Rådhusklokkerne i København

Ved årsskiftet 2003-04 var det 100 år siden, man kunne høre klokkespillet på Københavns

Rådhus for første gang. Forud var gået en lang række drøftelser af klokke- og melodivalg, for

det var ca. 100 år siden, der sidst havde lydt rigtigt klokkespil i København. Man havde

selvfølgelig haft kirkeklokker, men de spillede ikke melodier, og man havde i Danmark på

dette tidspunkt ikke den store ekspertise i den nøjagtige afstemning af klokker, således som et

klokkespil krævede.

Klokkerne

Så det var efter grundige forarbejder, at Københavns Rådhus' arkitekt Martin Nyrop gik i gang

med planerne om et klokkespil. Mange nervøse borgere frygtede for deres nattesøvn, mens

andre gav udtryk for det herlige i at kunne følge tidens gang med musik. Nyrop ønskede et

slagværk i lighed med de engelske tårnure som f.eks. Big Ben, der spiller faste melodier med

få toner.

På Københavns Rådhus havde man bestilt fire klokker til klokkespil og en femte stor klokke til

at markere timeslagene. Selve klokkerne var blevet støbt i byen Gescher nord for det

nuværende Ruhr-område i Tyskland. Flere prominente personer havde været på rejse derned

for at drøfte københavnernes ønsker med klokkestøberen. Alligevel måtte den største klokke

støbes om, da den kom til hovedstaden første gang og blev præsenteret for en af de mest

klokkekyndige i landet, kapelmesteren og komponisten Frederik Rung. Det blev en bekostelig

affære at omstøbe den store klokke. Da den ankom for anden gang, blev de fem klokker

ophængt i løbet af 1899, og allerede ved nytåret 1899-1900 kunne man ringe en halv time

med de fire mindre klokker.

Hvad spillede de?

Martin Nyrop henvendte sig derefter til sin svoger, komponisten Thomas Laub, og bad ham

skrive nogle mindre musikalske signaler til de fire små klokker. Tonesproget skulle svare til

Rådhusets gammelnordiske indretning, og i den sammenhæng havde Nyrop fundet den rette,

idet Laub havde stor interesse for tidlige melodityper fra bl.a. de nordiske folkeviser.

Ud fra tonerne h-a-g-e komponerede Laub fire melodiske formler, én for hvert af de tre

kvarterslag og en lidt længere til de hele timeslag. Det første kvarterslag omfatter den nævnte

tonerække i en nedadgående bevægelse. Derefter begav Laub sig til sin kollega, komponisten

P.E. Lange-Müller, som på grundlag af de fastsatte fire toner fik til opgave at skrive en kort

"vægtersang" i stil med formlerne. Og det er denne melodi, der hver nytårsaften kan høres i

radio og TV. Den lyder nemlig kun på timeslagene kl. 12, 18 og 24.

Kompositioner over klokkemelodierne

Netop i begyndelsen af 1904 blev der udgivet en række kompositioner, der var bygget over

tonerne h-a-g-e som en hyldest til det nye klokkespil. Det drejer sig om både sange,

klaverstykker og et værk for orkester af såvel tidens kendte som mindre kendte komponister.

Ideer og genrer er mange, men fælles for næsten dem alle er et forsøg på at sætte tonerne

ind i en dur/mol-tonal sammenhæng.

C.F. Hassenfeldt har skrevet klaverstykket Carillon uden direkte henvisning til Rådhusklokkerne på titelbladet. Imidlertid

forekommer tonerne h-a-g-e som grundlag for selve kompositionen, der er en munter fantasi, hvor komponisten laver sin egne

melodi af de fire toner med klare klokkeassociationer og udnyttelse af klaverets fulde omfang. Her er helt klart - som titlen

angiver - fokus på klokkespillet. Se hele noden.

http://img.kb.dk/ma/div/hassenfeldt.pdf

Robert Henriques (1858-1914) bidrog med klaverstykket Méditation. Prélude sur H.A.G.E. (Klokkespil = Motivet fra

Taarnet i det ny Raadhus) . Efter en karriere som cellist og komponist gik Henriques i 1890 over til at være musikskribent og -

anmelder. Han var ofte en skarp kritiker og havde en betydningsfuld post i det københavnske musikliv. Dette overvejende

meditative, lyriske stykke har dog en storslået indledning, der præsenterer melodien som den kan høres fra klokkespillets

kvarterslag. Se hele noden.

http://img.kb.dk/ma/div/henriques.pdf

Olfert Jespersen (1863-1932) skrev en Klokke-Vals med tilføjelsen "Komponeret over Raadhusklokkernes Strofer og Toner

og i disses tætte Beliggenhed, saaledes at Klokkerne vilde kunne spille hele Valsen". Jespersen var en af hovedpersonerne i

det københavnske populærmusikliv. Han havde virket som restaurantmusiker, teaterdirigent, leder af orkestret i Zoologisk

Have og ikke mindst komponist til de populære københavnerrevyer. Med sin Klokke-Vals har han givet villet bidrage til

udvalget af aktuel populærmusik, og den er da også formet over tonere h-a-g-e- med en række gentagelser og let tilgængelige

harmoniseringer. Valsen udkom både separat og i hans nodetidsskrift Hver 8. Dags Sang og Musik, hvorfra mange musikglade

amatørpianister har kunnet spille den. Se hele noden.

http://img.kb.dk/ma/div/jespersen.pdf

Også komponisten Julius Bechgaard (1843-1917) bidrog med et klaverstykke, Raadhusklokkerne, af meget dramatisk tilsnit.

Bechgaard var en aktiv komponist, der kunne leve af sit skabende virke. Hans hovedområde var vokalmusikken, der hos ham

ofte var meget melodiøs, men også dramatisk. Hans klaverstykke om Rådhusklokkerne er et hurtigt vekslende og flot

paradnummer med en lang række effekter og imponerende passager, der associerer til klokker. Enkelte afsnit er forsynet med

underlagt forklarende tekst til pianisten, således bl.a. vægtersangen "Dagen gaar med raske Fjed". Se hele noden.

http://img.kb.dk/ma/div/bechgaard.pdf

Organisten Christian Geisler (1869-1951) udgav den rigt dekorerede node til Klokkernes Sang med tekst af R.G. Geisler

virkede som sanglærer ved De Forenede Kirkeskoler og ved Ingrid Jespersens Skole i København, samtidig med at han var

organist ved den Reformerte Kirke. Som komponist var han meget produktiv, men også ivrigt interesseret i sangundervisning i

skolen. Sangens tekst maner til alvorlig eftertænksomhed og tanke på tidens gang. Geisler bruger effekter som orgelpunkt og

den tomme kvint e-h som underlægning for den lille vægtersang, som klokkerne spiller. En kort, stemningsfuld sang, der

vækker associationer om en fjern fortid. Se hele teksten.

http://img.kb.dk/ma/div/geisler-un.pdf

Også komponisten Elisabeth Boisen (1850-1919) bidrog med en vokalkomposition, nemlig Raadhusklokkernes Sangtil tekst

af I.K.R., der står for Ingeborg Kristiane Rosenørn-Teilmann, som Elisabeth Boisen boede sammen med i en årrække, og som

skrev tekster til adskillige af hendes kompositioner. Boisen havde rod i et stærkt grundtvigiansk miljø og virkede i lang tid

som lærer. Hun udgav en række hæfter med sange i perioden 1893-1930, men bevarede en lidt konservativ stil uden det helt

store udtryk.

Elisabeth Boisens sang om klokkerne minder om tidens gang med klare associationer til vægterens tunge skridt. Hun anvender

vægtermelodien som et vigtigt led i sin komponisition og udsætter den både næsten som en koral. Se hele noden.

http://img.kb.dk/ma/div/boisen.pdf

Komponisten Sextus Miskow (1857-1928) anslår lidt blidere toner i sangen Klokkerne synger med tekst af Poul C. Nielsen.

Miskow var oprindeligt uddannet sanger og studerede i udlandet, men levede efter sin hjemkomst som musikanmelder og

komponist. Hans sange bærer ofte præg af en folkelig tone, som også er karakteristisk her. Denne muntre klokkesang bruger

de fire toner, h-a-g-e, friere og med et mere harmonisk krydret akkompanement. Her gives ordet til klokkerne selv, der lover

at bevogte store og små, mens de drømmer blidt. Klokkeassociationen i de tomme kvinter er dog helt tydelig. Se hele noden.

http://img.kb.dk/ma/div/miskow.pdf

Endelig præsenterer oberst, kammerjunker H. Harding Sonne (1883-1966) en lidt længere sang med titlen Raadhus-

Klokkerne og tekst af forfatteren og journalisten Carl Arctander. Harding Sonne var komponist og i en årrække formand for

Hærens musiktilsyn. Han skrev især i sine unge år en række sange og kantater, men også orkesterværker, hvoraf enkelte blev

opført i Tivoli. I perioden 1909-1921 skrev han hele tre operaer, som dog blev afvist af Det Kongelige Teater. I visen om

klokkerne har tekstforfatteren rigtig slået sig løs med en vise om de gamle damer, det unge forelskede par og piletræet i

Tivoli, som ikke bryder sig om de nye klokkers "Ding-Dang". Melodien lægger sig tæt op af teksten, men bygger samtidig i

akkompagnementets tomme kvinter og melodiens brug af de fire toner på klare associationer til klokkelyden.

Komponisten Jørgen Malling (1836-1905) var især interesseret i den folkelige sang og metoder til indlæring af sange. Han

blev imidlertid ikke særlig anerkendt i Danmark og boede i mange år i udlandet, men vendte tilbage omkring 1900. Hans

væsentligste produktion består af sange, et par operaer og noget kammermusik, men her er han repræsenteret med

klaverstykket Københavns Klokkespil. Der er tale om en vals med flere associationer til klokkerne og en til tider noget

avanceret harmonik. Klaverstykket er ret langt og stiller krav til pianistens færdigheder.

Musikdirektøren Axel Halgreen har skrevet klaverstykket Raadhusklokkerne, et intermezzo i form af en vals, hvor især

associationen til klokkeklangen er vigtig sammen med tonerne h-a-g-e, selv om selve melodien i klokkespillet ikke anvendes.

Der leges med harmonierne for at belyse tonerne på en række forskellige måder.

Kantoren, komponisten, guitaristen og pædagogen Adolph Eggers komponerede med værket Les Cloches de Copenhague.

Gavotte for Orkester

Endelig bidrog komponisten Emil Hechmann til rækken af værker med det lille klaverstykke Melodi. Først præsenteres de

enkelte kvarterslag og vægtersangen. Derefter fantaserer komponisten over dem i en dur-mol tonal sammenhæng, og han

anvender imitationer og enkelte klokke-associerende effekter. Også dette stykke blev udgivet i Hver 8. Dags Musik og

Sang med særligt henblik på at kunne spilles i hjemmene.

Senere brug af Rådhusklokkernes melodi

Indvielsen af Københavns Rådhus i september 1905 blev bl.a. fejret med en festmarch af P.E. Lange-Müller. Her bruger han

både til indledning og afslutning motivet fra klokkespillet, som han jo også selv havde anvendt i klokkespillets "vægtersang".

http://img.kb.dk/ma/danklav/lange_myller_festm_raadh.pdf

Med til et musikalsk billede af København hørte også Rådhusklokkerne. Derfor findes de også i Theodor (Tippe)

Lumbyes portræt af byen, der udkom i 1907 som et musikalsk potpourri. Th. Lumbye var barnebarn af H.C. Lumbye og både

dirigent (bl.a. på restauarnt Wivel), anmelder og komponist, så han var godt kendt med den musikalske side af storbyen.

I 1917 skrev violinist, kgl. kapelmusikus August Gjørling et klaverstykke, Raadhusklokkerne, med inspiration fra A.F.

Marzian "Evening Chimes". Her bliver melodierne spillet i fulde, ofte brudte akkorder.

Få år efter - i 1920 - kom rådhusklokkerne også med i Tivoli-revyen. Den havde det år tekst af Axel Andreasen og Ludvig

Brandstrup og musik af komponisten Elith Worsing. Han brugte klokkernes motiv i sin muntre melodi, som giver et fint

stemningsbillede fra Københavns centrum.

http://img.kb.dk/ma/danklav/gjorling_klok.pdfhttp://www.kb.dk/da/nb/komponentgalleri/mta/div_pics/raadhusklok/raadhusklok-01-l.pdf

I 1922 fik komponisten Henrik Clausen udgivet sin Byens Melodi med tekst af Ludvig Brandstrup. Kompositionen betegnes

som en "Klokke-Foxtrot" og anslår klokkemotivet i festlige rytmer.

Komponisten og musikvidenskabsmanden Povl Hamburger skrev et lille orgelpræludium med titlenRaadhusklokkerne, der

blev udgivet i hans og Finn Viderøs samling Gudstjenestemusik - 25 Koralbearbejdelser i midten af 1930erne. Det er en

ganske kort sats, der netop er beregnet til at kunne danne præludium ved en kirkelig tjeneste.

Også den kendte amerikanske klokkenist Milford Myhre blev inspireret af klokkerne ved hans besøg i København i 1953.

Fire år efter skrev han en meget fantasifuld og afveklsende komposition for klokkespil med Rådhusklokkerne som

tema, Variations on a Copenhagen Chime (1957).

Janitshar i Livgardens Musikkorps Preben Beyer (f. 1929) har komponeret marchen Københavns Tappenstreg, der indledes

med toner fra Rådhusklokkerne

Det skal også nævnes, at den danske komponist Bent Lorentzen har skrevet en såkaldt Festringning, som blev uropført på

Rådhusklokkerne i anledning af stiftelsen af Nordens Klokkevenner den 28. september 2002 kl. 11.55 som erstatning for den

traditionelle timemarkering.

Tekster på selve melodien

Englænderen Bobby Pagan spille flere gange på det store Wurlitzer kinoorgel i Palladium biografen. Han komponerede bl.a.

sangen "Copenhagen, you've taken my heart" på Rådhusklokkernes melodi, og den blev i 1938 indspillet (pladenummer HVM

X 6100) med dansk tekst, "Nu mit hjerte er dit, København". Pagan akkompagnerede også Aksel Schiøtz på flere

indspilninger.

Også poeten Piet Hein har ikke mindre end to gange sat tekst til Rådhusklokkernes melodi. Begge er trykt i Politiken, den

først den 9. december 1952 "Il kun", den anden den 28. januar 1989, "Til gigers klimt".