i

Trafikkens ofre

Blodtypen er

kvægets fingeraftryk

Det rigtige lys

I. JULI 1953 - 2 6. ÅRGANG NR. 12 • OPLAG A-G

Kobenhavns nye kraftvarmeværk ved Svanemoilebugten. (Se midtsideartiklen om kulspildet i elproduktionen),

l

ANDELS-ANSTALTEN FEJRER

TRYG er de forsikredes eget

selskab, og hele overskudet går

ubeskåret til de forsikrede. I

fremtiden vil vi også løse Deres

forsuringsproblemer, og der fin-

des en TRYG-mand overalt, som

kan hjælpe og vejlede Dem.

JUBILÆUM

ANDELS-ANSTALTEN TRYG (gensidigt livsforsikringsselskab)

TOS

Brylcreem giver Deres hår glans...

BRYLCREEM bevarer håret blødt, glansfuldt og får det til at sidde naturligt dagen igennem.

FiRYLCREEM ikke indehol-der klæbrige substanser, sæbe eller stivelse, men gi’r liv til tørt og glansløst hår.

BRYLCREEM holder frisu-ren under kontrol uden overdreven oliering.

Glansfuldt, levende hår er Deres, hvis De blot beder om BRYLCREEM. — Brug BRYLCREEM frisercre-men, der kun indeholder rene, naturlige olier, som er specielt emulgerede for renlig hårpleje. Massér

BRYLCREEM ind i håret hver morgen, og se hvor-dan den holder frisuren i fuldkommen orden dagen

BRYLCREEM giver igennem uden overdreven oliering. Bed om BRYL-

fuldendt frisering CREEM for fuldendt frisering.

Det betaler sig ikke

at stå udenfor

Langt den største del af de brugs-foreninger, der står udenfor Brugs-foreningernes Arbejdsgiverforening, er rene landforeninger, som selv har ordnet arbejdsforholdene direkte med fagforeningerne. Det er givet, at de overenskomstvilkår, brugsforeninger-ne på denne måde må indgå på, er ringere end de vilkår, der er opnået af brugsforeninger, som samarbejder gennem B. A., udtalte arbejdsgiverfor-eningens formand, sognerådsformand P. D. Jensen, Lynge, ved foreningens generalforsamling den 8. juni. Når man tænker på den styrke, man kan opnå ved at stå samlet i en organisa-tion, fortsatte formanden, forstår jeg ikke, at de ca. 200 foreninger, der er tale om, ikke er tilsluttet B. A., og man vil nu søge at ændre dette for-

hold. Formanden oplyste i øvrigt i sin

beretning, at 1375 rene landforeninger (eller 91,3 af alle landforeninger) og 86 eller 5,7 pct. af alle foreninger i by-mæssigt bebyggede områder og ende-lig 45 eller 3 pct. af byernes brugsfor-eninger er medlemmer af B. A. 405 foreninger står udenfor.

Arbejdsgiverforeningens faglige ar-bejde har i løbet af 1952 omfattet 220 sager, overvejende klagesager fra Dansk Handels- og Kontormedhjæl-perforbund (H. K.). Desuden har lær-lingespørgsmålet været genstand for forhandlinger. H. K. har ikke villet gå med til en opdeling af lærlingene i dels butiks- og dels kontorlærlinge, men regner alle lærlinge under eet, hvilket stiller foreningerne særlig dårligt, da bestemmelserne om lærlin-ge i brugsforeningerne er snævrere end for andre næringsdrivende. For-manden udtrykte sin forbavselse over H. K.s vedholden ved denne bestem-melse, især da lærlingeuddannelsen i brugsforeningerne er mere alsidig end i de fleste andre handelsvirksomheder.

Formanden sluttede sin beretning med at udtrykke glæde over, at brugs-foreningerne i stigende grad søger at gennemføre pensionsordninger for ud-delerne, og pegede endelig på det samarbejde, der foregår i B. A. Her mødes brugsforeningerne og uddeler-ne som personalets fælles arbejds-givere til trods for, at foreningerne samtidig er arbejdsgivere for uddeler-ne. Ikke desto mindre foregår der et godt samarbejde indenfor B. A., et samarbejde, der ikke har sidestykke.

Valgene, der sluttede generalfor-samlingen, var genvalg, dog indtrådte kredsrepræsentant i FDB Clxr. Chri-stensen som stedfortræder for brugs-foreningernes bestyrelsesmedlem i ste-det for sognerådsformand Johannes Hansen, Tårs.

2 SAMVIRKE

TEKNIK

Får vi det rigtige lys? Hvilke lystekniske probiemer har

interesse for forbrugerne?

Udgiften til belysning i Dan-mark er rundt regnet 200 mil-lioner kroner om året — og dog

er det et af de billigste goder, man kan købe. Hverken elektricitet eller glødelamper er, bortset fra skatten, blevet dyrere siden førkrigstiden, og det betyder, at produktionsapparatet er blevet betydeligt forbedret. Men der er langt igen, før man kan sige, be-lysningen er tilfredsstillende på alle områder, og der er mange opgaver at tage op for lysteknikerne. Der er bL a. spørgsmålet om glødelampernes leve-tid. Man kan enten fremstille en lampe med en dårlig økonomi og en lang le-vetid, eller en lampe, der er økonomisk i brug, men til gengæld har en kortere levetid. Begge dele kan ikke forenes, man kan nu engang ikke lave om på naturlovene. Spørgsmålet har dog ikke videre betydning for forbrugerne, men er mere et nationaløkonomisk problem, idet langtidslamperne kræver en for-øget import af kul, kobberledning

m. m.

FOKBRUGERNES INTERESSER

Hvilke problemer inden for lystek-niken vedrører da i særlig grad for-brugerne? Der er tre områder, som har interesse for forbrugeren, nemlig det tekniske, det æstetiske og det øko-nomiske. Vi ønsker at få den teknisk rigtige belysning på en æstetisk og økonomisk tilfredsstillende måde. Dis¬

se tre spørgsmål blev, set fra en for-brugers synspunkt, gennemgået af den norske overingeniør Lippestad ved Nordisk Lysteknikermøde i København fornylig, hvor repræsentanter fra de lystekniske selskaber i Danmark, Nor-ge, Sverige og Finland deltog.

De æstetiske krav — eller skønheds-kravene — til vor belysning er det van-skeligste og mest forsømte område, men samtidig det fornemste. »Lys-møbleringen. i hjemmet byder på sto-re opgaver, der helst skal løses af brugskunstneren og lysteknikeren i forening. I vore nordiske hjem skal lyset være varmt, i troperne foretræk-ker man derimod lysrør med et koldt, blåhvidt lys, der giver indtryk af kø-lighed. Man må også tage hensyn til, at vort århundrede med de rationali-serede arbejdssteder, hvor lyset skin-ner stærkt og nøgent, kræver en af-spænding i lune omgivelser med varmt hyggelys. Det er en lyskulturopgave.

Lyset skal harmonere med farver og interieur, og alle farver skal være lige smukke i dagslys og i kunstigt lys. Lysrørene er den første lyskilde, der tillader eksperimenter med farver, men disse eksperimenter koster for-brugerne mange penge og megen ube-hag, det må være teknikerens opgave at bringe orden i dette virvar af far-ver og i samarbejde med fabrikanterne finde frem til tre-fire standard-farver.

LYSRØR ELLER GLØDELAMPER

Andre ting, der bør undersøges, er, om der findes bestemte lysforhold, som

er gunstigere for øj-nene end andre, og om arbejdets art spil-ler en rolle, også flim-ringen bør undersøges i samarbejde med læ-

gerne. Til de økonomiske

problemer hører val-get af belysningsstyr-ker. Vi må vide, om der findes mindste-størrelser af lysstyr-ker, som af helbreds-mæssige grunde skal overholdes, og mod-sat, om det er nogen fordel at bruge højere lysniveauer. Absorb-tionstabet i armaturer

(lysekroner o. lign.), det vil sige tabet af lysstyrken, som man jo faktisk be-taler for, bør undersøges og reduceres.

Man har fået indprentet, at lysrør er en mere økonomisk lyskilde end glødelamper, fordi de giver tre gange så stort et lysudbytte; Men det økono-miske problem er ikke helt løst der-ved. En 500 w glødelampe og dens enkle armatur giver kun een ting at vedligeholde, nemlig selve lampen. For at få samme lysstyrke må man bruge fire 40 w lysrør fordelt på to armatu-rer, det giver med rør, tændere o. s. v.

ialt fjorten dele at vedligeholde. Mod dette står så rørenes længere levetid.

Fabrikanter og leverandører bør gå stærkere ind for et direkte samarbejde med forbrugerne og være mere lyd-høre over for deres praktiske erfarin-ger og krav, sagde overingeniør Lippe-stad. Forbrugerne skal på deres side se med større skepsis på det tilvante og selv måle, beregne og undersøge.

LYSTEKNIKERE I SAMARBEJDE

Netop på belysningens område er et internationalt samarbejde af største vigtighed, og lysteknikere fra tre og tyve lande har allerede siden 1913 haft et nært samarbejde i Den internatio-nale belysningskommission, CIE. Gen-nem CIE er der aftalt internationale lystekniske måleenheder, der er fore-taget undersøgelser vedrørende motor-køretøjers lygteudstyr, vej- og gade-belysning, havnebelysning, blænding m. m., altsammen noget der direkte eller indirekte kommer forbrugerne til gode.

Hvad ville det f. eks. ikke betyde for færdselssikkerheden, om der i alle lande gjaldt samme faste bestemmel-ser for belysningen af landeveje og gader, ligesom vi har ensartede regler for belysningen af alle lufthavne og for fyr og lysbøjer.

Fra dansk side foregår samarbej-det med CIE gennem Lysteknisk Sel-skab, der netop har bestået i fem år, og hvis formand er professor, dr. techn. G. Weber. Lysteknisk Selskab har og-så et nært samarbejde med forbruger-ne, bl. a. gennem landbrugsorganisa-tionerne, husholdningsorganisationer-ne, øjenlægerne og Dansk Standardi-seringsråd.

Et af de vigtigste krav, man må stille til belysningen, ikke alene på arbejdspladsen, menogså 1 hjemmet, er, at den er blændfri. Alle lamper må være afskærmet på en sådan måde, at de ikke lyser direkte i øjnene og derved forår-sager ikke alene træthed i øjnene, men også hovedpine og

nedsat arbejdsydelse.

Nr. 12 - 1953 3

HVEM BÆRER SKYLDEN? Automobiler

1938 7.244

1949 9.679

1950 10.811

1951 11.345

Motorcykler 1938

X 1949 1.246

1950 1.479 <951 1.607

Cyklister 1938 3.131

»949 3.830

1950 4.064

1951 4.638

Fodgæ ildere ^ 1938 1.118

JL /Sk 1949 1,410

1951 1.582

Andre koretojer op dyr s. 1938 864

1949 1.163

nrf 1950 1.155

1951 1.070

og: vejrforhold 1938 506

1949 666

1950 1.203

1951 1.215

TOTAL ANTAL DRÆBTE TILSKK.

1938 334 7796 1949 399 9635 1950 363 10380, 1951 453 11398 I95Z 439 9028

TRAFIKKENS OFRE

Trafikken på vore veje og i by-ernes gader bliver stadig voldsom-mere. Køretøjernes antal stiger, og dermed forøges også mulighederne for færdselsulykker. Men det må vel anses som et udtryk for bedre færdselskultur, at antallet af ofre for trafikken ikke stiger forholds-mæssigt med stigningen i trafik-kens tæthed. I tegningen herover gives en sammenligning mellem antallet af dræbte og tilskadekom-ne ved færdselsulykker i henholds¬

vis 1938 og de fire sidste år, for hvilke der foreligger opgørelse. Det synes ret tydeligt, at 1951 har væ-ret et „sort år“ i færdselshistorien med det største antal dræbte og til-skadekomne i trafikken. Tallet på tilskadekomne omfatter såvel let-tere som alvorligere kvæstelser, og i antallet af dræbte og tilskade-komne bilister og motorcyklister indbefattes såvel køretøjernes fø-rere som passagerer. I tallene for motorcyklister er i 1951 og 1952 medregnet „knallerterne", de nye små motorcykler. Det har ikke væ-ret gratis at indføre disse nye tra-fikmidler. I 1951 kom 268 knallert-kørere til skade, og 14 dræbtes. I 1952 var de tilsvarende tal 170 og 11. Skemaet til venstre giver i en-kel form en oversigt over, hvem der har forvoldt færdselsuheldene. Det fremgår klart, at automobiler-ne er den største skadeforvoldende faktor i trafikken, mens cyklisterne indtager andenpladsen. Det gælder for opgørelsen, at der endnu ikke foreligger specificerede tal for 1952.

4 SAMVIRKE

Udgiver: Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger

Redaktør: Eggert Nielsen, ansvarshavende efter presseloven

Ikke spærre for fremskridtet I årene fra 1945 til 1952 steg elforbruget her i landet

fra 1 til 2% milliarder kilowattimer — altså med 150 pct. Bag denne kraftanstrengelse ligger årtiers målbevidste koncentrationsarbejde, fortrinsvis gennemført ved andels-bevægelsens hjælp.

Grundstammen i vor hjemlige elektricitetsforsynings organisationsystem består af en række store andelsforenin-ger, samlet omkring de betydeligste kraftværker, og disse er under forskellige former sammensat af mindre lokal-foreninger, spredt som et net ud over det ganske land.

Trin for trin har de bidraget til det mægtige reform-arbejde, som har svejset den danske elproduktion sammen til en landsomfattende helhed, men de færreste har skæn-ket disse fremskridt nogen anerkendelse, fordi resultaterne er opnået lidt efter lidt — som led i en ganske naturlig udvikling.

T'vET ville dog næppe blive opfattet som ubeske-dent, hvis disse andelsforeninger i fremtiden

gjorde deres indflydelse stærkere gældende. Som eksempel på en opgave, som var værdig til at blive taget op til nærmere undersøgelse, henviser vi til det forslag om op-rettelse af kraftvarmeværker til udnyttelse af overskuds-energien ved elproduktionen, som fremsættes af borger-repræsentant Fr. Vedsø i midtsideartiklen i dette nummer af Samvirke.

Muligvis kan det betale sig for elværkerne at lade 40 pct, af brændselsværdien gå til spilde for at opnå den mest effektive produktion, men for samfundet som hel-hed ville det være en bedre økonomi at lade spildværdierne komme forbrugerne til gode i form af boligopvarmnings-energi.

Forslagets tekniske muligheder er vi ude af stand til at bedømme, men sagen fortjener en grundig undersøgelse, som andelsforeningerne har de naturlige betingelser for at gå i spidsen for.

ET andet forhold, der i den nuværende situation gør andelsforeningernes aktivitet til et højaktuelt

anliggende, er nogle bemærkninger fremsat af direktøren for det sønderjyske højspændingsværk i Åbenrå, Jes Chri-stiansen, under debatten på de danske elværkers årsmøde i Ålborg. Han erklærede ved denne lejlighed, at elpriser på over 20 øre pr. kilowattime er både »uanstændige og unødvendige, og lagde ikke skjul på, at han med denne anklage sigtede mod kommunernes prispolitik.

I Sønderjylland er den egentlige energipris beregnet leveret fra værket nu nedsat til 5 øre, og forbrugerne kom-mer ikke til at betale over 11 øre hos forsyningsselska-berne, som fortrinsvis består af andelsforeninger. Andre kraftværker har foretaget tilsvarende nedsættelser.

Adskillige elforbrugere fortrinsvis i byerne vil gøre store øjne ved at blive gjort bekendt med Jes Christiansens tal, for de harmonerer ikke synderlig godt med, hvad de selv er vant til at betale.

Der eksisterer ingen gennemsnitsoversigt specielt for byernes eltarifer, og naturligvis er de indbyrdes meget forskellige. Men at de ikke er beskedne, fremgår af Sta-tistisk Årbogs pristalsberegninger fra 1951, der viser, at

elektricitet til belysning kostede mellem 38 og 39 øre pr. kilowattime. Det er en gennemsnitspris for både by og land, men da forbrugere på landet næppe nogen steder betaler over 20 øre, selv om rumafgifter og lignende til-læg til grundprisen medregnes, må udsvinget til den gale side for byernes vedkommende være tilsvarende højere end gennemsnitsprisen. Lad så være, at eltariferne i byerne siden 1951 er nedsat, og at andre usikkerhedsmomenter ved sammenligningen spiller ind — det kan dog ikke be-strides, at elprisniveauet i byerne ligger adskilligt højere end på landet.

KOSTER det da kommunerne mere at forsyne deres borgere med strøm? Direktør Jes Chri-

stiansen siger rent ud, at han ikke mener, kommunerne er kvalificerede til at bestride eldriften, så en del af over-prisen falder vel nok på for høje omkostninger. Men langt-fra størsteparten. Den del, der tæller mest, går til dæk-ning af andre kommunale udgifter, som intet har at gøre med elektricitetsforsyningen.

Hvor det er andelsselskaber, der fordeler værkernes strøm, lægges de udgifter, der medgår til administration og drift, til fornyelse, vedligeholdelse og forrentning af ledningsnettet ovenpå prisen for leverancerne fra værket, og bliver der overskud, kommer det elforbrugerne til gode under en eller anden form.

Men i kommunerne benytter man den billige strøm fra de store landsdelsværker som forretningsobjekt. Ud-over hvad der pålignes strømmen til dækning af nødven-dige fordelingsomkostninger, tages der mange ekstra penge ind i kommunekasserne til skoler, idrætspladser, »skatte-lettelser. o. s. v., i visse tilfælde til afbalancering af for høje gaspriser.

Måske har denne tendens været noget afsvækket i de senere år, men kommunerne kan ikke vente at få syndsforladelse blot ved at gøre afbigt; de må gøre rent bord. Og det hjælper ikke at fremføre, at elpriserne ikke er steget nævneværdigt i de år, alle andre fornødenheder er steget til det dobbelte, for det er netop ikke kommu-nernes fortjeneste, at det er lykkedes at låse elpriserne fast. Det skyldes en vekselvirkning mellem økonomi og teknik, begunstiget af koncentration i produktionen og for-nuft i tarifpolitiken, som kommunernes prispolitik i hvert fald ikke har ydet noget bidrag til fremme af.

HER er vi ved det ømme punkt. Kommunerne vil vel mene, at det må blive deres egen sag at

tilrettelægge deres økonomi, og det kan man som tilhæn-ger af det lokale selvstyre ikke bestride deres adkomst til, selv om de fleste vel finder det mindre korrekt at opkræve en lokal told på en vare, der hører med til vore dages livsfornødenheder — oven i købet en told, der ven-der den tunge ende nedad. Det eneste formildende, der kan siges hertil, er, at merfortjenesten i hvert fald ikke går til opfyldelsen af personlige formål, som hvis det var en privatmand, der beregnede sig for meget.

Men kernepunktet i sagen ligger helt udenfor et lokalpolitisk ræsonnements rækkevidde. Det alvorlige ved at forvanske en vares pris — og elkraft skal betragtes som en af vor tids nødvendigste varer — er, at man på denne måde medvirker til at spærre for fremskridtet. Folk op-giver at bruge elektricitet til mange ting, når de synes, strømmen er for dyr. Altså: Dels unddrages forbrugerne herved fordele, f. eks. i husholdningen, som en billigere strøm vil give adgang ti!, dels unddrages omsætningen de varer, som nu ikke bliver købt, dels unddrages elpro-duktionen det forøgede behov, som netop skulle med-føre endnu lavere priser og give adgang til endnu større mekanisering.

Det sidste er vigtigt. Stadig større forbrug af strøm giver stadig bedre betingelser for rationel udnyttelse. Hvem ved, om vi ikke i dag havde været et godt stykke læn-gere fremme i retning af elektrisk boligopvarmning — kom-bineret med isolering — hvis el-prisen havde givet bedre

Nr. 12 - 1953 S

VOR EGEN VERDEN

267 FORESTILLINGER I SIDSTE SÆSON

betingelser. Også for konkurrencen — både indadtil og udadtil - betyder det meget, om elektrificering kan be-tale sig. I Norge er elforbruget pr. indbygger ti gange større end her; i Sverige og Schweiz fem gange, og i fladlande som Holland og Belgien er det 50 pct. større.

Elektricitet er grundlag for an-den produktion, som bliver for dyr, hvis strømmen ikke kan leveres bil-ligst muligt.

DERFOR er spørgsmålet om prisen på elkraft ikke et lo-

kalt anliggende, som kan afgøres ud fra uvedkommende hensyn. Overalt i landet, i by som på land, må priserne følge fremstillings-omkostningerne i lige så nøje overensstemmelse med de faktiske forhold som praktiseres i an-delsforeningerne — ja, bedst var det vel, om disse overtog forsyningerne også i byerne, for hvorfor skal kom-munerne optræde som elleverandører, når de ikke selv producerer elkraft, men køber den hos landsdelsværkerne?

Vi tror ikke, forbrugerne vil være ringere tjent med at blive med-lemmer af en andelsforening med et konkret forbrugerformål, end vælgere ved et kommunevalg, påvirket af man-ge andre problemer end netop den fo-religgende opgave.

Nceste nummer af Samvirke udsendes dateret 1. august.

Efter de fastlagte regler for udgivelsen af Samvirke udsendes årligt 22 numre, men da bladet udsendes dateret den 1. og 15. i hver måned, må der udgå to num-re af denne rækkefølge. Det drejer sig om 1. januar og 15. juli, hvorfor næste nummer af bladet først vil være vore læsere i hæn-de i dagene omkring 1. august.

REDAKTIONEN

Andels-Teatret i opposition til det jyske teaterkartel

Kaj Munks skuespil Ordet var sæ-sonens tyngdepunkt i det forløbne regnskabsår, udtale formanden, for-stander Frode Aagaard ved Andels-Teatrets repræsentantskabsmøde i Odense. Forestillingen er alle steder blevet rost, også for skuespillernes ud-mærkede præstationer, og de fleste steder er der spillet for stopfulde huse. Alle sæsonens tre forestillinger var danske. Foruden Ordet (100 opførel-ser) er spillet Jens Lochers lystspil De gamles oprør (83) og Henrik Hertz’ klassiske lystspil Sparekassen (84) — ialt 267 opførelser. Langt de fleste fore-stillinger har haft et tilfredsstillende forløb, også fra et økonomisk syns-punkt.

I den kommende sæson skal spilles fire forestillinger. I sæsonen før jul lystspillet Eventyret og festspillet Det gamle spil om enhver.

Justitsministeriet overvejer at gøre tilskud fra filmfonden til teaterdrift i provinsen afhængig af, at tourneerne spiller mindst 100 forestillinger i årets løb. Det vil være en fordel for Andels-Teatret, som herved får større tilskuds-muligheder.

Udover de normale tilskud er i det forløbne år ydet 3500 kr. i tilskud fra de store andelsselskaber, og med An-delsudvalget er ført forhandlinger om et intimere samarbejde i fremtiden, ligesom de lokale kredse er opfordret til at søge lokalt samarbejde med eg-nens andelsforeninger udover brugs-foreningerne.

I udlandet har De forenede Natio-ners kulturorganisation UNESCO in-teresseret sig stærkt for A-Ts organi¬

sation, og A-T har været indbudt til to internationale teaterkongresser, en for de »folkelige teatre« i Bruxelles og en nordisk kongres i Stockholm, dog uden at være i stand til at lade sig repræ-sentere. A-T har givet tilsagn om del-tagelse i den nordiske dramatiker-konkurrence.

Til trods for, at faktisk hele den danske landbostands store organisa-tioner anbefalede Andels-Teatret, blev A-T forbigået af Justitsministeriet som ansøger til den store Aarhus-biograf »Regina«.

Regnskabet i det forløbne år viser et driftsunderskud på 25.000 kr., men til gengæld er der foretaget store af-skrivninger på tilgodehavender og materiel.

Forhandlingerne på repræsentant-skabsmødet koncentrerede sig navnlig om forholdet til den jyske teaterejer-organisation, som behersker kartel-sammenslutningen af teaterscener i Jylland, således at der ikke kan spil-les på andre scener end de af kartel-let autoriserede, uanset om de uden-forstående scener måtte være bedre egnet til formålet. Denne karteldan-nelse bærer ansvaret for, at der så at sige ikke foretages moderniseringer af teatre i Jylland, fordi ingen tør tage risikoen for en konflikt med »Jydske Teaterejere«.

Ved en overenskomst med provins-teaterdirektørernes forening, som A-T gennem direktør Forchhammer er medlem af, er direktørforeningen bun-det til den jyske teaterrings lokaler, men A-T har mange gange tilkende-givet, at man måtte gøre indsigelse mod en sådan karteldannelse, og da overenskomsten fornylig fornyedes under pres fra teaterkartellet, tog An-dels-Teatret skarpt til genmæle mod den. *

Købmændene mærker konkurrencen På landet har købmændenes om-

sætning i 1952 vist en gennemsnitlig stigning på ca. 9 pct., i købstæderne ca. 7 pct., mens københavnske køb-mænd knap nok har nået deres nor-male omsætning. Deres nettoavance er samtidig faldet fra 6,6 pct. til 6,3 pct., og grunden hertil må søges i den stær-ke konkurrence fra Hovedstadens Brugsforening. HB har i 1952 haft større fremgang end gennemsnittet af alle landets brugsforeninger.

Disse tal er registreret af Statistisk

Departement og blev oplyst på års-mødet for Centralorganisationen af Købmandsforeninger øst for Store-bælt.

Købmænd og grosserere har nu op-rettet en halv snes »frivillige kæder« til modvirkning af konkurrencen fra brugsforeningerne, og De samvirkende Købmandsforeninger har ansat den første butikskonsulent, der er uddan-net butiksplanlægger og skal arbejde i tilknytning til købmændenes arki-tektkontor.

7i kan ikke anbefale vore kred-se at spille deres forestillinger på rin-gere scener end de bedste, der findes i deres respektive områder, erklærede direktør Forchhammer. Der må være frihed for os i dette land til at spille vore forestillinger, hvor det passer os, og hvis der ikke vises forståelse over-for berettigede ønsker fra vore teater-kredse, må vi rejse en aktion for vor ret igennem ministeriet, prisdirektora-tet, domstolene, pressen og forenin-gerne.

Som suppleant for afdøde pastor Rydahl indtræder førstelærer Nielsen, Pejrup, i bestyrelsen. Alle valg var iøvrigt genvalg.

6 SAMVIRKE

Fornemt festskrift Denne smukke mosaikrude findes i Andels-Anstalten Trygs

ejendom i Rosenørnsallé og blev skænket selskabet af dets

medarbejdere, da det for ti år siden fejrede 40 års jubilæum.

Da Tryg fornylig festligholdt sit 50 års jubilæum, modtog

det endnu en gave fra medarbejderne, en smuk gulvmosaik.

Billedet er lånt fra det fornemme festskrift, Tryg har ud-

sendt for at markere 50 års jubilæet, og hvori kontorchef,

cand. polit. Oscar Lindholm på fremragende måde fortæller

om Anstaltens udvikling fra dens start, de efterfølgende be-

vægede år og til den nu i dag indtager en stærk position

som landets 4. største livsforsikringsvirksomhed.

I sidste nummer af Samvirke ridsede vi i en artikel hoved-

begivenhederne i selskabets historie op. Ved at læse det fyl-

dige festskrift, der er

underholdende som

nogen roman, får

man ikke blot et

klart indtryk af selve

Trygs historie og de

mange betydelige

skikkelser, der var

knyttet dertil, men

bogen giver også et

billede af andelsbe-

vægelsen på denne

brydningsfulde tid

og dens daværende

ledende folk.

Kontorchef Oscar

Lindholm har her

sammen med Tryg

givet et værdifuldt

bidrag til vor andels-

litteratur.

Vil håndværkerne boykotte byggekooperationen?

Skarp kritik af licitationsreglerne

— Der er få lyspunkter i den øko-nomiske udvikling, idet de forbedrin-ger, som regeringen henviser til, er opnået på bekostning af stagnation i produktionslivet, og hovedårsagen her-til er regeringens rente- og kreditpoli-tik, udtalte formanden for Det koope-rative Fællesforbund, tidl. borgmester Wm, Villumsen, ved forbundets gene-ralforsamling.

Særlig hårdt ramt er boligbygge-riet, der — sammen med handel med byggematerialer — er en af de vig-tigste kooperative opgaver, udtalte formanden, som i denne forbindelse udtrykte sin glæde over FDBs nye ind-sats i dette kartelomspundne erhverv på sanitetsvarernes område.

De kooperative håndværkervirk-somheder står på forskellige fronter

i et skarpt modsætningsforhold til de konkurrencebegrænsende aftaler i det private boligbyggeri, navnlig nævnte formanden røret om licitationsordnin-gen, der dominerede hele 1952. Koope-rationen rejste sagen, og det er resul-tatet af kooperationens indsats, at prisfordyrende aftaler mellem mestre-ne er sprængt. De nugældende licita-tionsregler er dog heller ikke tilstræk-kelige til at sikre rigtige håndværker-priser. Kooperationen mener derfor, at den rigtige udvej er lovgivningens, og ønsker en rigsdagskommission nedsat med den opgave at fremsætte forslag til en lov om licitationsspørgsmålet.

Formanden forudså, at. det nuvæ-rende samarbejde om licitationsregler-ne mellem byggekooperationen og håndværksmestrene kunne blive af¬

brudt. Mestrene ville uden tvivl i et sådant tilfælde genoptage deres boy-kot af byggekooperationen og true bygherrerne til ikke at indhente til-bud fra kooperative virksomheder. Man kommer imidlertid ingen vegne over for kooperationen med trusler, sagde formanden. Vi kender metoderne fra tidligere tider, men nu vil offent-lighedens øjne vagtsomt hvile på lici-tationsområdet.

MASKINSTATIONER, FILIALFORBUD

OG FINANSIERINGSFOND

Den hjælp, der fra amerikansk side ydes til forhøjelse af produktiviteten omfatter også byggevirksomheden. Et betydeligt beløb er afsat til oprettelse af maskinstationer for byggeriet, og der er etableret et almennyttigt sel-skab til løsning af denne opgave, bl. a. med deltagelse af kooperative selska-ber.

Formanden gennemgik derefter ud-viklingen for de forskellige brancher inden for forbundet. For brugsforenin-gernes vedkommende er der udført et skelsættende arbejde på grundlag af betænkningen om brugsforeningernes rationalisering. Næringslovgivning og sundhedsvedtægter hindrer imidlertid udviklingen, og man må lægge vægt på at få filialforbudet fjernet. Det er urimeligt, at fordelingen ikke skal bil-liggøres effektivt, når der gøres alt for at effektivisere og billiggøre varernes produktion.

Endelig omtalte formanden det ny-oprettede kooperative finansierings-fond, hvor de store foretagender sam-men med De samvirkende Fagforbund har tegnet en garantikapital på en halv million kroner. På fagforbundenes kon-gresser vil der i sommerens løb blive gjort en indsats for at skaffe yderligere kapitaltilgang. Der er allerede indgivet mange forslag og ansøgninger til fon-det.

Forretningsfører Thor Pedersen op-lyste under sin beretning om sekreta-riatets virksomhed, at der er 567 med-lemsvirksomheder og -foreninger i Det

Nr. 12 - 1952 7

kooperative Fællesforbund med en an-slået årsomsætning på 520 miil. kr. Her-af er 281 boligforeninger og 55 brugs-foreninger.

NY ORGANISATIONSSTRUKTUR

Som kort omtalt i sidste nummer af Samvirke vedtog Det kooperative Fællesforbund på sin generalforsam-ling at ændre vedtægterne og gennem-førte dermed en strukturændring af formen for forbundets ledelse.

Kongressen er herefter forbundets højeste myndighed. Den træder sam-men hvert tredie år med deltagelse fra kooperative sammenslutninger og en-keltvirksomheder i forhold til omsæt-ningens størrelse (1 repræsentant for hver påbegyndt million kroners om-sætning). Desuden deltager både De samvirkende Fagforbund og Socialde-mokratisk Forbund med hver 3 repræ-sentanter i kongressen.

Forbundets politik drøftes og an-lægges af kongressen, mens virksom-heden ledes af et repræsentantskab på 23 medlemmer. Kongressen vælger de 15, mens de øvrige 8 medlemmer væl-ges af de største sammenslutninger i forbundet samt fagforbundene og So-cialdemokratiet. Repræsentantskabet holder mindst to møder om året og ta-ger f. eks. stilling til optagelse af nye medlemmer. Det vælger desuden et forretningsudvalg på syv medlemmer til at forestå forbundets daglige arbej-de i samarbejde med forretningsføre-

ren.

Brugsens varelur og ægindsamling bør

kombineres Af Danmarks samlede ægeksport i

1952 <417 mili. kr.) omsatte Dansk An-dels Ægexport næsten 30 pct., en stig-ning fra forrige år på 5,5 pct. DAffi har betalt en gennemsnitspris af 413,2 øre pr. kg, oplyste DAÆs formand, folketingsmand M. Heilesen på gene-ralforsamlingen i Århus, hvor der ud-spandt sig en livlig debat vedrørende brugsforeningernes ægindsamling til DAÆ. Mange brugsforeninger er trådt til som nye leverandører, men sam-tidig kniber det for mange brugsfor-eninger, som ikke kører fast varetur, at få indsamlet æggene i deres med-lemskreds. I mange af disse tilfælde henter private firmaer æggene direkte hos producenterne til skade både for brugsforeningerne og DAÆ.

Der blev fra forskellig side frem-sat ønske om, at DAÆ i tilfælde, hvor brugsforeningerne ikke kører varetur, selv skulle indsamle æggene, men da disse leverancer i så fald ville gå uden om brugsforeningerne, er det ingen løsning af problemet. Det må være i

begge parters interesse at have et så nært samarbejde som muligt. Blandt andre foreslog uddelerne M. Cosvig, Borris, og A. R. Andreasen, Skads, de-res kolleger at løse problemerne ra-tionelt. DAÆ betaler gennemsnitligt mere for æggene end de private fir-maer, og den lille producent får sam-me betaling som den store, hvilket ik-ke altid er tilfældet hos de private eksportører.

Adskillige af deltagerne i general-forsamlingen havde ordet, blandt an-dre FDBs næstformand, fhv. folke-tingsmand L. Pedersen, Todbjerg, der henstillede til brugsforeningerne hur-tigst muligt at oprette varetur i for-bindelse med ægindsamlingen.

Rekord-resultal til jubilæumsåret Andels-Anstalten Tryg kunne på

sin jubilæumsgeneralforsamling frem-vise sit hidtil største tegningsresultat og overskud, idet selskabet med ud-gangen af 1952 havde oversteget de 400 miil. kr. i forsikringssum. Over-skudet er på knap 1,5 mili. kr., ca. 185.000 kr. større end det foregående

ir ir

Skarp udtalelse af Nordisk Andels-

forbunds formand

Toldgrænser og andre spærringer mellem de nordiske lande indbyrdes hindrer forbrugerbevægelsens natur-lige udvikling og dens arbejde til for-brugernes fordel, udtalte formanden for de nordiske fællesforeningers fæl-lesforening (NAF), direktør Albin Jo-hansson, ved NAFs generalforsamling i Helsingfors den 16. juni.

Sidste års omsætning, 234 millioner danske kroner, er egentlig et tilfreds-stillende resultat, fortsatte formanden, men i forhold til samtlige nordiske brugsforeningers vareomsætning udgør NAFs leverancer kun få procent.

En videreudbygning af NAFs virk-somhed hindres imidlertid af de ra-tionale grænser mellem Nordens lan-de. Der møder vi toldbarrierer, im-port- og eksport-reguleringer og hin-dringer for fri omveksling af betalings-midler. Disse hindringer for, at man i fællesskab kan udnytte Nordens hjæl-pekilder til folkenes bedste, må ryd-des til side.

Det er uforklarligt, sagde direktør Albin Johansson, at Nordens folk fin-der sig i den bestående ordning. Den

år. Heral henlægges ca. i,25 miil. kr. til bonusfonden, som hermed er vok-set til over 8 miil. kr., og selskabet har besluttet at forhøje bonuskoefficienten fra 36 til 37 pct. Den samlede tilgang af kapitalforsikringer for 1952 er ca. 55 miil. kr. i forsikringssum, 8,8 mili. kr. mere end året forud.

Disse oplysninger fremkom ved Trygs generalforsamling, der i anled-ning af 50 års jubilæet fik et særlig festligt forløb. Formanden for repræ-sentantskabet, gårdejer J. N ør have, åbnede generalforsamlingen, og for-manden for kontrolkomiteen, direktør N. V. Hougaard, aflagde beretningen, hvori han omtalte anstaltens gode po-sition inden for livsforsikringsvirk-somhed og det stærke led, den er ble-vet i den danske andelsbevægelse. Blot er der endnu alt for mange inden for andelskredse, der går uden om anstal-ten, når de skal livsforsikres, og man må håbe, sagde direktør Hougaard, at alle andelsfolk vil søge til deres egen virksomhed.

Repræsentantskabets formand over-rakte en smuk sølvlysestage som ju-bilæumsgave til anstalten. Selve jubi-læumsdagen blev fejret med et stort festmøde og efterfølgende festmiddag med deltagelse af ca. 600 personer.

betyder, at nationalismen mellem lan-dene opretholdes og fremmes af påbud og andre reguleringsforanstaltninger, som udformes efter nationale krav til næringslivet.

Før første verdenskrig var vare-tolden den eneste hindring for et fuldt frit samkvem mellem de nordiske folk. Det var en relativ svag hindring i forhold til de vældige handelsspær-ringer, der nu skal overvindes.

Hvis tolden eksempelvis kan sam-menlignes med stene ved grænserne, så kan de øvrige restriktioner for handel mellem Nordens lande sam-menlignes med velbevogtede pigtråds-spærringer. Det er mit håb, at stene kan flyttes og pigtråden kastes på af-faldsbunken, ganske som det er sket med krigstidens militære spærringer. I vore demokratiske lande må man have lov til at vente, at dette håb vil opfyldes, sluttede Albin Johansson. Og i så fald vil Nordisk Andelsforbund li-gesom det øvrige erhvervsliv opnå re-sultater, som forøger velstanden og binder de nordiske folk sammen i en økonomisk enhed med bibeholdelsen af hvert lands politiske uafhængighed.

— Vi har i en tidligere artikel om-talt NAFs virksomhedsresultat for det forløbne år.

Kast grænsespærringeme på affaldsbunken!

8 SAMVIRKE

Hvad går sparepengene iil?

750 mili. kr. kommunelån (skolebyggeri osv.)

3000 millioner kr. større virksomh.s

løbende lån (kassekredit, byggelån etc.)

OVERFORMYNDERIET har ca. 700 mil!, kr., hvoraf

4/5 står i obligationer

1700 millioner kr.

faste udlån (mod pant, kaution o. lign.)

Krav om indflydelse på „den grønne plan 44

114 millioner mennesker i 33 for-skellige lande står tilsluttet Det inter-nationale Andelsforbund (ICA), blev det oplyst på ICAs fornylig afholdte hovedbestyrelsesmøde i Cannes i Frankrig, ved hvilken lejlighed de de-legerede fra landene på den anden side jerntæppet viste større samarbejds-vilje end nogensinde tidligere.

Man drøftede bl. a. samarbejdet med De forenede Nationers økonomi-ske og sociale råd, med FNs kultur-organisation UNESCO og landbrugs-

*

Brugsforeningernes dividendeudbe-taling til medlemmerne er stadig en torn i øjet på købmændene. Fornylig prøvede en københavnsk købmand at tage konkurrencen op med Hovedsta-dens Brugsforeninger ved rent privat

organisationen FAO. Herunder disku-teredes specielt »Den grønne plan., tidligere omtalt i Samvirke, hvis be-handling og eventuelle udformning ICA krævede indflydelse på.

Ved den internationale andelsskoles kursus i Basel fra den 5. til den 19. september, som arrangeres af ICA, ta-ler blandt andre FDBs førstedirektør Ebbe Croes om rationaliseringen inden for den kooperative virksomhed.

Næste internationale andelskongres afholdes i 1954 i Paris. For to år siden afholdtes kongressen i København.

at indføre en særlig rabatordning ved salget af cigaretter til sine kunder, men hans leverandører kunne ikke til-lade denne rabatydelse og truede køb-manden med boykot. Sagen blev ind-bragt for Priskontrolrådet.

Pengene ligger ikke

uvirksomme i

samfundets sparebøsse

Hosstående tegning viser, hvordan den kontante opsparing, som Danmarks borgere præsterer, kommer landets er-hvervsliv til gode. Kasserne øverst symboliserer samfundets »sparebøsse., inddelt i tre dele, der rummer hen-holdsvis indskuddene i bankerne og sparekasserne samt livsforsikringssel-skabernes reserver, der lige såvel som indskuddene betyder frivillig kontant opsparing — gennem indbetaling af præmier.

Men denne sparebøsse adskiller sig fra almindelige sparebøsser derved, at pengene ikke ligger uvirksomme i den, men for langt størstedelens vedkom-mende arbejder ude i samfundet, som antydet ved stregerne nedefter tra hver af afdelingerne. Bankernes midler be-står af alle større erhvervsvirksomhe-ders midlertidigt frigjorte penge, af mindre forretningsdrivendes indskud og ikke mindst af egentlige sparepen-ge, og de lånes — som vist med den tykkeste streg ud fra .bankskuffen. for halvdelens vedkommende ud til in-dustrien, bygherrerne og storhandelen i form af løbende kassekreditter. Kun ca. en sjettedel er brugt til faste lån mod kaution o. lign., mens en lignende del står mere sikkert i obligationer, særlig stats- og kommuneobligationer. Til gengæld er sparekassernes indskud mere stabilt anbragt end bankernes indlån — som naturligt er, da indskud-dene i sparekasserne først og fremmest stammer fra jævne mennesker og ikke fra forretningsverdenen. De allerfleste af sparekassernes penge er således an-bragt i faste ejendomme, enten i note-rede obligationer eller mere direkte som panteob ligationer. Hvad nu angår kredit- og hypotekforeningsobligatio-nerne, så spiller endelig livsforsik-ringsselskaberne her en meget stor rol-le, som det klart fremgår af den tykke streg fra venstre afsnit til »Obliga-tioner.. Derved bliver netop obligatio-nerne tilsammen den vigtigste anbrin-gelsesform for borgernes opsparing. Den sidste post, yderst til venstre i tegningen, kommunelån, er i virkelig-heden betydelig større, da bankerne selvsagt også låner penge til kommu-nerne, men kommunelånene skjuler sig for bankernes vedkommende under »Faste udlån« og »Obligationer.. En-delig er særskilt på tegningen marke-ret den del af de umyndiges penge-midler, som står i Overformynderiet, et beløb, som for den overvejende parts vedkommende er bundet i obli-gationer.

Købmanden udbelaUe „dividende44

Nr. 12 - 1953 9

Det er hurtigere og mere effektivt. Hafniapiast

har antiseptisk-behandlet kompres, og perfo-

reringen giver den nødvendige lufttilførsel.

o4IaFNIAPLAST c - den ideelle hurtigforbinding

^or^erner

TAKY fjerner let

og uden ubehag

al misprydende

hårvækst —

og efterlader huden

hvid,

blod og glat.

TØJREPARATION på tube og flaske

Tube

Klæber JMeTexf.le.

Brug den til usynlig lapning og stopning, hurtig sammen-»syning« af arbejdstøjet, rcparatioii af mø-belstof, madrasser og dyner, kant-ning af tæpper og løbere o. s. v.

Den vise konge og profet Salomon klagede engang bittert over det men-neskelige livs korthed.

— Hvad hjælper min store livsvis-dom, sagde han bittert, når jeg ikke bliver sat i stand til at nyde dens frug-ter? Den allerstørste del af mit liv gik hen, inden jeg erhvervede mig min klogskab, og nu, da jeg kunne have gavn af det, jeg har lært og erfaret, står jeg allerede ved gravens rand. Hvad er menneskets såkaldte visdom andet end blomster, der visner? Blom-sten visner uden at nyde godt af frug-ten, som kommer efter...

Sådan talte Salomon, og han sør-gede meget. Da han så op, opdagede han pludselig en engel, der svævede ned fra himlen med et skønt safirblåt kar i hånden.

— Salomon! sagde englen, jeg kom-mer fra Guds trone. Han har hørt din klage og sendt mig til dig for at bringe dig en gave: Livets vand! Når du drik-ker af dette kar, bliver du udødelig og får skænket den evige ungdom — drikker du ikke af det, dør du som alt andet levende. Gud har lagt val-get i din egen hånd, gør nu, som du selv synes!

Så stillede englen skålen ved den vise konges fødder og forsvandt.

Skønt Salomon netop havde klaget over, at livet var ham for kort, blev han alligevel tvivlrådig og vidste ikke rigtig, hvad han skulle gøre. Han sam-lede da sine dignitarer og erfarne mænd for at høre deres råd.

Allesammen rådede de ham til at vælge udødeligheden, men Butimar, den klogeste og ældste af dem alle, sagde:

— Sig mig, store konge, er livets vand bestemt for dig alene, eller kan du også lade andre drikke af det?

Og Salomon svarede: — Den højeste har udelukkende

skænket mig denne gave! — Når det er tilfældet, svarede Bu-

timar, så vil din hustru, dine børn og alle dine venner efterhånden dø. Det vil gå dig akkurat som et træ, hvor man hvert år hugger en af grenene af. Hvert år, hver måned, hver uge vil du miste en af dem, du elsker, og daglig sorg vil blive resultatet. Hvad godt kan der være ved en udødelig-hed, som er ensbetydende med en uop-hørlig sorg? Når ikke hvert væsen, som du elsker, bliver udødelig samtidig med dig selv, vil din udødelighed bare blive ensomhedens forbandelse.

— Ja, sagde Salomon, du har ret. Jorden er ikke skabt til at bære udø-delige skabninger, for så måtte også solen stå stille på himlen, og natten ikke afløse dagen. Min klage var uret-færdig. Den mand ville være ulykke-lig, som evig skulle vandre om på jor-den uden at få ende på sine ønsker og forhåbninger.

Og så gik Salomon ind i sit løn-kammer, hvor han havde stillet det kostelige kar med livets vand — men alt vandet var forsvundet.

10 samvirke

SAMVIRKES REJSER

1 ROM OG VED RIVIERAEN I maj og juni gennemførtes Samvirkes to første rejsearrangementer I

år. 70 læsere deltog i rejsen til Rivieraen, og godt 200 i rejsen til Rom.

Fra de to vellykkede rejser bringer vi her nogle billeder. Herover ses

ea gruppe fotograferet på en af rundturene i Rom. Opholdet i verdens-

byen var iøvrigt præget af den voldsomme agitation før valget samt en

naturoplevelse af de sjældne, et skybrud med to fod vand i gaderne.

T.h. billeder fra rejsen til Rivieraen. Øverst en porcellænspranger på det

maleriske torv i Bordighera. Derunder cn episode fra en udflugt op i

bjergene bag kysten. Den smalle vej fandtes med eet spærret af store,

nedstyrtede klippeblokke, der måtte ryddes bort, før bilerne kunne køre

videre. Samvirkes rejsedeltagere meldte sig til frivillig indsats og ses på

billedet hjælpe de italienske vejarbejdere med at styrte blokkene i af-

grunden langs bjergvejen. Nederst ses en af gæsterne i selskab med en af

nonnerne, der forestår husholdningen på vort feriehjem ved Rivieraen.

med den tyske REX motor har mange fordele, bl. a.: let og hurtig start — støjfrit og renligt træk — god lyddæmpning — driftssikker — holdbar og billig i drift.

Pris kr. 975,- excl. omsætningsafgift på kr. 125,-.

BRUGSEN

En COMTESSE kan man stole på

Fin smag, fin brand —

og drøjde. Enhver cigar-

ryger vil nikke aner-

kendende: COMTESSE

er nemlig en lille, fin

cigar. Pr. stk. 60 øre

- det betaler sig at købe i BRUGSEN

Nr. 12 - 1953 li

TEKNIK

Kaster el-værkerne en halv skibsladning kul i havet hver dag?

14*

Elværkernes dampoverskud kan blive til en

fordel for varmeforbrugerne

14*

Et ord til andelsfolkene af Fred. Vedsø

IVERSKUDET skal hentes i

O rendestenen! Dette ord, der er både gammelt og godt, har gyldighed i al produktion, i landbrug såvel som i indu-stri. Det er nemlig begræns-

ning af spildet, som skaber udbytte. Se på hvordan det gik inden for sukker-industrien. Da man herhjemme tog fat på denne industrigren, anvendtes ti gange så mange kul som i dag til frem-stilling af en ton sukker. Her er altså et område, hvor man har tjent penge ved begrænsning af kulforbruget. For elværkerne gælder i dag det modsatte. Man siger, at henved halvdelen af de kul, der anvendes af elværkerne, går i rendestenen. Er dette rigtigt, må der et eller andet sted i elproduktionen væ-re noget galt.

Kul er nemlig dyre. Vi betaler dem med smør og flæsk samt de mest for-skelligartede industrivarer, alt fremstil-let ved danske mænds slid og arbejde. Hertil kommer jo, at kul er en naturens gave til menneskeheden, en gave, der er begrænset i sit omfang, og som man ikke hensynsløst kan bruge af.

Kan man da ikke benytte andet end kulfyrede kedler til fremstilling af elek-tricitet? Vi hører jo atter og atter, at dieselsdriften, f. eks. i skibe, er langt fordelagtigere end dampdrift. Lidt æl-dre læsere vil sikkert også huske, hvor-dan dieselmotoren en overgang vandt frem, så næsten al elektricitet i vore provinsbyer og landkommuner blev fremstillet ved hjælp af dieselmotorer. Københavns kommune anskaffede end-og verdens største dieselmotor til Ør-stedsværket.

Der kan være rimelighed i at an-tænde dieselmotorer til at dække den såkaldte spidsbelastning, som optræder under særlig stærkt elforbrug nogle ti¬

mer dagligt. Men når det angår elpro-duktion af en vis størrelse, så er damp-turbinen i dag langt mere økonomisk end dieselmotoren. Det ville være tek-nisk og økonomisk uforsvarligt, hvis Danmarks elværker i større stil gik over til dieseldrift.

Der er altså ingen genvej, når det drejer sig om indenlandsk fremstilling. Kan vort forbrug så ikke hentes frå svenske og noi-ske værker?

Fra Norge? Nej. Det synes så ligetil, at man førte strømmen fra Norge i høj-spændingskabler under Skagerrak. Men teknikken er på sit nuværende stade ikke i stand til at gennemføre et sådant projekt. Norsk strøm kan via Sverige føres ned til øerne, men Storebælt frem-byder den samme hindring for overfø-relsen som Skagerrak — så længe Store-bæltsbroen ikke er en realitet — men forøvrigt er forhandlingerne om strøm fra Norge jo gået i stå.

Landsdelene vest for Storebælt kan altså ikke regne med importeret strøm hverken fra Sverige eller Norge.

Fra Sverige? Måske. Sveriges led-ningsnet er i orden fra polarkredsen til Skåne, og Sverige er villig til at levere strøm til os, men der er mange forbe-hold, og Sverige tager selvfølgelig først.

De svenske værkers ydeevne er af-hængig af vandmængden i elvene. Den-ne svinger med årstiderne, c.j det sam-me er tilfældet med det hjemlige sven-ske Forbrug. Men det svinger fra time til time såvel som med årstiderne. Dan-mark kan altså kun få, hvad der kan blive til overs, når Sverige har taget selv.

Som allerede bemærket kan leve-ringerne kun omfatte øerne øst for Sto-rebælt, og her er værkerne i øvrigt nu ved at danne et interessentskab med det formål at foretage en indbyrdes forde-ling af leverancerne af svensk over-skudselektricitet.

Strøm fra Sverige vil dog næppe be tyde, at den samlede størrelse af de dan ske dampdrevne elværker øst for Store bælt kan gøres væsentlig mindre. For udsætningen for det sidste er nemlif at Sverige ville og kunne garanter Danmark en vis minimumslevering un der alle forhold. Vi kan kun få en vi mængde overskudsstrøm fra Sverig« Det vil spare en tilsvarende mængde ku og hvis prisen på strømmen, hvad m formodes, bliver tilstrækkelig lav, v: besparelsen også give sig udtryk i forr af en valutabesparelse. Men selv un der disse leveringsmuligheder kan d danske dampdrevne værker altså ikk undværes, og man må indrømme, at de ikke er store muligheder for at formind ske deres størrelse væsentligt.

Vi skal altså blive ved med selv e fremstille elektricitet herhjemme, og a skal altså anvende dampdrevne værke Hvorfor er dampværket overlegent dag, når det for tredive-fyrre år side var tvivlsomt, om ikke dieselmotore var fordelagtigere?

Der er flere årsager. Først en økonomisk: Dieselmotor«

kan kun anvende de særlige dieselolie der er ret kostbare. Moderne dampkec ler kan derimod brænde alt, selv de a faldskul, som i store mængder findi ved alle kulminer. Moderne storværk« bruger næsten udelukkende det billi| brændsel.

Dernæst de tekniske årsager: Mode ne kedler er meget effektive. Tidlige: anså man et damptryk på 10—12 kilo f< ret højt. Nu derimod kan man nå op j 80—120 kilo, der opnås med et forhold vis langt mindre kulforbrug end ds med hvilket man tidligere opnåede d lave tryk. Netop på grund heraf spilli de høje omkostninger ved højtrykskei lernes bygning i virkeligheden en uj

derordnet rolle. Endelig kommer, at dampkedlen

udnytter brændslet meget kraftigt. Når kulrøgen forlader kedlens fy

rum, er den adskillige hundreder gradi varm. Denne varme anvender man de efter først til at »overhede« dampe hvilket stærkt øger dens nyttevirknii i turbinerne. Så opvarmer røgen kei

Skal kullene gå i fjorden? På den øverste del af tegningen ses a skueliggjort et af de såkaldte kondens tionsværker. Det bemærkes, at der af ton kul kan produceres ca. 1500 kwh, og kølevandstabet kan andrage indtil 50 p< af brændselsforbruget. En stor del af va det anvendes altså til opvarmning af fjc dens blå bølger! — Nedenunder vises fun tionsgangen i et kraftvarmeværk. Af sar

me ton kul kan herved produceres 4500 kv samtidig med, at indtil 25 pct. af bræn selsforbruget kan genindvindes i form fjernvarme.

ifødevand« til 150 grader, og til siut rmer den de vældige luftmængder, pustes ind i ovnen, for at kullene brænde. år røgen således har afgivet en be-ig del af sin varme, er den blevet ræt«, at den ligefrem må blæses op em værkets skorsten. It dette ser såre økonomisk ud. Men :r jo heller ikke røgen, men dam-det drejer sig om, og det er i for-sise med den, man kan tale om at : kul i rendestenen, ampen går fra kedlerne til maskin-, hvor den driver turbinerne med eller 3000 omdrejninger pr. minut, dampen nu har arbejdet i turbi-e, skal den fortættes til vand, så påny kan pumpes på kedlerne og forvandles til damp.

enne fortætning foregår i en kon-ator, en beholder i hvilken der er ygget et rørsystem, gennem hvilket rstandselig pumpes vældige mæng¬

der af havvand (vi forudsætter, at vær-ket ligger ved havet). Havvandet op-tager altså en betydelig del af dampens varme i sig, og når det atter løber i ha-vet, medfører det en varmemængde sva-rende til ca. fyrre procent af værkets kulforbrug.

Dette ser ved første øjekast aldeles vanvittigt ud. Alligevel kan regnestyk-ket — set fra et ensidigt elproduktions-synspunkt — stilles sådan op, at det navnlig ved lave brændselspriser er økonomisk forsvarligt at producere elek-tricitet på den beskrevne måde. Det vil altså sige, at omkostningerne ved at an-vende denne varme blev større end pri-sen på de kul, der løber i stranden.

Men hvis elproduktionen kan forbin-des med varmeproduktion, kan en væ-sentlig del af kulspildet undgås, men forudsætningen må dog være, at varmen kan afsættes, så både elværket og var-meforbrugerne har fordel af arrange-mentet.

Der er imidlertid andre udveje: 1. Man kan fra elværkets turbiner

udtage damp på 10—12 kilos tryk og sende denne damp ud i varmelednings-nettet. Dampen vil vende tilbage til vær-ket i fortættet form som vand. Fortæt-ningen af dampen er altså sket, mens dampen har gjort nytte. Systemet er særlig anvendeligt, hvor det drejer sig om at forsyne industrikunder.

2. Dampen kan på værkerne udtages med et lavere tryk og på elværket an-vendes til opvarmning af vand. Dette vand sendes så ud i varmeledningsnet-tet for efter endt cirkulation at vende tilbage til værket.

Begge systemer hindrer elværkerne i at smide kul i rendestenen.

Det er på dette grundlag, at der i København og nogle større provinsbyer er oprettet og bliver oprettet kraft-varmeværker.

Kan denne tanke også realiseres i mindre omfang — altså således at den

15% ~ ISO kg kul

1 t kul

Fferni*arrne indtil ca 25 % ~ 250kg kul

Høsten nærmer sig og det kan betale sig for Dem at tage Deres kvantum KORNMOD høstbindegarn hurtigt hjem.

Omtrent halvdelen af Danmarks landmænd anvender KORNMOD høstbindegarn, og alene dette er den bedste garanti for KORN-MOD’s høje kvalitet — det holder, hvad det binder.

at købe i BRUGSEN

Eva elsker Peter, som

elsker Ann, som elsker Tom,

Tom er varm på Oda Jensen,

Oda elsker Adam Svendsen,

Adam elsker Eva Balle —

Cirkel-kaffe elsker alle!

® CIRKEL-KAFFE fra BRUGSEN

i storbyer virkeliggjordes for bydele og i mindre byer for hele byområdet?

Svaret kan man hente i Køben-havn. Ved nogle forhandlinger i Kø-benhavns kommunalbestyrelse er det oplyst, at et kraftvarmeværk til for-syning af et bykvarter med 15.000 be-boere, med to skoler og et hospital, ville koste 8% mili. kr. Bortset fra en række andre fordele ville man opnå, at brændselsimporten for dette by-kvarters vedkommende formindskedes med 6000 tons årligt. Ved en kulpris på 50 kr. pr. tons bliver dette til en besparelse på ialt 300.000 kr. eller 20 kr. pr. indbygger om året. Det lyder måske så lidt, men omregnet til at omfatte hele Danmarks bybefolkning er det alligevel en besparelse på 40 mili. kr. årligt.

Gennemførelsen af planer i lighed med den, der har været drøftet for det københavnske bykvarter, er naturlig-vis teknikernes opgave. Men beslut-ningen om gennemførelsen er folkets, og mange steder først og fremmest andelsfolkets.

Det er jo således, at alle vore el-værker uden for København hviler på eller mere eller mindre direkte er le-det af mennesker, der er udgået fra de mange hundrede transformatorfor-eninger o. s. v. Dette har sin rod i forholdene for elforsyningen for snart en menneskealder siden.

Da elforsyningen begyndte at vin-de frem, var den nemlig et lokalt for-brugeranliggende på andelsbasis. Man havde oprettet værker til betjening af en begrænset egn eller et sogn. Lan-det var næsten mættet med disse an-dels-elværker, før de tekniske frem-skridt standsede lokalværkerne og gennemtvang en stadig kraftigere kon-centration af elproduktionen i stadig større og større værker — som oftest i indbyrdes samarbejde (ved hjælp af samleskinner).

Den nutidige form for elproduktion er altså stordrift, men grundlaget er stadigvæk mange steder et lokalt an-delssamarbejde. Derfor vil andelsfol-ket kunne få et ord at skulle have sagt, når det drejer sig om at afgøre rejsningen af endnu flere stor-elvær-ker, og andelsfolket har det også i sin magt at kræve, at det undersøges, hvor mange af vore købstæder, der kan danne naturlig basis for kraftvarme-værker. Det vil altså i stor udstræk-ning ligge i elforbrugernes hænder at afgøre, om kullene skal kastes i rende-stenen, eller om varmespildet skal ud-nyttes til nyttige formål og store va-luta-besparelser opnås.

Spørgsmålet er, om udvidelse af vor elproduktion alene skal overlades til storværker ved det yderste hav, el-ler disse storværker skal kobles sam-men med kraftvarmeværker af pas-sende størrelse i vore købstæder.

14 SAMVIRKE

HJEM OG FAMILIE

FARVER, LYS OG KVINDER

Farver har stor indvirkning på vort almenbefindende, sollysets farve sætter os i godt humør, selv om der ganske vist er enkelte gule nuancer, der kan gøre »luftsyg«, en blå farve virker beroligende, og en blågrå tone giver indtryk af stilhed og fred, så man uvilkårligt dæmper stemmen — derfor bruges denne farve så ofte i biblioteker og hospitaler. Derimod virker blåviolet deprimerende, grønt har ingen særlig indflydelse på vor sindstilstand, en kvinde, der holder af grønt er i reglen ligevægtig og har-monisk, men har rimeligvis ikke så forfærdelig meget humør! Rødt vir-ker ophidsende og tiltrækkende, og orange er den af alle farver, der vir-ker mest opstemmende. Hvis man vil være sikker på at blive bemærket, skal man altså iføre sig en orange-farvet kjole.

Disse pudsige og interessante op-lysninger fik man at høre af civil-ingeniør Bent Knudsen på Nordisk Lysteknikermøde i København for-nylig. Og civilingeniør Knudsen gav flere gode råd om lys og farver: En grøn hat er klædelig, fordi den giver teinten et ferskenfarvet skær, man skal derimod vogte sig for røde hatte, da de let får ansigtet til at synes grønligt. En hvid hat giver ansigtet en solbrændt lød, og en sort hat giver samme ansigt en interessant bleghed.

Lys er en forudsætning for alt, hvad der hedder farver. Dagen igen-nem møder øjet nye farveindtryk, som gør det at se til en festlig oplevelse. Men det er samtidig en indviklet pro-ces, hvori de menneskelige livsproces-ser, både af legemlig og sjælelig art spiller ind. Disse forhold skal kobles sammen, før hjernen har opfattet en farve. Udgangspunktet er altid en lys-kilde, og af denne afhænger det, om man opfatter farven, som den er, eller om den forvrænges.

Vi kender det f. eks. fra farverne på vore kjoler, der kan se helt ander-ledes ud ved dagslys og ved forskellig art elektrisk belysning. Derfor må man også søge at finde frem til en belys-ning og farvesammensætning, der pas-ser til hinanden, det vil sige, at lys-teknikeren og farveteknikeren må ar-bejde sammen, for at helhedsindtryk-ket kan blive godt. På et kontor får

lyset ofte skylden, hvis kontordamer-ne har hovedpine, men det kan også være vægfarvens skyld; visse blågrøn-ne farver får let folk til at se gustne ud, man mister arbejdslysten og be-finder sig kort sagt skidt; en gullig nuance er langt at foretrække.

Hvis man anvender farver uden at tage hensyn til lyskilderne, er det næsten håbløst at belyse et rum til-fredsstillende, og vælger man for man-ge forskellige farver i stuen, har man ikke store muligheder for at finde

en lysgiver, der kan gengive alle far-ver lige godt. De rødlige lys gengiver f. eks. ikke så let en blå farve, og om-vendt kommer en rød farve ikke til sin ret i et blåligt lys. Farver har desuden rumskabende egenskaber, varme farver får således en stue til at virke mindre og hyggeligere, mens en kold, blålig farve giver indtryk af et større rum. I hjemmet, hvor man skal slappe af, bør man vælge varme farver og en lysgiver, der får farverne til at se naturlige ud.

Mest hovedbrud volder visse blå tekstiler. I en butik med glødelys ser de måske pæne ud, men hvis man be-nytter dem i et kontor med lysstofrør, kan de ganske ændre farven og blive gyseligt blåviolette. Det er ting, det er værd at huske på, for formålet med lys er jo ikke blot at kunne se — men også »at kunne ses«.

PERFEKT og SUNFLEX

Foretrækker De en stribet skjorte, vil De blive begejstret for Sunflex-skjorten. Fremstillet af prima, krym-pefri poplin i et særdeles smukt mønster med grå, blå ell. drap bund-farve. Str. 36-45. Dessin 2115...£57,45

- 2 skjorter for

den velklædte . . . Hvis De ønsker en virkelig elegant ensfarvet skjorte, skal De vælge en Perfekt-skjorte. Den er syet af kraf-tig sanforbehandlet poplin og har en fortrinlig pasform. I farverne grå, blå, lys drap, mørk drap, khaki og hvid. Str. 36-45. Dessin 2154 52*4,85

det betaler sig at købe i BRUGSEN

Nr. 12 - 1953 15

STRIKKET KJOLE TIL DEN 2-ÅRIGE

Længde 45 cm. Materiale: 120 g rosa ba-

bygarn, 1 nøgle angora. Pin-de nr. 2l/s, l hæklenål nr. 21/«, 4 knapper.

Ryg: Begynd forneden og slå 230 rn. op med rosa garn, strik 10 pinde ret, der-efter i følgende mønster: 1. pind ret — 2. pind vrang — 3. og 5. pind: som 1. pind — 4. og 6. pind: som 2. pind — 7. og 8. pind med angora: ret.

Gentag 1.—8. pind i alt 5 gange, fortsæt derefter med uldgarnet i glatstrikning. Når arbejdet måler 31 cm fra op-slagskanten, lukkes for de midterste 6 m., hver side strikkes færdig for sig. Ved halssiden lukkes for 4 X 2 og 3 X 1 m. hver anden pind, og når arbejdet måler 35 cm, lukkes m. af på een gang. Strik den anden side modsat.

Forstykket strikkes på samme måde.

Bærestykke: Dette strikkes ud i eet til forstyk-ke og ryg. Begynd ved for-stykket i en spids og slå 6 m.

¥ * ¥ *

op med uldgarnec. i begyn-delsen og slutningen af hver anden pind slås 4 X 2 m. op, derefter tages 3X1 m. ud (28 m.). Slå derefter i begyn-delsen af de næste 2 pinde hver 25 m. op og tag hver an-den cm til begge sider 5X1 m. ud. Når arbejdet måler 6Va cm (målt i siden), lukkes af til halsudskæringen for de midterste 8 m., og hver side strikkes videre for sig.

Ved halssiden lukkes for 3, 4 X 2 og 3 X 1 m. hver an-den pind. Strik lige op, til arbejdet måler 10 cm i siden, og slå her mod midten 18 nye m. op (ryg). Tag ind i siden, som der blev taget ud ved forstykket, luk ligeledes af for de yderste 25 m.

Strik den anden side lige-så og tag maskerne fra begge sider på en pind. Tag ind til spids, som ved forstykket be-skrevet og luk til sidst de re-sterende 6 m. af på een gang.

Monter in g: Luk si¬ desømmene. Sy bærestykket i kjolen. Omkring halsud-skæringen samles maskerne op, strik med uldgarnet 4 pinde glat r., derefter 1 pind vrang på retsiden og igen 4 pinde glat r. Luk af. Buk randen halvt om til vrangen og sy til med lette sting.

Omkring slidsen i ryggen hækles en række fastmasker, i højre side hækles samtidig knaphuller. Sy knapperne i. Omkring hvert ærmegab hækles 2 rækker fastm. med uldgarnet.

Pres kun de glatr. strik-kede dele af uldgarnet undei et fugtigt stykke.

NU BLIVER KONSERVES OGSÅ KVALITETSMÆRKET

Svendborg Konservesfabrik vil på eget initiativ som den første her i landet indføre kvalitetsmærkning af grøntkonserves i løbet af denne sæson. Hidtil har de danske konservesfirmaer ikke givet oplysning om kvalitet, og da der heller ingen offentlig kontrol findes med frugt- og grøntkonserves, er det således et bemærkelsesværdigt skridt, Svendborg Konservesfabrik her har taget. Forbrugerne vil nu være i stand til fra dåsens etikette at få en-hver oplysning om varens oprindelse og sammensætning. Deklarationen vil fortælle, hvor stort et kvantum friske varer, der svarer til dåsens nettoind-hold, herved vil husmoderen være

i stand til at sammenligne priserne. Etiketterne vil ligeledes blive påtrykt varierede opskrifter.

For asparges’ vedkommende oply-ses det, hvor mange .hoveder«, der er imellem, ligesom tykkelsen opgives. Sorteringernes antal reduceres til 3, og disse nye sorteringer får betegnel-sen »fine«, »mellemfine« og »snitter«, denne forenkling betyder samtidig en kvalitetsforbedring. Også ærterne vil fremkomme i 3 sorteringer, idet »ek-strafine« og »fine« slås sammen til »fi-ne«. Etiketterne forsynes med dekla-ration, der viser størrelsen af de tre sorteringer ærter.

Det er hensigten efterhånden at kvalitetsmærke alle produkter fra Svendborg Konservesfabrik.

I denne forbindelse er det interes-sant at bemærke, at Forbrugerrådet, der altid har et vågent øje for forbru-gernes vel, netop har sendt en skri¬

velse til Foreningen af danske kon-servesfabrikanter i Danmark, hvori man opfordrer foreningens medlem-mer til en frivillig kvalitetsmærkning af deres varer. Netop en vare, der som konserves findes i tillukket emballage, og som derfor ikke kan beses, beføles eller lugtes til, vil det være betryg-gende at få kvalitetsmærket.

16 SAMVIRKE

LIDT OM OG MED BANANER

NAR VI BRUGER

PISKERIS Et piskeris anvendes i husholdnin-

gen til mange forskellige formål. Det bruges, når der skal laves grød, væl-ling og sovs, til piskning af æggehvide og flødeskum, til udrøring af jævning og til sukkerbrødsdejg.

te Tre gode typer af piskeris er frem-

stillet i samarbejde med Statens Hus-holdningsråd. De er alle af rustfrit stål og forsynet med træskaft, det ene er pæreformet, et andet er fladt og kaldes en panderører, og endelig er der spiralriset, som har den fordel, at spi-ralen kan tages af, hvorved røringen let-tes, og når spiralen er opslidt, kan den udskiftes med en ny, så man ikke behøver at købe et helt nyt piskeris.

te I de senere år har hjulpiskere vun-

det indpas i mange husholdninger. De findes i mange typer og kvaliteter, som er mere eller mindre velegnede til deres formål, og helt ærligt kan man vist sige, at den ideelle hjulpisker endnu ikke er konstrueret. Man må også gøre sig klart, at selv om man vælger en god og måske dyr hjul-pisker, er det begrænset, hvad den kan anvendes til, det indskrænker sig fak-tisk til æggehvide og flødeskum — to ting, der næppe står på spisesedlen hver dag. Men i disse tilfælde er hjul-piskeren praktisk at arbejde med.

VÆR GOD MOD

SALATEN Den friske, grønne salat bliver alt

for tit behandlet forkert. Den bliver nærmest vredet i hånden, skåret i stykker med en kniv og tilsidst puttet i en skål med al for megen marinade. Man tænker uvilkårligt på den fran-ske husmoder og den behandling, hun giver salaten. Hun skyller forsigtigt de enkelte blade og lægger dem i salat-slyngeren, en ståltrådskurv, der hører med til en fransk husmoders faste køkkeninventar, og derefter slynger hun vandet af salaten. De tørre, friske salatblade arrangeres smukt i en glas-skål og overhældes med et minimum af marinade.

En dansk husmoder kan udmærket erstatte salatslyngeren med et viske-stykke, her på lægges de skyllede bla-de, viskestykket samles op omkring

Var kundskabens træ ikke noget æbletræ, men en bananbusk? — Det mente den berømte svenske botaniker Carl Linné, og han mente ligeledes, at det var bananblade og ikke figen-træets blade, vore første forfædre klædte sig i. Sagn og myter fra de gamle kulturlande synes på en måde at give Linné medhold, for de fortæl-ler, at bananen var den første spise-lige vækst, mennesket kendte.

Hvor megen sandhed, der er i disse betragtninger, må stå hen, men vi kan sikkert let blive enige i, at bananen er en af vore mest velsmagende og næ-rende sydfrugter. I særlig grad på-skønner vi vel frugten, efter at vi i så mange år har måttet undvære den

Bananpalmen er egentlig ikke no-gen palme, men en urt, der bliver ca. 5-10 meter høj, og hvis mægtige blom-sterstande danner klaser på indtil 20-30 kilo. Når frugten er moden, visner planten, men skyder straks nye skud fra roden.

Fra sit hjemland Asien har banan-planten ved hjælp af arabiske og por-tugisiske søfarere bredt sig over hele den tropiske zone, og vi taler nu især om Kongo-bananer, Jamaica-bananer og bananer fra De kanariske øer, men

dem og svinges i luften. I stedet for at hælde marinaden over salaten i skå-len kan man have en færdig blandet marinade stående på en flaske, der sættes på bordet, så enhver kan for-syne sig efter behag. Marinaden kan f. eks. laves af følgende ingredienser:

3 spsk. olie, 2 spsk. citronsaft eller eddike, 1 tsk. sukker, salt, peber, sen-neP• * * *

Søde overraskelser. 10-øres fløde-

frøer med kokos og chokoladeover-trukne rosiner (rosinetter) er de sid-ste nyheder fra FDBs chokoladefabrik i Kolding, som i takt med den for-bedrede forsyning med udlandsvarer har præsteret mange søde overraskel-ser i de sidste par år. De nye fløde-frøer konkurrerer udmærket med de almindelig kendte, men dyrere choko-ladefrøer.

-k

Dkrudt pynter ikke. Det ser ikke godt ud med mælkebøtter og andet ukrudt i græsplænen, men det er slet ikke så beværligt at fjerne det, Ukrud-tet pudres let med hormonmidlet Weedust, der fås i strødåser og som udrydder ukrudtsplanterne omgående.

også i Indien og andre tropiske lande produceres bananer.

Der kan laves mange lækre desser-ter af bananer. I Frankrig serverer man f. eks. smørristede bananskiver og putter ovnstegte bananstykker i æbleskiver eller laver en kompot, hvor tykke bananskiver er blandet i en saft kogt af sukkervand tilsat hel kanel, skallen af en citron og nogle dråber citronsaft. Man kan også flække ba-naner på langs, skrabe »marven« ud og røre den op med syltetøj og flødeskum, hvorefter det hele fyldes i bananen igen. En fin dessert er følgende

BANANFROMAGE

6 bananer, 3 dl vand, 1 dl citronsaft, 60 g sukker, 8 blade husblas, Vi li ter piskefløde.

Vand og sukker koges, heri smel-tes husblasen, der først er udblødt i koldt vand og vredet let. Citronsaften tilsættes. Når blandingen er afkølet, iblandes mos af 4 bananer (bananerne kan moses enten i maskine eller med en gaffel). To af bananerne skæres i skiver og tilsættes sammen med den stivtpiskede flødeskum. Det hele hæl-des i en glasskål, og når fromagen er stivnet, pyntes den med bananskiver og sprøjtes med flødeskum.

*

VANDSIKRE TÆNDSTIKKER

På rejser og udflugter kan det være

praktisk at medbringe tændstikker, der

kan brænde, selv om de har været i be-

røring med vand. Man kan selv gøre sine

tændstikker vandsikre ved at dyppe svov-

let i flydende stearin fra et ganske almin-

deligt stearinlys. Tændstikkerne kan let

stryges, selv om de har fået sådan en be-

handling. Også tændstikæskens stryge-

flader kan vandsikres, gnid begge sider

med stearin, så vil æsken kunne tåle fugt.

Nr. 12 - 1953 17

LÆSNING

En præmieroman om husmandens

problemer Den romankonkurrence, som Det

danske Forlag og husmændenes eget blad Husmandshjemmet udskrev om den bedste husmandsroman, har fun-det sin afslutning. Det blev Alf Grostøl, der vandt prisen med romanen At hol-de Livet i Hænderne, som nu forelig-ger på Det danske Forlag.

Forfatteren er selv opvokset i et småbrugerhjem (i Norge) og er se-nere uddannet her i landet, først på et andelsmejeri, senere på Landbo-højskolen. I krigens år var han land-brugsorganisationernes repræsentant i Finlandshjælpen, og i de senere år har han medarbejdet ved Husmandshjem-

met. For Alf Grostøl var det således en

ganske naturlig ting at deltage netop i denne romankonkurrence. Han ken-der husmandens vilkår og véd, hvilke problemer den lille landbruger har at slås med. Hans præmieroman er der-

for blevet en husmandsroman i ordets alleregentligste forstand, et indlæg i den standende diskussion om hus-mandsbrugenes og landbrugets ratio-nalisering.

Bogens styrke ligger i, hvad man maske tør kalde dens forkyndelse. Forkyndelsen går i al enkelhed ud på, at husmanden ikke skal betragte sig som en slags »dværggårdmand«, og at husmandsstedet ikke må blive blot og bart et »springbrædt« på vejen frem mod gården — mod det oftest alt for dyrt købte og livet igennem alt for trangt drevne gårdbrug.

»Det var den stadige husmand, Ma-rinus søgte efter,, som der står et sted i bogen.

Handlingen har sit tyngdepunkt i perioden under den første verdenskrig og årene umiddelbart efter. Der slut-tes af med Andelsbankens fald.

Jamen, er det ikke en temmelig gammel historie og ude af trit med øjeblikkets husmandsbevægelse? ' vil man så spørge.

Nej, det er ikke. Tiden er påny in-de for husmanden til at besinde sig på

sin stilling i landbosamfundet, omend ikke ud fra samme forudsætninger som dengang. Der er jo noget, som hedder mekanisering, og selv om hus-manden i den nye husmandssang, som blev sidste sæsons afgrøde i husmands¬

litteraturen, rigtignok »pløjer foråret ind« højt til vejrs på en traktor, så er der husmænd, som frygter, at trakto-ren og de øvrige maskiner er malet dem på væggen af en vis herre fra det underjordiske. De kan jo nok me-kanisere i fællesskab, som det hedder, privat eller via andelsmaskinstationer, men den helt rationelle mekanisering har nu engang det større brug som for-udsætning. Hvem ringer klokkerne for?

For de husmænd, der frygter ra-tionaliseringens spøgelse og bæver ved tanken om de små brugs mulige fallit, vil Grostøls roman være husvalende læsning, et lille fordringsløst epos om »den stadige husmand«, om hans livs-mål og om hans ret til at være med i laget, derhjemme på egnen såvel som på tinge og i de råd og kommissioner, hvor de store og for hele landbruget afgørende beslutninger tages.

Alf Grostøls stærkt skrevne roman vil utvivlsomt blive livligt diskuteret i husmandskredse landet over. Den sætter tanker i bevægelse.

I FA LINIER

Nye bestyrelsesmedlemmer. FDBs

formand, direktør Refsgaard Thøger-sen, er blevet indvalgt i bestyrelsen for Dansk Landbrugs Andels-Maskin-indkøb som afløser for direktør N. C. Poulsen. Videre nyvalgtes gdr. Ejnar Hansen, Bjørnekær. Formanden, di-rektør Frederik Nielsen, genvalgtes efter eget ønske kun for et år.

Nyt Ira Andelsskolen. FDBs besty-

relse har tiltrådt, at der opføres to tilbygninger til Andelsskolen, hvor der bl. a. bliver indrettet bibliotek og lokale til butiksundervisning. Andels-skolen har i øvrigt modtaget en gave på 20.000 kr. fra Dansk Andels Kul-forretning i anledning af dette sel-skabs 40 års jubilæum.

Til kongres i Schweiz. FDBs for-

mand, direktør M. Refsgaard Thøger-sen, har sammen med lærer H. J. Thø-gersen, Andelsskolen, deltaget i den schweiziske fællesforenings kongres i Ztirich den 6. og 7. juni.

Mulighed for åbent FDB-varehus i Nakskov. Ved FDBs kredsmøde i Ny-købing F. blev der nedsat et udvalg for at overveje mulighederne for at omdanne FDB magasinet i Nykøbing til et åbent varehus med flere vare-grupper. Udvalget skal ligeledes un-dersøge mulighederne for at oprette et lignende varehus i Nakskov, rime-ligvis vil Nakskov snart få et fodtøjs-magasin.

Da Garbo filmede for brugsforening. Det er kommet frem, at Greta Garbos første optræden på det hvide lærred skete i en reklamefilm for den stock-holmske brugsforening Konsum. Gre-ta Gustavsson, som hun dengang hed, var, før hun startede sin filmskarriere, ekspeditrice i brugsforeningernes va-rehus i Stockholm, og da man skulle lave en reklamefilm om Konsums ba-geri, blev Greta »opdaget« og fik ho-vedrollen. I filmen ses hun nyde Kon-sums lækre bagværk med alle tegn på velbehag.

Kvinder på andels-kursus. Kvinder

indenfor andelsbevægelsen vil fra den 15. til den 29. august samles til møde på slottet Chateau de la Breviére i Nordfrankrig. Det internationale Arø-delsforbund, ICA, afholder kursus her med støtte fra UNESCO, FNs organisa-tion for oplysning, videnskab og kul-tur. UNESCO har således stillet slottet til rådighed og yder bidrag til delta-gernes rejseudgifter.

„Sommerblanding" til kvæg. Den

specielt sammensatte FDB Mineral-stofblanding beregnet til kvægets vin-terfodring og til helårsfodring af andre husdyr fremstilles nu i en ny blan-ding, der er særlig egnet som sommer-mineralstofblanding til kvæg, idet en del af indholdet af dicalciumfosfat er blevet erstattet med mononatrium-fosfat.

God hjælp i oplysningsarbejdet. FDBs oplysningsudvalg har udsendt et særnummer af oplysnings-noter med en oversigt over alle landets hus-holdningsorganisationer, skoler med husholdningsundervisning samt en fortegnelse over ansatte husholdnings-konsulenter. Det nyttige hæfte er især beregnet for dem, der beskæftiger sig med oplysningsarbejdet for kvinder.

Kronings-travlhed i brugsforeningen. Londons brugsforening havde nogle travle døgn under kroningen. For-eningen havde rejst to kæmpetelte i Green Park, hvor folk i tusindvis hav-de taget opstilling, og politiet måtte lede de lange kø’er af mennesker, der ville forfriske sig med the, sandwiches, chokolade og is. I den travleste tid var omsætningen på over 100 pund ster-ling i timen i begge telte (ca. 2000 ler.). Der var åbent dag og nat.

25 år i FDB. Rejsende i FDBs papir-

afdeling, Arne Hansen, kan den 10. juli fejre 25 års jubilæum.

Jubilæer. 70 år: Ferslev-Vellerup

Brugsforening, den 8. juli. 60 år: Sej-ling Brugsforening, den 1. august. 50 år: Kongaadal Brugsforening, den 27. juli, og Gredstedbro Brugsforening, den 1. august.

1 « SAMVIRKE

MEJERIBRUG MØNSTEB BRUG

KONSERVES

landbo¬ håndværk

LANDBRUGS¬ MASKINER!

HUSDYR

PLANTEAVL

ROMERSK KULTUR KONTORER

RESTAURANT

VIN OG OLIE

JORDFOR¬ BEDRING

KONGRESHUS TEATER

Denne oversigt giver et godt indtryk af det enorme omfang af den internationale landbrugsudstilling i Rom. De fleste byg-ninger er fra Mussolinitiden og var tænkt anvendt til en verdensudstilling til forher-ligelse af Mussolini og hans diktaturstyrede Italien. I de to mærkelige bygninger t. h. findes nationale udstillinger, hvor bl. a. danske landbrugsprodukter skal udstilles.

FORSØGS- DYRKNING

DEN STORE VERDEN

Alverdens landbrug'sproblemer samlet på 380 tønder land

Den verdensomspændende landbrugsudstilling ved Rom i sommer beskæftiger sig

med alle landbrugsanliggender fra jordforbedring til boligindretning. Samvirke

arrangerer den 25. september en rejse til Rom med bessg på udstillingen.

De mange nye maskiner i landbru-get, indførelsen af kemiske præpara-ter til fremme af vækst eller til ud-rydning af ukrudt og skadedyr samt nye gødningsmetoder m. m. har i løbet af et kort åremål forårsaget en hel revolution i landbruget. Stående midt i denne voldsomme brydning mellem metoderne fra før og metoderne af i dag, har landbrugerne overalt store problemer at kæmpe med. For at an-skueliggøre disse problemer og for at vise vejen frem, er der i år arrangeret en international l:mdbrugsudstilling i Kom.

Med vægt på det saglige

Formatet er imponerende. På ud-stillingsarealet, knapt en milsvej fra Roms centrum, er der opført så man-ge udstillingsbygninger, at de dækker 24 tønder land. Der er i tilslutning her-til ikke færre end 350 tønder land med andre udstillinger og forsøgs-marker m. m.

Nu er en udstilling jo ikke byg-ninger alene. Dens værdi afhænger langt mere af idé og form. Og den internationale landbrugsudstilling ad-skiller sig heldigt fra de fleste andre udstillinger derved, at den viser et

utroligt mangefold af saglige udstil-linger. Tegningen herover viser de vigtigste emners placering i de store bygninger. Herudover er det værd at nævne, at en særlig afdeling behand-ler oplysningsarbejde og uddannelse i landbruget, en anden afdeling viser landbrugets faglige og økonomiske

samarbejde, naturligvis også andels-virksomhederne. Der er næppe et om-råde af landbrugernes tilværelse, som ikke behandles på udstillingen, og næppe et problem lades urørt.

Hvorfor påtager Italien sig denne opgave? En af grundene er den, at italienerne har en brændende iver ef-ter at vise, at de nu har overvundet krigstidens ødelæggelser, og at de efter at have afrystet sig Mussolinis åg vil-ligt går ind for et frit samarbejde med verdens øvrige demokratiske folk.

En anden nærliggende årsag er sim-pelthen den, at Rom er hovedsædet for det internationale samarbejde mel-lem landbrugere inden for rammerne af De forenede Nationers landbrugs-og levnedsmiddelorganisation (FAO). Italien har villet vise, at det forstår forpligtelsen ved at være vært for denne vigtige internationale organisa-tion.

ROMREJSE MED BESØG PA UDSTILLINGEN Den store udstilling må påkalde sig

interesse hos alle landbrugere. For at give danske landbrugere og landbrugs-interesserede den billigste lejlighed til at bese udstillingen og sætte sig ind i det materiale, den fremlægger, ar-rangerer Samvirke sin anden Romrejse i år med særligt henblik på disse in-teresser. Afrejsen foregår den 25. sep-tember på et tidspunkt, der falder be-lejligt i en pause i landbrugsarbejdet. Rejsen varer tolv dage og koster 580 kr. For dette beløb får deltagerne tog-rejsen på fællesklasse og fuld forplej-ning undervejs, desuden: ophold i Pa-lazzo Salviati i Rom, rundture til alle Roms berømte seværdigheder, til land-brugsudstillingen og til forskellige mønsterlandbrug. Der deltager danske førere i hele rejsen, og den landbrugs¬

faglige del af programmet gennemføres under ledelse af tidligere landbrugs-attache i Washington, konsulent O. B rahe-Pedersen.

Alle oplysninger om denne rejse findes i en brochure: Romrejsen, der fås ved henvendelse til Samvirkes kontor. Brochuren kan desuden afhen-tes gratis i alle FDB magasiner landet over samt i Fox skotøjsmagasin i Rønne. De samme steder fås brochu-rer for Samvirkes øvrige rejsearrange-menter: Rivierarejsen (15. september, 12 dage,545 kr.) og konfirmandrejserne (11. og 18. oktober, 11 dage, 350 kr. fra og til Padborg).

Indtegning til rejserne sker ved at indsende eller aflevere brochurens indmeldelsesblanket i udfyldt stand til Samvirke, Njalsgade 15, København S.

Nr. 12 - 1953 19

BØRN

Hvorfor kan vi høre bølgebrus i en konkylie? De lyde, vi hører, når vi holder en

konkylie op til øret, minder om havets brusen eller bølgernes larm mod ky-sten. Hvordan kan det mon være, at en konkylie indeholder sådanne lyde? Det er, fordi den er en resonator, det vil sige, den opsamler lyde og kaster dem tilbage igen.

Der er aldrig helt stille omkring os, og konkylien opsamler selv de ly-de, der er så svage, at vort øre ikke kan opfatte dem. Videnskabsmænd har prøvet et eksperiment med en konkylie. De opførte et lydtæt rum og sørgede for, at ingen lyde nåede derind. Når man holdt konkylien op til øret i dette rum, hørte man intet. Det beviser, at hvis der ikke kommer støj fra omgivelserne, vil konkylien heller ikke afgive nogen lyde.

Svindelnummer med en hat Dæk et glas vand med en hat og

sig til dine venner, at du kan drikke al vandet i glasset uden at røre ved hatten. De vil sikkert svare, at det kan ikke lade sig gøre; men her er en måde, som du kan narre dem på, så du vil vinde et væddemål om det.

Sig, at din blyant er en trylleblyant og kan bruges som sugerør. Stik spid-sen af blyanten mod toppen af hatten og put den anden ende i munden, mens du lader, som om du suger vand gen-nem et strå. Når du har gjort sådan en tid, putter du blyanten tilbage i lommen og siger: — Så, nu er der ikke mere vand! Dine venner vil løfte hat-ten for at se, om det virkelig passer, og du skynder dig at snuppe glasset og drikke vandet. Du har vundet væd-demålet, for du har drukket al van-det uden at røre ved hatten; det var jo de andre, der flyttede den.

*

En lampe til haven Hvis X har en gammel petro-

leumslampe, som ikke bliver brugt mere, kan I let lave den om til en praktisk lampe til ha-ven eller altanen. Tag lampe-glasset og den holder, som det

n sidder fast i, og stik det ned / \ over et langt træskaft, f. eks.

I I et kosteskaft. Et stearinlys fast-gøres i holderen, hvor brænde-

X JP ren tidligere sad, og lampen er

i' ) færdig. Kosteskaftet stikkes blot

ned i jorden, og lampen vil lyse fint, når I sidder ude i haven

iu på lune sommeraftener.

Spilleregler for sommerferie-spillet Det morsomme sommerferie-spil kan

spilles af 2 til 5 personer. Der bruges tærning og små brikker af forskellig farve, een til hver spiller (kan klippes af kulørt papir). Riv siden med spillet ud og klæb den på pap eller stift papir, så kan du tage det med ud i haven eller til stranden og spille det med dine kammerater i sommerferien eller more dig med det inde i stuen på regnvejrs-dage.

Hvordan det skal spilles

Deltagerne slår tærningkast om, hvem der skal begynde, og flytter sta-dig frem efter antallet af øjne på tær-ningen. Men pas på! — hver gang, du kommer til et rødt tal, sker der noget. God fornøjelse!

2. Fyrmesteren giver dig lov til at komme op i fyrtårnet og nyde ud-sigten. Vent 1 omgang på de andre spillere.

4. Du redder den sovende fru Olset. fra et bistik. Flyt frem til 7. ©. Du falder rent i staver over de\ smukke maleri. Først når en af de an-dre spillere slår 4, må du fortsætte. 9. En nærgående måge efterlader sit visitkort på din hue. Ryk frem til 14 og vask den. 13. Du hjælper fisker Kruse båden ud. Slå to ekstra kast. Det første kast flytter dig selv frem, det andet kast flytter de øvrige spillere tilbage. (Tærningens »øjne« fortæller, hvor langt brikkerne skal rykkes tilbage).

19. Hov, du må ikke løbe for langt ud i vandet. Tilbage til 16.

22. Av, en hummer har bidt dig i tåen. Vent til alle har passeret 21.

30. Du bygger en fæstning i sandet. Slå 2 ekstrakast og træk tallet på det mindste kast fra det største kast, der-efter flytter du frem.

32. Du tager en rask løbetur på stranden. Slår du næste gang 5 eller 6, må du flytte frem til 40, gør du det ikke, må du vente til næste omgang.

34. Du finder en konkylie, som du vil forære skolen. Ryk frem til 37 og læg den der.

39. Ah, hvor er det dejligt at tage solbad. Først når du slår 4 eller der-over, må du fortsætte.

41. Det svaler med en is. Du skal slå et ulige tal (1, 3, 5) for at få lov til at fortsætte.

45. Det er svært at komme frem i sandet. Træk 1 fra hver af de næste to kast.

49. Bang, cyklen punkterede, men en flink spejder låner dig lappesager. Alle spillere flytter 2 tilbage.

20 SAMVIRKE

Nr. 12 - 1953 21

HOVEDSTADENS BRUGSFORENING

HB har stadig fremgang

Også i det nye regnskabsår, der be-gyndte 1. april 1953, kan man i HB glæde sig over omsætningsfremgang, på trods af at priserne på en lang ræk-ke varer har været faldende.

Alene på regnskabsårets ni første uger har Hovedstadens Brugsforening haft en omsætningsfremgang på 2 miil. kr„ nemlig fra 15,7 miil. kr. forrige år til 17,7 miil. kr. i år. Det er en om-sætningsfremgang på 12,8 pct., hvoraf alene de 11 pct. hidrører fra afdelin-ger, der også var i gang forrige år. Til omsætningsfremgangen har nyopret-tede butikker således kun bidraget med knapt 2 pct.

Kolonialbranchen har den største omsætningsfremgang, og indenfor den-ne branche er det igen selvbetjenings-butikkerne, der går stærkest frem. De i alt 22 selvbetjeningsbutikker, HB har, viser en omsætningsfremgang på 26,3 pct. Viktualiebutikkerne har en frem-gang på 13,6 pct., medens kødbutik-kernes omsætning er næsten ufor-andret.

Mærkeindleveringen Indleveringen af kassekuponer for

det regnskabsår, der sluttede i begyn-delsen af april måned i år, sluttede

den 15. maj. HBs hovedkontor har sta-dig modtaget forespørgsler fra med-lemmer, der af en eller anden årsag ikke har fået indsendt deres kasse-kuponer, og vi skal derfor meddele, at man endnu i få dage vil kunne mod-tage kassekuponer for regnskabsåret 1952—53, men de må indsendes direkte til HBs hovedkontor, Strandboulevar-den 96, 0., dg det må ske i løbet af få dage, da de'.cllers ikke når at kom-me med i diviaendeberegningen.

Selvbetjening på Bellahøj Omkring 1. juli flytter kolonial-

butikken i afd. Bellahøj over på den anden side af gaden i den nye bebyg-gelse. Der er her indrettet en meget smuk, moderne selvbetjeningsbutik, hvor der findes både kolonialvarer og viktualier.

Viktualiebutikken, der ligger ved siden af den gamle kolonialbutik, dri-ves indtil videre uforandret. Hånd-værkerne går imidlertid meget snart i gang med at sammenlægge denne viktualiebutik med den hidtidige ko-lonialbutik, således at det bliver en stor flot butik, hvor det så er menin-gen at føre både kød og viktualier og at indrette butikken til selvbetjening. Når disse forandringer er tilendebragt, vil beboerne i Bellahøjkvarteret ube-stridt have de mest moderne butikker i København.

Ny afdeling i Rødovre I løbet af kort tid vil HB åbne en

ny, moderne afdeling med selvbetje-ning og med det nyeste nye i inventar. Det bliver bogstavelig talt en mønster-butik, og det bliver forbrugerne i Rød-ovre, nærmere betegnet i og omkring bebyggelsen »Karlsro«, der kan glæde sig til denne fine HB-afdeling.

Den bliver placeret på Tårn vej, om-trent på hjørnet af Tæbyvej, hvor HB til formålet har erhvervet et passende grundareal.

Byggeriet vil antagelig blive gen-nemført på rekordtid.

* +

Børneturen og husmødrenes skovtur

Der er tradition for, at Hovedsta-dens kooperative Husmoderforening hver sommer arrangerer en særlig tur for medlemmernes børn. I år har man valgt Kastrupfortet som mål for bøme-turen. Der er god tumleplads for bør-nene, og der skal de nok finde sig godt tilpas.

Turen er fastsat til mandag den 10. august, og interesserede, der vil del-tage, kan møde ved Linie 5’s endesta-tion ved Formosavej kl. 10,30. Man medbringer selv madpakken.

Den flade ø Amager er også målet for husmoderforeningens skovtur for medlemmerne, den er fastsat til man-dag den 24. august med Kongelunden som endemål. Mødestedet bliver Sund-byvester Plads kl. 10,45, og også til denne skovtur skal husmødrene selv medbringe madpakken.

¥ * ¥

Nem sommermad Det er nu rart også i sommertiden

en gang imellem at slippe lidt nemt over middagen, hvad enten den skal tilberedes i sommerhuset, i kolonihaven eller i hjemmet.

I løbet af nogle få minutter kan De servere den dejligste suppe, hvis De i HBs afdeling har købt en af de glimrende dåsesupper fra Beauvais, som HB forhandler. De kan vælge mel-lem oksehalesuppe, aspargessuppe, champignonsuppe og endnu flere, og prisen er slet ikke så afskrækkende. Supperne koster fra 1,50—2,00 kr. pr. dåse, der indeholder fire tallerkener dejlig suppe.

HB fører også de populære Blå bånd-supper. Der findes asparges- og hønsekødsuppe, og prisen pr. brev er henholdsvis 1,15 og 1,65 kr.

Også en lækker dessert kan klares nemt og forholdsvis billigt. I HB har man i øjeblikket ananas i skiver til

mm Fn virkelig og munter reklame for FDB og brugsforeningerne er opsat i forbin-delsesgangen til den nye afdeling af Zoologisk Have i Købehavn. Reklamen er tegnet af tegneren Hee Lindhardt i FDBs reklameafdeling og gengives herover, desværre kun i sort. De pudsige dyr er endnu fornøjeligere i de glade farver, der er brugt. At dekorationen vækker opsigt ved sin form, siger sig selv.

22 SAMVIRKE

eii pris af kr. 4,52 pr. dåse, der inde-holder 10 skiver dejlig ananas (ca. 580 g). Der findes også syltede spansko fersken i % kg dåser indeholdende 9 ferskner, der er meget fine og lækre og til en pris af kun kr. 2,95 pr. dåse.

Lækkert og billigt For nogen tid siden lancerede HB

en fiks pakning med vanillevafler un-der navnet Osborne vanillevafler. En sådan pakke indeholder 18 stk. vafler (vægt ca. 100-110 g), og prisen er kun 49 øre pr. pakke. Det har vist sig at være en meget populær vare, som HB har solgt mange tusinde pakker af, og det er nu også lækkert her i sommer-tiden med nogle sprøde, velsmagende vafler til en kop kaffe eller te eller i varmen til en kølig HB-æblemost.

Også de mere luksusprægede Fancy frugtvafler i cellofanposer å 200 g, som koster kr. 1,58, er blevet en stor suk-ces. De pynter på bordet med deres forskellige former, og de er meget lækre.

Ny HB-mcmd i FDBs

repræsentantskab For to år ad gangen vælger landets

brugsforeninger fem ekstra medlem-mer til FDBs repræsentantskab udover de 27, som vælges i FDBs kredse. Si-den denne nyordning kom i stand, har Hovedstadens Brugsforening besat to af de fem ekstra repræsentantskabs-pladser.

I de fire år, denne valgordning har bestået, har HB i FDBs repræsentant-skab haft næstformanden, driftsleder V. Fornæs og maskinmester Fred. Ved-sø som repræsentanter.

Driftsleder V. Fornæs, der nu er passeret 70-året, er ved det sidste valg udtrådt af FDBs repræsentantskab, i stedet er valgt medlem af HBs besty-relse, forretningsfører Poul Petersen. Som stedfortrædere for de to HB-repræsentanter er valgt henholdsvis fru Edith Antonsen og forretningsfører Axel B. Petersen.

*

Springmadras med

skumgummi Nu er der kommet noget helt nyt

på springmadrassernes område, nemlig springmadrassen med skumgummi, dette nye porøse materiale, som i lø-bet of så kort tid har opnået en ene-stående popularitet på så mange for-skellige områder.

Selve madrassen består ikke af mas-siv skumgummi, men indlægget er det sædvanlige fine springfjedersystem,

hvorpå der er lagt en dejlig blød skum-gummiplade. Til bolster kan man væl-ge mellem mange smukke mønstre og farver i bomuld eller silke. I Magasin Anvas sengeudstyrs afdeling oplyser man, at den nye madras er lidt dyrere end madrasser med almindeligt ind-læg, samt at man yder den sædvanlige garanti også på skumgummimadrassen.

*

Nyt Atlas køleskab I Magasin Anvas køkkenudstyrs af-

deling har man lige fået det nye Atlas køleskab hjem. Det er særlig hensigts-mæssigt for de mindre husholdninger, hvor det ofte kniber med pladsen. Det nye skab er en afløser af Atlas’ tid-ligere lille model, men det har mange fordele frem for sin forgænger. Ud-vendig fremtræder det nye skab me¬

get smukt med afrundede hjørner, cg det kan fås til at lukke op til højre eller venstre.

Indvendig er der en lang række af raffinementer, såsom isskuffe til frys-ning af isterninger, rum til flaskeaf-køling eller opbevaring af frosne va-rer. Der er to store og een mindre hylde af rustfrit stål. den nederstc- hyl-de kan anbringes i to forskellige høj-der. På dørens inderside er anbragt en praktisk ægholder til syv æg. Det nye skab er i det hele taget meget smukt indvendigt og med en praktisk porcelænsernalliering. Der er indlagt elektrisk lys, som automatisk tænder, når døren åbnes.

Prisen er meget overkommelig, idet skabet kun koster 825 kr. for den frit-stående model og 800 kr. til indbyg-ning, og Magasin Anva leverer det på kontobetingelser med kun 78 kr. i ud-betaling.

Ferietilbud fra fflasi'asiu A \ \A

Pigekjole i sol-og vaskeægte bøl-ge crepe. Yndig facon med flæ-ser, pufærmer og hvid krave. Str. 95 .... 33.50 Str. 75 .... 27,50 Str. 60 24,55

Pigekjole i ternet bomuldsstof, sol-og vaskeægte. Str. 95 .... 10,85 Str. 75 .... 12,85 Str. 60 .... 0,85 Elegant frue-swagger i helulden

georgette med quiltet besætning. Føres i marineblåt og sort i alle størrelser 128,—

Thorshavnsgade 25-27 - Asla nr. 1

— Linie 4 kører lige til døren

SAMVIRKE's redaktion, annonceafdeling, abonnementsafdeling: Njalsgade 15, København S. Tlf. C. 4015 SAMVIRKE påtager sis intet ansvar for manuskripter, fotografier eller tegninger, der uopfordret indsendes. — Trykt i FDB trykkeriet, København ft.

Marineblå sprintsko med hvid sål og tåforstærk-ning, lang snøring. Des-sin 2104. Str. 28-35 8,40 Str. 36-39 0,80 Str. 40-46 II ,40

Hvid herresko med hæl 3g tånæse. Dessin SOI. Str. 40-46 1**00

Dessin 705, hvid tennis¬ sko. Str. 24-27 6,40 Str. 28-35 7.10 Str. 36-39 8.85 Str. 40-48 0,85

Rød sandalsko til piger. Dessin 452. Str. 20-27 5,70

Let og behagelig ring-snøresko til piger. Des-sin 968. Str. 28-35 11,70 Str. 36-39 13,75

Cjiv føddern

Dessin 1107, beige spej¬ dersko. Str. 28-35 7,60 Str. 36-39 0,30 Str. 40-48 10,30

Hvid bindesko til piger. Dessin 462. Str. 22-27 5.60