Risiko og usikkerhed – miljø og fødevarer · 2000. 8. 10. · 6 Om fare, risiko og usikkerhed...

TEMA

-rapport fra DMU

Risiko og usikkerhed– miljø og fødevarer

Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 32/2000

Risiko og usikkerhed– miljø og fødevarer

Danmarks Miljøundersøgelser 2000

Hans Løkke

TEMA-rapport fra DMU, 32/2000,Risiko og usikkerhed – miljø og fødevarer

Forfatter: Hans LøkkeDanmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Terrestrisk Økologi

Udgiver: Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser©

URL: http://www.dmu.dkUdgivelsestidspunkt: Juli 2000

Layout: Silkeborg BogtrykForsidefoto: Naturhistorisk Museum, Århus / Nick Møller

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Tryk: Silkeborg Bogtryk, miljøcertificeret (EMAS reg. nr. DK-S-0084)Papir: Cyclus Print, 100% genbrugspapirTrykfarver: Vegetabilske uden opløsningsmidler. Omslag lakeret med vegetabilsk lak.Sideantal: 52Oplag: 2000Trykt: Juli 2000

ISSN (trykt): 0909-8704ISSN (elektronisk): 1399-4999ISBN: 87-7772-555-7

Pris: 50,- kr. Klassesæt á 10 stk: 300,- kr. Abonnement (5 numre): 225,- kr.(Alle priser er incl. moms, excl. forsendelse)Rapporten kan også findes som PDF-fil på DMU’s hjemmeside.

Købes i boghandelen eller hos:

Danmarks Miljøundersøgelser MiljøbutikkenVejlsøvej 25 Information & bøgerPostboks 314 Læderstræde 1-38600 Silkeborg 1201 København KTel: 89 20 14 00 Tel: 33 95 40 00Fax: 89 20 14 14 Fax: 33 92 76 90

E-mail: [email protected]: www.mem.dk/butik

Forord 14

Om fare, risiko og usikkerhed 15

Eksempler på risikovurdering 17

Boks 1 – Pesticider i fødevarer og drikkevand 18

Boks 2 – Gensplejsede mikroorganismer 22

Boks 3 – Gensplejsede planter 24

Boks 4 – Antibiotika-resistente bakterier i miljøet 26

Boks 5 – Spildevandsslam i landbruget 28

Boks 6 – Forurenet jord 31

Boks 7 – Dioxiner i fødevarer 33

Boks 8 – Partikler fra trafikken 36

Om opfattelsen af risiko 39

Sammenfatning 46

Litteratur 47

Forkortelser og ordforklaringer 48

Danmarks Miljøundersøgelser 50

Tidligere TEMA-rapporter fra DMU 51

4

Samfundet anvender mange resurser på atreducere forskellige risikoer, som hver enkeltufrivilligt kan blive udsat for. Nogle vilmene, at der er områder, hvor der ikke gøresnok. Andre vil hævde, at indsatsen er for storpå nogle områder. Dette temahæfte vilbidrage til at belyse begreberne risiko ogusikkerhed med udgangspunkt i eksperter-nes verden.

En række eksperter, som til dagligt arbejdermed problemstillingerne, har bidraget tiltemahæftet med en gennemgang af 8 ud-valgte eksempler på, hvorledes risiko rentfaktisk behandles i dagens Danmark:

De udvalgte eksempler knytter sig til detdaglige liv. Det har ikke været hensigten atdække alle områder, men at begrænsefremstillingen til miljø og fødevarer. Deromtales således ikke industri, byggeri,transport og lignende. Globale eller regio-nale miljøproblemer som klimaændringer,påvirkninger af ozonlaget, forurening afhavet eller forsuring af jorden er heller ikkebehandlet i dette temahæfte. For en meredybtgående behandling af emnerne, specieltvurderingen af kemiske stoffer, henvises tilspeciallitteraturen.

En særlig tak rettes til forfatterne af bokseneog afdelingschef Hans Larsen, seniorforskerBirgitte Rasmussen og programleder Nijs JanDuijm, Forskningscenter Risø, professorFinn Bro-Rasmussen, DTU, professor OleAndersen, RUC, seniorforsker Erik Olsen,Arbejdsmiljøinstituttet, cand. scient. HenrikTyle, Miljøstyrelsen og cand. agro. GitteSilberg Poulsen, Skov- og Naturstyrelsen,som kritisk har gennemgået teksten ogbidraget med konstruktive kommentarer tiltemarapporten.

Hans Løkke

Forord

Boks 1: Otto Meyer, Fødevaredirektoratet, Institut for Fødevare-sikkerhed og Toksikologi: Pesticider i fødevarer ogdrikkevand

Boks 2: Niels Bohse Hendriksen, DMU, Afdeling for MikrobielØkologi og Bioteknologi: Gensplejsede mikroorganismer

Boks 3: Christian F. Damgaard, DMU, Afdeling for TerrestriskØkologi: Gensplejsede planter

Boks 4: Niels Kroer, DMU, Afdeling for Mikrobiel Økologi ogBioteknologi: Antibiotika-resistente bakterier i miljøet

Boks 5: John Jensen, DMU, Afdeling for Terrestrisk Økologi:Spildevandsslam i landbruget

Boks 6: John Jensen, DMU, Afdeling for Terrestrisk Økologi:Forurenet jord

Boks 7: John Chr. Larsen, Fødevaredirektoratet, Institut forFødevaresikkerhed og Toksikologi: Dioxiner i fødevarer

Boks 8: Ole Hertel, DMU, Afdeling for Atmosfærisk Miljø: Partiklerfra trafikken.

5

Hvor det tidligere stort set kun var økonomi-ske parametre, som styrede produktion ogsalg af varer, mener forbrugerne i stigendegrad, at det er vigtigt, at produktionen eracceptabel. Det vil sige, at maden, boligen,tøjet og andre produkter skal være fremstil-let, så det lever op til krav, som ofte hviler påetiske kriterier. Mange forbrugere ser “tekno-logien”, “udviklingen” og “økonomien” somstærke fænomener, som det enkelte menne-ske ikke kan stille noget op i forhold til. Derer hos mange mennesker en generel afmagtover for disse ustyrlige størrelser. Det eruklart, hvem der er ansvarlige over forudviklingen og hvem, der står bag de forskel-lige teknologier. Det enkelte individ føler, atdet er frataget ansvar og handlemulighed.

Hertil kommer, at samfundet åbenlyst harvanskeligt ved at håndtere komplekseproblemstillinger. Mediernes fremstilling erofte forenklet, ensidig og sensationspræget.Det medvirker til, at borgere og eksperter ofteopfatter risiko (“risikodefinitionen”) forskel-ligt. De taler ikke samme sprog, og oftevender borgerne ryggen til eksperternesbelærende og saglige oplysninger. Det er ikkeualmindeligt at høre udsagn som:

• De leger Gud. I dag er det soja, men hvemved, hvad de splejser sammen i morgen?

• Hvad skal jeg med gen-mad?• Salmonella, kogalskab og pesticider - det

er snart umuligt at finde noget mad, somikke er farligt.

• Landmændene tænker kun på penge ogikke på miljøet.

• Hvis de finder pesticider i mit drikkevand,så er jeg på Coca Cola.

• Hvorfor propper de kemi i alting?

Næst efter mad, drikke og søvn har menne-sket et basalt behov for sikkerhed. Opfattel-sen af risiko indeholder derfor stærkefølelsesmæssige aspekter. Ordet risikobruges i daglig tale, men det mangler entydelig definition i hverdagens sprog.

I denne temarapport tager vi fat på nogle afde emner, som er så vanskelige i kommuni-kationen mellem borgere og fagfolk. Videfinerer risiko som en kombination afhyppigheden af en uønsket hændelse ogomfanget af konsekvenserne. Vi vil isærforsøge at belyse følgende centrale spørgs-mål:

• Hvad er risiko og usikkerhed?• Hvordan udføres en risikovurdering?• Hvor og hvornår kommer videnskaben til

kort?

Om fare, risiko og usikkerhed

Tilliden til industrien,landbruget,myndighederne ogvidenskaben er ikkelængere en selvfølge.FO

TO:

UKE

ND

T, C

A.

1910

6


ved at bruge knive, bliver sandsynligheden for,at man skærer sig, mindre. Dette udtrykkerman ved at sige, at risikoen kan formindskesved fornuftig brug af knive. Risikoen er såledessammensat af en sandsynlighed for, at noget sker,og af konsekvenserne af hændelsen. Jo størresandsynlighed, desto større risiko. Og joalvorligere konsekvenser hændelsen inde-bærer, desto større risiko. En skarp knivmedfører alt andet lige en større risiko endden sløve for at skære sig, men såret helesoftest hurtigere. Det er også vigtigt at slå fast,at stort set enhver vil være i stand til atvurdere, om riskoen ved at bruge en bestemtkniv i en given situation er større ellermindre – og eventuelt er ubetydelig, nemlighvis der træffes tilstrækkelige foranstaltninger.

Ulven opfattes som et farligt dyr, selv om densjældent angriber mennesker. Derimodforgriber ulve sig ofte på lam. Fåreavlere kanderfor hævde, at risikoen er stor for at mistelam, hvis der kommer ulve til Danmark. Densidste ulv i Danmark blev nedlagt vedFlyndersø i Jylland i 1813. Sålænge ulvene iDanmark kun findes i zoologiske haver og iandre særligt sikrede indhegninger, errisikoen meget lille. Sandsynligheden for atmøde og blive overfaldet af en ulv på gadeneller i naturen i Danmark er så tæt på nul, atvi opfatter den som uden betydning eller ikke-eksisterende. Risikoen er imidlertid ikke nul,for ulvene kan teoretisk set slippe ud af deresbur, eller en ulv kunne forvilde sig over dendansk-tyske grænse eller over Øresunds-broen. De fleste kan forestille sig risikoen vedat have ulve i Danmark, men mange vil nokbedømme risikoen for mennesker som større,end den er i en naturvidenskabelig risiko-vurdering. Ulven er desuden et eksempel påen opfattelse af risiko, som er kulturelt oghistorisk betinget. Den almindelige opfat-telse af ulven er stærkt præget af tidligeretiders frygt for dyret. Uanset opfattelsen afrisikoen ved ulven, er den et farligt dyr.

Kemiske stoffer vækker bekymring hos defleste mennesker, og der anvendes mange

Både borgere og eksperter skal blive bedre tilat kommunikere med hinanden. Det krævernaturligvis en vis “oplysning” af borgerne,men det kræver også, at borgerne bliver tagetmere alvorligt af eksperterne. Det drejer sigikke om, at der kommunikeres “på denrigtige måde”, men snarere om at samtalen ihøjere grad end sædvanligt skal føres påborgernes præmisser i forhold til de teknolo-giske valg og usikkerheder, som bekymrerborgerne.

En række begreber som fare, risiko og hvor-dan man opfatter og håndterer risikoerillustreres i det følgende med knive, ulve ogbenzin som simple og kendte eksempler.Derefter behandles emnerne mere indgåendeog med tekniske eksempler.

Knive, ulve og benzinEn kniv er farlig, fordi man kan skære sig påden, og visse knive er forbudte for at be-grænse deres brug som våben. Kniven ernyttig, fordi man kan skære med den. Dennenytte er vigtigere end faren ved knivens skær.Derfor accepteres knivens farlighed, i detmindste af voksne, som har lært at håndtereen kniv. Erfaringerne med knive fortællesvidere fra voksne til børn. Denne kommunika-tion kan både være belærende (envejs) ellerforegå som en dialog mellem den voksne ogbarnet (tovejs). Ved at kommunikere om faren

Der findes i stort setalle egne af landetberetninger, sagn ogmyter om ulve og deresugerninger, som påforskellig vis eroverleveret til vor tid.Tænk blot på BrødreneGrimms eventyr om“Rødhætte og Ulven”eller på “Den storeStygge Ulv”.

7


findes i benzin. Hertil kommer forbrændings-produkter og delvis uforbrændte produkterfra bilernes udstødning. Der er med andre orden risiko ved at anvende benzin og diesel sombrændstof. De fleste mennesker mener, atdenne risiko opvejes mere end rigeligt affordelen ved at køre i bil. Man kan sige, atrisikoen ved at bruge benzin som brændstofgenerelt er accepteret – dog mest af bilisterneog i mindre grad af byboere uden bil. Myndig-hederne og mange af borgerne er i høj gradopmærksomme på disse forhold og bestræbersig på, at sundhedsfaren og forureningen frabilerne bliver reduceret mest muligt. Samfun-det og myndighederne har valgt at håndtererisikoen ved hjælp af regler og love, bl.a. ombenzinens sammensætning og krav omkatalysatorer på bilerne. Samfundet har også– forgæves – forsøgt at formindske trafikken.Risikoen ved at bruge benzin og risikoen vedden luftforurening, som følger heraf, erkompliceret. Vurderingen af risikoen kræver enfaglig indsigt og samarbejde mellem forskel-lige fagområder. Denne vurdering af risikoenforetages af eksperter, som har en lang uddan-nelse og længerevarende erfaring på området.

Eksemplerne med knive, ulve og benzin iindledningen berører de grundlæggendespørgsmål og begreber inden for risiko-vurderingen. Alle disse begreber er samlet

tusinder forskellige af dem i Danmark.Hovedparten giver ingen problemer, men endel af stofferne er giftige for mennesker ogmiljø og enkelte meget giftige. Giftige, brand-farlige eller ætsende stoffer er farlige. Benziner meget brandfarlig og kan eksplodere. Defleste kemiske stoffer optræder i produkter,som hver kan indeholde mange forskelligekemiske stoffer. Hver dag bruger de flestemennesker farlige kemiske stoffer udenegentlig at tænke over det. Fx er benzin enblanding af farlige kemiske stoffer. Stoffernekan optages i lungerne samt gennem huden,hvis benzinen spildes på hænderne, nårbilen bliver tanket. Tidligere indeholdt albenzin stoffer med det giftige tungmetal bly,som blev spredt i store mængder medudstødningsgasserne. Hvis der spildesbenzin på asfalten, vil de giftige komponen-ter i benzinen kunne fordampe og forureneluften, men også kunne skylles ud i kloakkenog via renseanlægget nå vandmiljøet, ellerstofferne vil kunne sive ned til grundvandetgennem jorden. I benzinen er der mangegiftige stoffer, bl.a. det kræftfremkaldendestof benzen, som let fordamper.

DMU og andre har målt, at byluften indehol-der dampe af benzen. Stort set alle menneskerindånder hver dag små mængder af benzenog andre kræftfremkaldende stoffer, som

Alle kender lugten afbenzin. Det betyder, atde har indåndetbenzindampene.Benzin er en blandingaf giftige stoffer, somde fleste menneskeromgås uden størrebekymring.

FOTO

: 2.

MA

J /

SON

JA I

SKO

V

8


i Tabel 1. Efter spørgsmålene er vist de ord,som eksperterne anvender i Danmark, i EUog i den øvrige verden.

De begreber, som bruges i risikovurderingen,bliver nøjere gennemgået i temahæftet ogillustreres i særlige “bokse” med udvalgteeksempler fra hverdagen.

Men også det “grå område” er med, dér hvornaturvidenskaben kommer til kort. Dér, hvorvores viden er for lille, hvor tilliden tileksperter, producenter og myndigheder erlille, eller hvor etiske og politiske holdningertager over. Dér, hvor usikkerheden råder, oghvor forsigtighedsprincippet kommer ind ibilledet (se side 41).

Det er vigtigt at være opmærksom på, atvidenskaben ikke er rent objektiv og værdifrii sin søgen efter sandheden. Videnskab er enkreativ proces, hvor sociale og subjektiveværdier påvirker iagttagelserne, analyserneog fortolkningen. Uanset hvor objektivt enforsker arbejder, vil forskeren ligesom alleandre mennesker være præget af sin bag-

grund og holdninger eller af loyalitet modsine kolleger eller sponsorer. Læg for eksem-pel altid mærke til, hvem der har betalt for enundersøgelse. Sponsorerede undersøgelserer sjældent uhæderlige eller af dårlig kvali-tet, men de indebærer ikke altid, at spørgs-målene bliver belyst fra de mest kritiskevinkler.

Hvilken fare er der tale om?Vurderingen af en risiko vil altid væreudsprunget af viden eller mere eller mindrevel underbyggede informationer, som tyderpå, at der kan ske skade eller andre uøn-skede effekter på sundheden, miljøet ellermaterielle værdier. Eksperterne vil normaltstarte med at afgrænse, hvad der kan ske,hvad konsekvensen vil være, og hvem ellerhvad det vil gå ud over. De vil også søge at fået overblik over så mange andre aspektersom muligt, inden den egentlige vurdering afrisikoen starter. Fx kan det være vigtigt atvide, hvad der er årsagen til faren, omhændelserne kan kontrolleres og om konse-kvenserne kan begrænses i omfang. Det er

Tabel 1. Oversigt over de vigtigste spørgsmål og begreber om risiko. Bemærk den trinviseopstilling af begreberne i en proces fra 1 til 4. Eksperternes tilsvarende sprogbrug er vist medfed skrift og angivet på engelsk i parentes. Opfattelsen af risikoer og accepten af risikoerfindes på alle fire trin og kan måske ændres under processen.

Hvordan opfattes risikoen af borgerne/forbrugerne og fagfolk?Risikoopfattelse (Risk perception)

Kan risikoen accepteres?Risikoaccept (Risk acceptance)

1. Hvad kan der ske?Fareidentifikation(Hazardidentification)

2. Hvor ofte sker det,og hvor store erkonsekvenserne?Risikoanalyse(Risk analysis)

3. Hvor stor errisikoen set i lyset afden tekniske ogsamfundsmæssigeviden?Risikovurdering(Risk assessment)

4. Kan man leve medrisikoen?Risikohåndteringog risiko-kommunikation(Risk managementand riskcommunication)

9


også vigtigt at vide, om skaderne er uoprette-lige eller midlertidige. Der kan også gå langtid efter en hændelse, før skaderne viser sig.Endelig vil det videre forløb være afhængigtaf, om effekterne er marginale, eller om dekan udvikle sig til en katastrofe.

Eksperterne vil gå systematisk til værks ogforetage det, de kalder en identifikation affarligheden. Der foreligger på mange områ-der procedurer, som eksperterne går fremefter. Det kan fx være nationale eller EU-forordninger om vurdering af kemiske stofferog produkter, gensplejsede organismer ellerarbejdsmiljøet. For kemiske stoffer vil der foreksempel først blive foretaget en vurdering affarligheden. Er stoffet overhovedet giftigteller udsættes miljøet eller nogen overhove-det for stoffet i en koncentration, der ergiftig? Eller er det af andre grunde uønsket?Hvis ikke, er der sandsynligvis heller ikkenogen risiko.

I nogle tilfælde rejser borgere eller grønneorganisationer stærk tvivl om eksperternesvurdering af en risiko. Det kan både dreje sigom små og overskuelige problemer somindholdet af et bestemt kemisk stof i tand-pasta eller om store og komplicerede proble-mer som atomkraft, brugen af gensplejsedeorganismer og drikkevandets kvalitet. I dissesager kan der være store forskelle i opfattel-sen af risikoen, hvis man spørger henholds-vis borgerne og eksperterne. Der er mangeeksempler på, at eksperter har afvist, at derskulle være tale om en risiko på et område,som derefter er blevet kulegravet og belyst iårevis – og som regel med det resultat, at derfaktisk har været behov for en bedre risiko-vurdering. Kulturelle eller etiske forhold kanogså være medvirkende til, at der er et behovfor uddybende vurderinger af risikoen, som iden efterfølgende politiske proces kan føretil, at en hel teknologi forkastes eller bliverstærkt kontroversiel.

I sidste ende er det vigtigt, at eksperternerespekterer, at den videnskabeligt baserede

vurdering af risikoen ikke nødvendigvis kanstå alene, men at den skal ses i sammenhængmed etiske, økonomiske, sociale og kulturelleforhold, som kan have afgørende betydningfor, om en given risiko kan accepteres. Fxoverskrider gensplejsning med mennesketsgener de etiske grænser hos mange menne-sker. Risikoen for skader på miljøet ved atbruge pesticider er stor, men afvejes over forde økonomiske fordele. Brugen af stoffer medskadelige bivirkninger som lægemidleraccepteres af sociale årsager. Og brugen afkunstige farvestoffer i røde pølser og slik erkulturelt betinget. Omvendt er det lige såvigtigt, at befolkningen skal have tillid til, ateksperterne og myndighederne arbejder såobjektivt som muligt på at skabe et solidtgrundlag for vurderingen af de forskelligeformer for risiko, som vort kompliceredesamfund uafvendeligt fører med sig. Det erligeledes vigtigt, at uafhængige forskere, ikke-statslige organisationer (NGO’er) og andreinteresseorganisationer, ja hele offentlighedenkan kikke dem over skulderen.

Hvor stor er risikoen?Det er en erklæret målsætning for regeringen,at den danske miljøpolitik skal være viden-

Kulturelle eller etiskeforhold kan også væremedvirkende til, at derer et behov foruddybendevurderinger af risikoen,som i denefterfølgende politiskeproces kan føre til, aten hel teknologiforkastes eller bliverstærkt kontroversiel.Atomkraft oggensplejsning ereksempler herpå.(Havfrueskelet fraZoologisk Museum iKøbenhavn).

FOTO

: N

ATU

RHIS

TORI

SK M

USE

UM

, Å

RHU

S /

NIC

K M

ØLL

ER

10


som sikker for organismerne i miljøet (PNEC,Predicted No Effect Concentration). Densimpleste form for risikovurdering af kemi-ske stoffer kalder eksperterne for worst case-vurderingen. Den er fx grundlag for nyekemiske stoffers markedsføring uden yderli-gere påtale, hvis worst case-vurderingenikke tyder på skadelige virkninger på sund-heden eller miljøet. Worst case-vurderingenhar også betydning for, hvilke kemiskestoffer, der bliver udpeget til en grundigereundersøgelse og risikovurdering. Dennegennemføres normalt på grundlag af stan-dardiserede, tekniske vejledninger og beteg-nes “generisk risikovurdering”. Generiskbetyder generaliseret eller standardiseretmed hensyn til målene for miljøbeskyttelsenog miljøforholdene, og tid og sted indgårikke specifikt. Den centrale parameter i den“generiske risikovurdering” er den såkaldterisikobrøk (RQ = Risk Quotient):

Denne beregning benytter oplysninger omstoffernes spredning, binding og nedbryd-ning i miljøet og de sandsynlige udslip tilmiljøet under produktion, transport, anven-delse og bortskaffelse. Den mulige koncen-tration i miljøet, PEC, beregnes for de dele afmiljøet, hvor modelberegninger eller målin-ger viser, at stoffet vil kunne dukke op. Detkan fx være i ferskvand, bundslam,spildevandsslam eller i havet.

PNEC bestemmes oftest ud fra stoffernesvirkning på forskellige organismer i labora-toriet. PNEC kan beregnes ved hjælp affaktorer, der skal tage højde for uundgåeligeusikkerheder i vurderingen. PNEC kan ogsåberegnes med matematiske modeller somden koncentration i miljøet, der ikke påvirkerden overvejende del af organismerne. HvisPEC er væsentligt mindre end PNEC, såbliver RQ lille. For små værdier af RQ, fx nårRQ er mindre end 0,01, forventes der ikke atvære risiko ved det pågældende stof. Med en

baseret. Viden er forudsætningen for atkunne forstå og om muligt at kontrollere derisikoer, som kan være forbundet med nyteknologi, såsom nye kemiske produkter ellergensplejsning. Når eksperterne skal vurdereen risiko, anvender de som udgangspunkt såvidt muligt eksakte, stringente, videnskabe-lige metoder. Det giver dog ikke altid sikre,naturvidenskabelige resultater.

En risiko udtrykker en kombination afhyppigheden af (eller sandsynligheden for)en uønsket hændelse og omfanget af konse-kvenserne. Den uønskede hændelse kan fxvære en ulykke, skader eller på anden mådeuønsket effekt på sundheden eller miljøet,eller en begivenhed, som på anden vis eruønsket. En risiko er således sammensat af 2elementer, nemlig en hyppighed (sandsyn-lighed) og en konsekvens af en given hæn-delse.

I Boks 1 og 7 omtales risikoen af henholdsvispesticider og dioxiner. I disse eksempler erder indbygget usikkerhedsfaktorer, såledesat sandsynligheden for, at forbrugeren vilkunne indtage fødevarer gennem et helt livuden skader på helbredet, regnes for megetstor. I Boks 5 og 6 beskrives effekter påmiljøet som følge af anvendelsen af slam ogvurderingen af forurenet jords virkning påmiljøet. I det første tilfælde ligger påvirknin-gen tæt på det niveau, hvor der på langt sigtkan ske skader, i det andet tilfælde er miljøetofte allerede negativt påvirket.

Myndighederne og eksperterne vurdererrisikoen ved kemiske stoffers virkning påmiljøet ved at sammenligne den koncentra-tion, de kan måle eller beregne i miljøet (PEC,Predicted Environmental Concentration),med den koncentration, som de vurderer

Risiko = Sandsynlighed x konsekvensEn risiko udtrykker en kombination af hyppigheden af (eller sandsyn-ligheden for) en uønsket hændelse og omfanget af konsekvenserne.

RQ = PECPNEC

11


stor. Det gælder atomkraft, hvor der er megetlille sandsynlighed for alvorlige uheld, menhvor et alvorligt uheld kan have katastrofalefølger. Et andet eksempel er kogalskab iDanmark, hvor sandsynligheden for at blivesmittet ved at spise oksekød er lille. Derimoder konsekvenserne af en spredning af syg-dommen meget stor.

Hvad er usikkerhed?At en forudsigelse er usikker, kan skyldes, atdet, der forudsiges, varierer fra gang til gangeller fra sted til sted, eller at viden er mangel-fuld. Når eksperterne måler koncentrationenaf bestemte miljøfremmede kemiske stoffer i enplante, kan målingen udføres præcist. Detkræver “bare”, at de anvender en velegnetmetode og råder over et laboratorium med denødvendige apparater og ved, hvordan debruger dem. Hvis analysen gentages, vileksperterne få næsten det samme resultat,bort set fra, at der altid er en vis måleusikkerhedpå bestemmelsen. Hvis den samme prøveanalyseres på flere laboratorier, får selveksperter forskellige resultater. Det skyldessmå forskelle i håndteringen af analysen ogbrugen af apparaterne, som kan variere fraperson til person og fra laboratorium tillaboratorium. Den kemisk-analytiske bestem-melse vil dog som regel være temmelignøjagtig, og eksperterne kan beregne, hvilkenusikkerhed, der er på måleresultaterne.

Hvis eksperterne foretager en analyse på enanden plante fra samme sted, vil den typiskhave et andet indhold af det miljøfremmedestof. Planter, som indsamles andre steder, vilindeholde andre koncentrationer af detpågældende miljøfremmede stof. Lad ostænke os, at der er udført et passende antalprøver over hele landet, og at det i store træker kendt, hvorledes den pågældende forure-ning spredes gennem luften og til jord ogvand. Så kan eksperterne samle denne videni en model, der kan forudsige, hvilke koncen-trationer der kan forventes et givet sted. Ensådan forudsigelse er naturligvis behæftet

sådan “reduktionsfaktor” på 100 gange kanman tale om en ubetydelig risiko eller enbagatelgrænse.

Hvad er sandsynlighed?En terning har seks sider med øjne. Sandsyn-ligheden for at få en sekser er 1/6 i hvert kast.Enhver ved, at det er muligt at slå en sekser toeller flere gange i træk. Det rykker ikke ved denkendsgerning, at den statistiske sandsynlighedfor at få en sekser er 1/6 i hvert kast. Tilsva-rende er sandsynligheden 5/6 for ikke at få ensekser i ét kast. Alle er bekendt med og accepte-rer, at sådan forholder det sig. Hvis spillet harkonsekvenser, fx i form af tab eller gevinst, erder en risiko for tab. De fleste mennesker ervillige til at acceptere risikoen for at tabe, hvisindsatsen er lille, fx 1 krone. Hvis der er taleom risikoen ved at spille om 1 krone ved ét kastmed én terning for at opnå en sekser, kanrisikoen for at tabe, R, skrives som:

R = 5/6 × 1, hvor 5/6 er sandsynligheden forat tabe ved ét kast med én terning, i et spil,hvor indsatsen er én krone ved ét slag.

Hvis indsatsen er større, fx 100 kroner, ersandsynligheden for at tabe den samme,men den økonomiske risiko R ved at spille er100 gange større:

R = 5/6 × 100

Mere generelt siger denne ligning, atR = sandsynligheden × konsekvensen.

På miljøområdet er der også tab eller ulem-per og gevinster. Ligeledes kan der beregnesen sandsynlighed for at tabe og vinde,endskønt det er betydeligt mere kompliceretat foretage beregningerne. I Tabel 2 er vistnogle eksempler på tab og gevinster påmiljøområdet, og størrelsen af sandsynlighe-derne er skønnet.

I nogle tilfælde er sandsynligheden for etuheld lille, men konsekvensen af uheldet

12


Brug af ukrudtsmidler i landbruget

Sandsynlighed for tab

Meget lille

Lille

Stor

Stor

Stor

Stor

Lille

Gevinst

Driftsikker produktionaf afgrøder

Mindre forbrug afarbejdskraft og energi

Sandsynlighed for gevinst

Stor

Stor

Tab

Sundhedsfare forforbrugerne

Fare for sprøjteføreren

Forurening af omgivel-serne

Pesticidrester i levneds-midler og vand

Tab af biodiversitet(vilde planter)

Effekter på fødekæder

Ukendte effekter

Tabel 2. Eksempler på tab og gevinster ved anvendelse af gensplejsede afgrøder, som er resistente mod ukrudtsmid-ler (herbicider) set i forhold til konventionelle afgrøder. Desuden vises sandsynligheden for tab og gevinst i landbrug,som anvender ukrudtsmidler set i forhold til landbrug, som ikke anvender dem. Eksempler på sandsynligheder for tabog gevinst er anført.

Gensplejsede planter med resistens over for ukrudtsmidler

Tab

Tab af biodiversitet

Fare for sundheden iform af giftvirkning

De gensplejsede planterbliver til besværligtukrudt

Ukendte effekter

Sandsynlighed for tab

Meget lille

Meget lille

Lille

Ukendt

Gevinst

Driftsikker produktionaf afgrøder

Bedre sundhed pga.færre rester af pestici-der

Mindre belastning afmiljøet med ukrudts-midler

Mindre forbrug afarbejdskraft og energi

Sandsynlighed for gevinst

Måske stor

Meget lille

Afhænger af planten ogdriftsformen; kan værebåde stor og lille

Stor

13


med større usikkerhed end en direkte må-ling, men vil i mange tilfælde være tilstræk-kelig god til en risikovurdering. Eksperternekan jo også bare gå ud og måle, hvis de viltjekke resultatet.

I mange tilfælde vil det være meget dyrt at gåud og måle. Det gælder fx, hvis eksperterne vilkende koncentrationen af dioxiner i hvede-planter, som vokser på marken. I sådannetilfælde kan eksperterne vælge at brugeudenlandske resultater, som antageligt liggerpå samme niveau som det, de ville finde i enevt. dansk undersøgelse. Her ved eksperterneikke, hvad danske hvedeplanter faktiskindeholder af dioxiner. Usikkerheden er herendnu større end i en modelberegning, meneksperterne kan stadig bare gå ud og måle,hvis nogen vil betale for at tjekke resultatet.

I nogle tilfælde kan undersøgelser vise stikmodsatte resultater. Fx kan nogle undersøgel-ser vise, at et givet stof er giftigt for pattedyr,mens andre undersøgelser viser, at det ikke ertilfældet. Hvis begge grupper af undersøgel-ser er udført korrekt, kan eksperterne ikkeafgøre, hvilken der er den rigtige, men de fåret udtryk for usikkerheden. I sådanne tilfælde,hvor usikkerheden er stor, vil eksperterne somregel være forsigtige og antage, at det værstetilfælde er gældende (realistic worst case). Dekan herefter reducere usikkerheden ved atudføre yderligere undersøgelser.

I mange tilfælde er vores viden slet ikke tilstede. En effekt er måske målt, men endnuikke fortolket eller forudsagt teoretisk. Eteksempel herpå er de hormonlignendeeffekter af kemiske stoffer. Før erkendelsendukkede op i 1996, var der ingen, somregnede med denne særlige effekt af kemiskestoffer. Set i bakspejlet kunne eksperternehave forudset det tidligere. Fx har to forskereallerede i 1950 beskrevet, at DDT og detsomdannelsesprodukter kunne påvirkehormonbalancen hos fugle. Sådanne overseteeffekter giver naturligvis betydelig usikker-hed i vurderingen af en risiko.

Der findes processer og fænomener, som ikkekan beregnes direkte. Om sådanne fænome-ner bruger eksperterne det engelske fagud-tryk indeterminacy, dvs. ubestemthed. Eteksempel herpå er den umulige opgave atlave en nøjagtig vejrudsigt for en dag, derligger 30 dage ude i fremtiden. Her kommervidenskaben umiddelbart til kort. Et andeteksempel er økosystemer i naturen, som er såkomplicerede, at det er umuligt at forudsige,hvorledes de vil udvikle sig. Eksperterne kankun lave nogenlunde nøjagtige modeller forvisse dele af økosystemerne, idet økosystem-erne også er afhængige af vejret, som ikkekan forudsiges. Modellernes forudsigelser erderfor ofte behæftet med stor usikkerhed.

Et tredje eksempel på den usikkerhed, derknytter sig til ubestemthed, er mennesketssociale og politiske adfærd i fremtiden, ikkemindst fordi menneskets adfærd og samfun-dets reaktionsmønstre i denne sammenhængikke er målrettede og er uforudsigelige.Sociale, økonomiske og kulturelle forholdbidrager takket være deres dynamiskekarakter til at øge usikkerheden om fremti-dige begivenheder og deres konsekvenser.Hertil kommer de teknologiske overraskelser,som synes at vokse i antal med samfundetsudvikling.

Der er altidmåleusikkerhed påkemiske bestemmelser.

FOTO

: K

LAU

S H

OLS

TIN

G

14


genetiske tilpasning til den baggrunds-koncentration, der findes det pågældendested. Hvis vand eller jord forurenes medtungmetaller, kan der ved tilstrækkeligt højekoncentrationer blive tale om en giftvirkning,uanset hvilken baggrundsværdi, der er taleom. Når myndighederne fastsætter tærskel-værdier for tungmetaller, vil de søge atbeskytte følsomme arter i deres økosystemer,men der er ikke tale om bagatelgrænser.

Mennesker lever i et “kunstigt” miljø og fårmetaller fra mange kilder i vores omgivelser.Eksperterne fastsætter den tolerable, dagligeindtagelse af metaller (TDI). Herved nedsæt-tes risikoen for, at forbrugerne, uden at deved det, indtager skadelige mængder gen-nem føden, luften og huden. Det gælder isærtungmetallerne cadmium, kviksølv og bly,som kun er kendt som skadelige stoffer. Påden anden side er mange metaller livs-nødvendige for mennesker, dyr og planter,som kan få mangelsygdomme, hvis indtagel-sen af disse stoffer er for lille. Det gælderisær calcium, magnesium, natrium, kalium,jern, mangan, kobber og zink. Disse metallerskal derfor være til stede i føden i tilstrække-lige mængder. Hvis mennesker får for megetaf de livsnødvendige metaller mangan,kobber og zink, vil der opstå en ubalance ikroppen og dermed en giftvirkning.

I modsætning til metallerne kan man fast-sætte bagatelgrænser for mange af de miljø-fremmede stoffer. Pesticiderne er en brogetgruppe af stoffer, som har til formål at slåbestemte organismer ihjel eller at påvirkederes vækst og formering (se Boks 1, side 18).Der er fastsat en grænseværdi på 0,1 mikro-gram pr. liter for pesticider i grundvand, sombruges til drikkevand. Denne værdi gælderfor alle pesticider. Myndighederne satte i 1980denne grænse på et så lavt niveau, at det ligenetop var muligt at påvise pesticider meddatidens målemetoder. Den lave værdi skulleogså sikre, at der ikke ville ske skade påmennesker og husdyr, hvis grænsen blevoverskredet. Imidlertid findes der moderne

Findes der en bagatelgrænse?

Kemiske stoffer virker giftigere, jo størrekoncentrationen bliver. For de fleste stoffer erder et niveau, hvorunder giftvirkningen kantåles eller måske helt ophører med at gøre siggældende. Først et godt stykke under detteniveau kan man tale om en bagatelgrænse.Nogle organismer kan tåle bestemte kemiskestoffer bedre end andre. Det kan de bruge ideres kamp for at overleve. Ved havet vokserplanter, som kan tåle salt (natriumchlorid).Natriumionen er giftig for de fleste planter.Klitternes flora er tilpasset de særlige forholdmed salt, sand og kraftig vind. Den vil ikkekunne trives inde i landet, hvor den ville bliveudkonkurreret af en vegetation, som på denanden side ikke ville kunne overleve i klit-terne. En enkelt art, som trives i sandet,saltholdig jord, har fundet et nyt levested indei landet. Det drejer sig om engelskgræs. Omsommeren kanter dens lyserøde blomstermange veje. Det skyldes, at vejene saltes og atvejrabatten består af grus.

I nogle egne af Danmark er der et relativt højtnaturligt indhold af tungmetaller i jorden.Det gælder i udpræget grad i mineområder iudlandet. Her har flora og fauna tilvænnetsig forholdene. Når eksperterne skal be-dømme, hvor høje koncentrationer af metal-ler, der må være i jorden, må de tage hensynhertil. Tærskelværdien for tungmetallerspåvirkning af dyr og planter er således ikkeen fast størrelse, men afhænger af den

Engelskgræs imidterrabat.Nogle organismer kantåle høje koncentratio-ner af kemiske stoffer.Det gælder bl.a.engelskgræs, som kantåle vejsalt. FO

TO:

DM

U /

HA

NS

LØKK

E

15


skal være ledsaget af en brugsvejledningmed sikkerhedsregler. Kemiske stoffer skalforsynes med mærkater med sikkerheds-regler. Til disse regler hører en rækkesikkerhedssætninger og risikosætninger. Debeskriver, hvorledes farlige kemiske stofferog produkter skal håndteres. På mærkaterneer angivet forenklede symboler, som viser omproduktet er sundhedsfarligt, ætsende osv.

insektgifte og ukrudtsmidler, som har dødeligeffekt på en række dyr og planter i vandmil-jøet, selv ved koncentrationer under 0,1mikrogram pr. liter. En tærskelværdi på 0,1mikrogram pr. liter vil derfor ikke beskyttevandmiljøet, hvis der siver grundvand, som erforurenet med disse pesticider, ud i vandløbeller søer. Hertil kommer, at små koncentratio-ner af mange stoffer kan virke sammen.

For mange kræftfremkaldende stoffer ogstoffer, som ændrer arveanlæggene, kaneksperterne normalt ikke fastsætte en tær-skelværdi, hvorunder der ikke forekommereffekter. For den store mængde af kemiskestoffer, som hverken er kræftfremkaldendeeller påvirker arveanlæggene, vil de kunnesætte en bagatelgrænse, som kan anses somsikker. Men hvor sikker kan man nu være?Kender eksperterne alle virkninger på alleorganismer? Kan et bestemt stof få en ukendtog forstærket virkning, hvis det optræder iblanding med andre stoffer? Hvad er virk-ningen efter påvirkning i lang tid?

Det er en central opgave for eksperter atvurdere og fastsætte bagatelgrænser ogandre former for grænseværdier. Der kanopstå uenighed mellem eksperter ombagatelgrænser og grænseværdier.

Hvordan håndteres risikoen?Ved risikohåndtering forstås den enkeltes,myndighedernes eller samfundets praktisketilgang til at løse problemerne eller måskeleve med en risiko. I indledningens eksem-pler med kniven, ulven og benzinenhåndterer den enkelte til daglig de risikoer,som brugen af knive og benzin fører med sig,og ulven giver ikke anledning til bekymring idanskernes daglige liv.

Forskellige apparater og maskiner både ihjemmet og på arbejdspladserne kan værefarlige. Derfor stiller myndighederne krav tilderes udformning, afskærmninger og lig-nende. Alle farlige apparater og produkter

Koncentrationer

Ikke livsnødvendigt metalVelbefindende

Skadeligpåvirkning

DødLivsnødvendigt metal

Kobber er et eksempel på et livsnødvendigtmetal, som skal være tilstede i kosten forikke at føre til mangelsygdomme. Men hvisder er for meget kobber i kosten, virkermetallet som gift.

Planter og dyr i vandmiljøet er mere følsomme over for pesticiderend mennesker, som drikker vand. C = laveste effektniveau formennesker, B = toksikologisk fastsatte nuleffektniveau for menne-sker ved anvendelse af en usikkerhedsfaktor. A = økotoksikologiskfastsatte nuleffektniveau for akvatiske organismer ved anvendelseaf en usikkerhedsfaktor. 0,1 mikrogram pr. liter =drikkevandsdirektivets grænseværdi for pesticider.

Laveste effektniveau for akvatiske dyr og planter

Laveste effektniveaufor mennesker

Stigende koncentration i vand

Stig

end

e ef

fekt

A B C0,1 mikro-gram pr. liter

100%

0%

Usikkerhedsfaktorfor miljøet

Usikkerhedsfaktorfor mennesker

16


hvor pesticider frit kan bruges. Skal myndig-hederne stoppe brugen af pesticider med deproblemer, der måtte følge med mindreproduktion og ændret kvalitet af fødevarer,dårligere økonomi og ændringer i samfun-det? Eller skal myndighederne lade deneffektive produktion florere med den risiko,der er forbundet med uoverskuelige skaderpå miljøet og for, at forbrugerne bliver udsatfor rester af giftige pesticider i kosten ogdrikkevandet? Myndighederne står for atvurdere og tage stilling til, hvilke konsekven-ser den aktuelle politik har for menneskersindtagelse af pesticidrester og for pesticiderspåvirkning af naturen og miljøet. Dengældende regulering af pesticider sigter moden håndtering af pesticiderne, således atrisikoen for miljøet og sundheden er så lillesom mulig under afvejning af hensynet tiljordbrugets indtjening og konkurrenceevne.

Som et eksempel på en meget kompliceretrisikohåndtering kan nævnes de omfattenderegler, som gælder for pesticider (Miljø-styrelsen, 1999). Pesticider er en fælles-betegnelse for meget forskellige kemiskestoffer, der bruges til at bekæmpe ukrudt,svampe og skadedyr samt til at påvirkevæksten af afgrøder som frugt, grøntsager ogkorn. I Danmark indgår godt 185 aktivstofferi ca. 960 godkendte midler. Samfundetaccepterer, at disse stoffer bruges somhjælpestoffer i produktionen af bl.a. levneds-midler. Denne accept indebærer, at der kanvære rester af pesticider i fødevarerne. Der erregler for godkendelse, salg og anvendelse.Hvordan skal forbrugerne bedst vægtefordele og ulemper? Debatten foregår tilstadighed i samfundet, hvor spektret afmeninger rækker lige fra et grønt Danmarkfri for pesticider af enhver art til et Danmark,

Kemiske stoffer bliver mærket og på emballagen beskrives risikoen og regler for sikkerheden.

Sundhedsskadelig

ÆtsendeGiftig Miljøfarlig

Yderst brandfarligLokalirriterende Meget brandfarlig

Meget giftig

Brandnærende

17

Eksemplerne viser, hvor langt naturviden-skaben kan komme med at beskrive risikoer,således at myndighederne kan handle. Detdrejer sig om følgende emner:

I det følgende vil en række eksempler frahverdagen illustrere, hvordan eksperter ogmyndigheder i dag beskæftiger sig medrisikoer.

Eksempler på risikovurdering

• Pesticider i fødevarer og drikkevand

• Gensplejsede mikroorganismer

• Gensplejsede planter

• Antibiotika-resistente bakterier i miljøet

• Spildevandsslam i landbruget

• Forurenet jord

• Dioxiner i fødevarer

• Partikler fra trafikken

18

generel lav grænse på 0,1 mikrogram pesticidpr. liter for hvert enkelt stof og 0,5 mikrogrampr. liter for summen af stofferne. Dette niveauer betydeligt lavere end det, der svarer til enfastsættelse af MRL for fødevarer.

God landbrugsmæssig praksisDet er centralt for godkendelsen af pesticider ilandbruget, at der anvendes “godlandbrugsmæssig praksis” (GAP, GoodAgricultural Practice). GAP defineres som “denationalt autoriserede sikre brugsmetoder forpesticidet, som under aktuelle klimatiskebetingelser er nødvendige for effektiv bekæm-pelse af skadevoldere”. Det er en forudsæt-ning, at sprøjteresterne ikke er skadelige forsundheden. GAP fastlægges gennem kontrol-lerede forsøg, hvor afgrøden behandles medkendte mængder af et pesticid under vel-definerede og beskrevne forhold, der svarer tilde omstændigheder, som ønskes benyttet ipraksis. Pesticidet skal endvidere væreanvendt på en sådan måde, at der efterladesmindst muligt restindhold i afgrøderne. Iforsøgene bestemmes restindholdet af pestici-det til forskellige tider efter behandlingen.Som en forudsætning for, at bestemmelsen af

Brugen af pesticider medfører rester i vorefødevarer. Myndighederne fastsættermaksimalgrænseværdier (MRL) for hvormeget, der maksimalt må være i fødevarer afde enkelte pesticider og deres nedbrydnings-eller omdannelsesprodukter. Maksimal-grænseværdierne bliver fastsat underhensyntagen til:

• Betydningen for sundheden.• Pesticiders anvendelse i erhvervene,

herunder behovet for at sprøjte.

Pesticider godkendes på basis af en langrække undersøgelser for blandt andetgiftvirkning på mennesker og natur (Miljø-styrelsen, 1999). Deres virkning på sundhe-den vurderes ud fra data fra et stort antal ogmange typer af undersøgelser af gift-virkningen. Det er afgørende for en godken-delse af pesticider, at grænseværdierne giveren beskyttelse af befolkningens sundhed.

Drikkevand kunne blive vurderet på sammemåde som fødevarer med hovedvægten påsundheden. Imidlertid ønsker samfundet ikkepesticidrester i drikkevand. Myndighedernehar derfor fastsat en hygiejnisk baseret, fast,

Boks 1 – Pesticider i fødevarerog drikkevand

FOTO

S: D

MU

/ H

AN

S LØ

KKE

19

Boks 1 – Pesticider i fødevarer og drikkevand

risiko, betegnes ADI (Acceptable DailyIntake). ADI fastlægges på grundlag af densamlede viden om stoffet, herunder toksiko-logiske egenskaber. Disse data stammer foren stor dels vedkommende fra forsøg meddyr. Der er opmærksomhed på en hvilkensom helst skadelig effekt, herunder kroniskeskader som kræft og nedsat frugtbarhed. Derkan ikke fastsættes en ADI for stoffer, somkan give kræft eller skade frugtbarheden.Sådanne stoffer bliver ikke godkendt. Hvisder findes oplysninger om pesticiders ellerderes omdannelsesprodukters virkning påmennesker, fx fra medicinsk anvendelse ellerfra uheld, inddrages denne viden i vurderin-gen. Ud fra de toksikologiske undersøgelserbestemmes den højeste dosis, der ikke giverpåviselig skadelig effekt i den mest følsommedyreart, NOAEL (No Observed AdverseEffect Level). ADI fremkommer ved at divi-dere NOAEL -værdien med en usikkerheds-faktor, normalt på 100 eller mere. Det er værdat bemærke, at ADI ikke er en grænseværdieller en faregrænse. ADI er et udtryk for,hvad forbrugerne med stor sikkerhed dagligtkan indtage hele livet igennem uden risiko.ADI fastlægges af eksperter i pesticidersanvendelse og toksikologiske egenskaber, ogi både national og international sammen-hæng er FAO/WHO’s Joint Meeting onPesticide Residues (JMPR) af størst betyd-ning.

Visse pesticider er akut giftige. Det vil sige, aten giftvirkning ofte viser sig hurtigt efter bloten enkelt eller få ganges kontakt med stoffet.For disse pesticider er der udover en ADIfastsat en akut referencedosis (ARfD). ARfDfastsættes efter de samme principper som

restindhold kan foretages på tilfredsstillendemåde, skal det være kendt, hvorledes pestici-det omdannes og nedbrydes i planter og dyr(metabolismeundersøgelser), så både detaktive stof og eventuelle metabolitter ermedtaget i analysen. Det kræves desuden, atder skal findes egnede, følsomme kemiskemetoder til at analysere pesticidresterne med.

Resultaterne fra de forskellige forsøg brugestil at udarbejde maksimalgrænseværdier fordet pågældende pesticid. Foreligger der ikkeet tilstrækkeligt antal forsøg, dvs. normalt 8forsøg for hovedafgrøderne og 4 for afgrøder,som dækker mindre arealer, fastsættes ingengrænseværdi, og stoffet kan ikke anvendes.Det er vigtigt at bemærke, at maksimal-grænseværdierne ikke sættes højere endnødvendigt ifølge GAP, selv om der udenbetydning for forbrugernes sundhed kunneaccepteres et større indhold.

Hverken myndigheder eller borgerne accep-terer, at pesticider siver ned i jorden ogforurener grundvandet. Når myndighedernegodkender pesticider, skal der derfor fore-ligge data, som viser, om grundvandetforurenes. Der er dog problemer med fleregamle stoffer, som blev godkendt indenreglerne blev strammet. Selv om disse stofferi dag er forbudt eller deres anvendelse erpålagt restriktioner, bliver de stadig fundet igrundvandsprøver, fordi det tager mange år,før de når ned i de dybe jordlag.

Den acceptable daglige indtagelseDen mængde af et pesticid, som et menneskedagligt kan indtage gennem et helt liv uden

FOTO

S: D

MU

/ H

AN

S LØ

KKE

20


sammen (additiv effekt). Hvis der er forskel-lige rester af flere forskellige pesticider i densamme afgrøde, fx gulerødder, antagereksperterne, at de samlede pesticidrester harsamme giftighed, som havde de været de mestgiftige af de fundne pesticider.

For drikkevand baseres indtagelsen på, at en60 kg person dagligt indtager 2 liter vand, ogi øvrigt gør eksperterne sig de samme overve-jelser som for levnedsmidler, hvis der er flereforskellige pesticider i vandet.

Virker risikovurderingen ogkontrollen?Tabel 3 viser situationen for overskridelsenaf grænseværdierne (MRL). Pesticidergodkendes til brug i bestemte afgrøder. Inogle tilfælde kan en producent finde på atbruge midlet til en afgrøde, hvor det ikke ergodkendt, og hvor der derfor ikke findes enMRL. Der kan også være tale om stoffer, somikke har været vurderet i udlandet eller i

ADI på basis af NOAEL for akutte effekter.ARfD angiver den mængde af et pesticid,som forbrugerne uden risiko for sundhedenkan indtage over kort tid, fx ved indtagelsenaf et måltid mad uden risiko.

KostundersøgelserMyndighederne og eksperter undersøger,hvor meget pesticid forbrugerne indtager medkosten og beregner den teoretiske maksimaledaglige indtagelse (TMDI) af de enkeltepesticider. Det antages, at alle afgrøder, sompesticidet må anvendes til, indeholder denmaksimalt tilladte mængde af pesticidet. Påbasis af ADI og indtagelsen vurderer eksper-terne virkningen på sundheden (levneds-middeltoksikologisk vurdering). Der findesdog ingen generel national eller internationalvedtaget fremgangsmåde til at vurderevirkningen, når der optræder rester af flerepesticider samtidigt. På basis af videnskabe-lige undersøgelser foregår vurderingen iDanmark ved at lægge pesticidernes virkning

Fund i %Antal stikprøver Frugt Grønt Korn

Danske fødevarer 987 32% 7% 3%Heraf overskridelser af Maksimalgrænseværdier 4% 1% 0%

Udenlandske fødevarer 1343 59% 23% 13%Heraf overskridelser af Maksimalgrænseværdier 3% 3% 0%

Tabel 3.Niveauet af pesticidrester i vores levnedsmidler undersøges løbende for at vurdere, hvormeget forbrugerne indtager gennem kosten. Der bliver undersøgt for ca. 150 pesticider ognedbrydningsprodukter. I 1998 var stikprøveantallet 2330 fordelt med 1343 udenlandskeprøver og 987 danske.

FOTO

S: D

MU

/ H

AN

S LØ

KKE

21


overskridelse af grænseværdien for drikke-vand på 0,1 mikrogram pr. liter. I ingentilfælde, selv hvor overskridelsen af grænse-værdien er stor, er der tale om en overskri-delse af ADI .

De mange undersøgelser viser, at der ikkefindes rester i fødevarer og drikkevand, somkan udgøre en risiko for sundheden. Denrisikovurdering, der foretages forpesticiderne, har resulteret i, at der er kontrolover situationen med en høj grad affødevaresikkerhed med hensyn til rester afpesticider. Dog kan forbrugerne altid stillespørgsmålet, om de toksikologiske undersø-gelsesmetoder er tilstrækkeligt gode eller omantallet af analyser burde udvides. Tillige erforholdet det, at der kan mangleundersøgelsesdata fra en række nedbryd-ningsprodukter af pesticider i fx jord, og atden fulde viden om evt. problemer vedrø-rende samtidig eksponering for flere stoffermangler. Ligegyldigt hvor meget, der forskes,vil eksperterne dog aldrig kunne opnå en100% afklaring. Hvis forbrugerne ønsker ennul-risiko fra eksponering for pesticider, kanen sådan kun opnås ved at ophøre medbrugen af disse.

Danmark. I disse tilfælde, hvor der ikke er enMRL, vurderer eksperterne de data forstoffernes giftighed, som findes, og sammen-holder med, hvor meget forbrugerne spiser afden pågældende fødevare. Der er altså taleom en vurdering fra sag til sag. Der ersærlige problemer med de nu forbudtechlorholdige pesticider såsom hexachlor-benzen og dieldrin. Eksperterne vurderer, atgentagne fund ikke er acceptable, da dissestoffer ophobes i organismen.

I en nylig opgørelse over indtagelsen afpesticider gennem kosten angives, at dan-skernes gennemsnitlige indtagelse afpesticidrester er på ca. 200 mikrogrampesticid pr. dag. Ligeledes viser beregninger,at den gennemsnitlige belastning med deenkelte stoffer typisk udgør omkring 1% ellermindre af ADI.

Pesticider og nedbrydningsprodukter igrundvandet overvåges også. I det NationaleProgram for Overvågning af Vandmiljøet(NOVA 2003) indgår 45 pesticider og ned-brydningsprodukter. Hidtil har vandværker-nes boringskontrol omfattet 8 udvalgtepesticider, og der er fundet rester i 9,5% afanalyserne. I 2% af tilfældene var der en

FOTO

S: D

MU

/ H

AN

S LØ

KKE

22

Produktion af enzymet lipase vedhjælp af en gensplejset mikrosvampSvampen Aspergillus oryzae er et eksempel påen gensplejset mikroorganisme, som denbioteknologiske industri anvender til pro-duktion af enzymer. Svampen producererenzymet lipase, der kan nedbryde fedt.Lipase anvendes i udstrakt grad i vaskemid-ler, hvor det medvirker til fjernelse af fedt-pletter.

Aspergillus oryzae har i århundreder væretanvendt til produktion af Tamari (soya-sauce) i Japan, men den findes ikke naturligti Danmark. Svampen vokser bedst vedtemperaturer omkring 35°C, og slet ikke vedtemperaturer, der er lavere end 23°C. Destammer af svampen, der bruges i produktio-nen, danner ikke sporer, som ellers ersvampes overlevelsesorganer under ugun-stige omstændigheder.

Ved gensplejsning indføres et gen i svamp-ens arvemasse, således at den kan producereen særlig varmestabil variant af enzymet,som spalter fedtstoffet lipase. Dette genstammer fra en anden mikroorganisme.Desuden indsættes et gen for antibiotika-resistens, således at svampen kan kendesunder dens konstruktion. Genet for antibio-tika-resistens bliver dog ikke udtrykt iorganismen, som derfor ikke selv er antibio-tika-resistent. Det får svampen ikke nogenfordel af, for selv i fedtholdige miljøer klarerden gensplejsede Aspergillus sig ikke bedreend dens ikke-gensplejsede stamform.

Siden midten af 1980’erne har den biotekno-logiske industri benyttet gensplejsedemikroorganismer til produktion af lægemid-ler og enzymer, og teknologien har sidenudviklet sig hastigt. Der er nu omkring 50forskellige produkter, som produceres iDanmark ved hjælp af gensplejsede mikro-organismer. Danmark fik verdens førstesærlige lovgivning om miljø og genteknologi.Derfor er alle produktioner med gensplejsedemikroorganismer vurderet for at mindskerisikoen for mennesker og miljø.

Vurderingen af risikoen af gensplejsedemikroorganismer for miljøet tager udgangs-punkt i fire forskellige forhold:

• Mikroorganismens udslip fra produk-tionsanlægget til miljøet.

• Mikroorganismens muligheder for atoverleve i miljøet.

• Mikroorganismens muligheder for atpåvirke miljøet.

• Mulighederne for spredning af de ind-splejsede nye genetiske egenskaber framikroorganismen til andre mikro-organismer.

Ud fra viden om udledningen fra produkti-onsanlægget og mikroorganismerne forudsi-ges sandsynligheden for, at de overlever,etablerer sig og påvirker miljøet. Som regelsammenlignes de med ikke-gensplejsedemikroorganismer, som i øvrigt er identiskemed de gensplejsede.

Boks 2 – Gensplejsedemikroorganismer

23

Boks 2 – Gensplejsede mikroorganismer

FabrikDen bioteknologiske produktion afenzymer foregår i to trin. Først blivermikroorganismerne dyrket i en tank, derkan være fra nogle få til 100 m3 stor.Væsken kan indeholde op til 10 milliar-der mikroorganismer pr. milliliter. Underdyrkningen producerer mikro-organismen enzymet. Derefter tømmesproduktionstanken og enzymerneadskilles fra mikroorganismerne ogopkoncentreres. Under disse processerbliver der fra de fleste produktionsan-læg udledt mikroorganismer til miljøet.

Luft – 100 kim pr. liter luftUnder dyrkningen bliver der pumpet luft igennem dyrkningstanken.Luften bliver udledt til omgivelserne igennem en skorsten. Undersøgel-ser har vist, at denne luft kan indeholde op til 100.000 mikroorganis-mer pr. m3 luft. Risikovurderingen af den gensplejsede Aspergillusoryzae forudsiger, at denne udledning vil medføre, at kun ganske fålevende mikroorganismer vil lande på jorden. De allerfleste vil dø pågrund af udtørring og UV-lys i luften. De få mikroorganismer, derlander på jorden, vil dø i løbet af kort tid, bl.a. fordi deres overlevelseog vækst kræver temperaturer over 23°C, hvilket kun vil være opfyldt iganske korte perioder i Danmark.

Spildevand – 10.000 kim pr. milliliterFra produktionen bliver der udledt spildevand,som kan indeholde op til 10.000 mikroorganis-mer pr. milliliter. Spildevandet passerer etbiologisk rensningsanlæg før det udledes tildet marine miljø. Risikovurderingen forudsi-ger, at kun ganske få levende mikroorganis-mer bliver udledt til havet. Det biologiskerensningsanlæg vil nemlig fjerne hovedpartenaf organismerne, og resten vil ikke kunneklare den lave temperatur i vandet. Havet erikke det naturlige hjemsted for mikro-organismen, og den har ikke nogenoverlevelsesmuligheder dér.

Slam – 0 kim pr. gramI fabrikken udskilles enzymet til en væske, og mikroorganismerne blivertilbage som slam. Slammet bliver behandlet ved tilsætning af kalk ogopvarmning til 90°C. Undersøgelser har vist, at alle mikroorganismernebliver slået ihjel ved denne behandling. Det behandlede slam bliverherefter udbragt på marker, hvor det har en gødningseffekt. Hidtil hareksperterne vurderet, at når mikroorganismerne blev slået ihjel, såkunne slammet anvendes til gødning uden risiko for miljøet. De ved dognu, at selv om mikroorganismerne bliver dræbt ved behandlingen, såforbliver arveanlæggene stort set intakte. Eksperterne kan ikke afvise,at der kan ske en overførsel af arveanlæg fra de inaktiverede mikroor-ganismer til mikroorganismerne i jorden. Men det vil sandsynligvis kunske i uhyre få tilfælde og vil ikke være forbundet med risiko for miljø ogsundhed, idet lipase-genet i forvejen er vidt udbredt i naturen.

EgenkontrolRisikovurderingen af Aspergillus oryzae tilproduktion af lipase forudsiger, at skønt derudledes mikroorganismer fra produktionen tilmiljøet, så er det ikke sandsynligt, at deetablerer sig og giver effekter i miljøet. Derbliver foretaget en løbende kontrol af udled-

ningen af mikroorganismer med luft, i spilde-vand og slam. Hidtil har den foretagne kontrolværet i overensstemmelse med risiko-vurderingen. Der er også blevet gennemførtforsøg på at finde Aspergillus oryzae i detomgivende miljø, men hidtil har eksperterneikke været i stand til at finde en eneste.

24

Boks 3 – Gensplejsede planter

Fra sag til sag ogfamiliaritetsprincippet

Risikovurderingen af gensplejsede planterforetages fra sag til sag. Det vil sige, at hverny sag med en gensplejset plante skalbetragtes for sig selv. Planterne sammenlig-nes med den samme plantesort, som ikke ergensplejset (familiaritetsprincippet). Det erher vigtigt med oplysninger om det indsatte

eller ændrede gen og dets egenskaber, fxherbicidresistens eller ændrede indhold afkemiske stoffer. Samtidig er det nødvendigtat kende modtagerplanten og dens livs-cyklus og økologiske krav. Det betyder, attidligere erfaringer med planten eller meddet indsatte gen kan bruges til en kvalitativrisikovurdering af den gensplejsede plante.En sådan kvalitativ vurdering vil i nogletilfælde være tilstrækkelig. Hvis den deri-

Udsætning

Ansøger/Producent

Markedsføringsansøgning

Skov- og Naturstyrelsen

Notat pba. indkomne svar

Miljø- og Energiministeren JA (svarfrist 90 dage)

EU- Kommissionen

NEJ (svarfrist 90 dage)

DanmarksMiljøundersøgelser

Økologisk risikovurdering

PlantedirektoratetLandbrugsmæssig

risikovurdering

Videresender ansøgning

Svarfrist (30 dage)

Hørings-berettigedeinstitutioner

Svarfrist (30 dage)

Kortfattet resumé

Overvågning

Andre medlemslande Bemærkninger(svarfrist 30 dage)

Institut for Fødevaresikkerhed

og ToksikologiSundhedsmæssig

risikovurdering

Skov- og Naturstyrelsen

Forløbet afsagsbehandlingenefter direktiv 90/220/EØF ved en markeds-føringsansøgning iDanmark.Overvågning, vist medstiplet signatur,forventes indføjet idirektivet ved denigangværende revision.

25

Boks 3 – Gensplejsede planter

mod påpeger eventuelle farer, skal derudføres flere og nøjere undersøgelser af fareneller sandsynligheden for, at hændelsen kanindtræffe.

Fra laboratorium til mark ogforbrugerUdsætning af gensplejsede planter skalifølge Lov om Miljø og Genteknologi foregåtrinvist. Det betyder, at hvert enkelt trin skalvurderes særskilt: Fra udviklingen i labora-toriet og frem til at landmanden kan købefrøene og dyrke planterne på sin mark, ogvidere til at forbrugeren kan købe gen-splejsede levnedsmidler. De første undersø-gelser foretages i pollentætte klimakamre ogvæksthuse. Et af de vigtige tidspunkter er,når planten skal ud af væksthuset. På dettetidspunkt skal der søges om tilladelse tilforsøgsudsætning. Hvis der gives tilladelse,udføres forsøg i marken i små kontrolleredeforsøgsparceller. Disse er ofte omgivet af etbælte af ikke-gensplejsede planter. Dette gør,at risikoen for spredning af pollen mindskes.Senere afprøves planterne under mererealistiske forhold. Ideen med den trinviseudsætning er “at pakke planten langsomtud” og gradvist få mere og mere at vide.

SagsbehandlingNår en virksomhed ønsker at markedsføregensplejsede planter i et EU-land, skal dersendes en ansøgning til myndighederne i detpågældende land. I EU’s direktiv om udsæt-ning af gensplejsede organismer (90/220/EØF) er kravene til ansøgningen beskrevet.Alle medlemslande i EU bliver underrettet ogspurgt. Det skyldes, at en godkendelsebetyder tilladelse til markedsføring inden forhele EU. Ansøgningen gennemgår en grun-dig risikovurdering i det land, hvor den erindgivet. Ansøgningen kan blive afvist ellersendt videre til EU-kommissionen med enpositiv indstilling. Herefter forelæggesansøgning og indstilling for de øvrigemedlemslande til kommentering. Hvis ingen

af de øvrige medlemslande gør indsigelser,kan den gensplejsede plante umiddelbartgodkendes. Hvis bare ét af landene harindvendinger, skal sagen afgøres ved enflertalsafstemning blandt medlemslandene(Danmark har 3 stemmer ud af 87 stemmer).En revision af udsætningsdirektivet blevpåbegyndt i 1997 og er stadig undervejs. Detnye direktiv vil bl.a. indeholde retningslinjerfor overvågning af gensplejsede planter, nårde dyrkes kommercielt.

Hvad omfatter en risikovurdering?Ved risikovurderingen sammenlignes dengensplejsede plante med den tilsvarendeikke-gensplejsede plante bl.a. med hensyn til:

Risiko for miljøet:• planten invaderer naturlige økosystemer• de indsatte gener spredes til vilde slægt-

ninge• påvirkning eller ændring af naturlige

økosystemer• effekter på ikke-skadevoldende organis-

mer i marken

Risiko for landbruget:• planten selv eller nært beslægtede arter,

der modtager gener ved krydsning, bliverbesværlige ukrudtsarter i marken

Risiko for sundheden:• indhold af giftige eller allergifrem-

kaldende stoffer• ændret næringsindhold

FOTO

: D

MU

/ G

ÖST

A K

JELL

SSO

N

26

Antibiotika bruges til bekæmpelse af syg-domme hos mennesker og dyr. Nogle typerantibiotika kan også bruges til at fremmevæksten hos dyr, hvis det blandes i foderetsom vækstfremmer. Det store forbrug afantibiotika til mennesker og husdyr harbevirket, at antallet af stammer og individeraf resistente bakterier er steget kraftigt desenere år. Da også de sygdomsfremkaldendebakterier har udviklet resistens, kan detpåvirke mulighederne for i fremtiden atbekæmpe bakterieinfektioner. De førstedødsfald som følge af multiresistente bakte-rier er allerede indtruffet.

Myndighederne foretager ikke en egentligrisikovurdering af antibiotika-resistentebakterier på samme måde som for de gen-splejsede mikroorganismer (se Boks 2). For imodsætning til disse finder der nemlig ikkeen produktion af resistente bakterier sted igæringstanke. Med hensyn til godkendelseaf nye antibiotika skal producenten imidler-tid fremvise dokumentation for, at risikoenfor udvikling af resistens ved brug af antibio-tikummet er lille. I disse overvejelser indgårogså, om det pågældende antibiotikum kanfremkalde krydsresistens, dvs. om bakterier,som evt. udvikler resistens over for detpågældende antibiotikum, samtidig bliver

resistente over for andre kemisk beslægtedeantibiotika. Som et eksempel på en sådankrydsresistens er resistens over for vækst-fremmeren Avoparcin og resistens over forVancomycin, der bruges som en af de sidsteudveje til bekæmpelse af multiresistentebakterier hos mennesker. På grund af dennekrydsresistens blev brugen af Avoparcinsåledes forbudt i Danmark i 1995.

Hvordan opstår resistente bakterier?Antibiotika-resistens findes i naturen.Resistente bakterier har altid eksisteret. Ogsåfør man i 1940’erne begyndte at anvendeantibiotika til sygdomsbekæmpelse eller somvækstfremmere i landbruget.

I naturen findes en lang række mikroorga-nismer, som producerer antibiotika. Detgælder for eksempel de svampelignendebakterier, actinomyceterne, og en lang rækkemikrosvampe. De producerer antibiotikasom kampstoffer i konkurrencen med deøvrige mikroorganismer. Det berømtesteeksempel på sådan en mikrosvamp erPenicillium chrysogenum, som producererpenicillin. For at mikroorganismerne ikkeskal dø af deres egen antibiotika, har deudviklet såkaldte “selvresistensgener”. Man

Boks 4 – Antibiotika-resistentebakterier i miljøet

27

Boks 4 – Antibiotika-resistente bakterier i miljøet

mener, at langt de fleste resistenser i desygdomsfremkaldende bakterier stammer fradisse “selvresistensgener”, og at de eroverført ved den såkaldte plasmidoverførsel.Resistensgener sidder nemlig ofte påplasmider, der er små ringformede stykkerarvemateriale.

Vurdering af risikoen for miljø ogsundhedDer foregår en stor forsknings- ogovervågningsindsats for at opbygge videnom problemets omfang og mulighederne forat begrænse den fortsatte stigning i antalletaf de resistente bakterier.

Nogle af de spørgsmål, forskerne er interes-seret i at få besvaret, er:

• Kan resistens fra naturligt forekommendebakterier i jorden spredes til sygdoms-fremkaldende bakterier udledt med gylleog slam?

• Under hvilke miljø- og vækstforhold erspredning af resistensplasmider mellembakterier i miljøet mulig?

• Kan rester af antibiotika i miljøet give deresistente bakterier en fordel, så de blom-strer op?

• Findes der resistente bakterier i/påfødevarer, og i hvor stor udstrækning kanderes resistensgener spredes til andrebakterier i fødevarerne?

• Kan resistente bakterier i naturen eller påfødevarer sprede deres resistensgener tilsygdomsfremkaldende bakterier i mave-tarmkanalen?

Eksperterne kræver en masse viden ommikroorganismernes og genernes økologi for

at kunne vurdere risikoen for sundheden.Med hensyn til eventuelle effekter på miljøetanses risikoen for, at vigtige balancer inaturen påvirkes som resultat af sprednin-gen af resistensgener, at være uhyre minimal.Den væsentligste begrundelse er, atresistensgenerne alligevel forekommernaturligt og udbredt i miljøet.

Hvad kan man gøre for at forebyggeresistensudvikling?Hvis udvikling af resistens skal begrænses,kræver det en restriktiv brug af antibiotika.Fra 1997 til 1999 faldt forbruget af vækst-fremmere til husdyr med mere end 50%. Deter et eksempel på, at mere restriktive hold-ninger er opstået som kombination af frivil-lig begrænsning og forbud. Da mange tonsvækstfremmere årligt har været anvendt ilandbruget, vil antallet af resistente bakterierfalde med tiden. Men det er også nødvendigtat mindske brugen af de såkaldte bredspek-trede antibiotika (antibiotika som rammermange forskellige typer af bakterier), og vedat lægerne kun udskriver recepter på antibio-tika, når de er sikre på, at der er tale om enbakterieinfektion. Endelig er det vigtigt, atman som patient nøje følger lægens vejled-ning og ikke stopper med behandlingen fortidligt, fordi man derved kan fremelskeantibiotika-resistente sygdomsbakterier.

28

Slam indeholder kemiske stoffer og mikroor-ganismer, som kan forurene jord og planter.Risikoen ved udbringning af slam somgødning på marker skal derfor belyses nøje,således at der ikke kan sås tvivl om kvalite-ten af de fødevarer, som produceres påslamgødede marker. Slammet må heller ikketilføre tungmetaller og andre miljøfremmedestoffer til afgrøder og videre til kød og mælkfra kvæg, der har græsset på marker, som ergødet med slam. Der må heller ikke skenegative påvirkninger af jordens frugtbarhedpå hverken kort eller langt sigt. En rækkedyr, planter og mikrobielle processer er medtil at sikre, at landbrugsjordens næringsstof-fer recirkuleres. De må ikke påvirkes inævneværdig grad. Endelig må giftstoffer islammet selvfølgelig ikke forurene grund-vandet. Og personer, som håndterer slam-met, må ikke udsættes for risiko for infektio-ner.

Brugen af slam er underlagt en særligbekendtgørelse, som indeholder grænse-værdier for tungmetaller og udvalgte organi-ske, miljøfremmede stoffer, samt jord-kvalitetskriterier for tungmetaller. Disseværdier må ikke overskrides. De har tilformål at sikre, at afgrøderne og grundvan-det ikke forurenes.

Når risikoen ved anvendelse af slam skalvurderes for miljøet, er der en række usikker-heder. Slammet og dets indhold af kemiskestoffer kan påvirke mennesker, dyr, planter

og mikroorganismer. Slammets indhold afnæringsstoffer stimulerer dog samtidigmange organismer. Det kan overskyggeeventuelle giftpåvirkninger eller forskydekonkurrencen mellem arterne og derved ogsåsammensætningen af arter i jorden. Risiko-vurderingen af kemiske blandinger som islam er en stor udfordring for eksperterne. Idet følgende illustreres, hvorledes en simpelberegning giver et resultat, som tyder på enrisiko for miljøet. Ved at udbygge risiko-vurderingen med et nyt trin, nemlig forsøg inaturen, kan en mere realistisk vurdering afrisikoen blive udført.

Ved et simpelt trick kan virkningen af deenkelte giftige stoffer i en kemiske blandinglægges sammen. Virkningen kan udtrykkes isåkaldte giftenheder (Toxic Units = TU), hvorén TU er lig med den koncentration, somhalverer overlevelsen af voksne individer(LC50) eller antallet af unger (EC50). En sådanberegning vil ofte resultere i en høj sum, somsvarer til en stor virkning. Der kan laves engenerisk risikovurdering for hvert enkelt stofved at bruge risikobrøken RQ (RQ = PEC/PNEC, se side 10). I tabellen er RQ vist forudvalgte giftstoffer. Som PNEC (beregnetnuleffektniveau) er anvendt de danskeøkotoksikologiske jordkvalitetskriterier, dersigter mod beskyttelse af følsomme arter ijorden. PNEC kan fastsættes ved hjælp af enusikkerhedsfaktor ud fra data for den mestfølsomme af de undersøgte arter. Der anven-des en stor usikkerhedsfaktor, hvis der kun

Boks 5 – Spildevandsslami landbruget

29

Boks 5 – Spildevandsslam i landbruget

er undersøgt én eller nogle få arter. PNECkan alternativt fastsættes ud fra data formange arter ved hjælp af statistiske metoder.

Den forsimplede og teoretiske risiko-vurdering af blandinger, som er vist i Tabel 4,må imidlertid forkastes på baggrund afDMU’s egne undersøgelser, der udføres medslam i markforsøg som et højere trin i risiko-vurderingen. Hertil kommer, at mange af desamme stoffer i forvejen findes i jorden, hvorde er tilført som luftforurening (bl.a. dioxiner,PCB, pesticider og forbrændingsprodukterfra trafikken og energiproduktionen). De

jordlevende organismer er derfor udsat forhøjere koncentrationer og har formentligtilpasset sig disse.

Den konkrete risiko over lang tid ved en såkompliceret blanding som spildevandsslammå undersøges i naturen. DMU har såledesudført forskellige laboratorie- og felt-undersøgelser for at vurdere risikoen vedden kemiske cocktail, som spildevandsslamudgør. For eksempel er der gennem fire år på168 små parceller af hver 90 m2 udbragt slamog kvægmøg i fire forskellige doseringer (0, 3,5, 7 og 21 tons tørstof pr. hektar). På parcel-

Tabel 4. Den beregnede risikobrøk (RQ) for en række organiske stoffer og tungmetaller i slam og jord, når der spredes6 tons slam (tørstof) pr. hektar. Som PNEC (beregnet nuleffektniveau) er anvendt de danske økotoksikologiske jord-kvalitetskriterier, der sigter mod en beskyttelse af følsomme arter. PEC er den beregnede koncentration i miljøetunder antagelse af, at slammet blandes ensartet i de øverste 20 cm af jorden. Koncentrationen af stofferne i slam ersat til de gældende grænseværdier eller, hvis der ikke er grænseværdier, de højeste værdier fra en større danskundersøgelse af 19 renseanlæg. De simple beregninger viser en tilsyneladende høj risiko for jordens organismer, især iog omkring slamklumperne, idet RQ skal være mindre end én for at svare til en lille risiko.

Stof PEC-Jord mg/kg PEC-Slam mg/kg PNEC mg/kg RQ-Jord RQ-Slam

Organiske stofferLAS (anionisk detergent) 2,6 1300 5,0 0,5 260Nonylphenol 0,02 10 0,01 2,0 1000DEHP (phthalat) 0,1 50 1,0 0,1 50DBP (phthalat) 0,05 26 0,1 0,5 260PAH (tjærestoffer) 0,01 3,0 1,0 0,1 3Chlorbenzener 0,0008 0,4 0,001 0,8 400PCP (pentachlorphenol) 0,00001 0,005 0,001 0,1 5Andre chlorphenoler 0,0003 0,1 0,01 0,3 10

MetalloiderArsen 3,3 20 10 0,3 2

TungmetallerBly 11,5 120 50 0,2 2,4Cadmium 0,16 0,4 0,3 0,5 1,3Kobber 9,0 1000 30 0,3 33Chrom 10,1 100 50 0,2 2Kviksølv 0,04 0,8 0,1 0,4 8Nikkel 5,1 30 10 0,5 3Zink 34,8 4000 100 0,3 40

30

Boks 5 – Spildevandsslam i landbruget

lerne er antallet af mikroleddyr undersøgt.De var repræsenteret af springhaler ogmider. Endvidere blev aktiviteten af demikroorganismer, som omsætter ammoniumtil nitrat og nitrit undersøgt. Gennem deførste fire år har det ikke været muligt atpåvise nogen signifikante negative effekter.Undersøgelser i naturen over længere tid eret vigtigt redskab til at opbygge erfaringermed risikovurderingen af spildevandsslam.Der er imidlertid en række forhold, man skalvære opmærksom på. Først og fremmest skalman sikre sig, at det er det rigtige og rele-vante, man måler. Det er ikke muligt atkortlægge ændringer i antallet af samtligearter og processer. Det er derfor vigtigt i hverttilfælde at identificere, hvad det er manønsker at beskytte eller bevare. Er det enfuldstændig beskyttelse af selv de mestfølsomme arter, der er målet, eller er det

primært udvalgte arter og vigtige processer,der har interesse? Det første mål vil ikkekunne nås i landbrugsjord. Der brugerlandmanden som regel pesticider oghandelsgødning, og der pløjes, harves ogdrænes. Alle disse aktiviteter ændrer defysisk-kemiske og biologiske vilkår i jorden.Sammen med valget af afgrøde kan det væremed til at ændre fødegrundlaget ogkonkurrenceforholdene i jordens økosystem.Risikovurderingen af anvendelsen af slambeskæftiger sig med den ekstra påvirkning,som kommer fra slammet. Det er ikke nokkun at se slammets øjeblikkelige påvirkning iforhold til de øvrige påvirkninger fralandbrugsdriften, men også over et langttidsrum, hvor der evt. kan ske en ophobningaf miljøfremmede stoffer i jorden og en videretransport i fødekæderne.

31

Forurening af jord og grundvand som følgeaf affaldsdepoter og industrigrunde er etomfattende problem i hele verden. På trodsaf, at mange af problemerne er af ældre dato,var det først op gennem firserne, at proble-mets omfang rigtigt gik op for miljø-myndighederne og offentligheden. Det sketei takt med, at flere og flere forurenede områ-der blev kortlagt. I starten, hvor antallet afsager syntes få, var det som regel den politi-ske målsætning, at lokaliteten skulle rensesfuldstændigt, ved at alt forurenet jord blevgravet op. Dette var især tilfældet med stærktforurenende affaldsdepoter som hosCheminova. Dengang blev den forurenedejord typisk deponeret. Først senere er detblevet almindeligt at rense jorden. I takt medat vurderingen af antallet af forurenedegrunde i Danmark er steget fra få hundredetil nu mere end 14.000, har det været nød-vendigt at justere målsætningen. Da det ikkeer økonomisk realistisk at fjerne og oprensealt forurenet jord i Danmark, er en priorite-

Boks 6 – Forurenet jord

ring og målretning af indsatsen blevetstadigt vigtigere. Risikovurdering er etvigtigt redskab i en sådan prioritering.Vurderingen bør i princippet omfatte risi-koen for mennesker, miljø og grundvand.Den nye jordlov, som i 1999 afløste tre andrelove på området, prioriterer beskyttelsen afmenneskets sundhed og grundvandet højt. Ipraksis er det derimod sjældent, at der iDanmark foretages en økologisk risiko-vurdering af forurenede grunde.

Mennesket i centrum!Vurderingen af forurenet jord bygger på tosæt af grænseværdier. Det ene sæt kaldesjordkvalitetskriterier og er fastsat ud fraviden om giftighed for mennesker og giver enhøj grad af sikkerhed for, at menneskerssundhed ikke påvirkes. Denne påvirkningkan ske ved direkte kontakt med jorden, vedat spise afgrøder, som er dyrket på jorden,eller ved at drikke forurenet vand. Dampe af

FOTO

: D

MU

/ B

EATE

STR

AN

DBE

RG

FOTO

: ER

IK K

. JØ

RGEN

SEN

A/S

Brakmark, som er forurenet med kobber fra envirksomhed, der imprægnerede træ.

Opgravning af tjæreforurenet jord.

32

Boks 6 – Forurenet jord

forureninger kan også trænge ind i huse. Detandet sæt kaldes afskæringsværdier oganvendes under praktiske forhold, hvorårsagen til risikoen ikke fjernes, og hvor detderfor er nødvendigt, at menneskets kontaktmed jorden forebygges på forskellig vis. Desundhedsrelaterede jordkvalitetskriterierfastsættes på baggrund af en vurdering afden kendte viden om giftvirkningen efterkort og efter lang tids påvirkning. På bag-grund af disse data, som oftest er baseret pådyreforsøg, fastsættes den maksimaletolerable daglige indtagelse (TDI, se endvi-dere Boks 1 og Boks 7). Jordkvalitetskriterietberegnes herefter på baggrund af TDI ogviden om den daglige eksponering forforureningen. Børn har typisk langt størreindtagelse af jordpartikler, idet de ofte stikkerlegetøj og fingre i munden eller endda spiserjorden direkte. Kriterierne er fastsat ud fra enrække antagelser, fx at et barn vejer 10 kg ogdagligt spiser 0,2 gram jord eller i enkeltesærtilfælde indtager helt op til 10 gram omdagen.

Håndtering af forurenet jordJordloven giver mulighed for en differentieretindsats alt efter hvor forurenet jorden er, oghvad arealet skal bruges til. Således priorite-res indvindingsområder for grundvand samtområder med børnehaver og boligbebyggelsehøjt. Er der tale om stor risiko på grund afkraftig forurening af områderne, skal der skeen opgravning eller rensning af jorden, mensder i tilfælde med mindre kraftig forureningskal ske andre afværgeforanstaltninger, somnedsætter risikoen. Dette kan ske ved hjælpaf oplysning og rådgivning om, hvordan

eksponeringen reduceres. Afskærings-værdierne er generelt 10 gange større end dejordkvalitetskriterier, som er fastsat som sikrefor mennesker. For ikke at udsætte de mestfølsomme målgrupper, specielt børn, forsundhedsrisiko er det nødvendigt at redu-cere menneskers kontakt med jorden betrag-teligt. For eksempel kan det være nødvendigtat lægge fliser eller så græs for at forhindrebørns adgang til jorden. Desuden frarådesdet, at man i sådanne forurenede områderspiser grøntsager eller frugter, som man selvhar dyrket. Der påligger de administrerendemyndigheder en stor opgave i at sikre, atrådene efterleves.

Beskyttelse af jordens økosystemForurening af jorden stammer også fraspredte kilder, der ikke har direkte tilknyt-ning til det forurenede areal. Denne forure-ning kan komme fra luften, ved anvendelseaf pesticider eller i form af forureninger igødningsprodukter og jordbrugskalk. Derfindes særlige økotoksikologiske jord-kvalitetskriterier, som kan bruges til vurde-ring af den spredte forurening. Disse krite-rier er fastsat for udvalgte kemiske stoffereller blandinger af stoffer og svarer til denberegnede nuleffektværdi (PNEC), som eromtalt i Boks 5. De er baseret på den kendteviden om stoffernes virkning på miljøet, ogde sigter mod, at selv følsomme arter inaturlige økosystemer vil være beskyttet.Kriterierne kan også bruges på egentligeforurenede arealer, hvor myndighederne vilsikre, at dyr, planter og mikrobielle processervil kunne trives efter rensning af jorden.

33

Dioxiner hører til de mest giftige stoffer. Deophobes i menneskers kropsfedt (og lever),hvorfra de kun meget langsomt udskillesigen. Den biologiske halveringstid er 7½ årfor den giftigste blandt de i alt flere hun-drede beslægtede dioxiner, TCDD. Mangeundersøgelser har vist, at det ikke er dendaglige indtagelse af dioxiner, der harbetydning, men den koncentration, der efteren vis (lang) tid opnås i kroppens mål-organer. For dioxinerne anses den totalebelastning af kroppen (body burden) for atvære det mest velegnede, praktiske mål til atudtrykke “dosis” med. Den daglige indta-gelse af de mængder, som forekommer ifødevarer, har derfor kun betydning på langtsigt som følge af denne ophobning.Dioxinerne har med jævne mellemrum væretforsidestof i medierne. Senest i forbindelsemed forurenet foderstof i Belgien, og danskediskussioner om udslip fra Kommunekemiog Stålvalseværket.

I forbindelse med risikovurderingen afdioxiner er det nødvendigt også at omtalePCB. Den samlede giftighed af de dioxinerog dioxin-lignende PCB-stoffer, der forekom-mer i fødevarerne, udtrykkes ved hjælp aftotal-TEQ. Ved beregningen opsummeres

bidragene fra de enkelte giftige dioxiner tiltotal-TEQ, som angiver blandingens samledegiftighed. Bidragene fra de enkelte stofferomregnes til den mest giftige dioxin, TCDD.Verdenssundhedorganisationen WHO har i1997 fastsat procedurer for, hvordan total-TEQ beregnes. Beregningssystemet er kon-servativt (dvs. forsigtigt) og overvurderersåledes den samlede giftighed.

Mennesker, som udsættes for høje koncentra-tioner af dioxiner, fx ved uheld med kemika-lier, kan få hudsygdommen chloracne. Derkan også ske påvirkninger af leveren, nerve-systemet, immunsystemet og reproduktions-systemet. Børn, som er født af kvinder medmegen dioxin i kroppen, kan have en dårli-gere indlæringsevne og hæmning afkønsorganernes udvikling. I forbindelse medpåvirkninger i arbejdsmiljøet og efter ulyk-kestilfælde er der set svagt øget forekomst afkræft i mennesker som følge af forhøjedekropsbelastninger. De undersøgelser, derforeligger af mennesker med høje dioxin-belastninger som følge af ulykkestilfældeeller udsættelse i arbejdsmiljøet, er ikkeanvendelige som baggrund for risiko-vurdering af de langt lavere indtagelser, somden almindelige befolkning får primært via

Boks 7 – Dioxiner i fødevarer

34


fødevarerne. Alle effekterne kan imidlertideftervises i forsøgsdyr. Det har vist sig, atforsøgsdyr generelt er mere følsomme fordioxin end mennesker. Dyreforsøgene er dogprimært foretaget med TCDD og enkeltePCB-stoffer.

I forsøgsdyr ses virkninger ved de lavestekoncentrationer, når fostret påvirkes af dioxinvia moderen. Virkningen konstateres først, nårungerne er vokset op. Det drejer sig om påvirk-ning af indlæringsevnen hos abeunger ogudviklingen af kønsorganerne hos rotteunger,primært nedsat sædkvalitet. Endvidere er deriagttaget udvikling af endometriose (vækst ibughulen af celler fra livmoderen) hos hunaberbelastet med dioxin. Kropsbelastningen i deforsøgsdyr, hvor der ses effekter ved de lavestekoncentrationer, ligger ifølge WHO’s vurde-ring i 1998 på mellem 28.000 og 73.000picogram TCDD pr. kg legemsvægt. Andregiftige effekter, herunder kræftfremmendeeffekt, kræver væsentligt højere kropsbelast-ninger. Ét picogram er 0,000 000 000 001 gram.

Ud fra kendskabet til, hvordan dioxiner opførersig i kroppen, er det relativt simpelt at beregneden daglige indtagelse af TCDD, der skal til forat opnå en kropsbelastning på mellem 28.000og 73.000 picogram TCDD pr. kg legemsvægthos mennesker. Hertil kræves 14 - 37 picogrampr. kg legemsvægt pr. dag i mere end 30 år (denbiologiske halveringstid for dioxin er 7,5 år, ogder kræves 4-5 halveringtider for at opnåligevægt mellem indtagelse og udskillelse ikroppen). Ud fra disse overvejelser fastsatteWHO en tolerabel daglig indtagelse (TDI) somet interval på 1-4 picogram WHO-TEQ pr. kglegemsvægt pr. dag under anvendelse af enusikkerhedsfaktor på 10.

Ved vurderinger af tilsætningsstoffer ogpesticidrester i fødevarer ville man normaltanvende en usikkerhedsfaktor på 100 ellermere. En så stor usikkerhedsfaktor er ikkerealistisk for dioxinerne, medmindre manville forbyde folk at spise æg, fjerkræ, mejeri-produkter, okse- og svinekød og fisk. Iovervejelserne af valget af en mindreusikkerhedsfaktor (på 10) indgik, at der vartale om forsøg med dyr, og at de fleste under-søgelser tyder på, at mennesker er mindrefølsomme (op til 10 gange) end dyr. Desudenblev der taget udgangspunkt i sammenligne-lige kropsbelastninger hos mennesker ogforsøgsdyr, hvorfor der ikke var behov forden del af den “normale” usikkerhedsfaktor,som skal tage højde for forskelle i stoffernesopførsel hos forsøgsdyr og mennesker.Endelig blev der taget udgangspunkt i enforøget belastning af kroppen hosforsøgsdyrene, udover det baggrundsniveau,der skyldes foderets ”normale” indhold afdioxiner. Ved at angive TDI som et intervalønskede WHO at signalere behovet for pålængere sigt at nedbringe miljøbelastningenog hermed forbedre fødevaresikkerheden,således at den daglige indtagelse blivermindre end 1 picogram TEQ pr. kglegemsvægt.

WHO estimerede den nuværende indtagelseaf dioxiner hos mennesker i Vesteuropa til atvære 1-3 picogram TEQ pr. kg legemsvægt pr.dag. Hvis de dioxin-lignende PCB-stofferyderligere medtages, er indtagelsen 2-6picogram TEQ pr. kg legemsvægt pr. dag.Disse værdier hviler på, at man i kroppenhos mennesker har fundet 2.000-6.000 udenmedregning af PCB og 4.000-12.000picogram WHO-TEQ pr. kg legemsvægt, hvis

35


WHO’s vurdering er ikke en kvantitativvurdering af risikoen ved indtagelse afdioxiner. Det ligger i TDI-begrebet, at indta-gelse på TDI-niveau ikke vil medføresundhedsskader eller andre risikoer. Hertilkommer, at overskridelser af TDI gennemkortere eller længere tidsperioder heller ikkeanses for at medføre erkendbare sundheds-skader. Det er dog ikke muligt på det forelig-gende datagrundlag at foretage en eksaktkvantitativ vurdering af, hvor meget og/ellerhvor længe TDI kan overskrides uden risikofor sundhedsskader. For at nå op på deniveauer, hvor der vil kunne iagttages sund-hedsskadelige effekter hos mennesker og isærpåvirkning af fostret og endometriose, vil derkræves koncentrationer af dioxiner i fødeva-rer, der er væsentligt højere end de nuværendevesteuropæiske niveauer. Der er her regnetmed daglige indtagelser gennem 20-30 år.

I kølvandet af fundene af dioxiner i madvarerfra Belgien i 1999 gik EU i gang med atdiskutere grænseværdier for dioxiner ifoderstoffer og fødevarer til mennesker.Specielt har der i Danmark været megen debatom grænseværdier for dioxin i fedtstoffer tilfoderbrug. Fødevaredirektoratet og Plante-direktoratet har beregnet, at man totalt set vilkunne nedbringe danskernes belastning meddioxiner med ca. 20%. Heraf vil der kunkunne opnås ca. en fjerdedel ved restriktioneri anvendelsen af fiskeolier og fiskemel tilfoder. Det er den generelle forurening af fxgræs, ensilage, korn, jord og havmiljøet, somspiller den langt største rolle. Det er derforkun en fortsat og intensiveret indsats over fordioxin-dannelse og udslip til miljøet, der pålængere sigt kan nedbringe menneskersbelastning.

PCB medregnes. Samtidig konstateredeWHO, at der i de lande, som havde gennem-ført systematiske analyser, var konstateret etmarkant fald i indholdet af dioxiner i føde-varer, primært som følge af miljø-myndighedernes indsats for at begrænsedioxin-forureningen fra fx affalds-forbrænding af chlorholdige kemikalier, ogsom følge af kraftige restriktioner for anven-delse og bortskaffelse af PCB.

Fødevaredirektoratet har med baggrund iudenlandske analyser af dioxin i fødevarerskønnet, at den danske gennemsnits-forbruger indtager ca. 1,5 picogram TEQ pr.kg legemsvægt pr. dag af dioxin. Fødevare-direktoratet lavede også et konservativt skønover indtagelsen af dioxin-lignende PCB-stoffer og estimerede den samlede dioxin-indtagelse til ca. 5 picogram TEQ pr. kglegemsvægt pr. dag. Hvis der i stedet tagesudgangspunkt i dioxin-indholdet i danskekvinders modermælk fra 1993-94, der igennemsnit var 15.200 picogram TEQ pr. kgfedt for dioxinerne og 33.400 picogram TEQpr. kg fedt, hvis de dioxin-lignende PCB-stoffer medregnes, svarer dette til krops-belastninger på 2.300 henholdsvis 5.000picogram TEQ pr. kg kropsvægt (underantagelse af at et menneske indeholder 15%fedt). For at opnå sådanne kropsbelastningerskal den daglige indtagelse af dioxinernevære ca. 1,2 henholdsvis 2,5 picogram TEQpr. kg legemsvægt. Denne forskel mellemskøn baseret på analyser af fødevarer ogskøn baseret på målte kropsbelastningerafspejler den usikkerhed, der råder om derent faktiske indtagelser og graden af ophob-ning i kroppen, især for de dioxin-lignendePCB-stoffer.

36

I de seneste 15 til 20 år har luftforureningen idanske byer ændret karakter. Udslippene fraindustri og kraftværker er blevet begrænset oghar sammen med de højere skorstene ført tilmindre bidrag til den lokale forurening. Isamme periode er der sket en betydelig vækst ibiltrafikken. Denne udvikling har betydet, attrafikken i dag udgør den væsentligste kilde tilbefolkningens udsættelse for luftforurenendestoffer såsom kvælstofilter, kulilte, kulbrinterog ikke mindst partikler. På det seneste harluftforurening med partikler i større danskebyer og især i København fået en stigendebevågenhed i medierne og politisk. En rækkeforskningsresultater underbygger, at der ergrund til at tage denne forurening alvorligt.

Ved indånding af partikler opfanges degrovere partikler (med den såkaldte aerodyna-miske diameter over 10 mikrometer, hvor 1mikrometer er 1/1000 millimeter) i de øvreluftveje i næse og svælg. Partikler under 10mikrometer afsættes også længere nede iluftvejene, mens partikler under 5 mikrometerer i stand til at trænge helt ud i lungernes

yderste forgreninger. Jo længere partiklerne nårned i lungerne, desto længere tid tager det, førde er elimineret af lungernes forsvars-mekanismer. Det betyder, at små partikler ermere skadelige end de grovere partikler. Hertilkommer, at de små partikler lettere trænger indi bygninger og dermed til indeluften, hvor derderfor ofte er sammenlignelige niveauer medudeluften.

Undersøgelser af helbredseffekterDebatten om partiklers skadelige indflydelsepå helbredet tog fart i 1993 efter offentliggørel-sen af en amerikansk undersøgelse, som visteen meget klar sammenhæng mellem den årligemiddelkoncentration af massen af partiklermed en diameter under 2,5 mikrometer (PM2,5)og dødeligheden i seks amerikanske byer. To årsenere blev en tilsvarende undersøgelse i 151amerikanske byer offentliggjort. Denne under-søgelse viste også en effekt af PM2,5, mensammenhængen var knapt så klar. Resulta-terne fra disse og andre udenlandske undersø-gelser er søgt overført til danske forhold. Der ertale om mange ekstra dødsfald og ekstraindlæggelser på hospitalet pr. år som følge afudsættelse for partikler i udeluft. Undersøgel-ser af de lidt grovere partikler PM10 (massen afpartikler med en diameter under 10 mikrome-ter) tyder på, at en reduktion af koncentratio-nen på 30% ville reducere antallet af årligedødsfald med ca. 500 pr. en million menneskeri de større byområder. I en anden undersøgelsehar en hollandsk forsker overført de amerikan-ske undersøgelser af effekten af PM2,5 tilhollandske forhold, som svarer ganske godt til

Boks 8 – Partikler fra trafikkenFO

TO:

DM

U /

HA

NS

LØKK

E

37

Boks 8 – Partikler fra trafikken

14% af udslippet af ultrafine partikler igaden. Dieselpartiklerne er kendt for atindeholde en lang række stoffer, bl.a. kræft-fremkaldende PAH’er og beslægtedekvælstofholdige stoffer. Den kemiske sam-mensætning af partikler fra trafik afhængerdog af mange faktorer såsom kørselsforholdog brændstofsammensætning.

Partiklerne i byluft er naturligvis ikke kun etresultat af udslip fra biler. Der kan være andrekilder som kraftværker og boliger, og partiklerkan dannes i luften ved kemiske reaktioner.Udslip af svovl, kvælstofoxider og ammoniakfra såvel trafikken som fra andre kilder førertil dannelse af partikler, som indeholderhenholdsvis sulfat, nitrat og ammonium.Endvidere kan organiske forbindelser fore-komme i form af luftbårne partikler. Nogle afdisse kommer fra naturlige kilder. De kemiskdannede partikler er ultrafine ligesompartiklerne i udstødningen fra biler. I atmo-sfæren klumper partiklerne sig imidlertidsammen ved koagulationsprocesser, ogvanddamp og gasser kondenserer påpartiklerne og får dem til at vokse. Partiklerneender hermed i den såkaldt fine fraktionmellem ca. 0,5 og 2 mikrometer. De finepartikler fjernes kun effektivt i forbindelsemed nedbør og har som følge heraf en megetlang levetid i atmosfæren. Derfor kan finepartikler transporteres over mere end tusindekilometer. Når de optræder i byerne, vil dederfor især stamme fra langtransport. Støv fravejbelægning og dæk er ligeledes en væsentligkilde til luftbårne partikler i byerne. Dissepartikler er dog gennemgående større, typiskover 4 mikrometer. Jordfygning og havsprøjtbidrager ligeledes til dannelsen af lidt størrepartikler. Partiklerne i den grove fraktionholder sig kun svævende i relativt kort tid. Deer derfor som regel af lokal oprindelse.

Metoder til vurdering afhelbredseffekterHelbredseffekter kan vurderes ved hjælp afepidemiologiske undersøgelser. De nyesteundersøgelser omfatter en analyse af sam-

forholdene i København. Den hollandskeundersøgelse viste, at effekten af partiklernesvarer til en reduktion i den forventede leveal-der på ca. 1 år. Til sammenligning har en megetomfattende dansk rygerundersøgelse vist, atrygere kan forvente at leve op til 7 år kortere tidend ikke-rygere, mens storrygere, som rygermere end 15 cigaretter pr. dag, kan forventegennemsnitligt at leve 10 år kortere tid.Helbredseffekten er lidt større for kvinder endfor mænd, og effekten er så stor, at passivrygning må antages også at udgøre en markantrisikofaktor. Rygning og passiv rygning ersåledes væsentlige, kendte risikofaktorer, menogså en reduktion i den forventede levealderpå 1 år som følge af udsættelse for partikler iudeluft er en betragtelig helbredseffekt, sombør tages alvorligt. Hertil kommer, at rygere istorbyer med luftforurening har langt størrehelbredseffekter end rygere på landet.

Partikler kan påvirke befolkningens velbefin-dende, ikke mindst hos særligt udsatte grup-per. En række undersøgelser har vist sammen-hænge mellem koncentrationerne af partikler iudeluft og forværring i luftvejssygdomme, somfx kan udtrykkes i forbruget af astmamedicin.

Kilder til partikler i luftDe fleste forbrændingsprocesser fører tildannelse af partikler. Forbrændingsmotorerer ingen undtagelse, og vejtrafik er en megetvæsentlig kilde til partikler i luften. Udstød-ningen fra dieselkøretøjer indeholder et stortantal meget små partikler - hovedpartenunder 0,1 mikrometer. Disse partikler beteg-nes ofte “ultrafine partikler”. Nye danskeforskningsresultater har vist, at biler medbenzinmotor ligeledes udsender en betydeligmængde meget små partikler. I gennemsnitudsender et dieselkøretøj dog 25 gange såmange partikler som et benzinkøretøj.Benzinkøretøjernes partikler er større enddieselpartiklerne. Dieseltrafikken udgør igennemsnit omkring 20% af trafikken ibygaderne, men bidrager med omkring 85%,medens benzinbilerne bidrager med omkring

38

Boks 8 – Partikler fra trafikken

menhængen mellem dødelighed og massenaf partikler under 2,5 mikrometer (PM2,5) iudeluft. For at bestemme, i hvilken gradbefolkningen udsættes for partikler, anven-der man målinger fra de overvågnings-stationer, der er opstillet i større byer, samtmatematiske modeller, som kan beregne dekoncentrationer, man udsættes for i byernesgader. Erfaringerne viser, at middelværdienaf de mellemstore partikler (PM2,5) over langtid giver et godt mål for den faktiske indta-gelse af partikler. Disse stammer primært fralangtransport og giver kun i mindre grad etbillede af de aktuelle udslip i den enkeltegade, der primært er små partikler med lillemasse. Der er imidlertid meget, som tyder på,at helbredseffekterne især er knyttet til deultrafine partikler, som næsten udelukkendestammer fra direkte udslip i gaden. Envurdering af risikoen ved disse partiklerforudsætter en mere detaljeret informationom, i hvilken grad den enkelte personudsættes for partikler.

Eksperterne kan måle, hvor mange partiklerden enkelte indånder, ved at lade personenbære et måleinstrument. Ud fra de data, somopsamles af instrumentet, kan man beregneindåndingen af partikler ved brug af mate-

matiske modeller. Eksperterne kan også måleforskellige stoffer, som forekommer naturligti blod og urin, de såkaldte biomarkører.Biomarkørerne vil kunne afsløre, om perso-nen har indåndet skadelige mængder afpartikler, og de kan samtidig indikere, omder er opstået skader på helbredet. Biomar-kørerne kan anvendes til vurdering af skaderpå DNA i de hvide blodlegemer i form afkromosomskader og binding afforbrændingsproduktet PAH til DNA.Undersøgelser af denne type foretages i disseår i såvel Danmark som i udlandet. Analyserforetaget på buschauffører i Københavnscentrum har bl.a. vist høje niveauer af PAH-bindinger til DNA, når de sammenlignesmed chauffører på ruter uden for byen.

Det er vigtigt at understrege, at luftforure-ning med partikler er sammensat af en langrække stoffer med forskellige effekter, og atpartiklerne optræder samtidig med en rækkegasformige forureninger. Der kan såledesoptræde kombinationseffekter, hvor deforskellige forureninger kan forstærkehinandens effekt. Disse effekter er vanskeligeat måle, men ved at udføre en række dyrefor-søg kan man være heldig at afsløre, om derforekommer kombinationseffekter. I dissedyreforsøg udsættes fx mus for kendteblandinger af forurening og henholdsvis forde enkelte komponenter i forureningenunder kontrollerede forhold. Resultaterne fraforsøgene med dyr i forurenet luft sammen-lignes med dyr, som ikke har været udsat forforurening. Der udføres også kontrolleredeforsøg i særlige klimakamre med mennesker(frivillige), som har lungelidelser. De udsæt-tes for lave koncentrationer af luft-forureninger, for at man kan se, om derfremkaldes allergiske reaktioner.

Skematiskstørrelsesfordeling afluftbårne partikler ibyluft. Der er et stortantal af de ultrafinepartikler, som stammerfra trafikken, men debidrager kun lidt tilden samlede masse imodsætning til defærre, men tungeregrove partikler, somfalder i 2 grupper. Demellemste partiklerstammer fralangtransport. Degrove partikler erprimært sand og støv.Partikler måleseksempelvis som TSP,PM0,05 og PM2,5. TSP(total suspendedparticulate matter) ellersvævestøv er densamledepartikelmængdeangivet som vægt.PM0,05 og PM2,5 erpartikler underhenholdsvis 0,05mikrometer og 2,5mikrometer angivetsom vægt.

Ultrafine < 0,05 Fine < 2,5 Grove > 2,5

Partikeldiameter (mikrometer)

Hyp

pigh

ed

0,001. 0,01. 0,1. 1. 10. 100.

39

Taler vi forbi hinanden?

Begrebet ”risikokommunikation” bruges afeksperterne om formidlingen af en konkretrisiko til befolkningen og om dialog ogdiskussion af risikoen med borgerne. Risiko-kommunikationen er en del af risiko-håndteringen.

I tilfældet med pesticider (se Boks 1) foregårder en betydelig kommunikation mellemmyndighederne og brugerne af pesticidersåvel som befolkningen. Myndighederneinformerer med brochurer, etiketter påsprøjtemidlerne med brugsanvisninger,advarsler og sikkerhedsregler. Der gennem-føres obligatorisk undervisning for brugerneaf pesticider i erhvervene, og der afholdesmøder, seminarer og kongresser. Der visesfilm om pesticider, og medierne bringer ofteoplysninger eller nyheder om ny forskning,uheld eller misbrug af pesticider. Politikerne,grønne organisationer og befolkningen somhelhed er optaget af pesticiderne og denrisiko, de kan indebære for miljøet og sund-heden. Også producenterne af pesticider ogde erhverv, som bruger pesticiderne, deltageri den offentlige debat med deres indlæg.Samlet set foregår der således en betydeligkommunikation om pesticider. Området erimidlertid så stort og komplekst, at kun defærreste har det fulde overblik over alleaspekter – ikke mindst inden for forskningenfindes der et uhyre stort antal bøger ogtidsskriftsartikler om pesticider. Senest hardet såkaldte Bicheludvalg kulegravet alleaspekter ved pesticider som grundlag for en

ny handlingsplan for reduktion af brugen afpesticider, se www.mst.dk. Meningernespænder vidt og debatten er og har gennemårene ofte været skarp. Den omfattendeviden og forskning ændrer ikke på detfaktum, at pesticiderne er gifte. Der er derfortil stadighed brug for at vurdere og kommu-nikere resultaterne af risikovurderingerne.

De gensplejsede mikroorganismer (se Boks 2)udgjorde et stort stridspunkt i miljødebatteni 1980’erne. Der har været en særdelesgrundig og langvarig debat og kommunika-tion om risikoerne. Der har ligeledes væreten omfattende offentlig debat om sprednin-gen af bakterier med resistens over forantibiotika (se Boks 4). Det er her vanskeligtfor eksperterne at redegøre for, at der ikkekan gives en 100% garanti for, at alle resi-stente mikroorganismer kan udryddes. Detdrejer sig om naturlige organismer, som kanudvikle sig under de rette forhold.

Ligesom de øvrige områder er brugen afspildevandsslam som gødning i landbrugetbaseret på den eksisterende viden (se Boks5). I takt med at stadigt mere spildevandbliver renset i moderne renseanlæg, harproduktionen af spildevandsslam væretjævnt stigende de sidste par årtier. Slamindeholder en række næringsstoffer somfosfor, kvælstof og svovl, der kan genbrugesaf landbruget til gødskning af marker medafgrøder og græs. Altså en klar fordel forsåvel landbruget som bysamfundene, somskal af med slammet. Foruden næringsstofferindeholder slam desværre også en lang

Om opfattelsen af risiko

Bicheludvalget harkulegravet alleaspekter ved pesticidersom grundlag for enny handlingsplan forreduktion af brugen afpesticider

40


række giftstoffer såsom tungmetaller ogmiljøfremmede stoffer, som kan forurene jordog afgrøder. En del af disse stammer frahusholdningerne, hvor spildevandet inde-holder rester af opvaskemidler, rengørings-midler, tilsætningsstoffer, afsmitning fraplastic og meget andet.

Samfundet og landmændene har en fællesinteresse i at få recirkuleret næringsstoffernefra byerne, men har også en forpligtelse til, atdette ikke fører til uønsket risiko for miljø ogsundhed. Der er her stor bekymring over foreventuelle langtidsvirkninger af de mangespormængder af forskellige kemiske stoffer,som findes i slammet. Specielt er mangelandmænd bekymrede for, om der skulledukke ny viden op, som rykker vedanbefalingerne om at bruge slammet somgødning. I sidste ende er det jo dem, der stårtilbage med problemet, hvis jorden med“tilbagevirkende kraft” bliver bedømt somforurenet. Kommunikationen om slamindeholder ligesom diskussionen om pestici-der en afvejning af fordele og ulemper, somer til stadig debat. Danmark har i øvrigt en afverdens skrappeste lovgivninger medgrænseværdier for en lang række stoffer, derfindes i slammet. Mange af de samme stofferfindes i forvejen i jorden, hvor de er tilførtsom luftforurening (bl.a. dioxiner, PCB,pesticider og forbrændingsprodukter fratrafikken og energiproduktionen).

Et af de store og dyre miljøproblemer, somhører til “fortidens synder”, er forurenet jord(se Boks 6). Der er i skrivende stund kortlagtmere end 14.000 forurenede arealer. Herafberører mange de mennesker, som bor påeller ved arealerne, eller som benytter børne-institutioner, parker eller legepladser, hvorjorden er forurenet. De lokale myndighederskal informere borgerne om, at de ikke børspise egne grøntsager eller frugter, som erdyrket på forurenet jord. Det kan være envanskelig opgave for myndighederne at sikresig, at de berørte borgere bliver grundigtinformeret. Også i socialt belastede områder,

hvor beboerne ikke nødvendigvis selv henterinformationer fra internettet og biblioteketeller nærlæser foldere, der dumper indgennem brevsprækken. Vanskelighedenbestår i at informere om risikoen på en måde,som skaber respekt over for risikoen, menuden at forårsage unødig bekymring ellerpanik på den ene side eller ligegyldighed påden anden side.

I modsætning til den indesluttede anven-delse af gensplejsede mikroorganismer giverde gensplejsede planter (se Boks 3) anled-ning til en ophedet debat, hvor kendsgernin-ger og forestillinger flyver gennem luftensom kasteskyts. I USA anvendes forskelligetyper gensplejsede afgrøder af majs og andreafgrøder. Præsidenten for majsdyrkernesorganisation i USA, der selv er landmand,udtalte for nylig, at vi er overforsigtige iEuropa. Samtidig sagde han, at det ikke erteknologien, men de multinationale firmaer,som kontrollerer produkterne, der er årsagentil bekymringen i befolkningen. Måske bærerden bioteknologiske industri en god del afansvaret for, at den videnbaserede samtaleom risikoer ikke har fået gennemslag pådette område. Endelig spiller etiske ogkulturbestemte opfattelser en stor rolle. Detvirker simpelthen for uoverskueligt forborgerne, hvad industrien er i færd med, oghvilke konsekvenser det kunne have. Derfortales ikke samme sprog.

Kommunikationen om dioxiner og PCB erligeledes vanskelig, og den kan give anled-ning til stor bekymring og måske panik. Derer tale om særdeles giftige stoffer, som i vidtomfang er spredt over hele jordkloden og ikkekan fjernes igen, se Boks 7. I øvrigt kan derdannes mindre mængder af dioxiner vedskovbrande, som bl.a. kan antændes naturligtved lynnedslag. Eksperterne har en storopgave i på samme tid at forklare, at dioxinerer yderst giftige, og at myndighederne gør alt,hvad der er fornuftigt for at mindske forure-ningen ved kilderne, men at det er nødvendigtat spise fødevarer med små, men tolerable

41


indhold af dioxiner. Det gælder især fisk, somer vigtige i en god og alsidig kost. Ogsåmodermælk indeholder dioxiner. Det erligeledes vigtigt at eksperter og andre ikkeskræmmer ammende mødre fra at give deresbørn modermælk. Modermælk er uvurderligfor barnets ernæring og trivsel i den første tid.Selve amningen er vigtig for at skabe et trygtforhold mellem mor og barn.

Risikoen ved uheld i trafikken er alle klarover, og bilisterne er bekendt med det højeantal dødsfald. De undervurderer imidlertidderes egen risiko og kører generelt for stærkt.Kampagner for at nedsætte hastigheden erglemt, næsten før de er afsluttet. Også når detdrejer sig om luftforureningen fra biler, er detvanskeligt at kommunikere om risikoen, ogisær hvis talen fører hen mod begrænsningeri den enkeltes frie ret til at bruge bilen somtransportmiddel. Ikke desto mindre er dergenerel forståelse for problemerne, og der eropnået betydelige resultater. Her kan specieltindførelsen af katalysatorer på bilernefremhæves som et stort fremskridt for miljøet.Den seneste tids alarmerende oplysningerom meget små partiklers skadevirkning harført til en øget bevidsthed om dette problemhos de fleste mennesker (se Boks 8).

Det kan konkluderes, at der på mangeområder føres en god dialog mellem eksper-ter, myndigheder, borgere og repræsentanterfor erhvervene, og at medierne spiller envigtig rolle i at videregive informationer ogdebat. Det er som regel vanskeligt at over-skue de forhold, der ligger bag en givenrisiko. Hertil kommer etik og holdninger,som kan være vidt forskellige hos eksperterog borgere og indbyrdes mellem eksperter ogborgere. Derfor vil de ofte tale forbi hinandenom en given risiko.

ForsigtighedsprincippetAf de foregående afsnit fremgår det, at detikke er ligetil at gennemføre en risiko-vurdering. Ofte mangler der viden. I almin-

delig retspraksis skal det bevises, at enforbryder er skyldig før han/hun kandømmes. Her har man et “forsigtigheds-princip”, der siger, at det er bedre at frikendeen skyldig end at dømme en uskyldig. Pådenne måde frikendte lovgivningen deeksisterende 100.000 kemiske stoffer, somblev registreret i EU i tiden 1971-1981. Nugælder det omvendte for de nye miljø-fremmede stoffer. Her skal det sandsynlig-gøres, at et stof ikke er farligt, dvs. at det eruskyldigt. Forsigtighedsprincippet går herud på, at det er bedre at dømme et ufarligtstof for at være farligt end det omvendte,hvor et farligt stof bliver erklæret ufarligt.Når et stof skal i “retten”, skal det altsåbevise sin uskyld! Det kalder man inden forjuraen for omvendt bevisbyrde. Hvis ikke derforeligger tilstrækkeligt videnskabeligtbaseret bevismateriale om et givet stof, kanmyndighederne anvende forsigtigheds-princippet til at indføre begrænsninger istoffets anvendelse eller helt forbyde anven-delsen af det for at beskytte miljøet eller denmenneskelige sundhed. Med andre ord kanpolitikerne “bortdømme” et stof alene pågrund af indicier, men i virkelighedensverden er dette sjældent tilfældet.

Begrebet “forsigtighedsprincippet” er ved atvinde indpas inden for miljøområdet (Miljø-styrelsen, 1998), uden at der er formuleret enpræcis definition. Formålet med forsigtig-hedsprincippet er at give en større grad afvished for, at skader ikke opstår. I tilfælde,

Amningen er vigtig forat skabe et trygtforhold mellem mor ogbarn. Modermælken eruvurderlig for barnetsernæring og trivsel iden første tid, mendette skal vejes overfor, at modermælkenindeholder dioxiner.Resultatet af eksper-ternes afvejning er, atmødrene bør amme.

FOTO

: D

MU

/ J

ØRG

EN A

AG

AA

RD A

XELS

EN

42


hvor der er tvivl og stor usikkerhed i voresviden, er der ønske om at anvende forsigtig-hedsprincippet. Det handler også om, atvidenskaben i sig selv hviler på antagelser,som til stadighed bør afprøves. Det afgørendei princippet er, at miljøet og den menneskeligesundhed ikke skal bære ulemperne af enadfærd, der er videnskabelig tvivl ellerusikkerhed om. Der indgår derfor politiske ogøkonomiske overvejelser i brugen afforsigtighedsprincippet. I Rio-deklarationenfra 1992 siges det, “at for at beskytte miljøet,skal forsigtighedsprincippet i vid udstræk-ning anvendes af de enkelte lande i overens-stemmelse med deres evne. Hvor der er truslerom uoprettelige skader, skal manglendevidenskabelig sikkerhed ikke bruges somgrund til at udsætte omkostningseffektiveforholdsregler for at hindre skade på miljøet”.Gennem de senere år har forsigtigheds-princippet i en række tilfælde været anvendttil at forbyde stoffer, fx visse pesticider, hvorder forelå indicier om skadelige effekter.Eksemplet med benzin viser på den andenside, at skønt benzin er farligt, ville ingenpolitiker drømme om at forbyde anvendelsenaf det. Hvis der på et senere tidspunkt skullekomme nyt videnskabeligt materiale, kanpolitikerne inddrage dette i fornyede overve-jelser, om benzin skal forbydes.

Forsigtighedsprincippet indebærer, atmyndighederne kan handle med indgreb ogforbud uden at have et solidt datagrundlag,men allerede ved en sandsynlighed forforurening eller anden påvirkning.Forsigtighedsprincippet bygger så langt sommuligt på en naturvidenskabelig vurderingaf risikoer, men udlægningen af, hvorforsigtig man vil være, vil grundlæggendebero på en politisk afgørelse.

Vi ser ikke ens på risikoerOpfattelsen af risikoer er i høj grad et kultur-betinget og socialt fænomen. I vurderingen afrisikoen indgår således etiske overvejelser,som både kan basere sig på det kendte,

naturvidenskabelige fundament og påformodninger og forestillinger dér, hvorvores viden og fantasi kommer til kort, fxinden for bioteknologiens etiske dimension.

I indledningen blev nævnt 3 eksempler pårisikoer, som opfattes forskelligt. Knivenindebærer en risiko for, at man skærer sig, ogden anvendes som mordvåben, men der er enårtusindlang tradition for at håndtere knivesikkert. Eksperter og borgere har nogenlundesamme opfattelse af risikoen ved knive. Ulvenregnes for farlig og i den folkelige bevidstheder dens adfærd forbundet med en risiko, somer langt større, end den bliver vurderet afeksperter. Brugen og afbrændingen af benziner en åbenbar risiko, som eksperterne vurde-rer som stor, men som de fleste borgere ogeksperter på andre områder negligerer oglever med til daglig.

På figuren på side 43 er illustreret, hvordanhenholdsvis borgerne og eksperterne ofte serpå den samme risiko. På den vandrette akseer angivet graden af oplevet eller erfaretrisiko. På den lodrette akse er angivet gradenaf frivillighed i at udsætte sig for den pågæl-dende risiko. Igen som dette opleves af denenkelte. Figuren viser, at ikke-ekspertensopfattelse af rygning er placeret med lavrisiko og stor grad af frivillighed. Denneplacering vil være typisk for en ryger, somikke tænker på risikoen ved passiv rygning.

En “ekspert” er kun ekspert på sit eget ogmåske tilgrænsende område, mens han ellerhun tilhører “borgerne” på alle andreområder. Borgere, som ikke er “officielle”eksperter, kan dog ofte sidde inde med enbetydelig ekspertviden. Figuren på side 43skal derfor tages med mange forbehold, ogden tjener kun til at illustrere, at opfattelsenaf risiko ikke er et éntydigt begreb.

I virkeligheden har hvert enkelt menneske sinegen opfattelse af en given risiko, som afhæn-ger af den kulturelle og sociale baggrund ogikke mindst den personlige viden og interesse

Miljøstyrelsen afholdt i1998 en konferenceom forsigtigheds-princippet, sewww.mst.dk

43


for området. Der er således heller ikke enfælles “dansk”, “europæisk” eller “global”opfattelse af risikoen ved knive, ulve, benzineller nogen anden form for risiko.

Eksperten vil i nogle tilfælde vurdere, at engiven risiko er væsentligt mindre, end denopfattes af ikke-eksperten. I andre tilfældeforholder det sig modsat, og forskelligeeksperter vil ofte have forskellig opfattelse udfra deres viden på deres eget felt. Som eksem-pel vil eksperter i giftes virkning på menne-sker vurdere, at riskoen er meget lille ved atdrikke vand med indhold af pesticider ligeunder grænseværdien. En ekspert i giftenesvirkning på organismer i miljøet vil på den

anden side være betænkelig ved koncentratio-ner i nærheden af grænseværdien for drikke-vand. Nogle pesticider har nemlig dødeligeffekt på organismer i vandet ved sådannemeget lave koncentrationer.

Accepteres risikoen først, når der er100% sikkerhed?I de senere års debat om forureningen afgrundvandet med pesticider har der ofteværet fremført et ønske om 100% rent vand,dvs. et faktisk nulindhold. I takt medanalysemetodernes udvikling kan eksper-terne påvise stadigt lavere koncentrationer,og forbrugernes krav om renhed skærpes i

Risikoer opfattes forskelligt af ikke-eksperter og eksperter. Det ukendte og det ufrivillige virker umiddelbart mereskræmmende end det kendte, selv om risikoen for ulykker, død og uhelbredelige skader kan være meget større vedrisikoer, som er kendte eller frivillige. Eksempler på ikke-eksperters “subjektive” opfattelse af risikoer er vist i A, ogeksperternes “objektive” opfattelse af risikoer er vist i B. Det skal dog bemærkes, at man ikke kan sammenlignedødsrisiko fra forskellige farekilder, da mange faktorer spiller ind.

A Eksempler på ikke-eksperters vurdering af risikoer B Eksempler på eksperters vurdering af risikoer

Ukendt risiko og ufrivillighed

Kendt risiko og frivillighed

Lille risiko

Pesticider i fødevarer

Tilsætningsstoffer

Alkohol

Medicin

Pesticider i drikkevand

Gensplejsede planter

Dioxiner

Salmonella

Rygning Bilulykker

Stor risiko

Ukendt risiko og ufrivillighed

Kendt risiko og frivillighed

Lille risiko

Pesticider i fødevarer

Tilsætningsstoffer

Alkohol

Medicin

Pesticider i drikkevand

Gensplejsede planter

Dioxiner

Salmonella

Rygning

Bilulykker

Stor risiko

44


takt hermed. Problemet er imidlertid, atuanset hvor god en metode, eksperterneudvikler, vil der altid kunne være molekylertil stede, som man ikke vil kunne påvise.Eller sagt på en anden måde: Det sidstepesticidmolekyle i en liter vand kan ikkepåvises. Her ligger et af kernepunkterne iden forskellige opfattelse af risikoer hosforbrugerne og eksperterne.

Eksperterne kan i de fleste tilfælde fastsættegrænseværdier. Hvis de ikke overskrides, vilmiljøet og/eller forbrugernes sundhedgennem et helt liv ikke blive påvirket. Eks-perterne er ligeledes klar over, at den nuvæ-rende viden måske ikke er fuldstændig. Debruger derfor usikkerhedsfaktorer eller andreberegningsmetoder, der imødegår usikker-heder og mangler, således at grænse-værdierne kan anses for at være endogsærdeles sikre. Mange vil imidlertid hævde,at hvis man begrænser forureningen ogfastsætter grænseværdier, har man ogsåaccepteret en vis forurening. Selv om det drejer

sig om det sidste molekyle i én liter vand,som ikke kan bestemmes.

Mistillid til eksperter skyldes for en stor del, atdet moderne samfund er særdeles komplice-ret og indebærer en næsten uendelig række afrisikoer, som er ganske uoverskuelige, ikkemindst fordi de kan optræde samtidigt ogindvirke på hinanden. Den tyske sociologUlrich Bech har i sin bog “Risikosamfundet –på vej mod en ny modernitet” beskrevet,hvorledes samfundet konstant producererrisikoer, som borgerne skal forholde sig til.Tilmed har de fleste oplevet eksperter, som haroptrådt skråsikkert og som om, de var ufejl-barlige. Senere har det måske vist sig, ateksperterne har udtalt sig på et spinkeltgrundlag, eller måske har de ligefrem fortietoplysninger. Derfor bliver borgerne forvirredeog taber tilliden til eksperterne. Eksperterneantager, at det er muligt på specialiseret ogfagligt autoritativ vis at fastlægge risikoerobjektivt. Videnskaben “fastslår risikoer”,befolkningen “iagttager risikoer”. Eventuelleafvigelser fra dette mønster udtrykker gradenaf “irrationalitet” og “teknologifjendtlighed”.

Hvilken risiko, samfundet accepterer, beror ihøj grad på kulturelle forskelle. Som eksem-pel er der stor forskel på accepten af brugenaf hormoner i produktionen af oksekød iUSA og i Europa. Tilsvarende er accepten afgensplejsede afgrøder for øjeblikket relativtstor i USA, mens store dele af befolkningen imange europæiske lande ikke accepterergensplejsede planter.

De fleste forbrugere vil acceptere en risiko,hvis den er frivillig og har betydning i dereskultur. Det gælder færdsel i trafikken, ryg-ning, alkohol, medicin, skiløb og usundmad. De langt mindre risikoer som pesticideri drikkevand, gensplejsede afgrøder ogkemiske stoffer i godkendte produkteraccepteres ikke af forbrugerne, og det spillerher en rolle, at risikoen er ufrivillig og delvisukendt. Men forskellen skyldes også etik,politik og holdninger.

De fleste forbrugere vilacceptere færdsel itrafikken, rygning,alkohol, medicin,skiløb og usund mad,hvor risikoen er frivilligog en del af dereskultur. FO

TO:

DM

U /

HA

NS

LØKK

E

45


Det er vigtigt, at eksperterne respekterer, atdet står enhver frit for, om man vil acceptereen given risiko. Men det er samtidig eksper-ternes forpligtelse at frembringe den bedsttilgængelige viden og at foretage en såobjektiv risikovurdering som muligt af demange kemiske stoffer, produkter og andregoder, som forbrugerne er så dybt afhængigeaf i det moderne samfund. Det er ogsåeksperternes forpligtelse at fremlægge degrundlæggende antagelser, usikkerheder ogmuligheder for fejlvurderinger i deresarbejde. Det gælder også det, man ikke ved,selv om det naturligvis er forbundet medmegen vanskelighed. Det er politikernes ogmyndighedernes forpligtelse at sørge for loveog regler, som beskytter miljøet og befolknin-gen. Det bedste grundlag for beslutningernebliver skabt, når eksperter og forbrugereindgår i en samtale, som fører til gensidigrespekt og tillid. Dette er en fremtidig udfor-dring for såvel eksperter som borgere ogforbrugere!

Gårsdagens ufejlbarlige ekspert findes ikkelængere. Til gengæld kan 100% sikkerhedheller ikke længere tilbydes. Prøv i øvrigt atgøre det tankeeksperiment, at samfundetintet havde gjort på miljø- og sundheds-området. At der bare var givet los medpesticider, industrikemikalier, gensplejsningog på de andre områder, som nu er reguleret!

Vi har gennem årtusinder levet med risikoenved knive, vi har en overdreven kultureltbetinget frygt for ulve, og vi har endnu ikkelært at håndtere risikoen ved benzin og densforbrændingsprodukter på fuldt forsvarligvis. Vi befinder os midt i det, nogle kalderrisikosamfundet! Andre kalder det viden- oginformationssamfundet. I alle tilfælde erviden og information nødvendig for at forståog håndtere de risikoer, der er en del afhverdagen.

46

Ordet risiko bruges i daglig tale, men detmangler en tydelig definition i hverdagen.Med udgangspunkt i eksperternes verdenbelyser dette hæfte begreberne fare, risiko ogusikkerhed. Risiko defineres her som enkombination af hyppigheden af eller sand-synligheden for en uønsket hændelse ogomfanget af konsekvenserne. De begreber,som bruges i analysen og håndteringen afrisikoen, bliver gennemgået som baggrundfor 8 konkrete eksempler på, hvordan risikoanalyseres og vurderes af eksperter inden formiljø- og fødevareområderne. De præsente-res af eksperter fra Danmarks Miljø-undersøgelser og fra FødevaredirektoratetsInstitut for Fødevaresikkerhed og Toksiko-logi og omfatter

• Pesticider i fødevarer og drikkevand• Gensplejsede mikroorganismer• Gensplejsede planter• Antibiotika-resistente bakterier i miljøet• Spildevandsslam i landbruget• Forurenet jord• Dioxiner i fødevarer• Partikler fra trafikken

Også eksperternes rolle i forhold til bor-gerne/forbrugerne bliver belyst. Rapportenkonkluderer, at det er eksperternes forplig-telse at frembringe den bedst tilgængeligeviden og at foretage en så objektiv vurderingaf risikoen som muligt af de mange kemiskestoffer, produkter og andre goder, somforbrugerne er så dybt afhængige af i detmoderne samfund. Det er også eksperternesforpligtelse at fremlægge de grundlæggendeantagelser, usikkerheder og muligheder forfejlvurderinger i deres arbejde.

Mange forbrugere føler afmagt over for“teknologien”, “udviklingen” og “økono-mien”, og de trusler mod sundheden ogmiljøet, de kan afføde. Næst efter behovet formad, drikke og søvn, har mennesket et basaltbehov for sikkerhed. Opfattelsen af risikokan derfor indeholde følelsesmæssige ogetiske aspekter. Det er vigtigt, at eksperternerespekterer, at den videnskabeligt baseredevurdering af risikoen ikke nødvendigvis kanstå alene. Den skal tværtimod ses i sammen-hæng med etiske, økonomiske, sociale ogkulturelle forhold.

Det er politikernes og myndighedernesforpligtelse at sørge for love og regler, sombeskytter miljøet og befolkningen. Beslutnin-gerne baserer sig på eksperternes viden ogpå andre aspekter, som har betydning forsamfundet. I nogle tilfælde mangler derviden, eller der er så stor tvivl og usikkerhed,at beslutningerne bliver baseret påforsigtighedsprincippet. Det afgørende iprincippet er, at miljøet og den menneskeligesundhed ikke skal bære ulemperne af enadfærd, der er videnskabelig tvivl ellerusikkerhed om.

Det bedste grundlag for beslutninger isamfundet bliver skabt, når eksperter ogborgere/forbrugere indgår i en samtale, somfører til gensidig respekt og tillid. For at dettekan opnås, er det vigtigt, at uafhængigeforskere, ikke-statslige organisationer(NGO’er) og andre interesseorganisationer,ja hele offentligheden kan kikke eksperterneover skulderen.

Sammenfatning

47

Akademiet for de Tekniske Videnskaber (1992):Risk Management and Risk Assessment inDifferent Sectors in Denmark, 233 sider.

Beck, U. (1997): Risikosamfundet – på vejmod en ny modernitet, Hans Reizels Forlaga/s, København, 395 sider.

Büchert, A. (1998): Pesticidrester i fødevarer1998, FødevareRapport 1999:13, ISBN: 87-90599-81-0, ISBN: 1399-0828

Bicheludvalget: Udvalget til vurdering af desamlede konsekvenser af en hel eller delvisafvikling af pesticidanvendelsen. Rapporterfra Hovedudvalget og underudvalg. Miljø-styrelsen. Kan findes på internet:www.mst.dk.

Calow, P. (red.): Handbook of EnvironmentalRisk Assessment and Management.Blackwell Science Ltd., Oxford, 590 sider.

Damgaard, C., Kjellsson, G., Kjær, C. ogStrandberg, B. (1998): Gensplejsede planter.TEMA-rapport fra DMU, 23/1998, 37 sider.

Grandjean, P. (1998). Farlige kemiske stoffer.Sundhedsstyrelsen og Nyt Nordisk ForlagArnold Busck, 174 sider.

Jensen, J. og Løkke, H. (1998): Kemiske stoffer ilandbruget. TEMA-rapport fra DMU, 19/1998, 30 sider.

Kjær, C., Damgaard, C., Kjellsson, G.,Strandberg, B. og Strandberg, M. (1999):Ecological Risk Assessment of GeneticallyModified Higher Plants (GMPH) –Identification of Data Needs. NERI TechnicalReport No. 303, Danmarks Miljø-undersøgelser, Silkeborg, 34 sider.

Miljøstyrelsen (1998): Forsigtigheds-princippet. Udskrift og resumé fraMiljøstyrelsens konference om forsigtigheds-princippet, Eigtveds Pakhus, København 29.maj 1998. Miljønyt nr. 31, 80 sider.

Miljøstyrelsen (1999): Godkendelse af sprøjte-midler. Miljø-tema nr. 21, 60 sider. Kan findespå internet: www.mst.dk.

Olsen, E. (1998): Risikovurdering i arbejds-miljøet. Risiko ved langtidsudsættelse.Basisbog, Arbejdsmiljøinstituttet, LersøParkallé 105, 2100 København Ø, 419 sider.

Van Leeuwen, C.J. og Hermens, T.L.M. (red.)(1995): Risk Assessment of Chemicals.Kluwer Academic Publishers, Dordrecht,Holland, 374 sider.

Litteratur

48

ADI: Acceptabel daglig indtagelse af etgiftstof gennem et helt livsforløb.

ARfD: Acceptabel Akut Reference Dosis. “ADIfor akut virkning”, dvs. virkning over kort tid.

Biodiversitet: Den totale mangfoldighed afliv på jorden fra det molekylære plan (gene-tisk diversitet) over populations- og arts-niveau (artsdiversitet) til det kompliceredesamspil mellem arter i et økosystem (økolo-gisk diversitet) og variationen mellemforskellige økosystemer (habitatdiversitet).

Biomarkør: Biologisk eller biokemisk udslag,som kan fortolkes som en eksponering for enydre påvirkning eller en giftvirkning på enorganisme.

Dioxiner: Dioxinerne omfatter 75polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD)og 135 polychlorerede dibenzofuraner(PCDF). De fremstilles ikke kommercielt, mendannes ved forbrændingsprocesser og vedforskellige industrielle processer, når chlorog organiske stoffer er til stede samtidigt.Den vigtigste kilde er affaldsforbrænding.Skovbrande regnes for en naturlig kilde tildioxiner. I 1995-96 blev udledt 45 g dioxinpr. år til luften i Danmark, ca. 75 g blev tilførtmed luften fra vore nabolande og 175 g blevdeponeret som fast affald, bl.a. fra forbræn-dingsanlæg. Dioxinerne er bundet til partik-ler, og hovedparten lander på jord, græs ogafgrøder eller i vandmiljøet. Nogle afdioxinerne nedbrydes meget langsomt imiljøet og ophobes i fedtvævet hos fisk viafødekæderne i vandmiljøet og hos fjerkræ oghusdyr via foderet. Mennesker får dioxiner

fra fødevarer: 1/3 fra fisk, 1/3 fra mejeripro-dukter og 1/3 fra kød, fjerkræ og æg. SeTCDD og PCB.

EC50: EC = Effective Concentration. EC50 erden koncentration, hvor 50% af individerne ien population af dyr, planter eller mikroor-ganismer påvirkes over en længere periode,fx i væksten, evnen til at få afkom eller andrevariable.

Epidemiologi: Undersøgelser af grupper afpersoner og mønstre i forekomsten af be-stemte sygdomme med det formål at belyseårsagerne til sygdommene.

FAO: Food and Agriculture Organisation.FN’s verdensorganisation for fødevarer oglandbrug.

GAP: Good Agricultural Practise, godlandbrugsmæssig praksis.

JMPR: Joint Meeting on Pesticide Residues.Fælles møde mellem WHO og FAO’s eksper-ter, hvor forskellige forhold ved pesticider forlandbruget og sundheden bliver sammen-vejet, og globale grænseværdier for pesticid-rester i fødevarer bliver fastlagt.

LC50: Lethal Concentration, den koncentra-tion, hvor 50% af forsøgsorganismerne dørefter et givet tidsrum.

Metabolit: Stof, som dannes ved en bioke-misk ændring af et kemisk stof, oftest inde ien levende organisme.

Mikrogram: 0,000.001 gram.

Forkortelser ogordforklaringer

49

Forkortelser og ordforklaringer

Mikrometer: 0,000.001 meter.

Milligram: 0,001 gram.

MRL: Maximum Residue Level, maksimal-grænseværdi (for pesticider i fødevarer).

Nanogram: 0,000.000.001 gram.

NOAEL: No Observed Adverse Effect Level,udtryk, som anvendes af toksikologerne omdet niveau af en påvirkning, hvor der ikkekan iagttages effekter.

PCB: PCB er blandinger af 209 beslægtedestoffer (congener), der siden 1929 har væretanvendt i en lang række produkter, isærelektriske artikler, hydrauliske væsker ogtransformere, på grund af deres evne til atisolere mod elektricitet og varme. Som følgeaf disse anvendelser er der nu en udbredtforurening af miljøet med PCB. PCBopkoncentreres i fødekæderne på sammemåde som dioxinerne, og 12 af disse PCB-stoffer har dioxin-lignende effekter. Sedioxiner.

PEC: Predicted Environmental Concen-tration, den beregnede miljøkoncentration.

Picogram: 0,000.000.000.001 gram.

PM2,5: Massen af partikler med diametremindre end 2,5 mikrometer.

PNEC: Predicted No-Effect Concentration,det beregnede nuleffektniveau.

RQ: Risikobrøk, Risk Quotient, RQ = PEC/PNEC.

TCDD: Sevesodioxin, 2,3,7,8-tetrachloro-dibenzo-p-dioxin. I Seveso i Norditalien i1976 skete et udslip af store mængder afdette stof, som er et af de mest giftige kemiskestoffer. Se dioxiner.

TDI: Tolerabel daglig indtagelse af et giftstof,hvis tilstedeværelse i fødevarer er uønsket.Det gælder fx dioxiner, som er til stedeoveralt i miljøet. Jfr. ADI.

TMDI: Theoretical Maximal Daily Intake.Den teoretisk maksimale daglige indtagelseaf rester af pesticider i fødevarer.

TU: Toxic Unit, se Boks 5.

WHO: World Health Organisation, FN’sVerdenssundhedsorganisation.

Danmarks Miljøundersøgelser – DMU – er en forskningsinstitution i Miljø- og Energi-ministeriet. DMU’s opgaver omfatter forskning, overvågning og faglig rådgivninginden for natur og miljø.

Henvendelse kan rettes til: URL: http://www.dmu.dk

Danmarks Miljøundersøgelser DirektionFrederiksborgvej 399 Personale- og ØkonomisekretariatPostboks 358 Forsknings- og Udviklingssektion4000 Roskilde Afd. for SystemanalyseTel: 46 30 12 00 Afd. for Atmosfærisk MiljøFax: 46 30 11 14 Afd. for Miljøkemi

Afd. for HavmiljøAfd. for Mikrobiel Økologi og BioteknologiAfd. for Arktisk Miljø

Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Terrestrisk ØkologiPostboks 314 Afd. for Sø- og FjordøkologiVejlsøvej 25 Afd. for Vandløbsøkologi8600 SilkeborgTel: 89 20 14 00Fax: 89 20 14 14

Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for LandskabsøkologiGrenåvej 12, Kalø Afd. for Kystzoneøkologi8410 RøndeTel: 89 20 17 00Fax: 89 20 15 14

Danmarks Miljøundersøgelser

Publikationer:DMU udgiver temarapporter, faglige rapporter, arbejdsrapporter, tekniske anvisninger,årsberetninger samt et kvartalsvis nyhedsbrev, DMU Nyt. En oversigt over DMU’s publikationerog aktuelle aktiviteter kan findes på DMU’s hjemmeside. Årsberetning og DMU Nyt er gratis.

1/1994: Kvælstoftilførsel til LimfjordenBrian Kronvang m.fl., 16 sider, Udsolgt.

2/1994: Luftforurening i danske byerKåre Kemp og Finn Palmgren, 42 sider,Kr. 100,-.

3/1995: Ozon som luftforureningJes Fenger, 48 sider, Kr. 80,-.

4/1996: Tungmetaller i danske jorderJohn Jensen m.fl., 40 sider, Kr. 100,-.

5/1996: Forureningsbekæmpelse medmikroorganismerUlrich Karlson m.fl., 32 sider, Udsolgt.

6/1996: Status og jagttider for danskevildtarterJesper Madsen m.fl., 112 sider, Kr. 110,-.

7/1996: Naturens tålegrænser forluftforureningMorten Strandbjerg og LisbethMortensen, 40 sider, Kr. 60,-.

8/1996: Anskydning af vildtHenning Noer m.fl., 52 sider, Kr. 80,-.

9/1996: Kvælstofbelastning af havmiljøetHenrik Paaby og FlemmingMøhlenberg, 40 sider, Kr. 60,-.

10/1996: Havets usynlige livÅke Hagström m.fl., 33 sider, Kr. 50,-.

11/1997: En atmosfære med voksendeproblemer...,luftforureningens historieJes Fenger, 64 sider, Kr. 90,-.

12/1997: Reservatnetværk for vandfuglePreben Clausen m.fl., 52 sider, Kr. 80,-.

13/1997: Næringsstoffer – arealanvendelse ognaturgenopretningBrian Kronvang m.fl., 40 sider, Kr. 60-.

14/1997: Mikrobiologiske bekæmpelsesmidleri planteproduktion– muligheder og risiciNiels Bohse Hendriksen m.fl., 28 sider,Kr. 40,-.

15/1997: Kemikalier i hverdagenSuresh C. Rastogi m.fl., 40 sider, Kr. 60,-.

16/1997: Luftkvalitet i danske byerFinn Palmgren m.fl., 64 sider, Kr. 90,-.

17/1998: Olieefterforskning og miljø iVestgrønlandDavid Boertmann m.fl., 56 sider, Kr. 80,-.

18/1998: Bilisme og miljø – en svær balanceMette Jensen m.fl., 48 sider, Kr. 60,-.

19/1998: Kemiske stoffer i landbrugetJohn Jensen m.fl., 32 sider, Kr. 40,-.

20/1998: Naturen og landbrugetRasmus Ejrnæs m.fl., 76 sider, Kr. 100,-.

21/1998: Skov og skovvandløbNikolai Friberg, 32 sider, Kr. 40,-.

22/1998: Hvordan står det til med naturen?Michael Stoltze, 76 sider, Kr. 100,-.

23/1998: Gensplejsede planterChristian Damgaard m.fl., 40 sider,Kr. 60,-.

24/1999: Danske søer og deres restaureringMartin Søndergaard m.fl., 36 sider,Kr. 50,-.

25/1999: Tropisk diversitet – skov ogmennesker i EcuadorFlemming Skov m.fl., 48 sider, Kr. 60,-.

26/1999: Bekæmpelsesmidler – anvendelse og spredning i miljøetBetty Bügel Mogensen m.fl., 64 sider,Kr. 80,-.

27/1999: Giftige alger og algeopblomstningerHanne Kaas m.fl., 64 sider, Kr. 80,-.

28/1999: Dyreplankton i danske farvandeTorkel Gissel Nielsen m.fl., 64 sider,Kr. 80,-.

29/1999: Hvor kommer luftforureningen fra?Jytte Illerup m.fl., 32 sider, Kr. 40,-.

30/1999: Bundmaling til skibe– et miljøproblemSigne Foverskov m.fl., 48 sider, Kr. 60,-.

31/2000: CO2 – Hvorfra, hvorfor, hvor meget?Jes Fenger, 40 sider, Kr. 40,-.

Tidligere TEMA-rapporter fra DMU

De enkelte hæfter i serien ”TEMA-rapport fra DMU” beskriver resultaterne af DMU´s forskninginden for et afgrænset område. Rapporterne er skrevet på letforståeligt dansk og henvender sigtil alle, der er interesseret i miljø og natur. Serien er udformet så den kan bruges i undervisningeni folkeskolens ældste klasser og i gymnasiet.

Miljø- og EnergiministerietDanmarks Miljøundersøgelser

ISBN 87-7772-555-7 ISSN

0909-8704

Denne temarapport handler om risko og usikker-hed set fra eksperternes synsvinkel. Emnet illu-streres med eksempler fra miljøet og om føde-varer. Det er vigtigt, at eksperterne respekterer,at det står enhver frit for, om man vil acceptereen given risiko. Men det er samtidig eksperter-nes forpligtelse at frembringe den bedst tilgæn-gelige viden og at foretage en så objektiv risiko-vurdering som muligt af de mange kemiske stof-fer, produkter og andre goder, som forbrugerneer dybt afhængige af i det moderne samfund.

Det er også eksperternes forpligtelse at frem-lægge de grundlæggende antagelser, usikker-heder og muligheder for fejlvurderinger i deresarbejde. Det gælder også det, man ikke ved, selvom det naturligvis er forbundet med megenvanskelighed.

Det er politikernes og myndighedernes forplig-telse at sørge for love og regler, som beskyttermiljøet og befolkningen.

Det bedste grundlag for beslutningerne bliverskabt, når eksperter og forbrugere indgår i ensamtale, som fører til gensidig respekt og tillid.Dette er en fremtidig udfordring for såvel eks-perter som borgere og forbrugere!

Risiko og usikkerhed – miljø og fødevarer · 2000. 8. 10. · 6 Om fare, risiko og usikkerhed...

Documents

Transcript of Risiko og usikkerhed – miljø og fødevarer · 2000. 8. 10. · 6 Om fare, risiko og usikkerhed...