PROFESSIONALISERING

AF OFFENTLIGE

INDKØBSPROCESSER

HVORNÅR

BLIVER VAND EN

BEREDSKABSOPGAVE?

STATUS PÅ

VANDPLANERNE

OG VANDHANDLE­

PLANERNE

FORSYNINGSSAMARBEJDET PÅ MIDTSJÆLLAND

UDGAVE 1 | MARTS 2015

RET&INDSIGT

NYHEDSMAGASIN FOR DEN OFFENTLIGE SEKTOR

Kære læser

Det er med stor fornøjelse, at vi kan præsentere dette års første udgave af Ret & Indsigt i et helt nyt layout.

Det er godt 7 år siden, at vi introducerede Ret & Indsigt som et fagligt orienteret nyhedsbrev henvendt til den offentlige og halvoffentlige sektor. Nu er tiden så kommet til at præsentere et nyt og mere tids svarende layout. Det faglige niveau og indhold vil naturligvis være uforandret, og Ret & Indsigt vil fortsat have fokus på aktuelle juridiske emner og problem stillinger inden for den offentlige og halvoffentlige sektor.

Hos Horten har vi også i år – blandt andet – rigtig meget fokus på forsynings ­sektoren. Et af de karakteristiske træk ved den danske vand­ og spildevands­sektor er, at den er meget fragmenteret. Inden for vandforsyningssektoren findes der eksempelvis mange hundrede vandforsyningsselskaber.

De stadigt stigende krav til miljø­ og klimaindsatser, effektivisering og optimering, kvalitetskontrol mv. og ønsket om at kunne rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere skaber en række naturlige incitamenter for forsyningsselskaberne til at indgå i større driftsenheder eller drifts fælles­skaber.

Arbejdet med at tilrettelægge og gennemføre en sammenlægning af kommunale forsyningsselskaber er en omfattende og kompleks proces, som kræver en høj grad af koordinering mellem forsyningsselskaber, ejer­kommuner og de rådgivere, som bistår i processen. I denne udgave af Ret & Indsigt bringer vi en række artikler, der beskriver vores erfaringer med sammenlægning af kommunalt og privat ejede forsyningsaktiviteter.

Vi bringer endvidere en artikel om ansvarsfordelingen mellem grundejere,

spildevandsselskaber og kommuner, når det til tider voldsomme vejr efterlader oversvømmelser, ofte med dyre skader på ejendomme og infrastruktur til følge.

Herudover sætter vi fokus på rækkevidden af spildevandsselskabers forsyningspligt, når erhvervs ejendomme omdannes og udstykkes til boligformål.

To artikler i dette nummer behandler emner inden for udbudsretten. Den ene artikel omhandler spørgsmålet om, hvordan eventuelle afledte omkostninger ved anskaffelse af et it­system håndteres udbudsretligt. Den anden artikel har fokus på, hvordan man sikrer en fortsat optimering af offentlige indkøbsprocesser.

På det selskabsretlige område bringer vi en artikel, der beskriver de regler om offentlig registrering af kapitalejere mv. der blev indført den 15. december 2014. Reglerne indebærer, at ejerskab på 5 % eller mere af et selskabs samlede kapital­ eller stemmerettigheder skal registreres i Det Offentlige Ejerregister.

Vi bringer endvidere en gennemgang af de retlige rammer for spørgsmålet om udskiftning af bestyrelses­medlemmer i kommunalt ejede selskaber mv. Derudover bringer vi en artikel om Erhvervs­ og Vækst­ministeriets udkast til lovforslag om kommuners adgang til at stille netværk – f.eks. wi­fi – gratis til rådighed på udendørs områder.

Endelig indeholder dette nummer en artikel om status på vandplanerne og vandhandleplanerne, som efter en noget turbulent start nu er vedtaget endeligt.

God læselyst!

INDHOLDLEDER

Klavs V. GravesenAdvokat

kvg@horten.dk

Ret & Indsigt udgives af:

Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7

Box 191

2900 Hellerup, København

Telefon 3334 4000

www.horten.dk

Ansvarshavende redaktør:

Klavs V. Gravesen, kvg@horten.dk

Enhver gengivelse, mangfoldiggørelse eller kopiering

af indhold fra denne publikation er betinget af

forudgående skriftlig tilladelse fra udgiver og/eller

andre rettighedshavere.

Indholdet i dette nyhedsmagasin kan ikke side stilles

eller erstattes med juridisk rådgivning. Horten er

ikke ansvarlig for ukorrekte eller ufuldstændige

tekster og figurer.

Horten Ret & Indsigt produceres af 727

Redaktionen er afsluttet den 16. februar 2015

Titel: Ret & Indsigt

ISSN (Papirform): 1903­2617

ISSN (Online): 1903­2609

OM HORTENHos Horten arbejder vi hver dag hårdt for at give vores klienter en fordel inden for deres områder. Det kræver mod at tage stilling – og at sige det ligeud. Men vi tør udfordre det, som andre tager for givet. Vi stiller spørgsmål, deler viden og går forrest – særligt i sektorer, der er præget af intensiv lovregulering og hastig udvikling. Horten er ledende juridisk rådgiver, og vi bruger vores solide erfaring til at skabe bedre muligheder og resultater for danske og udenlandske virksomheder, kommuner og andre offentlige myndigheder.

Følg Horten på: www.horten.dk www.linkedin.com/company/horten www.facebook.dk/hortenlaw

Se tidligere udgaver af Ret & Indsigt på www.horten.dk/viden

4 HOFOR – nu udvidet med to nye spildevandsselskaber Ved indgangen til det nye år blev HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, udvidet med yderligere to spildevandsselskaber.

6 Professionalisering af offentlige indkøbsprocesserDen offentlige sektor har allerede optimeret sine indkøbsprocesser med besparelser og favorable aftalevilkår til følge. Vi giver her konkrete forslag til, hvor det kan blive endnu bedre.

8 Forsyningssamarbejdet på MidtsjællandForsyningsselskaberne i Holbæk, Lejre og Roskilde kommuner arbejder med etablering af et fælles forsyningsselskab. Fordelene er åbenlyse: synergier i samarbejdet, øget forsyningssikkerhed og mere indflydelse på branchen.

10 Husk de afledte omkostninger i it­udbud Nogle af de omkostninger, som er særligt svære at håndtere i et it­udbud, er de omkostninger, der følger af leverandørens krav til ordregivers eget it­miljø. Det stiller store krav til ordregiver.

12 Hvornår bliver vand en beredskabsopgave?Det voldsomme vejr er et stigende problem, der ofte efterlader oversvømmelser og dyre skader på ejendomme og infrastruktur. Men hvem har ansvaret for skaderne? Grundejeren, kommunen eller spildevandsselskabet?

14 Det offentlige ejerregisterNye regler betyder, at ejerskab på 5 % eller mere skal registreres inden 15. juni 2015. Reglerne omfatter også de kommunalt ejede forsyningsselskaber.

16 Status på vandplanerne og vandhandleplanerneEfter en turbulent start er første generation af vandplanerne nu endeligt vedtaget, og vandområdeplaner for næste planperiode er sendt i høring. Kommunerne skal nu vedtage vandhandleplaner for første planperiode.

18 Forsyningspligt ved omdannelse af erhvervsejendomme til boligformålHar spildevandsforsyningsselskaberne forsyningspligt til nyudstykkede boligparceller, hvis de ikke har mulighed for at opkræve tilslutningsbidrag?

20 Gratis wi­fi­til turisterneErhvervs­ og Vækstministeriet sendte i december 2014 et lovforslag i høring, der vil give kommunerne mulighed for at stille gratis wi­fi til rådighed i byrummet.

22 Vandforsyningsselskabers sammenlægning med private vandværker Der er stor interesse for samarbejde mellem vandforsyningsselskaber landet rundt, og der kan være mange fordele ved sammenlægninger. Men processen og implementeringen kan have mange udfordringer.

24 Udskiftning af bestyrelsesmedlemmer i kommunale selskaber og fællesskaberHvilke muligheder har en kommune for at afsætte et bestyrelsesmedlem, der ikke frivilligt vil udtræde af bestyrelsen?

26 Kort nytOm Folkemødet 2015, § 60­fællesskabet, bestyrelsesarbejdet i vandselskaber og medfinansiering af klimaprojekter.

541 TRYKSAG

815

Ret & Indsigt er trykt

på FSC­certificeret

papir.

03RET & INDSIGT NR 1 | 201502 RET & INDSIGT NR 1 | 2015

– NU UDVIDET MED TO NYE SPILDEVANDSSELSKABER

At udvide HOFOR er i tråd med ejerkommunernes oprindelige ønske om på sigt at lade flere forsynings­selskaber indtræde i koncernen.

HVORFOR KONSOLIDERING?Konsolideringen af f.eks. spildevands­området skaber rammer for øget samarbejde mellem ejerkommunerne i forhold til spildevandsplanlægning. Håndtering af ekstremregn og over­svømmelser sker mere effektivt, når kompetencerne på området samles. Derudover giver samarbejdet mulighed for at koordinere energibesparelser og investeringer, så de sker, hvor det samlet set er mest hensigtsmæssigt.

På tilsvarende vis har samarbejdet mellem drikkevandsselskaberne givet bedre mulighed for eksempelvis at beskytte grundvandet mod forurening samt at arbejde med innovative løsninger, f.eks. indføring af blødgøring – en proces, hvor man fjerner en del af kalken fra drikkevandet. Ydermere har det medvirket til, at prisen på at hente rent drikkevand har kunnet sættes ned.

Endelig er der betydelige administrative gevinster ved at samle kompetencer, herunder vedrørende opgaver i forbindelse med Forsynings sekretariatet for at nævne et enkelt eksempel.

Frank Brodersen var direktør i de to spildevandsselskaber, der nu indgår i HOFOR. Han siger om baggrunden for udvidelsen:

”Både Brøndby og Vallensbæk var fra begyndelsen en del af vandfusionen, og det er glædeligt, at de nu også er blevet en fuldbyrdet del af HOFOR på spildevandsområdet. Der er nemlig mange gode argumenter for at få samlet spildevandsforsyningerne” siger han og fortsætter: ”Udover drifts­mæssige og administrative synergier giver udvidelsen mulighed for at samle og styrke kompetencer vedrørende klimaarbejdet samt at foretage en endnu bedre koordinering af arbejdet.”

HVORDAN GØR MAN?Arbejdet med at tilrettelægge og gennemføre en fusion af kommunale forsyningsselskaber er en omfattende og kompleks proces, som kræver høj grad af koordinering mellem forsynings­selskaberne, ejerkommunerne og de rådgivere, som bistår i processen.

De juridiske opgaver kan bl.a. omfatte bistand i forbindelse med forhandling af vedtægter og ejeraftale, gennemgang af eksisterende kontrakter og bistand til at indhente samtykke fra leverandører, fusionsgodkendelse ved Konkurrence­ og Forbrugerstyrelsen, drøftelser med Forsyningssekretariatet om ejerfordeling og takster, samt udarbejdelse af selskabsretlige dokumenter og teknisk gennemførelse af ændringerne. Arbejdet udføres i nært samarbejde med revisor, der bl.a. står for at udarbejde åbningsbalancer og vurderingsberetninger.

Afhængigt af kompleksitet og de politiske processer skal der typisk afses 1­1 1/2 år til at gennemføre processen i sin helhed. n

Ved indgangen til det nye år blev HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, udvidet med yderligere to spildevands selskaber. Horten bistod med processen fra start til slut.

TVÆRKOMMUNALT SAMARBEJDEHOFOR blev stiftet i løbet af 2012 – først den del, der forsyner borgerne i otte kommuner i hovedstadsområdet med rent drikkevand, og dernæst den del, som afleder spildevand i seks af kommunerne. Herudover forsyner

HOFOR København med fjernvarme, bygas og fjernkøling – og HOFOR er også i gang med flere vindmølle­projekter både i og uden for København. Derudover ejer virksomheden Amager­værket, der producerer el og varme.

To af de kommuner, der var med i vandkoncernen fra stiftelsen, valgte på grund af en særlig servicestruktur at stå uden for spildevandskoncernen. Men i 2014 besluttede de to kommuner – Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommune – sig dog for, at de også ønskede at træde ind i HOFOR Spildevandskoncernen. Dette blev effektueret ved årsskiftet 2014/15.

“BRØNDBY OG VALLENSBÆK VAR FRA BEGYNDELSEN EN DEL AF VAND FUSIONEN, OG DET ER GLÆDELIGT, AT DE NU OGSÅ ER BLEVET EN FULDBYRDET DEL AF HOFOR PÅ SPILDEVANDS OMRÅDET.”

FRANK BRODERSEN

04 05RET & INDSIGT NR 1 | 2015 RET & INDSIGT NR 1 | 2015

Rikke Søgaard BerthAdvokat

rsb@horten.dk

Klavs V. GravesenAdvokat

kvg@horten.dk

Alexander KiellandErhvervsjuridisk fuldmægtig

aki@horten.dk

Igennem de seneste år har den offentlige sektor sat fokus på professionalisering af sine indkøbsprocesser. Det har medført optimering på en lang række områder med besparelser og favorable aftalevilkår til følge. Samtidig er miljø og bæredygtighed i endnu større grad blevet en fast del af indkøbspolitikken. Men hvem siger, at det ikke kan blive bedre, bare fordi det går godt?

DET GÅR GODT!Vi oplever blandt vores kunder i den offentlige og halvoffentlige sektor, at de senere år har stået i indkøbenes tegn. Gennem en lang proces er offentlige indkøb gået fra at være en opgave, der blev håndteret på “case­to­case”­basis, og hvor man i høj grad så, at den dybe tallerken blev opfundet igen og igen, til at være en proces, der er blevet strømlinet og centraliseret.

Overalt i den offentlige sektor ses der nu for langt størstedelens vedkommende at være oprettet specialiserede, centrale indkøbskontorer, som kan håndtere selv komplekse indkøb af særligt varer og tjenesteydelser. Disse

bakkes op af internt udarbejdede overordnede, langsigtede indkøbs­strategier og indkøbspolitikker.

Herudover ses det oftere og oftere, at offentlige ordregivere indkøber i fællesskaber, og derigennem opnår mere favorable priser og vilkår, end der kunne have været opnået på egen hånd. Det er også her, mange opnår gode resultater med anvendelse af de centrale indkøbsorganisationers rammeaftaler.

Vi er ikke i tvivl om, at den profes siona li­sering, som vi oplever, vil blive større og større de kommende år. Vi vil med denne artikel forsøge at give nogle

input til, hvor det vil være relevant at skele hen, når det gode skal gøres endnu bedre.

HVOR ER DER PLADS TIL FORBEDRING? Mere af det I gørPå det generelle plan er der næppe en forbedringsproces, der ikke kan optimeres løbende, og generelt forventer vi at se, at de offentlige aktører bare bliver bedre og bedre til det, de allerede gør, herunder fortsat fokus på:

­ Overblik, målsætninger, prioritering og strukturering.

­ Videreudvikling af interne retningslinjer, koordinering, centralisering og samspillet inden for organisationen og organisationerne imellem.

­ Læring gennem erfaringer – både de gode og de mindre gode.

PROFESSIONALISERING AF OFFENTLIGE

INDKØBSPROCESSER

Husk at tænke indkøbsprocesser Indkøbsprocessen er en balancegang. Denne balance er først helt optimal, når samspillet mellem de juridiske/processuelle kompetencer og de tekniske kompetencer koordineres.

Vi ser desværre stadig i vores praktiske liv for mange eksempler på, at indkøbsprocesserne i for vidt omfang drives af de teknisk kyndige kræfter, og fokus på processen og reglerne herom kommer i anden række. Det er vores opfattelse, at mange offentlige aktører stadig har meget at vinde, hvis de udbudsretlige og kontraktuelle aspekter får lidt mere fokus, men dette må ikke ske på bekostning af de tekniske krav og behov. På denne måde elimineres behovet for tidskrævende og ofte dyre eftervirkninger af et udbud, der går skævt. Gode kontrakter kan spare rigtigt mange penge og danne grundlaget for et efterfølgende samarbejde, der er mindre konfliktfyldt.

Hvad med vedligeholdelse af fast ejendom?Et af de områder, hvor vi ser et meget stort udviklingspotentiale inden for indkøb, er anlæg og vedligeholdelse af fast ejendom. Det være sig alt fra skoler og plejehjem til kulturfaciliteter og rådhuse.

I den økonomisk pressede hverdag er det ganske naturligt, at der må prioriteres, og det er vores erfaring, at bygningsvedligeholdelse er et af de områder, der ofte – og måske for ofte – trækker det korteste strå, når midlerne skal fordeles. For hvorfor bruge knappe midler et sted, hvor tingene umiddelbart ser tilfredsstillende ud?

Den tankegang kan dog have den konsekvens, at der først prioriteres på området, når skaden er sket, og dette kan afstedkomme dyre lappeløsninger.

Vedligeholdelse af fast ejendom er et af de steder, hvor der efter vores opfattelse med fordel kan sættes præventivt ind, og det er aldrig for tidligt at få strømlinet sine processer i denne forbindelse. Området kompli­ceres af, at der dels opstår behov på kryds og tværs af organisationen, og dels af at de udbudsretlige regler kan være svære at håndtere på netop denne type arbejder.

Det kommunale ejer tusindvis af bygninger i Danmark, der løbende skal driftes og serviceres, og her er der et stort besparelsespotentiale i at være på forkant.

Helt overordnet drejer det sig i første omgang om, at der skabes et overblik over, hvad man har med at gøre. Hvilke bygninger ejer man, hvordan er deres tilstand, og hvilke behov er der for løbende vedligeholdelse? Hvilke aftaler har man, og hvilke behov og udgifter har man haft tidligere? I denne fase kan det være hensigtsmæssigt også at inddrage brugerne og deres behov og erfaringer.

Hvis der lægges et stykke arbejde i at danne sig dette overblik, vil det åbne muligheder for at planlægge, strukturere og i mange tilfælde centralisere sine indkøbsprocesser og herigennem opnå bedre priser og aftalevilkår i sidste ende. Der vil herigennem f.eks. kunne dannes et overblik over, om der er flere steder i organisationen, der har samme behov, og om der er mulighed for at overveje et fælles indkøb.

Som nævnt kan vedligeholdelse af fast ejendom være udbudsretligt svært at håndtere. Det første skridt på vejen mod en smidig udbudsproces er behovsanalysen. Det er i sidste ende nemmest at få det, som man gerne vil have, hvis man ved, hvad det er. Grundigt forarbejde er i denne forbindelse aldrig givet dårligt ud, og det er essentielt at inddrage personer med de relevante kompetencer, både af faglig, men i høj grad også af udbuds­teknisk og juridisk karakter.

Mulighederne for strukturering af et udbud vedrørende vedligeholdelse af fast ejendom er uendelige, hvilket bidrager til kompleksiteten.

Nogle af de centrale områder, der skal tages med i overvejelsen ved udbud af disse ydelser, kan være:

­ Valg af kontrakt­ og samarbejdsform, f.eks. fagopdelte rammeaftaler eller partnerskabsmodeller.

­ Skal kontrakten opdeles i delaftaler? Skal de i så fald opdeles på fagområder, geografiske områder eller lignende? Det kan i nogle tilfælde være en overvejelse værd, om et funktionsudbud er mere hensigtsmæssigt end specificerede opgaver.

­ Valg af udbudsform afhængig af opgaver, kontraktværdi og opdeling.

For at kunne tilrettelægge indkøbene mest hensigtsmæssigt, er det altafgørende, at ordregiver forud for processens igangsættelse har et så fuldstændigt grundlag som muligt at arbejde ud fra. Hvilken type aftaler og hvilken udbudsform, der vælges, kan

have stor indflydelse på, om man opnår det ønskede resultat på de bedst mulige vilkår.

Ved en helhedsorienteret indsats, hvor det holdes for øje, at der kan være store gevinster ved at udnytte fleksibiliteten i de udbudsretlige regler og de muligheder, den fleksibilitet giver, sikres, at ordregiver altid har de bedste vilkår.

Det vil kræve en stor forberedende indsats at skabe sig det nødvendige overblik, men det vil i sidste ende betale sig at få styr på vedligeholdelse af fast ejendom.

BLIVER LOVGIVNINGEN BEDRE?Udkastet til forslag til Danmarks nye udbudslov blev sendt i offentlig høring den 5. december 2014. Forslaget er en opfølgning på EU’s nye udbudsdirektiver og har til formål at samle og over­skueliggøre det udbudsretlige regelsæt i Danmark. Der er mange spændende nyskabelser i forslaget, der overordnet skal sikre større klarhed og fleksibilitet for virksomheder og ordregivere.

Det er vores forventning og forhåbning, at det kommende nye udbudsretlige regelsæt vil være endnu et konstruktivt bidrag til effektiviseringen af de offentlige myndigheders indkøbs processer.

Den nye udbudslov forventes at træde i kraft i andet halvår af 2015, medmindre det forestående folketingsvalg påvirker processen.

FØLG MEDHorten holder i 2015 en række seminarer om den nye udbudslov. Følg med på vores hjemmeside, www.horten.dk/arrangementer, og i vores LinkedIn­gruppe “Hortens Udbudsrettens A­Z” for de nærmere detaljer. n

06 07RET & INDSIGT NR 1 | 2015 RET & INDSIGT NR 1 | 2015

Andreas ChristensenAdvokat

ac@horten.dk

Ninna Højer JensenAdvokat

nhj@horten.dk

Forsyningsselskaberne i Holbæk, Lejre og Roskilde kommuner arbejder med etablering af et fælles forsyningsselskab pr. 1. januar 2016. Fordelene er åbenlyse: synergier i samarbejdet, øget forsyningssikkerhed og mere indflydelse på branchen.

SAMMEN STÅR VI STÆRKEREHolbæk, Lejre og Roskilde kommuner besluttede i foråret 2013 at analysere potentialet ved at gå sammen i et nyt fælles forsyningsselskab. Yderligere otte kommuner valgte i løbet af 2014 at slutte sig til undersøgelserne, i sidste ende dog uden at være parate til at gå med i forsyningssamarbejdet i første omgang. Den endelige analyse af forsynings­samarbejdet lå færdig i oktober 2014, og konklusionen var klar – sammen står de tre kommuner stærkere!

Analysen af forsyningssamarbejdets potentiale identificerede hovedsageligt

de økonomiske gevinster ved synergier inden for områderne administration, drift og finansiering. Resultatet var, at de tre kommuner ved at gå sammen kunne opnå gevinster på et tocifret millionbeløb om året, som ville kunne effektueres i løbet af en kortere årrække.

Ud over de umiddelbare økonomiske gevinster som analysen slog fast, er det dog også andre styrker, som driver de tre kommuner i forsyningssamarbejdet.

Et fælles forsyningsselskab vil i højere grad kunne lokalisere midler til at

håndtere de stigende offentligretlige krav på vandområdet, som eksempelvis opfyldelse af kravene for Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed (DDS) og efterlevelse af prisloftsreglerne. Og så giver den øgede volumen og det tætte samarbejde på tværs af kommune­grænserne højere forsyningssikkerhed og adgang til større initiativer på miljøområdet.

Endelig bliver det nye fælles forsynings­selskab det største forsyningsselskab i Region Sjælland. Dette betyder unægtelig mere indflydelse på branchen og mulighed for en plads i front, når der sker nye tiltag på forsynings området. I samme forbindelse ser kommunerne nyt potentiale for at samarbejde og køre projekter med uddannelses­

institutioner og erhvervslivet i alle tre kommuner.

PROCESSENDe tre kommuner tog i efteråret 2014 en principbeslutning om at gøre forsynings­samarbejdet til virkelighed. Herfra kører den videre proces i to spor: det politiske spor og det organisatoriske spor.

Det politiske spor ledes af de tre kommunal direktører, der sidder sammen i et forhandlings­ og koordinerings­udvalg. Udvalgets formand er Roskilde Kommunes kommunaldirektør Henrik Kolind. Der skal blandt andet skabes en selskabsretlige organisering og en fælles vision for kommunernes ejerskab. Som led i dette vil kommunerne indgå en ejeraftale. Ejeraftalen skal sikre, at kommunernes fremadrettede ejerskab til det fælles forsyningsselskab strikkes sammen på bedste vis.

Kommunaldirektørerne arbejder hen imod en principbeslutning af ejeraftalen i kommunerne i foråret 2015 og en endelig politisk godkendelse af aftalen og forsyningssamarbejdet i efteråret 2015.

Sideløbende kører det organisatoriske spor, der ledes af de tre eksisterende forsyningsselskabers administrerende direktører i en projektstyregruppe. Styregruppens formand er Holbæk Forsynings administrerende direktør Susan Münster. Forsyningsdirektørerne (billede) mødes jævnligt i en projekt­styregruppe, hvor særligt de praktiske aspekter af forsyningssamarbejdet fastlægges. Her skal der blandt andet tages stilling til medarbejderforhold, kontrakt­ og indkøbsforhold, samt regulatoriske spørgsmål og dialog med relevante myndigheder herom. Parallelt med styregruppen er der nedsat et projekt sekretariat med underliggende delprojektgrupper, som arbejder for at forberede sammenlægningen af de tre selvstændige forsyningsselskaber til en samlet virksomhed. Der vil være behov for en del implementering, som afventer en eventuel fusions godkendelse fra konkurrence myndighederne.

HUSK KONKURRENCELOVENNår kommunale aktiviteter sammen­lægges, vil det være nødvendigt at overveje, om der er tale om en anmeldelses pligtig fusion efter konkurrenceloven. Er dette tilfældet, kan fusionen kun gennemføres efter en godkendelse fra konkurrence­

myndighederne. Det samme gør sig gældende for forsyningernes aktiviteter.

Ofte bliver vi hos Horten mødt af den opfattelse, at aktiviteter, som finder sted i det kommunale regi, ikke er omfattet af anmeldelsespligten i konkurrenceloven. Dette er imidlertid ikke altid korrekt. Kommunale aktiviteter skal vurderes på samme måde som aktiviteter, der udføres af private aktører, i forhold til om der er tale om en “økonomisk aktivitet” omfattet af konkurrenceloven.

Er der tale om en økonomisk aktivitet, skal fusionen som udgangspunkt anmeldes til konkurrence­

myndighederne. I nogle tilfælde vil omstændighederne omkring fusionen dog gøre, at den specifikke fusion kan undtages fra anmeldelsespligten. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis et fusioneret selskab stort set kun servicerer dets moderselskaber.

For at nå et resultat, som møder både kommunernes og forsyningsselskabernes behov til et nyt fælles forsyningsselskab, krydses det politiske og organisatoriske spor løbende i processen. Her er det vigtigt at få forenet kommunal­direktørernes ønsker til kommunernes styring som ejer, og selskabets ledelses behov for agilitet i forhold til den daglige og strategiske tilrettelæggelse af en effektiv og moderne virksomhed. Det gælder både i etableringsprocessen og i de selskabsretlige dokumenter, hvor en større afvejning af kontrol hos henholdsvis ejerne og bestyrelsen i det fælles forsyningsselskab skal foretages, og hvor visionen for kommunernes ejerskab skal fastlægges.

SAMSPIL MELLEM RÅDGIVEREProcessen med at etablere forsynings­samarbejdet i et fælles forsynings­selskab berører mange forskellige specialistområder. Gennem udbudsrunder, ledet af de tre eksisterende forsynings­selskaber, er der derfor indgået aftaler med flere eksterne rådgivere. Mens

Horten yder den juridiske rådgivning, er Deloitte valgt ind som økonomisk rådgiver og skal forestå de økonomiske processer. Herudover er Implement Consulting Group valgt ind som management konsulent, der skal bistå selskaberne i forandringsledelse.

Horten fungerer som den koordinerende projektleder og bindeled mellem de tre rådgivere. På denne måde sikres det, at alle rådgivere arbejder ud fra samme forudsætninger og med samme kendskab til de forskellige dele af og beslutninger i processen. Dette giver ikke kun værdi for rådgivernes arbejds­proces, men også for kommunerne og forsyningsselskaberne, da de individuelle

rådgivere kan sikre samspil mellem de leverede rådgivningsydelser. n

Denne artikel er skrevet i samarbejde med kommunikationskonsulent Bjørk Hassager Sørensen, Roskilde Forsyning A/S. Analysen og øvrig information om forsyningssamarbejdet kan findes på hjemmesiden www.forsyningssamarbejde.dk

Line MarkertAdvokat

lma@horten.dk

Sine JespersgaardAdvokatfuldmægtig

sje@horten.dk

< De tre forsyningsdirektører danner selskabernes fælles styregruppe. Fra venstre mod højre: Bjørn Nielsen (Lejre), Susan Münster (Holbæk), Torben Christiansen (Roskilde).

FORSYNINGSSAMARBEJDET

PÅ MIDTSJÆLLAND

DEN ENDELIGE ANALYSE AF FORSYNINGS­SAMARBEJDET LÅ FÆRDIG I OKTOBER 2014, OG KONKLUSIONEN VAR KLAR – SAMMEN STÅR DE TRE KOMMUNER STÆRKERE

08 09RET & INDSIGT NR 1 | 2015 RET & INDSIGT NR 1 | 2015

Ved indkøb af et it-system er det ofte afgørende for ordregiver på forhånd at kende til typen og omfanget af de omkostninger, som anskaffelsen vil medføre. Alene herved kan ordregiver tilpasse indkøbet til de relevante budgetrammer, og i øvrigt tilrettelægge en hensigtsmæssig konkurrence mellem leverandørerne. Nogle af de omkostninger, som er særligt svære at håndtere i et it-udbud, er de omkostninger, der følger af leverandørens krav til ordregivers eget it-miljø. Denne problemstilling ser vi nærmere på i det følgende.

KUNDENS KRAV TIL ORDREGIVERS IT-MILJØNår en ordregivende myndighed skal indkøbe et it­system, er det ofte et krav, at systemet skal kunne afvikles i myndighedens eget it­miljø. Rent praktisk sker dette således, at myndigheden i udbudsmaterialet beskriver myndighedens nuværende it­miljø, og leverandøren skal herefter i forbindelse med tilbudsafgivelse angive, hvilke eventuelle ændringer i it­miljøet, som er nødvendige, for at leverandørens produkt kan afvikles tilfredsstillende. Det kan f.eks. være, at myndigheden skal opgradere til en nyere version af et andet it ­programmel, eller at hardwarens kapacitet må øges.

Et sådant krav om ændring i it­miljøet afspejler en omkostning for myndigheden, som ikke umiddelbart er inkluderet i den pris, som leverandøren har an givet i sit tilbud. Det er derfor op til ordregiver at udtænke en evaluerings ­model, der under evalueringen tager højde for disse indirekte omkostninger. Alternativt vil myndigheden risikere, at det tilbud, som ellers fremstod som det økonomisk mest fordelagtige, reelt er et mindre attraktivt tilbud.

Samme problemstilling genfindes i øvrigt ved en lang række andre omstillingsomkostninger, som et skift af it­system kan medføre. Eksempelvis uddannelsesbehov hos myndighedens ansatte, øget ressourcetræk på myndighedens it­afdeling, forringet tilgængelighed i transitionsperioden osv. Også disse omkostninger kan med fordel inkluderes i evaluerings­modellen. Det skal dog for god ordens skyld bemærkes, at der udbudsretligt ikke er nogen pligt til at tage hensyn til sådanne omstillingsomkostninger ved gennemførelsen af et it­udbud.

Dette følger bl.a. af Klagenævnet for Udbuds kendelse af 26. maj 2011, Convergens A/S mod Viborg Kommune.

KRAV TIL EVALUERINGSMODELUdfordringen ved en evalueringsmodel, der tager højde for de nævnte omkostninger, er, at kravene ofte er svære at prissætte. Et eksempel herpå findes i Klagenævnet for Udbuds kendelse af 27. oktober 2011, FICS Danmark A/S mod Patientombuddet.

I denne sag fremgik det af udbuds­betingelserne, at tilbudsgiverne i et bilag vedrørende beskrivelsen af kundens it­miljø skulle beskrive krav til ændringer i kundens eget it­miljø, for at det tilbudte system kunne afvikles tilfredsstillende. Det var desuden anført i bilaget, at tilbudsgivers besvarelse af bilaget ville indgå i evalueringen af delkriteriet ”pris” ud fra udbyderens (indklagedes) skøn over de afledte omkostninger ved det tilbudte system. I medfør heraf blev der tillagt ca. 2,7 mio. kr. til den vindende tilbudsgivers pris, og ca. 2,9 mio. kr. til klagerens tilbud.

Hertil udtalte klagenævnet:

”At der i den samlede pris, som har dannet grundlag for evalueringen, indgår et betydeligt skønsmæssigt beløb, som indklagede har fastlagt, vedrørende opfyldelse af krav til indklagedes it­miljø, og som tilbudsgiverne ikke på forhånd har kunnet gennemskue […].

På denne baggrund har indklagedes evaluering af tilbuddene i relation til underkriteriet pris været i strid med såvel gennemsigtighedsprincippet som ligebehandlingsprincippet […]”.

Problemet var med andre ord, at det var uigennemskueligt for leverandørerne,

hvordan myndigheden ville forhøje tilbudspriserne til dækning af myndighedens udgifter til opfyldelse af leverandørens krav til udbyderens it­miljø.

Det er på den baggrund vores vurdering, at myndigheden er forpligtet til at lave en klar beskrivelse af, hvordan og på hvilket grundlag myndigheden vil beregne størrelsen af de omkostninger, som krav til it­miljøet medfører. Denne beskrivelse kan eksempelvis henvise til, at et eventuelt tillæg til den tilbudte pris for systemet vil blive beregnet på baggrund af priser på licenser, servere, storage mv. på eksisterende rammeaftaler, eksempelvis gældende priser på SKI­rammeaftaler eller aftaler under Statens Indkøb.

Konkret kræves der af de medarbejdere, som gennemfører udbuddet, et tæt samspil med myndighedens it­afdeling, der må oplyse, hvordan de forventelige krav til it­miljøet vil blive prissat af afdelingen. Metoden for denne beregning må herefter offentliggøres i udbuds­materialet, således at leverandøren før tilbudsafgivelse kan foretage en vurdering af, hvad kravene betyder for det påtænkte tilbud. n

HUSK DE AFLEDTE OMKOSTNINGER

I IT­UDBUD

11RET & INDSIGT NR 1 | 201510 RET & INDSIGT NR 1 | 2015

Thomas GrønkærAdvokat

tgr@horten.dk

David SalomonsenAdvokat

dsa@horten.dk

Allan, Bodil, Carl – “kært” barn har mange navne. Senest blev Danmark ramt af stormene Dagmar og Egon i januar 2015. Det voldsomme vejr er et stigende problem, der ofte efterlader oversvømmelser og dyre skader på ejendomme og infrastruktur. Men hvem har ansvaret for skaderne? Er det grundejeren selv, kommunen eller spildevandsselskabet?

Det er ikke helt let at svare på efter de gældende regler – men kommuner og forsyninger har mulighed for på egen hånd at skabe klarere linjer for, hvorledes de fordeler og deles om opgaver og ansvar.

HVEM HAR ANSVARET – OG HVORNÅR?Ansvaret for oversvømmelser er fordelt på flere hænder.

Grundejerne ejer den del af kloaksystemet, som ligger på egen grund. Grundejer har derfor pligt til selv at vedligeholde denne del af kloakken. Hvis kælderen oversvømmes på grund af mangler i ejendommens eget kloaksystem, er det derfor også grundejerens ansvar. Hvis over­svømmelsen derimod skyldes et brud på en af spildevandsselskabets ledninger som følge af utilstrækkelig vedligeholdelse, er det selvfølgelig en anden sag.

Det er spildevandsselskabets ansvar at håndtere spildevand fra stueplan/på terræn inden for kloakoplandet, som er fastlagt i spildevandsplanen. Selskabet skal sikre, at selskabets kloakledninger kan rumme den almindelige “hverdags”­regn, så regnen ikke bliver liggende på overfladen og forårsager over­svømmelser. Kravet gælder det, der betragtes som “hverdagsregn” på tidspunktet for etablering af ledningerne. Det giver udfordringer i forhold til de områder, som er kloakeret i 1960’erne, hvor belastningen som følge af regn er intensiveret siden etableringen, dels som følge af klimaforandringer, dels som

følge af udbygning eller større belægningsgrad.

Når uheldet er ude, og gader og huse bliver oversvømmet af de store vand­mængder, rykker det kommunale redningsberedskab ud. Beredskaberne har nemlig til opgave at yde en akut, forsvarlig indsats, hvis et uheld eller en hændelse er til fare for mennesker, samfundsmæssige værdier eller miljøet, som f.eks. i tilfælde af skybrud. Det kommunale beredskab får i særlige tilfælde bistand af det statslige beredskab, som er forankret under Beredskabsstyrelsen. Det skete f.eks. i forbindelse med stormen Egon, hvor styrelsens mandskab bistod med pumper mv. i Løgstør, Struer, Jyllinge, ved Roskilde Fjord og i Karrebæksminde.

EN GRÅZONEKriterierne for dimensionering af kloakledninger har over tid ændret sig bl.a. som følge af klimaforandringer. Den regn, der for år tilbage var kraftig regn, anses i dag som almindelig hverdagsregn. I mange byer er kloaksystemerne imidlertid (endnu) ikke udvidet til at rumme de øgede regnmængder.

Spildevandsselskaberne har ikke pligt til straks at udskifte eller opdimensionere kloakledningerne, når dimensionerings­kriterierne ændrer sig, men når selskaberne etablerer nye ledninger, skal de dimensioneres efter de aktuelle kriterier.

Der vil derfor i de fleste byer altid være forskellige “serviceniveauer” i forskellige områder.

Der opstår derved en gråzone, når det regner mere end almindeligt – men hvor der ikke er tale om en egentlig beredskabssituation – og regnvandet flyder oven på terrænet.

For hvor mange regndråber er spilde­vandsselskabets ansvar, og hvornår bliver regnen en beredskabs opgave?

AFTALT OPGAVEFORDELINGFlere spildevandsselskaber og kommuner indgår samarbejdsaftaler om, hvem der har ansvaret for hvad i tilfælde af kraftig regn, skybrud eller andet voldsomt vejr. Det giver et solidt grundlag for intern koordinering og prioritering af ressourcer – og det gør det klart for parterne, hvor regningen skal sendes hen, når skaden alligevel sker.

I Greve har kommunen udarbejdet en beredskabsplan, hvoraf det fremgår præcis, hvilke opgaver henholdsvis beredskabet og forsyningen har ansvaret for både i tilfælde af vejr, hvor

der er risiko for oversvømmelser, og i tilfælde af ekstremt vejr som skybrud, storm og orkaner. Forsyningen skal f.eks. alarmere krisestyringsstaben, indkalde mandskab – også det frivillige beredskab – og klargøre kommunens materiel, bemande call­centeret for besvarelse af borgerhenvendelse og udsende SMS­beskeder til de borgere, som har tilmeldt sig varslingsservice mv.

SAMARBEJDSMULIGHEDERNår kommuner og spildevandsselskaber indgår i sådanne samarbejder, skal opgavesnittet lægges det rigtige sted. Selskabet må nemlig ikke varetage kommunale opgaver – og omvendt må kommunerne ikke varetage spilde­vandsselskabets opgaver. Det, som en samarbejdsaftale kan, er derfor ikke at flytte ansvaret for opgaverne, men derimod at sikre, at parterne er enige om, hvor opgave­ og ansvarsgrænsen går. Der vil nok altid være en gråzone, men denne kan mindskes betydeligt, når opgave­ og ansvarsfordelingen formuleres i en aftale.

I samarbejdsaftalen kan parterne f.eks. aftale, at det er spildevandsselskabet, der skal rykke ud, når det regner kraftigt, mens beredskabet skal rykke ud, når der er skybrud og vandstanden er forhøjet. Det forudsætter naturligvis, at parterne er enige om definitionerne, f.eks. på skybrud.

Hvis kommunen har særligt udsatte områder, kan parterne aftale særskilte beskyttelsesforanstaltninger for området. Det kan f.eks. være områder, hvor der er virksomheder med følsomme maskiner, eller områder med beskyttelses værdig natur eller meget udsatte vandløb.

Parterne kan også aftale at samarbejde om varslingssystemer, der kan bidrage til at mindske skaderne. Det kan f.eks. som i Greve Kommune være en SMS­service, der fortæller borgerne, hvis der er risiko for oversvømmelser og i hvilke

områder. På den måde kan borgeren nå at parkere bilen et sikkert sted og i øvrigt tage tiltag for at undgå de skader, som oversvømmelsen ellers ville have resulteret i.

Hvis parterne ønsker et endnu tættere samarbejde end ad hoc samarbejdsaftaler,

kan kommune, beredskab og spildevands­selskab oprette et egentligt alarm bered ­skab til at varetage beredskabs opgaven i tilfælde af skybrud. Det forudsætter, at det præciseres i aftalen, hvilke opgaver henholdsvis spildevands selskabets og kommunens mandskab og materiel skal varetage, ligesom om kostningerne skal fordeles sådan, at forsyningen ikke herved kommer til at varetage og betale for en kommunal opgave.

Organiseringen af de kommunale beredskaber er under forandring. Det skyldes, at regeringen og KL i økonomi­aftalen for 2015 har fastlagt, at de nuværende 87 beredskaber skal fusionernes, så der ved udgangen af 2015 er maksimalt 20 fælleskommunale beredskaber. De nye beredskaber kommer således til at dække flere kommuner – nogle mere end 10 kommuner. Det giver et behov for yderligere koordinering i overgangs­fasen, men skaber forhåbentlig også rammer for en god og robust opgave­løsning i de nye større enheder.

LOVGIVERS ROLLESelvom kommuner og spildevands­selskaber har gode muligheder for at skabe en klar opgave­ og ansvars­fordeling, ville det alt andet lige være at foretrække, at lovgiver tog têten og fastsatte klare rammer for opgave­løsningen. På den måde vil både borgere og erhvervsvirksomheder samt spildevandsselskaber og kommuner være mere trygge, når uvejret rammer. n

HVORNÅR BLIVER VAND EN

BEREDSKABSOPGAVE?

DE NUVÆRENDE 87 BEREDSKABER SKAL FUSIONERNES, SÅ DER VED UDGANGEN AF 2015 ER MAKSIMALT 20

13RET & INDSIGT NR 1 | 201512 RET & INDSIGT NR 1 | 2015

Rikke Søgaard BerthAdvokat

rsb@horten.dk

Sine Marie MohrAdvokatfuldmægtig

smm@horten.dk

Line MarkertAdvokat

lma@horten.dk

Nye regler betyder, at ejerskab på 5 % eller mere skal registreres inden 15. juni 2015. Reglerne omfatter også de kommunalt ejede forsyningsselskaber.

OFFENTLIG REGISTRERING AF KAPITALEJERE MV.Fra 15. december 2014 skal ejerskab eller panteret til 5 % eller mere af et selskabs aktier/anparter eller stemmer registreres i Det Offentlige Ejerregister. Det Offentlige Ejerregister, der administreres af Erhvervsstyrelsen, er ikke det samme som den ejerbog, som alle selskaber skal føre over samtlige ejere og panthavere.

Registreringspligten gælder i forhold til de mest hyppigt anvendte selskabs­former omfattende aktieselskaber (A/S), anpartsselskaber (ApS), Iværksætter selskaber (IVS), partner­selskaber (P/S) og europæiske aktieselskaber (SE). Derimod er interessentskaber (I/S), herunder § 60­fællesskaber organiseret som I/S’er, ikke omfattet af reglerne.

Registreringspligten gælder, uanset om der er tale om et privat eller offentligt ejet selskab, og pligten til at registrere ejerskab på 5 % eller mere omfatter såvel nye som eksisterende selskaber.

KAPITALEJERERegistreringspligten gælder alle, som ejer 5 % eller mere af selskabets samlede kapital­ eller stemmerettigheder. Ud over en kapitalejers direkte ejerskab skal et indirekte ejerskab af kapitalandele via selskaber, som den pågældende udøver bestemmende indflydelse over, medregnes i opgørelsen af den pågældendes ejerandel af selskabet.

I en typisk kommunal forsynings­koncern betyder de nye regler, at kommunens/kommunernes ejerskab af holdingselskabet skal registreres, ligesom holdingselskabets ejerskab af de underliggende datterselskaber (forsyningsselskaber og serviceselskab) skal registreres.

HVILKE OPLYSNINGER SKAL REGISTRERES?Ejerens samlede besiddelser af kapital­andele og stemmer i selskabet angivet i procent skal registreres i registeret. Rent praktisk sker registreringen elektronisk på hjemmesiden www.virk.dk.

Ved registreringen skal ejerens navn, adresse eller hjemsted samt CPR­ eller CVR­nummer dokumenteres. Derud­over skal datoen for erhvervelse af kapitalandelene, datoen for meddelelse til selskabet om erhvervelsen samt aktierne/anparternes klasse registreres.

HVORNÅR SKAL OPLYSNINGERNE REGISTRERES?Ejerregistret blev åbnet for registreringer fra 15. december 2014. Selskaber, der er stiftet denne dato eller senere, skal registrere deres ejere senest 14 dage efter stiftelsen.

For eksisterende selskaber er der fastsat overgangsregler. Det betyder, at selskaber, som er stiftet den 14. december 2014 eller tidligere, skal gennemføre registreringen inden 15. juni 2015. Ændringer i ejerforholdene i

disse selskaber, der finder sted den 15. december 2014 eller senere, skal dog registreres inden for 14 dage.

Det er selskabet, der skal sørge for at få gennemført registreringen inden de ovennævnte frister. Hvis registrerings­pligten ikke overholdes, kan det straffes med bøde. n

DET OFFENTLIGE

EJERREGISTER

PROGRAM FOR FORENINGEN FOR KOMMUNAL- OG

FORVALTNINGSRET I DANMARK FOR 2015

Foreningen for Kommunal- og Forvaltningsret i Danmark afholder i 2015 følgende medlemsmøder

1. MILJØOPLYSNINGSLOVENv/ph.d. stipendiat Azad Taheri Abkenar, Københavns Universitet, og sekretariatsleder Christian Østrup, Miljøministeriet

24. februar 2015 i København 10. marts 2015 i Aarhus

2. WHISTLEBLOWERORDNINGERv/borgerrådgiver Johan Busse, Københavns Kommune, og professor dr.jur. Søren Højgaard Mørup, Aarhus Universitet

16. april 2015 i Aarhus29. april 2015 i København (i forbindelse med foreningens generalforsamling)

3. RETSKRAV PÅ VELFÆRDSYDELSERv/professor, dr.jur. Carsten Henrichsen, Københavns Universitet, og professor dr.jur. Søren Højgaard Mørup, Aarhus Universitet

10. september 2015 i København17. september 2015 i Aarhus

4. STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV v/Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, kontorchef i det kommunale tilsyn Hanne Villumsen, Statsforvaltningen, og advokat Anders Valentiner­Branth, Horten

5. november 2015 i København 26. november 2015 i Aarhus

Se mere på foreningens hjemmeside, www.kommunalret.dk

15RET & INDSIGT NR 1 | 201514 RET & INDSIGT NR 1 | 2015

Hans Christian PapeAdvokat

hcp@horten.dk

Kenneth Fischer­DamgaardAdvokatfuldmægtig

kfd@horten.dk

Rikke Søgaard BerthAdvokat

rsb@horten.dk

STATUS PÅ VANDPLANERNE OG VANDHANDLEPLANERNEEfter en turbulent start er første generation af vandplanerne nu vedtaget i oktober 2014, og vand områdeplaner for næste planperiode er sendt i seks måneders høring. Kommunerne skal nu vedtage vand handleplaner for første planperiode.

De 23 statslige vandplaner er en udmøntning af vandrammedirektivets krav om udarbejdelse af planer til sikring af renere vand i søer, vandløb mv. Vandrammedirektivet opererer med tre planperioder, hvor den første planperiode løber fra december 2009­december 2015. Anden og tredje planperiode løber i perioden 2015­2021 og 2022­2027.

Vedtagelsen af vandplanerne for første planperiode blev oprindeligt (noget forsinket) vedtaget i 2011. Planerne blev dog underkendt af Natur­ og Miljøklagenævnet i december 2012, hvilket betød, at der måtte vedtages nye vandplaner og gennemføres en ny høringsrunde over planerne. Det er disse vandplaner for første planperiode, som nu er vedtaget endeligt den 30. oktober 2014.

HVAD BETYDER DET FOR KOMMUNERNE?Kommunerne skal nu i gang med at implementere de konkrete indsatser, som fremgår af vandplanerne og vedtage vandhandleplaner. Kommunernes vandhandleplaner skal være vedtaget senest et år efter vedtagelsen af vandplanerne, dvs. 30. oktober 2015. Naturstyrelsen har tidligere meldt ud, at

de kommunale vandhandleplaner, som blev vedtaget på baggrund af de oprindelige, underkendte vandplaner, også må anses som ugyldige som følge af underkendelsen af de statslige vandplaner.

Det betyder, at kommunerne skal vedtage nye vandhandleplaner på baggrund af de procedurer, som er fastlagt i miljømålsloven. Udgangs­punktet vil være, at et forslag til kommunal vandhandleplan skal vedtages senest seks måneder efter vedtagelsen af vandplanerne, hvorefter der skal gennemføres en otte ugers offentlig høring inden den endelige vandhandleplan kan vedtages. Som beskrevet tidligere i Ret & Indsigt nr. 1/2013 er det muligt, at en kortere høringsperiode kan gennemføres med udgangspunkt i de høringssvar mv., som indkom i forbindelse med vedtagelsen af en tidligere vandhandleplan. Der er dog ingen generelle udmeldinger fra Naturstyrelsen på dette punkt, hvorfor vi anbefaler en gennemførelse på baggrund af de generelle procedurer i miljømålsloven.

VANDPLANER FOR 2. PLANPERIODEProcedurerne for vedtagelsen af planerne for anden og tredje

planperiode er rykket fra miljø­målsloven over i en ny lov om vandplanlægning, som bl.a. har indebåret oprettelse af lokale vandråd for hvert af de 23 vandområder i Danmark. Vi har tidligere i Ret & Indsigt 1/2014 informeret om det nye regelsæt for vandplanlægning. De nye lokale vandråd har i samarbejde med kommunerne leveret input til indsatserne i de forslag til vandområdeplaner, som er i seks måneders offentlig høring fra 22. december 2014 til 23. juni 2015. Vandområdeplanerne for anden planperiode skal være vedtaget senest 22. december 2015. n

Henriette SojaAdvokat

hso@horten.dk

Marie BockhahnAdvokat

mbb@horten.dk

16 17RET & INDSIGT NR 1 | 2015 RET & INDSIGT NR 1 | 2015

I en principiel dom fra 2013 fastslog Højesteret, at et spildevands forsyningsselskab ikke kan opkræve supplerende tilslutnings bidrag ved udstykning af bolig ejendomme fra en tidligere erhvervsejendom, hvis ejendommen tidligere er blevet pålignet tilslutningsbidrag efter betalingsloven som erhvervsejendom. Dommen rejser det spørgsmål, om det har betydning for selskabernes forsyningspligt til de nyud-stykkede boligparceller, at der ikke er mulighed for at opkræve tilslutningsbidrag?

HØJESTERETS DOM OM TILSLUTNINGS -BIDRAGDet afgørende for, om der kan opkræves tilslutningsbidrag ved udstykning af boligparceller fra en tidligere erhvervs­ejendom, er om ejendommen tidligere har været tilsluttet spildevands selskabet som erhvervsejendom. Er det tilfældet, er retstilstanden efter Højesterets dom i sagen vedrørende Kolding Business Park (UfR 2013.1332 H, Højesterets dom af 14. februar 2013), at der ikke kan opkræves tilslutningsbidrag for de nye bolig­

matrikler, idet der i så fald vil være tale om dobbeltbetaling. Med Højesterets dom ligger det således fast, at der ikke kan opkræves tilslutningsbidrag ved omdannelse af tidligere erhvervsejendomme til boligformål; i hvert fald ikke, når erhvervsejendommen er opkrævet tilslutningsbidrag efter betalingsloven.

Højesterets dom er principiel ved denne forståelse af betalingslovens

muligheder for at opkræve supplerende tilslutningsbidrag ved omdannelse af tidligere erhvervsejendomme til boligformål, og afgør mange års uenighed om forståelsen af betalingsloven på dette punkt. Højesterets dom afklarer ikke spørgsmålet, om tilsvarende også gælder i en situation, hvor den oprindelige tilslutning er sket i henhold til landvæsenskommissionskendelser og altså ikke efter betalingsloven. Påligning af bidrag før betalingsloven blev således ofte beregnet på baggrund af de faktiske udgifter til opførelse af det nødvendige spilde­vandsanlæg samt under forudsætning af, at der kunne pålignes yderligere bidrag, såfremt udnyttelsen af den

konkrete ejendom gav anledning til yderligere udgifter for spildevands­forsyningen, f.eks. ved en ændret anvendelse.

HVILKEN BETYDNING HAR DOMMEN FOR SPILDEVANDS-SELSKABERNES FORSYNINGS-PLIGT?Højesterets dom om mulighederne for at opkræve supplerende tilslutningsbidrag rejser dog et nyt og lige så relevant og principielt spørgsmål, som det Højesteret har afklaret ved dommen; nemlig om det forhold, at den pågældende ejendom i relation til tilslutnings bidrag anses for fuldt ud tilsluttet også betyder, at spilde vandsselskabets forsynings pligt i relation til den

pågældende ejendom er opfyldt? Eller om spildevandsselskabet for at opfylde forsyningspligten må føre stik frem til de enkelte nyudstykkede boligparceller. Da der ikke kan opkræves tilslutnings bidrag vil det i givet fald være en udgift, som må deles af alle spilde vands selskabets forbrugere, og er det lovligt? Rækkevidden af spildevands­selskabernes forsyningspligt er ikke reguleret som et lovfastsat krav, hverken i miljøbeskyttelsesloven eller betalingsloven. Der er altså ikke i gældende regler taget stilling til rækkevidden af spildevands­selskabernes forsyningspligt.

Traditionelt er forsyningspligten dog blevet forstået som en pligt til at føre stik frem til grundgrænsen til ejendomme inden for kloakopland – også i forbindelse med udstykninger. Det vil sige, at når der udstykkes nye parceller fra en allerede tilsluttet ejendom, er forsynings­pligten traditionelt blevet forstået således, at spildevandsselskabet som en del af sin forsyningspligt er forpligtet til at føre stik frem til grundgrænsen for de nye parceller.

Det er også denne forståelse af forsynings pligten, som findes i Miljø­styrelsens forslag til betalings vedtægt i vejledning 3/2001 om betalingsregler

for spildevandsanlæg, hvor netop forpligtelsen til at føre stik frem til grundgrænsen er gengivet (s. 73).

Er der en tilsvarende bestemmelse i det enkelte spildevandsselskabs betalings­vedtægt, vil denne bestemmelse være bestemmende for afgrænsning af selskabets forsyningspligt. Men hvis sætningen om forsyning frem til grund­grænsen stryges eller modificeres, er retstilstanden uklar.

Der er således ikke i de gældende regler taget stilling til, hvilke forpligtelser der gælder for de enkelte spildevands­selskaber i en situation, hvor der ud stykkes nye parceller fra en allerede tilsluttet ejendom, uden at der er mulighed for at påligne tilslutnings­bidrag for tilslutning af de nye parceller.

Det kan hævdes, at forsyningen i en sådan situation, hvor der ikke kan op kræves yderligere tilslutningsbidrag, er berettiget til at anse den fulde ejendom for forsynet. Det er ud fra den tanke, at forsyningen – i lighed med at hele ejendommen anses for tilsluttet i relation til tilslutningsbidrag – er berettiget til at anse sin forsyningspligt for opfyldt ved fremføring af stik til den samlede ejendom. Det vil sige, at interne ændringer, der ikke udløser mulighed for tilslutnings­bidrag, heller ikke udløser krav på yderligere fremføring af stik til nye udstykninger. Dette er en praksis, der svarer til den, som er anvendt af mange spildevands­selskaber både før og efter Højesterets dom om mulighederne for at påligne tilslutningsbidrag. Det er herefter bygherre, der opfører og bekoster det nødvendige kloakanlæg til forsyning af de nye boligparceller. Kloakanlægget kan efter opførelsen overdrages vederlagsfrit til forsyningen, som står for fremtidig drift og vedligeholdelse. Alternativt drives det nye kloakanlæg som et privat anlæg ved oprettelsen af et privat spildevandslaug. Om forsyningspligten kan afgrænses på denne måde er ikke prøvet under en retssag, og der foreligger heller ikke

myndighedsudtalelser om spørgsmålet. Løsningen står i modsætning til den traditionelle opfattelse af, at der er forsyningspligt frem til grundgrænsen.

Når det er sagt, synes særligt de økonomiske konsekvenser af, at der ikke kan opkræves tilslutningsbidrag at være et væsentligt argument til støtte for at anse forsyningerne for berettigede til at foretage en sådan afgrænsning af forsyningspligten.

Omdannelsen af tidligere erhvervs­ejendomme til nye boligparceller indebærer således typisk en væsentlig udgift til etablering af kloakanlæg med henblik på forsyning af de enkelte nye boligparceller. En udgift som skal afholdes af spildevandsselskaberne og i sidste ende alle tilsluttede forbrugere, såfremt forsyningspligten ikke anses for opfyldt ved spildevandsselskabets forsyning af den samlede ejendom.

På nuværende tidspunkt må rets­tilstanden dog som nævnt anses for uafklaret. n

FORSYNINGSPLIGT VED OMDANNELSE AF ERHVERVSEJENDOMME TIL BOLIGFORMÅL

18 19RET & INDSIGT NR 1 | 2015 RET & INDSIGT NR 1 | 2015

Henriette SojaAdvokat

hso@horten.dk

Marie BockhahnAdvokat

mbb@horten.dk

Line MarkertAdvokat

lma@horten.dk

Erhvervs- og Vækstministeriet har den 16. december 2014 sendt et lovforslag i høring, der vil give kommunerne mulighed for at stille gratis wi-fi til rådighed i byrummet.

Udkastet til lovforslag indfører en ny § 60b i teleloven, som giver kommuner adgang til at stille netværk (f.eks. wi­fi) gratis til rådighed på udendørs områder, hvor der er aktiviteter rettet mod turisme.

ÉN TIME DAGLIGTDet er en betingelse, at adgangen til det kommunale wi­fi alene gives i én time hvert døgn. Nogen vil mene, at én times adgang til gratis wi­fi på en hel dag som turist ikke er meget, hvis man både skal hente information om den kollektive trafik, læse Den Lille Havfrues historie og dele oplevelserne på Facebook, Instagram osv.

Den tidsmæssige begrænsning skal tage hensyn til de erhvervsdrivende, som lever af at udbyde kommunikationstjenester, også for turister.

DIGITAL INFRASTRUKTUR ER NØDVENDIGMange kommuner arbejder for en mere intelligent drift af byerne, baseret på digitale løsninger der gør det muligt for kommunen og medarbejderne at optimere driften af kommunens virksomhed ved at lette informationsstrømme.

Derudover kan kommunerne bruge wi­fi til at informere borgere, virksomheder og turister om “byens tilstand” og give information om aktuelle arrangementer, seværdigheder, ledige parkeringspladser osv.

Der er dog stor usikkerhed ved at investere i de gode initiativer, fordi kommunerne i dag kun i begrænset omfang må stille wi­fi til rådighed for borgere, virksomheder eller turister. Lovforslaget er derfor et kærkomment tiltag, om end der også er en række uklarheder.

For eksempel siger lovforslaget ikke noget om, hvorvidt turister vil få en times adgang til wi­fi ved hver turistattraktion, en time i hver kommune eller om den ene time gælder på landsplan.

DET HANDLER OM INTERNATIONAL TURISME – OG HOTSPOTSDet kommunale wi­fi må alene stilles til rådighed, hvor der er aktiviteter rettet mod international turisme. Det gælder ikke kun ved egentlige turistattraktioner, men også ved centrale pladser og andre områder, hvor der forventes at være turister. Gågader, de kommunale havne og strandene (i hvert fald om sommeren) er oplagte turistmål. Kommunerne må ifølge forslaget alene tilbyde punktvis adgang til wi­fi i form af såkaldte hotspots – og altså ikke som et sammenhængende net, der dækker hele byen.

Det er dog uklart, hvornår et hotspot er så stort, at det ikke længere falder inden for lovforslaget og derfor må karakteriseres som et sammenhængende net.

KØB HOS PRIVAT UDBYDERKommunen må ikke selv eje eller drive det kommunale wi­fi, men skal derimod købe ydelsen af en privat udbyder til markedspris.

Mange kommuner har imidlertid fibernet, som rummer en overkapacitet, der kan anvendes til at etablere det kommunale wi­fi. Ifølge lovforslaget skal kommunerne sælge denne overkapacitet til markedspris til en privat udbyder, som så kan “sælge tilbage” efter den nye § 60b.

ØNSKER OM YDERLIGERE KLARHEDLovforslaget er bestemt et skridt i den rigtige retning, som giver kommunerne et bedre grundlag for at agere. Afklaring af en række af de spørgsmål, som lovforslaget rejser, kan gøre bestemmelsen til et endnu mere robust grundlag.Når datoen for lovforslagets fremsættelse er kendt, inviterer Horten til et seminar om kommunernes udnyttelse af wi­fi mv. n

GRATIS WI­FI TIL TURISTERNE

ADGANGEN TIL DET KOMMUNALE WI­FI MÅ ALENE GIVES I ÉN TIME HVERT DØGN.

20 21RET & INDSIGT NR 1 | 2015 RET & INDSIGT NR 1 | 2015

Sine Marie MohrAdvokatfuldmægtig

smm@horten.dk

Line MarkertAdvokat

lma@horten.dk

10

GODE RÅD TIL KØBSPROCESSEN

1. Start dialogen med de private vandværker så tidligt som muligt.

2. Sørg for at vandværkets medlemmer er med på vognen fra start.

3. Få afklaret målet med dialogen (hos værket, forsyningen og kommunen) – skal det være en fusion, et samarbejde eller opkøb af aktiver?

4. Er det private vandværk omfattet af prisloftsbekendtgørelsen? Det har betydning for beregningen af det nye fælles prisloft.

5. Er der behov og mulighed for differentiering af forbrugernes takster efter sammenlægningen?

6. Er der forudsætninger eller betingelser for samarbejdet eller sammenlægningen, som er afgørende for parterne (deal breakers)?

7. Sørg for, at der bliver indgået en skriftlig overdragelsesaftale, der afdækker alle relevante fakta og udeståender i driften, anlægsoversigt mv.

8. En grundig, forudgående undersøgelse af vandværkets aktiver, aftaleforhold og forpligtelser er afgørende for at identificere omkostninger og risici forbundet med overtagelsen (aktivernes stand, placering, sikring af rettigheder mv.).

9. Sørg for at have de skatte­mæssige betragtninger med når I træffer kommercielle beslutninger.

I Danmark er vandsektoren organiseret i flere tusinde selskaber, der i fællesskab løfter opgaven med at levere drikkevand og håndtere spildevand for danskerne. I øjeblikket viser vand forsyningsselskaber rundt omkring i landet i stigende grad interesse for at samarbejde eller endda lade sig slå sammen til større enheder. En sammenlægning kan have mange fordele for selskaberne, men sammenlægnings-processen og implementeringen kan have store udfordringer, og grundig forberedelse er en forudsætning for et succesfuldt resultat.

Der findes omkring 2.600 vandforsynings selskaber, herunder 75 kommunalt ejede. Det er altså et tæt befolket marked med rigtigt mange små virksomheder.

Vandforsyningsselskaber er en særlig gruppe af selskaber, da ejerstrukturen er meget forskellig selskaberne imellem. De større selskaber er typisk indrettet som aktieselskaber, hvor de mindre selskaber ofte er indrettet som forbrugerejede andelsselskaber eller interessentskaber drevet af frivillig arbejdskraft. Størrelsen og strukturen af det selskab, som ønsker en sammen­lægning, har stor betydning for de overvejelser, som ledelsen og ejerne skal gøre sig, inden de starter realitets­forhandlingerne.

Kan sammenlægning være et af midlerne til at opfylde effektiviserings­mål? Vandsektoren oplever stadig strengere krav til effektiviseringer samt stigende krav til uddannelse af personale og kvalitetskontrol. En sammenlægning mellem to vandforsyningsselskaber kan medføre stordriftsfordele såsom besparelser i administration og fælles udnyttelse og opbygning af værdifuld viden. Dertil kommer, at mange af de mindre vandforsyninger har svært ved at skaffe frivillig arbejdskraft.

Inden sammenlægningen bliver en realitet, er det vigtigt, at man får overvejet nogle af de væsentligste forhold, der gør sig gældende ved sammenlægning af vandforsynings­selskaber. For vandforsyningsselskaber er der nogle særlige regler omkring

prisloftsregulering og skattefritagelse, dertil kommer de praktiske forhold omkring selve processen og over­dragelsesaftalen.

SAMMENLÆGNINGSPROCESSEN Inden man går i gang med forhand­lingerne, er det vigtigt, at alle parter gør sig klart, hvad de ønsker at opnå. Et samarbejde kan etableres på mange måder, og man skal have gjort sig klart, hvor langt man vil strække sig i forhandlingerne. De indledende overvejelser skal sikre, at man ikke får taget hurtige og dårligt gennemtænkte beslutninger, der kan have konsekvenser efter aftalens indgåelse.

Det er vigtigt, at man får afklaret den anden parts interesse i sammen­lægningen. I alle forhandlinger er der grænser for, hvad hver part vil gå med til. En hurtig afklaring af de punkter, der er essentielle for begge parter, er med til at sikre, at forhandlingerne ikke trækker ud, og måske ender med et ubrugeligt eller uhensigtsmæssigt resultat for en eller flere parter. For et forbrugerejet vand værk, som har svært ved at samle frivillige til at bistå med

driften, kan det være et ønske om en hurtig hjælp, der er afgørende.

En afgørende løftestang for en god dialog om overdragelsen og den efterfølgende implementering kan være processen med at få udarbejdet en skriftlig overdragelsesaftale. Her fast­lægger parterne aftalens formelle rammer og har mulighed for at afklare mange af de forhold, der efterfølgende kan blive problematiske. Overdragelses­aftalens formelle formål er at sikre, at parterne ikke efterfølgende kommer til at stå med uforudsete udfordringer eller omkostninger.

Hvis der er tale om overdragelse af et forbrugerejet vandværk, vil det forbruger ejede selskab oftest blive opløst umiddelbart efter overdragelsen. I den forbindelse har overdragelse­saftalen ikke meget effekt efter over­dragelsen, hvor selskabet er opløst og viden er spredt eller tabt. For at undgå usikkerhed eller udfordringer for parterne efterfølgende, er det derfor helt afgørende, at parterne forud for overdragelsen får overdraget al eksisterende viden om det anlæg, der skal overtages. Her fungerer overdrag­elses aftalen oftest mere som en “huskeliste” til at få spurgt ind til alle relevante forhold, som har betydning for den virksomhed, som efterfølgende skal drive og vedligeholdelse vand­forsyningsanlægget.

Det stiller selvsagt store krav til udformningen af aftalen – uanset sammenlægningens størrelse.

DEN SÆRLIGE REGULERING AF VANDSEKTORENVandsektoren er en tungt reguleret sektor, og man skal derfor være meget opmærksom på de begrænsninger, der ligger i reguleringen, inden man på begynder forhandlingerne. Det har betydning for den efterfølgende fastsættelse af prisloftet om begge vandforsyningsselskaber var omfattet af prisloftsreguleringen inden sammen­lægningen.

For ud over at sætte et loft over vandforsyningsselskabernes indtjenings­muligheder, sætter vandsektorloven også en begrænsning for, hvordan opkrævningen af takster kan se ud i forbindelse med en sammenlægning.

Det er langt fra alle vandforsynings­selskaber i Danmark, der opkræver de samme takster for levering af drikke­vand eller håndtering af spildevand. Ved sammenlægning af to vand­forsynings selskaber er det derfor sandsynligt, at kunderne fra det

ophørende selskab har betalt en anden afgift end kunderne i det fortsættende selskab. I den situation skal man undersøge mulighederne for differen­tiering af taksterne. Differentiering af taksterne kan være nødvendig, idet det ikke kan pålægges selskabets gamle kunder at betale for udgifter i forbindelse med optagelse af de nye kunder. I forhold til beskatningen af vand­forsynings selskaber er der også nogle særlige regler, der gør sig gældende. Med vedtagelsen af vandsektorloven blev der generelt set indført skattepligt for vandforsyningsselskaber, dog således at de mindre vandforsyninger, der ikke omfattes af vandsektorloven, er fritaget for beskatning. Med virkning fra 1. januar 2014 blev det muligt at gennemføre sammenlægning af store skattepligtige vandforsyningsselskaber og små skattefritagne vandforsynings­selskaber skattefrit. Fordelene ved den skattefrie sammenlægning er, at der ikke udløses beskatning i forbindelse med sammenlægningen – til gengæld opnår det fortsættende store vand­selskab ikke skattemæssig afskrivnings­ret i relation til de overtagne aktiver. Det afhænger derfor konkret af situationen, om en skattefri sammen­lægning vil være den bedste løsning. Det er derfor væsentligt, at de skatte­mæssige aspekter afdækkes inden den endelige aftale underskrives. n

VANDFORSYNINGSSELSKABERS

SAMMENLÆGNING MED PRIVATE VANDVÆRKER

10. Vandværket bør have egne rådgivere til at tage højde for f.eks. skattemæssige forhold.

22 23RET & INDSIGT NR 1 | 2015 RET & INDSIGT NR 1 | 2015

René Frisdahl JensenAdvokat

rfj@horten.dk

Ulrik Holst HansenAdvokat

uhh@horten.dk

Line MarkertAdvokat

lma@horten.dk

Hvilke muligheder har en kommune for at afsætte et bestyrelses medlem, der ikke frivilligt vil udtræde af bestyrelsen?

Når en kommune ønsker at ændre bestyrelsessammensætningen i f.eks. et aktieselskab eller et interessentskab, herunder et kommunalt fællesskab, der er helt eller delvist ejet af kommunen, må forholdet til de forskellige regelsæt på området afklares.

Efter kommunestyrelsesloven kan en kommune som udgangspunkt kun ændre bestyrelsessammensætningen, hvis bestyrelsesmedlemmet selv stiller sit mandat til rådighed. Et bestyrelses­medlem sidder således på posten i kommunalbestyrelsens funktions periode og kan som udgangspunkt ikke udskiftes

i denne periode. Men andet kan følge af de selskabsretlige regler eller regler i en særlov – og samspillet med kommune­styrelseslovens regler giver jævnligt anledning til tvivl. AKTIESELSKABER I forhold til kommunalt ejede aktie­selskaber gælder reglerne i selskabsloven ved siden af den kommunale styrelseslov. Selskabsloven foreskriver, at et

UDSKIFTNING AF BESTYRELSESMEDLEMMER I KOMMUNALE SELSKABER OG FÆLLESSKABER

bestyrelses medlem til hver en tid kan afsættes af den, der har valgt eller udpeget det pågældende medlem. I forhold til kommunalt ejede aktie­selskaber vil kommunen i kraft af sin rolle som ejer på general forsamlingen derfor kunne vælge at udskifte de generalforsamlingsvalgte bestyrelses­medlemmer.

En kommune sidestilles i den situation således med andre typer aktionærer. Dog antages det, at der gælder et saglighedskrav for kommunen i for­bindelse med en eventuel udskiftning af et bestyrelsesmedlem.

At der kan ske udskiftning af de general­forsamlingsvalgte bestyrelses medlemmer i et aktieselskab synes også forud­sætnings vist at blive lagt til grund i en udtalelse af 22. februar 2011 fra Indenrigs­ og Sundhedsministeriet til et regions­råd om rådets udpegning af medlemmer til bestyrelser mv.

Efter reglerne i selskabsloven er det kun den, der har udpeget bestyrelses­medlemmet, der kan afskedige det igen. Kommunen kan derfor ikke som ejer afsætte et bestyrelsesmedlem, der er valgt direkte af forbrugerne, eller et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.

Hvis der er udpeget flere bestyrelses­medlemmer, og dette er sket ved forholdstalsvalg, vil det være den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget et bestyrelsesmedlem, der efter selskabsloven kan afsætte den pågældende.

HVILKE REGLER GÆLDER FOR DE KOMMUNALE FÆLLESSKABER?De kommunale fællesskaber, også kendt som § 60­fællesskaber, er typisk organiseret som interessentskaber, og de er ikke omfattet af selskabsloven. Et § 60­fællesskab er en slags “særkommune” og er som udgangspunkt reguleret af reglerne i kommunestyrelsesloven. Det kan dog følge af fællesskabets vedtægter, at den kommunale styrelseslov er fraveget på et eller flere områder.

§ 60­fællesskaberne er i de senere år på ny blevet mere udbredte, da både kommunerne og staten har en interesse i, at visse opgaver bliver varetaget på tværs af kommunegrænser. Dette ses bl.a. i forbindelse med den omfattende beredskabsreform, der indebærer, at landets nuværende 87 kommunale beredskaber skal samles i maksimalt 20 enheder, der skal organiseres som § 60­fællesskaber.

Det følger af kommunestyrelseslovens § 17, stk. 3, at valg af et bestyrelses­

medlem gælder for kommunal­bestyrelsens funktionsperiode. Hvis der i vedtægterne for § 60­fællesskabet er fastsat bestemmelser, der fraviger § 17, stk. 3, er disse gældende, og kommunen kan i så fald udskifte bestyrelses­medlemmer udpeget af kommunen inden for rammerne af vedtægts­bestemmelserne.

Det er en forudsætning for vedtægternes gyldighed, at de er blevet godkendt af Statsforvaltningen.

Hvis der er tale om § 60­fællesskaber omfattet af særregulering, kan der være fastsat andre regler om bestyrelses ­medlemmerne udpegning og udskiftning.

Det følger f.eks. af beredskabsloven, at styrelsesorganet i et § 60­fællesskab på beredskabsområdet skal sammen­sættes på en nærmere fastsat måde – og disse regler kan ikke fraviges i vedtægterne.

INTERESSENTSKABER OPRETTET VED SÆRSKILT LOV For selskaber oprettet med hjemmel i en særlig lov, som for eksempel trafik­selskaberne og Metroselskabet I/S, kan der gælde særlige regler om udskiftning af bestyrelsesmedlemmer.

I den situation er det derfor nødvendigt at undersøge, om loven fastsætter særlige bestemmelser, der for så vidt angår de kommunale ejere fraviger kommunestyrelseslovens § 17, stk. 3. Hvis særloven opstiller andre retningslinjer for udpegning og udskiftning af kommunalt udpegede bestyrelses­medlemmer, end hvad der følger af kommunestyrelsesloven, er særlovens regulering gældende. Hvor loven ikke regulerer spørgsmålet, gælder kommune styrelsesloven.

Der er sjældent i lovens tekst eller forarbejder redegjort nærmere for forholdet til kommunestyrelsesloven, og der må derfor foretages en konkret vurdering for at fastslå, hvad der gælder for en kommunes mulighed for at udskifte et bestyrelsesmedlem i et særlovs­selskab.

Hvis det i en særlov udtrykkeligt er anført, hvilke regler der gælder for udpegning og udskiftning af bestyrelses medlemmer, er formodningen for, at lovgiver har valgt at fravige udgangspunktet i kommunestyrelses­loven. Omtaler særloven på den anden side ikke spørgsmålet, eller giver den ikke et klart svar, må det omvendt betyde, at reglerne i kommune­styrelses loven finder anvendelse. n

24 25RET & INDSIGT NR 1 | 2015 RET & INDSIGT NR 1 | 2015

Rikke Søgaard BerthAdvokat

rsb@horten.dk

Klavs V. GravesenAdvokat

kvg@horten.dk

Malene GraffAdvokat

mgr@horten.dk

KORT NYT

HORTEN DELTAGER I FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM I 2014 deltog Horten i Folkemødet på Bornholm, hvor vi havde indfundet os sammen med repræsentanter fra stort set hele det offentlige Danmark. Folkemødet gav nyttige input om udviklingen i den offentlige og halv­offentlige sektor, og i år gentager vi succesen, når Folkemødet afholdes den 11.­14. juni 2015.

Vi deltager på Folkemødet for at holde os opdateret på de nyeste tendenser inden for de forskellige områder i den offentlige sektor, så vi fortsat kan være på forkant med vores rådgivning.

På Folkemødet er vi repræsenteret ved Klavs V. Gravesen (kvg@horten.dk), Andreas Christensen

(ac@horten.dk), Rikke Søgaard Berth (rsb@horten.dk) og Martin Dræbye Gantzhorn (mga@horten.dk).

Tag kontakt til en af os, hvis vi på forhånd skal aftale et tidspunkt at mødes!

§ 60­FÆLLESSKABERI december 2014 og i januar 2015 holdt Horten og Deloitte seminar i henholdsvis Hellerup og Aarhus om § 60­fællesskaber – det, der også kaldes kommunale fællesskaber.

§ 60­fællesskaber er særligt blevet aktuelle, da det følger af regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi for 2015, at de kommunale

beredskaber skal samles i op til 20 større enheder, der etableres som § 60­fællesskaber.

§ 60­fællesskaberne er en retlig figur i grænse landet mellem offentlig og privat, og organiseringen giver jævnligt anledning til komplekse problem­stillinger. På seminaret gennemgik vi de retlige rammer for § 60­fællesskaberne,

processen for at etablere dem, og hvordan driften af et § 60­fælles skab former sig. Seminarerne havde fokus på såvel de juridiske som de økonomiske forhold.

Du er velkommen til at sende en mail til advokat Rikke Søgaard Berth, rsb@horten.dk, hvis du ønsker at modtage materialet fra seminaret.

KURSUS OM BESTYRELSESARBEJDET I VANDSELSKABERDen 3.­4. juni 2015 holder DANVA et nyudviklet kursus, der henvender sig til sekretærer og andre administrative medarbejdere, der arbejder med og for en bestyrelse i et vandselskab.

Formålet med kurset er at klæde deltagerne på til at varetage de

praktiske opgaver i forbindelse med bestyrelsens arbejde. Vi giver det overordnede indblik i bestyrelsens opgaver og i de juridiske forhold, der gør sig gældende i bestyrelsens arbejde. På kurset får deltagerne praktiske råd omkring forberedelse af mødemateriale, opfølgning på møderne

og planlægning af bestyrelsens arbejde. Horten bistår med undervisning på kurset.

Du kan tilmelde dig arrangementet på DANVAs hjemmeside, www.danva.dk.

MEDFINANSIERING AF KLIMAPROJEKTERHorten afholdt den 3. februar et seminar om rammerne for med­finansiering af klimaprojekter. De 70 deltagere fik gennemgået de nye regler i medfinansierings bekendt gørelsen, samarbejdet mellem myndigheder og forsyningsselskaber og kravene til

medfinansieringsaftaler mellem kommuner og forsyninger. De gik også fra arrangementet med gode råd om tilrettelæggelse af ansøgnings­processen. Materialet fra seminaret findes på slideshare.net/hortenlawfirm, og spørgsmål til den opdaterede

medfinansieringsbekendt gørelse og klimasamarbejder i øvrigt kan rettes til advokat Henriette Soja, hso@horten.dk, advokat Line Markert, lma@horten.dk og advokat René Frisdahl­Jensen, rfj@horten.dk.

27RET & INDSIGT NR 1 | 201526 RET & INDSIGT NR 1 | 2015

Thomas Francis BeckettJuniorpartner

M&A

Christina SteenAdvokat

Commercial

Jonas Eigil NielsenAdvokatfuldmægtig

M&A

Benjamin Schulze AusterAdvokat

Immaterialret & Teknologi

Diana Sofia M. Manrique de LaraAdvokatfuldmægtig

Immaterialret & Teknologi

Siden sidste nummer har vi i Horten budt velkommen til følgende jurister:

NYANSATTE JURISTER I

HORTEN

Horten AdvokatpartnerselskabPhilip Heymans Allé 72900 Hellerup, København

Tlf. 3334 4000info@horten.dk

horten.dk

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Seminar for bestyrelsesmedlemmer i kommunale selskaberDato og tid: 10. marts 2015 kl. 14.00 ­ 16.30Sted: HjulmandKaptain, Frederikshavnsvej 215, 9800 Hjørring

Ansættelsesret inviterer til Go’morgenmødeDato og tid: 12. marts 2015 kl. 8.30 ­ 11.00Sted: Horten, Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup, København

Udbudsrettens A-Z - Forår 2015Dato og tid: 7. april 2015 ­ 2. juni 2015Sted: Horten, Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup, København

IT-udbudsret for specialisterDato og tid: 15. april 2015 kl. 9.00 ­ 16.00Sted: ARoS Aarhus Kunstmuseum, Aros Allé 2, 8000 Aarhus CDato og tid: 21. april 2015 kl. 9.00 ­ 16.00Sted: Horten, Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup, København

Den nye udbudslov for offentlige ordregivereDato og tid: 6. maj 2015 kl. 13.00 ­ 16.00 og 7. maj 2015 kl. 9.00 ­ 12.00Sted: Horten, Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup, KøbenhavnDato og tid: 11. juni 2015 kl. 9.00 ­ 12.00Sted: Regionsrådssalen, Damhaven 12, 7100 Vejle

Den nye udbudslov for tilbudsgivereDato og tid: 20. maj 2015 kl. 9.00 ­ 12.00Sted: Horten, Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup, København

Den nye udbudslov og det nye forsyningsvirksomheds-direktiv for kommunale forsyningsselskaberDato og tid: 21. maj 2015 kl. 9.00 ­ 12.00Sted: Horten, Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup, København

Den nye udbudslovDato og tid: 27. maj 2015 kl. 9.00 ­ 19.30Sted: Horten, Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup, København