En ny vision for vækst i Danmark:

Fra industrisamfund

til kreativ vækstøkonomi

Radikale Venstres strategi for at skabe vækst i Danmark, maj 2011

Radikale Venstres folketingsgruppe

Vækst via innovation Radikale Venstres vision for at sk abe vækst i Danmark Maj 2011

1 / 76

Indhold

DEL 0 Resumé og centrale politikforslag

4 Forord 6 Resumé 9 Oversigt over centrale politikforslag

DEL 1 Fremtidens konkurrence på innovation

14 Kapitel 1: Nye konkurrencevilkår i innovationssa mfundet

1.1 De globale udfordringer vil drive fremtidens innovation 1.2 Fremtidens globale vinderregioner 1.3 En ny innovationspolitik

19 Kapitel 2: Den danske udfordring

2.1 Fakta om den danske udfordring 2.2 En forklaring på den danske udvikling

2.3 Finansiering af en ny innovationspolitik

DEL 2 En ny innovationspolitik

26 Kapitel 3: Universiteter som vækstmotor 3.1 Universiteterne som vækstmotor i vidensøkonomien 3.2 Uddannelse og forskning på et højt internationalt niveau 3.3 Flere midler til uddannelse og forskning 33 Kapitel 4: Danmark som førende iværksætterregion

4.1Transformering af Danmark til en førende iværksætterregion 4.2 Partnerskab om et dansk økosystem for vækstiværksættere 4.3 Udviklingen af entreprenante universiteter 4.4 En national strategi for business angels

41 Kapitel 5: En national talentstrategi 5.1 Kampen om talenterne

2 / 76

47 Kapitel 6: Intelligent offentlig efterspørgsel 6.1 Intelligent offentlig efterspørgsel skal stimulere innovation 6.2 Nye innovationsfremmende udbudsmodeller 6.3 Smart offentlig regulering og nye partnerskaber

51 Kapitel 7: Design fremtiden

7.1 En national designstrategi 7.2 Internationalisering 7.3 Offentlige udfordringer 7.4 Vækst i de kreative industrier 7.5 Designuddannelse

62 Kapitel 8: En ny organisering til en ny politik

8.1 En ny organisering til en ny politik 65 Kapitel 9: Vækst i hele Danmark

9.1 Stærkere kompetencer til regional erhvervsudvikling

DEL 3 Klynger i verdensklasse

69 Kapitel 10: Udvikling af de danske styrkepositio ner

10.1 Hvad skal Danmark leve af? 10.2 Stærkere vidensgrundlag om de danske styrkepositioner

3 / 76

En ny vision for vækst i Danmark

0:3

Resumé og centrale politikforslag

4 / 76

Forord Danmark står over for nye store udfordringer. Globaliserings fulde effekt er endnu ikke slået igennem, og Danmark risikerer en massiv ud-flytning af jobs og virksomheder. Den demografiske udvikling betyder, at Danmark vil stå over for en historisk mangel på arbejdskraft i de kommende år. I takt med at de nye vækst-økonomier i Asien og Latinamerika udvikler en højt kvalificeret og uddannet arbejdsstyrke med lave lønninger, får Danmark brug for at finde nye veje til at skabe jobs og vækst. Disse udfordringer kræver en visionær satsning på fremtiden for at bevare dansk velstand og velfærd. I dag er Danmark ved at tabe kapløbet om at blive en af fremtidens vinderøkonomier. I de sidste ti år er vi sakket bagud på produktivitet, innovation, uddannelse, viden og vækst-iværksættere. Derfor risikerer Danmark at komme ind i lavvækstfælde, som kan vare årtier. Siden midten af 1990’erne har Danmark været blandt de lande, der har haft den svageste vækst i produktiviteten. I OECD er det kun Italien, som har haft en lavere produktivitetsvækst end Danmark de sidste ti år. Sverige og Finland har været tre gange så gode til at skabe værdi per arbejdstime. Det har store konsekvenser for dansk velstand og velfærd. I 90erne var Danmark blandt de rigeste lande i OECD. Fra 1997 til 2007 er Danmark faldet seks pladser tilbage på ranglisten over verdens rige lande. Hvis Danmark havde haft samme produktivitetsvækst som Sverige eller Finland de sidste ti år ville det danske BNP være 170 mia. kr. større i dag. Det er afgørende, at vi vender udviklingen og løfter Danmark ud af den truende lavvækstfæl-de, så vi sikrer fremtidens velstand og velfærd. Det kræver først og fremmest et bud på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, og hvordan vi skaber de jobs, der er en forudsætning for fremtidens velfærd. Vi står ved et vadested. Regeringens passive erhvervspolitik har resulteret i faldende konkurrenceevne og en alarme-rende lav produktivitetsudvikling. En fortsættelse af de sidste ti års perspektivløse politik vil ikke løse den danske vækstudfordring og sikre fremtidens velstand og velfærd. Globaliseringen og overgangen fra industrisamfund til vidensøkonomi betyder en fundamen-tal ændring af kravene til en effektiv erhvervs- og innovationspolitik. Derfor kan fortidens politik ikke løse fremtidens udfordringer. Den eneste vej ud af lavvækstfælden er en offensiv innovationspolitik, der gearer Danmark til det 21. århundredes konkurrence på innovation. I fremtiden skal Danmark leve af innovation, kreativitet og viden. Vi skal skabe fremtidens løsninger på de globale udfordringer, og vi skal udnytte globaliseringen og mulighederne i den digitale tidsalder til at udvikle unikke løsninger på det globale marked.

5 / 76

Danmark står på sidelinjen, mens landene omkring os allerede har taget skridtet mod fremti-dens konkurrence på innovation via en moderne erhvervspolitik. Derfor fremlægger Radikale Venstre nu et bud på en national innovationsstrategi, der kan vende de sidste ti års produktivitetsudvikling og som giver et bud på, hvordan vi skaber frem-tidens jobs i Danmark. Strategien er blevet til i samarbejde med eksperter, virksomheder, forskningsinstitutioner og organisationer. Vi vil gerne takke for de mange input og den gode sparring. God læselyst!

6 / 76

Resumé Fremtidens konkurrence på innovation Kilderne til fremtidens konkurrence på innovation bliver stadig tydeligere. Disse kilder vil fun-damentalt ændre den måde, hvorpå virksomhederne agerer og innoverer. Og de vil funda-mentalt ændre de rammer for innovation, som er nødvendige i en konkurrencedygtig videns-økonomi. Overgangen fra industrisamfund til innovationssamfund skaber ny dynamik og nye drivkræf-ter for vækst og konkurrenceevne. Og det skaber et behov for at udvikle en ny og moderne erhvervspolitik til at stimulere vækst via innovation. En sund samfundsøkonomi er fortsat fundamentet for økonomisk fremgang, men for at klare sig i den globale konkurrence på innovation og viden må Danmark investere målrettet i dan-ske styrkepositioner og skabe de bedste rammer for fremtidens nye virksomheder. Danmark har brug for en ny innovationspolitik De sidste ti år har Danmark haft en alarmerende lav produktivitetsvækst. De økonomiske analyser viser, at årsagen er en lav dansk innovationskapacitet i forhold til landene omkring os. Det indikerer, at Danmark endnu ikke har fået udviklet en ny og moderne erhvervspolitik til at stimulere vækst i innovationssamfundet. En høj innovationskapacitet handler om, at virksomhederne får de bedste rammer til at ud-nytte fremtidens kilder til innovation. Det kræver, at uddannelsessystemet forstår og reagerer på kravene til fremtidens arbejds-kraft. At universiteter og andre forskningsinstitutioner åbner sig og deltager i fremtidens glo-bale innovationsnetværk. Og at der bliver skabt et velfungerende økosystem for vækst-iværksættere. En forudsætning for at skabe en stærk innovationskapacitet er en målrettet, offensiv og konsistens innovationspolitik. Allerede i dag kan man se fremkomsten af nye globale og specialiserede vidensklynger, hvor et stærkt samspil mellem innovationsafdelinger i multinationale virksomheder, universiteter og iværksættervirksomheder baner vejen for global succes. Det kan også ske i Danmark med en ny innovationspolitik. De lande som formår at udvikle specialiserede vidensklynger og skabe rammerne for nye innovationsalliancer, vil kunne tiltrække talenter, investeringer og udenlandske virksomheder og blive blandt fremtidens vindere i den globale konkurrence. Det kræver imidlertid, at Dan-mark arbejder langt mere målrettet med at udvikle kilderne til vækst i innovationssamfundet. Universiteter som vækstmotor i vidensøkonomien Der findes en lang række eksempler på universiteter, som gennem teknologiske landvindin-ger, udklækning af milliardvirksomheder, verdensklasseuddannelser og et tæt samarbejde med erhvervslivet bidraget til et regionalt vækstboom. Det er ikke sket i Danmark, hvilket har bidraget til den lave danske produktivitetsudvikling. Der er et stort potentiale i at forbedre de danske universiteternes samspil med det omgiven-de samfund, så universiteterne fungerer som regional vækstmotor i innovationssamfundet. Danmark har brug for en gennemgribende universitetsreform.

7 / 76

Danmark som førende iværksætterregion Iværksættere spiller en vigtig rolle for dynamikken i økonomien. Succesfulde nye virksomhe-der bidrager til innovation og fornyelse ved at udvikle nye teknologier, produkter og services. Samtidig presser nye virksomheder de eksisterende virksomheder til at forny sig. Det er især de få succesfulde vækstvirksomheder, der bidrager til dynamikken i økonomien. Erfaringerne fra de bedste vækstregioner er, at det kræver et helt særligt miljø for at kunne udvikle nye store virksomheder. Iværksætterne skal være omgivet af de rigtige mennesker, den rigtige kultur og det rigtige netværk for at virksomhederne vokser sig store, og der skal være entreprenante universiteter med mange spin-offs, effektive tech-trans enheder og tætte bånd til erhvervslivet. Danmark er langt fra at have udviklet disse rammer i dag. Derfor udvik-ler nye danske virksomheder sig heller ikke længere til førende globale virksomheder, hvilket har bidraget til den svage danske produktivitetsudvikling. Der er brug for ny iværksætterpoli-tik, og der er brug for at gøre op med junglen af offentlige iværksætterordninger. National talentstrategi I innovationssamfundet er der brug for en anden type arbejdskraft end i industrisamfundet. Virksomhederne vil fremover efterspørge medarbejdere med tværfaglige kompetencer, og der vil blive brug for nye uddannelser og nye kombinationer af eksisterende uddannelser. Den globale konkurrence om talenter skærpes markant i disse år, men danske virksomheder møder en mur af bureaukrati i forhold til at tiltrække og fastholde udenlandske talenter. Re-sultatet er tab af dansk vækst og velfærd. Danmark har brug for talenter på alle niveauer, og alle skal have muligheden for at udvikle deres talent til det yderste. Det kræver en ny dansk talentstrategi, og det kræver at murene omkring Danmark bliver brudt ned. Intelligent offentlig efterspørgsel Op mod 1/3 af efterspørgslen i samfundet kommer fra det offentlige. Der er et stort potentiale i at anvende denne efterspørgsel, så den fremmer innovationen i både den offentlige sektor og det private erhvervsliv. Intelligent offentlige efterspørgsel kan blive en vigtig kilde til at drive innovation i både det offentlige og den private sektor. Fremtidens konkurrence på innovation bliver i høj grad en konkurrence på design af nye koncepter, nye platforme og nye forretningsmodeller, hvor virksomheder konkurrerer på at skabe løsninger, som imødekommer individuelle brugerbehov. Her får de kreative industrier en særlig rolle i at drive innovationen ved at skabe nye kombinationer af teknologi, kunst og design. Der er brug for en fokuseret strategi for at udvikle de kreative industrier i Danmark, og der er brug for at satse på designtænkning og strategisk design. Klynger i verdensklasse Danmark har få specialiserede erhvervsklynger, som er førende på verdensmarkedet. I højt specialiserede klynger er der højere produktivitet, flere vidensarbejdere og mere innovation. At Danmark har få klynger i verdensklasse i forhold til udlandet har bidraget til den lave dan-ske produktivitetsudvikling. Der er brug for, at man i Danmark arbejder langt mere målrettet på at sikre stærke rammer for innovation inden for de områder, hvor vi har verdensklasse viden, virksomheder og kom-petencer. Danmark burde prioritere de danske styrkepositioner, som man allerede gør med succes i udlandet. Figur 1 viser en oversigt over elementerne i Radikale Venstres innovationsstrategi.

8 / 76

Figur 1: Oversigt over elementerne i innovationsstr ategien

Del 3 Klynger i ver-densklasse

Udvikling af de danske styrkepositioner

• Rene teknologier og rent drikkevand • Velfærdsløsninger • Kreative erhverv • Landbrug og fødevare

Her ligger fremtidens danske jobs

Del 2 Ny innovations-politik

Udvikling af en ny innovations politik

• Videndeling og videnoverførsel • Iværksætteri • Talentudvikling • Intelligent offentlig efterspørgsel • Design

En ny organisering til en ny politik

Del 1 Fremtidens kon-kurrence

Nye konkurrencevilkår i innovation ssamfundet

• Globalisering • Globale udfordringer vil drive fremtidens innovation • Nye vinderregioner

Vækst og produktivitetsudfordring for Danmark

9 / 76

Oversigt over centrale politikforslag

En ny organisering til en ny politik Uafhængig innovationsenhed og større strategiske sa tsninger Radikale Venstre vil oprette en selvstændig enhed i armslængde af regeringen, der skal stå for administrationen af de erhvervs- og innovationspolitiske initiativer i Danmark. Enheden skal have uafhængig bestyrelse med deltagelse af erhvervslivet, og skal samle de mange råd, puljer og fonde der i dag findes på erhvervs- og innovationsområdet. Formålet er at ska-be overskuelighed, enkelhed og stabilitet i innovationspolitikken. Enheden skal være ansvar-lig for at søsættes langsigtede innovationsprogrammer fx inden for udviklingen af bæredygti-ge energiformer eller nye velfærdsløsninger, og enheden skal være ansvarlig for den er-hvervsorienterede forskningsindsats i Danmark.

Universiteter som vækstmotor i vidensøkonomien Globaliseringspulje II – flere penge til forskning og uddannelse Radikale Venstre vil øge bevillingerne til forskning og uddannelse. Vi vil skabe en ny Globali-seringspulje II med tilførsel af ekstra 1 mia. kr. årligt fra 2013 til forskning og uddannelse. Samtidig skal der ryddes op i den nuværende Globaliseringspulje. Bevillinger til initiativer, der ikke direkte skaber vækst, viden og innovation skal fjernes. Universitetsreform Radikale Venstre vil igangsætte en international ekspertvurdering af det nuværende styrings- og bevillingssystem med henblik på at gennemføre en gennemgribende universitetsreform. Styrings- og bevillingssystemet for universiteter og videregående uddannelser skal ændres, så det giver større frihed og mindre detailregulering, men også større konkurrence om at skabe de bedste uddannelser, den bedste forskning og et værdifuldt samspil med det omgi-vende samfund. Radikale Venstre vil sikre, at universiteter og forskningsinstitutioner frem-over måler og dokumenterer kvaliteten og relevansen af deres forskning og uddannelse. Partnerskab om at nyttiggøre forskningen til gavn f or samfundet Radikale Venstre vil skabe et nationalt partnerskab mellem universiteter, erhvervsliv og of-fentlige myndigheder om at nyttiggøre forskningen til gavn for samfundet. De økonomiske og karrieremæssige incitamenter skal styrkes for den enkelte forsker til at indgå i konkrete er-hvervssamarbejder, og der skal stilles krav om at forskere formidler deres resultater til rele-vante virksomheder. Alle universiteter skal som led i deres treårige udviklingskontrakter sæt-te konkrete mål for, hvorledes de vil styrke samarbejdet med erhvervslivet. Radikale Venstre vil sikre, Danmark kommer væk fra den europæiske bundplacering på andelen af forskning og udvikling, der er medfinansieret af erhvervslivet.

Danmark som førende iværksætterregion Økosystem for udvikling af nye store virksomheder Radikale Venstre vil oprette en uafhængig og kapitaltung iværksætterfond, der skal gå foran med at udvikle den iværksætterkultur og de kompetencer, der er nødvendige for at transfor-

10 / 76

mere Danmark til en førende iværksætterregion. Erhvervslivet og danske erhvervsfonde skal inddrages i etableringen af iværksætterfonden. Fonden skal kunne oprette og støtte aktivite-ter, der skaber netværk og opbygger kompetencer, så der igen bliver betingelser for at de mest succesrige nye virksomheder kan vokse sig store i Danmark. Fonden skal desuden styrke entreprenørskab på de danske universiteter i samarbejde med sponsorvirksomheder og det lokale erhvervsliv. En national business angels strategi Radikale Venstre vil i samarbejde med danske engle og udenlandske eksperter skabe en stærkere business angel kultur i Danmark. Regeringens iværksætterskat skal afskaffes, og der skal indføres en depotordning, så private investeringer i nye virksomheder først beskat-tes, når gevinsten ikke længere geninvesteres i nye virksomheder. Samtidig skal der skabes bedre incitamenter for private investorer til at deltage i statslige investeringsprogrammer, og succesfulde udenlandske netværk skal tiltrækkes til Danmark. Radikale Venstre vil kopiere de gode udenlandske erfaringer og skabe en række acceleratormiljøer inden for vækstbran-cher med det formål at tiltrække udenlandske business angels til Danmark. Vækstfonden skal reorganiseres Radikale Venstre vil sikre, at Vækstfonden trækker sig ud af venturemarkederne i takt med, at er blevet udviklet tilstrækkeligt til, at private investorer kan overtage. Fonden skal i stedet fokusere på at udvikle nye perspektivrige markeder fx inden for rene teknologier, velfærds-løsninger og de kreative industrier, og fondens vigtigste opgave skal være at udvikle det pri-vate danske venturemarked og tiltrække udenlandske venturefonde til Danmark.

Tiltrækning af talenter Automatisk greencard efter 3 års uddannelse i Danma rk Radikale Venstre vil sikre, at der automatisk tildeles dansk opholds- og arbejdstilladelse til personer, som færdiggør en videregående uddannelse normeret til mindst 3 år. Det skal ske uanset hvilket land de kommer fra på samme betingelser som med greencard ordningen. I 2009 var der 6.000 studerende fra lande uden for EU, der kom til Danmark for at læse på en uddannelse – heraf ca. 80 pct. på en videregående uddannelse. Danmark har brug for at fastholde disse talenter og få dem ud på det danske arbejdsmarked. Ret til at rekruttere udefra – når medarbejdere ikk e kan findes her Radikale Venstre vil gøre det muligt for danske virksomheder at rekruttere medarbejdere fra lande uden for EU, når jobcenteret – efter at have fået en konkret anmodning fra virksomhe-den – ikke kan anvise den efterspurgte arbejdskraft inden for 4 uger. Hvis det efterfølgende lykkes virksomheden at finde den søgte arbejdskraft i udlandet, skal Udlændingeservice ud-stede arbejdstilladelse til den pågældende medarbejder. Flere internationale skoler Radikale Venstre vil sikre, at udlændinge i Danmark kan finde skoler til deres børn, og vi vil fjerne begrænsningerne for, at folkeskolen kan undervise på andre sprog end dansk. Sam-tidig vil vi oprette en pulje, hvor kommuner kan søge om penge til at oprette en international folkeskole eller udvide en eksisterende folkeskole med et eller flere internationale spor. Målet er, at der skal være en international folkeskole i de 5 største byer i Danmark. Radikale Ven-stre vil desuden etablere puljer til finansiering af internationale daginstitutioner og internatio-nale gymnasier.

11 / 76

Intelligent offentlig efterspørgsel Intelligent offentlig efterspørgsel og indkøb Op mod 1/3 af efterspørgslen i samfundet kommer fra det offentlige. Radikale Venstre vil udnytte det store potentiale i at anvende den efterspørgsel, så den fremmer innovationen i både den offentlige sektor og det private erhvervsliv. Derfor skal intelligent offentlig efter-spørgsel introduceres i Danmark, og der skal etableres en national enhed med den fornødne ekspertise til at hjælpe staten, regioner og kommuner med at gennemføre udbud for udvik-ling og indkøb af innovative løsninger. Alle ministerier skal pålægges at udarbejde en strategi for, hvorledes deres indkøb og udviklingsprocesser kan bidrage til innovation. Innovationsudbud Radikale Venstre vil oprette et nationalt program med innovationsudbud, som skal styrke innovationen i mindre danske virksomheder. I samarbejde med regioner og kommuner skal der hvert år gennemføres en række innovationsudbud med konkrete, afgrænsede udvik-lingsopgaver, som mindre virksomheder inviteres til at komme med løsninger til. Innovati-onsudbuddene skal være inspireret af de gode udenlandske erfaringer, og prækvalificerede virksomheder skal kompenseres for deltagelse i innovationsudbuddene. Statens og Kommu-nernes Indkøbsaftaler skal desuden gøres ét-årige for ikke at aflive underskoven af danske producenter og leverandører. Partnerskab for smart regulering Radikale Venstre vil oprette et nyt partnerskab på byggeområdet for at eksperimentere med at udnytte reguleringen til at fremme innovation. Partnerskabet skal have til mål at kortlægge barrierer og identificere områder, hvor reguleringen kan indrettes, så den i højere grad frem-mer teknologi- og innovationsudvikling, eller hvor der er behov for at dispensere fra gælden-de lovgivning for at teste og indhøste erfaringer med nye teknologier. I regi af partnerskabet skal erhvervsliv og myndigheder i fællesskab arbejde for at skabe den nye kultur og kompe-tencer i det offentlige system, som er en forudsætning for at udvikle fremtidens smarte regu-lering og effektive offentligt private partnerskaber.

Design fremtiden En national designstrategi Radikale Venstre vil satse strategisk og målrettet på design. Vi vil bruge design tankegang og processer til at løse de offentlige udfordringer, skabe innovation og vækst i det private erhvervsliv. En national designstrategi kan blive en katalysator for innovation i hele Danmark, hvis vi formår at gøre Danmark til en international design hub. Den nye kreative vækstøkonomi I dag er de kreative industrier den vigtigste jobskaber i flere byer i verden. Det kan også ske i Danmark ved at skabe bedre rammer for vækst i de kreative industrier. Radikale Venstre vil skabe et venturemarked for de kreative industrier for at udvikle den næste Pandora, og vi vil styrke rammerne for at skabe kreative miljøer og byrum i de større danske byer. Nye designcentre i Asien, Brasilien og Indien Radikale Venstre vil oprette nye designcentre i Asien, Brasilien og Indien, der kan fungere som kontaktpunkt mellem de nye markeder og den danske designbranche, så danske de-signkompetencer bliver markedsført på de nye vækstmarkeder.

12 / 76

Udvikling af de danske styrkepositioner Fremtidens job i Danmark Fremtidens danske job vil især blive skabt inden for rene teknologier, velfærdsteknologi og de kreative industrier. Radikale Venstre vil satse målrettet på at styrke innovationen inden for disse områder bl.a. via intelligent offentlig efterspørgsel. Sammen med dansk erhvervsliv og danske universiteter vil vi udpege de miljøudfordringer og velfærdsudfordringer, hvor Dan-mark har styrken til at udvikle fremtidens løsninger. Her vil vi oprette innovationsplatforme, hvor nye løsninger diskuteres, og vi vil lave innovative offentlige udbud for at skabe offentlig privat innovation på miljøområdet og velfærdsområdet. Vi vil etablere vidensnetværk mellem virksomheder og forskningsinstitutioner på miljøområdet, som kan være med til at samle de virksomheder og forskningsinstitutioner, der kan byde på innovative offentlige udbud. Vækstobservatorium skal skabe viden om danske styrk epositioner Radikale Venstre vil skabe et vækstobservatorium, der kontinuerligt analyserer udviklingen inden for de danske styrkepositioner og sammenligner rammevilkårene i de danske klynger med de førende klynger i udlandet. I dag mangler der kritisk viden om rammevilkårene i Danmark i forhold til de førende klynger i udlandet. Samtidig skal der skabes et stærkere vidensgrundlag om gode tiltag for at forbedre rammevilkårene i de klynger i udlandet, som de danske virksomheder konkurrerer med. Analyserne skal gennemføres i samarbejde med relevante ministerier og udenlandske eksperter for at sikre et højt niveau. Målet er, at de danske klynger bliver førende på verdensmarkedet inden for deres forskellige nicher.

13 / 76

En ny vision for vækst i Danmark

1:3

Fremtidens konkurrence på innovation

14 / 76

Kilderne til fremtidens konkurrence på innovation bliver stadig tydeligere. Disse drivere vil fundamentalt ændre den måde, hvorpå virksomhederne agerer og innoverer. Og de vil fun-damentalt ændre de rammer for innovation, som er nødvendige i en konkurrencedygtig øko-nomi. Innovationspolitik handler om at udnytte de nye kilder til innovation i samfundet. Allerede i dag kan man se fremkomsten af nye globale og specialiserede vidensklynger, hvor et stærkt samspil mellem innovationsafdelinger i multinationale virksomheder, universiteter og iværk-sættervirksomheder baner vejen for global succes. Det kan også ske i Danmark med en ny innovationspolitik. 1.1 De globale udfordringer vil drive fremtidens in novation Kilderne til fremtidens konkurrence på innovation bliver stadig tydeligere. En ny erkendelse er ved at sprede sig om mulighederne for at inddrage virksomhederne i at løse de store sam-fundsmæssige udfordringer i det 21. århundrede. De globale udfordringer fra klimaforandringer, mangel på rent vand, sygdom, social nød og en fortsat eksplosiv befolkningstilvækst i mange udviklingslande stresser kloden mere og mere. Handling er nødvendig, og det bliver stadig tydeligere, at der må helt nye og bæredyg-tige løsninger til. Det åbner et nyt og enormt marked for innovative virksomheder. Velfærdssystemerne i den vestlige verden bliver mere og mere presset. Borgerne vil i fremti-den kræve bedre og mere individuelle services, og en aldrende befolkning vil øge efter-spørgslen efter velfærdsydelser. Presset stiger for flere og bedre velfærdsydelser for færre ressourcer. Også her er der et stort marked for innovative virksomheder, hvis de formår at møde de offentlige krav om lighed, kvalitet og individuel frihed. Fremtidens succesfulde virksomheder vil ikke kun fokusere på bundlinjen. De vil udvikle en ny virksomhedskultur, hvor ”corporate social innovation” er en vigtig kilde til innovation. Og der vil komme nye grænser mellem det offentlige og det private i takt med, at virksomheder-ne udvikler nye forretningsmodeller rettet mod at løse de menneskeskabte udfordringer. Den offentlige sektor vil få nye muligheder for at indgå i et offensivt samspil med private virk-somheder om at løse de fælles udfordringer. Den offentlige sektor vil blive en vigtig partner,

Nye konkurrencevilkår i innovationssamfundet

Kapitel 1

15 / 76

når virksomhederne skal udvikle nye innovative løsninger fx inden for sundhedssektoren, klimaomstilling, energiforsyning eller affaldshåndtering. Engang kunne man gå på arbejde og efterlade sit sociale ansvar derhjemme. Man havde én moral på arbejdet, og en anden som privatperson. Det accepterer medarbejderne ikke læn-gere. Derfor vil virksomhederne i længden ikke kunne tiltrække dygtige medarbejdere uden at have en stærk social profil. Forbrugerne er også i fuld gang med at skifte adfærd. De stiller krav til bæredygtige produk-ter og forventer, at virksomhederne opfører sig ordentligt. Selv de institutionelle investorer vurderer i stigende grad virksomhedernes sociale adfærd. Der er ved at brede sig en forståelse i bestyrelseslokalerne og på direktionsgangene af, at alle har et medansvar for at løse de globale udfordringer, som kloden står overfor. Derfor har Nokia udviklet en mobiltelefon til udviklingslandene med et batterilevetid på 400 timer, Gene-ral Electrics har gjort grønne løsninger til virksomhedens omdrejningspunkt og Phillips har skabt nye produkter til brugere uden adgang til elektricitet. Virksomhederne er ikke filantroper. Der er store økonomiske muligheder i at bidrage til at løse de sociale og miljømæssige udfordringer. Nye forretningsmodeller åbner et nyt og stort marked for innovative virksomheder, der bidrager til at løse de globale udfordringer. Det gælder også for danske virksomheder. Danske virksomheder vil i fremtiden leve af at sælge bæredygtige produkter og løsninger, som bidrager til at løse de globale udfordringer og velfærdsudfordringerne. Det vil ske uansat hvilken politik Danmark fører. Men de lande som formår at skabe en ny offentlig kultur for samarbejde med private virk-somheder om at udvikle nye løsninger vil drive innovation i både den offentlige og private sektor og stå bedre rustet til at bevare velfærden i fremtiden. Det er kernen i en moderne innovationspolitik. Perspektivet er en ansvarlig vækst til afløsning af fortidens boble-økonomi, udpining af klo-dens ressourcer og ulige velstandsudvikling. Fremtidens vækst skal være klog ved at bygge på viden, innovation og iværksætteri. Væksten skal være bæredygtig ved ikke at ødelægge mennesker og miljø. Væksten skal være inkluderende ved også at komme de udstødte til gode. Det er essensen af den ansvarlige vækst, som man i dag kan ane konjunkturerne af. Vækst, der ikke skaber velfærd, er uden varig værdi.

16 / 76

1.2 Fremtidens globale vinderregioner Globaliseringen og den digitale teknologi forbinder individer og skaber globale netværk, som for altid vil ændre virksomhedernes måde at innovere på. Denne forandring er lige begyndt, og man kan næppe overdrive omfanget af de ændringer, der er på vej. Fremtidens succesfulde virksomheder vil åbne deres innovationsproces og inddrage bruger-ne, og de vil indgå i globale netværk og innovationsalliancer. De vil aktivt søge adgang til specialiserede vidensklynger, og de vil samarbejde med innovative iværksættere, viden-sinstitutioner og individer på en hidtil uset skala. Også danske virksomheder vil i fremtiden leve af at udvikle unikke løsninger på det globale marked. Selv små virksomheder vil have adgang til global viden, som kan omsættes til unikke produk-ter og løsninger skabt i fællesskab med brugerne. Når der opstår en kritisk masse af virk-somheder og videninstitutioner inden for et område, vil der kunne dannes nye virksomheder og spin-offs, hvis de rette betingelser er til stede. Allerede i dag kan man se fremkomsten af nye globale og specialiserede vidensklynger, hvor et stærkt samspil mellem innovationsafdelinger i multinationale virksomheder, universiteter og iværksættervirksomheder baner vejen for global succes. Universiteterne og vidensinstitu-tionerne er et afgørende element i en konkurrencedygtig vidensøkonomi. Der er en lang række af eksempler på universiteter, der gennem årtier har påtaget sig en aktiv rolle i udviklingen af det omgivende samfund. Det har skabt positive resultater både for universiteterne og det omgivende samfund. På fx Stanford og MIT i USA og på Karolinska Institute i Stockholm har en global førende forskningsposition gået hånd i hånd med universiteternes betydning for den økonomiske ud-vikling i regionerne. Universiteterne har gennem teknologiske landvindinger, udklækning af milliardvirksomheder, verdensklasseuddannelser og et tæt samarbejde med erhvervslivet bidraget til et regionalt vækstboom.1 De lande som formår at udvikle specialiserede vidensklynger og skabe rammerne for innova-tive alliancer, vil kunne tiltrække talenter og udenlandske virksomheder og blive fremtidens vindere i den globale konkurrence. Men det kræver, at man aktivt arbejder på at sikre stærke rammer for innovation inden for de områder, hvor man har verdensklasse viden, virksomhe-der og kompetencer. En høj innovationskapacitet handler om, at virksomhederne får de bedste rammer til at ud-nytte fremtidens kilder til innovation. Det kræver, at uddannelsessystemet forstår og reagerer på kravene til fremtidens arbejdskraft. At universiteter og andre forskningsinstitutioner åbner sig og deltager i fremtidens globale innovations netværk. Og endelig handler en stærk inno-vationskapacitet om at skabe et velfungerende miljø for succesfulde iværksættere. Danmark har brug for en national innovationspolitik, der fokuserer målrettet på at udvikle en højere dansk innovationskapacitet.

1 FORA 2009: Universiteter – vækstdynamoer i vidensøkonomien.

17 / 76

1.3 En ny innovationspolitik Et innovativt samfund er grundlaget for en bæredygtig fremtid. Innovation er nøglen til at fin-de løsninger på de store globale udfordringer, og innovation kan føre til nye velfærds-løsninger. En sund samfundsøkonomi er fundamentet for økonomisk fremgang, men for at klare sig i den globale konkurrence på viden og innovation må Danmark investere målrettet i danske styrkepositioner og skabe de bedste rammer for fremtidens nye virksomheder. De basale rammevilkår skal være i orden, men de basale rammevilkår er ikke længere nok til at klare sig i en hård international konkurrence. USA, England, Sverige og Finland er eksem-pler på lande, som alle har lagt en national innovationsstrategi for at udnytte deres særlige styrker og forudsætninger i den globale konkurrence. OECD anbefaler ligeledes, at medlemslandene udnytter de nye kilder til innovation ved at føre en moderne innovationspolitik.2 Det drejer sig bl.a. om at udvikle de kompetencer, som er vigtige for innovation, og det drejer sig om at skabe nye offentlige private partnerskaber for at drive innovation. EU Kommissionen har derfor for nylig fremlagt en ny innovationspolitik på baggrund af disse anbefalinger. En moderne innovationspolitik er ikke et spørgsmål om, at politikerne skal ”pick-the-winners”. Der er mange eksempler på, at regeringer har støttet nationale industrier uden forudsætnin-ger for at klare sig i den internationale konkurrence. Men i innovationssamfundet, hvor offent-ligt private partnerskaber og de globale udfordringer vil drive innovationen, er diskussionen om pick-the-winners forældet. Det er kun markedet, som kan finde de virksomheder, der bliver morgendagens vindere. Men den offentlige sektor er også en del af markedet. Hvert år køber det offentlige ind for 170 milliarder, og den offentlige regulering sætter rammerne for markedet. Denne offentlige efter-spørgsel og regulering kan man bruge aktivt til at fremme innovation og produktivitet. Radikale Venstre vil ikke udpege vindere, men vi vil heller ikke støtte taberne, og vi vil finde nye veje til udvikle de danske styrkepositioner. Vejen frem er ikke at støtte bestemte teknologier eller erhverv. Politikere og embedsmænd vil sjældent have de nødvendige kompetencer til at udvælge fremtidens vinderteknologier. Derfor skal det offentlige tage udgangspunkt i de udfordringer, som samfundet nødvendigvis skal have løst, og hvor Danmark har forudsætningerne for at skabe nye løsninger med et globalt potentiale i samspil mellem det offentlige og det private. I dag uddeler Danmark erhvervsstøtte uden at foretage en prioritering. Der er brug for at lave en stærkere prioritering i erhvervsstøtten, og der er brug for at målrette støtten på de områ-der, hvor Danmark har mulighed for at gøre sig gældende internationalt. Man kan ikke satse på det hele, for i en hård international konkurrence kan Danmark ikke blive bedst til alt. Resultatet af den nuværende prioritering, hvor man smører 24 mia. kr. i erhvervsstøtte ud i et tyndt lang på alle industrier, kan tydelig aflæses i de økonomiske nøgletal.

2 OECD (2010): Getting a head start on tomorrow.

18 / 76

Det er åbenlyst, at danske virksomheder skal have samme rammevilkår for forskning og in-novation i Danmark som i udlandet for at de beholder produktionen i Danmark. Derfor skal vi satse målrettet på at udvikle de styrkepositioner, som ligger i Danmark. Danske virksomheder og forskningsinstitutioner besidder eksempelvis unik viden og kompe-tencer inden for energi- og miljøteknologi, som allerede i dag står for over 10 pct. af Dan-marks eksport. Energi- og miljøteknologi er blandt de globale vækstsektorer. Det vil være dumt ikke at udnytte den unikke danske viden og kompetencer bedst muligt til at skabe frem-tidens arbejdspladser i Danmark. En moderne innovationspolitik på eksempelvis miljøområdet handler om sammen med dansk erhvervsliv og danske universiteter at udpege de miljøudfordringer, hvor Danmark har styr-ken til at udvikle fremtidens løsninger. Her kan man oprette innovationsplatforme, hvor nye løsninger diskuteres, og man kan lave innovative offentlige udbud for at skabe offentlig privat innovation på miljøområdet. Man kan etablere vidensnetværk mellem virksomheder og forskningsinstitutioner på miljøområdet, som kan være med til at samle de virksomheder og forskningsinstitutioner, der kan byde på innovative offentlige udbud. Og man kan indføre nye krav og standarder på områder, hvor det kan fremme udbredelsen af nye rene teknologier. Det er ikke et spørgsmål om pick-the-winners, men det er et spørgsmål om at løse vigtige samfundsmæssige udfordringer via nye former for offentlige privat innovation. Og derved drive innovationen i både det offentlige og det private. Hver gang oppositionen rejser spørgsmålet, om den alarmerende lave produktivitet og inno-vation i dansk erhvervsliv skyldes en fejlslagen erhvervspolitik, prøver regeringen at lukke diskussionen ved at råbe pick-the-winners. Der er brug for at gøre op med regeringens skræmmekampagne om pick-the-winners og få en substantiel diskussion af, hvordan vi får væksten tilbage i Danmark. Og ikke mindst hvor-dan vi får skabt den moderne innovationspolitik, som danske virksomheder efterspørger, og som landene omkring os allerede er i fuld gang med at udvikle. Denne innovationsstrategi er Radikale Venstres bud på en ny dansk politik. Vi ønsker at skabe en grundlæggende diskussion om, hvorfor Danmark har haft så lav en produktivitets-vækst – og hvad man kan gøre for at rette op på de sidste ti års fejlslagne politik. Strategien er blevet til i samarbejde med førende eksperter, virksomheder, forskningsinstitu-tioner og organisationer. Vi vil gerne takke for de mange input og den gode sparring. Vi tror ikke, at strategien rummer alle svarene på den danske udfordring. Men vi er overbe-vidste om, at det kræver en fundamental nytænkning at løse den truende danske vækstkrise. Og at en forudsætning for den nytænkning er en stærk og fordomsfri dialog mellem politike-re, borgere, virksomheder, institutioner og universiteter. Derfor opfordrer vi alle interesserede til at give input til strategien for at skabe en åben di-skussion om, hvordan Danmark får skabt en stærkere konkurrenceevne, så vi sikrer fremti-dens velstand og velfærd.

19 / 76

Danmark sakker bagud på vækst, produktivitet og innovation. Siden midten af 1990’erne har Danmark været blandt de lande, der har haft den svageste vækst i produktiviteten. I OECD er det kun Italien, som haft en lavere produktivitetsvækst end Danmark de sidste ti år. Sveri-ge og Finland har været tre gange så gode til at skabe værdi per arbejdstime. Hvis man ikke kan give en forklaring på denne udvikling, kan man heller ikke fremlægge en politik, som kan vende udviklingen. Radikale Venstre giver her vores bud på årsagerne til de sidste ti års udvikling. 2.1 Fakta om den danske udfordring Finanskrisen og det historisk store økonomiske tilbageslag i Danmark var en brat opvågning for mange. Det er blevet tydeligt, at de tabte arbejdspladser ikke automatisk vil blive erstattet af nye jobs inden for viden og udvikling. De nye vækstcentre i Asien suger udviklingsinvesteringer til sig i uset omfang, og den globa-le konkurrence på innovation og talenter bliver stærkere dag for dag. Det er en dybt seriøs udfordring, at en kinesisk ingeniør i dag koster indeks 30 i forhold til en dansk ingeniør – og i stigende grad har samme kompetencer. Hvert år bliver der skabt omkring 130.000 jobs i Danmark. Der bliver nedlagt omtrent det samme. Derfor er der brug for at finde et svar på, hvordan Danmark i fremtiden fortsat vil skabe 130.000 nye jobs hvert år i innovationssamfundet. Fra 1997 til 2007 er Danmark faldet seks pladser tilbage på ranglisten over verdens rigeste lande. Det danske velstandstab indikerer, at vi endnu ikke har forstået at udvikle en politik til at takle overgangen fra industrisamfund til vidensøkono-mi. Hvis Danmark havde haft samme produktivi-tetsvækst som fx Sverige eller Finland de sidste ti år, ville det danske BNP være 170 mia. kr. større i dag.

“Danmark har gennem de seneste 10-20 år haft en svag produktivitetsudvikling sammenlignet med andre velstående lande. Analysen peger på, at det kan skyldes, at vi i Danmark er blevet mindre gode til at forbedre udnyttelsen af de samfundsmæssige ressourcer. Dette er bekym-rende, da øget produktivitet er den eneste vej til øget velstand på langt sigt.” Kilde: Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Den danske udfordring

Kapitel 2

20 / 76

I forhold til for eksempel Sverige, Finland, England og USA er det danske produktivitetsni-veau reduceret med 10-20 pct.3 Danmark er altså blevet dårligere til at udnytte vores ar-bejdskraft, kapital og uddannelse end landene omkring os. Det er især et spørgsmål om vo-res innovationskapacitet. Analyser viser netop, at den lave danske produktivitetsvækst skyldes en lavere dansk inno-vationskraft i forhold til udlandet. Regeringens passive erhvervspolitik har vist sig ikke har kunnet forhindre en faldende kon-kurrenceevne og en alarmerende lav produktivitetsudvikling. Resultatet af regeringens politik kan tydeligt aflæses i de økonomiske nøgletal4:

� Kun Italien har haft en lavere produktivitetsvækst end Danmark de sidste ti år. Sverige og Finland har været tre gange så gode som Danmark til at skabe værdi per arbejds-time.

� Danmark er et af de fem OECD-lande, der de sidste 10 år har haft den laveste gen-

nemsnitlige BNP-vækst per indbygger. Vi ligger på det halve af gennemsnittet i OECD.

� Målt på andelen af innovative virksomheder, der angiver universiteter som en vigtig kil-de til innovation, ligger Danmark tredje sidst blandt OECD-landene.

� Kun Portugal og Irland ligger dårligere på andelen af forskning og udvikling, der er

medfinansieret af erhvervslivet.

� Kun 5 pct. af omsætningen i de danske virksomheder kommer fra produkter, der er nye på markedet. I Finland er det over 10 pct.

� Danmark har ingen nye virksomheder, som på 10 år har formået at få 1.000 ansatte.

Det lykkedes for 10 pct. af de amerikanske virksomheder med over 1.000 ansatte.5 Globaliseringen og overgangen til vidensøkonomi fra industrisamfund betyder en fundamen-tal ændring af kravene til en effektiv erhvervs- og innovationspolitik. Regeringen har ikke formået at give en forklaring på, hvorfor Danmark de sidste ti år har haft så lav en produktivitetsvækst, så lav en innovationsgrad og så få vækstiværksættere. Uden en forklaring på udviklingen kan man ikke diskutere substantielle løsninger på de dan-ske udfordringer. Regeringen har ikke ønsket at skabe en større viden om årsagerne til dansk økonomis problemer. Derfor agerer man i blinde, og derfor fremlægger regeringen kun politikforslag som behandler symptomerne, men som ikke løser de bagvedliggende udfor-dringer. Det er et problem, for fortidens politik kan ikke løse fremtidens udfordringer.

3 Det Økonomisk Råd: Dansk Økonomi, efterår 2010. 4 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2010: Konkurrenceevneredegørelse 2010. 5 FORA 2010: Nordic Entrepreneurship Monitor 2010.

21 / 76

2.2 En forklaring på den danske udvikling Der er ved at opstå en konsensus om, at et af de største problemer for dansk økonomi på længere sigt er en alarmerende lav produktivitetsudvikling. Og at en lav innovationskraft er den centrale årsag til den svage produktivitetsudvikling. Herudover er der et hul i den viden, som er fundamentet for en effektiv erhvervs- og innovationspolitik. På baggrund af input fra førende eksperter, økonomer, virksomheder, forskningsinstitutioner og organisationer peger Radikale Venstre nu på fire centrale årsager til den danske udvik-ling, og vi fremlægger med denne strategi et bud på en politik, der kan vende udviklingen. 1. Regeringen har ikke forstået den nye konkurrence på innovation Regeringen har brugt tre år på at lave en ny virksomhedsrettet innovationsstrategi. Essensen af strategien er, at regeringen vil oprette et call-center, hvor danske virksomheder kan få hjælp til at finde rundt i junglen af innovationsordninger. Det er meget lidt visionært, og det er fatalt at Danmark ikke udnytter de nye værktøjer til at drive innovationen fx intelligent offentlig efterspørgsel, indkøb og regulering som anbefales af bl.a. EU og OECD. Der er brug for en offensiv og målrettet innovationspolitik, der aktivt forbereder Danmark på fremtidens globale konkurrence på innovation. Og som er inspireret af de nye kilder til inno-vation. Uden en målrettet og konsistent innovationspolitik ender man med den nuværende jungle af små og spredte innovationsprogrammer, som har en lille effekt. Der er også brug for en fokuseret strategi for at udvikle de danske styrkepositioner. Det kræver et stærkere vidensgrundlag om, hvor Danmark har erhvervsklynger med ver-densklasse viden, virksomheder og kompetencer. Og hvilke rammer for innovation virksom-hederne har i de konkurrerende klynger i udlandet. Og endelig kræver det en stærkere viden om, hvad den lave danske produktivitetsudvikling skyldes. Den viden er et fundamentalt for at kunne føre en effektiv erhvervspolitik. Regeringen har ikke ønsket at sætte gang i udviklingen af det vidensgrundlag, og resultatet er en ineffektiv erhvervspolitik. Resultatet har været en lavere produktivitet i Danmark end i udlandet. 2. De danske universiteter fungerer ikke som vækstm otor i vidensøkonomien En væsentlig forklaring på den lave danske produktivitetsudvikling er, at de danske universi-teter ikke i tilstrækkelig grad har omstillet sig til de nye krav i innovationssamfundet. I innova-tionssamfundet er en velfungerende vidensøkonomi fundamentet for vækst og fremgang. En forudsætning for at skabe en velfungerende vidensøkonomi er, at universiteterne åbner sig op og deler viden med det omgivende samfund. Og at uddannelsessystemet forstår og reagerer på kravene til fremtidens arbejdskraft. Her halter de danske universiteter langt bagefter USA, Sverige og Finland, der således også har haft en langt bedre produktivitetsudvikling end Danmark de senere år.

22 / 76

Danmark har eksempelvis langt færre ansatte i den private sektor med en lang uddannelse end USA, Sverige og Finland. Det skyldes formentlig at de danske universiteter ikke uddan-ner folk i den kvalitet og med de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger. Videndelingen mellem de danske universiteter og de private virksomheder fungerer også dårligere i Danmark end i udlandet. Eksempelvis medfinansierer erhvervslivet en langt lavere del af forskningen i Danmark end i Sverige og Finland. Regeringen ynder at rangere de danske universiteter efter internationale ranglister. Målt på Statsministerens favoritliste – Times Higher Education – ligger de danske universiteter langt efter provinsuniversiteter i både Europa, Asien og Afrika. Bedste danske universitet er DTU på en 122. plads. Århus Universitet ligger nr. 167 og Københavns Universitetet ligger nr. 177. Regeringen har ikke erkendt, at de danske universiteter er på vej mod bunden af 2. division. Samtidig sparer regeringen på forskning for at lukke hullet i statskassen. Regeringen har brugt de sidste ti år på at indskrænke universiteternes frihed via en perspek-tivløs universitetsreform, mens regeringen ikke har formået at udnytte potentialet i at gøre universiteterne til regional vækstmotor i vidensøkonomien. Det har resulteret i en lav dansk produktivitetsvækst. 3. De mange offentlige innovationsprogrammer er spr edte og ufokuserede I en hård global konkurrence er det nødvendigt at prioritere, hvor man kan og vil gå foran. Det er fatalt i den globale konkurrence, at der ikke arbejdes målrettet på at udvikle unikke danske styrkepositioner. Dansk erhvervsliv efterlyser stærkere prioriteringer og større sats-ninger for at udvikle de danske styrkepositioner. Regeringen har valgt at sprede de mange offentlige milliarder i erhvervs- og innovationspoli-tikken ud i et tyndt lag over hele økonomien. Alle danske innovationsprogrammer er i prin-cippet åbne for alle virksomheder. Resultatet er, at Danmark støtter tabere og vindere ligeligt frem for at fokusere erhvervsstøtten på vinderne. I udlandet prioriterer innovationsprogrammerne landets styrkepositioner, og der fokuseres på færre men større strategiske satsninger. Derfor har Danmark også færre specialiserede er-hvervsklynger end fx USA, Sverige og Finland. Det er et problem, for specialiserede er-hvervsklynger har en højere produktivitet, innovation og beskæftiger flere vidensarbejdere. Danmark har mange gode innovationsprogrammer. Men programmerne er spredte og ufoku-serede, og der er ingen overordnet strategi for at sikre, at man trækker i samme retning. Der er brug for at sammentænke det danske innovationssystem, og der er brug for at desig-ne nye programmer på armslængde af politikere og embedsmænd uden de nødvendige kompetencer. En effektiv innovationsinfrastruktur kræver, at der bliver skabt en ny organisering af politik-ken. Regeringen har ikke formået at skabe en organisering på armslængde af politikere og embedsmænd, og regeringen har ingen substantielle forslag til at forbedre det danske inno-vationssystem.

23 / 76

4. Danmark har mistet evnen til at udvikle store vi rksomheder Danmark har i dag mistet evnen til at udvikle nye store virksomheder, som vi engang udvik-lede de store danske industrivirksomheder. Danmark har ingen nye virksomheder, som på 10 år har formået at få 1.000 ansatte. Det lykkedes i dag for 10 pct. af de amerikanske virk-somheder med over 1.000 ansatte. Erfaringerne fra udlandet er, at det offentlige ikke kan drive et succesfuldt økosystem. Derfor er det lang fra sikkert, at regeringens store prestigeprojekt på iværksætterområdet de sidste ti år – de regionale Væksthuse – vil være i stand til at transformere Danmark til en førende iværksætterregion. Regeringen har meget få visioner for en effektiv iværksætterpolitik. Der er brug for en ny iværksætterpolitik fokuseret på at skabe et privat økosystem for at ud-vikle nye store virksomheder, som det kendes fra de bedste iværksætterregioner i verden. Og der er brug for et opgør med den nuværende jungle af offentlige iværksætterordninger og rådgivere, som ikke bidrager til at udvikle et privat økosystem for vækstiværksættere. De basale rammevilkår er gode i Danmark I de fleste internationale målinger ligger Danmark i front på de generelle rammevilkår. Det gælder fx midler til forskning og udvikling, anvendelsen af IT, tidsforbrug og omkostninger ved at starte en ny virksomhed etc. Den store udfordring for Danmark er at sikre, at de gode generelle rammevilkår omsætter sig i en bedre performance i de kommende år, især i forhold til produktivitetsvæksten. Det vil en løsning af de fire udfordringer ovenfor kunne bidrage til. Foruden disse fire udfordringer er lønomkostningerne steget markant mere i Danmark end i udlandet under højkonjunkturen fra 2004-2008. De høje danske lønninger i forhold til lande-ne omkring os betyder, at virksomhederne meget hurtigt flytter jobs til udlandet, især under en økonomisk krise. Regeringens overbudspolitik og manglende reformkurs de sidste ti år har medvirket til, at Danmark så hurtigt mistede op mod 200.000 arbejdspladser under den økonomiske krise. I de kommende årtier vil Danmark skulle bringe lønomkostninger mere på niveau med bl.a. Sverige og Tyskland. Indtil lønomkostningerne er kommet mere på niveau med udlandet er det vigtigt, at der bliver gjort en ekstra indsats på at løse den danske produktivitetsudfordring hurtigst muligt.

24 / 76

2.3 Finansiering af en ny innovationspolitik Danmark har gode kort på hånden til at løse udfordringerne med en lav vækst og produktivi-tet. Vi har skabt et af verdens rigeste og mest velfungerende samfund. Danske virksomheder er globalt førende på en række områder. Der er en stor omstillingsparathed i samfundet. Men der er brug for, at staten viser vejen frem ved at indgår i perspektivrige partnerskaber med virksomheder, forskningsinstitutioner og regionale myndigheder om at udvikle bedre rammer for innovation og konkurrenceevne. I en hård global konkurrence er det nødvendigt at prioritere, hvor man kan og vil gå foran. Dansk erhvervsliv efterlyser en udmelding fra politikkerne om, hvad Danmark vil satse på, stærkere prioriteringer og større satsninger for at udvikle de danske styrkepositioner. Det er ikke nødvendigvis dyrt at udvikle en moderne innovationspolitik. Det vigtigste er viljen og evnen til at tænke nyt og blive inspireret af de mange gode udenlandske eksempler. Lan-dene omkring os er allerede langt med at udvikle nationale politikker, som er gearet til fremti-dens konkurrence på innovation. Radikale Venstre ønsker at finansiere en ny innovationspolitik ved at fortsætte 90ernes re-formkurs. Vi ønsker en skattereform for at kunne investere i viden, innovation og uddannelse. Man kan også finansiere en ny innovationspolitik ved en omlægning af de eksisterende er-hvervsstøtteordninger. Danmark bruger i dag 24 milliarder kroner på støtte til erhvervslivet.6 Der bruges over 10 mia. kr. på direkte støtte. Der er ingen viden om effekterne af ordningerne, og langt hovedparten af midlerne udbetales uden efterfølgende evaluering. Der findes en jungle af forskellige er-hvervsstøtteordninger, og ingen har det samlede overblik. Det er et problem, for innovationssamfundet stiller andre krav til virkningsfulde erhvervsord-ninger end industrisamfundet. Mange af de danske erhvervsordninger er udviklet i anden tid, og der er endnu ikke lavet en samlet gennemgang af de forskellige tilskudssystemer og skat-teregler.

6 Økonomi- og Erhvervsministeriet (2010): Redegørelse om erhvervsstøtte 2010.

“Danmark har brug for en egentlig innovations-politik, der går på tværs af hele det offentlige system. Vi har behov for en samlet national innovationspolitik, hvor vi tager stilling til, hvad vi vil med innovationen, hvordan Danmark skal placere sig internationalt, hvilken rolle det offent-lige skal spille og ikke mindst hvordan.” Kilde: DI 2010: Inspiration til udvikling.

25 / 76

En ny vision for vækst i Danmark

2:3

En ny innovationspolitik

26 / 76

Universiteterne spiller en vigtig rolle i succesfulde regioner med en stærk innovationskraft. Der findes en lang række eksempler på universiteter, som gennem teknologiske landvindin-ger, udklækning af milliardvirksomheder, verdensklasseuddannelser og et tæt samarbejde med erhvervslivet bidraget til et regionalt vækstboom. Det er ikke sket i Danmark. Der er et stort potentiale i at forbedre de danske universiteternes samspil med det omgiven-de samfund. Det er også vigtigt at sikre en stærk og fri grundforskning, hvor danske universi-teter har samme midler til rådighed som universiteterne i udlandet. 3.1 Universiteterne som vækstmotor i vidensøkonomie n Viden, forskning og uddannelse er fundamentet for en konkurrencedygtig økonomi. Derfor spiller universiteterne en afgørende rolle som vækstmotor i innovationssamfundet. Universi-teterne spiller en vigtig rolle i lande og regioner med høj innovationskapacitet og en stor an-del af innovative virksomheder. Det gælder både antallet og kvaliteten af universiteternes kandidatproduktion og omfang, kvalitet og relevans af forskningen. Danmark har de sidste 10 år haft en alarmerende lav produktivitetsudvikling. En væsentlig forklaring på den udvikling er, at de danske universiteter ikke i tilstrækkelig grad har omstillet sig til de nye krav i innovationssamfundet. Den store udfordring i Danmark er at sikre, at universiteterne åbner sig op og deler viden med det omgivende samfund. Det er en forudsætning for at skabe en velfungerende viden-søkonomi. Her halter de danske universiteter langt bagefter fx Sverige og Finland, der haft en langt bedre produktivitetsudvikling end Danmark de senere år.

� Danske universiteter henter 2,3 pct. af universiteternes samlede forskningsfinansie-ring hos det private erhvervsliv. Det svarer til 164 millioner kroner årligt. I Sverige er det tilsvarende tal næsten 700 mio. kr., og i Finland er det over 450 mio. kr.7

� Målt på andelen af innovative virksomheder, der angiver universiteter som en vigtig

kilde til innovation, ligger Danmark tredje sidst blandt OECD-landene. Kun Portugal

7 Mandag Morgen den 28. maj 2010: Nøglen til fremtidens forskning ligger i erhvervslivets lomme.

Kapitel 3

Universiteter som vækstmotor

27 / 76

og Irland ligger dårligere på andelen af forskning og udvikling, der er medfinansieret af erhvervslivet.8

Der er en lang række af eksempler på universi-teter, der gennem årtier har påtaget sig en aktiv rolle i udviklingen af det omgivende samfund. Det har skabt positive resultater både for uni-versiteterne og det omgivende samfund. Uni-versiteter med et tæt og konstruktivt samarbej-de med erhvervslivet udbyder bedre undervis-ning, som tiltrækker flere unge, og forskningen får højere kvalitet og mere relevans. På fx Stanford og MIT i USA og på Karolinska Institute i Stockholm har en global førende forskningsposition gået hånd i hånd med universiteternes betydning for den økonomiske ud-vikling i regionerne. Universiteterne har gennem teknologiske landvindinger, udklækning af milliardvirksomheder, verdensklasseuddannelser og et tæt samarbejde med erhvervslivet bidraget til et regionalt vækstboom.9 Boks 3.1 Massachusetts Institute of Technology – ve rdens 11. største økonomi En ny undersøgelse fra den amerikanske Kaufmann Foundation viser den kritiske rolle, som universi-teter spiller i at skabe vækst og innovation, især via spin-offs og et stærkt iværksættermiljø omkring universiteterne. Ifølge undersøgelsen ville omsætningen i de nuværende firmaer, der er startet af studerende på MIT, udgøre verdens 11. største økonomi. I Massachusetts omkring universitetet har de studerende startet tæt på 7.000 virksomheder med over 1 million ansatte og et årligt salg på ca. 164 milliarder dollars eller 25 pct. af salget fra virksomheder i området. Uden universitetet ville de færreste af virksomhe-derne være placeret i Massachusetts, da de studerende ofte kommer til universitetet fra andre stater. Hovedparten af virksomhederne bliver startet inden for højteknologiske sektorer. Undersøgelsen fremhæver bl.a. universitetets iværksættercentrer fra 1996 som en vigtig faktor via netværksaktiviteter, iværksætterkurser, alumniforening mv. MIT har også et stærkt samarbejde med erhvervslivet via velfungerende tech-trans enheder, som sikrer at universitets forskning kommerciali-seres fx via spin-offs. Virksomheder i området kan få en fast konktaktperson på universitetet, der for-midler forskningsresultater og igangsætter nye forskningssamarbejder. Kilde: Roberts & Eesley 2009: Entrepreneurial Impact: The Role of MIT. Der er ingen modsætning mellem et højt niveau for forskning og undervisning og et tæt sam-spil med det omkringliggende samfund. Mange af verdens førende universiteter et tæt sam-spil med erhvervslivet – også det lokale – som eksempelvis Stanford og MIT i USA. Finland og Sverige har i modsætning til Danmark lagt langsigtede nationale strategier for at skabe dynamik på de videregående uddannelser. Finland har også skabt en række centre of excellence med støtte til forskning i absolut ver-densklasse. Disse centre har ofte et tæt samarbejde med både finske og udenlandske virk-somheder, der placerer innovationsafdelinger i tilknytning til centrene.

8 Økonomi- og Erhvervsministeriet (2010): Konkurrenceevneredegørelse 2010. 9 FORA (2009): Universiteter – vækstdynamoer i vidensøkonomien.

“Også danske virksomheder foretrækker at købe deres forskning i udlandet. Det er ikke et særlig godt tegn. De danske universiteter er nødt til at gøre sig langt mere attraktive over for det inter-nationale erhvervsliv ved at tilbyde forskning i verdensklasse.” Kilde: Leif Kjærgaard, Euro-pean Research Area Board, i Mandag Morgen den 12. februar 2010: Dansk forskning på vej mod 2. division.

28 / 76

Danmark bruger i dag 1 mia. kr. på den strate-giske forskning via Det strategiske forsknings-råd. I dag er de midler spredt over så mange områder, at effekten er begrænset ifølge eks-perter og rådets egen formand. Han efterlyser også en større rolle til virksomhederne ved at tænke den strategiske forskning sammen med innovation.10 En stærk og fri grundforskning er fundamentet for at skabe universiteter på et højt internatio-nalt niveau. Regeringen har med universitetsreformen indsnævret universiteternes frihed og sat erhvervsfolk ofte uden de nødvendige kompetencer ind i universiteternes bestyrelser. Til gengæld har regeringen ikke formået at udnytte det store potentiale i at forbedre universite-ternes samspil med det omgivende samfund, så universiteterne fungerer som regional vækstmotor i innovationssamfundet. Det har bidraget til den lave den danske produktivitets-udvikling. Radikale Venstres forslag til at gøre universiteter ne til vækstmotor i innovati-onssamfundet: Partnerskab om at nyttiggøre forskningen til gavn f or samfundet Radikale Venstre vil støtte universiteterne i deres bestræbelser på at nyttiggøre forskningen til gavn for samfundet. Danmark er i dag mindre god til at nyttiggøre forskningen end de bed-ste lande11, og siden 2006 er udviklingen gået den forkerte vej.12 Danske virksomheder kan berette om en alarmerende lav forståelse for erhvervslivet på nogle af de danske forsknings-institutter, og det er tydeligt, at der brug for at udvikle en ny kultur og stærkere partnerskaber universiteter og virksomheder imellem i hele uddannelsessystemet.

� Der skal skabes et nationalt partnerskab mellem universiteter, erhvervsliv og offentli-ge myndigheder om at nyttiggøre forskningen til gavn for samfundet. Partnerskabet skal indsamle gode erfaringer fra ind- og udland og komme med konkrete anbefalin-ger til i højere grad at nyttiggøre forskningen i Danmark. Det bør være et fælles mål, at erhvervslivets medfinansiering af forskning og udvikling kommer på niveau med de bedste europæiske lande.

� De økonomiske og karrieremæssige incitamenter skal styrkes for den enkelte forsker

til at indgå i konkrete erhvervssamarbejder på lige fod med traditionel forskning og undervisning, og de gode svenske erfaringer skal kopieres med at skabe stærkere in-citamenter for forskerne til at samarbejde med erhvervslivet bl.a. via orlovsordninger, hvor forskernes lønudgift finansieres i op til seks måneder ved praktikophold i en virk-somhed. Der skal stilles krav om, at forskere formidler deres resultater til relevante virksomheder.

� Fremover skal universiteter og forskningsinstitutioner måle og dokumentere kvaliteten

og relevansen af deres forskning og uddannelse.

10 Mandag Morgen den 4. januar 2010: Det har kostet blod, sved og tårer. 11 Økonomi- og Erhvervsministeriet (2010): Konkurrenceevneredegørelse 2010. 12 Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2009): Kommercialisering af forskningsresultater. Statistik 2009.

"Vi har brug for et paradigmeskifte, og mit håb er, at politikerne vil trække sig en anelse mere baglæns og have tiltro til, at forskningsverdenen og de forskellige råd kan finde ud af at fordele pengene ud i større satsninger." Peter Olesen, Formand for Det strategiske forskningsråd. Cite-ret i Mandag Morgen.

29 / 76

Bedre rammer for universiteterne samspil med erhver vslivet Radikale Venstre vil afsætte midler til aktiviteter, der fremmer samspillet mellem universiteter og erhvervsliv. Det er vigtigt, at forbedringen kommer til at omfatte både universiteter og pro-fessionshøjskolerne. Og det er vigtigt, at regionerne og de regional vækstfora inddrages i opgaven, så universiteterne kan fungere som regionale vækstmotorer. Midlerne skal bruges til lave særskilte udbud, hvor universiteter, professionshøjskoler og erhvervsliv selv kan an-søge om medfinansiering til initiativer, der fremmer samspillet med erhvervslivet. Repræsen-tanter for erhvervsliv, regioner og universiteter skal rådgive om hvilke ansøgninger, der skal imødekommes i en åben konkurrence uddannelsesinstitutionerne imellem. Alle universiteter skal desuden som del i treårig udviklingskontrakter opstille mål for, hvorledes universitetet vil styrke samarbejdet med erhvervslivet. Nationalt tech-trans enhed Den danske teknologioverførsel fungerer ikke så godt som i udlandet. Som anbefalet af In-geniørforeningen og på baggrund af de gode erfaringer i bl.a. Sverige og Finland vil Radikale Venstre oprette et nationalt center for teknologioverførsel med kompetencer og netværk, som ikke i dag findes i de lokale tech-trans enheder. Større udbytte af den strategiske forskning Radikale Venstre vil sikre et større udbytte af den strategiske forskning, som erhvervsliv, organisationer og Det strategiske forskningsråd selv efterspørger. Midlerne skal i mindre grad spredes over mange forskellige forskningsområder og i højere grad bruges på de om-råder, hvor Danmark kan skabe forskning i absolut verdensklasse. Og midlerne skal i højere grad sammentænkes med innovationsfremmende tiltag, så virksomhederne får en stærkere rolle og et større udbytte. Som anbefalet af bl.a. DI skal den strategiske forskning samles på færre satsningsområder, og midlerne skal uddeles på armslængde af politikere og embedsmænd på baggrund af høje internationale forskningsresultater. Radikale Venstre vil desuden åbne op for, at udenlandske partnere kan få adgang til danske forskningsmidler. Udenlandske virksomheder og universiteter skal fremover kunne indgå i forskningspartnerskaber med danske partnere i innovationskonsortier.

30 / 76

3.2 Bedre rammer for uddannelse og forskning på et højt internationalt niveau Universiteterne og de videregående uddannelser skal sikres bedre betingelser for at uddan-ne og forske på højt internationalt niveau, og de skal spille en større og mere aktiv rolle i skabelsen af fremtidens velstand og beskæftigelse. Regeringen ynder at rangere de danske universiteter efter internationale ranglister. Målt på Statsministerens favoritliste – Times Higher Education – ligger de danske universiteter langt efter provinsuniversiteter i både Europa, Asien og Afrika. Bedste danske universitet er DTU på en 122. plads. Århus Universitet ligger nr. 167 og Københavns Universitetet ligger nr. 177. Det indikerer, at de danske universiteter i dag ikke har tilstrækkelig gode rammer for at leve-re forskning og uddannelse på et højt internationalt niveau. Regeringen har brugt de sidste ti år på at indskrænke universiteternes frihed via en perspek-tivløs universitetsreform og detailregulering, mens regeringen ikke har formået at skabe rammer for uddannelse og forskning på et højt internationalt niveau i Danmark. Styrings- og bevillingssystemet for universiteterne og de videregående uddannelser bør æn-dres, så det giver større frihed, men også større konkurrence om at skabe de bedste uddan-nelser, den bedste forskning og et stærkt samspil med det omgivende samfund. I dag er der ingen konkurrence imellem de danske universiteter om at tiltrække studenter ved at tilbyde de bedste uddannelser. Den manglende konkurrence er formentlig en medvirkende årsag til en mindre fornyelse på de danske universiteter i forhold til universiteterne i udlandet. En større grad af sund konkurrence i det danske uddannelsessystem – fx ved at universite-terne får mulighed for at konkurrere om midler til at lave nye uddannelser – kan være en må-de at skabe stærkere undervisningsmiljøer på universiteterne, så de er gearet til den globale konkurrence om at uddanne og tiltrække talenter. Radikale Venstres forslag til en universitetsreform for at sikre bedre rammer for uddannelse og forskning i Danmark: Radikale Venstre vil igangsætte en international ekspertvurdering af det nuværende styrings- og bevillingssystem med henblik på at gennemføre en universitetsreform. Styrings- og bevil-lingssystemet for universiteter og videregående uddannelser skal ændres, så det giver større frihed og mindre detailregulering, men også større konkurrence om at skabe de bedste ud-dannelser, den bedste forskning og et værdifuldt samspil med det omgivende samfund.

31 / 76

3.3 Flere midler til uddannelse og forskning Danmark skal leve at skabe ny viden, dele viden og bruge viden. Universiteterne har tre vig-tige opgaver: De skal uddanne dygtige kandidater, de skal bedrive fri forskning og endelig skal de nyttiggøre forskningen i samfundet. For at løse den opgave er det vigtigt, at de dan-ske universiteter har samme ressourcer til rådighed, som universiteterne i udlandet. En stærk og fri grundforskning og universitets-uddannelser på et højt niveau er en forudsæt-ning for en at skabe en konkurrencedygtig vi-densøkonomi. I dag er uddannelserne på de danske universi-teter presset på kvaliteten, fordi de nuværende takster i taxametersystemet er ude af trit med prisen for uddannelser af international standard. Det er et problem, hvis de danske unge ikke får en uddannelse på internationalt niveau. Og det er et problem, fordi Danmark risikerer at uddanne mindre dygtige medarbejdere til de danske virksomheder end universiteter i udlandet.

� På de naturvidenskabelige og tekniske fag ligger gennemsnitsomkostningerne på 162.000 kr. pr. studenterårsværk, men kun 96.000 kr. bliver kompenseret med offent-lige tilskud.13

Selvom de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser har fået et løft i taksterne i taxametersystemet sidste år, halter Danmark stadig efter fx Sverige.14

� Hvis de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser i Danmark skulle ha-ve samme finansieringsdækning som i Sverige, ville det kræve et løft i de danske ta-xametertakster på knap 5.000 kr.

� De svenske universiteter har 24 pct. mere til rådighed per studerende inden for hu-

maniora og samfundsvidenskab end i Danmark. I en global vidensøkonomi er det et vigtigt spørgsmål, om de danske universiteter har til-strækkelige midler til at udbyde uddannelser på et højt internationalt niveau. I dag findes der ingen viden om, hvorvidt de danske universiteter har samme midler til rådig-hed på de lange videregående uddannelser som universiteterne i udlandet. Uden den viden er det svært at føre en oplyst politisk diskussion om konkurrencedygtige rammer for de danske universiteter. Det er et problem, at regeringen fører universitetspolitik uden et faktuelt grundlag. Der er indikationer på, at Danmark ligger under forskningsudgifterne i de førende amerikan-ske stater, som vi bl.a. konkurrerer med i den globale vidensøkonomi.

13 McKinsey 2009: Analyse af universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes finansiering og organisering. 14 Damvad 2009: Taxameter og kvalitet i danske universitetsuddannelser.

Ifølge Novozymes forskningsdirektør Per Falholt har DTU haft afgørende betydning for, at Novo-zymes i dag er verdens førende enzymprodu-cent, fordi universitetet har formået af levere forskningsmedarbejdere af høj kvalitet til Novo-zymes gennem årene. Mere end halvdelen af Novozymes forskningsmedarbejder i Danmark er uddannet på DTU. Udover at være en kilde til nye forskere, spiller grundforskningen inden for bioteknologi på DTU også en afgørende rolle for Novozymes, fordi den sikre en stadig strøm af ny viden og nye idéer. Kilde: DR nyhederne den 24. september 2010.

32 / 76

� Danmark bruger 3 pct. af BNP på forskning. Massachusetts bruger knap 7 pct., Mary-land bruger over 5 pct. og Californien bruger over 4 pct.15

Det ville være relevant for regeringen at undersøge, om det eksempelvis også er tilfældet i de bedste regioner i Sverige og Finland. For at stå rustet til fremtidens konkurrence anbefaler EU Kommissionen, at den samlede offentlige og private forskning og udvikling i 2030 udgør 5 pct. af BNP, hvoraf 2/3 skal kom-me fra erhvervslivet.16 I dag bruger Danmark 3 pct. af BNP, hvilket svarer til ca. 50 milliarder kr. årligt. EU Kommis-sionen anbefaler også, at medlemslandene i 2030 bruger 3,3 pct. af BNP på de videregåen-de uddannelser. I dag bruger Danmark 2,3 pct. af BNP, hvilket svarer til ca. 26 milliarder kr. årligt. Til sammenligning bruges der ca. 60 milliarder kr. på folkeskolen. Det er vigtigt at sikre, at dansk forskning og uddannelse kontinuerligt er på et højt internatio-nalt niveau. Derfor bør Globaliseringsaftalen fortsætte efter 2012, og regeringens nedskæ-ringer på forskning og uddannelse bør rulles tilbage. Radikale Venstres forslag for at sikre flere midler til uddannelse og forskning: Globaliseringspulje II – flere penge til forskning og uddannelse Fremtidens vækstudfordringer stiller krav om flere investeringer i viden og innovation. Radi-kale Venstre er imod regeringens sparevej, og vil tværtimod øge bevillingerne til forskning og uddannelse. Derfor foreslår Radikale Venstre en ny Globaliseringspulje II med tilførsel af ekstra 1 mia. kr. årligt fra 2013. Den internationale Barcelona-målsætning om anvendelse af 1 pct. af BNP til forskning og uddannelse skal være et gulv – ikke et loft. Samtidig skal der ryddes op i anvendelsen af den nuværende Globaliseringspulje. Bevillinger til initiativer, der ikke direkte skaber vækst, viden og innovation skal fjernes. Reform af taxameterordningen Radikale Venstre vil gennemføre en reform af taxameterordningen, så de danske universite-ter får midler til udbyde uddannelse på et højt internationalt niveau. Det nuværende system med taxameterordninger giver universiteterne et incitament til hurtigt at færdiguddanne de studerende, men ikke til at skabe uddannelser i verdensklasse. Det skal ændres. Radikale Venstre vil igangsætte en undersøgelse af, hvorvidt de danske universiteter har samme mid-ler til rådighed på de lange videregående uddannelser som universiteterne i udlandet.

15 National Science Foundation (2010): Science Resources Statistics. 16 European Commission (2009): Preparing Europe for a New Renaissance. A Strategic View of the European Research Area.

33 / 76

Iværksættere spiller en vigtig rolle for dynamikken i økonomien. Succesfulde iværksættere bidrager til innovation og fornyelse ved at udvikle nye services, produkter og teknologier. Samtidig styrker nye virksomheder konkurrencen i samfundet ved at udfordre de eksisteren-de virksomheder. Danmark har i dag mistet evnen til at udvikle nye store virksomheder, som vi engang udvik-lede de store danske industrivirksomheder. Der er brug for en ny iværksætterpolitik som er fokuseret på at skabe et økosystem for at udvikle nye store virksomheder, som det kendes fra de bedste iværksætterregioner. 4.1 Transformering af Danmark til en førende iværks ætterregion Succesfulde iværksættere skaber dynamik og udvikling i samfundet. Det er ofte kreative iværksættere, som udvikler nye innovative løsninger og produkter, og det er iværksætterne som presser de eksisterende virksomheder til at forny sig. Iværksætterne vil skulle hjælpe med at skabe fremtidens arbejdspladser i takt med, at de etablerede virksomheder flytter produktionen til udlandet. Hvis Danmark skal have afværget den truende lavvækstfælde, vil nye virksomheder skulle yde et vigtigt bidrag. Danmark har mange iværksættere. Men langt de fleste nye virksomheder forbliver små, og de få potentielle vækstkometer bliver solgt til udlandet, før de vokser sig store. Det er et pro-blem, fordi flere vækstiværksættere vil kunne bidrage til at løse den danske produktivitetsud-fordring og skabe fremtidens job. I USA er nye virksomheder den vækstmotor, som sikrer vækst og arbejdspladser. 10 pct. af store de amerikanske virksomheder får på ti år over 1.000 ansatte. Det er mange år siden, at de danske virksomheder var i stand til at gøre de amerikanske virksomheder kunsten efter. I USA står virksomheder, der er yngre end ti år, for næsten 25 pct. af beskæftigelsen. I Dan-mark står de kun for knap 10 pct. Der er et brug for at udvikle en ny iværksætterpolitik for at transformere Danmark til en fø-rende iværksætternation og skabe rammerne for flere vækstiværksættere.

Danmark som førende iværksætterregion

Kapitel 4

34 / 76

Radikale Venstre fremlægger nu vores bud på en iværksætterpolitik der virker. Kernen i en effektiv iværksætterpolitik er et opgør med regeringens jungle af offentlige ordninger og råd-givere og udviklingen af et privat økosystem for vækstvirksomheder. Radikale Venstre vil skabe en ny iværksætterpolitik i Danmark ved at oprette en nationalt partnerskab om at udvikle et dansk økosystem for vækstiværksættere, vi vil støtte udviklin-gen af entreprenante universiteter og vi vil lave en strategi for business angels.

35 / 76

4.2 Partnerskab om at udvikle et dansk økosystem fo r vækstiværksættere Erfaringerne fra de bedste iværksætterregioner i verden er, at det kræver et helt særligt miljø for at kunne udvikle vækstvirksomheder. Iværksætterne skal være omgivet af de rigtige mennesker, den rigtige kultur og det rigtige netværk for at virksomhederne vokser sig store. Dette miljø omkring de nye virksomheder kalder man ofte økosystemet. Et af de få tiltag i Danmark for at udvikle et økosystem er det private non-profit initiativ CON-NECT. Her kan iværksættere få sparring fra 900 erfarne erhvervsfolk i 350 danske virksom-heder inden for den branche, hvor iværksætteren er startet. Det giver sparring på et højt ni-veau, netværk til store virksomheder, internationale kontakter, mulighed for at rekruttere pro-fessionelle folk til bestyrelsen mv. CONNECT er et eksempel på, hvordan man kan arbejde for at udvikle et økosystem i Danmark. Danmark får ikke flere vækstiværksættere uden et økosystem som det kendes fra de bedste iværksætterregioner i verden. I dag får blot 1 ud af 20 nye virksomheder i Danmark mere end 10 ansatte efter 5 år. Og stort set ingen af de nye virksomheder vil have over 250 ansatte om 10 år. Dermed er der lange udsigter til at vi får skabt nye virksomheder i liga med Danfoss, Novo Nordisk og Lego, som for alvor vil kunne sikre fremtidens arbejdspladser.17 Det er en stor udfordring at genskabe evnen til at udvikle nye succesfulde virksomheder i Danmark. Men det er vigtigt, at der bliver søsat initiativer, som sætter udviklingen i gang. Hvis man ikke får skabt et stærkere økosystem, vil offentlige investeringer i forskning og in-novation give et lille afkast i form af nye vækstvirksomheder. Israel er et eksempel på et land, som har formået at skabe et stærkt økosystem. Boks 4.1. Hvordan Israel blev transformeret til en førende iværksætterregion Israel er et eksempel på en region, som er lykkedes med at udvikle et stærkt økosystem ved at til-trække erfarne venturekapitalister fra USA til at hjælpe med at udvikle de israelske iværksættervirk-somheder. Resultatet er, at Israel på de sidste 15 år har udviklet verdens tredje største venturemarked med over 60 aktive venturefonde. Israel har mere end 100 virksomheder på NASDAQ, og der er i dag over 40 strategiske R&D afdelinger fra store multinationale virksomheder placeret i landet. Regeringen har spillet en afgørende rolle i at udvikle økosystemet. Man lancerede en offentlig investe-ringsfond, som det lykkedes at tiltrække erfarne venturekapitalister fra USA bl.a. ved at tilbyde attrakti-ve investeringsmuligheder, skattefordele mv. Den offentlige fond blev privatiseret efter få år for at give plads til udviklingen af et privat venturemarked. Efter succesen med at privatisere investeringsfonden reformerede man de offentlige innovationsmiljø-er i 2003. Hidtil havde miljøerne været drevet af offentlige ansatte med begrænset erfaring i at udvikle globale vækstvirksomheder. Den offentlige finansiering blev stoppet, og erfarne private investorer fik ansvaret for miljøerne. I dag er 23 ud af 24 innovationsmiljøer ejet og drevet af succesfulde serie-iværksættere eller erfarne investorer, som selv investerer i de nye virksomheder. Kilde: Ruohonen & Oy (2007): Victa – Virtual ICT Accelerator. Udgivet af Tekes.

Finland er i gang med at kopiere de gode israelske erfaringer med tiltrækning af private inve-storer fra udlandet. Det bør Danmark også gøre.

17 Mandag Morgen den 11. april 2011: Vækstens Team Danmark.

36 / 76

Opskriften på at skabe flere vækstvirksomheder i Danmark har hidtil lydt på bedre rammebe-tingelser, færre administrative byrder og nem adgang til risikovillig kapital bl.a. fra Vækstfon-den. Men selv om disse basale forhold er vigtige, er det langtfra nok til at skabe et økosy-stem i verdensklasse. Erfaringerne fra de bedste iværksætterregioner i verden er, at det offentlige ikke selv kan drive et succesfuldt økosystem fx via offentlige rådgivere eller støtteordninger. Imidlertid har det offentlige en vigtig rolle i at sætte udviklingen af et økosystem i gang ved at støtte opret-telsen af private netværk som CONNECT, tiltrække udenlandske ventureeksperter, skabe entreprenante universiteter, forbedre innovationsmiljøerne etc. Økosystemet i de mest succesfulde amerikanske iværksætterregioner er kendetegnet ved meget privat venture kapital, et fælles mindset om hvordan man udvikler nye vækstvirksom-heder, stærke formelle og uformelle netværk som udnyttes fx når man skal finde kunder eller bestyrelsesmedlemmer og endelig gode universiteter med mange spin-offs, effektive tech-trans enheder og tætte bånd til erhvervslivet. Der er også gode private inkubatorer, hvor de nye virksomheder kan udvikle teknologien og få hjælp til at finde de rigtige personer til ledelsen. Det er ved at være placeret i sådan et miljø, at det lykkedes fx Google at kommercialisere teknologien og udvikle en global vækst-virksomhed.18 Præsident Obama har for nylig lanceret et nationalt partnerskab for at skabe flere succesful-de iværksætterregioner i USA uden for de få eksisterende økosystemer i fx Silicon Valley eller Boston. Initiativet er et offentligt privat samarbejde, som bringer iværksættere, virksom-heder, universiteter, private fonde og offentlige programmer sammen om at udvikle succes-fulde økosystemer i USA.19 Danmark har brug for et lignende initiativ for at transformere Danmark til en førende iværksætterregion. Radikale Venstres forslag til at skabe et økosystem for vækstiværksættere: Radikale Venstre vil skabe et nationalt partnerskab for at udvikle et økosystem, som på sigt kan gøre Danmark i stand til igen at udvikle nye store virksomheder. Staten kan ikke udvikle et økosystem i verdensklasse uden hjælp fra private aktører. Partnerskabet skal være et lokomotiv i at engagere private fonde og virksomheder i udviklin-gen af et dansk økosystem, facilitere netværk, workshops og arrangementer, tiltrække uden-landske ventureinvestorer til Danmark og sikre et større privat engagement i offentlige tiltag. Konkret skal der oprettes en uafhængig og kapitaltung iværksætterfond, der skal gå foran med at udvikle den iværksætterkultur og de kompetencer, der er nødvendige for at transfor-mere Danmark til en førende iværksætterregion. Fonden skal kunne oprette og støtte aktivi-teter, der skaber netværk og opbygger kompetencer, så der igen bliver betingelser for at de mest succesrige nye virksomheder kan vokse sig store i Danmark. Erhvervslivet og danske erhvervsfonde skal inddrages i etableringen af iværksætterfonden, der skal fungere som en dansk pendant til den amerikanske Kauffman Foundation, der har medvirket til at gøre USA til en af verdens førende iværksætterlande.

18 FORA 2008: Critical elements in the growth process of start-up companies. 19 Læs mere om Startup Amarica på www.whitehouse.gov/startup-america-fact-sheet

37 / 76

Fonden skal også fungere som et lokomotiv i at sprede den nyeste viden om opskallering af nye virksomheder sammen med viden om, hvilke offentlige tiltag der bør igangsættes for at udvikle et stærkt privat økosystem for vækstiværksættere. Radikale Venstre vil desuden sikre, at innovationsmiljøerne bliver bedre til udvikle vækstvirk-somheder bl.a. ved at tiltrække udenlandske serieiværksættere med erfaring i at udvikle glo-bale vækstvirksomheder til at rådgive de danske iværksættere i innovationsmiljøerne. Dan-mark skal blive inspireret af de gode israelske erfaringer på området. Radikale Venstre vil igangsætte en international ekspertvurdering af det nuværende styrings- og bevillingssystem i de danske innovationsmiljøer og få udarbejdet forslag til forbedringer.

38 / 76

4.3 Udviklingen af entreprenante universiteter I de bedste iværksætterregioner i verden spiller universiteterne en helt central rolle for at skabe en stærk iværksætterkultur. Universiteterne uddanner de studerende i at skabe suc-cesfulde vækstvirksomheder, de fungerer som mødested for iværksættere og investorer ved sociale arrangementer, de sikrer at forskningen bliver kommercialiseret i nye virksomheder og de har dedikerede iværksættercentre som spreder den nyeste viden om udvikling af suc-cesfulde vækstvirksomheder. Hvis Danmark skal have flere succesfulde vækstvirksomheder er det nødvendigt at udvikle mere entreprenante universiteter herhjemme.

Radikale Venstres forslag til at skabe entreprenant e universiteter Radikale Venstre vil kopiere de gode udenlandske erfaringer og afsætte midler til udviklingen af mere entreprenante universiteter. For at sikre den størst mulige effekt på tværs af forskel-lige uddannelsesinstitutioner skal der opstilles få formelle krav for tildeling af midler, hvor-imod processen skal støttes via en nedsat følgegruppe fra den uafhængige iværksætterfond, som aktivt indgår i et samspil med universiteterne om at udvikle en langsigtet strategi og ind-drage udenlandske erfaringer. Samtidig skal et tæt samarbejde med sponsorvirksomheder i forbindelse med ansøgningen sikre, at det lokale erhvervsliv tænkes ind i universiteternes strategi. Samtidig vil Radikale Venstre oprette et nationalt center for teknologioverførsel med kompe-tencer og netværk, som ikke i dag findes i de lokale tech-trans enheder. Centreret skal opret-tes med udgangspunkt i de gode erfaringer fra bl.a. Sverige og Finland.

Boks 4.3 Iværksætteri på universiteterne i Silicon Valley I Silicon Valley har universiteterne Stanford, Berkely og University of California spillet en helt afgøren-de rolle i at udvikle området til en af verdens førende iværksætterregioner. Universiteterne har et stort antal af studerende, som bliver uddannet i entreprenørskab, talrige alumni foreninger hvor studerende, professorer, venturekapitalister og potentielle iværksættere mødes, et stort antal sociale iværksætter-aktiviteter og sågar studenterdrevne investeringsforeninger som investerer venturekapital i nye virk-somheder. Universiteterne har dedikerede iværksættercentre, der fungerer som flagskibe i at udvikle og koordine-re iværksætteraktiviteterne. Ofte hjælper centrene med at udvikle nye industrier ved at bringe forskere og investorer sammen og tiltrække personer med knowhow fra andre regioner, og de fungerer som regionale netværk mellem forskere, forretningslivet, politikere og embedsmænd. Centrene er ansvarli-ge for forskning og undervisning i iværksætteri, og de spiller en vigtig rolle i videndeling og udvikling af en stærk iværksætterkultur med den nyeste viden om opskallering af vækstvirksomheder. Over tid har universiteterne skabt en fælles forståelse af, hvordan man skaber succesfulde vækstvirk-somheder blandt de tidligere studerende. Der er en åben kultur om at dele nye ideer, uformelle net-værk til at bringe de rette folk sammen og der er blevet uddannet et stort antal eksperter som fx advo-kater, revisorer og konsulenter med viden om at udvikle nye vækstvirksomheder. Kilde: FORA (2010): Nordic Entrepreneurship Monitor.

39 / 76

4.4 En national strategi for business angels Danmark har få aktive business angels, hvilket bidrager til det lave antal vækstiværksættere i Danmark. Hvis der ikke er klog kapital til rådighed til at udvikle de nye forretningsidéer i de allertidligste faser, bliver der også færre vækstiværksættere senere hen. Regeringen har med sin iværksætterskat direkte lagt forhindringer i vejen for danske engle. Der er brug for en national strategi for at skabe en stærkere business angel kultur i Danmark og give englene bedre investeringsmuligheder. Englene er typisk erfarne og succesfulde iværksættere eller forretningsledere, som investe-rer både tid og penge i udviklingen af nye virksomheder i lokalområdet. Derved spiller engle-ne en vigtig rolle ved at tilføre iværksætterne klog kapital med netværk, kompetencer og for-retningserfaring. I USA er business angels en helt afgørende del af finansieringen af iværk-sætterne i de tidlige faser. Vækstfonden har for nyligt nedlagt sin matchingfond, hvor der investeres sammen med busi-ness angels, og flere innovationsmiljøer har svært ved at finde private investorer til at medfi-nansiere investeringer i nye virksomheder. Det kan skyldes, at man selv investerer i de bed-ste virksomheder og foreligger de private investorer mindre perspektivrige forslag. Beregninger fra Danmarks Statistik viser, at de potentielle danske engle – erfarne topledere og succesfulde iværksættere med en nettoformue på over 10 mio. kr. – har en formue på over 30 mia. kr. 20 Hvis bare en lille del af disse 1.000 personer valgt at blive aktive engle som i USA, ville det betyde en massiv forøgelse af klog kapital til at udvikle fremtidens dan-ske vækstvirksomheder. Flere aktive business angels vil komme hele Danmark til gavn, idet englene er spredt over hele landet. Englene investerer oftest i lokalområdet, hvilket vil kunne hjælpe med at starte en positiv spiral i udkantsområder. I fx Finland er man længere end Danmark med bestræ-belserne på at udvikle et privat venturemarked. Boks 4.4 Udviklingen af et privat venturemarked i F inland Finland har lanceret et nyt statsligt program for at tiltrække udenlandske ventureinvestorer og booste det finske venturemarked og udviklingen af nye opstartsvirksomheder kaldet VIGO. For at tiltrække de bedste internationale ventureinvestorer og eksperter i udviklingen af opstartsvirk-somheder har man etableret en række acceleratormiljøer i topklasse, som kun de bedste finske iværksættervirksomheder får adgang til. I miljøerne får iværksætterne adgang til coaching, teknologi-udvikling og netværk fra de erfarne udenlandske eksperter samt kapital med statslig medfinansiering. Indtil videre er der oprettet seks forskellige acceleratorer inden for bl.a. cleantech, life science og IKT. Det forventes, at de første 20 virksomheder vil blive accepteret i programmet inden udgangen af 2010. Se www.vigo.fi.

20 FORA (2009): Business Angels i Danmark og USA.

40 / 76

Radikale Venstres forslag til en national business angels strategi Radikale Venstre vil lave en national strategi for at skabt en stærkere business angel kultur i Danmark i samarbejde med danske engle og udenlandske eksperter. Vi vil arbejde for at skabe flere aktive business angel netværk i Danmark og tiltrække succesfulde udenlandske netværk.

• Vi vil indføre en depotordning, så private investeringer i nye virksomheder først be-skattes, når gevinsten ikke længere geninvesteres i nye virksomheder. De førende iværksætterlande har allerede indført en depotordning.

• Vi vil skabe bedre incitamenter for private investorer til at deltage i statslige investe-

ringsprogrammer. Der skal ikke være et incitament til selv at investere i de mest per-spektivrige virksomheder og præsentere mindre gode forslag for private investorer.

• Vi vil afskaffe regeringens iværksætterskat, der hæmmer private investeringer. Skat-

ten betyder, at investorer der ejer mindre end 10 pct. af et selskab – hvilket er typisk for business angels – får en ekstrabeskatning på 12 pct. Normalt betales der 55 pct. i skat af afkastet på investeringen, men ejer man under 10 pct., skal der betales 67 pct. i skat.

• Vi vil kopiere de gode finske erfaringer og skabe en række acceleratormiljøer inden

for vækstbrancher med det formål at tiltrække udenlandske business angels. Vækstfonden skal reorganiseres Radikale Venstre vil reorganisere Vækstfonden, så fonden trækker sig ud af venturemarke-derne i takt med, at er blevet udviklet tilstrækkeligt til, at private investorer kan overtage. Fonden skal i stedet fokusere på at udvikle nye perspektivrige markeder fx inden for rene teknologier, velfærdsløsninger og de kreative industrier, og fondens vigtigste opgave skal være at udvikle det private danske venturemarked og tiltrække udenlandske venturefonde og venturekapitalister til Danmark.

41 / 76

Det har aldrig været mere rigtigt, at dygtige talenter er Danmarks vigtigste råstof. Derfor skal det være langt lettere at læse videre i Danmark, og der skal skabes større sammenhæng i uddannelsessystemet. Vi har brug for talenter på alle niveauer, og alle skal have muligheden for at udvikle deres talent til det yderste. Den globale konkurrence om talenter skærpes markant i disse år, og danske virksomheder møder en mur af bureaukrati i forhold til at tiltrække og fastholde udenlandske talenter. Det koster dansk vækst og velfærd. Danmark har brug for at udvikle en national talentstrategi for at udvikle vores egne talenter og tiltrække talenter fra udlandet. 5.1 Kampen om talenterne I innovationssamfundet er der brug for en anden type arbejdskraft end i industrisamfundet. Virksomhederne vil fremover i højere grad efterspørge medarbejdere med tværfaglige kom-petencer, og der er brug for nye uddannelser og nye kombinationer af eksisterende uddan-nelser. I en konkurrencedygtig økonomi er det vigtigt, at universiteterne uddanner studerende, som har de kompetencer erhvervslivet efterspørger. Det kræver, at uddannelsessystemet forstår og reagerer på kravene til fremtidens arbejdskraft. Det gælder både på de tekniske og på de humanistiske uddannelser, hvis viden om brugernes adfærd og design af nye løsninger bliver en vigtig konkurrenceparameter i innovationssamfundet fx fra etnografer, antropologer og designere. Vidensarbejdere er vigtige for virksomhedernes innovation. De mest innovative og produktive virksomheder har ansat mange vidensarbejdere. Uddannelsesniveauet på arbejdsmarkedet er lavere i Danmark end i udlandet. Samtidig spa-rer regeringen på uddannelse for at lukke hullet i statskassen. Det er en forkert vej at gå. Alle i Danmark skal sikres mindst 12 års uddannelse og mindst halvdelen skal have en videregå-ende uddannelse. I dag har eksempelvis USA, Sverige og Finland en langt bedre uddannet arbejdsstyrke end Danmark, og de har langt flere ansatte i den private sektor end Danmark.

En national talentstrategi

Kapitel 5

42 / 76

� I Danmark er knap 23 pct. af de ansatte i den private sektor højtuddannede. I en række andre lande som eksempelvis Finland er andelen næsten 30 pct.21

� Næsten hver fjerde ansatte i amerikanske virksomheder har en længerevarende ud-

dannelse. I Danmark er det hver sjette. USA har således næsten 30 pct. flere viden-sarbejdere i private virksomheder end Danmark.

Videnssamfundet er ikke kun for folk med kandidatgrad. Der er brug for talenter på alle ni-veauer, og alle skal have muligheden for at udvikle deres talent til det yderste. Trods den økonomiske krise mangler vi mindst 50.000 personer på arbejdsmarkedet. Pro-blemet forværres kun i årene der kommer. Vi tiltrækker ikke nok arbejdskraft udefra, og dan-skerne uddanner sig ikke nok. Der er brug for at skabe bedre sammenhæng i uddannelserne, så det bliver nemmere at læse videre fx til læge for en sygeplejerske eller til ingeniør for en håndværker. Der er ingen modsætning mellem at have praktiske kompetencer og efterfølgende gennemføre en boglig uddannelse. Eksempelvis har gruppen af unge med en baggrund i erhvervsuddannelserne en væsentlig højere gennemførelsesprocent til at blive diplomingeniør på Ingeniørhøjskolen i Århus end unge med en matematisk studentereksamen. Erhvervslivet efterspørger en national strategi for at afhjælpe manglen på kvalificeret ar-bejdskraft og reducere barriererne for tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft. Regeringens svar er at opstille nye barrierer for tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft. Resultatet af regeringens politik er, at virksomhederne ikke kan adgang til de nødvendige talenter herhjemme, og at Danmark går glip af velstand og velfærd. Konkurrencen om hoveder og hænder intensi-veres hver eneste dag. Over hele Europa ople-ver man nu konsekvenserne af en hastigt svin-dende arbejdsstyrke. Derfor er det på høje tid at Danmark melder sig ind i konkurrencen om ar-bejdskraft. Erhvervslivet peger på manglende kvalificeret arbejdskraft, barrierer for international rekruttering, problemer med kulturel integration og for stramme og bureaukratiske immigrationspolitiker. Og mangel på internationale skoler for børn af udenlandske forældre. Det er uambitiøst, at regeringen ikke vil gennemføre de nødvendige tiltag for at tiltrække udenlandske talenter. Selvom vi mangler arbejdskraft, har regeringen travlt med at hegne landet ind, og opstille komplicerede krav til borgere, der ønsker at arbejde i Danmark.

21 Økonomi- og Erhvervsministeriet (2010): Konkurrenceevneredegørelse 2010.

”Danmark har brug for fundamental nytænkning af sin talentstrategi. Det er i erhvervslivets og den offentlige sektors fælles interesse at enga-gere sig i denne opgave. Missionen må være at udvide og forbedre den samlede talentmasse i Danmark i løbet af de næste få år.” Mandag Morgen den 11. maj 2009.

43 / 76

Radikale Venstres forslag til en national talentstr ategi: Effektivisér certificeringen af udenlandske uddanne lser Radikale Venstre vil sikre, at arbejdet med at godkende udenlandske uddannelser bliver strømlinet. Beskæftigelsesministeriet skal have ansvaret for hurtig, ubureaukratisk og kvalifi-ceret godkendelse af de uddannelsesbeviser, som udlændinge kommer til Danmark med. Det skal i samarbejde med relevante myndigheder, men ansvaret for opgaven skal være placeret entydigt. Der er en lang række opgaver i Danmark, som kun kan varetages af med-arbejdere med en anerkendt uddannelse. Desværre er det alt for ofte meget besværligt for både den udenlandske medarbejder og for de danske arbejdsgivere at finde ud af, om en udenlandsk uddannelse lever op til de danske krav. Er en ingeniør fra Teheran, farmaceuten fra Mexico eller sygeplejersken fra Indien dygtig nok? Det skal man kunne få et hurtigt svar på, så ansættelsen kan komme på plads - til fordel for alle parter. Kortere sagsbehandlingstider på opholds- og arbejds tilladelser Radikale Venstre vil sikre, at de fastsatte sagsbehandlingstider på 1 måned for greencard og andre erhvervsopholdstilladelser bliver overholdt. I dag tager behandlingen af en ansøgning om greencard op til næsten 6 måneder. Radikale Venstre vil have ansvaret for opgaven flyt-tet til Beskæftigelsesministeriet, så området opprioriteres og sker i sammenhæng med ar-bejdsmarkedspolitikken. Det kræver ekstra ressourcer at løse opgaven. Dem foreslår Radi-kale Venstre omprioriteret fra Udlændingeservices ekstra kontrol med EU familiesammenfø-ringssagerne. Det er tidsspilde og unødigt bureaukrati. Uddannelse i mindst år 3 i Danmark skal automatisk give greencard I dag sender Danmark udlændinge, der har taget en kandidatgrad i Danmark, tilbage til hjem-landet allerede efter 6 måneders jobsøgning. Det er spild af ressourcer at udsende personer, der per definition er kvalificerede til det danske arbejdsmarked. Den praksis gør det også mindre attraktivt for internationale studerende at lægge vejen forbi Danmark. Derfor vil Radikale Venstre sikre, at personer, der færdiggør en videregående uddannelse, der er normeret til mindst 3 år, automatisk skal tildeles opholds- og arbejdstilladelse i Dan-mark, uanset hvilket land de kommer fra, på samme betingelser som med greencard. I 2009 var der over 6.000 studerende fra lande uden for EU, der kom til Danmark for at læse på en uddannelse – heraf ca. 80 pct. på en videregående uddannelse. Radikale Venstres forslag betyder, at yderligere 500 udenlandske studerende bliver i Danmark efter at have afsluttet studierne og kommer ud på det danske arbejdsmarked. Lavere beløbsgrænse til jobkort I dag kræver det et job med en årlig bruttoindkomst på 375.000 kr. for at kunne opnå ophold i Danmark efter beløbsordningen. Men det beløb er en stor begrænsning for mange virksom-heder, der mangler kvalificeret arbejdskraft til en lang række stillinger. Derfor vil Radikale Venstre garantere alle, der kan finde et job i Danmark med en årsindkomst på over 250.000 kr., at de frit kan rejse ind, arbejde og opholde sig i Danmark. Beløbsgrænsen nedsættes gradvist i takt med, at arbejdsløsheden forsvinder. Opholdstilladelsen udløber 6 måneder efter, at ansættelsesforholdet er ophørt, medmindre arbejdstageren i mellemtiden har fået et nyt job. I 2010 blev der givet 1.860 opholdstilladelser efter beløbsordningen. Det forventes, at Radikale Venstres forslag vil føre til, at yderligere cirka 1.500 internationale medarbejdere bidrager til det danske arbejdsmarked.

44 / 76

Lettere og enklere at få greencard Greencard-ordningen er en god forretning for Danmark, og derfor vil Radikale Venstre gerne udvide denne ordning. Personer på greencardophold modtager ikke støtte af nogen art, når de kommer til Danmark. Men de betaler skat i Danmark. Greencard giver borgere fra lande uden for EU mulighed for at søge arbejde i Danmark, hvis de opfylder kravene i det tilknytte-de pointsystem. Pointene tildeles i dag efter fem kriterier: Uddannelse, sprogfærdigheder, arbejdserfaring, tilpasningsevne og alder. Radikale Venstre finder ordningen for ufleksibel og besværlig i forhold til virksomhedernes behov og medarbejdernes kvalifikationer. Derfor vil Radikale Venstre indføre et mere simpelt og gennemskueligt system, hvor der fremover kun skal 60 point til for at opnå greencard i stedet for de nuværende 100 point. Og så skal kriteriet om tilpasningsevne fjernes, fordi det slet ikke har relevans for højtuddannet arbejdskraft. Til gengæld skal sprogkriteriet udvides til at omfatte flere sprog, f.eks. fransk, portugisisk, spansk, kinesisk og russisk. Fordi disse sprog er vigtige i forhold til at opdyrke nye eksportmuligheder. Derudover vil Radikale Venstre være med til at sikre et bedre informationsniveau hos udlæn-dinge, der får greencard-ophold. En undersøgelse af den eksisterende ordning foretaget af Rambøll har nemlig vist, at der er en del af dem på greencard-ophold, som ikke er i job eller må nøjes med et job på et lavere kvalifikationsniveau. Når udlændinge modtager deres greencard fra Udlændingeservice, skal der derfor vedlæg-ges information om ”Work in Denmark” centrene i København, Odense og Århus, samt gene-rel information omkring CV og jobsøgning på det danske arbejdsmarked, som er udviklet af disse centre. I 2010 blev der givet 3.070 opholdstilladelser efter greencard-ordningen. Radi-kale Venstres forslag forventes at give yderligere 1.500 kvalificerede medarbejdere fra hele verden mulighed for at bidrage på arbejdspladser i Danmark. Ret til at rekruttere udefra – når medarbejdere ikk e kan findes her Radikale Venstre vil gøre det muligt for danske virksomheder at rekruttere medarbejdere fra lande uden for EU, når jobcenteret – efter at have fået en konkret anmodning fra virksomhe-den – ikke kan anvise den efterspurgte arbejdskraft inden for 4 uger. Hvis det efterfølgende lykkes virksomheden at finde den søgte arbejdskraft i udlandet, skal Udlændingeservice ud-stede arbejdstilladelse til den pågældende medarbejder. Dette forslag forventes at betyde, at yderligere cirka 500 internationale medarbejdere kommer i beskæftigelse i Danmark. Afskaffelse af positivlisten Radikale Venstre vil have afskaffet ordningen om positivlisten, fordi den er uigennemskuelig, bureaukratisk og ubetydelig. Positivlisten har været ment som et værktøj til at give udlændin-ge særligt let adgang til erhvervsophold, hvis de fik et arbejde inden for et af de erhverv på listen, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Men i 2010 var der under 100 perso-ner, der fik ophold efter positivlisten. Det viser med alt tydelighed, at ordningen er uden reel betydning. Radikale Venstre vil derfor droppe den bureaukratiske positivliste og i stedet sat-se på at sikre forbedrede muligheder gennem greencard-ordningen og beløbsgrænsen til jobkort, der allerede i dag er de to mest anvendte ordninger. Vækststipendier til udenlandske studerende Radikale Venstre vil give 100 ekstra vækststipendier årligt til udenlandske studerende, der læser på ”vækstuddannelser” med stor efterspørgsel i erhvervslivet – f.eks. IT, ingeniør, økonomi, jura og farmakologi. Stipendierne skal supplere de eksisterende stipendier til stu-derende fra 3. verdens lande.

45 / 76

Flere internationale skoler Radikale Venstre vil sikre at udlændinge, som kommer til Danmark, kan finde skoler til deres børn. En undersøgelse fra Dansk Industri har vist, at 55 pct. af danske virksomheder oplever problemer med at få skolepladser til deres udenlandske medarbejderes børn. Samme under-søgelse viser, at mangel på internationale skolepladser er skyld i, at 25 pct. af virksomhe-derne har oplevet problemer med at rekruttere internationale medarbejdere. I dag er der lang kø til de internationale skoler i København – og udenfor København er det svært at finde en international skole. Radikale Venstre vil fjerne begrænsninger for, at folkeskolen kan undervise på andre sprog end dansk. Samtidig vil vi oprette en pulje, hvor kommuner kan søge om penge til at oprette en international folkeskole eller udvide en eksisterende folkeskole med et eller flere internati-onale spor. Målet er, at der skal være en international folkeskole i hver af de 5 største byer i Danmark. Radikale Venstre vil endvidere etablere puljer til finansiering af internationale dag-institutioner og internationale gymnasier. Styrkelse af ”Work in Denmark” ude i verden Radikale Venstre vil aktivt hjælpe danske virksomheder med at opsøge veluddannede ud-lændinge. Det skal ske ved at inddrage netværket af danske ambassader rundt omkring i verden som en del af ”Work in Denmark” kampagnen, der skal markedsføre Danmark over for kvalificerede internationale medarbejdere - ligesom Udenrigsministeriets kampagne ”In-vest in Denmark” bruges til at tiltrække investeringer udefra. Denne satsning skal hjælpe de danske virksomheder med at finde den arbejdskraft, som ikke kan findes i Danmark. Radika-le Venstres forslag forventes at medføre, at der vil kunne rekrutteres yderligere cirka 500 internationale medarbejdere til virksomheder i Danmark. Velkomstpakke og trivselspakke. Det er uhyre vigtigt for fastholdelsen af internationale medarbejdere, at både de og deres familier falder godt til i Danmark. Desværre er der i dag mange internationale medarbejdere, der relativt hurtigt forlader Danmark – ikke fordi, det ikke går godt på jobbet, men fordi de og deres familier ikke trives socialt. Det viser undersøgelser fra blandt andet Dansk Industri. Derfor vil Radikale Venstre have udviklet en velkomstpakke til alle, der kommer til Danmark for at arbejde. Velkomstpakken skal give introduktion til det danske samfund, hvor de inter-nationale medarbejdere blandt andet kan læse om, hvordan de får deres børn i en internati-onal skole, og hvor man henvender sig for at finde ud af, om man er dækket af forskerskat-teordningen. Derudover skal der udvikles en trivselspakke med fokus på hele familiens trivsel i Danmark. Denne pakke skal blandt andet indebære, at ”Work in Denmark” centrene yder rådgivning til ægtefæller i forbindelse med jobsøgning og i øvrigt introducerer de internationale medarbej-dere til de aktiviteter og tilbud, som er relevante for opholdet i Danmark. Udvikling af danske talenter Radikale Venstre vil lave en national talentstrategi for at udvikle de danske talenter: � Der skal lave en langsigtet plan for, hvordan universiteterne og uddannelsesinstitutio-

ner kan sikre yderligere pladser på de videregående uddannelser. � Brobygning skal styrkes fra folkeskoler og ungdomsuddannelser til vidensinstitutioner

og erhvervsliv, så interessen for at forfølge sit talent på en videregående uddannelse kan blive vakt og frafald mindskes.

46 / 76

� Radikale Venstre vil oprette en pulje til forsøg med samarbejde mellem videregående uddannelser og ungdomsuddannelser. På forsøgsgymnasierne skal eleverne have mu-lighed for tidligt at stifte bekendtskab med undervisning og faciliteter på de videregåen-de uddannelser.

� De studerende skal have klare og gennemsigtige regler for studieskift mellem universi-

teterne og større muligheder for at sammensætte deres uddannelse efter eget valg, og danske studerende skal have bedre muligheder for at uddanne sig i udlandet.

Konkurrenceudsat pulje til at skabe nye uddannelser Radikale Venstre vil styrke udviklingen af vidensarbejdere med de kompetencer, som er-hvervslivet efterspørger. Der skal afsættes midler til etablering af nye videregående uddan-nelser fx tværdisciplinære uddannelser, som uddannelsesinstitutionerne kan søge. For at sikre at uddannelsesinstitutionerne reelt uddanner kandidater med de rigtige kompetencer, skal de bevilligede midler tilbageføres, hvis der ikke er studerende til de nye uddannelser efter tre år.

47 / 76

Op mod 1/3 af efterspørgslen i samfundet kommer fra det offentlige. Der er et stort potentiale i at anvende denne efterspørgsel, så den fremmer innovationen i både den offentlige sektor og det private erhvervsliv. Radikale Venstre vil kopiere de gode udenlandske erfaringer og introducere intelligent offentlig efterspørgsel i Danmark. Ved intelligent offentlig efterspørgsel identificeres samfundsmæssige udfordringer, som gøres til genstand for offentlig privat inno-vation for at udvikle og gennemføre nye løsninger. 6.1 Intelligent offentlig efterspørgsel skal stimul ere innovation Op mod 1/3 af den samlede efterspørgsel i samfundet kommer fra det offentlige. Stat, kom-muner og regioner køber ind for 170 mia. kr. om året. Der er et enormt potentiale i at anven-de denne efterspørgsel, så den fremmer innovationen i både den offentlige sektor og det private erhvervsliv. At udvikle radikalt nye velfærdsløsninger via intelligent efterspørgsel er en kompliceret opga-ve, som kræver mange og forskelligartede kompetencer. USA og flere førende europæiske lande arbejder målrettet med at udvikle området, og især England er langt fremme. I England har regeringen pålagt ministerierne at udarbejde en strategi for intelligent efterspørgsel og offentlige indkøb. I de fleste lande eksperimenteres der i disse år med forskellige former for offentlig privat in-novation. Også Danmark arbejder med nye former for offentlig privat innovation, bl.a. i regi af ATB-fonden og Fornyelsesfonden, der har et samlet budget på knap 4 mia. kr. Analyser vi-ser, at Danmark med fordel kan blive inspireret af de lande, som er længst fremme med intel-ligent offentlig efterspørgsel.22 En væsentlig barriere for at udvikle intelligent efterspørgsel er kulturen og kompetencerne i det offentlige system. Derfor er der brug for, at fx ministerier får rådgivning om, hvordan en intelligent offentlig efterspørgsel kan udvikles inden for deres ressort.

22 FORA (2010): Intelligent offentlig efterspørgsel og innovative offentlige udbud.

Intelligent offentlig efterspørgsel

Kapitel 6

48 / 76

En af udfordringerne ved innovative offentlige udbud er at få de rigtige virksomheder og vi-deninstitutioner til at finde sammen i innovationsalliancer. Erfaringerne fra udlandet viser, at det er vigtigt at oprette netværk og platforme, hvor nye løsninger kan diskuteres, og hvor virksomheder og vidensmiljøer kan finde sammen. Danmark har indtil nu set bort fra at bruge den offentlige efterspørgsel og indkøb til at frem-me innovation. Også selvom vi med en af verdens største offentlige sektorer har gode forud-sætninger for at bruge den offentlige efterspørgsel til at skabe innovation. I stedet har vi over årene set en knopskydning af rådgivningsordninger. Men virksomhederne har mere brug for nogen at handle med, end nogen at snakke med. Derfor vil Radikale Venstre indføre intelli-gent offentlig efterspørgsel i Danmark. Radikale Venstres forslag til at stimulere innovati on via offentlig efterspørgsel: Radikale Venstre vil pålægge alle ministerier at lave en strategi for, hvordan deres indkøb og udviklingsprocesser kan bidrage til innovation fx via brugen af servicedesign og offentligt private partnerskaber. Arbejdet skal koordineres af Finansministeriet, men ministerierne skal have mulighed for at rekvirere eksperter til at hjælpe med at lave en konkret strategi. Intelli-gent offentlig efterspørgsel skal introduceres i Danmark, og skal være omdrejningspunktet for uddeling af erhvervsstøtte. Det skal ske med udgangspunkt i de gode amerikanske, en-gelske og hollandske erfaringer på området. I dag giver Statens og Kommunernes Indkøbsaftaler én bestemt virksomhed monopol på eksempelvis salg af møbler til det offentlige i fire år. Det er en sikker vej til at aflive undersko-ven af mindre producenter, og på sigt vil det føre til dyrere priser for staten og kommunerne. Radikale Venstre vil lave SKI aftalerne ét-årige, og vi vil stille krav til, at miljø- og klimakrav integreres i alle offentlige indkøberes udbudskrav så miljøvenlige produkter og serviceydel-ser prioriteres.

49 / 76

6.2 Nye innovationsfremmende udbudsmodeller I udlandet er der gode erfaringer med innovationsfremmede udbudsmodeller, som skal over-føres til Danmark. I bl.a. Holland og USA er der etableret programmer for at fremme innovationen i små og mel-lemstore virksomheder. Her opridser myndighederne et konkret samfundsmæssigt problem, som virksomhederne opfordres til at komme med løsningsforslag til. Det sker i en åben pro-ces, hvor virksomhederne konkurrerer om at finde det bedste svar på udfordringen. Efterføl-gende kan virksomhederne få støtte til at udvikle deres løsningsmodel og udvikle en prototy-pe. Vurderingen i udlandet er, at disse programmer har været en markant kilde til innovation i små og nye virksomheder.23 Når der i dag bygges nye hospitaler for milliarder, kan man anvende en promille af bygge-summen på at udvikle nye innovative løsninger og produkter til gavn for patienterne. Også her kan innovative små og nye virksomheder være med til at udvikle nye løsninger, som vil gøre en stor forskel for patienterne fx i forbindelse med forplejning eller hospitalsudstyr. Radikale Venstres forslag til innovationsfremmende udbudsmodeller: Radikale Venstre vil oprette et nationalt program med innovationsudbud, som skal styrke innovationen i mindre danske virksomheder. I samarbejde med regioner, kommuner og stat, skal der hvert år gennemføres en række innovationsudbud med konkrete, afgrænsede udvik-lingsopgaver, som mindre virksomheder inviteres til at komme med løsninger til. Virksomhederne skal opfordres til at indgå i samarbejder og netværk med andre mindre virk-somheder og forskningsinstitutioner. Udbuddene skal koordineres centralt, og der skal afsæt-tes midler, således at prækvalificerede virksomheder kompenseres, hvis de ikke vinder ud-buddet, men også kommer med løsningsforslag. Vi vil stille krav om, at alle større offentlige udviklingsprojekter bruger en del af investerings-summen på innovation. Det kan eksempelvis være udviklingen af nye hospitalssenge eller hospitalsudstyr udviklet via brugerdreven innovation i forbindelse med hospitalsbyggerier. Vi vil oprette et korps af Udbudsagenter efter engelsk forbillede, som kan rådgive offentlige myndigheder, der skal gennemføre udbud, for at imødegå den fremherskende tendens til, at offentlige udbud er så detaljerede, at det i sig selv forhindrer innovative løsninger.

23 Mandag Morgen den 21. marts 2010: Intelligente offentlige udbud fremmer innovationen.

50 / 76

6.3 Smart offentlig regulering og nye partnerskaber Globale udfordringer som fx klima- og miljøudfordringerne har givet nye muligheder for at sammentænke den offentlige regulering med innovative private løsninger. Virksomhederne vil sjældent satse på innovation, der er afhængig af, at reguleringen ænd-res. Omvendt vil det offentlige ikke stille nye krav til reguleringen, som ikke allerede er tek-nisk muligt. Det kræver nye former for partnerskaber mellem det offentlige og private, og det kræver at der udvikles en større grad af tillid parterne imellem. Det vil især kræve en kultur-ændring i den offentlige sektor, der ikke i dag ser virksomheder som en vigtig alliancepartner. Derfor er der brug for at udvikle nye partnerskaber mellem det offentlige og det private, som kan inspirere til lignende partnerskaber i kommuner, regioner og staten. Det er svært at ud-vikle nye perspektivrige partnerskaber, som reelt vil skabe en ny kultur for samarbejde mel-lem det offentlige og det private. Derfor er det nødvendigt at etablere forsøg med nye part-nerskaber inden for særligt oplagte områder, der kan fungere som laboratorium for at samle ny viden, overvinde barrierer og sprede de gode erfaringer. Regulering af byggeriet er et af de områder, hvor der er et meget stort potentiale for at sikre et mere energi- og sundhedsrigtigt byggeri og samtidig give incitament til privat innovation. Bygninger står for omkring 40 pct. af Danmarks energiforbrug, og der er et stort potentiale for en grøn omstilling af byggebranchen. Samtidig er der behov for at fremme et klogt samspil mellem regulering og et byggeerhverv præget af innovation og nytænkning. Derfor er et nyt partnerskab mellem de offentlige myndigheder og byggeerhvervet et oplagt sted at eksperi-mentere med de nye partnerskaber. Partnerskaberne skal have til mål at kortlægge barrierer og identificere områder, hvor regule-ringen kan indrettes, så den i højere grad fremmer teknologi- og innovationsudvikling, eller hvor der er behov for at dispensere fra gældende lovgivning for at teste og indhøste erfarin-ger med nye teknologier. Radikale Venstres forslag til smart offentlig regul ering: Radikale Venstre vil oprette et nyt partnerskab på byggeområdet for at eksperimentere med at udnytte reguleringen til at fremme innovation. Partnerskaberne skal kortlægge barrierer og identificere områder, hvor reguleringen kan indrettes, så den i højere grad fremmer teknolo-gi- og innovationsudvikling, eller hvor der er behov for at dispensere fra gældende lovgivning for at teste og indhøste erfaringer med nye teknologier. For at fremme nytænkning inden for området skal der samtidig gennemføres en række kon-krete tiltag for at stimulere nye miljøvenlige produkter inden for byggeriet bl.a.: � Stramning af bygningsreglementet, så nye bygninger lever op til bygningsreglementets

krav for lavenergiklasse 1.

� Krav om anvendelsen af miljøvenlige og bæredygtige byggematerialer. � Elselskaberne skal pålægges at installere intelligente elmålere inden 2015.

� Screening af alle større offentlige bygninger af energitjenestevirksomheder (ESCO)

med henblik at gennemføre rentable energirenoveringer. � Energirenovering af den almene sektor i ESCO-model under Landsbyggefonden.

51 / 76

I Danmark har vi en lang tradition for at bruge design til at skabe nye innovative muligheder og løsninger. Det er et unikt aktivt som kan bidrage til at transformere Danmark fra industri-samfund til fremtidens kreative vækstøkonomi. Design har udviklet sig fra at kunne skabe smukke og funktionelle produkter til at være en proces, der kan drive innovation af services, produkter, forretningsmodeller, organisationer og tankemåder. Derfor er en design en vigtig del af Danmark fremtid. Designkompetencer bliver vigtige kompetencer i fremtidens konkurrence på innovation. Der-for er der brug for en ny national designstrategi for servicedesign og strategisk design. Radi-kale Venstre vil satse strategisk og målrettet på design. Vi vil bruge design tankegang og processer til at løse de offentlige udfordringer, skabe innovation og vækst i det private er-hvervsliv og til at skabe en ny kreativ vækstøkonomi. Vi vil designe fremtiden! 7.1 En national designstrategi Design er blevet en vigtig del af den globale konkurrence på innovation. Multinationale firma-er som Apple, Cisco, Phillips og Samsung satser målrettet på design til at differentiere deres produkter, og de investerer massivt i design på en global skala, især i de nye design hubs i Taiwan og Korea. Også i Danmark er produktiviteten højere i de virksomheder, som satser på design til at drive innovation.24 Design er i dag en vigtig konkurrenceparameter i en lang række industrier og regioner som fx luftfart, bilindustri, forbrugsvarer og private ydelser inden for sundhed, bank og forsikring i lande som Tyskland, Sverige, UK, Israel og Tyrkiet. Servicedesign og strategisk design er også en vigtigt del af løsningen på de samfundsmæs-sige udfordringer fx med manglen på arbejdskraft i den offentlige sektor eller behovet for velfærdsinnovation i sundhedssektoren. En national designstrategi kan blive en katalysator for innovation i hele Danmark, hvis vi formår at transformere Danmark fra industrisamfund til kreativ vækstøkonomi. Målet med en national designstrategi er at tiltrække førende globale designfirmaer til Dan-mark, styrke designforskningen, sikre at kvaliteten højnes på designuddannelserne og at der

24 Mandag Morgen (2010): Strategisk design kan blive nyt dansk guldæg.

Design fremtiden

Kapitel 7

52 / 76

bliver oprettet nye uddannelser, forbedre mulighederne for internationaliseringen og styrke den kreative undergrund af danske designere og designfirmaer. Samtidig skal Danmark i langt højere grad bruge servicedesign og strategisk som en drivkraft til at løse de sam-fundsmæssige udfordringer, og vi skal støtte eksponering og eksport i de bedste danske designvirksomheder. Vi har et stærkt udgangspunkt inden for design i Danmark. Modeugen i København er blandt Nordeuropas største, og Danmark har stolte designtraditioner, en stærk kulturarv og en krea-tiv arbejdsstyrke. Danske arkitektfirmaer skaber ny banebrydende arkitektur, IN-DEX:AWARDS er globalt anerkendt og internationalt er der stor respekt om Danmarks evne til at skabe designløsninger i verdensklasse. CIID i København er en af verdens førende uddannelsesinstitutioner for interaktivt design, og fx Cisco har valgt at placere deres europæiske designcenter i Danmark. Danske firmaer som Novo Nordisk, Coloplast og LEGO er eksempler på firmaer, som har set og udnyttet sam-menhængen mellem design og innovation. Målt på antallet af designvirksomheder, der råd-giver om konceptdesign, er USA førende, men lige efter følger England og Danmark. Det er en unik position, der kan og bør bygges videre på. Design en del af svaret på, hvordan vi styrker Danmark i globaliseringen og den globale kon-kurrence på innovation. Tidligere var det især ny teknologi, som drev udviklingen af nye pro-dukter. Teknologi vil fortsat have en vigtig rolle i at drive innovation, men for mange firmaer sker innovation i dag i et tæt samspil mellem teknologi, design og kreativitet. I den globale konkurrence på innovation vil teknologi i stigende grad gå fra at være en kilde til innovation til at være det, som muliggør innovation.25 Danske virksomheder inden for de kreative industrier kan blive en vigtig del af svaret på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Allerede i dag udgør de kreative industrier den hur-tigst voksende del af verdenshandlen. Det skyldes bl.a., at den voksende middelklasse i Asi-en efterspørger vestlige produkter inden for mode, design, underholdning, film og computer-spil. Det udnyttes også af mange danske virksomheder som fx Georg Jensen, Montana, Bestseller, Pandora og Kopenhagen Fur. De kreative industrier er i dag blevet den vigtigste jobskaber i flere byer som fx London, New York og Amsterdam. Det kan det også ske i Danmark med en målrettet national strategi. Danmark er blandt de mest specialiserede regioner i verden inden for visse sektorer i de kreative industrier, men beskæftigelsen stiger mindre i Danmark end de lande, som har lavet en national strategi for området som fx England og Holland. For at udvikle de kreative industrier og skabe en internationalt førende design hub er det nødvendigt med en målrettet indsats inden for de forskel-lige områder, som i fællesskab dan-ner et økosystem for design. Det kan kun ske i et forpligtende partnerskab mellem det offentlige, erhvervslivet, designbranchen, designerne og ud-dannelsesinstitutionerne.

25 FORA (2009): New Nature of Innovation.

“Der bør udvikles en ny national designpolitik, der styrker rammerne for mere og bedre design i erhvervslivet. […] De-sign er ofte en meget direkte vej til øget innovation, men designindsatsen herhjemme kommer ikke i høj nok grad virksomhederne til gavn. Dansk erhvervsliv har behov for mere viden om, hvordan design kan integreres i udvikling og drift – det kan en visionær designpolitik, der også omfatter udvikling af designkompetencerne på uddannelsesinstitutio-nerne, være med til at fremme.” Kilde: DI 2010: Inspiration til udvikling.

53 / 76

Der skal skabes bedre rammer for undergrunden af kreative designere, der skal skabes et venturemarked for de kreative industrier for at skabe den næste Pandora, brandingen af Danmark som designsamfund skal styrkes sammen med tiltrækning af udenlandske talenter og virksomheder og det offentlige skal aktivt udnytte mulighederne for at udnytte design til at løse den offentlige sektors udfordringer. Derfor skal bl.a. ABT-fonden pålægges at stille krav om, at design integreres i udvikling af ny teknologi ved ansøgninger til fonden, som også skal støtte mere eksperimenterende projekter og projekter hvor løsningen ikke er givet på for-hånd. En national designstrategi skal bygge videre på de unikke danske designtraditioner for inklu-sion, funktionalitet, æstetik og bæredygtighed. Designere i få andre samfund er så humani-stisk orienterede, social ansvarlige og så brugerfokuserede som danske designere. Ud-gangspunktet for danske designere som fx Børge Mogensen, Arne Jacobsen og Hans Weg-ner var, at design skulle være for alle. Det demokratiske udgangspunkt skal der værnes om. Det danske design ”DNA” balancerer mellem frisind og struktur, mellem ansvarlighed og frit spil, mellem formaliserede og uudtalte rammer og mellem hensynet til den enkelte, til sam-fundet som sådan og til de økonomiske realiteter. Et væsentligt element i dansk design er også et stærkt fokus på brugerne og brugernes hen-syn. Firmaer som Novo Nordisk og Coloplast er bl.a. nået langt, fordi de har haft den enkelte patients problemer som omdrejningspunkt for hele virksomhedens værdikæde. Den tanke-gang tager mange danske virksomheder til sig i disse år via en aktiv brug af brugerdreven innovation i udviklingen af nye produkter og services. Det udgangspunkt skal fortsat være et omdrejningspunkt i en fremtidig national designstrategi. Radikale Venstre vil satse på fire områder:

1. Internationalisering 2. Offentlige udfordringer 3. Vækst i de kreative industrier 4. Designuddannelse

54 / 76

7.2 Internationalisering Nye ambitioner for internationalisering af dansk de sign, arkitektur og mode En lang række offentlige og private institutioner arbejder med at promovere dansk design i udlandet. Initiativerne kan være af svingende kvalitet og uden tilstrækkelig koordinering. Radikale Venstre vil skabe et formelt samarbejde imellem Dansk Design Center, Dansk Arki-tektur Center, Danish Crafts, Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi og designskolerne. Her skal skabes en fælles internationiseringsstrategi og indsats med de fire fokusområder; design, arkitektur, mode og de øvrige kreative industrier. Den stærkere koordinering af events og aktiviteter skal sikre en samlet indsats for øget internationalisering, investeringer og eksport af dansk design. Danish Fashion Institute, Danske Designere, Danish Design Association, Danske Kunsthåndværkere, Akademisk Arkitektforening, Danske Ark og Dansk Mode & Textil skal inviteres med, så der bliver bygget bro mellem de offentlig finansierede aktiviteter og branchens egne fora, så kræfterne udnyttes bedre. Et koordineret samarbejde med bl.a. Invest In Denmark, Copenhagen Capacity, Wonderfull Copenhagen, Eksportrådet og de danske Innovationscentre skal sikre maksimal udnyttelse af det danske potentiale. Allerede eksisterende kontakter og initiativer skal bruges som løfte-stang. Samarbejdet skal desuden bruges til at skabe en række besøgsprogrammer rettet mod internationale presse, beslutningstagere og investorer samt udvikle talentprogrammer i samarbejde med designskolerne og de øvrige uddannelsesinstitutioner. Endvidere skal sam-arbejdet være ansvarlig for en markant markedsføring af design, arkitektur og de kreative erhverv med et nyt flagskib ”Copenhagen Design Explosion 2012”, der skal finde sted hvert andet år, og hvor INDEX:AWARDS er spydspidsen. Dansk design er international anerkendt og har allerede er stærkt brand. Men Danmark mangler et samlet ansigt til udlandet. Radikale Venstre foreslå derfor endvidere at oprettet en ny internetportal, hvor man får en samlet indgang til de bedste danske designfirmaer, og hvor designere nemt og hurtigt kan søge job i Danmark. Internetportalen skal give information om følgende områder:

1. General information om design i Danmark. 2. Information om at etablere et designcenter i Danmark. 3. Branding af produkter og serviceydelser fra danske designfirmaer. 4. Tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Globale investeringer i dansk design Hos store multinationale firmaer som fx Apple, Cisco, Philips og Samsung er design blevet en nøgleparameter i at nå det globale marked. De store firmaer arbejder med design i en global skala og investerer i designcentre i hele verden. De største firmaer i Asien vil også i de kommende år udvide deres internationale investeringer i design. Der skal arbejdes målrettet for at sikre, at multinationale firmaer placerer deres europæiske designafdelinger i Danmark som fx Cisco har gjort i København. Det vil tiltrække investerin-ger, kompetencer, nye viden og internationalt fokus i Danmark. Radikale Venstre foreslår, at Invest in Denmark opretter en taskforce, der arbejder målrettet på at tiltrække multinationale virksomheder til at etablere design centre i Danmark. Samtidig skal der arbejdes på at gøre det interessant for store konsulenthuse som IDEO, Design Con-tinuum, Tangerine, Park at ligge et kontor i Danmark. Arbejdet skal foregår et tæt og koordi-

55 / 76

neret samarbejde med Copenhagen Capacity, Wonderfull Copenhagen og de danske Inno-vationscentre. Målet er at have et designcenter for minimum fem af verdens største design-brugende firmaer placeret i Danmark inden 2015. Et stærkt partnerskab med hele den dan-ske designbranche og kommunerne vil være nødvendigt for at nå målet. Nye designcentre i Asien, Brasilien og Indien Det er afgørende, at danske designkompetencer er til stede i de nye vækstmarkeder, for at vi kan udnytte vores kompetenceforspring til at få en rolle på de nye markeder og den udvikling der sker der. Derfor skal der oprettes nye designcentre i Asien, Brasilien og Indien, som kon-taktpunkter mellem virksomheder i de nye markeder og den danske designbranche. Design Hub Denmark Danmark skal blive et designsamfund, hvor alle har gavn af, at de nye kreative måder at løse problemer skabe nye muligheder. Vi skal blive et eksperimentarium, hvor vi udvikler og ska-ber nye måde at leve på og arbejde på. I takt med at design bliver mere og mere betydnings-fuldt globalt vil der opstå en række lande og byer, som vil få international betydning. Her vil events, investeringer, arbejder, eksport, forskning og uddannelse tiltrække opmærksomhed fra hele verden. Danmark skal være med i denne gruppe af førende designlande. Kommunale designinitiativer og regionale designklynger Globaliseringen betyder, at flere internationale design hubs er ved at etablere sig rundt om i verden. Disse hubs vil tiltrække fremtidige internationale investeringer og fokus. Med en mål-rettet indsats har Danmark mulighed for at blive en design hub på linje med New York, San Francisco, Milano, Soul og Shanghai. Med udgangspunkt i internationale undersøgelser af førende design hubs og de kreative industrier skal det nødvendige økosystem for at skabe en design hub i Danmark kortlægges. Herefter skal konkrete initiativer støtte udviklingen af et dansk hub, og et stærkere samarbej-de om regionale designevents skal etableres mellem stat, kommuner, regioner og de regio-nale turistorganisationer. Fx kan staten støtte Københavns Kommune i deres bestræbelser på at blive udnævnt til Design Capital of the World. For at få design bredt ud i hele Danmark skal kommuner og regioner opfordres til at lave en designpolitik. Disse nedskrevne designpolitikker skal offentliggøres på kommuners hjemme-sider. Igennem inspirerende undervisningsmateriale og idekataloger skal kommuner motive-res til bruge design at løse de nye strukturelle og demografiske problemer på nye måder. Der skal etableres en national task force til at hjælpe kommunerne med at lave en designpolitik og kortlægge mulighederne for at bruge design. Det er vigtigt, at staten i langt højere grad støtter op omkring den regionale indsats for at etablere designklynger bl.a. i Region Syddanmark, København og Århus, der er Danmarks førende hub for industriel design med Arkitektskolen, Designit, 3Part, Design People, Design Partners, Design Concern, Smedegaard & Weis og mange flere.

Materialecenter for nye materialer I takt med udflytning af produktion til Asien kommer de danske produkt- og møbeldesignere længere væk fra at udforske og arbejde direkte med de fysiske materialer. Dette kendskab til materialer har traditionelt været en vigtig del af den dansk designtradition og er vigtig at be-holde. Radikale Venstre forslår derfor at skabe et materialebibliotek hvor designere, skoler og virksomheder kan få kendskab til en bred vifte af materialer samt få den direkte kontakt med de globale producenter og leverandører. Det danske videnscenter skal etableres i sam-arbejde med etablerede udbydere fx MaterialConnixion.

56 / 76

7.3 Offentlige udfordringer Løs Danmarks samfundsmæssige udfordringer via servi cedesign I det næste årti vil Danmark stå over for store samfundsmæssige udfordringer. Vi vil mangle arbejdskraft og der vil komme flere ældre medborgere. Uddannelsessystemet og folkesko-lerne vil skulle hæve niveauet uden væsentlig flere ressourcer. Sundhedssektoren og vel-færdsløsninger vil skulle hæve både kapaciteten og kvaliteten for de samme ressourcer. Det kan kun lykkedes ved at udnytte mulighederne i servicedesign. Nye processer fra servicedesign er anerkendt for at kunne udvikle innovative løsninger inden for disse områder. Erfaringerne fra England har vist, at servicedesign integreret med private partnerskaber og intelligent offentligt indkøb kan blive en effektiv løsningsmodel for at løse de offentlige udfordringer. Med udgangspunkt i erfaring fra British Design Council skal der skabes lignende programmer i Danmark. Nye innovationsløsninger skal skabes med henblik på løse de offentlige udfordringer og på at skabe nye virksomheder og udnytte eksportpoten-tialet til resten af den vestlige verden med lignende udfordringer. Det er vigtigt, at der skabes rum for en grundlæggende ”framing” af de udfordringer, som vi står overfor, så vi skaber løs-ninger på de rigtige udfordringer. Det offentlige indkøb af kreative ydelser skal endvidere gentænkes. Konkurrencer om at løse samfundets udfordringer For at skabe en stærk offentlig debat omkring fremtidens udfordringer og konkrete løsnings-forslag skal der oprettes konkurrencer for løsning af Danmarks største udfordringer. Det skal sikre, at offentligheden inddrages i en åben proces om at skabe fremtidens danske samfund. Danmark skal være et levende laboratorium, hvor udenlandske investorer, designere og an-dre kan komme og opleve hvordan design kan bidrage til et bedre liv og samfund. Der skal udvikles en ny form for konkurrencer, som kan udvikle branchen og den enkelte designer. Radikale Venstre foreslår, at staten hvert år udskriver en eller flere store designkonkurrencer med udgangspunkt i en tværgående problemstilling, hvor løsningen kræver samspil fra man-ge forskellige aktører. Det kunne fx dreje sig om; hvordan vi løser fedmeepidemien i den vestlige verden; hvordan vi skaber fremtidens hospitaler; hvordan ny teknologi skaber nye måder at undervise på; og hvad kan der gøres for at sikre demente og deres pårørende et så værdigt liv som muligt? Staten skal arbejde aktivt for at sikre, at forslag fra konkurrencerne bliver implementeret bredt til gavn for det danske samfund. Radikal innovation via af teknologi og design I de kommende år vil Danmark stå over for en stor udfordring med at øge både produktivite-ten og kvaliteten i den offentlige sektor. Det kan kun ske via nye kombinationer af teknologi og design. Det er denne kombination af brugerforståelse, teknologi og design, der vil skabe fremtidens serviceinnovationer. I de kommende år vil Danmark fx skulle levere service af høj kvalitet til et stort antal ældre medborgere. Den udvikling vil sætte sundhedsområdet under pres. Her vil servicedesign være en nøgle til at løse udfordringerne uden en eksplosion i vel-færdsudgifterne. Radikale Venstre forslår, at brugercentreret design og servicedesign bliver en integreret del af alle projekter i relevante offentlige støtteordninger for udvikling af vel-færdsteknologi som fx ATB-fonden. Design i folkeskolen Den danske folkeskole skal forbedres via nytænkning og undervisningsinnovation. Folkesko-leelever og lærere skal inddrages i at redesigne deres egen skole via lokale projekter. Radi-kale Venstre vil derfor skabe et samarbejde med danske servicedesignfirmaer, der skal oply-

57 / 76

se lærere og elever omkring processer og muligheder ved servicedesign samt hjælpe skoler med styring af nye projekter bl.a. via en aktiv deltagelse fra eleverne. De gode projekter skal implementeres lokalt. Det vil sikre, at eleverne på et tidligt tidspunkt lærer om mulighederne for at skabe nye innovative løsninger via servicedesign og kreative processer. Samtidig skal der afholdes en årlig festival, hvor folkeskolens udvikling diskuteres og de bedste lokale ideer, projekter og innovationer udvælges med henblik på at blive im-plementeret nationalt. Samtidig skal der skabes en mere udtalt rolle for design og kreative metoder som en del af undervisningen. Fx ved at designere kommer ud i de små klasser og diskuterer børnenes forhold til de ting, som de omgiver sig med. Det vil skabe forståelse og interesse for, at der findes gode og mindre gode løsninger på alverdens problemer, og at man selv har indflydel-se på om man skal leve med det ene eller det andet.

58 / 76

7.4 Vækst i de kreative industrier Analyse af de kreative industrier Internationalt er der kommet en voksende erkendelse af betydningen af de kreative industri-er. Undersøgelser viser, at produkter og services fra de kreative industrier udgør den hurtigst voksende del af verdenshandlen. Europa er i dag den største eksportør af kreative produkter og services foran USA og Asien. Flere eksperter peger desuden på, at de kreative erhverv understøtter innovation og vækst generelt i økonomien. Danmark har gode forudsætninger for at udnytte mulighederne i de kreative industrier. Dansk mode er et eksempel på, at det kan lade sig gøre at bruge designkompetencer til at opnå erhvervsmæssig succes. Det kan også lade sig gøre på andre områder og det bør udnyttes, men vi ved for lidt om betydningen af kreative industriers og designs betydning for de kreati-ve industrier. Radikale Venstre vil sikre, at Danmarks muligheder for at udnytte potentialet i kreative indu-strier undersøges og designs betydning for de kreative industrier kortlægges. På det grund-lag skal der opstilles en strategi for udviklingen af de kreative industrier i Danmark. I eksem-pelvis England er der gode erfaringer med at udnytte BBC til aktivt at udvikle undergrunden af kreative virksomheder, og i Amsterdam er der gode erfaringer med at skabe kreative mil-jøer i gamle nedlagte fabrikker. Disse gode erfaringer fra udlandet skal overføres til Dan-mark. Den nye kreative vækstøkonomi I dag er de kreative erhverv den vigtigste jobskaber i flere byer i verden. Det kan også ske i Danmark ved at skabe bedre rammer for vækst i de kreative industrier. Det skal være nem-mere for kreative virksomheder at etablere sig og vokse sig store i Danmark. Derfor skal der opbygges et venturemarked for de kreative industrier for at skabe den næste Pandora, og mulighederne for at skabe kreative miljøer i de danske byer skal aktivt styrkes. “New creative underground” For at sikre et dynamisk designmiljø hvor kreativitet trives, skal designundergrunden styrkes. En stærk designundergrund vil bidrage til at skabe fremtidens måder at arbejde med design, og det vil kunne tiltrække udenlandske designtalenter til Danmark. Et antal nyuddannede designere skal tildeles stipendier på 2 år til at arbejde med nye skel-sættende og eksperimenterende idéer. I det første år skal de danske designtalenter have mulighed for at rejse ud i verden for at dygtiggøre sig yderligere. Det skal forbinde det dan-ske designmiljø med andre kreative hubs fx Shanghaj, London og New York. Den nye inspi-ration skal bringes med hjem til Danmark og herigennem skabe en undergrund af nye ideer og kreativitet. Resultater skal udstilles ved designevents for at styrke den offentlige debat og interesse for design i hele Danmark. Det er afgørende, at unge designere fra undergrunden også motiveres til at blive en del af programmet.

59 / 76

7.5 Designuddannelse Ny designforskning De danske designuddannelser er forskningsbaseret, men der mangler penge til at videreud-vikle den danske forskning. Hvis design skal spille en markant rolle i at løse udfordringerne i det 21. århundrede, er der behov for en markant satsning på forskning i designmetoder, de-signprocesser og specifikke designfagligheder. Der er især brug for at støtte forskning i, hvordan designprocesser og designmetoder kan bruges til at udvikle innovation generelt, altså design management, servicedesign, designtænkning og strategisk design. Samtidig er der brug for mere forskning i æstetisk resonans, i betydningen af refleksion og fordybelse i designprocessen, i designs betydning for menneskers adfærd og prioriteringer og i tilgænge-lighed til design. En bedre spredning af forskning og viden til praktiserende designere, er-hvervslivet og den almindelige borger er ligeledes afgørende. Ud over en stærkere satsning på designforskning kan der være brug for at skabe en specia-liseret eliteoverbygning oven på de nuværende designuddannelser, hvor de bedste designe-re får mulighed for at videreuddanne sig inden for fx mode, grafisk design eller servicede-sign. Verdens bedste designuddannelser De danske designskoler er allerede i fuld gang med at forandre sig og møde fremtidens krav, men vi kan blive klogere ved at se, hvad andre gør. Der skal udvælges en række af verdens førende designskoler og universiteter for at undersøge, hvordan de arbejder med fremtidens design. Kortlægningen skal bruges til at skabes en fælles vision for at skabe verdens bedste designskoler i Danmark via en aktiv brug af metoder fra designtænkning og servicedesign. Arbejdet skal gennemføres i samarbejde mellem de danske designskoler, staten, relevante interessenter og erhvervsliv. Visionen for fremtidens designuddannelser skal bruges som rollemodel og inspirator for at skabe fremtidens uddannelser inden for andre fagområder. Radikale Venstre foreslår endvidere, at der oprettes et uddannelsesråd inden for designom-rådet for at styrke udviklingen af nye designuddannelser. I dag er uddannelserne spredt over tre ministerier. Rådet skal følge med i udviklingen inden for designuddannelserne, herunder løbende analysere behovet for nye uddannelser og specialiseringer og eventuelt nedlæggel-se af designuddannelser. Rådet skal også kunne komme med indstillinger til Folketinget og respektive ministerier vedrørende de forhold, som har betydning for designuddannelserne på tværs af forskellige områder. Tværfagligt undervisningsforløb mellem erhvervsudda nnelser, teknologi og design Radikale innovationer opstår i dag i et tæt samspil mellem designere, ingeniører og økono-misk og erhvervsmæssige fagligheder i kreative miljøer. Det er et samspil, som er svært at få til at fungere, bl.a. fordi medarbejderne under deres uddannelsesforløb ikke har lært at ar-bejde sammen med andre faggrupper. Radikale Venstre foreslår derfor, at der afsættes ressourcer til at designuddannelser, tekni-ske uddannelser og erhvervsuddannelser kan etablere nye fælles uddannelsesforløb, hvor de studerende får til opgave at løse konkrete problemstillinger stillet af erhvervslivet og den offentlige sektor i et tværfagligt team.

60 / 76

Massiv efteruddannelse for design Der er formentlig et sted mellem 4.000 og 5.000 praktiserende designere i Danmark i dag, hvis faglighed og kompetencer bliver mindre værd for Danmark dag for dag. Det vil kræve en massiv og koordineret indsats at opgradere disse designere i forhold til designfaglige meto-der og værktøjer, kommunikation og retorik, virksomhedskultur og politiske processer - og ikke mindst til at reflektere over og italesætte deres egen rolle og værdi. Uden en sådan ind-sats vil man ikke kunne udnytte det store potentiale for at skabe store danske virksomheder fx inden for servicedesign. Der er behov for at ledere i små og mellemstore virksomheder får større viden om, hvad de-sign er, og hvad design kan bruges til. Det kræver en aktiv uddannelsesindsats. Der skal skabes nye masteruddannelser, korterevarende efteruddannelsesforløb inden for design og efteruddannelse af pædagoger og lærere. Ligeledes er der behov for øget efteruddannelse af uddannede designere i nye begreber, processer og redskaber. For at styrke de kreative fag i folkeskolen og gymnasiet, som er en væsentlig forudsætning for udvikling af design-kompetencer blandt børn og unge, er der endvidere brug for at skabe et nyt efteruddannel-sesprogram for interesserede pædagoger og lærere. Nyt uddannelsesinstitut for Enterprise Design Inden for de sidste 10 år er design blevet en livsnødvendig del af at drive en forretning. For både store og små firmaer er design en naturlig ingrediens i strategi, management og drift. Design har både en traditionel værdiskabende rolle og en udvidet betydning. I den globale konkurrence på innovation er det ikke længere tilstrækkeligt for virksomhederne at konkurre-re på teknologi dreven innovation. Derfor har design fået en central rolle. Det er derfor naturligt og nødvendigt at skabe en designstrategisk uddannelse på et business universitet. Da dette område mellem design og business er relativt er nyt, har Danmark en unik mulighed for at sætte os i front og skabe et institut der vil blive et internationalt tilløbs-stykke for internationale designeksperter og studerende. Forskning, strategier, konferencer, studieprojekter, uddannelsesforløb og tværfaglige workshops skal skabe et helt unikt miljø som udviklede verdens bedste måder at integrere business og design. Instituttet skal have tre forsknings- og uddannelsesgrene: Strategic Design Appel er et godt eksempel på, hvordan et firma kan koble konkurrenter af ved en strategisk brug at design. Da lignende eksempler kan findes fra flere brancher er der en stigende inte-resse for at lære systemer, strategier og modeller til at integrere design som en naturlig del af en konkurrencedygtig forretningsstrategi. Dette skal man kunne studere og forske i som en naturlig del af sin uddannelse. Design Management Når design blevet en del af strategien skal det implementeres, ledes og styres. Her adskiller design sig fra andre udviklingsområder som for eksempel ingeniørudvikling. Det er brug for træning og undervisning i, hvordan man arbejder sammen med designere og bruger de krea-tive kræfter side om side med de traditionelle discipliner i en virksomhed. Da USA har en langt tradition for business management har de også en stærk faglighed for design mana-gement (fx DMI.ORG). Danmark skal også opbygger denne faglige kontenance. Business Design For at klare sig må virksomhederne genopfinde sig selv igennem innovation af forretnings-modeller, organisationer, services og systemer. Det er imidlertid ikke muligt at bruge traditio-

61 / 76

nelle forretnings processer og metoder til at drive innovation inden for disse områder. Derfor er internationale virksomheder og konsulenthuse begyndt at bruge kreative processer fra design til at drive innovation. Nogen har kaldt dette område designtænkning. Uanset navnet er de nye processer en afgørende ny måde at bruge at bruge design på. Det er processer inden for dette område, der vil kunne skabe radikal innovation og vækst i danske erhvervsliv. Danmark har en unik tradition for at bruge design og involvere brugere i designprocesserne, men da vi ikke har en historie for anvendelsen af denne nye type af design er der brug for en offensiv indsats.

62 / 76

Der er brug for at skabe overskuelighed, enkelhed og stabilitet i innovationspolitikken. Det vil Radikale Venstre sikre ved at oprette en selvstændighed enhed i armslængde af regeringen, der skal stå for administrationen af de erhvervs- og innovationspolitiske initiativer i Danmark. Den model anvender man allerede med succes i udlandet. Radikale Venstre vil også lave en kritisk gennemgang af alle erhvervsstøtteordninger. 8.1 En ny organisering til en ny politik I dag er ansvaret for innovationspolitikken delt mellem ministerier, styrelser og en lang række forskellige fonde, og der er ingen strategi for at sikre, at man trækker i samme retning. Der er brug for at skabe en stærkere sammenhæng, så de mange forskellige offentlige forsknings- og innovationsprogrammer trækker i samme retning for at udvikle danske styrke-positioner. Der skal skabes en klarere arbejdsdeling, og de forskellige byggesten i at skabe ny forskning, udvikling, innovation og kompetencer til at designe nye løsninger inden for et område skal aktivt understøtte hinanden. Det er et afgørende konkurrenceparameter i den globale konkurrence på innovation. Der er også brug for skabe større uafhængighed til at designe visionære programmer med inddragelse af virksomheder, offentlige institutioner, eksperter og forskningsinstitutioner end det i dag er muligt i mini-sterier og styrelser. Samtidig er det vigtigt, at der skabes et miljø som kan tiltrække de dygtigste talen-ter i Danmark for at arbejde med innovation og ud-vikling. Det er en forudsætning for skabe reel ny-tænkning på tværs af sektorer og siloer. Der skal skabes en ny og uafhængig innovationsenhed med ansvar for at bidrage til at styrke innovation og kreativiteten i Danmark. Innovationsenheden skal have selvstændige bevillin-ger, egne medarbejdere og en uafhængig bestyrelse med deltagelse af ministerier, erhvervs-liv, vidensinstitutioner og eksperter. Bl.a. ATB-fonden og Fornyelsesfonden skal lægges ind under den nye enhed. For at sikre en stærkere koordinering til de eksisterende programmer er bestyrelsesformændene i ex. Højteknologifonden, Rådet for Teknologi og Innovation og Designrådet naturlige kandidater til bestyrelsen.

“Der bør oprettes et Nationalt Rundbord for in-novation, der skal have retningsgivende kompe-tence i forhold til de offentlige innovationsaktivi-teter og -programmer på tværs af ministerier, have mulighed for at prioritere indsatser i forhold til hinanden samt rådgive Folketinget om innova-tion. Det Nationale Rundbord for innovations første opgave skal være at tage stilling til, hvor-dan innovationssystemet bør udvikles og se ud i fremtiden.” Kilde: DI 2010: Inspiration til udvik-ling.

En ny organisering til en ny politik

Kapitel 8

63 / 76

Innovationsenheden skal fungere som et førende dansk vidensmiljø for at designe og søsætte nye tiltag for at fremme innovation, og skal være på armslængde af politikerne og embedsmænd. Som en første opgave skal det kortlægges, hvor Dan-mark kan og skal gå foran, og hvor vi har klynger med verdensklasse viden, kompetencer og virk-somheder, der kan bidrage til at løse de globale udfordringer. Og det skal kortlægges, hvordan det danske innovationssystem kan bidrage til aktivt at udvikle vores styrkepositioner. Den viden og priori-tering er et helt fundamentalt grundlag for at kunne føre en moderne innovationspolitik. På baggrund af et oplæg til en national innovationsstrategi om, hvor Danmark kan og skal gå foran, og en åben politisk drøftelse i Folketinget af strategien, skal enhden formidle, at der udarbejdes en konkret strategi for at styrke innovationen inden for de pågældende områder. Staten, virksomheder, vidensinstitutioner, udenlandske eksperter, NGO’er og andre interes-senter skal inddrages i arbejdet. Enheden skal være ansvarlig for at søsættes langsigtede innovationsprogrammer fx inden for udviklingen af bæredygtige energiformer, nye velfærdsløsninger eller de kreative erhverv. Programmernes omdrejningspunkt er nye samarbejder mellem myndigheder, forskere og private virksomheder om at udvikle nye løsninger, de såkaldte ”triple-helix” partnerskaber. Der skal bl.a. oprettes innovationsplatforme, hvor nye løsninger diskuteres, og der skal laves innovative offentlige udbud for at skabe offentlig privat innovation. Indsatsen skal understøt-tes via etableringen af vidensnetværk mellem virksomheder og forskningsinstitutioner, som kan være med til at samle de virksomheder og forskningsinstitutioner, der kan byde på inno-vative offentlige udbud. Programmerne skal inddrage en bred vifte af tiltag fx:

� Nye platforme for globale innovationsalliancer med deltagelse af danske aktører og udenlandske virksomheder og universiteter

� Offentlige og private partnerskaber om innovation og vidensudvikling � Nye forskningsprogrammer, uddannelsestilbud og tiltrækning af udenlandske talenter � Understøtte at staten går foran i at skabe et marked via offentlige indkøb � Kortlægge og rådgive om hvordan den offentlige regulering kan understøtte nye løs-

ninger i partnerskab med erhvervslivet � Inddrage designere til at designe nye løsninger og produkter

Boks 8.1 Eksempel på et innovationsprogram for elbi ler Danmark har alle muligheder for at blive et mekka for elbiler og al den teknologi og service, der følger i hælene på den. Vores afstande er så korte, at de fleste kan blive dækket med eksisterende teknologi. Men Danmark er ved at blive efterladt på perronen. Vi tøver, mens andre lande satser offensivt på at udvikle fremtidens teknologi og infrastruktur. Det er oplagt, at dem som bryder koden til at nedbringe trafikkens CO2-udledning har hele verden som markedsplads for produkter, services og knowhow. Kina har fx for nylig afsat $15 mia. til udvikling af elbiler.

“Der er brug for nye vækstmodeller, der forholder sig til de særlige krav og muligheder, der gælder for fremtidens innovationsøkonomier. De handler om nye relationer og partnerskaber. Om at koble og gennemføre ideer og strategier på tværs af traditionelle skel, om at skabe forbundne løsnin-ger. […]Vækstens nytænkere kan findes hos bl.a. institutioner, organisationer, virksomheder og universiteter. Tilsammen kan de forme kernen i den innovationsøkonomi, der skal fastholde en dansk placering blandt verdens mest konkurren-cedygtige nationer.”Kilde: Mandag Morgen den 19. september 2010.

64 / 76

Det viser det enorme potentiale for Danmark i at bidrage til udvikling og afprøvning af fremtidens tek-nologier, især ved at sammentænke forskning, innovation, design og test af nye teknologier med ud-gangspunkt i det unikke danske netværk mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder. Et Nationalt Innovationsprogram for Elbiler skulle investere i udvikling og design af infrastruktur, pro-dukter og services i samarbejde med erhvervsliv og vidensinstitutioner; tilvejebringe et beslutnings-grundlag for den nødvendige markedsskabende offentlige regulering, så som valg af standarder og normer for ladestationer, investering i infrastruktur og fastlæggelse af afgiftsstruktur, således at virk-somhederne kender vilkårene for at udvikle deres forretning i Danmark. Og endelig skal en aftale mel-lem stat, regioner og kommunerne sikre, at vi skiftede alle offentlige tjenestekøretøjer til de mest CO2-neutrale køretøjer. Det ville kunne udnytte den enorme offentlige købekraft som motor for innovationen, og det kunne gøre Danmark til et unikt testlaboratorium for udvikling af fremtidens teknologi inden for elbiler.

Samtidig skal den nye enhed være ansvarlig for at prioritere den milliard kroner, som Dan-mark hvert år bruger på den strategiske forskning. Det vil sikre et større udbytte af den stra-tegiske forskning, som erhvervsliv, organisationer og Det strategiske forskningsråd selv ef-terspørger. Midlerne skal i mindre grad spredes over mange forskellige forskningsområder og i højere grad bruges på de områder, hvor Danmark kan skabe forskning i absolut verdensklasse. Og midlerne skal i højere grad sammentænkes med andre innovationsfremmende tiltag, så virk-somhederne får en stærkere rolle og et større udbytte. Det vil skabe en langt større effekt af de midler, som i dag bruges på erhvervsstøtte. Der bruges fx 760 millioner kroner i direkte erhvervsstøtte via den nye fornyelsesfond i Erhvervs- og Byggestyrelsen, som med statsstøtte hjælper virksomheder med at få de produkter ud på markedet, som de selv har vanskeligt ved. De midler kunne udnyttes langt bedre ved at bru-ge intelligent offentlig efterspørgsel. Radikale Venstres forslag til en ny organisering af innovationspolitikken: Uafhængig innovationsenhed Radikale Venstre vil oprette en selvstændig enhed i armslængde af regeringen, der skal stå for administrationen af de erhvervs- og innovationspolitiske initiativer. Enheden skal have uafhængig bestyrelse, og skal samle de mange råd, puljer og fonde der i dag findes på er-hvervs- og innovationsområdet. Enheden skal desuden være ansvarlig for den erhvervsori-enterede forskningsindsats i Danmark. Formålet er at skabe overskuelighed, enkelhed og stabilitet i innovationspolitikken. Der skal igangsætte en international ekspertvurdering af den nuværende administration af erhvervs- og innovationspolitikken og få udarbejdet forslag til en mere hensigtsmæssig organisering. Gennemgang af erhvervsstøtteordningerne Innovationssamfundet stiller andre krav til virkningsfulde erhvervsstøtteordninger end indu-strisamfundet. Mange af de danske erhvervsordninger er udviklet i anden tid, men der er ikke lavet en samlet gennemgang af de forskellige tilskudssystemer og skatteregler. Radikale Venstre vil lave en gennemgribende gennemgang af erhvervsstøtteordningerne. Alle ordnin-ger skal have en ”solnedgangsklausul”, og alle ordninger skal kunne dokumentere en reel effekt på den danske produktivitet, innovation eller beskæftigelse. Danmark skal oprette en dansk pendant til det amerikanske ExpectMore, hvor alle borgere kan se effekten af de for-skellige erhvervsordninger.

65 / 76

Der er mange eksempler på, at et stærkt samarbejde mellem de regionale aktører har skabt et regionalt vækstboom. Derfor er vigtigt, at de regionale myndigheder i vækstfora har gode rammer for deres arbejde fx med et selvstædigt sekretariat. Det er også vigtigt, at der løben-de bliver fulgt op på, hvilke regioner der bevæger sig fremad, og hvordan de andre regioner kan lære af de gode eksempler. Det sker ikke i tilstrækkelig omfang i dag. 9.1 Stærkere kompetencer til regional erhvervsudvik ling De regionale myndigheder spiller en vigtig rolle i at skabe gode rammer for vækst og innova-tion. Staten kan skabe gode generelle vilkår for erhvervslivet, men det er de regionale myn-digheder, som har muligheden for at skabe verdensklasse klynger i deres region ved at brin-ge regionale virksomheder, vidensinstitutioner og policy makers sammen i perspektivrige partnerskaber. Der er mange eksempler på, at et stærkt og forpligtende samspil og samarbejde mellem de regionale aktører har skabt gode rammer for regionale styrkepositioner og derved et regio-nalt vækstboom. Boks 9.1 Georgia Research Alliance I slutningen af 1980’erne samledes en gruppe af markante ledere på tværs af brancher, universiteter og offentlige myndigheder omkring Atlanta med et fælles ønske om at udvikle et teknologibaseret er-hvervsliv, hvor forskning ved regionens universiteter skulle være en central drivkraft. Dengang var regionen primært kendt for sin store produktion af landbrugsprodukter, og Atlanta var en lidt søvnig sydstats-storby. Men det var en klar opfattelse blandt toneangivende ledere i regionen, at der var be-hov for en aktiv indsats for at sikre Atlanta andel i den nye vidensbaserede økonomi. Det førte til etableringen af Georgia Research Alliance, der gennem investeringer i topforskning, mo-derne laboratoriefaciliteter og stærke rammer for teknologioverførsel fra universiteterne har været med til at sikre regionen et vækstboom. I dag er staten nummer ni på listen over stater med flest biotekvirk-somheder i USA, og tallet har været stærkt stigende. Georgia Research Alliance er en uafhængig non-profit organisation, dannet med det formål at sikre regionen øget vækst gennem ny teknologibaseret innovation. Georgia Research Alliance har gennem

Vækst i hele Danmark

Kapitel 9

66 / 76

nu 17 år arbejdet målrettet på at styrke forskningsmiljøerne ved regionens universiteter og udvikle en effektiv infrastruktur for teknologisk innovation og nye high-tech virksomheder. Georgia Research Alli-ance har til dato investeret over 400 mio. dollars på vegne af staten Georgia og tiltrukket yderligere to milliarder dollars fra føderale programmer og private donationer. Kilde: FORA 2009: Universiteter – vækstdynamoer i vidensøkonomien.

Regeringens regionale vækstpolitik er præget af få visioner i dag. Der er brug for en ny til-gang i regionalpolitikken, som reelt kan føre til vækst i alle regioner. Det gælder også for ho-vedstaden, som i dag skaber halvdelen af Danmarks BNP. De danske regioner uden for Hovedstaden har få højt specialiserede erhvervsklynger med mange beskæftigede. I højt specialiserede klynger er der højere produktivitet, flere vidensar-bejdere og mere innovation. At Danmark halter så langt efter udlandet i erhvervsspecialise-ringen har bidraget til den lave danske produktivitetsudvikling. En bæredygtig regional udvikling - og et regionalt vækstboom - kommer ved at skabe gode rammer for udvikling af de regionale styrkepositioner og ved perspektivrige partnerskaber mellem regionens aktører. Region Midtjylland er eksempelvis hjemsted for mange af verdens største fødevarevirksom-heder fx Arla, Danisco mv., og der eksisterer fødevareforskning i verdensklasse i regionen. Danmarks fødevareklynge udgør en af verdens største fødevareklynger, og den danske klynge har alle forudsætninger for at være blandt de første klynger, der omstiller sig til fremti-dens konkurrence på innovation og sunde fødevare. Derfor har Region Midtjylland alle mu-ligheder for at skabe en fødevareklynge i absolut verdensklasse, men det er svært for regio-nens embedsmænd i dag at tilvejebringe den nødvendige viden om, hvad der skal til for at skabe rammerne for fremtidens konkurrence i regionen. Derfor er vigtigt, at de regionale myndigheder i bl.a. vækstfora får bedre rammer for deres arbejde. Det er også vigtigt, at der løbende bliver fulgt op på, hvilke regioner der bevæger sig fremad – og hvordan de andre regioner kan lære af de gode eksempler. Det vidensgrundlag eksisterer ikke i dag. Derfor er det svært for de regionale aktører at vide om de bevæger sig i rigtige retning, og det er svært at få inspiration til god regional erhvervs-politik fra de andre danske regioner. Herved risikerer man, at der ikke bliver skabt de nød-vendige regionale rammer for at udvikle regionernes styrkepositioner. Danmark uddeler hvert år 1 mia. kr. til innovation og erhvervsudvikling i regi af de regionale vækstfora. De midler er rygraden i at skabe regional udvikling og vækst i hele Danmark. Der-for er det vigtigt, at der sikres et højt udbytte af de mange regionale udviklingsmidler, og at de danske regioner lærer af hinanden i forhold til at sikre gode regionale rammer for vækst, innovation og erhvervsudvikling. Det sker ikke i tilstrækkelig omfang i dag. I dag er der ingen viden om effekten af de regionale udviklingsmidler. Der er heller ingen struktureret opfølgning på, hvilke projekter der vider bedst. Det er et problem, at man ikke lærer af hinandens erfaringer, og det er et problem at der ikke findes nogen viden om, hvilke projekter der virker bedst. På den baggrund virker regeringen meget lidt interesseret i at ska-be fundamentet for en stærk og bæredygtig regional udvikling.

67 / 76

Det vil Radikale Venstre gøre for at sikre vækst i alle regioner: Stærkere Vækstforum Radikale Venstre vil skabe stærkere regionale vækstfora, som får de nødvendige redskaber til at skabe vækst i hele Danmark. Et uafhængigt kompetent sekretariat og formand i de regi-onale vækstfora skal have ansvaret for at skabe en stærk regional udvikling. Radikale Venstre vil skabe et stærkere vidensgrundlag om, hvilken regional erhvervspolitik der fungerer bedst. Og Radikale Venstre vil videreudvikle de regionale partnerskabsaftaler, så der reelt bliver tale om et stærkt og forpligtende partnerskab om den regionale udvikling i Danmark. Radikale Venstre vil have udviklet en stærkere viden om effekten af de regionale udviklings-midler på 1 mia. kr. årligt., og vi vil skabe bedre rammer for at regionerne videndeler om erfa-ringerne med projekter inden for de forskellige områder. Fremover skal Det Nationale Vækstforum uddele 50 pct. af de regionale udviklingsmidler. Det skal ske i en åben konkurrence regionerne imellem og at præsentere de mest perspek-tivrige forslag for at udvikle de regionale styrkepositioner. Det Nationale Vækstforum skal styrkes med et uafhængigt sekretariat. Hovedstaden som national vækstmotor Hovedstadsområdet spiller en afgørende rolle for hele Danmarks økonomi. Men myndighe-der og beslutningstagere står ikke samlet om at udvikle regionen. Derfor efterlyser OECD en samlet strategi for hovedstadens konkurrenceevne, så man sikrer fortsat vækst i Danmark – både i København og resten af landet.26 Radikale Venstre vil oprette et nationalt partnerskab for at udvikle hovedstaden som anbefalet af OECD med deltagelse af regionen, kommuner-ne og staten. Fri og fair konkurrence i Danmark En stærk konkurrence i samfundet er en vigtig kilde til innovation og fornyelse. En indikator for graden af konkurrencen er de priser, som forbrugerne betaler. Danmark har i dag de hø-jeste forbrugerpriser af alle lande i OECD.27 Det høje prisniveau i Danmark indikerer, at der ikke er en tilstrækkelig konkurrence i dag. Det billede stemmer overens med, at den svage produktivitetsudvikling i Danmark især findes i de lokale erhverv. Regeringen har ikke formået at skabe en stærk konkurrence i Danmark de sidste ti år. Radikale Venstre vil skabe en stærkere konkurrence blandt de danske virksomheder. Under den nuværende regeringen har Konkurrencestyrelsen ikke formået at skabe en fri konkur-rence i Danmark. Derfor skal styrelsen arbejde langt mere målrettet for at skabe fri konkur-rence i Danmark, og det skal undersøges om styrelsen bør have nye værktøjer til at fremme konkurrencen. 26 OECD (2009): Territorial Review Copenhagen. 27 Økonomi- og Erhvervsministeriet (2010): Konkurrenceevneredegørelse 2010.

68 / 76

En ny vision for vækst i Danmark

3:3

Udvikling af de danske styrkepositioner

69 / 76

Uden for Hovedstaden har Danmark få specialiserede erhvervsklynger, som er førende på verdensmarkedet. I højt specialiserede klynger er der højere produktivitet, flere vidensarbej-dere og mere innovation. At Danmark har få klynger i verdensklasse i forhold til udlandet har bidraget til den lave danske produktivitetsudvikling. Der er brug for, at man i Danmark arbejder langt mere målrettet på at sikre stærke rammer for innovation inden for de områder, hvor vi har verdensklasse viden, virksomheder og kom-petencer. Danmark burde prioritere de danske styrkepositioner, som man allerede gør i fx USA, England, Sverige og Finland. 10.1 Hvad skal Danmark leve af? I industrisamfundet skabte man velstand ved at investere i nye maskiner og uddannelse, så færre kunne producere mere. Når produktionen flytter ud, kan man ikke længere leve af at effektivisere produktionen. Men hvad skal Danmark så leve af? Danmark skal leve af innovation, kreativitet og viden. Vi skal skabe fremtidens løsninger på de globale udfordringer, og vi skal udnytte globaliseringen og mulighederne i den digitale tidsalder til at udvikle unikke løsninger til det globale marked. Fremtidens vinderregioner vil være hjemsted for nye globale og specialiserede vidensklyn-ger, der er drevet af den globale konkurrence på innovation. Det understreger behovet for at arbejde målrettet med at udvikle de nationale styrkepositioner, som har potentialet til at ud-vikle fremtidens løsninger og skabe fremtidens jobs. I industrisamfundet kunne erhvervspolitikken nøjes med støtte forskning, udvikling og uddan-nelse. De tider er for længst forbi. I innovations-samfundet vil offentligt private partnerskaber være en vigtig kilde til innovation. Det vil kræve udviklingen af en ny kultur og nye kompetencer i det offentlige. På en lang række områder – især inden for de områder som leverer løsninger på de sam-fundsmæssige udfordringer – spiller den offentlige regulering en vigtig rolle for virksomhe-

“Lad os gøre den fælles erkendelse, at politisk skabte rammer spiller en langt større rolle for virksomhedernes innovation end vi hidtil har været opmærksomme på. Forestillingen om virksomheder som enlige øer, der til enhver tid klarer sig bedst med mindst muligt samspil med det offentlige, hører fortiden til.” Kilde: Indlæg af en række topchefer i det private erhvervsliv, Politiken den 16. december 2010.

Udvikling af de danske styrkepositioner

Kapitel 10

70 / 76

dernes ageren fx på sundhedsområdet, miljøområdet eller inden for landbrug og fødevare. Her bør man undersøge mulighederne for at det offentlige kan spille en mere aktiv rolle i at drive udviklingen af nye løsninger og produkter. I udlandet kaldes det intelligent offentlig ef-terspørgsel og smart regulering. Danmark er hjemsted for virksomheder og vidensinstitutioner med unikke kompetencer og viden i verdensklasse inden for en række specialiserede områder. Det er oplagt, at det især er inden for disse områder, at fremtidens job vil blive skabt i Danmark. En forudsætning er en klar udmelding fra politikkerne om, hvad Danmark vil satse på i fremtiden. Radikale Venstre mener, at vi skal satse på følgende fem områder:

1. Rene teknologier 2. Rent drikkevand 3. Velfærdsløsninger 4. De kreative industrier 5. Landbrug og fødevare

Rene teknologier De globale klimaudfordringer og presset på jordens ressourcer har gjort rene teknologier til en af de hurtigst voksende sektorer i verden. Danmark bliver fremhævet internationalt som et af de absolut førende lande inden for rene teknologier på grund af det stærke og langvarige danske fokus på energieffektivitet, miljø og klima. Energi- og miljøteknologi står allerede i dag for over 10 pct. af Danmarks eksport. Der er enighed blandt de politiske partier om at gøre Danmark CO2 frit i 2050. At realisere målet vil kræve et visionært partnerskab mellem regering og erhvervsliv. Det gør det oplagt at satse på at udvikle fremtidens løsninger i Danmark. De 700-800 danske virksomheder inden for rene teknologier omsætter allerede i dag for mere end 300 mia. kr. og beskæftiger over 120.000 fuldtidsbeskæftigede. Den stærke danske position er opbygget i en tid, hvor få lande interesserede sig for de rene teknologier. I dag er der imidlertid opstået en intens konkurrence om at skabe fremtidens løsninger og få en bid af det enorme marked for grønne løsninger. Eksperter og virksomhe-der advarer om, at den danske førerposition kan være sat over styr om få år, hvis der ikke satses målrettet på at udvikle de danske styrkepositioner. Elbiler er et eksempel på det danske potentiale inden for rene teknologier. Danmark har alle muligheder for at blive et mekka for elbiler, fordi vores afstande er så korte. Men Danmark tøver, mens andre lande satser offensivt på at udvikle fremtidens teknologi og infrastruktur. Kina har fx for nylig afsat $15 mia. til udvikling af elbiler. Det viser det enorme potentiale for Danmark i at bidrage til udvikling og afprøvning af fremtidens teknologier, især ved at sam-mentænke forskning, innovation, design og test af nye teknologier med udgangspunkt i det stærke danske netværk mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige myndig-heder. Gyllehåndtering er et andet eksempel på bæredygtige teknologier, der har potentialet til at blive et nyt dansk eksporteventyr i vindmølleklassen. Også her har Danmark helt unikke kompetencer til at forædle gyllen til energiprodukt via enzymer og mikroorganismer. Virk-somhederne står klar til at indgå i et forpligtende samarbejde, hvis de offentlige myndigheder

71 / 76

vil deltage. Hvis de danske myndigheder ikke ønsker at satse på gyllehåndtering, vil fremti-dens gyllehåndtering blive udviklet i udlandet. Biobrændsel er et eksempel på et område, hvor der kan skabes tusindvis af nye arbejds-pladser, og som kan bidrage til at løse miljøudfordringerne. Verdens første center for produk-tion i fuld skala af 2. generation bioethanol ligger i Kalundborg. Men de danske virksomheder tør ikke investere milliarder i nye anlæg, hvis der ikke er commitment fra politikerne om, at man vil satse på at udvikle nye bæredygtige energiformer. I stedet risikerer man, at de dan-ske virksomheder vælger at skabe fremtidens løsninger i udlandet, hvor der er større politisk commitment. Rent drikkevand En af verdens globale udfordringer er manglen på rent drikkevand. Mere end en mia. men-nesker lever i dag uden adgang til rent drikkevand, og 3.900 børn dør hver dag af vandbårne sygdomme. Alene i Kina mangler 300 millioner mennesker i dag adgang til rent drikkevand. Det åbner et kæmpe marked for de virksomheder, som har kompetencerne til at udvikle fremtidens løsninger for at sikre rent drikkevand. Danmark er det førende land i verden inden for visse former for vandbehandling takket være de stramme miljøkrav og vandmiljøplaner. Forskningsorganisationen DHI er et af verdens førende vandinstitutter, og Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser på Århus Universitet og GEUS er stærke og internationalt anerkendte forsknings- og undervisningsinstitutioner på vandområdet. Cowi, Grontmij Carl Bro, Niras og Rambøll er eksempler på store danske rådgivende virksomheder på området, mens fx Krü-ger leverer rensningsanlæg. Grundfos, AVK og DESMI er internationalt førende komponent-leverandører. Men regeringens vil ikke satse målrettet på at udvikle de danske kompetencer og virksom-heder. Derfor advarer erhvervslivet om, at Danmarks forspring er ved at blive sat over styr. Nye anlæg bliver bygget af danske virksomheder i udlandet, og Danmark risikerer at gå glip af fremtidens job inden for vandbehandling. Et stærkt samarbejde mellem det offentlige, erhvervsliv og universiteter vil kunne skabe rammerne for, at fremtidens løsninger inden for rent drikkevand bliver udviklet i Danmark. Det vil kræve et aktivt medspil fra regeringen om medfinansiering af udvikling, test og de-monstration af ny teknologi sammen med erhvervslivet. Eksempelvis kunne det være en fæl-les ambition at udvikle DTU til verdens førende universitet inden for vand. Og det vil kræve en kritisk gennemgang af de miljøkrav, og som var med til at udvikle den første generation af danske virksomheder på området. Velfærdsløsninger En aldrende befolkning vil sætte velfærdssystemerne i de vestlige lande under pres i de kommende år. Det bliver tvingende nødvendigt at udvikle nye innovative løsninger for færre ressourcer for at undgå, at velfærdssystemerne bryder sammen. Allerede i dag bruger det Danmark hvert år over 100 milliarder kroner på sundhedssystemet. USA bruger over 10.000 milliarder kroner. Hvis væksten i sundhedsudgifter fortsætter uændret, vil OECD-landene i 2050 bruge over 20 pct. af deres BNP på sundhed. Innovative private virksomheder vil skulle hjælpe med at udvikle fremtidens velfærdsløsnin-ger på sundhedsområdet. Det vil åbne et stort marked for danske virksomheder fx inden for

72 / 76

pharma, biotech og medico. Dansk biotech er formentlig hjemsted for et af verdens absolut førende venturemarkeder. Medico Valley i Hovedstadsregionen er en af verdens førende klynger. Danske velfærdsvirksomheder omsætter for over 400 mia. kr. og beskæftiger over 200.000 personer. Det siger sig selv, at et visionært partnerskab i Danmark mellem private virksomheder og det offentlige kan udvikle et enormt potentielt vækstområde. Det vil bl.a. kræver nye kompeten-cer inden for servicedesign og brugerdreven innovation til at designe de nye velfærdsløsnin-ger, hvor Danmark har et stærkt udgangspunkt i dag. For høste potentialet er der brug for at introducere intelligent offentlig efterspørgsel til at ud-vikle fremtidens velfærdsløsninger bl.a. i regi af ATB-fonden og Fornyelsesfonden. Der skal skabes nye innovationskonsortier og partnerskaber mellem vidensinstitutioner, virksomheder og stat, regioner og kommuner, og der skal afsættes midler til at udvikle nye innovative løs-ninger fx i forbindelse med sygehusbyggerier. Kreative erhverv Mode, design, underholdning, film og computerspil bliver en af de største kilder til vækst i Europa og USA i takt med, at Kina og Indien skaber fremtidens globale virksomheder inden for produktion og service. De kreative erhverv udgør den hurtigst voksende del af verdenshandlen. Europa er den stør-ste eksportør foran USA, og de kreative erhverv udgjorde allerede i 2002 knap 7 pct. af EU’s BNP. I dag er de kreative erhverv den vigtigste jobskaber i flere byer fx London, New York og Amsterdam. Det kan det også ske i Danmark. Danmark er hjemsted for en række store virksomheder inden for de kreative erhverv. Mo-deugen i København er Nordeuropas førende, og Danmark har stolte designtraditioner, en stærk kulturarv og en stor kreativ arbejdsstyrke. CIID i København er en af verdens førende uddannelsesinstitutioner for interaktivt design. Internationalt er der enorm respekt for Dan-marks evne til at skabe designløsninger i verdensklasse. Udviklingen af fremtidens unikke brugeroplevelser vil ske med udgangspunkt i de kreative erhverv. Derfor vil de kreative erhverv være en vigtig kilde til vækst i den globale konkurren-ce på innovation. Beskæftigelsen stiger imidlertid mindre i Danmark end de lande, som har lavet en national strategi for at udvikle de kreative erhverv. Der er brug for at skabe en ambitiøs strategi for at udvikle de kreative erhverv i Danmark, ligesom det kendes fra eksempelvis England og Holland. Der skal skabes et stærkt venture-marked inden for de kreative erhverv for at udvikle den næste danske Pandora. Designsko-lerne skal fornyes, der skal laves en handlingsplan for udvikling af strategisk design, og der skal skabes nye tværdisciplinære uddannelser inden for designtænkning. Landbrug og fødevare En usund levestil i det moderne velfærdssamfund har hørt til store sundhedsproblemer med fedme, sukkersyge og hjertekarsygdomme og et behov for sundere fødevare. Kravet om større fødevaresikkerhed og åbenhed om fødevareproduktionen kræver innovation og udvik-ling af ny teknologi. Omstillingen til vedvarende energi og reduktion af miljøpåvirkningerne stiller nye krav til landbrug og fødevareproduktionen.

73 / 76

Danmark er en af de regioner, hvor landbrug og fødevareproduktion fylder mest. Den danske erhvervsudvikling har været nært forbundet med landbrug og fødevareproduktion. Sådan har det været historisk, og sådan vil det også blive i fremtiden. Målt på antal beskæftigede er den danske landbrugs- og fødevareklynge blandt de største landbrugs- og fødevareklynger i den udviklede del af verden. Danmark er hjemsted for en lang række globale landbrugs- og fødevarevirksomheder. Der er i alt 139.000 beskæftigede i erhvervet i dag. Den globale konkurrence på innovation vil også påvirke den danske landbrugs- og fødevare-klynge. Ved at kombinere viden og kompetencer på nye måder vil virksomhederne kunne møde fremtidens krav om nye innovative løsninger. Danmark har eksempelvis gode mulig-heder for at fungere som model for en ny sundhedsindustri, hvis man formår at integrere fødevaresektoren med sundhedssektoren. En gruppe af landets førende fødevarevirksomheder er gået sammen om at skabe et viden-center, der skal kombinere teknologisk viden om fødevareproduktion med forretningsmæssi-ge kompetencer og viden om brugernes fødevareadfærd. Det er målet, at videncentret skal være et internationalt førende center for viden om fødevareinnovation og blive en vigtig part-ner og katalysator for fremtidens fødevare innovation. Denne type initiativer skal støttes ak-tivt fra offentlig side, hvis det store eksportpotentiale i den danske landbrugs- og fødevare-klynge skal indfries.

74 / 76

10.2 Behovet for et stærkere vidensgrundlag om de d anske styrkepositioner En forudsætning for at føre en moderne innovationspolitik er et stærkere vidensgrundlag om de danske styrkepositioner, så man ved hvor Danmark har styrken til at udvikle fremtidens løsninger på de samfundsmæssige udfordringer. Det kan fx være miljøudfordringer eller udfordringerne med at få udviklet nye individuelle løsninger i velfærdssystemet. Hvis der ikke bliver udviklet nye løsninger inden for eksempel-vis sundhedsområdet, vil presset på de offentlige sundhedsudgifter eksplodere i de kom-mende år. Danmark arbejder i dag ikke med at skabe et vidensgrundlag om vores nationale styrkepositi-oner, som man gør flere andre steder. Det gør det svært at vælge, hvor Danmark kan og skal gå foran. Og det bliver vanskeligt for politikerne at støtte de danske styrkepositioner med en fornuftig erhvervspolitik. Det er eksempelvis et problem, at der i dag ikke findes tilstrækkelig viden om, hvordan den danske medico-klynge i Øresundsregionen klarer sig i forhold til de andre globale medico-klynger i fx USA. Er de danske virksomheder i klyngen gearet til konkurrencen med udlan-det? Har man skabt bedre rammevilkår i udlandet fx via nye uddannelsestilbud eller platfor-me for et stærkere samarbejde virksomhederne imellem? Hvad er udviklingen i produktivite-ten i den danske klynge i forhold til virksomheder i konkurrerende klynger? Den slags viden er en forudsætning for at udforme en politik, der kan sikre en høj konkurrenceevne for de danske virksomheder. Der findes heller ingen analyser af rammerne for den danske landbrugs- og fødevareklynge eller hvilke politikinstrumenter, som kunne bidrage til at udvikle den danske klynge. Er der eksempelvis brug for at yde offentlige støtte til et nyt nationalt center for brugerdreven føde-vareinnovation, som rapporter peger på at nødvendigt for fortsat at bevare og udvikle den danske førerposition.28 Staten skal sikre en fri og åben konkurrence, en stærk grundforskning og gode rammevilkår. Men staten skal også sikre gode rammevilkår for innovation i de forskellige klynger, hvor virksomhederne er placeret. Derfor er klyngepolitik er en naturlig del af en moderne er-hvervs- og innovationspolitik og ikke et alternativ til en anden erhvervspolitik. Formålet med en klyngepolitik er at give virksomhederne de bedste muligheder for at klare sig i den globale konkurrence inden for den klynge, hvor de opererer. Her er klyngepolitik ikke forskellig fra andre typer erhvervspolitik. Fordelen ved et klyngeperspektiv er, at der kan være stor forskel på rammevilkår inden for fx medico, fødevare eller de kreative erhverv.

28 ReD Associates for Vitus Bering, januar 2008: Brugerorienteret fødevareforskning.

“Det er indlysende, at regioner, der bliver hjem-sted for specialiserede og succesrige globale erhvervsklynger, vil klare sig godt. De globale erhvervsklynger har et stort eksportpotentiale og gode muligheder for at øge indtjening og be-skæftigelse. Og hvis de globale klynger klarer sig godt, smitter det af på andre erhverv i regio-nen.” Kilde: FORA 2010: Danske Erhvervsklyn-ger.

75 / 76

Danmark er blandt de dårligste lande i Europa til at tiltrække udenlandske investeringer. Tal fra Nationalbanken, OECD og DI viser, at det i Vesteuropa kun er Irland og Græken-land, der i perioden fra 2001 til 2008 har væ-ret dårligere end Danmark til at gøre uden-landske investeringer til en del af økonomien. Hvis Danmark bliver bedre til at udvikle vores styrkepositioner – via udviklingen af verdens-klasse klynger – vil det gøre det lettere at til-trække udenlandske investeringer. Radikale Venstres forslag for at skabe mere viden o m danske styrkepositioner: Vækstobservatorium skal skabe viden om danske styrk epositioner Radikale Venstre vil skabe et vækstobservatorium, der kontinuerligt analyserer udviklingen inden for de danske styrkepositioner og sammenligner rammevilkårene i de danske klynger med de førende klynger i udlandet. Samtidig skal der skabes et stærkere vidensgrundlag om gode tiltag for at forbedre ramme-vilkårene i de klynger i udlandet, som de danske virksomheder konkurrerer med. Det skal ske ved at ministerierne pålægges at gennemføre analyser inden for deres ressort fx af den danske landbrugs- og fødevareklynge, medico, cleantech, de kreative erhverv mv. Analyser-ne skal gennemføres i samarbejde med udenlandske eksperter for at sikre et højt niveau, og analyserne skal komme med konkrete forslag til at forbedre rammevilkårene inden for de pågældende områder inspireret af tiltag i de førende klynger i udlandet. Danmark bør have som ambition at skabe samme erhvervsspecialisering som fx Sverige og Finland.

“Det er dybt alarmerende, hvad vi ser her. Det er et stærkt symptom på, at noget er helt galt, og at der er behov for handling. Et lille land som Danmark har stor glæde af udenlandske investeringer, der både bidrager med frisk kapital, skaber arbejds-pladser og giver knowhow til den hjemlige produk-tion. Når det går væsentlig bedre for andre euro-pæiske lande på det her område, kræver det hand-ling fra dansk side.” Kilde: Maria Hove Pedersen, Dansk Industri, refereret i Berlingske Business d. 13.10.2010.