1

Dato:: 2011.06.15 Dok.: N0041 Sag: FU13216 Init.: FM/-

Retningslinie 254-1 Vandtågesystemer i bygninger

Projektering, installation og vedligeholdelse

Høringsudgave

2

Forord

Baggrunden for udarbejdelsen af denne DBI retningslinie 254-1, ”Vandtågesystemer i bygninger, Projektering, installation og vedligeholdelse”, er at udarbejde et grundlag for projektering og installation af vandtågesystemer i bygninger. DBI retningslinie 254-1 kan anvendes af myndigheder, forsikringsselskaber, rådgivere, systemejere/-brugere og installatører ved installation, godkendelse og vedligeholdelse af systemerne. Systemerne installeres både for beskyttelse af liv og værdier. Grundlaget for retningslinien er:

DBI retningslinie 251/ 4001, Sprinkleranlæg, Projektering, installation og vedligeholdelse med tilhørende tillæg

CEN/TS 14972, Fixed firefighting systems – Watermist systems – Design and installation

IMO Resolution A.800(19) “Revised guidelines for approval of vandtåge systems equivalent to that referred to in SOLAS Regulation II-2/12

IMO MSC 265(84) “Amendments to the revised guideline for approval of vandtåge systems equivalent to that referred to in SOLAS Regulation II-2/12 (Resolution A.800(19))

EN 12845, Fixed firefighting systems – Automatic sprinkler systems – Design, installation and maintenance

FM Global datasheet 3-26, Fire Protection Water Demand for Nonstorage Sprinklered Properties

FM Global datasheet 4-2, Water Mist Systems

NFPA 750, Standard on Water Mist Fire Protection Systems.

3

Indholdsfortegnelse Vil blive udarbejdet i forbindelse med trykning af retningslinien.

4

Indledning Denne retningslinie 254-1 ” Vandtågesystemer i bygninger, Projektering, installation og vedligeholdelse”, er udarbejdet af et teknisk udvalg nedsat af DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) med følgende sammensætning: Navn: Udpeget af: Anders Sindal Kristensen Tekniq, Installatørernes Organisation Henning de Lony SikkerhedsBranchen Hilmer Christensen FKB, Foreningen af Kommunale

Beredskabschefer Lars Aagaard F&P, Forsikring og Pension Carsten Palle VID ApS Alex Palle VID Firekill ApS Diep Ngoc Phan Novenco Fire Fighting A/S Jens T. Jepsen Danfoss -Semco A/S Fire Protection Henrik Bygbjerg Danfoss -Semco A/S Fire Protection Erik Christensen Novenco Fire Fighting A/S Carsten Bom Tyco Building and Services Products (Norway)

A/S Torben Gleie DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Finn Massesson DBI- Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Retningslinien er udsendt til høring hos:

Beredskabsstyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Forsikring og Pension

RMG - Inspektion

SikkerhedsBranchen

TEKNIQ – Installatørernes Organisation

Dansk Byggeri

Dansk Bygningsinspektørforening

DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Alle indkomne høringssvar vil blive behandlet i det tekniske udvalg. Denne retningslinie træder i kraft xx.xx.2011 og erstatter DBI folder om vandtågesystemer i bygninger, 1. juli 2009. I en overgangsperiode på 6 måneder fra ikrafttrædelsesdato kan DBI folderen fortsat anvendes. Nye systemer og udvidelser, hvor byggeandragende er indsendt inden udløb af overgangsperioden, kan færdiggøres efter DBI folderen. Når denne retningslinie anvendes ved projektering, installation og vedligeholdelse er det forudsat, at DBI retningslinier 001 – 006 samtidig anvendes. Hvis myndighederne har accepteret anvendelse af et andet grundlag for installationen, bør der foreligge en dokumentation for et tilsvarende sikkerhedsniveau.

5

I øvrigt henvises til myndighedskrav, direktiver og gældende bekendtgørelser (fx fra Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet o.a.). Bestemmelserne i retningslinien er minimumskrav. Der kan derfor stilles supplerende krav i det enkelte projekt, når dette skønnes nødvendigt.

6

1 Generelt Vandtågesystemer skal projekteres, installeres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens design- og installations manualer samt i overensstemmelse med denne retningslinie. Der skal foreligge en systemgodkendelse på grundlag af en eller flere brandtest, design manual og kvalitets styringssystem. Indehaveren af systemgodkendelsen er systemansvarlig. 1.1 Anvendelsesområde Denne retningslinie fastlægger krav til og giver anbefalinger for projektering, installation og vedligeholdelse af stationære vandtågesystemer i bygninger. Kravene og anbefalingerne i denne retningslinie gælder også for eventuel udvidelse, reparation eller andre ændringer af eksisterende vandtågesystemer. Kravene og anbefalingerne omfatter vandforsyning, komponenter der skal anvendes, installation og prøvning af systemet, vedligeholdelse samt udvidelse af eksisterende systemer, og de gør rede for de konstruktionsmæssige detaljer i bygninger, der som minimum er nødvendige for, at vandtågesystemer i overensstemmelse med denne retningslinie fungerer tilfredsstillende. Kravene til vandforsyninger kan med en faglig vurdering benyttes som vejledning for andre faste brandslukningssystemer, hvor der ikke eksisterer andre regler. Kravene gælder ikke for automatiske vandtågesystemer på skibe, i fly, i køretøjer eller mobilt brandslukningsudstyr og for underjordiske systemer i mineindustrien. Skønt de generelle principper også kan være gældende for andre anvendelser (fx inden for skibsfart), vil der til sådanne anvendelser næsten altid være yderligere hensyn, der skal tages. Denne retningslinie er beregnet for personer, der beskæftiger sig med indkøb, projektering, installation, prøvning, inspektion, godkendelse, drift og vedligeholdelse af automatiske vandtågesystemer, til sikring af, at systemerneudstyret vil fungere som forudsat i hele dets levetid. Denne retningslinie omhandler kun stationære vandtågesystemer i bygninger og andre lokaliteter på land. Skønt de generelle principper også kan være gældende for andre anvendelser (fx inden for skibsfart), vil der til sådanne anvendelser næsten altid være yderligere hensyn, der skal tages. Retningslinien kan endvidere anvendes til beslutning om omfanget af vandtågesystemer, der installeres til objektbeskyttelse. Et system for objekt beskyttelse fritager ikke for total beskyttelse, hvor dette er krævet.

7

Et objektbeskyttelses system kan indgå i et total dækkende system som en selvstændig sin egen sektion. 1.2 Formål Et automatisk vandtågesystem er konstrueret til at detektere en brand og slukke den med vand i begyndelsesfasen eller at kontrollere branden, indtil den kan slukkes med andre brandbekæmpelsesmidler. Vandtågesystemer er beregnet til opsætning i hele bygningen med kun få undtagelser. Anvendes vandtågesystemer til forøgelse af personsikkerheden (Life Safety systemer) kan en myndighed specificere beskyttelse kun i bestemte udpegede områder og udelukkende med det formål at opretholde sikre betingelser ved evakuering af personer. Det bør ikke antages, at tilstedeværelsen af et vandtågesystem gør andre brandbekæmpelsesmidler fuldstændig overflødige, og det er vigtigt at betragte brandsikringssikkerhedsforanstaltningerne mod brand i lokalerne i sinsom helhed. Modstandsevne mod brand, flugtveje, brandalarmsystemer, særlige fare,r der nødvendiggør andre metoder til brandbeskyttelse, tilgængelighed af andet brandslukningsudstyr, sikre arbejdsmetoder og metoder til håndtering af gods, tilsyn fra ledelsens side og god orden, skal alle tages i betragtning. Det er vigtigt, at vandtågesystemer vedligeholdes og afprøves i henhold til disse bestemmelser for at sikre, at de fungerer, når det kræves. Den nødvendige vedligeholdelse overses ofte eller gives ikke den tilstrækkelige opmærksomhed af den ansvarshavende. Det kan imidlertidig betyder imidlertid, at personer, der opholder sig i lokalerne, udsættes for fare, og at der er risiko for ødelæggende økonomisk tab. Vigtigheden af korrekt vedligeholdelse kan ikke understreges kraftigt nok. Når vandtågesystemer er ude af drift, skal særlig opmærksomhed være rettet mod sikkerhedsforanstaltninger mod brand, og de relevante myndigheder skal underrettes.

1.3 Beskrivelse Et vandtågesystem består af en eller flere vandforsyninger og en eller flere sektioner. Hver sektion består af et ventilarrangement med hovedafspærringsventil og et rørsystem, hvorpå der er monteret dyser. Dyserne udløses ved forudbestemte temperaturer og spreder vand over den brandpåvirkede del af området nedenunder. Vandstrøm gennem systemet skal medføre en brandalarm. Udløsningstemperaturen vælges normalt således, at den passer til de omgivende temperaturbetingelser. Kun dyser i nærheden af branden, dvs. dyser der bliver tilstrækkeligt opvarmede, udløses.

8

1.4 System godkendelse Vandtågesystemer, der installeres for at beskytte en given applikation, skal være typeprøvet og certificeret i overensstemmelse DBI retningslinie 254-2, Vandtågesystemer i bygninger, Klassifikationstest. 1.4.1 Godkendelse af installationsfirmaer Godkendelse af installationsfirmaer til projektering, installation, service og vedligeholdelse af vandtågesystemer i bygninger sker i henhold til DBI retningslinie 001, ”Automatiske brandsikringsanlæg – godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg”. Indtil særlige godkendelsesbestemmelser for installatører af vandtågesystemer i bygninger er indarbejdet i DBI retningslinie 001, kan systemerne installeres af et firma, der er godkendt som installatør af sprinkleranlæg til projektering, installation, service og vedligeholdelse. Den person, der i installationsfirmaet er den kvalificerede person, er også ansvarlig for firmaets arbejde med vandtågesystemer, se DBI retningslinie 002 ”Automatiske brandsikringsanlæg – Certificering af personer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg”. 1.4.2 Færdigmelding Myndigheder, forsikringsgivere og systemejere/-brugere vil normalt kræve, at et vandtågesystem inspiceres af en akkrediteret inspektionsvirksomhed som dokumentation for, at systemet opfylder de specificerede krav. Installationsfirmaet skal i disse situationer fremsende en færdigmelding til inspektionsvirksomheden. Inspektionsvirksomhedens blanket for færdigmelding skal anvendes. Inspektionsvirksomheden vil herefter udføre førstegangsinspektionen. Den samme fremgangsmåde skal også anvendes ved udvidelser/ændringer større end 600 m2 på eksisterende systemer. Se DBI retningslinie 004, ”Automatiske brandsikringsanlæg – færdigmelding, inspektion og godkendelse”. 1.4.3 3. parts inspektion Under inspektioner skal tiden for nedlukning være i overensstemmelse med afsnit 18.1.3. 1.4.3.1 Årlig inspektion Vandtågesystemet skal inspiceres jævnligt, mindst 1 gang årligt af en akkrediteret inspektionsvirksomhed. Inspektionsvirksomhedens rapport skal bekræfte, at systemet er i overensstemmelse med reglerne, vel vedligeholdt og i fuld funktionsmæssig stand. Fejl og afvigelser skal fremgå af rapporten og myndighederne angiver tidsgrænsen for udbedringens færdiggørelse.

9

Eksisterende systemer skal bringes i overensstemmelse med gældende retningslinier, hvis bygningen skifter anvendelse, og dette vil medføre forøgede krav til systemet. 1.4.3.2 Langtids inspektion Våde vandtågesystemer skal kontrolleres for korrekt funktion 25 år efter færdiggørelse. Tørre vandtågesystemer skal kontrolleres for korrekt funktion 15 år efter færdiggørelse. 1.4.4 Ansvarlig person Systemejeren skal udnævne en ansvarlig person og en stedfortræder, som efter at have fået de nødvendige instruktioner fra installationsfirmaet, skal sikre, at systemet altid er i funktionsdygtig stand. Navn, adresse og telefonnummer på den ansvarlige person og hans eller hendes stedfortræder, skal være opslået og let tilgængelig i anlægscentralen (se DBI retningslinie 005 ”Automatiske brandsikringsanlæg – Drift og vedligeholdelse”). Systemejeren skal tilsikre at:

systemet hele tiden er i overensstemmelse med retningslinien

systemet altid er i funktionsmæssig stand

systemet kontrolleres, vedligeholdes og afprøves i overensstemmelse med installationsfirmaets instruktioner

systemet inspiceres mindst én gang om året af en akkrediteret inspektionsvirksomhed

fejl og mangler rettes indenfor den tidsramme der er fastlagt af myndighederne. 1.5 Referencer Der refereres til nyeste udgave af følgende retningslinier for automatiske brandsikringsanlæg:

DBI retningslinie 001, Automatiske brandsikringsanlæg - Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg,

DBI retningslinie 002, Automatiske brandsikringsanlæg - Certificering af kvalificerede personer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg,

DBI retningslinie 003, Automatiske brandsikringsanlæg, Certificering af systemer og systemdele,

DBI retningslinie 004, Automatiske brandsikringsanlæg, Færdigmelding, inspektion og godkendelse,

DBI retningslinie 005, Automatiske brandsikringsanlæg, Drift og vedligeholdelse,

DBI retningslinie 006, Sammenkoblede brandsikringsanlæg,

Forslag til DBI retningslinie 007, Automatiske brandsikringsanlæg, Orienteringsplaner,

Forslag til DBI retningslinie 254-2, Vandtågesystemer i bygninger, Klassifikationstest,

DBI retningslinie 231, Automatiske Branddørlukningsanlæg, Projektering, installation og vedligeholdelse.

DBI retningslinie 232, Automatiske brandalarmanlæg, Projektering, installation og vedligeholdelse,

DBI Forskrift 253, Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas,

DBI retningslinie 024, Varslingsanlæg, Projektering, installation og vedligeholdelse. De brandtekniske betegnelser for byggematerialer og bygningsdele refererer til følgende Danske Standarder vedrørende brandtekniske klassifikationer:

10

DS 1052.1 Bygningsdele, eksklusive døre, modstandsevne mod brand.

DS 1052.2 Døre, modstandsevne mod brand.

DS 1057.1 Byggematerialer, ubrændbarhed.

DS 1065.1 Byggematerialer, klasse A og klasse B materialer.

DS 1065.2 Beklædninger, klasse 1 og klasse 2 beklædninger. Dansk Standard 428 (Dansk Ingeniørforenings norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg)

2 Definitioner

Anlægscentral Rum eller aflukke, hvor systemets ventilarrangement og betjeningsorganer er anbragt. Brandsektion Der henvises til gældende lovgivning som angivet i Bygningsreglementet udgivet af Erhvervs- og Byggestyrelsen samt Tekniske forskrifter udgivet af Beredskabsstyrelsen. Dyser Lukket dyse: En dyse, der er forsynet meder et lukket, temperaturfølsomt armaturelement, der automatisk åbner ved en forud fastsat temperatur og herefter fordeler en given vandmængde på en forudbestemt måde over et givet areal. En åben dyse: En dyser, der ikke er forsynet med et lukket, termperaturfølsomt elementEr et armatur, der fordeler en given vandmængde på en forudbestemt måde over et givet areal, når der etableres et hydraulisk vandtryk foran armaturetdysen. Designtryk Det beregnede minimumstryk i systemet for at opnå nominelt dysetryk på det hydraulisk ugunstigste sted i systemet. Dækningsområde: Det største areal, hvor det ved projekteringen antages, at dyser vil udløse under en brand. Dækningstid Den tid, hvor dyserne i hele dækningsområdet skal være aktive. Hovedtavle Den tavle, hvori el-stikledningen tilsluttes. Tavlen energiforsyner øvrige tavler til vandtågesystemet. Myndighed I retningslinien anvendes begrebet ”myndighed” meget bredt. I Danmark dækker begrebet Kommunalbestyrelsen, hvis relation til lovgivningen er vist i efterfølgende skitse:

11

Begrebet dækker endvidere: Certificeringsorgan: Virksomhed, som godkender/certificerer materiel til automatiske vandtågesystemer og/eller installationsfirmaer. Forsikringsgiver: Forsikringsselskab, der har tegnet bygningsbrand-, løsøre- og/eller driftstabsforsikring, og som i policen har anført betingelser for tilstedeværelsen af vandtågesystemet. Inspektionsorgan: Virksomhed, der af DANAK er akkrediteret til gennemførelse af inspektion af vandtågesystemet i overensstemmelse med kravene i denne retningslinie. Inspektionsorganets rapporter er kommunalbestyrelsens grundlag for godkendelse/ikke godkendelse af vandtågesystemet. Sektion Dyser anbragt på et rørsystem, som er tilsluttet et ventilarrangement. Systemtryk Det maksimalt tilladte tryk i systemet.

12

Vandstrømskontakt Komponent, der reagerer på flow i et rør, og afgiver et elektrisk signal, når den er aktiveret.

3 Kontraktgrundlag og dokumentation

3.1 Generelt Vandtågesystemer, udvidelser og ændringer skal udføres af godkendte firmaer, der benytter komponenter, der er godkendt af myndighederne. Oplysningerne i 3.3 og 3.4 skal gives til brugeren eller ejeren. Alle tegninger og oplysende dokumenter skal indeholde følgende oplysninger: a) brugerens og ejerens navn b) lokalernes adresse og beliggenhed c) hver bygnings anvendelse d) den projekterendes navn e) navn på den person, der har ansvaret for at kontrollere projekteringen, og denne person

må ikke være den projekterende f) dato for udgivelse og udgavenummer. 3.2 Grundlæggende overvejelser Ved projekteringen skal der tages hensyn til forhold vedrørende bygningskonstruktion, det enkelte vandtåges systems karakteristik som beskrevet i design manualen, andre systemer/anlæg i bygningen og arbejdsprocedurer, der kan påvirke vandtågesystemets ydeevne. Skønt et automatisk vandtågesystem normalt omfatter hele bygningen, bør det ikke forudsættes, at dette gør andre brandsikringsforanstaltninger fuldstændig overflødige, og det er vigtigt at betragte bygningens brandforholdsregler brandsikring samlet. Der skal tages hensyn til en eventuel vekselvirkning mellem vandtågesystemer og andre brandsikringsforanstaltninger. Ved planlægning af et vandtågesystem eller en udvidelse eller ændring af et vandtågesystem til nye eller eksisterende bygninger, skal de relevante myndigheder inddrages på et tidligt tidspunkt. 3.3 Forberedelses- eller tilbudsstadiet Der skal mindst gives følgende oplysninger: a) en generel specifikation af systemet, og b) en orienteringsplan over lokalerne, der viser

1) typen af system samt risikoklasser og lagerkategorier i de forskellige bygninger

2) systemets udstrækning med oplysning om ubeskyttede områder 3) konstruktion og anvendelse af hovedbygningen og af bygninger forbundet med hovedbygningen og/eller nabobygninger

4) et tværsnit af bygningens eller bygningernes fulde højde, der viser højden af den højest placerede dyse over et fastsat referenceniveau,

13

c) generelle oplysninger om vandforsyningen, der, hvis der er tale om en offentlig gadeledning, skal omfatte tryk/vandmængde data samt dato og tidspunkt for prøvning og en plan over prøvningsstedet, og

d) en erklæring om, at systemet vil blive projekteret og installeret i overensstemmelse med denne retningslinie, eller oplysninger om eventuelle afgivelser fra reglernes krav med en begrundelse herfor.

3.4 Projekteringsstadiet 3.4.1 Generelt De afgivne oplysninger skal omfatte en oversigt (se 3.4.2), fuldstændige arbejdstegninger over systemet eller systemerne (se 3.4.3) og nærmere oplysninger om vandforsyningerne (se 3.4.4). 3.4.2 Oversigt Oversigten skal indeholde følgende oplysninger: a) projektets navn b) alle tegnings - eller dokumentreferencenumre c) alle tegnings - eller dokumentudgavenumre d) alle udgivelsesdatoer for tegninger eller dokumenter e) alle titler på tegninger eller dokumenter f) sektionens eller sektionernes type og hver ventilarrangements nominelle diameter g) nummer eller reference for hvert ventilarrangement i systemet h) antallet af dyser på hvert ventilarrangement i) rørvolumen for tørre sektioner. j) en erklæring om, at systemet vil blive projekteret og udført i overensstemmelse med

denne retningslinie, eller oplysninger om eventuelle afgivelser fra reglernes krav med en begrundelse herfor

k) en liste over godkendte komponenter der indgår i systemet, hver identificeret ved leverandørens navn og model-/referencenummer.

3.4.3 Oversigtstegninger over systemet 3.4.3.1 Generelt Oversigtstegninger, mindst i skala 1:200, skal indeholde følgende oplysninger: a) angivelse af nord b) risikoklasse(r) for systemet, herunder lagerkategori og dimensionerende stablingshøjde c) bygningsmæssige detaljer vedr. gulve, lofter, ydervægge og vægge, der adskiller beskyttede og ikke beskyttede områder d) snittegninger af hver etage i hver bygning, der viser dysers afstand fra lofter, konstruktionselementer osv., som har indflydelse på dyseplaceringen eller vandfordelingen fra dyserne e) beliggenhed og størrelse af skjulte tag- eller loftshulrum, kontorer og andre adskilte rum på et lavere niveau end selve taget eller loftet f) angivelse af kanaler, arbejdsplatforme, maskiner, lysarmaturer, varmelegemer, åbne nedhængte lofter osv., der kan påvirke vandfordelingen ugunstigt g) dysetype(r) og nominel(le) udløsningstemperatur(er)

14

h) placering og type af ventilarrangementer og placering af alarmklokker i) placering og oplysninger om eventuelle vandstrømskontakter og alarmpressostater (luft eller vand) j) placering og størrelse af tail-end ventiler, ekstra afspærringsventiler og drænventiler k) rørenes hældning a.h.t. dræning l) placering af samtlige prøveventiler q) forklaring af de anvendte symboler NOTE: detaljer om andre installationer skal ikke vises på tegningerne med undtagelse af

de, der er nødvendige for korrekt installation af vandtågesystemet. 3.4.4 Vandforsyning 3.4.4.1 Tegninger over vandforsyning Tegningerne skal vise vandforsyningerne og rørsystemet fra vandforsyningerne til ventilarrangementerne. Symboler skal forklares. Placering og type af stop- og kontraventiler og eventuelle trykreduktionsventiler, vandmålere, tilbagestrømningssikringer og alle tilslutninger til vandforsyning til andet forbrug skal angives. 3.4.4.2 Hydraulisk beregning En hydraulisk beregning (med tilhørende vandmængdemåling) skal vise, at hver vandforsyning, med eventuelle afgreninger til andet forbrug, er i stand til at tilvejebringe det nødvendige tryk og den nødvendige vandmængde umiddelbart på systemsiden ved ventilarrangementet. 3.4.4.3 Offentlig gadeledning Hvor en offentlig gadeledning udgør den ene eller begge vandforsyninger til vandtågesystemet, eller anvendes til opfyldning af et reservoir med reduceret kapacitet, skal følgende oplyses: a) gadeledningens nominelle diameter b) om gadeledningen fødes fra begge sider eller kun den ene side; hvis ensidig forsyning

skal placeringen af nærmeste tilsluttede gadeledning, der fødes fra begge sider, angives

c) kurve over gadeledningens tryk-vandmængde-karakteristik bestemt ved en prøvning på et tidspunkt med spidsbelastning. Mindst tre tryk-vandmængde-punkter skal angives. Kurven skal korrigeres for friktionstab og forskel i statisk trykhøjde mellem prøvningssted og enten nødvendige vandmængde umiddelbart på systemsiden ved ventilarrangementet eller reservoirets indgangsventil

d) dato og tidspunkt for prøvning af gadeledningen e) beliggenhed af prøvningsstedet i forhold til ventilarrangementet f) kurve over gadeledningens tryk-vandmængde-karakteristik med angivelse af det

tilgængelige tryk ved alle vandmængder op til den største krævede vandmængde g) kurve over gadeledningens nødvendige tryk-vandmængde-karakteristik for hver

sektion for det hydraulisk ugunstigste (og hvis det er nødvendigt gunstigste) dækningsområde, hvor trykket beregnes umiddelbart på systemsiden ved ventilarrangementet.

h) beskrivelse af eventuel lækagesikring i den offentlige vandforsyning og imødegåelse af afbrydelse af forsyningen i en brandsituation.

15

3.4.4.4 Reservoirer Følgende oplysninger skal gives: a) placering b) reservoirets totale rumindhold c) reservoirets effektive volumen og kapacitet i tid d) tilløbs vandmængde for reservoirer med reduceret kapacitet e) vertikal afstand mellem pumpens midterakse og reservoirets lave vandstand ”X” f) bygningsmæssige oplysninger om reservoir og overdækning g) anbefalet hyppighed af planlagte vedligeholdelser, der kræver tømning af reservoiret h) beskyttelse mod frost i) lav og normal vandstand X og N (se figur 8.3.4). 3.4.5 Elektrisk installation for el-drevne pumper Følgende oplysninger skal gives: a) beskyttelse af kabler mod mekanisk skade b) beskyttelse af kabler mod brand c) tegninger visende den elektriske udførelse. 3.5 Påbegyndelse af installationen Før påbegyndelse af installationsarbejdet af en ny installation eller en udvidelse af en eksisterende installation, skal installatøren sende en skriftlig meddelelse til myndighederne. 3.6 Fabrikantens datablad/designmanual Producenten af et vandtågesystem skal for hver enkelt installation udarbejde et datablad/en designmanual, som skal indeholde alle nødvendige oplysninger for installation af et system, således at det sikres, at systemet vil blive installeret i overensstemmelse med de udførte prøvninger, hvor det er dokumenteret at systemet opfyldte de opstillede kriterier for godkendelse. Databladet/designmanualen skal som minimum indeholde følgende informationer:

16

Dysetype(r) min. vandmængde ved min. dysetryk, minimum og maksimal dyseafstand samt

vandtæthed

dyse placering dækningsområde maximalt systemtryk metode for beregning af nødvendig vandmængde liter/min. og tryktabsberegning rumhøjde/maksimal volumen trykprøvningsprocedure procedure for rørgennemskylning procedure for samling af rør og komponenter mindstekrav til kvalitet af rør og rørkomponenter kvalitetsprocedurer for installation og ibrugtagning

procedure for håndtering af materialer brugsanvisning service og vedligeholdelses manual mindstekrav til vandkvalitet for systemets korrekte funktionalitet.

Hvis systemet indeholder additiver skal databladet/designmanualen også indeholde: specifik type specifik koncentration metode for blanding af additivet med vand holdbarhed/udskiftningsinterval

nødvendige forebyggende foranstaltninger for at sikre liv og helbred for personer der måtte blive eksponeret

nødvendige forebyggende foranstaltninger for at imødegå miljøpåvirkninger nødvendige forebyggende foranstaltninger for at forebygge korrosion i systemet og/eller på

beskyttede dele. Hvis systemet fungerer med en blanding af vand og luftarter skal databladet/designmanualen desuden indeholde:

krav til forsyning af luftarten samt sammenbygningen af vand- og luftdelen blandingsforhold nødvendige forebyggende foranstaltninger for at sikre liv og helbred for personer der måtte

blive eksponeret

forebyggende foranstaltninger for at undgå trykskader.

4 Omfang af beskyttelse med vandtåge

4.1 Bygninger og områder, der skal beskyttes Alle områder i en bygning og en tilstødende bygning skal beskyttes med dyser, undtagen i tilfældene anført nedenfor. Åbninger mellem en beskyttet og en ikke beskyttet bygning eller brandsektion skal lukkes automatisk i tilfælde af brand. Bygningsreglementet og Tekniske forskrifter beskriver krav til brandmodstandsevne for døre, porte mv. Se endvidere DBI retningslinie 231, Automatiske Branddørlukningsanlæg.

17

Foranstaltninger til sikring mod røg- og brandspredning gennem ventilationsanlæg forudsætter, at disse er udført efter Dansk Standard 428 ”Dansk Ingeniørforenings norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg”. Under udløsning af vandtågesystemet kan det være nødvendigt samtidig at etablere trykaflastning i det beskyttede område. Eksempel på beregning af aflastningsareal kan findes i CEA dokumentet ”Fire Protection Systems – Specifications for fire extuinguishing systems using non-liquified ”inert” gasses – Planning and installation (CEA 4008)” 08/04/2005, som frit kan hentes på hjemmesiden www.cea.eu 4.1.1 Tilladte undtagelser i bygninger Beskyttelse med dyser skal overvejes i følgende tilfælde, men kan udelades efter nøje overvejelser af brandbelastningen i hvert enkelt tilfælde: a) baderum og toiletrum, hvori der ikke opbevares brændbare materialer, (forrum til

toiletter skal beskyttes) udført af materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale], og som ikke anvendes til oplagring af brændbare materialer

b) lukkede trapperum der ikke indeholder brændbart materiale og er udført som sin egen brandsektion

c) lukkede lodrette skakter (fx til elevatorer eller godselevatorer) der ikke indeholder brændbart materiale og er udført som sin egen brandsektion. Elevatorer og godselevatorer skal opfylde Arbejdstilsynets gældende krav.

d) rum, der er beskyttet ved hjælp af andre automatiske slukningssystemer (fx gas, pulver og overrislingsanlæg) projekteret og installeret i overensstemmelse med DBI Forskrift 253 eller tilsvarende regelsæt. Disse regelsæt kræver ofte at rummene udgør sin egen brandmæssige enhed.

Beskyttelse kan undlades i køle-/fryserum, flytbare rum, værkførerkontorer og lignende under forudsætning af, at:

arealet ikke overstiger 8 m2

der ikke findes brændbart oplag inden for en afstand af 1 m fra rummet

at frihøjden mellem rummets loft og dysernes niveau i det lokale, hvor det er opstillet, svarer til den for den aktuelle risikoklasse gældende frihøjde.

Andre udeladelser kan være tilladt af myndighederne. 4.1.2 Nødvendige undtagelser Følgende områder af en bygning eller et anlæg må ikke beskyttes med vandtåge: a) siloer eller beholdere, der indeholder stoffer, som udvider sig ved kontakt med vand b) omkring industriovne eller tørreovne, saltbade, smeltedigler eller lignende udstyr, hvis

faren øges ved at slukke en brand med vand c) områder, rum eller steder, hvor vandspredning kan udgøre en fare. I disse tilfælde bør andre automatiske slukningssystemer overvejes, projekteres og installeres i overensstemmelse med DBI Forskrift 253 eller tilsvarende regelsæt. 4.2 Brandadskillelse

18

4.2.1 Adskillelsen mellem et beskyttet område og et ubeskyttet område skal være i overensstemmelse med nationale regler.

Hvor der ikke er nationale regler, bør følgende overholdes: NOTE 1: adskillelsen mellem et beskyttet område og et ikke-beskyttet område bør have en

brandmodstandsevne på mindst 60 min. og udført mindst af materiale klasse A2-s1,dO d0 [ubrændbart materiale]

NOTE 2: beskyttelsen bør omfatte tilgrænsende bygninger indenfor en afstand på 10 m fra

den beskyttede bygning såfremt de udgør en brandrisiko. 4.2.2 Adskillelse mellem brændbart materiale oplagret i det fri og de beskyttede

bygninger skal være i overensstemmelse med nationale regler. Hvor der ikke er nationale regler, bør følgende overholdes: NOTE 1: for en enkelt ejer eller lejer, bør afstanden mellem brændbart materiale oplagret i

det fri og den beskyttede bygning ikke være mindre end den største af 10 m eller 1,5 gange højden af det oplagrede materiale.

5 Klassifikation af anvendelse og risiko

Vandtågesystemer installeres i overensstemmelse med fabrikantens designmanual og som eftervist ved en typeprøvning udført på et akkrediteret laboratorium. Appendikser A – C giver eksempler på klassifikation af risici. 5.1 Beskyttelse af skjulte rum Hvis højden af skjulte rum ved tag og gulv overstiger 0,8 m, målt fra underkanten af taget til overkanten af det nedsænkede loft eller fra gulvet til underkanten af det hævede gulv, skal disse rum beskyttes med sprinkleredyser. Lukkede hulrum med en højde mindre end 0,3 m og et areal mindre end 300 m2 kan undlades sprinkletbeskyttet med dyser, når

hulrummet ikke anvendes til oplag

der i hulrummet ikke findes elektriske brugsgenstande, der hver især har et forbrug større end 2kW

der i hulrummet ikke findes installationer til fremføring af luftarter eller væsker, der kan nære en brand.

Hulrum større end 300 m2 skal bygningsmæssigt opdeles i mindre hulrum. Bygningsdelens konstruktion skal mindst svare til bygningsdel klasse E- 30 [F-bygningsdel 30] forsvarligt fastgjort.

Hulrum med en højde på mellem 0,3 m og 0,8 m skal beskyttes med sprinklere, når:

arealet af hulrummet overstiger 300 m2. Hulrum større end 300 m2 kan undlades sprinklet hvis der foretages opdeling mindst svarende til bygningsdel klasse E-30 [F-

19

bygningsdel 30] forsvarligt fastgjort. Der må ikke være større afstand end 25 m mellem opdelingerne i nogen retning.

der i hulrummet findes oplag

hulrummet anvendes som suge- eller trykkammer i forbindelse med ventilering af lokalet

der i hulrummet findes installationer til fremføring af luftarter eller væsker, der kan nære en brand

der i hulrummet findes elektriske brugsgenstande, der hver især har et forbrug større end 2kW. Almindelig lys installation til underliggende lokaler medfører ikke krav om installation af sprinkleredyser.

Uanset højden af hulrummet skal der sprinklesinstalleres dyser, når der findes åben forbindelse mellem hulrummet og lokalet. Maksimalt 3 % jævnt fordelte åbninger mellem hulrummet og lokalet regnes ikke som åbent loft/gulv.

6 Hydrauliske projekteringskriterier 6.1 Generelt Beregninger for det samlede system skal i hvert enkelt tilfælde udføres i overensstemmelse med resultatet af typeprøvningen og databladet/designmanualen.

7 Vandforsyning

7.1 Generelt 7.1.1 Tidsrum Vandforsyningen skal automatisk kunne levere det tryk/den vandmængde, der kræves for systemet og for korrekt funktion af vandtågesystemet Alle praktiske foranstaltninger skal gøres for at sikre vandforsyningernes kontinuitet og pålidelighed. Appendikser A – C giver eksempler på klassifikation af risici.

Dækningstid i LH er 30 min.

Dækningstid i OH er 60 min.

Dækningstid i HH er 90 – 120 min. NOTE 1: vandforsyninger bør fortrinsvis styres af brugeren, ellers bør den der har

rådighedsretten, garantere pålidelighed og brugsret. Vandet bør være fri for fibre eller andre bestanddele, der kan forårsage forstoppelse af rørsystemet. Der må ikke stå salt- eller brakvand i vandtågesystemets rørsystem. NOTE 2: når en egnet ferskvandskilde ikke er tilgængelig, kan der anvendes en salt- eller

brakvandsforsyning, forudsat at systemet normalt er fyldt med ferskvand. 7.1.2 Beskyttelse mod frost

20

Der skal opretholdes en temperatur på minimum 4 C ved tilgangsrøret og ventilarrangementet. 7.2 Afgrening til andet forbrug Vand til andet forbrug må kun tages fra et vandstik, hvis samtlige af følgende betingelser er opfyldt: a) afgreningen skal være som specificeret i tabel 7.2 b) afgreningen skal ske før ventilarrangementet og være forsynet med en tydelig afmærket afspærringsventil placeret så tæt som praktisk muligt ved afgreningens tilslutning til forsyningsrøret til vandtågesystemet. Brug af slangevinder, der er tilsluttet en afgrening på vandstikket, må ikke medføre start af pumpe. Vandtågesystemets pumper skal være adskilt fra eventuelle brandhanepumper, medmindre der anvendes en kombineret vandforsyning (se 8.6.4). Tabel 7.2: Afgrening til andet forbrug

Vandforsyningens art Tilladt antal, størrelse og formål med afgrening(er)

Offentlig gadeledning. Hoved- og forsyningsrør mindst 100mm

Én afgrening, ikke mere end 25mm i diameter, til ikke-industriel brug.

Offentlig gadeledning. Hoved- og forsyningsrør mindst 150mm

Én afgrening, ikke mere end 40mm i diameter, til ikke-industriel brug,

eller

én afgrening, ikke mere end 50mm i diameter, til brandslangevinder, hvor der kan være en yderligere afgrening (tæt ved første afgrening og forsynet med en afspærringsventil tæt ved afgreningen) ikke mere end 40mm, til ikke-industriel brug.

Højtliggende privat reservoir, højdebeholder eller automatisk pumpe

Én afgrening, ikke mere end 50mm i diameter, til brandslangevinder.

7.3 Placering af udstyr til vandforsyninger Udstyr til vandforsyning som fx pumper og højdebeholdere må ikke installeres i bygninger eller sektioner af lokaler, hvor der udføres farlige processer, eller hvor der er eksplosionsfare. Vandforsyninger, afspærringsventiler og ventilarrangementer skal installeres således, at der er sikker adgang til dem også under en brand. Alle komponenter i vandforsyninger og ventilarrangementer skal installeres på en sådan måde, at de er beskyttet mod uautoriseret indgriben og i tilstrækkelig grad mod frost.

21

7.3.1 Generelt Anlægscentralen er det lokale, hvor ventilarrangement og eventuelle pumper er placeret. Det skal tilstræbes, at så mange af vandtågesystemets kontrol- og betjeningsorganer som muligt placeres i anlægscentralen. Hvor særlige forhold taler herfor, kan der afviges herfra såfremt der skabes mulighed for let og uhindret afprøvning og tilsyn. 7.3.2 Opbygning Anlægscentralen skal indrettes i et rum, der

udgør en selvstændigsin egen brandsektion i overensstemmelse med gældende myndighedsbestemmelser for den pågældende bygningskategori

er placeret ved en ydervæg og har adgang direkte til det fri

har en sådan størrelse, at der let kan foretages den nødvendige kontrol og afprøvning samt reparation og diverse udskiftninger

er forbeholdt installationer hørende til vandtågesystemet

holdes frostfrit og

er beskyttet mod brand af vandtågesystemet. 7.3.2.1 Adgangsforhold Anlægscentralen skal normalt placeres i umiddelbar nærhed af redningsberedskabets tilkørsels- og/eller adgangsvej. Placeringen skal altid godkendes af myndigheden. Anlægscentralen skal altid være aflåst.

Der skal træffes foranstaltninger til, at redningsberedskabet og betjeningspersonalet let kan få adgang til centralen.

Ved anvendelse af nøglekasse, skal der iagttages den nødvendige sikkerhed og adgangskontrol.

7.3.2.2 Skiltning Placering af henvisningsskilte skal aftales med myndigheden.

Døren til anlægscentralen skal være forsynet med skilt med påskriften: VANDTÅGESYSTEM.

Skiltene skal udføres efter DS 734.1 og DS 734.2. 7.3.2.3 Indretning 7.3.2.3.1 Afløb og indretning Ved prøvearrangementer for vandforsyningen skal der etableres prøvebassin med afløb, som skal være dimensioneret således, at den største vandmængde, der er krævet for systemet, kan bortledes/opstemmes inden for prøvetiden, dog minimum 1 minut. 7.3.2.3.2 Opvarmning Hvis systemets pumpe(r) placeres i anlægscentralen, skal opvarmningen dimensioneres således, at rumtemperaturen aldrig bliver mindre end

5° C for el-pumpe

10° C for dieselpumpe.

22

7.3.2.3.3 Ventilation Rummet skal være passende ventileret. Hvis systemets dieselpumpe placeres i anlægscentralen, skal der træffes foranstaltninger, der sikrer, at rumtemperaturen ved fuld belastning af motoren ikke stiger mere end 10° C inden for dækningstiden. 7.3.2.3.4 Belysning Der skal installeres belysning i et sådant omfang, at orienteringsplaner, betjeningsvejledning og systemets kontrolorganer let kan aflæses under normale forhold. 7.3.2.3.5 Orden mv. Anlægscentralen skal altid være ryddelig. Der må ikke findes brændbart oplag eller andet, som er vandtågesystemet uvedkommende. 7.3.3 Særlige bestemmelser 7.3.3.1 Afmærkning Hver afspærringsventil skal være tydelig mærket med den tilhørende sektions nummer. Samtlige ventiler hørende til vandtågesystemet skal forsynes med skilte, der angiver den tilhørende driftsposition. Følgende farver og tekst skal anvendes:

Åben: Sort tekst på hvid bund.

Lukket: Hvid tekst på sort bund. Herudover skal nedennævnte ventilers betjeningsgreb males i følgende farver:

Afspærringsventil: Rød.

Tømmeventil: Grøn.

Prøveventil: Gul.

Ventil for alarmturbine: Blå. For at undgå forvekslinger må ingen andre ventilers betjeningsgreb forsynes med de anførte farveangivelser. 7.3.3.2 Reservedele Reservedele, som er nødvendige for at opretholde systemets sikre funktion, skal haves på lager i anlægscentralen. Såfremt særlige forhold taler herfor, kan de forefindes på andet hensigtsmæssigt sted. 7.3.3.3 Orienteringsplaner, betjeningsvejledning mv. Orienteringsplaner skal opbevares i et dertil indrettet skab eller lignende, der skal være let tilgængeligt og tydeligt mærket ”Orienteringsplaner”. Orienteringsplanerne skal i samråd med redningsberedskabet placeres ved centraludstyret, der overfører alarmen til redningsberedskabet, og/eller i anlægscentralen. Betjenings-, drifts- og vedligeholdelsesforskrifter skal altid findes i anlægscentralen. 7.3.3.4 Ansvarlig person

23

Navn, adresse og telefonnummer på den for systemet ansvarlige person samt afløser for denne skal ophænges i anlægscentralen.

7.3.4 Trykflasker og -beholdere 7.3.4.1 Krav til trykflasker og –beholdere og deres tilbehør Såfremt drivgassen til vandtågesystemet og/eller vandforsyningen opbevares i trykflasker og -beholdere, skal Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001 om transportabelt trykbærende udstyr, bekendtgørelse nr. 486 af 20. juni 2002 og bekendtgørelse nr. 999 af 10. december 2002 følges. For stationære trykflasker og -beholdere og rørsystemer under tryk henvises til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 628 af 7. september 1990 om trykbeholdere og rørsystemer under tryk, bekendtgørelse nr. 743 af 23. september 1999 om indretning af trykbærende udstyr, bekendtgørelse nr. 562 af 24. juni 1994 og bekendtgørelse nr. 487 af 20. juni 2002. Før fyldning skal trykflasker og -beholdere rengøres og udtørres. Trykflasker og -beholdere skal, udover den lovpligtige mærkning, mærkes med:

Leverandørens navn og telefonnummer,

trykniveau,

mængden af drivgas (nettovægt)

mængden af slukningsmiddel (nettovægt) og

bruttovægt. Trykflasker og -beholdere skal være forsynet med en pålidelig trykindikering. Ethvert tab af slukningsmiddel på 20 % eller mere af den totale slukningsmængde, skal automatisk medføre fejlsignal. Fleksible rør, slanger og deres forbindelseselementer skal være godkendte til mindst samme arbejdstryk, som de tilsluttede flasker. Ventiler skal være af ubrændbare materialer med en sådan styrke og dimension, at de med sikkerhed kan modstå de i systemet forekommende korrosions-, kraft- og temperaturpåvirkninger. Trykflasker og -beholdere skal sikres mod overtryk ved hjælp af sikkerhedsventiler eller ventiler forsynet med springblik. 7.3.4.2 Placering af trykflasker og -beholdere Trykflasker og -beholdere skal placeres som angivet i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 305 af 30. september 1944 om opbevaring af transportable beholdere med sammentrykkede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter, samt bekendtgørelse nr. 49 af 21. februar 1959, tillæg til bekendtgørelse om opbevaring af transportable beholdere med sammentrykkede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter, samt Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001 om transportabelt trykbærende udstyr, bekendtgørelse nr. 486 af 20. juni 2002 og bekendtgørelse nr. 999 af 10. december 2002.

24

Trykflasker og -beholdere og deres tilbehør skal installeres således, at inspektion og afprøvning kan foretages uden demontering af systemdele. Trykflasker og -beholderes placering skal desuden tilgodese, at genopfyldning samt anden vedligeholdelse lettes mest muligt. Installationen skal foretages på en sådan måde, at den tid, hvor systemet på grund af service er ude af drift, holdes på et minimum. 7.4 Udstyr til prøvning Vandtågesystemer skal altid have tilgængeligt udstyr til måling af tryk og vandmængder med henblik på kontrol af at kravene i kapitlerne 6 og 9 er opfyldt. 7.4.1 Ved ventilarrangementer Der skal installeres udstyr til eftervisning af, at det krævede tryk og den krævede vandmængde er til stede. Eftervisningen skal dokumenteres ved en prøve, ved prøven skal der være mulighed for bortledning af vand anvendt ved prøvningen. I alle tilfælde skal der tages højde for tryktabene mellem vandkilden og ventilarrangementerne. Fabrikantens designmanual skal indeholde en metode til hydraulisk beregning af systemet og dermed kravene til tryk og vandmængde. Vandforsyningen skal som minimum afprøves med størst krævede vandmængde. 7.4.2 Forsyning fra reservoir og trykbeholder De afspærringsventiler, der styrer vandmængden fra vandforsyningen til systemet, skal være helt åbne. Systemets dræn- og prøveventil åbnes helt, og det checkes at pumpen/erne – hvis sådanne er installeret – starter automatisk. Vandmængden skal verificeres i overensstemmelse med pkt. 6.1 og med den værdi, der er registreret ved prøvningen ved ibrugtagning. Registrer forsyningstrykket målt på manometret på systemsiden. Det skal verificeres, at forsyningstrykket er mindst det relevante tryk specificeret i pkt. 6.1 og svarende til den værdi, der er registreret ved prøvningen ved ibrugtagning 7.4.3 Vandforsyning fra offentlig gadeledning, trykforøgerpumpe, højtliggende

privat reservoir og højdebeholder De afspærringsventiler, der styrer vandmængden fra vandforsyningen til systemet, åbnes helt. Systemets dræn- og prøveventil åbnes helt, og det checkes at pumpen/erne – hvis sådanne er installeret – starter automatisk. Dræn- og prøveventil skal indstilles til at give vandmængden specificeret i kap. 6. Når vandmængden er stabil, registreres forsyningstrykket målt på manometret på systemsiden. Det skal verificeres, at forsyningstrykket er mindst det relevante tryk specificeret i kap. 6 og svarende til den værdi, der er registreret ved prøvningen ved ibrugtagning. 7.5 Beskyttelse mod forurening Hvor forurening af vand kan opstå i forbindelse med brandslukningen, skal overvejelser foretages i overensstemmelse med nationale regler og/eller CEA anbefalingerne angivet i

25

dokumentet « Recommendations for the Fire Protection of Stores Containing Hazardous Substances ».

8 Valg af vandforsyning

8.1 Generelt Dette kapitel beskriver de forskellige vandforsyninger og deres kombination. Nationale myndigheder skal bestemme hvilke vandforsyninger der kan benyttes under hensyntagen til den risiko, der skal beskyttes. Vandforsyningen skal være en eller flere af følgende:

a) Offentlig gadeledning (se afsnit 8.2) b) Reservoirer (se afsnit 8.3) c) Uudtømmelige kilder (se afsnit 8.4) d) Trykbeholdere (se afsnit 7.3.4).

8.1.1 Filtre Filtre skal være udført af korrosionsbestandigt materiale. For trykbærende dele og for sigter skal anvendes materialer af metal. Vandstrømmens retning skal vises på systemfiltrets hus. Systemfiltre skal installeres i hver vandforsyningsforbindelse. Det skal være muligt at fjerne sigten og de smudsige partikler uden det er nødvendigt at demontere systemfiltrets hus. Alle dele skal være konstrueret således, at forkert montage vil være tydelig. Filtre skal installeres i.h.t. fabrikantens designmanual med korrekt filter størrelse og filtreringsgrad. Hovedfiltre til forsyning skal installeres med by-pass. 8.2 Offentlige gadeledninger 8.2.1 Generelt Den offentlige gadeledning skal være i stand til at tilfredsstille kravene til tryk, vandmængde og tid. NOTE 1: det kan være nødvendigt at tage højde for, at anden brandbekæmpelse kan kræve en yderligere vandmængde. Der skal monteres filtre på alle tilslutninger fra offentlige gadeledninger. NOTE 2: tilslutning til offentlig gadeledning vil normalt kræve aftale med vandforsyningsmyndighederne. Ved vandforsyning fra offentlig ledning skal der monteres kvarterventiler og hovedstopventil så tæt ved afgreningspunktet som muligt. Kravet er også gældende, når den offentlige ledning efterfylder et reduceret reservoir.

26

Hvor den offentlige ledning kun benyttes til genopfyldning af reservoir, kræves ikke kvarterventiler. I tilfælde af enkel vandforsyning skal der installeres en pressostat på forsyningen, som udløser en alarm, når forsyningstrykket falder til en forudbestemt værdi. Pressostaten skal monteres på tilgangssiden af en eventuel kontraventil og være forsynet med en prøveventil. 8.2.2 Forsyningsledninger med pumpe Hvis der anvendes pumper, skal disse installeres i overensstemmelse med kravene i kap. 9. NOTE: det vil normalt være nødvendigt at indhente tilladelse fra den stedlige vandforsyningsmyndighed til at tilslutte en pumpe til den offentlige gadeledning. Myndigheden eller vandværket vil normalt kræve, at pumpen ikke kan skabe undertryk ved alle krævede vandmængder. Der skal installeres afspærringsventiler både på pumpens tilgangsside og afgangsside samt en kontraventil på pumpens afgangsside. Når der installeres en enkelt pumpe skal der monteres en by-pass tilslutning med mindst samme dimension som tilslutningen til pumpen. By-pass tilslutningen skal være forsynet med en kontraventil og som vist på figur 8.2.2. Pumpen eller pumperne skal udelukkende anvendes til vandtågesystemet. Figur 8.2.2

27

8.3 Reservoirer 8.3.1 Generelt Reservoirers kapacitet skal fremgå af den hydrauliske beregning. Såfremt reservoirer efterfyldes skal kapaciteten tillægges 10 %. Hvis der installeres reservoirer, skal disse være en eller flere af følgende:

sugebrønd

højdebeholder

reservoir. En buffertank anses ikke som et reservoir. 8.3.2 Minimum vandmængde

For hvert system er specificeret en mindste vandmængde. Denne skal leveres et reservoir med fuld kapacitet, hvis effektive volumen mindst er lig med den specificerede vandmængde. Reservoiret kan være opdelt i to eller flere sektioner. Et reservoirs effektive volumen skal beregnes som forskellen mellem normal vandstand og den lavest effektive vandstand. Hvis reservoiret ikke er frostsikret, skal den normale vandstand øges med mindst 1,0m, og der skal sørges for ventilation gennem et eventuelt islag. Der skal være let adgang til reservoirer, der er lukket inde. Reservoirer, med undtagelse af åbne reservoirer, skal forsynes med en vandstandsviser, der kan aflæses udefra.

28

8.3.3 Genopfyldningshastighed for tanke med fuldt rumfang Vandforsyningen skal kunne genopfylde tanken inden for 36 timer. Afløbet fra en eventuel tilløbsledning skal indgå i reservoiret over vandspejlet. Hvirveldannelser i reservoiret skal forebygges. 8.3.4 Sugebrøndes dimensioner.

Minimumdimensioner for sugebrønde skal være: ’A’ fra sugeledning til laveste vandstand, 0,25 m (se figur 8.3.4) ’B’ fra sugeledning til bund af sugebrønd, 0,08 m (se figur 8.3.4).

Hvis der er installeret en hvirvelbryder kan minimumdimensionen nedsættes til 0,20m. Figur 8.3.4 - Effektiv kapacitet af reservoirer og sugebrøndens dimensioner

29

Et reservoir kan være forsynet med en sugebrønd, således at det effektive volumen bliver så stort som muligt (se figur 8.3.4). I så tilfælde skal sugebrøndens bredde mindst være 6 gange sugeledningens nominelle diameter. 8.3.5 Sugeledning Ved sugeledningens indgang i sugebrønden skal et tilstrækkeligt frirum etableres som vist på figur 8.3.4. 8.3.6 Filtre

På pumper med negativt tilløbstryk skal der monteres et filter før bundventilen på pumpens sugeledning. Det skal monteres således, at det kan renses, uden at tanken skal tømmes. Når pumper med positivt tilløbstryk forsynes fra åbne reservoirer, skal der monteres et filter på sugeledningen uden for reservoiret. En afspærringsventil skal monteres mellem tanken og filtret. Filtre skal udføres i overensstemmelse med fabrikantens designmanual. 8.4 Uudtømmelige kilder Disse inkluderer naturlige og menneskeskabte kilder såsom floder, kanaler, søer etc. som af kapacitets og klimamæssige årsager faktisk er uudtømmelige. 8.4.1 Bundfældnings- og sugebrønde 8.4.1.1 Når en sugeledning eller anden ledning tager vand fra en bundfældnings- eller sugebrønd, der forsynes fra en uudtømmelig kilde, skal projektering og dimensioner være som angivet i figur 8.4.1.1. Rør, ledninger og åbne kanalers leje skal skråne kontinuert mod bundfældnings- eller sugebrønden med en hældning på mindst 1:125. Tilgangsrør eller tilgangsledningers diameter skal bestemmes af følgende formel: d1 ≥ 21,68 Q0,357

hvor

- d: indvendig diameter i mm - Q: vandmængde i l/min

Sugebrøndens dimensioner skal være som angivet i 8.3.5 Ved strømmende vand skal vinklen mellem strømningsretningen og tilløbsaksen (set i

strømningsretningen) være mindre end 60. Figur 8.4.1.1 - Bundfældnings- og sugebrønde

30

Forklaring 1 Filtre 4 Sugebrønd 7 Indløb med ledning eller rør 2 Lavest kendte vandstand ’X’ 5 Indløb med overløb 3 Bundfældningsbrønd 6 Indløb fra åben kanal 8.4.1.2 Tilløbet til rør eller ledninger skal ligge mindst én nominel rørdiameter under den laveste kendte vandstand. Dybden ’d’ af åbne kanaler og overløb (inkl. overløb mellem bundfældningsbrønd og sugebrønd) under laveste kendte vandstand af vandforsyningen må ikke være mindre end angivet i tabel 8.4.1.5 for den tilsvarende bredde ’w’ og vandmængde, hvor vandmængden er den maksimale vandstrøm fra pumpen d.v.s. den nominelle vandstrøm for LH- og OH-systemer og den maksimale dimensionerende vandmængde for HHP- og HHS-systemer. Den samlede dybde af åbne kanaler og overløb skal optage vandkildens højeste kendte vandstand. Sugebrøndens dimensioner og placeringen af sugeledninger fra brøndens vægge, placeringen under den laveste kendte vandstand (med eventuelle tillæg for is) og frirum fra bunden skal være i overensstemmelse med 8.3.5 og figurerne 8.3.4 og 8.4.1.1. Bundfældningsbrønden skal have samme bredde og dybde som sugebrønden og en længde på mindst 10d, hvor d er rørets eller ledningens mindste boring, og ikke mindre end 1,5m.

31

Systemet skal være konstrueret således, at vandets middelhastighed ikke overstiger 0,2 m/s i et vilkårligt punkt mellem tilgangen til bundfældningsbrønden og tilgangen til pumpens sugeledning. 8.4.1.3 Bundfældningsbrønden med eventuelle filtersystemer skal anbringes således, at indtrængen af luftbårent materiale eller sollys forhindres. 8.4.1.4 Inden vandet når bundfældningsbrønden, skal det passere gennem et aftageligt filter af trådnet eller perforeret metalplade med et samlet frit areal under vandniveau på 150mm2 for hver l/min nominel pumpeydelse for LH- og OH-systemer eller største dimensionerende vandmængde for HHP- eller HHS-systemer. Filtret skal være stærkt nok til at modstå vægten af vandet, hvis det bliver tilstoppet, og maskevidden må ikke være større end 12,5mm. 8.4.1.5 Tilgangen til røret eller ledningen, der forsyner bundfældningsbrønden eller sugebrønden, skal være forsynet med et filter med et samlet frit areal på mindst fem gange rørets eller ledningens tværsnitsareal. Det skal være muligt at separere bundfældningsbrønden for periodisk rensning og vedligeholdelse. Ved dobbelt vandforsyning skal det være med hver sin suge- og bundfældningsbrønd. Filtret skal være stærkt nok til at modstå vægten af vandet, hvis det bliver tilstoppet. Maskevidden skal fremgå af producentens designmanual. Der skal installeres to filtre, den ene i brug mens det andet er hævet klar til brug når rengøring er nødvendig. Tabel 8.4.1.5: Minimum bredde af bundfældningsbrønde, sugebrønde, åbne kanaler og overløb

0,25m < d* < 0,5m 0,5m < d* < 1,0m d* > 1,0m

bredde m

maksimum mængde

l/min

Bredde m

maksimum mængde

l/min

bredde m

maksimum mængde

l/min

0,088 0,125 0,167 0,215 0,307 0,334 0,410 0,500 0,564 0,750 1,110 1,170

280 497 807

1 200 2 060 2 340 3 160 4 190 4 950 7 260

12 050 12 800

0,082 0,112 0,143 0,176 0,235 0,250 0,291 0,334 0,361 0,429 0,527 0,539

522 891 1 380 1 960 3 160 3 510 4 480 5 590 6 340 8 310

11 420 11 820

0,078 0,106 0,134 0,163 0,210 0,223 0,254 0,286 0,306 0,353 0,417 0,425

993 1 690 2 590 3 630 5 650 6 260 7 830 9 580

10 750 13 670 18 070 18 640

32

1,500 2,000 4,500

17 380 24 400 60 300

0,600 0,667 0,819 1,000

13 900 16 270 21 950 29 170

0,462 0,500 0,581 0,667 2,000

21 410 24 400 31 140 38 910

203 300

* Dimension d i figur 8.4.1.1.

8.4.1.6 Når tilgangen på sugesiden forsynes fra et afskærmet område af bunden af en flod, kanal, sø osv., skal selve væggen forlænges over vandoverfladen med en perforeret filteranordning. Som alternativ skal afstanden mellem væggens overkant og vandoverfladen lukkes med en skærm. Skærme skal være som specificeret i afsnit 8.4.1.4. 8.4.1.7 Det kan ikke anbefales at udgrave bunden af søen osv. for at skabe den nødvendige dybde til pumpens tilgangsledning, men hvis det ikke kan undgås, skal områdes afskærmes med den størst mulige skærm, og under alle omstændigheden med et tilstrækkeligt frit areal som specificeret i afsnit 8.4.1.4. 8.5 Tryktanke 8.5.1 Generelt En tryktank er en tank indeholdende vand under et tryk som er tilstrækkeligt til at sikre, at al vandet kan strømme ud med det nødvendige tryk.

Tryktanken skal være forbeholdt vandtågesystemet. Tryktanken skal være tilgængelig for udvendig og indvendig inspektion. Den skal beskyttes mod korrosion både indvendigt og udvendigt. Udløb skal være placeret mindst 0,05 m over tankens bund. I LH og OH kan en tryktank være eneste forsyning til vandtågesystemet. Herfra er undtaget områder i bygninger indrettet til anvendelseskategori 6, her skal der altid etableres 2 selvstændige forsyninger, hvoraf den ene skal være en tryktank. Såfremt vandtågesystemet har to separate forsyninger og den ene er en tryktank, kan design arealet beregnes til maksimalt 72 m2. 8.5.2 Placering Tryktanken skal anbringes et let tilgængeligt sted i en bygning beskyttet af vandtågesystemet. Tryktanken og rummet skal holdes på en temperatur på mindst 4 °C. 8.5.3 Mindste rumfang, vandmængde Den mindste vandmængde i en tryktank skal beregnes ud fra følgende: A(m2) x vandtæthed x tid

33

hvor: A: Design arealet, m2 Vandtæthed af dyse: l/min/m2 Tid for LH: 30 min. Tid for OH: 60 min. Den beregnede vandmængde skal tillægges 10 %. 8.5.4 Trykflasker og tryk

8.5.4.1 Trykflasker Sammenhængen mellem indhold og antal trykflasker beregnes ud fra formlen: X (P x V) = P1 x V1 hvor X = antal trykflasker indeholdende drivmiddel P = trykket i trykflaskerne (bar) V = volumen i flaskerne (liter) P1 = systemets beregnede arbejdstryk (bar) V1 = systemets krævede vandmængde. 8.5.4.2 Tryk Rumfanget af luft skal mindst udgøre tredjedel af tryktankens samlede volumen. Tryk og vandmængde fra tanken skal kunne opfylde kravene til systemet. Beregning Det lufttryk, der skal opretholdes i tanken, skal bestemmes ud fra følgende formel:

1)1,021( PaVtV

hPPP

hvor: P er manometertrykket, i bar P1 er det atmosfæriske tryk, i bar (antag P1 = 1) P2 er det mindste tryk i bar, der kræves ved den højest placerede dyse, når tryktanken tømmes

helt. h er højden i meter af den højest placerede dyse over tryktankens bund (dvs. en negativ værdi,

hvis højest placerede dyse er placeret under tanken). Vt er tankens totale volumen, i kubikmeter Va er luftvoluminet i tanken, i kubikmeter. Forsyning med luft og vand Tryktanke, der anvendes som en enkelt vandforsyning, skal være udstyret med anordninger som automatisk opretholder lufttrykket og vandstanden. Luft- og vandforsyningerne skal kunne fylde tanken og sætte den under tryk inden for 8 timer.

34

Vandforsyningen skal kunne efterfylde med vand ved tryktankens manometertryk (P i afsnit 8.5.4) med en vandmængde på mindst 6 m3/h.

8.6 Valg af vandforsyning

8.6.1 Enkelte vandforsyninger Vandforsyningen skal være i overensstemmelse med kravene i kap.8 og kap.6 hvad angår tryk, mængde og tidsrum. Følgende kan accepteres som enkelt vandforsyning: a) en offentlig gadeledning b) en offentlig gadeledning med en eller flere pumper c) en tryktank (kun LH- og OH1-systemer) d) en højdebeholder e) et reservoir med en eller flere pumper f) en uudtømmelig kilde med en eller flere pumper. De i a) og b) nævnte offentlige gadeledninger er ledninger med forsyning fra begge sider, hvor hver af siderne skal kunne opfylde systemets krav til tryk og vandmængde. 8.6.2 Pålidelige enkelte vandforsyninger Pålidelige enkelte vandforsyninger er enkelte vandforsyninger, der giver en højere grad af pålidelighed. Disse omfatter følgende: a) en offentlig gadeledning med forsyning fra begge sider, hvor hver af siderne skal kunne

opfylde systemets krav til tryk og vandmængde. Det offentlige gadeledningsnet skal forsynes fra to eller flere vandkilder og det må ikke på noget punkt være afhængigt af en enkelt fælles hovedforsyningsledning Hvis pumper er nødvendige, skal der være to eller flere. Kun én pumpe kan installeres i LH og OH, såfremt der etableres et omløb med samme dimension som forsyningsledningen, og dette er forsynet med en kontraventil.

b) en højdebeholder uden pumpe eller et reservoir med to eller flere pumper, hvor beholder/reservoir opfylder følgende betingelser: - beholderen/reservoiret skal have fuldt kapacitet - lys og fremmedlegemer må ikke kunne trænge ind - der skal anvendes drikkevand - maling eller anden korrosionsbeskyttelse, som reducerer nødvendigheden af tømning af reservoiret for vedligeholdelse, skal være godkendt af myndighederne (se 18.4.5)

c) en uudtømmelig kilde med to eller flere pumper.

35

8.6.3 Dobbelte vandforsyninger

Dobbelte vandforsyninger skal bestå af to enkelte vandforsyninger, der er uafhængige af hinanden. Hver forsyning, der indgår i en dobbelt forsyning, skal være i overensstemmelse med tryk- og vandmængde-karakteristikken i pkt. 6. Alle kombinationer af enkelte forsyninger (inklusive pålidelige enkelte forsyninger) kan anvendes med følgende begrænsninger: a) der må højst anvendes én tryktank til OH-systemer

b) der må anvendes ét reservoir med reduceret kapacitet To eller flere pumper der forsynes fra to uafhængige reservoirer/sugebrønde udgør en akseptabel acceptabel dobbelt vandforsyning. Sygehuse, hvor patienter overnatter, skal have dobbelt vandforsyning, hvoraf den ene skal være en tryktank. 8.6.4 Kombinerede vandforsyninger Kombinerede vandforsyninger er pålidelige enkelte vandforsyninger eller dobbelte vandforsyninger, der er dimensioneret til at forsyne mere end ét brandbekæmpelsessystem, fx kombinerede brandhaneinstallationer, vandfyldte slangevinder samt automatiske vandtåge- og sprinklersystemer. Kombinerede forsyninger skal opfylde følgende betingelser: a) systemerne skal være fuldt beregnede

b) forsyningen skal kunne levere summen af hvert systems største beregnede

vandmængde samtidigt. Vandmængden skal korrigeres til det tryk, der kræves for det mest krævende system

c) forsyningsvarigheden må ikke være kortere end varigheden for det mest krævende system

d) der skal være dobbelte rørforbindelser mellem vandforsyningerne og systemerne. 8.7 Aflukning af vandforsyning Forbindelserne mellem vandkilderne og dysernes ventilarrangement skal udføres således, at følgende sikres: a) at eftersyn af hovedkomponenter som fx filtre, pumper, kontraventiler og vandmålere

kan foretages så let som muligt

b) at et problem ved én forsyning ikke virker hindrende for en anden kildes eller forsynings drift

36

c) at vedligeholdelse kan udføres på én forsyning, uden at dette virker hindrende for en anden kildes eller forsynings drift.

9 Pumper 9.1 Generelle myndighedsbestemmelser som følge af EU-direktiver 9.1.1 Alle pumper og lignende bevægeligt udstyr med tilhørende drivaggregater og

styringsudstyr er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994, Kapitel 2 eller senere erstatningsdokumenter herfor. Kapitel 2 svarer til de tekniske krav indeholdt i Maskindirektivet.

I aktuelt omfang skal den ansvarlige fabrikant CE-mærke som synligt bevis på, at alle relevante krav i Maskindirektivet er opfyldt.

En person i den virksomhed, der i henhold til DBI retningslinie 004 ”Automatiske brandsikringsanlæg, Færdigmelding, inspektion og godkendelse” færdigmelder et komplet system, anses for at være fabrikant af den samlede automatiske funktion i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994, § 4.

Fabrikanten er bl.a. ansvarlig for udarbejdelse af teknisk dossier og overensstemmelseserklæring, ligesom han er ansvarlig for gennemførelse af den endelige CE-mærkning af vandtågesystemet (pumper og lignende bevægeligt udstyr med tilhørende drivaggregater og styringsudstyr).

9.1.2 Alt elektrisk udstyr med tilhørende sammenkoblinger, der kan udsende

elektromagnetiske forstyrrelser eller er følsomme for sådanne fænomener, er omfattet af Kommunikationsministerriets bekendtgørelse nr. 796 af 05. december 1991 eller senere erstatningsdokumenter herfor, bl.a. IT- og Telestyrelsens bekendtgørelse nr. 27 af 10. januar 2007 om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold. Denne bekendtgørelse indeholder kravene i EMC-direktivet.

9.1.2.1 I forbindelse med automatiske vandtågesystemer skal EMC-direktivet og

bekendtgørelsen fortolkes efter relevante punkter i DS/INF:120 ”Vejledning i anvendelse af Rådets Direktiv 89/336/EØF af 03. maj 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet”. Et relevant punkt i nævnte DS/INF er det der, EMC-mæssigt, definerer det komplette elektriske udstyr i et automatisk vandtågesystem som ”fast installation”. Der kræves ikke CE-mærkning eller overensstemmelseserklæring for systemet som helhed.

9.1.2.2 Et andet relevant punkt i nævnte DS/INF er det punkt, der tillader, at mere

kompakte maskiner, fx et forbrændingsmotordrevet pumpeaggregat betragtes som EMC-mæssigt korrekt, hvis der kun er anvendt CE-mærkede enheder valgt i henhold til det forekommende EMC-miljø, og disse enheder er anvendt som beskrevet i den medfølgende installationsanvisning. I dette tilfælde kræves den færdige maskine ikke CE-mærket efter EMC-direktivet. Dog skal der udarbejdes

37

overensstemmelseserklæring, hvori bl.a. er nævnt de normer, enhederne er konstrueret efter.

Det er fabrikanten af den kompakte maskine, der er ansvarlig for overholdelse af EMC-direktivet og udarbejdelse af overensstemmelseserklæringen.

9.1.3 Elektrisk udstyr i spændingsområdet 0-1000 V AC og 0-1500 V DC til anvendelse i

forbindelse med pumper og lignende bevægeligt udstyr inklusive tilhørende drivaggregater og styringsudstyr samt den helhed af elektrisk udstyr, der udgør samordningen af den automatiske slukningsfunktion, er omfattet af Boligministeriets bekendtgørelse nr. 797 af 30. august 1994, om ikrafttræden af EF-direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser, som ændret ved EF-direktiv om ændring af bl.a. EF-direktiv om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser. Bilaget i bekendtgørelsen svarer til Lavspændingsdirektivet.

9.1.3.1 I aktuelt omfang skal den ansvarlige fabrikant CE-mærke efter

Lavspændingsdirektivet som synligt bevis på, at alle relevante krav i direktivet er opfyldt.

9.1.3.2 En person i den virksomhed, der i henhold til DBI retningslinie 004 ”Automatiske

brandsikringsanlæg, Færdigmelding, inspektion og godkendelse” færdigmelder et komplet system og underskriver overensstemmelseserklæringen i henhold til Lavspændingsdirektivets Bilag III, B, 5. led, anses for at være fabrikant af den helhed af elektrisk udstyr, der udgør samordningen af den automatiske slukningssfunktion.

Den ovenfor nævnte fabrikant er bl.a. ansvarlig for udarbejdelse af de dokumenter, der følger af bestemmelserne i Lavspændings-direktivets Bilag IV samt udarbejdelse af overensstemmelseserklæringen for den elektriske del af systemet.

Yderligere er han ansvarlig for gennemførelse af den endelige CE-mærkning af den helhed af elektrisk udstyr, der udgør samordningen af den automatiske slukningsfunktion.

9.1.4 I det omfang de væsentlige krav fra direktiverne nævnt i 9.1.1 til 9.1.3 er

relevante, og der findes harmoniserede europæiske standarder (EN), som beskriver kravenes opfyldelse, skal nyeste udgave af disse europæiske standarder (EN) anvendes ved udførelsen af automatiske vandtågesystemer.

9.1.5 Byggevarer til anvendelse i forbindelse med pumper og lignende bevægeligt

udstyr inklusive tilhørende drivaggregater og styringsudstyr kan være omfattet af Boligministeriets bekendtgørelse nr. 118 af 16. februar 1998 om ikrafttræden af EF-direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer med de ændringer, som følge af EF-direktiv om ændring af bl.a. EF-direktiv om byggevarer. Dette svarer til Byggevaredirektivet.

38

9.2 Generelt

Pumper skal drives direkte enten af elektriske motorer eller dieselmotorer. Motoren skal som minimum kunne yde den nødvendige effekt, der kræves ved toppen af effektkurven som skal tillægges 10 %.

For stempel pumper beregnes effekten som optaget effekt ved maksimalt systemtryk og design vandmængde.

Koblingen mellem motoren og pumpen skal være af en type, der sikrer, at delene enten kan afmonteres uafhængigt af hinanden, således at pumpens indvendige dele kan inspiceres, eller delene kan udskiftes, uden at dette indvirker på suge- eller trykledninger. Rørledninger skal understøttes uafhængigt af pumpen.

9.3 System med flere pumper og pumpeunits. Pumperne skal have forenelige karakteristik kurver og skal kunne fungere parallelt ved den dimensionerende vandmængde.

Når der er installeret to pumper eller pumpeunits, skal hver pumpe eller pumpeunit kunne tilvejebringe den krævede vandmængde og tryk.

Når tre pumper eller pumpeunits er installeret, skal hver pumpe eller pumpeunit kunne tilvejebringe mindst 50 % af den krævede vandmængde ved det krævede tryk.

Multiple pumper kan være arrangeret i pumpeunit(s). Hver pumpeunit betragtes som én enhed og hvor redundans er krævet skal den redundante pumpe være større end eller lig med den største pumpe i unitten.

Når der er installeret mere end én pumpe eller pumpeunit i en ”pålidelig enkelt” eller ”dobbelt vandforsyning”, må kun en af pumperne eller pumpeunits pumpeunitterne drives af en elektrisk motor (se 9.9.3.4).

9.4 Pumperum 9.4.1 Generelt

Pumper og pumpeunits skal placeres i et rum adskilt fra den øvrige del af bygningen med bygningsdel EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60], som ikke anvendes til andre formål end installationer hørende til vandtågesystemet. Rummet skal være en af følgende (i prioriteret rækkefølge):

a) en separat bygning b) en tilbygning til den beskyttede bygning med direkte adgang fra terræn i det fri c) et rum i den beskyttede bygning med direkte adgang fra terræn i det fri. d) Døre må kun kunne åbnes udad.

39

9.4.2 Beskyttelse

Pumperummet skal beskyttes af vandtågesystemet. Når pumperummet er et separat rum, kan det være upraktisk at beskytte det med dyser forsynet fra ventilarrangementet i lokalerne. Beskyttelsen kan tilvejebringes fra det nærmeste tilgængelige punkt efter pumpens kontraventil på afgangssiden via en ekstra afspærringsventil, der holdes sikret i åben stilling, sammen med en vandstrømskontakt i overensstemmelse med EN 12259-5, således at der afgives et visuelt og akustisk signal om dysernes funktion. Installationen skal udføres med alarmoverføring (se kapitel 14).

En dræn- og prøveventil skal monteres efter vandstrømskontakten, således at der kan foretages en praktisk prøvning af alarmsystemet.

Det er tilladt, at afskærme selve pumpearrangementet med tilhørende el-styretavle mod vand fra dyserne.

9.4.3 Temperatur

Temperaturen i pumperummet skal holdes på mindst følgende temperatur:

4 C for elektrisk drevne pumper

10 C for dieseldrevne pumper. 9.4.4 Ventilation

Pumperum til dieseldrevne pumper skal have tilstrækkelig ventilation i overensstemmelse med pumpeleverandørens anbefalinger.

9.5 Højeste vandforsyningstemperatur

Temperaturen på vandforsyningen må ikke overstige 40 C. Hvor der anvendes

dykpumper, må vandtemperaturen ikke overstige 25 C, medmindre det er

eftervist, at motoren er egnet til temperaturer på op til 40 C i overensstemmelse med prEN 12259-12, ”Pumps”.

9.6 Ventiler og tilbehør

En afspærringsventil skal monteres i pumpens tilgangsledning, og en kontraventil og en afspærringsventil skal monteres i afgangsledningen. Ved pumper med negativt tilløbstryk, hvor pumpens centerlinie ligger over maksimalt vandniveau, kan en afspærringsventil udelades.

Et eventuelt spidsrør monteret på pumpens udløb skal udvide sig i

strømningsretningen i en vinkel på højst 20. Ventiler på afgangssiden skal monteres efter et eventuelt spidsrør.

Der skal sørges for udluftning af alle hulrum i pumpehuset.

Der skal sørges for en kontinuerlig gennemstrømning af vand gennem pumpen, som er tilstrækkelig til at forhindre overophedning, når pumpen arbejder mod lukket ventil. Denne vandstrøm skal tages i betragtning ved den hydrauliske

40

beregning af systemet og ved valg af pumpe. Udløbet skal være klart synligt, og hvis der er flere pumper, skal hver pumpe have separat udløb.

NOTE: kølesystemer til dieselmotorer er normalt lukkede systemer. Hvis der bruges yderligere vand, skal dette også tages i betragtning.

Trykmålesteder til manometre på pumpeindløb og -udløb skal være let tilgængelige.

9.7 Sugebetingelser 9.7.1 Generelt

Der skal så vidt muligt anvendes pumper, der er installeret med positivt tilløbstryk. 9.7.2 Sugeledning 9.7.2.1 Generelt

Pumpens sugeledning skal forbindes med et lige rørstykke eller et spidsrør, hvis

længde mindst er lig med to gange diameteren med en vinkel på. højst 20. Ventiler må ikke monteres direkte på pumpeindløbet.

Sugeledninger med alle ventiler og fittings skal dimensioneres således, at det tilgængelige NPSH ved pumpeindløbet er mere end 1 m større end den krævede NPSH ved den største krævede volumenstrøm og den maksimale vandtemperatur.

Sugeledninger skal enten lægges vandret eller med en kontinuert stigning mod pumpen for at forhindre dannelse af luftlommer i ledningerne.

Der skal monteres en bundventil, når pumpens centerlinje ligger over den laveste vandstand (se 8.3.5).

9.7.2.2 Positivt tilløbstryk

Der skal ved beregning sikres, at pumpearrangementet kan levere den nødvendige vandmængde ved designtrykket.

Risiko for kavitation skal forebygges.

Når der anvendes flere end én pumpe, eller pumpeunits, må sugeledningerne kun forbindes indbyrdes, hvis de er forsynet med afspærringsventiler til sikring af, at den ene pumpe eller pumpeunit kan arbejde, når den anden pumpe eller pumpeunit afmonteres for vedligeholdelse. Forbindelserne skal dimensioneres efter den krævede vandmængde.

9.7.2.3 Negativt tilløbstryk

Der skal ved beregning sikres, at pumpe arrangementet kan levere den nødvendige vandmængde ved designtrykket.

41

Risiko for kavitation skal forebygges.

Sugeledningen skal placeres i tanken eller reservoiret i overensstemmelse med figur 8.3.4 og 8.3.5 eller figur 8.4.1.1 og tabel 8.4.1.5. Der skal monteres en bundventil i sugeledningens laveste punkt. Hver pumpe skal have et automatisk spædearrangement i overensstemmelse med 9.7.2.4.

9.7.2.4 Spædearrangement for pumper med negativt tilløbstryk

Hver pumpe eller pumpeunit skal forsynes med et separat automatisk spædearrangement.

Arrangementet kan bestå af en tank placeret højere end pumpen og med en rørledning hældende fra tanken til pumpens afgangsside. Der skal monteres en kontraventil på denne forbindelse. Figur 9.7.2.4 viser to eksempler.

Tank, pumpe og sugeledning skal altid holdes vandfyldt, også i tilfælde af lækage fra bundventilen, der er henvist til i 9.7.2.3. Når vandstanden i tanken falder til 2/3 af normal vandstand, skal pumpen starte.

Hvis vandforsyningen til spædetanken tages fra gadeledningen der samtidig er vandforsyning til vandtågesystemet skal dette ske før kontraventilen på forbindelsen til gadeledningen,

Størrelsen af spædetanken skal mindst indeholde den dobbelte vandmængde i forhold til den vandmængde, tilløbsledningen kan indeholde. Når vandstanden i tanken falder til 2/3 af normal vandstand, skal tanken efterfyldes automatisk.

Når centrifugalpumper anvendes skal der også installeres en trykholdepumpe.

Trykholdepumpen skal opretholde et systemtryk på mindst 6 bar. Trykholdepumpen må ikke alene kunne yde den vandmængde, der er nødvendig for korrekt funktion, når den dyse, der giver den mindste vandmængde, er aktiveret.

Figur 9.7.2.4 – Spædearrangement for negativt tilløbstryk

42

Forklaring 1 Prøve- og drænventil 9 Spædeanordningens kontraventil

2 Ledning for pumpeudluftning og mindste vandmængde 10 Startanordning til pumpe

3 Spædetank til pumpe 11 Reservoir / sugebrønd

4 Indløb 12 Systemets forsyningsledning

5 Overløb 13 Ventil for pumpestart ved lav vandstand

6 Drænventil 14 Pressostater for pumpestart

7 Kontakt for pumpestart ved laveste vandstand 15 Manometer

8 Afspærringsventil for spædetank

43

9.8 Ydeevneegenskaber 9.8.1 Generelt

Trykket mod lukket ventil må ikke overstige det maksimalt forekommende systemtryk.

9.8.2 Pumpekurve

Pumpens nominelle data skal være en funktion af kurven for det ugunstigste område. Ved måling på leverandørens prøvestand skal pumpen kunne yde et tryk, der er mindst 0,5 bar højere end det tryk, der kræves for det ugunstigste område. Pumpen skal også kunne yde vandmængde og tryk for det gunstigste område ved enhver vandstand af vandforsyningen (se 3.6).

9.8.3 Tryk og vandmængde i offentlige gadeledninger med trykforøgerpumpe

Hvis der skal tilsluttes en pumpe til gadeledningen skal der først udføres en prøvning til eftervisning af, at vandforsyningen uden trykforøgerpumpe leverer en vandmængde, der er lig med den største krævede vandmængde plus 20 % ved et tryk på mindst 0,5 bar målt ved pumpens indløb. Denne prøvning skal udføres på et tidspunkt, hvor forbruget på ledningsnettet er størst.

9.8.4 Signalgivere for pumpestart.

Alt efter opbygning af systemet kan signalgivere være pressostater eller tryktransmittere.

9.8.4.1 Placering af signalgivere for pumpestart Signalgivere for våde systemer kan placeres på hovedforsyningsrøret efter

ventilarrangementet. Hvor der findes flere end ét ventilarrangement, skal signalgiveren placeres på forsyningsledningen under ventilarrangementet.

Signalgiver for tørre systemer skal placeres på forsyningsledningen under

sektionsventilen. Tages vandforsyningen fra offentlig gadeledning eller tryktank, er det dog tilladt at

placere signalgiverpå klokkeledningen i de tilfælde, hvor der kun kræves én pumpe, og/eller hvor der ikke er installeret flere end to ventilarrangementer.

Når signalgiverne placeres på forsyningsledningen under ventilarrangementerne,

skal der installeres en trykholdepumpe med blænde eller anden flowbegrænsende anordning til forhindring af utilsigtet start af systempumpe.

9.8.4.2 Antal signalgivere

Der skal monteres 2 signalgivere for pumpestart for hver pumpe(unit). De skal elektrisk forbindes, således at startsignalerne er uafhængige af hinanden. Forbindelserne skal være elektrisk overvåget.

44

Håndtag der muliggør justering af signalgiver uden brug af værktøj, skal demonteres når signalgivere er indstillet.

Signalgivere skal tydelig mærkes med funktion, fx dieselpumpe, og indstillingstryk.

9.8.4.3 Pumpestart 9.8.4.3.1 Konventionelle centrifugalpumper skal starte automatisk før trykket i

hovedforsyningsledningen falder til højst 0,8 x P, hvor P er trykket ved lukket ventil. Når der er installeret to pumper, skal den anden pumpe starte, inden trykket falder til en værdi under 0,6 x P. Når pumpen er startet, skal den fortsætte med at køre, indtil den standses manuelt. Hvis en af pumperne er elektrisk dreven, skal denne starte først.

9.8.4.3.2 Andre pumper skal starte automatisk ved trykfald i hovedforsyningsledningen

inden maksimalt 90 s eller ved den tid systemet er testet til. 9.8.4.4 Prøvning af signalgivere

Der skal være mulighed for prøvning af pumpestart med hver signalgiver. Hvis der er installeret en afspærringsventil på forbindelsen mellem hovedforsyningsledning og en signalgiver, skal der monteres en kontraventil parallelt med afspærringsventilen, således at et trykfald i hovedforsyningsledningen overføres til signalgiver, også selvom afspærringsventilen er lukket.

9.9 Elektrisk drevne pumper 9.9.1 El-forsyning samt bygnings- og maskininstallation til pumper med

tilhørende styring og overvågning 9.9.1.1 Ejeren af et vandtågesystem skal overholde el-leverandørens

leveringsbestemmelser vedrørende levering af elektricitet til virksomheden. 9.9.1.2 El-forsyningsanlæg samt elektriske bygningsinstallationer og maskininstallationer

skal overordnet opfylde aktuelle myndighedskrav – herunder krav baseret på EF-direktiver.

El-forsyningsanlæg skal udføres efter Stærkstrømsbekendtgørelsen, Udførelse af elforsyningsanlæg.

Elektriske bygningsinstallationer skal udføres efter Stærkstrøms-bekendtgørelsen, Elektriske installationer.

Elektrisk udstyr i spændingsområdet indtil 1000 VAC og 1500 VDC til anvendelse i forbindelse med forsyning og styring af pumper og lignende bevægeligt udstyr inklusive hjælpeudstyr hertil (elektriske maskininstallationer), skal udføres efter seneste udgave af DS/EN 60204-1 ”Elektrisk materiel på maskiner”.

Ledningssystemer for el-forsyningsanlæg eller for elektriske bygningsinstallationer skal være fremført med klar adskillelse til ledningssystemer, der indgår i elektriske maskininstallationer til vandtågesystemer.

45

De elektriske forsyningsanlæg samt bygnings- og maskininstallationer, der er nødvendige for at etablere den automatiske vandtåge med tilhørende overvågnings- og alarmanlæg, skal yderligere opfylde kravene i dette afsnit. Forsyningsadskilleren i systemtavlen er første del af maskininstallationen.

9.9.1.3 Begreber, der er nævnt i det efterfølgende, er baseret på definitioner i relevante

myndighedsbestemmelser eller relevante europæiske harmoniserede standarder (EN).

9.9.1.4 Dokumentation skal opfylde relevante dele af DS/EN 61082 ”Udarbejdelse af

dokumenter til elektroteknisk brug” eller senere standarder, der afløser disse.

Referencebetegnelser skal være i overensstemmelse med DS/EN 61346 ”Industrianlæg, installationer og udstyr samt industriprodukter - Struktueringsprincipper og referencebetegnelser” eller senere standarder, der afløser denne.

9.9.1.5 Dokumentationsmateriale i form af skema over forsyningen fra forsynende

transformatorer til systemtavlen (evt. via hovedtavle), skemaer for effekt- og styrekredse efter DS/EN 60204-1 samt forsyning fra systemtavle til systempumpe skal:

• fremsendes sammen med færdigmeldingen af vandtågesystemet, • tavledokumentation, samt dokumentation over installationen opbevares let tilgængeligt i anlægscentral eller pumperum, i korrekt og ajourført udgave.

9.9.1.6 Dokumentationen om el-forsyningsanlægget fra den forsynende transformer til

stikledningens begyndelse skal bl.a. indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere selektivitet og ledningssystemets fremføringsmåde.

9.9.2 Generelt 9.9.2.1 Det er tilladt at installere 2 elektriske pumper/units når kravene i afsnit 9.9.3.4 er

opfyldt. 9.9.2.2 El-forsyningen skal være tilgængelig til enhver tid. 9.9.2.3 Ajourført dokumentation som fx installationstegninger, hovedstrøms- og

transformerdiagrammer og tilslutninger for forsyning af pumpestyretavle samt motor-, alarmstrømkredse og alarmsignaler skal være tilgængelige i anlægscentral eller pumperum.

9.9.2.4 Pumpen skal være på fuld ydeevne indenfor 30 s fra start af startsekvens. 9.9.2.5 El-motorens udførelse og drift 9.9.2.5.1 El-motoren skal mindst opfylde kravene til:

• driftsform S1, ifølge DS/EN 60034-1 ”Roterende elektriske maskiner - Del 1: Mærkedata og udførelse”

46

• isolationsklasse F ifølge DS/EN 60034-1 ”Roterende elektriske maskiner - Del 1: Mærkedata og udførelse” • kapslingsklasse IP 54 ifølge DS/EN 60034-5 ”Roterende elektriske maskiner - Del 5: Beskyttelses grader ved kapsling af roterende elektriske maskiner (IP-kode) - Klassifikation” • køleform IC 0141 ifølge DS/EN 60034-6 ”Roterende elektriske maskiner - Del 6: Kølingsformer (IC-kode)”.

9.9.2.5.2 Ved beskyttelse mod elektrisk chok ved indirekte berøring, udført som

automatisk afbrydelse af forsyningen, tillades ikke anvendelse af højfølsomme fejlstrømsafbrydere som beskyttelsesudstyr. Elektrisk materiel i bygnings- og maskininstallationer, der forsyner pumpemotorer og andet materiel med sikkerhedsmæssig betydning i vandtågesystemet, skal, ved beskyttelse mod indirekte berøring ved automatisk afbrydelse af forsyningen, udføres med selektiv udkobling.

9.9.2.5.3 El-motor for systempumpe systempumpe skal:

• kunne starte automatisk efter signal fra signalgiver • kunne startes manuelt • kun kunne stoppes manuelt • kunne spærres, i stoppet stilling.

9.9.2.5.4 Dimensioneringsstrømmen for strømkredse, der udgår fra systemtavlen til

pumpemotorer, skal fastsættes med baggrund i motorernes mærkestrøm med et tillæg på 50 %.

9.9.2.5.5 El-forsyningsanlæg samt bygnings- og maskininstallationer skal være dimensioneret på en sådan måde, at spændingen på pumpemotorens tilslutningsklemmer mindst er 96 % af pumpemotorens mærkespænding når strømkredsen er belastet med designstrøm.

9.9.3 El-forsyningsanlæg 9.9.3.1 El-forsyningsanlæg skal være pålidelige og dimensioneret for ubegrænset drift. 9.9.3.2 El-forsyningsanlægget og installationerne skal opdeles således, at der er

ubetinget selektivitet mellem: • højspændingsforsyningsanlægget og lavspændingsforsyningsanlægget • lavspændingsforsyningsanlægget og alle de tilsluttede elektriske installationer • alt udstyr til overstrømsbeskyttelse i den installation der strømforsyner anlægspumpensystempumpen.

9.9.3.3 El-forsyningsanlæg, der forsyner vandtågesystemer med én elpumpe, kan udføres

som en af nedenstående: • udelukkende jordkabelnet • udelukkende luftledning/luftkabel • som en kombination af luftledning/luftkabel og jordkabel.

47

Den ovenfor nævnte udførelse med luftledning/luftkabel forudsætter en største samlet luftlednings-/luftkabellængde i den aktuelle udføringsstrækning fra den forsynende transformer på 400 m, idet denne længde også omfatter længden af evt. luftledning/luftkabel, der indgår i installationen til hovedtavle (stikledning) for den bygning, der skal beskyttes af vandtågesystemet.

Anvendes luftledning/luftkabel, skal disse fremføres ”træsikkert” og i en betryggende afstand fra bygninger og oplag.

9.9.3.4 El-forsyningsanlæg, der forsyner vandtågesystemer med to el-pumper eller units,

tillades anvendt uden de begrænsninger, der følger af bestemmelserne i afsnit 9.9.3.3, når de to pumper eller units – eventuelt sammen med anden belastning – forsynes fra hver sin individuelle transformer, som, under normale driftsforhold, er uafhængige af hinanden på lavspændingssiden.

9.9.3.5 El-forsyningsanlæg, der forsyner vandtågesystemer med én el-pumpe ,unit, og én

dieselpumpe, tillades anvendt uden de begrænsninger, der følger af bestemmelserne i afsnit 9.9.3.2 og afsnit 9.9.3.3.

9.9.3.6 Når transformerstationer er placeret i den bygning, der skal beskyttes af

vandtågesystemet, er bestemmelserne om brandsikker fremføring af led-ningssystemer, nævnt i afsnit 9.9.3.8.2 til afsnit 9.9.3.8.7, gældende for strækninger placeret udenfor stationsrummet.

9.9.3.7 Andre forsyningsmåder end nævnt i afsnit 9.9.3.3 – afsnit 9.9.3.6 skal forud for

installationernes påbegyndelse godkendes i hvert enkelt tilfælde. 9.9.3.8 El-installation til hovedtavle 9.9.3.8.1 Stikledning til hovedtavle skal før indføring i bygning følge bestemmelserne om

fremføring angivet i afsnit 9.9.3. Det tillades at fremføre separat stikledning direkte til systemtavle.

9.9.3.8.2 Ledningen fra indføring i bygning til den brandsektion, hvori hovedtavlen er

anbragt, skal fremføres brandsikkert mindst svarende til bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Se dog afsnit 9.9.3.8.7.

9.9.3.8.3 Kabler kan brandsikres ved placering i rør/kanal af beton, tegl eller anden tung

bygningsdel svarende til bygningsdel klasse EI 60-M A2-s1,d0 [Tung BS-bygningsdel 60].

Røret eller kanalen skal have en lysning, der mindst er tre gange så stor som det areal, der optages af ledningen(erne).

Ledning(er), der brandsikres på denne måde, regnes placeret i omgivelser med normale varmeafledningsforhold.

48

9.9.3.8.4 Ledning(er) kan brandsikres ved placering i kabelbakke eller på lignende underlag, der i en given afstand omgives helt af korrekt fastholdt ubrændbart varmeisolerende materiale svarende til bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]: • afstanden mellem ledning(er) og det varmeisolerende materiales begrænsningsflader mod ledning(erne) skal overalt være 0,25 m • ledning(er), der brandsikres på denne måde, regnes placeret i omgivelser med mindre gode varmeafledningsforhold • ledning(er), der brandsikres på denne måde, regnes placeret i en omgivelsestemperatur, som fastsættes til 5 °C højere end den faktiske normale omgivelsestemperatur • den normale omgivelsestemperatur – uden det ovenfor nævnte tillæg på 5 °C – regnes mindst til 30 °C.

9.9.3.8.5 Ledning(er) nedgravet i jord regnes udført brandsikkert. 9.9.3.8.6 Der tillades kombinationer af brandsikringsmetoderne nævnt i afsnit 9.9.3.8.3 –

afsnit 9.9.3.8.5.

Kabler til forsyning af vandtågesystemer der brandsikres som beskrevet i afsnit 9.9.3.8.3 og/eller afsnit 9.9.3.8.4 må ikke fremføres sammen med andre ledninger/kabler.

9.9.3.8.7 Brandsikre kabler tillades anvendt uden særlig beskyttelse mod brand:

• brandsikre kabler skal være CE-mærket efter Lavspændingsdirektivet og leveres med relevant installationsanvisning og EF-overensstemmelseserklæring • brandsikre kabler skal yderligere opfylde bestemmelserne i IEC 60331 ”Fire-resisting characteristics of electrical cables”.

9.9.4 Hovedtavle 9.9.4.1 Hovedtavlen skal anbringes i sin egen brandsektion i overensstemmelse med

gældende myndighedsbestemmelser for den pågældende bygningskategori.

Den brandsektion, hvori hovedtavlen er opstillet, tillades ikke anvendt til andre formål.

Ledningsgennemføringer må ikke forringe bygningsdelens brandsektionerende egenskaber.

9.9.4.2 De elektriske forbindelser i hovedtavlen skal udføres, således at fælles afbrydelse

af vandtågeinstallationer og øvrige installationer ikke er mulig. Hvor der findes to eller flere pumper, kræves dette ikke overholdt, såfremt den

eneste fælles afbrydelse udgøres af hovedtavlernes forsyningsadskillere. Disse adskillere skal være tydeligt mærket med følgende tekst:

”Forsyner vandtågesystem, må ikke afbrydes

49

i tilfælde af brand”. Skiltets bogstaver skal være mindst 10 mm høje, hvide på rød bund. 9.9.4.3 Såfremt der i hovedtavlen foretages måling af vandtågesystemets energi, skal

udformningen af målearrangementet ske i samråd med den lokale el-leverandør. 9.9.4.4 Såfremt afbryder for el-installationen til systempumpen og tilhørende el-udrustning

er monteret i hovedtavlen, skal afbryderen være tydeligt mærket med følgende tekst:

”PUMPE TIL VANDTÅGESYSTEM, MÅ IKKE AFBRYDES, EJ HELLER

I TILFÆLDE AF BRAND”. Skiltets bogstaver skal være mindst 10 mm høje, hvide på rød bund. 9.9.5 Installation mellem hovedtavle og systemtavle 9.9.5.1 Bestemmelserne i afsnit 9.9.3.8 er gældende for fremføring af installationen

mellem de brandsektioner, hvori hovedtavle henholdsvis systemtavle er anbragt.

Hvis det i henhold til afsnit 9.9.3.8.1 vælges at fremføre separat stikledning direkte til systemtavlen, gælder bestemmelserne om brandsikker fremføring i afsnit 9.9.3.8.3 – afsnit 9.9.3.8.7 for denne ledning.

9.9.5.2 Der kræves ikke overbelastningsbeskyttelse af ledningerne. 9.9.5.3 Aktuelle bestemmelser om selektivitet i afsnit 9.9.3.2 er gældende. 9.9.6 Systemtavle (Maskinstyretavlen) 9.9.6.1 Systemtavlen skal placeres i samme rum (pumperum) som el-motoren med

tilhørende pumpe.

Bestemmelserne i afsnit 9.9.4.1 er gældende for rummet, hvori systemtavlen placeres.

9.9.6.2 Følgende tillades forsynet fra systemtavlen: • systempumpe med tilhørende styring • pumpe til fyldning af reservoir og/eller tryktank

• trykniveaupumpe, trykholdepumpe samt eventuel pumpe til bortledning af vand • strømforsyning til ladeaggregat for alarmsystemets vandtågesystemets batteri herunder eventuelt udstyr til overføring af brandalarmsignal til redningsberedskab

• strømforsyning til ladeaggregat for dieselmotorens startbatteri(er) • varmekabler eller varmebændler til frostsikring af vandtågerør • luftkompressor for tørre systemer og tryktank • andet overvågningsudstyr som beskrevet i afsnit 14.5.2.

50

9.9.6.3 Netforsyning(er) til systemtavlen skal foretages igennem individuel(le) forsyningsadskiller(e). På belastningssiden af forsyningsadskilleren forekommer systemtavlens samleskinne eller samleklemme.

• der tillades ikke forsyningsadskiller i kredse fra batterier –

fx batteri til drift af overvågnings- og alarmsystemet. • den individuelle effektstrømkreds for pumpemotoren regnes at udgå fra systemtavlens samleskinne eller samleklemme, hvorfra følgende placeres i serie:

• kortslutningsbeskyttelsesudstyr, håndbetjent aflåselig afbryder samt kontaktor.

• Den ovenfor nævnte afbryder skal forhindre utilsigtet start af pumpemotor under service.

• Der må ikke anbringes afbrydere mellem systempumpen og systemtavlen.

• Den ovenfor nævnte kontaktor er for ind- og udkobling af motor for systempumpe.

• Kortslutningsbeskyttelsesudstyr og afbryder tillades placeret i modsat rækkefølge, når der anvendes en kombination af kortslutningsbeskyttelsesudstyr og afbryder i ét elektrisk materiel.

9.9.6.4 Pumpestrømkredse, der udgår fra systemtavlen, må ikke indeholde andre

afbrydere og/eller kortslutningsbeskyttelsesenheder end nævnt i afsnit 9.9.6.3. Der må ikke installeres overstrømsbeskyttelsesenheder i el-forsyningen til pumpen. Ved anvendelse af systemjording, type TT eller TN, forbydes brug af fejlstrømsafbryder for den individuelle strømkreds, der anvendes til effektforsyning af systempumpemotoren.

Ved anvendelse af systemjording, type TT eller TN, forbydes brug af fejlstrømsafbryder i styrekredse, der anvendes til styring af kontaktoren for systempumpemotoren.

9.9.6.5 Fasebrudsrelæ skal tilsluttes så tæt på kontaktorens tilslutningsklemmer som

muligt. 9.9.6.6 Nulspændingsudløsning skal udføres, således at motoren ved tilbagevendende

forsyningsspænding kan starte automatisk. 9.9.6.7 Koblingsudstyr i pumpestrømkredse, der udgår fra systemtavlen, skal

dimensioneres med baggrund i den faktiske belastning med et tillæg på 50 %:

• alle afbrydere og adskillere inkl. sikringskombinationer heraf i pumpestrømkredse, der udgår fra systemtavlen, skal opfylde kravene for anvendelseskategori AC-3 nævnt i DS/EN 60947-3 ”Koblingsudstyr for

51

lavspænding - Del 3: Afbrydere, adskillere, effektadskillere samt kombinerede sikrings- og afbryderenheder” • kontaktorer i pumpestrømkredsen, der udgår fra systemtavlen, skal opfylde kravene for anvendelseskategori AC-3 nævnt i DS/EN 60947-4 ”Koblingsudstyr for lavspænding - Del 4+1: Kontaktorer og motorstartere - Elektromekaniske kontaktores og motorstartere”.

9.9.6.8 Den i afsnit 9.9.6.3 nævnte kortslutningsbeskyttelse skal udføres ved hjælp af

smeltesikringer (knivsikringer) eller maksimalafbrydere uden overbelastningsudløser. Brydeevnen skal mindst være:

• 50 kA for smeltesikringer • 50 kA Ics for maksimalafbrydere

• Når sikringer anvendes til kortslutningsbeskyttelse af pumpekredse, skal de kunne føre den strøm, som pumpemotoren, forsynet med mærkespænding, optager med fastbremset rotor i mindst 15 sekunder uden at tage skade • Når maksimalafbrydere anvendes til kortslutningsbeskyttelse af pumpekredse, må kortslutningsudløseren ikke udløse, når pumpemotoren, med fastbremset rotor og forsynet med mærkespænding, optager strøm med et tillæg på mindst 100 %.

9.9.6.9 Hvis det i henhold til afsnit 9.9.3.8.1 vælges at fremføre separat el-stikledning

direkte til systemtavlen, og der i systemtavlen skal foretages måling af systemets energiforbrug, skal udformningen af målearrangementet ske i samråd med den lokale el-leverandør.

9.9.7 Overvågnings- og alarmsystem for el-motorer 9.9.7.1 Hver alarm skal medføre individuelt optisk og let identificerbart signal i

anlægscentralen.

Optiske signaler skal vises som aktive signaler. Dette medfører, at fejlindikeringslamper skal lyse i en fejlsituation.

Fælles fejlsignal skal optisk og akustisk indikeres umiddelbart udenfor anlægscentralen alternativt andet passende sted fx i vagtcentral eller portvagt.

Det akustiske lydniveau skal mindst være på 75 dB(A).

Det optiske og akustiske signal skal kunne afstilles i anlægscentralen og kun her. 9.9.7.2 Følgende skal give optisk signal:

• bortfald af strømforsyning til systemtavlen. Benyttes vekselstrøm, skal brud på blot én fase indikeres (fasesvigt) • for lav tomgangsspænding på batteriet for overvågnings- og alarmsystemet. Signalet, der indikerer for lav spænding, skal forekomme, hvis spændingen i mere end 30 sekunder er mindre end 98 % af batteriets nominelle driftsspænding. Dette aktive optiske fejlsignal tillades forsynet fra nettet, idet der ses bort fra samtidighed mellem svigtende strømforsyning fra nettet og for lav batterispænding

52

• alle utilsigtede afbrydelser eller lederbrud samt alle utilsigtede kortslutninger eller jordslutninger/stelslutninger overalt i strømkredse til startpressostat for systempumpe, hvis hændelsen vil medføre manglende pumpestart

• afbrudt akustisk alarmgiver • drift af systempumpe

• afbrudt afbryder til forhindring af utilsigtet start af motor for systempumpe se afsnit 9.9.6.3 • for lav vandtemperatur i rørsystem med elektrisk frostsikring i henhold til afsnit 10.1.2.

9.9.7.3 Strømkredse til overvågnings- og alarmsystemet skal fra systemtavlen være

uafhængigt af strømkredse til motorer.

Automatisk opladet batteri med kapacitet til mindst 72 timers drift af alle alarmgivere skal installeres og anbringes eksternt i forhold til tavlen. Batterikredse tillades ikke forsynet med forsyningsadskiller.

Forsyningen kan eventuelt være fra fælles UPS på installationsstedet og yderligere er dimensioneret til minimum 72 timers drift af overvågnings- og alarmsystemet.

Akustiske alarm- og signalgivere tillades installeret med intermitterende drift. Mindste alarmgivningstid er 10 sek, og højeste pausetid er 3 min pr. cyklus.

Batteriet må ikke anvendes til andre formål end overvågnings- og alarmsystemet, dog tillades batteriet at forsyne alarmsystemer for eventuel dieselpumpe.

9.9.7.4 Følgende farvekode for optisk indikering skal anvendes: • drift: Grøn • fejl: Gul • klar: Hvid eller grøn. 9.9.7.5 Signallampers funktion skal kunne afprøves ved lampetest. 9.10 Diesel-drevne pumper 9.10.1 Generelt

Dieselmotoren skal kunne fungere kontinuert ved fuld belastning på opstillingsstedets højde med en nominel udgangseffekt i overensstemmelse med ISO 3046-1:1986.

Pumpen skal kunne arbejde fuldt ud inden for 30 sekunder efter begyndelsen af hver start sekvens.

Pumper skal være direkte drevne.

Pumpens automatiske start og drift må ikke være afhængig af andre energikilder end motoren og motorens batterier.

53

9.10.2 Motorer

Motoren skal kunne starte ved en rumtemperatur på minimum 5 C.

Den skal være forsynet med en regulator, der holder motorens hastighed inden for

5 % af den nominelle hastighed under normale belastningsforhold, og den skal være udført således, at mekaniske anordninger på motoren, der kunne forhindre motoren i at starte automatisk, vender tilbage til startstilling. Herfra er undtaget sikkerhedsforanstaltninger for udslip af brændstof.

9.10.3 Kølesystem Kølesystemerne skal være en af følgende typer:

a) Køling med vand fra pumpen direkte ind i motorblokken eventuelt gennem en trykreducerende anordning i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Udløbsrøret skal være åbent, således at udløbsvandet er synligt.

b) En varmeveksler, hvor vandet kommer fra pumpen eventuelt gennem en trykreducerende anordning i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Udløbsrøret skal være åbent, således at udløbsvandet er synligt. En ekstra pumpe drevet af motoren skal få vandet til at cirkulere i det lukkede system. Hvis ekstrapumpen er remtrukket, skal der være så mange remme, at selvom op til halvdelen af remmene springer, kan den eller de tilbageværende remme drive pumpen. Det lukkede systems kapacitet skal være i overensstemmelse med den værdi, som motorleverandøren har specificeret.

c) En luftkølet radiator med ventilator med remtræk drevet fra motoren. Hvis halvdelen af remmene springer, skal de tilbageværende remme kunne drive ventilatoren. En ekstra pumpe drevet af motoren skal få vandet til at cirkulere i det lukkede system. Hvis ekstrapumpen er remtrukket, skal der være så mange remme, at selvom op til halvdelen af remmene springer, kan den eller de tilbageværende remme drive pumpen. Det lukkede systems kapacitet skal være i overensstemmelse med den værdi, som motorleverandøren har specificeret.

d) Direkte luftkøling af motoren ved hjælp af en ventilator med remtræk. Hvis halvdelen af remmene springer, skal de tilbageværende remme kunne drive ventilatoren.

e) Direkte luftkølet ved hjælp af direkte drevet ventilator.

Hvor kølevandet taget fra pumpen udgør mere end 2 % af systemets krævede vandmængde skal dette ekstraforbrug medregnes i kalkulationerne, hvis vandet ikke genbruges.

9.10.4 Luftfiltrering Motorens luftindtag skal forsynes med et passende filter.

De nødvendige foranstaltninger skal tages for luftindtag til pumperummet for at sikre korrekt funktion af motoren.

54

9.10.5 Udstødningssystem Udstødningsrøret skal udstyres med en passende lyddæmper, og det totale modtryk må ikke overstige fabrikantens anbefalinger.

Hvis udstødningsrøret er højere end motoren, skal kondensvand forhindres i at løbe tilbage i motoren. Udstødningsrøret skal placeres på en sådan måde, at udstødningsgasserne ikke føres tilbage i pumperummet. Det skal isoleres og installeres således, at der ikke opstår risiko for brand eller personrisiko (se i øvrigt DS 452)

9.10.6 Brændstof, brændstoftank og brændstofrør for brændstof

Kvaliteten af det brændstof, der anvendes til dieselmotoren, skal være i overensstemmelse med leverandørens anbefalinger. Brændstoftanken skal være påfyldt tilstrækkelig brændstof til kørsel med fuld belastning i 4 timer.

Brændstoftanken skal være af stål. Hvis der er flere end én dieseldreven pumpe, skal hver dieselmotor have sin egen brændstoftank og brændstofrør.

Brændstoftanken skal monteres højere end motorens brændstofpumpe for at sikre positivt tilførselstryk, men ikke direkte over motoren. Brændstoftanken skal have en robust brændstofmåler.

Der skal monteres en ventil i brændstofrøret mellem brændstoftank og motorer, denne skal placeres ved tanken, skal være forsynet med indikator og låst i åben stilling. Rørsamlinger må ikke udføres ved lodning. Brændstofrøret skal være af metal.

Brændstofrøret skal placeres mindst 20mm over brændstoftankens bund. En drænventil mindst 20mm i diameter skal monteres i bunden af tanken.

Udluftningen fra brændstoftanken skal føres uden for bygningen. Der henvises til gældende tankbekendtgørelse. 9.10.7 Start-stopanordninger 9.10.7.1 Der skal findes to muligheder for start af pumpemotoren, en automatisk og en

manuel. 9.10.7.2 Automatisk start skal ske ved hjælp af batteridrevet startmotor med mindst tre

automatiske startforsøg. 9.10.7.3 Manuel start kan ske ved hjælp af elektrisk startmotor eller anden startanordning. 9.10.7.4 Den i afsnit 9.10.7.2 nævnte startmotor for automatisk pumpestart tillades også

anvendt til manuel start, hvis der findes individuelle batterier for hver af de to funktioner.

55

• De to batterier, der i dette tilfælde skal forefindes, må aldrig forbindes parallelt • Hvis det ene batteri er fast tilsluttet manuel startfunktion, og det andet batteri er fast tilsluttet automatisk startfunktion, betegnes de to batterier:

• ”Batteri for manuel start” henholdsvis • ”Batteri for automatisk start”

• Hvis de to batterier via en omskifter kan skifte mellem at være batteri for automatisk start og batteri for manuel start, betegnes de to batterier:

• ”Batteri 1” • ”Batteri 2” • Hvis de to batterier er tilkoblet den elektriske startmotor via en omskifter, skal denne omskifter, i uaktiveret stilling (normalstillingen) altid tillade funktion af batteri for automatisk start.

9.10.7.5 Pumpen skal starte automatisk efter signal fra signalgiver og må kun kunne

stoppes manuelt.

Stopanordningen på motoren skal være for manuel betjening, og skal efter brug automatisk gå tilbage til startstilling.

9.10.8 Batterier, alarmer 9.10.8.1 Opladning af batterier skal ske automatisk ved hjælp af ladeensretter: • Batterierne skal kunne oplades, hvor de er placeret

• Batteri for automatisk start og eventuelt batteri for manuel start skal have individuelt ladeudstyr og individuelt voltmeter

• Ingen batterikreds tillades udrustet med forsyningsadskiller. 9.10.8.2 Batterikapaciteten skal være tilstrækkelig til start af kold motor med fuld

kompression og belastning.

Batterikapaciteten anses for tilstrækkelig, såfremt der med sikkerhed kan gennemføres tre startforsøg á 15 sekunders varighed, hvorunder dieselmotoren ved aktivering og fastholdelse af motorens stopanordning, forhindres i at starte. Intervallet mellem startforsøgene må højst være 10 sek.

9.10.8.3 Såfremt manuel start foretages ved hjælp af startmotor og batteri, skal

spændingen indikeres individuelt på to voltmetre med tilhørende mærkning: • Voltmetrenes nøjagtighed skal mindst svare til klasse 1,5

• Ved anvendelse af analoge instrumenter skal den nominelle spænding være særlig markeret og placeret ved minimum 80 % af skalaens maksimale visningsniveau

• Under ladningen må instrumentets maksimale visningsniveau ikke overskrides • Ved anvendelse af digitale instrumenter skal den nominelle spænding være angivet ved mærkning anbragt i nærheden af instrumenterne.

Prøve for tilfredsstillende batteritilstand skal automatisk iværksættes ved aktivering af særligt tryk.

56

Trykket skal forsynes med følgende tekst:

BATTERIPROCEDURE Automatisk start

Såfremt manuel start foretages ved hjælp af startmotor og batteri, skal trykket hertil forsynes med følgende tekst:

BATTERIPROCEDURE

Manuel start

Hvis der i henhold til afsnit 9.9.7.4 er anvendt vilkårlig forsyning fra ”batteri 1” henholdsvis ”batteri 2”, skal prøve for tilfredsstillende batteritilstand iværksættes ved aktivering af særligt tryk forsynet med følgende tekst:

BATTERIPROCEDURE

Batteriproceduren skal kunne gennemføres individuelt for hvert af de to batterier via en omskifter med to faste stillinger mærket ”BATTERI 1” henholdsvis ”BATTERI 2”.

Såfremt prøveprocedurens 3 startforsøg ikke kan gennemføres sikkert, skal det involverede batteri udskiftes og/eller en eventuel ladefejl rettes. Batteriernes tilstand regnes for tilfredsstillende hvis batterispændingen under prøveprocedurens startforsøg ikke falder mere end 20 % under nominel batterispænding.

9.10.9 Batteriopladere

Hvert startbatteri skal forsynes med en uafhængig, kontinuert forbundet, fuldautomatisk oplader med konstant spænding som specificeret af leverandøren. Det skal være muligt at fjerne den ene oplader samtidig med, at den anden oplader fortsætter med at fungere.

Opladere til blybatterier skal give en ladespænding på 2,25V ± 0,05 V pr. celle. Den nominelle ladespænding skal passe til de lokale forhold (klima, regelmæssig vedligeholdelse osv.). Der skal være mulighed for hurtig opladning til en spænding på ikke over 2,7 V pr. celle. Opladerens output bør ligge mellem 3,5 % og 7,5 % af batteriets 10 timers kapacitet.

Opladere til åbne nikkel-cadmium-batterier skal give en ladespænding på 1,445 V ± 0,025 V pr. celle. Den nominelle ladespænding skal passe til de lokale forhold (klima, regelmæssig vedligeholdelse osv.). Der skal være mulighed for hurtig opladning til en spænding på ikke over 1,75 V pr. celle. Opladerens output bør ligge mellem 25 % og 167 % af batteriets 5 timers kapacitet.

9.10.10 Placering af batterier og opladere Batterier skal monteres på sokler.

57

NOTE: Opladere kan monteres sammen med batterierne. Batterier og opladere

skal placeres på et umiddelbart tilgængeligt sted, hvor sandsynligheden for forurening på grund af oliebrændstof, fugt, kølevand fra pumpe eller for beskadigelse som følge af vibrationer er minimal. Batteriet skal, under iagttagelse af forbeholdene ovenfor, placeres så tæt som muligt ved motorens startmotor for at reducere spændingstabet mellem batteri og startmotorens klemme så meget som muligt.

9.10.11 Overvågnings- og alarmsystem for diesel-motorer 9.10.11.1 Hver alarm skal medføre individuelt optisk og let identificerbart signal i

pumperummet.

Optiske signaler skal vises som aktive signaler. Dette medfører, at fejlindikeringslamper skal lyse i en fejlsituation.

Fælles fejlsignal skal optisk og akustisk indikeres umiddelbart udenfor pumperummet, alternativt andet passende sted fx i vagtcentral eller portvagt.

Det akustiske lydniveau skal mindst være på 75 dB(A). Det optiske og akustiske signal skal kunne afstilles i pumperummet, og kun her. 9.10.11.2 Følgende skal give fælles fejlsignal med optisk og akustisk signal:

• Manglende manøvrespændingsforsyning. Benyttes vekselstrøm, skal brud på blot én fase indikeres (fasesvigt) • For lav tomgangsspænding på batteriet for overvågnings- og alarmsystemet. Signalet, der indikerer for lav spænding, skal forekomme, hvis spændingen i mere end 30 sekunder er mindre end 98 % af batteriets nominelle driftsspænding. Dette aktive optiske fejlsignal tillades forsynet fra nettet, idet der ses bort fra samtidighed mellem svigtende strømforsyning fra nettet og for lav batterispænding

• Manglende eller for lav manøvrespænding på startbatterier • Fejl på batteriopladere

• Alle utilsigtede afbrydelser eller lederbrud samt alle utilsigtede kortslutninger eller jordslutninger/stelslutninger overalt i strømkredse til startpressostat for systempumpe, hvis hændelsen vil medføre manglende pumpestart

• Afbrudt akustisk alarmgiver • Pumpe ikke i autostilling • Startsvigt (3 startforsøg uden start) • Drift af systempumpe

• Afbrudt afbryder til forhindring af utilsigtet start af motor for systempumpe se afsnit 9.9.6.3 • For lav vandtemperatur i rørsystem med elektrisk frostsikring i henhold til afsnit 10.1.2.

9.10.11.3 Strømkredse til overvågnings- og alarmsystemet skal fra systemtavlen være

uafhængig af strømkredse til motorer.

58

Automatisk opladet batteri med kapacitet til mindst 72 timers drift af alle alarmgivere skal installeres og anbringes eksternt i forhold til tavlen. Batterikredse tillades ikke forsynet med forsyningsadskiller.

Akustiske alarmgivere tillades installeret med intermitterende drift. Mindste alarmgivningstid er 10 sek, og højeste pausetid er 3 min pr. cyklus.

Batteriet må ikke anvendes til andre formål. Batteriet tillades dog at forsyne alarmsystemer for el-pumpe(r).

9.10.11.4 Følgende farvekode for optisk indikering skal anvendes: • drift: Grøn

• fejl: Gul • klar: Hvid eller grøn. 9.10.11.5 Signallampers funktion skal kunne afprøves ved lampetest. 9.10.12 Værktøj og reservedele

Der skal forefindes et standardsæt af værktøj og reservedele som anbefalet af motor- og pumpeleverandør

9.10.13 Motorprøvning og prøvningsforløb Motorens afprøvninger skal være som følger: 9.10.13.1 Leverandørens prøvning og certificering af resultater

Hvert komplet sæt motor og pumpe skal prøves af leverandøren på dennes prøvestand i mindst 1,5 time ved den nominelle vandmængde. Følgende oplysninger skal, hvor relevant, angives på prøvningsattesten: a) motorhastighed med pumpe kørende b) motorhastighed, hvor pumpen yder den nominelle vandmængde c) pumpens arbejdstryk d) sugehøjde ved pumpens indløb e) pumpens udgangstryk ved nominel vandmængde efter en eventuel blænde f) omgivende temperatur g) kølevandets temperaturstigning ved afslutningen af den 1,5 timers prøvekørsel h) kølevandets mængde i) smøreoliens temperaturstigning ved afslutningen af prøvekørslen j) hvis motoren er forsynet med varmeveksler, den indledende temperatur og

temperaturstigningen i motorens lukkede kølevandssystem. 9.10.13.2 Ibrugtagningsprøvning på opstillingssted

Når et system tages i brug, skal dieselmotorens automatiske startsystem aktives med brændstofforsyningen afspærret i de tre startcykler, der hver ikke må vare mindre end 15 s og med en pause på ikke mere end 15 s og ikke mindre end 10 s mellem hver start. Efter de tre startforsøg, skal alarm for mislykket start udløses. Brændstofforsyningen skal derefter genoprettes, og motoren skal starte, når trykket for prøvning af ”manuel start” aktiveres.

59

9.11 El-pumper der forsynes fra nødstrømsgeneratorer

Nødstrømsgeneratorer, som forsyner elektriske systempumper, skal opfylde de samme krav, som er krævet af dieseldrevne vandpumper. Nødstrømsgeneratoren skal stå i anlægscentralen, pumperummet eller i egen brandsektion, som ikke må benyttes til andet formål. Kablerne fra nødstrømsgeneratoren til hovedtavle eller systemtavle skal udføres efter kravene i afsnit 9.9.2.

10 Systemtype og – størrelse 10.1 Våde systemer 10.1.1 Generelt Våde systemer er altid fyldt med vand under tryk. Våde systemer må kun installeres i lokaler, hvor der ikke er fare for beskadigelse som følge af frostrisiko, og hvor den

omgivende temperatur ikke overstiger 95 C. Grid- og loop-systemer må kun udføres som våde systemer, herfra undtaget de-luge systemer. 10.1.2 Frostsikring 10.1.2.1 Generelt Rørsystemer, der er udsat for frost, skal beskyttes med frostvæske eller elektriske varmebændler, eller udføres som tørre systemer. Frostvæsken skal have et frysepunkt under den forventede laveste temperatur for lokalerne (se afsnit 18.3.3). Hvis der anvendes varmebændler, skal rørsystemet brandisoleres med materialer i materialeklasse A1 eller A2 eller tilsvarende i henhold til gældende nationale klassifikationssystemer. Isolationsmaterialet skal have en tykkelse på mindst 25 mm og have en vandafvisende beklædning. Alle ender skal forsegles for at forhindre vand i at trænge ind. Varmebændlernes maksimale effekt skal være 10 W/m. Rørsystemet skal have mindst ét sæt bændler i hele rørsystemets længde, hvis rørsystemet forsyner op til 20 dyser. Rørsystemet skal være forsynet med et dobbelt sæt varmebændler, hvis rørsystemet forsyner mere end 20 dyser. Selv i tilfælde af fejl på ét af de to varmesystemer skal en minimumtemperatur på 4 °C opretholdes. Kredsløbene skal overvåges elektrisk og kobles til adskilte temperaturfølere. Det elektriske opvarmningssystem skal overvåges for svigt af energitilførsel og svigt på varmelegemer eller sensorer. For frostsikrede systemer og udvidelser, se afsnit 10.1.2.2.

60

10.1.2.2 Frostsikrede systemer 10.1.2.2.1 Generelt Et frostsikret system er defineret som et vandtågesystem, hvor hele systemet gennemstrømmes med en frostvæske. Frostvæsken, der efterfølges af vand, udløses øjeblikkeligt efter aktivering af dyserne. Fra et hydraulisk beregningssynspunkt betragtes det frostsikrede system som et vådt system. Myndighederne kan kræve yderligere en hydraulisk beregning, baseret på Darcy-Weisbach-formlen. En frostvæske skal have et frysepunkt på mindst 5 °C under den forventede temperatur, inklusive temperaturen på indkommende kold luft. Det er vigtigt, at man er opmærksom på den historisk laveste temperatur. 10.1.2.2.2 Frostvæskeopløsning Frostvæskeopløsningen skal være godkendt af myndighederne, og der skal tages hensyn til følgende kriterier:

frostvæskens fysiske egenskaber afhænger af de tilsætningsstoffer, som producenterne tilsætter, fx rustbeskyttelse og bakteriedræbende stoffer, så kontrol af og udskiftning af frostvæsken skal foretages i overensstemmelse med producentens anvisninger

61

efter behov skal frostvæsken indeholde rustbeskyttelse eller bakteriedræbende stoffer

accepterede frostvæsker er ren glycerin, vandbaseret ethylenglycol-opløsning, vandbaseret propylenglycol-opløsning

for ethylenglycol og propylenglycol må koncentrationen af glycol generelt ikke overstige 30 %, men kan være helt op til 50 %, hvis der anvendes en frostsikringsudvidelse med maksimalt 20 dyser

der skal tages hensyn til lokale miljømæssige og sundhedsmæssige bestemmelser

kompatibilitet med komponenterne i vandtågesystemet

frostvæskeopløsningen skal være kompatibel med den anvendte rørtype

der må ikke anvendes brændbare væsker

frostvæskeopløsningen skal være velegnet til systemer uden cirkulation

der skal tages hensyn til miljøet især i forbindelse med test af systemet, med mindre der er tale om brand.

10.1.2.2.3 Udstyr til blanding Når sikring med frostvæskeopløsning vedrører mere end 20 dyser eller en serie af udvidelser, der omfatter mere end 100 dyser, skal der etableres en blandingsenhed. Blandingsenheden omfatter:

Et reservoir til opsamling af frostvæsken, der er fremstillet af et materiale, som er kompatibelt med frostvæskeopløsningen. Dette reservoir skal som minimum have kapacitet til den samlede volumen i rørsystemet i det største frostsikringssystem plus en tilstrækkelig mængde frostvæskeopløsning til at forsyne jockey-pumpen. Der skal være en alarm, der udløses, når niveauet i reservoiret er under 300 l.

Rørsystemet skal etableres med en passende hældning til dræning af opsamlingsreservoiret.

Der skal tilsluttes en jockey-pumpe til frostvæskeopløsningsreservoiret. Starttrykket for frostsikrings-jockey-pumpen skal være mindst 0,5 bar over trykket i vand-jockey-pumpen. Denne frostsikrings-jockey-pumpe opretholder trykket i rørsystemet og genopfylder det efter blanding.

10.1.2.2.4 Designkriterier Det bør overvejes at bruge dyser med en høj K-faktor for at accelerere udledningen af rent vand. 10.1.2.2.5 Systemdesign Installationen skal udføres på en sådan måde, at vand ikke kan opsamles i rørsystemet. Grid-systemer er ikke tilladt. For at begrænse trykforskelle i rørsystemet skal der installeres sikkerhedsventiler i henhold til afsnit 13.8. Det skal drænes til en passende lokation lokalitet (fx reservoiret til opsamling af frostvæske).

62

Det skal være muligt at opsamle frostvæskeopløsningen ved den fjernt placerede testventil (fx mobil tank). Hvis dele af rørsystemet ikke kan drænes til frostvæskeopsamlingsreservoiret direkte ved hjælp af tyngdekraft, skal der opstilles en mobil tank til opsamling af opløsningen ved lavt beliggende lokationer. Frostvæske-jockey-pumpen skal tilsluttes direkte neden for alarmkontrolventilen. Ventildelene, der bruges til frostsikringssystemet, er magen til de dele, der anvendes til våde ventilarrangementer. Der skal etableres en enhed eller metode (fx kontra- eller stopventil neden for ventilarrangementet), der sikrer, at mængden af vand, der blandes med frostvæskeopløsningen, begrænses så meget som muligt i forbindelse med den ugentlige test. Hvis følgende er opfyldt, er et specifik ventilarrangement ikke påkrævet, og rørsystemet under frostsikring kan tilsluttes neden for et ventilarrangement som en udvidelse.

størrelsen af en frostsikringsudvidelse må ikke overstige 20 dyser

det samlede antal dyser på frostsikringsudvidelser må ikke overstige 100 stk. pr. ventilarrangement.

10.1.2.2.6 Kontrol og vedligeholdelse Én gang om året skal rørsystemet drænes til opsamlingsreservoiret for homogenisering. Ved denne lejlighed skal kontrollen af beskyttelsesniveauet for opløsningen mod frost udføres ved at måle koncentrationen af frostvæske. pH-niveauet og alkaline-niveauet skal kontrolleres i henhold til producentens grænseværdier. Efter behov skal frostvæskeopløsningen justeres eller udskiftes. 10.1.3 Dyse orientering Dyser skal orienteres i overensstemmelse med fabrikantens datablad/designmanualen. 10.1.4 Sektionens størrelse Det maksimale antal dyser, som et enkelt vådt ventilarrangement må forsyne, må ikke overstige 1.000 stk. 10.2 Tørre systemer 10.2.1 Generelt

Tørre systemer er normalt fyldt med luft eller inaktiv gas under tryk over det tørre ventilarrangement og med vand under tryk under arrangementet. Der skal installeres en permanent luft-/inaktiv-gas forsyning til vedligeholdelse af trykket i rørsystemet. Installationen skal være under tryk, således at trykket holdes inden for trykområdet anbefalet af producenten. 10.2.2 Dyse orientering

63

Dyser skal orienteres i overensstemmelse med fabrikantens datablad/designmanualen. 10.2.3 Sektionens størrelse Det maksimale antal dyser, som et enkelt tørt ventilarrangement må forsyne, må ikke overstige 1.000 stk. 10.4 Pre-action systemer 10.4.1 Generelt Der findes to typer pre-action systemer:

Type A som kun installeres for at undgå en utilsigtet udstrømning af vand fra systemet, hvis rør eller dyser er blevet mekanisk skadet

Type B som installeres for at fremskynde en tidlig udstrømning af vand fra et ellers tørt system, ved at åbne pre-action ventilen, når ABA-anlægget detekterer en brand og dermed fylder rørsystemet med vand.

For begge typer systemer skal rørsystemet være fyldt med luft under tryk. Trykket skal overvåges for at give alarm for faldende tryk. Fuldt tryktab skal udløse optisk og akustisk alarm. 10.4.3 Automatisk detekteringsanlæg (ABA-anlæg) Detekteringssystemet skal installeres i alle rum og sektioner, der er beskyttet af pre-action systemer, og det skal opfylde kravene i de relevante dele af DS/EN 54 samt DBI retningslinie 232. ABA anlægget skal automatisk give alarm og betjene en konstant elektrisk overvåget ventil eller anden udløsemekanisme for at udløse (type A system) eller åbne (type B system) pre-action ventiler. Kablerne skal være i overensstemmelse med IEC 60331 ”Test for electric cables under fire condition”. 10.4.4 Sektionens størrelse Det maksimale antal dyser, som et enkelt pre-action ventilarrangement må forsyne, må ikke overstige 1.000 stk.

10.5 Deluge system Et deluge-system er et system, hvis rørsystem er tilsluttet en speciel ventil, deluge ventil, og hvor rørsystemet er monteret med åbne dyser. Et deluge-system installeres, hvor der er særlig risiko for en intensiv brand med stor brandspredningshastighed, og hvor det er vigtigt at få udløst systemet over hele det område, hvor branden kan opstå og udbrede sig. 10.6 Atrium anlæg Atriumanlæg består af en kombination af et vandtågesystem og et ABA-anlæg til beskyttelse af et område, hvor fx lofthøjden eller dyseplaceringen umuliggør anvendelsen

64

af traditionelle dyser. ABA-anlægget aktiverer én eller flere gruppeventiler, hvortil der er tilsluttet et antal dyser. Atrier omfatter ofte store rum med stor lofthøjde, et traditionelt vandtågesystem kan ikke forventes at fungere korrekt i disse områder. Ventilarrangementet skal placeres let tilgængeligt og med mulighed for direkte forbindelse til afløb fra drænventilen henholdsvis prøveventilen. Ventilfunktionen skal afprøves mindst én gang årligt. Ventiler skal serviceres i henhold til fabrikantens anvisninger. Detektering for aktivering af ventilen(erne) er beskrevet i DBI retningslinie 232 ”Automatiske brandalarmanlæg, Projektering, installation og vedligeholdelse” tillige med godkendelse og årligt eftersyn af anlæggene. Kabling mellem de forskellige dele, der indgår i anlægget, er beskrevet i den nævnte retningslinie samt i DBI retningslinie 006 ”Sammenkoblede brandsikringsanlæg”. For at opnå korrekt funktion af atriumanlægget skal samspillet mellem ABA-anlægget og vandtågesystemet koordineres mellem installatørerne af de to anlægstyper. 10.7 Trapperumssystem 10.7.1 Forord 10.7.1.1 Formålet med dette kapitel 10.7 er at fastsætte retningslinier for udførelse af

vandtågesystemer i trapperum. Vandtågesystemer i trapperum skal kompensere for trætrappens manglende

brandmodstandsevne samt den brandbelastning som trappen indeholder, i modsætning til den lovgivningsmæssige ubrændbare trappe klasse R 30 A2-s1,d0 [BS-trappe 30]. Formålet er ikke at friholde trappen for røg, men at sikre, at trappens bæreevne opretholdes.

Kapitlet er udarbejdet med henblik på trapperum i byfornyelsesejendomme, hvor

man ønsker at bibeholde eksisterende hovedtrappe i træ, samtidig med at bagtrappen nedlægges.

10.7.1.2 Denne DBI retningslinie 254-1’s bestemmelser er gældende med de afvigelser,

der er angivet i dette kapitel. 10.7.1.3 Vandtågesystemer i trapperum skal kunne kontrollere en brand i trapperummet,

således at trappen efter en brand fortsat kan anvendes. 10.7.1.4 Vandtågesystemer i trapperum skal dimensioneres uden pumpe de steder, hvor

dette er muligt. 10.7.1.5 Det anbefales, at kommunalbestyrelsen kontaktes for afklaring af systemets

omfang.

65

10.7.2 Definitioner Afskærende dyse: Dyse placeret i en boligenhed med det formål at forhindre en

brand i boligenheden i at sprede sig til trapperummet via døren. Byfornyelsesejendom: Bygning opført med for- og bagtrappe i træ, ofte med

bærende vægge i murværk og med træetage-adskillelser. Bygningen anvendes ofte til beboelse.

Dør fra boligenhed til trapperum: Dør udført mindst som dør klasse EI2 30 [BD-dør

30-M] eller brandteknisk uklassificeret dør udført med en afskærende dyse i boligenheden. Installation af afskærende dyser skal aftales med kommunalbestyrelsen.

Døre fra øvrige rum til trapperum: Dør udført mindst som dør klasse EI2 30-C [BD-

dør 30] eller brandteknisk uklassificeret dør udført med en afskærende dyse. Fælles vandforsyning: Stikledning til forsyning af både vandtågesystemer i

trapperum, almindeligt vandforbrug og eventuelle slangevinder. Trappe: Trætrappe med underside mindst som beklædning klasse K1 10 B-s1,d0

[Klasse 1 beklædning]. Trapperum: Adgangsvej fra terræn i det fri til de enkelte enheder. Rummet skal

have en brandmæssig adskillelse mod kælder og andre rum på 60 minutter og have overflader mindst som beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [Klasse 1 beklædning].

Samlet fast ejendom: Ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge

notering i matriklen skal holdes forenet. 10.7.3 Materialer Rørsystem skal udføres i materialer og systemer som angivet i fabrikantens

datablad/designmanual. 10.7.4 System og systemdele 10.7.4.1 Systemet skal trykprøves som beskrevet i fabrikantens datablad/designmanual. 10.7.4.2 Der skal mindst være et antal reservedyser i et aflåst rum svarende til antallet af

dyser i trapperummet, samt eventuelle afskærende dyser i boligenheder, dog kan flere systemer indenfor en samlet fast ejendom have fælles reservedyser.

10.7.4.3 Vandtågesystemer i trapperum skal have en drænventil. 10.7.4.4 Der skal installeres en prøveventil med en K-værdi svarende til dysen med den

laveste K-værdi i systemet. Denne ventil kan også anvendes som drænventil. 10.7.4.5 Der skal monteres et manometer på både system- og forsyningssiden.

66

10.7.4.6 Alarm til redningsberedskabet skal aktiveres af et ventilarrangement/en certificeret

vandstrømskontakt. Alarmafgivelse skal udføres i henhold til DBI retningslinie 232 ”Automatiske brandalarmanlæg”.

10.7.4.7 Komponenter såsom afspærrings- og kontraventil/ventilarrangementer, pumpe,

pressostater, systemtavle, manometre, reservesprinklere, filter, flowmeter/målekar m.m. skal placeres i et sprinklet aflåst rum eller skab eller bag et aflåst gitter efter aftale med kommunalbestyrelsen.

10.7.5 Vandforsyning 10.7.5.1 Den offentlige vandforsyning skal være ringforbundet. Der skal monteres en

hovedstopventil så tæt ved afgreningspunktet som muligt. Der skal forefindes afspærringsmuligheder maksimalt 100 meter fra afgreningen.

Den offentlige vandforsyning kan forsyne såvel vandtågesystemer i trapperum

(inkl. 20 % tillæg), det almindelige vandforbrug og vandfyldte slangevinder. Det fælles vandforbrug lægges til grund for beregning af stikledningen.

10.7.5.2 Det almindelige vandforbrug skal ikke medtages, såfremt der etableres

foranstaltninger, der automatisk afskærer det almindelige vandforbrug, når vandtågesystemet udløses.

10.7.5.3 Det skal sikres, at vandforsyningen til eventuelle vandfyldte slangevinder ikke

afbrydes. 10.7.5.4 Der skal installeres en afspærringsventil uden for den aflåste anlægscentral, se

afsnit 10.7.4.7, til det almindelige vandforbrug alene. 10.7.5.5 Tryktank, eller reservoir med 2 pumper, kan godkendes som enkelt vandforsyning. 10.7.6 Dyser og dyseplacering 10.7.6.1 Dyser i trapperum og afskærende dyser skal have samme RTI-værdi. 10.7.6.2 Dysernes dækningsareal skal som minimum være trapperummets vandrette

projicerede areal. 10.7.6.3 Der skal mindst placeres én dyse pr. etage under hoved- eller mellemreposer. Der

skal installeres en dyse under nederste trappeløb ved trappens indgang. 10.7.6.4 Såfremt der er adgang fra kælder til trapperum, skal der installeres en afskærende

dyse i kælderen. 10.7.7 Dimensionering 10.7.7.1 Vandtågesystemer i trapperum skal have en vandforsyning med kapacitet

svarende til minimum 30 minutters forbrug.

67

10.7.7.2 Dimensionering af det almindelige vandforbrug skal foretages i henhold til DS 439. Hvis der er tilsluttet vandfyldte slangevinder, skal dette vandforbrug dimensioneres efter Brandteknisk Vejledning 15 ”Vandfyldte slangevinder”.

10.7.7.3 Vandmængden og mindste arbejdstryk pr. dyse må ikke være mindre end angivet

i fabrikantens datablad/designmanual. 10.7.7.4 Dækningsområdet skal omfatte 4 dyser, heraf kan den ene være en afskærende

dyse. Dækningsområdet skal placeres det hydraulisk ugunstigst beliggende sted.

10.7.7.5 Installation af afskærende dyser skal aftales med kommunalbestyrelsen.

10.7.8 Elforsyning til sprinklerpumpe 10.7.8.1 Systemtavlen skal placeres i det aflåste rum, nævnt i 10.7.4.7. 10.7.8.2 Stikledningen skal, ved indføring i bygningen til fordelingstavle og/eller

systemtavlen, fremføres i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen.

10.7.8.3 Kontakter i pumpekreds dimensioneres til AC-4 drift (udkobling under startstrøm).

10.7.8.4 Sikringer i pumpekreds skal kunne holde til den strøm, motoren optager med

fastbremset rotor i 3 sekunder.

10.7.8.4.1 Selektivitet skal være som angivet i 9.9.3.2. 10.7.8.5 Forsyningskablet overbelastningsbeskyttes og dimensioneres efter

Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6, dog kan tidligere tabel 52E stadig anvendes.

10.7.8.5.1 Kabel til pumpemotor dimensioneres som forsyningskabel. 10.7.8.6 Energimåling tillades udført fælles med bygningens øvrige forbrug, forudsat at der

ikke foreligger mulighed for fælles afbrydelse af forsyningen til systemtavlen og andre forbrugere.

10.7.8.7 Fælles fejlsignal skal optisk og akustisk indikeres i trapperummet. 10.7.8.7.1 Det akustiske lydniveau skal være 75 dB (A). 10.7.8.7.2 Det optiske og akustiske signal tillades kun afstillet i anlægscentralen. 10.7.8.8 Systemstavlen skal ud over nødvendige effekt- og styre/overvågningskredse

indeholde følgende funktioner: 1) hoved-/sikkerhedsafbryder 2) auto/0/manuel omskifter for pumpedrift 3) akkumulator med lader for 8 timers drift af alarmer 4) meldelamper for: klar: Hvid eller grøn pumpedrift: Grøn fasesvigt, start spærret

og tavle ikke i automatisk stilling: Gul.

68

10.7.8.9 Signalet til pumpestart skal udføres som beskrevet i 9.8.4.

10.7.9 Færdigmelding samt drift og vedligeholdelse 10.7.9.1 Færdigmelding samt drift og vedligeholdelse skal ske i henhold til følgende

retningslinier for automatiske brandsikringsanlæg:

færdigmelding, inspektion og godkendelse (DBI retningslinie 004 ”Automatiske brandsikringsanlæg - Færdigmelding, inspektion og godkendelse af automatiske brandsikringsanlæg”)

Systemejers driftsansvarlige person (DBI retningslinie 005 ”Automatiske brandsikringsanlæg - Drift og vedligeholdelse”).

10.7.9.2 Systemet skal afprøves i henhold til DBI retningslinie 005 ”Automatiske

brandsikringsanlæg - Drift og vedligeholdelse”. Systemet skal afprøves ugentligt.

11 Afstand mellem og placering af dyser 11.1 Generelt Dyser skal placeres som beskrevet i producentens designmanual.

12 Beskyttelse af dyser og bygninger med automatisk brand-ventilation eller røgudluftning 12.1 Korrosionsbeskyttelse af dyser Dyser, der er installeret i lokaler med udbredte korrosive dampe, skal beskyttes på en af følgende måder: a) med en egnet korrosionsbestandig belægning påført af producenten eller b) med en vaselinebelægning/ silikone fedt, der påføres en gang inden og en gang efter

installation. Anti-korrosionsbehandlingen må ikke ske på glasbulben.

12.2 Bygninger med automatisk brandventilation eller røgudluftning Automatisk brandventilation bør udføres således, at den først aktiveres når det automatiske vandtågesystem er aktivt. Røgudluftning bør kun være manuelt betjent.

13 Ventiler 13.1 Ventilarrangement Hver sektion skal være forsynet med et ventilarrangement som skal overvåges elektrisk for korrekt position.

69

13.2 Afspærringsventiler Alle normalt åbne afspærringsventiler, der kan afspærre vandforsyningen til dyserne, skal:

lukke i retning med uret

være forsynet med en indikator, der tydeligt viser, om ventilen er i åben eller lukket stilling

være sikret i åben stilling og overvåges elektrisk for fuld åben position. NOTE 1: afspærringsventiler må ikke installeres efter ventilarrangementer, medmindre

dette er specificeret andetsteds i denne retningslinie. Afspærringsventiler efter ventilarrangementet skal undgås, men hvor der er afspærringsventiler installeret efter ventilarrangementet skal disse overvåges elektrisk, herunder serviceventiler.

13.3 Drænventiler Der skal i anlægscentralen monteres drænventiler således at rørsystemet fuldstændig kan tømmes. Det kan være nødvendigt at installere drænventiler på rørinstallationen. 13.4 Prøveventiler Der skal i snlægscentralen monteres en prøveventil svarende til den mindste K-faktor på de installerede dyser. 13.5 System-prøveventil Det skal monteres en prøvningsfacilitet med en prøveventil med tilhørende fittings og rørsystem, der giver en vandmængde svarende til vandmængden fra en enkelt dyse, og som er tilsluttet i den hydraulisk fjerneste beliggende del af rørsystemet. 13.6 Tilslutning for gennemskylning Designmanualen skal indeholde en beskrivelse af metode for gennemskylning af rørsystemet.

13.7 Manometre Manometres skalainddeling skal være således at relevante tryk kan aflæses, f.eks. må skala inddelingen ikke være større end: a) 0,2bar for en maksimal skalaværdi mindre end eller lig med 10bar

b) 0,5bar for en maksimal skalaværdi større end 10bar. NOTE: den maksimale skalaværdi skal være i størrelsesordenen 200 % af det største tryk. 13.7.1 Tilslutninger til vandforsyning Hver tilslutning til offentlig gadeledning skal være forsynet med et manometer mellem forsyningsrørets afspærringsventil og kontraventil (’A’-manometer).

70

Hver pumpeforsyning/unit skal forsynes med et dæmpet manometer på forsyningsrøret umiddelbart efter kontraventilen på afgangssiden og før eventuel afspærringsventil på afgangssiden. 13.7.2 Ventilarrangement På alle ventilarrangementer skal monteres et manometer hvert af følgende steder: a) umiddelbart efter hvert ventilarrangement (’C’-manometer)

b) umiddelbart efter hver tail-end ventilstation eller efter en eventuel ekstra

afspærringsventil. 13.7.3 Afmontering Det skal være muligt at afmontere manometre uden at afbryde vand- eller luftforsyningen til systemet. 13.8 Tiltag mod overtryk Systemet skal beskyttes mod overtryk.

14 Alarmer og alarmgivere 14.1 Elektriske vandstrømskontakter og pressostater 14.1.1 Generelt Elektriske anordninger til detektering af et vandtågesystems funktion skal være egnet til installation i det pågældende miljø, og kan være vandstrømskontakter, pressostater eller tryktransmittere. 14.1.2 Vandstrømskontakter Det skal hos kommunalbestyrelsen undersøges, om der kræves installeret vandstrømskontakter på rørsystemet efter ventilarrangementet. Hver vandstrømskontakt skal give særskilt indikering på et panel, som placeres efter aftale med redningsberedskabet. Som alternativ til prøverør for hver vandstrømskontakt kan der installeres et by-pass med en omløbspumpe. Vandstrømmen, der tilvejebringes vha. pumpen, skal svare til dysernes mindste K-faktor.

14.1.3 Tørre og pre-action systemer Hvert system skal forsynes med en alarm for lavt luft-/gastryk, der giver et visuelt og akustisk advarselssignal. 14.1.4 Våde anlægsystemer Våde systemer forsynet med trykniveaupumpe skal give signal for reduceret tryk i systemet. 14.2 Alarmoverføring til redningsberedskab

71

14.2.1 Automatisk alarmafgivelse fra vandtågesystemer til redningsberedskabet skal opfylde de i afsnit 14.2.1 til afsnit 14.2.7 indeholdte bestemmelser. Fejlmelding kan kun overføres til redningsberedskabet efter særlig aftale. Fejlmelding kan overføres til anden vagtcentral.

14.2.2 Systemdelene skal være typeprøvet og certificeret som følger:

Kontrol- og indikeringsudstyr efter DS/EN54 part 2 ”Brandalarmsystemer Del 2: Kontrol- og indikeringsudstyr”

Strømforsyning efter DS/EN 54 part 4 ”Brandalarmsystemer. Del 4: Strømforsyning”

Alarmtryk efter DS/EN54 part 11 ”Brandalarmsystemer - Del 11: Manuelle brandtryk”

Vandstrømskontakter efter EN 12259-5, Vandgennemstrømningsmålere.

14.2.3 Det skal ved typeprøvning efter DBI retningslinie 003: ”Automatiske brandsikringsanlæg, Certificering af systemer og systemdele til brandsikringsanlæg” være eftervist, at systemdelene indgår i et funktionsmæssigt afstemt virke.

14.2.4 Som signalgiver skal anvendes vandstrømskontakter, alarmpressostat(er), tryktransmittere og alarmtryk:

hvert ventilarrangement skal give selvstændig optisk information i centraludstyret

fællesalarm skal optisk indikeres uden for anlægscentralen med rød lampe

såfremt centraludstyret ikke er placeret i anlægscentralen, kan kravet om optisk indikering af fællesalarm uden for anlægscentralen systemcentralen fraviges

alarmtryk kan undlades, såfremt alarmafgivelse til redningsberedskab let kan afprøves i eller ved centraludstyret.

Er der tillige installeret et godkendt automatisk brandalarmanlæg, kan egen gruppe(r) i centraludstyret anvendes til at modtage, fastholde og videresende brandalarmsignalet.

14.2.5 Installationen skal udføres efter DBI retningslinie 232, ”Automatiske brandalarmanlæg, Projektering, installation og vedligeholdelse”.

14.2.6 Systemet skal tilsluttes offentlig el-forsyning over egen gruppe i gruppetavle tættest muligt på hovedtavlen. Både gruppeafbryder og eventuel låge foran gruppeafbryder skal mærkes med rødt skilt med påskriften:

”Automatisk vandtågesystem” Systemet skal installeres og ekstrabeskyttes i overensstemmelse med stærkstrømsbekendtgørelsen. Hverken før eller efter gruppeafbryderen tillades installeret fejlspændingsrelæ. Fejlstømsrelæ skal være type PFI med en mærkeudløsestrøm større end eller lig med 0,3 A og tillades kun installeret, såfremt der etableres afgivelse af fejlmelding til vagtcentral.

72

Fejlretning skal påbegyndes indenfor højst 24 timer. Fejlstrømsrelæ skal mærkes som beskrevet ovenfor. Afbryder ved centraludstyret skal være nøglebetjent, med mindre afbryderen er placeret inde i udstyret. I driftsjournalen skal angives, hvor gruppetavle for netforsyning er placeret.

14.2.7 Følgende skal give fejlsignal:

trådbrud, herunder overbrændte sikringer

jordslutning på strømkredse til alarmpressostater, vandstrømskontakter, tryktransmittere og alarmtryk.

14.3 Overvågning af afspærringsventiler Overvågningssignalet skal overføres til en bemandet central. 14.4 Overvågning og overføring af alarmsignal

14.4.1 Generelt Formålet med at overvåge vandtågesystemer er det kontinuerlige tilsyn med systemets hovedfunktioner, dvs. de funktioner, hvor svigt vil kunne forhindre systemet i automatisk at fungere korrekt i tilfælde af brand, samt udløsning af en advarselsalarm, således at der kan iværksættes korrigerende foranstaltninger. Dette afsnit fastlægger krav, der er et supplement til de øvrige krav i denne retningslinie. Når der er krav om overvågning, skal disse krav opfyldes. Alle anordninger, der anvendes til overvågning, skal mindst høre til kapslingsklasse IP 54 som specificeret i DS/EN 60529 ”Degrees of protection provided by enclosures (IP Code)”. Kontrol- og indikeringsudstyr skal være i overensstemmelse med gældende bestemmelser.

14.5.2 Funktioner, der skal overvåges

14.5.2.1 Generelt Foruden den overvågning, der er krævet andre steder i denne retningslinie, skal følgende overvåges:

14.5.2.2. Afspærringsventiler, der styrer vandstrømmen til vandtågesystemet Stillingen af alle normalt åbne afspærringsventiler, hvis disse i lukket stilling kan hindre vandstrømmen til vandtågesystemet, herunder vandforsyningsventiler, ventilarrangementer, tail-end ventiler og ventiler i sektioner. Tilsvarende gælder ventiler i brændstofforsyning til dieselpumper. Det skal afgives signal, hver gang ventilen ikke er fuldstændig åben.

14.5.2.3 Andre afspærringsventiler Stillingen af alle normalt åbne afspærringsventiler, hvis disse i lukket stilling kan forhindre en alarm- eller indikeringsanordning i at fungere korrekt, fx pressostater, hydrauliske alarmer, vand-strømskontakter. Der skal afgives signal, hver gang ventilen ikke er fuldstændig åben.

14.5.2.4 Væskeniveauer Alle kritiske væskeniveauer, også i reservoirer og brændstoftanke. Der skal gives signal, inden vandstanden i et reservoir/spædetank er faldet mere end 10 % under det nominelle fyldningsniveau, eller inden brændstofniveauet er faldet mere end 25 % under det nominelle

73

fyldningsniveau. I tilfælde af tryktanke skal der yderligere gives signal, inden niveauet stiger til 10 % over det nominelle fyldningsniveau. Der skal gives signal, såfremt der er opstemning af vand på gulvet i pumperummet.

14.5.2.5 Tryk Tryk, også ved vandforsyninger og efter alle ventilarrangementer. På forsyninger fra offentlige gadeledninger skal der gives signal, hvis det statiske tryk falder til under det beregnede driftstryk. I alle andre tilfælde skal der gives signal, når det statiske tryk falder med mere end 20 % under niveauet ved prøvning.

14.5.2.6 Strømforsyning Strømforsyningen til elektriske pumper eller andet kritisk elektrisk udstyr. Der skal gives signal, hvis der sker udfald af en eller flere faser i et vilkårligt punkt i hovedforsyningen eller i styrekredsen eller en maskinstyretavle til en elektrisk pumpe eller dieselpumpe eller i andet kritisk kontroludstyr.

14.5.2.7 Temperatur Minimumtemperaturen ved vandtågeventiler og i pumperum. Der skal gives signal, hvis temperaturen falder til under det krævede niveau.

14.5.3 Overførsel af alarmer Alarmer, som angivet i denne retningslinie, skal tilsluttes en alarmtavle i anlægscentralen eller pumperummet og overføres afhængig af alarmens vigtighed. Alarmer skal overføres til et per-manent bemandet lokale, i eller uden for ejendommen, eller til en ansvarlig person, således at der straks kan iværksættes passende foranstaltninger.

14.5.4 Alarmniveauer Signaler som fx indikation af vandstrøm, der kan være tegn på en brand, bør indikeres som brandalarmer. Tekniske fejl, som fx strømsvigt, der kan forhindre systemet i at fungere korrekt i tilfælde af brand, skal indikeres som fejlalarmer.

Tabel 14.5 Tabellen viser eksempel på funktioner, der skal overvåges elektrisk. Fordi vandtågesystemer opbygges meget forskelligt alt efter omfang og applikation er tabellen ikke fyldestgørende. For de specifikke krav til den enkelte installation henvises til de enkelte punkter i kapitel 14.

74

Funktioner der skal overvåges: El-drevne pumper

På udstyret eller lokal tavle

På det generelle kontrol- og indikeringsudstyr

Optisk alarm Farve Optisk og akustisk alarm

Tekst

El-forsyning på alle 3 faser Nej Grøn Nej Nej Fasesvigt

Nej

Rød Ja El-pumpe: Fasesvigt

Pumpe driftsklar Ja Grøn Ja El-pumpe driftsklar

Pumpe i drift Ja Grøn Ja El-pumpe i drift Automatik afbrudt Ja Rød Ja El-pumpe

afbrudt

Lavt vandniveau (2/3) i spædetank Fejl på strømkreds til startpressostater Lav tomgangsspænding på batterier for alarmer Lav tomgangsspænding på batterier for alarmer

Ja Ja Ja Ja

Rød Rød Gul Gul

) ) ) ) Ja ) ) )

El-pumpe: Risiko for fejl

Funktioner der skal overvåges: Diesel-drevne pumper

På udstyret eller lokal tavle

På det generelle kontrol- og indikeringsudstyr

Optisk alarm Farve Optisk & akustisk alarm

Tekst

Fasesvigt Utilstrækkelig kapacitet på startbatterier Lav tomgangsspænding på batterier for alarmer Fejl på batteriladere Høj temperatur i kølevand Lavt olietryk Akustisk alarmgiver afbrudt For lav temperatur i pumperum

Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Gul Gul Gul Rød Rød Rød Gul Gul

) ) ) ) ) ) ) Ja ) ) ) ) ) )

Dieselpumpe fælles alarm

Startsvigt (3 startforsøg uden start)

Ja Rød Ja Startsvigt dieselpumpe

Pumpe i drift Ja Rød Ja Dieselpumpe i drift

Automatik afbrudt Ja Rød Ja Dieselpumpe afbrudt

75

Manglende brændstof Fejl på strømkreds til kølevand (spærret eller manglende vand) Lavt vandniveau (2/3) i spædetank Fejl på strømkreds til startpressostater

Ja Ja Ja Ja

Rød Rød Rød Rød

) ) ) ) Ja ) ) )

Dieselpumpe: Risiko for fejl

Funktioner der skal overvåges: Jockey pumpe/ trykholdepumpe

På udstyret eller lokal tavle

På det generelle kontrol- og indikeringsudstyr

Optisk alarm

Farve Optisk & akustisk alarm

Tekst

El-forsyning på alle 3 faser

Nej Ja Nej Nej

Fasesvigt

Nej

Nej Ja Trykholdepumpe: Fasesvigt

Automatik afbrudt Ja Rød Ja Trykholdepumpe afbrudt

Lavt niveau for frostvæske

Nej Nej Ja Frostvæske lavt niveau

Hvis anvendt

Funktioner der skal overvåges: Tryktank

På udstyret eller lokal tavle

På det generelle kontrol- og indikeringsudstyr

Optisk alarm Farve Optisk & akustisk alarm

Tekst

Lavt tryk Nej Nej Ja Tryktank: Lavt tryk

Manglende el-forsyning til luftkompressoren

Nej

Nej Ja Kompressor: Ingen el-forsyning

Funktioner der skal overvåges: Ventilarrangement

På udstyret eller lokal tavle

På det generelle kontrol- og indikeringsudstyr

Optisk alarm

Farve Optisk & akustisk alarm

Tekst

Ikke fuldt åbne afspærringsventiler

Nej Nej Ja Afspærringsventil sektions nr. X ikke åben

Når 2 afspærringsventiler er installeret (fx tør alarmventil) kun én alarm for de 2 ventiler

Pressostat (vandstrøm)

Nej

Nej Ja Brand: Sektion nr. X

76

Lavt tryk Nej

Nej Ja Lavt lufttryk: Sektions nr. X

Omhandler tør alarmventil og pre-action systemer

15 Rørsystem 15.1 Generelt Rørsystemer, der er godkendte til anvendelse i automatiske sprinkleranlæg, kan også anvendes til vandtågesystemer og typen, herunder samlingsmetode, skal fremgå af producentens designmanual. Rørsystemet skal

være modstandsdygtige overfor aktuelle miljøpåvirkninger

opfylde gældende myndighedsbestemmelser til trykklassetrin. CPVC rør skal være godkendte til den risikoklasse i området, hvori de installeres. 15.2 Beskyttelse mod brand og mekanisk beskadigelse Rørsystemet skal installeres på en sådan måde, at rørene ikke udsættes for mekanisk beskadigelse. Når rør installeres over gangbroer med lav loftshøjde, på mellemniveauer eller lignende steder, skal der træffes forholdsregler for at beskytte mod mekanisk beskadigelse. Når det ikke kan undgås, at rørsystemet for vandforsyningen passerer gennem en bygning der ikke er beskyttet af vandtågesystemet, skal rørene installeres ved gulvniveau og indkapsles i kanal af ubrændbar konstruktion, således at de beskyttes mod mekanisk beskadigelse og brand. Alternativt kan rørene brandisoleres svarende til bygningsdel klasse EI 30 A2-s1,d0 (BS-bygningsdel 30). 15.2.1 Tømning Hele rørsystemet skal kunne tømmes. Hvis dette ikke kan lade sig gøre gennem drænventilen ved ventilarrangementet, skal der monteres ekstra ventiler i overensstemmelse med 13.3. I tørre- og pre-action systemer skal grenrør have et fald mod fordelingsrør på mindst 0,4 %, og fordelingsrørs fald mod den relevante drænventil skal være mindst 0,2 %. 15.2.2 Tilslutning af grenrør Grenrør må kun tilsluttes fordelingsrør i siden eller foroven. 15.3 Rørbæringer 15.3.1 Generelt Rørbæringer skal fastgøres direkte til bygningen, eller, hvis det er nødvendigt, til maskiner, lagerreoler eller andre konstruktioner. De må ikke benyttes til understøtning af andre installationer. De skal være justerbare for at sikre en ensartet belastning. Bæringer skal omslutte røret helt og må ikke svejses til rør eller fittings.

77

Den del af konstruktionen, som bæringerne fastgøres til, skal kunne fastholde rørsystemet. Fordelingsrør og hovedføderør skal have et passende antal fikspunkter til optagelse af aksialkræfter. Alle dele af en bæring skal være mindst af materiale klasse A2-s1,d0. Der må ikke anvendes søm. Bæringer til kobberrør og rustfaste systemer skal have en passende foring med tilstrækkelig elektrisk modstand for at forhindre kontaktkorrosion.

16 Skilte, påskrifter og informationer 16.1 Orienteringsplaner Orienteringsplaners opgave er entydigt at orientere redningsberedskabet om bedste adgangsvej til det område, hvor vandtågesystemet er aktiveret. Udarbejdelse og vedligeholdelse af orienteringsplaner er derfor vigtigt. Orienteringsplaner udarbejdes i overensstemmelse med forskrift 232, 1. jan. 1996 ”emne 012 orienteringsplaner”, udgivet af DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk institut. Betegnelserne for situations- og gruppeplaner anvendes også for vandtågesystemer. Det anbefales, at redningsberedskabet i hvert enkelt tilfælde kontaktes for afklaring af særlige krav til planerne. Der skal være overensstemmelse mellem mærkning af ventilarrangement og gruppenummer på orienteringsplanerne. 16.2 Skilte og påskrifter 16.2.1 Henvisningsskilt Et henvisningsskilt af vejrbestandigt materiale og bogstaver skal fastgøres på ydersiden af ydervæggen så tæt som praktisk muligt på den indgangsdør, der er tættest ved ventilarrangementet(erne). På pladen skal stå følgende:

VENTILARRANGEMENT FOR VANDTÅGESYSTEM

med mindst 35mm høje bogstaver. 16.2.2 Skilte for afspærringsventil Der skal tæt ved hovedafspærringsventilen og eventuelle ekstra afspærringsventiler være et skilt med ordlyden

AFSPÆRRINGSVENTIL FOR VANDTÅGESYSTEM

Skiltet skal være rektangulært med mindst 20mm højde hvide bogstaver på rød bund. Når afspærringsventilen er placeret i et rum med dør, skal skiltet anbringes på dørens yderside, og et andet skilt med ordlyden

78

’Døren skal være aflåst’

skal anbringes på indersiden af døren. Det andet skilt skal være rundt med mindst 5mm høje hvide bogstaver på blå bund. 16.2.3 Ventilarrangement 16.2.3.1 Generelt Når vandtågesystemet består af mere end én sektion, skal hvert ventilarrangement mærkes på et fremtrædende sted med nummeret på den sektion, som ventilarrangementet dækker. 16.2.3.2 Hvert ventilarrangement En holdbar påskrift skal fastgøres til stigrøret ved siden af hvert ventilarrangement. Påskriften skal indeholde følgende oplysninger: a) sektionens nummer

b) sektionens risikoklassifikation(er)

c) for hver risikoklasseområde indenfor sektionen

1) projekteringskravene (dækningsområde) 2) tryk-vandmængde-kravet ved ”C”-manometret eller udstyr til prøvning af vandmængde for de ugunstigste og gunstigste dækningsområder 3) tryk-vandmængde-kravet ved manometret på pumpens afgangsside for de ugunstigste og gunstigste dækningsområder 4) højden af højest placerede dyse over ”C”-manometrets niveau 5) forskellen i højde mellem ”C”-manometret og manometret på pumpens afgangsside.

16.2.4 Tilslutninger for vandforsyning til andet forbrug Et skilt skal vedhæftes afspærringsventiler til vandforsyninger fra forsyningsrør til vandtågesystemer eller hovedforsyningsledninger til andet forbrug; skal mærkes med fx ”Slangevinde”, ”Brugsvandsforsyning” med hævede eller prægede bogstaver. 16.2.5 Suge- og trykforøgerpumper 16.2.5.1 Generelt Hver suge- eller trykforøgerpumpe skal forsynes med en navneplade med følgende oplysninger:

79

a) afgangstryk i bar og den tilsvarende nominelle omdrejningshastighed og vandmængde (l/min) ved de indløbsbetingelser og den nominelle vandmængde

b) den maksimalt optagne kraft ved den relevante hastighed ved en given vandmængde. 16.2.5.2 Datablad Et datablad fra installatøren skal placeres ved siden af pumpen, og dette skal indeholde følgende oplysninger: a) datablade fra pumpeleverandør b) liste over de tekniske data c) kopi af installatørens pumpekarakteristikblad d) tryktab. mellem pumpens afgang og det hydraulisk fjerneste ”C”-manometer ved den

største krævede vandmængde Qmaks e) krævet minimumstryk. 16.2.6 El-afbrydere og kontroltavler 16.2.6.1 Alarm overført til brandvæsen Når vandstrømmen til et system aktiverer en automatisk alarm til redningsberedskabet eller til en kontrolcentral, skal en påskrift herom fastgøres ved siden af ventilarrangementet(ernes) prøveventil. 16.2.6.2 Dieselpumpe Alarmerne specificeret i 9.10.11 både ved pumpetavle og på det bemandede sted skal mærkes med det relevante af følgende: a) dieselpumpe starter ikke

b) dieselpumpestarter afbrudt

c) pumpe kører

Den manuelt betjente mekanisme til standsning af pumpen skal mærkes med følgende:

AFBRYDER TIL PUMPE

16.2.7 Prøvnings- og betjeningsanordninger Alle ventiler og instrumenter, der anvendes ved prøvning og betjening af systemet, skal mærkes på passende måde. En tilsvarende identifikation skal fremgå af dokumentationen.

17 Ibrugtagning samt godkendelsesprøvninger og regelmæssig inspektion

17.1 Prøvninger ved ibrugtagning

80

17.1.1 Rørsystem Hele rørsystemet skal trykprøves i mindst 1 time ved 1,5 gange det maksimale tryk, som systemet vil blive udsat for (begge tryk målt ved systemets ventilarrangementer), idet det højeste tryk benyttes. Tørre rørsystemer skal prøves pneumatisk ved et tryk på mindst 4bar. Alle utætheder, der giver et tryktab, skal udbedres. Arbejdstilsynets bestemmelser skal opfyldes bl.a. med rømning af området. Alle opståede fejl, som fx permanent vridning, brud eller utætheder skal rettes, og prøvningen skal gentages. NOTE: Hvis klimaforholdene ikke gør det muligt umiddelbart at foretage den trykprøvning

med vand, bør den foretages så snart forholdene tillader det. 17.1.2 Prøvning Systemet skal prøves én gang som angivet i 18.3.2 og 18.4.2 (dvs. at gennemføre de prøvninger, der vil blive udført rutinemæssigt hver uge og hvert kvartal), og eventuelle fejl skal rettes. 17.1.3 Vandforsyning Vandforsyningerne skal prøves som angivet i 7.5, og dieselpumper skal prøves som specificeret i 18.3.2.5. 17.2 Færdigmelding og dokumentation Installatøren af systemet skal levere følgende til brugeren (se også DBI Retningslinier 001-006): a) en færdigmelding med en erklæring om, at systemet opfylder alle relevante krav i

denne retningslinie, eller en detaljeret redegørelse for eventuelle afvigelser fra kravene

b) et helt sæt betjeningsinstruktioner og tegninger af det færdige system som udført, med identifikation af alle ventiler og instrumenter, der anvendes til prøvning og betjening, samt et program til brugeren for inspektion og kontrol (se 18.3).

18 Vedligeholdelse 18.1 Generelt 18.1.1 Vedligeholdelsesprogram Brugeren skal gennemføre en række inspektioner og kontroller (se 18.3), tilrettelægge en plan for prøvning, eftersyn og vedligeholdelse (se 18.4) og opretholde registreringer og føre en logbog, der skal opbevares på stedet. Såfremt det kræves af myndighederne skal brugeren sørge for, at planen for prøvning, eftersyn og vedligeholdelse gennemføres ved kontraktlig aftale med installatøren af systemet eller et tilsvarende kvalificeret firma.

81

Efter en inspektions-, kontrol-, prøvnings-, eftersyns- eller vedligeholdelsesprocedure skal systemet og alle automatiske pumper, tryktanke og højdebeholdere stilles tilbage til korrekt funktionstilstand. NOTE: hvis det er relevant, bør brugeren gøre berørte parter opmærksom på, at der vil

blive foretaget prøvninger, og/eller oplyse dem om resultaterne. 18.1.2 Reservedyser Der skal på stedet være et lager af ekstra dyser af hver installeret type, således at udløste eller beskadigede dyser kan udskiftes. Reservedyser skal sammen specialnøgler til dyser leveret af leverandøren opbevares i et eller flere skabe, der er placeret et synligt og let

tilgængeligt sted, hvor den omgivende temperatur ikke overstiger 38 C. Antallet af reservedyser pr. system må ikke være mindre end: < 300 = 6 300 – 1000 = 12 >1000 = 24 Lageret skal suppleres, så snart der er anvendt reservedyser. Når der i systemet findes dyser med højere udløsningstemperatur, sidewall-dyser eller andre specielle dysetyper eller gruppeudløsere, skal der også være et tilstrækkeligt antal af disse på lager. 18.1.3 Sikkerhedsforanstaltninger og procedurer i tilfælde af, at et system ikke er

fuldstændig driftsklart 18.1.3.1 Minimering af virkninger Vedligeholdelse, ændringer og reparation af systemer der ikke er fuldstændig driftsklare, bør udføres således, at både tidsforbrug og den del af systemet, der er ude af drift, minimeres. Når et system sættes ud af drift, skal systemejeren (se DBI retningslinier 001 – 006) træffe følgende foranstaltninger: a) brandmyndighederne skal adviseres hvis der er direkte alarm til redningsberedskabet b) ændringer og reparationer af et system eller dets vandforsyning (undtagen systemer til

beskyttelse mod tab af liv) bør udføres i den normale arbejdstid c) overordnet personale i de berørte områder bør informeres, og der skal løbende føres

tilsyn med området

d) eventuelt arbejde ved høje temperaturer – svejsning - skal være underlagt et godkendelsessystem. Rygning og brug af åben ild bør være forbudt i de berørte områder, mens arbejdet står på

82

e) når et system er ude af drift uden for arbejdstiden, bør alle branddøre forblive lukket

f) brandslukningsudstyr bør være i beredskab med uddannet personale klar til at betjene dette udstyr

g) så stor en del som muligt af systemet/sektionen bør holdes i driftsklar stand ved at blænde af for den del af rørsystemet, der føder den eller de dele, hvor der udføres arbejde

h) når ændringer eller reparation i produktionsområder er omfattende, eller det er nødvendigt at afbryde et rør med en nominel diameter over 40mm, eller at efterse eller fjerne en hovedafspærringsventil, ventilarrangement eller kontraventil, bør der træffes alle mulige foranstaltninger for at udføre arbejdet, mens produktionsmaskinerne er standset

i) pumper, der er ude af drift, bør isoleres ved hjælp af de dertil installerede ventiler

NOTE: så vidt muligt bør dele af sektioner bringes i driftsklar stand ved hjælp af propper og blindstykker i rørsystemet, således at der i nattetimerne er sørget for nogen beskyttelse. Propper og blindstykker bør forsynes med synlige mærkesedler, der nummereres og registreres, således at de let kan fjernes rettidigt.

18.1.3.2 Planlagt nedlukning Kun brugeren bør give tilladelse til, at en sektion eller zone lukkes ned i andre tilfælde end i en nødsituation. Inden et system lukkes helt eller delvist ned, bør alle dele af ejendommen kontrolleres for at sikre, at der ikke er tegn på brand. Når ejendomme er inddelt i adskilte lejemål, hvor der er adgang mellem bygninger eller hvor der er brandfare, og som er beskyttet af fælles vandtågesystemer eller – sektioner, bør alle lejere til lokalerne oplyses om, at der vil blive lukket for vandet. Særlig opmærksomhed bør være rettet mod situationer, hvor rørsystem gennemskærer vægge eller lofter, når rørsystemet føder dyser i områder, hvor det er nødvendigt at tage særlige hensyn. 18.1.3.3 Ikke-planlagt nedlukning Når et system sættes ud af drift i nødstilfælde eller ved et uheld, bør forholdsreglerne i 18.1.3.1 iværksættes hurtigst muligt i det omfang det er relevant. Myndigheder bør også informeres, så snart det er muligt. 18.2 Handling efter udløsning af dyser 18.2.1 Generelt Efter nedlukning, når en sektion har været udløst, skal de udløste dyser erstattes af dyser af korrekt type og udløsningstemperatur, og vandforsyningen genetableres. Ikke-udløste

83

dyser i området bør kontrolleres for beskadigelse som følge af varme eller andre årsager og udskiftes, hvis det er nødvendigt. Der bør ikke lukkes for vandet til en sektion eller en zone i et system, der har været udløst, før hele branden er slukket. Beslutningen om at lukke en sektion eller zone ned, der har været udløst som følge af brand, bør kun træffes af redningsberedskabet. Komponenter, der er fjernet fra systemet, bør opbevares af brugeren med henblik på eventuel undersøgelse hos en myndighed. 18.2.2 Systemer, der beskytter kølelagre (køling med luftcirkulation) Systemet bør skilles ad og tørres, hver gang dyser har været udløst. 18.3 Systemejerens inspektions- og kontrolprogram 18.3.1 Generelt Installatøren skal give systemejeren en dokumenteret procedure for inspektion og kontrol af systemet (se også DBI retningslinier 001-006). Programmet skal give vejledning i, hvilke handlinger der skal udføres i tilfælde af svigt, udløsning af systemet med særlig omtale af procedure for manuel nødstart af pumper samt oplysninger om den ugentlige rutine i 18.3.2. 18.3.2 Ugentlig rutine 18.3.2.1 Generelt Hver del af den ugentlige rutine skal udføres mindst én gang hver 7. dag. 18.3.2.2 Kontroller Følgende skal kontrolleres og registreres: a) alle manometre for luft og vand på systemet, hovedforsyningsledninger og tryktanke

NOTE: trykket i rørsystemet i tørre og pre-action systemer bør ikke falde med mere end 1,0bar pr. uge.

b) vandniveauet i højtliggende private reservoirer, floder, kanaler, søer, reservoirer (herunder spædetanke til pumper og tryktanke)

c) korrekt stilling af alle hovedafspærringsventiler. 18.3.2.3 Prøvning af alarmklokker Alle alarmklokker skal afgive lyd i mindst 30s, og samtidig skal forbindelsen til redningsberedskabet kontrolleres jævnfør DBI Retningslinie 232. 18.3.2.4 Prøvning af automatisk pumpestart Prøvning af automatiske pumper skal omfatte følgende:

84

a) kontrol af brændstofstand og smøreoliestand i dieselmotorer

b) nedsættelse af vandtryk på startanordningen for dermed at simulere tilstanden af

automatisk start

c) ved pumpestart kontrolleres og registreres tryk mod lukket ventil

d) kontrol af olietryk på dieselpumper samt strømmen af kølevand gennem åbne kølesystemer.

18.3.2.5 Prøvning af genstart af dieselmotor Umiddelbart efter prøvningen af pumpestart i 18.3.2.4, skal dieselmotorer prøves som følger: a) motoren skal køre i 20min eller i det tidsrum, som leverandøren har anbefalet, den

længste tid benyttes. Motoren skal derefter standses og omgående genstartes med den manuelle startknap

b) vandstanden i det primære kredsløb i lukkede kølesystemer skal kontrolleres Olietryk (hvis der er monteret manometre), motortemperatur og kølevandstrøm skal overvåges under prøvningen. Olieslanger skal kontrolleres og der foretages almindelig inspektion for lækage af olie, kølevæske eller udstødningsgasser. 18.3.2.6 Batterier Elektrolytniveau og – densitet i alle blyakkumulatorer (inkl. startbatterier til dieselmotorer og batterier til strømforsyninger til styretavler) skal kontrolleres. Hvis densiteten er lav, skal batteriopladeren kontrolleres, og hvis denne fungerer normalt, skal batteriet/erne skiftes. 18.3.2.7 Forbindelse til redningsberedskabet og fjerntliggende alarmcentral Udstyret til overførsel af alarm fra et vandtågesystem til redningsberedskabet eller fjerntliggende bemandet central skal kontrolleres for: a) kontinuitet i overførslen b) kontinuitet i forbindelsen mellem alarmkontakten og alarmpanelet NOTE: afprøvningsproceduren skal aftales med modtageren af alarmen 18.3.2.8 Varmebændler og lokale opvarmningssystemer Varmesystemer, der forhindrer frost i vandtågesystemet, skal kontrolleres for korrekt funktion. 18.3.3 Speciel overvejelse. Vægtfylden af frostvæske skal kontrolleres mindst hvert kvartal for fryserum og mindst årligt før vinteren for uopvarmede områder.

85

18.4 Plan for eftersyn og vedligeholdelse 18.4.1 Generelt 18.4.1.1 Procedurer Foruden planen i dette punkt skal alle procedurer anbefalet af komponentleverandørerne følges. 18.4.1.2 Registreringer Alle procedurer i planen skal udføres af kompetent person (se DBI retningslinier 001-006) som skal aflevere en underskrevet og dateret inspektionsrapport til brugeren, og rapporten skal indeholde oplysning om udførte eller krævede afhjælpende foranstaltninger med nærmere oplysninger om eksterne betingelser, fx vejrforhold, der kan have påvirket resultaterne. 18.4.2 Kvartalsmæssig rutine 18.4.2.1 Generelt Følgende kontroller og inspektioner skal foretages mindst hver 13. uge. 18.4.2.2 Granskning af risiko Virkningen af ændringer af konstruktion, anvendelse, lagertype, opvarmning, belysning eller udstyr osv. i en bygning på risikoklassifikationen eller projekteringen af systemet skal identificeres, således at der kan foretages passende ændringer. 18.4.2.3 Dyser og gruppeudløsere Dyser og gruppeudløsere, hvorpå der er aflejringer (andet end maling), skal rengøres grundigt. Malede eller skæve dyser og gruppeudløsere skal udskiftes. Beskyttelse med fx syrefri silikonefedt skal kontrolleres. Om nødvendigt skal den eksisterende beskyttelse fjernes, og dyserne eller gruppeudløserne skal påføres fx syrefri silikonefedt to gange (for glasbulbdyser kun på dysekrop og –ben). Særlig opmærksomhed skal rettes mod dyser i sprøjtekabiner, hvor hyppigere rengøring og/eller beskyttende foranstaltninger kan være nødvendige. 18.4.2.4 Rørsystem og rørbæringer Rørsystem og bæringer skal kontrolleres for korrosion og om nødvendigt males. Bitumenbaseret maling på rørsystem, inkl. gevindskårne ender af galvaniserede rør og bæringer, skal fornys efter behov. NOTE: det kan være nødvendigt at forny bitumenbaseret maling med mellemrum på 1 til 5

år afhængig af de omgivende betingelsers beskaffenhed. Eventuel beskyttelsestape på rør skal repareres efter behov.

86

Rørsystemet skal kontrolleres for elektriske jordforbindelser. Det må ikke anvendes som jordingsudstyr, og eventuelle jordtilslutninger fra elektrisk udstyr skal fjernes og erstattes af et alternativt arrangement. 18.4.2.5 Vandforsyninger og tilhørende alarmer Vandforsyningen skal afprøves. Eventuelle pumper i forsyningen skal starte automatisk, og forsyningstrykket ved den relevante vandmængde må ikke være mindre end den relevante værdi i henhold til kap.9, under hensyntagen til ændringer som angivet i 18.4.2.2. 18.4.2.6 El-forsyninger Elektrolytniveau og – densitet i alle åbne nikkel-cadmium akkumulatorer (inkl. startbatterier til dieselmotorer og batterier til strømforsyninger til styretavler) skal kontrolleres. Hvis densiteten er lav, skal batteriopladeren kontrolleres og hvis nødvendigt repareres eller udskiftes. Hvis opladeren fungerer normalt, skal batteriet(erne) skiftes. Alle sekundære elektriske forsyninger fra dieselgeneratorer skal kontrolleres for tilfredsstillende funktion. 18.4.2.7 Afspærringsventiler Alle afspærringsventiler, der styrer vandstrømmen til dyser, skal aktiveres til sikring af, at de er i funktionsklar stand, og de skal stilles tilbage til korrekt tilstand. Dette skal omfatte afspærringsventiler på alle vandforsyninger, ved ventilarrangementer og alle zone- eller andre ekstra afspærringsventiler. 18.4.2.8 Vandstrømskontakter Vandstrømskontakter skal kontrolleres for korrekt funktion. 18.4.2.9 Reservedele Reservedeles antal og tilstand skal kontrolleres. 18.4.3 Halvårlig rutine 18.4.3.1 Generelt Følgende kontroller og inspektioner skal foretages mindst hver 6. måned. 18.4.3.2 Tørre ventilarrangementer Tørre ventilarrangementer og eventuelle komponenter der accelererer udløsningen af tørre systemer og tail-end udvidelser skal bevæges (kontrolleres) på én af følgende måder:

a) Ventildækslet skal i trykløs tilstand afmonteres og de bevægelige dele skal manuelt betjenes;

b) Hvis der er installeret en afspærringsventil efter ventilarrangementet skal denne

lukkes og rummet mellem den tørre ventils klap og undersiden af afspærringsventilen fyldes med vand og installationens drænventil åbnes.

18.4.3.3 Alarm overført til brandvæsen og ekstern centralstation Den elektriske installation skal kontrolleres.

87

18.4.4 Årlig rutine 18.4.4.1 Generelt Følgende kontroller og inspektioner skal foretages mindst hver 12. måned. 18.4.4.2 Prøvning af automatiske pumpers gennemstrømning Hver vandforsyningspumpe i systemet skal prøves ved fuld belastning (ved hjælp af prøvetilslutningen forbundet med pumpens forsyningsrør efter kontraventilen på pumpeudløbet), og tryk-vandmængde-værdierne skal være som angivet på mærkepladen. NOTE: der skal tages hensyn til tryktab i forsyningsrør og ventiler mellem kilden og ”C”-

manometret på hvert ventilarrangement. 18.4.4.3 Prøvning af ”manglende start” af dieselmotorer Alarmen for ”manglende start” skal fungere efter den 6. startcyklus (se dog tillæg til kapitel 9) når følgende cyklus benyttes:

a) brændstof forsyningen afbrydes b) motoren skal forsøges startet i mindst 15s c) Indkoblingen af startmotor skal afbrydes for mindst 10s og højest 15s d) (b) og (c) skal gentages yderligere 5 gange e) brændstof tilførslen genetableres

Umiddelbart efter denne prøvning skal motoren startes med det manuelle startsystem. 18.4.4.4 Flydeventiler på reservoirer Flydeventiler på reservoirer skal kontrolleres for korrekt funktion. 18.4.4.5 Sugebrønde, åbne reservoirer og filtre Filter og bundfældningsbrønde og disses afskærmninger skal inspiceres mindst en gang årligt og rengøres efter behov. 18.4.5 Rutiner Følgende kontroller og inspektioner skal foretages mindst som angivet nedenfor:

alle åbne reservoirer skal undersøges udvendigt og indvendigt mindst 1 gang årligt. De skal rengøres og/eller males og/eller have korrosionsbeskyttelsen repareret efter behov

alle lukkede reservoirer skal rengøres 1 år efter 1.gangsinspektionen og derefter mindst hvert 8. år

alle reservoirer skal mindst hvert 8. år tømmes, rengøres og undersøges indvendigt og eventuelle fejl udbedres.

Alternativt kan reservoiret inspiceres af en dykker. Undersøgelsen skal i så fald foretages af en erhvervsdykkker og omfatte følgende:

88

kontrol af vandets beskaffenhed, herunder om der i vandet forefindes urenheder, der kan have betydning for vandtågesystemets funktion

kontrol af om der i konstruktionen er revner, sprækker eller andre synlige fejl

kontrol af rørinstallationernes tilstand. Inspektionsresultatet skal fremgå af en kortfattet rapport. Hvis rapporten ikke er fejlfri, skal reservoiret tømmes og renses (dvs. reservoirebunden skal være fri for sand og sten, sugerøret skal være uden rust og reservoirets bund, vægge og loft skal være hele og uden revner). Tryktanke skal hvert 4. år undersøges indvendigt og udvendigt i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bestemmelser. Alle afspærringsventiler, alarm- og kontraventiler skal undersøges 1 gang årligt og efterses eller udskiftes efter behov, dog skal våde ventilarrangementer mindst hvert 3. år adskilles og renses. Anneks A

Klassifikation af typiske risici Tabel A1, tabel A2 og tabel A3 er lister over laveste risikoklassifikation. Tabellerne kan også bruges som vejledning for anvendelser, der ikke er nævnt specifikt. Tabel A1: LH risici Skoler og andre uddannelsesinstitutioner (bestemte områder). Kontorer (bestemte områder). Fængsler. Tabel A2: OH risici

Anvendelse Normal risikoklasse

OH1 OH2 (1) OH3 (2) OH4

Glas og keramik Glasfabrik

Kemikalier Cementværk Fotografiske labora-torier

farveri sæbefabrikation

filmfremstilling

malerværksted med vandbaseret maling

Teknik Metalpladefabrik Maskinfabrik elektronikfabrik

radiofabrik

vaskemaskinefabrik

autoværksted

89

Anvendelse Normal risikoklasse

OH1 OH2 (1) OH3 (2) OH4

levnedsmidler og drikkevarer (3)

Slagterier

mejerier

bageri

bisquitfabrik

bryggeri

chokoladefabrik

konfekturefabrik

foderfabrik

kornmølle

fremstilling af tørrede grønsager og supper

sukkerfabrik

Spritfabrik

diverse Hospital

hotel

bibliotek

restaurant

skoler (se 5.2.1)

kontorer (se 5.2.1)

laboratorier (fysik) vaskerier

parkeringshuse, ekskl. automatiske

museer

radio-fjernsynsstudie (se også film (TV) studier)

banegård

teknikrum

landbrug

biograf og teater

koncertsale

tobaksfabrik

film (TV) studier

papir bogbinderier

papfabrik

papirfabrik

behandling af genbrugspapir

90

Tabel A2 (fortsat)

Anvendelse Normal risikoklasse

OH1 OH2 (1) OH3 (2) OH4

gummi og plast

forretninger og kontorer

databehandling (computerrum, undtagen opbevaring af bånd)

kontorer (se 5.2.1)

stormagasin storcenter

Udstillingshaller (4)

tekstiler og beklædning

Lædervarefabrik tæppefabrik (undtagen gummi og skumplast)

fremstilling af stoffer og beklædning

skotøjsfabrik, ekskl. plastik og gummi

strikvarefabrik

linnedfabrik

madrasfabrik (undtagen skumplast)

systue

væveri

uld- og kamgarns-spinderi

Bomuldspinderier

bearbejdning af hør

bearbejdning af hamp

træ træbearbejdning

møbelfabrik (undtagen skumplast)

møbelshowroom

polstring (undtagen skumplast)

Krydsfinerfabrik

NOTE 1: Hvor der er maling, større mængder brændbar væske eller tilsvarende brandbelastning skal de behandles som

OH3.

NOTE 2: Varehuse generelt og højhussystemer for at sikre fleksibilitet.

NOTE 3: Hvis der benyttes brandbare isoleringspaneler skal en højere klassifikation overvejes.

NOTE 4: Der skal tages hensyn til ekstraordinære højder.

91

Tabel A3: Processer i HHP

HHP1 HHP2 HHP3 HHP4

fremstilling af gulvbelægninger og linoleum

fremstilling af harpiks, kønrøg og terpentin

fremstilling af gummi-erstatninger

fremstilling af træuld

tændstikfabrik

malervirksomheder med opløsningsmidler

køleskabsfabrik

trykkerier

kabelfabrik for PP/PE/PS eller lignende forbræn-dingskarakteristik; andre OH3

injektionsstøbning (plast) for PP/PE/PS eller lignende forbrændings- karakteristik; andre OH3

gummivarefabrik

fabrikation af syntetiske fibre (undtagen akryl) se note 1

rebproduktion

tæppe fabrik, inkl. ikke ekspanderet plastik

skotøjsfabrik, inkl. plastik og gummi

fremstilling af lightere tjæredestillation

remiser til busser, lastvogne uden last og togvogne

stearin og paraffin fabrik

papirfremstillings haller

tæppefabrik inkl. gummi og plastik

savværker

spånpladefabrik (1)

farve og lak produktion

fremstilling af cellulosenitrat

dæk for person- og lastvogne

fremstilling af skumplast, skumgummi og skum- gummi produkter

fremstilling af fyrværkeri

NOTE 1: yderligere punktbeskyttelse kan være nødvendig.

92

Anneks B

Metode til kategorisering af oplagrede varer B.1 Generelt Den samlede brandrisiko, som oplagrede varer (defineret som et produkt og dets emballage) frembyder, er en funktion af varmeafgivelsen (kW), der igen er en funktion af brændværdien (kJ/kg) og brandhastigheden forbrændingshastigheden (kg/s). Brændværdien bestemmes af materialet eller materialesammensætningen i varerne. Brandhastigheden forbrændingshastigheden bestemmes både af det pågældende materiale og af materialekonfigurationen. For at fastlægge et produktets kategori skal der bestemmes en ”materialefaktor” som derefter eventuelt modificeres afhængigt af varernes sammensætning. Hvis modifikation ikke er nødvendig, skal ”materialefaktoren” være eneste bestemmende faktor for kategorien. B.2 Materialefaktor (M) B.2.1 Generelt Figur B1 skal anvendes til bestemmelse af materialefaktoren i tilfælde, hvor varerne består af en blanding af materialer. Når figur B1 anvendes, skal de oplagrede varer og alle emballerings- og pallematerialer betragtes samlet. Ved denne vurdering skal gummi behandles på samme måde som ekspanderet plast. Oplagring af gummidæk kræver specielle tiltag. Følgende fire materialefaktorer skal anvendes til at bestemme kategorien: B.2.2 Materialefaktor 1 Ikke-brændbare produkter i brændbar emballage og produkter med lav eller middel brændbarhed i brændbar/ikke-brændbar emballage. Produkter med et lavt plastindhold som defineret nedenfor: - indhold af ikke-ekspanderet plast mindre end 5 vægt- % (inkl. pallen) - indhold af ekspanderet plast mindre end 5 volumen- %. Eksempler: - metaldele med/uden papemballage på træpaller - levnedsmidler i pulverform i sække - dåsemad - ikke-syntetisk stof - lædervarer - trævarer - keramik i pap-/trækasser - metalværktøj i pap-/træemballage - plast- eller glasflasker med ikke-brandfarlige væsker, i kartoner - store elektriske instrumenter (med kun lidt emballage).

93

Figur B1 - Materialefaktor

B.2.3 Materialefaktor 2 Varer med et højere energiindhold end varer med materialefaktor 1, eksempelvis varer der indeholder plast i større mængder som defineret i figur B1. Eksempler: - træ- eller metalmøbler med plastsæde - elektrisk udstyr med plastikdele eller i plastemballage - elektriske kabler på tromler eller i kasser - syntetiske stoffer. B.2.4 Materialefaktor 3 Materialer, der overvejende er ikke-ekspanderet plast (se figur B1), eller materialer med et lignende energiindhold. Eksempler: - bilbatterier uden elektrolyt - PC’er - kopper og bestik af ikke-ekspanderet plast. B.2.5 Materialefaktor 4 Materialer, der overvejende er ekspanderet plast (mere end 40 volumen- %), eller materialer med et lignende energiindhold (se figur B1). Eksempler: - skumgummimadrasser - emballage af ekspanderet polystyren - skumgummipolstring.

94

B.3 Indvirkning af materialesammensætning Når materialefaktoren er bestemt, findes den mest egnede kategori ud fra materialesammensætningen i tabel B1. Hvis en egnet kategori også er angivet i tabel C1, skal den højeste af de to værdier anvendes. Tabel B1: Kategorier som funktion af lagertype

Materialesammensætning Materialefaktor

1 2 3 4

Eksponeret plastbeholder med ikke-brændbart indhold

Kategori I, II, III Kategori I, II, III Kategori I, II, III Kategori IV

Eksponeret plastoverflade – ikke-ekspanderet Kategori III Kategori III Kategori III Kategori IV

Eksponeret plastoverflade – ekspanderet Kategori IV Kategori IV Kategori IV Kategori IV

Åben struktur Kategori II Kategori II Kategori III Kategori IV

Materialer i massive blokke Kategori I Kategori I Kategori II Kategori IV

Materialer i granulat- eller pulverform Kategori I Kategori II Kategori II Kategori IV

Ingen særlig type Kategori I Kategori II Kategori III Kategori IV

NOTE: Materialesammensætning er forklaret i B.3.1 til B.3.7.

Materialesammensætningerne i tabellen er følgende: B.3.1 Eksponeret plastbeholder med ikke-brændbart indhold Dette gælder kun plastbeholdere med ikke-brændbare væsker eller faste stoffer i direkte kontakt med beholderen. NOTE 1: Denne type gælder ikke for metaldele i opbevaringskasser af plast. Kategori I: Beholdere med ikke-brændbare væsker

Kategori II: Små ( 50 l) beholdere med ikke-brændbare faste stoffer Kategori III: Store (> 50 l) beholdere med ikke-brændbare faste stoffer Eksempler: - plastflasker med læskedrikke eller drikke med en alkoholprocent under 20 % - plastbøtter eller – tromler med inaktivt pulver som f.eks. talkum.

NOTE 2: Det ikke-brændbare indhold virker som et varmelager og får beholderen til at

brænde langsommere. Væsker er mere effektive end faste stoffer, da de er bedre varmeledere.

B.3.2 Eksponeret plastoverflade – ikke-ekspanderet Kategorien skal øges til IV, når der på varen er eksponerede plastoverflader på en eller flere sider eller på mere end 25 % af overfladearealet. Eksempler: - metaldele i PVC-beholdere - levnedsmidler i dåser i krympefolie.

95

B.3.3 Eksponeret plastoverflade – ekspanderet Eksponeret ekspanderet plast er farligere end ikke-eksponeret plast. Dette skal behandles som kategori IV. B.3.4 Åben struktur Materialer med meget åben struktur frembyder som hovedregel en større risiko end materialer med lukket struktur. Det store overfladeareal sammen med let adgang for luft får materialerne til at brænde hurtigt. Den øgede risiko kan være betragtelig, især for almindelige brændbare materialer. Eksempler: Papkasser har en materialefaktor på 1 og - som usamlet papkasse er kategorien I - som tom samlet kasse er kategorien II (pga. den lette adgang for luft) - i ruller lagret stående er pap enten kategori III eller derover (speciel risiko) afhængig af opbevaringsmetoden (tæt pakket, med eller uden bånd osv.). B.3.5 Materialer i massive blokke I tilfælde af materialer i massive blokke er der et lille forhold mellem overfladeareal og volumen/masse. Dette nedsætter brandhastigheden og giver en lavere kategori. Eksempel: - blokke af massiv gummi, vinylgulvfliser opbevaret i blokke. NOTE: Denne type gælder ikke for blokke af ekspanderet plast (kategori IV). B.3.6 Materialer i granulat- eller pulverform NOTE 1: Granulat, med undtagelse af ekspanderet plast, der vil løbe ud under en brand,

har tendens til at kvæle ilden og er derfor mindre farlig end det tilsvarende materiale i sin grundform.

Eksempel: - plastgranulat til sprøjtestøbning, opbevaret i papkasser. NOTE 2: Denne type gælder ikke for opbevaring på reoler. B.3.7 Ingen speciel materialesammensætning Varer, der ikke har nogen af de ovenfor nævnte karakteristika, f.eks. varer i kartoner.

96

Anneks C Alfabetisk liste over lagrede produkter samt kategorier Tabel C1 skal anvendes til at bestemme kategorien for lagrede produkter, når emballagen – med eller uden palle – ikke er farligere end en papkasse eller en emballage af et enkelt lag bølgepap.

Tabel C1: Lagrede produkter og kategorier

Produkt Kategori Bemærkninger

Asfaltpap II I ruller, liggende

Asfaltpap III I ruller, stående

Batterier, tørcelle II

Batterier, vådcelle II Tomme plastakkumulatorer kræver særlig beskyttelse

Beklædning II

Bomuld, i baller II Særlige forholdsregler, f.eks. større dækningsområde, kan være nødvendigt

Bøger II

Cellulose II I baller, uden nitrit og acetat

Cellulosemasse II

Dæk lagret vandret IV Dæk ståede i reoler er ikke omfattet af disse regler

Elektrisk udstyr I Hovedsageligt af metal med ≤ 5 volumen % plastik

Elektrisk udstyr III Andet

Elektriske kabler eller ledninger III Lagring i reoler kræver vandtågee på mellemniveau

Esparto til papirfremstilling III Løst eller i baller

Fiberplade II

Foderstoffer II I sække

Fodtøj II ≤ 5 vægt % plastik eller gummi

Fodtøj III Med plastik (5 % eller mere)

Glas I Tomme

Glasfiber I Ubearbejdet

Gødning, fast II Kan kræve særlige forholdsregler

Hamp II Særlige forholdsregler, f.eks. større dækningsområde, kan være nødvendigt

Harpiks II Undtagen brandfarlige væsker

Huder II

Hør II Særlige forholdsregler, f.eks. større dækningsområde, kan være nødvendigt

Ildtændere (til grill) III

Jute II

Kanvas, imprægneret med tjære III

Kartoner, voksede, flade II

97

Kartoner, voksede, samlede III

Keramik I

Klude II Løse eller i baller

Klæbestoffer, lime I Uden opløsningsmidler

Klæbestoffer, lime III Hvis varen indeholder brændbare opløsningsmidler, kræves særlig beskyttelse

Kokosmåtter II

Konfekture II

Kontormaterialer III

Kork II

Korn I I sække

Kornprodukter II I æsker

Kurvevarer III

Kønrøg II

Kød I Nedkølet eller frosset

Lamineret plade II

Levnedsmidler, i dåser I I papkasser og –bakker

Linned II

Linoleum III

Lædervarer II

Madrasser IV Med ekspanderet skum

Madrasser II Andre

Malinger I Vandbaseret

Mel II I sække eller papirsposer

Metalvarer I

Mælkepulver II I poser eller sække

Møbler, polstrede II Med naturfibre og –materialer men undtagen plast

Møbler, træ- II

Pap (alle typer) II Lagret fladt

Pap (undtagen bølgepap) II Ruller, liggende

Pap (undtagen bølgepap) III Ruller, stående

Pap (bølgepap) III Ruller, liggende

Pap (bølgepap) IV Ruller, stående

Papkartoner III Tomme, tunge, samlet til kasser

Papkartoner II Tomme, lette, samlet til kasser

Papir II Ark. Liggende

Papir III Masse < 5 kg/100 m2 (f.eks. tissuepapir), i ruller, liggende

Papir IV Masse < 5 kg/100 m2 (f.eks. tissuepapir), i ruller, stående

Papir III Masse 5 kg/100 m2 (f.eks. avispapir), i ruller, stående

98

Papir II Masse 5 kg/100 m2 (f.eks. avispapir), i ruller, liggende

Papir, tjærebelagt III

Papir, masse II I ruller eller baller

Papir, affald III Særlige forholdsregler, f.eks. større dækningsområde, kan være nødvendigt

Pelse II Flade i kasser

Plantefibre II Særlige forholdsregler, f.eks. større dækningsområde, kan være nødvendigt

Puder II Fjer eller dun

Service (lertøj) I

Snor, naturfibre II

Spiritusholdige drikke glasflasker i kasser

I ≤ 20 % alkohol

Spiritusholdige drikke glasflasker i kasser

III > 20 % alkohol

Stearinlys III Stearinlys

Stof, syntetisk III Lagret fladt

Stof, uld eller bomuld II

Strikvarer II Se beklædning

Sukker II I poser eller sække

Sæbe, vandopløselig II

Tagpap i ruller III

Tekstiler Se stoffer

Tobak II Blade og færdigvarer

Tov, syntetisk I

Træ Se tømmer

Træmasse II I baller

Træ, spånplade, finerplade II Liggende, undtagen ventilerede stakke

Træfinerplader III

Trækul II Undtagen imprægneret trækul

Træuld IV I baller

Tændstikker III

Tæppefliser III

Tæpper, uden skumbagside II Lagring i reoler kræver vandtågee på mellemniveau

Tømmer, opsavet III I ventilerede stakke

Tømmer, opsavet II Ikke i ventilerede stakke

Tømmer, ikke opsavet II

Voks (paraffin) IV

Øl I

Øl II Beholdere i trækasser