Retorik

V/ Henriette Lungholt ITU, efterår 2011

Vi  starter  med  et  par  eksempler  

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/manual-for-taleskrivere (Poul Nyrup Rasmussen)

http://www.youtube.com/watch?v=E-XdosJTx8k&feature=player_embedded (Harald Børsting)

Studiet af overbevisende tekst og tale

• Hvorfor er det interessant at beskæftige sig med? • Hvad kan det bruges til? • Hvordan argumenterer man overbevisende? • Hvordan appellerer man til sine tilhørere? • Hvordan sørger man for, at de forstår hvad man siger, bliver overbevist – og ikke falder i søvn?

Overbevisning Vi ved, hvornår vi bliver overbevist om noget / af nogen. Ikke altid hvorfor.

• Taler (politiker, CEO, Onkel Ole) • Artikler, debatindlæg, interviews • Akademiske opgaver, eksamen • Krisekommunikation • Undervisning • Reklamer

Retorikkens  grundelementer  

•  Overbevisning  (persuasio)  •  Taletyper  •  Forarbejdningsfaser  •  Den  klassiske  struktur  •  Appelformer  

•  Argumenta?on  

•  S?lfigurer  

Den  retoriske  situa?on  

•  Den  retoriske  pentagon  –  verdens  første  kommunika?onsmodel  

Persuasio  

•  Persuasio  =  Det  overbevisende;  det,  der  gør,  at  andre  ?lsluHer  sig  det,  der  bliver  sagt  

•  Du  kan  være  persuasiv  =  Du  kan  være  overbevisende  i  situa?onen.  Hvor  persuasiv  du  er,  aLænger  af  dit  ethos  før,  under  og  eNer  du  har  talt  og  af  dine  argumenter.  

•  En  tekst  kan  være  persuasiv  i  forskellige  grader  =  Den  kan  vise,  bevise  eller  overbevise      

oprindelse & definitioner

Taletyper – alle vil overbevise • Retstalen, den juridiske tale • Den politiske tale • Lejlighedstalen

Tvivl!  

Informere?  

appelformer

 Karakteris*ka  ved  de  tre  appelformer  

APPELFORM APPEL TIL FOKUS VIRKEMIDLER SPROG/STIL

Logos Fornuft Forstand Intellekt

Budskab Fakta, tal Logik, beviser Statistik

Neutral Afdæmpet Saglig

Pathos Spontane følelser Modtager

Eksempler Historier Humor

Emotionel Dramatisk Varieret

Ethos Langvarige følelser Afsender

Erfaring Autoritet Indlevelse

Middel Malende Visionær

NB: Afsenders ethos afgøres af modtageren

Quiz:    

Find  en  appelform  

Steve Balmer, Microsoft

http://www.youtube.com/watch?v=wvsboPUjrGc

•  hHp://www.kommunika?onsforum.dk/ar?kler/laer-­‐at-­‐praesentere-­‐som-­‐steve-­‐jobs  

Ethosdyderne: Ethos er hele tre ting på én gang:

• Kompetence (phronesis) – jeg er klog; ved hvad jeg taler om • Dyd (areté) – jeg er menneskelig, I kan have tillid til mig • Velvilje (eunoia) – jeg tænker på alles ve og vel og ser alle sider af en sag

Husk: Afsenders ethos vurderes af modtager. Ethos er den appelform, der hører til talerens/afsenderens personlige troværdighed

Ethos er (egentlig) ikke noget afsenderen har, men noget der dannes i hovedet på modtageren

Afsender har ikke altid modtagernes tillid i forvejen, men kan prøve at skabe den i løbet af talen/teksten

Appelformerne er svære at adskille

Gode kommunikatører benytter alle tre:

• har fokus på både emne, egne kompetencer og tilhørere. • vil overbevise om noget, er troværdig, har noget på hjerte. • motiverer, skaber tillid, gør det komplekse forståeligt • ved, at det hænger sammen: - en god historie vækker spontane følelser og understøtter ethos - tal taler til fornuften og understøtter ethos

Hvordan overbeviser man? Summemøde to og to

• Hvilke personer synes I er gode til at formidle/overbevise? • Hvilke virkemidler bruger en god taler/debattør/forelæser? • Hvad gør, at I bliver overbevist?

De fem forarbejdningsfaser Alt det, vi gør for at overbevise

1. Inventio – at finde på

2. Dispositio – at strukturere

3. Elocutio – at vælge ord & stil

4. Memoria – at huske sin tale

5. Actio – at levere talen

Fokus, argumenter eksempler., appelformer, den retoriske situationen

Rækkefølge partitio metakommuni-kation

Passende sprog tone, ordvalg. retoriske figurer metaforer Varians, rytme, pauser

kropssprog, mimik

En  pædagogisk  oversigt,  tak  ?l  Linda  Greve  

Et lille eksempel på praktisk argumentation:

http://www.youtube.com/watch?v=xWkZ_StRjU0

Prak?sk  og  retorisk  argumenta?on  

•  At argumentere handler om at begrunde sine påstande

•  At argumentere retorisk handler om, at påstandene skal være overbevisende

•  Udfordringen: At finde de gode argumenter og at udvælge dem - Økologi og publikum: Er det et miljøbevidst publikum, et madglad publikum

•  Argumentationslæren er en del af retorikken

Hvad  er  et  argument?  

•  Et  argument  er  en  påstand  ledsaget  af  en  begrundelse  

•  I  praksis  er  det  ikke  nok  bare  at  give  begrundelse  for  sine  påstande  –  man  skal  vælge  sine  begrundelser  i  forhold  ?l  den  retoriske  situa?on,  man  er  i.  

•  Topikken  (vinkel,  betragtning)  kan  hjælpe  med  at  finde  de  reHe  argumenter  

Eksempel  på  brug  af  tema?sk  topoi  i  forbindelse  med  at  bo  i  bofællesskab  

•  Gabrielsen  og  Chris/ansen:  Talens  magt,  2009,  p.  52  

Økonomi   Sundhed   Tid  

Man  sparer  penge  på  mad   Man  får  varieret  kost   Man  bruger  mindre  ?d  på  rengøring  

Man  behøver  ikke  at  købe  en  lejlighed  

Man  får  faste  spise?der   Man  bruger  mindre  ?d  på  madlavning  

Man  binder  sig  ikke  økonomisk  

Man  kan  dyrke  sport  sammen  

Man  får  mere  kvalitets?d  

Miljø   Velvære   Arbejde  

Det  bliver  leHere  at  have  delebil  

Der  er  nogen  at  se  [ernsyn  med  

Det  styrker  ens  samarbejdsevne  

Man  udlader  mindre  CO2   Man  får  mad   Man  får  mere  ?d  ?l  at  arbejde  

Man  genbruger  (aviser  dvd’er  osv.)  

Man  er  en  del  af  en  familie   Man  får  et  større  netværk  

Argumenta?onsmodel    (Stephen  Toulmin)  

•  Et  argument  er  en  begrundet  påstand  

•  Belæg/Datum                            Påstand/Claim  

   Hjemmel/Warrent  

Argumenta?onsmodel  –  de  tre  faste  elementer  

•  Claim/Påstanden er det synspunkt, som afsender søger at få modtagers tilslutning til. Det overordnede element i argumentet.

•  Ofte ”Derfor…”

•  Datum/Belæg: Den information/begrundelse, som er en afgørende støtte for påstanden

•  Ofte ”Fordi…”

•  Warrent/Hjemmel: Forbinder påstand og belæg. Et generelt synspunkt, som skal deles og accepteres af både afsender og modtager, for at argumentet accepteres og godkendes.

•  Ofte ”Idet jeg antager, at …”

Eksempler  

•  Jeg har ikke gjort det, jeg er anklaget for Jeg skal frifindes

Er man ikke skyldig i anklagen, skal man frifindes

•  Fordi du er grim Jeg synes, du er dum

•  Alle, der er grimme, er dumme

Udvidet  model  

De  tre  frie  elementer  

•  Rygdækning (R): knytter sig direkte til H og inddrages i argumentet, når der rejses tvivl om hvorvidt H kan accepteres. Hvilke holdepunkter har afsender for den generelle regel i H?

•  Styrkemarkør (S): knytter sig til P og angiver i hvor høj grad, afsender vil stå inde for sin påstand. Hvor sikker er afsender på P?

•  Gendrivelse (G): knytter sig til S, idet afsender her kan specificere eventuelle forbehold og usikkerhedsmomenter, der er transporteret fra P til H. I hvilke tilfælde gælder P ikke?

Argumenta?onsmodellen  -­‐  praksis  

Belæg: (fordi) Bent har haft Formidling og metode

Hjemmel: [(eftersom) Personer, der har fulgt kurset formidling og metode, lærte en masse om disse emner]

Påstand: Bent ved en masse om formidling

”Bent ved en masse om formidling, for han har haft Formidling og metode”

Den  udvidede  model  

Belæg: (Fordi) Bent har haft Formidling og metode

Hjemmel: (eftersom) Personer, der har fulgt kurset i Formidling og metode, lærte en masse om disse emner

Styrkemarkør: sikkert

Påstand: Bentved en masse om formidling

Gendrivelse: (Medmindre) han sad og sov i timerne!

Rygdækning: Se bare på Børge, som ved alt om formidling efter at have haft kurset.

”Med mindre hun sad og sov i timerne, ved Bent sikkert en masse om formidling, for han har haft Formidling og metode - og se bare på Børge, som ved alt om formidling efter at have haft kurset.”

Dårlige  argumenter  

•  1. Går efter personen frem for sagen •  (eks. i amerikanske valgkampe)

•  2. Argumenter udelukkende på følelser •  (eks. Jeg synes, han skal være formand, for jeg

har altid kunne lide ham)

•  3. Svage generaliseringer (eks. når nogen overtræder loven, skal de straffes. Derfor skal børn også straffes, når de overtræder loven)

Gendrivelse  •  Det er altid argumenter for det modsatte synspunkt – ellers ingen

diskussion

•  Kend modpartens argumenter og brug den

•  Vær forberedt på modtagerens argumenter og foregrib dem i din egen argumentation

Gendrivelse

Vi er nødt til at begrænse vores energiforbrug af hensyn til miljøet - medmindre vi kan producere renere energi med et lavere CO2

•  -­‐    

ArgumenHyper  •  A) Kilde–argument •  At begrunde en påstand via udsagn fra øjenvidner, der har overværet

begivenheden

•  B) Mængde-argument •  At begrunde en påstand ved at henvise til problemet i tal og %

•  C) Ekspert-argument •  At begrunde en påstand via videnskabelige undersøgelser

•  D) Idol-argument •  At begrunde den påstand ved at henvise til en kendt person

•  E) Moralsk/etisk-argument •  At begrunde en påstand ved at appellere til modstanderens samvittighed

og ansvarsfølelse over for sine medmennesker

•  F) Trussels-argument •  At spille på modstanderens angst for egen sikkerhed eller samfundets

sikkerhed, eks. naturkatastrofer

Hvad  skaber  gode  argumenter?  

•  Noget nyt (miljøargumenter) •  Genkendelighed (Obama og hans hvide

bedstemor) •  Identifikation (Pia K-tricks) •  Eksempler (kassedamen, den cyklende

mor) •  Konkretiseringer (Pia og Obama)  

Retoriske  figurer,  1  

Anafor: (at flere sætninger eller led efter hinanden begynder ens): "Status over 3 års regeringsarbejde. Status over kontante og klare resultater til gavn for den danske befolkning."

Epifor: (at flere sætninger eller led efter hinanden slutter ens): "Det var en positiv historie. En spændende historie. Og en lærerig historie."

Epanastrofe: (én sætning slutter med det samme som den næste begynder med): "I går gjorde jeg status. Status over 3 års regeringsarbejde. Kilde: En stilistisk mikroanalyse af Anders Foghs retorik af Christian Kock, 05-04-05, www.kommunikationsforum

Retoriske  figurer,  2  Antiteser:(skarpe modsætninger, typisk mellem "dem" og "os"): "Når de andre er billigere, så skal vi være bedre." "Når socialdemokraterne opdager et råderum, så bruger de det straks til større udgifter. Når vi opdager et råderum, så kan vi godt finde på at sætte skatterne ned."

Bogstavrim: (betonede stavelser begynder med samme konsonant): "Når de andre er billigere, så skal vi være bedre."

Assonans: (betonede vokaler ligner hinanden): "... om den studerende tager sin uddannelse i Odense eller i Oxford ... " Kilde: En stilistisk mikroanalyse af Anders Foghs retorik af Christian Kock, 05-04-05, www.kommunikationsforum.dk

Retoriske  figurer,  3  

Trikolon: ("tretrinsraket", dvs. remser med tre led): "Bedre til at oprette nye arbejdspladser. Bedre til at skabe nye produkter. Bedre til at få nye idéer."

Rytmiske sætninger: (betoningerne kommer med lige lange tidsmellemrum): "VILjen til forANdring, er VEJen til TRYGhed."

Metaforer: "Vi skal være en frontløber. ... ... en palet af initiativer".

Kilde: En stilistisk mikroanalyse af Anders Foghs retorik af Christian Kock, 05-04-05, www.kommunikationsforum.dk

Tak til Annette Hoffskov fra CBS for dette eksempel

Don’t tell it, show it Påstand: Rige mennesker lever længere

Belæg: I de kommuner, hvor folks gennemsnits-indkomst er høj, er deres levealder tilsvarende høj

Eksempel + redundans: På Nørrebro er den gennemsnitlige levetid 71 år – i Søllerød er den 81 år. Det er en forskel på 10 år… TI år!

Sammenligning: I Søllerød er levetiden som i Sverige, på Nørrebro er levetiden som i Ukraine – et af Europas fattigste lande

Konkretisering: Peter Larsen på Tagensvej får altså ti år mindre sammen med sin familie end Frederik Wilder på Vedbæk Strandvej

Metakommunika?on  

•  Fortæl, hvad du vil sige og i hvilken rækkefølge: - Jeg vil give jer tre gode grunde til at I skal købe denne

software: 1, 2, 3 •  Afslør, hvorfor du vil fortælle (om) noget – motivér •  Opsummér vigtige pointer •  Lav metakommunikative ”broer” imellem afsnit/

sætninger: - Som jeg nævnte før, Apropos sikkerhed, Et eksempel

kunne være… •  Afslut med at gentage vigtige pointer og forslag

10  gode  råd  ?l  taleren  

•  Indtag rummet •  Husk de første 30 sekunder (ikke ”Hej, jeg hedder John, og jeg er glad for at

være her) •  Klargør, hvad du ønsker at overbevise nogen om •  Overvej situationen, deltagerne, omstændighederne •  Find belæg for dine påstande •  Husk gendrivelser og indkorporer dem i din argumentation •  Husk eksempler, sammenligninger, historier, metaforer, billeder •  Gør dit sprog levende og nemt at huske •  Brug kropssprog, mimik, pauser og varians for at skabe nærvær og kontakt

interesserede •  Husk at metakommunikere (start, opsummering, afrunding)

Opsamling  

•  Tænk  kommunika?onssitua?onen  retorisk:  

•  -­‐  afsender,  modtager,  kontekst,  budskab  etc.  

•  Tænk  modargumenter  •  Tænk  logos,  ethos  og  pathos  

•  Tænk  målgruppens  forudsætninger  

•  Husk  sprog,  metaforer,  billeder,  gentagelser,  opsummering  

Gode  taler  

hHp://www.whitehouse.gov/blog/inaugural-­‐address/    

 hHp://www.americanrhetoric.com/speeches/mlkihaveadream.htmhHp://www.americanrhetoric.com/speeches/jdberliner.html  

•  hHp://www.youtube.com/watch?v=xK30k2WTxY0  (Ronald  Reagan)  

LiHeratur  af  nyere  dato  

•  Gabrielsen, Jonas og Christiansen, Tanja Juul: Talens magt (2009), Samfundslitteratur

•  Jørgensen, Charlotte og Villadsen, Lisa (red.): Retorik – teori og praksis (2009), Samfundslitteratur

•  Greve, Linda: Den gode præsentation (2010), Samfundslitteratur

•  http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/manual-for-taleskrivere

•  http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/laer-at-praesentere-som-steve-jobs