Indholdsfortegnelse

URBAN BERLIN

ufa fabrik

reportage

freitag

Oplev Berlin. I denne udgave dykker

vi ned i

Oranienstrae

Den grnne oase

Hvordan er Kreuzberg? Flg med

fotografen rundt.

Unika, hndlavet, rt og stilrent.

Vi har besgt en af deres butikker

urbex berlinDet r og upolerede. Flg vores reporter til et par alternative sights i Kreuzberg

Reda

ktio

nen

Det frste. Det friske. Det helt spde og p samme tid enormt gennemtrskede. Berlin har til stadighed sat sig i vores bevidsthed som et omrde med mange navne og tilhrsforhold. Historien er gang p gang terpet igennem p skolebnken, muren er med stille respekt blevet besgt, underjordiske kamre udforsket og museer besgt. Kort sagt, satte Berlin sig frst og fremmest som en gr og nrmest uhyggelig plet p sindet.

Senere opdagede man, at den gr by indeholdt farver, fantastisk mange nuancer. De store mrke-lige tegninger og vrker i byens billede blev fasci-nerende, jo mere man synes at kunne forst dem. Man opdagede de sre sm butikker, og sjove barer. Arkitekturen udviklede sig og blev modernis-eret. Sauerkraut og kndel blev erstattet af et mere varieret udvalg af gourmetoplevelser. Kontrasterne imellem det r og gamle imod det nye og opfind-somme gav en ny mde at se byen p. Kort sagt, Berlin er nu blevet en ubeslutsom palet af farver der bliver ved med at give.

LEDER

Ideen bag Raw like Berlin er at give dig som ls-er en anderledes sightseeing guide til Berlin med fokus p en bydel per magasin. Dette er et spn-dende magasin som ikke flger de generelle og til tider overfladiske turist guides. Dette er det frste

magasin af en serie, hvor fokus sttes p forskel-lige bydele i Berlin. Visionen er at magasinet kan bruges igen og igen med andre byer og bydele over hele verden. Vi starter i det mangfoldige Berlin, der jo vldig praktisk er inddelt i distrikter. Distrikterne i byen by-der p forskellige oplevelser og udgaver af byen. I dette nummer af Raw like Berlin ser vi nrmere p det forunderligt funky Kreuzberg, hvor vi finder

masser af kontraster og alternativer. Fra historiens spor i de forladte bygninger, til miljbevidste bio-markt, til de rige muligheder for en spontanitet. Alt sammen pakket sammen i det lille distrikt, tt p Mitte. Det spnder fra det gamle til det nye, og er s komprimeret at man ikke skal lede efter oplev-elser.

Mulighederne er mange, oplevelserne er mange

HilsenLinnea Boes Jensen & Christine Braun Haugaard

RAwr Berlinsightseeingkreuzberg

En af de mest interessante og kendte gad-er i Berlin er Oranienstrasse. Gaden har retning mod den nordlige del af Kreuzberg ind mod centrum og bliver til Kochstrasse op mod det tidligere overgangssted til st-berlin: Checkpoint Charlie. Den nok mest spndende del af Oranienstrasse beg-ynder ved Moritzplatz og lber nedover Oranienplatz og Kottbusser Tor. Gaden skrer igennem det skaldte SO 36( ogs navnet p et bermt spillested ), der er op-kaldt efter postdistrikt syd-ost.

Gaden er kendetegnet ved at rumme et vld af cafer, alternative natklubber, barer, etniske spisesteder( specielt tyrkiske ), sregne bu-tikker og meget andet. Alt sammen i mere eller mindre slidte og lurvede ejendomme. Atmos-fren er rolig og hyggelig, bortset fra i week-enden hvor gaden nrmest forvandles til n stor fest.

oranienstrasse //

Det kan dog diskuteres, om gaden efterhnden ikke er get hen og blevet lidt af turistflde og derfor har mistet noget af sin skaldte auten-citet. Man fornemmer ogs en hvis trthed og overfor visse turister, blandt nogle af be-boerne. De er ligefrem begyndt at flytte der-fra, nu da Oranienburgstrasse er kendt af alle og muligvis derfor ikke er er s hip en gade mere.

Det der gr Oranienstrasse srligt interessant er nok den meget brogede samling mennesker der arbejder og holder til dr. Hvis man skal beskrive nogle af disse men-nesker, kan man groft karakter-isere dem som etniske, pun-kere, hipstere, homoseksuelle, drankere og meget andet.

En gade som Oranienstrasse vil naturligvis virke dragende p mange mennesker, bde turister og folk der simpelthen har lyst til at bo i omrdet. Hvis man er til det trashy, farverige storbymilj, er det lige stedet for n.

oranienstrasse //

For at f en lidt dybere forstelse for hvordan det er at bo og arbejde p Oranien-strasse, fik vi fat i n af de autentisk loka-le(som er tilflytter fra Dsseldorf!!), der

noget tvende indvilligede i at give os et interview.Det er Elisabeth, p 29 r, der arbejder p

en forholdsvis ny og hyggelig Caf, Kjosk,

der ligger lige i starten af Oranienstrasse, ved Grlitzer Bahnhoff.

Frst spurgte vi hende hvilke barer, cafer,

butikker etc., hun benytter sig af p gaden.

Hertil svarede hun overbrende, at der skam er

mange spndende lokaliteter og muligheder,

men hun bruger bare ikke rigtig nogle af dem.

Hun fortrkker

at bevge sig

et stykke vk

fra Oranien-burgstrasse, til

langt mere uke-ndte og under-grundsagt ige

oranienstrasse //

barer og gallerier( hun studerer kommunikation

og drmmer om at komme til udstille kunst ).

Disse lokaliteter er naturligvis s undergrund-sagtige, at de kun er de f helt specielt indviede

der faktisk er klar

over at de overho-vedet findes. Hun

skyndte sig dog

derefter hurtigt at

tilfje at hun faktisk

alligevel ofte benyt-ter sig af en del af Oranienstrasses tilbud, da hun jo

trods alt bor der, s noget af det kan

lige g.

Oranienstrasse er s benbart, iflge Elisabeth, ikke s coolt lngere, men Kreuzberg som hel-hed, er hun helt vild med. Hun elsker det multi-kulturelle, kreative milj, hvor der tilsyneladende

er plads til alle.

Da vi spurgte hende hvordan hendes forhold er

til andre bydele i Berlin, svarede hun at folk der

bor i Kreuzberg helst ikke bevger sig vk der-fra, hvilket iflge hende, er meget typisk for folk

der bor der. Det er som en landsby i storbyen.

De mener ganske enkelt at de har alt i Kreuz-berg, s hvorfor bruge tiden p andre steder. Hun

kom dernst pludselig i tanke om engang hvor

lokofrerne strejkede i Berlin, hvilket betd at

man stort set ikke kunne komme nogen steder.

Hendes pointe var, at det passede beboerne fra Kreuzberg glimrende, da de i virkeligheden helst

vil have s lidt s muligt med omverden at gre. Hun elsker i hvert fald det multikulturelle, men

bare ikke dem der ikke er skve eksistenser

p den helt rigtige Kreuzbergfacon og dem der

ikke forstr sig p, hvad der er smart inden for

prtentis samtidskunst. De vrste er dog,

de dumme turister, der bare kommer vltende

og interesserer sig for hendes lille smrhul(

men deres penge er dog Sprgsmlet er jo s, om man s ikke er lige

s smborgerlig, ignorant og provinsiel, som de mennesker udenfor den lille kreuzbergboble,

man helt tydeligt mener man adskiller sig fra.

Men den pstand passer muligvis ikke helt ind

i Elisabeths selvforstelse.

oranienstrasse //

Larm og menneskemylder. Sre butikker, eksotiske restauranter og frdende taxaer. Kreuzberg giver dig fornemmelsen af vre midt i en ny grnsels kultur. En sprudlende bydel med mangfoldighed og en puls, der er til at tage og fle p. En undertone af anark-

isme og fandenivoldskhed udtrykkes i forkrligheden til at udsmykke gaderne med streetart. Streetarten gr omrdet til en strlende og asymmetrisk farvepalet, der isr pryder de efterladte og rmmede byg-ninger, der dukker op hist og her.

URBEX Kreuzberg

Fra Kreuzbergs travle og trafikerede gader og strder stter jeg kursen mod Hallesches Tor, for at g langs de sm kanaler. Kontrasten er mrkbar idet du kommer op af den stvede u-bahn. Det er som at trde ind i en lille fredfyldt oase. Store trer og bne grsarealer omkred-ser kanalerne, der til sidst munder ud i en lille s. Her kommer et lille forladt skib til syne, som en stor kontrast til omgivelserne. Skibet, der er p strrelse med en fiskekutter, er gammelt og slidt og ser ud som om at det kunne brase sammen nr som helst. Vinduerne er slet ud og vggene er spkket med farvestrlende graffiti. Trods at man ikke kan komme om bord, holder mange mennesker til i nrheden, som om skibets mys-

tiske oprindelse har en magnet-isk effekt. Hvad skibet har vret brugt til og bliver brugt til nu vides ikke prcist, men rygterne spnder vidt, fra bdteater til hem-melige rave fester. Kontrasten mellem det rene imod det beskidte er stor. De forladte bygninger og omrder str som hule tomrum, der konstant minder folk om Berlins historie og dobbelthed. De giver unik mulighed for at g p opdagelse i

en verden, der har fet lov til at st hen som et spgelse i byen. Jeg fr et tip om at tage videre mod en ny lokation, hvor der skulle ligge endnu en af Berlins forladte perler en gammel station.

Solen str lavt og det begynder at blive var-mt. De mange Berlinere der tager en lbetur i parkomrdet langs floden, nyder godt af eft-errssolens varme strler. Turen gr videre ad Glogauer Strae til Wiener Strae, med ret-ning mod Grlitzer Bahnhof. P hjrehnd lig-ger Grlitzer Park. Jeg finder indgangen og den

gamle stationsbygning. En stor del af bygningen er udsmykket med streetart, og rundt omkring sidder Berlinere og nyder formiddagssolen.Lidt lngere henne ad perronen er en mand ved at stte liggestole ud. Jeg hilser p ham, og sprger ind til stedet. Martin, som han hed-der, fortller at stationen har vret lukket siden 1950erne og senere revet ned, s det nu kun er en forhenvrende kontorbygning og varelager der str tilbage. En del af stationen er lavet om til caf og bar og klderen er indrettet til min-igolf bane. Turen fortstte