Retningslinjer for introduktion til PBL ved uddannelser under … · PBL workshops Projektworkshop...

Side 1 af 22

Skolen for Medicin og Sundhed Niels Jernes Vej 12 9220 Aalborg Øst

Ansvarlig:

Jeppe Emmersen

Telefon: 4081 6957

Email: [email protected]

Dato: 16-01-2018

Retningslinjer for introduktion til PBL ved uddannelser under Skolen for Medicin og Sundhed

Alle uddannelser ved Skolen for Medicin og Sundhed har problembaseret læring som udgangspunkt for under-

visningen. Alle uddannelser er tilrettelagt med et væsentligt omfang af problembaseret projektorganiseret læ-

ring, mens problembaseret caseorganiseret læring er det bærende princip på medicinuddannelserne, hvor ca-

se-PBL suppleres af de problembaserede projekter. Når PBL er projektorganiseret, udformes studieordninger-

ne altid, så der er kurser på semesteret, som understøtter projektarbejdets faglige indhold. 1. semester og 5.

semester BA medicin og medicin med industriel specialisering, 1. semester master i smertevidenskab og tvær-

faglig smertebehandling, 1. og 2. semester master i sexologi og 1.-4. samt 6. semester KA medicin indeholder

ikke projektmoduler.

Problembaseret læring på skolens uddannelser efterlever AAU’s principper for PBL/Aalborgmodellen uanset

om der er tale om projektorganiseret eller caseorganiseret læring, og de studerende skal uanset organisering

arbejde ud fra de samme principper: i case- og projektmoduler skal semesterkoordinatoren sikre at indholdet er

egnet til og motiverende for at studerende kan indgå i samarbejde med hinanden, og institutterne skal tildele de

studerende en vejleder, som kan vejlede fagligt og mht. PBL- og gruppeprocesser. Centre for Health Science

Education and PBL (CHCE) er central aktør for udvikling og drift af PBL på uddannelser under det Sundhedsvi-

denskabelige Fakultet.

Introduktion til projektorganiseret PBL via kursusmoduler på bacheloruddannelserne

Studieordningerne for bacheloruddannelserne idræt og sundhedsteknologi indeholder begge et 5 ECTS kur-

susmodul på 1. semester som introducerer til PBL og projektarbejde inden for uddannelsernes områder, som

sammenkobles med videnskabsteoretiske aspekter af uddannelsernes områder. Kursusmodulernes teoretiske

indhold skal introducere centrale begreber og værktøjer inden for projektorganiseret PBL, og der skal være

tilknyttet opgaveløsningstid, som involverer specifikke opgaver som giver de studerende anledning til at appli-

cere de teoretiske begreber og værktøjer på deres eget projekt. Kursusmodulerne inkl. opgaverne skal være

tilpasset til projektarbejdets forløb, så emner og værktøjer introduceres på det tidspunkt, der bedst understøtter

projekternes og gruppernes (forventede) stade.

Studieordningen for bacheloruddannelserne medicin og medicin med industriel specialisering indeholder begge

et 5 ECTS kursusmodul på 1. semester som introducerer til PBL og casearbejde inden for uddannelsernes

områder, som sammenkobles med organisatoriske og etiske samt kommunikative aspekter af uddannelsernes

områder. Kursusmodulernes teoretiske indhold skal introducere centrale begreber og værktøjer inden for case-

organiseret PBL. De studerende skal have mulighed til at applicere de teoretiske begreber og værktøjer på

deres eget casearbejde og gruppesamarbejde. Kursusmodulerne inkl. opgaverne skal være tilpasset til pro-

gressionen i casearbejdet, så emner og værktøjer introduceres på det tidspunkt, der bedst understøtter grup-

pernes (forventede) stade.

Side 2 af 22

Undervisere med ansvar for introduktion til PBL bør have bred, forskningsbaseret erfaring med AAU PBL og

alle vejledere, særligt på uddannelsernes 1. år, bør have dokumenteret erfaring med PBL.

Introduktion til projektorganiseret PBL via projektmoduler på 1. og 2. semester på bachelor- og kandi-

datuddannelser

I projektmodulerne på 1. og 2. semester er der læringsmål om PBL i de nugældende studieordninger undtagen

for KA folkesundhedsvidenskab og KA medicin med industriel specialisering. Semesterkoordinator på kandi-

datuddannelserne folkesundhedsvidenskab, klinisk videnskab og teknologi og medicin med industriel speciali-

sering skal i samarbejde med Centre for Health Science Education and PBL planlægge og implementere intro-

duktionsforløb, som særskilt introducerer nye studerende til PBL, fx vha. workshops og lignende, således at

studerende uden forudgående kendskab til Aalborgmodellen bliver i stand til at indgå i projektorganiseret PBL

på lige fod med studerende med bacheloruddannelser fra AAU. Dette gælder både internationale studerende

og danske studerende. Problemstillingen skal jf. studieordningerne kvalificeres og belyses, og problemstillingen

skal analyseres og bearbejdes vha. specificerede færdigheder og kompetencer, der er relevante for uddannel-

sen jf. kompetenceprofilen. På 1. og 2. semester BA sundhedsteknologi, 1. semester BA idræt, 2. semester BA

medicin og medicin med industriel specialisering samt 1. og 2. semester KA folkesundhedsvidenskab udgør

procesanalyser jf. studienævnsbeslutninger et yderligere produkt af projektperioden (dvs. ud over projektrap-

porten), så refleksioner over (lære-) processen dokumenteres og gøres til genstand for diskussion og læring.

Semesterkoordinator skal sikre, at der før semesterstart udarbejdes et projektkatalog (som kan indeholde pro-

jektforslag fra studerende og/eller vejledere) og at projekterne i projektkataloget giver mulighed for studenter-

drevet problembasering af arbejdet og for at projektarbejdet tjener som eksemplarisk læring af viden, færdighe-

der og kompetencer, der kan oversættes og bruges i praksis efter uddannelsen.

Semesterkoordinator skal facilitere gruppedannelsen ved semesterstart, så de studerende danner grupper, der

kan forventes at fungere og holde gennem hele semesteret. Semesterkoordinator skal som led i introduktions-

forløbet sikre, at der organiseres statusseminar på semesteret. Statusseminaret skal planlægges og afholdes

så det understøtter refleksion over PBL og brug af PBL-værktøjer i praksis i projekterne. Det er institutternes

ansvar at bemande vejledningen med vejledere med bred erfaring med AAU PBL og indsigt i det teoretiske

indhold i uddannelsens PBL-kursusmodul, hvis et sådant findes, og som har gennemført eller er i gang med

adjunktpædagogikum. Semesterkoordinator skal sikre, at vejlederne yder procesvejledning, herunder vejled-

ning i gruppeprocesser, under henvisning til gænge værktøjer så projektgrupperne motiveres til at anvende

viden og værktøjer om PBL, projektarbejde og gruppearbejde, men vejlederne skal ikke fungere som terapeut

eller coach. Til semestergruppemøder er det semesterkoordinators ansvar at følge op på, om vejledningen af

de studerende opleves som fokuseret på at de studerende bruger og lærer PBL i praksis. På 1. og 2. semester

BA sundhedsteknologi og 1. semester BA idræt rekvireres der skriftlig feedback på procesanalyserne fra en

VIP med PBL som forsknings- og undervisningsområde, og denne skriftlige feedback indgår i eksamen. Uanset

procesanalyse og evt. skriftlige feedback skal vejlederen til eksamen i projektmodulerne på 1. og 2. semester

eksplicit inddrage gruppens arbejde med projektorganiseret PBL, såfremt studieordningen indeholder lærings-

mål om dette.

Introduktion til caseorganiseret PBL via casemoduler på 1. og 2. semester på bacheloruddannelser og

kandidatuddannelser

Casemodulerne på 1. og 2. semester BA medicin og medicin med industriel specialisering samt 1.-2. semester

KA medicin er organiseret med udgangspunkt i en række eksemplariske patientcases, fiktive såvel som virkeli-

ge og typisk 1-2 pr. uge i semesteret, der demonstrerer hvad en bachelor i medicin eller medicin med industriel

specialisering eller en læge har brug for at kunne håndtere, dvs. analysere og forstå (bacheloruddannelserne)

og diagnosticere og behandle (kandidatuddannelsen i medicin). Med udgangspunkt i patientcasen og under

vejledning afklarer de studerende eget læringsbehov, og de organiserer selv det individuelle og gruppebasere-

de arbejde for at lære det nødvendige; dette læringsarbejde støttes især på bacheloruddannelserne af under-

Side 3 af 22

visningsaktiviteter som forelæsninger, workshops og øvelser. I grupper evaluerer de studerende – med hjælp

fra en vejleder - både det faglige udbytte og de lærings- og samarbejdsmæssige aspekter af arbejdet. På BA

medicin og medicin med industriel specialisering er det caseorganiserede PBL planlagt i forløb på ca. én uge

hver for at give tid til erhvervelse af viden at bygge videre på, mens KA medicin har caseforløb på få timer med

et større fokus på ræsonnementer og håndtering af usikkerheder for at fungere som eksemplarisk træning til

den kliniske hverdag for en ung læge. Et caseforløb på en uge har væsentlige lighedstræk med projektarbejde,

men genstanden for de studerendes analyse er mere fast i caseforløb end i projekter, og de studerendes valg-

frihed kommer i casearbejdet nærmere til udtryk gennem valg af læringstilgange end gennem indflydelse på

hvad der skal læres.

I BA-studieordningerne for medicin og medicin med industriel specialisering er organiseringen i casemoduler

indskrevet. I KA-studieordningen for medicin er organiseringen med caseorganiseret PBL samt vekselvirknin-

gen mellem caseorganiseret PBL og øvrige undervisningsformer specificeret.

Det er på 1. semester BA semesterkoordinators ansvar at sikre, at underviserne med ansvar for hhv. casemo-

duler på den ene side og PBL-kursus på den anden side samarbejder og koordinerer, så PBL-kurset giver vi-

den og værktøjer der kan og skal bruges i casearbejdet og så PBL-kurset løbende imødekommer holdets typi-

ske udfordringer. Det er på alle semestre, BA såvel som KA, institutternes ansvar at bemande vejledningsop-

gaven med en casevejleder, der har forståelse for og erfaringer med caseorganiseret PBL og har deltaget i

eller deltager i pædagogisk kompetenceudvikling som casevejleder, med Centre for Health Science Education

and PBL som ansvarlig. Semesterkoordinator skal sikre, at vejlederne yder procesvejledning, herunder vejled-

ning i gruppeprocesser og under henvisning til gænge værktøjer, så projektgrupperne motiveres til at anvende

viden og værktøjer om PBL og gruppearbejde, men vejlederne skal ikke fungere som terapeut eller coach eller

som facitlister eller personligt opslagsværk. Til semestergruppemøder er det semesterkoordinators ansvar at

følge op på, om vejledningen af de studerende opleves som fokuseret på at de studerende bruger og lærer

PBL i praksis i arbejdet med cases og at vejlederen hjælper de studerende med at se cases som eksemplari-

ske patienter/afsæt for eksemplariske læringsopgaver.

Introduktion til projektorganiseret PBL på masteruddannelserne

Introduktion på masteruddannelser til PBL følger principperne for bacheloruddannelser. Dog udbydes ikke sær-

skilt kursus i PBL, men skolen udbyder introduktionsforløb på op til 8 timer. Vejledere på masteruddannelser

har pædagogisk kompetence til at vejlede studerende i projektorganiseret PBL.

Side 4 af 22

Bilag 1: Plan for PBL introduktion ved Folkesundhed

Pensum litteratur til projektet og det problemorienteret projektarbejde i grupper generelt - bøgerne bruges til

alle 4 projektarbejder og BØR KØBES:

Obs at den angivne, nedenstående litteratur er pensum ift. projektmodulet og projekteksamen.

PBL. Problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser. Holdgaard JE, Ryberg T,

Stegeager N, Stentoft D, Thomassen AO. 1. udgave, Samfundslitteratur, 2014.

Kap 2-5 (incl) - resten af bogen anbefales som supplerende litteratur.

Den gode opgave – opgaveskrivning på videregående uddannelser. Rienecker L & Jørgensen PS. 5. udgave.

København; Samfundslitteratur 2017. Hele bogen er en central opslagsbog i hele skriveprocessen på dette og

efterfølgende semestre (+ til individuelle, skriftlige essay eksamener), følgende dele er pensum på 1. sem:

Kap 1(Gode opgaver):s. 21-30, 32-33, 42-52

Kap 2 (skriveprocesser): s.67-93

Kap 4 (Problemformulering): s.109-143

Kap 6 (læsning og nottattagning): s.171-181

Kap 8 (Kilder i opgaven): s. 219-254

Kap 10 (teori, begreber, metoder og fremgangsmåder) s. 269-298

Kap 12 (opgavens argumentation): s 347-365)

kap 13 (Klart og videnskabeligt sprog):s. 367-398

SLP-bogen. Samarbejde, Læring og Projektstyring. SLP-Gruppen. Ussing HA & Hansen

S. http://slp.plan.aau.dk/slpbog/ ellerhttp://slp.plan.aau.dk/slpbog/slp-bogen.pdf

(downloades frit). Opslagsdokument, følgende er pensum:

Bilag (efter s 35)- de små afsnit om ansvar og forventninger, afholdelse af gruppemøder, anvendelse

af undergrupper, kommunikation i gruppen og konflikthåndtering.

Problemorienteret projektarbejde – en værktøjsbog. Olsen BP og Pedersen K. 4. udgave. Samfundslitteratur,

2015. Hele bogen er relevant som opslagsbog til både dette og senere projekter, følgende dele er pensum på 1

sem.:

kap 1- problemorienteret projektarbejde

Kap 2 - Problemstilling og problemformulering

Kap 11 - Projektarbejdet

Kap 1- gruppeproces og -problemer

Kap 13 - at bruge sin vejleder

http://slp.plan.aau.dk/slpbog/

http://slp.plan.aau.dk/slpbog/slp-bogen.pdf

Side 5 af 22

Bilag 2 Introduktion til PBL ved KVT uddannelsen

PBL workshops

Projektworkshop (se skema: PBL workshops)

For at understøtte og videreudvikle jeres kompetencer indenfor problemorienteret projektarbejde er der

udviklet en række workshops som vil hjælpe jer på vej med projekterne. De 3 workshops arbejder med

følgende emner: 1: metoder til projektarbejde og introduktion til Problemformulering, 2: Problemformule-

ring og metode-valg samt 3: Fra sundhedsfagligt problem til videnskabeligt funderet projektrapport v/ Pia

B Elberg

Af litteratur til disse projektworkshops anbefales:

e-bog: Holgaard et al. (2014) PBL - Problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående ud-

dannelser. Samfundslitteratur.

PBL workshop 1: Metoder til projektarbejde og introduktion til Problemformulering Mappe

Forberedelse: Læs kapitel 4 og 5 i Holgaard et al

PBL workshop 2: Problemformulering og metode-valg Mappe

Forberedelse: Læs kapitel 2 i Holgaard et al

PBL workshop 3: Fra sundhedsfagligt problem til videnskabeligt funderet projektrapport Mappe

https://www.moodle.aau.dk/mod/folder/view.php?id=644078






Side 6 af 22

Bilag 3 Introduktion til PBL ved Sundhedsteknologi

PV kursusplan for ST1 efteråret 2017

Dato Forelæsnings-tema tidsrum og underviser (forberedelse)

Opgaveløsnings-tema i grupperum

4.9f Introduktion til PBL kl. 8.15-10.00 Pia Elberg (PBE) (kap 1 i Holgaard et al)

Diskutere forskelle på emne-orientering og problem-orientering Diskussion af måder at arbejde med opgaver, problemer i projekter og grupper Kl. 10.15-12.00

6.9e Samarbejds-aftaler 12.30-14 Diana Stentoft (kap 4 i Holgaard et al)

Diskussion af erfaringer med samarbejde Kl. 14.15-16 (PBE)

13.9f Problemformulering kl. 8.15-10.00 PBE (kap 2 i Holgaard et al)

Diskutere kvalitet af PF og sammenhæng mellem PA og PF Kl. 10.15-12 (PBE)

20.9e Læring i samarbejde kl 12.30-14.00 Diana Stentoft (DS) (kap 5 i Holgaard et al)

Diskussion af undervisning og læring i projektgrupper. Gennemføre lærings-stil test. Kl. 14.15-16 PBE

20.9 Portfolio-opgave udleveres – del 1.

4.10f Projektstyring kl. 8.15-10.00 (PBE) (kap 3)

Diskutere projektstyring med fokus på tidsplaner Kl. 10.15-12 (PBE)

13.10 Aflevere del 1 af Individuel portfolio. Uploades i Moodle.

16.10f Litteratursøgning som metode Kl. 8.15-9.00 PBE Litteratursøgning Kl. 9.15-10 AUB (AUB hjemmesider)

Analysere litteraturlister fra P0 og tidligere P1-projekter Udarbejde søgestrategi for eget projektarbejde Kl. 10.15-12 (PBE)

18.10f Metoder til teknologi-analyse og –vurdering 8.15-10 (PBE) (HTAcore)

Diskutere valg af metoder til teknologi-analyse Kl. 10.15-12 (PBE)

25.10f Kvalitativ metode kl. 8.15-10.00 Louise Pape-Haugaard

Diskutere forskelle og ligheder mellem informationssøgning og data-indsamling. Kl. 10.15-12 (LPH)

1.11e Kvalitativ metode kl. 12.30-14 Louise Pape-Haugaard

Udarbejdelse af interviewguide Kl. 14.15-16 (LPH)

8.11 f Videnskabsteori kl. 8.15-10.00 Patrik K. Telleus (PKT)

Diskutere videnskabsteoretiske spørgsmål ud fra ST-projekt-eksempler Kl. 10.15-12 (PKT)

15.11f Videndeling og refleksion kl. 8.15-10.00 Patrik K. Telleus (PKT) (kap 7)

Diskutere oplæg til statusseminar Kl. 10.15-12 Portfolio-opgave udleveres – del 2.

22.11 e

Kvantitativ metode Kl. 12.30-16 John Hansen (JOH)

Anvendelse af kvantitativ metode OBS foregår på FrB 7, 9220 Aalborg Ø

Side 7 af 22

24.11e

Kvantitativ metode Kl. 12.30-16 (JOH)

Beregninger på gruppens forsøgsdata

29.11 f

Formidling af viden kl. 8.15-10 PBE

Diskutere form og indhold samt eksempler på proces-analyser. Kl. 10.15-12 (PBE)

2.12

Aflevere del 2 af Individuel portfolio. Uploades i Moodle.

6.12 Eksamens-træning – fæl-les opstart og derefter opgaveløsning i gruppe-rummene (kap 8)

PBE står til rådighed for at svare på spørgsmål til eksamensopgaver og medbringer feedback på portfolios

3. januar – se tidspunkt i eksa-mensplanen

7 timers individuel skriftlig prøve, hvor I må opholde jer i grupperum-mene eller hjemme, som det passer jer bedst

Side 8 af 22

Bilag 4 Introduktion til PBL ved idræt

Idræt: introduktion til PBL

Form Tema

Forelæsning og øvelser Introduktion til modul og til problembaseret læring

Forelæsning og øvelser Videnskabsteori

Forelæsning og øvelser Videnskabsteori

Forelæsning og øvelser Kvalitativ metode

Forelæsning og øvelser Kvantitativ metode

Forelæsning og øvelser At planlægge og styre et PBL-projekt

Forelæsning og øvelser Om problemer og Problemformuleringer

Workshop Problemanalyse







Workshop Læringsportfolio

Forelæsning og øvelser PBL og samarbejde

Forelæsning og øvelser PBL og evaluering

Forelæsning og øvelser Argumentation og eksamensforberedelse

Side 9 af 22

Bilag 5 Introduktion til PBL ved Medicin og Medicin med Industriel Specialisering

Modulplan for modul 1.4, Introduktion til Problembaseret læring, kommunikation og sundhedsfaglig

praksis, efteråret 2017

Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum.

Forelæsning: Introduktion til casearbejde v/Mette Dencker Johansen

Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål

Forklare principper for pro-

blembaseret læring og

problembaseret casearbejde

inden for medicin

Har viden om sammenhængen

mellem

eksemplarisk problem og ge-

nerisk læring

Har viden om fordelene ved

problembaseret læring

og casearbejde

Redegøre for strukturen af

problembaseret

casearbejde i medicin

Kan forklare trinnene i AAUs

casearbejdsform

Kan forklare funktion af og krav

til roller i AAUs

casearbejdsform

Gruppeaktivitet: Videokigning i grupper v/Mette Dencker Johansen



problembaseret



casearbejdsform


til roller i AAUs

casearbejdsform

Seminar: Spørgsmål vedr. case v/Mette Dencker Johansen





inden for medicin


mellem


nerisk læring



Side 10 af 22

og casearbejde


problembaseret



casearbejdsform


til roller i AAUs

casearbejdsform

Forelæsning: Caseproces og opfølgning på første case v/Mette Dencker Johansen og Diana Stentoft





inden for medicin


mellem


nerisk læring



og casearbejde


problembaseret



casearbejdsform


til roller i AAUs

casearbejdsform

Forelæsning: Etablering af det lærende team v/Diana Stentoft


Beskrive teorier og redskaber

til håndtering af

samarbejde, vidensdeling og

læring

Kan redegøre for samarbejdets

rolle og betydning i

forbindelse med case.

Kan forklare komponenter i

etabling af lærende

teams

Kan redegøre for forskellige

gruppetyper og

forskellige roller i grupper

Forelæsning: Forventningsafstemning og samarbejdsaftale v/Diana Stentoft


Side 11 af 22

Redegøre for strategier til or-

ganisering og styring

af samarbejde omkring læring

inden for det

medicinske område

Redegøre for redskaber og

strategier for

afstemning af forventninger til

læring og fagligt

udbytte

Kan forklare anvendelsen af en

samarbejdsaftale

og kender til relevant indhold

heri

Kan tage beskrive gruppens

funktionalitet og

individers påtagelse af roller i

arbejdet med læring

Forelæsning: PBL v/Diana Stentoft





inden for medicin

Kender til begrundelserne for

problembaseret

læring ved medicin

Kan redegøre for de lærings-

principper der

understøtter problembaseret

læring og

casearbejde ved medicin

Kender overordnet til den læ-

ringsteori der ligger

bag problembaseret læring

Forelæsning: Peer learning v/Diana Stentoft


Redegøre for strategier til in-

formationssøgning og

vidensdeling

Forklare begrebet peer lear-

ning

Redegøre for, hvordan peer

learning kan anvendes

i en casegruppe til fælles læ-

ring og vidensdeling




inden for det

Forklare hvordan peer learning

kan fungere som en

væsentlig komponent i en pro-

blembaseret

Side 12 af 22

medicinske område casegruppe

Redegøre for peer learnings

potentialer for at

understøtte den enkeltes lære-

proces

Øvelser: Første modulopgave – forventningsafstemning v/Centre for Health Science Education and

Problem-based Learning


Anvende og begrunde valg af

redskaber og

metoder til organisering af

samarbejde og læring i


Kan udarbejde en forvent-

ningsafstemning i den

problembaseret casegruppe

Kan omsætte forventningsaf-

stemningen til en

egentlig samarbejdsaftale

Kan argumentere for valg og

fravalg i

udformningen af samarbejdsaf-

talen

Kan argumentere for hvordan

samarbejdsaftalen

understøtter den problembase-

rede læring i

gruppen såvel som for grup-

pens individer.

Forelæsning: Vejledning som ressource v/Diana Stentoft


Analysere læringsudbytte for

såvel gruppe som

individ i problembaseret case-

arbejde og i klinisk

ophold

Forklare vejledningens betyd-

ning for egen og

kollektiv læring

Kan foreslå strategier til tilpas-

ning af vejledning til

casegruppens behov

Kan forklare hvordan vejlede-

Side 13 af 22

rens rolle og

vejledningens karakter kan

antage forskellige

former afhængig af faglige og

gruppedynamiske

forhold

Forelæsning: Konfliktforebyggelse og konflikthåndtering v/Diana Stentoft



såvel gruppe som



ophold

Redegøre for teorier og red-

skaber til forebyggelse

og håndtering af konflikter om-

kring læring

Kan bidrage til analyse af

gruppen mhp. at

imødekomme potentielle kon-

flikter og håndtering

af faktiske konflikter

Seminar: Erfaringsopsamling v/Centre for Health Science Education and Problem-based Learning



såvel gruppe som



ophold

Kan lave en overordnet analy-

se med evaluering af

gruppens samarbejde i relation

til den indledende

afstemning af forventninger

Kan inddrage indspil fra andre

studiegrupper i

evalueringen

Kan identificere potentialer til

forbedring eller

forandring og angive forslag til

ændringer i

gruppens samarbejdspraksis.

Samtale: Casevejledersamtale v/casevejlederne (ud fra skabelon fra Diana Stentoft og Mette Dencker

Johansen)


Tage ansvar for tilrettelæggel- Kan modtage feedback om-

Side 14 af 22

se af samarbejde og

læring i case- og studiegrupper kring egen læring og

egen rolle i et lærende team

Reflektere over egen læring og

læringsudbytte i

forbindelse med problembase-

rede caseforløb

Kan omsætte feedback til kon-

krete initiativer og

handlinger til forbedring af

egen læring med afsæt

i fagets teori og redskaber

Forelæsning: Feedback v/Diana Stentoft





inden for det

medicinske område

Kan redegøre for begrebet

feedback

Kan forklare anvendelsen af

feedback i

problembaseret læring og ca-

segrupper

Kan forklare hvordan feedback

kan have betydning

for individuel og kollektiv læring

Kan opstille forslag til feed-

backstrukturer i

casegruppen og andre situati-

oner

Forelæsning: Kommunikation i lærende teams v/Diana Stentoft





inden for det

medicinske område

Kan redegøre for kommunika-

tionens betydning i

lærende teams

Kan forklare brugen af redska-

ber til analyse af

kommunikation i teams

Kan redegøre for strategier der

kan styrke

kommunikationen i en case-

gruppe

Side 15 af 22

Seminar: Studiesalsseminar om peer learning v/Centre for Health Science Education and Problem-based

Learning


Anvende og begrunde valg af

redskaber og

metoder til organisering af

samarbejde og læring i


Kan omsætte redskaber og

strategier for peer

learning til anvendelse i egen

studiegruppe

Kan identificere udfordringer

omkring anvendelsen

af peer learning


såvel gruppe som



ophold

Kan med udgangspunkt i prin-

cipper for peer

learning analysere egne og

kollektive

læreprocesser

Kan på baggrund af gennem-

ført analyse foreslå

ændringer og nye tiltag til styr-

kelse af peer

learning

Forelæsning: Vidensdeling i lærende teams v/Diana Stentoft




vidensdeling

Kan forklare begreberne vi-

densdeling og

vidensskabelse

Kan redegøre for redskaber og

strategier for

vidensdeling i lærende teams




inden for det

medicinske område

Kan redegøre for vidensdelin-

gens betydning for

problembaserede læreproces-

ser

Kan identificere behov for for-

andringer i fælles

vidensdeling og vidensskabel-

se for at styrke

Side 16 af 22

muligheden for læring.

Forelæsning: Informationssøgning og kildekritik v/Diana Stentoft




vidensdeling

Kender til grundlæggende stra-

tegier for

informationssøgning

Kender til grundlæggende

principper for kildekritik

Kan redegøre for principper for

information

literacy

Kan forklare begrebet lærings-

ressourcer

Forelæsning: Sygdomsmodeller og patientcentreret behandling v/Anna-Marie Høstgaard


Reflektere over begrebet pati-

ent-centreret

behandling

Forklare begreberne disease

og illness

Forklare den bio-psyko-sociale

og den

biomedicinske sygdomsmodel

Forklare begrebet patient-

centreret behandling

Reflektere over hvordan opfat-

telsen af

disease/ilness samt sygdoms-

model påvirker

mulighederne for patient-

centreret behandling

Reflektere over konsekvenser

af at patienten ikke

opfatter behandlingen som

patient-centreret

Forelæsning: Basal patientkommunikation v/Søren Hagstrøm


Redegøre for grundlæggende Kende til karakteristika ved og

Side 17 af 22

kommunikationsteori funktion af

patientsamtalens forskellige

elementer jvf.

CalgaryCambridge-guiden

(forberedelse, etablering

af kontakt, afklaring af dagsor-

den for samtalen

etc.)

Redegøre for principper om-

kring

patientkommunikation

Have viden om grundregler for

kommunikation

Øvelse: Klinisk øvelse 1 – introduktion til konsultationsteknik inkl. efterbehandling v/Mette Dencker

Johansen


Reflektere over begrebet pati-

ent-centreret

behandling

Have viden om hvordan inte-

resse og patient

centrering kan kommunikeres

Reflektere over konsekvenser

af at patienten ikke

opfatter behandlingen som

patient-centreret

Diskussion: Opfølgning på KØ1 v/Søren Hagstrøm og Mette Dencker Johansen


Redegøre for grundlæggende

kommunikationsteori

Forklare hvilken rolle krops-

sprog og interesse

spiller i patientkommunikation


kring


Forstå forskellen på professio-

nel og ikke

professionel kommunikation

Definere forudsætningerne for

en god konsultation

Videoforelæsning: Regulatoriske instanser v/Mette Dencker Johansen


Beskrive regulatoriske instan-

ser indenfor det

danske sundhedsvæsen

Have viden om rammerne for

sundhedspersoners

virke, herunder betydning af

autorisation og

Side 18 af 22

lægeløfte samt etiske regler i

kommunikationen og

samarbejdet mellem sund-

hedsvæsenet og dets

leverandører af udstyr, medicin

etc, herunder

betydningen af samfundets

overordnede

udviklingstendenser på lovgiv-

ning og regler.

Skal have viden om lægers

forbeholdte

virksomhed

Skal have viden om den lov-

mæssige regulering af

sundhedsvæsenet og dets

leverandører

Skal have viden om tilsynet

med institutioner,

leverandører og autoriserede

sundhedspersoner

Forelæsning: Kommunikationsteori 1 v/Annegrethe Nielsen



kring


Forklare hvordan forskellen på

professionel og

ikke-professionel kommunika-

tion afspejles i

kommunikationen og krav til

kommunikationen

Have viden om formålet med

patientinterview og

anamnese

Forklare hvordan anamnese-

optagelse kan støttes

af konkrete kommunikations-

færdigheder

Redegøre for udvalgte model-

ler for læge-patient

kommunikation

Forklare samtalens struktur

vha. Calgary

Cambridge-guiden

Side 19 af 22

Forstå og eksemplificere (med

simple eksempler)

kommunikative færdigheder

der kan bruges til at

indlede og styre samtalen

Forelæsning: Kommunikationsteori 2 v/Annegrethe Nielsen



kring


Forklare hvordan basale prin-

cipper for

patientkommunikation kan

bruges i en samtale

Redegøre for udvalgte model-

ler for læge-patient

kommunikation

Forstå og eksemplificere (med

simple eksempler)

af kommunikative færdigheder

fra Calgary

Cambridge-guiden der kan

bruges til indsamling af

informationer fra patienten

Opnå erfaring med at genken-

de færdigheder fra

Calgary-Cambrigde-guiden og

gøre analysen til

genstand for feedback

Forelæsning: Refleksion v/Diana Stentoft



såvel gruppe som



ophold

Kan redegøre for grundlæg-

gende teorier om

refleksion i læring

Kan forstå anvendelse af re-

fleksion i egen

casegruppe.

Kan forklare sammenhængen

mellem

casegruppens arbejdsformer,

refleksion og

læringsudbytte.

Forelæsning: Evaluering af læringsudbytte v/Diana Stentoft

Side 20 af 22



såvel gruppe som



ophold

Kan redegøre for redskaber til

organisering af

evaluering af individuelle og

gruppebaserede

læreprocesser

Reflektere over egen læring og

læringsudbytte i

forbindelse med problembase-

rede caseforløb

Kan foreslå strategier til evalu-

ering af

casegruppens og eget læ-

ringsudbytte.

Kan på baggrund af evaluering

opstille forslag til

ændringer i læringsstrategi

både individuelt og i

studiegruppen.

Forelæsning: Sundhedsvæsenets organisering v/Christian Nøhr


Beskrive de overordnede or-

ganisatoriske

strukturer i det danske sund-

hedsvæsen

Definere primær og sekundær

sektor i

sundhedsvæsenet og kort be-

skrive deres roller og

ansvar

Identificere og beskrive de

væsentligste aktører og

ressourcestrømme i det dan-

ske sundhedsvæsen

Beskrive henvisningssystemets

formål og funktion i

det danske sundhedsvæsen

Forelæsning: Etik v/Patrik Kjærsdam


Forklare udvalgte etiske ret-

ninger med relevans for

medicinområdet

Have viden om grundlæggen-

de begreber inden for

området etik

Have kendskab til de vigtigste

positioner i den

normative etik, herunder pligt-

etik og

konsekvensetik

Side 21 af 22

Have evne til at anvende etiske

teorier i analyse og

diskussion af praktiske pro-

blemer

Kendskab til udviklingen af den

medicinske etik

Nævne hovedpunkter i den

medicinske etiks

historie

Nævne drivkræfter i udviklin-

gen af den medicinske

etik

Kort beskrive sammenhængen

mellem

teknologiske muligheder og

udvikling i den

medicinske etik

Seminar: Studiesalsseminar om vidensdeling, informationshåndtering og vidensskabelse v/Centre for

Health Science Education and Problem-based Learning


Analysere eget vidensbehov

og tilrettelægge

læringsstrategi ud fra dette

behov i


og i klinisk ophold

Kan identificere eget videns-

behov og ud fra dette

tilrettelægge søgning af infor-

mation

Kan tilrettelægge egen og

gruppens læring med

afsæt i aktuelle vidensbehov

Kan tilrettelægge samarbejds-

og læreprocesser

med udgangspunkt i deling af

viden og fælles

vidensskabelse i studiegrup-

pen

Kan redegøre for og begrunde

valg af strategier og

redskaber til vidensdeling og

vidensskabelse

Kunne vurdere informationskil-

ders relevans og

anvendelighed

Kan kritisk identificere relevan-

te læringsressourcer

og informationskilder

Side 22 af 22

Øvelser: Anden modulopgave – videnshåndtering v/Centre for Health Science Education and Problembased

Learning


Analysere eget vidensbehov

og tilrettelægge

læringsstrategi ud fra dette

behov i


og i klinisk ophold

Kan tilrettelægge et forløb,

hvor deling af viden og

fælles skabelse af viden sker

refleteret med henblik

på at alle opnår et læringsud-

bytte

Kan knytte overvejelser om

informationshåndtering, vi-

densdeling og

vidensskabelse til begreber og

teorier om læring og

samarbejde.

Tage ansvar for tilrettelæggel-

se af samarbejde og

læring i case- og studiegrupper

Kan analysere vidensproces-

ser i et lærende team

Kan identificere udfordringer

og potentielle

konflikter omkring vidensdeling

og

informationshåndtering i læ-

rende teams

Retningslinjer for introduktion til PBL ved uddannelser under … · PBL workshops Projektworkshop...

Documents

Transcript of Retningslinjer for introduktion til PBL ved uddannelser under … · PBL workshops Projektworkshop...