Skitse til handleplan: N18: Rold Skov, Lindenborg Ås …...2015/08/26 · fjernelse af 1...

1

Faxe Kommune

Vandhandleplan 2012-2015

August 2015

2

1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Faxe Kommunes planer for realiseringen af de statsli-

ge vandplaners indsatsprogrammer.

Faxe Kommune er beliggende i 3 hovedvandoplande:

- 2.4 Køge Bugt

- 2.5 Smålandsfarvandet

- 2.6 Østersøen

Vandhandleplanen er baseret på indsatsprogrammet i statens vandplaner for de tre hovedvandop-

lande. Indsatsprogrammet i statens vandplaner omfatter supplerende foranstaltninger til allerede

planlagte tiltag (baseline-indsatser), fastlagt i f.eks. kommuneplaner og spildevandsplaner. Det er

kun de supplerende foranstaltninger, der indgår i den kommunale vandhandleplan.

Vandhandleplanen for Faxe Kommune inden for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt omfatter restau-

rering af ca. 0,5 km vandløbsstrækning samt forbedret rensning på Freerslev Renseanlæg, indsats

overfor 9 overløbsbygværker og forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse.

Vandhandleplanen for Faxe Kommune inden for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet omfatter

restaurering af ca. 1,7 km vandløbsstrækning, genåbning af ca. 0,7 km rørlagt vandløbsstrækning

samt fjernelse af 2 faunaspærringer.

Vandhandleplanen for Faxe Kommune inden for hovedvandopland 2.6 Østersøen omfatter restaure-

ring af ca. 0,15 km vandløbsstrækning, genåbning af ca. 0,16 km rørlagt vandløbsstrækning samt

fjernelse af 1 faunaspærring.

Forbedret spildevandsrensning fra spredt bebyggelse i Faxe Kommune er kun omfattet af statens

vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Inklusiv baseline-indsatsen fastlagt i kommunens

spildevandsplan skal der samlet i hele Faxe Kommunen ske forbedret spildevandsrensning fra

mindst 708 ejendomme i første planperiode og mindst 526 ejendomme i kommende planperioder.

Kortbilag og figurer

Alle kortbilag og figurer i vandhandleplanen er hentet fra Naturstyrelsens MiljøGis

(http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv1-2014).

Kortmaterialet i kapitel 8 visende lokalplanlægning og kommuneplanlægning er hentet fra Arealin-

fo på Danmarks Miljøportal (http://kort.arealinfo.dk/).

Copyright tilhører Kort- og Matrikelstyrelsen.

Detailkort

Det er muligt via Naturstyrelsens hjemmeside at indhente informationer om vandplanernes indsatser

på et mere detaljeret niveau.

http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv1-2014

http://kort.arealinfo.dk/

http://www.naturstyrelsen.dk/

3

Vedr. bilag 1

Bemærk venligst vedrørende bilag 1, at vandløbsnotatet er udfærdiget i 2012 inden vandplanerne

blev sendt i ny høring. Faxe Kommune har vurderet, at der ikke har været behov for nye besigtigel-

ser. Kommunen har revideret vandløbsnotatet i 2014/2015 med hensyn til de vedtagne vandplaner.

Herudover har kommunen i notatet indskrevet en eventuel status for de forskellige indsatser.

4

Indholdsfortegnelse

1. Planens indhold ............................................................................................................................ 2

2. Resumé af de statslige vandplaner ............................................................................................... 5

Resumé for område nr. 2.4 Køge Bugt ........................................................................................ 5 Resumé for område nr. 2.5 Smålandsfarvandet ........................................................................... 7 Resumé for område nr. 2.6 Østersøen ........................................................................................ 10

3. Forord ......................................................................................................................................... 13

4. Baggrund .................................................................................................................................... 16

5. Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram .................... 20

6. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser ......................................................................... 23

7. Indsatser ..................................................................................................................................... 26

8. Forholdet til anden relevant planlægning................................................................................... 39

5

2. Resumé af de statslige vandplaner

Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder, hvor Faxe

Kommune er omfattet af vandplanerne for hovedvandoplandene 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfar-

vandet og 2.6 Østersøen. Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor

myndighedernes fysiske planlægning og administration, herunder i relation til konkrete sager.

Indsatsbehovet er opgjort som differencen mellem den maksimalt tilladte påvirkning ved målopfyl-

delse og den forventede påvirkning i 2015 (baseline 2015). Den forventede baseline påvirkning i

2015 er i statens vandplan beregnet som den nuværende påvirkning (2009/2010) korrigeret for ef-

fekterne af allerede planlagte og gennemførte tiltag til reduktion af påvirkningen.

Statens vandplaner indeholder en redegørelse for de enkelte vandområder, og de tekniske bag-

grundsnotater beskriver krævede handlinger. Herunder gennemgås i korte træk hovedlinjerne i

vandplanerne for de tre hovedvandoplande.

Resumé for område nr. 2.4 Køge Bugt

Nedenstående sammendrag er baseret på relevante uddrag og hovedlinjer i statens vandplan for ho-

vedvandopland 2.4 Køge Bugt.

Oplandet til Køge Bugt er på ca. 990 km2 og strækker sig fra Amager i nord til Stevns i syd.

Figur 1: Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt er fremhævet.

6

De 21 kommuner i oplandet er København, Tårnby, Dragør, Gladsaxe, Herlev, Ballerup, Rødovre,

Glostrup, Hvidovre, Brøndby, Albertslund, Høje Taastrup, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød, Ros-

kilde, Køge, Ringsted, Faxe og Stevns.

Befolkningen er på ca. 620.000 indbyggere, hvor langt de fleste bor i byområdet, der strækker sig

fra København og langs med kysten til syd for Køge.

Uden for byerne er der intensiv landbrugsdrift, der drager nytte af den lerede jordtype, der domine-

rer i oplandet, og som betinger en høj dræningseffektivitet. Omtrent en femtedel af oplandet er skov

og naturområder. Store dele af Amager var tidligere dækket af havet og er kunstigt tørlagt.

Kystvandene i hovedvandoplandet er primært Køge Bugt, der grænser op til Køge Bugt mod nord

og Faxe Bugt mod syd samt Kalveboderne. Områderne består af 3 særskilte vandområder: Køge

Bugt, Køge Bugt åbne del samt Kalveboderne.

Der sker afstrømning via vandløb og søer til Køge Bugt fra deloplandene:

Sydvestlige Amager

Harrestrup Å

St. Vejleå og Ll. Vejleå

Olsbæk, Rørmoseløbet og Karlstrup Mosebæk

Solrød Bæk, Skensved Å og småvandløb nord for Køge

Køge Å

Vedskølle Å

Tryggevælde Å

Småvandløb på Stevns

Indvinding af vand sker overvejende fra oplandets 103 vandværker og 24 kildepladser, der til sam-

men indvinder 31,1 mio. m3 (svarende til 82 % af den samlede indvinding i 2005).

Spildevandsudledninger sker især fra centrale renseanlæg med udledning direkte til kysten og de

mange regnvandsbetingede udløb.

Indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt omfatter i første vand-

planperiode (2010-2015) opland til 2 kystvandsområder, 24 søer, 286 km vandløb samt 2 grund-

vandsforekomster.

Samlet omfatter indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland Køge Bugt i første

vandplanperiode en reduktion på ca. 88,2 tons N/år og ca. 1,6 tons P/år.

Indsatsprogrammet for første vandplanperiode for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt omfatter i

alt følgende supplerende foranstaltninger udover allerede planlagte baseline-tiltag:

Vandløb:

o Fjernelse af 7 stk. faunaspærringer

o Vandløbsrestaurering af 5 km vandløbsstrækning

o Genåbning af 1 km rørlagt vandløbsstrækning

7

Spildevand:

o Forbedret rensning på 1 renseanlæg

o Spredt bebyggelse – forbedret rensning på ca. 267 ejendomme

o Ca. 37 regnbetingede udløb

Diffus påvirkning:

o Etablering af 5,3 ha fosforådale

o Reduktion af 84 tons N/år via landbrugsrelaterede tiltag.

Landbrugsrelaterede tiltag til reduktion af diffus påvirkning fra næringsstoffer, pesticider mv. om-

fatter etablering af randzoner op til 10 m langs vandløb og søer, anvendelse af efterafgrøder i stedet

for vintergrønne marker, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder, samt forbud

mod visse former for jordbearbejdning i efteråret.

Kvælstofpåvirkningen af kystvandene Køge Bugt og Kalveboderne skal reduceres med 88 tons N/

år i første vandplanperiode (2010-2015) udover den forventede baseline-reduktion på 32 tons N/år.

Der er i alt 459 søer på over 100 m2 i hovedvandoplandet, hvoraf 24 søer indgår i vandplanens pro-

gram. Desuden er 17 søer beliggende i Natura 2000-områder og har naturtyper, der indgår i udpeg-

ningsgrundlaget. Indsatsprogrammet for første vandplanperiode indeholder ingen tiltag vedrørende

sø-restaurering.

Der indgår endvidere ingen tiltag i forhold til vandindvinding i indsatsprogrammet for første vand-

planperiode. I efterfølgende vandplanperioder skal minimumsvandføringen forbedres på 83 km

vandløbsstrækning.

Omkostningerne til indsatsprogammet i første vandplanperiode for hovedvandopland 2.4 Køge

Bugt er i statens vandplan opgjort til samlet ca. 16,2 mio. kr. per år.

Statens vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt kan ses i sin fulde længde via følgende link:

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/12506865/2.4_k_ge_bugt_m_forside.pdf.

Resumé for område nr. 2.5 Smålandsfarvandet


vedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet.

Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet har et areal på ca. 3.445 km2. Området dækker størstede-

len af Lolland, Falster og det sydlige Sjælland samt et meget lille område af Møn.

10 kommuner er omfattet af hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Det drejer sig om Slagelse,

Næstved, Sorø, Ringsted, Guldborgsund, Lolland, Kalundborg, Faxe, Stevns og Vordingborg

Kommuner.

Der bor omkring 335.000 indbyggere i Hovedvandopland Smålandsfarvandet, heraf ca. 255.000 i

bymæssig bebyggelse.

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/12506865/2.4_k_ge_bugt_m_forside.pdf

8

Indvinding af vand sker overvejende fra oplandets ca. 320 almene vandforsyninger, der tilsammen

indvinder 43 mio. m3 grundvand. Drikkevand udgør ca. 85 % af indvindingen, vanding ca. 5 % og

andet/industri ca. 10 %.

Anvendelsen af arealerne i oplandet er domineret af landbrugsjord, som udgør 75 % af oplandet.

Den resterende del er bl.a. byområder (6 %), skov (11 %) og andre naturarealer (2 %).

Indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet omfatter i første

vandplanperiode (2010-2015) 13 kystvandsområder, 63 søer, 1.072 km vandløb samt 46 grund-

vandsforekomster.

Samlet omfatter indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet

i første vandplanperiode en reduktion på ca. 580,6 tons N/år og ca. 6,9 tons P/år.

Indsatsprogrammet for første vandplanperiode for hele hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet

omfatter i alt følgende supplerende foranstaltninger udover allerede planlagte baseline-tiltag:

Vandløb:


o Vandløbsrestaurering af 9 km vandløbsstrækning

o Genåbning af 11 km rørlagt vandløbsstrækning

Spildevand:

o Forbedret rensning på 3 renseanlæg


Figur 2: Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet er fremhævet.

9

Diffus påvirkning:

o Etablering af op til 1.202 ha vådområder.

o Etablering af 317 ha fosforådale


Indsatsprogrammet for første vandplanperiode indeholder ikke krav til forbedret rensning af spilde-

vand fra spredt bebyggelse. I efterfølgende vandplanperioder er der krav til forbedret spildevands-

rensning fra 313 ejendomme.



for vintergrønne marker, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder, forbud mod vis-

se former for jordbearbejdning i efteråret samt ændring af normsystemet.

Kvælstofpåvirkningen af kystvandene i hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet skal samlet redu-

ceres med ca. 511,9 tons N/ år i første vandplanperiode (2010-2015) udover den forventede base-

line-reduktion på 177 tons N/år.

Indsatsprogrammets krav til reduktion af kvælstof til kystvandene fordeler sig således:

Korsør Nor: 5,0 tons N/år

Basnæs Nor: 7,2 tons N/år

Holsteinborg Nor: 3,1 tons N/år

Skælskør Fjord og Nor: 3,2 tons N/år

Musholm Bugt, indre Del: 97 tons N/år

Smålandsfarvandet, Syd: 55 tons N/år

Avnø Fjord: 27 tons N/år

Guldborgsund: 65 tons N/år

Sønder Nor: 0,2 tons N/år

Karrebæk Fjord: 136 tons N/år

Dybsø Fjord: 5,2 tons N/år

Nakskov Fjord: 34 tons N/år

Restopland til åbne vandområder V2: 74 tons N/år

Der er i alt 15.248 søer på over 100 m² i hovedvandoplandet, hvoraf 63 søer er omfattet af vandpla-

nen for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Desuden er 150 søer beliggende i Natura 2000-

områder og har naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget. Indsatsprogrammet for første vand-

planperiode indeholder ingen tiltag vedrørende sø-restaurering.

10




Omkostningerne til indsatsprogammet i første vandplanperiode for hovedvandopland 2.5 Smålands-

farvandet er i statens vandplan opgjort til samlet ca. 24,8 mio. kr. per år.

Statens vandplan for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet kan ses i sin fulde længde via føl-

gende link:

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/12506868/2.5_sm_landsfarvandet_med_forside.pdf.

Resumé for område nr. 2.6 Østersøen


vedvandopland 2.6 Østersøen.

Hovedvandopland Østersøen har et landareal på ca. 1.083 km². Oplandet dækker mindre områder på

Lolland, Falster og Sydsjælland og det meste af Møn.

De 6 kommuner i oplandet er Faxe, Vordingborg, Lolland, Stevns, Næstved og Guldborgsund

Kommuner

Der bor ca. 80.000 mennesker i området og ca. 57.000 af disse bor i bymæssig bebyggelse.

Figur 3: Hovedvandopland 2.6 Østersøen er fremhævet.

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/12506868/2.5_sm_landsfarvandet_med_forside.pdf

11

Indvinding af vand sker overvejende fra oplandets 250 almene vandforsyninger, der tilsammen ind-

vinder ca. 5,5 mio. m3. Drikkevand udgør ca. 67 % af indvindingen, vanding ca. 6 % og an-

det/industri ca. 27 %.

Anvendelsen af arealerne i oplandet er domineret af landbrugsjord, som udgør 74 % af oplandet.

Den resterende del er bl.a. byområder (5 %), skov (11 %) samt andre naturarealer (5 %).

Indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland 2.6 Østersøen omfatter i første vand-

planperiode (2010-2015) 5 kystvandsområder, 12 søer, 321 km vandløb og 17 grundvandsforekom-

ster.

Samlet omfatter indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland Østersøen i første

vandplanperiode en reduktion på ca. 163,4 tons N/år og ca. 1,3 tons P/år.

Indsatsprogrammet for første vandplanperiode for hele hovedvandopland 2.6 Østersøen omfatter i

alt følgende supplerende foranstaltninger udover allerede planlagte baseline-tiltag:

Vandløb:


o Vandløbsrestaurering af ca. 4 km vandløbsstrækning

o Genåbning af ca. 6 km rørlagt vandløbsstrækning

o Sø-restaurering af 1 lokalitet (Snesere Sø)

Spildevand:

o Forbedret rensning på ca. 10 renseanlæg


Diffus påvirkning:

o Etablering af op til 193 ha vådområder.


Indsatsprogrammet for første vandplanperiode indeholder ikke krav til forbedret rensning af spilde-

vand fra spredt bebyggelse. I efterfølgende vandplanperioder er der krav til forbedret spildevands-

rensning fra 177 ejendomme.



for vintergrønne marker, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder, forbud mod vis-

se former for jordbearbejdning i efteråret samt ændring af normsystemet.

Kvælstofpåvirkningen af kystvandene i hovedvandopland 2.6 Østersøen skal samlet reduceres med

ca. 159,8 tons N/ år i første vandplanperiode (2010-2015) udover den forventede baseline-reduktion

på ca. 57,7 tons N/år.

12

Indsatsprogrammets krav til reduktion af kvælstof til kystvandene fordeler sig således:

Rødsand 23 tons N/år

Stege Bugt 34 tons N/år

Stege Nor 3,8 tons N/år

Præstø Fjord 26 tons N/år

Restopland til åbne vandområder V3: 73 tons N/år

Der er i alt 4.049 søer på over 100 m² i hovedvandoplandet, hvoraf 12 søer indgår i vandplanens

program. Desuden er 19 søer beliggende i Natura 2000-områder og har naturtyper, der indgår i ud-

pegningsgrundlaget. Indsatsprogrammet for første vandplanperiode omfatter sørestaurering af Sne-

sere Sø.




Omkostningerne til indsatsprogammet i første vandplanperiode for hovedvandopland 2.6 Østersøen

er i statens vandplan opgjort til samlet ca. 10,5 mio. kr. per år.

Statens vandplan for hovedvandopland 2.6 Østersøen kan ses i sin fulde længde via følgende link:

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/12534577/2.6__sters_en_med_forside.pdf.

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/12534577/2.6__sters_en_med_forside.pdf

13

3. Forord

I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne for vandområde 2.4 Køge

Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen samt deres indsatsprogrammer vil blive realiseret

indenfor Faxe Kommunes geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet.

Faxe Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på bag-

grund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en

vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode (2010-

2015, 2016-2021 og 2022-2027). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på

vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode,

der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december 2015.

Figur 4: Faxe kommune inddelt i tre vandoplande.

Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vand-

handleplaner (Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af § 31a

stk. 3 i miljømålsloven (LBK nr. 932 af 24. september 2009). Ifølge bekendtgørelse nr. 1219 om

kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde:

1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge

og – tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (bekendtgørelsens §§ 4 og 5)

2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (bekendtgørelsens § 3)

3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (bekendtgørelsens

§ 4, stk. 2)

Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139425

14

Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggø-

relse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter

stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages

senest et år efter vandplanernes vedtagelse.

For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om mil-

jøvurdering af planer og programmer § 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene inde-

holder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af

kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handle-

planen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er

der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vand-

plan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen

mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens § 3, stk. 2, og kan finde anvendelse,

hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Handleplanen for Faxe Kommune er baseret på statens vandplaner og indeholder ikke væsentlige

ændringer eller præciseringer. Vandhandleplanen for kommunen skal derfor ikke miljøvurderes i

henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 3. juli 2013).

Offentlighedsfase og vedtagelse

Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af

miljømålslovens § 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af hand-

leplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i

drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen

til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Faxe Kommune vil lægge stor

vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gen-

nemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge

op på den kommunale handleplan.

Forslag til vandhandleplan har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger i perioden 26. januar – 23.

marts 2015. I høringsperioden gjorde Naturstyrelsen opmærksom på, at indsatsen i grænsevandløbet

Kanderød Bæk ikke fremgik af forslaget. Forslaget blev derfor præciseret og fremlagt i ny offentlig

høring i 8 uger i perioden 20. maj – 15. juli 2015.

Vandhandleplanen er vedtaget af Byrådet den ??.

Figur 5: Tidslinje fra de statslige vandplaners vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse

15

Kolofon Senest revideret 6. august 2015, Faxe Kommune.

Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner.

Kortmaterialet er hentet fra http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv1-2014 på

Naturstyrelsens hjemmeside (Copyright: Kort- og Matrikelstyrelsen).

0

Kortmaterialet i kapitel 8 visende lokalplanlægning og kommuneplanlægning er hentet fra Arealin-

fo på Danmarks Miljøportal (Copyright: Kort- og Matrikelstyrelsen).

0

http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv1-2014



16

4. Baggrund

Den 22. december 2000 trådte EU’s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordne-

de mål, at alt vand skal have god tilstand i 2015. Derfor skal alle EU-landene gennemføre en mål-

rettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet.

Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats.

Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålslo-

ven1. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i

de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitets-

planlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens § 3 stk.

1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil den 30. oktober 2014, hvor der

blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven.

Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gen-

nemførelse af vandplanens indsatsprogram.

Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. § 3

stk. 2: ”Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i

medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre

gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan”.

For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandom-

råder i Danmark.

Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk

vandforvaltning.

Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte fo-

rekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vand-

planer og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå

de fastsatte miljømål i vandplanerne.

Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og

vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i

Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden

del blev rapporteret i juli 2006. Herudover har basisanalysen for vandområdeplanerne også haft

betydning for vandplanerne.

Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et ind-

satsprogram for at opnå målet, hvis det ikke allerede er opfyldt.

Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommu-

nen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner.

1 Miljømålsloven, LBK nr. 932 af 24. september 2009.

17

Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere

redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for

kommunernes geografiske områder og hvordan målsætningerne i vandplanen derved opfyldes.

Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vand-

løb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst ”god tilstand” eller ”godt potentiale” i år

2015.

Figur 6: Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR).

Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand, skal jf. figur 6

højst være en svag afvigelse.

Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller

godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks) jf.

figur 7.

Vandløb

Miljømål

Økologisk

tilstand

Mål for

faunaklasse

Normale Høj tilstand 7

God tilstand 6

5

’Blødbund’ God tilstand 4

Stærkt modificerede Godt potentiale 5

Kunstige Godt potentiale 6

5

4 Figur 7: Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI.

Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer

målopfyldelse for den pågældende søtype.

For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende

vandområde.

En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grund-

vand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om

Afvigelser i forhold til

uforstyrret tilstand.

Økologisk kvalitetsklasse

Naturlige vandområder Kunstige eller stærkt modifice-

rede vandområder

Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale

Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale

Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale

Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale

Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale

18

fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand (BEK nr. 1433

af 6. december 2009).

Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grund-

vandsstanden medfører, at tilknyttede vand- og naturområder kan opnå god tilstand. Vandplanerne

indeholder retningslinjer2 til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. mht.

indikatorer for bæredygtig vandindvinding (fig. 12).

Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over

5 % hhv. 10-25 % af medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er høj økologisk tilstand

hhv. god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidst-

nævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt.

I områder, der er påvirket af almene vandforsyninger, kan der for vandløb, hvor miljømålene er

enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for påvirkningen, der accepterer en

større reduktion end angivet ovenfor, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske

og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås.

Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs.

forureningsmæssige, tilstand.

Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemid-

del efter virkemiddelkataloget3. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler,

hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virke-

middel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt

gennemførelse.

Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddel-

kataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre vir-

kemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation

til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med mang-

lende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevands-

indvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal

dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de

skal erstatte.

2 Afsnit 1.2.5 og 1.4 samt bilag 7 i vandplanerne for hovedvandoplandene 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6

Østersøen. 3 Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar 2010. By- og Landskabsstyrelsen -

Miljøministeriet.

Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-

kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har

ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via

udarbejdelsen af vandhandleplaner.

19

Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vand-

planerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over

kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki.

Vand- og Natura 2000-planerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig

planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december 2015.

20

5. Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens

indsatsprogram

Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i indsatsprogrammerne i vandplanerne 2.4

Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen. Statens indsatsprogram er bindende overfor

kommunerne og skal effektueres i første planperiode (2010-2015). Indsatsprogrammet er et resumé

af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan

ske.

Vandplanernes indsatsprogrammer for første planperiode med relevans for Faxe Kommune er vist i

figur 8 og er kort beskrevet herunder.

Landbrugsrelaterede tiltag til reduktion af diffus påvirkning fra næringsstoffer, pesticider mv.4 regu-

leres på statsniveau. På landsplan skal der samlet ske en reduktion af den diffuse kvælstofpåvirk-

ning på 10.000 tons kvælstof. Der er i vandplanerne ikke lagt op til, at de kommunale indsatser skal

omfatte næringsreducerende tiltag rettet mod landbruget.

De konkrete indsatser i Faxe Kommune i henhold til vandplanerne for de tre hovedvandoplande er

listet herunder.

Vandplan 2.4 Køge Bugt Vandplanens indsatsprogram for områderne af Faxe Kommune beliggende i hovedvandopland 2.4

Køge Bugt omfatter:

- Vandløb:

o Restaurering af ca. 0,5 km vandløbsstrækning: Kanderød Bæk (grænsevandløb mel-

lem Faxe og Køge Kommune).

- Spildevand:

o Forbedret rensning på Freerslev Renseanlæg

o Indsats5 overfor 9 overløbsbygværker (6 i Dalby og 3 i Karise)

o Forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse (2 områder – hhv. nordøst for

Ulse Sø samt et område strækkende fra Ulse/Olstrup i syd over Rode og op til Dal-

by)

4 Etablering af randzoner op til 10 m langs vandløb og søer, anvendelse af efterafgrøder i stedet for vintergrønne mar-

ker, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder, forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret

samt ændring af normsystemet.

5 Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb og består af etablering af first-flush bassiner

på overløbsbygværker

21

Vandplan 2.5 Smålandsfarvandet Vandplanens indsatsprogram for områderne af Faxe Kommune beliggende i hovedvandopland 2.5

Smålandsfarvandet omfatter:

- Vandløb:

o Restaurering af ca. 1,7 km vandløbsstrækninger: T.T. Suså og Brødebæk.

o Genåbning af ca. 0,7 km rørlagt vandløb på 3 vandløbsstrækninger: T.T. Suså 2 og

Vandløb i Bråby Krog (2 delstrækninger). o Fjernelse af 2 faunaspærringer på 2 vandløb: Brødebæk og Suså, 2.

Vandplan 2.6 Østersøen Vandplanens indsatsprogram for områderne af Faxe Kommune beliggende i hovedvandopland 2.6

Østersøen omfatter:

- Vandløb:

o Restaurering af 0,15 km vandløb på 1 vandløbsstrækning (Hestehave bæk).

o Genåbning af 0,16 km rørlagt vandløb på 2 vandløbsstrækninger: Lille Å.

o Fjernelse af 1 faunaspærring på 1 vandløb (Faxe Å).

22

Figur 8: Oversigtskort for indsatsprogrammet for vandløb og spildevand i Faxe Kommune i statens vandplaner.

23

6. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser

I dette afsnit beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens mål.

Der er i Faxe Kommune alene udpeget indsatser overfor vandløb og spildevand. Der er for Faxe

Kommune i første planperiode ikke planlagt indsatser overfor søer eller grundvand.

Overordnet prioriterer Faxe Kommune indsatser, der er lette at gå til, simple og omkostningseffek-

tive at gennemføre samt hvor der ikke er langt til opfyldelse af vandplanens målsætning. F.eks. pri-

oriteres rørlagte strækninger og spærringer, der er omgivet af højt målsatte vandløbsstrækninger.

Endvidere prioriteres generelt vandløbsstrækninger, der berører færrest muligt lodsejere. Priorite-

ring sker også under hensyntagen til indsatser, som kræver nærmere undersøgelser, eller hvor det

statslige grundlag for indsatsen stadig er mangelfuld eller uafklaret.

Faxe Kommune har prioriteret indsatsen ud fra følgende retningslinjer:

1. Mindst krævende indsatser ift. opfyldelse af målsætning – anlægsmæssigt og ressource-

mæssigt.

2. Fremkommelighed - lodsejerhensyn og –ønsker. Indsatsen prioriteres i områder, hvor der

er forholdsvis få lodsejere og hvor indsatsen kan gennemføres i overensstemmelse med

lodsejerinteresser og ønsker.

3. Mulighed for synergieffekter med anden planlægning og andre indsatser i kommunen. Det

vil sige indsatser, der giver mulighed for helhedsløsning med anden planlægning i kommu-

nen og derved medføre en positiv gevinst ved at et løsningsforslag kan opfylde flere formål i

kommunens planlægning og fokusområder. F.eks. vandløbs- og spildevandsindsatser, der

kan kombineres med klimasikring, således at der kan iværksættes en helhedsløsning, der til-

godeser begge områder. Et andet eksempel er koordinering med Natura 2000-planlægningen

i kommunen, hvis der er vandløbsindsatser, der kan kombineres i en helhedsløsning med

indsatser i Natura 2000-områder.

4. Rekreative hensyn – eksisterende rekreative områder, samt muligheder for skabelse af nye

rekreative områder.

Prioriteringen har ført til nedenstående realiseringsrækkefølge og – tidspunkt for indsatserne opstil-

let i vandplanerne for 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen.

24

Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt

Indsatsområde Forventet tidspunkt for fysisk

igangsættelse af foranstaltning

Vandløb:

- Vandløbsrestaurering 2015

Spildevand:

- Forbedret rensning på Freerslev Renseanlæg 2015 (jf. spildevandsplan)

- Overløbsbygværker (9 stk.) 2016-2020

- Forbedret rensning af spildevand fra spredt be-

byggelse

2016-2021

Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet



Vandløb:

- Fjernelse af spærringer 2015

- Genåbning af rørlagte strækninger 2015


Faxe Kommune realiserer indsatserne i den prioriterede rækkefølge. Faxe Kommune tager

forbehold for, at der kan ske en efterfølgende omprioritering af indsatserne, såfremt der under

arbejdet med kommunens vandhandleplan konstateres åbenlyse fejl i tilknytning til de enkelte

indsatsområder.

Indsatser på vandløbsområdet forudsætter, at den nødvendige myndighedsbehandling kan gen-

nemføres uden nævneværdig forsinkelse, da alle indsatser skal være gennemført på under 1 år.

En så stram tidsplan forudsætter:

velvillighed fra berørte lodsejere,

hurtigt statsligt tilsagn om finansiering,

at projekterne ikke påklages,

samt at fysiske tiltag i vandløbet kan gennemføres i efteråret 2015.

25

Hovedvandopland 2.6 Østersøen



Vandløb:

- Fjernelse af spærringer 2015

- Genåbning af rørlagte strækninger 2015


26

7. Indsatser

Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller

flere af indsatsområderne.

Det følgende fungerer som en uddybning af kapitel 5 og 6 og indeholder en detaljeret forklaring af

indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen.

Kapitlet vil indeholde et kort beskrivende afsnit pr. indsatsområde. Der redegøres for, hvilke indsat-

ser kommunen planlægger at igangsætte.

I beskrivelsen henvises til kommunekortet i kapitel 5, der viser indsatsområdernes geografiske pla-

cering.

For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlov-

givningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om

offentlighedens inddragelse heri.

Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af

udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af ge-

nerelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der

skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og

fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvar-

lige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger

og sørestaurering.

Overfladevand- vandløb og søer

Vandløb (i forhold til vandløbsloven)

Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 er udpegede. Beskyttelsen af udpegede § 3-

vandløb indebærer, at der ikke uden dispensation fra naturbeskyttelsesloven må foretages ændringer

i tilstanden af disse udover sædvanlig vedligeholdelse.

Vandplanens virkemidler

Frilægning af vandløb

Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet

Vandløbsregulering/restaurering

Frilægning af vandløb omfatter genåbning af nuværende rørlagte strækninger, og hvor det er muligt,

bringes vandløbet op til terræn. Frilægning af vandløb udføres for at skabe kontinuitet i vandløbet

og forbedre de fysiske forhold, så vandløbet vil udvikle en mere naturlig karakter. Det vil medvirke

til at forbedre forholdene for vandløbets dyr og planter. Genåbning af rørlagte vandløb forudsætter

tilladelse efter § 17 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og –

restaurering.

27

Fjernelse af spærring / sikring af kontinuitet omfatter ændring eller fjernelse af eksisterende spær-

ringer i vandløb, således at der sikres mulighed for faunapassage i vandløbets forløb. Ved at sikre

kontinuitet i vandløbet sikres en genetisk stabil bestand af vandløbsdyr, herunder fisk, samt mulig-

hed for vandring op og ned ad vandløbet. Fysiske tiltag i vandløbet forudsætter tilladelse efter § 17 i

vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering, og som regel kræ-

ves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Figur 9: Oversigtskort for indsatsen ”genåbning af rørlagte strækninger” i Faxe Kom-

mune i statens vandplaner.

28

Vandløbsregulering og -restaurering er projekter, hvor vandløbets forløb og natur/miljøværdi æn-

dres/forbedres. Projektet forudsætter tilladelse efter § 17 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse

om vandløbsregulering og –restaurering, og som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyt-

telseslovens § 3.

Figur 10: Oversigtskort for indsatsen ”fjernelse af spærringer” i Faxe Kommune i statens

vandplaner.

29

Offentlighedens inddragelse er beskrevet i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering

m.v. (BEK nr. 1436 af 11. december 2007).

Reguleringer og ændring af fysiske forhold generelt skal godkendes i forhold til vandløbsloven.

Som led i disse processer skal der være en høring med inddragelse af relevante interessenter, herun-

der berørte lodsejere.

Vandløbsindsatser i Faxe Kommune

Faxe Kommune har i marts 2012 foretaget besigtigelse af kommunens vandløb omfattet af indsats-

programmerne i statens vandplaner for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og

2.6 Østersøen.

Der er på baggrund af besigtigelserne udarbejdet et særskilt vandløbsnotat med beskrivelse af vand-

løbenes nuværende tilstand ift. vandplanens indsatskrav. Vandløbsnotatet er vedlagt som bilag 1 til

vandhandleplanen.

På baggrund af vandløbsnotatet har Faxe Kommune prioriteret indsatserne i de tre hovedvandop-

lande i henhold til prioriteringskriterierne beskrevet i kapitel 6. Der er for hver enkelt vandløbs-

Figur 11: Oversigtskort for indsatsen ”vandløbsrestaurering” i Faxe Kommune i statens

vandplaner.

30

strækning fastsat forventet tidspunkt for igangsætning af indsatsen. For nærmere detaljer omkring

vandløbsindsats, vandløbsstrækning, nuværende tilstand m.v. henvises til vandløbsnotatet i bilag 1.

De tiltag, der er anført for de enkelte indsatser, beskrevet i tabeller for de enkelte hovedvandoplande

herunder, skal undersøges nærmere i forbindelse med udarbejdelse af de konkrete projektforslag.

De indledende aktiviteter omkring udarbejdelse af projektforslag, ansøgning om kompensation fra

staten, offentlig høring og klageperiode vil blive iværksat inden det forventede tidspunkt for igang-

sætning, der er anført for indsatsen i tabellerne herunder.

Vandløbsindsatser for Faxe Kommune i hovedvandopland 2.4 Køge Bugt

Der er en vandløbsindsats i den del af Faxe Kommune, som er beliggende i hovedvandopland 2.4

Køge Bugt.

Vandløbsrestaurering

Vandløb ID-nr. i vand-

løbsnotat

(jf. bilag 1)

Beskrivelse Forventet

tidspunkt for

igangsætning

Kanderød Bæk

ROS58075 og

ROS58076

RE05 Restaurering med udlæggelse af sten og grus på

udvalgte strækninger. Evt. reduktion i sandtilførs-

len til vandløbet.

Tiltaget er ikke krævende anlægsmæssigt.

Strækningen er grænsevandløb mellem Faxe og

Køge Kommune.

2015

Vandløbsindsatser for Faxe Kommune i hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet

I tabellerne herunder er anført den prioriterede indsats for den del af Faxe Kommune, der er belig-

gende i hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet.

Faxe Kommune har prioriteret indsatsen fra toppen og ned i tabellerne, således at de aktiviteter in-

denfor hvert indsatsområde (fjernelse af spærringer, genåbning af rørlagt strækning samt vandløbs-

restaurering), der udføres først, er listet øverst.

Fjernelse af faunaspærringer

Spærring ID-nr. i vand-

løbsnotat

(jf. bilag 1)

Beskrivelse af indsats Forventet tidspunkt

for igangsætning

Denderup Sø

SP04 Forlægning af Brødebæk og etablering af ny

underføring ved Denderupvej.

Dette vurderes at være et tiltag, der ikke er

krævende anlægsmæssigt. De fysiske og

Ikke omkostningsef-

fektivt, jf. bilag.

Gennemføres ikke.

31

økonomiske muligheder for det konkrete

projekt fastlægges ved nærmere undersøgel-

ser.

Rønnede afkørslen SP03 Frilægge dele af rørlægningen samt etablere

tilbageholdelse af sten og grus.

Dette vurderes at være et tiltag, der ikke er

krævende anlægsmæssigt. De fysiske og

økonomiske muligheder for det konkrete

projekt fastlægges ved nærmere undersøgel-

ser.

Sat i bero, jf. bilag.

Genåbning af rørlagte strækninger


løbsnotat

(jf. bilag 1)


tidspunkt for

igangsætning

Vandløb i Bråby

Krog

NYK_2.5_4385

(2 delstrækninger)

GR07 Frilægning af vandløbet i skoven og over land-

brugsarealet.

Dette vurderes at være et tiltag, der ikke er kræ-

vende anlægsmæssigt. Vandløbsstrækningen har

direkte udløb i Susåen, som er en del af Natura

2000-område nr. 163. Genåbning af den rørlagte

strækning med forbedret vandløbsfysik til følge

forventes at bidrage positivt til udmøntningen af

indsatsprogrammet i Natura 2000-handleplanen

for Natura 2000 område nr. 163.

2015

T.T. Suså, 2.

NYK_2.5_1038

GR03 Frilægning af vandløbet over golfbanen.


vende anlægsmæssigt.

2015



løbsnotat

(jf. bilag 1)


tidspunkt for

igangsætning

T.T. Suså (Vandløb i

Tingerup Tykke)

NYK_2.5_685


udvalgte strækninger.


2015

Brødebæk

NYK_2.5_579


udvalgte strækninger.


2015

Brødebæk RE01 Restaurering med udlæggelse af sten og grus på 2015

32

NYK_2.5_579 udvalgte strækninger.


Vandløbsindsatser for Faxe Kommune i hovedvandopland 2.6 Østersøen

I tabellerne herunder er anført den prioriterede indsats for den del af Faxe Kommune, der er belig-

gende i hovedvandopland 2.6 Østersøen.

Faxe Kommune har prioriteret indsatsen fra toppen og ned i tabellerne, således at de aktiviteter in-

denfor hvert indsatsområde (fjernelse af spærringer, genåbning af rørlagt strækning samt vandløbs-

restaurering), der udføres først, er listet øverst.

Fjernelse af faunaspærringer

Spærring ID-nr. i vand-

løbsnotat

(jf. bilag 1)


tidspunkt for

igangsætning

Faxe Å,1

(Blåbæk Mølle)

SP01 Blåbæk Mølle har kulturhistorisk værdi og indsat-

sen vil derfor blive udført, således at de kulturhi-

storiske værdier bevares, og muligheden for at

forbedre oplevelsesmulighederne vil blive under-

søgt i forbindelse med udarbejdelse af det konkre-

te projektforslag for vandløbsindsatsen.

2015

Genåbning af rørlagte strækninger


løbsnotat

(jf. bilag 1)


tidspunkt for

igangsætning

Lille Å

NYK_2.6_3496d

GR01 Afpropning af rørlægning og opdimensionering af

oprindelig rørunderføring, samt frilægning af

mindre rørføring på det oprindelige vandløb.


vende anlægsmæssigt. De fysiske og økonomiske

muligheder for det konkrete projekt fastlægges

ved nærmere undersøgelser.

2015

Lille Å

NYK_2.6_3704

GR02 Frilægning af vandløbet, evt. forlægges det til

skovbrynet.


vende anlægsmæssigt. De fysiske og økonomiske

muligheder for det konkrete projekt fastlægges

ved nærmere undersøgelser.

2015

33



løbsnotat

(jf. bilag 1)


tidspunkt for

igangsætning

Hestehave Bæk

NYK_2.6_3150

RE04 Udlægning af sten og grus. Evt. forlægning af stræk-

ningen så vandløbets forløb ændres/forbedres.


2015

Søer (i forhold til naturbeskyttelsesloven)

Alle søer over 100 m2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttet natur. Derfor må der

ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer er desuden

omfattet af vandløbsloven.

Faxe Kommune omfatter adskillige søer beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Ingen søer i Faxe

Kommune er omfattet af indsatsprogrammet i statens vandplaner for sørestaurering i første planpe-

riode

Nærværende vandhandleplan indeholder derfor ingen konkrete indsatser rettet mod kommunens

søer.

De øvrige indsatser i statens vandplaner, bl.a. i forhold til forbedret spildevandsrensning, overløb,

forbedret vandløbsfysik og –kvalitet samt udlægning af randzoner, vil dog alle medvirke til at for-

bedre tilstanden i kommunens beskyttede søer, da næringsstoftilførslen reduceres.

Kvælstof-vådområder

I hovedvandopland 2.4 Køge Bugt skal der ikke udlægges kvælstof-vådområder i første planperio-

de.

I hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet skal der udlægges op til 1.202 ha vådområde, svarende

til en reduktion på 136 tons N/år.

I hovedvandopland 2.6 Østersøen skal der udlægges op til 193 ha vådområde, svarende til en reduk-

tion på 22 tons N/år.

Vådområder er med til at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvande samt give en

rigere natur, hvor de etableres.

Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår

i Landdistrikts-programmet. Lodsejere havde også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevare-

ministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt admini-

stration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i 2010.

34

Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse

skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden ef-

ter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 1349 af 11. de-

cember 2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter.

Faxe Kommune skal efter statens vandplaner ikke gennemføre indsats for etablering af kommunale

kvælstof-vådområder.

Fosfor-vådområder

Arealer i ådale, som i perioder oversvømmes, kan fjerne fosfor fra vandløbene og dermed de søer,

der ligger nedstrøms vådområderne, hvorved vandkvaliteten sidenhen forbedres i søerne. I vand-

planerne er etablering af fosfor-vådområder rettet primært mod fosforfjernelse i oplande til søer,

hvor målsætningen ikke forventes opfyldt. Etableringen sker derfor kun opstrøms specifikke søer.

I hovedvandopland 2.4 Køge Bugt skal der etableres fosforvådområder, i alt svarende til 5,3 ha og

en fosforfjernelse på 0,1 tons P/år.

I hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet skal der etableres 4 fosforvådområder, i alt svarende til

317 ha og en fosforfjernelse på 6,3 kg P/år.

I hovedvandopland 2.6 Østersøen skal der ikke etableres fosforvådområder.

Faxe Kommune skal efter statens vandplaner ikke gennemføre indsats for etablering af fosfor-

vådområder i første planperiode.

Spildevand

Byrådet har den 23. august 2012 vedtaget en ny samlet spildevandsplan for kommunen. Spilde-

vandsplanen, som udarbejdes i henhold til miljøbeskyttelsesloven6 og spildevands-

bekendtgørelsen7, indeholder nye initiativer og indsatsområder, for spildevandsrensning.

Spildevandsplanen fra 2012 erstatter de tre tidligere spildevandsplaner8, som var opdelt efter de tre

tidligere kommuner: Haslev Kommune, Fakse Kommune og Rønnede Kommune.

Der er i Faxe Kommune cirka 2.750 ukloakerede ejendomme i det åbne land. Cirka 1.000 ejen-

domme har i dag en tilstrækkelig mekanisk spildevandsrensning (bundfældningstank) med nedsiv-

ning, samletank eller biologisk rensning af deres spildevand eller afleder til vandområder uden

yderligere rensekrav. De resterende cirka 1.800 ejendomme har utilstrækkelig rensning.

Vandplanens indsatsprogram i forhold til spildevand omfatter for Faxe Kommune hovedsagelig

foranstaltninger i hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. I dette opland skal der ske forbedret rensning på

6 Miljøbeskyttelsesloven. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. 879 af 26.06.2010

7 Spildevandsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og

4, nr. 1448 af 11.12.2007 8 Spildevandsplanen 1999-2012 for tidligere Haslev Kommune, spildevandsplan 2007-2010 for tidligere Fakse Kom-

mune og spildevandsplan 2002-2013 for tidligere Rønnede Kommune

35

Freerslev Renseanlæg, indsats overfor 9 overløbsbygværker (6 i Dalby og 3 i Karise) samt forbedret

rensning af spildevand fra spredt bebyggelse (2 områder – hhv. nordøst for Ulse Sø samt et område

strækkende fra Ulse/Olstrup i syd over Rode og op til Dalby). Der er ingen indsatser rettet mod

spildevand for den del af Faxe Kommune, der er beliggende i hovedvandopland 2.5 eller hoved-

vandopland 2.6 Østersøen.

De 9 overløbsbygværker omfattet af indsatsprogrammet i statens vandplaner er placeret i fællesklo-

akerede byområder i Dalby og Karise. Indsatsen for de 9 overløbsbygværker skal gennemføres i

anden planperiode.

Vandplanerne forudsætter generelt, at forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse (base-

lineindsats), som følge af lov nr. 325 af 14. maj 1997 om spildevandsrensning i det åbne land, er

gennemført for hovedparten af kommunerne inden udgangen af 2015. En del af denne indsats er

dog endnu ikke realiseret. På baggrund af dette og den knap 2-årige forsinkelse af vandplanplan-

arbejdet som følge af, at Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012 kendte de statslige vandpla-

ner for ugyldige, er fristen for spildevandsindsatsen i vandplanerne fastsat til 2 år efter vedtagelsen

af vandplanerne for første planperiode. Det vil sige, at indsatserne skal være gennemført senest 30.

oktober 2016.

I vandplanernes bilag 2 er angivet de nærmere krav til gennemførelse af spildevandsrensning for

ejendomme i spredt bebyggelse. Udover baselineindsatsen indeholder vandplanerne en supplerende

indsats for ca. 3.000 ejendomme. Den samlede spildevandsindsats (baseline og supplerende indsats)

skal senest gennemføres i midten af 3. planperiode. Den årlige indsats for de enkelte kommuner

skal i henhold til vandplanen udgøre 5 påbud (eller alternativt kloakeringer) per 1.000 indbyggere i

kommunen per år. Dette krav omhandler både baselineindsatsen og den supplerende indsats.

Vandplanernes bilag 2 angiver, at for Faxe Kommune drejer det sig i første planperiode om mindst

708 ejendomme, som skal gennemføre forbedret spildevandsrensning senest 30. oktober 2016. I

kommende planperioder skal mindst 526 ejendomme have forbedret spildevandsrensning. Faxe

Kommune er én af 17 kommuner, hvor staten har accepteret, at spildevandsindsatsen er så stor, at

indsatsen ikke kan afsluttes i første vandplanperiode.

I Faxe Kommunes spildevandsplan 2012-2015 er foranstaltningerne i indsatsprogrammet i statens

vandplaner indarbejdet. Den endelige vedtagelse af vandplanerne i 2014 medfører dog visse æn-

dringer i spildevandsplanens indhold, primært med hensyn til den tidsmæssige gennemførelse af

indsatserne for regnbetingede udløb og forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Den tidsmæs-

sige forløb for disse indsatser er beskrevet tidligere i dette afsnit.

I vandplanerne er det vurderet mest omkostningseffektivt at reducere udledningerne fra regnbetin-

gede overløb ved etablering af regnvandsbassiner. Faxe Forsyning vil i samarbejde med Faxe

Kommune undersøge dette og tage stilling til de konkrete udledninger, og hvordan forbedringer

etableres mest optimalt. Selve indsatsen forventes i spildevandplanen 2012-2015 gennemført fra

2014 og over en 5-årig periode.

Det mindre Freerslev Renseanlæg forventes ifølge spildevandsplan 2012-2015 nedlagt i 2015. End-

videre vil de nuværende 7 større renseanlæg i Faxe Kommune i planperioden 2012-2015 blive redu-

ceret til 5 anlæg. Haslev, Faxe og Kongsted renseanlæg skal opgraderes og blandt andet have for-

bedret rensningen, mens Faxe Ladeplads og Vindbyholt renseanlæg skal nedlægges. Vindbyholt

renseanlæg blev nedlagt i 2013.

36

Spildevandsplan 2012-2015 for Faxe Kommune angiver, at indsatsen for forbedret spildevands-

rensning i det åbne land i størst mulig udstrækning skal ske ved etablering af individuelle anlæg på

ejendommene, enten anlagt af grundejer selv eller som ved indgåelse af kontraktligt medlemskab af

Faxe Forsyning.

Vandplanernes indsatsprogram omfatter ikke særskilte tiltag til forbedring af badevandskvaliteten. I

vandplanernes retningslinjer er anført, at ved udpegede badeområder skal vandkvaliteten kunne leve

op til badevandsdirektivets krav om tilfredsstillende kvalitet. Kvalitetsmålet for badevand er, at alt

badevand ved udgangen af 2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Det vil

sige, at de krav, der fremgår af badevandsbekendtgørelsen skal være opfyldt. Opfyldelsen af krav til

badevandskvalitet er en grundlæggende indsats som følge af badevandsbekendtgørelsen, som kom-

munerne skal vurdere de konkrete indsatser for i de kommunale handleplaner og reviderede spilde-

vandsplaner.

Akvakultur

Statens vandplaner for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen

indeholder ingen konkrete indsatser overfor akvakultur.

Der er ingen dambrug/akvakultur i Faxe Kommune.

Grundvand

Vandindvinding

Virkemidler i statens vandplaner rettet mod påvirkninger fra vandindvinding omfatter reduktion

og/eller flytning af kildepladser samt kompensationsudpumpning til vandløb.

Statens vandplaner for de tre hovedvandoplande 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6

Østersøen indeholder ingen tiltag i forhold til vandindvinding i indsatsprogrammet for første vand-

planperiode.

Der skal derfor i Faxe Kommune ikke gennemføres indsatser i forhold til vandindvinding i kommu-

nen som følge af indsatsprogrammet for første planperiode i statens vandplaner.

Drikkevandskvalitet er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Til sikring af fremtidens drikke-

vandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner, som i detaljer skal beskrive, hvad der skal

gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand, jf. bekendtgørelse om indsatsplaner. Vandplanerne

er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplan-

lægning – som en grundlæggende foranstaltning.

Hovedparten af Faxe Kommune omfatter områder med særlige drikkevandsinteresser.

Kommunens østlige områder beliggende i hovedvandoplandene 2.4 Køge Bugt og 2.6 Østersøen

omfatter dog også områder med almindelige drikkevandsinteresser samt områder med begrænsede

drikkevandsinteresser.

37

Øst og vest for Faxe by og ved Haslev findes endvidere følsomme indvindingsområder og indsats-

områder for nitrat, jf. bekendtgørelse nr. 1255 af 26. november 2014 om udpegning af drikkevands-

ressourcer.

I Faxe Kommune er der 3 indsatsområder for grundvandsbeskyttelse: Fakse, Rønnede og en del af

Suså-Ringsted Indsatsområde.

For indsatsområderne udarbejdes der indsatsplaner, der samler alle aktiviteter til beskyttelse af

grundvandet inden for indsatsområdet. Indsatsplaner skal behandles i grundvandsrådet/ koordinati-

onsforum for grundvandsbeskyttelse og godkendes politisk i kommunen. Inden den politiske god-

kendelse skal indsatsplanerne dog ud i offentlig høring i 12 uger.

Vandsamarbejder mellem vandværker og kommuner

Faxe Kommune samarbejder med kommunens vandværker omkring vandindvinding og -forsyning i

kommunen.

Figur 12: Drikkevandsinteresser i Faxe Kommune.

38

Øvrige indsatser i kommunen

Landdistriktsprogrammet

Landdistriktsprogrammet 2014-2020 blev den 12. december 2014 godkendt af Europa Kommissio-

nen. Landdistriktsprogrammet har et budget på 6,7 mia. kroner. Det bidrager med finansiering til

forskellige nationale strategier og handlingsplaner, herunder vandplanerne.

Husdyrgodkendelser

De vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter hus-

dyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer

lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttel-

sesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil

vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder

heller ikke de kommunale handleplaner, der skal udarbejdes som følge af vandplanerne.

39

8. Forholdet til anden relevant planlægning

I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsynings-

planen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og de statslige Natura 2000-

skov-handleplaner.

Efter planlovens § 11, stk. 4, nr. 3 og 5, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen:

Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikosty-

ringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 4

og 6. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af

og forsyning med råstoffer.

Figur 9: Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis).

Kommuneplanen

Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens over-

ordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokal-

planlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at

ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for

kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden

for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for

lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Samtlige planer vil blive gennemgået og

om nødvendigt justeret i overensstemmelse med vandplanernes overordnede retningslinjer.

Hovedvandopland 2,4 Køge Bugt

Ingen vandløbsindsatser i statens vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt foregår i eller

grænser op til områder med særlige formål udlagt i lokal- og kommuneplanlægningen for Faxe

Kommune.

40

Jordbrugsområder

Vandløbsindsatsen i hovedvandopland 2.4 Køge Bugt indenfor Faxe Kommune er placeret i områ-

der, der i kommuneplanen er udlagt til jordbrugsformål. Jordbrugsområderne er udpeget som „sær-

ligt værdifulde landbrugsområder“ og er som hovedregel forbeholdt jordbrugserhvervet.

Arealerne til jordbrugsdrift skal derfor i størst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter. Ved

inddragelse af jordbrugsarealer til ikke jordbrugsmæssige formål, bør arealforbruget begrænses

mest muligt.

Vandhandleplanens indsats i form af vandløbsrestaurering vil i større eller mindre grad kunne på-

virke arealanvendelsen for de vandløbsnære arealer.

Såfremt det viser sig, at de vandløbsnære arealer påvirkes i væsentlig grad, kan det blive aktuelt at

udarbejde et kommuneplantillæg med reviderede retningslinjer for anvendelse af de vandløbsnære

arealer indenfor jordbrugsområder udlagt i kommuneplanen.

Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet

Kommuneplanramme R-R2: Golfbane

Den rørlagte vandløbsstrækning T.T.SUSÅ 2 (NYK_2.5_1038), som skal genåbnes i henhold til

statens vandplan, krydser kommuneplanramme R-R2 (jf. figur 14), som omfatter golfklubben ved

Ny Næstvedvej. Kommuneplanrammen udlægger området til rekreative formål i form af golfbaner

og tilsvarende samt jordbrugsformål. Endvidere fastlægger kommuneplanrammen retningslinjer til,

at områdets golfbanearealer og tilhørende bygninger samt ny beplantning skal tilpasse sig og for-

stærke områdets landskabelige kvaliteter. Herunder skal Susåens omgivelser beskyttes og områdets

stinet skal sikres offentlig adgang.

Retningslinjer for området er endvidere fastlagt i lokalplan 1200-21: Golfbane Ny Næstvedvej. Ud-

over retningslinjer for anvendelse til golfbane samt landskab, beplantning, stinet og adgangsforhold

stiller lokalplanen krav til, at Susåen og dens omgivelser plejes af golfbanen efter en plejeplan fast-

lagt af Faxe Kommune.

Figur 14: Placering af Kommuneplanramme R-R2: Golfbane.

41

Faxe Kommune vurderer, at genåbning af den rørlagte strækning kan ske i overensstemmelse med

retningslinjerne i kommuneplanrammen og lokalplanen for golfklubben. Golfklubben vil blive ind-

draget i udarbejdelsen af det konkrete projektforslag for genåbningen, således at vandløbsstræknin-

gens forløb så vidt muligt placeres under hensyn til aktiviteterne på golfbanen.

Faxe Kommune forventer, at med en hensigtsmæssig placering af den genåbnede vandløbs-

strækning, vil vandløbet kunne indgå som et rekreativt element på golfbanen og forøge den land-

skabelige værdi i området til glæde for golfbanens brugere.

Jordbrugsområder

En del af hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet indenfor Faxe Kommune er placeret i områder,

der i kommuneplanen er udlagt til jordbrugsformål.

For jordbrugsområderne gælder, at der primært er tale om områder, der er udpeget som „særligt

værdifulde landbrugsområder“, og som hovedregel er forbeholdt jordbrugserhvervet.



mest muligt.

Vandhandleplanens indsatser vil i større eller mindre grad kunne påvirke arealanvendelsen for de

vandløbsnære arealer, enten som følge af vandløbsrestaurering eller ved forlægning af vandløbs-

strækning ved genåbning af rørlagt strækning eller etablering af faunapassage.




Hovedvandopland 2.6 Østersøen

Ingen vandløbsindsatser i statens vandplan for hovedvandopland 2,6 Østersøen foregår i eller græn-

ser op til områder med særlige formål udlagt i lokal- og kommuneplanlægningen for Faxe Kommu-

ne.

Jordbrugsområder

En del af hovedvandopland 2.6 Østersøen indenfor Faxe Kommune er placeret i områder, der i

kommuneplanen er udlagt til jordbrugsformål.

Jordbrugsområder omfatter primært områder, der er udpeget som „særligt værdifulde landbrugsom-

råder“, og som hovedregel er forbeholdt jordbrugserhvervet.



mest muligt.

Vandhandleplanens indsatser vil i større eller mindre grad kunne påvirke arealanvendelsen for de

vandløbsnære arealer, enten som følge af vandløbsrestaurering eller ved forlægning af vandløbs-

strækning ved genåbning af rørlagt strækning eller etablering af faunapassage.

42




Råstofplanen

Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede

planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale

råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning.

Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid

med råstofplanlægningen, som det også ses af figur 13.

Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af

råstofplanen.

I Faxe Kommune findes der større råstofinteresseområder for sten, grus og sand nordøst for Haslev,

syd for Bråby, ved Bjerrede og ved Frenderup samt nordøst for Faxe by. Arealerne er udlagt som en

reservation for senere råstofudnyttelse.

Udlæg af interesseområderne skal sikre, at der ikke gennem anden planlægning eller ændret anven-

delse sker udlæg af områderne til andre formål, der på sigt vil kunne forhindre en råstofudnyttelse.

Denne reservation for råstof i interesseområderne vil i praksis betyde, at inden arealerne kan tages i

anvendelse til andet formål, byudvikling eller anden arealanvendelse, skal det først undersøges, om

der er en råstofforekomst, som kan indvindes. Herefter vil regionen tage stilling til, om råstofferne

skal udnyttes, før arealerne beslaglægges til andre formål.

Indsatsprogrammet i statens vandplan omfatter en vandløbsstrækning, der er beliggende i et råstof-

interesseområde. Det drejer sig om følgende vandløbsstrækning og tilknyttede indsats:

- Rørlagt strækning (NYK_2.5_4385) ved Bråby Krog i den nordlige del af Hesede skov –

genåbning af rørlagt strækning

Faxe Kommune vurderer, at genåbning af den rørlagte vandløbsstrækning ved Bråby Krog ikke er i

konflikt med udpegningen som råstofinteresseområde.

Faxe Kommune vurderer på den baggrund, at indsatsprogrammet i vandplanerne for 2.4 Køge Bugt,

2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen ikke giver anledning til, at Regionsråd Sjælland foretager

ændringer i den eksisterende råstofplan.

Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen

Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk

for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. En spildevandsplan

eller vandforsyningsplan forpligter således ikke kommunens borgere til alene på baggrund af planen

at gennemføre konkrete tiltag.

Hvis en kommune ønsker at udskyde vedtagne tiltag eller foretage øvrige ændringer i den vedtagne

plan, må kommunalbestyrelsen foretage en revision af spildevandsplanen eller vandforsyningspla-

nen.

43

Vandforsyningsplanen

Vandforsyningsplanerne giver en samlet oversigt over den nuværende og fremtidige vandforsyning

i Faxe Kommune. Vandforsyningsplanerne indeholder oplysninger om, hvilke vandværker forsy-

ningen bygger på, og hvilke forsyningsområder de enkelte vandværker skal have.

Den nuværende vandforsyningsplan for Faxe Kommune består af de tre tidligere kommuners vand-

forsyningsplaner.

Vandforsyningsplan Fakse Kommune

Vandforsyningsplan Haslev Kommune

Vandforsyningsplan Rønnede Kommune

Indsatsprogrammerne for første vandplanperiode (2010-2015) i statens vandplaner for hoved-

vandopland 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen indeholder ingen indsatser i

forhold vandindvinding og udnyttelse af grundvandsressourcerne.

Vandhandleplanen for første vandplanperiode i Faxe Kommune påvirker derfor ikke kommunens

vandforsyningsplan.

Spildevandsplanen

Spildevandsplanen fastlægger rammer for en kommunes håndtering af spildevandet i kommunen. I

henhold til miljøbeskyttelseslovens § 32 skal kommunalbestyrelsen udarbejde og ajourføre en plan

for bortskaffelse af spildevand indenfor kommunen. Kommunen skal i spildevandsplanen gennem-

føre den i vandplanerne angivne indsats for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udlednin-

ger og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen.

Faxe Kommune har udarbejdet en ny samlet spildevandsplan for hele kommunen.

Alle foranstaltninger omfattet af indsatsprogrammet i statens vandplaner er indarbejdet i forslag til

spildevandsplan 2012-2015 for Faxe Kommune.

Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt:

Forbedret spildevandsrensning i det åbne land skal i henhold til spildevandsplan 2012-2015 i størst

mulig udstrækning ske ved etablering af individuelle anlæg på ejendommene. Indsatsen forventes at

ske over 10 år.

Vandplanen indsatsprogram omfattet forbedret rensning af spildevand på Freerslev renseanlæg.

Ifølge spildevandsplan 2012-2015 vil Freerslev Renseanlæg blive nedlagt.

Overløb fra 6 overløbsbygværker i den sydlige del af Dalby med aflastning til Freerslev Å er omfat-

tet af vandplanens indsatsprogram. Endvidere skal der foretages indsats overfor 3 overløbsbygvær-

ker ved Karise Renseanlæg med aflastning til Karise bæk. De i alt 9 overløb er alle placeret i fæl-

leskloakerede byområder. I vandplanen er det vurderet mest omkostnings-effektivt at reducere ud-

ledningerne ved at etablere regnvandsbassiner. Jf. spildevandsplan 2012-2015 forventes indsatsen

gennemført fra 2014 og over en 5-årig periode.

Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet: Vandplanens indsatsprogram for hovedvandoplandet

omfatter ingen spildevandsrelaterede indsatser i Faxe Kommune i første planperiode.

44

Hovedvandopland 2.6 Østersøen Vandplanens indsatsprogram for hovedvandoplandet omfatter in-

gen spildevandsrelaterede indsatser i Faxe Kommune i første planperiode.

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det be-

tyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsy-

ningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser.

Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder, ved-

tage en indsatsplan, jf. § 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og § 2 i bekendtgørelse om indsatspla-

ner. Det omfatter alle områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til

almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er

fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kort-

lægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandres-

sourcer.

En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at

beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket

virkemiddel, der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejs-

ning som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste/bedste løsning. Hvis kommunen

ønsker etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen

mellem kommune, vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale.

Relation til Natura 2000-handleplan

De kommunale vandhandleplaner skal i henhold til ”Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens

vandhandleplaner” koordinere indsatsen med indsatsen fastlagt i de kommunale Natura 2000-

handleplaner for så vidt angår vådområder og behovet for vand for de naturtyper, der er afhængige

af et vandøkosystem.

Indsatsen omkring vandbehov for naturtyper afhængig af et vandøkosystem skal ske i samspil mel-

lem de kommunale Natura 2000-handleplaner og de kommunale vandhandleplaner.

Faxe Kommune omfatter 5 Natura 2000 områder. Det drejer sig om følgende områder:

- Nr. 159: Bagholt Mose

- Nr. 161: Søer ved Bregentved og Gisselfeld

- Nr. 163: Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose

- Nr. 167: Skove ved Vemmetofte

- Nr. 168: Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund

Ingen vandløbsstrækninger i Faxe Kommune omfattet af indsatsprogrammet i statens vandplaner er

beliggende i Natura 2000-områder.

En rørlagt strækning (NYK_2.5_4385) ved Bråby Krog i den nordlige del af Hesede skov i hoved-

vandopland 2.5 Smålandsfarvandet, har dog på den del af vandløbsstrækningen, der er

omfattet af vandplanens indsatsprogram, direkte udløb i Susåen, som er en del af Natura 2000-

område nr. 163. I vandplanens indsatsprogram skal den rørlagte strækning ved Bråby Krog genåb-

nes.

45

Indsatsen i vandhandleplanen og Natura 2000-handleplanen er koordineret i kraft ved, at vandhand-

leplanen generelt understøtter de relevante naturtyper (særligt vandløb (3260) og de dertil knyttede

arter: tykskallet malermusling, bæklampet og pigsmerling) i samspil med Natura 2000-

handleplanen.

Forbedret vandløbsfysik for vandløbsstrækningen forventes at have en positiv effekt for Natura

2000-område nr. 163. Indsatsen i forlængelse af vandhandleplanen er derfor udtryk for en positiv

synergi med Natura 2000-handleplanen for Susåen.

I beskrivelsen af de enkelte virkemidler i vandhandleplanen (og tilsvarende i Natura 2000-

handleplanen) er den koordinerende indsats inddraget. Herudover vil samspillet med Natura 2000-

handleplanen komme til udtryk i udmøntningen af vandhandleplanen.

Administrative tilretninger

Faxe Kommune vil sikre, at vandplanernes retningslinjer inddrages i den daglige sagsbehandling

via tilretning af kvalitetssikringsmanualer/paradigmer, således at der sker hensyntagen til vandpla-

nens retningslinjer ved meddelelse af tilladelser, godkendelser og/eller dispensationer efter natur-

og miljølovgivningen.

46

Bilag 1: Vandløbsnotat for Faxe Kommune, udarbejdet marts 2012 – revideret 2014/2015.

Vedhæftet

Skitse til handleplan: N18: Rold Skov, Lindenborg Ås …...2015/08/26 · fjernelse af 1...

Documents

Transcript of Skitse til handleplan: N18: Rold Skov, Lindenborg Ås …...2015/08/26 · fjernelse af 1...