca.1875 tilårhundredskiftet.

Landbrugets, og dermed hoveder-hvervets, produktionsomlægning ogændrede markedsforhold stillede andrekrav til fordeling af kræfterne. Derblev brug for en forædlingskæde, somførte afsætning med sig, og som skabte

et ændret forbrugsmønster og en øgetvareudveksling.

Vi kender den traditionelle oprems-ning af mejeriers, slagteriers, lokalfor-eningers og brugsforeningers dannel-se. Byggeri af forsamlings- og mis-sionshuse og landsbyernes vokseværk.

30 bosteder og 250 sjæle uar alt

Skovlund er ingen undtagelse i dettenetværk af sogneliv. Men der er taleom et ungt sogn. Fæstebønderne iSkovlund var blandt de sidste derkøbte sig fri af >Nørholm<, og derforbegyndte udvilingen sent, men til gen-gæld skete den med voldsom hast.

I årene fra 1855 til ca. 1890 blev derbygget ca. B0 nye gårde i sognet. Op-rindelig fandtes der 29 hovedgårde,hvoraf de 25 blev frikøbt i den nævnteperiode og udstykket af de nye selv-eierbønder.

Mølby Kro, huor denførste købmandsbutik ind-

rettedes.

Indtil 1864 måtte godtfolk på Skov-lundegnen foretage deres indkøb iAnsager, eller tage den endnu længerefodtur til købstaden Varde. Der fand-tes ikke nogen bebyggelse, der kunnekaldes for by på den tid - ingen huse -og på landet kun ca. 30 bosteder. Enskole blev i 7844 rejst på Mølby mark.250 var hele sognets tal på indvånere.

En kro ued en landeuej

I 1864 blev landevejen fra Yarde førtfrem, og Mølby kro blev bygget. ->Ingen landevej uden kroer ... Intetliv uden fest<. - Folk havde brug forsteder, hvor de kunne få brød og hav-re, mjød og vand til sig og hestene.

Postvognen skiftede heste i MølbyKro, hvortil postkontoret blev hen-lagt. (Havde indtil kroens opreftelse

Skoulund Brugsforenings før*e tilholdssted(Mellenuej).

haft hjemsted på >Mølbygård<, hvor-fra kroen blev udstykket).

Kromanden oprettede tillige et han-delssted med et nødtørftigt udbud afdagligvarer. - Købmandsbutikken varkommet til sognet.

Sådan fortsatte handelen indtil1884, hvor kromanden solgte kroenog flyttede til >Løkkegård< (Rowigvejnr. 1). Med sig bragte han købmands-handelen, som fortsatte herfra i noqleår.

Brugsen bleu bygget

I 1887 havde andelstanken levet ipraksis i Skovlund i 4 år, idet man alle-rede i 1883 byggede et andelsmejeri.Der var, som før næynt, blevet byggetgårde. Folketallet var nu mere end for-doblet på,25 ir og skolen var flyttet tildet sted. der kom til at hedde Skov-lund by. Møllen var flyttet fra Rotvig-gaard til byen og småhåndværk havdebegyndt at slå sig ned.

40

Vareindkøbsforenin gen blev dannetsom et andelsselskab. Den begyndte ilejede lokaler og var tilsluttet Ringkø-bing Amts Vareindkøbsforening. For-eningen oprettedes under navnet Ans-ager Vareindkøbsforening, idet den fiktilslutning af folk fra hele Ansager kir-kesogn.

I 1895 udskiltes den imidlertid tilen selvstændig forening i såvel Ans-ager som Skovlund, og i 1895 komforeningen til at hedde Skovlund Va-reindkøbsforening. Det hed den indtil1906, hvor man tilsluttede sig Fælles-foreningen for Danmarks Brugsfore-ninger under navnet Skovlund Brugs-forening. 1. februar 1988 fejrede manforeningens 100 års beståen. Jubilarenhar i tidens løb medvirket til at fyldeen plads i byens handelsliv.

Købmandsk ab og kræmmer-l<unnen (

Da brugsen kom, nedlagdeskøbmandshandelen på >Løkkegård<,men i 1906 kom der igen en købmandtil byen, som gennem 83 år har deltkundekronerne med brugsen og andrehandlende.

Der var nu gang i handelslivet.| 1906 stiftedes også Skovlund Lo-

kalforening, der nu, mange år senere,fortsætter sit growaresalg i sognet,men under andre vilkår og faner.

I årenes løb var handelslivet repræ-senteret ved allehånde gøremåI. Ja,selv en hattemager, en guldsmed ogbøssehandel har ernæret sig i den lilleby. Her foruden har selvfølgelig

skrædder, skomager, tricotagehandel,gartneri, møbelhandel, slagter, franskvask og strygning, haft sit udkomme -og mange andre former for Yareom-sætning har præget sognet, som dethar gjort det andre steder.

Højdepunktet for antal af butikker iSkovlund nåede man nok omkringslutningen af 3O'erne. Siden er detgået tilbage. I 1989 har sognet ca.

1000 indbyggere, heraf bor halvdelen

i byen i ce.240 huse. På landet er deromkring 130 bosteder, og handelslivetudgøres nu af ganske få forretninger,som kan tælles på mindre end to hæn-der. Hertil kommer naturligvis enhåndværkerstand, hvor fagene også erfærre end da hjulmand og bødker, - jasågar tækkemanden boede her.

Til historien skal føjes, at Skovlundi 53 år - fta 1979 tll7972 - varjernba-neby, også det skulle sognet opleve.

41