Røv og gulvsand

10

34406_røv_og_gulvsand.indd 10 29-11-2012 12:18:43

RØV OG GULVSAND


Af samme forfatter

Et mærkeligt skib – ROMAN 2009

Den som Fanden lytter til – ROMAN 2011


AnitA KrumbAch

Røv og gulvsand

høst & Søn


Røv og gulvsand

© Anita Krumbach

og Høst & Søn/ROSINANTE&CO, København 2013

1. udgave, 1. oplag, 2013

Omslagsillustration: Rikke Villadsen

Omslagsdesign: Alette Bertelsen/aletteb.dk

Bogen er sat med Rotis Serif hos Christensen Grafisk

og trykt hos Livonia Print, Riga

ISBN 978-87-638-2862-8

Printed in Latvia 2013

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov

om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Forfatteren ønsker at takke Statens Kunstråds Litteraturudvalg

og Statens Kunstfond for støtte til arbejdet med denne bog.

Høst & Søn er et forlag i ROSINANTE&CO

Købmagergade 62, 4. | Postboks 2252 | 1019 København K

www.rosinante-co.dk


5

Skud

– FAR? Aksels stemme giver genlyd i det tomme hus. Han åbner døren til stuen. En nullermand hvirv ler tværs over det lakerede gulv. Henning er væk.

Aksel løber ovenpå. Går ned ad gangen og ind på sit gamle værelse. Ånder på ruden og tegner zigzag.

Døren til redskabsskuret i bunden af haven står åben. En solsort piler tværs over græsset, da Hen-ning træder ud af skuret. Han roder med hænge-låsen. Retter på riflen, der hænger i en læderrem over den ene skulder.

– Far?På fjorden sejler en fiskekutter lydløst forbi. Hen-

ning kaster et blik op mod huset. Ansigtet har han farvet grønt og sort som camouflagetøjet.

En krans af dug har bredt sig omkring Aksels fingerspids. Henning går ned mod den smalle sti, der løber foran villaerne. Presser spor i det frosne græs.


6

Aksel famler med haspen. Åbner vinduet.– FAR!Henning snurrer rundt. Løfter baretten i strakt

arm. – Godmorgen, min ven!– Hva LAVER du?Henning retter på tasken i sit bælte. – Jeg skal

lige strække benene, Aksel. Bare en smuttur!Henning går ned mod stien med raske skridt.

Vinker over den ene skulder.– HVOR SKA DU HEN?Henning slår ud med armen. – Horn eller gifler,

Aksel? Du bestemmer!– Bageren lukkede for flere år siden!Henning vender sig langsomt rundt. Vifter med

en pegefinger i luften. – Jeg tjekker lige, Aksel. Man ved aldrig. Han drejer om på hælen og går ud på stien. – Man ved aldrig en skid!

Aksel buldrer ned ad trappen. Lander på det blege felt, hvor tæppet lå. Han løber gennem stuen.

– BANG!Skuddet får ruderne i huset til at ryste. En flok

krager letter skrigende fra toppen af et birke-træ.

– BANG!Aksel flår havedøren op. Han løber over ter-


7

rassen. Over græsplænen. Står et øjeblik og hiver efter vejret med en hånd på udkigsbænkens ryg. Så løber han videre.

– BANG!Aksel vrikker om på stiens stivnede pløre. Hum-

per videre hen for enden af naboens hegn.– BANG! Helt tæt på. Aksel læner sig forsigtigt

frem. Kigger gennem den nøgne hæk foran Beders villa.

Henning står på plænen omgivet af sønder-skudte statuer. Græsset flyder med stumper af marmor. Amputerede lemmer. Kun Venus rager op i landskabet af skårede kroppe.

Henning lægger riflen til kinden. Sigter på gud-indens blege ansigt. Det ser ud, som om Venus beskytter sig med det æble, hun holder i hånden. Overkroppen trukket skråt til siden. Hendes hoved eksploderer med et drøn.

Henning sænker riflen. Fint marmorstøv drys-ser fra himlen. Han gnider næsen og sætter sig på en revnet sokkel. Læner sig op ad et skinneben.

– HVA LAVER DU? Aksel går over græsset med en knasen.

– Hej, min ven! Henning fisker en hvid klud op af tasken. Han gør et kast med hovedet. – De er ikke hjemme. Jeg prøvede at ringe på.


8

Husets ruder spejler den spættede plæne. Hen-ning stryger støv af soklen. Klapper med flad hånd. – Kom og få pusten!

En bus kører langsomt op ad bakke på den an-den side af fjorden. Aksel lader sig dumpe ned på stenen. – Du har smadret det hele!

Hennings blik glider rundt i haven. Hans øjne lyser op. – Krydderboller, Aksel. Namme namme! Glem alt om gifler og rifler og hvad ved jeg. Kryd-derboller med tandsmør. Det er dét, vi ska have!

Lyden af sirener skærer i luften. Blå blink op-lyser de pudsede mure på Beders hvide villa.

Henning gnider riflens løb med kluden. Spytter og gnider. Han ser sig over skulderen. – Bare der ikke er sket noget.


9

3 måneder tidligere


10


11

Hennings Lov

Bilen holder i tomgang helt oppe på fortovet foran skolens hovedindgang. En lærer fra indskolingen passerer med en hovedrysten.

Aksel smider tasken i bunden af bilen. Hopper hurtigt ind og smækker døren. – Du spærrer det hele, far! Du må ikke holde her!

– Hvor står det?– Det er et fortov! Foran en skole! På planeten

Jorden, hvor der bor andre end Henning!Henning kradser med en negl på forruden.– Jeg troede, de små pletter var fluelort.Henning bakker ned over kantstenen med et

bump. Aksel ruller vinduet ned. Vinker til Gre-gers, der står ved cykelstativerne. – Ses i morgen Gregorino! Gregers stopper sin cardigan ned i bukserne. Blinker til Aksel og vender tommel-fingeren opad.

Henning træder på speederen. Kører tværs over skolens parkeringsplads.

– De tager dit kort!


12

– Ikke i en nødsituation. Henning dytter af en flok skolebørn, der springer til siden. Presser sig op ad skolens plankeværk. En fyr med tophue giver ham fingeren.

– Er det en nødsituation at hente mig fra skole?Henning drejer ud på hovedgaden i et ryk.– Du ved, jeg ikke kan få luft i den her armhule

af en by. Dét er en nødsituation.– Hennings Lov?– Paragraf 18.– Jeg vil bare godt køre i skole selv.– Skal jeg lappe cykel på min fødselsdag? Hvad

er du for en søn?Bilen er et glimt af sølv i butiksruderne. Henning

drejer til venstre. Passerer gågaden og lægger sig tæt op ad en grøn Fiat. Gasser op. En ældre dame ser forskrækket i bakspejlet. Slingrer ind til siden.

– Så kan man trække vejret! Henning åbner vinduet, da han passerer bygrænsen. Vinden får slipset til at bølge mod hans tætte krop.

Bilen kører op ad skrænten. Hæver sig over byens smalle gader, hvor husene står tæt. Længere ude glimter fjorden. En smal strimmel hav, der vokser sig større i takt med bilens opstigen.

– Skal vi have min livret, tror du? Henning bok-ser en knyttet næve mod Aksels skulder.


13

– Hun snakkede om de der selleribøffer.Aksel piller ved sit ærmegab.– På min fødselsdag! Så giver jeg pøller på hav-

nen. Aftale?Aksel klasker Hennings fremstrakte hånd.– Paragraf 10 i Hennings Lov? Henning holder

Aksels hånd fast. Retter pegefingeren mod ham.Aksel ryster på hovedet. – Et måltid mad må

max indeholde 3 % grønt!

Solen glimter i et glaseret tegltag på toppen af skrænten. Villaerne breder sig på højderyggen, ad skilt af tætte hække.

Henning drejer til højre, fortsætter op ad skræn-ten ind i landet.

Fjorden lyser blå gennem bagruden. Henning ser sig over skulderen. Drejer skarpt til venstre, ned ad den lange indkørsel, der fører skråt tilbage mod fjorden. Ned gennem alléen med de spinkle træer, som endnu ikke kan stå selv.


14

Fødselsdag

Henning kører bilen ind i garagen. Lader porten stå åben.

Der er stille i forhaven. Henning trækker i slipse-knuden. Fløjter. Mouritz skiftevis gør og piber omme i haven. – Hun HAR lige trimmet staklen!

Aksel trækker på skuldrene. Sætter et knæ i gru-set og binder sit snørebånd.

Henning fløjter igen. Han går ad flisestien, der fører rundt om huset. – Hvad så Mester Mouritz, hvad gør hun ved dig?

Aksel rejser sig i et ryk. Løber den anden vej rundt om huset. Hurtigt nok til at se Hennings overraskede ansigt.

– S U R P R I I I I S E!!! Et råbekor af familie og venner står samlet på plænen. Rasler med rød-hvide flag.

Henning tager sig til hjertet. – I tager livet af mig! Han vakler et par skridt og retter sig lang-somt op.

– Tillykke din drengerøv.


15

– Hvad så Honningmand, 40 år!– Hold kæft en grønskolling.Henning griner. Møder de åbne arme, der knu-

ger og klemmer ham. Slår ham på skulderen.– Snap!– Hva laver du, mor!Saksen snitter Aksels øre. En hårtot cirkler lang-

somt mod jorden. Lander på hans sko.Aksel snurrer rundt. Træder et skridt tilbage. Han

tager sig til øret. Saksen blinker i Skippers hånd. Styrtdykker mod hans nakke. – Snap! Snap!

– Må jeg ha lov at bestille en tid?Skipper lader saksen glide ned i tasken. Hun

knuger Aksels arm. Hvisker med tørre tænder: – I dag skal være perfekt, Aksel. For fars skyld!

– Så mor ville lave selleribøffer, din orm! Hen-ning griber Aksel i kraven. Rusker ham.

Skipper rækker Henning et fyldt glas. Han kys-ser hende på munden. Ryster på hovedet. – Skål røvhuller! Henning hæver glasset og hilser fra kredsens midte. Lader blikket glide rundt i ha-ven.

En stor pavillon er opstillet under de høje bir-ke træer. Indeni står borde dækket i hvidt med violette blomsteropsatser. Lange rækker af stof-betrukne stole. På terrassen vipper kokkens høje


16

hue bag fade med sort hummer. Champagne flasker på knust is.

– Øv, jeg nåede det ikke. Gregers løber forpustet om hjørnet.

– Ellers godt spurtet, Gregsi-boy.Gregers står et øjeblik med hænderne på lårene.

Han tørrer panden i ærmet. – Årh, det er ham kok-ken fra TV!

– Bare rolig. Han laver burgere til os.

Faklerne glimter i buskenes dugvåde kugler. Skip-per og pigerne fra salonen har mamelukker på og badehætter af blomstret stof. De står bag Henning i den ene ende af pavillonen. Synger i kor. – So I simply couldn’t be bad!

Gregers borer dessertgaflen ind i Aksels lår.– Hvor gør det mest ondt. Ørerne eller låret?– Øjnene, tror jeg. Aksel skubber til sin taller-

ken. – Min mor i lange underbukser! Ta bare min dessert!

Kvinderne drejer kroppen på samme tid. Bøjer i knæene og skyder enden tilbage, mens de peger på Henning. – Yes my heart belongs to Daddy!

Sveden perler på Hennings skaldede isse. Han har vendt sig halvvejs rundt på stolen. Klapper i takt med gæsterne.


17

Skipper presser pegefingeren mod læberne og spiler øjnene op. Peger på Henning, mens hun prikker med fingeren i luften. – Da, Da, Da, Da, Da, Da, Da, Da, DAAAAAAAAAAD!

Henning pifter gennemtrængende, da kvinderne nejer. Han rejser sig op og omfavner Skipper. Løfter lidt op i den blomstrede badehætte og råber over hendes skulder. – Hvad blev der egentlig af pole-dancing?

Orange lanterner lyser over dansegulvets træpla-der på græsset. På den lave scene spiller bandet endnu et sæt.

Aksel og Gregers står i baren på terrassen. Gregers bladrer i drinksbogen. – »Cuba Erotic«, »Alabama Slammer« – der er over hundrede!

– No worries. Tøserne drikker jo gin-tonic eller White Russian. Mændene vil bare ha whisky eller øl.

Henning læner sig ind over baren. Slipset hæn-ger over hans ene skulder. Ligner tungen på en forpustet hund. – I må godt give Hvidtfeldt dobbelt op! Han er ikke rigtig i stødet.

Hennings søster hiver Henning i armen. Træk-ker ham ud på dansegulvet.

Aksel knaser en håndfuld saltstænger. Peger


18

på Hvidtfeldt, der står i bunden af haven og taler med Kurt Løgum. – Bare hæld rigeligt på dem fra min fars arbejde.

Gregers nikker. Klør sig i håret med en øloplukker. – Prøv at se Beder! Han danser som en skamskudt lama, og Tina er ellevild. Der er håb for dig, Aksel!

Beders hvide jakkesæt får hans flaksende krop til at lyse i mørket.

– Manden er stenrig, Gregers. Så gælder reglerne ikke. Jeg har kun mit gode udseende. »Aksel on the rocks«.

– Det er noget lort, Aksel. Men du har en tog-bane. Piger elsker sådan noget, har jeg læst.

– Står der andet i din dagbog, Gretepige?Gregers kyler en kapsel efter Aksel. – Kun min

vagtplan. Din far betaler mig jo for at være din ven.

– Ved det godt, Gregers. Aksel åbner en cola. – Du var den eneste i hele byen, der ville gøre det for en klase bananer.

Beder gynger i knæene. Svinger med den ene arm og knipser med kurs mod baren.

– Kender I det, drenge. At føle sig som en neger fanget i en hvid mands krop? Beder trom-mer med håndfladerne på bardisken. Forfølger bandets rytme.


19

– Det lyder, som om du har brug for noget ud-rensende. Aksel bladrer i drinksbogen. Klapper den sammen. – Hva med kamillete?

Beder banker håndfladerne i disken. – Vil du tage livet af mig, lige inden jeg skal danse med din mor?

Aksel læner sig ud over baren. Betragter Beders sko. – Noget beroligende til kvasterne?

Beder dasker Aksel på hovedet. – Du er lige så flabet som din flabede far.

Natten er dybblå over faklerne i haven. De sidste gæster sludrer dæmpet omkring bordene, mens bandet pakker sammen.

Aksel går ned i bunden af haven. Sætter sig på udkigsbænken. Højt oppe blinker en enlig stjerne. Spejler sig i den blikstille fjord.

– Hvad så, Prins Aksel. Er det ikke ved at være sengetid? Henning sætter sig på bænken. Hviler armene på ryglænet. – Hold kæft en dag!


Røv og gulvsand

Documents

Transcript of Røv og gulvsand