Seminar om erhvervsdrivende fonde - april 2015

SEMINAR OM OFFENTLIGE MYNDIGHEDER OG ERHVERVSDRIVENDE FONDE

Torsten Hoffmeyer Rikke Søgaard Berth Line Markert Andreas Christensen

13. april 2015

side 2

Modul 1

− Hvad er en erhvervsdrivende fond?

− Hvornår kan kommuner bruge erhvervsdrivende fonde?

− Udskillelse af opgaver til en fond – tilrettelæggelse og gennemførelse

Modul 2

− Samhandel mellem kommune og fond – udbudsretlige og statsstøtteretlige spørgsmål

− Den praktiske betydning af den nye lovgivning og forhold man skal være opmærksom på ved stiftelse af en fond

− God fondsledelse – anbefalinger

− Fondsmyndighedens kompetencer

DAGENS PROGRAM

MODUL 1

HVAD ER EN ERHVERVSDRIVENDE FOND?Torsten Hoffmeyer

side 5

− Modernisering på linje med selskabslovgivningen

− Øget åbenhed om bestyrelsens aktiviteter og uddelinger

− Styrkelse af fondsmyndighedens kompetencer

NY LOV OM ERHVERVSDRIVENDE FONDE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2015

side 6

− Juridisk person

− Besidder af en formue (min. kr. 300.000)

− Uigenkaldeligt udskilt for stifters formue

− Til varetagelse af et eller flere formål

− Skal kunne efterleves i en længere årerække (praksis min. 10 år)

− En i forhold til stifter selvstændig ledelse

− Hvor der udøves erhvervsaktivitet

− Hvor ingen fysisk eller juridisk person udenfor fonden har ejendomsretten

− Væsentlige gavegivere og bidragsydere sidestilles i alle henseender med stifter

FONDSBEGREBET

side 7

− Fondsbestyrelsen er øverste myndighed

− Procedure for valg skal fremgå af vedtægten

− Hvis repræsentantskab kan dette ikke udpege flertallet

− Bestyrelsesformanden SKAL vælges af bestyrelsen

− Ca. 1/3 skal være uafhængig af stifter

− Stifter kan ikke beholde en generel vetoret overfor bestyrelsens beslutninger

− Dog forbeholde veto overfor ændring af vedtægtens formål, uddelingsformål, udpegning af bestyrelse samt opløsning

UAFHÆNGIG SELVSTÆNDIG LEDELSE

side 8

− Stifter og dennes nærtstående kan ikke udgøre bestyrelsens flertal uden fondsmyndighedens samtykke

− Kommunalretlige regler fører til at en kommune som udgangspunkt ikke må udpege flertallet

− Særlig varsomhed ved udpegning af kommunalt ansatte pga. risiko for konflikt mellem den ansattes pligter og rettigheder i forhold til kommunalbestyrelsen kontra pligter ved varetagelse af bestyrelseshvervet

STIFTERS REPRÆSENTATION I BESTYRELSEN

side 9

− Overdrager varer- eller immaterielle rettigheder eller erlægger tjenesteydelse

− Salg eller udlejning af fast ejendom

− Holding fond har faktisk bestemmende indflydelse

− Dog ikke omfattet hvis de erhvervsmæssige brutto indtægter er på under kr. 250.000 eller de udgør mindre en 10% af fondens samlede indtægter eller de erhvervsmæssige aktiver udgør mindre end 10% af fondens samlede aktiver

HVORNÅR ERHVERVSDRIVENDE

side 10

− Udøves af fondsmyndigheden – et legalitetstilsyn

− Fonde, der på anden måde er undergivet offentlig tilsyn og økonomisk kontrol, kan undtages

− Stifter kan ikke erstatte fondsmyndigheden som tilsynsmyndighed

TILSYN

side 11

side 12

HVORNÅR KAN KOMMUNER BRUGE ERHVERVSDRIVENDE FONDE?

Rikke Søgaard Berth

side 13

En kommune overvejer at påbegynde en ny aktivitet, og at det skal ske i en fond – eller at flytte en eksisterende kommunal opgave ud i en fond

Eksempler:

Hvilke retlige rammer afgør, om dette er en mulighed?

KOMMUNERS MULIGHED FOR AT UDØVE ERHVERVSVIRKSOMHED

Kommunen vil gerne etablere en socio-

økonomisk virksomhed, hvor mindre robuste borgere kan få job.

Kommunen laver i dag mad til ældre,

institutioner mv. Opgaven overvejes flyttet ud i en fond.

side 14

To trin – og lidt til…

1. Er der skreven lovgivning, der regulerer spørgsmålet?

F.eks. lov om erhvervsfremme

2. Hvis ingen skreven lov: Kan vi bruge kommunalfuldmagten?

Uskrevne retsgrundsætninger udviklet i tilsynspraksis

ER DER EN LOV?

HVIS IKKE: DE USKREVNE REGLER

OBS: LOV 548 ER IKKE RELEVANT VED FONDE!

KOMMUNERS MULIGHED FOR AT UDØVE ERHVERVSVIRKSOMHED

side 15

Udgangspunktet efter kommunalfuldmagten:

Kommuner må ikke udøve erhvervsvirksomhed (”handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed”)

Udgangspunktet fraviges ifølge praksis ved:

1.Produktion til eget brug

2.Salg af biprodukter

3.Salg af overkapacitet

4.Accessorisk virksomhed

5.Forsyningsvirksomhed

HOVEDREGLEN ER, AT KOMMUNER IKKE MÅ UDØVE ERHVERVS-VIRKSOMHED…

MEN DER ER UNDTAGELSER!

KOMMUNALFULDMAGTEN

side 16KOMMUNALFULDMAGTEN – EKSEMPLER PÅ UNDTAGELSERNE

Produktion til eget brug: Mad til egne borgere

Accessorisk virksomhed: Kiosk i svømmehal

Biproduktion: Salg af know-how

(Forsyningsvirksomhed)

Overkapacitet: Udlejning af

kommunale lokaler

side 17

− Er der tale om ”erhvervsvirksomhed”?

− Er der lovhjemmel?

− Hvis ikke: Finder en af undtagelserne i kommunalfuldmagten anvendelse?

− Hvilke betingelser er der i så fald?

Først når hjemmelsgrundlaget er klart, kan der laves en business case!

SÅ HUSK AT TÆNKE OVER…

side 18

UDSKILLELSE AF OPGAVER TIL EN FOND – TILRETTELÆGGELSE OG GENNEMFØRELSE

Line Markert

side 19DEN POLITISKE PROCES | FASERNE

Politisk sonderingPolitisk

principbeslutningEndelig politisk

beslutningStiftelse

Gennemførelsesfase

Politisk beslutningsfase

Forberedelsesfase

Business case Afklaring

side 20

− Udarbejdelse af forretningsplan/business case− Kommunen er underlagt et princip om økonomisk forsvarlig forvaltning− Fonden skal derfor være levedygtigt

− Derfor må det i lyset af retsgrundlaget fastlægges:− Hvilke opgaver skal fonden udøve?− Hvem skal fonden sælge ydelser til/stille aktiviteter til rådighed for?− Er der krav om udbud, for at kommunen kan købe af fonden?− Kan fonden købe serviceydelser mv. fra kommunen? − Er der behov for afgrænsning mellem myndighedsopgaver og fondens aktiviteter? − Hvilke medarbejdere skal med over i fonden?− Behov for afklaring af spørgsmål med andre myndigheder?

− Nødvendigt at inddrage en finansiel rådgiver og at lægge et budget for fonden!

ETABLERING | AFSÆT I RETSGRUNDLAGET

side 21DEN POLITISKE PROCES | REGULERINGSRAMMEN

Skattefinansiering Hierarki – underlagt kommunalbestyrelsen

Bevillingsstyring Direkte politisk indflydelseKommunale budget- og regnskabsregler Skattefrihed

Fondsstruktur

Begrænset politisk indflydelse

Skattepligt, regnskabsaflæggelse

Privatretlig regulering

Fravær af hierarki over for kommunen

Kommunen som kontraktpart

Kommunale aktiviteter:

Aktiviteter i Fondsregi:

De offentligretlige regler

side 22

− Er processen begyndt som bottom-up (drevet af administrationen) eller top-down (en politisk idé)?

− Nødvendigt at sikre politisk rygdækning tidligt i fasen− Processen i organisationen kan ikke holdes hemmelig− Uro i medarbejderkredsen− Interne og eksterne ressourcer, herunder rådgiveromkostninger

− Behov for en formel beslutning?

DEN POLITISKE PROCES | FØRSTE INDDRAGELSE

side 23

− Udvalg eller kommunalbestyrelsen?

− Timing

− Beslutningsgrundlaget – indstillingen − Need to know – nice to know?− Formål/business case− Organiseringsform? − Bestyrelsesposter, sammensætning - indflydelsesmuligheder− Beskrivelse af kommunalbestyrelsens kompetence fremover− Medarbejdernes forhold - rammerne− Uafklarede punkter, fx hjemmelsgrundlag og vejen frem til en afklaring− Økonomi

− Indstillingen (at-punkterne) – hvad er det egentlig, politikerne skal sige ja til?

− Bilag?

DEN POLITISKE PROCES | PRINCIPBESLUTNING

side 24DEN POLITISKE PROCES | FASERNE



beslutningStiftelse

Gennemførelsesfase


Forberedelsesfase

Business case Afklaring

side 25

− Udvalg eller kommunalbestyrelsen?

− Timing – dokumenterne skal være klar, men i god tid inden stiftelse

− Beslutningsgrundlaget− Need to know – nice to know?− Endelig beskrivelse af fondsstrukturen, bestyrelsessammensætning m.v.− Kommunalbestyrelsens indflydelse på fondens opgaver; regulering af kompetence

vedtægten− Medarbejdernes forhold – en status− Orientering om afklaringer siden sidst− Økonomi

− Indstillingen (at-punkterne)

− Bilag

DEN POLITISKE PROCES | ENDELIG POLITISK BESLUTNING

side 26ETABLERING | GENNEMFØRELSEN



beslutning Stiftelse

Gennemførelsesfase


Forberedelsesfase

Registrering

side 27

− Hvilke aktiver (herunder fast ejendom) og passiver vil kommunen indskyde i fonden?

− Evt. kontrakter, der er behov for at overføre til fonden? − Debitorskifte− Procedure – og tidsplan! – for at finde kontrakter− Indhentelse af samtykke fra kontraktparterne (alle/nogle – orientering/aktivt

samtykke)

− Skal der overføres medarbejdere?− Fonden skal have de nødvendige kompetencer vil at videreføre igangværende opgaver− Kommunen skal fortsat kunne varetage tilbageblevne opgaver

FORBEREDELSE| HVAD SKAL FONDEN ”FØDES” MED?

side 28

− Hvilke medarbejdere skal overdrages til fonden− Identificering af medarbejdere beskæftiget med de opgaver, som fonden skal varetage

− Er det relevant at tilpasse kommunens organisation inden overdragelsen?

− Medarbejdere der er beskæftiget i flere afdelinger

− Fondens kompetencebehov

− Overvej, om virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse

− Information og høring af medarbejdere i henhold til MED-aftaler (før endelig beslutning om overdragelse) og virksomhedsoverdragelsesloven (før overdragelsens gennemførelse) – hvordan tilrettelægges processen bedst?

− Inddragelse af medarbejdere – hvordan sikrer vi, at medarbejderne er trygge og tager ejerskab i processen?

− Skal der udarbejdes nye ansættelseskontrakter, og hvornår skal det i givet fald ske?

FORBEREDELSE| MEDARBEJDERNE

side 29

− Behov for klar kommunikation om fremtidige opgaver og kompetencer mellem fond og kommune− Politikere og medarbejdere

− Eksisterende samarbejdsparterne/leverandører

− Fremtidige samarbejdspartnere

− Information − Kommunikationsformer

− Intranet, internet, presse, direkte dialog− Milepæle (principbeslutning, endelig beslutning, endelig opgaveafgrænsning, udpegning af bestyrelse)− Intern/ekstern kommunikation

− Inddragelse af medarbejdere

FORBEREDELSE| KOMMUNIKATION

MODUL 2

side 31

SAMHANDEL MELLEM KOMMUNE OG FOND – UDBUDSRETLIGE OG STATSSTØTTERETLIGE SPØRGSMÅL

Andreas Christensen

side 32HVAD ER STATSSTØTTE?

Konkurrenceloven § 11 a:

› ”Konkurrencerådet kan udstede påbud om, at støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed, skal bringes til ophør eller skal tilbagebetales.

› Påbud efter stk. 1 kan udstedes, når støtten1) direkte eller indirekte har til formål eller til følge at forvride konkurrencen og2) ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering.”

TEUF, artikel 107, stk. 1

› ”Bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.”

side 33DE SEKS BETINGELSER (EU-RETLIG REGULERING)

Der er tale om statsstøtte, hvis støtten:

1. YDES AF EN MEDLEMSSTAT ELLER VIA STATSMIDLER (+ KRAV OM TILREGNELSE).

2. YDES TIL FORDEL FOR MODTAGERE, SOM UDØVER ØKONOMISK AKTIVITET (”VIRKSOMHEDSKRITERIET”).

3. INDEBÆRER EN FORDEL.

4. FAVORISERE SÆRLIGE VIRKSOMHEDER ELLER FREMSTILLING AF SÆRLIGE VARER (SELEKTIVITET).

5. ER (AKTUELT ELLER POTENTIELT) KONKURRENCEFORVRIDENDE.

6. ER EGNET TIL AT KUNNE PÅVIRKE SAMHANDLEN MELLEM MEDLEMSSTATERNE.

side 34VIRKSOMHEDSKRITERIET

- ”Enheder, der udøver en økonomisk aktivitet.”

- ”Enhver aktivitet, der består i at levere varer og tjenesteydelser på et marked er en økonomisk aktivitet”

- Retlig form (A/S, forening mv.) ikke relevant.

- Finansieringsmåde (profit/non profit) ikke relevant.

- Bemærk: Vurderingen er funktionsbestemt og sker i forhold til den enkelte aktivitet. Samme enhed kan omfatte både økonomisk og ikke-økonomiske aktiviteter.

side 35LEIPZIG/HALLE (C-288/11 P)

Faktum

- 2 Länder og 3 byer ejer sammen Mitteldeutsche Flughafen AG (MF), som ejer FLH, som driver Leipzig/Halle Lufthavn.

- MF besluttede i 2004 at anlægge ny sydlig landingsbane. Finansieres med kapitalindskud fra ejere til MF/LFH på EUR 350 mio.

- DHL og FLH indgik herefter aftale om, at FLH var forpligtet til at oprette ny sydlig landingsbane og give DHL nærmere bestemt adgang. I 2008 flyttede DHL sine aktiviteter til L/H.

- KOM fandt, at kapitaltilførslen udgjorde statsstøtte, der kunne godkendes efter art. 107(3)(c).


Rettens dom:

- ”For det tredje skal det bemærkes, at med henblik på undersøgelsen af den økonomiske karakter af FLH’s virksomhed i sammenhæng med den offentlige finansiering af udvidelsen af den sydlige bane kan den virksomhed, der består i at anlægge eller udvide en infrastruktur, i den foreliggende sag den sydlige bane, ikke adskilles fra den brug, der efterfølgende gøres heraf, og at det er den økonomiske eller ikke-økonomiske karakter af den efterfølgende anvendelse af den anlagte infrastruktur, der nødvendigvis bestemmer karakteren af den virksomhed, som består i udvidelse”

- ”Landingsbaner og startbaner er grundlæggende elementer for den økonomiske virksomhed, som udøves af en lufthavnsoperatør. Anlæggelse af landings- og startbaner gør det muligt for en lufthavn at udøve sin grundlæggende økonomiske virksomhed, eller, når det drejer sig om anlæggelse af en yderligere bane eller udvidelse af en eksisterende bane, at udvikle denne virksomhed.”


Domstolens dom:

- Og Retten fastslog på den baggrund korrekt, at- ”… LH inden for rammerne af driften af Leipzig/Halle Lufthavn udøver en økonomisk

virksomhed”- ”…driften af den nye sydlige bane ville bidrage til FLH’s økonomiske virksomhed”- ”… den virksomhed, der består i at anlægge den nye sydlige bane, ikke skulle

udskilles fra den brug, der efterfølgende ville gøres heraf, idet den bl.a. i denne doms præmis 99 anførte, at anlæggelsen af nævnte bane hvad angår art og formål ikke som sådan udsprang af de offentlige myndigheders prærogativer”

- ”… Kommissionen med rette havde fundet, at FLH’s anlæggelse af den nye sydlige bane udgjorde en økonomisk aktivitet, og at kapitaltilførslen derfor, med forbehold af omkostningerne forbundet med opfyldelsen af det offentliges opgaver, som skulle fratrækkes denne, udgjorde statsstøtte som omhandlet i artikel 87, stk. 1, EF.


Rækkevidden af Leipzig/Halle

- Kommissionens og Rettens metode bekræftes det centrale er, om der konkret er en tilstrækkelig sammenhæng mellem en økonomisk aktivitet (upstream, downstream eller på tilknyttede markeder) og finansieringen. Man kan ikke generalisere.

- Sondringen ”myndighedsudøvelse” og ”økonomisk aktivitet” er fortsat central.

- Leipzig Halle afgørelsen og dommen (T-443/08 og T-455/08) betyder, at alt infrastruktur, der er offentligt finansieret og som udnyttes kommercielt/økonomisk betragtes som en del af økonomisk aktivitet og må statsstøttetestes.

- Dette betyder på den anden side, at kun offentligt finansieret infrastruktur som etableres i den generelle offentligheds interesse og ikke anvendes kommercielt I princippet er undtaget fra statsstøttereglernes anvendelsesområde.

side 39COPENHAGEN MULTIARENA (SA.33728)

› Opførelse af Multiarena i København til sports-, kultur og musikarrangementer.

› Arenaen opføres delvist med offentlige midler.

› Den danske stat gjorde gældende, at der ikke var tale om statsstøtte, idet støtte til infrastruktur efter hidtidig praksis ikke anses for at udgøre statsstøtte, men har været anset som en myndighedsopgave.

Kommissionens beslutning:› ”Kommissionen finder, at såvel opførelsen som driften af infrastruktur udgør en

økonomisk aktivitet i sig selv (og derfor er underlagt statsstøttereglerne), hvis den infrastruktur, som der er tale om, anvendes eller vil blive anvendt til at forsyne markedet med varer eller tjenesteydelser. I denne sag er multiarenaen beregnet til f.eks. kommercielle musik-, kultur- og sportsarrangementer, altså til at forsyne markedet med tjenesteydelser.”

side 40FOLLOW THE MONEY!

› Ikke alene direkte støttemodtager, men også efterfølgende led kan være (er ofte) relevante.

Multiarenasagen:› Privat medfinansiering?› Entreprenøren› Operatøren› Brugere

side 41HVEM ER OMFATTET AF UDBUDSREGLERNE?

Udbudsdirektivet artikel 1, stk. 9

Ordregivende myndigheder:− Staten − Regionale og lokale myndigheder (kommuner)− Offentligretlige organer − Sammenslutninger af ovennævnte

− Visse bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelseskontrakter, hvortil der ydes offentlig støtte på mere end 50 % er også omfattet af udbudsdirektivet. Hvis kontraktens værdi på grundlag af det økonomiske omfang af støtten omfattes af udbudsdirektivet, skal den ordregivende myndighed, der yder tilskuddet sikre, at tilskudsmodtageren overholder udbudsdirektivet, alternativt skal den ordregivende myndighed selv gennemføre udbuddet på tilskudsmodtagerens vegne.

side 42UDBUDSPLIGTIGE KONTRAKTER

Udbudsdirektivets artikel 1, stk. 2:

”Ved offentlige kontrakter forstås gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder, og som vedrører udførelsen af arbejde, levering af varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af dette direktiv.”

- Ej udbudspligtigt: - Salg af aktiver (særlig bekendtgørelse om kommunalt salg af fast ejendom/cirkulære

om salg af statens faste ejendom)- Erhvervelse af fast ejendom (med modifikationer)- Lejekontrakter vedrørende fast ejendom (med modifikationer)- Egen udførelse mv. (artikel 16)- Koncessionskontrakter om tjenesteydelser (med modifikationer – nye regler på vej)

side 43

UDBUDSPLIGT VED SAMHANDLEN MELLEM KOMMUNE OG FONDE?

Udgangspunkt: udbudspligt, når en kommune indgår aftale med en fond om levering af en ydelse mod betaling af et vederlag (”gensidigt bebyrdende aftale”)

Spørgsmål:

- Er der tale om en udbudspligtig kontrakt, når en kommune indgår i et samarbejde med en erhvervsdrivende fond om at drive kommunens nye Musikhus? - Mod vederlag?- Drift og leje?

side 44

DEN PRAKTISKE BETYDNING AF DEN NYE LOVGIVNING OG FORHOLD MAN SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ VED STIFTELSE AF EN FOND – MV.

Torsten Hoffmeyer

side 45

− Bestyrelsen er fondens øverste ledelsesorgan

− Mindst 3 medlemmer

− Ikke mulighed for et tilsynsråd

− Ikke krav om direktør (hvis ikke er det bestyrelsen, som organ, der varetager den daglige ledelse)

− Administrator er ikke direktør

LEDELSE

side 46

− Bestyrelsens flertal må ikke være direktører i fonden

− Forbud mod formand/næstformand er direktør i fonden eller i fondens datterselskaber

− Medarbejderrepræsentation

− Kønsrepræsentation

− Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mere end halvdelen af medlemmerne er tilstede

− Ved stemmelighed er formandens stemme kun udslagsgivende, hvis det fremgår af vedtægten

LEDELSE FORTSAT

side 47

− Bestyrelsen skal alene varetage fondens formål og interesser

− Sikre at aktivitet og uddelingsformål fremmes bedst muligt

− Sikre at direktion og andre ansatte også i den daglige drift alene varetager fondens interesser

− Udøve et aktivt ejerskab

− Varetage den overordnede strategiske ledelse

− Sikre en forsvarlig organisation

LEDELSE FORTSAT

side 48

− Forbud mod utilbørlig dispositioner

− Ikke handle på en måde der er åbenbart egnet til at skaffe ledelsen eller andre en utilbørlig fordel på fondens bekostning

− Ugyldighed hvis de utilbørlige dispositioner strider mod lovgivningen eller vedtægten

LEDELSE FORTSAT

side 49

− Krav om forretningsorden

− Udgangspunkt i fondens virksomhed og behov

− Bør overveje − konstitution − arbejdsdeling− tilsyn med direktion/administration/administrator − føring af bøger og protokoller − skriftlige og elektroniske møder− tavshedspligt− suppleanter − regnskabskontrol − underskrivelse af revisionsprotokol − sikring af grundlag for revision − procedure for uddelinger og politikken herfor

− Et internt dokument der løbende bør efterses

LEDELSE FORTSAT

side 50

− Formanden indkalder til bestyrelsesmøder når nødvendigt

− Ethvert ledelsesmedlem, revisor og fondsmyndigheden kan forlange indkaldelse

− Bestyrelsesmedlemmer kan deltage ved fuldmagt – tæller kun med ved quorum hvis betryggende

− Skriftlige eller elektroniske møder muligt - dog kan et medlem kræve mundtlig drøftelse

− Direktionen har ret til at deltage medmindre bestyrelsen konkret beslutter andet

− Revisor har pligt til at deltage i årsregnskabsmødet med mindre alle er enige om andet (og i øvrigt pligt blot et medlem anmoder herom og ret under behandling af årsregnskaber i øvrigt)

LEDELSE FORTSAT

side 51

− Forbud mod arbejde bestyrelsesformand

− Bestyrelsen skal fordele opgaverne mellem sig, hvis der ikke er ansat en direktion

− Aftaler med ledelsesmedlemmer skal for at være gyldige kunne dokumenteres, medmindre de er på sædvanlige vilkår og led i et løbende mellemværende

LEDELSE FORTSAT

side 52

− Hvis et bestyrelsesmedlem har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod fondens, er han inhabil

− Tæller ikke med ved quorum

− Beslutninger han har deltaget i er ugyldige

− Overtrædelse er strafbelagt

− Bestyrelsesmedlemmer er berettiget til et honorar, der ikke må overstige hvad der efter arbejdets art og omfang er sædvanlig og forsvarlig efter fondens økonomiske stilling

− Det samlede vederlag skal oplyses i årsrapport fordelt på ledelsesorgan

− Årsregnskabsmøde hvor årsrapport skal godkendes og anvendelse af overskud eller dækning af underskud vedtages

LEDELSE FORTSAT

side 53

− Bestyrelsen - og den alene - har beslutningskompetencen

− Skal være i overensstemmelse med vedtægten

− Skal være forsvarligt

− Skal holdes inden for den frie reserve og den ramme der er afsat som led i overskudsdisponeringen på årsregnskabsmødet

UDDELINGER

side 54

− Bestyrelsen skal formulere en uddelingspolitik og offentliggøre den i årsrapporten eller på hjemmesiden

− Bestyrelsen skal indsende en legatar fortegnelse

− Offentliggørelse kan undgås

UDDELINGER FORSAT

side 55

− Revisor udpeges af bestyrelsen på årsregnskabsmødet for 1 år ad gangen

− Anden udpegningsadgang kan fremgå af vedtægten men kan kun gælde i 7 år fra stiftelsen. Herefter er det bestyrelsen kompetence

− Revisor skal påse, at bestyrelsen overholder de formelle forhold

− Revisor skal straks give fondsmyndigheden meddelelse, hvis loven eller vedtægten ikke er overholdt, og forholdet ikke er uvæsentlig eller straks berigtiges

− Revisor skal straks give fondsmyndigheden meddelelse, såfremt revisor får en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller straffeansvar

− Hvis revisor i øvrigt i forbindelse med afgivelse af erklæringer får oplysninger, der giver anledning til påtale fondens formål, skal revisor ligeledes straks give meddelelse til fondsmyndigheden

REVISORS ROLLE

side 56

− Vejleder

− Fortolker

− Tillader

− Henstiller

− Giver sammentykke

− Udsteder påbud – samt føre tilsyn

FONDSMYNDIGHEDENS ROLLE

side 57

− Sammentykke kræves – før der disponeres

− Til dispositioner der er på ”kanten” af vedtægten

− Vedtægtens konkrete formulering er afgørende – kan støttes af andre fortolkningsbidrag

EKSTRAORDINÆRE DISPOSITIONER

side 58

− Fondsmyndigheden skal godkende ændringer i fondens vedtægt

− Dog ikke kapitalforhøjelser

− Ændring af formål, uddelingsformål og likvidation kræver ud over fondsmyndighedens samtykke også civilstyrelsens samtykke

VEDTÆGTSÆNDRINGER

side 59

− Fondsmyndigheden kan give bestyrelsesmedlemmer påbud om at overholde loven og/eller vedtægten

− Fondsmyndigheden kan give bestyrelsen påbud om at afskedige en direktør, hvis denne klart ikke lever op til de krav der stilles for at varestage fondens daglige ledelse

PÅBUD

side 60

− Kan afsætte et bestyrelsesmedlem der har vist sig uegnet

− Kan nedsætte vederlag til bestyrelsen

− Kan udpege en medrevisor

− Kan henstille eller påbyde nedsættelse af grundkapitalen

− Kan henstille eller påbyde ændring af uddelinger

− Kan iværksætte granskning

ØVRIGE KOMPETENCER

side 61

− Fondsmyndighedens afgørelse kan nu indbringes for erhvervsankenævnet

− Skal suppleres med særlige sagkyndige i fondsforhold

− Kan indbringes for domstolene uden at være indbragt for erhvervsankenævnet først

PRØVELSE AF FONDSMYNDIGHEDENS AFGØRELSE

side 62

− Anbefalinger for god fondsledelse

− Ikke krav om at de efterleves

− Derimod krav om at fondsbestyrelsen forholder sig til dem og enten efterlever dem, eller forklarer hvorfor man ikke efterlever dem

− Se nærmere på hjemmesiden: www.godfondsledelse.dk

SOFT LAW

http://www.godfondsledelse.dk/

side 63

side 64

Torsten Hoffmeyer beskæftiger sig primært med strategisk og juridisk rådgivning til privatejede, fondsejede og børsnoterede virksomheder. I den forbindelse har han indgående erfaring med løsning af de problemstillinger, der opstår som følge af de særlige bindinger som lovgivningen og fundatsen pålægger fondejede virksomheder. Herudover har Torsten Hoffmeyer betydelig erfaring med bestyrelsesarbejde i en række danske virksomheder og fonde, herunder C.L. Davids Fond og Samling, Léonie Sonnings Musikfond, Oluf Brønnums Fond, Incentivefonden og Ferd. og Ellen Hindsgauls Almennyttige Fond.

Torsten Hoffmeyer

Partner

SpecialerFonde og foreningerSelskabs- og børsretVirksomhedsoverdragelse

Dir: +45 33344231Mob: +45 52344231E-mail: [email protected]

Partner, Horten, 1997Møderet for Højesteret, 1988Partner i Møller, Tvermoes og Hoffmeyer, 1986 (fusionerede med Horten i 1997)Advokat, Lrs. Harald Møller og Jesper Tvermoes, 1983Advokatfuldmægtig, Philip & Partnere, 1980-1983Møderet for landsret, 1983Advokatbeskikkelse, 1983

PROFIL | TORSTEN HOFFMEYER

side 65

Andreas Christensen er specialiseret i konkurrenceret, EU-ret samt udbudsret og statsstøtte. Han har blandt andet beskæftiget sig med disse emner som ansat i Justitsministeriets lovafdeling og efterfølgende intensivt som advokat. Andreas Christensen har betydelig erfaring som rådgiver for private samt hel- og halvoffentlige virksomheder og har ført en lang række rets- og voldgiftssager inden for sine specialer. Han været involveret i konkurrencesager både som anklager og forsvarer, og er en af de advokater, der har ført flest sager for Klagenævnet for Udbud. Han har stor ekspertise inden for OPP og ESCO og har rådgivet i nogle af Danmarks første OPP-projekter og ESCO-samarbejder. Endvidere har Andreas Christensen været medlem af regeringens statsstøtterådgivningsgruppe og rådgivet i forbindelse med nogle af de største statsstøttesager i de seneste 10 år.

Andreas Christensen

Partner

Specialer:UdbudsretKonkurrenceretStatsstøtteEU-ret & menneskerettighederErhvervsstrafferetRetssagerOffentlige Private Samarbejder

OmtaleLegal500 - EU & CompetitionChambers Europe - Competition/European Law and Public Procurement


Certificeret som projektleder (PRINCE2 Practitioner), 2012Møderet for Højesteret, 2011Partner (equity), Horten, 2005Møderet for landsret, 2005Advokatbeskikkelse, 2002Advokatfuldmægtig og advokat, Bech-Bruun Dragsted, 2001-2005Justitsministeriet, 1998-2000

PROFIL | ANDREAS CHRISTENSEN

side 66

Rikke Søgaard Berth indgår i Hortens afdeling for offentlig ret. Hun er specialiseret i forsyningsret og de særlige forhold, der gælder for kommunalt ejede selskaber. Rikke Søgaard Berth rådgiver såvel virksomheder som offentlige myndigheder, herunder kommunale fællesskaber. Herudover rådgiver hun kommuner om kommunalfuldmagtsreglerne og andre offentligretlige forhold.

Rikke Søgaard Berth har tidligere været ansat i Justitsministeriet, hvor hun har opnået en betydelig kompetence inden for EU-retlig fortolkning. Hun er medforfatter til bogen ”Kommunale aktieselskaber” (2009). Siden 2003 har Rikke Søgaard Berth undervist på Københavns Universitet, og hun afholder kurser om kommunalret, kommunale selskaber, vandsektorloven mv.

Rikke Søgaard Berth

Partner

Specialer:Energiret & forsyningsretOffentlig retOffentlige Private Samarbejder

OmtaleLegal500 - EU & Competition


Partner (equity), Horten, 2013Juniorpartner, Horten, 2010-2013Advokatbeskikkelse, 2008Advokat og advokatfuldmægtig, Bruun & Hjejle, 2006-2010Fuldmægtig, Justitsministeriets departement, 2002-2005

PROFIL | RIKKE SØGAARD BERTH

side 67

Line Markert rådgiver myndigheder, virksomheder og institutioner i den offentlige og halvoffentlige sektor om generelle offentlig- og kommunalretlige emner, kommunal selskabsret og spørgsmål knyttet til energi- og forsyningsret. Centrale emner er rådgivning om strategiske og organisatoriske forhold, fx i forbindelse med etablering af strategiske samarbejder og fusioner. Herudover rådgiver hun offentlige myndigheder og offentligt ejede institutioner og virksomheder om offentligretlige emner og spørgsmål knyttet til grænsefladerne mellem offentlig opgavevaretagelse og kommercielle aktiviteter.

Line Markert

Partner

SpecialerEnergiret & forsyningsretOffentlig retOffentlige Private Samarbejder

OmtaleLegal 500 - Energy

Dir: +45 3334 4251 Mob: +45 5234 4251E-mail: [email protected]

Partner, Horten, 2014Juniorpartner, Horten, 2011-2014Møderet for landsret, 2008Udstationering, DLA Piper, London, Project & Finance, foråret 2006Advokatbeskikkelse, 2006Advokatfuldmægtig og Advokat, Horten, 2003-2011Cand.jur., Århus Universitet, 2003Praktikant, Den Danske FN-Mission i New York under formandskabet for EU, 2002

PROFIL | LINE MARKERT

Seminar om erhvervsdrivende fonde - april 2015

Business

Transcript of Seminar om erhvervsdrivende fonde - april 2015