5/21/2018 Sjllandsk Slvtj

1/3

8 Sportsfisker en 7 //September 2014

SPNDENDE VIDEN OM

SJLLANDSK SLVTJ

MILJ OG POLITIK

Af Kaare Manniche Ebert

kme@sportsfiskeren.dk

Der er grund til at kippe med flaget og sige tillykke til de sjllandske rredfiskere. Med Fishing

Zealands nye rapport Havrredbestandene pSjlland og Lolland-Falster, del 1 fr bde myn-digheder og de frivillige ildsjle blandt sportsfi-skerne et unikt vrktj til at forbedre forholdenefor landsdelens srbare rredbestande. Rapportener skrevet af biolog Peter W. Henriksen, og den erfinansieret af Fishing Zealand.

Glde i forbundet

I Danmarks Sportsfiskerforbund er der begej-string over vrket.

Da vi i 2010 besluttede at stte processen igang, der nogle r senere mundede ud i Fishing

Zealand, var et af de vigtigste forml at f sat str-re fokus p de sjllandske vildrreder. Rapportensamler op p en masse undersgelser og giver etunikt overblik over bde de gode og knapt s godevandlb. Med den i hnden kan sportsfiskere ogkommuner stte et mere mlrettet arbejde i gang,der sikkert vil udmnte sig i strre rredbestan-

de og et bedre kystfiskeri, siger Verner W. Han-sen, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

Fishing Zealand med visioner

Baggrunden for rapporten er, at bde Danmarks

Sportsfiskerforbund og de sjllandske sportsfi-skerreprsentanter, som er udpeget til at yde enpraktisk indsats i Fishing Zealand, har efterlystet samlet overblik over, hvordan rredbestandenep Sjlland og Lolland-Falster har det. Hvis fi-skeriet langs ernes kyster skal blive bedre, skalder nemlig ogs fokuseres p landsdelens egnevandlb. Derfor blev der i regi af Fishing Zealandi 2012 og 2013 ivrksat gydebanketllinger, ogsammen med tidligere optllinger fandtes en stormngde data i form af andre rapporter og resul-tater fra DTU Aquas elektrofiskeri. En sammen-skrivning af alle disse fakta ville gre alle meget

klogere.Ideen blev hurtigt solgt til projektgruppen i

Fishing Zealand, der lgger kursen og admini-strerer budgettet. Rapporten blev bestilt i det tid-lige forr 2014 med levering i juli 2014. Den me-get korte tidsfrist skyldes, at kommunerne der pdet tidspunkt var medlem af Fishing Zealand

Hvor mange rreder findes der i de sjllandske vandlb, hvor findes de, og hvad skal der til for, at de

sjllandske rredbestande kan blive s store som mulig t? Mange og svre sprgsml, men alle svarene

findes i ny rapport fra Fishing Zealand.

Vordingborg Kommune, Odsherred Kommuneog Roskilde Kommune nsker at bruge resul-taterne fra rapporten i deres arbejde med at grevandlbene bedre s hurtigt som muligt.

Seks oplandeSjlland og Lolland-Falster er et relativt stortomrde. Og ligesom der er milevid forskel p etvandlb i stjylland i forhold til t i Vestjylland,er de sjllandske er og bkke ogs forskellige.For at kunne give et mere nuanceret overblik harforfatteren derfor delt landsdelen op i seks mindreomrder, figur 1.

Unik og tankevkkende

For at kunne bruge gydebanketllingerne til atvurdere rredbestandenes tilstand, har det vretvigtigt at f defineret, hvor mange gydegravnin-

ger, der mindst skal vre i et godt vandlb. Det erikke tidligere beskrevet for sjllandske vandlb,s beregningen som findes i rapporten er b-de tankevkkende og unik. Og det har kun kun-net lade sig gre, fordi frivillige sportsfiskere hartravet 600 km vandlb tyndt i vintermnederneog p den mde har optalt gydegravninger i langtde fleste, relevante gydevandlb.

Der findes i alt 108 systemer med rredpo-tentiale p Sjlland og erne, som er i alt 800km, s 75 % af de relevante vandlb er med andreord tjekket af sportsfiskerne. I en del af dem harDTU Aqua ret efter gennemfrt elektrobefisk-

ninger i forbindelse med udarbejdelsen af planerfor fiskepleje det som tidligere hed udstnings-planer. Det betyder, at man er i den heldige ogunikke situation, at der for en lang rkke lokali-teter findes bde gydebanketllinger og en opg-relse over, hvor mange vilde rreder, der er kom-met ud af gydningerne.

Stor mangel p gydefisk

Med udgangspunkt i disse tal kommer forfat-teren frem til, at der gennemsnitligt skal v-re mindst n velfungerende gydegravning per100 m2vandlb. Hvis der er det, s vil der ogs

et halvt rs tid efter gydningen vre mindst 80stykker -rs yngel, som er det antal, der mindstskal vre i et godt vandlb. Hvor mange vandlbkan leve op til det alts mindst n gydegravningper 100 m2vandlbsbund?

Optlling. Peter W. Henriksen manden bag rapporten er her i frd med at oplre en hr af frivillige

sportsfiskere i at optlle gydegravninger. Til sammen har de talt gydegravninger ved 600 km vandlb.

5/21/2018 Sjllandsk Slvtj

2/3

September 2014 //7 Sportsfisker en 9

MILJ OG POLITIK

Der er meget store forskelle i de seks omrder,men generelt ser det ret drligt ud. Der er kun tomrde oplandet til Isefjorden hvor der gen-nemsnitligt er nok gydninger. Og tallet dkkerover, at der i seks ud af 16 vandlb i det omrde ergydt rigtig mange gange op imod 4,5 gang per100 m2. Det str ikke s godt til i de andre omr-

der, og isr i oplandet til Roskilde Fjord og Vest-sjlland er der stor mangel p gydninger, figur 2.

Sten og fald er godt

Forklaringen p, at der er s relativt mange gyde-gravninger i Isefjord-omrdet er dels, at der er etstort potentiale i vandlbene med gode faldfor-hold og masser af sten i undergrunden, og dels atde lokale sportsfiskere og kommuner har restau-reret vandlbene gennem mere end 25 r. Mende massive udstninger i Isefjorden op imod100.000 smolt rligt spiller ogs ind.

I de andre omrder er drlige passageforhold

og mangel p gydegrus en del af forklaringen, li-gesom gydegruset i en del vandlb er s drligt,p grund af indlejret sand, at gydning ikke er mu-lig. Landsdelens bedste vandlb med hensyn tilantallet af gydegravninger i forhold til vandl-bets areal, er Svinninge , Taderd Bk, Sidin-ge Mllebk og Truels Bk alle i Isefjord-op-landet, samt Hastrup (Smlandshavet) og Ege-ris Bk i Kge Bugt. Alle har 2-4,5 gydegrav-ning per 100 m2.

DTUs indeks

Selv om der er en god relation mellem antal let af

gydegravninger og antallet af yngel i vandlbet,s er sammenhngen ikke 100 % proportional.Vandlbets strrelse, vandfringen over hele retog den fysiske variation er vigtige parametre, somogs spiller ind. Hvis en for eksempel i lbet afsensommeren mister en stor del af vandfringen,eller hvis de livsvigtige skjulesteder forsvinder pgrund af hrd vedligeholdelse, vil rrederne uan-set antallet af gydegravninger ikke kunne overle-ve. Iflge det nye rredindeks, som DTU Aquahar udviklet, skal der vre mindst 80 halvrs r-reder per 100 m2vandlbsbund i mindre vand-lb. Hvor mange sjllandske vandlb lever mon

op til det kriterie?

Ikke godt nyt fra vest

Hvis vi kigger p de seks oplande, s er vandlbe-ne i Smlandshavet er de bedste. Her har godt 40

% en god rredtthed, mens de i Isefjord, Katte-gat-resund og Kge Bugt ligger mellem 25 oggodt 30 %. De drligste er Roskilde Fjord medknapt 10 % og Vestsjlland, hvor 0 % af vandl-

bene har en god rredtthed.Det noget nedslende resultat i den vestligste

del kan blandt andet skyldes intensiv vedligehol-delse af vandlbene, der forringer de fysiske for-hold og ger sandvandringen. De relativt drligefaldforhold i den del af Sjlland betyder ogs, atforudstningerne for gode rredbestande ikke erlige s gode som i de mere kuperede dele af Sjl-land. Men resultatet er dog stadig drligere endforventet.

Mange vildfisk

Der er 12 vandlb, som har en imponerende tt-

hed p mere end 200 stykker yngel per 100 m2vandlb, og dem med den strste rredttheder: Bassebk, som er et tillb t il Niven i oplandKattegat-resund, Vivede Mlle i opland K-ge Bugt, Herredsbk og Landsgrft fra opland

Smlandshavet samt Elverdamsen og TaderdBk fra Isef jorden.

Den strste tthed blev fundet i Bassebk med415 rreder per 100 m2. Det tal er meget stort og-

s i forhold til de bedste vandlb i resten af landet.Det viser, at de sjllandske vandlb sagtens ptrods af drikkevandsindvinding og stor befolk-ningstthed samt mere eller mindre intensiv land-brugsdrift kan huse store og sunde bestande af

vildfisk.

Rekord i smolt

Det glder dog, som i andre dele af landet, at debedste vandlb typisk ligger i omrder med skovog ikke-opdyrkede arealer. De bedste eksemplerp det er fra oplandet til Smlandshavet, hvor for-fatteren tidligere har undersgt smoltproduktio-

nen i Krobkken og Herredsbkken. Han komfrem til, at der produceres et rekordstort antalsmolt i Krobkken 30 smolt per 100 m2vand-lb og at der sandsynligvis er en mindst ligesstor produktion i Herredsbkken.

Gydefisk. Flere vandlb har mangel p gydefisk, men med den fremtidige indsats skulle der gerne laves

om p det og dermed bliver der ogs flere havrreder til sportsfiskerne p Sjlland.

Der er 12 vandlb,som har en impo-nerende tthedp

mere end 200styk-ker yngelper 100 m2vandlb

5/21/2018 Sjllandsk Slvtj

3/3

VIL DU VIDE MEREHvis du vil vide mere om rapporten, s

kan du i nr fremtid finde den p:

www.fishingzealand.dk/author/kme/

10 Sportsfisker en 7 //September 2014

MILJ OG POLITIK

Resultaterne er virkelig imponerende og an-tallet af smolt er sandsynligvis blandt de hje-ste, som nogensinde er registreret i forhold til etvandlbs opland. Potentialet med hensyn ti l enkmpestor smoltproduktion er med andre ordhelt klart ogs til stede i mange af landsdelens

vandlb.

Flest sten i sydSom tidligere nvnt s er forudstningerne ivandlbene ikke ens overalt p Sjlland og Lol-land-Falster. Det skyldes blandet andet de morfo-logiske forhold er landskabet fladt eller bakket

og sammenstningen af undergrunden, sand el-ler sten.

Denne forskel kommer ogs til udtryk i rap-portens opgrelse over, hvor i landsdelen der fin-des mest gydeareal og dermed det strste poten-tiale. Opgrelsen i rapporten viser, at situationenlige nu er sdan, at der er mest gydegrus i vand-lbene, der munder ud i Smlandshavet med n-

sten 40.000 m2. Isefjord, Kge Bugt og Katte-gat-resund ligger alle p cirka 25.000 m2, mensRoskilde Fjord og Vestsjlland har mindst gyde-grus med cirka 7.000 m2, figur 3.

Store muligheder for forbedring

I figur 3 kan man ogs se, hvor meget gydeare-al, der er behov for at genskabe i de seks omrder.Udgangspunktet for den beregning er, at mindst10 % af vandlbsbunden i de gode vandlb medtilstrkkeligt fald, skal best af gydegrus. Detrelativt strste behov for gydegrus finder man iVestsjlland, hvor lidt mere end 25 % af poten-

tialet er opfyldt. Men ogs i Roskilde Fjord er derstort udviklingspotentiale.

Selv om vandlbene med udlb i Smlands-havet generelt har masser af gydegrus, er det herstadig muligt at etablere rigtig meget ekstra gy-devand. I Isefjord og resund-Kattegat er manrelativt tt p mlet, men der er stadig masser afvandlb og strkninger, som kan tilfres grus.Rapporten opgr nemlig ogs, hvor stor en an-del af de relevante vandlb, som opfylder kravetom mindst 10 % gydeareal, og her ligger Isefjordog resund-Kattegat naturligt i toppen med lidtover 40 %. Omvendt siger tal let siger ogs, at 60

% af vandlbene ikke har nok gydesubstrat. KgeBugt og Smlandshavet har 30 % med tilstrk-keligt gydeareal, mens der er behov og mulighedfor en stor indsats i vandlbene i Roskilde Fjordog Vestsjlland, hvor kun henholdsvis 13 og 4 %af vandlbene har nok gydegrus.

Langt fra potentialet

Med udgangspunkt i, at der skal vre mindst ngydegravning per 100 m2vandlbsbund, for atder vil vre en tilfredsstillende rredbestand, gi-ver rapporten sit bud p, hvor stor gydebestande-ne i de seks omrder er i forhold til den poten-

tielle.Det tal er vigtigt, for det viser med visse for-

behold i hvilke omrder, der er behov for at green indsats med henblik p at gre kystf iskeriet ef-ter havrred bedre. Kun i oplandet til Isefjorden

FAKTA OM VANDOPLANDENE

Figur 4

Forholdet mellem den aktuelle gydebestand og

potentialet.

Figur 2

Antallet af gydegravninger per 100 m2 vand-

lbsbund.

Tthed af gydegravninger per 100 m2

Aktuel gydebestand i forhold til potentiel i %

1 Isefjord

2 Roskilde Fjord

3 Kattegat/resund

4 Kge Bugt

5 Smlandshavet

6 Vestsjlland

0

0,375

0,750

1,125

1 2 3 4 5 6

1 2 3 4 5 6

er der nok gydefisk. I de andre omrder er der stormangel p havrreder i vandlbene, og det strvrst til i Vestsjlland, figur 4.

Del 2 kommer

Den positive udlgning af tallene er, at der ermasser af muligheder for at mangedoble den vil-

de rredbestand og dermed gavne kystfiskerietefter havrred langs de sjllandske kyster. Menforfatteren er ikke blind for, at der ogs kan v-re andre begrnsende faktorer end dem, som be-handles i rapporten. Hvad betyder eksempel-

vis f iskeriddeligheden i saltvand for rredernesmulighed for at kunne overleve frem til gydning?Og er fiskeriddeligheden s stor, at hovedpartenaf fiskene ikke opnr at gyde mere end n gang?Der findes allerede i dag en rkke undersgel-ser, der i kombination med den viden, som ser-veres i rapporten, vil kunne give svar p nogle afde vigtige sprgsml. Det er derfor gldeligt, at

Fishing Zealand ogs har bevilget penge til endel 2, som udkommer i 2015.

Smid sten i vandet

Indtil da kan vi glde os over, at Fishing Zealandmed denne rapport er med til at vise vejen til str-re rredbestande og et bedre kystf iskeri. I samar-bejde med kommunerne vil Danmarks Sportsfi-skerforbund og de lokale sportsfiskere tage skov-len i hnden og sikre, at mngden af gydegrus ogskjulesten i vandlbene vil blive get markant dekommende r.

1 2

3

4

5

6

Figur 3

Bl = Areal med gydeegnet bund

Grn = Sknnet behov for yderligere tilfrsel af

gydeegnet bund

Gydeegnet bund i m2 (100)

0

150

300

450

1 2 3 4 5 6

0

35

70

105

DE SEKS VANDOPLANDE

Figur 1. Sjlland og erne er delt op i seks

vandoplande, som med deres forskellighed stil-

ler forskellige krav til den fremtidige indsats.