SEPTEMBER 2017 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE … · 2017-12-18 · har bidraget til den samlede...

SEPTEMBER 2017HJØRRING KOMMUNE

DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE RESULTATER OG ANBEFALINGER 2

DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNERESULTATER OG ANBEFALINGER

2

INDHOLD

OM DETAILHANDELSANALYSEN 5

RESULTATERNE AF ANALYSEN 6

HVORDAN KAN DEN POSITIVE UDVIKLING FORTSÆTTE? 19


3


4

OM DETAILHANDELSANALYSEN

Hjørring Kommune igangsatte i starten af 2017 en analyse af detailhandlen. Resultaterne af analysen er sammenlignet med en tilsvarende analyse fra 2012, og der trækkes tråde tilbage til 1998.

Detailhandelsanalysen er afrapporteret i tre dele › ”Detailhandlen i Hjørring Kommune – kort fortalt”, som er en kort afrapportering af hovedresultaterne.

› ”Detailhandlen i Hjørring Kommune – resultater og anbefalinger”, som afrapporterer resultaterne af analyserne i deres helhed.

› ”Detailhandlen i Hjørring Kommune – analyser og resultater i detaljer”, som går i dybden med analysens enkelte dele og indeholder alle analyser, tal og beskrivelser af metoder.

Detailhandelsanalysen bidrager med detaljeret viden om detailhandlen i kommunens byer og skal bruges som grundlag for kommuneplanen, den fremtidige detailhandelsplanlægning, byudviklingsplaner, stillingtagen til butiksprojekter mv.

Der er gennemført analyser af, hvordan detailhandlen ser ud nu i kommunens byer, og hvordan udviklingen har været, og borgerne er blevet spurgt om deres indkøbsvaner. Herefter er der set fremad og opstillet 10 anbefalinger til fortsat udvikling af detailhandlen i Hjørring Kommune.

Forud for detailhandelsanalysen har der været en indledende debat med repræsentanter fra handelslivet, som har bidraget med værdifulde informationer og synspunkter. Tak til alle, der har bidraget undervejs, og en særlig tak til detailhandlerne for den store imødekommenhed under vores besøg i butikkerne. Uden de mange gode informationer, vi fik, havde det ikke været muligt at gennemføre analysen.


5

Omsætning i butikkerne på 3,8 mia. kr.

0,5 mia. kr. fra turisternes forbrug

+

+

0,7 mia. kr. fra oplandet uden for kommunen

2,6 mia. kr. fra Hjørringborgernes forbrug i kommunen

=

Hjørringborgernes forbrug uden for kommunen på 0,3 mia. kr.

I alt 3,8 mia. kr.

FIGUR 1Figuren illustrerer, hvad der har bidraget til den samlede omsætning i kommunens butikker på 3,8 mia. kr. i 2016.

RESULTATERNE AF ANALYSENDetailhandlen i Hjørring Kommune har klaret sig rigtigt godt. Væksten er skabt af turisme, loyale lokale kunder, et godt opland og dygtige detailhandlere. Der har været fremgang i Hjørring og i flere andre byer i kommunen, men der er også byer, som har været ramt af tilbagegang.

DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE HAR KLARET SIG GODTDetailhandlen i Hjørring Kommune har klaret sig særdeles godt siden den forrige detailhandelsanalyse. Handelsoverskuddet er vokset fra 0,6 mia. kr. i 2010 til 0,9 mia. kr. i 2016. Overskuddet på 0,9 mia. kr. kommer fra en omsætning i kommunens butikker på 3,8 mia. kr. og et forbrug blandt borgerne i Hjørring Kommune på 2,9 mia. kr. Overskuddet kan også beskrives med handelsbalancen (forholdet mellem butikkernes omsætning og borgernes forbrug), som er steget fra 121 % i 2010 til 131 % i 2016. Den positive udvikling bekræftes, når vi spørger detailhandlerne. Som gennemsnit meldes der om en vækst på 6 % i omsætningen de sidste to år.

TURISTERNE, LOYALE LOKALE KUNDER, ET GODT OPLAND OG DYGTIGE DETAILHANDLERE SKABER OVERSKUDDETOmsætningen på 3,8 mia. kr. er skabt af forskellige kilder. Figuren illustrerer, hvad der har bidraget til den samlede omsætning.

Borgerne i Hjørring Kommune havde et forbrug på 2,9 mia. kr. i 2016, men det er ikke alle pengene, der bruges i butikker i Hjørring Kommune. Der er gennemført en interviewundersøgelse, som viser, at borgerne i Hjørring Kommune køber omkring 9 % af deres varer i butikker uden for kommunen. Det


6

FIGUR 2Den samlede detailhandelsomsætning i 2016 på 3,8 mia. kr. kommer fra kommunens egne borgere, som bidrager med 2,6 mia. kr., kunder fra oplandet uden for kommunen, som bidrager med 0,7 mia. kr., og turister, som bidrager med 0,5 mia. kr. Kommunens egne borgere bruger herudover 0,3 mia. kr. i butikker uden for kommunen.

svarer til, at kommunens borgere bruger godt 2,6 mia. kr. i butikker i Hjørring Kommune og knap 0,3 mia. kr. i butikker uden for kommunen. Forskellen på butikkernes omsætning på 3,8 mia. kr. og borgernes forbrug i kommunen på 2,6 mia. kr. er omsætning, der kommer fra kunder uden for kommunen, dvs. fra oplandet omkring Hjørring Kommune og fra turister. Det samlede bidrag udefra er på knap 1,2 mia. kr. Turisternes bidrag til omsætningen i kommunens butikker er beregnet til i størrelsesordenen 0,5 mia. kr. De resterende cirka 0,7 mia. kr. kommer fra oplandet uden for Hjørring Kommune. Indhandlen på 0,7 mia. kr., der kommer fra kunder i oplandet uden for kommunen, er altså godt dobbelt så stor som udhandlen på 0,3 mia. kr., som kommunens borgere bruger uden for kommunen.

Handelsoverskuddet har mange positive effekter. Det giver borgerne i Hjørring Kommune adgang til et væsentligt større udbud af butikker, end de ellers ville have, hvilket har stor betydning for oplevelsen af detailhandlens attraktivitet og er med til at holde flere kunder hjemme i kommunen. Et stort udvalg af både dagligvarebutikker og især udvalgsvarebutikker har derfor en selvforstærkende


7

effekt. Handelsoverskuddet skaber mange ekstra arbejdspladser i detailhandlen. 4.300 er beskæftigede i handel, som dækker både detailhandel og engroshandel. Hver syvende er beskæftiget i detailhandel eller engroshandel i Hjørring Kommune. Handel beskæftiger flere end noget andet erhverv i Hjørring Kommune.

BÅDE HJØRRING OG FLERE AF KOMMUNENS ØVRIGE BYER BIDRAGERHovedårsagerne til, at detailhandlen i Hjørring Kommune har styrket sin position er for det første, at udvalgsvarehandlen i Hjørring er blevet udbygget med en række stærke butikker som Bauhaus, Elgiganten, Toys’R’Us og koncentrationen af mindre kædebutikker i Metropol, som holder de lokale kunder fra at handle i Aalborg og tiltrækker kunder i et større område ud over kommunegrænsen. For det andet har detailhandlen i flere af de øvrige byer i kommunen haft betydelig fremgang og bidraget til væksten i kommunens detailhandel.

UDVALGSVARERNE BÆRER VÆKSTENDer er forskelle på overskuddet mellem de forskellige varegrupper. Handelsoverskuddet er med knap 20 % mindst for dagligvarer, og størst for beklædning og øvrige udvalgsvarer med et overskud på knap 50 %.

Et overskud på 20 % for dagligvarer er i realiteten stort og skyldes to ting. For det første viser interviewundersøgelsen, at borgerne i kommunen køber 94 % af deres dagligvarer i butikker i Hjørring Kommune. Kun 6 % købes uden for. For det andet køber de mange turister typisk dagligvarer i de lokale butikker, tæt på de steder, hvor de overnatter. Desuden er der betydelig grænsehandel med dagligvarer fra norske turister.

Køb af udvalgsvarer uden for kommunen er ifølge interviewene større. 16 % af alt beklædning og 12 % af øvrige udvalgsvarer købes uden for kommunen, men meget mere handel går, som vi har set tidligere, ind i Hjørring Kommune fra områderne omkring kommunen og fra turisterne.

For både dagligvarer og udvalgsvarer kan det konstateres, at mængden af handel, der går ud af kommunen, er ret lav.

Væksten i handelsoverskuddet siden 2010 er forskelligt, når vi ser på de forskellige varegrupper. Overskuddet for dagligvarer er stort set på niveau med 2010, mens overskuddet inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer er vokset kraftigt. I 2010 var overskuddet på beklædning og øvrige udvalgsvarer på 14 % og 22 %. I 2016 var overskuddet vokset til 48 og 49 %.

DETAILHANDLEN ER BLEVET MERE EFFEKTIVVæksten i detailhandlen i Hjørring Kommune er sket i lidt færre butikker og på et lidt mindre areal. Siden 2010 er der blevet 4 % færre butikker og 3 % mindre areal. Større omsætning i færre butikker og på et mindre areal kan tages som udtryk for, at detailhandlen som helhed er blevet mere effektiv.

DETAILHANDLEN I BYERNE I HJØRRING KOMMUNEInternt i Hjørring Kommune er der sket betydelige forandringer i detailhandlen. Byerne i Hjørring Kommune kan opdeles i Hjørring, oplandsbyerne og kystbyerne, som gennemgående har udviklet sig positivt, men også forskelligt.

HJØRRING BYEn stor del af fremgangen i Hjørring Kommune skyldes vækst i Hjørring by. Handelsbalancen er vokset fra 151 % i 2010 til 168 % i 2016. Hjørring har styrket sin position som overordnet indkøbsby i Vendsyssel.

STORT OG STÆRKT OPLANDInterviewundersøgelsen viser, at Hjørringenserne stort set kun handler dagligvarer i egen by, og at Hjørring har godt tag i kunderne i områderne ud til Vrå, Bindslev og Lønstrup, hvor omkring en tredjedel eller mere af dagligvarerne købes i Hjørring.


8

Undersøgelsen viser også, at Hjørring har et godt og stort opland for beklædning og øvrige udvalgsvarer. Hjørring har overalt i kommunen en andel af forbruget af beklædning på mindst 40 % og mange steder væsentligt mere. For øvrige udvalgsvarer er andelen endnu højere. I alle dele af kommunen købes mindst 50 % i Hjørring og mange steder mere end 70 %.

Hjørrings stærke position indenfor beklædning og øvrige udvalgsvarer kan i høj grad tilskrives udviklingen med nye og store udvalgsvarebutikker som Bauhaus, Elgiganten, Toys’R’Us, Harald Nyborg m.fl., som matcher tilsvarende butikker i Aalborg, og kan også tilskrives Metropol, som giver forbrugerne adgang til en koncentration af stærke udvalgsvarebutikker blandet med bibliotek, fitness mv. Alt sammen har konsolideret Hjørrings position som Vendsyssels førende indkøbsby for udvalgsvarer.

HJØRRING STÅR STÆRKT I KONKURRENCENHjørrings udbud kan på mange områder matche udbuddet i Aalborg. Det gode udbud har betydet, at Hjørring i dag vælges af et stigende antal kunder i kommunen og fra oplandet omkring frem for at handle i Aalborg. Det bekræftes, når vi spørger borgerne. De svarer nemlig som årsag til at handle i Hjørring, at nærhed og udbud er det afgørende, men de svarer også, at ønske om et større udvalg og nærhed er afgørende, når de vælger at handle i Aalborg, Frederikshavn eller Brønderslev.

Aalborg er den største konkurrent og står for 7 % af borgernes køb af udvalgsvarer. Frederikshavn og Brønderslev har kun en andel på 2 % hver af udvalgsvareforbruget. Aalborgs rolle er med 7 % begrænset, og når kunderne vælger Aalborg, så er det for at handle i butikker som IKEA, BILKA, Biltema og Plantorama i City Syd og Salling i Aalborg midtby. IKEA og BILKA er de mest besøgte butikker.

FIGUR 3Sindal, Løkken, Hjørring og Hirtshals har haft fremgang i omsætningen fra 2010 til 2016. Tversted, Vrå, Lønstrup og Tårs har haft tilbagegang.


9

Nærhed spiller en rolle, når Hjørring fravælges. Frederikshavns andel af handlen med beklædning er 2 % i gennemsnit, men i Sindal er andelen 12 %. Tilsvarende er Brønderslevs andel inden for beklædning 14 % i Vrå og 8 % i Løkken mod et gennemsnit på 2 % for hele kommunen.

DETAILHANDLENS TYNGDEPUNKT I HJØRRING ER FLYTTETDen kraftige udbygning af detailhandlen i Hjørring by med etableringen af bl.a. Metropol, Bispetorvet, Bauhaus mv. har medført en betydelig omstrukturering af detailhandlen.

I Hjørring by ekskl. Frederikshavnsvej er der siden 2011 blevet 10 færre butikker, arealet er reduceret med ca. 7.000 m², og omsætningen er stort set uændret. I området langs Frederikshavnsvej er antallet af butikker og arealet stort set uændret, men omsætningen er steget med omkring 240 mio. kr. Det samlede billede er, at Frederikshavnsvejsområdet har fået større vægt i den samlede detailhandel i Hjørring by. Antallet af butikker og arealet har ikke udviklet sig, men omsætningen er steget kraftigt. Samtidigt med, at Frederikshavnsvejsområdet er blevet styrket, har bymidten og resten af byen stort set fastholdt sin position.

Tyngdepunktet i Hjørring by som helhed er flyttet mod Frederikshavnsvejsområdet, og i bymidten er tyngdepunktet flyttet til Metropol og strækningen fra Metropol til Springvandspladsen og til Bispetorvet. I de øvrige strøggader i bymidten sker der et gradvist fald i intensiteten, når man bevæger sig væk fra Metropol og Springvandspladsen. Der er ligesom i 2010 et større antal tomme lokaler i Hjørring. Analysen af butiksprofiler viste, at butikkerne i bymidten som helhed har høj attraktivitet, og at attraktiviteten er størst i Metropol og i Østergade frem til området omkring Springvandspladsen.

Der blev registreret 48 tomme lokaler i Hjørring. De 18 i bymidten lå i de centrale handelsgader, Jernbanegade, Stokbrogade og Strømgade.

SAMMENLIGNING AF FREDERIKSHAVNSVEJ MED RESTEN AF HJØRRING BY

2010 2017 2010-2017 2010-2017

ANTAL

BUTIKKER

Hjørring by 174 164 -10 -6%

Frederikshavnsvej 35 35 0 0%

AREAL I m²Hjørring by 81.400 74.200 -7.200 -9%

Frederikshavnsvej 59.150 58.300 -850 -1%

OMSÆTNING

I MIO. KR.

Hjørring by 1.715 1.750 35 2%

Frederikshavnsvej 400 640 240 60%

TABEL 1Sammenligning af detailhandlen langs frederikshavnsvej med detailhandlen i resten af Hjørring by.


10

SPISESTEDER, FITNESS OG ANDEN SERVICE FYLDER MERE I BYMIDTENServicefunktioner som spisesteder, fitnesscentre, speciallæger, behandlere, frisører, skønhedsklinikker mv. har modsat detailhandlen været i vækst under lavkonjunkturen og fylder i dag mere i gadebilledet landet over, og sådan er det også i Hjørring.

Hjørring bymidte har 130 servicefunktioner, og der er 115 butikker. At der er flere servicefunktioner end butikker, er et billede, der også ses i mange andre byer. Servicefunktionerne fylder generelt mere i bymidterne og butikkerne mindre. I Hjørring bymidte udgør 56 spisesteder den største andel af servicefunktionerne efterfulgt af 39 forretninger inden for personlig pleje. Blandingen af servicefunktioner og butikker spiller en vigtig rolle for bymidtens attraktivitet. Interviewundersøgelsen viser, at muligheden for at kombinere indkøb med andet spiller en rolle for valg af Hjørring som indkøbssted. Især kunder fra oplandet lægger vægt på muligheden for at klare flere ærinder på samme tur.

MULIGHED FOR FLERE KÆDEBUTIKKERHjørring har allerede mere end halvdelen af de mere end 300 kæder, der findes i Danmark. Dækningen med stærke kædebutikker er gennem årene blevet udvidet, så Hjørring i dag på mange områder kan matche udbuddet i Aalborg og er for flere butikkers vedkommende ene om udbuddet i Vendsyssel.

Der er fortsat mulighed for at udvikle Hjørrings dækning med kædebutikker. Borgerne fortæller, at de mest handler i IKEA, BILKA, Biltema og Plantorama i Aalborg City Syd og i Salling i Aalborg Midtby, når de handler uden for kommunen, men også en række mindre kædebutikker kunne være attraktive at få til Hjørring. Det gælder f.eks. Bang & Olufsen, Bog & Idé, b-Young, Click, Dan-bo Møbler, El Salg, Fri Bike Shop, Gina Tricot, Inspiration, Jack & Jones, Lagkagehuset, Peak Performance, Pilgrim, Samsøe & Samsøe, Stof 2000 og Tvis Køkkener – blot for at nævne nogle eksempler i forskellige kategorier. Der er både kæder, som typisk vil placere sig i bymidten og kæder, som typisk vil lokalisere sig ved Frederikshavnsvej eller på Bispetorvet. Flere af kæderne findes i byer, der er væsentligt mindre end Hjørring.

OPLANDSBYERNEFremgangen for detailhandlen i Hjørring Kommune er ikke kun skabt af Hjørring by. Oplandsbyerne har også leveret et betydeligt bidrag til fremgangen. Samlet har oplandsbyerne bidraget med en vækst i omsætning på 110 mio. kr. Siden 2010 har Sindal og Løkken haft stor fremgang i handelsbalancen. Også Hirtshals er gået frem. Tårs, Lønstrup, Bindslev, Vrå og Tversted har tabt markedsandele. Det er interessant at se, at byer som Sindal og Hirtshals, der ligger tæt på Hjørring har formået at skabe vækst, når detailhandlen i samme periode er gået meget frem i Hjørring. Det overordnede billede er, at de større oplandsbyer har klaret sig godt, ligesom flere af turistbyerne har haft positiv udvikling, mens detailhandlen har haft det svært i de mindre oplandsbyer.


11

UDVIKLING I OMSÆTNING I OPLANDSBYERNE

2010mio. kr.

2016 mio. kr.

2010-2016 mio. kr.

2010-2016 %

SINDAL 172 242 70 41 %

LØKKEN 213 291 78 37 %

HIRTSHALS 363 391 28 8 %

TÅRS 90 83 -7 -8 %

LØNSTRUP 65 57 -8 -12 %

BINDSLEV 56 49 -7 -13 %

VRÅ 87 63 -24 -28 %

TVERSTED 52 32 -20 -38 %

I ALT 1.098 1.208 110 -10 %

Der er stor forskel på oplandsbyerne. Antallet af butikker i byerne varierer mellem 42 og 5. Hirtshals har flest butikker og Tversted har færrest. Antallet af butikker matcher i nogen grad indbyggertallet, men Lønstrup sprænger listen med 60 butikker pr. 1.000 indbyggere. Gennemsnittet er 6 butikker pr. 1.000 indbyggere. Også Løkken og Tversted har væsentligt flere butikker i forhold til indbyggertallet end gennemsnittet. Turismen har sammen med indbyggertallet betydning for, hvor mange butikker byerne har.

TABEL 2Overblik over, hvordan udviklingen i omsætning har været i de enkelte byer.


12

Turismens andel af omsætningen er blevet undersøgt, og den varierer meget. Turisterne står for knap halvdelen af omsætningen i Lønstrup og Tversted og 25-30 % af omsætningen i Løkken, Bindslev og Hirtshals. I Vrå, Tårs og Sindal udgør turismen 5 % eller mindre. Gennemsnittet for Hjørring Kommune er 11 %. Turismen har meget stor betydning for detailhandlen i byerne i de store turistdestinationer. Turismen skaber lokale arbejdspladser, den skaber grobund for iværksætteri, og den giver de lokale adgang til et langt større udbud af butikker, end de ellers ville have.

Der er fortsat dagligvarebutik i alle oplandsbyerne, ligesom der fortsat er dagligvarebutik i Vrensted, Hundelev, Bjergby, Åbyen, Tornby, Mosbjerg og Lendum. Vittrup, Poulstrup og Astrup har mistet deres sidste dagligvarebutik siden detailhandelsanalysen i 2011.

HIRTSHALSHirtshals er med 42 butikker kommunens næststørste handelsby. Der er fuldt dækkende dagligvaresortiment i form af et supermarked og en række discountbutikker, og der er specialdagligvarebutikker som slagter, fiskehandlere og bager. Der er et vist udbud af butikker inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer, som dækker tøj, sko, bøger, byggemarked mv., men der er ikke tale om et fuldt dækkende butiksudbud. Inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer har der været en større udskiftning. Mange butikker er lukket, men nye er kommet til.

Antallet af butikker er steget fra 39 til 42, omsætningen er vokset fra 365 mio. kr. i 2010 til 390 mio. kr. i 2016, og handelsbalancen er steget fra 102 % til 109 %. I 2010 var detailhandlen i Hirtshals præget af tilbagegang, men det er altså vendt til fremgang. Turismen kan være en del af forklaringen. Den står for 25 % af

omsætningen. Omkring 100 mio. kr. ud af den samlede omsætning i Hirtshals på godt 400 mio. kr. kommer fra turismen. Turismen spiller dermed en stor rolle for detailhandlen i Hirtshals.

Når vi spørger borgerne i Hirtshals, fortæller de, at de køber 84 % af dagligvarerne, 52 % af beklædning og 25 % af øvrige udvalgsvarer lokalt i butikker i Hirtshals. Når Hirtshalsborgerne ikke handler lokalt, så handler de stort set kun i Hjørring. 10 % af dagligvarer, 40 % af beklædning og 66 % af øvrige udvalgsvarer købes i Hjørring. Aalborg spiller stort set ikke nogen rolle med kun et par procent af forbruget inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer.

SINDALSindal ligger tæt på Hjørring, herunder butikkerne ved Frederikshavnsvej, men Sindal har alligevel formået at skabe vækst i detailhandlen. Der er kun blevet en enkelt butik mindre end i 2011, arealet er vokset med 10 %, omsætningen er steget med 40 %, og handelsbalancen er forbedret fra 96 til 141 %. Sindal er den af alle byer i kommunen, der har haft størst vækst i omsætning og handelsbalance, men væksten er uens fordelt på varegrupperne. Dagligvareomsætningen er vokset med 80 mio. kr. eller 51 %, mens udvalgsvareomsætningen er gået tilbage med knap 10 mio. kr. eller 56 %. Sindal har altså udviklet sig til en særdeles stærk dagligvareby, mens det er gået tilbage for udvalgsvarehandlen.

Billedet af en stærk dagligvareby og en svagere udvalgsvareby bekræftes, når vi spørger borgerne. Trods nærheden til Hjørring køber Sindalborgerne 75 % af deres dagligvarer lokalt i butikker i Sindal. Kun 13 % af dagligvarerne købes i Hjørring. 6 % købes i Frederikshavn. Indkøbsmønstrene for beklædning og øvrige udvalgsvarer ligner hinanden. 31 % af Sindalborgernes køb af beklædning og 28 % af deres køb af øvrige udvalgsvarer sker lokalt i butikker i Sindal. Hjørring er den foretrukne indkøbsby. Her køber Sindalborgerne 42 % af deres beklædning og 52 % af deres øvrige udvalgsvarer. Frederikshavn spiller også en vis rolle med en andel på 12 % af købene af beklædning og 5 % af købene af øvrige udvalgsvarer. Aalborgs andel ligger på 5-6 % for begge varegrupper.

Sindals styrke som dagligvareby har baggrund i, at der er udviklet et stærkt dagligvareområde ved rundkørslen ved Hjørringvej og Østergade. Her er der både et supermarked med fuldt sortiment og tre discountbutikker. Rema 1000 kom til som den nyeste butik i 2013. Området ligger godt for kunder fra den forbikørende trafik på Hjørringvej og Frederikshavnsvej, og det er sandsynligvis forklaringen på den positive udvikling i dagligvarehandlen i Sindal.

VRÅ, TÅRS OG BINDSLEVVrå, Tårs og Bindslev har haft tilbagegang siden seneste detailhandelsanalyse i 2011. Der er fortsat et godt lokalt udbud af dagligvarebutikker med 3-6 butikker i hver af byerne, men udbuddet af udvalgsvarebutikker er begrænset med 4 butikker i hver af byerne. Omsætningen er faldet med 8-13 %. Handelsbalancerne er faldet i Vrå og Bindslev og er nu nede på 30 og 53 %. Tårs har kun haft en beskeden tilbagegang på 2 %-point. Omsætningen og handelsbalancen løftes i Bindslev af, at knap 30 % af omsætningen kommer fra turister. Turismen spiller stort set ingen rolle i Vrå og Tårs.


14

Der er få interviews i hver af byerne. Interviewundersøgelsen skal derfor betragtes som en lille stikprøve. Den viser, at borgerne i Vrå og Bindslev køber omkring halvdelen af dagligvarerne lokalt, og det passer i størrelsesorden med handelsbalancerne, når der tages højde for, at handelsbalancen i Bindslev løftes af turisterne. De interviewede i Tårs fortæller, at de køber 75 % af dagligvarerne lokalt. Det er ret højt, men passer sammen med, at Tårs har højere handelsbalance end Vrå, og at handelsbalancen i Tårs ville være højere end handelsbalancen i Bindslev, hvis turisterne ikke handlede i Bindslev.

TURISTBYERNETuristbyerne, Løkken, Lønstrup og Tversted, har generelt et stort butiksudbud set i forhold til indbyggertallet. Det er tydeligt, at turismen giver et godt tilskud til byernes handelsliv. De tre byer har mere end 10 butikker pr. 1.000 indbyggere mod et gennemsnit på 6 butikker pr. 1.000 indbyggere i kommunen som helhed. Lønstrup topper listen med 60 butikker pr. 1.000 indbyggere, og Løkken har 20 butikker pr. 1.000 indbyggere. Detailhandlerne fortæller, at turisterne bidrager med 45 % af omsætningen i Tversted, 42 % af omsætningen i Lønstrup og 31 % af omsætningen i Løkken. Gennemsnittet for Hjørring Kommune er 11 %. Hirtshals er beskrevet sammen med Sindal, Vrå, Tårs og Bindslev, men Hirtshals kunne også beskrives sammen med turistbyerne. Turismen spiller en stor rolle for detailhandlen i Hirtshals.

De tre turistbyer er forskellige, de har udviklet sig forskelligt, og det har deres detailhandel også.

LØKKENLøkken havde i 2011 mistet en tredjedel af sine butikker siden 1998. I dag ser det meget anderledes ud i Løkken.

Antallet af butikker er vokset med 19 %, arealet er udvidet med 46 %, omsætningen er steget med 37 %, og handelsbalancen er forbedret fra 162 % til 209 %. Løkken er ekstrem stærk inden for dagligvarer og beklædning med handelsbalancer på 510 % og 664 %. Handelsbalancen for øvrige udvalgsvarer er kun på 66 %. Der bliver altså omsat for mere end fem gange så mange dagligvarer og seks gange så meget beklædning, som Løkkenborgerne selv forbruger, hvis de brugte alle pengene lokalt i Løkken. Turismen er en fantastisk kilde til udvikling af detailhandlen i Løkken. Vi ved fra andre undersøgelser, at turister køber dagligvarer lokalt, hvor de overnatter, og at der også købes dagligvarer af endagsturister. Vi ved også, at turisterne holder meget af at shoppe tøj, sko, kunsthåndværk og andre små ting til hjemmet, mens køb af møbler, elektronik og andre varer inden for øvrige udvalgsvarer ikke appellerer til turisterne i samme grad, men der er måske et uudnyttet potentiale inden for øvrige udvalgsvarer. Der må være et marked for alt til hjemmet til de mange sommerhusejere i og omkring Løkken.

Et lille regnestykke kan underbygge turismens betydning. Løkken har godt 1.500 indbyggere og omkring 40.000 turister i højsæsonen på cirka 6 uger. Hvis turisterne i højsæsonen regnes om til helårsbeboere, så svarer det til, at Løkkens indbyggertal blev øget med 4.500-5.000 indbyggere. Her til kommer et stort antal endagsgæster, og at turisterne køber mere ind som turister end i dagligdagen. Tilsammen passer det meget godt med, at handelsbalancerne for dagligvarer og udvalgsvarer skal ganges med mellem 5 og 7.


15


16

Turismen skaber et godt udbud af dagligvarebutikker og beklædningsbutikker, og det er til fordel for byens borgere. Andele af dagligvarer og beklædning, der købes lokalt, er høje med 78 % for dagligvarer og 31 % for beklædning. Når der ses bort fra den lokale handel er Løkken orienteret mod Hjørring – især for øvrige udvalgsvarer, hvor de interviewede fortæller, at 59 % købes i Hjørring. Løkken er også i nogen grad orienteret mod Brønderslev, hvor 8 % af beklædning og 9 % af øvrige udvalgsvarer købes, og mod Aalborg. Her er andelen 9 % for beklædning og 13 % for øvrige udvalgsvarer.

LØNSTRUPLønstrup havde stor fremgang i perioden 1998-2011. Lønstrup er fortsat en meget stærk handelsby, men væksten i Lønstrup er gået i stå. Der er blevet 15 % flere butikker, men arealet er faldet med 11 %, omsætningen er faldet med 12 %, og handelsbalancen er gået tilbage fra 169 % til 154 %. Det er ikke nogen stor tilbagegang, og Lønstrup kom fra et meget højt udgangspunkt. Samlet set har Lønstrup stort set bevaret sin stærke position.

Lønstrups succes skyldes, at det er lykkedes at udvikle en meget stærk klynge af kunsthåndværkere med udgangspunkt i byens turisme. Butikkerne og kvaliteten i bymiljøet danner et meget attraktivt og helstøbt miljø.

Der er kun få interviews i Lønstrup, men de peger på, at Lønstrup i høj grad er orienteret mod Hjørring, når der ikke handles lokalt.

TVERSTEDTversted er en lille by med få butikker, men der er væsentligt flere, end byens størrelse skaber grundlag for. Detailhandlen i Tversted er gået tilbage siden 2011. Tversted har fået færre butikker, mindre areal, lavere omsætning og faldende handelsbalance. Det handler om nogle få butikslukninger, som vejer tungt i billedet, når det sker i en lille by med få butikker.

BEHOV FOR AREAL TIL DETAILHANDELDet er svært at spå om fremtiden – også når det gælder, hvor stort behovet for areal til detailhandel vil være 12 år frem. Detailhandlerne er blevet spurgt om deres vurdering af udviklingen 2 år frem. De er optimistiske og vurderer, at der vil blive en vækst på gennemsnitligt 2 % de næste to år, men vi har behov for at se en planperiode på 12 år frem. Udviklingen i detailhandlen på langt sigt afhænger bl.a. af, hvordan befolkningsudviklingen bliver, hvordan udviklingen i turismen bliver, hvor meget nethandlen vil overtage af handlen i byernes butikker, og hvordan privatforbruget vil udvikle sig. Summen af alt det, er i sagens natur usikker.

For at håndtere usikkerheden er der regnet på to scenarier. I maksimumsscenariet er det forudsat, at alt udvikler sig til fordel for vækst i detailhandlen. Eksempelvis er der regnet med, at nethandlens vækst flader ud, og at privatforbruget igen vil stige efter, at forbrugerne har været tilbageholdne i mange år. I minimumsscenariet er det forudsat, at det omvendte vil ske.

Beregningerne af arealbehovet viser et stort spillerum fra et behov på ca. 15.000 m², hvis alt udvikler sig positivt for detailhandlen, til at detailhandlen vil


17

kunne klare fremtidens handel på et areal, der er ca. 28.000 m² mindre end i dag. Behovet i maksimumsscenariet er fordelt på ca. 5.000 m² til dagligvarer og ca. 10.000 m² til udvalgsvarer. Spillerummet mellem maksimumsscenariet og minimumsscenariet er stort og udtrykker usikkerheden om, hvordan de mange drivkræfter, der påvirker detailhandlen, vil udvikle sig 12 år frem. Om udviklingen bliver som i maksimums- eller minimumsscenariet eller midt imellem, kan ikke afgøres fagligt. Det afhænger af holdninger til og tro på, hvordan udviklingen bliver og vil være op til den enkelte læser at afgøre.

UDVIDELSE AF AFLASTNIGNSOMRÅDET VED FREDERIKSHAVNSVEJUdvidelsen af aflastningsområdet langs Frederikshavnsvej kan bidrage til at imødekomme efterspørgslen på arealer til store udvalgsvarebutikker, som ikke kan rummes i de nuværende områder til detailhandel. Samtidig kan en udvikling af detailhandlen langs Frederikshavnsvej styrke Hjørrings position i den regionale konkurrence.

Beregningerne af arealbehovet i Hjørring Kommune viser, at der vil være et behov for yderligere ca. 14.300 m² udvalgsvarebutiksareal langs Frederikshavnsvej i 2028, hvis udviklingerne bliver som i maksimumscenariet.

For at sikre, at de udvalgsvarebutikker, der gives mulighed for langs Frederikshavnsvej i videst mulig omfang supplerer den eksisterende detailhandel i Hjørring bymidte, kan der fastsættes en minimumsbutiksstørrelse for nye udvalgsvarebutikker i aflastningsområdet på ca. 1.000 m².

Aflastningsområdet langs Frederikshavnsvej henvender sig til en kundegruppe i et geografisk område, der strækker sig ud over byens og kommunens geografiske udstrækning.

Det vurderes, at 14.300 m² nye udvalgsvarebutikker langs Frederikshavnsvej vil kunne omsætte for i størrelsesordenen 145 mio. kr. i 2028. Hvis den nye detailhandel etableres på kort sigt, så vil den hente sin omsætning fra den eksisterende detailhandel. Det vurderes, at omtrent 50 % af omsætningen i de nye udvalgsvarebutikker vil blive hentet fra lignende butikker med et tilsvarende varesortiment og med placeringer langs Frederikshavnsvej og ved Ringvejen, herunder fra A-Z. Tilbagegangen i disse butikker vil blive ca. 11 %.

Butikkerne i Hjørring bymidte er generelt mindre end de forventede nye butikker i det udvidede aflastningsområde. Desuden er ca. halvdelen af udvalgsvarebutikkerne i Hjørring bymidte beklædningsbutikker. Det vurderes derfor, at den nye detailhandel kun i mindre grad vil konkurrere med detailhandlen i Hjørring bymidte. Det vurderes, at de nye udvalgsvarebutikker vil hente ca. 15 % af deres omsætning fra butikkerne i Hjørring bymidte. Det svarer, til at den øvrige udvalgsvareomsætning i de eksisterende butikker i Hjørring bymidte reduceres med ca. 5 %. Blandt udvalgsvarebutikkerne i Hjørring bymidte, vurderes det især at være udvalgsvarebutikkerne på Bispetorvet, som vil være i konkurrence med de nye udvalgsvarebutikker i det udvidede aflastningsområde.

Etableringen af den nye detailhandel vil bidrage til, at Hjørring styrker sin position i den regionale konkurrence. Det vurderes, at ca. 35 % af de nye udvalgsvarebutikkers omsætning hentes fra butikker uden for Hjørring by, herunder uden for Hjørring Kommune. Hvorfra andelen hentes, vil afhænge af de konkrete butikker, som etableres i det udvidede aflastningsområde.


18

HVORDAN KAN DEN POSITIVE UDVIKLING FORTSÆTTE?Spørgsmålet er, hvordan den positive udvikling kan fortsætte. Detailhandelsanalysen giver anledning til 10 anbefalinger:

1. Nethandlen er den største trussel mod detailhandlen, som vi kender den, men den er også en mulighed. Det er det vigtigt, at forberede detailhandlen på.

2. Detailhandlen er et erhverv, der er afhængigt af sine rammebetingelser. Det er derfor vigtigt, at detailhandel har generel høj prioritet i kommunen og understøttes på alle leder og kanter af byudvikling, trafik, kulturliv, fritid og turisme- og erhvervs-politikken.

3. Spisesteder, fitness og andet inden for sundhed, skønhed og sygdomsbehandling er i vækst. Bymidterne er på vej til at blive mere blandede. Der er behov for kommunen som katalysator og et samarbejde med handelslivet og grundejerne om at hjælpe omstillingen i byerne på vej.

4. Hjørring er allerede godt dækket med kædebutikker, men der er også fortsat kæder, der mangler i Hjørring. Der er behov for, at Hjørring bliver markedsført og solgt godt og effektivt over for kæderne.

5. Der er behov for en nøje afvejning inden, der træffes beslutning om udvidelse af aflastningsområdet i Hjørring. Der er både fordele og ulemper, og når først udvidelsen er gennemført, så er det ikke muligt at vende tilbage til udgangspunk-tet. Opdeling i etaper kan være en måde at håndtere usikkerheden om fremtidens behov på.

6. Hjørrings udvikling som handelsby har ført til afmatning i de yderste handelsgader. Hjørring Kommune kan tage initiativ til at finde løsninger i samarbejde med grundejere og nuværende og fremtidige brugergrupper.

7. Der er behov for en handlingsplan om turisme og detailhandel. Det kunne starte med at få mere viden om, hvad turisterne egentligt efterspørger, og om byerne har det rette udbud, og det kunne slutte med, at detailhandlen, turismen og kommu-nen beslutter at gå videre med det, der ser mest lovende ud.

8. Hirtshals, Sindal og Løkken klarer sig af forskellige årsager godt. Succes skaber energi, og det kan bruges til, at borgere, handelsliv og kommune sætter sig sammen og finder ud af, hvad næste skridt kunne være.

9. Vrå, Bindslev, Tårs m.fl. har haft tilbagegang i detailhandlen. Der er mange gode eksempler på, at lokale initiativer kan vende udviklingen, og så er det vigtigt, at der i det hele taget tænkes i at skabe en god by at bo i, hvor detailhandel er et enkelt element i helheden.

10. Handelslivet er hele tiden under udvikling og møder konstant nye udfordringer. Derfor er det vigtigt, at kommune og handelsliv baserer deres strategier på opdateret viden.


19

COWI A/S

Visionsvej 53

9000 Aalborg

+45 56 40 00 00

cowi.com

ADRESSE

TELEFON

WWW

SEPTEMBER 2017 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE … · 2017-12-18 · har bidraget til den samlede...

Documents

Transcript of SEPTEMBER 2017 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE … · 2017-12-18 · har bidraget til den samlede...