Små børn anbragt uden for hjemmet
description
Transcript of Små børn anbragt uden for hjemmet
Små børn anbragt uden for Små børn anbragt uden for hjemmethjemmet
Forløbsundesøgelsen af anbragte børn. 1. Dataindsamling
Egelund, Hestbæk & Andersen
Socialforskningsinstituttet 2
ForskningsspørgsmålForskningsspørgsmål
1. Hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer er børnene udsat for på hvilke tidspunkter i deres opvækst?
2. Hvilke foranstaltninger modtager børnene hvornår?
3. Hvordan udvikler børnene sig (fx ift. til social integration, psykisk og fysisk helbred, skole m.v.).
4. Hvordan kan forskellige udviklingsveje forklares i lyset af forskellige opvækstforhold og indsatser? Hvad udgør hhv. risiko og beskyttelse el. styrker barnets modstandskraft (resiliens)?
5. Hvad karakteriserer resiliente/modstandsdygtige børn?
Socialforskningsinstituttet 3
To sammenligningsgrupperTo sammenligningsgrupper
1. Samtlige knap 6.000 børn født i 1995 i SFI’s Børne-forløbsundersøgelse
2. Børn i socialt udsatte familier i SFI’s Børne-forløbsundersøgelse, dvs. familier som har mindst 2 ud af 3 karakteristika:
Forældrene hører til restgruppen (har ikke uddannelse ud over 10. klasse)
Forældrene er marginaliseret fra arbejdsmarkedet
Forældre lever ikke sammen længere
Socialforskningsinstituttet 4
Datakilder & opnåelseDatakilder & opnåelse
1. Interview med de anbragte børns forældre (mødre) – 57 pct.
2. Postspørgeskema til kommunale sagsbehandlere - 86 pct.
3. Postspørgeskema til anbringelsesstederne - 83 pct.
Socialforskningsinstituttet 5
Foredraget i dagForedraget i dag
1. En karakteristik af forældrenes situation
2. En karakteristik af børnenes situation
3. En karakteristik af sagsbehandlingen
Socialforskningsinstituttet 6
Barnets påvirkninger iflg. Barnets påvirkninger iflg. BronfenbrennerBronfenbrenner
Mikrosystemet: Det direkte samspil med andre: forældre, familie i.ø., kammerater, pædagoger, lærere m.v.
Mesosystemet: Samspillet mellem de personer, som barnet direkte selv har kontakt med, fx forældres samspil med slægten, med skolen osv.
Exosystemet: De nære omgivelser, lokalmiljøets udformning og serviceforsyning, institutioner m.v.
Makrosystemet: Bredere samfundsmæssige forhold, der har indvirkning på familien og dens liv, fx graden af ulighed og social eksklusion mv.
Socialforskningsinstituttet 7
Demografi IDemografi I
Over halvdelen af graviditeterne var ikke planlagt
Godt en fjerdedel fødte første barn i teenageårene
14 pct. af børnene kommer fra kernefamilier - 33 pct. fra sammenbragte familier
52 pct. kommer fra hjem med eneforsørgere (mest enlige mødre)
Socialforskningsinstituttet 8
Demografi IIDemografi II
En mindre gruppe har familiemæssigt turbulente liv. Barnet har levet i mindst tre forskellige familie-konstellationer, og/eller barnet har boet mere end fire forskellige steder
Stor sandsynlighed for, at barnet helt mister kontakten med den forælder, der er flyttet fra hjemmet
Socialforskningsinstituttet 9
Demografiske faktorerDemografiske faktorer
Forløbs-us anbragte
Sammen-lign.gr.
Børnefor-løbs-us.
Moren var teenager, da hun fik sit første barn (A) 28 21 Barnet var ikke planlagt (A) 59 23 12 Forælderen er eneforsørger (A) 52 33 12 Barnet uden kontakt med den fraflyttede forælder (A) 442 Moren har født fire eller flere børn (A) 27 3 Forælderen haft tre eller flere samlivspartnere (A) 12 6 1 En eller begge forældre er døde 7 1 Forælderen boet mere end tre steder (A) 42 Noter: 1) I 1995 blev 2% af samtlige børn født af teenagemødre (Cristoffersen, 1999).
2) Inklusive 7 pct., hvor forælderen er død.
Socialforskningsinstituttet 10
Sociale forholdSociale forhold
Halvdelen af de anbragte børns forældre har højst 9. klasse. Ca. hver femte er gået ud af 7. eller 8. klasse
Under en tredjedel af de anbragte børns forældre har en erhvervsuddannelse
Dvs. at syv ud af ti har ikke uddannelse ud over folkeskolen
Tre ud af fire forældre har ikke tilknytning til arbejds-markedet
Godt en fjerdedel er reelt udstødt som førtidspensionister eller langtidsledige
Socialforskningsinstituttet 11
Sociale forholdSociale forhold
Forælderen
Forløbs-us. an-bragte
Sam-men-lign.gr
Børnefor-løbs-us.
Skolegang mindre end 9. klasse 15 5 1 Ingen erhvervsuddannelse 70 81 13 Har i de seneste tre år haft ledig-hedsperioder eller slet ikke været erhvervsaktiv 58 48 8 Førtidspensionist 22 7 1 Årlig husstandsindkomst under 150.000kr. 37 20 2
Socialforskningsinstituttet 12
Forældrene var selv anbragt Forældrene var selv anbragt som børnsom børn
44 pct. af de anbragte børn har mindst en forælder, der selv har været anbragt uden for hjemmet under barndommen
Ca. 5-7 pct. af en fødselsårgang vil opleve at blive anbragt uden for hjemmet, flere drenge end piger
Socialforskningsinstituttet 13
HelbredHelbred
44 pct. af forældrene har en langvarig sygdom/handicap
Hyppigst forekommende er psykiatriske lidelser
For over en fjerdedel påvirker sygdommen altid eller ofte dagligdagen med barnet
21 pct. til læge inden for det seneste år for fx angst/dårlige nerver, depression, træthed, søvnproblemer eller følelse af ikke at kunne klare dagligdagens problemer
Socialforskningsinstituttet 14
HelbredHelbredsmæssige problemersmæssige problemer
Forløbs-us anbragte
Sammen-lign.gr.
Børnefor-løbs-us.
Forælderen har mindst én diagnose på langvarig syg-dom/handicap 44 3–7 Forælderen lider af psykia-trisk sygdom 13 Forælderen er psykisk ud-viklingshæmmet 2 Har det seneste år søgt læge for mindst tre psykiske symptomer 21 7 16
Socialforskningsinstituttet 15
Alvorlige sociale problemerAlvorlige sociale problemer
44 pct. har/har haft et stort forbrug af alkohol, hash, narkotika eller angstdæmpende/bero ligende medicin
For en tredjedel påvirker det store forbrug altid eller ofte deres hverdag med barnet (15 pct. af alle de anbragte)
Misbrug årsag til samlivsophør for dobbelt så mange (45 pct.) forældre til anbragte børn som forældre til jævnaldrende
Hos 40 pct. var vold medvirkende årsag til samlivsophør
Hos 10 pct. var kriminalitet medvirkende årsag
Socialforskningsinstituttet 16
Tunge sociale problemerTunge sociale problemer
Forløbs-us anbragte Forælderen har eller har haft et stort forbrug af alkohol, hash, narkotika eller angstdæmpende/beroligende medicin 44 Fysisk mishandling eller seksuelt overgreb er en grund til barnets anbringelse 7 Fysisk vold blandt de voksne er en grund til barnets an-bringelse 32 Forælderens kriminalitet er en grund til barnets anbringelse 5
Socialforskningsinstituttet 17
Fysisk og psykisk helbredFysisk og psykisk helbred
28 pct. af anbragte børn har diagnose på en langvarig sygdom/handicap.
Markant overhyppighed hvad angår psykisk udviklingshæmning, hyperaktive tilstande (DAMP/ADHD) og børnepsykiatriske lidelser.
53 pct. har en samlet problembelastning af en sådan grad, at det falder uden for normalområdet (adfærds-vanskeligheder, emotionelle/mere indadvendte psykiske problemer, hyperaktivitet og problemer i kammeratskabsrelationer).
Socialforskningsinstituttet 18
Barnets helbredBarnets helbred
Forløbs-us anbragte
Sammen-lign.gr.
Børnefor-løbs-us.
Barnet var adskilt fra forældrene en længere periode i det første leveår 24 - - Barnet har mindst én diagnose på alvorlig sygdom/handicap
28 23 13
Barnet har siden fødslen været indlagt mere end tre gange 9 8 3 Barnet er overvægtig efter BMI 14 13 11 Uden for normalområdet på den samlede SDQ-skala 53 26 9
Socialforskningsinstituttet 19
SkolegangSkolegang
45 pct. er allerede bagud som 7-8-årige ift. normalt skoleforløb
de klarer sig dårligere i de små klassers fag,
de har flere problemer i begyndelsen af skoletiden
de modtager flere støtteforanstaltninger til afhjælpning af problemerne,
de skilles hyppigere ud til specialundervisning (24 pct.)
23 pct. forventes ikke at kunne gennemføre et normalt skoleforløb
Socialforskningsinstituttet 20
SkolegangSkolegang
Forløbs-us anbragte
Sammen-lign.gr.
Børnefor-løbs-us.
Barnet er bagud i forhold til et normalt skoleforløb
45 37
24 Barnet kan ikke følge med i dansk 18 6 3 Barnet modtager specialundervisning 24 3 1 Barnet er ikke glad for at gå i skole 5 4 1 Barnet forventes ikke at kunne gennemføre et normalt skoleforløb
23
Socialforskningsinstituttet 21
Indikatorer på risici – forældreIndikatorer på risici – forældre
1. Hører til restgruppen og har ikke erhvervsuddannelse
2. Er marginaliserede på arbejdsmarkedet
3. Har en psykiatrisk diagnose
4. Har/har haft et misbrug
5. Har selv været anbragt uden for hjemmet som barn
Socialforskningsinstituttet 22
Belastningsgrad - forældreBelastningsgrad - forældre
mild belastning = 0-1 indikator
middel belastning = 2-3 indikatorer
svær belastning = 4-5 indikatorer
Socialforskningsinstituttet 23
Risikoindikatorer – børnRisikoindikatorer – børn
barnet har diagnose på en alvorligere sygdom eller et handicap
Barnet er bagud i skolen
Barnet ligger udenfor normalområdet på den samlede SDQ-skala
Barnet dyrker ikke fritidsinteresser
Socialforskningsinstituttet 24
Belastningsgrad – børnBelastningsgrad – børn
Mild belastning = Hvis børnene ikke er kende- tegnet af nogen indikatorer
Middel belastning = kendetegnet ved 1-2 indikatorer
Svær belastning = 3-4 indikatorer
Socialforskningsinstituttet 25
Dobbelte belastningerDobbelte belastninger
Barnets udsathed
Forælders udsathed I ringe grad (0) I middel grad
(1-2) I svær grad
(3-4) Total I ringe grad (0-1) 5 15 9 29 I middel grad (2-3) 12 32 9 53 I svær grad (4-5) 5 12 2 19 Total 22 59 20 101 Procentgrundlag = 329 Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af Børn anbragt uden for hjemmet (2003).
Socialforskningsinstituttet 26
Socialpolitiske perspektiver – Socialpolitiske perspektiver – børnenebørnene
Behov for særlig indsats:
psykiatrisk/psykologisk og medicinsk
skole- og indlæringsmæssigt
etablering af netværk
fritidsaktiviteter
Socialforskningsinstituttet 27
SagsbehandlingSagsbehandling
I 1/3 af sagerne er der ikke foretaget en undersøgelse jf. § 38 eller § 39.
9 ud af 10 sager har en handleplan
1/3 af anbringelsesstederne har ikke modtaget plan for barnets anbringelse
1/5 har en plan, der vurderes som et godt arbejdsredskab
Socialforskningsinstituttet 28
Tidlige indgrebTidlige indgreb
Over halvdelen af sagerne startet under morens graviditet, eller før barnet var 1 år.
Eksisterende klientskab i forvaltningen har givet anledning til tidlig opmærksomhed
En fjerdedel blev anbragt, da de var 0 eller 1 år gamle. Yderligere godt en femtedel bliver anbragt som 2-3-årige
I langt de fleste familier er grebet ind med foranstaltninger forud for anbringelsen
En fjerdel blev anbragt med tvang
Socialforskningsinstituttet 29
AnbringelsesårsagerAnbringelsesårsager
Begrundelser Sagsbehandlere Forældre Barnets adfærdsproblemer 29 20 Barnets psykiske problemer 18 15 Barnets skoleproblemer 4 1 Barnets fysiske sygdom/handicap 6 7 Barnets psykiske udviklingshæmning 7 11 Barnets kriminalitet 0 1 Procentgrundlag 495 329 Kilde: SFI’s Forløbsundersøgelse af anbragte børn.
Udvalgte begrundelser for anbringelsen knyttet til barnet
Socialforskningsinstituttet 30
AnbringelsesårsagerAnbringelsesårsager
Udvalgte begrundelser for anbringelsen knyttet til forældrene
Begrundelser Sagsbehandlere Forældre Fysisk mishandling af barnet 6 6 Forsømmelse/vanrøgt af barnet 39 17 Seksuelle overgreb mod barnet 1 3 Opdragelsesproblemer/konflikter barn-forældre 16 12 Konflikter mellem de voksne i hjemmet 24 17 Sociale forhold i hjemmet 24 16 Forældres psykiske problemer 41 32 Forældres misbrug 42 27 Forældres kriminalitet 6 5 Forældres fysiske sygdom/handicap 2 5 Forældres psykiske udviklingshæmning 12 3 Forældre fraværende 4 6 Procentgrundlag 495 329 Kilde: SFI’s Forløbsundersøgelse af anbragte børn.
Socialforskningsinstituttet 31
Anbringelsernes stabilitetAnbringelsernes stabilitet
Der har været truffet én anbringelsesbeslutning for godt 7 ud af 10 børn.
Knap 3 ud af 10 børn har været anbragt flere gange.
Knapt 1 ud af 10 børn er ”svingdørsbørn” m. tre eller flere anbringelsesbeslutninger
Godt halvdelen har kun været placeret ét sted.
Ca. en tredjedel har været placeret to steder, og 14 pct. har været på tre eller flere anbringelsessteder.
Socialforskningsinstituttet 32
7-8-åriges seneste 7-8-åriges seneste anbringelsessted. Procent anbringelsessted. Procent
Nuværende anbragte
Tidligere anbragte
Seneste anbringelsessted
i alt Alm. Familiepleje
66 37 60
Slægtspleje
6 5 6
Døgninstitution
20 49 27
Opholdssted
8 6 8
Andet
0 2 0
I alt
100 99 101
N
318 93 411
Antal uoplyste: 84.
Socialforskningsinstituttet 33
Selve anbringelsen Selve anbringelsen
Første anbringelsessted er for 44 pct. døgninstitution og for 47 pct. familiepleje
4 pct. anbringes i familiepleje hos slægten som første sted, og 2 pct. på et socialpædagogisk opholdssted
For over 9 ud af 10 børn forventer forvaltningen, at de skal være anbragt i flere år endnu eller gennem hele barndommen, til de fylder 18 år
38 pct. placeres også på deres andet anbringelsessted under institutionslignende former
Socialforskningsinstituttet 34
Etniske minoritetsbørn Etniske minoritetsbørn
I en fjerdedel af familierne udgør sproget til dels eller i høj grad en barriere for samarbejde med forvaltningen
På alle anbringelsessteder tales der dansk med børnene
6 ud af 10 anbringelsessteder gør ikke noget for, at barnet kan vedligeholde sit modersmål
Godt halvdelen af minoritetsbørnene kan uden problemer tale med deres forældre (resten uvante med at tale deres modersmål; har aldrig fået mulighed for at tilegne sig sproget)
For over 10 pct. af børnene ved forvaltningerne ikke, om de kan kommunikere med forældrene
Socialforskningsinstituttet 35
Socialpolitiske perspektiver på Socialpolitiske perspektiver på sagsbehandlingen Isagsbehandlingen I
Forberedelse og styring af anbringelsesforløbet skal styrkes
Behov for udvikling af nye foranstaltninger, ydelser og leverandører, bl.a. døgntilbud i nærmiljøet under familielignende former med langt tidsperspektiv
Mindske turbulensen i anbringelsesforløb
Opmærksomhed på det tværgående samarbejde
Styrke behandlingen af sager med etniske minoritetsfamilier