REN1ERGI

Bo energirigtigt

F o r b r u g e r m a g a s i n n r . 2 / m a J 2 0 1 1

tr

T R Varmeteknik

Sekretariatren1ergiPaul bergsøes vej 62600 glostruptlf. 77 41 15 80Fax 43 43 21 03e-mail: [email protected]: www.ren1ergi.dkChefk onsulent: søren rise (ansvarshavende)

Redaktionanne Korntved Petersen (redaktør)tlf. 77 41 15 52e-mail: [email protected]

AnnoncesalgJørn Pedersentlf. 77 41 15 82e-mail: [email protected]

Trykstedscanprint a/s

Bladinfobladet udkommer fi re gange årligt i februar, maj, august og november. På www.ren1ergi.dk kan du altid se det nyeste nummer af bladet.

Oplagtrykoplag: 3.200 eksemplarerDistribution: 3.000 eksemplarer- gennem 200 installatører i Danmark

Næste nummer1. august 2011

Forsidefototorben sørensen

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

Tryksag541 006

Flere vælger den grønne løsning

Flere og fl ere vælger i dag at installere vedvarende energi i deres

bolig. nogle i form af jordvarme i haven eller solceller på taget,

andre i form af kombinerede anlæg. Der er mange muligheder, og

det kan ofte være svært at få et overblik. Derfor er det en god ide at

tale med en installatør, inden man går i gang. Du kan også få hjælp

i dette nummer af ren1ergi, hvor temaet er bo energirigtigt. Her

kan du blandt andet læse om energiforbrugets betydning ved salg

af bolig, mulighederne for at låne penge til energirenoveringer

i banken, muligheden for at få et energitjek af huset samt hente

inspiration fra boligejere, som allerede har fået et vedvarende

energianlæg installeret.

bladet er udgivet af ren1ergi, som er en sektion for vedvaren-

de energi under teKniQ installatørernes organisation. ren1ergi

består af installatører, som har ekspertise inden for en eller fl ere af

de fem vedvarende energiformer: biovarme, solvarme, varmepum-

per, vindmøller og solel.

På www.ren1ergi.dk kan du læse mere om de fem vedvarende

energiformer samt fi nde din lokale ren1ergi-installatør.

Danskerne vil bo energirigtigt side 3Flere og fl ere danskere kigger på boligens energiforbrug, når de skal købe hus.

Energimærke kan få stor betydning side 5en boligs energimærke kan få stor betyd-ning for boligens værdi ved salg.

Camilla har fået tjek på energien side 6energitjek skal skabe overblik over mulige energibesparelser i bolig fra 1825.

Her er energibesparelserne side 8Der er mange muligheder for at spare på energien i en bolig. Få et overblik her.

Par sparer 15.000 kroner om året med solfangere og jordvarme side 10Kombinationen af solfangere og jord-varme giver par fra snekkersten en besparelse på 15.000 kroner om året.

Klog energi gir’ god økonomi… side 12Det betaler sig at spare på energien. Derfor tilbyder en række banker i dag lån til energieff ektiviseringer i boligen.

Det bliver dyrere at eje oliefyr side 14i dag er det billigere at varme boligen op med en varmepumpe end et oliefyr, og den forskel bliver kun større i fremtiden.

Bliv selvforsynende med vedvarende energi side 16Flere og fl ere vælger i dag at installere vedvarende energi. ønsket er at blive selvforsynende.

INDHOLD

www.REN1ERGI.dk

ReN1eRgi maj 2011 / 3

Danskerne vilbo energirigtigt

teKst: anne KorntveD Petersen / Foto: CoLourboX

anskerne kigger i stigende grad på energiforbruget, når de skal købe hus. undersøgelse fra ejen-domsmæglerkæden Home viser, at otte ud af ti danskere lægger

vægt på et lavt energiforbrug, når de skal ud og købe nyt. 74 procent tillægger energifor-bruget stor betydning, mens ni procent svarer, at det har afgørende betydning for deres valg af ny bolig.

samtidig viser undersøgelse fra ejendoms-mæglerkæden eDC, at 92 procent af alle dan-skere foretrækker en velisoleret bolig frem for et fl ot, nyt køkken, når de skal vælge ny bolig. Desuden ville 86 procent vælge god isolering frem for et nyt badeværelse.

Det er ifølge kommunikationschef i Home, mads ellegaard, godt nyt for boligejernes pri-vatøkonomi. For hver gang boligejerne kan skære knap 470 kroner af varmeregningen om måneden, kan de købe for 100.000 kro-ner mere hus uden at sidde dyrere i det, da et 5 procent lån med afdrag ifølge vejledende beregning på rd.dk kun koster 470 kroner om måneden.

Et vigtigt parameter– Der er ingen tvivl om, at energiforbruget på sigt vil fylde mere i danskernes boligjagt. Det er kun et spørgsmål om, hvor længe der går, før energiforbruget bliver et af de afgørende

DFlere og fl ere danskere kigger på boligens energiforbrug, når de skal købe nyt hus, viser undersøgelser fra ejen-domsmæglerkæderne Home og eDC. i fremtiden bliver energiforbruget afgørende for danskernes valg af bolig, forudser ejendomsmæglere.

➝

Gratisenergibesparelser

Investeringop til 5.000 kr.

Investeringpå 5.-20.000 kr.

Investeringover 20.000 kr.

sluk for standbyforbrug,hvor det er muligt

indreguleringaf fj ernvarme

teknisk isolering af rør og lignende

skift til kondenserende gaskedel

Luk for varmen,når du lufter ud

ny brænder på kedlenintelligent styring af lys – f.eks. grønne kontakter

Jordvarme

sluk for lyset, når duforlader et rum

energitjek af boligeninstallation af luft til

luft-varmepumpesolvarme

tjek temperaturen i køleskabog fryser

bevægelsesmeldere på lyset eller tænd-sluk-ure

solceller

indstil alle termostater på detsamme i samme rum

vælg a-mærkedehårde hvidevarer

biobrændselsanlæg

brug tørresnor i stedet for tumbler

brug elspareskinnerLuft til vand-varmepumpe

Hold varmtvandstemperaturpå maks. 55 grader

brug elsparepærer

Energibesparelser kan godt være gratis Kilde: teKniQ

TIL SALG

4 / ReN1eRgi maj 2011

Foto: Jørn Jørs

parametre ved køb af ny bolig, siger mads elle gaard.

10 år, lyder vurderingen fra landets ejen-domsmæglere. i rundspørge foretaget af Home vurderer knap hver anden ejendomsmægler, at energiforbruget i dag ligger på boligkøbernes top 5-liste over vigtigste købskriterier. endnu flere, 8 ud af 10, spår, at energiforbruget vil være i top 5 eller højere om 10 år.

– i dag fokuserer mange købere fortsat på udbudsprisen og nettoydelsen i salgsopstil-lingen. De er dermed ikke opmærksomme på udgifterne til energiforbruget, og at en bedre isoleret bolig kan være lidt dyrere at købe, men meget billigere at bo i. Derfor har det været svært for boligsælgeren og ejendomsmægle-ren at lade et lavt energiforbrug slå fuldstæn-dig igennem som det afgørende parameter i

bolighandlen. men vi ser nu, at flere og flere boligkøbere også begynder at se på omkost-ningerne til varme og energirenovering. Det betyder, at boligens energimæssige stand i hø-jere grad vil blive indregnet i de kommende år, når ejendomsmæglerne sætter prisen, og når køberne giver et bud, siger mads ellegaard. ■


aF anne KorntveD Petersen

siden 1. juli 2010 har det været obligatorisk at oplyse om en boligs energimærke, allerede når den annonceres til salg. energimærkningen skal få danskerne til i højere grad at medregne den enkelte boligs driftsudgifter, når de væl-ger ny bolig.

energiforbruget kan dermed få stor betyd-ning for værdien af en bolig i de kommende år. mærket giver kommende boligejere en over-sigt over, hvor dyr boligen er i drift, hvor stort strømforbruget er, og hvor stort varmeforbru-get er, samt hvilke muligheder der er for at spa-re på energien i den pågældende bolig ved for eksempel at skifte varmeforsyning, vinduer eller efterisolere.

Et forhandlingsværktøji teKniQ installatørernes organisation opfor-drer konsulent i teknisk afdeling nils Lygaard boligkøbere til at gøre brug af den viden og sikre sig en energieff ektiv bolig.

– med energimærket får købere et værktøj

til at stille krav til en boligs energiforbrug. Den viden, de via energimærket får om energifor-bruget, bør de bruge aktivt ved for eksempel at lade det indgå i forhandlingerne. Hvis en bolig for eksempel har et højt varmeforbrug, kan man som køber forhandle sig til et afslag i prisen, som svarer til udgifterne til at få instal-leret en ny varmeforsyning, siger nils Lygaard.

undersøgelse fra ejendomsmæglerkæden eDC viser, at de danske boligkøbere er klar til at forhandle om prisen på en bolig på baggrund af energiforbruget. således tilkendegiver 91 procent af de adspurgte, at de kunne fi nde på at bruge et dårligt energimærke som argument i en prisforhandling.

Pres på prisenDet kan ifølge nils Lygaard få betydning for prissætningen af en bolig i de kommende år. Hos Home er man helt enig: Der er mange pile, der i vores analyser peger i retning af, at energi har et øget fokus i boligmarkedet. en naturlig konsekvens af det er, at det smitter af i prisfor-handlingerne, når købere og sælgere for alvor lærer at indkalkulere de energimæssige drifts-omkostninger i deres forhandlinger. Det varer nok ikke så længe, før denne form for energi-forhandling opleves i praksis. vi ser blandt an-det, at boliger med oliefyr ikke kan sælges til så høje priser som tilsvarende boliger med en bil-ligere energikilde, siger kommunikationschef i Home, mads ellegaard. ■

i dag skal en boligs energimærke fremgå af salgsopstillin gen, når et hus skal sælges. Dermed kan man inddrage energifor-bruget i forhandlingerne om den endelige købspris.

Energimærke kan få storbetydning for en boligs værdi

DVI

Jordvarme & luft-vand

Vi bygger varmepumpen til slutkunden

Du monterer på rekordtid!

Altid• Indbyggede cirkulationspumper

• Indbyggede ekspansionsbeholdere

• Meget støjsvag• Scroll-kompressor

Vælg din Luft/vand eller jordvarme konfi guration

• 250/300 L akkumuleringstank

• VBV gennemstrømningsveksler

• Kobber eller fortinnet VBV veksler

• Forberedt solfanger

• 5, 7, 9 , 12 eller 16 kW

• Styringer standard/solfanger

• Forberedt til ekstern VV beholder

Opfylder

BR10+

72luft/vandvariationer

136jordvarme

variationer

JORDVARME.DKDKKKKKKBEREGN KUNDENS BESPARELSER PÅ 98 35 52 44DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S

• Støjsvag ventilator• Ingen kompressor i udedel• Udviklet i Danmark til vor klima• Enkelthed i sit design

ORDEN

SKROT DIT GAMLE OLIEFYR OG FÅ 20.000 KR. I TILSKUD TIL JORDVARMEFra 1. marts giver staten et tilskud på 20.000 kr., hvis du skrotter det udtjente oliefyr og installerer jordvarme i stedet.

Ordningen giver også tilskud hvis du vælger fjernvarme, luft/vandvarmepumpe eller sol-energi.

Du kan læse mere om tilskudsreglerne på www.klogenergi.dk

Kontakt os, så hjælper vi dig med at få del i tilskuddet.

FÅ DIN VARME I

J

Sidste chance

frem til

30. juni 2011


teKst og Foto: anne KorntveD Petersen

arsten nielsen, energivejleder fra amager sanitetsservice og tonny Jensen vvs, tager sin tommestok op af lommen og måler vinduerne i Camilla gammelby Jørgensens bo-

lig fra 1825 op.– Du har 2-lags termoruder i vinduerne i dag.

Du kan skifte dem ud med lavenergiruder og spare lidt energi der – i størrelsesordenen 1.100 kroner om året. umiddelbart vil den besparelse dog ikke stå mål med investeringen, så det var nok ikke der, jeg ville sætte ind først, siger Car-sten nielsen.

Han er i fuld gang med første del af et ener-gitjek af det gamle, men velholdte hus i Ka-strup.

– Jeg starter altid med at kigge på klima-skærmen. om vinduer og døre er i god stand, og om fugerne omkring dem er tætte? om der er fugtopsugning ved soklen, om taget er i god stand osv., forklarer Carsten nielsen.

med et lille kamera, som han stikker ind i et hul i væggen, konstaterer han, at væggene er solide. Det betyder, at det bliver svært at isolere huset yderligere. De massive vægge i underetagen volder dog heller ikke de store problemer. Det er på 2. sal, at det kniber med at holde på varmen, når det er koldt udenfor. Det skyldes blandt andet, at der blot er 100 mm isolering under taget.

i dag er 300 mm standard, mens man skal helt op på 400 mm, hvis det er et lavenergihus. Det betyder, at Camilla gammelby Jørgensen med fordel kan tredoble isoleringen på 2. sal. På den måde kan hun spare godt 2.000 kroner om året i varmeudgifter.

med mindre hun vil isolere indvendig, kan hun dog ifølge Carsten nielsen med fordel vente, til hun alligevel skal have renoveret ta-get. For når taget alligevel skal renoveres, er det meget billigere at få lagt ekstra isolering på samtidig.

Tag tid på varmenboligen på 161 kvadratmeter bliver i dag opvar-met af et gasfyr fra bosch, som blev installeret for små seks år siden, umiddelbart efter Camil-la gammelby Jørgensen fl yttede ind. tidligere blev boligen opvarmet af et gammelt oliefyr. Da gasfyret derfor er forholdsvis nyt og med en kondenserede gaskedel, kan det ikke rent økonomisk betale sig at skifte fyret ud. allige-vel peger Carsten nielsen på en række mulige energibesparende tiltag.

blandt andet har Camilla gammelby Jør-gensen mulighed for at eftermontere et ur på

C Camilla gammelby Jørgensen har bestilt et energitjek af sin bolig fra 1825. energitjekket skal give hende overblik over, om hun kan spare yderligere på sit energiforbrug med rentable energieff ektiviseringer.

Camillahar fået tjek på energien

Camilla Gammelby Jør-gensen foran sit hus fra 1825 sammen med sine to hunde.


Find en energivejlederover 300 installatører og håndværkere er uddannet som energivejledere på landsplan. De er alle klar til at give din bolig et energitjek. Find din lokale energivejleder her: www.energivejlederen.dk

fyret. med det kan hun indstille anlægget til automatisk at gå på natsænkning på bestemte tidspunkter af døgnet og på den måde spare ca. 10 procent af sit varmeforbrug på 18.700 kWh om året, hvilket svarer til 1.530 kroner om året. Det koster ca. 1.900 kroner at få et ur eftermonteret. Dermed er investeringen betalt hjem allerede efter lidt over et år.

– Jeg vil gerne spare på energien og tænker faktisk meget over mit forbrug, som jeg skriver ned hver måned for at holde øje med det. Jeg har brugt sparerpærer i alt, hvad jeg kunne, ligeså længe jeg kan huske, og jeg skruer ned for radiatorerne om natten, og når jeg ikke er hjemme. Derfor vil jeg helt klart gerne have uret eftermonteret.

Få hjælp fra solenmed energitjekket ønsker Camilla gammelby Jørgensen at få et overblik over, hvilke ren table energisparetiltag, hun med fordel kan gen-nemføre i boligen.

– Det er selvfølgelig et ønske om at blive mere energirigtig, men også et spørgsmål om økonomi. Det ville være ideelt, hvis jeg både kunne blive mere energirigtig og spare penge på det. Derfor har jeg bedt om at få et ener-gitjek, som kan give mig et overblik over, hvilke muligheder jeg har, samt i hvilken rækkefølge jeg i givet fald bør gennemføre de forskel-lige tiltag, så jeg ikke får startet i den forkerte ende, siger Camilla gammelby Jørgensen og fortsætter:

– Jeg kunne godt tænke mig at få solvarme som supplement til gasfyret – og måske som en hjælp til at varme min pool op. Poolen er en af de ting, hvor jeg lukker øjnene lidt for udgifterne til vand og opvarmning, fordi jeg nyder at bruge den om sommeren. Det er en luksus, jeg ikke er parat til at skille mig af med i klimaets tegn. men hvis nu den blev varmet op af vedvarende energi, ville det da hjælpe på samvittigheden.

ifølge Carsten nielsen er der mulighed for at få et solvarmeanlæg, som både kan levere varmt brugsvand samt varme i radiatorer og pool. et sådant anlæg kan dække omkring 35 procent af Camilla gammelby Jørgensens var-meforbrug, hvilket svarer til 5.355 kroner om året. Der er dog tale om en investering i stør-relsesorden 120.000 kroner, og så bliver til-bagebetalingstiden, som tingene ser ud nu, ca. 22 år.

– så bliver det nok ikke i morgen, at jeg væl-ger at investere i solvarme, men måske om et par år, siger Camilla gammelby Jørgensen. ■

Carsten Nielsen fra Amager Sanitetsservice og Tonny Jensen VVS beregner besparel-sespotentialerne i Camilla Gammelby Jørgensens bolig.

Carsten Nielsen fra Amager Sanitetsser-vice og Tonny Jensen VVS viser Camilla Gammelby Jørgensen fordelene ved at få installeret et ur på gasfyret.

Find en energivejlederover 300 installatører og håndværkere er uddannet som

Her kanCamilla spare:

skifte termoruderne ud med lavenergiruder: 1.100 kr. om året

tredoble isoleringen på 2. sal: 2.000 kr. om året

eftermontere et ur på gasfyret: 1.530 kr. om året

udgift: 1.900 kr.

tilbagebetalingstid: under 1 år

Få installeret et solvarmeanlæg: 5.355 kr. om året

udgift: ca. 120.000 kr.

tilbagebetalingstid: ca. 22 år

skifte termoruderne ud med lavenergiruder:

tredoble isoleringen på 2. sal:

eftermontere et ur

Få installeret et solvarmeanlæg:

Biobrændselbiovarmeanlæg omdanner brændbart materiale som træpiller, brænde o.l. til varme og varmt vand. Det er Co2-neu-tralt, og du kan forvente at spare ca. 50 procent på varmeregningen.

VandDer er mange muligheder for at spare på vandet i boligen. Herunder vandbesparende toiletter, vandhaner og bruserhoveder. Derudover kan man med fordel sikre sig, at cirkulationspumpen til det varme brugsvand er a-mærket, så den bruger så lidt energi som muligt.

LysDer er gode muligheder for at spare på el-regningen ved at sørge for, at man bruger energieff ektive lyskilder såsom LeD og sparepærer. Derudover kan man få instal-leret bevægelsesmeldere og tænd-sluk-ure, så lyset automatisk slukker de steder, hvor der ikke er nogen.

Isolering og ventilationved at isolere huset sikrer man, at varmen bliver indenfor og ikke siver ud til gråspurvene. Dermed udnytter man varmen bedre og kan nøjes med min-dre. i tætte huse kan det være en god ide med et ventilationsanlæg for at sikre et godt indeklima. med varmegenvinding opvarmer man indsugningsluften med afk astluften og sikrer derved et minimum af varmespild i forbindelse med ventilation.

Her er energibesparelserne

teKst: anne KorntveD Petersen / Foto: CoLourboX/maniPuLeret

Husstandsvindmølleen husstandsvindmølle vil i dag også kunne dække en typisk families elfor-brug. Den bliver ligesom solcelleanlæg-get tilsluttet elnettet, så den producerede strøm modregnes i elregningen.

VandDer er mange muligheder for at spare på vandet i boligen. Herunder vandbesparende toiletter, vandhaner og bruserhoveder. Derudover kan man med fordel sikre sig, at cirkulationspumpen til det varme brugsvand er a-mærket, så den bruger så lidt energi som muligt.

Solvarmeman kan udnytte solens varme ved at installere solfangere. typisk på husets tag. solvarme dækker stort set hele forbru-get af varme og varmt vand i sommerhalvåret. Det betyder, at man i den periode kan slukke for det anlæg (f.eks. gasfyr), man kombinerer solfangerne med. På den måde kan man spare op til 45 procent af sit varmeforbrug.

Der er mange muligheder for at spare på energien i en bolig. For eksempel ved at få installeret en varmepumpe i bryggerset eller solceller på taget. Få et overblik over mulighederne her på siden. Den lokale installatør kan desuden hjælpe med beregninger af forbrug og besparelsespotentiale i den enkelte bolig, så man får overblik over, hvilke investeringer der er mest rentable. Find en lokal ren1ergi-installatør her: www.ren1ergi.dk.

Her er energibesparelserne

Varmepumpeen varmpumpe henter den lagrede solenergi i jor-den eller luften og omdanner den til varme og varmt vand i huset. ved at udnytte solens energi kan man hente store besparelser på varmeregningen. man kan vælge mellem tre forskellige varmepumper. Få hjælp af en ren1ergi-installatør til at fi nde den, der passer bedst til familiens forbrug. Kombinerer man en varmepumpe med et solcelleanlæg, bliver huset stort set Co2-neutralt.

Solcellerved at installere solceller – typisk på husets tag – udnyt-ter man solens stråler til at producere elektricitet. et 6 kW anlæg dækker en typisk families elforbrug. solcel-leanlægget tilsluttes elnettet, og den producerede strøm modregnes i elregningen. med et solcelleanlæg bliver man uafh ængig af stigningen i elprisen.


aF anne KorntveD Petersen / Foto: torben sørensen

rods gråvejret er udsigten over øresund slående. På gode dage kan man se både Hven og Køben-havn. med havet på den ene side og et integreret jordvarme- og

solfangeranlæg på den anden, lever Jeanne og Lasse nordfjeld på flere måder i pagt med na-turen i deres villa i snekkersten. For to år siden skiftede de gasfyret ud med vedvarende ener-gi. Dermed skåner de ikke blot den natur, som omgiver dem, de sparer også hvert år mellem 10.000 og 15.000 kroner på varmeregningen til trods for, at der var tale om en ny, velfunge-rende gaskedel.

Parret har boet i den 300 kvadratmeter sto-re villa siden 1996. men det var først for to år siden i forbindelse med en udbygning af huset, at de fik etableret det integrerede jordvarme- og solfangeranlæg.

– Jeg har altid gerne villet have et solfanger-anlæg, så begrundelsen for at få anlægget var en blanding af idealisme og så, at vi samtidig kunne se, at nu kunne det løbe rundt rent øko-nomisk, fortæller Lasse nordfjeld.

Parrets udgifter til opvarmning er således faldet fra 34.000 til mellem 19 og 24.000 kro-ner om året afhængig af vejret. Dermed spa-rer de mellem 10 og 15.000 kroner om året. anlægget kostede i alt omkring 200.000 kro-

ner. Det giver en tilbagebetalingstid på 13 til 20 år.

– vi er godt tilfredse med besparelsen, men mon ikke priserne på energi stiger så meget i de kommende år, at tilbagebetalingstiden bli-ver reduceret yderligere, så vi kommer ned på en 10-11 år, siger Lasse nordfjeld.

En kombination af energibeslutningen om at installere anlægget blev desuden taget på det tidspunkt af helt prakti-ske årsager.

– På grund af arbejdet med udbygningen af huset var vores have alligevel en stor byg-geplads. Derfor synes vi, det var et godt tids-punkt at få anlægget installeret. For det kan godt være en ret voldsom omgang at få haven gravet op til slangerne til jordvarmeanlægget, siger Jeanne nordfjeld.

Der blev lagt 400 meter slange ned i haven

til det 8 kWh store jordvarmeanlæg fra evi Heat. Derudover blev der lagt 10 m2 sonnen-kraft solfangere på taget af redskabsskuret, som vender mod sydvest. Parret valgte en kombination af sol- og jordvarme, fordi jord-varmeanlægget kan udnytte den overskyden-de varme fra solen.

solfangerne leverer stort set alt det varme vand samt opvarmning af boligen fra omkring april til september. Desuden bliver eventuel overskudsvarme lagret i jorden, så jordvar-meanlægget kan gøre brug af den. solfan-gerne er således fuldt integrerede med både vandtanken, husets opvarmningssystem og

T Jeanne og Lasse nordfjeld har smidt gasfyret på porten og henter i dag deres varme fra solen og jorden. og de er ikke de eneste. Hos nivå vvs teknik oplever man en sti-gende interesse for vedvarende energi blandt boligejere i nordsjælland.

nordfjeld-par

sparer 15.000 kr. om åretmed sol- og jordvarme

Esben Jørgensen, indehaver af Nivå VVS Teknik, (tv.) har installeret de 10 m2 sol-fangere på Jeanne og Lasse Nordfjelds redskabsskur.


jordvarmeanlægget. varmepumpen kræver slanger i jorden for at kunne fungere, mens solfangerne kan eftermonteres når som helst. Ét væskekredsløb og én styring sikrer let in-stallation, vedligeholdelse og betjening. På den måde kan man selv vælge, om man blot ønsker at udnytte jordvarmen, eller om man med det samme ønsker fuldt udbytte af at kombinere jordvarme og solfangere.

Anlægget kan selvideelt set skulle parret ifølge vvs-installatør esben Jørgensen, indehaver af nivå vvs tek-nik, have haft 500 meter slange og en lidt stør-re varmepumpe, men parret havde ikke plads til fl ere slanger i jorden, så de gjorde forsøget med en mindre varmepumpe og lavede en back up i form af to elpatroner.

– Den første vinter frøs vi faktisk lidt. men det var i virkeligheden mest, fordi jeg var lidt nærig. Jeg skruede ned for varmen, fordi jeg helst ikke ville have, at begge elpatroner blev taget i brug. men efterfølgende kiggede vi på, hvordan anlægget agerede i forskellige situationer, og det viste sig faktisk, at anlæg-get havde bedre af bare at styre det selv og i perioder bruge begge elpatroner. så i vinter satte jeg begge patroner til og skruede helt op for radiatorerne ovenpå, så det i stedet blev anlægget, der regulerede temperaturen. Det betød, at varmeproduktionen blev mere jævn. og til trods for, at anlægget af og til har taget begge elpatroner i brug, har vi faktisk haft nøjagtig samme udgift til opvarmning denne vinter som sidste vinter. eneste forskel er, at vi denne vinter slet ikke har haft problemer med at holde varmen, siger Lasse nordfj eld.

sådan et anlæg kræver sædvanligvis ikke den store betjening, fortæller esben Jørgensen:

– typisk kører det helt af sig selv. Det gør det her også nu. men det er et spørgsmål om at få det indstillet helt rigtigt, så det matcher bolig-ejernes forbrug. Derfor tager jeg også altid ud til en kunde et par måneder efter, jeg har in-stalleret et anlæg, og fi njusterer det, hvis der er behov for det.

ifølge esben Jørgensen er efterspørgslen på vedvarende energi stigende, og han sælger i dag ca. 15 anlæg om året til familier og boliger i alle størrelser. nordfj eld-parret er da også klar til at gå skridtet videre:

– Det med elpatronerne løser vi, for mon ikke solceller snart er blevet så rentable, at vi kan få dem til at levere strømmen, siger Lasse nord-fj eld. ■

Lasse Nordfj eld har fået installeret et kombineret solfanger- og jordvarmeanlæg, som tilsammen leverer al varme og varmt vand til den 300 m2 store villa.

Det kombinerede anlæg kører helt af sig selv. Når solen ikke skinner, tager jordvarme-anlægget over.

Så meget sparer Nordfj eld-parret:tidligere udgifter til gasfyr: 34.000 kroner om året

udgifter til integreret sol- og jordvarmeanlæg: 19 til 20.000 kroner om året

besparelse: mellem 10 og 15.000 kroner om året

investering: 200.000 kroner

tilbagebetalingstid: mellem 13 og 20 år


aF anne KorntveD Petersen / Foto: sPar norD

spar nord hjælper de deres kunder med at tænke energirig-tigt. Det viser sig nemlig ofte, at investeringer i boligen ret hurtigt tjener sig selv hjem igen i energibesparelser, hvis man sørger for at investere dem energirigtigt. energi-besparelserne kan desuden være med til at betale for

det luksusbadeværelse eller samtalekøkken, man altid har drømt om.

– vi har et koncept, der hedder energirigtig boligrådgiv-ning®. blandt andet tilbyder vi vores kunder at få lavet en termografering af deres bolig via vores samarbejds-partner botjek, så de kan se, hvor boligen mangler isolering. Derudover tilbyder vi at lave en energirap-port, hvor de får boligen analyseret med henblik på at identificere de muligheder, de har for at spare på energien, siger boligansvarlig i spar nord, Claus Conradsen, og fortsætter:

– energirapporten, som udarbejdes i sam-arbejde med energi nord, giver sammen med boligejerens generelle ønsker om vedlige-hold i form af nyt køkken og bad mv. et godt overblik over de investeringer, de med fordel kan foretage sig, som giver besparelser på el- og varmeregningen. Hvis man alligevel skal i gang med et

I

Det betaler sig at spare på energien. også selv om man låner pengene i banken. Derfor til-byder en række banker i dag lån til energi-effektiviseringer i boligen. Heriblandt spar nord, som har indført konceptet energirigtig boligrådgivning®.


renoveringsprojekt, kan man ligeså godt tæn-ke energieff ektiviseringerne med og dermed betale en del af investeringen med de energi-besparelser, man opnår.

spar nord er langt fra den eneste bank, som har set fi dusen i at tilbyde lån til energieff ek-tiviseringer. således samarbejder nordjyske bank med energirådgiverne og tilbyder deres kunder energilån til energibesparelser i deres bolig, mens broager sparekasse har introduce-ret Zerobolig-lånet. Lånet er en del af Project-Zero, hvis mål er at gøre sønderborg-området Co2-neutralt i 2029. Lånet giver eksisterende boligkunder mulighed for at låne op til 200.000 kroner til energieff ektiviseringer til en rente på 2,75 procent.

Nedbryder barriererofte kan der være rigtig mange penge at spare, hvis man investerer i energieff ektiviseringer, og rigtig mange danskere overvejer i disse år mulighederne for at spare på energien i deres

bolig, men typisk stopper planerne om at ener-gieff ektivisere boligen, når de når til spørgs-målet om fi nansiering. Det er den barriere, bankerne forsøger at nedbryde.

– vi synes, der er sund fornuft i at spare på energien, så det vil vi gerne være med til at fremme. vi tror på, at vi får noget ud af det alle sammen. boligejeren øger boligens komfort, værdien på sin bolig og sparer på el- og varme-regningen. Dermed får de fl ere penge mellem hænderne, som de kan bruge på andre ting. På den måde er vi med til at reducere Co2-udled-ningen og holde hjulene i gang i samfundet på en gang, siger Claus Conradsen og fortsætter:

– men hvis det skal lykkes, er det vigtigt, at vi kommer væk fra kun at se på renteudgif-terne og den månedlige ydelse til også at se på driftsudgifterne i boligen. Der er behov for en helhedsbetragtning, for tingene hænger sammen. Jo fl ere driftsudgifter, man har som boligejer, jo færre penge bliver der til at forsøde tilværelsen med.

Stor interesseHos spar nord oplever de, at fl ere og fl ere bolig-ejere henvender sig med et ønske om at spare på energien. især stigningerne i energipriserne og de seneste to meget kolde vintre får bolig-ejerne op af stolen, så snart varmeregningen kommer ind af døren.

– Heldigvis går de færreste forgæves. Det kan vi se, når vi følger op på vores initiativer. en række opkald til de kunder, som har gjort brug af vores service, har vist, at de gennem-førte investeringer i energieff ektiviseringer i gennemsnit har medført besparelser på mel-lem 5.000 og 12.000 kroner om året, siger Claus Conradsen og tilføjer:

– men det er også nu, gevinsten er størst, hvis man ser på det ud fra en økonomisk be-tragtning, fordi renten er så lav, at energibe-sparelserne som oftest overstiger den måned-lige ydelse til lånet. ■

Klog energi gir’god økonomi...

Et godt eksempel

ofte er der rigtig mange penge at spare, hvis man tænker energirigtigt, når man al-ligevel skal renovere boligen. blandt andet, når man skifter varmeanlæg som i dette eksempel, hvor en boligejer skal have udskiftet sit oliefyr.

i stedet for at investere i et nyt oliefyr til 35.000 kroner vælger boligejeren jordvarme til 120.000 kroner

via skrotningsordningen for oliefyr får boligejeren et tilskud på 20.000 kronerDa boligejeren alligevel skulle have skiftet sin varmekilde, er merinvesteringen blot

på 65.000 kroner med en årlig energibesparelse på 9.900 kroner og en årlig netto-

ydelse på lånet (4 procent over ti år) på 7.080 kroner får bolig-ejeren et overskud på 2.820 kroner allerede det første år.

Dertil kommer en værditilvækst på boligen på ca. 600.000 kroner over en periode på 30 år set i forhold til dem, som blot skifter til nyt oliefyr. Forudsætningerne i det regnestykke er en forventet stigning i energipriserne på fi re procent, en ren-tesats på fi re procent over 30 år og en årlig besparelse i for-bruget på ca. 10.000 kroner det første år.

Kilde: spar nord


ange boligejere måtte uden tvivl skrue ekstra op for var-men derhjemme i slutningen af 2010 på grund af endnu en kold vinter. varmeregnin-

gen alene må dog have givet ejerne af gamle oliefyr sved på panden. Knap 10.000 kroner ekstra måtte de af med, mens varmepumpe-ejerne kunne nøjes med mindre end en fj erde-del i ekstraudgifter, viser beregninger foreta-get af teKniQ installatørernes organisation. og forskellen bliver kun større i fremtiden, me-ner konsulent i teKniQ nils Lygaard.

De seneste vintre har været rigtig kolde. eksempelvis havde vi i 2010 ifølge tekno-logisk institut i gennemsnit et merforbrug til opvarmning på 13 procent i forhold til et ”normalår”. Det er dog især stigningen i ener-gipriserne, beregnet på baggrund af tal fra energitilsynet, der kan ses på varmeregnin-gerne. især hos oliefyrsejerne, der alene i 2010 oplevede en prisstigning på 16,9 procent. men også de øvrige opvarmningsformer som gas og fj ernvarme oplever prisstigninger. i 2010 ale-ne på henholdsvis 6,5 og 5 procent. trods den kolde vinter var det noget billigere at være var-mepumpeejer. også selv om mange anlæg har været nødt til at supplere med el for at sikre, at boligen fi k den nødvendige varme. blandt andet, fordi prisstigningen på el blot beløb sig til ca. 2 procent. men det vil også være billigere i fremtiden, spår nils Lygaard:

– Lægger man den kolde vinter og prisstig-ningerne sammen, kostede 2010 ejerne af gamle oliefyr 9.880 kroner i ekstraudgifter til opvarmning. varmepumpeejerne kunne nøjes med at betale henholdsvis 2.106 og 2.257 kro-ner ekstra, afh ængig af om de har jordvarme eller en luft til vand-varmepumpe. 2010 er et godt billede på tendensen fremover. Det vil uden tvivl blive endnu billigere at varme boli-gen op med vedvarende energi sammenlignet med olie og gas.

Bliv ua ængig af prisstigningernetal fra energistyrelsen viser, at prisen på olie, gas og el er meget svingende. gennem de se-neste 20 år er priserne dog samlet set steget betragteligt. Prisen på olie er steget med 40,9 procent, mens priserne på gas og el er steget med henholdsvis 19,5 og 35,8 procent.

– tendensen er klar. energipriserne er sam-let set steget de sidste mange år, og de kommer uden tvivl til at stige i fremtiden også i takt med, at olien og gassen slipper op. Desuden risikerer man voldsomme udsving, som olie-

M allerede i dag er det væsentligt billigere at varme sin bolig op med en varmepumpe end med et oliefyr. også selv om det er koldt uden for. i 2010 fi k oliefyrsejere eksempelvis en ekstraregning på knap 10.000 kroner, mens varme-pumpeejere kunne nøjes med mindre end en fj erdedel. og den forskel bliver kun større i fremtiden, mener kon-sulent i teKniQ installatørernes organisation.

aF anne KorntveD Petersen / iLLustration: Horst DubieL

dyrere og dyrere at være oliefyrsejerDet bliver


fyrsejerne eksempelvis gjorde det i 2010 med en prisstigning på 16,9 procent på et enkelt år. Hvis man derimod henter energien fra vedva-rende kilder som jorden og luften, er man langt mindre afh ængig af udviklingen i energipri-serne og risikerer ikke lige pludselig at stå med en ekstraregning på fl ere tusinde kroner blot for at kunne holde varmen et år. alene af den grund kan det være værd at overveje, om man skal skifte oliefyret ud med en mere energi-

rigtig opvarmningsform som for eksempel en varmepumpe, siger nils Lygaard og tilføjer:

– Hvis man overvejer at skifte oliefyret ud, kan man med fordel gøre det allerede i løbet af sommeren, så man sparer på varmeregningen allerede til næste vinter. Dermed kan man også stadig nå at få glæde af skrotningsordningen, der giver 20.000 kroner i tilskud, hvis man skifter til jordvarme og 15.000 kroner, hvis man skifter til en luft til vand-varmepumpe. ■

dyrere og dyrere at være oliefyrsejer

Udgifter til opvarmning i 2010fordelt på opvarmningsform

Udvikling i energipriser

gammelt oliefyr 26.955 5.642 4.238 36.835 9.880 nyt kondense-rende oliefyr 19.011 3.978 2.989 25.978 6.967 Fjernvarme 12.180 630 1.665 14.475 2.295 Jordvarme 13.160 350 1.756 15.266 2.106 Luft til vand -varmepumpe 14.100 375 1.882 16.357 2.257 nyt naturgasfyr 15.941 1.241 2.234 19.416 3.475 Ældre naturgasfyr 19.440 1.513 2.724 23.677 4.237 elvarme 39.480 1.050 5.269 45.799 6.319

Kilde: energitjenesten og teKniQ

anlægudgift ved

energipriser primo 2010

udgifter som følge af

stigendeenergipriser

i 2010

ekstra-udgifter som følge af øget

forbrug grun-det koldt vejr

(13 pct.)

udgifti alt 2010

ekstra-udgift

i alt 2010

Hus med årligt forbrug på 21.000 kWh, 140 m2 bygget i 1970 med 4 beboere

(1990 er indeks 100)Indeks

'90 '92 '94 '96 '98 '00 '02 '04 '06 '08 '10

Fyringsolie pr. liter

naturgas pr. nm3

electricitet pr. kWh

160

150

140

130

120

110

100

90

80

Kilde: energistyrelsen og teKniQ


aF anne KorntveD Petersen / Foto: Lars Horn

Flere og flere boligejere vælger i dag at kombi-nere vedvarende energianlæg. ønsket er at blive selvforsynende, så de ikke behøver at bekymre sig om de stigende energipriser.

er er i dag god mulighed for at kombinere vedvarende energi-anlæg, hvis man som boligejer ønsker at spare yderligere på energien og blive mere selvfor-

synende. Jordvarme og luft til vand-varme-pumper kan således kombineres med stort set alt, herunder solvarme, solel og husstands-vindmøller. alle med det formål at reducere varmepumpens strømforbrug til et minimum og derved gøre husstanden mere selvforsy-nende.

tanken om at blive selvforsynende appel-lerer i stigende grad til de danske boligejere. undersøgelse fra det tidligere Catinét viser, at hele 60 procent af danskerne finder det attraktivt at blive helt eller delvist selvforsy-nende med energi. især danske boligejere i udkantsområderne har gode forudsætninger for at blive deres egne energiproducenter. Det betyder, at vi vil se mange flere kombinationer af vedvarende energianlæg i de danske hus-stande i de kommende år, spår chefkonsulent og sekretariatschef i ren1ergi, søren rise:

– mange vil finde det betryggende at være uafhængige af energiprisernes fremtidige ud-vikling og som boligejer kende sine energiud-gifter et pænt stykke ud i fremtiden.

Mange kombinationersom boligejer kan man problemfrit kombinere en varmepumpe med for eksempel solel eller

en husstandsvindmølle, som kan producere den strøm, varmepumpen skal bruge og der-ved gøre husstanden selvforsynende. Hvis man ønsker at kombinere en varmepumpe med solvarme, er der desuden penge at spare ved selve installationen, mellem 30.000 og 50.000 kroner, fordi man ikke behøver to fulde anlæg, men kan nøjes med for eksempel én fælles vandtank. af samme grund er det dog vigtigt at sørge for, at de to anlæg kan snakke sammen.

– varmepumpen skal kunne registrere sig-nalerne fra solvarmeanlægget og agere deref-ter, således at den starter og stopper i henhold til, hvor meget varme solfangerne leverer. Det er vigtigt at være opmærksom på, om de kan spille sammen. ofte kan det være en god ide, at begge anlæg er fra samme producent, fordi det kan optimere samspillet, siger søren rise.

Nordjyderne tænker energirigtigti nordjylland oplever installatør og indehaver af nørhalne vvs, Johannes nielsen, allerede, at flere og flere boligejere efterspørger kom-binationer af vedvarende energianlæg. en af dem, som har kombineret to anlæg, er familien bue i aabybro. Familien på fire fik for fire år si-den 12,5 kvadratmeter solfangere installeret på taget af det 140 kvadratmeter store hus. i efteråret 2009 blev solfangerne suppleret af et jordvarmeanlæg.

– tidligere fyrede vi med fastbrændsel. Det

fungerede egentlig o.k., men var ret bøvlet. vi skulle fyre tre gange i døgnet, der var en mas-se røg, og det var beskidt. af samme grund fik vi i sin tid solfangerne installeret, så de kunne fungere sammen med andre anlæg også, og sidste år skiftede vi så fyret ud med jordvar-me. Det er vi simpelthen så glade for, siger tom bue og tilføjer:

– Jordvarmeanlægget passer sig selv, det er meget bekvemt, og dernæst er det også mere miljørigtigt. nu mangler vi bare nogle solceller, så er vi helt selvforsynende.

Skaber merværdi i hverdagensolvarmeanlægget står for stort set al produk-tion af varme og varmt vand fra tidligt forår til omkring september, mens varmepumpen står for stort set hele produktionen af varmt vand og varme fra september til tidligt forår.

– vi kommer ikke til at hente investeringen hjem i energibesparelser. til gengæld får vi noget andet: vi får et nemmere og mere mil-jørigtigt anlæg, som ganske givet også vil give huset en merværdi, hvis vi engang skal sælge det igen, siger tom bue. ■

D

bliv selvforsynende medvedvarende energi

Johannes Nielsen, indehaver af Nørhalne VVS, har installeret solfangerne på taget af familien Bues bolig.

REN1ERGI

Documents

Transcript of REN1ERGI