SÆTHØNENFØRÆGGET

lina i supermarked foran æg

Nu kommer vi til at stoppe salget af buræg

Første gang, jeg så en burhøne i øjnene, kan jeg huske at jeg tænkte:

Det er utroligt at vi er kommet så vidt. At vi er kommet dertil, hvor vi i dén

grad har reduceret levende væsner til produktionsenheder. Det var også

den dag, jeg besluttede mig for at gøre det til min mission at redde

så mange høns, jeg kunne, fra den grusomme mishandling.

Jeg har brugt de sidste år på at opbygge redningstjenesten Frie

Vinger, der redder udtjente burhøns og giver dem nye liv hos

kærlige familier. De heldige høns bliver samtidig ambassadører

for deres artsfæller, der stadig er låst inde i burene. På den måde

bruger jeg deres historier til at åbne folks øjne og hjerter for

burhønsenes tragiske situation.

Jeg står nu i spidsen for Animas nye kampagne

“Sæt hønen før ægget”, der fokuserer på at få virksom

heder til at stoppe brugen af buræg. På de næste sider i

denne folder vil jeg forklare, hvorfor det er så vigtigt at

fokusere her. Jeg håber, du vil stå ved min side i arbejdet

for at redde burhønsene.Lina Christensen

Kampagnechef, Anima

Nu kommer vi til at stoppe salget af buræg

Sådan kommer vi til at redde burhønsene

Virksomheder, der producerer forarbejdede fødevarer, bruger hvert år millioner af

buræg. For at redde hønsene er det derfor meget vigtigt, at vi får disse virksomheder

med ind i kampen. Animas kampagne kommer til at fokusere netop her og stiller virk-

somhederne til ansvar for de tragedier, der ligger bag hvert eneste buræg, de bruger.

over, at selvom de undgår bakkerne med buræg i

kølemontren, så spiser de sandsynligvis stadig ‘skjulte’

buræg. De findes nemlig i en lang række forarbejdede

fødevarer, bl.a. i produkter som mayonnaise, is, slik,

færdigretter, dressinger og kager.

Nogle virksomheder tænker måske ikke over, hvor deres æg kommer fra, og har bare valgt den billigste

løsning. Her er jeg sikker på, at vi kan overbevise dem gennem dialog og information. Men i andre tilfælde

vil vi få brug for forbrugernes stemme og gennem boykot af bestemte mærker vise producenterne, at vi ikke

ønsker at købe deres produkter, så længe de bruger buræg. Ligesom Anima har overbevist over 170 mærker

om ikke at sælge pels, vil vi nu overtale firmaerne om at droppe buræg - ét efter ét.

Et stigende antal forbrugere dropper buræg, fordi

de ikke ønsker at støtte de elendige forhold,

hønsene lever under. Mange er dog ikke klar

En æggeskal brydes, og et lille lysegult hoved titter frem. Kylling Isa er

netop kommet til verden, udmattet efter at have kæmpet sig ud af sin skal.

Isa pipper febrilsk og kaldende, men får ikke noget svar. Hun befinder sig i

en kasse sammen med 200 andre nyudklækkede kyllinger, der alle kalder på

deres mor, som de aldrig får at se.

Mødet med et apparat der inde-holder hurtigt roterende knive

Burhønens liv begynder på rugeriet, hvor alle hønsene i ægindustrien

kommer til verden. De bliver kørt ned ad et samlebånd, hvor de sorteres

efter køn, og halvdelen af kyllingerne sorteres fra. Hanekyllingerne bliver

nemlig anset for værdiløse, fordi de ikke kommer til at kunne lægge æg.

Det kan heller ikke betale sig at fede dem op og slagte dem.

Hanekyllingerne bliver derfor aflivet med det samme. Loven tillader, at

de gasses eller aflives i et apparatur, der indeholder hurtigt roterende

mekanisk drevne knive - en maskine, der bedst kan beskrives som en stor

blender. Hønekyllingerne bliver kørt videre ned ad samlebåndet. De pak-

kes i kasser, som stables oven på hinanden i en lastbil. Næste stop: buret.

Livet med 35 beboere - på 1 m2

Alle høns i ægindustrien tilbringer den første del af deres liv hos en

opdrætter. Det er her, de skal være, indtil de begynder at lægge æg.

Der er ingen særlige regler, der beskytter de unge høns – hønniker – i

Danmark. De er nemlig teknisk set ikke æglæggende høns endnu, og

derfor gælder reglerne for æglæggende høns ikke for dem. Derfor er det

almindeligt, at de unge høns stuves endnu tættere sammen, end burhøns

normalt må, når først de begynder at lægge æg.

gulv af trådnet og forsøger også at støvbade på trådnettet, men forgæves.

Isas forsøg på at udfolde sin naturlige adfærd slår fejl, fordi buret be-

grænser hende.

Det er almindeligt at have helt op til 35 unge høns pr. kvadratmeter, og der er ikke krav om så meget som en siddepind i

burene.

Isa undersøger sit nye hjem. Et overfyldt trådbur hvor hun ikke kan tage et

skridt uden at støde ind i en anden kylling. Hun skraber søgende i burets

De lider i stilhed bag lukkede døreEn tidlig morgen bliver Isa flyttet over i en anden hal med tusinder af andre høns i bure. Hun prøver at strække sine

vinger, men de skraber mod burets ene side. Isa er nu voksen og har brug for at finde et redested, hvor hun

kan lægge æg i fred. Men det eneste, hun har til rådighed, er en lille del af buret, der er afskærmet af en metalplade.

Alle hønsene i buret er stressede. Isa bliver tit hakket af de

andre, men buret er for lille til, at hun kan gå væk fra dem.

De hakker hinanden pga. stress og fordi, de ikke kan få lov

til at være alene, når de skal lægge æg.

Efter 5 måneder dør den første høne i buret. Hun er slidt op.

Burhønsene har så lidt plads, at de ikke kan bevæge sig rundt uden at støde ind i hinanden. De tilbringer hele deres liv i bure

i store produktionshaller. De kommer aldrig udenfor, og de har ikke engang krav på dagslys. Det er almindeligt, at der er op

mod 50.000 høns i en burhønsehal, men mange af hønsene dør i burene.

I en alder af ca. 18 uger flyttes de unge høns fra opdrætteren. Det

er nu, de begynder at lægge æg, og derfor skal de over i nogle

andre bure, hvor der må være 13 høns pr. m2. Selvom hønsene nu

har lidt mere plads end hos opdrætteren, har de stadig ikke

engang plads nok til, at de kan strække deres vinger.

De er så udslidte at det ikke kan betale sig at slagte dem

aflivningsmaskinen. Isa

trækker besværet vejret,

mens gassen fylder hen-

des lunger. Isas liv

slutter her.

og hakker dem til en kødmasse, der bruges som foder på minkfabrikker. Hønsene er nemlig så nedslidte efter deres tid i buret,

at det ikke kan betale sig at slagte dem og bruge dem som menneskeføde. Chick Pulp-anlægget kan aflive 5000 høns i timen.

Det skal derfor gå hurtigt, når hønsene skal tages ud af burene og smides op i anlægget. Undersøgelser viser, at burhøns ofte

brækker knogler i ben og vinger som følge af den voldsomme håndtering.

Buret åbnes, og en mand tager fat om Isas ben. De andre høns flakser rundt. Hun er bange

og ved ikke, hvad der sker. Sammen med de andre høns bliver hun hevet ud af buret og

båret udenfor. Hun når lige at mærke frisk luft i lungerne, inden hun bliver smidt op i

Som alle høns i ægindustrien aflives burhøns i en alder

af kun 1,5 år. Her begynder de at lægge færre æg, så

ægproducenten ikke længere kan tjene penge på dem.

Hønsene i ægindustrien aflives typisk i det mobile

slagteanlæg Chick Pulp. Anlægget gasser hønsene

Lad Karen Volf-kagerne blive på supermarkedets hylder!

Karen Volf er et af de firmaer, der bruger rigtig mange buræg i deres produkter. Der er bl.a.

buræg i deres populære Snøfler og Træstammer og i deres chocolate chip cookies, kokos-

toppe og makroner. For slet ikke at tale om buræggene i deres populære julekager,

f.eks. deres æbleskiver, vaniljekranse, jødekager og klejner.

Det er bestemt heller ikke noget, Karen Volf skilter med. De siger, at de producerer

det, forbrugerne vil have. Men sandheden er, at det er meget svært for

forbrugerne at gennemskue, at der er buræg i Karen Volfs produkter.

Så selvom mange forbrugere ikke ønsker at støtte de forfærdelige forhold,

burhøns lever under, er det svært, når virksomheder som Karen Volf bruger

store mængder skjulte buræg.

Vi mener, at virksomheder har et stort ansvar for ikke at bidrage til burhønsenes

lidelser. Det gælder især store virksomheder som Karen Volf, der bruger rigtig

mange æg. Det er et problem, jeg nu vil sætte stort fokus på. Hvis vi kæmper

sammen, er jeg sikker på, at vi kan få Karen Volf til at droppe buræggene.

Fortæl Karen Volf, at du ikke vil købe deres produkter, så længe de anvender buræg - send en besked til dem fra anima.dk/karenvolf

Arbejdet mod buræg virker!Der findes heldigvis også virksomheder, som anerkender, at de har et

ansvar, og som har handlet på det. Et eksempel er chokoladevirksom-

heden Toms. Inden Toms traf beslutningen om at blive burægfri, brugte

de årligt ca. 900.000 buræg i deres produkter, men i 2013 valgte de at

droppe buræggene. Ifølge Toms direktør Jesper Møller var det ikke

svært at tage beslutningen, for som han siger, så har enhver virksom

hed ansvar for at forbedre tingene, hvor de kan.

Supermarkedskæden Irma er kendt af mange for ikke at sælge

friske buræg. Alligevel har man i mange år kunnet købe produkter

med skjulte buræg i Irma – et problem, som de tidligere på året

besluttede sig for at gøre noget ved. De er nu i gang med at ud-

fase buræg i deres egne mærker af forarbejdede fødevarer.

Når virksomheder tager ansvar og dropper buræg, gør det en

enorm forskel for burhønsene. Jo flere virksomheder vi kan få til at

tage ansvar, jo tættere kommer vi på en verden uden burhøns.

Se listen over de firmaer der allerede har fjernet buræg fra deres produktion på: anima.dk/burfri

Før Lykke blev reddet, levede

hun som burhøne. Hun levede

i et lille bur af trådnet sammen

med 9 andre høns. De var klemt

sammen på så lidt plads, at

de knap kunne strække deres

vinger.

Lykkes historie

Men Lykke var heldigere end Isa, selvom det var på et hængende

hår, at hun blev reddet. Hun var nemlig blevet taget ud af buret og

båret helt hen til aflivningsmaskinen. Men landmanden tabte

hende, så hun røg ned på jorden. Der lå hun skrækslagen og

medtaget, mens hendes artsfæller blev slået ihjel få meter fra

hende. Jeg stod et stykke derfra og var forsigtigt ved at sætte de

reddede høns på plads i vores varevogn. Jeg skulle til at afsted,

for jeg havde hentet alle de høns, som der var fundet nye familier til.

Men jeg fik øje på Lykke, der lå på jorden, og mit blik kunne ikke

slippe hende. Jeg løb hen og samlede hende op, inden landmanden

nåede at bøje sig ned efter hende. Det blev Lykkes redning.

Da Petra kom hertil efter halvandet år som

burhøne, havde hun et dårligt ben. Hun kunne

ikke støtte på det og kunne derfor næsten

ikke gå. Bare det at holde sig oprejst

var en smertefuld kamp for hende.

Petras historie

Petras ben var formentlig blevet skadet,

da hun som ung høne skulle sættes i bur.

Noget tydede i hvert fald på, at hun havde levet længe

med det dårlige ben. Jeg sørgede for, at hun fik den dyrlægehjælp,

hun helt tydeligt havde brug for.

Ingen høns i landbruget får dyrlægehjælp, fordi en hønes liv har så lidt værdi i

produktionen. Det kan ikke betale sig for landmanden at bruge penge på at hjælpe en

høne, der er syg. Kort tid efter dyrlægebesøget kunne Petra støtte på benet igen.

Efter få uger kunne hun gå rundt i haven, og da hun havde været ude af buret i en måned, gik hun som om, hun

aldrig havde haft problemer med benet.

1. Gå ind på anima.dk/karenvolf og fortæl Karen Volf, at de skal droppe buræggene.

2. Brug girokortet i det vedlagte brev til at give en donation målrettet til kampagnen.

3. Følg med på anima.dk og på vores Facebookside for nyt om kampagnen.

På hønsenes vegne: Tusind tak for din hjælp!

Tak fordi du tog dig tid til at læse om hønsenes liv og om vores kampagne for

at stoppe deres lidelser.

SÅDAN KAN DU HJÆLPE: