11-06-2009 Statusnotat MedCom7-projekterne FMK og SIP ................................................................................................................................................ 2 Sundhedsdatanettet...................................................................................................................................... 6 E-journalprojektet ....................................................................................................................................... 9 Konsolidering og udbredelse..................................................................................................................... 12 Kommuneprojekter ................................................................................................................................... 17 LÆ-projektet ............................................................................................................................................. 21 Telemedicin............................................................................................................................................... 23 Internationale aktiviteter og projekter – siden sidst .................................................................................. 25

2

Ib Johansen, 10. maj 2009

FMK og SIP Baggrund På mødet i MedComs styregruppe marts 2009 blev det bl.a. tiltrådt, at

• der satses på udvikling af FMK hos alle lægesystemleverandører efter planen • børnedatabaseindberetningen og bivirkningsindberetningen implementeres i lægesystemerne

parallelt med FMK. Der kræves tilslutning til sundhedsdatanettet • dødsårsagsindberetningen i lægesystemerne udvikles ikke i nuværende projektperiode

Bivirkningsindberetning Lægemiddelstyrelsen har den 1. november 2008 etableret bivirkningsindberetningsservice på sundhedsdatanettet. Lægesystemleverandørerne EMAR og Ganglion er den 20. januar 2009 godkendt af MedCom til integreret indberetning af bivirkninger via den gode webservice. Begge havde lavet en meget flot integration med lægesystemet. Pr. 15. april har ingen læger endnu indberettet bivirkninger elektronisk. Det skyldes delvist, at de to lægesystemer først distribuerer deres løsning i april måned 2009. De resterende lægesystemer har endnu ikke færdigudviklet en integreret løsning. I den nuværende indberetning har der vist sig at være behov for flere justeringer i den standard, Lægemiddelstyrelsen anvender. Dels direkte fejl og flere uhensigtsmæssigheder, hvorfor Lægemiddelstyrelsen har lanceret en ny version 1.2 af standarden. Denne version er blevet præsenteret for lægesystemerne i forbindelse med FMK-teknikermøde i april. Der var ikke udelt begejstring for dette. Flere lægesystemer udtrykte utilfredshed med, at der allerede nu kom en ny version, så man kunne begynde forfra, samt at man allerede havde distribueret løsningen til leverandørernes læger. Dette gav anledning til diskussion om, hvem der skal betale for forgæves udvikling. På mødet aftaltes, at lægesystemerne udvikler det parallelt med FMK, så det kan lanceres i efteråret. Standarden er færdig medio maj, og et enkelt lægesystem starter med programmering og pilottest inden sommerferien. De resterende systemer i FMK bølge 2 udvikler det efter sommerferien. Systemer fra FMK-pilotfasen inddrages i denne udvikling, så den sker parallelt med FMK-systemer fase 2. Alt i alt tilfredsstillende. Man skal dog være opmærksom på, at indberetningsløsningen kræver, at den enkelte læge er på sundhedsdatanettet. Børnedatabase Sundhedsstyrelsen var klar til modtagelse af børnedatabaseindberetningsservice på sundhedsdatanettet pr. 1. april 2009. Enkelte fejl i standard og datasæt er fundet, og der ønskes udvidet med flere datasæt, hvorfor standarden og implementeringen justeres. Alle leverandører kontaktes for at tilrette implementeringen. Dette sker hen over sommeren. Ét lægesystem, Docbase har nu distribueret løsningen til deres kunder og har indberettet mere end 1000 patienter. De resterende distribuerer det i forbindelse med april- og oktober-releases. Systemerne Æskulap, WinPLC og MedWin forventes at udvikle det i forbindelse med oktober-releasen. Programmeringsopstart juni måned.

3

Implementeringen hos den enkelte læge sker i forbindelse med almindelig opdatering og forudsætter tilkobling til sundhedsdatanettet. Enkelte leverandører afventer installation, indtil ny overenskomst på PLO-området er på plads. Fælles medicinkort I pilotprojektet har Æskulap nu gennemført integrations- og sluttest til pilotfasen medio januar. Alle 3 lægesystemer: Æskulap, WinPLC og MedWin er nu i gang med pilottest med ganske få læger. Ultimo april er der dog kun sket meget få FMK-opdateringer. Pilottesten afsluttes i april 2009. SDSD har besluttet at gennemføre en udvidet pilottest med disse 3 systemer hen over sommeren, hvor flere læger skal med, og der inddrages flere patienter. For FMK fase 2 hos øvrige lægesystemer er udviklings- og testplan fastlagt. MedCom har indgået aftaler med 11 lægesystemer om udvikling af FMK. 3 i pilottesten i 2008 og de resterende 8 i almindeligt udviklingsforløb – fase 2 i 2009. Oprindeligt skulle lægesystemerne i fase 2 starte i januar 2009, men da pilotdriften blev udskudt og først færdig i april 2009, er tidsplanen skubbet lidt. Der startedes med opstartsmøde den 9. marts, og herefter er der planlagt udvikling og test indtil medio oktober. En endelig alle til alle test foretages i oktober, og en egentlig produktionstest sker i november og december. 1. januar 2010 vil alle lægesystemer herefter kunne anvende FMK. Distribution og ibrugtagning kan herefter ske i 2010. Status på standarden nu er, at:

• FMK-standard version 1.0 er implementeret i 3 pilotlægesystemer. Pilottest og udvidet pilottest gennemføres med version 1.0.

• FMK version 1.2 er færdig nu og anvendes i FMK bølge 2 for de resterende lægesystemer og som endelig driftsversion.

• Stubbe (hul igennem testsites) er klar 10. maj og • Test- og certificeringseksempler udvikles af Lægemiddelstyrelsen og er klar 26. juni.

Status på lægesystemerne er: Der har været afholdt 2 teknikgruppemøder, hvor halvdelen af lægesystemerne ikke deltog i det første. På 2. teknikgruppemøde ultimo april var 9 lægesystemer med. På dette møde blev det klart, at leverandørerne først ville gå i gang med egentlig programudvikling i starten af august, da test- og certificeringseksempler først er klar til sommerferien, og man først vil sætte fuld kraft på udviklingen i uge 32. Lægesystemerne, der deltog i 2. teknikgruppemøde, pointerede meget, at det var helt afgørende, at man fastholdt, at det var FMK version 1.2, man skulle bruge, og at der ikke kom ændringer hertil i udviklingsforløbet. Der var en del usikkerhed om dette, da der fra FMK-teknikersiden allerede nu snakkes om en FMK version 1.4. MedCom har afholdt møderunde om FMK med flere lægesystemer, og der er bredt tilsagn om, at man bliver klar i henhold til tidsplanen. Mødedatoer i teknikgruppen er blevet flyttet for 2. gang i år og giver anledning til fornyet projektplanlægning. Der må skabes afklaring om, hvordan man får de 3 pilotlægesystemer til at migrere fra FMK version 1.0 til FMK version 1.2. MedCom aftaler dette med SDSD. Desuden må afklares, hvilken rolle den af SDSD nedsatte klinikergruppe har på hele udviklingsforløbet.

4

MedCom afklarer dette med SDSD. Der er ikke aftalt samarbejdsaftale mellem lægesystemer og MedCom om deltagelse i den udvidede pilotdrift. Søges afklaret i maj måned. Udviklingen af FMK bølge 2 version 1.2 ser således ud:

• NOVAX – start uge 32 • EMAR uge 32 • MultiMed og PC Idé har udviklet nyt fælles lægesystem (MultiMed Web/Web-PC Praxis), som

indeholder FMK. Programmering starter i uge 32 • Darwin – starter ultimo juni • Docbase – uge 32 • Ganglion – uge 32 • My Clinic – formentlig uge 32 • Gammelt PLC, Medicare, gammelt MultiMed og gammelt PC Praxis – her udvikles ikke noget

FMK. Systemerne forventes faset helt ud i løbet af 2009/2010. Udviklingen af FMK bølge 1 ser således ud:

• Æskulap • WinPLC • MedWin

Disse 3 systemer har udviklet FMK version 1.0 og deltager i pilotprojektet. Den endelig plan for distribution og udbredelse fastlægges i forbindelse med overenskomstforhandlingerne på PLO-området.

5

6

Lars Hulbæk, 11. maj 2009

Sundhedsdatanettet Driftsstatus Driften af SDN’s knudepunkt fungerer fortsat tilfredsstillende, og oppetiden har siden sidste styregruppemøde været 100 %. Den maksimale kapacitetsbelastning i SDN’s knudepunkt var i marts måned 17,52 %, medens gennemsnitsbelastningen blev målt til 5,66 %. Kapaciteten i knudepunktet bør øges, når den gennemsnitlige belastning nærmer sig 30 %.

Kapacitetsbelastning i SDNs knudepunkt

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

jan-08

feb-08

mar-08

apr-08

maj-08

jun-08

jul-08

aug-08

sep-08

okt-08

nov-08

dec-08

jan-09

feb-09

mar-09

Proc

ent

SpidsbelastningGennemsnitsbelastning

Status på opkoblinger til SDN Siden sidste styregruppemøde den 5. marts 2009 er der foretaget tre nye tilslutninger til SDN: - T26 (ny forbindelse til sundhed.dk’s teamsite) - ATEA (ny driftsoperatør på SEI-systemet) - Lægemiddelstyrelsen (etablering af fast forbindelse af hensyn til FMK) I skemaet herunder ses en oversigt over institutioner med fungerende forbindelse til SDN’s knudepunkt.

7

Status på anvendelsen af SDN Søjlediagrammet herunder viser udviklingen i den månedlige trafikmængde i SDN. Figuren viser, at der i marts måned passerede 2,4 terabyte gennem SDN.

SDN trafik statistik (Kbytes pr. måned)

0

500.000.000

1.000.000.000

1.500.000.000

2.000.000.000

2.500.000.000

3.000.000.000

3.500.000.000

jan

feb

mar

april

maj

juni juli

aug

sep

okt

nov

dec

jan

feb

mar ap

rm

ajju

ni juli

aug

sept ok

tno

vde

cja

nfe

bm

arap

rilm

ajju

ni juli

aug

sep

okt

nov

dec

jan

feb

mar

2006 2007 2008 2009

Herunder vises en oversigt over de 20 tilsluttede institutioner, der anvender SDN mest. I marts 2009 var Region Syddanmark igen topscorer med 20 % af den samlede trafik. Hver måned opgøres den trafik, der passerer SDN’s knudepunkt pr. institution og herunder pr. server hos den enkelte institution. Oplysningerne offentliggøres månedligt på http://www.medcom.dk/wm110451.

8

SDN og den nationale IT-strategi på sundhedsområdet MedComs styregruppe besluttede på mødet den 5. marts 2009, at udbudsprocessen for sundhedsdatanettet skulle fremmes med henblik på, at opgraderingen af SDN kunne indgå i de kommende økonomiforhandlinger for 2010. MedCom dannede efterfølgende en interessentgruppe bestående af repræsentanter fra Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, Digital Sundhed, sundhed.dk og Lægemiddelstyrelsen til at følge og bidrage til arbejdet. Over to møder i april måned udarbejdede gruppen: 1) Økonomisk estimat over den kommende SDN-kontrakts værdi 2) Forceret tidsplan for SDN-udbuddet De økonomiske estimater er overdraget til arbejdet med IT-analysen på sundhedsområdet og omhandler

- Professionalisering af driften af SDN’s knudepunkt - Centralt ansvar for redundante SDN-forbindelser på 100 mbit/s til de 30 væsentligste parter - Etablering af nationalt support- og overvågningscenter

Den forcerede tidsplan indebærer, - Fremrykning af indstilling vedr. valg af leverandør fra 1. dec. 2009 til 19. nov. 2009 - Fremrykning af valg af leverandør fra 10. dec. 2009 til 20. nov. 2009 - Fremrykning af kontraktafklaringsmøde fra 11. jan. 2010 til 4. december 2009 - Fremrykning af kontraktens ikrafttræden fra 1. feb. 2010 til 10. dec. 2009.

Overholdelse af den forcerede tidsplan forudsætter, at MedComs styregruppe kan træffe beslutning om valg af leverandør den 20/11-09, i stedet for på det planlagte styregruppemøde den 10/12-09.

9

Jens Rahbek Nørgaard, 11. maj 2009

E-journalprojektet

Sundhed.dk-genetablering: E-journal har siden januar 2007 været publiceret på sundhed.dk for praksislæger og borgere. Den 25/3 lukkede sundhed.dk for adgangen i forhold til den tidligere leverandør. Der var varslet åbning for e-journaladgang med ny leverandør den 5. april, men det gik ikke som forventet. Det var aftalt mellem sundhed.dk og e-journalorganisationen, at der ved leverandørskiftet skulle ske en forenkling af snitfladen, men denne nåede ikke at blive afprøvet inden skiftet. Resultatet har desværre været, at man nu må redde løsningen, imens e-journal ikke er tilgængelig på sundhed.dk. Først gav sundhed.dk’s nye leverandør et alternativt bud på en tilpasning, men dette bud var så dyrt, at e-journalorganisationen valgte at forsøge at få lavet en tilpasning af e-journal, så visningen kan genetableres. Dette har kunnet gøres for et væsentligt lavere bud, og i skrivende stund (11/5) forventes der en løsning inden udgangen af uge 20. Dvs. at e-journal har været lukket for praksis og borgere i 1½ måned. Adgang fra sygehussystemer er nu etableret: Adgangen til e-journal direkte fra sygehussystemer blev etableret ved releasen den 20/4, hvor også forårsreleasen blev gennemført. Sygehus Lillebælt, som består af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle sygehuse, har nu etableret adgang til e-journal, således at alle brugere på sygehusene kan få adgang til e-journal, hvis de blot har adgang til data for en patient i det lokale EPJ-system. De klikker på en e-journalknap, og der skabes herefter adgang til de data, patienten måtte have fra andre sygehuse. Det er planen, at EPJ-systemet i det tidligere Viborg Amt skaber en lignende adgang, men der skal først her ske en opdatering af basissoftware i EPJ-systemet, inden løsningen kan implementeres. Forårsrelease blev – som nævnt tidligere – gennemført den 20/4, og i denne løsning er der 2 væsentlige forbedringer:

1. Der er introduceret en valgmenu for valg af samtykke ved søgning i patientdata. Det har vist sig, at der ofte opstår tvivl hos brugerne om, hvilken situation der juridisk dækker brugernes adgang. I menuen er nævnt de oftest forekommende samtykkescenarier (med forklaring og vejledning), der er registreret og opsamlet i samtykkefritekster i 2007-2008.

2. Der er nu defineret et rollebegreb, som giver administratorerne mulighed for at oprette brugerne efter deres opgaver: kliniker, administrator, superbruger og analysator. Afhængig af de fremtidige behov kan nye roller oprettes.

Status på leverance af data og anvendelse af e-journal: Det ser fortsat godt ud med leveringen af data til e-journal, som er ved at være landsdækkende. Region Sjælland har også leveret alle data, så e-journal indeholder pr 1. april 4,3 millioner forskellige personers journaloplysninger, og der mangler således kun data fra de to tidligere amter Ribe og Ringkjøbing samt data fra nyere idriftsatte systemer. Anvendelsen af e-journal på sygehusene stiger støt og roligt, og i marts måned blev der for første gang afgivet over 6.000 samtykker. I første kvartal har der været ca. 11.000 sygehusopslag, ca. 9.500 borgeropslag og ca. 500 praksisoplag. Der har den 17/4 været afholdt et erfaringsudvekslingsmøde, hvor Region Hovedstaden og Region Midtjylland fortalte om udbredelsen i praksis og blandt borgere. Målgruppen var Region Nordjylland og Region Sjælland, som netop står overfor disse udbredelsesaktiviteter. Det er forventningen, at der kan åbnes for data fra Nordjylland og Sjælland for praksislæger i løbet af sommeren. Region Sjælland har i øvrigt givet tilladelse til åbning for regionens data for andre sygehuse i landet. En tilsvarende fra Region Nordjylland forventes hurtigt.

10

Evaluering af e-journal: Rambøll Management har lavet en evaluering af e-journal i forhold til de 3 brugergrupper: sygehuspersonale, praksislæger og borgere. Rapporten kan læses på MedComs hjemmeside: http://www.medcom.dk/default.asp?id=110137. Den korte udgave af konklusionerne var, at sygehuspersonale og borgere generelt var ganske tilfredse med systemet, mens praksislæger var mere forbeholdne og kunne ønske sig en hurtigere adgang og bedre overskuelighed af informationerne. E-journalstyregruppen vil på sit næste møde den 14/5 initiere arbejdet med at få lavet en handlingsplan for vurdering og implementering af de forslag, der er fremkommet i brugerevalueringen. Dette arbejde kvalificeres i både e-journalteknikgruppen og -brugergruppen. NPI-arbejdet: E-journalstyregruppen repræsenteres i NPI-programstyregruppen af undertegnede, og det er planen, at en første udgave af NPI vil blive præsenteret for borgerne allerede i år (for klinikere i 2011). MedCom er blevet bekendtgjort med, at der snart vil ske sonderinger omkring en teknisk opkobling af NPI og e-journal. E-journalprojektet indgår konstruktivt i NPI-arbejdet og forventer at kunne levere viden og erfaring indenfor:

• drift og løbende udvikling af stort IT-system med en evt. flerleverandørstrategi • praktisk udfærdigelse og håndtering af sikkerhedsløsninger • praktisk implementering af identifikation af patient-behandlerrelationen • håndtering af videregivelse og aktindsigt og andre afgrænsninger • auditprocedurer og praktisk gennemførelse af stikprøvehåndtering • brugsscenarier om anvendelsen af e-journal • evalueringserfaringer af anvendelse (borger, praksis og sygehuspersonale)

Figur 1: Borgeres og praksislægers opslag i 1. kvartal 2009. E-journal lukkede den 25. marts pga. sundhed.dk’s leverandørskift.

11

Figur 2: Sygehusansatte – antal logins, antal afgivne samtykker og antal journaler i e-journaldatabasen.

12

Ib Johansen, 10. maj 2009

Konsolidering og udbredelse Standarder og statistik - status Revidering af standarder, implementering Fysioterapi/psykologi: Systemerne er alle testede og godkendte til modtagelse af ny revideret henvisning fra henvisningshotellet. Lægesystemerne har nu alle rettet deres systemer til, så de opfylder 01.10.08- og tidligere ændringer. Udestående er dog de mange Medicare-brugere, der endnu ikke har fået deres system udskiftet. Medicare vedligeholdes ikke længere og har ikke elektroniske henvisninger til fysioterapeuter og psykologer. Korrespondancemeddelelsen: Alle systemer, der er godkendt til korrespondancemeddelelse, skal kunne sende en ny version pr. 1. oktober 2008. Alle systemer, der tidligere var godkendt til at kunne sende og modtage den gamle version, kan nu den nye version. Enkelte mangler at få det testet og godkendt, men har taget versionen i brug. Alle leverandører til sygehussektoren og til det kommunale område er kontaktet pr mail for at få systemerne aftestet. Ikke alle har reageret. Vi kontakter dem nu direkte. Udbredelse apoteksområdet: MedCom har ansat en farmaceut 30 timer pr. uge i 8 måneder til udbredelsen af korrespondance- meddelelsen på apoteksområdet. Det er gået lidt langsommere end ønsket med at få apotekerne til at bruge korrespondancemeddelelsen. Bl.a. skal der videreudvikles noget på funktionaliteten i apotekssystemerne. Der har været et mindre forbrug af de midler, der var bevilliget fra Apotekerfonden, hvorfor farmaceuten fortsætter i yderligere 5 måneder indtil udgangen af 2009, hvor der vil være tilstrækkelige midler i bevillingen fra Apotekerfonden til at kunne dække udgiften. I marts blev der sendt 334 korrespondancemeddelelser fra apotekerne. Ny henvisning: På styregruppemødet i marts måned besluttedes det at iværksætte en videreudvikling af e-henvisningen, så den nuværende henvisning justeres, og en ny udvikles så:

• Kræftpakker og andre pakkeforløb nemt kan håndteres • En mere dialogorienteret henvisning kan udarbejdes med sygdomsspecifikke oplysninger

relateret til den afdeling, der henvises til • En anvendelse til det kommunale forebyggelsesområde kan dækkes ind med elektroniske

henvisninger • Alle henvisninger til sygehusområdet bliver elektroniske

MedCom har derfor nu iværksat et mødeforløb, der skal munde ud i:

- At der udarbejdes løsningsforslag, der på kort sigt løser de nuværende problemer og mangler med den eksisterende henvisning og

- et forslag til en egentlig udvikling af en dynamisk henvisning til sygehusene. Der har været møde i en forberedelsesgruppe den 17. april, og hele gruppen mødes den 12. maj og den 19. august, hvorefter et endeligt forslag kan forelægges styregruppen i september.

13

Overgang fra EDI til XML og vice versa: Flere og flere IT-leverandører anvender nu XML-versionen af MedComs standarder. For at minimere konverteringer mellem EDIFACT- og XML-standarderne, og så man kan få en gnidningsfri overgang til XML eller anvende den meddelelsesstandard, man ønsker, har der været afholdt møde med VANS-leverandørerne og MedCom. Her aftaltes forslag til dette. Forudsætning for, at det kan lade sig gøre, er, at der hele tiden er en fuldt opdateret SOR-tabel med oplysninger om, hvilken EDI-/XML-type den enkelte lokationsnummerindehaver kan håndtere. MedCom har aftalt møde medio maj med SST om løsning af dette. Statistik: EDI-trafikken toppede i marts 2009 med en absolut månedsrekord på: 4.825.184. Der skal udvikles en ny statistikopgørelse, da oplysningerne nu skal baseres på SOR’s definition af partnergrupper, som er noget anderledes end dem, der kendes fra partnerskabstabellen. Statistikopgørelsen vil derfor i en periode være noget mangelfuld. Nyt PLO-XML-format: Opstartsmøde med involverede parter udsat til august på grund af travlhed hos de involverede lægesystemer. Indgået aftale med Silverbullet om udarbejdelse af standarden. Henvisningshotellet: Implementeringen af REFHOST til brug hos almenlægers henvisning til speciallæger er forløbet over al forventning med 124.000 henvisninger i marts måned. Fysioterapeuter og psykologer blev tilkoblet REFHOST 1. april 2009. Implementeringen er gået rigtig godt med et tæt samarbejde mellem alle parter, Danske Regioner, MultiMed, de 5 regioners praksisafdelinger, datakonsulenterne, Danske Fysioterapeuter og Psykologforeningen samt MedCom, der har haft projektledelsen. Det har været en særlig udfordring at få digital signatur installeret, men det er lykkedes. REFHOST er udstyret med en hotline-funktion, der er meget anvendt og helt nødvendig for en succesfuld implementering. Der blev sendt 17.000 henvisninger til fysioterapi og 1.100 henvisninger til psykologer i april måned. Udfordringen er nu at få alle læger til at sende e-henvisninger. Anvendelsen vil blive søgt monitoreret, så man helt får udskiftet papirhenvisningerne. Regionale initiativer må forventes at skulle iværksættes. Der afholdes statusmøde på implementeringen ultimo maj. Laboratoriemedicinske projekter: Laboratoriemedicin, den elektroniske hverdag. Projekterne er oplistet som delprojekter, men indgår i en helhed. Delprojekterne 1-7 er aftalt med regionerne, og de skal gennemføres i 2008. Delprojekterne 8-13 er projekter, som gennemføres som udviklingsprojekter i 2008/2009, men skulle være startet i 2007. Status: Repræsentanter fra alle regioners laboratorier har deltaget i statusmøde 25. februar 2009.

14

Alle systemleverandører har allerede udviklet systemerne eller er på vej med det og vil være klar hen over sommeren 2008. Eneste undtagelse er Labka 2, som formentlig først vil være klar i løbet af efteråret. Regionerne er nu så småt kommet i gang med organiseringen af projektet. MedCom holder møder med regionsrepræsentanterne på kvartalsvise informationsmøder.

Der er modtaget samarbejdsaftaler fra Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden. Region Midtjylland vil have den klar til oktober. For Region Sjælland er der p.t. ikke nogen status. Der afholdes møde omkring projektet med Region Syddanmark den 28. maj. Delprojekt 1: WebReq-implementering: Næsten implementeret hos alle. Region Nordjylland er nu startet og har fået en hurtig udrulning igangsat med mere end 15 % af lægerne koblet på i løbet af to måneder. MedCom har støttet betydeligt med udarbejdelse af repertoirefiler og holdt en række informationsmøder med laboratorierne. Det tidligere Ringkjøbing Amt starter med udrulning af biokemi medio maj. MedCom har her bistået med udarbejdelse af repertoirefiler. Datakonsulenterne står for undervisning og assistance til lægerne. Fuld udbredelse til alle forventes at være tilendebragt inden udgangen af 2009. Der er nu udviklet en væsentlig række nye funktioner i WebReq, som blev implementeret i december- udgaven. Nyt prioriteringsmøde har været afholdt i januar måned. Mange laboratorier har efterlyst basale kurser i brugen af WebReq. MedCom har tilbudt at afholde kurser på det enkelte laboratorium, dog max. 10 i indeværende år. Alle er booket op nu. Der er udarbejdet en særskilt folder, der informerer om kurset. Der har været afholdt 8 kurser indtil nu. Eneste udestående nu er, at hele blodbanksområdet i de fleste regioner stort set mangler at tage WebReq i brug.

15

Delprojekt 2: Elektroniske sendesedler: Ikke yderligere udvikling siden sidste styregruppemøde. Delprojekt 3: Rekvisitionshotellet: Anvendes af speciallæger og sygehusambulatorier. For at nye laboratoriesystemer kan kommunikere med rekvisitionshotellet og hente rekvisitioner, udvikles en web-servicestandard på basis af MedComs DGWS version 1.1. Delprojekt 4: Svar mellem laboratorier: Kører allerede mellem mange laboratorier. Alle skal med. Der er lavet en rettelse i rekvisitionsstandarden, så man kan angive, hvem laboratorierne skal sende svarene til. Denne rettelse er ved at være implementeret i alle systemer. Der satses på både svar mellem regionens egne laboratorier og med servicelaboratorier. Udviklingen følges på MedComs hjemmeside. Et særligt forhold er, at Statens Serum Institut sender svar i den særlige mikrobiologisvarstandard RPT02. Man er nu i samarbejde med MedCom ved at omlægge dette til biokemisvar – RPT01, hvorefter laboratorierne kan modtage svar tilbage og lægge disse direkte ind i de kumulerede laboratoriesvarskemaer, så sygehusafdelingerne undgår papirsvar. Mere end 200.000 svar/år til sygehusene forventes således at kunne blive elektroniske. Delprojekt 5: Producentkode: Ved kommunikation af laboratoriesvar mellem laboratorier er det nødvendigt at kunne se, hvem der har lavet analysen - dels for sporbarhed (i henhold til vævsloven), dels for at kunne give rådgivning til rekvirenterne. Derfor er der indført en producent og en producentkode i alle laboratoriesvar. Det er taget i brug 1. oktober. Flere laboratoriesystemer implementerer det dog først til næste forår. Alle lægesystemer er nu opdaterede, og alle kan modtage det nye felt, Æskulap dog først til sommer. Feltet bruges desuden til at linke til analysevejledninger på sundhed.dk (delprojekt 7). Lægesystemerne kan alle anvende denne funktion. Som supplement til producentkoden er der nu også lavet et link fra lægesystemerne til opslag på laboratoriesvar på sundhed.dk. Her kan lægen nu ved et enkelt klik komme direkte over i laboratoriesvar på sundhed.dk. Lægesystemer, der er godkendte til de nye funktioner, kan ses på MedCom.dk. Delprojekt 6: Nationale kortnavne: 3000 analyser har nu fået tildelt kortnavne på max 35 tegn. Kortnavnene har været til høring i de kliniske selskaber og blev positivt modtaget. Kun DSKB ønsker en yderligere høring hos deres medlemmer. Kortnavngruppen har været samlet i april for at redigere opbygningen af navnene i henhold til høringssvarene. Ny høring hos DSKB inden sommer, hvor disse justeringer forventes godkendt. Delprojekt 7: Vejledninger på sundhed.dk: Ved brug af funktionen producent/producentkode samt NPU-koden kan man nu fra lægesystemerne få direkte adgang til at se den aktuelle analyses vejledning, når den ligger på sundhed.dk. Det kræver, at det enkelte laboratorium lægger vejledningerne på sundhed.dk, men også at den kodes med NPU-koden. Ingen regioner bakker længere op om idéen med at have laboratorievejledninger liggende på sundhed.dk, men foretrækker at have dem liggende i egne CMS-systemer el. lign.

16

Opgaven er nu at få regionerne til at beslutte, at de skal ligge på sundhed.dk, eller at man kan få sundhed.dk til at linke videre til de lokale vejledninger. Regionerne opfordres til at beslutte, at laboratorievejledninger placeres på sundhed.dk. Delprojekt 8: Fælles nummersystem: Alle laboratorier anvender ”egne” nummersystemer, så prøver, der udveksles mellem forskellige laboratorier (delprojekt 2/4), må mærkes om - med mulighed for fejl og forbytninger. For at undgå dette igangsættes et arbejde med udvikling og beslutning om indførelse af et fælles landsdækkende laboratorienummersystem. Der har ikke været aktiviteter på dette projekt siden sidste styregruppemøde. Delprojekt 9: WebQuality: Parallelanalysering af samme prøver i lægepraksis og i laboratorier er en vigtig kvalitetssikringsopgave. For at gøre dette nemt og med stor sikkerhed for at få korrekte informationer er der nu udviklet et tillægsmodul til WebReq – WebQuality. Dette modul tilbydes laboratorierne fra efteråret 2008. En særskilt informationsfolder er udarbejdet og udsendt til landets laboratorier. Delprojekt 10: Bedre visning af laboratoriesvar på sundhed.dk: Logica er nu ved at udvikle løsningen, hvor der har været afholdt en kommenteringsrunde af usecases med brugere. Enkelte præciseringer og rettelser er indført. Resultatet vurderes til at være særdeles attraktivt. Løsningen skulle have været i gang 1. juli, men der har været flere forhindringer bl.a. med afklaring af kommunikationsløsning med det nye sundhed.dk, hvorfor det først bliver klar til implementering til oktober. Forsinkelsen vurderes til at være acceptabel og påvirker ikke projektets økonomi. Der skal indgås aftale omkring ejerforhold af løsningen samt aftale med driftsoperatør på løsningen. MedCom tager initiativ til dette og forelægger det for IT-kontaktgruppen. En række laboratorier har stoppet levering af data på grund af skift af laboratoriesystem. Delprojekt 11: Glasmodtagelse: Informationsrunden informerer om denne mulighed. Er taget i brug i Viborg og i Hjørring. Delprojekt 12: Demolaboratorium: Det er aftalt, at Nykøbing Falster Sygehus fungerer som demolaboratorium. Delprojekt 13: Mikrobiologidatabank: Finansiering er forhandlet på plads. Opstartsmøde er afholdt. Projektet ledes af Statens Serum Institut. Der er nu udarbejdet en tidsplan, og projektet skal endelig godkendes. Statens Serum Institut har afholdt møde med MedCom omkring organiseringen af projektet og finansieringsmodellen. Det forventes således, at bevillingen til etableringen af løsningen på sundhed.dk skal administreres af MedCom, og SSI står for afholdelse af udgift til den daglige drift af løsningen. Statusmøde afholdes med SSI 15. maj.

17

Dorthe Skou Lassen, 10. maj 2009

Kommuneprojekter MedCom6-kommuneprojekter består af følgende projekter:

1. Hjemmeplejekommunikation til praktiserende læge, apotek og sygehuse 2. Implementering og udbredelse af standard for genoptræningsplaner (DGOP) 3. Elektronisk henvisning til kommunal forebyggelse for praktiserende læge 4. Sundhedsplejekommunikation. MedCom stiller en standard for fødselsanmeldelse til rådighed og

følger udviklingen på området 5. Videreførelse af LÆ-blanketprojektet, understøttelse af det sociallægelige samarbejde mellem

praktiserende læge og det kommunale social- og arbejdsmarkedsområde - indgår i SIP-projektet KL-digitaliseringsprojekter: KL har iværksat flere digitale projekter, som styrker flere af MedComs projekter. Det drejer sig om følgende projekter:

- henvisning til kommunale forebyggelsestilbud fra praktiserende læger (KL og MedCom i samarbejde)

- udbredelse af korrespondancemeddelelsen med fokus på hjemmepleje-lægepraksis i form af informationsmateriale og ansættelse af 2 konsulenter i midlertidige stillinger (KL og MedCom)

- kommunalt digitaliseringsnetværk i forhold til hvert KKR-område (KL og MedCom) - national børnedatabase (KL og MedCom) - opkobling af EOJ-systemer til PEM og receptfornyelse (projektet varetages af KL)

Hjemmeplejekommunikation til praktiserende læge, apotek og sygehuse: 91 kommuner er koblet på sundhedsdatanettet med simpel advis og/eller sundhedsfaglig kommunikation. Der er kommet en ny EOJ-leverandør, da Zealand Care har solgt omsorg, handicap og træning til Avaleo. Avaleo er forholdsvis ny leverandør, som startede med at levere trænings-/sundhedscentersystem. Det er 23 kommuner, som har fået ny leverandør. Udbredelse af meddelelser ses i nedenstående tabel.

Meddelelsestype Antal kommuner

i alt

Bemærkning

Korrespondance 72 det varierer fra kommune til kommune, om korrespondancen anvendes til praktiserende læge, sygehus, apotek

Korrespondance til apotek 33 - Varsling om færdigbehandling

16 nogle kommuner modtager varsling via korrespondance. De 16 anvender MedComs standard for varsling

Advis 91 ikke alle kommuner sender indlæggelsessvar

Receptfornyelse 27 Rambøll Care-kommuner anvender EDIFACT-standard i anvendelse. CSC VITAE-kommuner kan anvende receptfornyelse via PEM

18

Samlede antal kommuner på sundhedsdatanettet

91

Hjemmepleje-lægepraksis: Som det første sted i landet har samtlige kommuner i Region Syddanmark per 1. marts 2009 korresponderet med lægepraksis. Udbredelse i resten af landet går ligeledes positivt fremad: 61 kommuner har kommunikeret med lægepraksis. Hjemmepleje-apotek: Udbredelse går fortsat positivt fremad. Hjemmepleje-sygehus: Standarderne mellem hjemmepleje og sygehus er opdateret. 2 nye standarder er beskrevet. I alt er 4 standarder nye/ændret. De nye standarder blev den 15. april 2009 sendt i høring. Høringen foregår i de eksisterende samarbejdsfora i hver enkelt region. Høringen afsluttes den 13. maj 2009. Standarderne er følgende:

a. Indlæggelsesrapport er ændret b. Melding om færdigbehandling er ny. Meddelelsen skal sendes af sted automatisk ved

færdigregistrering i sygehussystemet c. Varsling om færdigbehandling ændres til tidlig forløbsplan. Indhold og felter ændres d. Udskrivningsrapport er ændret

I indlæggelsesrapporten oplyses, hvilke ydelser den enkelte borger får i hjemmeplejen/kommunen. Det er i praksis vanskeligt at sende valide og konsistente ydelsesdata, da registreringen af ydelser i EOJ-systemer ofte er opdelt i pakker og meget forskelligt bygget op i den enkelte kommune. Høringsfasen kan hjælpe til at afklare, om indlæggelsesrapporten bør indeholde data om funktionsevne frem for ydelser. Revideringen af sygehus-hjemmeplejestandarderne arbejder med at gøre meddelelserne mere sammenhængende i dataindhold samt at understøtte mere forløbsorienteret kommunikation. Sygehus-kommunemeddelelserne er dog kun en delmængde af den kommunikation, som vil skulle gennemføres ved fx kronikerområdet. MedComs nationale sygehus-kommunegruppe skal derfor være opmærksom på, at meddelelserne skal hænge sammen med en udvikling i kommunikation omkring kronikere m.m. Dette vil fx kunne have indflydelse på navngivning af meddelelserne. Det kommunale sundhedsområde i partnerskabstabellen/SOR: SST/SOR og MedCom har aftalt 1. møde den 28. maj 2009. Status DGOP: Udover drift i Region Nordjylland til flere nordjyske kommuner og drift i Region Midtjylland i Viborg- området til flere kommuner, så er Region Syddanmark kommet i front, da regionen sender fra alle sygehusområder (Sønderjylland dog i test), og alle kommuner kan modtage i korrespondanceformat. Der afholdes møde i national DGOP-pilotgruppe mandag den 11. maj 2009, hvor landsdækkende status vil blive opdateret. Teknisk status: Der er vedvarende udfordringer, da der stadigvæk bliver fundet fejl hos enten leverandører eller i MedComs konverteringsværktøjer, men drift kan dog gennemføres flere steder i landet. VANS kan nu endelig sende DGOP igennem, således at genoptræningsplanerne kan modtages i DGOP-format. Alle

19

deltagere skal dog være opmærksomme på, hvilken form der sendes i, da ikke alle kommunale leverandører kan håndtere begge eksisterende DGOP-formater (DGOP 1.0 og DGOP 0.97). Fra juni 2009 må der kun sendes i formatet DGOP version 1.0. Det har i praksis vist sig at være nødvendigt at føre lister over, hvilke versioner af systemer hospitaler og kommuner har i drift, da der kan være fejl og manglende funktionalitet, som er relateret til, hvilken version af IT-system, som anvendes, specielt blandt de kommunale systemer. Det medfører et større arbejde at holde listerne ved lige, da parterne ikke altid selv ved, hvilken version de har kørende. Lægesystemleverandørerne: Der er endnu ikke gennemført test med nogen lægesystemleverandører. Dette forventes muligt at gennemføre i løbet af de kommende måneder. Der vil dog være udfordringer, da ikke alle lægesystemleverandører har implementeret DDB i fuldt format. DGOP-statistik: MedCom har sendt forespørgsel til VANS-leverandørerne om levering af statistik på DGOP-afsendelser. Der afventes svar. Status på henvisning til kommunale forebyggelsestilbud: Den 23. marts 2009 var der møde i KL’s faglige referencegruppe, hvor faglig referencegruppe besluttede følgende:

MedComs eksisterende sygehushenvisning anvendes uden ændringer som henvisning til kommunale forebyggelsestilbud. Dog må der ved modtagelse i kommunen ikke stå "sygehushenvisning"

Faglig referencegruppe har besluttet, at bookingsvar og ambulant epikrise kan skabe en

sammenhængende kommunikation, så det er ønsket, at disse standarder bliver implementeret i de kommunale systemer også

Det er aftalt, at det sundhedsfaglige indhold, som den enkelte kommune efterspørger, kan lægges

ind som fraser i regionale løsninger/portaler eller på sundhed.dk. Alle kommuner er i gang med at lægge deres forebyggelsestilbud på sundhed.dk

Brug af fraser via regionale portaler og sundhed.dk kan anvendes, mens MedComs projekt for

kræfthenvisninger følges, da det forventes, at funktionaliteten i kræfthenvisningerne vil kunne anvendes indenfor forebyggelsesområdet

Sundhed.dk har udarbejdet en skabelon, som kommunerne skal anvende til

forebyggelsestilbuddene. Dette medfører en ensartet struktur i de kommunale forebyggelsesinformationer. Skabelonen er aktuelt i høring hos kommunerne

KL ønsker, at flere sundhedscenterleverandører indgår i projektet. KL har sendt forespørgsel til

pilotkommune og -leverandører

KL udarbejder projektbeskrivelse for det kommende ½ år, hvor fokus bliver implementering hos de kommunale IT-systemer og pilotkommuner, da der ikke er nye opgaver for lægesystemleverandørerne

KL er i gang med at kortlægge, hvor mange kommuner der anvender elektronisk fagsystem

indenfor forebyggelsesområdet

20

Pilotmøde med leverandører planlagt til juni 2009. Pilottest startes op sensommeren 2009.

Trin 2:Læge søger efter tilbud

Trin 1:Borgersamtale

Lægekonsul-tation

Sundhed.dk/

Regional side

TilbudTrin 3 Læge finder beskrivelse og visitationskriterier, og evt. fraser

Meddelelse

Trin 4 Læge udfylder elektronisk henvisning

Kommunalt tilbud

Trin 4 Sendes og modtages elektronisk

Trin 5 Tilbagemelding til lægen (bookning og epikrise)

Trin 2:Læge søger efter tilbud

Trin 1:Borgersamtale

Lægekonsul-tation

Lægekonsul-tation

Sundhed.dk/

Regional side

Sundhed.dk/

Regional side

TilbudTilbudTrin 3 Læge finder beskrivelse og visitationskriterier, og evt. fraser

MeddelelseMeddelelse

Trin 4 Læge udfylder elektronisk henvisning

Kommunalt tilbud

Kommunalt tilbud

Trin 4 Sendes og modtages elektronisk

Trin 5 Tilbagemelding til lægen (bookning og epikrise)

Workflow oversigt fra KL

21

Rikke Viggers, 11. maj 2009

LÆ-projektet MedComs LÆ-projekt, der er gennemført i samarbejde med lægesystemleverandørerne, udvalgte kommuner og Kommuneinformation A/S, har til formål at udvikle, pilotafprøve og udbrede elektronisk kommunikation af LÆ-blanketter mellem lægepraksis og kommuner. Standarder Udbredelsen af LÆ-kommunikationen sker på nuværende tidspunkt via nedenstående standarder: 1) Den generelle dokumentation for ”Den Gode Webservice” (DGWS) vs. 1.0 2) Den generelle dokumentation for ”Den Dynamiske Blanket” (DDB) vs. 0.99 3) Den specifikke dokumentation for ”Det gode LÆ-webserviceforløb” (DGLÆ:WS) vs. 0.9 4) De specifikke DDB:LÆ-blanketbeskrivelser Følgende blanketter er tilgængelige i DDB 0.99: LÆ 125 Statusattest (og anmodning om samme LÆ 121) LÆ 135 Specifik helbredsattest (og anmodning om samme LÆ 131) LÆ 145 Generel helbredsattest (og anmodning om samme LÆ 141) LÆ 255 Attest vedr. mulighed for at varetage et arbejde (og anmodning om samme LÆ 251) LÆ 225 Attest vedrørende kronisk sygdom (og anmodning om samme LÆ 221) LÆ 235 Attest vedr. sygdom i forbindelse med graviditet (og anmodning om samme LÆ 231) Blanketterne udstilles af Kommuneinformation (KI). Lægepraksissystemerne Profdoc Æskulap og XMO, MedWin og Docbase har gennemført integrationstest mod KI’s blanketserver. Profdoc Æskulap og XMO er testet og godkendt for rammestandarden for DDB 0.99. Udbredelsen til lægerne i almen praksis er påbegyndt, idet Docbase-kunderne i de relevante kommuner nu modtager og sender LÆ-blanketterne elektronisk, og Profdoc i øjeblikket har en opdatering indeholdende elektronisk kommunikation af LÆ-blanketter under udrulning. MedWin forventer at distribuere løsningen pr. oktober 2009, og der er indgået samarbejdsaftale med Ganglion om implementering og distribuering pr. oktober 2009. Der er indgået aftale mellem Kommuneinformation og lægepraksissystemleverandørerne om en klikafgift på 2,50 kr. pr. blanket. Klikafgiften opkræves af Kommuneinformation hos kommunerne og tilfalder lægepraksissystemleverandørerne. I regi af SDSD er der igangsat arbejde vedr. opdatering af DGLÆ:WS. Status for kommunal udbredelse Adgangen til den elektroniske forsendelse af blanketterne sker for de kommunale sagsbehandlere via Netforvaltning Sundhed, der er Kommuneinformations web-portalløsning til digital sagsbehandling af blanketter inden for sundhedsområdet, og som nu udbydes til kommunerne på kommercielle vilkår. I takt med at NetForvaltning Sundhed tages i brug i kommunerne, vil samtlige elektronisk tilgængelige LÆ-blanketter fra og til disse kommuner blive sendt via Kommuneinformation A/S, idet Kommuneinformation vil forestå print og indskanning samt postforsendelse til og fra de lægepraksis, der ikke kommunikerer LÆ-blanketter elektronisk.

22

Netforvaltning Sundhed anvendes på nuværende tidspunkt i 12 kommuner – se tabellen nedenfor. Procentangivelsen er udtryk for, hvor stor en del af de LÆ-blanketter, kommunen skønsmæssigt opretter indenfor en måned, der i april 2009 er behandlet i Netforvaltning Sundhed. Kommune 2008-10 2008-11 2008-12 2009-01 2009-02 2009-03 2009-04 % 2009-04Assens 1 10 6 %Ballerup 62 80 58 30 %Frederikshavn 5 160 173 213 192 291 176 66 %Gentofte 3 32 12 22 34 25 19 7 %Glostrup 1 7 7 17 12 9 10 %Helsingør 7 120 193 140 179 124 49 %Hjørring 91 70 173 152 207 137 48 %Roskilde 30 77 23 %Samsø 3 4 23 %Vordingborg 2 9 5 %Aalborg 124 447 443 531 601 793 658 82 %Århus 1 0 %Hovedtotal 132 738 825 1139 1198 1623 1282 Fra flere kommuner udtrykkes ønske om integrationsløsninger med de anvendte fagsystemer. Langt den største andel af LÆ-blanketterne (80-90 %) sendes fra kommunernes arbejdsmarkedsforvaltninger, og Kommuneinformation har derfor indledt samarbejde med de 2 leverandører af jobcenterjournaler (KMD og Medialogic) vedrørende implementering af snitflader mellem disse fagsystemer og Netforvaltning Sundhed. Kommuneinformations markedsføring af Netforvaltning Sundhed sker i samarbejde med datterselskabet Mediconnect (udbud af speciallægehenvisninger fra kommunen). Der er bl.a. etableret fælles brugerstyring for de 2 systemer. Mediconnect har en markedsandel på ca. 90 %. MedCom understøtter den kommunale udbredelse gennem information og oplæg i relevante kommunale fora. Der er etableret en ”kommune-ERFA-gruppe” med repræsentanter for de deltagende kommuner og KL. Formålet med gruppen er bl.a. erfaringsopsamling ift. intern udbredelse og samarbejde med de praktiserende læger samt udarbejdelse af fælles informationsmateriale. Der er kontakt med KL og Lægeforeningens Attestudvalg vedrørende aktuelle problemstillinger og muligheder i forbindelse med digitaliseringen af det sociallægelige samarbejde på blanketområdet.

23

11.maj 2009/Lars Hulbæk

Telemedicin 1. Nationalt program for telemedicin, hjemmemonitorering og egenomsorg Arbejdet med det nationale program fore telemedicin, hjemmemonitorering og egenomsorg har siden sidste styregruppemøde på det overordnede niveau været koncentreret om to problemstillinger: a) Afklaring af sundhed.dk´s rolle i programmet, herunder især i relation til understøttelse af patientens egenomsorg. Egenomsorg dækker i regi af telemedicinprogrammet i princippet to former: Dels borgerens/patientens adgang til faktuel information på sundhed.dk. Dels patientspecifikke løsninger, hvor der inddrages patientdata i shared care-løsninger og e-ydelser med henblik på at gøre patienten til aktiv medspiller i dialogen med sundhedsprofessionelle. Herunder genanvendelse af løsninger på sundhed.dk, eksempelvis lukkede rum til AK- og diabetespatienter. b) Input til IT-analysen på sundhedsområdet, idet der dog er enighed mellem parterne om, at telemedicinområdet formentlig først indgår i økonomiforhandlingerne vedr. 2011. 2. Teletolkeprojektet Arbejdet med teletolkeprojektet forløber planmæssigt og er således fortsat i etableringsfasen. a) Businesscase og projektplan Programstyregruppen blev på mødet den 25. marts 2009 forelagt forslag til businesscase. Efterfølgende er forslag til businesscase og projektplan drøftet med bl.a. alle regioner i teletolkeprojektets implementeringsgruppe på gruppens første møde den 22. april 2009. På baggrund af denne proces er den tilrettede businesscase og projektplan afleveret til ABT-fondens sekretariat den 30. april 2009 (ABT milepæl 1). b) Samarbejdsaftaler Alle regioner udtrykte på mødet i implementeringsgruppen den 22. april interesse for at indgå i teletolkeprojektet. Der afholdes ultimo maj/primo juni bilaterale møder med alle regioner om indholdet i samarbejdsaftaler om regionernes deltagelse i teletolkeprojektet. Samarbejdsaftalerne vedrører dels aftaler om regionale målsætninger for udbredelsen af teletolkning, dels aftaler om sammenbinding af de regionale videoinfrastrukturer og det nationale videoknudepunkt via sundhedsdatanettet. Udover aftalerne med alle regioner indgås samarbejdsaftaler med udvalgte kommuner og lægepraksis om ibrugtagning af teletolkning. c) Nationalt videoknudepunkt Etableringen af et nationalt videoknudepunkt på sundhedsdatanettet foretages aktuelt som et miniudbud under SKI-aftalen. Tilbud modtages i juni måned, og kontrakt forventes indgået i juli måned 2009. Valg af leverandør sker i tæt samarbejde med repræsentanter fra alle regioner i regi af teletolkeprojektets videoteknikgruppe. Kontrakten indgås under forudsætning af, at den valgte leverandør i september 2009 med succes kan gennemføre en integrationstest til udvalgte typer af videokonferenceudstyr. Udbud, etablering og drift af det nationale videoknudepunkt finansieres af ABT-bevillingen til og med 2012. Herefter forventes løsningen at overgå til udgiftsneutral brugerfinansiering, som det kendes fra sundhedsdatanettet. 3. Telesårvurdering På baggrund af ABT-fondens prækvalificering af et regionalt forankret spydspidsprojekt om telesårvurdering, fremsendte MedCom og SDSD i samarbejde med Region Sjælland, Region Syddanmark, Danske Regioner og KL den 27. februar endelig ansøgning til ABT-fonden. Ansøgningen

24

indeholder et budget på 9,1 mio. kr. i perioden 2010-2011. Svar fra ABT-fonden forventes i juni 2009. Arbejdet med ansøgningen om telesårvurderingsprojektet er finansieret af det rammebeløb på kr. 500.000, som MedComs styregruppe tidligere har afsat til forberedende aktiviteter indenfor telemedicinprogrammet. 4. Businesscase om hjemmemonitering Rambøll Management har for MedCom udarbejdet forslag til national businesscase for hjemmemonitoreringsløsninger indenfor følgende områder:

- KOL-behandling i eget hjem - AK-behandling i eget hjem - Sårvurdering i eget hjem - Blodsukkermåling i eget hjem

Rapportens konklusioner vedr. sårvurdering er anvendt i ABT-ansøgningen på området jf. pkt. 3 herover. Rapportens øvrige konklusioner er sendt i høring hos Danske Regioner med henblik på en vurdering af mulighederne for udarbejdelse af yderligere ABT-ansøgninger indenfor rammerne af telemedicin programmet. Næste frist for prækvalifikationsansøgninger hos ABT-fonden er sat til den 12. juni 2009. Arbejdet med businesscasen for hjemmemonitereringsløsninger er finansieret af det rammebeløb på kr. 500.000, som MedComs styregruppe tidligere har afsat til forberedende aktiviteter indenfor telemedicinprogrammet.

25

Christina Wanscher, maj 2009

Internationale aktiviteter og projekter – siden sidst Markedsføring & samarbejde: Strategi: I løbet af foråret er forarbejdet lavet til at få udarbejdet en strategi for de internationale aktiviteter i MedCom. Strategien skal være med til at styrke kontorets landsdækkende profil, herunder få andre regioner og kommuner som parter i kommende EU-projekter. En række konkrete aktiviteter vil blive igangsat for at styre denne profil. Kontoret er i maj måned gået i gang med at udarbejde et PID (projektinitieringsdokument), der kan fremlægges til godkendelse snarest. European Connected Health Campus: MedCom er indtrådt i Nordirlands initiativ kaldet ”The European Connected Health Campus”. Formålet med forummet er at adressere akutte samfundsmæssige og økonomiske behov indenfor sundhedsområdet. Der er især to behov, som presser sig på: Behovet for at ændre den måde, vi tilbyder sundhedsydelser på: Dette skal blandt andet ske ved at skabe højere kvalitet og effektivitet i sundhedsydelserne gennem ændring af kliniske prioriteter og det stigende forventningspres. Behovet for at få udviklet én sammenhængende sundhedsøkonomi: Altså at skabe muligheder gennem innovation og bæredygtige investeringer i det ekspansive sundhedsområde. Følgende udfordringer vil have særlig opmærksomhed: den offentlige sektors budgetmæssige bureaukrati, fragmenterede markeder, her og nu flaskehalse og det akutte behov for langt mere effektiv vidensoverførsel. MedCom har en plads i det internationale ”advisory panel”, som mødes 4 gange om året. Første etablerende møde var den 5. maj 2009 i Belfast efterfulgt af 2 dages konference. i2015 – Ny strategi for EU – “Sub-group for Ageing Well and eInclusion“: MedCom var sammen med ABT-fonden inviteret til Limassol på Cypern i påsken til at deltage samt holde et fælles oplæg for kommissionens i2015-arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle medlemslande. Den nuværende i2010-strategi danner den overordnede ramme for indholdet til de støtteprogrammer, som EU finansierer. Den demografiske udfordring i hele Europa bliver med stor sandsynlighed et tværgående tema i den kommende strategi, hvorunder eHealth and Ageing Well- teknologier bliver et væsentligt værktøj til at imødegå dette. Seniorkonsulent Claus Nielsen deltager fra MedCom i det videre forberedende arbejde med kommissionens nye i2015-strategi på området. Ambient Assisted Living Joint Programme – AAL-Forum i Wien & AAL Core Content Group: De næste kald i AAL-programmet vil blive indenfor områderne ”Sikkerhed & Tryghed (peace of mind)”, ”Mobility” – med fokus på rehabilitering samt ”Lifelong Learning & Education”. Endvidere er datoen fastlagt for den første europæiske konference for Ambient Assisted Living: AAL Forum. Det bliver i Wien 29/9-1/10 2009. ABT-fonden ved Thomas Børner holder højst sandsynligt en af hovedtalerne, ligesom en vis dansk præsentation kan forventes, og der vil især blive sat fokus på de nationale og regionale initiativer. AAL-programmet er et frivilligt ”artikel 169”-samarbejde mellem 25 EU-medlemslande og associerede lande samt kommissionen, der støtter innovative IT-løsninger tæt på markedet rettet mod udfordringerne for det aldrende samfund. AAL-programmet har et samlet tilskudsbudget på 0,6 mia. euro. Forsknings- og Innovationsstyrelsen & MedCom har indgået en aftale om, at seniorkonsulent Claus Nielsen deltager i de indholdsrettede aktiviteter på vegne af ministeriet. Ministeriet dækker omkostninger i forbindelse med møderne.

26

Nye projektansøgninger/nye projekter CIP – EU-kald med ansøgningsfrist i juni 2009: Region Syddanmark har bedt det internationale team om assistance til udarbejdelse af en pilot A- ansøgning til CIP-programmet. Ansøgningen, der hedder ”RENEWING HEALTH”, samler otte regioner i Europa, der alle vil udbrede velfærdsteknologiske løsninger. Region Syddanmark har valgt i ansøgningen at fokusere på hjemmemonitorering af KOL-patienter og telemonitorering af kroniske sår. MedCom er med i ansøgningen som nationalt kompetencecenter, og der stiles mod 100 % finansiering. Der er etableret kontakt til Digital Sundhed for deres mulige deltagelse i projektet. 7. rammeprogram – ICT – Ansøgninger indsendt: Til ansøgningsrunden i foråret under 7. rammeprogram er der blevet indsendt 3 ansøgninger: UniversAAL (RSD), HITCH (MedCom) og TIGRE (MedCom). Finansieringsandelen fra EU ligger mellem 75-100 %. Kort beskrivelse af hvert enkelt projekt fremsendes gerne ved kontakt til det internationale kontor. Regionalfondsmidler: MedCom er gået med i en regionalfondsansøgning sammen med Region Syddanmark. Ansøgningen er en udløber af MedComs samarbejde med Region Syddanmarks satsning indenfor velfærdsteknologiområdet (www.velfaerdsteknologi.nu). Ansøgningen er ledet af RoboCluster i tæt samarbejde med Udviklingsforum Odense, hvor målsætningen er at skabe et internationalt kraftcenter for udvikling, implementering og udbredelse af velfærdsteknologier indenfor social- og sundhedsområdet, som gennem offentlig-private samarbejder skaber nye og bedre offentlige ydelser til borgerne og samtidig fremmer nye forretningsområder og produkter. Projektnavnet ”WelfareTechRegion” bliver givetvis ændret inden indsendelse, men vil skabe rammerne for erhvervsudvikling og vækst indenfor velfærdsteknologi i Region Syddanmark. MedCom har planer om at deltage med et delprojekt, hvis fokus vil være at fungere som konsulenter på ansøgningen mht. den internationale vinkel. MedCom vil i kraft af sit allerede etablerede samarbejde med europæiske og internationale virksomheder og organisationer være med til at tiltrække erfaringer og organisationer fra udlandet. Det internationale team indgår i ansøgningen. Projekter MedCom og internationale projekter: MedCom deltager som formel projektpartner i fire projekter (epSOS, CALLiope, MethoTelemed, Brystkræft og SUND VÆKST). Hvor epSOS og CALLIOPE er afhængig af ekstern finansiering, ligger SUND VÆKST og Brystkræftprojekterne i linie med Region Syddanmarks aktiviteter og projekter, hvorfor medfinansieringen forventes at komme derfra. epSOS – Storskala samarbejde i EU om udvikling af ePrescription og ePatient Summary: Projektleder: Niels Rossing Danmark (MedCom og Digital Sundhed) deltager sammen med 12 andre europæiske lande i epSOS- projektet. Projektet har til formål at etablere elektronisk kommunikation af recepter (ePrescription) og journaldata (Patient Summary) over grænser i Europa. Arbejdet skrider fremad med konsolidering af anvendelsesscenarier (”use cases”), redegørelse for de legale, sikkerhedsmæssige og semantiske aspekter og udvikling af arkitektur og komponent for den nødvendige infrastruktur for transaktioner og transmissioner mellem forskellige systemer. Også arbejdet med fastlæggelse af udvælgelseskriterier for delpiloter og afprøvningslokaliteter er iværksat. Den danske ressource- og indsatsfordeling har tidligere været gjort til genstand for drøftelse i MedComs styregruppe, og en ny indstilling med forslag om overførsel af nogle af de oprindelige MedCom-opgaver til SDSD behandles særskilt.

27

www.epSOS.eu CALLIOPE – Markedsføring og udbredelse af epSOS-løsningerne: Projektleder: Niels Rossing CALLIOPE-projektet kører fint. Der har været møder i projektet, og netværket er netop blevet udvidet med nye partnere, da Schweiz og Malta er på vej ind. Arbejdet koncentrerer sig i øjeblikket om at støtte interessenter, herunder medlemslande, der endnu ikke er medlemmer af epSOS i at søge samarbejde med dette projekt. Der foreligger endnu ikke konkrete rapporter fra netværkets arbejde. http://www.calliope-network.eu/ MethoTelemed – Udvikling af metode for evaluering af telemedicin: Projektassistent: Signe Christensen (Projektleder Claus Duedal Pedersen, OUH) I projektperioden 01/02-09 – 31/01-10 udvikler MethoTelemed-teamet, som bl.a. består af forskere fra Norge, Skotland og Danmark, en europæisk model for evaluering af telemedicinske løsninger. Formålet er at skabe et bedre og mere ensartet beslutningsgrundlag for implementering af telemedicin i Europa. Projektet følges tæt af eksperter i EU-kommissionen og forløber efter planen. Forskerteamet har gennemgået 1500 artikler og udarbejdet et udkast til en model. Udvalgte artikler er sendt til eksterne eksperter for kommentarer. Den første af i alt to workshops afholdes den 17. juni 2009 i Bruxelles, hvor 20 eksperter er inviteret til at kommentere på modellen. BREAST CANCER – Optimere samarbejdet over dansk-tyske grænse indenfor brystkræft: Projektledelse: Charlotte Beck (assisteret af Signe Christensen og Christina E. Wanscher) MedCom bistår med projektadministration og er ansvarlig for at finde en metode, hvorpå de tyske hospitalspartnere kan kommunikere elektronisk med danske partnere. Projektet er i den tidlige fase, hvor fokus er på at skabe oversigt over de lovgivningsmæssige aspekter ved kommunikation over grænsen samt oversigt over infrastrukturen. Der er ved at blive etableret et bilateralt møde mellem UNI-C, MedCom og de tyske partnere, for at den danske løsning og infrastruktur (aftalesystemet) kan blive brugt i sammenkoblingen mellem den danske og tyske infrastruktur. Tilladelse fra MedComs styregruppe er modtaget til opkoblingen af de tyske partnere. SUND VÆKST – Privat/offentligt samarbejde for at skabe vækst i Region Syddanmark: Projektleder: Signe Christensen SUND VÆKST (under ledelse af Odense Kommune) er et projekt, som samler 6 delprojekter, som har det til fælles, at de bygger på offentligt/privat samarbejde indenfor sundhedssektoren. Lige nu afventes tilsagnsskrivelsen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, hvilket gør, at projektet er lettere forsinket, da der ikke kan indkøbes udstyr til projektet. Yderligere mangler der at blive afklaret nogle dilemmaer omkring konkurrenceforvridning/interessesammenfald i forhold til det private samarbejde. MedCom International fungerer som tovholder for to af delprojekterne; Patientkufferten og genoptræningsfliser. ”Patientkuffert”-projektet er en udløber af Better Breathing-projektet, hvor man nu er i gang med at analysere og evaluere nye organisatoriske metoder og processer vedr. hjemmemonitorering af kroniske patienter. Det er planen, at kufferterne (4 eller 5 stk.) "går i luften" i perioden 1. august - ultimo maj 2010. Indtil da opkvalificeres/oplæres personale i kommunerne samt på Odense Universitetshospital. ”Genoptræningsflise”-projektet handler om, at man i samarbejde med firmaer og sygehuse/rehabiliteringscentre vil udvikle en model og et klinisk redskab til genoptræning af apopleksipatienter. Der er udviklet en demomodel af fliserne, der via lys, farve og bevægelse motiverer og stimulerer patienterne. Denne videreudvikles i projektet, men grundet at tilsagnsskrivelsen mangler, er projektet sat i stå. MedCom International og Region Syddanmarks projekter:

28

R-Bay – etablering af eMarkedsplads for udveksling af radiologiske ydelser: Projektleder: Janne Rasmussen Projektet er i slutfasen, hvor evalueringen afsluttes, og de endelige vilkår for en evt. forretningsmodel afklares blandt projektets partnere. Pga. usikre tider blandt de kommercielle partnere, som kunne have forventedes at ville investere i videreførelsen af R-Bay på markedsvilkår, undersøger projektet mulighederne for at inddrage eksterne parter i det arbejde, da interessen stadig er stor internt i konsortiet, men også på markedet, hvad en meget stor opmærksomhed omkring R-Bay på ECR2009 (den europæiske kongres for radiologi) i marts 2009 igen bekræftede. I maj vil konsortiet afholde konkrete forretnings- og samarbejdsmøder med specielt inviterede firmaer, som har fulgt projektet med stor interesse. Disse firmaer har også udtrykt interesse i at videreføre R-Bay, og mødet har til formål at afklare det potentiale og den villighed, der reelt er. www.R-Bay.org PERSONA – Udvikling af IT-platform, der kan assistere ældre borgere i eget hjem/nærmiljø: Projektleder: Claus Nielsen Formålet med PERSONA er at udvikle avancerede velfærdsteknologiske løsninger til ældre og personer med kroniske sygdomme, der kan bidrage til at forebygge farlige situationer, tidlig opsporing af sundhedsmæssige problemer, social inklusion og mobilitet. Målet er at gøre ældre og kronisk syge i stand til at leve mere selvstændigt i eget nærmiljø, skabe basis for mere egenomsorg og skabe standarder for trådløs kommunikation og integration mellem forskellige services, sensorer og devices. Et hovedmål er derfor at udvikle en avanceret intelligent teknologisk platform (Open Source) og services. Odense Kommune har udvalgt en række services, der vil blive testet af nogle få ældre. Projektets igangsætning nationalt har været medvirkende til at skabe stor opmærksomhed omkring begrebet velfærdsteknologi, der første gang blev lanceret sammen med offentliggørelsen af projektet. Projektet har været til review i marts og fik endnu engang en meget positiv bedømmelse. Der forventes stadig igangsat pilotafprøvning medio/ultimo 2009 i Odense Kommune. www.aal-persona.org Health Optimum I.D. – Storskala udbredelse af telemedicinske løsninger: Projektleder: Lisbeth Jørgensen – EU-projektleder: Christina E. Wanscher Projektet er netop nu ved at gå ind i sin sidste fase. I den danske del indgår der ni forskellige telemedicinske løsninger, der er med til at skabe bedre og mere effektive sundhedsydelser ved hjælp af IKT-teknologi. Alle 9 projekter er nu oppe at køre, og alle løsningerne fortsætter i daglig drift grundet den stærke forankring til IT-afdelingen på Odense Universitetshospital, der er omdrejningspunkt i de fleste af projekterne. Projektet bliver afsluttet ved en EU-konference i Verona den 4.-5. juni, hvor en mindre delegation tager af sted. Yderligere bliver der arbejdet på at få etableret en dansk konference, hvor de danske løsninger bliver præsenteret for alle interesserede i Danmark. Konferencen forventes afholdt i Odense i august måned. Konferencen bliver afholdt i samarbejde mellem OUH og MedCom. www.healthoptimum.info DREAMING – Hjemmemonitorering af ældre borgere i eget hjem: Langeland Kommune afprøver i dette projekt et eksisterende velfærdsteknologisk markedsprodukt til at understøtte indsatsen overfor borgere med kronisk sygdom indenfor hjerteinsufficiens, KOL & diabetes. Der er blevet udvalgt 22 borgere, der skal afprøve udstyret, og i løbet af perioden vil de blive sammenlignet med en kontrolgruppe. Hovedformålet er at forsøge at styrke borgernes egenomsorg for egen sygdom via trådløst måleudstyr og opsamling af vitale monitoreringsdata i en portal samt teste

29

forskellige sociale og sikkerhedsmæssige teknologier både i hjemmet og via mobile løsninger. Status p.t. er, at udvælgelsen og randomiseringen af borgere er afsluttet, og den første borger på Strynø er koblet på. Begivenheden blev dækket af TV2-nyhederne fredag d. 17. april i aftennyhederne. Desværre er leverancen af udstyr blevet forsinket, så en realistisk ny startdato for installationer bliver nu i august. Det er ikke kritisk, og Langeland Kommune har nu indhentet den forsinkelse, der blev tildelt grundet overenskomstkonflikten. Data fra de 6 pilotsteder vil blive analyseret med henblik på at dokumentere en klinisk og samfundsøkonomisk effekt af nye digitale services til kronikere i hjemmet. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med praktiserende læger og Sygehus Svendborg. www.dreaming-project.org Afsluttede projekter: Better Breathing – Bedre behandling og højere livskvalitet til kroniske patienter med KOL: Projektleder: Janne Rasmussen Fire pilothospitaler i henholdsvis Danmark, Spanien, Wales og Nordnorge har nu klinisk afprøvet forskellige tekniske løsninger og har evalueret løsninger i forhold til målet om bedre livskvalitet for KOL-patienterne, frigørelse af ressourcer og optimeret behandlingsforløb. Resultater blev fremlagt på en konference i Barcelona 11.-12. februar og viste klart, at der er store fordele ved IKT-løsninger i forhold til patientgruppen, og at det var muligt at nå målsætningerne. Både patienter og sundhedsprofessionelle var yderst tilfredse med den måde at modtage og levere ydelser på – om det så var en forlængelse af sygehusbehandling i hjemmet, fjernmodtagelse af genoptræning eller understøttelse af sundhedsprofessionelle fra specialister. Alt i alt opnåede man højere livskvalitet og bedre behandling af patienterne. Tilfredsheden har været så stor, at flere af pilotstederne nu har videreført løsninger til daglig drift og tilbyder KOL-patienterne behandling via IKT. Ligeledes har projektet afklaret de markedsfordele, der er for sundheds-IKT-leverandører og medvirket til oprettelsen af 2 firmaer i hhv. Danmark og Spanien. Den 22. april blev projektet officielt afsluttet i forhold til kommissionen, som bl.a. roste projektet for dets resultater og den måde, det var blevet gennemført på. www.BetterBreathing.org