Serviceplan 2020 - Mors

Serviceplan 2020

Januar 2014

Udfordringsbillede 2020

Scenarier for eventuelle tilpasningstiltag

Udviklingsinitiativer (Udarbejdes ifm. Politisk behandling)

Kommunikation og Dialog (Udarbejdes ifm. Politisk behandling)

TIL POLITISK BEHANDLING

2

Indhold

Revideret demografi og økonomisk udfordring

Scenarieudvikling og elementer

Børn og undervisning

Social og sundhed

Beskæftigelse

Natur og miljø

Tværgående

Introduktion

Afslutning

Appendiks


Kommunikation og dialog (Udarbejdes ifm. Politisk behandling)

3

Baggrund

BAGGRUND

Morsø Kommunalbestyrelse besluttede i foråret 2013, at Topledelsen skulle igangsætte et

analyse- og udviklingsarbejde via Serviceplan 2020-projektet.

Serviceplan 2020 er et bidrag til at styrke strategisk fokus på kommunens udfordringer 2014

- 2020 til brug for dialogen mellem Kommunalbestyrelsen, erhvervslivet og borgerne med

henblik på koordination af opfattelserne af Morsø Kommunes markante udfordringsbillede.

Serviceplan 2020 er også et stærkt analysegrundlag til brug for den ny Morsø

Kommunalbestyrelses udpegning af strategiske pejlemærker og fastlæggelse af konkrete

løsningsmuligheder for at sikre en bæredygtig og attraktiv bosætnings- og erhvervskommune

i et 2020-perspektiv.

Økonomien i Morsø Kommune har igennem de senere år været under et voksende pres som

konsekvens af både strukturelle og demografiske udfordringer. Kommunen har dels sat fokus

på de positive muligheder for erhvervsvækst og tiltrækning af nye borgere og samtidig søgt

at imødegå udfordringerne gennem et konstant og vedholdende fokus på effektiviseringer og

nytænkning i forhold til serviceleverancen. Dette afspejles i nøgletallene, hvor kommunens

udgifter til bl.a. ældreomsorg, folkeskole og børnepasning er tilpasset pr. enhed de sidste tre

år*.

Dette udviklings- og tilpasningsarbejde til trods, vil det også fremover være en voksende

udfordring at skabe sammenhæng mellem en balanceret økonomi og service til borgerne.

Som den absolut største udfordring ses demografien, hvor Morsø Kommune i løbet af de

kommende 8-10 år forventes at miste ca. ti procent af befolkningsgrundlaget. Morsø

Kommune mister minimum 5 mio. kr. i indtægter pr.100 fraflyttede borgere.

*Kilde: de kommunale nøgletal – faste priser – noegletal.dk

4

Baggrund

BAGGRUND – FORTSAT

Foruden demografien, er kommunen udfordret af, at borgerne generelt har et lavere

uddannelsesniveau end borgere i både regionen samt landet som helhed. Dette har en

naturlig afsmittende effekt på beskatningsgrundlaget pr. indbygger, der ligeledes er lavere

end gennemsnittet for regionen og landet.

Et fælles politisk og erhvervsfokus på at hæve uddannelsesniveauet i arbejdskraftstyrken på

Mors er endvidere af afgørende betydning for succes med at skabe en større andel af

vidensarbejdspladser på Mors, og dermed udvikling af konkurrencedygtige arbejdspladser,

innovativ erhvervsvækst og fastholdelse af befolkningsgrundlaget.

Endeligt udfordres den økonomiske balance af, at Morsø Kommune har markant højere

udgifter til borgere på offentlig forsørgelse end landsgennemsnittet.

På baggrund af det omfattende udfordringsbillede, behovet for tilpasning til demografien

samt et betydeligt fokus på bosætning, har Morsø Kommune indgået aftale med Implement

Consulting Group om bistand til udarbejdelse af en Serviceplan 2020, der opstiller og

illustrerer mulige udviklingsveje og løsninger – både til sikring af et passende serviceniveau

og en balanceret økonomi.

Samarbejdet mellem Morsø Kommune og Implement skal sikre to vigtige elementer:

• At der udarbejdes et velfunderet og skarpt bud på, hvordan den økonomiske udfordring vil

se ud i 2020 baseret på den demografiske udvikling.

• At der genereres løsningsmodeller, for hvilke der også laves konsekvensberegninger, som

kan understøtte den politiske debat og beslutningsproces vedrørende den fremtidige

service i kommunen.

Serviceplan 2020 udarbejdes igennem tre faser, hvoraf de to første gennemføres af

administrationen.

Tredje fase, der uddyber løsninger og fastlægger implementeringen, foregår på politisk

niveau i Kommunalbestyrelsen og udvalg.

Som resultat af tredje fase tre vil der kunne udarbejdes en egentlig politisk fastlagt

Serviceplan 2020, der beskriver løsninger og detaljerer, hvilke tiltag Kommunalbestyrelsen

igangsætter i 2014 og fremefter for at løse udfordringerne.

*Kilde: de kommunale nøgletal – faste priser – noegletal.dk

5

Introduktion til materialet

Dette materiale er udarbejdet til Kommunalbestyrelsen på baggrund af den administrative

proces med identifikation samt konsekvensberegning af løsningselementer. Materialet

indeholder to elementer: En økonomisk fremskrivning, der viser den økonomiske udfordring

i 2020, samt forslag til, hvilke elementer der kan bringes i spil for at løse den udfordring.

Materialet indeholder, foruden administrationens anbefalinger til videre arbejde med de

enkelte elementer, også Implements overordnede anbefalinger til, hvorledes materialet kan

anvendes til understøttelse af den politiske beslutningsproces vedrørende fremtidens

Morsø. På baggrund af de kommunalpolitiske drøftelser bør der i sidste ende udarbejdes

en Serviceplan 2020, der på tværs af velfærdsområderne detaljerer løsninger, som kan

sikre en økonomisk bæredygtig kommune i 2020.

Udfordringsbillede Løsningselementer

Beslutning om retning

samt beskrivelse af

Serviceplan 2020

Politisk proces

1 2

Udestående

6

Indhold




Social og sundhed

Beskæftigelse

Natur og miljø

Tværgående

Introduktion

Afslutning

Appendiks



7

-0,58 % -1,33 % -1,01 % -0,96 % -0,89 % -0,82 % -0,77 % -0,69 % -0,63 %

21.189 19.998

19.000

19.500

20.000

20.500

21.000

21.500

22.000

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Årligt befolkningstab Antal indbyggere

Befolkningstallet reduceres markant frem

mod 2020

• Konstant fald i befolkningstallet frem mod 2020.

• Befolkningsfremskrivningen for 2013 er markant mere pessimistisk end tidligere versioner fra Danmarks

Statistik. Det skyldes opdaterede tal for nettoafgangen igennem de senere år.

Kilde: Statistikbanken tabel FRKM113 og FOLK1

Note: Når befolkningsvæksten for 2012 udregnes, er det væksten fra 2011-2012 divideret med befolkningstallet i 2011.

Befolkningstab 2013-2020:

1.191

Fremskrivning

8

Frem mod 2020 vil der komme færre børn og

personer i den arbejdsdygtige alder, mens

antallet af personer over 65 år vil vokse

• Der ses et markant fald i antallet af personer under 20. Det til trods for, at man i 2020 regner med flere fødsler

og helt små børn end niveauet i dag.

• Der ses en markant reduktion i antallet af personer i den arbejdsdygtige alder. Udviklingen forsætter efter

2020.

• Endeligt ses en stor stigning i antallet af ældre over 65.

0

50

100

150

200

250

300

350

400

0 3 6 9 12 15 18 21 24 27 30 33 36 39 42 45 48 51 54 57 60 63 66 69 72 75 78 81 84 87 90 93 96 99

Alder

2013

2020


Fald i antallet af personer

mellem 0-20 år:

-737

Fald i antallet af personer

mellem 34-53 år:

-957

Vækst i personer

over 65 år:

584

9

Befolkningsudvikling – Indeks ift. antallet af

borgere i 2012

• 15 % flere borgere over 65 år, udviklingen konstant frem mod 2020.

• Arbejdsstyrken reduceres med 11 %, udviklingen konstant frem mod 2020.

• Færre børn og unge frem til 2020. Antallet af børn over 4 år skønnes at falde med op mod 18 %. Der ses et

knæk for de 0-4-årige omkring 2017, hvilket skyldes Danmarks Statistiks regnemetode og forventninger til

nyfødte.

86

82

89

115

60

70

80

90

100

110

120

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Indeks 2012 = 100

0-4

5-16

17-22

23-64

65+

Fremskrivning


År

År

År

År

År

10

Morsø Kommune er ikke den eneste

kommune, der skal håndtere en stor

nedgang i befolkningstallet

Kommune

National

placering

Summen af

vækst 2012-

2020

Læsø 1 -17,56 %

Morsø 5 -7,68 %

Frederikshavn 14 -5,40 %

Thisted 15 -4,82 %

Hjørring 17 -4,52 %

Skive* 20 -4,42%

Vesthimmerlands 21 -3,99 %

Mariagerfjord 27 -3,17 %

Jammerbugt 34 -2,42 %

Brønderslev 40 -1,85 %

Rebild 47 -0,82 %

Aalborg 91 7,14 %

Den demografiske udvikling i Region Nordjylland Top 10 kommuner med størst befolkningsfald

Kommune Region

National

placering

Summen

af vækst

2012-2020

Læsø Nordjylland 1 -17,56 %

Lolland Sjælland 2 -13,21 %

Bornholm Hovedstaden 3 -9,93 %

Langeland Syddanmark 4 -9,05 %

Morsø Nordjylland 5 -7,68 %

Lemvig Midtjylland 6 -7,35 %

Ærø Syddanmark 7 -7,02 %

Struer Midtjylland 8 -7,01 %

Samsø Midtjylland 9 -6,61 %

Tønder Syddanmark 10 -6,56 %

Sættes den demografiske udvikling i kontekst ses, at Morsø Kommune i perioden 2012-2020

forventes at have det næststørste procentmæssige fald i befolkningstallet efter Læsø

Kommune. Morsø Kommune er dog ikke den eneste, der kan forvente et fald i befolkningen. Det

samme gør sig gældende for alle kommuner på nær Aalborg i Region Nordjylland. Det afspejler

både den nationale og internationale tendens med befolkningsvandring mod de større byer.

Heller ikke på landsplan er situationen i Morsø unik med omkring 25 kommuner, der forventer en

årlig afgang i perioden på 0,5 % af befolkningen.


*: Skive er ikke en del af Region Nordjylland men en del af Region Midtjylland

11

Den økonomiske udfordring

Den samlede økonomiske udfordring for Morsø Kommune i 2020 er beregnet med

udgangspunkt i Danmarks Statistiks prognose for den demografiske udvikling, koblet med

kommunens udgiftsdata fra 2012, budgetterne 2013-2017, enhedsomkostninger og antagelser

om mængder fra Morsø Kommune selv. Disse data er alle lagt ned i Implements

konsekvensmodel, der på den baggrund udregner et økonomisk udfordringsbillede i 2020.

Beregninger af den økonomiske udfordring er løbende blevet justeret for at afspejle de

realiserede udgifter i 2012 som udgangspunkt for fremskrivningen og samtidig for at reflektere

forventningerne til forbruget i 2013 og fremover så præcist som muligt.

Ved sammenligning med kommunens budgetter for perioden 2014-2017 fremkommer der

enkelte afvigelser mellem modellen og budgetterne. Afvigelserne skyldes, at

konsekvensmodellens vurdering af det årlige driftsresultat er fuldt koblet til den demografiske

udvikling, mens det kun i nogen grad er tilfældet med kommunens budgetter.

På følgende side illustreres den økonomiske udfordring med udgangspunkt i et udgiftsniveau

baseret på en situation, hvor kommunen ikke foretager tilpasninger til den demografiske

situation. Dvs. at udfordringsbilledet viser kommunens økonomiske situation, såfremt der mod

2020 ikke gennemføres aktive tilpasninger til det forventede antal borgere (rød linje).

Foruden det forventede udgiftsniveau (faste priser), hvis kommunen ikke foretager sig noget,

illustreres også, hvilket niveau kommunen bør tilstræbe, hvis den vil følge den forventede

demografiske udvikling (stiplet rød linje).

Endeligt ses det forventede indtægtsniveau i kommunen, der er bestemt ved fremskrivning af

befolkningen, skatter, udligning og tilskud*. Hvis kommunens økonomi skal balancere fremover,

skal udgiftsniveauet ramme det forventede indtægtsniveau. Teksten i figuren angiver, hvad den

økonomiske udfordring vil være, hvis der ikke foretages tilpasninger overhovedet, og hvad

udfordringen vil være, selvom man får lavet tilpasninger til den demografiske udvikling.

Den sorte prik placeret over 2014 indikerer, hvor man rent budgetmæssigt forventes at være

ved årets begyndelse. Placeringen over den røde linje indikerer, at kommunens udgiftsniveau

ligger over det niveau, modellen forventer, på baggrund af de realiserede regnskabstal for 2012.

Dette efterslæb er medregnet i udfordringen frem mod 2020.

Andre forudsætninger

Til udfordringsbilledet er medregnet et forventet anlægsniveau svarende til 1.500 kr. pr. borger.

Dette er på niveau med den politisk fastlagte målsætning for anlæg. Herudover er medregnet

renter og afdrag fra tidligere investeringer, som kommunen fortsat betaler af på. Der er for

perioden 2012-2020 regnet med et konstant renteniveau svarende til det nuværende, selvom

kommunens lån er variabelt forrentede. Det betyder, at kommunens renteudgifter med en vis

sandsynlighed stiger i perioden, hvilket gør, at udfordringen bliver større end det angivne.

Mere detaljerede forudsætninger kan findes i appendiks, hvor der også er en beskrivelse af,

hvordan Implements konsekvensmodel fungerer.

*Note: Der er for 2014 vedtaget en skattestigning på 0,5 %, der er medregnet i årene frem. Ligeledes er der for overslagsårene og derefter

indlagt et særtilskud fra Økonomi- og Indenrigsministeriet på 10 mio. kr. årligt, selvom dette ikke er bevilget.

12

Kan kommunen tilpasse økonomien til

demografien over de næste par år, vil

økonomien stadig være i ubalance

Den økonomiske udfordring, hvis man regner med, at anlægsudgifterne følger den politiske målsætning om

1.500 kr. pr. borger

*Note: Den stiplede linje, der udgør udgiftsniveauet tilpasset den demografiske udvikling, opnås udelukkende ved at justere

på de variable udgifter – der er således ikke medtaget fysiske ændringer i servicestrukturen.

1.270 Mio.

1.280 Mio.

1.290 Mio.

1.300 Mio.

1.310 Mio.

1.320 Mio.

1.330 Mio.

1.340 Mio.

1.350 Mio.

1.360 Mio.

1.370 Mio.

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Udgifter uden automatisk demografisk tilpasning

Samlede indtægter

Udgifter tilpasset demografiske udvikling

Budget 2014

Samlet udfordring uden

tilpasning til demografien:

-383 Mio.

Samlet udfordring med tilpasning til

demografien:

-99 Mio.

13

Indhold




Social og sundhed

Beskæftigelse

Natur og miljø

Tværgående

Introduktion

Afslutning

Appendiks



14

Detaljeringsgrad i løsningselementer

Grovkornet opløsning på beskrivelse

og beregning af konsekvenser ved

løsningselementet

(Eks. data på akkumuleret niveau)

Detaljeret opløsning på beskrivelse og

beregning af konsekvenser ved

løsningselementet

(Eks. enhedsomkostninger,

individdata)

1

2

3

Detaljeringsgrad

I det følgende materiale præsenteres de løsningselementer, som Morsø Kommune i samarbejde

med Implement har identificeret ift. at kunne imødegå den økonomiske udfordring i 2020.

Hvor Morsø Kommune tidligere har opstillet 7 business cases, der beskriver en ønsket udvikling

ift. erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors, fokuserer elementerne i dette materiale i højere

grad på at finde tilpasningsmuligheder, givet at den demografiske prognose mod 2020

realiseres.

Til løsningselementerne er knyttet en række konsekvensberegninger, der estimerer, hvilke

effekter løsningerne kan have på den samlede kommunale økonomi, og dermed hvordan

løsningsforslagene bidrager til at imødegå udfordringen.

I arbejdet med konsekvensberegninger er indsatsen prioriteret ift. de områder, der

budgetmæssigt fylder mest, og hvor det er muligt at fremskaffe det bedste datagrundlag. Det

betyder, at beskrivelsen af løsningselementerne har forskellig detaljeringsgrad, således at nogle

forslag er meget specifikke – både hvad angår indhold og beregnede konsekvenser, mens

andre forslag er mere overordnede og kræver yderligere beskrivelse og undersøgelse. Uanset

beskrivelsesniveau, er det ambitionen med materialet, at elementerne kunne understøtte den

politiske dialog og beslutningsproces vedrørende den fremtidige service i Morsø Kommune.

På de efterfølgende sider ses en oversigt over løsningselementer og deres detaljeringsgrad.

http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&frm=1&source=images&cd=&cad=rja&docid=WHmANigPyn07PM&tbnid=O8dQb1yYEKQmlM:&ved=0CAUQjRw&url=http://www.kidsmodern.com/product/1000507/&ei=q0IeUoTdH8Kn0QWguoH4Ag&bvm=bv.51156542,d.ZG4&psig=AFQjCNHUEoL5HGbNNeDb7qdv15FlvgKxBQ&ust=1377801133671933

http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&frm=1&source=images&cd=&cad=rja&docid=CoZfyLF1Xi27FM&tbnid=5b0cRtxbKXIN0M:&ved=0CAUQjRw&url=http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Frilagd_elefant-gr%C3%A5_bakgrund.jpg&ei=6kMeUoaPKYWb0AXV2oE4&bvm=bv.51156542,d.ZG4&psig=AFQjCNHUEoL5HGbNNeDb7qdv15FlvgKxBQ&ust=1377801133671933

15

4A

Rammeudbud –

asfaltering

4B

Nedklassifice-

ring af veje

4C

Serviceniveau

på veje

4D Færgedrift

4E Offentlig

transport

Ejerskab

og

service-

struktur

Samlet overblik over løsningselementer

3 1 2 Angiver løsningselementernes detaljeringsgrad

1: Mindst detaljeret

Børne- og

kulturudvalg

358,4 mio. kr.

28 %

Det sociale

udvalg

466,8 mio. kr.

37 %

Beskæftigelses-

og erhvervs-

udvalget

294,6 mio. kr.

23 %

Udvalget for

teknik og miljø

41,6 mio. kr.

3 %

Økonomi-

udvalg/

tværgående

113,3 mio. kr.

9 %

Struktur

Akkumuleret udfordring i 2020, hvis vi ikke gør noget:

383 mio. kr.

Andet

Andel: 25 %

∆ Årlige udg.

-50 mio. kr.

Andel: 39 %

∆ Årlige udg.

13 mio. kr.

Andel: 24 %

∆ Årlige udg.

2 mio. kr.

Andel: 3 %

∆ Årlige udg.

-2 mio. kr.

Andel: 9 %

∆ Årlige udg.

5 mio. kr.

Budget

2020, hvis

man følger

demografi

Budget-

sammen-

sætning

2012

1A Ændring af

struktur – skole

og pasning

1B Mellem

model

1C

Centralisering

med ny fordeling

af børn

1D

Enhedsudgifter

på det

specialiserede

børneområde

2A Fasthold

pladser

hjemmepleje

2B

Centralisering,

men samme

antal pladser

2C

Omorganisering

af de sociale

tilbud

3A Ydelser

(reformer)

Førtidspension

3B Inddrage

flere i

arbejdsmarked

3C Tilpasning til

kontanthjælps-

reform

3B Fald i

ledighed med

50/100 pr.

5A udbud/

kommunale

samarbejder

5C Digitalisering

5D Benchmark

på adm. og

prioritering af

opgaver

?

3

3

3

3

1

2

2

2

2

2

2

1

1 1

2

16

Samlet oversigt over løsningselementer

Løsningselementer med effekt i perioden 2014-2020

Overblik over scenarier

Dybde i

beregninger

Årlig tilpasning og

besparelse i 2020

Akkumuleret

besparelse*

1A Ændring af struktur – skole og pasningstilbud 3 29 mio. 146 mio.

1B Mellem model 3 37 mio. 187 mio.

1C Centralisering med ny fordeling af børn 3 44 mio. 228 mio.

1D Enhedsudgifter på det specialiserede

børneområde ? ?

2.A Fasthold antal pladser i hjemmepleje 2 (11 mio.) (43 mio.)

2B Centralisering, men samme antal pladser 2 4 mio. 32 mio.

2C Omorganisering af de sociale tilbud ?* 4,5 mio. 27 mio.

3A Effekterne ved færre tilkendelser af førtidspension 3 3 mio. 10 mio.

3B Effekterne ved at inddrage flere, der står uden for

arbejdsmarkedet 2 3 mio. 17 mio.

3C Tilpasning til kontanthjælpsreform 1 6 mio. 37 mio.

3D Fald i ledighed med 50/100 pr. 2 10 mio. 61 mio.

4A Rammeudbud – asfaltering 1 (1,1 – (2,7 mio.)) (7 – (16 mio.))

4B Nedklassificering af veje 2 2,8 mio. 11 mio.

4C Serviceniveau på veje 2 3,4 mio. 20 mio.

4D Færgedrift 1 1,9 mio. 12 mio.

4E Offentlig transport ? ?

5A Kommunale samarbejder og udbud ? ?

5C Digitalisering ? ?

5D Benchmark på adm. og prioritering af opgaver 1 6,3 mio. 45 mio.

*Baseret på udregninger lavet af Social og Sundhed

Man kan ikke direkte bruge oversigten til at holde op imod udfordringen. Flere af elementerne kræver anlægsinvesteringer, der ikke fremgår af

oversigten. Der er ydermere forslag, der er gensidigt udelukkende. Det gælder især de strukturelle forslag på skoleområdet samt

ældreområdet. Endeligt skal det pointeres, at der er tale om potentialeestimater, hvor der ligger en lang række forudsætninger om borgere og

udgifter bag. Der vil således være en vis usikkerhed forbundet med tallene, særligt hvor detaljeringsgraden i beregningerne ligger på 1.

17

Indhold




Social og sundhed

Beskæftigelse

Natur og miljø

Tværgående

Introduktion

Afslutning

Appendiks



18


Som følge af det faldende befolkningstal har Morsø Kommune igennem de senere år

foretaget en række strukturelle ændringer på området for børn og undervisning.

Morsø Kommune har generelt flere skoler med færre elever og mindre klassestørrelser, der

servicerer nærmiljøet i kommunen. Den gennemsnitlige skolestørrelse ligger således under

både gennemsnittet for regionen og landet som helhed. Igennem de senere år har

Kommunalbestyrelsen igangsat en strukturtilpasningsproces, hvor antallet af kommunale

skoler er skåret ned til fem større enheder, hvilket bringer skolestørrelsen tættere på

gennemsnittet i regionen – dog er der i samme periode etableret private tilbud til erstatning

for kommunens egne, hvilket gør det vanskeligere for kommunen at bevare tilbud med høj

kvalitet og balanceret økonomi. Selvom antallet af friskoleelever pr. 100 borgere er faldet en

smule siden 2007, har Morsø Kommune fortsat et markant højere niveau end

landsgennemsnittet samt gennemsnittet for Region Nordjylland.

Som følge af den demografiske udvikling og det store afledte fald i antallet af børn, er der

på børne- og undervisningsområdet identificeret løsningselementer af mere strukturel

karakter. Området arbejder i forvejen med en timetildelingsmodel, der sikrer tilpasning til

demografien. Implements modelberegninger tager udgangspunkt i denne model ift.

tilpasning af de variable udgifter og lægger hertil betydningen af strukturelle ændringer.

19

Besparelserne på folkeskolen opnås ved at

følge timetildelingsmodellen og ved at

reducere antallet af klasser løbende

Frem mod 2020 reduceres antallet af folkeskoleelever markant.

Fremskrives de variable omkostninger med udviklingen i demografien 1:1, vil der være 15 %

færre omkostninger. I konsekvensmodellen bruges den kommunale model for timetildeling til

at fremskrive de variable omkostninger. Et faldende antal elever vil således give to effekter.

• Færre elever medfører et lavere antal elever i klasserne, hvilket giver et lavere antal

lærertimer.

• Når et klassetrin har klasser på under 14, optimeres klasserne til 28 pr. klasse. Dette giver

ligeledes lavere lærertimer.

Optimeringen af klasser og timer foregår inden for hver enkelt skole. Således vil der ikke blive

lagt klasser sammen på tværs af skolerne, medmindre en strukturændring indtræder.

Omkostningerne vil således følge den demografiske udvikling. Omkostningerne vil i perioder

falde mere end 1:1 fremskrivningen, da timetallet, og derved omkostningerne, reduceres mere

end det reducerede antal elever. I andre perioder kan klasserne ikke sammenlægges, og

derved vil et faldende elevantal medføre lavere antal undervisningstimer. Denne udvikling vil

dog være langsommere end den demografiske 1:1 udvikling. Samlet set vil omkostningerne

således bevæge sig i samme retning som den demografiske, som det også er skitseret

ovenfor.

108,78 mio.

Udgifter til folkeskolen isoleret 126,96 mio.

108,04 mio.

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Tilpasning ift.kommunal model

2012

01:01

20

Element 1A: Ændring af struktur ift. skole

og pasningstilbud

Beskrivelse

• Foruden ændringer som følge af ny struktur (2013) nedlægges Nordmorsskolen.

• SFO’erne følger folkeskolestrukturen, således at der etableres tilbud i forbindelse med skolerne.

• Der indføres en ny struktur for børnehaverne, således at der er 4 børnehaver: Elsøvej, Dueholm, Sydmors og

Øster Jølby.

• Det antages, at der tilpasses løbende fra 2013, men at skolenedlæggelsen foretages i 2016.

Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel og data fra Morsø Kommune

Forudsætninger

• Det er i modellen antaget, at timeprisen for undervisning vil være den samme i 2020 som i 2012.

• Det er en nødvendig forudsætning, at læreromkostninger tilpasses det lavere antal elever. Tilpasningen til den

demografiske udvikling foretages således fra 2013, som det også sker med kommunens timetildelingsmodel.

Dette har også historisk set gjort sig gældende.

• Der er ikke medregnet ændringer i antallet af børn i private tilbud, hvilket der heller ikke forventes af området i

de kommende år – en stigning kan, med de gældende beregninger, have både en positiv og negativ effekt på

besparelsen.

• Der skal opføres en ny børnehave i Øster Jølby, hvorfor der vil forekomme anlægsudgifter – disse er ikke

indregnet, men skal tages fra den samlede besparelse på driften i perioden. Man kan således ikke medregne

den fulde besparelse ift. at se på den samlede udfordring for kommunen.

• Det skal være muligt at ændre skoledistrikterne, så børnene kan fordeles optimalt på de tilbageværende

skoler.

• Den samlede åbningstid i institutionerne må ikke stige ift. i dag, da det i så fald vil påvirke udgifterne til lærere

og pædagoger.

• Befordringen skal være rimelig tidsmæssigt for børnene og økonomisk for kommunen.

• Antallet af børn i skolerne skal kunne rummes med den nuværende kapacitet.

Risici

• Centraliseringen af tilbuddene i denne grad kan medføre flugt fra de kommunale tilbud over til private. Dette

kan tænkes at påvirke den samlede kvalitet af tilbuddene i kommunen samt prisen af de kommunale tilbud,

hvis der ikke kan laves klassesammenlægninger.

• De tomme bygninger fra Nordmorsskolen skal kunne afsættes, så de ikke trækker på driftsbudgettet efter

2016. Alternativt skal de anvendes til andre formål, hvor der er en tilsvarende frigørelse af midler på andre

driftsområder.

Sammenhæng

• I den nye struktur lægges der op til en større fysisk sammenhæng mellem børnehaver, SFO og folkeskolen.

Det kan give ekstra besparelser på faste omkostninger, da rengøring og andet lokalepleje formentlig kan

foretages mere effektivt end i dag.

Anbefaling:

• Administrationen finder, at modellen giver mening både fagligt og økonomisk. Der vil med

sammenlægningerne etableres nogle enheder, der er mere økonomisk bæredygtige og hvor mulighederne for

faglig sparing og udvikling også er fornuftige.

21

Driftsbesparelse 2020:

Akkumuleret besparelse:

29 mio. kr.

146 mio. kr.

minus anlæg

Faste omk.

Variable omk.

0 Mio.

5 Mio.

10 Mio.

15 Mio.

20 Mio.

25 Mio.

30 Mio.

35 Mio.

2020 besparelser Folkeskole SFO Børnehave

29 Mio. 21 Mio. 1 Mio. 7 Mio.

2014 2015 2016 2017 2020 Akkumuleret

Bespa-

rels

er Samlet 11 mio. 13 mio. 21 mio. 22 mio. 29 mio. 146 mio.

Variable 11 mio. 13 mio. 16 mio. 16 mio. 24 mio. 120 mio.

Faste 0 mio. 0 mio. 5 mio. 5 mio. 5 mio. 26 mio.

Scena-

rie Samlet 0 mio. 0 mio. 4 mio. 4 mio. 5 mio. 23 mio.

Variable 0 mio. 0 mio. -1 mio. -1 mio. -1 mio. -4 mio.


Gns. skole

stø

.

Variable omk. 92 Mio. 90 Mio. 88 Mio. 88 Mio. 81 Mio. -11 %

Faste omk. 27 Mio. 27 Mio. 25 Mio. 25 Mio. 25 Mio. -8 %

Elevtal 1.800 1.750 1.710 1.689 1.569 -13 %

Klasser 84 84 78 79 72 -14 %

Variable omk. pr.

elev 50.972 51.490 51.225 52.209 51.793 2 %

Faste omk. pr.

elev 15.009 15.431 14.582 14.764 15.891 6 %

Kla

sse-

kvotient

Morsø 21 21 22 21 22 2 %

Region Nord 13' 22 22 22 22 22 0

Hele landet 13' 23 23 23 23 23 0

Gns.

skole

-

stø

. Morsø 360 350 428 422 392 9 %

Region Nord 13' 358 358 358 358 358 0

Hele landet 13' 444 444 444 444 444 0

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Demografi Scenarie 2012

23 Mio. kr. akkumuleret difference

mellem demografi og scenarieelement

29 Mio.

5 Mio.

22

Element 1B: Mellemmodel

Beskrivelse

• Foruden ændringer som følge af ny struktur (2013) nedlægges Nordmorsskolen og MC Holm skolen.

Endvidere centraliseres tilbuddet for 7-10 klasser på Dueholm.

• SFO’erne følger folkeskolestrukturen, således at der etableres tilbud i forbindelse med skolerne.

• Der indføres en ny struktur for børnehaverne, således at der er 4 børnehaver: Elsøvej, Dueholm, Sydmors og

Øster Jølby.

• Det antages, at der tilpasses løbende fra 2013, men at skolenedlæggelsen foretages i 2016.


Forudsætninger







besparelsen.

• Der skal opføres en ny børnehave i Øster Jølby, hvorfor der vil forekomme anlægsudgifter – disse er ikke

indregnet, men skal tages fra den samlede besparelse på driften i perioden. Man kan således ikke medregne

den fulde besparelse ift. at se på den samlede udfordring for kommunen.

• Det skal være muligt at ændre skoledistrikterne, så børnene kan fordeles optimalt på de tilbageværende

skoler.


og pædagoger.

• Befordringen skal være rimelig tidsmæssigt for børnene og økonomisk for kommunen.


Risici

• Centralisering af tilbud kan betyde yderligere overgang til private tilbud. Disse er umiddelbart billigere end de

kommunale, men kan samtidig presse enhedsomkostningen for de kommunale skoler op.

• De tomme bygninger skal kunne afsættes, så de ikke trækker på driftsbudgettet efter 2016. Alternativt skal de

anvendes til andre formål, hvor der er en tilsvarende frigørelse af midler på andre driftsområder.

Sammenhæng

• I den nye struktur lægges der op til en større fysisk sammenhæng mellem børnehaver, SFO og folkeskolen.

Det kan give ekstra besparelser på faste omkostninger, da rengøring og andet lokalepleje formentlig kan

foretages mere effektivt end i dag.

Anbefaling:

• Denne model vurderes ligeledes at kunne finde anvendelse af samme årsager som den første model.

Mellemmodellen vil med befolkningsprognosen dog være bæredygtig længere ud i fremtiden – både hvad

angår tilpasning af kapacitet samt bidrag til økonomisk balance.

23



37 mio. kr.

187 mio. kr.

minus anlæg

Faste omk.

Variable omk.

2014 2015 2016 2017 2020 Akkumuleret

Bespa-

rels




Scena-




Gns. skole

stø

.



Elevtal 1.800 1.750 1.710 1.689 1.569 -13 %

Klasser 84 84 72 73 66 -21 %

Variable omk. pr.

elev 50.972 51.490 49.885 50.629 49.758 -2 %

Faste omk. pr.

elev 15.009 15.431 11.477 11.619 12.507 -17 %

Kla

sse-

kvotient

Morsø 21 21 24 23 24 11 %

Region Nord 13' 22 22 22 22 22 0

Hele landet 13' 23 23 23 23 23 0

Gns.

Skole

-

stø

. Morsø 360 350 570 563 523 45 %

Region Nord 13' 358 358 358 358 358 0

Hele landet 13' 444 444 444 444 444 0

0 Mio.

5 Mio.

10 Mio.

15 Mio.

20 Mio.

25 Mio.

30 Mio.

35 Mio.

40 Mio.


2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020


64 Mio. kr. akkumuleret difference

mellem demografi og scenarieelement

37 Mio.

13 Mio.


24

Element 1C: Fuld centralisering af skole og

pasningstilbud

Beskrivelse

• Løsningselement anses ikke for værende realistisk set i lyset af de seneste investeringer i nybyggeri, men

eksemplificerer, hvor store driftsbesparelser der potentielt kan være ved en maksimal strukturel tilpasning, der

giver mulighed for at sammensætte klasser optimalt, og hvor der samtidig reduceres omkostninger til

bygninger og følgeomkostninger.

• Folkeskolen og SFO centraliseres til to institutioner.

• Der oprettes samtidig én stor dagsinstitution for de 0-6-årige i byen (270 børn).

• Strukturændringen (dvs. fysisk sammenlægning af institutioner) foretages i 2016.


Forudsætninger







besparelsen.


og pædagoger.


• Det antages, at centraliseringen er mulig med den nuværende kapacitet – dvs. uden anlæg af nye skoler.

Dette skal i givet fald finansieres af den samlede besparelse. Hertil kommer en nødvendig anlægsinvestering

ift. en dagsinstitution med 270 pladser.

• De faste omkostninger til de nedlagte institutioner forsvinder med det samme.

Risici

• Kapaciteten af institutionerne skal udvides for at kunne holde løsningselement. Den samlede udgift til anlæg

skal modsvares af en driftsbesparelse på kortere sigt.

• Centraliseringen af tilbuddene i denne grad kan medføre flugt fra de kommunale tilbud over til private. Dette

kan vanskeliggøre opretholdelsen af elevpriserne, men vil omvendt have dæmpende effekt på behovet for

kapacitetsudvidelse.

Anbefaling:

• Denne model vurderes ikke at være realistisk og anbefales ikke som løsning af administrationen. Den er

inkluderet som regneteknisk eksempel på, hvor store gevinster, der potentielt kan findes ved reduktion i de

faste udgifter til bygninger og drift ved sammenlægning af enheder samt etablering af større pasningstilbud.

25

0 Mio.

5 Mio.

10 Mio.

15 Mio.

20 Mio.

25 Mio.

30 Mio.

35 Mio.

40 Mio.

45 Mio.

50 Mio.




44 mio. kr.

228 mio. kr.

minus anlæg

Faste omk.

Variable omk.

2014 2015 2016 2017 2020 Akkumuleret

Bespa-

rels




Scena-




Gns. skole

stø

.



Elevtal 1.800 1.750 1.710 1.689 1.569 -13 %

Klasser 84 84 71 70 65 -23 %

Variable omk. pr.

elev 50.972 51.490 48.567 48.888 48.672 -5 %

Faste omk. pr.

elev 15.009 15.431 8.608 8.715 9.381 -37 %

Kla

sse-

kvotient

Morsø 21 21 24 24 24 13 %

Region Nord 13' 22 22 22 22 22 0

Hele landet 13' 23 23 23 23 23 0

Gns.

Skole

-

stø

. Morsø 360 350 855 845 785 118 %

Region Nord 13' 358 358 358 358 358 0

Hele landet 13' 444 444 444 444 444 0

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020


105 Mio. kr. akkumuleret

difference mellem demografi og

scenarieelement

44 Mio.

20 Mio.


26

Element 1D: Reduktion i enhedsudgifter på

det specialiserede børneområde

Beskrivelse

• Der bruges over 50 mio. kr. i Morsø kommune på plejefamilier, opholdssteder, forebyggende foranstaltninger

og døgninstitutioner for børn og undervisning. Elementet forholder udgifterne i Morsø med de fem billigste og

sammenlignelige kommuner og giver et bud på, hvor meget der kunne spares, hvis Morsø havde samme

udgiftsniveau pr. barn.

• Det betyder, at Morsø skal kunne reducere de samlede omkostninger (NDU) pr. barn, så de svarer til

udgifterne i Ikast-Brande Kommune.

• Der er en bevægelse mod flere anbringelser i plejefamilier i stedet for på opholdsstederne, der er et væsentligt

dyrere tilbud i Morsø Kommune. Gennemsnitsprisen pr. anbragt på opholdssteder i Morsø er således 1,6 mio.

kr. højere end i den billigste kommune (Tønder) og 866.000 højere end gennemsnittet for de billigste

sammenlignelige kommuner.

• Morsø Kommune har i budget 2014 besluttet, at der skal spares 700.000 kr. på området. Det skal dog

pointeres, at Morsø Kommune, med en NDU på 9.630 kr., ligger nogenlunde på linje med landsgennemsnittet,

der er 9.675 kr.

• Gevinsten mindskes i perioden grundet et lavere antal 0-22-årige.

• Der arbejdes på at omlægge tilbuddet på Villa Ville Kulla, så det i fremtiden kan understøtte bevægelsen mod

flere anbringelser i plejefamilier. Dette sker ved at etablere flere akutte pladser, der midlertidigt kan håndtere

de unge, indtil der kan findes passende tilbud.


Forudsætninger

• At andelen af børn med særlige behov fastholdes ift. 2012 niveau, men følger udviklingen i befolkningen.

• Tal stammer både fra KLs benchmarkværktøj samt Ankestyrelsens statistik for antallet af anbragte.

• Det antages, at priserne følger de lavest sammenlignelige kommuners, uafhængigt af hvilken servicestruktur

der måtte være de forskellige steder.

Risici

• Beregningerne er overordnede, og der kan være forskelle i konteringspraksis kommunerne imellem.

Beregningerne illustrerer dog, at der kan være fordele ved at omlægge indsatsen.

Sammenhæng

• Ligesom det er tilfældet på det specialiserede voksenområde, arbejdes der med hjemtagelse af tilbud, der

hvor det prismæssigt giver mening.

Anbefaling:

• Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med omlægningen af tilbud på det specialiserede

børneområde – herunder Villa Ville Kulla samt tilbud, der på nuværende tidspunkt er placeret uden for

kommunen, for derved at kunne reducere enhedsudgifterne på området.

Note: Nettodriftsudgifter (NDU) er ekskl. refusionsindtægter vedr. særligt dyre enkeltsager og tjenestemandspension. NDU til anbringelser i

plejefamilier og på opholdssteder er ekskl. samtlige refusioner, da refusioner til disse anbringelsestyper ikke kan fordeles herpå i

Danmarks Statistiks opgørelse.

Note: Summen af de enkelte anbringelsestyper og de samlede NDU til anbringelser stemmer ikke altid overens. Dette skyldes, at der er

udgifter og indtægter på fkt. 5.28.20, der ikke kan fordeles i forbindelse med opgørelsen af udgifter til plejefamilier og opholdssteder

herunder. De poster, der ikke kan fordeles er grp. 007 vedr. Advokatbistand, grp. 092 vedr. betaling jf. §§ 159 og 160 samt grp. 099.

27

-

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Mio

. kr.

Besparelse ved udgifter på Ikast Brande niveau



Der er for stor usikkerhed omkring forskellene mellem Morsø og

Ikast-Brande til at sætte en besparelse på – regneeksemplet er

indikativt, hvis kommunernes serviceniveau, borgere og struktur er

ens

Gennemsnitspriser i 2012***

Pris pr.

anbragt i alt

Pris pr. anbragt

i plejefamilie

Pris pr. anbragt

på

opholdssteder

Pris pr. anbragt

på

døgninstitutioner

Pris pr. anbragt

på øvrige

anbringelses-

steder

Morsø

859.118

539.435

2.433.250

1.071.789

301.000

Ikast-Brande

748.458

530.351

1.362.714

1.063.250

350.333

Thisted

766.682

546.859

1.315.750

2.072.615

-

Tønder

562.617

394.318

834.000

1.536.529

727.875

Vesthimmerlands

742.009

449.786

2.734.077

907.235

393.167

Jammerbugt

769.641

453.123

1.249.059

899.300

392.000

Gennemsnit for

udvalgte

717.882

474.887

1.499.120

1.295.786

372.675

Regionsgennemsnit

787.195

485.336

1.456.304

1.230.438

275.385

Landsgennemsnit

744.141

487.109

1.220.639

1.210.310

287.848

2012-PL Faktiske NDU pr. 0-22-årig i R12

Morsø 9.629,53

Ikast-Brande 6.180,78

Thisted 8.853,51

Tønder 10.323,81

Vesthimmerlands 10.390,19

Jammerbugt 11.026,00

Scenarieelement 122 mio. kr.

19 mio. kr. 16 mio. kr.

28

Opsummering ift. løsningselementer

Implements kommentarer og anbefalinger:

• Implement har i forbindelse med beregninger af området konstateret, at Kommunens eksisterende

timetildelingsmodel på effektiv vis er med til at sikre, at de variable udgifter – fortrinsvis lønninger – tilpasses i

overensstemmelse med den demografiske udvikling. Dette er en fordel for Morsø Kommune fremadrettet idet

skole- og pasningsområdet står over for de største demografiske forandringer i de kommende år.

• Timetildelingsmodellen kan dog ikke sikre en bæredygtig skole og institutionsstruktur, hvor de faste udgifter

pr. elev holdes på det nuværende niveau. Der vil med andre ord ske en stigning i udgifterne til bygningsdrift

pr. elev, med mindre der i årene fremover sammenlægges skoler. De to modeller som administrationen

anbefaler reducerer de samlede faste udgifter. Dog vil der med model 1 A fortsat være en stigning i faste

omkostninger målt pr. elev, hvilket vil sige, at en stigende del af budgettet pr. elev anvendes til drift i forhold til

undervisning. Implement anbefaler i forlængelse heraf, at Kommunalbestyrelsen medtager

Administrationens bemærkninger:

• Administrationen anbefaler, at der kan arbejdes videre med både model 1A og model 1B. Begge vil ud fra en

faglig og økonomisk vurdering give mening. Model 1 B vil, set i relation til befolkningsprognosen, være

bæredygtig i længere tid og bidrage mere til løsning af den samlede økonomiske udfordring i kommunen.

• Model 1C anses ikke for at være en realistisk model, der kan anvendes i Morsø Kommune. Den er

udelukkende med for at illustrere de relativt store gevinster, der kan hentes ved at etablere større enheder,

hvor der frigøres midler fra drift af bygninger.

• På det specialiserede børneområde anvendes flere ressourcer end der gøres andre steder - det er dog

vanskeligt at vurdere, hvor store forskellene reelt er og administrationen ønsker derfor at undersøge

forskellene nærmere. Samtidig er det forventningen, at de tiltag, der allerede er i gang vil bidrage positivt til at

mindske evt. forskelle til andre kommuner, idet der omlægges tilbud fra relativt dyre eksterne tilbud til et større

fokus på midlertidige tilbud inden for kommunen samt flere anbringelser i plejefamilier.

29

Indhold




Social og sundhed

Beskæftigelse

Natur og miljø

Tværgående

Introduktion

Afslutning

Appendiks



30

Social og sundhed

Igennem de seneste år har social- og sundhedsområdet fokuseret på at skabe balance

mellem budget og regnskab og formulere en række nødvendige strategier for, hvordan

fremtidens demografiske udfordringer kan håndteres gennem udvikling af det nære

sundhedsvæsen og øget fokus på rehabilitering. Social- og sundhedsområdet har derfor

skabt et solidt fundament for de kommende års nødvendige strukturelle og faglige tiltag.

Kommende tiltag på dette område er tæt sammenhængende med strukturkategorien samt

serviceniveau og proceskategorien. Muligheden for øget anvendelse af ejerskabskategorien

er ikke udtømt og administrationen vil derfor sikre at det fremadrettet analyseres, hvorvidt

private leverandører med Morsø Kommunes geografiske beliggenhed, volumen af opgaver

samt de lave enhedsomkostninger, kan bidrage til opretholdelse af områdets økonomiske

balance.

Morsø Kommune er, i forhold til boliger målrettet ældre og voksne handicappede,

kendetegnet ved at have mange mindre decentrale enheder. Dette medfører et pres på

driftsøkonomien, og samtidig oplever enhederne, at kapaciteten nærmest er fuldt udnyttet, så

belægningsprocenten ikke kan stige yderligere. Administrationen agter derfor at iværksætte

en boliganalyse, der dels fokuserer på driften af boligerne, sammenhængen mellem boligerne

og det øvrige social- og sundhedsområde, matchet mellem enhedernes geografiske placering

og borgernes efterspørgsel samt den demografiske udvikling. Herudover foregår der en

juridisk afdækning af mulighederne for at nedlægge enkelte eller flere af de aktuelle tomme

enheder, jf. almenboligloven.

Boliganalysen og den juridiske afdækning skal være fundamentet for en beslutning om en

fremadrettet faglig og driftsmæssig udvikling og optimering af boliger målrettet ældre og

voksenhandicappede i Morsø Kommune.

Morsø Kommunes arbejde med at sikre økonomisk balance er ikke isoleret til boligmassen

målrettet ældre og voksenhandicappede. Arbejdet er også fokuseret på effektivisering og

øget sammenhæng i driften af kommunens hjemmepleje og myndighedsafdeling.

Forandringerne er drevet af både eksterne og interne krav til en bedre sammenhæng og

udnyttelse af ressourcerne samt styrket fokus på forebyggelse og rehabilitering. Dette skal

samlet set bidrage til at skabe den økonomiske balance og drive udviklingen på social- og

sundhedsområdet.

Den demografiske udvikling tilsiger, at der frem mod 2020 kommer en stigning i antallet af

ældre – dog slår udviklingen ift. den mest plejekrævende gruppe over 80 år først igennem

efter 2020. Kompleksiteten af området samt det pågående arbejde med ændringer af tilbud

gør, at løsningselementerne på området hovedsageligt fokuserer på strukturen af plejen samt

ændring af organisationsform ift. sociale tilbud. Der ses på, hvorledes man kan undgå, at

merudgifterne til området vil stige i samme takt som den demografiske udvikling tilsiger.

32

Element 2A: Fasthold antal

plejehjemspladser – forøget behov

varetages i hjemmeplejen

Beskrivelse

• Der ses i dette løsningselement på en fastholdelse af plejehjemsstrukturen, hvor personer, der ellers ville

have været tildelt en plejehjemsplads, i stedet får mere pleje i hjemmet. Antallet af plejehjemspladser holdes

konstant ift. i dag, og der laves ingen ændringer i strukturen af hjemmeplejen.

• Stigning i udgifter kommer næsten udelukkende fra stigning i antal borgere, der får plejehjemsydelse i eget

hjem.

• Foruden hjemmeplejeprisen, er der ikke medregnet afledte omkostninger ift. eks. afklaringscenter.


Forudsætninger

• Det er muligt at lade borgere blive boende hjemme og varetage deres behov gennem hjemmeplejen til en pris

på 337.258 kr. pr. person. Prisen er udregnet på baggrund af en vægtning af de 45 dyreste personer i

hjemmeplejen.

• Plejehjems- og hjemmeplejebehovet for den gennemsnitlige ældre er det samme i 2020 og 2012.

• Der skelnes ikke prismæssigt ml. forskellige typer plejebolig og alderen blandt borgerne, selvom tyngden af

borgere varierer. Det skyldes manglende data på området, hvor man på nuværende tidspunkt opererer med

en enhedspris.

• Plejehjemmene kan ikke få højere udnyttelsesgrad, da der vil være ledige boliger i korte perioder ifm. dødsfald

og tilflytning.

• Timeprisen for forskellige ydelser i hjemmeplejen er ens i hele perioden.

• Af kommunens egen statistik ses ingen sammenhæng mellem udgifter til hjælpemidler og boligtype, dvs.

hjemme eller plejebolig. Der skønnes således ikke at være yderligere afledte udgifter, der skal medregnes,

hvis man tildeler flere en ”plejeplads i eget hjem”. Risici

• Mere hjemmepleje samt tilstødende udgifter til eksempelvis forløb på afklaringscenter bliver dyrere end en

udvidelse af plejehjemskapaciteten på de mest effektive centre. Alene med den beregnede pris på 337.258 er

pleje i eget hjem et dyrere alternativ end en plejehjemsplads.

Sammenhæng

• Stærk sammenhæng til, hvilken forebyggende indsats der er i kommunen – og hvorvidt en tendens som sund

aldring slår igennem rent økonomisk.

• Inden for perioden ses ikke en meget stor stigning i antallet af 80+ årige – en gruppe, der statistisk set har

flere plejeudgifter. Efter 2020 kan det tænkes at skabe et yderligere pres på udgifterne.

Anbefaling:

• Administrationen anbefaler, at større ændringer på området afventer gennemførelse af en boliganalyse.

Denne vil bl.a. kunne afdække, hvorvidt prisen for pleje i hjemmet reelt er højere end prisen for en

plejehjemsplads og dermed understøtte beslutninger om hvorvidt kapaciteten bør udvides på sigt eller om

pleje i eget hjem er en fornuftig løsning rent økonomisk.

33



-11 mio. kr.

-43 mio. kr.

2014 2015 2016 2017 2020 Akkumuleret

Ændring i

budget Samlet -3 mio. -3 mio. -4 mio. -6 mio. -11 mio. -43 mio.

Hjemmeplejen -3 mio. -3 mio. -4 mio. -6 mio. -11 mio. -43 mio.

Plejehjem 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio.

Scenarie

Samlet 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio.

Hjemmeplejen 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio.


Pers

oner

Hjemmeplejen 4.102 4.099 4.129 4.186 4.319 5 %

Pladser 262 262 262 262 262 0 %

Plejehjemsbehov 292 291 294 300 309 6 %

Uopfyldt pladsbehov 30 29 32 38 47 56 %

Omkostning pr. person 337.258 337.258 337.258 337.258 337.258

Pris for plejehjem hjemme 10 mio. 10 mio. 11 mio. 13 mio. 16 mio. 56 %

Gns. var. plejehjemspris

pr. per. 329.997 329.997 329.997 329.997 329.997 0 %

-12,0 Mio.

-10,0 Mio.

-8,0 Mio.

-6,0 Mio.

-4,0 Mio.

-2,0 Mio.

0,0 Mio.

2020 besparelser Hjemmeplejen Plejehjem

160 Mio.

170 Mio.

180 Mio.

190 Mio.

200 Mio.

210 Mio.

220 Mio.

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020


-11 Mio.

-11 Mio. -11 Mio. 0 Mio.

34

Element 2B: Kommunen samler de

plejehjem, hvor kommunen selv ejer

bygningerne

Beskrivelse

• Der ses i dette løsningselement på en fastholdelse af antallet af pladser. Strukturen omlægges, således at en del af kommunens

plejehjem nedlægges, og der opføres et nyt med tilsvarende kapacitet. Det vurderes ikke at være et realistisk scenarie, men det virker til

illustration af de meget betydelige gevinster, der kan være ved de strukturelle tiltag på området.

• Det centraliserede plejehjem har en kapacitet på 164 pladser.

• Stigningen i behovet af plejehjemspladser varetages af hjemmeplejen, med højere ressourcer.

• Strukturændringen foretages i 2016.


Forudsætninger

• Det er muligt at lade borgere blive boende hjemme og varetage deres behov gennem hjemmeplejen til en pris på 337.258 kr. pr. person.

Prisen er udregnet på baggrund af en vægtning af de 45 dyreste personer i hjemmeplejen.

• Plejehjems- og hjemmeplejebehovet for den gennemsnitlige ældre er det samme i 2020 og 2012.

• Der skelnes ikke prismæssigt ml. forskellige typer plejebolig og alderen blandt borgerne, selvom tyngden af borgere varierer. Det

skyldes manglende data.

• Plejehjemmene kan ikke få højere udnyttelsesgrad, da der vil være ledige boliger i korte perioder ifm. dødsfald og tilflytning.

• Timeprisen for forskellige ydelser i hjemmeplejen er ens i hele perioden.

• Af kommunens egen statistik ses ingen sammenhæng mellem udgifter til hjælpemidler og boligtype dvs. hjemme eller plejebolig.

• Faste omkostninger af det nye plejehjem er et gennemsnit af de nedlagte plejehjem. Mens de variable omkostninger er dannet af

gennemsnittet af samtlige plejehjem i kommunen.

• Den akkumulerede besparelse på driften skal kunne medvirke til at finansiere opførelsen af de 164 nye pladser. Denne

anlægsinvestering er ikke medregnet i scenariet.

• Det er kun en mulig løsning, hvis det ikke fordyrer andre led i processen – dvs. visitation, kommunal medfinansiering, bostøtte og

hjælpemidler.

• Det kræver, at borgerne er interesseret i de ”store” tilbud og benytter dem i stedet for at benytte eller oprette friplejehjem eller søge pleje

i andre kommuner.

Risici

• De eksisterende bygninger skal kunne sælges eller benyttes til andre formål, hvor man enten kan spare tilsvarende faste udgifter eller

finansiere driftsomkostningerne på anden måde.

• Stordriftsfordelene ved de større enheder er vanskelige at realisere.

• At sund aldring slår negativt igennem rent økonomisk, idet folk lever længere med forskellige sygdomme og skavanker.

• At de nye sundhedsaftaler fortsætter glidningen af opgaver fra region til kommuner og dermed ændrer opgaverne i forbindelse med

udskrivninger. Det kan få betydning for de kommunale udgifter til pleje og omsorg.

• Der er usikkerhed omkring muligheden for at ændre strukturen. Det er usikkert, om det er juridisk muligt at flytte beboerne, og om det er

lovligt/muligt at nedlægge de pågældende plejehjem.

Sammenhæng

• Der ønskes igangsat en mere omfattende analyse af social- og sundhedsområdet med det sigte at finde samlede løsninger på de

demografiske udfordringer på området – herunder fordelingen af hjemmepleje ift. plejehjem samt håndteringen af hele det

specialiserede område. Foreløbige tanker ift. løsninger inkluderer centralisering af hjemmeplejen, fokus på unødvendige indlæggelser,

rehabilitering samt komplicerede forløb.

• Ved sammenlægning og centralisering kan man opnå yderligere besparelser på drift. I kommunen er der umiddelbart ikke en

sammenhæng mellem størrelsen på plejehjemmene og omkostninger pr. person, og denne effekt er derfor ikke medtaget i

beregningerne.

• Anbefaling: Administrationen anbefaler, at større ændringer på området afventer gennemførelse af en boliganalyse, der bl.a. skal

afdække, hvilke omkostninger, der mere specifikt kan være ved at nedlægge plejehjem og centralisere kapaciteten på færre geografiske

lokaliteter.

35

-15,0 Mio.

-10,0 Mio.

-5,0 Mio.

0,0 Mio.

5,0 Mio.

10,0 Mio.

15,0 Mio.

20,0 Mio.

2020 besparelser Hjemmeplejen Plejehjem



4 mio. kr.

32 mio. kr. minus

anlæg

2014 2015 2016 2017 2020 Akkumuleret

Ændring i

budget Samlet -3 mio. -3 mio. 11 mio. 9 mio. 4 mio. 32 mio.

Hjemmeplejen -3 mio. -3 mio. -4 mio. -6 mio. -11 mio. -43 mio.


Scenarie

Samlet 0 mio. 0 mio. 15 mio. 15 mio. 15 mio. 75 mio.

Hjemmeplejen 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio.


Pers

oner

Hjemmeplejen 4.102 4.099 4.129 4.186 4.319 5 %

Pladser 262 262 262 262 262 0 %

Plejehjemsbehov 292 291 294 300 309 6 %

Uopfyldt pladsbehov 30 29 32 38 47 56 %

Omkostning pr. person 337.258 337.258 337.258 337.258 337.258

Pris for plejehjem hjemme 10 mio. 10 mio. 11 mio. 13 mio. 16 mio. 56 %

Gns. var. plejehjemspris

pr. per. 329.997 329.997 309.698 309.698 309.698 -6 %

Faste

om

k.

Varia

ble

om

k.

160 Mio.

170 Mio.

180 Mio.

190 Mio.

200 Mio.

210 Mio.

220 Mio.

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Demografi Scenarie 2012 15 Mio.

4 Mio.

75 Mio. kr. akkumuleret

difference mellem demografi

og scenarieelement

4 Mio.

-11 Mio.

15 Mio.

36

Element 2C: Omorganisering af de sociale

tilbud

Kilde: Forslag og beregninger stammer fra Morsø Kommune

Forudsætninger

• At det er muligt at flytte beboere fra nuværende tilbud.

• At der sikres sammenhæng mellem jobcenterstrategi og strategi for sociale tilbud.

• Ligesom for de andre beregninger gælder, at borgernes behov ikke ændres og dermed har større behov end i

dag.

• At Det Nære Sundhedsvæsen, herunder opgaveglidninger til kommunerne, ikke resulterer i større udgifter til

kommunen end i dag.

• At igangsatte gruppeforløb, udvidet bostøtte og et fælles cafétilbud effektiviserer tilbuddene inden for

psykiatriområdet, så kommunen undgår meromkostninger ved øget tilgang af borgere. Der spares her på sigt

ved at omlægge den pædagogiske indsats.

• Der ikke er medregnet omkostninger til anlæg, men det vil være et behov på alle tre områder.

•

•

Anbefaling:

• Ideerne til omorganisering af de sociale tilbud indarbejdes allerede i Social og Sundhedsudvalgets arbejde

med hovedområder og løsningerne vil løbende blive kvalificeret og implementeret

Beskrivelse

• Tanken bag den nye organisationsform er overordnet at samle bo- og dagtilbud for forskellige borgergrupper

under 3 forskellige hovedområder. Formålet er at skabe en bedre sammenhæng for den enkelte borger på

tværs af kommunens tilbud. Derudover skal den nye organisationsform sætte større fokus på den enkeltes

muligheder for at komme ind på det ordinære arbejdsmarked og/eller i uddannelse. Endelig skal

organisationsformen forebygge yderligere omkostninger grundet en øget tilgang af borgere til Afdeling for

Sociale Tilbud (eksempelvis en øget tilgang af borgere til de psykiatriske tilbud) ved at anvende nye

pædagogiske metoder (eksempelvis via gruppeforløb, akuttilbud mm.).

• Der arbejdes specifikt med løsninger inden for de 3 hovedområder:

• Område 1: Psykisk udviklingshæmmede, herunder

– Styrket koordinering og etablering af helhedstilbud

– Sammenlægning af institutioner

– Flytning af borgere

• Område 2: Kompetenceforløb på tværs

– Omdannelse af boliger til ungdomskollegie

– Investering i nye kompetencer – socialpædagogisk jobkonsulent, der understøtter recovery tanken

– Oprettelse af beskæftigelsesmuligheder – socialøkonomisk virksomhed

• Område 3: Psykiatri og senhjerneskade

– Fortsættelse af udvidet bostøtte

– Udvidelse af akuttilbud

– Samling af tilbud ift. senhjerneskadede

– Etablering af specialiseret døgntilbud

– Hjemtagelse af specialundervisning

37



4,5 mio. kr.

27 mio. kr.

minus anlæg

Område Beskrivelse Besparelse

Område 1: Psykisk

udviklingshæmmede

Lønninger, sammenlægninger mv. 1,2 mio. kr.

Flytning af beboere til

tomgangslejligheder

0,7-1,5 mio. kr.

Område 2: Kompetenceforløb

på tværs

Opstart af kollegietilbud – færre

anbringelser i tilbud uden for

Morsø Kommune

1,5 mio. kr.

Øget jobindsats på tværs af

sociale tilbud

0,8 mio. kr.

Område 3: Psykiatri og

senhjerneskade

Udvidet akuttilbud – færre

anbringelser uden for Morsø

Kommune

0,35 mio. kr.

Total 4,55-5,35 mio. kr.

38



• Det anbefales, at der i forbindelse med boliganalysen foretages en vurdering af, hvornår det rent fagligt og

økonomisk giver mening at tilbyde pleje i eget hjem fremfor på et plejecenter. Det som et element i

beslutningsgrundlaget for, i hvilken grad Morsø Kommune fremover skal satse på etablering af flere

plejeboliger/centre set i relation til varetagelsen af borgerens behov for pleje i eget hjem.

• KLs tommelfingerregel tilsiger, at det for borgere, der visiteres mere end 22 timers praktisk/personlig hjælp om

ugen, vil være mere økonomisk rentabelt for kommunen, hvis borgeren i stedet var på et plejecenter. Det

skyldes bl.a., at transportomkostningerne ofte er højere, fordi hjemmeplejen tilser borgeren flere gange om

dagen. I arbejdet med serviceplanen har det ikke været muligt at fastlægge det præcise niveau, men dette bør

efter Implements opfattelse ske, inden man træffer beslutning om den fremtidige struktur på området.


• Administrationen anbefaler, at der snarligt igangsættes en boliganalyse, der på tværs af social og

sundhedsområdet kan afdække de mere specifikke behov og løsninger, hvad angår udnyttelse af den

eksisterende kapacitet på området samt muligheder for omlægning og omorganisering af tilbud, givet de

faglige tendenser mod større anvendelse af rehabiliterende og sammenhængende indsatser for borgerne.

39

Indhold




Social og sundhed

Beskæftigelse

Natur og miljø

Tværgående

Introduktion

Afslutning

Appendiks



40

Job og Borgerservice

Morsø Kommune har tidligt arbejdet meget aktivt på beskæftigelsesområdet for at reducere

antallet af langtidsledige – særligt med fokus på kommunens unge borgere. Morsø

Kommune har således relativt få unge placeret i det, der før kontanthjælpsreformen hed

matchgruppe 3.

Tiltagene på beskæftigelsesområdet består hovedsageligt af praksisændringer, ændringer i

organisering af tilbud samt procesændringer som følge af de mange reformer, der har

været på beskæftigelsesområdet inden for den senere tid. Særligt hvad angår

førtidspension er der ændret praksis i Morsø Kommune, så antallet af tilkendelser falder

støt. Ændringer i praksis samt tilkendelse af langt flere ressourceforløb forventes at få en

effekt ift. udgifterne til offentlig forsørgelse.

Det forventes herudover, at kommunen kan spare yderligere ressourcer i de kommende år

som følge af en meget aktiv indsats i forhold til de ledige, hvor den nuværende praksis er i

overensstemmelse med de tanker om tilbagevenden til arbejdslivet, der også ligger i

førtidspension- og fleksjobreformerne samt i den kommende kontanthjælpsreform.

Fremover skal der desuden arbejdes struktureret med effekten af de forskellige forløb, så

der opnås større viden om, hvilke metoder der skaber resultater for den enkelte og for den

samlede kommunale økonomi.

Da der samtidig forventes et fald i kommunens arbejdsstyrke som konsekvens af fraflytning,

vil det med de gældende prognoser for beskæftigelse i Region Nordjylland betyde, at

kommunen i de kommende år kan reducere ydelsesudgifterne yderligere. Dog ikke i en

grad, der sikrer den samlede økonomiske balance.

42

Element 3A: Effekterne ved færre

tilkendelser af førtidspension

Beskrivelse

• Der ses i dette løsningselement på effekterne ved at reducere antallet af årlige tilkendelser fra målsætningen

om 35 årligt.

• Der ses udelukkende på den økonomiske gevinst ved at reducere antallet af tilkendelser.

• Løsningselement ser på en reduktion af tilkendelser med 5, 10 og 20, startende i 2015. Det vurderes at være

realistisk at kunne reducere antallet af tilkendelser med 5 yderligere om året givet den ekstra indsats, der

laves for disse borgere. Dette scenarie vil over perioden kunne give en besparelse på ca.18 mio. kr.

• Årsag til lavere antal tilkendelser kan både være et lavere behov, men skyldes i særdeleshed en ændret

indsats. Der er indregnet yderligere omkostninger til en aktiv indsats for de personer, der ikke får tilkendt

førtidspension.

Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel, data fra Morsø Kommune, samt

Strategipapir vedrørende den tværfaglige rehabiliteringsindsats i Morsø Kommune – maj 2013

Forudsætninger

• Vi skal tilkende de ”rigtige” borgere førtidspension, så vi ikke skubber problemet foran os.

• På sigt kræver indsatsen, at der investeres yderligere ressourcer i de rigtige værktøjer, opfølgning og forløb.

Fra 2014 investeres i værktøj til at evaluere indsatsen over for den enkelte ledige.

• Den afsatte pulje i budgettet vil være en forudsætning for at kunne lykkes med indsatsen, da denne afsættes

til at identificere de løsninger, der skal give den beskæftigelsesmæssige effekt.

• Den fastlagte takst for ressourceforløb er 26.192 pr. helårsperson, svarende til tre måneders vejledning og

opkvalificering. Derudover tilgår der 2.786 kr. pr. helårsperson til samtaler. Den samlede aktive indsats kan

således opgøres til 28.978 kr. pr. helårsperson ift. ressourceforløbene. I eksemplet er der indregnet en indsats

ift. de personer, der ikke bliver tilkendt førtidspension, svarende til den aktive indsats ovenfor. Herudover skal

der investeres midler fra den afsatte pulje til at skærpe indsatserne og følge op på resultaterne. Risici

• Det lavere antal tilkendelser medfører stigende udgifter til andre ydelser, så der foregår en ombytning.

Alternativt, at man placerer for mange folk i ressourceforløb over en længere periode, så man oparbejder en

pukkel af tilkendelser i stedet for at have det som et løbende flow.

• At der pga. generelle besparelser skæres i indsatsen, hvilket fjerner forudsætningen for at nå et lavere niveau

af tilkendelser – nemlig, at der investeres i forløb, kompetencer og systemer til opfølgning.

Sammenhæng

• Succes på dette område vil kræve en tværgående indsats på velfærdsområdet.

• På længere sigt skal der være en tilstrækkelig forebyggende indsats, der sikrer, at borgerne er sundere og

derfor mindre udsatte (tæt kobling til social og sundhed). Der kan tænkes en indsats for at følge de tungeste

borgere, der har et stort ressourcetræk på kommunens social-, sundheds- og beskæftigelsesydelser.

Anbefaling:

• Administrationen ser positivt på muligheden for at reducere antallet af tilkendelser med 5 givet, at der

investeres i de nødvendige indsatser og styringsværktøjer til understøttelse af denne.

43



3 mio. kr.

10 mio. kr.

Ved 5 færre tilkendelser pr. år

Driftsresultat for fald i antallet af bevillinger med 5, 10 og 20 i årlige tilkendelser

Andelen af den arbejdsdygtige alder, der modtager førtidspension som kommunen betaler for

10,0%

9,7%

9,0%

10,2%

9,5%

7%

8%

8%

9%

9%

10%

10%

11%

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

0 5 20 10

-14 Mio.

-12 Mio.

-10 Mio.

-8 Mio.

-6 Mio.

-4 Mio.

-2 Mio.

0 Mio.

2 Mio.

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

5 10 20

44

Element 3B: Effekterne ved at inddrage

flere, der står uden for arbejdsmarkedet

Beskrivelse

• Dette element rejser diskussion om potentialet ved at få borgere, der står uden for arbejdsmarkedet – dvs.

borgere på den gamle førtidspensionsordning, folkepensionister eller borgere i skånejob mere involveret i

arbejdsmarkedet.

• Det kræver en indsats og ledige stillinger, men givet at fremskrivningerne fra beskæftigelsesregion Nordjylland

holder, så vil der i fremtiden blive behov for flere på arbejdsmarkedet i Morsø. Dette giver mulighed for at

inddrage grupper, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, og som dermed kan bidrage med skatteindtægter.

• Der ses i elementet på en stigning i erhvervsfrekvensen for borgere over 65 på hhv. 2 og 5%-point, hvor det

sidste svarer til, hvad Ældresagen i fremtiden forventer.

• Scenariet starter i 2015.

Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel, data fra Morsø Kommune og

Ældresagen

Forudsætninger

• Samarbejde med virksomheder skal sikre et større antal skåne- og fleksjob, der kan besættes af borgere fra

den gamle FT-ordning.

• Borgerne skal være i stand til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Mange af dem på den gamle

førtidspensionsordning nærmer sig pensionsalderen, hvilket gør det til en begrænset gruppe. Derimod er der

en stigende tendens på tværs af landet til, at borgerne bliver længere på arbejdsmarkedet, selvom de har

rundet den officielle pensionsalder. Et stigende antal virksomheder har også fået øjnene op for denne gruppe

af potentielle medarbejdere, der både er pålidelige, har masser af erfaring og samtidig er fleksible.

• Der medregnes effekten ved en stigning i skatteindtægter samt tabt udligning som konsekvens af et højere

udskrivningsgrundlag.

• Der medtages ikke en effekt ift. beskæftigelsestilskuddet.

Risici

• Borgerne er ikke i stand til at vende tilbage i tilstrækkeligt omfang pga. de socioøkonomiske forhold

(uddannelse, sundhed, social arv).

• At der kommer endnu en økonomisk krise, der mindsker mulighederne for beskæftigelse.

Sammenhæng

• Der er en meget klar afhængighed til de generelle konjunkturer i dansk økonomi og til beskæftigelsen i

Regionen. Det vil alt andet lige være lettere at kunne etablere job til personer, der i dag er uden for

arbejdsmarkedet, hvis prognoserne for manglende arbejdskraft er korrekte. I det tilfælde, vil der skabes bedre

mulighed for, at særligt gruppen af borgere over 65 vil kunne forsætte med at forøge deres erhvervsfrekvens

sådan som Ældresagen forventer.

Anbefaling:

• Det anbefales, at der i kommunens erhvervsindsats samt i erhvervsrådet tænkes i, hvordan man kan hjælpe

virksomhederne med at øge andelen af medarbejdere over 65 for derved at kunne øge erhvervsfrekvensen for

denne gruppe.

• Herudover anbefales, at der for gruppen af førtidspensionister på den tidligere ordning ses på, hvordan de

meningsfuldt kan indgå i arbejdsmarkedet

45



3 mio. kr.

17 mio. kr.

Driftsresultat, hvis erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen blandt personer over 65 år stiger med 2 %-point,

svarende til 106 personer i 2020

Driftsresultat, hvis erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen blandt personer over 65 år stiger med 5 %-point,

svarende til 265 personer i 2020. En stigning, som Ældresagen forventer.

-7 mio.

8 mio.

1 mio.

Tabt udligning Øget skat Samlede gevinst

-18 mio.

21 mio.

3 mio.

Tabt udligning Øget skat Samlede gevinst

46

Element 3C: Effekterne ved tilpasning til

kontanthjælpsreformen

Beskrivelse

• Kontanthjælpsreformen vil betyde, at matchkategorierne afskaffes, og at der fremover skelnes mellem:

– Unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse

– Voksne over 30 år og unge m. uddannelse

• Der kommer nye ydelser, og der vil være et større fokus på at få unge i uddannelse og dem over 30 i virksomhedsrettede

indsatser. Det kan betyde forandringer ift. kommunens ydelsespalet og organisering af indsatsen.

• Konkrete indsatser:

– Uddannelsespålæg og kontinuerlig aktiv uddannelsesrettet indsats for de unge

– Ingen må gå passive (mentor til dem, der ikke kan deltage i andre tilbud)

– Ingen driftstilskud for indsatsen til jobparate i de 24 mdr. (ny indsats: ”Nytteindsats”)

– Løntilskud må maks. vare 6 mdr.

• Der ses i scenariet på provenuet, der er fastlagt i Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet, skaleret til Morsø

Kommune.

Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel, data fra Morsø Kommune, data fra

jobindsats.dk, BM; Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og job

Note: Det skal bemærkes, at Morsø kun har 17 årsværk (2012) under 30 år i Matchgruppe 1. Sænkelsen af

ydelsen for denne gruppe påvirker således Morsø med ca. 50.000 kr. årligt.

Forudsætninger

• For at kunne estimere de specifikke konsekvenser af kontanthjælpsreformen, er der behov for mere detaljerede

undersøgelser af enhedsomkostningerne for de enkelte forløb. Dvs. hvad et mentorforløb eks. koster.

• Morsø Kommune har relativt flere unge i match 2 og 3 end landet som helhed. Det betyder, at Morsø potentielt ikke kan

spare så meget på ydelserne til de unge, som det generelt er antaget i kontanthjælpsreformen. Dog skal Morsø, ligesom

de øvrige kommuner, aktivere de unge mere intensivt end i dag. Morsø skal således finde flere midler til aktiv indsats for

de unge, uden nødvendigvis at få frigjort flere midler på ydelserne til de unge.

• Morsø Kommune har en relativ høj brug af virksomhedsrettede tilbud i indsatsen allerede (de virksomhedsrettede tilbud er

ikke forbundet med driftsudgifter).

• Mere end halvdelen af den aktive indsats for voksne kontanthjælpsmodtagere foregår som vejledning og opkvalificering.

Der kan være behov for at omlægge dele af denne indsats til ”nytteindsats” eller til virksomhedstilbud (dvs. indsatser, der

ikke er forbundet med driftsudgifter). Det skal dog bemærkes, at kommunens interne tilbud er så billige, at det kan være

dyrere at købe indsatser ude.

• Det vil formentlig være en forudsætning for økonomien, at man får flyttet nogle af ressourcerne fra ydelsesdelen til

indsatsdelen.

Risici

• Kategorisering af unge kan være afgørende for udgifter til ydelse.

• Behov for tilpasning af indsatsen til hhv. unge og voksne (kan kræve flere midler til aktiv indsats).

Sammenhæng

Samarbejde/organisering

• Indsatsen for unge skal så vidt muligt foregå i et miljø, hvor uddannelse er i centrum.

• Alle aktivitetsparate får ret til en koordinerende sagsbehandler.

• Personer i fængsel eller indlagt på psykiatrisk afdeling får ret til udslusningskoordinator.

Anbefaling:

• Administrationen vurderer, at Morsø Kommune er godt med i forhold til at omstille sig i konsekvenserne af

kontanthjælpsreformen. Der er således igangsat initiativer ift. organisering af indsats, uddannelse af

medarbejdere samt styring ift. den ændrede indsats. Der følges løbende op.

47

Kontanthjælpsreformen og økonomiske

udfordringer for Morsø

Nye målgrupper indføres:

• Unge under 30 år uden

erhvervskompetencegivende uddannelse

• Voksne over 30 år og unge m. uddannelse

Ydelser

• Ny uddannelseshjælp til unge (ydelse på SU-

niveau) + et aktivitetstillæg for visse unge.

• Gensidig forsørgerpligt for par, der er fyldt 25 år.

Indsats og opfølgning

• Uddannelsespålæg og kontinuerlig aktiv

uddannelsesrettet indsats for de unge.

• Ingen må gå passive (mentor til dem, der ikke kan

deltage i andre tilbud).

• Ingen drifttstilskud for indsatsen til jobparate

kontanthjælpsmodtagere i de 24 mdr. (Ny indsats:

”Nytteindsats”)

• Løntilskud må max vare 6 mdr.

• Tidlig og grundig visitationssamtale

• Forskellige krav til opfølgning for hhv.

kontanthjælpsmodtagere og

uddannelseshjælpsmodtagere

Samarbejde/Organisering

• Indsatsen for unge skal så vidt muligt foregå i et

miljø, hvor uddannelse er i centrum

• Alle aktivitetsparate får ret til en koordinerende

sagsbehandler

Besparelse på

kontanthjælps-

området

forudsætter:

• At flere unge

kommer i

uddannelse

• Mindre ydelse til

de unge

• Færre

samlevende får

kontanthjælp

• Omprioriteringer i

den aktive

indsats, herunder

øget

virksomhedsrettet

indsats

Ho

ve

de

lem

en

ter

i ko

nta

nth

jælp

sre

form

en

48



Data om kontanthjælpsområdet i Morsø

6,0 mio. kr.

37 mio. kr.

2014 2015 2016 2017 2020

Øget uddannelsesindsats

for unge: Uddannelsesudgifter og

SU -119,0 mio. -303,0 mio. -464,0 mio. -548,0 mio. -522,0 mio. Nye ydelser til

unge 374,0 mio. 379,0 mio. 379,0 mio. 379,0 mio. 379,0 mio. En styrket

indsats: Uddannelses- og jobrettet

indsats -886,0 mio. -511,0 mio. -478,0 mio. -442,0 mio. -442,0 mio.

Ændrede redskaber i

indsatsen 290,0 mio. 335,0 mio. 330,0 mio. 330,0 mio. 330,0 mio. Forsørgerpligt for

samlevende 159,0 mio. 330,0 mio. 330,0 mio. 330,0 mio. 330,0 mio. Flere ydelsesmodtagere i

uddannelse eller arbejde Færre

uddannelseshjælpsmodtagere, fordi

flere kommer i uddannelse 105,0 mio. 219,0 mio. 271,0 mio. 296,0 mio. 296,0 mio. Færre kontanthjælpsmodtagere,

fordi flere kommer i arbejde 599,0 mio. 654,0 mio. 607,0 mio. 777,0 mio. 839,0 mio.

Kontanthjælpsreformen i

alt 522,0 mio. 1.103,0 mio. 976,0 mio. 1.123,0 mio. 1.211,0 mio. Kun kommune 641,0 mio. 1.406,0 mio. 1.439,0 mio. 1.670,0 mio. 1.732,0 mio. Morsø andel af Danmark 0,37 % 0,37 % 0,36 % 0,36 % 0,35 % Morsø 2,4 mio. 5,2 mio. 5,2 mio. 6,0 mio. 6,0 mio.

Beregning af den potentielle besparelse baseres udelukkende på de nationale forventninger til

kommunernes besparelser samt Morsøs andel af de samlede udgifter til området. Det er

hermed et meget groft overslag, der kræver mere præcise beregninger.

50

Element 3D: Effekterne ved lavere ledighed

Beskrivelse

• Der ses i dette løsningselement på effekterne ved at sænke ledigheden fra det nuværende niveau.

• Der ses i analysen udelukkende på de økonomiske effekter på beskæftigelsesområdet, når der er færre

ledige. De afledte effekter ift. social- og sundhedsindsatsen er ikke medregnet.

• Løsningselement ser på et skift i ledigheden med 56 og 115 i 2020. Drevet af højere beskæftigelsesfrekvenser

blandt personer i den arbejdsdygtige alder på 0,5 %-point og 1 %-point i 2015. Det lavere niveau fastholdes

frem til 2020.

• Der ses ikke på, hvad der skaber lavere ledighed, eller hvor jobbene skabes. Det afgørende for den

kommunale økonomi er, at de ledige kommer i beskæftigelse.


Forudsætninger

• Det antages, at der er beskæftigelsesmuligheder for de ledige, hvilket understøttes af beskæftigelsesregion

Nordjylland, der forudser en mangel på arbejdskraft før 2020. Samtidig bør der naturligt være sammenhæng

mellem stillinger og ledige kompetencer samt muligheder for opkvalificering.

• Ledigheden tilpasses også befolkningsudviklingen, så det absolutte antal falder, men andelen holdes

konstant. Elementet beskriver en udvikling, der går ud over den demografiske udvikling.

• Der ses ikke på specifikke typer af ledighed eller fordelingen mellem de forskellige ledighedstyper.

• Udgifter til ledighedsindsatsen fastholdes, baseret på budget 13 forventninger – det kan kræve en omlægning

af tilbud inden for den givne ramme.

• Det vil på sigt kræve, at:

• Flere unge tager uddannelse, der passer til arbejdsmarkedet

• At der er en sammenhæng mellem kompetencer og ledige stillinger

• Et stærkt samarbejde med virksomheder og a-kasser

• Beskæftigelsestilskuddet afhænger af forholdene mellem den nationale, regionale og lokale ledighed. De

lokale ændringer i Morsø har relativ lille påvirkning ift. ændringer i ledigheden i regionen eller på national plan.

Derfor medregnes effekten ikke, da regionale og nationale ændringer har større indflydelse på tilskuddet.

Risici

• Ny økonomisk krise, der vanskeliggør større beskæftigelse hos kommunens egne borgere.

Anbefaling:

• Administrationen anbefaler, at man igennem den pulje der på forhånd er afsat til både omlægning af indsatser

samt værktøjer til løbende opfølgning, understøtter den aktive beskæftigelsesindsats. Disse investeringer er

forudsætninger for, at man kan opnå en reduktion i ledigheden uden en markant konjunkturmæssig ændring.

51



10 mio. kr.

61 mio. kr.

Driftsresultat, hvis beskæftigelsesfrekvensen stiger med 0,5 %-point, svarende til 57 personer i 2020

Driftsresultat, hvis beskæftigelsesfrekvensen stiger med 1 %-point, svarende til 115 personer i 2020

-6 mio.

6 mio. 5 mio.

5 mio.

Tabt udligning Øget skat Lavere udg. til ydelser Samlede gevinst

-12 mio.

12 mio. 10 mio.

10 mio.

Tabt udligning Øget skat Lavere udg. til ydelser Samlede gevinst

52



• Elementerne på beskæftigelsesområdet er præget af usikkerhed eftersom effekterne i en vis grad er

afhængige af, hvad der sker med den samlede økonomi og arbejdsmarkedet i regionen. Når det er sagt, så er

der med den afsatte pulje god mulighed for at bidrage en positiv udvikling på området. Det gælder både

muligheden for at reducere tilkendelserne af førtidspension, tilpasning til kontanthjælpsreformen samt

potentialet for at reducere ledigheden yderligere gennem en aktiv indsats.

• Administrationen anbefaler i forlængelse heraf, at det allerede igangsatte arbejde fortsættes, så det sikres, at

området kan holde den økonomiske ramme for aktiviteterne, og derigennem bidrage til at reducere udgifterne

til ydelser på sigt.

53

Indhold




Social og sundhed

Beskæftigelse

Natur og miljø

Tværgående

Introduktion

Afslutning

Appendiks



54

Natur og miljø

De fysiske aktiver i Morsø Kommune vedligeholdes løbende – dog uden at der er en høj

grad af formalisering omkring det ønskede serviceniveau. Kommunens udgiftsniveau i

forhold til veje vurderes ikke at være tilstrækkeligt i forhold til at opretholde

servicestandarden. På nuværende tidspunkt udsættes kommunens opgave med

asfaltbelægning for årlige udbud. Den langsigtede drift kunne potentielt blive bedre med et

funktionsudbud på området, men det er tvivlsomt, hvorvidt det vil medføre økonomiske

besparelser, da det aktuelle serviceniveau vurderes at være under det, som en evt.

leverandør vil vedligeholde vejene til.

Kommunen er i gang med at undersøge muligheder for optimering af den kommunale

ejendomsservice. Herudover er der muligheder for ændring af serviceniveau på kommunale

veje og arealer. Disse forskellige muligheder bør også undersøges nærmere i den

kommende tid.

De forskellige løsningselementer på dette område vedrører primært ændringer af

serviceniveau samt ejerskabet til opgaveløsningen – dvs. muligheden for udbud på

området.

56

Element 4A: Effekterne ved rammeudbud på

asfalteringen af kommunens veje

Beskrivelse

• Der ses i dette løsningselement på effekterne ved at sætte den kommunale asfaltering i udbud.

• Der ses på udviklingen i omkostningerne, hvis de økonomiske omkostninger falder 10 %, stiger 8 % eller

68 %. Disse tal fremkommer ved at benytte Udbudsrådets undersøgelse af udgifter i kommuner med lignende

serviceniveau. Kommunerne i undersøgelsen vurderes alle at have et mere eller mindre betydeligt efterslæb

på vedligeholdelsen af deres asfaltbelægning, hvorfor der er en indledende investering før drift.

• Længden på udbudskontrakten er typisk 15 år.

• Løsningselement starter tidligst i 2015.

Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel, data fra Morsø Kommune og

Udbudsrådet, Effekterne af konkurrence på det kommunale vejområde

Forudsætninger

• Resultaterne er genereret på baggrund af Udbudsrådets rapport.

• De endelige muligheder afhænger delvist af, i hvilket omfang leverandører løser opgaver i området i forvejen,

samt selvfølgelig af de enkelte betingelser i udbuddet – dvs. ens modenhed og evne til at drive udbuddet.

• At borgerne accepterer, at der er en fast plan for vedligehold af vejene.

Risici

• Som illustreret ved resultaterne i undersøgelsen er der en betydelig risiko for, at der ved rammeudbud vil ske

en stigning i de samlede omkostninger til asfaltbelægning. Samtidig vil kommunen være bundet til et bestemt

udgiftsniveau gennem kontrakten i en periode på op til 15 år.

• Besparelsen forudsætter langtidsplanlægning, hvor man dog ikke kan være sikker på hverken prisen på

råvarer eller udviklingen i teknologi.

Sammenhæng

• Alternativer til rammeudbuddet ville være at investere selv og derefter vedligeholde efter en fast ramme. Det

kan sandsynligvis ikke gøres lige så effektivt som ved udbud, men fleksibiliteten bevares.

Anbefaling:

• Administrationen anbefaler, at Morsø Kommune i løbet af 2014 arbejder på et rammeudbud på asfalteringen

af vejene med henblik på at undersøge, hvorvidt der vil være en besparelse forbundet med denne form for

udlicitering. Derefter kan der træffes beslutning om, hvorvidt ydelsen reelt skal i rammeudbud eller om de

eventuelle økonomiske gevinster ikke opvejes af den lavere budgetmæssige fleksibilitet.

57

0

-1 mio.

1 mio.

7 mio.

-2 Mio.

-1 Mio.

0 Mio.

1 Mio.

2 Mio.

3 Mio.

4 Mio.

5 Mio.

6 Mio.

7 Mio.

8 Mio.

0% -10% 8% 64%



1,1 mio. kr.

-2,7 mio. kr.

7 mio. kr.

-16 mio. kr.

Årlige omkostninger til vejområdet ved udbud ved 0 % -10 %, 8 % og 68 % højere omkostninger

Hovedpunkter fra Udbudsrådets rapport side 8

Effekterne af konkurrence om belægningsopgave via funktionsudbud

• Otte ud af ti kommuner, der har anvendt funktionsudbud, oplever en væsentlig forbedring af vejenes kvalitet

ved at gennemføre funktionsudbud af belægningsopgaver. Samtidig oplever syv ud af ti kommuner en

stigende brugertilfredshed.

• Syv ud af ti kommuner oplever en dyrere opgaveløsning. Merudgifterne til opgaveløsningen varierede mellem

8 % og 68 % af nettodriftsomkostninger. To kommuner oplever en økonomisk gevinst på henholdsvis 10 og

12 %. En kommune kan ikke opgøre de økonomiske effekter. Ifølge kommunerne modsvares

kvalitetsforbedringerne af en fordyrelse af opgaveløsningen.

• På tværs af casene ses ikke væsentlige ændringer i medarbejdertilfredsheden. Medarbejdernes

arbejdsopgaver tilpasses efter funktionsudbuddet til en ændret samarbejdsform med den private leverandør

på området.

• Otte ud af ti kommuner oplever en bedre videndeling på området. Endvidere oplever kommunerne, at

belægningsarbejdet tilrettelægges mere hensigtsmæssigt og med en bedre totaløkonomi i opgaveløsningen.

Innovative elementer ses primært i forhold til en ændret tilrettelæggelse af opgaveløsningen.

2 kommuner 7 kommuner 1 kommune

58

Element 4B: Nedklassificering af

kommunens veje

Beskrivelse

• Dette element ser på effekten ved at sænke serviceniveauet på kommunale veje gennem en ny klassificering

af de forskellige kategorier af veje i kommunen.

• Effekten kommer ved en nedklassificering af boligveje i byzone og mindre betydende lokalveje i landzone til

private fællesveje, hvor der ikke er kommunale udgifter forbundet med driften. Totalt set drejer det sig om 113

km vej med denne klassifikation.

• Nedklassificering kræver en længere proces og vil tidligst kunne effektueres fra 2017. For hver vejstækning

skal udarbejdes en tilstandsrapport, og vejene skal have en vis standard, før de kan overdrages.


Forudsætninger

• Der tages udgangspunkt i de samlede udgifter til vedligehold og asfaltering i 2012, hvorefter der er beregnet

en pris pr. km til de forskellige typer af vej. Natur og miljø har foretaget en vurdering af prisniveaet for

vedligehold pr. km, hvor trafikvejene vurderes at være en smule dyrere pr. km end lokalvejene.

• Det er en klar forudsætning for gennemførelse af initiativet, at de lovpligtige standarder kan opretholdes,

således at der ikke er fare for trafiksikkerheden.

Risici

• At udgifterne til at bringe vejene op til standard er så store, at der inden for tidsrammen 2020 ikke vil være

nogen besparelse ved en nedklassificering af vejene.

• At der pga. et lavere serviceniveau med tiden kommer et indtryk af forfald, der kan være med til at forstærke

den demografiske udvikling og negative nettotilflytning.

Sammenhæng

• Der er en stærk sammenhæng til, hvad der sker på de store velfærdsområder ift. institutioner. Sker der en

centralisering, kan man også lave flere ændringer ift. infrastrukturen i kommunen.

Anbefaling:

• En evt. nedklassificering af vejene er en længere proces, hvorfor administrationen foreslår, at der ift. dette

element tages en grundlæggende politisk diskussion af, hvilket serviceniveau, der generelt skal være for

vejene som udgangspunkt for en sammenhængende vurdering og plan.

59

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

2012 Scenarie



2,8 mio. kr.

11 mio. kr.

Udgifter fordelt på

vejklasser 2012 2013 2016 2017 2020

Gennemfartsveje i landzone 1.613.681 1.613.681 1.613.681 1.613.681 1.613.681

Fordelingsveje i landzone 2.294.453 2.294.453 2.294.453 2.294.453 2.294.453

Trafikveje i byzone 579.917 579.917 579.917 579.917 579.917

Lokalveje i landzone 7.740.626 7.740.626 7.740.626 7.740.626 7.740.626

Lokalveje i byzone 680.772 680.772 680.772 680.772 680.772

Boligveje i byzone og

mindre betydende

lokalveje i landzone 2.849.156 2.849.156 2.849.156 - -

Kommunalt dækkede veje 15.758.604 15.758.604 15.758.604 12.909.449 12.909.449

Besparelse ved

scenarieelement - - - 2.849.156 2.849.156

11,4 mio. kr.

2,8 mio. kr.

60

Element 4C: Ændring af serviceniveau på

kommunens veje

Beskrivelse

• Dette element ser på effekten ved at sænke serviceniveauet på kommunale veje gennem klassificering og

prioritering af service på de forskellige kategorier af veje i kommunen.

• Effekten kommer ved en sænkning af serviceniveauet på lokalvejene med 30 %. Det er ikke undersøgt

nærmere, hvorvidt dette niveau er for højt ift. at opretholde de lovpligtige grænser for trafiksikkerhed.

• Det vurderes ikke at være muligt at ændre serviceniveauet på trafikvejene. Dels pga. sikkerheden, dels fordi

de midler, der i øjeblikket er afsat fast ift. driften, ikke vurderes at være tilstrækkelige til at holde trit med

nedbrydningen af belægningen.

• Effekten har gennemslag med budget 2015.


Forudsætninger

• Der tages udgangspunkt i de samlede udgifter til vedligehold, asfaltering og vintertjeneste i 2012, hvorefter der

er beregnet en pris pr. km til de forskellige typer af vej. Natur og miljø har foretaget en vurdering af prisniveaet

for vedligehold pr. km, hvor trafikvejene vurderes at være en smule dyrere pr. km end lokalvejene.

• Der er lavet en beregning, hvor serviceniveauet på lokalvejene sænkes med 30 % fra 2015.

• Det er selvfølgelig et krav, at de lovpligtige standarder kan opretholdes. Da det ikke er helt afdækket, hvor stor

en del af budgettet, der på nuværende tidspunkt allokeres til lokalveje ift. andre veje, er det også usikkert, hvor

tæt på den lovpligtige grænse man reelt er på nuværende tidspunkt. Beregningen på de 30 % er således et

eksempel.

Risici

• At der pga. serviceniveauet kommer et indtryk af forfald, der kan være med til at forstærke den demografiske

udvikling og negative nettotilflytning.

• Der er i ovennævnte ikke taget hensyn til, at sliddet på vejene, og dermed nedbrydningen af belægningerne,

er stigende. Det skyldes primært stigende akseltryk. Sliddet på belægningerne stiger eksponentielt med

akseltrykket, og specielt mange af lokalvejene er ikke bygget op til at kunne klare den belastning, de udsættes

for i dag.

Sammenhæng

• Der er en stærk sammenhæng til, hvad der sker på de store velfærdsområder ift. institutioner. Sker der en

centralisering, kan man også lave flere ændringer.

•

Anbefaling:

• En justering af serviceniveauet kræver mere detaljerede opgørelser over kvaliteten af de enkelte

vejstrækninger. Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med ideen og at der laves en mere konkret

kortlægning af vejenes stand som baggrund for en evt. beslutning.

• Det er vigtigt at fremhæve, at en nedjustering af serviceniveauet bør tænkes sammen med evt. ændringer i

servicestrukturen således, at der er sammenhæng mellem serviceniveauet på vejene i et område og den

øvrige servicestruktur, der findes.

•

61

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

2012 Scenarie



3,4 mio. kr.

20 mio. kr.

20 mio. kr.

Udgifter fordelt på

vejklasse 2012 2013 2014 2015 2020

Gennemfartsveje i landzone 1.613.681 1.613.681 1.613.681 1.613.681 1.613.681

Fordelingsveje i landzone 2.294.453 2.294.453 2.294.453 2.294.453 2.294.453

Trafikveje i byzone 579.917 579.917 579.917 579.917 579.917

Lokalveje i landzone 7.740.626 7.740.626 5.418.438 5.418.438 5.418.438

Lokalveje i byzone 680.772 680.772 476.540 476.540 476.540

Boligveje i byzone og

mindre betydende

lokalveje i landzone 2.849.156 2.849.156 1.994.409 1.994.409 1.994.409

Kommunalt dækkede veje 15.758.604 15.758.604 12.377.438 12.377.438 12.377.438

Besparelse ved

scenarieelement - - - 3.381.166 3.381.166

3,4 mio. kr.

62

Element 4D: Ændring af kommunale tilbud

på færgefart

Beskrivelse

• Der ses på ændring af både fordelingen af underskud ved I/S MORS-THY FÆRGEFART samt nedlukning af

Næssund-forbindelsen.

• Ændringen træder i kraft i 2015.


Forudsætninger

• Kontrakten kan genforhandles.

• Muligt at lukke forbindelsen til Næssund.

Risici

Sammenhæng

Anbefaling:

• Det anbefales, at elementet tages med i de politiske diskussioner

63



1,9 mio. kr.

12 mio. kr.

Oversigt over underskuddet i I/S MORS-THY FÆRGEFART og Morsøs andel af underskuddet

7,2 mio.

2,6 mio.

4,6 mio.

2,7 mio.

1,9 mio.

Samledekommunale

tilskud tilfærgedrift

Thisteds andel Morsøs andel Feggesund Næssund

64

Element 4E: Ændring af kommunal service

ift. offentlig transport

Beskrivelse

• Der ses i dette element på de mulige konsekvenser ved en omlægning af bustrafikken på Mors.

• Køreplanerne er på nuværende tidspunkt primært tilrettelagt med henblik på at transportere skoleelever, som

kommunen har en forpligtelse til at tilbyde transport til skole, og skoleeleverne udgør langt den største del af

passagererne i busserne. Forpligtelsen gælder i forhold til folkeskoleeleverne, men busruterne er i videst

muligt omfang tilrettelagt således, at de også tilgodeser friskoleelevernes behov for transport. Desuden er

køreplanerne tilrettelagt, så det er muligt at benytte busserne til og fra arbejde, og i Nykøbing er der en bybus.

• Busdriften skal i nyt udbud i 2014 og der er dermed mulighed for at ændre på ovenstående


Forudsætninger

• I 1. halvår af 2014 vil der blive lavet en beregning over udgifterne til kollektiv trafik, hvis denne alene

tilrettelægges så den opfylder kravene til den lovpligtige kørsel med folkeskoleelever. Beregningen laves ikke

med henblik på at nedbringe busdriften til dette niveau, men med henblik på at vise, hvor stort råderum der

reelt er for at styre udgifterne til den kollektive trafik.”

Risici

Sammenhæng

Anbefaling:

• Det anbefales, at elementet tages med i de politiske diskussioner

65



?

?

Oversigt over udgifterne til kollektiv trafik fra 2010 samt budget mod 2015 (1000 DKK)

Kollektiv trafik: R 2010 R 2011 R 2012 B 2013 FV 2013 BF 2014 BO 2015

Omkostninger i alt 12.126 14.027 14.972 15.384 15.807 16.008 16.218

Passagerindtægter: 216 262 272 320 328 333 336

Tilskud, region/kommuner 11.910 13.765 14.700 15.064 15.479 15.675 15.882

Forventet regulering vedr.

tidligere år 0 0 165 332 332 55 415

Tilskud incl. regulering 11.910 13.765 14.865 15.396 15.811 15.730 16.297

66



• Administrationen anbefaler, at der laves et rammeudbud på asfaltering og vedligeholdelse af vejene for en

periode på mellem 10-15 år. Udbuddet kan være formuleret som kontroludbud med henblik på at afdække,

hvorvidt kommunens nuværende konstruktion er konkurrencedygtigt ift. en fast rammekontrakt. Herefter kan

der træffes beslutning.

• En nedklassificering af vejene er en mere langstrakt proces, der bør tage afsæt i en diskussion af et ønsket

serviceniveau. Det samme kan siges om en nedprioritering af servicen på udvalgte strækninger. Når det

ønskede serviceniveau er afdækket, er det administrationens anbefaling, at man arbejder med en prioriteret

serviceindsats før en egentlig nedklassificering, da sidstnævnte er en længere administrativ proces, der også

kræver en vis godkendelse.

• Ift. offentlig transport og færgedrift anbefales, at der foretages yderligere analyser for at bestemme de mere

præcise gevinster og konsekvenser ved omlægning. Ift. den offentlige trafik er det særligt oplagt, idet der i

2014 skal laves et nyt udbud af busdriften på øen – Dette bør igen ses i sammenhæng med den øvrige

servicestruktur så man sikrer, at ruteplaner og servicestruktur er afstemt.

67

Indhold




Social og sundhed

Beskæftigelse

Natur og miljø

Tværgående

Introduktion

Afslutning

Appendiks



68

Tværgående

En sammenlignende konsulentrapport fra Deloitte Business Consulting har inden for det

seneste år vurderet, at Morsø Kommune på udførelsen af velfærdsopgaver ligger relativt

lavt, hvad angår ressourceforbrug. Det er således vanskeligt at se, hvordan man, uden at

sænke serviceniveauet, kan hente markante besparelser på de administrative opgaver

gennem simple rammereduktioner. På et område ligger Morsø Kommune dog højere end

de sammenlignelige kommuner, og det er på myndighedsvaretagelsen.

Morsø Kommune har de sjette laveste administrationsomkostninger blandt kommunerne,

hvilket mindsker sandsynligheden for at realisere simple besparelser, da disse i mange

tilfælde allerede er hentet. Kommunen kan dog foretage vurdering af, hvorvidt man

fremover kan løse flere opgaver, som for eksempel Borgerservice, it-drift samt andre

standardiserede administrative funktioner i fællesskab med andre kommuner.

70

Element 5A: Flere tværkommunale

samarbejder

Beskrivelse

• Elementet har til formål at fremhæve tværkommunale samarbejder – både inden for velfærdsområderne og i

administrationen, som muligt løsningselement ift. Morsø Kommunes overordnede udfordring.

• Det har ikke været muligt at dokumentere effekterne ved de tværkommunale samarbejder fra andre

kommuner, hvilket begrænser muligheden for at estimere de potentielle effekter uden omfattende analyse.

Samarbejder bør medtænkes som mulig ejerskabskonstruktion, når elementerne sammensættes.

• Selvom der som tommelfingerregel er et økonomisk rationale ved samarbejder, er det også muligt, at

samarbejder i højere grad vil resultere i forøget kvalitet end lavere udgifter.

• Tværkommunale samarbejder kan, foruden administrative og it-mæssige opgaver, tænkes ind ift.

• Borgerservice

• Hjælpemidler

• Madservice

• Affaldshåndtering

• Forsyning og energiplanlægning

• Beskæftigelsesindsats

• Erhvervsområdet

• Turismeindsats

• Kompetenceudvikling

• Tilsyn

• Indsats over for borgere med særlige behov eller udfordringer – eks. svært overvægtige

• Fælles institutioner – eks. på det specialiserede område – se eksempel på næste side


Forudsætninger

• Det skal formentlig gøres på mere standardiserede produkter, hvor man kan opnå stordriftsfordele, og hvor

der ikke kræves den store lokale viden.

• Det kræver stor opbakning fra ledelse og organisation at sikre implementering uden opbygning af parallelle

kommunale funktioner.

Risici

• Forskellige udgangspunkter kan potentielt gøre det vanskeligt at finde den rigtige konstruktion i samarbejde

med de nære naboer.

• At modstand i organisationen kan gøre det vanskeligt at realisere de potentialer, der ligger i større enheder.

Sammenhæng

Hvis det skal være en holdbar løsning, skal følgende være gældende:

• Det skal være muligt at sikre lokal viden, der hvor det er relevant.

• Opgaven skal kunne udskilles, uden at det går ud over organisationen – at man mister nødvendig viden.

Anbefaling:

• Administrationen anbefaler, at der fremadrettet igangsættes nærmere undersøgelser, der kan belyse

mulighederne i tværkommunale løsninger. Samtidig bør der igangsættes en dialog med potentielle

partnerkommuner.

71

Inden for visse områder, herunder børne- og voksenhandicap, psykiatri m.fl. findes

diagnoser, hvor Morsø Kommune ikke har et stort nok kvantum til, at disse borgere kan

håndteres i egne tilbud. Derfor købes disse tilbud fra andre private, kommunale eller

regionale tilbud.

Der kan derfor med fordel igangsættes undersøgelser og dialog med omkringliggende

kommuner og Region Nord om samdrift af tilbud, hvor alle parter har behov for et større

kvantum for at skabe fagligt gode og økonomisk fordelagtige tilbud. Idéen er således, at

kommunerne drifter de relevante tilbud i fællesskab.

Omkring samdrift med Region Nord kunne der fx være tale om fremskudte pladser, som

regionen køber af kommunen.

Området er forholdsvis uprøvet, hvorfor potentialet ikke er kendt, og skal underlægges

undersøgelser i såvel egen som nabokommuner/-region.

Tværkommunalt samarbejde om pladser inden for det specialiserede område

Eksempel på indsats

72

Element 5B: Digitalisering

Beskrivelse

• Digitalisering af kommunens Borgerservice sker løbende i takt med, at de forskellige aktiviteter i den

fællesoffentlige digitaliseringsstrategi implementeres. Det er et overordnet mål, at digitalisering af den

offentlige kommunikation og service realiserer potentielle besparelser på 2 mia. kr. i 2015.

• Alene i forhold til den obligatoriske selvbetjening forventes det, at kommunerne kan spare 647 mio. kr. frem

mod 2015. Baseret på Morsøs andel af den samlede befolkning, skønnes det at være ca. 2,5 mio. kr.

• Den samlede effekt af digitaliseringen medtages ikke som løsningselement, da det udvidede balanceprincip

(DUT) betyder, at gevinsten forsvinder fra kommunens drift. Det vil således ikke være midler, der kan bidrage

til at løse den samlede udfordring.


Forudsætninger

• For at sikre, at Morsø Kommune reelt kan høste gevinsterne ved digitalisering, er det afgørende, at der bliver

udarbejdet forretningsplaner (business cases) for hver af planerne og de initiativer, der er forbundet med dem.

Det skal gøre det muligt at beslutte, hvilke initiativer der skal satses på, hvilke investeringer det vil kræve og

samtidig give input til, hvordan kommunen kan realisere planerne.

Risici

• Borgernes socioøkonomiske profil kan betyde, at der skal investeres flere ressourcer i uddannelse og

vejledning af borgere end forventet i KLs beregninger.

• Antagelser om lønudgifter i KLs business case kan sammen med ovenstående betyde, at det realisérbare

potentiale er mindre end det beløb kommunerne bliver DUTet for. Det kan medføre højere udgifter til Morsø

Kommune.

Sammenhæng

• Digitalisering af velfærdsområderne kan være med til at øge kvaliteten af service og samtidig potentielt give

kommunen besparelser på driften. Disse skal tænkes på tværs ift. områderne og løsningsforslag.

Anbefaling:

• Digitaliseringsindsatsen følger den fælles offentlige digitaliseringsindsats, hvorfor den store opgave for Morsø

er at sikre, at kommunen hele tiden får realiseret de gevinster, som kommunen på forhånd beskæres med

som konsekvens af det udvidede balanceprincip.

74

Element 5C: Benchmark på administration

og prioritering af ressourcer

Beskrivelse

• Elementet undersøger, hvilken besparelse er mulig, hvis udgifterne til administration og

myndighedsvaretagelse sidestilles med udgifter fra sammenlignelige kommuner. Der tages udgangspunkt i tal

fra Lemvigs undersøgelse af administrationsomkostninger, hvori Morsø indgår.

• Baseret på administrationsgraden samt årsværksfordelingen pr. 1000 indbyggere har Morsø Kommune lidt

højere udgifter til administration end fx Lemvig. Det gælder særligt ift. myndighedsvaretagelsen. Det skal dog

påpeges, at Lemvig Kommunes socioøkonomiske indeks er 0,91 (2013), mens det for Morsø er 114. Spændet

mellem de to er således udvidet mellem 2011-2013, dog størst i 2012.

• Der foretages en simpel beregning på besparelse, som følge af sammenligningen med Lemvig, uden skelen til

forskelle i socioøkonomi og opgavevaretagelse mellem myndighedsdelene i de to kommuner.

• For at kunne vurdere potentialet for besparelser på administrationen i større detalje, er det nødvendigt at se

nærmere på opgavevaretagelsen og fordelingen af opgaver mellem centrale og decentrale enheder på de

forskellige områder. Særligt der, hvor forskellene er meget store som på det tekniske område og ift.

beskæftigelse og integration.

• Når der kigges på den specifikke opgavevaretagelse vil det være nødvendigt at tage stilling til, hvilke opgaver

der skal prioriteres på det administrative område set i forhold til den samlede transformation af kommunen.

Det er muligt, at der skal spares ressourcer på et område og investeres andre steder.

Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel, data fra Morsø Kommune og Analyse

af Lemvig Kommunes Administration – Deloitte

Forudsætninger

• Der er ikke taget højde for forskelle i konteringspraksis eller fordeling af opgaver inden for

myndighedsområdet. Som antydet ved det socioøkonomiske indeks er der også betydelig forskel på

borgersammensætningen, hvilket kan påvirke både service og udgiftsbehovet.

• Et årsværk opgøres til 450.000 kr.

Risici

• At der skæres blindt uden skelen til de forskelle, der forklarer de varierende udgifter.

Sammenhæng

• Der er en klar sammenhæng til tilpasninger på velfærdsområderne, idet større ændringer her kan

nødvendiggøre, at opgaver flyttes fra det decentrale niveau til det centrale. Herudover kan det være fornuftigt

at investere i udviklingsressourcer på specifikke områder for at kunne gennemføre transformationen.

Anbefaling:

• Administrationen af Morsø Kommune skal bidrage til at finde de nødvendige besparelser, så der kan skabes

balance i økonomien. Det sker gennem generel effektivisering og ved at se på specifikke opgaver – herunder

effektiviteten i myndighedsvaretagelsen. De foreliggende tal er ikke valide nok som beslutningsgrundlag, men

Administrationen skal undersøge opgavevaretagelsen nærmere og også gerne måle sig med andre for at

vurdere effektiviteten.

75



6,3 mio. kr.

45 mio. kr.

Difference i årsværk fordelt på

enheder 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Direktion og direktionssekretariat 0,0 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2

Arbejdsmarked, integration og

Borgerservice 0,0 8,5 8,4 8,3 8,2 8,2 8,1 8,1

Familie 0,0 1,3 1,3 1,3 1,2 1,2 1,2 1,2

Teknik og miljø 0,0 3,0 3,0 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9

Social og sundhed 0,0 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,6 1,6

Ældre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Dagtilbud 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Skole 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Kultur 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Total difference på årsværk 0,0 14,7 14,5 14,4 14,3 14,2 14,1 14,0

Omregnet – kr.

-

6,6

6,5

6,5

6,4

6,4

6,3

6,3

76



• En del af løsningen på kommunens økonomiske udfordring skal naturligt også skal findes ved, at der arbejdes

smartere og mere effektivt på det administrative område. Samtidig med, at der også effektiviseres og tilpasses

på dette område er det enormt vigtigt, at der i administrationen og på det tværgående område, er kompetencer

og ressourcer til at understøtte, at de besluttede tiltag i serviceplanen kan føres ud i livet. Derfor skal tiltag på

dette område ses i tæt sammenhæng med, hvilke beslutninger, der træffes for de store velfærdsområder.

• Der skal arbejdes i dybden med flere af elementerne på det tværgående område. Det gælder mulighederne

for tværkommunalt samarbejde, der ikke er tilstrækkeligt belyste. Det gælder også vurdering og tilpasning af

det administrative område.


• Det økonomiske udfordringsbillede, der tegnes ved at fremskrive demografien viser et betydeligt underskud i

2020, der vil kræve markante indsatser på de fleste af kommunens budgetområder. Implement anbefaler, at

tilpasningen gennemføres som en samlet bevægelse, hvor man ser på tværs af områderne og tænker i en

samlet kommunal struktur og service. Ved at se det som en helhedsbevægelse gives mulighed for, at

ressourcerne kan prioriteres bedre på tværs af områder og at der kan investeres, hvor det er nødvendigt for at

opnå en balanceret økonomi på længere sigt.

• I forlængelse af dette er det Implements anbefaling, at tiltag på det tværgående område, der er mere

vidtrækkende end almindelige produktivitetsforbedringer, bør designes og gennemføres, når der er et samlet

billede af, hvilke initiativer der skal gennemføres på de andre områder. Herved sikres muligheden for at

prioritere udviklings- og analyseressourcer til de forskellige tiltag. Samtidig gives mulighed for, at

administrationen (Økonomi & udviklingsområdet) kan agere programkontor for den efterfølgende

implementering og følge op på tværs af områderne og følge udviklingen tæt.

77

Indhold




Social og sundhed

Beskæftigelse

Natur og miljø

Tværgående

Introduktion

Afslutning

Appendiks



78

Serviceplan 2020 – Udviklingsinitiativer (1/3)

Serviceplan 2020 er primært et:

• Udfordringsbillede for Morsø Kommunes situation frem mod 2020 samt

• Administrativt oplæg til politisk strategiplanlægning

med henblik på løsning af udfordringerne i perioden 2014 – 2020.

Løsningen af udfordringerne forudsætter på den ene side en række servicemæssige og

strukturelle tilpasningsinitiativer i relation til et faldende befolkningsgrundlag. Og på den

anden side en række udviklingsinitiativer, som konkret kan bidrage til at reducere den

demografiske udfordring.

Udviklingsinitiativerne bør fokuserer på reduktion af faldet i befolkningsgrundlaget via helt

konkrete og effektfulde bosætningsinitiativer, jobskabelsesinitiativer og uddannelsesinitiativer,

bl.a. jf. Cepos rapporten om brugen af uddannelseskompetencer, herunder.

sammenhængen mellem uddannelsesniveau, tab af arbejdspladser og fraflytning.

Det vil derfor være af væsentlig betydning, at Morsø Kommune, erhvervslivet og andre

interessenter finder muligheder og initiativer, som bidrager til udvikling af

uddannelsesniveauet som en af de væsentlige bidragsydere til udvikling af arbejdspladser og

bosætning. Der bør derfor som en afledt proces af arbejdet med Serviceplan 2020 tilsvarende

markant fokuseres på udviklingsinitiativer 2020.

Uddrag af Cepos rapport ”Brugen af uddannelseskompetencer i den Danske økonomi

(Christoffersen & Larsen, juli 2012):

”Et paradoks er, at samfundet ofrer betydelige ressourcer på at understøtte de dele af landet,

hvor basisproduktionen foregår på arbejdspladser, som er orienteret mod at betjene sig af

medarbejdere med relativt beskedne uddannelsesressourcer, og hvor der i kraft af et løbende

behov for erhvervsmæssig strukturrationalisering sker en relativ og mange steder også

absolut udtynding af antallet af arbejdspladser. Sammenhængende hermed er der en

tendens til, at pendlingen mellem bosted og arbejdsplads gennemgående øges, og denne

øgning foregår mest markant i landets udkantområder. Analysen rejser spørgsmålet, om det

danske samfund anvender dets viden-ressourcer bedst muligt. Hvorfor finder det danske

samfund ikke veje til at understøtte de perifere dele af landet på en måde, så der også her

udvikles produktion, der stadig mere intensivt udnytter viden til at skabe værdi?

79


Det må være rimeligt, at de betydelige overførsler af penge fra landets centerområder til

udkantområderne resulterer i, at også udkantområderne bringes ind i et moderne

videnssamfund, frem for, at overførslerne primært sigter imod at højne et i forvejen højt

leveniveau hos indbyggerne i de perifere dele af landet.

Disse nye strukturer indebærer, at produktionen i landets centerområder og i landets

udkantområder bliver præget af en ganske forskellig udviklingsdynamik.

Virksomhederne i de forskellige dele af landet har stort set frembragt den samme samlede

vækst i produktivitet, men de centralt lokaliserede virksomheder har i hovedsagen hentet

produktivitetsfremgangen fra en løbende øgning af de priser, som de fremstillede goder kan

sælges til, hvorimod de perifert lokaliserede virksomheder primært har skabt

produktivitetsfremgang ved at øge den mængde af goder, som fremstilles per

medarbejdertime.

Enkelt sagt indebærer dette resultat, at det i høj grad er ved udviklingsprocesser, at der

skabes øgning af værdien af produktionen i centerområderne, mens vejen i de perifere

områder i højere grad går igennem strukturrationalisering. Det indebærer også, at det i høj

grad er i centerområderne, at de nye job bliver skabt, mens job bliver rationaliseret bort i

udkantområderne. Produktionen i centerområderne formår bedst at placere sig på markeder,

hvor den direkte priskonkurrence er begrænset, fordi man er i frontlinien af

produktudviklingen på området. Produktionen i de perifere områder består i højere grad af

produkter, hvor der råder en kraftigere priskonkurrence, herunder en kraftigere international

priskonkurrence.

Det regionale problem består altså ikke særligt i forskelle i levestandard mellem de forskellige

dele af landet. Udkantområdernes basale problem er et erhvervsstrukturelt problem. Hvis det

er muligt at skaffe sig et job, så er det også muligt at opretholde en relativt god levefod. Men

der sker en udtynding af jobmulighederne. Derfor forskydes befolkningens bosætning over

tid, så en stadig større andel af den samlede befolkning kommer til at bo

i landets største byområder.

80


Udkantpolitikken baserer sig i øvrigt i vid udstrækning på en opfattelse af, at problemet for

landets udkantområder er af velfærdsmæssig art. Det kommer til udtryk derved, at regional

økonomisk omfordeling i hovedsagen bedrives via det kommunale udligningssystem og via et

skatte- og subsidiesystem, som fungerer progressivt med stigende indkomster.

Befolkningen i landets udkantområder har imidlertid ikke overhovedet noget velfærdsmæssigt

efterslæb, jfr. Christoffersen og Larsen (2012b). Derimod kan der argumenteres for, at

udkantområderne har et erhvervsstrukturelt problem, som kommer til udtryk i

bortrationalisering eller udflytning af job, voksende udpendling og befolkningsudtynding. Det

er imidlertid ikke lykkedes at finde realistiske modtræk til disse forandringsprocesser. Der ses

i undersøgelsen en systematisk sammenhæng, så befolkningsmæssig tilbagegang er

forbundet med et svagt lokalt uddannelsesniveau.

81

Indhold




Social og sundhed

Beskæftigelse

Natur og miljø

Tværgående

Introduktion

Afslutning

Appendiks



82

Kommunikation og dialog (2/2)

Kommunikation – formidling og dialog

Som beskrevet i Serviceplan 2020 om udfordringsbilledet for Morsø Kommune, vil Morsø

Kommunalbestyrelse i løbet af 2014 skulle afklare og træffe beslutning om, hvilke

løsningsmuligheder der skal bidrage til at imødegå de kommende års udfordringer. Alt andet

lige kan dette indebære forandringer for borgere og erhvervsliv samt medarbejdere i Morsø

Kommune.

I det videre forløb anbefaler Morsø Kommunes topledelse, at der gennemføres dialogmøder

med borgere og erhvervsliv med henblik på at give grundlag for forståelse, opbakning,

legitimitet og involvering.

Dialogen med borgere og erhvervsliv skal sætte fokus på:

Begrundelse og forklaring: Hvilke udfordringer har Morsø Kommune og hvad er baggrunden

– og hvorfor skal der gennemføres forandringstiltag

Formidling af visionen med Serviceplan Mors 2020: Hvad er den attraktive (og realistiske)

vision for forandringen?

Afklaring af forløbet med serviceplan 2020: Hvornår sker der hvad?

I takt med at der er træffes nærmere og konkrete politiske beslutninger om den endelige

Serviceplan 2020, vil det være vigtigt at konkretisere, hvad løsningerne indebærer og hvilken

betydning de får

Som første skridt vil det være særligt vigtigt, at Morsø Kommune så hurtigt som muligt kan

udmelde til borgerne på Mors: Begrundelse, vision og proces, dvs. hvad er

beslutningsforløbet.

Sideløbende hermed vil der arbejdes med en sondring i forhold til, hvilke grupper der måtte

være særligt berørte – dvs. at der i kommunikationen er særlig opmærksomhed på om der er

råd, nævn, bestyrelser og brugergrupper der får mere uddybende information.

Internt i organisationen vil Morsø Kommune tilsvarende have en kommunikationsopgave i

forhold til: Lederforum, MED-systemet, TR-forumet og medarbejderne, bredt set.

Kommunikation

Borgere Medarbejdere

Dialog

Opbakning og

legitimitet

Accept og

forståelse

Deltagelse i

opgaveløsning

Ideer og

engagement

UDFORDRINGER

83

Kommunikation og dialog (2/2)

Kommunikationskanaler

Morsø Kommune har mulighed for formidling via hjemmeside og intranet. Herudover vil der

via facebook-mediet være mulighed for nogen dialog. Eftersom facebook mediet er et

forholdsvist flygtigt medie, anbefales at der via dialogmøder søges en mere dybdegående

dialog.

Herudover vil Morsø Kommune søge en tæt dialog med den lokale presse med henblik på, at

den lokale presse har bedst mulige forudsætninger for at formidle information og behandle

emnerne med relevans for borgerne.

Formidling af serviceplan 2020 til presse, borgere m.fl. vil ske hurtigst muligt efter den

indledende præsentation for Kommunalbestyrelsen.

Kommunikationsplan og interessentinddragelse/dialog

Kommunalbestyrelsen forelægges i forbindelse med præsentationen af Serviceplan 2020

primo 2014 for et forslag til kommunikationsplan og dialogforløb. På baggrund af

kommunalbestyrelsens input og feedback justeres kommunikationsplanen og forelægges til

endelig godkendelse.

84

Indhold




Social og sundhed

Beskæftigelse

Natur og miljø

Tværgående

Introduktion

Afslutning

Appendiks



85

Anvendelse af materialet

Danske kommuner er store komplekse organisationer, hvis opgaveportefølje både har en bred spændvidde og

høj variation i omfang. Faktisk er de danske kommuner, sammenlignet med kommuner i andre lande, ansvarlige

for en langt større del af velfærdsleverancen og den direkte service til borgeren, hvilket gør den danske model til

en af de mest decentraliserede i verden. Med den varierede og omfattende opgaveportefølje minder

kommunerne om større koncerner, der skal sikre en sammenhængende økonomi på tværs af meget

differentierede forretningsområder.

Dette gælder også Morsø Kommune, der skal balancere den samme opgaveportefølje og kompleksitet som en

langt større kommune, blot med færre ressourcer.

I en situation, hvor demografien ser ud til at presse kommunen yderligere er det ikke en simpel øvelse at finde

løsninger eller at styre organisationen igennem de forandringer, der skal skabe en bæredygtig kommune på lidt

længere sigte.

Dette materiale er tænkt som et oplæg til politisk debat og beslutningstagen i forhold til, hvordan kommunen skal

imødegå udfordringerne – fra begyndelsen af den nye byrådsperiode og frem til 2020.

Det er Implements erfaring og klare holdning, at de forskellige løsningselementer bør ses i sammenhæng og at

processen omkring udarbejdelsen af Serviceplan 2020 skal afspejle dette. Således anbefales, at planen, der

beskriver de konkrete udviklingsspor mod 2020, som kommunalbestyrelsen kommer frem til, også indeholder en

stillingtagen til den samlede implementering samt en styrings- og opfølgningsmodel til sikring af, at kommunen

også kan realisere det besparelser, der er nødvendige for at skabe en balanceret økonomi i 2020.

På de følgende sider ses et overblik over de forskellige løsningselementer og en illustration af, hvordan man kan

anvende materialet til at understøtte beslutninger om, hvilke tiltag, der skal arbejdes videre med som del af

serviceplanen. Det er tanken, at man inden for hvert område kan se de løsningselementer som administrationen i

samarbejde med Implement har udarbejdet. Potentialerne ved de enkelte elementer er også indikeret*.

En god måde at arbejde med materialet på, er at sammensætte helhedsløsninger som vist på de følgende sider,

hvor potentialerne ved de enkelte tiltag lægges sammen så man får en ide af, hvor stor en del af udfordringen,

der løses ved den givne kombination. Dette giver også et billede af, hvor omfattende prioriteringerne skal være

for at finde en bæredygtig løsning.

Et vigtigt element i sammensætningen af løsninger er også at tænke på tværs af områderne og spørge – hvad

skal gøre sig gældende, for at dette er en god løsning? Alle svarene på det spørgsmål fungerer som

forudsætninger for det valg og det bliver herefter muligt at undersøge og diskutere, hvorvidt de forudsætninger

reelt også er opfyldt. Som eksempel kan fremhæves løsninger, der går på tværs af det tekniske område og

skoleområdet. Her skal den offentlige transport formegentlig tilpasses de ændringer, der måtte blive gennemført

ift. antal og placering af skoler. Lignende sammenhænge gør sig gældende ift. socialområdet og

beskæftigelsesområdet.

Ved at tage helhedsperspektivet på løsningerne bliver det også muligt at diskutere eventuelle afledte effekter på

tværs af områderne. Betyder det store fald i antallet af børn eksempelvis noget for aktiviteten på kulturområdet og

vil der være afledte effekter på beskæftigelsen ved omlægning af kommunens servicestruktur eller tilbud?

*Her er det meget vigtigt at pointere, at beregningerne har forskellig dybde afhængigt af, hvor gode data, der har været tilgængel ige samt hvor meget tid der har været til rådighed for opgaven.

Ved at bruge skalaen på s.14 og oversigten på s.15 kan man få en idé om, hvor detaljerede beregningerne er og dermed også, hvilken usikkerhed, der skal tillægges de forskellige

potentialeestimater.

86

Samlet løsning

Børne- & kultur

358,4 mio. kr.

28 %

Sociale

466,8 mio. kr.

37 %

B&E

294,6 mio. kr.

23 %

Teknik og Miljø

41,6 mio. kr.

3 %

Tværgående

113,3 mio. kr.

9 %

Samlet

Anlæg

Helhedsløsningen

1A – 146 mio.

1B – 187 mio.

1C – 228 mio.

1D –

Samlede værdi

af løsning:

2A – 0

2B – 75 mio.

3A – 10 mio.

4A –7 -16 mio.

4B – 11 mio.

4C – 20 mio.

5A –

3B – 17 mio. 3D – 61 mio.

4D – 12

5C – 5D – 45 mio.

Udvalg.

Budget

2012 og

andel

Udfordring

383 mio. kr.

4E –

87

1A – 146 mio.

1B – 187 mio.

1C – 228 mio.

1D –

2A – 0

2B – 75 mio.

3A – 10 mio.

4A –7 -16 mio.

4B – 11 mio.

4C – 20 mio.

5A –

3B – 17 mio. 3D – 61 mio.

4D – 12

5C – 5D – 45 mio.

Samlet løsning

Børne- & kultur

358,4 mio. kr.

28 %

Sociale

466,8 mio. kr.

37 %

B&E

294,6 mio. kr.

23 %

Teknik og Miljø

41,6 mio. kr.

3 %

Tværgående

113,3 mio. kr.

9 %

Samlet 216 mio.

Anlæg

Helhedsløsningen 216 mio. + anlæg

Samlede værdi

af løsning:

187 mio.

0 mio.

10 mio.

19* mio.

Udvalg.

Budget

2012 og

andel

Udfordring

383 mio. kr.

Udfordring efter scenarievalg 167 mio. + anlæg

4E –

*I eksemplet antages, at der er en gevinst ved at lave rammeudbud på vejene. Beregningerne viser, at der i flere kommuner også har været øgede udgifter.

Modellen fastlægger et anlægsniveau svarende til

1.500 kr. pr borger pr. år, men anlæg herudover skal

lånefinansieres.

88

Indhold




Social og sundhed

Beskæftigelse

Natur og miljø

Tværgående

Introduktion

Afslutning

Appendiks

89

Morsø-borgeren 2012

Konsekvensmodellen tager udgangspunkt i

Morsø-borgeren

Morsø-borgeren 2020

Modellen er opbygget således, at en Morsø-borger i 2012 og 2020 har samme adfærd. Derved

vil omkostningerne pr. borger i modellen være ens i 2012 og 2020.

•Samme omkostning pr. borger

•Ændringer kommer alene fra ændringer i antallet af borgere

90

Omkostningerne i 2012 fordeles ud på relevante

aldersgrupper, således at udviklingen i

omkostningerne styres af befolkningsudviklingen

• Udviklingen i kommunens økonomi er kun afhængig af antallet af personer i

aldersgrupperne. Stiger antallet af personer i aldersgruppen, vil omkostningerne stige.

Falder antallet af personer i aldersgruppen, vil omkostningerne falde.

Modellen tager omkostningerne for 2012 og finder en pris, der er knyttet til aldersgruppen. Frem

mod 2020 fremskrives omkostningerne på antallet af personer i aldersgrupperne.

Morsø 2013

0 – 4 år

5 – 16 år

17 – 22 år

23 – 64 år

65 + år

21.189

Morsø 2020

0 – 4 år

5 – 16 år

17 – 22 år

23 – 64 år

65 + år

20.427

91

Variable omkostninger tilpasses til

befolkningsudviklingen, faste omkostninger

fastholdes

Modellen tilpasser omkostningerne pr. indbygger, afhængigt af om omkostningen er ydelse eller

levering af service.

Leveres der service til borgeren, tilpasses de variable omkostninger, mens de faste

omkostninger fastholdes.

•Variable omkostninger fremskrives med befolkningsudviklingen.

•Faste omkostninger fastholdes.

•Udgifter til ydelser fremskrives med befolkningsudviklingen.

Morsø 2013

Et eksempel kunne være skoleområdet.

Her vil omkostninger til lokaler være

konstante frem mod 2020. Antallet af

lærere tilpasses til antallet af elever, og

omkostningerne reduceres frem mod 2020,

grundet færre elever.

Morsø 2020

Et eksempel på ydelser kunne være

dagpenge. Her betaler kommunen et beløb

afhængig af berettigede modtagere.

Budgettet vil dermed løbende blive tilpasset

til omkostningerne uafhængigt af

kommunale beslutninger.

92

Hvis økonomien korrigeres ift. anlæg, så det

følger budgettet – uden yderligere renter og

afdrag, så er der økonomisk balance

Den økonomiske udfordring, hvis anlægsudgifterne følger 1 behandlingen af budgettet fra 14

*Note: Den stiplede linje, der udgør udgiftsniveauet tilpasset den demografiske udvikling, opnås udelukkende ved at justere

på de variable udgifter – der er således ikke medtaget fysiske ændringer i servicestrukturen.

1.270 Mio.

1.280 Mio.

1.290 Mio.

1.300 Mio.

1.310 Mio.

1.320 Mio.

1.330 Mio.

1.340 Mio.

1.350 Mio.

1.360 Mio.

1.370 Mio.

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Udgifter uden automatisk demografisk tilpasning

Samlede indtægter

Udgifter tilpasset demografiske udvikling

Budget 2014

Samlet udfordring uden


-202 Mio.

Samlet udfordring med


81 Mio.

Serviceplan 2020 - Mors

Documents

Transcript of Serviceplan 2020 - Mors