Rejsetillæg 2011

Rej

ser&

Kul

tur

Kristeligt DagbladJANUAR 2011

LS OM:l SOLOPGANG OVER GANGESl HJT HVET OVER NEW YORKl FRA EUROPA TIL ASIENl FRA GERNIKA TIL GUERNICAl P TOPPEN AF PAGTENS BJERGl FORTIDENS PRAGT I RIGAl STOCKHOLMS MUSEUMSl P BESG I GOETHES HJEMl I PELLE EROBRERENS FODSPOR

OG MEGET, MEGET MERE P DISSE 24 SIDER OM REJSER&KULTUR FRA HELE VERDEN. GOD FORNJELSE!

ROM flere afgange fx d. 17.04 - 22.04 2011 ....... fra kr. 5.898,-ATHEN d. 16.04 - 22.04 2011.......................... fra kr. 6.898,-ISTANBUL d. 16.04 - 23.04 2011.................. fra kr. 6.598,-VENEDIG & RAVENNA d. 17.04 - 24.04 2011............................................. fra kr. 7.898,-BERLIN & DRESDEN d. 30.07 - 06.08 2011 (busrejse).............................. fra kr. 5.398,-ALLE priser er inklusiv fuldt udflugtsprogram ledet af danske guider, flyrejse/busrejse, indkvartering i delt dobbeltvrelse og morgenmad under opholdet. P rejsen deltager danske faglige guider med solid faglig baggrund.

UDDRAG AF GUIDEDE UDFLUGTER I FX ROM:

-Udflugt Pompei -Vesuv & Herculaneum

-Peterskirken -San Clemente

-Capitol-Forum og Palatiner Hjen

-Hadrians Villa og Tivoli-Katakomberne

REJSEPROGRAM

Teknisk arrangr: AlfA Travel - Holstebro

Klassikernes Rejseforeningwww.klassikerne.dk - 86 69 19 87

KULTURREJSER I PSKEN

PROGRAM EFTERSFERIEN:Rom, Provence, Sicilien, Athen & Istanbulse www.klassikerne.dk

2 Rejser&Kultur Kristeligt Dagblad Lrdag 15. januar 2011

1. I hvilket r blev den baskiske by Guernica (Gernica p baskisk) bombet?

4

Gt og vind et rejsegavekort

2. P hvilken grsk modtog Johannes den guddommelige benbaring?

4

3. Hvad hedder den kirke i Berlin, der i dag er musuem for kristendom og kultur?

4

4. Hvor hjt er Djebel Musa, hvor Moses modtog De 10 Bud?

4

5. Hvilke to verdensdele ligger ved Bosporusstrdet?

4

6. I hvilken bydel i New York finder man The High Line?

4

7. Hvilken by i Baltikum har fet et Jugendstilmuseum?

4

8. I hvilken del af Stockholm ligger Nordiska Museet og Vasamuseet?

4

9. I hvilket r dde den tyske forfatter og videnskabsmand Johann Wolfgang von Goethe?

4

10. Hvilken dansk forfatter har fet sit eget museum i sit barndomshjem p Bornholm.

4

11. Den engelske Arts and Crafts-bevgelse kan stude-res p et landsted i West Sussex 50 kilometer syd for London. Hvad hedder land-stedet?

4

12. Hinduerne i Indien kalder byen Lysets By. Tidligere hed byen Benares. Hvad hedder den i dag?

4Udgivet af Kristeligt Dagblad

Ansvarshavende chefredaktr: Erik BjeragerRedaktion og layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

Kristeligt Dagblad A/S, Rosengrden 14, 1174 Kbh. K.

De rigtige svar p sprgsmlene findes i artiklerne i dette tillg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Rosengrden 14, 1174 Kbenhavn K og mrk kuverten Rejsequiz eller send pr. mail til: [email protected].

Svarene skal vre Kristeligt Dagblad i hnde senest tors-dag den 20. januar. Vi trkker lod blandt alle svar, og det frste, vi trkker, hvor alle 12 besvarelser er rigtige, har vundet et rejsegavekort til Unitas Rejser til en vrdi af 10.000 kroner.

De nste to, vi trkker, vinder et eksemplar af bogen Troen gr til Paris af Andreas Rude.

Vi offentliggr navnene p de tre vindere i avisen lrdag den 22. januar.

4

4

4

4

Rejsequizzen Svar rigtigt p de 12 sprgsml og vind et rejsegavekort til Unitas Rejser p 10.000 kroner

Af Mie PeteRsen

En god kollega fortalte, at han p en af sine mange rej-ser havde mdt en ret besyn-derlig, men ogs interessant ung rygskturist.

Denne unge mand havde sagt, at grunden til, at han rejste s meget, var, at han ikke havde fantasi til andet!

Den unge mand var helt al-vorlig, da han fortalte, at han var helt blank, nr han skulle tnke over, hvad han ellers kunne f tiden til at g med. Derfor valgte han at rejse, s meget han kunne.

Under rejsen fik han alt det, han han ikke havde fan-tasi til at f i hverdagen: op-levelser, inspiration og nye bekendtskaber.

Nu kan den ene grund til at

rejse vre lige s god som den anden. Men at rejse, for-di man ikke har fantasi til at forestille sig, hvad man el-lers kan gre, m siges at h-re til de mere sjldne.

Men samtidig ligger der en del selvransagelse til grund for en sdan erkendelse. For et stykke hen ad vejen har han jo fat i noget!

Vi rejser, fordi vi vil se no-get nyt og opleve noget an-det. Heri ligger implicit, at vi rejser vk fra noget, der m-ske ikke er helt s spnden-de, helt s anderledes, helt s inspirerende som det, vi fin-der, eller hber vi finder, p rejsen!

Vi har mske ikke altid fantasi nok til at finde det nye, det spndende, det an-derledes i hverdagen. I hvert

fald ikke i doser, der kan mtte os. Derfor drager vi ud, sommer efter sommer, vinter efter vinter, ja, for manges vedkommende s ofte som muligt.

I en globaliseret verden, hvor afstandene ikke bare fy-sisk, men ogs mentalt, er blevet kortere, er mulighe-derne rige. Der er praktisk talt ingen grnser for, hvor vi kan rejse hen, og hvad vi kan opleve. En ferie kan skrddersyes, s den passer njagtig til den enkelte fami-lies nsker og behov.

I dag er udbuddet stort, og orker man ikke for mange stjende brn i nrheden, ja, s vlger man et brnefrit hotel eller omrde, eller man kaster sig ud i spektakulre

vandreture i bjerge, hvor man har det hele i fred og ro sammen med sine rejsefl-ler.

Rejser man som enlig, er der srlige bureauer, der har specialiseret sig i singlerej-ser, hvor det m formodes, at man ogs stter pris p vel-sen at komme hinanden ved.

Der er noget for enhver smag, og mulighederne i dag er s mangfoldige, at vi m-ske af og til glemmer, at det nye, det spndende og det anderledes ikke kun findes p den anden side af jordklo-den, men ogs nogle gange i nrheden.

Der er folk, der flere gange har besgt kunstmuseet Me-tropolitan i New York et af verdens kendeste og strste

kunstmuseer men som al-drig har sat deres ben p kunstmuseet Aros i Aarhus, og andre, der rejser hjemme-vant rundt i Thailand og i an-dre lande i Sydstasien, men som aldrig har besgt Ham-borg en af de mest spn-dende metropoler i det nord-lige Europa og en by, der kan ns p fire-fem timer i tog fra enten Kbenhavn eller Aarhus.

Folk rejser efter det, de har lyst til, og sdan skal det na-turligvis vre. Derfor kan man godt en gang imellem tnke over, at de store ople-velser, der venter derude, og-s kan ligge i det nre.

P den mde kan rejseli-vets glder i hjere grad og-s f indpas i hverdagen. En weekendtur i ny og n til en

anden del af Danmark end den, man normalt opholder sig i, eller til for eksempel Stockholm, London eller Berlin kan ogs give over-skud og inspiration til hver-dagen.

P de nste sider kan man lser om rejseml med spndende indhold over he-le verden ogs i lande, der ligger tt p Danmark.

Her kan man f ider til nye rejser, og man kan lse om sevrdigheder, man ger-ne vil se.

Med fantasiens hjlp kan man drmme sig lidt vk fra den til tider gr og kolde ja-nuarhverdag og glde sig til nste gang, kufferten skal pakkes!

[email protected]

Rejserne giver overskud i hverdagen

Rejselyst Danskernes rejselyst er stor, og i en tid, hvor ikke kun den fysiske afstand, men ogs den mentale er blevet kortere, er mulighederne mangfoldige

USA - Californien Englenes by, Los Angeles, og syndens Las Vegas5. 14. april 2011

Med dansk rejseleder

Crystal Cathedral

Grkenland

Vandring i Thessa

loniki og Metora

8. 15. maj 2011

Med dansk rejseled

erxxx d. 9. n

ov. 2010 / 3

Israel og Jordan Mellemstens vidundere

26. oktober 4. november 2011


1100376 d. 23. dec. 2010 / 3

Portugal

Nordportug

als mangfold

igheder

24. maj - 1. j

uni 2011

Med dansk r

ejseleder 1100402 d.

5. jan. 2011

/ 1

Grkenland - En kulturrejse til Kreta

21. 28. maj 2011


1100381 d. 4. jan. 2011 / 1

Rejsemagasinet 20

11

Grkenland Hellas, tilbage til Europas vugge

15. 23. september 2011


1100375 d. 21. dec. 2010 / 1

Israel - Det bibelske land og den kristne kulturarv

24. - 31. oktober 2011


Ravenna og Venedig kunstens mangfoldige sider

29. maj - 4. juni 2011


1100342 d. 19. dec. 2010 / 2

Lserrejse for Kristeligt Dagblad

Spanien Pilgrimsv

ejen til Santiago de Co

mpostela

3. 10. september 201

1


1100372 d. 23. dec. 2

010 / 2

Wien Musik, arkitektur og megen charme

2. 6. maj 2011


1100337 d. 23. dec. 2010 / 2

gypten kulturen og historien

14. - 23. oktober 2011


1100358 d. 22. dec. 20

10 / 2

Italien- En kulturrejse til Sicilien

11. - 18. juni 2011


1100399 d. 23. dec. 2010 / 1

Rejsemagasinet 2011 er udkommet!

Unitas Rejser yder dig den bedst mulige service fr, under og efter rejsen. Vi mener, at den rette rdgivning og dialog danner basis for, at du som gst bliver helt tilfreds.

Alle rejserne er med danske rejseledere - alle med faglige, personlige og relevante rejseerfaringer i bagagen. Som gst fr du derfor, udover selve rejseoplevelsen, ogs en enestende indsigt, tryghed og muligheden for et unikt fllesskab!

Ls mere p www.unitasrejser.dk. eller kontakt os p tlf. 8723 1240 og f tilsendt special pro-gram p den enkelte rejse. Vi tilbyder personlig betjening i srklasse.

Velkommen til Unitas Rejser - Mere end rejser!

Mallorca en anderledes ferierejse

22. 29. maj 2011


1100357 d. 23. dec. 2010 / 2

6OJUBT3FKTFSt(MBSNFTUFSWFK"t4JMLFCPSHtXXXVOJUBTSFKTFSELtSFKTFS!VOJUBTELt5MG

Frerne - erne p d

en 62. nordlige breddegra

d

5. - 10. september 2011

ben rejse for Mrkhj S

ogn


1100344 d. 21. dec. 2010

/ 1

Natur, kunstog kultur

Indien - P en anden mde

24. september 8. oktob

er 2011


1100389 d. 22. dec. 2010

/ 2

Rom p egen hnd i psken

20. 25. april 2011

xxx d. 13. dec. 2010 / 2

Etiopien Landet med "13 mneders solskin"

7. - 23. oktober 2011


1100359 d. 4. jan. 2011 / 1

Irland En rejse til Den Grnne 14. 21. juni 2011


1100383 d. 19. dec. 2010 /1


Af ThomAs AndreAsen

Guernica? Hvad kan det oversttes til? sprger en mand stende foran Pablo Picassos maleri i galleri 206 p Reina Sofia-museet i Madrid.

Det kan ikke oversttes. Det var den by, som Franco bombede, lyder svaret fra den historisk mere velbevan-drede kvinde ved siden af.

Ikke helt korrekt, men n-sten. Det var tyske og italien-ske fly, der som led i Den Spanske Borgerkrig og med velsignelse fra nationalist- lederen, general Francisco Franco, i 1937 bombede den baskiske by Guernica (Ger-nika p baskisk).

Ahh, o.k., siger manden og begynder at studere detal-jerne i det 27,5 kvadratmeter store maleri, mens kdran-den af museumsgster fort-stter med at tage billeder, alarmen jvnligt lyder, nr nogle gster kommer for tt p maleriet, og museets ku-stoder rber, at det ikke er tilladt at tage billeder med blitz.

Anderledes stille og uturistet er der i den faktiske by Ger-nika, en mindre provinsby i det spanske baskerland, 30 kilometer fra Bilbao. Her er der intet, der umiddelbart af-slrer, at byen i tre timer om eftermiddagen den 26. april 1937 var det frste europi-ske offer for en terrorbomb-ning fra luften, som efterlod 70 procent af bygningerne i centrum i ruiner og kostede mellem 200 og 250 civile li-vet. Efter afslutningen p Den Spanske Borgerkrig i

1939 slettede Francos natio-nalister s at sige alle spor ved at stte politiske fanger til at genopbygge Gernika, samtidig med at sejrherrerne skd skylden for delggel-serne over p baskiske repu-blikanske tropper, som ifl-ge Franco-styret havde sat ild til byen i forbindelse med de-res tilbagetog. At det for-holdt sig ganske anderledes vidste alle godt, men det var tabu i Francos Spanien helt frem til diktatorens dd i 1975.

Tabu var det ikke i udlandet. Allerede nste dag rapporte-rede nyhedsbureauet Reuters under overskriften Det mest forfrdende luftbombarde-ment nogensinde om de-lggelserne i Gernika, og den 28. april 1937 var bom-bardementet tophistorie i den franske avis LHumanit.

En af avisens faste lsere var Pablo Picasso, der p det tidspunkt boede i Paris. Tid-

ligere p ret havde han sagt ja til at lave et maleri til den spanske republiks pavillon i forbindelse med 1937-ver-densudstillingen i Paris, men sidst i april var han end-nu ikke sikker p, hvad moti-vet skulle vre. Efter at have lst avisartiklen var der imidlertid ingen tvivl. Picas-so lavede de frste skitser der ligger forbavsende tt p det endelige resultat den 1. maj, og over de nste fem uger var han som besat af det maleri, Guernica, der tog form p det store lrred i atelieret i Rue des Grands Augustins i centrum af den franske hovedstad.

P verdensudstillingen var det imidlertid den bombasti-ske tyske pavillon som den spanske pavillon nsten symbolsk l i skyggen af og den sovjetiske pavillon, der fik mest opmrksom-hed, mens de spanske bi-drag, herunder Guernica, fik en lunken modtagelse.

Som Gijs van Hensbergen skriver i bogen Guernica. The Biography of a Twen- tieth-Century Icon at hvis 1937-udstillingen i dag hu-skes for noget, s er det den spanske pavillon og isr Pi-cassos Guernica. I somme-ren 1937 var det helt anderle-des. Maleriet blev kaldt b-de en af de ringeste ting no-gensinde lavet og noget, enhver firrig kunne have malet, mens andre fandt, at maleriets kubistiske stil gjorde det svrt at afkode, hvad billedet egentligt dreje-de sig om. Retfrdigvis skal det siges, at maleriet ogs helt fra begyndelsen havde sine beundrere og fik flere og flere i forbindelse med en europisk rundtur, hvor ma-leriet blandt andet blev ud-stillet p Statens Museum for Kunst i Kbenhavn i 1938.

I takt med at luftbombar-dementer af byer og civilbe-folkning i lbet af Anden Verdenskrig Guernica

var i mellemtiden endt p Museum of Modern Art i New York, hvor det hang frem til 1981 blev srgeligt mere velkendte, steg maleri-ets bermmelse betragteligt, og det blev ad re rhundre-dets nok mest kendte protest mod og symbol p krigens gru og i den proces samti-dig lsrevet s meget fra den historiske kontekst, at byen Gernika ofte blev glemt.

Guernica til Gernika, lyder teksten da ogs under den flisevgs-version af Picassos maleri, som baskerne har stillet op i en sidegade i Ger-nika. Nok ikke et krav, der er synderligt realistisk taget i betragtning, at der i forbin-delse med byggeriet af Gug-genheim-museet i Bilbao var en del polemik om, hvorvidt maleriet skulle flyttes hjem til Baskerlandet. Det blev af-vist med henvisning til male-riets skrbelighed.

Men den baskiske tekst kan ogs ses som et forsg p at genskabe forbindelsen mellem maleriet og den by,

der fdte maleriet. For Gernika var og er ikke hvilken som helst baskisk by, som det fremgr af Gernika Fredsmuseum, der fortller byens historie fra grundlg-gelsen i 1366, over dens sta-tus som en slags ndelig ho-vedstad for baskerne, fordi det var her, de lokale ledere mdtes under et stort ege-tr, nr der skulle trffes vigtige beslutninger, til den aprildag i 1937, der inspire-rede Picasso til at male me-stervrket Guernica.

Tilbage p Reina Sofia-mu-seet i Madrid kan gsterne glde sig over, at museet i en fortrffelig ophngning, der ud over det frdige male-ri rummer en rkke af Picas-sos skitser, fotografier af for-skellige stadier i tilblivelsen af Guernica og billeder fra Den Spanske Borgerkrig, p forbilledlig vis stter male-riet ind i den historiske kon-tekst, det blev skabt i. Selv-om det s ikke gr op for alle museumsgster.

[email protected]

Fra Gernika til Guernica

mAlerieT og byen Pablo Picassos maleri Guernica er det 20. rhundredes nok mest kendte protest mod og symbol p krigens gru og beundres dagligt af tusinder af museumsgster. Derimod er det smt med turister i den baskiske by Gernika, der var den direkte anledning til maleriet

bAskerlAndeTBaskerlandet er den rigeste, grnneste og mest industriali-serede del af Spanien, men er desvrre nok mest kendt for terrorbevgelsen ETA, der kmper for et selvstndigt baskerland. Grundlagt i 1959 under Franco-diktaturet, hvor det blandt andet var forbudt at tale baskisk, har gruppen drbt over 800 spanske politifolk, militrpersoner og poli-tikere. I denne uge erklrede gruppen en permanent vbenhvile.Baskerne taler et sprog af ukendt oprindelse, der ikke er relateret til spansk. For eksempel er mange bynavne helt anderledes end de spanske versioner. Sledes hedder San Sebastian p baskisk Donostia, Vitoria hedder Gasteiz, Bilbao benvnes Bilbo, mens Pamplona med det bermte tyrelb kendes som Iruna.

4

4

2 Pablo Picassos 27,5 kvadratmeter store maleri Guernica er det helt store trkplaster p Reina Sofia-museet i den spanske hovedstad, Madrid. Foto: Marta Jara/Reuters/Scanpix.

0 Den baskiske by Gernika var det frste europiske offer for en terrorbombning fra luften. Umiddelbart efter angrebet blev 1645 mennesker rapporteret drbt. Det tal er siden blevet nedjusteret til mellem 200 og 250 ddsofre. Foto: Gernika Fredsmuseumsfond.

Hjerting Rejser tilbyder kultur og afslapning

www.hjertingrejser.dkTelefon: 70 22 67 10

medlem af rejsegarantifonden nr. 1717

TEKST TVSIDE 506

Skt. Pauls Bay, Malta

Afrejse i marts, april, maj og juni

Fly Kastrup - Malta direkte t/r 14 ntter Hotel Bella Vista****

- 1 x dbl. vrelse 14 x morgenmad 14 x aftensmad Transport til hotellet t/r

Pris pr. pers. fra kr. Enkeltvrelsestillg kr. 1400,-Se afgange p vores hjemmeside

Ogs f

ra Billu

nd

Andorra, Barcelona & Katalonien

Afrejse: 29/3 - 26/4 - 24/5 Fly Kastrup - Barcelona direkte t/r 4 nt. Calella - Hotel Les Palmeras**** 3 nt. Andorra - Art Hotel**** 7 x morgenmad 7 x aftensmad med vand & vin 1 x frokost med vand og vin Alle udugter med dansk rejseleder Alle transfers og entreer i henhold

til programmetPris pr. person kr. Enkeltvrelsestillg kr. 1200,-

Dansk

rejsele

derOplev Andalusien & Alhambra

Afrejse: 08/03 - 06/04 - 04/05

Dansk

rejsele

der

Fly Kastrup - Malaga direkte t/r 7 nt. p Hotel Bahia Tropical**** 7 x morgenmad 7 x aftensmad inkl. vand & vin 1 x frokost p landet inkl. vand og vin Alle udugter med dansk rejseleder Alle transfers og entreer i henhold

til programmet

Pris kr. pr. person kr. Enkeltvrelsestillg kr. 1200,-

Natur - Storby - Kultur

De frste fire dage bor vi i Calella nord for Barcelona, - et ideelt udgangspunkt i forhold til Barcelona centrum og Salvador Dals fdeby, Figueres. Klosteret Montserrat er katalanernes mest dyrebare symbol og ligger lige i det geografiske centrum af Katalonien. Vi besger det srprgede sted, hvor vi kan beundre den sorte madonna, og vi kan hre det kendte drengekor synge. Hovedstaden i lilleputstaten Andorra hed-der Andorra la Vella og ligger i 1000 m hjde. Her har vi base for vores udflugter i det lille smukke land, hvor vi bde skal udforske det historiske centrum, den storslede natur og de grnne bjerge.

1. dag Ankomst og velkomst2. dag Barcelona centrum3. dag Figueres, Salvador Dals fdeby4. dag P egen hnd5. dag Klosteret Montserrat, katalanernes stolthed6. dag Det historiske Andorra7. dag Frokost i bjergene8. dag Hjemrejse

Badeferie med muligheder

Omrdet St. Pauls Bay dkker over de 3 byer Buggiba, Qawra og San Pawl il-Bahar. Til sam-men udgr de et af de mest populre feriedesti-nationer p Malta. Byerne ligger i forlngelse af hinanden og det er i St. Pauls Bay vi har valgt vores base for rejser til Malta.

Malta har en unik historie og p trods af sin strrelse har erne Malta, Comino og Gozo tilsammen mere at byde p end mange andre feriedestinationer. Og uanset om man nsker en kulturel eller historisk oplevelse, har Malta alt hvad man kan begre. Desuden er der mulighed for bde dykning og golf, hvis man snker at vre aktiv.

I St. Julian som ligger ca. 13 km fra St. Pauls Bay, er der gode muligheder for en god aften i byen, hvad enten man er til bowling, biograf, casino eller mske en pub eller en natbar. Mulighederne er mange.

Afrejse i marts pris pr. person kr. 4998,-Afrejse i april pris pr. person kr. 5998,-Afrejse i maj og juni pris pr. person kr. 6998,-

Klassikeren - for dem som nsker kvalitets hotel kombineret med oplevelser.

Almucar, som har 25.000 indbyggere, er i dag en moderne og velfungerende by med stor aktivitet ret rundt. Hovedindtgterne kom-mer fra de tropiske frugtplantager og turisme. Foruden spndende historiske levn byder Almucar p gode indkbsmuligheder, og hver fredag er der et stort, udendrs marked, hvor de lokale kommer fra oplandet og de nrliggende landsbyer for at handle.

Almucar ligger ideelt som udgangspunkt for en rkke af interessante udflugter og der er kun 80 km til storbyerne Mlaga og Granada.

1. dag Ankomst og velkomst2. dag Den mauriske havneby, Almucar3. dag Axarqua - frokost p landet og dryp- stenshuler4. dag Granada og Alhambra5. dag Las Alpujarras6. dag Storbyen Mlaga7. dag Almucar - markedsdag8. dag Hjemrejse


Af NAtAsjA Brostrm

Det siges, at Patmos har 365 kapeller, kirker og klostre. Selvom en kun er en halv gang strre end Anholt, bli-ver indbyggerne hver dag mindet om, at en er et af kristendommens helligste steder.

rsagen ligger for enden af en skyggefuld all i byen Chora.

Besgende ledes frst gen-nem en smal dr, derefter ind i et hvidkalket rum med en lettere mistroisk udseen-de munk i mrk kjortel for at ende i mrket.

Nr jnene har vnnet sig til det sparsomme lys leveret af et par bnnelys, trder rummet frem.

Man str nu i den grotte, hvor Johannes modtog en af Det Nye Testamentes kend-teste tekster, den guddom-melige benbaring.

I dag er grotten dekoreret med udskringer i tr og forgyldte helgenbilleder, som munkene forgves for-sger at hindre turisterne i at fotografere med blitz.

Grotten og det omgivende kloster besges af turister og pilgrimme fra hele verden. Her kommer katolikker, pro-testanter og medlemmer af de grsk- og russiskorto-dokse trossamfund.

Stedet har ogs tiltrukket en asiatisk gruppe kristne, der denne dag holder guds-tjeneste inde i grotten.

selve grotten er ikke srlig hj, og lngere inde m man bje hovedet for at undg loftet. Iflge apologeten Tertullian fra Karthago var det bestemt heller ikke kom-fort, som tiltrak Johannes.

Det var en befaling udstedt af kejser Domitian, der om-kring r 95 forviste ham til Patmos.

Det siges, at Johannes var over 90 r, men engagemen-tet og troen var ikke slvet med rene. Med sig havde

han den unge Prochoros, som han dikterede sine visi-oner til. I grotten kan man se den klippe, Johannes brugte som pude, og det indhak, han brugte som stttepunkt, nr han rejste sig efter bn.

I sidste del af det frste r-hundrede havde man i dati-dens Rom indstiftet en kult, hvor kejseren blev guddom-meliggjort. Dette var ikke foreneligt med Jesu ord, og mange kristne blev forfulgt.

Tiden var mrk for de sm, spirende menigheder i blandt andet Lilleasien, og det var Johannes ansvar at indgyde dem mod.

benbaringen er sledes et skrift, der oprindelig var henvendt til syv menigheder, der var forfulgt af romerne. Det var menighederne i Efesos, Smyrna, Pergamon, Thyatira, Sardes, Filadelfia og Laodikea.

Det siges, at visionerne tog hrdt p den gamle mand. Ikke alene p grund af visio-nernes rdsler, men de blev ogs afleveret p en drama-tisk mde.

Iflge grottens guide blev kaldelsen, i teksten beskre-vet som en stemme med kraft som en basun, efter-fulgt af en sklven, der slog tre sprkker i grottens loft. De kan stadig ses og tolkes som tegn p, at Treenighe-den, Faderen, Snnen og Hellignden, var med Johan-nes.

Johannes visioner er kendt som Dommedagsbenbarin-gen. De beskriver de yderste tider, hvor solen bliver sort som en sk, og jordsklv ry-ster jorden, mens det gode bekmper det onde. Mest kendt er nok beskrivelsen af de fire ryttere, som flere kunstnere har tolket som Antikrist, krig, hungersnd og dd.

Omvendt er Johannes visi-on ogs en bekrftelse af Guds og lammets sejr. En storslet tid med et nyt og gyldent Jerusalem.

foruden grotten br man ogs besge det omgivende kloster med dets karakteri-stiske flade klokketrne, ele-gante buer og de tilstdende kapeller, der bugner af grskortodoks sknhed in-den for kirkekunst: tunge kandelabre, gyldne helgen-billeder og snrklede lyse-kroner, der nsten fylder kuplen ud.

Klostret blev bygget i 1088 og rummer blandt andet en prsteskole og en impone-rende samling af ikoner og skrifter, blandt andet uddrag af Markusevangeliet fra 500-tallet.

Klostrets beboere er hjt respekterede. Det er ikke uden alvor, at et skilt i havne-byen Skala byder gster vel-kommen med nsket om et godt ophold og i forventning om, at de lokale traditioner respekteres.

Livet p Patmos reguleres efter, at munkene beder om natten, hvilket diskoteker og barer respekterer.

Dermed har en fet en blidere overgang fra sam-fund til moderne turistdesti-nation.

Man skal ikke lngere vk end til den frste og bedste taverna i Chora for at f det bekrftet med en stille, autentisk frokost.

[email protected]

Da Himlen ramte Johannes

Johannes benbaring P den grske Patmos kan man i en ydmyg grotte stadig se, hvor loftet sprak, da Johannes modtog benbaringen om dommedag

PatmosDet tager omkring to en halv time at sejle til Patmos fra naboen samos, som har en luft-havn. med cirka 34 kvadratkilometer er Patmos en af gruppen Dodekanesernes mindste. Der bor 2984 mennesker p en (opgrelse fra 2001). med frge lgger man til i ens ene-ste havn i skala. Derfra er der fire kilometer til Chora. Den historiske kerne er delvist bygget af flygtninge fra Konstantinopels fald i 1453. I 1999 blev Chora, klostret og grotten en del af Unescos verdenskulturarv. Klostret har en samling p over 200 ikoner. Der bor cirka 20 prster og munke.

4

0 johannes-klostret i Chora blev bygget i 1088. Den lange historie kan ses af de mange tilbygninger, der gennem rene er kommet til.

0 Dette johannes-portrt er en af klostrets markante udsmykninger. ogs flere af stedets kapeller rummer billeder, kandela-bre og lysekroner af helt speciel grskortodoks karakter. Alle fotos: Natasja Brostrm.

0 Denne ring markerer det hak i klippen, johannes stttede sig til, nr han henholdsvis gik p kn og rejste sig efter bn.

Johannes benbaring er formentlig forfattet omkring r 95. Det kan ikke afgres med sikker-hed, hvem forfatteren er, men teksten tilskrives oftest apostlen Johannes. benbaringen kaldes ogs for apokalypsen. Johannes fortller i benbaringen om syner af Jesu og Satans sidste fatale sammenstd p Jorden, der kaldes Armageddon. Her Correggios vrk Johannes benbaring p Patmos. Det er en fresko, malet 1520-1523 i kuplen p kirken San Giovanni Evangelista i Par-ma. Apostle svver omkring en kraftfuld Kristus, der indrammes af et strkt, gyldent lys.

Rejser&KulturKristeligt Dagblad Lrdag den 15. januar 2011 7

Af Birgitte Stoklund lArSen

Det er ikke helt let at undvige en fornemmelse af andagt, nr man bevger sig ind un-der de nyrestaurerede og hvidkalkede hvlvinger i Ni-kolajkirken i Berlin i al sin enkelhed et imponerende kirkerum.

Man kan let forestille sig, hvordan en salme som Hjerte, lft din gldes vin-ger har lydt her i rummet, hvad den sikkert har, da bde salmens forfatter, teologen Paul Gerhardt, og salmens komponist, organisten Jo-han Crger, har haft deres virke i kirken i midten af 1600-tallet. Den har lftet sig helt op under de hvide hvlvinger.

Nikolajkirken har ikke fungeret som kirke siden 1938, hvor den blev overgivet til staten og menigheden lagt sammen med menigheden i den nrliggende Mariakirke.

Nu er kirken museum og en selvstndig del af Berlins bymuseer, ligesom rummets akustik udnyttes, nr kirke-rummet bruges til koncerter. Som museum blev den gen-bnet for knap et r siden, nemlig i marts 2010, efter en lngere og omfattende reno-vering.

Der er indvendinger nok

mod at gre kirker til museer men det kan ogs have sine fordele. En af dem er, at man som besgende fr en for-klaring p det hele.

Her hnger alts ikke bare et maleri af Paul Gerhardt, nej, her fr man ogs hele hi-storien om den lutherske salmedigter og om, hvordan han lagde sig ud med den re-formerte fyrste, s han mtte vige fra det gode embede i Nikolajkirken.

Og man fr forklaringen p lindetrsfigurerne fra det barokke hjalter, som blev slemt delagt under bom-bardementerne under Anden Verdenskrig.

Figurerne str og hnger nu, s man kan se dem, og

man fr ogs en forklaring p, hvad de hver isr symbo-liserer i den kristne ikono-grafi.

Ogs liturgi, kalk og mes-sehagel fr forklarende ord med p vejen for slet ikke at tale om den imponerende broderede alterdug fra 1300-tallet, Zehdenick-alterdugen, hvor scener fra Jesu liv er broderet diskret ind, hvidt i hvidt.

Da kirken har fungeret som eftertragtet gravkapel for Berlins fremtrdende personligheder gennem ti-derne, fr man ogs et ind-blik i begravelseskulturen i det protestantiske Tyskland gennem tiderne.

Det hele er dog ikke histo-rie, der er ogs en hvad

kommer det mig ved- del. Den del af udstillingen har

fet den dobbelttydige over-skrift ?Jeg tror jeg!, en be-kendelse og et sprgsml der blandt andet belyses af en rkke aktuelle trosud-sagn fra nulevende berlinere her er bde damebladsspi-ritualister, ateister og krist-ne, jder og muslimer af me-re traditionel observans.

Det er lige fr, man fr lyst til at anbefale Kbenhavns Stift at lade en af de kirker, der tages ud af brug, overg til Nationalmuseet med en klausul om, at den skal bru-ges til museum for tro og kristendom. At dmme efter antallet af tilstedevrende skoleklasser en tirsdag for-middag, s er det i hvert fald noget, der trkker skoleele-ver til.

Nikolajkirken er et besg vrd. Ogs for de ydre om-stndigheder. Kirken er Ber-lins ldste, den kan spores tilbage til 1200-tallet, men den har ogs spillet en rolle i Berlins mere verdslige byhi-storie.

Det var her, byens frste byrd mdtes i 1809, og det var i kirken, at det frste valgte byrd efter DDRs fald holdt sit konstituerende m-

de i 1991. Og s ligger kirken med de karakteristiske to spir midt i det skaldte Niko-laiviertel, en kitschet middel-alderby genopbygget i beton Plattenbau i 1980erne ef-ter en konkurrence i DDR om genetableringen af byde-len, der dengang bar navnet Marx-Engels-Forum.

Her er boliger med forret-ninger og restauranter i ga-deplan som i en gammel bydel og man behver blot at trkke vejret dybt for at vejre en solid tysk frokost i kvarteret, nr man har fet nok af gotiske hvlvinger og kirkehistorie.

Duften af kl ligger tt, nr frokosttiden nrmer sig. Og skam f den, der tnker ilde om en gang veltillavet sauerkraut her i hjertet af Berlin.

[email protected]

Under hvide hvlvinger

BerlinS ldSte kirke Nikolajkirken i Berlin genbnede for knap et r siden efter omfattende restaurering. I dag er kirken museum for kristendom og gravkultur

ChokolAde til en SynderHvem er strkest, Luther, Goethe eller Bach? Ja, hvis man spr-ger chokoladeproducenten Rotstern, s er der ingen tvivl, det er Luther! Chokoladen med hans kontrafej holder nemlig en kakao-andel p 85 procent, hvor Goethe-chokoladen holder bare 72 procent, mens Bach-chokoladen har en kakaoandel p 78 pro-cent. Til gengld fr man s ogs med Luther-chokoladen en forsikring om, at Die ist eine Snde wert: Chokoladen er en synd vrd. Den protestantiske syndsbevidsthed overlever hos chokoladefabrikanten Rotstern, der producerer himmelske lk-kerier og i vrigt leverer chokolade med privatlabel til Hamburger Sport-Verein og Borussia Mnchengladbach.

4

2 Nikolajkirken i Berlin har vret gennem en omfatten-de restaurering. I dag er kir-ken museum. Foto: Stadt- museum Berlin|Nikolai-kirche. Fotograf: Michael Setzpfandt.

0 Kun nogle af trfigurerne fra det barokke hjalter er nu ogs restaureret. Foto: Michael Setzpfandt.

2 km

Fernseh-turm

Invalid

enstras

se

Pren

zlau

er A

.

Leipziger Strasse

Friedrichstrasse

ALEXANDER-PLATZ

Nikolaikirche

SpreeBrandenburger

Tor

PotsdamerPlatz

Checkpoint Charlie

Reichstag

Nikolajkirken i Berlin har ikke fungeret som kirke siden 1938, hvor menigheden blev sam-menlagt med menigheden i den nrliggende Mariakirke, hvis kirketrn ses her sammen

med et af Berlins andre kendte vartegn i baggrunden: Fjernsynstrnet.


Af NAtAsjA Brostrm

Hver nat mdes pilgrimme og turister i Sinais rken for at bestige det 2285 meter h-je Djebel Musa, hvor profe-ten Moses modtog De 10 Bud.

At der stadig er tvivl om, hvorvidt bjerget p den egyp-tiske halv er stedet, hvor Moses iflge Det Gamle Te-stamente modtog stentav-lerne, loven og buddet, skyldes geografiske tolknin-ger af Eksodus eller Anden Mosebog.

Da store dele af Sinai er som et gyldent hav af takke-de toppe, er det svrt prcist at udpege, hvor israelitterne i den tredje mned efter ud-vandringen fra Egypten slog lejr. Sledes kandiderer op til 20 forskellige bjerge til titlen som Mosesbjerget.

Opstigningen ad det offi-cielt anerkendte Mosesbjerg begynder om natten, s man kan opleve solopgangen p toppen.

Landskabet langs den s-kaldte kamelrute er lagt i et tungt mrke, som gr det vanskeligt at skelne en sten-formation fra en levende ka-mel.

Omvendt er mnelyset net-op strkt nok til, at man ikke stter sin fod forkert, men det forhindrer ikke flere i at snuble over de delvist gemte klippestykker i det lse, askefarvede sand. De lokale har lugtet gode penge og fl-ger pilgrimmene tt. Fra hvert sving hviskes der fra mrket: Camel? Want Camel?

Langsomt trkker det ujvne underlag kraften ud af benene, og flere stopper ved de interimistiske kiosker for at kbe drikkevand eller varm te.

Man m lade sig imponere over profetens bedrift. Mo-ses var iflge Det Gamle Te-stamente over 80 r, da han foretog denne tur.

Efter et par timer ns det plateau, hvor Moses efterlod sin bror Aron og halvfjerd-sindstyve af Israels ldste for at g det sidste stykke alene. Mens det meste af turen er foreget ad brede stier, be-

str den sidste del af cirka 750 klippetrin. De er hver-ken lige hje eller lige store, og der er ofte ingen vg at sttte sig til. Eneste mde at udst strabadserne p er at synke ind i sig selv og kon-centrere sig om, hvor ved-kommende foran stter sin fod.

Med dunkende puls nr man toppen, hvor Moses fa-stede i 40 dage og ntter, hvorefter Gud med sin finger skrev De 10 Bud p to sten-tavler og beseglede pagten med sit udvalgte folk.

I dag ligger der et kapel for Den Hellige Treenighed, men de fleste kommer for solopgangen eller for at fle Guds nrhed.

Bjerget er ogs helligt for muslimer. Det var fra selv-samme top, at Muhammeds hest Buraq eller Boraq steg til himmels.

Tppeudlejerne har gode tider i nattekulden, mens tu-risterne med dampende nde skuer mod st. I mrket dan-ser sm prikker af lys fra skrmene p mobiltelefoner og lommekameraer.

Da solen titter op over bjerg-kammen og farver Sinais for-revne landskab, istemmer en gruppe sortkldte kvinder en russisk hymne, hvor nav-nene Jesus og Maria genta-ges i omkvdet.

Mens solen fr magt, af-slres landskabet og den stejle trappe. Det virker n-sten urealistisk, at gruppen har kunnet forcere et s uvel-komment terrn i mrke uden at falde i afgrunden. Isr nr flere af de ldste pilgrimme bruger stok.

Projektet virker hblst, men alle viger respektfuldt, og ingen falder i forsget p at stige ned ad de ujvne trin.

De, som sger en ekstra udfordring, gr ned ad An-gerens trin, som stder til kamelruten ved det from-talte plateau. Stien benyttes kun i dagtimerne, da det krver fuldt overblik at g ad de cirka 3000 trin, som er udhugget af munke fra det nrliggende Sankt Katarina-kloster.

Det tiltagende lys fr de fleste til at stte tempoet i vejret, hvilket er en overmo-dig fejl. Mange snubler.

Efter et par timer nr man tilbage til dalen med verdens formentlig ldste fungeren-de kloster: Sankt Katarina-

klostret. De hje mure har ingen dre. Besgende bliver hejst op i en lift.

I dag har klostret bnet sig mod den verdslige verden, og stedet rummer, foruden en imponerende samling ikoner, et af jde- og kristen-dommens strste undere: den brndende tornebusk.

Det var gennem denne busk, at Gud beordrede Mo-ses til at udfri israelitterne fra trllehuset og lede dem til Kanaans land. Busken er efter sigende en omplantet

version af den oprindelige. Pilgrimme har gennem tiden stukket sm, hvide sedler ind under den efterhnden me-terbrede krone.

Hvad de har nsket, er ikke til at sige, men langt de fleste pilgrimme ser p nuvrende tidspunkt, efter et halvt dgns vandring, nok mest af alt frem til at sove og senere fryde sig over, at man gen-nemfrte vandringen i Mo-ses fodspor.

[email protected]

P toppen af Pagtens bjerg

0 Efter sigende er denne busk i Sankt Katarina-klostret en aflgger eller en omplantet udgave af den oprindelige, hvori-gennem Gud talte til Moses.

Klosteret p SinaihalvenSankt Katharina-Klostret er et grsk-ortodokst kloster beliggende p Sinaihalven i den egyptiske by Sankt Katarina opkaldt efter helgenen af samme navn. Klosteret er optaget p Unescos verdensarvsliste. Efter ordre fra kejser Justinian 1. blev klosteret opfrt mellem 527 og 565 i stedet for den brndende busks kapel, som var opfrt p vegne af Helena af Konstantinopel, moderen til Konstantin den Store, p det sted, hvor Moses angi-veligt s den brndende busk. Stedet betragtes som helligt for bde kristendommen, jdedommen og islam.

PAgteNs BjergFlere rejsebureauer har vandreturen p Pagtens bjerg i deres program. Der er cirka to-tre timers buskrsel fra feriebyerne p syd-kysten af Sinai. Medbring vandrestv-ler og varmt tj, da temperaturen p top-pen kun er et par gra-der. Turen er i alt p cirka 14-15 kilometer og tager mellem seks og otte timer. Vil man prve turen p kamel, s vlg strkningen opad. Ellers bliver man ssyg p den stejle nedstigning.

4

Mosesbjerget

MIDDELHAVET

DET RDEHAV

SINAI

200 km

Sharm el-Sheikh

Cairo

Jerusalem

Amman

Aqaba

0 Klokken cirka 5.45 str solen endelig op, og de mange gster p Mosesbjerget kan f taget deres billede. Begge fotos: Natasja Brostrm.

Nordkap ad svejen 21.6, 13 dg. Donau - med tre hovedstder 9.7, 10 dg. Egypten - rundrejse m. nilkrydst. 10.10, 12 dg. Egypten - Bibel & badeferie 12.11, 8 dg. Middelhavet - besg 6 lande 7.11, 12 dg.

Tyrkiet - i Paulus fodspor 22.5, 10 dg. Italien - Rom & Assisi 15.6, 9 dg. Patmos - Bibel & badeferie 4.9, 8 dg. Tyrkiet - i Paulus fodspor 24.9, 10 dg. Italien - Rom, Pompei & Assisi 24.9, 9 dg. Grkenland - i Paulus fodspor 25.9, 9 dg. Italien - stilhed i Assisi 4.10, 7 dg. Iran - rundrejse 4.10, 15 dg.

Sydafrika - rundrejse m. safari 13.10, 16 dg. Peru okt. 2012

Norge - ski & stilhed 27.2, 9 dg. Norge - skirejse 13.3, 6 dg. Holland - blomstertur 2.5, 6 dg. strig - Krnten 3.6, 8 dg. Frankrig - Le Mans 10.6, 4 dg. Norge - UNO - aktiv 2.7, 8 dg. Polen - Masurien 3.7, 8 dg. Norge - vestnorske fjorde 3.7, 9 dg. Frerne med Suderoy 5.7, 9 dg. Tyskland - I Luthers fodspor 11.7, 6 dg. Sverige - m. g- og cykelture 16.7, 7 dg. Franske alper m. Schweiz 16.7, 9 dg.

Tag p egen hnd til Israel og oplev netop dt, som du nsker.

Sammenst din rejse med flybillet, overnat-ning, billeje og evt. dykning. Vi skrddersyr gerne din rejse til Israel.

Hos os er det ikke noget krav, at du kber et fuldt arrangement. Du er ogs velkommen,hvis det kun drejer sig om flybilletten.

Forhr om de aktuelle priser p flybillet. Forhr om priser p overnatning.

Kontakt: [email protected] eller direkte tlf.: 82 27 13 25

Syrien, Jordan & Israel 28.3, 12 dg. Pskerundrejse 16.4, 10 dg. Pskerundrejse 17.4, 10 dg. Israel med Petra 13.5, 11 dg. Rundrejse 14.5, 14 dg. TemaTour - Galila - bibelferie 29.9, 10 dg. Familietur 27.6, 10 dg. Israel, Sinaj & Jordan 16.9, 11 dg. Israel med Samaria 26.9, 11 dg. Israel, Sinaj & Jordan 30.9, 13 dg. Rundrejse under lvhyttefesten 14.10, 10 dg. Rundrejse under lvhyttefesten 14.10, 11 dg. Rundrejse under lvhyttefesten 15.10, 9 dg. TemaTour - NTs jdiske rdder 21.10, 11 dg. Klassisk rundrejse 31.10, 10 dg. Julerejse 21.12, 8 dg.

Som volontr i kibbutz fr du mulighed for at knytte venskaber p tvrs af landegrn-ser, nyde fritiden i selskab med unge menne-sker p din egen alder eller g p opdagelse i Israels smukke natur.

Find mere information p vores hjemmeside.

Kontakt: [email protected] eller direkte tlf.: 82 27 13 25

Nordkap med Lofoten 24.7, 14 dg. Slovakiet - rundrejse 29.7, 9 dg. strig - Krnten 3.8, 9 dg. Sverige - Lina Sandell 4.8, 5 dg. Irland - rundrejse 7.8, 9 dg. Lolland, Falster & Mn 12.8, 5 dg. Bornholm 29.8, 6 dg. Norge - far & sn til demarken 9.9, 6 dg. strig - Zell am See 12.9, 9 dg. Rusland - Skt. Petersborg 13.9, 7 dg.Tyskland - Berlin & Potsdam 14.9, 6 dg. Tjekkiet - Prag, Herrnhut & Dresden 1.10, 7 dg.

Atlantis rejser


AF MICHAEL SRENSEN

At sejle midt igennem en by, der er s storslet, historisk og ussel som Istanbul, og dog mrke det bne havs frihed det er det fantastiske ved en tur p Bosporus.

Nobelpristageren Orhan Pamuk i erin-dringsbogen Istanbul (2005)

Istanbul er en by, som i dn grad le-ver op til klicheen om en myldren-de storby. Det ansls, at der bor omkring 13 millioner mennesker (nogle mener endog omkring 20 millioner), og selvom gennem-snitsturisten kun kommer til at mde en brkdel af disse i det hi-storiske Sultan ahmet-kvarter, hvor hovedattraktionerne ligger som perler p en snor Den Bl Mosk, Hagia Sofi a, Topkapi-paladset og Den Store Basar kan flelsen af at bade i et menneskehav alligevel v-re overvldende.

En anden hovedattraktion ved Istanbul er imidlertid den fascine-rende kendsgerning, at byen som den eneste storby i verden er delt mellem to verdensdele. Det nsten mytisk klingende Bospo russtrde adskiller Europa og Asien. Strdet har i historien haft enorm betyd-ning, lige fra de nordiske vikingers togter vikingerne kaldte byen Miklagrd, og tilbage i 1100-tallet havde kejseren oven i kbet en sr-lig livgarde bestende af vikinger til Sovjetunionens behov for at have adgang til og fra Sortehavet.

S hop om bord p et af de man-ge skibe over Bosporus, tag fri fra menneskemylderet og tag turen fra Europa til Asien.

Den nemmeste, hurtigste og ab-solut billigste mde er at tage en af rutebdene, som med samme re-gelmssighed som en bus frer passagererne over strdet. Frger-ne er en del af det offentlige trans-

portsystem, hvor folk bliver trans-porteret til og fra arbejde. Prisen for en billet er 1,5 tyrkiske lira, cir-ka seks kroner, det samme som i bus og metro.

Den hurtigste tur fra Europa til Asien tager et kvarters tid. Den nrmeste asiatiske destination er bydelen skdar, og for de fl este turister vil det vre oplagt at tage frgen, som ligger til kaj ved Gala-ta-broen p den europiske side. Selvom det er en kort tur, er udsig-ten overvldende. P hjre hnd ses den historiske halv med sulta-nernes gamle palads, Topkapi, og Hagia Sofi a. I horisonten til venstre knejser den vldige Bosporus-bro, som kun er til biltrafi k.

Turen tager kun 15 minutter, men man fr alligevel tilbudt mu-ligheden for at kbe sig en kop te undervejs. Mske er det indbild-ning, men i skdar fornemmer

man, at tempoet er sat ned, menne-skemngden er i hvert fald ikke helt s massiv, og der er bedre tid og plads til at se p de mange bu-tikker og markeder. Og s er fre-kvensen af trkldekldte kvinder i vrigt markant get. Vi er ikke lngere i Europa!

Turen til skdar er dog kun en appetitvkker. Man br absolut unde sig selv at tage den store Bo-sporus-tur, som kan gres som en heldagsudfl ugt med stop undervejs ved en lang rkke attraktioner, el-ler bare tage den regulre rund-fart, som tager to timer. Vi valgte sidstnvnte, som nok er mest vel-egnet for turister, som kun har et par dage til rdighed i Istanbul. Pris: 15 lira cirka 60 kroner.

Rundfarten tager ogs sit ud-gangspunkt ved kajen ved Galata-broen. Her vil man ogs mde ad-skillige selvudnvnte skippere,

som falbyder en Bosporus-rund-fart, som afgr om lidt. Det kan man selvflgelig ogs vlge, men s skal man vre klar over, at man formentlig vil vre de eneste passa-gerer i en lille plimsoller.

Bosporus-togtet er en betagende oplevelse. Undervejs passerer man de gamle trhuse, som osmanni-ske kbmnd i sin tid lod opfre helt ud til bredden. Nogle af disse huse kaldet yalier - er i dag blandt de dyreste at erhverve sig i hele verden. Man sejler ogs under de to store broer over Bosporus, og undervejs ser man det store fst-ningsvrk, som sultan Mehmet II lod opfre i 1452 for at forhindre forsyninger i at n frem fra Sorte-havet til det byzantinske Konstan-tinopel. Det lykkedes som bekendt ret efter indtog osmannerne by-en og omdbte den til Istanbul.

Efter 30 kilometer, lige inden man nr havet, vender frgen og

sejler tilbage. S nr man kommer hjem efter endt ferie, kan man pra-le med, at man nsten har vret p Sortehavet.

Nr man nu alligevel har lagt til kaj ved Galata-broen efter endt Bo-sporus-cruise, s smut over broen, flg havnefronten til hjre og fi nd Istanbul Modern byens blot fem r gamle fl agskib for moderne kunst, primrt reprsenteret af nyere tyrkiske kunstnere. Museet ligger i en istandsat industribyg-ning lige der, hvor de internationa-le krydstogtfrger ligger til kaj.

Sjldent har man set et museum med s stor og klar en mlstning. Dagsordenen er helt tydeligt at be-skrive den moderne tyrkiske kunsts tilknytning til Vesteuropa, ikke mindst Frankrig. I planchetekster og vr ker understreges den euro-piske forbindelse, selvom de sr-lige nationale srtrk naturligvis ikke overses.

I underetagen er primrt skiften-de srudstillinger. Et af de perma-nente indslag er dog hundredvis af bger, som hnger ned fra loftet. En af bgerne skulle efter sigende vre dansk men den er svr at fi nde!

Istanbul er bogstaveligt talt bde st og vest. I nogle kvarterer mder man forfaldne huse, fattige menne-sker og emsige gadeslgere i an-dre kvarterer topmoderne bygnin-ger med store indkbscentre, mr-kevarebutikker og smarte cafeer. Men bliver enten det ene eller det andet for meget, er der altid Bospo-rus at falde tilbage p. Vi lader Or-han Pamuk f det sidste ord: Livet kan ikke vre s slemt, har jeg tnkt fra tid til anden. Hvad der end sker, kan jeg altid g en tur langs Bosporus.

[email protected]

KULTURMDE Istanbul er verdens eneste storby, som breder sig over to verdensdele. De kan begge besges ved en tur over Bosporusstrdet

0 Turen fra Europa til Asien over Bosporus indledes med udsigt til den historiske halv med Topkapi-paladset og Hagia Sofi a. Bagest ses Den Bl Mosks seks minareter. Alle fotos: Michael Srensen.

0 Fstningsvrket ved foden af den ene af de to store Bosporus-broer spillede en vsentlig rolle i 1453, da osmannerne indtog det davrende Konstantinopel.

SORTEHAVET

MARMARA-HAVET

EUROPA

ASIEN

Istanbul

20 km

Bosporus

Hagia Sofi a har frt en omtumlet tilvrelse gennem tiderne. Det var oprindeligt hovedkirken i det byzantinske rige. Krigshandlinger i 1200-tallet gjorde kirken til romerskkatolsk domkirke og dernst ortodoks kirke igen. Efter tyrkernes erobring i 1453 omdannede sultanen den til mosk, og bygningen blev delvist ombygget med til-fjelsen af fi re minareter. Mosaikker med kristne motiver blev efterhnden malet over. En del af mosaikkerne blev genfundet i forbindelse med en renovering af bygningen 1847-1849. I 1934 blev bygningen omdannet til et sekulrt museum, og de overlevende billedmosaikker konserveret og afdkket.

Fra Europa til Asien for seks kroner

KILDE: WIKIPEDIA


=ej^[hi]WZ['&+FeijXen''/.'&''AX[d^WldAJb\$0))')*))*mmm$h[ì[Y[dj[hdeh][$Za

Geilos hyggeligste familiehotel Bardla Hyfjellshotell tilbyder brn u/16 r gratis ophold i uge 3+4+65 overnatninger i dobbeltvr. inkl. pension i uge 3, 4 el. 6Fh_ifh$leai[d\hW :AA 3.160,-(Xhdk%',h]hWj_iefêbZ_efh[Z$l%(leaid[7 overnatninger i dobbeltvr. inkl. pension i uge 3, 4 el. 6Fh_ifh$leai[d\hW :AA 5.195,-(Xhdk%',h]hWj_iefêbZ_efh[Z$l%(leaid[Op til 20% rabat p Nordseter i uge 6+7+8+92 pers. lejl. NordseterK][,_+Z]d\hW :AA 1.365,-*K][,_-Z]d\hW :AA 2.165,-*K][-".[b$/_+Z]d\hW :AA 3.995,-*K][-".[b$/_-Z]d\hW :AA 5.595,-*4 pers. lejl. NordseterK][,_+Z]d\hW :AA 1.495,-*K][,_-Z]d\hW :AA 2.395,-*K][-".[b$/_+Z]d\hW :AA 4.495,-*K][-".[b$/_-Z]d\hW :AA 6.275,-*5 pers. lejl. NordseterK][,_+Z]d\hW :AA 1.650,-*K][,_-Z]d\hW :AA 2.595,-*K][-".[b$/_+Z]d\hW :AA 4.895,-*K][-".[b$/_-Z]d\hW :AA 6.795,-* hWXWj\hWjhkaa[j

Restpladser

Restpladser til supergoderestpladspriser - ogs i brnenes vinterferie

OP TIL 20% RABATogs i uge 7

Ring til Rejsecenter Norge og f den bedste pakkepris p ophold og overfart med DFDS Seaways og start ferien i ro og mag ombord p DFDS Seaways.

Af LArs Henriksen

Elevatoren er ny, moderne og gennemsigtig, men man str midt i et lidt forslet kvarter af kasserede kontorbygnin-ger og tidligere pakhuse.

Man gr ind, trykker p knappen og glider cirka 10 meter op. Her trder man ud p en 6-7 meter bred gangsti af smukt, grt tr, og med t er man havnet p en anden planet, hvet over New York.

De kalder det The High Li-ne eller Det hje spor, og det er lige, hvad det er: en kon-struktion fra 1930erne, der skulle lfte de farlige gods-tog op og vk fra gaderne i bydelen Manhattan.

Det var et gigantisk projekt til en pris, der i dag ville sva-re til 11 milliarder kroner. Men s fik man ogs en 13 kilometer lang togbane i tredje sals hjde.

I lbet af 1950erne fik det hastigt stigende antal lastbi-ler dog behovet for togene til at falde, og de frte en hen-sygnende tilvrelse indtil

1980, hvor det sidst tog gjor-de holdt.

I 1999 opstod s iden om at renovere The High Line og bruge den som en slags re-kreativ ggade. Offentlige midler fulgte, og i juli 2009 stod en del af konstruktio-nen endelig klar som et af byens mere spektakulre

hjdepunkter: en alternativ park fuld af smtrer, plan-ter og bnke, der slanger sig et par kilometer mellem kon-torbygninger, hen over par-keringspladser og pulseren-de trafik. De gamle sveller er stadig synlige flere steder.

Og lad det vre sagt med det samme: Her er helt fan-

tastisk. Overvldende ander-ledes, luftigt og et tiltrngt ndehul i en by, der ikke bare aldrig sover, men endda har pulsen oppe i halsen hele ti-den.

Udsigten er intet mindre end forblffende, og hovedet har svrt ved at kapere bde at stte det ene ben foran det andet og rumme fornemmel-sen af at bevge sig gennem byen hvet over hverdagens trakasserier som en anden superhelt.

Stedet er da ogs for lngst blevet adopteret af byens mange kreative sjle og bliver brugt til alt. Her er arrangerede vandreture med gartnere, der fortller om de 210 forskellige slags blom-ster, planter, trer og buske. Eller du kan deltage i en af de utallige fitnessklasser, der lover en af verdens mest ud-sigtsrige svedeture.

Man kan ogs slnge sig i solen p nogle opstillede lig-gestole.

New York skal opleves til

fods, men det trtter, og alle oaser omklamres. Denne her er srlig svr at give slip p. Lige frem blinker Hudson River. Bagved strkker et af byens mest hippe kvarterer, The Meatpacking District, si-ne parasoller ud over kaffe- og drinksdrikkende unge. Og under liggestolene, gen-nem en enorm plasticmur, kan man betragte bilerne drne lydlst forbi, nrmest som p et lrred, hvor fil-men kunne hedde: Hverda-gen set fra oven.

I april i fjor kunne parken fejre sin gst nummer 2.000.000, men her fles nu ikke overbefolket overhove-det, og det er nemt at nyde stilheden og den forunderli-ge lethed, der synes at herske her uden de sdvanlige stor-bylugte, lyde og allesteds-nrvrende taxaer.

Stltrapper frer de bes-gende nedad igen, tilbage til jordoverfladen og byens lavi-ne af indtryk efter en god halvanden times skyvan-dring. Det er nu ogs rart.

Her kan man for eksempel finde dejlig kaffe at skylle det hele ned med, inden turen gr videre mod nye eventyr i byen, der aldrig holder op med at overraske.

[email protected]

THe HigH Line

The High Line lber fra Gansevoort Street i The Meatpacking District til 34. gade mellem 10. og 11. avenue. Den frdiggjorte del af parken gr dog kun til 20. gade. Frst i 2011 forventes nste etape fra 20. til 30. gade at st klar til offentligheden.

4

Hjt hvet over New York

frA oven En kilometer lang park i 10 meters hjde mellem bygninger, lftet over trafikken? Den slags sker kun i New York

5 km

CentralHud

son

Rive

r

Penn Station

Times Square

Park

BRONX

BROOKLYN

JER

SE

Y

CIT

Y

The High Line

0 The High Line (Det hje spor) er en alternativ park fuld af trer, planter og bnke, der slanger sig mellem kontorbyg-ninger, hen over parkeringspladser og pulserende trafik. Foto: Lars Henriksen.


Af ThomAs AndreAsen

Alle besgende fr udleveret et par overdimensionerede sutsko til at tage uden p fodtjet for at beskytte silde-bensparketgulvet i lejlighe-den.

Ikke at beskyttelse har vret et emne tidligere i den godt 100 r gamle og 200 kvadratmeter store lejlighed. Men efter godt to rs arbejde med at fre boligen tilbage til dens oprindelige udseen-de fra 1903 er det forsteligt, at folkene bag Jugendstilmu-seet i Letlands hovedstad, Riga, er lidt mme i forhold til slutresultatet.

Den lange rejse tilbage til fortidens pragt har blandt andet omfattet afskrabnin-gen af 7-8 lag tapet, ned-brydningen af forskellige skillevgge sat op i sovjetti-den, hvor lejligheden blev delt op i fire forskellige boli-ger, og alts den gulvrenove-ring, der er skyld i, at g-sterne gr lydlst rundt p blde sler i de herskabelige rum.

Desuden har malere og de-koratrer med hjlp fra gamle tegninger og fotogra-fier vret i sving for at gen-skabe farverne og udsmyk-ningen i lejligheden, som den tog sig ud, da husets bygherre, arkitekten Kon-stantins Peksens, rykkede ind sammen med familien.

Arkitekten, der har stet bag flere end 250 bygninger i Riga i jugendstil, flyttede forst det, hvem der kan allerede fra lejligheden i 1907, og det oprindelige bo-have er for lngst spredt for alle vinde. Men tilsyneladen-de er lettere ofte nok af bit-ter nd bedre til at gemme gamle brugsgenstande end danskere. I al fald er det lyk-kedes folkene bag museet at indsamle en stor mngde af mbler, lamper, kkkenar-tikler, kjoler, drhndtag og andet fra samtiden, der sam-let set giver de besgende et sjldent indblik i, hvordan overklassen boede for godt 100 r siden.

Stilen er heldigvis mere afdmpet indenfor end udenfor, hvor jugendstilens rigt ornamenterede facader med blandt andet groteske ansigter, kvindefigurer, blomstermotiver, lver og drager byder p en hel fabel-verden at fordybe sig i. Det havde nok ogs vret lidt for hrdt for jnene at leve, spise og sove omgivet af fantasi- figurer, men set i forhold til nutidens boligmode er der stadig langt mere knald p

farverne og ornamentikken. Farverne i lejligheden vari-

erer sledes over lysegrnt og gammelrosa til den lyse-bl farve, der dominerer i kkkenet. En interessant de-talje her er, at selvom det ved frste jekast ser ud, som om hele rummet er dekore-ret med hvide og bl fliser, s er det faktisk kun lige ved det store gamle trfyrede kom-fur, at der er rigtige klinker resten er kunstfrdigt ma-let direkte p vggen i en overbevisende illusion. Sam-me teknik er brugt i lejlighe-dens mere reprsentative rum som opholdsstuen, pej-sestuen og spisestuen, der alle har smukke blomster-mnstre p den verste del af vggen. Og nr nu nakken alligevel er lettere tilbagel-net, s lg mrke til de im-ponerende stuklofter, hvor blomstermotiverne gr igen.

Flles for alle rum er in-formative plancher om rum-met med beskrivelser af gen-standene. Mest information er der at hente i det lille v-relse, der udgjorde arkitek-tens arbejdsrum. Her har museet bevaret de forskellige lag af tapet, som restaure-ringsarbejdet afdkkede, i sig selv et fascinerende vid-nesbyrd om farvemoden gennem de seneste 100 r. Det er ogs her, at det mo-derne har sneget sig ind i form af en 10 minutter lang videofilm, der fortller den overordnede historie om Riga og jugendstilen.

For der er rigtig god rson i at bne et museum for den stilart, som over en tredjedel af bygningerne i centrum af Riga er opfrt i forskellige afskygninger af. Isr nr FN-organisationen Unesco har optaget Riga p listen over verdens kulturarv blandt andet med den begrundelse, at byens centrum rummer den fineste samling af ju-gendstilbygninger i Europa.

Videoen er god at have i baghovedet, nr turen gr udenfor. Museet ligger p hjrnet af Strelnieku-gaden og Alberta-gaden. Sidst-nvnte er gaden for stilar-ten, fordi bygningerne her kmper skulder ved skulder om opmrksomheden. In-geniren Mikhail Eisenstein, far til instruktren Sergej Eisenstein, der skrev sig ind i filmhistorien med stum-filmsmestervrket Panser-krydseren Potemkin, stod her bag opfrelsen af en hel karr af imponerende for-skelligartede huse.

Flere af bygningerne er nu gennemrestaurerede, og lej-

lighederne solgt til Letlands nyrige eller konverteret til ambassader. Nogle af byg-ningerne nede dog ikke med p restaureringsblgen, fr den konomiske krise satte ind. Deres pittoreske forfald gr blot oplevelsen endnu strre.

[email protected]

Lang rejse tilbage til fortidens pragt

JUGendsTIL seT IndefrA Den lettiske hovedstad, Riga, har en stor koncentration af bygninger i jugendstil. Et er at beundre de smukke bygninger udefra, men hvordan ser der ud indenfor? Det kan man nu f svar p i Riga Jugendstilmuseum, der efter to rs restaureringsarbejde har genskabt en lejlighed, som den s ud i 1903

0 Et omfattende restaure-ringsarbejde har frt hele lej-ligheden, herunder trappeop-gangen, kkkenet og stuen, tilbage til det originale udse-ende. Til venstre ses loftet i spisestuen fr og efter reno-veringen. Foto: Riga Jugendstilmuseum.

rIGA JUGendsTILmUseUm

Museet har bent hver dag undtagen mandag fra klokken 10 til klokken 18. Det koster 25 kroner at komme ind, mens det koster godt 100 kroner at f en guidet tur af museets vidende og venlige personale. Over for museet ligger en souvenirbutik, der ud over et fint udvalg af bger har diver-se nips, plakater, fliser og andre genstande i jugendstil, blandt andet nogle helt fantastiske lamper med et smart hve/snke-system.

4

JUGendsTIL eLLer ArT noUveAU Jugendstil og art nouveau bruges i flng og betegner to samtidige, beslgtede arkitek-toniske og kunsthndvrksmssige stilarter. Iflge Den Store Danske Encyklopdi er jugendstilens udsmykning mere stiliseret end naturelementerne i art nouveau-arkitektu-ren. Letterne selv skelner ikke mellem art nouveau og jugendstil og benvner i engelsk- og fransksprogede guidebger stilen som art nouveau, mens den i tysksprogede guide-bger hedder jugendstil. Stilen er i Danmark ogs kendt som sknvirke. Jugendstilen var en reaktion mod historicismens efterligninger af tidligere stilarter samt mod den tiltagende industrialisering af kunsthndvrket med standardisering og mas-seproduktion til flge. Stilen havde sin storhedsperiode fra omkring 1895 til 1910, hvilket faldt sammen med et enormt byggeboom i Riga, der p det tidspunkt var en af de hurtigst voksende byer i det russiske tsarrige.

4

4

4

LETLAND RU

SLA

ND

ESTLAND

LITAUEN

HVI

DE-

RUSL

AND

200 km

Stockholm

Gotland

Vilnius

Riga

Helsinki

Tallinn

Kaliningrad

ST

ERS

EN

Sm grupper danske rejseledere 86 22 71 81 www.viktorsfarmor.dk

EVENTYRREJSERRejsebureauet Viktors Farmor har sendt eventyrlystne gster ud i verden i 15 r. I jubilumsret 2011 fortstter Viktors Farmor med at udfordrer globetrotterne.Rejserne er tilrettelagt ud fra et nske om at give gsterne en anden vinkel p ferien, end den man fr i

souvenirbutikkerne. Vi har dansktalende rejseledere og lokale guider, som alle har stor viden og fodfste i den lokale kultur.Viktors Farmor har Danmarks mest omfattende program i Mellemsten og tilbyder rejser til f.eks. Jordan, Syrien, Libanon, Libyen, Oman, Tunesien, Marokko og Iran. Et

udpluk af disse rejser ses nedenfor, men der tilbydes ogs mange forskellige kombinationsrejser, som f.eks. kortere rejser (hjdepunkter), ligesom vi arrangerer rejser for to personer.Se tilbuddene og dagsprogrammerne p hjemmesiden.

SYRIEN RUNDREJSE

Damaskus Aleppo Palmyraldgamle byer med myldrende bazarkvarterer og en symfoni af dufte, farver og lyde. I oaseby-en Palmyra oplever vi rester af en blomstrende by p karavanevejen. EBHFtLS"GSFKTFNBSUTtBQSJMtPLUPCFStPLUPCFS

SYRIEN & LIBANON

En anderledes rejse i Mellemstens hjerteFortidens og nutidens spraglede Mellemsten. Landene rummer fortllinger fra bde den nyere og den antikke historie og omrdet er vugge for 3 verdensreligioner.EBHFtLS"GSFKTFNBSUTPHPLUPCFS

LIBANON

Beirut Byblos BaalbekLandets fnikiske kultur og det moderne Libanon smelter sammen til en herlig ople-velse af et fantastisk smukt og interessant land. I Baalbek ser vi verdens mgtigste romerske bygningsvrker.EBHFtLS"GSFKTFNBSUTtBQSJMtTFQUFNCFStPLUPCFS

JORDAN RUNDREJSE

Jerash Petra Wadi RumOplev det bedste af Jordans varierede natur og rtusinders kunst og arkitektur. Hjdepunkt er det legendariske Petra, hvor vi har god tid. rkenens smukke natur i Wadi Rum er et andet stort minde fra rejsen.EBHFtLS"GSFKTFNBSUTtBQSJMtTFQUtPLUPCFS

RUNDREJSE I IRAN

Oplev det gamle PersienOplev digterbyen Shiraz, Persepolis og den gamle hovedstad Isfahan med dens parker, fantastiske arkitektur, gyldne kupler og de mange broer.EBHFtLS"GSFKTFBQSJMtPLUPCFS

TUNESIEN

Sahara og AtlasbjergeneRundrejse i det sydlige Tunesien. Saharas rken, som i 1001 nats eventyr. Vi krydser rkenen, over Atlasbjergene og til betagende fredfyldte oaser.EBHFtLS"GSFKTFNBSUTPHPLUPCFS

ARMENIEN

Landet ved Ararats BjergEnestende landskaber med ldgamle klostre dramatisk beliggende p randen af dybe can-yons. Stonehenge of Armenia, 76 store sten mske et forhistorisk observatorium.EBHFtLS"GSFKTFNBKtPLUPCFStPLUPCFS

ETIOPIEN

Rundrejse i bibelske landskaberRejs tilbage i tiden til det gamle kristne Etiopi-en. De unikke klippekirker i Lalibela. Tana-sen ved den Bl Nil. Rgelsester, Pagtens Ark og Dronningen af Saba. Etiopien har det hele.EBHFtLS"GSFKTFNBSUTtOPWFNCFStOPWFNCFS

UZBEKISTAN

Tashkent - Bukhara - SamarkandDen betagende arkitektur og kunst i disse byer afspejler de kulturelle korsveje, som Silkevejen engang samlede med ekko fra Indien, Kina, Arabien, Persien.EBHFtIFMQFOTJPOtLStBGSFKTFBQSJMBQSJMtNBKtNBKtTFQUFNCFStPLUPCFS

Af Jesper Mller

Med sin enestende place-ring spredt ud p 14 er er Stockholm geografisk set noget ganske srligt. Det samme glder en af erne, Djurgrden, der ligger som en fire kilometer lang og en kilometer bred grn oase midt inde i storbyen.

Det meste af en er en kmpestor park med grnne arealer, hvor specielt de hje, statelige egetrer impone-rer. en er et dejligt sted at spadsere, mens man nyder freden og roen, hvilket bde turister og de lokale gr flit-tigt i sommerhalvret.

Djurgrden er dog mere end et dejligt grnt ndehul i gafstand fra bycentrum. P ens vestlige del finder man en stribe museer i internatio-nal topklasse, og Stock-holms grnne er et para-dis for museumsgngere.

Det strste hit er Skansen, som er verdens ldste fri-landsmuseum. Det bnede helt tilbage i 1891 og inde-holder flere op til 600 r gamle bygninger fra hele Sverige.

Bygningerne er smnd ganske interessante, men det bedste ved museet er afgjort, at mange af husene er beboet af levende mennesker. De le-ver, som man gjorde den-gang, og gr i datidens tj. P den mde fr man som besgende et meget bedre indtryk af hverdagslivet i for-tidens Sverige, og Skansen er i hj grad et levende muse-um.

Det er spndende at se smeden banke og forme red-skaber til bnderne, at se husmdre vaske tj p et va-skebrt eller selv at kbe gammeldags bolsjer hos vik-tualiehandleren.

Et andet kendt museum p Djurgrden, som i hj grad er et besg vrd, er Vasamu-seet. Her finder man det ene-stende velbevarede krigs-skib Vasa, der stammer til-bage fra 1628.

rsagen til skibets gode stand var dog knap s mor-som for datidens svenske konge, Gustav II Adolf.

Under Trediverskrigen fik han efterretninger om, at den danske kong Christian IV var ved at anskaffe sig nye orlogsskibe med kanoner p to dk.

P det tidspunkt havde den svenske konge allerede be-stilt et nyt krigsskib, men da han p ingen mde ville st tilbage for sin danske rival, beordrede han sin skibsbyg-ger til at tilfje et ekstra dk p Vasa.

Det havde skibsbyggeren ikke prvet fr, hvilket af-stedkom en srgelig skbne for det, der skulle have vret den svenske fldes stolthed. Da skibet i 1628 skulle ud p sin jomfrurejse fra Stock-holm havn, sank det nemlig efter blot en kilometers sej-lads!

Gustav II Adolf fik savet masterne af, da de stak op over vandet, men ellers for-sgte man at glemme skibet hurtigst muligt.

Og det l da ogs p hav-bunden helt frem til 1961, da skibet blev hvet. Her mdte der eksperterne et overra-skende og gldeligt syn. Langt de fleste skibsvrag lig-ger jo i saltvand, hvilket over lngere tid normalt er de-lggende specielt for tr-skibe som Vasa.

Men det ferske vand i Stock-holms havn betd, at skibet netop ikke var et vrag, men helt usdvanligt velbevaret, da det blev hvet.

Det kan museumsgster nyde godt af i dag, og selvom man normalt ikke er den sto-re museumsgnger, er det svrt ikke at blive imponeret af det stolte skib, der led s ydmygende en skbne.

Vasa er prydet af store, prgtige trudskringer, og p museet kan man betragte det bde fra siden, fra bun-den og fra oven. Derudover kan man se en del af de ka-noner og det vrige grej, som datidens smnd havde med om bord.

Skansen og Vasamuseet er blot to ud af en rkke af spndende museer p Djur-

grden. Blandt de vrige kan nvnes Nordiska Museet, Aquaria Vattenmuseum, Tekniska Museet og Biologi-ska Museet.

Dertil kommer to store slotte, der begge er bne for offentligheden. Bde Rosen-dals Slott og Prins Eugens Waldemarsudde har et sr-deles imponerende interir med ekstravagante mbler samt masser af kunst p vggene. Endelig m man heller ikke snyde sig selv for de to slottes flotte og fred-fyldte haver.

Mange af Djurgrdens se-vrdigheder er brnevenli-ge, og de yngste vil i srde-leshed fornje sig i Juni-backen, der ligger lige ved si-den af det store Nordiska Museet.

I Junibacken kan man m-de alle de elskede skikkelser fra de svenske brnebgers verden i skikkelse af blandt andre Pippi Langstrmpe, Alfons berg, Emil fra Ln-neberg og Ronja Rverdat-ter.

Selvom Djurgrdens man-ge attraktioner primrt lig-ger i den mere finkulturelle ende af spektret, er der ogs plads til lidt mere letfordje-lig underholdning.

I ens sydvestlige hjrne finder man Grna Lund, der er Stockholms svar p K-benhavns Tivoli. Nok er Gr-na Lund ikke s stort eller hyggeligt som sin kben-havnske storebror, men den har absolut sin del af bevrt-ninger, blomsterbede samt en stribe forlystelser af mere eller mindre halsbrkkende karakter heriblandt rutsje-baner, pariserhjul, radiobi-ler, spgelseshus samt det 80 meter hje Fritt Fall Po-wer Tower, der bestemt kun er for de mere eventyrlystne gster.

S uanset om man er til spndende museer, afslap-ning i smukke grnne omgi-velser eller ren morskab i det lokale tivoli, s har Djurgr-den svaret p de fleste n-sker.

[email protected]


Stockholms grnne museums

KUNsT, hisTorie oG TiVoli Midt i den svenske hovedstad byder Djurgrden p skn natur samt en stribe museer i topklasse

0 Skansen er et levende frilandsmuseum, hvor gsterne kan se, hvordan folk var kldt, og hvordan de boede og levede i Sverige fr i tiden. Her laver skolefrkenen gymnastik med eleverne p Vla Skola. Foto: Jesper Mller.

0 Under sejladsen til Djurgrden kan man se det statelige Nordiska Museet (tv.) samt Vasamuseet (th.). Foto: Jesper Mller.

DJUrGrDeNTuren til Djurgrden fore-gr ad Djurgrdsbron eller via en kort sejlads p et par minutter. Fly er klart den hurtigste mde at komme fra Danmark til Stockholm p. Oftest er det ogs den billigste rejse-mde. Der er direkte fly til Stockholm bde fra Kastrup, Billund og Aarhus.Mange besgende vil med fordel kunne investere i Stockholms-kortet, der giver ube-grnset adgang til busser, metro og lokaltog samt 75 museer og andre sevrdigheder. Derudover fr man ved fremvisning af kortet ogs rabat p en rkke restauranter og turbde. Ls nrmere p www.stockholmskortet.se. Ls mere om Stockholm p www.stockholmtown.com.

4

4

5 km

E4E20 277

Gamla Stan Djurgrden

SderNacka

Hammarby

Solna

Kungsholmen

Vasastaden

Liding

E20

222

STOCKHOLM

naturen

Som katten, der lber efter sin egen hale, strber vi efter at overvinde os selv i vores sgen efter erkendelse af vores indre jeg. En evig sgen uden svar. P Frerne tror vi p, at roen fi nder vi i os selv, isr nr vi er ude i naturen. Nr tgen lgger sig som et tppe over landet, skrpes vores sanser. Nyd naturen, nyd roen, lyt til livet omkring dig, til brnene der leger, til nationalfuglen Tjaldurs karakteristiske kalden, til ens stille rislen. Find ind til din egen sjl.

Ls mere p visitfaroeislands.com/ttp

FrerneNyd naturen, nyd roen fi nd tilbage til dig selv

visitfaroeislands.com

Oplevelser i dagKl. 10 Gik op p Frernes hjeste fjeld, Slttara-tindur

Kl. 12 spiste frisk sushi take-away p toppen, hvor vi fra 882 meters hjde s over alle erneKl. 15 Impulsiv shopping hos Gurun&GurunKl. 16 Spadseretur i det historiske og farverige TinganesKl. 19 Gourmetmiddag med lokale specialiteterKl. 22 Sluttede en perfekt dag med en drink p caf

Risskov Bilferie - Europa til lavprisLsertilbud oplys eller tast bestillingskoden: KD

Se mere og bestil dgnet rundt p www.Risskov-Bilferie.dk eller ring 70 22 77 17bent hverdage kl. 9-17 og sndage kl. 10-15

Den traditionsrige badeby Grmitz ligger med Hotel Hof Krhenberg***

Opholdet inkluderer:

Glder ophold i alm. dobbeltvrelse

De gode gamle dage! 1.349,-Spar kr. 313,-

Srtilbudjan + feb

Rejsearrangr: Risskov Autoferien AGPrisen er pr. person i dobbeltvrelser.Gode brnerabatterMinimum inkl. slutrengringEkspeditionsgebyr fra kr. 59,-Spar i forhold til hotellets egen prisForbehold for udsolgte datoerRing og hr nrmere

Rejs med Risskov Bilferie og f lidt ekstra

I samarbejde med Fleggaard

lovbefalet sikkerhedsvest, nr I grnsehandler.


Af EvA BAr

Goethe is still alive! (Goethe lever stadig)

Graffitien er ny, selvom det er mere end 179 r siden, at forfatte-ren, som vi nsten alle sammen har lst eller hrt om i skolen, d-de. I en nutidig dagligdag kan Jo-hann Wolfgang von Goethe fore-komme noget fjern, men blandt andet hans skuespil Faust opf-res stadig p teaterscener verden over, og her i byen Weimar er han nrvrende, som var han stadig le-vende.

Nrvret skyldes naturligvis, at Goethes hjem gennem 50 r ligger i centrum af byen, og hver dag p nr mandag er det bent for turi-ster. Her i huset p Frauenplan le-vede Goethe med sin livsledsager-ske, Christiane Vulpius, og snnen August indtil sin dd i 1832, og her kan besgende i dag f et grundigt og interessant blik ind i universal-geniets digteriske og videnskabeli-ge prstationer.

Goethe var intet mindre end et multigeni. Han beherskede syv fremmedsprog, tilegnede sig store kundskaber inden for matematik, geografi, naturvidenskab og histo-rie, og hans mange skrifter og digte udtrykte et for tiden s moderne syn p menneskets forhold til na-tur, historie og samfund, at det re-volutionerede hans samtid.

Ud over at vre digter var Goethe ogs en ivrig videnskabsmand med stor interesse for geologi, og ikke mindst interesserede han sig for

farver og deres opsten og skabte ud fra egne studier sin helt egen farvelre, kendt som Goethes far-velre.

Modsat Isaac Newton, for hvem forskning i farvelre udelukkende var fysik (det hvide sollys, som spalter sig i et prisme), var Goethe optaget af farvernes opsten og op-fattelse p det psykologiske plan, og han vendte sig mod Newtons model, fordi den eliminerede be-tragterens rolle.

Goethe forsgte at sammenfatte farvernes fysiske love med menne-skets fysiologiske og psykologiske reaktioner og studerede derfor hele livet indgende, hvordan sanseind-trykket af n farve kan skifte, alt ef-ter hvilke andre farver den optr-der sammen med, ud fra en teori om, at farverne frst rigtig bliver til i den menneskelige bevidsthed.

I Goethes hjem kan man f en for-smag p hans farvelre. Alle rum i det store hus er nje malet efter, hvilken symbolik og funktion rum-mene havde for Goethe, og en van-dring rundt i huset er derfor ogs en vandring rundt i rum, som skif-ter farve efter en helt bestemt over-bevisning.

Men turen rundt i huset er ogs en rejse i Goethes egne rejser blandt andet hans tur til Italien, som satte sig uudslettelige spor i ham.

Fra Italien hjembragte Goethe alle de skulpturer, som str i huset, og i alt 50.000 objekter li-ge fra digte, hndskrifter, hans godt 2000 tegninger samt hans

samlinger udi kunst og naturviden-skab kan i dag ses i huset og i baghuset, som befinder sig i Goe-thes have.

Her findes blandt andet Goethes store mineral- og stensamling, som man kan se, hvis man sprger om lov.

I begyndelsen boede familien Goe-the kun til leje i den ene halvdel af huset p Frauenplan, men senere fik han officielt hele huset forret af hertugen af Weimar, for hvem Goethe i vrigt ogs bekldte en ministerpost.

Da Goethe nu ejede hele huset, foretog han selv en ombygning og byggede blandt andet et helt nyt trapperum i den ene ende af huset. Trapperummet er meget impone-rende med fine malerier i loftet og skulpturer fra Goethes rejser i Italien og giver det absolutte ind-tryk af en meget lrd mand, men ogs en mske lidt krukket mand: Nogle meget lave trin p selve trap-pen, lavet af Goethe selv, tvinger beskueren til at se sig omkring i dette indgangsparti p vej til audiens hos en af Weimars mg-tigste mnd!

Efter Goethes dd i 1832 arvede hans svigerdatter, Ottilie, og hen-des tre brn huset, og det forblev i familiens eje, indtil Goethes barne-barn, Walther, dde i 1885 og i sit testamente overlod bde huset og dets righoldige samlinger til byen Weimar, som samme r bnede hu-set under navnet Goethe-National-museum.

Goethe blev oprindelig fdt i Frankfurt i 1749, men kom allerede til Weimar i 1775 og blev her resten af sit liv. Allerede fr han flyttede ind i huset p Frauenplan, boede han i byen, nrmere betegnet i par-ken Park an der Ilm.

Her havde han af hertugen af Weimar fet forret et noget for-smt havehus, som han selv over rene istandsatte med stor iver, og rigtig mange af hans bermte vr-ker er blevet til her i trhuset i den smukke park.

Livet igennem var havehuset et tilflugtssted for Goethe, nr han sgte fred og ro, og haven omkring huset er ogs Goethes vrk. Hvor Goethes kone, Christiane, i hjem-met p Frauenplan opdyrkede bag-haven som nyttehave, var haven i

Park an der Ilm for strstedelen Goethes vrk, som han nd at nus-se rundt i.

I dag er ogs havehuset og den tilhrende have indrettet som mu-seum og viser en anden side af manden Johann Wolfgang von Go-ethe.

Her i meget mere ydmyge og spartanske omgivelser end dem, som han inviterede gster i i huset p Frauenplan i centrum af byen.

Park an der Ilm strkker sig fra Weimars bymidte p begge sider af floden Ilm og cirka 1,6 kilometer mod syd. Det er en ualmindelig smuk park, og det tager kun cirka 15 minutter at g fra Goethes hus i centrum og ud til havehuset i par-ken.

[email protected]

P besg i Goethes hjem

HjEmmEBEsg i WEimAr Forfatteren, videnskabsmanden, filosoffen og multigeniet Johann Wolfgang von Goethes hjem kan besges i den tyske by Weimar. Samme sted kan man ogs se hans sommerhus, hvor mange kendte vrker er blevet til

WEimAr Byen kan ns med fly til enten Frankfurt eller Berlin og herfra med direkte tog til Weimar.Byen har et enestende museums-landskab med godt 40 bygninger, der byder indenfor til udstillinger. Besg for eksempel Schillerhuset, Hertuginde Anna Amalia-biblioteket eller den tidligere kz-lejr Buchenwald.Foruden Goethes hus og havehuset er ogs Bauhaus-museet i Weimar meget spndende. Her viser de arkitektstuderende rundt i grundlgge-ren af Bauhaus, Walter Gropius, univers. Blandt andet kan man se hans arbejdsvrelse. Det tyske turistkontors hjemmeside p www.tysklandtravel.dk er ogs meget informativ om Goethes hjem.

4

4

4

4

TYSKLAND

PO-LEN

HOLL.

BELG.

L.

STRIG

TJEKKIET

FRAN-KRIG

Kassel Leipzig

Frankfurt

Mnchen

Hamburg

Berlin

Weimar

500 km

2 Goethe var selv med til at bygge trap-perummet i sit hus p Frauenplan i Weimar. Iflge Goethes farve-lre virker den grnne farve beroligende.

Goethes farvelre blev udarbejdet i rene 1790 til 1832. Goethe opdagede imod for-ventning, at i et fuldstndigt hvidt rum, hvor han s p den hvide vg igennem et pris-me, forblev vggen hvid, mens farverne kun viste sig, hvor lys og mrke mdes ved vinduessprossen. Goethe konkluderede derfor, at en grnse mellem lys og mrke er ndvendig, for at farverne bliver til. I 1793 fandt han frem til en seksdelt farvecirkel.

2 Goethes farvecirkel. Arkivfoto.

2 Goethes hus p Frauenplan i Weimar, hvor han boede med familien i 50 r. I dag er der museum i huset. Begge fotos: Eva Bar.


AF EVA BAR

Huset er bittesmt, og man har svrt ved at forestille sig, at det engang har vret hjem for i alt 13 mennesker.

Men sdan var virkelighe-den for den danske proletar-og almueforfatter Martin An-dersen Nex og hans i alt 10 sskende, da familien i 1877 fl yttede fra hovedstadens snvre baggrde p Christi-anshavn og til Bornholm.

Livet og barndommen i by-en Nex blev for drengen Martin det livets universi-tet, som gav ham den socia-le og samfundsmssige bag-grund, han senere brugte i sine talrige romaner til at skildre landproletariatets barske sociale vilkr med, og som de fl este af os kender fra blandt andet romanerne Pelle Erobreren og Ditte Menneskebarn.

I dag er huset indrettet som mindestue/museum for forfatteren, og et besg her kan give stof til gode diskus-sioner p en sommerferie p Bornholm.

Det lille museum er skabt af private for 20 r siden, ejes af den selvejende institution Martin Andersen Nexs Min-destuer og rummer en fi n samling af portrtmalerier og fotografi er fra forfatte-rens liv og virke.

Forskellige personlige ejendele er ogs udstillet, blandt andet Martin Ander-sen Nexs eneste konfi rma-tionsgave, en salmebog, hans skrivebord, hans skri-vemaskine og hans stok til-lige med en stor samling af forfatterens vrker, som er oversat til 40 sprog, fl ere fr-steudgaver samt kopier af hndskrevne manuskripter.

Tilsammen fortller alle disse udstillingsgenstande historien om et liv s tt p Pelle Erobrerens, at det skab-te en mand, der hele sit liv med sine skriverier indigne-ret talte for et bedre liv for de

fattige p samfundets aller-dybeste bund.

I den ene af husets kun to stuer kan publikum ogs se fi lm. Tv 2 Bornholm har lavet i alt seks smfi lm af godt 10 minutters varighed hver, og fi lmene ppeger p fi neste vis de vigtige paralleller mel-lem forfatterens eget liv og hans romaner og er ganske enkelt et must, hvis man til fulde vil forst Martin An-dersen Nexs univers og hans senere s store engage-ment som samfundskritiker og gldende kommunist.

Ganske ligesom Pelle Ero-breren kom til Bornholm for godt 100 r siden, ankom nemlig ogs Martin Ander-sen Nex til en og blev frst vogterdreng, senere brne-arbejder i et stenbrud kun 11 r gammel.

Som barn i en sskende-fl ok p i alt 11 og med en far, som drak heftigt, var det en r og kummerlig barndom, og fl ytningen til Bornholm trkker helt klare paralleller til Pelle og hans far i roma-nen om Pelle Erobreren. Li-gesom Pelle og Lasse-far sgte vk fra fattigdommen i Tommelilla i Sverige og drog til Bornholm i hbet om et bedre liv, gjorde Mar-tin Andersen Nexs forldre det samme.

Nexs far havde i familiens kbenhavnertid valget mel-lem at melde sig til fattigv-senet og dermed miste retten til at stemme, for sdan var det dengang, eller at tage imod de enkeltbilletter til Bornholm, som kommunen tilbd. Faderen, som i vrigt selv stammede fra Born-holm, havde tidligere erhver-vet en byggegrund i Nex, som han byggede det hus p, der nu i dag er mindestuer for forfatteren, og i 1877 fl yt-tede hele familien derfor ind i Ferskesstrde 36.

I 1884 kom Martin Ander-sen Nex i skomagerlre i

Rnne, men allerede da han var udlrt, blev han arbejds-ls, og det blev senere hans held.

Under perioden med ar-bejdslshed srgede behjer-tede mennesker for, at han kom p hjskole, frst i to perioder p Bornholm, sene-re fra 1891 til 1893 p Askov Hjskole, og disse hjskole-ophold tillige med mdet med en socialistisk indstillet tysk glarmestersvend var klart med til at skabe den so-cialrealistiske forfatter, for hvem det blev et livsvrk konstant at pvise de uret-frdigheder, som de fattig-ste i samfundet mtte leve under.

Specielt i romanen om Ditte Menneskebarn, som udkom fra 1917 til 1921, er sam-fundskritikken ubnhrlig. Her skildrer Nex pigen Dit-tes tragiske skbne i en tid, hvor der hverken er plads til handling eller en mulighed for at forandre verden. Ro-manen kom i tiden til at st som en hrd social anklage mod et samfund, der ikke tog ansvar, og Martin Ander-sen Nex fi k mange hug fra datidens avisanmeldere og i det hele taget fra det borger-skab, som han med sine lit-terre vrker konstant var en torn i jet p.

I 1910, efter frdiggrel-sen af romanen om landar-bejderdrengen Pelle, meldte Martin Andersen Nex sig under socialismens faner (skiftevis som socialdemo-krat og kommunist) og blev her hele sit liv.

Han opholdt sig i lange pe-rioder i Tyskland og blev og-s udrbt til resborger i Dresden, hvor han i vrigt ogs dde i 1954. P museet i Nex kan man derfor hver sommer se nsten fl ere ty-ske turister end danske.

De har alle sammen lst nsten alt af Martin Ander-sen Nex, for i deres skoletid var han obligatorisk lsning i svel Sovjetunionen som i det tidligere DDR. Og de har elsket hans vrker hele tiden og gr det stadig, modsat mange herhjemme, for hvem Martin Andersen Nexs kommunistiske engage-ment, i hvert fald i en perio-de, var knap s populrt, siger Knud Asmann fra mu-seets bestyrelse.

I dag er Martin Andersen Nex atter kommet til re og vrdighed. Som en af de mest oversatte og lste dan-ske forfatter er han med i den danske kulturkanon. Godt nok ikke i den litterre del, men trods alt i den fi lmi-ske med Bille Augusts fi lm-version af Pelle Erobreren og Astrid Henning-Jensens ditto af Ditte Menneske-barn.

[email protected]

I Pelle Erobrerens fodspor

FORFATTERHISTORIE I r er det 100 r siden, at sidste bind af romanen Pelle Erobreren blev udgivet. P Bornholm kan man f hele historien om manden bag romanen, hvis man besger Martin Andersen Nexs barndomshjem

MARTIN ANDERSEN NEXMartin Andersen Nexs barndomshjem ligger i Ferskesstrde 36 i Nex. Der er bent man-dag til fredag fra 10 til 16, i hjssonen ogs lrdage fra 10 til 14. Se mere p www.andersen-nexoe.dk. Martin Andersen Nex var ikke dbt Nex. Navnet tog han, dels fordi opholdet i byen formede ham s strkt, dels fordi en boghandler fortalte ham, at hans vr-ker aldrig ville blive kbt, hvis han blot hed Andersen. Bgerne ville s st p boghandlerreolen verst oppe og ikke i jenhjde for kunderne. Vil man lse mere om Martin Andersen Nex, har forfatteren Henrik Yde i 1991 skrevet en doktordisputats om Det grundtvigske i Martin Andersen Nexs liv. P museet kan man ogs kbe bogen Hele verdens vogterdreng af Karl Ejner Ipsen.

4

0 Martin Andersen Nexs barndomshjem i

Ferskesstrde. I kkkenet er der et par fade og njag-

tig 13 tallerkener en til hvert barn og en til hver af

forldrene. Begge foto: Eva Bar.

Allinge

Hasle

RNNE

Aakirkeby Nex

Svaneke

Gudhjem

Dueodde

Hammeren

10 km

STERSEN

Oscar og palme til PelleFilmen Pelle Erobreren er fra 1987 og instrueret af Bille August. Den vandt, som den anden dan-ske fi lm, en Oscar for bedste udenlandske fi lm og Den Gyldne Palme ved Cannes Filmfestival i 1988. Manuskriptet er skrevet af Bille August, Per Olov Enquist, Janus Billeskov Jansen og Bjarne Reuter. Max von Sydow og Pelle Hvenegaard (billedet) havde rollerne som Lasse-far og Pelle.


9 dages tur l Grnland

Isbjerg i midnatssol

9 dages sommeroplevelse til Ilulissat-isbjergenes hovedstad 2011 Polarsommeren nord for Polarcirklen er kort og hektisk og appellerer til bde fysisk udfoldelse og afslapning. Der er plads til det hele og lidt til p denne ni-dages rejse til tre meget forskellige steder i Grnland: Kangerlussuaq, Ilulissat og Sisimiut.

Tur 11061 G 9 dage/8 n erUdrejsedag: 1. juni - hjemrejsedag: 9. juni Pris pr. person 19.995,- kr.Enkeltvrelses llg: 2.100,- kr. Enkeltkahy llg: 1.045,- kr.Seniorpris p y delen (over 60 r)Seniorprisen fs i den udstrkning, der er seniorpladser p yet. Rabatten varierer mellem 5 og 10%

Prisen inkluderer: Fly Kbenhavn Kangerlussuaq t/r - Fly Kangerlussuaq Sisimiut - Ilulissat Kangerlussuaq 1 nat p Hotel Kangerlussuaq - 5 timers tur til indlandsisen i bil - 2 ntter p Hotel Sisimiut Skib Ilulissat i dobbeltkahytter - 4 ntter p Hotel Hvide Falk - 2 timers bdtur til Isfjorden Byrundture/vandreture - museumsbesg - kaffemik i et grnlandsk hjem i - skatter og afgifter Dansk rejseleder p hele turen - -pension p hele turen, alle hoteller er 3*

Rejseleder p turen er Kjartan Leuring, som har rejst og vret rejseleder i mange r over det meste af Grnland.

Ved hurtig tilmelding inden 21. januar er der 500 kr. i rabat pr. person.

Dag 1,

Rejsetillæg 2011

Documents

Transcript of Rejsetillæg 2011