Skatteret & Civilret - jura.ku.dk · 5.1.2.3. Ingen forrang (»prævalens«) for civilretten IIIII...

Skatteret & civilret

Jakob Bundgaard

Skatteret & civilretEt bidrag om skatte- og civilrettens inter-disciplinære relationer til videreudvikling af

skatterettens almindelige del

Jakob BundgaardSkatteret & civilret1. udgave/1. oplag© Forlaget Thomson A/S, København 2006

ISBN 10: 87-619-1524-6ISBN 13: 978-87-619-1524-5

Omslag: Helle Melberg, KøbenhavnSats: BookPartnerMedia, KøbenhavnTryk: Nørhaven Book, Viborg

Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelseaf denne bog eller dele af den er ikke tilladtifølge gældende dansk lov om ophavsret.Alle rettigheder forbeholdes.

Forord

Foreliggende afhandling vedrører samspillet mellem skatteret og civil-ret i dansk ret. Afhandlingen har været under udarbejdelse i årene1999-2004. Udviklingen i den forløbne periode har bekræftet, at emnetudgør en central del af skatterettens almindelige del.

Det har haft særlig betydning for arbejdet, at jeg stedse har haftføling med det praktiske retsliv. Det er således et privilegium at blivekonfronteret med praktiske problemstillinger samtidig med, at manforsøger at fordybe sig. Iboende i dette privilegium er dog også envanskelig balancegang, idet afhandlingsarbejdet i længere perioder træ-der i baggrunden. Jeg udtrykker min taknemmelighed overfor ledelsenhos Deloitte, herunder særligt i Skatteafdelingen, der ved en usædvan-lig fleksibilitet tillod mig gunstige arbejdsvilkår under afhandlingenstilblivelse.

I de senere år er begrebet »Eminence Building« i rådgivningsbran-chen blevet tydeliggjort som konkurrenceparameter. Som et elementheri må nødvendig affødes et samspil mellem forskning og erhvervs-virksomhed. Jeg ser denne tendens som en bekræftelse af mit valg.

Et begreb der har fulgt mig, er Piet Hein’s gruk TTT. I engelskoversættelse har denne »lille« hverdagsfilosofiske betragtning fulgt migfra en foreskrevet synlig plads på mit kontor: »Put up on a place, whereit is easy to see, the cryptic admonishment TTT. Whenever you feel howdepressingly slowly you climb, it’s well to remember that things take time«.Endnu mere rammende er den omformulering heraf, som Bodil Jönssonhar foretaget i sin tankevækkende lille bog »Ti tanker om tid«, 2000, s.65 ff, nemlig til: »tanker tager tid«.

Jeg bringer en kærlig tak til min far, Jens Bundgaard, for udholden-hed med korrekturlæsning.

Afhandlingen tilegnes mine kæreste: Cathrine, Elias og Cecilie. OgsåI har måttet lide afsagn i de forløbne år.

Kgs. Lyngby, februar 2006

Jakob Bundgaard

5

Indholdsoversigt

DEL I – Emne og metodeKapitel 1 Afhandlingens emne og målsætning I I I I I I I I I I I I I I I 29Kapitel 2 Afhandlingens tværdisciplinære forankring I I I I I I I I I I 39Kapitel 3 Afgrænsning af afhandlingens genstand I I I I I I I I I I I I I 46Kapitel 4 Metodeovervejelser I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 49

DEL II – Almindelig del – udviklingslinier oggrundbetragtninger

Kapitel 5 Generelt om forholdet mellem skatteret og civilret idansk teori og praksis I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 62

Kapitel 6 Introduktion til værdigrundlag og grundhensyn iskatte- og civilretten I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 136

Kapitel 7 GrundbetragtningerI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 154Kapitel 8 Tilgrænsede juridiske discipliner og skatterettens

forhold hertil I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 226Kapitel 9 Sammenfatning og vurdering I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 282

DEL III – Forholdet mellem skatteret og civilret i komparativbelysning

Kapitel 10 Internationalt overblik I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 289Kapitel 11 Tysk ret I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 297Kapitel 12 Schweizisk ret I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 356Kapitel 13 Svensk ret I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 375Kapitel 14 Norsk ret I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 383Kapitel 15 Internationale aspekter I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 390Kapitel 16 Sammenfatning og udledninger I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 395

DEL IV – KonfrontationKapitel 17 Privatautonomiens civilretlige og skatteretlige

betydningI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 401Kapitel 18 Retssubjektivitet og skattesubjektivitet I I I I I I I I I I I I I 564Kapitel 19 Selskabsstiftelse I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 817Kapitel 20 Selskabers hjemstedI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 838Kapitel 21 Finansieringsdispositioner I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 882

DEL V – Syntese

7

Indholdsfortegnelse

Forord I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 5

DEL I – Emne og metode

Kapitel 1 Afhandlingens emne og målsætning I I I I I I I I I I I I I I I 29§ 1 Emnet og dettes relevans I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 29§ 2 Målsætning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 33

Kapitel 2 Afhandlingens tværdisciplinære forankring I I I I I I I I 39§ 1 Generelt om tværdisciplinær forskning, herunder på

retsvidenskabens område I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 39§ 2 Dikotomien offentlig ret – privatret I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 41§ 3 Det konkrete udslag: skatteret og civilret I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 44

Kapitel 3 Afgrænsning af afhandlingens genstand I I I I I I I I I I I 46

Kapitel 4 Metodeovervejelser I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 49§ 1 Generelle metodeovervejelserI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 49§ 2 Komparative metodeovervejelser I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 54§ 3 Disposition I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 57

DEL II – Almindelig del – udviklingslinier og grundbetragtninger

Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 61

Kapitel 5 Generelt om forholdet mellem skatteret og civilreti dansk teori og praksis I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 62

§ 1 Offentlige udredninger og domstolsskabt doktrin I I I I I I I I I I I I I I I 621.1. Offentlige udredninger og administrative retningslinier I I I I I I I 621.2. Retspraksis – varierende signaler I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 67

§ 2 Akademisk doktrin I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 822.1. Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 822.2. Relativ binding – civilrettens styrende funktion – kongruens I I 83

2.2.1. Opfattelsen hos Thøger NielsenI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 832.2.2. Opfattelsen hos E. Polack og Aage MichelsenI I I I I I I I I I 872.2.3. Opfattelsen hos Jan Pedersen I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 892.2.4. Øvrige traditionelle bidrag I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 97

9

2.3. Ny udvikling i teorien – civilrettens primat I I I I I I I I I I I I I I I I 1012.3.1. Præsentation og kritik I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1012.3.2. Øvrige reaktioner I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 118

2.4. Skatterettens autonomi I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1212.4.1. Opfattelsen hos I. A. Strobel I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1212.4.2. Øvrige bidrag I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 128

§ 3 Kan der konstateres en stigende emancipation eller koordination? I 128§ 4 Retsvidenskabelig forskningskarakteristik – behovet for en generel

analyse af forholdet mellem civilret og skatteret I I I I I I I I I I I I I I I 129

Kapitel 6 Introduktion til værdigrundlag og grundhensyn iskatte- og civilretten I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 136

§ 1 Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 136§ 2 Civilretten I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 136§ 3 Skatteretten I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 140

3.1. Generelt I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1403.2. Grundlovsmæssige hindringer for udøvelsen af en autonom

skatteret eller påbud om en kongruent retstilstand? I I I I I I I I I I 1413.3. Elementer af den skatteretlige fortolkningslære der har

betydning for forholdet mellem skatteret og civilretI I I I I I I I I I 1423.4. Særlige skatteretlige grundprincipper af betydning for forholdet

mellem skatteret og civilret I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1433.4.1. Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1433.4.2. Evneprincippet I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1443.4.3. Legalitetsprincippet I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 144

3.4.3.1. Alment om indholdet I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1443.4.3.2. Kravet om lovhjemmel I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1463.4.3.3. Retssikkerhedsprincippet I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1463.4.3.4. Objektivtivitet – lighedsprincippet I I I I I I I I I I I I 147

3.4.4. Neutralitetsprincippet I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1483.4.4.1. Alment om indholdet I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1483.4.4.2. Er en konkret udbygning mulig og

hensigtsmæssig? I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 150§ 4 Fælles koblingspunkter mellem skatteret og civilretI I I I I I I I I I I I I 151

Kapitel 7 Grundbetragtninger I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 154§ 1 Indledning og målsætning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 154§ 2 Første grundbetragtning: Det ideelle forhold mellem skatteret og

civilret I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1552.1. Koordinationstankegangen I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 155

2.1.1. GenereltI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1552.1.2. Udgangspunktet – autonomi I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 157

Indholdsfortegnelse

10

2.1.3. Modifikation og praktisk hovedregel: koordinations-og/eller retskildebestemt kongruensI I I I I I I I I I I I I I I I I I 1582.1.3.1. Indhold I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1582.1.3.2. Om varians i kongruenskravenes og -behovenes

styrke, terminologi og tyngden af teoriensanbringender I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 163

2.1.3.3. Forudsætninger for kongruens I I I I I I I I I I I I I I I 167A) Meningssammenhæng I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 167B) Civilretlig stillingtagen I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 168

2.1.3.4. Hjemmelskrav? I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1692.1.4. Nødvendige fravigelser – særlige skatteretlige hensyn I I I 172

2.2. Formodningsregel: Civilretlig begrebsdannelse bliver afgørende,hvor der ikke foreligger relevant skatteretligtretskildemateriale I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 173

2.3. Udstrækningen af relationslærens forklaringsværdi? I I I I I I I I I I 177§ 3 Anden grundbetragtning: Retstekniske aspekterI I I I I I I I I I I I I I I I 184

3.1. Generelt I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1843.2. Opståelsesmuligheder – forskellige typer af samspil mellem

skatteret og civilret I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1853.2.1. AlmentI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1853.2.2. Civilrettens betydning ved frembringelsen af det

skatteretlige faktum – anerkendelsesspørgsmål ogfravigelse af kontraktsfriheden I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 187

3.2.3. Civilrettens betydning for den skatteretlige fastlæggelse afretsfaktum og subsumption – Anvendelse og fortolkningaf civilretlige begreber I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 190

3.2.4. Anvendelse af selvstændige skatteretlige begreber I I I I I I 1943.2.5. Opståen af en selvstændig skatteretlig civilret I I I I I I I I I 1953.2.6. Koordinationsvanskeligheder – modgående lovgivning

eller praksis I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1953.2.7. Skatterettens afsmittende effekt I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1963.2.8. Anvendelse af udenlandsk civilret i dansk skatteret I I I I I 197

3.3. Begrundelser for skatteretlige fravigelser fra civilretten I I I I I I I 1983.3.1. Legitimitetsanalyser – retstilstandens implikationer I I I I I 1983.3.2. Tentativt katalog over fravigelsesbegrundelser I I I I I I I I I 198

§ 4 Præsentation af en generel evalueringsmodel I I I I I I I I I I I I I I I I I I 2044.1. Verbal præsentationI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 2044.2. Grafisk præsentation I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 208

§ 5 Argumenter pro et contra koordinationstankegangen samtforholdet til andre teorier om samspillet mellem skatteretog civilret I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 209

5.1. Generelt I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 209

Indholdsfortegnelse

11

5.2. Forsøg på opgør med koordinationstankegangen I I I I I I I I I I I I 221§ 6 Koordinationstankegangen som retsprincip I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 224

Kapitel 8 Tilgrænsede juridiske discipliner og skatterettensforhold hertilI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 226

§ 1 Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 226§ 2 Skatteret og selskabsret I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 226

2.1. Generelt I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 2262.2. Digression om skatterettens forhold til corporate governance

systemerI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 229§ 3 Skatteret og regnskabsret – herunder om regnskabsrettens

funktion ved den skatteretlige faktumfrembringelseI I I I I I I I I I I I I 2313.1. Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 2313.2. Karakteristik af regnskabsrettenI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 2333.3. Hensyn bag lovgivningen – mål og midler I I I I I I I I I I I I I I I I I 2343.4. Samspil mellem regnskabsret og (øvrig) civilret I I I I I I I I I I I I I 235

3.4.1. Årsregnskabets balance I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 2373.4.1.1. Aktiver I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 238

A) GenereltI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 238B) Anlægsaktiver I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 245C) Omsætningsaktiver I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 246

3.4.1.2. Forpligtelser I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 248A) GenereltI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 248B) Hensatte forpligtelser I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 249C) Gældsforpligtelser I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 250

3.4.2. Årsregnskabets resultatopgørelse I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 2513.4.2.1. Generelt I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 2513.4.2.2. Indtægter I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 2523.4.2.3. Udgifter og omkostningerI I I I I I I I I I I I I I I I I I I 254

3.4.3. Sammenfatning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 2563.5. Samspil mellem skatteret og regnskabsret I I I I I I I I I I I I I I I I I I 256

3.5.1. Internationalt overblik I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 2563.5.2. Regnskabet som skatteretligt faktum – grundlag for

indkomstopgørelse I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 2593.5.2.1. Alment I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 2593.5.2.2. Indtægtskriterier og omkostningskriterier,

herunder om den tidsmæssige placering(periodisering) I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 263

3.5.2.3. Indtægter I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 2673.5.2.4. Udgifter I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 2683.5.2.5. Afskrivninger I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 2703.5.2.6. BalanceI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 270

Indholdsfortegnelse

12

A) AlmentI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 270B) Andre oplysninger i regnskabet: hensættelser og

eventualforpligtelser I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 2723.5.2.7. Værdiansættelse I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 2733.5.2.8. Samlet vurdering I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 274

3.5.3. Formodningsregel: Regnskabsmateriale bliver afgørende,hvor der ikke foreligger relevant skatteretligtretskildemateriale I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 278

Kapitel 9 Sammenfatning og vurderingI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 282

DEL III – Forholdet mellem skatteret og civilret i komparativbelysning


Kapitel 10 Internationalt overblik I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 289§ 1 GenereltI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 289§ 2 Oversigt over indstillingen i den vestlige verden I I I I I I I I I I I I I I I 290

Kapitel 11 Tysk ret I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 297§ 1 Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 297§ 2 Første fase: Das Zivilrecht als »Mutterrecht« – skatteret som

annex- eller følgeret I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 298§ 3 Anden fase: Isolations – eller emancipationsfasen – Das

Steuerrecht als »autonomes« Rechtsgebiet I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 3023.1. Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 3023.2. Baggrunden for selvstændiggørelsen I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 3023.3. Die Reichabgabenordnung af 1919 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 3033.4. Indstillingen i tysk teori I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 3073.5. Den teoretiske mellemgruppeI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 309

§ 4 Tredje fase: Postulatet om forstærket tilpasning mellem skatteretog civilret I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 310

4.1. Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 3104.2. Indstillingen i litteraturen I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 311

4.2.1. Arnold Liebischs studierI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 3114.2.2. Werner Flumes studier I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 3134.2.3. Digression: Maaßens studier I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 315

4.3. Reaktionen i retspraksis I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 316§ 5 Fjerde fase: Den aktuelle opfattelseI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 318

5.1. Den almindelige opfattelse I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 3185.1.1. GenereltI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 318

Indholdsfortegnelse

13

5.1.2. Opfattelsen hos Klaus Tipke I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 3195.1.2.1. Generelt I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 3195.1.2.2. Civilrettens præjudice – »Vorherigkeit«

(Präzedenz) des ZivilrechtsI I I I I I I I I I I I I I I I I I 3195.1.2.3. Ingen forrang (»prævalens«) for civilretten I I I I I 3205.1.2.4. Ingen værdiforrang for civilretten I I I I I I I I I I I I 3225.1.2.5. Ingen terminologisk afhængighed af civilretten I I 3235.1.2.6. Skatteret og rettens enhed – »Einheit der

Rechtsordnung« I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 3245.1.3. Opfattelsen hos Rainer Walz I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 3265.1.4. Øvrige I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 328

5.2. Den afvigende opfattelse hos Georg CrezeliusI I I I I I I I I I I I I I I 3325.3. Principiel stillingtagen i »Bundesverfassungsgericht« I I I I I I I I I I 336

§ 6 Særligt om »die wirtschaftliche Betrachtungsweise« I I I I I I I I I I I I I 3386.1. Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 3386.2. Historik – udviklingsfaserI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 3406.3. Indføring – »die wirtschaftliche Betrachtungsweise« som

teleologisk fortolkningsmetode i nutidig tysk skatteretI I I I I I I I 343§ 7 Om skatteret og selskabsret I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 345

7.1. Generelt I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 3457.2. Særligt om koncernretten og skatteretten I I I I I I I I I I I I I I I I I I 348

§ 8 Om skatteret og regnskabsret I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 351§ 9 Den skatteretlige udfordring for civilretten herunder særligt i

forholdet mellem skatteret og selskabsret I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 353

Kapitel 12 Schweizisk ret I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 356§ 1 Generelt I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 356

1.1. Udviklingen i teorien I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 3571.2. Udviklingen i retspraksis I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 360

1.2.1. Opbygningsfasen – en autonomifase?I I I I I I I I I I I I I I I I I 3601.2.2. Den moderate integrationsfase I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 3611.2.3. Den nye emancipationsfaseI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 361

§ 2 Den seneste udvikling I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 3622.1. Thomas Kollers studier I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 362

2.1.1. Frigørelse fra tidligere betragtningsmåderI I I I I I I I I I I I I 3622.1.2. Grundhensyn – værdielementer I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 3652.1.3. Om afvejning af koordinationsrelevante værdielementer I 3662.1.4. Grundtræk af skatterettens hensynstagen til civilretlige

værdier I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 3702.1.5. Hensynstagen til den civilretlige reguleringsstruktur

(»ordnungsstruktur«) i skatterettenI I I I I I I I I I I I I I I I I I I 3702.2. Praksis og teori siden Kollers arbejder I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 372

Indholdsfortegnelse

14

2.2.1. Praksis vedrørende fortolkning af civilretlige begreber I I 3732.2.2. Opfattelsen hos Ernst Höhn & Robert Waldburger I I I I I 3732.2.3. Opfattelsen hos Ernst Blumenstein & Peter Locher I I I I I 374

Kapitel 13 Svensk ret I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 375§ 1 Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 375§ 2 Svensk teori I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 375

2.1. Ældre teori I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 3752.2. Nyere teori – navnlig om Sture Bergströms studier I I I I I I I I I I 3772.3. Seneste udvikling i teori og praksis I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 381

Kapitel 14 Norsk ret I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 383§ 1 Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 383§ 2 Norsk teori I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 384

2.1. Frederik Zimmers opfattelse I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 3842.2. Særligt om skattereglernes betydning i civilretlig

sammenhæng I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 388

Kapitel 15 Internationale aspekter I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 390§ 1 Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 390§ 2 National udlandsskatteret og civilretten I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 390§ 3 Udenlandsk udlandsskatteret og national civil- og skatteret I I I I I I 391§ 4 National civilret og dobbeltbeskatningsoverenskomstretten I I I I I I I 391§ 5 Forholdet mellem civilret og skatteret i EU-retten, samt

EU-rettens betydning for forholdet mellem skatteret og civilret I I I 393

Kapitel 16 Sammenfatning og udledninger I I I I I I I I I I I I I I I I I I 395§ 1 Inspiration til dansk ret I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 395§ 2 Forholdet mellem skatteret og civilret – et udtømt tema? I I I I I I I I 395

DEL IV – Konfrontation


Kapitel 17 Privatautonomiens civilretlige og skatteretligebetydning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 401

§ 1 Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 401§ 2 Privatautonomien som civilretlig grundsten I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 402

2.1. Almindelige betragtningerI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 4022.2. Om retsmisbrug I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 409

§ 3 Opståelsesmuligheder og censur – evalueringsprocessens trin 1 I I I 414§ 4 Kongruenskrav og -behov – evalueringsprocessens trin 2 I I I I I I I I 415

Indholdsfortegnelse

15

§ 5 Privatautonomiens skatteretlige betydning – evaluerings-processens trin 3 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 421

5.1. Det skatteretlige udgangspunkt: accept I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 4215.2. Den skatteretlige undtagelse: indholds- og eksistenskorrekturI I 423

5.2.1. AlmentI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 4235.2.2. Om skatteretsmisbrug i almindelighedI I I I I I I I I I I I I I I I 4295.2.3. OmkvalifikationI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 430

5.2.3.1. Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 4305.2.3.2. Sondringen vilkårskorrektion-

dispositionskorrektion I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 431A) AlmentI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 431B) Grænsespørgsmål I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 436C) Vurdering I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 439

5.2.3.3. Hvilken betydning har det for den skatteretligelovfortolkning, at transaktioner er foretagetudelukkende eller hovedsageligt i skatte-besparelsesøjemed – herunder omgåelses-og misbrugsbegrebernes skatteretlige betydning I 447

A) Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 447B) Udgangspunktet – skatteyderens hensigt er

beskatningen uvedkommendeI I I I I I I I I I I I I I I I 447C) Omdrejningspunktet – udelukkende eller i det

væsentlige skattemæssigt begrundetI I I I I I I I I I I 449D) Praksis viser, at skattebesparelsesmotivet ikke

alene er afgørende I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 449E) Situationer hvor skattebesparelsesmotivet i sig

selv har spillet en rolle I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 453F) Kravet om »forretningsmæssig begrundelse« I I I I 455G) Skattebesparelseshensigt skærper realitetsprøvelsen

og udgør samtidig en forudsætning fordispositionskorrektionI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 458

H) Skattebesparelseshensigt skaber formodning forskatteudnyttelse I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 459

I) Omgåelse – findes der en omgåelsesklasul? I I I I I 460J) Misbrug I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 467K) Hvilken grad af skattebesparelseshensigt skal

være til stede I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 469L) Sammenfattende om udviklingen i domspraksis I 469

5.2.4. Præsentation af »Læren om rette indkomstmodtager«I I I I 4725.2.5. Vilkårskorrektioner de lege lata I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 478

5.2.5.1. Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 4785.2.5.2. ArmslængdeprincippetI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 478

Indholdsfortegnelse

16

5.2.5.3. Vilkårskorrektionshjemmel og rækkevidde I I I I I 480A) Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 480B) Generelle interessefællesskaberI I I I I I I I I I I I I I I 480i) Almindelige betragtninger om anvendelses-

området for LL § 2I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 480ii) Korrektionshjemmel uden for LL § 2 I I I I I I I I I 485iii) Læren om rette indkomstmodtager og

vilkårskorrektioner – kritik og kontekstuelreformulering I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 499

C) Konkrete interessefællesskaber I I I I I I I I I I I I I I I 5075.2.5.4. Vurdering – evalueringsprocessens trin 3-4I I I I I 515

5.2.6. Dispositionskorrektioner de lege lataI I I I I I I I I I I I I I I I I 5205.2.6.1. Generelt I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 5215.2.6.2. Læren om rette indkomstmodtager og

dispositionskorrektioner I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 522A) Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 522B) Om praksis vedrørende forholdet mellem læren

om rette indkomstmodtager og realitets-grundsætningen I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 523

i) Generelt I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 523ii) Praksis, hvor indkomsten har passeret skatte-

yderens økonomi I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 526iii) Praksis, hvor en realitetsfortolkning har spillet

en rolle ved afgørelsen I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 530C) Karakteren af rette indkomstmodtager-

korrektioner – dispositionskorrektioner? I I I I I I I 536D) Kontekstuel reformulering I I I I I I I I I I I I I I I I I I 537

5.2.6.3. Realitetsgrundsætningen – en realitet?I I I I I I I I I 538A) Skitsering af indholdI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 538B) Kritik og forsvar I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 543C) Tydeliggørelse i nyere domspraksis I I I I I I I I I I I 548D) Sammenfatning af gældende retI I I I I I I I I I I I I I 554E) Særligt om tilsidesættelse af selskabsretlige

dispositioner I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 5555.2.6.4. Sammenholdelse – sameksistens? I I I I I I I I I I I I I 5585.2.6.5. Vurdering – evalueringsprocessens trin 4I I I I I I I 559

§ 6 Sammenfatning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 561

Kapitel 18 Retssubjektivitet og skattesubjektivitet I I I I I I I I I I I 564§ 1 Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 564§ 2 Juridiske personer og skattesubjektivitet I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 565

2.1. Generelt I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 565

Indholdsfortegnelse

17

2.2. Begrebsafklaring: Juridiske personer og retssubjektivitet I I I I I I 5682.3. Anvendelse af begrebet juridisk person som relationsbegreb

eller samlebegreb? I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 5732.3.1. Opståelsesmuligheder og censur – evalueringsprocessens

trin 1 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 5732.3.2. Kongruenskrav og -behov ved anvendelsen af det

juridiske personlighedsbegreb – evalueringsprocessenstrin 2 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 575

2.3.3. Skatteretlig begrebsanvendelse – evalueringsprocessenstrin 3 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 577

2.3.4. Vurdering – evalueringsprocessens trin 4 I I I I I I I I I I I I I 584§ 3 Juridiske personer i selskabsretten – selskabsformer og

aftalefrihed I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 587§ 4 Selskabsretlig og skatteretlig subjektkvalifikation I I I I I I I I I I I I I I I 594

4.1. Subjektkvalifikation i selskabsrettenI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 5944.2. Opståelsesmuligheder og censur – evalueringsprocessens trin 1I 5964.3. Principper for den skatteretlige subjektkvalifikationI I I I I I I I I I 599

4.3.1. Indledning og negativ afgrænsning(transparensprincippet) I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 599

4.3.2. Generelt om de skatteretlige retsevnekriterier I I I I I I I I I 6014.3.3. Vedtægter I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 6034.3.4. Parternes benævnelse I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 6044.3.5. Offentlig registrering eller anden form for anerkendelse I 6044.3.6. KapitalgrundlagI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 605

4.3.6.1. Generelt I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 6054.3.6.2. Indskud ved etablering I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 6064.3.6.3. Krav ved udtræden I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 607

4.3.7. HæftelseI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 6104.3.8. Deltagerkredsen og momenter, der står i forbindelse

hermed I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 6194.3.8.1. Generelt I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 6194.3.8.2. Deltagerantal og kredsens uforanderlighed

(udskiftning) I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 6194.3.8.3. Indtræden og udtræden I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 621

4.3.9. Organisatoriske forhold I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 6224.3.10. Beslutningsprocedure I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 6234.3.11. Aktivitetsform, virkeområde og formål I I I I I I I I I I I I I I 6244.3.12. Principperne for indkomstanvendelsen I I I I I I I I I I I I I I 6244.3.13. Fordeling af likvidationsprovenu I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 6254.3.14. Betydningen af regnskabsmæssig selvstændighed I I I I I I 625

4.4. Sammenfattende betragtninger om skatteretsevnekriteriernesoprindelse, begrundelse og samspil med selskabsretten I I I I I I I 626

Indholdsfortegnelse

18

§ 5 Kvalifikation af udenlandske selskaber og fonde mv. I I I I I I I I I I I I 6285.1. Opståelsesmuligheder og censur – evalueringsprocessens trin 1I 6285.2. ProblemstillingenI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 6305.3. Den valgte løsning i dansk skatteret I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 6305.4. Opfattelsen i tysk skatteretI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 6335.5. Belysning af kriteriernes anvendelse i praksis I I I I I I I I I I I I I I I 6355.6. Særligt om udenlandske fonde og trusts I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 6385.7. Sammenfattende betragtninger om den skatteretlige kvalifikation

af udenlandske selskaber og fonde mv. I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 641§ 6 Indledende bemærkninger om konkrete skattesubjekter og

forskellige beskatningsformerI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 642§ 7 Aktie- og anpartsselskaber I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 645

7.1. Oversigt over den selskabsretlige begrebsdannelse I I I I I I I I I I I 6457.2. Opståelsesmuligheder og censur – evalueringsprocessens trin 1I 6517.3. Kongruenskrav og -behov – evalueringsprocessens trin 2 I I I I I 6517.4. Skatteretlig begrebsanvendelse – evalueringsprocessens trin 3 I I 655

7.4.1. Kravet om erhvervsmæssig virksomhed I I I I I I I I I I I I I I 6557.4.2. Identifikation I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 658

7.4.2.1. Identifikationsbegrebet I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 6587.4.2.2. Frivillig identifikation I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 6637.4.2.3. Ufrivillig identifikation I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 667

A) Alment om ufrivillig identifikationI I I I I I I I I I I I 667B) Særligt om retspraksis vedrørende

koncerninterne aktietab I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 668C) Særligt om afsmitning og afvaskning I I I I I I I I I I 671D) Identifikation vedrørende fri adgang til

aktionærskifte I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 679E) Modvirkning af misbrug af aktionærindflydelse I 680F) Særligt om identifikation vedrørende hæftelse for

skattefordringen I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 682G) Ufrivillig identifikation i øvrigt og sammen-

fatning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 6867.4.3. Om nullitetsbetragtningerI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 688

7.4.3.1. Generelt I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 6887.4.3.2. Registreringskriteriets generelle forrang I I I I I I I 6907.4.3.3. SubstitutionsgrundsætningenI I I I I I I I I I I I I I I I I 691

7.4.4. Tvangsmæssig afvigelse mellem retssubjektivitet ogskattesubjektivitet – SEL § 2 A I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 700

7.5. Vurdering – evalueringsprocessens trin 4 I I I I I I I I I I I I I I I I I I 704§ 8 Andre selskaber med begrænset hæftelse I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 707

8.1. Oversigt over den selskabsretlige begrebsdannelse – Selskabetmed begrænset hæftelse (S.m.b.a.)I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 707

Indholdsfortegnelse

19

8.2. Opståelsesmuligheder og censur – evalueringsmodellens trin 1 I 7108.3. Kongruenskrav og -behov – evalueringsprocessens trin 2 I I I I I 7118.4. Den skatteretlige behandling af andre selskaber med begrænset

hæftelse – SEL § 1, stk. 1, nr. 2 – evalueringsprocessenstrin 3 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 712

8.5. Vurdering – evalueringsprocessens trin 4 I I I I I I I I I I I I I I I I I I 720§ 9 Fonde (fonde, stiftelser og legater og andre selvejende

institutioner) I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 7239.1. Oversigt over den fondsretlige begrebsdannelse I I I I I I I I I I I I I 7239.2. Opståelsesmuligheder og censur – evalueringsprocessens trin 1I 7269.3. Kongruenskrav og -behov – evalueringsprocessens trin 2 I I I I I 7269.4. Skatteretlig begrebsanvendelse – fonde og visse foreninger –

evalueringsprocessens trin 3 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 7279.5. Vurdering – evalueringsprocessens trin 4 I I I I I I I I I I I I I I I I I I 729

§ 10 Foreninger herunder andelsvirksomhed I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 73010.1. Oversigt over den foreningsretlige begrebsdannelse I I I I I I I I I 73010.2. Opståelsesmuligheder og censur – evalueringsmodellens

trin 1 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 73410.3. Skatteretlig begrebsdannelse I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 735

10.3.1. Erhvervskooperativer – SEL § 1, stk. 1, nr. 3, 3a og 4 I 73510.3.1.1. Generelt I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 73510.3.1.2. Andelsforeninger – SEL § 1, stk. 1, nr. 3

(andelsbeskatning) I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 73710.3.1.3. Andre foreninger – SEL § 1, stk. 1, nr. 4

(aktieselskabsbeskatning)I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 73910.3.2. Andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og

selvejende institutioner (fonde) – SEL § 1, stk. 1, nr. 6(institutionsbeskatning) I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 739

10.4. Anvendelsen af foreningsbegrebet som juridiskrelationsbegreb – evaluering af retstilstanden I I I I I I I I I I I I I I 742

§ 11 Omkvalifikation af selskaberI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 74711.1. Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 74711.2. Oversigt over den selskabsretlige begrebsdannelse vedrørende

personselskaber I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 74711.2.1. Generelt I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 74711.2.2. Interessentskabet I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 74811.2.3. Kommanditselskabet I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 749

11.3. Selskabsretlig omkvalifikation I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 75111.4. Opståelsesmuligheder og censur – evalueringsprocessens

trin 1 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 75411.5. Kongruenskrav og -behov – evalueringsprocessens trin 2 I I I I 754

Indholdsfortegnelse

20

11.6. Skatteretlig begrebsanvendelse og omkvalifikation –evalueringsprocessens trin 3 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 756

11.7. Vurdering – evalueringsprocessens trin 4I I I I I I I I I I I I I I I I I I 766§ 12 Koncernforhold I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 767

12.1. Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 76712.2. Koncernbegrebet I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 768

12.2.1. Generelt I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 76812.2.2. Det selskabs- og regnskabsretlige koncernbegreb I I I I I I 76912.2.3. Anvendelsen af koncernbegrebet som juridisk

relationsbegreb – vurdering af retstilstandenI I I I I I I I I I 77212.2.4. Skatterettens koncernbegrebI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 776

12.2.4.1. Alment I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 77612.2.4.2. Koncernbegrebets varianter I I I I I I I I I I I I I I I I 778

A) Strengt formaliseret koncernbegreb – kriterietom ejerskabI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 778

B) Kriteriet om »bestemmende indflydelse« I I I I I I I 780C) Kriteriet om »kontrol«I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 785D) Skatterettens egentlige koncerndefinition –

KGL § 4, stk. 2? I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 78812.2.4.3. Sammenfatning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 790

12.3. Den skatteretlige behandling af koncerner I I I I I I I I I I I I I I I I 79212.3.1. Det civilretlige udgangspunkt – »Trennungstheorie«I I I I 79212.3.2. Opståelsesmuligheder og censur – evalueringsmodellens

trin 1 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 79412.3.3. Kongruenskrav og -behov – evalueringsmodellens

trin 2 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 79612.3.4. Neutralitetspostulat og enhedsteori –

evalueringsmodellens trin 3 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 79712.3.5. Vurdering – evalueringsprocessens trin 4 I I I I I I I I I I I I 799

§ 13 Filialer I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 80313.1. Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 80313.2. FilialbegrebetI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 803

13.2.1. Det civilretlige filialbegreb I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 80313.2.2. Opståelsesmuligheder og censur – evalueringsprocessens

trin 1 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 80513.2.3. Kongruenskrav og -behov – evalueringsprocessens

trin 2 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 80513.2.4. Skatterettens filialbegreb – evalueringsprocessens trin 3I 805

13.3. Filialbeskatning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 80613.3.1. Det civilretlige udgangspunkt I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 80613.3.2. Den direkte metode og selvstændighedsfiktionen –

evalueringsprocessens trin 3 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 807

Indholdsfortegnelse

21

13.3.3. Vurdering – evalueringsprocessens trin 4 I I I I I I I I I I I I 809§ 14 Sammenfatning og samlet vurdering af samspillet mellem

skatteret og civilret vedrørende skattesubjektivitetsspørgsmålet I I 810

Kapitel 19 Selskabsstiftelse I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 817§ 1 Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 817§ 2 Generelt om selskabsstiftelse – stiftelsesprocedure I I I I I I I I I I I I I I 817§ 3 Registreringskriteriet I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 818

3.1. Selskabsretlig oversigt I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 8183.1.1. GenereltI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 8183.1.2. Virksomhed inden registrering I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 8183.1.3. Stiftelsestidspunkt I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 820

3.2. Opståelsesmuligheder og censur – evalueringsprocessens trin 1I 8203.3. Kongruenskrav og -behov – evalueringsprocessens trin 2 I I I I I 8213.4. Skatteretlig begrebsanvendelse – evalueringsprocessens trin 3 I I 822

3.4.1. Registreringskriteriets generelle forrang ved urigtigregistrering I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 822

3.4.2. Virksomhed inden registrering I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 8223.4.3. Stiftelsestidspunkt – selskabsstiftelse med tilbagevirkende

kraftI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 8243.5. Vurdering – evalueringsprocessens trin 4 I I I I I I I I I I I I I I I I I I 828

§ 4 Indskud af aktiver – apportindskud I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 8304.1. Selskabsretlig oversigt I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 8294.2. Opståelsesmuligheder og censur – evalueringsprocessens trin 1I 8314.3. Kongruenskrav og -behov – evalueringsprocessens trin 2 I I I I I 8324.4. Skatteretlig behandling af forkert værdiansættelse ved

apportindskud – evalueringsprocessens trin 3 I I I I I I I I I I I I I I I 8334.5. Vurdering – evalueringsprocessens trin 4 I I I I I I I I I I I I I I I I I I 835

Kapitel 20 Selskabers hjemstedI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 838§ 1 Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 838§ 2 Selskabsretlige hjemstedskravI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 838§ 3 Opståelsesmuligheder og censur – evalueringsprocessens trin 1 I I I 848§ 4 Kongruenskrav og -behov – evalueringsprocessens trin 2 I I I I I I I I 849§ 5 Skatteretligt hjemsted – evalueringsprocessens trin 3 I I I I I I I I I I I I 852

5.1. Er registreringskriteriet afgørende forskattepligtskonstateringen? I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 852

5.2. Hjemmehørende – ledelsens sæde I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 865§ 6 Vurdering – evalueringsprocessens trin 4 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 879

Kapitel 21 Finansieringsdispositioner I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 882§ 1 Alment om virksomheders finansiering I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 882

Indholdsfortegnelse

22

§ 2 Kapitalkrav og solvenskrav herunder underkapitalisering I I I I I I I I 8832.1. Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 8832.2. Kapitalkrav og underkapitalisering i selskabsretten I I I I I I I I I I 8842.3. Skatteretlige regler til modvirkning af tynd kapitalisering I I I I I 886

2.3.1. GenereltI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 8862.3.2. Opståelsesmuligheder og censur – evalueringsprocessens

trin 1 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 8892.3.3. Konfrontation ad de enkelte samspil I I I I I I I I I I I I I I I I I 890

2.3.3.1. Aftalefrihed ved valg af kapitalstruktur ogfinansieringsform I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 890

A) Kongruenskrav og -behov – evaluerings-processens trin 2 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 890

B) De skatteretlige retsvirkninger af tyndkapitalisering – evalueringsprocessens trin 3 I I I I 890

C) Vurdering og afvejning – evaluerings-processens trin 4 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 891

2.3.3.2. Koncernenhedsbetragtningen I I I I I I I I I I I I I I I I 892A) Kongruenskrav og -behov – evaluerings-

processens trin 2 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 892B) Den skatteretlige retstilstand – evaluerings-

processens trin 3 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 893C) Vurdering og afvejning – evalueringsprocessens

trin 4 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 8932.3.3.3. Direkte og indirekte sikkerhedsstillelse I I I I I I I I 894

A) Kongruenskrav og -behov – evaluerings-processens trin 2 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 894

B) Den skatteretlige retsstilling – evaluerings-processens trin 3 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 895

C) Vurdering og afvejning – evalueringsprocessenstrin 4 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 899

2.3.3.4. Koordinationsproblemer – modvirkning afanden lovgivning – solvensforhold i denfinansielle sektor I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 901

2.3.3.5. Afsmitning på civilrettenI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 902§ 3 Egenkapital og fremmedkapital (ejendomsret ctr. fordringsret) I I I I 903

3.1. Almindelig begrebsdannelse – regnskabsret og civilret I I I I I I I I 9033.1.1. GenereltI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 9033.1.2. Hvor har sondringen relevans? I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 906

3.2. Egenkapital og fremmedkapital i skatteretten I I I I I I I I I I I I I I I 9083.2.1. GenereltI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 9083.2.2. Hvor har sondringen skatteretlig relevans? I I I I I I I I I I I I 9093.2.3. Behov for generelle skatteretlige begreber?I I I I I I I I I I I I 915

Indholdsfortegnelse

23

3.3. Enkelte egenkapitalposter og -dispositioner – Indskud iskatteretlig belysning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 9173.3.1. Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 9173.3.2. Deltagelse i kapitalselskaber – aktionærbegrebet I I I I I I I 917

3.3.2.1. Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 9173.3.2.2. Det civilretlige aktionærbegreb I I I I I I I I I I I I I I 918

A) GenereltI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 918B) Opsplitning af aktionærbeføjelserI I I I I I I I I I I I I 922C) Om registrering af aktionærforhold herunder

aktiebogens betydning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 925D) Eksempler på opsplitning af aktionærbeføjelser –

nominees og depositary receipts I I I I I I I I I I I I I 9263.3.2.3. Aktionærbegrebet ved ejerskifte I I I I I I I I I I I I I I 9303.3.2.4. Aktionærbegrebets skatteretlige relevans I I I I I I I 9313.3.2.5. Opståelsesmuligheder og censur – evaluerings-

processens trin 1 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 9323.3.2.6. Kongruenskrav og -behov – evaluerings-

processens trin 2 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 9323.3.2.7. Skatteretlig begrebsanvendelse – evaluerings-

processens trin 3 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 933A) Ophør og indtræden af aktionærforholdetI I I I I I 933B) Aktionærforholdet som forudsætning for

udbytteudlodningerI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 948C) Aktionærbegrebet og omstruktureringI I I I I I I I I 957D) Øvrige situationerI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 959

3.3.2.8. Sammenfatning og vurdering –evalueringsprocessens trin 3-4 I I I I I I I I I I I I I I I 960

3.3.3. Overkurs ved stiftelse og emissionI I I I I I I I I I I I I I I I I I I 9613.3.3.1. Selskabsretlig begrebsdannelse I I I I I I I I I I I I I I I 9613.3.3.2. Opståelsesmuligheder og censur –

evalueringsprocessens trin 1 I I I I I I I I I I I I I I I I I 9623.3.3.3. Kongruenskrav og -behov – evaluerings-

processens trin 2 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 9623.3.3.4. Skatteretlig begrebsanvendelse – evaluerings-

processens trin 3 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 9643.3.3.5. Afvejning af hensyn og vurdering – evaluerings-

processens trin 3-4 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 9723.4. Afgrænsing af egenkapital overfor fremmedkapital? I I I I I I I I I I 974

3.4.1. Indledning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 9743.4.2. Personselskabsdeltagelse I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 976

3.4.2.1. Den civilretlige afgrænsning af deltagelse ipersonselskaber I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 976

Indholdsfortegnelse

24

A) AlmentI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 976B) Momenter ved grænsedragningen mellem

långivning og selskabsdeltagelse I I I I I I I I I I I I I I 980i) Formodning for lånI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 980ii) Udgangspunkt i bidragsaftalen I I I I I I I I I I I I I I I 981iii) Deltagelse i overskud I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 981iv) Deltagelse i tab I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 981v) Medejendomsret I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 982vi) Kontrolret og medindflydelse I I I I I I I I I I I I I I I I 983

vii) Den kontraktsmæssige etikette og parterneshensigt, herunder behandling på selvangivelseog i regnskabI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 983

viii) Markering overfor omverdenen I I I I I I I I I I I I I I 984ix) Varighed I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 984x) Fri omsættelighed I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 984C) Sammenfatning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 984

3.4.2.2. Opståelsesmuligheder og samspil – evaluerings-processens trin 1 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 985

3.4.2.3. Kongruenskrav og -behov –evalueringsprocessens trin 2 I I I I I I I I I I I I I I I I I 985

3.4.2.4. Den skatteretlige afgrænsning af deltagelse ipersonselskaber – evalueringsprocessens trin 3 I I 985

3.4.2.5. Sammenfatning og vurdering – evaluerings-processens trin 3-4 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 995

§ 4 Den skatteretlige afgrænsning af tilskud og lån I I I I I I I I I I I I I I I I 9974.1. Opståelsesmuligheder og censur – evalueringsprocessens trin 1I 9974.2. Kongruenskrav og eller -behov – evalueringsprocessens trin 2 I 9984.3. Afgrænsning mellem lån og tilskud i skatteretlig praksis –

evalueringsproccessens trin 3 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 9994.4. Vurdering – evalueringsprocessens trin 4 I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1004

§ 5 Perspektivering: Hybrid finansiering I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 10055.1. Generelt I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 10055.2. Samspil mellem skatteret og civilret I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 10075.3. Om den internationale afgrænsning af instrumenter og afkast I I 10085.4. Afgrænsning af hybride finansieringsinstrumenter og

afkastet heraf i dansk ret – et udgangspunkt for den fremtidigeretsudvikling I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1016

5.5. Uddybende om konkrete hybride finansieringsinstrumenter I I I 10245.5.1. Konvertible obligationer I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1024

5.5.1.1. Indledning og begreb I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 10245.5.1.2. Oversigt over den civilretlige begrebsdannelse I I 10255.5.1.3. Den skatteretlige begrebsanvendelse I I I I I I I I I I 1026

Indholdsfortegnelse

25

5.5.1.4. Anvendelse af begrebet »konvertibel obligation«som juridisk relationsbegreb – evaluering afretstilstanden I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1030

5.5.2. Udbyttegivende gældsbreve I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 10365.5.3. Anden lovregulereret hybrid kapital – perpetual loansI I I 10395.5.4. Andre ikke-lovregulerede hybride finansieringsformer I I I 1043

DEL V – Syntese§ 1 AlmentI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1049§ 2 Om emne og målsætning I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1049§ 3 UdviklingslinierI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1054§ 4 Teoretiske resultater I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1057§ 5 Komparative observationer I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1064§ 6 Resultater opnået ved konfrontation I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1067§ 7 Særligt om afhandlingens værdi de lege lata I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1079§ 8 Særligt om afhandlingens værdi ved fremtidigt lovforberedende

arbejdeI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1082§ 9 Særligt om den kritiske selvrefleksion I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1083§ 10 Prøvede resultater – samlet vurdering, afslutning I I I I I I I I I I I I I 1085

Summary in english: Tax law & Private law – A contribution oninterdisciplinary interaction between tax law and private law. I I 1089

Anvendte forkortelser I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1103

Litteraturfortegnelse I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1105

DomsregisterI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1135

Stikordsregister I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1140

Indholdsfortegnelse

26

Del I – Emne og metode

Kapitel 1

Afhandlingens emne ogmålsætning

§ 1 Emnet og dettes relevans

Emnet for foreliggende fremstilling er en analyse af de retlige relationerog samspil mellem skatteret og civilret. Der eksisterer i dansk og uden-landsk ret et stort antal af sådanne relationer og samspil, og stort set alleskatteretlige sagsområder, påvirkes i en eller anden målestok af civil-retten hvad enten direkte eller indirekte.

Studier over skatte- og civilrettens retlige relationer og samspil gribesofte an ud fra sort-hvide betragtningsmåder om autonomi, styring og/eller dominans. Ideologien bag førstnævnte synes at være, at skatteret-ten er og bør være sig selv nærmest. Ideologien bag sidstnævnte synesi stedet at være, at civilretten udgør en mere fornem juridisk disciplin,som grundet sin længere udviklingsperiode bør tillægges forrang forskatteretten. Dertil kommer løsningsmodeller i en mellemgruppe mel-lem de præsenterede yderpunkter.

Spørgsmålet er, om sådanne anskuelsesmåder fortsat er tidssvarende.Tiden synes i stedet moden til en alternativ ideologi, hvorefter såvelskatteretten som civilretten udgør delelementer af en helhed og skal sesi sammenhæng med det retlige systems øvrige bestanddele. Ud fra detteudgangspunkt bør der som et mindstemål sikres konsistens i begrebsan-vendelsen og være kongruens og koordination mellem de enkelte retligediscipliner i bred forstand. Man kan i den forbindelse tale om rettensenhed. Ideelt set burde al retlig regulering kunne pådømmes efter fællesgrundlæggende og universelle principper1.

1. Nok modsat Jan Hellner i Festskrift til Alf Ross, 1969, s. 211 f, for så vidt angårforholdet mellem skatteret og civilret, idet forfatteren betoner afvigelsen i almeneprincipper disciplinerne imellem som en hovedårsag til specialisters forskellige interes-sefokus. Se ligeledes Svend Gram Jensen: Skattemyndighedernes kompetence, 1997, s.11 og samme i Ånd & Retten, Festskrift til Birger Stuevold Lassen, 1997, s. 493 ff.

29

I forbindelse med emnevalget til foreliggende afhandling har føl-gende parametre spillet en afgørende rolle:

v at der skal være tale om et centralt skatteretligt emne,v at emnet skal have stor teoretisk og praktisk relevans,v at emnet ikke er endeligt afdækket i dansk ret,v at emnet ikke er tidstypisk, ogv at emnet skal medvirke til at forankre skatteretten videnskabeligt.

Der er næppe tvivl om, at emnet udgør en central problemstilling i danskskatteret2. Teoretisk har emnet stor relevans, idet det omhandler skat-terettens placering i retssystemet, og samtidig i vidt omfang vedrørerspørgsmålet om skatteydernes retssikkerhed. Hertil kommer, at emnetikke i dansk ret endnu har være behandlet tilstrækkeligt indgående,som tilfældet er det i flere andre lande3. I Danmark og i flere andrelande hænger beskatning uløseligt sammen med den civilretlige fak-tumbestemmelse, ligesom civilretlige begreber ofte udgør det skatte-retlige retsfaktum. Forholdet er netop det, at man beskatter den øko-nomiske virksomhed, og at denne økonomiske virksomhed oftest bliverkvalificeret af den civilretlige terminologi. Selvom man således rentteoretisk kunne forstille sig et skattesystem, der ikke gjorde brug afcivilretlige termer mv., ville man alligevel i et vist omfang hænge påcivilretlige kvalifikationer, idet man tvinges til at tage udgangspunkt ide civilretligt kvalificerede transaktioner4. Hertil kommer, at en sådantsystem tillige ville blive unødigt kompliceret og upraktisk.

Ligeledes har det spillet en rolle, at emnet skulle have praktisk re-levans, selvom det dog ikke direkte har været tilsigtet at opnå praktiskanvendelighed. Emnet har praktisk relevans for alle retsanvendere, her-under såvel myndigheder, domstole, skatteydere som rådgivere. Derskal således tages stilling til samspillene mellem skatteret og civilret,uanset hvilken retsanvender der er tale om, idet samtlige parter nød-vendigvis må kende retstilstanden på givne områder. For den skatte-praktiserende rådgiver er der særligt behov for tværdisciplinær indsigt,

2. Se karakteristikken af emnet hos Hagen Kobor: Die Auslegung im Erbschaftsteuergesetz– Die Erbschaftsteuer zwischen Zivilrecht und Ertragsteuerrecht, 2000, s. 19, som et afde mest sensible i skatteretsvideskaben.

3. Opblusningen i den teoretisk debat de seneste år vidner herom.4. Jf. Sture Bergström: Skatter och civilrätt, 1979, s. 13.


30

idet dette forekommer som en forudsætning for at leve op til en mål-sætning om bedst mulig og helhedsorienteret rådgivning. Der stillessåledes krav om en faglig integration i moderne virksomhedsrådgiv-ning5. På skatteretsområdet indebærer denne integration, at skatteråd-givning skal integreres og afstemmes med revisions- og regnskabsråd-givning, økonomi- og almindelig forretningsrådgivning, civilrets- her-under selskabsretsrådgivning samt moms- told- og afgiftsrådgivning.Kendskab til specifikke problemers behandling på flere fagområder kanmedføre en forbedret løsning af samme problemer. Manglende kend-skab på tværs af disciplinerne og herunder forudsat ensartethed kanendda medføre mangelfuld og/eller erstatningsansvarspådragende råd-givning6.

Hertil kommer, at en gennemgang af skatteretspraksis viser, at skat-teretten kan afvige fra et civilretligt udgangspunkt, hvilket praktikerenganske enkelt må være bekendt med. Siden 1919 er der i dansk skatterethyppigt foretaget fravigelser fra et civilretligt udgangspunkt7. Ligeledeser det væsentligt at have et kendskab til det nærmere indhold af skat-telovgivningens brug af civilretlige termer. Samtidig er det væsentligtfor lovgiver at være opmærksom på eventuelle problemer, der kanopstå i kølvandet på indførelsen af ny lovgivning, hvor der ikke tagesbehørigt hensyn til civilretten (og andre retlige discipliner).

5. Dog ses erhvervsudviklingen at bevæge sig diametralt modsatrettet, idet der sker enstigende grad af specialisering. Den komplette rådgivningsydelse bør derfor leveres afmere end én person.

6. Se Jesper Berning: Finansieringsret, 1977, s. 21, Erik Werlauff i TfS 2001, 608 og UlrikGorm Møller: Skatterådgivning – metode og teknik, 1996, s. 134 f. Denne omstændig-hed lader også til at udgøre et af rationalerne bag de såkaldte »Multidisciplinary Part-nerships« (MDP’s). Den stigende internationalisering og kompleksitet i erhvervslivetmedfører formentlig, at sådanne rådgivningssupermarkeder bliver den fremtidige løs-ning. Søren Jenstrup anfører dog i Advokaten 2003, s. 33, at denne måde at se tingenepå har ændret sig dramatisk, og at de seneste erhvervsskandaler har ført til en forøgetfokus på kontrolaspekter og på den uafhængighed, integretitet og objektivitet, deropnås ved anvendelsen af ekstern juridisk bistand. Forfatteren anfører på denne bag-grund, at de øjeblikkelige vinde ikke fører mod MDP’er eller mod konsulentsuper-markeder.

7. I UfR 1919, 601 H A/S Dansk Gardin – og Textil Fabrik blev det således for første gangfastslået, at en given civilretlig aftale kunne tilsidesættes. Sagen vedrørte et aktiesel-skab, hvis direktør var ejer af så godt som hele aktiekapitalen. Selskabet udbetalte 75%af årets overskud i tantieme til direktøren, efter de foreskrevne afskrivninger havdefundet sted, og efter der var udbetalt 5% til aktionærerne. Højesteret antog, at formåletmed denne ordning havde været at undgå beskatning af beløbet som aktieudbytte, ogat den derfor måtte tilsidesættes. Selskabets indkomst måtte således ansættes på grund-lag af et skøn over, hvad der måtte anses som en passende tantieme.

Kap. 1: Afhandlingens emne og målsætning

31

Hertil kommer, at afklaringen af den almindelige retlige relation mel-lem disse forskelligartede discipliner befinder sig på et embryonisk sta-die i dansk ret8. Ligeledes må det hævdes, at emnet ikke er tidstypisk ogdermed afhængigt at enkeltstående lovgivningstiltag eller fremkomstenaf skelsættende retspraksis9. Forholdet mellem skatteret og civilret pådet principielle plan er bestandigt i sin natur, og undgår disse nævnteforringelser. Det er derfor min vurdering, at en afhandling om forholdetmellem skatteret og civilret kan få blivende betydning.

Forholdet mellem skatteret og civilret som emnevalg kan ydermeremedvirke til at opfylde en målsætning om, at skatteretten skal styres ogforankres videnskabeligt, så ikke resultatet bliver et uhensigtsmæssigtløsrevet system baseret på egne principper uden fælles fodslag med detøvrige juridiske system10. Nogle forfattere er fortalere for, at et sådantsystem teoretisk set er optimalt, men erkender samtidig at det praktisker umuligt at gennemføre eller opnå. Andre har en anden og meretilbageholdende opfattelse.

Emnets relevans ses ydereligere at være blevet aktualiseret efterfremskomsten af Skatteministeriets handlingsplan for forenklinger11.Heraf fremgår det som en målsætning, at der i fremtiden skal tilsigtesen ensartet begrebsanvendelse i selskabsretten, regnskabsretten og sel-skabsskatteretten12. Det fremgår således, at anvendelsen af begreber ogprincipper, der har gyldighed på et lovområde, på et andet lovområdekræver, at begreberne korrigeres og tilpasses dettes andet lovområde.Sådanne ændringer findes administrativt besværlige både for virksom-heder og myndigheder, og vil for virksomhederne udløse omkostningertil rådgivningsbistand når det drejer sig om tilpasning til skattemæssigeforhold. Det overordnede formål er herved at skabe en større grad afgennemskuelighed. Det anføres, at forskellighederne grunder i, at de

8. Når der ikke herved henses til de særtilfælde, hvor skatteretsmisbrug (skatteudnyttelse)er på tale.

9. Med andre ord søges indholdet af følgende citat af den tyske dommer J. H. vonKirschmann imødegået: »... Drei berichtigende Worte des Gesetzgebers, und ganze Bib-liotheken werden zur Makulatur ...«, refereret hos Jan Hellner i Kvalitetskriterier irättsvitenskapen i Juridisk forskning – indlæg om den juridiske forskers arbejde ogmetoder, Handelshøjskolen i Århus 1998, s. 8 ff (10).

10. At dette ellers kan blive resultatet illustreres gennem afhandlingens nedenstående ana-lyser, jf. Del IV. Se om skatterettens såkaldte manglende styring David Schjelde &Henrik Guldhammer Nielsen: Kommanditselskabet – societas obsoleta, 1999, s. 78 ff.

11. Skatteministeriet, August 2002.12. Op.cit., s. 10.


32

enkelte regelsæt skal varetage forskellige formål. På denne baggrundfremhæves opgaven som en undersøgelse af, om der er muligheder forat opnå forenklinger ved, at formelt identiske begreber også materieltgøres identiske. Ved denne vurdering skal det efter handlingsplanenindgå, hvilke økonomiske og skattemæssige forskydninger en størregrad af ensartethed vil indebære. Idet undersøgelsen er fundet megetomfangsrig og samtidig berører centrale juridiske principper for lov-koncipering og lovfortolkning, er det derfor fundet mest hensigtsmæs-sigt at henlægge undersøgelsen til Skatteretsrådet, der forventedes atvære færdig hermed i anden halvdel af 2003. Det var tanken, at even-tuelle lovforslag herefter kunne fremsættes. Bortset fra lov nr. 458 af9.6. 2004 ses der ikke at være fremkommet sådanne initiativer, hvorformålsætningen ikke synes at være nået.

Endelig skal det bemærkes, at emnet er ikke esoterisk, men derimodhar såvel praktisk som teoretisk relevans for en bredere kreds13. Sam-spillet mellem skatteret og civilret som emne for videnskabelige studieropfylder således de nævnte kriterier til fulde.

§ 2 Målsætning

Det er den overordnede målsætning med afhandlingen at afdække prin-cipielle overvejelser om forholdet mellem skatteret og civilret. Hertilkommer en målsætning om at tilvejebringe en samlet ansskuelsesmådepå baggrund af principielle overvejelser om skatte- og civilrettens re-lationer og samspil. Dette søges opnået ved introduktion af en generelsystematik til brug for analysen af de retlige samspil mellem skatteret ogcivilret, hvad enten der er tale om retsanvendelse eller lovgivningsar-bejde, retsdogmatik eller retspolitik. Endelig udgør det en central mål-sætning, at gældende ret vedrørende en række væsentlige og kompleksesamspil mellem skatteret og civilret skal afdækkes. Afhandlingen favnersåledes alle disse vinkler.

13. Se hertil også Jan Pedersen i SR-Skat, 1992, s. 101, hvor forfatteren konstaterer, at dernetop er tale om en overmåde betydningsfuld problemstilling, som i sin kerne omfatterden nærmere karakter af den skatteretlige retsanvendelse. Da ethvert skatteretligt pro-blem i sidste instans må afgøres ud fra en anvendelse af de gældende retskilder finderforfatteren, at emnet må interessere enhver professionel bruger af skattesystemet. Detbemærkes at foreliggende afhandling ikke begrænser sig til en analyse af retsanvendel-sesspørgsmål.


33

Som led i opfyldelse af målsætningen om at tilvejebringe en generelanskuelsesmåde ligger tillige, at der skal foretages en detaljeret og sy-stematisk undersøgelse af eksisterende teorier i ind- og udland om for-holdet mellem skatteret og civilret. Alene på en sådan baggrund er detmuligt at opstille en nuanceret og udbygget anskuelsesform i forhold tilhidtidige studier.

På baggrund heraf anlægges i afhandlingen et koordinationsperspektivpå analysen af de interdisciplinære relationer. Herved tilvejebringes ensamlet anskuelsesmåde til vurdering og analyse af disse relationer ogsamspil. Koordinationsperspektivet har betydning såvel i retsdogmatisksom i retspolitisk henseende. I retsdogmatisk henseende dækker koor-dinationstankegangen over det forhold, at det i afhandlingen undersø-ges efter hvilke principper samspillet mellem skatteret og civilret skalgribes an de lege lata. Herom bliver det fastslået, at problemstillingenikke adskiller sig fra øvrig retsanvendelse, og følgelig skal løses i over-ensstemmelse med almindelige principper i den juridiske metodelære.Koordinationsperspektivet indebærer således i denne henseende, at derfokuseres på hvorledes der i gældende ret er skabt fornøden koordina-tion mellem skatte- og civilretten i det foreliggende retskildemateriale.

Retspolitiske overvejelser står tillige centralt i koordinationstanke-gangen. Således indgår det tillige som et betydeligt element heri atoverveje, hvorledes samspillet mellem skatteret og civilret bør gribes ansåvel ved retsanvendelsen som i lovgivningsprocessen. Med andre ordidentificeres saglige argumenter for hvornår og under hvilke betingelserkoordination bør efterstræbes.

Med andre ord indebærer koordinationstankegangen, at der fokuseres påhvornår der er skabt, hvornår der ikke er skabt og hvornår der bør skabeskoordination i samspillet mellem skatteret og civilret. Det er vigtigt alle-rede på dette sted at påpege, at der ikke med koordinationstankegangentilsigtes et opgør med den traditionelle anskuelse af civilrettens styrendefunktion for skatteretten. Derimod tiltrædes i afhandlingen det centralebudskab i denne teori. Afhandlingens grundbetragtninger udgør i stedeten nuanceret og videregående anskuelse af en række samspil mellemskatteret og civilret, som rækker ud over den situation som sædvanlig-vis beskrives under betragtningen om civilrettens styrende funktion forskatteretten. Ligeledes det skal fremhæves, at der ikke argumenteresfor, at skatteretten generelt er autonom i forhold til civilretten. I af-handlingen fremføres det grundsynspunkt, at der ikke kan opstillesgenerelle udsagn om hvorvidt skatteretten skal indordnes i overens-


34

stemmelse med civilretten eller ej. I stedet argumenteres for, at der i allehenseender skal foretages en konkret vurdering af dette spørgsmål.

Ved den valgte anskuelsesmåde adskiller afhandlingen sig fra denhidtidige retsdogmatiske fokusering i dansk teori på retsanvendelses-processen. Hertil kommer, at der i afhandlingen opstilles en objektivi-seret model til anvendelse ved analysen af samspil mellem skatteret ogcivilret.

Som et biprodukt ved konfrontationen mellem grundbetragtningerneog konkrete samspil frembringes et katalog over typisk anvendte be-grundelser for at skatteretten og civilretten i konkrete situationer ikkeer koordineret. Dette katalog skal ikke opfattes som værende udtøm-mende. Snarere er der tale om et indledende katalog, der kan udbyggesog ændres over tiden. Kataloget vil derfor primært have sin berettigelsederi, at det giver et udgangspunkt for videre analyser, men samtidig atdet tillige indeholder de mest udbredte og typiske forekommende fra-vigelsesbegrundelser. Den i afhandlingen præsenterede evalueringsmo-del skal i øvrigt ej heller anses som et generelt forsøg på at udarbejde enendelig og udtømmende model. Derimod er målsætningen, at der ude-lukkende skal være tale om en vejledende ikke-udtømmende bedøm-melsesmetode, der med fordel kan anvendes generelt til at analyserekonkrete udslag af forholdet mellem skatteret og civilret på en syste-matiseret og systematiserende måde.

Det tilsigtes med afhandlingens studier at bidrage til videreudviklin-gen af skatterettens almindelige del, idet opgaven grundlæggende ergrebet an ud fra den betragtning, at retsvidenskaben ikke kan tillade sigat undlade forsøgsvis besvarelse og systematisering af grundproblemer.Afhandlingens målsætning kan tillige antages at udgøre en generel mål-sætning for retsvidenskaben. Begrundelsen for dette er, at emnet erretssystematisk og kan have betydning for den almindelige forståelse afskatterettens placering i retssystemet, men også ved retsanvendelsen oglovgivningsarbejdet14.

Indledningsvis bør der foretages en reservation. Afhandlingens tvær-disciplinære karakter og den valgte struktur indebærer, at der ikke medafhandlingen er tiltænkt en udtømmende monografisk analyse af deundervejs behandlede retlige problemstillinger. Således kan læserenikke nødvendigvis forvente at finde en udtømmende behandling af de

14. Se eksempelvis om retsvidenskabens rolle Jan Hellner i Festskrift til Alf Ross, 1969, s.205 ff og W.E. von Eyben i J 1999, s. 324.


35

berørte civilretlige og skatteretlige problemstillinger15. Derimod er detselvsagt nødvendigt på så dækkende vis som muligt at fremstille rets-tilstanden til brug for de videre analyser. Således er der ofret betydeligtflere kræfter på at fremstille gældende ret, hvor der hersker usikkerhedherom, end hvor dette ikke er tilfældet. Det giver ikke mening atforetage retspolitiske- og systematiske analyser over en ukendt analy-segenstand16. Derfor førsøges det så vidt muligt at fastslå gældende retsåvel på skatterettens som på civilrettens område. Dette udgør endda encentral del af afhandlingens analyser. Yderligere skal der foretages denreservation, at afhandlingen ikke indeholder en analyse at samtlige mu-lige og forekommende samspil mellem skatteret og civilret.

Efter denne indledende præsentation fremgår nedenfor afhandlin-gens målsætning mv., hvilket efterfølges af visse overvejelser vedrø-rende tværdisciplinær forskning og afhandlingens placering indenfordet traditionelt disciplinopdelte system. Herefter følger en nærmereafgrænsning af afhandlingens genstand samt nødvendige metodeover-vejelser.

Afhandlingens overordende målsætninger suppleres af et postulatom, at det er meningsfuldt og hensigtsmæssigt at anlægge de grundbetragt-ninger der kommer til udtryk i afhandlingen ved den nærmere analyse afsamspillet mellem skatteret og civilret. Dette gælder såvel det principiellesyn på forholdet mellem skatteret og civilret som den præsenteredeevalueringsmodel, der udgør en generel objektiviseret analysemodel tilanvendelse ved vurderingen af konkrete samspil. Med henblik på atvurdere dette udsagn konfronteres koordinationstankegangen med etstørre antal konkrete samspil mellem skatteret og civilret. Dette over-ordnede postulat understøttes og suppleres af en række konkrete ud-sagn. Således gøres det gældende:

v At der kan hentes betydelig inspiration til dansk ret i den udvikling iteori og praksis vedrørende samspillet mellem skatteret og civilret,der har fundet sted i fremmed ret, herunder særligt i tysk, svensk ogschweizisk ret.v At det ikke er muligt at udlede en samlet opfattelse af forholdet

mellem skatteret og civilret af retspraksis eller offentlige udredninger

15. Det er vist nok almindeligt anerkendt, at der må stilles andre krav til vertikal fordybelsei tværgående afhandlinger.

16. Sml. erklæringen hos Børge Dahl: Produktansvar, 1973, s. 11.


36

mv. og herunder, at det ikke er muligt med sikkerhed at sige om deri de senere år er sket en forøget emancipation eller koordinationmellem disciplinerne.v At det er muligt at identificere en række forskelligartede samspil

mellem skatteret og civilret, og at der intet er til hinder for at be-handle disse samspil efter det samme overordnede tankemønster.v At forholdet mellem skatteret og civilret navnlig sættes under pres i

tilfælde af skatteretsmisbrug.v At der består et behov for analyser af samspillet mellem skatteret og

civilret, som ikke er baseret på sort-hvide betragtninger om autonomieller forrang.v At skatte- og civilretten er ligeværdige og sideordende juridiske di-

scipliner, hvor der ikke gælder grundregler om forrang for den enedisciplin frem for den anden.v At det er meningsfuldt og hensigtsmæssigt at analysere samspillet

mellem skatteret og civilret med udgangspunkt i koordinationstan-kegangen.v At det er meningsfuldt og hensigtsmæssigt at gennemføre samtidige

analyser af såvel retsanvendelsesspørgsmål som lovgivningsspørgsmålvedrørende samspillet mellem skatteret og civilret.v At det er meningsfuldt og hensigtsmæssigt at gennemføre samtidige

analyser af såvel retsdogmatisk som retspolitisk karakter vedrørendesamspillet mellem skatteret og civilret.v At det er meningsfuldt og hensigtsmæssigt at analysere samspil mel-

lem skatteret og civilret efter en standardiseret bedømmelsesmetode(en evalueringsmodel).v At samspillet mellem skatteret og civilret ved retsanvendelsen skal

bedømmes efter almindelige fortolkningsprincipper17.v At der gælder en almindelig formodningsregel, hvorefter civilretligt

og regnskabsretligt retskildemateriale tillægges afgørende betydning imangel af selvstændigt skatteretligt retskildemateriale.v At analysen af konkrete samspil mellem skatteret og civilret kræver,

at der foretages konkrete vurderinger.

17. Der er i denne henseende ikke fundet relevant at anskue samspillet mellem skatteret ogcivilret som et spørgsmål om regelkonflikt. Samspillene mellem skatteret og civilretindeholder således ikke den forudsatte konflikt i den forstand, at flere retsregler nor-merer samme retsforhold, og at der herved skal foretages et valg mellem disse retsregleri medfør af almindelige derogationsprincipper.


37

v At der kræves konkrete holdepunkter for at opfatte skatte- og civil-retten kongruent.v At udgangspunktet i mangel at sådanne holdepunkter må være en

autonom retstilstand.

Validiteten af disse udsagn efterprøves gennem afhandlingens reste-rende afsnit, hvorefter afhandlingens syntese indeholder den endeligestillingtagen hertil.


38

Kapitel 2

Afhandlingens tværdisciplinæreforankring

§ 1 Generelt om tværdisciplinær forskning,herunder på retsvidenskabens område1

Afhandlingen bevæger sig inden for flere faglige discipliner. De føl-gende betragtninger tjener derfor til at fastlægge afhandlingens ud-gangspunkt.

Den postindustrielle ydelsesvirksomhed i Europa og Nordamerika eri den sidste tredjedel af det 20. århundrede kendetegnet ved en høj oghidtil uset kompleksitet. Dette skyldes til dels de teknologiske, socio-logiske, økonomiske og juridiske forhold, hvoraf det følger, at mangeproblemer i moderne virksomhedsforhold ikke lader sig løse uden hen-syntagen de enkelte fagområder. Dette fordrer tillige, at forskeren vedløsningen af visse ikke praktisk trivielle problemer, må anskue samspil-let mellem forskellige fagområder. I praksis er dette problem særdelesbekendt for juristen, hvad enten denne fungerer som dommer, prakti-serende advokat, virksomhedsjurist eller rådgiver i øvrigt. Tilsvarendeproblemstillinger opstår i forbindelse med lovgivningsarbejdet, hvilketstedse burde indebære et samarbejde fagspecialister imellem2. Samar-bejde på tværs af faggrænser er ikke et nyt fænomen og løsningen afpraktiske problemer ligger ofte i tværdisciplinære samarbejder. MedThomas Koller, kan dette formuleres således: »... Das Fazit liegt auf derHand: Die Anwendung wissenschaftlicher Erkenntnis zur lösung praktischerProbleme ist ... [...] ... wesensgemäss fast immer »interdisziplinär« ...«3.

1. Jf. i det hele Thomas Koller: Privatrecht und Steuerrecht – Eine Grundlagenstudie zurInterdependenz zweier Rechtsgebiete, 1993, s. 4 ff.

2. Jf. herom bidragene i Dieter Grimm (red.): Rechtswissenschaft und Nachbarwis-senschaften, 1976 og Thomas Koller: loc.cit.

3. Jf. Steuerrecht und Privatrecht, 1993, s. 5. Forfatteren henviser for en tilsvarendekonklusion til Jürg Niehans: Betrachtungen eines alterden Universitätsbürgers, Ab-schiedsvorlesung an der Universität Bern, uddragsvis gengivet i Der Bund, nr. 152 af2.7. 1988, s. 2.

39

Interdisciplinaritet på det teoretiske område er for tiden i Europa et»moderne« fænomen med inspiration fra USA4. Men dette har ingen-lunde altid været tilfældet. Den berømte sociolog Max Weber har frem-sat den tese, at streng specialisering er en nødvendighed for at udrettepositive fuldkomne resultater for forskning i almindelighed5. Den i allevidenskaber konstaterede stigning i specialisering og forfinelse givertilsynelandende Max Weber ret i sine antagelser, selvom specialiserin-gen i stigende omfang bliver kritiseret6. For interdisciplinaritet kan derimidlertid fremhæves én simpel grund; ikke alle nye videnskabeligeproblemer lader sig indpasse i de traditionelle og hævdvundne viden-skabssystemer, og de nyopståede problemer kan derfor sprænge ram-merne for de bestående teoretiske discipliner. Løsninger kan i denneforbindelse opnås ved at overskride (eller usynliggøre) faggrænser mel-lem de bestående fag og nyt videnskabeligt land betr

Skatteret & Civilret - jura.ku.dk · 5.1.2.3. Ingen forrang (»prævalens«) for civilretten IIIII...

Documents

Transcript of Skatteret & Civilret - jura.ku.dk · 5.1.2.3. Ingen forrang (»prævalens«) for civilretten IIIII...