ÅRSBERETNING2018

2

2018 VAR FORBEREDELSERNES ÅREfter mange års vækst på de danske maskinmesterskoler, så vi i vin-teroptaget de første tegn på stagnation. Det er en ny virkelighed som vi har måttet forholde os til, og det har vi gjort proaktivt. Allerede nu arbejder vi med en ny, fremtidsorienteret studieordning, og vi har ini-tieret en tilbundsgående analyse af vores målgruppe og styrer mar-kedsføringen ind efter de indsigter, vi er kommet frem til.

2018 været et år, hvor vi på flere måder har tænkt ud af boksen – også hvad angår geografi. F.eks. har vi indledt et spændende sam-arbejde med Viborg kommune om et muligt knopskud af AAMS i det midtjyske. I slutningen af ’18 fik vi ministeriets prækvalificering, som gør det muligt for os at udbyde uddannelsen i Viborg, og drøftelser-ne fortsætter.

En disruption af geografisk karakter var desuden da Aarhus Univer-sitet meddelte, at de ønsker at fraflytte Navitas og gerne vil have AAMS med sig til nye omgivelser på Katrinebjerg. Men qua den glæ-de vi har ved Navitas, kombineret med omstændigheder omkring flyt-ning og andre ting, har bestyrelsen udmeldt, at med mindre noget ganske uforudset skulle indtræffe, ja, så bliver vi, hvor vi er.

I efteråret indledte vi en proces med opdatering af vores institutions-strategi. Processen blev initieret ved nedsættelse af nogle fokusgrup-per, hvorefter ledelsen og bestyrelsen har arbejdet videre med opga-ven. Mere om det i 2019. Men i hvert fald er det blevet tydeligt for os, at fremtidens maskinmester i højere grad kommer til at arbejde med bæredygtighed og den grønne omstilling i samfundet.

For husk på: På AAMS uddanner vi fremtidens internationale tekniske ledere, og fremtiden tegner grøn.

Anders Hanberg SørensenRektor

3

INDHOLD

4 Øget fokus på målgrupper og markedsføring på AAMS

6 En hverdag med Flipped learning classroom

8 Ny studieordning skal fremtidssikre AAMS

10 Fremtidens maskinmestre er grønne og dufter af biofuel

12 Samarbejde med gymnasier henover efteråret

14 Succesrig autorisationsprøve for AU-kursister

16 AAMS flirter med Viborg

18 AAMS-praktikant gav stort udbytte for praktikplads

20 Automationsteknologer løser opgave for Aarhus Havn

22 Regnskab og kommentarer

Årsberetningen har til formål at give ansatte, studerende og samarbejdspartnere et billede af aktiviteter og indsatser på Aarhus Maskin mesterskole i 2018. Årsberetningen må kun distribueres i sin helhed, men kan citeres når kildeangivelsen ”Årsberetning, AAMS 2018” er angivet.

Nørreportkrydset, set fra Navitasbygningens tag.

4

Hvad tænker du, når du hører ordet MASKINMESTER? Vidste du, at MASKINMESTEREN er en professions-bachelor, og at ca. halvdelen af vores studerende er håndværkere – resten studenter fra HTX, STX, EUX mv.?

DIN OPMÆRKSOMHED, TAK!

Eksempel på

FORDOMMEN

Eksempel på

VIRKELIGHEDEN

Aarhus Maskinmesterskole uddanner

FREMTIDENS INTERNATIONALE TEKNISKE LEDERE!

Eksempler på jobtitler: Driftsingeniør, cheftekniker, projektleder, HSE manager, sektionsleder, maskinchef, energikonsulent ...

Læs mere om os på www.aams.dk

ØGET FOKUS PÅ MÅLGRUPPER OG MARKEDSFØRING PÅ AAMS

Som reaktion på nedgangen i vinteroptaget i 2018 gik AAMS i gang med at afdække stemningsbilledet i målgruppen og årsagerne til, at færre vælger maskinmester-uddannelsen. Svaret var flertydigt og ikke let at gå til – og dog såre simpelt.

Ultimo april leverede mediebureauet Carat deres ana-lyse vedr. rekruttering af nye studerende på maskin-mester-uddannelsen. Analysen bestod af en gene-rel afrapportering samt en række anbefalinger til den fremtidige markedsføring. Selve analysearbejdet fandt sted i løbet af årets første måneder, og byggede på en række fokusgruppeinterviews og voxpops, samt en spørgeskemaundersøgelse blandt over 400 personer i målgruppen. Herunder følger de vigtigste indsigter fra analysen.

Den overordnede anbefalingMed afsæt i de vigtigste findings konkluderer Carat følgende:  Den største udfordring er at øge det kvalificerede

kendskab til maskinmesteruddannelserne generelt.  Beslutning om studievalg påvirkes i høj grad af

omgangskredsen, derfor er venner og familie en vigtig målgruppe.

  De primære målgrupper kan lide videomateriale med autentisk, jordnært indhold såsom interviews og reportage.

  For at øge kendskab blandt de to primære målgrupper (håndværkere og unge på en gymnasial uddannelse) og den sekundære målgruppe (omgangskredsen) anbefaler Carat, at AAMS går sammen med de andre maskin-mesterskoler i Danmark, for i fællesfront at skabe en bred brandingkampagne.

  Det er essentielt, at kampagnen fortæller, hvad en maskinmester reelt er. Herved ændrer vi opfattelsen af en maskinmester som nutidens beskidte mand i maskinrummet til fremtidens tekniske leder.

Der findes masser af fordomme om hvad en MASKINMESTER er for én. En MASKINMESTER er først og fremmest en TEKNISK LEDER, og kun 10-15 PROCENT stikker til søs. Resten får jobs i land!

LIGE ET ØJEBLIK!

Eksempel på

FORDOMMEN

Eksempel på

VIRKELIGHEDEN

Aarhus Maskinmesterskole uddanner

FREMTIDENS INTERNATIONALE TEKNISKE LEDERE!

Eksempler på jobtitler: Energikonsulent, driftschef, Maintenance Engineer, Rig Manager, Miljø- og kvalitetschef, forsyningschef ...

Læs mere om os på www.aams.dk

5

Mange danskere har et FORKERT billede af hvad en MASKINMESTER er for en fisk. En MASKINMESTER har MANGE FORSKELLIGE jobfunktioner, og kun 10-15 PROCENT stikker til søs. Resten får jobs i land!

HØR NU LIGE HER!

Eksempel på

FORDOMMEN

Eksempel på

VIRKELIGHEDEN

Aarhus Maskinmesterskole uddanner

FREMTIDENS INTERNATIONALE TEKNISKE LEDERE!

Eksempler på jobtitler: Projektleder, Salgsingeniør, Miljø- og kvalitetschef, Teknisk chef, Driftsleder, Energirådgiver …

Læs mere om os på www.aams.dk

En anden vigtig pointe er, at de danske ingeniøruddannelsers fælles, landsdækkende kampagne ved navn ”Engineer the Future” har været så eksponeret og succesrig, at den sandsynligvis har stjålet rigtig mange potentielle maskinmester-studerende over til ingeniørstudiet. Målgruppen er nemlig i vid udstrækning den samme. Engineer the Future-kampagnen er drevet og finansieret af ingeniørernes interesseorganisation IDA samt diverse sponsorer.

Det videre arbejdeEfter modtagelsen af indsigten fra Carat gav bestyrelsen hurtigt grønt lys til det vide-re arbejde med rebranding af maskinmesteren. Dette er dog ikke et arbejde, der kun kan finde sted i det østjyske, men beror på en fælles landsdækkende indsats. Derfor var det nødvendigt at opstarte et både seriøst og ambitiøst samarbejde med de øvri-ge maskinmesterskoler og Maskinmestrenes Forening (MMF).

Dette samarbejde er i øjeblikket inde i en afdækkende fase, hvor MMF har påtaget sig at stå for fundraising og etablering af kontakt til samarbejdspartnere og sponso-rer i industrien. Det er MMF’s håb at en landsdækkende rebranding-kampagne kan løbe af stablen i løbet af 2020.

I mellemtiden arbejder AAMS videre med Carat-indsigten og tilpasser markedsførin-gen de elementer, der kan arbejdes med lokalt. F.eks. afmystificering af maskinme-steren og et øget fokus på den grønne maskinmester.

Carat er iblandt Danmarks største og mest toneangivende mediebureauer og anvendes af en række uddannelsesinstitutioner ifbm. markedsføring – bl.a. Aarhus Universitet, Erhvervsakademi Aarhus og udays-sekretariatet.

Som reaktion på analysen gik AAMS straks i gang med den store opgave at afmystificere maskinmesteren. Det har vi gjort, bl.a. i form af disse statements,

som f.eks. benyttes når vi er ude og fortælle om uddannelsen. Det har her været vigtigt for AAMS at reagere straks i stedet for

blot at afvente et landsdækkende samarbejde.

6

EN HVERDAG MED FLIPPED LEARNING CLASSROOM

Den digitaliserede undervisning er kommet for at blive – ligesom internettet og elbilerne – og på AAMS er erfaringer-ne gode. Stadig oftere udtrykker de studerende stor begejstring for mulighederne i Flipped Learning – det giver både mere samvær med underviseren og stærke repetitionsværktøjer. Vi tog en snak med en af skolens pionerer.

Egentlig begyndte det med feedback-videoer, hvor lektor Per Guldmann gennemgik de studerendes opgaver via programmet Screencast-O-matic, som tillod ham at tale ind over dokumentet og optage det, mens han scrollede ned over skærmen. Ideen var ikke hans egen – han havde fået den fra lektor og fjernundervisningskoordinator Per Hessellund – og det skulle hurtigt vise sig som en populær me-tode til feedback.

Mere nuanceret kritik”Jeg indtaler min kritik, uploader videoen til youtu-be og sender et link til den pågældende gruppe. Filmen er jo skjult og kan ikke tilgås af andre den dem, der har linket. Ifølge de studerende er det en meget bedremåde at gøre det på end den mere tra-ditionelle – kritikken er mere nuanceret end hvis jeg havde gjort det face-to-face, og de kan bruge det i deres repetition semesteret igennem. Sådan startede det,” forklarer Per, som efter succesen med feedback-videoerne gik i gang med at arbej-de mere målrettet med videoer i undervisningen.

Han gik i gang med at lave deciderede undervis-ningsvideoer med afsæt i kapitlerne i grundbogen for elektroteknik, og det er efterhånden blevet til en stor mængde af materiale.

Masser af tid med de studerendeI dag foregår Pers undervisning i elektroteknik på 4. semester udelukkende efter principperne for flip-ped learning.

lektor Keld Dyrmoses video-materiale. Derudover er der anvisninger til relevante regneopgaver, man evt. kan gå i gang med i sin forberedelse. Jeg for-venter at de studerende har læst de relevante ka-pitler og/eller har set videoerne. De har muligvis prøvet at regne på opgaverne indtil de er kørt fast. På klassen kan vi så sammen bruge tiden – 3 timer i træk – på at regne opgaverne, og jeg kan nå rundt

”De studerende kan se på forløbsplanen over se-mesteret, hvilke emner der gennemgås den enkelte uge, med angivelse af de relevante kapitler i bogen samt links til de relevante videoer – både mit og

7

og hjælpe langt mere, end hvis jeg skulle gennem-gå emnerne først. Det har jeg gjort i videoerne,” forklarer Per.

Og det virker, for de studerende er glade for meto-den og udtrykker selv, at de har lettere ved at for-stå stoffet. Når eksamen nærmer sig, er videoerne samtidig rigtig gode repetitionsværktøjer.

Man stiller sig til skue for alverdenIfølge Per Guldmann er den største hurdle ved at komme i gang med den digitale undervisning nok det, at man skal vænne sig til tanken om at stille sig selv til skue overfor alverden. Undervisnings-videoerne er jo – i modsætning til feedback-vide-oerne – offentligt tilgængelige for alle og enhver.

”Og der skal man lige vænne sig til tanken om at nogen kan sidde derude og vurdere ens ting og må-ske ikke altid være enige i alt, hvad man gør og si-ger. Der er også studerende fra andre skoler, der bruger mit materiale og det er OK med mig. Alle må anvende det, hvis de har lyst – det er op til den enkelte. Jeg er bare glad for at det bliver brugt,” erklærer Per.

Per Guldmann er en af pionererne inden for digital undervisning på AAMS.

8

Underviserne Per Guldmann, Marc Bæk Nielsen, Niels Sloth og Per Hessellund arbejder i tværfaglig gruppe med 4. semester.

9

NY STUDIEORDNING SKAL FREMTIDSSIKRE AAMS

På den fælles opstartsdag for underviserne, mandag den 6. august, lagde ledelsen ud med grundfortællingen om, hvorfor det overhovedet er nødvendigt med en ny studieordning. Kort fortalt handler det om at geare organisationen til den tid, vi står overfor. En tid med 2 pct. besparelser hvert år, en rammekontrakt med nye fokuspunkter, en Generation Z og et nyt taxametersystem.

Det hele begyndte dog et par måneder tidligere – nemlig på et bestyrelsesmøde i april, hvor bestyrel-sen sagde god for, at arbejdet med en ny studieord-ning kunne begynde. Oprindelig var det et stykke arbejde, der var blevet igangsat for et par år siden, men som så var blevet bremset op af hensyn til or-ganisationen. Men nu var der altså ikke længere nogen vej udenom.

Digitalisering er det nye sortUdover besparelser og deraf afledte tanker om hvordan vi får mere ud af de forhåndenværende ressourcer, et nyt taxametersystem og den famøse Generation Z, fylder begrebet ”Digitalisering” godt ud i den nye rammekontrakt. Der skal derfor arbej-des konstruktivt med levende billeder og mere flip-ped learning, samtidig med at gode erfaringer med alternative undervisningsformer fra f.eks. fjernun-dervisning indtænkes i den almene undervisning. På den anden side er det heller ikke alt, der ændres.

Således bevarer vi projekt- og gruppearbejdet som en krumtap igennem uddannelsen, og der holdes fast i vores fokus på laboratorie- og simulatorøvelser.

Emnebaseret undervisning i støbeskeenI efteråret gik undervisere fra 4., 5., 6. og 7. seme-ster i gang med at opdele den fremtidige under-visning i emneuger, adskilt i fagene EL, Termiske maskiner, Proces og automation og Management. Det er i og for sig ikke noget nyt, idet det er et ar-bejde, der har været i gang siden sommerferien gik på hæld.

”Hvert fagområde har nu lagt sig fast på en række scenarier, der skal undervises ud fra, og hvilke ele-menter der skal prioriteres. Vi skal f.eks. alle sam-men opprioritere digitalisering. Der er udarbejdet forslag til ugecases og fagligt indhold,” forklare-de studieleder Jesper Falkenberg dengang om pro-cessen.

Ultimo oktober gik arbejdet så i gang på tværs af faggrupperne. Nu satte repræsentanter for hver faggruppe sig sammen og begyndte at se på, hvor-dan og i hvilken rækkefølge fagene afvikles i et givet semester. Der blev nedsat 3-4 tværfaglige grupper pr. semester.

Undervisningsplaner klar i ’19I foråret starter processen op igen. Indtil da arbej-der ledelsen videre med de indkomne inputs og ser på, om det hele hænger sammen med studieord-ningens struktur.

”Så mødes de samme grupper igen og fortsætter, hvor de slap. Så skal de nå i mål med udarbejdel-sen af en egentlig undervisningsplan for hvert se-mester. Hvert semester skal have et narrativ; en fortælling om, hvad det er, der skal ske, og hvor-for det skal ske. Tanken er at gøre de studerende mere nysgerrige på casen og øge deres forståel-se for, hvorfor de skal igennem de forskellige typer stof,” siger Jesper Falkenberg.

Rammen for den nye studieordning er sat af ledel-sen, men én af grundprincipperne i forberedelses-arbejdet er, at vi skal være fælles om at udfylde den. Som bekendt ruller den nye studieordning ud på først 4. semester i august 2019, og fortsætter derfra videre op igennem semestrene, efterhån-den. Der vil således gå et par år, før den er imple-menteret på alle berørte semestre.

10

FREMTIDENS MASKINMESTRE ER GRØNNE OG DUFTER AF BIOBRÆNDSEL – IKKE AF OLIE OG KUL

Hvis vi fortsat skal uddanne fremtidens internationale tekniske ledere, er vi nødt til at stille skarpt på bæredygtighed og grøn omstilling. Det bliver et behov i samfundet, men også en forventning hos morgendagens studerende.

AAMS skal have en grøn uddannelsesprofil, men selvom det kan lyde som et definitivt opgør med mange af maskinmestrenes gamle dyder, så er det ikke helt rigtigt.

For maskinmestrene skal i mange år fremover kun-ne håndtere både den sorte og den grønne industri. De skal – som altid – have fokus på de traditionelle dyder som drift, vedligehold, projektering og opti-mering, og de skal til enhver tid kunne tilkaldes, når tingene ikke fungerer og når der er brug for en inno-vativ leder med overblik. Men de anlæg, der arbej-der med, vil efterhånden se anderledes ud, end de gør i dag, og det skifte skal dimittenderne fra AAMS være velforberedte på.

”I 2050 skal Danmark være frigjort af fossile brænd-stoffer. Det passer sikkert meget godt med at vo-res olieproduktion i Nordsøen er på retur. Vi skal så vidt muligt være grønne, og den forældede tekno-logi skal udskiftes med morgendagens,” konstate-rer lektor Morten Nielsen, fagkonsulent for Termisk maskin-gruppen-gruppen og koordinator for valgfa-get Energy-Technology and Management.

I forbindelse med udviklingen af den nye studieord-ning har Morten fået til opgave at se på, hvordan vi kan indarbejde undervisning inden for flere grønne energikilder på maskinmester-uddannelsen – ikke

kun på 8. semesters energilinje, men på tværs af alle semestrene.

”For at undgå stoftrængsel, så er vi nødt til at tage noget ud, når vi tager nye emner ind. Det siger sig selv. I kedelteknologi er det f.eks. ikke så relevant at undervise i kul og olie mere. Eksempelvis Stud-strupværket fyrer ikke længere med kul, men med biomasse, og kullene kommer ikke tilbage. Så giver det overordnet mening at tage det ud af pensum på maskinmesteruddannelsen,” siger Morten.

Andre områder, han pusler med at skrue op for i TM, er emner som solenergi, vindkraft, bioaffald, ener-gilagring og varmepumper. Men også brændsels-celleteknologi, hvis eneste spildprodukt er vand, og som genererer elektricitet til eldrevne skibe og kø-retøjer. For maskinmestrene ude i industrien vil de overordnede processer forblive stort set de samme. Skiftet kommer til at bestå i den nye teknologi, som vil komme under alle omstændigheder. Det handler med andre ord om at være omstillingsparat:

”Man kan sige, at de grønne maskinmestre er et na-turligt skridt fremad. er ikke en revolution, vi står overfor. Det er evolution. Maskinmesteren skal sta-dig kunne det hele, og derfor er det ikke et spørgs-mål om enten eller – men snarere om både og,” un-derstreger Morten Nielsen.

11

12

En del af inspirationen til samarbejdet er hentet fra sturiepraktikken, hvor studerende underviser praktikanterne. Her ses AAMS-ambassadører i gang med undervisning af studiepraktikanter i efteråret 2018.

13

AAMS I NYT SAMARBEJDE MED GYMNASIER SAT I GANG I ’18

I løbet af 2018 er det lykkedes AAMS at etablere et vigtigt samarbejde med hhv. Aarhus Akademi (HF) og Aarhus TECH, Aarhus C og Viby (HTX). Initiati-vet er taget for at sikre et langt stærkere profilering over for en vigtig målgruppe.

Samarbejdet med de nævnte gymnasier er resul-tatet af en vedvarende dialog om de mange kar-rieremuligheder, der åbnes op for med en teknisk videregående uddannelse som maskinmester, auto-mationsteknolog, autoteknolog eller produktions-teknolog.

Gymnasierne er – modsat EUD’erne – et langt mere lukket land for de videregående uddannelser, da det er Studievalg Danmark, der vejleder på gymnasier-ne. Derfor har studievejledningen på AAMS ingen adgang. Det kræver derfor et fagligt fokus.

Fokus har derfor været at udvikle et koncept, hvor AAMS kan profilere de tekniske uddannelser gen-nem fysik/matematik fagene på de gymnasiale ud-dannelser.

Konceptet blev første gang afprøvet for Aarhus Akademis HF 2. år (matematik B) i uge 46. Det blev vel modtaget, og flere af eleverne synes lige plud-selig, at teknik og matematik blev mere spænden-de. Udgangspunktet var dansk energiforsyning – fra udvinding af fossile brændstoffer til el-produktion.

Også Aarhus TECH har været meget interesseret i en dag med teknisk fokus på AAMS. Og forhåbent-lig kan det blive en realitet i 2019. Derudover er der et stort potentiale for og interesse i workshops om fx robotteknologi.

Et kommende samarbejde med de gymnasiale ud-dannelser er en enestående chance for at vise po-tentielle studerende, hvad maskinmester- og tek-nolog-professionerne handler om. Alt for mange af dem har nemlig helt forkerte opfattelser af især ma-skinmesteren, og kun de færreste kender til mulig-hederne.

Ideen er, at workshops vil introducere eleverne til vores måde at arbejde på, f.eks. via laboratorieun-dervisning og ved at tage udgangspunkt i konkre-te cases.

14

Den erfarne el-underviser på Aarhus Maskinmesterskole, Niels Bruun Clausen, er en del af teamet, der forbereder de studerende op til el-autorisationsprøven.

15

SUCCESRIG AUTORISATIONSPRØVE FOR AU-STUDERENDE PÅ DELTID

Aarhus Maskinmesterskole og Erhvervsakademi Aarhus har siden efteråret 2016 udbudt Akademiuddannelsen i el-installation. Den 6. juni var det første hold studerende oppe i Sikkerhedsstyrelsens 6 timer lange el-autorisationsprøve. 12 ud af 14 prøvedeltagere bestod, og det er meget tilfredsstillende.

Der var stor lettelse at spore ovenpå den store el-autorisationsprøve, som de deltidsstuderende på Akademiuddannelsen i el-installation afslutte-de i sommer - for langt de fleste med et rigtig flot resultat. Prøven blev afviklet sammen med maskin-mester-studerende på AAMS, som drifter akademi-uddannelsen.

”At beståelsesprocenten var så høj, som det her var tilfældet, er i sig selv en cadeau til både de stu-derendes høje motivation og til det team af erfarne AAMS-undervisere, som har formået at møde de studerende i øjenhøjde,” lyder vurderingen fra en glad studieleder for AU-uddannelserne på AAMS, Benny Dalgaard.

Akademiuddannelsen i el-installation er en deltids-uddannelse for dem, der er faglærte inden for el, og som gerne vil udbygge deres faglighed. Derfor stiller de studerendes erfaringer fra arbejdslivet

også særlige krav til underviserne. På uddannel-sen lærer man at vurdere og gennemføre el-tekni-ske løsninger, så både energi-, sikkerheds- og mil-jøtekniske forhold er i orden, og man bliver i stand til at levere relevante, tidssvarende og økonomisk fordelagtige løsninger.

Autorisationsprøven er ikke en integreret del af Akademiuddannelsen i El-installation, og er derfor ikke en forsætning for at gennemføre hele uddan-nelsen. En fagligt ansvarlig i en autoriseret virk-somhed skal imidlertid både have bestået både en godkendt uddannelse OG autorisationsprøven fra Sikkerhedsstyrelsen. Derfor tilbydes autorisations-prøven sideløbende med akademiuddannelsens øv-rige moduler. Når holdet tidligst i sommeren 2019 har færdiggjort de sidste moduler på uddannelsen, kan de studerende fungere som fagligt ansvarlig i en autoriseret virksomhed.

16

AAMS FLIRTER MED VIBORG

AAMS pønser på udvidelse vestpå, nærmere bestemt i Viborg. Her har vi etableret et samarbejde med både kommunen og erhvervsskolen Mercantec, som er den lokale udbyder af en lang række EUD-uddannelser og 2 erhvervsgymnasier. Men forskellige benspænd har forhalet processen.

Egentlig startede det hele med en henvendelse fra Viborg kommune. Man ønskede at føje maskinme-steruddannelsen til udbuddet af videregående ud-dannelser i byen, til stor gavn og interesse for både det lokale erhvervsliv og Mercantec, som både hu-ser en lang række EUD’er og to gymnasier. Selvom det ikke er nogen hemmelighed at Viborg alt an-det lige ligger midt i AAMS’ rekrutteringsområde, valgte skolens ledelse alligevel at indlede snakken. Tesen var – og er stadig – at en filial af AAMS i Vi-borg ikke nødvendigvis vil kannibalisere på skolens Aarhus-optag, men tvært imod balancere således, at mange af dem, der vil søge ind i Viborg ellers ikke ville være kommet i gang med uddannelse. For sådan er det med Aarhus: Den jyske metropol både lokker og afskrækker. Ikke alle vestjyder er vilde med tanken om et liv i storbyen.

Prækvalificering i husMen uanset hvor enige Viborg og AAMS end kun-ne blive om maskinmestrenes mange fortræffelig-heder, var formalia stadig nødvendig. Ministeriet skulle først tillade, at det overhovedet kan gøres. Og fordi AAMS har fået sin intuitionsakkreditering, og fordi ministeriet ikke så, at andre uddannel-sesinstitutioner kan blive klemt derved, godkend-te man heldigvis ansøgningen om udbud af en ma-skinmester-uddannelse i Viborg.

Helt konkret er vi blevet vurderet af Det såkaldte rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videre-gående uddannelser (RUVU), og de skriver bl.a. føl-gende i deres afgørelse:

”RUVU vurderer, at ansøger har sandsynliggjort, at et udbud af uddannelsen i Viborg vil kunne øge re-krutteringen til uddannelsen, og at et udbud i Vi-borg alene i mindre grad vil kunne påvirke ansøgers eget udbud af uddannelsen i Aarhus. Det vurderes endvidere, at der er sandsynliggjort et behov for udbuddet regionalt.”

Langsom byggeproces i Viborg”Det er godt, at vores godkendelse nu falder på plads. Det havde jeg ganske vist også ventet, men nu har vi fået det egentlige tilsagn om, at ministe-riet synes om vores plan, og at det anerkender be-hovet for en maskinmesteruddannelse i Viborg,” udtalte rektor Anders Hanberg Sørensen til Viborg Stifts Folkeblad i forbindelse med prækvalifikatio-nen.

Men selvom formalia nu er på plads, lader Viborg og Mercantec stadig vente på sig. Der skal nem-lig findes en endelig adresse til den nye filial - alt peger på den såkaldte Viborg Baneby, som i øje-blikket er under opførelse men også ramt af en del forsinkelser.

Hvor forventningen oprindelig lød på, at et nyt hold 1. semester-studerende kunne begynde i Viborg al-lerede i sommeren 2019, er planerne nu udskudt betydeligt. Til den tid vil bygningerne nemlig langt fra være klar. Nu hedder starttidspunktet i stedet tidligst sommeren 2021, hvilket borgmester Ulrik Wilbek (V) ifølge Viborg Stifts Folkeblad er overbe-vist om nok skal lykkes.

17

Skitsering af fremtidens Midtbyens Gymnasium og banebro set fra øst langs sporet ved Ny Banevej.

Gymnasiet er en del af byudviklingsprojektet Viborg Baneby, som også ventes at rumme den nye AAMS-filial.

Visualisering: Cubo Arkitekter.

18

Casper Naldal Vognsen dimitterede fra AAMS i sommeren 2018.

19

AAMS-PRAKTIKANT GAV STORT UDBYTTE FOR VIRKSOMHED – OG OMVENDTBachelorpraktikanter fra AAMS er populære hos virksomhederne, som får stor glæde af de næsten-udklækkede maskinmestre. Et godt eksempel er Casper Naldal Vognsen, som var i praktik på Nissens A/S i Horsens.

Faktisk startede bekendtskabet allerede i 10. klasse, hvor Casper var i praktik på virksomheden, og da han mange år senere kontaktede dem igen med hen-blik på en evt. bachelorpraktik, huskede afdelingslederen ham stadig.

”Jeg sidder i testafdelingen, hvor vi bl.a. har en vindtunnel, der tester køler-nes ydelse. Den vil man gerne have mere automatiseret, for sådan, som det er nu, er der rigtig mange parametre, som operatøren skal holde øje med,” for-klarede Casper, da vi interviewede ham før praktikkens afslutning.

På sigt vil Nissens A/S gerne udvikle en vindtunnel, der selv kan opsamle de nødvendige data.

”Så jeg sidder og arbejder med at fastlægge varmetabet, som er data, der skal bruges i udviklingen af den automatiserede vindtunnel. Først undersøg-te jeg vindtunnelens måleudstyr og hvordan man bruger det nu. Så så jeg på hvordan de regner med at gribe det an i en automatiseret version, og så på om det nu også holder vand i forhold til varmetabet. I mit arbejde har jeg brugt mange af de teorier og praksis, jeg har lært på skolen,” forklarede Ca-sper videre.

Efter de 50 fuldtids arbejdsdage, som praktikken varede, fik Casper Vognsen lov til at blive på fabrikken under arbejdet med bacheloropgaven. Det betød i praksis, at han hele tiden var tæt på det projekt, han skrev om, og på de men-nesker, der arbejder med det. Det var en stor hjælp.

Friske øjne på problemstillingerneNissens A/S er mest kendt for at lave kølere til store dele af industrien. Den østjyske virksomhed leverer til førende grossister, indkøbsgrupper og OEM’er på det internationale Automotive-eftermarked samt til vedvarende energi- og industrielle segmenter. Selvom der allerede er flere maskinmestre ansat – heraf tre alene i testafdelingen – var Casper kun den anden maskinmester bachelorpraktikant, testafdelingen har taget ind. Men han bliver næppe den sidste.

”Som praktikant kommer man jo og ser på problemstillingerne med friske øjne og er i det hele taget en ekstra ressource. Ikke to dage er ens. Det er en spæn-dende og lærerig arbejdsplads med masser af gode kolleger,” understregede han.

20

Arduino, apps, hardcore programmering og 3D-prin-tere var i højsædet, da tre grupper fra 3. automa-tionsteknolog-semesters højniveau programmering afsluttede et seks uger langt projektforløb. Repræ-sentanter fra Aarhus Havn, som halvanden måned tidligere havde stillet de studerende en konkret op-gave, var indbudt til at overvære præsentationer-ne af løsningsforslagene. Og de blev imponerede over det, de så.

Kort fortalt havde de studerende fået til opgave at udarbejde løsningsforslag til Aarhus Havn, som har brug for et effektivt varslingssystem for saltning og afisning af deres vejanlæg. Hver gruppe havde ud-arbejdet en prototype og udviklet den nødvendige software til at opfylde havnens behov, og desuden gav alle forslagene mulighed for tilkøb og videre-udvikling af diverse features.

”Det blev til tre spændende og kompetente projek-ter, som tydeligt viste de studerendes evner til at løse konkrete opgaver med fokus på teknisk avan-cerede problemløsninger og en god, nærværende kundekontakt,” konkluderer holdets underviser, lektor Torben Rauff, tilfreds.

Også havnens udsendte, Jens U. V. Møller, afde-lingsleder for Maritim Service, var begejstret for de studerendes niveau:

”Alle er kommet rigtig godt omkring opgaven og har leveret gode bud på løsninger til os. Det er f.eks. attraktivt for os med app-løsninger og tilkob-lede websites, hvor vi kan sammenligne og trække historik på vejtemperaturer og luftfugtighed. Så vi er rigtig glade, og det har været sjovt at se hvordan de studerende arbejder,” sagde Jens U. V. Møller i sin feedback til holdet.

Det siger sig selv, at de studerende også selv er glade for muligheden for at samarbejde med en rig-tig virksomhed med ægte problemstillinger, frem-for kun tænkte eksempler fra pensum.

Dette eksempel på praksisnærhed er i sig selv et fo-kusområde i undervisningen på Aarhus Maskinme-sterskole, og den er både god som motivation og ikke mindst til at styrke de studerendes kompetencer i mødet med virksomhederne. De lærer simpelthen at præsentere og sælge deres produkt på en indby-dende måde, og at indtænke add-ons til kunden, mv.

”Det var en god øvelse for os at vi ikke måtte være alt for teknisk nørdede i vores præsentationer. For ikke at tale hen over kundens hoved var vi nødt til at forklare os på en anden måde,” forklarer én af de studerende, Haris Vehabovic.

Alt sammen fine kompetencer i en industri, som tørster efter færdiguddannede automationstekno-loger.

En af grupperne fremlægger deres projekt for repræsentanter for Aarhus Havn.AUTOMATIONSTEKNOLOGER

LØSTE OPGAVER FOR AARHUS HAVN

I efteråret afsluttede automationsteknolog-studerende et praksisnært projektforløb, hvor de skulle udarbejde løsningsforslag til glatføre-varsling for Aarhus Havn.

21

22

23

RESULTATOPGØRELSE AAMS Budget 2018 2018 1.000 kr. % 1.000 kr. %

OMSÆTNING Tilskud 77.978 82,4 73.587 78,3

Andre Indtægter 16.690 17,6 20.418 21,7 OMSÆTNING I ALT 94.668 100,0 94.005 100,0

OMKOSTNINGER Undervisnings gennemførelse 60.826 64,3 61.349 65,3

Ledelse & Administration 6.152 6,5 5.817 6,2

Bygningsdrift 12.537 13,2 11.808 12,6

Bygnings tilvejebringelse 10.538 11,1 11.180 11,9

Udvikling 2.297 2,4 3.270 3,5

Markedsføring 1.697 1,8 1.530 1,6

Forsknings- & udviklingsaktiviteter 2.353 2,5 2.967 3,2

OMKOSTNINGER I ALT 96.400 101,8 97.921 104,2

PRIMÆR DRIFT -1.732 -1,8 -3.916 -4,2

Finansielle poster, netto -48 0

ORDINÆRT RESULTAT -1.780 -3.916 Særlige poster -59 0 ÅRETS RESULTAT -1.839 -3.916

BUDGETTET HOLDT TRODS ØGET FOKUS PÅ FREMTIDS-SIKRINGDer er fokus på fremtidssikring trods de årlige 2 % besparelser

Aarhus Maskinmesterskole har i løbet af 2018 haft et mindre og forventet fald i skolens under-visningsaktiviteter. I samme periode har det væ-ret muligt at lave en større omkostningstilpas-ning.

Dette har bidraget til at årets resultat er -1,8 mio. kr. – væsentligt bedre end budgetteret, hvilket vurderes som tilfredsstillende, på bag-grund af følgende bemærkninger.

Driften er påvirket af nogle høje regnskabstek-niske bygningsafskrivninger (3,7 mio. kr.), hvil-ket naturligt påvirker årets resultat negativt, og samtidig mindsker den teoretiske værdi af Navi-tasbygningen. Dette skal ses i lyset af at byg-ningens markedsværdi er steget gennem de se-neste år.

Med en egenkapital på 47,6 mio. kr. og en likvi-ditetsgrad på 175, står skolen stadigvæk godt rustet til at fortsætte den fremtidssikring, som sker gennem blandt andet ny studieordning og implementeringen af nye læringsformer.

Inge Lehmanns Gade 10DK – 8000 Aarhus CT: +45 8612 6222aams@aams.dk

www.aams.dk

Tekst: Jacob Munkholm Jensen Foto: Jacob Munkholm Jensen Visualisering: Cubo Arkitekter

Layout: WERKs Grafiske Hus a|s