Referat fra temadag 2. maj 2013 - Region Midtjylland...HMU temadøgn 2. – 3. maj 2013 Hotel Nørre...

Hospitalsenheden Vest

Staben

RH-HV HR

Gl. Landevej 61DK-7400 Herning

Tel. +45 7843 [email protected]

www.vest.rm.dk

Referat fra temadag 2. maj 2013 HMU temadøgn 2. – 3. maj 2013 Hotel Nørre Vinkel, Lemvig Tema: Kommunikation

Dato 03-06-2013

Lykke Houmøller Frandsen

Tel. 45 7843 8624

[email protected]

1-01-100-3-13

Side 1

Side 2

1. Velkommen Referat Næstformand i HMU, Annette Toft byder velkommen til HMU-temadøgnet, hvor temadagsordenen koncentrerer sig om kommunikation. 2. Temadagsorden – kommunikation 2.1 Hvordan styrer vi i Hospitalsenheden Vest vores kommunikation, og hvilke værdier vi styrer efter i vores eksternt rettede og internt rettede budskaber og kanaler?

Et kig på hospitalet og hospitalets kommunikationskultur og kommunikationskanaler indefra og ud. Referat Henning Vestergaard beskriver kommunikation i relation til HMU. Vi er på jagt efter at opnå enighed om og et fælles billede af:

- Udfordringen/opgaven lige nu - Hvad vi selv kommunikerer, og hvad vi bevidst overlader til andre arenaer - Og dermed hvilken grundfortælling, vi bidrager til

Opgaven for HMU i Hospitalsenheden Vest har opdelt sig i 3 bølger. I første bølge blev der enighed om, at vi ville bygget et nyt hospital, og i den forbindelse lå der en opgave i at holde fokus på det nye hospital og ikke diskussionen om den geografiske placering heraf. I anden bølge kom der processerne omkring spare- og omstillingsplan i 3 år i træk. Der skulle laves mere for færre midler, og det skulle laves lidt bedre. Der blev fokus på, at hospitalerne skulle være hinandens partnere frem for konkurrenter. Vi valgte at smøge ærmerne op og tage fat, hvilket er kendetegnede for vor grundfortælling. Grundfortællingen under anden bølge var: Mulighedernes Hospital er Hospitalsenheden Vest på vej mod DNV:

- Fokusering, vilje og gennemførelse - Vi er kendt for at holde ord - Vi tror på, at alle har noget at bidrage med

Aktuelt er vi i gang med tredje bølge, som handler om overbelægning, pres på afdelingerne, og øget fokus på kvalitetsdagsordenen og vi som partnere for patienter og pårørende. Da det med aktuel viden må antages, at overbelægning ofte vil være et vilkår, så er udfordringen, at få prioriteringer og forventninger afstemt, så det alligevel er muligt i praksis for den enkelte, at opleve, at man gør det godt(nok) og har en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at HMU kan være enige om den fælles opgave, som ligger foran os. Vi er enige om, at efterspørgslen stiger, mens ressourcekurven er faldende. Der rejses spørgsmål til refleksion om, hvorvidt det er et realistisk forventningsniveau:

- at vi ikke kan afskaffe overbelægningen?

Side 3

- At vi vil være dem, der er bedst til at reducere og håndtere den? Vil HMU fortsat stå bag en grundfortælling om, at vi vil være dem, der er bedst til at reducere og håndtere overbelægning - og kan vi tilslutte os kvalitetsdagsordenen og være partnere for patienter og pårørende? Og vil vi derudover være i stand til i fællesskab at få vor grundfortælling kommunikeret ud.

Kommunikation ved Finn Møller giver et oplæg omkring kommunikation internt i Hospitalsenheden Vest Indledningsvist drøftes det, hvordan vi ved, om vi har en god kommunikation. Der fremsættes forskellige synspunkter omkring dette bl.a. at kommunikationen skal målrettes modtagerne/målgruppen og det pointeres, at det er vigtigt med forventningsafstemning i forhold til kommunikation. Der laves et tilbageblik til anden bølge, hvor vi benyttede betegnelsen ”en omvendt Robin Hood” omkring situationen i forbindelse med spare- og omstillingsplanen. Det var en dristig kommunikationsform, men budskabet var tydeligt. I dag har medierne været med til at ”skeen i glasset” beskriver overbelægningssituationen, og dette sender ligeledes et tydeligt budskab. I Hospitalsenheden Vest har vi et syn på kommunikation, som gør, at vi har fravalgt et intranet, vi har kun et internet, hvor alt er tilgængeligt for alle. Desuden har vi en holdning om, at vi ikke skal ”gemme” os bag tavshedspligten, derfor skal vi udtale os, når det findes relevant, naturligvis inden for lovens rammer. Dette syn på kommunikation er en del af vores grundfortælling. Bilag:

- Slides fra oplæg 2.2 Oplæg om kommunikation ved Ebbe Kristensen, konsulentfirmaet Mannov. Hvordan mediebilledet og andre ”udefra kommende” forhold og agendaer påvirker vores selvforståelse som fagpersoner og som repræsentanter af HMU. Hvad virker, og hvad virker ikke i den helt nære kommunikation mellem faggrupper og mellem personale og patienter? Referat Ebbe Kristensen giver et oplæg i forhold til kommunikation set udefra. Han indleder med at konkludere, at det er komplekst at drive offentlig virksomhed og der er en lang række interessegrupper, som hospitalet skal nå. Man benytter hospitalet, når der opstår et behov, og typisk vil det være i forbindelse med en krisesituation, hvilket stiller enormt store krav til den personlige kommunikation. Når medierne ser på hospitalsvæsenet og skal vælge historier fra denne verden, så udvælges disse efter de journalistiske nyhedskriterier: AVIS K-modellen, som består af

Side 4

følgende krav, for at der foreligger en god historie: Aktualitet, Væsentligt, Identifikation, Sensation og Konflikt (2 parter mod hinanden). Disse journalistiske kriterier er således afgørende for, hvilke historier fra hospitalsvæsenet, som kommer ud i medierne. Det beskrives, at de forskellige interessegrupper i forhold til hospitalsvæsenet har forskellige ”verdenssyn”. I store træk handler det for patienten om man er syg eller rask, for medierne er fokus rettet mod om, der foreligger en nyhed, politikerne har fokus rettet mod valg og flertal, mens der for fagpersoner er fokus på om kommunikationen er korrekt og fyldestgørende. I oplægget beskrives desuden undersøgelser omkring vigtigheden af intern kommunikation i en organisation samt undersøgelse af vurdering af troværdighed i intern kommunikation. Oplægget afsluttes med en drøftelse af, hvilke barrierer der er for, at information fra HMU bliver videreformidlet. HMU fremkommer med en række bud på barrierer, herunder:

- Mangel på tilgængelighed - Manglende brug af kanaler - Mangel på tid til læsning - Væsentlighed, manglende forståelse af væsentligheden - Mængden af nyheder/omfanget heraf - Spredt modtagerskare - HMU har ikke direkte konneks til alle afdelinger/LMUer - Manglende opfyldelse af forventninger - Personlig konflikt - Personlig ”forvrængning” af informationer - For langsom videreformidling af information i forhold til aktualitet - Formelle krav, det forhold at nogle emner drøfter HMU ”af pligt” - ”Share Of Voice” – dvs. den andel HMU-informationer kan udgøre i

informationsstrømmen Bilag:

- Slides fra oplæg 3. Social kapital med en kommunikativ vinkel i Anæstesiologisk Afdeling Referat Ledende oversygeplejerske Else Folmer, Anæstesiologisk Afdeling giver et oplæg om arbejdet med social kapital i Anæstesiologisk Afdeling set fra en kommunikativ vinkel. I afdelingen blev der nedsat en styregruppe med deltagere fra alle faggrupper, afsnit mv., men man erfarede hurtigt, at det var nødvendigt, at arbejdet blev forankret ledelsesmæssigt.

Side 5

Repræsentanter fra afdelingen deltog i et oplæg af konsulentfirmaet MacMann Berg, og i den forbindelse blev afdelingen del af et forskningsprojekt. Forskningsprojektet består af henholdsvis en undersøgelsesdel og en udviklingsdel. Undersøgelsen handler om at undersøge kvaliteten af kommunikationen og relationerne internt i afdelingen og eksternt til relevante samarbejdspartnere og studerende, mens udviklingsforløbet har fokus på de udfordringer, der i fællesskab identificeres. Afdelingen arbejder med social kapital ved at se på afdelingens kerneopgaver. Med henblik på at optimere det interne samarbejde i afdelingen samt relationerne til samarbejdspartnere har hver afsnitsledelse udvalgt et specifikt indsatsområde. Som et eksempel herpå orienteres om kommissorium for ”Projekt effektivisering af ortopædkirurgiske operationsforløb i DKE Herning”. Der ligger en stor opgave i forhold til kommunikation om projektarbejdet, herunder:

- Linjekommunikation, dvs. hvordan kommunikeres det rundt i afdelingerne, at de enkelte projekter handler om social kapital

- Information til MED-systemet I afdelingen sker opfølgning på projektarbejdet i LMU og i personalebladet. Bilag:

- Slides fra oplæg 4. Proces med afsæt i oplæggene – bl.a. med afsæt i følgende I hvilke sammenhænge betyder kommunikation noget særligt? – og hvad kunne vi godt tænke os at prøve af i praksis? Afsæt i følgende emner

• Tværgående samarbejde • Patienter og pårørende • Overbelægning • ?

Referat Klaus B. Olesen samler op på dagens indlæg om det overordnede emne, kommunikation, og lægger op til overvejelse om, hvilke væsentligste aha-oplevelser dagens indlæg har givet. Herudover lægges op til drøftelse af, hvad vi som HMU gerne vil kommunikere – indadtil og udadtil- omkring emnerne tværgående samarbejde, patienter og pårørende samt overbelægning. Desuden ønskes en drøftelse af hvilke initiativer, det er muligt at prøve af i praksis, som trækker i den retning, vi ønsker. Ved overenskomstfornyelsen i april 2011 blev der aftalt midler til personalepolitiske puljer, og der er således kr. 150.000 til rådighed til dette formål i Hospitalsenheden Vest.

Side 6

I forhold til anvendelse af midlerne fra den personalepolitiske pulje er formålet: o Udbrede kendskabet til hovedbudskaberne i Ledelses- og Styringsgrundlaget og

den nye MED- og Arbejdsmiljøaftale. o Sætte fokus på hvordan der kan arbejdes med at håndtere de udfordringer som

organisationen/den enkelte enhed står over for med afsæt i Ledelses- og Styringsgrundlaget og den nye MED- og Arbejdsmiljøaftale

Tværgående samarbejde – HMUs budskaber i forhold til kommunikation:

- Fremme mundtlig kommunikation frem for mail ”spam” - Mødes ”face to face” om fælles udfordringer - Stoppe/udforske negativ omtale - Understøtte, at kulturen er, at man taler med og ikke om hinanden

Patienter og pårørende – HMUs budskaber i forhold til kommunikation:

- Information, benyttelse af facebook, link og HEVs hjemmeside - Kort og klar information

Overbelægning – HMUs budskaber i forhold til kommunikation:

- Hvad munder processen med de 4 spor ud i? Fortælle om processer der er i gang og at f.eks. overbelægning ikke er glemt. Fortælle historien så det ses, at der vil komme en ”lykkelig” slutning

- Personalet mangler at høre om tiltag i bl.a. det medicinske og akutte område (de 4 spor)

- Fornemmelse af personalemangel og mangel på senge skal ændres med kommunikation

- Forventningsafstemning - Tage presset af den enkelte. Prioritering af opgaver er en nødvendighed til

daglig. Ikke en individuel opgave, men retningslinjer lavet med ledelsen - Overbelægning flere steder belaster alle. Kommunikere at det er en fælles

opgave Fremsatte forslag til projekt i forhold til midler fra den personalepolitiske pulje:

• At understøtte at man får mulighed for at udforske andres virkelighed • Forventningsafstemning i forhold til pårørende, patient, sygehus og vagtlæge

Der er nedsat en arbejdsgruppe, som vil arbejde videre med udarbejdelse af projekt i forhold til midlerne fra den personalepolitiske pulje. Bilag:

- Slides fra oplæg 5. Præsentation af det reviderede strategikort og dialog herom Referat Kommunikationschef Finn Møller giver en status i forhold arbejde, som pågår omkring revidering af strategikortet. HMU præsenteres for den foreløbige version af det reviderede strategikort, som er udarbejdet ud fra et ønske om en stærkere fortælling end det tidligere strategikort, idet der er behov for en grundfortælling, som bedre kan huske end det tidligere strategikort.

Side 7

Den foreløbige version af strategikortet er opbygget efter de 6 indikatorer, som direktionen styrer efter og måler på og med 3 hovedstrategispor. (Sundhedsfaglig strategi, kundestrategi og produktivitetsstrategi) I dag har fokus ændret sig i en anden retning. Man har således fokus rettet mere mod partnerskab i forhold såvel andre hospitaler som patienter og pårørende, hvor fokus tidligere var en konkurrent/kunde-præget tankegang. Denne ændring afspejles i det reviderede strategikort, som ikke er så ”markeds-tænkende” som den tidligere version. Desuden er strategikortet tilrettet, så sammenhængen med BUA er forsøgt styrket. Strategisporet ”enhedsstrategien” er udgået i det reviderede strategikort, dette ud fra synspunktet om at målsætningen om ”en enhed” er forladt, idet dette er virkelighed i dag. Der fremkommer tilkendegivelser omkring, at der fortsat er behov for fokus på enhedsstrategien, idet der fortsat opleves udfordringer på dette område. Desuden findes der behov for at adressere, at vi er på vej mod én matrikel. Der fremsættes ønske om, at alle dagsordener i MED-systemet bliver opbygget efter strategikortet. Det drøftes, om HMU-dagsordenen i stedet for strategispor kunne opbygges efter de 6 indikatorer fra regionens ledelses- og styringsgrundlag. Opsætning/rækkefølgen i det reviderede strategikort drøftes, der er tilkendegivelser om, at rækkefølgen opleves forkert, det bør være mere klart, at patienten er i centrum. Det centrale er, at vi fortsat skal stå på grundfortællingen om Mulighedernes Hospital, selv om efterspørgslen stiger og økonomien falder. Det aftales, der skal ske opfølgning i HMU i forhold til arbejdet omkring strategikortet. Bilag:

- Slides fra oplæg 6. Oplæg ved regionsdirektør Bo Johansen, Region Midtjylland omkring overbelægningssituationen i regionen og arbejdet med dette Referat Regionsdirektør Bo Johansen giver oplæg omkring overbelægningssituationen. Overbelægningssituationen er ikke noget, som bare lige går over. Der har været overvejelser om, hvorvidt overbelægningssituationen var sæsonbestemt eller skyldtes influenzaepidemi, men det er blevet afvist. I forbindelse med spare- og omstillingsplanen i 2010 blev der i stor udstrækning nedlagt senge inden for Region Midtjylland. Regionen er således den region, som har nedlagt flest senge, og inden for regionen har Hospitalsenheden Vest ligeledes nedlagt

Side 8

mange senge. Men denne udvikling kan man ikke forvente, der ”rulles tilbage”. Bo Johansen orienterer omkring dialogforum vedrørende overbelægning, som er nedsat i RMU-regi. I dialogforummet arbejdes der med et hospitalsspor og et tværsektorielt spor. I hospitalssporet ses der på:

- udviklingen i antallet af medicinske og akutafdelingssenge - fastlæggelse af metode til beregning af belægningsprocent og afklaring af,

hvornår der er tale om overbelægning - der ses på patientflow i løbet af året, ugen, dagen. - ”patientinventeringer” og ”waste-runder”, og hvad disse viser - der ses på de initiativer, som der er taget på hospitalerne

Det tilkendegives, at der ligger en opgave i at ville lære af hinanden og benytte hinandens erfaringer. I det tværsektorielle spor ses der på:

- samspillet mellem forskellige dele af sundhedsvæsenet med henblik på at reducere antal indlæggelser, såvel uhensigtsmæssige indlæggelser som uhensigtsmæssige genindlæggelser

- organisering af samarbejdende ledelse mellem hospital, praksissektor og kommuner

- hvordan kan det sekundære sundhedsvæsen understøtte udvikling af opgaver i primærsektoren, og fastholde patienten i det primære sundhedsvæsen

- regionernes rådgivnings- og forskningsforpligtelse som middel til at understøtte udviklingen af ydelserne i den primære sektor

- udbredelse af de bedste – eksisterende – tværsektorielle løsninger Arbejdet i dialogforummet forventes afsluttet senest i august 2013.

Bilag: - Slides fra oplæg

Hospitalsenheden Vest

Staben

RH-HV HR

Gl. Landevej 61DK-7400 Herning

Tel. +45 7843 [email protected]

www.vest.rm.dk

Referat fra HMU-møde Fredag 3. maj 2013 Kl. 8.30 – 12.00 Afholdes i forbindelse med temadøgn 2. – 3. maj 2013 Hotel Nørre Vinkel, Lemvig

Dato 03-06-2013

Lykke Houmøller Frandsen

Tel. 45 7843 8624

[email protected]

1-01-100-3-13

Side 1

Side 2

1. Opsamling på gårsdagens program

Referat Lisbeth Poulsen konkluderer, at gårsdagens oplæg gav anledning til gode drøftelser, som vi må arbejde videre med.

2. Godkendelse af referat fra HMU-møde 14. marts 2013

Referat Referatet godkendes. 3. Godkendelse af dagsorden samt punkter til eventuelt Referat Dagsordenen godkendes. DRØFTELSESPUNKTER Sundhedsfagligt strategispor 4. Hvad er vi optaget af? Referat Der er enighed om, at dagsordenspunkterne er det, som vi er optaget af, og vi går derfor videre til behandling af de øvrige punkter på dagsordenen. 5. Håndtering af overbelægningssituationen Der har i en lang periode været pres på vores samlede kapacitet og med deraf følgende opmærksomhed både internt og eksternt. Der er i den sammenhæng igangsat et udredningsarbejde. Arbejdet er forankret i 4 spor, der hver især adresseres af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra relevante afdelinger og skal lede frem til konkrete handlingsplaner og tiltag. Udredningsarbejdet nærmer sig en afslutning og referater mv. fra møderne i de fire spor, ses vis følgende link: http://www.vest.rm.dk/fagpersoner/for+ansatte/overbel%c3%a6gning Referat Der gives en orientering om arbejdet omkring overbelægningssituationen, og de 4 spor, der konkret arbejdes med. Hospitalsledelsen oplyser, at der er et spor 5 er på vej, som handler om, at kirurgerne har et ønske om lave mere dagkirurgi. De berørte afdelingsledelser er kontaktet herom, men ønsket kræver nærmere udredning. Formålet med at forfølge dette er at kunne benytte de frigjorte senge til andre patienter eller til på sigt at lukke senge. Pt. er der kun tale om begyndende tanker. Der gives en orientering fra arbejdsgruppen omkring spor 1, ”Den akutte patient”, som Jens Friis Bak er formand for.

Side 3

I arbejdsgruppen omkring spor 1 arbejdes der med etablering af akutambulatorium i Kirurgisk Afdeling og Ortopædkirurgisk Afdeling, samt revidering af retningslinjen for visitation. Ida Götke er formand for arbejdsgruppen omkring spor 2, som omhandler overflytning af patienter fra Akutafdelingen til hospitalets øvrige afdelinger. Der orienteres om, at der er idérigdom i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen arbejder med permanent eller ad hoc overdragelse af patienter fra Akutafdelingen til andre afdelinger samt ændring således, at den medicinske beredskabsvagt møder 7.30 i ASA. Herudover ses der på real-time demand capacity management. Der ses på muligheden for blodprøvetagning 2 gange om morgenen, således at der dermed kan der ske tidligere udskrivning.

HMU drøfter, om det kunne være hensigtsmæssigt at ændre på strukturen/flowet ift. stuegang, ambulatorier mv. Måske kunne det være en mulighed at tilrettelægge det således, at dagen starter med fokus på stuegang, så der kan ske hurtigere hjemskrivning. F.eks. fokus om formiddagen på stuegangen og om eftermiddagen kunne ambulatorierne åbne. I forhold til spor 3 – samling af børn under 18 år i Børneafdelingen er dette arbejde sat på standby. Man forventer kun, der kan hentes minimalt på dette spor.

Spor 4 omhandler samspil med omgivelserne, herunder samarbejdet med primær sektor mv., Henning Vestergaard er formand for arbejdsgruppen. I arbejdsgruppen er der bud på 3 områder, hvor der er særligt behov:

- materialisering af fælles mindset - vores evne til at udveksle og dele data/information - koordineret, harmoniseret og højt ensartet kvalitetsniveau i forhold til at kunne

forebygge (sundhedsfremme og indlæggelser) og modtage patienter Arbejdet i spor 4 har tæt sammenhæng med arbejdet, som sker i gruppen omkring projekt ”Slip Sundheden Fri”, som er et samarbejde mellem Hospitalsenheden Vest og Herning og Holstebro Kommuner, og desuden arbejdet i Vestklyngen, hvor hospitalet indgår sammen med kommunerne i vort område, praktiserende læger m.v. Der er i Vestklyngen indgået aftale om IV-behandling, som kan udføres af sygeplejersker i primær sektoren på hospitalslægers ansvar. Der arbejdes herudover bl.a. med at få etableret døgnadgang til visitatorer i kommunerne, som kan kontaktes med henblik på udskrivning til primær sektoren. HMU drøftet hvorledes arbejdet i de 4 spor bedst kommunikeres ud i hospitalsenheden, evt. ved benyttelse af infoskærme. Det aftales, at Kommunikation ser på mulighederne. Bilag

- Slides fra gennemgang 6. Samarbejdet med primær sektor Projekt Slip Sundheden Fri Der er lige nu stor fokus på, at udbygge samarbejdet om sundhedsindsatserne, og Task Force for nære sundhedstilbud og sundhedsinnovation har i den forbindelse bevilget 1,5 million til projekt Slip Sundheden fri.

Side 4

Projektet er et 2-årigt tværsektorielt innovationsprojekt mellem Herning kommune, Holstebro kommune og Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Det eksperimenterer med, hvordan en anderledes organisering og finansiering af sundhedsydelser fra alment praktiserende læge, kommune og hospital til ældre borgere med medicinske problemstillinger kan give mere sammenhængende forløb for borgeren og mere sundhed for pengene. Målet med projektet er at organisere sundhedstilbuddene, så de rette ydelser gives til rette tid, af de rette sundhedsprofessionelle og i de rette omgivelser (eget hjem, kommunalt tilbud, hospital). Ambitionen er at kommune, alment praktiserende læge og region gennem konsortietankegang kan agere som et samlet og integreret sundhedsvæsen, der sætter sig ud over den gængse silo-tankegang og tilstræber fælles incitamenter til bedre planlægning, forebyggelse, koordination og behandling. I projektet inddrages blandt andet borgere, pårørende, sundhedspersonale og alment praktiserende læger i Herning og Holstebro kommune, samt sundhedspersonale på akut og medicinske afdelinger i Hospitalsenheden Vest. I 2013 afdækkes problemstillinger med at skabe sammenhængende forløb, og der udvikles nye processer og organisationsformer ved idé genereringer og prøvehandlinger. I 2014 afprøves og justeres de nye måder at organisere og finansiere indsatserne på, konsortiemodel for fælles organisering beskrives og projektet evalueres. Opgaveoverdragelse fra Hospitalsenheden Vest til kommunerne i Vestklyngen Der arbejdes i øjeblikket på en opgaveoverdragelse fra Hospitalsenheden Vest til kommunerne i klyngen på områderne væskebehandling subkutant og intravenøst samt intravenøs antibiotikabehandling. Formål med opgaveoverdragelsen er • At give borgere mulighed for at få behandling med subkutan og intravenøs væske samt intravenøs antibiotika behandling i eget hjem, på akut/midlertidig plads/plejehjem i kommunen eller på sygeplejeklinik. • At forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt at optimere forløbene. • At effektivisere det samlede sundhedsvæsen i Vestklyngen. Målgruppen er de patienter, der bliver udskrevet fra Hospitalsenheden Vest til videre behandling i eget hjem, når det ud fra en lægefaglig/sygeplejefaglig vurdering findes forsvarligt at behandlingen kan fortsættes i eget hjem Ansvarsfordeling ved opgaveoverdragelsen

• Hospitalslægen har ansvaret for ordination og behandling. • Hospitalslægen foretager en lægefaglig vurdering af, om patienten kan behandles i

hjemmet på en akut/midlertidig plads, sygeplejeklinik eller på plejehjem. • Hjemmeplejen giver en tilbagemelding om patienten kan modtages til færdiggørelse af

hospitalsbehandlingen i hjemmet på en akut/midlertidig plads eller på plejehjem. Hjemmesygeplejersken administrerer i så fald den uddelegerede opgave.

• Hjemmeplejen kontakter det sengeafsnit patienten er udskrevet fra ved behov for justering af behandlingen eller komplikationer.

• Uden for dagarbejdstid er den primære kontakt fra kommunal sygeplejerske til hospitalssygeplejerske.

Side 5

Implementeringen af opgaveoverdragelsen planlægges af Faglig Følgegruppe. Det forventes at træde i kraft efter sommerferien 2013. Referat Punktet er behandlet under punkt 5. Produktivitetsstrategispor 7. Status på nøgletal i forhold til kvalitet, økonomi og aktivitet Kvalitet:

Status på kvalitetsmål i budgetforlig 2013 per 10/4 er medsendt til orientering.

Hospitalsledelsen har besluttet, at målopfyldelse på kvalitetsmål i budgetforliget skal have højeste prioritet. Som det fremgår af medsendte status, er der ingen af kvalitetsmålene, hvor der er målopfyldelse. Der er derfor behov for, at afdelingsledelserne dagsordenssætter relevante kvalitetsmål i rette fora for at sikre indsatser, der sikrer målopfyldelse. I øjeblikket rapporteres månedligt på udvalgte kvalitetsmål til regionsrådet. Økonomi og aktivitet:

Budgetopfølgningen for 1. kvartal 2013 viser et mindreforbrug på afdelingerne på 3,8 mio. kr. svarende til 0,8 pct. Stort set alle afdelinger er i balance eller har et lille overskud. Mindreforbruget fordeler sig med

- personaleudgifter +2,6 mio. kr. - aktivitetsafhængige udgifter -1,8 mio. kr. - anskaffelse og vedligehold +1,7 mio. kr - øvrige udgifter +1,4 mio.kr

Aktiviteten i 2012 endte med en meraktivitet på 134,950 mio. kr. over baseline svarende til 6,2 pct. Produktivitetsudviklingen er dermed for 3. år i træk betydeligt højere end kravet.

Side 6

Pga. den høje aktivitet i 2012 er den samlede baseline for 2013 ca. 40 mio. kr. lavere end den faktiske aktivitet i 2012. Der er således ikke behov for i 2013 at lave mere end i 2012. Baseline for 2013 udsendes i uge 17. Aktiviteten de første 3 måneder viser et aktivitetsniveau der samlet er på niveau med aktiviteten de første 3 måneder af 2012. Der har været en svag stigning i antallet af indlæggelser og et fald på 2 pct. i den ambulante aktivitet. En del af forklaringen herpå skal findes i den øgede fokus på overbelægningen, samt at påsken i 2013 faldt i marts måned, mens den i 2012 lå i april. Prognosen på både økonomi og aktivitet for 2013 er dermed samlet set indtil videre minimum balance. Bilag

- Slides fra gennemgang Referat Hospitalsledelsen orienterer om, at der pt. er maksimalt fokus på kvalitetsmålene, idet vi ikke er i mål på denne front. Antallet af målopfyldelser er pt. nul. Der har i jan – april måned været et mindreforbrug på afdelingerne på samlet 6,6 mio.kr. Dette skyldes bl.a., at nogle afdelinger har overført mindreforbrug fra sidste år til i år. Stort set alle afdelinger er i balance, eller har et lille overskud. Aktiviteten for de første 3 måneder af 2013 er 21,4 mio.kr. over baseline, svarende til 5,4 %. Sundhedsfagligt strategispor 8. Revideret forretningsorden for HMU Der er sket en revidering af forretningsordenen for HMU. Den tidligere version er udarbejdet i 2007, og der er siden da sket en række ændringer i procedurerne, som er revideret i forretningsordenen. Referat Der mangler en konsekvensrettelse i forhold til arbejdsmiljøorganisationen. Formandskabet har aftalt afholdelse af 4 årlige møder mellem FTR og med delvis deltagelse fra hospitalsledelsen. Møderne skal afløse de tidligere møder mellem fællestillidsrepræsentanter og hospitalsledelsen, som ikke er afviklet regelmæssigt. Bemærkninger tilføjes forretningsordenen, og en endelig revideret version vil blive fremsendt. ORIENTERINGSPUNKTER 9. Orientering om løsning af påbud og afgørelser fra Arbejdstilsynet På sidste HMU-møde gav arbejdsmiljøkonsulent Maj-Britt Stobberup et kort overblik over arbejdet, der foregår i de forskellige afdelinger/afsnit med hensyn til at løse påbuddene og afgørelserne. Tilbagemeldingerne på alle påbud og afgørelser er nu indsendt til Arbejdstilsynet.

Side 7

Ledende oversygeplejerske Karen Lundager Vilsgaard og ledende oversygeplejerske Bodil Overgaard Akselsen vil give et kort overblik over de tids- og handlingsplanerne, der er indsendt til Arbejdstilsynet som tilbagemelding på de afgørelser, der er givet til henholdsvis Akutafdelingen og Medicinsk Afdeling. Arbejdsmiljøkonsulent Maj-Britt Stobberup stiller sig til rådighed for spørgsmål angående tilbagemelding på de fysiske påbud. Referat Bodil Overgaard giver en orientering omkring status i forhold til opfølgning på baggrund af Arbejdstilsynets besøg i Medidicnsk Afdeling. Der er indført en række tiltag, herunder:

- ekstra lægebemanding i weekenden og strukturen af lægernes arbejdstid er ændret. - der indført tværgående visitationsmøder via videokonferencer, og erfaringerne herfra er

rigtig gode. Det har gjort, at man har set, at andre afdelinger også er belastet. - Medicinsk Afdeling er midlertidigt blevet bevilliget 8 senge, og der er fulgt personale

med. - Diagnostisk Enhed etableret. - Der er åben konsultation ved coach i afdelingen.

Vi skal i fællesskab blive enige om, hvordan vi bedst får kommunikeret budskaberne ud. Det anføres, at det ligeledes er vigtigt at videreformidle information til samarbejdspartnere udenfor afdelingen. Hospitalsledelsen oplyser, at de ønsker at være helt sikre på, at alle medarbejdere er klar over, at hospitalsledelsen ved, at vi står i en svær situation, og ledelsen vil gøre noget ved det. Dette ønskes som en del af vores grundfortælling. Ledende oversygeplejerske Karen Vilsgaard giver derefter en orientering omkring opfølgning på Arbejdstilsynets besøg i Akutafdelingen. Karen Vilsgaard orienterer om, at man har brugt meget tid på at skabe fælles mindset, idet der har været en udbredt tankegang om, at udfordringerne skulle løses med tilførsel af flere ressourcer. Hver enkelt faggruppe har arbejdet omkring udfordringerne, og der blev efterspurgt idéer på personalemøder. Alle har udvist engagement og kreativitet i arbejdet. Arbejdet har bl.a. mundet ud i:

- Man er kommet frem til at det gennemgående tema er, at man skal være mere præcise omkring, hvordan rutinerne er.

- Akutlægerne har arbejdet med henblik på rekruttering af læger, så vakante stillinger kan besættes.

- Man har ”genoplivet” beskrivelsen af belastningen i afdelingen i ”rød-gul-grøn” inddelt i tidszoner.

- Der var opstået en myte om, at man skulle være ekspert, for at man kunne tage imod patienterne, og ekspertniveau opnåede man først efter 10-15 års anciennitet. Denne myte har man rykket ved med drøftelser omkring hvilke basis akut-kompetencer, der er behov for.

- Desuden etableres der udveksling 3 uger ad gangen mellem ASA og Akutmodtagelsen, med henblik på at se på overgangene i afdelingen, og man oplever, der er et stort udbytte ved dette.

Side 8

Der orienteres omkring arbejdet i de enkelte grupper og igangsatte initiativer i månedlige nyheder fra afdelingsledelsen samt ugentlige nyheder fra funktionslederne. Det drøftes generelt, at overbelægningstallene i Hospitalsenheden Vest har været pæne i denne seneste uge (uge 18, 2013). Det aftales, at Kommunikation vil arbejde med et ”overbelægningsbarometer”, som på hospitalets hjemmeside viser den aktuelle overbelægningssituation. 10. Udviklingen af innovative tiltag og tilbud ved DNV-Gødstrup I forbindelse med etableringen af kvalitetsfondsprojektet ved DNV-Gødstrup er der behov for at sam- og nytænke en række tilbud til brugerne af hospitalet, herunder f.eks. aktivitets- og motionsfaciliteter. Når der planlægges med et byggeri som skal matche fremtidens patient, er der også brug for at der indtænkes faciliteter som kan understøtte trivsel, motion og velvære mv. for de kommende brugere af hospitalet - altså både patienter, pårørende og de ansatte, men eksempelvis også den lokale befolkning som er tæt på hospitalets placering. Derfor skal der skabes rammer for fysisk og mental udfoldelse som understøtter de forskellige gruppers aktivitet ved hospitalets arealer - såvel indendørs som udendørs faciliteter. For at skabe de bedste rammer for denne form for aktivitet, skal der igangsættes et arbejde som kan understøtte udviklingen af innovative tiltag og tilbud til disse grupper, og i den forbindelse er det relevant at der etableres fora, hvori dette arbejde forankres. Som en konsekvens af ovenstående kan der med fordel etableres en gruppe, som kan udarbejde forslag til ansøgning til Lokale og Anlægsfonden med henblik på økonomisk støtte til projektet, idet der ikke er hjemmel til at bruge kvalitetsfondsmidler til formålet. Gruppen tænkes besat med repræsentanter fra Hospitalsenheden Vest, Psykiatrien ved Region Midtjylland samt Herning Kommune. Gruppen forventes at kunne samles inden sommerferien 2013 og udarbejde forslag til projektbeskrivelse og evt. projektansøgning. Referat Lasse Hansen orienterer om muligheden for, at hospitalet kan få del i fondsmidler i forhold til etablering af trivsels- motions og velværefaciliteter, som kan benyttes af såvel patienter og pårørende som personale og lokalbefolkning. Lasse Hansen er formand for en arbejdsgruppe, som skal arbejde videre med projektet. Der skal derudover deltage en række øvrige repræsentanter fra hospitalet, herunder også repræsentanter fra psykiatrien, HMU samt øvrige nøglepersoner. Følgende er udpeget som B-side-repræsentanter fra HMU: Lisbeth Poulsen og Lotte Sønderskov. Etablering af faciliteterne vil ske i m², som ligger uden for DNV-byggeriet. 11. Akutjobordningen HR-chefen orienterer om status i forhold til opslag af akutjob i henhold til aftalen om akutjob samt iværksatte initiativer. Referat

Side 9

Lasse Hansen orienterer om, at der pt. er ansat 12 akutjobbere, måltallet for Hospitalsenheden Vest er 24. Der er ikke oprettet ekstraordinære stillinger med henblik på ansættelse af akutjobbere. 12. Opdateret Ledelses- og Styringsgrundlag for Region Midtjylland Ledelses- og Styringsgrundlaget er opdateret i forbindelse med en proces, hvor bl.a. koncernledelsen, Regions-MEDudvalget og Hoved-MEDudvalgene har været involveret. Ledelses- og Styringsgrundlaget beskriver de overordnede rammer og principper for ledelse og styring i Region Midtjylland, herunder mission, vision og strategispor. Referat Der orienteres om det opdaterede Ledelses- og Styringsgrundlag for Region Midtjylland. Der er sket mindre omskrivninger, men overordnet er teksten uændret. Det tilkendegives, at Ledelses- og Styringsgrundlaget flugter godt med vort strategikort. 13. Arbejdsgrundlag 2013: Et integrerende sundhedsvæsen Direktionen har godkendt det fælles arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 ”Et integrerende sundhedsvæsen”, som er udarbejdet i regi af koncernledelsen. Arbejdsgrundlaget skal udgøre et fælles afsæt for det strategiske arbejde i 2013. Referat HMU orienteres om Arbejdsgrundlag 2013: Et integrerende sundhedsvæsen. 14. DNV-projektet , status for byggeriet og organisering af ledelse Henning Vestergaard orienterer om status for byggeriet af DNV-Gødstrup, herunder særligt organisering af ledelse. Referat Det aftales at Henning Vestergaard på næstkommende HMU-møde holder et oplæg omkring DNV, som han tidligere har holdt i RMU-regi. Hospitalsledelsen orienterer om, at dispositionsforslag på vej til godkendelse, og der er hektisk aktivitet i arbejdsgrupperne med henblik på at få tingene godkendt. Der er kommet 3. øje-rapport, som konkluderer, at der er godt styr på projektet. 15. Nyt fra RMU Der orienteres om nyt fra RMU, herunder seneste RMU-møde 11. april 2013. Referat I dag er Henning Vestergaard og Annette Toft de eneste repræsentanter fra Hospitalsenheden Vest i RMU. Det drøftes, at det er vigtigt, at RMUs drøftelser kommer ud i organisationen.

Side 10

Man har i RMU fokus på, at det er vigtigt at komme mere i dybden med emnerne og så vælge færre dagsordenspunkter. 16. Hvad skal viderebehandles i LMUerne? Referat HMU ønsker at sikre, at information om igangsatte initiativer i forhold til overbelægnings-situationen udbredes til hele enheden og vil gerne lægge op til drøftelser om emnet i de enkelte LMUerne. På den baggrund sendes følgende punkter til viderebehandling i de enkelte LMUer: 5. Håndtering af overbelægningssituationen 6. Samarbejdet med primær sektor 9. Orientering om løsning af påbud og afgørelser fra Arbejdstilsynet Der fremsættes ønske om, at LMUerne på deres møder drøfter eventuel videreførelse af punkter fra LMU-dagsordenen til HMU. 17. Evaluering af mødet og den årlige evaluering af HMUs arbejde I henhold til forretningsordenen for HMU skal HMUs arbejde evalueres i forbindelse med afvikling af det årlige internatmøde. Herudover evalueres temadøgnet. Referat Det tilkendegives, at det har været et fint møde. I forhold til temadøgnet kunne det have været hensigtsmæssigt, såfremt der var byttet rundt på programmet, således at temadagsordenen først var behandlet på dag 2. Der fremsættes ønske om, at antallet af dagsordenspunkter og bilag begrænses. I forhold til den årlige evaluering af HMUs arbejde udsættes dette til næste møde. Evt. Referat Det tilkendegives, at der er behov for at se på koordineringen f.eks. mellem afdelingerne i forhold til 1. maj ud fra et ønske om, at tingene kan planlægges bedre 1. maj næste år. Der skal nedsættes arbejdsgruppe i forhold til udarbejdelse af høringssvar omkring Sundhedsplanen 2013 og høringssvar i forhold til udkast til kompetenceudviklingspolitik. 18. Afslutning og derefter frokost Referat Formandskabet afrunder temadøgnet med at takke oplægsholderne for deres bidrag samt HMU-medlemmerne for engageret deltagelse.

Hmu og kommunikation

Hvad er vi på jagt efter

3 bølger af agendaerBilledet og (kommunikations)opgaven lige nu

HV 02.05,13

2 ▪ www.vest.rm.dk

Hvad er vi på jagt efter :

• At opnå enighed om og fælles billede af:

• Udfordringen/opgaven lige nu

• Hvad vi selv kommunikerer og hvad vi bevidst overlader til andre arenaer

• Og dermed hvilken grundfortælling, vi bidrager til


Den første bølge

• Et nyt hospital

- enige om, at det vil vi

21 Skarpe og færgen skal sejle

- holde bykrigen ude

hvor det skal ligge


Den anden bølge

• Spare- omstillingsplanen x3

- Lav mere for mindre – og det skal være lidt bedre

- Fra konkurrence/krig til partnerskab

- Social kapital (de 400 og de 100 og aktivitet op)

- Grundfortællingen (vi smøger ærmerne op)

• Vi lærte at stoppe krigen mod politikere og konkurrenterne (det åbne og det lukkede vindue)


Mulighedernes HospitalHospitalsenheden Vest

Grundfortællingen i den situation var:

Mulighedernes Hospital er HEV på vej mod DNV.

• fokusering, vilje og gennemførelse - resultatfokus, brændende ambition, eksekvering

•vi er kendt for at holde ord - mange bamser på bogen

•Vi tror på, at alle har noget at bidrage med- slipper patienten fri, ser muligheder

Velkommen til Mulighedernes Hospital!


Den 3. bølge

• Det er lige nu

- Overbelægning

- Pres

- Brandmyndigheder, politi, bøder

- En enkelt dag tæt på nedsmeltning (aflysninger)

- Kvalitetsdagsordenen og vi som partnere for patienter og pårørende

• Kan HMU igen nå frem til - Hvad vi er enige om er den fælles opgave lige nu

- Hvilke kampe, vi skal holde ude/overlade til andre arenaer

- Og hvad det så betyder for vores aktuelle grundfortælling og dermed kommunikation?


Hvad er vi enige om?

• Det med efterspørgslen- Trenden stigende?

- Men vi kan påvirke hældningen?LeonLeanTripple AIMAndet?

- Det med hvor mange penge, vi får- Ressourcekurven er faldende?

Regeringens udmeldinger – og den evt. nye dittoVi skal tælle til 160


Nogle spørgsmål og reflektioner om valget af grundfortælling og dermed kommunikationsindhold

- Er det et realistisk forventningsniveau:- At vi ikke kan afskaffe overbelægningen?- At vi vil være dem, der er bedst til at reducere og håndtere den?

- Kan vi undgå, at vores interne opgaveløsning forplumres af underliggende ressourcedagsordener?

- Fordi vi deltager i den på de dertil indrettede arenaer?

- Vil vi (fortsat) en grundfortælling om mulighedernes hospital, der har vilje, finder løsninger og har masser af social kapital på bogen ?

- Dvs. en grundfortælling om at vi løser opgaven/smøger ærmerne op? - Vil vi være er dem, der er bedst til at reducere og håndtere overbelægning?- Vil vi kvalitetsdagsordenen og være partnere for patienter og pårørende ?

- Og vi vil nå helt ud jf. DSR fortællingen i denne uge?

www.regionmidtjylland.dk

Hospitalsenheden VEST

Overbelægning og god kommunikation: Hvad gør vi, og hvilken rolle har HMU?

HMU temamøde 2. maj 2013

Hospitalsenheden VEST 2 ▪ www.vest.rm.dk

HMU og spørgsmål til god kommunikation:

- HE Vest er og har været presset af overbelægning, hvilket giver uro og fører til at gamle spøgelser dukker frem af skabet. Medarbejderne ude på linjen efterspørger fortsat handling og konkrete løsninger påpresset.

Hvordan kan der skabes og kommunikeres realistiske forventninger til hvad der er muligt, og hvad kommunikeres i dag?

- HMU ønsker at tage aktivt del i at skabe og være en del af en arbejdsplads med en god kommunikationskultur, hvor alle tager del i det fælles ansvar for, at også patienterne oplever at blive talt ordentlig til og med.

Hvad er HMU´s muligheder for at bidrage til en god kommunikationskultur, og hvordan undgår vi, at det aktuelle pres påsenge og arbejdsmiljø smitter af på patienternes oplevelse af hospitalet?


Et nyt symbol…

” Vi havde ikke forestillet os, hvilken mediestorm det gav.”

Fællestillidsmand Annette AskjærDam

” Det er et utroligt gennemslag, vi nu har fået i den offentlige debat om et problem, vi længe har kæmpet med i sundhedsvæsenet.

Så det gælder om at holde fast og fortsætte presset på politikere.. og ledelser ”

Kredsformand Else Kayser


Forslag til folketingsbeslutning

om en national handlingsplan for ældre medicinske patienter

Folketinget opfordrer regeringen til i dette folketingsår at fremsætte lovforslag

om udarbejdelse af en handlingsplan for ældre medicinske patienter.

Handlingsplanen skal sikre, at der er den fornødne kapacitet, tid og sammenhæng

i behandlingen af de svageste patienter på sygehusene.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

1.Udbygning af kapaciteten på de medicinske afdelinger

En udbygning af kapaciteten på de medicinske afdelinger er nødvendig for at minimere risikoen for overbelægning på

afdelingerne. Socialdemokratiet finder det uacceptabelt, når ældre patienter ender i senge på sygehusenes gangarealer,

fordi der er for få disponible senge på stuerne.

På landets medicinske afdelinger er problemer med overbelægning ikke desto mindre særdeles velkendt. Ofte skal der ikke

mere til end en influenzaepidemi, før ældre patienter henvises til sengepladser på gangene. Så sent som i januar xx måtte

brandtilsynet tilkaldes på de medicinske afdelinger på flere danske sygehuse, fordi patienter spærrede for

brandudgangene. (Se bl.a. artikel i Jyllands Posten 21. januar xx , 8. sektion, side 2, »Hospital må bruge brandvagter«).

Overbelægning begrænser sig dog langtfra til enkelte årstider eller sygehuse. Tværtimod viser belægningsdata fra xx, at der

hyppigt forekommer overbelægning på landets medicinske afdelinger. Eksempelvis ligger belægningstallene på sygehusene

i H:S i xx langt over de 85 pct., som almindeligvis anbefales, hvis overbelægning skal undgås, samtidig med at afdelingerne

skal bevare en høj produktivitet. Det gælder i særdeleshed for afdelinger med mange ældre patienter. Reumatologiske

afdelinger (gigtbehandling m.v.) har således belægningsprocenter mellem 95,65 og 105,12 , mens geriatriske afdelinger

(behandling af alderdomsrelaterede sygdomme) har belægningsprocenter på mellem 95,20 og 104,70. Det siger sig selv, at

med gennemsnitlige belægningsprocenter omkring og over 100 pct. er overbelægninger på sådanne afdelinger mere

regelen end undtagelsen.

Lovforslag fremsat 26. november

2004


Branding er forventningsstyring på den lange bane.

Troværdigt omdømme er målet og bygger på vores stærke sider og potentialer

Grundfortællingens kraft

”Ingen virksomhed kan eksistere godt og udvikle sig uden engrundfortælling. Det kræver investorer, stakeholdere ogmedarbejdere. Men historien om virksomheden skal have strategisk fokus og være forankret i hele virksomheden.” Kresten Schultz Jørgensen 13.4.11

Grundfortællingen er en tidløs ”surdej” for en organisation:Alle kan identificere sig med den.Den kan udfoldes og fortolkes.Den kan skabe retning og sammenhængskraft.

”Rettidig omhu”


Et eksempel fra Vest:

Se når jeg løber tør for EPO, så er kulturen, at jeg – efter at have snakket med økonomiafdelingen – kører direkte til Frankrig og køber for over 600.000 kr. EPO. Kører igen over grænsen og direkte tilbage til toldvæsenet mandag morgen og siger: vi kunne ikke få den vare, vi var vant til at få, fordi der var leveringsvanskeligheder, derfor hentede jeg den bare direkte i Frankrig og sparede 170.000 kr.

Det er dansk kultur udfoldet i Hospitalsenheden Vest. Ikke noget med at sidde og vente på, hvornår vi så kan få noget, - men at gøre noget ved det.

Vi bliver nødt til at gå til grænsen. For det er patienten, der er i centrum. Han skal ikke skifte medicin, om der så står en fransk etikette på – jeg kan så men godt skrive det på dansk.

På den lange bane: Troværdigt omdømme

Hospitalsenheden VEST 8 ▪ www.vest.rm.dkHospitalsenheden VEST 8 ▪ www.vest.rm.dk

Grundfortællingen: en fælles motor for profilering

Mulighedernes Hospital er Hospitalsenheden Vest på vej mod DNV - Gødstrup

Vi tror på, at alle har noget at bidrage med

- vi står på de faglige specialer og uddannelse og forskning- patienten skal ”slippes fri”, de pårørende inddrages - vi baserer os på partnerskaber, teams og fællesskaber

Vi fokuserer, har vilje og handlekraft

- alle ved, hvad vi vil opnå og prioriterer det, der bidrager - dialog baseret på fakta er grundlaget for ledelse og handling - det gode arbejdsmiljø er en forudsætning

Vi er kendt for at holde ord

- social kapital på bogen


På den lange bane: Troværdigt omdømme


Kan vores selvforståelse blive for stærk ?


Pressemeddelelse 24/2 - 09Hospitalsenheden Vest åbner ny hjemmeside

Åbenhed i fuld skala er dristigt, men også et vilkår for en moderne virksomhed der vil i dialog med patienter og pårørende for at kunne levere varen, siger chefsygeplejerske Ida Götke om en ny hjemmeside, der også giver fri adgang til personalets intranet.

- Alt skal ud med mindre der er gode grunde til at lade være. Sådan siger chefsygeplejerske Ida Götke, Hospitalsenheden Vest, om holdningen bag en ny fælles hjemmeside for regionshospitalerne i Vestjylland. Det betyder, at meget af den information der før var gemt af vejen på et lukket net for sygehuspersonalet nu kan følges af patienter, pårørende, presse, politikere og andre interesserede. Personfølsomme oplysninger er naturligvis undtaget.

.

Forventningsstyring på den lange bane Holdninger omsat i praksis


Forventningsstyring på den lange bane Holdninger omsat i praksis


Hos os i Hospitalsenheden Vest gælder det princip, at vi - som hospitalsledelse - altid stiller op og udtaler os om de politikker, forhold og retningslinjer vores personale styrer efter, mens det er den enkelte afdelingsledelse der fra gang til gang afgør, om man vil udtale sig om det faglige indhold i en konkret sag.

Er der fra patientens side åbnet op for en kritik af vores faglighed, vil det normalt frigøre os fra dele af vores tavshedspligt, med mindre der er forhold, som taler imod. Fx viden der kan belaste patienten, de pårørende eller personalet og som ikke tjener almenhedens interesse.

Vælger vi at bruge tavshedspligten, skal det altid bero på en konkret vurdering i den konkrete situation først og fremmest af hensyn til patienten. Ikke fordi vi er berøringsangste og har brug for et misforstået skjold.

Grundlæggende har vi den holdning, at der er brug for en positiv og åben presse. Ved at pressen kaster lys på patientoplevelser, sundhed og hospitalsbehandling får vi forærende en

tjekliste og en guide for, om der er noget, vi skal have justeret.

Mail til afdelingsledelser: Om udtaleret og tavshedspligt

Forventningsstyring på den lange bane

Holdninger omsat i praksis


Vores fælles kanaler!


Nyhedsbrev fra hospitalsledelsen- hver fredag

Nyhedsbrevet sendes til alle, der har arbejdsmail, og er tilgængeligt på siden for ansatte. Du kan læse og kommentere på hver nyhed.

www.vest.rm.dk/om+hospitalet/hospitalsledelsen/hospitalsledelsens+nyhedsbrev

25-04-2013Sengekabalen skal gå opVi har i Hospitalsenheden Vest i de første måneder af 2013 intensiveret arbejdet med at imødegå et betydeligt pres på sengekapaciteten - primært på Medicinsk Afdeling, Akutafdelingen, Kirurgisk Afdeling og Neurologisk Afdeling.

På den baggrund har der været igangsat et udredningsarbejde i fire spor, hvor repræsentanter fra relevante afdelinger har bistået med input, og drøftet mulige løsninger inden for de eksisterende økonomiske og bygningsmæssige rammer


Under Vesten – medarbejderbladet

Bladet henvender sig til medarbejderne og deres forskellige faglige og sociale interesser.

Bladet udkommer fire gange om året og har sin egen hjemmeside på

www.vest.rm.dk/fagpersoner/for+ansatte/under+vesten


www.vest.rm.dk –vores hjemmeside er åben for alle

www.vest.rm.dkvores vindue mod verden for patienter og pårørende,fagpersoner, studerende, borgere, presse m.m.

www.vest.rm.dk/fagpersoner/for+ansattevores side for ansatte er helt åben, og det betyder, at du ikke behøver log in og at du altid finde det, du mangler!


Linjekommunikation ?

http://www.vest.rm.dk/files/Hospital/Vest/Røntgenafdelingen/Nyheder/April%202013.pdf

Afdelingsledelsesmøder

Funktionsledermøder

HMU møder og LMU møder

Personalemøder

Andre møder


Et hjertesuk fra medarbejdernePå vegne af medarbejderne i Restoen, Bageriet og Centralkøkkenet påRegionshospitalet Holstebro skriver kostkonsulent og økonoma Hanne Vennevol Sahl bl.a.: "Det er rystende, at vi har en ledelse med så lille indsigt og viden om, hvad der egentligt foregår, og endnu værre er det, at man tilsyneladende heller ikke har nogen interesse i at få mere viden. Vi er åben for dialog, men hospitalsledelsen har indtil videre ikke haft plads i kalenderen til direkte kommunikation".

Kilde: Dagbladet Holstebro-Struer, 16/08/2007, læserbrev, side 4. Lemvig Folkeblad, 16/08/2007, læserbrev, side 6.

Kan dette ske igen ?


Sådan startede historien…

HMU temadøgn 2.-3. maj 2013 Kommunikation

Dagsorden

• Selvopfattelse og kommunikation i og fra en hospitalsenhed

• Mediernes og omverdenens betydning for jeres kommunikation

• Hvad virker – og hvor er blokeringerne - i

- intern kommunikation

- kommunikation med patienter og andre ”eksterne”

• Et par opgaver…

• Struktur og kommunikation mere komplekst end i den private sektor

• Flere agendaer, andet idégrundlag, kan ikke selv vælge kunder

• Anderledes ledelses- og organisationsstruktur• Alle får berøringsflader med et hospital• Kommunikation ofte betydeligt mere professionel og

langsigtet end i det private!• Lang tidshorisont ift. private virksomheder• Kan ikke flytte produktionen til Tjekkiet, hvis

rammevilkårerne er for dårlige• Stort potentiale for kommunikation, da ”produkt” og

”virksomhed” lever op til alle kriterier for den ”gode”

Hospitalskommunikation

HospitalsENHEDEN Vest

Hvad kendertegner egentligt en god ”enhed”?

•At den indeholder mere end én ting•At elementerne er konsistente/trækker i samme retning•At eksterne interessegrupper, herunder brugere (patienter) forstår, hvad det betyder (”for mig”)•At der er klart definerede berøringsflader med omverdenen•At signaler/kommunikation dokumenterer enhed

Et godt eksempel: Enhedslisten

AKTUALITET

Noget der er oppe i tiden

VÆSENTLIGHED

Noget der har relevans for mange læsere/seere/lyttere

IDENTIFIKATION

”Det kunne have været mig”

SENSATION

Noget der fascinerer, chokerer,

overrasker

Nyhedskriterier

KONFLIKT

Drama sælger og er let at

forstå

Nyhedskriterier

Fagpersonen: Det skal være korrekt (og fyldestgørende)

Patient: Ja-nej, syg-rask, tillid-mistillid

Medierne: Nyhed, kontroversielt, partiel

Politiker: Flertal og valg (19. november 2013…)

“Verdenssyn” ved kommunikation

Barrierer – i erhvervslivet

Men hvordan ser man på ”sit” hospital?

• Kontakt vil altid være i en form for krisesituation – stiller enorme krav til personlig kommunikation

• Bruger det, når behovet er der – tryghedsknappen skal lyse i hjernen når det er alvor

• Pårørende som ”2. angrebsbølge” – presser, ringer, tjekker på nettet

• Frygter ”udfald” i form af forkert behandling – de mange skrækhistorier

• Frygter ydmygende behandling ifm. overbelægning –”identifikationskriteriet”

• Ønsker reelt at hæve noget af den sociale kapital fra hospitalet! – ”uretfærdigt , at jeg ligger på gangen”, ”kan jeg nu stole på , at der kommer en sygeplejerske, hvis jeg slår påglasset”, ”samarbejder de forskellige nu også for mig”

Interessegrupper

Patienter

Pårørende

RM

Politikere

Medier

Andre hospitaler

Primærsektoren

Lokalsamfundet

Myndigheder

Eksperter

Fagforeninger

Lokalsamfundet

Læserbrevsskribenter

Grupper på sociale medier

HMU

LMU

Afd. ledelser

Hospitalsledelsen

Stabene

Medarbejderne

Psykiske lidelser er det mest omtalte sygdomsområde

Kilde Infomedia (N=59.450)

Omtale af psykiatri fordelt på regionerne

Kilde Infomedia (N=1.255)

Patientforeninger medtaget:

SINDADHD foreningenAngstforeningenBedre PsykiatriDepressionsforeningenPsykiatrifonden

Faglige selskaber medtaget:

OverlægeforeningenDansk Psykiatrisk SelskabBørne- og ungdomspsykiatrisk SelskabLægeforeningens PsykiatrigruppeDansk Psykolog Forening

Hvem får mest taletid på psykiatriområdet?

Kilde Retriever (N=1.542)

Hvad danner omdømme?

Apropos… social kapital

VIGTIGHED

gersdorff research

Kommunikationskanalernes vigtighed

58%

36%

54%

16%

24%

21%

9%

6%

4%

10%

6%

36%

48%

40%

50%

50%

44%

37%

26%

16%

33%

20%

4%

12%

5%

26%

18%

22%

36%

39%

42%

35%

39%

2%

2%

1%

4%

5%

9%

12%

17%

20%

11%

18%

1%

1%

1%

2%

2%

3%

5%

8%

12%

8%

13%

0%

0%

0%

0%

0%

1%

1%

3%

7%

2%

4%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Nærmeste chef

Afd. møder

Kollegaer

Topledelsen

Intranet/nyhedsbrev

Tillidsmænd/fag.repræs.

Opslagstavler

Medarbejderblad

Interne blogs

Virk. webside

Eksterne medier

Meget Vigtig

Vigtig

Hverken / eller

Ikke vigtig

Slet ikke vigtig

Ved ikke

TOP 5

3

2

1

5

4

5

Interne kanalers vigtighed

TROVÆRDIGHED

gersdorff research

Kommunikationskanalernes troværdighed

37%

31%

32%

17%

18%

24%

9%

8%

4%

16%

3%

44%

49%

55%

44%

52%

48%

43%

37%

18%

41%

20%

14%

16%

10%

30%

24%

21%

34%

39%

51%

31%

54%

3%

2%

1%

4%

0%

1%

1%

1%

2%

3%

6%

1%

0%

1%

2%

0%

0%

0%

0%

1%

1%

1%

2%

1%

3%

5%

6%

11%

15%

24%

8%

15%2%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Nærmeste chef

Afd. møder

Kollegaer

Topledelsen

Intranet/nyhedsbrev

Tillidsmænd/fag.repræs.

Opslagstavler

Medarbejderblad

Interne blogs

Virk. webside

Eksterne medier

Meget troværdig

Troværdig

Hverken / eller

Utroværdig

Meget utroværdig

Ved ikke

TOP 5

3

2

1

4

5

Troværdighed

”Alt drejer sig om kommunikation mellem mennesker. Resten er teknik”

(Nokia)

”De nye tider” – også på hospitalsområdet - har ikke ændret dette grundlæggende.

Opbygningen af en stærk social kapital giver det bedste afkast på sigt.

Personlig kommunikation er afgørende

• Lederen bygger på en relation af gensidig afhængighed

• Lederen opleves som troværdig

• Lederen er opinionsdanner

• Lederen ’bruger sig selv’ i kommunikationen

• Lederen kan tilpasse sproget til sin målgruppe

• Lederen kan forklare ’hvad betyder det for mig?’

• Lederen kan man snakke med

• Lederen kan give feedback og lytte til ideer

Nærmeste leder er den vigtigste kanal

Personale-

lederen

Drifts-

lederen

Forandrings-

agent

Visionær

strateg

Leder

Kommunikationsopgaver for den moderne leder

Det kommunikative lederskab

Vi ser mere, end vi hører…

46 % kropssprog

38 % betoning og visualisering

9 % omgivelserne

7 % ordene alene

Vi ser mere, end vi hører

MAGT

VIDEN

Forskere Prof. bach./andreprof. ernærnings-formidlere

Kandidater Diætister Kostvejledere/selvbestaltedeeksperter

Medier ”Den almindeligedansker”

HØJ

LAV

Viden er afmagt


Hospitalsenheden VESTSocial Kapital og relationel koordinering i Anæstesiologisk Afdeling-i et kommunikationsperspektiv

v/Else Folmer – HMU temadøgn maj 2013


Social Kapital i Anæstesiologisk Afdeling

Link til hjemmeside om Social Kapital i Anæstesiologisk Afdeling HEV:

http://www.vest.rm.dk/afdelinger/an%c3%a6stesiologisk+afdeling/for+ansatte/social+kapital+-+den+attraktive+organisation


Forskningsprojektet IProjektet består af en undersøgelsesdel og en

udviklingsdel.

Undersøgelsen handler om at undersøge kvaliteten af kommunikationen og relationerne internt i afdelingen (ledere – ledere, ledere – medarbejdere) og eksternt til relevante samarbejdspartnere og studerende.

Desuden vil der indgå relevante data ift. fokusområderne.

Udviklingsforløbet har fokus på de udfordringer, vi sammen identificerer.Forløbet vil indeholde korte oplæg om relevante temaer, træning i relevante arbejdsmetoder og drøftelse af og sparring på de konkrete udfordringer.

Det konkrete indhold vil blive tilrettelagt når vi har drøftet fokusområderne mere konkret.

Kilde: MacMann Berg


Forskningsprojektet II

Forskningsspørgsmålet

”Hvordan kan vi udvikle kommunikationen og relationerne mellem ledere og mellem ledere og medarbejdere, så helhedstænkningen

øges i hele organisationen?”

Kilde: MacMann Berg


Forskningsprojektet III

• At den enkelte leder og medarbejder er opmærksom på og tager ansvar for helheden.

• At evnen og viljen til at indgå i og tage ansvar for udvikling og forandringer øges.

Kilde: MacMann Berg

En øget helhedstænkning – den strategisk kompetente bidragyder


Forskningsprojektet IV

Det handler også om strategisk sammenhængskraft

Ambitionen er at øge den strategiske kompetence gennem en øget relationel koordination:� Samlende – internt i de enkelte enheder� Forbindende – mellem niveauerne� Brobyggende – mellem enhederne

Kilde: MacMann Berg

Forbindende

Brobyggende

Samlende


Afsnitsledelsernes fokusområder i projekt ”Strategisk relationel ledelse”

� Link til mindmap på hjemmesiden:http://www.vest.rm.dk/files/Hospital/Vest/Anæstesiologisk%20Afdeling/Social%20kapital/MindMap%20Anæstesiologisk%20Afdeling%20221012.pdf


Kommissorium for ”Projekt effektivisering af ortopædkirurgiske operationsforløb i DKE Herning” I

1. BaggrundHospitalsledelsen HEV har fokus på effektivisering af de operative indgreb i dagkirurgisk regi aktuelt og på vej til sammenlægning af de dagkirurgiske afsnit inden den endelige udflytning til DNV Gødstrup.

2. FormålAfdelingsledelserne i Ortopædkirurgisk Afdeling og Anæstesiologisk Afdeling ønsker i fællesskab at afprøve en model for tværfagligt samarbejde på afsnitsniveau påtværs af afdelinger. Det er hensigten med dette projekt at tage afsæt i forståelsen for udvikling af social kapital, hvor det har vist sig, at samarbejde om løsning af kerneopgaven gennem relationel koordinering skaber større arbejdsglæde.


Kommissorium for ”Projekt effektivisering af ortopædkirurgiske operationsforløb i DKE Herning” II

3. MålDet er projektets mål at leane de ortopædkirurgiske operationsforløb. Succeskriteriet er udvidelse af den aktuelle operationskapacitet med én ekstra operation pr. dag, svarende til fx en ekstra artroskopi pr. dag.

4. OrganiseringProjektet organiseres med deltagelse af de aktører, der er direkte involveret i afvikling af operationsprogrammet og dermed har den største indsigt i effektiviseringsmuligheder. Med opgaven følger en stor frihedsgrad og mulighed for udfoldelse af kreativitet i planlægning af leanprocessen.


Kommissorium for ”Projekt effektivisering af ortopædkirurgiske operationsforløb i DKE Herning” III

5. ØkonomiProjektet gennemføres som udgangspunkt budgetneutralt.

6. EvalueringDet godkendte løsningsforslag gennemføres med evaluering efter fire måneder i relation til målopfyldelse, både hvad angår udvidelse af operationsaktivitet (kvantitet) samt opbygning af social kapital (kvalitative data eksempelvis i form af et fokusgruppeinterview).


Opsamling

� Nytter det at arbejde med Social Kapital og relationel koordinering?

� Ledelsesforankring!

� Kommunikation� Linjekommunikation� MED-systemet

� Ikke at gøre noget er også at kommunikere

HMU

grundfortælling og strategikort

maj 2013


Strategikort Hospitalsenheden Vest


Strategisk branding bygger bro

og


5 huse på vej mod 1: rodfæstet fortælling


Venstre hjernehalvdel dominerer

” Alle undersøgelser peger på, at kommunikation kun virker, når der etableres en tillidsrelation. Desværre har vi så brugt 15 år på at tro, at vi kan etablere tillid i den offentlige sektor netop ved hjælp af statistik, men det kan man ikke. Jo færre tal, jo bedre! ”

(Kresten Schultz Jørgensen, debatmøde om byplanudvikling kbh 2011)


Positionering = fravalg

Kan ikke både være:

akut hospital, miljø hospital, forsknings hospital, IT-hospital, patientsikkerthospital, lærings hospital, økologisk hospital, sundt hospital, Holstebro´shospital, Super sygehus, effektivt hospital, akkrediteret hospital, ortopædkirurgisk hospital, kvalitets hospital osv………


Kritisk behov:

Brug for en grundfortælling der motiverer, kan huskes og taler til følelserne !

Brug for en skarpere profil !

Brug for en grundfortælling der kan være driver for vores vision!

Brug for en grundfortælling der er forankret i forretningsstrategien!


Status funktionsledere og hmu60 personer (funktionsledere + HMU) gennemførte nov. 11 en temperaturmåling fordelt på fem matrikler

”At vi har travlt i vores vagter, men alligevel kan formå at holde et godt arbejdsklima mellem læger, sygeplejersker og andet personale i forhold til afvikling af akutte operationer. Når det er sagt er kapaciteten for afvikling af akutte operationer for lille i dagtiden, når der samtidig forventes en stor elektiv operationskapacitet på det kirurgiske område.

Generelt et kolossalt højt arbejdspres og mange nye tiltag, som umiddelbart virker noget vanskelige at komme igennem, ikke mindst pga. flere vakante stillinger i lægegruppen. Alt dette til trods lykkes de forskellige tiltag alligevel, og det finder jeg ganske imponerende!”

”Der kommer divergerende meldinger fra forskellige ledelser. Informationsvejene til disse er ofte via omklædningsrummene til kollegerne til afsnitsledelsen og til slut afdelingsledelsen. Dette er nok ikke den bedste vej, at meldinger bevæger sig. Det er en udfordring at være mellemleder over for sådanne medarbejdere og skabe ro i forhold til ,"hvor skibet sejler hen", Ellers er en typisk situation en medarbejderflok, der VIL deres arbejde, og trives med at være ansat netop her :)”

Typiske temaer i temperaturmålingen

Forandringer, omstillinger, pres mv. fylder stadig meget. MEN ”på trods af”fortsat fokus på opgaveløsning, vilje til at ville lykkes, samarbejde og det gode patientforløb:


Et eksempel fra Vest:

Se når jeg løber tør for EPO, så er kulturen, at jeg – efter at have snakket med økonomiafdelingen – kører direkte til Frankrig og køber for over 600.000 kr. EPO. Kører igen over grænsen og direkte tilbage til toldvæsenet mandag morgen og siger: vi kunne ikke få den vare, vi var vant til at få, fordi der var leveringsvanskeligheder, derfor hentede jeg den bare direkte i Frankrig og sparede 170.000 kr.

Det er dansk kultur udfoldet i Hospitalsenheden Vest. Ikke noget med at sidde og vente på, hvornår vi så kan få noget, - men at gøre noget ved det.

Vi bliver nødt til at gå til grænsen. For det er patienten, der er i centrum. Han skal ikke skifte medicin, om der så står en fransk etikette på – jeg kan så men godt skrive det på dansk.


Styrkemarkører i grundfortællingen:

4. Givet nogle vilkår med store afstande afprøver vi mulighederne for at væreakuthospital med landets mest moderne beredskab, modtagelse og effektive patientflow.

Vores hospital i Midt – og Vestjylland har mange kvaliteter. Men et stærkt brand bygger udelukkende på de mest centrale, positive aspekter af hospitalet, som differentierer os fra andre hospitaler

1.Mulighederne for morgendagens patientbehandling udforskes og afprøves medforberedelserne af en udflytning til DNV – Gødstrup, et nyt moderne storhospital for Midt- og Vestjylland

2. Vi rækker ud for at møde patienterne, der hvor patienterne er, - i samarbejde med almen praksis, kommunerne, andre hospitaler, pårørende og patienterne selv

3. Høj faglighed er hos os tæt knyttet til en praksis, hvor alle har noget at bidrage med. Læring er et fælles ansvar, og vi er nysgerrige på at finde og prøve nye mulige løsninger.

11 ▪ www.vest.rm.dkHospitalsenheden VEST 11 ▪ www.vest.rm.dk

Strategikort

Mulighedernes HospitalHospitalsenheden Vest

Vi er akuthospitalet i den vestlige del af

Region Midtjylland. Vi diagnosticerer og

behandler generelle og specialiserede

sygdomme.Vi har stærkt fokus på

forskning og uddannelse.

Vi er mulighedernes hospital på vej mod

DNV-Gødstrup. Vi er kendt for at være patientinddragende, kvalitetsbevidste og

effektive. Vi medvirker til at

Region Midtjylland har et sundhedsvæsen på et højt

internationalt niveau. • Dialog• Dygtighed• Dristighed

For at kunne realisere vores mission og vision arbejder vi med tre strategiske hovedspor

En sundhedsfaglig strategi , der skal sikre høj kvalitet og akkreditering

En kundestrategi , der skal sikre et omdømme, der tiltrækker patienterne og medarbejdere

En produktivitetsstrategi , der skal sikre høj produktivitet og budgetoverholdelse


Profilering af Hospitalsenheden Vest - vores unikke styrker

Grundfortælling

Mulighedernes hospital

2. På vej med morgendagens akuthospital

3. Vi er patientens partner 4. Faglig synergi – via teams, faglige specialer, uddannelse og forskning

1. DNV – Gødstrup- fremtiden er rykket ind


Grundfortællingen: en fælles motor for profilering

Mulighedernes Hospital er Hospitalsenheden Vest på vej mod DNV - Gødstrup

Vi tror på, at alle har noget at bidrage med

- vi står på de faglige specialer og uddannelse og forskning

- patienten skal ”slippes fri”, de pårørende inddrages

- vi baserer os på partnerskaber, teams og fællesskaber

Vi fokuserer, har vilje og handlekraft

- alle ved, hvad vi vil opnå og prioriterer det, der bidrager

- dialog baseret på fakta er grundlaget for ledelse og handling

- det gode arbejdsmiljø er en forudsætning

Vi er kendt for at holde ord

- social kapital på bogen



Eksempler på brug af grundfortælling

• Varianter af grundfortællingen fortælles ved introduktion af nyansatte

• Ny procedure for brug af grundfortælling i jobopslag

• Mål og bobler i strategikortet konkretiseres, vinkles og fortælles i den form/ånd som er i grundfortællingen

• Grundfortællingen oversættes til en grafisk form der integreres i patientinformation, mailsignatur, hjemmeside design samt divsere pr-materiale fra HEV

• Udbredelsen af grundfortællingen og hospitalets slogan sker ved brug af ildsjæle – gerne ikke ledere - som er bærere af en personlig fortælling, der understøtter grundfortællingen og hospitalets løfte til omverden


Aktivt brug af grundfortælling

Eksempel ny jobannonce

Overlæge/afdelingslægeIntern medicin/almen medicin, Hospitalsenheden Vest,Regionshospitalet Holstebro

Til en spændende stilling som overlæge/afdelingslæge i intern eller almen medicin medfokus på at styrke de udgående funktioner fra hospital til patient, søges en engageret lægemed interesse for patienter med apopleksi. For hvem udvikling af nye og bedre mulighederfor behandling i hjemmet er et dedikeret mål.

OpgavenVi ønsker at styrke de udgående funktioner, så vi skaber øgede muligheder for behandling i hjemmet.Vores optageområde med 300.000 borgere og et areal, der er blandt de største i Danmark skaberudfordringer til denne opgave, som vi har brug for, at en stærk, visionær og engageretlægekompetence fokuserer på.

Det er vigtigt for os, at løsningerne, vi vælger, udnytter de muligheder, der ligger i den teknologiskeudvikling. Du skal derfor have en åben og søgende tilgang til, hvad der rører sig indenfor telemedicinog en innovativ tilgang til udviklingen af arbejdsgange på hospitalet og samarbejdet på tværs afsektorerne.

Udviklingen af de udgående funktioner vil foregå sideløbende - og i synergi med udviklingen af DNVGødstrup. Du bliver en del af en organisation, der allerede nu tager stilling til fremtiden og bringer degode løsninger i spil allerede i dag, hvor det er muligt.

Udviklingen af de udgående funktioner vil foregå i tæt og naturligt samarbejde med de øvrige relevanteafdelinger – herunder særligt Neurologisk Afdeling. En afdeling på allerhøjeste faglige niveau, hvilketafspejles i, at den er udvalgt til at varetage den akutte hovedfunktion på apopleksi-området i RegionMidtjylland.


Strategikort Hospitalsenheden Vest

1 www.regionmidtjylland.dk

Dialogforum vedr. overbelægningRegionsdirektør Bo Johansen, 2. maj 2013

2 ▪ www.regionmidtjylland.dk

Dialogforum vedr. overbelægning

� Baggrund

Dialogforummet nedsat af RMU 21. februar 2013 på baggrund af bl.a.:

- overbelægningssituation på det medicinske område.

- oplevede arbejdsmiljøproblemer, henvendelser fra Arbejdstilsynet og eksempler på utilfredsstillende personale- og patientforhold.

- hidtidige og forventede fremtidige udvikling i antallet af sengepladser.


Præmis

� Vi skal generelt ikke forvente at udviklingen gennem de senere år med reduktionen i antallet af senge ”rulles tilbage”…


Opgave for dialogforum

� Dialogforummet skal – med afsæt i kendte fakta og kendt viden regionalt, nationalt og internationalt –analysere og drøfte overbelægning på akut og medicinske afdelinger, herunder belyse overbelægningens omfang og karakter og sætte fokus på hvad der allerede gøres og kan gøres fremadrettet.

� Dialogforummet kan lave anbefalinger til Strategisk Sundhedsledelsesforum og direktionen om fremadrettede indsatsområder på kort og langt sigt.

� Fokus på to spor: Et hospitalsspor og et tværsektorielt spor.


Hospitalssporet

1. Udviklingen i antallet af medicinske senge og akutafdelingssenge/kapacitet samt udviklingen i den gennemsnitlige liggetid fra 2009 til nu og den forventede fremadrettede udvikling i antal senge, der er forudsat i kvalitetsfondsprojekterne og de øvrige nybyggerier.

2. Fastlæggelse af metode til beregning af belægningsprocenter og afklaring af hvornår der tales om overbelægning?

3. Patientflow i løbet af året, ugen, dagen. Kan der konstateres systematiske variationer og kan det belyses hvordan fremmødet af personale er koordineret med fremmødet af patienter?


Hospitalssporet - fortsat 4. Hvad viser ”patientinventeringer” og ”waste-runder” om

patienterne på de medicinske afdelinger og hvad vurderes omfanget af genindlæggelser og forebyggeligeindlæggelser at være? Er der kortsigtede gevinster at hente i arbejdet internt på hospitalerne og i samarbejdet med andre parter?

5. Hvilke initiativer har hospitalerne allerede taget – både internt og i samarbejde med almen praksis og kommuner – for at reducere indlæggelserne. Det indbefatter også en beskrivelse af tiltag på kort og langt sigt, der er taget for at udnytte et hospitals samlede sengekapacitet bedst muligt, herunder retningslinjer/aftaler mellem afdelinger i tilfælde af overbelægning i en afdeling. Er disse initiativer kendt af alle, således at ikke alle skal opfinde egne løsninger? Hvordan kvantificeres disse initiativer mht. indlæggelser og sengedage?


Tværsektorielt spor

1. Samspillet mellem de forskellige dele af sundhedsvæsnet med henblik på at reducere antal indlæggelser, både uhensigtsmæssige indlæggelser og uhensigtsmæssige genindlæggelser, og herunder beskrivelse af tiltag i kommuner, almen praksis og på hospitaler, der styrker overgangene mellem sektorerne og dermed medvirker til at begrænse antallet af genindlæggelser.

2. Samarbejdende ledelse (herunder forløbsledelse) mellem hospital, praksissektor og kommuner organiseres –hvordan organiseres det og hvad er det velegnet til at understøtte?


Tværsektorielt spor - fortsat

3. Hvordan kan det sekundære sundhedsvæsen understøtte udvikling af opgaverne i primærsektoren, og fastholde patienten i det primære sundhedsvæsen?

4. Regionernes rådgivnings- og forskningsforpligtelse som middel til at understøtte udviklingen af ydelserne i den primære sektor.

5. Udbredelse af de bedste – eksisterende – tværsektorielle løsninger


Eksempler på baggrundsviden� Sundhedsaftalerne – de væsentligste aftaler vedr. målgruppen –

evaluering af sundhedsaftalerne (foreligger juni 2013) – arbejdet med næste generation af sundhedsaftaler.

� National handlingsplan for den ældre medicinske patient. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2011.

� Analyse om de medicinske afdelinger som er offentliggjort af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Analysen udspringer af den nationale handleplan for den ældre medicinske patient.

� Tilgængelige fakta om kommunernes sundhedsindsats.

� ”Hvordan har du det”

� Materiale fra DSR som blev præsenteret på det første møde i dialogforum.


Dialogforummets sammensætning

� Medarbejderside� Else Kayser, Kredsformand DSR � Helle Engelsen, RH Viborg, FTF� Jette Ohlsen, FOA Aarhus, DSR� Nethe Lunden, Aarhus Universitetshospital, 3F� Mikkel Seneca, RH Viborg, AC� Jakob Lager, Aarhus Universitetshospital, AC

� Ledelsesside � Ole Thomsen, koncerndirektør� Anne Jastrup, koncerndirektør� Henning Vestergaard, hospitalsdirektør� Christian Møller-Nielsen, cheflæge� Vibeke Krøll, chefsygeplejerske


Arbejdsform og tidsramme

� Der forventes at blive afholdt 3-4 møder i dialogforum (10. april, 7. maj, 27. juni og 14. august 2013)

� Arbejdet forventes afsluttet senest i august 2013.

� RMU og andre relevante ledelses- og samarbejdsfora orienteres løbende om status.


Udvalgte konklusioner fra 1. møde 10. april

� Der skal fastlægges en fælles metode til beregning af belægningsprocenter (hospitalsledelserne har efterfølgende drøftet forslag)

� På næste møde drøftes opgørelsesmetoder samt hvornår der er tale om overbelægning. Der skal desuden redegøres for udviklingen i antal medicinske senge og akutafdelingssenge samt udvikling i gennemsnitlig liggetid.

� Der skal på et kommende møde gives en status for hvad der foregår i de forskellige kommuner.


Hvordan har I oplevet udfordringerne?

� Og hvilke løsningsmuligheder ser I?


Overbelægning –

konkrete tiltag fra de 4 spor

Oplæg, HMU 3. maj 2013, Hotel Nørre Vinkel, Lemvig


Spor 1 - Den akutte patient – henvisning, modtagelse og alternativer i

hospitalsregi til akut indlæggelse (formand: Jens Friis Bak)

1. Etablering af akutambulatorier i Kirurgisk Afdeling og Ortopædkirurgisk Afdeling

2. Revidering af retningslinjen for visitation- Der skal udarbejdes en tydelig retningslinje

Eksempler på øvrige tiltag gruppen kigger på:

- Muligheden for at den indlæggende læge altid kan komme i kontakt med en speciallæge

- Specialepatienter direkte "i havn" (direkte til specialeafdeling i stedet for omkring ASA)

- Visitation og de praktiserende læger skal have kendskab til alle muligheder, som gør det mere overskueligt at indlægge det rette sted for praktiserende læger og vagtlæger.

- …


Spor 2- Overflytning af patienter fra akutafdelingen til hospitalets øvrige afdelinger (formand Ida Götke)

1. Permanent eller ad hoc overdragelse af patienter fra Medicinsk Afdeling til andre afdelinger:

• Urologisk Afdeling overtager permanent blodtransfusionspatienterne• Urologisk Afdeling overtager ad hoc patienter med pyelonefrit• Drøftelser med ortopædien i forhold til oprettelse af fælles

ortogeriatrisk afsnit (den korte bane, mellem-lang og lang)

2. Den medicinske beredskabsvagt møder kl. 07.30 i ASA• Er med til at sikre en god overdragelse af patienterne fra ASA til

stamafdelingerne• Får sat medicinske grenspecialer på patienterne• Øger flowet i ASA

Eksempler på øvrige tiltag gruppen kigger på:• Real time demand capacity management• Blodprøvetagning 2 gange om morgenen (prioritering af opgaverne)• Talentudvikling i ledelse (hente inspiration i: ”Nyt syn på tilsyn” og ”scorekort”)• Planlægge udskrivningerne og hjemtransporten• Mødestruktur• Dagtid/vagttid• Middagskonferencen•…


Spor 3- Samling af børn under 18 år på Børneafdelingen

- Dette spor er aktuelt sat på standby


Spor 4

- Samspil med omgivelserne (formand: Henning Vestergaard)

I arbejdsgruppen er der deltagelse af den kommunale formand for Klyngestyregruppen og den lokale praksiskoordinator. Drøftelserne i spor 4 omhandler særligt, hvad vi som hospital har brug for fra kommuner og almen praksis:

•Hvordan sikrer vi fremadrettet, at de borgere, der kan håndteres i almen praksis og i kommunalt regi også bliver det?•Hvilke alternativer er der i kommunalt regi til en indlæggelse?•Hvordan bliver kommunerne gearet til hurtigt at tage imod de borgere, der har været en tur omkring Akutafdelingen, men som kan sendes hjem igen frem for at skulle indlægges på en stamafdeling?•Hvordan sikres det at kommunerne er i stand til at kunne modtage patienter døgnet rundt?

Som tillæg til arbejdet i spor 4 afholdes en række ”hulemøder”, hvor en snæver kreds af repræsentanter på lederniveau fra alle klyngens kommuner, almen praksis og hospitalet deltager.

Hensigten med hulemøderne at komme skridtet videre i retning af konkrete aftaler mellem HEV, kommuner og almen praksis.



SkåltalerneHvad sig HEVHvad siger klyngenHvad siger kommunerne i RM


Hvor brænder det særligt på

Bud på tre områder, hvor der er særligt behov:

� Materialisering af fælles mindset

� Vores evne til at udveksle og dele data/information

� Koordineret, harmoniseret og højt ensartet kvalitetsniveau ift. at kunne forebygge (sumndhedsfremme og indlæggelser) og modtage patienter

Kommunaløkonomisk Forum 2013 - Direktør Henning Vestergaard


Materialisering af fælles mindset

Hospitalet har brug for eet fælles billede

af:1. Opgaven (fra pølsefabrik til sundhed)

sundhed, tilfredshed og effektivitet

2. Rollen som partner for hospitaletfra konkurrent/budgetbisse til (Leon)partner – måske endda boardfra silo til forløbfra kasser til teams

3. Rollen som patientens partner slip patienten fri


Hospitalet har brug for ensartet evne til at kunne udveksle og dele data/information

1. Data skal kunne afleveres- løbende, tidstro, elektronisk, ens

2. Data om patienten skal kunne ses - løbende tidstro, elektronisk, ens - hvad er sket siden sidst og hvad er aktuel status

3. Patienten flytter - fælles platform



Koordineret, harmoniseret og højt, ensartet kvalitetsniveau ift. at kunne forebygge og modtage patienter

� Den dyreste port nem for både vagtlæge, akutlæge og stamafdeling (visitator, eet sted, strakssvar, altid)

� Leon porten skal være (mindst) lige så nem- strakssvar og –handling døgnet rundt (akutafdeling 6 timer)

- vagtlægen, akutlægen, stamafdelingen

- hvis der mangler lidt udstyr i hjemmet, så- transparens- effektiv- både gamle, unge, somatik, psykiatri

� Ensartede kompetencer og tilbud- Ensartet minimumskvalitet/formåen- Standardisering af tidlig opsporing af sygdom- Standardisering af den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse(meget stor forbrugsvariation)


Stort potentiale i harmonisering af kommuneforbrug

RM kommuners forbrug (kr) af sygehusydelser i 2010 (16+ årige)

10000

11000

12000

13000

14000

15000

16000

17000

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19

Statistisk analyse konklusion:”… tyder på, at lokale forskelle i serviceniveau og tilrettelæggelse af indsatsen spiller en betydelig rolle for forskelle i forbruget af sygehusydelser kommunerne imellem…”



Implementering

� Fokusering, vilje og implementering

� Frontpersonalet skal overalt vide- hvad vi vil opnå/hvad vi har aftalt på de bonede gulve

- hvad de skal gøre for at det sker- Herning undersøgelse viser, at vi er dårlige til at implementere til bunds


Holdninger, kultur og mål i Vestklyngen

� - en fælles drøm� - højne sundhedstilstanden ud fra en Leon tilgang� - mere for mindre� - vilje� - krav til borgeren� - forventningsafstemning til os selv� - gør det, vi er gode til� - få de raske til at være raske i længere tid� - behandling det rette sted (øk og kvalitet)� - hosp. det højtstpecialiserede� - praksis (minus det kommune og egenomsorg kan klare)� - kommunen dem, der kan klare sig uden praksis +

sundhedsfremme� - courage – sige fra og til� - mental ændring af borgerens forventning og vores egen

tilgang� - patienten kan selv (fra lidende til kapabel)� - overgange er nøgleordet – kommunikation og data


Niels AalundKommunaldirektør, Horsens Kommune

Målsætninger i KKR og proces for udvikling af det nære sundhedsvæsen


KKR Midtjyllands forslag til fælles politiske målsætninger

1. Kommunerne skal medvirke til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser

� Alle kommuner skal have kompetencer i plejesektoren på fem konkrete områder (respiration, hjertesvigt, IV, neurologi og ernæring mv.)

� Der sikres fælles grundindhold på midlertidige døgnpladser med døgndækket sygepleje, som alle som minimum skal løfte

� Alle forpligter sig til samarbejde med praktiserende læger om besøg hos ældre efter udskrivning


Målsætninger – (fortsat)2. Alle kommuner skal have tilbud til kronisk syge, der lever op til bestemte kvalitetsmål

� KOL, hjerte og diabetes� Livkvalitet og arbejdsevne

3. Fælles kvalitetsmodel for tværfagligt samarbejde om komplekse genoptræningsopgaver

� Fælles mål og brug af tværfaglige teams

4. Systematisk ledelsesinformation� Kommunerne udvikler i fællesskab centrale indikatorer for

ledelsesinformation og anvender dem systematisk


Fælles kommunal proces skal føre mål ud i praksis

� Basiskvalitet skal være ens – men organisering vil være forskellig

� Behov for tæt dialog mellem kommunerne – erfaring med fælles kommunale udspil og aftaler

� Samarbejdet med region og læger helt nødvendig

� Fra beslutning til virkelighed


Vision for videreudvikling af fremtidens nære sundhedsvæsen

� Enkeltkommuner eller klynger omkring sygehuse er innovative drivere?

� Innovation sker i samarbejde med praktiserende læger

� Kommunerne er i fællesskab (KL/KKR) og i samarbejde med regionerne offensive for at få sat nye basisstandarder

� De praktiserende læger accepterer også at leve op til basisstandarder



Status på nøgletal i forhold til kvalitet, økonomi og aktivitetHMU d. 3. maj 2013


Status på kvalitetsnøgletal per 10/4

� Kvalitetsmål i budgetforliget har højeste prioritet.

� Som det fremgår af medsendte status, er der ingen af kvalitetsmålene, hvor der er målopfyldelse.

� Der er behov for, at afdelingerne arbejder målrettet med relevante kvalitetsmål for at sikre målopfyldelse.


Budgetopfølgning 1. kvartal 2013

� Mindreforbrug i januar – april på afdelingerne samlet set på 6,6 mio. kr. (inkl. mindreudgifterpå særlig feriegodtgørelse på 4,4 mio. kr. i april)

� Stort set alle afdelinger er i balance, eller har et lille overskud

� Aktiviteten for de første 3 måneder er påniveau med 2013



Budgetafvigelse opgjort pr. måned 2013

(Afdelinger)

-3.097

2.9193.999

2.765

-12.500

-10.000

-7.500

-5.000

-2.500

0

2.500

5.000

7.500

10.000

12.500

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

(1

.00

0 k

r.)

Heraf 4,4 mio. kr. på særlig feriegodtgørelse i april måned



� Aktiviteten i 2012 var 135 mio. kr. højere end baseline� Produktivitetskrav på 3 pct. i 2013 og ingen aktivitetspulje

� Produktivitetskravet differentieret � afdelinger med meraktivitet i 2012 har en lavere baseline i 2013 end aktiviteten i 2012

� afdelinger med mindreaktivitet får godskrevet 2/3 af mindreaktiviteten

� Baseline 2013 er ca. 40 mio. kr. under det reelle aktivitetsniveau 2012

�Opgaven i 2013 er generelt ikke at lave mere, men i højere grad at afbøde presset (leon, lean, tripple aim)

�Og så det med kvalitetsmålene


Produktivitetsudvikling 2009 - 2012

Udvikling i økonomi og aktivitet 2009 - 20122009 = index 100

100,0 98,8

94,8 93,5

100,0

105,0108,3

114,1

100,0

106,3

114,3

122,1

90

95

100

105

110

115

120

125

2009 2010 2011 2012

Regnskab

Aktivitet DRG-værdi

Produktivitet

Referat fra temadag 2. maj 2013 - Region Midtjylland...HMU temadøgn 2. – 3. maj 2013 Hotel Nørre...

Documents

Transcript of Referat fra temadag 2. maj 2013 - Region Midtjylland...HMU temadøgn 2. – 3. maj 2013 Hotel Nørre...