Selvevalueringsrapport for...Dato: 02-01-2017 Sagsnr.: 2016-412-00065 Selvevalueringsrapport for:...

Dato: 02-01-2017

Sagsnr.:

2016-412-00065

Selvevalueringsrapport for:

Civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer (Aal)

Civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aal)

Civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer (Aal)

Civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer (Aal)

Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (Aal)

Civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal)

Studienævn for Elektronik og IT

School of Information and Communication Technology

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet

Aalborg Universitet

2

Indledning

Uddannelserne i nærværende rapport vedrører fagligt nært beslægtede kandidatuddannelser inden for elektro-

nikområdet. Uddannelserne opstod for ca. 5 år siden i forbindelse med en omstrukturering af uddannelses-

strukturen på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Før denne omstrukturering bestod kandidatoverbyg-

ningen inden for elektronikområdet af en enkelt kandidatuddannelse med flere end 10 specialiseringer. Specia-

liseringerne blev samlet til de i alt 6 uddannelser, som er omtalt i nærværende rapport.

De 6 kandidatuddannelser modsvares af tilsvarende forskningsmiljøer på Institut for Elektroniske Systemer på

AAU.

Bacheloruddannelserne i elektronik og it (EIT) samt bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersy-

stemer (ITC) giver adgangs til samtlige 6 kandidatuddannelser.

Uddannelsens studieordninger

http://www.sict.aau.dk/digitalAssets/101/101023_36177_networks_distributed_systems_godkendt.pdf

http://www.sict.aau.dk/digitalAssets/101/101022_36175_control_automation_godkendt.pdf

http://www.sict.aau.dk/digitalAssets/101/101026_94701_vgis-sep15.pdf

http://www.sict.aau.dk/digitalAssets/101/101027_36174_wireless_communication_systems_godkendt.pdf

http://www.sict.aau.dk/digitalAssets/101/101024_36178_signal_processing_computing_godkendt.pdf

http://www.sict.aau.dk/digitalAssets/101/101028_49303_akustik-og-audioteknologi-kandidat.pdf

http://www.sict.aau.dk/digitalAssets/101/101023_36177_networks_distributed_systems_godkendt.pdf

http://www.sict.aau.dk/digitalAssets/101/101022_36175_control_automation_godkendt.pdf

http://www.sict.aau.dk/digitalAssets/101/101026_94701_vgis-sep15.pdf

http://www.sict.aau.dk/digitalAssets/101/101027_36174_wireless_communication_systems_godkendt.pdf

http://www.sict.aau.dk/digitalAssets/101/101024_36178_signal_processing_computing_godkendt.pdf

http://www.sict.aau.dk/digitalAssets/101/101028_49303_akustik-og-audioteknologi-kandidat.pdf

3

Introduktion til selvevalueringskonceptet

Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitets arbejde med løbende og

systematisk kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for

selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets

kvalitetssikringspolitik.

Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte

uddannelses forbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for

arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i

forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder.

Selvevalueringsrapporter skal tilvejebringe et solidt grundlag for kvalitetssikring og videreudvikling af uddannel-

serne på Aalborg Universitet. Arbejdet med rapporterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styrkesi-

der konsolideres, og at svaghederne reduceres.

Selvevalueringsarbejdet bør med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbejdet

skal give indsigt i, hvordan det går med at opfylde forskellige kvalitetsparametre samt danne grundlag for re-

fleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov for. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv bevidsthed

blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvordan positive elementer fastholdes.

Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at

give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige kvalitetsområder. Rapporten

skal gøre uddannelsens interessenter1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevaluerings-

møde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreudvikling.

Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab

danne grundlaget for studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommen-

de to år2. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere

handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrapport fra samme

efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i

den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevalueringscyklussen er illu-

streret i figur 1 nedenfor.

Figur I: Selvevalueringscyklussen

1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere

samt studerende og dimittender. 2 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrapporter

og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau.

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/selvevaluering-uddannelser/procedure-selvevaluering-nyeste-udgave/

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/selvevaluering-uddannelser/procedure-selvevaluering-nyeste-udgave/

4

Selvevalueringsrapporten er grundlæggende opbygget ud fra universitetets otte kvalitetsområder:

Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet

Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb

Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet

Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer

Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling

Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans

Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender

Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet

I bilag 4.1 er inkluderet en beskrivelse, der giver et indblik i, hvordan selvevalueringsrapporten er udarbejdet.

År 1: Selvevalueringsrapport

og selvevalueringsmøde -

handlingsplan

År 2: Statusrapport vedr. implementering

af handlingsplan

År 3: Statusrapport vedr. implementering

af handlingsplan

5

Indhold

Introduktion til selvevalueringskonceptet ................................................................................................................3

Opsummering .........................................................................................................................................................8

Civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer (Aal) ..................................................................8

Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter ......................................................................8

Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans ..................................................................................8

Uddannelsens opbygning ................................................................................................................................9

Civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aal) .................................................................................9

Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter ......................................................................9

Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans ............................................................................... 10

Uddannelsens opbygning ............................................................................................................................. 10

Civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer (Aal) ............................................................ 10

Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter ................................................................... 10



Civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer (Aal) ............................................................... 11




Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (Aal) ..................................................................... 13


Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Uddannelsen er relevant, da udbuddet af

kandidater inden for området signalbehandling og beregning er en hel del lavere end behovet. ............... 14

Uddannelsen har et godt fagligt niveau, og stiller høje faglige krav til de studerende, men er på grund af

universitetets ønske om at reducere antallet af uddannelser besluttet sammenlagt med kandidatuddannelsen

i akustik og audioteknologi, da optaget på uddannelsen i en årrække har været beskedent. ......................... 14


Civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal) .............................................................................. 14



Uddannelsen er relevant, da udbuddet af kandidater inden for området akustik og audioteknologi er en hel

del lavere end behovet. .................................................................................................................................... 15

Uddannelsen har et godt fagligt niveau, og stiller høje faglige krav til de studerende, men er på grund af

universitetets ønske om at reducere antallet af uddannelser besluttet sammenlagt med kandidatuddannelsen

i signalbehandling og beregning, da optaget på uddannelsen i en årrække har været beskedent. ................ 15


Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) ............................................................................ 17

Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? ................................. 17

Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? ................................ 20

Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid + 1 år

udviklet sig de seneste fem år? ....................................................................................................................... 24

6

Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem

år? .................................................................................................................................................................... 27

Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes

fokus mod? ....................................................................................................................................................... 29

Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb ............................................................................................................. 30

Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau?............. 30

Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression

og sammenhæng i kompetenceprofilen – læringsmål) .................................................................................... 32

Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de

gymnasiale skoler? .......................................................................................................................................... 38

Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens

kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse

og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? ...................................................... 38

Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet ........................................................................... 39

Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og

semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens

tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? ......................................................................................................... 39

Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som

på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 39

Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i

relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? ................................................................. 45

Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på

uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller

videreudvikling? ............................................................................................................................................... 45

Fælles for alle uddannelser .............................................................................................................................. 45

Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer ............................................................................................ 46

Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? ............................................. 46

Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP’er fra de for uddannelsen mest

centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? ................................................................................ 48

Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange

undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på? ............................................................................................... 50

Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling ............................................................... 54

Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder

tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation

til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? .................................. 54

Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling

af medarbejdernes undervisningskompetencer? ............................................................................................. 54

Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans ............................................................................................................. 55

Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? ................................................. 55

Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? .................................................... 60

Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender ......................................................................................................... 62

Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelseinput fra dimittenderne, som på nuværende

tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? ......................... 62

7

Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på

nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? ..... 63

Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet ....................................................................... 64

Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets

aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation

til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? .............................................................................. 64

Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender

vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til

uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? ................................................................................. 64

8

Opsummering


Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter

I tabel 0A nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentia-

ler/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rappor-

ten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet.

Tabel 0A: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter

Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere

3: Undervisnin-

gens og studie-

miljøets kvalitet

For lav svarprocent fra dimittenderne i forbindelse med

uddannelsesevalueringer på uddannelsen

Tabel 3A

3: Undervisnin-

gens og studie-

miljøets kvalitet

Studerende giver i flere tilfælde udtryk for at kurser sam-

menlæst med flere uddannelser kun er delvis relevante for

deres uddannelse. Herudover efterlyser studerende på

flere uddannelser flere kurser inden for uddannelsens ker-

nefaglighed.

Spgm. 3.1

3: Undervisnin-

gens og studie-

miljøets kvalitet

Opmærksomhed på potentielt forværret studiemiljø på

grund af reduktion i de studerendes adgang til grupperum.

Spørgsmål 3.4

6: Nøgletal for

relevans

Ledighed for årgang 11/12 i kategorien "kommunikations-

teknologi" (omfattende kandidatuddannelsen i netværk og

distribuerede systemer, kandidatuddannelsen i trådløse

kommunikationssystemer og den nu lukkede kandidatud-

dannelse i innovativ kommunikationsteknik og entreneur-

skab (Aalborg)) er over fakultetets grænseværdi.

Tabel 6A plus redegørelse

Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans

Uddannelsen er relevant, da udbuddet af kandidater inden for området netværk og distribuerede systemer er

en hel del lavere end behovet.

Uddannelsen har et godt fagligt niveau, og stiller høje faglige krav til de studerende.

9

Uddannelsens opbygning



I tabel 0B nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentia-



Tabel 0B: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter


1. Nøgletal for

kvalitet

Frafald på uddannelsen ligger i udvalgte år lidt over fakul-

tetets grænseværdi.

Tabel 1H plus redegørelse

3: Undervisnin-

gens og studie-

miljøets kvalitet

Studerende giver i flere tilfælde udtryk for at kurser sam-

menlæst med flere uddannelser kun er delvis relevante

for deres uddannelse. Herudover efterlyser studerende

på flere uddannelser flere kurser inden for uddannelsens

kernefaglighed.

Spgm. 3.1

3: Undervisnin-

gens og studie-

miljøets kvalitet

For lav svarprocent fra dimittenderne i forbindelse med

uddannelsesevalueringer på uddannelsen

Tabel 3A

3: Undervisnin-

gens og studie-

miljøets kvalitet

Opmærksomhed på potentielt forværret studiemiljø på

grund af reduktion i de studerendes adgang til gruppe-

rum.

Spørgsmål 3.4

6: Nøgletal for

relevans

Ledighed for årgang 12/13 er over fakultetets grænse-

værdi.

Tabel 6B plus redegørelse

10


Uddannelsen er relevant, da udbuddet af kandidater inden for området regulering og automation er en hel del

lavere end behovet.





I tabel 0C nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentia-



Tabel 0C: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter


3: Undervisnin-

gens og studie-

miljøets kvalitet

Studerende giver i flere tilfælde udtryk for at kur-

ser sammenlæst med flere uddannelser kun er

delvis relevante for deres uddannelse. Herudover

efterlyser studerende på flere uddannelser flere

kurser inden for uddannelsens kernefaglighed.

Spgm. 3.1

3: Undervisnin-

gens og studie-

miljøets kvalitet

For lav svarprocent fra dimittenderne i forbindel-

se med uddannelsesevalueringer på uddannel-

sen

Tabel 3A

3: Undervisnin- Opmærksomhed på potentielt forværret studie- Spørgsmål 3.4

11

gens og studie-

miljøets kvalitet

miljø på grund af reduktion i de studerendes

adgang til grupperum

6: Nøgletal for

relevans

Ledighed for årgang 12/13 er over fakultetets

grænseværdi.

Tabel 6C plus redegørelse


Uddannelsen er relevant, da udbuddet af kandidater inden for området vision, grafik og interaktive systemer er

en hel del lavere end behovet.





I tabel 0D nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentia-



12

Tabel 0D: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter


1. Nøgletal for

kvalitet

Beskedent optag på uddannelsen

Tabel 1D plus redegørelse

3: Undervisnin-

gens og studie-

miljøets kvalitet






Spgm. 3.1

3: Undervisnin-

gens og studie-

miljøets kvalitet



sen

Tabel 3A

3: Undervisnin-

gens og studie-

miljøets kvalitet

Opmærksomhed på potentielt forværret studie-



Spørgsmål 3.4

6: Nøgletal for

relevans

Ledighed for årgang 12/13 er over fakultetets

grænseværdi.

Tabel 6D plus redegørelse


Uddannelsen er relevant, da udbuddet af kandidater inden for området trådløse kommunikationssystemer er en

hel del lavere end behovet.

Uddannelsen har et godt fagligt niveau, og stiller høje faglige krav til de studerende, men der er behov for et

øget optag på uddannelsen.


13



I tabel 0E nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentia-



Tabel 0E: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter


1. Nøgletal for

kvalitet


Tabel 1E plus redegørelse

1. Nøgletal for

kvalitet

På en enkelt årgang (2011) lå andelen, der gen-

nemfører uddannelsen på normeret tid, lidt under

fakultetets grænseværdi på 80 %

Tabel 1Q plus redegørelse

1. Nøgletal for

kvalitet

Studieeffektiviteten på uddannelsen ligger for

årgang 14/15 (0,79) en anelse under fakultetets

grænseværdi på 0,80

Tabel 1X plus redegørelse

3: Undervisnin-

gens og studie-

miljøets kvalitet






Spgm. 3.1

3: Undervisnin-

gens og studie-

miljøets kvalitet



sen

Tabel 3A

3: Undervisnin-

gens og studie-

miljøets kvalitet




Spørgsmål 3.4

6: Nøgletal for

relevans

Ledighed for årgang 11/12 og årgang 12/13 er

over fakultetets grænseværdi.

Tabel 6E plus redegørelse

14


Uddannelsen er relevant, da udbuddet af kandidater inden for området signalbehandling og beregning er en hel

del lavere end behovet.

Uddannelsen har et godt fagligt niveau, og stiller høje faglige krav til de studerende, men er på grund af univer-

sitetets ønske om at reducere antallet af uddannelser besluttet sammenlagt med kandidatuddannelsen i akustik

og audioteknologi, da optaget på uddannelsen i en årrække har været beskedent.




I tabel 0F nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentia-



Tabel 0F: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter


1. Nøgletal for

kvalitet


Tabel 1F plus redegørelse

1. Nøgletal for

kvalitet

Frafald på uddannelsen ligger i udvalgte år over

fakultetets grænseværdi

Tabel 1L plus redegørelse

1. Nøgletal for

kvalitet

På årgangene 2012 og 2013 lå andelen, der

gennemfører uddannelsen på normeret tid, under

fakultetets grænseværdi på 80 %

Tabel 1R plus redegørelse

3: Undervisnin-

gens og studie-

miljøets kvalitet




efterlyser både studerende og undervisere flere


Spgm. 3.1 og spgm. 3.3

3: Undervisnin-

gens og studie-



Tabel 3A

15

miljøets kvalitet sen

3: Undervisnin-

gens og studie-

miljøets kvalitet




Spørgsmål 3.4

6: Nøgletal for

relevans

Ledighed for årgang 11/12 og årgang 12/13 er

over fakultetets grænseværdi.

Tabel 6F plus redegørelse


Uddannelsen er relevant, da udbuddet af kandidater inden for området akustik og audioteknologi er en hel del

lavere end behovet.

Uddannelsen har et godt fagligt niveau, og stiller høje faglige krav til de studerende, men er på grund af univer-

sitetets ønske om at reducere antallet af uddannelser besluttet sammenlagt med kandidatuddannelsen i signal-

behandling og beregning, da optaget på uddannelsen i en årrække har været beskedent.

16


17

Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport)

Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget3 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?


Optaget på kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer har, jf. tabel 1A, ligget på et stabilt, men

lavt, niveau de seneste fem år.

Tabel 1A: Optag på civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer (Aal)

Studieår Ekstern Intern Total

10/11 3 8 11

11/12 4 4 8

12/13 8 3 11

13/14 2 5 7

14/15 4 5 9

Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015

Optaget på kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer blev ikke behandlet i nøgletalsvurderin-

gen 2015, og blev ej heller drøftet på mødet vedr. studienævnsrapport 2015 mellem dekanat, studieleder og

studienævnsformand.

På denne baggrund er der ikke behov for yderligere redegørelse for optaget på kandidatuddannelsen i netværk

og distribuerede systemer.


Optaget har, jf. tabel 1B, ligget stabilt de seneste fem år.

Tabel 1B: optag på civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aal)


10/11 4 18 22

11/12 3 13 16

12/13 6 17 23

13/14 6 8 14

14/15 7 10 17


Optaget på kandidatuddannelsen i regulering og automation blev ikke behandlet i nøgletalsvurderingen 2015,

og blev heller ikke drøftet på mødet vedr. studienævnsrapport 2015 mellem dekanat, studieleder og studie-

nævnsformand.

På baggrund af det de nogenlunde stabile optag de seneste fem år, er der ikke behov for yderligere redegørel-

se vedrørende uddannelsens optag i selvevalueringsrapporten.

3 Definitionen af ”KOT-optag” følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstude-

rende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d. 1.10 i året. Definitionen af ”kandidatoptaget” følger ligeledes definitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og ud-dannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Eks-tern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende, som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat), som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for in-deværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til 30.9.

18


Optaget på kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer har, jf. tabel 1C, været svingende de

seneste fem år, hvor det laveste optag var i 2011/12 med fire studerende, og det højeste optag var i 2010/11

med 20 studerende. Dog har optaget de seneste tre år ligget på hhv. 14, 14 og 18 studerende.

Tabel 1C: optag på civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer (Aal)


10/11 13 7 20

11/12 2 2 4

12/13 7 7 14

13/14 2 12 14

14/15 6 12 18


Optaget på kandidatuddannelsen blev ikke behandlet i nøgletalsvurderingen 2015, og blev ej heller drøftet på

mødet vedr. studienævnsrapport 2015 mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand.

På denne baggrund er der ikke behov for yderligere redegørelse vedr. optaget på kandidatuddannelsen i visi-

on, grafik og interaktive systemer.


Optaget på kandidatuddannelsen har, jf. tabel 1D, været svingende de seneste fem år, hvor der har været et

fald i optaget fra 16 optagne i 2013/14 til 3 optagne i 2014/15.

Tabel 1D: civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer (Aal)


10/11 2 0 2

11/12 3 1 4

12/13 9 2 11

13/14 8 8 16

14/15 0 3 3


Studienævnet angiver i nøgletalsvurderingen 2015, at årsagen til det svingende optag kan skyldes, at der tidli-

gere har været optaget en del internationale gæstestuderende på uddannelsen, men på grund af balancekravet

er muligheden for dette begrænset. Studienævnsformanden fremfører i nøgletalsvurderingen, at der skal indle-

des en drøftelse med fagmiljøet om tiltag vedr. optaget på uddannelsen.

Optaget på uddannelsen blev ikke yderligere drøftet på mødet mellem dekanat, studieleder og studienævns-

formand.

I det følgende afsnit redegøres der for, hvordan der arbejdes på problematikken vedr. det svingende optag,

ligesom det vurderes, om der er behov for at overveje og gennemføre yderligere tiltag.

Studieledelsens redegørelse

Da det samlede antal bachelorer fra de naturlige bacheloruddannelser (bacheloruddannelsen i elektronik og it

samt bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer) ikke er tilstrækkeligt til at sikre et til-

fredsstillende optag på alle 6 kandidatuddannelser behandlet i nærværende rapport, er der behov for markeds-

føring af uddannelsen i trådløse kommunikationssystemer, da optaget på uddannelsen i tre af de seneste 5 år

19

optagelsesår (tabel 1D) ikke har været tilfredsstilende. Da det danske marked ikke formodes at være tilstræk-

keligt stort, bør markedsføringen ske overfor udenlandske bachelorer.

Optag af gæstestuderende på uddannelsen kan også overvejes, da disse erfaringsmæssigt ofte vælger at kon-

vertere til degree-studerende. Et sådant tiltag vil dog skulle aftales med Institut for Elektroniske Systemer, som

ville skulle betale for en eventuel ubalance mellem antallet af ind- og udgående gæstestuderende; jf. krav om

balance mellem disse ift. finansiering via uddannelsestaksameter.

Øvrige tiltag kan også overvejes; fx en scholarship-ordning for udenlandske (inkl. ikke-EU/EØS) studerende

finansieret af virksomheder.

På samme måde, som beskrevet i nedenstående redegørelse vedrørende kandidatuddannelserne i signalbe-

handling og beregning samt kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi, bør der etableres et samarbejde

mellem Institut for Elektroniske Systemer (ES) og School of ICT (SICT) om at lave en handlingsplan for at øge

optaget på kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer.


Optaget på kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning har, jf. tabel 1E, været faldende de seneste

fem år, og har været kritisk lavt ved de seneste to optag i 2013/14 og 2014/15 med hhv. to og tre studerende.

Tabel 1E: optag på civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (Aal)


10/11 2 10 12

11/12 3 2 5

12/13 3 4 7

13/14 2 1 3

14/15 1 1 2


Studienævnet bekræfter i nøgletalsvurderingen 2015, at optaget vurderes at være kritisk lavt. Studienævnet

forklarer i nøgletalsvurderingen, at der er indledt drøftelser med fagmiljøet om forskellige tiltag. Studienævnet

fremfører endvidere, at optaget i løbet af to år skal løftes op til et niveau på mindst 10 studerende. Sker dette

ikke, vil uddannelsen blive lagt sammen med kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi.

På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 blev det lave optag på flere uddannelser drøftet på et generelt ni-

veau, herunder at det bør overvejes, hvordan uddannelsesporteføljen bør tilrettelægges. I denne forbindelse

blev det nævnt, om det ville være hensigtsmæssigt med én samlet uddannelse med en række specialiseringer.

På denne baggrund vil der i det følgende afsnit blive redegjort for, hvordan der arbejdes med denne problem-

stilling, ligesom det vurderes, om der er behov for at overveje og gennemføre yderligere tiltag.


Der blev i efteråret 2015 indledt et samarbejde mellem Institut for Elektroniske Systemer (ES) og School of ICT

(SICT) med det sigte at øge optagene på kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning og kandidat-

uddannelsen i akustik og audioteknologi, som er fagligt beslægtede og som er forankret i samme forsknings-

sektion på ES. Samarbejdet bliver understøttet af ekstraordinære bevillinger fra SICT til markedsføring af de to

uddannelser (40.000 kr. til hver uddannelse).

20

Derudover er det af Studienævn for Elektronik og IT blevet foreslået at slå de to uddannelser sammen til én

uddannelse med to specialiseringer. Forslaget kommer som reaktion på dekanatets anmodning om at reducere

antallet af uddannelser på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet.

Samlet set vurderer studieledelsen, at disse to initiativer tilsammen vil øge uddannelsernes / uddannelsens

volumen tilstrækkeligt til at uddannelsen opnår robusthed såvel økonomisk som undervisnings- og studiemiljø-

mæssigt.


Optaget på kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi har, jf. tabel 1F, været meget lavt de seneste fem

år.

Tabel 1F: optag på civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal)


10/11 3 1 4

11/12 3 3 6

12/13 2 2 4

13/14 2 2 4

14/15 1 2 3


I nøgletalsvurderingen 2015 vurderer studienævnet optaget som værende kritisk lavt. Studienævnet fremfører

endvidere, at der er indledt drøftelser med fagmiljøet om forskellige tiltag. Hvis ikke optaget når op på 10 stude-

rende inden for to år, forklarer studienævnet, at uddannelsen vil blive lagt sammen med kandidatuddannelsen i

signalbehandling og beregning.

På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 bekræftede studienævnsformanden, at optaget skal stige til minimum

10 studerende. Markedsføringen af uddannelsen skal intensiveres. Det lave optag på flere uddannelser blev

drøftet på et generelt niveau, herunder at det bør overvejes, hvordan uddannelsesporteføljen bør tilrettelæg-

ges. I denne forbindelse blev det nævnt, om det ville være hensigtsmæssigt med én samlet uddannelse med

en række specialiseringer.

På denne baggrund vil der i det følgende afsnit blive yderligere redegjort for, hvordan der arbejdes med pro-

blemstillingen vedr. det lave optag, ligesom det vurderes, om der er behov for at overveje og gennemføre yder-

ligere tiltag.


Der henvises til ovenstående redegørelse vedrørende optaget på kandidatuddannelsen i signalbehandling og

beregning.

Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet4 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?


4 Definitionen af ”frafald” følger den definition, der anvendes i frafaldsanalysen i studienævnsrapporterne: frafaldsanalyse

per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: (I) Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gen-nemført uddannelsen inden for deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år; (III) Frafald indenfor 4 år er de studerende, som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 år; samt (IV) Aktive indenfor 4 år er de studerende, som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et foreløbigt billede af frafald.

21

På kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer er der ingen frafaldne studerende for startårgan-

gene 2010, 2012, 2013, 2014 og 2015, jf. tabel 1G. For startårgang 2011 er en enkelt studerende stoppet, hvil-

ket udgør 9,1 %.

Tabel 1G: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer

Startår

Gnf. (Norm

tid)

% Gnf.

(Norm tid)

Gnf. (Norm

tid+1år)

% Gnf.

(Norm

tid+1år)

Frafald

indenfor 3

år

% Frafald

indenfor 3

år

Aktiv

indenfor 3

år

% Aktiv

indenfor 3

år Total

2010 1 50 % 1 50 % 0 0,0 % 1 50 % 2

2011 10 90,9% 10 90,9% 1 9,1% 0 0,0% 11

2012 7 87,5% 7 87,5% 0 0,0% 1 12,5% 8

2013 9 90,0% 9 90,0% 0 0,0% 1 10,0% 10

2014 2 28,6% 2 28,6% 0 0,0% 5 71,4% 7

2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 9 100,0% 9


Der er ikke anført kommentarer til punktet om frafald hverken i nøgletalsvurderingen 2015 eller på mødet vedr.

studienævnsrapport 2015.

Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens frafald i selvevalue-

ringsrapporten.


Frafaldet på kandidatuddannelsen for startårgang 2011, 2013 og 2014 ligger, jf. tabel 1H, over fakultetets fast-

satte grænseværdi, der er fastsat til 13 %.

Tabel 1H: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation

Startår

Gnf. (Norm

tid)

% Gnf.

(Norm tid)

Gnf. (Norm

tid+1år)

% Gnf.

(Norm

tid+1år)

Frafald

indenfor 3

år

% Frafald

indenfor 3

år

Aktiv

indenfor 3

år

% Aktiv

indenfor 3

år Total

2010 18 100% 18 100% 0 0,0% 0 0,0 % 18

2011 18 81,8% 19 86,4% 3 13,6% 0 0,0% 22

2012 14 87,5% 15 93,8% 0 0,0% 1 6,3% 16

2013 15 65,2% 15 65,2% 4 17,4% 4 17,4% 23

2014 1 7,1% 1 7,1% 2 14,3% 11 78,6% 14

2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 16 100,0% 16


I Nøgletalsvurderingen 2015 angiver studienævnet, at frafaldet på uddannelsen antages at være tilfældigt, da

studienævnet beskriver uddannelsen som en velfungerende uddannelse.

På mødet om studienævnsrapport 2015 blev frafaldet ikke kommenteret yderligere, det det blot blev konstate-

ret, at uddannelsens frafald skal behandles yderligere via dens selvevaluering.

I det følgende redegøres der for, hvad frafaldet kan skyldes, om der allerede er igangsat handlinger for at

mindske frafaldet på uddannelsen og/eller hvorvidt der er behov for at overveje og evt. gennemføre yderligere

tiltag i forbindelse med uddannelsens frafald.


For startårgang 2011 er 3 faldet fra. Ingen af dem er registreret for eksamensforsøg. For to studerende vides

med sikkerhed, at de ikke startede på kandidatuddannelsen pga. omfanget af hængepartier på de adgangsgi-

vende uddannelser.

22

For startårgang 2013 er der 4 frafaldne, hvoraf to ikke mødte frem til studiestarten, en færdiggjorde ikke sin

adgangsgivende eksamen og den sidste meldte sig ud uden at begrunde dette nærmere. For så vidt angår de

4 som i ovenstående tabel er registreret som aktive vides, at to efterfølgende er udmeldt af universitet uden at

været registreret for eksamensforsøg, én studerende har i sommeren 2016 afsluttet sin uddannelse og én stu-

derende er fortsat aktiv.

For startårgang 2014 er der faldet i alt 3 studerende fra, hvoraf to ikke reelt er startet på uddannelsen og en

studerende blev studietræt man gav besked om at han var glad for uddannelsen.

Samlet set vurderes frafaldet på uddannelsen at kunne henføres til faktorer, der er knyttet til den enkelte stude-

rende, og der vurderes ikke at være strukturelle eller andre forhold på uddannelsen som betinger det forhøjede

frafald i de pågældende år.


Der har ikke, jf. tabel 1I, været frafald for startårgang 2010, 2012, 2013, 2014 og 2015 på kandidatuddannel-

sen. For startårgang 2011 har der været en enkelt studerende, som er faldet fra, svarende til 5 %, hvilket er

under fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi på 13 %.

Tabel 1I: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer

Startår

Gnf. (Norm

tid)

% Gnf.

(Norm tid)

Gnf. (Norm

tid+1år)

% Gnf.

(Norm

tid+1år)

Frafald

indenfor 3

år

% Frafald

indenfor 3

år

Aktiv

indenfor 3

år

% Aktiv

indenfor 3

år Total

2010 13 100% 13 100% 0 0% 0 % 13

2011 19 95,0% 19 95,0% 1 5,0% 0 0,0% 20

2012 4 100,0% 4 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 4

2013 14 100,0% 14 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 14

2014 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 14 100,0% 14

2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 18 100,0% 18



studienævnsrapport 2015, og der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse fra studieleder

og studienævnsformand.


Der har ikke været frafald på kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer de opgjorte startår, jf.

tabel 1J.

Tabel 1J: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer

Startår

Gnf. (Norm

tid)

% Gnf.

(Norm tid)

Gnf. (Norm

tid+1år)

% Gnf.

(Norm

tid+1år)

Frafald

indenfor 3

år

% Frafald

indenfor 3

år

Aktiv

indenfor 3

år

% Aktiv

indenfor 3

år Total

2010 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 0

2011 2 100,0% 2 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 2

2012 3 75,0% 4 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 4

2013 8 72,7% 8 72,7% 0 0,0% 3 27,3% 11

2014 3 18,8% 3 18,8% 0 0,0% 13 81,3% 16

2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 3 100,0% 3




23


ringsrapporten.


Der har ikke, jf. tabel 1K, været frafald for startårgang 2010, 2012, 2013, 2014 og 2015 på kandidatuddannel-

sen. For startårgang 2011 har det været en enkelt studerende, som er stoppet, svarende til 8,3 %, hvilket er

under fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi på 13 %.

Tabel 1K: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og kommunikationssystemer

Startår

Gnf. (Norm

tid)

% Gnf.

(Norm tid)

Gnf. (Norm

tid+1år)

% Gnf.

(Norm

tid+1år)

Frafald

indenfor 3

år

% Frafald

indenfor 3

år

Aktiv

indenfor 3

år

% Aktiv

indenfor 3

år Total

2010 0 0,0% 1 100% 0 0,0% 0 0,0% 1

2011 9 75,0% 9 75,0% 1 8,3% 2 16,7% 12

2012 2 40,0% 4 80,0% 0 0,0% 1 20,0% 5

2013 6 85,7% 6 85,7% 0 0,0% 1 14,3% 7

2014 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 3 100,0% 3

2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 2 100,0% 2





ringsrapporten.


Frafaldet på kandidatuddannelsen ligger for startårgang 2012 og 2013, jf. tabel 1L, over fakultetets fastsatte

grænseværdi, som er på 13 %. Det drejer sig om hhv. tre studerende for startårgang 2012, som udgør 42,9 %,

og en enkelt studerende for startårgang 2013, som udgør 33,3 %. Det bemærkes, at frafaldstallene for disse

startårgange er foreløbige og derfor kan stige yderligere.

Tabel 1L: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal)

Startår

Gnf. (Norm

tid)

% Gnf.

(Norm tid)

Gnf. (Norm

tid+1år)

% Gnf.

(Norm

tid+1år)

Frafald

indenfor 3

år

% Frafald

indenfor 3

år

Aktiv

indenfor 3

år

% Aktiv

indenfor 3

år Total

2010 4 100,0% 4 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 4

2011 4 100,0% 4 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 4

2012 4 57,1% 4 57,1% 3 42,9% 0 0,0% 7

2013 2 66,7% 2 66,7% 1 33,3% 0 0,0% 3

2014 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 4 100,0% 4

2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 3 100,0% 3


I Nøgletalsvurderingen 2015 redegør studienævnet for, at det handler om få studerende, som udgør en stor

andel af de relativt små hold på uddannelsen.

På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 blev frafaldet på uddannelsen ikke yderligere drøftet, idet det blot

blev konstateret, at emnet skulle behandles yderligere i selvevalueringsrapporten.

24

I følgende afsnit redegør studieleder og studienævnsformand således kort for, hvad der vides om forholdene

vedr. de studerende, der er faldet fra og for, om der vurderes at være behov for at overveje og evt. igangsætte

særlige handlinger med henblik på at hindre yderligere frafald.


For 2012 årgangen vides, at to studerende ikke reelt er mødt op på uddannelsen. Den ene fordi vedkommende

valgte en anden uddannelsen og den anden forbi vedkommende ikke bestod sin adgangsgivende bachelorud-

dannelse.

Det eneste registrerede frafald for 2013 årgangen skyldes, at den studerende ikke reelt startede på uddannel-

sen. Aalborg Universitet udmeldte den studerende efter en måned.

Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført5 uddannelsen på normeret tid

+ 1 år udviklet sig de seneste fem år?


Andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år ligger, jf. tabel 1M, for

startårgangene 2011og 2012 inden for fakultetets 2015-grænseværdi, der er fastsat til 80 %. For startårgang

2010 er det 50 %, der har gennemført på normeret til plus et år, svarende til en enkelt studerende.

Tabel 1M: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer

Startår

Gnf. (Norm

tid)

% Gnf.

(Norm tid)

Gnf. (Norm

tid+1år)

% Gnf.

(Norm

tid+1år)

Frafald

indenfor 3

år

% Frafald

indenfor 3

år

Aktiv

indenfor 3

år

% Aktiv

indenfor 3

år Total

2010 1 50 % 1 50 % 0 0,0 % 1 50 % 2

2011 10 90,9% 10 90,9% 1 9,1% 0 0,0% 11

2012 7 87,5% 7 87,5% 0 0,0% 1 12,5% 8

2013 9 90,0% 9 90,0% 0 0,0% 1 10,0% 10

2014 2 28,6% 2 28,6% 0 0,0% 5 71,4% 7

2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 9 100,0% 9


I Nøgletalsvurdering 2015 redegør studienævnet for, at der kun startede to studerende i 2010, hvoraf kun den

ene gennemførte uddannelsen på normeret tid plus et år.

På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 blev der ikke yderligere redegjort for gennemførslen på uddannelsen.

Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedr. uddannelsens gennemførelse.


Jf. tabel 1N ligger andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år for start-

årgangene 2010-2012 inden for fakultetets 2015-grænseværdi, som er fastsat til 80 %.

Tabel 1N: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, can.polyt. i regulering og automation

Startår

Gnf. (Norm

tid)

% Gnf.

(Norm tid)

Gnf. (Norm

tid+1år)

% Gnf.

(Norm

tid+1år)

Frafald

indenfor 3

år

% Frafald

indenfor 3

år

Aktiv

indenfor 3

år

% Aktiv

indenfor 3

år Total

2010 18 100% 18 100% 0 0,0% 0 0,0 % 18

5 Gennemførelse er fordelt på uddannelse og startår. Gennemførelse opgøres ud fra gennemførelse på normeret tid og

gennemførelse på normeret tid plus et år. Disse defineres således: Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de stude-rende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år. For opgørelsen ”Gennemført på normeret tid plus et år” er ”gennemført på normeret tid” en del af opgørelsen.

25

2011 18 81,8% 19 86,4% 3 13,6% 0 0,0% 22

2012 14 87,5% 15 93,8% 0 0,0% 1 6,3% 16

2013 15 65,2% 15 65,2% 4 17,4% 4 17,4% 23

2014 1 7,1% 1 7,1% 2 14,3% 11 78,6% 14

2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 16 100,0% 16


Der er ikke angivet yderligere kommentarer i nøgletalsvurdering 2015 og ej heller fra mødet vedr. studienævns-

rapport 2015. Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedr. uddannelsens gennemfø-

relse.


Jf. tabel 1O ligger andelen af studerende som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år for start-

årgangene 2010-2013 inden for fakultetets 2015-grænseværdi, som er fastsat til 80 %.

Tabel 1O: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer

Startår

Gnf. (Norm

tid)

% Gnf.

(Norm tid)

Gnf. (Norm

tid+1år)

% Gnf.

(Norm

tid+1år)

Frafald

indenfor 3

år

% Frafald

indenfor 3

år

Aktiv

indenfor 3

år

% Aktiv

indenfor 3

år Total

2010 13 100% 13 100% 0 0% 0 % 13

2011 19 95,0% 19 95,0% 1 5,0% 0 0,0% 20

2012 4 100,0% 4 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 4

2013 14 100,0% 14 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 14

2014 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 14 100,0% 14

2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 18 100,0% 18


Der er ikke angivet yderligere kommentarer i nøgletalsvurderingen og ej heller fra mødet vedr. studienævns-


relse.


Jf. tabel 1P ligger andelen af studerende som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år for start-

årgangene 2011-2012 inden for fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi, som er angivet til 80 %.

Tabel 1P: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer

Startår

Gnf. (Norm

tid)

% Gnf.

(Norm tid)

Gnf. (Norm

tid+1år)

% Gnf.

(Norm

tid+1år)

Frafald

indenfor 3

år

% Frafald

indenfor 3

år

Aktiv

indenfor 3

år

% Aktiv

indenfor 3

år Total

2010 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 0

2011 2 100,0% 2 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 2

2012 3 75,0% 4 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 4

2013 8 72,7% 8 72,7% 0 0,0% 3 27,3% 11

2014 3 18,8% 3 18,8% 0 0,0% 13 81,3% 16

2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 3 100,0% 3


Der er ikke angivet yderligere kommentarer fra nøgletalsvurderingen og ej heller fra mødet vedr. studienævns-


relse.

26


Jf. tabel 1Q ligger andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år for start-

årgang 2011 under fakultetets 2015-grænseværdi, som er fastsat til 80 %.

Tabel 1Q: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning

Startår

Gnf. (Norm

tid)

% Gnf.

(Norm tid)

Gnf. (Norm

tid+1år)

% Gnf.

(Norm

tid+1år)

Frafald

indenfor 3

år

% Frafald

indenfor 3

år

Aktiv

indenfor 3

år

% Aktiv

indenfor 3

år Total

2010 0 0,0% 1 100% 0 0,0% 0 0,0% 1

2011 9 75,0% 9 75,0% 1 8,3% 2 16,7% 12

2012 2 40,0% 4 80,0% 0 0,0% 1 20,0% 5

2013 6 85,7% 6 85,7% 0 0,0% 1 14,3% 7

2014 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 3 100,0% 3

2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 2 100,0% 2


I nøgletalsvurdering 2015 fremfører studienævnet, at der i 2011 startede 12 studerende, hvoraf to studerende

stadig var indskrevet efter normeret tid plus et år, hvorfor gennemførselsandelen for startår 2011 under græn-

seværdien.

Gennemførslen blev ikke yderligere drøftet på mødet vedr. studienævnsrapport 2015.

I det følgende afsnit redegøres der for, om de to studerende fra startårgang 2011 forventes at færdiggøre ud-

dannelsen, eller om de er faldet fra.


De to studerende fra startårgang 2011, som på opgørelsestidspunktet fortsat var aktive, færdiggjorde ikke de-

res uddannelse. Den ene studerende har efter et længerevarende sygdomsforløb valgt at stoppe sin uddannel-

se på AAU. Den anden studerende stoppede uden nærmere begrundelse efter at være dumpet i flere studieak-

tiviteter.


Jf. tabel 1R ligger andelen af studerende, der har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år for start-

årgang 2012 under fakultetets 2015-grænseværdi, som er fastsat til 80 %.

Tabel 1R: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal)

Startår

Gnf. (Norm

tid)

% Gnf.

(Norm tid)

Gnf. (Norm

tid+1år)

% Gnf.

(Norm

tid+1år)

Frafald

indenfor 3

år

% Frafald

indenfor 3

år

Aktiv

indenfor 3

år

% Aktiv

indenfor 3

år Total

2010 4 100,0% 4 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 4

2011 4 100,0% 4 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 4

2012 4 57,1% 4 57,1% 3 42,9% 0 0,0% 7

2013 2 66,7% 2 66,7% 1 33,3% 0 0,0% 3

2014 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 4 100,0% 4

2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 3 100,0% 3


Der er ikke uddybende bemærkninger angående uddannelsens gennemførelse i nøgletalsvurderingen og ej

heller fra mødet vedr. studienævnsrapport 2015. Den lave gennemførelsesandel for startårgang 2011 skyldes,

at tre af de syv optagne studerende fra startårgang 2012 faldt fra uddannelsen. Uddannelsens frafald er be-

handlet i afsnit 1.2. Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedr. uddannelsens gen-

nemførelse.

27


For 2012 årgangen vides, at to studerende ikke reelt mødte op på uddannelsen. Den ene fordi vedkommende

valgte en anden uddannelse og den anden fordi vedkommende ikke bestod sin adgangsgivende bachelorud-

dannelse.

Det eneste registrerede frafald for 2013-årgangen skyldes, at den studerende ikke reelt startede på uddannel-

sen. Aalborg Universitet udmeldte den studerende efter en måned.

Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten6 blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de sene-

ste fem år?


Effektiviteten på kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer ligger, jf. tabel 1S, over fakultetets

fastsatte 2015-grænseværdi, som er angivet til 0,80.

Tabel 1S: Effektivitet på civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer

År Stå Antal Ratio

11/12 12,96 14 0,93

12/13 14,83 17 0,87

13/14 17,41 21 0,83

14/15 15,78 19 0,83


Hverken i nøgletalsvurderingen 2015 eller på mødet vedr. studienævnsrapport 2015 var der bemærkninger

vedr. uddannelsens effektivitet. Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedr. effektivi-

teten i selvevalueringsrapporten.


Effektiviteten på kandidatuddannelsen i regulering og automation ligger, jf. tabel 1T, over fakultetets fastsatte

2015-grænseværdi, som er angivet til 0,80.

Tabel 1T: Effektivitet på civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation


11/12 38,37 42 0,91

12/13 31,95 37 0,86

13/14 28,81 34 0,85

14/15 25,83 29 0,89






Effektiviteten på kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer ligger, jf. tabel 1U, over fakultetets

fastsatte 2015-grænseværdi, som er angivet til 0,80.

Tabel 1U: Effektivitet på kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer

6 Definitionen af ”effektivitet” følger her den definition, der fra og med 2014 anvendes i studienævnsrapporterne: STÅ pr.

ressourceudløsende studerende.

28


11/12 20,92 24 0,87

12/13 13,25 14 0,95

13/14 14,75 15 0,98

14/15 24,15 25 0,97






Det følger af Fakultetets grænseværdi for effektivitet for 2015, at effektiviteten, målt som STÅ pr. studerende,

for kandidatuddannelser det seneste opgjorte studieår ikke må være under 0,80. Effektiviteten på kandidatud-

dannelsen i trådløse kommunikationssystemer ligger, jf. tabel 1V, for 2012/13 under fakultetets 2015-

grænseværdi, som er fastsat til 0,80. For 2011/12, 2013/14 og 2014/15 ligger effektiviteten for uddannelsen

over grænseværdien.

Tabel 1V: Effektivitet på civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer


11/12 1,00 1 1,00

12/13 6,08 10 0,61

13/14 12,50 14 0,89

14/15 19,00 21 0,90


I nøgletalsvurderingen 2015 er effektiviteten ikke drøftet, og heller ikke på mødet vedr. studienævnsrapport

2015. På denne baggrund er der ikke behov for yderligere redegørelse vedr. effektiviteten på uddannelsen.


Effektiviteten for kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning ligger, jf. tabel 1X, i 2011/12, 2012/13

og 2013/14 over fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi, som er fastsat til 0,80. Dog ligger effektiviteten for

2014/15 lige under fakultetets 2015-grænseværdi.

Tabel 1X: Effektivitet på civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning


11/12 18,08 21 0,86

12/13 16,08 19 0,85

13/14 9,75 12 0,81

14/15 10,33 13 0,79


I nøgletalsvurderingen 2015 vurderer studienævnet, at det er tilfældigheder, der afgør, at effektiviteten i

2014/15 ligger på 0,79.

På mødet vedr. studienævnsrapport 2015, blev effektiviteten på uddannelsen ikke yderligere drøftet; blot blev

det konstateret, at effektiviteten skulle behandles yderligere i selvevalueringsrapporten, idet den ligger under

grænseværdien.

I efterfølgende afsnit redegør studieleder og studienævnsformand derfor kort for, hvad den opgjorte effektivitet

for 2014/15 skyldes, og om ønskes iværksat tiltag vedr. effektivitet.

29


Idet lav studieeffektivitet anses som nært knyttet til højt frafald og lang gennemførelsestid, henvises til redegø-

relserne under spørgsmål 1.2 og 1.3.


Effektiviteten for kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi har i 2012/13, 2013/14 og 2014/15, jf. tabel

1Y, ligget over fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi, som er fastsat til 0,80. Dog ligger effektiviteten i

2011/12 under fakultetets 2015-grænseværdi.

Tabel 1Y: Effektivitet på civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi


11/12 3,77 5 0,75

12/13 9,37 11 0,85

13/14 5,58 6 0,93

14/15 2,67 3 0,89


I nøgletalsvurderingen 2015 er effektiviteten ikke drøftet, og heller ikke på mødet vedr. studienævnsrapport

2015. Derfor er det ikke behov for yderligere redegørelse vedr. effektiviteten for kandidatuddannelsen.

Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør

rettes fokus mod?

Der er ikke øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod.

30

Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb

Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau?


Adgangskrav til kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer er en bachelor i elektronik og IT,

bachelor i internetteknologier og computersystemer, diplomingeniør i elektronik, elektroteknik og IT,

diplomingeniør i datateknik og IT eller en tilsvarende uddannelse. En tilsvarende uddannelse kan for

eksempel være en bachelor i elektrisk energiteknik fra Aalborg Universitet eller andre universiteter.

Kandidatuddannelsens faglige indhold bygger direkte videre på det faglige niveau af matematik, elektronik

og programmering, der opnås gennem de nævnte bacheloruddannelser. Som eksempel på dette er der på

første semester af kandidatuddannelsen kurset stokastiske processer, som forudsætter viden om

sandsynlighedsregning og statistik. Disse emner er netop en del af de direkte adgangsgivende uddannelser.

Der vil desuden kunne optages ansøgere, der ikke opfylder ovenstående krav, hvis studienævnet vurderer,

at ansøgeren har kvalifikationer, der kan sidestilles med adgangskravene.

Der er dermed sammenhæng fra uddannelsens adgangsgrundlag til uddannelsens faglige niveau.


Adgangskrav til kandidatuddannelsen i regulering og automation er en bachelor i elektronik og IT, bachelor

i internetteknologier og computersystemer, diplomingeniør i elektronik, elektroteknik og IT, diplomingeniør

i datateknik og IT eller en tilsvarende uddannelse. En tilsvarende uddannelse kan for eksempel være en

bachelor i elektrisk energiteknik fra Aalborg Universitet eller andre universiteter.

Kandidatuddannelsens faglige indhold bygger direkte videre på det faglige niveau af matematik, elektronik

og programmering, der opnås gennem de nævnte bacheloruddannelser. Som eksempel på dette er der på

første semester af kandidatuddannelsen kurset stokastiske processer, som forudsætter viden om

sandsynlighedsregning og statistik. Disse emner er netop en del af de direkte adgangsgivende uddannelser.



Der er dermed sammenhæng fra uddannelsens adgangsgrundlag til uddannelsens faglige niveau.


Adgangskrav til kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer er en bachelor i elektronik og

IT, bachelor i internetteknologier og computersystemer, diplomingeniør i elektronik, elektroteknik og IT,

diplomingeniør i datateknik og IT eller en tilsvarende uddannelse. En tilsvarende uddannelse kan for

eksempel være en bachelor i informationsteknologi fra Aalborg Universitet eller andre universiteter.

Kandidatuddannelsens faglige indhold bygger direkte videre på det faglige niveau af matematik og

programmering, der opnås gennem de nævnte bacheloruddannelser. Som eksempel på dette er der på

første semester af kandidatuddannelsen kurset ”Machine Learning”, som forudsætter viden om lineær

algebra, sandsynlighedsregning og statistik. Disse emner er netop en del af de direkte adgangsgivende

uddannelser.



Der er dermed sammenhæng fra uddannelsernes adgangsgrundlag til uddannelsernes faglige niveauer.

31


Adgangskrav til kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer er en bachelor i elektronik og IT,

bachelor i internetteknologier og computersystemer, diplomingeniør i elektronik, elektroteknik og IT, diplomin-

geniør i datateknik og IT eller en tilsvarende uddannelse. En tilsvarende uddannelse kan for eksempel være en

bachelor i IT og kommunikationsteknologi fra Danmarks Tekniske Universitet eller andre universiteter.

Kandidatuddannelsens faglige indhold bygger direkte videre på det faglige niveau af matematik, elektronik og

programmering, der opnås gennem de nævnte bacheloruddannelser. Som eksempel på dette er der på første

semester af kandidatuddannelsen kurset ”Stochastic Processes”, som forudsætter viden om sandsynligheds-

regning og statistik. Disse emner er netop en del af de direkte adgangsgivende uddannelser.

Der vil desuden kunne optages ansøgere, der ikke opfylder ovenstående krav, hvis studienævnet vurderer, at

ansøgeren har kvalifikationer, der kan sidestilles med adgangskravene.

Der er dermed sammenhæng fra uddannelsernes adgangsgrundlag til uddannelsernes faglige niveauer.


Adgangskrav til kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning er en bachelor i elektronik og IT,


diplomingeniør i datateknik og IT eller en tilsvarende uddannelse fra andre universiteter som f.eks.

bachelor i IT og kommunikationsteknologi fra Danmarks Tekniske Universitet.

Kandidatuddannelsens faglige indhold bygger direkte videre på det faglige niveau af kontinuert og diskret

matematik, kredsløbsteori, computer-arkitekturer og softwareudvikling, der opnås gennem de nævnte

bacheloruddannelser. Som eksempel på dette afvikles på første semester af kandidatuddannelsen kurset

Stokastiske Processer, som forudsætter viden om sandsynlighedsregning og statistik. Disse emner er netop

en del af de direkte adgangsgivende uddannelser.



Der er således sammenhæng fra uddannelsernes adgangsgrundlag til uddannelsernes faglige niveauer.


Adgangskrav til kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi er en bachelor i elektronik og IT,


diplomingeniør i datateknik og IT eller en tilsvarende uddannelse fra andre universiteter som f.eks.

bachelor i IT og kommunikationsteknologi fra Danmarks Tekniske Universitet.

Kandidatuddannelsens faglige indhold bygger direkte videre på det faglige niveau af kontinuert og diskret

matematik, kredsløbsteori, computer-arkitekturer og softwareudvikling, der opnås gennem de nævnte

bacheloruddannelser. Som eksempel på dette afvikles på første semester af kandidatuddannelsen kurset

Stokastiske Processer, som forudsætter viden om sandsynlighedsregning og statistik samt lineær algebra som

er en del af de adgangsgivende bacheloruddannelser. På samme måde forudsætter kurset grundlæggende

akustik og elektroakustik viden om tids- og frekvensdomæneanalyse som introduceres på bacheloruddannel-

serne i bl.a. matematikkurserne.



Der er således sammenhæng fra uddannelsernes adgangsgrundlag til uddannelsernes faglige niveauer.

32

Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (pro-

gression og sammenhæng i kompetenceprofilen – læringsmål)

Kandidatuddannelserne sigter imod at opbygge viden, færdigheder og kompetencer inden for de relevante

ingeniørfaglige områder. De studerende får en forskningsbaseret indsigt i teorier, metoder og anvendelser.

Herudover skal uddannelsen give kompetencer inden for samarbejde, kommunikation, læring, projektarbejde,

videnskabeligt arbejde, internationalisering mm.

Hver kandidatuddannelse udgør i alt 120 ECTS-point bestående af fire semestre på hvert 30 ECTS-point. De

tre første semestre er som udgangspunkt opbygget af et projektmodul på 15 ECTS-point og tre kursusmoduler

på hvert 5 ECTS-point. Tredje semester er tilrettelagt således, at de studerende har muligheder for at tage et

meritgivende praktikophold eller deltage i undervisningsaktiviteter på andre danske eller udenlandske universi-

teter. Det sidste semester udgøres af et projektmodul på 30 ECTS-point, hvor de studerende enten individuelt

eller i mindre grupper (på op til tre studerende) udarbejder et afgangsprojekt.

Alle moduler evalueres med en individuel mundtlig eller skriftlig eksamen. Nedenfor dokumenteres uddannel-

sernes struktur, ligesom der redegøres for den faglige progression og sammenhængen mellem fagelementer-

nes faglige mål og uddannelsernes kompetencebeskrivelser.


Studerende følger på første semester kurset ”Distribuerede realtidssystemer”, som giver studerende viden om

analyse og design af komplekse systemer og netværk med hårde krav til f.eks. tid eller pålidelighed. På det

efterfølgende semester bygges der videre på denne viden i projektmodulet ”Distribuerede systemer design”,

hvor viden udbygges til en færdighed ved at implementere metoderne fra kurset. Desuden er kurset ”Distribue-

rede realtidssystemer” forudsætningen for kurset ”Netværk performance og applikationer”, hvor viden om simu-

lationstilgang og simulationsværktøjer bruges.

På andet semester bruges teoretisk viden opnået i kurset ”Stokastiske processer” i kursusmodulerne

”Netværk performance og applikationer” og ”Fejldetektering”, hvor f.eks. introduktion af avanceret trafik

og kømodeller er baseret på generel viden om stokastiske processer og Markov-kæder.

På tredje semester bruger man i projektmodulet ”Performanceanalyse og netværksplanlægning” den

samlede viden, færdigheder og kompetencer opnået gennem de obligatoriske kurser på andet semester.

Desuden er der en faglig progression gennem projektmoduler fra semester til semester: på første semester

opnår studerende viden om distribuerede systemer og netværk; på andet semester arbejder de med design

af sådanne systemer og på tredje semester er fokus på analyse. Til specialeprojektet, afhængigt af fokus og

indhold for den enkelte studerende, trækkes der på viden, færdigheder og kompetencer opbygget gennem

de forskellige moduler på kandidatuddannelsens forudgående tre semestre.

33

Figur 2A. Den faglige progression i kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer


Studerende følger på første semester kurset Multivariable Control, som giver studerende teoretisk viden om

kontrol og strukturering af systemer med mange input og outputs samt om tilstandsregulering.

På det efterfølgende semester bygges der videre på denne viden i projektmodulet "Multivariable Control

Systems", hvor viden udbygges til en færdighed ved at implementere metoderne fra kurset som en del af

projektmodulet. På andet semester er "Multivariable Control" desuden forudsætningen for

kursusmodulerne: "Optimality and Robustness" og "Fault Detection". I begge kurser er tilstandsbeskrivelse

og viden om kontrolstrukturer en vigtig forudsætning.

På tredje semester tager kurset "Non-linear Control Systems" udgangspunkt i de studerendes samlede

viden, færdigheder og kompetencer opnået gennem de obligatoriske kurser "Multivariable Control" og

"Optimality and Robustness".

Alt afhængigt af specialeprojektets fokus og indhold for den enkelte studerende, trækkes der med

varierende vægtning på viden, færdigheder og kompetencer opbygget gennem de forskellige moduler på

kandidatuddannelsens forudgående tre semestre.

Den faglige progression i kandidatuddannelsen i regulering og automation

1. semester 2. semester 3. semester

34

Figur 2B. Den faglige progression i kandidatuddannelsen i regulering og automation


På første semester følges kurset ”Machine Learning”, som giver teoretisk viden om metoder til mønstergen-

kendelse og klassifikation af objekter, mm. På det efterfølgende semester bygges der videre på denne viden i

projektmodulet "Computer Vision" og de tilsvarende kurser, som også har dette kursus som forudsætning.

Projektmodulet ”Interactive Systems” på 3. semester forudsætter ”User experience design for multi-modal

interaction” kurset på 1. semester. På tredje semester tager kurset " Platforms and methods for multi

modal system architectures" desuden udgangspunkt i de studerendes samlede viden, færdigheder og

kompetencer opnået gennem de obligatoriske kurser "Machine learning" og "Computer Vision". De stiplede

linier i figur 4B viser endvidere, hvordan de valgfri kurser (electives) kan indgå som støtte for andre kurser –

disse er dog ikke en forudsætning.

Alt afhængigt af specialeprojektets fokus og indhold for den enkelte studerende, trækkes der med

varierende vægtning på viden, færdigheder og kompetencer opbygget gennem de forskellige moduler på

kandidatuddannelsens forudgående tre semestre.

35

Figur 2C. Den faglige progression i kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer


På første semester tilvejebringes de fundamentale principper omkring trådløs kommunikation, inklusive en før-

ste introduktion til det trådløse medium samt et overblik over hvorledes man kommunikerer på et sådant medi-

um. Desuden får de studerende viden om og færdigheder omkring stokastiske processer, der indgår i mange

sammenhænge i forbindelse med trådløse kommunikationssystemer, eksempelvis udbredelseskanalen. Speci-

elt skal de studerende i et projekt omkring trådløs radiokommunikation kunne specificere, analysere og designe

en praktisk forekommende kommunikationsløsning til en ikke-tidsvarierende udbredelseskanal. Der er fortrins-

vis fokus på det at kunne specificere og opdele radiosystemet i funktionsmæssigt adskilte blokke og, for den

ene variant af projektet, også det at kunne arbejde med en problemorienteret løsningstilgang.

På andet semester uddybes det grundlæggende kendskab med tidsvarierende udbredelseskanaler og et dybe-

re indblik i de teknikker og procedurer som er nødvendige for at kunne håndtere variationerne i et kommunika-

tionssystem. De studerende kan i projektet vælge at fokusere på enten de lavere eller højere protokollag med

henblik på at analysere og evaluere teknikker og metoder til at stabilisere kommunikationslinjen.

Hvor de to første semestre primært fokuserer på det enkelte kommunikationslink, tilføjer tredje semester den

mere realistiske situation med flere kommunikationslinks, eksempelvis flerbruger- eller flerantenne- aspektet.

Sammen med en dybere indsigt i tidligere introducerede emner, og specielt for tredje semester vedr. antenner

Computer graphics programming

Machine learning

User experience design for multi-

modal interaction

1. Semester:

Computer graphics

Image processing and computer

vision

Robot vision (elec-tive)

Scientific compu-ting and sensor modeling (elec-

tive)

2. Semester: Computer vision

Platforms and meth-ods for multi modal system architectures

Research in vision, graphics and interac-

tive systems

3. Semester: Interactive systems

Computer graphics and visualization

(elective)

36

og radioudbredelse, forventes det at de studerende i projektet kan arbejde med avancerede teknikker inden for

trådløse kommunikationssystemer.

Alt afhængigt af specialeprojektets fokus og indhold for den enkelte studerende, trækkes der med varierende

vægtning på viden, færdigheder og kompetencer opbygget gennem de forskellige moduler på kandidatuddan-

nelsens forudgående tre semestre.

Figur 2D. Den faglige progression i kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer


På 1. semester, hvis projektmodul omhandler ”Signal Analysis”, følger de studerende kurset ”Stochastic Pro-

cesses”, der er centralt for såvel projektaktiviteterne på 1. semester som for projekt- og kursusmoduler på de

følgende semestre. Desuden følges på 1. semester kurset ”Optimization Methods”, som udover at understøtte

projekterne på 1. semester også er grundlagsskabende for begge kursusmoduler på 2. semester.

På 2. semester vælges mellem projektmodulerne ”Scientific Computing” og ”Reconfigurable Computing”,

hvorimod begge kurser er obligatoriske, således at kandidaterne får viden om såvel offline

simuleringsmetoder som metoder til konstruktion af ressource-optimale realtidssystemer.

På 3. semester er de studerende således ”klædt på” til at arbejde tæt på forskningsfronten med såvel

signalbehandling som beregning – deraf temaet for 3. semester, ”Signal Processing and Computing”. Der

doceres på 3. semester avanceret signalbehandlings-teori i form af ”Array and Sensor Signal Processing” og

”Machine Learning”, som kan benyttes sammen med indarbejdede teorier og metoder fra 2. semester i

projektmoduler, separat på 3. semester eller i et kombineret 3./4. semester projektforløb.

37

Figur 2E. Den faglige progression i kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning


Generelt sker der på hvert semester en progression fra (teoretisk) viden, færdigheder og kompetencer opnået i

kurserne og til dybere kompetencer opnået gennem anvendelse i projekterne (vist i fed skrift). Dette er illustre-

ret med pile fra kurserne til projekterne i figuren.

Desuden er der for nogle af kurserne som eksempelvis ”Fundamentals of acoustics and electro-acoustics”

og ”Human sound perception and audio engineering” en naturlig progression, idet den studerende bl.a.

opnår en forståelse for relationer mellem de forskellige emneområder og kan bringe tidligere indhentet

viden m.v. i brug ved tilegnelsen af nye emner.

Hertil kommer, at progressionen, for nogle af de grundlæggende kurser, forekommer via projekter på

senere semestre; hvilket dog ikke er illustreret i figuren. Ifm. specialet kan alle tidligere elementer tages i

anvendelse og derved give anledning til progression i de kompetencer, der ligger op gennem uddannelsen

(akustisk, audio teknisk, perceptionsmæssigt, signalbehandlingsmæssigt, metodisk m.v.)

Stochastic Processes

Optimization

Methods

Scientific Computing

and Sensor Modelling

Reconfigurable and

Low Energy Systems

Array and Sensor

Signal Processing

Machine Learning

1. semester 2. semester 3. semester

Signal Analysis

Scientific Computing

or Reconfigurable

Computing

Signal Processing

and Computing

38

Figur 2F. Den faglige progression i kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi

Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de

gymnasiale skoler?

Spørgsmål er ikke relevant i forhold til de aktuelle kandidatuddannelser.

Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannel-

sens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilret-

telæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet?

Der har ikke de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og rele-

vans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsernes tilrettelæggelse og/eller videre-

udvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet.

Digital signal pro-cessing applied to acoustical signals

Fundamentals of acoustics

and electro-acoustics

Stochastic processes

Machine learning

Optimization methods

Sound technology for the normal hearing / hear-ing-impaired

Human sound perception and audio engi-neering

Scientific com-puting and sensor model-ling

Audio systems, acoustics in health care, de-velopment or consultancy

Applied experimental psychology and psychophysics

Array and sensor signal pro-cessing

User experience design for multi-modal interaction

Platforms and meth-ods for multi modal systems archi-tectures

Master's thesis

1. semester 2. semester 3. semester 4. semester

39

Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet

Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings7- og seme-

sterevalueringerne8, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæg-

gelse og/eller videreudvikling?

Studerende giver i flere tilfælde udtryk for at kurser sammenlæst med flere uddannelser kun er delvis relevante

for deres uddannelse. Det gælder f.eks. for et kursus som Systems of systems/complex systems som samlæ-

ses mellem kandidatuddannelsen i regulering og automation kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede

systemer. Kurset omhandler teorier og metoder inden for kontrol og netværk. Typisk finder studerende kun den

faglighed, der er direkte relateret til deres uddannelse, relevant.

Herudover efterlyser studerende generelt flere kurser inden for deres kernefaglighed

Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne9 fra de seneste tre år været input fra dimittender-

ne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller vide-

reudvikling?

Spørgeskemaet, som SICT benytter til uddannelsesevalueringer, findes i bilag 4.2. Fig. 3A-F viser – for de re-

spektive kandidatuddannelser behandlet i nærværende rapport – de gennemsnitlige scores fra de studerende

på de 12 hovedspørgsmål i uddannelsesevalueringen i årene 2013-2015.10 I bilagene 4.3 - 4.8 findes mere

detaljerede sammendrag af de kvantitative svar og i bilag 4.9 – 4.24 findes rådata for evalueringerne, som in-

deholder såvel de studerendes kvantitative som deres kvalitative svar.

Som det fremgår af nedenstående redegørelser for de enkelte uddannelser, er der i det store ikke forhold i

svarene fra dimittenderne, som giver anledning til overvejelser i relation til uddannelsens tilrettelæggelse

og/eller videreudvikling. Dog scorer dimittenderne for de fleste uddannelser relativt lavere vedrørende studiebe-

lastning, end de gør for de øvrige parametre. Da scoren er pænt "over middel" anses dette dog ikke som et

forhold, der bør give anledning til justeringer. Derudover scorer dimittenderne fra 3 af de 6 uddannelser relativt

lavt (men dog "over middel") vedrørende deres etikforståelse. Studienævnet bør se nærmere på dette forhold.

Kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer (NDS)

Svarprocenten lå i de tre år på gennemsnitligt 63 %, dækkende over en variation fra 33-71 %. Nedenstående

tabel viser antal dimittender (N) og andele heraf, som besvarede spørgeskemaet.

NDS10 N Pct.

2013 9 71%

2014 9 67%

2015 9 33%

Total 27 63%

7 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, er undervisningsevalueringernes

primære formål at kvalitetssikre og -udvikle undervisningen af de studerende og herigennem også uddannelserne som helhed. Undervisningsevalueringerne kan foretages løbende som afslutning på hver undervisningsaktivitet og/eller ved afslutning på semesteret. 8 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, foretages der som afslutning på

hvert semester en samlet evaluering af semesteret, herunder de studerendes arbejdsindsats, læringsudbytte samt deres studie- og læringsmiljø. 9 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, skal alle uddannelser evalueres af

de dimitterende studerende. Uddannelsesevalueringerne udsendes senest en måned efter den konkrete uddannelses af-slutning til dimittenderne. Formålet med uddannelsesevalueringerne er at vurdere sammenhæng og progression i hele uddannelsen, herunder om uddannelsens kompetenceprofil er opfyldt. 10

Den oprindelige svarskala på 1 til 5 er blevet transformeret til skalaen -2 til 2 , hvor 5 er transformeret til 2, 4 til 1, 3 til 0, 2 til -1 og 1 til -2, således at svar med positive numeriske værdier indikerer svar ”over middel” og svar med negative værdier indikerer svar ”under middel”.

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/kvalitet-undervisning/procedure-evaluering-undervisning-semestre-uddannelser/



40

Tabel 3A: Svarprocenter for uddannelsesevalueringerne i årene 2013-2015 på kandidatuddannelsen i netværk

og distribuerede systemer.

Det fremgår af fig. 3A, at de NDS10-studerendes vurdering af deres kandidatuddannelse generelt ligger pænt

over ”middel” og på en del parametre endda meget over ”middel”.

Fig. 3A: Gennemsnitsscorer fra NDS10-studerende på uddannelsesevalueringens spørgsmål i 2013-2015.

Kandidatuddannelsen i regulering og automation (CA)



CA10 N Pct.

2013 16 31%

2014 16 38%

2015 14 29%

Total 46 33%

Tabel 3B: Svarprocenter for uddannelsesevalueringerne i årene 2013-2015 på kandidatuddannelsen i regule-

ring og automation.

Det fremgår af fig. 3B, at de CA10-studerendes vurdering af deres kandidatuddannelse generelt ligger pænt

over ”middel” for hovedparten af parametrene og for flere parametre endda meget over ”middel”. Svarene kun-

ne dog indikere, at der er behov for at have opmærksomheden rettet mod de studerendes relativt lave score på

etikforståelse, da scoren vedrørende denne parameter er markant lavere end scorerne på de øvrige parametre.

-2

-1,5

-1

-0,5

0

0,5

1

1,5

2

NDS-kand.dimittender 2013-2015

41

Fig. 3B: Gennemsnitsscorer fra CA10-studerende på uddannelsesevalueringens spørgsmål i 2013-2015.

Kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer (VGIS)



VGIS10 N Pct.

2013 10 50%

2014 3 0%

2015 12 33%

Total 25 36%

Tabel 3C: Svarprocenter for uddannelsesevalueringerne i årene 2013-2015 på kandidatuddannelsen i vision,

grafik og interaktive systemer.

Det fremgår af fig. 3C, at de VGIS10-studerendes vurdering af deres kandidatuddannelse generelt ligger pænt

over ”middel” for hovedparten af parametrene og for flere parametre endda meget over ”middel”.

-2

-1,5

-1

-0,5

0

0,5

1

1,5

CA-kand.dimittender 2013-2015

42

Fig. 3C: Gennemsnitsscorer fra VGIS10-studerende på uddannelsesevalueringens spørgsmål i 2013-2015.

Kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer (WCS)



WCS10 N Pct.

2013 7 0%

2014 12 17%

2015 7 29%

Total 26 15%

Tabel 3D: Svarprocenter for uddannelsesevalueringerne i årene 2013-2015 på kandidatuddannelsen i trådløse

kommunikationssystemer.

Det fremgår af fig. 3D, at de WCS10-studerendes vurdering af deres kandidatuddannelse generelt ligger pænt


-2

-1,5

-1

-0,5

0

0,5

1

1,5

VGIS-kand.dimittender 2013, 2015

43

Fig. 3D: Gennemsnitsscorer fra WCS10-studerende på uddannelsesevalueringens spørgsmål i 2013-2015.

Kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning (SPC)



SPC10 N Pct.

2013 9 23%

2014 2 0%

2015 8 38%

Total 19 32%

Tabel 3E: Svarprocenter for uddannelsesevalueringerne i årene 2013-2015 på kandidatuddannelsen i signal-

behandling og beregning.

Det fremgår af fig. 3E, at de SPC10-studerendes vurdering af deres kandidatuddannelse generelt ligger pænt


-2

-1,5

-1

-0,5

0

0,5

1

1,5

2

WCS-kand.dimittender 2014-2015

44

Fig. 3E: Gennemsnitsscorer fra SPC10-studerende på uddannelsesevalueringens spørgsmål i 2013-2015.

Kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi (AAT)



AAT10 N Pct.

2013 3 67%

2014 6 50%

2015 0 N/A

Total 9 56%

Tabel 3F: Svarprocenter for uddannelsesevalueringerne i årene 2013-2015 på kandidatuddannelsen i akustik

og audioteknologi.

Det fremgår af fig. 3F, at de AAT10-studerendes vurdering af deres kandidatuddannelse generelt ligger pænt

over ”middel” for hovedparten af parametrene og for flere parametre endda meget over ”middel”. Dog vurderer

de ikke deres etikforståelse ret højt, hvorfor studienævnet bør have opmærksomheden rettet herpå. Det skal

dog bemærkes, at der kun er tale om svar fra 5 studerende fordelt over dimittendårgangene 2013 og 2014.

-2

-1,5

-1

-0,5

0

0,5

1

1,5

2

2,5

SPC-kand.dimittender 2013, 2015

45

Fig. 3F: Gennemsnitsscorer fra AAT10-studerende på uddannelsesevalueringens spørgsmål i 2013-2014.

Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overve-

jes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

Fra underviserne på kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi er der ytret ønske om kunne udbyde flere

kurser inden for uddannelsens kernefaglighed. I gældende studieordning udbydes der to kernefaglige kurser á

5 ECTS.

Herudover er der ikke modtaget input fra underviserne på uddannelserne, som på nuværende tidspunkt bør

overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling.

Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på

uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse

og/eller videreudvikling?

Fælles for alle uddannelser

Bortset fra input vedrørende adgang til grupperum, har der ikke været input af betydning fra de studerende

vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannel-

sens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling.

På baggrund af udmeldinger om, at der i fremtiden ikke vil være ressourcer til at tilbyde grupperum i samme

omfang som det hidtil har været tilfældet, har de studerende har givet udtryk for bekymringer. Udmeldingen vil

have betydning for muligheden for at dedikere ét grupperum pr. gruppe pr. semester, hvilket forventes at få

konsekvenser for studiemiljø og tilrettelæggelse af uddannelser. Problemet har været diskuteret i studienævnet

juni 2014 (se bilag 4.25) og november 2015 (se bilag 4.26). Der fremkom en række forslag til at effektivisere

arealudnyttelsen. Forslagene er efterfølgende fremsendt til Det Tekniske-naturvidenskabelige Fakultet og der

afventes nu en udmelding om rammerne for fremtidige uddannelser.

-2

-1,5

-1

-0,5

0

0,5

1

1,5

2

AAT-kand.dimittender 2013-2014

46

Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer

Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen?

Tabel 4A: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer vedrørende kandi-

datuddannelsen i Netværk og Distribuerede Systemer

Semester Modul Forskningsmiljøer

1. Networks and distributed systems Institut for Elektroniske Systemer - WCN

1. Stochastic processes Institut for Elektroniske Systemer - WCN

1. Distributed real time systems Institut for Elektroniske Systemer - WCN, Automation

1. Wireless PHY/MAC fundamentals

(elective)

Institut for Elektroniske Systemer - WCN, APNet

1. Communication networks and ambi-

ent intelligence (elective)

Institut for Elektroniske Systemer - WCN

2. Distributed systems design Institut for Elektroniske Systemer - WCN

2. Wireless systems performance Institut for Elektroniske Systemer - WCN, APNet

2. Fault detection, isolation and model-

ling

Institut for Elektroniske Systemer - WCN, Automation

2. Network performance and applica-

tions


3. Performance analysis and network

planning

Institut for Elektroniske Systemer - WCN

3. Systems of systems/Complex sys-

tems


3. Machine learning (elective) Institut for Elektroniske Systemer - SIP

3. Non-linear control systems (elective) Institut for Elektroniske Systemer - Automation

4. Master’s thesis Institut for Elektroniske Systemer - WCN

Tabel 4B: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer vedrørende kandi-

datuddannelsen i Regulering og Automation


1. Networked control systems Institut for Elektroniske Systemer - Automation


1. Distributed real time systems Institut for Elektroniske Systemer - WCN, Automation

1. Multivariable control Institut for Elektroniske Systemer - Automation

2. Multivariable control systems Institut for Elektroniske Systemer - Automation

2. Modelling of mechanical and thermal

systems

Institut for Elektroniske Systemer - Automation

2. Optimality and robustness Institut for Elektroniske Systemer - Automation

2. Robot vision (elective)

2. Fault detection, isolation and model-

ling (elective)


3. Control of complex systems Institut for Elektroniske Systemer - Automation

3. Systems of systems/complex sys-

tems



3. Non-linear control systems (elective) Institut for Elektroniske Systemer - Automation

4. Master’s thesis Institut for Elektroniske Systemer - Automation

Tabel 4C: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer vedrørende kandi-

datuddannelsen i Vision, Grafik og Interaktive Systemer


1. Computer graphics Institut for Arkitektur, Design og Media Teknologi

1. Computer graphics programming Institut for Arkitektur, Design og Media Teknologi

1. Machine learning Institut for Elektroniske Systemer - SIP

1. User experience design for multi-

modal interaction

Institut for Elektroniske Systemer - SIP

47

2. Computer vision Institut for Arkitektur, Design og Media Teknologi

2. Image processing and computer

vision

Institut for Arkitektur, Design og Media Teknologi

2. Robot vision (elective) Institut for Arkitektur, Design og Media Teknologi

2. Computer graphics and visualization

(elective)


2. Scientific computing and sensor

modeling (elective)


3. Interactive systems Institut for Elektroniske Systemer - SIP

3. Platforms and methods for multi

modal system architectures


3. Research in vision, graphics and

interactive systems


4. Master’s thesis Institut for Arkitektur, Design og Media Teknologi

Tabel 4D: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer i kandidatuddannel-

sen i Trådløse Kommunikationssystemer


1. Wireless radio transmission Institut for Elektroniske Systemer - APNet


1. Wireless PHY/MAC fundamentals Institut for Elektroniske Systemer - WCN, APNet

2. Wireless communication in dynamic

settings (with focus on antenna sys-

tems) (elective)

Institut for Elektroniske Systemer - WCN, APnet

2. Wireless communication in dynamic

settings (with focus on radio system)

(elective)

Institut for Elektroniske Systemer - WCN, APNet

2. Wireless systems performance Institut for Elektroniske Systemer - WCN, APNet

3. Multi agent wireless systems Institut for Elektroniske Systemer - WCN. APNet

3. Multi agent radio communication Institut for Elektroniske Systemer - WCN, APNet

3. Antennas and propagation Institut for Elektroniske Systemer - APNet

4. Master’s thesis Institut for Elektroniske Systemer - WCN, APNet

Tabel 4E: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer i kandidatuddannel-

sen i Signalbehandling og beregning


1. Signal analysis Institut for Elektroniske Systemer - SIP


1. Optimization methods Institut for Elektroniske Systemer - SIP

2. Scientific computing (elective) Institut for Elektroniske Systemer - SIP

2. Reconfigurable computing (elective) Institut for Elektroniske Systemer - SIP


modeling


2. Reconfigurable and low energy sys-

tems


3. Signal processing and computing Institut for Elektroniske Systemer - SIP

3. Machine learning Institut for Elektroniske Systemer - SIP

3. Array and sensor signal processing Institut for Elektroniske Systemer - WCN. SIP

4. Master’s thesis Institut for Elektroniske Systemer - SIP

Tabel 4F: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer i kandidatuddannel-

sen i Akustik og audioteknologi


1. Digital signal processing applied to

acoustical signals


48

1. Stochastic processes Institut for Elektroniske Systemer - WNC

1. Fundamentals of acoustics and elec-

tro-acoustics



1. Optimization methods (elective) Institut for Elektroniske Systemer - SIP

2. Sound technology for the normal

hearing (elective)


2. Sound technology for the hearing-

impaired (elective)


2. Human sound perception and audio

engineering



modeling


3. Audio systems, acoustics in health

care, development or consultancy


3. Applied experimental psychology and

psychophysics (elective)


3. Array and sensor signal processing

(elective)

Institut for Elektroniske Systemer - SIP, WCN

3. User experience design for multi-

modal interaction (elective)


3. Platforms and methods for multi

modal systems architectures (elec-

tive)


4. Master’s thesis Institut for Elektroniske Systemer - SIP

Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP’er fra de for uddannelsen

mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år?

I tabel 4G opgøres de centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion ifølge VBN for de seneste tre år. De

centrale forskningsmiljøer ved Institut for Elektroniske Systemer består af følgende forskningsgrupper: Anten-

nas, Propagation and Radio Networking, Automation and Control, Signal and Information Processing og Wire-

less Communication Networks.

Derudover medtages publikationsdata for Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi jf. spørgsmål 4.1,

hvoraf der fremgår moduler, hvor undervisningen leveres af dette institut.

Tabel 4G: Centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion ifølge VBN11

Forskningsmiljøer 2013 2014 2015

Antennas, Propagation

and Radio Networking

(44 VIP’er Aalborg)

Peer reviewed tidsskriftsartikel –

niveau 2

14 12 11


niveau 1

23 28 27

Peer reviewed tidsskriftsartikel 3 3 1

Peer reviewed bogbidrag – niveau 2 1

Peer reviewed bogbidrag – niveau 1 42 38 16

Peer reviewed bogbidrag 1 5

Peer reviewed konferencebidrag –

niveau 2


niveau 1

37 29 21

Peer reviewed monografi – niveau 2


Øvrige 13 9 7

11

Beskrivelse af kategoriseringen af de forskellige publikationstyper fremgår af bilag 4.27.

49

Automation and Control



niveau 2

10 12 9

Peer reviewed tidsskriftsartikel–

niveau 1

12 18 12

Peer reviewed tidsskriftsartikel 4 5

Peer reviewed bogbidrag – niveau 2


Peer reviewed bogbidrag 4 9 4


niveau 2


niveau 1

15 7 15


Peer reviewed monografi – niveau 1 1

Øvrige 10 17 16

Signal and Information

Processing



niveau 2

13 8 9


niveau 1

14 9 19

Peer reviewed tidsskriftsartikel 3 3





niveau 2

1


niveau 1

21 16 30



Øvrige 13 11 14

Wireless Communication

Networks



niveau 2

9 6 6


niveau 1

4 9 21




Peer reviewed bogbidrag 1 2


niveau 2


niveau 1

31 39 46



Øvrige 8 10 15

Arkitektur, Design og

Medieteknologi

(47 VIP’er i Aalborg)


niveau 2

18 17 14


niveau 1

24 35 26






niveau 2

5 7 4


niveau 1

54 63 66

Peer reviewed monografi – niveau 2 2

50

Peer reviewed monografi – niveau 1 3 2

Øvrige 58 70 73

De centrale forskningsmiljøers produktion viser, at fagmiljøerne består af aktive forskere. Det vurderes derfor,

at der er en betydelig forskningsmæssig forankring af uddannelsen.

Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange

undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på?

Jf. ”Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet”, må uddannelser under det Teknisk-

Naturvidenskabelige Fakultet ikke have en VIP/DVIP-ratio på under 7,0 (Fakultetets 2015-grænseværdi).

Grænseværdierne er fastsat på baggrund af bl.a. VIP/DVIP-ratioen på hovedområderne på landsplan. For tek-

nik og naturvidenskab var VIP/DVIP-ratioen i 2013 6,9, mens den i 2014 lå på 6,3 (Notat om sammenlignings-

grundlag, Danmarks Akkrediteringsinstitution, juli 2015, http://akkr.dk/wp-content/uploads/akkr/Notat-om-

sammenligningsgrundlag-juli-2015.pdf).

I det følgende redegøres der bl.a. for VIP/DVIP-ratioerne for de enkelte uddannelser som en indikator for sik-

ringen af undervisningens forskningsbasering, mens der som indikatorer for de studerendes muligheder for at

være i kontakt med forskningsaktive undervisere redegøres for studerende/VIP-ratioen (personer) og STÅ/VIP-

ratioen (årsværk).

I tilfælde, hvor VIP/DVIP-ratioen for en uddannelse i nogen af nedenstående opgørelser ligger under Fakulte-

tets grænseværdi, skal institutlederen i hvert enkelt tilfælde redegøre for, om dette vurderes at være hensigts-

mæssigt (og i så fald årsagen til dette) samt hvilke tiltag, der måtte være eller ønskes iværksat for at højne

VIP/DVIP-rationen på den specifikke uddannelse. Derudover vurderes de studerendes tilknytning til aktive

forskningsmiljøer baseret på studerende/VIP- og STÅ/VIP-ratioerne.

Civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer (Aalborg)

Grundet betydelig samlæsning af kurser for alle kandidatuddannelserne kan det være vanskeligt at behandle

uddannelserne hver for sig. Dette er dog udført.

Instituttet har ikke benyttet DVIP til ordinær undervisning, men udelukkende anvendt VIP ansatte og derved er

undervisningen forskningsbaseret.

Tabel 4H: Opgørelse over undervisningsaktiviteter på civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede syste-

mer (Aalborg) for 2014/15

Antal VIP-årsværk 0,81

Antal VIP-undervisere 23

Antal DVIP12

-årsværk 0

Antal DVIP-undervisere 0

VIP-/DVIP-Ratio (årsværk) ∞ Antal ressourceudløsende

studerende

19

Studerende/VIP-ratio (personer) 0,83

STÅ/VIP-ratio (årsværk) 19,50

I bilag 4.28 (Selvevalueringstal ESN) findes en beregning af tallene i tabel 4H.

12

DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters ”Universiteternes statistiske beredskab”): Klinisk lærer (i syge-husspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassi-stent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor.

http://akkr.dk/wp-content/uploads/akkr/Notat-om-sammenligningsgrundlag-juli-2015.pdf

http://akkr.dk/wp-content/uploads/akkr/Notat-om-sammenligningsgrundlag-juli-2015.pdf

51

Civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aalborg)

Tabel 4I: Opgørelse over undervisningsaktiviteter på civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aalborg)

for 2014/15



Antal DVIP13

-årsværk 0



studerende

29



I bilag 4.28 (Selvevalueringstal ESN) findes en beregning af tallene i tabel 4I.

Civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer (Aalborg)





Tabel 4J: Opgørelse over undervisningsaktiviteter på civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer

(Aalborg) for 2014/15



Antal DVIP14

-årsværk 0



studerende

21



I bilag 4.28 (Selvevalueringstal ESN) findes en beregning af tallene i tabel 4J.

Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (Aalborg)





13

DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters ”Universiteternes statistiske beredskab”): Klinisk lærer (i syge-husspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassi-stent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor. 14


52

Tabel 4K: Opgørelse over undervisningsaktiviteter på civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning,

(Aalborg) for 2014/15



Antal DVIP15

-årsværk 0



studerende

13,00



I bilag 4.28 (Selvevalueringstal ESN) findes en beregning af tallene i tabel 4K.

Civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aalborg)





Tabel 4L: Opgørelse over undervisningsaktiviteter på civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi



Antal DVIP16

-årsværk 0



studerende

3



I bilag 4.28 (Selvevalueringstal ESN) findes en beregning af tallene i tabel 4L.

Civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer (Aalborg)


uddannelserne hver for sig. Dette er dog udført. På VGIS deles undervisningen med Institut for Arkitektur, De-

sign og Medieteknologi.



15

DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters ”Universiteternes statistiske beredskab”): Klinisk lærer (i syge-husspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassi-stent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor. 16


53

Tabel 4M: Opgørelse over undervisningsaktiviteter på civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive

systemer (Aalborg) for 2014/15



Antal DVIP17

-årsværk 0



studerende

25



I bilag 4.28 (Selvevalueringstal ESN) findes en beregning af tallene i tabel 4M.

17


54

Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling

Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medar-

bejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvik-

ling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling?

Alle adjunkter i instituttet gennemfører Aalborg universitet Adjunktpædagogikum, der både tilbydes på dansk og

engelsk. Ansætter instituttet lektorer fra andre universiteter tilbydes disse at følge Adjunktpædagogikumet eller

dele heraf for at få kendskab til Aalborg universitets pædagogiske model.

Alle nyansatte der ikke har kendskab til PBL modellen gennemgår 2 dages kurset ”Basic course with focus on

Problem Based Learning, AAU-model”, inden de deltager i vejledning af studerende.

Årligt tilbydes medarbejdere en medarbejderudviklingssamtale, hvor muligheder og behov for pædagogisk

kompetenceudvikling diskuteres. Instituttets medarbejdere tilbydes at deltage i ”Undervisningens Dag” og de

informeres om kurser, der udbydes af Aalborg universitets Learning lab.

Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi afholder desuden årligt en undervisningsdag, hvor alle undervi-

sere har mødepligt. Programmet sammensættes af interne og eksterne oplægsholdere med efterfølgende dis-

kussion.

Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreud-

vikling af medarbejdernes undervisningskompetencer?

Alle medarbejdere ved instituttet har en undervisningsportfolio, der diskuteres ved de årlige medarbejderudvik-

lingssamtaler (MUS).

I portfolioen samles refleksioner over undervisning af hvilke der efter behov udarbejdes planer for udvikling af

medarbejdernes undervisningskompetencer.

Ved årlige møder mellem institut-og studieleder, gennemgås om der er undervisere der er specielt mange kla-

ger over og som instituttet må tage hånd om i forhold til genopretning af vedkommendes undervisningskompe-

tencer.

55

Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans

Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse?

Jævnfør Aalborg Universitets Procedure for studienævnsrapporter rekvirerer universitetet årligt ledighedstal for

dets uddannelser fra Danmarks Statistik fordelt på uddannelsesniveau. Det er ud fra disse tal, ledigheden på

nedenstående kandidatuddannelser vurderes. Da nogle af studienævnets uddannelser har haft relativt få dimit-

tender, har det været nødvendigt at gruppere disse uddannelser for at få oplysninger fra Danmarks Statistik;

det fremgår af nedenstående, hvilke uddannelser, dette gør sig gældende for.


Ledighedstallene for kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer er grupperet under en samlet

kategori, Kommunikationsteknologi. Kategorien Kommunikationsteknologi indeholder kandidatuddannelsen i

innovativ kommunikationsteknik og entrepreneurskab (Aal), kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede

systemer (Aal) samt kandidatuddannelsen i trådløs kommunikation (Aal).

Af ledighedstallet fra Danmarks Statistik fremgår det, at ledigheden opgjort efter andet kvartal (6 mdr.) for ud-

dannelserne grupperet i kategorien Kommunikationsteknologi er på 18 % for årgang 2010/11, 36,4 % for år-

gang 2011/12 og 0,1 % for årgang 2012/13.

Tabel 6A: Antal dimittender og ledigheden pr. kvartal, kandidatuddannelserne i kategorien kommunikationstekno-

logi (Aal)

Dim. kvartal

1 2 3 4 5 6 7 8

Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig %

aargang

17

26.6

18.0

12.0

6.9

0.9

0.0

0.0

0.0 10/11

11/12 14 32.6 36.4 32.8 33.4 27.3 26.5 11.5 12.4

12/13 18 27.9 0.1 0.1 0.0 . . . .

Bruttoledigheden efter seks måneder ligger for årgang 2011/12 over fakultetets 2015-grænseværdi for ledig-

hed, som er på 31 % for uddannelser inden for det tekniske hovedområde, mens dimittendårgang 2010/11 og

2012/13 har haft lave ledighedsgrader efter seks måneder (hhv. 18 % og 0,1 %).

Ledigheden på kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer er ikke blevet yderligere kommente-

ret i Nøgletalsvurderingen 2015, ej heller på mødet vedr. studienævnsrapport 2015, idet denne behandling af

nøgletallet fokuserer på det senest opgjorte år.

I det følgende afsnit redegør studieleder og studienævnsformand kort for, hvad den høje ledighed for årgang

2011/12 kan skyldes, og om der vurderes at være behov for at overveje og/eller igangsætte handlinger ift. di-

mittendernes beskæftigelse.


Kategorien "kommunikationsteknologi" består af kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer,

kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer og den nu lukkede kandidatuddannelse i innovativ

kommunikationsteknik og entreneurskab (Aalborg).

Kandidatuddannelsen i innovativ kommunikationsteknik og entreneurskab (ICTE) udbydes også på Aalborg

Universitets campus i København. Af selvevalueringsrapporten for denne uddannelse fremgår, at uddannel-

sens dimittender tager relativt lang tid om at finde det første job (se gengivet tabel herunder).

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/noegletal-kvalitet/procedure-studienaevnsrapporter/

56

Antal dimittender og ledigheden pr. kvartal, kandidatuddannelsen i ICTE (Kbh)

Dim. kvartal

1 2 3 4 5 6 7 8


aargang

6

44.6

49.5

39.9

23.1

0.0

0.0

0.0

0.0 11/12

12/13 9 56.1 41.4 28.3 38.7 . . . .

Hvis noget tilsvarende gjorde sig gældende for dimittenderne fra den daværende ICTE-uddannelse i Aalborg,

kan noget af forklaringen på den forhøjede ledighed i kategorien "kommunikationsteknologi" skyldes høj ledig-

hed blandt ICTE-kandidaterne. Fra ICTE-Aalborg dimitterede dog i 2012 kun 2 studerende; jf. QlikView

(STADS).

Set i sammenhæng med den relativt lave ledighed for årgang 2011/12 og den meget lave ledighed for årgang

2012/13 i kategorien "kommunikationsteknologi", vurderer studieledelsen ikke, at der er behov for at igangsæt-

te yderligere handlinger ift. dimittendernes beskæftigelse.


Af ledighedstallene fra Danmarks Statstik fremgår det, at bruttoledigheden opgjort efter andet kvartal (6 mdr.)

for kandidatuddannelsen i regulering og automation er på 33,2 % for årgang 2012/13, 23,8 % for årgang

2012/11 og 28,1 % for årgang 2010/11.

Tabel 6B: Antal dimittender og ledigheden pr. kvartal, kandidatuddannelsen i regulering og automation (Aal)

Dim. kvartal

1 2 3 4 5 6 7 8


aargang

13

49.9

28.1

16.8

7.7

2.4

0.0

0.0

0.0 10/11

11/12 23 46.6 23.8 15.4 13.6 9.0 0.5 0.0 0.1

12/13 15 66.1 33.2 22.3 8.1 . . . .

Kilde: Danmarks statistik

Bruttoledighedstallet efter seks måneder ligger for årgang 2012/13 over fakultetets 2015-grænseværdi for le-

dighed, som er på 31 % for uddannelser inden for det tekniske hovedområde, mens dimittendårgang 2010/11

og 2011/12 har haft lavere ledighedsgrader efter seks måneder (hhv. 28,1 % og 23,8 %).

På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 fremførte studienævnet, at de afholder forskellige arrangementer i

løbet af afgangsprojektet, hvor der rådgives om udarbejdelsen af CV samt opfordres til at påbegynde jobsøg-

ning inden dimission.

I det følgende afsnit redegøres der for, hvad den høje ledighed kan skyldes samt om der vurderes at være be-

hov for at overveje og/eller igangsætte handlinger ift. dimittendernes beskæftigelse.


Udviklingen i ledigheden blandt dimittenderne fra kandidatuddannelsen i regulering og automation følger et

typisk mønster blandt nyuddannede fra AAU, hvor der ofte går lidt længere tid fra de er færdiguddannede til de

opnår beskæftigelse. Årsagen er typisk, at dimittenderne starter med at søge beskæftigelse i det nordjyske

område, og først efter nogen tid starter med at søge udenfor regionen, når de ikke er lykkedes med at finde

57

ansættelse i regionen, hvor antallet af ledige arbejdspladser inden for elektronikområdet ikke matcher antallet

af nyuddannede fra AAU inden for samme område. Dette faktum fremgår tydeligt af nedenstående opgørelse

under spørgsmål 6.2 over hvilke regioner dimittenderne har fundet beskæftigelse.

Den generelle ledighed blandt ingeniører inden for elektronikområdet er blandt de allerlaveste inden for ingeni-

ørområdet, som i øvrigt er blandt de laveste på tværs af faggrupper i Danmark. Der er således ikke tale om, at

der ikke findes tilstrækkeligt mange arbejdspladser for dimittender fra kandidatuddannelsen i regulering og

automation og de øvrige kandidatuddannelser omtalt i denne rapport, hvilket også fremgår af tabel 6A-6F, idet

ledigheden efter 6 kvartaler typisk er 0.

Det bemærkes i øvrigt, at ledigheden efter 4 kvartaler for dimittendårgang 2012/2013 er på niveau med ledig-

heden efter samme kvartal for dimittendårgang 2010/2011 og under ledigheden efter dette kvartal for dimit-

tendårgang 2011/2012.

Der bør igangsættes handlinger for at oplyse dimittenderne om deres muligheder for at søge jobs og evt. hjæl-

pe dem med at få kontakt til virksomheder, som mangler arbejdskraft med de kompetencer, som dimittenderne

besidder. En sådan kontaktskabelse bør foregå i et samarbejde med Netværkscentret og/eller Karrierecentret

på AAU, DSE, ITB, IDA m.fl.


Af ledighedstallene fra Danmarks Statstik fremgår det, at bruttoledigheden opgjort efter andet kvartal (6 mdr.)

for kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer (Aal) er på 15,6 % for årgang 2010/11, 11,2 %

for årgang 2011/12 og 47,3 % for årgang 2012/13.

Tabel 6C: Antal dimittender og ledigheden pr. kvartal, kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer

(Aal)

Dim. kvartal

1 2 3 4 5 6 7 8


aargang

8

31.2

15.6

6.7

3.9

8.5

0.0

0.0

0.0 10/11

11/12 10 31.4 11.2 6.7 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0

12/13 11 55.1 47.3 14.0 2.0 . . . .

Kilde: Danmarks Statistik

Bruttoledigheden, opgjort efter andet kvartal, ligger for kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive sy-

stemer årgang 2012/13 over fakultetets fastsatte grænseværdi for ledighed, som er på 31%, mens dimittendår-

gang 2010/11 og 2011/12 har haft lave ledighedsgrader efter seks måneder (hhv. 15,6 % og 11,2 %).

I nøgletalsvurdering 2015 femførte studienævnet, at ledigheden efter tredje kvartal var faldet til 14 %, og var

yderligere faldet til 2 % efter fjerde kvartal. Endvidere fremførte studienævnet, at de studerende vil blive opfor-

dret til at starte jobsøgningen inden dimission.

På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 fremførte studienævnet desuden, at de afholder forskellige arrange-

menter i løbet af afgangsprojektet, hvor der rådgives om udarbejdelsen af CV.

I det følgende afsnit redegøres der for, hvad den høje ledighed kan skyldes samt om der vurderes at være be-

hov for at overveje og/eller igangsætte handlinger ift. dimittendernes beskæftigelse.

58


Der henvises til ovenstående redegørelse for kandidatuddannelsen i regulering og automation, idet det vurde-

res, at der er tale om en lignende årgangssammenhæng, samt at der er behov for iværksættelse af de samme

handlinger.


Ledighedstallene for kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer er grupperet under en samlet

kategori, Kommunikationsteknologi. Kategorien Kommunikationsteknologi indeholder kandidatuddannelsen i

Elektronik og it (Aal), kandidatuddannelsen i innovativ kommunikationsteknik og entrepreneurskab (Aal), kandi-

datuddannelsen i kommunikationsnetværk (Aal), kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer

(Aal), kandidatuddannelsen i telekommunikation (Aal) samt kandidatuddannelsen i trådløs kommunikation

(Aal).

Af ledighedstallet fra Danmarks Statistik fremgår det, at bruttoledigheden opgjort efter andet kvartal (6 mdr.) for

uddannelserne grupperet i kategorien Kommunikationsteknologi er på 18 % for årgang 2010/11, 36,4 % for

årgang 2011/12 og 0,1 % for årgang 2012/13.

Tabel 6D: Antal dimittender og ledigheden pr. kvartal, kandidatuddannelserne i kategorien kommunikationstekno-

logi (Aal)

Dim. kvartal

1 2 3 4 5 6 7 8


aargang

17

26.6

18.0

12.0

6.9

0.9

0.0

0.0

0.0 10/11

11/12 14 32.6 36.4 32.8 33.4 27.3 26.5 11.5 12.4

12/13 18 27.9 0.1 0.1 0.0 . . . .


Bruttoledigheden efter seks måneder ligger for årgang 2011/12 over fakultetets 2015-grænseværdi for ledig-

hed, som er på 31 % for uddannelser inden for det tekniske hovedområde, mens dimittendårgang 2010/11 og

2012/13 har haft lave ledighedsgrader efter seks måneder (hhv. 18 % og 0,1 %).

Ledigheden på kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer er ikke blevet yderligere kommenteret

i Nøgletalsvurderingen 2015, ej heller på mødet vedr. studienævnsrapport 2015, idet denne behandling af nøg-

letallet fokuserer på det senest opgjorte år.

I det følgende afsnit redegøres der kort for, hvad den høje ledighed for årgang 2011/12 kan skyldes, og om der

vurderes at være behov for at overveje og/eller igangsætte handlinger ift. dimittendernes beskæftigelse.



res, at der er tale om en lignende årsgangssammenhæng, samt at der er behov for iværksættelse af de samme

handlinger.


Ledighedstallene for kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning (Aal) er grupperet under en samlet

kategori, kategorien akustik og signalbehandling. Kategorien akustik og signalbehandling indeholder kandidat-

59

uddannelsen i akustik og audioteknologi, kandidatuddannelsen i signalbehandling samt kandidatuddannelsen i

signalbehandling og beregning.

Af ledighedstallene fra Danmarks Statistik fremgår det, at ledigheden opgjort efter andet kvartal (6 mdr.) for

uddannelserne grupperet i kategorien akustik og signalbehandling er på 58,9 % for årgang 2011/12 og på 46,8

for årgang 2012/13.

Tabel 6E: Antal dimittender og ledigheden pr. kvartal, kandidatuddannelserne i kategorien akustik og signalbe-

handling (Aal)

Dim. kvartal

1 2 3 4 5 6 7 8


aargang

10

44.0

58.9

36.9

18.3

7.1

0.0

3.8

7.0 11/12

12/13 16 55.3 46.8 36.9 15.3 . . . .


Bruttoledighedstallet efter seks måneder ligger for årgang 2011/12 og 2012/13 over fakultetets 2015-

grænseværdi for ledighed, som er på 31 % for uddannelser inden for det tekniske hovedområde.

I nøgletalsvurderingen 2015 blev ledigheden for kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning kom-

menteret. Studienævnet forklarer, at kandidaterne har været langsomme om at komme i arbejde. Ledigheden

er ikke yderligere blevet drøftet på mødet vedr. studienævnsrapport 2015; blot blev det konstateret, at ledig-

hedsgraden skulle behandles yderligere i selvevalueringsrapporten, idet den ligger over grænseværdien.

I det følgende afsnit redegøres der for, hvad den høje ledighed for årgang 2011/12 og 2012/13 kan skyldes, og

hvilke tiltag der er sat i værk, eller ønskes sat i værk ift. dimittendernes beskæftigelse.



res, at der er tale om en lignende årsgangsssammenhæng, samt at der er behov for iværksættelse af de sam-

me handlinger.


Ledighedstallene for kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi (Aal) er grupperet under en samlet kate-

gori, kategorien akustik og signalbehandling. Kategorien akustik og signalbehandling indeholder kandidatud-

dannelsen i akustik og audioteknologi (Aal), kandidatuddannelsen i signalbehandling (Aal) samt kandidatud-

dannelsen i signalbehandling og beregning (Aal).

Af ledighedstallene fra Danmarks Statistik fremgår det, at ledigheden opgjort efter andet kvartal (6 mdr.) for

uddannelserne grupperet i kategorien akustik og signalbehandling er på 58,9 % for årgang 2011/12 og på 46,8

for årgang 2012/13.

Tabel 6F: Antal dimittender og ledigheden pr. kvartal, kandidatuddannelserne i kategorien akustik og signalbe-

handling (Aal)

Dim. kvartal

1 2 3 4 5 6 7 8


60

aargang

10

44.0

58.9

36.9

18.3

7.1

0.0

3.8

7.0 11/12

12/13 16 55.3 46.8 36.9 15.3 . . . .


Bruttoledighedstallet efter seks måneder ligger for årgang 2011/12 og 2012/13 over fakultetets 2015-

grænseværdi for ledighed, som er på 31 % for uddannelser inden for det tekniske hovedområde.

I nøgletalsvurderingen 2015 blev ledigheden for kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi kommenteret

af studienævnet. Studienævnet forklarer, at kandidaterne har været langsomme om at komme i arbejde. Ledig-

heden er ikke yderligere blevet drøftet på mødet vedr. studienævnsrapport 2015; blot blev det konstateret, at

ledighedsgraden skulle behandles yderligere i selvevalueringsrapporten, idet den ligger over grænseværdien.

I det følgende afsnit redegøres der for, hvad den høje ledighed for årgang 2011/12 og 2012/13 kan skyldes, og

hvilke tiltag der er sat i værk, eller ønskes sat i værk ift. dimittendernes beskæftigelse.



res, at der er tale om en lignende årsgangssammenhæng, samt at der er behov for iværksættelse af de samme

handlinger.

Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse18

?


Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) har på basis af data fra Danmarks Statistik opgjort andel i be-

skæftigelse, i uddannelse, i udlandet, ledige og uden for arbejdsmarkedet samt antal nyuddannede kandidater i

2010–2013 (se tabel herunder).

Kandidatuddannelser 2010 2011 2012 2013

I beskæftigelse 68 % 67 % 65 % 65 %

I uddannelse 6 % 6 % 5 % 5 %

I udlandet 10 % 10 % 12 % 12 %

I beskæftigelse mv. 84 % 83 % 82 % 82 %

Ledige 9 % 9 % 11 % 11 %

Uden for arbejdsmarkedet 6 % 8 % 6 % 6 %

Antal 13.658 13.725 15.025 15.841

Kilde: UFM

UFM har for 2012–2013 opgjort tilsvarende tal for de enkelte hovedområder. Herunder er gengivet tallene for

det tekniske hovedområde.

År I beskæftig. I uddannelse I udlandet I besk. mv. Ledige Uden for arb. Antal

2012 57 % 13 % 15 % 85 % 9 % 6 % 1.989

2013 59 % 12 % 14 % 85 % 9 % 5 % 2.215

Kilde: UFM

18

Defineret ved svarkategorierne i dimittendundersøgelsen: ”Jobbet ligger inden for uddannelsens traditionelle fagområ-de”/”Jobbet ligger uden for uddannelsens traditionelle fagområde, men kræver generelle/faglige kompetencer fra min vide-regående uddannelse”/”Jobbet kræver ikke generelle/faglige kompetencer fra min uddannelse, men kræver generelle aka-demiske kompetencer”/”Der er ingen faglig sammenhæng mellem uddannelsen og mit nuværende job”.

61

Ingen af disse opgørelser siger imidlertid noget om, hvorvidt dimittenderne finder relevant beskæftigelse, og de

oplyser også kun om beskæftigelsesgrad på et temmeligt aggregeret niveau.

Karrierecentret på AAU gennemførte i 2015 en dimittendundersøgelse vedrørende kandidatuddannelserne

under Studienævn for Elektronik og IT for de studerende, der dimitterede i 2011-13. I tabellen herunder er op-

gjort antallet af svar for de enkelte uddannelser, hvilken region (Nordjylland eller øvrig) samt andelen af re-

spondenterne, som er i relevant beskæftigelse. Kategorien "relevant beskæftigelse" er her defineret som dimit-

tendundersøgelsens svarkategorier "Jobbet ligger inden for uddannelsens traditionelle fagområde" og "Jobbet

ligger ikke inden for uddannelsens traditionelle fagområde, men kræver generelle/faglige kompetencer fra min

videregående uddannelse". I kolonnen "Relevant beskæftigelse" er angivet andelen af respondenterne, som

har relevant beskæftigelse samt antallet af respondenter i ovennævnte svarkategorier for relevant beskæftigel-

se.

Uddannelse Antal svar Svarpct. Region Relevant beskæftigelse

Netværk og distribuerede systemer 8 63% Nordjylland: 3

Øvrig: 5

100 % (6, 2)

Regulering og automation 10 79% Nordjylland: 3

Øvrig: 7

100 % (4, 6)

Vision, grafik og interaktive systemer 16 73% Nordjylland: 5

Øvrig: 11

100 % (11, 5)

Trådløse kommunikationssystemer N/A N/A N/A N/A

Signalbehandling og beregning 4 56% Nordjylland: 3

Øvrig: 1

100 % (3, 1)

Akustik og audioteknologi 2 100% Nordjylland: 1

Øvrig: 1

100 % (1, 1)

I alt 40 Nordjylland: 15

Øvrig: 25

100 % (25, 15)

Opgørelsen i ovenstående tabel viser, at samtlige 40 respondenter har fundet relevant beskæftigelse, heraf

63 % "inden for uddannelsens traditionelle fagområde" og resten inden for områder, som "kræver generel-

le/faglige kompetencer fra min videregående uddannelse".

Studieledelsen konkluderer på denne baggrund, at kandidatuddannelsernes dimittender finder relevant beskæf-

tigelse.

62

Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender

Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelse

19 input fra dimittenderne, som på nuværen-

de tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

Der har ikke i den seneste dimittendundersøgelse været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt

bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling.

19

Jf. http://www.kvalitetssikring.aau.dk/dimittenddialog/

http://www.kvalitetssikring.aau.dk/dimittenddialog/

63

Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på

nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?


Der har ikke de seneste tre år været input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør

overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling.

64

Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet

Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studie-

nævnets aftagergruppe20

vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør

overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

Der har ikke de seneste tre år været input fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe, som

på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling.

Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender

vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til

uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

Der har ikke de seneste tre år været input fra øvrige aftagere, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i

relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling.

20

Kun relevant for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, hvor der for hvert studienævn er nedsat en aftagergruppe, der dækker uddannelserne under studienævnet. Aftagergruppens opgave er at drøfte kvalitet og relevans i uddannelserne, herunder at komme med forslag til ændringer af uddannelserne og udvikling af nye uddannelser.

Selvevalueringsrapport for...Dato: 02-01-2017 Sagsnr.: 2016-412-00065 Selvevalueringsrapport for:...

Documents

Transcript of Selvevalueringsrapport for...Dato: 02-01-2017 Sagsnr.: 2016-412-00065 Selvevalueringsrapport for:...