Risikovurdering–ennystrategiEnkvalitativundersøgelsevedrørendeindførelsenafLS/RNRogMOSAIKiKriminalforsorgenstilsynsafdelinger

Specialeafhandling

AfJanniGøtzBertelsen,MaiAndreasen&AnitaPedersen(Gruppe5)KandidatuddannelseniKriminologi,AalborgUniversitet10.semester,august2017

Vejleder:AnnetteOlesenAntalord:36.443

!

!

Tro-ogloveerklæring

Deterklæreshervedpåtroog lov,atsamtligegruppensmedlemmeregenhændigtogselvstændigt

harudformetnærværendeprojekt.Allecitateritekstenermarkeretsomsådanne,ogprojekteteller

væsentligedeleafdetharikketidligereværetfremlagtiandenbedømmelsessammenhæng.

Vierbekendtmedreglerneforeksamenssnyd,herunderogsåplagieringogharlæstAalborgUniver-

sitetsreglerpå:

http://www.studerende.aau.dk/Eksamenssnyd+-+hvordan+undg%C3%A5r+du+det%3F/

Vierbekendtmed,atovertrædelseaf reglernevilblive indberettet for rektoratetog i sidsteende

kanendemedbortvisning.

Endeligstårviindefor,atantalordanførtpåforsidenstemmeroverensmedvirkeligheden.

AbstractThepurposeofthisMasterThesisistoexaminetheimplementationanduseofLS/RNRandMOSAIK

in offender supervision, from thepoint of viewof socialworkersworking in theDanish Probation

Service,Kriminalforsorgen i Frihed (KiF). MalcolmFeeleyand JonathanSimon (1992)describes re-

cent international developments and trends towards riskmanagement as a new penology. In this

context, Denmark and Scandinavia are often portrayed as exceptions to the trends in the Anglo-

AmericanandcontinentalEuropeancountries,basedonthetheoryofscandinavianexceptionalism.

StatisticallybasedriskassessmentshaveonlybeenusedtoaverylimitedextentinDenmark.During

theyears2013-2016,KiFrestructuredtheircrimepreventionstrategyandimplementedtheriskas-

sessmenttoolLS/RNR,whichhasbeendevelopedbyJamesBontaandDonAndrews(1990),andthe

rehabilitative initiative MOSAIK. This resulted in a new way of structuring KiF’s crime prevention

work,andimportantelementsofthenewpenologywasintroducedintotheDanishcriminaljustice

system.

TheMasterThesisisacasestudybasedon11qualitativeinterviewswithsocialworkersfrom

twodifferentKiFdepartments.Thestudyisstructuredbythreefocalpoints:socialcontrol,rehabili-

tation and professional logic. Our theoretical framework includes both Feeley and Simon’s (1992)

thesisonActuarialJusticeandBontaandAndrews’(1990)empiricalresearchonriskassessmentand

theRNR-principles.Furthermore,weincludePerssonandSvensson’s(2011)andLipsky’s(2010)per-

spectivesonthesocialworkers’professionalism.

Inthisstudy,wefindthatthesocialworkersmakesenseofthenewworkmethodsbycom-

municating,partlyhowtheirnewworkisbasedonscientificresearch,andpartlyhowresourcesare

nowtargetedmoreeffectively(towardshigh-riskclients).Wefurtherfindthatthesocialworkersdo

notreflectontheunderlyingshifttowardsriskassessments.Thesocialworkersinthisstudyexperi-

encestillbeinginanimplementationphase.Thisisthecase,regardlessofwhichyeartheimplemen-

tationhastakenplaceintheirdepartment.

Anotherfindingshowsthatthesocialworkersexperiencedifficulties,especiallytowardsimplement-

ingMOSAIK.Thisismainlyduetothefactthathigh-riskclients,whoisthetargetgroupofMOSAIK,

oftenhavegreatpersonal,socialandcognitivechallenges,andalifecharacterizedbyinstabilityand

chaos.Furthermore,thestudyshowsthatdespitethenewworkmethods’focusonantisocialbehav-

iourandcriminogenicneeds,thesocialworkersoftenfeelforcedtodepartfromtheworkmethod.

Onefinalpointis,thatthesocialworkershaveanindividualisedviewoftheirclients,andadapttheir

workbyusingtheirprofessional judgement,whichtheybelieveshouldtrumpLS/RNRandMOSAIK.

Overall thesocialworkersusetheelementsofLS/RNRandMOSAIK, thattheyfindmeaningfuland

possibleinpractice,fromthepointofviewoftheirprofessionallogic.

“Thereisampleevidencethatcriminalbehaviourcanbepredictedinareliablemannerwithactuarial,

evidence-basedriskinstruments”

(Bonta2010:282)

Indholdsfortegnelse

Indledning..........................................................................................................................1

Kapitel1-Problemfelt........................................................................................................31.1RisikovurderingiKiF..........................................................................................................................51.2Kriminalforsorgenital.......................................................................................................................61.3Tidligereforskning.............................................................................................................................81.4Problemformulering........................................................................................................................111.5Begrebsafklaring..............................................................................................................................13

Kapitel2-KriminalforsorgeniFrihed...............................................................................152.1PræsentationafKiFogtilsynsafdelingerne.....................................................................................152.2LS/RNRogMOSAIK..........................................................................................................................15

Kapitel3-Teoretiskramme..............................................................................................193.1DelI:ActuarialJusticeiKiF..............................................................................................................19

3.1.1TeoretikerederstøtterteorienomActuarialJustice...............................................................213.1.2Etkritiskblikpåtesenomdennyepønologi...........................................................................243.1.3Risikotænkningiendanskkontekst.........................................................................................26

3.2DelII:LS/RNR,KiF’snyerisikovurderingsredskab...........................................................................273.2.1MOSAIK....................................................................................................................................313.2.2EtkritiskblikpåLS/RNR...........................................................................................................323.2.3SagsbehandlernesfaglighediforholdtilLS/RNR.....................................................................34

Kapitel4-Metode............................................................................................................374.1Forskningsdesign.............................................................................................................................374.2Interviewundersøgelse....................................................................................................................38

4.2.1Transskription..........................................................................................................................394.3Videnskabsteoretisktilgang............................................................................................................404.4Etiskerefleksioner...........................................................................................................................40

4.4.1Anonymitetmellemforbundneinformanter...........................................................................414.5Samplingafinformanter.................................................................................................................42

4.5.1Selektion..................................................................................................................................434.6Iscenesættelseafinterviews...........................................................................................................43

4.6.1VoresrolleisamarbejdetmedKiF...........................................................................................444.7Refleksioneromkringvaliditet........................................................................................................45

4.7.1InternValiditet.........................................................................................................................454.7.2EksternValiditet.......................................................................................................................46

4.8Analysestrategi................................................................................................................................47

Kapitel5-Analyse............................................................................................................495.1Delanalyse1....................................................................................................................................49

5.1.1Skiftetifokusogændringenafkontrolarbejdet......................................................................495.1.2Oplevelserafimplementeringenogtroenpådetnyearbejdsredskab...................................545.1.3Opsamling................................................................................................................................59

5.2Delanalyse2....................................................................................................................................605.2.1KlientforståelseogarbejdsmetoderiMOSAIK.........................................................................615.2.2BetingelserforMOSAIK............................................................................................................665.2.3Opsamling................................................................................................................................73

5.3Delanalyse3....................................................................................................................................74

5.3.1Faglighedogskønsmæssigevurderinger.................................................................................745.3.2RelationsarbejdetiLS/RNRogMOSAIK...................................................................................825.3.3Opsamling................................................................................................................................86

Kapitel6-Konklusion.......................................................................................................88

Litteraturliste...................................................................................................................91Bilag1:Interviewguide(vedhæftetsomfil)Bilag2:Interviewtransskriptioner(vedhæftetsomfil)

1

IndledningKriminalitet og kriminelle er størrelser, der gennem tiden er blevet tacklet på forskellige måder

(Borch2002:69).Idesenesteårtierharendelinternationalforskningoganalyserargumenteretfor,

at der er sket væsentlige skift i måden kriminalitetsproblemet håndteres på (Hannah-Moffat

2013:130).Garland(2001)harbeskrevetdetteparadigmeskifteienvestligkontekst,ogfremhæver,

atderertaleom:“dramaticdevelopments(...) inoursocialresponsetocrimeduringthelastthirty

years”(Garland2001:vii).Etafdecentraletrækveddenneudviklinger,atbådestraffenogkriminali-

tetskontrollenerblevet indlejret i en risikologik,derbådeknytter sig til kriminalitetensnormalitet

(Borch 2002:70), samt en grundlæggende præmis om, at kriminalitet kan forudsiges (se fx Bonta

2010:281).Dettebetyder,atkriminalitetidagerblevetnormaliseret,ogopfattessomenhverdagsri-

siko,derskalhåndteres.FeeleyogSimon(1992)argumentererviderefor,atderersketetskiftefra

enbagudskuendeogreaktivpønologi,tilennypønologihvisfokuserrettetmodrisikominimering,

ogforebyggelseaffremtidigelovovertrædelser(Feeley&Simon1992:449ff).Ipraksiserdenneten-

denseksempelvissynligiudviklingenafutalligerisikovurderingsredskaber,derbrugestilatklassifice-

redømteirisiko-grupper.Klassificeringenskerpåbaggrundafidentificeredekarakteristika,somden

enkeltedelermedgrupperafdømte,derstatistisksetharmereellermindrerisikoforrecidivtilny

kriminalitet(Feeley&Simon1998:380;Hannah-Moffat2013:131).Iudlandetersådannerisikovurde-

ringsredskaberidesidsteårtierblevetimplementeretflerestederidetstrafferetligesystem.Brugen

afrisikovurderingerbegrænsersigdogikkekuntilfeltetforkriminalitetskontrologstraf,mensynes

at være en generel tendens i den måde, hvorpå sociale problemer håndteres (Hannah-Moffat

2013:130).

IforholdtildetteskiftemodrisikohåndteringerDanmarkinteressant,daDanmark(ogresten

afSkandinavien)oftefremhævessomundtagelsertilinternationaleudviklingerikriminalitetskontrol-

len,udfratesenomscandinavianexceptionalism(sefxPratt2008:119f).Iendanskkonteksterstati-

stiskbaserederisikovurderingerkunblevetbrugtietrelativtbegrænsetomfang,medundtagelseaf

psykiatrien, hvor sådanne redskaber har været i brug siden slutningen af 1980’erne (Hvidhjelm

2014:9).Iårene2013-2016omlagdeKriminalforsorgenimidlertiddereskriminalpræventivestrategi,

og i denne periode implementerede Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) risikovurderingsredskabet

LS/RNR.SåledesfiksagsbehandlerneiKiFennymådeatstruktureredereskriminalpræventivearbej-

depå,oget vigtigelementafdennyepønologis risikologikblev indført i detdanske strafferetlige

system.

Hvordanetsådanparadigmeskifteudspillersigipraksiskanundersøgesframangeforskellige

analytiskevinkler.Viharidettespecialevalgttretematiskefokuspunkter:socialkontrol,resocialise-

2

ring og professionslogik. Undersøgelsens teoretiske fundering placerer sig dels i Feeley og Simons

(1992)teseomkringactuarialjustice,samtdenempiriskeforskningderliggerbagLS/RNR.Setudfra

vores teoretiske ramme, vil det pønologiske skifte således komme til udtryk på bestemtemåder,

indenforvorestreudvalgtefokuspunkter.Medhensyntildensocialekontrol,skalsagsbehandlerne

nufordelekontrollenanderledes,såledesatjohøjererisikofortilbagefaldklientenvurderesathave,

desmerekontrologintensivindsatsskaldennehave(Andrews,Bonta&Hoge1990:20).Iforholdtil

resocialisering,skalresocialiserendeindsatsernufordelesefterprincippetomrisiko,ogsagsbehand-

lerneskal‘tilbyde’højrisiko-klienteretlængereforløbmedkognitivadfærdsterapi(Bonta2010:281f),

somiKiFbeståraf‘MotiverendeSamtaleinterventioniKriminalforsorgen’(MOSAIK).Medhensyntil

professionslogikken, ændrer sagsbehandlernes arbejde sig fra at være helhedsorienteret til nu at

havefokuspåklienterneskriminelletankerogadfærd(Andrews&Bonta2010if.Bonta2010:283).

Samtidigskalsagsbehandlerneogsåimindregradbrugederesskønsmæssigevurdering(Bonta2008

if.Hannah-Moffat2013:238).

Implementeringen af en aktuarisk risikovurdering i den danske Kriminalforsorg er interes-

sant,set i lysetafdeinternationaleudviklingerogtendenser,viharbeskrevetovenfor.Samtidiger

denstadigsåny,atderkuneksistererbegrænsetforskningpåområdet,hvorforvifinderdetyderli-

gererelevantatbelyse.Hensigtenmednærværendespecialeersåledesatundersøge,hvordanKiF-

sagsbehandlerneopleverimplementeringenogbrugenafLS/RNRogMOSAIKideresdagligearbejde.

3

Kapitel1-ProblemfeltGennemdet20.århundredeharmanindenforfeltetforkriminalitetskontrol,primært idevestlige

lande,fokuseretindsatsenmodkriminalitet,vedatsepådetkriminelleindividspsykiskekonstituti-

on,samtparalleltvedatundersøgesocialeårsagertilkriminalitet(Borch2002:61).Manharsåledes

fokuseretpåenbehandlingsmæssigkorrektionafkrimineladfærd forat reducererecidiv,og feltet

har væretdomineret af eksperter så somprofessionellebehandlere, psykiatereogpsykologermv.

(Borch2002:62).Balvig(2005)beskriverdennefællesforståelseafkriminalitetogstrafsomdetmo-

derneparadigme(Balvig2005:179).

I1960’erneog1970’erneblevdetmoderneparadigmesbehandlingstankeogdensrelatere-

de institutionerogpraksisser, internationalt set,dogproblematiseretpå flerepunkter.Detteskete

blandtandetiformafeninstitutionskritik,hvorlukkedeanstalterblevkræveterstattetafalternati-

ver til frihedsstraf, åbne fængslermv., paralleltmed at der skete en afstandtagen til eksperterne,

under henvisning til magtudøvelse. Derudover var perioden kendetegnet ved, at velfærdsstaten

mangestedervarikrise,ogpåforskningsområdetblevbehandlinganklagetforikkeatvirke.Påbag-

grundafempiriskestudier,blevdetkonkluderetatresocialiseringikkevarensikkermådeatreduce-

rerecidivpå,ogmottoet‘nothingworks’blevetkendetegnfordetskifte,dersketeindenforkrimi-

nalitetskontrollen(Borch2002:62).Behandlingsideologienhavdehidtilarbejdetudfradenantagelse,

atkriminalitetvarenformforsygdomellerabnormitet,derskullekureresvedentransformationaf

denkriminellessind,mensomkontrasttildettepåvisteenlangrækkeundersøgelseridenneperio-

de,atkriminalitetvaretnormalt fænomen(Borch2002:62).Kriminologisksetsketedersåledeset

kæmpeskifte idennetid,hvilketGarland(2001)henvisertil,somstartenpåennykultur indenfor

feltet forkriminalitetskontrol (Garland2001:167f).Kriminalitet sesnu ikkemere sometpatologisk

problemman kan kurere,men snarere somen almindelig risikomanmå levemedog takle bedst

muligt(Borch2002:63).Såledesvandtdensituationellekriminalitetsforebyggelseindpasopgennem

1980’erne.Det situationelle synpå kriminalitetudsprangdels af ideenom,atdenkriminelleer et

rationelt tænkende individ, samt et helt nyt fokus på offeret, i stedet for gerningspersonen. I den

kontekstblevkriminalitetennormalrisikofaktorihverdagslivet,ogfokusikriminalitetsbekæmpelsen

blevnupåkriminogenesituationer,somersituationermedhøjrisikoforkriminalitet,samtatredu-

ceremulighederneforkriminalitet(Borch2002:65).RonaldV.Clarke(1992)varenaffortalernefor

densituationellekriminalitetsforebyggelse,hvisindflydelseharværetstorimangevestligelande,og

handefinererretningensåledes:”apreventiveapproachthatrelies,notuponimprovingsocietyorits

institutions,butsimplyuponreducingopportunitiesforcrime”(Clarke1992citeretiBorch2002:65).

DeterifølgeClarkesåledesdenkriminogenesituation,manskalsøgeatpåvirkeogstyre,hvilketbl.a.

4

sesitiltag,hvormangøradgangentilspecifikkeobjektersværere,øgerrisikoenforatdenkriminelle

bliveropdaget,ellersimpelthenfjernerpotentielleemnerforkriminalitet(ibid.:66).Idenneperiode

sermanogsåenvæsentligomlægningafkriminalitetskontrollen,hvormanbl.a.serenuddelegering

afkontrol,frastatentilindividetoglokalfællesskabet.Mensamtidigsermanligeledesnoglerepres-

sivemodtendenser,derønskerstrengerestraffepåsanktionsområdet,ogsøgertilbagemodstaten

som ansvarlig for kriminalitetsbekæmpelse (Borch 2002:67; Garland 2001:175). Tidens tendenser

pegeritoretninger:Enhvordenkriminellesessometrationeltindivid,ogenhvorkriminelleikkeses

somrationelle,mensomenutilregneligrisiko.Dervedudvidesrisikoperspektivetfrablotatomhand-

le det potentielle offer og den kriminogene situation, til også at inkludere den kriminelle (Borch

2001:68).

FeeleyogSimon (1992) identificerer iden sammeperiode fremkomstenafennypønologisomde

kalderActuarialJustice,ogdeargumentererfor,atdenneerblevetstadigmerefremherskendesiden

1970’erne(Feeley&Simon1992:449ff).Dennyepønologidefineressåledes:

“Thenewpenology isneitheraboutpunishingnoraboutrehabilitating individuals. It isabout identifyingand

managingunrulygroups(…)Itsgoalisnottoeliminatecrime,buttomakeittolerablethroughsystemiccoordi-

nation”(Feeley&Simon1992:455).

FeeleyogSimon(1992)argumentererfor,atkriminalitetsomsådanikkekanudryddes.Kriminalpoli-

tikkenmå i stedet levemedkriminalitetensomennormalitet,ogsomenrisikoderskalhåndteres

efterbedsteevne.Dernæstargumentererdefor,atdetikkeerdetenkeltekriminelleindivid,derer

omdrejningspunktetfordennypønologi,menderimodgrupperaffarligeindivider(ibid:452ff).Hvilke

grupper, der er risikable, identificeres gennem forsikringbaseret sandsynlighedsberegning. Sankti-

onsmæssigt gælder det ifølgedennypønologi at; jo større risiko en gruppeudgør for samfundet,

destohårderevilstraffenvære.Dettehævdesatværegrundentil,atselektivinkapaciteringerblevet

såpopulærtetsanktionsmiddel.Individetsanktioneressåledesikkemedselektivinkapacitering,fordi

detteharbegåetengrov forbrydelse,eller fordidetspsykiske tilstandharværet indflydende,men

derimodfordiindividetharensærligrisikoprofil(Feeley&Simon1992:458).Sammelovovertrædelse

vilderforkunneblivesanktioneretforskelligt.

Borch(2002)argumentererviderefor,atmanogsåkanse‘nypønologisketendenser’iDan-

mark(Borch2002:69).Hannævnerfxbeslutningerneomkringhvorvidtkriminelleskalafsoneilukke-

deelleråbnefængsler;beslutningerderoftehvilerpåenrisikovurdering(Borch2002:69).Derudover

nævnerhanogsådetalmindeligepraktiskepolitiarbejdehvor:“(…) indsatsen ihøjgradrettesmod

grupperafindivider,derstatistisksetknyttersigtilstørrerisici”(Borch2002:69).Derudovernævner

5

FeeleyogSimon(1998)videre,atrisikotænkningenihøjgradbliverbrugtiforbindelsemedpraksis

omkring varetægtsfængsling, hvilket er et tydeligt tegn på aktuarisk strafferet (Feeley & Simon

1998:377).Danmarkharsåledesnetopværetkritiseretforhyppigbrugafvaretægtsfængsling,hvor

denkriminelleudfraenrisikovurderingbliverfrihedsberøvetførdenneharmodtagetendomSmith

2012:47).Dererdogtaleomforskelligeniveauerogtilgangetildetatrisikovurdere,somderbliver

brugt,hvormankansige,atenskønsmæssigvurderingnaturligvis ikkeerdetsammesometforsk-

ningsbaseretstatistiskredskab.

1.1RisikovurderingiKiF

Risikotænkningen er også synlig iwhat works-bevægelsen, der som et modsvar til nothing works

forsøger at finde frem til effektive interventioner til dømte gennem empirisk forskning (Hannah-

Moffat2005:31f).EteksempelherpåerRisk-Need-Responsivity(RNR)modellen,somerenkriminal-

præventivmodelforrisikovurderingogresocialisering.Denblevudviklet i1980’erneogsenerefor-

malisereti1990,afdecanadiskepsykologerJamesBontaogDonAndrews(Bonta2010:281).I1990

udgavBontaogAndrewsenartikel,hvorideargumenteredeforderesmodelsomenmereeffektiv

mådeatresocialiserekriminellepå–hvoreffektivitethenvistetilenstørrereduktionafrecidiv(An-

drewsetal.1990:19).RNR-modellenharhaftstorindflydelsepålandesomCanada,USAsamtdeleaf

Europa,mendeskandinaviskelandeharikketidligerevistmodellenstorinteresse(Bonta2010:281).

I2010holdtBontaetoplægpåDetNordiskeKriminalistmødeiKøbenhavn,hvorhanpræsenterede

RNR-modellen,ogargumenteredeforvigtighedeniathaveenstandardiserettilgang,nårønsketer

atarbejderecidivforebyggende.LigeledespåpegedeBonta,atenmuligkonsekvensved ikkeatan-

vendeRNRkanvære,atmanistedetarbejdermedprogrammer,somkanrisikereatøgerisikoenfor

tilbagefaldtilkriminalitet(DirektoratetforKriminalforsorgen2011:6).

Grundet Bontas oplæg valgte Direktoratet for Kriminalforsorgen at nedsætte en arbejds-

gruppe,hvis formålvar:“atundersøgedethensigtsmæssigevedensystematiskanvendelseafRNR

principperneitilsynsvirksomhedeniDanmark”(DirektoratetforKriminalforsorgen2011:6).Arbejds-

gruppenudfærdigedeen rapport,derbearbejdedenordiskog international litteraturog forskning,

bådeihenholdtilRNR,samtdeteksisterendetilsynsarbejdeiKiF.Endvidereindeholdtrapportenen

undersøgelseaf tilsynssamtalernes strukturog indhold (Direktoratet forKriminalforsorgen2011:8).

Arbejdsgruppen fandt frem til, at ”der efterhånden er god evidens formodellen” (Direktoratet for

Kriminalforsorgen2011:26),ogindstilledetil,atRNR-modellenforsøgsvisskulleimplementeresiKiF

(ibid.:60).

6

Det fremgårafKriminalforsorgensflerårsaftale for2013-2016,atKiF’sresocialiserende ind-

satsskullenytænkes,ogderblevafsat17,6millionertil:“afprøvning,implementeringogevaluering

afentilsynsmodeliKriminalforsorgeniFrihedbaseretpåsåkaldteRNR-principper”(Justitsministeriet

2012:9).Endvidereblevdetbesluttet,atder iKiFskulle:“anvendesredskaberogindsatser,derhar

enmålbareffektpåtilbagefaldikriminalitet,ogressourcerogindsatserikriminalforsorgenskalmål-

rettespersonermedstørstrisikoforrecidiv”(Justitsministeriet2012:9).Netoprisiko-ogbehovsmåle-

redskaberhavdeKiF ikke,hvilket i stedet foregikud fra sagsbehandlernesprofessionelle vurdering

(Direktoratet for Kriminalforsorgen2011:37).Detteblev anset somproblematisk, da en grundlæg-

gende forudsætning for,atmankan implementereRNR-modellen,er,atder skeranvendelseafet

valideretrisiko-ogbehovsmåleredskab,dadetteermedvirkendetilatbesluttederesocialiserende

indsatser,samthvilkekriminogenebehov,derskalfokuserespå(ibid.:36).Arbejdsgruppenanbefale-

dederfor,atderiKiFskulleimplementeresetrisiko-ogbehovsmåleredskab(DirektoratetforKrimi-

nalforsorgen2011:37).

BontaogAndrews(2007)serrisikovurderingsredskaberifireforskelligegenerationer.Valget

af risikovurderingsredskab i KiF blev tredje generation (LS/RNR). Tredje generation anses som evi-

densbaseredeogdynamiske,hvorder tageshøjde forbåde statiske risikofaktorer samtdynamiske

risikofaktorer, hvorveddetblivermuligt at inddragedisse i den resocialiserende indsats.At kunne

adressere de dynamiske risikofaktorer, kan ligeledes være medvirkende til at reducere en klients

risikoniveau(Bonta&Andrews2007:4).Argumentetfor,atdetblevtredjeogikkefjerdegeneration

var,atderiKiFalleredeeksistererethandleplansmodul,hvorfordetblevvurderetforomfangsrigt,

hvisdettetilligeskulleudskiftesvedimplementeringenafRNR(Clausen2016:5f).

Måletmed implementeringen af LS/RNR ogMOSAIK har været at effektivisere og ensarte

sagsbehandlingen,ogdennyemodelmedvirkertilat“kombinererisiko-ogbehovsvurderingmeden

struktureretsamtalemetode,sombyggerpåkognitivadfærdsterapi”(Kriminalforsorgenb).

1.2Kriminalforsorgenital

KiF’ssagsmængdeharværetjævntstigendeoverdesidsteårtier,illustreretvedfigur1.Isærindfø-

relsenafalternativertilfængselsafsoning,hhv.samfundstjenestei1992samtafsoningmedfodlæn-

kei2005,erblandtdeopgaverKiFvaretager,derharfåetstørrefokusdesidsteår.Ligeledeshar

antalletafdentungeregruppeafforanstaltningsdømteværetstærktstigendegennemdesidste10

år(DirektoratetforKriminalforsorgen2011:11).Udafgruppenaftilsynsdømteudgjordepsykisksyge

kriminelle(§68-69)30%,betingededømte24%,samfundstjenestedømte26%samtprøveløsladte

18%afdensamledegruppe(Kriminalforsorgen2015:23).

7

Figur1

Antaltilsynogantalindsatteifængslerogarresthuse,fra1984-2010.Kilde:DirektoratetforKriminalforsorgen2011.

SesderpåKriminalforsorgenssenestestatistik,varderi2015etdagligtbelægidedanskefængsler

ogarresthusepå3.422indsatte,hvorimodKiFførtetilsynmed9.170,altsåerdermereend2,5gan-

gesåmangeitilsyn,somdererifængsel(Kriminalforsorgen2015:23).Tiltrodsfordette,harfæng-

selsområdet tiltrukket en delmere forskning, end området for tilsyn og tilsynsklienter (McNeill &

Beyens2013:3).

IfølgeClausen(2016)harimplementeringenafRNR-principperneiKiFhafttilformålatgøre

tilsynsindsatsenmereeffektiv,bådeiforholdtilenoptimeretfordelingafressourcer,samtnedbrin-

gelseafrecidiv(Clausen2016:4).Idenforbindelsesynesdetrelevantatsepå,hvorledesrecidivstati-

stikkensåud,forudforimplementeringenafLS/RNR.

8

Figur2

Recidivforgruppenaffængselsdømte,gruppenaftilsynsdømte,samtdetsamlederecidiv,iprocent.Kilde:Direktoratetfor

Kriminalforsorgen2016.

Somfigur2 illustrerer,recidiverede30%afdefængselsdømte i2013 indenforentoårigobservati-

onsperiode, hvorimod recidivet for de tilsynsdømte var noget lavere. I denne gruppe recidiverede

kun19,5%afdedømte,hvilketvar0,2procentpointlavereend2012,og1,8procentpointlavereend

2011.Samletsetmodtog25,3%afdedømtei2013ennydom,dermedførte,atdepånyblevindsat

til afsoning eller blev tilsynsklienter hos KiF (Direktoratet for Kriminalforsorgen 2016:13). Det kan

hermedses,atrecidivfortilsynsdømteharværetfaldendedesenesteår.

1.3Tidligereforskning

DetmestprominenteogomfangsrigeforskningsområdeindenforRNR-modellenogbrugenafrisiko-

vurderingmedtilsynsdømte,erdenkvantitativt-ogevalueringsorienteredeforskning(sefxMcNeill

og Beyens 2013:7; Robinson & Svensson 2013:98). Denne forskning udspringer af ‘what works’-

bevægelsenogdannerenstordelafgrundlagetforbeslutningenomat indføreRNR-principperne i

Kriminalforsorgen, hvor der netop henvises til den påviste gavnlige effekt på recidiv (Clausen

2016:3f; Direktoratet for Kriminalforsorgen 2011:55). Inden for dette forskningsområde har man

primærtbeskæftiget sigmed:1) identifikationaf risiko-ogbehovsfaktorer,derempiriskkorrelerer

med recidiv (Robinson 2003b:596) samt valideringsstudier af risikovurderingsredskaber, primært i

forholdtilderesprediktivevaliditet(Andrews,Bonta&Wormith2006:12;og2)effektstudieraffor-

9

skellige interventioner til dømte, som i højere eller mindre grad overholder principperne i RNR-

modellen,iforholdtildereseffektpårecidiv.RNR-modellenogdetilhørendeprincipperhargenerelt

bredempiriskopbakningfrafleremetaanalyseriforholdtildereseffektpårecidiv(Ward,Melser&

Yates2007:209).

Meddettespecialeindskriverviosdogikkeidennekvantitativt-ogevalueringsorienterede

forskning.Voresforskningsmæssigeinteresseliggeristedetidekvalitativeaspekteraf,hvordanmo-

dellersomRNRogdertilhørenderisikovurderingsredskaberog-logikkerudspillersigogoplevesidet

praktiskearbejdemeddømte(Robinson&Svensson2013:98).GwenRobinsonogKerstinSvensson

har begge forsket i tilsynspraksis.Deres kapitel i bogenOffender Supervision in Europe (McNeill&

Beyens 2013) gennemgår den eksisterende europæiske forskning i tilsynspraksis (fra de udøvende

praktikeresperspektiv),herunderhvordanRNR-modellenog risikovurderingsredskaberudspiller sig

ogoplevesipraksis.IfølgeRobinsonogSvensson(2013)eksistererderkunfåstudierpåområdet,og

ofteerdertaleommindreundersøgelser.Langthovedpartenafdeeksisterendestudiererdesuden

udførtiStorbritannien,menstilsynspraksisermindreudforsketiandreeuropæiskelandeogkontek-

ster.Derudoverobservererde,at studierneofteer statsfinansieretogatendel forskere inden for

områdetertidligerepraktikere(Robinson&Svensson2013:99,102f).

RobinsonogSvenssons(2013)kapitelbaserersigpåforskningsreviewsfraenrækkeeuropæ-

iskelande.Idetdanskereview(Rönneling2013)nævnesKyvsgaards(1998)undersøgelseaftilsyns-

praksis,frabådededømteogsagsbehandlernesperspektiv,somdetprimærestudieiendanskkon-

tekst(Rönneling2013:4ff).Somdelafundersøgelsendeltog166KiF-sagsbehandlere(udaf177muli-

gepådaværendetidspunkt) i interviewsogspørgeskemaomkringtilsynspraksisogderesoplevelse

heraf.Kyvsgaard(1998) fandt,atsagsbehandlernefremhævedeklientkontaktenogfrihedentilselv

at tilrettelægge arbejdet somdet vigtigste ogmest tilfredsstillende ved deres arbejde (se fx Kyvs-

gaard1998:92;Rönneling2013:4).Øgetbureaukratiseringogtidspresblevoplevetsomdevæsent-

ligsteirritationskilderiarbejdet,dadissenetopkunnesvækkedengodeklientkontakt.Pådenanden

sidevarsagsbehandlerneikkeafvisendeoverforredskaber,derkunnehjælpetilatstrukturerederes

arbejdebedre(Kyvsgaard1998:148,177,183).

Reviewet (Rönneling2013)nævnerogsåenmindreundersøgelse fra2011af tilsynetsram-

merogindhold,udførtafKriminalforsorgenselvogbestiltafarbejdsgruppenvedrørendeimplemen-

tering af RNR-modellen i KiF. Undersøgelsen understøttede påmangemåder Kyvsgaards fund fra

1998:medarbejderneprioriterede‘brandslukningsarbejdet’ (at løseklientensakuttesocialeproble-

mer)samtrelationsarbejdetitilsynet(Rönneling,Sørensen&Bak2011:13-17).Undersøgelsenfandt

også,atsagsbehandlernegenereltvarpositiveoverforredskaber,derkunnehjælpetilatstrukturere

arbejdet,men at de også var skeptiske over for, at systematikkenog strukturen kunne tage over-

10

hånd.Herfremførtes,atdenoftetungtbelastedeklientgruppeisigselvgjordeensådansystematik

ogstrukturproblematisk(Rönnelingetal.2011:17f).

Begge disse undersøgelser er dog gennemført inden en systematisk anvendelse af RNR-

modellenogetegentligtstatistiskbaseretrisikovurderingsredskabblevimplementeretiKriminalfor-

sorgen,hvorforproblemstillingerneomkringbrugenherafitilsynspraksisikkebehandles.Viharikke

kunnet findenyeredanskeundersøgelseromkringbrugenafRNR-modellenogrisikovurderingsred-

skaber i tilsynspraksis siden Rönnelings review fra 2013, udover en proces- og effektevaluering af

implementeringenafRNR-modellen,somKriminalforsorgenpånuværendetidspunktharundervejs

(Clausen2016:3).Detteområdesynessåledesfortsatatværeunderbelystiendanskkontekst,hvil-

ketogsåskalsesilysetaf,atimplementeringenafRNR-modellenogrisikovurderingsredskaberiKiF

errelativtnylig.

Ideresterendeafsnitvilfokusrettestilbagepåeuropæiskestudieraftilsynspraksisogrisiko-

vurdering.Hererstatistiskbaserederisikovurderingsredskaberblevetanvendtienlængereperiode,

eksempelvis i denengelskekriminalforsorg siden1990’erne (Robinson2003a:30). Flere studierhar

herkredsetomettema,derkunnekaldesmodstand:hvordanharsagsbehandlernetagetimodrisi-

kovurderingsredskaberne,oghvordanhardeeventueltydetmodstandherimod(Persson&Svensson

2012:177). Nogle studier fremhæver sagsbehandlernes traditionelle velfærdsorienterede tilgang til

arbejdet,medudgangspunktidetsocialearbejdesværdier,somkildentilensådanmodstand(Bul-

lock 2011:132f). Bullock (2011) fandt således, i et interviewstudie fra England ogWales, at denne

tilgangdæmpede indflydelsenafenrenaktuariskrisikotænkningoggjorde,atpraksis ikkealtidaf-

spejlede de officielle retningslinjer (ibid.). Persson og Svensson (2011, 2012) fandt ligeledes, i et

svensk studie af personundersøgelser samt interviews med sagsbehandlere, at risikobegrebet af

sagsbehandlerneblevomskrevettilbehov(Persson&Svensson2011:101ff).Hervedkunnesagsbe-

handlernearbejde i overensstemmelsemedderes traditionelle værdierog forståelser,og samtidig

leveoptilorganisationenskravvedstadigofficieltatomdøbebehovtil risiko (Persson&Svensson

2012:189). Denne strategi bekræftes også i en engelsk undersøgelse, hvor risiko af nogle sagsbe-

handlerneblotblevforståetsomet‘nytord’forbehov(Hardy2014:312f).

Flere studier har også undersøgt risikovurderingernes konsekvenser for sagsbehandlernes

professionalitet. I enengelsk surveyaf180 sagsbehandlere, fremhævede flere informantereksem-

pelvis,atrisikovurderingsredskabetblotvaren‘tick-boxexercise’,derblevoplevetsomformekanisk

ogstandardiseret (Mair,Burke&Taylor2006:14f).Detsammefundblevgjort iet irskstudie,hvor

sagsbehandlernefrygtede,atdisseredskaberkunneføretil ‘de-skilling’,fordider ikkelængereville

være behov for deres professionelle skøn (Bracken 2010:113). Andre europæiske studier har også

bekræftetdette(sefxHardy2014:307;Robinson2003a:33).

11

Robinson(2003a)hardogogsåfremhævet,atrisikovurderingenog-tænkningenharmodsat-

rettedekonsekvenserforsagsbehandlernesprofessionalitet.Detteargumentfremføresiflereartik-

lerbaseretpåRobinsonsph.d.-afhandling,hvor29sagsbehandlereblevinterviewetomkringimple-

menteringen af risikovurderingsredskabet LSI-R (Robinson2003a:35).Her oplevede informanterne,

atrisikovurderingsredskabetikkekunkunneføretilde-skillingogtabafmulighedenforprofessionelt

skøn,menatredskabetogsåkunnestyrkeprofessionalitetenvedatøgekvalitetenafogkonsistensen

i sagsbehandlernes vurderinger af klienterne (Robinson 2003a:32). Andre informanter i Robinsons

(2003b)studiefremhævedeogså,atklareretningslinjerforarbejdetsudførselfaktiskøgedeoghjalp

til at legimitere deres status som professionelle (Robinson 2003b:603). I forlængelse heraf er det

interessant,atLSI-Rfornogleinformantergavenfølelseaføgetsikkerhedideresvurderingerogblev

enslags‘backup’,hvisnogetgikgalt,særligtiforholdtileteksterntpublikum.Dennesikkerhedbe-

stodmedandreordi,atmansomsagsbehandleraltidkunnehenvisetilathavefulgtretningslinjerne

påbaggrundafLSI-Rscoren,somblevopfattetsomobjektiv–dervedblevensbeslutningergjorttil

‘defensibledecisions’(Robinson2003a:32).

IforholdtiltemaerneomkringmodstandogprofessionalitetharPerssonogSvensson(2011)

fremhævet, atmodstanden snarere ermodstandmod tabet af professionelt skøn, endmodstand

mod risikotænkningen i sig selv – eksempelvis tilkendegav 2/3 af informanterne i deres studie at

være neutrale eller positive over for risikokonceptet (Persson & Svensson 2011:101ff). Men som

Robinson(2003b)har fremhævet,kandengenerelle indstillingogsåbeskrivessomambivalent:her

oplevede informanternebådepositiveognegative konsekvenser for deresprofessionalitet, ogder

varsåledes ikketaleomenentydigafvisningelleromfavnelseafrisikotænkningenog–vurderingen

(Robinson2003b:605).

1.4Problemformulering

Vihari indledningenogproblemfeltetredegjortforcentraleudviklingstendenserikriminalitetskon-

trollengennemdesenesteårtier,særligthvordanrisikotænkningenharvundetindpaspåområdet.I

denneforbindelseerdetblevetbeskrevet,hvordanKiF idesenesteårhar indførtrisikovurdering i

formafLS/RNR,medønsketomateffektiviseretilsynsindsatsenogmindskerecidiv.Derersåledes

sket interessanteudviklinger iKiF,dervedindførelsenafrisikotænkningennuindskriversig idein-

ternationaleudviklingstendenser,modetstrafferetligtparadigmeskifte.Viharvideredokumenteret,

atantalletaftilsynsklienterharværetstigendedesidste20år,ogatderervæsentligtfleretilsynskli-

enterendfængselsindsatte.Såledesfindervidetrelevantatundersøge,hvordansagsbehandlernei

12

KiFopleveratskulleimplementereenrisikotænkningogdenyearbejdsmetoder,derliggeriLS/RNR

ogMOSAIK.Vivilinærværendespecialederforundersøgefølgendeproblemformulering:

HvordanopleverKiF-sagsbehandlerneimplementeringenogbrugenafLS/RNRogMOSAIK,ideres

arbejdemedklienteritilsyn?

Viharvalgtatfokuserepåsagsbehandlernesoplevelser,dadetersagsbehandlerne,derstårmeddet

praktiskeansvarforimplementeringenogbrugenafdenyeredskaber.Ligeledesharsagsbehandler-

neansvaret fordendagligekontrolmedogresocialiseringafdetilsynsdømte.Viharderfor fundet

detinteressantatundersøge,hvordandenyepraksisserbrugesiforholdtildissekerneopgaver.Så-

ledeshar vi valgt atoperationalisere voresproblemformuleringud i trearbejdsspørgsmål, som til-

sammenskalbesvarevoresproblemformulering.

Arbejdsspørgsmål1

HvordanopleversagsbehandlernerisikovurderingsredskabetLS/RNR,somennymådeatudøvesocial

kontrolpå?

Argumentet forat sætte fokuspå social kontrol kommer fraetønskeomatundersøge,hvorledes

KiF-sagsbehandlerneopleverdennyemådedesomkontrolinstans,skalarbejdekriminalpræventivt

på.Formåletmedat indføreRNR-principperneiKiFharblandtandetværet,ateffektiviseretilsyns-

indsatsen ved at optimere ressourceanvendelsen (Clausen 2016:4). Således harman indført en ny

fordelingafkontroliKiF,hvordeklienterdervurderesatværei‘høj’risikofortilbagefald,skalhave

enhøjeregradafkontrologtilsyn,hvorimod‘lav-risiko’klienternumodtageretminimumafkontrol

og tilsyn. Vi har i den forbindelse fundet det relevant at undersøge, hvordan KiF-sagsbehandlerne

opleverdetatskullearbejdemedrisikovurdering idereskontrolarbejde.Herunderhvorvidtdehar

tagetdennyearbejdsmetodetilsigogreflekteretoverdetskifte,derersket.

Arbejdsspørgsmål2

HvordanopleversagsbehandlernedenresocialiserendeindsatsMOSAIK?

ViharyderligerevalgtetfokuspåresocialiseringogMOSAIK,fordiimplementeringenafetrisikovur-

deringsredskabiKiFersketsamtidigmedimplementeringenafennyresocialiserendeindsats.Deto

redskaber hænger således sammen, og vi har derfor ikke fundet detmeningsfuldt udelukkende at

fokuserepårisikovurderingsredskabet.SamtidigerMOSAIKenheltnymådeatarbejderesocialise-

13

rendepåiKiF,dadenermegetmerestruktureretogharetklartfokuspåkognitionogadfærd.Der-

udoverbeskæftigervoresteoretiskerammesigogsåmedresocialiseringiforholdtildenyereudvik-

linger i feltetforkriminalitetskontrol.Hererdetofteblevetfremhævet,atresocialiseringbådehar

væretdømtheltudesomformåletmedstraf,mensamtidigatideenidesenereårhargjortcome-

back,omendmednoglenyefokusområderogbegrundelser.Vifinderdetderforogsårelevantatse

sagsbehandlernesoplevelsermedMOSAIKilysetafdisseperspektiver.

Medarbejdsspørgsmål2ervisåledesoverordnetinteresseretiatafdække,hvordansagsbehandler-

neforholdersigtilMOSAIKsomennymådeatarbejderesocialiserendepå,oghvilkeudfordringer,

deeventueltoplevervedatskulleimplementereogarbejdemedMOSAIKitilsynssamtalerne.

Arbejdsspørgsmål3

Hvordanopleversagsbehandlerne,atderesprofessionslogikpåvirkesafLS/RNRogMOSAIK?

Argumentet forat sætte fokuspå sagsbehandlernesprofessionslogik kommerprimært fra tidligere

forskning,derharvist,atprofessionslogikkenspilledeenvigtigrolleforsagsbehandlernesoplevelse

afogbrugafrisikovurderingsredskaber.Indenimplementeringenarbejdedesagsbehandlerneudfra

enprofessionslogikmedstor (skøns)frihed,detsocialearbejdesværdierogegnefagligeerfaringer.

ForatbliveansatsomsagsbehandleriKiF,erdetetkravatværeuddannetsocialrådgiver(Persson&

Svensson2011:100),ogpåområdeterderenholdningom,atjobbetikkekanbestridesaf‘enhver’

(Robinson2003a:34).Medimplementeringenafredskaberne,indføresdersystematiseredeogstan-

dardiserede metoder, hvormed sagsbehandlernes skøn reduceres (Bonta 2008 if. Hannah-Moffat

2013:238). Vi har derfor fundet det relevant at undersøge, hvordan sagsbehandlerne oplever, at

LS/RNRogMOSAIKpåvirkerprofessionslogikkenogderesprofessionellearbejdemedklienterne,og

hvordansagsbehandlerneforholdersigtilredskaberne,nårdisseermedvirkendetil,atderesfaglig-

hedogskønindskrænkes.

1.5Begrebsafklaring

Socialkontrol

Medbegrebernesocialkontrologkontrolarbejde,henviservitildenformellekontroltilsynsarbejdet

beståraf,ogsomKiF-sagsbehandlerneudøversommyndighedspersoner.

14

Feltetforkriminalitetskontrol

Vianvenderdettebegrebtilsamletatbetegnedeprimærtoffentligeinstanser,derarbejdermedat

kontrollere,bekæmpeogforebyggekriminalitet(sefxGarland2001;Hannah-Moffat2013).

Professionslogik

Dettebegrebbetegnerdeværdier,sagsbehandlerneiKiFbyggerderesprofessionalismepå.Værdi-

erneharifølgePerssonogSvensson(2011)sinerødderidetsocialearbejdesomprofessionogkom-

mertiludtryksom:rådgivning,hjælpogomsorgforklienterne(Persson&Svensson2011:98ff).

Skøn

Begrebetdækkeroversagsbehandlernesprofessionelleskøn.Skønnetskal forståssomenmetode-

frihedsagsbehandlernehartilselvatstrukturerealleaspekterafderesarbejde,herunderatvurdere

klienterneogiværksættepassendeindsatser,dogudfraregler,forskrifterogdirektiverfraledelsens

side(Lipsky2010:14).

15

Kapitel2-KriminalforsorgeniFrihedDettekapitelpræsentererKriminalforsorgen iFriheds(KiF) tilsynsafdeling,somharværetgenstand

for voresundersøgelse. Ligeledes vil der i kapitlet væreen redegørelse forhenholdsvis LS/RNRog

MOSAIK,samtimplementeringenafredskaberneiKiF.

2.1PræsentationafKiFogtilsynsafdelingerne

Kriminalforsorgen hører organisatorisk under Justitsministeriet, og størstedelen af deres klienter

hører under KiF, hvis hovedopgave er at føre tilsynmedbetinget dømteogprøveløsladte klienter

(Tilsynsbekendtgørelsens§1).KiFarbejderudfravisionen:“Vibringermenneskersikkertvideretilet

liv uden kriminalitet” (Kriminalforsorgen 2016a:3), samt deres grundlæggende værdi: “kunsten at

balanceremellem det hårde og det bløde” (Kriminalforsorgen 2016a:2). De ansatte i KiF arbejder

derforud fraendobbeltrolle,hvorde skal rette fokusmodhenholdsvis kontrolog sikkerhed samt

støtteogmotivation(ibid.).

KiF’stilsynsafdelingervaretagerfuldbyrdelsenafstraffen,fordeklienterderharendommed

vilkår om tilsyn. Ifølge Tilsynsbekendtgørelsens § 1, kan dette fx være klienter der har betingede

domme,erprøveløsladte,erforvaringsdømtemv.Tilsynetbestårkonkreti,atdendømteskalmøde

hosellermodtagebesøgafensagsbehandlerfraKiF(Tilsynsbekendtgørelsen§2).Detoverordnede

formålmedtilsyneteratværemedvirkendetil,atdendømte ikkebegårkriminalitet igen.Sagsbe-

handlernesarbejdebestårderudoveriatsikre,atklienterneoverholdervilkåretomtilsynsåvelsom

eventuellesærvilkår,dererafsagtidommen.Skerdetteikke,erdetsagsbehandlernesansvaratlave

en indberetning, hvilketmedfører, at klienternesbetingededomkanbliveændret til en fængsels-

straf,ellerdenprøveløsladtekanblivegenindsatifængsletforatafsonerestenafsinstraf(Direkto-

ratetforKriminalforsorgen2011:11ff).

2.2LS/RNRogMOSAIK

Somfølgeafdenorganisatoriskeudvikling,KiFharværetigennem2013-2016,erenstordelafsags-

behandlernesarbejdenuatudarbejdeenvurderingaf recidivrisikoen,samtklarlæggehvilkeområ-

der, der skal fokuseres på for at undgå tilbagefald til kriminalitet (Kriminalforsorgen 2016a:3). Til

dettebrugesLS/RNR-redskabet,hvilketogsåbrugestilatbestemmehvorofteklientenskalmødetil

tilsynssamtaler(sefxAndrewsetal.1990:20;Andrews&Bonta2010:22).

Sagsbehandlerne udarbejder i samarbejde med klienterne et syv siders LS/RNR-spørgeskema, der

byggerpåRNR’srisikoprincip.Idetilfælde,hvorklientenikkeønskeratdeltage,udfyldesskemaetaf

16

sagsbehandleren på baggrund af oplysninger, som sagsbehandleren har om klienten (Clausen

2016:8).Spørgeskemaetbestårafbasisoplysningersamtotteforskelligesektioner.

Figur3

LS/RNR’sspørgeskemasotteforskelligesektioner.Kilde:Clausen2016:9.

Isektionseksudregnesklientensrisikoscore.Sagsbehandlerenharhermulighedforatanvendedet,

der kaldes for en ‘faglig tilsidesættelse’ af risikoscoren, da sagsbehandleren kan vurdere: “omder

skalskeenfagligelleradministrativtilsidesættelseafscorenpåbaggrundafoplysningerideøvrige

sektioner, og herefter fastsætte den endelig risikoscore” (Clausen 2016:9). Risikoscoren bliver ud-

slagsgivenforhvilkenrisikogruppe,klientenskalværei.Somfigur4viser,scoresderfra0-43,hvor

nulermegetlav,mens43ermegethøjrisikoforrecidiv.Henholdsvisscorenoggrupperneerinddelt

ifemvariabler,ogscorenerstyrendeforhvilkengruppe,ogdermedindsats,denenkelteklientfår.

Eksempelvisvilenklientderscorertoendeigruppen‘megetlav’,mensenderscorer33vilendei

gruppen‘megethøj’,ogdermedkommeietMOSAIK-forløb,hvorfordissetoklienterstilsynsforløb

vilværeforskellige.

Figur4

Oversigtoverrisikogrupperogrisikoscore.Kilde:Clausen2016:9.

17

MOSAIKerudvikletmedinspirationfradencanadisketilsynsmodelSTICS,ogerenindsatshvorider

indgår forskellige kognitive, adfærdsændrendeøvelser, oger velegnet til klienter i gruppernemel-

lem,højellermegethøj-risiko.Iimplementeringsfasenerdetdogkunklienterihøjellermegethøj-

risiko,derharfåetetMOSAIK-forløb(Clausen2016:10).

IndførelsenafLS/RNRogMOSAIKersketudfraenudrulningsplanmedfireimplemente-

ringsbølger.Ialterder13KiF-afdelingeriDanmarkogvialodtrækningerdetblevetbestemt,hvornår

afdelingerneskulleuddannesiLS/RNRogMOSAIK(Clausen2016:6).

Figur5

UdrulningsplanforLS/RNRogMOSAIK.Kilde:Kilde:Clausen2016:7.

Ovenståendefigur5viserdefirebølger,oghvornårdeforskelligeKiF-afdelingerførsthargennemgå-

etenLS/RNR,ogderefterMOSAIKuddannelse,samthvorvidtdetharværetiførsteellerandethalv-

18

åraffx2013.Forudsætningenforimplementeringenharværet,athverafdelingefterendtuddannel-

sestraksbegyndteatbrugeredskaberne.Dermedkandetses,atfxKiF-Nordsjælland,derharværet

mediførstebølge,harbrugtLS/RNRogMOSAIKihele2015og2016.Anderledesstårdettilforfx

KiF-København,derførstharimplementeretredskaberneifjerdebølge,hvorfordeiførstehalvåraf

2015varpåLS/RNRuddannelseogefterfølgendeiførstehalvåraf2016påMOSAIKuddannelse

(Clausen2016:6).

19

Kapitel3-TeoretiskrammeIfølgePierreBourdieuhængerteoriogempiriuadskilleligtsammen,såledesat:“forskningudenteori

erblind,ogatteoriudenforskningertom”(Bourdieu1996:145).Bourdieuargumentererfor,atdeto

delemåbringessammeniforskningen,såledesatderskerenvekslenmellemteoriogrefleksionpå

etmereabstraktplan,samtobservationoghandlingidensocialevirkelighed(ibid.:145f).Idetteorien

ogprincipperneiRNR-modellenerbyggetpåempiriskestudier,harvivalgtatsamlebådeempiriog

teoriomRNRidettekapitel.Såledeserfølgendekapitelopdeltitodele;DelI,tagerudgangspunkti

MalcomFeeleyogJonathanSimonsteoriomkringActuarialJustice,ogerenrenteoretiskpræsenta-

tionafperspektiverpårisikotænkningen.DelII,baserersigpåJamesBontaogDonAndrews’empiri-

skestudierogforskning,somharliggettilgrundfordeprincipperogteorier,somRNR-metodener

opbyggetefter.SlutteligtinddragerviPerssonogSvenssons(2011)ogLipksys(2010)perspektiverpå

sagsbehandlernesprofessionogfaglighed.

3.1DelI:ActuarialJusticeiKiF

MalcomFeeleyog JonathanSimon (1998)argumenterer for,atder inden forkriminologienogdet

strafferetligesystem,ergangietparadigmeskiftemoddetdekalderActuarialJustice.Denaktuariske

tankegangbaserersigpåstatistiskeberegninger,ogerkommetfremindenfordenøkonomiskeud-

vikling(Feeley&Simon1998:268).Idetstrafferetligesystemdækkerbegrebetoverenmådeatklas-

sificereoghåndterekriminellepå,ud fraprimært statistiske risikovurderingsredskaber.Såledesar-

gumentererFeeleyogSimon(1998)for,atvierpåvejvækfraengammelpønologi,hvishovedfokus

erpådenenkeltekriminelle,ogsombrugerbegrebersåsom:skyld,ansvar,diagnoser,samtinterven-

tionogbehandlingafdenenkeltegerningsperson(Feeley&Simon1992:449).Idennepønologianses

kriminalitetsomenafvigendeellerantisocialhandling,hvilketkræverenreaktion,hvorforansvaret

skalplaceres,såledesdenkriminelleholdesansvarlig(Feeley&Simon1998:375).

Tilerstatningfordengamlepønologi,præsenteredeFeeleyogSimoni1992dennyepønolo-

gi.Imodsætningtildengamlepønologi,hardennepønologienradikalanderledestilgang.Heranses

ogaccepteresafvigelsesomnormalt,ogmodsatdengamlepønologi,hvisformåleratgribeindiden

enkeltes liv og få gerningspersonen til at “pay for their crime”, søgerdennyepønologi i stedet at

håndterefare,vedatreguleregrupperudfraensorteringafforskelligeniveaueraffarlighed(Feeley

& Simon1998:375). Sorteringen sker vedhjælp af teknikker, såsom identificering, klassificeringog

håndtering af kriminelle grupper (ibid.). Videre argumenterer Feeley og Simon (1992) for, at den

transformation, de kalderden ny pønologi, involverer skift på tre distinkte områder. På det første

område omhandler skiftet fremkomsten af nye diskurser, hvorved det aktuariske sprog omkring

20

sandsynlighedogrisiciistørregradvilerstattetidligerediskurseromkringkliniskediagnoseroggen-

gældenderetfærdighed(Feeley&Simon1992:452).Pådetandetområdeomfatterskiftetdannelsen

afnyemålforsystemet,hvorfokuspåresocialiseringogkriminalitetsbekæmpelseblivererstattetaf

fokuspåenmereeffektivkontrologsystemetsinternestyringsprocesser(Feeley&Simon1992:455).

Pådettredjeområdesesskiftetvedindførelsenafnyeteknikker,dermanifesteresvedmerekostef-

fektive former for forvaringog kontrol, samtnye teknologier til at identificereog klassificere risici

(Feeley&Simon1992:457).Deterisærpådettredjeområde,atskiftetkansesiKiF,hvorimplemen-

teringenafLS/RNRogMOSAIKharmedførtennymådeat fordelekontrolpå,samtennymådeat

arbejderesocialiserendepå.

Derer idennyepønologi forskelligepraksisser,ogdetklaresteeksempelherpå,erteorien

omkring inkapacitering(Feeley&Simon1992:458).Formåletmedinkapaciteringerikkeatmindske

kriminalitetvedændringafdenkriminelleellerdennessocialekontekst.Istedeterformåletatmind-

skekriminalitetenvedatændre fordelingenafkriminelle i samfundet. Inkapacitering forsøgerder-

medatfjernekriminellefragaden,sådeienrumtidfratagesmulighedenforatbegånykriminalitet.

Iforlængelseherafkanmanligeledestaleomselektivinkapacitering,hvoriinkapaciteringenslængde

ikkeafgøresafforbrydelsensgrovhed,menistedetudfradenkriminellesberegnederisikofaktorer

(sefxFeeley&Simon1992:458;Feeley&Simon1998:377).Målethermederatidentificereogsikre

enlangsigtetkontrolmedhøj-risikoklienter,hvormedsagsbehandlereskalbrugemindretidogføre

mindre kontrolmed klienter, der kategoriseres som lav-risiko klienter (Feeley& Simon 1992:458).

VedimplementeringenafLS/RNR,harKiFsåledesfåetenstrategi,byggetpåenomfordelingafsocia-

lekontrol:

“RNR-principperneunderstøtterennytænkningafKriminalforsorgensforebyggende indsatsoggørtilsynsind-

satsenmereeffektiv.VedhjælpafLS/RNRinddelesklienterneihovedgrupper,efteromderesrisikofortilbage-

fald er høj,mellemeller lav. Ressourcerog indsatsermålrettesdepersoner, der har størst risikoogbehov”

(Kriminalforsorgen2016b:RNR-principperne).

DererflerelighedermellemdenselektiveinkapaciteringogLS/RNRogMOSAIK,daKiF'snyestrategi

forudøvelseafsocialkontrol,skerudfrateorienomActuarialJustice.Heridefineressocialkontrol

somfremadskuendeogmedfokuspåforebyggelseogrisikominimering, i forholdtil fremtidige lov-

overtrædelser(Feeley&Simon1998:380).

FeeleyogSimon(1992)beskriverrecidivsomhavendeenmindrerolleidennyepønologi:“It

ispossiblethatrecidivismisdroppingoutofthevocabularyasanadjustmenttoharshrealitiesandis

awayofavoidingchargesofinstitutionalfailure”(Feeley&Simon1992:455).Dogansesrecidivsom

anvendeligeoplysningeromklienterne,dersammenmedklienternesandredataskalmedvirketilat

21

danne risikoprofilen (Feeley&Simon1998:381).Andredata, somrecidiv skal stå sammenmed,er

eksempelvisnarkotest,derogsåharændretform.Tidligereblevnarkotestenbrugttilatidentificere

afvigelserogselvdestruktivadfærd,mendetteerikkelængeredensformål.Istedeternarkotestens

formålnuatindtrædesomdataogmedvirketilatdannerisikoprofilen,påsammemådesomdeter

tilfældetvedrecidivdata(ibid.).Tilsynetogprøveløsladelserharogsåændretform:“onceconceived

ofas“half-way”stageswhoseaimwastoreintegrateoffendersbackintotheircommunities,parole

and probation are now simply alternatives to custody for lower-risk offenders” (Feeley & Simon

1998:382).Selvetilsynsdelenerblevetredefineretidennyepønologi,hvortilsynsdelenskalforstås

somenovervågning af risikoniveauer, derbliverbesluttet ud fra forskellige indikationer, hvorden

mestfremtrædendeindikationernarkotikatestning(Feeley&Simon1998:382).

Vi finder, atActuarial Justice er bærende for KiF’s nye strategi, og at især LS/RNR har lig-

hedspunktermeddennyepønologi.ActuarialJusticevilderforindgåispecialet,sådanvikanunder-

søgeKiF’smådeatudøvesocialkontrolpå,samthvordansagsbehandlerneopleveranvendelsenaf

LS/RNRogMOSAIK.Endviderehvordansagsbehandlerneoplevermuligeforskelle,vanskelighederog

udfordringer ibrugenafredskaberne,nårdeidennyestrategiskalbrugeflereressourcervedhøj-

risikoklienter,ogmindrevedlav-risikoklienter.

3.1.1TeoretikerederstøtterteorienomActuarialJustice

Deterikkeetnytfænomenatvilleforudsigekriminalitet,daErnestBurgessalleredei1928erklære-

deatforudsigelsevarmuligt(Harcourt2007:1).Burgesshavdeudfrastudieraf3.000prøveløsladte

fangeriIllinoiskonstrueretdetførsteredskabtilforudsigelseafprøveløsladelse;entest,derbaseret

pågrupperecidiv-ratervilleafgøresandsynlighedenforsuccesellerfiaskoforalleindsatte,derhavde

ret til prøveløsladelse (Harcourt 2007:1). I 1951 anbefalede Burgess, at det aktuariske paradigme

skulleudbredes tilmangeandredomæner inden for strafferetten,og ifølgeHarcourtgennemsyrer

denaktuarisketankegangidagfeltetforstrafferetoghåndhævelsenafdenne:“Moreandmore,we

userisk-assessmenttoolsto identifywhomtosearch,whentopunishmore,andhowtoadminister

thepenalsanction”(Harcourt2007:2).Harcourtargumentererfor,atviidaggørstorbrugafdeak-

tuariskemetoder, somhjælp til at identificerekriminelleogeffektiviserepolitietsog retssalensar-

bejde,bl.a.vedatkunneudpegemistænkeligepersonerogdetyper,sommedstørresandsynlighed

vilovertrædeloven;“(…)tomostofusitsimplymakescommonsensetodecidewhomtosearchba-

sedonreliablepredictionsofcriminalbehaviour,orwhomtoincarceratebasedondependableesti-

matesoffuturereoffending”(Harcourt2007:2).

22

DavidGarland(2001)komplimentererligeledesFeeleyogSimonsteori,idethanargumente-

rerfor,atderersketetstruktureltskifteindenforfeltetforkriminalitetskontrol,eftermidtenafdet

20.århundrede.Hanargumenterersåledesfor,atdereropståetennykulturiforholdtilkriminali-

tetskontrol,dererformetomkringtrecentraleemner:a)entransformationafstraffevelfærden,b)

ennykriminologiomkringkontrologc)etskiftefraetsocialttiletøkonomiskræsonnement(Garland

2001:167ff).

Hvisviserpådet,Garland(2001)kalderentransformationafstraffevelfærden,såargumen-

tererhanfor,atderersketetmarkantholdningsskifte indenforstrafferetten, fravelfærdtilstraf.

Detteskalforståspådenmåde,atholdningentillovbruderblevetmerestraffende,mereekspressiv

ogmeresikkerhedsorienteret(Garland2001:167ff).SomFeeleyogSimon(1992)argumentererGar-

land(2001)såledesfor,atdererkommetenstørreogstørreprioriteringafbeskyttelseafsamfun-

det,ogatdenofficiellediskursomkringkriminelleergåetfraatblivesetsomsocialtbelastedebor-

gere,derharbrugforstøtte,tilistedetatbliveafbilledetsominogengradfarligeindivider,ogsom

enrisiko,derskalhåndteres.Garland(2001)tageridenforbindelseogsåfatispørgsmåletomresoci-

alisering.Hanargumentererfor,atdetnyeskifteharmedførtetøgetfokuspå“effektivkontrolder

skalminimereomkostningerneogmaksimeresikkerheden”(Garland2001:175),somerstatningforat

læggevægtpåresocialiserendemetodersomimødekommergerningspersonensbehov(ibid.:167ff).I

forlængelse af Feeleyog Simons (1998)påstandom, at straffesystemets gamlebegrebererblevet

omformetveddennyeaktuariskelogik(Feeley&Simon1998:261),argumenterGarland(2001)såle-

desfor,atresocialiserendeinterventioneridagerafenmegetanderledeskarakterendfør(Garland

2001:176).IfølgeGarland(2001)fokusererresocialiseringmerepåspørgsmålomkringkriminalitets-

kontrol,endpådenindividuellevelfærd,ogresocialiserendeindsatserersåledesmereforbrydelses-

centrerede end klientcentrerede. Således ses kriminalitet altså ikke længere som et overfladisk

symptom,men i stedet somdet centraleproblemder skal adresseres. Før vardetden kriminelles

personligeellersocialerelationer,dervarobjektforentransformerendeindsats,nuerdetselveden

kriminelle adfærd og vaner associeretmed dette, der er i fokus (Garland 2001:176). Det er ifølge

Garland(2001)såledesdefremtidigeofre,somnubliverreddetafdetresocialiserendearbejde,sna-

rereenddetergerningspersonerneselv,ogpådenmådeerpraktiseringenafresocialiseringindskre-

vetienrammeafrisiko,istedetforenrammeafvelfærd(Garland2001:176).Såledesbliverlovover-

trædere, ifølgeGarland(2001),kun ‘behandlet’ (imisbrugsbehandling,anger-managementgrupper

osv.) idetomfang,atbehandlingenansesforatværeistandtilatbeskyttebefolkningen,reducere

risikoogmerekosteffektivtendalmindeligstraf(Garland2001:176).Resocialiseringafgerningsper-

sonerbliverikkelængeresetsomengenerelreceptforalleformål,menistedetsomenspecifikin-

terventionmålrettetdeindivider,dermedstørstsandsynlighedkangørekosteffektivtbrugafdenne

23

dyre service. Resocialisering er en investering, snarere end en rettighed somalle har, og somalle

investeringer bliver den nøje overvåget og evalueret, for at sikre at den giver afkast (Garland

2001:176).Garland (2001)beskriver skiftet i fokus for resocialiseringsåledes:”If theofficialaimof

penal-welfarewasthepromotionofsocialwelfare,theoverridingconcerntodayis,quiteunashamed-

ly,theefficientenhancementofsocialcontrol”(Garland2001:176).

Lucia Zedner (2007) argumenterer ligeledes for, at vi på vigtigepunkter er pånippet til et

skiftefradethunkalderetpost-tiletpre-crimesamfund;etsamfund,hvormulighedenforatfore-

byggerisicivægtes,fremforresponsenpåenkriminelhandling,derersket(Zedner2007:262).Ved

pre-crimetænkningskifterdettemporaleperspektivsåledestiletønskeomatforudseogforebygge

denkriminalitet,derendnuikkeharfundetsted,ogmåskealdrigvilfindested,ogsåledeskommer

derfokuspåfaktorersomrisiko,usikkerhed,overvågning,sikkerhedsforanstaltningerogfremforalt

forfølgelsen af sikkerhed (Zedner 2007:262). Zedner (2007) argumenterer endvidere for, at en ‘til-

fældigfacet’afdettemporaleskifttilpre-crimeer,atansvaretforsikkerhedmodrisikoikkekuntil-

falderstaten,menbredesudtilenstørrevifteafindividuelle,kommunaleogprivateaktører–skiftet

foregåraltsåogså‘sektoralt’(Zedner2007:262).Visersåledesogså,hvordanKriminalforsorgenover

desidsteårtier,istigendegraderbegyndtatuddelegereansvarforopsynellerovervågningtilpriva-

teaktører(DirektoratetforKriminalforsorgen2011:11).Detteikkemindstmedindførelsenaf‘alter-

nativestraffe’,hvortilsynsafdelingenfxuddelegererendelafderesovervågningsfunktiontildesam-

fundstjenestesteder,hvordedømteskalafvikledendelafderesdom,derhandleromsamfundstje-

neste. StanleyCohen (1994) argumenterer for, at der bl.a.med indførelsen af alternative straffor-

mer, sketeen transformationafdet sociale kontrolsystem;en såkaldtnetwidening.Cohens (1994)

visionvar,atstatenskontrolapparatvokserogblivermereindgribende,hvordetunderdækketafat

væremerehumantvilindføremåder,derforøgermulighedenfortvangogdenusynligeskønsmargin

samtforøgerkontrollensintensitetovertidligereafvigere(Cohen1994:55).

HvisvivendertilbagetilZedner(2007),kanmanifølgehendevideresedettemporaleskifte

tiletpre-crimesamfund idenkontrolrolle,private sikkerhedsfirmaer,overvågning, lokalsamfunde-

nesforskelligesikkerhedsinitiativermv.harfåetivoressamfund(Zedner2007:263f).Garland(2001)

harbeskrevetdenneudviklingindenforkriminalitetskontrollen,hvilkethankalder‘dentredjestatsli-

gesektor’(Garland2001:170).Zedner(2007)argumenterer,iforlængelseafFeeleyogSimon(1992),

for,atvierendelafetekspanderendesikkerhedssamfund,hvorommankanopstillefølgendeteser

(forkortet):a)Derersketettemporaltskiftefrareaktivttilproaktivtatvilleforebyggeogreducere

mulighedenforkriminalitet;b)Enaktuarisklogikharforplantetsigudeisamfundetogskabtgenerel

angst via risikotænkningen (ikke kun inden for kriminalitetsfeltet); c) I stedet for at se kriminalitet

somen forseelse,ersikkerhedslogikken atkommekriminalitet i forkøbetogminimereog forskyde

24

tabvedkriminelaktivitet–enlogik,derstammerfraforsikringsbranchen,somgiverosbilledetaf,at

sikkerhedkanerhverves(Zedner2007:265).Zedner(2007)argumentereridetheletagetfor,atrisi-

koparadigmet og den aktuariske tankegang, som Feeley og Simon (1992) præsenterede i start

1990’erne,kunerblevetmereaktueltidevestligesamfundsidenhen.

3.1.2Etkritiskblikpåtesenomdennyepønologi

Etrelevantforbeholdtildeperspektiver,viindtilvidereharpræsenteret,er,ihvorhøjgradFeeleyog

Simon(ogandre)harreti,atrisikotænkningenhar(ellervilfå)overtagetogerstattettidligerelogik-

keristraffesystemet.Flereharargumenteretfor,atFeeleyogSimon(1992,1998)overvurdererden

reneaktuariskerisikotænkningsdominans(sefxHannah-Moffat2005:30;Robinson1999:427).Han-

nah-Moffat(2013)fremhæver,atrisikotænkningenogdertilhørendeteknikkererrelativtflydendeog

fleksible,ogderforkantilpassesmangeforskelligeformålogkontekster.Selvombegrebetomrisiko

stårcentralt,harrisikologikkenikkeudkonkurrerettidligerelogikkeristraffesystemet,meneristand

til at sameksistere og interageremed disse (Hannah-Moffat 2013:13, 17). Ud fra dette argument

giverdetsåledesbedremeningattaleom‘hybrider’afgamleognyelogikkeristraffesystemet,sna-

rereenddominansenafenrenaktuarisklogik(sefxGarland2001:167f;Hannah-Moffat2005:30).

Ovenståendepointergørsigsærligtgældendeforrisikotænkningensforholdtildetmoderne

paradigmes resocialiseringstanke (Balvig 2005:179) . Robinson (1999) argumenterer for, at risiko-

tænkningen og resocialisering i Feeley og Simons (1992) fremstilling forstås som to inkompatible

strategier,idetrisikotænkningenherikkehartilsigteatforandreellerbehandledenkriminelle,meni

stedetatidentificere,klassificereoghåndtereindividerpåbaggrundafderesvurderederisiko(sefx

Robinson 1999:424; Feeley & Simon 1992:452). Der kan argumenteres for, at de hermed overser

resocialiseringstankenscome-backindenforstrafferetssystemet(iformafden‘nyebehandlingstan-

ke’),oghvordandenneknyttersigantilrisikotænkningen(Hannah-Moffat2005:30).RNR-modellen

ereksempelvisendelafdennenyebehandlingstanke,somihøjgraderblevetdrevetfremaf‘what

works’-bevægelsen (Robinson1999:424).Derersåledes ikke taleom,at resocialiseringslogikkener

blevetfuldstændigterstattetafenrenaktuarisklogik,derkunsvarermedinkapacitering.Ideenom

resocialisering sommål i straffesystemet lever således videre,men i høj grad under påvirkning af

risikotænkningen–jævnførføromtaltehybrideraflogikkeristraffesystemet.

Eteksempelpå,hvordanrisikotænkningensmeltersammenmedogunderstøtteretmålom

resocialisering, er netop RNR-modellen og herunder de tredje-generations risiko- og behovsvurde-

ringsredskaber – eksempelvis LS/RNR (se fxHannah-Moffat 2013:7; Robinson 1999:429). Risikobe-

grebetstårcentraltirisiko-ogbehovsvurderingerne,mensamtidiginkorporeresdendømtesbehovi

25

formafkriminogenebehov.Kriminogenebehoverdynamiske,hvilketbetyderatdekanændres,og

denneændringtænkesatmedføremindsketrisikoforrecidiv.Dermedgivesetrumforresocialise-

ring, som ikke findes i den rent aktuariske risikotænkning, hvor inkapacitering ses someneste vej

(Hannah-Moffat 2005:32, 35). Hannah-Moffat (2005) bruger her begreberne fixed risk subject og

transformativerisksubjecttilatbeskrivedenneforskel:ienrenaktuarisktænkningforståsindividet

ogdetsrisikosom‘fixed’,altsåstatiskestørrelser(Hannah-Moffat2005:31),hvilketogsåindfangesi

Feeley og Simons (1992) beskrivelse af de permanent marginaliserede (se fx Feeley & Simon

1992:467f;Hannah-Moffat2013:7).Vedatinkorporerebegrebetomkriminogenebehov,skerderet

skifteirisikotænkningen,hvordendømteforståssom‘transformative’,altsåmuligatforandre.Her-

ved åbnes op for en ny resocialiseringstanke, hvor risiko håndteres gennem en reduktion af den

dømteskriminogenebehov (Hannah-Moffat2005:32-35).Risikovurderingkommerderved ikkekun

tilathandleomatforudseoghåndtererisiko,menogsåomatreduceredengennemresocialisering

(Hannah-Moffat2013:8).

Vi har tidligere berørt Garlands (2001) perspektiv på den nye behandlingstanke, hvor han

særligtharfokuspåændringernei,hvordanresocialiseringbegrundesoghvilketformåldetskaltje-

ne.Anderson (2004) har imidlertid også analyseret indholdet og kriminalitetsforståelsen i dennye

behandlingstanke, som iden senere tidhargivet resocialiseringet comeback somstrategi til fore-

byggelseafkriminalitet(Anderson2004:384).Denadskillersigfradetmoderneparadigmesbehand-

lingstankeimådensubjektetforresocialiseringenforstås,ogdermedogsåmåden,derarbejdesreso-

cialiserendepå.Idetmoderneparadigmeblevindividetihøjgradforståetsomstyretaffaktorer,der

låmereellermindreudenforindividetskontrologansvar.Kriminalitetblevforståetsomresultatetaf

socialdeprivation,iformafeksempelvismanglendemulighederforarbejde,uddannelseogpositive

socialerelationer(sefxBalvig2005:179;Nilsson2013:28,38).

Idagbliverkrimineladfærd ifølgeAnderson(2004)dog i langthøjeregradendførforstået

somudtrykfor‘bristedepersonligefærdigheder’,eksempelvisprokriminelletankemønstreogmang-

lendeselvkontrol,hvorvedproblemetplaceresiindividet.Samtidigbyggerdennyebehandlingstanke

påen forståelseafmennesket som rationeltog frit til at træffeegne livsvalg (Anderson2004:387,

389ff).Somfølgeherafbliveropgaveniforholdtilresocialiseringatlæredendømteteknikkertilat

træffebedrevalgogbrydenegativetankemønstreoghandlinger,ogkognitivadfærdsterapierkom-

mettilatdomineredenresocialiserendeindsats(ibid.).IfølgeAnderson(2004)inkorporererdennye

behandlingstankeogsåbegrebetomrisiko,dadendømteselvskallæreatlaverisikoanalyseafsine

valgogadfærd,ogherudfraforetagefornuftigebeslutninger,dernetoptagerhensyntilrisiciogkon-

sekvenser af forskellige handlinger (ibid.:391, 393). Heri ligger således en ansvarliggørelse af den

dømte, jf. Zedner (2007), som skal tage ansvar for sin egen forbedring (se fx Anderson 2004:392;

26

Nilsson2013:37f).Dendømteskalikkegørespassivogafhængigafenhjælper,menskalbliveselv-

bestemmendeogselvforvaltende;Anderson(2004)beskriverdettesomenformforhorisontalover-

vågning,hvorkontrollenskalinternaliserestilselvkontrol(Andersson2004:393,395).

Overforargumentetomatresocialiseringhargjortetcomeback,skaldetfremhæves,atFee-

leyogSimon(1992)anerkender,atresocialiseringenssprogstadigfindes.Deerdogskeptiskeover

forformåletmeddenye‘resocialiserende’indsatser,somdeser,hurtigtkanudviklesigefterlinjerne

idennyepønologi(Feeley&Simon1992:463):

“Thus, despite the lingering languageof rehabilitation and reintegration, theprogramsgeneratedunder the

newpenologycanbestbeunderstood intermsofmanagingcostsandcontrollingdangerouspopulationsra-

therthansocialorpersonaltransformation”(Feeley&Simon1992:465).

IfølgeFeeleyogSimon(1992)erdenyeresocialiserendeindsatserhellerikkeligesålangsigtedesom

tidligere programmer, og de giver ikke mulighed for eksempelvis opfølgning efter løsladelse eller

reellemulighederforatskabesiget livgennemarbejde,hvorfordetertvivlsomt,atdevilhaveen

egentligresocialiserendeeffekt.Overordnetsetblivermåletfordenyeindsatseristedetsystemets

effektivitetiforholdtilhvem,‘resocialiserende’ressourcerbrugespå,snarereendegentligatredu-

cerekriminalitet(Feeley&Simon1992:464,467).

3.1.3Risikotænkningiendanskkontekst

EtandetforbeholdtilFeeleyogSimons(1992)perspektiver,atrisikotænkningenaltidvilblivegivet

enkonkretformafdenkontekstogkultur,denimplementeresi.Risikotænkningenkandervedkom-

me til udtryk påmange forskelligemåder i praksis (Hannah-Moffat 2013:17). Vi fokuserer i dette

specialepå risikotænkningen i formafRNR-modellen, somdenopleves af KiF-sagsbehandlere i en

danskkontekst.Udfraovenståendeargument,ogfordiFeeleyogSimon(1992) ideresanalysepri-

mært har fokuseret på amerikanske forhold, findes det derfor relevant at overveje hvilke særlige

træk,derkendetegnernetopdendanskekontekstogkultur,somkanhaveindflydelsepådenmåde,

risikotænkningenheroplevesafsagsbehandlerne.

Etvigtigtforholdveddendanskekontekstertesenomscandinavianexceptionalism,altsåat

deskandinaviskelandeharensærlighumanpønalkultur,nårdersammenlignesmedandre(særligt

deanglo-amerikanske)lande(sefxPratt2008:120;Smith2012:38).Tesengårpådengenerellepøna-

le kultur i Skandinavien,men er dog fokuseret på fængslerne: Pratt definerer netop scandinavian

exceptionalism som en forholdsvis lav rate af indsatte samt humane forhold i fængslerne (Pratt

27

2008:119).Eksemplerpåenhumanpønalkultur iDanmarkerdenudbredtebrugafåbnefængsler

samtprincippetomnormalisering(Smith2012:39f).

IfølgePratt(2008)erscandinavianexceptionalismproduktetafengenerelcultureofequality

ideskandinaviskelande,somerblevetinstitutionaliseretogsolideretidenskandinaviskevelfærds-

stat(Pratt2008:120,126).Landenehareksempelvisogsårelativthomogenebefolkninger,hvorden

socialeafstandmellemforskelligesamfundsgrupperikkeersærligstor.IfølgePratt(2008)hardette

førttilenfølelseaf‘sameness’–ellerlighed–mellemmennesker,hvilketagerersombarrieremod

overdreventstrengestraffe;dømteopfattessomblotendnuengruppeafvelfærdsmodtagere,sna-

rere end en gruppe af ‘dangerous others’ eller outsidere, somman skal beskytte sig imod (Pratt

2008:124f,129f).SamtidigfremhæverSmith(2012),atder ideskandinaviske landetraditioneltset

harværetetstærktfokuspåresocialiseringsomreaktionoverfor lovovertrædere(Smith2012:41).

DettekanknyttesantilBalvigs(2005)pointeom,atansatteieksempelvisKriminalforsorgeniDan-

markstadigersocialiseretindidetmoderneparadigme(Balvig2005:185).

DisseforholdveddendanskekontekstogKriminalforsorgkanhaveindflydelsepådenmåde,

sagsbehandlerneiKiFopleveratskulle implementereogbrugeenrisikologik, i formafrisikovurde-

ringsredskabetLS/RNR.Enhypotesekanvære,at scandinavianexceptionalismog traditionerne for

velfærdogresocialiseringvilmodereredennyepønologisøgedefokuspåkontrol,fremforresociali-

sering.Disseperspektiverersåledesvigtigeforatforståsagsbehandlernesoplevelse,fordidebelyser

den bredere kontekst, sagsbehandlerne er en del af – både i forhold til internationale tendenser,

menogsånationaleforholdveddendanskekulturogkontekst.

3.2DelII:LS/RNR,KiF’snyerisikovurderingsredskab

RNR-modellenerenkriminalpræventivmodelmålrettetrisikovurderingerogresocialiserendeindsat-

ser,vedbrugenafdesåkaldteRNR-principper,forkortetRisk-Need-Responsivity,ellerpådansk;risi-

ko-,behovs-ogresponsivitetsprincippet(Andrewsetal.1990:19).

Ser vi først på risikoprincippet, koncentrer det sig om risikoen for recidiv og bygger på en

grundlæggendepræmisom,atkrimineladfærdkanforudsiges(Andrewsetal.1990:24).Princippet

henviser til en fordelingaf sagsbehandlernes ressourcer, idetat johøjere risikoengerningsperson

vurderes atudgøre, for at falde tilbage til kriminalitet, jomere intensivtniveauafbehandling skal

personen have. Omvendt klarer lav-risiko gerningspersoner sig bedre med en minimal indsats og

behandling(ibid.:20).Rentpraktiskarbejdesdermedprincippetsåledes,atKiF-sagsbehandlernehar

LS/RNR-skemaermedspørgsmål,somdeskaludfyldeisamarbejdemedklienterne.Dissespørgsmål

dækkeralletænkeligeaspekterafklienternesliv,ogskalhjælpesagsbehandlerenmedatkategorise-

28

reklienterneienten’lav’,’mellem’,’høj’,eller’megethøj-risiko’fortilbagefaldtilkriminalitet.Heref-

terskalKiF-sagsbehandlerensørgefor,atdeklienter,derfalder ikategorien’høj’eller ’megethøj’,

fårenmere intensivbehandlingsindsatsenddeklienter,dervurderesatvære i ’lav’eller ’mellem’

risiko for tilbagefald, jf. Andrews og Bontas anvisninger (se fx Andrews et al. 1990:20; Andrews&

Bonta2010:22).

Serviherefterpåbehovsprincippet,byggerdetpåenpræmisom,atlovovertrædere,somen

delafderesrisikofaktorer,harnoglekriminogenebehov,dererdynamiskeegenskabervedlovover-

træderneogderesomstændigheder(Andrewsetal.1990:31).Princippethenvisersåledestil,atind-

satsensfokusskalmatchesmedgerningspersonenskriminogenebehov,dadisseerhovedkarakteri-

stikasom,nårdeerinvolveret,erforbundetmedændringerichancenforathindrerecidiv(ibid.:20).

AndrewsogBonta(1992)har,iforbindelsemedderesmangeårigeforskningpåområdet,identifice-

retottestorerisikofaktorerellerkriminogenebehov,somsagsbehandlerneskalfokuserederesind-

satspå,foratreducereklientensrisikoforrecidiv.Afdisseotterisikofakorer,erdetkundenførste;

’historikmedantisocialadfærd’,dererstatisk.Deøvrigesyvrisikofaktorererdynamiskeogsåledes

faktorer,derkanforandresovertidellervedrecidivhæmmendeindsatser.IfølgeAndrewsogBontas

(1992)forskningerderendirektesammenhængmellemdekriminogenebehovogkrimineladfærd,

hvilketbetyderatdetermuligtatreducereklinternesrisikoforrecidiv,vedatfokusereenindsatspå

disserisikofaktorer(Andrews&Bonta2010if.Bonta2010:283).

29

Figur6

Deottestorekriminogenefaktorer,derarbejdesmed.Kilde:Andrews&Bonta2010:58.

Deottestorekriminogenebehov,somKiF-sagsbehandlernedagligtarbejdermed,er illustreretved

figur6.Deøverstefirerisikofaktorer,ogsåkaldet’thebigfour’,ansesforatværedevigtigstekrimi-

nogenebehovatarbejdemed,hvismanvilreducererecidiv(Andrews&Bonta2010:58ff).

Hvisvitilsidstserpåresponsivitetsprincippet,byggerdetpåvigtighedenaf,atlovovertræde-

renforståratmodtagedenadfærdsændrendeindsats(Andrewsetal.1990:35).Princippethenviser

såledestil,atindsatsengivespåenindividuelttilpassetmåde,dermatcherhverenkeltgerningsper-

sons læringsstil og evnemæssige formåen (ibid.:20). Princippet er todelt, idet der skelnesmellem

generel-ogspecifikresponsitivitet.Generelresponsivitethenvisertildetfaktum,atkognitivesociale

læringsinterventioner,erdenmesteffektivemådeatlæremenneskernyeadfærdsmønstre(Bonta&

Andrews 2007:5). Princippet bygger på strategier ogmetoder der indeholder: “(…) en struktureret

30

tilgang, psykoedukation,modelindlæring, færdighedstræning,modificering af tanker og emotioner,

gentagentræningafnyadfærdmm.”(DirektoratetforKriminalforsorgen2011:30).Vedgenerelre-

sponsivitet vægtes det, at interventionen kræver, at sagsbehandleren har en relation til klienten,

som skal være præget af: “empati, åbenhed, respekt, engagement, tydelighedmm.” (Direktoratet

forKriminalforsorgen2011:30). Endviderebaseresdet generelle responsivitetsprincippå, atderer

bredde i interventionen, sådan at der kan arbejdesmed flestmulige kriminogene behov, hvorved

klienten øves i retningenmod enmindre risikofyldt kriminel adfærd (Andrews&Bonta 2010:49f).

Specifik responsivitet henviser til at tage hensyn til klientens personlige styrker og sociobiologiske

personlighedsfaktorer ibehandlingsinterventionen(Bonta&Andrew2007:7). Iprincippettagesder

hensyntildenenkelteklientsfaktorersåsom:“alder,køn,etnicitet,personlighed,evner,styrker,læ-

ringsstil, motivation, præferencer, timing, sociale forhold osv.” (Direktoratet for Kriminalforsorgen

2011:30f).

HvismankortskalopsummereRNR-principperne,skalsagsbehandlerneforateffektivredu-

cere recidiv have fokus på følgende jf. teorien: Risikoprincippet udføres ved at matche ind-

sats/behandlingsniveauet til gerningspersonens risiko for tilbagefald til kriminalitet. Behovsprincip-

petudføres vedat afklare klientens individuelle kriminogenebehov,ogderefter arbejdemålrettet

meddemibehandlingen.Responsivitetsprincippetudføresvedatydekognitivadfærdsterapi,derer

tilpassetklientenslæringsstil,evnerogstyrker(Bonta&Andrews2007:1).

BontaogAndrews(2007)argumentererfor,atRNR-modellenharenakkumulerendeeffekti

forhold til at mindske recidiv, når man overholder risiko-, behovs- og responsivitetsprincipperne

(Bonta&Andrews2007:11f).Figur7tagerudgangspunktitilsynsarbejdet,somforskningenomkring

RNR-modellenharvist,erderammer,hvormodellengiverdenstørstesuccesforreduktionaftilba-

gefald(Bonta&Andrews2007:2010). IfølgeBontaogAndrews(2007)kanbehandlingsinterventio-

ner,derikkeoverholdernogleafdetreprincipper–dvs.rettersigmodikke-kriminogenebehovhos

lav-risikogerningspersoner,oggørbrugafikke-kognitiveadfærdsteknikker–faktiskvirkekriminoge-

ne(Bonta2010:286).Detteerillustreretpåfigur7somennegativpåvirkningved’0’principper.Bon-

ta og Andrews (2007) argumenterer herefter for at kunne påvisemed deres forskning, at hvis en

behandlingsinterventionbegynderblotatindføreétafdetreprincipper,vilmanseetfaldirecidivet

(ibid.).Afhængigaf forskellige faktorer,vilétprincipgiveet fald i recidivmed3%, toprincippervil

kunnenedbringerecidivmed23%,ognåralletreprincipperfølges,vilmankunneopnåenreduktion

på helt op til 35% i recidiv, hos tilsynsklienterne (se fx Bonta& Andrews 2007; Bonta& Andrews

2010;Bonta2010).

31

Figur7

JoflereRNR-principperderbruges,jostørreersandsynlighedenforatundgåtilbagefald.Kilde:Bonta2010.

3.2.1MOSAIK

STICSstår for ‘StrategicTraining Initiative inCommunitySupervision’ogerudvikletaf JamesBonta

m.fl.meddet formål at indføreRNR-modellen i tilsynsarbejdet (Clausen2016:3f).Modellenhar til

formålateffektivisereogstrukturere tilsynsarbejdet, samtat træne, supervisereoguddannesags-

behandlerne idennyearbejdsmetode (Bonta2010:288).Netopdetteatvedligeholde sagsbehand-

lernes træning i at arbejdemedRNR-modellen, samt supervisionog sparringsopgaveromkringdet

kognitive arbejde, som er en del af STICS, viser i sig selv at have en recidivhæmmende effekt

(ibid.:293).

MOSAIKerennytilsynsmodel,somRNR-udviklingskonsulenterfraDirektoratetforKriminal-

forsorgen har udviklet, i forbindelsemed hele omlægningen til RNR-arbejdet i tilsynsafdelingerne

(Clausen2016:10).MOSAIKerenforkortelsefor’MotiverendeSamtaleinterventioniKriminalforsor-

gen’ogerudvikletmedafsæt idenføromtaltecanadisketilsynsmodelSTICS,hvor indholdetfølger

RNR-principperne.MOSAIKersåledesmålrettetklienterneskriminogenebehov,jf.behovsprincippet,

ogtagerudgangspunktikognitivadfærdsterapiogsocialindlæringsteori,jf.responsivitetsprincippet.

32

Dette imens LS/RNRbruges til at vurderehvem,der ermålgruppe forMOSAIK, jf. risikoprincippet

(Clausen 2016:10).MOSAIK er udviklet til klientermed ’mellem’, ’høj’, eller ’meget høj’ risiko for

recidiv,menKriminalforsorgenhariimplementeringsfasenvalgt,atkunklientermed’høj’eller’me-

gethøj’risikoforrecidivskalietMOSAIK-forløb(Clausen2016:10).MåletmedMOSAIKerathjælpe

klienten til at vælge retning i livet, samt hjælpe høj-risiko klienter til at forstå, at deres kriminelle

handlingerogadfærdharkonsekvenserforderesliv.FormåletmedMOSAIKer,atsagsbehandlerne

ikkeskalfortælleklienterne,hvaddeskal.IstedeterMOSAIKmedvirkendetil,atklienterneselvskal

ændrederesadfærd(Kriminalforsorgen2016b).

3.2.2EtkritiskblikpåLS/RNR

Hannah-Moffat (2013) argumenterer for, at der er en væsentligmangel på sammenhængmellem

videnskaben om risikovurdering og den opståede praksis på området (Hannah-Moffat 2013:238).

Hunhenvisertilrisikovurderingsredskaber,derentenerdårligtvaliderede,ellerikkefindesnokem-

pirisktestsomkring;“evenwellvalidatedtoolshavelimitationsforthepredictionofrecidivismthat

aresometimesoverlookedinappliedsettings”(Baird2009,Skeem2010if.Hannah-Moffat2013:238).

Derudovervildetudøvendepersonale, sombruger risikoinformationen ideresbeslutningstagning,

ifølgeHannah-Moffat(2013)højstsandsynligtikkehaveovervejetdedokumenteredebegrænsninger

somvidenskabenomrisikohar,ogoftekunhaveenbegrænsetforståelseafdenaktuarisketeknologi

debruger(Hannah-Moffat2013:238).

IfølgeHannah-Moffat(2013)foretrækkerdetudøvendepersonaleatbrugedenaktuariskeri-

sikovurderingbådeforatkunnetræffebedreogmeresikrebeslutninger,ogsamtidigforatbegræn-

sede skønsmæssigebeføjelser (ibid.). Idenne forbindelsehenviserhun tilBonta (2008), sommed

udviklingenafRNR-redskaberharhævdet,atdererlidtbegrundelseforfortsatatbrugedeprofessi-

onelles faglige skøn til at træffe beslutninger relateret til risiko (Bonta 2008 if. Hannah-Moffat

2013:238). Som kritik af dette fremhæves Robert Castel (1991), som ifølge Hannah-Moffat (2013)

identificerede to store praktiske og politiske konsekvenser ved risikotænkningen, på netop dette

område.FordetførstementeCastel,atnårsagsbehandlerensrollebliverdistanceretfraklienten,så

vildenfagligeekspertisefungereanderledes.Hanlæggervægtpå,atmanharbevægetsigfraegent-

ligbehandling i traditionel forstandtilenmereadministrativopgavemedhåndteringaf risikogrup-

per, for sagsbehandlernes vedkommende (Hannah-Moffat 2013:238). I forlængelse af dette argu-

menteredeCastel for,atdefagprofessionellemedarbejderefaktiskerblevetreducerettiludøvere,

der er underordnet administratorer (Castel 1991 if. Hannah-Moffat 2013). Hannah-Moffat (2013)

argumentererviderefor,hvordantilgængeliginternationalforskningafslørerkomplekseognuance-

33

rede interaktionermellemvedtagelsenaf risiko-politikker,oghvordandetpraktiserendepersonale

brugerogfortolkerdissepolitikker(Hannah-Moffat2013:239).HazelKemshall(2003)har idenfor-

bindelsebemærket,atselvomaktuariskeredskaberbliverbrugtistørregradindenforprøveløsladel-

sesområdet,såspillerdetsubjektiveprofessionelleskønstadigenvigtigrolle,ogatdetnoglegange

enddakommerførrisikoklassificeringen(Kemshall2003if.Hannah-Moffat2013:239).Enandenkri-

tiskpointeHannah-Moffat(2013)argumentererforer,atforskningharvist,atselvomdetpraktise-

rendepersonaleharmodtagettræningiredskaberneogfortolkningenafdisse,vildestadighaveen

tendenstil,atkæmpemedatforståbetydningenafrisikovurderingen,samtbetydningenafdeele-

menter,dererindeholdtivurderingsredsredskaberne(Hannah-Moffat&Maurutto2003if.Hannah-

Moffat2013:239).MeddettemenerHannah-Moffat(2013),at istedetforatrisikoscorenblivefor-

ståetsomkorrelationer,såbliverdenmisforstået i forskelligesammenhænge,ogdendømtebliver

tilskreveten individuel risikokategori;“Ratherthanunderstandingthatan individualwhoobtainsa

high risk score shares characteristicsofanaggregategroupofhigh-riskoffenders, the individual is

likely tobecomeknownasahigh-riskoffender” (Hannah-Moffat 2013:239).Hannah-Moffat (2013)

fremhævervigtighedenafdettepunkt,fornårlovovertræderenførsterblevetkategoriseret,vildisse

rapporterfølgevedkommendegennemsystemet,ogheledennes’institutionellekarriere’(ibid.).

SidstmenikkemindstargumentererHannah-Moffat(2013)for,atdetnuværendeniveauaf

risikokendskabikketilladeros,atgiveenabsolutudmeldingomkringlovovertræderessandsynlighed

fortilbagefald(Hannah-Moffat2013:240).Grundentildetteer,atdetstadigermuligtatlaveforud-

sigelsesfejl,vedbrugafrisikoredskaber.Derudoverharflereforskereogsåstilletspørgsmålstegnved

etikkenomkringatstraffenogenforpotentielfremtidigadfærd:

“ThedangeristhepossibilityofshiftingtowhatSilverandMiller(2002)andReichman(1986)label‘statistical

justice’, wherein dispositions are determined on the basis of how closely an offendermatches an actuarial

profile, with less significance being given to other relevant legal criteria (Harcourt, 2007)” (Hannah-Moffat

2013:240).

Pådenmådebliver aktuarisk risikotænkningbådeet resocialiserendeog inkapaciterendegrundlag

foratgåfraenindividuelvurderingtilkategoriseringaflovovertræderepåbaggrundafuforanderlige

gruppekararistika(ibid.:241).

Wardetal. (2007)argumentererfor,atRNR-modellenikketilgodesermennesketsnaturog

behovforettilfredsstillendeliv,hvorformodellenmøderkritikforikkeattagehøjdeforkompleksi-

teten af et menneskeliv (Hannah-Moffat 2013:210). Derudover kritiserer de modellen for ikke at

havenok fokus på faktorer, der ikke har nogetmed kriminogenebehov at gøre, fx. personlig nød

eller lavtselvværd.Ligeledesatmodellenharetensidigt fokuspå lovovertræderesrisikoprofilerog

34

træk,fordervedatnegligererelevansenafkontekstuellefaktoreriresocialiseringen(Hannah-Moffat

2013:210).TonyWardstillersigligeledeskritiskoverforprimærtRNR-modellensunderliggendeteo-

retiske antagelser, deres implikationer for praksis, samtmanglendeomfang (Ward&Brown2004;

Ward&Steward2003if.Wardetal.2007:209).Wardetal.(2007)argumenterersåledesfor,atdet

mest fremtrædende vedRNRer, at det kaldes en resocialiseringsteori uden at være en integreret

teori,ogatdetrehovedprincipperikkeertilstrækkeligtteoretiskbegrundede(Wardetal.2007:210).

Dettebegrunderdeved,atAndrewsogBontabrugermindsttreforskelligeteoretiskemodellereller

perspektiversomunderliggendeteoretiskbegrundelseforRNR-modellen.SåledesmenerWardikke,

atdeterklart,hvilkenteoriderappellerestil,ogatvanskelighedenvedathavemereendénteori

forbundet med RNR-modellen er, at det gør evalueringen af modellen vanskelig (Ward et al.

2007:210f).

3.2.3SagsbehandlernesfaglighediforholdtilLS/RNR

Som vi tidligere har fremhævet, lægger RNR-modellen op til, at brugen af professionelt skøn skal

indskrænkesiforholdtilrisikovurderingafklientenogplanlægningafindsats.Argumentetherforer,

ataktuariskerisiko-ogbehovsvurderingerermerevalideendprofessionellevurderinger,ogdermed

mereeffektive i forholdtilatnedbringerecidiv(Andrewsetal.2006:22).AndrewsogBonta(2010)

udelukkerikke,atderienkeltetilfældekanværebehovforatændrerisikoscorenpåbaggrundafet

professioneltskønoglaveen‘fagligtilsidesættelse’,somdeteksempelvisermuligtiLS/RNR.Brugen

afdetprofessionelleskønskaldogholdestiletabsolutminimum,ognårdetbruges,skaldergives

klarebegrundelserogdokumentationherfor(Andrews&Bonta2010:52).

I forholdtilspørgsmåletomdetprofessionelleskøn,kanMichaelLipskys(2010)begrebom

street-levelbureaucratsbelyseenrækkevigtigekarakteristikavedsagsbehandlernesarbejdeogrolle.

Lipsky (2010) definerer street-level bureaucrats som: “Public serviceworkerswho interact directly

withcitizensinthecourseoftheirjobs,andwhohavesubstantialdiscretionintheexecutionoftheir

work(…)”,(Lipsky2010:3)ognævnersomeksempelsocialarbejdere.SagsbehandlerneiKiFharnet-

opogsådirekteklientkontaktsamttraditioneltsetstormulighedforatudøveetprofessioneltskøni

deresarbejde(DirektoratetforKriminalforsorgen2011:37).IfølgeLipsky(2010)arbejderstreet-level

bureaucratsmedmenneskerogkomplekseproblemstillinger,hvorfordeternæstenumuligtatlave

retningslinjer,derkandækkealle situationer,derkanopstå iarbejdet.Dererderforbehov for,at

denenkeltemedarbejderkanlaveetprofessioneltskøn,dertagerhensyntildespecifikkeomstæn-

dighederogherudfra træffeenbeslutning (Lipsky2010:15). Som følgeherafbliver street-levelbu-

reaucrats‘defactopolicymakers’,fordidetisidsteendeerderesindividuelleskønsmæssigebeslut-

35

ninger, der kommer til at udgøre en organisations egentlige policy (Lipsky 2010:13, 24). Lipskys

(2010)perspektivkanderforogsåhjælpetilatbelyse,hvordanRNR-modellensomnyretningslinje

ellerpolicykanpåvirkesafsagsbehandlernesomstreet-levelbureaucrats,iforholdtilhvordandenne

nyepolicyegentligrealiseres.

Lipsky (2010)pointererogså, at street-levelbureaucratsharen klar interesse i atbeskytte

deresmulighedforatudøveskøn,fordidetogsåknyttersigtilderesstatussomprofessionelle(Lip-

sky2010:19).Iandrelandeerindførelsenafstandardiserederisikovurderingsredskabernetopblevet

oplevetsomenindskrænkningafsagsbehandlerensprofessionelleskøn,hvilketkunnebliveenkilde

tilmodstand (jf. ‘Tidligere forskning’ s. 8).Robinsons (2003a) studie fandther, at sagsbehandlerne

gjordebrugafforskelligestrategierforatbeskyttederesprofessionalitet:Flereinformanterfremhæ-

vede,atrisikoscorenkunvaretsupplementtil,ikkeenerstatningfor,deresprofessionellevurdering

afklienten,oghvordantilsynetskulleplanlæggesogforløbe.Enandenstrategivaratfremhæve,at

selveudfyldelsenafrisikovurderingsskemaetkrævedeenprofessionelvidenogvurderingogsåledes

ikkekunneudføresaf‘enhver’(Robinson2003a:34).

Persson og Svensson (2011) har i forlængelse heraf argumenteret for, at sagsbehandlerne

arbejderudfraenprofessionlogik,dervægterarbejderneskontroloverarbejdetogdermeddetpro-

fessionelleskønhøjest.Derudoverharsagsbehandlernesprofessionslogikgrund idetsocialearbej-

des værdier (Persson& Svensson2011:95, 98ff).Det er disse værdier, vi tidligere i forskningsrevi-

ewetharbeskrevetsomen‘velfærdsorienteret’tilgang,derilangthøjeregradharoverlapmeddet

moderneparadigmes fokuspå resocialiseringog fagligekspertise,enddennyepønologis fokuspå

risiko og kontrol (Persson& Svensson 2012:188). Kyvsgaards (1998) undersøgelse tegnede eksem-

pelvis et billede af en professionsgruppe, som prioriterede omsorg højest, i form af at lytte til og

hjælpetilløsningafklientenskonkretesocialeproblemer.Sagsbehandlernesyntesatarbejdeudfra

enfællesforståelseom,attilsynsarbejdetaltidskulletageudgangspunktidenenkelteklient,dennes

særligesituationogbehov(Kyvsgaard1998:135f).TilsynsundersøgelsenfraKriminalforsorgenfandt

ligeledes,atdetfællesudgangspunktstadigvarat‘mødeklientenderhvorhaner’ogtageudgangs-

punktiklientensproblemforståelse(Rönnelingetal.2011:13ff).

IafsnittetomkritikafRNR-modellenblevdetfremhævet,atdetpraktiskearbejdemedek-

sempelvisrisikovurderingsredskaberikkealtidvilafspejledenvidenskaboglogik,derliggerbagdisse

redskaber. Persson og Svensson (2011) har i forlængelse heraf argumenteret for, at begrebet om

professionslogikkennetopkanbrugestilatforståeventuellediskrepansermellemofficielleretnings-

linjerogfaktiskpraksis(Persson&Svensson2011:95f). Imodsætningtilenrenaktuarisktænkning,

inkorporerer RNR-modellen også et fokus på resocialisering, hvilket bringer denmere i tråd med

professionlogikkensvægtningafomsorgoghjælp.Pådenandensidekanderværeenkonfliktmel-

36

lemRNR-modellensmeremålrettede fokuspå risikoogbestemtekriminogenebehov,ogprofessi-

onslogikkensoptagethedafmeregenerelle,klientdefineredesocialebehov(se fxPersson&Svens-

son2011,2012).

37

Kapitel4-MetodeIdettekapitelpræsenteresvoresovervejelserogvalg,iforholdtilspecialetsdesignogmetode.Spe-

cialeterdesignetsomenkvalitativinterviewundersøgelse,ogkapitletvilbelyseenrækkerelevante

metodiske aspekter, ved denne type forskning. Formålet hermed er at synliggøre den metodiske

opbygning,derliggertilgrundforvoreskonklusioner,samtvidereatstyrkereliabiliteten.

4.1Forskningsdesign

Viharfrastartenafdettespecialeudarbejdetetforskningsdesign,derharhafttilopgaveatdanne

rammeomindsamlingenoganalysenafspecialetsempiri.Viharsåledesbrugtforskningsdesignettil

atstyrkespecialetsvaliditetvedatsikre,atdenindsamledeempirihangsammenmedogvarstyret

afdenproblemformulering,somvihararbejdetudfra.RobertK.Yin(2011)beskriverforskningsde-

signetsomet logiskblueprint,hvor logikkenhenvisertilsammenhængenmellemforskningsspørgs-

målet,denempiriderskalindsamlesoganalysestrategien–altsammensåledes,atundersøgelsens

resultatervilafspejledetoprindeligeforskningsspørgsmål(Yin2011:76).

Rent praktisk har vi under specialet arbejdet deduktivt, ogmedudgangspunkt i det valgte

forskningsspørgsmålerspecialetsforskningsdesignplaceretsometteorifortolkendecasestudie (An-

toft&Salomonsen2012:38).Dettebegrunder vi fordet førstemed, at viharhaftetønskeomat

genererenyempiriskvidenpåområdet,ikkemindstfordiindførelsenafrisikovurderingiKriminalfor-

sorgenstilsynsafdelingersåny,atdeteryderstbegrænsethvadderfindesafforskningpåområdet

(jf.problemfeltets.7).Fordetandetfindervi,atdeneksisterendekriminologisketeoripåområdet

danneretgodtgrundlagforsamspilmedempirien,ogatdenkanunderstøttevoresempirimednog-

leperspektiverenderefleksioner,derkanløftevoresfundoppåetanalytiskmakroniveauogrelate-

restilenstørresamfundsudfordring.

IfølgeAntoftogSalomonsen(2012)indeholderdetteorifortolkendecasetudietoproblema-

tikker, som bør overvejes i forbindelse med valg og anvendelse af teori (Antoft & Salomonsen

2012:40).Fordetførstekandetempiriskematerialeoftefortolkespåbaggrundafenrækkeforskel-

lige teorier, og for det andet er valget af teori ikke kontingent (ibid.). Selvomde teorifortolkende

casestudieråbnerop formulighedenafatvælgemangevidt forskellige teoretiske fortolkningerog

forklaringer,erdenbedstegnedeteoriifølgeAntoftogSalomonsen(2012)den;“(…)derorganiserer

størstedelenafdetempiriskemateriale” (ibid.:41).Medandreordbørmanvælgedenteori,derså

specifiktsommuligtforklarerdenvariation,manfinderiempirien(ibid.).Dadetersagsbehandlernes

oplevelsermedLS/RNRogMOSAIK,derundersøgesidettespeciale,vilteorienbagLS/RNRnaturlig-

visværerelevantatbruge.Somargumenteretfor,delsiproblemfeltetogdelsiteoriafsnittet,finder

38

vi,atteorienbagLS/RNRrelaterettiltesenomaktuariskret,netopvilorganiserestørstedelenafdet

empiriskematerialeindsamletidenneundersøgelse.

Viharsomsagtvalgt,atoperationaliserevoresproblemformulering itrearbejdsspørgsmål,

somvihararbejdetmediprocessenforinterviewguidenogianalysen,ogsomtilsammenslutteligt

skalbesvareforskningsspørgsmålet.Detrearbejdsspørgsmålerinspireretafvoresrespektivefaglige

bachelor-baggrunde somhenholdsvis; psykolog, socialrådgiver og sociolog, ogdet har været vores

håboghensigtmeddenneoperationalisering at komme til at arbejdemed flere faglige vinkler på

emnet,foratstyrkedenanalytiskevinkel.

4.2Interviewundersøgelse

Specialeterdesignettilattagemetodiskformsomenkvalitativinterviewundersøgelse.Viharfundet

detrelevantatindsamlespecialetsempiri,iformafkvalitativeinterviews,daviharønsketatafdæk-

ke en oplevelsespræget problemformulering. Argumentet for at benytte kvalitative interviews er

endvidere,atdetgivermulighedforatfådybdegående,detaljeredeoguddybendesvarfrainforman-

terne,samtidigmedatviharønsketathøreinformanternesegneoplevelser.

Kvalitative interviews kan struktureres på forskellige måder (se fx Bryman 2012:470f; Yin

2011:132ff), hvor vi i dette speciale har valgt at udføre semistrukturerede interviews (Bryman

2012:471).Dettebetyder,at viharudarbejdeten interviewguidemeden række spørgsmål,derer

relevante for vores specialeemne. Fordelen vedat anvendeen interviewguideer, at vi sikrer at få

dækket alle deområder, der skal spørges ind til for at besvareproblemformuleringen, ogdermed

ogsåsikrerspecialetsinternevaliditet.Atarbejdesemistruktureretbetyderendvidere,atmangiver

informanternepladsogrumtilfritattaleogbevægesighinsidesdenstruktur,manharsøgtatlægge

i interviewguiden(Bryman2012:471).Denne interviewmetodeharsåledesgivetosmulighedforat

forfølgetematiske’spor’,sominformanterneharbragtpåbanen,somviikkenødvendigvisharhaft

formuleretivoresinterviewguide.Derudoverhardetogsågivetfrihediselveinterviewsituationentil

atkunnebytteompåspørgsmålenesrækkefølge,såsamtalerne/intervieweneharfåetetmere’na-

turligtflow’.

KvaleogBrinkmann(2009)argumentererfor,atjobedremanharforberedtetinterview,de-

sto højere kvalitet vil den viden, der bliver produceret i interviewsamspillet, også have (Kvale &

Brinkmann2009:119).Såledesharvilagtstorvægtpåatudarbejdeenrelevantogstruktureretinter-

viewguide,forudforundersøgelsensempiriindsamling(Bilag1),deroverordneterinddeltifiredele

ogtemaer.Denførstedelbestårafnogleindledendespørgsmål,omkringinformanternesarbejdser-

faring.Dissespørgsmålhardelshafttilformålatfåinformationominformanternesfagligeerfaring

39

og hverdag, men de har også fungeret som ’icebreakers’ til at komme i gang med samta-

len/interviewet. De næste tre dele af interviewguiden er struktureret således, at hvert arbejds-

spørgsmål har fået tildelt plads til en række spørgsmål omhandlende arbejdsspørgsmålenes tema.

SåledeshandlerdenførstedelomArbejdsspørgsmål1ogtemaetomkringsocialkontrol,dennæste

delhandleromArbejdsspørgsmål2ogtemaetomkringresocialisering,ogdensidstedelhandlerom

Arbejdsspørgsmål 3 og temaet omkring sagsbehandlernes professionslogik. Ved at opbygge inter-

viewguidensåledes,harvibådesikretatfådækketdeemnerogarbejdsspørgsmål,vigernevilhave

belyst, samt forsøgt at skabe en god struktur; også for at skabe ensartethed i formuleringen af

spørgsmålene i selve interviewsituationerne. Sidstnævnte er særligt relevant, idet vi har været tre

omatintervieweinformanterneidettespeciale,ogderudoverhardentematiseredeinterviewguide

ogsågjorttransskriberingernemegetmereoverskueligeogsystematiseredeiforbindelsemedanaly-

seprocessen.

4.2.1Transskription

Viharinterviewet11sagsbehandlereogigennemsnitharhvertinterviewtagetca.éntimeogsamlet

mundetudi302siderstransskription.Vedalleinterviewsharvianvendtenoptageenhed,såledesvi

efterfølgendeharkunne transskribere.Ved transskribering skerderet formmæssigt skifte fra tale-

sprog til skriftsprog,hvorfor vihar væretopmærksommepåatusagt viden i formaf stemmelejer,

åndedræt,tænkepauser,ironi,kropsholdninger,krops-ogmimikbrugkangåtabt.Viharderforskulle

træffevalgom,hvorråvorestransskriberingharskullevære,dausagtvidenkanhavebetydningfor

detsagte(Kvale&Brinkmann2009:200).

Somnævntharalleigruppenhaftinterview-ogtransskriberingsopgaver,hvorfordetharvæ-

retvigtigtatvihararbejdetudfrasammeskriveprocedureforatsikregenkendelighedogensartet-

hedivoresdatabehandling.Forhvertinterviewhartransskriberingenfundetstedkorttidefterinter-

viewets afslutning, så interviewet stadig har stået klart i vores erindring (Kvale & Brinkmann

2009:203).

Viharfrastarttruffetetvalgom,atværetromodvoresinformanter,hvorforalleinterviews

er nedskrevet i deres fulde længde.Vi har således valgt en rå transskriberingsform,hvor alle ‘øh’,

‘åh’, gentagelser og lignende ermedtaget, hvilket også gør sig gældende for tænkepauser og grin

(Kvale&Brinkmann2009:203).

40

4.3Videnskabsteoretisktilgang

Nærværendespecialeerudarbejdetudfraetfilosofiskhermeneutiskperspektiv.Denhermeneutiske

tilgangindebæreretfokuspåforståelseogfortolkningafsocialefænomenerogaktører(Fuglsang&

Olsen2009:309),hvilketviharfundetrelevantiforholdtilbesvarelsenafspecialetsproblemformule-

ring. I den filosofiskehermeneutikhandlerdet ikkeomhvordan,men i stedethvorforman tolker,

hvilketvilsigeatensforståelserspillerenrolle,bådeiforholdtilvoresagereniogvidenomverden.

Tilgangensopfattelseerathermeneutikerforståelse,hvilketvilsigeatmanforstårnogetsomnoget

(ibid.:312).Derforspillerforforståelserencentralrolle,hvorforvi ikkeblotskalkasteforforståelser

bort,mensættedemispil(Fuglsang&Olsen2009:342).

Ihermeneutikkenindgårprincippetomdenhermeneutiskecirkel,hvilketbetegnessomvek-

selvirkningmellemdeleoghelhed.Derformåsammenhængenemellemdeleneoghelhedensesfor

atopnåmeningsskabelse(Fuglsang&Olsen2009:312).IfølgeGadameropnåsindsigtisandhed,iden

filosofiskehermeneutisketilgang,vedeninteraktion,hvormeningopstår(ibid.:331).Gadamerkalder

denneinteraktionforhorisontsammensmeltning,ogargumenterermeddettebegrebfor,atsandhe-

denkanfremkommepåmangeforskelligemåder,ogiforskelligkontekst(ibid.).Vier interessereti

sagsbehandlernes subjektive oplevelser, hvorfor sagsbehandlerne er betydnings- og meningsfulde

aktører,dergiverosindblikiderestanker,motiverogfølelser(Fuglsang&Olsen2009:310f).

Deter vores subjektive forforståelse, at LS/RNRogMOSAIK vil betyde storeændringer for

sagsbehandlernesarbejde.Viereksempelvisgåetindtilspecialetmedenforforståelseom,atdetvil

væresværereforsagsbehandlerneatopretholderelationentildenenkelteklientmedindførelsenaf

LS/RNR.Denneforforståelsebyggerpåvoresteoretiskevidenomdenaktuarisketilgangsfokuspåat

identificereogklassificerestørregrupperafkriminelle(Feeley&Simon1992:457f).Ligeledesharvi

en forforståelse om, at der vil komme enmodstand fra sagsbehandlerne på LS/RNR, dametoden

fratager sagsbehandlernes professionelle identitet og faglighed. Denne forforståelse er funderet i

tidligere forskning,derviseratmodstandmodrisikovurderingmestafaltermodstandmodtabaf

professioneltskøn(Persson&Svensson2011:101ff).Voresteoretiskerammeharhaftenkritiskvin-

kelpårisikovurderingogkonsekvenserneheraf,hvorforvoresforforståelserogsåharværetpræget

heraf.Detteharpåvirketinterviewguiden,hvormeddetsandsynligvisogsåharpåvirketdenindsam-

ledeempiri,ogmådenhvorpådeneranalyseret.

4.4Etiskerefleksioner

Etgrundlæggendeetiskprinciperprincippetominformeretsamtykke,altsåatinformanterneerin-

formeretomundersøgelsensformålogvilkårogdeltagerfrivilligt(sefxKvaleogBrinkmann2009:90;

41

Miller&Bell2012:63).Ivoresspecialeharviopnåetadgangtilinformanternegennemfleregatekee-

pereiformafafdelingsledereitoKiF-afdelinger,altsåenformfor‘bekvemmelighedssampling’(sefx

Bryman2012:201f;Yin2011:88).Vihar idenneforbindelseoplevetenetiskusikkerhediforholdtil

spørgsmåletom frivillighed,davi ikkeved,hvordan informanterneerblevetudvalgt,og ihvorhøj

graddeharkunnetsigenejtildeltagelse(Miller&Bell2012:73). IfølgeKvaleogBrinkmann(2009),

kandernetopværeensærligproblematikomkringfrivillighed,nårgatekeeperneerledere:“(…)en

overordnetssamtykketilenundersøgelsekanindebære,atderlæggesetstørreellermindreprespå

deunderordnedeforatdeltage”(Kvale&Brinkmann2009:90).Viharforsøgtatimødegådennepro-

blemstillingvedat indhentemundtligt informeretsamtykke inden interviewetsstart forhveraf in-

formanterne,hvorvigavenkortbeskrivelseaf specialetsemne, formålogvilkår (sebilag1, Inter-

viewguide).Vierdogbevidsteom,atdenetiskeusikkerhed i forhold til frivilligheder sværheltat

eliminere,idenmådeviharopnåetadgangtilinformanternepå.

4.4.1Anonymitetmellemforbundneinformanter

Vihavdefrastartenvalgt,atinformanterneskulleværeanonyme,oginformerededemherominden

interviewet.Dettevalgertruffetudfraetmikroetiskhensyn(Kvale&Brinkmann2009:79,92),davi

har interviewet informanter i forbindelsemed deres arbejde og ikke ønskede, at deltagelsen ikke

skullehavenegativekonsekvenserforinformanternesarbejdslivefterfølgende.Sådannekonsekven-

serkanværesværeatforudsige,særligthvisman,somvi,ikkeharindgåendekendskabtilgruppenaf

informanter og konteksten (se fx Kvale&Brinkmann 2009:92; Tolich 2004:105). Vi har derfor lagt

vægt på spørgsmålet om anonymitet, selvom vi ikke umiddelbart vurderer, at informanterne er

kommetmedudtalelser,derkunneværeproblematiskeiforholdtilderesarbejdsplads.

Vibleviløbetafspecialetopmærksommepåensærligproblematikiforholdtilanonymitet,

somTolichs(2004)begrebominternfortrolighed(internalconfidentiality)kanbelyse.Tolich(2004)

definererinternfortrolighedsomrelaterettil:“theabilityforresearchsubjectsinvolvedinthestudy

toidentifyeachotherinthefinalpublicationoftheresearch”(Tolich2004:101).Denneidentifikation

ermulig(selvhvisderanonymiseres), fordiderertaleom‘insidere’,altså informantersomkender

hinanden.Kendskabetgør,atanden information (foreksempel i interviewcitater)vil kunneafsløre

denenkeltesidentitetoverforandreinsidere,menikkeudefrakommende.Eteksempelpåinsidere

ernetopmedarbejderepåenmindrearbejdsplads(Tolich2004:101,103),hvilketerundersøgelses-

objektetispecialet.Denneetiskeproblemstillingomkringinternfortrolighedforstærkesaf,atspecia-

letogsåskaldelesmedKriminalforsorgenefterfølgende.Andremedarbejderevilderforhavemulig-

hedforatkunnegenkendeinformantersomspecifikkekolleger.

42

Foratsikredeninternefortrolighedovervejedeviheltatundladeatmedsendeanalysentil

KiF, sådeblot fik en forkortet versionaf specialetuden citater fradeenkelte informanter.Denne

løsningblevdogfravalgt,daviønskede,atKiFogdeenkeltemedarbejdereskullefåmestmuligtud

afatlæseomspecialetsfundogperspektiver–videnderkanværesærligværdifuldfordem,dader

er taleomheltnyeredskaberogarbejdsmetoder.Vihar i stedetvalgtatøgeanonymiseringen, så

bådeinformanternesnavnesamtafdelinganonymiseres.Viskelnerderforikkemellemhvilkenafde-

ling,denenkelteinformanttilhører. Iafsnittet‘Samplingaf informanter’vilviogsåkunbeskrivein-

formantgruppensfordelingpåkøn,afdelingoganciennitetitekst,hvordisseinformationerikkebli-

verknyttettilenkelteinformanter.

4.5Samplingafinformanter

Ikvalitativinterviewforskningbrugermansjældentatudtageetstatistiktilfældigtudvalgtsampleaf

informanter, men opererer i stedet med den såkaldte ‘hensigtsmæssige sampling’ (Bryman

2012:416ff).Såledeserformåletatsampleinformanterpåenstrategiskmåde,dererrelevantfordet

forskningsspørgsmål,manarbejderud fra (ibid.:418).Ud fradetteargumentharvioverordnetud-

valgtspecialets informanterudfradetkriterium,atdearbejdersomsagsbehandlere iKiF.Vedud-

vælgelsenafKiF-afdelingerharviværetbevidsteomdettemporaleaspektforudrulningenafLS/RNR

ogMOSAIK,ogønsketatfåafdelingerfraforskelligeimplementeringsbølger.Viharinterviewetafde-

linger,derharværet ihversinbølge,hvorfordeneneafdelingharbrugtredskaberneien længere

periodeenddenanden.Dogvildetafhensyntilanonymitetenikkeblivesynliggjort, ihvilkebølger

detoafdelingerharværet.Såledeshardetværetvoreshensigtatspecialetskullekunnebidragemed

differentieredeognuanceredevinklerogsvar,iforholdtilimplementeringenafLS/RNRogMOSAIK.

Mådenhvorpåviharopnåetkontakttildetoafdelingerharværetvedatkontakteenhedsle-

derne,hvorigennemviharfåetkontakttilinformanterne.Ialthar11,henholdsvisfemsagsbehand-

lereideneneafdelingogseksidenandendeltaget.Dogharénafsagsbehandlerneenlangvidere-

gående uddannelse. Kønsmæssigt fordeler sagsbehandlerne sig på henholdsvis fire mænd og syv

kvinder,ogerfaringsmæssigtietspændfra1til27årsansættelsehosKiF.Tiltrodsfor,atviharin-

terviewet11sagsbehandlere,harvikunti fuldt transskriberede interviewssamtca.otteminutters

transskription af det 11. interview. Grunden hertil er, at optageren der blev anvendt under dette

interviewafbrødoptagelsen,hvorforinterviewetbestårafenkombinationaflydoptagelseogfeltno-

ter.

43

4.5.1Selektion

Vieropmærksommepå,atvoresmetodetilatopnåadgangtilinformanter,vedatgågennemgate-

keepere,kanhaveforskelligeimplikationer.Vedenbekvemmelighedssamplingerderenstørresand-

synlighedforselektion,dadetermuligtatafdelingslederneidetoKiF-afdelingerharudvalgtdedel-

tagendesagsbehandlere(Miller&Bell2012:63).Iintervieweneharvieksempelvisovervejendehaft

sagsbehandlere,derharværetpositiveomkringimplementeringenogbrugenafLS/RNRogMOSAIK,

omenddestadigharforholdtsigkritisktilredskaberne.Etparsagsbehandlereharogsåhenvisttil,at

andrekolleger ikkenødvendigviser ligesåpositivt indstilletsomdemselv:“(...) jegersikkerpå,at

hvisduspørgernogleafminekolleger,såkandugodtfindenogle,derikkeerenigemedmig.Altså

sådanvildetjovære.Jegtrorogsåat…(griner)jegerbarepositivtindstilletoverfordet,ikkeogså”

(Bilag 2, Asta:173). Vores resultater skal derfor tagesmed det forbehold, at dermuligvis er flere,

merenegativtindstilledesagsbehandlere,somikkeerrepræsenteretidettespeciale.

HerudoverhartoafvoresinformanterværetsuperbrugereafLS/RNRogMOSAIK,hvilketvil

sigeatdeerblevetuddannetiredskaberneførdeandreideresafdeling.Meningenhermedharvæ-

ret,atdeharskullehjælpeogvejlededereskollegeribrugenaf

LS/RNRogMOSAIK.Viantager,atsuperbrugerneersærligtpositivtindstilletoverforredska-

berne,ogeropmærksommepåatensådanselektionharbetydningforspecialetseksternevaliditet.

4.6Iscenesættelseafinterviews

Indeværendeundersøgelsebyggerpåinterviews,ogdetfindesderforrelevantathaveensondringaf

interviewetsiscenesættelse,ogbeskrivedensocialekontekstidetenkelteinterview.Socialekontek-

sterkanhavebetydningfordetsagte,hvorforenbeskrivelseheraferhensigtsmæssigt,davidender

ikkekanlæsesudaftransskriptionerneellerskangåtabt(Kvale&Brinkmann2009:150).

Voresønskeharværetat få sagsbehandlernes subjektive fortællinger,hvorforvi vedhvert

interviewharværetopmærksommepåvigtighedenafatsøgeentillidsfuldrelation,såledessagsbe-

handlerneharkunnettaleomderesoplevelserforanossomfremmede.Chancenforatsagsbehand-

lerneharkunneopfatteossom‘nogleudefra’hardogværettilstede(ibid.:148).Denneproblematik

har vi forsøgt at imødekomme ved at sikre, at sagsbehandlernes har følt sig briefet inden inter-

viewetsstart(Kvale&Brinkmann2009:149).

Underhvertinterview,harderværeténsagsbehandlerogéninterviewertilstede,hvilketvi

blandtandetharvalgtforatmindskemuligemagtforhold.Intervieweneharfundetstedideenkelte

KiF-afdelinger.Det har varieret fra hvert enkelt interview, hvorvidt interviewet har fundet stedpå

sagsbehandlernesegnekontorerellerietmødelokale.Dogharlangtdeflesteinterviewsforegåetpå

44

sagsbehandlerneskontorer.IdeneneKiF-afdeling,somviharsamarbejdetmedfør,oplevedevien

åbentilgang,hvorsagsbehandlernehavdeenafslappettilgangtilosogeksempelvisselvkomnedi

ventesalenogtogimodos.Idenandenafdelinghavdevimeredelteoplevelserogoplevedeenmere

distanceret tilgang. På intet tidspunkt oplevede vi fjendtlighed fra sagsbehandlerne, hvorfor vores

undrenharværetomdevarnervøse,samtmulighedenfor,atdeikkeførharindgåetienundersø-

gelseafdenneart.Viharikkeenfornemmelseaf,atdetteharhaftindflydelsepåvoresempiri,men

kandogikkeudelukkemulighedenherfor.

Vedafslutningenafhvertinterview,harviværetopmærksommepåatdebriefesagsbehand-

lerne,hvilkethovedsageligter foregåetvedatdeharkunnestille spørgsmålogkommemed feed-

back.Debriefingenerfortsatefterafbrydelseafoptageren,hvormedsagsbehandlerneharhaftmu-

lighedforatkunneåbneopforemner,somde ikkeføltesigsikrepåat taleomunderselve inter-

viewet(Kvale&Brinkmann2009:149).Detteoplevedevivedénsagsbehandler,somefteratoptage-

renvarslukketbegyndteat taleomresocialiseringogenoplevelseafmanglendepolitisk interesse

for og forståelse af KiF’s arbejdsopgaver. Dette blev noteret ned som feltnoter umiddelbart efter

interviewet.

4.6.1VoresrolleisamarbejdetmedKiF

Vores samarbejdemedKiFharprimærthandletomadgang til informanter.Derer ikke taleomet

direktesamarbejde,hvordeharforventetetbestemtproduktfraos,elleratviundersøgerbestemte

tingfordem.Samtidigharvikunopholdtoskortvarigtpådetoafdelinger,iforbindelsemeddeen-

kelteinterviews.Vivurderer,atvihervedihøjeregradharkunnetbevareenprofessionelafstandtil

undersøgelsesfeltetoginformanterne,ogundgåat‘bliveindfødte’ogovertageinformanternesfor-

tolkningsramme.Detteerenstyrkeforvoresundersøgelsesuafhængighedogdermeddenvidenska-

belige kvalitet af den viden, vi har frembragt (Kvale& Brinkmann 2009:93). Som vi fremhævede i

’Tidligereforskning’ (s.8),ermegenforskning idettefeltudførtaftidligerepraktikere,hvorfordet

ogsåkanværerelevant,atviihøjeregradkanbidragemedetmereobjektivtindblikifeltet.

Pådenandensidekanetgodtinsider-kendskabtilgruppenogkontekstengivemulighedfor

enandenslagsviden,fordimansomforskerhar‘lokalviden’(Nielsen&Repstad1993:6).Dettegør

deteksempelvismuligtatseempirienienrigerekontekstogpåbaggrundafensegenerfaringsom

insider stille bedreopfølgende spørgsmål. SomNielsenogRepstad (1993) fremhæver, er det også

nemmereforeninterviewpersonatstyrehvilkeninformation,enoutsider-interviewerskalhave,og

tilsvarende svært for intervieweren at vurdere, om noget er blevet udeladt (Nielsen & Repstad

45

1993:7f).Dererderforbåde fordeleogulemperved,atviprimærthar indtagetenoutsider-rolle i

forholdtilvoresinformanterogfelt.

4.7Refleksioneromkringvaliditet

IfølgeYin(2011)harhovedkvalitetskontrollenindenforalslagsforskning,dermedogsådenkvalitati-

veforskning,atgøremedvalideringenafenundersøgelseogdensfund(Yin2011:78).Såledeseren

valid undersøgelse én, der har indsamlet og fortolket dens data korrekt, så konklusionen præcist

reflektererogrepræsentererdenvirkeligeverden,derblevstuderet(ibid.).Nårdetteersagt,såer

denvalideundersøgelse ikkeet ’enten-ellerkoncept’.Detvil snarereværemålet forethvert forsk-

ningsprojekt,atsøgeatmaksimereundersøgelsensvaliditet(DeVaus2011:31).

4.7.1InternValiditet

Yin (2011) fremhæver tre fokuspunkter,derskalbruges tilat skabe troværdighedogpålidelighed i

den kvalitative undersøgelse: gennemsigtighed, systematiskmetodebrug og sikring af evidens (Yin

2011:19).Detførstepunktgennemsigtighed,ellertransparens,refererertilbegrebetomkringreliabi-

litet.Foratimødekommeønsketomgennemsigtighed,harvi ispecialetarbejdetbevidstpåatsyn-

liggørevoresdata,fortolkningersamtmetodologiskevalgogrefleksionerherom.Viharsåledesved-

lagttransskriptionerafinterviewenesombilag,synliggjortvoresvidenskabsteoretiskeposition,syn-

liggjortmetodiskevalg,etiskeovervejelsersamt løbenderefleksioneromkringvaliditet, i specialets

indeværendemetodeafsnit. Vores fokus har ikke såmeget været på, at resultaterne skulle kunne

genskabes,somatvoresarbejdeskullekunnevurderes. IfølgeKvaleogBrinkmann(2009)vilenny

interviewundersøgelse således også have bedre betingelser, ved at følge sin egen interviewstil og

improvisereundervejs (Kvale&Brinkmann2009:272).Menvedat lægge voresbeskrivelser, doku-

mentationogforskningsprocedurerfrit tilgængeligt foreftersyn,harandremulighedenforatgran-

ske vores arbejde og den evidens, der er brugt til at støtte specialets fund og konklusioner (Yin

2011:19).

Densystematiskemetodebrugharviarbejdetmedfraprojektetsstart.Efterløseligtathave

defineretvoresproblemformuleringogproblemfelt,harvisåledesgjortbrugafetforskningsdesign

tilatsørgeforatskabesammenhængmellemdeforskelligeforskningsdeleogprocesser.Viharsåle-

desdesignetdenneundersøgelse,medetmålomatskabeenrødtrådgennemspecialet- søgtat

skabesystematikfraproblemformuleringen,tilarbejdsspørgsmålene,tilinterviewguidenogdermed

ogsåtildenempiri,viharindsamlet.Herfraeranalysensystematiskopbyggetudfraarbejdsspørgs-

målenestematikker,ogargumentetforaltdette,berorpåetønskeomatstyrkespecialets interne

46

validitet. IfølgeYin(2011),skalder ikvalitativforskningsåledesværepassendepladstilopdagelser

oguventedebegivenheder,menikkedestomindrebørmanfølgeetoverordnetsætafmetode-og

forskningsprocedurerforatminimereutilstrækkeligtarbejde(Yin2011:20).

DetsidstepunktYinnævneriforholdtilatskabetroværdighedidenkvalitativeforskning,er

vedsikringenafevidens.Formangekvalitativeundersøgelservilevidensenbeståafinformanternes

udtalelser,handlinger,socialeinteraktionsamtdenkontekst,hvorideerudtryktellerudført,dadis-

sebliverenrepræsentationafvirkeligheden(Yin2011:20).Viharstyrketdeninternevaliditetvedat

findeeksperterpåområdet,tilvoresempiriindsamling.Der,hvorderkanskabestvivlomdeninterne

validitet,erblandtandetiforbindelsemedspørgsmåletomsamplingafinformanter(s.42).Derud-

over kan der i kraft af, at vi har interviewet fagpersonale, der har skulle udtale sig omkring deres

arbejde,forekommetvivlom,hvorvidtinformanternealtidhartaltudfraderesegneholdningerog

oplevelser, eller i hvor høj graddehar været præget af Kriminalforsorgensofficielle holdninger til

LS/RNRogMOSAIK.Ianalyseprocessenharviderforværetopmærksommepåensartedeudtalelser

ogudtryk,dergårigeniflereinterviews.

4.7.2EksternValiditet

Ikvalitativforskninghenviserdeneksternevaliditetikketilenstatistiskforståelseafgeneraliserbar-

hed,hvormansøgeratgeneraliserefundetfraetsample,udtildenstørrepopulation,hvorfradeter

trukket.

Yin (2011) argumenterer for, at ekstern validitet i den kvalitative forskning, henviser til en

analytiskgeneraliseringhvorforskerneviser,hvordanderesfundgenerereretbestemtsætafbegre-

ber,teorieroghypoteser,somvilkunneanvendesiandrelignendesituationer(Yin2011:100).Dertil

styrkerdetdeneksternevaliditet,hvis forskerenangiverogundersøgermodstridendeforklaringer,

og hvis denne på baggrund af en stringent undersøgelse, kan forkastemodstridende teorier eller

hypoteser(ibid.:101f).SomvifortolkerYins(2011)argumenter,såhenviserdenanalytiskegenerali-

seringihøjgradtildetteorigenererende-ogteoritestendecasestudie,hvordererfokuspåhenholds-

visatgenererenyteoriogpåatvidereudvikleeksisterendeteori(seAntoft&Salomonsen2012:34).

Dettespecialeerderimoddesignetsometteorifortolkendecasestudie,hvorforviharhaftfokuspå

atgenererenyempiriskviden,fremforatskabenyteorioganalytiskgeneralisering.Dettesvækker

naturligvisspecialetseksternevaliditet.

47

4.8Analysestrategi

Somfølgeafspecialetshermeneutiskeorientering,tagerviivoresanalysestrategiudgangspunktide

hermeneutiske fortolkningsprincipper, herunder den hermeneutiske cirkel (Kvale & Brinkmann

2009:233).Måleteratopnåenmerekvalificeretforståelseafspecialetsproblemstilling,vedatfor-

tolkeempirienogtilnærmeosenhorisontsammensmeltningmedsagsbehandlernesoplevelser(Kri-

stiansen 2017:157ff). Det følgende afsnit vil primært fokusere på det, Kvale og Brinkmann (2009)

betegnerdetfjerdetrinianalysen,altsåvoresstrategiiforholdtilanalyseafdetransskriberedein-

terviews(Kvale&Brinkmann2009:218).

Vi har valgt en analysestrategimed fokus påmeningen i informanternes udsagn (Kvale &

Brinkmann2009:223f),davier interesseret iatforståderesoplevelseafarbejdetmeddenyered-

skaber.Vores formålharderfor væretatudarbejdeogudvidemeningen i informanternesudsagn,

primærtvedbrugafmeningsfortolkning,menogsåmeningskodningog-kondenseringsamtandread

hoc-metoder(Kvale&Brinkmann2009:223,260).Herharvisærligtgjortbrugafdenhermeneutiske

cirkelsomfortolkningsprincip,vedkontinuerligtatbevægeosfremogtilbagemellemkodningerog

fortolkninger af enkelte tekstenheder, empirien i sin helhed samt vores forforståelser, for herved

løbendeatforbedrevoresforståelse(Kristiansen2017:160;Kvale&Brinkmann2009:233).Materia-

leterførstkodetiforholdtilhvilkearbejdsspørgsmål,deforskelligepassagerberører–voresanalyse

ersåledesoverordnetstruktureretudfravorestrearbejdsspørgsmål.Detteharogsågjortdetnem-

mereatdeleanalysearbejdetopimellemos,såledesatvihverisærhararbejdetvideremedkodnin-

genunderétafde trearbejdsspørgsmål;hvertarbejdsspørgsmålhar således siteget sætafkoder

ellerunderkoder(Miles,Huberman&Saldaña2014:80).

Efter dette første skridt i analysenhar vi brugt kodningerne til at foretage enmeningsfor-

tolkning,meddet formål at udvide tekstensmening (Kvale&Brinkmann2009:230).Det er her, vi

særligt har bragt vores forforståelser i spil og fortolketmaterialet i konteksten af vores teoretiske

forståelseafemnetsamtdenempiriske litteratur.Disseforforståelserharpåvirketvoresanalytiske

spørgsmåltilmaterialetogdermedvoresfortolkninger(ibid.:235,239).Idennefaseharviogsåfor-

søgtatkonstrueresåkaldtepatterncodes(Milesetal.2014:86ff)vedatundersøgemønstre,temaer

ogsammenhængemellemdeforskelligekoderimaterialet,dereventueltkansamledemigrupper

underenoverordnet‘meta-kode’.

Selvomanalysenerstruktureretefterde trearbejdsspørgsmål, somredskabtilat fokusere

analysenogundgåatmisteretningienstormængdeafdata(Milesetal.2014:73),harviogsåfor-

søgtatholdeosåbneover for temaerog fund,der ikkekan indpassesunderétafde trearbejds-

spørgsmålogdentilhørendeteoretiskeramme.Detteergjortforatundgåat‘presse’dataindiden

48

overordnederamme,vianvender,ogværeåbneforatrevideredenneramme(Kvale&Brinkmann

2009:265;Milesetal.2014:81).

Det kunne have styrket reliabiliteten af kodningerne og den efterfølgende fortolkning og

analyse, hvis alle tre gruppemedlemmer havde kodet hele materialet sammen, også under hvert

arbejdsspørgsmål,ogsammenholdtdisse(Milesetal.2014:84).Vivurderededog,atdetteikkevar

hensigtsmæssigtpågrundafspecialets tidsmæssigeramme.Samtidigmuliggørhermeneutikkenen

‘legitimmangfoldighedaffortolkninger’,hvorforfortolkerkonsensusikkenødvendigvisgivermening.

Viharderfor i stedet forsøgtat læggevoresanalysestrategi samtargumenterneogevidensenbag

fortolkningerne klart frem, så læseren kan vurdere disse (Kvale og Brinkmann 2009:234ff). Vi har

samtidig alle tre arbejdet med hele interviewmaterialet og løbende diskuteret analysen og vores

forskelligekodninger.

49

Kapitel5-Analyse Følgendekapitelindeholderspecialetsanalyseogerinddeltitredelanalyser,somhvererknyttettil

etafundersøgelsenstrearbejdsspørgsmål.Allekilderpåempiriskecitateridettekapitel(fx

‘Asta:56’),henvisertiltransskriberingernederervedhæftetsomBilag2.

5.1Delanalyse1

Ifølgendedelanalysevilvibeskæftigeosmedbesvarelseafarbejdsspørgsmål1.Delanalysenvilhave

fokuspå risikovurderingsredskabet LS/RNR,oghvordandette redskab implementererennymåde,

somsagsbehandlerneskaludføredensocialekontrolpå.

Delanalysen er inddelt i to overordnede temaer. Det første tema omhandler dels sagsbe-

handlernesoplevelserafderesnyearbejde,samthvorledesdefindermeningidennyemådeatar-

bejdepå.Derudover indgårderenempiriskrefleksion,omkringhvorledesLS/RNRinkarnererenny

mådeatfordeletilsynetskontrolpå.Detandettemabeskæftigersigmedsagsbehandlernesoplevel-

seromkringimplementeringenafLS/RNR,samtundersøgerhvorvidtsagsbehandlernetrorpåderes

nyearbejdsmetode.Delanalysenafslutteshereftermedenopsamling.

Arbejdsspørgsmål1:HvordanopleversagsbehandlernerisikovurderingsredskabetLS/RNR,somenny

mådeatudøvesocialkontrolpå?

5.1.1Skiftetifokusogændringenafkontrolarbejdet

Det daglige kontrolarbejde for KiF-sagsbehandlerne, før omstruktureringen af Kriminalforsorgen i

2013-16ogdermedindførslenafLS/RNRogMOSAIK,såmegetanderledesudendidag.Sagsbehand-

lerneharaltidideresarbejde,ienellerandengrad,skullevurdereklienternesrisikofortilbagefaldtil

kriminalitet.Mådenhvorpådettidligerehar foregået,harværetvedenskønsmæssigvurderingfra

sagsbehandlerenssideaf.Såledesfortællervoresinformanter,atdeikkeførharhaftenfaststruktur

atarbejdeudfra,udoverdet,derharværetfastlagtfralovgivningsmæssigside.Eksempelvisharder

væretretningslinjerfor,hvornårklienterneefterdomsafsigelse,harskullemødeførstegangitilsyn,

samthvorofteklienternecirkaskulleindkaldestiltilsynssamtaler:

“(…)førhendervarselvfølgeligtnogleregler,mendetvarmeredeadlines,ogdeerderjostadigvæk,medat

nårvimodtagerdommen,såindenforxantaldage,derskalvihavedemind.Andensamtaleskalværeinden

forxantaldageosv.osv.Menudoverdet,såharderegentligtværetretfrierammeriforholdtilhvormegetog

50

hvorlidt…øhmm…ogsåharvibrugthandleplanernetilatnotere,hvadviharlavet,ogdetgørviselvfølgelig

ogsåstadigvæk.Mendetharjoændretsigmeget”(Bent:117).

SomBentgiverudtrykfor icitatet,såledesfortalteflereandresagsbehandlere ligeledes,atdeitil-

synsarbejdet tidligere havde arbejdet under nærmest fuldstændig ‘metodefrihed’ (se fx Asta:166,

Katja:204,Emma:219),iforholdtilhvordantilsynssamtalerneblevstruktureret,oghvadderblevtalt

om.Dogkunnesagsbehandlernevælgeatkaldeenklienttiltilsynssamtalelidtoftere,hvisdeskøn-

nede,atdervarbehovfordette.

Sådansomsagsbehandlernebeskriverderesdagligekontrolarbejde,efterindførslenafførst

LS/RNRogderefterMOSAIK,stårpåmangemåderikontrasttildenmåde,detidligerehararbejdet

på.Denmådehvorpåsagsbehandlernebeskriver,hvordanderesnyearbejdsmetodemedrisikovur-

deringforegårpå,ermedordsom:skemaer,points,score,høj-oglav-risikoosv.ISimonogFeeleys

(1992)argumentationer fordennypønologi,beskriverde,hvordandengiversig tiludtryk i imple-

menteringenafnyeteknikker,merekosteffektiveformerforkontrol,somskalhjælpemedatidenti-

ficereogklassificererisici.Blandtdisseteknikkernævnerdestatistisketeknikkerderskalbrugestil

vurderingafrisikoogforudsigelseaffarlighed(Simon&Feeley1992:457).Såledesfortællersamtlige

afvores informanterogså,atderesdagligekontrolarbejdeerblevetmerestruktureretog sat ind i

merefasterammer,medet fast fokuspårisikovurderingmed indførelsenaf isærLS/RNR.Detskif-

tende fokus illustreres ved de følgende uddrag, hvor Charlotte først bliver spurgt, om hun bruger

LS/RNRpåsammemådersomsinekolleger,ogEmmadernæstfortæller,hvordancomputerenrea-

gerermedblåskrift,hvisdenmener,hunharudfyldtrisiko-skemaetpåenmuligforkertmåde:

”Deterstruktureretpådenmåde,atdufaktiskkunkanudfyldedet[skemaet]påénmåde,detgiver lidtsig

selv,tænkerjeg.Ogdetvarogsådengang,vitoguddannelsen,foratmåleomvikomtilatscoremegetuensi

forholdtilhinanden,derkomviallesammentilatscoreindenfor.Detkunnegodtvære,atdervaretspørgsmål

manhavdescoretanderledes,menvilåindenfordensammescoringiforholdtilommanvarlav-risiko,eller

mellem,ellerhøj-risiko,ogdetvarsådansetdetvæsentligste”(Charlotte:242)

”Ja,dererendel1ogendel2,hvismankansigedetsådan,hvordenførstedel,deterderhvormanscorerpå,

ommanskalhaveenMOSAIKellerej,oghvismanharsvaretétder,ogsådetikkestemmeroverensmeddet

man så svarer i det efterfølgende, så bliver det blåt. Ogmange gange, så er der jomange svar på samme

spørgsmål,ikke,også,menalligevel,såblivermansådanitvivlom,erdetnurigtigt,detjegharskrevet?Såpå

denledkanmangodtbrugerigtigmegettidpådetskema”(Emma:216)

Sagsbehandlerneudtrykkerdeltemeningeromkringdennyemåde,deskaludførederesdagligear-

bejdepå.Grundlæggendeerdeflesteenigeom,atdermedLS/RNRerkommetnogetmerestruktur

51

påtilsynssamtalerne(sefxVagn:6,Richard:46,Asta:175),hvilketdeflesteopleversompositivt.Dog

tilføjerdeflesteafinformanterne,atdetstadigtervigtigfordematkunnebrugederesfaglighedog

professionelleskøn,midtialledisseklassificeringsskemaerogstatistisketeknikker.Dennetematikvil

bliveuddybetidelanalyse3.

Hvisviserpå,hvordansagsbehandlernesøgeratskabemeningidennyemådeatskulleud-

øvekontrolpå,findervimangereferencerideresfortællinger,derrelaterersigtilBontaogAndrews’

teori bag LS/RNR. Vi hører, at sagsbehandlerne i deres fortællinger får skabt accept af ogmening

medLS/RNRvedathenvisetilempiriskevidenskabeligeundersøgelser,sommetodenerbyggetpå–

etargumentviantageratKriminalforsorgensledelseharbrugtforat’sælge’dennyearbejdsformtil

sagsbehandlerne.Iensamtaleomkringetpotentieltkonfliktområdemellemsagsbehandlernesfagli-

geprofessionslogikogdetnyeaktuariskeredskab,erCharlottehereteksempelpå,hvordanhunhar

tagetargumentetomkringdenempiriskeforskningtilsigsomargumentfordennyemådeatarbejde

på;

”(…)detkommerogsåanpå,hvordanmanserdet. Jeg tror, jeghar setdetmegetud fradetder forskning,

jamenhvorforskningviser,athvismanscorerudpådeherparametre,såerderenhøjererisikofortilbagefald

–ogdetgiverjogodmening.Såsådanharjegjovalgtatsepådet”(Charlotte:254).

PåsammemådeerTinasudtalelseeteksempelpå,hvordansagsbehandlernefårskabtmeningmed

deresnyemådeatarbejdepå;vedatskabeacceptomkringdennyemådeatarbejdepå,udfraar-

gumentetom,atdeterenvidenskabeligbevistmetode,derliggertilgrundforLS/RNR.Idettetilfæl-

dehenvisersagsbehandlerentildendelafBonta&Andrews’teori,hvordeargumentererfor,atlav-

risikoklienterskalhaveenminimalindsatsogbehandling,dadetellerskangivedenmodsatteeffekt

ogøgedenkriminelleadfærd (se fxBonta&Andrews2007:10;Bonta2010:285). Såledeshenviser

Tinaisamtalenogsåtil,atlav-risikoklienternukunskaltiltilsynssamtalerhver6.uge:

”Jegtænker,detnyeerihvertfalddethermed,atalleskalikkenødvendigvishavehelepakkenindefraosaf,

øhh,atdetfaktiskkangøredetmodsatte,atderfaktiskerevidensfor,atmankangørefolkkriminelle.Sådet

dermed, atman sådanheltmedgod samvittighedkan sættedetpå seksugers kontaktog laveenminimal

indsatsvednogen,øhh,deternytforos,tænkerjeg”(Tina:141).

Idetheletagetvirkerdetsomom,deflesteafsagsbehandlerneacceptererdenyeændringerideres

daglige kontrolarbejde, ved at begrunde ændringerne som værende berettigede på baggrund af

forskningpåområdet.DogreflektererBentover,hvorvidtmanbarekantageetarbejdsredskab,der

forskningsmæssigtharvistsigatvirke iCanadaog implementeremedsammeeffektunderdanske

52

forhold. Således fortæller Bent om sine betænkeligheder i forbindelse med præsentationen af

LS/RNRsomdetnyeredskabogfokusitilsynsarbejdet:

”Altsåjegsyneslige,davifikdet,ogdeskullesælgeideentilos…deterjoaltidlidtdet,dethandleromikke;at

fåfolkmedselvomdeternoget,viskal-såerdetaltidrart,hvisfolkerpositive.Ehmm,derbrugtedemeget

tidpåatfortælle,atdetvaraltsånoget,dervarforsketi,ogdetvariCanada,ogdetvarbare…[mellemlinjer-

ne:stortogfantastisk](…)Ogmankansige,derovreerdetnogleandreuddannelserdehar,demdersidderog

laverdet.Dererde’paroleofficers’,detersådannoget,dettagerikkesålangtidatblive,ogdearbejdermed

nogetheltandetendos.Jeghavdesådanlidtsværtvedat’spiseden’;atmanbaretagernogetogputterover,

fordidetvirkerderovre.Jegsynes,dervarnogleandrefaktorer,somskulleværeopfyldtførmanbarekunne

tage noget, enmodel, og så noget forskning, og så putte direkte på den danskemodel, for jeg synes ikke,

grundlageterdetsamme.ViharenmegetspecielKriminalforsorgiDanmarkkontraUSAogCanadaogmange

andrelande.Såmankansige,atdetjeggodtkunnetænkemigkunnehaveværetanderledes,detvar,hvisman

måskehavdebrugtlidtmeretid,ogsåistedetforbareattageenmodelogsåførenæstendirekteover,det

varatforskeidetherhjemme,udframådenviarbejderpå”(Bent:116).

Citatetafslørerikkeblotenkritisksansogstorfagligstolthed,menogsåetønskeomathaveværet

enmereinvolveretogdeltagendepartomkringnyskabelsenaftilsynsafdelingerneskontrolarbejde.

Enandenmåde,viser,atsagsbehandlerneskabermeningideresnyemådeatarbejdepå,er

ved at videreformidle historien om, at denne nyemetode omkring risikovurdering vil effektivisere

deresarbejdsgang.Såledesfortællerflereafinformanterneomdetsmartei,atderesressourcernu

målrettesdeklienter,derharstørstbehovforhjælp(sefxAsta:168,Charlotte:245).Dette lyderpå

sinvissomalmindeligsundfornuft,menviregistrerer,atdetogsåbliverfortaltafsagsbehandlerne

somenslags ’salgstale’,hvilketmankanreflektereover,omdetharværetendnuetargument,de

harfåetfremførtforudforomlæggelsenafderesarbejde.Charlottefortællerher,hvordanhunsynes

atLS/RNRogbrugenafrisikovurderinggivermeningforhende,iforholdtilhendesarbejdeogkon-

trolinstans:

”Jaogdeterjoogsålidtdet,dereretkæmpeplusveddether;atdifferentiereindsatsen.Fordererjoingen

grundtil,atenderkunharlavetetenkeltstående…nuharhanfåetendom,såmankansige,atdeterjoogså

alvorligtnok…menatbrugeligesåmegetkrudtpåham,sompåden,derharlavetgentagendekriminalitet.(…)

determøntetsåledes,atmannetopskallæggeressourcerneder,hvordetgivermestmening:veddehøje.Det

kunnemanikke…nuharvimulighedenforat, iforholdtiltilsynsfrekvensen,atsættedenlidtlaverevedden

lavestegruppe,hvorviderimodskalintensiveredenvedhøj-risikoklienter.Såpådenmådebliverdetmereen

målrettetindsats”(Charlotte:245).

53

Netopargumentetomateffektivisereogmålretteindsatsen,såledesatdemdervurderessomhøj-

risikoklientermodtagerdetmest intensiveniveauafkontrol,henviser tilBonta&Andrews’risiko-

princip(seteoriafsnittets.27).Feeley&Simon(1992)henviseridenforbindelsetildetklaresteek-

sempelpådennypønologis kontrolmetode somværende: selektiv inkapacitering (Feeley&Simon

1992:458).SåledesargumentererFeeley&Simon(1992) for,atmanmeddenselektive inkapacite-

ringharenmålsætningomatidentificerehøj-risikogerningspersonermeddetformålatopretholde

en langsigtetkontroloverdisse, imensmanmodsat investerer imindre indgribendekontrol til lav-

risikogerningspersonerne(Feeley&Simon1992:458).Selvommanikkekansige,atKriminalforsor-

genharindflydelsepåendomstemporaleaspekt,menervigodtatmankanargumenterefor,atder

kanværetaleomselektiv inkapaciteringvedbrugenafLS/RNR,daredskabethar indflydelsepåtil-

synsfrekvensenogdermedogså indirektepådendom,somklientenharmodtaget. LS/RNRbruges

sommåleredskab i KiF således, at jo højere en risiko dermåles, des højere kontakthyppighed, og

dermedogsåmerekontrolellerstraf,ommanvil.Sagsbehandlerneharsåledesfortaltos,atdemder

kommerihøj-risikobliver indkaldttiletkognitivtMOSAIK-forløbmedsamtalerhver14.dag, imens

lav-risikoklienterbliverindkaldttilsåkaldte’almindeligesamtaler’optilhver6.uge(sefxAsta:168,

Richard:51).

Viharidenforbindelsehaftetønskeomatundersøge,hvorvidtsagsbehandlerneharreflek-

teretoverdetskifte,derersketmedderesarbejdspraksis(udoverdeåbenlysepraktiskeændringer

der har været, med fx spørgeskemaer, pointscorer, samtaleteknikker mv.). Således har vi spurgt

sagsbehandlerne,hvilketankerdehargjortsigom,atderesrisikovurderingnupåvirkerhvormeget

kontrol klienterneudsættes for (se Bilag 1).Det viser sig, at spørgsmålet synes at forvirre sagsbe-

handlerne,måskefordidetliggertætopadetanalytiskspørgsmål.Vagnstartereksempelvismedat

besvarespørgsmåletvedatforklare,atdetoførstemånederaftilsynetertilsynsfrekvensenhver14.

dagforalle,ogimenshanforklarer,kaninterviewerenseathantænker,ogpludseligskalhanhave

gentagetspørgsmålet:

V:“(…)Åhh…Kanduligestillespørgsmåletengangtil?

I:Åhh..Hvadtænkerduiforholdtilatvurderingenerindeogpåvirkehvormegetkontrolderskalholdesmed

hvortitdeskalkommeind.

V:Ja.Åhh.(tænkepause)

I:Omdetsådan…

V:Jo…Altsådetjo…Altså.Resultaterviserjolidt,øhhh,iforholdtilindsats,ellerdetviserjoiforholdtilhvilken

indsats,derskalydesikke.Såjodet…Jo…

I:Ja.Såpådenmådetænkerdu,atdeterfint,atdemihøjdefårogsåmegetkontrol?

V:Ja.

54

I:Ogatmanligesomfordelerressourcernepådenmåde?

V:Ja.Yes.Yes.Yes…”(Bilag2:9).

Sagsbehandlerenvirkerhertøvendeogtvivlendeisinbesvarelseogforholdersig,tiltrodsforreflek-

sionerunderinterviewet,langtbedretilmetodenssalgstale,somhanerblevetundervisti,enddetvi

spørgerom.Dettegælderogsåfordeflesteandre informanterpådetteområde.Dettefundstem-

meroverensmedPersson&Svenssons(2011)undersøgelseomkringbrugenafrisikovurderingifor-

bindelsemedprøveløsladelse, hvor de ligeledes fandt, at sagsbehandlerne ikke var optaget af det

underliggendeskiftemodrisikovurdering(Persson&Svensson2011:101).Enenkeltsagsbehandler,

Charlotte,gavdogudtrykfornoglerefleksioner,derliggeriforlængelseafteorienomselektivinka-

pacitering, og citatet viser, at hun faktisk forholder sig til, at dernuer sket enændring, hvorhøj-

risikoklientertildelesmerekontrolendfør:

I:“PådenmådekanmangodtsigeatIharlidtmereindflydelsetilatpåvirkeselvedommennu…ForhvisIskal

sedemtiere,såvilde[klienterne]joogsåføleatdefårenhårderedom?

C:Jo[tænker].Jo,for…deterjoogsåderforvigørmegetudafomdeegentligbliverintroduceret,fxdemder

bliverprøveløsladt, iforholdtilMOSAIK,hvaddetindebærer.Fordetindebærerfaktisk,atdeskalkommetil

samtaleminimumhver3.ugeoggernehver14.dag”(Bilag2:245).

Der synes at væremange sammenfaldmellem Kriminalforsorgens omstrukturering, indførelsen af

bl.a.LS/RNR,ogFeeley&Simons(1992)beskrivelserafetvestligtparadigmeskifteindenforpønologi

ogfeltetforkriminalitetskontrol.Isærkanmanreflektereover,hvorvidtLS/RNRhenvisertilennyog

merekosteffektiv formforkriminalitetskontrol;selektiv inkapacitering(Feeley&Simon1992:457f).

Såledeskanmanvidere reflektereover,omdetvilhavebetydning forkontrolarbejdet idedanske

KiF-afdelinger,atsagsbehandlernebliverskoletidenpraktiskebrugafLS/RNRogdennyeaktuariske

mådeattænkepå,udenatdekritiskreflektereroverhvilkeændringer,etnytparadigmereelttilfø-

rerdereskontrolfunktion.Heltpraktiskkonkretiseretved,atdefxnulaverenrisikovurdering,derfår

betydningfortilsynsfrekvensenogdermedafgør,hvormegetkontrolellerstrafenklientskalhave.

5.1.2Oplevelserafimplementeringenogtroenpådetnyearbejdsredskab

Bonta(2010)argumentererfor,atdenstørsteudfordringeratoverføreRNR-modellentilden’virke-

ligeverdens’forhold(Bonta2010:287).SåledesnævnerBonta(2010)nogleforholdomkringorgani-

seringenogimplementeringenafhansmetode,derforskningsmæssigtharvistsigatskulleværepå

pladsforatgivedetbedsteudbytteafbådeLS/RNRogMOSAIK.Bonta(2010)nævnerblandtandet

55

vigtighedenaf,atorganisationenogledelsenomfavnerogbakkeropomenvisionomkring,atdeter

ibedsteinteresseforalle,atderbliverydetkognitivadfærdsterapitilklienterne.Derudoverforeslår

Bonta(2010),atsagsbehandlernebliverkorrekttrænetogsuperviseretibrugenafLS/RNRsomrisi-

kovurderingsredskab,samtatderbliver lavetpoliciesogydetorganisatoriskstøtteomkringtiltaget

(Bonta2010:287).

DetBonta(2010)argumentererforer,atimplementeringenersærdelesvigtigformetodens

succesogforhvorstorereduktionerirecidivstatistikken,manvilse(Bonta2010:287).Nårvisomet

afdeførstespørgsmåliinterviewguidenspørgersagsbehandlerneom,hvordanimplementeringenaf

LS/RNRergåetideresafdeling,ersvarenetvedelte.Voresempiriviser,atendelafsagsbehandlerne

harhaft relativtnemtvedatomstillesig i forbindelsemed implementeringenogalledenyetiltag.

Denandendelaf sagsbehandleregiverudtryk for,atdet fordem,ellerandre ideresafdeling,har

væretetstortogårelangtarbejdemedførstatlæreLS/RNRogsenereMOSAIKatkende.Etarbejde,

destadigerigangmed,ogsomstadigkræverenmasseafdempådetprofessionelleogpersonlige

plan.Deterbemærkelsesværdigt,atvi i voresempiri ikkekansenogle forskellepåafdelingerne, i

forholdtiloplevelsenafstadigatværeigangmedimplementeringenafLS/RNRogMOSAIK,tiltrods

foratafdelingerneharværetitoforskelligebølger.Såledesopleversagsbehandlernefradentidlige-

rebølgedesammeproblemstillingerogudfordringermedredskaberne,somsagsbehandlerneiden

senere bølge. Vores empiri peger derfor på, at den tidsmæssige forskel ikke kommer til udtryk, i

sagsbehandlernesoplevelseraf implementeringenogbrugenaf redskaberne.Sagsbehandlerne for-

tællervidereometforløb,hvordestartedemedatdeltageietfiredageskursusomhandlendebåde

MI(MotivationalInterviewing)ogLS/RNR,medafsluttendeeksamen.Dennefaseafimplementerin-

gen omtaler informanterne som både “veltilrettelagt fra direktoratets side” (Asta:162) samt med

nogle“fantastiskeundervisere”(Katja:196).Menderudovererimplementeringenfortsatietparår

efter dette, hvor sagsbehandlerne fortæller, at de har arbejdet intenstmedøvelsesdage, rollespil,

sparringogsupervision;noget,somflerefortæller,harværetsærligtkrævende.Flereafsagsbehand-

lernenævnerogså,atdeidenforbindelseharskulletvideofilmes,hvilketflereharføltgrænseover-

skridende.Katjafortællerhvordandetharværetsværtforhendeatarbejdemedpåøvelsesdagene,

dadetsåledeserpåkrævet,atøvelserneblivervideofilmet:

K:“(…)viharhaftsådanmegetfokuspå…viskalvideofilmesogsendeover,hvisduharhørtomdet?

I:Ja,detharvigodthørtlidtom.

K:Ogjegerénafdem,derikkehargjortdet…Jegharsimpelthenenbarriere,jegkansimpelthenikkekomme

overdet.Jegskal-menøhh…Ja.Mendetskalvijoaltsåhavegjort,dethørermedtilendelafdet.

I:Okay.Mendusynesikkedeterså…såsjovt?

56

K:Nej!Ogdetirriterermig,atjegikkebarekanladesomingenting,mendetkanjegaltsåikke.Mendeterjo

ogsåendelafdet,atmanligesomkanlæreatsepå,hvadgørmangodtoghvadermindregodt,oghvorerder

plads til forbedringer,og sådan…Og jegveddetgodt, jeg vedgodthvadder skal til,menaltså jegkan ikke

kommeoverdenhurdle”(Bilag2:197).

Katjaereteksempelpå,hvordansagsbehandlerneienstressendearbejdsproces,erblevetyderlige-

repåvirketaf,atnogleafdemåder,derervalgtatindøvedennyearbejdsgangpå,harføltesgræn-

seoverskridendepådetpersonligeplan.Enandenstressfaktor i implementeringsfasensomsagsbe-

handlernenævner,alleredeindendeføltesigfortroligemedderesnyearbejdsmetoder,eratdehar

skulle ’målesogvejes’på resultater, især i forbindelsemedmåltal.Bentbeskrivereteksempelpå

dette,hvorhanfortælleromhansfrustrationeroveratskulleforholdesigtilmåltal,påettidligttids-

punktiprocessen:

”Deharjoinvesteretenmassepengeidet,sådeskaljohavenogletal,derviser,at’detvargodt,vigjordedet

her’.Menjeggørmitarbejdesågodt,somjegoverhovedetkan.Deterjoikkefordi,atjegbliverbedretilmit

arbejde,fordiatderkommernogletal.Tværtimod.Ogmankansige,atdererkommetsåmegetiKriminalfor-

sorgende sidste1,5årmednye ting– såerdetogsåvigtigt at anerkendemedarbejderne,og sige…Ogdet

kunnejegmåskemærke,atdetvarsådan,detfolkbegyndteathavelidtbrugfornu.Forviharjobaresagt,at

vigårpåuddannelse,ogvigøralledeherting[sigerjatilaltdet,organisationenvilhave]…mensåfungerervi

menneskerjoogsåsådan,atdeterenormtgodtsomledereogsomeninstitutionatanerkendeogsige:’Deter

kraftedmefedt,atIbareallesammenhargjortdether,vivedgodt,atderharværetnogleudfordringerogalt

detder,menholdkæfthvorerIgode’.Ikkeatviskalklappespåryggenhverdag,mennårvisåervedatvære

rigtiglangtidet...hvordetmåskeligevilleværeoplagtligeatbrugelidttidpådetoganerkendesinemedar-

bejdere–såhoppermanienheltandengrøftogvælgeratsættenogletalopogsige:’hovhovhov,nuskalI

gøredetendnumere’altså…manbliverbaresåtræt…”(Bent:128f).

Deternaturligt,atDirektoratetogledelsenbefindersigetheltandetstedtidsmæssigtiheleimple-

menteringsprocessen af LS/RNR og MOSAIK i KiF-afdelingerne, i forhold til hvor sagsbehandlerne

befindersig.Såledesharprocessenværet igang forDirektoratetog ledelsen imange flereår,end

dethar for sagsbehandlerne, sompånuværende tidspunktoplever,atdestadig stårmidt ialtdet

nye,somdeikkeharfundetsighelttilretteiendnu.Mankanreflektereover,hvorvidtdennetids-

forskelkangiveanledningtilkonfliktendeforventningerogbehov,detoforskelligegrupperimellem.

Enandentanke,dererinteressantatfølge,er,omdenmodstand,somvoresinformanterfortællerat

haveoplevetmodnogleaftiltageneunderimplementeringen,vilfåkonsekvenserfordenmåde,de

udfører deres kontrolarbejde på. Her vil vi fortsættemed eksemplet fra Bent, da han netop giver

57

udtryk for,under snakkenomkringmåltal, atdeternoget,derkan fåham til atafvige fra LS/RNR

proceduren:

B:“(…)derkunnejeggodtbrugeatdetvarlidtmere…lidtmerenuanceret.Ogatkravenefor,hvormangevi

skullekøredetpå,måskeikkevarnærsåhøje.Nukanjegikkehuske,hvormangedegernevilhave,atvigør

detpå…jegglemmeraltiddetalder,forhvisdetikkegivermening,sågørjegdetikke.

I:SåIharnoglemåltal?

B:Jaah,atsåogsåmangeskalvihuske…skalderlavesRNRpå,ogsåogsåmangeskalderlaves…Detkanjeg

såmærke,atdeterdennegativedelafaltdether,dererkommetind,atdevilmåleogvejeheletiden.Imin

verdenfårdeikkeenskidudafdet,forjegvilikkegørenogetanderledespågrundafnogletal.Detfårikkemig

til at arbejdeanderledes,udover… jomåske tagerdet lidt af arbejdsglædenaf, atmanhele tidenhardet i

baghovedet…somsådanenpisk”(Bilag2:123).

ArbejdsgruppenhenvisertilBonta&Andrews’teori,nårdeskriver,atenafgørendeforudsætningfor

gode effektresultater ved at implementere RNR-principperne er, at der er organisatorisk og ledel-

sesmæssigopbakning(DirektoratetforKriminalforsorgen2011:4).Vihardogikkefundetdetnævnt

noglesteder,atmedarbejdernesstøtteogopbakningogsåskalprioriteres.Såledesfortællersagsbe-

handlernevidere,atdeheller ikkeerblevet inddragetellerspurgtomderesholdningerogtanker i

forbindelsemed implementeringen.Mankanvidere reflektereover,hvorvidtdettekanpåvirke til-

synsarbejdetspraktiskeudførelse,ogmåskeisidsteendemetodenssucces.

Clausen (2016) henviser til, at implementeringen af RNR-principperne i KiF sketemed det

formål,atdet skullebidrage tilenmereeffektiv tilsynsindsats,både i forhold tilenoptimeret res-

sourceanvendelsesamtnedbringelseaf recidiv (Clausen2016:4).Netopnedbringelsenaf recidiver

ofteetargument,derbrugesvedindførelsenafnyekriminalpræventiveindsatser.Mennårvigriber

fatibegrebetidenneanalyse,erdetfordiviharvalgtatspørgevoresinformanterom,hvordande

udfraderespraktiskeerfaringoplevermulighederneforathindrederesklientersrecidivmeddenye

metoderLS/RNRogMOSAIK.Argumentet forat spørgeKiF-sagsbehandlerneomdetteer,atvihar

ønsket at undersøge, om sagsbehandlerne rent faktisk tror pådenyemetoder, somdehar været

medtilatimplementerepåderesarbejdsplads.

Svarenepåspørgsmåletpeger i lidtforskelligeretninger.Richardudtrykkerfxhelteksplicit,

hvorledeshanmeneratsagsbehandlerneklartharbedremulighedernu,enddetidligereharhaft,i

forholdtilatkunneændreklienternesadfærd(Richard:62).Hanmener,detskyldesLS/RNR’småde

atmålrette sagsbehandlernes arbejde på,med fokus på de kriminogene behov. Omvendt er Tina

nogetmeretilbageholdendeisinvurderingafhvorvidtproblemermedrecidivnuhørerfortidentil:

58

I:“Okay.Menerdetsåsådanatduoplever,atIharbedremulighedforathindrerecidivnu,endIhavdefør?

T:[Tænkepause]

I:Sådanudfradinerfaring?

T:Jegtænkerstadigvæk,atpersonerneerjoikkeanderledes,øhh,sådemsomslårudihøjogmegethøj,det

kangodt værede skalhaveMOSAIKnoglegange, fordideerpå rigtigmangemåder rigtig, rigtigdårlige. Så

selvomdegennemgåretMOSAIK forløbogmåskebegynderatkanse,atderernoget,meddenmådeman

tænker,såhar-gårvijoikkeudogfindernyomgangskredstildem,vifinderikkenyefamiliertildem,såderer

mangeafdeherting,erdejostadigvækudfordretpå,øhm…(…)mendeteraltsåikkegjortved,atmanharen

MOSAIKsamtale,deterdetikke,fordideterentung,tungmålgruppe”(Bilag2:147).

Tina giver udtryk for, at selv om hun faktisk er rigtig positiv overfor hele den nye omlægning til

LS/RNR,erændringerafkriminelletankerogadfærdnogetdertagertid,ogisærfordengruppe,der

falderihøj-risikofortilbagefald.

Andresagsbehandlerehardettil fælles,atdeideressvarnævner,atmanheller ikkekom-

merudenom,atdethandleromklienternesmotivationforatændrederesadfærdogstoppemed

kriminalitet. Emma tror helt sikkert, atmulighederne for atmindske recidiv er blevet bedre. Hun

fortæller, at hun oplever og ser, at klienterne blivermere bevidste om sammenhængenemellem

tankerogadfærd,hvilketgiverdem‘aha-oplevelser’,mendetskerkunfordeklienterderharmoti-

vationen til at arbejdemed sig selv (Emma:228). Charlotte viser også en tiltro til LS/RNR, når hun

svarer,atbrugtsomdetmåleredskab,determentsom(tilatvisepåhvilketområde,indsatsenskal

gives),såtrorhunpå,atdetharenrecidivhæmmendeeffekt(Charlotte:246).Tilgengældskyderhun

lidtmeremed spredehagl, når hun taler om hvilken indsats, der er recidivhæmmende, da det er

hendesholdning,atdetteerindividueltfraklienttilklient.SåledestalerCharlottelængeomhendes

godeerfaringermed fxmentorordningen,dahunoplever, atdette tiltag kanhjælpeklientenmed

praktiske ting, som kan være mindst lige så recidivhæmmende som en kognitiv MOSAIK-samtale

(Charlotte:247).

Det,vikanhørepåsagsbehandlerne,er,atdestadigopleverdetsånytatarbejdemedde

nyemetoder,atdetkanværesværtatudtalesigomreelleerfaringermedmetodernessuccesifor-

holdtilrecidiv.Vierdoghellerikkeinteresseretiatbelysedetstatistiskeaspekt,menhvorvidtsags-

behandlernefinderderesnyearbejdsmetodermeningsgivendeogtrorpådem,somhjælpidenkon-

trolfunktiondebesidder.Astaereteksempelpå,hvordanflereafsagsbehandlerneimplicittalerom,

hvordandemedderesarbejdefårplantetnogle‘frø’hosklienterne,somidetmindstemedtidenvil

virkepårecidiv:

59

I:“Trordu,atdetvilgøreenforskelpårecidivmeddenyemetoder?

A:Altsådethåberjegda,atdetvil..Altsåvikanjoikkesættetalpåendnu,mendetkommervelforhåbentligt

påettidspunkt,atmankanseom..[henvisertilstatistiskemålinger,Kriminalforsorgenlaver].

I:Erdetfortidligt,iforholdtilatfåenfornemmelseomdetvirkeranderledespåklienterne?

A:Altsåjegharnoksværtvedsådanatgiveetentydigtsvar,menpånogletrorjeg,atdetgør…forjegtror,at

derernogle,atnårvikøreretMOSAIK-forløb,atviprøveratsnakkeandrestrategier…altsådethåberjeg,at

detgør,menjegveddet ikke.Jegtror,atdetbibringernoget,ogdetkangodtvære,atdet ikke i førstehug

hjælper,menjegtrornogenalligevelgårherframednoget,dekanbrugepåsigtogså”(Bilag2:171).

LigesomforrigecitatmedTina,fornemmermanogsåher,hvordanAstaharenmegetrealistiskhold-

ningomkringdenklientgruppesomdeskalkøreMOSAIKmed.Såledesgiverdebeggeudtrykfor,at

deikkebarenaivtforventerathavesetdenneklientgruppeforsidstegang,menatdeomvendthar

tiltro til, atMOSAIK-forløbet kanændre adfærden i det lange løb.Det er således vores indtryk, at

sagsbehandlerneerpositivtstemtoghåbefuldeoverformetodernespåvirkningpåklienternesreci-

div,hvilketvitolkersomenlidtforsigtig,mendogentropådemetoder,deselvharværetmedtilat

implementeredesidsteår.

5.1.3Opsamling

Viharidennedelanalyseundersøgtogarbejdetmedspecialetsarbejdsspørgsmål1.Sagsbehandler-

ne fortæller eksplicit, at de kommer fra en arbejdsgang, der ud over nogle lovmæssige tilsynsfre-

kvenserellersvardomineretafmetodefrihed.DetnyearbejdemedLS/RNRsomomdrejningspunkt

byderpåenstruktur,derbliverhilstvelkommenafsagsbehandlerneog iøvrigtbliverbeskrevetpå

sammemåde,somFeeley&Simon(1992)beskrevdetnyepønologiskeparadigmeskifte.Denmåde,

sagsbehandlernesynesatskabemeningideresnyekontrolarbejde,ervedatgenfortælledenhisto-

rie,DirektoratetforKriminalforsorgenharskoletdemi,nemligatLS/RNRerenvidenskabeligtbevist

metode. Derudover skaber sagsbehandlerne mening ved at videreformidle fortællingen omkring,

hvordan LS/RNR vil effektivisere deres arbejde; en historie, vi argumenterer for, har paralleller til

selektivinkapacitering,somFeeley&Simon(1992)henvisertilsomværendedetklaresteeksempel

pådennyepønologiskontrolmetode(Feeley&Simon1992:458).Viharidenforbindelseundersøgt,

hvorvidtsagsbehandlernereflektereroverdetskifte,derersketmedderestilsynsarbejdeogkontrol-

funktion;Etskiftevimenervarsleromnyetider, ikkebareforKiF,mensometstørreskifteidansk

kontrolpolitiskkontekst.Sagsbehandlernevirkerlidtforvirredeoverspørgsmålet,ogvisermereten-

denstilatværeoptagetafdenpraktiskeimplementeringogdemereformatmæssigeændringer.

60

IfølgeBonta(2010)erdetvigtigtformetodenssuccesogdermedogsåforreduktionafreci-

div,hvordanLS/RNRimplementeres(Bonta2010:287).Bonta(2010)harisærfokuspåorganisatorisk

og ledelsesmæssigopbakning (Direktoratet forKriminalforsorgen2011:4),hvilket vihar reflekteret

over, da sagsbehandlerne stårmeddet daglige ansvar for at adfærdsændre klienterneog dermed

ogsåihøjgradvilværenøglentilmetodenssucces.Ivoresundersøgelseafsagsbehandlernesople-

velseomkringimplementeringen,visersvarenesiglidttvedelte.Sagsbehandlernegiverudtrykfor,at

dehararbejdethårdtogseriøstmedimplementeringendesidsteår.Dognævnerdeforskelligeom-

råder,hvordeerblevetpålagtekstrapres,somharpåvirketdempersonligt,fxatskullevideofilmes

veddeltagelseiøvegrupper,dernævnessomværendegrænseoverskridende.Derudoveroplevesdet

ekstra stressende og frustrerende, at Direktoratet i implementeringsfasen har satmåltal for, hvor

mangeklientersagsbehandlerneskalhaveigennemetMOSAIK-forløb.Fleresagsbehandlerefortæl-

ler,atnårdepressesyderligere,afvigerdefraLS/RNR’sretningslinjerogudførerarbejdet‘påderes

egenmåde’.Viforstårdetsomenmodmagt,hvorsagsbehandlernegørmodstandmodledelsen,da

de prioriterer deres egen vurdering og faglighed.Man kan reflektere over om det, at henholdsvis

Direktoratetogsagsbehandlerne tidsmæssigter tovidt forskelligesteder i implementeringsproces-

sen,kangiveanledningtilendiskrepansmellemforventningerogbehovdetogrupperimellem.Vo-

res empiri peger videre på, at den tidsmæssige forskel mellem de to deltagende afdelinger ikke

kommer til udtryk, i sagsbehandlernes oplevelser af implementeringen og brugen af redskaberne.

Deterbemærkelsesværdigt,atviivoresempiriikkekansenogleforskellepåafdelingerne,iforhold

tiloplevelsenafstadigatværeigangmedimplementeringenafLS/RNRogMOSAIK,tiltrodsforat

afdelingerneharværetitoforskelligebølger.

Sagsbehandlernevirkervideremegetrealistiskeomkringdengruppeafhøj-risikoklienter,de

nuskalhjælpeigennemetMOSAIK-forløb–ogsåiforholdtilhvorvidtdetror,atdennyemetodeer

bedre til atmindske deres klienters recidiv. Dette sagt, er sagsbehandlerne til trods for deres lidt

forsigtigesvar,positiveoghåbefuldeoverforderesnyearbejdsmetode.

5.2Delanalyse2

Idennedelanalysevilfokusrettesmerespecifiktmodresocialiseringogdenkriminalpræventiveind-

satsMOSAIK,dererimplementeretsammenmedLS/RNRsomennystrukturogmetodeidetresoci-

aliserendearbejde.MålgruppenforMOSAIKerdeklienter,derharscoretihøjellermegethøj-risiko

for recidiv i LS/RNR. Samtidig arbejdes der i MOSAIK med de kriminogene behov, som LS/RNR-

vurderingenhar identificeret.Følgendedelanalysebeskæftigersigsåledesmedarbejdsspørgsmål2

ogerstrukturereteftertooverordnedeempirisketemaer:‘klientforståelseogarbejdsmetoderiMO-

61

SAIK’ og ‘betingelser forMOSAIK’. Det første temabeskæftiger sig primærtmed, hvordan sagsbe-

handlerne forstår klienterne (subjektet for den resocialiserende indsats), og hvordan der konkret

arbejdesresocialiserendeiMOSAIK.Idetefterfølgendetemaanalyseressagsbehandlernesgenerelle

holdningtilMOSAIK,ogdebetingelsersagsbehandlerneopleveratskullearbejdeunderietMOSAIK-

forløb.

Arbejdsspørgsmål2:HvordanopleversagsbehandlernedenresocialiserendeindsatsMOSAIK?

5.2.1KlientforståelseogarbejdsmetoderiMOSAIK

FeeleyogSimons(1992)teseomenudviklingmodøgetkontrologhåndteringafhøj-risikokriminelle

giverikkemegenrumtilresocialisering(Feeley&Simon1992:452).Setilysetafdetteerdetinteres-

sant,atindførelsenafetrisikovurderingsredskabiKiFgårhåndihåndmedindførelsenafetnytreso-

cialiserendetiltagiformafMOSAIK.ResocialiseringsynesaltsåstadigatblivevægtethøjtiKiFoger

ogsåfortsatindskrevetiKriminalforsorgensMål-ogResultatplan(Kriminalforsorgen2016:2).Iinter-

viewenebeskriverstortsetallesagsbehandlereligeledes,atdevægterresocialiseringsopgavenhøjti

deres arbejde. Eksempelvis fortæller Richard: “jamen det [resocialisering] er voresmål på en eller

andenmåde,altsådeterdet,somvisidderherfor,deterderfor,viskal…deterderfor,viersativer-

den, var jeg lige ved at sige, herinde i Kriminalforsorgen” (Richard:53). Generelt synes opfattelsen

blandtsagsbehandlerneatvære,atresocialiseringerdet,tilsynet‘gårudpå’,ogenstordelafKrimi-

nalforsorgens eksistensgrundlag. Denne vægtning af resocialisering som formålet med straffen er

dogikkeoverraskende,setilysetaftesenomscandinavianexceptionalism.Herfremføresdetnetop,

atdeskandinaviske landegenereltharenhumanog inkluderendepønalkultur,ogatDanmarkhar

enlangtraditionforresocialisering(sefxBalvig2005:185;Smith2012:38,41).Dervarsåledesheller

ingenafvoresinformanter,derfremhævededetatkontrollereoghåndtererisikosomdereskerne-

opgave(tilsammenligning,sefxHardy2014:312).

Viharianalysenfundetdetrelevantatspørge,hvordansagsbehandlerneheltgrundlæggen-

deforstårderesklienter,oghvordeplacererårsagentilklienternesproblemer(herunderkriminali-

tet).Dettekangiveenbedreforståelseafsagsbehandlernesoplevelseroghjælpetilatplaceredem

inden for de forskellige paradigmer i specialets teoretiske ramme (jf. Nilsson 2013:27). Som vi vil

uddybeiafsnittet‘Forholdvedklienterne’(s.67),forstårsagsbehandlernesomudgangspunktderes

klientersomudfordretpåflereparametre.Sagsbehandlernesforståelseafkildentildisseudfordrin-

ger synes dog at pege i forskellige retninger. Flere sagsbehandlere udtrykker forståelser, der kan

knyttesantildetmoderneparadigmesforståelseafsubjektetsomihøjgradydrestyret,ofteaffak-

torerknyttet tilen formfor socialdeprivation (Balvig2005:179;Nilsson2013:39).Eksempelvis for-

62

tællersagsbehandlerenOda:“(…)derersåmangeandreting,derligegør,atdetheledetvælterfor

dem” (Oda:183).Enandensagsbehandlertalerdirekteom‘ydrepåvirkninger’,der fårdettilatek-

splodereforklienterneogtilføjersenere,henvendttilintervieweren,at“derermangepåvirkninger

heletiden.Duerogsåpåvirketafmangeforskelligeting”(Gorm:105).Iforlængelseherafbemærker

enandensagsbehandlerogsåfølgende:“(…)mangeafdemerjosimpelthensåsødeoggodemenne-

skerogvilegentligbarerigtiggernenogetgodt” (Frida:297).Hersynesatværeenforståelseaf,at

klienterneibundoggrundergodemennesker,ogatfejlenikkeliggerhosdem,menideomstæn-

digheder,deharværetunderlagt(jf.Balvig2005:179;Hannah-Moffat2005:43).

Fleresagsbehandlereudtrykker imidlertidogså forståelser,derpegermere i retningafden

nyebehandlingstankesforståelseafsubjektet.Detkommerisærtiludtrykibeskrivelserneaf,hvor-

danderarbejdesresocialiserendeiMOSAIK.KlienterneskaliarbejdetmedMOSAIK-øvelserneopnå

en bedre indsigt i forhold til deres egne værdier, holdninger og tanker, og hvordan disse påvirker

deresadfærd:

“(…)deternogleøvelser,hvormanskalkunnetænkenogetandetindeisithovedendattænke,hvisdererén

derkiggerpåén, ‘haner,hanskal ikkekiggepåmigoghanerbare’ - i stedet forat tænke, ‘måskevardet

egentligikkemighankiggedepå,detkunneværehvemsomhelst,ogjegfårikkenogetudafatlaveballade’,

deterjosådannogleøvelser,mankommerfremtiltilsidst,hvordesimpelthenfinderudaf,atvedattænke

anderledes,såkandehandleanderledes”(Tina:157).

Som tidligere nævnt bruger enkelte sagsbehandlere begrebet ‘aha-oplevelse’ til at beskrive dette

fænomen,hvorklienternepludseligbliverbevidsteom,attankererbestemmendeforderesadfærd,

ogbevidsteomhvilketanker,dererhensigtsmæssige.Enandensagsbehandlernævnereteksempel

medenspecifikklient:

“(…)Altså,derervirkelignogleting,derergåetopforham,altsåat,nåh,jamenhanskaljobare,hverganghan

ervedattændeaf,såskalhanbaretænkeanderledes,altså,deter ikkefordi folkdevilgenereham,deter

simpelthenhanstanker,dergør,athantror,devilgenereham”(Emma:234).

Isagsbehandlernesbeskrivelsersynesderatliggeenideom,atklienternemanglerselvindsigt,som

MOSAIKkanværemedtilatskabegennemdisse‘aha-oplevelser’.Enandensagsbehandlerbeskriver

detsomen‘øjenåbner’,fordi:“(…)deharsimpelthenikkeværetbevidsteom,atdenmådedeagere-

depå,denharværetforkert,ogdetingsomdehargjort inogleforskelligesammenhænge,dehar

været uhensigtsmæssige” (Richard:59).Dennemåde at arbejde resocialiserende på kan i høj grad

knyttes til den nye behandlingstankes klientforståelse: “crimewas the outcomeof insufficiently or

63

unevenlydevelopedrationalorcognitivecapacities.Criminalsdidnotknowhow!”(Duguid2000cit-

eretiHannah-Moffat2005:42).Herplaceresårsagentilklienternesproblemeriklienterneselviform

af fejltænkningogmanglendeselvindsigt (Anderson2004:389;Nilsson2013:34,38).Somenanden

sagsbehandlerudtrykkerdet:“alledederproblemerdehar,destarteroppeideresegethoved(…)”

(Tina:153). Dette kommer også til udtryk i følgende citat fra Charlotte, hvor tanker og holdninger

tænkesattrumfefaktorerknyttettilsocialdeprivationsomidettetilfældehjemløshed:

“Ja.Mankansige,atdetgodevedMOSAIKdeterder,hvorvivirkeligsnakkermegetomtankerogholdninger.

Mankansige,atuansethvadsåerdetisidsteendejodet,dethandlerom,fordukangodthavemange,som

dermåskeerhjemløse,mensomikkelaverkriminalitetforatklaresigtildagenogvejen,ogsåhardunogle

andre,somgør.Sådethandlerogsåmegetom,hvordandetænkerkriminalitet,oghvadderesholdningertil

det”(Charlotte:247f).

Idenneforbindelsenævnerfleresagsbehandlereenbestemtteknik(atskabe‘diskrepans’),somde

bruger iMOSAIKtilat frembringe ‘aha-oplevelser’ogselverkendelsehosklienterne.Sagsbehandle-

renCharlottebeskriverinedenståendecitat,hvordandenneteknikkanbruges:

“(…)dethandleromdetdermedheletidenatgøredembevidsteom;delshvadderesmålerilivet,oghvordan

degernevilopnådem,oghvordandetsåerrealiserbart,hvisdesamtidigtænkerdetanker,denoglegange

har, at i stedet forat købenoget, så kanmanbare tagedet. Fordi såer konsekvensen fængsel,oghvordan

hængerdet så sammenmed,atman rent faktiskgernevil gøre9. klasseellerHF færdigt?Sådeterpåden

måde,manskalvejedetopheletiden.Oghvisdeselvheletidenreflektereroverdenmåde,detænkerpå,og

hvisdesåudførerdettilhandling,hvadvildetsåindebære–atfådemtilheletidenattænkeover‘jamenjeg

vilrigtiggernedether’,‘jamenhvordanhængerdetsåsammenmed,atduogsågernevildether?’”(Charlot-

te:255).

Sagsbehandlerneforsøgeraltsåatsynliggørediskrepansenmellemklienternesværdierogmålogde

tankeromkriminalitet,dehar.Klientenskalpådennemåde læreathandlemere rationeltogvel-

overvejet,sådebliveristandtilselvatkontrollerederesrisikoforrecidiv.Hannah-Moffat(2005)har

beskrevet dette somden nye behandlingstankesmål om at skabe “a prudent responsible subject”

(Hannah-Moffat2005:40f).Heri indgårogsåevnentilat laverisikoanalyseafensegenadfærd(An-

derson2004:391),hvilketsagsbehandlerenGormberører:

“(…)Kunnedu[klienten]havegjortnogleandreting?Kunneduhavesagttilenkammerat,at‘duvedgodt,at

nårjegfårtreøl,såveddugodt,atsåfårjeglysttil10,ogsåfårjegogsålysttilatkørehjem,fordijegvilikke

ofrede200kr.påen taxa’ (…).Mankan ikke trække tilbage,atmanharslåetenned i [stednavn]ellerkørt

64

spirituskørsel,menmankanmåsketænke,at‘jegskalikkedrikkeenhalvflaskesnaps,fordijegvedatnårjeg

fårsnaps,såbliverjegskørovenihovedet’”(Gorm:90).

KlienterneskalsåledesikkekunrisikovurderesafKriminalforsorgen.Derkanargumenteresfor,atde

iMOSAIK selv skal lære at identificere og håndtere deres risikofaktorer og –situationer. Anderson

(2004)beskriverdenneformforresocialiseringsom“aimedatmakingthesubjectseethe‘obvious’

factthata‘normal’personisresponsibleforhisorheractions”(Anderson2004:384).Teknikkenmed

atskabe‘aha-oplevelser’kannetopvirkesomeksempelpådette.

Ovenstående hænger sammenmed et andet empirisk tema, nemlig ‘ansvarliggørelse’. An-

svarliggørelse af klienterneerogsået karakteristika veddennyebehandlingstankeoghenviser til

ideen om, at klienterne selv har ansvar for deres egen forbedring (Anderson 2004:392; Nilsson

2013:37f).Fleresagsbehandlerehargivetudtrykforathaveenformforansvarliggørelseafklienter-

nesommåliarbejdetmedMOSAIK,eksempelvis:

“(…)vilæggeropgaventilbagetildem.Altsådeterjegihvertfaldblevetmereskarppåogså.Jegvedikke,hvor

mangemøderjegdeltogiistarten,somvarfuldstændigligegyldige,fordide[klienterne]gernevillehavemig

medtilaltmuligtogja,selvfølgelig,detkanjegsagtens,ogjegkanværehjælper,menhvorjegligefårdetlagt

tilbage,fordeter ikkemig,derharendom,deterdem,ogdeterdem,derskalgørearbejdet.Sådeter jeg

blevetmerebevidstom”(Frida:278).

Klientenskalsåledestageansvarvedatværeden,der ‘gørarbejdet’,ogvedatbidragetilogvære

aktivisinegenresocialisering.Vagnfortællerogsåat:“jeggørogsåmegetudaf,atnårtilsynsarbej-

detstarter:‘Sedetsomenkasse.Enboks,hvordeterdig,derskalputtetingi’.Ogsåarbejderviud

fradet”(Vagn:29).Fleresagsbehandlereharogsågivetudtrykfor,atansvarliggørelsenafklientener

nogetafdet‘nye’vedarbejdsmetodeniMOSAIK.Dettesynesogsåathaveændretsagsbehandlernes

rolleiforholdtilklienten,hvilketviviluddybeidelanalyse3.Deterherogsåinteressant,atansvar-

lighed er medtaget som selvstændigt princip i Kriminalforsorgens principprogram. Her lyder det:

“Ansvarlighed. Princippet indebærer, at de dømte skal havemulighed for at udvikle ansvarlighed,

hvilketkanforbedrederesmulighedforefterfølgendeatleveetlivudenkriminalitet”(Kriminalforsor-

gena).

Denne ansvarliggørelse kan have en negativ undertone, da problemet placeres i individet,

mens strukturelle forklaringer og årsager ignoreres (se også Hannah-Moffat 2005:43). For sagsbe-

handlernesynesansvarliggørelsenafklienternedogathaveetpositivtaspekt,daklienterneihøjere

gradselvfårlovatdefinerederesmålogfåindflydelsepåprocessen.EksempelvisfortællerFrida:

65

“(…)deterblevetmegetmerepåderespræmisser,altsåatdeterdetdegernevilbruge tidenpåog finder

formålstjenstligt,selvfølgeligudfrahvaddescoreriLS/RNRikke,mendeterligesom…Jegtror,dekansemere

formålmedtilsynet,endhvaddekunnetidligere”(Frida:279).

HerfremhæverFrida,atselvomdererenrammeforarbejdetiMOSAIK(iformafLS/RNR-scoren),så

vægtesklientensegnebehovogmålhøjt.Dettekanogsågøre,atklienterneihøjeregradkanseet

formålmed tilsynet, fordi de rent faktisk får større indflydelse på indholdet i samtalerne. Sagsbe-

handlernegiverivoresinterviewsgenereltudtrykforatværeretorienteredemodoghaverespekt

forklienternesegnedefinitionerafderesmålogbehov.Detteudgangspunktiklientenkommerogså

tiludtryk idenmåde,noglesagsbehandlerebegrunderresocialiseringpå.HvorGarland (2001:176)

harargumenteret for,at resocialisering idaghar til formålatbeskytte fremtidigeofre,erder ikke

nogenafdemedvirkendesagsbehandlere,derfremsætterdetteargument.Tilspørgsmåletomhvad

detvilsigeatresocialisereenklient,svarerEmmaeksempelvis:“Genopbyggesocialiseringen,tænker

jeg.Ja…fådempårettevejigen,hvorde…sådekanfåsigetgodtliv–detdemener,eretgodtliv,

tænkerjeg”(Emma:230).Herertaleometgodtliv,sådansomklientendefinererdet–dogindenfor

enrammeaf,atdettelivikkemåindebærekriminalitet.

Deklientforståelser, vihar fremanalyseret, kanumiddelbart ses sommodsatrettede,eller i

hvertfaldteoretiskknyttettilforskelligeparadigmer.Sagsbehandlernesynesdogikkeatseensådan

uoverensstemmelse.Énsagsbehandlerreflektererdirekteoverdette,påspørgsmåletomhvadhun

tænkerom,atfokusihøjeregradendtidligereerrettetmodklienternestankerogadfærd:

“(…)mendeteregentligtmegetsjovt,dusigerdet…[tænker]deteregentligikkenoget,vi[sagsbehandlerne]

nogensindeharsnakketom.Deterikkesådannoget,jegharhørtframineandrekolleger,atdetvarproblema-

tisk. Jeg trorbare, at jeghar tænkt, at jegkanogsågodt forstådetdermed tankegangogadfærd,men jeg

kunne ikke forstådetdermeddeandre [risikofaktorer]… fordi,der [i LS/RNR]varmisbrug jo ikkesåstoren

risikofaktor,hellerikkeparforholdelleruddannelseogbeskæftigelse.Detvarnetværk,antisocialtmønster,og

denderholdning…oghvadvardetsidste…jegtror faktisk,atdetvarkriminalitetshistorikken[somvarstore

risikofaktorer]”(Charlotte:251).

Charlottefortællerher,athunikkeharoplevetdetsomproblematiskatinkludereetfokuspåklien-

tenstankerogadfærd,ogatdetheller ikkeernoget,derhar fyldtblandtkollegerne.Hunkandog

ikkeforstå,attanker,holdningerogadfærdskalvægtemereiLS/RNRskemaetendproblematikker

omkringfxmisbrug,parforholdogbeskæftigelse.Vivilargumenterefor,atsagsbehandlerneikkeser

deforskelligeforståelserafklienternesommodsatrettede,menmåskemeresomkomplementeren-

deforståelser:derbyggesovenpådenviden,deiforvejenhavde,hvilketipraksiskangiveenbedre

66

forståelse forklienterne.DettekanknyttestilRNR-tankegangen,hvorkriminalitet forståssompro-

duktet af mange forskellige faktorer, omend fokus primært er på personlighedsmæssige faktorer

som fx antisocial tænkning og -personlighedsmønster (Andrews & Bonta 2010:55; Ward et al.

2007:215). Det skal også tilføjes, at når sagsbehandlerne taler om klienternes bristede personlige

færdigheder,syntesdeofteatanerkende,atdisseharenbagvedliggendeårsag.Fridafortællerek-

sempelvis:“Ogsåfordimangekommerfranoglevilkår,hvordetbareikkeerdet,deharmedhjemme

som…Altså,devedikke,hvordanmangør”(Frida:287).Herknyttesdebristedefærdighedertil ‘vil-

kår’, klienten har været underlagt. Flere sagsbehandlere bemærker også, at de forskellige forhold

vedklienternehængersammen,ogatmanikkekunkanarbejdemedenkeltefaktorersomeksem-

pelvistankerogholdningerellerbeskæftigelse.

5.2.2BetingelserforMOSAIK

Iovenståendeanalyseerdetblandtandetblevetfremhævet,hvordanarbejdsmetoderneiMOSAIKi

højgraderinspireretafklientforståelsenogmetoderneidennyebehandlingstanke.Sagsbehandler-

nekanfordetmesteseideenidennemådeattænkekriminalitetogresocialiseringpå.Overordnet

seterdeflestesagsbehandlereogsåenige i,atderermangegodeelementer iMOSAIK,ogatden

højnerkvalitetenitilsynssamtalerneiforholdtiltidligere.Flerefremhæver,attilsynssamtalerneikke

længerebareeren‘sludder-for-en-sladder’,menatMOSAIKharmålrettettilsynetvedhjælpafkon-

kretemålogøvelser,dergiverbedreindholdisamtalerne.

Vivildogargumenterefor,atfleresagsbehandlereoplever,atMOSAIKkan‘kommetilkort’

overforklienter,derpåmangepersonligeogsocialeparametreermegetudfordret.Nårviharspurgt

sagsbehandlerneomeventuelleudfordringer,deoplevermedMOSAIK, sermangedetblot somet

spørgsmålomtilvænningog indlæring–et spørgsmålomat ‘fådet indpå rygraden’.Ud fradette

synspunkt vil problemerne vedMOSAIK forsvindemed tiden, når det kommer ind på rygraden og

bliverhverdagforsagsbehandlerne.Dererimidlertidflereinformanter,dersamtidigermerekritiske

overforbådeMOSAIKsomredskab,menogsådebetingelser,desomsagsbehandlereharforatar-

bejdemedMOSAIK.EksempelvisfortællerBent:

B:“(…)Jegsynesikke,deter[LS/]RNR,jegsådanhørersnakkenom,atdeternogettrælsnoget,nejdetoplever

jegikke…

I:ErdetmereMOSAIK?

B:Ja,determegetmereMOSAIK’en,derfylderrundtomkring,heltsikkert…

I:MendeterjoogsådenIskalbrugemegetmeretidpå.

67

B:Jaahdener…ja…denkunnegodtværelidtmerenuanceret.Dentegnerdemeget,demderuddanneros,

megetetglansbilledeaf.AltsåatalleelskerMOSAIK,allehargavnafdet…detkører[læs:fungerer]barealle

steder.Ogdeterbareikkesådan, ihvertfaldivoresafdeling,detvioplever.Altsådemderuddanneroshar

kunsucceshistoriermedMOSAIK…hvormansiddersådanlidt…deterlidtsomom,atmanharlysttilattage

demmedud, det er altså ikke helt sådan, vi oplever det i virkeligheden. Jeg har nogle rigtig godeMOSAIK-

forløb,menjegharogsålangtflere,hvordeterproblematiskadhelvedetil”(Bilag2:121f).

DisseproblematikkeromkringMOSAIKharvivalgtatbelyseudfratemaerne‘forholdvedklienterne’

og‘klienternesmodtagelighedogmotivation’.Vivilogsåkortberørenogleforholdvedsagsbehand-

lerneogderesarbejde.Disseudgør tilsammendebetingelser, sagsbehandlerneopleverhar indfly-

delsepåmulighedenforat‘lykkedes’,iforholdtilatskabeenforandringforklienterneogfåMOSAIK

tilatfungereipraksis.Sagtmedandreorderdetknyttettilhvilkeressourcer,henholdsvisklienterne

ogsagsbehandlerneharietMOSAIK-forløb.

Forholdvedklienterne

Følgende citat fra sagsbehandleren Tina ermeget rammende for de udfordringer iMOSAIK, flere

sagsbehandlerebeskriver:“Jamenudfordringenerjo,atklienterneerudfordrede”(Tina:153). Sags-

behandlernebrugerofteordet‘kaos’tilatbeskrivedemangeproblemerogdengenerelleustabilitet,

derkendetegnerklienternesliv:“(…)Ogogsådetatværemodtageligoverforopgaverne…dersker

titsåmegetideresliv…såhardeenkammerat,derblevstukketnedigåraftes,såerdebegyndtet

misbrugigen,såerdeblevethjemløse”(Bent:122).DettekaosgørdetsværtatgennemføreMOSAIK-

samtalernesomplanlagt.SomKatjafortællerinedenståendecitat,kommertilsynssamtalerneoftetil

atgåmedaltmuligtandetendligeMOSAIK-øvelser:

“(…)Altsådeterjoder–ogdeterspecieltdem,derharhøjrisiko–dekommeraltidmedkaos.Atderersket

etellerandet,ogsåskalmanligesnakkeomdet,ogsåertidenligepludseligbaregået.Atderernoget,man

skaltagefatpå…nogetomkringbolig,husleje,ogdereretellerandet,boligstøtte,etellerandethalløj,derlige

skalkiggespå”(Katja:201).

Flere sagsbehandlere fortællerogså,atderernogleudfordringer i forhold til klienternesgenerelle

funktionsniveau, herunder deres kognitive funktionsniveau og misbrugsproblematikker. Selvom

sagsbehandlerenanerkender,atMOSAIKerudviklettildemestkognitivtudfordrede,opleverflere,

atMOSAIK-øvelsernestadigkræverenvisevnetilatkunnereflektereoversigselvogsitliv,hvilket

mangeklienterkanhavesværtved:

68

“(…)Rentkognitivterdetjonemmereathjælpedemmedatfåordnetalledederting,fordidetersåsværtfor

demselv,ogdetersværtfordematkobledetdermedtankegangogadfærdogfølelser,altså,deterrigtig,

rigtigsvært, formangeved ikke,hvaddeføler,oghvorfordeføleroghvordan,ognogleerogsåbaremeget

kognitivtudfordret.Sådeterjosværeredether,synesjeg”(Tina:153).

Sagsbehandlernenævneridenneforbindelseogsåofteeksemplermedpsykiskudfordredeklienter,

derhellerikkealtiderientilstand,hvordekandeltageiMOSAIK.

Etandetproblem,derudspringerafkaossetogdemangeproblemer,erudeblivelser.Sags-

behandlerenOdabeskrivereksempelvis,hvordanhunpåendagkanhaveplanlagtfemmødermed

klienter,menhvorkunénellertorentfaktiskmøderop(Oda:186).Detbetyderendelspildtforbe-

redelsestidforsagsbehandlerne,somBenteksempelvisfortæller:

“Dettagersimpelthen…vibrugersåmegettidpådet,iforholdtilhvisviikke…Fordi,deharsåmangeudebli-

velser,deersåustabiledehelttunge.Ogsåsidderduogforberederdig,ogdettageretstykketidatforbere-

de,dulæseroppådet,ogsåkommerdeikke…ja.Fedt.Såprøverviigen,såkommerdesåmåskeder,ogsåer

detsådetsammenæstegang”(Bent:125).

FleresagsbehandlereserudeblivelsernesometproblemforatopnåetsammenhængendeMOSAIK-

forløb.Samtidigerdetogsåoftehøj-risikoklienterne(målgruppenforMOSAIK),derermestudfor-

drede på de forskellige parametre og har flest udeblivelser. Dette betyder både, at det kan være

sværtatholdefokuspåMOSAIK-øvelserne,nårdeendeligmøderop,menogsåatderkangåmeget

langtmellem samtalerne. SagsbehandlerenCharlotte fortæller, at denhøjeudeblivelsesprocent er

noget af det, der gør det allersværest. Hunmener ikke, at denne problematik er heltmedtænkt i

forhold tilMOSAIK,dernetopkræveret stabilt, sammenhængende forløb (Charlotte:257). I stedet

kandetbliveenproces,hvorderheletiden‘startesforfra’,somsagsbehandlerenRichardberører:

”(…)såerderogsåenudfordringiat,somjegogsåsagdefør,atmangeafvoresklienter,deerustabile–rigtig

ustabile–mankansige,demsom…harhøjrisikoforkriminalitet,deterogsåtitdem,somermestustabile…

[griner]detharsådanenellerandensjovsammenhæng.Øhmm…ogder liggerenudfordring iat fåetgodt

sammenhængendeforløb.Detskalværeetsammenhængendeforløbforatman,foratdekanfånogetudaf

det.Hvismankunkommerénganghverandenmåned,såerdetligeførdubarekanstarteforframedatfor-

klaredem,hvaddethandledeom,fordisåhardeglemtdet”(Richard:56f).

Forsagsbehandlerneerdet ikkenogetnyt,atklienterneerudfordrede.Enkeltebemærkerogså,at

selvomdeharfåetetnytredskabiformafMOSAIK,erklienterneikkeblevetanderledes–deersta-

digde samme,ogdeharde sammeudfordringer (se fxogsåClausen2013a;Clausen2013b).Men

69

problemerneiforholdtilatarbejdemedMOSAIKsynesdogikkekunatværeknyttettilenudfordret

klientgruppe,menogså selve det at arbejdemedmennesker. Sagsbehandlernes arbejdsgange kan

derforhurtigtbliveafbrudtafdet,klienternebringerinditilsynssamtalenfragangtilgang.Tinafor-

tællereksempelvis:

“Dererbaremangefaktorer,derspillerind,nårmansiddermedmennesker.Såselvomredskabeterlavettil,

atfolkderermegetudfordret,atdeterrigtiggodtfordem,såerderogsåbaremangeandreting,derkommer

indudefra…Sådetvilbarealtidværeenudfordring,nårmansiddermedmennesker.Menneskerer joogså

forskelligehvaddagdemøderind,dekanhaveengoddagogdekanhaveendårligdag”(Tina:141).

Klienternesmodtagelighedogmotivation

Ovenståendeharhandletmegetomdet,derkanbetegnes ‘modtagelighed’.Endelsagsbehandlere

hardogogså fremhævetklienternesmotivationsomenudfordring.SagsbehandlerenTinakommer

indpådenneskelnenmellemmodtagelighedogmotivation:

“(…)Altsådetkangodtvære,duerhøj[-risiko],bonnerudpåalle[risikofaktorer],menatduharnokatgøre

medditelendigelivogditmisbrugogdethele,ogsåskalsiddeogarbejdemedsigselv,atdet,detkandesim-

pelthenikke.Ja,bådemodtagelighed,atdekanikke,ogsåerdebarehellerikkesupermotiverede,dekanikke

semeningenmed,atdeskal”(Tina:154).

ModtagelighedsynessåledesathandlemereomklienternesevnertilatindgåiMOSAIK,mensmoti-

vationengårmerepåderes vilje til atdeltage. Sammesagsbehandlerbemærkerogså, at“(…) folk

bliveraltsåikkenødvendigvissuper-motiverede,barefordidescorerhøjt iLS/RNR(…)sådedersu-

per-motiverede,høj-risikoklienter,deterikkedem,dererflestaf”(Tina:150).Mangesagsbehandlere

opleverogså,atklienterneopfatterøvelserneiMOSAIKsomnoget‘pædagogiskpis’,hvilketpåvirker

deresmotivation for atdeltage. En sagsbehandleroplevereksempelvis, at klienterne ‘stårhelt af’,

nårhunistartenafensamtaleforklarer,atMOSAIKstårfor‘MotiverendeSamtaleiKriminalforsor-

gen’ (Charlotte:258). Til spørgsmålet om, hvordan klienterne har taget imod LS/RNR og MOSAIK,

svarerRichardligeledes:

“Blandet.Ja,determegetblandet,synesjeg.[LS/]RNRsynesjegikkeersågalt,menMOSAIKdeterlidtnoget

andet,synesjeg,derernogender…godtkanstejlelidtpådet,fordidetmåskegodtkanvirkelidtsom,ligenår

manserdetførst,somnogetpædagogisk,sådannoget…mansidderogholderihåndogskalsnakkeomnogle

farverogsådannoget[griner].Detkangodtværelidtsvært(…)”(Richard:49).

70

Fordeflestesagsbehandleresynesdetteihøjgradatværeetspørgsmålomformidling,sånårøvel-

serneførstbliverforklarettilklienterne,kandegodtsemeningenidet.Andrefremhæverdogogså,

atmange af høj-risiko klienterne har prøvet rigtigmange ting før i form af diverse kognitive pro-

grammerog andremetoder, der gør, at de simpelthen står af (Frida:277;Gorm:78). Bentpåpeger

også,athansynessprogbrugeniMOSAIKkanværeuhensigtsmæssigt:

“(…)Devilfxogsåhave,atviskaltjekkeindmedklienterne,ogdetbetyder,atviharettrafiklyshængendepå

væggen,også skalde fortælle,omdeer rød,gulellergrøn.Og jegkunnebaregodtbruge,atMOSAIKblev

lavetpå…dererikkenogetivejenforat‘tjekkeind’iensamtaleoghøre‘hvadså,hvordangårdet?’…deterjo

lidtdet,jegspørgerom,ikke.Ogdetderdetgiverså…manfårdetpensletlidtud,ogideenergod–menman-

geopfatterdetsomom,atjegsidderogsnakkertildem,somomdeeret4-årigtbarn[læs:vedatbrugebille-

detaflysreguleringen].Ogdetvillehan[klient]ogsågøre.Såjegkunnegodtbruge,atdetvarlidtmere‘spise-

ligt’ forklienterne…oglidtmere…atvi ikkeskalsiddeogsnakketildem,somomdeerbørn.Fordetgørvi.

Altså hvor hvorfor helvede laver man en øvelse, der hedder ‘Hunden Plet’? … ’amen altså…” (Bent:135).

SagsbehandlerenBenthar såledesen vis forståelse for, at nogle klienter kanudvisemodviljemod

MOSAIK-øvelserne,og fremhæver,at sprogbrugennæstenkanvirkenedladende, fordider tales til

voksnemennesker,somomdevarbørn.‘HundenPlet’ereksempelvisenøvelseiMOSAIK,derhand-

leromhvordannyadfærdindlæres,vedbrugafeteksempelmedenhund,derskallæreatsættesig

påkommando.SagsbehandlerenGorm fortællerogså, atøvelsernegodtkunne“være lidtanderle-

des”,såklienterneikkeafviserdempågrundafdet ‘pædagogiske’sprogbrug(Gorm:78).Dettekan

væreuhensigtsmæssigt,hvisøvelsernerentfaktiskkunneværegodeforklienterne,mendefølersig

provokeretafsprogbrugenogderforikkefårnytteafdet.

Kaos,strukturogrealistiskeforventninger

I analysen har vi overvejet den kontrast, der liggermellemdet kaos (høj-risiko) klienterne for det

meste repræsenterer og så den ensartethed og struktur,MOSAIK lægger op til. Sagsbehandlernes

oplevelse er, at det kan være svært at opretholde en struktureret indsats, når der arbejdesmed

mennesker–ogsærligtnårderertaleommennesker,derofteharmangeogkomplekseproblemstil-

linger.Derkanihvertfaldværeenkontrastimellem,hvadMOSAIKforsøgeratopnåiformafensar-

tethed,målrettethedogforudsigelighed,ogsådetkaosoguforudsigelighedklienternerepræsente-

rer, og dermed sagsbehandlernes arbejdemere generelt (jf. Lipsky 2010:15). Dette fund stemmer

ogsåoverensmedtilsynsundersøgelsenfra2011,hvorenstringentsystematikblevsetsomuopnåe-

lig,pågrundafdenoftetungtbelastedeklientgruppe(Rönnelingetal.2011:17f).Inærværendeun-

71

dersøgelsenævnerBenteksempelvisogså,atMOSAIKlæggeroptil‘detperfektetilsynsforløb’,hvil-

kethanuddybernedenfor:

“(…)Mankansige,ati‘detperfektetilsynsforløb’,såkommerdeind,vifårlavet[LS/]RNR,vifårafvikletsam-

fundstjeneste,hvisdererdet,vipåbegynderMOSAIK,ogdemøderindhver14.dag,ogdethelekørerbare.

Mankan josige,atdetsådanerdetperfekteeksempel– jegharsåbare ikkehaftetenesteafdemendnu”

(Bent:130).

Enandensagsbehandlerbemærkerogså,atdet ikkeerdeoptimalevilkår,dearbejderunder i for-

hold til at køre etMOSAIK-forløb (Emma:237). På den anden side har andre sagsbehandlere også

fremført,atstruktureniMOSAIKkangivetryggerammerogforudsigelighedforklienter,dergenerelt

harmegetkaosilivet(fxVagn:33).

Iforholdtilde‘optimalevilkår’forMOSAIK,harfleresagsbehandlereogsåfremhævet,atde

selvharengenerelproblematikiforholdtiltidogressourcer:

“(…)nogengange,jamensåharviklientersådanmedentimesmellemrum,ogviskalbådeforberedeostildet

herMOSAIK [utydeligt]ogharenhelmasseadministrativtbagefter,derogså skal ind i enhandleplanog så

videre,sådetersådan–puha,såharmanligepludseligtravlt,ikke.Ogdetvilleværerart,hvisjegkunnefor-

dybemignogetmereellertagedenmedro,ogikkeskullesådanhalseafsted.Nogengangebliverdetsådanen

halsenefteratnådethele”(Emma:235).

Dennesagsbehandler serMOSAIK somet rigtiggodt redskab,men tidspressetgør,atdet ikkekan

brugesoptimalt,hvilket gårudover kvaliteten. Enanden sagsbehandlerberørerogsådepraktiske

udfordringer, der kan være, hvismanarbejder i et distrikt, hvor klienternebor langt væk fraKiF’s

kontorer:

“(…)Mankunnegodtmærkeatden [MOSAIK]var lavetafnogleovre iKøbenhavn,hvordeer tætpåderes

klienter.(...)DeterlangtnemmerefordemovreiKøbenhavnatsige‘Ikommerbareindpåmitkontor’.Fint,

dererikkesærligtlangt.Detgørdeikkebareher…deborudepåLarsTyndskidsmark…Ogdererenkæmpe

forskelpåatsiddeindepåmitkontor,hvisjegharnogle[bynavn]-sagerellernogle,dergodtkankommeher-

indogsiddeoglaveMOSAIK,kontrahjemmeienellerandensstuemedenklamhund,derrenderrundtover

dethele,ogenkonederstårudeikøkkenetog…barepåingenmådeermodtagelig.Ogdetharde[demiKø-

benhavn]påintettidspunkttagethøjdefor.

I:Sådeterrarestathavesamtalernepåkontoret?

B:Det fungerer langtbedre, ja.Mansidder ikkeogskal læredemomadfærd,hvisder renderandre rundt i

hjemmet…”(Bilag2:125f).

72

Sagsbehandlerenfortællerogsåidennesammenhæng,athankunharénkøredagomugen,hvorhan

kankøreudtildeklienter,derborlangtvæk.Detgørdetsværtoverhovedetatfindetidtilatsedem

hver14.dag,hvilketellersernormalenietMOSAIK-forløb.

Somviharfremhævettidligereianalysen,harsagsbehandlernetiltrotil,atMOSAIKpålang

sigtvilkunneskabeenforandringforklienterne,omenddeerrealistiskeideresforventninger.Disse

realistiske forventninger synesathavesammenhængmeddebetingelser forMOSAIK,vihar frem-

hævetovenfor,iformafforholdvedklienterneogsagsbehandlernesarbejde.Fleresagsbehandlere

fortæller, at de er oppe imodnogle vilkår og adfærdsmønstre, somen klientmåske har opbygget

gennemethelt liv–dissekanværesværeatændre inden for rammenafet tilsyn.Frida fortæller

hertil:

F:“(…)Såå,jegkandagodthaveetrigtigstorthåbom,atjegikkeserdemallesammenigen,menaltsåjegved

ogsågodtatnogle…

I:Kommertilbage?

F:Ja,detvilmangeafdemgøre…Ogsåfordideterdet,deervanttil.Deterdet,dehar…Jegharenenkelt,

som–hanersåbehandlingsdømt–menhanharboethjemmehossineforældre,såharhanværetpåinstituti-

on,ogsåharhanværetpåpsyk,ogsåpåbotilbud,ogsånuharhanfåetegenlejlighed,oghanhardrukketalt,

altsådrukketogtagetstoffer.Altsådetersådan, [hansiger] ‘jeganer ikke,hvad jegskal, fordi jegharaldrig

boetiegenboligudenatværefuld.Altsåjeghar[aldrig]væretudeformigselvudennoget,altsåbareværet

mig’.Altsådeterjomegaskræmmendefordem.Ogderkunnejeggodthaveenheltvildstortiltrotil,atden

hergangderlykkedesdet,menaltsåchancenforathanrygertilbageinogetdenerkæmpestor,fordideter

det,hankender.Dererder tryghed.Deter ikke idetherovre, somviandrebarekalder forhverdag.Deter

megautrygtforham”(Bilag2:297f).

Forandresagsbehandleresynesdetogsåathandleom,atderernoglesocialefaktoreromkringkli-

enten, somsagsbehandlerne ikkeharmidler til atændrepå i etMOSAIK-forløb,og somderfor vil

forblive uændret. Dette vil også kræve enmeget stor omvæltning af klienternes liv. Frida berører

detteicitatetovenfor,hvorhunfremhæver,atselvomderskerenforandringtildetbedreforklien-

terne,kandetoplevessomutrygt,fordideternytfordem.Iforholdtilde‘småskridt’fortælleren

sagsbehandlerogså,athunharoplevetenændringimålsætningerne:

“(…)detharvimåskehellerikkeværetsågodetilatanerkendedesmåting.Atdetharsådanmereværet,når

debaretageret rigtig rykog lægger fuldstændigtmisbruget til sideelleretellerandet,menhvorvi idag jo

prøveratanerkendeselvdenmindsteændring,altså…fraatryge10ghashomdagen,såbaretil2ghash,det

erjoogsårigtigflot,altsåhvismankandet.Ogdenderanerkendelse,dentrorjegerrigtigvigtig.Ogdenharvi

73

nokikkeværetgodenoktil–detkanjegihvertfaldmærkepåmigselv,kanjegsige.At…detharaltidværet

sådannogetaltellerintet,manskulleihvertfaldudafmisbrugog…foratnogetvargodtnok.Hvorjegtror,de

dersmåtingharenbetydningidetstore,dettrorjegpå”(Katja:190).

Garlandharbeskrevet,atetkarakteristisktrækveddennyereudviklingikriminalitetskontrollenog

resocialiseringstankenernedsatteforventninger,hvorsuccesredefinerestilmereopnåelige,realisti-

ske mål (Garland 1996:458). Sagsbehandlernes realistiske forventninger kan fortolkes som dette,

isærKatjasbeskrivelseraf,hvordanmålsætningerneharændretsig.Detkandogogsåhængesam-

menmedenanerkendelseaf,atdet,derernormaltfordengenerellebefolkning,ikkenødvendigvis

ernormalt(ellermuligt)forklienterne.SomsagsbehandlerenEmmabemærker:“(…)Deterikkenød-

vendigvismennesker,derskaludoghaveetsyvtilfirejob(…)”(Emma:232).

5.2.3Opsamling

Ovenstående delanalyse har belyst arbejdsspørgsmål 2. Analysen har vist, at resocialisering stadig

vægteshøjtafsagsbehandlerne,ogatdeoverordnetseterpositiveoverforMOSAIKsomresociali-

serendeindsats,ogoplever,atmetodengiverbedreindholdogkvalitetitilsynssamtalerneiforhold

tiltidligere.

Denmåde,derarbejdesresocialiserendepåiMOSAIK,erkognitivtfunderetogrettetmodat

læreklienterneattænkeogdermedhandlemere‘hensigtsmæssigt’.Dissemetodererihøjgradrela-

terettildennyebehandlingstankesklientforståelse,somsagsbehandlerneogsåsynesatkunnefinde

meningi.Deudtrykkerimidlertidogsåklientforståelser,der ihøjeregradkantolkessomknyttettil

detmoderneparadigmesforståelse.Sagsbehandlernesynesdogikkeatsedettesommodstridende

forståelser,menmeresomkomplementerendeforståelser.

IforholdtiludfordringervedMOSAIKsermangesagsbehandleredetblotsometspørgsmål

omatfåmetoden‘indpårygraden’.Næstenallesagsbehandlernepegerdogogsåpå,atdeikkehar

de optimale betingelser for at fåMOSAIK til at fungere. Dette skyldes især (høj-risiko) klienternes

mangesocialeogpersonligeudfordringer,dergørdetsværtatholdefokuspåMOSAIK-øvelserneog

fåetsammenhængendeforløbtilatfungere.Mangesagsbehandlereopleverogså,atdeselverud-

fordredepåtidogressourcer,ogharrealistiske forventninger i forholdtil,hvormegetetMOSAIK-

forløbkanrykkeforklienten.

Overordnetsetharviargumenteretfor,atderkanværeenkontrastimellem,hvadMOSAIK

forsøgeratopnåiformafensartethed,målrettethedogforudsigelighed,ogsådetkaosoguforudsi-

gelighed klienterne repræsenterer, og dermed sagsbehandlernes arbejdemere generelt. Samtidig

harendelsagsbehandlereogsåudtrykt,atnogleklienteropleversprogbrugeniMOSAIKsomnoget

74

‘pædagogiskpis’,hvilket kanpåvirkederesmotivation foratdeltage.Derkanargumenteres forat

detteeruhensigtsmæssigt,bådefordidisseklienterikkefårgavnafnoglepotentieltnyttigeøvelser,

menogsåfordidetisigselvkanvirkenedladendeogprovokerendepåklienterne.

5.3Delanalyse3

Idennedelanalyseviltredjearbejdsspørgsmålblivebelyst,hvoropmærksomhedenrettesmodsags-

behandlernes professionslogik. Vi vil her undersøge, på hvilkemåder sagsbehandlerne oplever, at

henholdsvisLS/RNRogMOSAIKpåvirkerderesprofessionslogikogarbejdeiKiF.

Delanalysenerinddeltitooverordnetemner:‘faglighedogdeskønsmæssigevurderinger’og‘relati-

onsarbejdet’.Detførstetemaomhandlersagsbehandlernesoplevelserafdemsomfagpersoner,og

hvordandettepåvirkesaf implementeringenogbrugenafLS/RNRogMOSAIK.Førstetemahandler

også om sagsbehandlernes skønsmæssige vurderinger, og hvordan disse spiller sammenmed red-

skaberne.Idetandettemaanalyseressagsbehandlernesoplevelserafrelationsarbejdetogdetsbe-

tydning for arbejdetmed klienterne. Det vil her blive undersøgt, hvorvidt LS/RNR ogMOSAIK har

betydningforrelationsarbejdet.

Arbejdsspørgsmål3:HvordanopleversagsbehandlerneatderesprofessionslogikpåvirkesafLS/RNR

ogMOSAIK?

5.3.1Faglighedogskønsmæssigevurderinger

Fællesfordeinterviewedesagsbehandlerneer,atdeallevægterdetsocialearbejdesbetydninghøjt.

Flereafsagsbehandlereomtalergentagendegangederesprofession,ogfællesfordeflesteeratde

”(…)erblevetsocialrådgiver,fordijeggernevilhjælpefolk(…)”(Gorm:76).SomPerssonogSvensson

(2011)beskriveromkringprofessionslogikken,erdetathjælpeandreenkerneværdiisocialtarbejde

(Persson & Svensson 2011:98f), og flere af de interviewede sagsbehandlere omtaler denne værdi

somet ‘hjælpe-gen’ (sefxRichard:49;Gorm:99).Hjælpe-genetkansessometgrundlæggendefæl-

lestrækvedsagsbehandlerne,dadeikkeblotønskerathjælpe,menogsåændrenogetforklienter-

ne.Tidligereharsagsbehandlerneforsøgtathjælpeklienternepåallemuligemåder,dogharimple-

menteringenafMOSAIKpåvirkethjælpe-genetiformafenansvarsfralæggelse:

”Deermegetmerepåbanen.Fordet-ogdeterdet,dererdenvæsentligeændring,viljegsige.Fordiførhen,

derkunnemangodtføle,atåh,manløbersåstærkt,foratvillehjælpedempåforskelligvis,mendethjælper

ikkenoget,hvisikkedeselvermed.Deermåskeikkeligeklartilatmodtagehjælpendendag,ogdeterdeså

måskeenandendag.Altsåderharvinok- jeghavdedasådanethjælpe-gen,da jegblevuddannet isintid,

75

hvor jegtænkeat…at jegspillerfallit,hvis ikke jegkanhjælpedemmednoget,sågørdognoget, ikke,altså

sådan…Ogderfårmandethervendtrundt,hvorklienterneselvarbejder.Ogdeterjoikkesådanatmanselv

erfriforatarbejde,forduskaljostyre,dueralligevelkaptajnetellerandetsted,skalhjælpedempåvejdet

rigtigestedhen,ikke”(Katja:202).

Detansvar somsagsbehandlerne tidligerehavde, ihjælpen til klienterne,harændret formsåledes

klienterne nu selv arbejder,mens sagsbehandlerne i stedet guider jf. afsnittet ‘Klientforståelse og

arbejdsmetoder iMOSAIK’ (s.61).Dermedhar sagsbehandlernes rolleændretkarakter,dade ikke

længereerproblemløsere,menistedetgiverredskabertilklienterne,såledesdeselvkanløsederes

problemer, hvormed sagsbehandlerne er trådt ud af en ‘fikser-rolle’ (Bent:128). Ses dette i sam-

menhængmedprofessionslogikken,kanderreflekteresoveromkerneværdienhjælp,menogsåde

andreværdier rådgivningogomsorg (Persson&Svensson2011:98f),påvirkesogmåskeændresaf

redskaberne.Erdettetilfældetpåvirkesdetsocialearbejde,hvilketCastel(1991)harargumenteret

for,dahanfinderatdeprofessionelleerreducerettiludøvere,dererunderlagtadministratorer(Ca-

stel1991 if.Hannah-Moffat2013:238).Denneproblemstillingnævner flereaf sagsbehandlerne,og

vilbliveanalyseretyderligereiafsnittet‘Denskønsmæssigevurdering’(s.78).

Gennemgåendevægtersagsbehandlerneklienternesbehovogønsker,ogomdrejningspunk-

tetforderesarbejdeer,attilsynsforløbetskalgivemeningforklienterne.Dogkanvifådenopfattel-

se,atsagsbehandlernetil tiderkanfåambitionerpåklienternesvegne,grundetderesønskeomat

ændrenoget.DetteerGormerindepå,iforholdtilatdesomsagsbehandlerekanrisikereatønske

ændringerforhurtigtpåklienternesvegne:

“(...)visocialrådgivere,viermegethandlingsogløsningsfokuseret,resultatorienteret.Viskalvirkeligehavefolk

ud iarbejde,ogvi skalvirkelighavedemudafkriminalitet,ogudafmisbrugogsådannoget…Men jeg tror

noglegange,atviogså,påvoresklientersvegne,erlidtforløsningsorienteretoglidtforhandlingsorienteret,

ogtænkeratvivilgøretingeneiethurtigeretempo,enddereeltmåskeermedtil”(Gorm:99).

Detkanherargumenteresfor,at implementeringenafMOSAIKhargjortsagsbehandlernebevidste

omderesmålkontraklienternes,ogatsagsbehandlernekanønskeændringeriethøjeretempoend

klienterne.Sagsbehandlernesønskeherom,kanmuligvisfindesidenmålsætning,somFridaerinde

på,nårhunudtrykkerat:”(…)Måleterjoatgøreosarbejdsløse(…)”(Frida:287).Dettekangiveen

opfattelseaf,atsagsbehandlerneserderesarbejdesomkriminalitetsbekæmpende,hvilketstemmer

overensmedKiF’svisionomathjælpeklienternevideretiletlivudenkriminalitet(Kriminalforsorgen

2016a:3).Atbekæmpekriminalitetsessomenfastgroetdelafsagsbehandleresprofessionelleidenti-

tet,hvilketderesønskeomathjælpeklienterneogsåsessom.Somtidligerenævnt,erklienternes

76

behovogønskeromdrejningspunktet,ogsagsbehandlerneønskerpåbedstmuligtvisathjælpekli-

enternevidereideresliv.Dettesesifølgendeeksempel,hvorTinafortælleratdeter:”(…)tilfreds-

stillende foren rådgiverat seatmanhargjortetellerandet, sådet liggernok i,atmangernevil

hjælpefolk(…)”(Tina:148).Vivilherargumenterefor,atsagsbehandlernes‘hjælpe-gen’harrødder,

bådeiselveønsketomathjælpe,samtisagsbehandlerneselvogderesprofessionelleidentitet,hvil-

ketbliverstyrket,nårdekanseatdeharhjulpetenklient.

Ændredearbejdsgangesomresultatafarbejdsredskaberne

Sagsbehandlernefortæller,atdeindenimplementeringenafLS/RNRogMOSAIKarbejdedeudfraen

helhedsorienteret indsats, hvorområder såsomklienternesnetværkog familie, beskæftigelse, ud-

dannelsen,misbrugo.lign.,indgik.Sagsbehandlerneopleverderforikkeetskifteifokusområder,men

nærmereatLS/RNRafdækkeralletænkeligeaspekterafklienternesliv(sefxAndrewsetal.1990:20;

Andrews&Bonta2010:22).Vikandogse,atsagsbehandlerneoplever,atdereridagerkommetet

andet fokuspåvisseområder,ogatdernurettesstørreopmærksomhedmodprokriminelletænk-

ningogantisocialeadfærd:

“(...)Altså,detkangodtværemanvarindeogsnakkekriminalitet,mendetharværetsådanindskrænket-det

er ikkepåsammemådesomidag,hvormansådankanholdedetop imodskemaetogbrugedet, [LS/]RNR-

skemaettildearbejdsopgaver,derer.Deterenheltandenmåde(...)”(Katja:195).

Argumenteterher,atLS/RNRmedvirkertilatfokusområderne,menogsåklienternesprokriminelle

tænkningog antisociale adfærdbliver italesat på en andenmådeend tidligere. Førhenhavde kun

enkeltesagsbehandlernefokuspåtankerogadfærd,oghvordandissehangsammenmedkriminali-

tet.Bevidsthedenomkriminalitetenssammenhængmellemprokriminel tænkningogantisocialad-

færd,hargjortsagsbehandlerneopmærksommepå,atdetinteressanteeksempelvisikkeer,atklien-

terneharkørtspirituskørsel,menatdetistedeterårsagenbagspirituskørslen,derervigtigt,jf.Be-

hovsprincippet.Veddettefokusskifte,kanklienternesrisikoforrecidiv jf.BontaogAndrews(2010)

dermedreduceres(Andrews&Bonta2010if.Bonta2010:283).

IndenimplementeringenafLS/RNRogMOSAIKharsagsbehandlernehaftenhøjgradafdet

deomtaler som ‘metodefrihed’ (se fxAsta:166;Katja:204;Emma:219),hvilket ifølgenogle sagsbe-

handlerebetød,atde ikkehavdenogenmetode. I stedetarbejdededeud fraegneskønsmæssige

vurderingerogtilrettelagdeselvdereskontrolarbejde,dogudfralovgivningsmæssigeforskrifter.Ses

detteiperspektivetafLipsky(2010)skyldesmetodefriheden,atsagsbehandlerneereteksempelpå

street-level bureaucrats for hvem det er umuligt at lave retningslinjer grundet de komplekse pro-

blemstillingersagsbehandlernearbejdermed(Lipsky2010:15).Dettesynesdogikkeatværeenpro-

77

blemstilling for de interviewede sagsbehandlere. Der kan nærmere tolkes en vis tilfredshed med

LS/RNRogMOSAIK,somfølgendecitatviser,hvorsagsbehandlerenblevspurgt,omdettidligerevar

utilfredsstillendefordem,atdekunnegøretingeneforskelligt:

“Jegvedikke,omvisådanharværetutilfredsemeddet.Mendetersådanlidtdenderfølelseaf,atmanved

ikkerigtig,hvadnaboenlaver,fordivihargjortdetvidtforskelligtformentligt.Visidderpåhvertvoreskontor

og…Jeghardetsådan,atjegsynes,ialtsocialfagligtarbejdeerdetgodtdethermedatbrugenoglemetoder;

vivedhvadvibruger,oghvorforvibrugerdem…ogjegsynes,atdetergodtatmanienafdelinghareneller

andenformforfællesmetode.Jegsynesdeterfint,atmanstadigvækkan…atderstadigvækernogetfrihedi

det,mendermågodtværenogetgrundlæggende,vigørens”(Asta:169f).

Somdetherses,ersagsbehandlernegladefor,atderersketenensartethedideresarbejde,ogat

dernuarbejdesudfraénfællesmetode.Dettegørsiggældendebådeveddeerfarne,menisærde

mindre erfarne sagsbehandlere udtrykte glæde for redskaberne, der har givet dem større klarhed

over hvadderes arbejde egentlig indebærer. Endvidere kan vi at LS/RNRogMOSAIKhar sikret en

‘rødtråd’(sefxBent:129;Asta:177)isagsbehandlernesarbejdeogmedvirkettil,atdeikke‘vakler’så

ofte,samtatsagsbehandlernetildelsharsavnetensartethed:

I:“Såtænkerdu,harderværetbehovforatdetblevensartetlidtelleratderblevenfællesstrukturfor,hvor-

danIarbejder?

K:Ja,altsådetmenerjegfaktisk,fordiellerskunnemanjoiprincippetgøresommanville,altsådeterjoikke

altidfagligtforsvarligt,kanmansige,altsåderskaljoværelidtholdideting,visiger,ogjegtænker,meddet

herredskab[LS/RNR],såharmanihvertfaldnogetforskningsbaseret,derliggertilgrund,kanmansige(...)”

(Bilag2:191).

Slutningen af ovenstående citat viser, at ensartetheden gør at sagsbehandlerne oplever en større

sikkerhediarbejdet,dadetnuerfunderet i forskningsbaseretdata,hvormedsagsbehandlernekan

tjekkeaf,omdegørdet rigtig.Detkanderfor tolkessom,atdentidligeremetodefrihedgjorde,at

sagsbehandlerne ikke altid følte sig sikre på, omderes skønsmæssige vurdering, arbejde og tilsyn

medklienternevardet rigtige,dade førhenkunnerisikereatvægte forkert.Dermedunderbygges

argumentetfor,atsagsbehandlernenuopleverenstørresikkerhed,hvilketstemmeroverensmedat

sagsbehandlere ifølge Hannah-Moffat (2013) foretrækker den aktuariske risikovurdering (Hannah-

Moffat2013:238).Grundenhertiler,atdenaktuariskerisikovurdering,kanforbedreogsikresagsbe-

handleresvurderingerogbeslutninger,hvilketgøratdeikkeblotarbejderudfraenvilkårligsagsbe-

handling(ibid.).

78

Somafsnittetafspejler,ersagsbehandlernepositivtstemtoverforLS/RNRogMOSAIK,men

somKatjanævnericitatetpås.72,erdetvigtigtforsagsbehandlerneathavefrihedideresarbejde.

Vikanse,atsagsbehandlernevægterderesfaglighed,ogatdeikkestolerblindtpåmetoderne.Det

kanherreflekteresoverhvorfordetervigtigtforsagsbehandlernemedfrihedogskønsmæssigevur-

deringer.Denneproblemstillingvilviundersøgenærmereinæsteafsnit.

Denskønsmæssigevurdering

Somnævntharsagsbehandlernetidligerehaftmegenmetodefrihed,ogenrefleksionhertilkanvæ-

re,omsagsbehandlerneoplever,atLS/RNRogMOSAIKmedvirkertilatindskrænkedereskompeten-

ceområder.Teoretikereerpådettepunktuenige;Cohenargumentererforatskønsmæssigevurde-

ringvilblivebredere (Cohen1994:55),mensHannah-Moffatargumenterer for,at risikovurderings-

redskabervilbegrænsedetskønsmæssigearbejde(Hannah-Moffat2013:139).Somvibelysteiforri-

geafsnit, ‘Ændredearbejdsgangesomresultatafarbejdsredskaberne’(s.76),fandtflereafsagsbe-

handlernemetoderne relevante.Dogudtrykker sagsbehandlerneogså en andenholdning, både til

LS/RNRogMOSAIK,hvorviførstvilsepåholdningernetilLS/RNR.

Sagsbehandlernevægterdeskønsmæssigevurderingerhøjtogfinderfrihedideresarbejde

vigtigt,ogharengrundlæggendeholdningomatde,tiltrodsforLS/RNRrisikoscoren,altidskalhave

deresskønsmæssigevurderingermed,somkan‘overtrumfe’(Vagn:23f)LS/RNR’srisikoscore:

“(...)LS/RNRerjoikkesådanatvisåkanslåhovedetfra,viskaljostadigvækbrugevoresfagligevurderingerpå

baggrundafdetredskab,ogdererjofaktiskmulighedforatlavefagligtilsidesættelsederi,ogviskaljobeskri-

vehvorfordeter,vimåskekunnenedprioriterenogetogopprioriterenogetandet,derskalvistadigvækbruge

voresfaglighed(...)”(Tina:140).

DetteunderstøtterRobinsons(2003a)studie,dasagsbehandlerne,somdetogsåvargældendeistu-

diet,serrisikoscorensometsupplement,menikkesomenerstatningforskønsmæssigevurderinger

(Robinson 2003a:34). Både Robinsons (2003a) studie, og vores sagsbehandlernes holdning om

skønsmæssigevurderinger,stårikontrasttilHannah-Moffat(2013),derhenvisertilBonta(2008)der

underudviklingenafRNRhævede,atderkuner lidtbegrundelse foratbrugeskøn(Bonta2008 if.

Hannah-Moffat 2013:238). At holdningen bag LS/RNR er, at der ikke skal anvendes skøn, synes at

kommeikonfliktmeddetfaktum,atsagsbehandlerneharmulighedforatanvendeenfagligtilside-

sættelse(Clausen2016:9).Anvendelsenafenfagligtilsidesættelsesker,nårsagsbehandlernefinder,

atderesskønsmæssigevurderingvægterhøjereendLS/RNRrisikoscoren.Sagsbehandlernesbegrun-

delse for at laveen faglig tilsidesættelse synesofteatbunde i, atdeoplever, at LS/RNR ikkealtid

giveretnuanceretbilledeafklienterne:

79

“(...)manharogsådenmulighedfor,nårmanlaverdenherscore[LS/RNRrisikoscoren],atgåindogtilsidesæt-

tescoren,hvismantænker,atdermåskeernoglerisikofaktorer,somdenikketagerhøjdefor.Ogdetkanman

ogsåskriveindunderdether,såmankangodttilpasseden,hvismanopdager,atderernogleandreting,der

ligesomgårindogpåvirkerbilledet(...)”(Oda:183).

Odafortæller,atdererrisikofaktorer,somLS/RNRikketagerhøjdeforsamtandreting,derkanpå-

virkerisikoscoren,mensomikkemedtagesiudregningen.Sagsbehandlernenævner,someksempler

pårisikofaktorerderikkeinkluderesirisikoscorenludomani,mensdesomeksempelpåting,derikke

tageshøjdefor,nævnerklientermedsæsonarbejde,dadisseiperiodervilbonnehøjtpåbeskæfti-

gelse.Sagsbehandlernegiverogsåeksemplerpå,atnogleklienterhar,hvadsagsbehandlernebeteg-

nersomsundefritidsinteresser,fxatgåietmotionscenter,menatdetteikkevægteshøjtiLS/RNR.

Gennemgåendesynesderatværeenopfattelseblandtsagsbehandlerneom,atdesomoftestscorer

klienternehøjereendLS/RNR’srisikoscore,samtatalleafdeinterviewedesagsbehandlere,pånær

én,harbenyttetsigafenfagligtilsidesættelse.Vedatlangtdeflesteafsagsbehandlerneharlaveten

fagligtilsidesættelse,ogdermedvægtetderesskønsmæssigevurderinghøjest,kandetudfrasags-

behandlernesperspektiv,tolkessomatskønnetharenvigtigrolle,ogatdesætterderesrisikoklassi-

ficering før LS/RNR’s risikoscore (Kemshall 2003 if. Hannah-Moffat 2013:238). Endvidere kan der

reflekteres over, om sagsbehandlerne fastholder deres skønsmæssige vurderinger, da dette også

medvirkertil,atdebeskytterderesprofession(Lipsky2010:19)

Ser vi videre på sagsbehandlernes holdninger omMOSAIK, oplever de at deres arbejde er

blevetindskrænketogderesskønsmæssigevurderingerpåvirkesafMOSAIK:

I:“(...)MenaltsåpåvirkerLS/RNRditprofessionelleskøn?

G:[tænkepause]…Hmm,måske ikkesåmegetLS/RNR,mennokmereMOSAIK-delen, tror jeg.Denpåvirker

klartmitprofessionelleskøn.Fordimankansige,atjegharisamtalennogleting,jegskalsætteVtegnved,når

hangårudafdøren,såharjegreeltnogleting,jegskalhavebragtpåbanen,hvorførhendervardetmeremit

skønogklientensegetønske,derligesomkunneværeomdrejningspunktet.Nuerdetnogetandet,dererom-

drejningspunktet.Såja-deterblevetindskrænket.”(Bilag2:93).

Sagsbehandlernesoplevelseafatdereskompetenceområdeindskrænkes,kanmuligvispåvirkederes

ekspertise-deresfaglighed,dertidligerefungeredesompejlemærketfortilsynsforløb.Dermedkan

der,jf.Castels(1991)antagelse,væretaleomatsagsbehandlernesrolle,medimplementeringenaf

LS/RNRogMOSAIK,harændretkarakter(Castel1991if.Hannah-Moffat2013:238).

80

Vikanseflereeksempler,hvorsagsbehandlernebrugerderesskønsmæssigevurderingerfor

attilpasseMOSAIK-forløbettilklienterne,hvormedsagsbehandlerneikkealtidfølgerretningslinjerne

iMOSAIK,dastørstedelenafsagsbehandlerneharafvegetfradetegentligeMOSAIK-forløb.Dermed

foretagersagsbehandlernetiltiderenskønsmæssigvurdering,hvisdeikkemener,atklientensbehov

tilgodesespåbedstmuligvis:

”(…)Jeghavdeenungmand,somfaktiskogsåerenMOSAIKklient,ogsomgåriskolenuogskaltilatflytteog

somsagde‘måjegikkegodtspringeovernæstegang,mithovederfyldt.Jegskaltilatlaveopgavemedskolen

ogjegskaltilatflytte,ogsådannogleting’.OgdetsagdejegfaktiskOKtil.Fordivedduhvad,‘hvisdeterså-

dan,duhardet,såskaljegikkepressedigyderligere’(…)”(Gorm:88).

NårsagsbehandlernevælgerentenattilsidesætteMOSAIK,ellersomcitatetovenforviser,giveren

klientlovtilatspringenæstegangover,erdertaleomatsagsbehandlerneændrerpådevilkår,som

klientenharfåetiforbindelsemeddomsafsigelsen.Vikanher,isammenhængmeddisseformerfor

skønsmæssigevurderinger,sporeenusikkerhedblandtsagsbehandlerneiforholdtilomdeharbefø-

jelsetilattilsidesætteetMOSAIK-forløb.Detteersammesagsbehandlersomførindepå,hvorhan

fortællerat:”(…)dererikkenoget,dersiger,atdetmåmanbaregerne,men…menjeghargjortdet,

fordidettænktejeg,atdetvarminvurdering(…)”(Gorm:88).Gormfortællerherathanreeltsetikke

ved,omhanmåellerkantilsidesætteetMOSAIK-forløb,menathangrundetsinvurderinggørdet.

Dermedforetagersagsbehandlerneskønsmæssigevurderinger,hvorvoresantagelseer,atdermå-

ske hverken er ledelsesmæssig opbakning, en forskningsbaseret dokumentation eller lovgivnings-

mæssighjemmelhertil.

ILS/RNR-skemaeterderenskarpopdelingmellemrisikogrupperne,hvilkenindsatsrisikosco-

renudmålesi,oghvemderskalhaveMOSAIK-forløb(sefxAndrewsetal.1990:20;Andrews&Bonta

2010:22).Sagsbehandlerneerklarover,atdetervedgrupperne‘høj’og‘megethøj’,derskal laves

MOSAIK-forløb,mendedog ikkeatværeså ‘firkantet’ (Charlotte:250)medhvilkeklienter,derer i

hvilke grupper. I den forbindelse synes det relevant, at se på et argument Hannah-Moffat (2013)

fremfører,hvoridetfremgår,atdetudøvendepersonaleharenbegrænsetforståelseafdenaktuari-

sketankegang(Hannah-Moffat2013:238).Dettekansesiempirien:

”(…)hvisjegmener,deharbrugforMOSAIK,sålaverjegdetpådem.Så…dererbarededer,højogmegethøj,

demskalvilaveMOSAIKpå.Hvisdescorerlavere,såharjegbrugtnogleaføvelsernepånogen.Ogandre,hvor

dethargivetrigtiggodmeningatlaveMOSAIKpåsådanetheltforløb,demharjegsågjortdetpå.Mendethar

deselvfølgeligogsåværetindforståetmedselv,altsågernevilletselv,sådeterikkenogetjegsådanharpres-

setnedoverhovedetpådemvel,detharværetsådanisamarbejde(…)”(Emma:217f).

81

I citatetkandetses,atsagsbehandleren,ud fraegenskønsmæssigvurdering,entenhar lavetdele

ellerheleMOSAIK-forløbpåklienter,derikkeharenrisikoscore,derpassertilmålgruppenforMOSA-

IK. Begrundelserne herfor kan væremange,men ifølge Hannah-Moffat, kan der være tale om, at

sagsbehandlerenikkehardenretteforståelseafLS/RNR’srisikoscoren,ogejhellerafdeelementer,

derindgåriredskaberne(Hannah-Moffat&Maurutto2003if.Hannah-Moffat2013:239).Atsagsbe-

handlerneikkehardenretteforståelsekanligeledessespådenmåde,atetMOSAIK-forløbpåklien-

ter igruppen‘lav-risiko’kangivedenmodsatteeffektogøgedenkriminelleadfærd(sefxBonta&

Andrews2007:10;Bonta2010:285).Hermedsynesderatkunnesporesenkonfliktmellemsagsbe-

handlernesskønsmæssigevurderingerogdenvidenskabeligebegrundelseforredskaberne(ibid.).En

andenfortolkninger,atsagsbehandlerneentenharsåstortetfokuspåklienternesbehov,atdeikke

serrisikoscorensomdetvigtigste,elleratdeligefremsætterlighedstegnmellembehovogrisiko,og

derforikkeserforskelleneherimellem.Dettekanhenvisetilbagetilvoresafsnit’Tidligereforskning’

(s. 8), hvor Persson og Svenssons (2011, 2012) svenske studie fandt, at sagsbehandlerne omskrev

risikobegrebet til behov for at passe ind i en velfærdsorienteret tilgang (Persson & Svensson

2011:101ff). Ligeledeserdennestrategibekræftet i enengelskundersøgelse,hvor risikoogbehov

ikke blev opfattet sommodstridende begreber,men risiko i stedet blev omdøbt til behov (Hardy

2014:312f).

KiF-sagsbehandlernebalancerermellemattilgodesesystemet,derharpålagtdematarbejde

udfraLS/RNRogMOSAIK,samtidigmedatdevægterderesfaglighedhøjtogønskeratværetromod

egne skønsmæssige vurderinger. Som vi kort berørte under afsnittet ‘Faglighed og skønsmæssige

vurderinger’(s.70),påvirkesdetsocialearbejdeafredskaberne,hvormedderogsårykkesvedsags-

behandlernesprofessionelleidentitet.Dettebeskriverensagsbehandlersom:”(…)arghh-skaljegnu

ændreminindstillingforsystemetsskyld,ellerskaljegholdefastveddetjegmener(…)”(Katja:188).

Detkanherspores,atsagsbehandlernebefindersigienkonfliktmellemderesprofessionelleidenti-

tetogdevurderingerde tildelserblevetpålagt.Vikanher se,at sagsbehandlernekanopleve,at

kommepåkantmedmetoderne,nårdissevurdereranderledesendderesskønsmæssigevurdering.

Dermedopstårderenbalancegangforsagsbehandlerne,hvilketKatjaerindepå:

“(...)dererfleresteder,hvormanernødttilattænke‘jamenhvaderdetsystemet,hvaderdetnudeønsker

heroghvaderdet,jegselvtænker?’Derkanjeggodt…istartenderforsøgtejegsådanattilegnemigsystemet,

hvorjeg[nu]tænker‘nejdeterokayjegafleverermedetskema,som…dererhårdeogbløderegler,hvoren

blødregel,pågrundafminfagligevurderingogmitkendskabtilklienten,synes[jeg]deterokayataflevereet

skema,hvorderligeerlidtblåti’.Ja.Mendetgjordejegikkeligeistarten,detturdejegikke(...)”(Katja:194).

82

Sagsbehandlerne kan,med implementeringen af LS/RNR ogMOSAIK, opleve at deres kendskab til

klienterneikkelængereervæsentligt,hvilketkansesiovenståendecitat.Dennesagsbehandlerturde

ikke i startfasenatgåmodmodellerne,hvilket ikkeer tilfældetnu. Idennesammenhængkander

argumenteresfor,atsagsbehandlernebefindersig ietspændingsfelt.Deskalnu, ihøjeregradend

tidligere,tilgodesedekravmetodernestiller,samtdeskalvælgemellemmetoderneogderesegne

vurderinger.SættesdetteirelationtilLipsky(2010),kandetforståssom,atsagsbehandlernesinte-

resseiatbevareogbeskyttederesskønsmæssigevurderingerbunderi,atdetteknyttersigtilderes

statussomprofessionelle.Dettekanmuligvisskyldes,atLS/RNRogMOSAIKvilfastsætteklienternes

risikoscore og indsats, hvilket begrænser sagsbehandlernes kompetenceområde og skønsmæssige

vurderinger.Antagelsenkanhervære,atnårdenskønsmæssigevurderingbegrænses,kansagsbe-

handlerne opleve, at LS/RNRogMOSAIK truer deres profession, damuligheden for skønsmæssige

vurderingererknyttettilderesprofessionalisme(Lipsky2010:19).

Sagsbehandlernesbalancegangkansporestilbagetilimplementeringenafredskaberne,hvor

derkansporesenoplevelseblandtsagsbehandlernegåendepåom:”(…)manikkehavdetiltrotil,at

mansomsocialrådgiverkunnelaveetordentligstykkearbejde–ognuskullederkommesådannoget

herind,somskulleforklarehvordanoghvorledes(…)”(Charlotte:253).Dettekantolkessom,atsags-

behandlerne føler,atderesberettigelsesomsagsbehandler iKiFkommerpåspil.Allesagsbehand-

lerneharenuddannelsepåminimum3,5årbagsigsamttidligereerfaring,daKiF,somsagsbehand-

lernefortæller,ikkeansætternyuddannedesocialrådgivere.Idenforbindelsekanderværetaleom,

at LS/RNR ogMOSAIK har skabt etmuligt tillidsbrudmellem sagsbehandlerne og ledelsen, hvilket

Bentfortalteomiforholdtilatfåstrukturindiarbejdet:“(...)detkræveralligevelnogleåratfålovtil

atsiddeher,og laveetstykkearbejde.Såhar jegdetogsåsådan lidt; ‘såmå I [ledelsen] sguogså

stolepå,atvi kan findeudafdet’ (...)” (Bent:133).Dettekanknyttes tilRobinsons (2003a) studie,

hvorsagsbehandlernevarafdenholdning,atudarbejdelsenafetrisikovurderingsskemastadigkræ-

vedeprofessionelvidenogvurdering,hvorforsådanetarbejdeikkekunnebestridesafenhver(Ro-

binson2003a:34).

5.3.2RelationsarbejdetiLS/RNRogMOSAIK

Vivilnurettefokusvideremodsagsbehandlernesoplevelseafrelationsarbejdet,oghvordandette

harændretsigefterimplementeringenafLS/RNRogMOSAIK.Sagsbehandlerneerafdenklareopfat-

telse,atderesarbejdeerpersonbåret,ogdeskalhaveengod relation til klienterne,ellerskande

ikkeflyttedem,ogdermedmedvirketilatændrederes livssituation.Etfællestrækderkansesved

sagsbehandlerne,eratdetillæggerrelationsarbejdetenafgørendebetydningogpointerer,atman

83

somsagsbehandleriKiFskalønskeenrelationtilklienterne,ellerskanmanikkebestridejobbet.Vi

kaniempirienoverordnetse,atselverelationsarbejdeterdetsammesomindenimplementeringen

afLS/RNRogMOSAIK,dadetersagsbehandlernesopfattelse,atdetikkeerredskaberne,mensags-

behandlerneselv,derskaberrelationentilklienterne.

Sagsbehandlerneoplevede,atde førhenhavdeen ’sludder foren sladder’ (se fxAsta:171;

Katja:187;Frida:269)samtalemedklienterne,hvilketharændretsig,dadenuopleveratLS/RNRog

MOSAIKmedvirkertilatdekommerbådetætterepåklienterne,menogsålængereomkring:

“(...)mankommerheltindbagvedpåenandenmåde.Oghvormankantilladesigdet-fordinogengangekan

manjogodtlæggebremseriforsigselvpå,hvortætkanmangåpåfolk,hvorjegtænkerdether[LS/RNR]det

giversådanlidtlovtil,atmanspørgerindtilogdeterokay”(Katja:193).

Det kan her ses, at sagsbehandlerne oplever, at implementeringen af LS/RNR,men ogsåMOSAIK,

ikkeblothargivetdemstørreindsigtogvidenomklienterne.Dekannugåtætterepåklienterneog

redskabernetilladerdematspørgeindtildetdebetegnersom‘ømmeemner’(Vagn:18).Dettekan

forståssomatsagsbehandlernetidligereikkekunneitalesættealleproblemstillinger,entenaffrygt

foratgåfortætpå,elleratdetikkevartilladt.Dogersagsbehandlerneikkekunpositivtstemtover-

foratstillespørgsmål,dergårtætpåklienterne:

G:“(...),dererselvfølgeligogsånogleafspørgsmålene,somdergårlidttætpå.

I:Såmåskeermannoglegangeligeindeogtageetspadestikdybere,endhvadmanvillehavegjorttidligere?

G:Ja,jegvilleikkesiddeogspørgealleklienterne,omdeerblevetseksueltovergrebetellerhavdebegåetsek-

suelleovergreb - det ville jeg ikke.Og jeg vil heller ikke spørgeomdeeksempelvis…Derer fx et spørgsmål

omkring ildspåsættelse.Detville jegheller ikkehavespurgtom førhen.Såmankansigemankommermere

rundtomkring.Menderermåskeogsånogletinghvorjegtænker…‘Detvarsletikkenødvendigt,atmanskulle

indpådetområde’”(Bilag2:94).

Sagsbehandlerne kanopleve, at de til tider skal stille spørgsmål de ikke føler sig tilpasse ved eller

finderhensigtsmæssige.Enrefleksionkanhervære,omsagsbehandlerenserdetsomgrænseover-

skridende,atklienterneskal svarepåspørgsmålaf sådankarakterover foren fremmed,demåske

harmødt1-2gange.Iforlængelseherafkanvi,atsagsbehandlernenoglegangetillader,atklienterne

ikkebesvarerspørgsmål,såfremtdeikkeønskerdet.Ikkeblotopleversagsbehandlerneenændringi

despørgsmåldenuentenskalellerkantilladesigatstille,ogsåsagsbehandlernessamtaleformenhar

ændretform:

84

“(...)dekommertilatfortælleénmangeting,somgøratmansåkommertilatkendedembedre.Megetafdet

stårselvfølgelig idenmini-personundersøgelsedererblevet lavet,mendeter jostadigvæknogle…deter jo

bareenheltandensnak,iogmedatmansigerdethøjt.Istedetforatjegsidderogsiger’jegharjolæstidin

personundersøgelse…såjegvedgodtnogleting’”(Bent:127).

Sagsbehandlernesoplevelseaf,atderessamtalemedklienterneharændretformsynesathængei

godtrådmedderesoplevelseaf,atdekommertilatkendeklienternebedre.Argumentetherforkan

være,atLS/RNRogMOSAIKermedtilatformesamtalernemedklienternepåenandenmåde,sådan

atdetdertidligerelåusagtnubliverbragtfremogitalesat(sefxAndrewsetal.1990:20;Andrews&

Bonta2010:22).

Somviideforrigeafsnitharnævnt,harsagsbehandlerneetstortfokuspåklienternesbehov,

hvilketkommertiludtryk,dasagsbehandlerneermegetopmærksommepåatlyttetilklienterne:

“(...)Såjegsynesstadigvækatdetervigtigtatlyttetilsineklienteroghvaddeharatsigeogså,fordeterderes

problemstillingviskaltagehåndom.DeterikkeminegenellerKriminalforsorgens-detersådansetklienten,

viskalhjælpeoglyttetil”(Gorm:82).

DetteunderstøtterKyvsgaards(1998)undersøgelse,dasagsbehandlerneidag,somdetogsågjorde

siggældendedengang,prioritererat lytte tilklienterne (Kyvsgaard1998:135f).At sagsbehandlerne

vægterklienternesbehovhøjt,kanderværefleregrundetil.Klartstårdetdog,atsagsbehandlerne

haretønskeomathjælpeklienterne.Vivilherargumenterefor,atsagsbehandlerneserdetsomen

essentieldelafderesarbejdeatlytteogsætteklientenogdennesbehovicentrum.Fortolkningerne

kanværemange,menenkanvære,atsagsbehandlerneprioritererat lyttetilklienternefor ikkeat

skaderelationenellergøreden‘skæv’(Bent:123).Enandenfortolkningkanvære,atsagsbehandler-

ne som professionsgruppe forstår tilsynsforløb som noget der skal tage udgangspunkt i klientens

behov,daforløbet,ifølgesagsbehandlerne,skalgivemeningforklienten.Detkanhermedses,atdet

somgjordesiggældendefor20årsideniKyvsgaards(1998)undersøgelse-atudgangspunktetskal

tagesidenenkelteklientogdennessærligesituationogbehov-fortsatansessomnogetafdetvig-

tigsteblandtdeinterviewedeKiF-sagsbehandlere(Kyvsgaard1998:135f).

Sagsbehandlernes fokus på klienternes behov kan også ses i denmåde, hvorpå de tackler

akuttebrandslukningsopgaver,somklienternekommermed,hvorsagsbehandlerneopleveratvære

‘brandslukkere’(Gorm:81),bådeindenogefterimplementeringenafLS/RNRogMOSAIK.Endvidere

viservoresempiri,atsagsbehandlerneikkeharoplevetenændringimængdenafbrandslukningsop-

gaver,dadetfør,såvelsomnu,ernogetderfylder.Dettekanknyttestildemangeudfordringerkli-

enternehar,somvibelysteidelanalyse2.

85

Til brandslukningsopgaver er der i MOSAIK en ‘parkeringsplads’ (se fx Charlotte:252; Ti-

na:159),somsagsbehandlerneskalanvendeideressamtalermedklienterne,damåleteratbrand-

slukningsopgaverikkeskalfyldedethele.Tiltrodsfor,attankenbagMOSAIKer,atbrandsluknings-

opgaverneikkeskalfylde,opleversagsbehandlerneudfordringermedatkørebrandslukningsopgaver

påparkeringspladsen.Flereafsagsbehandlernefortælleratdeharoplevet,atbrandslukningsopga-

verharfyldtenhelsamtale,hvordeharmåttetilsidesætteMOSAIK,hvilketEmmafortællerom,da

hunbliverspurgtindtildeakutteopgaver:

“JamendererdetjosådaniMOSAIK,atdemsættermanjopåparkeringspladsen,ikke,istarten,ogsåtager

mandet,bringerdetpåbanentil slut i samtalen.DeterhvismanskalgøredetefterMOSAIK-måden.Også

noglegange,såhjælperdetbareikkenoget,såerdetbrandslukninghelesamtalen(...)”(Emma:232).

Citatetillustrerer,atderer‘MOSAIK-måden’,menatsagsbehandlernenoglegangeernødsagettilat

ladedeakutteopgaverfylde.Dettekantolkessom,atsagsbehandlernevælgeratmødeklienternei

deres akutte problemstilling og dermed lade klientens problemforståelse være det styrende. Be-

grundelsenherforsynesfordetførsteatskyldes,atsagsbehandlerneikkeønskeratpressenogetned

over klienterne,men også sagsbehandlernes fokus på klienternesmodtagelighed spiller ind, samt

klientensbehovogsituation(Rönnelingetal.2011:13ff).Dettekansesiempirien:

I:“Medhensyntilbrandslukningsarbejde,såfårduvelogsånogleind,hvorderernogetakut…erderpladstil

det?

C:Altsådettagerjegmigpladstil,fordetandetdetgiverikkemeningatpressedet[MOSAIK]nedoverhove-

det,hvisaltmuligtandetfylder.Såerdetdet,derkommerforud,ogsåmåjegargumenterermigfra,atdet

ikkeligeblevlavetandengang,hvisjegharvurderet,atdetkomviikkeretlangmed.

I:Hvadhvisdefalderudihøj-risikogruppenogskullemodtageMOSAIK,menerblevethjemløseellerkonener

gåetellerandet?

C:Jamensåkanmanhellerikke.Formig,såbliverdetdet[brandslukningen],dererifokusistedetfor,også

måviventetildeigenharoverskud.Forjegtænker,defårjohellerikkeoverskudhvisjegbaresiger:’nånådet

måvifindeudaf,menladosnukommetilbagetildether’[MOSAIK]”(Bilag2:249).

Idesituationerhvorsagsbehandlerneladerbrandslukningsopgaverfylde,kanderførestrådetilbage

til deres skønsmæssige vurderinger, dadet er sagsbehandlerneder tillader, hvornår enbrandsluk-

ningsopgaveskalfylde,ogdermedtilsidesætteMOSAIK.Derforbliverdetoptildenenkeltesagsbe-

handleratlaveenskønsmæssigvurderingaf,hvornårenopgaveersåakut,atdenikkekanparkeres.

DettekantolkessomatsagsbehandlernevurdererklientensbehovhøjereendMOSAIK,hvilketatter

understøtterKyvsgaards(1998)undersøgelse(Kyvsgaard1998:135f).

86

Somvinævntetidligereiafsnittet,opleversagsbehandlerneatantalletafbrandslukningsop-

gavereruændret.Empirienviserdogenændringisagsbehandlerneshåndteringafdennetypeopga-

ver,dade forsøgerat tænke ‘parkeringspladsen’ ind ideresarbejde.DetteerAsta indepådahun

bliverspurgtindtilbrandslukningsopgaver:

“(...)deterdernogle,derkommermedhvergang…medetellerandet.Ogderbliverdetselvfølgeligkunsten

forosogsåatprøveat flytte fokus lidtengang imellem.Fordiderernogle,dererderaltid ’bålogbrand’…

altså,dererderstorbrandnoglegange[griner].Ogdertænkerjegogsålidt,atvihar[en]opgaveiatprøveat

se,‘erdetvirkeligsådan?’–kanvisådanprøveatflyttefokuslidt,forogsåatkunnekommeigangmedMOSA-

IK.Ogdethandlerogsåomos selv, for vi harogså været vant til, atdethar væretdet, vi harhaft fokuspå

[brandslukningsopgaver].Mendeter faktisk ikkealtidnødvendigtatdeterdet, fordererogsånoglegange,

hvordetikkeeros,derkanløsedet,hvorvibarekansige’jamendethørertilderogderogder’”(Asta:173).

SomAstaerindepå,ersagsbehandlerneblevetbevidsteom,atenbrandslukningsopgaveikkenød-

vendigvis skal fyldehele forløbetmed klienterne, og at de viaMOSAIK kan forsøge at flytte fokus

herfraoghenmoddekognitiveøvelser.Endviderevisercitatet,atdeiKiFerblevetmereopmærk-

somme på, at de hverken kan eller skal hjælpe klienterne med alle de problemstillinger klienter

kommer med. I den forbindelse kan vi se, at sagsbehandlerne er trådt ud af en ‘blæksprutte-

funktion’,og i stedet får inddragetellerhenvistklienternetil, samarbejdspartnereellerandrerele-

vanteaktører,fxkommunen,misbrugsafsnittetellerpsykiatrien.Dermedfårsagsbehandlerneudde-

legeretdeopgaver,derikkehørehjemmeiKiFregi,såledessagsbehandlernekanhavefokuspåMO-

SAIK-forløbet. Antagelsen kan være, at sagsbehandlerne er blevetmere bevidst omderes rolle og

hvilkeopgaverdeskalvaretage.

5.3.3Opsamling

Ovenståendedelanalyseharbelystarbejdsspørgsmål3.Delanalysenviserat sagsbehandlerne, som

udgangspunkt er positivt stillet overfor LS/RNR ogMOSAIK, men at de oplever konflikter mellem

redskaberneogderes faglighed.De fundvihar gjorter, atde interviewede sagsbehandlereharet

hjælpe-gen, hvis karakter harændret sig, da de nu i langt højere grad yder hjælp til selvhjælp og

dermedtræderudafenfisker-rolle.Analysenviservidere,atsagsbehandlerneerblevetmerebevid-

ste om klienternes kriminogenebehov, herunder at fokus nu rettesmodprokriminel tænkning og

antisocialadfærd,hvordesersammenhængenmellemkriminogenebehovogkrimineladfærd,hvil-

ketkanmedvirketilatreducereklientensrisikoforrecidiv.

87

Delanalysenviser,atsagsbehandlerneopleverenstørresikkerhedideresarbejde,samtidig

medatsagsbehandlernessocialrådgiverarbejdeogskønsmæssigevurderingererblevetindskrænket,

som konsekvens af LS/RNR ogMOSAIK. I den forbindelse er sagsbehandlernes holdning, at deres

skønsmæssigevurderinger trumferbådeLS/RNRogMOSAIK.Viharher fundet,atdereret spæn-

dingsfeltmellem LS/RNR ogMOSAIK og sagsbehandlernes professionelle identitet, hvor de skøns-

mæssige vurderinger er med til at bevare sagsbehandleres opfattelse af dem som professionelle.

Endvidereharvifundet,atsagsbehandlernetiltideroplevervanskelighedervedredskaberne,ogkan

haveproblemermedforståelsenbagLS/RNRsrisikoklassificeringogMOSAIK,dadethænderatdefx

kørerMOSAIK-forløbpåklienter,derikkeerimålgruppenherfor.Viharviderebelyst,atsagsbehand-

lerne,somdetogsågjordesiggældendefor20årsiden,harklienternesbehovogsærligesituationi

centrum,ogatdeheletidenermegetbevidsteom,attilsynsforløbetskalgivemeningforklienterne.

Endvidereharviklarlagt,atdetståruvist,omsagsbehandlernesætterlighedstegnmellemklienter-

nesbehovogrisiko,elleromdeblotlæggerstørstfokuspåbehov.

Viharbelystatsagsbehandlerne,bådeindenogefter implementeringenafLS/RNRogMO-

SAIK,meneratrelationsarbejdeterafafgørendebetydning,ogatdeikkekanflytteklienterneuden

engodrelation.Sagsbehandlerneopleverikkeatselverelationsarbejdetharændretsig,dogoplever

denuatfåstørreviden,indsigtogforståelseafklienterne.Sagsbehandlernefinderdetvigtigt,atde

lyttertilderesklienter,muligvisforikkeatskaderelationen,mendesætterogsåklientenifokus,da

deterklienternesproblemstillinger,ogikkesagsbehandlernesellerKiF’s,derskaltageshåndom.

Delanalysen viser at sagsbehandlerne, til trods for MOSAIK’s parkeringsplads, kan opleve

vanskelighedermedbrandslukningsopgaverne,ogdethænderatdissefylderenhelsamtale,påbag-

grundafenskønsmæssigvurdering.Slutteligtharvifundet,atsagsbehandlernesrolleerblevetmere

defineret,atdeertrådtudafenblækspruttefunktion,og istedet involverersamarbejdspartnere i

deresarbejde.

88

Kapitel6-Konklusion Viharidettespecialeundersøgt,hvordanKiF-sagsbehandlerneopleverimplementeringenogbrugen

afLS/RNRogMOSAIK, ideresarbejdemedklienter itilsyn.Viharbelystemnetvedhjælpaftrear-

bejdsspørgsmål,somharhaftfokuspåhenholdsvissocialkontrol,resocialiseringogsagsbehandler-

nesprofessionslogik.

Serviførstpåarbejdsspørgsmålét,viservoresempiri,atdeadspurgtesagsbehandlereople-

ver risikovurderingsredskabetLS/RNRpositivt, somennymådeatarbejdestruktureretpå,modsat

denmetodefrihed,derherskedeitilsynsarbejdetførhen.MedimplementeringenafLS/RNRogBonta

ogAndrews’(1990)risikoprincipharKiFindførtennyfordelingafdensocialekontrol.Dettebetyder,

atdernuudøvesmerekontrol,iformafmeretilsynogetlængerevarendekognitivforløb(MOSAIK),

meddeklienter,derscoreri ‘høj’eller‘megethøj’risikoforrecidiviLS/RNR.Voresempiriviser,at

denneklientgruppeogsåoftesterdenmestudfordredegruppe.Voresempiripegerviderepå,atden

måde,sagsbehandlerneopleveratskabemeningmedomlægningenafderesarbejdepå,ervedat

videreformidle en fortælling om, dels hvordandennye arbejdsmetode er funderet i videnskabelig

forskning,ogdelsveden logik i,atmanmålretter ressourcerne tildem,derhardet størstebehov

(høj-risikoklienterne).Empirienviserdog,atdeadspurgtesagsbehandlereikkesynesatværebevid-

steom,ellerhavereflekteretyderligereover,denstoreændringdereskontrolarbejdehargennem-

gåetmedomlægningentilrisikotænkningen,udoverderentpraktiskeændringerdetharmedførti

deresarbejde.DerhariimplementeringsprocessenafLS/RNR,jf.Bontas(2010)teori,væretetfokus

påorganisatoriskogledelsesmæssigtopbakningforatsikregodeeffektresultater.Voresempiriviser,

atsagsbehandlerneikkeerblevetinddragetellerspurgttilrådsidenneproces,tiltrodsforatdeter

dem,derstårmeddetdagligeansvarforkontrollenmedogadfærdsændringenafklienterne.Imple-

menteringsfasenforLS/RNRogMOSAIKharløbetfra2013-2016,menvoresempiripegerpå,atKiF-

sagsbehandlerne fortsatopleverat være i en implementeringsfase.Dettegør siggældendeuanset

hvilkenimplementeringsbølge,voresmedvirkendesagsbehandlereharværetendelaf.

Vi har vedarbejdsspørgsmål to fundet, at sagsbehandlernemedMOSAIK har fået nye ar-

bejdsmetoder,dersigtermodatlæreklienternemereprosocialetanke-ogadfærdsmønstre,ogsam-

tidig i langt højere grad end tidligere ansvarliggør klienterne for deres egen resocialisering. Vi har

argumenteretfor,atdissemetoderihøjgradkanknyttestildennyebehandlingstankeogklientfor-

ståelse, somRNR-modellenogså indskriver sig i. Sagsbehandlerneoplevergenereltdennemådeat

arbejderesocialiserendepåsommeningsfuld,ogmedetgodtpotentiale,ogserikkeproblemeriat

inddrageetfokuspåkognitionogadfærd.Deserdogproblemeriforholdtilmålgruppen,dadeklien-

ter,dererimålgruppenforMOSAIKsamtidighardestørsteudfordringeriforholdtilmodtagelighed.

89

Voresempirivisersåledes,atdisseklienterofteharstorepersonlige,socialeogkognitiveudfordrin-

geroget livprægetafgenerelustabilitetogkaos.Sagsbehandlerneoplever,atdettebesværliggør

deresarbejde,ogatbetingelserneikkeeroptimaleiforholdtilatholdefokuspåMOSAIK-øvelserne

ogfåetsammenhængendeforløb,derkanskabeenforandringforklienterne.Somdetvartilfældeti

Rönnelingetal.s(2011)undersøgelseaftilsynet,ersagsbehandlernesåledesikkeafvisendeoverfor

øgetstrukturideresarbejde,menopleversamtidigatdenoftetungtbelastedeklientgruppesætter

grænserherfor.Samtidigharendelsagsbehandleregivetudtryk for,atsprogbrugen iMOSAIKkan

virkenedladendeogsomendnuet’pædagogiskprojekt’forklienterne.

Slutteligtkanvivedarbejdsspørgsmåltrese,atsagsbehandlernemedimplementeringenop-

lever,atdererkommetetnyt fokuspåkriminalitet,ogatkriminalitetnu italesættespåenanden

måde.Tidligerearbejdedesagsbehandlerneudfraethelhedsorienteretperspektiv,hvorkriminalite-

tenikkeblevvægtethøjt.Idenforbindelseviservoresempiri,atsagsbehandlernenuilangthøjere

grad har fokus på prokriminel tænkning, antisocial adfærd og andre kriminogene behov. Dog har

sagsbehandlerneenoplevelseaf,atenstordelafderesarbejde fortsaterbrandslukningsopgaver,

hvilketdeprioritererhøjt.Empirienviser,atfleresagsbehandlereoplever,atdeoftekanværenød-

sagettilatfravigedenyemetodersfokuspåkriminogenebehov.Detteskyldesbådeklienternesud-

fordringer,menogsåatsagsbehandlernearbejderudfraenprofessionslogik,hvordetsocialearbej-

desværdiervægteshøjt.Dearbejdersåledesmedudgangspunktiklientenogvægterklientdefinere-

debehovogmålhøjt.IfølgeBonta(2008)vilderværelidtbrugforskønsmæssigevurderingerefter

implementeringen af LS/RNR. Dog viser vores empiri, at sagsbehandlerne oplever at deres skøns-

mæssige vurderinger både har stor betydning og er nødvendige i deres arbejde, jf. Lipsky (2010).

Sagsbehandlernesholdninger,atderesvurderingbådekanovertrumfeLS/RNRogtilsidesætteMO-

SAIK,ogundersøgelsenviser,atsagsbehandlernestadigvækbenyttersigafskønsmæssigevurderin-

gerideresarbejde.

Udoverdealleredefremsattefund,harvifundetnoglegenerellepointer,dergårpåtværsafdetre

arbejdsspørgsmål.Voresempiriviser,atdesagsbehandlere,derharmedvirket ispecialet,overord-

neterpositivtstemtoverforbådeLS/RNRogMOSAIKoggiverudtrykfor,atredskabernegiverdem

enstørresikkerhedogmålretterderestilsynsarbejde.Samtidigviservoresempiri,atsagsbehandler-

neoplevervanskelighedervedatimplementeresærligtMOSAIKiderespraktiskearbejde.Voresspe-

ciale startedemed en interesse i primært at undersøge LS/RNR og begrebet risikovurdering,men

gennemvoresempiriindsamlingoganalyseblevdettydeligt,atdetikkeerLS/RNR,menistedetMO-

SAIKdererproblematikkeromkring,og‘fylder’isagsbehandlernesbevidsthed.

90

SelvomdererimplementeretenaktuarisklogikiformafLS/RNR,hardetdoglangtfraover-

tagetdenmåde,sagsbehandlernearbejderpå.Deopleverdetsomnyttigttilatudpege,hvemres-

sourcerneskalmålrettes,ogdeharienvisgradogsåovertagetsprogbrugen(‘høj’,‘lav’risikoosv.).

Dogarbejderdestadigudfraetindividueltblikpådenenkelteklientogmedudgangspunktidennes

behovogtilpasserderesarbejdeherefter,vedatanvendederesprofessionelleogfagligeskøn.Der

ersåledessnareretaleomdenformfor‘hybrid’aflogikker,somHannah-Moffat(2005:30)harargu-

menteretfor,hvorsagsbehandlernebrugerdeelementerafLS/RNRogMOSAIK,defindermenings-

fuldeudfraderesprofessionslogik,oghvaddefindermuligtipraksis.

91

LitteraturlisteAndersson,Robert2004:‘Behandlingstankensåterkomst–frånpsykoanalystillkognitivbeteendete-

rapi’.NordiskTidsskriftforKriminalvidenskab,Nr.5,2004:384-403.

Andrews,DonA.,JamesBonta&R.D.Hoge1990:‘ClassificationforEffectiveRehabilitation.Redis-

coveringPsychology’.CriminalJusticeandBehavior,Nr.1,1990:19-52.

Andrews,DonA.&JamesBonta2010:ThePsychologyofCriminalConduct.5.udgave.NewProvi-

dence,NJ:LexisNexisMatthewBender.

Andrews,DonA.,JamesBonta,&J.StephenWormith2006:‘TheRecentPastandNearFutureofRisk

and/orNeedAssessment’.Crime&Delinquency,Nr.1,2006:7-27.

Antoft,Rasmus&HeidiSalomonsen2012:‘Detkvalitativecasestudium–introduktiontilenforsk-

ningsstrategi’,iAntoft,Rasmusetal.(red):Håndværk&Horisonter–traditionognytænkningikvali-

tativmetode.1.udgave,2.oplag.Odense:SyddanskUniversitetsforlag.

Balvig,Flemming2005:‘WhenLawandOrderReturnedtoDenmark’.JournalofScandinavianStud-

iesinCriminologyandCrimePrevention,Nr.2,2005:167-187.

Bonta,James&DonA.Andrews2010:‘RehabilitatingCriminalJusticePolicyandPractice’.Psycholo-

gy,PublicPolicy,andLaw,Nr.1,2010:39-55.

Bonta,James2010:‘UnderstandingWhatWorks:LessonsfortheNordicCountries?’.NordiskTids-

skriftforKriminalvidenskab,Nr.3,2010:281-295.

Borch,Christian2002:‘Kriminalitetogkriminelle–brudstykkerafengenealogi’.DanskSociologi,Nr.

1,2002:57-72

Bourdieu,Pierre1996:Refleksivsociologi:Målogmidler.København:HansReitzelsForlag.

Bracken,DenisC.2010:‘DifferingConceptionsofRiskandNeedinIrishProbationOfficers’.IrishPro-

bationJournal,Vol.7,2010:108-118.

92

Bryman,Alan2012:SocialResearchMethods.4.udgave.NewYork:OxfordUniversityPress.

Bullock,Karen2011:‘TheConstructionandInterpretationofRiskManagementTechnologiesinCon-

temporaryProbationPractice’.BritishJournalofCriminology,Nr.1,2011:120-135.

Cohen,Stanley1994:‘Indledning’(s.14-26)og‘Kap.1:Hovedmønstrene’(s.27-55),iDensociale

kontrolsnyeformer:Kriminalitet,strafogklassifikation.København:HansReitzelsForlag.

DeVaus,David2011:ResearchDesigninSocialResearch.London:SAGEPublicationsLtd.

Feeley,Malcolm&JonathanSimon1992:‘TheNewPenology:NotesontheEmergingStrategyof

CorrectionsandItsImplications’.Criminology,Nr.4,1992:449-474.

Feeley,Malcolm&JonathanSimon1998:‘ActuarialJustice:TheEmergingNewCriminalLaw’(s.375-

403),iO’Malley,Pat(red.):CrimeandtheRiskSociety.Dartmouth:Ashgate.

Fuglsang,Lars&PoulBitschOlsen2009:Videnskabsteoriisamfundsvidenskaberne.Påtværsaffag-

kulturerogparadigmer.2.udgave,4.oplag.Frederiksberg:RoskildeUniversitetsforlag.

Garland,David2001:‘TheNewCultureofCrimeControl’(s.167-192),iTheCultureofControl–Crime

andSocialOrderinContemporarySociety.Oxford:OxfordUniversityPress.

Hannah-Moffat,Kelly2005:‘CriminogenicNeedsandtheTransformativeRiskSubject.Hybridizations

ofRisk/NeedinPenality’.PunishmentandSociety,Nr.1,2005:29-51.

Hannah-Moffat,Kelly2013:‘PunishmentandRisk’(s.129-151),iSimon,Jonathan&RichardSparks

(red.):TheSAGEHandbookofPunishmentandSociety.London:SAGEPublicationsLtd.

Hardy,Mark2014:‘PractitionerPerspectivesonRisk:UsingGovernmentalitytoUnderstandCon-

temporaryProbationPractice’.EuropeanJournalofCriminology,Nr.3,2014:303-318.

Harcourt,BernardE.2007:AgainstPrediction.Profiling,PolicingandPunishinginanActuarialAge.

Chicago:TheUniversityofChicagoPress.

93

Hvidhjelm,Jacob2014:‘Risikovurderingipsykiatrien’,iMøller,Bjarneet.al.(red.):Risikovurdering–

etbidragtilvoldsforebyggelse.København:SocialtUdviklingscenterSUS.

Kristiansen,Søren2017:‘Fortolkning,forforståelseogdenhermeneutiskecirkel’,iJärvinen,Margare-

tha&NannaMik-Meyer(red.):Kvalitativanalyse.Syvtraditioner.København:HansReitzelsForlag.

Kvale,Steiner&SvendBrinkmann2009:InterView.Introduktiontilethåndværk.2.udgave.Køben-

havn:HansReitzelsForlag.

Kyvsgaard,Britta1998:Kriminalforsorgenifrihed–mellemomsorg,hjælpogkontrol.København:

DirektoratetforKriminalforsorgen.

Lipsky,Michael2010:Street-LevelBureaucracy:DilemmasoftheIndividualinPublicService,30th

AnniversaryExpandedEdition.NewYork,NY:RussellSageFoundation.

Mair,George,LolBurke&StuartTaylor2006:‘‘TheWorstTaxFormYou’veEverSeen’?Probation

Officers’ViewsAboutOASys’.ProbationJournal,Nr.1,2006:7-23.

McNeill,Fergus&KristelBeyens2013:‘Introduction:StudyingMassSupervision’(s.1-18),iMcNeill,

Fergus&KristelBeyens(red.):OffenderSupervisioninEurope.NewYork,NY:PalgraveMacmillan.

Miles,MatthewB.,A.MichaelHuberman&JohnnySaldaña2014:QualitativeDataAnalysis:aMeth-

odsSourcebook.3.udgave.ThousandOaks,CA:Sage.

Miller,Tina&LindaBell2012:‘ConsentingtoWhat?IssuesofAccess,Gate-keepingand‘Informed’

Consent’(p.61-75),iMiller,Tinaetal.(red):EthicsinQualitativeResearch.London:SAGEPublica-

tionsLtd.

Nielsen,JensCarlRy&PålRepstad1993:‘FromNearnesstoDistance–andBack:OnAnalyzingYour

OwnOrganization’.PapersinOrganization,Nr.14,1993.København:CopenhagenBusinessSchool.

Nilsson,Roddy2013:‘FromLearningtoLabourtoLearningtoSelf-Control:TheParadigmaticChange

inSwedishPrisonPolicy’.JournalofScandinavianStudiesinCriminologyandCrimePrevention,Nr.1,

2013:24-45.

94

Persson,Anders&KerstinSvensson2011:‘SignsofResistance?SwedishProbationOfficers’Attitudes

TowardsRiskAssessments’.EuropeanJournalofProbation,Nr.3,2011:95-107.

Persson,Anders&KerstinSvensson2012:‘ShadesofProfessionalism:RiskAssessmentinPre-

sentenceReportsinSweden’.EuropeanJournalofCriminology,Nr.2,2012:176-190.

Pratt,John2008:‘ScandinavianExceptionalisminanEraofPenalExcess.PartI:TheNatureandRoots

ofScandinavianExceptionalism’.TheBritishJournalofCriminology,Nr.2,2008:119-137.

Robinson,Gwen1999:‘RiskManagementandRehabilitationintheProbationService:Collisionand

Collusion’.TheHowardJournalofCrimeandJustice,Nr.4,1999:421-433.

Robinson,Gwen2003a:‘ImplementingOASys:LessonsfromResearchintoLSI-RandACE’.Probation

Journal,Nr.1,2003:30-40.

Robinson,Gwen2003b:‘TechnicalityandIndeterminacyinProbationPractice:ACaseStudy’.British

JournalofSocialWork,Nr.5,2003:593-610.

Robinson,Gwen&KerstinSvensson2013:‘PractisingOffenderSupervision’(s.97-124),iMcNeill,

Fergus&KristelBeyens(red.):OffenderSupervisioninEurope.NewYork,NY:PalgraveMacmillan.

Smith,PeterScharff2012:‘ACriticalLookatScandinavianExceptionalism.WelfareStateTheories,

PenalPopulismandPrisonConditionsinDenmarkandScandinavia’(s.38-57),iUgelvik,Thomas&

JaneDullum(red.):PenalExceptionalism?NordicPrisonPolicyandPractice.London:Routledge.

Tolich,Martin2004:‘InternalConfidentiality:WhenConfidentialityAssurancesFailRelationalIn-

formants’.QualitativeSociology,Nr.1,2004:101-106.

Ward,Tony,JosephMelser&PamelaM.Yates2007:‘ReconstructingtheRisk-Need-Responsivity

Model:ATheoreticalElaborationandEvaluation’.ScienceDirect.AggressionandViolentBehaviour,

Nr.2,2007:208-228.

Yin,RobertK.2011:QualitativeResearchfromStarttoFinish.NewYork:TheGuilfordPress.

Zedner,Lucia2007:‘Pre-crimeandPost-criminology?’.TheoreticalCriminology,Nr.2,2007:261-281.

95

Rapporteroghjemmesider

Bonta,James&DonA.Andrews2007:Risk-Need-ResponsivityModelforOffenderAssessmentand

Rehabilitation.Ottawa,Ontario:PublicSafetyCanada.

Clausen,Susanne2016:Delanalyse1vedrørendeevalueringafRNRiKiF.Opfølgningpåindførelsen

afLS/RNRiKiF.København:DirektoratetforKriminalforsorgen.

Clausen,Susanne2013a:Fængsletta’r(stadig)desidste.København:DirektoratetforKriminalforsor-

gen.

Clausen,Susanne2013b:Klientundersøgelsen2011.København:DirektoratetforKriminalforsorgen.

DirektoratetforKriminalforsorgen2011:RapportfraarbejdsgruppenvedrørendeRNRitilsyn.Kø-

benhavn:DirektoratetforKriminalforsorgen.

DirektoratetforKriminalforsorgen2016:Kriminalforsorgensrecidivstatistik2015.København:Direk-

toratetforKriminalforsorgen.

Justitsministeriet2012:AftaleomKriminalforsorgensøkonomii2013-2016.København:Justitsmini-

steriet.PubliceretpåJustitsministerietshjemmesidewww.jm.dk.

Kriminalforsorgen2015:KriminalforsorgensStatistik2015.Version8.9.16.København:Kriminalfor-

sorgen.

Kriminalforsorgen2016a:Målog resultatplan2016 forKriminalforsorgen.København:Direktoratet

forKriminalforsorgen.

Kriminalforsorgen2016b:Kriminelleadfærdsmønstreblivervendtom.PubliceretpåKriminalforsor-

genshjemmesidewww.kriminalforsorgen.dk.

Kriminalforsorgena:Principprogram.PubliceretpåKriminalforsorgenshjemmeside

www.kriminalforsorgen.dk.

96

Kriminalforsorgenb:RNR-principperne.PubliceretpåKriminalforsorgenshjemmeside,

www.kriminalforsorgen.dk.

Rönneling,Anita2013:PractisingOffenderSupervisioninDenmark.OffenderSupervisioninEurope,

COSTActionIS1106.Publiceretpåwww.offendersupervision.eu.

Rönneling,Anita,NadjaSørensen&PernilleC.Bak2011:Undersøgelseaftilsynsvirksomheden.Kø-

benhavn:DirektoratetforKriminalforsorgen.

Tilsynsbekendtgørelsen.Bekendtgørelseomkriminalforsorgenstilsynmedprøveløsladte,betinget

dømtem.v.BEKnr.589af30/04/2015(Gældende).PubliceretpåJustitsministerietshjemmeside

www.jm.dk.