Sikkas Fortælling (antik græsk arkitektur)
2
Antikken er perioden fra ca. 750 f. Kr. til 400 e. Kr. Dens kendetegn er enkle former som søjler og trekantgavle. Desuden en stræben efter ideale størrelsesforhold mellem bygningens dele, symmetri, balance og harmoni. Den antikke arkitektur spiller en enestående rolle for vores arkitekturhistorie. Flere gange i løbet af historien er arkitekterne vendt tilbage til antikkens klassiske former. Endnu i dag ser vi de bygningsdele, der er hentet fra antikken, i vores bygninger. Grækenland I det gamle Grækenland var templet det vigtigste bygningsværk. Arkitekturen handlede i høj grad om at bygge det perfekte tempel. Alle templer blev opført med et indre rum til den gud, det var opført til ære for. Templets vægge bestod af en krans af søjler, der bar taget. Søjlerne buede let ud på midten for at give indtryk af, at søjlen var elastisk og gav sig lidt under tagets vægt. Gavlen, der var formet som en trekant, var udsmykket med skulpturelle figurer. Det græske tempel havde ingen mure – kun søjlerne. Der var heller ikke brug for mure, for det indre rum havde ikke ret stor betydning. Ingen mennesker brugte det. Det var templets ydre, der var vigtigt. Her var den klarhed og perfekte balance mellem bygningens dele, som er særlig for den græske arkitektur. Et af de mest betydningsfulde værker fra antikken er Parthenon-templet på Akropolis i Athen fra 447-438 f. Kr. Parthenon er kun en del af det anlæg, der lå på Akropolis. Grækerne tog udgangspunkt i matematiske regler. Ud fra dem skabte de symmetriske proportioner og lige linjer i bygningerne. Menneskets krop blev brugt som udgangspunkt til at regne proportionerne ud. Det skyldtes, at menneskekroppen blev anset for et guddommeligt ideal, som naturen var indordnet efter. Så bygningens dele skulle forholde sig til hinanden på samme måde, som dele af menneskets krop forholdt sig til hinanden. Forholdet mellem ben og overkrop kunne fx være udgangspunkt for forholdet mellem en bygnings mur og tag. Grækerne brugte få, enkle former, der blev perfektioneret til det yderste. Symmetri, regelmæssighed, balance og harmoni er nøgleordene for de græske templer. Derfor virker den græske arkitektur så overbevisende og udtryksfuld. Og derfor har mange af begreberne og formerne fra den græske arkitektur overlevet til i dag. Grækernes regler for, hvordan byggeelementerne skulle sættes sammen, blev genoptaget både i renæssancen og klassicismen.
Transcript of Sikkas Fortælling (antik græsk arkitektur)
Antikken er perioden fra ca. 750 f. Kr. til 400 e. Kr.Dens kendetegn er enkle former som søjler og trekantgavle.Desuden en stræben efter ideale størrelsesforhold mellem bygningens dele, symmetri, balance og harmoni.Den antikke arkitektur spiller en enestående rolle for vores arkitekturhistorie. Flere gange i løbet af historien er arkitekterne vendt tilbage til antikkens klassiske former. Endnu i dag ser vi de bygningsdele, der er hentet fra antikken, i vores bygninger.
GrækenlandI det gamle Grækenland var templet det vigtigste bygningsværk. Arkitekturen handlede i høj grad om at bygge det perfekte tempel. Alle templer blev opført med et indre rum til den gud, det var opført til ære for. Templets vægge bestod af en krans af søjler, der bar taget. Søjlerne buede let ud på midten for at give indtryk af, at søjlen var elastisk og gav sig lidt under tagets vægt. Gavlen, der var formet som en trekant, var udsmykket med skulpturelle figurer. Det græske tempel havde ingen mure – kun søjlerne. Der var heller ikke brug for mure, for det indre rum havde ikke ret stor betydning. Ingen mennesker brugte det. Det var templets ydre, der var vigtigt. Her var den klarhed og perfekte balance mellem bygningens dele, som er særlig for den græske arkitektur. Et af de mest betydningsfulde værker fra antikken er Parthenon-templet på Akropolis i Athen fra 447-438 f. Kr. Parthenon er kun en del af det anlæg, der lå på Akropolis.
Grækerne tog udgangspunkt i matematiske regler. Ud fra dem skabte de symmetriske proportioner og lige linjer i bygningerne. Menneskets krop blev brugt som udgangspunkt til at regne proportionerne ud. Det skyldtes, at menneskekroppen blev anset for et guddommeligt ideal, som naturen var indordnet efter. Så bygningens dele skulle forholde sig til hinanden på samme måde, som dele af menneskets krop forholdt sig til hinanden. Forholdet mellem ben og overkrop kunne fx være udgangspunkt for forholdet mellem en bygnings mur og tag. Grækerne brugte få, enkle former, der blev perfektioneret til det yderste. Symmetri, regelmæssighed, balance og harmoni er nøgleordene for de græske templer. Derfor virker den græske arkitektur så overbevisende og udtryksfuld. Og derfor har mange af begreberne og formerne fra den græske arkitektur overlevet til i dag. Grækernes regler for, hvordan byggeelementerne skulle sættes sammen, blev genoptaget både i renæssancen og klassicismen.
Andre storslåede græske bygningsværker er de ellipse-formede teatre. De var bygget op ad en bjergskråning, så alle tilskuere kunne se scenen. Desuden forstærkede den tragt, skråningen formede, lyden fra scenen, så alle kunne høre, hvad skuespillerne sagde.
