Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · delse med de kliniske øvelser og...

26
Januar 2017 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 2. semester bachelor MedIS / Medicin forår 2017 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Medicin Studieordning for bacheloruddannelsen i Medicin med Industriel Specialisering Studieordning for bacheloruddannelsen i Medicin Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den ”temaramme”, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bi- drag til den faglige progression. På semesteret fortsættes undervisningen fra 1. semester i menneskets fysiologi og anatomi igennem moduler- ne 2.1, Ernæring og fordøjelsessystemet I, 2.2, Det hæmatologiske system og immunsystemet, og 2.3, De endokrine organer. I et særligt modul, 2.4, behandles Statistik og evidensbaseret medicin. Semesteret afslut- tes med modul 2.5, hvor de studerende skal udføre et teoretisk projekt indenfor fagområdet folkesundhed. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmo- duler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Studerende kan tale på dansk, selvom undervisning er på engelsk. Se venligst beskrivelsen af de individuelle moduler herunder. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Ralf Agger, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Louise Klit, [email protected], School of Medicine and Health Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side

Transcript of Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · delse med de kliniske øvelser og...

Page 1: Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · delse med de kliniske øvelser og klinikophold tilknyttet modul 2.1 Endelig, så forudsættes at I har opnået færdigheder

Januar 2017

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 2. semester bachelor MedIS / Medicin – forår 2017

Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Medicin Studieordning for bacheloruddannelsen i Medicin med Industriel Specialisering Studieordning for bacheloruddannelsen i Medicin

Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den ”temaramme”, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bi-drag til den faglige progression. På semesteret fortsættes undervisningen fra 1. semester i menneskets fysiologi og anatomi igennem moduler-ne 2.1, Ernæring og fordøjelsessystemet I, 2.2, Det hæmatologiske system og immunsystemet, og 2.3, De endokrine organer. I et særligt modul, 2.4, behandles Statistik og evidensbaseret medicin. Semesteret afslut-tes med modul 2.5, hvor de studerende skal udføre et teoretisk projekt indenfor fagområdet folkesundhed.

Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmo-duler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål.

Studerende kan tale på dansk, selvom undervisning er på engelsk. Se venligst beskrivelsen af de individuelle moduler herunder.

Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Ralf Agger, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Louise Klit, [email protected], School of Medicine and Health Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side

Page 2: Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · delse med de kliniske øvelser og klinikophold tilknyttet modul 2.1 Endelig, så forudsættes at I har opnået færdigheder

Side 2 af 26

Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)

Modultitel, ECTS-angivelse 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet I / Digestive System and Nutrition I 8 ECTS casemodul

Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 2. semester Studienævnet for Medicin

Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan væ-re identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Simone Riis, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi (og Trine Fink, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi).

Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Casemodul, som foregår på dansk og engelsk

Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Anatomi: Makroskopisk anatomi:

Redegøre for den makroskopiske anatomi af hele fordøjelseskanalen, inkl. mund, tænder, tyggemuskler, pha-rynx, oropharynx, oesophagus, mavesæk, tyndtarm, tyktarm, bugvæggen inkl. inguinalkanalen, peritoneum og de accessoriske fordøjelseskirtler: Leveren, galdevejene og pancreas

Beskrive fordøjelseskanalens karforsyning, lymfedrænage og innervation Mikroskopisk anatomi:

Redegøre for fordøjelseskanalens histologi

Kunne identificere fordøjelseskanalens forskellige vævstyper i mikroskopiske præparater, inklusive spytkirt-lerne, slimhinden i hele fordøjelseskanalens udstrækning, og de accessoriske fordøjelseskirtler: Leveren, gal-devejene og pancreas

Almen embryologi

Beskrive dannelsen af fordøjelseskanalens organer Biokemi

Redegøre for mekanismerne for nedbrydning af fødeemner fra mundhule til tyndtarm

Redegøre i detaljer for absorptionen af aminosyrer, kulhydrater, fedtsyrer, vitaminer og essentielle metaller

Beskrive fordøjelseskanalens entero-endokrine system, og dets betydning for tarmens sekretoriske funktion og motilitet

Demonstrere viden om de biokemiske mekanismer der ligger til grund for dannelse af bilirubin

Redegøre for mekanismer fedtsyrer og kolesterols metabolisme

Fysiologi

Page 3: Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · delse med de kliniske øvelser og klinikophold tilknyttet modul 2.1 Endelig, så forudsættes at I har opnået færdigheder

Side 3 af 26

Redegøre for synkerefleksen

Beskrive mekanismerne for appetitregulationen

Redegøre for de hormonelle kontrolmekanismer for plasmaglucose koncentrationen

Beskrive mekanismerne for spytdannelse og spytsekretion

Redegøre for leverens betydning for produktion af plasmaproteiner, især albumin, transferrin og koagulations-faktorer

Beskrive leverens ekskretoriske funktion

Kende til kroppens behov for næringsstoffer Farmakologi og relateret patofysiologi

Redegøre for hvordan farmaka kan påvirke motiliteten i fordøjelseskanalen

Beskrive virkningsmekanismer og betydning af farmaka med indvirkning på mavesækkens produktion af salt-syre

Kende til principperne for behandling af refluxsygdom

Kende til lægemidler med indvirkning på kvalme, diarré og obstipation

Demonstrere forståelse for principperne bag diætetisk og farmakologisk behandling af fedme

Kende til ulcussygdommens patogenese og sammenhæng med livsstilsfaktorer

Demonstrere viden om galdestens disponerende faktorer Folkesundhed

Kende til epidemiologiske og sociale forhold der kan forklare dårlige ernæringstilstande og fejlernæring Færdigheder Færdighederne i dette modul opnås gennem den teoretisk prægende undervisning. Den teoretiske viden tilfø-jes det kliniske aspekt ved inddragelse af patienter med relevant lidelse i undervisningen. Den studerende vil lære at indhente relevante anamnestiske oplysninger og foretage objektiv undersøgelse på patienten med li-delse i fordøjelseskanalen. Kliniske færdigheder

Foretage basale undersøgelser af mundhulen og abdomen på en figurant og en hospitalspatient

Kunne gennemføre et struktureret interview med en patient med smerter et sted i fordøjelseskanalen Kompetencer

Efter dette modul vil den studerende have indgående kendskab til fordøjelseskanalens struktur og funktion. Den studerende vil have et gennemgående kendskab til den gastro-intestinale absorption.

Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Formålet med modulet er at give den studerende et grundliggende indblik i fordøjelseskanalens normale for-

hold. De biokemiske forhold ved fordøjelsesprocessen inklusive næringsstoffers nedbrydning og absorption

gennemgås i detaljer. Desuden beskrives de epidemiologiske og sociale forhold der kan forklare dårlige ernæ-

ringstilstande og fejlernæring.

Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Hver caseuge tænkes at give en belastning på 2 ECTS, heraf en del i eksamenslæsningsperioden. I hver caseuge er der ca. 4x45 min. lektioner med casevejleder, 4 timers studiesalsøvelser i studiegrupperne med adgang til undervisere, samt 4-6 forelæsninger á 45 min. relateret til caseugen. Klinik Derudover er der ikke-skemalagte aktiviteter så som arbejde i grupperne med at forberede eller afslutte studie-salsøvelser samt selvstudier i forbindelse med forelæsninger og cases.

Page 4: Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · delse med de kliniske øvelser og klinikophold tilknyttet modul 2.1 Endelig, så forudsættes at I har opnået færdigheder

Side 4 af 26

Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er).

MedIS- og Medicinstuderende på andet semester.

Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Modulet bygger især på viden og færdigheder opnået igennem hele 1. semester. Fra modul 1.1 skal I på beskrivelsen af fordøjelsessystemets organer anvende færdigheden til at kunne foreta-ge en systematisk organbeskrivelse. Modul 2.1 bygger også videre på den basale viden om ernæring og fordø-jelse, der blev opnået igennem modul 1.1. Endelig forudsættes viden om makromolekylernes struktur og funkti-on bekendt. I modul 2.1 arbejdes der med beskrivelsen og forståelsen af farmaka, der anvendes til sygdomme i fordøjel-sessystemet. I dette arbejde vil der blive brugt begreber, der er blevet introduceret i modul 1.2. Fra modul 1.3, skal I have opnået viden og færdigheder ift. kommunikation og klinik, som I har brug for i forbin-delse med de kliniske øvelser og klinikophold tilknyttet modul 2.1 Endelig, så forudsættes at I har opnået færdigheder til at kunne arbejde med case PBL igennem modul 1.5, og at I vil kunne anvende disse færdigheder i case-arbejdet i modul 2.1.

Modulaktiviteter (kursusgange med videre)

Niveau 1

Aktivitet - type og titel

Planlagt un-derviser*

Læringsmål fra studieordning Tidsforbrug

Uge 1: Det øvre fordøjelsessystem Case 2.1.1 Casevejleder-

ne Afklares som en særskilt del af casestart 2 x 90 minutter

+ forberedelse og efterbehand-ling

Forelæsning: Mund og spise-rør

Trine Fink Redegøre for den makroskopiske anatomi af hele fordøjel-seskanalen inkl. mund, tænder, tyggemuskler, pharynx, orop-harynx, oesophagus

Beskrive dannelsen af fordøjelseskanalens organer

Redegøre for synkerefleksen

Beskrive mekanismerne for spytdannelse og spytsekretion

45 min + forberedelse og efterbehand-ling

Forelæsning: Mavesæk

Trine Fink Redegøre for den makroskopiske anatomi af hele fordøjel-seskanalen inkl. mavesæk, Beskrive virkningsmekanismer og betydning af farmaka med indvirkning på mavesækkens produktion af saltsyre

45 min + forberedelse og efterbehand-ling

Forelæsning:

Overvægt og

fedme

Anna Marie Høstgaard

Kende til epidemiologiske og sociale forhold der kan forklare dårlige ernæringstilstande og fejlernæring

45 min + forberedelse og efterbehand-ling

Forelæsning: Introduktion til Patologi og patofysiologi af spiserør og mavesæk

Mogens Vy-berg

Kende til principperne for behandling af refluxsygdom

Kende til ulcussygdommens patogenese og sammenhæng med livsstilsfaktorer

45 min + forbe-redelse og efterbehandling

Forelæsning: Farmaka mod syrerelaterede sygdomme

Cristian Sevcencu

Beskrive virkningsmekanismer og betydning af farmaka med indvirkning på mavesækkens produktion af saltsyre

Kende til principperne for behandling af refluxsygdom

45 min + forberedelse og efterbehand-ling

Page 5: Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · delse med de kliniske øvelser og klinikophold tilknyttet modul 2.1 Endelig, så forudsættes at I har opnået færdigheder

Side 5 af 26

Studiesalsøvel-ser

Simone Riis og Trine Fink

Redegøre for den makroskopiske anatomi af hele fordøjel-seskanalen inkl. mund, tænder, tyggemuskler, pharynx, orop-harynx, oesophagus, mavesæk

Beskrive dannelsen af fordøjelseskanalens organer

Beskrive virkningsmekanismer og betydning af farmaka med indvirkning på mavesækkens produktion af saltsyre

Kende til principperne for behandling af refluxsygdom

4 x 45 min + evt. efterbe-handling

Uge 2: Det nedre fordøjelsessystem Case 2.1.2

Casevejleder-ne

Afklares som en særskilt del af casestart 2 x 90 minutter + forberedelse og efterbehand-ling

Forelæsning: Det nedre fordø-jelsessystem

Trine Fink • Redegøre for den makroskopiske anatomi af hele fordøjel-seskanalen, inkl. tyndtarm, tyktarm,

• Kunne identificere fordøjelseskanalens forskellige vævstyper i mikroskopiske præparater, inklusive slimhinden i hele fordø-jelseskanalens udstrækning,

• Beskrive fordøjelseskanalens entero-endokrine system, og dets betydning for tarmens sekretoriske funktion og motilitet

• Beskrive fordøjelseskanalens karforsyning, lymfedrænage og innervation

45 min

Forelæsning: Fordøjelse og absorption af kulhydrater og protein

Trine Fink • Redegøre for mekanismerne for nedbrydning af fødeemner fra mundhule til tyndtarm Redegøre i detaljer for absorptionen af aminosyrer, kulhydra-ter, fedtsyrer, vitaminer og essentielle metaller

45 min

Forelæsning: Farmaka og motilitet og kvalme

Cristian Sev-cencu

Redegøre for hvordan farmaka kan påvirke motiliteten i for-døjelseskanalen

Kende til lægemidler med indvirkning på kvalme, diarré og obstipation

45 min

Forelæsning: Social ulighed i kostvaner

Anna Marie Høstgaard

Kende til epidemiologiske og sociale forhold der kan forklare dårlige ernæringstilstande og fejlernæring

45 min + forberedelse og efterbehand-ling

Studiesalsøvel-ser

Simone Riis Trine Fink

Bughulen

Peritoneum

Inguinalkanalen

Tyndtarmen

Tyktarmen

Rectum og canalis analis

Fordøjelse

Antiemetika

4 x 45 min + evt. efterbe-hand.

Uge 3: Ernæring og metabolske processer Case 2.1.3 Casevejleder-

ne Afklares som en særskilt del af casestart 2 x 90 minutter

+ forberedelse og efterbehand-ling

Forelæsning: Kroppens behov for næringsstof-fer

Trine Fink Kende til kroppens behov for næringsstoffer 45 min + forberedelse og efterbehand-ling

Forelæsning: Kontrol med blodsukker

Trine Fink Redegøre for de hormonelle kontrolmekanismer for plasmag-lucose koncentrationen

45 min + forberedelse og efterbehand-ling

Forelæsning:

Evolutionære og

miljømæssige

perspektiver på

sundhed

Anna Marie Høstgaard

Kende til epidemiologiske og sociale forhold der kan forklare dårlige ernæringstilstande og fejlernæring

45 min + forberedelse og efterbehand-ling

Page 6: Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · delse med de kliniske øvelser og klinikophold tilknyttet modul 2.1 Endelig, så forudsættes at I har opnået færdigheder

Side 6 af 26

Forelæsning. Undersøgelse af fordøjelsessy-stemet

Christian Lot-trup *Afholdes i uge 6

Foretage basale undersøgelser af mundhulen og ab-domen på en figurant og en hospitalspatient

45 min + forbe-redelse og efterbehandling

Forelæsning: sygdomme i fordøjelsessy-stemet- symp-tomer

Cristian Lot-trup *Afholdes i uge 6

Kunne gennemføre et struktureret interview med en patient med smerter et sted i fordøjelseskanalen

45 min + forbe-redelse og efterbehandling

Studiesalsøvel-ser

Simone Riis og Trine Fink

Kende til kroppens behov for næringsstoffer

Redegøre for de hormonelle kontrolmekanismer for plasmag-lucose koncentrationen

4 x 45 min + forberedelse og evt. efterbe-handling

Uge 4: Leveren, galdesystemet, pancreas Case 2.1.4 Casevejleder-

ne Afklares som en særskilt del af casestart 2 x 90 minutter

+ forberedelse og efterbehand-ling

Forelæsning: Leveren, galde-systemet, pank-reas

Trine Fink • Redegøre for den makroskopiske anatomi af hele fordøjel-seskanalen, inkl. de accessoriske fordøjelseskirtler: Leveren, galdevejene og pancreas

• Kunne identificere fordøjelseskanalens forskellige vævstyper i mikroskopiske præparater, inklusive de accessoriske fordø-jelseskirtler: Leveren, galdevejene og pancreas

45 min

Forelæsning: Leverens funkti-oner

Trine Fink • Redegøre for leverens betydning for produktion af plasmapro-

teiner, især albumin, transferrin og koagulationsfaktorer

• Beskrive leverens ekskretoriske funktion

Kende til kroppens behov for næringsstoffer

45 min

Dobbeltforelæs-ning: Fordøjelse af fedt + Galde og plasmalipider

Trine Fink • Redegøre for mekanismerne for nedbrydning af fødeemner fra mundhule til tyndtarm

• Redegøre i detaljer for absorptionen af aminosyrer, kulhydra-ter, fedtsyrer, vitaminer og essentielle metaller

• Redegøre for mekanismer fedtsyrer og kolesterols metabo-lisme

• Demonstrere viden om galdestens disponerende faktorer • Beskrive leverens ekskretoriske funktion

2 x 45 min

Forelæsning: Metabolisme af hæm

Trine Fink • Demonstrere viden om de biokemiske mekanismer der ligger til grund for dannelse af bilirubin

1 x 45 min

Studiesalsøvel-ser

Simone Riis Trine Fink

• Anatomi og histologi af leveren • Anatomi og histologi af galdesystemet og pankreas • Regulering af galdesekretion og pankreas sekretion • Kulhydratstofskiftet

Fedtstofskiftet

4 x 45 min + forberedelse og evt. efterbe-handling

Obligatoriske aktiviteter

Kliniske øvel-ser

Klinikophold

Modulopgave 2.1

*Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v.

Eksamen

Eksamenen er en skriflig eksamen med ekstern censur.

Der bruges en blanding af MCQ, meget korte svar, og lidt længere essay spørgsmål. Der anvendes især MCQ

og korte svar til læringsmålene hvor studerende skal ”demonstrere viden om ...” og lidt længere essay spørgs-

mål til især læringsmålene hvor de studerende skal ”redegøre for”, ”beskrive...”.

Page 7: Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · delse med de kliniske øvelser og klinikophold tilknyttet modul 2.1 Endelig, så forudsættes at I har opnået færdigheder

Side 7 af 26

Eksamen afholdes som skriftlig stedprøve, hvor de studerende får 3 timer til at besvare opgaven.

Ingen hjælpemidler er tilladt.

Hvis eksamensformen ændres i forbindelse med reeksamen, vil det senest 14 dage før reeksamen fremgå af

eksamensplanen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til:

Eksamensplanen på www.smh.aau.dk.

Arkivet over gamle eksamenssæt på studienævnets hjemmeside.

Digital Eksamen (DE)

Page 8: Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · delse med de kliniske øvelser og klinikophold tilknyttet modul 2.1 Endelig, så forudsættes at I har opnået færdigheder

Side 8 af 26

Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)

Modultitel, ECTS-angivelse 2.2 Det hæmatologiske system og immunsystemet / Hematology and Immunology 8 ECTS casemodul

Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 2. semester Studienævnet for Medicin

Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan væ-re identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Ralf Agger, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.

Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog.

Casemodul med laboratorieøvelser. Undervisningen foregår gennemgående på dansk, dog kan undervisning på engelsk forekomme.

Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Anatomi og fysiologi

Navngive blodets cellulære komponenter og identificere dem lysmikroskopisk

Navngive knoglemarvens væsentligste blodtypeforstadier og identificere dem lysmikroskopisk

Kende til koncentrationen af blodets celler i blodbanen

Kende til koncentrationen af de hyppigst forekommende plasmaproteiner og immunglobuliner i plasma

Beskrive de væsentligste forhold for jerns omsætning i legemet

Redegøre for koagulationsprocessen

Beskrive de vigtigste blodtypeantigener (ABO, Rh) og hvilke undersøgelser der foretages i forbindelse med blodtransfusion

Redegøre for hvilke mekanismer i det innate immunforsvar der kan udløse en inflammationsreaktion

Redegøre for hvordan de innate immunforsvar koordinerer med de B og T-celle medierede responser på in-fektioner

Redegøre for struktur og funktion af immunoglobuliner og deres rolle i B-celle medieret immunitet

Beskrive det celle-medierede immunforsvar, herunder redegøre for de forskellige T-cellers rolle

Redegøre for lymfeknuden og miltens histologi

Redegøre for lymfeknudens histopatologiske forandringer i forbindelse med en immunreaktion

Kende til behovet for immunsuppression i forbindelse med organtransplantation Videnskabsteori og etik

Kende til etiske dilemmaer i forhold til organtransplantation Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi

Have forståelse for de økonomiske og menneskelig ressourcemæssige omkostninger organtransplantationer har

Page 9: Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · delse med de kliniske øvelser og klinikophold tilknyttet modul 2.1 Endelig, så forudsættes at I har opnået færdigheder

Side 9 af 26

Farmakologi og patofysiologi

Beskrive patofysiologi, hyppige symptomer og behandling af anæmi og polycytæmi vera

Beskrive patofysiologi, hyppige symptomer og behandling af hyppige blødersygdomme. Redegøre for im-munpatogenese og angive eksempler på autoimmunitet

Redegøre for de fire typer hypersensitivitets reaktioner

Beskrive hvorledes farmakologisk intervention med antireumatika og binyrebarkhormoner kan påvirke immun-responset

Beskrive hvorledes farmakologisk intervention kan påvirke koagulations- og fibrinolyseprocesserne

Færdigheder

Kunne vurdere en laboratorieudskrift med angivelse af de mest almindelige blodprøver, og kunne angive sandsynlige organpåvirkninger ved konstaterede abnormaliteter

Kunne udføre immunologiske diagnostiske forsøg

Kunne genkende blodets celler via mikroskopi Kliniske færdigheder

Foretage vurdering af patienten med anæmi.

Kunne undersøge den hæmatologiske patient for hævede lymfeknuder, inkl. mandler og polypper, og under-søge for ømhed og forstørrelse af milten.

Kompetencer

Efter dette modul kender den studerende til det hæmatologiske systems betydning for produktion af røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader. Den studerende kender til koagulationsprocessen og kan for-stå interaktionen mellem koagulationsfaktorer og blodplader, som kan manipuleres farmakologisk. Den stude-rende vil også kunne vurdere betydningen af immunforsvarets rolle i sygdom og behandling.

Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Hensigten med modulet er at bibringe den studerende en grundlæggende viden om hæmatologi og immunolo-gi. Et kendskab til hæmatologi er vigtigt for at forstå den normale humane fysiologi og en række vigtige og hyppigt forekommende sygdomstilstande. Hæmatologiske emner behandles ikke særskilt senere på bachelorstudiet, men vil sporadisk dukke op i forbindelse med andre fagområder. Immunologi er et vigtigt område indenfor fysiologi, og en god forståelse for immunforsvarets funktion er nød-vendig, ikke blot for at forstå hvorledes dette system kan beskytte mod infektioner og cancer, men også for at forstå immunsystemets rolle i en lang række sygdomsprocesser (inflammation, autoimmunitet, allergi, cancer m.m.). Immunforsvaret er allerede introduceret på 1. semester med en enkelt forelæsning og en case om inflammati-on. Her i modul 2.2 gives så en mere grundig behandling af de basale mekanismer og den basale kliniske im-munologi. Immunologiske emner vender tilbage på bachelorstudiet på 4. semester i form af en forelæsning om tumorimmunologi og på 5. semester med 2 forelæsninger om vaccination, og én om tarmens immunologi (den-ne forelæsning dog kun på medicinstudiet).

Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Immunologien har i udpræget grad sin egen terminologi, som det er en nødvendigt at tilegne sig. Der skal der-for studeres intensivt helt fra modulets start. Modulet afsluttes med laboratorieøvelser. I den periode hvor labo-ratorieøvelserne afvikles, vil der for den enkelte studerende være flere dage uden undervisning. Disse dage er velegnede til at indhente et eventuelt efterslæb i læsning af lærebogen, eller til at begynde eksamenslæsnin-gen. Modulet afsluttes men en kort "læseferie", hvorefter der afholdes skriftlig eksamen inden starten på modul 2.3.

Page 10: Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · delse med de kliniske øvelser og klinikophold tilknyttet modul 2.1 Endelig, så forudsættes at I har opnået færdigheder

Side 10 af 26

Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er).

Obligatorisk for studerende på såvel Medicin som MedIS, 2. semester.

Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Deltagelse i undervisningen på 1. semester Medicin/MedIS eller tilsvarende.

Modulaktiviteter (kursusgange med videre)

Niveau 1

Aktivitet - type og titel

Planlagt undervi-ser*

Læringsmål fra studieordning Tidsforbrug

Case 2.2.1 Casevejle-derne

2 x 90 minutter + forberedelse og efterbehandling

Forelæsning 1. Blo-det og de røde blod-legemer

Ralf Agger Kende til koncentrationen af de hyppigst forekommende plasmaproteiner og im-munglobuliner i plasma

Navngive knoglemarvens væsentligste blodtypeforstadier og identificere dem lysmikroskopisk

Kende til koncentrationen af blodets celler i blodbanen

45 min + forberedelse og efterbehand-ling

Forelæsning 2. Anæmi 1.

Ralf Agger Beskrive de væsentligste forhold for jerns omsætning i legemet

Beskrive patofysiologi, hyppige sympto-mer og behandling af anæmi og polycy-tæmi vera

45 min + forberedelse og efterbehand-ling

Forelæsning 3. Anæmi 2, hæmo-globulinopatier

Ralf Agger 45 min + forberedelse og efterbehand-ling

Forelæsning 4 Koa-gulationssystemet

Trine Fink Redegøre for koagulationsprocessen

Beskrive patofysiologi, hyppige sympto-mer og behandling af hyppige blødersyg-domme.

Beskrive hvorledes farmakologisk inter-vention kan påvirke koagulations- og fibri-nolyseprocesserne

45 min + forberedelse og efterbehand-ling

Forelæsning 5. Im-munsystemets er-kendelse af verden

Emil Kofod-Olsen

45 min + forberedelse og efterbehand-ling

Forelæsning 6. Innat immunitet: De humo-rale komponenter

Ralf Agger

45 min + forberedelse og efterbehand-ling

Case 2.2.2 Casevejle-derne

2 x 90 minutter + forberedelse og efterbehandling

Forelæsning 7. Innat immunitet: de cellu-lære komponenter

Emil Kofod-Olsen

45 min + forberedelse og efterbehand-ling

Forelæsning 8. In-flammation

Emil Kofod-Olsen

Redegøre for hvilke mekanismer i det innate immunforsvar der kan udløse en in-flammationsreaktion

45 min + forberedelse og efterbehand-ling

Studiesalsøvelser 1

Ralf Agger Tid til at arbejde med de forud udleverede opgaver i studie-

Page 11: Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · delse med de kliniske øvelser og klinikophold tilknyttet modul 2.1 Endelig, så forudsættes at I har opnået færdigheder

Side 11 af 26

grupperne. Ved den efterføl-gende session i auditoriet (2x45 min.) gennemgår de studeren-de på skift opgaverne og de diskuteres med underviseren.

Forelæsning 9. Adap-tiv immunitet – struk-tur og genetik af immunsystemets specifikke genken-delsesmolekyler

Ralf Agger 45 min + forberedelse og efterbehand-ling

Forelæsning 10. Det adaptive immunsy-stem – aktivering af T-lymfocytter

Ralf Agger Beskrive det celle-medierede immunfor-svar, herunder redegøre for de forskellige T-cellers rolle

45 min + forberedelse og efterbehand-ling

Forelæsning 11. Det adaptive immunsy-stem – aktivering af B-lymfocytter

Ralf Agger Redegøre for struktur og funktion af im-munoglobuliner og deres rolle i B-celle medieret immunitet

45 min + forberedelse og efterbehand-ling

Forelæsning 12. Immunsystemets væv, organer og kommunikation

Ralf Agger Redegøre for lymfeknuden og miltens histologi

Redegøre for lymfeknudens histopatologi-ske forandringer i forbindelse med en im-munreaktion

45 min + forberedelse og efterbehand-ling

Forelæsning 13. Slimhindeimmunitet, fostre og nyfødtes immunitet og immun-responset ved infekti-on

Ralf Agger Redegøre for hvordan de innate immun-forsvar koordinerer med de B og T-celle medierede responser på infektioner

45 min + forberedelse og efterbehand-ling

Forelæsning 14. Hypersensibilitet

Ralf Agger

Redegøre for de fire typer hypersensitivi-tets reaktioner

45 min + forberedelse og efterbehand-ling

Case 2.2.3 Casevejle-derne

2 x 90 minutter + forberedelse og efterbehandling

Forelæsning 15. Tolerans og autoim-munitet

Emil Kofod-Olsen

Redegøre for immunpatogenese og angi-ve eksempler på autoimmunitet

45 min + forberedelse og efterbehand-ling

Forelæsning 16. Transfusion og trans-plantation

Ralf Agger Beskrive de vigtigste blodtypeantigener (ABO, Rh) og hvilke undersøgelser der fo-retages i forbindelse med blodtransfusion

Kende til behovet for immunsuppression i forbindelse med organtransplantation

Kende til etiske dilemmaer i forhold til organtransplantation

Have forståelse for de økonomiske og menneskelig ressourcemæssige omkost-ninger organtransplantationer har

45 min + forberedelse og efterbehand-ling

Forelæsning 17. Immundefekter og immunterapi

Emil Kofod-Olsen

45 min + forberedelse og efterbehand-ling

Laboratoriekursus i immunologi. Fore-læsning: Introduktion til laboratorieøvelser i immunologi 1

Ralf Agger 45 min + forberedelse og efterbehand-ling

Laboratoriekursus i immunologi. Fore-læsning: Introduktion til laboratorieøvelser i immunologi 2

Ralf Agger 45 min + forberedelse og efterbehand-ling

Laboratorieøvelser i immunologi. Praktisk arbejde i laboratoriet

Ralf Agger Navngive blodets cellulære komponenter og identificere dem lysmikroskopisk

Kunne udføre immunologiske diagnosti-ske forsøg

1 hel dag (8.30 - 16.00)

Laboratorieøvelser i Ralf Agger 2x45 min + forberedelse (ana-

Page 12: Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · delse med de kliniske øvelser og klinikophold tilknyttet modul 2.1 Endelig, så forudsættes at I har opnået færdigheder

Side 12 af 26

immunologi. Opsam-ling og diskussion af resultater i auditoriet

lyse af egne resultater fra øvel-serne)

Studiesalsøvelser 2 Ralf Agger Tid til at arbejde med de forud udleverede opgaver i studie-grupperne. Ved den efterføl-gende session i auditoriet (2x45 min.) gennemgår de studeren-de på skift opgaverne og de diskuteres med underviseren.

Forelæsning 18. Farmakologi af anti-inflammatoriske og immunsupprimerende lægemidler

Vides endnu ikke

Beskrive hvorledes farmakologisk inter-vention med antireumatika og binyrebark-hormoner kan påvirke immunresponset

45 min + forberedelse og efterbehand-ling

*Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v.

Eksamen Der henvises til eksamenssiden på www.smh.aau.dk.

Page 13: Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · delse med de kliniske øvelser og klinikophold tilknyttet modul 2.1 Endelig, så forudsættes at I har opnået færdigheder

Side 13 af 26

Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)

Modultitel, ECTS-angivelse 2.3 De endokrine organer / Endocrine Systems 6 ECTS casemodul

Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 2. semester Studienævnet for Medicin

Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan væ-re identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Peter Vestergaard, [email protected], Klinisk Institut.

Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog.

Casemodulet foregår på dansk.

Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Anatomi og fysiologi

På oversigtsform gøre rede for de endokrinologiske organers lokalisation og væsentligste funktioner

Kunne beskrive den hormonelle akse og betydningen af overordnede hormoner i hypothalamus og hypofysen for regulation af hormonproduktion i de perifere endokrine organer

Kende til hypofysens blodforsyning og det hypothalamisk-hypofysære portåresystem

Gøre rede for hormoners funktion som ligand for en receptor.

Kende til inddeling af hormoner som peptid og steroidhormoner, og vide at hormonreceptorer kan være lokali-seret i cytoplasma

Kende til hormonel feedback

For glandula thyroidea redegøre for den makroskopiske og histologiske anatomi

Kende til glandula thyroideas vigtige relationer på halsen

Redegøre for syntesen af hormoner i glandula thyroidea

Kende til årsager til hypo- hyperfunktion af glandula thyroidea

Kende til parakliniske undersøgelser ved endokrine sygdomme

Beskrive den histologiske opbygning af ø-cellerne i pancreas og angive de hormoner der produceres i pan-creas

Kende til urinstix til vurdering af glucose i urinen

Kende til principperne for foretagelse af en glucosebelastningstest

Vide at insulinkrævende henholdsvis ikke-insulinkrævende diabetes mellitus kan ledsages af en lang række følgetilstande og kunne angive flertallet af disse.

Farmakologi og patofysiologi

Forklare den patofysiologiske betydning af henholdsvis hypo- og hyperfunktion af glandula thyroidea

Beskrive behandlingsmulighederne ved hypo- og hyperfunktion af glandula thyroidea

Kende til kirurgiske behandlingsmuligheder af glandula thyroidea

Gøre rede for årsager til diabetes mellitus

Page 14: Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · delse med de kliniske øvelser og klinikophold tilknyttet modul 2.1 Endelig, så forudsættes at I har opnået færdigheder

Side 14 af 26

Beskrive de patofysiologiske forhold der fører til kliniske symptomer ved diabetes mellitus

Beskrive de langtrækkende konsekvenser af kronisk hyperglykæmi

Gøre rede for hypoglykæmi

Gøre rede for farmakologiske interventionsmuligheder ved henholdsvis insulinkrævende og ikke-insulinkrævende diabetes mellitus

Forklare de væsentligste betydninger af livstilsintervention i behandlingen af diabetes mellitus

Færdigheder

Sammenligne forskellige hormoners interaktion med en receptor

Sammenligne den fysiologiske effekt af de fleste hormoner

Analysere sammenhængen mellem hormoners interaktioner, de hormonelle akser og feedback mekanismer

Kliniske færdigheder

Foretage klinisk undersøgelse af glandula thyroidea

Kunne optage fokuseret anamnese og objektiv undersøgelse af patienten med diabetes

Kende til og kunne undersøge for mange af de følgesygdomme der kan ramme diabetespatienten.

Kompetencer

Efter dette modul kan man vurdere betydningen af endokrin signalering i komplekse sammenhænge og be-tydningen af feedback i behandlingen af diabetes og andre endokrinologiske sygdomme.

Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Indføring i hormoner og sygdomme i hormonproducerende kirtler. Relaterer sig til bl.a. nyrens fysiologi (1. se-mester), immunologi (immunbetingede sygdomme såsom type 1 diabetes eller thyreoiditis eller Addison’s syg-dom), samt centralnervesystemets anatomi.

Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. 6 ECTS.

Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Medicin og MedIS studerende, der har bestået 1. semester bachelordelen af Medicin eller MedIS studiet på AAU eller tilsvarende.

Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Medicin og MedIS studerende, der har bestået 1. semester bachelordelen af Medicin eller MedIS studiet på AAU eller tilsvarende.

Modulaktiviteter (kursusgange med videre)

Niveau 1

Aktivitet - type og titel

Planlagt underviser*

Læringsmål fra studieord-ning

Tidsforbrug

Forelæsning, anatomi og fysiologi af pancreas

Peter Vester-gaard

Se læringsmål for uge 1 1 time

Page 15: Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · delse med de kliniske øvelser og klinikophold tilknyttet modul 2.1 Endelig, så forudsættes at I har opnået færdigheder

Side 15 af 26

Case start og slut 2.3.1 diabetes

Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart

2 x 90 minutter + forberedelse og efterbehandling

Forelæsninger, Klinisk diabetes

Peter Vester-gaard

Se læringsmål for uge 1 2 x 1 time

Forelæsning, behandling af diabetes

Peter Vester-gaard

Se læringsmål for uge 1 1 time

Studiesal, diabetes

Peter Vester-gaard

Se læringsmål for uge 1 2 timer og 45 min

Forelæsning, Thyreoidea anatomi og fysiologi

Peter Vester-gaard

Se læringsmål for uge 2 1 time

Forelæsning, Thyreoidea sygdomme

Peter Vester-gaard

Se læringsmål for uge 2 1 time

Studiesalsøvelser, thyreoi-dea

Peter Vester-gaard

Se læringsmål for uge 2 2 timer og 45 min

Forelæsning, calcium metabolisme

Peter Vester-gaard

Se læringsmål for uge 2 1 time

Forelæsning, calcium metaboliske sygdomme

Peter Vester-gaard

Se læringsmål for uge 2 1 time

Case start og slut 2.3.2 thyreoidea og calcium metabolisme

Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart

2 x 90 minutter + forberedelse og efterbehandling

Studiesalsøvelser, calcium Peter Vester-gaard

Se læringsmål for uge 2 2 timer og 45 min

Forelæsning, hypotha-lamus og hypofyse anato-mi og fysiologi

Peter Vester-gaard

Se læringsmål for uge 3 1 time

Forelæsning, hypotha-lamus og hypofyse hormo-ner

Peter Vester-gaard

Se læringsmål for uge 3 1 time

Case start og slut 2.3.3 hypofyse og hypothalamus

Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart

2 x 90 minutter + forberedelse og efterbehandling

Forelæsning, endokrine akser

Peter Vester-gaard

Se læringsmål for uge 3 1 time

Forelæsning, hypofyse og hypothalamus sygdomme

Peter Vester-gaard

Se læringsmål for uge 3 1 time

Studiesalsøvelser, hypofy-se, hypothalamus

Peter Vester-gaard

Se læringsmål for uge 3 2,5 timer

Klinisk ophold med fokus på endokrinologi

Øvelser, livet med diabe-tes

*Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v.

Eksempler på anbefalet litteratur:

Textbook of Medical Physiology. Guyton og Hall. Kapitler om endokrinologi, dog ikke gynækologisk endokrino-logi og reproduktion. Hovedets, halsens og de indre organers anatomi. Relevante kapitler om hypothalamus, hypofyse, thyreoidea,

Page 16: Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · delse med de kliniske øvelser og klinikophold tilknyttet modul 2.1 Endelig, så forudsættes at I har opnået færdigheder

Side 16 af 26

parathyreoidea, pancreas og binyrer samt Genser’s Histologi (relevante kapitler). Basal og Klinisk Farmakologi, Brøsen et al. – kapitler om diabetes behandling, behandling af for højt og for lavt stofskifte samt binyre og hypofysesygdomme samt calcium-metaboliske sygdomme – eller Basal and Clinical Pharmacology, Katzung. – kapitler om diabetes behandling, behandling af for højt og for lavt stofskifte samt binyre og hypofysesygdomme samt calcium-metaboliske sygdomme. Eller lærebøger svarende til ovenstående.

Generelt: Anatomi: ud over den generelle anatomiske beskrivelse er det vigtigt at kunne relationer, blodforsyning, ner-ver samt evt. kliniske korrelationer. Eksempel på klinisk korrelation kan være thyreoidea og parathyreoidea, hvor man skal være opmærksom på parathyreoidea ved kirurgisk behandling af hyperthyreoidisme. Andre kunne være vena porta, der drænerer pancreas og derfor fører f.eks. insulin gennem leveren, hvor en stor del degraderes. Histologi: husk relevante farvninger og sammenhæng mellem cellestruktur og funktion. Man skal kunne gen-kende og beskrive særlige kendetegn ved de opgivne vævstyper Farmakologi: farmakokinetik er omsætning af medicin, farmakodynamik er virkning af medicin. Minimum to præparater bør kendes. Der kan synes nogen overlap mellem de enkelte mål, dette skyldes at enkelte mål er beskrevet både overord-net og i detaljer for at fremhæve vigtige del-elementer. Uge 1:Diabetes Gør rede for anatomi og funktionel histologi af den endokrine pankreas: alfa, beta, delta og PP (F) celler. Have kendskab til makroskopisk anatomi af pancreas og embryologi af pancreas. Kunne forklare ændringer i kroppens biokemi ved diabetes og regulering af blodsukker ved glukagon og insu-lin, både ved sekretion af hormoner og deres virkning på andre celler Gør rede for cellulære glukosetransportere, herunder vævsspecificitet (lever, muskel og fedtvæv) og insulin-regulation Gør rede for glucosetransport, filtration og reabsorption i nyrerne, herunder glucosetransportere Gøre rede for funktion af beta celler, herunder mekanismen bag insulin secernering Gør rede for struktur, funktion og biokemi (dannelse) af insulin og glukagon, herunder syntese, sekretion og receptorer i målvæv Forklar feedback mekanismer i ø-celler, herunder, insulin, glukagon og somatostatin Forklar insulinresistens. Redegør for ketonstoffer og advanced glycation end products (AGE) Forklar metabolisk syndrom i forhold til ændringer i metabolisme og fysiologi: glukose, lipider, blodtryk, insu-linresistens og BMI Gør rede for bivirkninger og problemstillinger i behandling af diabetes, herunder hypoglykæmi, ketoacidose og de biokemiske mekanismer bag i forhold til glukoneogenese og lipid omsætning i lever, muskler og adipøst væv Beskrive akutte og kroniske symptomer ved diabetes type 1 og 2 Redegør for senkomplikationer ved diabetes og klinisk kontrol af diabetes; nefropati, neuropati, mikro- og makroangiopati og nethinde forandringer Kunne anvende metoder til kontrol af diabetes: HbA1c og måling af kapillær glucose koncentration Gør rede for forskellen på type 1 og type 2 diabetes, herunder epidemiologi og basal patofysiologi Have kendskab til diabetes insipidus og gestationel diabetes Kunne redegøre for principper i farmakologisk behandling og betydningen af diæt og motion Gør rede for farmakologien af insulin og orale antidiabetika: farmakokinetik, farmakodynamik af insulin, sulphonylurea og biguanider og have kendskab til glitazoner, glinider, GLP-1 agonister og DPPIV hæmmere Forklare fysiologiske principper bag behandlingsalgoritmer for diabetespræparater: insulin, metformin og sulfonylurea og have kendskab til de fysiologiske principper bag GLP-1 agonister og DPPIV hæmmere. Have viden om arvelige forhold i forbindelse med diabetes (genetik) Beskrive den profesionelle tilgang til diabetes behandling (multidisciplinary approach) Forklar patientens oplevelse af kronisk sygdom (diabetes) og sygdommens indflydelse på patienten

Page 17: Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · delse med de kliniske øvelser og klinikophold tilknyttet modul 2.1 Endelig, så forudsættes at I har opnået færdigheder

Side 17 af 26

Uge 2:Thyreoidea og knogler samt calcium-metaboliske sygdomme Gør rede for anatomi, embryologi og histologi af thyroidea og parathyroidea Gør rede for syntese af thyroidea hormoner og betydning af iod, thyroglobulin, thyreoideaperoxidase og folli-kellumen Forklar den overordnede fysiologiske og cellulære virkning af hormonerne T3 og thyroxin, herunder transport i plasma samt effekt, omdannelse i målceller og mekanisme af T3 og T4 på transkription og genekspression Gør rede for feed-back mekanismer mellem thyroidea og hypothalamus-hypofyse aksen, herunder somatosta-tin og TRH/TSH Forklare fysiologiske principper for hvordan man via måling af TSH og T3/T4 kan adskille hyper- og hypothy-reoidisme Forklare betydningen af autoimmunitet ved thyreoidea sygdomme Have kendskab til epidemiologi af struma og thyreoidea sygdomme Have kendskab til genetiske elementer af betydning for thyreoidea sygdomme Have kendskab til basal patofysiologi af hyper- og hypothyroidisme, herunder struma, knuder i thyreoidea, exopthalmus og thyroiditis samt autoimmmune tilstande Have kendskab til kliniske aspekter ved sygdomme i thyroidea, herunder symptomer og undersøgelser samt myxødem, Hashimotos sygdom, Graves sygdom og nodøs (toxisk og atoxisk) struma Gør rede for farmakologisk behandling af hyper- og hypoaktivitet af thyroidea, herunder thiamazol, pro-pylthiouracil samt levothyroxin og radioaktivt iod Have kendskab til kirurgisk behandling af hyperthyreoidisme og struma Have kendskab til mulige interaktioner i farmakologi og fødevarer (jodindtag og goitrogener) Gør rede for calcitonin, PTH og D-vitamins struktur, biokemi og fysiologi i forhold til calcium homeostase. Redegør for syntese og degradation af vitamin D samts dets aktivering til aktiveret vitamin D og dettes ned-brydning. Have kendskab til filtration og reabsorption af calcium og fosfat i nyrerne samt absorption af calcium og fosfat i tarmen Have kendskab til primær hyperparathyreoidisme. Have kendskab til hypoparathyreoidisme. Gør rede for calcium og phosphat homeostasen, med indragelse af nyrens rolle i D- vitamin aktivering og om-sætning af calcium og phosphat, samt regulering af osteoclast og osteoblast aktivitet i knogler’ Have kendskab til receptor aktivator af nuklear faktor kappa beta (RANK) systemet og dets ligand (RANKL) og decoy receptor (OPG). Have kendskab til cellerne i knoglen, osteoclast, osteoblast og osteocyt. Have kendskab til anatomien af knogle (cortical knogle, trabekler, osteoner) Have kendskab til collagen. Redegør for den calcium sensitive receptor (CaSR). Have kendskab til osteoporose og herunder mulige årsager. Nævne mindst 2 mulige behandlinger for oste-oporose. Redegør for vitamin D mangel og osteomalaci. Uge 3:Hypofyse/hypothalamus/binyrer Gør rede for anatomi og histologi af hypofysen samt kende til makroskopisk anatomi af hypothalamus og bi-nyren samt histologi af binyrebarken og binyremarven. Have kendskab til embryologien af hypothalamus og redegøre for embryologien af hypofysen. Gør rede for betydning af forstørret hypofyse for påvirkning af synet Gør rede for portåre systemet mellem hypothalamus og hypofyse og betydning for hormonregulering Gør rede for funktionen af hormoner produceret i hypothalamus og hypofysen samt hormonelle feed-back og feed-forward mekanismer Gør rede for de hormonelle akser, som udspringer fra hypothalamus og hypofysen og mål organerne. Gør rede for de fysiologiske funktioner og feedback af hormoner fra hypothalamus (GHRH, somatostatin, GnRH, CRH, TRH, dopamin) og hypofysen (ACTH, GH, FSH, LH, TSH, prolaktin, ADH, oxytoxin, MSH) og binyrerne (cor-tisol) samt andre underordnede hormoner (IGF1) og have kendskab til østradiol og testosteron, adrenalin og

Page 18: Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · delse med de kliniske øvelser og klinikophold tilknyttet modul 2.1 Endelig, så forudsættes at I har opnået færdigheder

Side 18 af 26

noradrenalin samt aldosteron. Forklar Sheehans syndrom ved partus i forhold til blodforsyning og fysiologiske forandringer af hypofysen under graviditet og effekten af stort blodtab ved fødsel. Have kendskab til Addisons sygdom og Cushing’s syn-drom samt fæokromocytom. Gøre rede for akromegali og prolaktinom. Gør rede for overordnede hormonreceptormekanismer og intracellulær signalering (sekundære messengers): peptidhormon receptor (G-protein og tyrosin kinase) og lipidopløselige receptorer (kortisol og thyroxin). Have kendskab til den cirkadiske rytme og sammenhæng til sekretion af hormoner. Gør rede for mulige farmakologiske interventioner ved forstyrrelser i hormon balancen samt problemer ved patologiske forandringer og kirurgiske indgreb i hypothalamus-hypofyse området. Forklar overordnet ændringer i hormon dannelse ved forskellige fysiologiske og biokemiske behov Gør overordnet rede for kemisk struktur af peptid hormoner og steroider samt post-transkriptionelle modifi-kationer (preprohormoner, glykosylering).

Eksamen Der henvises til eksamenssiden på www.smh.aau.dk.

Page 19: Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · delse med de kliniske øvelser og klinikophold tilknyttet modul 2.1 Endelig, så forudsættes at I har opnået færdigheder

Side 19 af 26

Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)

Modultitel, ECTS-angivelse 2.4 Statistik og evidensbaseret medicin / Introduction to Medical Statistics 2 ECTS kursusmodul

Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 2. semester Studienævnet for Medicin

Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan væ-re identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Samuel Emil Schmidt [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.

Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog.

Kursusmodul med øvelses opgaver. Sprog: dansk (litteratur: engelsk).

Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin

Forstå begrebet ”stikprøveundersøgelse”

Kende til betydning af variation blandt indsamlede data

Have viden om hypotesetest

Gøre rede for normalfordeling

Have kendskab til binomial fordeling og Poissonfordeling

Gøre rede for kvantitative mål for risici (risk ratio, odds ratio, relativ og absolut risiko)

Forklare sammenhænge mellem årsag og effekt

Gøre rede for rationalet bag evidensbaseret medicin

Have viden om usikkerhedsvurdering

Fortolke en korrelationskoefficient

Kunne redegøre for princippet bag lineær regression

Forklare betydning af evidensbaseret behandling og angive eksempler på retningslinier og protokoller

Gøre rede for grundlaget og design af casecontrol og kohorte studier, randomiserede kliniske forsøg, obser-vations studier og systematisk review (metaanalyser)

Give eksempler og redegøre for hvordan evidensbaseret medicin kan implementeres

Kunne redegøre for tilgange til at evaluere årsags/effekt sammenhænge

Definere confounding og metoder til korrektion

Fortolke mortalitets værdier og standardisering Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi

Have viden om hvilke faktorer/kilder af evidens der påvirker beslutninger i praksis

Gøre rede for implementering af evidens baseret behandling i klinisk sammenhæng

Kunne redegøre for diversiteten af aktører i sundhedssystemet

Gøre rede for forvaltning af ventelister

Page 20: Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · delse med de kliniske øvelser og klinikophold tilknyttet modul 2.1 Endelig, så forudsættes at I har opnået færdigheder

Side 20 af 26

Videnskabsteori og etik

Videreudvikle et etisk grundlag for behandling

Beskrive komplementære teknikker og forstå patientens opfattelse af deres værdi

Færdigheder

Fortolke p-værdier

Udføre og fortolke simple statistiske beregninger (gennemsnit, median, range, standard deviation, incidens, prævalens)

Fortolke konfidensintervaller

Gøre rede for rationale og metoder i screeningsprogrammer

Anvende begreberne sensitivitet og specificitet i diagnostisk sammenhæng Kompetencer

Efter dette modul kender man til at udføre statistiske beregninger som værktøj til hypotesetestning. Man kan også vurdere graden af evidens for medicinsk behandling.

Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. At den studerende opnår nogle almene begreber til anvendelse i statistisk behandling af videnskabelige data. Desuden at give den studerende indblik i gængse metoder som anvendes i kliniske forsøg samt give de stude-rende en forståelse for begrebet evidens. Kursets indhold anvendes i praksis i Modul 2.5.

Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Forelæsninger: 5 x 2 +4 x 1 = 14 t. Øvelsesarbejde: 5 x 1 = 5 t. Forberedelse: 5 x 2+ 4 x 1 = 14 t. Spørgetime: 1 x 2 = 2 t Eksamen: 1 x 2 = 2 t. Eksamensforberedelse: 23 t. I alt: 2 ECTS = 60 timer

Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). MedIS- og Medicinstuderende på andet semester.

Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Det forudsættes at deltagerne har bestået en matematik eksamen svarende til matematik A niveau.

Page 21: Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · delse med de kliniske øvelser og klinikophold tilknyttet modul 2.1 Endelig, så forudsættes at I har opnået færdigheder

Side 21 af 26

Modulaktiviteter (kursusgange med videre)

Niveau 1

Aktivitet - type og titel

Planlagt underviser*

Læringsmål fra studieord-ning

Tidsforbrug

Forelæsning og øvelse: Introduction to Medical Statistics

Samuel Emil Schmidt

Forstå begrebet ”stikprøveunder-søgelse” Kende til betydning af variation blandt indsamlede data Gøre rede for normalfordeling Have kendskab til binomial forde-ling og Poissonfordeling Forklare sammenhænge mellem årsag og effekt Udføre og fortolke simple statisti-ske beregninger (gennemsnit, median, range, standard deviation, incidens, prævalens)

2x 45 min, 45 min opgave regning + forberedelse og efterbehandling

Forelæsning og øvelse:

Measures of risk

Samuel Emil Schmidt

Gøre rede for kvantitative mål for risici (risk ratio, odds ratio, relativ og absolut risiko)

2x 45 min, 45 min opgave regning + forberedelse og efterbehandling

Forelæsning og øvelse:

Hypothesis testing and

confidence interval

Claus Graff Fortolke p-værdier Fortolke konfidensintervaller

2x 45 min, 45 min opgave regning + forberedelse og efterbehandling

Forelæsning og øvelse:

Regression, correlation,

association, and con-

founding

Claus Graff Fortolke en korrelationskoefficient Kunne redegøre for princippet bag lineær regression

2x 45 min, 45 min opgave regning + forberedelse og efterbehandling

Forelæsning og øvelse:

Study design, Cause-

effect

Claus Graff Forklare sammenhænge mellem årsag og effekt Kunne redegøre for tilgange til at evaluere årsags/effekt sammen-hænge Anvende begreberne sensitivitet og specificitet i diagnostisk sam-menhæng

2x 45 min, 45 min opgave regning + forberedelse og efterbehandling

Forelæsning: Introduktion til Videnska-

belig metode og Epide-

miologi

Anna Marie Balling Høst-gaard

Gøre rede for rationalet bag evi-densbaseret medicin

45 min + forberedelse og efterbehandling

Forelæsning: Evidens I: Beslutninger og

Anna Marie Balling Høst-gaard

Forklare betydning af evidensba-seret behandling

45 min + forberedelse og efterbehandling

Page 22: Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · delse med de kliniske øvelser og klinikophold tilknyttet modul 2.1 Endelig, så forudsættes at I har opnået færdigheder

Side 22 af 26

evidensbaseret viden:

Forelæsning: Evidens II: Evidensbaseret medicin og evidensbase-

ret praksis

Anna Marie Balling Høst-gaard

Forklare betydning af evidensba-seret behandling og angive ek-sempler på retningslinjer og proto-koller Give eksempler og redegøre for hvordan evidensbaseret medicin kan implementeres Have viden om hvilke fakto-rer/kilder af evidens der påvirker beslutninger i praksis

45 min + forberedelse og efterbehandling

Forelæsning: Evidens III: Evidens , Epidemiologi og Statistik

Anna Marie Balling Høst-gaard

Man kan vurdere graden af evi-dens for medicinsk behandling.

45 min + forberedelse og efterbehandling

*Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v.

Eksamen Der henvises til eksamenssiden på www.smh.aau.dk.

Page 23: Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · delse med de kliniske øvelser og klinikophold tilknyttet modul 2.1 Endelig, så forudsættes at I har opnået færdigheder

Side 23 af 26

Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)

Modultitel, ECTS-angivelse 2.5 Teoretisk projekt: Folkesundhed / Project: Public Health 6 ECTS projektmodul

Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 2. semester Studienævnet for Medicin

Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan væ-re identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Henrik Bøggild, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.

Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog.

Projektmodulet løber over 3 uger og består som det centrale element af projektarbejde i grupper à 5-6 perso-ner. Projektet tager udgangspunkt i ét af en række af vejlederne definerede initierende problemer indenfor mål-beskrivelsens vidensområde, mens selve projektet giver gruppen mulighed for selvstændigt at arbejde med færdigheds- og kompetencemål. Der afholdes desuden en række understøttende forelæsninger i projektperioden, de studerende får adgang til vejledning relateret til litteratursøgning i forhold til eget projekt på AUB og der tilbydes undervisning i litteratur-håndteringprogram. Projektet følger ”Aalborg-modellen” for problembaseret projektarbejde. Det er første gang de studerende møder denne form for PBL. Der afholdes et statusseminar midt i perioden og projektet afsluttes med aflevering af en projektrapport af et begrænset antal sider samt dokumentation af arbejdet med litteratursøgning, litteraturvurdering og procesana-lyse (krav til alle dele af rapporten beskrives på Moodle)

Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Folkesundhed og evidens-baseret medicin

V1 Kende til vigtigheden af et folkesundhedsperspektiv inden for lægevidenskab

V2 Beskrive basale demografiske og sundhedsmæssige forhold i udviklingslande i forhold til industrialiserede lande

V3 Definere forskellige teorier inden for sundhedsopfattelse og sundhedspsykologi

V4 Beskrive epidemiologien for fedme, rygning, alkoholindtagelse og stress

V5 Redegøre for hvilken betydning disse faktorer har på folkesundheden

V6 Forstå hvordan den individuelle livsstil påvirkes af sociale og miljømæssige forhold

V7 Have viden om hvordan sociale forhold kan påvirke udviklingen af fedme

V8 Beskrive normalitetsbegreber

V9 Redegøre for forskellige sundhedsfremmende tiltag

V10 Have viden om social ulighed i Danmark

V11 Kunne redegøre for mulige årsager til social ulighed i sundhedssektoren

V12 Demonstrere forståelse af rationale bag og principperne for kvalitativ forskning

V13 Definere begrebet ”Kvalitet” i sundhedsvæsenets kontekst

V14 Have viden om sundhedsstyrelsens og sundhedsministeriets rolle for kvalitetskontrol og kvalitetsforbed-

Page 24: Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · delse med de kliniske øvelser og klinikophold tilknyttet modul 2.1 Endelig, så forudsættes at I har opnået færdigheder

Side 24 af 26

ring i sundhedsvæsenet Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi

V15 Forklare den grundlæggende organisation af sundhedssystemet

V16 Beskrive den interdisciplinære tilgang til behandling af kronisk sygdom

V17 Beskrive organisationen af den primære sundhedssektor i Danmark og beskrive hvordan forskellige fag-grupper kan inddrages ved behandling af kronisk sygdom

V18 Beskrive sundhedssystemets ressourcer i plejen af handicappede

V19 Give eksempler på værdien af interdisciplinært samarbejde i sundhedssystemet Akademiske kompetencer

V20 Gøre rede for de vigtigste typer af undersøgelser inden for medicinsk forskning

V21 Gøre rede for korrekt brug af referencer i et videnskabeligt arbejde

V22 Reflektere over årsager til og anvise mulige løsninger på eventuelle gruppekonflikter

V23 Redegøre for teknikker til planlægning og styring af projektarbejde Færdigheder

F1 Anvende bibliografiske databaser til informationssøgning

F2 Analysere behov for organisering af individuelt arbejde og samarbejde i grupper med henblik på at identifi-cere stærke og svage sider

F3 Analysere og vurdere egen studieindsats og læring med henblik på at identificere stærke og svage sider Kompetencer

K1 Efter dette modul kan man opstille videnskabelige hypoteser og vurdere deres gyldighed

K2 Man kan indgå i et projektforløb og reflektere over egen læring og betydningen af vidensdeling samt me-toder til projektstyring

K3 Kan læse og forstå opbygningen og intentionen bag flertallet af videnskabelige artikler

K4 Kan både arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper om en faglig opgave

Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Folkesundhedsprojektet skal dels introducere til folkesundhed som fag, men skal derudover give de studerende redskaber til systematisk litteratursøgning og –vurdering og skal introducere gruppearbejdet i projekt-PBL for-men. Der afholdes en introducerende eftermiddag inden selve projektperioden, hvor der dels introduceres til modulet, til faget og til Aalborg-modellen for projektrelateret PBL. Der foretages efterfølgende gruppedannelse på bag-grund af valg mellem en række faglige problemstillinger (initierende problemer), som gruppens medlemmer vil arbejde med i projektperioden. Flere grupper kan arbejde med samme projekt. De initierende problemer publi-ceres i projektkatalog på Moodle inden den introducerende eftermiddag. Der tildeles en vejleder til hver gruppe inden projektperioden starter. I selve projektperioden (ca. 3 uger) afholdes et antal formiddage med katedral undervisning, der dels i kombi-nation med kompendielitteratur skal dække nogle af læringsmålenes videnselementer, dels introducere red-skaber til projektarbejdet (gruppearbejde og litteratursøgning). I projektperioden er hovedfokus på gruppearbejde, hvor det valgte problem undersøges med udgangspunkt i systematisk fremfundet faglig litteratur. Gruppens vejleder hjælper med at facilitere processen såvel i relation til det folkesundhedsfaglige indhold i projektet som samarbejdsprocesser i grupperne. Der vil være tid til 3-4 vej-ledninger i perioden. Gruppen anbefales at tage kontakt til vejleder inden kursusperioden starter, så det første vejledermøde kan afholdes en af de første dage i projektperioden. Der afholdes statusseminarer midt i projektperioden. Hver gruppe skal sammen med 1-2 andre grupper dels præsentere gruppens arbejde, dels få feed-back fra en opponentgruppe og en opponentvejleder, og skal ende-lig fungere som opponentgruppe for en anden gruppe. Projektet afsluttes med en rapport, der afrapporterer undersøgelsen af det folkesundhedsfaglige problem. Rap-

Page 25: Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · delse med de kliniske øvelser og klinikophold tilknyttet modul 2.1 Endelig, så forudsættes at I har opnået færdigheder

Side 25 af 26

porten skal ligeledes dokumentere arbejdet med systematisk at finde relevant litteratur og hvordan litteraturen er bedømt med inddragelse af viden fra især modul 2.4. Endelig skal rapporten indeholde gruppens refleksioner over processen i gruppens arbejde i projektperioden (for alle elementer er der nærmere beskrivelse på Moodle).

Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. I projektperioden forventes de studerende at være fuldtidsbeskæftigede med projektet, herunder med læsning af videnskabelig litteratur. Der afholdes i alt 10 forelæsninger som støtte til projektarbejdet, fraset 2 afholdes de indenfor projektperioden. Der skal endelig forventes læsning af kompendielitteratur i løbet af projektperioden og som forberedelse til ek-samen.

Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Bachelorstuderende i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering

Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Ingen.

Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Vejledere kommer fra institut for medicin og sundhedsteknologi, institut for sociologi og socialt arbejde, klinisk institut og institut for planlægning og skal understøtte gruppens arbejde med at undersøge et fagligt problem indenfor folkesundhedsområdet på baggrund af videnskabelig litteratur, herunder støtte læring i relation til litte-ratursøgning og vurdering. Den vigtigste læringsaktivitet er gruppens arbejde med et konkret problem og hertil fremfinding og vurdering af videnskabelig litteratur (V20-V23, F1-F3, K1-K4) De studerende får desuden tilbudt gruppevis vejledning hos bibliotekarer på AUB til deres konkrete litteratur-søgninger (F1) Derudover tilbydes workshop i brug af litteraturhåndteringsprogrammet Mendeley ved AUB (V21) Der tilbydes følgende undervisning i modulet, der understøtter læringsmålene.

Aktivitet - type og titel

Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning

Introduktion til modul 2.5 – projekt, læringsmål og Aalborg model

Henrik Bøggild

Folkesundhed, forebyggel-se og sundhedsfremme

Henrik Bøggild V1, V2, V3, V6

Præsentation af IP og gruppedannelse

Henrik Bøggild

Dobbeltlektion: Systema-tisk litteratursøgning

Jette Thise Pedersen F1

Dobbeltlektion: Redskaber til at arbejde i grupper

Henrik Vardinghus-Nielsen

V22, V23, (F2)

Page 26: Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · delse med de kliniske øvelser og klinikophold tilknyttet modul 2.1 Endelig, så forudsættes at I har opnået færdigheder

Side 26 af 26

Dobbeltlektion: Ekspone-ring for skadelige og sund-hedsfremmende faktorer

Henrik Bøggild V4, V5, V7, V9

Dobbeltlektion: Lighed og ulighed i sundhed og be-handlingstilbud

Line Ullits Christensen V10, V11

Dobbeltlektion: Kvalitet i behandling og pleje

Henrik Bøggild V13, V14, V15, V16, V17

Der er samlet et kompendium af primært rapportmateriale på Moodle som støtte til læringsmålene.

Eksamen Der henvises til eksamenssiden på www.smh.aau.dk.