Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg · PDF fileSe det til ethvert tidspunkt...
Transcript of Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg · PDF fileSe det til ethvert tidspunkt...
Januar 2017
Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 6. semester kandidat Medicin – forår 2017
Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Medicin Studieordning for kandidatuddannelsen i Medicin
Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den ”temaramme”, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bi-drag til den faglige progression. Undervisning i intern medicin, kirurgi, farmakologi, retsmedicin, almen medicin og akutte tilstande samt mikro-biologi og onkologi svarende til niveauet for færdiguddannede læger. Der lægges vægt på integration af fage-ne og tværgående forståelse og evne til at kombinere viden og udføre praktisk diagnostik og behandling samt anameseoptagelse på basis af solid teoretisk fundering.
Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmo-duler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Semestret er opbygget omkring flg. moduler: Retsmedicin – 2 uger, skriftlig eksamen. Undervisningen består af forelæsninger og symposier Akutte tilstande – 2 uger. Praktisk eksamen. Undervisning består af forelæsninger og praktisk færdighedstræ-ning. Intern medicin og kirurgi, herunder farmakologi, mikrobiologi og onkologi – 14 uger, skriftlig eksamen. Fore-læsninger indenfor alle specialer samt case-baseret læring. Almen medicin – 4 uger incl. eksamenslæsning. Mundtlig eksamen. Teori med forelæsninger og praktik med ophold i almen praksis.
Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Peter Vestergaard, [email protected], Klinisk Institut Semestersekretær: Channie Bediako Villumsen, [email protected], Klinisk Institut Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side.
Side 2 af 20
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)
Modultitel, ECTS-angivelse Integreret klinik: Intern medicin II, kirurgi II og klinisk farmakologi / Internal Medicine, Surgery II and Clinical Pharmacology 15 ECTS kursusmodul
Placering Kandidat, Medicin, 6. semester Studienævnet for Medicin
Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan væ-re identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Peter Vestergaard, [email protected], Klinisk Institut
Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodul på dansk.
Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet forventes den studerende at kunne: Viden Intern medicin:
redegøre for manifestationer af sygdomsprocesser inden for hjertekarsygdomme, lungesygdomme, gastroen-terologi, infektionsmedicin, geriatri, hæmatologi, onkologi, endokrinologi, rheumatologi, neurologi og nefrologi
redegøre for sygdommes epidemiologi og patoanatomiske og patogenetiske forhold på organ-, celle- og mo-lekylært niveau
diskutere og argumentere for ætiologiske og patogenetiske forhold ved sygdomme. Kirurgi:
dokumentere indsigt i, hvordan kirurgiske sygdomme inden for fagene thoraxkirurgi, almen kirurgi, urologi, plastikkirurgi og neurokirurgi præsenterer sig, diagnosticeres og behandles i samarbejde med parakliniske fag
stille differentialdiagnoser baseret på anamnese samt objektive og parakliniske undersøgelser
redegøre for komplikationer, deres forebyggelse og behandling
beskrive tiltag til optimering af succesraten ved vanskelige forhold i sygdomsforløb. Farmakologi:
gøre rede for regler om receptskrivning
kende til lovmæssige og administrative forhold omkring lægemidler
gøre rede for organisering af lægemiddelområdet, herunder krav til journalføring af lægemiddelordinationer og lægemiddelkomitesystemet
kende til regler for opgørelser af medicinforbrug
kende til ordinationsret og lægemiddelordination til risikogrupper
gøre rede for retningslinjer for utilsigtede hændelser med lægemidler, fejl, mangler og compliance
forklare lægemiddelforgiftninger, illegale lægemidler og dopingmidler, lægemiddelbivirkninger og systemer til erkendelse af bivirkninger
forklare toksikologi og farmakas virkningsmekanismer som baggrund for behandling af de mest hyppige syg-
Side 3 af 20
domme
have kendskab til terapeutisk lægemiddelmonitorering (TDM)
gøre rede for interaktion mellem de hyppigst benyttede kosttilskud, naturlægemidler, alternative behandlings-former og den lægeligt ordinerede medicin
gøre rede for betydning af patientens brug af kosttilskud, naturlægemidler og alternative behandlingsformer
kende regler for lægers pligt til at søge om tilladelse til at være tilknyttet en lægemiddelvirksomhed
kende til lovgivning om lægemiddelordination. Færdigheder Intern medicin:
optage en målrettet anamnese på patienter, der skal indlægges på medicinske afdelinger, med vægt på rele-vante biomedicinske, psykologiske og sociale fakta samt aldersspecifikke forhold, således at disse bliver identificeret
kommunikere, således at der kan oprettes og vedligeholdes en god relation til patienten
udføre en generel, aldersspecifik og symptom-/problemfokuseret objektiv undersøgelse
give diagnoseforslag og skrive journal med udgangspunkt i anamnese og objektiv undersøgelse
opstille forslag til et relevant, individuelt undersøgelsesprogram, samt på basis af dette vurdere mulige diffe-rentialdiagnoser
tolke parakliniske undersøgelser (mikrobiologiske dyrkningssvar, resultater af røntgenundersøgelser, klinisk biokemi og klinisk fysiologi samt patologiske undersøgelser) under hensyntagen til aldersbetingede fysiologi-ske ændringer
informere patienten om et prøvesvar eller en undersøgelse i tale og skrift
forstå patientens samlede situation og foretage medicinsk etiske overvejelser
opstille en rationel behandlingsplan og evaluere effekterne heraf
skrive epikrise
syne afdød. Kirurgi:
optage målrettet anamnese på patienter, der indlægges på kirurgiske afdelinger, med vægt på relevante bio-medicinske, psykologiske og sociale fakta samt aldersspecifikke forhold, så der oprettes og vedligeholdes en god relation til patienten
udføre en generel, aldersspecifik og symptom-/problemfokuseret objektiv undersøgelse
give diagnoseforslag og skrive journal med udgangspunkt i anamnese og objektiv undersøgelse
opstille forslag til et relevant undersøgelsesprogram samt på basis af dette vurdere differentialdiagnoser, her-under tolke svar på parakliniske undersøgelser
vurdere radiologiske og klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske undersøgelsessvar
informere en patient tilfredsstillende om f.eks. et prøvesvar eller en røntgenundersøgelse i tale og skrift
kende til observation og behandling af patienter før, under og efter operation, herunder o observere, diagnosticere og behandle visse kritisk syge patienter, herunder respirations- og kredsløbs-
truede patienter på intensiv afdeling o behandle akutte og kroniske smerter o demonstrere færdigheder i genoplivning og kendskab til præhospitalsbehandling inkl. katastrofemedicin
opstille en rationel behandlingsplan og evaluere effekterne heraf Farmakologi:
skrive entydige, fejlfrie og ekspederbare recepter
kunne anvende rationel farmakoterapi i behandling
koble kendskab til terapeutisk lægemiddelmonitorering og utilsigtede hændelser. Kompetencer Intern medicin:
integrere tidligere indlært viden med henblik på at kunne håndtere mødet med den uvisiterede patient og dermed være i stand til at fungere som læge i klinisk basisuddannelsesstilling med dertil knyttet medicinsk ekspertviden og akademisk tilgang til problemstillinger
fastholde og uddybe kliniske færdigheder og dermed være i stand til at tage vare på patienter
kommunikere med patienten i respekt for individet og under inddragelse af psykologiske og etiske overvejel-ser samt kommunikere med samarbejdspartnere
kende sin funktion som leder i teams i forbindelse med f.eks. stuegang i stationær afdeling, skadestue eller ved hjertestop
samarbejde med partnere i sundhedsvæsenet og det sociale system
Side 4 af 20
indgå i forebyggelsesprogrammer såvel i omsorg for den enkelte patient som til fremme af folkesundheden. Kirurgi:
besidde grundlæggende kirurgiske færdigheder og kunne fungere i en klinisk basisuddannelsesstilling
integrere tidligere indlært viden med henblik på at kunne håndtere mødet med den uvisiterede kirurgiske pati-ent og dermed være i stand til at fungere som læge i kirurgisk basisuddannelsesstilling med dertil knyttet me-dicinsk ekspertviden og akademisk tilgang til problemstillinger
fastholde og uddybe de kliniske færdigheder og dermed være i stand til at tage vare på kirurgiske patienter
kommunikere med patienten i respekt for individet og under inddragelse af psykologiske og etiske overvejel-ser samt kommunikere klart med samarbejdspartnere
fungere som leder i teams i skadestue eller i forbindelse med f.eks. stuegang i stationær afdeling eller ved hjertestop
samarbejde med partnere i sundhedsvæsenet og det sociale system
indgå i forebyggelsesprogrammer såvel i omsorg for den enkelte patient som til fremme af folkesundheden
vise indsigt i anæstesiologien som et tværgående fag, under anvendelse af viden fra relevante specialer
vurdere og reflektere over patologiske processer, diagnostiske metoder samt farmakologiske og andre be-handlingsmuligheder i en bred klinisk sammenhæng.
Farmakologi:
forstå rationel anvendelse af lægemidler, den lovmæssige baggrund for lægemiddelanvendelse i bredeste forstand og den praktiske ordinationsproces.
Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. At bygge videre på læring opnået på de tidligere semestre og integrere denne viden mellem fagene samt ud-bygge den teoretiske fundering.
Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Se det til ethvert tidspunkt gældende skema. Der forventes indsats svt. 15 ECTS points fordelt på rammesæt-tende forelæsninger, holdundervisning samt selvstudie. Hvert medicinsk og kirurgisk speciale samt onkologi, klinisk farmakologi og mikrobiologi har 1 uges undervisning fordelt på forelæsninger, holdundervisning og selv-studie
Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Studerende, der har bestået 1,2,3 og 4. semester kandidatdelen af medicinstudiet eller tilsvarende.
Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Bestået 1,2,3 og 4. semester kandidatdelen af medicinstudiet eller tilsvarende.
Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Endokrinologi/specialkirurgisk center Mandag: Læsedag
Tirsdag: 9-11: Diabetes
Side 5 af 20
11.30-13.30: Thyreoidea
Onsdag: 9-11: Knogle/kalk
Torsdag: 9-11: Hypofyse/binyrer
Fredag: 9-10: Mammakirurgi
10-11: Plastikkirurgi Kardiologi Mandag: 8-12: Risikofaktorer for hjertekarsygdom, Lipider og
hjertesygdom: Diagnostik og behandling, Stabil angina
pectoris udredning.
Tirsdag: 8-10: Hjertesvigt/Kardiogent shock, Peter Søgaard
10-11: Thrombokardiologi, Torben Bjerregaard
11-12: lungeemboli, Peter Søgaard
Onsdag: 8-10: Klapper og endocardit, Eva Korup+ Peter Søgaard
10-12: Blandede bolsjer, Peter Søgaard
Torsdag: 8-11: Akut koronarsyndrom, diagnostik og behandling,
Rehabilitering, Bent Raungaard, Mogens Lytken Larsen
11-12: Carotisstenose
Fredag: 9-10: Aortaaneurisme
10-11: Kronisk ekstremitetsiskæmi Lungemedicin/thoraxkirurgi/karkirurgi Mandag: 9-10: Klassisk thoraxkirurgi 1 (Lungecancer, esofaguscancer) (UMW)
10-11: Klassisk thoraxkirurgi 2 (Thoraxtraumer, pleura- og mediastinums
sygdomme) (JJA/BK)
11-12: KOL, (UMW)
Tirsdag: 9-10: Hjertekirurgi 1 (Koronar bypass kirurgi,
aortakirurgi)
10-11: Hjertekirurgi 2 (Klapkirurgi og arytmikirurgi)
11-12: Interstitielle lungesygdomme og lungecancer,
Side 6 af 20
(UMW)
Onsdag 9-11: Basal EKG diagnostik: Sam Riahi.
11-12: TB og andre lungeinfektioner (UMW)
Torsdag: 9-10: : Taky/brady/PM/ICD. (Sam Riahi)
10-11: Synkope. (Sam Riahi)
11-12: Astma: (Karin Dahl Assing)
Fredag: Karkirurgi Infektionsmedicin/mikrobiologi Mandag: (infektionsmedicin) 9-12
Tirsdag: (infektionsmedicin) 9-12
Onsdag: Mikrobiologi
Torsdag: Mikrobiologi
Fredag Læsedag Ortopædkirurgi Mandag: 8-9: Forelæsning – idrætstraumatologi
9-10: Case - idrætstraumatologi
10-12: Selvstudie
12-13: Frokost
13-14: Forelæsning – Traumatologi og rekonstruktion
14-15: Case - Traumatologi og rekonstruktion
15-16: Selvstudie
Tirsdag: 8-9: Forelæsning – Ryg og bækkenkirurgi
9-10: Case – Ryg og bækkenkirurgi
Side 7 af 20
10-12: Selvstudie
12-13: Frokost
13-14: Forelæsning – Skulder og albuekirurgi
14-15: Case - Skulder og albuekirurgi
15-16: Selvstudie
Onsdag: 8-9: Forelæsning - Håndkirurgi
9-10: Case - Håndkirurgi
10-12: Selvstudie
12-13: Frokost
13-14: Forelæsning – Hofte- og knækirurgi
14-15: Case – Hofte- og knækirurgi
15-16: Selvstudie
Torsdag 8-9: Forelæsning – Fod og ankelkirurgi
9-10: Case – Fod og ankelkirurgi
10-12: Selvstudie
12-13: Frokost
13-14: Forelæsning - Børneortopædi
14-15: Case - Børneortopædi
15-16: Selvstudie
Fredag 8-9: Selvstudie
9-11: Selvstudie
11-12: Spørgetime
12-13: Frokost
13-14: Test Abdominalkirurgi/gastroenterologi
Mandag: Kl:11-14: Den gule patient, Jesper Bach Hansen, Mogens Stender.
Tirsdag: Kl:11-12 Malabsorption, Lars Vinter-Jensen
Side 8 af 20
12-13 Kronisk Pancreatitis, Søren Schou Olesen
13-14 Diare, Bent Jacobsen
Onsdag: Karrierevejledning kl. 12-15. KBU 15-17
Torsdag: Kl:11-14 Inflammatoriske tarmsygdomme, Lars Vinter-Jensen og Ole Thorlacius Ussing
Fredag: 9-11: Gastrointestinal blødning
11-12 Jernmangelanæmi, Bent Jacobsen
Nefrologi/urologi Mandag: 08-09: selvstudium.
09-10: c. renis. (Helle Handler Petersen.)
10-11: Urolithiasis. (Lotte Sander.)
11-12: c. prostatae. (Niels Chr. Langkilde.)
12-13: c. testis. (Else Kallestrup.)
13-16: selvstudium.
Tirsdag: 08-09: selvstudium.
09-10: børneurologi. (Torben Dørflinger.)
10-11: c. vesicae urinariae. (Niels Chr. Langkilde.)
11-12: LUTS/BPH. (Else Kallestrup.)
12-13: Scrotal lidelser. (Else Kallestrup.)
13-16: Selvstudium.
Onsdag: 9-10: Symptomer og undersøgelser ved nyresygdomme
10-12: Hypertension, inkl. malign hypertension og behandling med
antihypertensiva
12- 13: Arvelige nyresygdomme
Torsdag: 9-11: Glomerulære sygdomme, primære og sekundære
11-12: Tubulointerstitielle nyresygdomme
12-13: Renale manifestationer af andre sygdomme
Fredag: 9-10: Akut Nyresvigt
10-12: Kronisk nyresvigt inkl. dialyse og transpl.
12-13: Test, spørgetime eller eventuelt? Reumatologi Mandag: 8-12 Arthrit sygdomme inkl. cases. Herunder Reumatoid arthrit, Psoriasis arthrit, Spodylarthrit, Reak-
Side 9 af 20
tiv arthrit, Arthritis uricae, Artrose. Salome Kristensen
12-13: Spørgsmål
13-15: Selvstudie
Tirsdag: 8-12 Bindevævssygdomme inkl. cases. Herunder SLE, Storkarsvasculit og ANCA associeret vasculit.
Salome Kristensen
12-13: Spørgsmål
13-15: Selvstudie
Onsdag: 8-12: Degenerative rygsygdomme inkl. cases. Herunder Cervikale og lumbale ryglidelser
12-13: Spørgsmål
13-15: Selvstudie Torsdag+fredag: læsedage Hæmatologi/onkologi Mandag: Hæmatologi Tirsdag: Hæmatologi Onsdag: Onkologi Torsdag: Onkologi Fredag: Læsedag Forordningslære og geriatri Mandag:Læsedag
Tirsdag: 9-11: Forordningslære incl. receptøvelser.
OBS: Obligatorisk
11-12 oplæg om praktisk medicingennemgang og præsentation af cases til dag 3.
Onsdag: 9-12: Casebaserede oplæg om klinisk farmakologiske emner med små øvelser, bl.a. smertebehand-
ling, misbrug/toksikologi/forgiftninger, medicin til gravide og ammende, medicinering af risikogrupper, interakti-
oner/bivirkninger/lægemiddeludløste symptomer.
Torsdag: 9-11: Øvelser i medicingennemgang (cases fra dag 1)
Fredag: 9-12: Det geriatriske sygdomskompleks; Fald, kognitiv dysfunktion
Eksamen Der henvises til eksamenshjemmesiden på www.smh.aau.dk.
Side 10 af 20
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)
Modultitel, ECTS-angivelse Akutmedicin og traumatologi / Acute Medicine and Traumatology 5 ECTS kursusmodul
Placering Kandidat, Medicin, 6. semester Studienævnet for Medicin
Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan væ-re identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Peter Vestergaard, [email protected], Klinisk Institut.
Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodul på dansk.
Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet forventes den studerende at kunne: Viden
beskrive lægens rolle i akut- og traume-teams
angive principper for visitation
kende betydningen af tid før intervention
demonstrere kendskab til avanceret livsunderstøttende behandling
demonstrere kendskab til modtagelse, diagnostik, behandling og genoptræning af traumepatienter og den tværdisciplinære indsats.
Færdigheder
identificere, observere og monitorere akutte tilstande
anvende principper for visitation i praksis
selvstændigt sikre frie luftveje, give ekstern hjertemassage, udføre hæmostase og ventilere på maske og på tube
påbegynde umiddelbar akut behandling
sætte realistiske grænser for sin egen kompetence
samarbejde og arbejde selvstændigt under ansvar i akut-teamet. Kompetencer
vurdere den akutte patient og iværksætte initial behandling samt opnå kendskab til avanceret livsunderstøt-tende behandling.
Side 11 af 20
Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. At opnå færdigheder i akutte tilstande og kunne behandle disse samt kendskab til de teoretiske overvejelser.
Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Praktiske øvelser og simulationstræning svt. 1 uge og forelæsninger og holdarbejde svt. 1 uge. I alt indsats incl.selvstudie svt. 5 ECTS points.
Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er).
Studerende, der har bestået 1,2,3 og 4. semester på kandidatdelen af medicinstudiet ved Aalborg Universitet.
Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Beståelse af 1,2,3 og 4. semester på kandidatdelen af medicinstudiet ved Aalborg Universitet.
Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Uge 1
Mandag: 8-13: Velkommen. Introduktion til akut medicin. TOKS. ABCDE. ABCDE optimering. Triage. Hvordan
fungerer det præhospitale beredskab. Traume. Tidskritiske tilstande i ortopædkirurgi. Tidskritiske tilstande i
almen praksis.
Præhospital, almen medicin, anæstesi, ortopædkirurgi. (Jakob + Erica)
12.30- 15.00: (Martin Bach Jensen)
Resten af dagen: selvstudie, mulighed for at følge med i lægevagten i 2-3 timer fra kl 16 for 4 studerende
Tirsdag: 8-13 Patienten med akut vejtrækningsbesvær. Iltbehandling til voksne. Analyse af arteriepunktur
Lungemedicin/anæstesi
Resten af dagen: selvstudie, mulighed for at følge med i lægevagten i 2-3 timer fra kl 16 for 4 studerende
Onsdag: 8-12: Væskebehandling og elektrolytforstyrrelser hos den akutte patient. Akut endokrinologi.
Anæstesi, endokrinologi, nyremedicin
Side 12 af 20
13 – 15: Patienten med akutte hjertesymptomer. Hjertesvigt, arytmier (fx workshops med rytmegenken-
delse), iskæmi, endokarditis, lungeemboli, aortadissektion.
Kardiologi
Torsdag: 8-12: Shock. Septisk shock. Anafylaksi. Meningitis. Anafylaksi.
Infektionsmedicin
13 – 16: Akut kirurgi. Intraabdominal sepsis. Ileus. GI blødning. Pneumothorax. Ruptur af aneurisme.
Nekrotisenerende fasciitis
Kir.gas., Thoraxkir., Karkirurgi.
Resten af dagen: mulighed for at følge med i lægevagten i 2-3 timer fra kl 16 for 4 studerende
Fredag: 8-12: Forgiftninger. Akut delirium. Den bevidsthedspåvirkede patient. Kræftpatienten med neurologi-
ske symptomer (fx hyperkalkæmi, spinal kompression, cauda equina syndrom)
ATC, neurologi, onkologi evt. psykiatri
13– 16: Det akut syge barn. (Inkl. fremmedlegeme i luftvejene)
Almen medicin, pædiatri, ØNH
Resten af dagen: mulighed for at følge med i lægevagten i 2-3 timer fra kl 16 for 4 studerende Uge 2 Mandag: A og B problemer
08.00 – 8.30: Velkomst og formål
08.30 – 9.15: Teori
09.15 – 9.40: Demo scenarie
09.40 – 10.00: Pause
10.00 - 12.30: Færdigheds- og simulationsstationer
12.30– 13.00: Frokost
13.00 – 14.30: Færdigheds- og simulationsstationer fortsat
Tirsdag: C problemer
Side 13 af 20
08.00 – 8.30: Opsamling på foregående dag
08.30 – 9.15: Teori
09.15 – 9.40: Demo scenarie
09.40 – 10.00: Pause
10.00 - 12.30: Færdigheds- og simulationsstationer
12.30– 13.00: Frokost
13.00 – 14.30: Færdigheds- og simulationsstationer fortsat
Onsdag: D og E problemer
08.00 – 8.30: Opsamling på foregående dag
08.30 – 9.15: Teori
09.15 – 9.40: Demo scenarie
09.40 – 10.00: Pause
10.00 - 12.30: Færdigheds- og simulationsstationer
12.30– 13.00: Frokost
13.00 – 14.30: Færdigheds- og simulationsstationer fortsat
Torsdag:
Det akut syge barn
08.00 – 8.30: Opsamling på foregående dag
08.30 – 9.15: Teori
09.15 – 9.40: Demo scenarie
09.40 – 10.00: Pause
10.00 - 12.30: Færdigheds- og simulationsstationer
12.30– 13.00: Frokost
13.00 – 14.30: Færdigheds- og simulationsstationer fortsat
Fredag: OSCE eksamen
Eksamen Der henvises til eksamenshjemmesiden på www.smh.aau.dk.
Side 14 af 20
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)
Modultitel, ECTS-angivelse Almen medicin og folkesundhed / General Medicine and Public Health 5 ECTS kursusmodul
Placering Kandidat, Medicin, 6. semester Studienævnet for Medicin
Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan væ-re identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Peter Vestergaard, [email protected], Klinisk Institut.
Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodul på dansk.
Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet forventes den studerende at kunne: Viden
kende til den praktiserende læge som primær, personlig, kontinuerlig og koordinerende fagperson for den enkelte patient og dennes familie og som lægelig samarbejdspartner med det øvrige social- og sundhedsvæ-sen i lokalsamfundet
genkende de problemer af fysisk, psykisk og social art, som befolkningen søger den praktiserende læge for, og bringe de sygdomme, som behandles på sygehusene, i et folkesundhedmæssigt perspektiv
beskrive læge-patientforholdets betydning for effekten af den praktiserende læges arbejde. Færdigheder
analysere og vurdere den uvisiterede patients symptomer
demonstrere færdigheder i kommunikation og klinisk samtale, klinisk undersøgelse, kliniske beslutninger, klinisk behandling og omsorg
anvende almenmedicinsk tankegang og metode.
Side 15 af 20
Kompetencer
integrere tidligere indlært viden med henblik på at kunne håndtere mødet med den uvisiterede patient i almen praksis og dermed være i stand til at virke i kliniske basisuddannelsesstillinger samt i en efterfølgende intro-duktionsstilling/uddannelsesstilling i almen medicin
inddrage patienten i beslutningsprocessen og handle ud fra patientens hele livssituation og forudsætninger
bruge konsultationsprocessen som et kommunikativt redskab
Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Teoretisk og praktisk undervisning i almen medicin og integration med andre fag samt teoretisk fundering.
Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Klinisk ophold i almen praksis, forelæsninger og øvelser samt selvstudie svt. 5 ECTS points.
Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Studerende, der har bestået 1,2,3 og 4. semester på kandidatdelen af uddannelsen i Medicin ved Aalborg Uni-versitet eller tilsvarende.
Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Bestået 1,2,3 og 4. semester på kandidatdelen af uddannelsen i Medicin ved Aalborg Universitet eller tilsva-rende.
Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Uge 1 Mandag: Almen medicinundervisning
Tirsdag: Læsedag
Onsdag: Almen medicinundervisning
Torsdag: Læsedag
Side 16 af 20
Fredag: Almen medicinundervisning Uge 2 Mandag: 2. Læsedag
Tirsdag: Praksis
Onsdag: Praksis
Torsdag: Praksis
Fredag: praksis
Eksamen Der henvises til eksamenshjemmesiden på www.smh.aau.dk.
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)
Modultitel, ECTS-angivelse Retsmedicin / Forensics 5 ECTS kursusmodul
Placering Kandidat, Medicin, 6. semester Studienævnet for Medicin
Modulansvarlig
Side 17 af 20
Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan væ-re identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her.
Peter Vestergaard, [email protected], Klinisk Institut.
Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodul på dansk.
Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet forventes den studerende at kunne: Viden
gøre rede for medicinallovgivning i forbindelse med udøvelse af lægegerning i overensstemmelse med autori-sationsloven, sundhedsloven, klage- og erstatningslovgivningen og anden relevant lovgivning på området
demonstrere kendskab til de vigtigste internationale konventioner på området. Færdigheder
påvise sikre dødstegn og påvise traumatiske læsioner ved skadestuebehandling, herunder påvise påførte læsioner på børn
udfylde dødsattest
beskrive dødsårsager og dødsmåder, herunder retsmedicinsk traumatologi og forgiftning samt relevant epi-demiologi
anvende metoder til personidentifikation (herunder retsgenetiske metoder)
demonstrere kendskab til lægelige aspekter i forbindelse med tortur og torturfølger. Kompetencer
integrere viden til erkendelse af behov for retsmedicinske undersøgelser
kende principper for arbejde i retsmedicinsk regi
Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Opnåelse af færdigheder i retsmedicin ud fra viden fra andre fag og viden fra familiesemestret.
Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Forelæsninger, øvelser og selvstudie svt. 5 ECTS points.
Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er).
Side 18 af 20
Studerende, der har bestået 1., 2., 3. og 4. semester af kandidatdelen af uddannelsen i Medicin ved Aalborg Universitet eller tilsvarende.
Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Bestået 1., 2., 3. og 4. semester af kandidatdelen af uddannelsen i Medicin ved Aalborg Universitet eller tilsva-rende.
Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Uge 1 Mandag: 9.00-9.30 Introduktion/LWB/MCR
9.30-11.15 : Dødsmåder, Naturlig død og Ulykker TSNE/MKL
11.15-12.00: Læsionstyper, Stump vold & kvælning /AHT
13.00-14.45: Læsionstyper, stump vold & kvælning fortsat/AHT
15.00-16.00 Ligsyn og dødstegn/MCR
Tirsdag: 9-12.00: Ligsyn og Obduktion
13.00-14.15: Skarp vold & skud/AHT
14.30-16.00: Drab/AHT
Onsdag: 9.00-11.30: Dødsattestøvelser /LIF/ MCR
12.30-16.00: Klinisk retsmedicin
Introduktion -voldsofre og sigtede–Tortur/ OIH
Seksuelle overgreb voksne og børn – vold mod børn/ LIF
Torsdag: kl. 9-10: Forvaltningsmedicin og lovgivning
Lov og sædvane
Lovgivning på sundhedsområdet
Lægen som autoriseret sundhedsperson og lægen i et kollektiv, f.eks. på et sygehus 10-12: Tema om dødsfald m. besøg i kapel
Lægens opgaver i forbindelse med udstedelse af dødsattest som forvagt på sygehus (afstemt med RIA-undervisningen)
13-14:
Ligpas
Livstestamente og transplantation, genoplivning
Side 19 af 20
14-16:
Cases med fremlæggelse torsdag d. 9
Gruppevis arbejde med problemstillinger fra en klinisk hverdag
Fredag: 9.00-11.30:
Klinisk Retsmedicin
Politiattester
12.30-13.00: Narkotika i Danmark/ MJ
13.00- 13.30 Alkohol/JJ
13.45-14.30 Misbrugs-stoffer/ LA
14.30-16.00 Kulilte +Identifikation/AHT
Uge 2 Mandag: Læsedag
Tirsdag: 9-12: Klage- og erstatningslovgivning
Diskussion af relevante klagesager med afgørelser
Tilsyn
Misbrug og faglig inkompetence
Kl:13-15: Autorisationsloven, forbeholdt virksomhed og lægens pligter
Instrukser
Delegation
Identifikation
Udskrivning af afhængighedsskabende medicin
Journalskrivning
Epikriser Attester og erklæringer
Kl: 15-16: Rammerne for lægens virke i øvrigt
Lægeforeningens rolle som fag- og standsforening
Etiske regler, kollegiale regler
Internationale konventioner
Utilsigtede hændelser og læring
Onsdag: Læsedag
Torsdag: 9-12: Patienters retsstilling
Side 20 af 20
Tavshedspligt og ytringsfrihed
Information og samtykke
Aktindsigt
Værgemål og andre situationer hvor patienten ikke er habil 13-15: Fremlæggelse og diskussion af cases fra sidste torsdag
15-16: Evaluering af hele kurset
Fredag: 9-11: Eksamen Retsmedicin (Aalborg) Medbring pc.
Eksamen Der henvises til eksamenshjemmesiden på www.smh.aau.dk.