Aarbog 14 1984_soerensen_fra_landlig_idyl_til_arbejderkvarter
Sfah aarbog 1972_2_af_2_total
-
Upload
sfah -
Category
Presentations & Public Speaking
-
view
28 -
download
3
Transcript of Sfah aarbog 1972_2_af_2_total
Fagbevægelsensforhold
til samarbejdspolitikken 1940-42
Al' TOVE LUND
ll. INDLEDNING
l 1940 iastlagdes den politik, Iagbevwgelsen valgte s: ført
over for den tyske besættalsasmags.Den valgte poliLik last.
holdth stort set uændret, i hvem lalsl indtil regeringsomdamnel-san i november 1942, hvm' den socialdemokratiske statsmini-
star Vilh Buhl b|ev afløst af Erik Scsvenins, og hvor den
hidtidige formand lor De Samvirkende aniorlannd (DsF) Laux,
Hansen lmr'adse denna pust for i stedet. at overtage poslenwm Socialminister i Srzvenius' regering.
2.14 DSFS STILLING TIL romiANnLlNGs.
POLITIKKEN
Den 9. april 1940 udsendte den danske n-gcnng en note, der
blev udgangspunkt lot dun losliandlingsnnlizik Danmark lune
over for Tyskland indtil 1943!.
Dcnne nvtn blev på en måde også udgangspunktet lur
Dst politik under hesænclsan, idet Dst målsætning lsldt
sammen med regeringens i et ønske om at bevare Damnni-lts
nallsængiglieilå Endvidere ønskede man til bcvare de fagligeorganisationer samt panict intakte ud ;ra den overbevisning,at kun den mdaldemokmrjske arbejdcrbevægelse ville gøre
noget lor den danske arbejder nivcl i krisesituatiunei som under
normale forhold. 'De m led i målsætnng var i nøje for-
bindelse med hinanden, idet man anså det vigtigste led, be-
vaælsan ai organisationrme, for kun at kunne nga, sammt det
lassle lad, beval'clscn af Danmarks sclvxtændighed, blev opret-holdt. Dcttc bevirkede, at målsætningen tmdin led, ønxket om
71
at skabe l'aleüge økonomiske forhold for arbejderne, måtte vigefor de andre lcd, der måtte ses som (undsætning for det tredic.
Det fremgår at mlemanuskriptet, noiaier ira imcme møder,
korrespondaneer rni v., at arbejderbevægelsens, herunder iomås
i det iølgende Seeialden-rnkrarier og næ, ledelse meme, at lor.
udsæmingenfor at nå denne målsæudng var er samarbejde mel-
lem de politisk: partier og de folskellige erhvemorganisatio-ner5.
Ud over dette blev det gentagne gange sider rane at du, lor
at Danmark kunne bevare sin selvszandighed og uanuengvar nødvendigt med et dansk-tysk samarbejdet
Hvor nødvendigt Slauning anså dene samarbejde for at
være, frcmgå: bl.a. af en Isla han holdl den 24. juli 1941,hvori det hed, at den danske admjdcr godt kunne bringe nogleofre for at bevare sin Irihed og selvstændighed. BLA. måtte
man begynde at tilpasse sig Tysklands økonomiske cirkler, hvor
Danmarks Iomemste opgave ville være al folsyne Tysklandmed landbrugsvarer, mens der ville opstå vanskeligheder lor
opretholdelsen af industrienö.
Eftersom der er svært at foresn'lle sig at Stauning virkeligskulle have været indstillet på er Danmark indpasser i er ,,Neu›
ropa“ som landbmgsslat, må. man antage, at udtalelstn skyld..t ømke om at vise heramlresrnagmn, hvor samarbejdsvilligt
der danske Socialdemnkraii var. Arbejderne kunne imidleer
kun opfatte en sådan udtalelse sum en endda meget knrlrig
nprordring til ai udvise loyal samarbejdwilje over for hem.
mlsesmugwn.Årsagen dl den damkc iagbcvagelses beslutning om damk«
tysk samurbejd: skyldres irygr lor mgnnisalionemes og panitts
.spinning ved den mindste anledning. Denne frygt iorsrærkrw
des, efter at socialdemokratiet og fagbevægeer i henholdsvis
Norge og Holland blev enten helt opløst eller kom under InkaL
nazistisk administration mad den begrundelse, at organisatio-nerne ikke samarbejdede med besættelsesmagtens,
50m iølge deraf vtudke arbejderbevægelsens ledere, Stau-
ning, Laux. Hansen, Eiler Jensen rn. il, igen og igen tilbage
72
til regeringsbexlutningen al 9. april 1940 med appel til arbej-derne om at aeneptere denne som den eneste rigtige lasningv.
Der er ingen grund til nt antage andet, end at den æng«
stelse, som arbejderbevzgalsens ledere gav udtryk for ved for«
skellige lejligheder, bundede i en virkelig frygt for regeringens,socialdemokratieis og de faglige organisationen opløming. Isærvar man nervas ler den tyske utilfredülcd med regeringenr,,mandrt“ (Tyxklimds måde at omtale Stauning på). nygttnforstærkech af, at den aiddende regering følte en kandan
tnrnel om magtnverregelae i bmmtrelresddens første periodeogså fra dansk nazistisk ng borgerlig side, idet forskellige bur.
gerljge grupper ønskede det parlamentariske system afskaffet.
,,systerrret" havde efter deres epiattelse bragt Danmark til
afgrundens nmd ved sin politik i trediveme. Danmark skulle
genrejses, og det kunne elter disse gruppers mening kun ske
ved en fortamingsændring Man ønskede en regering af elngti e fagfolk, der mmerede deres lag, ligmorn man ønskede at
give kongemagten en berydelig mere central placering i der
politiske livs.
Disse stormløb mod regeringen i forbindelse med at de i
sommeren 1940 påbegyndte lnrhandlinge. mellem Danmark ng
Tyskland om oprertclrc af en Mønt. og Toldunion var brudt
sammen, har formodentlig medvirket lil, at man ikke følte
sig alt for sikker'
at Tpkland ikke på et eller andet tids.
punkt blæste på lniterne af 9. april 1940 og lndsalic en rege.
ring elter sit eget hoved. Set irn nrbejderbevaegelsens synspunktmåtte knnrekvrnsen herai vaere lunser samarbejde mellem
parti og fagbcvzgdde og sem inlge deraf lagbevægelscnsstøttetil regeringens pnlitik,
I mans 1941, umiddelbart efter at Hedtoft›Hamen på tysk
lornnledning måtte trække sig tilbage som partiets formand,udtalte han på et Inrmandsmøde, hvonil kan stadig havde ad-
gang: ,.Vi må rige ja, sålænge vi dermed kan gavne de kam-
memter, vi mprmsenrerer, jvf. Norge, Holland, Belgien og
Frankrig”,Dennr udtalelse er især interessant, fordi den kom fra en af
73
de ledende inden for den såkaldte ,,koldskulder“ linier D.v.s,
at man selv inden lor den kreds, der var kendt strrn modstan›
der af samarbejdspalitikkcn, i hvert. fald ikke på dette tids-
punkt mente at kunne ionvarc et brud med den ført: puliük,På grund af det nært samarbejde inden for atbey'derbevaegel.
sens lerskellige grenee
repræsentanter lra henholdsvis pmi og
fagbevægelsedeltog i hvnandres besluttende møder e kan man
gå ud fra, at der ikke fm Dst side blev fan en politik, uden
at denne (øm havde vaeret diskutere: og anerkendt af pam'ec,og at denne politik støttede tnrlrandlingspelitikken. 0m nogen
gcncl'cl opposition inden for fagbevægclxcnmod den førte poli›u'k har du' ikke været tale.
Det. som H. 0. Hansen gav udtryk lor i et brev februar
1945, stemmer ionnentlig med den indstilling, som arbejder-bevægelsen førle sin politik ud fra. I brevet hed det:
W.,vi var
alle oppnnunistelc Ærligr opgjort var det hele jo mere er
spørgmål nm karakter end om politisk overbevisning ...mm
Det afgørende for arbejderbevægelsen lravde været at be›
rare de politiske og laglige organisationer, eg da dette var
lykkedes, kunne man kun vaere tilfreds, krrnkluderedes det i
breve«,
selv om dette brev blev skrevet på et tidspunkt, hvor man
var sikker på Tysklands nederlng, så kan der kun underbyggeder synspunkt, at arbejdetbwægelsen lorte sin politik al prag.
matiske grunde og ikke på grund at aendret ideologisk ind-
stilling.Hvorledes situationen ville udvikle sig, sdirer-nt krigen ville
ende med tysk sejr, har man sikkert ikke beskæftigetsig seriasr
med indenfor arbejderbevægelsen. Der primære fnr ledelsen var
at bevare pani og organisationer intaktt så længe som over-
hovedet muligt. Højst har man arbejdet ud fra en ,kommer
tid, kommer råd” doktxin, hvilket var særdeles Iomuftigt scl
ud fra et nationalt synspunkt. Samtidig bar man nok inderst
inde regnet med tysk nederlag i sidsre instans.
74
3.1. OVERENSKOMSTPOLITIKKEN
Eftersom fagbevægelsen under besættelsen ønrkede et undgå
mgeringtm, Socialdemokratiets ng fagbevægeheus opløsning,var den særdeles tilbageholdende ved overenskomstforhandlin-
gcme.
Disáe dominel'edes under bmtlelsen af .JJuv om Arbejds-
forhold”, vedtnger etter-året 1940 efter forslag, udarbejdet i
fællesskab at DsF og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), på at«
bejds- og socialministerem ioranledning.Loven havde til henrigt at hindre arbejdsstandsninger og at
afgøre opståede interessestridighedezt Som følge heraf lrorn
loven til at tungere som en tvungen voldgittl.
Ifølge Eiler Jensens og Kaj Bundvads udtalelser i "DanmarkBesat og Betn'etia 1947, accepterede fagbevægtlsen “Lov om
Arbejdsforhold" på grund af fortrolige inlunnationcr fra Jnhs.Kjærbøls side om, at hvis man ikk: fra dansk side skabte 111
i de danske arbejdsierlrold, ville (yskeme muligvis blande sig.Det Val dette tyske moment, der-blev afgørende for: at man
hasang sig strejkereuen, hed derz, Stauning skulle også have
opiordret til at acceptere Iovcna.
Baggrunden fm' Lov om Arbejdsiorhold tar foråret 194015
overenskomstforhandlinger, der endte på regeringsniveau, fordi
DA opfordrede sine medlemmer til ikke at udbetale det dyre
tidstillæg, som aprilpnttnuet berettigede til på grund at den
automatiske dynidsreguleringiDen 14. maj 1940 gjorde Stauning i rigxdagxgruppcn rede
for det program, man var blevet enig med de radikale rege.
ringsmedlemmer om: Iandllzg i perioden maj-nuvemher skulle
ydes på grundlag af et bagrællser pristal. udvider rationtring
og tltrerper prislov, begrænsning at udbywcx og tnntiemer, en
arbejdsforddjngslov, oprettelre at en kmditlond: skærpet kon-
trnl med arbejdxlmc og arbejdsanvisning på landet, ydelse af
dyrtidrtilleeg til Iandaxbejdemt Panict Venstre nægtede at gåud over januerdyrtidrtilleegget og krævede endvidere en vold-
giit til at afgøre landarbejderiønningemeu,
75
DsF følt: sig tvunget til et aeeeptere sarnlingsregeringens til.
bud ntn ,.kn'seterlig“ på grund -al den spændte europæiskesituation ieraret 1940 (tyskernes sejrrige fremstød i Nerge,frygten fnr det besatte Danmarks lurtrette pmduklionsmulighc-der på grund at råstofmangel,samt irvgt for, at forholdene villa
mediøre ,galopperendeu inflation).Fomdeeetningen ler lønsmppet ved rnejierliget havde været
prisstep og udbyttebegraensning, hvilket ikke holdt. Det kunneman måske have lunidset, eftcrsom rnan dels måtte antage, at
imponmremcs priser steg under krig og besættelse, og delsmåtte gå ud fra, at den varepreduktien, der skulle erstatte den
tidligere import, bl. a. tre England, sikkert var dyrere end de
tidligere impurlcrcde varer. Det ville nek have været realistisket regne med enten lnnstnp og moderate prisstigninger, eller
larmedsættelse eg prietup.priestigningerne lertsette som ventet etteraret igennem Lmds
prisstnpleven, og DsF anmodede november 1940 regen'ngenom lønforhøjelscrfor et imødegå de andettende prisstigningerpå livsteinødenlieder,,,sem loven om pristalsreguleringens hon›fald ikke Iomdsattc".
Regeringens n'lbud tillredsstillede ikke fagbevægelsen, dersom tulge keret opsagde de gældende overenskomster rebrner
1941 og stillede krav om genindførclse el pristalsreguletede løn-
ninger, samt fuld dækning rer den prisstigning, der nuvde inn.
det sted siden januur 1940.
DA ville ikke eiterkornrne disse krav, og de organisationerneikke kunne blive enige, etsegde Arbejds- og Forligsnævnrt ken.
delse mens 1941. Kendelsen fomyedc samtlige overenskomster,og imødekorn altså ikke Dsll's krevv.
Umiddelbart efter julipn'stellets offcndiggørelsc badullrdc
Dsr på grundlag ai et afsnit i mailskendelsen at rejse krav om
ruld dækning for de prisstigninger, der havde tundet med siden
marts 1941, men ikke lnr de stigninger, der havde lundet sted
inden det
Sagen blev endnu en gang indbragt ler Arbejds- og Forligs.naevnet, der gik irned Dst km og besluttede, at menskendel.
76
sen skulle gælde ntnmndret til marts 19425.
Efter at have konstaterer det umulige i ut opnå lønforhed-
ringer sd tsgretlig vej, fomøgtcman lra 13st side nu en politiskløsning.
I en henvendelse, stilet til Stauning, opfordrede Dst reprsn.
sentantskabsmede samlingstegeringen til et gennemlnre m1 mk-
lre foranstaltninger til imødegåelse af den krise, der havde ramt
arbejderbefclkningent Henvendelser. var udformet i 7 punkter.ifølge hvilke rnnn ønskede prisniveauet fastholdt, en Ionregu-
lering, der tog hensyn til prisniteauet på de egentlige livslor.
nødenheder, kompensation til arbejderne for de allerede ind-
trådte prisstigninger, ,Loven om midlertidige forbmgsafgüter”:men ændmt cllcr bortfaldet, ,.Arbejdsfusdelingsloven“ tagel
op til revision, udvidet fordeling al rabntkort samt kronehaev-
ningq.Henvendelsen medtørte, sr rigsdagen i løbet si efteråret 1941
indførte pristal, der skulle vaere vejledende for Arbejds. og
Forligsnævnet, Pristallet kaldtrs også ,,det skrællede pristnl':Bolig, klæder, tndtoj ng vask medregnedes i dette, mens rigs.dagen havde modsat sig, at disse poster skulle medregnes i et
evt. automatisk pristal. Venstre havde modsat sig automatisk
lnnregulering i det hele tagetm.Ved de nye overenskomstforhandlinger mans 1942 stillede
DSF krav om en londsekning for ca. halvdelen at den prisstig.ning, der havde fundet sted siden mans 1941. Derudover øn-skede man en regulering pr. 1. juli 1941 med ,,dcl skraellede
prista1“ som basis, udregnet efter hovedoverenskomstens regler.Som sædvanlig blev det Arbejds. og Forligsnævnets lor.
mnndssksh, der tik den endelige stgørelse, idet parterne ikke
kunne blive enige. Ifølge dettes kendelse blev der givet løntil«
læg, der svarede til en dækning 'på ca, 1l'3 af de stediundne
prisstigninger, idet detailpristnllet i perioden 1. januar 1941*
1. januar 1942 var steget med 19 points, og der kun blev udbe-
talt løntillæg, der svarede til 6 pointsn. Samt; g blev der
indført. en sldersdeling ved udbetaling at dyrtidsportioner, idet
arbejdere under 23 år ingen dækning tik,
77
3.2. De økonomixkø forhold 193942
l det lolgenrlo skal der foretages en analyre af Danmarks øko-
nomixke kituaünn i perioden 195942 for at give en fyld z›gørende vurdering at fngbcvzgclxcns overenskomstpolitik i be-
sættelscns førslc år.
Eitcmml mtiunalindkomsten udtrykker den mængdc varer
og cjenesuer, der står Lil befolkningens rådighed, kan denne
bclyse de gældende økonomirlre forhold.
Nationalindkomnen beregnes nedenfor på to forskelligemåder, dels ud fra den oilieielle nnrionelregnskabamriniln dels
ud fra Viggo Kampmanm afsnit i ,,Danmarks økonomiske for-
hold 1939-45“, hvor nationaündkomálen er vurderet på basix
af de skatæmæsxigeindkomstansænelserv
De to opgørelse! varierer nogel fra hinanden, h1.a. [aldi
nadmlalindkomshen i nationall'egnskabssmu'sdkkcn defineres
langt bredere end der skattemæssig: indkomstbegmb. Endvidere
modtager skallevamenel ikke oplysning om alle indkomster.
Denne indkomstunddragelsc har givet værer stigende under
besættelsen.
Tabel 1. Nationalindkomrimx udvikling 193942.
NezlunnimuL
indkamnlndek ...rr In'. u lndeh
1939 1170 6789 100
1940 106 7270 107
1941 122 111511 120
1942 135 9147 135
A Kampmann, ,1. 245 r mn n.. lmhnhi 1930-45 [Invlu lrnitln Natiunüplodnkm D'Niuumdlmlklmlskn vith 11 10 sr M. “29.5.
Som det ses af tabel 1 :æg nadonalindkomstcn målt i løbende
priser opgjort efter begge mewdcr i hele perioden. Udviklingeni nationalindkomsten var heh pamntl ifølgede to metoder
Den rnelle udvikling i nationalindkomslcn er nedenlor beregenat i faste prirer.
78
Tabzl 2. Nationalindkomstnlx udvikling 1939-42,målt i fane priser.
Netwnalimalmdkoman
i 1935 min', mm kr. luddu
1939 5052 101)
1940 5522 91
1941 4916 81
1942 5008 133
Kildz: Sl. M. 4129-5. r. 151.
Tabdlen viser, at nationalindkomstcn beregnet i ;alle priser(aldi. ret voldsomt i krigens [lath to år, hvurefler der i 1942
fandt en lille stigning ned,
Ellersern befolkningens levevilkår bedst måles ud ha det fak-
tiske forbrug (individuelle og kollelnive forbrug), vil lnrbrn.
gets udvikling blive belysi i tabel 3.
Tabel 3, De: samlede lmbmg: udvikling 1939-42.
Slmlu Inrbmx realm! ,vr men :er
.nem . ms
1-6 er (m2 1
1939 5569 1490
1940 5270 1375
1941 4357 1130
1942 4405 1129
Kilde 51. M. 4,129: r, 16! vi ml
En sammenligning mellem nalionalindkomst og forbrug i
tabel 2 og 3 viser: en der, til trods for at Tyskland beslaglagdem stor del af nañnnalindkomsmn, ikke er saerlig stor forskel
mellem tallene. Dette skylda dels, at investeringerne under
krigen var unå, og dels, at der skete et sum forbrug at vare«
lagre.Tabel 3 viser endvidere, at det reale forbrug pr. indbygger
faldt brat til 1941; hvorefter det ernhilieeredee på ca.. ;4 af
1939 niveauer, sikken på grund al den srjgcndc beskrelu'gelse,Det lalri, der kan konstalcms i befolkningens leveslandanl, er
79
il
l
sandsynligvis større end det fremgår af Lallenc i rrlrel 3, idet der
i en sådan tabel ikke er tagct højde ler den begrænsedeVaria,-
tion i vareudhud. Selv om der i beregningerne af faste priserer teger henryn til varen-les dårlige kvalitet, er næppe hele kva-
lirenlaldet medtaget. Også dette bevirker en undervurderngaf faldet i lcvcstmdaxden.
I det følgende skal de: undersøges,hvorledes faldet i leve-
standarden lordelte sig på de forskellige hefnlknlngrgnrpper,dels netionalindkonretenr fordeling på de forskellige hoveder-
hverv, dernæst. indkomsuerdelingen mellem arbejdere ng selv-
sizndige inden ler indusm' og håndværk, ider der er denne
gruppe, der har interesse i en vurdering af den rørte uverem.
komstpolitik,Elrereern nalionalxegnskabsstaástikkenikke giver oplysning
om indkomstfoldclingcn på hcvcderhvewsgrupper, vil ViggoKempmnnnr beregninger ud fra Skattevæsenet! indkomstamætv
:elser blive benyttet.
Tabel 1 viste, at udviklingen ; nationalindlmmslcn beregnetefter de tu metoder var helt. parallel, sålødes at man formentligtgodt kan drage slumingcr ud fra dette materiale på trods af det
rneevrere indkomstbegreb.
Tabel 4. Nationalindkomxtan: fnrdraling mellem hoved.
evhwnugmpper :93942 i min kr,
WW Håndværk runder beculc Pumnu
mv. er nu. erhverv. ude .i
indien. :ie-:erne uhvuv.md rm.
Indk. 7., mdk, ae Indk % indie 9t, lmllr %
1959 aan 17,7 |6BS 34,0 1255 24,9 740 14,9 420 8,5 4950
mo 105019,6 1735 52,9 1325 25,2 745 14,' 430 3,2 5265
104! min 21,7 1970 52,5 1475 24,4 82013,5 470731 5ms
1942 1415 21,1 2245 83,5 1645 24,6 890 13,5 sus 7,5 5700
Kilde: mmpmrrrn. p m.
Det iremgzir af rebellen, at. landbruget var den eneste er.
hvcwsgruppe, der forøgede sin andel af nationalåndkomsten,
30
De øvrige havederhvervsgmppu bevarede enten status quo
eller havde en faldende andel af nakjnnaündkomzken.
Indkomsttallcnc vedrører samtlige beskæftigedeinden for de
enken: hovederhvcrv, d.v hide wlvstzndige, al'hcjdzrc, funk
tionæmr o.s.v.
Ved den følgendebemg'ning af fndlmrnsmdvikllngen [at selw
:vendige og arbejdere inden for indurui og håndværk er der
anvendt indkomstoplysninger fra den foreliggende sleenesmi.
stik. I modsætning til mhz] 4 er skatte! og andre fradragsbcret-tigede udgifler fradraget indkomsterne. BLa. på grund af pm-
gressiomm i skattcskalam ville forholdet mellan de selvstæn-
dige: indkomster og nrbejdemer indkomstnr være større, hvis
indkomstopgørelsen var foretaget føl' disse fradrag.
Tabel 5. Beregning af de gennemmitlige indkamxtn [01 :211/-
ltandiga og arbejder; inden [07 håndværk ogindustn'1939-421
Suvnænd'
Ann] dk. sunle Gennem. . ludele.undrer hmm'. min) kr. Indkumn l... 1919
1939 101992 425,5 4160 100
1944) 93020 419,5 4410 1061941 919411 479,7 5210 125
1942 100042 569,6 5590 157
A-btldm
.4m indk. Gennumnlhl lndckx
'*
:Muller indkmtkr lm . 100
1959 359059 951,0 2400 100
-_
1940 370970 892.2 23110 99
1941 373473 10016 2699 112
1942 371427 11219 3020 126
snu Arboe. 1941, 1942, 1945 ne 1944.l srlmxndm er dennerer mm nlvnzndisc inden [nx unamlr ws indmvi unlenne“3-15 1 52. ml Arbzldm .e ddinu'ex mn .vende 0, .rnejdrmurd inden [windnmi ag hindvnk Menne 27-31 1 51. .hb ›.
Udviklingen i de gennemsnitlige indkomster [et selvstændigt:
og arbejdere vil fremgå af følgende diagram:
815 Årh'v'rlurh-vflsvhrm Wüvwkk. §›nlvlwd
) 1
mm. Km'
sun. ludk
1939 : mo
140;dvxrzudigc
130
meme.:
120
110
101)
90 _-__1_--_9-_-+-- år
1959 1940i
1941 1942
Sum det ses ni tabel 5 og af diang steg de selvstændiges
gennemmidige indkomster kraftigt i 1940, mens arbcjdemes
gennemsniuige indkomster faldt. I de inigende år forløb ind-
komsludviklingcn negenlnnde parallelt. I heie perioden havde
de salvszændigeen betydelig stum indkomsuügning end mej.derne. Ved en vurdering må man imidlenid tage hensyn til det
forhold, at de indkomster, der opereres med, er de skatteplig-
lige, hvede: især de selvxtændiges indknmxu-,r givet var større
end opgivet til Skattevæsenet. Da den skatmpligljge indkomst
ogsåomiauer arbejdsløshedsundcrswuelaem.v., må man antage,
at. arbejdcmss gennemsnitlige indkomster som følge ni den
stigende beskæftigelse forøgedes noget, idet arbejdsløshedsun-denmtoelscn var betydeligt lavere end en fuldt benkæiu'gtt
arbejdes løn, I modsat retning vixkcde det dog, at et non
antal arbejderes indkomster faldt på grund a1 arbejdsfordelim
gen.
Man kan konkludere, ;n ionkcnen i indkomstudviklingmfor en beskæftich fuldüdsarhcjdrr og den gennemsnitlige ind.
komstudvikling ion selvstændigeva: større end fomkdlm i ind-
82
komstudviklingtn for samtlige arbejdere og selvstændige (på
gmnd at den stigende betksettigelse).Nedmlor skal der foretages en sammenligning mellem selv.
strendigm ng arbejds-ma indkomster ud fra lnrskellige indekstel
Tabt! 6. FOUkPIHgZindko for indurm'en.
| 2 3 4 s s 7
Indekx Pmduk- lIquL ,thdk Prudukr :nu vudtefor var- uutw ugrlm ind.er tvvitrn Ind-k lllwdnk
dhilvv inddu nuldn ll-:t indeks nr (its)tmdtl (mme) nesksdt.
100 100 100 100 100 .00 100
99 ao 37 124- 92 111 114
110 77 nu 143 sa 120 126
125 80 94 155 85 125 153"
l Minut. n als 2 Danmark alt. luni. 1911 45. 3 Mern., i.. ud. 0 Minut.
Bcrcgningeme bygger på et indeks for værditilvæksten inden
lor industri (excl. håndværk), beregnet af Poul Milhøjl Værdi-tilvaeksten er definexet som produkdnnsvnerdi plus rå. og hjæl.
pestnrier og anvendes til aflønning ur arbejdere, lunktionaerer,mlvslændige eg kapital.
Eu opgørelse af værditilvaücsten har den lardel, at den giverudtryk for de beskæftigede pmduktiomfaklorem indkomster,ramt al eventuel lor lavt ansath indkomster for selvstændigeikke få: indflydelse på beregningeme.
Ved at dividere værdiñlvækslen med produktionsindekset(der gives oplyming um produktionens mængdernnessigeudvik-
ling) får man et udtryk lor værdien pr. produceret enhed
(indeks 4). Dette ,,vænlündcks“ er steget langt mere end løn-
ningerne (målt ved lønindekset. 6, der viser lønudvikiingen for
de heskzltigede arbejdere).Imidlertid faldt pmduklivilulcn i perioden (indeks 5), så.
ledes at en direkte sammenligning mellem “vænüindelueti' og
lønindekset ikke er rimelig, når man ønsker at sammenligneudviklingen i arbejdens og selvsuzndigcs indkomsLer. l ste.
83
9
det kan man [anlagte forholdet mrllrm værditilvæksten ng
antalch af bukæhigcdu.Dette indeks (7) giver n indtryk al udviklingen i værditil-
væksten pr. heskæfüget arbejder, og det viser, sammenholdt
med lønindckâeg at arbejdernes løn steg væsentligt mindre
end den værdidlmlm. de vil' med til at fxcmbxingc (nemlig25 % mod 33 72 for pcriuclun 1939-42). Hurai kan man slutte,at arbejdsgivernes indkomsLer steg mlnu'w mere end arbejder-nes indkomster. Dette vil fmgå ai følgende diagram:
man nu
mnuunn
nunnun..uhxidu
innen.
HO
mai nlv.
150
hnindzlu
120
UD
100 år
1959 1940 19M 1947.
Ved en vurdering af Ovennævnte udvikling m1. man tage
hensyn til, :i: der i ,,indekm for "værditilvælm" pr. beskæftich
adlejder“ øgndindgår arbejderens løn. Det betyder, at den del
af vadililvxhten, der tilfaldt bl.a. sclvslændige, iomgedes
mm, end stigningen i det omtalte indeks. Denne beregning:-måde eliminerer den funtynmdc indflydelse [ra ændringer i
beskæftigelsenog de evmtucllc indkomsnmddngdser over [er
skmevæsenec. Bmgningeme for indusuign viser, at de selv-
sændigcs indkomster i hele perioden mg mere end arbejdernes.Sammenfattende kan det konkluderes, nt befolkningens vel-
stand (mill efter forbrug) inldl i den betragtede periode til
84
(makximalt) 75 % af 1959 niveauet. Endvidere viste det sig,at nationalindknmsken blev omfordelt til fordel for landbmget,mens andelen til industri og håndværk ialdt en smule. Endeligblev det komrmerer, rn indkomstfordelingen mellem selvuzndL
ge og arbejdere inden for industri og håndværk blev ændret til
væsentlig ugunsl ler arbejderne.Den følelse arbejderne undcr besænciscn havdu ai' at høre til
den belolkningsgrnppe, der påtog sig de smule nknnomirke
ofre, var således i overensstemmelse med de iaktth forhold.
Dette bevirkede, at. arbejderne eller de afbluttede overenskom-
ster om følte blcrerlled over, at. mm fra nrbejdsgivcrsirle ikke
var indstillet på større imødekommenhed, Ved Enhver ny over-
enxkomstsituation måtte fagbevægelsensledelse lmve som mål,m arbejdernes økonomiske kål- ikke blev relau'vl ringere end
andre samfundxklassm. Som det fremgår af ovenstående blev
dette ikke tilfældet under bwttelsen. Selv om det havde været
tilfældet, ville det sandsynligvis alligevel ikke have kunnet til-
Indstille arbejdernes krav, eftexsam de i [onejen var den
gruppe, der var i den mest sårbare riznmion, Spørgsmålet om,
hvomår det relative eksistensminimum var nået, kunne opstå.
og i det mindste fagbevægelsen måtte kampe for at. undgå,m man bare nærmede sig dene minimum, som ganske vin var
højere ner end i andre Lande.
Som det fremgår af ovennæv'nüe skete der en genml nedgangi befolkningens levestandard, Allerede ved majiorligct 1940
viste arbejderne, at de vu indstillet på at acceptere dene, idet
de gav afkald på el lønu'llrrg,der skulle have dækket allerede
konsmærede prisstigninger samLidig med, at de eeeepxerede en
lønskat i forbindelse med loven om arbejdsiordeling. Lønmbexblev imidlertid iøleligt im' arbejderne fra juni 1940, da den
ved lønstappctforudsatte prisstabiliwringendnu ikke var :flok
tiv og tøm blev der fra omkring begyndelsen af 1942. Prisstig-nlngerne sommcn'n 1940 bevirkede dog, at der i seplember l940
blev givet et løntillæg u'l egelønninger under 30 kr. Ved overe
emkomadorhandlingeme i 1941 og 42 var de løntillæg, der
blev opnået. mindre, end de ville have Væmt, såfremt man
85
havde brugt eklebemverenskurnslen 1939 som udgangspunktlor beregningxmemdeme.
Fra 1942 [udledes situationen imidlertid. Lennoppets vr,
sentligstn virkning var altså en éngangsleduktion i årene mm
42, nien eftersom arbcjdeme ikke kunne (nmdse dene, lømår
man, sl. de udviste billerlied hwr gang en ny overenskomst var
afsluttet, uden at de havde låst, hvad de, også relativt, havde
kunnet. Lilkomme.
Årsagen lil al DsF løn: en meget moderat lønpolilik under
besætælsen, skyldbes som naevm frygt for, at. samlingsregeringenskulle blive opløst, og at arbejderbevægean ville miste sin suve.
rennen hvis der opstod uro på arbejdsmarkedet. Bl. a. derfor
accepterede DsF en henvendelse [ra regeringen om, at DsF,
i fællesskab med DA, skulle udfindc en metode, hvorefter ar-
bejdskampe blev undgået.Deere samarbejde resnllerede i ”1.0.
ven om Arbejdsforhold”,der på den ene side, (er den almin.
delige arbejder kom til at løles som en enorm belasminglz. men
på den anden side havde den fordel for Dst ledelse, at man
kunne imødegå kritik fra evt. oppositionelle grupper inden lor
fagbevægelsenved at køre en kraftig argumænLationigennemunder forhandüngvrmed DA i sikker forvisning om det risiko-
frie heri, idet der i sidste instans Ville komme en kendelse fra
Arbejds- og Forligsnzvnct,
Med nævnets kendelse 20. nugusl 1941 var den poljliske og
økonomiske situation tilsyneladende blevet så spendl inden fnr
DsF, at man følte sig laranlediget til udlpillct med "de syv
pnnkleøk På rmds af, at DsF virkelig gennemførte en eñensiv,
blev resultater alligevel. at man måtte bøje af. Det vejledendesluællade pristal, der blev et al resultaterne7 var man ikke en-
gang sikker på, at arbejderne bevde veeree bedre tjent uden,iordi det blev så slationzn's. Men måske var offensiven allige-vel medvirkende dl en ændring i regeringens ekeneniiske poli-tik over fur arbejderne, der bl.a. bevirkede, at lønskancn faldt
bøn, samt en udvidet rabatordning".
86
3.3. Den forhandlingnnktik, Ekxlem og intern
At ,Lov (7m Arbeidsfolhold” ikke uden viden' blev acceptereti DsF fremgår ai et laellesterretningsudvalgsmødemellem parti'og iagbevaegelse efteråret 1940.
Laur. Hansen var naturligvis nødt til at iorsvsre det ssm-
arbejde, der havde fundet sted mellem DsF og DA. elterstnn
det var en ,,frivi].lig“henvendelse fm de to hovedorganisatianertil regeringen, der resulterede i .,Lev om Arbejdsforhold”. 1 en
indigneret udformet tale lot-søgte han at Lægge ansvaret for
det darlige resultat over på partiet Venstre, der ilalge Laur,
Hansens udtalelser tilsyneladende ikke naerede angst fur tyskeindgmb. "Tværtimod skulle man næsten lm, at Venstre var af
den opfattelse, at sådanne indgreb var ønskvæl'dige”,hed det,
Talens udlonnning virker, som om Laur. Hansen 'ukelig ielte
sig optændt af redaerdig harme over, at den politik, snm DsF
var gået ind for med god samvittighed nu skulle ødelæggespågrund at ,,Venstm åbmbm magtmisbrug ai parlamentarinneog samarbejde indentur regellngen“, Skulle DSF lorsvare resul.
tatet nftnr Venstres indblanding, mcme Laur. Hansen, at Iag›
bevægelsensorganisationer let kunne opløses indetrals.
'faktiske forsøg på at afvendn eventuel vrede fm DsF til
Venstre blev en almindelig anvendt taktik inden lor DsF.
Bonset fra alt andet har det sikken vaeret virkningsnrldt at slå
på frygten ror fagbcvægelsemopløsning på et tidspunkt, hver
den politiske situaan var spændt. Denne trygt var reel ogkunne virke solidari-erende på bevægelsen.
I forbindelse med umtalcn af Laur. Hansens taktiskc angrcbpå Venstre skal det bemærkes, at landbruget, hvis interesserblev varetaget at Venstre, ved den omtntdeling der tandt sted
i løbet af besættelsen,som den eneste ahvervsgruppe tomiåedeat få en stigende del al nationalindlremsten. Eitersum det sam-
tidig er påvist, at arbejdemel løn steg væsentligt mindre end
den værditilvækst, de forårsagede (25 72 mod 33 70 i perioden193942), mette det vsere yderst rimeligt for tagbevaegelsen at
87
anglibc Venstre, sum var det parti, der stærkest modsatte sig
forbedringer i arbejdernes kår.
DsFl taktik meder endnu tydeligexe frem ved forhandlingerl forbindelsc med ,,rle syv punktet'* (se side 77 øverst). Ved
forhandlingerne om "det ekreelleele mister* fremgår det meget
tyddigt. af mødenotater, hvad man ønskede at opnå.,hvad man
frygtede resultater kunne blive samtidig med, at man udadtil
ellpeerede rig en situation, der åbenbart ikke kunne veere ander-
ledes. Forhandlingerne blev ført i pnn'cdcn 28. okwberrll.
november 1941, Over for arbejds- og socialministex Kjaerbels
forklaringer til DSF om, at del skrællede prisml kun skulle full-
gere som en sikkerhedsventil, der ikke ville bllve brugt, efter-
som det var pn'ssloppet. der var det primære, og det med, hvor
regeringen ville sanne ind, kunne Laur. Hansen fremkomme
med sin lrvgr lun nt såfremt det skrællede pristal gik igennem,n'nkererle men fagbevægelsenssplittelse indefra, ligesom dets
gennemførelse kunne medføre grobund [or nazimcn blandt
den danske erbejderbelullrmngle. På el. fonetningsudvalgsmød:den 31. oktober målte Laur. Hansen modtage en del skarpe
bemærkningerfra medlemmer om, hvordan det. i grunden var,
han vareth arbejdernes interesset. Man konfrontemde ham
med nogle udta'lclser, han havde fremsat. i februar 1940, man
at fagforbundenc simpelthen ikke fandt elg i, at 'man rum:
pristiallet. Og hvad var sket? Den aummatiskc dynldrreguleringvar bovtfaldet, 0g arbejdernes eneste våben - suejkereunn i var
blevet taget fra dem. Hvad havde arbejderne fået i stedet? Su.
digt stigende priser, som man ingen løndzkning iik for”.
Samme dag holdtes du iælllmuødc mullcm Socialdemokm-
ner og fagbevægelsenpå ngrdngen, hvor bølgerne ligeledes gik
højt. Stauning beklagede, men hvis man skulle bei/nm regerings«
samarbejdet, orgenirerlnneme og partiet, samt undgå norske
tilstande, de var der simpelthcn ikke andet for fagbevægelsen
at gøre end at bøje signs, Laux. Hansen flygtede derimod, at
sådanne rllsrunde netop kunne iremlralder ni :drengen gennem.
fømlsc”.
Leur. Hansen, der stod som formidlcr mellem regering og
88
fagbevægelse,parti eg iaghenegelse, havde en levende iemem.
melse ai, hvor stor modstanden mod lonlaget var blandt arbej.derne. På den anden side blev han også klar over, at regeringenforlangte forslaget gennemført.Det blev da også hans opgave
endnu en gang at få legbevzegelsen til at bøje sig e
og dette
nåede han 11. novemhei; hvor han kunne meddele Kjæi'blalJat
fonmingsudvalget samme dag hamle taget forslaget til æn›
dring i ltwen om arbejdsfoxhold til efterreeningmr.Selv um man forudsætter, at en del af dilknssianen mellem
parti og fagbevægelse var et taktisk spil, epimt af hensyn til
fagforbundenes repræsentanter, så Lyder alene det, at sådanne
spil var nødvendige, på at i hvert md ,,det skræuede pristal"blandt en del ar iagbevaegelsen var særdeles upopulæn. Dets
gmnemimlse md vaere følt som et virkeligt nedellag. DSF
måme herefter få arbejderne til at acceptere den nye lov og
undgå at ta det til at se ud, som om fagbevægelseog Social-
demokrat; havde lide et pmsligetzb efter oplægget med ,,de
syv purlktef“.Den taktik man brugte herlil, (ren-.gar af en tale Eiler Jensen
holdt på et fortroligt møde i Vestjylland i slutningen ai 19-1121.
hvor han efter at have fremstille: arbejdernes situation i lyselarve: meddelte, at. ingbevsegelsen til tider (remsatte nogle poli.tiske udspil, ler nt olieueligheden ikke skulle glemme arbejder-nes eksistens og de elise, som arbejderne ydede under besættel-
sen, ,,men i egen stue", hed det, ,kan vi godt erkende, nt det
trods alt i . . mads besættelse,trods politisk svaghed . v. alligeveler lykkedes at holde dansk axbejderbevaegelse på et leveniyenu.
der ligger højere end andre landes arbejdere. Alle instanser
fungerer. Det er muligt at løse overenskomstsituationen. De nye
uxganer fungerer . . s i mellemtiden har vi fået ,det vejledendeprisml" i m' rumlcr selyiølgelig lidt, i realiteten bekræfter det
jo faktisk kun, n man har iulgt 13st krav i de syv punkter,hvoraf det inrste var at gennnninre en ubetinget iasthnlden ai
prisniveauet, og at det genneminres en pristalsudligning, der
imst eg fremmest tager hensyn til prisniveauet på de egentligelivsfomødenheder ,v “. Dine: konkluaiuner kan vel uden over.
89
dñvclse betegncs som en særdeles velvillig Ionolkning båd: af
den faktiske sirusrion og af resultatet nl Dst udspil med ,,de
syv punktcr“.Eiler Jensen havde fuldstændig ret i, at de danske
arbejderes levestandard var højere end arbejdernes i andre lan.
de, men dec, der var relevant ler fagbevægdeen at sammenlignearbejdernes kår med, var narurllgvis arbejdernes levestandard
sar i forhold til andre danske helolkningsgruppers i
eg arbejdcnnes kar blev jo nttop relativt dårligere end andre gruppers i
besættelseslidens Iøme år. AlL dene vidne Eiler Jensen nam:-
ligvis udmærket, men i den aktudle situation var det relevant
for ham ar pacifiocm arbejderne _
og der mane hans tale seere
er egnet middel til.
Det viste sig siden, at nrbejdcmcs kår efter 1942 ikke for.
ringedes yderligere, men at der i slutningen af 1941 og irem.
ovn' xtadig lykkedes fagbevægelsens lcdclsc at holde dl: danske
arbcjdcl'c i ro, vist! lidt om, hvilken tillid man trods alt fra
nrbejderside nærede dl egpse organer og Socialdemokraliel ,
din" måske visne det, at man (sikkert med rette) ikke kunne
ioreseille sig, hvem der ellers skulle vareng deres las-v.
Også i "Krigstidcns zrhcjrliforhuld“gav man det ,,skranllede
pristaP' en positiv vurdering Det hed, ae selv om det prislal,man fik, kun var vejledende, så ville man sikken i det langeløb vaere bedst tjent med denne form ler prismlsudligning".
3.4. Sammenfatning
Dee iremgar xåledes, ar der, som man kunne venre, var smr
forskel på det man Im ledelsens side gav udtryk for imerm, eg
der man gav udtryk ins aflendigt. At man undgik at kritisere
Socialdemokratiet, passer udmærket med den diseiplin, der rå-
dede inden ler arbejdcrbevægelsen, men de eiienrlige urlralelser
gav også udtryk for vilje rll at lempe lor at bevare organisatio-ncme samlede, samt for at støtte regeringens politik, uanset
kravene, i det mindste så længe Socialdemokratiet sad i uge-
ringen.Det sære problem havde været at holde arbejderne i n i
enhver situation, det måne opstå. At det lykkedes så godt,
90
skyldtes muhgvis, de det smidig var arbejderbmgelrsnr med:
fremtrædende pemn. der sad på statsministerpmcn.Hver gang Stauning trådte frem på en lalmwl, blev det
af ham appellere! til de dyder, man anlog, arbejderne ønskede
at være i besiddelse af: mod og evne til tmds forringede vilkår
stadig at være para! lil nationalt sammenhold
Den 1. maj 1941 hed det således:
,,Skzbnrn byder alle arbejdere at virke sammen Lil værn
[er dansk, inr frihed og mLHarbejderklaxsen har vist mo-
dellth og falståclse og har bidxaget til den samling af nadonm,du skal [øm os igennem: den hårde tid , . 3*”.
Che blev besænelscsmagtcn nævnt:
"mdrz må vine afgørende for den danske arbejder, at
han bevarer den inlisd og ielvstændighm'lsom borger i egetland. For at dette kan ske, må visse alre bringes . . . den bcsæt-
tellcsmagt som rådv
liller xine mv, og det nyllcr ikke noget,at man tror på gamle lider! :et til selv at bzslemme alt , . , bagde kredse, der virker lor al. nvne Socialdemokraticg s'poms
også fremmede interesscr.r.dc danske iagtorcningsr lm bb
gyndt dsn lilpazmiilg, mm er fornøden. I den Lid, vi oplever,er der ikke plads for strejker, og vil man bevam en handledyg-dg organisation, så indretter den sig efter tidens krav. Det er
sket ved aftale mcd arbejdsgiverne om at forhold, hvor en
frivillig voldgin min algørriser, nå: almindelige iorlrandlin.
ger ikke har løn til afslutning...rlct er en mulighed for at
bevare organisationerne, arbejdslmhcdsfomikringen og indlly.delse på arbejdsvilkårene. . .m
DSFS stilling til overenskomstpoliükken kan karakteriseressum en kamp for at holde arb:jdcmc i :0. ud fra den overbevis-
ning, at dem. var absolut nødvendigt, såfremt man ville gøre
sig håb om al bevare bevægelseog organisationer intakte. Som
iølge han! måtte D517 acoepten: "Lov om Arbejdsforhold”,der
dels hindmde arbejdskampc, men min også gjorde det muligtfor DSF at køre nrgumcntcmc i en overenskomsuituaüon hål'-
dm frem; end der havde være: mulighed for, såfremt man
havde vidst, at inrhandlingnme mellem parterne skulls ende
9]
med ierlig, Dette kunne virke paeitieerende pa oppesitienellegrupper inden for lagbevzgelien. Derudover måtte man lseggeen taktik, der gav mulighed for at paeiiieere arbejderne, pågrund af den vrede, de måtne iale over, at de. på trods af, at
de i forvejen tilhørte den samfundsgruppe, der havde de
dårligste økonomiske vilkår, alligevel måtte iagttage, at de som
helhed betalte for besættelsen med relativt større økonomiske
uhe end andre samfundxlagvDet lykkedes [at DSF at få arbejdcrklnssen til at. acceptere
denne situation, muligvis på grund af de ioneg Laur. Hansen
havde foretaget på at vende vrede: over den førte pnlieik fra
DrF Lil Venstre, der satte sig hårdest imod de forholdsregler,der kunne bedre arbejdernes kår. Dette pa trods af at landbru.
get var det erhvervJ der klarede sig bedst under besættelsen.
At Dst politik lykkedes, skyldtes i sidste instans muligvis den
tillid man lm zrbejdurklaxsem side nærede til landets statsminir
ster, dels den skæbne, der blev sucieldensekratier bg fagforenin-
ger i Norge og Holland dl del på grund at manglende sem-
arbejde med besettelsesmagten,
4 l. TYSKLANDSARBEJDERNE
Med besættelsen opstod der hurtigt frygt ler. at Tyskland ville
krseve dansk arbejdskratr indfm til Tysklandl. Denne trygtskulle vise sig at vaere begrundet, idet der allerede i april-majlow blev reist sådanne krav tra tysk side. i begyndelsen stillede
den danske regering sig aivisendeR, men efter gentagne tyskekmv indrilligede man i at unge at skalte 5000 dsnske arbejderetil tysklandrarbejde, “så vidt muligt ad [rivilljghedcns vej-<2.Elter besætt n udtalte P. Mundi om dette problem, at man
havde måttet bøje sig tor kravene for at undgå, at Tysklandindstillede leveranterne ai kul'. Dette fremgår ikke at de samv
tidige kilder, ligesen. det ser ud til, at tyskernes krav om 5000
rnand af den danske regering irinilligt inrlmjedes til 50005.
Hvad enten kravet om damke arbejdere ril Tyskland op.
92
rindeligr lra tysk side var ionnuleret som betingelse iar leve.
ring af kul og koks eller ej, blev det i alle tilfælde dette, der rrelt
var udgangspunktet lor forhandlingerne derom i laghevaegrl.sen”.
Den danske regerings ausept af kravet om hvervning ar dan-
ske arbejdcm Lil Tyskland rcsulwmrlc allerede den 23. maj1940 i opretielsen ai etkonrnr lor arhejdsanvisning til Tyskland.Den 254 maj' 1940 udsendte DSF et cirkulære" til de forskelligelagforbund, hvon' man konstaterede, at det lra Tysklands side
var stillet som en absolut betingelse, at danske arbejdere tog
arbejde i Tyskland, for at Danmark kunne modtage de lovede
iorsyninger kul og koks. Samtidig gjorde man opmærksom på,hvor cvcntuclt interessede kunne henvende sig.
Med hensyn til asnnllet al danske arbejdere i Tyrkland br,
mærkede Munch, ac tallet 6000 foreløbig Sanus .,som højde-grmnsen, rnen rallet fumgedcx siden", hvilket er korrekt, idet
Tyskland allerede 18. juni 1940 anmodede om yderligere 6000
mand i tallet forhøjede: sidan til 30100 mand.
184 juni-kravet iorsøgte man at afvise, dog uden held, men
det ;remgår ikke af kjldeme, at man demher forsøgte dette,maske pa grund af den nye linie, der fandt sted med udenrigvministemkiftct den 3. juli 19405.
På grund af den store arbejdsløshedi Danmark i 1939, 1540
og 1941 skulle det vise sig: at der, især i hegynddsen meldte
sig langt nere arbejdere ril hverimingen, end der var behov for.
Helge oversigter fra statens udvandringrkontnr, sendt til DsF
hver 14, dag i den aktuelle periode, steg antallet af danske
arbejdere i Tyskland hurtigt. I slutningen al juli 1940 var antal.
let ra. 3.700, ultimo augusr oa. 10.000, ultimo oktober 19300.
Ved udgangen af året 1941 var der ca. 351100 danske arbejdereiTysldand.
De nævnte tal repræwnmvr det. antal arbejdere, det påsamme tidspunkL var i arbejde i Tyskland. Det antal, der kor.
tere eller laengere [id havde han arbejde i Tyskland, var i slut-
ningen al 1941 oppe på ca. 75000, således at man kan kun-
staten, at. der må have fundet en meget stor udskiftning stedB.
93
4.2. Redegørelse far 1)st drilling lil lllmgrmålzt.
1 1947 skrev Eiler jensen og Kaj Bundvad følgendenm dene
pmblun:
,J dene spørgsmål om arbejdskraft til Tyskland m'am: fag-bevægclsenhøje sig for den kendsgerning, er der uden dansk
arbejdskat til Tyskland ikke ville blive tale om ekstra leve-
rancer af kul ug koks til Danmark, leverancer som afspæn-in.
gen Lil England havde nødvendiggjon.
Man gik derfor ikke imod ordningen, men stillede sig på det
standpunkt, at lagforeningerne og deres anvimingxkomoru ikke
direkte ville dellage i hvervningen a! arbejdskraften lil Tysk-land, men 1'. der måtte vaere den enkelne arbejders private seg,
om hen ville rejse eller evenrnels fortsat ga ledig derhjemme.Den renl ednsinislr-nlive ordning blev dexlor lege hos udvan-
dringskonmrel, m selve hvervningen blev henlagt til saerligekonverer under eysk ledelse. Fagforeningemrs opgave bestod da
alene den' ar gøre arbejdsløsemedlemmer npmzrkxomme på, en
der kunne las arbejde i Tyskland til nærmere lsszsem beringel.ser, som fnrøvrigt var de samme, der gjaldt for ryske arbej.dexeimh
Oplysningerne om, hvorledes hvenmingen administrativt giklor sig, stammer med de sarnlidige kilder, Derimod kan det
diskuteres, om oplysningerne om, ,,a\ de! måtte vsere den enkel-
le arbejder; private sag, om han ville rejse eller formal. gå ledig
derlljemme“, og at fagforeningrma opgave ,,alene (bestod)den' ae gm arbejdsløseopmærksom: på, at der kunne lås ar.
bejde i Tyskland* var i overensslemrnelse med de lakliske fur-
hold.
Fm Arbejds. og Socialministeriets side hævdcdck det efter
besættelsen, at man fra tysk side, på trods al del store antal
danske arbejdere, der ln'vlllige mg arbejde i Tyskland, alligevelvar milfmdxn med hver/ningen. Derfor blev de: fra tysk sldc
rejse krav om standsning el undersmuelse, såvel im arbejds-llredskeseerne som lm de sociale udvalg, til arbejdere, der
94
enren ikke ville tage arbejde i Tyskland, eller som ulovligt lor.
lod arbejde dern. Derfor opshod der et problem om, hvordan
man kunne lå arbejdsløst i tilstrækkeligt sion antal til fortsat
at Lage arbejde i Tyskland, uden er man formelt iorlod ln'vll.
üghedsprincipptt, og hvordan man iik allerede hvervede til er
blive i Tyskland kontraktperioden ud.
:lolgo Arbejds. og Socialministericts beretning til den perle.mental'iskc kommission den 6. mzru 1945 mjsu: Tyskland juli1940 spørgsmålet, om mm ikke kunne rage arbejdsløshedsluvens§ 17, sur. 1, nr. 10 i brug overior arbejdere, der nægtede at
tage anvist arbcjdc i Tyskland, Iiolge denne pamgraf mistede
den, der vaegrede sig ved at tage anvist arbejde, retten til unden
slattelscv Man hævdede med held fm dansk sidt, at denne lav
kun gjaldt for danske lorhold. I stedet måtte man acceptere, at
der ikke mine ydes zrbcjdsløshedsundemønclse til hjemvendeetysklandsarbejdele, med mindre de havde en allen, der visne,at de ikke uden lovlig grund havde forladt frivilligt overtaget
arbejde i Tyskland.Havde man ikke en sådan anesr, kunne man ikke få under-
støttclse i Danmark _
og sagde atlcxtcn: at man vil: ophørt med
arbejdet efter eget ønske, kunne man heller ikke få understøt-
telse”.
Denne lorholdsxegel lik de erhejdrmgende kendskab nl gen.nem et cirkulære af 16. juli 1940, udsendt af Arbejdsdirekto-mtel til de statsancrkmdte Arbejdsløshedskasser.Denne lvgelkan sidearilles med indirekte tvang til at opiylde de komrakrligeforpligtelser. Imidlenid havde de danske og tyske myndighederindgået en aftale mn, at arbejderen, selvom han nominlt skulle
blive kontrakçpen'odcnud, kunne rejse hjem før tiden, såfremthan selv betalte hjemrejsen. Dette måne for arbejdeme se ud
som en accept af eventuel hjemrejse, hvis de ikke kunne iinde
sig til rette ved arbejdet i Tyskland.Nu indførtes imidlertid en ægel, de: i så tilfælde henvisw
arbejderen til ved hjemkomsren at søge socialhjælp (kommune.hjaelp), der i visse tilfælde ydede med reevirkninger, og i alle
rilieelde var lavere end arbejdsløshedxundenltøttelsm.Pdneipielr
95
skulle den ydede hjælp ifølge Iomrgslavcn lilbngebelnles, men
denne ,,tilhagebetalingspligt har dog ikke helt så stor betydning
og kunne eirergivermIfølge Arbejds- og Socialministeriets beretning af 6, mans
1945 tilr de nnrvnbe regler dog ikke snor betydning, dels fordi
det lykkedes ubejdeme at få axbejde i Danmark at mere end
midlertidig karakter, hvorelter naevnte virkning faldt bort, dels
fordi man i przisis ikke følte sig bundet af aftalen med tyskemei tilfælde, hvor det påvistes, at :mjdsophøret skyldtes, at man
fra tywkside ikke havde holdt lølleme til de pågældendearbej-dere. Beskæftigelsenkunne f.eks. have været af en anden zrl
end aftalt. Senere, hed det i beretningen, blev der mundtligtgivet Arbejdsdirekwratet en fonm'lig instruks om at rnholere
ordningen mest muligt.Selv 0m baemingen har været i ovemnsstcmmdse med de
faktiske forhold i den relevante periode, kan man dog ikke,
på grund al den rum axixjdslmhed i Danmark, gå ud fra, at
det lykkedes alle for tidligt hjemvendte arbejdere at få arbejdeni mere end midlertidig karakter.
Med hensyn til Arbejds- og Socialministeriets meddelelse om,
al man mundtligt gav Arbejdsdirektoratet fortrolig lmtmks om
at sabutere ordningen rnn underrrønebe ind: muligt. kan de:
nplyses, at Arbejdsdirektoratet selv, i en beretning august 1945
til den parlamentariske kommimion meddelte, at man i cirku-
lærer indskærpede denne ordning over for arbejdsløshedskas-serne med hensyn til afgørelserom udbetaling af nndemønelne
til danskere, der i utide vendte hjem fm arbejde i TysklandlåDisse indskmpcnde cirkulærer gør det uvæsentlig! at kon-
statue, om den mundtlige instruks har været afgivet eller ej,når resultmet blev, at nrbejddøibedrlrarrrme skærpede kravene
med hensyn til ndbernling. Berner herirn har den viden, som
tysklandsarbejdeme har hair hemrn bevirket, rn de i videst
muligt omfang er blevet lronrralmiden nd, hvadcnten arbejde:har :vant til deres forventninger eller ej. Man kan i denne for-
bindelse ude om indirekte tvang. Den 29. juli 1940 indføner
der, på. er tidspunkt hvor der snarlig var stol' .mmm blandr
.96
danskere lur at tage arbejde i Tyskland, en regel om, at den
arbejdsløse, der ikkc havde andet arbejde inden for mulig-hedemes grænse end arbejde i Tyskland og som nægtede at
tage dene uden rimelig begrundelse, kunne naegtes socialhjælp,
eller, såfremt man skønnede) at vedkommende skulle haw-
hjælp, da. at yde denne med retsvirkningerls.Det vil sige, ar selv om der i Arbejds. og Socialministeriets
beretning al 1945 hævdedu, at man over lor de tyske krav
om, at arbejddashedslovenr § 17, stk. 1, nr. 10 skulle benyttesi forbindelse med srhejdsanvisningen til Tyskland, ,,rned held
hævdede, at reglen kun gjaldt for danske fothuld“, benyttedesdenne regel med skn'velse M 29. juli 1940 mm faktisk at de
mtialc udvalg. Reglen blev ganske vist kun benyttet mhe
personer, deri forvejen ikke havde mulighed for at modlxgchjaelp al asbejdsløshedskasseme,men :om lik snu'alhjaelp, d.v.s.
arbejdxlme, der entcn ikke var medlem af en arbejdsløsheds.
kasse, eller som havde vaeret arbejddøæ så længe, at ;mmm
hønl: op. (Undmmmelsens varighed var maksimalt 3x70 dageinden for lm år).15
At denne regel aske sigtede mod pcanci', der selvlmxkyldtvar arbejdsløse i Danmark, vidner slutningen i ovennævnte
skrivelse (til Horsens sociale udvalg) om, idet der udtrykkeligtskis fast, ,at det er en torurlssetning, ar personer) det er kendt
som arbejdsuvillige, ikke al det sociale udvalg foranledich til
at overtage arbejde i Tyskland gennem tilkendegivelse af, at
den ydede understøttelse inddrages, sålremr de ikke tagersådant arbejds. mina.
1 hvor høj grad denne regel er blevcl. anvendt af socialkomo-
rex-ne, er ikke blevet underlagt, men Arbejds. og Soeialrniniste.
riets shivclsc al 29. juli 1940 viser, at i hvert fald reglen om
understøttelse med retsvirkninger Er taget i Anvendelse
Et andet aspekt er den præventiv: virkning, skrivelsen, som
de arbejdsløse hlev gjore bekendt med, har haft. Skrivelsen var
jo netop ikke mømet på axbcjdsuviLligc personer, men på ar.
bejdsløse, der på grund al langvarig arbejdsløshed, eller mang-
lende medlemskab at en arbejdsløshedskasse var kommet i
977 Arhtldellxtlgehem Hmth sanlund
den situation, at de måtte henvende sig på socialkonwmme om
hjælp. Nå: mn samtidig kender den status, folk der "lever ai
socialhjælp" har, selv i dag, og man kender den diskrimination
socialhjælpsnnsøgcrcudsattes for at sodalkonmremes pennnale,har mange arbejdere på forhånd opgivet nægtels: ;af anvist
arbejde i Tyskland, nå: de samtidig vidste, at de alligevel kunne
tvinges dertil genan socialkommemes nægtelse et økonomisk
smaa.
En diskussion i et ministcrmøde den 4. juni 1941 om hverv-
ning al arbejdere til Norge, der kom senere i gang end hverv-
ningen til Tyskland og aldrig blev så omiattende som denne,
Lyder alligevel på, at alerivelrem batemmdser har vaeret an.
vendt. På dette møde er man nemlig enig din, at hvervningen,nltal vaere frivillig. uden noget pres, heller ikke gennem naeg.telae ai nndenmtteiieu, :Hmml arbejdsløseskulle nægte at lade
sig hverve". Ud over nægtclsc af arbejdsløshedsuudmwnelsetil ,,kontraktbr)dendc“ damkcrc, bevirkede en instruks til de
tyske gnansevagter vedrørende behandlingen af udlændinge ved
gratnsen ligeledes, at aâdanne optrådte i færre og lam-re antal.
Dette antyder dr. Heise: indberetning la: perioden 1, juni1941 31. maj 1942, idet det hedder:
r antallet ai' konu-aktbrydendc arbejde-m er gået tilbage,skyldes det _ foruden de danske arbejdsløshedskassen! stands
ning af understøttelse r v:l :t cirkulære fra 55 til grænsepolitietom at standse disse ved grænsen og sende dem tilbage til dem
arbejdsplads, men først einer at vedkommende har vaeret arre-
neret. Enkelte har endda været anbragt i koneentratimnlejre“.Heide kan ikke anbefale denne metode, da den virker hin-
drende på. hvervningen, idet rygter derom hurtigt nar im,mens grunden til straffen ikke nævnes eller angives (orkerclls.
Ud over de nam-lle praeventivieranslaltninger, der alle gjordedet magrt lidt attmktivt for danske arbejdsløse at. fortsætte som
sådan i Denmark, når arbejdsløshedskassemeshjaelp var op-
hørg blev der indført regler, der havde til formål at stimulere
arbejdssøgningi Tyskland, og at leje endnu et ubehageligt mo-
ment ind im- dem, der vendte hjem før kontmktperiodens udløb.
9B
liner iorhnndling med Arbejdsdirektoratet epinrdrede nu:
de iorskellige ingiorbund til at iritnge tysklandsnrbejderne inr
fagforeningskonüngent i den periode, hvor de var i arbejde i
Tyskland. Dette gjaldt dog kun for medlemmer, der som nævnt
blev i Tyskland kontraktperioden ud (3, 6 eller 9 månedcr7,men: medlemmer; der iorlnd Tyskland uden fyldestgørendeat-
test, ikke omfattedes ;I denne fritagelse. De skulle zvacnimod
senest ugedagen efter hjemkomsten betale det iulde medlems-
hidmg lor hele arbejdsperieden i Tyskland. Undladelse herai
ville medløre slettelie. Videre hed det: ,,I fagbladet for augusthar vi allerede meddelt aidelingerne, nt medlemmer, rorn ikke
møder med et sådant blrv,
endvidere vil være afskåret fra »et
ril understøttelse, indtil de har hah lovligt arbejde her i landet
at mere end midlertidig varighed og dereiter igen bliver ar-
bejdslm på normal mÅd.e“19.
I løbet al eftclåm 1940 accepterede næsten alle iaginrbun.dene denne mulighed for kontingenddtagdsc ior de relevante
medlemmer,
4.3. Sammznfatning.
Eiler Jensens og Kaj Bundvads beretning ha. 1947 om begrun.delsen lor DrFs politik vedr. tysklandsarbejdcme er i overens.
rrensrnelse med de samtidige kilder På den anden side var
13st huldning ikke så neutral, sern man gerne ville have det tilat sl: udi 1947, selv om nrnnge cirkulærer stammede fra Ar-
bejds. ng Socialministeriet og Arbejdsdirektoratet må man gåud fra, pi grund at den kommunikation, der har iundet sted
mellem direktornt, ministerium (med sneinldeniokrarisk ar-
bejdsminister) og ingbevægelse,at DSF lm accepteret de stille.
de kniv. Den menige arb=jder kunne i det mindste ikke godt ra
andet induyk, end nt han ved at tage nnvirt nrbejde i Tysklandvar med ril at redde den damke kul- og koksfozsyning. Når der.
til kom, at den langvarigt arbejdsløs: ingen økonomisk hjælpkunne ii, eller hvis han iik den med retsvirkninger til følge,
.997.
hvis han blev i Dsrunark i stedet for at tage til Tyskland, måne
han mange gange role det som den eneste udvej,1
var han der tørst, måtte han hlive drr kontxakttiden ud.
Nogen hjaelp at hente i Dsnrnurk ved hjunrejse i utide var
der ikke at få, Blev han taget ved grænsen under hjemrejse,risikerede han iaengsel, eller endda i saerligt uheldige tiliælde,
koneentrau'onslejr.Direkte tvang i (om. di tvangsudskrivning iandt ikke sted,
men om indirekte tvang i iorrn ai sanktioner mod den arbejds.lese kan man den'de godt tale. Derfor forekommer den dom,samfundet efter brfrielsen iasldede over disse mennesker, sær-
deles uretfærdig. Den kommer bl.a, til udtryk i et assnit si
J. 0, Krag, 1947, hvor det hedder:
,Naturligvis skal der aske vises større moralsk overbeereulsed
over for arhejderne end over ior andre sarniundsgrupper, der giktyskerne Lil hånde. Det antal, der tog til Tyskland og Norge var
imidlem'd relativt ringe (og dog stort nok til at hindre tvangs.
udsksivning). Det var ikke de bedste, der rejste [flertallet var
uorgeniserede) og de økonomiske lab, de påføne landet v-.u kun
små. Direkte knswdc de os ca. 250 mio kr., de sendte hjem
(som Nalionalbankcn altsa mette udbetale), men samtidig spa.
redes i Danmark kost, underskøttelse 111. v. De bombeme he.
gyndte at falde, tog de hjernwctDet kan diskuteres, om et konstant antal på over 30.000
danske arbejdere i Tyskland i en fleng periode kan beteg-nes som et relativt ringe antal _ det svarede dog til oa. 5 7, ai
dc organiserede arbejdere.orn ilerrnnet dernede var uorganiserede, er ikke undersøgt,
roen som det fremgår si ovennaevnte undersøgelse.var det i alle
Lilfælde disse arbejdere, der ved arbejdsløshed måtte iale sighåzdcsl. presset ai samiunder ril straks at medtage anvist arbejdei Tyskland. Den gruppe, der betegnes "som ikke vserende de
bedste", kan endvidere ikke vsere de nrbejdsuvüüge,som man
fra dansk side netop ikke anrkede at sende til Tyskland.Konklusionen må derfor blive, at Der under hesaettelsen ind.
tog en mere end velvillig neutral holdning til hvervning et
100
tysklandieebejdeie, Ettei büætlclscn iølte man sig deride lei.
anledigct til at bagalsllimm spørgsmålet og dewed vise den
eittend, man nu tog dertil.
Ieveigt passede den holdning, man tog til tysklandsarbejdemeunder hcsænclsrn, udmærket med den målsætning, man havde
set sig, nemlig at undgå Enhver knnilikt, det kunne blive
mcdvirlændc årsag til samlingsiegeeingens, og dermed muligvisSucialdemokmliels og iegnigenisatimesnes opløsning.
5.1. DSF OG KOMMUNISTERNE
Et andeL problem, DsF måtte tage stilling til under bæætælsen;
var, hvorledes man Ville stille sig til kommunisteme.
Med det tyske angreb På Sovjetunionen 22.5.1941 fulgtekravet men en anemtinn og intu'nering at en. 150 ledende
kommunister. Andre azmlationer fulgte efter. Regeiing eg
rigsdsg bøjede sig lot- kravet, og senere gennemiene tigsdagendm såkaldte kommunistluv, det gik ud på at illegaliteie partietog dets organisationer samt medførte arrestation af partietsledende madlemmer inclusive folketingsmedlemmeme,
Inden illegnliseeingen af kommunistpanict havde DKP kon-
Centrucl sin kamp mod den forringelse af axbejdemes kål', mm
fandt sted unde: bcsættclscn. I den poliiiuke agimüon havde
man rette! angrebene mod Socialdemokratiet og fagbevægelsensledere).
For begge axbejderpanieme gjaldt det, at man søgte til'
hangcxe inden for den sammi: klasse. Det var dm Socialdemo-
kmLiske del af inghevsegeleen,det udgjotde det etablerede syvstem inden lei denne. Darfur gjaldt det din at undgå, at man
minch tilhængere til kommunistcme, Kummunixteme fm-
søgte derimod at vinde tilhængcrc hns socialdemokrabemcs
sympatimrex.Med udgangspunkt i denne stilling lmtår mn, nt fagbevæ-
gelsens ledete støttede Socialdemokratiet i dets angreb på kom-
munisteme. Da disse samtidig ved enlivet lejlighed angreb
101
ledelsen lei den; eveienekemnpolidk og forsøgm at få resolu-
tloner vedtaget med ledehens ønskerz, målte denne nødvendigevis gøre meget skarpe mndangreb mod kummunisteme for at
undgå, at den menige zlbejder, deri lorvejen var utilfreds med
de foningede kår, der fulgte med besæneleen, ikke skulle nane
kommunisteme.
Sålænge ikke-angrebspagten mellem Sovjut og Tyskland star
dig sund ved magt, var der ingen pmblemer forbundet med at
holde arbejderne under den mdaldemnkmliske ledelses kontrol,men Tyxklandx ovedald på Sovjemninnen og inlemeringen af
de ledende danske kommunister, såvel som kummunistlnven af
22. august 1941 bevirkede, at kommunistemc stod i et andet
lys i en del arbejdue luni-menu over den skæbne, der blev
uskyldige danske til del?
Imidlertid bevirkede kommunistemes ændrede fod-.uld ingenzudrlngi arbejderbevægelsen;ledelses holdning til dem. Både
i cirkulærer, på infomatjunmmder og i ledem i den socialdemo-
kmüske presse opfordmde man arbejderne til fortsat ;island-
lagen fra kummunisleme, idet man slog på frygt for, at tyskerneskulle udvide deres akkiunxmdiux til de socialdemokratiske
arbejdere. Principlcll. lm man vel nok føl'. bekymring over,
at tyskerne blandede i Danmarks indre forhold i en sådan
grad, alt men forbød et politisk parti, og at man arresterede
danske borgere på grund af deres polit'uke overbevisning Selv
om det var de danske myndigheder, der foretog zrrestationeme,m dee på tysk foranledning, det. xkele. På den anden side har
man kunne: glæde sig over, at det var Socialdemokratiets kun-
kun-ent, det gik ud over. Ud fra de officielle udmlelier kan
man få det indtryk. .n glæden over, at det var gået kommu-
nisternc dårligt, dominerede over bekymringen over, at tyskerneblandede sig i Danmarks indrv forhnld.
102
5.2. DJF: slilling til kravet om kammunirlirke lillidimændr
Afgang-
Arbejderbevaegelsens kampagne mod kommlmiztemes ternene
indllvdelse i den socialdemokmtisk dominerede fagbevægelseblev i sepæmber 1941 smiler al krav fra ,'nsiiraminisrer Thnne
Jacobsm, der på tysk foranledning hcnvendtc sig til Lenr, Han.
sen og meddelte, at man lra Dst side målte sørge ler, at alle
kommunistth n'llidsmand i fzghcvægcllcn blev udelukket fra
deres hverv«,
Eltel' at Lanr. Hansen havde forhandlet med smmminisæren
dernm, lykkedes det for paneme at nå frem til formulering ai
et eirknlrere til iagtnrbnndene, det opfordrede til de kom.
munisliske dllidnnsends aigengS.På et formnndsmude i DsF den 17. september 1941 vedwg
man det forslag, der som eirknlaere nr. 54/1941 blev sendt til
Dal-'s tilsluttede forbund, dl Thune Jaebbsen og nl Stauning, eg
hvori man npiordrede fagbevægclsens lerbnnd til at få evt,
knmmunisriake iillidsrnaend Lil al mede dlbage. Som begrnn.delse ler denne anmodning mløms dels hensvnel lil rillids.
msendenes egen sikkerhed, idet man anså en evt. inLemcringaf dem sen. mulig, dels hensynel dl iagbevegelsens fremtidigesiillingu.
Den 21. september 1941 behandlede Social-Demoknwcn den.
ne hcnvendelin i en leder, hvad man roste 13st lenemings.udvalg ler det initiativ, det havde udvist ved denne oplerdrlng.Samtidig diskureredes endnu en gang kommunistemes splittel-sesiorsng af den danske arbejderbenegelse, og endelig udtrykæman håb om, at cillidsmaendene ville gd al sig selv, idet fageiereningerne ikke havde magt til at tvinge dem ben, hvilket
andre måske havde, Endvidcm håbede man, at hmsdllingenville blive fulgt, ikke alene for de pågældendes egen skyld, men
har den samlede fagbevægelse; rkyld'I.DsF blev stillet. i en saerdeles vanskelig situation ved dcllc
krav. Lanr. Hansen henvendte sig da derlor også omgående til
103
statsministeren, der var i stand til at werbevise ham om det
nødvendige i en sådan henstilling n'l fagforbundene.
Forhandlingerne i DsF om detse problem, og hvilken takt'
man skulle anvende for at undgå at miste kontrollen over arbej.der-ne, blev inrmodentlig vanskeliggjert ai, at man på samme
tidspunkt lodtandlede med regeringen om ,,det skradlede pris«tal", som man fra arbejdcrside ikke ville have. Selvom det ikke
kan have væmt I)sz ledelse ukmrt at slippe af med de kom-
munisu'ske tillidsmsend, måtte man tage hensyn til den srore
skare af organiserede arbejdere, der måtte føle sig stærkt for-
ureliget over, at man ville krseve lovligt valgte tillidsmsends air
gang.
På. trods af henvendelsen tra DsF til faglorhundene og de
gentagne appeller til arbejderne, gik det tilsyneladende ikke
:ai nnk med de kommunistisk: tillidsmand: tilbøjclighod dl
at trække sig tilbage. i midten af november kom der en fore-
spørgsel fra justiminisleriel: lil DsF, (7m henstillinger: vedr.
de kommunistiske tillidnnaeud var blevet efterkommet, og i be.
nægtde fald ønskeder der oplysning om, hvilke lagsereningerder ikke havde iulgt henstillingena_ DsF wr ikke særlig intee
est ret i at afgive disse oplysninger, da man ikke kendse justice.rn isterietr motiver for at indhente dmi Derfur forsøgte man
iristen forlængeltil 1. januar 194294
Den 24. novsmber 1941 udsendte DSF et árkulzm til fag-ierbundene, hvon' man oplyste om juruesminisleriers nye hane
vendelse og ierklarede situationen.
v ,det DsF her opnået, er ikke en ændring i princippet.men en udskydclst, således at der herefter er fumøden tid til
aiholdelse ai generaliorsamlinger, hvor andre tillidsrnaend vil
kunne Vælges.- Man kan også tage justitsministerieu eksivelse
som advarsel nr. 2, der af hensyn til hele fagbevægelsensstillingubetinget må efterleves”. Som der fremgår af justitsministeriets skrivelse, må forbundene inden udgangen ai december ma.
nbd d.å give DSF meddelelxe om, hvilke forbund eller for
bundsafdeljnger der fortsat nægter at ielge den givne henseil-
ling“,hed dem,
104
Laur. Hansen måtte håbe på, at hans autoritet i larbindulm:
med afdelingernes frygt for fagbevægelsens fremtid ville ave
et sådant pres pa de kommunistiske tillidsmand, at disse ville
gi fn'villigt. Man kan blot forestille sig den stilling den danske
fagbevægelse ville komme i, dersom det blev kendt, at 13st
ledelse var skyld i, at anlE af dets medlemmer blev intemerctl
Det ville også vsere saerdeles vanskeligt fnr fagbevægelsenbådeat nægte at opgive hvilke forbund, der evt. ikke rettede sig dter
benstillingen, og at bevare det nogenlunde positive samarbejdemed tyskerne, som iandt sted sideløbende.
DSF undgik imidlenid dette dilemma, idet iagforbundeneendnu en gang rettede sig eiter ledelsen.
5.1. DSFS "INTERNE" FORHOLD
TIL TYSKLAND
Som et led i det almindelige samarbejde mellem Danmark og
Tyskland optog DsF via foxmanden, Laur. Hansen, i efteraret
1940 kontakt med den tyske presseatlaebe', Gustav Meierner.
Denne kontakt resulterede i de såkaldte studierejser til Tysk-land, hvor repmentanlex for fagbevægelse og arbejdsgiveredeltog. Som en konsekvens af disse studierejser dclmg deltagerneefter disses sislutning i nogle sammenkemster, hvor repræsen.tanter for den tyske arbejdsfront ogsa var tilstede.
Ideen til disse rejser og sammenkemsrer, der var ét af de
punkter, der vakte lorbitrelse hos en del af arbejderne under
og efter krigen, opstod hos og blev fremført al Gustav Meissoer
og lremlagt for Laur. Hansen efteråret 19401.
Meissner iorralte, forespurgt af den parlamentariske koma
mission, at Laur. Hansen, forelagt ideen, ikke havde slvist can-
ken om sådanne rejser, der skulle have til formål at vise danske
legioreningslolk, hvorledes sociale og arbejdsmarssige forhold
var i Tyskland Laur. Hansen brevdede ved den parlamentariskekmnmissiens undersøgelser 1947, at han havde forelagt tan-
ken for Stauning, som havde ment, at mm var nødt til at amep-
105
tere rejserne Samtidig foreslag han, at man fik repræsenmnter
for arbejdsgivemc med på rejserne for at fi halanee i tingene?.Hvorvidt Stauning har afgivet et sådant svar, kan ikke af.
sløres, eftcrsom han ikke efterlod sig noget skriftligt om dette
spsrgsmál. Imidlertid passede der ndnraerket med hans indstil.
ling til det dansk-tykke samarbejde at have ateepteret sådanne
rejser. Det narre samarbejde, der fandt og rinder sted mellem
parti ng fagbevægelse, understøtter Laur. Hansens pastand.Det ville have vaeret utaenkeligt, at DsF skulle have foretagetet sådant skridt pa egen hånd
I alt blev der arrangeret tre studierejser, hvoraf den ene kram
i stand :ftcråxct 1940. den anden loråmt 1941 og den tredie
efteråxtl 1941.
Det er for tiden umuligt at konstateret hvorledes represen.
tanterne for dansk arbejder- og srhejdsgivcrside blev udvalgt,idet der intet samtidigt kildematetiale foreligger, og fordi der
ved den parlamentariske demstols undersøgelser fremkom mod-
stridende oplysninger derom tra henholdsvis lederen af damk.
tysk pressesekremrist, Henning Dalsgaard og fra Laur. Hansen,
Dalsgaard lraevdede., at Stauning og Laur, Hansen bestemte,hvem der skulle deltages, mens Laur, Hansen hævdede intet in.
have haft med sammensaemingen af delegationerne at gøre.
Fm tysk side havde man fået enten skriftlig eller mundtliginvitation, og det på en måde, så afslag var umuligt«,
Det kan ikke afgøres, hvem der har ret, men i alle tilfælde
tyder sammensætningen på, at Meissner har haft kontakt med
en pcnion inden for fagbrvægkásenved udsendelsen af invita.
tioncmu, idet alle de inviterede havde en position inden for
lagbevatgelsen.Ved et repræsentantskabsmøde maj 1941 måtte Lant. Han.
sen forsvare sin ng andres deltagelse i disse rejser, således at
man kan forstå, at disse rejser ikke har vaeret udelt populæreinden for iaghevregelsens.
I en tale gjorde Laur. Hansm rede for den tvangssituatitrn,man følte sig i ved indbydelserne til disse rejser, I den første
havde der delmget 5 repræsentanter fra (enemingsudvalget, i
105
den ialgende 4, og ingen al dem havde taget skade deral. ,,Vier heller ikke blevet nazister, men vi har haft lejlighed til at
se forholdene og vilkårene, som de er lor arbejderne i Tysk-land under krigen”, hed delG.
Resultatet ai disse rejser skulle vaere en bog, der viste Tysk.land, liter høj den seeiale og arbejdsretlige standard var blevet
i Danmark under et demokratisk systern7.De første år af besarttelsen aeeepærede parti og fagbevægelse
tilsyneladende den situation, der åbenbart kraevede kontakt og
samarbejde med besaettelaearnagen, men i 1944, da det ler.
laengst var blevet alminddigt med modstand mod denne, rejstekredse inden for DsU kritik mod, at man benyttede Laux. Hal-l-
sen som taler i partitrneningeme, bl. a. på grund al hans dclta›
gelse i tysklandsrejseme.I et forsvarsskriñ udtalte Laur. Hansen bl. a., at han ikke
havde betragtet rejserne sern iernejdsesture, og at han ikke
ene havde ansvaret for disse., idet man flere gange havde dmi«
tet rejserne både på torretningsudvadgsnrader og i partinrader,der havde tilradet aeeent af indbyddrerne Derudover hævdede
han at have talt nred Stauning derom. stauning skulle have
udtalt: ,,1 bliver nødsaget til at tage disse rejser, så vinder vi
da den Lid”. Endvidere havde alle deltagerne taget disse trrre
som en nødvendig, utilmlende pligt,Bortset fra den tvivl man kan narre ever lur en direkte
citeret udtalelse fm Stauning, udtalt 4 år tidligere, har Laux'.
Hansen ret i sine udtalelser, der alle stemmer med sarnt' igcnotaær i l)st arkiver. Re erne blev diskuteret på onrcmings›udvalgrmadenre, og intet tyder på, at Laur. Hansen har fører
taget sig ret meget oilieielt uden først at give Stauning mede
delelse derom.
Inden ler p'dni og iagbeviagelse har man da åbenbart ogsåerkendt, at man ikke kunne drage Laur. Hansen til ansvar ior
noget, som han har haft ledelsens aeeept el, og undlod derior
senere at berøre disse spørgsmål.Ved en sammeniuuring af ovenstående kommer man til der
resultat, at Laur. Hansen _ ifølge egne udtalelser e på staue
107
ll
nings opfoldring optog kontakt med Meinncr elleraret l940
som el'. led i de almindeng bestræbelser på at bedre de dansk-
tysk: relationer. Kontakten resulterede i de omtalte studierej-ser, hvori det både deltog reprerentanter ter arbejderne og
arbejdsgiverne. Disse rejser vaklc, både samtidig, men men. i
slutningen al og efter besættelsen, slot uu'lliedshed inden for
dele al iagbevatgelsen. Det har vaeret umuligt at konstatere,hvem der smd for rleltagerlirternes sammensætning.På grundlag at det foreliggende kildernateriale kan det kan-
kludemx, at Laur, Hansen på de relevante tidspunkter har ltalt
[uld accept tra arbejderbevægelscmledere til at handle, som
han gjorde. Darfur lands panic: heller ikke anledning til at lm'-
tisere harn lur dette, da ,,Æresretten“ lnreteg en undersagelse af
hans Iorhuld i 1945.
5.2. Sammenkamsler mellan; uprælentavller [ar damk Iag-bevægelxøog lyxk arbede/mvlt
Studizmjseme havde haft n'l formål at forbth kontakten nul-
lem den danske fagbevægelseog rlen tyske nrbejdsfmnt (DAFJtTyskland ønskede denne kontakt og kunne naturligvis ikke
tære tilirerls med at ta den afbrudt, efter at de ,,vcllykkede“
studierejser var overstået.
Som følge heraf fulgte du ret hurtigt efter hjemkomsmnfra sådanne rejser tmkeetinvitationer til deltagerne. ved disse
lrnknner delmg den altirl repræsentanter for DAP, ligesomMeisrner naturligvis var til stede.
Som lagbevaegelsens repræsentant blev del naturligt Laur,
Hansen, der modtog DAFr indbydelser. En invitation i begyn-delsen af 1941, alsendt al en tysk ,,gauubennann“, udtrykte i
hjemlige vendinger nnsket om at se delegationens medlemmer
ved et tysk genbesag i Danmarks'.
For at undgå en ubehagdjg lennlrnntntinn med dem af innen
ningsurlvnlgets medlemmer, der ikke selv havde deltaget i stu-
dierejserne, forhandlede Laur. Hansen med Stauning om spørgs-
målet, inden han torelagde brevet tnr fnrmmingsudvalgel. Stauv
108
ning mente, at det var absolut nødvendigt,at de indbudte mod.
tog invildlimlen og tilbød sin assistance ved det kommende
forsendngsudvalgsmøde,"for der er io ingen vej udenom'm',
Naturligvis stød Laur. Hansen steel-kl med en socialdemo-
kratisk statsminister-s absolutte accept af invitationen - på den
anden side var det blot en videreførelse af den linie, men alle-
rede var slået ind på med studierejsense e nien naturligvismåtte torrensingsndvalget protestere mod enhver ny indrøm.
melse til tyskerne.Sammenkomsten fandt sted under private larmer, hvilket
tmrngir af de taler, iagbevsegelsen boldt tor de tyske gsesterfra DAF. Alle talemanuskripteme har været. forelagt forret-
ningsudvalget til godkendelse, hvilket betyder, at dette har
aeeepseret de, måske unødvendigt bjertelige vendinger, man
udtrykte sig i. På den anden side har man vel Im tysk side
forvente'. en hjertelig modtagelse, og det lils man.
Lam. Hansen udtaler bl. a. den danske fagbevægelse: glaedeover, at DAP-folkene kunne afsc tid til at tilbringe nogle timer
sammen med smdierejserepmsenmmemell,Imidlertid stemmer en hjemeljg modtagelse af DAF overem
med den politik, man fra dansk side førte i begyndelsen af 1541.
DAF-gæstemc modtog man på et tidspunkt, hvor ,,Nytarskri.sen" netop va: mnndet ud i tyske krav om, at Hedtoit og H. 0.
Hansen skulle nedlægge deres hverv inden for Socialdemoksa-
tietna, hvilket kan have medført en forsigtig holdning fra ar.
bejderbevægdsens side, således at man med lidt god vilje kan
oplatle Laur. Hansens tale sons et udtryk for kotligbeder, man
telte sig nødt tilat udtrykke.Mere intcmsxam er imidlertid en ml: Laux. Hama: holdt ved
tm dansk-tysk sammenknmst efteråret [9411, hvor dc: hed:
,,. .Jeg takker for Deres (DAFs) venlige indbydelse til sam-
menkemsten her i dag... Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at vi
er glade lor besættelsen al Danmark, men jeg tror, jeg taler
sandhed, når jeg siger, at lorbeldene mellem den tyske viet-ne.
magt og den danske befolkning er netop så godt, som det kun
vaere mellem to kulturfolk. Tyskland og Danmark har gennem
109
tiderne været knyttet til hinanden gennern andelige eg øko-
nomiske bånd, og det er ruir håb og min tro, at vi kan ion.-
›æl[r dette xamarbrjde under og efter krigen«.Jeg håber at
diere vorc sammcnkomste: og rrudiereiser , na bäkeden vis
kan bidrage henil og være medvirkende årsag el] en udbygningaf samarbejder mellem det tyske ug danske Io]k“12.
ved undersøgelserne1947 udtaltc Laur. Harnen, at man (rn
dansk lide benyttede disse sammenkomstet til at fortælle ty-dreme negle sandheder, hvorimod Mcissncr hævdede, at dem.
ningm aln'd havde været hierleligls.Sammenleuende lrau det nnlr riger, at man på trods af Lauri
Hansens senere udvalch ved disse sammenkornsær har levet
op til snmmenkomstcmcs formål, at underbygge der gode for-
hold mellem dansk og tysk ,Jaghewegeleä for at undgå opl ›
ning af de danske institutioner.
7.1. ,.LÆKKEN“ 1 DSI-'S FDRRETNINGS-
UDVALG OG DENS KONSEKVENSER
Dan 2. juli 1941 henvendte Ranthe-Pink sig til Scavenius :ind
en klage over Hedtoft-Hansm og H. cr Hansen, hilagt lrrnv
um deres hrldseændigefjernelse fra alle politiske hverv. l kla-
gen hed det bl. 3.: ,,Til ruin rmre lnrbavrehe erfarer jeg nu,
at Hcdtoit-Hanseu sammen med Ht G. Hansen i den danske
rigsdag opal-bejder en stemning mod de over [er kommuni.
meme rrulne forholdsregler og gør (omg på ac kompirere med
kommuniscemc ved en iscenesat protest”.
Den 20. august i forbindelse med folketingets 1. behandlingaf ,,Komnnunisrlnven“ hævdede Frits Clausen, at du bestod
organisatorisk forbindelse mellem Socialdemokratiet og kom›
munistcmer Som bevis lor sin viden hcnviste han til SDáxl-
demokratiets promkol al 274 juni 1941, hvor dette lnrheld skulle
have været omtale Dagen efter lalken'ngedebarcen offcndiggjur-de Frits Clausen et åbent brev i ,,Fædreland:t“, hvoraf det
110
fremgik, at han havde hentydet til 13st forretningsudvalgmødepmtehel.
Aldrig Andersen udsendte Omgående et svar i pressen, hvori
dc! hed, at Laur, Hansen havde hemyndiget ham til at crklzrv,at den ai Frits Clausen givnc frcmnilling ,,ikke (var) i over.
cnsslcmmclse med de faktiske fnrh0|d“. ;thing Andersens svar
havde telefonisk vaeret [omlagt Lzur. Hansen, som havde til-
uâdr ordlydenh.Eiier oiientllggnrelsen ai Frits Clausens og Alsng Andemenx
svar 22. august 1941 mlnfonerede Laue. Hansen om morgcncn
til Alsing Andersen og hævdede, at denne havde lavut om påden aftalte ordlyd. Dette henægtecles ai Alsing Andersen, og
Laur. Hansen udtalte, at han matte ,se at klare den".
Alsing Andersen havde formået, at Meissner telefonisk havde
henvendt sig eil Laur. Hansen og spurgt, om han kunne stå ved
Alsing Andersens erklæring,og at denne henvendelse var ånagtil Laur. Hansens epringningz. I ,,Fædrrlandct“ knyttede man
samme dag følgende bemærkninger eil Alaing Andaman! er-
klæring: ,sum man vil se, er det altså nu liernkdmmet en nyfaktor i den sag, som Frits Clausen leenahrngte for lolketingee,nemlig Laur. Hansen. ,,Fædrelzmdet" vil i morgen vende tilv
bage eil denne sag”.anrledes Laue, Hansen ,,klarede“ sagen vides ikke, men
.,Feedrelandet“ vendte ikke tilbage til den, og Alsing Andersen
og Laur, Hansen berørte den heller ikke, iarend ,,Æresreuen“
undersøgte Laur. Hansens inrhnld under besættehen. Da mente
man, at Meissner måtte have haft kendskab til 13st lorret.
ningsudvalgsmød: den 27. juni 1941, hvor spørgsmålet om en
protest mod anestationerne speeielt af de kummunistiske rigsedagsmænd blev rejht.
Hediolt havde erklæret sig enig heri, men lereslog, at man
afvrmede en fælles protest til regeringens. "Æresrettenii kon-
kluderede, at Meissner måtte have troet at have tilstrækkelig
indllvdelse på Laur. Hansen til at få denne til at rette AlsingAndersens erklæringog var inreresseeet i at here Laue. Han,
sens [orldañngt Samtidig ville man genre vide, hvad Laue
III
Hansen egentlig havde ment med, at. han ,.mål(c sc ar klm
dent .,Klare hvad og overlor kværn", spurgte mane.
Grunden til, at man i 1945 beskæftigedesig med dene P,...
hlern, var, at man vidne. at der va: en læk im DsF sil Meissner,og denne laelr satte man nu i Iorbinrldse med Lana Hansen pågrund af oplysninger, man havde Her kendskab til i 1945, som
gik ud på, at Lsur. Human skulle have haft en linger med i
spille vcdr. Hedmlts ijemelse fra der peliu'ske liv.
Man undrede sig over, at Laur. Hansen ikke rilhagevisre disse
åbenlyseinslnuationcr, men hlnr haevdede, at arrilrlen i ”Fædles
landcl" og Hcdlahs ijcmelxe ingen [orbiudelse havde mad
hinanden7.
7.2, Lau'. Hansen ag Hedtaft-Hamen sagen
om eftermiddagen den 22. augusz 1941 gav Lam'. Hansen,
på Meissners opfordring i Alsing Andersens overværelse et til-
bud om, at .såfremt Hcdmlt gennem Ritzau ville meddelt, at
han ville nedlæggn slle sine dllidshvcrv i ubcjdcxbevægelmn .
så ville Lnur. Hansen garanrere, at der ikke skete mese, og se
han ville kunne beva sil rigsdngsmnndnr. Renede Hedwl't sigikke du: opfordringen, havde Meissner truet med su sende
ham til Tyslnnd, hvis han blev for besværligt.Man undrede sig i 1945 særdeles meger over, at Laur,
Hansen på egen hånd havde forhandlet med Meissner din
Hedwlt, når der sasmidig foregik forhandlinger mellem kenshe-
Pink og et nedsat (remandsudvalg, hvor Lana Hansen var med.
lem, saml gennem udenrigsministeriet, hvnr parriledelsen irem.
satte tilbud sil tyskerne. Laur. Hansen hsevdede ganske vist at
have talt med Stauning derom, og at denne skulle have weap-
tmt hans forhandlinger med Mejunnr. Deus ;Lillch Hedtoft
sig i 1945 særdeles tvivlende overfor, idet han selv hævdede at
have været i nær kontakt med Stauningi de relevante dage,uden at denne havde nævnt disse forhandlinger for hamBV
Eftersom Stauning var død, da kpørgxmålet blev rejsr, er
det umuligt 21 (A nogen atgnrelse, men det kan oplyser, at der,
112
på trods al Laur. Hansens udtalelser om at forhandlingerneblev meddelt fomtningsudvalget, intet lindes i pmmknllemederomms
Pi den anden side indrømmede både Alsing Andersen og
Hedtnit, at Laur. Hansen gav dem besked om sine indsend.
linger med Meissner. Han havde dog bedt dem tie, m'u' men
ikke kunne ampmte hans ,,li1bud“. salremt mani 1945 fandt
Laur. Hansens forhandlinger besynderlige, skulle man have
lundet dem endnu mere mistænkelige i 1941.
Men her spiller negle andre mementer ind. 1 1941 mente
man at nå længst ved forhandlinger og samarbejde med ty«skeme. Lam'. Hansen har i det mindste ikke på dette tidspunkttelt, at han gik længem, end denne politik tilbad. At Hedtoh
har iølt sig ilde tilpas er natur]ng eftemm han var centrum i
forhandlingcme, men dog ikke så ilde tilpas, at han henvendte
sig til Stauning demm. Nå: man tog sig at Laur, Hansens ior-
bandlinger med Mrissneri 1545, skyldtes det nogle oplysninger,som Buhl havde fået lm Duekwitz.
I et brev af 23. marts 1945, hvor Duekwitz skrev til Buhl,hed det: ,,Meissner har personligt meddelt mig de nmstmdig-heder, der førte Lil Hedmhs og Hs C. Hansens fjernelse fra
deies embeder. Meismer meddelte, at Laur. Hansen en daglod sig melde hos RendneTink (kunne ikke huske datoen), for
at beklage sig over Hcdtofts og H. O. Hansens virksomheds
Laur. Hansen meddelm, at det var umuligt at føre en tysk-veulig politik igennem har den socialdenokratiske paniiørerpå grund af Hedteie hvem han samtidig rettede stærke pen
senlige angreb imod. Rambo-Pink zeieleredc dette til Meissner,der blev sendt til Stauning, der imeslog Meissnes selv at ior-
handle med l-Ledtolt, Laur. Hansens udsagn om, at han flere
gange skulle have taget Hedtott i innvsr hos Meissner er
usandt, tværtimod . s ."11.
Med kendskab til disse oplysninger var det klart, at man fra
panirâdcts side måtte fan:pr en undersøgelseaf Laur. Han-
sens stilling i de enkelte situationer. Men man fristes til at
spørge, hvor dybtgående undersøgelserne var. Rygterne om
1 13
s Arbeidereevqmrm Hinwül: samme
Laur. Henren havde i elle riliadde vemmt siden 1944. Efter
heirieken lod Buhl da også politichef Eivind Larren foretage en
hmmelig aiharing af Gusiav Meisrnerl-z, der på dette tids-
pnnln ind fængxlnl.Meissner sverede bmæglcndc på et spørgmål om, at der
havde været plant: om at rende Hedmh i kunccntratianslejr,og al kun Laux. Hansens indilydelse skulle have hindrer dene,
,hvilken værdi man iøvrigr vil dlhegge denne benægtclse“,heddet deti ,,Ærcsrcn.en“sredegømlsem.
Mcissner henaegrede ligeledes, at Laute Hanstn nknile have
udtalt sig om Hcdmfi, H. 0. Hansen eller andre inden im det
socialdemokratiske pain', eller vurderet dem. ,Lane Hansen
plejede i der hele taget ikke ar tale om personen: hed det.
Derimod skulle han have giver udtryk for vanskeligheder ved
ar gennemiere en venligere eriernering everinr tyskerne inden
idr socialdemokratiske herbs.
Derimod mane Meissncr nok, at Lenr. Hansen over idr
kenlherink skulle have naevnr navnene på wjaldemokmtiske
modslandere ai en tyskon'emeret polidk, hl. n. Hedwh, H. c.
Hansen og Henvig Friieh.
Denne idrrnddning hyggede Mt-jssncr på en samtale, han
havde hair med Ranthe-Pink, efter al Lnnr. Hansen havde Vac.
ret på priwtbesøg i anledning af et pas ril sverige. Meissner nl.
lejede, all Laux. Hansens nniliv dl at søge en bedre ierrlielre
mellem den danske arbejderbeveegdee, rexpektive det roer-al.
demokratiske parti og tyskerne bundede i et ønske dm nt "tagevinden nd ai scjlcne“på det danrke naziiniarri. Endvidere sva-
rede Meidsnu' på ioreepnrgrel ern, hvnrledee kenlheÆink kunnc
vaere ie naerdeler velundcrmtlct om ,,imerne innmlige Iorhand.
linger” inden inr den danske uhejderhevaegelse, at de: skyldtesMeiennen materiale, som han fik fra Henning Dalsgaard. Hvor
denne havde eine Dplysningcxird, vidne Meismer ikke".
Gennem de undersøgelser,man iorerog af Lanr. Hanszm
iorhold, iik man vel sine rninanker underbygget, omend ikke
liekneicel. Det ses ikke, at man spurgne Ranthe-ka, Om Lanr.
Hansen direkte, uden opiordring, havde udtalt sig om de på-
114
gældenda pers-oner, Det er højst sandsynligt, at den omlalle
samtale mellem Reinharka og Laur. Hansen kan have lure-
gået således, at Renthe-Fink har spurgt, ern det nu kan være
rigtigt, hvad man hører lra Berlin, at nogle socialdemokrater
modarbejdede det dansk-tyske samarbejde. Har Laur. Hansen
svare: bekræftende, har han i høj grad optrådt illcyalt, men
på den anden side behøvede han ikke nr gøre tyskerne op-mærkelme på ,,besvzrljge“ personel inden for arbejder-bevægelsen, isaer ikke på lledtert, H. 0. Hansen eller HartvigFrisch. l-'rircb kendte man udmærket pe g. n. ham nPest over
Europa“ og Hedtort havde mm i kikkerten p. g. er. hans
arbejde for tyske flygtninge i rredivenre.
Sommeren 1940 havde hofjægermcslcr Sehested, Bath (for-mand lor LS) m. il. endvidere udgivet en pjece om pcmncr.
der skulle fjcmcs lra lolketinget, hvor netop Fn'reh, Hedmlt og
H (1 Hansen blev angrebet. Men trods dette er det da tekstile-
ligt, at både Iledtolt og PL C. Hansen er blevet særdeles vrede,når de har han mistanke om, at Laux, Hansen skulle have
vazet illnyal overfor dern. Når dertil kommer, at man i panietmixlænkte Laur. Hansen for at være den kildeJ det via HenningDnbganrd afgav oplysninger til Meissner om interne forhand-
linger, fontâz man måske godt, at man lra partiets side mede
delte Lanr. Hansen er mistillidsvntnnr og fratng ham alle
politiske og faglige hverv efter belrielsen. På den anden side
må det undelsueges; at man aldrig, så vidt kilderne viser, iik
bevist nogle af de pâslande, man mund: mod Laux, Hansen,ligeaørnhan aldrig indrømmede nogle at dem, men tværtimod
lølte sig særdeles dårligt behandlet, fordi han, som den eneste
af de ledende, blev sendt ud i dn politiske mørke,Han ledte, med mm, at den samarbejdspolidk, han havde
ført, var i overensstemmelse med arbejderbevægelsenønsker,
ligesom han lølre, al hans indsats havde vaeret medvirkende
årsag til, at man havde undgået opløsning af parti og fagbevzr
gelse under besættelsenlä.
115
8.1.KONKLU510N
Slumks eller Danmarks besættdse besluttede den danske lag-bevægelse at støtte den samfubejdspoüük, regeringen havde
valgt for at hindre eventuelle katastrofer ved den tyske herm-
telse. Denne bueluming hindrede fagbevægeleen i at føre en
effektiv nverenskomstpolidk, hvilket bevirkede, at arbejderneblev den samfundsklasse, der betalte lor besættelsen med de
største økonomiske ofre. Selv om fagbevægelsens ledere indså
dette, følte de sig tvunget dl at acceptere det, eftersom de
meme, at det ville gå mere ud over arbejderne end over mm
pn'viligerede raniiuudkkluner ved en eventuel opløsning af
mbejdcrhcvægelxcus organisationenDSFS ledelse havde besvær med at få de menige arbejdere til
ar indse dene. Nå: det alligevel lykkedes, skyldxek det formenngden lillid, man fra arbejdenlide nærede fil Stauning, og dels,at man ikke rigtigt kunne forestille rig, at andre sun-.fundrklae
ser clkzr puruer kunne vurulage dcl'cs irucresser,
Ud over problemer i forbindelse med uvennskomstpolitlkkenmåne fagbevægelsen tage sülling u'l rvske krav om dansk ar-
hcjdskrait til Tyskland. Fagbevægelsen fik kravet forelagt af
den dumke regering rurn uundgåcligt, såfremt Tyskland skulle
være i stand til at levere den lavede maengde kul og køb.
Selv om fagbevægelsenikke deling direkte i hvervningen, der
principielt var frivillig for arbejderne, ik iomlidlcde man op-
lysninger deruru. På baggrund af de økonomiske runklioner visse
gnipper af arbejdrlnie kunne udsættes for, lile de nægtede at
søge arbejde i Tyskland, virker den afstand, man fra arbejder-
keveegelrenr ride mg u'l tysklandkal'bejdernc efter befrielsen, ma
ske noget malplacereuForholdet mellem lmmmunikter og socialdemokrater ændrede
sig ikke under besættnlml sammenlignet med furholdet før, men
var fortsat præget af parterne: gensidige angreb. Haier ikke
forbudet mod kommunistpanlet og internuingcn af de førende
kommunister mediørm nogen ændringi socialdemokralius hold-
ning dertil, Tonen var fortsat udpræget fjendtlig, og til lider
116'
kunne man få der indrryk, at man følte at kommunisteme selv
havde gjort sig iorrienr til den dælme, der blev dem lil del
efter Tysklands angreb på Sovjetunionen.Da der i eloeråzel 1941 fra den danske justitsministeni side
blev udtalt krav om, at alle kommunistiske tillidsmand skulle
nedlægge deres hverv, blev dette krav i løber af efteråret efter-
kommet. Dermed undgik formanden for DsF det dilemma,han ville væk: kommer i, såfremt. det som lorlangl var blevet
nødvendigt at indhererre Lil justitsministeder, hvilke fagfor-bund der ikke havde efterkommet kravene.
Ved en vurdering af DsFr xlilljng u'l kommunisteme skal det
bemærkes, at den arbejdervenlige politik, mm kommunisterne
undrede gennemron, formentlig va: urealistisk under besæuele
sen, og at lor-røgpå dem gennemførelse i første omgang ville
have vzm kataslmfal for de samarbejdapollmke målsætninger.Hvordan situationen ville have :at ud for arbejderne ved et
evt. sammenbrud al lorhmdhngrpeliduren, kan man foresu'lle
sig ved at drage paralleller u'i de andre besatte lande. Der er
ingen tvivl om, at arbejderne i et sådant lillzlde ville have fået
endnu værre kår, end dem de faktisk fik.
Sammeniariende kan det konkluderes, at efteisom man op-
nândc, at alle de mcialdmlokraüske organisationer, både inden
for parti og iegbevregelse fungerede, havde DxF held med iin
Iørle paliu'k.At det lykkedes, skyldtes bla. du forhold, at tyskerne selv
så en interesse i al bevare et godt forhold til det besane Dan-
mark, men eftersom man i Danmark ikke kunne vide, hvor
stor denne interesse var, bestrielme man sig på at gøre beva-relsen af regering og erganisarionrr så annhiv som muligt for
tyskerne.Fra fagbevægelsensside mundede disse bestræbelser ud i et
initiativ efteråret 1940 til er optzge forhandlinger med Meisi.
ncr for at forbedre forholdet mellem den danske fagbevægelseog den tyske arbejdsfmm.
Denne komm resulterede i nogle studierejser Lil Tyrldnndsaml nogle "lmkosmammenkomsber", min der var stor utilfreds-
117
hed med under, men isaer efter besættelsen. Da det imidlertid
blev sandsynliggjon, at lagbevaegelsed havde haft Staunings
BCDCPLat det oplagnc samarbejde og dettes konsekvenser, blev
dc! imidlem'd ikke et spørgsmål, der blev epiagel ell videie
debat efter befrielsen.
I slnlningen af besættelsen opstod der inden [01 pani og
fagbevægelse mistanke om, at Lann Hansen smd bag den
,.laek“,man havde konstateret fra Dst forretningsudvalg til
Meissner. Denne misunke opstod i forbindelse med tyske krav
om IIedmfts delinidve fjernelse fra alle politiske lim-v som.
meren 1941 iiorbindelse med ,,kommunistlt7vcn“.Man havde
han rygter fra Melssner om, at Laur. Hansen skulle heve mod-
arbejdet Hedtofi. hus Rentlie-Fink Ryglemc blev aldrig bevist
som værende sande.
Under en uofficiel Ahming af Müssncr ofte: befrielsen ud-
xalte denne, av. Laur. Hansen over [or ham alljd havde været
fomigLigm.h.t. sin omlalc af personel'. Beder kunne man vel
fm ,,Ænesrenen“s side have sni spørgsmålstegnved, om Laur.
Hansen skulle hnve udtalt sig ufouigtigt til Ranthe-Pink.
Alt i nh han del konstateles, at der var sd mange rygter
fremme i forbindelse med Laux. Hansem petmn, at man nok
Linden det rimeligt, at han fik sine forhold undersøgt. e På den
anden side synes dem ikke, at de punkter, der bevirkede, at Laur.
Hansen modmg et middllirlsvumm, var i den grad bevist, at
det skulle være haggnmd for at lade netop ham glide ud i
det politiske mørke, sum den "ledte af de ledende inden for
arbejderbevægelsen.Laux. Hansen optrådm miske lvetydigl ind imellem på
den anden side førte han blot den linie videre, som Arbejder-
bevægelsens ledere havde accepteret som værende nødvendig
for at føre pani og organisationer nskndee igennem besættelsen
Derfor 'kan hans udelukkelse bl. a. ses sum et resultat af den
almindelige dei-lige samvittighed, der opnod efter bein'elsen, og
som bund i stor hamle mod repræsenlnnieme for den samar-
bejdspnlilik, der tmdx alt skånch Danmark for det store :am-
menhmd, som en krigxljgncndc snnsnnn ville have medført.
118
KILDER OG LITTERATUR
I Ukrykrz klhisr
Arbejdexhevægelszm arkiv: H. (1. Hansan ukiv. Hm Hcdtoft-
Hmm.: arkiv. De samvirkende Iaglurbunds arkiv (Dam. 5mm
demokmmk Forbund: akiv (SDC1FMh.)› Slzunings arkiv.
Rigsarkivet: V11h. Rum: ukiv.
II Tvykrø kim"
Eexmnelxextideu: Fakta. Dukumznxaxlsk Håndbog, udg. af Sag-lørenådn, 2 1.11. Kbh. mus. Red. v. Niels Alkiel.
Den pulamrmariske Kommissions belænlminger, va, Kbh.
194mm (mn.m Auirer og www/m
Arhejduen, 1940, 1941, 11142. denlandel, 1941 Social-Damn-
hate" 1940-42.
IV mem,
01111 smuk, Emn Christiansen og Poul Hmm: En bygnüug v1
mjm m, Kbh. 19551
11mm og H. cv Hm
sursministü. Kbh. 1942.
v. 1411111: Danmark under Veldgmkrik 0g Bexzttelse, w. 5. Odense,1545.
Juhl. 1411114111411 og Knud Gedde: De (cm lange år, 194045, hd.
1 s, Kbh. 194547.
Jørgen 5. Dmh- Socinlpnliükkens hiswrie, Århus, 1957.
Hartvig Frixch (red.): Du:ka 13m: og Befrin. bd. 1-3, Kbh.
1945411,
J. stlrup, H. Poulsen 0g H. mmm (1.41): Brsznehms
HvemHvadJ-Ivm K1411 15165.
H Hmmm«, s. . issen og H. Poulsen: Buznzlmmdem 111mm,Kbh. 1954.
Krigsddem Arbeidaforhold 1 Danmark: 1:11 mlxcxialcxamling 111 brugiuplymingsm'bcjdel Kbh. 1941 og 1942.
Youl Milhøj: banndvl ugen i Danmark 1914›5u, Kbh. 1954.11 Munch: Dansk ,10111111under krig og bzr-melse 193945, 1:11. 1,2,
Odcns: 154647,
11; Nørluud: nu knager 1 ;amsundeu fuge! og bånd, Kbh. 1966.
5111111131;Årbog: 1941, 1942,1943,19›14.51111111'st Meddelelser. 4. 41 120, bd. s. 1111 animzlpmduklet og
Nndunalindlmmsmn 1930715.
w. Wzmhnmn: The nmd. under German Omupazion 1940-45.
Udzn ned, 196i
111, c, Wylla': Nyvrdning og moutand, uden md, 1951
Th. szaunm Fokus Søn, Danmark
119
NUYER:
2.1. om nming 111 /nrhumingnpolitikken.
IParl.1V, 12. UdamigsmiuixmP. Munch: none B! 9. april1940 111 det tyske gesandmkab.
Ikg:... det sammzjde, der
fandt md mdlem DEF og So-
cialdtmokratigl (sa) mmmSd; 1111151411; ved en vurderingat 12,17: målsælning. Mâlut-
ningen var nu 10: pani og
fagbevægelse.=
Fagbladet qubejdemn”, 1.1.
41.A scaumngs arkiv, mmm.
xkxipter 29.5.40, 112.417, 194.
41, 1.4.41 samt 3.12.40, 15.12.
40, 1941,41, 25.2.41, 9.5.4! og
24.7.41.5 Stauning: axkiv, tale 24.7.41.6 Wnrmbzunn: .The Duwh un.
der Geman Occupation 1940-
45”. Wylltr: ,Nyoldning og
Modstand, pmim.1 Socinl-Dempknmn,l=d=r=n 17.
juli 1910. 1903 arkiv: 13119.
Jensen, nkmbex 194D, mani.
nuzipLsmunim nm , ale.
manuskripter 19.4.41, 1,1240,24.7,41og1.9.41.LO': arkiv. 13,12, (skakmat.
hingsudvllgsmøde 9.9.40, nyAnmsnnm.
s Bcsztælsem Hvem-Hvud-Hvor
. panim. Brøndned ng Gedde:
1,1): 1m lange w. Daxxim.'3 1.0', arkiv. Formandsmnde 12.
3.41. Blymmefmt .1: mndet.
120
1" Hedmfannsau nnkiv. 14m
[m H. c. Hansen 111 Albm
Olsen, 3.2.1945.
3.1. Ovnmxkomxtpalinkkm.'
Krigsn'dun arbejdslnmnln p.
49, Axbcjdcren, 1.9.40, 1.12.40
01215.141.
Krigsxidens zrbejdxlnrhald er
un materialsnmling 111 hrug 1
oplymingxnrbejdez. Materiale-
samlingen ha: væxdi [or denne
mdegørzhe, fordi dnn giver :1
billede af dm nnmnnue hgbs
vzgelxem 1:11:15: ømth at
give ubejdame :nutidig med
hegivnnhedu'ne.7* Danmark Bem og Behinr II,
12. 20914.i ;141.1A
Krignidem zrhejdxforhold p.
49.
En bygning.. n. 155.
;1.1.1.
Krigsüdem arbejdxforhold p.
9011. Arbcjdaren 15.3.41.3 ibid p, 331.1141 15. 41.1' .121111) 90 11,11 1.941.1° ibid p. aar.Il seau'mk Arbog 1942, D. 117.
.71. Da Ikauvmuka ;man11139-42.
H Ib Nørlund: Det knuger 1 sam-
fundets fuger og bånd.1- Dehn-11mm 11- 12.283.14 Poul 141111.11:Lmudviklingen
1 nannmk 1914-50.
3.3. 0.17. furhaudliugnahik,:Mum ng intern.15 LO'- ukiv. Blyunmom .i
tale .i Liu.. Hmlm 9,9.
41).u ibid, blyantsnotat .i Luux.
Hannen, 28.10.41.1" ibm, Iiyama-out
Llur. Hmm..1*?
11.11.10 51.10.41.
id, do 1111,41.
1 id, do 11.11.41.
ibid, Eu.. Jensen, 131mm..
skript 1911.H
Krigstidam arbejdsforholdp. 95 l.
51.111,41,
3.4. Sammenfatning.H
Stauning! arkiv,:Li-im 1.5.41.
7'ibid, 24.7.41.
damn...
4.1. Tyiklandmrbndemt.1 11.1.... af med: i udemiçmi.
miami-Iel 15.41.40J Parl IV 5
p. 10.I ihid, xm, 792. Telegram i..
Rmtthinlx til Bun...!Mülilterprotokolleme, 21.5.40.
(Wi).4 Parl. rv 14, P, Mund" bem-
nina .1 15.12.45.5
Ministexpmmkollemz 21.140.
mi. 793-795. Brev 1.. 1)...\
mark Lil Berlin ang. hva'vning.1 dunk: amme.: .11 Tytk-llnd i forbindelse med (0!-
handling om levering .i 1.1.1 93
koks.8 1.0'. nu.. cirkulære 25/1940
mi., ...magi-mi. til Tyxk-1md.Citkulzrc .1 19.10.1941.
Pmtokol i.. 1312...... 24.10.
41 og cirkulære 15.12.41.
Blyamsrnicml af møde ho. i..
bejdmünüwren 9.111.411,15.10.
4.1 og 14.11.41.
0... dmi.: arbejdere .ii tyskebrunkuhlejn. Minisnerpmmkol11.10.41, 1.5.1041, 20.10.11,
510.1011, ihid om dansk.: i..
bejdere .ii Naxgu 4.5.41.
Lo'. wii. om dmi.. arbej.dere til Finlmd, Nm: km
1...... Hmm. om hcnvcnddse
fr: kmmzrchel v..u.i.k 113.5.
42.7 cirkulære 25.5.40.v Miniswpmwkol 205.40.
Udenrigsmin. .Hmmm til
ydnligum 5.001) ...mmm 5.11,
40. do. D. 1:... lange a., ...s
Jim. Beszllzhuu Hvem-and.
Hvo., pm...9 1.0'. arkiv 1941. Tyxklmdnz-
bejaewvgmmwmbejdm.
4.2. RadeglrsLm nx m. ...111...nl xplrgxmåløt.1" Danmark Bun og Eafxictl II.
p. 2291 (10.1.. Ixuuhzvelse).'1 Pull. xm, 804) 905, 507,
saa. Indbucminger 1.- Reis:
i 1911. D1... indberetninger er
ret pmitive. De blev :endt til
Aumäxtigel Amt (AA) og lor-
.øgu ...Axim at give et mn:
...adminiik billede .i xituni›
nu ud virkeligheden beretti-
Ride dl.
ihid p. 1:1. Axbx.- og Social-
min.: beretning.19 1.0'. arkiv. Chkulzm :i 16.74
4.0 i... Arbcidxdinkmnvct.1' J. Did'g Iocialpoütikkmu him
ri: 1, 1957 p. 30.H Pad. vm, p. 48. Pul vm
121
p. 45. (21111qu 15.7.10, m1.
xm 815, 1111:; s. mhmink.
111mm samme at 29.11.11.H Besmtelsuddam Fam II 12.
1144. mm vm p. 49 1.0;
arkiv.1« Dich. zucialvalikikkem 111mm,
p. 47.m Se not: 15.11 Minismrpmmknller 1. 11.H Pull. XII] 315J ib, lm Hehe
ang. mmm: kyddandsm-bejdere.
19 1.01 arkiv, 50.7.10. ”Arbejdbralf4 eflerlrct 1940.
4,3. Sammnlutning.W Danmark Bull ag Bekict 11,
p. 15. Paxc'mmmc ex Kuga.5.1. mi 171 kommunimm.
1 nexzmnnuam HvemJ-vad.
Hvux. [965 pwim.'I Ib Nørlund. m1 knager 1 sam.
iundeu (uge: ng hånd. pm.3 De fem lunge 11. pnssim.
5.2. M: “aung 111 kmuu om
kømmuninixkø tillidsmand:
algung.4 LO'J. aiki Folskdügc m'
Haier. Brev fra hur. Hannen
nu Thun; Isenkram.h ibid, bxzv fra Laux. Hznxen 1:1
Stauning.5 ibid. l)sz fra Lam'. Hama; vil
Thunc 1mm., 13.9.11, Cir
kulælr 54I|ML" Sodu-Dunomm 21.9.11,
lederen.,
Sihid, hm 1m jusüuminineriattil DSF 15.11,"
122
v 1b1d,au.1s.11,41.W ibid, cirkulære 1939/41, 24.11.
11.
15.1. pm "111121714" tavhvld m
Tylkland.1 De 1=m1mge AL Danmark 1m
m ng 17111-1". SnnizMemokva-
:11k Fmbunda arkiv, 1945.
m1. vm p. 107, 110, 112.
Artikch 1 Sum Ammidende,17. ms, 2 .45. Laux'. Hansen
111 dm pull. kommission, a. 3:,
p. 51. Afhøring mf Lzur, Han.
:en 1917. a 151, Mehmet;
uppm 25.10.15.* ibid ;1 551.8 ibid n 117, Dllxgmd 113.12.
45.
A ibid 11. 49 1. Lnur. Hansen.
101 nm, miemt nf :api:-
senunukabsmødc 25.5.11.1 ib .
Soc. Folks arkiv. Laux'. Han.
sens ndegnrelxe.8 md.
6.2. Sammenkomrtn "It/.lun m
pmmnmmør /01 dansk fugbur/Æ.
(du og mk www/mm.'1 LOW. arkiv Udrntigmnhtg›
nu 17.1.41.1° ibm. Nou: um lamule md
Slmmmg , LM. Hansen11 ibid. Tue af Lm. Hmm
7.2.41.1.1 De [cm lange år. mmm.
Danmark bem. og befriet, pas›11m.
" (ale af Llur. Hamm 13.10.41.
1* Par! vm n. [3. 71 u.
7.1. »Løkkw i 12sz hmmm.un' .ig og dam kanukvnum
1 Danmxk mm og Belriet 1,
p. 17! H.' Soc. mb; arkiv. Bea. pzlxoner.
Laur, Hmmm :252311thi Nam rm Als, Andenm mg.
tcklonumøle m. Laux. .Han-
im.
'iæzdmimdw 223.414
h 500. Forbs arkiv, 111mm..,
juni 1945 p. 1t.) bilag 1 p.
2*.1
" ibid, p. 2.1 ibid, bilag 3, pp. ii, 12 og is.
72. Law, Hmm og Hm
thtv)k›menn man
5 ibid, bilag 1 ;1.5.' ibid, bilag 5 p. 13.1° ibid, bilag 3 og 13, hvilket ik.
ke behøver at betyde. noget.u min arkiv. nm (u Dudrwiu
til Buhl, 28.3.45.1- six. Foxl; ,,Æxuxemn“, bilag
4, p. 3.13 ibid, p. 3.
Nibid, bing 4.
u ibid, p. 5 og 5. Bilag 5, bilag2 p. 7 r.
123
Socialdemokratiets taktik under
regeringskrisen 1913
Nngle bmw fra n. smiling
VED BENT LJOHANSEN
De nei oümdjggjom dokumemer
er eennnle kilder til belyining di
Socialdemnknnen stilling nl :ene
ringsdannelsnn i 1913 på hagg'rundaf diskussionen om grundlwdor-Ihgn, Skanning! vurdering at den
nkzuelln pnliiinlie iiuminn, dg et
hvorledes denne ville udvikle sig)er al betydelig inlereue (er perio-dem politiske hkmxie. seeinlde.
mnkratiet var ved delle valg ble-
vel pam'el med den "mm v21.
genilslutning (med ca. 30 pol. e:
nemmeme) oge hvnd der Aben.
har: har været al im laklixk her
tydning e med en styrket lnlke.
vingeglupve, den i givet leld kunne
indgå et regelixigssamarbljde med
el ni de andre palmer inn al Kan.
nen-iløre demdknm'sexingen nl
grundloven,Derude er dine dnkumenle;
ni nidnlie endnu ,mee betydningnl balyminx al paruinæme len
hold. 1 1909 Vii: P. gnu-hen, pen
dets lomlningsimnr (formand)
gennem 27 :i: afgået [za pnezen
lur at bliv: minlbnegnneizez i K5-
bmhâvn. Han blev alløsi nl pani-en tidligere hovedlmeenee, Th.
Slallning, der .smi i 1913 invde
124
vævet formand i 3% år. 17. Knud.
:nu betydning for udformningennl nmien mini har værn over.
didenilig une Smulung fortinne
nu" de! I samme spar)m ni spørgsmålene, der hu
han :mm belydning i diskuuic.
nerne i hÅde det danske og inf/:r
nalioxlnlc socialdemokrati lør 1.
verdenskrig, vdi- udrnnnningen af
den politiakl: zluktik; betydnings-[mm i denne immenheng er
spørsxmålcne nm mlgnllinnne og
mgmingsovenagelae hhv. edelu-
nelseDukusiolleme om dine ;ager
optag megen ud en de intzmatib
nul: kongres", eksempelvix m
de: i 19m ni Inumationnle) kon-
gies i Amueedem vedtaget en be
xluming. hmmm meinldnnnkin.
en ikke kunne deltage i .ingen
xegering i det borgcrligv: mn.
lund.z Men også i de: dunke
parti w: dette xpørgsulål blevet
dinkueeree intensivt. 1 1894 vedwg
hovedbestymlsen, :u del mdalde
mohztixle peni. min den pnlin.iie ,immun ikke blev imndm,med ved det laneniende valg til
folk: en ville lei-mene den lak-
tik, du üllod samarbejde med la-
diknidibernie puder. Endvidere
unkünnrmde den, en du' Dpuille-der knudidneer i butcmæ kradse,dog med da, forbehold, n, men
undgik, n kredren ved en rpiinel.de ni oppositionen blzv spillet Høj.rei hendes mlm om ae und-
gå, at Højre skulle vinde nogen
kreds, lordi oppuilionan nød
rplinee, var der marokdnedg ink.
unke bemyn.mer imennkiirer kom brudder
rned Vemrrercfnmpaniel. På
1905.kengren vue der- ue gmpe
peringer i xpmgumllet mn mkük-
km. Pe Knud-zu ønskede nu skur
pez: huldning overfor ngaingen,rednkrnr- Bolghjng og red:.ka
Harald Jamen (Århiu) et md.
nzzndigr brud og vennuenejeneleder Genan Triu- et 012110?ad nl
forbindehe med andre pnnjALnorgthr og Harald Jensens linieIejzzde.
;ud hmedbeuyreirermødek 11
npril 1905 indledre (arrerningrrn.men punktet nm de Imuiznd:
famüngsvalg med at (men, at
nne hem unsktde at apeu'ue kan-
didarer overalt, nien ne valgmul-ningen uden omvnlg gjorde der
vamkaligt m ea dm vej. Deriar
wpxlod spørgsmålut em alliancer
med nudee penier. Dette var ikke
et princip, men et taktisk sum-,ve
mål. NÅ: mn havde en fjende al
udviklingen at bekæmpe, og deri
kunne 15 emne af andre purder,burde mm m5: imod swmn, hvis
den bidrag dl :l :remme egne nu.
mål. Man havde en vensmg>
ling: der var dåxligerz end tid.
ligere højrcxcgcxinger, og et. ra e
kan pant den ville me med til
at bekæmpe denne Mm kunne
antagchgt komme væsentligt frem
ved en vilgulümce med den:
mm og buede eenyne damn-:1.4
inde hovedbestyrelsen og kan.
grerren vedtog alliancm med de
radikale
I 1508 Mtv du' ikke henna.
lomlag om en samlet inndrnuinnee
M kongrerren. ngrerren optoedrede panilæller inuder uver til en
.une Lig både med nenryn Lil un.
ganiutian, indJBmling al veigiundog uddennelre al umeniige lm!!-
oer, så pauielville være i rund :ii
ved næstkommende folketingsvdgat opiullc socialdemokmm i alle
huden valgkredxe. Tilhzngeme e«
allinncem [nyuzllelxe ved det fo-
rerriende valg rejrede så kneben:
mm HIÆLI 145 slemmzr mod 142.5
anen i 1910 vedtog i',
delsmx alliancefonlag) hvorefter
man kun oprduede i 55 hedde
(med 61 i 1906). Stauning marie
verede ledeieene ter-dne med, at
man i bewdrnngmdde eller kunne
samarbejde med de mdñmle, og
med muligheden af et de to pu.
tie: Lilnmmm erobrzdl: nmenee
1 1915 var der inrlatniugxsagui,hvis vigrighed betingede kongres.rme :inadeiee en et nyt men..bund.
Den eennemgiende rendenr i
ipnrgnukiei 17m xegeüngxdeliagelvle knude vzxet ikke at deltag: i en
sådan, som der rer n: dm udgav
lelx. de: vedlngu uutemmigl i
1901; eirer Indslag fra Nizhm.
125
4
r
Hauge) Rønne: ng senrader, Kg.
benhalml
.,l dlslmnlng lil det al lakke-
llngsmand Sigvald Olsen på kon-
gressens klmlngsmdde udzalue en.
gåend: SoLiquJemukradets stillingul dannelim at en paslamensanskregering, udralur kongressen, at
Suuiddemnkrnüet afviser enhvrr
make om, at. det. kan deltage i
dannelsen er et ministerium, lur
panizl har Absolut [html i falke-
.ingew
Samdllig med dene havde per.siledelren og lulkerlngsgrunpendog til en vis grad faktisk fået en
swrre ldvnxndjghgd overlor kan.
greelseslusnlnger. 1 m5 havde
kongressen vedrnges cl losslsg om
valgdlianm mdlcm SociAldmm-
krariel og det Radikale Vensue
med lelgende tilføjelse:
,.l (maling dm, at der ved
Immüdize lelkerlngsvalg ikke
neuer aftaler med auch: nanler,lerlnden kengrenen kar udnels sig,henvises spørgdmkln urn kendider.
opmng i de .sa-;ge kredse, hvor.
;ra der lareligger anmndn' g, nl
hevedkersyrelseus afgnrdm i sam-
råd med de lokale agiutivnsud-
viklngI 1910 derimnd blev kommn
sriuee over for en fzxdiglorhnndletdlimca, der blev vedlageL Den
rnandarrosugelse, partiet regnedemed er epnl i en Illinnce, blev at
kongressen vurderet kajere eud
magtlnnkydningcn fm mzdlzms
pani nl nerlamenugmnne, som
denne vedtagahz var udtryk lor-r
Dck-me tendens foxnsxkeded i de
følgende ds,
126
Kort :mr valget i 1913 (kmv
.,Sl›cinlvDemukmtm“ den 22. maibl a, ar partiet muligvis kunne
mduzde . en regering ler ar
kunne gennemlare grundlovsfmrslegee Made: berandl sig i over.
:niskmumlxe med P. Knudsen,der på. lmee-.aarinuales kengres i
1904 havde giver udtryk lur lnl.
gende uplandu (mm dag unr i
meder med kangresbrelurnlngenfra 1903):
»Man kan min: sig :t mark:
Sociddæmokraü, mm dog endnu
mlndserel, og et radikalt puni, der
nl gennenlme en del nl seelalne.
makmziets fordringer, men kun
kan gere des ved skønt (u sees-sl.
dnmokxalin. Under ddmne Im.
hnlrl kan de: være vigtigt, at en
eller mere mcisldemakrnler lud-
træde: l regeringen, men som pm.
nupnxumantu, med et nerkr,fail urganiseres ng :ammenaxbejvdet arbejderpani bag sig. Ellen
er du. et (allng eksperlrnenc Ogde seesaliruske minlsrre nu ikke
vere grad", mm (jendeu holder
tilbage for at laenkeblnde nameehænder og svække arbejderne i
deres klassekamp. Deltagdu i sigselv giver mgen magt; det er nar
nerr argeniranon og sammenhold,de. skel give eventuelle rens-erne
lama' r regeringen magt, ng de
må være rede til at mede ud, såman regeringen skulle ivigt:.“R
..Suci:.|-D:mokxam|“s am'krl
har åbenbart vakt npmzzkmmhgd
også hos udenlandske Socialdemo«
ksurer. øjenssnllg har Wilhdul
Janne.. e kun breve nl Skam-lingxä. vidt vides ikke er bevarede *
henne-.de ;ig ul Stauning for al
få nærmere (vplysningnm den dan-
ske panis ndldning. Jansson var
på dette tidspunkt ndalnøx [or
det tyske LO's blad ”Conupmhdmzblau der Genemlkummisxion
der Gewerlnelinnen Deuiseh.
landxuv Jmsinn Vu wamldødt,men nnvde nllezdde i mnnge li
nennld. .ig i Tyxklmd og en: vel
dei vigLÅgsh: ieibindeleesled mel
lem den eyeke ng xkandlnnviske
unejdexbevegelie, en rolle, der
men i fømlc vudnnikxig fik en
overordentlig betydningj
nei liemgân ikke af nniklen i
.,V0rw'1ru“ den 30, mnj 1915, M.
Jamsnn er fvdantxeu, I nniklen
gøres der mdc ion stillingen i Dnn.
mm, og det frunhzvex kralu'gl,ae Socialdemuhaügl i maden-
ning dl de nnjielilmnle omkxingJ. c. Chrinmsm, men i lighedmed det Radikan Venstre, skønne:
regeringen Benzinen. Fam ene:
grundlnvnendxlngen er der mulig.ned for et ,,synamskili›e“, og nn.
den nlle mllxrzndighrdu ville det
vzxe for tidligt (Vuhüht) ne tale
om ei nedikeliesneieldeindk.nzisk
ministuium, skrivm' bladet. le
m ineinldenmkeeiink knngxee ville
kunne eigene, din unemdigne,dame var .i den art, at panju.kunne gå ind i en regering. En
:Allan kongres vill: make blive
indknldi, lnvie den Iiddende :exe
ring ekulle gi'. al. Den 12. juniindeholdt. "Vurwius" iguz en ni.
iikel 0m ,,Die Mininieikrieei Det
r: heller ikke her muligt de lige,om det en 130%, der har nknevee
den, men uiikled indennlder dug
;om nnskee al Stauning en fran-
neevelse nl, at Socialdemukmtiel
ifølge de imemaiiennle kongrenenbeslutninger kan deliege i r:g›
dngudannelae til løsning at be.
glemte problwlen
De inlgende :nile i blade:
den 13. 05 18. juni er uden videre
.numse mene en mikel den 214
iuni igen lieniliaevei, ni en de
daldcmokxaüsk regningzdelnagelseVille være i ovaemsxexmnzlxe med
de inlcmnlionalc knxlgrcsbcslnmin-;en Men Socialdemokratiet ville
Røre alt tdi at gennemiøre grundeluverglurmzn, selvvm det vi.: ble-
ve; gjnn. meget vanskeligere ,mendet libuale parvis innedexi" på
grund :I problemerne amin-ing de
knngnvalgte laudsüngsmedlemmer.Den sidste mikel .,Vnrwäm“ om
sagen var en nedegnneke Im smi.
ning den 5. juli 1913 om Kegn-
ringkkriseu ng dene luxniugjo.Brevene lindei i Wilhelm Jam-
mi efterladte papirer iAxhetanñ.
rzlyens arkiv: Stuzkhuhn. D: er
her offendiggjon med moderni-
met afskrivning og ægnsælning.Frcmhm'clxemg u' Stauning: eg-
ne.
Eve!! rm Th. Smunmg nl lehdlm
Iuvuwnv
Kahenkevn 294 MAJ 1919
Kære pmilzlleTak for dit brev og far hilsenen
imieden dag. siinau'dnen er :et
Vnnskglig in. tiden, og ulv :r jagikke helt klar over hvilken vej, VX
lm gå, and "Sociaknemokxnenen« indrhnldt v.: hm'edxngelig
heregnee som skræmmmd: middel
127
til at E Venstre til At [multe
Men mundith kan det innne Kig,så vi lm alvm' må dmfle ugen.
Jeg skal imidlertid hav: fmkd-
lig: knnfcl'cncu' i morgen, og af.
tu disse .skal jag Lkriw en vejled.ning til dig, indtil da bør du søgeat undgA nnennere redegørelie el›
ler antydning nl hvad, du kan
ske.
Med loc. hilsen
Th. Scanning.
Bim lm Th. Stauning til Wilhzlm
hmmm.1. juni 1913.
Keen pnenizelleDu vil nok gennemleeie l-mslaguil grundigt, at du ikke lagt: leil.
Jeg Sluich den på rejse, og den
en dezch ikke nl ininmenluengen-de, ;Om den nidnke burde være.
Og det er selvfølgelig nu at v'
Lighed, at der ikke komm/:x mcl'e
enn andet [run end hvad, der er
god'. for n..
Venligst hilsen
Tli. Sum-ling.
Radegnelxe Im n. Stauning nl
brug for Wilhelm jnnnnn.
pll, Vnide i. juni 1913
Knexe partifælleDu ml have tak for bleve: og
artiklen i woman-u". Din whi-tell: nl siiunianen er rigtig nok,
og du vil vnne heldigt, nm dn
humane: både med det [af nj:M beredt: vejen for det dlfældz,at en aktiv indgriben in; 0. bli-
vel lommen, og med det formål
at oplyie om de uenige forhold,der landingen, ug om den nine.
128
tim-l) der har ;jon du nødvendigt
at beskæftigz sig med lanken nm
regeringxdmndxe.
Her 51' en lille tedegml-Ju:De: iarslag til gmndlmzndringsom iegeiingen innelagde, var en
sk algl'on radikal nelorm af indu.
ningen og at nunnneienen, ne mb
get betydglige nh: um (medlem
kunne brings for al opnå den.
Vzlg-reunldeuns nedlzlnzlsz kvinv
de ca valgmt, ng nlle valgmu-pl' 'egien atikmelie ei då mægv
Lige hemsluidg at alle ink imiå,hvad det vil bmydg nl indflydq-.Lælor ubeldexklmen. Vi in.: derqu
bidraget lil lieninie af sagen og
ha: ikke me: “villige til ugså at
hjælpe rzgeringen imod de kan.
servnkivc, min er nlgjnne mnd.
standzte xl vnlgrenudvidehen ag
navnlig lilhzzlgue nl en ni-ivile-
genel lmlgret nl ovethle (lands.lingctL
Regeringspnmcl havde Im mL
get 56 medlemmer i lolkztingel
(dene: kun 54 'nr gmndlevnnnlegel).
Smiddcmnkmüet havde 24
Radikale Vnnne 20
Knniemu've IS
Udmfor pnmenie l
(madmnder ;I Iorilagec)
Der var :Meda ga eillnengenn al
den almindelige “lem _ 16
mndmndeee.
Ved valget mmch n-i enkelie
nedn, hva! vi intel selv formhde,Icgcringspludcu kandidutu imod
genndlovelnnlngen moduandeu
(vi line min lnekend« almindelig!
nerznlnvnlg uden onnnlg og må
derior xlmkx anlægge vm taktik
:her min ppel: Imellem to under
vælgvs det. mindste onde).
Grundluvsfarslzgcx var havrd-
indmuan ved valgn. Om denne
names der, og nsulmtet var men
mlde upmunuende i demokratiIk
hmmdc. 2754000 sccmlucr på
Smiridemnkrmen radikale ng m-
geringipam (107.000 r 68.000 _
100.000) og 35.000 slemmcr nakonscrvalive og andre, der stillede
lig imod grundiavmndringen. Dn
regeringspulin ved forrige valghavde alliance med lmmuvazive
iik dc [annenlllg 201300 neanmer
derfra. nm nu gik mbage nl de
konserveiive, og du medførte xm-
lurligvis tab af mandater. Pudel
gik ned til ii (Socialdemokratial32 * Radikak Vemue Sl - Højre
7).un du fra :n nei i regering:-
mnien nære; men lyn til en alli-
anne med Højre og dlhnjeiigliedLil uhcrgivculmd overfur de kon-
rervariver foxfamingsmsker og
wnti g personlig uvilje (fra .IC. Chrislemen) imod den [ege-
ring og den reming i pam'eg der
mg grundlvvxiagm op, er det
maks gjon gddende, .e regErÅnVgrus pnlink ng unik cl turleder,og derfra. kommer også iordringenom) at regeringen nknl forlade sd]-
lingen.Vi va! vidende om dine lm'-
skellige strømninger, og derlar gikvor valgtahik nd pk at ikalf:
flertal ni radikale og m'eldemo
kunen, :Ålrdu at :1 ;kl ledig med
Højre kunne Karl-linkes. Den stil.
9 Mllduhuxlrlxnl mininike Slmlund
ling opnåsz vi men dermed er
J. e. skimmel. ønsker og pla:ner krydrede, ng d ønsker han ng
han; sener ind for hele sigm.
Gmndlovxxagm må ikk: brinw
gu til løsning af den regering.der nu riddu og har wungel :in
dannelse igennem lrodl J. e.
cniincnien, viljz. Plsnu-l irn den
side er at winge en radikal r even.
m-n en rndiknl-rucinlimek nege-
ring fram. Dual vane: nederlnglor ingen, sociaüsdoukrzkkalx,
:Maling af kememrive og ven.
nre eg ny regering med Je c.
Clirixlmxm som frelser ng føler7
Forlig Imd Højre og ødeinggeiieal den bezydningxfuld: refmm>min nu var ner gennemlnzellr.
mb« om sagens Standinggrunde: sig pl den nmnzudighed,:4.: du ;kal skiich iieml i land.:-
tinget for forslagex. Der er 34 kan.
wrvalive, i nudsldemakmez, i
Radikale Vensue, 24 regningerpnni, men i denne er nogle mad-
nnndere al' iordagen. En opløsningni landsünget skal aluå iinde ned,hvi; de kamervalive ikke bøjer rig.Men for .at få flertal ved et opløs-
ningmlg, må der være imimt
;udarbejde _ på grund al den
Særlige valgcu'dnmg med højxtbrskinnede og relvrkrevne, privile-gerede vælgere r imellem nlle ul-
hængere at gxundlmxforxlngek. Du
kan imidienid næppe npnir under
en radikal regering, og :mene
ningen 1:! nå at neden-ing [or reg:-
ringen ied opløsninngâlgll, og
denned vil den linie spilhl iauil,hvorefur I. (2. Christensen rnger
(mini
129
under dk diere hensyn er der
nainrligvia vnn ønske at bennlde
den nuværendc regering, dn unv
der denr furerxkzb må regeringxrparriel ved limdsüngsoplmllingul
gd med i rnmnrbeidei mod de
knnrervarive> og så kan de. utvivL
smut akaiiei ilmal ler iarelngeenegeringenr dernirrinn karnrner
imidienid iil at iereiigge, nå: ligs-dagen meder mmm lz inni nl
ekreranrdiner rnmling 0g rage.
ringen vil rinder benvirning ril, ar
Radikale venene ng Suciddemo-
kradei har hair eanaarbeide ved
valger Visse rnedar eg vundet iler.
rnllei libzlmlueu, anbeiale kongenai Ein-:vende rig 61 de rn gnlpper
Man vann :i ((n J. c. Chri-
rienrenr fløj ng ira Højxc), er Se
riaidernnkraiier vil erklare siguvi g dl ar gd i regel-ing, ai
Radikale Veurrre vil gøre der, og
at udviklingen ni bliver sum iaran
amin. Fnrlmlder er min bekendr,ai Radikale Vensue irndr de al
mandater “år svagt, Kun 65,000
;rem-ner, kun 2 500 irl-engang, n-ien
ll mendan iramgnng, medens
vi havde 9.000 riernmerr iremgang
og vnndr l2 mandarer, men iabre
4 ng har lu7.000 srernrner bag 52
mandam.
Overklareepnriierne nnrker ikke
M. ie Sneialdembkrnrieri regering(mobberi og lrygr (nr, ar vi vin
der irenr derved), og derior ring”Social-Demokxaun" uden om nu
i
ikke vil“ ned med bemærk-
n gen nm, at vi under viede inr.
hold, i hmhold dl berlnming ved
Parieknngrereen 1900, kan del.
130
tagc i regering uden er vere i
ilenal. Og den bei-narkning vi..
kede. e Den medium rerakr, at
rignlageu indkaldtei, hvad der ik.
ke oprindelig var eilrigrer. Og jeghar også en levende lnlelre ai, ar
denne trussel i dc: hele virker
som rilrigrerr sunrningen bliver
lydeiig 'manth og mndswnden
imod, 11 den nuværende regeringIonmztwl, bhvlr mindre.
Nannligvis kunne der også 'zu-
ker, at vi mina gnre zllvm' ai
unden inr grundlnvnagene rud-
ning Vi kan udregne betydelig rile
rlnrning i den mg, ng når vi, med
bariierr styrkc bag ne og nmuxljg.vil med .ildurning ira en knngrereller lignende, gik ind i en rager
ring, inn opgav: kun var nr [nu
gmndlaurændringen igdnndm i en
:knxaørdinzx running, ver det ik.
ke udelnkker, at vi ved landreingr,
nplnrning og ved også er oplmcde kmrgevalgie mandmex (12) og
ndnrevne sneialdernnkraier ng ra
dikale kunne skaffe du larnadnc
nerral _ Men nainrligvir blev der
vunekeliglieder, ikke inindei (ra
kongen. men i alle tilfælde kunne
en sådan kamp fm: til er overe
rnide badeer nederlag, hvuxtf-
rer vere inik kunne inrlade eiilline
gen.
Vi har ikke indeninr parüeldmlrer kagen, man har ikke drøfr
re :Arianna ekrrrabrdinaere inrbnld
blot på grundlng ej muligheder,mcn inrulnbige drnnelrer vil nu
iinde ned. Det rikre cr imidlerrid,ar vi eruker, at den nuværende
regering lnmarner, ng der :Aulum
ønsker det ltndilrole Vemtrg Jeglænke) mig, at arlan vil lmlobe
aálcdci:
Det afgående ministcxium anbe-
lnlei- lmngen nt henvende sig til
Socialdzmokmliel og Radikale
Vnmu. Kongen vil tilkald: disse
to gruppers lanniend (Stauningog Zahlr) og bede dem dam-lm
ingeiing. Vi vil nm, at vi men
det [01 hetdign og fm pavlamnltmmk rigtigt, nr den nuvmrnldø rar
giving hmmm, navnlig af ham
ryn nl grundlovm, og al vi (Xu/oranmadnr ham. om nu lade mining.
riet fmbliw med om rum inden
;or me gvøm'tn
ngzn vl] meddele dene til
konscjlspræxldunzcn, og mgclm.
gen vil rage denne nye situation
up, en palm: debat vil ronnie
dendlg linde med i (ulkedngu, og
regeringen vil hl › Ja) dene er
nmurligwi: midiglieder, rum JEg
dog naturligvis mener, der er ior.
nøden: grundlag i (im samtaler
med rene vedkommende). D'ml
ling må ikke nmmlu nnenlliglmen du bu kende dem.
Muligvis der under sLdm-mc nye
fnrhmdlingex npsmd krav om ne-
konsinlklion og om mpriesernnninr
for Soclaldemokl'aliel og Radikale
Venstre i regeringen, og så mener
Jeg, er man om loinødenr mine
gd med denil nnnirligvis kun
under gmnünmituazimzn e men
om denne kumme: til al foreligge,val jeg ikke.
g.
Selvfølgelig kan der væxe (are
lov, nr minlitm'iet med: der fram
nævnte siger nej (tvungen de pdr.
tier). (men så bliver der da en
dags brud i partiet). Jeg nor, der
vil blive winning (nr, Al vi riella.
ger, hvis vi indvarrler en kongrerom sagen, men det kan muligvis
også ende med al radian regering,bunder til en med vine aftal" ng
med var stone under bærerem bo.
iingelser. 0m dine mulighcdnrkan der intet nærmere rige; nu.
Du [nrstår nok, at der gælder om
at redde .len ivnlgienrelnmi, ug
dette bør man fremhæve! i pal'-
det: press: som moment i hele
denne affære. Men foreløbig "Li
du naturligvis vnrre ydnrn Immig-
ng, og der .ud ikke mlglvus, nl
livnd dør lremkommen grundet
ng pa uffiuiel viden eller på kan
reipondnnee fra Danmark.
vil du Amldlelud give en nv
mrtnlgl over ilillingen ng deri
gmonlig fremhæve, lived der knn
lale lor. at Socialdemokratiet
evenruelr deltager i en regeringunder en ai de nævnie sanne..
ville der viâmok være Szrdeles
heldigt (lor lremndenl Lykkesde: os at rlippe ,;5 den måde, som
jeg lowenw, er deL naulrllgvitabwlut del bedsle, men du forstår
nnlr, ;lt de: ikke mn' Skill/cr, hund
m' nem at man, og hvad der kan
puma: nm [ergo dmi.
Tli. SLaumng
131
10.
H.
132
NO'ÅER
nm L. juhmunl, Om oligalkisk: 'gndenscr i Smiddnmnkn.
det maa-lang Ms, København 1972 ((index i ABA).Inxcmnlionilcr Smidistichcr Kongrzss, Amneer 1904, Re-
mlutianrn. llmxnllpl 1904, s. 241 f. Ramlmion 'n Panic Such-
“sig de anncc under ovmknnm- De.. “Munke munk:internationale regler (Lu :egna inæmarmnalex de la mmmmdzlhle).
Farhandünslpmtokol for Sucialdemokratisk Forbund (st)30. sept. 1394.
FSF 1. npril 1906.
mmm for dAn 11 socialdemokratiske pmiknugxu (19021),Købznhavn 19m, 5. 40 i, 72V
nm s. 95.
Prolokol for den 11. socialdemokratisk ”mmmKubenhavn 1906, L 33.
Sudal-Da-nnknwn 20. aug. 1904 her mer Lise Taguby (udg.)›Var du: m mdc? FxcmuL Kubenhwn, 1968, x. 51 L rum
velserne x originakn.
Smlg, r. eks. Winnied BV Szhavlau/Zbynzk AV 2mm, Freibeuur
der Revoluu'tm. Pan'us-Helpland, Köln, 1964, x. 205, ”Jans-m. ›. var helt gsm op i det tyske para' og var Havet m Ion
kæmper for Tyxklands :adaliszhke hegzmnni i Eurapn”.Th. Stauning, DH d'ánischr Snzialdvmnh'adc und din Minute 7
krise. "Vomanr Imi mdugmlsm tor at være vigtig nok :31
at lade den fylde mm halvdelen af faniden pA AmdngxudgavenDu: kan tage: m ægu på, hm mmm ,m Vægt man 1 sin
tid i arbejderbevægelsen lagde på de ammende fmbinddm.at det danske pm; udsendte denne deggulelse :;1 de andre
panic! og deres presse, og at du. ;ma også var trykt.mg: "ønsker" havde Stauning oprindeligt skum "sanselig",men .lem de'. igen
“906%
Anmeldelser
DASF LÆGGER OP
TIL DEBAT 0M
SKOLEBØGEILNES INDHOLD
44 rider, 2 kr.
BASF, Kuhn-mmm 1971.
I mmm 1971 afholdt Dansk
Arbejdsmand; ug Specinlnrbcj.delfin-bund en kmlfemncg hvor
man lod [orange en undguøgzls:al' en xml' dal ai det undervis«
ningmaterialg som anvendes i
folkeskolen i historie, xamluuds.
m-Zemnn'ng og uhvcrvsmienæring.l-'mrnalcr var “at mms: en be-
dømmglm al, hvorledes skolebugs-forfatter: lm mmm en til d:
name kultuiorandxinger i men
neskdxedem historie, induxuixli.
Ierhlgen med den dm: følgendeakahrhe .ll arbejdnrklauen og
den: lurskelligr oxganisatiunex.”(Anker Jølgcnsen i lamme: rr zlUndwgelsens mmm foreliggermm :n midi: timber in .m u...
dersøgte muteriala med mi 1mm.
mentaver ind imcllcm. Kmkluiiu
nen, mm Forfatterne når han til
på grundlag af dum-ne, er [al-
gende: "I de ekxisnemnde lærebø.
g!! er det dmxkg samfund
fremstillet mm er idealmmhmd:
DcmulunllL-r rungmr illch ng
iolkerlnger lur magten fuld! ud.
Nok cl' de økonomixke goder [er
ujmt fordelt; mm alle godehalm .imamer på at hjælpe de
svage. Konflikter og problemerslem og lomindrkrr. Arbejdernebør mn taknemmelige med N-
bejdrgiveme. De: er mm lavdnnb
pmhlm Fattigdom xkyldes dårligbudgedmgning og mngzl på Xpnr.
xommdjghcd. Arbejderbevzgclscnommlzs lnm lidt, ug den har kun
52 ml. at skaffe højen lønninger,
og dun høje arbejdsløn angivessom den anale eller en meget vr
mulig årsag lil inllarion, dårligbelaüngsbnllulcc og økonomure
kriser. Du er intet råddent i Dan-
marks' (r. 5) og 2! ,pen unden
visning, du nml udgmgipunkt i
"Den bli'. Bclmulining“smallormn.
lining) hm (unde: ud i himarie,saulfundjlmn: Dg crhvcwmñcnte.
ring. har være! Drzget al. at al:-
veme:
l) Rhinch u blevet opdraget påer Iinkulmrzlt og naljmull
grundlag ag byggende på en
idealixru hismrieopfamlse,
2) i samfundxlue hm' Hel en
mmm” a! n statisk snrn.
l..an og dcls insliluüonel,
5) i erhvmroriemering lur fâel
et u'uldslzndig: ng ensidig:billede nl arbejderne: Iulhold
og problemen" (r. 55).
133
Underwgemn hal lorelubiemin en livlig dehal og lmr alene
dened hah Elm' betydning. Flere
indlzg i debmen har hævdet, er
pjeeen ;ked langt ved siden ei de
Iñkülk: lmhold i skolen, ng at
løsrevue citath ikke :111de hø«
games egendige indhold. Det er
imidlenid xzxdelu venskeligr er
herrlnrklere at de cirerede udplukin. bøgerne entydigt og uvvrbevi-
remde under-hygger de kanklulia.
ner, pjcctn ...ir frem ril. Dine ringlm. bernene mn mm i bø-
gerne, titan:an er mange, ng der:
ni dem er lange, .så de ml betydeen del for der helhediinduyk, bør.
nene ;dr af de dmmlre lmlrnld
0g induykkne er .ll en sådan en,
at de må bemgnrs som utilfreds.
:Lillde ud fn en faglig synwin-keL
Hvad er der nu nr gøre ved
dine Iorhald? Pjecen anfører mhp
le forslag u] alhjelpning af rumg-
lerne (r. 5740), som det vil line
[ør vidt m gengive her. Inden
man mmm spørgsmålet, mlr
mm imidlcrdd gere sig Han.,hvad årsagerne til mimren er.
Fam. 111 kan man gøre lingeriebadme Jeg mener, der er et (er.
hold, mm er vzsmdigx, og som
ikke har være'. 172mm: i debatten
Når man vil (remxtillc indviklede
134
historiske og samfundsmæsxige (or.
hold og pmhlemsrillinger på nogle.ll xidzr, :om der u' Me mn i de
undenøgt: bøger, kan man ikke
undgå at lmmiæmc gcneralidariuner, som er heli ulmldbam, fordi
de er forenklede Når denil kom-
mer, er som ser alle lzmbugxlme[anerne selv laver i at middelklab
semiljø med middelkleeeenermenVil gexiemlimüunerue også.sendere
nl at blive iordrejede i borgerligretning Forenklede og Inrdrejede
generalixationex er nllop, hvad de
frzmdrag'ne eimer er. Der kan
lkkc ændms ved at lave indholdet
nm i lerehagerne. Generaliralio-
neme vil ternene med er være
larerrlrlede og tor-drejede, nu blot
måske i en anden reuiing. Mireren
kan kun zudllult enijelpee ved al
Msth lzrcbøgeme og emrme
dem med unden-imingemereriale,mm giver eleverne muligheder lm
at arbejde bredt med er enme, så
de ud grundlng et forskellig: [rem›
Millinge: 0g kilder nm amme ein.
ne selv kun dragu dem; slumingevl skada for M. overlagt lzrezuu og
lzrelrugene. Den udvikling er på
vej i fmlkukolcn. Den har man
med udgivclllc af der rigtige mane
r-iele, hl. r. mn arbejderbevægel-(run hiuuria.
Vagn. 0M lemn.
DANMARKS
KOMML'NISTISKE PART]
.50 ÅR 9. NOVEMBER 1959.
ngdi af Alfred ,7211x211ng
P" Kn'rtcmlm
Tiden, København 1959
35 s. 5 In.
Del-me pjer'e ex skmvez l anlzdv
ning ni mm, 5mm jubilmunog illumnm ganske godt pardtuudi/miig Selvnm de :Evolution:-
m hhv. paniun rolle ovtrvurde.
ms adskillige steder, får man dogindtryk u: de kampe og diskus-
iimx, dg; formål: i 1920eme og
lgäñcmc, mms panic! udviklzde
ng fra en næsrtn betydninguløs
SKY-typ: til et purli med agbuln
ning fra væsentlige gruppu ai
arbeiduklnnm
Vendepunkæz i parlizu min.
min udvikling og dm dmi (aL
gende politiske pxaksi: var Anni.
lun landnparükonfemnctn i Oden-
n: 1933- ,Folhfmnupolilikken an-
tog mel: og .nm (om i.: .n nu
donall'mntspuliük“ (s, 15). Dun.
ne pnlin'k har puder lulgi nd”.md min mindre ndwing. Det
[zunhæves adxkillige steder i bm-
chuxen, nl plnålt :mic hznäy'nrltil det »uaüonale tammhcjdl: i
xnodslandskimpen“i tøm: inkku.
Den: skele, uden at panjel for-
bunds dun unuunnlu madsmndn.
kamp med klmuknmnen, den nu
gumematim blev moralsk det
kxacvada ekzmpclvls ,du fornufr
tigt :amarhejdg md de hmm
linier”, ”Ret/ærlig varefmdg.
ling" (nu, mini: fmmhmvclscx,cc). Elmer krigzn vidmlam pap
licz »den nadumzln: politik" (i27). men 16.1ccngru eddmede,ai dm byggtde på ”arbeiderklnnden. pntriulhme. I overamtuu-
melm med traditicmemn fra. RL
laddslmnpun bekmpel det impa-Halixmcm leol'iex om nzümlal selvr
opgivelsz og udslznelse xl damk
kultur” (i. 29)› Pamzu nuværem
dr pnlitik niud E'F følger altså kun
en gammcl uiditic
Nu er dem: arbejde ikke det
ein-m DKF laver, man i beam.ning al den betydning dg! tillæg.
ges i pjzcrlk må de: være rimullgzll antage, .u partiet gerne m ngselv under denne synsvinkbl. Mud
dene udgangspunkt ur det givetvix
kanal«, .n panizt i 1945 ensidig,ulv for "ex produkt nl da:qu
lorliuld" (n lg),
Pjacen indeholder glædeligvis
mange gode illusuaánnar ng rn
del dakumcnm; man kunne. doghave ønske! ng) ai partiets imkul.
lig: pmgnunmer, :winner og llg›nel-ide havd: vaeret mad samt de
fuxskallige :enlralkomimus inn.
mennming, ngidngxmdlummnnnes navne ng dr blade/aviser par-
ligt ha: udgim med udgivelses,«
(idspunkt, iel-Julian"> Wlagssaletc. Ligebsz vich :n medlem-
iminlk have været ønskelig. Må.
ske kunne dige oplysninger, der cl
lign xå vigtige mm svære at Gud:
[mm lil, medtagvi i ni :mere
oplag eller i en usvarrnde hm.
ulinm.
om! annum
135
Vagn Dybdahl
PARTIER OG ERHVERV
Studier i pnrtimganimlion og by-erlnmenei polidake aktiv-het m.
man i ea. 1913.
Udgivet af Erhvervxatkiven
Univcxshctsfcrlagnl i Å'hul 1959
nd. 1-2. 406 og 235 x. i 92 kr.
Vagn Dybdallh disputxu min:
nødvendigvn madlagts med .mere
fnwrntninger. Hann fremragendebind 12 al Politiken: Dani-nærlæse
historie "De nye Illusel“ havde
rlnkmnenuem han; dybe fortrolig.hed med alle sider nl periodens
historie, og selve dispulnvjens em.
ne spår så eennnll, m m hehnnd.
Hug kun kunne hilses særtich
velkommen. Det swrpmll, mm
Dybdahl søger at besvaje, e. i
hvor høj grad ”byerlwervene gjor-de ;ig gældnnde i der poliiinkelaw. Del er måske nnk tvivlsomt,nm dat i fuld udstrækning er lykr
ledes, men bogen rummrr da og-
na alxnit, der hean man Vig.
lige sider :I [urIatningsknmpcn
Bogen lama: i virkeligheden nl
lem lnnkellige nlbandlingex, nem.
lig I) en xedegmtlse for hvhdolkr
ningen: polika uandpunkz, 2)rn nndenøgelse af ngsdagxkandj.dmcmcs tilhørsforhnld, 3) en
leemqiiling nl Hnjm argnnisazianng pmgrnm, 4) en fmmslilling al
socialdemnkrmieu nrganiulirm eg
pmgmm og 5) en undusøgclsc af
kampen nm naeringaloven, henm.
der en (nulstilling nl erkvemne.
136
gmiazlianemes udvikling. Det cr
nok en magnea. at de enkelie :L
mix står :i :karm isoleret og kun[nrbindm i de; ammende ;an
mendngI del lalgencle skal midte
pnnkm og pmblemer trækkes
nem, men du er visum ae kan
have, at den kritik> de, ogSå vil
blive hedech hør uge! med
flere forbehold. For det finns vi|
næsten udelukkende nienil, der
vedmxer weialdemnkmiec, blive
diskutuet _ og de er gamke givetde svageste i
og [ur det andet er
det nok hammel, hvor meget
man kan kritisere, 'at undenagel.xtn line læder er lidet dybtgåendeFor de: er en umerknmmelig op-
gave, Dybdahl ha! påtage: sig.
nee er et vnldmml materiale, han
har samlel sammen, og du hav-
de nikkel-z ikke skadet, om ikke én
mand. men :1 hd: Iarskcrlenm,havde kanel lig om problememe.Men herfur ha: vi den ulykkeligedhpuuutradilion I! mkke. Van-
akelåghedgme bliver ikk: mindre
al. at der ganske mangler luna.
ghndr speeinlundenngelren Det
'kan i den lmbindelse undre, al
lneiken Emil Helun. Die mid-
demakraüsche und merkmlanlnnelle Bcweg'ung in Dänemaxk,
Leipzig 1907, eller de maden-ner
specialer, de. har behandlet pm.
blememe, benyuei.l :fmilær om hybefolkningzns
politiske standpunkt benyer
Dybdahl med megen omhu en
række :hemmelister 1" de buket
lig: valgkmdse. Du' er dESVæKlE
kun imam u eksempkr på den-
ne wglige kkldatyp: og kun for en
enkelt velgkreds' vedkommende
(Arlinl :4qu3 2. kredx) er nemme.
Hun-ne laemel fm' flere velg, ik.
ledes at en sammcnügning kan
loxeuges. Det er kedeligt. at ikke
flere ex bevaret, og det kan da
ogxi miken al. nogle at de alskl'll.
(en som nmieme selv lerelng,endnu kunne »wpm-en El vigtig:spørgsmål er det, i hvilket mnfang:remmrliileme ver udqu lor vel.
gemt: virkdig: xtmdpunkL dm.
nm der udøvedes valgtryk al bb
tydning. Dybdahl opregner en
zekke nkxempler på velgeryk; der
man knrakleiieliske er nok ju-sürsminislzl' Ndlemsnns btcv eil
Len Dinesen, om a: Højxes Ar-
bejdcr- og Vxlgerloruling skulle
undersøge hvilke embede ng lze
xdllingsmznd, der hnvdc llcml pAoppositimlen, 0g nt dine liste! ;å
skulle sendes til de mspchivc ml.
nime. Nellean ankede Egil. e.
det skulle sive ud, al man fmemgdenne regiåmxing. Selv Mn dem
og mikang andre ekæmplex vie
5er at der rent faktisk blev livet
lmlglryk, er det nok rigtigt eam
Dyhdahl ikke en zlllzgge det alger.ende bctydm'ng, xpeciell ikke i
de :ror: københavmke valgkredse;en undtagelse er mM: a, kredx.hvor Hujre ilølge nemmelismne
i 15% semlede 30,6 ch al arbej-dersæmmelnc (xocialdemoknücl
m: 37,5 pen), vel nok men følg:el nt mang: Arbejdede på og var
dæmme al oxlagsværhet.
Arbejdernes valadelugelie var
indul halvlemsemee midte den
mindste› hvexelm den :æg hezy
deligt; Dybdahl går ikke nuch
ind på. dette forhold, En de] af
lmkleringen er vel, at mejdemeendnu ikke, :pedalt i Griemex be'
gyndeke, var pnlilisk nvnkæ", men
ogxl andre forkluinger (langer
sig på. Hvil man Lee« Social-
Demokraizn i :hgul-le efter vzlg,er del ikke ,5 meget valgtka dn
klem om, men om m en del
at arbejderne :øm Hr lei ne nr-
bclde så sent, at de ikke kan nå
hem, føl' valghmdüngen er amin.
m, og ni man hevidn sluucr val-
ga! på. et tidspunkt lim mange
nrbejdue er på vej, Leks. meget
lydzlågt ved landsüxlgsvzlgct i
1882. For at undgå denne aims.
tion proklamamde Gem og flere
hgiomningnr ved d: følgendz valgvalgdagen som ledeg.
Mm; de! ud [m slmeüxume
ladu' sig gøre en (umage en er.
hvervsmæsslg epdelins af Heimvalgere, kan det mene ikke fov
ulige: lor sacialdmokntieu ved.
kommende på grund af uppmitinvnens valgiaxnaxbejde. De stammer,der i København afgive! på 50
cialdemokraær, kom også lie .le
knbenhmnke liberale. Det er i
øvrigt inwrssam at se, at mem
Højre ikke i København (kometfra i 3. kreds) kunne regne med
virkelig tilxlutning bhndl label'-dei-ne, så kunne det I Ann., lor-
veme støtte lie malling en ljeededrl eller mere af arbeidelnl'..
1 afsnittet om rigsdngsknndldu.eeme ses den at de eeeniliee en
bejdere hem mod 1le udgjexdeen stadig mindre del el de opml.lede sminldemekmiske folketings-
137
kandldatu, .lei .nei henledes fra
gruppen "Liberale erhverv". Men
denne gruppe udgjurdes i dei nu
ra og hele nl dm sodaldcmukn.
tiske nmipmses sednkmei, d.v
ubcjdcm :0m Wiinblnd, Maren,Ilnsnld Jensen nul., der mm led
i deses almindelige parliarbeidehavde “et Wrxdragel redaktør-
hvezvee Smdden hm' i hven inld
nsenne kunmt forstå en npdehng.der humane Hardqu til ”andre
og ubesttmæ“, P. Knudsm nl
”arbejder” og Wiinhlad og Harald
Jensen til ,,leerale uhvuv", cc
synspunkl som Dybdahl da også›dv ;anlæggcl under gennemgnn.
:en af hlwcdbeuyl'clscns sammen.
selning. Al det ikke e. kærlig
frugtbart nt hmhr: de wdalde-
mdluadske pxäzmznd ul ,.Lil›e.
inle eshven", nndenueges af en
lille pudsig leil i tabel xvu i, 75,hvor Iire chuc-sngførcre fejleagligt hensegnee dl mcinldemnkl'ae
det, hvorved Wüan inn. un.
der fællesbetegnelsen ”Liberale en
hvezv“ kunne: i sdsknb med
nveneissegimeine Chriuznxen og
Znhle og højeslartmagiøreme P.
A, Alberti og Svend Hegshso.Denne lejl betyder også, at ansnl.
let nt sadlddemokrnüxke fnlkne
nneikandidsner i 1595 skal redu-
seiei in; 25 lil 21 om fn: det
andel valg i 1831 e. [alm for
mn. Dybdahl følger her Notdvm
gaard: Velgene nl Rigsdxgm
gennem 100 Aar, mm dog ikke
alzld er ganske nøjagug. Des kor-
rekte tal er tu ug ikke lem'
Socialdemokratisk Forbund nnvde
kun anerkendt P, Holm og V. T4
138
Hal", hemldimzn Li Andersen har
ikke regne; med og vil skt ikke
fabrikant Bleslsjen; i Lyngby-kmdxm-l eg lajmmt Einerszn i g
kxedi, hvor.« den sidste med :ike
kul-led 1m" karakteriseres som
lmjlemandvDet er desvzne ikke lykkcdns
Dybdahl at [inde materiale, der
nærmere km belyse sammener
ningen af Hajrcs Axbcjdci- og
Vælgcrlorgningl medlemxmude i
dem storhedstid i iinesne, men
det stå! klan, n :meningen i ssi.
Rende grad blev en klub for de
hedzessillede. Pa den nnden side
undumeger de store medlemml
nmkring 1357? al den menigemedlennsksm ngsi, i oveemsnesn,
melse med Rynek idaat, en; have
umlatttl en del smihnigeie og ns.
heidese. Nis Social-Demokratgn i
snndden ikxev mn ,,Hejrex Ashel.der(!). dg vælgezidxening'* eller
"Hyjal Arbeideiæne ng vielser.
mening; var du nok noget at en
nlsnigelseDet vigtigste afsnit, ud fra den
synsvinkel du her er anlngt, er ;[-
snim om socialdcmohzüen inge
nisanon. Det kan i mig! undre,nål hovedsigrei hngrn er en
hvempolidek, i: inglsewegeleendu ingen plads har fåeL
Mens kehnniuingen al Højre i
liiseine er både grundig dg ud-
nnnsnende, vr dene eller; organk
utcrixk set spaendende :Hz ikke
heh si ndsøsnsnende behandlet ins
socialdnmukmu'nd vedkommende.
Som du også fremgår al kilderne
legneken. ei- hovedbestyrelsen
forhandlmawmwkol [øm benmel
fm 12159,ng i der lrele lager er
da lydehgt) n udgangxpunktet lur
en grundigere behandling er kan
grenerne i men og 1890. Som
Iølge hem' 'magnet vælgnrfar.
ningerne: stilling bcrydeligr. Det
var ikke lerlinnder, der mg inin'..
nivel dl oprellelsen nl vxlgcdur-eningern De xml: vælgçrleln
eningel (l 1. og 9. kreds) var end.
og fra :Kanal slet ikke rem :ML
aldemokmüslue, men brede oppo-
rinonelle iereninger. Vælgezfur-ællingerne ;md uden lor dm palletisk: organisan'ml inddl kungrexv:en i 1888 og var i den Iølstc
hnlvdrl af (imam: af ;muh se-
kundmx betydning xunmcnügnclmed hgfnrrningrnlç der nåle.:
ng en væsentlig del af thgexfor-
minggfunktimeme.
Men fr: man og frem bydrx air
mme; på en mdelm grundig u!
inlereunnr prunemgzng nl de er.
ganisatmiske ioxholdv Dybdahl hr.
renee med rette. M relv om med-
lemnnller neg mr gennem hele
perioden, nu det i absolutte nl
Akka nogen overvældende styrke,panic! kunne numsle Der knyr.tns an til den didxuasian om en
sammcnhæng mellem socialhüskc
partiers medlemml og de nkonne
mirke kenjunkmrer mm hl. n
hul/uge: har giver bidng ril, Og
det fremhmvcs, ae mens den nke.
uuuhh lune omkring år 1900 be-
md en vil nllngegug i medlem
ballet, kan en tilsvaxende tendens
ikke findes muh-ing 1909, lim
medlemmllec meg krairlgc (mm
en høj arbejdsløshedspmcmt.
Dybdahl fnmhxver lunken: l
medlemxhvexvnlngens inrmnirer
rem en nlgørende takker, rnen anv
”der umddig rn nok så god ler.
klnring, nemlig er du' ikk: behø-
ver at gælde samme kegler for
mindre parrier uden indnydhkz
ps lmgivninlumagun ng lm vel.
elablcmde parlzer, der er 1 stand
til nr hmlkaldc lovgivningsnktivl.lrter ril bekæmpelm al en krise
Der er også xigügx at nemmere,at flere ejendommelixheder wd
organisminngn. i. ekr. zu havede-
styrelsen valgæs direkre af med
lemmer-ne ng ikke af knugnne'n,
skyldtes forbundau oprindelse som
en københnvnrk Iarrning med nu,
derafdelingcr i provinsen.
Gel-lucmgangen al Socmldano-
kurisk Forbunds forskellige emne
ner er 'nær kaneenuer-er mn delr
den erhvermmnnige sernrnenrer.
ning n: panicls ledende forsalan
ling, hnvedhnclyrrlsen, og dels en
kumpclcnceforholdel mellem de
enkelee nrganrr, lund der lnrer
videre nl en ganske nu lidt for.
siglig dirknninn af Michele anger.ki-lzmi. Ligesern [ur lulketiuge-kandidaten-les vedkommende, var
der prerrelellr ng laglaerle arbejedere, der udgjorde det bærende
leg, m.. må her veg de egcndigcrrliejaere :Rubin-Adan lm preuenr
mand De ul'aglzne va: særdeles
dårligt mpxæxmleret
Man kan måske kritisere, at
skildringm ni du enkelle parlinngule! er lovlig rwirk og ikke (3-
gu hemyn lil den udvikling. der
især gør lig gxldnld: URC: 1900.
Der, der måske i vlrkellghcdm er
galt, er, .ll periadireringen med
139
l
1
l
1
dutgnznmn 1913 nok skygger 6m
unden”, der Vine na noget kh-
me, liva; mn gik helt frem til
1918 ellzr 1920. Det skal ikk: bg›
lamjdm Dybdah| , 1913 er med
dem nye prognms vedlsgelx en
ahulut naturlig afsluLning på en
immlllling. lxnidlemd lymu e|›
nyligt afsluttet spaciale al Bam
Johnnmn: Om aügukixlu [Enden-
sex i Socialdemokratiet 18884918,at vin, at det for hd: pelindznnæppe ex holdbart at hævde, at
ltdelsen ikke dominmde kongreär
mnn. llgemm dal understreges,at kangnswme under påbenåhelseaf havn om enhed i putlel l ni-
gznde omfang kun iik overladt
dan formelle godkexldehe ;i alle-
rede trufne brslutningu. Mzn
kan ogsll pege på) at Dyhdahk
indvending mod anvendelsen af
cligatId-laven pl du danxke Sa
cizldanokrzd, nemlig al den la-
Amd: kinds, i og med ai Genan
Trier val' medluu .i forretnings«
udvalgte, ikke var ideologisk lalhr
manwmm, ikke ;i :10ng overbe-
vixmde argument; du algzlendeei, at der, med nu.: Jnhamens
ord) mndenlol- Iedzlnns kreds m
et permanem ñerul, der kuna
n: samarbejde i :ndrmgiighcd“Drn .in-.na fonkning synes sikring
at fmmhævc, at mm 7 i øvrig!uden 1! acceplzrc Michds h-
iagkluiklamigei , nok må. :nu .n
hexkrivelsg ud lm oligarkiubegle«her for særdelcs Krugman
Med rette lmmhavas de bely-delige økonomiske tilskud na So-
cm-Demohaten til pmkieg du'
var en væsentlig faktor, når en
140
valgkamp eller et pmpagmdn.lremnød LkuLle i'mmslerex.
Man kunna nok have ønsket sig,at Dybdnhl ikk: naun udi-luk-
kende havde givet en :kildzlng u.hvordan mganimzlnnan lakiiik
qugereda, men ugia var gh!nzmue ind på lnagema til, .i
,imam nrgnnixaliun llk den bg.
kunne udformning, og at han li.
galedzs havde givet nu fremstil-
ling ai, hvilkc lmkul' ledzhen
gjorde sig am forbundzu (unktiun
ng mlln
Socialdzmukmzietx erhvervspoli-ikke meunkler gennemgå! ud
lm parüpmgralmnelne. De: peges
nu på de pmhlemer, der cpxmdlex socialdgmnkmkin, da det uægte
ikke nlme a: dllnckke Mbejder-112, men også xmåhorgeme, dm
d: mindre lilndmrkum og lmnd.
lendc, cl dilemma, de: ydexügexeIorstukzdzs med torbxugexkanpc.mimm opkomn.
I sammrndxagnt pulemismr
Dybdahl mnd Duvexgezs opfamlr5:, at dal var vensuepznz'erne,der skakla mmorganisntionen i
det poliu'aka un Alana udviklm.
gm i nge modsiger dene min
punkl, og hellu ikke i Danmark
lynas En sådan iomnkling at finde
slette; nak kknblu Rysseb Haka'lamning i kamp mad de mcialln.
ixke organisationer, men pl. lamix.
plan blev Højre det faste pmi,dn ;kabte rm mhttmdz og bredt
fundezel organixaüon. l Køben-
havn uvexhaled: Højre man op-
pmitinnen i medlemxtal, ng Hajxex
organisnloxiske ,,uil“ kom også til
ai påvirke xocialdamkmu'cz.
Man kan Håndtag: nm punk-nu i denne bog) hvor yderligere,mm; Ma; Imam 0J: mrxe dybt-
gånmde undcrsøgdm kunne vær:
u betydning, Vagn Dybdahl ved
nok min av alle, hm der, .1
henwn nu åt udgivchcn ikk; mn.
le :mm ud i de: uendllige, har
måttet :mmm på videre arhgj.
de Det sidste ord er med" næp-
pe um) mm du er også meget
Vigiiga'e, m Vagn Dybdahl hu
sagt det hints; med sin mhp”.smian har han man da 1mm
veje ;ean g: vildni; og dermed
lagt grunden m viden forskning
mp" Iannbæk.
141
i
l
l'll1V
il
'l›
Rüdign Eâknrt
Du: PoLl'l'lscHE
STRUKTUR DER
DÅNISCHE meRsTANDs
BEWEGUNG [M ZWEITEN
WELTKRIEG
Ein: Untømluhung ibe di, Bar
demng du xllzgaløn Mm uld
eanigu HPTR'JEVIMHIA!! Vemem
du Widenmrldxgmppm. Abhand.
lung m Fvlunglmg der Dahm-
wüvd: du Philomphinhen FakuL
la: I dn Unit/:nitiil Zürizhv
Dissenadamdmck L' Im
Hamburg 1969. 346 s
Lige siden Jørgen Hmtmp ud.
giv iii gmndlieggdude værk Kun.
de med England og HemmeligAllinune Hl, har du dele: mm,:L en undvsøgdle af de pnliciike
mpukter i niuduenndslumpcu m
mlelig, im ikke at lige nødvenr
dig, fordi du bag de konflikm
m Hzxtrup aldælkedu måne lig-ge dybtgående pnlitiake uwrmns-
stemmelsez, lim mag ikke kunne
være [rihadskampen i sig selv. Den
foreliggende afhandling af Rudi.
ger Eckcm du' nu: samlet :i: ind'
iel-løj: under ei xtudimphold i
Danmark 1954-55, han nemp lil
formål ai belyxe dine palitilke
problemstillingur. Ecker har som
genmnd for undermgelxen valgt.le (im modnmdxal'ganisalloner.de. vil' repræsenneret i inhedsrl.
det, nu, Dansk Samling mn.
gen og Fm Dmmmk, saml de 1111:-
gale blade ”Polka/Hjerl”, ”Hjem
142
mefmnlznh, ”Danskr Tidenl-IH' og
,pen dunsxe Paola”. Det lzllei
lrzk ei, al de enten havde en pc-
limk målsztning hinsides eu mkkapikulmkm, eller de bekæmpedeen sådan målsæmirlg, Hovedvzgemen i dm: anmeldelxe vil, mm i
nalen; afhandling) hlivc lagt påD,K.P. og ,,Falkcvlljen“.
Del materiale, der ligger til
grund for Eeleem analyse al'
DK.P.5 politik> består al illegaleknmmunisliskg blade og pjecer,indmmlede beremmgcl' og, meget
vaexeuzllgz, m .mmüng ;meme
D Kyv-meddelclm), cirkulxxex ud,
ændr af ccnzralkamilepn i din i]-
[again peiiode. Heruduvur unk-
ker Eske" i stor udnrslming nåle Grñnbzum; illegale bag fra
1944 ,,Arbcjdul.lmen og Kn.
gem, der el' en studie i enhed,.
og iulkelmnmnuligliedeme,Erkrn (alger D.K›P, fra. de mig.
lykkudt [olkcfmmhestrællelxer i
50'erne gennem de umulige år
193940 og ind i illegaliletcn i
1941. Partiet: målsætning var al
[i sluk'. en national enheddfmm
mle besættelusmagæn og it få
væltet Inrhnndlingspulhlkkcn, Frit
Danmark. da' ;kablet på D4K4P.>
initiativ, blev organisationzn, du'
kunne lonnidle det tværpuliüxk:
mndstandsarbejde, og at dm 29.
august 1913 blev en mærkning,
:kyldtri bl. 1 en langvarig indian
af D.K.P. Enken finder en gen.
“angående målsætning I'm:
mgp.) nemlig at xhbe en enhed
i arbejderbevxgplsm, der ved et
Lysk sammenbrud kunne danne
kzmen i en lolkzlmmsregeringe
De indledende ennedridreøg kan
kariireeeeei ved nylår ind og ved
meddelelsen om Kai-minican opløs-
ning i juni len, hvnr nm).
åbenlyst ioreslcg Socialdemokratiet
samarbejde, uden m del medfør-
i! nogen reekeidn, inedi genierrradig havde akue) i regeringenScavemuse Fra nevembcr 1993
søgte DVKiPV konmln med Suhl.
demokrerier over en bmi from) og
i december hexlvgxldæ ledende
kommunistzr rig duekoe rii Bmg-matcr H. P. Sammen for a.: dmfe
le enheden i mbeiderlievregelren.Snmkidig udmndte D,K4P. xir
gmgrarn ,,Vi kæmper ie. et rendr
dcmokra\i“, men heller ikke dirre
rilnzi-nreld-r gzv noget (armen re.
suilei, EckL-n vil gerne le pro-
grammer udrendr rum en (dige el
den pcnonllgc kdnrukr og sam er
kammunixtkk udspil til egenrlige
idrlrandiinger, msn: han i mindre
grad haeider .Lig ved paniprogrummel som fmvaviskrih mod Iygr
lcmc nm kommuuiniske kuplorheeredelrer. Edit” konstatzrnr sal-I)ilt lLdlrnle xacinldzmukuku kul-
perreeede iådannc rygrer (p 1041),og når han ikke Lægger mere vægt
på dem modv til uma; konrelrr,
(omg ril Socialdzmnkratizt og
udsendelsen a! pmgramiuet i 5%
ccmbcl 1943, kan der skyldes, er
han har manglet mener-idle, men
ogrl, at hm ikke i dlrugkkeligg-rnd har udnyztak det, hm lm
null kendikab Lil.
I januar 1944 udwndte D.K.P.
pjertn ,,Faghtvzge|sens Vej“ med
henblik på. årets ieglige kongrei.rer. Piemn va: er gcnei'ahngxeb
på de socialdemuhuish lagidre.ningsledcre ng havdø m Inn-nål dr
idnile :Arbejderne bug en række
dagrkrev, så lederne men måtte
vige due; pladser eller stille sigi spidsen lor arbejderne Der vin
et [omg på at mobiüxue mai.
serne med deres ledere, dcl m
enhedairom ha neden. Aküonen
blev en sneen, ior si vidt .mm
Hun kunne gulünde de rejstekm i de kongresvesaluziunex, der
blev mulige: i de betydeligstefagforbund Eckens analysn ei
DKK: enhedsuerirrebelser i Iag-bevaegelren er glimrende, ng navnv
lig lykles du. luirn ved liirelp ei
de ineeme parlieirkulzrer at dirre.
kere DKRs taktik ug vha den
plagmdüsk smidige linie, man var
villig rd at ielge bag de lith ind
i de ,,u“icicllc“ illegale pjecer,
pnriierr sueeer i den faglig:akuun og modnmdxbzvmgehemruder i [ai-bindelse med ruejkeni sommeren 1944 er den egenrlrgehuls inr det lmmmunim'ske inn
mg gf. at realisere den idlkeirunu.
model, min Ecknn ellerede har på.v' i nu; prcgmm [m 1945.
Puls: rejrer i :Mikel 19H kravet
om. et der ikke kan danner en
belrielrernger-ing udendrn mod.
mndrbevegeieen. ng kravet riger.
pcs til) at mudrmdrlnwegelrenmå men.- nu menrligr elemenr i
denne regering. Dermed opstillermm. i nm'cmbev 1944 m :herr
krigspmgrum, hvuii bl. d. kneue,
dmnelxm af en iolireregering be-
rusende el modsiandsbeviegelsenug de grupper i samfundet, der
er blevet udhyrrer i lv et de ur
143
ske bajoncnu. Hovedelunemzt i
er. sådan regering må vaere nrbejederklarren, Endelig forsøgermm. i del lidlige lerar 1945
i er samaxhajde med Dansk Sm-
ling ar nere modsmndshevscgahmuvu i ellerkrigruden mm er. po-
lilirk erilied ved at søge Mirai.
radei sandet om en række reeiale
og økunclxlixk: krav til belrielrer.
regeringen.
Arbejderbzvægelsens enhed var
en absolut bedngelie ler en tolke.
lmnr, og DLP. regnede med at
kunne realirere denne enhed node
Im i Sachldemokrmiel, bl. a. ved
hjælp af de mere jvdke ,,Folke.upper, bag hvilke :tud
npposiüondlz seeialdemkrarer,hvix erklærede mdl var rkabeleeri
:J arbejderbevægelsgm pollliike ag
organisatoriske enhed mçv. ad.
varede derlor valdremr mod en
gruypr: udbrydexe fra ,FolkeviLjer, der eirer en ideologisk uover.
znsslemmzlw gik i “marbejde
med grupper i Kubulhnvn utga-nilrxrt under Ringen. Disse var
også npposilionelt indsrillede 50A
eirldemkraner, men de priwiære-de en radikalirering af Social-
demokratiet højere 'end en run.
menslulnlng med mur. Enke!!
uhlune! ;in mlyxe med ud smuk
rlajle, da han linder begrundelxm[ur Frode Jakobsens Vela med er
somali og økanmnikk elrerkrigr.
pmgram lm Frihedlidder i e..
henxynmgvn til diem grupper lln›
der Ringen.Nlr minn rkrl belye folk«
lrenmakrikkerr, ske: det. megerofte ved hjælp at Grünhaums
144
avendevm beg »Arbejderklmnng Krigen'a der er en iremiagendcteoretisk studie i de mulighederfor enhedr. nx lalkeimuuprulik,min krigen og udviklingen havde
givet max. Sct fra et meledirk
ayrirpunkr er det imidlerrid en
pmrlemazirk sag at drivende delle
vaerk dl belylning ri renmlkemi.
teens iulemimier, lerdi Gxüubaum
ikke vre medlem al Cx, fordi bo-
gen blev ekrevel og trykt på ham
Eget iniliau'v og Iunü CK, da bl›
gen blev forelagt til hedammelre,hl-.nrdrede den iilkiegekaldl og de.
xhucml ndren gb! xelv opmaerk.mm på dene lorhcld (p. 2041),og det må dezfcr være en lupsusjnår han anvender hagen, Win han
gør, L'amet hvor lremrageride bo-
gen er, og umsct hvilke motiver.
man regne have luft :il at beordre
den tjlhagdmldt, kan den ikke
bruges som dokumenraiieri ler
cm puliüxk: vurduhger.
m yderir inwessanl ala-mil i
zekeru bog heh dler de overiiar
drev-nm ,malkevi e'ngrupper. der
danneder i Randemi 1943 samtie
dig med lmhsndljngapaüdkkemxammenhrudl liiiriaiivrageme var
organiserede mciuldemnkxnwz, der
opponerede mod partiets polirirke
linie, lmedel rem der. var kummer
Lil ikde i :unuszdspol ikke".
sirene; var ar yde en sonialdemlr
kradsk inden: i modstandsbevæ-
gelsen. gerne eide om side med
kommunüxaner Rerulram at be-
alumingeu am ar tage del i der
illegale axbejde blev hlader ,,Fel.
kevlljgn", der efterhånden skulle
kumme ril al dække Jylland og
Fyn. lielrerr følger den ideologirke
;pænding og udvikling i bladet fra
rnilreeiningen cr neenen renr llav
licnal, til man i 1945 så: deli: -
:iv: ind for der recialniirlre
enhedepeni, altså nrgenirennirkinmmenrlnuung ni Soumldcmukm-
der og man Den idmlogixkerprending kulminerer .ned udipel..ningen af en grupne iru ”lekevlle
jen", der gå: i xammbejde med
reenldernuirueiilre blade og regilmulingskxedse i Kahenhavn mad
der (urmÅl ni virlre som vennre.
cpposiu'an indeninr Socialdemo
hadet, Denne modsrnndeorguniee.rinn i København bliver nl nRinegeni Arbejdergmpper“, der er un.
der nurrig udvikling, dn Impiude.tionen kommer. Eelrerr har rider
ml' :1 glimrende merennle nl bee
lysning u! navnlig den jyrlre ,Fol-
keviljeu-gruppe, mens der ramme
ilrlre helt gzldcx den udrlrilre (mk.
tion i Kabmhavne Det er et helt
originalt og mcgm glimrende bi.
drug, Eeierr lur har yder den
danske berelleleerudrinrelrnrng.
Udover 12.3.17. og "FolkcviL
jan” behandler Elsker: ugii mini
Samling, hvil pulitik han analy-seret hmdrzgeligr ved lejrelp al
perrien illegele udgivelse'. L'den
iuvrigl er kunne bedømm: iren..
rrillingen, mener jeg ikke, er det
er lykkedes Ecken at rrenge ign..nem ril perwnerne i parrieu ledel.
ie, hvir perronlige vulderingar
syne! at have pris” puljen: poli-rilr mere end den noget diiiure
ideologi. ne: er vuukeligt ni giv:genier noget ensred i der guliske systun, og deext må inde iig
in Arbeidereemenru. uinernlrr senlnnd
nøje med er lrnnernlere, at man
opfa lede rig som upnueiuun nl de
ned .melle panier, en slags ån-
delig inurelievrrgelre, genrejeereder håbcdg at kunne bxinge poll-rlrlr iornyelre. Der lerbieriende
remerbeide med mv. i :ordrer
1545 om er økonomisk og min;
enerln-igrgrogreru [m Friliedirådei
kan kun lerlrlerer earn et ionøg påer sikre sig en gud', udgnngignnlrii en kammmde vnlglrrnng
I er rerligr :fmi' nm snegl-dige
medsiendegrupper behandle: de 3
illegale blade irHjemmcfranlen“,
"Dam Tidende" og “Den dan-
elre Pamlë', der ri der som derer
politisk: havednpgiwe at ierrnelde
medmndrbevregeleen pi en ren
national lexamil-ig, der ville vze
re nået, nir ryekerne havde kapi-nuerer, Dine blade fax-læst” pw
litikemex synspunklcr: .Hjemmehuman" er rem kourerveu'v, :nan
såvel ,penne Tidende” Som ,Dendenrlre Pamle" i krigens :låsteår redigeres i er socialdemokratisk.
konizrvmivt samarbejde. Holdnin-
gen ril medirendrbewegeleen er
greger ei dyb mistillid ng en kun
rler xkjull. [ryge for de poliLiskcleenrigrer, som men mener vil blie
ve søgt renliierel :flex en lysk in.
pnulnüm.
Endelig behandler i er pal' aA'-
rnir ai ovzrsigmnæssig kareirer
Ringen og Frit Danmark) hvis
'zllemæ'k er deres tilsyneladendeever. eller upeliiirlre kankmn
Eelrerr lren dng navne) er Ringrn:her krigen ville prøv: nr Virlre
som en slags palidsk prenionregruppe, mene Frie Danmark nien.
145
hade m uædc [mm som m [0110:-
demokratisk bcvægd
nu u lykkedes R diger Ecken
at trænge dybt ud i konlliherne
mellem mudnmdsbevzgclsen og
de traditionelle politiske magtha-vere. D22 m ikk; den vnlLlelige
re'vullc, man frygtzde, mn dm
pohmke, folkefmmen og dens
konsekvens". Bahn: afhandlingspænder vidt, og han [kal ikke
146
bebmides, at der ;mag manglerunderwgchu af vigtige sider af
modmndxkampm pulhiskc mm.m. 1:. du. ville en undenøgelsaaf de ,.gaml=“ poltuke partiersvirksomhed i besxtmLuns sidne år
være meget nmkvzuiig. mms
bog kan kun sümulcrc inleresxen
fm' de poüdske pmhhmu, ng drn
km mbefalzs pa det bedsne.
M0201.: N klan
Jen: Engbzrg
Louis PIO OG SLAGET
PÅ FÆLLEDEN
Acta min!
Munkigaanii Iuldnnnppn 2
30 ,glid/uk, 23 kv.
Kildgsamlingen l-,r hexegnet til lii
umieundervisningm i gymnasiet,HF, xzminzriet ag dlwaxznde un.
dervixningstrin, og det er menin.
gen. :i den bide kan anvende.
Krim supplement lil eksisterenda
lærebog!! og i :lade: fo: dem.
Led du me sagt med det xm-
me: med malerial: ni denne nu
mi undem'minged i hixtarie vir.
kdig kunne lå den (nemme mm
liluanses, og udvikle den indsigtog de [iel-dighedu, :mn den xa'lu
mod. Lnd os id mtgtt mene af den
llngllNår det en Jagt, 51ml du tilløjns,
nu de! alligevel kun rene: m nick.
ke pzdlgngixkn ng inglige indven
dinger mod mappen. i lomedei
er der min de har og bør opstilleten mållæming inn ubejde: med
kilderne. Men måhzmingzn bærer
lydelig vidnesbyrd em forlatterem
didakljske usikkerhed, idet nu:
af punkterne (mkbmmu' inæui.
gende, og idei kategañscringm .ni
målene er uklar. Meningen med
ui milieming i en kildehelts ms
vært, nu den (kal virke :Mand:ioe vnlgek di kilder. Hei mm så
che har man famemmehm ni.
at kilderne (mt zl' udvalg: og
äammmxülleg og at måkzmingen
derefiee er opslülat, vel nok ud im
m-
en zydelig somemmelie al, hver ar-
bejdet med kilderne ville han hen.
Men uymnde for küdtvalget bliver
den ikke keneekvem nok på dm
mådee Alligevel er det indimellem
lykkedes at udu-ykke nogtt eene
trak um målet, sum dg fremmest
om de færdighndcl', mm ønsket
ndel: eDe: gaelder hL :L din at
kunne udlede de dele el en kilde,xum e: relevnm inn din pmblem,eu iinde kan til modsætningcx og
ligheder mellem flere kilder, at
kunne kommen: tendenser og me.
dner ud fra en lelui, at samle de
iemkellige dele nnuunen u'l en hy-potese, sam'. ae kunne udirykkedig om et hinvrisk problcmOg videie under holdninger, skøntder heli klan er tale om kurdighe.den: ,Du må også kunne opndfuukclljgc holdninger over lm' mme
ieiinlei i. eks. selvsinendiglied, mm
til at Minnie problemem ;nu ;de
.lkeliige ridd, til at :keine mmm
;the slutning" og jomodm'wg" › n (nudenuegningen min)Delle c! indigldedimâl, .em påen udmerkee måde kan denne
udgangspunkt lur det., men i dn.
banen nmkn'rlg hilmrie i ielke.
Ekülth kalder den ny hidtoricunr
dervisning. Spørgsmålet cl nu) nm
kildeudvalget kan farmodu n: in
re eleverne nem (il disse inerdiglie.du, nål' de lm gennemubejdgtmxmialet 'individuelt eller i gnup.
par og hold, som forfatterm lm.
slår. Svaret må. vist nu): blive et
helingen je Unikkeeheden nkyldei
del., n: en lådalu :plzer nldd
vil være SVZTI. ei ben/am, før men
hal' pmvel masezinlec er med er
147
hold elever, delr at mappen ...enge
ler ininlng ul Irvxllucling. i\l jimcr beringer, skal jeg dage al. be.
Blunde sanne.
Men lem rlrnl det oplyser, hvor-
leder kildeme er smunmszt. Kil.
derne er nrdnei i 30 erlr, sålcdcsal hver! ark xummnl' en eller ne.
re kilder l dmindelig Lryk øgleLler l lewkdpi al den aprindeügelrilde. Derul lrelnneer pn hvert
nrlr de nødvendige his|orlskc dala
og bnggrundrlnrklnrlnger :amt
xpurgmål, rnrn eleverne rlrel be-
:van: i [orbindebe .ned "bejdetmed kilderne. Det lnrrre .rlr gdrnl lndhnldrlnrlegnelse, fumrd
mJn. og der andet ark til en hi-
narielr indledning. Dercl'zur Iølgcrlem arlr dm roelele ag ukomvmixke
forhold 1 Danmark i tiden laso'er.
ne nl lm, aluâ liden umiddel-
han har og omkring Pias lørrre
udgivelre af Sminlluinlre mede og
Socialisten og rlager på l'aelleden.
Emnerne er: rnlllgdenunen i Kur
bmhnvn, harnedødzhgheden, nr.
hejdemcs kår ng børnene i indu.
anden, Elm dlrre lein nrlr lnleerm zrk. min nlrnl placere I'm ind
i en dansk og en inæmalinnal
sammenhæng: (mt et per uddraglrn Sorlnliedslre Elad: l ml er
dermer er brev rrn Engel. nl pin
i mums 1872. Dcr-næs! følg" d:
kilder, min run være :mllngenshøjdepunkt: one til din xlxgct
na. leladm ha lndlreldelren til
møder med den kumme .nnjkcl'
Mllen er lnldrl nl lnrnkelllge be-
retninger om og vurderinger al
selvs dagen 1 ark lll nl za (dogundtagen TZ mg 23. som llkildzgr
148
rrgzringem og Inlhtingru bescrzl
hclscri 1272 på at inlldnc lniliol.
dene lnr humane l arbejdgt pålnlirilrlrer, nok medulçet ler er
randeynliggnre, at Pim virke bar
Ingen) linger vi Geleff og fem
og læmmesr Pio lra fængsel n'n
lrllned nl Anien'lrn bg (år under.
vejs en rnelrxe lordrellige udslag-nom Pim Mappen ilulkr med et
nrlr, [nur lernlrellige nuinrlkerer
og kulrurperrnnugnedern vurde,
ling nl Pin m'lles en med limen.
den (29) og med uddrag 3! 11166
grundlrnien (50).
Der er ingen mm helsl tvivl
om, :u delle udvalg el' [antagetmed magt eier faglig komperen.De, således er lar'ns, at Jenr Eng«berg kunder nr nel, så nnn kan
(remdrzge lrilder, som er iepre.
:entitlve for der, han vil viee
eleverne. Skulle man indvende
noget ud fra er laenge xynsplmkl,målte der vaere, at klldeme ikke
konsekvent nok er bundet ;nu
men af en eller nogle samlende
og ledende pmblenudlllnger. Der
iamulenb'mdend: Sym: i liueedrn
gen at vaere Pim person og :lagt:på Falledcn. Jeg rrnr, det lmde
Viera: mere [rungmJ hvij sam-
lingen var :vaner med nngln pm-
bleinnilllngen som sl kunne were
ledende lor der faglige valg nl
ki|demee I. eh.: hvid vnr Pia:
pnlniure mll, livlllre midch ville
han bruge og hxugte lun lnr at
nå dine mm, og hvilke ulonnmir
nlrc, sociale og idcologl'lke plvlrlr.ninger formede hans nisl ag mi .
ler. sdu udvalgex her lnreliggnr,forekomme: nere af kilderne mig
er være rer nverllnrlige (ark 9.
22, 23 ng ikke miildgt 24:. Men
der er- narurligvie kun :11 Komunr
melleY du jeg jo ikke klan ved,hvad :emner med dem ere
Men nu lilbagr til spørgxmålet
om, iwnrvidr nrbeider med disse
kilder kan føre glemme lll de op-
rrillede fældighedsmål, altså en
pædagogisk vurdering ni kilder-ne
og deres snmmenrremrng. Mnn
knn inddele principperne [os en
vendrlst af kilder i (le lmved.
gnlppcr: l) kilderne :mindes lL
luálrciende og anrkueliggnrende;derved iornie, at skal, rom allt-xe-
de er gennemgier ved lrererene
lorklar-ing eller ved læsning i lær
rebngen, rilurrrerer dg rnrkuelrg-gøres ved kildeeksempler; 2) Idl-
rierne anvendes intuzmmnd: og
supplerende, dvls nr arbejder med
kilderne lrnr den [unküull er giveeleverne ny viden og indsigr, mm
ikke er npnier på anden måde;
a) kilderne anvendt: konuul›
»ende og 5mmexllignu-ldq dvsi at
to eller flere. kilder med rorrkelligeudsagn om nnjngrig samme hisrb
nske iænomm satin direkte op
med hinanden ier in line elever
ne i den bcdu mulige problemløs-ningsdularlnn. Der cl ingen tvivl
nm, nu skal nrpejder med dine
kilder lure irern lil de operilledemel, må der være der uedj: en.
venddmpxincipj som er lmmhe .
skende, Når mir xva! ps., hvorvidt
kildenre knn lrrre irerrr ril de Ian-
skede mål, er et betingnt ja) rkyl.der der, at der kun mnrnenrvir og
ikke Immekvem og Uvenkualigtnok lykkes Jern Engberg nr kon-
(rulere kilderne. Ganske Vis: Mr
rn mmgc nunneerrdr indtryk ni
permrrerr Pia, men de er ikke rer
uvzmkulsligk up mod lrinnnden.
Kun i der :Isluuende ark Dinu.
deringex af Pia" a' du umiddel-
bnrr mulige nr konkurrere frem.
rrillingeme, lwilker giver rende
muligheder [02 er ni miier . . nr
kunne kunstner: rendenrer ng
madve! ud irn en rekrzmn Mø-
nrenrvis lykkes der dog direkre
er kerrunrrere rnrnridige eg irnpli.eerede kilder; om møde! nirenen
rer ringer på rzlleden (politibersjenr Koms rnppors ark 12 ever ier
Pier erindringer ark 2”, og om
selve slaget (nventkulmlmnderen-de pol rirnrrrds repparr ark 14 og
15 min far gnrdennrnr-regirnenrenmbaljnz ark [6 og en tilxkuu til
dng ni Tzllcdtu ark 17). De
øvrige kilder pm ringer pl Frem.
du :I ikke di kt: konuutu'bm
med de nrevnre, iordi de berører
andre forhold i lor'blndelsg mad
xlnget. Og de inrue kilder angåcn.de de :odnle og økonomilke (or-
lrnld fra lHGO'eme ril 1372 kan
ikke ugentlig konuutuu, inrdi
de ikke kan siges er se imhnldene
I'm [unkellig side, men underbyg.ger hinanden. Der må såleds kune
srererer, .at de rlesre kilder i dem
ne rnrnling er snmmensnr elrer
principper inldrrnerende dg
supplerende, hvilke: lrl en vis
grad beryder. er de apsrillede mkl
naeppe nå: i den udsrrrekning,men lrnr tænkt sig Men kunsrerr
at rrille kilder konlrnsmmllde og
klan op med hinandzn er ven-
rkelig, og en del ni lerklnringen
149
på. at de: i dene mirrlde kun lyk-irer momenrvie, kan nere den
simplv, at det :ksistcxende kilde-
materinl: ikke dllndzr de: bøn.
Det øvrig: pædagogiske udxlyxer glimrende. Spørgimuene lil kllr
derne er rnesnen overall eenirnle
og præcise og leder elever-ne ind
ul de vacmlige problemer. Kun
rd neder- lux jeg indvener ar
gøre: i .ark 25 [ankommer de 20
ridrre spwzgxmålat være heh for
fejlede ud lm de: rynipnnlrr, at
man vzl neppe lm vurdere pier
argumenrer Im' :r lag: til Arn:-
rilm under de nævnte omstændig.heder og hele Flo; optræden ud
Fra pnliriinnreirmr Heni rapport
om slam, Og i forbindelx: med
:rl: 20 og 21 (Pins brev Ira ar.
[nsten til Engels og Find erindrinr
ger: ryner jeg. at Jens Engbergioriønnner en særdeles gunsxigmulighed for gennem rpørgsmile.ne er lede eleverne ril en idrruelre
nl [errlrellen mellem at bruge en
150
kilde til at slune ni nplm ng
brugt: den som beretning. e Kilde.
herrer er iremsziller som :I én-
gnngirnarerieie og mm :110th
systun, hvilket er en xml' min.som gwxmt. iordi eleverne kan
lægge kilderne ved sidm al hin.
nuden ril umiddelbnr kunnasteringog gøre norarer i relve kilderne.
anpcn er ierryner med en Lids.
Lim og en kommer, nien ud.
malket bogliskee Til xlm er de!
forslag nl heldepgnver, mm an.
går irele küdmmllngcnvSammeniauende vil jeg gerne
trods de miste. indvendinger ne.
negne mappen mm er nt de nller.
hedue bidrag u'l en ny historieunv
dervirning: en undervisning, min
lxggcl' vngm pi al. 'lndøve den
hismriske preeer her eleverne p.:eenrrnie preblernrdllinger i ;Lada
(er på at give elevu-ne færdige lu-
slaviske pradnkrer i üngyldigcstdomrlderr
Vagn ald/ Nielren
]. 0. King og K. B. Andmen
KAMP os FORNYELSE
Surialdmukmiezr indmtx i dam-k
politik 1955,71, Fremad,Købmth 1971, 405 r., ;11.,
54,50 kr.
Danske panihismriel rkriver ner.
mnl: mere et parti end legiolk e
også nål' de 1,0 cgcnxkaber forener
hus lurlnrrerne e
og dene gzLder i “dm polen! inn Kemp og
Fornyelse. Biograiien af par-:ieler meger klart en ,dr-biografi.Forlnrrerne hører ril Socialdemn.
kendere nlbrindente kreds, og de
legger ikke skjul på de person.
lige alment" i tnllmingnmn. In.
det ; Iozm ri nottnppamlex) ring...
menter im og tilhagc eller an›
dre er de normale udrryk rnr
hmm-hk nprolegiennlismen Iorlc.
der til al lm) at der xthe vere
(alle om landet end panikullxs nen..
rrming a: poliük i en bestemt pe-
Iioder
Ved relvlziogrniier er det ner.
melr at spørge, om begivenheder.ne belvrer gd en ny måde, om
hakxivelsen er rimelig og, om der
er Lalr om dunatirmaliseringermere end om en gengivelse af ri.
initial-lm, xcm den rl ud nd
handüngxüdspunktcl. Her er der
ikke megen tvivl i det lcreliggendetilfælde. En meger sta: del benli'
i snmmenskrivning af allerede
kendr nal, vnlgrerulwer, larligetc. e
og rimnrianen der ret (yderlig! i lg7l.perrpekriver. Typisker L cks. behandlingen zf Enum.
gaard. Var det ikke iordi, man
Vidxhe hvad der sket: i 1953, ville
der. have været urimeligr ng egriret nmuligr allerede i skil-dringerfra issue-nen begyndelre at lreggeså krntugr vægt pa denne politikerog han: 'borgerlige' tendensen Der
mes: iomuirige cl derler nr lage
bogen sum er udtryk lor Socialdee
mokxzüeti - eller renere de la
lurhtlelzx e ;mumlede oplalrnelse nl det verennlige i perioden.ng ikke lægge sL megen vregr på
bogen min en buelnizig um legevenhcdnm: mm xådanne. Læst påden full-sta måde er 'Kamp ng Fm'.
:ll/clst) i flere nemender sigende.Holder man sig :il de store trak,
er der lerbavrende, hvorledes lan.
cinldrmukmlieu indu" i damk
politik' fortolkes snævert som '50.
culdemokreuerr indenrr i Chn›
Stianshorspclmk. Naturligvis be.
skrives rrreiker, valuupmhlemu,
Arbejdmlaxked eg velgkarnpegnenmen de besknve: mm begivenhe-der er lorheld, der øver indnyrdels: på arbejdrierheldene på
slerrhnlmen, eg relve der palirirkespil har en megen iremrredende
pind: l kemxullingux. I Iesluler
og x lederaniklel' Laks der stadigtum den trutreyngzdu arbejderbuvegelre. Her er lremrrillrngen -
i nogen modregning til ridligereparühlsml'ier e rraerkr koneernrerer
til den ene srreng 'Socialdemokrav
Kiel' på bekerrning zl' legeme.
gale: ug kuupcxdtiun, og vægten
er lagt på den nllereveme del nl
LLjergee,
Socialdemukrmiei fremrræder
ikke blol rom er pulmenm-mr
151
parti, men area meger kralrigrsum et parlamenrapem'. Nang
rraek ligger i namrlig mnend ikke
logiek, lbrlengelie: rariier rer min
et parti, der kæmper bg remarbei.der lra dag nl dag. Fremlillingcner strengt kronulngiskj og var det
ikke im den pencnligl krydxederkrwesril, der engang imellem
kommer irern, ville den mermene
parallel vere skmkulmrlngvn i
Avisål'bcglxlxngim'ering al begi.venhederne den 24, den 25 ele.,
uden ,rindende uvenigler eller be
rydningrlnlde irlaer al langrigredewenejelaer, Hovedvægten liggerpå iaklikken og ikke pl nraiegier.,bg de analegkke eynrgunkier, der
uedr rlr kommer lrein e f. eks.
vrdmrgndr mndxunderen Baum.
gaard e ma lmeei ud al buklivclv
een af alle de knnkrebe træk. Se
eialdemakmielr indast [retail-æ.
der ikke min en rynemalirk be›
skæfdgalse .ned langsiglede pm.
blemer, men mm bulncbelxer pa
ar klare de rprrgmnil, der melder
sig hen ad veien a og ilaer er
klnre de problemer, derre gner i
de: pollilrke Spill Merkanle nd.
tryk lor, at man i lilleg ril az
reagere på. begivenhederne prøver
m udnytte disc ril al give samr
fundet lit eger, nye rmrnpel glim.rer red deree (raven
Deere medlarer, ar bogen ikke
ligelrem er sindmprlvendr reel..
dende lneming eller iniellekmell
inspiremnde; men nd ire de lle.
na ki-llerier ganske rn'viel. nar
ligere er dog, er den synla er nr.
re er ibriceklnnee beleg im en
at de dominerende rerer i maven;
15?
11:! Og v=l ogxå ls7o›einer mere
læren'skz chan Hvad enten man
rager den politisk :el liberale I-ler.
berr 'ringnen eller den polil'uk eer
mere radikale Relpli Milliband
som iøjnelaldende eksempler, sy.
ner polimlbger at vere enige mn,
al dm paüxixke aktivitet fn km\-
"Native ril arbejderpareier ler.
rner rig inm en adminirrrarian nl
løbende problemcz, uden er mm
gå! ud mrer rammen-le ldr de.
emblererle ennrundeeynem. 'Kampog anyelsc) km ikke tage: ril
indraegr ler en radikal synávinktl.
og heller ikke lor en mere mine.
hulden ,,Pa.lmi1lisk“reimmbenm.
belre. stlen ligger på dezaljenog finpudsnlngcn.
Delle bygger gi en vurder-ingel bagen« bovedrriek. og det er
muligl, :i en indvie al gema-
gelremromenier i de konkrele begi.venhcdng kun få andre, bra-mme.rede lorbnld irem. ud lra en lore.
labig wlezming er der lenid
ikke mager, der rpringer i øjnene.
Sålcdex er der ikke videre uvel-
rmkende, ar lnwedmegmn - ude
over :pillet v ligger på det aka.
nnmirke og rociale og ikke pi l.
du. mmm., knlrm. eller rrallke
poliLik, ag naeppe heller, a: pm-
Nemme akz delineres i gulerellenaüonaløkonomisk: :ennen Man
rer på ”produkuanen”mere end på
'pmduktinnem kvalitative sam.
menumlng), på 'den inlde be-
sszügclxg' mere end pa beekzle
rigeleens arr em, Dana ligger nav
curligl i furlzngelse ai, ar en del
kvalrrarira indgreb blev nemlig.gjnrr vin eererkrigrlidens liberall.
sering a! verdenshandelen, men vil
formodzmlig nrbhlle dznne pani-historie m kommande: Der er
tegn på, at mm i 1970'erne vil
;meme lig m melle mere 10!
g. eks. invesærmkcmes remix-1g el.
let for produktionen: ikk-økono-miske kvaliteter, I. Eks. forurenim
5m. Denne karakterislik Imam.
:er dag ;2 vist le af profemring
og e. :et usikken
Mom bemzrhlæsvzrdigl ex
det, at en da af de gemmllemm - også tilbagexkuende - de
kan fortolke; relativt mn.
'Fuld besszügelxt' ;Mju med
'valutabalmce', i under (01' M .5.
gulere valuubnlancm ad andre
veje, ;ålcdcs at der bliver ule
om 'fuld bexkxhigzlse undzr han.
syntngm m vatuuhalamnt '50.
cial balance' bcryder ikke en ny
'balance', man madsmnd mod ;en
ru.ch mf dm eksizlelendg 'Lign-vagt'.
Denne Lvælbxsmng er højst
"nu", mm du. nam ikke hal-
hmdmwykm. Amforklalm.gun! kan væxe mange: At (011m.
mme l=vcr .i det politiske spil,at partiet - mmm ellcr negativtvulduzt * er smukt imrgxeret i
mmm, eller hcgivcnhcdcmesreelle nyngdepunxz a perioden.Hver ;;1 disse kan mis; andre
xpøxgsmü, men algørendc er, at
'Kmp ng fomyrke' nætter 50-
cialdemukntktx mm; 1 dansk
politik 1955i" ind i en ;mer
Chrhtmmbnrg-politisk,dig .dagolienmxcc mme uden dyberemm; ellar iøjnefaldende målr
:æuungel
H. [ugen Niels”.
153
Kaxzyk, Kim
DIE PRESSE
DER DEUTSCHEN
SOZIALDEMOKKATIE
Eine Bibliugmphie
anag jüv Liumnu und Zuth-:Uldum Hmmm/H 1955, 404 d
du, DM 54,-
xnvl Minh ;middgmokmtieka
avis e Neue klieinnclie Zeitung e
der udkum i lam/49 er ikke ble.
vel regnet med i nakan af miele
dcmakxauskc hlnde i Tyskland.Furs: med Fadinmd Lmzllex
”Allgcmtincr Dcumcher Anieuei.
V:rein“, de! blev mile: i 1855,var de. skab: gmndleg for en
egentlig :aciddrmokxmixk pine.
De først: kammunikadlmskanaler,den :I taget med i oversigten, var
endog ikke zl socialdemnkrzrixk
obeeevnni, men vni burgexügl libe-
enle Mulle. ,,Der Gudhm”, grund.ing. i Esslingcn 1552, "Du Zeit-
gnist" i Leipzig 1863, ,Schw' i'
;sine Volkm-jtunf* l Smagen.
,JHnmhurgu Zeining", mi men
og ,Fränkisdse anhuizung“ i
Nurnberg 1863 regnes :de de
rgemlige fadøch for :n tysk m-
cialdemukradsk pmsxe.
I det første ei bogens ue men
gennemgå! megee kortfattet -
preuum llijlmie. Når man eegee
i betragtning, nt hagen: me halv.
del nmfmter en biblingrali over
:en-dkk: (kravet om den socialde-
makmieke presve virker den lii-
storisk: gennemgang mega kom
ieliel og ovufladhk.
154
Andst men, de: rummer de
egcmlige oplynningen mn pressen,
savner en dække przáæ engivelnexal deluee fu: Mariane; sun og
5001). De. er hgllgx ikke mgiveznavne udover den ansvarshavenr
de redaktør, hvor dei i høj gladnevde vxxel ønskeligi med en
grundigere gennemgang ar det en.
kelte blad: øvrige Insatle, spacizlthvis man vil studere den sudal.
demokminke pusle: holdning i
periadzu frem I. “153, hvnr gen.
nungnngen prÅnClpidl slutter
Det indie afxn'xl rummer en
oversigt øver udklee skrevet dm
.len .middemukmiske pæne.
Selvom det pladsmneuign ex det
mest nmfanguige afsnit, er du
i pressehistmisk henseende dei
men betydningshxe og burde li..
ve være! ndeledl lil fordel fot
lleee oplyeningee om xelve den
socialdgmakxaüske peenes forhold.
1 lnnndnediiel im den danske
iocinldemokmiske 172M må man
imidlenid konsulat, at begyndnL:en er gjm i modgæming til hcr-
iijemme hva! du menu. ikke
finde! vplymingu dm de mnge
loknludg-ivekex, man har haft i
de loo zu.
Bogens (orlnuer hnnvixer til at
evt. mnnglee vil blive renei i en
ñznzre udgive. Mm ind sk håbe,nt du! Vad denne lejlighed n'l
bliv: pirat Lid pl en grundinggumen'qang af de enkelte blade.
sidan ei prumforskcrtn i den
nye udgzvc kan kende alle :der
vanle oplysningu om den lvskexucialdemokradxke presse.
Det im i denne ummenheng
mm at du (indu ct gllmxend:supplzmm'n i:
nu hvem du Arbciærklan:
und de: smich newegungm, hd.
TIDSSKRIFTOVERJIGT
19634971
'Vzd Gmi Cauemx
Aya 315mm; lm under titlen
,,l-'nedrld= Eben. und di: Inter-
nationnlz" offentliggij 47 brave
og andr: dokumemex vedmreude
SPD-fnrmmdml aktivitet” un.
der name verdenskrig. Biandt db.
se er 15 nkuryldær rn. Socinlde.
mdknu'eu zrkiv, im Imi-rexmedem-e mellem Eben og Suuming
og en pmmkbl m et møde mel-
lem Suuning og 5mm hevedbe
:rynke i 1915 iBu-lim Man [år
31 disse er god! indtryk ;i de:
særdelex fortrolige [nrbuld meHgm
du dnmke og lyxke mchldemo.
kml l l. verdenskrig “min [är
I*, rcdigeral af Allmd Eber-
leln. Akademig-Vcrlng, Berlin
1968⁄197Q
lely Marin/ad
Saxialgnchichn hd 1x, 1969, 5.
32142” 1 :mn: bind et än
hagen har Gerd annum (x. 'IGF
320) offcndiggjon en kmmpd...dsnce behandlende onberedelsen
af en aktion i den “alle rigsdagmod nKnllupoütikkm”. De ialt
45 breve m mumler er ogsåat hmmm udøve! det i lille..
aniøne ,,Son'a.|dcmokraüeund m,
tionale Feege in Nutdschlswigum die Jnhrhundcnvmndc”.
Hismrisk Smfund fm Als ng
Sundeved har i sin Meg Fm Al;
og Sundwcd ham AE en ganskeinmregzm anikel :I 1. .Hmm
(e 73418) ”Strejkcri Sønderborg1920", der viser de den nationale
problematik selv 1 året |920 ikkr
fuxmåede at skjul: ldnuzmcduez.
ningen-le. Inge Adriamm gennem.
155
V
gi. (n 34-45 ismmn hhag) de
lokale dagblade: “Byddxzfemm[ur Søndexboxg 1919"; det bliver
hmi kim, nt Socialdemokrathi Skanderborg ikke han rubxicucs
som et tysk him dansk pmi Din
RC w lokalhistoriske annan. gm
på udmærke! midn ved: for fm-
hold, der 1m immun fax 50.
dalhüturim om udwpr Sande'.
borg. Man kan kun ønskz lig ni-
svarende ni'hmdlingex fra andre
omrâdnn
Ham-Ludwig vamamu afhandr
lim: om ,min Luxemhurgs kritik
31' den russixke revolution" i
Dmk Udryrl nr 2 _ 1911 (;103,114) er en grundig gmnnin.
gang :i Imskclhge politik-vidixkabçlige mningus "brug" nx nu
sa Luxuuburg. Den gør samtidigrede for GH'ng Lukami' 10in af
Luxembuxg og for hende: ”Apoll-
innciimkn" opl'auzlse ni uhejdzr,mmm, :alle i historisz Derimod
el Gun Summa iinmniuing af
"RDÅa mehnrg: En antiautnrir
un' kommunist* (Vindnnm , 2
1955 -. 75-53] problematixk i pårstanden om at ,Juun annuum.«en Marmaris): og amiaumrilæx
variant m' kommunismen". Det 9.
en ensidig hunhmvelse ni enkelle
ni hendes (samtidig nphtkelser lir
gtsåvel som den af Lenin som .9.
yngle-HAan lor ,,inmlumce og
jernhård pazüdisdplin" (sv 32).Andre paszgcx er dog kunne
i imsdiiingnn al bande; ezoris
udvikling.
1 det mnskn Hmm 2111;,
min (4 i 1970 s. 514,531) gun-
156
ncxngål Gud Callaun en række
munke nfhnndlingu' om mm.dublvzgclæns rumme. Hm me-
nu' at kunne kontakte en lcnv
dem han (rn dr xmre Dversigtsvznker om 5mm problemkzedse el-
ler periode: lil enkelmndersugelsnrdelvis ni lokalhinm-ixk Ramlau.
Samtidig negligmx dog Wedel!Iagbwægelsen til :0:an [01 dan
polimkc arbejderbevægele og i
denne behandles ixzv de chuv
orienterede puma/grupperinger.En pmblemkmdx ri" 'map nok ;i
Him behandlet er de intemalio-
nale :mngmlumimzzr (I) IL [I]
Immniimnin).Donk Amiuxgn har unduxagl,ømed Arbejderlurening. E: bir
drag til de ;nm hmgsfmcningcuhxxlorie“. Dtnnc marere minui
lmuapiskz: und Joclalüüxkz ,,ni-
beidnxbemgniinu har he! imnm.
in, fode den "dum" buuxbelv
su til fordel for ubnidnmn der
lun .mmmnhnldg med Indie
Imme. lor arbejderl'cxcningcr (im. Mudvnrknmnnnimimnin
ger m ), der havde en nøm n,
tydning im ng for arbejderne) m.
gmmrmiskz ælvslændiggørelse i
,,Den Inwnnn'nnni: Arbejderfm-
ening [er Danmark* i 1571 (Er.hmmhmmk .i'm 1970 x. 155›
1551. 1 hxugslarmingsblidzrSømm'rk; (E A l97l, x. ZLSS)har Kaj Chrixlx'muøn i anltdningaf "Xl-Åre: for udlmdelscn af
,,Sr›cialisdske mnnnn ;mm en
Læieværdigxm'kel am Louis Pia
og den ;nm damke ubejdnrbe.Vægnlxg. Hm. redegør udmrkc! i
m til blndel paumd: sul for an
forvenmingcr nu og andre knyz.lade Lil dem agrn aktivimr og
1m den .nndnnnd dn- blev mndl
med (,,Nu dage: det, brød-
re
l Kmrin l e Nu har JemQnamnp fået trykt sik lidr bear
bejdch speciale. ul magükexkon.kran nKani Marx' "An smh” e
Klaaaehagrela, En uorihinorisk
audit" (s. 3421). Qvnnxup har
glxdrligvis holdt sig |il Marx selv
og kun i mindre gud benyttet
sekundaerlinerarnr, en desværre
ikke selvfølgelig framganggmådcved et sådant emne. At Qvomupdesuden har brugt Hundardudgavvrn Mmrrkngcls \Vurku (MEW)e to. ;a vidt teksterne ikke imdcx
pll dmsk i
gør kun alhnndlingnnendnn bedre.
Plnløhx'xmrirk a'vbog har [968
(s. 57 33) trykt en artikel nl
Elml Chr'utianlen med tiden
,pnn revulntiunæl'e ;ubejderprcssc1915-1922“. Arriklan omtzhr 4
dagblade (drlvis ugeblade), der
udJmm i Danka i denne periodeudgivct al de m'gnnimtimlel, der
har ellu Senere tildutted: ng
Kummunixusk Xntematilmde. Ar.
u'klen indeholder ingcn nye op.
lysningcr, den er (lag vel: :1
som indfønng i emnet fmxå dt
mm den nævner nogle af denne
pvasegruppes prublsmel. x mn.
me klang; årgang 1970 [3. m-
m; har Viggo Jarzplunx skrever
en artikel om ,John v. Jenaensom rcporzer lra verdzmudstillin,
;an i Parir sommeren 1900 16
repurlage-anikler nu ”Smid-De.
moknalenm'. Join. V Jensen: 3.!-
ziklex er her nffcmliggjol'z i ud.
drag Kirkyllx'ltorirkd Samling"
nllenlllggjmde [97I (s. 130 55)en afhandling ar Amc Psdøvrm
om ”Frederik Auguxt Hent. Lng.prrdikam og Socialist“, Det er
en grundig gennemgang ni Hem'
udvikling lm religiøs sektexisme til
medkm al ,pen lnleznatianale
Arbejdexlurgning“, hvor han im
i årene dte! ar Pia, Brix og G;-
lcff van bleve: fmgslcl . 1272
spillede en betydglig rolle. Hem
gjorde, rig iizr innjenr rum rejse-
agitalur i Jylland og var lnrlnndn
i dnn named religiøse dyrkdae af
de, lzngxlede tøm. Samddigmed nu, ug selen: "Hugin ril
Amerika gled Hem langsoan ud
at den ;manual-.im bevægelse, men
blev ril gengæld desto mere nhiv
i hilzukcrbcvægtlxcn. Hm kom
dog i de en. 10 år (nl 1885) han
endnu m aktiv i panic! e m
dels som redaktør lor ”SoclnLDemokraren" e nl ar præge 50.
ninldernnkrnnm nragrnn med
hemyn kil kirken på algnrendemade. Selvom visse punge! vid,
ner om Padmcm mangelluldeindsigt i Socialdgmøkmdzts :allra
lnndsnprnnelre (r. 144) er de«
dog en overmåd: laeramdig ,n
tikal
,Den Iyndikzümskc idenlagi i
den danske arbnjderbewegelse un.
1910-1921" nr liden pl en nen.
Ianguig og til dels pmblcmnliskaxtikd ni Curt Sunix” (112mma V 1959) n 2734115le pm-
blemmiskc ligge! har i eur: 5n-
lnnnn, rem-ininmiake udrednin.
gel', men ugxâ i sem uplxggez _
157
imenzninger Pio ng andle knyt.tede til dem egen aktivitet og
for den madsland, dr blev mødt
med (,,Nu dages det, hmd-
ie,..“›.l Kumiic 4 e 1971 lur Jen:
Quarrrup men trykt sit lid'. hear
bejdede sperialr til magistelkonvfmen: »Karl MMX' ”An imli'* e
Kluxehgrebe En æorihinorisk
smdiz:“ (S. $33). Qvonrup hu
gliedeligvn hold: iig nl Marx ielv
og kun i andr: gm lienmez
iekundneiliuuniux, en desværre
ikke ielvinieeiig lmmgengsmâdeved ei sådant emne. At Qvortrupdusuden nu bmgl slandardudga.ven Max-Engels Weiie (MEW)› for så Vid'. minerne ikke findex
på dauxk _
gør inn. afhandlingenendnu hcdre.
Pumhinørnk lirbog har [968
(i. 67,113) [wh en artikel ni
Emil Chriitx'amm med uden
,pen revnlutionzre arbejdexpmm19154922", Artiklen omtale! 4
dagblade (delvis ugebladc), der
udkom i Danmqu i denne periodeudgivet nl de alganisztimuu, der
føl' alle: senere zildunede sigKommunülisk Intrrnalionilc. Ar-
u'lden indeholder ingen nye up
lysninger, den er dog vclugnumin indføring i emnet fonhidl
min den nevnei nngle ai denne
plusegruppeá pmbleninn 1 inm-
me Årbog: argnng 1970 (i. 13+
144) har Viggo 1mm” ;havn
en eniiel 13m ”Jam v1 Jamenmin repurmx lie verdenxudmll'ur
gen i Pini inninieien 1900. 16
reportage-artikler til ”smal-De
mokralm"“. Jnln. v. Jensen: a.:-
likler El' her olieniliggjon 1 ude
dug. Kirklhmøn'ih Samling"offentliggjorde 1911 (n 15045)en nilinndling nl Ame redemn
din ”Furlsz Augnn Hem. Læs.
pia-diknm og Socialixl“. Du er
en gnindig gennemgang ni Heinz'
udvikling 'rn reHgiøq æktexime til
medlem ai Den Internationale
Arbejdalorenmg", hvor han nær
i ålunl: che! in Pia, Brix og Ge-
leis vi: blevet fængsler. i 11x72
spillede en bulydeüg nelle. Hem
guide iig ixzz ionjenc min xejie.agizawr i Jylland og en: ledende
i den næsten religiøie dyrkelse nl
de laengdede legene, Samtidigmed Pia: og Gclzm ,nugw Lil
Amerikn gled Hertz lam;me ud
:I den xmizlisáskz bevægdsz,men
blev nl genng dem) mere almv
i iniieenkeebevegeiien. Han kom
dog i de en, 10 år ((3] laila) han
endnu m min i partiet e til
deli som rednkmr fm' gsdeinl.Demamnen" e til at præge So.
cialdemokmtieu program med
hcniyn til kirken pm nigøxendemiele. Selvom visse paxngez vid.
nel om Pedersen: innngeliuldeindsigt, i Socialdemuknueu ;anne
(undxopfallelse (i, 144) er det
dog en evennide lieievaexdig al-
(ikcl.
”Du xyndikllistiske ideolugi i
den damke uhejdrrbevzgdse en.
15104921" er :Men på en mini
hnguig og til dels problematiskmiiei nl (inn Stumm (Hiuuric5 - 1959, i. 273-315). Den pro-
blematiske ligger har i Curt SD-
vensens ieoiiliismiiske udlednin-
ger, nien agni i selv/c uplzggel _
157
nnn kun næppe ;hive om den syn-
diknlinnke ideolng) i man
udln at gå mere md i beuegeLmkonkxcu: praks Åbnnban ha:
Curt Søxcnlcu ikke hnnyun du
imnindenvmnde kildrmaluinlu
- du' er mere end han um (5.232). Med dene in mente 5 du
dag en lieenwenng gummngmg ni
nere nr bevzgalsam Wublemex.1 anledning :1 Mnuin Andenen
Nexø« lm-åndng skrev BursaHvumann en artikel om MAN':
deltagelse i den tidlige kommunie
sliske bevngnnn her i lmdei. Det
vin: un. at Andersen Nem kan
ieipundnnue er en vigdg 1i1n1e 111
DKP': tøm: än udwklmg. Han
ha: åbenlyst veem nemme pin,oem. Man må dog nævne, ;u
Hmm-1mm kommunale: i 5-
binds-udgmu af MAN': brzvc :r
mere udfnlige end hu. Han
uvztludu her nu [ut mcstt ul ne.
ieiene gznccvne (nm Martin
Andelsm Nem i,..ng at nu ven.
1m", Tiden 5 › 1959, i. 175-
190).'m DKP'; mmedi An ju.
buneuni niienuiggjnniee en oven
sigt over panieu udvikling i Tx'-
dm1l1e1959, s. 31144),1)eu111mm" denne ganske gnu.. Ar.
tiklen kom uncle .mm :elvnzm
dig pjece e "Danmarks 'Kommu›
nim'ike mm 50 År g, nnvnmbc.
1959“ (se umrldelu). Alfred
1mm. gcnnemgh den 5. udgaveaf Lenin; vzxker på 52 bind 1
Tiden (7-1970,e.151-4›1).120af disxe er de! artikler e11ei anch
maæriale af Lenin uninnniuende
Dunnunk. lenin 1m iazr beski-
158
:inet sig med damkt landbrug;
mumier, däudm cv han. for-
num 211 Socialdzmukntizl ni in.
i.:me. Alfred ;menni gennem.
;mg er lzervzrng. ixzr da 5.
udgave indtil nu vinnuk kun er
udkommet på munk (.,Lmin i
Danmark').
Ny pølitib ”term” i m'. s e
1971 er Socialdamnkmtigu 100
Års jubilæum, rummene ei JensOm: Krag, Jørgen Bøgh, K. 13.
Andenen, Monen Lunge, MagnusInhaunnn, Kneezen Mndxm, Pm'
Hakkemp og ;gem 014101.
1 Tidm 1971 - 9 (i. mess)behandle: nrkülun nAxbejdevagvx.gehelu m veje. 100 års :dating e
og inemeideew ni n› Navluml 1m.
vrduackkme i albejdcrbcvægelxns
udvikling ennu en kritik ni ieinn
minnen ng dun xcsukater med
en ixnplieie kritik et dene dznslm
baeme.
Jöm-Pgter Luppxen kritisenzr
i en »nm i zmimm du
Glullxthafk fu', Srhkrwxg-Holttei.ninhz Gtxchichlt 11971, i. 341
55) en afhandling :seem cn11csen
em Socialdemokratiet og Slenr'ig-
spørgsmålet.Han afvise! nogle ni
Callasens hovcduser, men på bage
grund ni cri mangelfulde be
handling ai dm socialdemokan-
xke imemat'wnalisme. Stellet u'
bearbejdet unde! fur .mme synb
puukler og konklusivneme derfor
ikk; uverbevisende, 1 Sunderjyik
måncdnk'rift nr. 13, 11/12 - 1970
17g 2 - 1971 fører Bjørn Svenmm
og Gerd Cullemn en :mn KE'. re:
ufrug'lba! dixkussion um nemme
emne. Dem hengde im ikke i
innhdld til dens
1 Elhnøvuxhinumk Airbag 1971
(s. 262_74) (index en infaxmnüv
nvmigi (nær ”økonomiskmisnnink
forskrung 1 DDR 194ii70“ ved
Erik Knn Ighuman. 1:. K Johuråen orinmcnr om du formodentligVigtigste mudder og de centrale
publjlmüuner; hun opinmis: ni
nurximzen inn. ideologi præger
artiklen lidt Im' liælkl.
1 mmidukiunnniens sene ni
bogüslcx har Carl Heinrich PEKHF
.nu ;anni-:immun: tu samling bio-
gnniiu og lignch mm under
titlen ,,Axbejderprofilnr'*. nu H
:n mrget nynig liste.
1 en artikelserie ; Lun og vi'.
in (nns, 11, 1971, 2, 5, 7, x, i
1972) lrcmsnller wmy Marhuad
ubejdevpxcsscns hmmm i pe›:inden 1ndin "sincinmemokm
kan", de: nummde "Aktuell",overgik i fagbevægzkuu eje i
1574. Marknad; gennemgang ;11
d: (mkeuige albejdulorminganblade er veldokumnnlurl DK ind:-
huldzr nugl: vigu'gt pmmmmnu'.Ik: anklen I den sidste artikel
(i 112. 11) :uddeler Mavkvad m
sultalerne af sin ionkning. De
bamr på hidtil ukendt materiale
og kurrigerer vor viden nm min:derprcucns man betydeligt. 1ndn1
wv M4 Hr m11|ighed 111 al iner
bejde dmi materiale i en plmhgtHøne alhandling mi danne nrükcl
benytter.,
Johanan Lehmann ”Fra Fxcdg.
rik Bmgbjelgs barndom og ling-
ddxnn, Pim-thinomk Årbog 1971
x. l14›137. Den her med m Imm-
menter uifcntliggimt: tekst 21' [or-
mm ni Borghierg som [mmm til
et udvalg af hans min”, du
skiing udgive] i anledning nI han:
min dag. 5. døde dog iorindnnog arükglsmnüngeu ndinnn im.
Hnnn bamdvm og ungdnmsexin.dringer bliver såledex (øm tryktnu. D1: mdeholdex un del 1mm.
sal-Ale oplyiningcr nm bl. a. hans
tidligt: erfaringar i Socialdemokræ
det.
1 Sverige udlmm i 1971 det
[anne n a! Arkiv [år :hdi/.r i
nrbxlanuyakem himmu. T1dy-
min" 11m udkom z gnngn
årligt med et nminng nr amme
áder pr. nr. Det udgives nr 5111.
nknnei för nudiar i ubeun'öreL
sens Malaria. og kusicz mig: 25
sv. kr. (mkiv, mk, 221 m Lund
11 Fame nr. indehold| min"
ni nnu'nnninkmomnn om Stuga!”Blkgnlnden 1.111 socialdemukm›
tin; hixpolitik", hmmkmn 11m:
Ksnndrmäm ”Knmmunixtisk
[addig politik mur, sadolc.
gen Gunnar Olafmm nssu - m-
cinldmnnkradm mknyzskdinru,suxnlundwidcmknbsmnndm Tam
Glam' ,,Kammunixliska ungdvms-förbundens organisation 1521450:
og hixwrikerm lan Eiörlin
,Æmkning kring :uüaldemukrw
mk pren nu debam'nlägg".Denne wnnvidmxnhniisn lamme
er tilmzbt, ligesom bidmgene er
ai noget fmkellig kvnlhzt. Du
er udgivemes hensigt wd der
fremtiden at :nu: afhnndüngexfra ”de i'ngnn nhdeminkn nir
damn" dog aåledns at ,,vi.|.lk0r2|ran puhlicgdnx komme! anså inle
159
an mn unvnndingcn nv en vin
:munk ram man bidzngm ku.
liti nch deL målt av ny kumkapdu ger”. Fra du Inst: m'. nt
dumme) ei du lykkpdu redaktio-
nen at opfylde den: mål. Tid:-
skrihet ømkex av. blive en kaaxdi-
nm. lor forskningen omkring m'-
bsjderhevægclsem histune. Det er
anbehlglxexvzxdigl, som üdxxkril'-
m selv 091 er det.
Michael Bmak har i The Sw.-
di'xh Pmmn Hutmiml Quarurly(1959) i. 11142) akrevet en in.
[cxmniv vvemiguam'kel over den
radikale mme Hmmm (purin-dica, bags, pjbccx) i USA og
Canada. Derved krimi-ner han ogsåind på. nogle :I de dunke og
nm'ka arbejderhhtln inden, da
enkelte ni bladene * til del: Inm
wergangsvi: , udknm :om ”skan-dinzvigke'* hhvi havde dansk/nor-ske spmu. Du fame blad nDenNye Tid" kom i [B70'zme og
13220'de men .mmm starhedx«
tid var [n 1394/95 til 1936/57,
min: danne dd udkum du! kun
:min: :kniven Bruck (mmm
arbejdet med dette emne, og han
bede: om oplysninger um den
nkandimvikaezihnxke arbejlderpHne (især om bladene: Dybt-
160
varinglnedcr) i vidst mulig m.
fang |il M, 3,, 51 Knuwland
Drivz, Milfnrd-rm-Sea, Lme
TON, Hlnu 504 om, England(VRLdXCÆJLimanm in Swndnin
America: A Nanaüve Surve7“).1 IDG-Året for Sncialdemnkn/
lieu grundlæggalse nnenuigiordeAmnimn-Smndinauian Review
(1971 v 3, s. mms) en artikel
af Kenneth E, Miller om NLouisPin nnd Danni. Sztdemenu in
America”. Artiklen behandler
uzr rids m [ormg på grundlæg-gclsc ai ,kolnnxer“ i USA Du
(øm: foxsøg var endnu et minn.
nisk ekspeximeng som mislykke-du eller kon dd. 1 det andel lor.
mg optrådte Pin ' mlaliv kon fm
sin død i 1394 , kun som ejen-dummgkr i ”White Cily",i hvilkn ”farvede” folk ikke op-
tages. min mmm i Årene m1.
12m disse to forsøg i IoukclligeErhverv omtalt; kan.
Redaktionen beklngun, hvis du.
skulle hnve mene! min" al Ke-
lrvzns for denne ovenigr. Den
apididm dl udsendelse af nen
nyk alle: lnwknpiex n: artikler,der bør omtales i nzne oversigt,nl rednktipnan.