SLUTEVALUERING GÆLDSRÅDGIVNING · Overordnet er der ikke den store forskel på fordelingen på...

Slutevaluering af satspuljeprojekt om gældsrådgivning for udsatte borgere

1

Til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Dokumenttype

Rapport

Dato

April 2020

SLUTEVALUERING

GÆLDSRÅDGIVNING


2

1. Indledning 3

1.1 Læsevejledning 5

2. Konklusion 6

2.1 Forslag til indsatsmodel 8

3. Organisering af gældsrådgivning 12

3.2 En grundig og struktureret rekrutterings- og

træningsindsats sikrer kompetente rådgivere 14

3.3 Opsporing af borgere sikres ved et godt samarbejde på

tværs af kommunen og andre aktører 15

3.4 Trygge rammer og uafhængighed styrker borgernes tillid 17

3.5 Tværfaglig sparring er nødvendig i komplekse sager 18

3.6 Forankring af gældsrådgivning 19

4. Gældsrådgivningsindsatsen 21

4.1 Hypotese 1: Vejledning om lån og renter klæder borgerne

på til at træffe mere hensigtsmæssige beslutninger 22

4.2 Hypotese 2: Afdækning af gæld og forbrugsvaner skaber

overblik over egen situation 23

4.3 Hypotese 3: Hjælp til budgetlægning styrker borgerens

evne til at styre sin økonomi 24

4.4 Hypotese 4: Vejledning forbedrer samspillet med kreditorer 27

5. Resultater 30

5.1 Forskelligt fokus på særlige målgrupper på tværs af

projekterne betyder forskellig deltagersammensætning 31

5.2 Borgerne har nedbragt deres gæld 34

5.3 Nogle borgere er kommet tættere på job eller uddannelse 36

Bilag 1: Beskrivelse af god praksis 39

Bilag 2: Beskrivelse af projekterne 40

Bilag 3: Metode og datakilder 44

Bilag 4: Projekternes forandringsteorier 46

Bilag 5: Gældsniveau fordelt på prioritets- og anden gæld 53

Bilag 6: Tilgang til beskæftigelse ud fra beskæftigelsesgrad 55


3

1. INDLEDNING

I Danmark er mange borgere ramt af høj gæld, også kaldet overgældssætning. Ved dette forstås,

at disse borgere er væsentligt bagud med deres regninger eller har en gæld, der er større, end

hvad deres indtægt kan bære. Ved indgangen til 2020 var der i alt 194.977 borgere i Danmark,

der var registreret i RKI. Heraf udgjorde unge mellem 18 til 30 år 45.796 personer. Der er sket et

fald i det samlede antal registrerede på 16 pct. fra 2014, hvor tallet var på sit højeste1. Flere stu-

dier har vist, at konsekvenserne af overgældssætning er store for både de enkelte og for samfun-

det. Konsekvenserne er dels personlige i form af dårligt helbred, lavere livskvalitet og social mar-

ginalisering, dels samfundsøkonomiske, idet gældsproblematikker kan være en barriere for at

komme i job og uddannelse samt føre til øgede udgifter til social- og sundhedsydelser og offentlig

forsørgelse2.

I forbindelse med satspuljeforhandlingerne for 2015 udmeldte Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering en pulje til gældsrådgivning for borgere på offentlig forsørgelse. Baggrunden for

dette var Carsten Koch-udvalgets rapport, hvor det gennem analyser blev påpeget, at gæld kan

være en blokering for job eller uddannelse. Formålet med puljen var derfor at understøtte beho-

vet og efterspørgslen for gældsrådgivning ved at give tilskud til projekter, der yder økonomisk

rådgivning og gældsrådgivning til borgere på offentlig forsørgelse.

Seks projekter har modtaget støtte fra puljen, heraf tre kommunale projekter samt tre projekter

forankret hos organisationer. Projektmidlerne er anvendt til rådgivning og støtte til personer, der

grundet overgældssætning ikke har kunnet få hverdagen til at hænge sammen, samt forebyg-

gende økonomisk rådgivning og undervisning. Projekterne er kort beskrevet nedenfor. Der henvi-

ses i øvrigt til Bilag 1 for en uddybende beskrivelse.

Som en del af projektet er der gennemført en evaluering af indsatserne, og denne rapport sam-

menfatter resultaterne fra slutevalueringen. Formålet med slutevalueringen er at belyse resulta-

ter og erfaringer fra de medvirkende projekter, samt at formidle erfaringer til andre kommuner

og organisationer. For at opbygge viden om virkningen af indsatsmodellen er der i samarbejde

med de medvirkende borgere og projekter formuleret fire hypoteser, om hvordan gældsrådgiv-

ning medvirker til at fremme borgernes vej mod job og uddannelse.

Evalueringens datamateriale består af interviews med borgere, gældsrådgivere og projektledere,

samt kvantitative analyser af målgruppen, gældsniveau, og afgang til beskæftigelse og uddan-

nelse. De gennemførte borgerinterviews er udvalgt med henblik på at belyse succesfulde borger-

forløb. Der er således gennemført interviews med borgere, som er lykkedes med at komme i ar-

1 Experian (2020) RKI-statistik,

Finans Danmark (2020) Unge – gæld, forbrug og opsparing

2 Alleweldt, F., Senda, K., Graham, R., Kempson, E., Collard, S., Stamp, S., Nahtigal, N. & Luscombe, A. 2013, The over-indebtedness

of European households: updated mapping of the situation, nature and causes, effects and initiatives for alleviating its impact. Report

Part 1-2, Civic Consulting of the Consumer Policy Evaluation Consortium (CPEC), Berlin


4

bejde eller i uddannelse. Det indsamlede datamateriale herfra anvendes i evalueringen til at un-

dersøge og uddybe de opstillede hypoteser om, hvordan man bedst understøtter borgernes vej

ud af gæld og i retning af beskæftigelse eller uddannelse. Foruden den kvalitative analyse præ-

senteres der i evalueringen også en række deskriptive og kvantitative analyser af udviklingen i

borgernes arbejdsmarkedstilknytning og gældsniveau. Disse analyser anvendes ligeledes til at

uddybe og nuancere de opstillede hypoteser. I Bilag 2 findes en detaljeret gennemgang af de en-

kelte datakilder og metoder.

Efter opstarten af projekterne har der fortsat været stort fokus på gældsproblematikker, hvilket

blandt andet er belyst i en rapport gennemført af KORA i 2016. Denne rapport giver et overblik

over tidligere gennemførte gældsrådgivningsprojekter. Hertil har nærværende projekter også ind-

gået i KORAs rapport. Både KORAs undersøgelse og tidligere analyser viser, at den typiske bru-

ger af gældsrådgivning er enlig, mellem 30 og 50 år, modtager overførselsindkomst og bor til

leje. Derudover beskrives et stort antal af ’latente brugere’, som rådgivningerne ikke opnår kon-

takt med.

Der vil løbende i denne slutevaluering blive perspektiveret til KORA’s rapport, hvor det er rele-

vant, men det kan allerede her nævnes, at målgruppen for de projekter, som evalueres i denne

rapport, afviger fra KORA’s billede af den typiske modtager, da en række af de af Rambøll evalu-

ererede projekter særligt har haft fokus på målgruppen under 30 år. Det er fx værd at bemærke,

hvordan KORA omtaler fordele og ulemper ved frivillige rådgivere kontra lønnede medarbejdere.

Det er en problematik, som også går igen i de seks projekter, som er evalueret med denne rap-

port.

Tabel 1.1. Oversigt over de seks projekter

Faaborg-Midtfyns Kommune

Projektet er organiseret under Center for Aktiv Indsats i Jobcenter Faaborg-Midtfyn. Visitationen foregår

gennem jobcenterets sagsbehandlere. Projektet bestod af to tilbud til målgruppen: 1) forebyggende un-

dervisning - holdundervisning med fokus på bl.a. budgetlægning, adfærdsændring, hjælp til NemID og

borger.dk samt tips og tricks og 2) individuel rådgivning med fokus på kortlægning af gæld, hjælp til ad-

færdsændring, budgetlægning, afdragsordninger bl.a. ved hjælp af indhentning af oplysninger fra SKAT

og kreditorer og deltagelse i møder med bank, kreditorer m.fl.

Greve Kommune

Gældsrådgivningen er forankret i Center for Job & Socialservice og gennemføres uden for kommunens

matrikler – fx på Greve Bibliotek eller i Greve FrivilligCenter. Projektet samarbejder med boligselskaber,

kreditorer, banker, advokater, BoVest, Dansk Folkehjælp, Greve Nord Projekt, UU-vejleder, socialpsyki-

atrien.

Projektet består af to tilbud til målgruppen: let rådgivning - individuel rådgivning i let omfang i form af

hjælp til selvhjælp eller undervisning af hold fx på sprogskole eller ungehold og intensiv rådgivning.

Horsens Kommune

Projektet gennemføres af Horsens Kommune, og indsatsen er organiseret under Mentorservice med en

styregruppe med repræsentanter fra borgerservice, BoTrivsel, Ungeenheden, Job og Udvikling samt pro-

jektet selv. Formålet med styregruppen er at udnytte snitfladerne imellem jobcenteret og hhv. borgerser-

vice, Ungeenheden og BoTrivsel samt at sikre en fælles kvalificering af visitationsprocedure, sparring om-

kring vejledningen af borgerne samt udviklingen af metoderne i projektet. Projektet tilbyder 1) åben råd-

givning uden forudgående aftale om mindre komplekse økonomiske problemer, 2) individuel rådgivning

med fokus på budgetlægning, gældssanering, henstand til kreditorer, SKAT, ydelsesnedsættelse på lån

mv., og 3) gruppeforløb med undervisning som enkeltsessioner.


5

Den Sociale Retshjælps Fond og Københavns Kommunes Gældsrådgivning

Gældsrådgivningen gennemføres af Københavns Kommunes Gældsrådgivning (KKG) og Den Sociale Rets-

hjælps Fond (DSRF) – de tager sig af forskellige dele af målgruppen. En del af projektet handler om at

finde den rette samarbejdsmodel. Projektet samarbejder med bl.a. SKAT og RKI, kulturinstitutioner, job-

centre, boligselskaber, Settlementet, We Shelter, Den gode bank og fagforvaltningerne. Der tilbydes råd-

givning, som er bygget op om et trinsystem, hvor antallet af trin afgøres af problematikkens størrelse.

Det vil sige, at der tilbydes alt fra let rådgivning med afdækning til udvidet økonomisk sagsbehandling,

såfremt der er behov for det.

KFUM’s Sociale Arbejde

Projektet er forankret under KFUM’s Sociale Arbejde og foregår i samarbejde med en række kommuner

samt KFUM’s egne organisationer. Der er samarbejde vedrørende informering om indsatsen med jobcen-

tre, lokalpsykiatri, mentorordninger, misbrugscentre, sundhedscentre, boligforeninger og KFUM’s egne

organisationer, så relevante borgere hører om projektet. Der tilbydes frivillig gældsrådgivning i en række

kommuner, hvor rådgiveren er til stede ugentligt i den pågældende kommune. Desuden tilbydes udkø-

rende rådgivning til Statsfængslet Møgelkær.

LO Vendsyssel

Projektet gennemføres af LO Vendsyssel. Der samarbejdes med Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn

Kommune, SKAT, fogedretten samt fagforbund under LO, som alle har kontakt til målgruppen og anbefa-

ler projektet til relevante borgere/medlemmer. Der ydes individuel økonomisk rådgivning af frivillige

gældsrådgivere. Samtaler gennemføres efter behov og ud fra et princip om frivillig deltagelse. Samta-

lerne gennemføres af to frivillige med forskellig faglig baggrund for at sikre bredde og tværfaglighed i

rådgivningen.

1.1 Læsevejledning

Rapporten er opbygget i fire kapitler med følgende indhold og fokus:

I kapitel 2 er foretaget en sammenfatning af evalueringens resultater og de seks

projekters erfaringer med udviklingen af forskellige indsatsmodeller.

I kapitel 3 er der fokus på organiseringen af gældsrådgivning, og hvilke rammer

der sikrer et godt gældsrådgivningsforløb.

I kapitel 4 beskrives en revideret indsatsmodel for gældsrådgivningen. Indsats-

modellen er baseret på en række fælles kernelementer, som styrker borgernes

håndtering af gældsproblematikker og borgernes progression på beskæftigelse.

Resultater – giver et indblik i deltagersammensætningen i projekterne og bor-

gernes afgang til beskæftigelse efter deltagelse i gældsrådgivning.

5


6

2. KONKLUSION

I dette kapitel sammenfattes evalueringens resultater og de seks projekters erfaringer med ud-

vikling og afprøvning af forskellige former for gældsrådgivning. Herefter præsenteres en indsats-

model med forslag til kerneelementer, der er udviklet i samarbejde med projekterne.

Evalueringens overordnede konklusion er, at de medvirkende gældsrådgivningsprojekter viser

positive resultater i forhold til at nedbringe borgernes gæld. Samtidig fremgår det af evaluerin-

gens kvalitative analyser, at borgerne oplever styrket handlekompetence og mentalt overskud i

hverdagen. Sammenfattende har de deltagende projekter:

ydet gældsrådgivning til 2.616 borgere fra de svageste målgrupper på offentlig forsør-

gelse. Derudover er der ydet rådgivning i et ukendt antal anonyme forløb.

nedbragt deltagernes gennemsnitlige gæld med 27.400 kr.

bidraget til udvikling af en fælles indsatsmodel med hypoteser om, hvordan udvalgte ker-

neelementer skaber progression for borgerne. Indsatsmodellen beskriver opmærksom-

hedspunkter i forhold til organiseringen af indsatsen samt fire udvalgte kerneelementer i

indsatsen.

Projekterne har realiseret den ønskede målgruppe

Evalueringen viser, at 2.616 borgere har deltaget i gældsrådgivning fra de medvirkende projek-

ter. Hertil kommer, at der i en række projekter har været deltagere, som har modtaget anonym

rådgivning, hvorfor det reelle antal borgere, som har modtaget rådgivning, er højere. Evaluerin-

gen viser, at tre projekter har haft over 500 deltagere. Det drejer sig om Jobcenter Horsens (953

deltagere), Jobcenter Faaborg-Midtfyn (520 deltagere) og Gældsafdelingen for Den Sociale Rets-

hjælps Fond (607 deltagere). De øvrige projekter i Greve Kommune, LO Vendsyssel og KFUM har

haft ca. 170-180 deltagere i projektperioden.

I forbindelse med udmøntningen af satspuljemidlerne er der stillet krav om, at gældsrådgivnin-

gen skulle være rettet mod de svageste borgere på offentlig forsørgelse. Evalueringen viser, at to

tredjedele af deltagergruppen ikke har været i beskæftigelse i 1 år op til tidspunktet for første

forløb. Det fremgår, at 45 pct. af deltagerne kommer fra kontanthjælpssystemet, og 14 pct. af

deltagerne er på ressourceforløb. Enkelte projekter har særligt mange udsatte borgere, fx er 29

pct. af deltagerne i Jobcenter Faaborg-Midtfyn i ressourceforløb, 23 pct. af deltagerne i KFUM’s

gældsrådgivning er på førtidspension, mens 14 pct. af deltagerne i Greve Kommune er på syge-

dagpenge. Samlet set vurderes det, at projekterne har indfriet forventningerne om, at målgrup-

pen er langt fra arbejdsmarkedet, sådan som det var tiltænkt ved udmøntningen af satspuljemid-

lerne.

Borgerne får nedbragt gælden

Overordnet set viser evalueringen, at deltagerne i gennemsnit har fået reduceret deres gæld med

27.400 kr. Dette gælder for deltagere, der har afsluttet sidste forløb i 2018. Deltagere fra projek-

tet i Jobcenter Horsens har i gennemsnit den største reduktion i gælden med et gennemsnit på

41.800 kr. Det skal bemærkes, at ovenstående analyser ikke tager højde for, at personerne kan


7

have gæld, som ikke findes i de officielle gældsregistre (familiegæld, lån hos venner, ”sort gæld”

osv.).

Tabel 2.1: Udviklingen i gældsniveau, afsluttet forløb før 2018

Projekt Før Efter Forskel

Gennemsnit Median Gennemsnit Median Gennemsnit Median Afsluttet

forløb

Greve Kommune 233.598 83.000 219.461 82.500 -14.137 -500 104

Gældsafdeling ved Den Sociale Rets-

hjælps Fond 179.967 76.000 148.541 52.000 -31.426 -24.000 406

Jobcenter Faaborg-Midtfyn 166.493 18.600 138.787 18.800 -27.706 200 373

Jobcenter Horsens 149.378 16.500 107.608 15.500 -41.770 -1.000 504

LO Vendsyssel 196.605 90.400 168.855 67.800 -27.750 -22.600 96

KFUM 301.090 119.300 279.486 93.300 -21.604 -26.000 87

Projektgennemsnit 204.522 67.300 177.123 54.983 -27.399 -12.317 1.570

Borgernes handlekompetence, trivsel og jobmuligheder styrkes

De kvalitative interviews med projektmedarbejdere og borgere tegner et klart billede af, at bor-

gerne efter gældsrådgivningsforløbet træffer mere hensigtsmæssige beslutninger, og at de får

styrket deres handlingskompetence. Det kommer til udtryk ved, at borgerne overholder deres

fastlagte budget, at de opretter betalingsserviceaftaler, skifter til billigere abonnementer, mind-

sker deres forbrug og undlader at optage ny gæld. Disse handlinger leder ofte til, at borgerne får

en mere afbalanceret og afklaret økonomi. Dette giver i mange tilfælde borgerne et mentalt over-

skud. Hvor de tidligere var tynget af deres økonomiske situation, så kan mange af borgerne igen

se muligheder i deres liv. Dette bekræfter de interviewede borgere, som også beskriver, hvordan

de får mere energi, færre økonomiske bekymringer, er mindre stressede, opnår bedre familiere-

lationer og får en bedre nattesøvn, efter at de har deltaget i gældsrådgivningen.

Evalueringen viser videre, at hhv. 5,5 pct. af deltagerne er kommet i beskæftigelse, og 2,3 pct.

er i uddannelse ved afslutning af sidste forløb. En yderligere analyse viser, at deltagere i beskæf-

tigelse i gennemsnit har opnået 18,8 ordinære timer pr. uge efter afsluttet forløb. Gældsrådgiv-

ningen i LO Vendsyssel viser særligt positive resultater, idet hhv. 8,8 pct. og 3,5 pct. af delta-

gerne er i beskæftigelse og uddannelse.

Tabel 2.2: Tilgang til beskæftigelse og uddannelse efter endt forløb

Projekt Beskæftigelse Uddannelse Antal

Greve Kommune 4,0% . 176

Gældsafdeling ved Den Sociale Retshjælps Fond 6,9% 2,0% 551

Jobcenter Faaborg-Midtfyn 5,2% 1,5% 520

Jobcenter Horsens 4,6% 2,0% 910

LO Vendsyssel 8,8% 3,5% 170

KFUM 3,7% . 187

Projektgennemsnit 5,5% 2,3% 2.514

Kilde: Egne beregninger, projektdata og DREAM

Note: ”.” angiver for få observationer. Tilgang til beskæftigelse undersøges på ydelsesniveau.


8

2.1 Forslag til indsatsmodel

På baggrund af projekternes erfaringer og den løbende dialog med kommuner og frivillige organi-

sationer er der udarbejdet et forslag til en indsatsmodel. Indsatsmodellen giver forslag til organi-

sering og indsats og kan således give inspiration, når andre kommuner enten selv eller i samar-

bejde med organisationer ønsker at tilbyde gældsrådgivning. Den samlede indsatsmodel er gen-

givet i figur 2.1 nedenfor.

Figur 2.1. Indsatsmodel for gældsrådgivning

Organisering af gældsrådgivning

På baggrund af de gennemførte interviews med gældsrådgivere, projektledere og borgere er der

identificeret fire rammebetingelser, som har særlig betydning for gældsrådgivningsindsatsen. Det

drejer sig om følgende temaer:

Rekruttering af rådgivere: De kommunalt organiserede indsatser har typisk ansat 1-2

gældsrådgivere med både økonomiske og socialfaglige kvalifikationer. Hvis det ikke er mu-

ligt at rekruttere rådgivere med disse kvalifikationer, så har man typisk ansat rådgivere

med økonomiske kompetencer (fx bankrådgivere eller økonomer) og derefter tilbudt soci-

alfaglig opkvalificering (fx arbejdsmarkedsforhold, forståelse af målgruppen, samtaletek-

nikker). En særlig udfordring ved de kommunale projekter er, at modellen med 1-2 ansatte

er sårbar i forhold til fratrædelser. Projekterne mister specialiseret viden, når erfarne med-

arbejdere stopper. Her er det nødvendigt at sikre en god vidensoverlevering og træning af

nye medarbejdere. I de frivillige organisationer foregår der en løbende rekruttering af nye

frivillige. De medvirkende projekter anvender en række forskellige rekrutteringskanaler,

herunder annoncer, netværk (den afgående frivillige finder selv en erstatning), samarbejde

Afdækning af personlig gæld og

forbrugsvaner

Overblik over egen situation

Styrket handlekom-petence

Mere hensigtsmæssige

økonomiske beslutninger

Mentalt overskud

Hjælp og vejledningtil håndtering af

kreditorer

Motivation og løbende opfølgning

på forbrugBudgetlægning

Forbedret samspil med kreditorer

Generel vejledning om lån og renter

Forståelse for gældsdynamikker

1

3

4

Rekruttering af rådgivere

Trygge rammer for rådgivningen -uafhængighed

Opsporing af borgere

Tværfaglig sparring

2

Organisering Gældsrådgivningens kerneelementer Resultater


9

med Finansrådet om rekruttering blandt bankansatte samt samarbejde med uddannelses-

institutioner om praktikforløb for studerende (med ECTS-point). Den løbende rekruttering

kræver en systematisk oplæring. Alle de medvirkende organisationer tilrettelægger side-

mandsoplæring, hvor nye medarbejdere i starten overværer de mere erfarne kollegaers

rådgivning og senere superviseres og får feedback på deres egne rådgivningssessioner.

Der er også eksempler på mere fokuserede indsatser, hvor der fx er fokus på at løfte

økonomifaglige medarbejderes socialfaglige kompetencer i et praksisnært kompetenceud-

viklingsforløb.

Opsporing af borgere: Selvom mange borgere har gældsproblemer, så viser evaluerin-

gen, at det kræver en aktiv indsats at identificere borgere med behov og henvise til gælds-

rådgivning. Erfaringerne fra de seks projekter er, at et bredt og velfungerende samarbejde

om opsporing er afgørende for at nå ud til målgruppen. Erfaringerne viser, at opsporingen

af borgerne i høj grad beror på, at man i projekterne er lykkedes med at etablere et tvær-

fagligt samarbejde, hvor relevante fagpersoner er opmærksomme på borgernes eventuelle

behov for gældsrådgivning. Dette resulterer ofte i aktiv videreformidling og henvisning af

borgere til gældsrådgivningsprojekterne. De tre organisationer har ligeledes etableret suc-

cesfulde samarbejder med flere forskellige kommuner med henblik på at opnå den samme

effekt.

Trygge rammer for rådgivningen: Det er vigtigt, at borgeren føler sig tryg i rådgiv-

ningssituationen, da gæld er et følsomt emne for mange. Derudover er nogle borgere be-

kymrede for, om informationer fra gældsrådgivningen vil tilgå myndighedssagsbehandlere

i kommunen. Derfor informerer alle projekter borgerne om, at gældsrådgivning er uaf-

hængig af myndighed, frivillig og evt. også anonym. Og det understreges, at uafhængig-

heden betyder, at gældsrådgiverne ikke kan sanktionere borgerne, samt at gældsrådgi-

verne ikke deler oplysninger med myndigheder såsom kommunens ydelsesafdeling. De

frivillige organisationer er ikke forbundet med kommunale myndigheder og kan dermed

tilbyde en klar og fuldstændig adskillelse. For de kommunale projekter er det afgørende,

at projekterne er organiseret med et klart skel mellem ydelsesafdelingen og gældsrådgiv-

ningen. Desuden har flere af projekterne arbejdet med at gennemføre rådgivningen i neu-

trale rammer i fx kulturcentre, frivilligcentre, biblioteker og i borgerens eget hjem. Flere

projektledere fremhæver dette som afgørende for at nå tilstrækkeligt mange borgere, da

det skaber tryghed og tillid.

Sparring på tværs af fagligheder: Borgerne har meget forskellige behov, og erfarin-

gerne fra projekterne er derfor, at rådgiverne har behov for faglig sparring og evt. super-

vision. De typiske faglige tematikker handler om økonomiske og juridiske forhold vedrø-

rende gæld samt lovgivningen på social- og beskæftigelsesområdet. Derudover kan der

opstå behov for sparring vedrørende mødet med borgeren, så borgeren føler sig mødt og

forstået og motiveret for forandring. Og endelig kan rådgivere få behov for sparring og

supervision på baggrund af udfordrende møder med borgere, der er i økonomisk og emo-

tionel krise. Alle projekterne har på den baggrund arbejdet aktivt med at sikre gældsråd-

giverne mulighed for sparring og supervision fra kollegaer eller ledere i organisationen.


10

Kerneelementer i indsatsen

Alt efter borgerens situation kan der være behov for forskellige typer af indsatser. Det kan være

alt fra let rådgivning om budgetlægning til dybere rådgivning om juridiske problemstillinger i for-

holdet til kreditorer. På tværs af de seks projekter er der identificeret en række elementer, som

kan fremhæves som særligt værdifulde for andre kommuner, der skal arbejde med gældsrådgiv-

ning:

Generel vejledning om lån og renter klæder borgerne på til at træffe mere hen-

sigtsmæssige beslutninger. Vejledningen i projekterne har været tilrettelagt med en

grundlæggende introduktion til låntyper, rentesatser og afbetalingsordninger. Ofte fore-

tages vejledningen med udgangspunkt i borgernes egne lån for at illustrere betydningen

af rentesatser og forventet tilbagebetaling. I flere projekter anvendes grafiske illustratio-

ner til at skabe en forståelse af, hvordan gælden udvikler sig over tid. Flere borgere for-

tæller, at vejledningen om gældsdynamikker har været en øjenåbner i forhold til at forstå

de økonomiske konsekvenser af at optage lån. Vejledningen omfatter også information

om gældssanering, herunder at man typisk skal være i en afklaret jobsituation for at

komme i betragtning til gældssanering. Dette motiverer mange borgere til at styrke job-

søgningen. Samlet set er hypotesen således, at vejledningen medvirker til, at borgerne

opnår en bedre forståelse af gældsdynamikker og bliver i stand til at træffe mere hen-

sigtsmæssige økonomiske beslutninger.

Personlig afdækning af gæld og forbrugsvaner skaber overblik over den økono-

miske situation. Borgerne har ofte mistet overblikket over deres gæld og er ikke be-

kendt med hverken gældens størrelse eller antallet af kreditorer. Afdækningen omfatter

både offentlige kreditorer (fx SKAT, kommuner og andre offentlige myndigheder) og pri-

vate kreditorer (fx banker, kviklånsudbydere og telefonselskaber). Nogle borgere har

også lånt penge af familiemedlemmer. De interviewede borgere og gældsrådgivere for-

tæller, at afdækningen uagtet gældens størrelse skaber en afklaring for borgerne om

deres egen økonomiske situation. Dernæst afdækkes borgerens forbrugsvaner, hvilket i

nogle tilfælde kræver en del afklarende arbejde. Sammen med borgeren gennemgås bo-

ner og kontoudtog på borgerens netbank, og på denne måde opnås et billede af de faste

udgifter og forbrugsmønstre. Afdækningen af gæld og forbrugsvaner giver både borgeren

og rådgiveren det fornødne overblik til, at der herefter kan udarbejdes et budget.

Hjælp til budgetlægning styrker borgerens evne til at styre sin økonomi. Når der

er dannet et overblik over gældens omfang og kreditorer, hjælper gældsrådgiveren bor-

geren med at lægge et budget. Mange af gældsrådgiverne benytter Excel til at opbygge

budgettet og sender efterfølgende denne Excel-fil til borgeren. De gennemførte interviews

viser, at både borgere og rådgivere opfatter det som afgørende, at borgerne rustes til at

håndtere egen økonomi fremadrettet. Det betyder, at gældsrådgiverne skal give borgerne

handlemuligheder og støtte til at overholde budgettet. Der er således tale om at skabe et

løft i evnerne hos borgerne, så de selv i fremtiden ved, hvordan de vedligeholder et bud-

get, forstår de breve, de modtager fra kreditorer, og håndterer de ændringer og henven-

delser, der opstår. Det kan være i tilfælde af, at borgerens livssituation ændrer sig, fx i


11

form af jobskifte, flytning eller en ny type ydelse. Gældsrådgiverne giver derudover råd

til besparelser, som fx at skifte forsikringer og abonnementer til billigere alternativer,

handle efter indkøbsliste, spise efter madplan, købe genbrugsvarer mv.

Vejledning forbedrer samspillet med kreditorer. Interviewene med borgere og råd-

givere viser, at borgerne ofte frygter kreditorer og har misvisende forestillinger om kre-

ditorernes beføjelser og handlemuligheder. Vejledningen består derfor af en grundig in-

troduktion til kreditorernes handlemuligheder, og hvordan et eventuelt hændelsesforløb i

fogedretten vil udspille sig. I tilfælde af at borgeren ikke har mulighed for at afbetale sin

gæld uden yderligere konsekvenser, indledes en dialog med kreditorerne om, at borgeren

vil stoppe betalingerne, og at der ikke vil være aktiver at gøre udlæg i. Dette kan medvirke

til, at borgeren fremadrettet ikke får unødvendige inkassobesøg og indkaldelser til foged-

retten. Flere projekter har udviklet standardbreve og skabeloner, som kan understøtte

borgerens dialog med kreditorer. De gennemførte interviews viser, at vejledningen styr-

ker borgerens forståelse af samspillet med kreditorerne, og at borgerne opnår en bedre

forståelse af de bevæggrunde, der ligger bag kreditorernes handlinger. Ifølge rådgivere

og borgere mindsker det borgernes berøringsangst og øger motivationen for at kontakte

og være i dialog med kreditorerne.

I de følgende kapitler uddyber vi projekternes resultater og erfaringer mere udførligt i forhold til,

hvordan gældsrådgivningen kan tilrettelægges og organiseres, indholdet i gældsrådgivningsindsat-

sen samt de opnåede resultater. På baggrund af de gode erfaringer fra de seks projekter er der

udarbejdet en beskrivelse af god praksis. Beskrivelsen er målrettet kommunale ledere, som benyt-

ter eller overvejer at benytte gældsrådgivning som en del af indsatspaletten. Praksisarket fremgår

af bilag 3.


12

3. ORGANISERING AF GÆLDSRÅDGIVNING

I dette afsnit gives en beskrivelse af de forhold, der skal være til stede for at tilbyde gældsrådgiv-

ning. Et gældsrådgivningsforløb kan gribes an på forskellige måder, hvilket fremgår, når man kig-

ger på tværs af de seks projekter, som har deltaget i projektet. I nedenstående tabel gives et

overblik over projekterne ud fra følgende parametre: Typen af rådgivning, Samarbejde med andre

aktører, Målgruppe og visitation, samt hvorvidt der primært er brugt Frivillige eller lønnede ansatte

til at foretage rådgivningen.

Typen af rådgivning: Projekterne har arbejdet med forskellige typer af gældsrådgivning, som har

været tilpasset målgrupper og omfanget/typen af gælden. De fleste projekter har tilbudt individuel

vejledning og rådgivning samt forskellige typer af holdundervisning. Nogle af projekterne har også

arbejdet med forskellige pakker eller trin, hvor man kan skalere afhængigt af dybden af borgerens

problematikker. Nogle borgere har blot brug for let vejledning om budgetlægning, mens andre har

brug for juridisk rådgivning i forhold til kreditorer.

Samarbejde med andre aktører: I nogle af projekterne har man indgået samarbejder med andre

aktører. Det kan både være samarbejde i forhold til opsporing og visitation af borgeren og i forhold

til konkrete løsninger, hvor man har henvist borgeren videre. Eksempler på samarbejder er banker,

andre dele af kommunen (ungeenheder), advokater eller lignende. For de frivillige organisationer

vil det typisk være kommunen, som er en væsentlig samarbejdspartner. Fælles for de kommunale

og de frivillige organisationer er, at de begge har gode samarbejdspartnere uafhængig af type.

Målgruppe og visitation: Målgruppen for projektet har været borgere på offentlig forsørgelse. Men

det har været forskelligt for de frivillige organisationer og de kommunale projekter, hvordan man

kommer i kontakt med målgruppen. Nogle borgere i målgruppen har selv taget kontakt, mens

andre er blevet visiteret gennem en kommunal sagsbehandler. De kommunale projekter er i for-

vejen i kontakt med borgeren, hvorfor det mere handler om at gøre opmærksom på tilbuddet eller

visitere til andre steder i kommunen, hvor tilbuddet foregår.

Frivillige eller lønnede ansatte: Hos de kommunale projekter vil det typisk være kommunalt an-

satte, som varetager selve gældsrådgivningen. Det kan fx. være et internt mentorkorps eller an-

satte med en særlig viden om gældsrådgivning. I organisationerne kan der være tale om en blan-

ding af frivillige og personer, som er ansat i organisationen. De frivillige kan eksempelvis være

jurastuderende eller bankfolk, som er frivillige som en del af en aftale med en bank.


13

Tabel 3.1. Oversigt over de seks projekter

Målgruppe og

visitation

Frivillige el-

ler ansatte

Typen af

rådgivning

Samarbejde med

andre aktører

Særlige erfa-

ringer

Den Sociale

Retshjælps

Fond

Visiterede eller

egen henven-

delse. Særligt

fokus på udsatte

borgere og bor-

gere i fængsel

Både ansatte

og frivillige

3-trins-model

ud fra behov.

Boligselskaber,

Settlementet, We

Shelter, Den gode

bank og fagforvalt-

ningerne

Det har været

en stor hjælp

med forskellige

typer af rådgiv-

ning, herunder

fx via videomø-

der.

Stort fokus på

oplæring og

kompetencer

Faaborg-

Midtfyns

Kommune

Borgere visiteret

gennem jobcen-

trets sagsbe-

handlere. Fokus

på borgere med

mange sociale

problemer.

Kommunalt

ansatte

Forebyggende

holdundervis-

ning samt in-

dividuel råd-

givning.

Primært andre

dele af kommu-

nen.

Gode erfaringer

med holdunder-

visning for

unge.

Greve Kom-

mune

Ydelsesmodta-

gere langt fra

arbejdsmarkedet

Kommunalt

ansatte

Let eller in-

tensiv, indivi-

duel rådgiv-

ning

Boligselskaber,

kreditorer, banker,

advokater, BoVest,

Dansk Folkehjælp,

Greve Nord Pro-

jekt, UU-vejleder,

socialpsykiatrien.

Gode erfaringer

med at holde

møder væk fra

kommunen.

Har haft glæde

af at sparre

med andre

kommuner.

Horsens

Kommune

I prioriteret ræk-

kefølge modta-

ger af kontant-

hjælp, uddannel-

seshjælp, syge-

dagpenge, res-

sourceforløbs-

ydelse, arbejds-

løshedsdag-

penge

Kommunalt

ansatte

Åben rådgiv-

ning, holdun-

dervisning og

individuel råd-

givning

Organiseret under

Mentorservice med

en styregruppe

med repræsentan-

ter fra borgerser-

vice, BoTrivsel,

Ungeenheden, Job

og Udvikling

Gode erfaringer

med at flytte

rådgivningen til

andre lokalite-

ter end kom-

munens lokaler,

da det viser

uafhængighed i

mødet med

borgeren.

KFUM’s Soci-

ale Arbejde

Borgerne hen-

vender sig frivil-

ligt, men der

sker information

via kommunen

og andre

Primært fri-

villige

Individuel

rådgivning og

åben rådgiv-

ning

En række kommu-

ner samt KFUM’s

egne organisatio-

ner

Fremhæver vig-

tigheden af

tavshedspligt

overfor kom-

munen.

LO Vendsys-

sel

Borgerne hen-

vender sig frivil-

ligt, men der

sker information

via kommunen

og andre

Primært fri-

villige

Individuel

rådgivning

Brønderslev, Hjør-

ring og Frederiks-

havn Kommuner

Har haft de

samme rådgi-

vere i mange

år, hvilket har

været en stor

fordel.


14

3.1.1 Finansiering af gældsrådgivning

Når en kommune skal i gang med gældsrådgivning, vil det bero på en konkret vurdering af,

hvorvidt kommunen selv ønsker at tilbyde gældsrådgivning, eller hvorvidt man gennem jobcen-

tret vil henvise til eksterne samarbejdspartnere.

Her er det vigtigt at være opmærksom på, hvorvidt den enkelte kommune vil tilbyde et gælds-

rådgivningsforløb som et tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats, eller hvorvidt jobcen-

tret ansætter deciderede gældsrådgivere. Hvis et forløb tilbydes gennem LAB, kan der fx tilbydes

gældsrådgivning som en del af et mentorforløb under et ressourceforløb.

En ansættelse af gældsrådgivere vil givetvis skulle finansieres af kommunen selv ud fra en in-

vesteringstankegang, hvor man tror på, at gældsrådgivning kan afkorte fx kontanthjælpsforløbet

og dermed spare kommunen for overførselsudgifter. Der kan ikke ud fra projekterne konklude-

res, hvorvidt der er én model, som er bedre end andre.

I det følgende vil vi give en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte elementer i forhold til orga-

nisering af gældsrådgivningen. Beskrivelsen af de rammer, som erfaringer fra de seks projekter

beskriver som særligt vigtige, tager afsæt i:

Rekruttering af rådgivere og kompetencer.


Trygge rammer for rådgivningen

Sparring på tværs af fagligheder

Formålet med det følgende er dermed at give et indblik i, hvilke elementer som skal til for at

oprette og gennemføre gældsrådgivning.

3.2 En grundig og struktureret rekrutterings- og træningsindsats sikrer kompetente rådgi-

vere

Ved rekruttering og træning af kompetente rådgivere er det vigtigt at skelne mellem de kommu-

nalt organiserede indsatser på den ene side – Horsens, Faaborg-Midtfyn og Greve – og de frivil-

ligt organiserede på den anden – Den Sociale Retshjælps Fond, KFUM og LO Vendsyssel. Det

skyldes, at de frivillige organisationer rekrutterer frivillige gældsrådgivere, mens de kommunale

organisationer ansætter gældsrådgiverne. Ligeledes er der den væsentlige forskel, at de frivillige

organisationer, der har fået midler fra denne pulje, har ydet gældsrådgivning igennem flere år,

og dermed har de typisk en mere veletableret praksis for fx on-boarding og træning af nye med-

arbejdere.

De frivilligt organiserede indsatser er alle afhængige af at finde frivillige, der kan varetage råd-

givningen. KFUM giver udtryk for, at de ikke har udfordringer med at finde kompetente frivillige.

Når en frivillig stopper som rådgiver, kender vedkommende typisk én, der kan overtage opgaven.

KFUM samarbejder desuden med Finansrådet, der opfordrer bankansatte til at blive frivillige

gældsrådgivere hos KFUM. KFUM lægger et stort arbejde i rekrutteringen, hvilket medfører, at


15

det lykkes at få de frivillige ind, der er brug for. DSRF forklarer ligeledes, at de i høj grad lykkes

med at rekruttere de gældsrådgivere, som de har behov for. De har blandt andet et godt samar-

bejde med flere forskellige uddannelsesinstitutioner, og de tilbyder praktikforløb for studerende,

som tæller for ECTS-point. Det giver dem et stort og kontinuerligt rekrutteringsgrundlag, men

det kræver også en del tid til oplæring. I LO Vendsyssel berettes der om udfordringer med at re-

kruttere frivillige, kompetente rådgivere. Ligesom i de andre frivillige organisationer forklarer in-

formanter i LO Vendsyssel, at de gør en stor indsats for at finde rådgivere gennem annoncer,

netværk, samarbejdspartnere mv. LO Vendsyssel oplever dog, at de frivillige fra fx banksektoren

er villige til at afsætte to timer ugentligt til frivilligt arbejde, mens gældsrådgivningen typisk kræ-

ver en lidt større indsats grundet efterbehandlingen på sagerne. I de frivillige organisationer gør

man i høj grad brug af sidemandsoplæring, hvor nye medarbejdere i starten overværer de mere

erfarne kollegaers rådgivning og senere superviseres og får feedback på deres egne rådgivnings-

sessioner. Træningen kan også foregå ved at have fokus på at løfte økonomifaglige medarbejde-

res socialfaglige kompetencer i et praksisnært kompetenceudviklingsforløb.

De kommunalt organiserede indsatser har typisk ansat 1-2 gældsrådgivere. De tre kommunale

projekter, der er finansieret gennem denne pulje, fremhæver alle, at det som udgangspunkt er

velfungerende at have en enkelt eller to rådgivere, men at det har gjort projektet meget sårbart.

Det skyldes, at det er ganske få personer, der opnår en meget specialiseret viden om gældsråd-

givning rettet mod målgruppen, hvilket betyder, at fratrædelser kan være meget problematiske.

Alle tre projekter ville foretrække flere gældsrådgivere, men når vilkåret har været begrænsede

ressourcer, så har det fungeret udmærket med én eller to rådgivere.

3.3 Opsporing af borgere sikres ved et godt samarbejde på tværs af kommunen og andre

aktører

Tidligere opgørelser har vist, at op mod halvdelen af alle kontanthjælpsmodtagere har gæld til

det offentlige3. Ifølge en rapport fra KORA var der i juli 2016 registreret ca. 220.000 borgere i Ex-

perians RKI-register4. Mange af disse borgere kunne have stor gavn af gældsrådgivning, men det

er ikke altid let at etablere kontakt til borgerne i målgruppen – de svageste gældsatte borgere på

offentlig forsørgelse. Det skyldes blandt andet, at en række af borgerne i målgruppen ikke selv

har ressourcerne til at række ud efter hjælp. Dertil kommer, at økonomiske problemer og gæld

er tabubelagte emner, der kan være forbundet med social stigmatisering. Dette tabu udgør en

yderligere barriere for, at disse borgere selv søger hjælp eller takker ja til den hjælp, som de får

tilbudt. Derfor er det altafgørende, at projekterne har en velfungerende opsporing af borgere, så

målgruppen for gældsrådgivningen nås i tilstrækkelig grad. I denne sammenhæng forklarer

gældsrådgiverne, at et godt samarbejde med andre aktører om opsporingen er et særligt

vigtigt element for en succesfuld implementering af gældsrådgivning.

En række af projekterne nævner udfordringer i forhold til at holde fast i kontakten til borgerne,

efter at man har opsporet dem og etableret kontakten. Borgerne stopper pludselig med at tage

3 ”Nyere veje til job”, Carsten Koch-udvalgets afrapportering, side 37.

4 ”Gratis økonomi- og gældsrådgivning i Danmark”, KORA, side 10. 2016.


16

telefonen osv. Derfor bør der fokuseres på virksomme greb såsom at sende sms’er og tage kon-

takt gennem mentor.

3.3.1 Manglende kendskab er en barriere

Flere gældsrådgivere fortæller, at det var svært at opspore borgerne de første måneder i projekt-

perioden, da der foruden de nævnte barrierer også var et manglende kendskab til muligheden for

gældsrådgivning såvel blandt borgere som hos samarbejdspartnere i form af myndigheder og an-

dre organisationer. Det gjaldt særligt for de projekter, hvor tilbuddet om gældsrådgivning var

helt nyt, hvilket var tilfældet i Greve og Faaborg-Midtfyn. Hos LO Vendsyssel har man gode erfa-

ringer med tilstedeværelse på uddannelsesinstitutioner samt brug af sociale medier. Som et vig-

tigt led i det opsøgende arbejde var projekterne meget afhængige af, at samarbejdspartnere og

aktører, som er i kontakt med borgerne i målgruppen, har kendskab til tilbuddet om gældsråd-

givning og henviser til det. Det er helt afgørende for projekternes opsøgende arbejde, at disse

aktører henviser til rådgivningen, i tilfælde af at de kommer i kontakt med borgere, som kunne

have gavn af tilbuddet. Greve Kommune har udarbejdet pjecer om gældsrådgivningstilbuddet,

som ligger hos jobcenteret og andre samarbejdspartnere for at øge synligheden over for bor-

gerne. Gældsrådgiveren i Greve Kommune har erfaret, at det har fungeret godt med, at sagsbe-

handleren hos jobcenteret henviser borgerne, hvis sagsbehandleren kan se, at borgeren har øko-

nomiske problemer.

3.3.2 Man skal lykkes sammen på tværs af kommunen

Flere gældsrådgivere i de kommunale projekter fortæller, at succesen med opsporingen af bor-

gerne i høj grad beror på, at man i projekterne er lykkedes med at arbejde sammen på tværs af

kommunen. Her gælder det såvel socialfaglige som beskæftigelsesfaglige enheder. Det resulterer

i, at de relevante fagpersoner i kommunerne, som løbende kommer i kontakt med borgere i mål-

gruppen, er opmærksomme på borgernes eventuelle behov for gældsrådgivning. Det resulterer

ofte i aktiv videreformidling og henvisning af borgere til gældsrådgivningsprojekterne. De frivilligt

organiserede projekter har ligeledes succesfulde samarbejder med flere forskellige kommuner

med henblik på at opnå den samme effekt.

Gennem de løbende drøftelser med gældsrådgiverne og projektlederne fremgår det, at rådgivnin-

gen er rettet mod de svageste borgere på offentlig forsørgelse. Der er primært tale om borgere

på ressourceforløb, førtidspension, integrationsydelse og kontanthjælp. I denne sammenhæng

samarbejder flere af projekterne fx med de lokale jobcentre – herunder deres integrations- og

ungeafdelinger – samt med ydelsesservice for at opspore borgere i målgruppen, som har gælds-

problemer. Der kan fx være tale om en særligt opsøgende indsats ift. borgere, der ansøger om

enkeltydelser, og som i forvejen har en omfangsrig gæld. Flere af projekterne har desuden fokus

på borgere, der løslades fra fængsel, og som har gæld relateret til sagsomkostninger mv. KFUM’s

Sociale Arbejde samarbejder med fagpersonalet i deres sociale tilbud, hvor der særligt er fokus

på at pege borgerne i retning af gældsrådgivningen, hvis man opdager, at de har et udækket be-

hov.


17

3.3.3 Samme fund gjorde sig gældende i KORAs undersøgelse

Flere af rådgivningerne i KORAs cases vurderer, at et endnu tættere samarbejde med kommu-

nen, og på et så tidligt tidspunkt som muligt i et sagsforløb, vil kunne gøre rådgivningsindsatsen

endnu mere effektiv. Det gælder både i forhold til at opnå kontakt med borgere med behov så

tidligt som muligt og i forhold til at kunne arbejde helhedsorienteret.5 I dag består helhedsorien-

teringen i de danske cases mestendels i henvisninger frem for integration i socialt arbejde.

3.4 Trygge rammer og uafhængighed styrker borgernes tillid

Gennem de løbende drøftelser med både kommuner og de frivillige organisationer er vigtigheden

af uafhængige gældsrådgivere blevet fremhævet flere gange. Udgangspunktet for uafhængighed

af myndighed er meget forskelligt i de seks projekter. De frivillige organisationer har en naturlig

afstand til myndighed og kan dermed tilbyde en klar og fuldstændig adskillelse. For de kommu-

nale projekter drejer uafhængigheden sig i højere grad om, at projekterne er organiseret på en

sådan måde, at der er et klart fysisk skel mellem myndigheden, som udbetaler forsørgelsesydel-

ser, og gældsrådgivningen, som hjælper med forvaltningen af de samme ydelser.

I alle projekterne berettes om, at gældsrådgiverne ved den første samtale aktivt arbejder med at

fortælle borgeren, at gældsrådgivning er uafhængig, frivillig og evt. også anonym. Gældsrådgi-

verne fortæller således, at gældsrådgivningen er uafhængig af myndighederne, og at uafhængig-

heden betyder, at gældsrådgiverne ikke kan sanktionere borgerne, samt at gældsrådgiverne ikke

deler oplysninger med myndigheder såsom kommunens ydelsesafdeling.

Flere gældsrådgivere og borgere fremhæver, at visheden om, at deltagelsen i gældsrådgivningen

ikke kan medføre sanktioner, skaber tryghed og lettelse for borgerne. Dette er mest udtalt i for-

bindelse med rådgivning i de frivillige organisationer, men er også vigtigt i nogle forløb i de kom-

munale projekter. For at illustrere vigtigheden af uafhængighed er der nedenfor beskrevet en

borgercase fra projektet.

Konkret fortæller en gældsrådgiver, at det er lettere for borgerne at tale om misbrug end om

gæld. Derfor kan anonymitet være meget vigtig for nogle typer af borgere. Når man som kom-

mune vil tilbyde gældsrådgivning, skal man derfor tage stilling til, hvordan man kan arbejde med

dette. Anonymiteten understøtter også, at der opbygges en tillidsbaseret relation mellem rådgi-

verne og borgerne, da borgerne ikke skal frygte, at de oplysninger, som de deler, bliver delt med

en tredjepart. På denne måde er de trygge rammer for borgeren medvirkende til, at den tillids-

fulde relation opbygges. Det er derfor afgørende, at gældsrådgiveren fortæller, at borgerens del-

tagelse er anonym ved første møde, hvis det er tilfældet.


Helhedsorienteret skal forstås som i sammenhæng med andre sociale indsatser.


18

3.5 Tværfaglig sparring er nødvendig i komplekse sager

Gældsrådgivning til de svageste borgere på offentlig forsørgelse er en meget kompleks indsats.

Det kan derfor være en udfordring, hvis man som kommune samler meget ekspertise på en en-

kelt eller få medarbejdere, frem for at indgå i et samarbejde med eksterne partnere.

Erfaringen fra de seks projekter er, at der kan identificeres mindst fire faglige elementer, som er

centrale i ethvert gældsrådgivningsforløb af denne karakter. Det er elementer, som kan samles

på enten én eller flere personer, alt efter hvordan man vælger at organisere sig:

Hvis borgeren har stor gæld, lav indkomst og et lille rådighedsbeløb, og borgeren skal

hjælpes mod en bedre og mere stabil økonomi, så kræver det rådgivning, der tager afsæt

i solid økonomisk og juridisk indsigt.

Det er samtidig nødvendigt, at rådgiverne har et indgående kendskab til de offentlige

regelsæt og de muligheder, der er for at få økonomisk kompensation mv. Her er et

kendskab til såvel de socialfaglige som det beskæftigelsesfaglige system af stor værdi.

For at skabe den tillidsfulde relation til borgerne, hvilket det kræver for at kunne med-

virke til deres personlige udvikling mod mere fornuftige økonomiske- og forbrugsbeslut-

ninger, så kræves der en række sociale og personlige kompetencer. Rådgiverne skal

være dygtige til at tale med nye mennesker og have forståelse for målgruppen.

Ergan er en mand på 26 år. Ergan har været kriminel størstedelen af sit liv, men har besluttet sig for, at kriminaliteten skal være et overstået kapitel i hans liv. Hans ungdom har været meget ustabil og præget af flere fængselsophold. Derfor har Ergan aldrig opbygget et solidt økonomisk fundament, og som følge af sagsomkostninger ved kriminalitet og kviklån er der opbygget gæld. Ved henvendelsen til gældsrådgivningen er Ergan hjemløs og overnatter hos sine venner. For Ergan har det været vigtigt, at deltagelsen er anonym, frivillig og uafhængig af myndigheder. Det har medvirket til, at han har følt sig tryg i gældsrådgivningen, og han stoler på og opbygger tillid til gældsrådgiveren. ”Det er enormt vigtigt, at det var frivilligt, og at organisationen var uafhængig af myndighederne. Ellers var jeg aldrig mødt op.” Ergans tillid til gældsrådgivningen udtrykkes ved, at Ergan anbefaler gældsrådgivningen til sine bekendte. ”Rådgivningen har givet mig et trygt fundament, og det gør de for alle, der er på røven. Jeg har også sendt mange af mine venner herhen, og alle siger, det er godt. Man bliver behandlet med re-spekt, og de tager ens problemer alvorligt. Man føler, at rådgiverne er på ens hold, og at de virke-lig gør alt, hvad de kan, for at hjælpe. De er neutrale og upartiske, men stadig på ens hold.” Ved forløbets afslutning har gældsrådgivningen givet Ergan overblik over økonomien. Han begyn-der at afdrage på sin gæld og optager ikke ny gæld. Det betyder mere overskud til at møde op i fogedretten og indgå i dialog med politiet. Ved forløbets afslutning har han fast bopæl og er be-gyndt i midlertidige jobs.

Anonymitet, frivillighed og uafhængighed er afgø-rende for Ergans deltagelse i gældsrådgivning


19

Mange af de borgere, der modtager rådgivning, befinder sig i en såvel økonomisk som

emotionel krise. Der er derfor behov for, at gældsrådgiveren formår at tage afsæt i den

enkelte borgers situation og tilpasse vejledningen ud fra denne. Det kalder på en til-

gang, hvor der i lige så høj grad er blik for mennesket som for de økonomiske forhold.

De kontekstforhold, der er forbundet med rådgivning målrettet gruppen af de svageste borgere

på offentlig forsørgelse, kan gøre det såvel fagligt som personligt udfordrende at være gældsråd-

giver. På den baggrund er det erfaringen i projekterne, at der kan være behov for, at gældsrådgi-

veren kan sparre med andre medarbejdere. En bankuddannet gældsrådgiver, der er særligt

stærk ift. de juridiske og økonomiske kompetencer, kan have behov for at sparre med en fagper-

son, der ligger inde med den nødvendige socialfaglige viden. Alle projekterne har arbejdet aktivt

med at give gældsrådgiverne mulighed for at sparre med kollegaer. Projekternes organisering

har dog betydning for, hvordan sparringen kan tilrettelægges, hvorfor erfaringerne atter opdeles,

ift. om projekterne er kommunalt eller frivilligt organiserede.

3.5.1 Sparring er ikke nødvendigvis det samme i de kommunale projekter og de frivilligt organiserede pro-

jekter

For de kommunalt organiserede indsatser kan sparring for gældsrådgiverne sikres ved drøftelser

med overordnede eller andre kollegaer om deres arbejde. Et kendetegn ved disse rådgivere er, at

de fx er bankuddannede og dermed særligt har brug for sparring i forhold til fx ydelsessystemet,

hvormed rådgivningen opnår den rette balance mellem de to typer af kompetencer. Både i Greve

og Faaborg-Midtfyn har der været fokus på dette. I Faaborg-Midtfyn har koordinatoren coachet

rådgiverne om tilgangen til borgerne, og hvordan de kan håndtere forskellige typer problemer

professionelt. I Greve har det været på tegnebrættet at etablere socialfaglig supervision til

gældsrådgiveren for på den måde at understøtte rådgiveren mere i dennes arbejde. Projektleder-

og styregruppemøder udgør i nogen grad også et rum for sparring.

For de frivilligt organiserede indsatser har der i høj grad været fokus på, at gældsrådgiverne kan

få sparring. I KFUM har de frivillige kunnet sparre med en lokal KFUM-leder, hvis rådgivningen er

foregået i KFUM’s lokaler. Hvis rådgivningen er foregået andetsteds, har de frivillige altid kunnet

ringe til de to ledere af projektet for at få sparring.

3.6 Forankring af gældsrådgivning

Som en del af evalueringen er der identificeret en række opmærksomhedspunkter ved hhv. kom-

munalt og frivilligt forankrede indsatser. Det skal understreges, at det på det foreliggende data-

grundlag ikke er muligt at udpege, hvilken model der har størst virkning. Ved en kommunal for-

ankring af gældsrådgivningen er fordelen for den enkelte kommune, at der kan sikres en lokal

kapacitet til at tilbyde gældsrådgivning ved at ansætte egne rådgivere. Intern viderehenvisning i

kommunen har også vist sig at være en fordel i forhold til opsporing af borgere i målgruppen.

Men der er også ulemper i forhold til etablering og udvikling af fagligt miljø og håndtering af fra-

trædelser, samt at de kommunalt ansatte gældsrådgiveres uafhængighed er mindre åbenlys for

borgerne. Ifølge kommunalt ansatte gældsrådgiverne kræver det en fokuseret indsats at opbygge


20

tillid og forsikre borgerne om, at oplysninger ikke videregives til ydelsesafdelingen, og at de såle-

des ikke risikerer nedgang i ydelser.

Ser man dernæst på indsatser drevet af frivillige organisationer, så har det fra et kommu-

nalt perspektiv en række fordele. Først og fremmest er der ikke driftsudgifter til indsatsen, som

varetages af den frivillige organisation. Derudover er det let at kommunikere til borgerne, at

gældsrådgivningen er uafhængig. De frivillige organisationer trækker på et allerede etableret net-

værk og samarbejdsrelationer til andre organisationer og kommunale fagpersoner. Dette er en

fordel i forhold til at sikre et kontinuerligt tilbud til borgere med behov og en løbende rekruttering

af nye frivillige. Da gældsrådgivningen leveres af større enheder, er der ifølge interviewperso-

nerne gode muligheder for sidemandsoplæring og faglig sparring med ledere og erfarne frivillige.

Ulempen ved gældsrådgivning baseret på frivillig arbejdskraft er, at den enkelte kommune ikke

har lige stor indflydelse på den lokale kapacitet, samt at rådgivningen i et vist omfang tilrette-

lægges under hensyntagen til de frivilliges ønsker til arbejdstid og placering. Fx kan visse pro-

blemstillinger og forløb være svære at håndtere for frivillige, som kun arbejder få timer om ugen.

Det kan fx være længere forløb med dialog med kreditorer eller større sociale problemer. Dette

kan de frivillige organisationer dog håndtere ved at arbejde med både frivillige og ansatte gælds-

rådgivere.

Gode råd før du starter med gældsrådgivning

Afklar lokale behov

o Overvej, om der er lokale behov for gældsrådgivning, der ikke imødekommes

o Del viden om eksisterende tilbud, fx blandt frivillige organisationer

o Overvej fordele og ulemper ved at ansætte kommunale gældsrådgivere, herunder

sårbarhed ved fratrædelser, muligheder for faglig sparring og hvordan I skaber

trygge rammer og sikkerhed for, at oplysninger ikke videregives til ydelsesafdelin-

gen.

Rekruttér de rette kompetencer

o Gældsrådgivning kalder både på økonomiske og juridiske kompetencer ift. gælds-

problemer og socialfaglige kompetencer ift. viden om lovgivning og borgersamar-

bejde

o Systematiseret faglig sparring, så rådgiverne kan få hjælp til at håndtere udfordrin-

ger, uanset om de handler om gældsproblematikken, juridiske muligheder, relati-

onsarbejde eller håndteringen af emotionelle situationer.

Nå ud til målgruppen – kompleks målgruppe at motivere til indsats

o Det er en god idé at prioritere samarbejdet med organisationer, der har kontakt

med målgruppen – fx boligforeninger og jobcentre

o Mød borgerne i neutrale rammer – fx biblioteker eller foreningslokaler – hvor de al-

lerede har deres gang, da det giver tryghed og gør rådgivningen nemt tilgængelig

for dem

o Gør borgerne opmærksomme på, at de får en uafhængig rådgivning.


21

4. GÆLDSRÅDGIVNINGSINDSATSEN

I dette afsnit præsenteres en samlet indsatsmodel for gældsrådgivning, som er udviklet og afprø-

vet i løbet af projektperioden. Indsatsmodellen er udviklet på baggrund af erfaringer fra løbende

drøftelser og afholdte workshops med både kommuner og de frivillige organisationer samt inter-

views med borgere.

Formålet med afsnittet er derfor at gå tættere på selve indsatsen, og hvordan den konkrete råd-

givning kan finde sted. Det vil sige, at der i afsnittet kommer en meget praksisnær erfaringsop-

samling, som direkte afspejler de gode erfaringer fra de seks projekter.

Disse praksisnære erfaringer kan forhåbentlig bruges af andre kommuner, når man skal plan-

lægge det konkrete indhold i den gældsrådgivning, man ønsker at tilbyde. Det kan samtidig bru-

ges til drøftelser mellem kommuner og frivillige organisationer i en samarbejdsmodel, sådan at

der skabes enighed om indholdet i de tilbud, kommunen henviser til.

I gældsrådgivningsprojektet er der opstillet en forandringsteori for gældsrådgivningsindsatserne

på tværs af projekterne. Forandringsteorien er opsummeret i fire hypoteser og et samlet hypote-

sebillede, som beskriver gældsrådgivningens organisering og kerneindsatser samt forventede re-

sultater, jf. afsnit 2.1. I Bilag 4 er projekternes forandringsteorier, der er etableret ved projekter-

nes opstart, gengivet. Afsnittet tager afsæt i de fire indsatser illustreret nedenfor.

Figur 4.1. Indsatser for succesfuld gældsrådgivning


forbrugsvaner





Mentalt overskud


kreditorer






1

3

4

2

Gældsrådgivningens kerneelementer Resultater


22

Nedenfor beskrives de enkelte hypoteser, og det uddybes hvordan gældsrådgiverne arbejder med

metoderne og hvordan borgerne oplever resultaterne af indsatserne.

4.1 Hypotese 1: Vejledning om lån og renter klæder borgerne på til at træffe mere hen-

sigtsmæssige beslutninger

Den første hypotese er, at vejledning om lån og renter styrker borgerens forståelse af gældsdy-

namikker. De gennemførte interviews viser, at mange borgere får aha-oplevelser, fordi de opnår

en bedre forståelse af, de økonomiske konsekvenser af lån. Og de fortæller, at det klæder dem

på til at træffe mere hensigtsmæssige økonomiske beslutninger.

Gældsrådgiverne har lagt vægt på følgende tilgange og metoder:

At det er vigtigt at starte med en grundlæggende introduktion til lån og renter

At grafisk illustration øger forståelsen

At der tages udgangspunkt i borgerens vidensniveau

At der også vejledes om mulighed for gældssanering og afdragsmuligheder.

Nedenfor gengives de enkelte delelementer i indsatsen nærmere.

Hypotese 1

4.1.1 Grundlæggende introduktion til lån og renter

Vejledningen om gældsdynamikker begynder med en helt grundlæggende introduktion til gæld

og gældsdynamikker. Det kan f. eks være en forklaring af, hvilke processer der går i gang, når

man optager et lån, og hvordan forrentningen af et lån fungerer. Flere af gældsrådgiverne fortæl-

ler, at en god måde at vejlede borgerne om gældsdynamikker er at tage udgangspunkt i borger-

nes egne lån. Dernæst forklarer rådgiverne, hvad lånets rentesats er, og hvordan man herudfra

regner sig frem til det samlede beløb, som borgerne vil ende med at betale for lånet. Gældsrådgi-

verne har erfaret, at mange borgere har optaget kviklån til meget høje renter, hvorfor de ofte

ender med at opbygge en stor gæld til kreditorerne. Gældsrådgiverne fortæller, at de ofte grafisk

illustrerer med pen og papir, hvordan et lån vokser sig større grundet renterne. De oplever, at

den grafiske fremstilling af gældsdynamikkerne typisk øger borgernes forståelse af, hvad gæld

er. Flere af borgerne fortæller, at vejledningen om gældsdynamikker giver dem aha-oplevelser,

fordi de får en forståelse af, hvor store økonomiske konsekvenser det kan have at optage et lån.

Vejledningen om gældsdynamikker består også af en orientering om forskellige låntyper, afbeta-

lingsordninger og dertilhørende dynamikker. En række gældsrådgivere fortæller, at særligt

mange unge borgere er meget optagede af at eje den nyeste smartphone, på trods af at de ikke

har råd til at købe en ny. Det resulterer i, at de unge køber nye telefoner på afbetaling. Ofte er

tilfældet, at de ikke når at afbetale deres gamle telefon, før de køber en ny. På denne måde er



1Mere

hensigtsmæssige økonomiske beslutninger


23

flere unge endt med at afbetale på op til tre telefoner, selvom de reelt kun har én. Derfor opfor-

drer gældsrådgiverne borgerne til at spare op til de forbrugsgoder, som de gerne vil eje, fremfor

at købe dem på afbetaling.

4.1.2 Vejledningen indbefatter også orientering om muligheder for gældssanering

Rådgiverne fortæller i et projekt, at de fortæller borgerne om, at man typisk skal være i en afkla-

ret jobsituation, inden man kan komme i betragtning til gældssanering. Konkret beskrives det,

hvordan denne information ofte motiverer borgerne til at søge jobs. Gældsrådgiverne i Faaborg

Midtfyn har eksempelvis erfaret, at borgerne ofte ikke er klar over, at de kan få en gældssane-

ring. Kendskab til gældssaneringen skaber ofte fornyet optimisme hos borgerne.

4.2 Hypotese 2: Afdækning af gæld og forbrugesvaner skaber overblik over egen situation

Afdækningen af borgernes gæld og forbrugsvaner er det næste kernelement i gældsrådgivnings-

indsatserne. Det hjælper med at give borgerne et overblik over deres økonomiske situation jf. Fi-

gur 4.3.

Gældsrådgiverne har lagt vægt på følgende tilgange og metoder, når der skal ske en afdækning

af problemets omfang sammen med borgerne:

At der skabes et fuldt overblik over omfanget af gælden

At der skabes et fuldt overblik over omfanget af kreditorer

At der foretages en kritisk gennemgang af forbrugsvaner.

Hypotese 2

4.2.1 Start med at skabe overblik

Ifølge gældsrådgiverne har borgerne ofte mistet overblikket over deres gæld og er ikke bekendt

med hverken gældens størrelse eller antallet af kreditorer. Flere af borgerne har stiftet gæld til

både offentlige og private kreditorer. De offentlige kreditorer dækker typisk over SKAT, kommu-

ner og andre offentlige myndigheder. De private kreditorer tæller banker, kviklånsudbydere og

telefonselskaber. Nogle borgere har også lånt penge af familiemedlemmer. De interviewede bor-

gere og gældsrådgivere fortæller, at afdækningen uagtet gældens størrelse skaber en vished for

borgerne om deres egen økonomiske situation. Dette opleves som en stor hjælp og som en stor

lettelse, da de ofte enten forventede, at gælden var større eller mindre, end den reelt er.


forbrugsvaner


2

Mentalt overskud


24

På baggrund af erfaringerne fra gældsrådgiverne kan en mulig tilgang til at skabe overblik være

som følger:

Ligesom det er en lettelse for borgeren at få vished om sin gælds størrelse, skaber det også let-

telse for borgeren at få overblik over sine kreditorer. Det er rart at vide, hvor mange kreditorer,

man har gæld til. Overblikket over gælden og antallet af kreditorer giver også borgeren en øget

forståelse for de forskellige kreditorers – ofte mange – henvendelser.

4.2.2 Kortlægning af forbrugsvaner samt kritisk gennemgang heraf

En forudsætning for at lægge budgettet er at kende til borgerens forbrugsvaner og faste udgifter.

Borgeren har ikke altid overblik over sine forbrugsvaner, hvorfor det kan kræve en del opkla-

rende arbejde for gældsrådgiveren at skabe sig dette overblik. Sammen med borgeren gennem-

gås boner og kontoudtog på borgerens netbank, og på denne måde opnås et billede af de faste

udgifter og forbrugsmønstre. Ofte fremlægger gældsrådgiveren borgerens udgifter for borgeren

selv for at give ham eller hende et overblik over sine egne udgifter. Ud fra dette overblik indgår

gældsrådgiveren og borgeren i en dialog om udgifter og forbrugsvaner. Gældsrådgiveren forhol-

der sig fordomsfrit til borgerens udgifter og forholder sig således ikke til borgerens prioriteringer,

men kan sætte spørgsmålstegn ved disse og oplyse om gennemsnitligt forbrug og skitsere konse-

kvenserne af forbruget. Rådgiveren kan fx udfordre borgerens behov for at have adgang til for-

skellige streamingtjenester og oplyse om elforbrug sammenlignet med lignende husstandes elfor-

brug. Han/hun kan beskrive, hvordan borgeren vil have behov for at optage nye lån, hvis udgif-

terne også fremadrettet overstiger dennes indtægter og dermed fremskriver de uhensigtsmæs-

sige konsekvenser.

4.3 Hypotese 3: Hjælp til budgetlægning styrker borgerens evne til at styre sin økonomi

I forlængelse af at danne et overblik over gældens omfang og kreditorer hjælper gældsrådgive-

ren borgeren med at lave et budget. De gennemførte interviews viser, at både borgere og rådgi-

ver opfatter det som afgørende, at borgerne rustes til at håndtere egen økonomi fremadrettet.

Det betyder, at gældsrådgiverne skal give borgerne handlemuligheder og støtte til at lykkes med

Undersøg i samarbejde med borgeren gældens

størrelse og antallet af kreditorer

•Gældsrådgiverne danner sig typisk et overblik over gældsposterne og kreditorerne sammen med borgerne ved at logge ind på SKAT.dk og ved at kontakte RKI

Foreslå, at borgerne kan

medbringe uåbnede breve fra kreditorer

•Dette sikrer, at gældsrådgiveren får et samlet overblik over borgerens situation.

Giv et konkret beløb at forholde

sig til

•Borgerne ved, hvor de står.


25

at udføre disse. Der er således tale om at skabe et løft i evnerne hos borgerne, så de selv i frem-

tiden ved, hvordan de vedligeholder et budget, forstår de breve de modtager fra kreditorer, og

håndterer de ændringer og henvendelser der opstår.

For dette kerneelement har gældsrådgiverne lagt vægt på følgende:

At involvere borgeren i budgetlægningen

At gøre opretholdelse af budgettet til en konkurrence, så borgeren motiveres

At der sker anvisning af konkrete sparetips

At give borgeren en afklaring på den økonomiske situation.

Hypotese 3

4.3.1 Vigtigt med grundlæggende budgetlægning

Ofte lægger gældsrådgiveren og borgeren budgettet sammen, sådan at borgeren lærer om bud-

getlægning og bliver i stand til for fremtiden at tilpasse budgettet. Ifølge gældsrådgiverne har

nogle borgere dog ikke overskud til at lære at lægge et budget, hvorfor gældsrådgiveren i disse

tilfælde blot lægger budgettet for borgeren og herefter forklarer, hvordan budgettet skal forstås

og efterleves. Mange af gældsrådgiverne benytter Excel til at opbygge budgettet og sender efter-

følgende denne Excel-fil til borgeren. Dermed er budgettet let tilgængeligt for borgeren, og bor-

geren kan løbende selv let tilpasse budgettet ved ændringer i økonomien.

I forbindelse med budgetlægning og gældsoverblik har DSFR fx også udarbejdet små videoer,

som borgere og andre kan tilgå fra deres hjemmeside. Nogle borgere lykkes selvstændigt med at

tilpasse budgettet, mens andre henvender sig i gældsrådgivningen og søger hjælp hertil. Det kan

være i tilfælde af, at borgerens livssituation ændrer sig, fx i form af jobskifte, flytning eller en ny

type ydelse. Desuden fortæller gældsrådgiverne, at de ofte arbejder i årsbudgetter, idet det giver

borgeren et bedre økonomisk overblik. Når økonomien betragtes mere langsigtet, kan borgeren

tit få blik for, hvor stort et årligt beløb der reelt bruges på fx Netflix eller andre abonnementstje-

nester. På denne måde involveres borgeren i budgetlægningen og tilegner sig dermed kompeten-

cer til bedre at kunne håndtere sin privatøkonomi, hvilket styrker den økonomiske handlingskom-

petence.

Casen om Hanne nedenfor illustrerer, hvordan der konkret skabes et økonomisk overblik i et

gældsrådgivningsforløb, og hvad det har haft af betydning for den konkrete borger.


Mentalt overskud



3


26

4.3.2 Anvisning af konkrete sparetips kan hjælpe borgeren

Gældsrådgiveren forholder sig også til borgerens udgifter ved at rådgive om, hvordan forbruget

kan begrænses. Gældsrådgiverne giver sparetips, som indbefatter at skifte forsikringer og abon-

nementer til billigere alternativer, handle efter indkøbsliste, spise efter madplan, købe fødevarer

med nedsatte priser på grund af kort holdbarhedsdato, købe genbrugsvarer mv. På baggrund af

de konkrete sparetips opsættes et budget, og borgeren opfordres til at efterleve dette.

Bevidstheden om eget forbrug og rådgiverens sparetips bevirker desuden, at der for nogle af bor-

gerne ”går sport i” at spare på deres udgifter. På denne måde går deres daglige økonomi fra at

give anledning til bekymring, stress og angst til at være interessant og værd at følge med i dag-

ligt. Der kan også inddrages forskellige typer af apps til at holde styr på budget og forbrugsva-

ner.

4.3.3 Budgettet bruges også til dialog om afdrag på gæld

Når gældsrådgiveren lægger et budget for borgeren, viser det sig, hvorvidt borgeren har økono-

misk råderum til at afbetale på sin gæld. Dette er ikke altid tilfældet, på trods af at borgeren øn-

sker at betale sine kreditorer. I disse tilfælde er det ofte en vigtig erkendelse for borgeren at

indse, at han eller hun ikke kan afbetale sin gæld, fordi hverdagsøkonomien skal hænge sam-

men, førend gælden kan afbetales. Hvis ikke der er råd til husleje, mad, medicin og andre basale

Hanne er i starten af 30’erne og bor sammen med sin kæreste og deres to børn. Hun har en toårig handelsuddannelse, men har været sygemeldt og er i dag arbejdsløs. Hun har et for-brugslån, og familien har problemer med at få deres budget til at hænge sammen og ople-ver ofte, at de mangler penge sidst på måneden. Gældsrådgiveren danner sig et overblik over familiens indtægter og udgifter, og de lægger et budget sammen. Her rådgives der om, hvordan Hanne kan tage højde for uforudsete ud-gifter: ”Jeg har fået styr på økonomien. Vi er røvfattige, men nu ved vi, at vi er røvfattige. Jeg tro-ede jo, at jeg havde et overblik, for jeg havde et budget, men det havde jeg jo ikke, for det hang ikke sammen. Jeg ved ikke helt, hvad jeg ikke vidste (omkring budget). Jeg tror, at når der er en måned uden så mange regninger, så tænkte jeg, at jeg kan trække noget ud. Når der så kommer flere regninger næste måned, så er man i minus. ” Gældsrådgivningen har hjulpet Hanne til at få overblik over familiens økonomiske situation. Hanne har lært at prioritere forbruget og lægge penge til side til uforudsete udgifter. ”Nu har jeg et budget, jeg kan overskue… jeg kan nu være sikker på, at de faste udgifter er dækket. Nu sætter vi lidt for mange penge ind faktisk. Jeg var helt i panik en dag. Jeg tro-ede ikke, at jeg havde råd til julegaver til børnene, og så kom jeg ned til min gældsrådgiver. Gældsrådgiveren viste, at vi havde 7.000 kr., som vi havde sat ind. Så bliver man så lettet! Og man går derfra og har pludselig 7000 kr., som man ikke troede, at man havde, til at købe julegaver.” Gældsrådgiveren har motiveret og givet Hanne troen på, at det kunne lykkes for familien at få en sammenhængende hverdagsøkonomi. Denne tro på, at familiens økonomiske fremtid ser lys ud, har smittet af på hendes øvrige fremtidsudsigter, hvorfor hun har fået større tro på egne evner og mere overskud, herunder overskud til at komme ovenpå efter sin syge-melding og fået mod på at begynde at søge jobs.

Budgetlægning skaber overblik over økonomi og gør det nemmere for Hanne at prioritere sit forbrug


27

fornødenheder, vil borgeren og dennes families situation forværres, hvilket medfører andre pro-

blemstillinger ud over gæld. Denne erkendelse hjælper gældsrådgiveren borgeren med at opnå.

Det gøres ved at beskrive, hvorfor det er en forudsætning, at borger kan betale sine faste udgif-

ter og have et acceptabelt rådighedsbeløb, før man kan begynde at betale af på sin gæld.

I tilfælde af at borgeren ikke har mulighed for at afbetale sin gæld uden yderligere konsekvenser,

tager borgeren i samarbejde med gældsrådgiveren kontakt til kreditorerne for at standse betalin-

gerne til kreditorerne. Kreditorerne bliver orienteret om, at borgeren vil stoppe betalingerne, og

at der ikke vil være aktiver at gøre udlæg i. Dette medvirker ifølge gældsrådgiverens erfaring til,

at borgeren fremadrettet ikke har fået unødvendige inkassobesøg og indkaldelser til fogedretten.

Både borgerne og gældsrådgiverne fortæller, at erkendelsen af borgernes situation skaber en

stor ro hos borgerne, som typisk har brugt meget energi på at bekymre sig om at få deres hver-

dagsøkonomi til at hænge sammen og samtidig tilbagebetale deres gæld.

4.4 Hypotese 4: Vejledning forbedrer samspillet med kreditorer

Det sidste kerneelement i indsatsen er vejledning til håndtering af kreditorer. Interviewene med

borgere og rådgivere viser, at denne vejledning styrker borgerens forståelse af samspillet med

kreditorerne og at borgerne opnår en bedre forståelse af de bevæggrunde, der ligger bag kredi-

torernes handlinger. Ifølge rådgivere og borgere mindsker det borgernes berøringsangst og øger

motivationen til at kontakte kreditorerne og være mere proaktiv i aftaledannelsen.

For hypotese 4 har gældsrådgiverne lagt vægt på følgende:

Borgeren skal informeres om forholdet mellem borgeren og kreditorer.

Borgeren får en øget forståelse af kreditorers magt og beføjelser.

Borgeren skal have hjælp til at indgå i dialog med kreditorer.

Standardbreve og hjælp til formuleringer kan hjælpe borgeren i denne dialog.

Hypotese 4

4.4.1 Store myter om kreditorer og deres beføjelser

Gældsrådgivernes erfaringer har vist, at borgerne ofte frygter kreditorer og har misvisende fore-

stillinger om kreditorernes beføjelser og handlemuligheder. Her pointerer gældsrådgiverne, at det

er afgørende at præcisere på kreditorernes beføjelser og handlemuligheder. Borgernes frygt for

kreditorerne mindskes typisk herved. Dette leder til, at mange af borgerne oplever, at deres

handlekompetence styrkes. Gældsrådgivernes erfaring viser desuden, at mange borgere frygter


Mentalt overskud


kreditorer


4


28

at komme i fogedretten eller blive registreret som dårlige betalere i RKI. Konkret fortæller bor-

gerne, at de frygter, at fogedretten kan drive dem fra hus og hjem, at de kan blive arresteret,

hvis ikke de betaler deres gæld, eller at de private kreditorer kan modregne gælden i deres løn

eller offentlige ydelse. Desuden fortæller gældsrådgiverne, at borgerne opfatter registrering i RKI

eller Debitor som meget problemfyldt og skamfuldt. At blive registreret som dårlig betaler opfat-

tes som en stempling, og mange borgere vil gøre meget for at undgå det. Det er derfor vigtigt for

mange borgere at indgå i en dialog med kreditorer, hvilket også illustreres ved nedenstående

case.

Gældsrådgiverne forklarer grundigt, hvad kreditorernes handlemuligheder er og afkræfter der-

med mange af de misvisende forestillinger, borgerne har om disse. Desuden fortæller de om,

hvordan et eventuelt hændelsesforløb i fogedretten vil udspille sig. Når borgeren får viden om, at

et retsmøde i fogedretten kan være overstået på 10 min, og at de private kreditorer eller retten

ikke kan kræve betaling, hvis borgeren kan dokumentere, at det ikke er muligt for vedkommende

at betale sin gæld, så leder det ofte til, at det psykiske pres på borgeren mindskes. Ligeledes for-

tæller gældsrådgiverne, at det er vigtigere at fokusere på at have en sammenhængende hver-

dagsøkonomi, hvor der er råd til basale fornødenheder, end det er at undgå at blive registreret i

RKI og/eller Debitor. Når borgerne indser og accepterer dette, er det typisk lettere for dem at ac-

ceptere, at de eventuelt registreres som dårlige betalere.

Borgernes frygt resulterer i flere tilfælde i, at de ikke åbner deres post og ikke besvarer telefon-

opkald, fordi de ikke ønsker at være i kontakt med kreditorerne. Dette har utilsigtede konsekven-

ser, såsom at der løber rykkergebyrer på gælden, at borgerne ikke kan gøre indsigelser i forhold

til betalingskrav mv. Mange borgere har dårlige erfaringer med kreditorer, som ringer flere gange

Bente er en kvinde i slutningen af 50’erne, enke uden børn. Bente er arbejdsløs, da hun starter i forløbet og har været på ledighedsydelse i flere år. Hun har en samlet gæld på næsten en million kr. til både offentlige og private kreditorer. Hun henvises til gældsrådgivningen af sin kommunale beskæftigelsesrådgiver, da hun er meget fortvivlet over sin økonomiske situation. Gælden er så stor, at det ikke er muligt for hende at afvikle den fuldt ud. Særligt tynger det, at SKAT hver måned opkræver af of-fentlig gæld, hvilket gør det vanskeligt at få sin hverdagsøkonomi til at hænge sammen. Gældsrådgivningen gennemgår hendes økonomi og vejleder til, hvordan hun kan hånd-tere de private kreditorer samt SKAT’s lønindholdelse: ”Gennemgangen viste, at de private kreditorer (på nær én) var holdt op med at opkræve Bente. På møderne gav jeg Bente nogle redskaber til, at hun kunne gribe gældssituatio-nen an. Blandt andet ved at få hjælp til at sende en anmodning om at standse SKAT’s

lønindholdelse. Vi lavede desuden en ”tilbagebetalingsevne-beregning”, der viste, at SKAT ikke er berettiget til at opkræve beløbet. SKAT meddeler derfor, at de undlader at op-kræve beløbet.” Rådgiveren vurderer, at Bente er blevet godt rustet til at kunne håndtere fremtidige hen-vendelser fra kreditorer. Det vurderes, at forløbet har givet en øget livskvalitet ved at skabe ro og tryghed i hendes liv. Hun er efterfølgende kommet i fleksjob som butiksassi-stent i et supermarked.

Gældsrådgivningen giver Bente mod til at indgå i dialog og forhandling med kreditor


29

i døgnet for at opkræve deres gæld. Flere borgere beskriver i interviews dette som en enorm

psykisk belastning, som stresser dem.

4.4.2 Standardbreve og skabeloner kan hjælpe borgerne

Når andre kommuner enten selv eller i samarbejde med organisationer skal i gang med at tilbyde

gældsrådgivning, er det erfaringen, at udarbejdelse af standardbreve og skabeloner vil simplifi-

cere arbejdet for gældsrådgiverne. Standardbrevene skal kunne fortælle kreditorer, at borgerne i

de tilfælde, hvor de ikke ejer nogle aktiver og kun har en lille indkomst, ikke er i stand til at be-

tale deres gæld tilbage, før de kommer i arbejde. Desuden opfordres der i brevet til, at kredito-

rerne stopper deres mange henvendelser til borgerne. Et sådant standardbrev kan fremsendes til

kreditorerne, som henvender sig via e-mail eller brev. Ifølge gældsrådgiverne giver dette for

nogle borgere en oplevelse af at handle, hvilket sænker det oplevede problemniveau og bibringer

ro. Borgere, som finder det stressende at modtage post fra kreditorer, kan også opfordres til at

medbringe brevene til gældsrådgiveren, som så kan bistå dem med at åbne brevene og håndtere

henvendelserne. En anden måde at håndtere kreditorhenvendelser på kan være at lave en fast

dag, hvor borgerne åbner brevene, så det ikke fylder så meget i dagligdagen.


30

5. RESULTATER

Denne slutevaluering evaluerer hele satspuljeprojektet, hvor 6 projekter har modtaget støtte.

Hovedfokus i evalueringen har været på, hvordan de gode erfaringer fra de seks projekter kan

overføres til andre kommuner og organisationer, som gerne vil arbejde med gældsrådgivning.

Men som en del af evalueringen bliver der også evalueret på, hvilke typer af borgere som har

deltaget i projektet, samt hvorvidt borgerne har fået mindsket gælden som en del af projektet.

Figur 5.1. Det samlede hypotesebillede

I dette kapitel foretages først en målgruppeanalyse for deltagerne i projekterne, og der analyse-

res derefter på, hvordan det er gået de borgere, der har deltaget i gældsrådgivningen i projekt-

perioden. Kapitlet er opbygget således, at der først analyseres på projekternes og deltagernes

karakteristika og på forskelle i deltagerkarakteristika mellem projekterne. Dernæst analyseres

der på udviklingen i deltagernes situation fra før til efter deltagelsen, målt ved blandt andet ar-

bejdsmarkedstilknytning og udviklingen i gæld.

Overordnet viser analysen af projekternes resultater, at:

deltagerne er forskellige i forhold til, hvilket gældsniveau de kom ind i projekterne med,

og hvilken tilknytning de tidligere har haft til arbejdsmarkedet. Fx har Jobcenter Horsens

fokuseret meget på unge, mens KFUM og DSFR har mange med langvarig forsørgelseshi-

Afdækning af gæld og forbrugsvaner





Mentalt overskud


kreditorer




Vejledning om lån og renter


1

3

4

Rekruttering af rådgivere

Trygge rammer for rådgivningen -uafhængighed


Tværfaglig sparring

2

Organisering Gældsrådgivningens kerneelementer Resultater


31

storik. Samtidig har fx LO Vendsyssel og KFUM den største andel, som allerede har for-

ladt arbejdsmarkedet i form af førtidspension, hvorfor der hos denne gruppe vil være et

mindre potentiale for tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

der er sket en positiv udvikling med deltagernes gældsniveau, hvilket kan ses som en in-

dikation på, at deltagerne har opnået styrket handlekompetence og har truffet mere hen-

sigtsmæssige økonomiske beslutninger. I gennemsnit har borgerne fået nedbragt gælden

med ca. 27.000 kr. i forhold til en gennemsnitlig gæld på ca. 191.000 kr. før projektstart.

der er sket en positiv udvikling med deltagernes tilknytning til beskæftigelse og uddan-

nelse, men da der ikke er tale om et effektstudie, kan der ikke konkluderes kausalt for

projekterne.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er betydelige metodemæssige problemer med

opgørelserne på grund af den måde, indsatsen har været tilrettelagt og registreret på. Dette

handler især om, at nogle projekter i høj grad har gjort brug af anonym rådgivning, hvorfor der i

evalueringen ikke findes oplysninger om disse borgere. Dette betyder, at der kun kan følges en

udvikling for borgere, hvor Rambøll har haft adgang til et personnummer, og at antallet af perso-

ner, som indgår i de nedenstående analyser, derfor er mindre end antallet af borgere, som tæller

med i projekternes målopfyldelse.

5.1 Forskelligt fokus på særlige målgrupper på tværs af projekterne betyder forskellig del-

tagersammensætning

Blandt de seks projekter er der 2.616 borgere, hvor Rambøll har adgang til CPR-oplysninger om,

hvorvidt personerne har modtaget rådgivning. Hertil kommer, at der i en række projekter har

været deltagere, som har modtaget anonym rådgivning, hvorfor det reelle antal borgere, som har

modtaget rådgivning, er højere6. Ca. 100 borgere har deltaget i mere end ét rådgivningsforløb,

hvorfor antallet af forløb og antal personer er forskellige.

Tabel 5.1: Fordelingen af borgere på projekter

Karakteristika Forløb Personer

Antal Andel Antal Andel

Greve Kommune 181 6,7% 177 6,8%

Gældsafdeling ved Den Sociale Retshjælps Fond 614 22,7% 607 23,2%

Jobcenter Faaborg-Midtfyn 592 21,9% 520 19,9%

Jobcenter Horsens 957 35,4% 953 36,4%

LO Vendsyssel 170 6,3% 170 6,5%

KFUM 190 7,0% 189 7,2%

I alt 2.704 100,0% 2.616 100,0%

Kilde: Egne beregninger på projektdata.

6 Ud af de borgere, hvor Rambøll har adgang til oplysninger er der visse borgere, der har modtaget mere end én type rådgivning. Det

betyder, at der i alt medregnes 2.704 forløb. Eksempelvis gælder det for DSRF, at de kun har CPR-numrene på deres trin 2- og 3-

klienter, da de ikke indhenter dem på trin 1. Hertil kommer, at der i nogle projekter er registreret oplysninger om rådgivningstyper for

de enkelte forløb, men da det ikke gælder alle projekter, bruges disse oplysninger ikke i evalueringen.


32

Der er stor forskel på, hvorvidt der har været tale om korte eller lange rådgivningsforløb. Det

handler i høj grad om, hvilke typer af forløb de enkelte projekter har tilbudt. Hvis der har været

fokus på at formidle kontakt til kreditorer eller en kortvarig vejledning, så bliver det registreret

som et kort forløb, mens det omvendt for nogle borgere har været et længere forløb med budget-

lægning, vejledning osv.

Greve Kommune, hvor der kun er tilknyttet én gældsrådgiver, har primært til formål at formidle

kontakt til kreditorer, hvilket har betydet, at de har vægtet korte rådgivningsforløb. Hos LO Vend-

syssel har der været tale om længere forløb, som kan indeholde flere typer af rådgivning, budget-

lægning osv.

Overordnet er der ikke den store forskel på fordelingen på baggrundskarakteristika på tværs af

projekter, men der er dog et par ting, som kan være værd at fremhæve, jf. tabel 5.2. For Job-

center Horsens udgør unge under 35 år 66 pct. af den samlede deltagergruppe, hvilket tyder på,

at de har haft et særligt blik for de unge, mens de unge omvendt kun udgør 29 pct. hos KFUM.

For at undersøge, hvorvidt målgruppen i denne undersøgelse adskiller sig fra andre tidligere un-

dersøgelser, kan der foretages en sammenligning med en tidligere undersøgelse fra KORA7, som i

2016 foretog en kortlægning af økonomi- og gældsrådgivning i Danmark. I KORAs undersøgelse

analyseres på tværs af forskellige typer af gældsrådgivning, men hvor det ikke har været be-

grænset til overførelsesmodtagere som i nærværende projekt. Nogle af projekterne i KORAs un-

dersøgelse var fx mere specifikt målrettet lejere, som var i fare for udsættelse eller enlige mødre

med lav indkomst. Målgrupperne er derfor ikke fuldt sammenlignelige. Af KORAs undersøgelse

fremgår det fx, at brugerne af økonomi- og gældsrådgivning typisk er i aldersgruppen 35-49 år.

Modsat KORAs målgruppe er knap 50 pct. af deltagerne i projekterne for denne evaluering unge

under 35 år.



33

Tabel 5.2: Deltagergruppens baggrundskarakteristika

Kilde: Egne beregninger, projektdata, Landspatientregistret, Kriminalstatistikafgørelser (KRAF) og DREAM

Note: Der er uoplyste observationer for køn og herkomst i DREAM. Summen af andele kan være mindre end 100%. ”.” antyder, at der er for få observationer (mindre end 5) til udtræk. For alder er uoplyst ligeligt fordelt på de 3 aldersgrup-

per.

Anm. Deltagergruppen er målt første gang i februar 2015 og sidste gang i december 2018. Deltagerne har derfor startet og

afsluttet forløb på forskellige tidspunkter. Da disse deltagere er blevet målt på forskellige tidspunkter, vil der tages udgangs-

punkt i tidspunktet for start af et forløb, når der måles på målgruppens historik. Derudover vil der for deltagere med mere

end ét forløb tages afsæt i tidspunktet for første deltagelse i et rådgivningsforløb.

Det er ligeledes værd at bemærke, at to tredjedele af deltagergruppen ikke har været i beskæfti-

gelse 1 år op til tidspunktet for første forløb. Det tyder derfor på, at der er tale om en gruppe,

som er langt fra arbejdsmarkedet, sådan som det var tiltænkt ved udmøntningen af satspulje-

midlerne.

Ved at betragte ydelsen ved tidspunktet for første deltagelse på tværs af de seks projekter frem-

går det, at 45 pct. af deltagerne kommer fra kontanthjælpssystemet, jf. Tabel 5.3. Det er værd

at bemærke forskelle på, hvilke særlige ydelsesgrupper som har været i fokus på tværs af pro-

jekterne. Nogle af projekterne har enten bevidst eller tilfældigt mange deltagere, som modtager

førtidspension (KFUM), mens andre har fokus på personer i kontanthjælpssystemet. Fx er 42 pct.

af deltagerne i Jobcenter Horsens på uddannelseshjælp.

Greve

Kommune DSRF

Jobcenter

Faaborg-

Midtfyn

Jobcenter

Horsens

LO Vendsys-

sel KFUM

Projektgen-

nemsnit

Antal personer 177 607 520 953 170 189

Køn

… Mænd 45% 34% 54% 48% 43% 46% 45%

… Kvinder 53% 65% 46% 50% 48% 46% 51%

Aldersfordeling

… Under 35 år 34% 48% 56% 66% 44% 29% 46%

… 35-49 år 36% 34% 29% 23% 32% 36% 32%

… Over 49 år 29% 17% 15% 11% 24% 35% 22%

Herkomst

… Dansk 68,9% 60,6% 75,2% 79,2% 80,0% 79,4% 73,9%

… Vestlig indvandrer/ef-

terkommere 4,5% 3,6% 1,2% 1,9% . . 2,7%

… Ikke-vestlig indvan-drer/efterkommere

23,7% 34,8% 23,7% 16,3% 9,4% 10,1% 19,6%

Sygehusbesøg (antal)

… Gennemsnit pr. borger 4,5 3,0 4,2 3,2 4,7 4,0 3,9

Beskæftigelse, 1 år op

til start

… Ingen beskæftigelse 51% 71% 73% 67% 71% 69% 67%

… Op til 6 mdr. 19% 18% 16% 18% 13% 14% 16%

… Over 6 mdr. 31% 12% 11% 15% 16% 17% 17%

Beskæftigelse, 2 år op

til start

… Ingen beskæftigelse 40% 60% 64% 57% 65% 60% 58%

Offentlig forsørgelse, 5

år op til start

… Ingen 5% 6% 1% 5% 14% 14% 7%

… Op til halvdelen af ti-

den 42% 31% 50% 49% 31% 24% 38%

… Over halvdelen af tiden 54% 63% 49% 46% 56% 62% 55%


34

Af tabel 5.3 fremgår det, at 4 pct. af deltagerne ved forløbsstarttidspunktet er i beskæftigelse.

Det kan der være flere forklaringer på. Borgere i beskæftigelse, som har økonomiske problemer,

kan have fået tilbudt et forløb. Derudover kan borgere op til et forløb være i beskæftigelse, såle-

des at de ikke når at blive registret som arbejdsløse ved forløbsstarttidspunktet.

Tabel 5.3: Deltagernes ydelse ved starttidspunkt, fordelt på projekt

Projekt

Kon-

tant-

hjælp

Uddannel-

seshjælp

Syge-

dag-

penge

Førtids-

pension

Ressour-

ceforløb

Beskæf-

tigelse

An-

det

Antal

personer

Greve Kommune 28% 10% 14% 7% 12% 7% 21% 177

DSRF 29% 22% 6% 4% 10% 5% 24% 607

Jobcenter Faaborg-Midtfyn 26% 35% 3% 0% 29% 1% 6% 520

Jobcenter Horsens 25% 42% 6% 1% 10% 4% 13% 953

LO Vendsyssel 17% 21% 4% 15% 9% 4% 30% 170

KFUM 13% 4% 7% 23% 14% 5% 34% 189

Projektgennemsnit 23% 22% 6% 8% 14% 4% 21% 2.616


Note: ”Kontanthjælp” er inklusive ”integrationsydelse” grundet for få observationer ved fordeling på projekt. ”Ressourcefor-

løb” er inklusive ”jobafklaring”. ”Andet” dækker primært over ”dagpenge” (ledighed), ”ledighedsydelse”, ”SU”, ”folkepension”

og ”selvforsørgelse”.

For at analysere på sammenligneligheden med andre projekter for udsatte borgere sammenhol-

des ovenstående med målgruppen for satspuljeinitiativet ”Flere Skal Med”8. Når man foretager

denne sammenligning, så afviger grupperne på flere sammenlignelige parametre. Andelen af per-

soner med anden etnisk baggrund er mindre i gældsrådgivningsinitiativet med 22 pct. i forhold til

33 pct. i ”Flere Skal Med”.

Det er ret interessant, at der i gældsrådgivningsmålgruppen og målgruppen i ”Flere Skal Med” er

en stort set enslydende andel, som ikke har været i beskæftigelse siden 2008 (fra 2008 til 2016),

hvor tallene er hhv. 67 pct. og 70 pct.

5.2 Borgerne har nedbragt deres gæld

De seks projekter har til formål at afhjælpe en indirekte barriere for at komme i beskæftigelse –

afhjælpning af gældsproblematikker. Det er derfor interessant at undersøge, hvordan det er gået

med deltagerne efter afsluttet forløb i forhold til udgangspunktet. I dette afsnit undersøges det,

hvorvidt deltagerne har rykket sig på gældsniveauet.

5.2.1 Gældsniveau inden start

Tabel 5.4 viser det gennemsnitlige gældsniveau året før starttidspunktet for første forløb, hvor

det fremgår, at deltagerne i gennemsnit havde en samlet gæld på knap 200.000 kr. året før del-

tagelse. Sættes dette beløb op imod medianen9 på 61.600 kr., tyder det på, at der er en mindre

andel af deltagerne, som har meget gæld. Det bemærkes, at andelen af deltagere med gæld ikke

8 Klyngeanalyse af langvarige Kontanthjælpsmodtagere, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 2017

9 Medianen er den midterste værdi i et sorteret datasæt.


35

er 100 pct. Dette skyldes, at projektmidlerne også er anvendt til forebyggende økonomisk råd-

givning og undervisning, og at personerne kan have gæld, som ikke findes i de officielle gældsre-

gistre (familiegæld, lån hos venner, ”sort gæld” osv.).

I Bilag 5 er det samlede gældsniveau brudt op i forskellige typer af gæld samt opdeling af gæl-

dens størrelse i intervaller.

Tabel 5.4: Gældsniveau året før første forløb

Projekt Andel med officiel registreret

gæld

Gennemsnit,

kr.

Median,

kr.

Antal perso-

ner

Greve Kommune 84% 216.238 67.200 177


hjælps Fond 88% 170.420 66.400 607

Jobcenter Faaborg-Midtfyn 68% 168.893 18.600 520

Jobcenter Horsens 64% 125.974 13.900 953

LO Vendsyssel 85% 186.771 80.000 170

KFUM 86% 282.871 123.500 189

Projektgennemsnit 79% 191.861 61.600 2.616

Kilde: Egne beregninger, projektdata, DREAM og Formue og Gæld-statistik hos DST.

Gældens størrelse for den enkelte deltager er primært under 100.000 kr. året før første forløb, jf.

Bilag 5. Knap 2/3 af deltagerne har en gæld under 100.000 kr. ved forløbsstart. Sammenlignes

gældsprojektets deltagere med KORAs undersøgelse, er gældsniveauet for deltagerne i KORAs

undersøgelse højere. For KORAs undersøgelse er det blot 25 pct., der har en gæld under 100.000

kr.10

5.2.2 Borgernes gældsniveau er mindsket på baggrund af projektet

Til undersøgelse af udviklingen i gældsniveauet sammenholdes gældsniveauet året før starttids-

punktet med gældsniveauet året efter afslutning. Tabel 5.5 illustrerer udviklingen i gældsniveauet

for forløb afsluttet før 2018. Bilag 5 illustrerer udviklingen i gældsniveau for forløb afsluttet før

2017.

Overordnet set er gældsniveauet faldet på tværs af projekterne, jf. Tabel 5.5.

Deltagere, der har afsluttet sidste forløb i 2018, har i gennemsnit 27.400 kr. mindre gæld.

Deltagere fra projektet i Jobcenter Horsens har i gennemsnit det største fald med 41.800 kr., jf.

tabel 5.5.

Ved deltagelsesstart er gældsniveauet knap 70.000 kr. (medianen) for deltagerne. Dette er på

niveau med populationen registreret i RKI (ca. 70.000 kr. i juli 2016)11. Efter afsluttet forløb kla-

rer deltagerne sig bedre end registrerede borgere i RKI, hvis vi tager udgangspunkt i medianen.




36

Tabel 5.5: Udviklingen i gældsniveau, afsluttet forløb før 2018


Gennemsnit Median Gennemsnit Median Gennemsnit Median Afsluttet

forløb

Greve Kommune 233.598 83.000 219.461 82.500 -14.137 -500 104


hjælps Fond 179.967 76.000 148.541 52.000 -31.426 -24.000 406

Jobcenter Faaborg-Midtfyn 166.493 18.600 138.787 18.800 -27.706 200 373


LO Vendsyssel 196.605 90.400 168.855 67.800 -27.750 -22.600 96

KFUM 301.090 119.300 279.486 93.300 -21.604 -26.000 87

Projektgennemsnit 204.522 67.300 177.123 54.983 -27.399 -12.317 1.570

Kilde: Egne beregninger, projektdata, DREAM og Formue og Gæld-statistik

Note: Median er rundet op/ned til nærmeste 100.

Anm.: Forløb, som er startet i 2018, er udeladt i analysen, da data på gældsniveau kun er tilgængelig frem til 2017. For for-

løb afsluttet i 2017 sammenlignes gældsniveauet året før starttidspunktet for sidste forløb med gældsniveauet i 2017. Sam-

menligningsgrundlaget er således anderledes for forløb afsluttet i 2017 sammenholdt med de tidligere år.

5.3 Nogle borgere er kommet tættere på job eller uddannelse

Som det fremgår af det samlede hypotesebillede i figur 5.1 på side 24, så er formålet med ind-

satserne i afsnit 4, at borgerne træffer mere hensigtsmæssige beslutninger, og at de får styrket

deres handlingskompetence. Det kommer til udtryk ved, at borgerne overholder deres fastlagte

budget, at de opretter betalingsserviceaftaler, skifter til billigere abonnementer, mindsker deres

forbrug og undlader at optage ny gæld. Disse handlinger leder ofte til, at borgerne får en mere

afbalanceret og afklaret økonomi. Dette giver i mange tilfælde borgerne et mentalt overskud.

Hvor de tidligere var enormt tynget af deres økonomiske situation, så kan mange af borgerne

igen se muligheder i deres liv. Dette bekræfter de interviewede borgere, som også beskriver,

hvordan de får mere energi, færre økonomiske bekymringer, er mindre stressede, opnår bedre

familierelationer og får bedre nattesøvn, efter at de har deltaget i rådgivningen.

5.3.1 Målet er en økonomisk stabil situation

Gennem de løbende drøftelser med gældsrådgiverne fra projekterne er det erfaringen, at borge-

nes afklarede økonomi kommer til udtryk ved, at de ikke optager nye lån, og at de ikke overskri-

der deres budget. Herudover kan det komme til udtryk ved, at borgerne i højere grad følger med

i deres økonomi og tjekker deres netbank og diverse budgetapps såsom Spiir. Borgerne oplever

således ofte at få et overblik over deres økonomiske situation og en øget kontrol over eget liv, da

de ved, at deres faste udgifter er dækket, og de kender til deres rådighedsbeløb. Samtidig ved

borgerne, at de kan henvende sig til deres gældsrådgiver, hvis de oplever ubalance i deres øko-

nomi, som de ikke selv kan håndtere. At borgerne tager mere hensigtsmæssige økonomiske be-

slutninger betyder ikke nødvendigvis, at deres gæld er under afvikling, men derimod at borgerne

har forholdt sig til gælden og lagt en plan for deres økonomiske situation. En balanceret og afkla-

ret situation kan i disse rammer betyde, at borgerens økonomiske råderum er sikret, så der kan

leves et stabilt liv, selvom gælden vokser.


37

5.3.2 Tro på egne evner giver tro på mere

Borgernes vished om en økonomi i balance og sikkerhed i forhold til kreditorer skaber færre be-

kymringer og mere ro. Denne ro udtrykkes ved, at borgerne oplever et større mentalt overskud.

Vi ved fra andre projekter, at det er vigtigt at have fokus på borgernes progression frem mod job

eller uddannelse. Fx har BekæftigelsesIndikatorProjektet (BIP) vist, at når personer i denne mål-

gruppe har overskud til hverdagen og tro på job, så øger det rent statistisk også sandsynligheden

for at finde et job12.

Gældsrådgiverne fortæller, at borgerne typisk rykker sig i forhold til deres økonomiske situation,

men også i høj grad mentalt, fordi de oplever styrket handlingskompetence, øget tro på sig selv

og mentalt overskud. Borgerne bekymrer sig ikke længere om, hvorvidt de kan blive boende i de-

res bolig, og om der er råd til julegaver til deres børn. Borgerne oplever mere overskud til at del-

tage i sociale aktiviteter, hvilket kan skyldes, at de nu har vished om, at de har råd til at drikke

en kop kaffe på en café eller tage i biografen med deres venner. Særligt fortæller flere af de in-

terviewede borgere, som har lånt penge af familiemedlemmer, at deres familiære situation for-

bedres, når de begynder at afbetale gælden til familiemedlemmer. De familiære situationer for-

bedres også ofte, idet borgerne får overskud til at være nærværende i samværet med ægtefæl-

ler, børn og venner. En borger fortæller, at efter gældsrådgivningen er økonomi ikke længere et

12 Se eksempelvis: http://vaeksthusets-forskningscenter.dk/wp-content/uploads/2019/11/What-affects-job-prospects.pdf

Helle er en kvinde i midten af 40’erne, der er på kontanthjælp og er samboende med en mand på tidspunktet for henvendelsen, mens hun er ved at blive skilt fra sine børns far. Hun har en hjemmeboende teenager og et barn, som bor hos faderen. Da Helle henvender sig i gældsrådgivning, er hun i praktik. Hun har tidligere arbejdet in-

den for samme branche, og hun har haft en høj indkomst. I forbindelse med skilsmissen bliver hun sygemeldt med psykiske udfordringer. Hun bliver kæreste med en ny mand, men det hjemmeboende barn kan ikke sammen med ham og har derfor nu truffet en be-slutning om at flytte i egen bolig. På tidspunktet for Helles første henvendelse er situationen temmelig uoverskuelig. Eksen er der ikke indgået en egentlig bodeling med, men på mandens foranledning er en meget stor del af deres fælles bankgæld overført til Helle. Helle føler sig så psykisk presset, at hun vil opgive praktikstedet. Hun føler, at banken modarbejder hende, da de ikke vil låne hende penge til nyt indskudslån i egen bolig. I forbindelse med rådgivningen lykkedes det at skabe en god kontakt til eksmanden. Han sætter ejendommen til salg igen, og det lykkes at sælge den. ”Helle” søger selv indskuds-lån hos kommunen, hvilket hun desværre får afslag på. Det lykkes hende at låne penge af familien, og Helle flytter i egen bolig. Praktikstedet tilbyder hende senere fast arbejde. ”Det var fint at deltage i projektet. Det kom som en hjælpende hånd et sted, hvor jeg var langt nede på et andet plan.” Helle er nu selvforsørgende fem møder efter den første henvendelse til rådgivningen.

Gældsrådgivning fastholdt Helle i praktik og er nu

i fast job


38

emne, som giver anledning til skænderier og uoverensstemmelser mellem hende og hendes kæ-

reste. En anden borger fortæller, hvordan han nu er begyndt at deltage i fødselsdage med fami-

lien igen, fordi han ikke længere skal skamme sig over ikke at have råd til en gave.

5.3.3 Borgerne er kommet i uddannelse og beskæftigelse

Målet med gældsrådgivningsprojektet har været at skabe en økonomisk stabil situation og give

borgerne det mentale overskud til at kunne begå sig i deres dagligdag. For nogle af borgerne har

stabiliteten ført til, at de kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Følgende afsnit undersøger,

hvordan det er gået for deltagerne efter deltagelse i et forløb med henblik på beskæftigelse og

uddannelse.13

I gennemsnit er der kommet henholdsvis 5,5 pct. og 2,3 pct. i beskæftigelse og uddannelse ved

afslutning af sidste forløb, jf. tabel 5.6. For projekterne Greve Kommune og KFUM er mindre end

5 deltagere kommet i uddannelse, hvilket er årsagen til manglende tal i tabellen. Både for be-

skæftigelse og uddannelse har LO Vendsyssel klaret sig bedst med henholdsvis 8,8 pct. og 3,5

pct. i beskæftigelse og uddannelse.

Tabel 5.6: Tilgang til beskæftigelse og uddannelse efter endt forløb

Projekt Beskæftigelse Uddannelse Antal

Greve Kommune 4,0% . 176

Gældsafdeling ved Den Sociale Retshjælps Fond 6,9% 2,0% 551

Jobcenter Faaborg-Midtfyn 5,2% 1,5% 520

Jobcenter Horsens 4,6% 2,0% 910

LO Vendsyssel 8,8% 3,5% 170

KFUM 3,7% . 187

Projektgennemsnit 5,5% 2,3% 2.514


Note: ”.” angiver for få observationer. Tilgang til beskæftigelse undersøges på ydelsesniveau.

I Bilag 6 er der i stedet for undersøgelse af ydelserne kigget på beskæftigelsesgraden måneden

før og efter sidste forløb. Ved denne metode fremgår det, at 6,9 pct. af deltagerne er kommet i

beskæftigelse14. Projekt LO Vendsyssel har flest deltagere, som er kommet i beskæftigelse med

12,9 pct., hvilket er i overensstemmelse med tabel 6. Af de personer, som er kommet i beskæfti-

gelse, kan det i bilaget desuden ses, at deltagerne i gennemsnit har 18,8 ordinære timer efter

afsluttet forløb.

Det er dog vigtigt at huske at perspektivere omfanget af overgang til beskæftigelse og uddan-

nelse, da der jo fx er en del af målgruppen, som ved starten af projektet modtog førtidspension

og derfor ikke kan forventes at have et stort beskæftigelsespotentiale.

13 Det er ikke alle deltagere, der har afsluttet forløbet ved tidspunktet for indsamling af projektdata. Ved undersøgelse af udviklingen

vil der derfor være færre deltagere, da der udelukkende betragtes afsluttede forløb.

14 Beregnet som at borgeren er gået fra ingen-beskæftigelse til beskæftigelse.


39

BILAG 1: BESKRIVELSE AF GOD PRAKSIS


40

BILAG 2: BESKRIVELSE AF PROJEKTERNE

I dette bilag præsenteres de seks gældsrådgivningsprojekter, som har modtaget støtte til at ud-

øve gældsrådgivning til borgere på offentlig forsørgelse i perioden 2016-2018. Vi beskriver pro-

jekternes organisering, målgruppe og metode med fokus på de tværgående tendenser, inden vi

beskriver projekterne enkeltvist med udgangspunkt i disse.

Organisering

Projekterne kan deles op i to overordnede organiseringsformer, alt efter hvor de er forankret:

Kommunalt drevne projekter - Faaborg-Midtfyns Kommune, Greve Kommune og Horsens

Kommune

Frivilligt drevne projekter med et tæt samarbejde med udvalgte kommuner – KFUM’s So-

ciale Arbejde og LO Vendsyssel, Den Sociale Retshjælps Fond.

Uanset projekternes forankring, så har samarbejde med øvrige aktører været et afgørende ele-

ment ved alle seks projekter. De konkrete samarbejdspartnere er præciseret i beskrivelsen af de

enkelte projekter senere i dette kapitel. Det samme er projekternes definition af deres målgrup-

per.

I det følgende uddybes hvert enkelt projekt i forhold til organisering, målgruppe og metode for

gældsrådgivningen.

Den Sociale Retshjælps Fond og Københavns Kommunes Gældsrådgivning

Gældsrådgivningen gennemføres af Københavns Kommunes Gældsrådgivning (KKG) og Den So-

ciale Retshjælps Fond (DSRF) – de tager sig af forskellige dele af målgruppen. En del af projektet

handler om at finde den rette samarbejdsmodel. Projektet samarbejder med bl.a. SKAT og RKI,

kulturinstitutioner, jobcentre, boligselskaber, Settlementet, We Shelter, Den gode bank og fag-

forvaltningerne.

Målgruppen er gældsplagede borgere på overførselsindkomst, der er bosat i Københavns Kom-

mune. Den er opdelt i tre grupper med den gældsrådgivende part i parentes:

Gruppe 1: Almene borgere - retter ofte selv henvendelse. In between jobs. KKG udsøger

også aktivt borgere, de tilbyder en rådgivning (KKG, hvis borger kun har gæld til kommu-

nen, ellers DSRF).

Gruppe 2: Socialt udsatte - sindslidende, misbrugere etc. (kun DSRF).

Gruppe 3: Indsatte - Har store sagsomkostninger og ofte lav motivation på grund af løn-

indeholdelse (kun DSRF).

Gældsrådgivningen er bygget op om et trinsystem bestående af tre trin:

Trin 1 – rådgivning, hvor rådgiveren hurtigst muligt forsøger at afdække problemer og

løsningsmuligheder.


41

Trin 2 – rådgivning og lettere økonomisk sagsbehandling, fx udarbejdelse af budget,

screeninger, klage/indsigelse, prioritering af kreditorer, en enkelt kreditorforhandling og

lign.

Trin 3 – udvidet og helhedsorienteret rådgivning og økonomisk sagsbehandling, hvor der

tages hånd om alle økonomiske problemstillinger. Indebærer administration af klientens

passiver, kreditorkontakt, betalingsevneberegning mv.

Faaborg-Midtfyns Kommune

Projektet er organiseret under Center for Aktiv Indsats i Jobcenter Faaborg-Midtfyn. Visitationen

foregår gennem jobcenterets sagsbehandlere.

Projektets målgruppe er borgere med behov for individuel økonomisk rådgivning eller i risiko for

at få behovet. Målgruppen er kendetegnet ved sporadisk eller ustabil tilknytning til arbejdsmar-

kedet, hvor manglende økonomisk overblik er en altoverskyggende barriere i forhold til at have

overskud og ressourcer til at fokusere på job og/eller uddannelse. Der er særligt fokus på bor-

gere på kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælpsmodtagere samt borgere på res-

sourceforløbsydelse, som søger og modtager en enkeltydelse i kommunens ydelseskontor, samt

borgere, der skifter forsørgelsesgrundlag.

Projektet består af to tilbud til målgruppen:

Forebyggende undervisning - holdundervisning med fokus på bl.a. budgetlægning, ad-

færdsændring, hjælp til NemID og borger.dk samt tips og tricks

Individuel rådgivning - kortlægning af gæld, hjælp til adfærdsændring, budgetlægning,

afdragsordninger etc., bl.a. ved hjælp af indhentning af oplysninger fra SKAT og kredito-

rer og deltagelse i møder med bank, kreditorer m.fl.

Greve Kommune

Gældsrådgivningen er forankret i Center for Job & Socialservice og gennemføres uden for kom-

munens matrikler – fx på Greve Bibliotek eller i FrivilligCenter Greve. Projektet samarbejder

med boligselskaber, kreditorer, banker, advokater, BoVest, Dansk Folkehjælp, Greve Nord Pro-

jekt, UU-vejleder, socialpsykiatrien.

Målgruppen er borgere på overførselsindkomst, der har forgældet sig i en sådan grad, at hverda-

gen ikke hænger sammen, eller som for de midler, de har til rådighed, kan rustes til at få hver-

dagen til at hænge bedre sammen. Det kan være personer i ressourceforløb, udsatte kontant-

hjælpsmodtagere, fleksjobvisiterede med en lille arbejdsevne og andre.

Projektet består af to tilbud til målgruppen:

Let rådgivning - individuel rådgivning i let omfang i form af hjælp til selvhjælp eller un-

dervisning af hold, fx på sprogskole eller ungehold

Intensiv rådgivning - intensiv individuel gældsrådgivning bestående af kortlægning af

gæld bl.a. ved hjælp af indhentning af oplysninger fra SKAT og kreditorer og deltagelse i

møder med bank, kreditorer m.m.


42

Horsens Kommune

Projektet gennemføres af Horsens Kommune, og indsatsen er organiseret under Mentorservice

med en styregruppe med repræsentanter fra borgerservice, BoTrivsel, ungeenheden, Job og Ud-

vikling samt projektet selv. Formålet med styregruppen er at udnytte snitfladerne imellem job-

centeret og hhv. borgerservice, Ungeenheden og BoTrivsel samt at sikre en fælles kvalificering af

visitationsprocedure, sparring omkring vejledningen af borgerne samt udviklingen af metoderne i

projektet.

I prioriteret rækkefølge er projektets målgruppe:

Primært personer, som modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, res-

sourceforløbsydelse, arbejdsløshedsdagpenge eller SU, og som oplever overgang til la-

vere ydelse inden for en kortere periode (6 mdr.).

Sekundært personer på offentlige ydelser i mere end 6 mdr. med sporadisk tilknytning til

arbejdsmarkedet og tidligere perioder på offentlig forsørgelse bag sig. Denne målgruppe

er desuden ofte kendetegnet ved uoverskuelige økonomiske vanskeligheder samt mang-

lende økonomisk forståelse og kompetence til at håndtere problemstillingerne.

Projektet tilbyder:

Åben rådgivning uden forudgående aftale om mindre komplekse økonomiske problemer

Individuel rådgivning med fokus på budgetlægning, gældssanering, henstand til kredito-

rer, SKAT, ydelsesnedsættelse på lån mv.

Gruppeforløb med undervisning som enkeltsessioner i emner som budgetlægning, etik,

SKAT, generelle rettigheder/muligheder såsom boligstøtte, enkeltydelser mv.

Herigennem søges borgerne bidraget med en øget forståelse for og kontrol over egen økonomi-

ske situation og som følge heraf større overskud til at orientere sig i forhold til arbejde og uddan-

nelse og deraf afledt indtrædelse i job og uddannelse. Den økonomiske rådgivning er en integre-

ret del af den øvrige beskæftigelsesindsats og støttes fx også op af mentorstøtte efter behov.

KFUM’s Sociale Arbejde

Projektet er forankret under KFUM’s Sociale Arbejde og foregår i samarbejde med en række

kommuner samt KFUM’s egne organisationer. Der er samarbejde vedr. informering om indsatsen

med jobcentre, lokalpsykiatri, mentorordninger, misbrugscentre, sundhedscentre, boligforeninger

og KFUM’s egne organisationer, således at relevante borgere hører om projektet.

Målgruppen er udsatte borgere på offentlig forsørgelse – den svageste gruppe længst fra ar-

bejdsmarkedet. De har ofte sammensatte udfordringer som fx uoverskuelige økonomiske proble-

mer, psykosociale problemstillinger, lav indkomst, psykiske/fysiske lidelser, tidligere misbrug el-

ler ludomani eller sociale problemer i form af ensomhed, fravær af støttende netværk etc. Mis-

brugere, ludomaner, psykisk syge m.fl., hvor disse problemstillinger dækker for mulighederne for

at arbejde med borgerens økonomi, er ikke en del af målgruppen. Målgruppen er personer, der

er motiveret for frivilligt at modtage gældsrådgivning.


43

Der tilbydes frivillig gældsrådgivning i en række kommuner, hvor rådgiveren er til stede ugentligt

i den pågældende kommune. Desuden tilbydes udkørende rådgivning til Statsfængslet Møgelkær.

Igennem rådgivning er det projektets hensigt at støtte borgerne i at opnå indsigt i og mestring af

egen økonomi for herigennem at skabe rum for at fokusere på job og uddannelse.

LO Vendsyssel

Projektet gennemføres af LO Vendsyssel. Der samarbejdes med Brønderslev, Hjørring og Frede-

rikshavn Kommuner, SKAT, fogedretten samt fagforbund under LO, som alle har kontakt til mål-

gruppen og anbefaler projektet til relevante borgere/medlemmer.

Projektet har defineret målgruppen som personer på offentlig forsørgelse i økonomiske udfordrin-

ger. Målgruppen er ofte kendetegnet ved dårligt greb om egen økonomi samt psykiske, helbreds-

mæssige, sociale, misbrugsmæssige eller ressourcemæssige barrierer. Der er i projektet en sær-

lig opmærksomhed på at rekruttere, yde støtte og fastholde ungegruppen (18-29 år) i gældsråd-

givning, da de ofte afslutter gældsrådgivningsforløb, før det er hensigtsmæssigt.

Der ydes individuel økonomisk rådgivning af frivillige gældsrådgivere. Samtaler gennemføres ef-

ter behov og ud fra et princip om frivillig deltagelse. Samtalerne gennemføres af to frivillige med

forskellig faglig baggrund for at sikre bredde og tværfaglighed i rådgivningen. Projektets formål

er at give overblik over gældsproblemet og bidrage til ro og stabilitet hos deltageren samt med-

virke til, at gældsproblemer håndteres og ikke øges. Herigennem er det forventningen, at delta-

gerne får større overskud og får fokus på andre vigtige ting såsom job og uddannelse.


44

BILAG 3: METODE OG DATAKILDER

Slutevalueringen bygger på forskellige datakilder:

1. Registerdata fra Danmarks Statistik om målgruppen

2. 6 workshops/casebesøg med deltagelse af gældsrådgivere og leder(e)

3. 14 interviews med borgere, der er kommet i job, og tilsvarende 14 interviews med de på-

gældende borgeres ansvarlige gældsrådgiver (med fokus på deres forløb).

Registerdata fra Danmarks Statistik om målgruppen

Til den kvantitative undersøgelse af projekterne og deltagerne er der taget udgangspunkt i Dan-

marks Statistiks registerdata samt DREAM. Nedenfor ses en nærmere beskrivelse af de anvendte

statistikregistre fra Danmarks Statistik15.

DREAM

DREAM er en forløbsdatabase, som primært er baseret på data fra Beskæftigelsesministeriet, Un-

dervisningsministeriet, CPR-registret samt SKAT. Datasættet omfatter samtlige personer, der har

modtaget offentlige overførselsindkomster. For visse datakilder findes der data fra medio 2000

og frem. Arten af forsørgelsesydelse angives ugevis for hver enkelt person.

Fra 2008 og frem indeholder basen desuden beskæftigelsesoplysninger. Der er her tale om må-

nedlige variable, som oplyser om evt. beskæftigelse.

Formue og Gæld-registret

Formålet med statistikken er at belyse familiernes og personernes formue og gæld. Statistikken

medtager alle de formue- og gældskomponenter, hvor data kan findes på individniveau. Til den

kvantitative analyse tages udgangspunkt i deltagernes gældsniveau ved at anvende variablen

FORMUEART (typen af gæld/formue) og BLB (beløbet).

Landspatientregistret

Hver gang en person har været i kontakt med det danske sygehusvæsen i forbindelse med fx un-

dersøgelser eller behandlinger, registrerer sygehusene en række oplysninger. Alle disse oplysnin-

ger samles som data i Landspatientregisteret (LPR), der administreres af Sundhedsdatastyrelsen.

Når en person har været til undersøgelse eller været indlagt på et sygehus, registrerer sygehuset

en række oplysninger om patientens kontakt med sygehuset til Landspatientregisteret (LPR). Op-

lysningerne kan eksempelvis beskrive, hvornår og hvor patienten er blevet indlagt, eller de kan

beskrive patientens diagnoser, undersøgelser, behandlinger, operationer m.m. Landspatientregi-

stret anvendes til at undersøge, hvor mange gange en deltager er registreret i systemet. Derud-

over er der i landspatientregistret oplysninger fra de psykiatriske afdelinger. Disse oplysninger

anvendes til at undersøge, hvor stor en andel af deltagerne der er registreret i de psykiatriske

afdelinger.

15 Danmarks Statistik


45

Kriminalstatistikregistret

Kriminalstatistikregisteret omfatter oplysninger om lovovertrædelser i form af anmeldelser, ofre

og afgørelser (dømt lovovertrædelse). Oplysningerne modtages i form af udtræk fra politiets re-

gistre og omfatter overtrædelser af enten straffeloven, færdselsloven eller særlovene. Til føl-

gende undersøgelse er der taget udgangspunkt i afgørelser, så der kigges på variablene

AFG_AFGERKOD (gerning eller lovovertrædelse til grund for afgørelse) og AFG_AFGOEDTO (afgø-

relsesdato).

Danmarks Statistik modtager én gang årligt udtræk fra det centrale kriminalregister under Rigs-

politiet. Det årlige udtræk indeholder oplysninger for hele kalenderåret. Afgørelser omfatter op-

lysninger om strafferetligt afgjorte hovedforhold og evt. biforhold (konfererede sager) samt sig-

telser og indsættelser (dvs. fængslinger, hvor der er idømt frihedsstraf).

Forandringsteoretisk udgangspunkt for analysen

Beskrivelse af det forandringsteoretiske udgangspunkt for analysen er baseret på den tværgå-

ende forandringsteori etableret ved midtvejsevalueringen:

Tværgående forandringsteori

Aktiviteter Output Resultater Effekt

Borgeren tager ansvar for egen økonomi, deltager aktivt og handler på baggrund af rådgivningen

Borgeren opnår større bevidsthed om økonomi, så løsningen er langsigtet

Afgang til uddannelse og job

Gældsproblematik fylder mindre. Det giver overskud

Forbedring af den økonomiske situation – Den negative gældsspiral brydes

Borgeren får overblik over gæld

Borgeren får kendskab til konkerete redskaber og oplever at have handlemuligheder

Forebyggende undervisning (ikke alle projekter): budgetlægning, netbank, forsikring, forbrugsmønstre, borger.dk, nemid m.m.

Gældsrådgivning:- Individfokus- Etablering af tillidsrelation- Overblik over privatøkonomi- Arbejde med at motivere- Arbejde med at erkende

gældsproblemet- Budgetlægning- Hjælp med

budgetkonto/betalingsservice- Udarbejdelse af afdragsplan- Indgåelse af aftaler med

kreditorer- Kontakt til banker og

skattevæsen- Boligspørgsmål- Hjælp til

gældssaneringsansøgning og eftergivelse af gæld

- Spareråd- Informering om regler vedr.

inkasso, forældelse, SKAT, skilsmisse, tvangsauktion

- Hjælp til ansøgninger til kommuner og udbetaling Danmark

Borgeren oplever små successer

Borgeren forstår begreber og konsekvenser (fx aflives myter –“det kan ikke betale sig at arbejde”)

Borgeren kommer i dialog med kreditorer

Får tro på og lyst til at styre egen økonomi. Lærer at tage valg og forstå konsekvenserne heraf

Reducerer tabu og angst

Færre bekymringer, mere energi og ønsker for fremtiden

Kreditor får afklaring, fogedretssager afværges, færre boligudsættelser. Samfund og kreditorer skal ikke bruge ressourcer på gældsinddrivelse

Får realistiske forventninger til økonomisk fremtid

Borgeren mestrer sin økonomi fremadrettet

Borgeren opnår overskud til at skabe sig sin ønskede fremtid

Øget livskvalitet

Kan indgå I scoiale netværk


46

BILAG 4: PROJEKTERNES FORANDRINGSTEORIER

Bilag 4 gengiver projekternes forandringsteorier etableret ved projekternes opstart.

Gældsrådgivning

47

EffektOutput

KFUM: Problemstilling: Den svageste gruppe af borgere på offentlig forsørgelse har ofte komplekse udfordringer som bidrager til en økonomisk ustabil situation med uoverskuelige gældsproblemer til følge. Dårlig eller uoverskuelig økonomi og manglende indsigt og forståelse for egen økonomi er ofte én af de barrierer, som forhindrer, at overskuddet er til stede til at koncentrere sig om og tage ansvar for at arbejde med andre problematikker i livet og på sigt komme i arbejde. Igennem rådgivning er det projektets hensigt at støtte borgerne i at opnå indsigt og mestring af egen økonomi – også fremadrettet.

Resultater

Borger booker tid til rådgivning og der spørges ind til forsørgelsesgrundlag så målgruppe sikres. Desuden spørges til pengeinstitut så det kan sikres at frivillige ikke er fra samme institut

Aktiviteter

Oplever mindst én af følgende forandringer:- klarhed over økonomisk situation- overblik via gældsoversigt/budget- Forståelse for egen økonomi- Bedre økonomisk adfærd- Indgået aftaler med kreditorer- Nedsættelse af gæld- Sammenlægning af lån- Forebyggelse af yderligere gældssætning

- Større rådighedsbeløb/bedre udnyttelse af rådighedsbeløb- Gældssanering/eftergivelse af gæld- Forebyggelse af boligudsættelse- Haft bisidder med til møde i bank/fogedret eller kreditorer o.l.

Får overskud til at finde arbejde og etablere sociale relationer og netværk

Tager øget ansvar for eget liv

At 65 % oplever mindst én af følgende effekter efter endt forløb: mere ro, mindre stress eller større selvværd.

Mindst 65 % borgerne oplever positiv forandring i egen økonomi, evne til at håndtere egen økonomi eller en bedre forståelse for egen økonomi og adfærd.

Styrkede kompetencer til at håndtere hverdagsøkonomien efter endt projekt

Mindst 65 % af deltagerne er tilfredse med rådgivningen

Etablere rådgivningssteder uden for de fem største kommuner (København, Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg)

Der sikres bred faglighed blandt rådgiverne

Min. 4 frivillige rådgivere per rådgivningssted i tværfagligt team (mindst én med juridisk eller

socialfaglig og mindst to med finansiel baggrund) – der hverves løbende for at holde antallet oppe

Tilknytning af frivillige rådgivere og arbejde i tværfaglige teams

5-8 nye rådgivningssteder etableres i Danmark uden for de fem største kommuner – heraf etableres mindst 2 i samarbejde med kommuner

Rådgivningen er og opfattes som frivillig (rådgiveren), uvildig og uafhængig af den kommunale sagsbehandling – må ikke fremstå som et kommunalt tilbud. Rådgivningen varetager udelukkende borgernes interesse.

Nå ud til borgere, der kan have langt til hjælp

Indsatte motiveres til at søge økonomisk rådgivning og får rådgivning målrettet deres særlige situation

Der tilbydes generel rådgivning til mindre grupper af indsatte

Udkørende rådgivning til Statsfængslet i Møgelkær med forebyggende sigte

Rådgiverne møder borgerne i øjenhøjde

Tryghed og tillidBorgeren føler sig mødt og hørt

Etablering af rådgivningssteder på

KFUMs Social Arbejdes institutioner med skriftlig aftale

Aftale indgås i forbindelse med alle rådgivningssteder, der etableres i samarbejde med kommuner

Etablering af skriftlig aftale med kommuner, som definerer rådgivningen som uafhængig af det kommunale system

Rådgive mindst 525 borgere

35 % får forløb med mindst tre rådgivningsgange

Der spørges ind til forsørgelsesgrundlag så det sikres, at borger er i målgruppen

400-600 timers rådgivning i 2016400-1220 timers rådgivning i 2017-18

Rådgive 175-280 borgere pr. år

Rådgivningen har åbent min. 2 timer om ugen på hvert rådgivningssted i 40 uger i 2016Rådgivningen har åbent 2-4 timer om ugen på hvert rådgivningssted i 40 uger i 2017-18

Styrket socialt netværk

Øget afgang til job og uddannelse

Kurser for nye frivillige

Kursus for nye frivillige to gange årligt med fokus på målgruppeforståelse, rådgivnings- og samtaleteknikker samt juridiske aspekter Kvalitet i rådgivningen – opleves relevant og brugbar

Mindsket tilbagefald til kriminalitetSærlige kurser og øget sparring til frivillige med

tilknytning til rådgivning i fængsel

Projektleder med relevant uddannelse fx jurist med rådgivningserfaring.

Projektleder sparrer med de frivillige (to årlige møder)

Standset gældsoptagelseNedbringelse af gæld

Én eller flere af samarbejdskommunerne tilkendegiver interesse i et videre samarbejde

Kommunerne oplever løbende positiv effekt for deres borgereProjektet er synligt i kommunerneDer udvikles en model for samarbejdet

Gældsrådgivning

48

EffektOutput

HORSENS: Problemstilling:Der er i Horsens Kommune en målgruppe, som har gældsproblemer og som er meget sårbare overfor forandringer som fx overgang fra én ydelse til en anden eller ændringer i ydelsesniveauer. Denne målgruppe ses ofte bevæge sig fra lønnet arbejde til et lavere indtægtsgrundlag og tilsvarende fra én ydelse til en lavere ydelse. Det gør, at økonomi kommer til at stå i vejen for at komme tilbage på arbejdsmarkedet og bevare kontrollen over og autonomi i eget liv. Når målgruppen giver op i forhold til de økonomiske udfordringer giver de også ofte op i forhold til at tage ansvar for eget liv bredere set.

Resultater – kort og mellemlangt sigtAktiviteter

Ansættelse af gældsrådgiver (projektstilling)

4 årlige temadage omhandlende eksisterende behov hos målgruppen; fx forskudsopgørelse, privatøkonomi generelt o.lign.Gruppeforløbet benyttes som indgang til individuel rådgivning

Inddragelse af mentor, hvis borger har en sådan, således at der støttes op om borgerens håndtering af egen økonomi

Større indsigt i økonomi og handlemuligheder

Borgerne tager mere ansvar for egen økonomi

Gruppeforløb• Generel undervisning som enkeltsessioner i

fx budgetlægning, etik, SKAT, gennerelle rettigheder/muligheder såsom boligstøtte, enkeltydelser mv.

• Fokus på borgerens mestring af egen økonomiske situation

80 % af borgerne oplever øget overskud til at

orientere sig i forhold til arbejde/uddannelse eller at deltage i virksomhedsrettet aktivering

• 90 % af borgerne oplever at have fået bedre overblik samt styr på deres økonomi

• Borgeren oplever større økonomisk råderum

Åben rådgivning stilles til rådighed for borgerne ved tilstedeværelse på forskellige relevante lokationer på skift ugentligt

Åben rådgivning• Åben rådgivning uden forudgående aftale om

mindre komplekse økonomiske problemer

Individuelle forløb

• Individuel rådgivning• Budgetlægning• Gældssanering• Henstand til kreditorer• SKAT• Ydelsesnedsættelse på lån• mv.

Jobcenter Horsens får udviklet en model for gældsrådgivning af borgerne

350 borgere modtager gældsrådgivning

Den økonomiske rådgivning er en integreret del af den øvrige beskæftigelsesindsats

Den økonomiske rådgivning anses som en del af den samlede indsats med henblik på at få borgere tættere på arbejdsmarkedet

Modeller for den åbne rådgivning, den individuelle rådgivning og gruppeforløbet etableres

Samarbejde og snitflader

• Kvalificering af visitationsprocedure til den individuelle rådgivning

• Planlægning af snitfalder mellem Jobcenter Horsens og Borgerservice

• Sparring omkring vejledningen af borgerne• Udvikling af metoderne der anvendes i

projektet

Målrettet informering om projektets indhold og formål på alle niveauer Model for henvisningsKommunikationsmaterialeModel for samarbejde med BoTrivselModel for samarbejde med Borgerservice

Beslutning om hvorvidt modellen skal forankres senest ved udgangen af 2017

Gældsrådgiver med kendskab til det kommunale system, juridisk og skatteretlig indsats samt med socialfaglig kompetence

Målgruppen opnår job (herunder også fleksjob) og

uddannelse

Målgruppens behov mødes bedst muligt

Løbende evaluering, dokumentation af indsatser og resultater samt justering af indsatsen efter

målgruppens behov via vidensdeling på afdelingsmøder, teammøder og lignende i Mentorservice samt henvisende myndigheder

• Visitation• Kvalitativ undersøgelse

Styregruppe• Styregruppe nedsættes med repræsentanter

fra borgerservice, BoTrivsel, ungeenheden, job og udvikling samt projektet.

• Styregruppen mødes to gange årligt og har fokus på vidensdeling, samarbejde og

snitflader, metodeudvikling, implementering samt sparring

Gældsrådgiveren har skiftende placering alt efter behov

Projektet organiseres i Mentorservice understøttes af Sekretariatet

Borgerne får kompetent økonomirådgivning

Projektet synliggøres bredt ud

Konkret model etableres og igangsættes inden udgangen af 2018 eller den opnåede viden udbredes på anden vis

• Modtager ikke enkeltydelser i samme omfang

• Min. 33 % af deltagerne får en mindsket gæld

Gældsrådgivning

49

EffektOutput

GREVE: Problemstilling: En stor del af Greve Kommunes svageste ledige befinder sig i en økonomisk fastlåst situation, som tynger den enkelte i så høj grad både fysisk og psykisk, at overskuddet til at komme i arbejde, uddannelse eller tættere på beskæftigelser er meget sparsomt.

Resultater – kort og mellemlangt sigtAktiviteter

Flere udsatte borgere er i beskæftigelse, ud-dannelse eller tættere på arbejdsmarkedetKender eventuelle valg-

og handlemuligheder

Har overblik over økonomien

Får en plan for håndtering af økonomi

Aftale om afbetalingsforløb er indgået

Højere rådighedsbeløb

Fastholde bolig (kort og lang sigt)

Lærer at leve med gælden og prioritere kreditorer

Øget fysisk og psykisk overskud

Får hverdagen til at hænge sammen – og prioriterer fremtid

Opnår en så høj grad af egenkontrol og klarhed over sin økonomi som muligtLærer budgetlægning

og værktøjer hertil

Lærer om egen økonomi og værktøjer til at skabe overblik

Får kendskab til betydning af renter og overforbrug

Får kendskab til red-skaber til prioritering af forbrug

Får kendskab til pro-ces for indgåelse af aftaler med kreditorer, banker m.v. og værktøjer hertil

Rådgivning- Indhente oplysninger fra skat,

kreditorer mm.- Gældsrådgivning (individuel)- Deltagelse i møder med banker,

kreditorer mm.

Forebyggende rådgivning- Undervisning af hold (ungehold,

sprogskole) - Individuel økonomisk rådgivning i let

omfang- Hjælp til selvhjælp

Præmis for rådgivning:- Personligt fremmøde eller telefonisk

kontakt, men systematisk henvisning- Rådgivning er adskilt fra myndighed- Mødested aftales mellem borger og

rådgiver- Klare retningslinier- Rådgiver har kendskab til målgruppen

og erfaring med rådgivning

Socialfaglig og juridisk supervision

Ledelsesmæssig opfølgning på retningslinjer

Samarbejdsaftale mellem borger og rådgiver (fuldmagt og gensidig forventningsaftale og projektopfølgning)

Evaluering/progressionsmåling

Øget livskvalitet

Flere borgere admini-strere egen økonomi

Færre § 81 ansøgninger

Har realistiske forventninger til egen økonomi

Sparringsforum – både internt i kom-munen og med sekundær målgruppe

Opfølgning på mål efter rådgivning

Løbende kvalificering af indsatsen

Gældsrådgivning

50

EffektOutput

Faaborg Midtfyn: Problemstilling: Mange borgere på offentlig forsørgelse oplever at have manglende overblik over deres privatøkonomi i en grad, der gør, at de ikke har ressourcer til at fokusere på job og uddannelse. Dette problem ses ikke mindst ved skift mellem ydelser, fx mellem sygedagpenge og ressourceforløbsydelse, samt blandt integrationsborgere.

Resultater – kort og mellemlangt sigt

Forebyggende undervisning med fokus på:• Budgetlægning, budgetstyring vha. Excel,

netbank, banken, bolig, forsikring, Skat• Adfærdsændring, forbrugsmønstre,

prioritere/træffe valg• Hjælp til borger.dk, nemid• Tips og tricks

Aktiviteter

Bedre håndtering af privatøkonomi

Får frigjort personlige ressourcer

Fokuserer på job og/ eller uddannelse

Der indsendes færre utilstrækkeligt be-grundede ansøgninger om enkeltydelser

Opnår redskaber til selv at kunne styre sin økonomi

Økonomi er ikke længere en stress-faktor

Efterværn: Opfølgende samtale – journalnotat.

Rekruttering: Skal fremadrettet gå gennem sagsbehandler

Faglig sparring – bl.a. fælles sager

ProgressionsmålingLøbende feedback om borgernes udbytte

• Reduktion af stress, fysisk og psykisk sygdom

• Fastholdelse i bolig• Energi til familie,

børn, venner• Får ønsker om

fremtiden

Får overblik over gæld

Øget rådighedsbeløb

Borgeren mestrer sin økonomi frem over

Borgerne ved, at de får hjælp

Ved, hvordan de kommer videre

Borgerne ved, hvordan de skal agere

Får overblik den daglige økonomi

Får sat gælden i bero

Tør åbne deres post

Forholder sig til økonomi

Ændrer forbrugsvaner

Forstår koblingen mellem adfærd og økonomi Har fornuftige

forbrugsvaner

Bliver bevidste om deres valg og konsekvenserne heraf

Opfølgning på opmærksomheds-punkter (fx indkøbsvaner)

Accepterer sin økonomiske situation

Tilgang: Hjælp til selvhjælp

Realistiske forventninger til økonomisk fremtid

Får fokus på, hvad de kan

Får kendskab til opgaver og redskaber til at løse dem

Individuel rådgivning som undervisning og• Kontakt til pengeinstitutter, boligforeninger,

boliglejningsselskaber, kreditorer, Skat• Overblik over kommunale lån• Afdragsordninger• Adfærdsregulering, træffe bevidste valg• Budgetlægning• Vejledning om ansøgning af enkeltydelser i

samarbejde med ydelse• Tolkebistand ved behov

Løbende forbedring af indsats

Gældsrådgivning

51

EffektOutput

DSRF/KKG: Problemstilling: Der er en gruppe af gældsplagede borgere på offentlig forsørgelse, som har et stort behov for hjælp til at få styr på deres økonomi for at få overskud til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

ResultaterAktiviteter

Indhentelse af fuldmagt og Screening ved skat og RKI/Københavns Kommune med henblik på

afdækning af borgers behov for gældsrådgivning (gælder kun DSRF)

• Borgeren kommer i job eller uddannelse

• Borgeren er jobparat• Borgeren kommer

tættere på arbejdsmarkedet

DokumentationHalvårlige evalueringsmøder

Årlig evalueringsrapport

Trin 1: Økonomisk rådgivning – hjælp til selvhjælp

Trin 2: Lettere sagsbehandling – hjælp til selvhjælp m. assistance

Trin 3: Udvidet sagsbehandling – assistance og håndtering af borgerens gældsproblemer

Skabt overblik over borgerens gældsproblemerEtableret et husholdningsbudgetBetalingsevneberegning

• Aftaler med kreditorer• Gældssanering• Henstand• Eftergivelse af offentlig gæld

Får et øget rådighedsbeløb

Kender vigtigheden af at overholde økonomiske forpligtelser

Opnår redskaber gennem hands-on-træning til at overholde økonomiske forpligtelser• Fx budget som kan bruges

fremadrettet• Får basal økonomisk forståelse• Kende konsekvenserne af sine

økonomiske handlinger • Prioritere mellem kreditorer• Kigge på budgetkonsekvenser• Tør reagere på økonomiske ændringer

– tager handling• Kender sine handlemuligheder• Brug af netbank og den digitale

postkasse

Styr på økonomien – ud af gældsspiral• Lette den økonomiske byrde• Genvinder overskud i hverdagen• Lette den sociale byrde• Reduktion af stress, fysisk sygdom,

psykisk sygdom• Fastholdelse i egen bolig• Får ønsker for fremtiden• Har færre bekymringer• Energi til familie, børn, venner osv.

• Kan sige ”ja” til børnenes ønsker

Kontekst: gælder ikke, hvis beskæftigelse er betinget af andre forhold af mere permanent karakter

Følger op og skaber commitment (KKG)

Borgeren mestrer sin økonomi på langt sigt

Barrierer: borgerens motivation/frygt/angst for at få hjælp

Princip: Mestring/empowerment – mestre sin egen økonomi

Afmystificering – forklaring af begreber og konsekvenser – aflive myter (fx at det ikke kan betale sig at arbejde)

Får tro på og lyst til at styre egen økonomi

Lærer at tage et valg og forstå

konsekvenserne af disse

Spørger ind til borgerens motivation – bruger den til at motivere for livsstilsændringer

Skabe små succeser for at vise udvikling og skabe motivation – vise, der sker noget

Positiv dialog fjerner tabu og angst for fx at åbne breve

Kreditor får afklaring, fogedretssager afværges, boligudsættelser afværges osv. Samfund og kreditorer skal ikke

bruge ressourcer på inddrivelse af gæld og effekterne af overgældssætning.

Afdække erkendelse af gældssituation og den reelle gæld

Aktivt tilbyde vejledning til borgere, der har gæld til Københavns Kommune (KKG)

Efterværn

Løbende optimering af indsats

Er motiveret for at ændre livsstil

Gældsrådgivning

52

EffektOutput

LO-Vendsyssel: Problemstilling:Gæld indgår som ét element i en kæde af problemstillinger, som målgruppen oplever, der fastholder målgruppen på offentlig forsørgelse. Gældsproblemet dræner energien fra at kunne fokusere på andre ting, såsom at komme i job eller uddannelse. Målgruppen er i vækst.

ResultaterAktiviteter

Rådgivning af 1-10 ganges varighed (6-9 mdr.)

Borgeren tager ansvar for egen økonomi, deltager aktivt i processen og handler på

baggrund af rådgivningen

Borgerens økonomiske situation bedres- Stagnering kreditormasse 6 mdr.

efter endt indsats- Nedbringelse af gæld

Den frivillige møder borgeren i øjenhøjde og uden fordomme. Samtalen gennemføres med respekt for borgeren og dennes situation.

Der etableres aftale med frivillig og borger om tid og sted samt aftales at borger medbringer relevant materiale

Tlf-visitation ved projektleder

Rådgivning én gang ugentligt i de tre kommuner

Rådgivning- Overblik over privatøkonomi- Budgetlægning- Hjælp med budgetkonto/betalingsservice- Udarbejdelse af afdragsplan- Indgåelse af aftaler med kreditorer- Kontakt til banker og skattevæsen- Boligspørgsmål- Hjælp til gældssaneringsansøgning og

eftergivelse af gæld- Spareråd- Informering om regler vedr. inkasso,

forældelse, SKAT, skilsmisse, tvangsauktion- Hjælp til ansøgninger til kommuner og

udbetaling Danmark

Mere helhedsorienteret rådgivningRådgivning tilpasset målgruppens behov

Rådgivning foregår med to rådgivere

Tværfaglig rekruttering af frivillige Tværfaglighed blandt de frivillig

Oplæg om økonomi og gæld på kommunale projekter for personer på uddannelses- og kontanthjælp samt sparring til sagsbehandlere i kommunen

Tillidsforhold skabes og økonomiske problemer løses i det tempo, borgeren kan følge med til

Person med social/økonomisk indsigt ansat 15 timer per uge i 2015-2016 med fokus på unge

75 % af borgerne opnår min. ét mål:- Overblik over gæld- Kontakt til kreditorer skabes- Aftaler med kreditorer- Billigere bolig- Gældsafskrivelse

- Eftergivelse af gæld- Gældssaneringer- Få taget ubehagelige beslutning der har

tynget længe

Løbende aftaledannelse og opgavefordeling med deltagerne fra gang til gang

Borgeren er rustet til at klare egne økonomiske forhold fremadrettet og handler mere økonomisk ansvarligt

Tværfaglig tilgang i rådgivningen

Ungefokuseret rådgivning i eget hjem eller hvor de er til daglig i to kommuner, én gang om

ugen

Afgang til job og uddannelse

Kontakt til sundhedssystem, sociale myndigheder, retssystemet, SKAT mv.

Kvartalsvise erfaringsudvekslingsmøder, hvor projektleder mødes med de frivillige

Projektleder matcher frivillige med deltagere

Godt match som sikrer god kemi mellem frivillige og deltager samt at de frivillige har kendskab til de umiddelbare problemstillinger hos borger

Frivillig og uvildig rådgivning

Rådgivningen etableres som et frivilligprojekt og

repræsenterer ikke en myndighed

Gældsproblematikken fylder mindre i deltagernes liv, hvilket giver rum for at arbejde med andre problemstilling som fx. misbrug, sociale udfordringer, arbejdsløshed mv.

Informering af kommuner, fogedret, SKAT,

fagforbund under LO

Større bevidsthed om økonomi blandt deltagerne

Gældsrådgivning

53

BILAG 5: GÆLDSNIVEAU FORDELT PÅ PRIORITETS- OG

ANDEN GÆLD

Det overordnede gældsniveau er en sum af prioritets- og anden gæld. Nedenfor er gældsniveauet

fra tabel 5 opdelt på henholdsvis prioritets- og anden gæld.

Projekt Andel Gennem-

snit Median Antal

Prioritetsgæld

Greve Kommune 84% 80.257 0 177

Gældsafdeling ved Den Sociale Retshjælps

Fond 88% 28.176 0 607

Jobcenter Faaborg-Midtfyn 67% 91.459 0 520

Jobcenter Horsens 63% 45.785 0 953

LO Vendsyssel 85% 34.964 0 170

KFUM 84% 91.055 0 189

Projektgennemsnit 79% 61.949 0 2.616

Anden gæld

Greve Kommune 8% 135.982 64.300 177

Gældsafdeling ved Den Sociale Retshjælps

Fond 4% 142.245 63.300 607

Jobcenter Faaborg-Midtfyn 14% 77.434 14.000 520

Jobcenter Horsens 7% 80.189 11.300 953

LO Vendsyssel 8% 151.807 76.000 170

KFUM 19% 191.816 87.700 189

Projektgennemsnit 10% 129.912 52.767 2.616


Nedenstående bilagstabel viser fordelingen af gæld på størrelsen.

Gældsniveau

Greve

Kom-

mune

DSRF Jobcenter Faaborg-

Midtfyn

Jobcenter

Horsens

LO Vend-

syssel KFUM

Projekt-

gennem-

snit

0 kr./ ingen gæld 16% 12% 32% 36% 15% 14% 21%

Under 50.000 kr. 26% 31% 27% 30% 25% 17% 26%

50.000-99.999 kr. 17% 16% 8% 11% 15% 13% 13%

100.000-199.999 kr. 15% 18% 11% 9% 16% 22% 15%

200.000-399.999 kr. 13% 13% 8% 6% 14% 16% 12%

400.000-999.999 kr. 7% 7% 11% 5% 12% 13% 9%

1 mio. kr. og derover 6% 3% 3% 2% 3% 5% 4%


Gældsrådgivning

54

Nedenstående bilagstabel viser udviklingen i gæld for borgere afsluttet forløb før 2017.

Afsluttet forløb før 2017


Gennemsnit Median Gennemsnit Median Gennemsnit Median Afsluttet for-

løb

Greve Kommune 246.240 80.100 260.917 97.700 14.677 17.600 38


hjælps Fond 183.155 82.300 150.313 61.500 -32.842 -20.800 199

Jobcenter Faaborg-Midtfyn 154.894 11.000 131.227 14.500 -23.667 3.500 219


LO Vendsyssel 142.152 55.700 96.402 14.800 -45.750 -40.900 43

KFUM 391.827 311.000 389.609 249.000 -2.218 -62.000 32

Projektgennemsnit 219.290 96.083 193.736 77.750 -25.554 -18.333 764

DEFINITION PÅ GÆLD Fakta-boksen vil uddybe definitionerne af gældstyperne på bag-

grund af Danmarks Statistiks definitioner.

Prioritetsgæld

Prioritetsgælden til kreditforeninger og pengeinstitutter mv. byg-ger på data fra SKAT. Gæld til pengeinstitutter mv. omfatter i be-

grænset omfang også gæld til andre finansieringsfirmaer mv., og i

nogle tilfælde er der ikke tale om pant i fast ejendom, men fx i bi-ler. Prioritets- og anden gæld i andelsboligforeninger indgår ikke,

da den påhviler foreningen som sådan og ikke de enkelte andels-havere. Prioritetsgælden er opgjort til kursværdien.

Andre lån

Andre lån i alt omfatter alle øvrige lån forskellig fra prioritetsgæld.

Gæld til det offentlige i form af restancer for betaling af fx ejen-domsskat, daginstitution, bøder osv. indgår foreløbig ikke, idet

oplysningerne byggende på det statslige restanceopkrævningssy-stem har vist sig at være alt for upræcise.

Samlet Gæld

Summen af prioritetsgæld og andre lån.

Gældsrådgivning

55

BILAG 6: TILGANG TIL BESKÆFTIGELSE UD FRA BE-

SKÆFTIGELSESGRAD

I afsnit 3.3.1 undersøges udviklingen i uddannelse og beskæftigelse ved at sammenligne på ydel-

seskoder. Følgende bilagstabel illustrerer udviklingen i beskæftigelse ved at anvende beskæftigel-

sesgraden. Her sammenlignes beskæftigelsesgraden måneden før forløbsstart med måneden ef-

ter afsluttet forløb. Tabellen viser også antallet af ordinære timer16, deltagerne, der kommer i ar-

bejde, har om ugen i gennemsnit.

Tilgang til beskæftigelse og antallet af ordinære timer

Projekt Tilgang Ordinær timer pr uge Antal

Greve Kommune 6,3% 15,0 176

Gældsafdeling ved Den Sociale Retshjælps Fond 6,7% 25,7 551

Jobcenter Faaborg-Midtfyn 5,0% 19,9 520

Jobcenter Horsens 5,4% 18,0 910

LO Vendsyssel 12,9% 15,8 170

KFUM 4,8% 18,6 187

Projektgennemsnit 6,9% 18,8 2.514


16 Ordinær timer beregnings ud fra følgende formel:

𝑏𝑒𝑠𝑘æ𝑓𝑡𝑖𝑔𝑒𝑙𝑠𝑒𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 ∗ 𝑠𝑡𝑎𝑛𝑑𝑎𝑟𝑑𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟 𝑜𝑚 𝑚å𝑛𝑒𝑑𝑒𝑛

𝑔𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑙𝑖𝑔 𝑢𝑔𝑒𝑟 𝑝å 𝑒𝑛 𝑚å𝑛𝑒𝑑 =

𝑏𝑒𝑠𝑘æ𝑓𝑡𝑖𝑔𝑒𝑙𝑠𝑒𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑∗160,33

4,33

SLUTEVALUERING GÆLDSRÅDGIVNING · Overordnet er der ikke den store forskel på fordelingen på...

Documents

Transcript of SLUTEVALUERING GÆLDSRÅDGIVNING · Overordnet er der ikke den store forskel på fordelingen på...