Pædagogisk læreplan forBørnehuset Bistrup Have2019

Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende dokument, som kort beskriver vores pædagogiske overvejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for det daglige pædagogiske arbejde.

Om skabelonen

Denne skabelon henvender sig til jer, som er ledere og pædagogisk personale i dagtilbud. Formålet med skabelonen er at inspirere og understøtte ud-arbejdelsen af jeres lokale pædagogiske læreplan.

Den grundlæggende ramme for udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven med tilhørende bekendtgørelse, der er omsat i Børne- og Socialministeriets publikation Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, 2018. Det er hensigten, at I skal bruge publikationen, når I arbejder med skabelonen.

Skabelonen indeholder alle de lovmæssige krav til at udarbejde den pædagogiske læreplan. Samtidig understøtter skabelonen jeres overvejelser ved-rørende den løbende dokumentation og evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan.

Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for det pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, hvor legen er grundlæggende, og børneperspektivet er tydeligt. Jeres konkrete læreplan giver jer en ramme til at arbejde systematisk med at planlægge, følge op på og videreudvikle kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø i jeres dagtilbud i forhold til jeres børnegruppe.

Inden for de krav, der følger af dagtilbudsloven, er det op til jer at beslutte, hvordan I konkret vil arbejde med den pædagogiske læreplan. Jeres læreplan skal være et dynamisk og meningsfuldt dokument, som peger fremad, og som I kan bruge aktivt i den løbende udvikling af den pædagogiske kvalitet og jeres pædagogiske praksis.

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold

Brug af skabelonen

Når I udfylder skabelonen, skal I klikke på skrivefeltet. I kan fremhæve tekster og indsætte billeder.

I kan slette denne side ved at markere teksten og billedet og trykke delete. I kan også slette den sidste side, hvis I ønsker det.

2

Ramme for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan udarbejdes med ud-gangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag samt de seks læreplanstemaer og de tilhørende pæda-gogiske mål for sammenhængen mellem det pæda-gogiske læringsmiljø og børns læring.

Rammen for at udarbejde den pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven og dens overordnede formålsbestemmelse samt den tilhørende bekendt-gørelse. Loven og bekendtgørelsen er udfoldet i

publikationen Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold . Publikationen samler og formid-ler alle relevante krav til arbejdet med den pædago-giske læreplan og er dermed en forudsætning for at udarbejde den pædagogiske læreplan. Derfor hen-vises der gennem skabelonen løbende til publikatio-nen. På sidste side i skabelonen er der yderligere information om relevante inspirationsmaterialer.

3

Hvem er vi?

Her beskriver vi kort vores stamoplysninger, pædagogiske profil og lokale forhold. Det kan for eksempel være børnegruppens sammensætning og forskellige forudsætninger, de fysiske rammer, geografisk placering og andre ting, der har betydning for vores pædagogiske arbejde.

Vi er et børnehus, der er fordelt på 2 matrikler, med gennemgang via legepladsen.

I det ene hus er der 36 vuggestuebørn og i det andet hus er der 63 børnehavebørn.

Vi ligger i et naturskønt område, hvilket vi bruger meget.

4

Pædagogisk grundlag

”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.”

”Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kende-tegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.”

”De centrale elementer er:

Børnesyn. Det at være barn har værdi i sig selv.

Dannelse og børneperspektiv. Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.

Leg. Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.

Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.

Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.

Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.

Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.

Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.

Sammenhæng til børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.”

”Loven fastsætter, at alle elementer i det fælles pædagogiske grundlag skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud.”

”Nogle elementer i form af fx børnesynet skal altid være til stede i det pædagogiske læringsmiljø, mens andre elementer som fx arbejdet med at skabe en god overgang til børnehaveklassen kan være mere til stede i nogle sammenhænge end andre.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 14

5

Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, Leg, Læring og Børnefællesskaber

Først forholder I jer til de fem elementer:

Børnesyn

Dannelse og børneperspektiv

Leg

Læring

Børnefællesskaber.

I kan beskrive elementerne samlet eller hver for sig.

De øvrige elementer i det pædagogiske grundlag skal ifølge loven fremgå særskilt af den pædagogiske læreplan. Disse elementer forholder I jer til lidt senere.

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 15

Hvordan kommer de fem centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene?

Pædagogisk læringsmiljø

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 22-23

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?

Nedenstående beskrivelser og evalueringer stammer fra vuggestuen.

6

1. Leg:

På den grønne legeplads har børnene gennem leg mulighed for at udforske verden (dyr, planter og årstider) med deres nysgerrighed, bruge deres krop til at bevægelse og danne relationer i fællesskab, udvikle deres sprog, herunder kropssprog, samt praktisere deres egen kultur, alt sammen en understøttelse af deres generelle læring.

En gruppe af børn, på tværs stuerne, har sammen med en pædagog samlet 5 mariehøns til familien under mandeltræet og tjørnehækken og inviteret deres ven, påskeharen på besøg. Det tog lidt tid for børnene blev enige om, hvilken mariehøne der var størst, Hvilken der skulle være far og mor og passe godt på deres unger. Efterfølgende da vi sang “Mariehønen Evigglad”, ville nogle af børnene lede efter snegle og nogle løb til sansehaven for at finde rabarberblade. Ved afhentning, var der to børn, der gerne ville vise deres forældre mariehønsene, men blev skuffede over at 4 af mariehønerne var fløjet væk.

Det pædagogiske personale fik afkodet børnenes behov og inddraget andre børn i aktiviteten, det understøttede børnene i at bygge sociale relation, hjalp børnene med at føle sig betydningsfulde i fællesskab, fremmede de store børns empati og lærte de yngste barn nyt. I aktiviteten afkodede pædagogen, hvad børnene blev optaget af og understøttede børnene i deres egne initiativer, motivation og lærelyst.

2. Planlagte vokseninitierede aktiviteter:

Vi har vokseninitierede planlagte gruppeaktiviteter 3 gange ugentligt mellem 9.30 og 10.30, som en del af vores pædagogiske læringsmiljø. Her er børnene delt i små grupper efter alder. Der er motorikhold og turhold for de største af vuggestuebørnene og tumlastik for de mindste. Yderligere har hver stue en kreadag, hvor der klippes, klistres, limes osv. Kreadagen tager udgangspunkt i vores årshjul og årstidens tema f.eks. farverige æg til påske, nisser eller juletræer og julegaver, som børnene får med hjem til jul. Endvidere arbejdes der målrettet på at skabe mindre planlagte læringsrum for børnene i morgenåbningen. Her stilles forskelligt legetøj frem på bordene f.eks. magneter, papir og farver og puslespil, samt biler, byggeklodser eller dukkehus på gulvet. Således skabes forskellige læringsrum og legetilbud til børnene, når de møder ind i institutionen.

Således guider det pædagogiske personale børnene, idet der skabes rum til læring, udvikling og relationsdannelse gennem planlagte vokseninitierede aktiviteter. Børnene føler sig velkomne og derved betydningsfulde og kan herfra bevæge sig videre på eget initiativ og ved egen motivation og lærelyst, når morgenens modtagelse er vel igangsat.

3. Spontane aktiviteter:

Som en del af det etablerede pædagogiske læringsmiljø er der i organiseringen af dagtilbuddets ugeplaner lagt tid ind til stueaktiviteter, herunder spontane aktiviteter, der tager udgangspunkt i børnenes oplevelser og nysgerrighed indenfor bestemte temaer. Her understøtter personalet børnenes interesser og gåpåmod, samt udvikling af sociale og motoriske færdigheder, herunder udviklingen af det enkelte barns identitet og selvværd gennem etablering af understøttende læringsrum.

Et eksempel på en sådan spontan aktivitet og understøttende læringsrum arbejdede det pædagogiske personale med op til påske. Her havde børnene fanget interesse for påskeæg og farver. Vi sang om ’den lille påskehøne’ der lagde et påskeæg og herfra udsprang interessen. Personalet greb børnenes interesse og fik etablereret en spontan aktivitet, hvor børnene først skulle male og sidenhen klippe fine påskeæg. Vi malede med kugler, der rullede rundt i malingen i bunden af en kasse med et A4 ark og fik dannet de fineste mønstre. Da det var tørt, klippede vi formen på et påskeæg og disse blev limet på en flot farverig

7

baggrund, lamineret og hængt op på stuen. Vi havde stor glæde af dem hele påsken, hvorefter børnene fik dem med hjem. Børnene fik lært om former og farver, de udviste gåpåmod, glæde, begejstring under og efter forløbet, de viste interesse for såvel deres egen produktion som for de andre børns og de stiftede bekendtskaber med påsken som kulturelt fænomen. De udviklede endvidere deres sociale relationer gennem interessen for de andres produktion og var yderst hjælpsomme ift. De andre børn under projektet.

4. Børneinitierede aktiviteter:

De daglige rutiner i vuggestuen skaber ligeledes rum for børneinitierede aktiviteter. En sådan spontan børneinitieret børneaktivitet oplevede den pædagogiske personale en dag efter frokost. Her skal børnene gøres klar til deres eftermiddagslur og der er således en voksen der skifter/putter, en der ordne borde efter frokost og en der har pædagogiske aktiviteter for de børn der venter. Da pædagogen ville igangsætte en voksenstyret aktivitet opdagende hun, at alle børnene var i gang med deres egne lege i mindre gruppe. Tre mindre drenge legede med køkken og mad, fire piger havde gang i en rolleleg med nogle dukker, en dreng sad fordybet i en bog i sofaen og to andre var i puderummet. Pædagogen placerede sig et tilgængeligt sted og blev fra tid til anden en del af børnenes lege. Det var tydeligt, at børnene her fik lov til at følge egne spontane interesser og udvikle deres sociale relationer på egne præmisser i et selvskabt læringsmiljø.

5. Daglige rutiner:

Børnene deltager endvidere i vuggestuens daglige rutiner. De hjælper til med at hente madvognen i køkkenet. De tager selv service fra vognen, øser selv mad op og hælder vand i deres kopper. I garderoben øver børnene sig i at tage tøj af og på, både formiddag og eftermiddag med hjælp fra en voksen, hvis det er nødvendigt. Det sammen gælder, når børnene skal gøres klar til eftermiddagslur, hvor de mindste børn også selv kravler op at en lille stige til deres krybber.

Den pædagogiske praksis ift. De daglige rutiner understøtter børnene i deres selvhjulpenhed, læring, mestring af motoriske færdigheder, styrkelse af selvværd gennem mestringen og mulighed for dannelse og trivsel gennem positiv udvikling af færdigheder.

Læringsmiljø

(Lotte og Jeannet)

Vi har forsøgt at afdække vores børnehavedag med de 5 overskrifter.

Vi har forskellige læringsrum i hele huset; Puderum, spillerum, gulvleg mm

Det betyder at børnene kan lege på tværs af stuerne, at de kan gå efter legemuligheder.

Leg:

• Børnene kan lege på tværs af stuerne

• Vi har forskellige læringsrum

• Vi følger børnenes spor

• Vi vægter den frie leg

8

Planlagte aktiviteter.

Samling:

Vi øver os i at sidde i rundkreds, lytte og fortælle til hinanden. Alle føler sig hørt og set.

Vi understøtter og hjælper med at italesætte, så børnene udvikler deres sproglige kunnen

Vi arbejder der rim og remser, læser, synger og andre voksenplanlagte lege, kimslege, musikbingo mm

Vi taler om stuens ve og vel, venskaber/uvenskaber og hvordan verden er skruet sammen.

Fast ugeplan:

Turdag, gruppedag, kreativ dag og stuedag.

Temaer hele året:

Vi har temaer to måneder af gangen, som understøtter læreplansmål.

Daglige rutiner:

Samling

Formiddagsaktivitet

Frokost

Toilet / håndvask/bleskift

Cafe

Goddag og farvel

Morgenmodtagelse

Spontane aktiviteter:

• Årstids baseret: Vand-, sne- og spireforsøg

• Vi støtter barnets tidlige litacy og færdigheder

• Musik

• Vi følger barnets spor

Børneinitierede aktiviteter:

• Den frie leg

• Puderummet

• Frit stue valg til aktiviteter

• Åben legeplads

9

Børnene kan selv vælge om de vil være ude på legepladsen.

Vi har en regel om, at der kan være 4 børn ude uden voksen, dog skal de være minimum 2.

Herved øver børnene sig i at tage ansvar for egene og legekammeraters ønsker.

På vores legeplads er der mulighed for at blive udfordret motorisk og i sær for de børn der har et mere udbredt behov for at bevæge sig.

Samarbejde med forældre om børns læring

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 24-25

Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?

Det differentierede forældresamarbejde

• Opbyg en tillidsfuld relation

En tillidsfuld relation mellem forældre og personale er afgørende for et velfungerende forældresamarbejde. Vi møder forældrene som en ressource i børnenes liv og udvikling. Dette gør vi ved at give forældrene en forståelse af vores pædagogiske faglighed og det læringsmiljø vi i dagligdagen skaber for børnene.

• Sæt rammer og formål for forældresamarbejdet.

En anden vej til et godt samarbejde er en tydelig dialog om de gensidige forventninger. Når vi som pædagogisk personale formulerer klart, hvad vi forventer af forældrene, er det med til at skabe tillid til det pædagogiske læringsmiljø. Ved at have en dialog og interesse for hvad der sker med barnet både hjemme og i dagtilbuddet, så understøtter i hele barnets udvikling.

• Tilpas samarbejdet.

Forskellige amilier har forskellige hverdagsliv og forskellig social og kulturel baggrund. Dette betyder, at der er forskellige behov og muligheder for at deltage i forældresamarbejdet. Et godt udgangspunkt for at støtte og tilpasse forældrenes muligheder, er at tage udgangspunkt i barnet.

Forældrenes understøttelse af børnefællesskaber i børnehuset.

• Brug hinandens viden om barnet som en ressource. Personale og forældre har hver i sær en unik viden om hvordan barnet trives, udvikler sig og lærer. Det handler om at være nysgerrig på hvad der giver mening for barnet.

• Skab gode rammer for konkret dialog.

10

Det er vigtigt at man er lydhør over for hinandens perspektiver. Det er vigtigt at man sikre sig ikke at aftale forbi hinanden.

Eks.

Forældrene afleverer barnet inden samling så barnet får en god aflevering.

Forældrene får afleveret i en god og afslappet måde, når der er tur

Forældrene bakker op om arrangementer og traditioner

Forældrene laver legeaftaler for at støtte op om relationerne

Samarbejdet om det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

• Vi bestræber os på at holde samtale 3 mdr efter at barnet er startet i institutionen

• Vi holder samtale med forældrene hvert år og bruger dialogprofilen i Hjernen & hjertet.

• Daglig dialog med forældrene om sovning, spisning, lege mm

• Vi spørger ind til trivsel, når barnet afleveres om morgenen. Herved sikrer vi os viden om ting på hjemmefronten der kan påvirke barnets dag.

• Vi har tværfaglige samarbejdspartnere vi kan søge hjælp hos. Ressourceteam, inklusionspædagoger, Ergoterapeut, logopæd og psykolog.

Børn i udsatte positioner

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 26

Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?

”Enhver handling er et udtryk for noget fornuftigt, rigtigt og meningsfuldt for den, der står bag handlingen -

uanset om handlingen forekommer problematisk og uhensigtsmæssigt for dig”

Hvem er børnene i udsatte positioner?

Børn i udsatte positioner er de børn, der af mange forskellige årsager,

på mange forskellige områder, i forskellig grad og i kortere eller længere

11

perioder, oplever udfordringer i forhold til deres deltagelse i leg, samvær

og planlagte aktiviteter.

Børn i udsatte positioner kan også beskrives som målgruppen af børn, der ved skolestart er i risiko for at mangle viden og færdigheder til at komme godt i gang med livet i skolen.

Pædagogisk indsats for børn i udsatte positioner

Disse børn har behov for, og skal tilbydes en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at få mulighed for at deltage i leg, samvær og planlagte aktiviteter hos os, og dermed udvikle deres kompetencer og muligheder for at indgå i de sociale fællesskaber.

Med udgangspunkt i barnets udfordringer, retter vi det pædagogiske fokus på at give barnet succesoplevelser i lege eller aktiviteter, hvor vi har positive forventninger til barnet.

Vi arbejder nysgerrigt med, at finde ud af hvilke indsatser der virker, og hvordan de virker i forskellige sammenhænge. Det er vigtigt at have indsigt i barnets reaktions- og handlemønstre, i forhold til at forstå og støtte børnene i en positiv udvikling. Dette skal ske i et tæt og positivt samarbejde med forældrene.

Vi forsøger at læse signaler fra barnet, og på baggrund af denne viden tilrettelægge, hvor vi skal sætte ind, og yde støtte og omsorg.

Vi placerer os strategisk under eksempelvis samling og spisesituation. Hvilke børn skal have en voksen i nærheden. Samtidig placerer vi børnene efter faste pladser, da vi ved, hvem der er gode for hinanden, og hvem der er mindre gode for hinanden. Andre gange kan det være hensigtsmæssigt at nogle børn kommer først i garderoben, når vi skal ud at tage tøj på, eller først i køen, når der skal vaskes hænder. Så barnet ikke bliver sat i situationer, som barnet ikke kan håndtere.

Vi igangsætter forebyggende aktiviteter, der understøtter lege og relationer mellem børn i et inkluderende læringsmiljø. Desuden er det væsentligt at vi kan udføre faglige observationer, og at vi videreformidler dem til forældre og i det tværfaglige samarbejde.

I voksenstyrede aktiviteter, skal vi tænke på, at vi (de voksne) uforsætlig kan bidrage til at børn kommer i en udsat position i kraft af de aktiviteter vi vælger at sætte i gang. Er der i legen indbygget elementer, der kræver kompetencer som barnet ikke har, bør vi vurdere om legen er egnet eller kræver hjælp fra kolleger. Så barnet ikke havner i en situation, som barnet ikke kan håndtere, og reagerer negativt på udfordringen, og derved udstiller sig selv overfor de andre børn.

En inkluderende tilgang

Med en inkluderende tilgang vil en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats i forhold til et barn i udsatte positioner altid have som omdrejningspunkt at skabe muligheder for, at barnet kan deltage i leg, aktiviteter og samvær indenfor vores institutions normalpædagogiske rammer.

Med børn der skiller sig ”lidt” ud for mængden ved vi, at hvis vi voksne kan holde det ud, så viser vi børnene hvordan, og også at der er plads til forskellighed. Hvis de voksne har svært ved at holde en særlig adfærd ud, så kan det også blive svært for de andre børn. Vi skal være vejvisere, så skal børnene nok følge med.

Eksempelvis når et barn får lov til ikke, at deltage i samlingen på samme måde, som alle de andre, men evt. sidder i lokalet ved siden af, eller på en stol et andet sted i rummet.

12

Tværfagligt samarbejde

Bliver udfordringen for stor for os som personale, er der hjælp at hente. Nemlig i et tværfagligt samarbejde med forskellige samarbejdspartnere, der hver især yder en indsats i relation til barnet og familien. Familien er de vigtigste og naturligste samarbejdspartnere, når det gælder børn i udsatte positioner.

Men i forhold til professionsfaglige samarbejdspartnere kan der være tale om:

• Lokopæd / tale-hørepædag

• den pædagogiske konsulent

• psykolog

• sundhedsplejerske

• fysioterapeuten

• integrationskonsulent

• sagsbehandler

At arbejde med børn i udsatte positioner kan være ”op ad bakke” for den ansatte, mange gange mislykkes ens intentioner, kolleger kan misforstå en osv. Men når så tingene lykkes, så ”rykker det”.

Sammenhæng til børnehaveklassen

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 27

Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen? (Dette spørgsmål gælder kun dagtilbud med børn i den relevante aldersgruppe.)

Det sidste år i børnehaven arbejdes der i storegruppen med forskellige temaer, der er med til at styrke børnenes overgang til skolen. Temaerne tilrettelægges så alle læreplanstemaer berøres i løbet af året.

Der arbejdes med alle kommende skolebørn, hver torsdag i perioden fra september til maj.

I 2019 var der en overordnet ramme med HC Andersen.

HC Andersen er en stor del af den danske kultur fortælling og har mange elementer, som er gode at arbejde med i et Børne perspektiv. Dette trak vi ind i arbejdet med skolegruppen

13

Mange af børnene kendte allerede mange af HC Andersens historier, men da vi arbejdede målrettet med fortællingerne, på en anderledes måde åbnede der en anden verden for børnene.

Det blev til vægmalerier, julegave platte og total teater cirkus afslutning.

I storegruppen er der elementer der går igen:

• Samme opstart, god genkendelighed, der giver styrke til fællesskabet.

Der tælles knapper:

Når vi tæller knapper handler det om ud fra samme princip som når man i skolen laver løb og læs, at hvis man ilter hjernen og ens muskler, er det nemmere at koncentrerer sig bagefter.

Vi skal derfor alle sammen løbe på tid, rundt om huset, og for hver omgang barnet løber, putter de en knap i et glas. Når tiden er gået, stopper vi og samles og tæller knapper.

På skift tæller, et barn, hvor mange knapper/omgange, vi i fællesskab har løbet. Sammen ser vi så på om tallet, det nu er blevet større eller mindre end sidst.. Vi ser bagefter på tavlen med tal, om vi sammen kan finde det. Derved trænes tal og samarbejde.

• Leg

Alle børn stimuleres igennem leg, motorik og sanser og indlæring af både intellektuelle og motoriske færdigheder. Gennem legen skabte vi nye relationer i gruppen og på tværs af stuerne.

Vi legede forskellige lege med forskellige mål. Nogle kræver styrke, mens andre er mere samarbejde på tværs. Gennem legen blev læringen om fokus, koncentration, samarbejde, respekt og egne grænser styrket.

• Finmotorik

Vi har igennem hele forløbet fokus på den finmotoriske del, i at kunne skrive sit navn.

Det er en vigtig del af det store børnehavebarns identitet, at man kan skrive sit navn og holde på en blyant.

Vi skriver derfor hver gang 2 navne skilte, et som de selv må beholde og et som de voksne samler ind. På den måde kan vi følge udviklingen og se de store fremskridt der sker, når de øver sig.

Til den afsluttende samtale inden skolestart får forældrene udleveret rækken med navne, så de ligeledes kan se den store udvikling.

• Sprog

Vi har fokus på børnenes sproglige forståelse og ordforråd. HC Andersens eventyr er fyldt med anderledes ord.

Den sproglige forståelse er en afgørende faktor på deres sociale kunnen, og et vigtigt element at kunne sætte nutid og datid i kontekst.

Sammen med børnene snakker vi om dilemmaer i HC Andersens eventyr og sammenkobler det til kontekster, der passer i deres hverdag.

14

• Cirkus fest

Den sidste fredag i april kommer Cirkus til Bistrup Have. Alle børnene laver et nummer de viser til det engagerede publikum (forældrene) Efter forestillingen bliver der uddelt diplomer med et personligt digt til hvert af de kommende skolebørn

• Skovuger:

Vi mødes i Bistrup Hegn med de andre kommende skolebørn og arbejder med Krible Krable. Børnene inddeles i ”familiegrupper”, så de lærer nye børn at kende.

Følgende mål er der arbejdet med i krible krable ugerne 2019

• At børnene oplever kobling mellem tidligere og ny læring

• At børnene danner relationer med kommende kammerater/venner

• At børnene øger deres kendskab til science og teknologi

Overgangen til skolen og mødet med andre kommende klassekammerater med arrangementet krible krable ugen i Bistrup hegn, oplevede vi som givtigt. Der blev skabt relationer på tværs og vi oplevede at familiegrupperne hurtigt fandt hinanden.

• Skolebesøg/overgang.

Bistrup skolen som er vores nærmeste samarbejdspartner/skole, åbner dørene op for børnehaverne. Vi mødes med de samme familiegrupper på skolen, som vi lærte at kende i skoven. Formålet med besøgene er at børnene får kendskab til og bliver trygge ved skolens faciliteter.

Vores to faste medhjælpere, følger med over på Bistrup skolen i maj og juni måned, hvor der er minisfo. Dette er rigtig givtigt, både for børn og forældre. Børnene fra de andre børnehaver har nået at møde dem i skovugen og vores egne børn kender dem rigtig godt. Det giver en god tryghed for børnene med genkendeligheden på skolen. Samarbejdet med skolen bliver også øget, da det er andet år vi prøver det af med, at de overtager vores medhjælpere for 2 måneder.

15

Øvrige krav til indholdet i den pædagogiske læreplan

Inddragelse af lokalsamfundet

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 29

Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?

Naturen:

Bistrup Hus: Vi har et hus i skoven vi deler med de andre i området. Her tager vi ud med vuggestue og børnehave. Det bruges også til skoleovergangsprojektet.

Rideskolen: Børnene er altid velkommen til at komme forbi og give heste gulerødder. Komarken: Lige bag institutionen er det muligt at gå gennem haven hos et af de tidligere børn og derved komme ned til marken hvor køerne går rundt. Det er tæt på og giver børnene en fantastisk oplevelse at komme tæt på en ko.

Nonnesøen er også i ”baghaven” og her mødes vi ofte med Fredsholm og Bistrupskolen, da det er et godt sted at lave aktiviteter, fodre ænder spise madpakker og lege.

Sansehaven med musik: Her går vi ned og spiller på musikinstrumenterne der er sat op. Der er ved at blive lavet en ny legeplads i forbindelse med sansehaven. Den ser vi frem til at prøve..

Æbleplantagen: Til september går vi ned og henter æbler, som presses til saft eller bruges til mos. Dette nydes med vores brød fra køkkenet. Børnene er med i hele processen. Henter frugten, skræller og skærer den i stykker, koger den på bålet og sidst men ikke mindst spiser det til brødet om eftermiddagen.

Det kulturelle:

Bistrup Kirke: 2 gange årligt deltager vi med alle børn i gudtjenesten. Til jul og påske. Vi går i flot optog med alle 100 børn i veste og stopper trafikken på Bistrupvej. I kirken er der en forestilling, med børn der optræder. Det er børn der selv har gået i Børnehuset for mange år siden. De bliver stolte, når vi kan genkende dem.

Sct.Hans: Vi laver heksene til byens Sct. Hans bål. Til både voksen og børnebål. De afleveres til spejderne, der som retur giver en gratis popcorn til de børn der kommer med deres forældre om aftenen.

Biblioteket: Vi har for et par år tilbage lavet et projekt med biblioteket. Efterfølgende har vi haft et godt

16

samarbejde, hvor vi hjælper og støtter hinanden.

Politilegeparken: Hyggeligt sted i bymidten, hvor der kan leges. Vi har altid veste på når vi er uden for børnehusets matrikel. Derved er vi let genkendelige i lokalsamfundet.

Teater Mantiusgården: Vi har købt billetter til børneteater forestillinger

De små synger: Hvert år tilbyder kommunen et musik show for alle børnehusene. Her deltager vi med både vuggestue og børnehave og spiser madpakker i idrætshallen bagefter

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

”Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer.

Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal ind-drages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 30

Inde: Fysisk, psykisk og æstetisk

Indretning:

Det meste af legetøjet er i børnehøjde. Vi har møbler der appellere til børnenes selvstændighed og selvhjulpenhed, hvilket giver mulighed for at bevæge sig frit efter egen agenda. Dette gør også at børnene venter mindre for at få hjælp.

Vi har kurve med billeder så det er synligt hvad der er i kasserne. For at de hurtigere blir inspireret og kan finde det de søger. Det er også nemt og gør dem selvhjulpne når der skal ryddes op.

Vi har placeret legetøjet så legemiljøerne er adskilte og logiske for børnene. Det giver en rolig og mere æstetisk oplevelse at komme ind på stuen, samt et bedre overblik.

Vi har ligeledes placeret bordene så når man kommer ind på stuen føler at der er plads til at lege.

Legezoner:

Vi indretter stuernes børnemiljøer efter børnegruppens sammensætning i både alder og interesse. Disse er ikke stationære, men udvikles efter gruppens dynamik.

Vi sætter legetøj frem på borde og gulv som børnene kan lade sig inspirere af. Det hjælper børnene til at bliver opmærksom på deres egne ideer og kreativitet.

Aktiviteterne om formiddagen og eftermiddagen afveksles efter ønsker fra børnene.

I børnehaven har hvert barn har deres egen skuffe med det samme symbol som i deres garderobe, samt deres navn. Dette giver dem mulighed for at gemme og opbevare deres egne ting. Vi gør meget ud af at snakke med børnene om at ingen må tage noget fra andres private skuffe. Skuffen bliver en følelse af at

17

man skal have respekt for egne og andres grænser.

På væggene sørger vi for at børnenes kreationer så vidt muligt er i deres øjenhøjde. Så de får mulighed for at se, fortælle om deres billede og snakke sammen og opdage forskelligheder. Æstetisk hænger vi temaer sammen så det er muligt at få et samlet indtryk.

Ude på legepladsen: Fysisk, psykisk og æstetisk

Vores legeplads ligger hele vejen rundt om huset. Vi har et legemiljø i små zoner.

Vi har en stor sandkasse i begge afdelinger, hvor man kan søge hen alene eller møde andre og skabe et fællesskab og relationer. Sandkassen ligger meget i hjertet af legepladsen her er der plads til alle. Det er et miljø hvor den voksne ligeledes kan hjælpe og inspirere de børn der selv har svært ved at opsøge kontakt til andre.

Der må være 4 børn på legepladsen alene. I tilfælde af at flere vil ud går der en voksen med, af sikkerhedsmæssige grunde. Der skal være 2 børn ude, så den ene kan hente hjælp hvis nødvendigt. Her får børnene mulighed for alene tid og rum uden voksne.

På vi har 3 gyngezoner. Her er der stor relationsopbygning og selvstændigheds træning. De små gynger kan børnene være alene på og lære at svinge benene frem og tilbage eller være 2 og 2. Hvor de kommer tæt på hinanden både fysisk og psykisk. Lærer at samarbejde. Den store rede-gynge skaber mulighed for et lidt større fælleskab max 4 på gyngen af sikkerhedsmæssige grunde. De store søger denne og skaber hurtigt deres egen leg, hvorimod de små får mulighed for at blive udfordret på balance (vestibulære sans). De er også sammen store og små, hvor de store lærer at tage hensyn til de mindre og omvendt.

18

De seks læreplanstemaer

”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø under-støtter børns brede læring inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 32

Alsidig personlig udvikling

”Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 36-37

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv

og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Alsidig personlig udvikling Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

- Samling

19

- Grupper på tværs- aldersopdelt - Spisesituationer - Ture ud af huset - Mindre børnegrupper - Konflikthåndtering (observation) - Hjælp til selvhjulpenhed - Kreative aktiviteter - Lærings rum - Temaer - Overgange i hverdagen

20

Social udvikling

”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj m.m.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 38-39

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:3. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber,

og at alle børn udvikler empati og relationer.4. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en

ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Social udvikling Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

- Samling - Måltider - Relation på tværs af aldersgrupper mv - De store hjælper de små på legeplads, garderobe - De små spejler sig i de store på legeplads, garderobe - Ture (fællesoplevelser) - Konfliktløsning - Almen observation af børn i hverdagen - Leg/understøttende leg - Overgange - Følge barnet/børnenes spor - Sprog/kommunikation - Medbestemmelse

21

Kommunikation og sprog

”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 40-41

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:5. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at

børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.6. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere

og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kommunikation og sprog Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

- Babytegn - Læseleg - Piktogrammer - Samling – sang og sanglege - Samtale – turtagning - Konfliktløsning støttes - Mindre grupper, f.eks. på værkstedet, legepladsen, i skoven - Vi er bevidste om at sætte ord på - Spisning – bestemte typer af ord - Overgange – krop til sprog - Ord til lege – må jeg være med? Sige fra? - Tro på det du siger – kropsprog - Rim og remser - Udtalelse, sprogforståelselse - Kultur forskelle - Rette uden negativ. ( ikke forkert, men bare rette fx. Igår vs imorgen)

22

Krop, sanser og bevægelse

”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfor-dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen”.

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 42-43

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med

mange forskellige måder at bruge kroppen på.2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde

både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem-melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Krop, sanser og bevægelse Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

>Her skriver I korte retningsgivende refleksioner og eksempler.<

23

Natur, udeliv og science

”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.

Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 44-45

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen,

som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Natur, udeliv og science Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

- Ture i naturen: skoven, vandhyller, kreativ brug af naturens materialer. - Give plads, tid og ro til at børnene kan fordybe sig og udforske. - Legepladsens muligheder ift. At undersøge og udforske. (knive, hamre, søm mv.), - Samling, snakker om vejr, årstider, tøj, temperaturer. - Vuggestuens urtehave, æble – og nøddetræer. - Science: Bruge teknologien i vores temaer - Blomsterdag, klemmer-lyd-leg - Brug lokalområdets naturområder - Vandleg - Musikinstrumenter af pinde, sten. - Eventyrskoven + Bistrup Hus. - Skovmatematik - Science: Blande vandfarver skabe nyt. - Sanseuge (farver, smage, føle, lugte).

24

Kultur, æstetik og fællesskab

”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 46-47

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige

former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople-velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

>Her skriver I korte retningsgivende refleksioner og eksempler.<

25

Evalueringskultur

”Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædago-giske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Evalueringen skal offentliggøres.

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sam-menhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 50-51

Det er ikke et lovkrav at beskrive dagtilbuddets dokumentations- og evalueringspraksis i den pædagogiske læreplan, men det kan være en fordel i udarbejdelsen af læreplanen at forholde sig til den løbende opfølgning og evaluering af indholdet i læreplanen.

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?Her kan I kort beskrive jeres arbejde med at etablere en evalueringskultur som en del af det daglige pæda-gogiske arbejde. I kan fx beskrive, hvordan I arbejder systematisk med evaluering, om I arbejder med særlige metoder, om I arbejder eksperimenterende eller undersøgende med et særligt fokus, samt hvordan, hvor ofte og i hvilke fora I drøfter og reflekterer over jeres pædagogiske praksis mv.

>Skriv her.<

Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år?

26

Her kan I fx kort beskrive, hvordan evaluering af læreplanen kan ses i forhold til jeres evalueringskultur i hverdagen.

>Skriv her.<

27

Her kan I finde yderligere inspiration til arbejdet med den pædagogiske læreplan

Til at understøtte og inspirere jeres videre arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan er der udviklet en række øvrige materialer. Alle inspirationsmaterialer – nuværende og kommende – kan findes på www.emu.dk/omraade/dagtilbud

Redskab til selvevaluering er en ramme til systematisk at analysere jeres praksis inden for centrale områder i den styrkede pædagogiske læreplan.

Redskab til forankringsproces indeholder fem tilgange til, hvordan I kan arbejde med forandring og forankring af et stærkt pædagogisk læringsmiljø.

Film introducerer indholdet i og illustrerer hovedpointer fra publikationen Den styrkede pædagogiske læreplan.

28

Forskellige tematiske materialer dykker ned i viden om et tema og giver inspiration til dialog og handling. Her er bl.a. materialer om evaluerende pædagogisk praksis, som understøtter en systematisk tilgang til det at evaluere.

Der offentliggøres løbende nye temaer.

Alle materialer kan findes på www.emu.dk/omraade/dagtilbud

Pædagogisk læreplan

© 2019Danmarks Evalueringsinstitut og Børne- og Socialministeriet

Citat med kildeangivelse er tilladt

Design: BGRAPHIC