Biobrændsel er guld værd

F o r b r u g e r m a g a s i n n r . 1 / F e b r u a r 2 0 1 1

Sekretariatren1ergiPaul bergsøes vej 62600 glostrupTlf. 77 41 15 80Fax 43 43 21 03e-mail: sri@ren1ergi.dkWebsite: www.ren1ergi.dkChe onsulent: søren rise (ansvarshavende)

Redaktionanne korntved Petersen (redaktør)Tlf. 77 41 15 52e-mail: akp@tekniq.dk

AnnoncesalgJørn PedersenTlf. 77 41 15 82e-mail: jpe@tekniq.dk

Trykstedscanprint a/s

Bladinfobladet udkommer fi re gange årligt i februar, maj, august og november. På www.ren1ergi.dk kan du altid se det nyeste nummer af bladet.

OplagTrykoplag: 3.200 eksemplarerdistribution: 3.000 eksemplarer- gennem 200 installatører i danmark

Næste nummer1. maj 2011

Forsidefotorasmus baaner

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

Tryksag541 006

Træ + ild = billig varme

Familie sparer på varmeregningen med nyt pillefyr side 3skift fra olie- til pillefyr reducerede fami-liens varmeregning med 50 procent.

Et NATURligt valg side 4der fi ndes i dag to typer biobrændsels-anlæg. Få et overblik over fordele og ulemper her.

Køb de rigtige træpiller side 5der er ingen krav til kvaliteten af træpil-ler, så pillefyrsejere skal se sig godt for.

Familien Nielsen kombinerer sol og biobrændsel side 6– og får varmen til under halv pris.

Brændekedel luner i Solhøjparken side 8mogens Thomsen har halveret varme-regningen med en brændekedel.

Par i Asnæs fi k 17.499 kroner i tilskud til varmepumpe side 10Par fi k både tilskud fra skrotningsordnin-gen og energiselskabet seas-nve til at installere varmepumpe.

Biobrændsel er inde i varmen side 12biobrændsel vinder større og større indpas i de danske hjem. især træpillefyr er populære.

INDHOLD

www.REN1ERGI.dk

det buldrer og knitrer. Flammerne har efterhånden fået godt fat i de tykke brændestykker og slikker sig op ad glasset i brændeovnen. Familien rykker tættere sammen om brænde-ovnen og stirrer ind i de dansende fl ammer. vi kender bille-det fra julen hjemme hos bedsteforældrene eller fi lmene fra Hollywood. men hvor hyggeligt det end er, så er en brænde-ovn faktisk slet ikke så miljøvenlig, som man tror. den udnyt-ter nemlig ikke brændslet særlig godt. det er der til gengæld en række alternativer, som gør. Pillefyr og brændekedler leverer eff ektiv og miljørigtig varme samt varmt brugsvand til hele huset. Få svaret på, hvorfor biobrændsel er et natur-ligt valg i dette nummer af ren1ergi. Læs desuden om de mange fordele ved biobrændsel samt mulighederne for at kombinere biobrændselsanlæg med solvarme.

bladet er udgivet af ren1ergi, som er en sektion for ved-varende energi under TekniQ installatørernes organisation. ren1ergi består af installatører, som har ekspertise inden for en eller fl ere af de fem vedvarende energiformer: biovar-me, solvarme, varmepumper, vindmøller og solel.

På www.ren1ergi.dk kan du læse mere om de fem ved-varende energiformer samt fi nde din lokale ren1ergi- installatør.

Opnå store besparelser,selv om forbruget er lille

Op til 93% virkningsgradmed bio-økonomisk energi

FUMO® kedelløsninger er unikt dansk design. De centrale

processer i FUMO® er designet med anvendelse af de nyeste

teknikker, som forbedre ydeevnen markant. Og virknings-

graden er helt i top blandt biobrændselsanlæg. FUMO® fyret

er specielt udviklet til også at fyre med mere besværlige

brændsler, som f.eks. flis og korn.

Langtidsholdbare materialer giver dig en sikker kedelløsning

mange år fremover, med synlig effekt på energibudgettet og

begrænset vedligeholdelse og rengøring af anlægget.

w w w. f u m o. d k

FUMO® apsLimfjordsvej 52DK-9670 Løgstør

T: +45 7023 3911F: +45 9867 4240E-mail: mail@fumo.dk

Parcelhus

Nedlagt landbrug

Landbrug

Fabrik

Gartneri

SvinebedriftDansk designDansk produceret

aF maLene dissing og anne kornTved PeTersen

le Jensen og Lissi nielsen har skif-tet oliefyret ud med et pille fyr i forbindelse med en større om-bygning af deres ejendom ved næstved. det betyder, at de kan

varme yderligere 30 kvadratmeter op uden ekstra omkostning.

ole Jensen tager et fast greb i sækken med 25 kg træpiller og tømmer den ud i kammeret

på sit nye træpillefyr. kammeret kan rumme 360 liter, så han skal kun fylde træpiller på én gang om ugen. ellers passer træpillefyret på 15 kW sig selv. Træpillefyret har afl øst famili-ens gamle oliefyr, som stod i køkkenet og lar-mede. det er sket i forbindelse med en større ombygning af ejendommen, hvor familien har inddraget den gamle kostald i deres bolig, som nu er på 80 kvadratmeter.

– vi sparer mellem 40 og 50 procent på var-meregningen ved at skifte til pillefyret. Til gengæld har vi udvidet boligarealet med 40 procent, så vi regner med, at det går lige op, siger ole Jensen. ■O

Så meget sparer familien i Næstved■ Tidligere udgift (hvis familien skulle have varmet det nye

antal kvadratmeter op med olie): ca. 30.000 kroner om året

■ Udgifter til træpiller: ca. 15.000 kroner om året■ Besparelse: ca. 15.000 kroner om året■ Investering: ca. 100.000 kroner■ Tilbagebetalingstid: ca. 6,5 år

Familie sparer på varmeregningen med nyt pillefyr

Opnå store besparelser,selv om forbruget er lille

Op til 93% virkningsgradmed bio-økonomisk energi

FUMO® kedelløsninger er unikt dansk design. De centrale

processer i FUMO® er designet med anvendelse af de nyeste

teknikker, som forbedre ydeevnen markant. Og virknings-

graden er helt i top blandt biobrændselsanlæg. FUMO® fyret

er specielt udviklet til også at fyre med mere besværlige

brændsler, som f.eks. flis og korn.

Langtidsholdbare materialer giver dig en sikker kedelløsning

mange år fremover, med synlig effekt på energibudgettet og

begrænset vedligeholdelse og rengøring af anlægget.

w w w. f u m o. d k

FUMO® apsLimfjordsvej 52DK-9670 Løgstør

T: +45 7023 3911F: +45 9867 4240E-mail: mail@fumo.dk

Parcelhus

Nedlagt landbrug

Landbrug

Fabrik

Gartneri

SvinebedriftDansk designDansk produceret

4 / Ren1eRgi februar 2011

et NATURligt valgiobrændsel er andet og mere end den velkendte brændeovn, som mange danskere har stående i stuen for hyggens skyld. et bio-brændselsanlæg kan også helt er-

statte et olie- eller gasfyr og kobles på husets varmesystem samt levere det varme vand. i dag kører langt de fl este af disse biobrænd-selsanlæg helt automatisk og regulerer selv opvarmningen i henhold til husets forbrug. det eneste, man som boligejer skal gøre er at fylde nyt brændsel på med jævne mellemrum samt tømme anlægget for aske, når der er behov for det.

– et moderne biobrændselsanlæg er både en billig og miljøvenlig opvarmningsform. det kan derfor være et godt alternativ til for eksempel olie eller gas, hvis man som boligejer ønsker lidt fl ere penge på lommen og en grøn samvittighed, siger konsulent i teknisk afde-ling i TekniQ installatørernes organisation, nils Lygaard. der fi ndes i dag overordnet set to typer biobrændselsanlæg: pillefyr og brænde-kedel. eneste forskel på de to anlæg er typen af brændsel, man benytter. Pillefyret bruger træpiller, mens brændekedlen bruger brænde. sidstnævnte kræver dog af samme grund, at man som boligejer fyrer væsentligt oftere end tilfældet er med pillefyr.

Spørg om rådinden man anskaff er sig et anlæg, er der en række forhold man skal sørge for er i orden. Først og fremmest skal man sikre sig, at an-lægget kan kobles på husets eksisterende varmesystem. derudover skal man sikre sig, at anlægget er godkendt og opført på Tekno-logisk instituts liste over godkendte kedler. der skal følge en prøvningsattest med kedlen eller fyret, som skorstensfejeren skal underskrive, når han kommer for at godkende anlægget. Han tjekker samtidig, at skorstenen er egnet til et biobrændselsanlæg. de mest eff ektive biobrændselskedler forbrænder ved lav røg-temperatur. det er der mange ældre skor-stene, som ikke kan klare. de skal enten have eftermonteret en foring eller helt udskiftes.

– For at være sikker på, at både huset og de tekniske installationer passer til det biobrænd-selsanlæg man anskaff er, kan man med fordel tage en installatør med på råd, når man skal vælge biobrændselsanlæg, siger nils Lygaard.

God plads det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at det kræver en del plads at have et bio-

brændselsanlæg. dels er anlægget ofte en smule større end for eksempel et olie- eller gasfyr, dels skal man have plads til at opbeva-re et lager af brændsel i form af enten træpiller eller brænde.

– Hvis alle disse ting er opfyldt, kan man dog se frem til en billig, miljøvenlig varmefor-syning mange år frem. et velplejet anlæg hol-der typisk i ca. 20 år, siger nils Lygaard.

der fi ndes kedler i mange størrelser. Fra ca. fem og helt op til fl ere hundrede kilowatt. det er vigtigt, at man vælger den størrelse, der passer til husets varmeforbrug.

– det mest optimale for et biobrændsels-anlæg er lange drifttider, så det ikke starter og stopper hele tiden. det giver mindre slid, mindre tab af varme og dermed bedre fyrings-økonomi, siger nils Lygaard. ■

B

aF anne kornTved PeTersen

biobrændsel er en billig, miljøvenlig opvarmningsform og et godt alternativ til for eksempel olie- eller gasfyr. men vær opmærksom på, at der er en række forhold, som skal være i orden, inden man anskaff er et anlæg.

Liste overgodkendte kedler

Teknologisk institut varetager godkendel-sen af biobrændselskedler i danmark.de har lavet en liste over godkendte

anlæg, som man kan fi nde påwww.teknologisk.dk/911.

Fordele og ulemper ved et biobrændselsanlæg

+ ÷Fordele: Ulemper:Kræver en del plads til fyr og lager af brændselDer skal jævnligt fyldes brændsel påAske skal ernes, og fyrrum holdes rent

Billig varmeDriftsikkerMiljøvenlig

Ren1eRgi februar 2011 / 5

TeksT og FoTo: anne kornTved PeTersen

om forbruger skal man kigge sig godt for, når man køber træpiller til sit pillefyr, for der er endnu ingen krav til kvaliteten af træpillerne. det betyder, at det i dag er helt fri-

villigt, om forhandlere og producenter vælger at få kvaliteten testet.

– Hvis kvaliteten af træpillerne er dårlig, risikerer man et meget højere forbrug af træ-piller end nødvendigt. der er flere tegn på dårlig kvalitet. For eksempel at træpillerne smuldrer, at man ofte skal fjerne aske, eller der dannes slagger i biobrændselsanlægget. det hindrer en optimal drift. det kan derfor være en fordel at købe piller af god kvalitet, for det giver ofte den bedste fyringsøkonomi i læng-den, siger laborant på Teknologisk institut, Torben brødsgaard.

Svært markeddet kan dog være et svært marked at navigere rundt i for forbrugerne, fordi der ikke er klare regler på området.

– det er derfor, vi begyndte den her frivillige kvalitetssikring af biobrændsel på Teknologisk institut i 2004. og heldigvis får vi et stigende antal henvendelser fra forhandlere, som gerne vil have pillerne kvalitetstestet. i øjeblikket får vi i gennemsnit fem til syv prøver ind om ugen. men hvor stor en del af de træpiller, der i dag bliver solgt på det danske marked, vi dermed er inde over er vanskeligt at sige. min fornem-melse er, at hovedparten ikke bliver analyseret nogen steder, siger Torben brødsgaard.

Hold øje med kvalitetenPillerne bliver testet efter en fælleseuropæisk Cen-standard, der blandt andet sætter ram-mer for pillernes holdbarhed samt indholdet af aske og vand.

– vi tester pillerne for at se, hvor stor en an-del, der er rent træ. Hvis der er affaldsproduk-ter i træpillerne i form af for eksempel sand eller bark, viser det sig i form af aske. oplever man, at træpillerne efterlader store mængder aske, betyder det, at der er et stort spild, og at der er andet i pillerne end træ, forklarer labo-rant på Teknologisk institut Torben brødsgaard og fortsætter:

– vi kigger desuden efter slaggedannelse. slagger dannes, når asken smelter sammen og bliver helt hård. slagger kan ødelægge anlæg-get ved for eksempel at sætte sig i brænder-hovedet. derudover tester vi indholdet af vand i pillerne, samt hvor holdbare de er. Pillerne skal helst være faste og smuldre så lidt som muligt,

så man ikke står tilbage med en stor bunke savsmuld.

MillimeterpræcisTil gengæld har det ifølge Torben brøds gaard mindre betydning for brændværdien, hvilken type træ pillerne er lavet af:

–det vigtigste er, at man får købt den type brændsel, som passer bedst til det anlæg, man har. i øjeblikket er det træpiller i størrelsesor-den seks til otte mm, der fungerer bedst til de mindre biobrændselsanlæg, som typisk står i de private hjem.

se en liste over virksomheder der får træ-piller analyseret på Teknologisk instituts labo ratorium på www.teknologisk.dk/labora-torier/28227. man kan også med fordel spørge sin ren1ergi-installatør til råds eller læse om pillefyrejeres egne erfaringer på hjemmesiden www.pilleklub.dk ■

S

Torben Brødsgaard er laborant på Tek no - logisk Instituts laboratorium, hvor de tester kvaliteten af træpiller.

der er i dag ingen krav til dokumentation af kvaliteten af træpiller. det er helt frivilligt, om producenter og for-handlere af træpiller vælger at få deres produkt kvali-tetstestet. det betyder, at man som forbruger skal se sig godt for, når man køber træpiller til sit pillefyr.

Køb derigtige træpiller

Tjek på kvaliteten

De optimale værdier for træpiller er:

Mekanisk stabilitet: 97 procent

Indhold af aske: under 0,5 procent

Indhold af vand: under 10 procent

Brændværdi: ca. 4,8 kWh/kg- svarende til: ca. 17,5 MJ/kg

6 / Ren1eRgi februar 2011

aF anne kornTved PeTersenaF anne kornTved PeTersen / FoTo: rasmus baaner

er er langt mellem de vejrbidte ejendomme i vium. men mellem markerne, for enden af en grus-vej, bor familien nielsen. det er en råkold torsdag eftermiddag,

men indenfor i køkkenet er der dejlig varmt. med fem kvadratmeter solfangere på taget og et fuldautomatisk træpillefyr har familien nielsen i vium ingen problemer med at holde varmen. og det endda til halv pris. sådan var det ikke sidste vinter, hvor familiens oliefyr flere gange satte ud.

– Jeg siger dig, det var koldt at stå op om morgenen med kun otte graders varme. det dur simpelthen ikke i en familie på fire, så det var vi nødt til at skifte ud, fortæller michael nørgaard nielsen.

i den forbindelse overvejede familien flere alternativer, blandt andet jordvarme, men valgte til sidst en kombination af sol- og bio-varme.

– solfangerne og træpillefyret blev installe-ret i september, og vi er allerede meget glade for løsningen. den har fuldstændig overgået vores forventninger, siger michael nørgaard nielsen.

Sparer 50 procentmed den nye løsning regner familien med

at spare 50 procent på varmeregningen. For mens udgiften til olie årligt lå på op til 37.000 kroner, kan familien, med et forbrug på fire til syv tons træpiller, fremover nøjes med at købe træpiller for mellem 8.000 og 14.000 kroner om året.

Hele installationen var en investering på 93.750 kroner. dertil fik familien 15.000 kro-ner i tilskud fra skrotningsordningen for at skrotte oliefyret og installere solvarme. det gi-ver alt i alt en tilbagebetalingstid på tre til fire år. anlægget holder ca. 20 år. det betyder, at familien nielsen kan putte mellem 23.000 og 29.000 kroner lige ned i lommen i de 16 sidste.

Passer sig selvPer rasmussen, indehaver af byens vvs i ry, har installeret familiens solfangere og træpil-lefyr. anlæggene leverer alt det varme brugs-vand og varmer desuden både stuehuset på 160 kvadratmeter samt 20 kvadratmeter kon-

torlokaler i garagen op. Herfra driver michael nørgaard nielsen sin nystartede virksomhed Parcel service. Træpillefyret er på 25 kW og kører helt automatisk. det tænder og slukker selv, pillerne i det 200 liter store magasin bli-ver tilført automatisk, og så er fyret selvren-sende – to gange i døgnet.

det betyder, at fyret kun kræver et mini-mum af vedligeholdelse. michael nørgaard nielsen skal blot fylde træpiller i magasinet en til to gange om ugen samt tømme fyret for aske engang imellem.

– Jeg fylder ca. seks til syv sække piller af 15 kg i om ugen. Til gengæld er der stort set ingen aske tilovers, så jeg kan nøjes med at tømme fyret for aske hver anden måned, siger michael nørgaard nielsen.

Hele installationen tog en uge og krævede hverken nye rør eller renovering af skorste-nen. Pillefyret i garagen er tilsluttet solfan-gerne på taget af stuehuset og vandbeholde-

Familien Nielsen kombinerer sol og biobrændsel

– og får varmen til under halv pris

D Familien nielsen i vium kan fremover varme deres hus op til halv pris. Familien valgte i efteråret at skifte olie-fyret ud med fem kvadratmeter solfangere og et fuld-automatisk træpillefyr. det har halveret varmeregnin-gen.

Ren1eRgi februar 2011 / 7

borggren-par sparer

om 20.000

Hans Borggren henter i dag varmen til sin bolig via et jordvarmeanlæg, som er gravet ned i haven. Jordvarmeanlægget har erstattet et gammelt oliefyr og givet en årlig besparelse på 20.000 kr. i varmeudgifter.

Installatør Johannes Nielsen, Nørhalne VVS, har installeret jordvarmeanlægget, som ikke fylder meget mere end et køleskab og kører helt automatisk.

ren i bryggerset via fj ernvarmerør, som ligger i jorden mellem bygningerne. de to anlæg snak-ker sammen, således at pillefyret kun går ind og supplerer solvarmeanlægget, når solens stråler ikke yder nok. det gør de dog ofte. På årsbasis leverer de for eksempel omkring 60 til 70 procent af familiens varme brugsvand.

Et miljørigtigt valg– den største energibesparelse ligger uden tvivl på solvarmeanlægget. det er helt enormt, som det giver. selv i starten af november kan solfangerne hæve temperaturen i den 300 li-ter store varmtvandsbeholder med 42 grader på en solskinsdag og 23 grader på en gråvejrs-

dag med tynde skyer, siger michael nørgaard nielsen og tilføjer:

– det har især været den store besparelse på varmeregningen, som har været afgørende for vores valg, men samtidig er det selvfølgelig dejligt at gøre noget for miljøet.

ifølge Per rasmussen er solvarme og bio-brændsel en oplagt kombination:

– der er rigtig mange, som vælger den her kombination, for anlæggene supplerer hinan-den godt, og det er en forholdsvis billig løsning, som hurtigt tjener sig selv hjem i energibespa-relser. ■

Vi har en brændeovn i stuen. Mest for hyggens skyld. Men når nu vi alligevel har træpiller liggende, vil det jo være oplagt at skifte brændeovnen ud med en mere energieff ektiv pilleovn.

Michael Nørgaard Nielsen

At få installeret sol-varme og biobrændsel samt varmegenvin-ding er nok de to bed-ste ting, jeg har fået gjort ved huset, siden vi fl yttede hertil for fi re år siden.

Michael Nørgaard Nielsen

Så meget sparer familien Nielsen■ Tidligere udgift til oliefyr: op til 37.000 kroner om året■ Udgifter til pillefyr: ca. 8.000 til 14.000 kroner om året■ Besparelse: ca. 23.000 til 29.000 kroner om året■ Investering: 93.750 kroner■ Tilskud fra skrotningsordningen: 15.000 kroner■ Tilbagebetalingstid: ca. 3 til 4 år

8 / Ren1eRgi februar 2011

TeksT og FoTo: anne kornTved PeTersen

et sner i solhøjparken. men selv om sneen har lagt sig som et fint tæppe over marker og huse i stor-ring, har mogens Thomsen ingen problemer med at holde varmen

i sit 130 kvadratmeter store hus. det har han ikke haft, siden han fik en brændekedel instal-leret i bryggerset i december 2009. skiftet fra gasfyr til brændekedel sparer ham desuden for op til 11.200 kroner om året.

– der er god økonomi i brændekedlen. det er meget billigere at fyre med træ end med gas. og så er det Co2-neutralt. det betyder også meget, siger mogens Thomsen.

God økonomibrændekedlen, en baxi solo innova på 20 kW, kombinerer han med seks kvadratmeter sol-fangere på taget. solfangerne fik han instal-leret i 1996, da han overgik fra elvarme til gas. i tillæg havde han dengang en brændeovn, som var koblet på varmesystemet. men med den nye brændekedel, som har en udnyttel-sesgrad på over 90 procent samt en 1.000 liter stor lagertank, udnytter han både brændet og solvarmen bedre. det betyder blandt andet, at han kan nøjes med solvarme fra maj til okto-ber, mens han i resten af året ikke bruger mere end 12 til 16 kassemeter brænde til en værdi af 550 kroner pr. kassemeter. det giver en samlet årlig varmeudgift på mellem 6.600 og 8.800 kroner. opvarmning med gas koster typisk mellem 15.000 og 20.000 kroner om året. der-med har han halveret sine udgifter til opvarm-ning med skiftet til brændekedlen.

alt i alt med brændekedel, lagertank, kob-ling til solfangeranlæg og installation løb investeringen op i 100.000 kroner. Han fik tilskud til renoveringen fra renoveringspuljen på 16.000 kr. det betyder, at investeringen er betalt tilbage om 7,5 til 10 år afhængig af det årlige forbrug og prisen på brænde.

– det, synes jeg, er en meget rimelig tilbage-betalingstid, for anlæggene holder typisk i 20 år eller mere. det kalder jeg en god investering, siger mogens Thomsen.

Varmen kommer på lageranlægget kører helt automatisk og regulerer opvarmningen i henhold til termostaterne på radiatorerne. det eneste, mogens Thomsen skal gøre, er at holde øje med temperaturen i lagertanken og fylde brænde på kedlen, når temperaturen er under 45 grader.

– Hvis det er rigtig koldt og sner, ligesom nu, så skal jeg i gennemsnit tænde op to gange om

D

Brændekedelluner i Solhøjparken

Mogens Thomsen kan nøjes med at fyre op i sin nye brændekedel en en-kelt gang om dagen, så har han varme og varmt vand til en hel dag – til halv pris.

Ren1eRgi februar 2011 / 9

Så meget sparer Mogens Thomsen■ Tidligere udgifter til gas: mellem 15 og 20.000 kroner om året■ Udgifter til brændekedel: mellem 6.600 og 8.800 kroner om året■ Besparelse: mellem 8.400 og 11.200 kroner om året■ Investering: 100.000 kroner■ Tilskud fra renoveringspuljen: 16.000 kroner■ Tilbagebetalingstid: mellem 7,5 og 10 år

mogens Thomsen fra storring har inviteret naturen inden for i parcelhuset. med en brændekedel er han ikke blot blevet Co2-neutral, han har også halveret varme regningen.

dagen. ellers kan jeg nøjes med en enkelt gang, siger mogens Thomsen. kedlen skal derudover tømmes for aske hver fj erde til sjette dag.

For at udnytte brændet optimalt kræver det, at man ved optænding sætter fuldt blus på, selv om det betyder, at man ikke kan aftage varmen i samme tempo, som det produceres. den overskydende varme bliver så lagret i lagertanken, forklarer vvs-installatør knud vestergaard, indehaver af vestergaard vvs, der har installeret brændekedlen.

– normalt anbefaler vi, at man placerer ked-len i et separat fyrrum, men mogens har så meget erfaring med at håndtere brænde, og kedlen er sådan indrettet, at den suger røgen ind, når man åbner lågen, så det ikke er noget problem, at den her er placeret i bryggerset, siger knud vestergaard.

Bøgetræet er stabletFaktisk nyder mogens Thomsen at fyre med brænde.

– Jeg henter selv træet, kløver og stabler det. Jeg kan godt lide at gå og bøvle lidt med det. og efter at have haft brændeovn i mange år er jeg efterhånden vant til det, siger han.

mogens Thomsen fyrer med bøgetræ, som han køber hos den lokale skovhugger. bøgetræ har sammen med eg den højeste brændværdi pr. rummeter, mens brændværdien i for ek-sempel fyr er noget lavere. det betyder, at man ikke behøver fylde kedlen så tit, hvis man fyrer med bøg eller eg.

Træet til denne fyringssæson har han sta-blet langs væggen i garagen, mens han ved siden af har et lager dækket af en presenning. det fl ytter han så ind i tørvejr forud for næste fyringssæson, så det kan nå at tørre. det er nemlig vigtigt, at træet ikke indeholder mere end 20 procent vand, hvis man vil have en ef-fektiv forbrænding. samtidig skal det kløves, så det har en tykkelse på mellem 10 og 15 centi-meter samt en længde på 30 til 50 centimeter afh ængig af kedlens størrelse. ■

Når man har fyldt brænde på, kører anlægget ifølge installatør og indehaver af Vestergaard VVS, Knud Vestergaard, helt af sig selv.

Det er vigtigt at lægge den rigtige mængde brænde i brændekedlen, så man ikke producerer mere varme, end man har brug for.

10 / Ren1eRgi februar 2011

TeksT og FoTo: anne kornTved PeTersen

illian Christiansen og kaj bjerg gaard har fået en luft til vand-varmepum-pe installeret i parcelhuset i as-næs. de fik 17.499 kroner i tilskud til investeringen. 15.000 fra sta-

ten gennem skrotningsordningen og 2.499 fra deres energiselskab. varmepumpen har erstattet et gammelt oliefyr fra 70’erne.

– vi skulle skifte vores olietank til april. det kunne vi sådan set godt have nøjedes med, men fyrets alder taget i betragtning kunne vi ligeså godt lukke tanken og få en ny varmefor-syning i stedet, siger kaj bjerggaard.

inden valget faldt på en luft til vand-varme-pumpe, overvejede parret dog flere alternati-ver.

– vi har naturgas ude i vejen og overvejede derfor at få et gasfyr, men det ville koste os 60 til 65.000 kr. dong alene skulle have 20.000 kroner for at slutte os til, og vi havde ikke mulighed for at få tilskud til den løsning. der-udover overvejede vi at få en jordvarmepum-pe, men vores grund er ikke stor nok. i stedet endte vi med at indhente to tilbud på en luft til vand-varmepumpe, siger kaj bjerggaard.

Detaljeret tilbudvalget faldt på tilbuddet fra vvs-installatør og indehaver af ernst otto a/s, erik otto. blandt andet fordi tilbuddet var meget specificeret og indeholdt beregninger af energibesparelser baseret på oplysninger om parrets tidligere energiforbrug. desuden kunne han på vegne af energiselskabet seas-nve tilbyde parret et tilskud på yderligere 2.499 kroner til instal-lationen.

– vi kendte godt skrotningsordningen og muligheden for at få tilskud derfra. vi skyndte os at søge, så snart puljen blev givet fri. men vi vidste ikke, at vi også havde mulighed for at få tilskud fra seas-nve. det oplyste erik otto os om, siger Lillian Christiansen og undrer sig over, at man som boligejer ikke støder på mere information om den her mulighed for at få tilskud fra energiselskaberne til energibespa-rende installationer.

Gode muligheder for tilskudder er flere energiselskaber, som i dag tilby-der deres kunder tilskud til energibesparelser, herunder seas-nve. og på grund af en aftale mellem seas-nve og TekniQ installatører-nes organisation, har el- og vvs-installatører mulighed for at tilbyde deres kunder tilskud til energibesparelser fra energiselskabet, uanset hvor i landet de bor.

– Tilskuddet bliver beregnet på baggrund af standardværdioversigten. ifølge den ligger energibesparelsen ved at skifte fra et oliefyr til en luft til vand-varmepumpe på 12.498 kWh. det udløser tilskuddet på 2.499 kroner fra seas-nve. alle boligejere har mulighed for at få tilskud fra seas-nve, hvis de får en mere energieffektiv varmeforsyning installeret, så jeg vil da opfordre alle boligejere til at spørge deres lokale TekniQ-installatør om mulig-hederne for at få tilskud, hvis de overvejer at skifte varmeforsyning, siger erik otto.

Sparer på energienud over tilskuddet betyder installationen af varmepumpen, at parret får en reduktion i deres elpris fra seas-nve for forbrug over 4.000 kWh om året.

– det får vi faktisk med tilbagevirkende kraft, efter vi oplyste seas-nve om, at varme-pumpen blev installeret 11. juni. det kommer oven i tilskuddene. derudover sparer vi 30 til 50 procent på vores energiforbrug, udgiften til

skorstensfejeren, service af oliefyret mv. alt i alt betyder det jo, at investeringen på 110.000 kroner bliver mere overkommelig. både på kort og på langt sigt, siger kaj bjerggaard.

Først om yderligere et halvt år, vil parret dog

L

Par i asnæs fik

17.499 kroner i tilskudtil varmepumpe

Kaj Bjerggaard og Lillian Christiansen har skiftet det gamle oliefyr ud med en luft til vand-varmepumpe. De fik 17.499 kroner i tilskud til installationen.

Vi synes jo, vi er meget langt fremme på det her område i forhold til vores ven-ner og bekendte, men tiden er ved at være der nu, hvor vi skal til at handle energi- rigtigt.

Lillian Christiansen

Ren1eRgi februar 2011 / 11

boligejere har i dag gode muligheder for at få tilskud til at få en varmepumpe eller et andet vedvarende energianlæg installeret i deres bolig. Par i asnæs fi k 17.499 kroner i tilskud til at installere en varmepumpe. derudover kan de spare over 10.000 kroner om året i energi besparelser.

Så meget sparer Lillian og Kaj■ Tidligere udgifter til oliefyr: 19.800 til 22.500 kroner om året■ Udgifter til luft til vand-varmepumpe: ca. 11.250 kroner om året■ Besparelse: 5.940 til 11.250 kroner om året■ Investering: 110.000 kroner■ Tilskud: 17.499 kroner■ Tilbagebetalingstid: 8,2 til 15 år

have det endelige overblik over, hvor meget de sparer på energien med den nye varmepumpe. men ifølge beregningerne kan de forvente at spare mellem 30 og 50 procent på varme-regningen. med en årlig udgift til olie på mel-lem 19.800 og 22.500 kroner, betyder det en besparelse på mellem 5.940 og 11.250 kroner om året.

– vi vil være tilfredse med en besparelse på 30 procent, men foreløbig ser det ud til, at vi sparer omkring 500 kroner om måneden selv i de kolde måneder, så det kan sagtens vise sig at blive mere, siger kaj bjerggaard.

Et miljørigtigt valgdet er dog ikke kun økonomien og muligheden for at få tilskud, der har været afgørende for parrets beslutning om at investere i en varme-pumpe. det er også tanken om at gøre noget godt for miljøet.

– vi synes jo, vi er lidt foran mange andre på det her område. men vi mener også, at hvis man har muligheden for at spare på energien og på den måde gøre noget for miljøet, så bør man gøre det, siger Lillian Christiansen.

i udgangspunktet var parret dog en smule usikre på, om varmepumpen nu også var i stand til at varme huset op.

– vi var en smule bange for, at det ikke ville blive varmt nok i huset med en varmepumpe, men det er det altså blevet. det har slet ikke været noget problem. selv om det jo kan være svært at forstå, hvordan varmepumpen kan hente varme fra frostvejr. Tidligere skruede vi ned i stuen for at spare lidt på olien. det gør vi ikke i dag. nu er der altid mindst 20 grader i stuen, siger Lillian Christiansen, der varmt kan anbefale det til andre også:

– vi har ikke rørt en fi nger endnu. anlægget har kørt upåklageligt. det er en stor investe-ring, men vi er ikke i tvivl om, at vi har valgt det rigtige, og alle, der kommer på besøg, bliver vist ud i det tidligere fyrrum, som nu er omdøbt til teknikrum, for at se det.

Kører automatiskdet tog blot få dage at installere varmepumpen fra danfoss på 10 kWh hos parret, der samtidig valgte at få hele bryggerset renoveret med nye fl iser og skabe. varmepumpens udedel er pla-ceret ca. 15 meter fra huset bag garagen, hvor der var plads, og er forbundet til indedelen gennem et rør i jorden. varmepumpen kører helt automatisk og bliver reguleret ved hjælp af termostaterne på radiatorerne. ■

Der er der blevet så stille i huset. Før kun-ne vi ikke have døren til bryggerset stående åben, fordi oliefyret larmede så meget. Det er ikke længere noget problem, for varmepumpen siger ingenting.

Kaj Bjerggaard

Varmepumpen er placeret bag garagen, 15 meter fra huset, og kan selv i sne og frost levere varme til Kaj Bjerggaards 186 kvadratmeter store hus.

aF anne kornTved PeTersen

Fbiobrændsel vinder større og større indpas i de danske hjem. især træpillefyr er populære, da de udgør et billigt og klimavenligt alternativ til gamle oliefyr.

Verdens energibehovDet er estimeret, at bioenergi i 2005 dækkede omkring

15 procent af verdens energibehov, mens det i frem-tiden forventes, at biobrændsel vil dække omtrent

25 procent af verdens energibehov.

Biobrændseler inde i varmen

Det er estimeret, at bioenergi i 2005 dækkede omkring 15 procent af verdens energibehov, mens det i frem-tiden forventes, at biobrændsel vil dække omtrent

25 procent af verdens energibehov.

ænomenet biobrændsel har altid eksisteret og er i dag en vigtig ener-gikilde for ca. 60 procent af verdens befolkning. biobrændsler er biolo-gisk materiale såsom halm, brænde,

fl is, træpiller og lignende. i danmark benyttes biobrændsel både på centrale kraftvarmevær-ker og decentralt ude i de enkelte husstande i form af brændekedler på store landejendom-me, pillefyr på mindre ejendomme og brænde-ovne hjemme i stuerne.

i de danske hjem er det stadig brænde ovnen, der med 750.000 ovne er mest udbredt.

men brændekedler og træpillefyr, som til forskel fra brændeovnen kobles på hele husets varmesystem og leverer varmt vand og varme til alle rum, vinder større og større indpas.således er der i dag ca. 50.000 brændekedler og 70.000 træpillefyr. især træpillefyrene er populære, idet antallet af træpillefyr i de dan-ske hjem er mere end fordoblet siden 2001. det er der ifølge che onsulent i TekniQ installa-

tørernes organisation søren rise fl ere grunde til:

– Først og fremmest er biobrændsel Co2-neu-

tralt, i og med det ikke frigiver mere Co2

ved a rænding, end det optog

under væk-sten. derfor er det en meget kli-

mavenlig op-v a r m n i n g s -

form og et godt alternativ til for

eksempel olie og gas, hvis man øn-sker at reducere ud-ledningen af Co2.

For det andet er det en langt billigere opvarmningsform. således sparer man som regel omkring 50

procent på varmereg-

ningen, hvis man skifter sit oliefyr ud med et træpillefyr.

Energieff ektiv teknologiHan forudser, at træpillefyr er en teknologi, som vil vinde større udbredelse i privatboliger i de kommende år, fordi træpillefyr sikrer en bedre udnyttelse af biobrændslet end for ek-sempel en brændeovn.

ifølge rapporten ”danmarks energifrem-skrivning frem til 2030”, udarbejdet af energi-styrelsen i april 2009, har der de seneste 10 år været en stigning i anvendelse af træpillefyr på godt 8 PJ. Fremadrettet vil stigningen dog være mere moderat. det skyldes blandt andet, at man antager, der dels vil være et faldende forbrug som følge af mere eff ektive fyr, dels et reduceret behov for varme i husene. den stør-ste stigning vil dog ifølge rapporten være på de centrale kraftvarmeværker, idet det anslås, at de kulfyrede kraftværker løbende vil blive renoveret, så de kan fyre med op til 50 procent biobrændsel. ■