Rust magasinet september 2010

RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT

SePT

emBe

R 2

010RUST

Diskussionslysten duo

Peter Lund Madsen om dumme dyr, drifter og humor

PiMP dit CV

H.K.H. Prinsesse Marie SamaRBejdeR med SdU

2 RUST / september / 2010 RUST / september / 2010 3

(INDHOLD)

PUBLIK

5 SDUITAL Aldrigførharsåmangenyestuderendemodtagetet

brevmedbeskedom,atdeerblevetoptagetpåSDU.RUSTvender,drejerogundersøgertallenebagdetteårsrekordstoreoptag.

8 HISTORYSLAM! Dengrønnedugvarskiftetudmedkaffeogcroissanter,

dahistoriestuderendefraSDUgiktileksameniformidlingpåencafé.

10 DISKUSSIOnSLYSTenDUO FolketingskandidaterneMaiHenriksen(K)ogPernille

RosenkratnzTheil(S)diskuterersamarbejde,studietidogstudenterpolitik–oghvordanmanidetheletagetdiskutererdet.

16 STUDeRenDeOGSOCIALeMeDIeRBRAnDeRSDU SDUsatserhårdtpånyeplatformeforatfåsit

brandudiverden.FlyersogbrochurererafløstafambassadørerogFacebook.

18 BØGeRFORALLePenGene? Studiestartbetydernyestudiebøger.RUSTguiderdig

gennembogmarkedetoggiverforslagtil,hvordandufåralletitlerpåpensumlistenihus.

20 FORDOBLInGIAT’BOOKeenBIBLIOTeKAR’ BiblioteksservicehitterblandtstuderendepåSDU.

24 CURRICULUMVITAL Fågoderådtil,hvordandupimperditCV.

PARnAS

26 TÅBeLIGeHJeRne PeterLundMadsenfortælleromdyr,dummedrifterog

humor.

32 HOKUSFOKUS H.K.H.PrinsesseMariefortælleromsitsamarbejde

medSDU,oghvordanhunvilskabeopmærksomhedomuniversitetet.

PLenUM

34 KROnIK:FInDDIGSeLVMeDKIeRKeGAARD Skrotlifecoachoglykkepiller,ogkonsulteristedet

Kierkegaardsommiddelmodangstogstress.Sådanlyderanbefalingentilungdommenfradennemånedskronikør.

Få en fantastisk Fritid

Find det, der passer dig på www.squash-fitness.dk Vi har de dygtigste instruktører og byens bedste miljø - også efter træning.

Vi glæder os til at se dig – vi er på Ejbygade 4 og på tlf. 66 12 77 78

spinning Vi har også dKs stærkeste afdeling med spinning på alle niveauer fra begynder til elite.

Boxing & aEroBic m.m.Vi har hold til alle. Styrke, kondition, balance og koreografi.

fitnEss & styrkEtræning - og vi har et bredt udvalg i kredsløbs- og styrketrænings-maskiner.

squash Få en helt gratis startinstruktion til dKs sjoveste spil - i dKs største-squashcenter

prisEr fra 145,-pr/md.

5

10

32

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan kom-me til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunika-tion, design eller noget helt fjerde.

annonce_213x158.indd 1 03/02/10 17:30:22

ag

ne

Te S

ch

ee

lh

Un

g T

ien

vU

ag

ne

Te S

ch

ee

l

4 RUST / september / 2010

(PUBLIK)(LEDER)

ForsidefotoAgnete Scheel

LayoutMonica Brixwww.monicabrix.com

AnnonceansvarligAmin Baram, [email protected]

UdgiverServiceområdet

Oplag2.500 · 8 gange årligt

Trykone2one

DistributionAlle afdelinger af SDU

[email protected]

Webwww.sdu.dk/rust

AdresseRUST, Campusvej 55, 5230 Odense M

ISSN 1604-5238

anSvaRShavendechefRedakTØRagnete sCHeeL

chefRedakTØRandreas doHn

RedakTØRKarine KirKebæK

RedakTØRKitt Kristensen

RedakTØRniKoLaj aLbreCtsen

RedakTØRrazan eL-naKieb

Førdigfrem

Menspolitikernegør,hvaddekan forat jagestuderende igennemuddannelsessystemethurtigstmuligt,såtydermegetpå,atdetikkeerfartrekorderistudietid,somarbejdsgivernesøgeriøjeblikket.Relevantestudiejobshitterderimod. Der er senest blevet bekræftet af en rapport fraAkademikernes Centralorganisation,somundersøgteovergangenfrastudietiljob.Menresultatetkommernæppesomdenstoreoverraskelsepåmangestudier,hvorCVryttereforlængstharluret,atdenkortestevejtildrømmejobbetgårovererhvervsmæssigemeritter,derstårmålmedAlped’huez.Arbejdsgiverne vil havedimittendermed relevante studiejobs i skoletasken– snarere endhøjekarakterer.

Mankanfrygte,atdenvildejagtpåfyldtilCV’etgårudoverstudiet.Elleromvendtglædesigoverudviklingen,somkansikre,atuniversitetsstuderendebevarerjordforbindelsentildenpraktiskevirkelighed. Påside24 i dettemånedsmagasingivervienguide til,hvordandupræsentererdigbedstmedetpimpetCV.Månedenstemaerbranding:VisernærmerepåSDUsfremtoningudadtil,ogsåharRUSTroyaltbesøgafHKHPrinsesseMarie,somvilbrugesinprofiltilatskabeopmærksomhedomuniversitetet.DukanlæseomsamarbejdetmellemSDUogprinsessenpåside32.Påside8bringervihistorienomhistorie,dererbegyndtmedalternativeeksaminationsformerifagetformidling.Herbliverdengrønneduglagtpåetcafébord,hvordestuderendepræsentererderesopgaveforcensoroginteresserendecafégæster.Etfantastiskprojekt,sommankunkanhåbepå,atandrestudier–specieltfag,deruddannergymnasielærere–adopterer.

VivilsamtidigbenyttedetglinsendepapirtilatbydeallenyestuderendevelkommentilSyddanskUniversitet!Ierrekordmange,ogviglæderostil,atIfalderindiGydehuttensfortravlede, kaffejonglerende, småsludrendeog taktløse summen.Vihåberogså, at allegengangereiforelæsningssaleneharhaftengodoglangsommerferie.

AndreasDohn AgneteScheel

DenyestuderendeitalSyddanskUniversitetharoptagetdetstørsteantalstuderendeiuniversitetets12årgamlehistorie–3.374.Oghele74,3procentharhaftSDUsomførsteprioritetpåderesansøgningsskema.RUSTharvendt,drejet,lagtsammenogundersøgttallenebagdetteårsoptagelsesstatistik,fortallenefortællersjovehistorier,ogbaghverttalerdermenneskerdinenyemedstuderende.

TekST Karine KirKebæK // foTo agnete sCHeeL

CampusserMensSyddanskUniversitetialtharfået515flerestuderendeendsidste år, så erder et par af campusserne, som ikkehar formåetatforøgebestandenafstuderende.Sønderborgerdencampus,derharoplevetdenstørstefremgangmedhele27,1procentflerestuderende.Foreksempelskaluddannelsenisprogogformidlinggørepladstilhele485,7procentflerehovederiforelæsningssalene. Men det hele er langt fra lyserødt, og campus i Kolding får nifærrestuderendeendsidsteår.ImenserTeknikiSønderborgdetfakultet,derharstørstfremgangpåikkemindreend73,3procent.

KønEt af sommerens store emner i medierne har været de såkaldtstærke kvinders stormen frem i samfundet. Kvindekollektiver,enlige ’økomødre’ og kvinderpåuddannelserne.Alle temaerharværetberørt,ogkvinderneharikketøvetmedatklappehinandenpå skuldrene de (vi) kan selv.Ogdet kande ogsåpå SyddanskUniversitet.På10udafSyddanskUniversitets15fakultetererkvinderneiovertal.Og51,7procentafalledestuderendepåSDUhar

toXkromosomer.Detminderefterhåndenomdesprogligeklasserpå landetsuniversiteter,hvordet ikkeeruset,atdrengeneblivertrynetafen flokkaglendepiger.DemestgrelleeksemplererdetsundhedsvidenskabeligefakultetiEsbjerg,hvor87,5%afdestuderendepåfolkesundhedsvidenskaberpiger.Deterdogenfremgangfrasidsteår,hvorderikkevarenenestedreng.Omvendterderkun15,4%kvinderpådettekniskefakultetiSønderborg.

AlderVibliveralleældreogældre,menpåSDUergennemsnitsalderen den samme som sidste år. De universitetsstuderende i Syddanmark er stadig22,6år,nårdestarterpåenuddannelse.Deældste er de historiestuderendei Kolding, somhar en gennemsnitsalder på 31,8 år. Samme alder som det hartaget en Dalmoresingle malt

faSTe SkRiBenTeR:stine greVesigne HaaHr PedersenKasPer MarKer Pedersen

koRRekTUR:MiKKeL CraMon

RUST / september / 2010 5


(PUBLIK)


Rumatfåsinsmagafmokka,tobakogrød.CampusiKoldinghardaogsåisnitdeældstestuderendesammenlignetmeddeandrecampusser.ItogdatamanagementerdetenestestudiepåSDU,hvordengennemsnitligestuderendestadigerteenager.Herergennemsnitsalderen19,6år.

AdgangsgrundlagLangtstørstedelenafdenyestuderendepåSDUkommermeddenklassiskebordeauxfarvedehueogetSTXstudenterbevisiattachemappen.53,8procenthardenneeksamensomadgangsgrundlagforatsøgeindpåSyddanskUniversitet.Samtidigbrugerkun8,8procentafdestuderendeetafgangsbevisfraHTXtilattageenvideregåendeuddannelsepålandetstredjestørsteuniversitet.

BopælognationalitetDetstørsteafSyddanskUniversitetscampusserliggeriOdense,ogafalledestuderendepåSDUerderdaogsåenklarovervægtaffynboer.40,6procentharbopælpåFyn,førdestarterpåSDU.OmvendterSDUmindsttiltrækkendeformidtognordjyder,hvorkun7,4procentafdestuderendeharbopæl.Faktiskerderstørrechanceforatstødepåenudlændingendpåbådenordogmidtjyderogsydogvestsjællænderepådefemcampusser.Ialthar10,9procentafdenyestuderendeenandennationalitetenddansk.Dennæstmestudbredtenationaliteterdenomfangsrigebetegnelse’Vesteuropa’,hvorfra3,4procentafdestuderendekommer.Og0,3procentafdestuderendeerfra’ukendtelande’. ProfessionsbacheloreniEconomicsandInformationTechnologyerdenuddannelsepåSDU,somtrækkerflestasiatertil.Herer26procentafuddannelsensstuderendefraAsien.Ogdeterenretstorandel,hvismantageribetragtning,atkun0,4procentafalledestuderendepåSDUstammerfrakontinentetmodøst.

Kilde: optagelsesstatistik KOT-optag 1. runde pr. 30. juli 2010 ved Kristian Kvist.

(PUBLIK)

BLIV GRATIS* MEDLEM AF IDA HELE STUDIETIDEN OG NYD FORDELENE:

FOR

2 PE

RSON

ERVIND EN TUR TILNEW YORKLæs konkurrencebetingelserne på ida.dk/studerende

• ET ENESTÅENDE NETVÆRK• ARRANGEMENTER PÅ DIT STUDIESTED• FAGLIGE NYHEDER LEVERET TIL DØREN

• FAGLIG STUDIEHJÆLP• BILLIGE STUDIEFORSIKRINGER• ...OG MEGET MERE

*for visse uddannelsesretninger og -steder kræver det gratis IDA-medlemskab medlemskab af en studenterorganisation.

IDA er med fl ere end 77.500 medlemmer Danmarks største fagforeningog interesseorganisation for tekniske og naturvidenskabelige akademikere.

Læs mere på ida.dk/sdu, ida.dk/sdutek eller ida.dk/alsion

100715_IDA_studiestart_210x297.indd 3 15/07/10 15.54

Cafélatte,hyggesnakogcroissanterernormaltikkedetførste,manforbindermedeksamenihistorieogformidling.MenpåSDUiOdensevardenhyggeligeafslappedecaféstemningforenstundafløserforneglebidningomdetgrønnebord,inogetmankankaldeenanderledesdelafeneksamen.

TekST Kitt Kristensen // foTo anders boe

RUST / september / 2010 98 RUST / september / 2010

(PUBLIK) (PUBLIK)

Midtieksamenshøjtiden,nærmerebestemtmajmåned,havdehistoriestudietvedSDUpremierepå’HistorySlam!’.’HistorySlam!’erendelafetkursusiformidling,hvordestuderendebedømmespåderesevnetilatformidle historiefaglige problemstillingertildenalmindeligeoffentlighedfremfortilenlærerogencensoromkringdetgrønnebord. DeteradjunktThomasWegenerFriis,dersammenmedenkollegafikideentil,atdehistoriestuderendeikkekunskulleundervisesogtestesividenomhistorie,menligele

desskullelæreatformidledet,deharlært: »Dajegselvlæstepåuniversitetet,kunnejeggodttænkemig,atnogleafdeting,jeglærte,ognogleafde ting, jegblev testet i,varnogleafdeting,jegrentfaktiskhavnedei,nårjegvarfærdig.Atderblevtagethøjdefor,atjegenellerandendagskulleværehistorikerog ikkebarehistoriestuderende,«forklarerThomasFriis.

GrænseoverskridendeforedragEndelafprøvengikblandtandetudpå,atdestuderendeskulleholdeetforedragfor

etbredtsammensatpublikum.Hverstuderendefikenhalvtimetilat’slamme’historieogforhåbentligtgøreenmassemenneskerklogerepåCaféMatisseiKerteminde.Ifølge Thomas Friis vakte foredraget storinteressebådeblandtpublikumogpresse,somvarmødtopforathøredestuderende. SDU havde på forhånd lavet en aftalemed en lokal tvstation i Kerteminde omat forevige foredragene, men derudoverkombåde regionaleTV2ogDR forbimedderes kameraer for at dække det bemærkelsesværdige projekt. Så de stude

rende fik i den grad prøvet grænser af: »Det var enormt grænseoverskridende,fordidetvarnoget,somviikkerigtigthavdeprøvet før,ogmanblevskubbet lidtudoverkanten.Menjegsynesvirkelig,atdetvarengodoplevelse,nårjegkiggertilbagepåden,«fortællerAnnaBackLarsen,dererhistoriestuderendepåfemteogsidsteår,ogenaf’historyslammerne’.

etbeskyttetværkstedIfølge ildsjælen bag projektet var udgangspunktet for formidlingskurset atkigge nærmere på den færdige historiker, og så se hvilke værktøjer de studerende endnu manglede i skoletasken. »Formåleter,atdekan få lov til at lavederes første fejl i et ’beskyttet værksted’herudevedos,istedetforatdelaverderesførstefejldendag,deeransatideresførstejob.Pointener,atdeskalfålovtilatafprøvede helt grundlæggende ting omkring formidling,«sigerThomasFriis.

FrivilligformidlingKurset, der blev lanceret sidste år, er frivilligt,men det var første gang i år, at destuderendeblevsmidtudpådybtvandogskulle holde foredrag for et helt fremmedpublikum. De studerende kan selv vælge, om deønsker at tage kurset eller foretrækkerundervisning i nogle af de mere traditionelle fag. I år valgte 8 ud af 11 studerende at tage formidlingskurset, og ifølge

Anna Back Larsen var det en stor succes: »Detvarrartatkunnefokuserepåetmegetveldefineretpublikum,findeudafhvadderkunnevækkederes interesse, fremforat det bare var lærer og censor, sommanpåenellerandenmådeskullefedtefor.Hervardetetægtepublikum,ogsåtrådteeksamensdelenpludseliglidtibaggrunden.«

MegetmereendblotetforedragFormidlingskurset er dog andet end blot’History Slam!’. Vælger man et semestermed formidling, skal man lave fire udaf fem opgaver, forklarer Thomas Friis.Formidling er ikke kun mundtlig, dener i ligeså høj grad skriftlig, derfor skalman vælge en kombination af de to ting: »Mankanvælgeatlaveetforedragsomen podcast, en pressestrategi og pressemeddelelse, skrive en populærvidenskabelig artikel, lave en rapport eller holdeet liveforedrag foranet ’ægte’publikum,«lyder det fra adjunkten, som fortsætter: »Destuderendeskalvælgestof,deerfagligthjemmei.Påkursetblivermanikkebedømtudfraindholdet–detgårviudfra,atdekan–menmanbliverbedømtpåevnentilatformidle,«forklarerhan.

FastdelafpensumDet anderledes formidlingskursus ernetop blevet lagt ind som en fast delaf pensum på historiestudiet. ThomasFriis er derfor en meget glad mand: »Deterjoheltfantastisk.Tidligerekunne

man jodybestsetkommeigennemetheltstudieogvære fuldstændigkompletumuligtilatgivedetvidere,manhavde lært. Ietfag,derharsåmegetformidlingisig,erdetjoenskamikkeattrænedestuderendeidet,«sigerhan. Det er dog ikke Thomas Friis selv, derkommertilatundervisefremtidenshistorikereiformidling,ogdetbliverderforoptildenenkelteunderviser,hvordansemestretskalbyggesop,mendeoverordnederammerersat. »Man er ikke født til at kunne holde etforedrag eller født til at kunne skrive enembedsmandsrapport eller født til at optrædepåtv.Derskaltræningtil,ogdetvilvigivedem,«sigerThomasFriis.

Kortom’HistorySlam!’:’HistorySlam!’handleromatholdeetforedrag,hvormanerengodformidler,dererbådeskarp,interessantogunderholdende.‘HistorySlam!’blevholdtførstegangimajiår.‘HistorySlam!’variårénopgaveudaffemmuligepåetformidlingskursus,somerudbudtpåSDU.Formidlingskurset er åbent for alle studerende,ikkekunhistoriestuderende.Fraefterårssemestret2010erformidlingskursetblevetenobligatoriskdelafpensumfordehistoriestuderende.Det erop til denenkelteunderviser i formidling, om ‘History Slam!’ fortsat skalværeendelafkurset.

HistorySlam!

Idémanden bag: Thomas Wegener Friis byder velkommen til ‘History Slam!’

Anna Back Larsen under sit foredrag på Café Matisse.


(PUBLIK)


(PUBLIK)

Mai Henriksen ser på uret, før hun skynder sig overCampustorvet og videremod hovedindgangen til SyddanskUniversitet: »Socialdemokrater der venter …,« advarer hun ogvender kort efter tilbage med Pernille RosenkrantzTheil ved sin sideogTV2Fyn i hælene.Det erdagen,hvor de to politiske modstandere offentliggør deresuortodokse parløb mod næste folketingsvalg. Beggekandidater er opstillet på Fyn. Og de er tilpas uenigetil at være enige om, at de kan drage fordel af hinandens modspil, mens de varmer op til valgkamp. »Detherer ikke sådannoget imagepleje. Jeg synes,det er vigtigt for demokratiet, at man får lavet noglekonstellationer, der gør det let for folk at få taget ensamfundsdebat. Og det synes jeg, at vi gør her,« siger Pernille RosenkrantzTheil om samarbejdet, derskal bringe de to politikere i kontaktmed fynboerne.MaiHenriksensupplerer: »En del af det her projekt handler også om atkomme ud og vise, at vi bare er almindelige mennesker, som gerne vil tage en politisk diskussion– og måske også i den forbindelse kunne få reduceret noget af den politikerlede, der er. Sådan såfolk de siger: ’Nå,men numødte viMai, og vimødtePernille, og de var egentlig meget nede på jorden.«PrivaterelationergivergoddebatDeterlangtfratogamlehjerteveninder,sommødesforat lufte livetoveren lattemellemsludrendestudenterpåCampustorvet.Faktiskkenderfolketingskandidaterneknapnokhinanden: »Mendetkommervijotil,«sigerMaiHenriksenbegejstret: »Nogetafdet,somjegsyneservigtigtipolitik,deterdepersonligerelationer.« Ifølge de to politikere er det netop transporten tilog fra,debatomditogdatogkaffepauserhistogher,

derisidsteendegørdenpolitiskediskussionskarpereogbedre. »Nårmanlærerhinandenatkende,såfattermanjosympatiforhinanden, og det betyder også, at manbliver ydermere irriteret over, at de forhelvede ikkekanse,atdeter sådanher,tingeneskalvære,«sigerPernilleRosenkrantzTheil.StatskundskabereOg de ligner måske et umage par rygmod ryg. Konservative Mai Henriksenkommer fra kommunalpolitik, hun ermedlemafOdenseByrådogharboetpåFyn det meste af sit liv. Socialdemokraten Pernille RosenkrantzTheil er landskendt debattør, har Folketingserfaring fra sin tid i EnhedslistenogborpåFrederiksberg.Menéntingharfolketingskandidaterneihvertfaldtilfællesenuddannelseistatskundskab.Selvomdei

sintidsattesigtilretteiforelæsningssaleneafforskelligeårsager. »Jegbegyndtejoatværepolitiskaktiv længefør, jegbegyndte

atlæsepåuniversitetet.Sågrundentil,atjegvalgteatlæsestatskundskab,varfaktiskforatlærenogetmereomdet,jegbeskæftigedemigmedtilhverdag.Praktikkenkomligesomindenteorienformit vedkommende,« sigerPernilleRosenkrantzTheil, der blev politiskaktiv i gymnasiet. Hunmener selv, athendes bachelor i statskundskab fraKøbenhavnsUniversitethargjorthendetilendygtigerepolitiker: »Manfåreksempelvisstørreindsigti,hvaddederkonservativelaver,oghvad

detkommeraf.« ForMaiHenriksenblevdetstudietpåSyddanskUniversitet,derforalvorsatteskubidenpolitiskekarriere:

»Jegoplevede,atminlysttilatdiskutereblevutroligstimuleretidetherstatskundskabsmiljø.Dervarvirkelignogen,somogsåsynes,atdetvarspændendeatdebattereogstudiemiljøetlagdeoptil,atmanhavdedeherdiskussioner.Detfikmigtilattænkeoverhvilkenretning,jeggernevillegåi.«

Osteklokkenderblevtrængt»Menhvisvi ligevenderdenrundt…,« indvenderPernillePernilleRosenkrantzTheil: »Såsynes jeg,atdermangledenogethelt fundamentaltpåstatskundskabnemligatfolkkomfranogleforskelligemiljøer.« Socialdemokratenvardeneneaftostuderendepåholdet,der ikkehavde forældremedakademiskbaggrund,oghunoplevedestudiestartensomlidtafetkulturchok: »Ligepludseligkommermanindidenderlilleosteklokkeindepåstatskundskab,hvorderrenderenellerandeneliterundt,heltløsrevetfrarestenafsamfundet.Detsynesjegvaren lille smule fantastagtigt,ogdetbardebatterneprægaf.Holdkæfthvorbliverdetstudentikostogkompromisløst.« »Mendeterjoogsåvilkårene,«sigerMaiHenriksen: »Jegsynesjo,detvarfantastiskatværemedistudiemiljøet.Man havde jomasser af foredrag og diskussioner. Ogja,detblevmegateoretiskoghavdeikkesærligmegetmedvirkelighedenatgøre.Menpådet tidspunktvar jegaktiv iKonservativUngdom,hvordethandledemegetomatbyggekæmpe store teoretiske luftkasteller: ’Hvis vi bare kunnefjernealleformerforoffentligeydelser,hvordanvilleverdensåseud?’Ogheledethertankeeksperiment,syntesjeg,varfantastiskinteressant.«

TeoretikerepågangeneLuftenerlunmellemdetopolitiskemodstandere.Ogselvomde afviser, at debatsamarbejdet kan omsættes til politiskforsoning i Folketingssalen, bliver de hurtigt enige om, atstatskundskabernefylderformegetpåChristiansborg: »Dethandlerom,atdersidderenrækkepartiforeninger,

DiskussionslystenduoStudenterpolitikkæntrerikantinemad,ogstatskundskaberestøberluftkastellerpåChristiansborg.DetmenerfolketingskandidaterneMaiHenriksen(K)ogPernilleRosenkrantzTheil(S),dertørnerudsomfastdebatduopåFynfremmodnæstevalg.RUSTharmødtdetopolitiskemodstandere, somdiskuterer samarbejdet, studietidenog studenterpolitikken–oghvordanmanidetheletagetdiskutererdét.

TekST agnete sCHeeL & andreas doHn // foTo agnete sCHeeL

Lige pludselig kommer man ind i den der lille oste-klokke inde på statskund-

skab, hvor der render en eller an-den elite rundt, helt løsrevet fra resten af samfundet. Det synes jeg var en lille smule fantastag-tigt, og det bar debatterne præg af. - Pernille Rosenkrantz-Theil


(PUBLIK)


(PUBLIK)

kantinen, fordimanhar så forskellige fag.Igymnasiethavdemanjodetheleatværefællesom,«sigerhun. Detodebattørererenigeomatdebatterer–menikkenødvendigvisenigeom,hvadderskaldebatteres: Mai Henriksen: »Nej, man kan da sagtens tage debatterne om, hvordan uddannelsessystemet skal skrues sammen!« Pernille Rosenkrantz-Theil: »Jo, men såerduhennevedstatskundskaberneigen.« Mai Henriksen: »Nej,deterjegnetopikke.BorgerligeStuderendeherpåSDUtagernetopdendebat,ogFritForum,skullejeghilseog sige, tager i høj grad også den debat.« Pernille Rosenkrantz-Theil: »Jamen,hvormange får de engagerede i det ud overstatskundskab? Mai Henriksen: »De er jo opstillede på

allefakulteterogharrepræsentanterrundtomkring,så…« Pernille Rosenkrantz-Theil: »Jo, jo. Deter ikke fordi, jeg siger, de ikke er opstillede. Det er mere det der med, at jeggodt kunne tænke mig en situation, hvorman fik rigtig mange unge engagerede.« »Ja,mensåerdunødttilatdrejedebattenvækfrakantinemadentilathandleomdetstørreperspektiv,«sigerMaiHenriksen,derærgrersigover,atSyddanskeStuderende–someruafhængigeafpartipolitikhartagettetenpåSDU.Detkanværeendelafforklaringenpå,atdermangleropbakningtilstudenterpolitikpåuniversitetet,menerhun: »Jegkandagodtforstå,hvisdestuderendeherudeikkegiderværemedistudenterpolitik.Formanendermedatsiddeogdiskuterekantinemad,nårmanermedideher

organisationer,somikkeerpolitiske.Altså,somikkeerfunderetiengrundholdning.«

Debattenfortsætter…Detkræverikkemangesekunderiselskabmedde todebattører, førman fornemmerenilterdebat,somvillefortæremangenætter,hvisprivatlivetellerstilloddet.Forhåbentlig går dampen stadig højt, når MaiHenriksen og Pernille RosenkrantzTheildebattererpåSyddanskUniversitet.Isamarbejde med Samfundsblik debatterer depåSDUsidstinovember’.

som ved gud finder den eneste i forsamlingen,somsiddermedslipsogskjorte,ogsomhargåetpåstatskundskab,og så tænkerde,atdetmådavære det klogeste menneskeat sætte ind påChristiansborg.Her må mantagesigtilhovedetogtænke:’Øh, nej. Det varså den dummeste at sætte indpå Christiansborg.’Deterjoikkefordi,atmanikkeskalvære der som statskundskaber. Det er et

spørgsmål om, at det ikke kun skal værestatskundskabere,« siger Pernille Rosen

krantzTheil. Hun tror ligesomMai Henriksen, atdet ville gå grueligtgalt, hvis Christiansborg var besataf lutter teoretikere. »En af de ting, derville ske, det var, atder ville blive lavetreformer hver 3.måned. Og så ville altblive målt og vejet iendnu højere gradend det gør i dag.

Fordeterjodet,somvisynesersjovtsomstatskundskabere.Hallå!Vivilgernebygge

noglemodeller og så bygge dem om igenbagefterforatmåleomdetvirkede,«sigerPernilleRosenkratzTheilmedenkarakteristiskdialekt,somklingerfjerntfrafynsk.

KedeligkantinemadDeterikkeførstegang,MaiHenrikenklædersigpåtilvalgkamppåGydehuttensgulv.Menshun læste statskundskab på SDU, var hunfleregangeopstillettilstudentervalg. DerimodvarPernilleRosenkrantzTheilsærdeles aktiv i elevbevægelsen i gymnasiet,mengikaldrig foralvor ind i studenterpolitikpåuniversitetet,hvorhunmener,denharsværevilkår: »Detfalderbarefrahinandenpåuniversiteterne efter min mening. Det var ogsåderfor,atjegikkegadværeaktividet.Nårdet enesteman har at være fælles om er

Pernille rosenkrantz-theil (født d. 17. januar i 1977 i Skælskør) er socialdemokratisk politiker og de-battør. hun er opstillet til folketinget i odenses Østkreds.

Pernille Rosenkrantz-Theil har tidligere været valgt til folketinget for enhed-slisten, som hun forlod i 2008.

hun blev student fra vester Borger-dyd Studenterkursus og gymnaisum i 1995, har en Ba i statskundskab fra københavns Universitet og har læst på SoaS i london.

i dag arbejder Pernille Rosenkrantz-Theil som ledelseskonsulent hos 3f.

Mai Henriksen (født den 20. august 1980) er politiker og medlem af odense Byråd, hvor hun er 2. vice-borgmester og politisk ordfører for den konservative gruppe. hun er opstillet til folketinget i faaborg-midtfyn og Ærø kredsen. en kreds som traditionelt har givet valg siden starten af 1990’erne.

mai henriksen har tidligere været formand for konservativ Ungdom i odense og har været opstillet til Bestyrelsen på SdU i 2004 for Borgerlige Studerende.

i 2008 blev hun cand.scient.pol fra Syddansk Universitet.

ved siden af byrådsarbejdet arbejder mai henriksen som konsulent hos energinet.dk, som er en enhed under klima- og en-ergiministeriet

Jeg kan da godt for-stå, hvis de studeren-de herude ikke gider

være med i studenterpolitik. For man ender med at sidde og diskutere kantinemad, når man er med i de her or-ganisationer, som ikke er politiske. Altså, som ikke er funderet i en grundholdning. - Mai Henriksen


(PUBLIK)

SDUiSønderborgerklartilfremtiden.Densønderjyskecampustilbyderencivilingeniøruddannelseimekatronik.Destuderendelæreratudvikleogfremstilleintelligenteproduktersomcomputereogmobiltelefoner,ogdetgørdemifølgeviceinstitutledereneftertragtedeierhvervslivet.

TekST KasPer MarKer Pedersen

Mekanik+elektronik=mekatronik

www.centrumtandlaegerne.dkCentrumTandlægerne

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende...

TANDLÆGEHar du “lommesmerter”...?

Odense City • Grønnegade 16 • tlf.: 66 126 226Middelfart • Teglgårdsparken 100 • tlf.: 64 402 403

...mod forevisning af gyldigt studiekort.

STUDIERABAT MANDAG - TORSDAG

Bestil billetter på www.kino.dk eller tlf. 70 13 12 11

Vi giver 10 kr. i studierabat på alle ordinære forestillinger*

Odense Banegård Center

* M

od f

orev

isni

ng a

f gy

ldig

t st

udie

kort

.

MANDAG 19-20

så hør dog efter!!

Tremænd fik forover ti år sidenen idé.En idé,der førteenheltnycivilingeniøruddannelsemedsig.Mankunnepludseligfraseptember2000læsetilcivilingeniørimekatronikvedSyddanskUniversitet. Mekatronik er en blanding afmekanikogelektronik,ogifølgeArneBilberg,viceinstitutledervedMadsClausenInstitutteti Sønderborg, der er en del af SyddanskUniversitetsTekniskeFakultet,sikreruddannelsen,atSDU’ernebliverklargjorttildekommendeårtier. »Viunderviserde studerende i at produktudvikle,produktionsmodneogfremstillefremtidensprodukter,dererintelligente,vedatdebådeindeholdermekanikogelektronik.Detkendetegneraltligefrabilertilharddiske,computereogmobiltelefoner,«sigerviceinstitutlederen. Arne Bilberg fortæller, at mekatronikervedatbliveenintegreretdelafmangevirksomheder. Hvor mekanikdelen ogelektronikdelen tidligere var opdelte, såtænkermannudetoelementerindisammearbejdsgang.

UnikmekatronikViceinstitutlederenerénafdetremænd,

som fik idéen til en civilingeniøruddannelseimekatronikforovertiårsiden.Hanhar undervejs oplevet en stor ændring ierhvervsledernes holdning til de studerendeogfærdiguddannedeimekatronik. »I starten var virksomhederne lidt afvisende.Devillehellerehaveenmaskiningeniør eller en elektroingeniør, menefterhåndenerSDU’ernekommetudierhvervslivetoghar fåetsucces.Sådetharværetenlidtsejfødsel,mennubegyndervirksomhederne virkelig at få øjnene opfor,atmekatronikingeniørerneerenmoderne type af ingeniører, somkannoget,manikketidligereharset,«sigerArneBilberg. Den sønderborgensiske virksomhedPAJSystemteknikhartilknyttetbådestuderendeog færdiguddannedemekatronikingeniørernefraSDU.Virksomhedenudviklerblandtandetsikkerhedssystemertiltoge,ogdirektørPoulJessenergladforathavedemerebredtuddannedeingeniørertilrådighed. »Mekatronikingeniørerne har en baggrundsviden, som gør, at de starter hurtigere ud, end hvis man havde en renhardware, en ren software eller en ren

mekanikuddannet ingeniør. Så de har enbredvidenogforstår,hvadderbliverkommunikeret på tværs af afdelinger,« sigerdirektøren. PoulJessenunderstreger,atPAJsystemteknikfortsatvilkiggemodSyddanskUniversitets afdeling i Sønderborg, når derfremoverskalfindeskompetentarbejdskraft.

VærdifuldkarrierestartNetopdemangejobtilbudogdenstoreinteressefordestuderendeimekatronikfraerhvervsliveterenafdevigtigstegrundetil,atArneBilberganbefaleruddannelsen. »Dufårenbredkompetence,ogdufårenforståelseafdeforskelligefagområder,somkan være utrolig værdifuld for dig iditsenerekarriereforløb.Samtidigåbneruddannelsenmangedøreoggivermangejobmuligheder,«lyderdetfraviceinstitutlederen, indenhan slår fast, atman ikkeskal ladesigafskrækkeaf udsigtentiletstudieliviSønderborg.»Deterenfantastiskby.«

sKæVe studier


(PUBLIK)


(PUBLIK)

’Velkommenindenfor.Hvadskulledetvære?Viharuddannelserpåallehylder,tagfordig.’Sådan kunne en venlig ekspedient let tageimod enmulig kunde i butikken SyddanskUniversitet. Men hvordan får SDU så kundernetilrentfaktiskattageforsigafretterneogvælgeSyddanskUniversitetsomdereskommendeuddannelsesinstitution? BoKristiansenerchefkonsulentformarkedskommunikation på Syddansk Universitet,oghanbeskæftigersigdagligtmedatsøgedetbedstesvarpåspørgsmålet.Oghanfastslår,atdetførstogfremmest,atdetskalværederigtigekunder,derhandler iSDUbutikken: »Målet er, at vi får flere studerende, ogisæratvifårderigtigestuderende.Derfindesikkenogetprodukt,derersåserviceorienteret somenuniversitetsuddannelse.Duharkundenidinbutiki35år,ogvedkommendekanjofindepåatklageiheleperioden.Sådetnytterikkeatfådeforkerteind,«sigerhan. Derfor – for at undgå utilfredse kunder,der ikke kan lide deres valgte uddannelse

–erderspecieltenmåde,SDU forsøgeratbrandesigpå:Igennemtilfredsekunder,dererigangmedderesuddannelse. »Vivilividudstrækningladevoresegnestuderende markedsføre os. Det gør vipå forskellige platforme, blandt andet viaevents,« siger Bo Kristiansen og beskriver,hvordan SDUstuderende som ambassadører tagerpå fredagsbarerpågymnasierogstårtilrådighed,hvisnoglegymnasieelevervilhøreomlivetpåetuniversitet.Ogsåinteraktivterder svarathente fraambassadørerne,hvorinteresseredekanspørgeløspåMessenger,hvorspørgelystnekanchattemedambassadørerfraforskelligeuddannelser.

FlyerserforældedeNårmuligekundeributikkenkanfåkvalificeredesvarpåinternettetviaMessenger,erdetetgodteksempelpåSDUsnyebrandingmetoder. Den klare strategi peger nemligmoddesocialemedier. Sånårdu.dkfortæller,atmarkedsføringsafdelingenarbejdermedgocards,merchan

dise, brochurer, annoncer og flyers, er detikkedenfuldesandhed. »Det arbejder vi stort set ikkemed.Detheleerflyttetoverieventsogsocialemedier.Voresannoncering,voresmådeatkommunikerepåoverformålgruppenermegetlidttraditioneltiforholdtiltidligeremedier,«sigerBoKristiansen. Deter toår siden,dennye strategiblevindført,og ligesidener interessenforSyddansk Universitet groet på de sociale medier.SåledesharSDUnæsten9.000fanspåFacebook,somdagligtfåruniversitetsopdateringer.»Detervoresfremmestekommunikationsplatform.Vibrugerdenmedhensyntil annoncering,vi sørger fordialog.Foratmankanfåetindtrykaf,atSDUeretlevendested.Deterhervidyrkervoresmådeatdyrkevoresstudiepå.« UdoversocialemedierskruedeSDUogsåopforsitfokuspåevents.Igennemdissebliveruniversitetet synliggjort i engrad, somflyers og andre små papirer slet ikke kankonkurreremed. En af de største succeserblevafholdtiSønderborg,hvor150nysger

rigetyskeremødteoptil’Studytryoutday’.Næsten40frivilligestuderendevejledteoginformerede tyskerne, ogdet efterfølgenderesultatvarflot.50afdefremmødtevarkun2.g’ereogkunneikkesøgeind,menafderesterende100valgtehele25procentatsøgeSDU,ogdetglæderBoKristiansen: »Detviser,deterenlangtbedremådeatmarkedsføreospåendatbrugepengenepåannoncer.«

Lummerhed?nejtakØnskermanatmarkedsføresig,ermåletatbliveset.OgdetblevSDUisærliggradtidligerepååret.Tilbage i februarmåned fiketreklamefremstødforStudiebyenEsbjergstor opmærksom imedierne.Men selvomomtalenvar stor, vardet ikkeen reklame,som Syddansk Universitet støttede. Campus iEsbjergblev indhyllet i seksuelle referencer, og det var ikkepopulært.DerforskarledelsenpåSyddanskUniversitetstøttekronernetildetprojekt. »Vivilikkeassocieresmednogetderersexistiskellertalernedtildeteneelleran

detkøn.Mankangodtlavereklamer,hvormanspillerpådetseksuelle,menmanskalgøre det klogt, og det var ikke klogt. Detfremmede ikke, hvad vi gerne vil stå for,«forklarerBoKristiansenogfortsætter: »Reklamebureauetsyntesselv,devargeniale,menvivarnoglestykker,dersyntes,deikkevar.Menvierikkeblevetskræmte.Vi lavermarkedsføring,derharkant,mener intelligent. I dette tilfælde vardet barelummert.«

PrinsessegladpresseI stedet for sexikoner fokuserer SyddanskUniversitetsåpåetroyaltikon.Universitetsamarbejder med Hendes Kongelige HøjhedPrinsesseMarie,derblandtandetskal’sætteSDUpåverdenskortet’.Ogatpressenkan forbinde den royale familiemed SyddanskUniversitet,giverøgetomtale.PrinsessenskarakterpassernemligperfektindibrandingenafSyddanskUniversitet: »Fordetførsteborhunstrategiskrigtigt.Deteridenjyskedelafvoresregion,athunbor.Denandengrunder,atdeterrigtiggodt

pådetinternationaleområdeatfåstøttefrakongehuset. Intet er så effektivt, som nårmankansættesigiforbindelsemednogetroyalt.Hvisvifårmulighedenforatlaveetsamarbejdemedkongehuset,sågørvidetmedstorglæde,«sigerBoKristiansen. Dermedskalprinsessenpassebutikkensammen med de medarbejdere, der har’ambassadør’ stående på navneskiltet. Ognetopdestuderendeerdeheltrigtigetilattageimoddepotentiellekunder,understregerBoKristiansen: »Deterdenmesttroværdigemarkedsføring.Deterknaldvigtigtforos,atvigørdetpådenmåde,istedetforatviselvskriver,atsildergodt.«

SyddanskUniversitetblivermarkedsførtafegnestuderende,socialemedierogenprinsesse.Degamlemetodermedbrochurerogflyerserafløstafmereeffektivebrandingvåben,fortællerchefkonsulentformarkedskommunikationpåSDU,BoKristiansen.

TekST niKoLaj aLbreCtsen // foTo agnete sCHeeL

StuderendeogsocialemedierbranderSDU

Syddansk Universitet er ikke bare støvet og en kedelig facade. SDU er nemlig både på Youtube og Facebook, klar til at få nye folk under de syddanske himmelstrøg.



(PUBLIK)


(PUBLIK)

Bøgerforallepengene?EnreturbilletfraKorsørtilGjesing.37,5meternervøsvelour.44ølpåAndersensBodegaiOdense.60cheeseburgere.Frimærkertil70brevetilFærøerne.9.094japanskeyen. Eller bogen Medical Physiology til medicinstudiet.Mankanbruge598kronerpåmangemåder,menvedstudiestarterdetsværtatkommeudenomstudiebøgerne.RUSTgiverhermedenguidetil,hvordandufåralletitlerpåpensumlistenihus.

TekST eLisa FranCK // foTo zsuzsanna KiLian & aLeKsandra P

Studenterboghandlenervoresdovenskabs bedste ven, men et af SU’ens værste mareridt. Det er en åbenlys fordel, atman kan valse indmed sin liste og findealle bøgerne på et par minutter, og maner sikkerpå, at det erden rigtigeudgave,at der hverken er noter eller overstregninger i og bøgerne kan byttes, hvis dufortryder. Bøgerne er nye og dufter ligepræcis så fantastisk, som nye bøger skal.

Pådenandensidekanmanogsåendemedatkommeafmedetbeløb,dersvarertiletmindrecentralasiatisklandsBNP.Nårbøgerne er nye, er priserne også derefter.Servicekosterknaster.

Internettethargivetosmangeglæder.Ud over YouTube, Keyboard Cat og utallige ligegyldige modeblogs er markedetforbrugtebøgerudvidetmarkantmedinternettets udbredelse. På sider som pensum.dkogbogbasen.dk kanmansøgeefterdebøger,manharbrug forogkommei kontakt med studerende, der har demtil salg i brugt udgave. Det gode er, at duofte kan sparemassevis af kroner. Der erformange studiersvedkommende ikke såstor udskiftning på pensumlisterne fra årtilår,såduløberikkedenstorerisikovedatkøbeenbrugt,ældreudgaveafenbog.

Dabøgerneerbrugte,kandurisikere,atdereroverstregningeri,hvilketkanvisesigatværeenfordeloglettedinegenlæsning.Medmindredentidligereejerermereellermindreimbecilogharskrevetmanuskriptet tilenmiddelmådigromantiskkomedie imarginen.Såerdet,at idéenmedbrugtebøgergårfraengodtilenskidtidé.

Ved studiestart kan du være godtfremme i skoene og lægge billet ind hosen af de ældre studerende. Ud over denemmecoolnesspoint,duopnårveddette,kan du også låne vedkommendes bøger.At låne bøgerne er godt af åbenlyse, økonomiske årsager. Det hænder også, at enbog kun bliver brugt meget få gange påsemestret, og så er det rart, at man ikkeharbrugtenformuepåden,menblotkanleveredentilbage tildensretteejermand.

Nårman låner ting,skalde leveres tilbage på et tidspunkt. Det betyder, at duumiddelbartikkeharmulighedforatbrugebogensenereiditstudieforløb,medmindredusåtyertilandremidler.Deterbesværligt,ogdeflesteværkererpåpensumlistenaf en ret simpel grund: De er relevante!Desuden mister du også muligheden forat flashe din uendelige intellekt over forvennerog familie, nårdukunharAndersAndbladeogStiegLarssonbøgertilbageireolen.

Dette er selvfølgelig ikke enudtømmendeguide til din studietid. Der er mange andrestrategier,dukanbenytte.Foreksempel er Google Books og Google Scholar toforholdsvisnyetiltag,derkangivedigadgang til tusindvis af hele bøger eller deleafdempånettet.Dettekræverdog,atderikke er ophavsret på værket eller at forlagethargivet tilladelse,ogdetkansætteen gevaldig stopper for dit bogsurferi. Dukanmed fordel sættedigblotminimaltindibrugenafuniversitetsdatabaser,hvor alverdens akademiske udgivelser ogtidsskrifterkanopstøvesmedlidtsnilde.

Dukanselvfølgeligogsåbaredroppe læsningen fuldstændigt. Ulempen ved netopdenne løsning vil vi ikke afsløre her,mendetskullegernefremgåtydeligtfordigomkringeksamenstid.

God bogjagt!

LÆKReLInKS

http://bogbasen.dk

http://books.google.dk

http://scholar.google.dk

http://bogtorvet.net

http://sdu.dk/bib


(PUBLIK)


(PUBLIK)

DobbeltsåmangebookerbibliotekarertilhjælpBookenbibliotekar,hvisduharbrugforlitteraturhjælpellersøgningtilforeksempeldinBA.DeterensuccesfuldservicepåSDU,derharresulteretienfordoblingafstuderende,derbookerenbibliotekar.

Skalmanigangmedenopgaveelleretprojekt,såharbiblioteketinformationsspecialisterindenforstortsetallefag,derkanydestarthjælp.Deterretenkelt:Manbookerenbibliotekarientimetilhalvanden,somkanhjælpeenmedatsøgekorrekt,hente litteraturogvejledeiatpåbegyndeensopgave.Thomas Kaarsted er formidlings og kommunikationschefpåSyddanskUniversitetsbibliotek. Han fortæller, at der er sket enfordoblingafpersoner,derbookerenbibliotekartilhjælp. »Antalletafbrugereerfordobletfracirka250i2008tilover500i2009,hvisvitællerVidencentretpåOUHmed.Iførstekvartali2010erdersketenyderligerestigning. Determeget tilfredsstillendeogskyldestil dels, at bibliotekets undervisningstilbudi samarbejde med studierne tilsvarendeer fordoblet. Når vi møder de studerendei klasselokalet, er demere tilbøjelige til atbrugevoresandreservicesogså,«fortællerhan. JensDam er en af de bibliotekarer, somman kan booke. Hjælpen forgår både over

mailogsomenudvidetvejledning,hvorhanmødesmeddestuderende. »Det er en service, der fungerer rigtiggodt, fordidenpersonligekontaktergod,«forklarerhan.

Størresucces,flerehjælpereJensDambookesetpargangeomugen.Ogselvomhansynes,deernokmedarbejdereom arbejdet lige nu, er han klar over, atstørresucceskankræveflerefremover. »Vi er nok lige nu,men det kanændresig. Det kommer an på, hvormeget hjælpde studerende har brug for. Nogen gangekanvinøjesmedatsendeenmail.Mendeterklart,atvikanrisikere,atdetbliverenendnustørresucces,ogsåkandetvære,viskalværeflereomdet,«sigerhanogtilføjer,athanhåber,succesenvokser. Thomas Kaarsted er også opmærksompå, at succesen kan vokse yderligere. Denefterspørgselvildeimødekommepåtomåder. Blandt andet via brugerundervisning,somerkurser i at få styrket ens informationskompetencer,såmankansøgerigtigt

efterkorrektinformation. »Samt via elæringstiltag på hjemmesiden, så brugerne også får mulighed for atblive selvhjulpne. Vi prøver også at styrkedialogenmedbrugernetidligtistarthjælpsforløbet.Afogtilviserdetsig,atfxstuderende ibegyndelsenafopgaveprocessenmereharbrug for et skub i retning af de rigtigematerialer og ressourcer,mere end de harbrugfordecideretspecialistvejledning,«forklarerhan. ForatgøremereopmærksompåservicenfortællerThomasKaarsted,atdeblandtandetjævnligtkørerstarthjælpskampagnertilintroduktionskurser. Menhjælpenerikkekunforuniversitetsstuderende.Fordauniversitetsbiblioteketeretoffentligtbibliotek,kanallebookeenbibliotekar.MenThomasKaarstedfortæller,atipraksisercirka75procentafbrugernedogstuderendefraSDU. »Deerfordeltoveralle fakulteter.Viharstorsøgningfragymnasierneogså«,afslutterhanmed.

TekST razan eL-naKieb

Hvordanbookerjegenbibliotekar?

Gåindpåwww.sdu.dk

Klikpå’bibliotek’,dernæst’bibliotekettilbyder’.

Ikolonnentilvenstreklikkerdupå’bookenbibliotekar’,hvorefterduudfylderfelterneogsenderenmailafsted.Derefterbliverdukontaktetafhjælperneselv.

Dukanogsåhenvendedigpersonligtpåbiblioteket,ellerringepå65502611.


(PARNAS)


(PARNAS)

RUCslåransøgerrekordRoskildeUniversitet(RUC)hariårmodtaget 1128 flere ansøgninger end sidste år.Der er taleomen stigning af ansøgerepåalle universitetets fire basisstudier. SådanskrivRUCpåderesegenhjemmeside.Ialthar4879ansøgtomenpladspåentendet humanistiske, naturvidenskabelige,samfundsvidenskabeligeellerhumanistiskteknologiskebasisstudium.I2009låansøgertalletpå3731.Afdetstoreantalhar1953placeretRUCpådenøverstelinjeideresansøgningsskema,somindikererdenstuderendesstørsteønske–nemligførsteprioriteten.OgdetglæderRUC’srektor,IbPoulsen: »At 1953 unge mennesker har haft etstudiumpåRUC somderes førstevalg, servisomenbekræftelsepå,atRUC’suddannelsesmodel fortsat er meget attraktiv, atvoresuddannelsestilbudfølgermedudviklingen og at RUCkandidaters kvalifikatio

ner er efterspurgte på arbejdsmarkedet,«sigerhantilRUC.dk. Det humanistiske basisstudium opleverendnuengangdetstørsteantalansøgereafdefirebasisstudier,mendererogsåpladstilbegejstringhosdenaturvidenskabelige,forherhardemodtagetca.500flereansøgningerendsidsteår.

DownloadvidenmediTunesUHvadkunnedutænkedigatvidenogetom?Politiskfilosofi,programmering,astronomiellerpsykologi?Dethardufaktisk letmuligheden formed iTunesU,somerApplestoårgamle funktion forvidensdeling.Herkan du finde introduktionskurser i videoformatiadskilligeemnerfrastoreinternationaleuniversiteter somYale,UCBerkleyogStanford. Deflesteerganskegratisogligetilatgåtil.

Ideen er, at du kan se eller gense deforelæsninger,somentenkantrængetilengentagelse,forelæsningerdusimpelthenergåetglipaf,ellerhvisdubaregernevilsnusetiletandetstudie.Over600universiteterverdenoverertilknyttetiTunesU,ogoverhalvdelenafdemliggerderesiTunesUindhold frit tilgængeligtud til offentligheden.Så selvomdu ikke er Yalestuderende hardunumulighedenforatblivedetidinfritid. IfølgeUniversityNewsharTheOpenUniversity,somerstorfortalerforlangdistancelæring,satrekordeniflestdownloadedeemnerpåiTunesU.Sidstijunirundededemereend20millionerdownloads. SåsomAppleselvskriverpådereshjemmeside: Lad læringen begynde. Du finderiTunesUpåApplesiTunesStore.

EuropæernebetvivlerforskereForskninger godt for vores samfund.Denkan helbrede sygdomme, bidrage med nyvidenogløsesamfundsmæssigeproblemer.Europas borgere er generelt enige om, atforskning kan forbedre vores liv, men demenerogså,atforskerneerunderlagtindustrien. Det viser Europabarometerundersøgelsen ’Science and technology’, skrivervidenskab.dk. Undersøgelsenviser,ateuropæernenærer tillid til videnskab og teknologi, menselvomviermeget interesserede i emnet,så har vi betænkeligheder ved forskerne,somvimenerer’farlige,ilommenpåindustrien,snæversynedeogmoralsk fordærvede’. Undersøgelsen byggerpå26.000adspurgteeuropæere,hvoraf1000afdemerdanske. Problemeterprimært,ateuropæernefølersigdårligt informeretomforskning,og

deterihøjgradforskernesskyld,fordideikkeerdygtigenoktilatformidle.Ogover50 % af de adspurgte europæere menerikke,atmankanstolepåforskere,fordideøkonomiskerafhængigeindustrien.

SDUopgradererBlackboardMens de studerende har holdt sommerferie, så har teknikkerne arbejdet på en nyog forbedret udgave af elæringssystemetBlackboard, som hver måned benyttes afover80%afSDU’sstuderende.Detvilbetydemerefleksibilitetogstørremuligheder. DestuderendekannuselvlavegrupperumpåBlackboard,hvordekanboltresigmed forskellige værktøjer og funktionersomf.eks.Wiki,blogogdiskussionsforum. »Dennyeelæringsplatformunderstøtter i høj grad studie og projektgruppervedat tilbydede studerende tidssvarendeværktøjer,dergørdetmuligtatkommunikereuafhængigtaftidogsted.Detgiverde

studerende stor fleksibilitet,« siger kompetencechefvedSDU,AmbrosiaHansen,tilsdu.dk.

Sparekniven svinges overSU’enRegeringen har tænkt sig at ændre SUsystemet til efteråret. Og ifølge Informationtydermegetpå,atenafdekommendeændringer vil være et årsmindre SU. Detvilaltsåbetydeatdestuderendekanblivenødt til at tage lån på deres kandidatuddannelse. Formålet er at fåde studerendehurtigere gennem uddannelsessystemet.Og som RUST tidligere har erfaret, er destuderendeigennemsnit6,5åromatfåenkandidatgrad,somdererafsat5årtil. Forslaget, sombliverudarbejdet af embedsmænd i SUStyrelsen, skal til afstemningiFolketingettilefteråret.

RustogrammerTekST Karine KirKebæK


(PUBLIK)


(PUBLIK)

Fem årmed snuden i bøgerne, udlandsophold og højtflyvende karaktergennemsnit erikkenok,nårfriskbagtecand.det.ene.og.det.andetbankerpåerhvervslivetsdøre.Deskalhaveenlisteafrelevantogvariereterhvervserfaringmedsigfrastudietiden,mendererkampomstudenterstillingerne.Arbejdsgivernemodtagermangeansøgninger,ogsåerdetessentielt,atansøgningenharblikfangogettjekketCV.CV’eternoglegangedetførste,delæser. RUSTbringerhernoglegoderådtilditnæsteCVogviser,hvordanetdårligtCVkanseud,oghvordanetgodtkanseud.

TekST agnete sCHeeL

CurriculumVital

HvadfungereridetgodeCV:Overskueligtbådeopsæt

ningsmæssigtogindholdsmæssigt

�Korteuddybelserafrele

vanteopgaver

�CV’etgiveretbilledeafbådedefagligeogpersonligekompetencer

MålretditCVmodarbejdspladsen.Læsoppåderesværdisæt,arbejdsområderognyheder,ogprioriterdinekompetenceriforholdtiljobbet. Punkter. En listemed tydelige punkter er langt lettere for arbejdsgiverenatforståendenmassebrødtekst.Nårbunkenafansøgningerpåarbejdsgiverensbordstadigeretparcentimeterhøjpåenvarmfredageftermiddag,såerdetvigtigtmedenvisskimmevenlighed. Det første indtrykerdet vigtigste.Uddybkortdevæsentligstetingmed fokuspådinekompetencerogkvalifikationer.Manskal

dog ikke medsende dokumentation, medmindre arbejdsgiverenspecifiktbederomdet. Desudenvildeflestearbejdspladsergernehaveetbilledeafdigsommenneske,ogderforerdetengodidéatskrivelidtomdinefritidsinteresser. Hvisduvilsætteetbilledepå,skaldetværepræsentabeltogvellignende. HerkandulæseeteksempelpåetgodtCVogpåetdårligCV.DefiktiveCV’ererlavetmedhjælpfraKarriereCentret,hvorduogsåkanfårådgivningogpersonlighjælptilatfinpudsesitCV.

Hvorforfungererdet‘’dårlige‘’CVikke:- Detnyestestårtilsidst

- Afsnittet om kvalifikationer siger ikkenoget,fordidetikkebliverkobletpåenkonkretopgaveellererfaring

- CV’et indeholder informationer, derikke (nødvendigvis) er relevante forjobbet f.eks. ikkeryger og kørekortkategoriB

CV

PERSONLIGEOPLYSNINGER

Navn Adresse Telefon Email Fødselsdato UDDANNELSE2010Stud.merc.iinternationalmarketing,SyddanskUniversitet,Odense20072010BacheloriErhvervsøkonomi(HA),SyddanskUniversitet,Odense

Relevantefag:Markedsføring,marketingogforbrugeradfærd,organisation,regnskab,finansiering,statistik

BAprojekt:Markedsanalyse forvirksomhedXXomkringeksportatvirksomhedensprodukter tildet tyskemarked.

Projektetblevefterfølgendebrugtsomendelafvirksomhedenseksportstrategi(karaktér10).

Reference:NN,telefonnr.20032006Matematiskstudent,OdderGymnasiumERHVERVSERFARING2009Studentermedhjælp,InstitutforServiceudviklingMedansvarligforudviklingogudførelseafprojekterindenforbl.a.sundhedsogbeskæftigelsesområdet

KvalitativdataindsamlinggennemuddybendetelefoninterviewsTranskriberingsopgaverInformationssøgningogetableringafdatabaser2009FrivillighosUngdommensRødeKorsUndervisningidanskm.m.afengruppeungeirakere20072009Telemarketingmedarbejder,WilkeMarkedsanalyseOpgraderettilsupervisorefterca.1årmedansvarforopgavefordelingogplanlægningafvagterfordeøvrigetelemar

ketingsmedarbejdereIndsamlingafkvalitativedatagennemtelefoninterviews,fokusgruppeinterviews,regulærepersoninterviews

Øvrigejobs:Butikserfaring,rengøring,opvask,m.fl.UDLANDSOPHOLD2006UdlandsopholdiWien,Østrig(efterår)EkspedientidenøstrigskelingerikædePalmers:kundekontakt,indsigtiøstrigskarbejdskultur

Sommerkurseritegning/malingogspansk2007SprogrejseiMellemamerika(forår)2månedersintensivsprogundervisningogprivatindkvartering,CostaRica

3månedersbagpackingiMellemamerika,fraCostaRicatilGuatemalaogCubaSPROG-OGIT-KUNDSKABERFlydendetyskogengelsk,såvelmundtligtsomskriftligtSpanskpåmiddelniveauForstårogkanbegåmigmundtligtpåskandinaviskRutineretbrugerafforskelligeITværktøjer,herunderbl.a.heleMSOfficepakken(Word,Excel,Powerpoint)ogstati

stikprogrammerneSASogSPSS.

FRITIDIminfritidnyderjegmineregelmæssigeløbeturelangsOdenseÅogdeltagerjævnligtiarrangeredeløb,bådeherogi

andrebyer.Imajgennemførtejegminførstehalvmarathon.Derudoverholderjegafatlavegodmad,ogisærafdenslags,derlavespågodeogsunderåvarer.Bl.a.derforfylder

CamillaPlumskogebøgergodtiminreol–sammenmedsvenskekrimiromanerogrejsebøger.24 RUST / september / 2010

Det dårlige eksempel

Det gode eksempel

Navn:Adresse:Telefon:Email:Fødselsdato:110286Fødested:SilkeborgNationalitet:DK

CV

Uddannelse19932002 Skovbakkeskolen1.9.klasse,Odder

20022003 VejstrupEfterskole

20032006 OdderGymnasium

2007 HASDUOdense

ErhvervEkspedientipizzaria,fritidsjob20042005

OpvaskerjobhosCaféSaxildStrand,sommerferien,2005

EkspedientiPalmersiWien,Østrig,julidecember2006

Rengøringsassistent,ÅrhusCongressCenter,sommerferien2007

TelemarketingmedarbejderhosWilkeMarkedsanalyse,Odense,oktober2007maj2009

FrivillighosUngdommensRødeKors,februarnovember2009

StudiejobhosInstitutforServiceudvikling,august2009?

Kvalifikationer

Godesamarbejdsevner

Godtilatarbejdeselvstændigt

AnalytiskoggrundigEffektivoggodtilatoverholdedeadlines

Andreoplysninger

ITpåbrugerniveauEngelsk,tyskogspanskpåbrugerniveau

FritidRejseMotionIkkerygerKørekortkategoriB


(PARNAS)(PARNAS)


Sex,madogmagt.Deterdet,vivilhave.Idesidste75.000årharmennesketshjerneikkeudvikletsig.Voresdrifterogmotivererstortsetuændrede,oggrundlæggendevilvidetsammesomdyr.Vivilparreos,vivilædeogvivilherske.Detbetyder,athjernentiltiderpasserindidenmoderneverdensomensultensømandometbordmedsupermodellerogtapas.TekST agnete sCHeeL // illUSTRaTion CorneLia Maj CHristensen

Tåbeligehjerne- Peter Lund Madsen om dumme drifter, dyr og humor

»Derer intet,der tyderpå,athjernenharændretsigi75.000år.Det,derharændretsig,erdetliv,denbliverfødttilatleve.« Sådan forklarer hjerneforsker Peter LundMadsen det paradoks,somvimenneskerståri. »Detbetyder,atdererreaktioner,derermåderat opfatte virkeligheden

på, som er fuldstændig utidssvarende.Eksempelvisdet at folkkan hidsesig op påden ’duskaleddermanmeikkekommehermåde’. Derersletikkebrugforaltden aggressivitet. Deter sådan nogle aggressionsfølelser, somer enormt gode, hvisder kommer en moskusokse imod en.Alt, der har medfodbold at gøre,er jo en varetagelse af den derstammefølelse,magtkamp ogslåsbehovet .Det tilgodeseretbehovforatgå ud og slåsmednogen,der

harenandenfarvetrøje på.Det er jo af

vigende adfærd, for deter fuldstændig irrationelt

atsiddeogholdemedetfodboldhold–detgørjegjoogså–Danmarkselvfølgelig,«sigerPeterLundMadsen.

Alt det vi ikke har brugforMennesketshjerneeraltsåbygget til at leve i en tidmed jordhuler, jagt og sabeltigre,langtførderfandtes saftige cheeseburgere,billigt tøj fra Kina og dybetallerkener. »Som eksempel har videt at køre bil. Det er skide farligt. Hjernen er ikkeskabt til at opfatte nogetmedmereend25kilometer

itimen.Viharjoenhjerne,derskalbrugestilatværejæger.Hvisdugårudenforårsdag, så er du ekstremt god til at kigge påfugle. Du kan aflæse fugleflugt og skelnefuglene frahinanden.Detkanallemennesker.Vierenormtgodetilatafkodesådannogle naturting, som vislet ikkeharbrug for,ogdeterjonetopfordi,hjernen er skabt til at leve ienandentid,«sigerhjerneforskeren. Men selvom PeterLundMadsenharforsketi hjerner det halve af sitliv, skrevet videnskabeligeartiklerogved’hvad,hvor og hvorfor’, så menerhanikke,atdetermuligtformennesketatignorerehjernenståbeligheder: »Hverenestedagkøberjegting,jegikkeharbrug for. Jegermisundelig, og jegbliver sur i situationer,hvordet ikkegavner.Jeg kunne remseop i timevis om ting, jeg

gør,somerirrationelle.Jegviloftekøbededyrestepåskeliljer, selvomdebilligere serpræcisligesådanud.« Hjernensdrifterdriverosfremialt,hvadvi gør.Oguansethvormeget,manønskeratundermineredem,såerdetvanskeligtatlæggebåndpådeinstinkter,derlederforbrugsfester, fedmeepidemier og finanskriser.

BasalmotivationDissedominerendeinstinktererpåmangemådedesammeinstinkter,somdriverdyr.De ligger i den del af hjernen, som PeterLund Madsen kalder krybdyrhjernen. Deterdendelafhjernen,sommindermestomdyrs,ogdeterdendel,der,påenhooliganagtig facon, hepper på sex, mad og magt.Deterdogkunet lilleudsnitafhelemenneskehjernen,men har en stormagt overmennesket.Menkrybdyrhjernenharifølgehjerneforskerenogsåengavnligfunktion. »Krybdyrhjerne betyder enormtmeget,mendeterikkeden,derhersker.Forsåsad

viikkeher–såpebrotternepågaden.Vistyrerdenhverdag,mendenerder,ogdeterden,dersørgerfor,atvikommer ud af døren ommorgnen.Derskalderværenogetbasalmotivation,derdriver dig af sted. Det harhajen–denskalhavebørn,sådenharenstærkseksualdrift,« forklarer han ogbliveretøjeblikhængende

veddenaltopslugendeseksualdrift. »Jeg tror, at hvis man analyserer folkshandlinger, så er det over halvdelen, derererassocieretmedseksualdriften,«sigerhan. »JeglæsteengangetinterviewmedGra

Alt, der har med fodbold at gøre, er jo

en varetagelse af den der stammefø-lelse, magtkamp og slås-behov

I gamle dage skulle der være en

stærk sultfølelse, for ellers kom man ikke ud af jordhulerne. Det var koldt, det regnede, og det var pissefarligt.

foTo

nK

Mu

siC

(PARNAS)


(PARNAS)

krokodiller er irriterende – den måde despiser små kalve på – det ermeget ucharmerende.Det er etmeget irriterendedyr,«siger Peter Lund Madsen. Til gen gældsammenlignerhangernesinhjernemed en kongeboas. Han læggerstemmer til diverse dyreskikkelser og skælder ofte ud –ikkepåkrokodiller –menpåsinbrunstigedværgkuramifiskiakvariet.Hannen jagerhundværgkuramien,ogdetvilforskernenuengangikkefindesigi.Hanforklarer,atderer mangedele af dyreneshjerner, som ligner menneskets– de dele er dogikkesærligudviklede ved dyrene.Men trods demange ligheder,såharmenneskehjernenikkeoverraskendenoglealtafgørendeforskelle. »Viharnoget,dyrikkehar.Viharblandtandet en stor hukommelse, vi kan tænkefleretingpåengang,ogsåharviempati–medfølelse. Det udspringer dybest set af,at jeg kan sidde her og erkende, at jeg ermig,somved,at jegsidderher, jegved,atjeg er til stedesom en person,derved,atjegertil stede. Når jegved det, så vedjegogså,atduertil stede som enperson, der ved,atduertilstede.Og så kan jeg sålave en forestillingom,hvaddervilleforegåindeimig, hvis jeg vardig. Og så kørerdenjoderfra.Engrisvedjoikke;jegergrisenGrisse.Deermereitilstandeafglædeeller noget ... jeg ved ikke, hvordandet erat være en gris,« konkluderer Peter LundMadsenogholdersigtildet,hanvedmestom–menneskehjernen.Dét,derhovedsagligtadskillermennesketfradyret,erevnen

tilatlærenyetingogsåkommunikeredemvideretildenæstegenerationer.

nårvigriner...Men mennesket kommunikerer

ikke alene ved retorisk snildeogsprogligekvababbelserivarieretvolumen.Gennemgrinetfremmervinemliggruppefølelsen.

»Trangen til at etablere meningsfuldefællesskaber, den ligger dybt i os,« sigerPeter LundMadsen.Ogsådét kommer fragammeltid,hvordetvarfarligtformenne

sketatbevægesigalene inaturen. »Nårvisidderenheldagmedvoresfamilieogvenneroggriner–såerdetenform for socialt samvær,«sigerhan. Peter Lund Madsen erogså kendt som ’Hjernemadsen’.Hanharsammen

medsinbror,AndersLundMadsen,blandtandet lavet forestillingerne ’Mr. Nice Guy’og’GæsterfraRødby’. »Humorerenmeget intuitivkommunikationsform.Jegharikkeværetistandtilatforklare, hvorfor noget er sjovt. Jeg synes,atminbrorerenormsjov.Og jegharstået

bagvedhampåscenenoghørt ham sige de sammetingmangegange,menjegsynes stadig, det er sjovt.Ogjeghartænktoverdet– om det er den måde,han stritter med røvenpå,mendeterumuligtformigat forklare.Deterenforsegling og etableringaf fællesskabet.Ogdet eråbenbart meget vigtigtforos,nårvitageriTivolibare for at grine,« sigerPeterLundMadsenogpe

gerendnuengangpåkløftenmellemmennesketogdyret. »Denevneharaberikke.Deharikkeevnentilatskabegodstemningiabeburet.Desidderikkeenfredagafteniabeburetogfortællervitser–ogdetersyndfordem.«

Jeg har ikke været i stand til at forkla-re, hvorfor noget er sjovt. Jeg sy-

nes, at min bror er enorm sjov. Og jeg har stået bag ved ham på scenen og hørt ham sige de samme ting mange gange, men jeg sy-nes stadig, det er sjovt.


ham Greene (engelsk forfatter, red.), dersagde, at en af de gode ting ved at blivegammel,detvar,atmanmistedesinseksualdrift,ogsåvardermangeting,derpludseligtstodlysendeklartogallemuligeting,sommanikkebehøvedeatbrugesintidpå.Ognårjegtænkeroverdet,såkanjeggodtforstådet,forsåerheleagendaenændret.Vibrugerjoenormtmegettidpåsex,iforhold til hvad vi får,« funderer Peter LundMadsen.

enfedtemadmedsukker’Jagten’eraltsåikkeforsvundetivoressøgenefter sex,menbue,pil og spyder forlængstbrændtpåbålet.Mandenvenderdeindkøbtebøfferpågrillen,ogkvindenservererdempåpæntservicemedbe’omogbordskik. Peter Lund Madsen forklarer, at mennesketshjerneharenheltekstremdrifteftermadiforholdtildenmodernevestligeoverflod,hvorkummefrysere sprækkerafsamlebåndsproduceret’fastfood’. »Hjernenergammeldags.Overvejfølelsen, du ville have i kroppen, hvis du ikkehavde spist i todage. I gamledage skulleder være en stærk sultfølelse, for ellerskomman ikke ud af jordhulerne. Det varkoldt,detregnede,ogdetvarpissefarligt.Hvis hjernen skulle være indrettet hensigtsmæssigt til vore dage, så skulle det,vi elsker, væregrøntsager, knoldselleri også videre. Men i stenalderen skulle manselvfølgeligspisedet,dergavmestnæring,ogderforharvi fåetenhjerne,derelskerfedtog sukker,« sigerPeterLundMadsenog tilbyderdermedbådeen forklaringogenundskyldningfordenaltidnærværende’sødetand’.

Mennesketved,atdetertilstedeMenneskehjernen spejler sig på mangemåde i dyrenes hjerneaktivitet, og hjerneforskeren bruger ofte dyrebilleder ogmetaforer,nårhanskalforklaremenneskehjernensinstinkter–dogudenatværeligebegejstretfordemalle: »Jegkunnealdrig findepåatskældeudpåenkrokodille.Enkrokodilleharikkenogetatarbejdemed.Jegkunnegodtfindepåat skyde den for at få den væk. Jeg synes,

Jeg tror, at hvis man analyserer folks handlinger, så er det over

halvdelen, der er er asso-cieret med seksualdriften

PeterLundMadsen

..ville ubetinget tage det bedste stykkeslikislikskålenførst.

..ergennemsnitligienbil.Hanråber,menpasserpåikkeatværevred.

..vigtigste opdagelse er, at hjernens stofskiftefaldermarkantunderdybsøvn,oghanharindset,atmankanfåangstentilatmistesittagvedatgiveefterforden.

..villeværeenodder,hvishanskulleværeetdyr–denladertilathyggesig.

..harlæstmedicinitreårpåSDU.


(PARNAS)


(PARNAS)

ODENSEStudiestartsfestafterpartyTorsdag d. 2. september kl. 22.30Kulturmaskinen

DobbeltkoncertMew/KashmirLørdag d. 4. september kl. 16.30Albani Bryggerierne

KulturnattenLørdag d. 4. septemberOdense centrum

LoppemarkedLørdag d. 4. september 9.30 -14.00Nedergade

Dodo&TheDodosTorsdag d. 23. september kl. 22.00Franck A

KOLDINGTheMotherTruckersLørdag d. 18. september kl. 21.00Godset

ThomasButtenschønintimkoncertOnsdag d. 22. september kl. 20.00Mungo Park

RuneKlan–DetblåshowTorsdag d. 23. september kl. 19.00Kolding teater, kongres- og kultur-hus

SØNDERBORGTheDreamsLørdag d. 4.september kl. 21.00Sønderborghus

MickØgendahlspropagandaLørdag d. 18. september kl. 19.00Koncertsalen Alsion

ComedyZooonTourTorsdag d. 23. september kl. 20.00Nørherredhus, Nordborg

ESBJERGKræmmermarkedMandag d. 6. september – hele dagenTorvet

ComedyZooonTourFredag d. 10. september kl. 20.00Musikhuset

RasmusSeebachLørdag d. 18. september kl. 21.00Tobakken

SLAGELSEQUIZnightTorsdag d. 9. september kl. 19.30The Upper Hill

BrianMørkshow–MØRKTorsdag d. 16. september kl. 20.00Badeanstalten

RasmusnøhrTorsdag d. 30. september kl. 20.00Badeanstalten

KuLtuRKALENDERMew - Kashmir

4. sept. kl. 16.30

Headbangers Ball18. sept. kl. 21.00

Songwriters Circle

1. sept. kl. 20.00

PublicJazzService Vol. I

14. sept. kl. 20.00

New Jungle Orchestra

24. sept. kl. 21.00

Se hele programmet og køb dine billetter på postenlive.dkSe ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C

Sept.

When Saints Go Machine9. sept. kl. 20.00

Mads Langer23. sept. kl. 20.00

Plekter10. sept. kl. 21.00

The Blue Van24. sept. kl. 21.00

Jonas & The Massive Attraction

11. sept. kl. 21.00

Sensation White Club Tour25. sept. kl. 22.00

The Mother Truckers(US)15. sept. kl. 20.00

Walter Trout(US)30. sept. kl. 20.00

Stoffer og Maskinen17. sept. kl. 21.00

Fallulah2. okt. kl. 21.00

D.O.K.3. sept. kl. 21.00

Shane Alexander(US)

15. sept. kl. 20.00

Triometrik(SE)

25. sept. kl. 21.00

Dexter Jazz Dance

4. sept. kl. 22.00

Adam Levy16. sept. kl. 20.00

Melanie Dekker(CA)

28. sept. kl. 20.00

Sinne Eeg9. sept. kl. 20.00

Tim Lothar & Peter Nande

17. sept. kl. 21.00

Uffe Steen Trio29. sept. kl. 20.00

Lorenzo Woodrose (Solo)

10. sept. kl. 21.00

Carsten Dahl Experience

18. sept. kl. 21.00

Kris Herman30. sept. kl. 20.00

Turnip Greens11. sept. kl. 21.00

Southbound Train

23. sept. kl. 20.00

JamHver mandag

(PARNAS) (PARNAS)


DetroyalestjernestøvfalderoverSDUsblåæbletræ.HendesKongeligeHøjhedPrinsesseMarie indgiksidsteåretsamarbejdemeduniversitet.Hunhåberpåattiltrækkemereopmærksomhedtiluniversitetetoghjælpemedatsættedetpåverdenskortet.

TekST agnete sCHeeL // foTo Lene estHaVe

Altingerbarelidtsjovereogmereinteressant,nårdererprinserogprinsesservedbrønden,påærten–ellerpåuniversitetet.Derfor har Syddansk Universitet slået deakademiskepjaltersammenmeddenaltidvelklædte,ungePrinsesseMarie.Samarbejdetbegyndtesidsteår,oghunbesøgteCampusSønderborgsdimissionsfestijuni2010.PrinsessenvilbrugesinkongeligeprofiltilatskabeopmærksomhedomkringdetsyddanskeuniversitetHvad betyder samarbejdet med Syd-danskUniversitetforDem?»Jegholdtselvmegetafatgåpåetuniversitetogholdtogsåmegetafselvestudiemiljøet,ogdettesamarbejdegørdetmuligtatbevare båndet til universitetsmiljøet samttilungdommen iden region,hvor jeg selvbor.«HvadkanDegøreforuniversitetet?»JegønskeratøgekendskabettilSDUbådeiregionen,iDanmarkognaturligvisogsåiudlandet.Jegerinteresseretiungemenneskerpåtværsafgrænseroghåberatkunnebidrage til at inspirere de studerende viamineegneerfaringer.«

HvordanvilDeøgekendskabet til Syd-danskUniversitet?»Jeg vil bringe opmærksomhed til SDU,hvorjegkan,ogbrugemineerfaringersominternational studerende til at sætte fokus på vigtigheden af at få en goduddannelsegernekombineretmed et studieophold i udlandet. Mit samarbejdemeduniversitetetog

minprofilkanbrugesbådei indogudlandtilatskabeøgetopmærksomhedpåSDU.«

Hvorfor har SDU brug for enstærkere profil i Region Syd-danmark?»Her i regionen er der måske mange unge, der følersig tiltrukket af hovedstaden,men som ligeså godtkunnestuderelokaltienafdebyer,hvorSDUharhjemme, og resultatetkunne være en ligesåspændende karrierebagefter. HerudoverharRegionSyddanmark den lavestedeltagelse på dev idere

gående uddannelser i Danmark, så der erbehov for opmærksomhed på dette område.«

HvordankanDeresinternationaleerfa-ring hjælpemed at øge kendskabet tilregioneniudlandet?»Jegtroroghåber,atjegmedminerfaringvil kunne være en slags ambassadør forregionenogSDUspecielt.SDUskal joikkekun være for syddanske studerende, menogsåkunnetiltrækkeinternationaleungegernefraheleverdenen.«

HvordankandestuderendefåfordelafDereserfaringersominternationalstu-derende?»Nårmanéngangharstuderetlangthjemmefra,harmanfåetenmasseerfaringer.Deudfordringer, jegmødte, lærtemigmeget.Jeglærteatklaremigselvifremmedelandeog opdagede nye kulturer. Det har væretmedtilatudviklemigtildenperson,jegeridag.Jegvilgernedeleudafdisseerfaringerforderigennematkunneinspirereogmotivereandreungemennesker,dermåtteståilignendesituationer.«

Hvordan vil De samarbejdemed forsk-ningenpåuniversitetet?»Vileverienglobalverden,ogdetervigtigt,at forskningen også er det. De store, velkendteuniversiteterudeiverdenenvilaltid

blive bemærket,mensde småkanhave sværere vedat trænge igennem. Det er her,jeg vil hjælpe medat sætte SDU ikkebare på danmarkskortet,menogsåpåverdenskortetogderved forhåbentlig tiltrækkeflereforskereudefra.«

1. september 2010 byder HendesKongeligHøjhedPrinsesseMariede internationale studerendevelkommeniOdense.

Hokusfokus- Prinsesse Marie vil skabe opmærksomhed om SDU


(PLENUM)


(PLENUM)

Læglykkepillerneiskuffen,senddinlifecoachpåorlov,ogsøgsvarhosSørenKierkegaard.Sådanlyderopfordringenframånedenskronikør,somtagertemperaturenpåungdommensetisketilstandoganbefalerdegamleguldalderværkerogtankersomsocialpsykologiskvejviser.

TeSkT nieLs FLeCKner Hansen, CiViLØKonoM og KroniKØr // foTo Masonjar

Som det jævnligt diskuteres i medierne,er befolkningens forbrug af medicin modstress,nervøsitet,angstogsøvnproblemerstærkt stigende. Hvad der måske især erproblematisk,erdenstorestigningblandtunge.Øgedekravomeffektivitetogfleksibilitetbådepåarbejdsmarkedetogiuddannelsessystemeternogleafdeudfordringer,som mange står overfor. En større forandringshastighedogværdimæssigfragmenteringgiver færre fasteholdepunkter i tilværelsen,hvilketkangøredetsværereforflereatfindesigselv,ogvanskeligerefordeungeatfindedenrettevejgennemtilværelsen. Fornoglebliversvaretat ty tilmedicinforf.eks.atdæmpestress,ellerøgepræstationsevnen. Andre allierer sigmed en lifecoach,forbedreatkunnetræffederigtigevalgisitliv.Bådemht.angstenogproblemetmedattræffederigtigevalgilivet,harvoresegenSørenKierkegaardgennemsineværkergivetenrækkesvar.SvarsomerligesågyldigeidagsompåhansegentidiGuldalderen.

DetsocialepresPågrundafnormerogforventningertiloserhvertenkeltmenneskealtidunderetsocialtpres.Derforkanderopståenkonflikt,nårvorespersonlighediengivensituationtilsigerosatforholdeospåénmåde,ellerathandlepå én bestemt måde, mens omgivelserne

forventerenandenadfærd,ogevt.vil fordømmeos,hvisvivælgerefteregethoved.Vibliverderforangste forbådeosselvogomgivelsernes reaktioner f.eks. afstandtagentilos. Det er angstprovokerende, og krævermegetmod,aleneatsættesigopmodgruppen. Hvad enten gruppen defineres somspidsborgerskabet,ellerfornutidensungetypiskvennekredsen.Ogdetatstillesigaleneop,vilderforofteværeledsagetaftvivlpå,ommannugørdetrigtige;deterlettestatfølgemedstrømmen. ’Outsideren’ vil som regel direkte eller indirekte opleve omgivelsernes pressåstærkt,atdetkanværeumuligt,blotatkonstatere,atsådanerde,ogsådanerjeg;vierforskellige,menhverforsiggodenok.’Outsideren’ må ofte i større ellermindregrad definere sig selv imod omgivelserne,samtidigmedetbehovforathævdesigselvikontrasttil’deandre’. Et velkendt eksempel er klassens tykkedreng,derhvishanharevnernetildet,kanhævdesigvedatbliveden fagligtbedste iklassen og derved kompensere for drillerier.

FlokdyretAngstermåskebådeatængstesforsigselvogængstelse for ensomhed. Instinktivt ermennesket ligesom ulve og heste som artskabt tilatværeet flokdyreller rettereetsocialt væsen. Mennesket kan ikke trives

uden flokken eller fællesskabet og går tilgrunde uden dette. En parallel kan manfindeibegrebetdenensommeulv,somanvendesomenulv,dererudstødtafflokken;ulvenvilfåstadigtsværerevedatskaffesigføde,ogtilsidstendemedatgåtilgrunde.Formentligrammesdenafdet,der imenneskelivet betegnes som depression. Detinstinktivebehovforattilhøreflokkenkanspores tilbage til vores forfædre istidsmennesketoglængeretilbage.Foratkunneoverleve i den barske natur, var det afgørende at tilhøre stammen eller flokken. Idetmoderneciviliseredesamfundytrerdetinstinktivebehovsigpåandremåder,somf.eks.atkunneleveoptilborgerligenormereller mainstreams konformitet; for ungemennesker ved ønsket om at kunne leveoptilgruppensnormer,ogdervedfølesigaccepteretog ikkeemne forudstødelse afgruppeellersamfund. Noglegangeerpsykologisketeorierikkeblotenforklaringpåmenneskersadfærdiengiventidsperiode,menkanogsåværeenafspejlingafnogle tendenser,dervisersigitiden.Ikkedestomindretrorjeg,athvadmankunnekaldedetsocialeinstinktellerretterebehovbørbetragtespålinjemedandrebasalebehov,somfødeogsøvnellerFreudslibidoogaggressionsdrifter.SomdenfranskeaforismeforfatterLa Rochefoucauld skrev: ’Mennesket kanundværemeget,undtagenmennesker’.

UngeegoerSpidsborgeren betragtes af Kierkegaardsom det laveste stadie et menneske kanbefinde sig på.Den enkelte er dårligt nokbevidst om sig selv, og handler, som hanmeneromgivelserne forventerdetafham.Pådetnæste trin findermanæstetikeren,der lever i det sanselig, styret af lysterogtilbøjeligheder som Johannes Forføreren,dernyderatforføredamerne.Faktiskmåmansige,atbarnetlevermeget i det æstetiske og sanselige, hos detspædebarncentreretomkringmorsbrystogføde.Menogsådetungemenneskelevermegetidetsanselige;ungdommenliggerjotidsmæssigtiforlængelseafbarndommen.Ungdommens subkulturer er derfor oftecentreret omkring sanselige fænomenersommusik,påklædningfrisurerosv.Kendetegnetfordetæstetiskemenneskeer egoisme. Det er egoets tilfredsstillelse,den enkeltes lyster og tilbøjeligheder, derer styrende i den pågældendes liv. Andremennesker bruges som objekter for ensbekræftelse, hvad enten det er forføreren,derbliverbekræftet,nårforførelsenlykkesellerhosnarcissisten,derbrugerdeandresomspejl.Fokuserpåegoetimodsætningtildetetiskestadie;hererfokusflyttetfraénselvtilnæstenellerditmedmenneske.

ÆstetikernekommerFraslutningenaf tressernebegyndtesamfundet og skolen på den bløde frie pæda

gogik.F.eks.holdt forældreogskolelærereopmedkorporligafstraffelseafbørneneogdeunge. Før i tidenblevdet i bogstaveligforstand banket ind i hovedet på de opvoksendegenerationer,atdemåtteundertrykkeegnebehovoglysterafhensynettildeandreogsamfundet.70´pædagogikkenstiltrængteopgørmed’Densorteskole’byggedepåenlidtnaivtropådetgodeimennesket. Vi lader børnene udfolde sig frit,ogsåfårvinokengenerationafsocialeogmedmenneskelige individer. Selvom denmodernepædagogikførtemegetgodtmedsig,sketederderforogsådet,atdeungefikfrirumtilatudlevederesegoistiskebehovog lyster.Ungdommeligesubkulturerskødopmedmodernemusik,der skulle spilleshøjt, også selvom naboen derved fik ødelagt sin nattesøvn; der skulle ikke sætteshindringeropfordenenkeltesmulighederforsanselignydelse:’sex,drugsandrock´nroll’. Satlidtpåspidsen,kanmansige,atderkomengenerationafegoistiskeæstetikereog narcissister. Det er denne generation,deridagerblevetmidaldrende,ogkaldesengeneration ’solidariskmedsigselv’. Individualister,derikkekunopponerermodautoriteter, hvis disse står i vejen for denenkeltes interesser,menogså gerne trampersvageremedmenneskerned,ellersladrer om kolleger til chefen, hvis dette kantjeneegne interesser. Iendiskussionellerstrid mellem folk er et almindeligt argu

mentidagblevet:’Detkanjegikkebrugetilnoget’. Et synspunkt begrundesmed egnebehovogikkemed,hvadderudfraenoverordnet synsvinkel er rimeligt eller retfærdigt under hensyntagen til begge partersbehov.Detæstetiske/egoistiskesynogdetetiskeafspejler sig f.eks. ide størsteurolighederiKøbenhavninyeretid;hhv.Verdensbankdemonstrationernei1971ogurolighederneomkringUngdomshuset i foråret2006.Udgangspunktet for Verdensbank demonstrationernevarenindignationovercivileslidelseriVietnamkrigenetetiskudgangspunkt. UrolighederneomkringUngdomshuset35 år senere, havde imidlertid som udgangspunkt ikkeen indignationpåandresvegne,menen indignationpåegnevegne.ManføltesigsnydtafKøbenhavnsKommune,fordidenhavdefratagetengruppeungederesværested,hvordekunneudfoldesigmedmusik osv. Udgangspunktet var altsåenegoistiskinteresse,derlåimulighederneforatkunneudfoldesigselv.Heriliggerikkeenmoralskstillingtagentildetmuligvisberettigedeideungesvrede. Ovennævnteeksemplertjenertilanskueliggørelseaf,hvordantidsåndenharflyttetsigfradetspidsborgerlige/etiskeniveautildet spidsborgerlige/æstetiske niveau.Spidsborgeren eller den som blot følgermedmængden,mainstreammennesket,vilderpr.definitionaltidværeflestaf.

FinddigselvmedKierkegaard

Mennesket er ligesom ulven, hvis ikke vi har en folk at støtte os til, så ender vi med at få en depression og gå til grunde. I fortiden havde vi næsten udelukkende behov føde i dag for samfundets normer og accept.


(PLENUM)(DEBAT)

I sidsteudgave afRUSTgaven journaliststuderendeSDUselæringsplatform,elearn.sdu.dk (Blackboard), en hård medfart.Kritikken var rettet mod det bagvedliggendemailsystemMicrosofts’OutlookWebAccess’, dermildt sagt ikkehelt levedeoptildenstuderendesforventningertilettidssvarendewebbaseretmailsystem. Jegvilmene,atdeterioverkantenatkaldeheleSDUselæringsplatformforældetogelendig blot på grund af nogle problemermedatsøgeogslettemailsidettilknyttedemailsystem,hvilketoftekanløsesvedbrugafMicrosoftsegenbrowserInternetExplorer, der understøtter deres mailsystemerbedst. De studerende på SDU har tværtimodfåetenmerebrugervenligogtidssvarendeelæringsplatform,daSDUnetopmedsuccesharopgraderettilsystemetBlackboard

Learn9.1,dergiverbådeundervisereogdestuderende større fleksibilitet og nyemulighederiundervisningen. Destuderendekanforeksempelnuselvoprette grupperum, hvor de kan tilknytteen række forskellige værktøjer, såsomblogs, wikier og diskussionsforums, hvilketkanværerelevantformangestudieogprojektgrupper, der gerne vil samarbejdeuafhængigt af tid og sted. Samtidig bliverdetlettereatdokumenterebådeprocesogresultat for vejledere og undervisere, derkankiggemedogguidedestuderendeundervejs. Med den nye elæringsplatform er detogså blevet nemmere for underviserne atsupplere deres forelæsninger med onlinelæringsaktiviteter, således de studerendeaktivt kan diskutere og fordybe sig i stoffetmellem forelæsningerne.Detnye feed

backsystem, Grade Center, giver desudenundervisernebedremulighederforatgivedestuderendekritikogfeedbackonlinepåelæringsaktiviteterne. Så lad os komme væk fra den kedeligetendens til, at elæringsplatforme bliverbetragtet som et simpelt mailsystem tilenvejskommunikationogkunanvendesatundervisere til distribution af materiale.Hvorforikkeudnyttedemangemulighederi det nye elearn.sdu.dk, så de studerendepåSDUmedelæringfåretoptimaltstudieog læringsmiljø, hvordeharmulighed forat erhverve efterspurgte og tidssvarendekompetencer.

Pernille Stenkil Hansen, E-læringsenheden på SDU, [email protected]

Har du lyst til at skrive interessante artikler om studenterpolitik og stu-denterliv? Eller har du brug for at fremføre dine forargelser og frustrationer i fyndige fraser?

- Så gør det dog i RUST

Alle er velkomne til at skrive i uni-versitetets studentermagasin.

Kontakt os på [email protected], også selvom du bare er nysgerrig, har en ide el-ler et problem, som du mener RUST bør tage sig af.

e-learn.sdu.dk– ikke så ringe endda...



RUSTfe

BR

Ua

R 2

010

Jørgen LethDrømmen om

den store helt

SDU bekæmper

terror

Alex Rasmussen

»Jeg vil det mere

end andre«


RUSTmaR

TS 2

010

ayoe angeLiCa - med TÆeRne PÅ SengekanTen // ekSamen

eR SPiLd af PaPiR // denniS knUdSen - SeLvTiLLiden vokSeR

med make-UP // Tyvene LUReR PÅ SdU

RUST - STUDENTERMAGASINET FOR SYDDANSK UNIVERSITET

APR

IL 2

010

RUST I LAG MED MAGTEN

VIND BILLETTER TIL ROSKILDE FESTIVAL

HANS GAMMELTOFT-HANSEN:

DEN FLØJTENDE OMBUDSMAND

RUST


maj

201

0RUST

Tema: Tid

albeRTe Winding - om Tiden efTeR deT blå TelT //

STUdieT TageR Tid - foR lang Tid // klaUS RiSkæR pedeRSen: »fængSleT giveR fRihed« //

vind billeTTeR Til RoSkilde feSTival

Skriv for RUST


(KLUMME)

HererderlivTekST signe HaaHr Pedersen


(PSYKOSEN)

PSYKOSenTestdinven:HVADVILDUHeLST?

• Tisseisengenhvernatellertisseibuksernehverdag?

• Lugtesomengedellerlugtesomenrelativtlilleshetlandspony?

• Ikkehaveknæellerikkehavealbuer?

• DrikkeJoeyMoespisellerdronningens?

• Vågneopogindse,atduhavdehaftsexmeden person af samme køn eller vågne op ogindse,atduhavdehaftsexmedennærtbeslægtet?

• VæreblindellerfraUdkantsdanmark?

• klippevingerneafengås, som læggerguldæg,ellertæveenlamatildødemedenhatafmessing?

OGHUSK!Duskalvælge,ellersdørALLe,dukender.

TekST MiKKeL CraMon, Hans redder & niKoLaj aLbreCtsen // foTo FLiKr.CoM

’Velkommen til Sdr.Vium–her erder liv,’siger byporten. Som for at forsikre omverdenenom,atderstadigbornogenher.Landsbyenerikkedød.Endnu.Byportenerenvittighedinabobyernepågrundafteksten,ogfordivikalderdeten‘byport’.Jegharaltidværetbangeforatsiddefast,synkesålangtnedidenvestjyskesandjord,atjegikkekunneslippevæk. Jegmærkede,at jegikkehørtetil,daDanniDynejakkeankomientraktortilmin16års fødselsdagsfestogparkerededenimineforældresgårdsplads.Iførtsnavset kotøj og sikkerhedssko vadedehanindihuset, fandtsigenøl ikøleskabetforatsættesigiminsofa,somtillejlighedenvarpyntetmedethvidtstykkestof.Han sagdehverken ’hej’ eller ’tillykke’, førjeg skældte ham ud. Han var ikke enganginviteret. Jeg føltemigmalplaceret,da jegspildteenhelnytårsaftenpåatoverbeviseenflokhalvvoksne drenge om, at de ikke skullespringe børnehavens nye legehus i luften.Ellerdapræsten tilminkonfirmationslæbte endørkarm ind i kirken, fordi denskulle symbolisere porten til Himmeriget.En port, sagde han, der er ligeså svær atkommeigennemforetmenneske,somdeter forenkamelatkomme igennemetnåleøje.Menheldigvis kom Jesusos til undsætning,dapræstentilminlillebrorskonfirmationmedarbejdshandskerpåtogenstormetalkædeihænderne, fordetkangodt være, vi alle sidder i grøften,menJesuserFalckmanden,dertrækkerosopigen.

Og ligesom Jesus er både byens skole ogkøbmand døde og genopstået – som henholdsvisfriskolemedbørnehaveogenbutik, derpåhverdage åbner kl. halv et. Forhvisderernoget,der lever iSdr.Vium,såer det frivillige sjæle, der nægter at ladelandsbyenåndeud. Istedet forsøgerdeatforstærkebyensbrandsometidylliskstedmedetaktivtlokalsamfund.Hererhusmo

derforening,løbeogbageklub(ikkeénogsamme klub), spejderhus og en legepladsaftræ. MenSdr.Viumerogsåstedet,hvormanefter tre år i byen stadig er tilflytter, hvormanhellerevilsladreendspørge,oghvor’ensniger’er,nårmanfylderbundenafsinbilmedsprut,somskalindtages,mensmankører. Jeg har veninder, der studerer nu,mensomdrømmeromatvendetilbagetillandsbyen.Snart.Og først forstod jegdemikke.De kommer jo til at gro fast i traktortrækogsnæversynogfåraldrignogetudaflivet,tænktejeg. Folksiger,atdetvarmodigtafmigatflyttetilFyn.Mendeternemtat flygtehjemmefra.Deterstrakssværereatværedem,

derbliver.Dem,derpåtagersigatholdeliviSdr.Vium.Jegglædedemigtilatforladeflækken,menalligevelsynesjegikke, at byen fortjener at sygne

hen og ende som et fredet hedelandskab.Jegsigersomalleandre,at

det er synd forudkantenafDanmark,at alle de unge forsvinder. En underlig

dobbeltmoral, for jeg gider ikke selv atgøre noget ved det. Derfor løfter jeg påhattenogsenderminrespekt tildemodige unge, der kæmper for udkanten.Nåraltkommertilalt,kanjegjogodtlide tanken om, at ligemeget hvor iverden,jegender,vilderaltidværeliviSdr.Vium

A:JakobejersboForfatter

Født:6.april1968

Kendtfra:Forfattertil

Nordkraft

B:RicardoMøllernielsenFodboldtræner

Født:19.august1937

Kendtfra:Trænerda

DanmarkvandtEMi1992

C:JørnUtzonArkitekt

Født:9.april1918

Kendtfra:Værket

OperahusetiSydney

Svar:A:Ja,10.juli2008•B:Nej•C:Ja,29.november2008

erdedøde?

Månedensef

terlyste

DanielBinS

ørensen-

Bedrekendt

somDanniK

ool

Idagarbejder

hanmedsiteg

ethiphopban

d

Yauzers,samm

enmedJesper

Vestergaardog

storesøsterenH

eidi.

Bandetproduc

erhiphopmed

elektroniskeb

eats.

Psykoseerenfællesbetegnelsefordetderoftekaldes ’alvorligesindslidelser’ imodsætningtil ’letteresindslidelser’ellernervøseforstyrrelser.Idagligtaleanvendesordenegalskabognervøsitet.Igrovetrækdækkerdeoverpsykoseogneurose,menordeneerprægetafsåmangefordommeogfejlagtigeopfattelser,atdeeruheldige.Mangetænkerf.eks.pådengalesomenubehersketogfarligperson,somerutilgængeligforfornuftenrestaffortidensopfattelseafatdengalevarbesatafondeånder.Psykiatrienforklaredegalskabmed,atdetdrejedesigomsygdomme.Detteblevlængeforståetsåledes,atdervarenfejlicentralnervesystemet’nogetgaltmedhovedet’.Idagerdetmestalmindeligeatbetragtedepsykotisketilstandesomudtrykforetsammenbrudietmenneskesfornuftsmæssigeellerfølelsesmæssigemestringafsinsituation.Kilde: leksikon.org

Fra rustur til drømmejobVi vejleder dig personligt hele vejen

VEJLEDNINGSCENTRETSDUs centrale studievejledning

Vi vejleder om:- Studiestruktur

- Kombinationsmuligheder- Studiemæssige udfordringer- Studie- og eksamensteknik

- Personlige og sociale forhold

SDUs centrale karrierevejledning

Vi vejleder om:- Kompetenceafklaring

- Studiejob - Projekt og praktik- Ansøgning og CV- Jobmuligheder

Læs om alt det, du kan bruge os til, på www.sdu.dk/vejledning og www.sdu.dk/karriere.

Én indgang - mange muligheder

Rust magasinet september 2010

Documents

Transcript of Rust magasinet september 2010