1

2019

Servicetjek af Ungeenhedens beskæftigel-sesindsats – Assens Kommune

Optimeringskatalog 2020

2

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING ...................................................................................................... 3

2. RESUME............................................................................................................. 3

3. STATUS DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE UNGEINDSATS ....................................... 5

4. OVERORDNET VURDERING AF POTENTIALET FOR BESPARELSER .......................... 8

5. KONKRETE FORSLAG .......................................................................................... 8

3

1. Indledning

Assens Kommune har bedt mploy a/s om at foretage et servicetjek af Ungeenhedens beskæfti-gelsesindsats. Formålet med servicetjekket er at afdække potentialer for besparelser, bl.a. ved at optimere effekterne i beskæftigelsesindsatsen og derved reducere antallet af personer på uddannelseshjælp Servicetjekket er gennemført med fokus på at analysere og kortlægge indsatsen for ungegrup-pen fra forskellige vinkler. Det har været med fokus på:

En analyse af udviklingen i forsørgelsestrykket for modtagere af uddannelseshjælp i Assens Kommune.

En analyse af Ungeenhedens ressourceforbrug, serviceniveau og resultater for modtagere af uddannelseshjælp

En analyse af intern effektivitet i Ungeenheden Ungeenheden har bidraget til kortlægningen gennem deltagelse i interviews, opgørelser af res-sourceforbrug m.v. I interviewene med ledere og faglig koordinator har der været fokus på at udpege og vurdere potentialet for at skabe bedre effekter i beskæftigelsesindsatsen samt at afdække allerede igangsatte initiativer, som kan medvirke til at skabe bedre effekter.

De forslag til optimeringer af effekter, der indgår i nærværende katalog, baserer sig på resultatet af de forskellige analyser og dialogen med ledelse og faglig koordinator.

2. Resume I dette afsnit er der foretaget en kort opsamling på de væsentligste resultater af de gennemførte analyser og optimeringsforslag. Fortsat potentiale for reduktion gruppen af unge på uddannelseshjælp Assens har en lidt højere andel af unge på uddannelseshjælp end gennemsnittet i de fynske kommuner og hele landet. Assens har haft en positiv udvikling i gruppen af uddannelsesparate unge, men en stigning i gruppen af aktivitetsparate unge. Samlet vurderes der at være et poten-tiale for at øge effekterne og derved reducere i gruppen af unge. Assens har lave enhedsomkostninger Assens Kommune har generelt meget lave enhedsomkostninger i beskæftigelsesindsatsen. En-hedsomkostningerne på tværs af målgrupper er 25 pct. lavere end gennemsnittet for de øvrige kommuner. En af kilderne til de lave enhedsomkostninger er lave enhedsomkostninger på ungeområdet. Enhedsomkostningerne for aktivitetsparate unge er på 23.900 kr., hvilket er 53 pct. under kom-munegennemsnittet. Enhedsomkostningerne for uddannelsesparate unge er på 27.200 kr., hvil-ket er 46 pct. under kommunegennemsnittet. Fra 2017/18 til 2018/19 er enhedsomkostningerne for uddannelsesparate unge faldet med 10 pct., mens enhedsomkostningerne for aktivitetsparate unge er faldet med 41 pct.

4

Gode afgangsrater for uddannelsesparate borgere, men lavere for aktivitetsparate Assens Kommunes afgangsrater for uddannelsesparate unge er bedre end gennemsnittet i de fynske kommuner, som udgør sammenligningsgrundlaget. Afgangsraterne for de aktivitetspa-rate unge halter imidlertid efter gennemsnittet i de fynske kommuner. Fra 2017/18 til 2018/19 er der er sket en stigning i afgangsraten for uddannelsesparate unge fra 24,6 pct. til 24,7 pct. For de aktivitetsparate unge er der derimod sket et fald i afgangsraten fra 3,4 pct. til 3,2 pct. i 2018. Mploys vurdering af potentialet for bedre effekter Analysen af Assens Kommunes udgifter og resultater for unge på uddannelseshjælp tegner et billede af et område, som sammenlignet med andre kommuner, har meget lave enhedsomkost-ninger for både uddannelsesparate og aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp. Det er mploys vurdering, at de nuværende udgifter til administration og beskæftigelsesindsats på ungeområdet har nået så lavt et niveau, at yderligere besparelser vil være forbundet med risiko for tab af effekt og dermed øgede udgifter til forsørgelsesydelser. Derfor bør fokus i tilgangen til besparelser ungeområdet være at forbedre resultatskabelsen gennem optimeringer af indsatsen primært for de aktivitetsparate unge. Mploy har nedenfor udarbejdet en række anbefalinger til hvordan resultatskabelsen kan forbedres. Det er mploys vurdering, at det i begrænset omfang kan være nødvendigt at tilføre ressourcer til ungeindsatsen, hvis det skal lykkes at skabe bedre effekter i de kommende år. Mploys forslag til optimering af effekter Mploy har identificeret og beskrevet 2 forslag til optimering af effekter i beskæftigelsesindsatsen med estimerede gevinster i størrelsesordenen 1 – 1,6 mio. kr. årligt fra 2021.

5

3. Status den beskæftigelsesrettede ungeindsats

Som en del af afdækningen af potentialer for optimering og investering, er der gennemført en analyse af udviklingen i antallet af unge på uddannelseshjælp, en analyse af enhedsomkostnin-ger i beskæftigelsesindsatsen for de unge samt en analyse af sammenhængen mellem enheds-omkostninger og de effekter som opnås i den beskæftigelsesrettede ungeindsats. Nedenfor sammenfattes de centrale resultater fra analyserne. Andelen af unge på uddannelseshjælp sva-rer til gennemsnittet Tabel 2.1 viser andelen af befolkningen mel-lem 16 og 64 år, som modtager offentlige forsørgelsesydelser. Det fremgår, at andelen af unge på uddan-nelseshjælp (1,1 pct.) ligger lidt over ni-veauet for de fynske kommuner (1,0 pct.) og landsgennemsnittet (1,0 pct.). Svag stigning i antallet af personer på ud-dannelseshjælp I perioden fra medio 2018 til medio 2019 var der 271 helårspersoner, som modtog uddan-nelseshjælp i Assens Kommune. Antallet er steget med 3 helårspersoner i det seneste år svarende til en stigning på 1 pct.

Tabel 2.2: Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner, medio 2016 - medio 2019

Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner. Fynske kommuner dækker over Middelfart, Nordfyn, Kerteminde, Nyborg, Faaborg-Midtfyn og Svendborg. Kontanthjælp og uddannelseshjælp opdeles på visitationsgrupper. Nogle få borgere står som uoplyst ift. visitationsgrupper, derfor summer f.eks. jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager ikke til det samlede antal kontanthjælpsmodtagere.

Assens har i det seneste år haft et fald på en årsperson i gruppen af uddannelsesparate, og en stigning på 9 årspersoner i gruppen af aktivitetsparate unge. Samlet vurderes der at være et potentiale for at øge effekterne og reducere i gruppen af unge.

Fynske kommuner Hele landet

3kv16-2kv17 3kv17-2kv18 3kv18-2kv19 Udv. I perioden Udv. Seneste år Udv. Seneste år Udv. Seneste år

Dagpenge mv. 535 475 478 -11% 1% -3% -2%

Kontanthjælp 545 513 510 -6% -1% -8% -9%

Jobparate 182 122 95 -48% -22% -15% -15%

Aktivitetsparate 357 384 409 15% 7% -4% -6%

Uddannelseshjælp 260 268 271 4% 1% 1% -4%

Uddannelsesparate 124 132 131 6% -1% 2% -7%

Aktivitetsparate 134 131 140 4% 7% 0% -1%

Integrationsydelse 311 231 152 -51% -34% -30% -25%

Sygedagpenge 571 541 572 0% 6% 0% 1%

Jobafklaring 168 186 141 -16% -24% 3% 6%

Revalidering/Forrevalidering 36 34 28 -22% -18% -28% -18%

Ressourceforløb 183 196 174 -5% -11% -3% 6%

Ledighedsydelse 179 170 193 8% 14% 4% 2%

Fleksjob 568 638 710 25% 11% 6% 8%

Førtidspension 1763 1740 1708 -3% -2% -1% -1%

I alt 5.119 4.992 4.937 -4% -1% -2% -1%

Assens

Tabel 2.1: Andel af befolkningen ml. 16-64 år som modtager offentlig forsørgelsesydelse, medio 2018 - medio 2019

Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner som andel af populationen. Fynske kommuner dækker over Middelfart, Nordfyn, Kerteminde, Nyborg, Faaborg-Midtfyn og Svendborg. Kontanthjælp

Assens Fynske kommuner Hele landet

Dagpenge mv. 2,0 2,1 2,2

Kontanthjælp 2,1 1,7 2,0

- Jobparat 0,4 0,5 0,5

- Aktivitetsparat 1,7 1,2 1,4

Uddannelseshjælp 1,1 1,0 1,0

- Uddannelsesparat 0,5 0,5 0,4

- Aktivitetsparat 0,6 0,6 0,6

Sygedagpenge 2,3 2,0 1,8

Jobafklaringsforløb 0,6 0,8 0,6

Ressourceforløb 0,7 0,8 0,6

Revalidering/forrevalidering 0,1 0,1 0,1

Ledighedsydelse 0,8 0,6 0,4

Integrationsydelse 0,6 0,6 0,4

Fleksjob 2,9 2,8 2,1

Førtidspension 7,0 7,4 5,6

I alt 20,2 19,9 16,8

6

Lave enhedsomkostninger Assens Kommunes ressourceforbrug til beskæftigelsesindsats - – både udgifter til administration og til beskæftigelsesret-tede tilbud - er sammenlignet med 15 an-dre kommuner. Analysen af udgifterne til beskæftigelses-indsats peger generelt på, at Assens har enhedsomkostninger, der er markant la-vere end gennemsnittet af de øvrige kommuner, som har deltaget i analysen. Således har Assens Kommune en gen-nemsnitlig udgift på 24.700 kr. pr. fuld-tidsperson mod et gennemsnit i de øvrige kommuner på 32.800 kr. pr. fuldtidsper-son, jf. tabel 2.3. Det svarer til, at enheds-omkostningerne er 25 pct. lavere end gennemsnittet for de øvrige kommuner. Assens Kommune har de anden lavest gennemsnitlige enhedsomkostninger af alle kommuner. De samlede enhedsomkostninger på tværs af målgrupper dækker over nogen variation i enheds-omkostningerne på målgruppeniveau. Assens Kommune har enhedsomkostninger for aktivitets-parate unge på 23.900 kr., hvilket er 53 pct. under kommunegennemsnittet. Enhedsomkostnin-gerne for uddannelsesparate unge er på 27.200 kr., hvilket er 46 pct. under kommunegennem-snittet.

Figur 2.1: Procentvis afvigelse af enhedsomkostninger i Assens fra gennemsnittet

Kilde: Ressourceopgørelser fra de 16 deltagende kommuner, jobindsats og mploys beregninger

17%

1%

-49%-46%

-53% -52%

-46%

8%

-2%-6%

-25%

-15%

-60%

-50%

-40%

-30%

-20%

-10%

0%

10%

20%

30%

DGP KTHjobparat

KTHakt.parat

UDHudd.parat

UDHakt.parat

INT jobparat INTakt.parat

REVA SDP JOBAF FLEKS og LEY RES

Procent

Tabel 2.3: De samlede enhedsomkostninger til beskæftigel-sesindsats i 16 kommuner

Kilde: Ressourceopgørelser fra de 16 deltagende kommuner, jobindsats.dk og mploys beregninger Anm.: Gennemsnittet for alle JC er ekskl. Assens.

Ass

ens

Gen

nem

snit

(øvr

ige

JC)

Afv

igel

se

fra

gns.

Dagpenge 28,4 24,2 17%

Kontanthjælp mv. jobparat 40,6 40,3 1%

Kontanthjælp mv. aktivitetsparat 20,2 40,0 -49%

Uddannelseshjælp mv. uddannelsesparat 27,2 50,4 -46%

Uddannelseshjælp mv. aktivitetsparat 23,9 50,5 -53%

Integrationsydelse under int.program jobparat 52,4 109,5 -52%

Integrationsydelse under int.program aktivitetsparat 73,4 135,0 -46%

Revalidering 67,1 62,1 8%

Sygedagpenge 24,4 24,9 -2%

Jobafklaring 38,0 40,4 -6%

Fleksjob og ledighedsydelse 7,0 9,3 -25%

Ressourceforløb 51,2 60,3 -15%

Samlet 24,7 32,8 -25%

- heraf virksomhedsindsats 2,1 4,3 -52%

- heraf administration og møder 1,8 1,9 -1%

- heraf ledelse/teamledelse 0,8 1,1 -32%

Samlet ekskl. puljer 24,5 32,4 -24%

7

Assens har lavere afgangsrater for de fleste målgrupper Afgangsraterne for de offentligt forsør-gede i Assens er for de fleste målgrup-per lavere end gennemsnittet for de fynske kommuner og gennemsnittet for hele landet. Det betyder, at Assens Kommune for de fleste målgrupper har en lavere afgang til job og uddannelse i løbet af et år end gennemsnittet i de fynske og landsgen-nemsnittet. I forhold til ungeområdet ligger af-gangsraterne for uddannelsesparate unge lidt over de øvrige fynske kommu-ner, men under landsgennemsnittet. Afgangsraterne for aktivitetsparate unge er lavere end gennemsnittet for de fynske kommuner og landsgennem-snittet. Udvikling i ressourceforbrug og afgangsrater fra 2017 til 2018 Assens Kommune fik gennemført en tilsvarende opgørelse af enhedsomkostninger og afgangs-rater i 2018. Sammenlignes udviklingen i enhedsomkostninger fra i de to opgørelser, fremgår det, at der er sket et fald i enhedsomkostningerne på 10 pct. for de uddannelsesparate unge, og et fald i enhedsomkostningerne for aktivitetsparate unge på 41 pct. Sammenlignes udviklingen i afgangsrater i de to opgørelser, fremgår det, at der er sket en stig-ning i afgangsraten for uddannelsesparate unge fra 24,6 pct. i 2017 til 24,7 pct. i 2018. For de aktivitetsparate unge er der derimod sket et fald i afgangsraten fra 3,4 pct. i 2017 til 3,2 pct. i 2018.

Tabel 2.5: Afgangsrater for de enkelte målgrupper, medio 2018-medio 2019

Kilde: Beskæftigelsesministeriets database DREAM og mploys beregninger Anm.: Afgangsrater er opgjort for alle uger en person er på ydelsen i perioden. Hvis en person er på ydelsen i en given uge, opgøres det om personen er selv-forsørgende 13 uger senere. Afgangsraten er dermed givet ved summen af uger med selvforsørgelse divideret med summen af uger på ydelsen. Selvforsørgelse dækker over job, SU, fleksjob, voksenlærlinge, servicejob, rotationsvikarer og anden selvforsørgelse (inkl. flytning til udlandet). Fleksjob og ledighedsydelse er opgjort ift. ledighedsydelse. Klyngerne er unikke klynger ekskl. Assens Kom-mune.

Ass

en

s

Fyn

ske

kom

mu

ne

r

He

le la

nd

et

Dagpenge 39,8% 39,0% 37,0%

Kontanthjælp mv. jobparat 28,5% 23,3% 20,7%

Kontanthjælp mv. aktivitetsparat 4,0% 4,1% 3,9%

Uddannelseshjælp mv. uddannelsesparat 24,7% 23,5% 28,1%

Uddannelseshjælp mv. aktivitetsparat 3,2% 4,4% 5,6%

Integrationsydelse under int.program jobparat 16,2% 15,0% 16,7%

Integrationsydelse under int.program aktivitetsparat 4,8% 3,7% 4,9%

Revalidering 7,9% 5,8% 6,0%

Sygedagpenge 38,5% 41,6% 39,0%

Jobafklaring 4,8% 6,6% 6,9%

Fleksjob og ledighedsydelse 16,1% 17,0% 17,5%

Ressourceforløb 1,0% 1,4% 1,3%

8

Sammenhæng mellem enhedsomkostnin-ger og resultater Figur 2.6 viser sammenhængen mellem en-hedsomkostninger og de resultater, som op-nås i beskæftigelsesindsatsen i Assens Kom-mune. I forhold til ungeområdet viser figu-ren:

At enhedsomkostningerne for uddan-nelsesparate unge ligger under kommu-negennemsnittet, mens resultaterne li-geledes ligger over kommunegennem-snittet.

At enhedsomkostningerne for aktivi-tetsparate unge ligger væsentligt under kommunegennemsnittet, men at resul-taterne ligeledes ligger væsentligt un-der kommunegennemsnittet.

4. Overordnet vurdering af potentialet for besparelser Analysen af Assens Kommunes udgifter og resultater for unge på uddannelseshjælp tegner et billede af et område, som sammenlignet med andre kommuner, har meget lave enhedsomkost-ninger sammenlignet med andre kommuner, både uddannelsesparate og aktivitetsparate mod-tagere af uddannelseshjælp. For de uddannelsesparate unge kombineres lave enhedsomkostninger med resultater i indsat-sen, som er bedre end i gennemsnittet af de øvrige fynske kommuner. For de aktivitetsparate unge følges de lave enhedsomkostninger derimod af resultater i indsatse, som halter efter de fynske sammenligningskommuner. Det er mploys vurdering, at de nuværende udgifter til administration og beskæftigelsesindsats på ungeområdet har nået så lavt et niveau, at yderligere besparelser vil være forbundet med risiko for tab af effekt (lavere udslusning til uddannelse og job) og dermed ekstraudgifter til for-sørgelsesydelser. Der bør fokus i fokus i tilgangen til ungeområdet være at forbedre resultatskabelsen, primært for de aktivitetsparate unge, men også for de uddannelsesparate unge. Mploy har nedenfor ud-arbejdet en række anbefalinger til hvordan resultatskabelsen kan forbedres. Det er mploys vurdering, at det i begrænset omfang kan blive nødvendigt at tilføre ressourcer til den virksomhedsrettede indsats som konsekvens af den ene anbefaling.

5. Konkrete forslag I nedenstående er formuleret to forslag til, hvordan der kan skabes bedre effekter i indsatsen for unge på uddannelseshjælp. Det drejer sig om:

Figur 2.6: Sammenligning af resultater og indsats (de største prikker er de områder, der har størst volumen)

Kilde: Ressourceopgørelser fra de 16 deltagende kommuner, jobind-sats.dk, DREAM og mploys beregninger Anm: Afgangsraterne sammenlignes med gns. For de fynske kommuner for den pågældende målgruppe for at sikre, at resultater for de enkelte målgrupper sammenholdes med kommuner med lignende rammevil-kår. Afvigelser på afgangsraterne er altså et udtryk for, om kommunen ligger højere/lavere end det kan forventes med kommunens rammevil-kår. Afgangsraterne er opgjort for perioden medio 2018 – medio 2019.

DGP

KTH jobparat

KTH akt.parat

UDH udd.parat

UDH akt.paratINT jobparat

INT akt.parat

REVA

SDP

JOBAF

FLEKS og LEY

RES

-60%

-50%

-40%

-30%

-20%

-10%

0%

10%

20%

30%

-40% -20% 0% 20% 40%

Ud

gift

er

til i

nd

sats

AfgangsrateProcentvis afvigelse fra gennemsnit i fynske kommuner

Pro

cen

tvis

afv

igel

se f

ra g

enn

emsn

it

9

Udvikling af kvalitet og faglighed i kontaktforløbet

Styrkelse af virksomhedsrettet aktivering for aktivitetsparate unge Mploy vurderer, at der kan hentes gevinster via optimeringer af effekter i størrelsesordenen 1 – 1,6 mio. kr. i 2021. I nedenstående er første givet et skematisk overblik over mploys forslag til optimeringer af ef-fekter i beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune. Skemaet indeholder et estimat på det øko-nomiske potentiale ved at gennemføre forslaget samt en overordnet vurdering af sværhedsgra-den i implementeringen af forslaget. I forlængelse af overbliksskemaet er de enkelte forslag be-skrevet uddybende.

10

Effektivisering og re-duktionsforslag

Økonomisk effekt

konto 6

Økonomisk effekt

konto 5

Sikkerhed ift. at opnå

effekt

Tidshorisont for fuld

effekt

Sværheds-grad ift. at opnå effekt

Risici ved at gennemføre

ændring

Konsekvens ved forslaget

Forslag 1: Udvikling af intensitet samt faglighed og kvalitet i kontaktforløbet

Udvikling af samtale- og kon-taktforløbet med øget intensi-tet, kvalitetsudvikling og ledel-sesopfølgning

- 0,5 - 0,8 mio. kr.

Middel Fuldt imple-menteret i 2021

Høj

Der er tale om et forandrings-projekt, som griber ind i medarbejder-nes praksis og vaner. Kræver derfor ledelses-mæssigt fokus over lang tid.

Et mere intensivt uddannelses- og job-rettet samtaleforløb, forventes at med-føre højere afgangsrater til uddannelse og job og derved understøtte målsæt-ningen om at 95 pct. af ungdomsårgan-gene påbegynder en uddannelse.

Forslag 2: Styrket virksomhedsrettet aktivering bl.a. med fokus på ordinære timer

Mere brug af virksomhedsrettet aktivering, formulering og op-følgning på mål og delmål samt fokus på ordinære timer

- 0,5 - 0,8 mio. kr.

Middel Fuldt imple-menteret i 2021

Høj

Forslaget for-ventes ikke at ville møde mod-stand blandt medarbejderne

Risiko for, at det kan være van-skeligt at op-dyrke de rette ”effektska-bende” virksom-hedsplacerin-ger, herunder at der ikke er til-strækkelig kapa-citet i virksom-hedsindsatsen

Mere brug af virksomhedsrettet aktive-ring kan nødvendiggøre investeringer, med henblik på at have tilstrækkelig ka-pacitet til den virksomhedsrettede ind-sats.

11

Forslag 1: Udvikling af faglighed og kvalitet i kontaktforløbet

Beskrivelse

Samtale- og kontaktforløbet med de unge, er helt afgørende for at skabe gode effekter i ungeindsat-sen. Det handler i høj grad om at skabe bedre effekter via en tæt og målrettet kontakt med høj kvalitet og faglighed i samtalerne.

De gennemførte analyser viser, at intensiteten i kontaktforløbet på ungeområdet i Assens er lavere end i de fynske kommuner. Det gælder både for uddannelsesparate og aktivitetsparate unge. I inter-viewene er der samtidig peget på, at der særligt for aktivitetsparate unge er potentiale for at højne kvaliteten og fagligheden i samtaler og kontaktforløbet, bl.a. med fokus på.

At styrke samtalerne, og forberedelsen af disse, så samtaletiden bruges så effektivt og målrettet som muligt herunder at der altid er en tydelig dagsorden for samtalerne.

At styrke fokus på og systematikken i arbejdet med at sætte mål og delmål for og sammen med de unge samt sikre en løbende opfølgning på mål og delmål

At styrke den ressourcefokuserede tilgang til de unge, så der til stadighed er fokus på hvad de kan på trods af eventuelle begrænsninger.

At styrke samtalernes fokus på virksomhedsrettet indsats, som vejen til uddannelse

Mploy foreslår, at der igangsættes følgende aktiviteter:

At hyppigheden i samtaler og kontakter med de unge øges – herunder at antallet af samtaler med de unge øges og at kontakten til og opfølgningen ift. de unge ml. samtalerne øges – eks. øget kon-takt via telefon, skype, kort fremmøde, gruppearrangementer, mv.

At der igangsættes målrettet kompetenceudvikling og træning af medarbejderne i Ungeenheden ift. den uddannelses- og jobrettede samtale. Herunder at træne medarbejderne i at arbejde med mål og delmål, samtaleteknikker, kommunikation, involvering af de unge, brug af centrale redska-ber i samtalen herunder brug af CV, MinPlan, opfølgning på praktikker, mv.

At kompetenceudviklingsforløbet suppleres med et arbejde, hvor der fastlægges kvalitetsstandar-der og guides for ”den gode samtale” og ”den gode opfølgning” i ungeindsatsen.

At ledelsen sætter målrettet fokus på opfølgning på intensiteten og kvaliteten i samtaleforløbet. Det skal sikre, at ledelsen fastholder fokus på og understøtte medarbejderne i at levere et sam-tale- og kontaktforløb med høj intensitet og kvalitet.

Økonomisk potentiale

Der vurderes med forslaget at være et yderligere potentiale for at reducere antallet af uddannelsespa-rate med udvikling af kontaktforløbet. Det estimeres, at antallet af uddannelseshjælpsmodtagere redu-ceres med 12 fuldtidspersoner ift. det nuværende budgetniveau for 2020. Det svarer til et økonomisk potentiale på ca. 0,5 – 0,8 mio. kr.

Organisatorisk effekt

Forslaget indebærer, at der skal sættes fokus på udvikling og optimering af den løbende opfølgning i borgerforløb. Det kan kræve omlægning af ressourcer og en anderledes arbejdstilrettelæggelse.

Sikkerhed i potentialet

Sikkerheden ift. realisering af potentialet vurderes at være middel, da den økonomiske gevinst ligger på forsørgelsesudgifter. Der kan være en risiko for et konjunkturskifte. Forslaget vil samtidig kræve en større omstilling i organisationens måde at arbejde på og et målrettet arbejde for at sikre, at den nye model omsættes til gode resultater og en mere målrettet indsats. Omstillingen vil derfor kræve et stærkt ledelsesfokus.

12

Sværhedsgrad og opmærksomhedspunkter i gennemførslen

Sværhedsgraden i implementering af forslaget vurderes til at være høj. Implementeringen kræver op-bakning fra medarbejdere og ledere samt et meget stærkt ledelsesfokus igennem en længere periode og udvikling af nye samtaleforløb for borger.

Forslag 2: Styrket virksomhedsrettet aktivering bl.a. med fokus på ordinære timer

Beskrivelse

Den virksomhedsrettede aktivering er - udover samtale- og kontaktforløbet – et afgørende element ungeindsatsen. En række undersøgelser viser, at den virksomhedsrettede aktivering, giver gode effek-ter for de fleste målgrupper, herunder også unge på uddannelseshjælp. Gennem mødet med virksom-hederne kan de unge få et indblik i arbejdsmarkedet, afprøve fremtidige karriereveje, opbygge selvtillid og motivation bl.a. for påbegyndelse af uddannelse.

Den gennemførte analyse viser, at den virksomhedsrettede aktiveringsgrad for ungegruppen i Assens Kommune er 11,7 pct. for uddannelsesparate unge 5,9 pct. aktivitetsparate unge. De virksomhedsret-tede aktiveringsgrader ligger på niveau med gennemsnittet i de fynske kommuner samt benchmarking-kommunerne. Der findes dog kommuner, som særligt for aktivitetsparate unge, i langt højere grad end Assens Kommune anvender virksomhedsrettet aktivering.

De gennemførte interviews indikerer, at der er mulighed for at styrke kvaliteten i den virksomhedsret-tede indsats, herunder målrette etableringen af virksomhedspraktikker mod virksomheder med jobåb-ninger og at styrke arbejdet med mål, delmål og opfølgning på progression.

Endelig indikerede interviewene, at der i Ungeenheden i stigende grad er fokus på potentialerne i prak-tikker med ordinære timer og småjobs. Data fra DREAM viser dog samtidig, at brugen af ordinære ti-mer stadig er meget begrænset for aktivitetsparate unge. På baggrund af de gennemførte interviews er det mploys vurdering, at der er to primære barrierer for at udbrede arbejdet med ordinære timer. For det første er der behov for fortsat at styrke sagsbehandlernes fokus og kompetencer i forhold til arbej-det med praktikker med ordinære timer. For det andet er det afgørende, at der i den virksomhedsret-tede indsats er fokus på at opdyrke et tilstrækkeligt antal virksomhedspraktikker med ordinære timer.

På den baggrund foreslår mploy:

At virksomhedsrettet aktivering opprioriteres for aktivitetsparate unge, og at der sættes konkrete mål for den virksomhedsrettede aktiveringsgrad, som der ledelsesmæssigt følges op på. Mploy fo-reslår en målsætning om en virksomhedsrettet aktiveringsgrad på 10 pct. for aktivitetsparate unge, hvilket næsten vil udgøre en fordobling i forhold til det nuværende niveau på 5,9 pct.

At der tages initiativer med henblik på at styrke arbejdet med mål og delmål for praktikker samt opfølgning på virksomhedspraktikker. I den sammenhæng foreslås det, at der udarbejdes et op-følgningskoncept med retningslinjer målfastsættelse, opfølgning og progressionsmåling.

Det anbefales at øge fokus på anvendelsen af praktik med ordinære løntimer og formidling af små-job for unge aktivitetsparate, dvs. at der arbejdes med etablering og formidling af virksomhedspla-ceringer, hvor der sker en gradvis introduktion til det ordinære arbejdsmarked gennem kombina-tion af praktik med ordinære timer. Det kan f.eks. ske ved at virksomhedsopsøgningen primært rettes mod virksomheder indenfor områder med gode jobmuligheder og hvor der er en tro på, at der kan være efterfølgende muligheder for ordinært job og inddragelse af ordinære timer.

Det anbefales, at der arbejdes på at styrke sagsbehandlernes kompetencer i forhold til arbejdet med praktik med ordinære løntimer (f.eks. ressourcefokus, motivation, CV’er, opfølgningsskabelon mv.)

Det anbefales, at der arbejdes på at styrke virksomhedskonsulenternes fokus og kompetencer i forhold til praktik med ordinære løntimer (f.eks. opdyrkning af praktikpladser med mulighed for ordinære timer, aftaler med virksomheder, fastholdelse af borgere og virksomheder i praktikfor-løb, opfølgning på progression, forhandling af ordinære timer, mv.).

13

Økonomisk potentiale

Der vurderes med forslaget at være et yderligere potentiale for at reducere antallet af uddannelsespa-rate med en virksomhedsrettet indsats og ordinære løntimer. Det estimeres, at antallet af uddannel-seshjælpsmodtagere reduceres med 12 fuldtidspersoner ift. det nuværende budgetniveau for 2020. Det svarer til et økonomisk potentiale på ca. 0,5 – 0,8 mio. kr.

Organisatorisk effekt

Forslaget indebærer, at der arbejdes mere med matchet ml. borgere og virksomheder, og at der indgås tydelige aftaler med virksomheder og borgere om formålet og målet med praktikpladsen mv. Derudover skal der arbejdes med en tæt og systematisk opfølgning overfor virksomhed og borger. Disse initiativer kan kræver en ny organisering og tilrettelæggelse af opgaverne omkring virksomheds-opsøgning og opfølgning.

Beskæftigelseseffekt og serviceniveau

Forslagets potentiale bygger på, at der opnås bedre beskæftigelsesindsats gennem en øget brug af og opfølgning på virksomhedspraktikker og fokus på ordinære timer og småjob.

Sikkerhed i potentialet

Sikkerhed i potentialet vurderes som middel. Effekten vil være følsom overfor ændringer i konjunktu-rer. Det er på den anden side nu, mens arbejdsmarkedsudviklingen er gunstig, at gruppen af aktivitets-parate har bedst mulighed for at få opbygget en arbejdsmarkedstilknytning.

Sværhedsgrad og opmærksomhedspunkter i gennemførslen

Sværhedsgraden i implementering af forslaget vurderes til at være høj.

Der kan peges på følgende opmærksomhedspunkter i og krav til implementeringen af forslaget:

At det lykkes at få områdets virksomheder til at etablere flere virksomhedsrettede forløb og i sti-gende omfang åbne op for ordinære løntimer og jobs til de forskellige borgergrupper.

At der udarbejdes en plan med mål, delmål og strategi for, hvordan den virksomhedsrettede ind-sats øges – herunder nye opgaver og roller for udvalgte medarbejdere, produktivitetsforventninger blandt virksomhedskonsulenter, kompetenceudvikling af medarbejderne ift. at arbejde mere med den virksomhedsrettede indsats, mv.

At der er ledelsesmæssig styring og opfølgning på brugen af virksomhedsrettet aktivering