Årsberetning 2019 Velfærds- og Sundhedsudvalget

2

Kolofon

Horsens Kommune:

"Årsberetning 2019,

Velfærds- og Sundhedsudvalget”

Kontaktpersoner:

Direktør, Velfærd og Sundhed, Karin Holland

Sagsbehandler: LL

Sagsnr.:27.00.00-K07-2-19 Dato: 14. januar 2020

Foto:

Horsens Kommune

Layout og tryk:

Horsens Kommune

Horsens Kommune ,

Rådhustorvet 4

8700 Horsens

Forside: ”Maskeormen”, Troels Krøyer, Kunstnergruppen Snurretoppen, 2018.

Kunstskolen Snurretoppen var repræsenteret på en kunstudstilling i Paris 2019. Det var første gang, at et dansk galleri – og dermed eleverne i Snurretoppen -

nogensinde har været repræsenteret på Outsider Art Fair i Paris.

Kunstneren, Michael Rasmussen, der også er tilknyttet kunstskolen Snurretoppen, er udnævnt til årets kunstner i Kettuki Artist of the Year Competion 2020 i Finland.

3

Indhold

01 Forord

Side 4

02 Velfærds- og Sundhedsudvalgets aktiviteter i 2019 Side 5

03 Børn og unge med særlige behov Side 7

04 Udsatte voksne og borgere med handicap Side 11

05 Ældre med særlige behov Side 22

06 Sundhed

Side 27

07 Tværgående mål for hele Velfærd og Sundhed

Side 34

08 Økonomisk politik

Side 48

4

Forord

I Velfærds- og Sundhedsudvalgets Årsberet-ning 2019 gør vi status for aktiviteter og sa-ger, som Velfærds- og Sundhedsudvalget har drøftet og iværksat i løbet af året. Vi beskriver ganske kort vedtagne politikker, strategier og udvalgte, konkrete indsatser, der er gennemført i 2019 med det formål at indfri Horsens Kommunes mål på velfærds- og sundhedsområdet.

Udvalgsberetningen er bygget op omkring de politikområder, der er udvalgets kerneområ-der: Børn og unge med særlige behov Udsatte voksne og borgere med handicap Ældre med særlige behov

Sundhed 2019 – det andet år i valgperioden 2018 var det første år i valgperioden. Det før-ste år i valgperioden er altid specielt. Det nye Velfærds- og Sundhedsudvalg skal konstitue-res, finde sig tilrette i en ny, fælles møde-rytme og tilgang til udvalgsarbejdet. Kort sagt – lære hinanden at kende. Velfærds- og Sundhedsudvalget udarbejdede i 2018 et ar-bejdsgrundlag for velfærds- og sundhedsom-rådet. Arbejdsgrundlaget satte med sit mind-set og sine mål kursen for Horsens Kommu-nes indsats på velfærds- og sundhedsområ-det.

2019 er det andet år i valgperioden. I det an-det år af valgperioden sættes der fart på dagsordnerne. Strategier og udviklingspro-jekter formuleres og godkendes. Resultatmål sættes. Der aftales tidsplaner for gennemfø-relse af aktiviteter og brugertilfredshedsun-

dersøgelser. Det aftales hvornår og hvordan, der skal afrapporteres til Velfærds- og Sund-hedsudvalget. Velfærds- og Sundhedsudvalgets Ar-bejdsgrundlag 2018 - 2021 Byrådets vision for velfærds- og sundheds-

området er, at i Horsens Kommune skal alle

have de bedst mulige vilkår for at leve et sundt, godt og indholdsrigt liv. Velfærds- og Sundhedsudvalget vil derfor arbejde for, at

alle borgere får mulighed for et godt og aktivt liv, og for at indgå i fællesskaber. De svageste borgere skal have gode vilkår. De, der har brug for hjælp, skal have den – og af høj kvalitet. Men kan borgerne selv, ja, så skal man selv. De borgere, der har be-hovet, skal have service af høj kvalitet leve-ret af et veldrevet velfærds- og sundhedsom-råde. Velfærds- og Sundhedsudvalgets tilgang til opgaven er, at: Vi udvikler og tilpasser vores indsats efter

fremtidens behov. Vi tilrettelægger vores indsats med ud-

gangspunkt i den enkelte borgeres ønsker, håb og drømme.

Vi finder de bedste løsninger i dialog med vores samarbejdspartnere.

19 politiske mål

Velfærds- og Sundhedsudvalget har i sit ar-bejdsgrundlag formuleret 19 politiske mål. Målene sætter kursen for, hvordan kernevel-færden skal udvikles på velfærds- og sund-hedsområdet. Med udgangspunkt i de politi-ske mål vil Velfærds- og Sundhedsudvalget udvikle Horsens Kommunes styrkepositioner på velfærds- og sundhedsområdet. Dialog og samarbejde Velfærds- og Sundhedsudvalget har i 2019 fokuseret på at realisere målene for fortsat udvikling af kernevelfærden i Horsens Kom-mune. Opgaven løses i dialog med alle sam-

arbejdspartnere på velfærds- og sundheds-området. Velfærds- og Sundhedsudvalget har i 2019 holdt 13 møder og behandlet i alt 117 sager.

5

Aktiviteter i 2019

Velfærds- og Sundhedsudvalget

Stedfortrædere, Velfærds- og Sundhedsudvalget,2019:

Grethe Fyrstenberg Laursen for Lisbeth Thorfing, 25. februar til 26. maj 2019.

Anni Jakobsen for Louise Lange, 24. september 2019 til 29. februar 2020.

Dialogmøder 13. marts Udsatterådet

10. april Handicaprådet

8. maj

17.-18. maj

Ældrerådet KL’s sociale temamøde, Aalborg

Politikker og strategier

Januar Marts

Maj Juni

August

Alder Bedst. Strategi for et godt og aktivt seniorliv. Værdighedspolitik 2018-2021. Nyt tema: Bekæm-pelse af ensomhed. Strategi for samarbejdet med pårørende.

Værdig død. Strategi for indsatser. Strategi for hjemmeplejen. Strategi for hjemmesyge-

plejen. Strategi for træningsområ-det.

6

Politikker og strategier

September

Oktober November

Kultur- og Fritidsstrategi. Udsatte voksne og borgere med handicap. Beskæftigelsesstrategi.

Udsatte voksne og borgere med handicap. Strategi for aktivitetsom-rådet. Sundhedspolitik, 2019-2023. Et aktivt liv i ba-lance.

Praksisbesøg

Sundhed og Ældre

Februar Egebo

Maj Åpark Demens

August Akutpladser og døgnre-habilitering, Vital Hor-

sens

November Gedvedhus

Handicap, psykiatri og socialt udsatte

Februar Erhvervet hjerneskade,

Langballe

Maj Særlig tilrettelagt ung-domsudd. og kompense-trede special undervis-ning

September Café Amalie

Temaorienteringer

16. januar

20. februar 13. marts 22. maj 19. juni 21. august

9. oktober 13. nov.

Ensomhed – tilbud om et aktiv seniorliv Sund By

Fremskudt indsats for børn og unge med psykiske udfordrin-ger Samarbejdsmodel – psykiatri og hjerneskadede voksne Boliger til socialt udsatte Alzheimer foreningen Demensundersøgelsen 2018 Sundhedsaftale 2019 - 2023 Plejeboligstrategi Velfærdsteknologi

Indsatsen målrettet unge hjemløse Åbne aktivitetscentre Sammenhængende børne- og ungepolitik

7

Sammen om børnene og de unge ”Forebyggelse er noget vi gør sammen! ” I september 2018 vedtog Velfærds- og Sund-hedsudvalget sammen med de øvrige fagud-valg en ny revideret udgave af forbyggelses-strategien: ”Sammen om børnene og de unge. ”

Forebyggelsesstrategien understøtter, at Hor-sens Kommune kan leve op til sine målsætnin-ger om, at: Alle børn skal have en god start i livet. Alle børn og unge skal have en uddannelse

og et godt og meningsfyldt liv.

Velfærds- og Sundhedsudvalgets mål for børn og unge med særlige behov: 1. Alle børn og unge har et godt, ak-

tivt liv og er en del af et fælles-skab.

2. Styrket indsats for børn og unge, der har et handicap eller en psykisk lidelse.

3. Anbragte børn og unge har et godt hverdagsliv og en god skolegang.

Link til Forebyggelsesstrategien

https: //horsens.dk/Politik/StrategierOgPolitik-ker/Sundhedspolitikken

Børn og unge med særlige behov

8

Målgruppen for forebyggelsesstrategien er børn og unge, som er udsatte eller som er i risiko for at blive det. Men målfeltet – eller arenaen, hvor vi får øje på dem – er i de almene tilbud, hvor de har deres hverdag. Det kræver tidlige indsatser og indsatser på rette tid. Vi ved, at særligt børnenes før-ste leveår har stor betydning, så vi sætter ind helt fra starten. Vi gør det godt i dag. Men vi kan blive bedre til at skabe rammer for, at udsatte børn og unge får et godt liv. Derfor bliver

forebyggelsesstrategiens temaer udmøntet i indsatser. Medio 2020 fremlægger vi en samlet afrap-portering af forebyggelsesstrategiens ind-satser. I 2019 har vi sat fokus på: Sundhed

Vi har fokus på udsatte børn og deres forældres sundhed og trivsel, fordi det har stor betydning for børnene, hvordan deres forældre har det. Det gælder både de kommende forældre i graviditeten, og når barnet er født og vokser op.

Vi bakker op om, at kommende forældre deltager i de forebyggende helbredstiltag under graviditeten og fødselsforbere-delse. Vi arbejder for, at alle børn deltager i fo-rebyggende helbredstiltag i form af

sundhedspleje og vaccinationsprogram-mer.

Livsduelighed I projekt ”Sund start på livet” sætter vi ind i de første 1000 dage i barnets liv, fordi vi ved, at det er her, livsduelighed grundlægges. Vi støtter børnene i at ud-vikle deres følelsesmæssige, sociale, sproglige, faglige, kognitive og motoriske kompetencer.

Forældre og familie Via indsatserne i Familieiværksætterne og ”Sund start på livet” understøtter vi forældrene i at udvikle gode forældre-

kompetencer og får viden om børns ud-vikling. Vi støtter de forældre, der har brug for det, i at skabe et positivt fami-liemiljø med lavt konfliktniveauet, posi-tivt kommunikation, og børnene bliver mødt med omsorg, nærvær og støtte.

Uddannelse og job

Forældrene er de vigtigste rollemodeller for deres børn. Derfor er det vigtigt for børnene og de unge, at forældrene har et arbejde og bidrager til samfundet.

Fællesskaber og netværk Vi arbejder for, at alle skal opleve at

være en del af fællesskabet. Derfor støt-ter vi op om, at børnene og de unge del-tager i organiserede fritidsaktiviteter, hvor de møder struktur og voksne rolle-modeller. Og vi støtter forældrene i at deltage aktivt i organiserede fritidsaktivi-teter.

9

Fremskudt indsats Antallet af børn og unge med psykiske udfor-dringer stiger. Derfor har vi oprettet ”Frem-skudt indsats”. Den fremskudte indsats skal sikre en tidligere, hurtigere og mere fleksibel indsats på tværs af lovgivning og organisato-riske skel til gavn for de børn og unge, der har psykiske udfordringer. Implementeringen af fremskudt indsats bety-der, at vi ændrer vores hverdagspraksis. Hjælpefunktioner til børn og unge, der ople-ver psykiske udfordringer, skal i højere grad

end i dag sættes i spil allerede i det tidlige behandlende arbejde. Vi har opretter indsatsteams på udvalgte om-råder. Indsatsteamet skal sikre, at der i en tidsbegrænset periode vil være et særligt fo-kus på et specifikt område.

Aktuelt har vi oprettet indsatsteams for au-tisme, spiseforstyrrelser og fravær. Indsatsteamet kan f.eks. yde rådgivning alle-rede inden, der er stillet en diagnose. Ind-satsteamet arbejder for, at indsatserne på sigt implementeres i den ændrede hverdags-

praksis. Fremskudt indsats understøtter Horsens Kom-mune målsætning om at: Alle børn og unge har et godt, aktivt liv og

er en del af et fællesskab. Vi vil gøre en styrket indsats for børn og

unge, der har et handicap eller en psykisk lidelse.

Familieafdelingens bidrag til indsatser i Sundparken Vores indsatser i Sundparken bidrager til at realisere Horsens Kommunes mål om, at Sundparken skal væk fra ghettolisten. Derfor deltager Familieafdelingen i en række indsat-ser i Sundparken: Sundhedsplejen Fremrykket indsats i tilknytning til dagtilbud-det i Rytterkilden. Her holdes der åbent hus hver anden uge i 2 timer. Her er sundheds-plejen til rådighed for råd og vejledning som

ligger ud over det generelle tilbud. Socialrådgiver tilknyttet Langmarks-

skolen og dagtilbud Rådgiveren er sparringspartner for skoler og dagtilbud og rådgiver bl.a. om den skærpede underretningspligt og vejleder i øvrigt i kon-krete sager. Ud over dette understøtter rådgi-

veren med nedbringelse af skolefravær mv.

Familiehandleplaner Jobcenter og familieafdeling samarbejder med de familier, som er ramt af ledighed, og hvor familiens børn mistrives i en sådan grad, at der er en indsats fra familieafdelingen. Det

sker med henblik på at udarbejde en fælles handleplan for familierne.

Etnisk familieteam Etnisk Familieteam har et tæt samarbejde med andre aktører i Sundparken. Teamet kan hurtigt sætte ind med tiltag på bag-

grund af henvendelser fra skole og dagtilbud.

10

Etnisk Familie Team er etableret som en pro-jektorganisation i 2019 og 2020. Indsatsen er målrettet negativ social kontrol og antiradika-lisering. Målgruppen er flygtninge familier. Etnisk Familie Team bidrager til et styrket samarbejde omkring negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. På det tidligt fore-byggede niveau holder vi oplæg, deltager i di-alogmøder, udarbejder informationsmateriale til frontpersonalet, de frivillige, civilsamfunds-aktørerne og borgerne.

På det forbyggende niveau har vi etableret et solidt samarbejde med Bo Trivsel. Her bidra-ger vi til fædregruppen, mødregruppen, fami-lieværkstedet, pigegruppen og en styrket op-mærksomhed i Sundparkhallen.

Samarbejde med Rusmiddelrådgivningen og Botrivsel I foråret 2019 etablerede Familieafdelingens Modtagelse et udvidet samarbejde med Rus-middelrådgivning (HKR) og det boligsociale kontor, Botrivsel. Hvis der er bekymring for, at forældre kan have problemer med rusmid-ler kan Familieafdelingens modtagelsen invi-tere en rusmiddelbehandler fra HKR til at del-tage i en samtale med familien i Familieafde-lingen. Målet er, at forældrene oplever en helhedsori-enteret indsats, som forsøger at imødegå de problemer, de har som familie og som foræl-

dre. På mødet kan HKR indskrive forældrene i rusmiddelbehandling.

Det er Familieafdelingens oplevelse, at mange forældre har svært ved at opsøge HKR. Sam-arbejdet er et forsøg på at få flere forældre med rusmiddel problematikker indskrevet i HKR, så de kan få hjælp til at komme ud af deres misbrug.

Familieafdelingens modtagelsen screener alle indkomne underretninger. Hvis borgeren bor i et af de boligområder, som er i Botrivsels regi, og hvis borgeren samtykker til det, så inviteres Botrivsel med til underretningssam-

talen i Familieafdelingen. Tanken bag er at involvere Botrivsel så tidligt i sagsforløbet som muligt, da Botrivsel er i stand til at levere indsatser i det nære miljø, hvor borgeren bor. Botrivsel råder over mange forskellige slags tilbud. Ved at involvere dem tidligt i sagsfor-løbet bliver det også muligt at benytte de for-skellige tilbud Botrivsel råder over, f.eks. gældsrådgivning. Samarbejdet med Botrivsel er ikke tænkt som en erstatning for Familieafdelingens egne til-bud, men er et supplement. Botrivsel har udtrykt tilfredshed med samar-bejdet. Samarbejdet har betydet, at Botrivsel er kommet tættere på nogle af de borgere i deres boligområde, som har sociale proble-mer.

” Vi skal tale om negativ social kontrol, så vi kan undgå mistrivsel hos vores børn og unge”, siger Andreas Gadeberg Nielsen og Tine Hvam Sørensen fra Etnisk Familieteam. ”Der er meget lukkethed omkring negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Når børn viser tegn på mistrivsel – for eksempel bliver væk fra skolen – kan det skyldes negativ social kontrol i familien. Måske holder en af forældrene kon-stant øje med sit barns brug af mobil tlf. og computer. Det kan også være, at en af forældrene udøver kontrol over hinanden, og at det smitter af på barnets trivsel”, fortæller Tine Hvam Sørensen. ” Nogle forældre kan måske have det ok med, at deres datter har en dansk kæ-reste, men de kan blive begrænset af andre, som er imod det. Den form for kontrol vil vi gerne arbejde forebyggende med – måske lave nogle

foreninger for piger, hvor de kan møde ligetillede og føle sig trygge.”

11

Udsatte voksne og borgere med handicap

Link til Horsens Kommune Handicappolitik https://horsens.dk/Politik/StrategierOg-

Politikker/Handicap-og-psykiatri

Handicappolitik Horsens Kommune reviderede i 2018 sin Han-dicappolitik efter en dialog med en bred kreds af interessenter og Handicaprådet. Horsens Kommunes Handicappolitik under-støtter, at borgere med handicaps vil kunne: Mestre eget liv

Bevare selvstændighed og værdighed Bo og leve så selvstændigt som muligt Horsens Kommunes Handicappolitik er udfor-met i overensstemmelse med FN’s principper: • Respekt for alle menneskers ret til

værdighed og selvbestemmelse • Ingen diskrimination

• Fuld og effektiv deltagelse i samfunds-livet

• Respekt for forskellighed • Lige muligheder • Tilgængelighed • Ligestilling mellem mænd og kvinder • Respekt for de udviklingsmuligheder,

som børn med handicap har. Og re-spekt for deres ret til at bevare deres identitet.

Handicappolitikkens udmøntning sker i overensstemmelse med sektoransvaret. Det betyder i praksis, at alle dele af Horsens Kommune bidrager til at reali-

sere handicappolitikkens målsætninger.

Velfærds- og Sundhedsudvalgets mål for udsatte voksne og borgere med handicap: 1. Udsatte voksne og borgere, der har

et handicap eller en psykisk lidelse, skal være en del af arbejdsmarke-det.

2. Fremme mestringsindsatsen. 3. Styrke indsatsen for borgere der har

et handicap eller en psykisk lidelse.

4. Udvikle indsatsen for unge hjemløse.

12

Beskæftigelses strategi Det overordnede mål for Horsens Kommu-nes beskæftigelsesstrategi for udsatte voksne og borgere, der har et handicap el-ler en psykisk lidelse, er, at alle skal være en del af arbejdsmarkedet.

Alle har ret til et godt og aktivt liv. Vi sam-arbejder med borgere, der har et handicap eller en psykisk lidelse, om at udvikle ram-mer, så de aktivt kan deltage i og bidrage til samfundslivet. Ekstern beskæftigelse

I november 2019 var der 53 borgere i job med løntilskud. Der er større gruppeudplaceringer i Bilka, Flowconcept og Raitan. Derudover giver mange mindre virksomheder mulighed for enkelte at få job i ekstern beskæftigelse.

Aktuelt tilrettelægges en gruppeudplacering til tøjsorteringsarbejde i Blå Kors. Grup-peudplaceringen etableres i et samarbejde mellem Væksthuset og ekstern beskæfti-gelse.

”Den gode historie”: UNIK JOB UNIK JOB, er en gruppeudplacering i Bilka i Horsens under Ekstern Beskæftigelse. UNIK JOB løser diverse opgaver på Bilkas lagere. Bilkas øvrige lageransatte og ledelse er meget tilfredse med, at UNIK JOB er kommet til, og roser den store arbejdsind-sats de yder.

En medarbejder i UNIK JOB har tidligere

haft det rigtigt svært med sit selvværd. Han havde et truckcertifikat, som ikke har været i brug længe. Da hans afdelingsleder ved et tilfælde hørte om truckcertifikatet fik afde-lingslederen hurtigt ryddet en plads ude i gården, hvor medarbejderen stille og roligt kunne øve sig med trucken.

En stolt medarbejder er nu i gang med at stable paller ude i lagerhallen med trucken. Han er vokset adskillige cm ved at få vist tillid og få nye opgaver, hvor han kan bruge af sine ”gemte” kompetencer. Det er til glæde for ham selv og hans selvværd. - Men bestemt også for Bilka, der har fået

en ny truckfører. Fritidsstrategi I september vedtog Velfærds- og Sund-hedsudvalget en revideret Kultur- og Fri-tidsstrategi for udsatte voksne og borgere

med handicap. Fritidsstrategien tager ud-gangspunkt i Velfærds- og Sundhedsudval-gets mission: Alle borgere skal have et godt og aktivt liv, og være en del af et fælles-skab. I samarbejde med civilsamfundet og bor-

gerne skaber vi rammer, der giver borgerne lyst til at vælge det aktive liv og lyst til at være en del af et fællesskab, fordi: Borgere med funktionsnedsættelser kan

have et rigt og aktivt fritidsliv på lige fod med andre borgere.

Borgere med funktionsnedsættelser inte-greres og inddrages i civilsamfundet.

Borgerne danner netværk og sociale re-lationer uden for de kommunale tilbud.

13

Det styrker borgerens eget ansvar for eget liv.

Ultimo 2018 havde: 80% af Café Amalies borgere

55% af Ternevejs borgere og

42% af Væksthusets borgere tilknytning til et fritidstilbud udover deres aktivitets- og samværstilbud. Den nye strategis måltal er, at: For borgere med sindslidelse tilknyttet ét

af Horsens Kommunes aktivitets- og fæl-

lesskabstilbud, skal 60% deltage i aktivi-teter i lokalsamfundet eller fritidslivet.

For borgere med udviklingshæmning til-

knyttet ét af Horsens Kommunes aktivi-tets- og fællesskabstilbud, skal 85% del-tage i aktiviteter i lokalsamfundet eller

fritidslivet. Aktivitets- og samværstilbud Vi udvikler vores aktivitets- og samværstil-bud, så de fremmer egenmestring og er tidsafgrænsende. Formålet er at give bor-geren en øvebane inden de eventuelt fort-

sætter aktiviteten i et tilbud i civilsamfun-det. F.eks. har det været tilrettelagt et forløb omkring kost, søvn og motion i Væksthuset efter borgernes egne ønsker. Borgernes til-bagemeldinger er: ”Jeg har lært at små skridt mod et mål, er vejen til succes for mig og være sammen

med andre fra Væksthuset på en ny og sjov måde.” ”Jeg har lært at sætte mål.” ”Jeg har fået et andet syn på mad.” ”Jeg er blevet mere fysisk aktiv.”

”Jeg synes, vi har et dejligt fællesskab.” ”Jeg har fået øget fokus på alt det, der fak-tisk lykkes for mig, frem for fokus på det der ikke lykkes.” Akivitets- og samværstilbud er ikke et pa-ralleltilbud til aktiviteter i civilsamfundet. De skal fungere som en sikker og tryg plat-

form til at træne deltagelse i civilsamfun-det. Det er derfor målsætningen, at aktivi-tets- og samværstilbud ikke er endestatio-nen, men et skridt på vejen til, at alle bi-drager til, og bliver en del af ét eller flere lokale fællesskaber.

Brobygning til civilsamfundet Vi prioriterer, at vi i samarbejde med bor-gerne tilrettelægger målrettede og individu-elle borgerforløb. Forløbene giver borgeren mulighed for at få afdækket, hvilken aktivi-tet de gerne vil deltage i, hvor i det om-kringliggende samfund det kan foregå,

hjælp til at etablere kontakt til klub, for-ening eller lignende, hvor aktiviteten kan foregå, følgeskab de første gange, hjælp til foreningen hvor borgeren kommer, hvis der opstår spørgsmål og opfølgning for at sikre at borgeren forsat har gavn af at komme der. Fritidsguiderne har i år haft kontakt til 105 borgere.

Kunstskolen Snurretoppen var repræsenteret på kunstudstilling i Paris 2019. Den 57-årige Hans Henriksen, der er blind, havde nogle af sine mu-siske kuglepensværker med på udstillingen i Paris. Det var første gang, at et dansk galleri – og dermed eleverne i Snurretoppen - nogensinde er re-præsenteret på Outsider Art Fair i Paris.

14

Øje for kunst 59 årige Michael fra ”Snurretoppen”, kunst-skolen for udviklingshæmmede i Horsens,

bliver årets kunstner i Finland. Æren, 1000 euro - og så en stor udstilling! Sådan tegner den nærmeste fremtid sig for Michael Rasmussen. Michael har sin daglige gang på Kunstskolen Snurretoppen i Hor-sens. Her imponerer han alle - og altså også de kunstfaglige medlemmer af en finsk jury - med sine beviklede kunstvær-ker, der oprindelig var inspireret af en dyb fascination af huse. Med tiden har hans værker udviklet og ud-videt sig til originale rummelige objekter la-

vet af ståltråd, garn, skrot, ler og med alle mulige finurlige genstande som en del af skulpturerne. Juryens begrundelse for titlen er blandt an-det, at "Michael formår at fremstille kunst-værker på en meget ærlig og ukonventionel måde, der oven i købet rummer masser af

humor og underfundighed." Det er ikke første gang, Michael får interna-tional anerkendelse for sine værker. Han og andre elever fra skolen har to gange repræsenteret Danmark på udstillingen Outsider Art Fair i Paris. Det er dog første gang, at en kunstner fra Snurretoppen er udnævnt til Årets Kunstner.

At den ære lige netop tilfalder ham, er han både stolt og også lidt overrasket over. ” Da jeg hørte det, troede jeg først ikke på

det”, fortæller Michael, som har gået på Snurretoppen, siden stedet åbnede i 2005. Han er som regel den første, der møder ind på skolen kl. 7.00 om morgenen. Inden han skruer op for kreativiteten, sørger han for, at der er frisk kaffe på kanden til de andre elever. I Snurretoppen glæder personalet sig også over anerkendelsen af Michaels kunst. Michaels værker har været oppe imod et stærkt felt af bidragydere fra både Island, Færøerne, Sverige og Finland. Juryen har kigget på fotos af Michaels værker. Udstil-

lingen bliver til september 2020. ”Så skal vi have transporteret værkerne derop. Det kommer til at kræve noget af en container”, vurderer Stig Josefsen, der er leder af Snurretoppen. Friluftsliv: Din kurs – Din hverdag

”Din Kurs – din hverdag” er et 2 årigt ud-viklingsprojekt finansieret af Sundhedssty-relsen (2019-2020). Projektets formål er at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser og give borgeren en oplevelse af øget sund-hed. Målgruppen er borgere, der har haft kon-takt til det psykiatriske system, og som har

Michael Rasmussen kåret som Årets Kunstner i Finland i konkurrencen Kettuki Artist of the Year Competition 2020 for udviklingshæmmede.

15

risiko for (gen-)indlæggelse. Sundhedscen-ter Ceres, Vital Horsens og AUA (Arbejde, Uddannelse og Aktivitet) har i fællesskab

tilrettelagt et 24 ugers forløb. Der er lø-bende optag og udslusning. Udelivsholdet mødes en gang om ugen og kører ud i naturen eller til Hanstedholm. Undervisning og aktiviteter kombineres med fysiske aktiviteter: Det kundskabsmæssige: Planter, svam-

pe, fugle, andre dyr og at tænde et bål. Det fysiske: naturtræning, kløve brænde,

træklatring og gåture Det æstetisk/poetiske: Nyde øjeblikket,

naturens rytme og foranderlighed. Det værdibaserede: Oplevelsen af det

enkle, af frihed og ro inden i. Udelivsdagene bidrager til evnen til at rela-tere sig socialt til andre mennesker, til at forholde sig til sit liv og øge det personlige overskud. På vej hjem fra en skovtur siger en af del-

tagerne: ”Nu begynder jeg at slappe af – jeg kan mærke min mani aftager”. En anden deltager supplerer med, at: ”Udeliv giver en pause fra hverdagen, der er svær at finde andre steder”.

Særlig Tilrettelagt Undervisnings na-turhold Naturholdet holder til på Hanstedholm den

økologiske gård. Her er 15 elever i alderen fra 16- 25 år, der er i færd med at tage en 3-årig uddannelse. Målgruppen er unge med særlige behov, der ikke kan tage en ordinær ungdomsud-dannelse. Eleverne har en særlig interesse for natur, dyr og praktiske kompetencer. El-ler måske har de en diagnose, der harmo-nerer godt med Naturholdets undervis-ningsmiljø og falder godt til i målgruppen. Undervisningen omfatter naturtræning, gå-ture, brændekløvning, naturpleje, klatring

planter og dyr, bål og bålmad, grøn sløjd og sanseligheden i naturen. Der lægges desu-den vægt på almindelig daglig livsførelse, ungeliv og seksualitet og sociale kompeten-cer. Naturholdet er inspireret af projektet ”Sus i Livet” (2015-2017). Eleverne har typisk dif-

fus selvopfattelse og identitet og udfordrin-ger med f.eks. angst, kognition, overblik. Enkle rammesatte praktiske opgaver i et naturligt miljø stimulerer mening og selvtil-lid. At være samen med dyr giver ro. En elev udtaler: “På Naturholdet har jeg næ-sten igen angst, men det har jeg inde på skolen”. Der opleves generelt et markant fald i konfliktniveau og færre sammenbrud.

Det økologiske landbrug Hanstedholm

16

Fussingsvej – nyt botilbud

I september 2018 var de i alt 14 nye bebo-ere flyttet ind på Fussingsvej. Og det nye botilbud og opgangsfællesskab, er kommet rigtig godt i gang. Alle beboere har egen bolig. Alle kan have gæster: Og alle kan deltage i fællesskabet

efter eget valg. Der er let adgang til indkøb og et aktivt fritidsliv, som f.eks. fodbold og svømning. Beboerne har kunnet bevare netværk i aktivitets- og samværstilbud, blive boende i lokalområdet og bevare kon-takt til familie og netværk. Den borgerrettede teknologi (IBG) er imple-

menteret. IBG skærmen gør hverdagens in-formation let tilgængelig og let forståelig. I IBG kan borgerne se sig selv som en del af et fællesskab med deres egen profil. Via fo-tos i galleriet eller når de kan se, hvem der har tilmeldt sig en aktivitet.

”Mobilize Me” er et værktøj, der kan sætte struktur på borgerens hverdag. Pædagogen kan oprette individuelle dagsrytmer, under-støttet med bl.a. billeder, der gør borgeren i stand til at aflæse og udføre dagens akti-viteter. Borgeren kan se sin kalender via Mobil eller IPAD.

Teknologien betyder, at borgerne får bedre mulighed for at være aktive i forhold til de-res eget liv. De kan udvikle potentialer og kompetencer, så de kan klare opgaver på egen hånd. Deres livskvalitet øges væsent-ligt med teknologien som en vigtig makker.

Den gode historie fra Fussingsvej

De fysiske rammer har bidraget positivt til at efterleve principperne om at understøtte beboerne i at leve et godt og aktivt liv som en del af fællesskabet. Særligt én af de nye beboere har haft udfor-

dringer i sit liv. Han har været anbragt, siden han var lille. Han har haft svært ved at lykke-des med noget i livet. Han har altid haft ople-velsen af ”at være forkert”. Mens han har boet på Fussingsvej, har medarbejderne op-levet at få en god relation til ham. Blandt an-det fordi han nu oplever, at man holder, hvad

man lover. Det har givet ham en sikker base og en tryg-hed til at turde bevæge sig ud i noget usik-kert. Han har lært at trække sig, inden det går galt for ham selv. I det tillidsbånd der er skabt, har han følt tilstrækkelig tryghed til at fortælle om, at han engang har været ude at

sejle med skoleskibet. Det var en god ople-velse for ham. En oplevelse han udtrykker ønske om, at de andre beboere på Fussings-vej også kunne prøve engang. Derfra er der ikke langt fra tanke til handling! Medarbejdere og beboere arrangerede en tur

med skonnerten Maja på Limfjorden. Beboe-ren får styrket sit selvværd, for han har viden og færdigheder, som de andre på båden ikke har. Han udviser stolthed og vilje til at hjælpe de andre i båden – både øvrige beboere og personale. På den måde får de sammen skabt et frirum, hvor alle - både bogstaveligt og på

overført plan - er i samme båd. De uvante rammer udvisker grænserne mellem fagper-sonale og borgere. Turen har skabt rum for en fælles oplevelse at mindes tilbage på, og sammenholdet be-boerne imellem på Fussingsvej er blevet styr-ket.

17

Forstærket indsats for unge hjemløse Horsens Kommunes målsætning for udvik-ling af indsatsen for unge hjemløse er:

Forebyggende indsats og tidlig opsporing skal styrkes. Unge, der mister socialt fod-fæste, skal vende tilbage til job og uddan-nelse.

Rådgivning af socialt udsatte unge og voksne skal prioriteres, så den støtter den

enkelte i at fastholde uddannelse, arbejde, bolig og forebygge hjemløshed. Derfor vil vi samtænke indsatsen for at skaffe bolig og beskæftigelse.

I et samarbejde med forældrene vil vi ud-vikle forældreansvar. Vi vil gå i dialog med forældrene, så forældrene kan blive gode

rollemodeller. Fra 2015 til 2017 har Horsens Kommune i samarbejde med Socialstyrelsen gennemført projektet ”Tidlig og sammenhængende ind-sats overfor unge hjemløse og unge i risiko for hjemløshed”. Fokus var en tidlig indsats rettet mod unge hjemløse i forhold til bolig, uddannelse og job. Ud af 128 unge i alderen 17-24 år fik 41 unge egen bolig og 20 unge blev selvforsørgende. På baggrund af resultaterne besluttede Vel-færds- og Sundhedsudvalget og Beskæfti-

gelses- og Integrationsudvalget i foråret

2018 at fortsætte projektet i en 3-årig peri-ode fra den 1. juni 2018 til 31. maj 2021. Målsætningen er at skabe kontakt til 30-35 unge Horsens borgere pr. år i den 3-årige periode, i alt ca. 100 unge. Målene for ind-satsen for de unge hjemløse er:

50 % af de unge kommer videre i en ud-dannelse og/eller beskæftigelse.

Udsatte unge opnår de samme mulighe-der for bolig, uddannelse og beskæfti-gelse som alle andre unge.

En opbremsning af tilgangen af unge hjemløse i Horsens Kommune frem mod 2021.

Borgere, der går fra hjemløshed til egen bolig, fastholder egen bolig.

Sikre at udsatte unge, der er i risiko for hjemløshed, ikke mister deres bolig.

At der på tværs af relevante sektorer sikres effektfulde overgange mellem ind-satserne.

Status pr. 1 december 2019 Der er i år til dato kommet 35 unge i

egen bolig efter en periode i hjemløshed.

Alle der får egen bolig tilbydes støtte til at fastholde boligen. Målinger på de sid-ste års indsats viser, at ca. 90 % fasthol-der boligen efter 12 måneder.

Ombold – Forårsstævne 2019 Det er godt at vinde, - men det er endnu bedre at ændre sit liv. Det fandt nuværende og tidligere beboere på forsorgshjemmet Sølyst ud af efter at have deltaget i et fodboldstævne for socialt udsatte i Odense. ” Jeg tror sku’, jeg holder med at drikke og begynder at spille bold igen!”. Disse ord var startskuddet til en fantastisk tur til Odense, hvor tidligere og nuværende beboere på forsorgshjemmet Sølyst i Horsens deltog i Ombold’s forårsstævne. De vandt pokalen for ”god stil”. Billedet viser, at det var fuldt fortjent.

Disse ord var startskuddet til en fantastisk tur til Odense, hvor vi deltog i Ombold’s forårs-

stævne.

18

Housing First - den gode historie

Horsens Kommune har igennem en årrække arbejdet med at implementere Housing First metoden som afsæt for hjemløseindsatsen. Med denne tilgang kan vi nedbringe opholdstiden på forsorgshjem for de fleste hjemløse, ved fra starten af, at fokusere på et liv i egen bolig. Et centralt punkt i Housing First tilgangen er, at boligen ikke kan stå alene. Derfor har vi siden 2016 tilbudt CTI støtte (Critical

Time Intervention) til alle horsensborgere, der efter endt ophold på forsorgshjem, flytter i egen bolig.

CTI - Critical Time Intervention CTI = Rehabiliterende støtte i kritiske overgange Fase 1: Hyppig kontakt med CTI-støtte efter indflyt-ning. Hjælp til praktiske ting (planlægning af daglig-

dags gøremål, overblik over økonomi m.m.). Fase 2: Mindre kontakt med CTI-støtte efter de før-ste tre måneder. Fokus på at opbygge netværk, af-prøve aktiviteter og fritidstilbud, fortsat støtte til at gennemføre planen Fase 3: Drosler kontakten og CTI-støtten ned efter seks måneder. Fortsat støtte til opbygning af net-værk.

Efter CTI-støtten kan borgeren søge om hjælp og støtte i Specialvejledningen.

Hjemløseindsats og aktører Unge under 30 år: Alle har én kontaktperson i Ung-

domscenteret. Borgere over 30 år: Kontakt med Jobcenter med

mindre de modtager førtidspension. Unge og borgere med misbrug: Misbrugsbehandling Den sociale boligtildeling: Samarbejde med boligor-

ganisationerne og private udlejere. Opsøgende gadearbejde: Støtte-kontakt-person

korpset. Forsorgshjem: Midlertidige ophold.

”Skæve boliger”: Varige boliger til socialt udsatte, der ikke kan integreres i almindelige boliger.

”Det rykker at blive hørt”, mener Anita, der har ført mange samtaler med Sarah om alt og ingenting. 53-årige Anita Jæger Hansen har væ-ret misbruger af alkohol og hash si-den ungdommen. Men beskeden om, at hun kunne risikere at dø af sit mis-brug, fik hende til at ændre kurs. Hun skiftede lejligheden ud med et op-hold på Forsorgshjemmet Sølyst i Hor-sens. Samtidig startede hun i behandling i Trin Horsens for sit misbrug. Efter et par måneder på Sølyst fik Anita sin egen lejlighed i Horsens, og hun har nu været ædru og stoffri i over et år. Alt sammen resultater hun tilskriver hjemlø-seindsatsen i Horsens Kommune, der blandt andet har omfattet et forløb med CTI-støtte (Critical Time Intervention.) Hun har haft en kontaktperson, der har hjulpet hende med praktiske gøremål som indkøb af møbler, planlægning af hverdagens opgaver med rengøring, va-sketøj og indkøb, overblik over økono-mien, opbygning af netværk m.m. ”Der er sket en fantastisk udvikling med Anita, siden hun flyttede ind på Sølyst”, siger Sarah, der både har rådgivet og lyt-tet. Sarah Thastum McCreesh, er ergote-rapeut og CTI-medarbejder. ”Fra at have psykiske problemer og et overforbrug af rusmidler er hun i dag glad, stoffri, i ba-lance og har langt mere selvtillid.” Forløbets succes afhænger af borgerens viljestyrke og evne til at opbygge et nyt netværk, så man undgår tilbagefald. Dén del er Anita meget opmærksom på:”Op-holdet på Sølyst har gjort mig stærk, men det er stadigvæk en kamp for mig at holde mig fra alkoholen. Når jeg føler mig trist og ensom, kan jeg have en tendens til at isolere mig, og så er det så nemt at hente en flok bajere i Netto. Men jeg har effektive værktøjer til at tackle mine ned-ture med.” Horsens Kommunes hjemløseindsats er et tværfagligt samarbejde mellem pædago-ger, ergoterapeuter, social- og sundheds-assistenter og socialrådgivere m.fl.

19

”De skæve boliger” i Vesterled Vesterled er 36 ældre- og handicapvenlige boliger. For år tilbage havde boligerne i Ve-sterled i Horsens ry for at være endestation for nogle af de mest udsatte beboere. Men udviklingen er lige så stille begyndt at gå i en positiv retning.

Flere af beboerne ser nu deres bolig som et midlertidigt ståsted, hvor de kan få støtte til at komme videre i livet. Socialrådgiver Lotte Jensen og pædagog Peter Holst har det seneste halvandet år udgjort makker-parret i det boligsociale team i ”Kaffekan-den”. ”Kaffekanden” er et aktivitets- og samværstilbud til mennesker med langva-

rige sociale udfordringer, og for de flestes vedkommende også et nuværende eller tid-ligere massivt forbrug af alkohol eller stof-fer. ” Nogle bor her i en periode og får så lyst til at flytte ud i en almen bolig, når de har fået ro på livet og på økonomien. Andre har de-res netværk og liv her, og de nyder sam-været og trygheden blandt venner og be-kendte”, fortæller Lotte og Peter, der støt-ter beboerne i at opfylde de håb og drøm-me, de har for deres liv.

Maden er vigtig. Måltidet er basis for kon-takt. I ”Kaffekanden” kan beboerne købe varm mad to gange om ugen og morgen-mad hver dag. Lotte og Peter har valgt selv at gå forrest med madlavningen i køkkenet med hjælp fra beboere, frivillige og job-praktikanter.

”I starten kom beboerne her udelukkende for at spise. Men det har ændret sig. Når de

ser, at vi står og skræller kartofler kan de godt give en hånd med. Vi opfordrer dem til at skrive deres livretter op på tavlen. Og pludselig får samværet med de andre bebo-ere lidt mere værdi end at spise to hotdogs fra tanken i ensomhed. Mad er jo nok den mest basale form for omsorg, du kan give et andet menneske. Måltidet er en god ind-

gang til at give rådgivning og skabe relatio-ner mellem de andre beboere og til os.” ”Beboerne bliver ganske langsomt selv-hjulpne. Vi er mindre ind over med støtte, end vi var i starten. Det skyldes blandt an-det et vedholdende og systematisk fokus på at opbygge et tillidsforhold, så vi kan hjæl

pe beboerne, uden at vi fratager dem an-svaret for deres eget liv. Det sker alt sam-men ud fra en respektfuld og anerkendende tilgang. Samtidig bruger vi meget tid på at opbygge kontakter til samarbejdspartnere på Rådhuset, socialsygeplejerskerne på hospitalet, hjemmeplejen osv. Beboerne i Vesterled får mulighed for at benytte de samme tilbud som andre Horsens-borgere.”

”De skæve boliger i Vesterled har meget imod sig. Men vi tilby-- der vores støtte til, at beboerne kan bevæge sig i en mere posi- tiv retning, og miljøet i Kaffekanden er godt og frugtbart”, for- tæller Lotte Jensen og Peter Holst, der udgør makkerparret i

værestedet.

Værestedet Kaffekanden

Aktivitets- og samværstilbud for beboere, der er visiteret til ældre- og handicapven-lige boliger – også kaldet de skæve boli-ger – i Vesterled

Beboerne, der er mellem 30 og 72 år, har sociale og livsstilsrelaterede udfordringer, der har gjort det vanskeligt at bo i alme- ne boligtilbud

Beboerne kan deltage i aktiviteter som fællesspisning, fisketure og udflugter,

f.eks. til FÆNGSLET i Horsens

20

Natmad er populært på Sølyst Beboerne på Sølyst i Horsens bruger mad-automat døgnet rundt. Tidligere var bebo-erne på Sølyst vant til at spise på bestemte tidspunkter af dagen. Men siden de fik stil-let en madautomat op i kantinen, kan de spise, når de har lyst.

Og der bliver trukket livligt i de små låger. Lasagne og pastaretter er særligt efter-spurgte retter. Men madautomaten rum-mer hele paletten fra morgenmad, over middagsretter til sandwich, desserter og snacks.

Madautomaten er også efterspurgt ud på de små timer. Det er kommet lidt bag på Anja Nutzhorn Vig, der er social- og sundhedsas-sistent på Sølyst : ”Jeg er overrasket over, at så mange beboere køber mad om natten. Men det viser jo bare, hvor vigtigt det er at finde lige netop de tilbud, der dækker beho-vet.”

”Nogle af beboere er ofte i en dårlig ernæ-ringsmæssig tilstand, når de kommer her. Derfor tager vi som noget af det første en snak med dem om sund kost, og hvilke specielle behov de har. Med madautomaten kan vi nu bedre tilgodese alle. – Også de beboere der sover længe om morgenen og gerne vil spise andet and sovs og kartofler som dagens første måltid.”

En af de beboere, som bruger automaten flittigt, er 37-årige Kim Christensen Søren-

sen. Han hører dog ikke til natspiserne.

”Jeg kan sagtens se behovet for automaten døgnet rundt, for nogle sover det meste af dagen. Selv trækker jeg en liter mælk om morgenen, en sandwich til frokost og en varm ret om aftenen”, fortæller Kim, der er godt tilfreds med udvalget.

Og så glæder han sig til en ekstra oplevel-se, som automaten har givet anledning til: fællesspisningen som beboerne står for en gang om måneden.

”Madautomaten er en gevinst på flere om-råder”, siger Anja Nutzhorn Vig, der er so-cial- og sundhedsassistent på Sølyst. ”For eksempel skal det administrative personale ikke længere bruge tid på at planlægge be-boernes deltagelse i måltiderne. Disse res-sourcer kan så komme beboerne til gode på

andre områder.”

”Jeg er godt tilfreds med udvalget i automaten”, siger Kim Christen-sen Sørensen, der også glæder sig til fællesspisningen, som madau-tomaten har skabt et behov for. Her er personalet inviteret med som gæster, og beboerne hjælper

til med opvask og oprydning.

21

Nyt liv til aflagt tøj - liv i gamle klude Horsens Kommune har indgået et samar-bejde med Blå Kors om tøjsortering. Opga-ven udføres af borgere i Støttet Beskæfti-gelse. Blå Kors Genbrug på Vejlevej var ved at

drukne i brugt tøj, og meget af det kom al-drig i butikken. Det skal et nyt beskæftigel-sesprojekt rette op på.

Snoren til sorteringscentralen i Danmarks største genbrugsbutik, Blå Kors Genbrug på Vejlevej, er klippet.

Fra venstre ses chef for Ekstern Beskæfti-gelse i Horsens Kommune Sven Preisel, ide-mager og frivillig Mai-Britt Therkelsen samt projektleder for indretning af sorterinsgcen-tralen Jonas Schou Søndergård. Foto Michael Svenningsen

https://hsfo.dk/artikel/mai-britts-gode-ide-sikrer-endnu-mere-tøj-på-hylderne-i-genbrugsbutik

Handicapprisen 2019 ”Mindsteps, Horsens” modtog den 3. de-cember, Horsens Kommunes Handicappris 2019. Med prisen fulgte 10.000 kr. ”Et frivilligt engagement der skaber stor glæde og udvikling hos børnene!” Var en af

begrundelser for, at forældre til børn med hjerneskader modtog Årets Handicappris for deres store indsats i træningscentret Mindsteps Horsens. Prisen er en anerkendelse af forældrenes indsats, som gør en stor og vigtig forskel for deres børns udvikling og familiernes

hverdagsliv. I træningscentret er der trampolin, gymna-stik madrasser, spejle, sprogredskaber og mange andre redskaber. Det er alt sammen blevet en uvurderlig del af hverdagen at komme i Mindsteps for de børn, som på

grund af hjerneskader ikke kan gå i dagin-stitution eller skole. For nogle af børnene har træningscentret betydet, at de nu kommer uden for deres hjem og oplever et fællesskab med andre.

Handicapprisen 2019

- ”Mindsteps, Horsens”

Horsens Kommune uddeler hvert år handicapprisen til en

ildsjæl, en forening, en virk-somhed, privat eller offentlig organisation, som har ydet en særlig indsats for, at børn unge og voksne med et handicap, kan deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre.

Det var 14. gang, at Horsens Kommunes Handicappris blev uddelt.

Om træningscentret Mindsteps: Konceptet har været kendt i Danmark

siden 2010. Afdelingen i Horsens åbnede i januar 2019. Deltagerne er familier, der aktivt ønsker at

forbedre deres børns fysiske, kognitive og sansemæssige udvikling.

Lokalerne bruges til træning, undervisning og foredrag.

22

Ældre med særlige behov

Værdighedspolitik Alle kommuner skulle inden udgangen af 2018 vedtage en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Ældreministeriet ud-sendte i januar 2019 en ny bekendtgørelse, der pålagde kommunerne at tilføje temaet ”Ensomhed” til værdighedspolitikken. Byrå-det godkendte tilføjelsen i april 2019.

I ”Værdig hverdag. Værdighedspolitik 2018 - 2021” har vi beskrevet de overordnede pejle-mærker og principper for en værdig ældre-pleje i Horsens Kommune. Kernen i Horsens Kommunes værdighedspo-litik er, at vi er forskellige. Vi har individuelle

værdier og ønsker. Derfor er der også for-skellige opfattelser af, hvad der er vigtigt for os hver især, når vi taler om, hvad der er værdighed. Ældre borgere skal have mulighed for selv-bestemmelse over eget liv, også når beho-vet for hjælp opstår. Derfor tilrettelægger

vi hjælpen i samarbejde med den enkelte borger. Det gør vi i respekt for borgerens ønsker og drømme om et selvstændigt og værdigt liv. På den måde er vi med til at sikre, at vi i mø-det med borgeren og de pårørende understøt-ter den enkelte borgers oplevelse af værdig-

hed. Ældrerådet har bidraget til udarbejdelsen af Værdighedspolitikken. Værdighedspolitikkens 9 temaer: Livskvalitet Selvbestemmelse

Sundhedsfremme og mestring De pårørende (nyt tema fra 2018) De frivillige Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i

ældreplejen Mad og ernæring En værdig død Ensomhed

Velfærds- og Sundhedsudvalgets mål for ældre med særlige behov:

1. Skabe rammer for et godt og aktivt ældreliv.

2. Prioritere rehabilitering og træning. 3. Udvikle vores styrke position på de-

mensområdet.

4. Styrke kvaliteten i hjemmeplejen.

5. Bygge fremtidens boliger for ældre.

23

Pårørendekonsulent Horsens Kommunes ”Værdig hverdag, Værdighedspolitik 2018-2021” er bygget op omkring 9 temaer også kaldet indsats-områder. Et af de områder, der er særligt

fokus på, er de pårørende. Horsens Kommune har et tæt samarbejde med pårørende. De pårørende er en stor ressource både for deres nærtstående og for medarbejderne. Velfærd- og Sundhedsudvalgets vision er blandt andet, at alle borgerne får rettidig og individuel støtte, så den enkelte bor-ger kan handle kompetent og træffe selv-stændige valg. For at styrke dette yderligere bliver der pr. 1. januar 2020 oprettet en stilling

som pårørendekonsulent i Sundhed og Ældre. Konsulenten har til opgave at støtte de pårørende i deres rolle og understøtte di-alogen mellem de pårørende og de med-arbejdere, som er tæt på borgeren.

Desuden fungerer pårørendekonsulenten som vidensperson for medarbejdere og ledere i Sundhed og Ældre, således at området udvikles løbende.

Indsatser - Værdig død Et andet centralt tema i Værdighedspoli-tikken er værdig død. Værdighed er, at man kan leve sit liv, som man ønsker – også i livets sidste fase. En værdig afslut-ning på livet forudsætter, at der tages hensyn til borgerens og de pårørendes ønsker, om hvad der skal ske i livets sid-ste fase. Ældreplejens omsorg og faglige viden un-derstøtter, at livets afslutning bliver tryg og værdig. Borgeren mødes med empati, nærvær,

omsorg og respekt for de ønsker, den dø-ende og dennes pårørende har for den sidste tid. Vi understøtter, at de borgere, der er skrøbelige og har et begrænset netværk, får tilbudt ekstra hjælp og støtte i den

sidste del af livet.

24

Demensundersøgelsen Horsens Kommune laver en demensundersø-gelse hvert fjerde år. Den seneste demens-undersøgelse blev drøftet i Velfærds- og Sundhedsudvalget primo 2019.

Demensundersøgelsen omfattede 5.082 bor-gere. Her af havde ca. 16 % (813 borgere) en demens sygdom. Demensundersøgelsen redegør for borgernes fordeling på alder, køn, grad af demenssygdom, lægelig eller ikke-lægelig udredning og udviklingstenden-

ser i perioden 2014 til 2018. Vi udarbejder demensundersøgelser, fordi vi vil følge udviklingen i antal borgere med de-menssygdom eller borgere, der har sympto-mer på en demenssygdom. Formålet er at til-passe Horsens Kommunes indsatser og til-

bud, og så vi kan levere den bedst mulige service til borgerne og de pårørende. Demensundersøgelsen viste, at der forsat er brug for at have fokus på indsatsen for bor-gere med udfordrende og forstyrrende ad-færd, og at flere borgere bliver lægeligt ud-redt.

Der er brug for fortsat fokus på kompetence-løft i hjemmeplejegrupperne og mere under-visning og oplysning til medarbejdere, som varetager praktiske opgaver i borgernes hjem. Der skal fortsat arbejdes på at udvikle det tætte samarbejde mellem demens- og

træningsområdet.

Demensundersøgelsen er udgangspunkt for revisionen af vores demensstrategi, som præsenteres for Velfærds- og Sundhedsud-valget i 2020.

Beringsstafetten er for alle For fjerde år i træk stillede borgere fra ”Te- am Fyrtårnet” og ”Motion for Livet” op til den årlige Beringsstafet. En dag der var blevet set frem til længe! Motion for Livet og Team Fyrtårnet er to af

Horsens Kommunes tilbud til borgere, der har demens. På begge hold var der blevet trænet til at kunne deltage på Beringstafet-tens gå- eller løbehold. Alle deltagere gen-nemførte, og vi afsluttede en god dag med fællesspisning.

Det har stor betydning at få muligheden for at deltage i et løb på lige fod med alle andre. Det kan være tidligere kollegaer, familie, venner og naboer. Det giver noget at være fælles om, at snakke om - og ikke mindst stolthed. En af deltagerne fortæller: ”Jeg har aldrig

prøvet at deltage i sådan et løb, og jeg havde nok heller ikke gjort det selv. Men sammen med alle de andre, turde jeg godt. Vi fik snakket og grinet, imens vi gik en god tur. Det kan man kun blive glad af. Både mine børn, børnebørn og læge har været meget stolte af min deltagelse og givet mig

skulderklap for det. Det er da dejligt, at mærke.”

25

Sammen husker vi 440 deltagere fik sig en uforglemmelig dag, da demensteamet markerede den internatio-nale huskedag i Insero Atrium.

Hvordan er det at være pårørende til en de-menssyg? Hvordan kan træning dæmpe syg-dommens symptomer og skabe overskud? Og hvor kan man få mere viden og hjælp til at tackle sygdommen, der er den femte hyp-pigste dødsårsag i Danmark?

Der var rig mulighed for at få svar på spørgs-mål i løbet af huskedagen. Dagens trækpla-ster var TV-læge Peter Quortrup Geislings humoristiske foredrag om livskvalitet. Der var også både musik og foredrag med forfat-ter Frederik Lindhart, der fortalte om livet sammen med sin demenssyge far.

Det var en fantastisk dag og alt klappede. Publikum var glade og begejstrede og de ind-

læg, som var på i løbet af dagen berørte følelser, var livsbekræftende og gav rum for

eftertænksomhed – der var både alvor og humor. Mandehørm i Skippers Corner Mænd glemmer alt om det, de ikke kan hu-

ske, når de slår sig ned ved krobordet i Skip-pers Corner. Kortspil, håndmadder og en håndbajer. Det er blevet lig med fredagens hyggestund for Preben, John, Holger og Bent efter, at de er begyndt at komme i Skippers Corner i Café

på Fyrtårnet i Horsens. Café Fyrtårnet er et åbent tilbud for mennesker med en demens- sygdom og deres pårørende. ”I Skippers Corner handler det om mænd og det, som mænd synes, er sjovt”, fortæller er-goterapeuter Jeanette Linder og Bodil Brein-holt, der begge arbejder i caféen. ”Ofte er

det kvinder, der er gode til at komme ud at mødes med andre. Men vi vil også gerne skabe et fristed som appellerer til mænd. Et sted med plads til en bajer, en god gang gas og højt til loftet. Derfor fandt vi på Skippers Corner.”

Kortene blandes flittigt ved bordet og de fire herrer er klar til et slag 500. Jeanette er klar med pointtavlen, som findes frem fra sidst. ”Ham der, han snyder lidt .. eller .. meget”, griner John og så kører snakken, mens de småskændes om reglerne og kortene deles ud. ” I café fyrtårnet har vi et frirum, hvor vi

hygger os, dyrker motion og tager på ture.”

26

Plejehjemsbeboere på ferie 16 beboere fra Plejecenter Skovly har været

på ferie i Hou Søsportscenter. Tæt på natu-ren og med vandet lige uden for døren. Ba-debro og omgivelserne var kørestolsvenlige. De boede i fire huse og et fælleshus, hvor de spiste og blandt andet spillede banko. ”Her er vi sammen på en helt anden måde.

Vi skal ikke nå noget, og det nyder vi alle sammen. Vi laver alting og ingenting sam-men. Sådan skal det være, når man er på fe-rie,” siger Birthe Pedersen, der er daglig le-der på Plejecenter Skovly. Der blev hygget med traditionel frokost, grill-

aften og cafétur. Om aftenen fortsatte hyg-gen i grupper i husene med kaffe, småkager, og hvad der ellers hører til en hyggeaften. Det blev også til en tur på havnen. Nogle snuppede en gyngetur, for det bliver man al-drig for gammel til – slet ikke, når den kan foregå i kørestolen. ”Det er så skønt at være her, og jeg vil bare ikke have, at det slutter.

Alle er så søde og jeg nyder at være ude i naturen”, siger Emma. Turen varede fire dage og kunne lade sig gøre, fordi personalet var med hele vejen. ”I år er jeg kun med i to dage, men næste gang vil jeg være med hele tiden. Vi er på

hele tiden. Men det giver så meget igen at være tæt sammen med beboerne. Vi lærer

hinanden at kende på en helt speciel måde, Og beboerne kommer med så mange friske,

gode bemærkninger, fordi de er glade.” Skovly tager på ferie på Hou Søsportscenter hvert andet år – og det er en stor succes – både blandt beboere og personale - hver gang. Sommerlykke på søen

12 glade plejehjemsbeboere nød frokosten om bord på M/S Dagmar på Skanderborg Sø. ”Gid du var i Skanderborg og blev der”, lød fællessangen blandt beboere og personale fra plejecenter Søndergården, da de stæv-nede ud. Alle var opsat på en hyggelig sejltur med frokosten serveret om bord. ”Det er en

god tur. Jeg er overrasket over, at søen er så stor. Det er dejligt at se det hele fra søsiden. Godt at jeg tog med,” siger Irma. Sommer-udflugten er arrangeret af aktivitetsmedar-bejder Heidi Jensen og støttet af Søndergår-dens venneforening. Turen gik bl.a. forbi Smukfest-pladsen og

Skanderborg Slotskirke. ”Det var en fanta-stisk dag, der næsten var for hurtigt over-stået”, gør Heidi Jensen status. Til næste år tager vi til Silkeborgsøerne, og planlægningen af den tur var allerede i fuld gang, da busserne vendte om atter kørte re-

tur efter en dejligt dag på vandet.

27

Sundhed

De første 1000 dage i barnets liv Sundhedsplejen har sammen med Dagtil-budsafdelingen fået 1.8 mio. kr. fra Sund-hedsstyrelsen til udviklingsprojektet ”De før-ste 1000 dage i barnets liv i Horsens”. Projektet bygger videre på erfaringerne fra ”Barn på vej - en sund start”. ”Barn på vej”

omfatter indsatser til alle familier, men pro-jekt ”1000 dage” er målrettet socialt udsatte familier. Indsatsen indebærer besøg af Sundhedsple-jen, når barnet er 1½år og 3 år. Besøgene omfatter også fælles besøg af sundhedsple-jerske og primærpædagog i familien. Formå-

let er, at den viden Sundhedsplejen har fået i løbet af barnets første tid gives videre til

dagtilbuddet, så man i dagtilbuddet har de bedst mulige forudsætninger for at støtte barnet.

Sundhedsplejen og dagtilbud vil i projektpe-rioden også tilbyde kurser til forældre, der har brug for at blive støttet i samspillet med deres barn. Hvert forældrekursus vil blive le-det af en pædagog og en sundhedsplejerske. 0 … eller næsten ingen huller

Det er en rigtig god historie, at børn og unge i Horsens Kommune generelt har en rigtig god tandsundhed. I gennemsnit har børnene og de unge færre huller end landsgennemsnittet målt på 6 år-gange. Det gælder for de 3-årige, de 5-årige,

de 7-årige, de 12-årige, de 15-årige og de 17-årige. Antallet af børn og unge helt uden huller i tænderne er for samme 6 årgange stort set ens i Horsens Kommune og i resten af Dan-mark.

Men den generelle udviklingstendens er min-dre god. Cariesforekomsten i mælketænder er steget fra 2015 til 2018. Men heldigvis er cariesforekomsten i blivende tænder faldet fra 2015 til 2018. Tandplejen samarbejder med Sundhedsple-

jen om et tilbud til forældrene til de 1½ årige. Der indbydes til en sundhedssamtale

Velfærds- og Sundhedsudvalgets mål for sundhed:

1. Styrke indsatsen for at forbedre sundhedstilstanden.

2. Tidlig, sundhedsfremmende og fore-byggende indsats for børn, unge og sårbare grupper.

3. Udvikle vores styrkeposition i ind-satsen for borgere med senhjerne-skade.

4. Udvikle hjemmesygeplejen.

28

og en screening på klinikken. Specialtandplejen Gruppen af borgere der bliver visiteret til special tandpleje er blevet større siden opga-ven blev en kommunal opgave tilbage i 2007. Det er borgere, der har omfattende behandlingsbehov. De fleste, som bliver visi-

teret til specialtandpleje, har ikke været til tandlæge igennem 10-15 år. Opgavernes art og kompleksitet betyder, at medarbejderne i afdelingen bliver udfordret på deres faglighed og evne til at løse opgaverne med empati. Godt smil hos ældre i plejeboliger ”Busser” er 83 år og bor på Plejecenter Søn-dergården i Brædstrup. Han har ikke længere fysikken til selv at børste tænder, og det var ikke rart, når plejepersonalet skulle børste dem. Gang på gang afviste han tandbørstnin-gen. Men i dag viser han gerne smilet frem.

Som et led i projekt ”Bedre Tandpleje i Pleje-boligerne” har en tandplejer, der er udlånt fra Omsorgstandplejen, besøgt plejecen-trene. Målet er at øge tandsundheden og dermed borgernes generelle sundhed. Under-søgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem kvaliteten af mundhygiejnen og blandt andet hjertekarsygdomme, lungebe-

tændelse og type 2 diabetes.

Tandplejer Janni Øer Jakobsen og tager rundt på centrene og underviser personalet i tandsygdomme og forebyggende tandpleje. Hun besøger beboerne og introducerer for-skellige typer tandbørster samt forskellige børsteteknikker. Efter 14 dage kommer hun igen og følger op på beboernes tandsundhed og svarer på spørgsmål.

Gør ikke ondt længere For Busser er der sket store ændringer. Han får i dag børstet tænder to gange om dagen uden problemer. Tandplejerens gode råd om tandbørstning til ham og personalet har for-bedret hans tandsundhed. ”Det gør ikke ondt at få børstet tænder læn-gere. Jeg er blevet bedre til at håndtere det, og det er plejepersonalet også. De er nogle hårde nitter til det med tænder”, siger han med et smil, inden han velvilligt gaber op, så Dorte kan komme til med tandbørsten.

”Jeg har fået tips til at lette tandbørstning og hvilke hjælpemidler, vi kan bruge. At følges med tandplejeren rundt hos beboerne, har givet mig nye erfaringer. Blandt andet i hvad forskellige typer medicin kan gøre ved tæn-derne, og hvordan jeg skaber bedre plads til tandbørsten i munden. Den viden bruger jeg

Busser er i dag godt tilfreds

med at få børstet tænder og er blevet fri for smerter ved tand- børstningen. Her ses han sammen med Dorte Sandvad-Christensen, social- og sundhedsassistent på Plejecenter Søndergården.

29

hver dag”, fortæller Dorte Sandvad-Christen-sen, der er social- og sundhedsassistent på Plejecenter Søndergården. Undervejs i pro-jektet måles borgernes tandsundhed, så det bliver muligt at se effekten af samarbejdet mellem tandplejeren og plejepersonalet. Ellen T. Schmidt, formand for Velfærds- og

Sundhedsudvalget, er spændt på resulta-terne. ” Allerede nu kan vi se, at samarbej-det mellem de to faggrupper fungerer godt. Det giver systematik og øget bevidsthed om-kring god mundhygiejne. Vi ved, det har be-tydning for borgernes livskvalitet.” Projektet bygger på konceptet i ”Projekt Fremfærd”, der blev gennemført i 2017. ”Fremfærd” viste, at systematisk undervis-ning og et tæt samarbejde mellem tandpleje og plejepersonale på plejecentre gav et sig-nifikant fald i plak på tænderne og tandkøds-blødning hos de ældre.

”Projekt Fremfærd” implementeres I 2017-2018 deltog Omsorgstandplejen som en ud af tre kommuner i et projekt finansie-ret af satspuljemidler under Fremfærd Ældre. Formålet var at øge mundhygiejnen hos en gruppe beboere på Lindehøj Centret ved, at

en tandplejer underviste plejepersonalet i

mundpleje. Først i grupper derefter som sidemandsoplæring. Plejepersonalet skulle i en periode registrere forekomst af bakterie-belægninger på tænder og proteser, blødning og tandkødsbetændelse. De gode resultater betød, at indsatsen blev rullet ud på alle ple-jecentre i 2018.

Det fortsatte fokus har givet så gode resulta-ter, at der fra 2020 er indgået en samar-bejdsaftale mellem Tandplejen og Sundheds-center Horsens. Formålet er at fastholde ved-varende fokus på opgaven, fordi bedre mundpleje ikke kun giver bedre tyggefunk-tion, men har positiv effekt på hele kroppen. En tandplejer vil fra 2020 blive ansat i Om-sorgstandplejen 2 dage om ugen. Opgaven er at vejlede plejepersonalet i mundpleje på alle plejecentre. Sygeplejeklinikker

Der er syv sygeplejeklinikker i Horsens Kom-mune. De er fordelt over hele kommunen og har adresse på følgende plejecentre: Præsthøjgård Åpark Centret Lindehøj Centret Ceres Centret

Nørrevang

30

Søndergården Hattingcenteret

En sygeplejeklinik er ved at blive etableret på Gefionshave. Jf. budgetforliget for 2020 etableres der yderligere fire nye sundhedskli-nikker i Østbirk, Hovedgård, Egebjerg og Gedved. Sygeplejeklinikkerne tilbyder borgere, som er lægevisiteret til sygepleje, mulighed for at benytte en af Horsens Kommunes sygepleje-klinikker. Det er ca. 15 % af de borgerne, som modta-ger sygepleje, der får sygeplejen i den loka-lesygeplejeklinik.

På sygeplejeklinikkerne kan ældre borgere henvende sig og få hjælp, når de har brug for det. I klinikkerne kan borgerne blandt andet få hjælp til: 1. Indsprøjtninger

2. Blodtryks- og blodsumsmålinger 3. Skift af kateter og anden kateterpleje

4. Hørevejledning 5. Administration af medicin 6. Intravenøs medicingivning og væskebe-

handling Horsens Kommunes målsætning er, at bor-gerne får hjælp og støtte til at pleje og klare hverdagen selv. På den måde kan borgerne bevare følelsen af selvstændighed, en for-bedret trivsel, livskvalitet og sundhedstil-

stand. Der er gode erfaringer med klinikkerne. Borgerne som benytter sygeplejeklinikken oplever, at deres behov for sygepleje tilby-des ud fra deres individuelle og aktuelle be-hov.

Det er værdifuldt, for borgerne, at de selv har stor indflydelse på, hvornår de ønsker en tid ved sygeplejersken. Endvidere udtrykker borgerne en generel stor tilfredshed med til-buddet om at komme i en klinik, da det i høj grad understøtter deres selvbestemmelse og medindflydelse.

31

GLAiD – Sundhedsfremme indsats i sam-arbejde med borgere med artrose Det skønnes, at ca. 20 % af borgerne i Hor-sens Kommune har slidgigt (artrose). Derfor

har Velfærds- og Sundhedsudvalget truffet beslutning om at tilbyde en sundhedsfrem-mende indsats til borgere med slidgigt i hofte eller knæ. Det sker i projekt Godt Liv med Artrose i Danmark (GLAiD). GLAiD er en kombination af patientuddan-

nelse og særligt tilpasset fysisk træning. GLAiD er testet og afprøvet. Resultaterne vi-ser en positiv effekt på borgernes oplevelse af smerte, medicinforbrug og livskvalitet. Man kan roligt sige, at Horsens Kommune ramte plet, da der efter sommerferien blev udbudt 5 kurser med plads til 96 deltagere.

Tilslutningen for at deltage har været stor. ”Vi har fået rigtig mange henvendelser. Alle 5 kurser er fuldt booket”, fortæller daglig le-der på Vital Horsens, Anette Spence. ”Har man slidgigt tænker mange, at de skal skåne leddet ved ikke at bruge det. Det er

forkert”, siger Anette Spence ”På holdet læ-rer deltagerne, at de skal træne, så muskler-

ne arbejder lidt anderledes, og dermed ikke slider så meget på leddet”. Om GLAiD skal fortsætte på sigt, træffes der

beslutning om, når de første erfaringer fra prøveperioden er indsamlet. LIVA – præ-diabetes projekt Horsens Kommune deltager fra 2019 til 2021 i forskningsprojket LIVA. Målet er at forhin-dre flest mulige borgere i at udvikle diabetes

eller præ-diabetes. Sideffekterne er, at færre borgere får følgesygdomme og flere borgere får bedre muligheder for et aktivt liv. Endelig er der en samfundsøkonomisk gevinst ved af bremse eller begrænse sygdomsudviklingen. LIVA handler om at foretage livsstilsændrin-ger. Indsatsen er en aktivitets-app, hvor der

er tilknyttet 12 måneders diætistvejledning. Tilbuddet er målrettet borgere i Horsens Kommune med et BMI over 30. De første LIVA-konsulenter blev uddannet i sommeren 2019, hvor der også blev rekrutteret borgere til forskningsprojektet, der drives af Liva Healthcare. Forskningsprojektet følger i alt

300 borgere i 3 år.

32

Virtuel træning Digitalt understøttet træning har skabt stor værdi for de deltagende ældre borgere.

Det behøver ikke at være en hindring at an-vende digitale værktøjer, selvom man nær-mer sig de 100 år. I hvert fald ikke hvis man som person er nysgerrig på og følger med i den teknologiske udvikling. En kvindelig borger på 93 år har igennem flere år naturligt anvendt smartphone, iPad

og adskillige apps. Hun har i forbindelse med en brækket skulder haft stor gavn af at be-nytte appen Exorlive Go som supplement i sin genoptræning. Appen er anvendt som supplement til træ-ningen med fysioterapeuten. Det har bety-det, at hun har trænet mere. Træningsforlø-bet er blevet kortere, fordi hun også har kun-net træne på egen hånd der hjemme. Det har givet hende en større følelse af selv at sætte dagsordenen for sit træningsforløb i Vital Horsens.

”Det har givet mig mere frihed i træningen, fordi jeg har kunnet træne hjemme, og det

er dejligt, nu jeg har den alder, jeg har og ikke længere er så mobil.” En aktiv hverdag med træning har altid fyldt

meget i den ældre kvindes liv. Med alderen og især efter hun brækkede skulderen, har hun haft sværere ved at træne. Træningen med Exorlive Go har netop givet hende mu-lighed for fortsat at mestre egen træning, hvilket har bidraget til højere livskvalitet i hverdagen.

”Det har haft stor værdi for mig at anvende en træningsapp som Exorlive Go, og jeg vil helt sikkert anbefale den til andre borgere.”

33

Rygestop! - et tilbud til borgerne i Horsens Kommune

Er det nu, du skal gøre noget ved det og få lagt cigaretterne på hylden? Har du brug for et eks-

tra skub til at ændre dine rygevaner?

Alle borgere i Horsens Kommune, kan få et gra-tis rygestopkursus hos vores rygestoprådgiver Karen Yben Ullmann Hansen. Kurset varer 6 uger og foregår i en gruppe, hvor alle kan hjælpe og støtte hinanden. Det er ikke et krav at have en stopdato, inden man starter.

”Den første gang taler vi om motivation. Hvad der motiverer os til at stoppe, og hvad der kan hjælpe os med at holde fast i beslutningen. Derefter sætter vi en fælles stopdato. Det er ty-pisk allersværest på tredjedagen efter et ryge-stop, så denne dag mødes vi også”, fortæller Karen.

Bryd vanens magt

Rygning hænger tæt sammen med vaner, der er så indgroede, at de kan være meget svære at bryde. For eksempel kan morgenkaffen hænge sammen med en cigaret. På kurset fin-

der du ud af, hvad der kan give dig den samme følelse, som rygning gør i forskellige situationer. ”Du bliver bevidst om, hvad du bruger røgen til. Det er meget forskelligt, hvad der virker på for-skellige mennesker. Men i gruppen har delta-gerne glæde af at dele deres erfaringer. Vi op-bygger en kæmpe erfaringsbank, der kan

hjælpe i de svære situationer.”

Røgfri fremtid Røgfri Fremtid er et partnerskab med Kræf-

tens bekæmpelse, der indebærer, at Horsens Kommune tilslutter sig Røgfri Fremtids tre hovedbudskaber: 1. Børn og unge har ret til at vokse op uden

røg, og sammen tager vi ansvar for, at det bliver muligt.

2. Sammen vil vi skabe en røgfri fremtid,

hvor flere børn og unge får bedre mulig-heder for at skabe sig et sundt og godt liv.

3. Sammen vil vi sikre, at færre ryger, så færre bliver syge af tobaksrøg.

Røgfri Fremtids mål for 2030: Ingen børn og unge under 18 år ryger Under 5% af den voksne befolkning ryger.

Er du træt af at væres styret af ryge-trang frem for din egen fri vilje? Så vil rygestoprådgiver Karen gerne hjælpe dig på vej.

Vil du være med? Kontakt Rygestop på telefon 24 67 46 09

Kurset foregår 6 gange af 2 timer i en gruppe på 8-14 deltagere. Vi mødes på Ceres Centret i Horsens. https://horsens.dk/Sundhed/Sundheds-fremme/Rygestop

På et rygestopkursus kan du forvente:

At blive undervist af en uddannet

rygestoprådgiver.

At deltage på hold sammen med 8-14 andre ”ryge-stoppere”.

At arbejde med at forberede dit ryge-stop.

Sammen med rådgiver at fastsætte en rygestopsdato.

Få støtte af de andre i gruppen og dele jeres erfaringer undervejs.

34

Udvikle den gode service Bedre service i tandplejen Tandplejen har som den eneste kommunale tandpleje i Jylland og på Fyn et lofthængt mikroskop. Det betyder bedre service, da færre patienter end tidligere skal tage til

specialist i Århus for at få foretaget kompli-cerede rodbehandlinger. Bilansøgninger Vi har lavet en film, der er målrettet poten-tielle ansøgere af støtte til køb af handicap-bil, jf. Serviceloven § 114. Vi har også lavet

en ny informationspjece, et nyt ansøgnings-skema og opdateret hjemmesiden. Filmen kan ses på dette link: https://www.you-tube.com/watch?v=c8M5k6787rg

Filmen er et eksempel på, hvordan vi ved at bruge et nyt medie, kan udvikle og forbedre vores information og målrette vores service til borgerne.

Baggrunden for, at vi har lavet filmen er, at der hvert år var en gruppe borgere udenfor målgruppen, der søgte om støtte. Det var spild af deres tid og energi. Vores mål med filmen er, at færre borgere udenfor mål-gruppen søger om støtte til køb af handi-

capbil. Filmen formidler viden om, hvem der er, og hvem der ikke er i målgruppen. Filmen og det nye ansøgningsmateriale, har været i brug siden september. Så det er endnu for tidligt at sige noget konkret om effekten. Den gode historie er for det før-ste, at flere kommuner f.eks. Skanderborg, Favrskov, Viborg og Hedensted kommuner har henvendt sig, fordi de gerne vil bruge filmen. For det andet oplever sagsbehand-lerne positive reaktioner fra borgerne. Umiddelbart ringer flere for at få vejledning om støtte til køb af bil. Det bidrager til at klæde borgerne bedre på i forhold til om de

skal ansøge. Det er set i det lys, at filmen er med til at udvikle den gode service.

Tværgående mål - for hele Velfærd og

Sundhed

Velfærds- og Sundhedsudvalgets Tværgående mål:

1. Udvikle den gode service.

2. Ny teknologi der giver mening.

3. Samarbejde med de frivillige.

35

Mere ansvar til psykisk syge giver mar-kante resultater Personalet har i løbet af et år halveret an-tallet af indlæggelser på psykiatrisk bosted i Horsens. Før var der ofte drama og blå blink på ”Bo

Døgn”, Kildegade 52, i Horsens, der er et socialpsykiatrisk bosted for psykisk syge voksne. De tilspidsede situationer opstod, når beboerne havde svært ved at håndtere livet. Men efter at personalet er begyndt at give beboerne mere ansvar, er antallet af ind-

læggelser faldet markant. I 2017 var fire beboere med selvskadende eller selvmordstruet adfærd indlagt 33 gange på psykiatrisk afdeling. Dette tal er faldet til 18. Samtidig er antallet af indlæg-gelsesdage faldet med 56 % fra 242 til 106. Ifølge Hanne Anderson, der er afdelingsle-der for et team af social- og sundhedsassi-stenter, ergoterapeuter og socialpædago-ger, har en forholdsvis enkel indsats været skyld i de mærkbare resultater.

”Vi har fået en anden tilgang til tingene for-stået på den måde, at vi ikke længere er så

beskyttende i forhold til beboerne. Tidligere påtog vi os et større ansvar over for bebo-erne og prøvede at afbøde konsekvenserne af de ting, de foretog sig. For eksempel ved at forbinde deres sår, når de havde skåret i sig selv eller ved at rydde op i deres lejlig-hed, når de havde skabt kaos. Men dét, at

personalet har fået en mere rolig adfærd over for beboerne og overlader mere an-svar til hver enkelt, ser ud til at have en god effekt. I hvert fald har beboerne nu ikke længere i samme grad som tidligere trang til at skære i sig selv eller gøre andre selvdestruktive ting for at få opmærksom-hed og hjælp.”

”Beboerne har stadigvæk meget komplekse problemer og personlighedsforstyrrelser. Men der bliver heldigvis længere imellem de tilspidsede situationer med drama og blå blink”, fortæller Hanne Anderson. Hanne Anderson tilføjer, at indsatsen natur-ligvis kræver is i maven hos personalet: ”Beboere har stadigvæk meget komplekse

problemer og personlighedsforstyrrelser, og vi har derfor konstant fokus på at holde ba-lancen, så vi henholdsvis støtter vores be-boere og giver dem ansvar på de rigtige

tidspunkter.”

Personalet på det socialpsykiatriske bosted, Bo Døgn Kildegade i Horsens, har ved hjælp af en forholdsvis enkel indsats skabt langt mere livskvalitet for beboerne. Fra venstre er det social- og

sundhedsassistenterne Trine Aarup og Kate Hausager, socialpædagog Dan Guldmann Dupont, ergoterapeut Monica Gavnholt og afdelingsleder Hanne Anderson.

36

”Åben dialog” – netværksmøder og inddragelse af det private og professio-

nelle netværk ”Åben dialog” er en metode, der anerken-der, at borgeren er ekspert i forhold til eget liv. Netværket inddrages som en vigtig res-source. Åben Dialog er også en model for tværgående koordinering, der medvirker til at skabe en sammenhængende indsats, der tager udgangspunkt i borgernes egne res-sourcer. Socialstyrelsen pulje har bevilget 1,5 mio. kr. til implementering af metoden, fordi der er evidens for, at ”Åben Dialog” har effekt.

Projektet udløber med udgangen af 2019. Åben Dialog understøtter, at psykiatriske patienters behov for akut psykiatrisk be-handling reduceres, og at flere kommer flere tilbage til arbejdsmarkedet. Det viser et dansk studie, som har undersøgt, hvor-dan 503 børn og unge klarer sig over en ti-

årig periode sammenlignet med en tilsva-rende gruppe af børn og unge, der får tra-ditionel psykiatrisk behandling. Se mere info her: http://www.psykiatriavi-sen.dk/2019/10/20/aaben-dialog-hjaelper-patienter-vaek-fra-psykiatrien/

I den gruppe, der deltog i Åben Dialog, var risikoen for at få brug for akut psykiatrisk behandling 79% mindre end hos dem, der fik traditionel behandling. Samtidig var ar-bejdsløsheden blandt personer i gruppen, der deltog i Åben Dialog, 26% mindre end i kontrolgruppen.

Vores resultatmål ved projektperiodens start i maj måned 2018 var: Minimum 66 borgere indenfor psykiatri-

området skulle deltage i Åben Dialog netværksmøde inden udgangen af pro-jektperioden.

Netværksmøderne skulle give positive

resultater for såvel borgere, pårørende og fagpersoner

Resultatmålet blev nået i oktober måned 2019. Fra maj 2018 til oktober 2019 er der af-

holdt Åben Dialog netværksmøder med ca. 140 borgere fordelt på ca. 250 møder.

Deltagernes tilbagemelding er, at deltagel-sen i ”Åben Dialog” i meget høj grad/ høj-

grad giver positive resultater Borgerne 67/23 % Pårørende 63/25 % Fagpersoner 61/31 %

Vurderingen er, at de borgere, der deltager i ”Åben Dialog” enten får et mindre indgri-bende tilbud eller ikke har behov for et til-bud. Ca. 400 medarbejdere har gennemgået et 4-dages introduktionsforløb i ”Åben Dialog”. 26 medarbejdere har gennemgået et læn-gerevarende uddannelsesforløb som møde-

ledere. 13 medarbejdere deltager sammen med medarbejdere fra andre kommuner i et diplomforløb, som afvikles i Horsens. ”CSRpeople 2020” prisen

I november blev årets CSR-mærke ”CSRpe-ople 2020” uddelt. Uddelingen fandt sted til arrangementet ”Horsens Inspire”. I alt 119 virksomheder fik tildelt udmærkelsen og anerkendelse som socialt ansvarlig virk-

somhed. Blandt de 119 modtagere var der kommunale prismodtagere bl.a.:

Dronning Ingrids Hjem og Mad og Måltid, Klovenhøj Køkken

”Tak for den kæmpe forskel, I gør! For je-res medmennesker og for samfundet. I gi-

ver ikke blot disse mennesker noget at leve af. I giver dem også noget at leve for. Og I skal vide, at I gør en kæmpe forskel for både dem og deres familier”, lød det fra borgmester Peter Sørensen, da han holdt sin tale til arrangementet.

Du kan læse mere om CSR-mærket på Job-taskforcens hjemmeside

37

Hvad laver en social- og sundhedshjæl-per? Social- og sundhedsområdet fortjener aner-kendelse. Alle, der nogensinde har haft brug for andres hjælp, ved, hvor stor be-tydning faglighed, empati og sociale kom-

petencer har. Social- og sundshjælpere og –assistenter gør hver dag en kæmpe forskel for bor-gerne med deres kompetente og omsorgs-fulde pleje. Jobbet kræver brede kompeten-cer og indebærer en mangfoldighed af op-gaver. Man skal f.eks. have kendskab til

brug af teknologi og medicinhåndtering. I håb om at kunne rekruttere flere til et fag, der sukker efter mere arbejdskraft, har den kommunale hjemmepleje lavet en kortfilm. Filmen viser en arbejdsdag for en SOSU-hjælper. Du kan se filmen lige her. Filmen bliver vedhæftet jobopslag til både SOSU-assistent og SOSU-hjælper stillinger i Horsens Kommune. Du kan se mere infor-mation om den kommunale hjemmepleje her: http://hjemmeplejeogmad.hor-sens.dk/Kommunal-hjemmepleje.

Udvikling af hjemmeplejen Horsens Kommunes målsætning er, at alle ældre, der modtager hjemmehjælp ud over rengøring, skal have én kontaktperson, der koordinerer medicin, mad, indkøb og kon-takt med pårørende. Og som samtidig har øje for, hvordan borgeren bedst får en tryg

hverdag.

Baggrunden for at igangsætte udviklings-projektet i hjemmeplejen er, at borgere der modtager hjemmepleje udover rengøring kan opleve at få besøg af flere forskellige SOSU- hjælpere og assistenter på en uge.

Det kan være forvirrende at have mange forskellige mennesker i sit hjem hver dag. Når det er det samme plejepersonale, som kommer i borgerens hjem, styrkes kontinui-teten i den hjælp som leveres, og borgeren kan bedre støttes til fortsat at arbejde hen imod de mål, som er fastsat i samarbejde med plejepersonalet. At det er kendt pleje-

personale, der kommer i hjemmet, giver øget tryghed. En højere grad af selvledelse i hjemmeple-jen, og en kortere afstand mellem beslut-ning og borger kan øge borgerens oplevelse af sammenhæng i hverdagen. For medar-bejderne betyder det større arbejdsglæde, tilfredshed og trivsel. På den baggrund er der i 2019 blevet igangsat to prøvehandlinger i hjemmeple-jen: 1. Kontaktpersonrollen udvikles og afprø-

ves. 2. Adskillelse af hjemmepleje-teams i to

funktioner: rengøringshold og hjemme-plejehold.

Prøvehandlingerne fortsætter i 2020, hvor der også udarbejdes en mindre evaluering af indsatserne.

38

Ældre er vilde med unge fritidsjobbere ” De unge kommer med ny energi, oprigtig-hed og ydmyghed. Deres tilgang til de op-gaver, de får stillet, er meget naturlig og umiddelbar”, siger sundhedscenterleder Lone Nygaard Boysen.

De unge spreder positiv energi og tætte bånd knyttes. Ældre som unge har stor glæde af den nye ordning, hvor unge mel-lem 13 og 17 år ansættes i fritidsjob efter skoletid på et plejecenter. Derfor har Hor-sens Kommune udvidet ordningen til at gælde alle plejecentre.

I efteråret 2018 prøvede Horsens Kom-mune som den første kommune i landet i tæt samarbejde med FOA at ansætte unge skoleelever i fritidsjob på plejecentre om ef-termiddagen. Målet var at skabe interesse for social- og sundhedsfaget blandt unge og skabe liv på plejecentrene om eftermidda-

gen.

Fire ”spire-stillinger” blev oprettet og søg-ningen til dem var enorm. 240 unge søgte jobbet, der består i at være sammen med beboerne to eftermiddage om ugen. Spi-rerne læser højt for beboerne, går ture med dem, lægger tøj sammen, rydder op, spiller

spil, eller hygger sig på andre måder med beboerne. Det er blevet en succes blandt både beboere, de unge og deres voksne kolleger.

Flere i fritidsjob

Spirerne fortæller, at jobbet giver mening,

og at de er overraskede over den positive energi, jobbet giver. Beboerne bliver glade

og får lyst til at dele minder. Personalet oplever, at de unge kommer med en natur-lig friskhed og spontanitet, der giver anledning til nye aktiviteter. ” Vi er klar til at tage flere unge ind i fritidsjob og vise dem vores fag. Det skal foregå i det rigtige tempo og det skal give mening, på det en-

kelte plejecenter. Det er vigtigt, at de unge føler sig taget godt i mod og får en god in-troduktion, og at de ansatte er klar til at hjælpe dem godt i gang”, siger Lone Ny-gaard Boysen, der er sundhedscenterleder i Sundhedscenter Horsens. Skal vække interesse for faget

De unge spirer har fået større respekt for arbejdet med ældre. Tre ud af fire siger, at ansættelsen har give dem interesse for SOSU-faget, og at uddannelsen er en mu-lighed for dem. Det glæder formand for Vel-færds- og Sundhedsudvalget i Horsens Kommune, Ellen T. Schmidt.”Vi har en bud-

getaftale, hvor vi gerne vil finde løsninger på den mangel på social- og sundhedsassi-stenter og –hjælpere, vi står overfor. Spire-ordningen er et interessant bud på udfor-dringen. De unge står lige foran et uddan-nelsesvalg. Vi åbner omsorgsfaget op og gi-ver dem en oplevelse af at arbejde med

mennesker, og vores forventning er, at de unge bliver begejstrede over den forskel, de kan gøre, og går hjem og fortæller de gode historier videre om faget.”

Siden de unge startede i fritidsjob på pleje-centrene har interessen fra omverdenen været stor, og mange kommuner har hen-

vendt sig for at høre mere om ordningen og gevinsterne ved at have de unge ansat.

”Jeg ville gerne have et job, der var sjovt, i stedet for at sidde ved kassen i Netto. Mine kammerater tror ikke altid, at det er rigtigt, hvad jeg laver. Men når jeg fortæller om det, bliver de faktisk lidt misundelige,” siger 17-årige Magnus Friis Jensen, der arbejder som ”spire”

på Klovenhøj Centret i Brædstrup. Her ses han sammen med sin mentor, Lillian Veilstrup, der er af-tenvagt på centret.

39

Jobmesse 2019 80 interesserede kiggede indenfor da Sund-hed og Ældre i samarbejde med Jobcentret i marts åbnede dørene til job- og uddannel-sesmesse. Håbet var, at flere ville få inte-resse for faget og få lyst til at arbejde som afløser eller uddanne sig.

”Det er det bedste job, jeg nogensinde har haft”, fortalte Frank Jensen, der er social- og sundhedshjælper i Stensballe hjemme-pleje. I fem år er han kørt ud til borgere for at hjælpe dem i eget hjem, og ville gerne dele sine oplevelser med andre. ”Mit job gi-

ver så meget mening og indhold i mit liv. Vi har en god gruppe, hvor vi har det godt sammen, og så er det fantastisk at opleve den glæde, det giver at hjælpe andre men-nesker. Derfor håber jeg, min historie kan inspirere andre.”

Gode jobmuligheder Noget tyder på, at det lykkedes at inspirere deltagerne på messen - størstedelen skrev sig nemlig op til at blive kontaktet vedrø-rende job. ”Vi tager en snak med alle, der er interes-serede, og kan godt slå fast, at der er gode

muligheder for at afprøve jobbet på et af vores plejecentre, i hjemmeplejen og tage en uddannelse”, sagde en glad Grethe Therkelsen, funktionsleder for plejeboliger. På messen kunne man møde repræsentan-ter fra hjemmeplejen, plejeboliger, Jobcen-

tret, Social- og Sundhedsskolen, Netværks-lokomotivet, FOA, Kommunikation og Tek-nologi, der arbejder med velfærdsteknologi og uddannelseskonsulenter i Horsens Kom-mune. ”Jeg er meget interesseret og tænker det er

et godt arbejde. Jeg skal lige have taget en 9. klasse, så er jeg klar”, sagde Yodsawa-dee Aagaard. Hun fulgtes med Marta Krie-gsmann, der allerede er startet i praktik på Præsthøjgården. Og hun er rigtig glad for det. ”Det er en god arbejdsplads, og jeg er meget fleksibel med arbejdstider. Jeg duer

bare ikke til at gå derhjemme. Jeg skal ud at bestille noget.”

Ny teknologi - bl.a. VR-briller (Virtual Rea-lity) – er noget af det ”værktøj” en SOSU’er skal kunne bruge i sit daglige arbejde.

Stensballe hjemmepleje står klar til at fortælle om jobbet som udekørende so-cial- og sundhedshjælper.

40

Ordblindekursus giver mod på nye op-gaver For at ruste medarbejderne bedst muligt til øgede krav om dokumentation er samtlige

1125 medarbejdere i Sundhed og Ældre blevet screenet for læse-, stave- og mate-matikvanskeligheder. Hvis screeningen viser, at man har udfor-dringer, får man tilbud om gratis forbere-dende voksenundervisning (FVU) i dansk,

matematik eller et kursus for ordblinde. Et ordblindekursus, der først virkede skræmmende, er endt med at gøre en for-skel for social- og sundhedshjælpere Anitta Friis Sørensen og Lone Falberg.

Klik på linket til film for at høre Anitta og Lone fortælle om deres erfaringer: https://s3.eu-central-1.amazonaws.com/share.hor-sensfilezone.com/mpr.horsens.dk/HCNC6403.MOV

Brugertilfredshedsundersøgelser Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede i 2016, at alle fagudvalg skal have en plan for på hvilke kerneområder, der skal udar-bejdes brugertilfredshedsundersøgelser i valgperioden 2017-2021. Velfærds- og Sundhedsudvalget har be-sluttet at udarbejde følgende brugertil-fredshedsundersøgelser:

2017 og hvert år Mad og måltider på ældreområdet.

Brugertilfredshedsundersøgelsen gen-nemføres hvert år i forbindelse med til-synsbesøgene. Ved den seneste under-søgelse i 2018 blev der gennemført til-syn hos 45 borgere heraf var 42 bor-gere (93%) meget tilfredse/tilfredse

med maden. Data 2019 er ikke tilgæn-gelige endnu.

2020 Unge hjemløse Sundhedsplejen

2021 Hjemmeplejen

41

Hvad bruger borgerne Google Home til? Google Home – eller Smart Home, den di-digtale hjælper – er en stemmestyret høj-taler, der kan understøtte eller kompensere borgere med handicaps. Brugen af Google Home har taget fart i 2019. Teknologien er det blevet en hit blandt borgerne, fordi den har potentiale til at forbedre borgernes selvstændighed væsentligt. Baggrunden for, at vi på projektbasis har igangsat brugen af Smart Home er, at vi vil undersøge om den type hverdagsteknologi kan afhjælpe borgere med de udfordringer, de har. Vores erfaringer er positive. Og vi ser et stort potentiale i yderligere udvidelse af indsatsen. Smart Home blev i slutningen af 2018 frigivet i en dansk version. Det bety-

der, at mange flere borgere har takket ja til tilbuddet om lån af en enhed med tilbehør. Det store udvalg af tilbehør er Google Ho-mes styrke. På nuværende tidspunkt kan over 3000 forskellige slags tilbehøv kobles til Google Home og stemmestyres. Det er vores mål er, at tilbyde Smart Home kon-ceptet til flere borgere inden for de rele-vante målgrupper. Med udgangspunkt i den viden, som vi har på området, er vores primære opgave at oplyse og rådgive borgeren om mulighe-derne ved at bruge Smart Home konceptet. Teknologien kan hjælpe borgeren til et selv-stændigt og værdigt liv.

Teknologiens muligheder er ubegrænsede. Hvis vi kan koble de forskellige teknologiske muligheder, kan det give borgerne helt nye muligheder for at agere på egen hånd. Der-for er løsningen egnet til et bred skare af borgere. Borgere med fysisk funktions ned-sættelse kan profitere af, at Google Home at kan stemmetyre hjemmets lyskilder, fjernsyn, indeklima, låse hoveddøre op, følge med på overvågningskamera og me-get mere.

Borgere med kognitive funktionsnedsættel-ser kan profitere ved at få øget struktur i dagligdagen. Google Home kan huske på dagens aftaler, vigtige begivenheder, ruti-ner og meget mere. Den seneste gode historie er om Malene. Malene er gift og har 3 børn, der bor hjem-

me. Malene har været tilknyttet Specialvej-ledningen, fordi hun har svært ved at over-skue dagens gøremål og bliver hurtig træt. Malene er på overførselsindkomst. Det sker ofte, at Malene glemmer sine aftaler. Hun glemmer også at huske sine børn på de af-taler, som de har. Ved målrettet at strukturere hverdagen ved hjælp af Google Home, er der kommet overblik over opgaverne i hverdagen, og alle aftaler bliver overholdt. Det har resulte-ret i mere overskud og energi for Malene. Derfor er Malene er ikke længere tilknyttet

Specialvejledningen. Malene er nu i job-prøvning.

Teknologi

42

Bedre hverdag for børn og unge - Mobilize me og PlaNet Grunden til, at vi har øget fokus på imple-menteringen af de nye teknologiske værktø-jer og få søsat et tværorganisatorisk projekt

er omkring det er, at vi i en længere periode har haft gode erfaringer med at bruge værk-tøjet. Ønsket om at bruge teknologien i langt højere grad er indfriet. De teknologiske værktøjer giver mulighed for at inddrage netværket omkring borgeren. Det forbedre og forøger samarbejdet omkring borgeren. Det bidrager til at borgene i højere grad kan

mestre eget liv. Vores erfaringer er, at værktøjerne ikke vir-ker marginaliserende, men er mere inspire-rende at bruge end en almindelig kalender. Det betyder, at borgerne motiveres til at be-nytte værktøjerne. Det er også vores erfa-

ring, at værktøjerne generelt er gode at bruge som fælles indgang til at tale om bor-geres udfordringer. Endelig bidrager værktø-jerne til øget selvhjulpenhed, større overblik og færre konflikter. Vores mål er, at organisationen på tværs af

områder kan tilbyde borgeren en sammen-hængende indsats, overskuelige miljøer, og skabe relationer mellem borger og ressour-cepersoner. Vi har et specifikt fokus på, at videndele i overgange fra borgerens unge år til voksenlivet. Borgeren skal føle større selv-stændighed, succes og mestring af eget liv. Det understøtter Horsens Kommunes mål-sætning om, at vi bruger teknologi, når det

skaber værdi, styrker samarbejdet og giver mere tid til borgeren. Vi anvender de samme redskaber i hele organisationen, så borgerne altid bliver mødt med de samme redskaber uanset hvilket tilbud de modtager.

VR-briller – til borgere med demens Baggrunden for, at vi afprøver VR briller (Vir-tual Reality) på demensområde er et ønske om at tilbyde anderledes hukommelsesstøt-tende oplevelser til borgerne. Vores mål er, at de syv demens afsnit får er-

faring med at arbejde med VR teknologien. Samtidig vil vi opbygge erfaringer med at bruge nyt og anderledes værktøjer, der kan forbedre borgerens aktivitetsmuligheder og livskvalitet i hverdagen. Der er positive tilbagemeldinger i forhold til

de muligheder VR oplevelserne giver bor-gerne. Det er vores erfaring, at borgere med demens støttes i deres minder, når de ser VR filmene. Efterfølgende taler de med andre om deres oplevelser og de minder fra deres liv, som filmene genopliver. Filmenen støtter op om erindringer og danner udgangspunkt

for samtaler, som ellers ikke ville finde sted. Der er optaget film fra Horsens og omegn. Bl.a. fra Bygholm sø og i Sct. Ibs kirke, som borgerne direkte kan relatere til deres eget liv. Filmene bliver produceret via et samar-bejde med unge fra medielinjen på STU ud-dannelsen (Særligt Tilrettelagt Undervis-ning).

43

Infoaften om demensteknologi

I foråret blev der afholdt et borgerarrange-ment i Teknologicafeen i Borgergade om, hvordan teknologiske løsninger kan lette hverdagen for personer med demens. For-målet var at give personer med en demens-sygdom og deres pårørende et indblik i, hvad der findes af teknologiske løsninger inden for demensområdet med alt fra hu-skespil, stemmestyringssystem, apps, GPS tracker til elektronisk livshistorie m.m.

Teknologiske hjælpemidler er mange ting, og det er ikke nødvendigvis noget, man skal sætte strøm til. ”Når vi taler om teknologi, tænker vi ofte, at det handler om at bruge tablets, compu-ter og mobiltelefoner. Men det handler også om, hvordan små ændringer kan gøre det nemmere at håndtere hverdagens udfor-dringer. F.eks. kan farver have stor betyd-ning for, om en dement kan se eller betjene

en genstand. Ny placering af ting, tydelig markering, brug af ugeskema og kalender er ligeledes måder at lette hverdagen for en dement”, fortæller Jeanette With Linder, re-habiliterende ergoterapeut i demensteam Horsens.

Ved diverse boder kunne deltagerne stille

spørgsmål til og afprøve, nogle af de tekno-logiske muligheder, der er på markedet. F.eks. VR briller der anvendes i demensen-hederne. VR brillerne kan vække minder, skabe rum for samtaler og gode oplevelser for personer med demens. De pårørende kunne også prøve VR-briller, der viser

hvilke udfordringer, en dement kan blive

mødt med i hverdagen. ”Det har været meget inspirerende - virke-lig været en øjenåbner af nye muligheder for, hvordan teknologi kan hjælpe, hvis man selv eller en pårørende har fået de-mens ind på livet”, udtalte en deltagerne.

Muligheden for at stille spørgsmål til tekno-logi var i det hele taget noget, mange be-nyttede sig af. – Hvad koster et produkt? Hvor køber man det? Hvor går man hen og får hjælp? Deltagerne gik fra arrangemen-tet med følelsen af at være klædt godt på til at give sig i kast med at afprøve og ind-købe demensteknologiske løsninger.

”Jeg har fået en god viden, og en masse oplysninger og kontakter”, fortalte en an-den af aftenens deltagere.

Arrangementet er det første af flere, som kommunen har i støbeskeen for borgere

med forskellige typer af funktionsnedsæt-telser, og for hvem teknologiske hjælpe-midler kan gøre en forskel. Formålet med denne type af målrettede arrangementer er at invitere flere borgere ind og give dem et overblik over, hvilke konkrete teknologiske løsninger, der findes, hvis man har en funk-

tionsnedsættelse. Målet er at lette hverda-gen og skabe større livsglæde for borgere med udfordringer. Der vil løbende blive afholdt arrangementer for andre målgrupper, f.eks. høre, syn, ADHD og fysiske handicap.

44

Samarbejde med de frivillige

Alder Bedst Ældre kan – og vil noget. Ældre gør noget. Ældre er en vigtig ressource også i

fremtidens velfærdssamfund. Derfor er vi sammen med aktive ældre i færd med at skabe Alder Bedst – en fælles bevægelse for alle i Horsens Kommune. Det er Horsens Kommunes målsætning at skabe muligheder for et godt samarbejde mellem frivillige initiativer og kommunale aktiviteter. På tværs af kommune og civilsamfundet skaber vi muligheder for at understøtte ældre i at bidrage, deltage, blive udfordret og have indflydelse. Og de ældre bidrager

i høj grad. Alder Bedst er noget, vi gør sammen. Der-for har det været naturligt at spørge de ældre om, hvad der er vigtigt for dem. Og hvad de synes, at Alder Bedst skal handle om.

Det første tema i 2019 har været ”Fra ar-bejdsliv til aktivt ældreliv”. Der har været arrangeret samtalecafeer med mulighed for en dialog om bekymringer, identitets-tab og muligheder, når man siger farvel til arbejdsmarkedet.

I 2020 er der fokus på teknologi. Der skal blandt andet afvikles en stor teknologi-messe.

Folkemødet på Bornholm Horsens Kommune var inviteret af Kom-munernes Landsforening til Folkemødet på Bornholm i juni 2019. Horsens Kommune skulle bidrage med et oplæg om arbejdet med Alder Bedst. Deltagerkredsen var en blanding af frivil-lige ambassadører og repræsentanter fra Horsens Kommune. På den måde blev del-tagelsen i Folkemødet et godt eksempel på det gode samarbejde i Alder Bedst. Gruppen af deltagere var aktive i rele-vante debatter, lavede et pop-up event

hvor Folkemødets deltagere fik lejlighed til at høre mere om Alder Bedst. Endeligt var der lørdag eftermiddag oplægget om Alder Bedst, hvor journalist og forfatter Karen Thisted deltog i en paneldebat med kom-munaldirektør, Peter Sinding og frivillig og ambassadør for Alder Bedst, Svend Aage

Hansen. Et spændende arrangement, der blev lidt udfordret af skybrud og torden-vejr. Folkemødet gav anledning til at få tid til at tale sammen og få nye ideer til at fort-sætte det gode samarbejde i fremtiden.

45

Sikkert seniorliv Horsens Kommune har sammen med Faa-borg-Midtfyn og Thisted kommuner deltaget i projekt Sikkert Seniorliv i perioden 2017-2019. Projektet var støttet af TrygFonden. Dansk Center for PatientSikkerhed har va-retaget projektledelsen. Projektets formål har været at finde nye veje til at opspore og forebygge depression i alderdommen.

”Kommuner og civilsamfundsorganisationer har allerede adskillige tiltag målrettet lige netop dette, men alligevel oplevede man, at mange borgere i målgruppen ”fløj under ra-daren” og ikke tog imod tilbuddene. ” Cita-tet er fra Erfaringskatalog Sikkert Seniorliv, Trygfonden og Dansk Selskab for Patient-

sikkerhed. Koblingen mellem frivillige og kommunalt ansatte, skaber en synergieffekt. Det har gjort en forskel. Sikkert Seniorliv har ikke været et projekt udtænkt af kommunen, hvor frivillige er blevet tildelt en rolle. Projektet har været et fælleseje de to parter imellem, hvor ideer og tiltag er udviklet sammen. Og det har båret frugt. Læs mere på dette link: https://patientsikkerhed.dk/projekter/sik-kertseniorliv/aktoerer-sikkert-seniorliv/

Et konkret resultat af projektet har været at udvikle rekrutteringen til allerede eksiste-rende tilbud. Nu rekrutterer forebyggerne

enlige ældre til netværksmøder, der bliver-arrangeret af frivillige fra Seniornet Hor-sens. De frivillige fra Seniornet Horsens har formået at rekruttere flere deltagere fra målgruppen. Et andet resultat er, at der er frigjort res-sourcer til de mere sårbare ældre. Det er gjort ved at invitere til et fælles fødsels-dagsarrangement 2-3 gange årligt for de 75-årige, i stedet for et individuelt, forebyg-gende hjemmebesøg. Borgerne får de samme informationer ved fælles arrange-mentet som ved hjemmebesøget. Borgerne kan fortsat vælge et hjemmebesøg, men

flere og flere vælger fællesarrangementet. http://www.danskekommuner.dk/Artikelar-kiv/2019/Magasin-18/Frivilliges-indsats-be-tyder-farre-besog-hos-lagen/

46

”Vi løfter i flok” – sammenhængende indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre mænd Horsens Kommune har modtaget 1.3 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsen til et projekt i pe-rioden september 2019 til juli 2021. Projek-

tets formål er at opspore, forebygge og be-kæmpe ældre mænds ensomhed, mistrivsel og depression. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Horsens Provsti, Ældre Sagen og Horsens Kommune. Navnlig mænd over 65 år, der har mistet en ægtefælle, er gået på pension, og derfor heller ikke længere har sociale kollegiale re-lationer, er i risiko for at blive ufrivilligt alene. Ensomhed kan være tabubelagt. Det er ikke noget, man taler højt om. Vi ved, at der er enlige mænd, som har mindre social kon-

takt, end de ønsker. De tager ikke selv initi-ativ til kontakt, og de er svære at nå. Der-for vil Horsens Provsti, Ældre Sagen og Horsens Kommune lave en intensiv opspo-ringsindsats ad de kanaler, som civilsam-fundet og kommunen har adgang til.

Tanken er at samle enlige, ældre mænd til sammenkomster, hvor alt kan drøftes til fælles fornøjelse. I Brædstrup har Ældre Sagen oprettet ”Her-reværelset”. I første omgang er der plan-lagt 2 månedlige sammenkomster. Peter Als-Jensen fra Ældre Sagen fortæller, at ”Herreværelset” er et sted med plads til

kortspil, samtaler og fælles aktiviteter som f.eks. virksomhedsbesøg. Det er vores erfaring, at der er lettere at få de ældre kvinder end de ældre mænd til at møde op til fællesspisningerne. Derfor er

det håbet, at projektet, der kører i to år, bliver starten på noget godt, som kan køre videre af sig selv bagefter. Projektet matcher Horsens Kommunes mål-sætning om at skabe rammer for et godt og aktivt ældreliv. Der er fokus på den positive effekt af at deltage aktivt i fællesskaber og skabe synlighed og sammenhæng i indsat-serne på tværs af kommune og civilsam-fund. Horsens Kommunes bidrag til projektet er: At tilbyde enlige mænd over 65 år fore-

byggende hjemmebesøg, informere om

tilbud i deres lokalområde og betydnin-gen af at deltage aktivt i fællesskaber.

At understøtte Ældre Sagen og de lokale sogne med at oprette mandegrupper for-delt over hele kommunen.

At understøtte mulighed for deltagelse, gennem sparring med frivillige tovhol-

dere, løbende rekruttering til grupperne, anvendelse af Ældre Sagens ledsager-ordning, samt støtte fra Skiftesporet ved behov. Skiftesporet er et socialt rehabili-terings forløb for selvhjulpne borgere over 65 år.

At skabe et netværk for alle gode kræf-ter mod ensomhed og mistrivsel.

47

Julehjælp Hjælpeorganisationerne roser Horsens Kommune for koordineringen af julehjæl-pen. ”Det er den nemmeste og mest rigtige måde at gøre det på,” siger Hanna Bülow, der er formand for Mødrehjælpen i Horsens

99 familier med 146 børn modtager en jule-hjælpspakke fra Mødrehjælpen i Horsens, så får de mulighed for holde jul med jule-mad og gaver. Pakken består bl.a. af et ga-vekort til fødevarer og et gavekort til en ju-legave til hvert barn.

Mødrehjælpen er ikke det eneste sted, hvor det er muligt at få julehjælp. Flere velgø-rende organisationer uddeler hvert år en ju-lehjælpspakke, som er med til at sikre jule-hyggen for udsatte familier

Tidligere skulle familierne søge om jule-hjælp hos den enkelte organisation, som

selv stod for fordelingen af pakker. Det be-tød, at nogle borgere søgte flere steder for at øge chancen for at få julehjælp, mens andre gik forgæves. Sidste år gik Horsens Kommune sammen med organisationerne om at sikre en fair fordeling af julepakkerne. Det betyder, at

familierne nu kun skal ansøge ét enkelt sted, nemlig på kommunens hjemmeside. Kommunen sikrer, at modtagerne er i mål-gruppen og fordeler ansøgerne til hjælpeor-

ganisationerne. Derefter uddeler hjælpeor-ganisationerne selv deres pakker. På den måde fordeles hjælpen ligeligt til de, der har behov. ”Julepakkerne redder julen for mange fami-lier. Derfor vil vi gerne sikre os, at så mange familier som muligt får glæde af dem”, fortæller Ulla Hjorth, som har koordi-neret julehjælpsindsatsen i Horsens Kom-mune.

”Vi er rigtig glade for ordningen, som er al-letiders gode idé. Nu har vi en sikkerhed for, at det er sårbare familier, der modtager hjælpen, og vi vil gerne gøre en forskel - især for børnene. Jeg synes, det er flot, at vi var de første til at lave dette samarbejde i Horsens, og jeg har opfordret andre kom-muner til at gøre det samme”, siger Hanna Bülow.

Følgende hjælpeorganisationer er med i samarbejdet: Mødrehjælpen Røde Kors Nord Røde Kors Horsens Frimurerlogen Horsens Pinsekirken Lions Club Brædstrup

Julehjælpen varmer: Nemt at søge og fair fordeling. ”Jeg er glad for samarbejdet. Det giver mening, og har lettet vores arbejde”, siger Hanna Bülow (tv) formand for Mødrehjælpen i Hor-sens, hvis hjerte banker for at hjælpe udsatte familier. Her ses hun sammen med Ulla Hjorth (th) fra Horsens Kommune.

48

Igennem de seneste 9 år har det været et fælles fokus i Velfærd og Sundhed at: skabe merværdi for borgerne

og samtidigt

forbedre velfærdsøkonomien. Effektiviseringstiltag Målsætningen for den økonomiske politik er, at budgetreduktioner ikke må påvirke det politisk besluttede serviceniveau nega-

tivt. Der er på denne baggrund iværksat en række initiativer med henblik på at effekti-viserer og optimere opgaveløsningen. Initiativerne fordelte sig i 2019 overordnet i

nedenstående hovedgrupperinger: Optimering, effektivisering og omlæg-

ning af produktion, indsatser og ar-bejdstilrettelæggelse. F.eks. systema-tisk ledelseskontrol, analyse af arbejds-gange og aftaler med eksterne leveran-dører.

Reformulering af strategier for øget fo-

kus på optimering af drift, indsatser og et nyt mindset. F.eks. Sygeplejeområ-det og træningsområdet og en ny pleje-boligstrategi.

Optimering af indkøb, licenser og abon-nementer.

Personalereduktion. F.eks. nedlæggelse af stillinger og ved naturlig afgang, re-duktion af administration.

Som en del af effektiviseringsarbejdet

har der af flere omgange været indhen-

tet eksterne specialkompetencer, som havde til opgave at screene områderne med henblik på at pege på effektivise-ringspotentialer. Der har ligeledes været stor mulighed for, at medarbejderne på de enkelte områder kunne komme med forslag til effektiviseringer.

Fokus på budgetrobusthed Det har indtil nu lykkedes, at foretage de fornødne effektiviseringer, uden reduktion i det politisk besluttede serviceniveau. Det er dog direktionens forventning, at der frem-adrettet kan være behov for at foretage po-

litiske prioriteringer i serviceniveauet for at realisere effekten af den økonomiske politik i hele budgetperioden. Ud over ovenstående effektiviseringer har der været ekstraordinære aktivitetsstignin-ger primært på ”Udsatte voksne og borgere med handicap” samt ”Børn og unge med

særlige behov”. Samlet betyder det, at der er behov for at prioritere og foretage politi-ske initiativer i budgetlægningen for 2020 for i alt 13,0 mio. kr. Se evt. Velfærds- og sundhedsudvalget den 22. maj, sag nr. 1. Link til sag: https://horsens.dk/Politik/Poli-tiskeUdvalg/62/62-2452

Økonomisk politik - budgetrobusthed

49

Økonomisk politik 2019–2023, Velfærd og Sundhed

Oversigt over reduktioner som følge af Horsens Kommunes økonomiske politik – fordelt på Velfærds- og Sundheds-udvalgets politikområder. Politikområde pr. år Budgetårs priser 2019 2019 2020 2021 2022 2023

Økonomiudvalg (V&S) -816.838 -1.225.257 -1.633.676 -2.042.095 -2.450.514

Sundhed -713.479 -1.070.218 -1.426.957 -1.783.697 -2.140.436

Ældre med særlige behov -6.279.154 -9.418.731 -12.558.309 -15.697.886 -18.837.463

Børn og unge med særlige behov -2.075.789 -3.113.683 -4.151.578 -5.189.472 -6.227.367

Udsatte voksne og borgere med handicap -4.039.857 -6.059.785 -8.079.714 -10.099.642 -12.119.571

I alt -13.925.117 -20.887.675 -27.850.233 -34.812.791 -41.775.350

Den økonomiske politik Som følge af Horsens Kommunes økonomiske politik foretages der en reduktion på 1% af budgettet i 2018 og 2019. I 2020 og frem reduceres det årlige effektiviseringskrav til 0,5%. I 2019 er der foretaget effektiviseringstiltag for i alt 13,9 mio. kr. på vel-færds- og sundhedsområdet.

50

51

52

Horsens Kommune

Rådhustorvet 4

8700 Horsens

Telefon: 76 29 29 29

www.horsens.dk