Radio Free Europe
2
12 | december 2011 | LIXEN BRANCHE Radio Free Europe INDTRÆNGEN. Efter en lang mailkorrespondance, der udmøn- tede sig i afgivelsen af person-, pas og pressekortnummer, lykkedes det Julie Reese Carlsen, Grith Larsen Midt i Tjekkiets hovedstad Prag ligger Radio Free Europe/Radio Liberty. Skarpt bevogtet sender stationen tusindvis af nyheder ud til friheds- og nyhedshung- rende mennesker i Østeuropa, Centralasien og Mellemøsten. Seks journaliststuderende fra Syddansk Universitet har fået lov til at se, hvordan journa- listikken bliver til og sendt ud til lande, hvor pressefriheden ikke er friere, end regeringen tillader. os at få en invitation til at komme gennem jernmuren til Radio Free Eu- rope/Radio Liberty. Det var nærmest heldigt, at vi ikke også skulle give blodprøve og fingeraftryk for at komme ind, for det skulle vise sig at være en længere procedure at få lov til at betræde den værnelige journa- listiske kanal. Det første, der mødte os, var en stram østeuropæisk mand, der bag det tommetykke glas talte til os med en Darth Vader-stemme, som understøttede hele sikkerhedsop- buddet. Efter at blive krydstjekket på navneliste og med pasidentifika- tion fik vi lov til at komme gennem den pansrede dør. Bag den begyndte sikkerhedstjekket for alvor. Et sik- kerhedstjek, der ville gøre sikker- hedskontrollen på de amerikanske ambassader stolte. Gennemlysninger af samtlige værdigenstande og krops- dele blev foretaget af robotlignende, store muskelmænd. Og i tilfælde af at noget skulle være forbigået af de skarpttrænede vagtøjne, blev samme genlysningsprocedure foretaget i hovedbygningen. Frygt for terror og fysiske angreb på pressefriheden er en realitet, som Radio Free Europe må indrette sig efter konstant. Der- for kunne vi først begynde vores besøg efter lovningen om, at vi ikke ville tage billeder af loftet, den indre bygningskonstruktion eller medar- bejdere. En by i Rusland Udstyret med identifikationskort rundt om halsen blev vi modtaget af en kvindelig medarbejder, der med en guidet tur ville vise os bygningen, historien og journalistikken. Med højt til loftet – journalistisk såvel som visuelt – var redaktionslokalet indrettet. Den nyeste teknologi stod klar til, at journalisterne kunne bear- bejde spaltevis af journalistik gen- nem fingrene, ud til lande hvor fri presse er en by i Rusland. På væggene hang billeder af journalistiske såvel som politiske forbilleder. Her stod den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton og tidligere vicepræ- sident i USA Dan Quayle klar til at inspirere de pressekæmpende jour- nalister med forbilledlige citater og statements. Næste stop på rundvisningen er rummet, hvor RFE/RL’s journalis- tiske hjerte banker og buldrer løs. Et imponerende ovalt mødelokale, der minder om noget fra et NATO- møde. Læderstole, headsets og inter- kom-anlæg. Her venter den russiske redaktør for Radio Free Europes Irak-afdeling, som den næste halve time fortæller om stedets historie, journalistikken og hvilke menneske- lige omkostninger, som kampen om den frie informationsstrøm har kostet. Hans beretninger leder frem til en masse spørgsmål. Emner som pressefrihed, demokrati, politik og sågar Muhammed-tegningerne fra vores eget lille land bliver vendt og drøftet med redaktøren. En vigtig kamp Der er ingen tvivl om, at tjekkerne værner meget om Radio Free Eu- rope. Det tjekkiske politi modtog nemlig flere anmeldelser om, at nogle suspekte unge mennesker – efter sigende danskere – vandrede rundt omkring bygningen og tog billeder. Efter en lettere verbal karambolage med politiet fik vi lov til at gå med kameraerne i god behold. Man er som besøgende ikke i tvivl om, at man er et sted, hvor medar- bejderne er stolte af deres virke og stedets historie. Det emmer af en- gagement og ærefuldhed, når der bliver fortalt om Radio Free Europes arbejde og indflydelse på adskillelige millioner mennesker. Journalisterne arbejder med livet som indsats i ord- ets bogstaveligste forstand. I kam- pen for den frie presse. I kampen for at skildre verden, som den ser ud. I kampen for at lade informations- strømmen strømme frit. Radio Free Europe er uden tvivl en vigtig og afgørende informations- kilde for de mennesker og de lande, hvor pressefriheden ikke er friere, end regeringen tillader. [email protected] [email protected] Europa. Tjekkiet. Prag. Og langt ud af Vinohradská. Der ligger der en stor, firkantet bygning i nummer 159 A. Bag et massivt sikkerhedssystem er hovedsædet for Radio Free Europe placeret. Et enormt foretagende i de sande nyhed- ers tjeneste – finansieret af den amerikanske kongres. CENSURBRUD. Missionen er at til- byde ucensurerede nyheder og in- formationer i lande, hvor den frie presse er forbudt, eller hvor den endnu ikke er helt etableret. Sådan lyder det klare mål for Radio Free Eu- rope og Radio Liberty (RFE/RL). Og Mikkel Asferg Andersen sådan har målet faktisk altid lydt for den uafhængige nyhedsorganisation. Også selvom udfordringerne i RFE/ RL’s mere end 60-årige virke har ændret sig år for år. I alle de år, hvor den røde radiolampe har lyst, har rettesnoren og den daglige ambition været den samme: Tilbyd troværdige nyheder til de mennesker, der har mest brug for det. Starten i halvtredserne Radio Free Europe blev etableret i 1950 for at sende nyheder og aktua litetsprogrammer til de østeu- ropæiske lande bag det jerntæppe, der under Den Kolde Krig delte Eu- ropa i Øst og Vest. Den 4. juli samme år sendte stationen for første gang radio til Tjekkiet, og blot et år se- nere distribuerede de fem forskellige sprog ud i den østeuropæiske æter. I 1953 fulgte Radio Liberty op med udsendelser på russisk til borgerne i Sovjetunionen – og inden for få år kunne Radio Libertys radiobølger høres på 20 forskellige sprog. Fra et fælles hovedkvarter i den sydtyske millionby München levede de to radiostationer efter samme målsætning om troværdige og sande nyheder. De første 20 år var både Radio Free Europe og Radio Liberty finansieret af sponsorater fra det amerikanske efterretningsvæsen, CIA. Men i 1971 blev denne støtte afløst af en fuld finansiering direkte fra den amerikanske kongres. Og fem år senere smeltede Radio Free Eu- rope og Radio Liberty sammen til det fælles foretagende, RFE/RL, Inc. Bombeangreb og ekspansion RFE/RL’s kamp for den frie presse er ikke altid velset. Journalisterne ar- bejder mod diktatur- og censur- regimer, og i de fleste lande foregår arbejdet så skjult som muligt. Der er utallige eksempler på, at enkelte journalister er kommet til skade eller har mistet livet i forbindelse med de- res arbejde, men i 1981 blev mod- standen mod RFE/RL åbenlys. Her var hovedsædet i München genstand for et bombeangreb, der senere viste sig at være bestilt af den rumænske diktator Nicolae Ceaucescu og ud- ført af den verdensberømte terrorist ”Sjakalen Carlos”. Bombeangrebet kostede RFL/RL mere end to mil- lioner dollars, men mirakuløst måtte de ikke ofre et eneste menneskeliv. I årene efter bombeangrebet eks- panderede radiostationerne vold- somt, og i 1989 åbnede stationen sin første østeuropæiske redaktion. Det skete i Budapest, og hurtigt efter fulgte redaktioner i Bulgarien, Po- len, Rumænien og det hedengangne Tjekkoslovakiet. Endda betød Sovjet- unionens fald, at den daværende russiske præsident, Boris Yeltsin, inviterede RFE/RL til at have en redaktion i Moskva. Som en del af ekspansionen i Østeuropa blev der i starten af halvfemserne etableret redaktioner i de fleste af de tidligere Sovjetlande. Skiftende lytterskare RFE/RL var stærkt involveret i ned- bruddet af det tidligere Tjekkoslo- vakiet – og dermed opbygningen af den Tjekkiske Republik. Den ind- sats anerkendte præsident Vaclav Havel og statsminister Vaclav Klaus i 1995 ved at invitere RFE/RL til at drive stationens hovedsæde fra Prag. Det rykkede hovedsædet fysisk tæt- tere på stationens sendeområder, og siden flytningen har stationen åbnet adskillige nye kanaler. Blandt andet kan både irakere, iranere og afghanere nu tune ind på RFE/RL, ligesom pakistanere og georgiere også kan høre sandfærdige, uafhæng- ige nyheder på deres eget sprog. Til gengæld må lytterne i mere centrale europæiske lande som eksempel- vis Ungarn, Polen, Tjekkiet og de baltiske lande undvære stationens udsendelser. Helt i tråd med idéen om, at Radio Free Europe og Radio Libertys journalistik skal sendes ud til de mennesker, der har mest brug for det. [email protected] Først blev radiobølgerne brugt til at bekæmpe kom- munismen i Østeuropa. Nu agerer de talerør for undertrykte befolkninger i Mellemøsten og Asien. Lixens udsendte har besøgt radiostationen, der bruger lyd i stedet for sværd.
-
Upload
paul-sauer -
Category
Documents
-
view
223 -
download
0
description
Først blev radiobølgerne brugt til at bekæmpe kommunismen i Østeuropa. Nu agerer de talerør for undertrykte befolkninger i Mellemøsten og Asien. Lixens udsendte har besøgt radiostationen, der bruger lyd i stedet for sværd.
Transcript of Radio Free Europe
12 | december 2011 | LIXEN
RUSLAND
UKRAINE
HVIDERUSLAND
KAZAKHSTAN
IRAN
IRAKAFGHANISTAN
ARMENIEN ASERBAJDSJAN
BOSNIEN
MONTENEGRO
SERBIEN
MAKEDONIENKOSOVO
GEORGIEN KIRGISISTAN
MOLDOVA
TAJIKISTANTURKMENISTAN
UZBEKISTAN
HER SENDER RADIO FREE EUROPE/RADIO LIBERTY
BRANCHERadio Free Europe
INDTRÆNGEN. Efter en lang mailkorrespondance, der udmøn- tede sig i afgivelsen af person-, pas og pressekortnummer, lykkedes det
Julie Reese Carlsen, Grith Larsen
Midt i Tjekkiets hovedstad Prag ligger Radio Free Europe/Radio Liberty. Skarpt bevogtet sender stationen tusindvis af nyheder ud til friheds- og nyhedshung-rende mennesker i Østeuropa, Centralasien og Mellemøsten. Seks journaliststuderende fra Syddansk Universitet har fået lov til at se, hvordan journa-listikken bliver til og sendt ud til lande, hvor pressefriheden ikke er friere, end regeringen tillader.
os at få en invitation til at komme gennem jernmuren til Radio Free Eu-rope/Radio Liberty. Det var nærmest heldigt, at vi ikke også skulle give blodprøve og fingeraftryk for at komme ind, for det skulle vise sig at være en længere procedure at få lov til at betræde den værnelige journa-listiske kanal. Det første, der mødte os, var en stram østeuropæisk mand, der bag det tommetykke glas talte til os med en Darth Vader-stemme, som understøttede hele sikkerhedsop-buddet. Efter at blive krydstjekket på navneliste og med pasidentifika-tion fik vi lov til at komme gennem den pansrede dør. Bag den begyndte sikkerhedstjekket for alvor. Et sik-kerhedstjek, der ville gøre sikker-hedskontrollen på de amerikanske ambassader stolte. Gennemlysninger af samtlige værdigenstande og krops-dele blev foretaget af robotlignende, store muskelmænd. Og i tilfælde af at noget skulle være forbigået af de skarpttrænede vagtøjne, blev samme genlysningsprocedure foretaget i
hovedbygningen. Frygt for terror og fysiske angreb på pressefriheden er en realitet, som Radio Free Europe må indrette sig efter konstant. Der-for kunne vi først begynde vores besøg efter lovningen om, at vi ikke ville tage billeder af loftet, den indre bygningskonstruktion eller medar-bejdere.
En by i RuslandUdstyret med identifikationskort rundt om halsen blev vi modtaget af en kvindelig medarbejder, der med en guidet tur ville vise os bygningen, historien og journalistikken. Med højt til loftet – journalistisk såvel som visuelt – var redaktionslokalet indrettet. Den nyeste teknologi stod klar til, at journalisterne kunne bear-bejde spaltevis af journalistik gen-nem fingrene, ud til lande hvor fri presse er en by i Rusland. På væggene hang billeder af journalistiske såvel som politiske forbilleder. Her stod den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton og tidligere vicepræ-sident i USA Dan Quayle klar til at
inspirere de pressekæmpende jour-nalister med forbilledlige citater og statements. Næste stop på rundvisningen er rummet, hvor RFE/RL’s journalis-tiske hjerte banker og buldrer løs. Et imponerende ovalt mødelokale, der minder om noget fra et NATO-møde. Læderstole, headsets og inter-kom-anlæg. Her venter den russiske redaktør for Radio Free Europes Irak-afdeling, som den næste halve time fortæller om stedets historie, journalistikken og hvilke menneske- lige omkostninger, som kampen om den frie informationsstrøm har kostet. Hans beretninger leder frem til en masse spørgsmål. Emner som pressefrihed, demokrati, politik og sågar Muhammed-tegningerne fra vores eget lille land bliver vendt og drøftet med redaktøren.
En vigtig kampDer er ingen tvivl om, at tjekkerne værner meget om Radio Free Eu-rope. Det tjekkiske politi modtog nemlig flere anmeldelser om, at
nogle suspekte unge mennesker – efter sigende danskere – vandrede rundt omkring bygningen og tog billeder. Efter en lettere verbal karambolage med politiet fik vi lov til at gå med kameraerne i god behold. Man er som besøgende ikke i tvivl om, at man er et sted, hvor medar-bejderne er stolte af deres virke og stedets historie. Det emmer af en-gagement og ærefuldhed, når der bliver fortalt om Radio Free Europes arbejde og indflydelse på adskillelige millioner mennesker. Journalisterne arbejder med livet som indsats i ord-ets bogstaveligste forstand. I kam-pen for den frie presse. I kampen for at skildre verden, som den ser ud. I kampen for at lade informations-strømmen strømme frit. Radio Free Europe er uden tvivl en vigtig og afgørende informations-kilde for de mennesker og de lande, hvor pressefriheden ikke er friere, end regeringen tillader.
Europa. Tjekkiet. Prag. Og langt ud af Vinohradská. Der ligger der en stor, firkantet bygning i nummer 159 A. Bag et massivt sikkerhedssystem er hovedsædet for Radio Free Europe placeret. Et enormt foretagende i de sande nyhed-ers tjeneste – finansieret af den amerikanske kongres.
CENSURBRUD. Missionen er at til-byde ucensurerede nyheder og in-formationer i lande, hvor den frie presse er forbudt, eller hvor den endnu ikke er helt etableret. Sådan lyder det klare mål for Radio Free Eu-rope og Radio Liberty (RFE/RL). Og
Mikkel Asferg Andersen
sådan har målet faktisk altid lydt for den uafhængige nyhedsorganisation. Også selvom udfordringerne i RFE/RL’s mere end 60-årige virke har ændret sig år for år. I alle de år, hvor den røde radiolampe har lyst, har rettesnoren og den daglige ambition været den samme: Tilbyd troværdige nyheder til de mennesker, der har mest brug for det.
Starten i halvtredserne Radio Free Europe blev etableret i 1950 for at sende nyheder og aktua litetsprogrammer til de østeu-ropæiske lande bag det jerntæppe, der under Den Kolde Krig delte Eu-ropa i Øst og Vest. Den 4. juli samme år sendte stationen for første gang radio til Tjekkiet, og blot et år se-nere distribuerede de fem forskellige sprog ud i den østeuropæiske æter. I 1953 fulgte Radio Liberty op med udsendelser på russisk til borgerne i Sovjetunionen – og inden for få år kunne Radio Libertys radiobølger høres på 20 forskellige sprog.
Fra et fælles hovedkvarter i den sydtyske millionby München levede de to radiostationer efter samme målsætning om troværdige og sande nyheder. De første 20 år var både Radio Free Europe og Radio Liberty finansieret af sponsorater fra det amerikanske efterretningsvæsen, CIA. Men i 1971 blev denne støtte afløst af en fuld finansiering direkte fra den amerikanske kongres. Og fem år senere smeltede Radio Free Eu-rope og Radio Liberty sammen til det fælles foretagende, RFE/RL, Inc.
Bombeangreb og ekspansion RFE/RL’s kamp for den frie presse er ikke altid velset. Journalisterne ar-bejder mod diktatur- og censur-regimer, og i de fleste lande foregår arbejdet så skjult som muligt. Der er utallige eksempler på, at enkelte journalister er kommet til skade eller har mistet livet i forbindelse med de-res arbejde, men i 1981 blev mod-standen mod RFE/RL åbenlys. Her var hovedsædet i München genstand
for et bombeangreb, der senere viste sig at være bestilt af den rumænske diktator Nicolae Ceaucescu og ud-ført af den verdensberømte terrorist ”Sjakalen Carlos”. Bombeangrebet kostede RFL/RL mere end to mil-lioner dollars, men mirakuløst måtte de ikke ofre et eneste menneskeliv. I årene efter bombeangrebet eks-panderede radiostationerne vold-somt, og i 1989 åbnede stationen sin første østeuropæiske redaktion. Det skete i Budapest, og hurtigt efter fulgte redaktioner i Bulgarien, Po-len, Rumænien og det hedengangne Tjekkoslovakiet. Endda betød Sovjet-unionens fald, at den daværende russiske præsident, Boris Yeltsin, inviterede RFE/RL til at have en redaktion i Moskva. Som en del af ekspansionen i Østeuropa blev der i starten af halvfemserne etableret redaktioner i de fleste af de tidligere Sovjetlande.
Skiftende lytterskare RFE/RL var stærkt involveret i ned-
bruddet af det tidligere Tjekkoslo-vakiet – og dermed opbygningen af den Tjekkiske Republik. Den ind-sats anerkendte præsident Vaclav Havel og statsminister Vaclav Klaus i 1995 ved at invitere RFE/RL til at drive stationens hovedsæde fra Prag. Det rykkede hovedsædet fysisk tæt-tere på stationens sendeområder, og siden flytningen har stationen åbnet adskillige nye kanaler. Blandt andet kan både irakere, iranere og afghanere nu tune ind på RFE/RL, ligesom pakistanere og georgiere også kan høre sandfærdige, uafhæng-ige nyheder på deres eget sprog. Til gengæld må lytterne i mere centrale europæiske lande som eksempel-vis Ungarn, Polen, Tjekkiet og de baltiske lande undvære stationens udsendelser. Helt i tråd med idéen om, at Radio Free Europe og Radio Libertys journalistik skal sendes ud til de mennesker, der har mest brug for det.
Først blev radiobølgerne brugt til at bekæmpe kom-munismen i Østeuropa. Nu agerer de talerør for undertrykte befolkninger i Mellemøsten og Asien. Lixens udsendte har besøgt radiostationen, der bruger lyd i stedet for sværd.
LIXEN | december 2011 | 1�
RUSLAND
UKRAINE
HVIDERUSLAND
KAZAKHSTAN
IRAN
IRAKAFGHANISTAN
ARMENIEN ASERBAJDSJAN
BOSNIEN
MONTENEGRO
SERBIEN
MAKEDONIENKOSOVO
GEORGIEN KIRGISISTAN
MOLDOVA
TAJIKISTANTURKMENISTAN
UZBEKISTAN
HER SENDER RADIO FREE EUROPE/RADIO LIBERTY
Radio Free EuropeBRANCHE
Lasse Juncker, Paul Sauer
Radio Free Europe er blevet voksen. Fra at sende fra ét studie til ét land når medie-huset nu næsten 19 millioner modtagere om ugen. Men hvor meget betød Radio Free Europe egentlig under Den Kolde Krig? Og hvor meget fod-fæste kan de vinde i en mod-erne verden, der er præget af informationsoverflow og sociale medier?
HADEOBJEKT. 21 lande. 28 sprog. 1.250 medarbejdere. 18,4 millioner lyttere, seere og læsere om ugen. Det, der startede som en simpel, antikommunistisk radiobaby rettet mod den hedengangne Østblok, har for alvor fået vokseværk. Og ikke kun i fysisk størrelse. Også antallet af nye missioner og mængden af plat-forme, der tages i brug for at få de-mokratiske budskaber skudt ind bag
regimernes informationsmonopoler, er støt stigende. Men hvor meget ære kan Radio Free Europe reelt tage for Østblok-kens – og dermed kommunismens – kollaps? Og i hvor høj grad kan den gamle strategi overføres til Radio Free Europes nye satsning i Asien og Mellemøsten, når den moderne ny-hedsstrøm og udbredelsen af sociale medier er inde i billedet?
Det største hadeobjektIfølge lektor, ph.d. ved Center for Koldkrigsforskning på Syddansk Uni-versitet Thomas Wegener Friis kan Radio Free Europes betydning un-der Den Kolde Krig ikke forklejnes. Tværtimod rangerede radiostationen højt på listen over de kommunistiske magthaveres hadeobjekter. »Det var jo deres hadeobjekt num-mer ét! Radio Free Europe var med til at udfordre partiernes magt og deres informationsmonopoler. Og grundlæggende frygtede regimernes magthavere jo alle mennesker, som havde en anden holdning end dem selv, og som udfordrede deres infor-mationsmonopol,« forklarer han. Når Radio Free Europe var så stor en torn i de kommunistiske øjen-æbler, findes der dog i virkeligheden tre forskellige forklaringer.
For det første blev mange indslag og reportager ofte udarbejdet af de emigranter, som magthaverne havde haft held med at fordrive. Og for det andet var Radio Free Europe finan-sieret af kommunistpartiernes ærke-fjende, USA. Sammenkoblet med radiostationens iver for at bryde magthavernes informationsmonopol udgjorde Radio Free Europe en trus-sel, som de selvsamme magthavere forsøgte at eliminere. »I starten af 80’erne sendte den rumænske diktator Nicolae Ceauces-cu folk ud for at slå mennesker, der arbejder på Radio Free Europe, ihjel – dybest set fordi de har sagt, at han er en kedelig karl,« siger Thomas Wegener Friis.
Moderne medier udfordrerTil gengæld sår Thomas Wegener Friis tvivl om, hvorvidt betydningen af den demokratihungrende me-diekoncern kan overføres direkte til Radio Free Europes nye jagtmarker i Asien og Mellemøsten. For det var i høj grad de sociale internetplatforme som Youtube og Twitter, der udløste det Arabiske Forår. Og når befolkningerne i dik-taturstaterne i dag har så hurtigt og ukontrollerbart et talerør, der tilmed når ud til så mange, kræver det en
ekstraordinær indsats for et medie som Radio Free Europe at gøre sig gældende. »I mange østeuropæiske lande har det jo været befolkningens smuthul til informationer på deres eget na-tionalsprog. Det var jo ret vigtigt. Men den situation er vi ikke helt i i forhold til Mellemøsten, for folk er jo på nettet og har dermed tilgang til in-formationer. Og det er en udfordring for sådan nogle som Radio Free Eu-rope,« uddyber han.
Større medier vinderHeller ikke lektor ved Center for Mel-lemøstforskning på Syddansk Uni-versitet Helle Lykke Nielsen mener, at Radio Free Europe har lige så stor gennemslagskraft i Asien og Mel-lemøsten, som de havde i kampen mod kommunismen. Mediebilledet har ændret sig, og det er i dag ikke kun Radio Free Eu-rope, der har patent på at kalde sig et frit medie i de censurplagede lande. Også større, etablerede medier som BBC og CNN bejler til landenes be-folkninger med såkaldt frie informa-tioner. »Hvis sådan en radiostation tilbyd-er noget, de ikke kan få andre steder – og hvis de kan finde ud af, at de får noget der, som de ikke kan få andre steder – så vil de selvfølgelig ligesom alle mulige andre forbrugere tage det til sig. Men hvis de har nogle andre radiovaner på nogle store radiosta-tioner, som de kender bedre allerede, og de ikke er klar over Radio Free Europes eksistens, så er det jo klart, at det ikke er noget, der tilbyder et alternativ,« forklarer hun. Og fordi større medier har ind-taget scenen i Mellemøsten og Asien, er Radio Free Europe i Helle Lykke Nielsens øjne i realiteten et nicheme-die. En lille spiller, som ikke spiller en stor rolle i den statsuafhængige mediestrøm. »Jeg ved ikke, hvor meget de kender Radio Free Europe, men det er ikke mit indtryk, at det er sådan noget, de fleste arabere kender til. Det vil typisk være BBC på radio og BBC og CNN på fjernsyn, som de fleste arabe-re sådan kender til,« pointerer hun. Men paradoksalt nok har det større udbud af frie medier i Asien og Mel-lemøsten ikke for alvor medført en presserevolution. Det hænger ifølge Helle Lykke Nielsen sammen med, at graden af pressefrihed i de enkelte lande er alt for afhængige af den poli-tiske situation, landet befinder sig i. »I de sidste 20-30 år har det jo ikke været frit ret mange steder, vel? For eksempel rangerer Irak i dag ganske højt på listen over lande med høj grad af pressefrihed – det kom de til at gøre lige efter krigen. Men alle-rede nu er der tiltag til, at det bliver strammet op igen der,« siger Helle Lykke Nielsen. Hun mener derfor, at der er lang vej igen, før mediehuse som Radio Free Europe kan kalde deres mission i Asien og Mellemøsten for fuldført.
Sending fra München, 1951 Bombeattentat i München, 1981 Hovedsædet i Prag, 2011
Illustration, layout og billeder (side 1): Paul Sauer. Billeder (side 2): Radio Free Europe/Radio Liberty (www.rfefl.org).
Fakta
- Radio Free Europe/Radio Liberty sender i 21 lande på 28 forskellige sprog.
- Radioen sender ca. 1000 timer om ugen.
- Stationen sender både ra-dio, producerer tv og skriver nyheder til onlinemedier.
- Den er direkte finansieret af den amerikanske kongres.
- Hovedkvarteret i Prag huser mere end 500 ansatte. Disse suppleres af mere end 700 freelancere i sendeom-råderne.
- Radio Free Europe/Radio Liberty sender til Østeuropa, Centralasien og Mellemøsten – herunder Rusland, Usbeki-stan, Iran og Irak.
- Det samlede medieudbud når en modtagerskare på 18,4 millioner mennesker om ugen.
- Se mere på www.rferl.org.
